BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK"

Transkript

1 BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK ANALYSE AF BESKÆFTIGELSEN OG EFTERSPØRGSLEN I INDUSTRIEN I SYDDANMARK September 214

2 Indhold 1. Analyse af beskæftigelsen og efterspørgslen i industrien i Syddanmark Sammenfatning af analysen Indhold i analysen Arbejdsstyrke og beskæftigelse i industrien Arbejdsstyrke og beskæftigede Demografien i industrien Aldersfordeling for Dansk Metals medlemmer Beskæftigelsen i industrien Den aktuelle efterspørgsel på arbejdskraft i industrien Arbejdsmarkedsbalancen og survey mv Arbejdsmarkedsbalancen Survey udarbejdet til denne analyse Hvilke faggrupper efterspørges af virksomhederne Højtuddannede virksomheder forventer især at ansætte ingeniører Faglært arbejdskraft virksomheder forventer især at ansætte smede / svejsere Ufaglært arbejdskraft Bilag: Kompetencebehov for udvalgte faggrupper Smed Svejser Industritekniker Bilag: Figurer om arbejdsmarkedet

3 1. Analyse af beskæftigelsen og efterspørgslen i industrien i Syddanmark På baggrund af faldende ledighed og tendenser til stigende efterspørgsel efter kvalificeret arbejdskraft inden for industrien i Syddanmark, udarbejdes denne analyse med fokus på industriens kvalifikationsbehov i fremtiden og prognose for efterspørgslen efter arbejdskraft i de kommende 2 år Sammenfatning af analysen Ledigheden har været stigende og beskæftigelsen faldende siden krisen. Den situation har ændret sig, og ledigheden har et stykke tid været faldende, og beskæftigelsen har i et stykke tid været stagnerende, men viser tegn på at stige. Prognoserne fra blandt andet regeringen viser også, at konjunkturerne vender og er positive i de kommende år med følgende stigende beskæftigelse. Samtidig er den demografiske udvikling med til at øge presset på arbejdsmarkedet, da arbejdsstyrken er faldende. Generelt ventes en stigende beskæftigelse for industrien som helhed ventes beskæftigelsen at være stagnerende eller uændret. Det er den positive påvirkning af de bedre konjunkturer, da den historiske trend ellers tilskriver faldende beskæftigelse i industrien pga. outsourcing, automatiseringer etc. Tendensen er, at industrien efterspørger uddannet arbejdskraft. Således er andelen af faglærte og højtuddannede blandt de beskæftigede i industrien stigende, mens andelen af ufaglærte er faldende. Den demografiske udvikling blandt Dansk Metals medlemmer viser, at der kan blive mangel på faglærte som f.eks. industriteknikere. Der kan også blive demografiske udfordringer i nogle af industribrancherne som f.eks. maskinindustrien. Den aktuelle arbejdsmarkedsbalance for Syddanmark viser, at der er en stigende efterspørgsel efter flere stillingsbetegnelser/fagområder målrettet industrien, men samlet set er der fortsat ikke en større efterspørgsel i industrien end gennemsnittet for Syddanmark. Der meldes dog om rekrutteringsproblemer i mindre omfang, og det drejer sig især om højtuddannede, herunder især ingeniører og faglærte grupper såsom svejsere, smede og industriteknikere. Til analysen har Beskæftigelsesregionen udarbejdet en mindre survey/spørgeskemaundersøgelse blandt 33 syddanske industrivirksomheder om deres forventninger til ansættelser i de kommende 6 måneder. Her har 89 virksomheder svaret på spørgsmålene, og o o 4 ud af de 89 forventer at ansætte i de kommende 6 måneder. Flest virksomheder forventer at ansætte højtuddannede og faglærte grupper. Her er det ingeniører og faglærte grupper som smede og svejsere, som flest virksomheder forventer at ansætte. Det bekræfter resultaterne fra arbejdsmarkedsbalancen. 3

4 o o Der forventes også ansættelser af ufaglært arbejdskraft, men dog ikke i helt så høj grad som de uddannede grupper. Virksomhederne blev spurgt mere dybtgående ind til særlige kompetencer/kvalifikationer for de enkelte faggrupper, men på grund af få tilbagemeldinger suppleres kvalifikationsbehovene med yderligere aktuelle kilder i bilagene. Nuværende og fremtidige Kompetence/kvalifikationsbehov for smede, svejsere og industriteknikere er beskrevet i bilag til analysen Endelig viser en undersøgelse, som fagforbundet Metal har gennemført, at der er en reserve af arbejdskraft, der arbejder uden for industrien, der måske kan mobiliseres, men det kræver sandsynligvis en opdatering af kvalifikationer. Ligeledes peger analysen på, at ufaglærtes afgang fra arbejdsmarkedet kan give et øget pres på uddannet arbejdskraft, idet en del ufaglærte job reelt forudsætter faglærte kvalifikationer Indhold i analysen Analysen beskriver først forholdet mellem beskæftigelse, arbejdsstyrke og ledighed samt en prognose og fremskrivninger for disse frem til år 215. Herefter ses der på demografien i industrien og efterfølgende er der et mere detaljeret fokus på beskæftigelsesudviklingen og prognose for delbrancherne i industrien. Endelig ses der på efterspørgslen efter de forskellige faggrupper og de kvalifikationer, der efterspørges inden for industrien med udgangspunkt i arbejdsmarkedsbalancen og survey til industrivirksomheder i Syddanmark samt andre relevante kilder til afdækning af kvalifikationsbehovene.. I bilagsdelen er der dels en beskrivelse af nuværende og fremtidige kvalifikationsbehov for udvalgte faggrupper, dels yderligere figurer, som viser den strukturelle udvikling i beskæftigelsen og for faggrupper mv. 4

5 2. Arbejdsstyrke og beskæftigelse i industrien 2.1. Arbejdsstyrke og beskæftigede I Syddanmark steg både beskæftigelsen og arbejdsstyrken i højkonjunkturen fra og faldt kraftigt i forbindelse med den økonomiske krise i 28/29. Udviklingen er den samme for Sydjylland og Fyn. Forventningen til beskæftigelsesudviklingen i Syddanmark tager udgangspunkt i Økonomiog indenrigsministeriets prognose 1, hvor der forventes en beskæftigelsesfremgang i 214 og 215 på,8 pct. i begge årene. Fremskrivningen af arbejdsstyrken sker på baggrund af befolkningssammensætningen i Syddanmark, og tendensen viser fortsat en faldende arbejdsstyrke. Ledigheden i Syddanmark har været faldende siden 21, hvor den er faldet fra 35. personer til 32.3 personer i 213, og prognosen for ledighedsudviklingen viser, at ledigheden falder til 25. i 215. Med forventninger om en stigende beskæftigelse og faldende arbejdsstyrke og ledighed i de kommende 2 år, forventes der et øget pres på efterspørgsel efter kvalificeret arbejdskraft i Syddanmark. Det er især inden for privat service, der forventes beskæftigelsesfremgang, mens industrien forventes at have en mindre tilbagegang i beskæftigelsen på,3 pct. 214 og uændret i 215. Efterspørgslen efter arbejdskraft vil dog være forskellig i industriens underbrancher, jf. senere herom. For at mindske risikoen for mangel på arbejdskraft er der behov for, at den nuværende arbejdsstyrke omskoles og opkvalificeres til at matche de kvalifikationer, der efterspørges på fremtidens arbejdsmarked. Fremtidens efterspørgsel efter arbejdskraft vil især rette sig imod faglært og videregående uddannet arbejdskraft, mens ufaglært arbejdskraft efterspørges mindre. Figur 1. Udviklingen i arbejdsstyrken og beskæftigelsen i Syddanmark samt fremskrivning af arbejdsstyrken og prognose for beskæftigelsen (14-64 år) for årene 214 og Arbejdsstyrke Beskæftigede Kilde: Jobindsats.dk, Økonomi- og indenrigsministeriet og egne beregninger 1 Prognose for beskæftigelsen i Syddanmark er baseret på Økonomi- og indenrigsministeriet Økonomisk redegørelse, august 214. Der er anvendt samme procentfremskrivning i Syddanmark som i hele landet. For at sammenligne arbejdsstyrken og beskæftigelsen er de årige valgt som reference. 5

6 Beskæftigelsesprognosen baserer sig især på, at der vil ske en øget eksport til udlandet, mens hjemmemarkedet fortsat ikke er kommet i samme høje omdrejninger som tidligere. Der er dog også visse usikkerheder omkring især den europæiske vækst, som kan påvirke prognosen, og det gælder ikke mindst for industrien, hvor det især er eksportbrancher, som trækker beskæftigelsen. Udviklingen for arbejdsstyrken og beskæftigede i industrien har den samme faldende udviklingstrend som den samlede arbejdsstyrke og beskæftigelse generelt. Selvom der er et mindre overskud af faglært uddannede i industrien (difference mellem arbejdsstyrke og beskæftigede), er det ikke nødvendigvis de rette uddannelser og kvalifikationer, de besidder til fremtidens arbejdsmarked. I figur 2 er det alle med en faglært uddannelse inden for industrien, men de arbejder ikke nødvendigvis i industrien. Figur 2. Udviklingen i arbejdsstyrken og faglærte beskæftigede i industrien i Syddanmark, 21 til beskæftigede arbejdsstyrke Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger Tilbage i 21 var der i Syddanmark beskæftiget 46. med industriuddannelse og i 213 udgjorde de 4., et fald på 6.. Det er dog ikke alle med en industriuddannelse som arbejder inden for industrien. Faktisk viser undersøgelser 2, at under halvdelen af f.eks. smedene og maskinarbejderne/industriteknikerne arbejder i industrien. Figur 3. Beskæftigelsesudviklingen for faglærte i industrien i Syddanmark, Smede Maskinarbejder Mekaniker Elektronik Plast Metal i øvrigt Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger 2 Analyse for Metal udarbejdet af Newinsight Demografisk betinget arbejdskraftmangel for faglærte i industrien, 213 6

