FREMTIDIG KINESISK DOMINANS?
|
|
- Kirsten Svendsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 FREMTIDIG KINESISK DOMINANS? One who cannot be victoriuos assumes a defensive posture; one who can be victorious attacks. Sun Tzu Art of War Morten Birch-Jensen April 2012 Institut for Strategi Forsvarsakademiet, København
2 FREMTIDIG KINESISK DOMINANS? Speciale af Morten Birch-Jensen København 16. april Specialet er udarbejdet under vejledning af Thomas G. Nielsen, Institut for Strategi ved Forsvarsakademiet. Specialet fylder ord (Eksklusiv forside, resumé, noteapparat og bibliografi). Illustationen på forsiden er hentet på: 2
3 ABSTRACT This thesis bridges the gap between scepticism and positivism regarding China. Without lending credit to those scholars who depict China as a future U.S. contender, the thesis shows that China puts her national powers to use in support of economic expansion, sometimes taking risks, but stopping short of outright conflict. Using the realist theory of Morgenthau as analytical framework, the thesis examines whether China pursues a policy of status quo or expansionism vis-à-vis Japan, and how the enhancement of Chinese prestige is utilized to serve these possible ends. The Sino- Japanese conflict over the Senkaku Islands in the East China Sea is used as a case study. The thesis concludes that China finds herself constrained by Japan backed by U.S. preponderance, leaving open the maintenance of status quo as the most viable strategy for China to pursue. Simultaneously China has embarked on a strategy of economic imperialism, albeit in an incremental fashion. China does so by a seemingly deliberate exploitation of hydrocarbons and biological resources in the contested area. Using an effective balance of diplomacy and occasional flexing of military muscles, China appears to be extracting whatever concessions it can obtain from Japan, while reiterating her own claim for sovereignty. 3
4 RESUMÉ I dette speciale analyseres af kinesisk strategi overfor Japan i det Østkinesiske hav, med særligt fokus på de to landes uløste territoriale stridigheder omkring Senkaku øgruppen. Analysen tager udgangspunkt i en operationaliseret version af Hans J. Morgenthaus klassiske realisme. Modellen opererer med begreberne status quo og imperialisme som mulige målsætninger for en stats udenrigspolitiske strategi. Formålet med specialet er at identificere hvilke strategiske virkemidler Kina bringer i anvendelse i sin politik overfor Japan. I muligt omfang perspektiveres til gennerelle tendenser i kinesisk strategi. Problemformulering Med udgangspunkt i klassisk realisme analyseres Kinesisk strategi overfor Japan i Det Østkinesiske Hav. Det søges herunder belyst hvilken indflydelse begreberne status quo, imperialisme og prestige har for Kinas ageren. Teori og metode Morgenthaus realistiske teori er operationaliseret i en model, der opstiller kriterier for status quo, imperialisme og prestige. De kinesisk-japanske relationer i det Øst-kinesiske hav er brugt som case. Analysen foretages på baggrund af et (single) casestudie efter den kvalitative metode. Casen er anvendt som paradigmatisk case. Analyse Specialets analysekapitel falder i tre afsnit. Efter en indledende diskussion af den overordnede magtbalance i regionen, hvor USA's relationer til Japan behandles, gennemføres en analyse af hvilken rolle status quo spiller for Kinas strategi. Dernæst undersøges det hvorvidt Kina kan siges at forfølge en imperialistisk politik og endelig undersøges det hvordan en prestigepolitik kan siges at understøtte henholdsvis en status quo og en imperialistisk politik. I delanalysen om status quo undersøges hvordan Kina benytter del og hersk, kompensationer, oprustning samt alliancer til at understøtte sin politik. I delanalysen om imperialisme undersøges henholdsvis, militær-, økonomisk- og kulturel imperialisme. I specialets sidste delanalyse om prestige undersøges hvordan Kina anvender diplomati og demonstration af militær magt til at understøtte henholdsvis en status quo og en imperialistisk politik. 4
5 Konklusion På baggrund af analysen konkluderes det at Kina, på grund at USA's dominerende rolle i det internationale system samt Kinas egen relative svaghed, overordnet set forfølger en status quo politik. Det konkluderes tillige, at Kina i mange år fremover sandsynligvis fortsat vil have balancering af Japan og USA som sin primære målsætning. Det konkluderes imidlertid også, at Kina forfølger en økonomisk imperialistisk politik overfor Japan i det Østkinesiske Hav. Kina synes i høj grad at være bevidst om hvordan prestige påvirker andre staters opfattelse af landet, og i forhold til den kombinerede status quo og økonomisk imperialistiske politik, gennemføres en prestigepolitik med en kombination af diplomatiske og militære midler. Perspektivering Specialets analyser og konklusionen peger på, at Kina vil fortsætte med at forfølge en overordnet status quo politik, kombineret med økonomisk imperialisme. Det skyldes at Kina, trods sin markante økonomiske udvikling, fortsat vil være USA underlegent i mange år fremover. Sålænge USA og Japan bevarer deres nuværende tætte strategiske samarbejde på det sikkerhedspolitiske område, vil Kina heller ikke kunne ændre sin nuværende strategi overfor Japan i nævneværdig grad. Skulle Japan ønske øget selvstændighed fra USA, eller skulle USA selv ønske at begrænse sine forpligtigelser i Fjernøsten, tegner Kinas muligheder sig anderledes. Med et isoleret Japan står Kina overfor en mere jævnbyrdig aktør. Såfremt Kina skulle ønske et strategisk kursskifte i retning af en mere aktiv imperialistisk politik, vil indikatorer på et sådant skifte særligt være at finde på det militære område. Her vil Kina skulle anskaffe sig en række kapaciteter som forudsætning for bedre at kunne projicere sin magt. Det gælder særligt hangarskibe, fly og amfibieenheder. Metodisk refleksion Morgenthaus realistiske teori, har generelt vist velegnet til at belyse Kinas til tider konfliktfyldte ageren overfor Japan. Trods realismens fokus på magtbegrebet, har teorien også muliggjort at økonomiske aspekter er tillagt vægt. Prestigebegrebet, der inddrager mere subjektive elementer som staters perception, giver teorien relevans, også i situationer hvor direkte væbnet konflikt ikke ligger lige for. Specialets konklusion peger dog på usikkerhedselementer i forhold til teoriens opstilling af status quo og imperialisme som entydigt modsatrettede mål for en stats strategi. 5
6 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING TEORI OG METODE 14 Operationalisering af teorien Metodiske overvejelser ANALYSE.. 30 Analyse af status quo Del og hersk Kompensationer Oprustning 39 - Alliancer 42 Analyse af imperialisme 44 - Militær imperialisme 44 - Økonomisk imperialisme 53 - Kulturel imperialisme.. 57 Analyse af prestige Diplomati Demonstration af militær magt KONKLUSION Perspektivering 71 BILAG 1: BIBLIOGRAFI. 75 6
7 FORKORTELSESLISTE: Forkortelse Betydning Bemærkning CNA Computer Network Attack Offensiv brug af CNO. CNO Computer Network Operations Populært kendt under betegnelsen Cyber Warfare. CNOOC China National Offshore Oil Corporation DDG EEZ Exclusive Economic Zone Økonomisk udnyttelseszone, hvortil en stat har eneret til ressourceudvinding. INEW Integrated Network Electronic Warfare Kombineret elektronisk og Computer Network Warfare. I.P. International Politik Som teoretisk emnefelt. JMSDF Japanese Maritime Self Defense Forces Det japanske søværn. PLA Peoples Liberation Army, Folkets befrielseshær Fællesbetegnelse for de kinesiske væbnede styrker (alle værn). PLAAF Peoples Liberation Army Air Force Det kinesiske flyvevåben. PLAN Peoples Liberation Army Navy Det kinesiske søværn. PRC Peoples Republic of China Den Kinesiske Folkerepublik. Shanghai Cooperation Organisation SCO SLOC Sea Lines Of Communication Forbindelses- og handelsveje til søs. SSM Surface to Surface Missile Misil til overflademål, f.eks. andre skibe. UNCLOS UN Convention on the Law of the Sea FN havretskonvention. 7
8 1. INDLEDNING Med udgangspunkt i Hans J. Morgenthaus klassiske realisme analyseres kinesisk strategi overfor Japan i det Østkinesiske Hav. Det søges belyses hvilken indflydelse begreberne status quo, imperialisme og prestige har for Kinas ageren. Specialets formål er at identificere hvilke strategiske virkemidler Kina bringer i anvendelse overfor Japan samt de mulige årsager hertil. I muligt omfang perspektiveres til gennerelle tendenser i kinesisk strategi. Opgaven gennemføres på baggrund af et (single) casestudie efter den kvalitative metode, hvor de kinesisk-japanske relationer i det Østkinesiske hav er brugt som case. Casen er anvendt som paradigmatisk case. Problemdiskussion Kina opfattes af mange som en stormagt, der forventeligt vil komme til at spille en betydelig rolle i fremtiden i kraft af sin økonomiske vækst, befolkningsmæssige størrelse og teknologiske udvikling. Kinas indflydelse gør sig ikke længere gældende udelukkende på det regionale plan, men i stigende omfang også globalt. Økonomiske prognoser forudsiger således, at Kina forventes at overtage rollen som verdens største økonomi omkring år andre kilder siger Det afgørende er ikke hvornår eller om det sker, men derimod den klare tendens, der viser et stadigt økonomisk stærkere Kina og et USA med stadigt stigende økonomiske udfordringer. Militært kan det diskuteres, hvorvidt Kina kvalificerer til stormagtsstatus 3, men Kinas status som atommagt, et stadig stigende forsvarsbudget og landets militære moderniseringer sammenholdt med den forventede økonomiske udvikling, har også medført øget fokus på Kina som strategisk aktør. Senest udtrykt i USA's nyligt offenligtgjorte sikkerhedsstrategi. 4 Samlet betyder disse forhold at der ligefrem tales om at Kina, på længere sigt vil kunne udfordre USA's rolle som verdens eneste supermagt. Set med vestlige øjne er Kina tillige er en aktør, der internt ikke lever op til gængse normer for demokrati og menneskerettigheder og desuden har en række sociale og miljømæssige udfordringer. Heri ligger kimen til indre ustabilitet. Sammenholdes dette med Kinas til tider konfliktfylde forhold til aktører i nærområdet 5, forekommer det relevant at analysere Kinas strategiske ageren nærmere. I den internationale debat om Kinas frem- 1 Sådan Bliver Kina Supermagt, p The Return of China, Globalization and Economic Power, pp The Balance of Power in Asia-Pacific Security, pp Sustaining U.S. Global Leadership, pp. 2og 4. 5 Kina har siden anden verdenskrig været i krig i Korea, med Indien i 1962, med Sovjetunionen i 1969 og med Vietnan i 1979: Foreign Affairs, March/April 2012, p
