KINA SOM RISING POWER

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "KINA SOM RISING POWER"

Transkript

1 UKLASSIFICERET FORSVARSAKADEMIET Fakultet for Strategi og Militære Operationer VUT II/L-STK 2008/2009 Kaptajn Jakob Østergaard 14. april 2009 KINA SOM RISING POWER ET SIKKERHEDSPOLITISK PROBLEM ELLER ET FREDELIGT PERSPEKTIV? UKLASSIFICERET

2 UKLASSIFICERET ABSTRACT Due to extensive financial growth within the last decades China has gained a more dominating role in the international system of states. Seen from a neorealist point of view China therefore is characterised as a rising power. The aim of this master thesis is to analyze whether China s international growth as a rising power can take place peacefully or it as neorealists argue will destabilize the international system of states. The destabilization is especially to be seen in conjunction with the USA s position as the only superpower in the international system. The conclusion shows that the neorealist perception of China s behaviour as a rising power cannot be fully excluded. But the analysis also shows that many parameters indicate that China s future development as a rising power can happen in a peaceful manner and therefore not is to be seen as a threat to the USA and the international system of states. To fulfil that, one of the most important issues is to diminish the lack of trust based on uncertainty among states, the so called security dilemma. This can be obtained by intensified cooperation among states which in a larger extend has been seen among the USA and China. UKLASSIFICERET ii

3 UKLASSIFICERET RESUMÉ Kina har gennem de seneste årtier som konsekvens af stor økonomisk vækst indtaget en mere og mere dominerende position i det internationale system. Kina betragtes derfor i neorealistisk perspektiv som en rising power set i forhold til USA, der i det internationale system indtager en position som supermagt og unipol. I specialet undersøges det, hvorvidt Kinas position som rising power vil medføre et magtmæssigt problem i forhold til det internationale system og særligt USA s position, eller om Kinas udvikling kan ske i et fredeligt og mindre konfliktfyldt perspektiv. Set i neorealistisk perspektiv er det ikke muligt, at Kinas udvikling som rising power vil kunne ske fredeligt. USA vil som supermagt og unipol se Kinas position som rising power som en trussel og derfor søge at fjerne eller reducere Kinas evne til magtmæssigt at udfordre USA. Ifølge neorealisterne vil Kina som rising power forsøge at balancere USA ved i det skjulte at udbygge sine militære kapaciteter og at styrke sin position i det internationale system ved at indgå alliancer med andre stater eller at opnå større indflydelse ved hjælp af internationale organisationer. Analyse af en række identificerede variabler; globalisme, Kinas tilgang til internationale organisationer, USA s gæld til Kina, indenrigspolitiske forhold i Kina og Kinas udenrigs- og sikkerhedspolitik har til formål at undersøge, hvorvidt Kinas udvikling som rising power vil udvikle sig som det antages af neorealisterne, eller om der er forhold der peger på, at det kan ske i et fredeligt perspektiv. Analysen viser, at globalismen har skabt et mere åbent Kina, hvor samarbejde med andre stater er muligt og har skabt en essentiel gensidig afhængighed. Brugen af internationale organisationer ses ikke at lægge begrænsninger på Kina, ligesom Kina ikke ses at gøre brug af internationale organisationer alene med det formål at begrænse USA s indflydelse i det internationale system. Analysen viser, at USA og Kina har en stor grad af gensidig afhængighed, hvilket styrker et fredeligt forhold mellem de to stater. Kina står desuden over for en række potentielle indenrigspolitiske udfordringer af politisk, økonomisk og social karakter. Forhold der vil kunne reducere Kinas position som rising power. Analysen viser desuden, at Kina fører en defensiv udenrigs- og sikkerhedspolitik, der primært er funderet på blød sikkerhed, og som har til formål at sikre Kinas fremtidige adgang til vigtige naturressourcer. Konklusionen viser, at neorealisternes perception af, hvorledes USA s og Kinas ageren som henholdsvis supermagt/unipol og rising power skal forstås aldrig helt vil kunne afvises. Med Kina som rising power vil der altid eksistere en risiko for, at USA vil føle sig truet. Et forhold der især er afhængig af USA perception af Kina som rising power. Samlet set viser specialets konklusion, at Kinas fremtidige udvikling ikke nødvendigvis skal ses som en trussel mod USA og det internationale system. Kinas rolle som rising power vurderes dermed ikke at ville udgøre et magtmæssigt problem i det internationale system. Kinas fortsatte udvikling som rising power vurderes derfor at kunne ske i et fredeligt og mindre konfliktfyldt perspektiv modsat de argumenter, der fremføres af neorealistiske forskere. En væsentlig udfordring ved neorealismen som teori er, at den synes at have en form for selvopfyldende profeti. I neorealismen har staterne en tendens til at se mistænksomt på hinandens perspektiver og ønsker om relative gevinster. Et forhold, der skaber en form for gensidig sårbarhed mellem staterne. Hvis stater ser mistænksomt på hinanden, kan det medføre et sikkerhedsdilemma. Her er rationalet, at anarkiet i det internationale system skaber usikkerhed, og stater derfor aldrig kan være sikker på hinandens hensigter. Som UKLASSIFICERET iii

4 UKLASSIFICERET konsekvens deraf beskytter en stat sig ved hjælp af oprustning, hvilket mindsker andre staters sikkerhed, hvilket leder til at de opruster og dermed mindsker sikkerheden for den første stat. Der er således tale om en negativ spiral, hvor staterne er fanget i et sikkerhedsdilemma med kontinuerlig oprustning. Specialet har imidlertid vist, at det på en lang række områder vurderes muligt for staterne at komme ud af den negative spiral, og dermed bryde den mistænkeliggørelse, der eksisterer mellem staterne. Det behøver derfor ikke at være en selvopfyldende profeti. Det afgørende for at komme ud af den negative spiral er, at staterne ikke er bange for at samarbejde. Et samarbejde, der i stadig større omfang ses at finde sted mellem USA og Kina. UKLASSIFICERET iv

