Kvalitetsrapport Dagtilbud. Oplysninger om den faglige kvalitet For årene

Transkript

1 Kvalitetsrapport Dagtilbud Oplysninger om den faglige kvalitet For årene

2 Indholdsfortegnelse Kvalitetsrapport for dagtilbud...3 Del 1. Faglige indsatser i dagtilbud...4 Arbejdet med Udviklingsstrategien Styrket sprogindsats...6 Tidlig indsats...6 Tværfagligt samarbejde...7 Samarbejde med SFO og skole...8 Pædagogiske tilsyn...8 Kost og sundhed...9 Aktiviteter for dagtilbud i byen...10 Del 2. Rammer for dagtilbuddene...12 Dagtilbudsstruktur...12 Åbningstider og lukkedage...12 Økonomi...13 Kapacitet og normering...13 Pædagogandel...15 Sygefravær...15 Kompetenceudvikling...16 Oversigt over dagtilbuddene

3 Kvalitetsrapport for dagtilbud Forord Tanken med denne kvalitetsrapport er at skabe meningsfuld dokumentation, som giver forældre, personale, administration og politikere indblik i den faglige kvalitet. Oplysningerne kan fx anvendes i forbindelse med kommunalbestyrelsens prioriteringer og opfølgning på kvaliteten. Rapporten kan ses som en status for dagtilbudsområdet for årene Den giver dels et overblik over hvilke aktiviteter, der er foregået samt synliggør, at der er tale om et dagtilbudsområde, der løbende arbejder med at udvikle og forbedre forholdene for børn og deres forældre i Albertslund Kommune. Og den giver dels et indblik i serviceniveauet og faktuelle forhold. Børns trivsel, udvikling og læring en stor del af kerneopgave for de ansatte på dagtilbudsområdet. Resultaterne i denne rapport giver en indikation på den faglige kvalitet af dagtilbuddenes pædagogiske praksis. Resultaterne, der er opsamlet i denne rapport, skal ses i sammenhæng med de organisatoriske forhold og den omverden som dagtilbuddet er beliggende i. Den ramme, der er sat for kvalitetsrapporten for dagtilbud i Albertslund Kommune, er inspireret af andre kommuners kvalitetsrapporter tilpasset til en version, der synes meningsfuld hos os. Rapporten er opdelt i to dele. Første del omhandler det igangværende faglige arbejde blandt medarbejdere i dagtilbuddene, samarbejdet med forældre og samarbejdspartnere. Anden del er et indblik i rammer og struktur på Albertslund Kommunes dagtilbudsområde. God læselyst. April

4 Del 1. Faglige indsatser i dagtilbud I hvert enkelt dagtilbud er der på forskellig vis indsatser, der er betydningsfulde og nødvendige i den lokale kontekst. Men ud over sådanne tiltag er der en række fælles kommunale tiltag og indsatser, der understøtter en ensartet kvalitet på tværs af Albertslund kommunes dagtilbud. Indsatserne kan folde sig ud på forskellig vis, men de tager afsæt i en fælles strategi, indsats eller afgrænset politisk beslutning. Arbejdet med Udviklingsstrategien Udviklingsstrategi for dagtilbud fællesskab og mangfoldighed har til formål, at skabe en klar ramme for, at børn i Albertslund møder dagtilbud af høj kvalitet, hvor de kan trives, udvikle sig, lege og lære. Nedenstående fremhæves fire indsatser: Sprog og inklusion, forældrepartnerskaber, ledelse og digitalisering. Sprog og inklusion Der har i arbejdet med udviklingsstrategien været nedsat tre arbejdende udvalg. Der har været et udvalg der har arbejdet med sprog, et med inklusion og det sidste med evaluering. Sprogudvalget har udarbejdet en pjece med et overblik der bl.a. omhandler sprogforståelse, gode sprogmiljøer og personalets kompetenceudvikling. Der er således udarbejdet en fælles ramme for sprogarbejdet, der taler ind i de kommende nationale temabeskrivelser for sprog i de pædagogiske læreplaner. Det skal støtte personalets faglighed omkring børns sprogudvikling, så børnenes kompetencer gradvist øges. Inklusionsudvalget har udarbejdet en ramme omkring forståelsen af inklusion, der tager afsæt i at barnet kan være i en udsat position, og dermed bliver personalets opgave at tilrettelægge læringsmiljøer og tilpasse kontekst efter hvad der støtter barnets udvikling i fællesskabet. Desuden er der kommet et fokus på børns egen oplevelse af at være inkluderet i fællesskabet. Arbejdet fra de to udvalg er nu koblet sammen, så de tænkes ind i en fælles ramme, da begge opgaver peger henimod at understøtte læringsmiljøer i dagtilbud der styrker børns deltagelse i fællesskaber. Fokus er på at børn, særligt de børn der er i udsatte positioner, både socialt og sprogligt skal opnå fremgang, der gør dem i stand til at bygge oven på deres viden om verden og indgå i lege på lige vilkår med deres kammerater. En fælles arbejdsgruppe har fokus på praksisudvikling, at personale udvikler deres inkluderende og sprogstøttende praksis. Evalueringsudvalget, der er det tredje udvalg, skulle arbejde med dokumentation, evaluering og tilsyn. Udvalget har udarbejdet nye rammer for tilsyn samt udarbejdet et inspirationskatalog til de kommende rammer for evaluering, disse kunne ikke færdiggøres, da dagtilbudsområdet afventer vedtagelse af ny dagtilbudslov pr. 1. juli 2018, herunder rammerne for de nye styrkede pædagogiske læreplaner. Forældrepartnerskaber Dagtilbud har et generelt fokus på at styrke samarbejde med forældre. Det kan være i form af, at der udarbejdes en forældrefoldere til nye forældre, nye former for forældresammenkomster eller at bestyrelsen har fokus på hvordan kommunikationen med forældre styrkes. Det kan bl.a. dreje sig om styrket dokumentation ift. forældrene digitalt