9 tidige rolle i den internationale orden synes der at være to overordnede skoler 6. På den ene side findes de, der anlægger et, med vestligt perspektiv, pessimistisk syn på Kina. Herunder argumenteres der for, at Kina forventeligt vil bruge sin voksende økonomiske indflydelse til at opruste militært og på længere sigt aspirere til at udfordre USA's rolle som verdens eneste supermagt. På den anden side udtrykkes et mere optimistisk synspunkt, hvor der, ligeledes med afsæt i Kinas voksende økonomi, argumenteres for at Kina i stigende grad vil åbne sig mod verden og, som følge af blandt andet voksende økonomisk interdependens, vil vise sig som en rationel og ansvarlig aktør på den internationale politiske arena. En helt tredje retning betoner, med afsæt i Kinas interne politiske udfordringer, at Kina i mange år fremover vil fokusere sine kræfter på at opretholde intern orden og stabilitet. Kina betoner selv at landet alene har fredelige hensigter og ikke ønsker at anvende militære magtmidler i andet end forsvarsøjemed. 7 Det kan derfor undre, at Kina, trods en høj grad af samhandel og økonomisk interdependens, 8 fortsat har uløste territoriale konflikter med Japan om Senkaku Øgruppen i det Østkinesiske Hav, og at Kina ikke har vist mine til at løse disse konflikter ved hjælp af juridiske eller forhandlingsmæssige mekanismer. Tværtimod har konflikten ført til jævnlige kriser og spændinger mellem de to stater. Herunder har Kina vist sig villig til at indsætte militære magtmidler som led i krisestyringen. Spændingerne og konflikterne mellem Kina og Japan har ifølge nogle undersøgelser 9 rod i nationalisme og dermed indenrigspolitiske forhold i både Kina og Japan. I dette speciale søges et andet svar. Et svar der måske kan findes i en analyse af Kinas strategiske interesser og muligheder. Formålet med en sådan strategisk analyse bliver at udlede mulige faktorer der former Kinesisk strategi. I det omfang disse faktorer kan identificeres, vil de kunne pege på mulige udviklingsperspektiver i Kinas fremtidige ageren som strategisk aktør en ageren der efter alt at dømme vil få voksende betydning for os alle, hvad enten den påvirker det internationale system i positiv eller negativ retning. Problemformulering. Med udgangspunkt i klassisk realisme analyseres Kinesisk strategi overfor Japan i det Østkinesiske Hav. Det søges herunder belyst hvilken indflydelse begreberne status quo, imperialisme og prestige har for Kinas ageren. 6 On China, pp og Foreing Affairs, March/April 2011, pp China s National Defense in 2010, pp. 5 og 8 samt On China, pp Japan Statistical Yearbook 2011, pp : Kinas samlede import og eksport til Japan udgjorde i 2008 knapt 28 mia Yen. 9 Popular Nationalism in China and the Sino-Japanese Relationship. 9
10 Teori og metode. Specialet er skrevet med udgangspunkt i Hans J. Morgenthaus klassiske realisme, hvor staters ageren beskrives ud fra statens ønske om magtmaksimering. Morgenthau anviser en række metoder til fastholdelse eller forøgelse af staters relative magt. Blandt metoderne er teorien om status quo, imperialisme og prestige. Disse tre overordnede metoder, hvoraf prestige kan anvendes til støtte for de to første, er operationaliseret ind i specialets analysemodel og dermed anvendt som analysevariabler med henblik på at analysere Kinas strategi. Empirisk tages udgangspunkt i et case study med det formål at kunne udlede generelle konklusioner om Kinas strategiske ageren overfor Japan, og som strategisk aktør i øvrigt. Som case er valgt det Østkinesiske Hav. Denne case er valgt fordi den, sammen med analyseparametrene fra Morgenthaus teori, på en række områder synes velegnet til at analysere Kinas strategi. Her er tale om en uløst territorial konflikt, hvorfor Kinas ageren i forhold til at gøre sine krav gældende og ikke mindst i hvilken grad Kina aktivt forfølger disse krav, forventeligt kan kaste lys over betydningen af status quo eller imperialisme. Dernæst rummer den valgte case både diplomatiske, militære og økonomiske aspekter og vil derfor kunne belyse hvilke metoder og midler Kina bringer i anvendelse for at forfølge sine politiske mål. Da den valgte case omhandler en isoleret øgruppe langt fra det kinesiske fastland, har den desuden den geopolitiske dimension, 10 at Kina for at forfølge sine mål må besidde evnen til at projicere magt. Dette har traditionelt været en udfordring for det Kinesiske forsvar, der siden sin revolutionære begyndelse har været fokuseret på forsvar af fastlandet og i forhold til Taiwan. 11 Kinas nuværende og fremtidige evne til magtprojektion, herunder ikke mindst i hvilken grad Kina efterstræber en sådan evne, forventes at kunne sige noget om Kinas strategiske ambitionsniveau, ikke bare i forhold til den konkrete case, men generelt. Endelig giver casen mulighed for at diskutere magtbalancen mere bredt på grund af Japans relationer til USA, sammenholdt med USA's interesser i regionen. Den valgte case bliver derved en paradigmatisk case, idet jeg i nogen grad forventer at kunne perspektivere til Kinas rolle som international strategisk aktør mere generelt. 10 Geopolitik er her forstået i sin rumlige betydning, jf. Collin Grays definition i Geopolitics, Geography and Strategy, pp A History of the Modern Chinese Army, pp og Chinese Warfighting, pp
11 Specialets struktur. Efter dette indledende kapitel gennemgås i 2. kapitel teori og metode med henblik på at operationalisere teorien og opstille variabler og mulige kriterier for den videre analyse. 3. kapitel indeholder projektets analyse. Analysen er opdelt i tre delanalyser, hvor casen analyseres ud fra Morgenthaus begreber om henholdsvis status quo, imperialisme og prestige som midler til staters magtmaksimering. I delanalysen om status quo undersøges det med udgangspunkt i magtbalancen, mellem på den ene side Kina og på den anden side Japan og USA, hvilke strategiske muligheder og begrænsninger Kina har. Dermed søges svar på hvilket manøvrerum Kina kan agere i. Analysen gennemføres med udgangspunkt i fire analyseparametre: Efter en indledningsvis diskussion af USA's betydning for Kinas relationer til Japan undersøges begreberne del og hersk, kompensationer, oprustning samt alliancer. I delanalysen om imperialisme tages der udgangspunkt i tre forskellige analyseparametre. Først undersøges militær imperialisme, dernæst økonomisk imperialisme og kortfattet kulturel imperialisme. I delanalysen om prestige som politisk strategi, undersøges, med udgangspunkt i henholdsvis diplomati og demonstration af militær magt som analyseparametre, i hvilken grad en sådan prestigepolitik føres og hvordan den ses at understøtte de overordnede strategier status quo og/eller imperialisme. 4. kapitel indeholder projektets konklusion og perspektivering. I dette kapitel svares der, med udgangspunkt i en sammenstilling af de tre delanalyser, på hvilken strategi Kina anvender overfor Japan, og i forlængelse heraf perspektiveres til Kinas generelle muligheder som strategisk aktør. Specialet afsluttes med en kort metodisk refleksion over den anvendte teori og metode. 11
12 Samlet ser specialets struktur således ud: Kapitel 1 Indledning Kapitel 2 Teori og metode Kapitel 3 Analyse Magtbalance og status quo Imperialisme Prestige Kapitel 4 Konklusion og perspektivering Figur 1: Specialets struktur Specialets fokus og afgrænsning. I specialet analyseres Kinas strategi overfor Japan i det Østkinesiske Hav. Denne afgrænsning er dels valgt fordi det her er muligt at undersøge Kinas ageren overfor en anden statslig aktør (Japan) og dels fordi casen omhandler et geografisk afgrænset område. Dette geografiske område består af Senkaku Øgruppen med omliggende søterritorium, hvilket betyder at der ikke andre nationer end Kina 12 og Japan direkte involveret i konflikten. Uagtet at opgavens fokus er på Kina, vil det derfor være nødvendigt at inddrage ja- 12 Taiwan gør også krav på dele af øgruppen, men er ikke aktivt engageret i konflikten. 12
13 panske forhold til at forklare den kontekst Kina agerer i. I forhold til Kinas strategi overfor Japan er det, særligt i spørgsmålet om magtbalance, tillige relevant at inddrage USA, der er militært tilstede i Japan og en væsentlig aktør i regionen. I forhold til de enkelte analyser er der inddraget empiri af politisk, sikkerhedspolitisk, politisk strategisk og militærstrategisk tilsnit. I forhold til det militære er vægten overvejende lagt på sømilitære forhold og herunder er det i relevant omfang også taget i betragtning hvilken betydning specifikke militære kapaciteter kan have for Kinas strategi. Projektet er udarbejdet på baggrund af dansk- og engelsksprogede åbne kilder. Kildeindhentning er afsluttet 15. april Øvrige forhold og formalia Specialets formalia følger Forsvarsakademiets angivne retningslinjer. 13 Citater indsat i brødteksten er dog kursiverede af hensyn til den samlede læsbarhed. Tilsvarende kan der i enkelte modeller være brugt anden skriftstørrelse end pitch 12. Referencer er angivet som fodnoter med angivelse af kildens titel, idet der dog ved gengivelse af mere vurderende udsagn også er angivet forfatter i brødteksten. Øvrige biografiske oplysninger fremgår af bibliografien i bilag 1. I en række af kilderne, herunder Morgenthaus, bruges det engelske ord nation i betydningen stat, også uden at det nødvendigvis betyder nationalstat. 14 Ordet er selvsagt bibeholdt i citater, hvorimod der i øvrigt i dette speciale bruges ordet stat med reference til aktører som Kina m.fl. 13 Forsvarsakademiets Vejledning i Udarbejdelse af Speciale, 5. september På engelsk bruges nation både i betydningen folkeslag og stat: Oxford Advanced Learnes Dictionary, Oxford University Press, 1995: Opslag Nation p