5 UKLASSIFICERET INDHOLDSFORTEGNELSE TITELSIDE Side ABSTRACT...ii RESUMÉ...iii INDHOLDSFORTEGNELSE...v 1. INTRODUKTION Formål Motivation og baggrund for specialet Emneformulering Problemformulering Opgaveanalyse for specialet Struktur og metode Teori Relevans af specialet Afgrænsninger USA Tidsmæssig afgrænsning Definitioner Supermagt og stormagt Rising power Magt og magtbalance Globalisering Interdependens Sikkerhedspolitik Formalia Kilder og kildekritik Dead line for kildeindhentning UKLASSIFICERET v

6 UKLASSIFICERET 2. ANALYSE AF NEOREALISMEN SOM TEORI OG ET NEOREALISTISK PERSPEKTIV PÅ KINA SOM RISING POWER Indledning Neorealismen som international politik teori Historie Udvikling af neorealismen Offensiv og defensiv realisme Neorealistiske forskeres antagelser om Kina som rising power Neorealistiske forskeres syn på Kina som rising power Kinas militære magt Delkonklusion ANALYSE AF KINA SOM RISING POWER Indledning Globalisering Kina, globalisering og interdependens Delkonklusion Kina og internationale organisationer Kinas samarbejde med internationale organisationer Kinas multilaterale tilgang Delkonklusion USA s gæld til Kina Kinas betydning for USA s økonomi Finanskrisens betydning Delkonklusion Indenrigspolitiske forhold i Kina Fattigdom i Kina Kina og informationsteknologi Kinas middelklasse Delkonklusion UKLASSIFICERET vi

7 UKLASSIFICERET 3.6. Kinas Udenrigs- og sikkerhedspolitik Kinas udenrigs- og sikkerhedspolitik i historisk perspektiv Kinas udenrigs- og sikkerhedspolitiske fokus Grænsestridigheder Kina og Taiwan Hård sikkerhed vs. blød sikkerhed Udviklingen i Kinas forsvarsbudget Delkonklusion Sammenfattende konklusion KONKLUSION BIBLIOGRAFI Primære kilder Bøger Tidsskrifter Internettet Sekundære kilder Bøger Tidsskrifter Avisartikler Internettet Tertiære kilder Bøger BILAG 1. DET INTERNATIONALE SYSTEM...I BILAG 2. ANALYSEMODEL...II UKLASSIFICERET vii

8 UKLASSIFICERET 1. INTRODUKTION 1.1. Formål. Formålet med dette kapitel er at fastlægge de overordnede rammer for specialets form og indhold. Kapitlet indledes med en motivation om, hvorfor det er interessant at beskæftige sig med emnet Kina som rising power. Der gennemføres herefter en opgaveanalyse for at kunne udlede specialets problemformulering. I forlængelse heraf fastlægges specialets struktur og metode samt teoriapparat. Herved tilsikres det, at læseren gives et indledende overblik over specialet og i den forbindelse konteksten mellem specialets kapitler. Afslutningsvist behandles der i kapitlet forhold vedrørende valg af afgrænsninger, specialets relevans, fastlagte definitioner og formalia for specialet samt forhold vedrørende kilder og kildekritik Motivation og baggrund for specialet. Specialet har til formål at undersøge et meget aktuelt og interessant spørgsmål inden for international politik og sikkerhed: Hvad kan der forventes af Kina som en rising power? 1 Når tankerne ledes ind på international politik og sikkerhed i det 20. århundrede vil det for mange lede tankerne ind på Den Kolde Krig. En periode fra 1945 til 1989, hvor det internationale system var præget af to supermagters USA og Sovjetunionen dominans, og hvor international sikkerhed blev opretholdt via en sikkerhedspolitisk afbalancering mellem de to supermagter. Med afslutningen af Den Kolde Krig og Sovjetunionens opløsning ændrede den sikkerhedspolitiske situation sig fra at have været domineret af to supermagter til nu kun at bestå af en supermagt USA. Forskere inden for international politik og sikkerhed, der bygger deres tænkning på den neorealistiske teori, ser denne ændring som en ændring af det internationale system fra bipolaritet til unipolaritet. I dette lys betragtes USA som værende den eneste supermagt der ud fra sin magtmæssige styrke er i stand til at projicere sine magtinteresser globalt 2. Tiden siden afslutningen af Den Kold Krig har dog også været en periode, der har været præget af stor økonomisk vækst. En økonomisk vækst der i betydeligt omfang har affødt et essentielt skifte ikke kun økonomisk men også politisk hvor Asien og særligt Kina er blevet en yderst vigtig international aktør. Kina betragtes således allerede nu som en økonomisk supermagt. Kina har gennem de seneste to-tre årtier gennemgået en såvel økonomisk som social udvikling uden historisk sidestykke. En stor del af den kinesiske befolknings levestandard er ændret fra at leve i dyb fattigdom til nu at tilhøre en voksende middelklasse. Kina har, jf. Den Internationale Valutafond (IMF), inden for de seneste to årtier gennemgået en hastig økonomisk udvikling med gennemsnitlige årlige vækstrater på ca. 10 procent. Kinas udvikling har i udenrigspolitisk henseende affødt øget samarbejde på såvel det regionale som det globale plan 3. Spørgsmålet er, hvilken betydning Kinas store økonomiske udvikling i fremtiden vil få på den udenrigs- og sikkerhedspolitik, der føres. Kinas udenrigspolitiske fremtræden ses allerede nu som værende præget af en mere selvsikker rolle som stormagt, men også i stig- 1 Begrebet rising power defineres i afsnit Definitioner. 2 Mearsheimer, John J. China s unpeaceful Rise side 161 Current History april Udenrigsministeriets hjemmeside: Kina. Down loaded 31. oktober UKLASSIFICERET 8