7 Selvom der har været en tilbagegang i beskæftigelsen for de faglærte i Syddanmark, har der dog været beskæftigelsesfremgang for faglærte inden for plast- og elektronikuddannede, mens de øvrige uddannelser har haft et fald. Det største beskæftigelsesfald har været for maskinarbejdere med et fald på 3 pct. eller faglærte Demografien i industrien Maskinindustrien og metalindustrien udgør over 35 pct. af de beskæftigede i industrien i Syddanmark, og de to brancher beskæftiger mange inden for fagområder, der kan blive mangel på såsom smede, svejsere maskinarbejdere/industriteknikere. Som indikator for demografiudviklingen, ses der på hvor mange ældre over 6 år som inden for en kort tidshorisont kan træde ud af arbejdsmarkedet og hvor mange unge under 24 år, som er tilgået arbejdsmarkedet inden for maskin- og metalindustrien. Hvis der er færre unge som er tilgået arbejdsmarkedet end der er ældre som forlader arbejdsmarkedet, kan demografien være årsag til kommende mangel på arbejdskraft. Figur 4. Aldersfordelingen for beskæftigede i maskinindustrien og metalindustrien i Syddanmark, Metalindustri Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger Maskinindustri over 6 år år år 2-24 år under 2 år I maskinindustrien udgør beskæftigede over 6 år godt 7 pct., mens de helt unge under 2 år kun udgør 2 pct., og de 2-24-årige udgør 4 pct. Der er her væsentligt færre unge op til 24 år som træder ind på arbejdsmarkedet, end der er beskæftigede, som har mulighed for at forlade arbejdsmarkedet inden for en kort tidshorisont. I metalindustrien udgør beskæftigede over 6 år næsten 8 pct., mens de helt unge under 2 år udgør 4 pct., og de 2-24-årige udgør 5,5 pct. Der er her færre unge under 2 år, som træder ind på arbejdsmarkedet, end der er beskæftigede, som har mulighed for at forlade arbejdsmarkedet inden for en kort tidshorisont. Demografien kan blive en udfordring, hvis de beskæftigelsestunge industrier ikke får uddannet nok unge i forhold til, hvor mange ældre beskæftigede der har mulighed for at forlade inden for en kort tidsperiode. Det kan give en udfordring i forhold til at fastholde industriproduktionen i Syddanmark. 7

8 2.3. Aldersfordeling for Dansk Metals medlemmer Ses der specifikt på aldersfordelingen for faggrupper blandt Dansk Metals medlemmer i Syddanmark, er der demografiske udfordringer for flere af fagområderne. I august 214 var der omkring 2.5 medlemmer i Metals afdelinger i Syddanmark. Figur 5. Aldersfordelingen for medlemmer i Dansk Metal fordelt på udvalgte faggrupper 3 i Syddanmark, Kilde: Dansk Metal. Smede omfatter flere typer af kleinsmede, rørsmede, pladesmede m.fl. ligesom data og elektrofagtekniker omfatter datatekniker uddannelsen, it-support mv. Maskinarbejdere/industriteknikere er et stort uddannelsesområde med næsten 3.7 medlemmer i Dansk metal i Syddanmark. Omkring 2 pct. af maskinarbejderne er over 6 år og de har mulighed for at forlade arbejdsmarkedet inden for få år samtidig med, at der kun er omkring 5 pct. unge mellem årige som har uddannelsen jf. figur 5. Dette indikerer, at demografien om ganske få år kan være årsag til mangel på maskinarbejder/ industriteknikere. Dansk metals analyse 4 om demografien i industrien viser ligeledes, at blandt industriens uddannelser, er maskin- og industriteknisk den uddannelse, som vurderes at have størst risiko for mangel på grund af demografien. Analysen her peger også på, at der er flere med uddannelse som forlader arbejdsmarkedet, end der er unge industriteknikere, som kommer ind på arbejdsmarkedet. En stor andel af maskinarbejdere/industriteknikere er ansat i metal- og maskinindustrien, som er to beskæftigelsestunge industrier i Syddanmark. Det er derfor væsentlig at have fokus på, at den forventede vækst i maskinindustrien i de kommende par år, ikke begrænses af mangel på industriteknikere. Smedene udgør den største faggruppe hos Dansk metal i Syddanmark med 5.3 smede. Blandt smedene i Syddanmark er der godt 1 pct. over 6 år, som har mulighed for at forlade arbejdsmarkedet inden for kort tid. Dog er der 12 pct. af smedene som er under 24 3 Opgørelse fra Dansk Metal, august Analyse for Metal udarbejdet af Newinsight Demografisk betinget arbejdskraftmangel for faglærte i industrien, 213 8

9 år og det indikere, at demografien ikke er en udfordring. I Metals analyse er vurderingen også, at der er balance mellem tilgang og afgang fra uddannelsen. Ligesom industriteknikere er der også en stor andel smede ansat i metal- og maskinindustrien. Det er derfor væsentlig at have fokus på, om der er specifikke typer af kompetencer hos smedene der efterspørges, som f.eks. smede med kompetencer inden for rustfast arbejde. Inden for Data og elektronik området er der omkring 1.7 medlemmer i Dansk metal i Syddanmark og de 6 årige udgør omkring 14 pct. af medlemmerne, mens de unge årige udgør omkring 8 pct. Det er ikke et område som har udtalt rekrutteringsproblemer lige pt., men demografisammensætningen kan give udfordringer de kommende år. Der er omkring 4. auto- og lastvognsmekanikere blandt Metals medlemmer i Syddanmark og de 6 årige udgør omkring 13 pct. af medlemmerne, mens de unge årige udgør omkring 26 pct. Den demografiske udvikling tilsiger ikke udfordringer her. Der er omkring 34 værktøjsmagere blandt Metals medlemmer i Syddanmark og både de 6 årige og de årige udgør 13 pct. af medlemmerne i Metal. Den demografiske udvikling tilsiger ikke udfordringer her. Der er omkring 65 svejsere blandt Metals medlemmer i Syddanmark, men mange af svejserne er også organiseret inden for andre faglige organisationer som f.eks. 3F og Krifa, hvorfor metals medlemmer ikke er tilstrækkelig til at udtale sig om den demografiske udvikling for svejsere. Forhold som kan påvirke efterspørgslen efter faglært arbejdskraft Ud over den demografiske sammensætning, kan de ufaglærtes afgang fra arbejdsmarkedet også givet et øget pres på efterspørgslen efter uddannet arbejdskraft, idet en del ufaglærte job reelt forudsætter faglærte kompetencer. Det er især gældende inden for 2 industribrancher, jern- og maskinindustrien, som udgør 35 pct. af de beskæftigede i industrien. Omvendt er det langt fra alle beskæftigede med en uddannelse inden for industrien 5, som arbejder inden for industrien. Ses der på de største faglærte uddannelser som smede, maskinarbejder og mekaniker, så har de en lav andel beskæftiget i industrien, hvor kun 2 pct. af mekanikere, 4 pct. af smedene og 5 pct. af maskinarbejderne er beskæftiget i industrien. Det er en mulig arbejdskraftspotentiale som kan opkvalificeres til at arbejde i industrien igen Beskæftigelsen i industrien Beskæftigelsen i industrien har været faldende over en længere periode i hele landet og i Syddanmark, jf. figur 6. Fra 21 til 213 er antallet af arbejdspladser faldet fra 118. til 75. i Syddanmark, et fald på 43. arbejdspladser. Den økonomiske krise med start i 5 Analyse for Metal udarbejdet af Newinsight Demografisk betinget arbejdskraftmangel for faglærte i industrien, 213 9

10 28 fik beskæftigelsen til at tage et stort dyk i industrien, hvor der alene på 3 år fra 28 til 211 forsvandt 25. industriarbejdspladser i Syddanmark. Figur 6. Udviklingen i antal arbejdspladser i industrien i hele landet, Syddanmark, Fyn og Sydjylland, , indeks 12 Hele landet Syddanmark Fyn Sydjylland Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger Fra omkring 211 var der en begyndende opbremsning i faldet af industriarbejdspladser i Syddanmark. Her er der forskel på udviklingen mellem Fyn og Sydjylland, hvor Sydjylland følger trenden fra hele landet med en stagnation i faldet af industriarbejdspladser, mens Fyn fortsat oplevede et fald i industriarbejdspladser. Nedlukningen af skibsværftet på Lindø har betydning for, at industriarbejdspladserne fortsætter med at falde markant på Fyn efter 211. Udviklingen har været forskellig inden for industribrancherne, hvor maskinindustrien, som er den største industribranche i Syddanmark, har en lille beskæftigelsesfremgang. I Syddanmark har træ-, møbel- og medicinalindustrien også beskæftigelsesfremgang, mens de øvrige industribrancher har tilbagegang. På Fyn har der i det seneste år været en lille fremgang inden for kemisk industri og fremstilling af elektrisk udstyr og medicinalindustri. I Sydjylland er der fremgang i Maskinindustrien, møbelindustrien og træindustrien og lille fremgang i kemisk industri. Den nyeste prognose for industrien viser, at faldet i industriarbejdspladser er stagnerende til et fald på,3 pct. i 214 og uændret i 215. Det er især de industribrancher, hvor en stor andel af produktionen går til eksport, som forventer beskæftigelsesfremgang. Brancher med de største forventninger til beskæftigelsesfremgang i industrien er ifølge DI-undersøgelse brancher, som har høje eksportandele, mens brancher med lave eksportandele er mere pessimistiske. Ligeledes peger AE s økonomiske prognoser fra september 214 sammen med Økonomi- og indenrigsministeriets redegørelse på, at det er eksportbrancher, som trækker økonomien 6. De industribrancher, som forventer størst beskæftigelsesfremgang i Syddanmark, og som har en forholdsvis stor eksportandel, er maskinindustri, elektronik, fremstilling af elektrisk udstyr samt møbelindustri. Disse industrier har også vist beskæftigelsesfremgang enten i 212 eller Dansk Industri Indsigt, juli 214, AE Økonomisk prognose september 214 samt Økonomi- og indenrigsministeriet Økonomisk redegørelse peger alle på, at det især er eksporten, som trækker beskæftigelsen. 1

11 De største beskæftigelsesfald forventes inden for fødevareindustrien, tekstilindustrien og transportmiddelindustrien, jf. tabel 1. Tabel 1. Prognose for udviklingen i industrien fra 213 til 215 i Syddanmark Brancher Beskæftigelsesfremgang Antal Procent Brancher Beskæftigelsestilbagegang Antal Procent Maskinindustri 31 (2, %) Fødevareindustri -48 (-3,1 %) Møbelindustri mv. 7 (,7 %) Transportmiddelindustri -9 (-4, %) Fremst.af elektrisk udstyr 4 (,9 %) Tekstil- og læderindustri -6 (-4,9 %) Elektronikindustri 3 (2, %) Metalindustri -3 (-,3 %) Plast- og betonindustri 1 (,2 %) Kemisk industri -2 (-1, %) Olieraffinaderier mv. 1 (4,4 %) Træ- og papirindustri -2 (-,4 %) Medicinalindustri 5 (7,8 %) Kilde: Økonomi- og indenrigsministeriet og egne beregninger Figur 7 nedenfor viser udvalgte brancher, som typisk beskæftiger mange faglærte og ufaglærte inden for metalområdet, og her forventes brancherne at have beskæftigelsesfremgang eller stort set uændret beskæftigelse. Figur 7. Beskæftigelsesudviklingen i udvalgte industribrancher i Syddanmark fra og prognose for beskæftigelsesudviklingen frem mod Plastindustri Metalindustri Elektronikindustri Fremst. af elektrisk udstyr 25 Maskinindustri Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger Beskæftigelsesfremgangen inden for industribrancherne kan blive udfordret af mangel på kvalificeret arbejdskraft, idet brancherne ikke nødvendigvis direkte kan anvende arbejdskraften fra de industribrancher, som har tilbagegang. Efterspørgsel efter arbejdskraft vil i stigende grad være efter faglærte eller videregående uddannede, og det kan give et mismatch i forhold til udbuddet af arbejdskraft, som ikke har de rette kompetence eller er ufaglærte. Her kan der være behov for omskoling eller opkvalificering af faggrupper fra andre brancher eller øget uddannelse til ufaglærte målrettet jobåbningerne i industrien. Selvom der har været faldende beskæftigelse for faglærte, så har andelen af faglærte været stigende. Ses der på perioden fra lige før og efter finanskrisen fra 28 til 213, så har 11