14 2. TEORI OG METODE I dette kapitel fokuseres det valgte teoretiske perspektiv og der gennemføres en operationalisering med henblik på at skabe grundlag for analyserne i specialets tredje kapitel. Der indledes med en diskussion og operationalisering af Morgenthaus overordnede begrebsapparat, efterfulgt af en diskussion og operationalisering af Morgenthaus underliggende begreber. Herunder identificeres mulige kriterier og der opstilles en model til brug for specialets analyser. Metateori Der synes for tiden som nævnt at være to overordnede anskuelser i forhold til, hvordan Kinas rolle i det internationale samfund skal forstås. På den ene side udtrykkes forventningerne til Kina i overvejende optimistiske vendinger begrundet i blandt andet Kinas tiltagende åbning over for den omkringliggende verden. I den forbindelse pointeres det, at den voksende økonomiske interdependens forventeligt vil medføre at Kina bliver en stadig mere ansvarlig aktør, der i tiltagende grad forventes at understøtte sin udenrigspolitik med såkaldt blød magt eller soft power. Andre, herunder særligt iagttagere i USA og Japan, er af en mere pessimistisk opfattelse og ser med bekymring på Kinas voksende økonomiske og militære potentiale. Ikke ulig Vestens opfattelse af Sovjetunionen under den kolde krig. Andre igen har søgt at forklare Kinas udenrigspolitiske ageren ud fra overvejende indenrigspolitiske forhold, herunder behovet for at tøjle nationalistiske strømninger og dermed undgå intern uro. Det vil være rimeligt at antage at alle disse opfattelser har deres berettigelse afhængigt af hvilket perspektiv, der anlægges. Denne analyse af staten Kinas strategi vil imidlertid forudsætte en positivistisk tilgang ud fra et ønske om at forklare landets ageren i det internationale system og om muligt udlede generaliserbare (kontekstuafhængige) konklusioner. Dette skal tillige ses i sammenhæng med valget af en paradigmatisk case. Da udgangspunktet for min undren har været, hvorfor Kina synes at være i fortsat konflikt med Japan og hvorfor Kina i denne konflikt tilsyneladende ofte har benyttet sig af militære magtmidler, anvender jeg den realistiske I.P. teori til at foretage min undersøgelse. 14
15 Hvorfor Morgenthau? Morgenthau har som en grundlæggende præmis for sin realistiske teori at stater ledes af rationelle aktører. Ud fra en analyse af udførte handlinger, disses mulige konsekvenser og den givne situation, kan det ifølge Morgenthau vurderes, hvilke rationelle alternativer en stat sandsynligt vil vælge. 15 Det bliver således en præmis for denne opgave, at Kina kan betragtes som en rationel aktør, og dermed også at jeg, gennem en analyse at Kinas handlinger i forhold til en given strategisk kontekst, kan drage slutninger, der forklarer disse handlinger rationelt i forhold til de muligheder, der gives stater indenfor det realistiske paradigme. Tilsvarende kan jeg også tillade mig at slutte den anden vej, og ved at tage udgangspunkt i en given situation eller tilstand og de muligheder og begrænsninger, der ligger heri, konkludere hvilke mulige handlinger Kina rationelt vil kunne foretage sig. Derved bliver det muligt at generalisere mere bredt. Morgenthau beskæftiger sig med staten som aktør og har herunder fokus på magtbegrebet som centralt i forhold til, hvordan stater kan udfolde deres politik og strategier i det internationale system. Morgenthaus teoretiske begrebsapparat rummer dog en spændvidde både i forhold til hvad stater vil søge at opnå for enten at fastholde eller udvide deres magt, og hvilke midler og metoder en stat kan bringe i anvendelse for at forfølge sine mål. Idet en stat enten gennem balancering kan søge at opnå eller fastholde status quo eller gennem imperialisme kan søge at øge sin relative magt. Hvad angår metoder og midler kan staten benytte sig af en række midler dækkende bl.a. militære, økonomiske, kulturelle og diplomatiske midler. Det er således min forventning med Morgenthau at kunne belyse Kinas strategi overfor Japan på en sådan måde at der både tages højde for såvel Kinas militære og økonomiske interesser samt kompleksiteten i de regionale magtrelationer. Hans J. Morgenthaus overordnede begrebsapparat: Morgenthau opererer med seks grundlæggende principper for politisk realisme 16, hvor det første princip om statsmanden som rationel aktør er diskuteret ovenfor. De øvrige principper omhandler magtbegrebet koblet til statens interesser. Ifølge Morgenthau vil stater altid handle på den måde, der bedst tjener deres interesser og grundlæggende er det i statens interesse at fastholde eller forøge sin relative magt, enten som et middel til opnåelse af 15 Politics Among Nations, pp Politics Among Nations, pp
16 nationens mål, eller som et muligt mål i sig selv. 17 I forhold til dette speciale bliver en grundlæggende præmis dermed at Kinas strategi og handlinger fortolkes ud fra, hvordan Kina kan fastholde eller forøge sin relative magt og indflydelse. Det medfører også at andre begreber som moral og normer, der spiller en mere fremtrædende rolle i andre I.P. teoretiske retninger som den liberalistiske, 18 hos Morgenthau bliver faktorer, som er underordnet præmissen om at stater fokuserer på egne interesser. 19 Disse faktorer vil derfor, i det omfang de identificeres, blive fortolket i forhold til, om de overordnet tjener Kinas interesser eller ej. Morgenthau opererer med tre mulige målsætninger, der er styrende for en stats politik: A nation whose foreign policy tends toward keeping [ ] power [ ] pursues a policy of the status quo. A nation whose foreign policy aims at acquiring more power [ ] through a reversal of existing power relations [ ] pursues a policy of imperialism. A nation whose foreign policy seeks to demonstrate the power it has, either for the purpose of maintaining it or increasing it, pursues a policy of prestige. 20 Morgenthau ser dog ikke megen værdi i en prestige politik for prestigens egen skyld. 21 Dermed bliver status quo og imperialisme de overordnede væsensforskellige målsætninger, og prestigepolitik en understøttende politik til fremme af enten status quo eller imperialisme. Delkonklusion: Magtbegrebet er således centralt hos Morgenthau, hvor en nations udenrigspolitik afhængigt af dens relative styrke i forhold til andre nationer vil være præget af, enten opretholdelse af den nuværende situation: Status quo, eller ændring af de nuværende magtrelationer (til egen fordel): Imperialisme. Som et af midlerne til opnåelse af status quo eller imperialisme kan nationens udenrigspolitik være en prestigepolitik, med det formål at demonstrere nationens magt. Jeg ønsker derfor overordnet at undersøge om Kinas strategiske målsætning er at fastholde status quo eller at forøge sin magt gennem en imperialistisk politik. Prestigepolitik undersøges i forhold til hvordan den understøtter de øvrige områder. 17 Politics Among Nations, p Introduction to Global Politics, pp Politics Among Nations, pp Politics Among Nations, pp Politics Among Nations, p
17 Operationalisering af teori. Forholdet mellem magtbalance og status quo. Centralt for Morgenthaus forståelse af magtbegrebet er magtbalancen. Magtbalance (Balance of Power) opstår ifølge Morgenthau som en nødvendig følge af nationers ønske om magt for enten at fastholde eller ændre status quo. 22 Morgenthau tillægger begrebet magtbalance flere betydninger 23. Hvor det i relation til dette speciale dels er relevant at undersøge den aktuelle tilstand, idet den nuværende magtbalance overordnet må forventes at dimensionere Kinas strategiske muligheder. Dernæst er det, i forbindelse med analysen af hvorvidt Kina forfølger en status quo politik, relevant at undersøge magtbalancen som en politik rettet mod en særlig tilstand. Derfor tages udgangspunkt i magtbalance, ledende over i en analyse af status quo, efterfulgt af analysen af en mulig imperialistisk politik. Ifølge Morgenthau er magtbalance en uundgåelig og væsentlig stabiliserende faktor mellem suveræne stater. 24 I fravær af ligevægt, vil der opstå en situation hvor ét element vil få stigende indflydelse og ultimativt ødelægge de andre. 25 Det er væsentligt her at hæfte sig ved det todelte formål, rettet både mod systemets stabilitet og mod enkeltelementernes overlevelse. Det bliver derved en præmis for specialet, at Kina i egen interesse som minimum vil søge at balancere stærkere stater. Morgenthau beskriver to overordnede udtryk for magtkampene i international politik: Direkte opposition og konkurrence. Under direkte opposition er der tale om at to stater er en- 26 gageret direkte i en konflikt mod hinanden som i tilfældet Kina mod Japan i det østkinesiske hav og måske også i forholdet mellem Kina og USA. Konkurrence er en konflikt mellem to stater om kontrol med en tredjepart, hvilket ikke er en relevant faktor i dette speciale. Magtbalancen opstår og opretholdes under direkte opposition som en funktion af staternes stadige forsøg på at øge deres relative magt. Den enes oprustning resulterer i den andens tilsvarende oprustning, først som et forsøg på at undgå den anden aktørs dominans og, i fald det lykkes, efterfølgende som forudsætning for at føre en imperialistisk politik på egen hånd. 27 Systemet er således, ifølge Morgenthau grundlæggende ustabilt Politics Among Nations, p Politics Among Nations, p Politics Among Nations, p Politics Among Nations, p Politics Among Nations, p Politics Among Nations, p Politics Among Nations, pp
18 Denne dynamik er søgt synliggjort i specialet ved dels at vælge en case, der er udstrakt over tid og dels ved at beskrive handlinger og bevæggrunde hos både Kina og Japan, hvorved netop det dialektiske element kommer til udtryk. Morgenthau anfører, at der i geografisk adskilte regioner kan være lokale dynamikker i forhold til magtbalance, men også at der kan være dominerende dynamikker. Nærheden til den dominerende dynamik afgør frihedsgraden i den lokale magtbalance. 29 En præmis for min analyse af Kinas strategiske muligheder, bliver derfor at USA, overordnet set, er den stærkeste magt i det internationale system, og i medfør at USA's særlige relationer til Japan, bliver det derfor også relevant at undersøge hvilken betydning USA har for magtrelationerne mellem Kina og Japan, idet dette må forventes at dimensionere Kinas strategiske manøvrerum. Morgenthau skelner mellem begreberne Power og Force, hvor førstnævnte beskriver potentiel magt og sidstnævnte faktisk magt udøvet under brug af vold. Morgenthau understreger i den forbindelse væbnet styrke som den vigtigste magtfaktor. ler fremstår således centralt i Morgenthaus forståelse af magt og vil også indgå med betydelig vægt i mine analyser. Delkonklusion: Magtbalancen er i følge Morgenthau et grundvilkår, indenfor hvilket stater kan forfølge enten en status quo eller imperialistisk politisk. Den førte politik afhænger dels af staternes opfattelse af den eksisterende magtbalance, og dels af hvilke muligheder staterne ser for at ændre balancen. Det betyder i forhold til dette speciale, at det først er nødvendigt at undersøge magtbalancen overordnet set, herunder at inddrage USA's betydning. Dernæst kan Kinas muligheder i forhold til at balancere med henblik på status quo og eventuelle muligheder for at føre en imperialistisk politik overfor Japan undersøges nærmere. Det er i den forbindelse især relevant at undersøge særligt Kinas militære magtmidler. 30 Militære magtmid- 29 Politics Among Nations, pp Politics Among Nations, p