5 Flere dagtilbud anvender den digitale platform der er koblet til kommunens hjemmesiden, fremover skal alle anvende AULA. Åbent børnehus har haft en pause i 2017, men er begyndt igen i tre dagtilbud i Åbent børnehus er en indsats der handler om, at invitere familierne til at spise aftensmad med hinanden og med nogle fra personalegruppen i deres børns børnehus. Målene for åbent børnehus er, at styrke forældresamarbejdet i institutionen, at forældre får et større kendskab til hinanden, samt at de på en uformel måde, kan få ny viden og svar på spørgsmål, der knytter sig til det at være forældre. Deltagerne udover forældre er køkkenpersonalet, en leder/souschef, nogle pædagoger og sundhedsplejersker. På skift inviteres kommunale sundhedsformidlere, medarbejdere fra familiehuset, sprogpædagoger, borgerrådgiver o.a. Tilgangen til forældrene skal bære præg af nysgerrighed og imødekommenhed. Forældrene skal få en oplevelse af at kunne bidrage med noget, det kan være erfaringer eller løsning af opgaver fx lave mad. Åbent børnehus afholdes ca. hver anden måned. En anden måde at styrke partnerskabet med forældre på har været via et af de årlige dialogmøder, der afholdes med Børne- og skoleudvalget, forældrebestyrelsesrepræsentanter og ledere. For at styrke forståelse og sammenhænge omkring børns sprogudvikling, blev der på et dialogmøde i 2017 holdt et oplæg omkring sprogindsatsen i dagtilbud ved sprogvejlederen. Ledelse Der er blevet arbejdet med at styrke ledergruppens kompetencer på forskellige vis. Dels har der været et fokus på at ledergruppe får styrket deres interne samarbejdsrelation, herunder mulighed for videndeling og sparring til gavn for forældre og driften. Dels har der været et fokus på faglig ledelse i det enkelte dagtilbud, til gavn for børn og personale. Samarbejdet i ledergruppen er nu organiseret i fælles ledermøder og faste udviklingsdage i en årsplan. Samtidig er der etableret tre nye ledernetværk, der skal understøtte den enkelte leders handlen i praksis herunder implementering af nye tiltag og arbejdet med Udviklingsstrategien Faglig ledelse har dels været drøftet på en temadag, samtidig har ledergruppen også fået faglige input til at støtte forandringsledelse ved konkrete faglige temadage, det drejer sig blandt andet om inklusion, sprog og sanse motorik. I 2016 blev der etableret et filosofisk dialogfællesskab i ledergruppen, der understøttede en supplerende tilgang til ledelse, hvor lederne bl.a. arbejdede med undren og nysgerrighed som ledelsesværktøj. Denne arbejdsform har været taget op igen til et lederseminar. Frem til udgangen af 2017 har dagtilbudsområdet fået fire nye dagtilbudsledere samt ny Dagtilbudschef. Digital dannelse og læring I dagtilbuddene lægges der vægt på at børn er medskabende og aktive, også når de udforsker digitale redskabers muligheder, derfor er det betydningsfuldt at de voksne støtter børns muligheder for at anvende digitale medier i læringsforløb og i lege. I perioden , har der været et særligt fokus på digital dannelse og læring. Der er etableret en digitaliseringspulje, hvor dagtilbuddene har haft mulighed for at ansøge om midler til it-produkter og kompetenceløft, der støtter op om digital dannelse og læring. I forbindelse med budget 2017 blev puljen halveret fra kr. årligt til kr. årligt