12 andelen af faglærte sammen med beskæftigede med videregående uddannelse inden for industrien været stigende, mens andelen af ufaglærte er faldet, jf. figur 8 nedenfor. Figur 8. Andelen af ufaglærte, faglærte og videregående uddannede som er beskæftigede i industrien i Syddanmark, , indeks 6, Ufaglærte Faglærte Videregående 5, 4, 3, 2, 1,, Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger 12

13 3. Den aktuelle efterspørgsel på arbejdskraft i industrien Arbejdsmarkedsbalancen og survey mv Arbejdsmarkedsbalancen Den gældende arbejdsmarkedsbalance for efteråret 214 viser, at 64 pct. af alle stillingsbetegnelser er placeret i kategorierne gode eller meget gode jobmuligheder, og 36 pct. er placeret i mindre gode. Det er et udtryk for, at der muligheder på det Syddanske arbejdsmarked. Ser vi på de stillingsbetegnelser, som vi henregner inden for industriområdet, er der en fordeling på 61 pct. placeret i gode eller meget gode, mens 39 pct. er placeret inden for mindre gode. Det vil sige, at der er en lidt større andel af stillingsbetegnelser/fagområder, der er placeret i mindre gode for industriområdet sammenlignet med alle stillingsbetegnelser, og det kan tolkes som, at industrien fortsat er et område, hvor der ikke er mere efterspørgsel end for andre brancher. Til arbejdsmarkedsbalancen gennemføres en større spørgeskemaundersøgelse vedr. rekrutteringsproblemer i de danske virksomheder. Her svarer ca. 14. virksomheder hvert halvår, om de har haft problemer med at rekruttere den ønskede arbejdskraft, fordelt på stillingsbetegnelser. I Syddanmark spørges ca. 3.5 virksomheder, som dækker ca pct. af alle beskæftigede. I den følgende figur fremgår indmeldingerne om rekrutteringsproblemer for Syddanmark fordelt på brancher. Figur 9. Stillinger, der er rekrutteret forgæves til i foråret 214 i Syddanmark fordelt på brancher Rejsebureauer, rengøring og anden operationel service Bygge og anlæg Handel Vidensservice Industri Sundhedsvæsen Landbrug, skovbrug og fiskeri Ejendomshandel og udlejning Andre serviceydelser mv. Hoteller og restauranter Transport Undervisning Information og kommunikation Vandforsyning og renovation Offentlig administration, forsvar og politi Finansiering og forsikring Råstofindvinding Energiforsyning Kultur og fritid Kilde: Virksomhedssurvey gennemført forår 214 af Styrelse for Arbejdsmarked og Rekruttering Ovenstående tabel viser, er industrien er den branche, hvor der er meldt 5. flest rekrutteringsproblemer ind. Der er meldt flest ind i operationel service (rengøring mv.), bygge og 13

14 anlæg samt handel. Der er dog forskel på de forskellige branchers størrelse, og ser man på de indmeldte rekrutteringsproblemer i forhold til branchens størrelse, så kan det konstateres, at rekrutteringsproblemerne i industrien er nogenlunde gennemsnitlig. I Syddanmark som helhed udgør rekrutteringsproblemerne,4 pct. af beskæftigelsen, mens den i industrien udgør,3 pct. Tabel 2. Rekrutteringssituationen for brancher i Syddanmark Rekrutteringssituationen - antal og ift. beskæftigelsen Branche - Syddanmark Forgæves rekrutteringer forår 214 I % af beskæftigelsen i den enkelte branche Rejsebureauer, rengøring og anden operationel service 53 1,9% Bygge og anlæg 481 1,5% Vidensservice 253 1,2% Vandforsyning og renovation 19,7% Landbrug, skovbrug og fiskeri 116,5% Ejendomshandel og udlejning 48,5% Andre serviceydelser mv. 45,4% Industri 198,3% Handel 267,3% Hoteller og restauranter 44,2% Information og kommunikation 22,2% Sundhedsvæsen 173,2% Transport 32,1% Finansiering og forsikring 9,1% Offentlig administration, forsvar og politi 14,1% Undervisning 26,1% Råstofindvinding,% Energiforsyning,% Kultur og fritid,% Uoplyst aktivitet,% I alt 2.249,4% Kilde: Virksomhedssurvey gennemført forår 214 af Styrelse for Arbejdsmarked og rekruttering Ser vi nærmere på efterspørgslen på de enkelte fagområder, så er der en række fagområder, hvor der er indmeldt om rekrutteringsproblemer i arbejdsmarkedsbalancen. Det drejer sig om højtuddannede herunder forskellige typer ingeniører. Det er især maskiningeniør, men også produktionsingeniør, bygningsingeniør, elektroingeniør, kemiingeniør mv. Der er ligeledes meldt om rekrutteringsproblemer for maskinmester. Desuden er der meldt om rekrutteringsproblemer inden for nogle faglærte fagområder. Det drejer sig især om svejsere og smede, men bl.a. også i mindre grad om jern- og metalsliber, plastmager, køletekniker, elektronikfagtekniker og automatikfagtekniker. Endelig er der stort set ikke meldt om rekrutteringsproblemer for det ufaglærte område. 14

15 3.2. Survey udarbejdet til denne analyse Til denne analyse udarbejdes en survey, hvor 332 virksomheder inden for industrien er blevet inviteret til at besvare et spørgeskema. 29 pct. eller 89 industrivirksomheder har svaret på spørgsmål om, hvorvidt de forventer eller ikke forventer at ansætte i de kommende 6 måneder, og hvilke faggrupper, de forventer at ansætte. Det er en overvægt af fynske virksomheder, der har besvaret surveyen, og de udgør ca. 2/3 af besvarelserne, mens de sydjyske virksomheder udgør ca. 1/3 af besvarelserne. Fordelingen mellem antal ansatte i de adspurgte virksomheder viser en overvægt af mindre og mellemstore virksomheder. Figur 1. Antal ansatte i virksomhederne Kilde: Survey gennemført af Beskæftigelsesregion Syddanmark, juni og august pct. af de adspurgte virksomheder i Syddanmark forventer at ansætte i de kommende 6 måneder. Der er ikke den store forskel på fordelingen for henholdsvis fynske og sydjyske virksomheder. I Sydjylland er det 43,3 pct., og på Fyn er det 41,5 pct. Der er ligeledes ikke en overvægt af store eller små virksomheder, der forventer fremtidige ansættelser. Der er en jævn fordeling blandt alle virksomhedsstørrelser i både det sydjyske og fynske. Figur 11. Hvor mange virksomheder i procent forventer at ansætte i de kommende 6 måneder? ja nej ved ikke Kilde: Survey gennemført af Beskæftigelsesregion Syddanmark, juni og august 214 Det vidner om, at der er positive tendenser i flere industrivirksomheder og behov for at ansætte, men samtidig svarer 56 pct. af virksomhederne, at de ikke forventer at ansætte. Det underbygger prognoserne om, at der ikke nødvendigvis forventes beskæftigelsesfremgang i alle dele af industrien. 15

16 3.3. Hvilke faggrupper efterspørges af virksomhederne I surveyen er der desuden blevet spurgt ind til, hvilke faggrupper der forventes at blive ansat. Som det fremgår af dette afsnit, underbygger surveyen resultaterne fra Arbejdsmarkedsbalancen (se også foregående afsnit). I surveyen er billedet mere klart i retning af, at det især er de faglærte og højtuddannede faggrupper, der vil blive efterspurgt, og virksomhederne melder i mindre grad om efterspørgsel efter ufaglært arbejdskraft. Figur 12. Antal virksomheder, der forventer flere ansatte fordelt på faggrupper Antal virksomheder Højtuddannede Faglærte Ufaglærte Kilde: Survey gennemført af Beskæftigelsesregion Syddanmark, juni og august 214 Når de 21virksomheder skal pege på, hvilke stillingstyper de forventer at ansætte, er det især faglærte og højtuddannede faggrupper, som de peger på og i mindre grad ufaglærte. En virksomhed kan pege på flere stillingsbetegnelser, og derfor kan summen godt være større end 21, og næste figur viser eksempelvis, at de 21 virksomheder, der forventer at ansætte højtuddannet arbejdskraft, peger på 47 stillingsbetegnelser. Heraf kan flere være den samme stillingsbetegnelse. I surveyen blev der desuden spurgt til, hvor mange af hver stillingsbetegnelse virksomhederne forventer at ansætte, men her har mange virksomheder ikke svaret eller været i stand til at svare, så det giver ikke mening at vise resultaterne. Surveyen peger ligesom arbejdsmarkedsbalancen især på forventet ansættelse af højtuddannede faggrupper som maskiningeniør, produktionsingeniør og maskinmester og for det faglærte område er det især kommende ansættelser af faggrupper, som smed, klejnsmed, svejser, industritekniker og plastmager. Der er i surveyen desuden spurgt ind til specifikke kvalifikationer og kompetencer hos eksempelvis svejsere etc., men her er det kun få virksomheder, der har givet besvarelser. Der har eksempelvis været 4 virksomheder, der har meldt, at de vil ansætte svejsere, og det drejer sig om svejsere med certifikater inden for MAG med massiv tråd, MAG med pulverfyldt rørtråd, TIG med Argon Rustfri eller sortstål CNC-fræsning. I det efterfølgende belyses efterspørgslen mere indgående fordelt faggrupper og stillingsbetegnelser. Stillingsbetegnelserne, som virksomhederne har kunnet pege på, er baseret på stillingsbetegnelser fra arbejdsmarkedsbalancen inden for industriområdet. 16