19 Operationalisering af Status Quo Morgenthau beskriver status quo som politik rettet mod en fastholdelse af den nuværende magtfordeling, idet der dog indenfor rammen af den overordnede magtfordeling godt kan finde mindre justeringer sted. 31 Morgenthau anfører fire forskellige metoder til magtbalancering: 32 Del og hersk, kompensationer, oprustning og alliancer. Del og hersk består ifølge Morgenthau i at svække modstandere ved at holde dem delt eller ved at styrke svagere nationer, der står i modsætning til den stærke. I forhold til den valgte case, vil det derfor være relevant at undersøge, om Kina søger at isolere Japan eller på anden måde prøver at holde USA udenfor konflikten. For eksempel ved at udnytte interesseforskelle de to lande imellem, afskrække eller på anden måde påvirke USA, eller ved at fremme bilaterale drøftelser med Japan på bekostning af involvering af USA. Kompensationer har i følge Morgenthau sit udspring i territorial deling, men kan også indbefatte aftale af interessesfærer og tildeling af økonomiske rettigheder. Set i relation til magtbalance kan kompensation komme på tale for at udligne andre uligheder, for derved at bevare den overordnede status quo eller magtbalance. 34 Morgenthau angiver også eksempler på mindre absolutte former for territorial kompensation, hvor stater uden at have formel suverænitet opnår rettigheder til for eksempel økonomisk udnyttelse, militær tilstedeværelse og lignende. 35 Det er derfor relevant at undersøge om Kina forsøger at opnå kompensation, for eksempel af økonomisk eller politisk art, til gengæld for at slække på sine territoriale krav. Kinesiske forhandlinger med Japan om andre forhold end selve territorialspørgsmålet bliver derfor indikatorer på, at Kina søger at opnå kompensationer Politics Among Nations, p Politics Among Nations, pp Politics Among Nations, p Politics Among Nations, p Politics Among Nations, p
20 Oprustning er ifølge Morgenthau det primære middel til etablering og fastholdelse af magtbalancen, hvilket kan resultere i et stadigt kapløb. 36 Dette kapløb medfører i stigende grad frygt og usikkerhed. Mekanismen er også alment kendt som sikkerhedsdilemmaet. En indikator er stadig stigende forsvarsudgifter. 37 Det er derfor relevant at undersøge hvilke militære midler Kina har til balancering og afskrækkelse, samt hvordan Kina bringer disse midler i spil overfor Japan og USA, og om Kina søger at øge sit potentiale ved at opruste kvalitativt eller kvantitativt. Alliancer er ifølge Morgenthau et betydende element til magtbalancering idet fuldstændig ligevægt mellem to nationer er sjældent. 38 Konkurrerende stater må derfor enten øge deres magt gennem oprustning, gennem magten fra andre stater, eller ved at hindre andre staters støtte til konkurrenten. 39 Det fremgår ikke eksplicit, men Morgenthau udelukker ikke at metoderne kan kombineres. Morgenthau anfører dog, at statens tro på egen styrke og de samlede fordele og ulemper ved en eventuel alliance har betydning for statens valg. 40 Morgenthau anfører videre at alliancer ikke altid behøver at være eksplicitte og traktatsliggjorte, idet stater blot kan have tilstrækkelig stærke fælles interesser. 41 Det kan derfor være relevant i forhold til Kina også at undersøge mere løst etablerede fællesskaber foruden egentlige alliancer. Morgenthau maner dog til besindighed for så vidt angår den faktiske værdi af mange alliancer. Specifikt nævner han overvejelserne omkring hvorvidt en atommagt allieret med en ikke atommagt faktisk vil risikere atomkrig for at håndhæve alliancen i en eventuel konflikt mod en anden atommagt. Han anfører eksplicit at tvivlen har svækket alliancer med USA. 42 Dette forhold vil være relevant at undersøge i relation til Kinas mulighed for at føre en del og hersk politik overfor Japan, der jo netop har fravalgt at have egne atomvåben på grund af sikkerhedsgarantierne fra USA. Både egentlige alliancer, men også mindre forpligtende fora indenfor sikkerhedssamarbejde rettet mod afskrækkelse og balancering af USA og Japan kan benyttes som indikatorer på Kinesisk brug af alliancer. 36 Politics Among Nations, p Politics Among Nations, p Politics Among Nations, p Politics Among Nations, p Politics Among Nations, p Politics Among Nations, p Politics Among Nations, p
21 Operationalisering af Imperialisme. Ifølge Morgenthau er imperialisme ikke i sig selv et værdiladet begreb, men alene udtryk for en nations politiske ønske om at forbedre sin relative magtposition i forhold til andre nationer. 43 Modsat den gængse og værdiladede betydning af begrebet, er det altså ikke så meget underkastelsen af andre folkeslag, som forøgelsen af egen magt mere bredt, der er målet. 44 Morgenthau nævner tre mulige udgangspunkter, der kan føre til en imperialistisk udenrigspolitik. 45 For det første Victoriuos war. Her udnyttes sejr, uanset casus belli, til at opnå en permanent forbedring i magtbalancen. 46 Dernæst Lost war. Her opstår imperialisme ifølge Morgenthau ud fra et hævnmotiv, hvor den tabende part ikke alene ønsker at tilbagevinde det tabte, men om muligt vinde endnu mere. 47 Og endelig Weakness. Her udnyttes magttomrum eller andre staters svaghed til egen vinding. 48 Det indgår ikke som en del at dette speciale at vurdere motiverne bag Kinas strategi overfor Japan, men afhængig af fortolkning kan Kina med udgangspunkt i situationen efter anden verdenskrig, dels bruge sin egen sejr som argument for at landet har legitim adkomst til at få indfriet sine historiske krav på territorierne i det Østkinesiske Hav, og dels tolke Japans nederlag, derhen at landet ikke har ret til øerne, men kun har fået tildelt suveræniteten på grund af USA's interesser i regionen. Endelig kan en Kinesisk tolkning af et udenrigspolitisk, relativt set, svækket Japan være motivation for at øge sin indflydelse i det Østkinesiske Hav. Et hævnmotiv kan heller ikke udelukkes, når de to landes konfliktfyldte fortid tages i betragtning. Motivanalyse er som nævnt ikke en del af dette speciale, men der synes at være en række mulige motiver for en Kinesisk imperialistisk politik, hvorfor dette element bliver en del af opgavens analyse. Morgenthau ser, med baggrund i de ovennævnte årsager til imperialisme, tre mulige målsætninger: The objective of imperialism can be the domination [ ] a world empire. Or it can be an empire or hegemony of approximately continental dimensions. Or it can be a strictly localized preponderance of power. 49 Den valgte case muliggør alene en analyse i 43 Politics Among Nations, pp Politics Among Nations, pp Politics Among Nations, p Politics Among Nations, p Politics Among Nations, p Politics Among Nations, p Politics Among Nations, p
22 forhold til målsætningen om localized preponderance. En vurdering af de to øvrige målsætninger vil indgå som en del af specialets perspektivering. Imperialismens metoder: I forhold til imperialismens årsager og målsætninger opererer Morgenthau med tre metoder for imperialisme eller midler til imperialistisk politik: Militær, økonomisk og kulturel imperialisme. 50 Morgenthau anfører her, at det er vigtigt ikke at forveksle midler med mål idet f.eks. økonomisk imperialisme ikke kun har økonomisk vinding for øje men med baggrund i principperne om magtmaksimering altid har en forbedring af status quo som formål. De tre metoder kan bruges i kombination. 51 Vedrørende militær imperialisme anfører Morgenthau at denne kan medføre afgørende resultater, men på den anden side er risikobetonet, idet udfaldet er usikkert og indsatsen er stor. 52 I forhold til militær imperialisme er det relevant at undersøge hvilke midler Kina råder over, eller søger at anskaffe sig, med henblik på at kunne understøtte en sådan politik. Militær imperialisme forudsætter evnen til at projicere magt uden for egne grænser i en størrelsesorden, der sætter aktøren i stand til at opnå en, som minimum lokal, militær overlegenhed. Det er derfor relevant at undersøge Kinas midler til magtprojektion i form af offensive militære kapaciteter, der sammen med Kinas eventuelle brug af disse midler, bliver indikatorer på en militær imperialistisk politik. Økonomisk imperialisme ser Morgenthau som en rationel metode til opnåelse af magt (modsat militær imperialisme). 53 Dette forhold er relevant at inddrage i analysen, idet Kinas krav på øgruppen kan diskuteres i et ressourceperspektiv. Nøgleordet er økonomisk kontrol. Dette kan (i yderste konsekvens) være i form af monopolisering, men også i form af en mere inkrementel udvidelse af kontrollen med sparsomme ressourcer, handelsruter o. lign. Kontrollen kan være direkte og fysisk, men også juridisk i form af ejerskab, koncessioner m.v. Disse elementer bliver dermed indikatorer på en økonomisk imperialistisk politik. Indikatorerne er ikke ulig dem, jeg har identificeret i relati- 50 Politics Among Nations, p Politics Among Nations, pp Politics Among Nations, p Politics Among Nations, p