6 Styrket sprogindsats I budget 2017 blev der indgået aftale om, at der skal sket en styrkelse af personalets arbejde med børns sprogudvikling. Der blev afsat årligt til kompetenceløft blandt alle medarbejdere og styrket fokus på ledelse. Midlerne har været anvendt til kursusforløb, fastholdelse af en sprogpædagog der har særlig viden om flersprogede børn og deres forældre, til en sprogvejleder der kan støtte implementering af ny viden på området samt til et forsat fokus på ledelses- og forandringsprocesser som følge af det styrkede faglige fokus. Der er i arbejdet med en nyt sprogvurderingsværktøj til de 3 og 5 årige børn. Personalet vurderer hvilke børn der skal sprogvurderes. det er blevet personalet i dagtilbuddene der selv vurderer og udarbejder handleplaner for de børn der har behov for en særlig eller fokuseret sprogindsats. Tidligere har det været sprogpædagoger der ikke er knyttet til dagtilbuddet der har sprogvurderet børnene. Tidlig indsats I budget 2017 blev der indgået aftale om en prioritering af tidlig indsats på dagtilbudsområdet. Der blev afsat 1,6 mio. varigt på vuggestueområdet målrettet udsatte børn. Den ene million er fordelt til øget normering i institutioner med 0-3 årige. Midlerne til åbent børnehus er ligeledes fra denne pulje. Der har desuden været afholdt en kursusaften med en børneergoterapeut for forældrerepræsentanter fra bestyrelserne og pædagogisk personale. Arrangementet vil blive gentaget i efteråret 2018, så alle personaler får mulighed for at få den specifikke viden. Motorikindsats En motorisk indsats for de 0-5 årige er blevet prioriteret i form af en motorikmedarbejder. Målet med ansættelse af motorikmedarbejderen i dagtilbuddene er at højne medarbejderes faglig kompetencer i forhold til børns krop og bevægelse, samt få viden om læringsmiljøer. Medarbejderen skal lærer fra sig i praksis med ideer og viden, så viden omsættes til handling, der kan tilpasses efter børns og voksnes kompetencer og mod. Børnene skal opleve at medarbejderen og de øvrige ansatte motivere og inspirere børnene til kropslig udfoldelse, så barnet oplever glæden ved at bruge kroppen

7 Ved midtvejsevaluering viser det sig at det har en stor betydning, at, motorikmedarbejderen er deltagende i praksis. Personalet har fået øget fokus på motorik, deres egen rolle og børnenes selvhjulpenhed. Denne motoriske indsats er for en to årig periode. Samarbejde med sundhedsplejen Der har i en årrække været et fokus på, at det særligt for sårbare familier, er vigtigt med en god overgang fra barnet er blevet passet hjemme til det begynder i dagtilbud. Samtidig kan den viden sundhedsplejen har, bidrage til en god begyndelse på samarbejdet mellem forældre og personale i dagtilbuddet. Muligheden for at samarbejde tættere med sundhedsplejen er således ikke ny, men der er etableret en samarbejdsmodel for hvordan det tænkes, så forældre ved deres barns opstart i dagtilbud, kan have sundhedsplejersken med i 1-2 samtaler, hvor sundhedsplejerskerne understøtter den viden forældre formidler. Dette er både en generel mulighed, men også et specifikt indsatsområde for de særligt udsatte familier. Samarbejdsmodellen bredes ud, således at den anvendes i alle dagtilbud, til familier hvor der er behov for at støtte barnet via fælles viden. Tværfagligt samarbejde Samarbejde med Social og familie Samarbejdet med aktører fra Afdelingen for social og familie, omhandler konkret sundhedsplejen, PPR, og familieafdelingen. Der er organiseret i to typer tværfaglige samarbejdsfora der har en fast struktur samt netværksmøder. Det konsultative team er medarbejdere fra PPR der kommer ud i institutionerne. Møder i det konsultative team er sparringsmøder. Det kan bruges af fagpersoner, der har brug for at få sparring i forhold til egen faglighed. Der kan tages problemstillinger af generel eller specifik karakter op i det konsultative team. Problemstillingerne behandles anonymt. En psykolog, en pædagogisk vejleder og evt. fysioterapeut deltager og der er faste træffetider. På tværfaglige rådsmøderne deltager flere forskellige faggrupper. Formålet med rådsmødet er at forældre, og fagpersoner i fællesskab afdækker situationen omkring et barn. På de tværfaglige rådsmøder besluttes det, hvordan det videre forløb for og omkring barnet skal være. Alle faggrupper kan bede om, at et barn drøftes i det tværfaglige råd, når der er behov for at involvere andre faggrupper, der udarbejdes afslutningsvis en handleplan. Netværksmøder holdes i sager, hvor der er besluttet en handlingsplan og hvor det er fastlagt, hvilke faggrupper der indgår i sagen. Det samarbejde kan beskrives som en form for koordineringsmøder. I netværksmødet deltager de relevante fagpersoner og forældre. Pædagogiske vejledere Pædagogiske vejledere er en af de faggrupper der er ansat i PPR og de bruger meget tid i dagtilbuddene. De pædagogiske vejledere har en viden om og metoder til, at arbejde med børn i udsatte positioner i dagtilbuddenes læringsfællesskaber. Der kan ved henvendelse fra det enkelte dagtilbud, tilbydes et konsultativt vejlederforløb (PV forløb), hvor det aftales nogle konkrete mål og der udarbejdes udviklingsplaner, der beskriver hvordan målet kan nås. Praktisk pædagogisk vejledning er et andet tilbud der kan iværksættes med en samarbejdskontrakt. Her er der tale om at en pædagogisk vejleder kommer et begrænset antal timer i dagtilbuddet, med et konkret pædagogisk mål for øje, for at støtte personalets arbejde i praksis. Den sidste mulighed er Særlig indsats timer der tildeles efter visitation i PPR, det indebærer at en vejleder kommer i dagtilbuddet og giver støtte tilrettelagt med udgangspunkt i et barn der er i specifikke vanskeligheder. Specialpædagogisk plan - 7 -