17 3.4. Højtuddannede virksomheder forventer især at ansætte ingeniører Der er i alt 21 virksomheder ud af de 4 virksomheder, der angiver, at de forventer at ansætte højtuddannet arbejdskraft. Det svarer til 52,5 pct. I Sydjylland forventer 7 virksomheder at ansætte, og på Fyn forventer 14 virksomheder at ansætte højtuddannet arbejdskraft, svarende til henholdsvis 54 pct. i Sydjylland og 67 pct. på Fyn. Figur 13. Antal virksomheder, der forventer at ansætte højtuddannet arbejdskraft i de kommende 6 måneder Eksportingeniør Bygningsingeniør Kemiingeniør IT-ingeniør Kilde: Survey gennemført af Beskæftigelsesregion Syddanmark, juni og august 214 Procesteknolog Skibsingeniør Elektroingeniør Stærkstrømstekniker 3 Værkfører 5 Produktionsteknolog 6 6 Produktionsingeniør Maskinmester 8 8 Andre faggrupper Maskiningeniør Flest virksomheder forventer at ansætte inden for ingeniørområdet, især maskin- og produktionsingeniører samt maskinmestre og produktionsteknologer. Der er ikke den store forskel mellem Fyn og Sydjylland i forhold til, hvilke højtuddannede faggrupper virksomhederne forventer at ansætte. I forhold til de højtuddannede faggrupper angiver virksomhederne ikke i væsentligt omfang, om den kommende arbejdskraft skal have særlige kvalifikationer/kompetencer. En virksomhed angiver, at maskiningeniøren skal have hovedvægt på pladekonstruktion. Derudover er der angivet af enkelte virksomheder, at højtuddannede skal have kundskaber i eks. engelsk, projektledelse og konstruktion i 3D Faglært arbejdskraft virksomheder forventer især at ansætte smede og svejsere Der er i alt 28 virksomheder ud af de 4 virksomheder, der angiver, at de forventer at ansætte faglært arbejdskraft. Det svarer til 7 pct. I Sydjylland forventer 12 virksomheder at ansætte, og på Fyn forventer 16 virksomheder at ansætte faglært arbejdskraft, svarende til henholdsvis 92 pct. i Sydjylland og 76 pct. på Fyn. Det er således især faglært arbejdskraft de 4 virksomheder forventer at ansætte. 17

18 Figur 14. Antal virksomheder, der forventer at ansætte faglært arbejdskraft i de kommende 6 måneder værktøjsmager CNC-operatør Servicetekniker, Maskinreparatør automatiktekniker elektronikarbejder industrioperatør automatikmontør skibsmontør Industrisnedker elektriker/indust køletekniker finmekaniker tavlemontør elektrofagtekniker procesoperatør rejsemontør elektrotekniker andre faggrupper plastmager Industritekniker svejser klejnsmed smed Kilde: Survey gennemført af Beskæftigelsesregion Syddanmark, juni og august 214 Flest virksomheder forventer at ansætte smede og klejnsmede. 1 virksomheder har angivet, at de forventer at ansætte henholdsvis smede og klejnsmede. Herefter følger svejsere, hvor 6 virksomheder forventer at ansætte. Det bekræfter resultaterne fra Arbejdsmarkedsbalancen, hvor der er indmeldt rekrutteringsproblemer for både smede og svejsere. Derudover er der en række faglærte områder, hvor virksomhederne forventer at ansætte. Det drejer sig bl.a. om industriteknikere og plastmagere. Der er ikke den store forskel mellem Fyn og Sydjylland i forhold til, hvilke faglærte faggrupper virksomhederne forventer at ansætte. I forhold til de faglærte faggrupper det ligeledes ikke mange virksomheder, der besvarer og dermed uddyber, om den kommende arbejdskraft skal have særlige kvalifikationer/ kompetencer. Nedenfor er der en oversigt over, hvilke indmeldinger der er: Særlige kvalifikationer faglærte faggrupper Mindet for at køre med CNC maskiner (industriteknikere) Gerne med svejsepas (smede) Vi forventer vækst inden for udvikling og installation af røggas rensning på skibsfart. Medarbejderne skal have erfaring inden for retrofit af udstyr på skibe. Skal være uddannet landbrugsmaskinmekaniker med fagområde høstmaskiner Rustfri klejnsmed Erfaring inden for maskinbygning og rejseopgaver. I surveyen blev virksomheder, der havde svaret, at de forventer at ansætte svejsere (6 virksomheder) særligt spurgt om, hvilke typer certifikat, der efterspørges. Svarene var som følger: Hvilken type svejsekurser skal de kommende medarbejdere være i besiddelse af? Pct. Lysbuesvejsning med beklædt elektrode % Pulversvejsning med massiv tråd elektrode % 18

19 MIG Med inaktiv gas Rustfristål/ALU % MAG med Massiv tråd 22% MAG med pulverfyldt rørtråd 11% TIG med Argon Rustfri eller sortstål 33% Gas med oxygen og acetylen (fjernvarme) % Kilde: Survey gennemført af Beskæftigelsesregion Syddanmark, juni og august 214 I arbejdsmarkedsbalancen for Syddanmark er svejser placeret på paradokslisten på baggrund af, at der er indmeldt rekrutteringsproblemer, men samtidig er der relativt mange, der er ledige, og dermed en relativ høj ledighed. Det er værd at overveje, om de ledige har de kompetencer, der efterspørges af virksomhederne. I bilagene vedr. kompetencebehov er der oplistet efterspørgsel efter nuværende og fremtidige kompetencer 7 for udvalgte faggrupper (smede, svejsere og industriteknikere) Ufaglært arbejdskraft Der er i alt 16 virksomheder ud af de 4 virksomheder, der angiver, at de forventer at ansætte ufaglært arbejdskraft. Det svarer til 4 pct. og er en lidt lavere andel end forventningerne til både højtuddannet og faglært arbejdskraft. I Sydjylland forventer 6 virksomheder og på Fyn 1 virksomheder at ansætte ufaglært arbejdskraft, svarende til henholdsvis 48 pct. i Sydjylland og 46 pct. på Fyn. Figur 15. Antal virksomheder, der forventer at ansætte ufaglært arbejdskraft i de kommende 6 måneder specialarbejder, sprøjtestøbning og ekstrudering specialarbejder, glasfiber industrioperatør, ikke uddannet Kilde: Survey gennemført af Beskæftigelsesregion Syddanmark, juni og august 214 specialarbejder, jern og metal Andre faggrupper Det er en blanding af ufaglærte faggrupper, som virksomhederne ventes at ansætte. Den største gruppe er andre-gruppen, hvilket nok også er afspejling af, at arbejdsmarkedsbalancen faktisk ikke rummer mange stillingsbetegnelser, der er direkte målrettet det ufaglærte område. Andre faggrupper omfatter stillingsbetegnelser som kantpresseoperatør, montør, tavlemontør, værkstedsmedarbejder. Derudover er der indmeldt om forventet an- 7 For yderligere informationer om fremtidens kompetencebehov for faggrupper henvises til hjemmesiden som administreres af Beskæftigelsesregion Midtjylland. 19

20 sættelse af bl.a. industrioperatør, ikke uddannet, samt specialarbejdere inden for jern- og metal. I forhold til de faglærte faggrupper er det ligeledes ikke mange virksomheder, der besvarer og dermed uddyber, om den kommende arbejdskraft skal have særlige kvalifikationer/ kompetencer. 2

21 Bilag: Kompetencebehov for udvalgte faggrupper Smed En smed er en håndværker i traditionel forstand, som er specialiseret i at svejse, skære, gravere og lodde metal, f.eks. kobber, messing eller jern. Smedefaget indeholder mange forskellige specialer, og faglærte smede finder ansættelse i en bred vifte af arbejdsfunktioner og brancher. En smed kan arbejde på forskellige slags værksteder eller starte egen virksomhed. Hvad enten man har specialiseret sig som smed, aluminiumssmed, rustfri smed, klejnsmed, vvsenergitekniker eller svejser, er det generelt nemt at finde job i den danske industri. Smede ansættes i virksomheder af alle størrelser, lige fra det lille smedeværksted til den store industrivirksomhed. Tabel 1: Oversigt over nuværende og fremtidige kompetencebehov Nuværende kompetencebehov Fremtidige kompetencebehov Faglige Faglige Manuel og maskinel fremstilling og metalforarbejdning: svejsning, boring, slibning, skæring mv. Bredt repertoire af forarbejdningsteknikker til forskellige materialer og formål Stigende brug af robotter Stigende IT-anvendelse Programmering og betjening af automatisk teknologi/robotter Stigende involvering i innovation, omstilling og kundetilpasning af produktionen. Den kreative håndværker Mere specialiseret materialekendskab Øget certificering og kvalitetsarbejde Mere dokumentation af miljøpåvirkning Øget fokus på måleteknik og kontrol i alle led af produktionen Generelle Generelle Omstillingsparathed og evnen til at holde sig opdateret med nye teknologier Innovationskompetencer Salgs-, markeds- og kommunikationskompetencer Sprogkompetencer Sprogkompetencer Interkulturel forståelse Forretningsforståelse og forståelse for globaliseringens indflydelse Kommunikation og formidling Personlige Personlige Fleksibilitet og omstillingsevne At kunne samarbejde i team. At kunne arbejde selvstændigt og kvalitetssikre eget arbejde At kunne arbejde på flere forskellige opgaver samtidig. Fleksibilitet og omstillingsevne Større selvstændighed og ansvarlighed for eget arbejde. Omstillingsevne og fleksibilitet i produktionen. Videndeling, undervisning af kollegaer 21

22 Svejser En svejsers arbejde er at svejse metaldele sammen til større enheder i forbindelse med produktionsprocesser, f.eks. ved fremstilling af skibe, kraner, olietanke og sammenføjning af lysmaster, broer og rørledninger. En svejser har derfor et ret bredt beskæftigelsesområde, der rækker ud over selve jern- og metalindustrien. Typiske arbejdssteder for svejsere er skibsværfter, maskinfabrikker, bilindustrien, smedeværksteder og virksomheder, der fremstiller stålkonstruktioner. Tabel 2: Oversigt over nuværende og fremtidige kompetencebehov Nuværende kompetencebehov Faglige Fremtidige kompetencebehov Faglige At foretage manuelt arbejde i metalforarbejdning: svejsning, boring, slibning, skæring mv. Bredt kendskab til svejseteknikker og materialetyper Skal kunne styre og programmere svejserobotter IT-kompetencer Dokumentation af faglig opdatering og materialeerfaring Større omstilling og fleksibilitet i produktionen med mere specifikt tilpassede løsninger Større anvendelse af robotter Svejsere skal have opdateret viden om robotteknologi Mere specialiseret materialekendskab og metallurgi Generelle Omstillingsparathed Sprogkompetencer Informationssøgning og dokumentation Kommunikation og formidling Personlige At kunne samarbejde i team At kunne arbejde selvstændigt Innovationsevne og kreativitet i opgaveløsning Arbejde fleksibelt på flere opgaver samtidig Generelle Sprogkompetencer og interkulturel forståelse Mere kommunikation og formidling Forretningsforståelse Kvalitetskontrol af gennemført arbejde Løbende test og certificering Personlige Større selvstændighed og ansvarlighed for eget arbejde Omstillingsevne og fleksibilitet i produktionen. 22