23 on til kompensationer. Forskellen ses primært at ligge i, hvorvidt de økonomiske fordele er opnået som led i officielle forhandlinger med Japan om suverænitetsspørgsmålet, eller som resultat af unilaterale kinesiske tiltag, måske oveni købet uden Japansk billigelse, hvilket kan indikere økonomisk imperialisme. Morgenthau beskriver kulturel imperialisme som en metode hvormed man kan opnå kontrol med en fremmed befolknings sindelag, som middel til forbedring at det relative magtforhold mellem to nationer. 54 Denne parameter lader sig vanskeligt operationalisere, da øerne i den valgte case er ubeboede, hvorfor der ikke er nogen befolkning at påvirke. Jeg vælger dog at medtage elementet i forhold til en kortere diskussion af hvorvidt Kina aktivt har benyttet sig af kulturelle og nationalistiske virkemidler overfor Japan eller ej. Operationalisering af Prestige: Som en tredje vej til forøgelse af en stats relative magtposition anviser Morgenthau The Policy of Prestige, der overordnet har til formål at øge en stats anerkendelse og anseelse, og dermed magt, blandt andet gennem påvirkning af andres staters perception. 55 Prestige kan have to formål: Enten prestige for prestigens egen skyld, eller (oftere) prestige for at understøtte en status quo eller imperialistisk politik. 56 Det kan således konkluderes at en prestigepolitik i Morgenthaus perspektiv tjener til at påvirke andre staters perception af en stats styrke, for at opnå forøget succes i gennemførelsen af enten en status quo eller en imperialistisk politik. Morgenthau ser dog ikke megen værdi i en prestige politik for prestigens egen skyld. 57 Prestige kan eksempelvis understøtte en de facto status quo politik, ved at bidrage til indtrykket af en stats overlegne styrke, hvorved andre stater afholder sig fra at udfordre den perciperede stærkere stat, og status quo bliver resultatet. Morgenthau påpeger prestigepolitikkens voksende betydning i forhold til at påvirke perception: Prestige has become particulary important as a political weapon in an age in which the struggle for power is fought not only with [ ] political pressure and military force, but in large measure as a struggle for the minds of men. [ ] prestige reputation for performance and power has become the main stake for which political warfare is waged Politics Among Nations, p Politics Among Nations, p Politics Among Nations, pp Politics Among Nations, p Politics Among Nations, p
24 Morgenthau åbner interessant nok her en mulighed for, at andre midler end militær magt i sig selv, kan have afgørende indflydelse på staters relationer. Det vil derfor være relevant at inddrage prestige nærmere i analysen. Prestigepolitik underopdeles i to metoder: Diplomati og demonstration af militær magt. 59 Morgenthau beskriver diplomati som et væsentligt og velegnet middel til at føre en prestigepolitik, 60 hvor veludført diplomati kan forstærke en stats eksisterende magt også ud over hvad magten i sig selv berettiger til. 61 Kinas brug af diplomati overfor Japan og eventuelt også USA, bliver derfor en relevant faktor at analysere med henblik på at belyse i hvilken grad Kina fører en prestigepolitik. Morgenthau anviser tre midler for diplomatiet, i form af: Overtalelse, kompromis og truslen om magt. De tre midler bruges i følge Morgenthau bedst og mest succesfuldt i forening. Som indikatorer medtages diplomatiske tiltag, i form af politiske ytringer, topmødeaktiviteter, forhandlingstiltag samt aftaler. Karakteren af tiltagene vurderes i forhold til om de er udtryk for overtalelse, kompromis og/eller trusler om brug af magt. Om prestigepolitikens andet element demonstration af militær magt bemærker Morgenthau at militær magt, fordi den er et åbenlyst udtryk for et lands magt, tjener til at påvirke modparten. 63 Morgenthau nævner herunder specifikt flådemagt som et synligt, mobilt og magtfuldt middel. 64 En nærmere analyse af Kinas sømilitære formåen og brug af flådemagt i øvrigt, vil derfor være relevant for at belyse en mulig prestigepolitik men også fordi flådemagt er et væsentligt element i at kunne projicere magt i øvrigt. Jeg forventer at kunne belyse såvel balancering og dermed status quo, mulig imperialisme og prestigepolitik, gennem en analyse af særligt Kinas flådemagt. Jeg vil dog også inddrage andre militære magtmidler, der ikke var så fremtrædende, da Morgenthau skrev sin teori i Indikatorer bliver derfor øvelser, demonstrationer og fremvisninger, samt omtale af militær formåen Politics Among Nations, pp (Morgenthau bruger termen display of military force ). 60 Politics Among Nations, p Politics Among Nations, p Politics Among Nations, p Politics Among Nations, p Politics Among Nations, p
25 Sammenfattende Delkonklusion: En undersøgelse af Kinas ageren vil forventeligt kunne belyse to mulige udfaldsrum for Kinas strategi/kinesiske aspirationer over for Japan. Kina må forventes at ville forfølge enten en status quo politik eller en imperialistisk politik og evt. understøtte den førte politik med en prestige politik. Som forudsætning for de to mulige politikker gennemføres først en diskussion af den overordnede magtbalance. I forhold til den samlede analyse, vil en undersøgelse af Kinas militære magtmidler udgøre et betydeligt element, idet disse midler jf. Morgenthau udgør en af de primære kilder til magt. Samlet kan Morgenthaus teori operationaliseres i nedenstående model, der samtidig angiver de overordnede delanalyser samt delanalysernes underområder og kriterier formuleret som spørgsmål: 25
26 Teoretisk ramme: Delanalyser: (Variable) Formål: Metoder: (Underordnede Variable) Indikatorer: Operationaliseringsmodel: Kinas strategi overfor Japan Morgenthaus klassiske realisme: Status quo (og magtbalance) Fastholde en given magtfordeling Del og hersk Kompensationer Oprustning Alliancer Del og hersk: Udnyttes af interesseforskelle de to lande imellem? Påvirkers USA gennem f.eks. afskrækkelse? Føres bilaterale drøftelser med Japan på bekostning af USA? Kompensationer: Forsøger Kina at opnå kompensation, for eksempel af økonomisk eller politisk art til gengæld for at slække på sine territoriale krav? Fører Kina forhandlinger med Japan om andre forhold end selve territorialspørgsmålet? Imperialisme Ophæve status quo. (World Empire). (Continental Empire). Local Preponderance. Militær imperialisme. Økonomisk imperialisme. Kulturel imperialisme. Militær imperialisme: Har Kina midler til magtprojektion i form af offensive militære kapaciteter? Hvordan benytter Kina disse midler? Økonomisk imperialisme: Søger Kina kontrol gennem monopolisering, eller i form af en mere inkrementel udvidelse af kontrollen med sparsomme ressourcer, handelsruter o. lign? (Kontrollen kan være direkte og fysisk, men også juridisk i form af ejerskab, koncessioner m.v.). Prestige Ændre perceptionen af statens magt som middel til at forfølge en status quo eller imperialistisk politik. Diplomati - Overtalelse - Kompromis - Trusler om magt Demonstration af militær magt. Diplomati/Overtalelse: Benyttes diplomatiske tiltag, i form af politiske ytringer, topmødeaktiviteter, forhandlingstiltag samt aftaler i forsøg på overtalelse? Diplomati/Kompromis: Benyttes diplomatiske tiltag, i form af politiske ytringer, topmødeaktiviteter, forhandlingstiltag samt aftaler i forsøg på kompromis? Oprustning: Hvilke militære midler har Kina har til balancering og afskrækkelse (deterrence)? Hvordan bringes midlerne i spil, og øger Kina sit potentiale, ved at opruste kvalitativt eller kvantitativt? Alliancer: Indgår Kina i egentlige alliancer eller mindre forpligtende sikkerhedssamarbejdsfora rettet mod balancering af USA og Japan? Kulturel imperialisme: Har Kina aktivt har benyttet sig af kulturelle og nationalistiske virkemidler overfor Japan? Diplomati/Trusler om magt: Benyttes diplomatiske tiltag, i form af politiske ytringer til at fremsætte trusler om brug af magt? Demonstration af militær magt: Benyttes øvelser, demonstrationer og fremvisninger samt omtale af militær formåen? Figur 2: Operationaliseret analysemodel. 26
27 Det skal bemærkes at modellens elementer angiver yderpunkter, eller idealtyper om man vil. Analysen vil der derfor indeholde elementer af Kinas strategiske virkemidler og metoder, der er analyseret og diskuteret i forhold til flere af de forskellige variable. Metodiske overvejelser. Som case er valgt Kinas ageren overfor Japan i det Østkinesiske Hav fordi de to stater her har tilsyneladende uforenelige interesser med modstridende territoriale krav. Det synes her som om Kina betjener sig af en uforsonlig strategi, præget at magt, trusler og bilateralt diplomati på bekostning af samkvem i internationale fora. Ved at se på Kinas strategi overfor til Japan tilsikres på grund af de Japansk-amerikanske relationer, også at USA's indflydelse i regionen bliver en faktor i min undersøgelse. Casen ses derfor at være velegnet til at belyse Kinas strategi i forhold til latente eller potentielle konflikter mere generelt. Casen bliver herved en paradigmatisk case 65. Forståelse for en aktørs handlemuligheder er en udfordring, dels på grund af de mange variable og dels på grund kompleksiteten i det internationale system. Det kan gøres ud fra tre overordnede variable: Evne (forstået som kapabilitet), vilje og hensigt. Evnen lader sig i nogen grad kvantificere, selv om faktorer som uddannelse og moral kan spille en ligeså stor rolle som mængden og kvaliteten af militære kapaciteter. Viljen og hensigten forholder det sig derimod vanskeligere med. Her er en kvalitativ analyse, på baggrund af. af f.eks. observeret adfærd sammenholdt med tidligere handlemønstre holdt op imod eksterne faktorer, den eneste mulighed. Opgaven vil derfor forme sig som et kvalitativt casestudy. Strategi er af Yarger beskrevet som kombinationen af Ends, Ways and Means, i betydningen mål, metoder og midler 66. I forhold til dette speciale, søges der overordnet svar på Ends i forhold til hvilke målsætninger Kina ses at forfølge. For at søge svar på dette, analyseres de to andre elementer; Ways og Means, udtrykt gennem opgavens operationalisering. Specialet forholder sig til Kina som aktør i det internationale system. Det medfører at det empiriske fokus er på Kinas ageren overfor Japan. Empiri vedrørende Japans strategiske ageren og japanske forhold i øvrigt er medtaget i det omfang det ses nødvendigt for at belyse det kinesiske perspektiv. Der ses således på Kina udefra. En række interne kinesiske 65 Håndværk og Horisonter, pp og Strategy and the National Security Professional, pp og
Fremstillingsformer i historie
Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt
Læs mereKina i det Sydkinesiske Hav
Kina i det Sydkinesiske Hav China is a sleeping giant. Let her sleep, for when she wakes she will move the world Napoléon Bonaparte (1769 1821) Masterspeciale på Master i Militære Studier ved Forsvarsakademiet.