9 ende grad som potentiel supermagt. Et essentielt spørgsmål i den forbindelse er, om den hastige kinesiske udvikling skal ses i et fredeligt perspektiv eller om den vil medføre radikale ændringer i forhold til den eksisterende verdensorden. Den dominerende opfattelse blandt forskere, inden for internationale politik og sikkerhed, der anlægger et neorealistisk perspektiv er, at Kina som rising power i fremtiden vil blive mere dominerende i det internationale system. En udvikling, der potentielt vil kunne få stor betydning for udviklingen i det internationale system. Et forhold, hvor et stærkere Kina automatisk vil medføre, at magtspændet til USA vil blive mindre. Dette vil i neorealisternes perspektiv betyde et pres på det eksisterende internationale system og i lyset heraf udgøre et problem i forhold til USA s internationale dominans. Afledt deraf vil Kina i fremtiden udgøre et problem for USA. Det vil derfor skabe problemer efterhånden som Kina magtmæssigt nærmer sig USA. Set i et neorealistisk perspektiv vil USA som supermagt og unipol derfor søge at opretholde magtspændet til Kina ved at forhindre en sådan udvikling. En udvikling der vil kunne føre til ustabilitet i det internationale system 4. Men forholder det sig nu virkeligt sådan, som neorealisterne giver udtryk for skal Kinas motiver som rising power anskues ud fra en sådan vinkel? Netop det aspekt synes interessant at undersøge. Specialet vil derfor blive udarbejdet med det formål at udlede, hvorvidt Kinas øgede magt vil føre til de problemer som neorealisterne antager, eller om der er faktorer der peger på, at Kinas udvikling kan ske i en mere fredelig og mindre konfliktfyldt retning? 1.3. Emneformulering. Det overordnede emne for specialet er: Kina som rising power Problemformulering. Der er som grundlag for at kunne opstille specialets problemformulering gennemført en opgaveanalyse (afsnit 1.5.) med efterfølgende udledning af specialets struktur og metode (afsnit 1.6.) samt teori (afsnit 1.7.). For at give læseren et hurtigt overblik over specialets problemformulering er denne placeret umiddelbart efter emneformuleringen. Specialets problemformulering og titel er: Vil Kinas position som rising power medføre et magtmæssigt problem i det internationale system, eller kan udviklingen ske i et fredeligt og mindre konfliktfyldt perspektiv? Følgende hypotese vil, ud fra den opstillede problemformulering, ligeledes blive genstand for en nærmere undersøgelse: Hypotese: Neorealistiske forskere argumenterer, at Kina som rising power i fremtiden vil blive en mere dominerende stat og som sådan udgøre en magtmæssig trussel i det internationale system! 4 Mearsheimer, John J. Rivalry of Offing Debating China s future side 9. UKLASSIFICERET 9

10 I bestræbelserne på at afkræfte den opstillede hypotese undersøges det, hvorvidt Kinas øgede magt vil føre til de problemer, som neorealisterne antager, eller om der er faktorer, som kan påvirke denne udvikling i en fredelig og mindre konfliktfyldt retning? 1.5. Opgaveanalyse for specialet. I motivationen for specialet anføres det, at den dominerende antagelse blandt neorealisterne er, at Kina som rising power i fremtiden vil udgøre et problem i forhold til USA, og afledt deraf udgøre et problem i forhold til magtbalancen i det internationale system. Den antagelse, der plæderes for af neorealisterne, kan siges at være en hypotese. En hypotese er en antagelse, en forklaring på en påstand, som nødvendigvis må danne grundlag for en empirisk efterprøvelse. Det er herfra dette speciale udspringer. For at undersøge hvorvidt det er muligt at afkræfte hypotesen, er der derfor en række essentielle parametre, der må identificeres og undersøges nærmere for at specialets problemformulering kan udledes. Disse parametre er desuden forudsætningsskabende for at specialets struktur, metode og teoretiske vinkel kan udledes. Udledningen af disse parametre skal tilsikre, at der dannes grundlag for et dybdegående arbejde med specialet for derved at kunne besvare den opstillede problemformulering. De parametre der må klarificeres og undersøges nærmere er følgende: Neorealismen som teori i relation til international politik og international sikkerhed samt begrundelse for den international politik teoretiske tilgang til specialet. Redegørelse for og analyse af hvorledes Kinas ageren som rising power i det internationale system skal forstås. Der fokuseres på emner, hvor forskere inden for international politik og sikkerhed anlægger et neorealistisk perspektiv. Deskriptiv analyse af et antal identificerede variabler hvorfra det undersøges, om Kinas ageren kan tillægges et andet perspektiv end den der antages af de neorealistiske forskere. En analyse heraf er essentiel for at kunne udlede, hvorvidt neorealisterne har ret i de antagelser, der fremsættes om Kina som rising power. En nærmere beskrivelse af specialets omfang og indfaldsvinkel fremgår af henholdsvis afsnit 1.6. Struktur og metode og afsnit 1.7. Teori. I disse afsnit vil der blive argumenteret for, hvorledes specialets struktur, metode og teoretiske vinkel skal forstås. I den forbindelse argumenteres der ligeledes for udvælgelsen af en række variabler, der skal danne grundlag for besvarelsen af specialets problemformulering Struktur og metode. Udarbejdelsen af specialet har med udgangspunkt i problemformulering til formål at udlede, hvorvidt Kinas øgede magt vil føre til de problemer, som neorealisterne antager eller om der er faktorer, som kan påvirke denne udvikling i en mere fredelig og mindre konfliktfyldt retning. I nedennævnte udledes specialets struktur og metode. I den forbindelse udledes indholdet i de enkelte kapitler, og hvad formålet er med de enkelte kapitler i specialet. UKLASSIFICERET 10