23 Industritekniker En industritekniker kan arbejde på mange forskellige slags virksomheder f.eks. skibsværfter, i autobranchen eller i jern- og metalindustrien. En industritekniker arbejder med maskiner, der kan dreje, bore og fræse i fx metal. Industriteknikerens kernekompetencer er installation og reparation af industrimaskiner, hvad enten der er tale om mekaniske, halv- eller helautomatiske systemer eller industrirobotter. En stigende del af arbejdet går ud på at programmere maskinerne, da mange styres af computere. Tabel 3: Oversigt over nuværende og fremtidige kompetencebehov Nuværende kompetencebehov Fremtidige kompetencebehov Faglige Faglige Planlægning og udførelse af spåntagende bearbejdningsoperationer på konventionelle og CNC-styrede bearbejdningsmaskiner Udarbejdelse af produktionstegninger og anden dokumentation ved anvendelse af CAD-anlæg Produktion på integrerede anlæg Anvendelse af CAD/CAM-systemer til konstruktion og fremstilling Planlægning og udførelse af opbygning, reparation og vedligeholdelse af komponenter, styringer, maskiner og anlæg. Øget viden om højteknologi og digital teknologi Helhedsintegration af automatiseret apparatur Øget automation og brug af robotter Løbende optimering af produktionsprogrammer Teamsamarbejde Nanoteknologi. Generelle Generelle Øget samarbejde i team Anvendelse af IT til faglig vidensøgning og kommunikation Produktudvikling, produktionsmodning og procesoptimering Produktions- og økonomistyring, projektledelse. Innovation og procesudvikling Almene kompetencer bl.a. matematik og fremmedsprog Økonomiforståelse og produktionsledelse. Personlige Tage ansvar Arbejde selvstændigt Samarbejde på tværs Arbejde systematisk og præcist. Personlige Selvstændighed Kvalitetsorienteret Omstillingsparathed til deltagelse i løbende introduktion af nye processer og nye arbejdsformer. 23

24 Bilag: Figurer om arbejdsmarkedet 1. Udviklingen i beskæftigelsen og arbejdsstyrken i Syddanmark med prognose frem til Arbejdsstyrke Beskæftigede Udviklingen i beskæftigelsen og arbejdsstyrken i Sydjylland (med prognose frem til 215) 37 Arbejdsstyrke Beskæftigede Udviklingen i beskæftigelsen og arbejdsstyrken på Fyn (med prognose frem til 215) Arbejdsstyrke Beskæftigede 4. Udviklingen i beskæftigelsen i industrien fra 21 til 213 i hele landet, Syddanmark, Fyn og Sydjylland, indeks Hele landet Fyn Syddanmark Sydjylland

25 5. Udvikling og prognose for beskæftigelsen i udvalgte industribrancher i Syddanmark, 21 til Plastindustri Metalindustri Elektronikindustri 25 Fremst. af elektrisk udstyr Maskinindustri Udvikling og prognose for beskæftigelsen i udvalgte industribrancher på Fyn, 21 til Plastindustri Metalindustri 9 Elektronikindustri 8 Fremst. af elektrisk udstyr 7 Maskinindustri Udvikling og prognose for beskæftigelsen i udvalgte industribrancher i Sydjylland, 21 til Plastindustri Metalindustri 18 Elektronikindustri 16 Fremst. af elektrisk udstyr Maskinindustri Udviklingen i faglærte uddannelser i industrien i hele landet og Syddanmark 21 til 213, indeks 15, 1, 95, 9, 85, 8, 75, Hele landet Syddanmark

26 9. Udviklingen i faglærte uddannelser i industrien i Syddanmark, 21 til Smede Maskinarb ejder Mekaniker Elektronik Plast Metal i øvrigt 1. Udviklingen i faglærte uddannelser i industrien Syddanmark 21 til 21, indeks 18 Smede Maskinarb ejder Mekaniker Elektronik Plast Metal i øvrigt Tabel 1 Medlemmer i Dansk Metal i Syddanmark fordelt på faggrupper og alder, august 214 Faggrupper Aldersgrupper Total Maskinarbejder/industritekniker Auto-/lastvognsmekaniker Kleinsmede Smede i øvrigt Svejsere Værktøjsmager Data og elektrofagtekniker omr Samlet Andelen af ufaglærte, faglærte og videregående uddannede som er beskæftigede i industrien i Syddanmark, , indeks 6, Ufaglærte Faglærte Videregående 5, 4, 3, 2, 1,, Udviklingen for ufaglærte, faglærte og videregående uddannede som er beskæftigede i industrien i Syddanmark, Ufaglærte 16 Faglærte Videregående

27 13. Andelen af ufaglærte, faglærte og videregående uddannede som er beskæftigede i industrien på Fyn, , indeks 6, Ufaglærte Faglærte 5, 4, 3, 2, 1,, Andelen af ufaglærte, faglærte og videregående uddannede som er beskæftigede i industrien i Sydjylland, , indeks 6, Ufaglærte Faglærte 5, Videregående 4, 3, 2, 1, 14. Udviklingen for ufaglærte, faglærte og videregående uddannede som er beskæftigede i industrien på Fyn, Ufaglærte 16 Faglærte 14 Videregående Udviklingen for ufaglærte, faglærte og videregående uddannede som er beskæftigede i industrien i Sydjylland, Videregående Faglærte 6 Ufaglærte ,

AMK-Øst 19. januar 2016. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Hovedstaden

AMK-Øst 19. januar 2016. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Hovedstaden AMK-Øst 19. januar 2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Hovedstaden Januar 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted) 1.kv.2008 til 3. kvartal

Læs mere

INDUSTRIENS UDVIKLING I SYDDANMAK

INDUSTRIENS UDVIKLING I SYDDANMAK BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK INDUSTRIENS UDVIKLING I SYDDANMAK April 2014 1 Industriens udvikling i Syddanmark Industrien i Syddanmark har, som i resten af landet, oplevet et fald i beskæftigelsen siden

Læs mere

AMK-Syd 20-08-2015. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Fyn

AMK-Syd 20-08-2015. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Fyn AMK-Syd 20-08-2015 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Fyn September 2015 Forord Beskæftigelsesområdet er omfattende og har stor betydning. Mange borgere er i kontakt med beskæftigelsessystemet, og der er

Læs mere

Beskæftigelsesregion Syddanmark ERHVERVSSTRUKTUREN I SYDDANMARK

Beskæftigelsesregion Syddanmark ERHVERVSSTRUKTUREN I SYDDANMARK Beskæftigelsesregion Syddanmark ERHVERVSSTRUKTUREN I SYDDANMARK April 2014 Erhvervsstrukturen i Syddanmark Indledning Analysen om erhvervsstrukturen i Syddanmark giver et overblik over den aktuelle erhvervs-

Læs mere

Bilag til Erhvervsstrukturen i Syddanmark

Bilag til Erhvervsstrukturen i Syddanmark Bilag til Erhvervsstrukturen i Syddanmark Bilagsdelen: Udviklingen i antallet af arbejdspladser på brancher og sektorer i Syddanmark, Fyn Sydjylland og de syddanske kommuner fra 2001-2011 Fremskrivning

Læs mere

TAL OM: Brønderslev Kommune Senest opdateret: September 2011

TAL OM: Brønderslev Kommune Senest opdateret: September 2011 TAL OM: Brønderslev Kommune TAL OM Beskæftigelsesregion Nordjylland sætter på sin hjemmeside fokus på en række emner om de enkelte nordjyske kommuner og Nordjylland. Hensigten med oversigten er at give

Læs mere

Rekruttering. Arbejdsmarkedsstyrelsen 2. halvår 2008. Rekruttering på det danske arbejdsmarked. Figur 1 Virksomhedernes rekruttering efterår 2008

Rekruttering. Arbejdsmarkedsstyrelsen 2. halvår 2008. Rekruttering på det danske arbejdsmarked. Figur 1 Virksomhedernes rekruttering efterår 2008 Rekruttering Arbejdsmarkedsstyrelsen 2. halvår 2008 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Arbejdsmarkedsstyrelsen har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation i 2. halvår af 2008. Undersøgelsens

Læs mere

Spotanalyse af jern og metalbranchen

Spotanalyse af jern og metalbranchen Spotanalyse af jern og metalbranchen i Midtjylland Beskæftigelsesregion Midtjylland November 2007 Indledning Det Regionale Beskæftigelsesråd har på sit møde i juni 2007 besluttet, at der skal udarbejdes

Læs mere

Beskæftigelsesregion Syddanmark ERHVERVSSTRUKTUREN I SYDDANMARK

Beskæftigelsesregion Syddanmark ERHVERVSSTRUKTUREN I SYDDANMARK Beskæftigelsesregion Syddanmark ERHVERVSSTRUKTUREN I SYDDANMARK September 212 Erhvervsstrukturen i Syddanmark Indledning Analysen om erhvervsstrukturen i Syddanmark giver et overblik over den aktuelle

Læs mere

Temperaturmåling blandt virksomhederne i. Virksomhedspanelsundersøgelse februar 2014

Temperaturmåling blandt virksomhederne i. Virksomhedspanelsundersøgelse februar 2014 Temperaturmåling blandt virksomhederne i Ringkøbing-Skjern Kommune Virksomhedspanelsundersøgelse februar 2014 Stabil udvikling i de fleste virksomheder i kommunen 58 % af virksomhederne har angivet, at

Læs mere

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt bredt. Specielt har industrien været hårdt ramt, hvor knapt hver femte arbejdsplads er forsvundet under

Læs mere

INDHOLD. Befolkning 5. Pendling 7. Indkomst 9. Beskæftigelse 11. Erhverv 13. Uddannelse 17

INDHOLD. Befolkning 5. Pendling 7. Indkomst 9. Beskæftigelse 11. Erhverv 13. Uddannelse 17 & tal trends 2013 INDHOLD Befolkning 5 Pendling 7 Indkomst 9 Beskæftigelse 11 Erhverv 13 Uddannelse 17 Stigende indbyggertal og salg af byggegrunde Holstebro Kommune er i positiv udvikling på mange områder.