Læs mereDansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning
Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...
Læs mereKina i Afrika. Berit Nielsen & Katinka Stenbjørn. Kina i Afrika - Berit Nielsen og Katinka Stenbjørn
Kina i Afrika Berit Nielsen & Katinka Stenbjørn Kina i Afrika Giver en indføring i, hvordan man anvender teori på empiri Nemt tilgængeligt og med aktuelle cases Leder videre til øvrige emner, der er hot
Læs mereHjemmeopgave om AT: Holstebro gymnasium Mads Vistisen, Dennis Noe & Sarah Thayer
Gruppearbejde: Opgave A Pax Americana? det amerikanske missilskjold og verdensfred (AT eksamen: Fysik og samfundsfag) Problemformulering Denne opgave vil undersøge, hvordan opbyggelsen af et amerikansk
Læs mereIndholdsfortegnelse. DUEK vejledning og vejleder Vejledning af unge på efterskole
Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Problemstilling... 2 Problemformulering... 2 Socialkognitiv karriereteori - SCCT... 3 Nøglebegreb 1 - Tro på egen formåen... 3 Nøglebegreb 2 - Forventninger til udbyttet...
Læs mereAT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium
AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium Indhold af en synopsis (jvf. læreplanen)... 2 Synopsis med innovativt løsingsforslag... 3 Indhold af synopsis med innovativt løsningsforslag... 3 Lidt om synopsen...
Læs mereLP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV
LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV Indhold Indledning... 1 Forståelsen af social arv som begreb... 1 Social arv som nedarvede sociale afvigelser... 2 Arv af relativt uddannelsesniveau eller chanceulighed er en
Læs mereKort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog
Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog Humanistisk metode Vejledning på Kalundborg Gymnasium & HF Samfundsfaglig metode Indenfor det samfundsvidenskabelige område arbejdes der med mange
Læs mereTips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF
Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De
Læs mereTIL. ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg DANMARK I DEN KOLDE KRIG
TIL ELEV E N DANMARK I DEN KOLDE KRIG ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg 1 ELEVARK 1 INTRODUKTION Du skal arbejde med emnet Danmark i den kolde krig
Læs mereFORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR
FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR Dette er en stærkt forkortet version af det samlede notat fra de pædagogiske dage. Den forkortede version omridser i korte
Læs mereKINA SOM RISING POWER
UKLASSIFICERET FORSVARSAKADEMIET Fakultet for Strategi og Militære Operationer VUT II/L-STK 2008/2009 Kaptajn Jakob Østergaard 14. april 2009 KINA SOM RISING POWER ET SIKKERHEDSPOLITISK PROBLEM ELLER ET
Læs mereÅrsplan Samfundsfag 9
Årsplan Samfundsfag 9 Årsplan Samfundsfag 9 Årsplanen for samfundsfag angiver de overordnede emner, som klassen skal arbejde med i løbet af 9. klasse. KOMPETENCEOMRÅDER FOR SAMFUNDSFAG > Politik > Økonomi
Læs mereDiffusion of Innovations
Diffusion of Innovations Diffusion of Innovations er en netværksteori skabt af Everett M. Rogers. Den beskriver en måde, hvorpå man kan sprede et budskab, eller som Rogers betegner det, en innovation,
Læs mereTitelside. Forsvarsakademiet Fakultet for Strategi og Militære Operationer VUTII/L-STK, 2011-12 Kaptajn Chris Terndrup
Forsvarsakademiet Fakultet for Strategi og Militære Operationer VUTII/L-STK, 2011-12 Kaptajn Chris Terndrup Titelside Specialets titel Kinas strategiske muligheder i den amerikanske verdensorden. Specialets
Læs mereSvensk model for bibliometri i et norsk og dansk perspektiv
Notat Svensk model for bibliometri i et norsk og dansk perspektiv 1. Indledning og sammenfatning I Sverige har Statens Offentlige Udredninger netop offentliggjort et forslag til en kvalitetsfinansieringsmodel
Læs mereFolkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede?
Innleg på Fritt Nordens konferanse under Nordisk Råds sesjon i Oslo 31.10.2007 KOLBRÚN HALLDÓRSDÓTTIR: Folkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede? Vil
Læs mereØjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen
Øjnene, der ser - sanseintegration eller ADHD Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Professionsbachelorprojekt i afspændingspædagogik og psykomotorik af: Anne Marie Thureby Horn Sfp o623 Vejleder:
Læs mereL Æ R I N G S H I S T O R I E
LÆRINGS HISTORIE LÆRINGS HISTORIE Kom godt i gang Før I går i gang med at arbejde med dokumentationsmetoderne, er det vigtigt, at I læser folderen Kom godt i gang med værktøjskassen. I folderen gives en
Læs merePEST analyse. Den lille lette... Indføring i Erhvervsøkonomi på HD studiet. S i d e 1 11
PEST analyse Den lille lette... Indføring i Erhvervsøkonomi på HD studiet S i d e 1 11 Indhold Forord... 3 1. Hvad er en PEST analyse... 4 2. Hvad er formålet med en PEST analyse... 5 3. Hvordan er en
Læs mereHighlights. PwC s CEO Survey Forventninger til den globale økonomi
Highlights PwC s CEO Survey 2018 Få et overblik over danske og globale toplederes forventninger til i verdensøkonomien og i deres egen virksomhed. Få desuden et indblik i de globale toplederes vigtigste
Læs mereHøje-Taastrup Kommune. Trivselsundersøgelse 2005. April 2005
Høje-Taastrup Kommune Trivselsundersøgelse 2005 April 2005 Trivselsundersøgelsen 2005 Hovedrapport Forord... 3 1. Sammenfatning... 4 2. Indledning... 6 3. Udførelse og udviklingsmuligheder i arbejdet...
Læs mere6. Politiet militariseret - et police force, der bekæmper befolkningen og beskytter magthavere
1. Velkomst / tak 2. Hvad I brug for, ved jeg jo ikke. Ikke lyde som Radioavisen: 3. Min verden - og så videre til militariseringen: 4. Guatemala - politi - 60-70 % af al tortur - i virkeligheden paramilitære
Læs mereLæseplan for faget samfundsfag
Læseplan for faget samfundsfag Indledning Faget samfundsfag er et obligatorisk fag i Folkeskolen i 8. og 9. klasse. Undervisningen strækker sig over ét trinforløb. Samfundsfagets formål er at udvikle elevernes
Læs mereEksamenskatalog - Prøveformer og bedømmelsesgrundlag
Bilag til studieordningerne for akademiuddannelserne Gældende fra 1. januar 2016 Version af 2/10 2015 Eksamenskatalog - Prøveformer og bedømmelsesgrundlag Side 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Om
Læs mereAalborg Universitet. Økonomisk ulighed og selvværd Hansen, Claus Dalsgaard. Publication date: 2011
Aalborg Universitet Økonomisk ulighed og selvværd Hansen, Claus Dalsgaard Publication date: 2011 Document Version Tidlig version også kaldet pre-print Link to publication from Aalborg University Citation
Læs mereHold nu op verden er ikke gået af lave efter Krim og flygtningebølgen!
Hold nu op verden er ikke gået af lave efter Krim og flygtningebølgen! Peter Viggo Jakobsen Forsvarsakademiet og Center for War Studies, Syddansk Universitet Ifs-12@fak.dk Sikkerhedspolitisk Seminar for
Læs merePerspektiver for dansk udenrigspolitik efter Fogh
Perspektiver for dansk udenrigspolitik efter Fogh Rasmus Brun Pedersen Lektor, PhD Institut for statskundskab & Institut for Erhvervskommunikation Aarhus Universitet Email: brun@ps.au.dk Udenrigspolitisk
Læs mere- om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre
Empatisk lytning - om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Ikke Voldelig Kommunikation.
Læs mereMål med faget: At gøre jer klar til eksamen, der er en mundtlig prøve på baggrund af et langt projekt
Agenda for i dag: Krav til projekt. Problemformulering hvad er du nysgerrig på - Vennix? Brug af vejleder studiegruppe. Koncept for rapportskrivning gennemgang af rapportskabelon krav og kildekritik. Mål
Læs mereHøjskolepædagogik set fra en gymnasielærers synsvinkel
Højskolepædagogik set fra en gymnasielærers synsvinkel Kommentarer af gymnasielærer, Kasper Lezuik Hansen til det Udviklingspapir, der er udarbejdet som resultat af Højskolepædagogisk udviklingsprojekt
Læs mereLigestillingsrapport 2015 fra. Forsvarsministeriet
Ligestillingsrapport 2015 fra Indledning Traditionelt forbindes s kerneydelser med fysisk orienteret arbejde, hvilket bl.a. afspejles i, at særligt det militære område er forholdsvist mandsdomineret. lægger
Læs mereDer er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må-
Introduktion Fra 2004 og nogle år frem udkom der flere bøger på engelsk, skrevet af ateister, som omhandlede Gud, religion og kristendom. Tilgangen var usædvanlig kritisk over for gudstro og kristendom.