8 Tværfagligt arbejde omhandler samarbejdspartnere som børn og familier kan møde i løbet af den tid barnet er i dagtilbud eller på vej ind i SFO og skole. I Albertslund kommune er der igangsat et udviklingsarbejde af en specialpædagogiske plan for hele 0-18 årsområdet. Deltagerne i udviklingen af det tværfaglige samarbejde indbefatter sundhedsplejen, dagtilbud, PPR, familieafsnittet og skoleområdet. Målet hermed er i højere grad at kunne lykkes med en fælles inklusionsindsats for børn fra 0 18 år. Denne plan består af 7 kriterier, de skal styrke den specialpædagogiske indsats og det tværfaglige samarbejde i kommunen med fokus på alle børns deltagelse i fællesskabet, deres læring, trivsel og udvikling og konkret forældreinvolvering. Det tværfaglige arbejde er en opgave der kræver et vedvarende fokus på børnene. Vi arbejder målrettet på at hjælpe børn inden problemer vokser sig store og dagtilbud har generelt en forebyggende indsats ift. børn der kan komme i udsatte positioner. For dagtilbudsområdet er der erfaringer der peger på vigtigheden af en tovholder for familien, et kendskab til hvad de øvrige faggrupper gør i specifikke forløb og tilbagemeldinger fra skoleområdet. Desuden er en mere fleksibel samarbejdsmodel med psykologer, tale-høre konsulenter og pædagogiske vejleder noget der er opmærksomhed på. Samarbejde med SFO og skole I Udviklingsstrategien for dagtilbud Fællesskab og mangfoldighed er et af pejlemærkerne Partnerskab om børn. Det fælles fokus for de fagprofessionelle er børnenes trivsel, læring og udvikling. Medarbejderne skal arbejde tæt og forpligtende i professionelle netværk for at skabe sammenhæng i barnets liv, og igennem deres viden og forskellige perspektiver skal den tidlige forebyggende indsats styrkes. Der arbejdes ud fra en fælles overgangsmodel på tværs af dagtilbud, SFO og skole, for at sikre størst mulig sammenhæng, trivsel, helhed og kontinuitet i barnets liv. Det indebærer at der er aftaler om en række konkrete aktiviteter, der skal gavne barnets overgang. Der er fokus på det enkelte barn, det sociale fællesskab, venskabers betydning, forældresamarbejdet og videndeling de fagprofessionelle imellem. Modellen indeholder fire hovedaktiviteter: Forståelsesrejser, hvor de fagprofessionelle besøger hinanden en hel dag, for at få indblik i hinandens læringsmiljøer og pædagogiske praksis. Forældremøde, som afholdes i børnehaven med ledelses og medarbejderrepræsentanter fra børnehave, SFO og skole. Her skal skabes plads til at afstemme forventninger mellem personale og forældre omkring proceduren for overgangen og orientere om aktiviteterne det sidste år i børnehaven. MIN BOG, er barnets egen stemme om sig selv ind i overgangen. Det forventes at alle arbejder med MIN BOG og at man tager udgangspunkt i den tilknyttede pædagogiske vejledning. Besøgsdage, hvor barnet kan se sin kommende SFO og skole og møde pædagogerne og nogle af de andre børn, som skal gå i samme klasse / SFO. Det er SFO-lederen som har ansvar for at invitere børnehaverne på besøg. Udover disse aktiviteter er der, med involvering fra forældre, samarbejde mellem dagtilbud og SFO/skole omkring børn der kan have behov for at særlig understøttelse i overgangen. Pædagogiske tilsyn Formålet med pædagogiske tilsyn er at dagtilbuddene påtager sig de opgaver, der er fastlagt i kommunens mål og rammer og i Dagtilbudslovens formålsbestemmelser. Tilsynet skal desuden være et element i processen med at kvalitetsudvikle dagtilbud. Der er udarbejdet en ny ramme for tilsyn der opdeler tilsynet i: besøg i børnegrupperne, tilsynsmøder og ledelsesdialog. Ved at pædagogiske tilsyn er opdelt på denne vis, er det muligt at komme rundt om dagtilbuddenes opgave, så både myndighedsfunktionen sikres, samt der understøttes en fremadrettet udvikling i det enkelte dagtilbud. Der er - 8 -