Læs mere

Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Hovedstaden. AMK-Øst 10. september 2015

Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Hovedstaden. AMK-Øst 10. september 2015 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Hovedstaden AMK-Øst 10. september 2015 September 2015 Udviklingen i beskæftigelsen Fig 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere Beskæftigelsen i Hovedstaden målt

Læs mere

Udbud og efterspørgsel efter arbejdskraft i Region Midtjylland

Udbud og efterspørgsel efter arbejdskraft i Region Midtjylland Udbud og efterspørgsel efter arbejdskraft i Region Midtjylland Bilag til notat til temadrøftelse på møde i Vækstforum den 24. februar 2016 Regional Udvikling Bilag De syv pendlingsområder i Region Midtjylland

Læs mere

1-2.1.1 Produktion, BVT og indkomstdannelse (10a3-gruppering) efter prisenhed, transaktion, branche og tid

1-2.1.1 Produktion, BVT og indkomstdannelse (10a3-gruppering) efter prisenhed, transaktion, branche og tid -.. Produktion, BVT og indkomstdannelse (a-gruppering) efter prisenhed, transaktion, branche og tid Enhed: Mio. kr. Løbende priser P. Produktion A Landbrug, skovbrug og fiskeri B Råstofindvinding C Industri

Læs mere

Beskæftigelsesregion Syddanmark UDVIKLINGEN I ERHVERV OG BRANCHER I REGION SYDDANMARK

Beskæftigelsesregion Syddanmark UDVIKLINGEN I ERHVERV OG BRANCHER I REGION SYDDANMARK Beskæftigelsesregion Syddanmark UDVIKLINGEN I ERHVERV OG BRANCHER I REGION SYDDANMARK 19. OKTOBER 2011 KOLOFON Forfatter: Svend T. Jespersen, Christian B. Møller og Mads E. Vestergård Kunde: Beskæftigelsesregion

Læs mere

BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK. Overblik over arbejdsmarkedet i Midtjylland

BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK. Overblik over arbejdsmarkedet i Midtjylland BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK Overblik over arbejdsmarkedet i Midtjylland 1. halvår 2010 INDHOLDSFORTEGNELSE UDBUD OG EFTERSPØRGSEL EFTER ARBEJDSKRAFT 2 Den aktuelle arbejdsmarkedsbalance

Læs mere

AMK-Øst 1. december Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Hovedstaden

AMK-Øst 1. december Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Hovedstaden AMK-Øst 1. december 2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Hovedstaden December 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted) 1.kv.2008 til 2. kvartal

Læs mere

Arbejdsmarkedsanalyse. RAR Nordjylland

Arbejdsmarkedsanalyse. RAR Nordjylland 2015 Arbejdsmarkedsanalyse RAR Nordjylland 1 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 2. SAMMENFATNING... 4 2.1. BESKÆFTIGELSE, DEMOGRAFI OG KONJUNKTURUDVIKLING I NORDJYLLAND... 6 2.2. EFTERSPØRGSEL, REKRUTTERING

Læs mere

Globaliseringens muligheder og konsekvenser for industriens arbejdskraft

Globaliseringens muligheder og konsekvenser for industriens arbejdskraft Arbejdsmarkedsrådene i Nordjyllands Amt, Viborg Amt, Århus Amt, Ringkøbing Amt Vejle Amt Globaliseringens muligheder og konsekvenser for industriens arbejdskraft Delrapport - Industriens struktur og beskæftigelsesudvikling

Læs mere

Rekruttering. Arbejdsmarkedsstyrelsen Efterår 2010. Rekruttering på det danske arbejdsmarked. Figur 1 Virksomhedernes rekruttering efterår 2010

Rekruttering. Arbejdsmarkedsstyrelsen Efterår 2010. Rekruttering på det danske arbejdsmarked. Figur 1 Virksomhedernes rekruttering efterår 2010 Rekruttering Arbejdsmarkedsstyrelsen Efterår 2010 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Arbejdsmarkedsstyrelsen har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation i efteråret 2010: Forgæves rekrutteringer

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget 2015-16 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 178 Offentligt

Beskæftigelsesudvalget 2015-16 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 178 Offentligt Beskæftigelsesudvalget 2015-16 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 178 Offentligt Folketingets Beskæftigelsesudvalg Christiansborg 1240 København K Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 1061 København

Læs mere

Lidt tættere på Sydjylland

Lidt tættere på Sydjylland Lidt tættere på Sydjylland Ledighed Beskæftigelse Stillingsopslag Forgæves rekruttering Udvikling i antal jobsøgende Og en målrettet indsats Økonomisk Redegørelse, maj 2016, Finansministeriet 25. maj 2016

Læs mere

KURSUSPAKKER TIL DIG, DER ER LEDIG. og gerne vil arbejde i industrien

KURSUSPAKKER TIL DIG, DER ER LEDIG. og gerne vil arbejde i industrien 2016 KURSUSPAKKER TIL DIG, DER ER LEDIG og gerne vil arbejde i industrien 2 Kursuspakkerne i denne folder består af op til seks ugers jobrettet uddannelse. De er for dig, der er ledig, men gerne vil arbejde

Læs mere

Produktivitetsudviklingen

Produktivitetsudviklingen Den 22. juli 2014 KR Produktivitetsudviklingen Af Cheføkonom Klaus Rasmussen (kr@di.dk) Væksten i den danske produktivitet har siden 1995 været utilfredsstillende. Det har den også været i de senere år

Læs mere

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår Rekruttering på det danske arbejdsmarked

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår Rekruttering på det danske arbejdsmarked Rekruttering Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2015 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation

Læs mere

December 2015. Arbejdsmarkedskontor Syd. Arbejdsmarked. Fyn

December 2015. Arbejdsmarkedskontor Syd. Arbejdsmarked. Fyn December 2015 Arbejdsmarkedskontor Syd Arbejdsmarked Fyn 1 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 2. SAMMENFATNING... 4 2.1. BESKÆFTIGELSE, DEMOGRAFI OG KONJUNKTURUDVIKLING... 6 2.2. EFTERSPØRGSEL, REKRUTTERING

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Indeks 2010=100 Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Erhvervsstrukturen i Aarhus Kommune - ultimo november 2014 Ultimo november 2014 var der 183.928 arbejdspladser eller beskæftigede i Aarhus

Læs mere

PROGNOSE 2016. Delrapport: Hjørring Kommune

PROGNOSE 2016. Delrapport: Hjørring Kommune PROGNOSE 2016 Jobcenteret i Hjørring har spurgt 336 lokale virksomheder om, hvilke typer medarbejdere, de har ansat lige nu, og om de forventer at ansætte eller afskedige medarbejdere de næste 12 måneder.

Læs mere

Udviklingen på det fynske arbejdsmarked. Arbejdsmarkedskontor Syd

Udviklingen på det fynske arbejdsmarked. Arbejdsmarkedskontor Syd Udviklingen på det fynske arbejdsmarked Økonomisk Redegørelse, maj 2016, Finansministeriet 25. maj 2016 Opsvinget i dansk økonomi fortsætter. Målt ved BNP er tempoet ikke højt, men beskæftigelsen er i

Læs mere

Potentialer og barrierer for automatisering i industrien

Potentialer og barrierer for automatisering i industrien Potentialer og barrierer for automatisering i industrien November 2015 Hovedresultater Virksomhederne kan øge produktiviteten med 18 procent, hvis de gennemfører alle de automatiseringer af produktionen,

Læs mere

AMK Øst 15. juni Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland

AMK Øst 15. juni Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland AMK Øst 15. juni 2017 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland Juni 2017 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-4. kvartal 2016

Læs mere

Beredskab til overvågning af rekrutteringssituationen. Arbejdsmarkedskontor Syd

Beredskab til overvågning af rekrutteringssituationen. Arbejdsmarkedskontor Syd Beredskab til overvågning af rekrutteringssituationen Økonomisk Redegørelse, maj 2016, Finansministeriet 25. maj 2016 Opsvinget i dansk økonomi fortsætter. Målt ved BNP er tempoet ikke højt, men beskæftigelsen

Læs mere

Rekruttering. Arbejdsmarkedsstyrelsen Forår Fortsat få rekrutteringsudfordringer på det danske arbejdsmarked

Rekruttering. Arbejdsmarkedsstyrelsen Forår Fortsat få rekrutteringsudfordringer på det danske arbejdsmarked Rekruttering Arbejdsmarkedsstyrelsen Forår 2012 Fortsat få rekrutteringsudfordringer på det danske arbejdsmarked Arbejdsmarkedsstyrelsen har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation i foråret 2012.

Læs mere

AMK-Øst 19-01-2016. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm

AMK-Øst 19-01-2016. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm AMK-Øst 19-01-2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm Januar 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-3. kvartal 2015

Læs mere

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Forår Rekruttering på det danske arbejdsmarked

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Forår Rekruttering på det danske arbejdsmarked Rekruttering Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Forår 2014 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation

Læs mere

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland AMK-Øst 20-06-2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland Juni 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-4. kvartal 2015

Læs mere

HØJTUDDANNEDES VÆRDI FOR DANSKE VIRKSOMHEDER

HØJTUDDANNEDES VÆRDI FOR DANSKE VIRKSOMHEDER Til Ingeniørforeningen i Danmark Dokumenttype Rapport Dato Februar, 2012 INGENIØRFORENINGEN I DANMARK HØJTUDDANNEDES VÆRDI FOR DANSKE VIRKSOMHEDER INGENIØRFORENINGEN I DANMARK HØJTUDDANNEDES VÆRDI FOR

Læs mere

RAR Vestjylland Nøgletal for arbejdsmarkedet

RAR Vestjylland Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Vestjylland Nøgletal for arbejdsmarkedet Udvikling i Beskæftigelsen Fig. 1. Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere Finanskrisen resulterede i et væsentligt fald i beskæftigelsen fra 2008 til

Læs mere

BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK ANALYSE AF BESKÆFTIGELSEN OG EFTERSPØRGSLEN I INDUSTRIEN I SYDJYLLAND September 2014 Indhold 1. Analyse af beskæftigelsen og efterspørgslen i industrien i Sydjylland...

Læs mere

BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK ANALYSE AF BESKÆFTIGELSEN OG EFTERSPØRGSLEN I INDUSTRIEN PÅ FYN September 2014 Indhold 1. Analyse af beskæftigelsen og efterspørgslen i industrien på Fyn... 3 1.1. Sammenfatning

Læs mere

Rekruttering. Arbejdsmarkedsstyrelsen Efterår Rekruttering på det danske arbejdsmarked. Figur 1 Virksomhedernes rekruttering efterår 2012.