11 Kapitel 1: Kapitel 1 har til formål at fastlægge rammerne for specialets form og indhold. Kapitlet indledes med en motivation om, hvorfor det er interessant at beskæftige sig med emnet Kina som rising power. Der gennemføres herefter en opgaveanalyse for at kunne udlede specialets problemformulering. I forlængelse heraf fastlægges specialets struktur og metode samt teoriapparat. Afslutningsvist behandles der i kapitlet forhold vedrørende valg af afgrænsninger, specialets relevans, fastlagte definitioner og formalia for specialet samt forhold vedrørende kilder og kildekritik. Kapitel 2: Neorealismen har i en lang årrække været en af de dominerende teorier i forbindelse med analyse af den måde, hvorpå staters ageren i det internationale system skal forstås. Den har således i stor udstrækning været anvendt til at analysere årsagerne til staters stigende eller faldende indflydelse i det internationale system. For at kunne vurdere, hvorvidt der kan ses en anden forklaringskraft på den måde Kinas ageren som rising power skal anskues, vil der derfor indledningsvist være behov for at forklare, hvorledes neorealismen skal forstås som teori. Forklaringen af den neorealistiske teori gennemføres i kapitel 2. I afsnit 1.7. Teori argumenteres der nærmere for, hvorledes den international politik teoretiske tilgang skal forstås i forhold til udarbejdelse af specialet. For at kunne udlede specialets konklusion ses der desuden et behov for at redegøre for og analysere et antal relevante eksempler, hvor forskere med en neorealistisk tilgang argumenterer for den måde, hvorpå Kinas ageren som rising power skal forstås. Den deskriptive analyse af disse eksempler er essentiel, idet de skal vurderes i forhold til de parametre, der uddrages af analysen i kapitel 3. Kapitlet indeholder således to hovedområder en beskrivelse af neorealismen som teori samt en deskriptiv analyse af neorealistiske forskeres syn på Kina som rising power, og hvad der i den forbindelse kan forventes. Kapitel 3: I dette kapitel gennemføres der en deskriptiv analyse med henblik på at undersøge, hvorvidt det er muligt at afkræfte, om Kinas øgede magt som rising power vil føre til de problemer, som neorealisterne antager. For at muliggøre dette er det essentielt at gennemarbejde et antal variabler. Ved at analysere disse variabler undersøges det, om det kan påvises, at Kinas position som rising power kan ses i et mere fredeligt og mindre konfliktfyldt perspektiv. De identificerede variabler som efter en gennemarbejdning skal kunne afdække dette er følgende: Globalisering. o Globalisering, generelt. o Kina, globalisering og interdependens. Kina og internationale organisationer. o Kinas samarbejde med internationale organisationer. o Kinas multilaterale tilgang. UKLASSIFICERET 11

12 USA s gæld til Kina. o Kinas betydning for USA s økonomi. o Finanskrisens betydning. Indenrigspolitiske forhold i Kina. o Fattigdom i Kina. o Kina og informationsteknologi. o Kinas middelklasse. Kinas udenrigs- og sikkerhedspolitik. o Kinas udenrigs- og sikkerhedspolitik i historisk perspektiv. o Kinas udenrigs- og sikkerhedspolitiske fokus. o Grænsestridigheder. o Kina og Taiwan. o Hård sikkerhed vs. blød sikkerhed. o Udviklingen i Kinas forsvarsbudget. Årsagen til at netop ovennævnte variabler identificeres er, at disse kan ses som værende forskellige fra de parametre, der fremsættes af forskere med en neorealistisk tilgang. Der er dermed tale om variabler, der kan udfordre såvel specialets problemformulering som den opstillede hypotese. Som afslutning på kapitel 3 udarbejdes der en sammenfattende konklusion, der i korte træk indeholder de mest essentielle parametre, der er udledt af kapitlets fem delkonklusioner. Kapitel 4: Specialets konklusion har til formål at besvare den opstillede problemformulering. Dette sker på baggrund af de delkonklusioner, der fremkommer ved bearbejdning af henholdsvis kapitel 2 og 3. Ud fra delkonklusionerne skabes der ligeledes grundlag for at vurdere, hvorvidt det er muligt at afkræfte den opstillede hypotese. Specialets analysemetode funderes således på en komparativ analyse, hvor de variabler der analyseres i henholdsvis kapitel 2 og 3 vurderes i forhold til hinanden. Denne tilgang danner grundlag for at udarbejde specialets konklusion. Ved at gennemføre en komparativ og dermed kvalitativ analyse skabes der grundlag for at arbejde mere i dybden med de i kapitel 2 og 3 udledte variabler. En svaghed ved en sådan metode er, at andre variabler end de selekterede må vælges fra. Men det vurderes, at de udledte variabler i kapitel 2 og 3 bedst danner grundlag for at besvare specialets problemformulering og den opstillede hypotese. Dette vurderes samlet set styrke specialets kvalitet. Specialet struktureres således i følgende hoveddele: Kapitel 1: Introduktion. Kapitel 2: Redegørelse for og analyse af neorealismen som teori samt en deskriptiv analyse af neorealistiske forskeres syn på Kina som rising power, og hvad der i den forbindelse skal forventes. UKLASSIFICERET 12