9 de samme rammer for tilsyn med private dagtilbud og tilsynsbesøg i dagplejen foregår i legestuen. Afdelingen for dagtilbud afholder de pædagogiske tilsyn hvert andet år. Tilsynsbesøg På tilsynsbesøget er det de konkrete pædagogiske forhold, som relationer, samspil, aktiviteter og lege der er i fokus, men der er også fokus på de fysiske omgivelser. Samtidig er stemning også et parameter. Der vil være besøg af en pædagogisk konsulent 1½- 3 timer, afhængigt at dagtilbuddet størrelse. På tilsynsbesøget vil konsulenten via deltagerobservation skabe sig et indblik i husets rutiner og have korte dialoger med det pædagogiske personale i forbindelse med observationer. Der laves en kort skriftlig opsamling efter hvert besøg, til drøftelse på tilsynsmødet og til intern kvalitetsudvikling. Tilsynsmøde Tilsynsmødet holdes kort efter besøget, det indeholder en dialog på baggrund af de kvalitetskrav der stilles i Dagtilbudsloven samt kommunale krav og lokale mål. Deltagerne på mødet vil være leder, forældrebestyrelsesformanden, TR, AMR og en pædagogisk konsulent, mødet afholdes i dagtilbuddet. Der afsættes to timer til mødet. Den ene time vil være tilrettelagt ud fra en dagsorden, der udsendes forud for mødet, så repræsentanterne på forhånd kan drøfte, hvad der skal fremhæves på tilsynet, med dem de repræsenterer. Den anden time vil omhandle tilsynsbesøget. Opfølgningsmøde - Opfølgning sker ved et møde ca. ½ år efter tilsynsbesøget. Lederne forpligtes til at udvælge et udviklingsområde de skal have fokus på i de kommende år. På disse møder drøftes de indsatser og udviklingsområder der er aftalt på det seneste tilsyn. Deltagerne er leder, en medarbejder og den pædagogiske konsulent. Ledelsesdialog - Dagtilbudschefen holder årligt en form for ledelsestilsyn i alle dagtilbuddene med lederen af det enkelte dagtilbud. Dette tilsyn følger op på en række formelle ledelsesmæssige forhold, det drejer sig bl.a. om opfølgning på hvordan det enkelte dagtilbud anvender og omsætter kommunale politikker og strategier og planer. Samt opfølgning på sygefravær og APV er og økonomi. Kost og sundhed Mad- og måltidspolitik I Albertslund Kommune er det politisk besluttet, at alle børn i dagtilbud får mad som en fast del af taksten, børn skal således ikke have madpakker med i dagtilbud. Derudover er der et ønske om at have kommunale rammer der støtter sunde valg, både på et professionelt plan og i den enkelte familie bl.a. igennem Mad- og måltidspolitikken, for børn og unge 0-18 år, fra

10 Mad- og måltidspolitikken tager afsæt i de nationale anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen og Fødevarestyrelsen og hviler på Den sammenhængende Børnepolitik, Sundhedspolitikken, Forebyggelsesstrategien og Bevægelsesstrategien. Økologisk kost I alle kommunens dagtilbud serveres der primært økologisk kost udarbejdet af årstidens grøntsager og frugter. Der er et kommunalt mål, om at økologiprocenten skal ramme 100% i 2020 i alle kommunale enheder, og her har institutionsområdet gået forrest igennem mange år. Flere steder arbejdes der henimod det økologisk guldmærke. Bevægelsesstrategi Målet med bevægelsesstrategien er, at det skal være sjovt, spændende og naturligt for kommunens børn og medarbejdere at bevæge sig. Strategien skal medvirke til at gøre bevægelse let tilgængeligt, og den tager afsæt i sundhedsstyrelsens anbefaling om minimum 1 times bevægelse om dagen. Fysiske aktivitet har stor betydning for børns almene trivsel, motoriske udvikling, helbred og medvirker til at udligne den sociale ulighed blandt børn. Konkret arbejdes der indenfor tre indsatsområder: Bevægelse hver dag, Jeg kan godt selv komme derhen og Vi gør det sammen. I tilknytning til bevægelsesstrategien blev der udviklet en bevægelsespakke, som bl.a. indeholdt: bevægelseskasser med materialer og ideer til bevægelse, et tilbudskatalog med en vifte af inspirerende oplevelser og nogle oplæg der støtter mere bevægelse i dagligdagen. På dagtilbudsområdet er der indkøbt tre bevægelseskasser der går på skift mellem dagtilbuddene, de indeholder bl.a. bøger og materialer. Aktiviteter for dagtilbud i byen Børnefestuge Siden 1984 har Albertslund kommunes dagpleje, daginstitutioner og skolefritidsordninger arrangeret en Børnefestuge. Den bærende ide for børnefestugen blev vedtaget i forbindelse med denne første festuge. Vi ville have en uge hvor børn og voksne er aktive i det levede livs fællesskab og hvor børnene lærer af hinanden. Børnefestugen skal bæres af børnenes egne ideer og lege. De voksne skal hjælpe og støtter børnene i at gennemfører forskellige ideer og tanker, som et givent tema, sætter i gang hos børnene. Mottoet for Børnefestugen har alle årene været: "Institutioner gør noget sammen". Det er pædagoger, der arrangerer, organiserer og fuldt og helt står for festugen. Første dag i ugen bruges til indretning af festpladsen, som også omfatter en teltlejr, hvor et stort antal børn og voksne overnatter i, i ugens løb. Festugen har haft skiftende temaer i årenes løb: Eventyr, Vikingetiden, Middelalderen, Bondesamfund og Folkeovertro, Leg og Bevægelse, Indianersamfund,Olympiske Lege, Cirkus og meget mere. Alt i alt deltager omkring 3000 børn i festugen, og forældrene møder talstærkt op til grillaftener