Rekruttering. Arbejdsmarkedsstyrelsen Efterår Rekruttering på det danske arbejdsmarked. Figur 1 Virksomhedernes rekruttering efterår 2012. Rekruttering Arbejdsmarkedsstyrelsen Efterår 2012 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Arbejdsmarkedsstyrelsen har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation i efteråret 2012: Undersøgelsens

Læs mere

Arbejdsmarkedsudvalget AMU alm. del - Bilag 100 Offentligt

Arbejdsmarkedsudvalget AMU alm. del - Bilag 100 Offentligt Arbejdsmarkedsudvalget AMU alm. del - Bilag 100 Offentligt Beskæftigelsesministeriets arbejdsmarkedsbalance er misvisende Hovedpointerne i dette notat: Formandssekretariatet Januar 2009 AV/AW Beskæftigelsesregionernes

Læs mere

AMU aktiviteter i Region Midtjylland 2004-2008

AMU aktiviteter i Region Midtjylland 2004-2008 AMU aktiviteter i Region Midtjylland Resume 2004-2008 Formålet med dette notat er at undersøge baggrunden for udviklingen i AMU aktiviteten i Region Midtjylland i perioden 2004-2008, hvor der generelt

Læs mere

Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Ribe Amt 2006

Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Ribe Amt 2006 Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Ribe Amt 2006 Indhold Efterspørgslen efter arbejdskraft Udbudet af arbejdskraft Balancen på arbejdsmarkedet Efterspørgslen efter ufaglærte Efterspørgslen efter arbejdskraft

Læs mere

Præsentation af FremKom 3

Præsentation af FremKom 3 Præsentation af FremKom 3 1 Henning Christensen, Region Nordjylland Kort om FremKom Formål: I et bredt partnerskab undersøge arbejdskraft- og kompetencebehovet i Nordjylland 5 år frem og handle derpå!

Læs mere

ARBEJDSMARKEDSANALYSE FOR RAR FYNS OMRÅDE. Oplæg på RAR-møde den 28. januar 2016 v/ Niels Kristoffersen, mploy

ARBEJDSMARKEDSANALYSE FOR RAR FYNS OMRÅDE. Oplæg på RAR-møde den 28. januar 2016 v/ Niels Kristoffersen, mploy 1 ARBEJDSMARKEDSANALYSE FOR RAR FYNS OMRÅDE Oplæg på RAR-møde den 28. januar 2016 v/ Niels Kristoffersen, mploy INDHOLD I MIT OPLÆG 2 Kort om formålet med og rammer for analysen Hovedresultater fra analysen

Læs mere

UDVIKLINGEN I LØNMODTAGER- BESKÆFTIGELSEN AALBORG KOMMUNE

UDVIKLINGEN I LØNMODTAGER- BESKÆFTIGELSEN AALBORG KOMMUNE UDVIKLINGEN I LØNMODTAGER- BESKÆFTIGELSEN AALBORG KOMMUNE Indledning og datagrundlag Hvordan har beskæftigelsen udviklet sig i Aalborg Kommune i perioden januar 28 august 21?, er der i Aalborg Kommune

Læs mere

Konkursanalyse 2015. Flere tabte jobs ved konkurser i 2015

Konkursanalyse 2015. Flere tabte jobs ved konkurser i 2015 Flere tabte jobs ved konkurser i 2015 Resumé: Samlet gik 4.029 virksomheder konkurs i 2015. Dermed er konkurstallet stort set identisk med 2014, hvor 4.049 virksomheder gik konkurs. Det viser udtræk fra

Læs mere

Rekruttering. Arbejdsmarkedsstyrelsen 1. halvår Virksomhederne kan lettere rekruttere. Figur 1 Virksomhedernes rekruttering 1.

Rekruttering. Arbejdsmarkedsstyrelsen 1. halvår Virksomhederne kan lettere rekruttere. Figur 1 Virksomhedernes rekruttering 1. Rekruttering Arbejdsmarkedsstyrelsen 1. halvår 2009 Virksomhederne kan lettere rekruttere Arbejdsmarkedsstyrelsen har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation i 1. halvår af 2009. Forgæves rekrutteringer

Læs mere

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2014. Rekruttering på det danske arbejdsmarked

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2014. Rekruttering på det danske arbejdsmarked Rekruttering Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2014 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation

Læs mere

BESKÆFTIGELSEN I NORDJYLLAND 2007 7.000 FLERE JOB PÅ ET ÅR

BESKÆFTIGELSEN I NORDJYLLAND 2007 7.000 FLERE JOB PÅ ET ÅR BESKÆFTIGELSEN I NORDJYLLAND 2007 7.000 FLERE JOB PÅ ET ÅR BESKÆFTIGELSESREGION NORDJYLLAND Marts 2008 BESKÆFTIGELSEN I NORDJYLLAND 2007 7000 FLERE JOB PÅ ET ÅR Godt 7.000 flere job er der skabt i Nordjylland

Læs mere

AMK Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland

AMK Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland AMK Øst 06-09-2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland September 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-1. kvartal

Læs mere

Balanceret udvikling i regionen nye opgørelser

Balanceret udvikling i regionen nye opgørelser Balanceret udvikling i regionen nye opgørelser Denne kortlægning skal ses i forlængelse af notaterne Den mangfoldige region et differentieret billede af Region Sjælland og Mulighederne for en balanceret

Læs mere

MÆND, KVINDER OG MANGEL PÅ ARBEJDSKRAFT

MÆND, KVINDER OG MANGEL PÅ ARBEJDSKRAFT MÆND, KVINDER OG MANGEL PÅ ARBEJDSKRAFT Beskæftigelsesregion Nordjylland, juli 2007 RESUMÉ Opdeling i mænds job og kvinders job er nogle af de mest sejlivede strukturer, der findes på arbejdsmarkedet.

Læs mere

Rekruttering. Arbejdsmarkedsstyrelsen Forår Fortsat få rekrutteringsudfordringer på det danske arbejdsmarked

Rekruttering. Arbejdsmarkedsstyrelsen Forår Fortsat få rekrutteringsudfordringer på det danske arbejdsmarked Rekruttering Arbejdsmarkedsstyrelsen Forår 2011 Fortsat få rekrutteringsudfordringer på det danske arbejdsmarked Arbejdsmarkedsstyrelsen har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation i foråret 2011.

Læs mere

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Forår Rekruttering på det danske arbejdsmarked

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Forår Rekruttering på det danske arbejdsmarked Rekruttering Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Forår 2017 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation

Læs mere

Rekruttering. Arbejdsmarkedsstyrelsen Forår Virksomhederne finder lettere nye medarbejdere. Figur 1 Virksomhedernes rekruttering forår 2010

Rekruttering. Arbejdsmarkedsstyrelsen Forår Virksomhederne finder lettere nye medarbejdere. Figur 1 Virksomhedernes rekruttering forår 2010 Rekruttering Arbejdsmarkedsstyrelsen Forår 2010 Virksomhederne finder lettere nye medarbejdere Arbejdsmarkedsstyrelsen har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation i foråret 2010. Forgæves rekrutteringer

Læs mere

AMK-Syd Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Fyn

AMK-Syd Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Fyn AMK-Syd 14-11-2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Fyn November 2016 Forord Beskæftigelsesområdet er omfattende og har stor betydning. Mange borgere er i kontakt med beskæftigelsessystemet, og der er

Læs mere

Ledighedsniveauet er svagt stigende, men stadig historisk lav udfordringen er stadig mangel på kvalificeret arbejdskraft

Ledighedsniveauet er svagt stigende, men stadig historisk lav udfordringen er stadig mangel på kvalificeret arbejdskraft Pressemeddelelse: Odense, d. 8. januar 29 Ledighedsniveauet er svagt stigende, men stadig historisk lav udfordringen er stadig mangel på kvalificeret arbejdskraft De netop offentliggjorte ledighedstal

Læs mere

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår Rekruttering på det danske arbejdsmarked

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår Rekruttering på det danske arbejdsmarked Rekruttering Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2016 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation

Læs mere

AMK-Syd. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sydjylland

AMK-Syd. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sydjylland AMK-Syd Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sydjylland September 2015 Forord Beskæftigelsesområdet er omfattende og har stor betydning. Mange borgere er i kontakt med beskæftigelsessystemet, og der er en

Læs mere

Især industrien vil mangle faglærte

Især industrien vil mangle faglærte November 2013 Især industrien vil mangle faglærte Claus Rosenkrands Olsen, chefkonsulent i DI, Clo@di.dk Danske virksomheder har udsigt til massiv mangel på faglærte i løbet af få år. Nye tal fra DI viser,

Læs mere

Stabsmedarbejdernetværk

Stabsmedarbejdernetværk Stabsmedarbejdernetværk - 4. februar 2014 v. Sekretariatschef Vagn Jensen, Overvågning af arbejdsmarkedet Beskæftigelsesregionen overvåger løbende det syddanske arbejdsmarked Hvad har vi nu: Arbejdsmarkedsbalance

Læs mere

Industrien i Danmark. Der blev produceret for 614 mia. kr. i 2012. Af de ca. 300.000 beskæftigede. 63 pct. af omsætningen skete på eksportmarkedet

Industrien i Danmark. Der blev produceret for 614 mia. kr. i 2012. Af de ca. 300.000 beskæftigede. 63 pct. af omsætningen skete på eksportmarkedet Industriens udvikling 2000-2012 Temapublikation oktober 2013 Claus Andersen Industrien i Danmark Der blev produceret for 614 mia. kr. i 2012 Af de ca. 300.000 beskæftigede 63 pct. af omsætningen skete

Læs mere

AMK-Syd Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Fyn

AMK-Syd Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Fyn AMK-Syd 21-06-2017 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Fyn juni 2017 Forord Beskæftigelsesområdet er omfattende og har stor betydning. Mange borgere er i kontakt med beskæftigelsessystemet, og der er en vifte

Læs mere

Industriens betydning for den danske økonomi. Industriens andele af de samlede erhverv. Samlet antal beskæftigede

Industriens betydning for den danske økonomi. Industriens andele af de samlede erhverv. Samlet antal beskæftigede Industri 1 Industriens betydning for den danske økonomi Industriens betydning for samfundsøkonomien har været aftagende Industriens betydning i den samlede danske økonomi kan beskrives med centrale tal

Læs mere

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Forår 2015. Rekruttering på det danske arbejdsmarked

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Forår 2015. Rekruttering på det danske arbejdsmarked Rekruttering Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Forår 2015 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Ringsted kommune

Arbejdsmarkedet i Ringsted kommune Arbejdsmarkedet i Ringsted kommune Neden for en beskrivelse af arbejdsmarkedet i Ringsted Kommune. I beskrivelsen sammenlignes arbejdsmarkedet i kommunen med arbejdsmarkedet i hele landet og i det arbejdskraftopland,

Læs mere

Demografisk betinget arbejdskraftmangel for faglærte i industrien

Demografisk betinget arbejdskraftmangel for faglærte i industrien Demografisk betinget arbejdskraftmangel for faglærte i industrien Analyse Januar 2013 Indholdsfortegnelse Resumé... 4 1. Indledning... 7 2. De industrifaglærtes arbejdsmarked... 8 3. Aldersprofiler...