13 Kapitel 3: Deskriptiv analyse af et antal udledte variabler med henblik på at undersøge hvorvidt disse kan påvise, at Kinas position som rising power kan ses i et fredeligt og mindre konfliktfyldt perspektiv, end der fremføres af neorealisterne. Kapitel 4: Konklusion Teori I dette afsnit redegøres der for, hvorledes den international politik teoretiske vinkel skal anskues i specialet. Henset til at specialet bygges op af en hypotese, der tager udgangspunkt i en neorealistisk indgangsvinkel til Kina som en rising power ses der et behov for at forklare, hvorledes neorealismen skal forstås som international politik teori. Der gennemføres derfor som en del af kapitel 2 en beskrivelse af neorealismen som teori. Denne gennemgang skal ses som international politik teoretisk baggrundsviden for at forstå de argumenter neorealisterne fremsætter om Kina som en rising power. For at kunne efterprøve hvorvidt disse antagelser synes at kunne give den fulde forklaringskraft på Kinas ageren som rising power, findes det relevant at undersøge en række andre variabler, der antager at Kinas ageren skal ses i et andet lys end det der argumenteres for af neorealisterne. Et centralt element i neorealismen er, at det internationale system skal forstås som anarkisk med staterne som de centrale politiske aktører uden magter over sig. Den enkelte stat må således selv sørge for sin sikkerhed. Staterne betragtes af neorealisterne alle som funktionelt ligestillede. Dvs. at staterne uanset ideologi, kultur eller statsledere varetager de samme grundlæggende opgaver så som f.eks. inddragelse af skatter og forsvar af staten. Den eneste forskel er staternes kapabiliteter. Strukturen i det internationale system ændres således kun, når fordelingen af staternes kapabiliteter ændres. Det afgørende for neorealisterne er derfor fordelingen mellem de største magter. Det er de store stater der, ud fra et magtmæssigt perspektiv, dominerer det internationale system. Det internationale system skal derfor ses i et magtbalanceperspektiv, hvor systemet kan være uni-, bi- eller multipolært. Et unipolært system anses for et system, der kun kan overleve i en kort overgangsfase 5. Men er det nu tilstrækkeligt at søge forklaringen i neorealismen? En svaghed der ses ved neorealismen er, at de kapabiliteter; størrelse af befolkning og territorium, ressourceevne, økonomisk kapabilitet, militær styrke, politisk stabilitet og øvrige kapabiliteter ikke er indbyrdes prioriteret 6. Der er således ikke et indbyrdes hierarki blandt kapabiliteterne, hvilket problematiserer operationaliseringen, når de skal anvendes som analyseparametre ved fastlæggelse af staters indbyrdes styrke. Argumentet for at undersøge staters ageren fra andre synsvinkler end neorealismen kan desuden ses i det lys, at fremtrædende neorealister i tiden efter Den Kolde Krig antog, at Tyskland og Japan ville forsøge at erhverve sig atomvåben, hvilket ingen af dem til dato har gjort. I stedet kan der argumenteres for at såvel Tysklands som Japans politiske fokus har kunnet tillægges andre formål som f.eks. deres kulturelle og politiske historie 7. 5 Se bilag 1 om det internationale system. 6 Duffield, John S. Correspondence s. 157 i International Security, Vol. 24, No. 1 (Summer 1999). 7 Duffield, John S. Correspondence s. 159 i International Security, Vol. 24, No. 1 (Summer 1999). UKLASSIFICERET 13

14 Det ses ligeledes, at mange forskere med en neorealistisk tilgang inden for de senere år har fundet det nødvendigt at inkludere ikke strukturelle parametre i deres forklaring af vigtige internationale fænomener. Af yderligere forklaringer på at neorealisternes strukturelle forklaringer ikke synes at tilvejebringe tilstrækkelig forklaringskraft er, at stater i nogle situationer agerer modsat af det, der forventes jf. strukturen, og når strukturen ikke tilvejebringer den tilstrækkelige forklaringskraft 8. Det kan eksemplificeres ved, at Storbritannien i det 20. århundrede afgav magt til USA, uden dette førte til nævneværdig konflikt. Japan formåede ligeledes over en årrække fra slutningen af 1940 erne til starten af 1990 erne at udvikle sin økonomi fra at være 5 procent af USA's bruttonationalprodukt til at være 60 procent af USA s bruttonationalprodukt 9. De fleste analyser af en stats adfærd synes at have sit udspring i det internationale system ligesom en stats udenrigs- og sikkerhedspolitik typisk formes ud fra eksterne omstændigheder. Ikke desto mindre synes de parametre, hvorfra en stats adfærd skal anskues ikke at være tilstrækkelige, såfremt der udelukkende gøres brug af den neorealistiske teori. Det centrale er derfor at undersøge, om der er andre faktorer af såvel inter- som intrastatslig karakter der kan påvise, at Kinas øgede magt ikke vil føre til de problemer, som neorealisterne skitserer, men som vil kunne påvirke udviklingen i en mere fredelig og mindre konfliktfyldt retning Relevans af specialet. Det anses som værende af stor relevans at analysere Kinas position i det internationale system og i den forbindelse, hvorledes vi skal forstå Kinas stigende internationale indflydelse. Kinas meget store økonomiske vækst gennem de seneste årtier vil kunne få stor indflydelse på ikke bare Asiens regionale sikkerhed, men også sikkerhed på globalt plan. Det synes derfor evident at undersøge, hvorledes vi skal forstå baggrunden for den måde, hvorpå Kina agerer såvel nationalt som internationalt. Et forhold der anses som meget relevant i bestræbelserne på at vurdere potentielt fremtidige internationale konfliktområder og i den forbindelse, om vi skal se Kinas stigende internationale indflydelse i et fredeligt eller mere konfliktfyldt perspektiv Afgrænsninger USA. I specialet analyseres der ikke specifikt på forhold vedrørende USA som supermagt. Der stilles derfor ikke spørgsmålstegn ved USA s nuværende status i det internationale system som det beskrives i et neorealistisk perspektiv. Det vurderes dog ikke muligt at afdække specialets problemformulering uden at inddrage forhold vedrørende USA. Det skal ses i lyset af USA's dominerende rolle i det internationale system, og at Kinas stigende magtmæssige indflydelse vil have betydning for magtspændet mellem USA og Kina. Fokus vil derfor primært være at afdække, hvorledes vi skal forstå Kinas rolle som rising power i det internationale system, og hvad vi i den forbindelse kan forvente, herunder, hvorledes USA forventes at agere i dette perspektiv. 8 Duffield, John S. Correspondence s. 160 i International Security, Vol. 24, No. 1 (Summer 1999). 9 Ikenburry, G. John. Kinas fremstormen og Vestens fremtid side 9. UDENRIGS nr. 2, UKLASSIFICERET 14