11 Børnekulturaktiviteter Der udsendes to gange årligt et katalog med tilbud om kunst- og kulturaktiviteter til alle daginstitutioner, dette har set ud på forskellige måder siden I de sidste fem år har kataloget fået en fast form med nogenlunde de samme udbydere, aktiviteter og inspiration. Kataloget har nu fundet en form, som institutionerne finder anvendelig og som mange benytter. De sidste mange år, har en række tilbud været udsolgt meget hurtigt. Teaterforestillingerne er fortrinsvis forestillinger, som spilles for et mindre publikum i Kongsholmsalen. Traditionelt består kataloget af: Børnebiffen for små og store børn, teaterforestillinger for små og store børn, bibliotekstilbud om højtlæsning og musikalsk legestue, Kroppedal Museums Miniplanetarium, fællessangsarrangementer og cykelløb. Miniscience Som led i Naturfag for alle afholdes der en Scienceuge for skoleelever. Dette tiltag har inspireret til at der på dagtilbudsområdet de sidste to år har været afholdt to mini-science dage. Formålet er at børnene stifter bekendtskab naturfænomener og at de aktivt kan udforske disse. Dagene afholdes på Naturcenter Herstedhøje, med deltagelse af medarbejdere derfra, sprogvejleder, og pædagoger fra udvalgte børnehuse. I 2017 var der desuden elever og lærere med fra 7.årgang, der havde en bod hvor de ældste børn fra dagtilbuddene kom og undersøgte fænomener, sammen med eleverne. I 2017 var der årige børn der var tilmeldt fra otte dagtilbud, fordelt på de to dage. Temaet for dagene har begge årene været De 4 elementer og det blev oplevet som en god ide med et fælles tema. Temaet kan dog ændres over år, så nye eksperimenter kan indgå. De enkelte pædagoger kan løbende finde på andre eksperimenter i de enkelte stande. Det handler om at der skal være ting børnene kan gøre noget med og undres, ikke blot se på, samt opmærksomhed på hvad der skaber en Aha oplevelse, også hos de voksne. Sigtet er desuden at styrke ideer til at eksperimentere tilbage i dagtilbuddet. Cykelpas Der er et mål om at alle børn kan cykle i Albertslund, og helst når de begynder i skole, derfor tager dagtilbuddene børnene med på cykelture. Der er udarbejdet et cykelpas som dagtilbuddene kan få fra Afdelingen for dagtilbud. Hvert barn kan være med til at udfylde sit eget cykelpas, i passet er der mulighed for at tegne, for at sætte kryds i hvad barnet har oplevet og et link til en cykelprøve fra dansk cyklistforbund, samt link til cykellege. Det er tænkt som et tiltag dagtilbuddet kan iværksætte, som forældre har mulighed for at følge op

12 Del 2. Rammer for dagtilbuddene Dagtilbuddene er underlagt en række kommunalt besluttede rammer, som her vil blive præsenteret under overskrifterne: dagtilbudsstruktur, åbningstider og lukkedage, økonomi, kapacitet og normering, pædagogandel, sygefravær og kompetenceudvikling. Dagtilbudsstruktur Dagtilbudsområdet omfatter 17 kommunale dagtilbud for børn i alderen 0-6 år. Dagtilbuddene fordeler sig med 14 børnehuse, 2 børnehaver og en kommunal dagpleje. I Børnehaven Søndergård er der etableret 6-8 inklusionspladser for børn med behov for specialpædagogisk støtte, i Børnehuset Lindegården er der etableret et familietilbud til 4 børn og i Børnehuset Damgården er der etableret 4 specialpladser. Samlet set havde vi i 2017 i alt børn i vores dagtilbud som var fordelt med 492 vuggestue- og dagplejebørn samt 925 børnehavebørn. Vi har endvidere en privat børnehave - Alfely - i Albertslund Kommune, som har en normering på 22 antal børn. Dagtilbudstyper 1 Dagplejere Vuggestuer Børnehaver Børnehuse Kommunale Dagtilbud Selvejende Dagtilbud Private institutioner Puljeordninger Åbningstider og lukkedage Alle daginstitutioner er som minimum åbne fra kl til mandag til fredag. Derudover har hver enkelt daginstitution senere åbent en eller nogle dage i løbet af ugen. Dagplejen Dagplejerne har åbent 48 timer om ugen i tidsrummet mellem kl og mandag til fredag. Udvidet åbningstid Et antal institutioner har udvidet åbningstid om morgenen (typisk fra klokken 6.00). Forældre der har behov for udvidede åbningstider, skal angive det når de skriver deres barn op via den digitale pladsanvisning. I Albertslund Kommune har vi i alt 16 dagtilbud, hvoraf 7 har udvidet åbningstid: 9 dagtilbud, der hår åbent 48,75 timer pr. uge 1 dagtilbud, der har åbent 53,75 timer pr. uge 6 dagtilbud, der har åbent i 55 timer pr. uge Lukkedage Albertslund Kommune har to egentlige lukkedage: Grundlovsdag og den 24. december holder alle institutioner og dagplejere lukket. 1 Et dagtilbud defineres som et pasningstilbud, hvortil der er knyttet en ledelse og en forældrebestyrelse. Et dagtilbud kan således bestå af flere fysisk-adskilte huse