Læs mere

Arbejdsstyrkestatistik i Aalborg Kommune pr. 1. januar 2012

Arbejdsstyrkestatistik i Aalborg Kommune pr. 1. januar 2012 Arbejdsstyrkestatistik i Aalborg Kommune pr. 1. januar 2012 Resumé Dato 18.03.2013 Arbejdsstyrken for 16-64 årige i Aalborg Kommune var pr. 1. januar 2012 på 96.194 personer. I løbet af 2011 har det været

Læs mere

AMK-Syd. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Fyn

AMK-Syd. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Fyn AMK-Syd Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Fyn september 2016 Forord Beskæftigelsesområdet er omfattende og har stor betydning. Mange borgere er i kontakt med beskæftigelsessystemet, og der er en vifte af

Læs mere

AMK-Syd Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sydjylland

AMK-Syd Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sydjylland AMK-Syd 16-11-2015 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sydjylland November 2015 Forord Beskæftigelsesområdet er omfattende og har stor betydning. Mange borgere er i kontakt med beskæftigelsessystemet, og

Læs mere

Pæn fremgang i stort set alle private byerhverv

Pæn fremgang i stort set alle private byerhverv Kasper Hahn-Pedersen, økonomisk konsulent khpe@di.dk, 3377 3432 Jacob Bjerregaard Clausen, stud.polit JULI 2017 Pæn fremgang i stort set alle private byerhverv 20 var et godt år for de private byerhverv

Læs mere

Danske virksomheder bruger ikke de officielle rekrutteringskanaler

Danske virksomheder bruger ikke de officielle rekrutteringskanaler Danske virksomheder bruger ikke de officielle rekrutteringskanaler Den seneste undersøgelse om rekrutteringer på det danske arbejdsmarked foretaget af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR)

Læs mere

Nøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Hovedstaden. AMK Øst 19. juni 2015

Nøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Hovedstaden. AMK Øst 19. juni 2015 Nøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Hovedstaden AMK Øst 19. juni 2015 Juni 2015 1 Udvikling i beskæftigelsen og rekrutteringssituationen på arbejdsmarkedet Fig. 1. Udvikling i fuldtidsbeskæftigelsen for

Læs mere

Præsentation af FremKom 3

Præsentation af FremKom 3 Præsentation af FremKom 3 1 Henning Christensen, Region Nordjylland Agenda Kort om FremKom 3 Gennemførelsen af analysen data og faser Behovet for arbejdskraft og uddannelser Kompetencebehov på det nordjyske

Læs mere

Udvidelse af arbejdsstyrken i Midtjylland

Udvidelse af arbejdsstyrken i Midtjylland Udvidelse af arbejdsstyrken i Midtjylland Positiv udvikling på arbejdsmarkedet fra 2004-2007 Ledighed -25.000 Beskæftigelse +32.000 Udviklingen i ledigheden og beskæftigelsen i Midtjylland 2001-2007 Sæsonkorrigeret

Læs mere

MANGLEN PÅ KVALIFICERET ARBEJDSKRAFT I INDUSTRIEN SKÆRPES MARKANT

MANGLEN PÅ KVALIFICERET ARBEJDSKRAFT I INDUSTRIEN SKÆRPES MARKANT MANGLEN PÅ KVALIFICERET ARBEJDSKRAFT I INDUSTRIEN SKÆRPES MARKANT ØKONOMISK ANALYSE Manglen på kvalificeret arbejdskraft i industrien skærpes markant Manglen på kvalificeret arbejdskraft er et stadigt

Læs mere

RAR Nordjylland Nøgletal for arbejdsmarkedet

RAR Nordjylland Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Nordjylland Nøgletal for arbejdsmarkedet Nøgletal for Nordjylland opdaterett til mødet i RAR Nordjylland d. 24. august 215 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1 udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere

Læs mere

Den danske vareeksport til Rusland - betydning for indkomst og beskæftigelse Jacobsen, Lars Bo; Lind, Kim Martin Hjorth; Zobbe, Henrik

Den danske vareeksport til Rusland - betydning for indkomst og beskæftigelse Jacobsen, Lars Bo; Lind, Kim Martin Hjorth; Zobbe, Henrik university of copenhagen Den danske vareeksport til Rusland - betydning for indkomst og beskæftigelse Jacobsen, Lars Bo; Lind, Kim Martin Hjorth; Zobbe, Henrik Publication date: 2014 Document Version Forlagets

Læs mere

NOTAT. Sådan udarbejdes Arbejdsmarkedsbalancen

NOTAT. Sådan udarbejdes Arbejdsmarkedsbalancen NOTAT 15. april 2015 Sådan udarbejdes Arbejdsmarkedsbalancen J.nr. VOA/jlp Styrelsen for Arbejdsmarkeds og Rekruttering (STAR) offentliggør halvårligt (januar og juni) en Arbejdsmarkedsbalance på www.arbejdsmarkedsbalancen.dk.

Læs mere

En beskrivelse af arbejdsmarkedet i Randers kommune

En beskrivelse af arbejdsmarkedet i Randers kommune En beskrivelse af arbejdsmarkedet i Randers kommune Beskæftigelsesregion Midtjylland April 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE UDVIKLINGEN I UDBUDDET AF ARBEJDSKRAFT 3 Befolkningen Arbejdsstyrken Ledigheden UDVIKLINGEN

Læs mere

AMK-Syd Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sydjylland

AMK-Syd Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sydjylland AMK-Syd 15-03-2017 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sydjylland Marts 2017 Forord Beskæftigelsesområdet er omfattende og har stor betydning. Mange borgere er i kontakt med beskæftigelsessystemet, og der

Læs mere

JUNI MÅNED. LEDIGHED OG INDSATS 2013 Nr. 5

JUNI MÅNED. LEDIGHED OG INDSATS 2013 Nr. 5 JUNI MÅNED Indhold: Ledighedstal Udviklingen i langtidsledigheden Beskæftigelsen Efterspørgselen på arbejdskraft Arbejdsfordelinger Opfølgning på ministermål Opfølgning jobcentrets mål Udenlandsk arbejdskraft

Læs mere

Virksomhedskonference

Virksomhedskonference Virksomhedskonference Beskæftigelsesmuligheder og uddannelseskrav i offshore sektoren olie/gas og vind, d. 18. juni 2013 Økonomisk Redegørelse siger forsigtig optimisme for dansk økonomi Det kan siges

Læs mere

Lidt færre rekrutteringsproblemer

Lidt færre rekrutteringsproblemer Lidt færre rekrutteringsproblemer i dansk økonomi Der har den senere tid været fokus på tiltagende flaskehalsproblemer i dansk økonomi. Rekrutteringsundersøgelsen fra 1. halvår 2014 fra Styrelsen for Arbejdsmarked

Læs mere

Rekruttering. Arbejdsmarkedsstyrelsen Efterår 2011. Rekruttering på det danske arbejdsmarked. Figur 1 Virksomhedernes rekruttering efterår 2011.

Rekruttering. Arbejdsmarkedsstyrelsen Efterår 2011. Rekruttering på det danske arbejdsmarked. Figur 1 Virksomhedernes rekruttering efterår 2011. Rekruttering Arbejdsmarkedsstyrelsen Efterår 2011 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Arbejdsmarkedsstyrelsen har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation i efteråret 2011: Forgæves rekrutteringer

Læs mere

Erhvervslivets produktivitetsudvikling

Erhvervslivets produktivitetsudvikling Den 9. januar Erhvervslivets produktivitetsudvikling Stor forskel på tværs af brancher Den gennemsnitlige årlige produktivitetsvækst i perioden 995- var samlet set,77 pct. i den private sektor mens den

Læs mere

TAL OM: Mariagerfjord Kommune Senest opdateret: September 2011

TAL OM: Mariagerfjord Kommune Senest opdateret: September 2011 TAL OM: Mariagerfjord Kommune TAL OM Beskæftigelsesregion Nordjylland sætter på vores hjemmeside fokus på en række emner om de enkelte nordjyske kommuner samt om Nordjylland. Hensigten med oversigten er

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Indeks 2006=100 Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik juli 2012 Erhvervsstrukturen i Aarhus Kommune, 2011 Pr. 1. januar 2011 var der 176.359 arbejdspladser eller beskæftigede i Aarhus Kommune.

Læs mere

TAL OM: Morsø Kommune Senest opdateret: September 2011

TAL OM: Morsø Kommune Senest opdateret: September 2011 TAL OM: Morsø Kommune TAL OM Beskæftigelsesregion Nordjylland sætter på vores hjemmeside fokus på en række emner om de enkelte nordjyske kommuner samt om Nordjylland. Hensigten med oversigten er at give

Læs mere

AMK-Syd Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sydjylland

AMK-Syd Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sydjylland AMK-Syd 19-01-2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sydjylland Januar 2016 Forord Beskæftigelsesområdet er omfattende og har stor betydning. Mange borgere er i kontakt med beskæftigelsessystemet, og der

Læs mere

OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK

OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK 2. halvår 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE UÆNDRET REKRUTTERINGSSITUATION BESKÆFTIGELSEN VURDERES AT STIGE I 2011 Fremskrivning af samlet beskæftigelse i Østdanmark Udviklingen

Læs mere

VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE

VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE 2. kvartal VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE 2. kvartal 87% 23% VI udvikler Redegørelsen sammenfatter oplysninger om de erhvervs- og beskæftigelsesmæssige udviklingstendenser

Læs mere

AMK-Øst 16-11-2015. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland

AMK-Øst 16-11-2015. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland AMK-Øst 16-11-2015 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland November 2015 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-2. kvartal 2015

Læs mere

Spotanalyse af Butiksområdet i Midtjylland

Spotanalyse af Butiksområdet i Midtjylland Spotanalyse af Butiksområdet i Midtjylland Beskæftigelsesregion Midtjylland December 2007 Indledning Det Regionale Beskæftigelsesråd har på mødet i juni besluttet at udarbejde flere mindre spotanalyser,

Læs mere

Situationen på arbejdsmarkedet virker fastlåst

Situationen på arbejdsmarkedet virker fastlåst Situationen på arbejdsmarkedet virker fastlåst Nye indikatorer for arbejdsmarkedet, der dækker hele 3. kvartal 21, peger ikke på, at arbejdsmarkedet har fået det bedre. Mens der vækstmæssigt er fremgang

Læs mere

BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT I SYDDANMARK. overvågning af arbejdsmarkedet i Syddanmark

BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT I SYDDANMARK. overvågning af arbejdsmarkedet i Syddanmark BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT I SYDDANMARK overvågning af arbejdsmarkedet i Syddanmark DECEMBER 2011 Udgiver: Beskæftigelsesregion Syddanmark www.brsyddanmark.dk (Redaktionens

Læs mere

BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK STRUKTURANALYSE AF 5 JYSKE KOMMUNER I SYDDANMARK. overvågning af arbejdsmarkedet Syddanmark

BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK STRUKTURANALYSE AF 5 JYSKE KOMMUNER I SYDDANMARK. overvågning af arbejdsmarkedet Syddanmark BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK STRUKTURANALYSE AF 5 JYSKE KOMMUNER I SYDDANMARK overvågning af arbejdsmarkedet Syddanmark MARTS 212 Udgiver: Beskæftigelsesregion Syddanmark www.brsyddanmark.dk (Redaktionens

Læs mere