Læs mereInfodage om Danmarks Brydeforbunds Nationale Kraftcenter
Infodage om Danmarks Brydeforbunds Nationale Kraftcenter Kulturministeriet Organiseringen af dansk idræt Team Danmark DIF/IOC DGI DFIF 62 Forbund 180 regionale afdelinger 16 regionale foreninger 80 by
Læs mereEvaluering af Hvidovre Kommunes talenthold 2013-2014. Forfatterlab; Science; Innovation og Design; Engelsk; Matematik
Evaluering af Hvidovre Kommunes talenthold 2013-2014 Forfatterlab; Science; Innovation og Design; Engelsk; Matematik Juli, 2014 Indledning Hvidovre Kommunes etablering af talenthold indgår som en del af
Læs mereRapport vedrørende. etniske minoriteter i Vestre Fængsel. Januar 2007
Rapport vedrørende etniske minoriteter i Vestre Fængsel Januar 2007 Ved Sigrid Ingeborg Knap og Hans Monrad Graunbøl 1 1. Introduktion Denne rapport om etniske minoriteter på KF, Vestre Fængsel er en del
Læs mereManagement of Risks (M_o_R ) Professionel styring af risici
Management of Risks (M_o_R ) Professionel styring af risici Indholdsfortegnelse 1. Resume... 3 2. Hvad er en risiko og hvad er Management of Risks... 3 3. Introduktion til M_o_R Management of Risk... 3
Læs mereTak for invitationen til at tale på denne konference. Det glæder mig at se det flotte fremmøde.
Oplæg af forsvarsminister Søren Gade på Venstres antiterrorkonference Fredag d. 27. januar 2006 kl. 9.30-15.30 Fællessalen på Christiansborg Tak for invitationen til at tale på denne konference. Det glæder
Læs mereIndledning. Sikkerhed I: At undgå det forkerte. Notat om oplæg til sikkerhedsforskning. Erik Hollnagel
Notat om oplæg til sikkerhedsforskning Erik Hollnagel Indledning En konkretisering af forskning omkring patientsikkerhed må begynde med at skabe klarhed over, hvad der menes med patientsikkerhed. Dette
Læs mereDet Rene Videnregnskab
Det Rene Videnregnskab Visualize your knowledge Det rene videnregnskab er et værktøj der gør det muligt at redegøre for virksomheders viden. Modellen gør det muligt at illustrere hvordan viden bliver skabt,
Læs mereFremtidens job KONTAKT FORFATTERE NOTAT. CITAT Frank Skov, analysechef. Frank Skov, analysechef. Tema: Arbejdsmarked Publiceret d. 30.01.
1 Fremtidens job Følgende notat belyser, på baggrund af data fra World Economic Forum, hvilke udviklingstendenser der i særlig grad forventes at præge fremtidens arbejdsmarked og hvor mange job der, som
Læs mereRESUME TRANSLATION MEMORY-SYSTEMER SOM VÆRKTØJ TIL JURIDISK OVERSÆTTELSE. KRITISK VURDERING AF ANVENDELIGHEDEN AF TRANSLATION MEMORY-SYSTEMER TIL
RESUME TRANSLATION MEMORY-SYSTEMER SOM VÆRKTØJ TIL JURIDISK OVERSÆTTELSE. KRITISK VURDERING AF ANVENDELIGHEDEN AF TRANSLATION MEMORY-SYSTEMER TIL OVERSÆTTELSE AF SELSKABSRETLIG DOKUMENTATION. I den foreliggende
Læs mereMetadon fortsat den modvillige hjælp?
STOF nr. 3, 2004 TEMA Modsætninger Metadon fortsat den modvillige hjælp? Narkotikapolitikkens og behandlingssystemets forhold til metadon og behandling er ikke uden indbyggede modsætninger. Metadonbrugeres
Læs mereVedr. Vurdering af klage over screeningsafgørelse efter miljøvurderingsloven
Notat Jens Flensborg Advokat Åboulevarden 49, 4. sal DK-8000 Aarhus C Telefon:+45 86 18 00 60 Telefax:+45 88 32 63 26 J.nr. 07-11601 - 5 jfl@energiogmiljo.dk www.energiogmiljo.dk CVR: 31 13 54 27 24. september
Læs mereFremtidens sikkerhedspolitiske udfordringer
Fremtidens sikkerhedspolitiske udfordringer Sten Rynning, professor, Leder, Center for War Studies, Syddansk Universitet Atlantsammenslutning, sikkerhedspolitisk seminar, 28 okt 2015 Etik og globalisering
Læs mereDer har været fokus på følgende områder:
Indledning Projekt Flerkulturel rummelighed i skolen er et udviklingsprojekt, der har haft til formål at skabe bevidsthed om, hvad der fremmer den flerkulturelle rummelighed i samfundet generelt og i folkeskolens
Læs mereSpil om LEDELSE. Rigtig god fornøjelse!
Alle virksomheder har medarbejdere, som ledes af ledere. Derfor spørger både ledere og medarbejdere sig selv, hvad effektiv ledelse egentlig er og hvad det består af. Undersøgelser har samtidig vist, at
Læs mereInklusion i Hadsten Børnehave
Inklusion i Hadsten Børnehave Et fælles ansvar Lindevej 4, 8370 Hadsten. 1. Indledning: Inklusion i Hadsten Børnehave Inklusion er det nye perspektiv, som alle i dagtilbud i Danmark skal arbejde med. Selve
Læs mereInternationale perspektiver på ulighed
1 Internationale perspektiver på ulighed På det seneste er der sket en interessant udvikling i debatten om økonomisk ulighed: de store internationale organisationer har kastet sig ind i debatten med et
Læs mereOmfavn dine negative tanker og bliv et gladere menneske. Chris MacDonald. Guide: sider
Foto: Iris MARTS 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 8 sider Chris MacDonald Guide: Omfavn dine negative tanker og bliv et gladere menneske Guide: Sådan bruger du de negative tanker positivt
Læs mereDilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse. Agnes Ringer
Dilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse Agnes Ringer Disposition Om projektet Teoretisk tilgang og design De tre artikler 2 temaer a) Effektivitetsidealer og
Læs mereEvalueringsstudie 2014/1: Gennemgang af budgetstøtteevalueringer
Evalueringsstudie 2014/1: Gennemgang af budgetstøtteevalueringer Resumé Baggrund I slutningen af 1990érne afløstes betalingsbalancebistand og bistand til strukturtilpasning gradvis af budgetstøtte. I de
Læs mereThomas Binderup, Jette Vestergaard Jul og Bo Meldgaard
Indhold i reformen Thomas Binderup, Jette Vestergaard Jul og Bo Meldgaard Folkeskolereformen som afsæt for fokus på læreprocesser I skoleåret 2014-2015 påbegyndtes arbejdet med at implementere den folkeskolereform,
Læs mereVurderingsprincipper i DDKM af 2015 for kommuner Vejledning til surveyors og Akkrediteringsnævnet November 2015
Vurderingsprincipper i DDKM af 2015 for kommuner Vejledning til surveyors og Akkrediteringsnævnet November 2015 Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet Kommuner: Vurderingsprincipper kortfattet
Læs mereBanalitetens paradoks
MG- U D V I K L I N G - C e n t e r f o r s a m t a l e r, d e r v i r k e r E - m a i l : v r. m g u @ v i r k e r. d k w w w. v i r k e r. d k D e c e m b e r 2 0 1 2 Banalitetens paradoks Af Jonas Grønbæk
Læs mereDel l: Indledning 5. Del ll: Kontanthjælpsmodtagernes styrker og svagheder under Odense projektet og godt et år efter 7
Dokumentationsbilag Undersøgelse i Jobcenter Odense af udvalgte aspekter ved sagsbehandlingen af ikke arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere, der antages at flytte dem nærmere arbejdsmarkedet alternativt
Læs mereTeknologihistorie. Historien bag FIA-metoden
Historien bag FIA-metoden Baggrund: Drivkræfter i den videnskabelige proces Opfindermyten holder den? Det er stadig en udbredt opfattelse, at opfindere som typer er geniale og nogle gange sære og ensomme
Læs mereAT på Aalborg Katedralskole 2013-14
AT på Aalborg Katedralskole 2013-14 Alle AT forløb har deltagelse af to til tre fag, som for nogle forløbs vedkommende kan være fra samme hovedområde (AT 3, 5 og 7). I så tilfælde skal det sikres, at eleverne
Læs mereBedømmelseskriterier Dansk
Bedømmelseskriterier Dansk Grundforløb 1 Grundforløb 2 Social- og sundhedsassistentuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse DANSK NIVEAU E... 2 DANSK NIVEAU D... 5 DANSK NIVEAU C... 9 Gældende for
Læs mereKOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I UNIVERSITETSUNDERVISNINGEN
KOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I UNIVERSITETSUNDERVISNINGEN Adjunktpædagogikum Modul 1 22.10.2014 Karen Wistoft, professor, Ph.d., cand.pæd. Institut for Læring Ilisimatusarfik Formål At introducere
Læs mereBilag. Resume. Side 1 af 12
Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største
Læs mereEt oplæg til dokumentation og evaluering
Et oplæg til dokumentation og evaluering Grundlæggende teori Side 1 af 11 Teoretisk grundlag for metode og dokumentation: )...3 Indsamling af data:...4 Forskellige måder at angribe undersøgelsen på:...6
Læs mereDEN OFFENTLIGE KOMMUNIKATIONSINDSATS; PLIGT ELLER MULIGHED? DEN SURE PLIGT
DEN OFFENTLIGE KOMMUNIKATIONSINDSATS; PLIGT ELLER MULIGHED? Der kommunikeres meget i det offentlige. Der er love og regler for hvad der skal siges til offentligheden i hvilke situationer. Der er lokalplaner,
Læs mere1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN...