13 Sampasning Daginstitutioner og dagplejere kan - hvis behovstilkendegivelser betinger det holde lukket følgende dage: Tre dage før påske 1. maj Dagen efter Kr. Himmelfartsdag Mellem jul og nytår (fra og med den 27. december til og med den 1. januar). På disse dag vil der dog altid være mulighed for sampasning. Her bliver en til to institutioner holdt åbne, så forældre, der har behov for det, kan få passet deres børn på disse dage. Økonomi I tabellen nedenfor er der angivet regnskabstal for henholdsvis 2015 og 2017, så der kan sammenlignes med den forrige kvalitetsrapport på dagtilbudsområdet. Økonomi for de enkelte dagtilbudstyper Bruttodriftsudgifter 2 Udgifter til økonomisk og/eller pædagogisk friplads Antal indskrevne helårsbørn Kommunal dagpleje Kommunale børnehaver Kommunale børnehuse Private institutioner * *Beløbet indeholder ligeledes de kommunale børnehaver. Kapacitet og normering Dagtilbuddene tildeles budgetmidler efter ressourcetildelingsmodellen, hvor hvert dagtilbud får et grundbeløb samt en takst pr. normeret barn, sådan at pengene følger børnene. Ligeledes er der en socialpulje, der fordeles ud fra børnenes sociale position, som er beregnet af Danmarks Statistik. Herudover tildeles der særlig bevilling i forhold til bygningsmæssige forhold, udvidet åbningstid samt ekstra køkkentimer. 2 Samtlige bruttodriftsudgifter for hele det nævnte område (dvs. alle børn inden for den nævnte dagtilbudstype) inklusiv anlægs- og ejendomsrelaterede udgifter mm. Det vil sige, at det ikke er lig med beregningsgrundlaget for takstfastsættelse

14 Hvis det faktiske antal børn afviger fra normeringen justeres midlerne i løbet af året. Således tildeles ca % af den samlede ressource på baggrund af de faktisk indskrevne børn. Det er derfor vigtigt for dagtilbuddets planlægning, at pladstallet dimensioneres, så der hverken er for mange eller for få pladser. Af tabellen nedenfor kan forholdet mellem indskrevne helårsbørn og normeringen aflæses i form af belægningsprocenten. Økonomi for de enkelte dagtilbudstyper Antal indskrevne helårsbørn Belægningsgrad Antal pladser ,10 årige i dagpleje 0-2,10 årige i vuggestue 0-2,10 årige i børnehave ,67 88,33 94,91 97,35 100,10 98, Pladstallet besluttes i forbindelse med budgetvedtagelsen; men der kan i særlige situationer ændres på pladstallet i årets løb efter aftale med dagtilbuddene. Dette har blandt andet været tilfældet for Børnehuset Lindegården, der med virkning fra 1. januar 2017 fik nedskrevet sin normering. Dagtilbuddene kan få merindskrivning på op til 5% af deres pladstal (typisk i forårsmånederne). Merindskrivningen tages dog først i anvendelse, når alle dagtilbud har fået besat deres pladser jævnfør visitationsreglerne. Fremtidig kapacitetsbehov Med udgangspunkt i befolkningsprognosen fra 2017 er det fremtidige kapacitetsbehov estimeret. I tabellen nedenfor er der foretaget en beregning af det antal børn, der forventes i dagtilbud i årene fremover. Antallet af børn 0-5 år (plus 1/3 af de 6-årige) er ganget med de forventede pasningsprocenter. Børn 0-6 år som forventes i dagtilbud - desuden omregnet til enheder 0-2 årige 3-6 årige børn alt i enheder i alt Vækst i enheder år til år Vækst i enheder, fra 2017 og frem