15 Tidsmæssig afgrænsning. Specialet udarbejdes med henblik på at afdække Kinas rolle som rising power. En rolle Kina særligt er tillagt inden for de seneste årtier. Den empiri der anvendes for at kunne besvare specialet problemformulering omfatter derfor primært perioden Definitioner. I dette afsnit fastlægges og redegøres der for betydningen af en række essentielle definitioner, der anvendes i specialet. Det sker for at skabe en forståelse for anvendelsen af disse i specialet Supermagt og stormagt. Hvorvidt en stat karakteriseres som en supermagt eller stormagt er knyttet til staters indbyrdes relationer og magtforhold i det internationale system 10. I et neorealistisk perspektiv anvendes kapabiliteter som størrelse af befolkning og territorium, ressourceevne, økonomisk kapabilitet, militær styrke og politisk stabilitet som variabler til at fastlægge staters position og indbyrdes placering i det internationale system 11. En supermagt er kendetegnet ved at have evnen og viljen til på globalt plan at projicere magt i det internationale system. Evnen defineres ud fra de i ovennævnte anførte kapabiliteter. En supermagt kan som aktør, via sin vilje til at anvende sine kapaciteter, påvirke sikkerhedssituationen i det internationale system 12. Dette ses blandt andet af tiden efter Anden Verdenskrig til afslutningen af Den Kolde Krig, hvor USA og Sovjetunionen blev betragtet som supermagter. Efter Den Kolde Krig, og med Sovjetunionens fald, mistede Rusland status som supermagt, og USA indtog en position i det internationale system som den eneste supermagt 13. En stormagt er kendetegnet ved at have evnen og viljen til på regionalt plan at projicere magt på tværs af de sikkerhedskomplekser, der eksisterer i regionen. En stormagt har indflydelse på tværs af sikkerhedskomplekser, men ikke på globalt plan. En stormagt besidder i mindre udstrækning end en supermagt det brede spektrum af kapabiliteter, men indtager en position i det internationale system der gør, at der skal tages højde for stormagten. En stormagt kan over tid udvikle sine kapabiliteter, så der opnås status som supermagt Rising power. En stat kan omtales som en rising power eller opstigende magt. Der er tale om en stat på vej mod en stormagts- eller supermagtsposition i det internationale system Der er en direkte sammenhæng til magtbegrebet, der defineres i punkt Waltz, Kenneth N. Theory of International Politics side Buzan, Berry og Wæver, Ole. Regions and Powers, The Structure of Internationale Secirity side Se bilag 1 om det internationale system med bipolaritet under Den Kolde Krig og unipolaritet efter Den Kolde Krig. 14 Buzan, Berry og Wæver, Ole. Regions and Powers, The Structure of Internationale Secirity side Splidsboel-Hansen, Flemming. Past and Future Meet: Aleksandr Gorchakov and Russian Foreign Policy side EUROPE-ASIA STUDIES, Vol. 54, No. 3, UKLASSIFICERET 15

16 Magt og magtbalance. Set i et neorealistisk perspektiv er den relative fordeling af magt vigtigst en stat må således forholde sig til relative gevinster i form af, hvad en anden eller andre stater vinder på en given begivenhed. Jo mere magt en stat besidder, jo højere vil staten være placeret i det internationale magthierarki, der kan være uni-, bi- eller multipolært Globalisering. Begrebet globalisme defineres i punkt 3.2. og indgår som en essentiel parameter i analysen af globaliseringens betydning for Kinas position som rising power Interdependens. Interdependens er synonym for gensidig afhængighed. Interdependens anvendes især om den gensidige afhængighed, der kan eksistere mellem stater. Interdependens hænger sammen med det øgede samspil mellem stater blandt andet som følge af globalisering af verdenshandel, internationalisering af produktionsprocessen og kapitalens frie bevægelighed Sikkerhedspolitik. Sikkerhedspolitik kan defineres som de forholdsregler, en stat træffer for at mindske eller afværge trusler mod dens indre og ydre handlefrihed. I forlængelse af den sikkerhedspolitiske definition kan sikkerhedspolitik yderligere kategoriseres i en blød og en hård sikkerhedspolitik. Ved hård sikkerhedspolitik er det udelukkende militære trusler, der tages i betragtning. Det essentielle er her, at de sikkerhedspolitiske magtmidler er begrænset til at omfatte forsvars-, alliance- og nedrustningspolitik. Den bløde sikkerhedspolitik omhandler alle former for trusler mod staten, men kategoriseres ud fra følgende fem dimensioner: Militær, politisk, økonomisk, samfundsmæssig og miljømæssig sikkerhed Formalia. Specialet er udarbejdet i henhold til fastlagte retningslinjer for Vejledning i udarbejdelse af speciale som anført i bilag 8 til Fakultet for Strategi og Militære Operationer Direktiv (FSMODIR) for Stabskursus af 30. juni Kilder og kildekritik. Anvendte kilder i specialet er opdelt i primære, sekundære og tertiære kilder. De anvendte kilder komplementerer hinanden på en fornuftig måde og medvirker dermed til, at specialet er udarbejdet på et solidt og bredt fundament der kan afdække problemformuleringen. For at sikre størst mulig validitet og reliabilitet i specialet er der anvendt flere af hinanden uaf- 16 Pedersen, Mogens N. Statskundskab - Leksikon i Statskundskab side Akademiske opslagsbøger. 17 Pedersen, Mogens N. Statskundskab Leksikon i Statskundskab side 88. Akademiske opslagsbøger. 18 Branner, Hans. Det ny Europa side 75. UKLASSIFICERET 16

17 hængige kilder. Dette skal blandt andet ses i lyset af, at der er anvendt et bredt spektrum af kommunikationsmidler, og at der er anvendt kilder med såvel et vestligt som et kinesisk perspektiv. Alle anvendte kilder anses derfor at have stor relevans for udarbejdelsen af specialet. De tertiære kilder er læst og anvendt som yderligere baggrundsviden og fundament for udarbejdelse af specialet samt til at understøtte og kontrollere de primære og sekundære kilder. De tertiære kilder er derfor ikke anvendt som referencer i fodnoterne, men udelukkende anført i bibliografien. De anvendte kilder udgør en relativ lille andel af det samlede kildemateriale på området, men kilderne er udvalgt med fokus på den kontekst, der ønskes belyst i forhold til besvarelse af den opstillede problemformulering. Det vurderes, at den anvendte empiri såvel vestlige som kinesiske kilder er med til at nuancere specialet, og at den anvendte empiri samlet set har en høj grad af validitet og reliabilitet. Baggrunden herfor er, at de anvendte kilder generelt set er skrevet af anerkendte forskere inden for international politik og sikkerhed samt af organisationer og/eller personer, der beskæftiger sig med international politik og sikkerhed, herunder særligt forhold, der omhandler Kina og relationer mellem Kina og USA Dead line for kildeindhentning. Kildeindhentning til specialet er afsluttet 17. marts UKLASSIFICERET 17