Social- og Sundhedsforvaltningen og Skole- og Kulturforvaltningen, efterår 2008 Indholdsfortegnelse 1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN... 3 1.1 DATAGRUNDLAGET... 3 1.2 RAPPORTENS STRUKTUR... 4 2. OPSAMLING
Læs mereNaturvidenskabelig metode
Naturvidenskabelig metode Introduktion til naturvidenskab Naturvidenskab er en betegnelse for de videnskaber der studerer naturen gennem observationer. Blandt sådanne videnskaber kan nævnes astronomi,
Læs mereDANSK SØMAGT I ET STRATEGISK PERSPEKTIV
DANSK SØMAGT I ET STRATEGISK PERSPEKTIV Af Kontreadmiral Nils Wang Artiklen er skrevet med afsæt i den tale, som forfatteren holdt ved åbningen af konferencen Seapower.dk., som Søe-Lieutenant-Selskabet
Læs mereVilla Venire Biblioteket. Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S. KAN et. - Sat på spidsen i Simulatorhallen
Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S KAN et - Sat på spidsen i Simulatorhallen 1 Artiklen udspringer af en intern nysgerrighed og fascination af simulatorhallen som et
Læs mereOm muligheden for at intentionerne i Formas økologiske forskningsprogram opfuldes gennem de bevilgede projekte
Om muligheden for at intentionerne i Formas økologiske forskningsprogram opfuldes gennem de bevilgede projekte Udarbejdet af Vibeke Langer og Jesper Rasmussen, maj 2003 Baggrund... 2 Formål... 2 Afgrænsning...
Læs mereLEVUK Trivselsundersøgelse og APV. 20. juni 2013
LEVUK Trivselsundersøgelse og APV 20. juni 2013 Indholdsfortegnelse 1. Intro... 3 2. De seks guldkorn... 3 De 6 guldkorn... 3 3. Trivsel og det psykiske arbejdsmiljø på LEVUK... 5 Teknik i den gennemførte
Læs mereDygtige pædagoger skabes på uddannelsen
Dygtige pædagoger skabes på uddannelsen Anna Spaanheden Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel vil beskæftige
Læs mereArbejdsmiljøuddannelserne. Evalueringsrapport 2007
Arbejdsmiljøuddannelserne Evalueringsrapport 2007 Arbejdsmiljøuddannelserne Evalueringsrapport 2007 Arbejdsmiljøuddannelserne 2008 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Bemærk:
Læs mereTjek. lønnen. Et værktøj til at undersøge lokal løndannelse og ligeløn på offentlige arbejdspladser. 2007 udgave Varenr. 7520
Tjek lønnen Et værktøj til at undersøge lokal løndannelse og ligeløn på offentlige arbejdspladser 2007 udgave Varenr. 7520 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Teknisk introduktion... 4 Indledning... 5 Introduktion
Læs mereRegion. Nyhavnsgade 2 90000 Aalborg
Region Nordjylland i national balance September 2011 ERHVERV NORDDANMARK Nyhavnsgade 2 90000 Aalborg Region Nordjylland i national balance Et centralt emne i den regionale debat i Nordjylland har i de
Læs mereSDU Det Samfundsvidenskabelige Fakultet MPM og MiE-uddannelserne Efterårssemestret 2010 ORGANISATIONSTEORI
SDU Det Samfundsvidenskabelige Fakultet MPM og MiE-uddannelserne Efterårssemestret 2010 ORGANISATIONSTEORI Fagansvarlig: Professor Kurt Klaudi Klausen, Institut for Statskundskab Underviser: Ekstern Lektor,
Læs mereI 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler.
I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler. Det skal medvirke til, at eleverne bliver i stand til at
Læs mereNotat vedr. resultaterne af specialet:
Notat vedr. resultaterne af specialet: Forholdet mellem fagprofessionelle og frivillige Et kvalitativt studie af, hvilken betydning inddragelsen af frivillige i den offentlige sektor har for fagprofessionelles
Læs mereVidensbegreber vidensproduktion dokumentation, der er målrettet mod at frembringer viden
Mar 18 2011 12:42:04 - Helle Wittrup-Jensen 25 artikler. Generelle begreber dokumentation information, der indsamles og organiseres med henblik på nyttiggørelse eller bevisførelse Dokumentation af en sag,
Læs mereVIA University College. Læreruddannelsen i Aarhus. Tale ved dimissionen, fredag den 21. juni 2013. Af uddannelsesleder Martin Søland Klausen
VIA University College. Læreruddannelsen i Aarhus Tale ved dimissionen, fredag den 21. juni 2013 Af uddannelsesleder Martin Søland Klausen Kære dimittender! I Tillykke med jeres uddannelse til professionsbachelor
Læs mereProjektskrivning - tips og tricks til projektskrivning
Projektskrivning - tips og tricks til projektskrivning Program Generelt om projektskrivning Struktur på opgaven Lidt om kapitlerne i opgaven Skrivetips GENERELT OM PROJEKTSKRIVNING Generelt om projektskrivning
Læs mereHøringssvar vedr. udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven og retsplejeloven (imødegåelse af samarbejdschikane m.v.).
Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Holmens Kanal 22 1060 København K Høringssvar vedr. udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven og retsplejeloven (imødegåelse
Læs mereVisioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark
KAPITEL 1 Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark Kapitel 1. Visioner, missioner og værdigrundlag... Virksomheder har brug for gode visioner. Strategisk ledelseskommunikation
Læs mereSTRATEGISK LEDELSE AF SELVLEDENDE MEDARBEJDERE
KAPITEL 8 STRATEGISK LEDELSE AF SELVLEDENDE MEDARBEJDERE En af de største vanskeligheder for ledere af selvledende medarbejdere er, hvordan de skal kunne hjælpe medarbejderne med at prioritere og afgrænse
Læs mereAnne Illemann Christensen
7. Sociale relationer Anne Illemann Christensen Kapitel 7 Sociale relationer 7. Sociale relationer Tilknytning til andre mennesker - de sociale relationer - har fået en central placering inden for folkesundhedsvidenskaben.
Læs mereAT-1. Oktober 09 + December 10 + November 11. CL+JW. Stenhus. side 1/5
AT-1. Oktober 09 + December 10 + November 11. CL+JW. Stenhus. side 1/5 1. 2. 3. 4. AT-1. Metodemæssig baggrund. Oktober 09. (NB: Til inspiration da disse papirer har været anvendt i gamle AT-forløb med
Læs mereOm betydningen af at blive mor i et eksistentielt perspektiv
Om betydningen af at blive mor i et eksistentielt perspektiv Døden er livets afslutning. I mødet med svær sygdom og død hos os selv eller vores nærmeste kan vi møde sorg og afmagt: Vi konfronteres med
Læs mere9. KONKLUSION... 119
9. KONKLUSION... 119 9.1 REFLEKSIONER OVER PROJEKTETS FUNDAMENT... 119 9.2 WWW-SØGEVÆRKTØJER... 119 9.3 EGNE ERFARINGER MED MARKEDSFØRING PÅ WWW... 120 9.4 UNDERSØGELSE AF VIRKSOMHEDERNES INTERNATIONALISERING
Læs mereTILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR
TILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR mellem mennesker opfattes normalt som et samfundsmæssigt gode. Den gensidige tillid er høj i Danmark, men ofte ses dette som truet af indvandringen.
Læs mereNyt lys på telemedicin og telesundhed i Danmark
Nyt lys på og telesundhed i Danmark Whitepaper december 2015 OM NETPLAN CARE Netplan Care er en del af Netplan, som siden 1994 har ydet uafhængig rådgivning til offentlige og private kunder inden for kommunikationsnetværk
Læs merePårørendepolitik. For Borgere med sindslidelser
Pårørendepolitik For Borgere med sindslidelser 2 1. INDLEDNING 3 IN D F LY D E L S E 4 POLITIKKENS RAMMER 5 2. DE STYRENDE PERSPEKTIVER OG VÆRDIER 7 INDFLYDELSE, INDDRAGELSE OG INFORMATION 7 DE SOCIALE
Læs mereIran - og den mellemøstlige magtbalance
Fakultet for Strategi og Militære Operationer VUT II/L-STK 2007/2008 Kaptajn Søren Vinther Jensen Iran - og den mellemøstlige magtbalance Fakultet for Strategi og Militære Operationer VUT II/L-STK 2007/2008
Læs mereRåb i et lydtæt rum. Digital æstetik analyse af installation: Jumping The Great Firewall. af: Spartial Information Design Lab.
Råb i et lydtæt rum Digital æstetik analyse af installation: Jumping The Great Firewall af: Spartial Information Design Lab Gruppe 1: Auxilio Emil Pedersen Studienummer: 201403950 Digital Æstetik Teori
Læs mere- Om at tale sig til rette
- Om at tale sig til rette Af psykologerne Thomas Van Geuken & Farzin Farahmand - Psycces Tre ord, der sammen synes at udgøre en smuk harmoni: Medarbejder, Udvikling og Samtale. Det burde da ikke kunne
Læs mereIdræt i skolen, på eliteniveau og i historisk perspektiv
Idræt i skolen, på eliteniveau og i historisk perspektiv FORUM FOR IDRÆT 31. ÅRGANG, NR. 1 2015 REDIGERET AF RASMUS K. STORM, SIGNE HØJBJERRE LARSEN, MORTEN MORTENSEN OG PETER JUL JACOBSEN SYDDANSK UNIVERSITETSFORLAG
Læs mereHøjere kvalitet når private løser velfærdsopgaverne
Højere kvalitet når private løser velfærdsopgaverne AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL OG VELFÆRDSPOLITISK FAGCHEF RASMUS LARSEN LINDBLOM, CAND.SCIENT.POL RESUMÉ Borgere har et valg mellem
Læs mereD E T L Y D E R E N K E L T, M E N H V O R L E T E R D E T? C F U H J Ø R R I N G 1 9. 9. 1 3 K L. 1 2-16
RELATIONSKOMPETENCE D E T L Y D E R E N K E L T, M E N H V O R L E T E R D E T? C F U H J Ø R R I N G 1 9. 9. 1 3 K L. 1 2-16 1 RELATIONSKOMPETENCE? Vores evne til at indgå i relation med eleverne (og
Læs mereUndersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013
Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013 1.0 INDLEDNING 2 2.0 DET SOCIALE UNDERVISNINGSMILJØ 2 2.1 MOBNING 2 2.2 LÆRER/ELEV-FORHOLDET 4 2.3 ELEVERNES SOCIALE VELBEFINDENDE PÅ SKOLEN
Læs mereAnalyse af PISA data fra 2006.
Analyse af PISA data fra 2006. Svend Kreiner Indledning PISA undersøgelsernes gennemføres for OECD og de har det primære formål er at undersøge, herunder rangordne, en voksende række af lande med hensyn
Læs mereGruppeopgave kvalitative metoder
Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.
Læs mere