15 Først fra 2019 vil der ske en lille forøgelse i antallet af forventede pasningsenheder, og den vil der være godt 75 enheder mere til pasning end i perioden Denne forventede stigning vil fortsætte i de kommende år. Pædagogandel Med budget 2015 besluttede kommunalbestyrelsen at øge pædagogandelen til 70/30. Dette betød en ændret personalesammensætning, så derfor skulle budgettet øges gradvist over to år for at hæve den relative andel af pædagoger i dagtilbuddene fra 60% over 65% i 2015 til 70% fra 2016 og fremover. Dette mål er ikke helt indfriet, men den gennemsnitlige pædagogandel er steget fra 66,1% i 2015 til 67,3% i Af tabellen nedenfor kan antallet af dagtilbud, som har pædagogprocenter i 5-procentintervaller aflæses. Antal dagtilbud fordelt efter pædagogandel i 2015 og 2017 Interval i procent , , , , , , , Sygefravær Albertslund Kommune har i en årrække arbejdet med nedbringelse af sygefravær på kommunens arbejdspladser. Retningslinjerne fra 2013 er inspireret af et koncept for sygefraværshåndtering og de afspejler Albertslund kommunes værdier og personalepolitiske målsætninger. Der har vist sig gode erfaringer med nedbringelse af sygefravær og styrkelse af medarbejdertrivslen. Der er alene tale om en ny model for opfølgning på sygefravær, ikke en ændring af kommunens personalepolitik på området. Modellen for håndtering af sygefravær er fastlagt ud fra erfaringer for, at medarbejdere trives bedst, når sygefravær håndteres i den nære relation og når der er en klar og ensartet håndtering af sygefravær for alle medarbejdere. Modellen bygger desuden på etableringen af en åben dialog om fravær og konsekvenser heraf for både sygemeldte og langtidsraske medarbejdere, samt en klar udmelding af henholdsvis leders og medarbejders ansvar i forbindelse med sygefravær. Den fælles systematiske tilgang, der også er blevet støttet at en konsulent har medført et fald i sygefraværet i en stor del af dagtilbuddene. Samtidig er det også blevet et større fokus på hurtigere at få medarbejdere tilbage på deltid. I 2016 var dagtilbudsområdets gennemsnitlige sygefravær 15,4, mens hele kommunen havde 12,3 gennemsnitlige sygefraværsdage. I 2017 faldt det gennemsnitlige sygefravær til 14,7 dage, hvor kommunen havde 13,5 gennemsnitlige sygefraværsdage. I både 2016 og 2017 har der været fokus på, at nedbringe sygefraværet. 10 dagtilbud har formuleret handleplaner for nedbringelse af sygefraværet og har ligeledes opstillet årshjul for MED-udvalgene. Kompetenceudvikling På dagtilbudsområdet generelt har der været udbudt en række specifikke kursusaftner/dage samt der har været en kursusrække der omhandlede understøttelse af børns sprogudvikling

16 For alt det pædagogiske personale afholdes tre kursusaftner der omhandler børns sprogudvikling. Kursusforløbet afholdes med en sprogekspert der har arbejdet med understøttelse af børns sprogudvikling i mange år. Den sidste kursusaften afholdes i maj Der har været afholdt en kursusdag for ledere og netværk for sprogansvarlige der gik mere i dybden med hvordan personalet kan arbejde med at fastholde fokus på børns sproglige progression. Desuden blev der afholdt en kursuseftermiddag om tosprogede børn, som alle dagtilbud har kunne tilmelde sig. I 2016 har der været afhold kursusdage for personale der skal understøtte arbejdet med at bruge IT i hverdagen med børnene, bl.a. at lave små film på Ipads. Lokalt i de enkelte dagtilbud kan ledelsen selv beslutte særlige tiltag der gavner deres praksis og personalegruppe. Enkelte dagtilbud har været med i projekter i samarbejde med bl.a. forskere, der har understøttet kompetenceudviklingen i de respektive dagtilbud. Derudover har nogle dagtilbud bl.a. afholdt temadage til inspiration til at styrke samarbejde i deres dagtilbud eller med forældre, et andet eksempel er fokus på at blive dygtigere til at arbejde med børns perspektiver

17 Oversigt over dagtilbuddene Børnehaven Søndergård Herstedvesterstræde Albertslund Børnehuset Baunegård Gamle Landevej Albertslund Børnehuset Brillesøen Tranehusene Albertslund Børnehuset Damgården Damgårdsvej Albertslund Børnehuset Hyldespjældet Store Torv Albertslund Børnehuset Kastanjen Rypehusene Albertslund Børnehuset Lindegården Hedemarksvej Albertslund Børnehuset På Sporet Vognporten Albertslund Børnehuset Roholmhaven Degnehusene Albertslund Børnehuset Rosenly Naverland Glostrup Børnehuset Stensmosen Stensmosevej Albertslund Børnehuset Storken Storkens Kvarter Albertslund Børnehuset Sydstjernen Hjortens Kvt Albertslund Børnehuset Toftekær Egelundsvej 6 C 2620 Albertslund Børnehuset Troldehøj Egelundsvej 6 E 2620 Albertslund Børnehuset Ved Vejen Gl. Landevej 47b 2620 Albertslund Dagplejecentret Damgårdsvej Albertslund

18 Albertslund Kommune Hvert andet år udarbejdes en kvalitetsrapport for dagtilbudsområdet. Formålet med kvalitetsrapporten er at synliggøre kvaliteten i kommunens dagtilbud og skabe et fundament for prioriteringer og fremadrettet udvikling. Kvalitetsrapporten for Dagtilbud er udarbejdet af afdelingen for Dagtilbud i foråret Dagtilbud BØRN, SUNDHED & VELFÆRD Nordmarks Allé Albertslund albertslund@albertslund.dk