18 UKLASSIFICERET International politics is a nasty and dangerous business and no amount of goodwill can ameliorate the intense security competition that sets in when an aspiring hegemon appears in Euroasia. John J. Mearsheimer 2. ANALYSE AF NEOREALISMEN SOM TEORI OG ET NEOREALISTISK PERSPEK- TIV PÅ KINA SOM RISING POWER 2.1. Indledning. Formålet med dette kapitel er at forklare neorealismen som teori inden for international politik samt i forlængelse heraf at beskrive og analysere neorealistiske forskeres perception af Kina som rising power. Kapitlet afsluttes med en delkonklusion på den analyse, der er foretaget af de neorealistiske forskeres syn på Kina som rising power Neorealismen som international politik teori Historie. For at beskrive neorealismen som international politik teori indledes der med en kort introduktion af realismen. Dette skal ses i lyset af, at neorealismen er opstået på baggrund af og som en videreudvikling af realismen. Realismen opstod i USA efter Den Anden Verdenskrig 19. Realismen er symboliseret ved en høj grad af fokus på magt og konflikt i det internationale system. Den klassiske realismes eksponent er Hans Morgenthau. Morgenthaus bog Politics among nations fra 1948 anses for at være en af de mest betydningsfulde lærebøger inden for international politik 20. Realisternes hovedtese er, at der inden for international politik ikke sker fremskridt, og at der hersker anarki i den forstand, at der ikke er noget overordnet fast regelsæt og ingen autoritet til at håndhæve det, som det er tilfældet internt i en retsstat. Der hersker generelt anarki som følge af suveræne staters egoisme. Konflikt og krig bliver derfor anset for et normalt forhold mellem stater 21. Realisterne er desuden af den opfattelse, at der er en klar skillelinje mellem forskellige internationale politiske emner. Der er high politics og low politics. Ved high politics forstås, at sikkerhedspolitik og andre emner, der har med magt, krig, fred, sikkerhed og diplomati at gøre, er de vigtigste i international politik. Low politics, karakteriseret ved økonomiske, sociale og velfærdsmæssige parametre, tillægges af realisterne mindre værdi Petersen og Skak. Teorier om international politik en oversigt side Petersen og Skak. Teorier om international politik en oversigt side Baylis, John. The Globalization of World Politics An introduction to international relations side Petersen og Skak. Teorier om international politik en oversigt side 21. UKLASSIFICERET 18

19 Udvikling af neorealismen. Neorealismen som international politik teori er udviklet i slutningen af 1970 erne blandt andet som følge af ændringer i verdenssituation. I den forbindelse blev Sovjetunionens invasion af Afghanistan set som udøvelse af en magtpolitisk linje, der ikke var set i Den Kolde Krigs tid. En magtpolitisk linje der var præget af high politics 23. En anden parameter af væsentlig betydning var, da amerikaneren Kenneth N. Waltz i 1979 udgav sin bog Theory of International Politics. Kenneth N. Waltz bog blev set som en fornyelse og videreudvikling af realismen til det, der i dag kendes som neorealismen. Neorealismen tager som den klassiske realisme udgangspunkt i magt og magtbalancebegrebet. Kampen om magt er stadig det essentielle i forholdet mellem stater, og staterne er de centrale aktører. Det nye ved neorealismen og som Waltz anfører i sin bog er, at det er det internationale systems struktur, der skaber staters stræben efter magt og dermed den magtbalance, der eksisterer i det internationale system 24. Det afgørende i den forbindelse er, at polariteten i det internationale system blev anset for at være en essentiel faktor, og at det er supermagterne og stormagterne, der er de afgørende spillere i det internationale system. Den afgørende sondring er, om systemet ses som uni-, bi- eller multipolaritet 25. Unipolaritet anses af neorealisterne kun at værende eksisterende i en overgangsfase over en kortere årrække mod en ny bi- eller multipolaritet. Årsagen til at polariteten er essentiel skal ses i lyset af, at neorealisterne ligesom realisterne antager, at det internationale system domineres af anarki. Staterne forsøger således at opnå magt, og midlet til opnåelse af dette er magt. Et forhold der understreges i Morgenthaus bog Politics among Nations ved nedennævnte citat: 26 International politik er ligesom al politik en kamp om magt. Hvad end den internationale politiks yderste mål er, er magt altid det umiddelbare mål Al politik, indenrigs- og international politik, afslører tre grundlæggende mønstre, dvs. alle politiske fænomener kan reduceres til tre grundlæggende typer. Et politisk system søger enten at bevare magten, at forøge sin magt eller at demonstrere sin magt Herudover er neorealismen som teori karakteriseret ved en række yderligere faktorer som, at stater indgår i alliancer med hinanden for at kontrollere og balancere magtfulde og truende stater, men de vil sjældent indgå i direkte og mere forpligtende samarbejde, da interdependens gør stater sårbare. Et andet forhold er neorealisternes syn på samarbejde mellem stater. Samarbejde mellem stater anses som værende problematisk og svært at opnå ud fra den betragtning, at stater kun er interesseret i relative gevinster frem for absolutte gevinster. I neorealismen er det ligeledes centralt at internationale organisationer ikke som sådan besidder selvstændig magt eller betydning, men kun har den magt, som staterne tillægger dem. Det medfører at stater ved forsvar af og varetagelse af egne nationale interesser overlevelse og sikkerhed anvender internationale organisationerne til at fremme egen position i det internationale system at opnå en relativ gevinst. Relative gevinster er karakteriseret ved, at en stat udelukkende indgår samarbejde med andre stater, såfremt staten, ved samarbejdet, vinder mere end de stater, der samarbejdes med 27. Ud fra betragtningen om relative gevinster bliver frygt dermed et centralt emne i neorealismen. 23 Petersen og Skak. Teorier om international politik en oversigt side Baylis, John. The Globalization of World Politics An introduction to international relations side Se bilag 1 om det internationale system. 26 Petersen og Skak. Teorier om international politik en oversigt side Baylis, John. The Globalization of World Politics An introduction to international relations side 210. UKLASSIFICERET 19

20 Dette skal ses i lyset af, at neorealisterne analyserer og vurderer en stats styrke ud fra kapabiliteter som størrelse af befolkning og territorium, ressourceevne, økonomisk kapabilitet, militærstyrke, politisk stabilitet og øvrige kapabiliteter 28. Neorealisterne betragter desuden det internationale system som et selvhjælpssystem, hvor staterne søger egen overlevelse. Staterne varetager i neorealisternes lys grundlæggende de samme interesser og udfører de samme funktioner f.eks. leverer de blandt andet sikkerhed såvel internt som eksternt, og de har alle ens bureaukratier 29. En essentiel parameter ved neorealismen er ligeledes, at magtfulde stater ikke alene fører politik med henblik på at varetage egne interesser, men ligeledes med det formål at varetage globale interesser. Set i det lys vil en supermagt søge at projicere sin magt globalt samtidigt med, at det søges at afholde stormagter fra at opnå status som supermagt 30. En unipol vil derfor, i neorealisternes lys, altid søge at fastholde sin position ved at styrke egne kapabiliteter enten i form af oprustning eller ved at søge at fjerne eller reducere en rising powers kapabiliteter. Der satses således hårdt på militære og til en vis grad økonomiske kapabiliteter. En unipolen vil derfor ikke acceptere en rising powers forsøg på at reducere det eksisterende magtspænd mellem unipolen og en rising power. Unipolen vil derfor i stedet søge at opretholde magtspændet og dermed direkte søge at begrænse en rising powers evne til magtmæssigt at udfordre unipolen. En rising power vil modsat søge at balancere unipolen ved mere skjult, og dermed anonymt, at udbygge sine militære kapabiliteter eller ved i større omfang at øge sin magt og indflydelse ved at indgå alliancer med andre stater eller ved brug af internationale organisationer. En rising power vil også søge dette ved brug af militære og til en vis grad økonomiske kapabiliteter Offensiv og defensiv realisme. Neorealismen kan desuden yderligere underopdeles i to retninger en offensiv og en defensiv realisme 32. Den offensive realisme arbejder med, at stater kan opnå fordele ved aktivt brug af magt, og at relative gevinster er vigtige i den forbindelse. Den offensive realisme identificeres særligt ved John Mearsheimers 33 teori. I den defensive realismes tankegang kan blød magtanvendelse ofte være meget nyttig. Blød magtanvendelse kan komme til udtryk ved f.eks. økonomisk og politisk inddæmning som et led i en international magtkamp. Samtidig påpeger den defensive realisme, at blød magtanvendelse kan være mere rationel, da der ofte ikke er knyttet de store udgifter til en sådan anvendelse. Defensiv realisme knyttes i særlig grad til Kenneth N. Waltz, der har udviklet den model, der anvendes til at analysere og vurdere staters indbyders styrke. 28 Waltz, Kenneth N. Theory of International Politics side Waltz, Kenneth N. Theory of International Politics side Mearsheimer, John J. China s unpeaceful Rise side 160 Current History, april Splidsboel-Hansen, Flemming. Past and Future Meet: Aleksandr Gorchakov and Russian Foreign Policy side EUROPE-ASIA STUDIES, Vol. 54, No. 3, Wæver, Ole. Hvor ligger Centralasien? Geopolitik, olie og fundamentalisme i verdenspolitikkens perifere centrum side Militært Tidsskrift årgang nummer 1 marts Baylis, John. The Globalization of World Politics An introduction to international relations side 170 og Wivel, Anders. Realismen efter Waltz: Udvikling eller afvikling? Politica, årgang 34, Nr. 4 side Mearsheimer, John J. er professor i international politik ved University of Chicago, USA. UKLASSIFICERET 20

21 Offensiv og defensiv realisme kan kort skitseres som følgende: Defensiv realisme Offensiv realisme Strategi Bevare international position. Stræbe efter hegemoni via Sikkerhed gennem magtbalance. ekspansion. Dvs. sikkerhed gennem magtubalance Årsag til militær Sikkerhedsdilemma. Ekspansion. konflikt Magtbegreb Økonomiske, politiske, demografiske og militære faktorer. Det militære som det primære. Skelner mellem high and low politics med fokus på high politics. Internationalt samarbejde Interessesammenfald. Offensivt samarbejde for at bevare magtbalancen. Interessemodsætninger. Konfliktfyldt. Offensive og defensive alliancer. Verden i dag Ustabil unipolaritet. Multipolært. Teoretikere Kenneth N. Waltz m. f. John Mearsheimer m. f Neorealistiske forskeres antagelser om Kina som rising power. I dette afsnit gennemføres der en deskriptiv analyse af centrale emner med henblik på at udlede, hvorledes det ud fra en neorealistisk synsvinkel kan forventes at det internationale system vil udvikle sig med Kina som rising power. Som afslutning på kapitlet udarbejdes der en delkonklusion, der opsummerer neorealisternes syn på Kina som rising power Neorealistiske forskeres syn på Kina som rising power. I den offensive realisme anses det ikke som værende muligt, at Kinas opstigning mod status som supermagt kan ske i et fredeligt perspektiv 34. For at forstå dette er det vigtigt at forstå, hvorledes en rising power vil agere, og hvilke konsekvenser det vil have i forhold til andre stater i det internationale system. Jf. den offensive realisme stræber de mest magtfulde stater efter at dominere deres region af verden og samtidigt at tilsikre, at andre supermagter eller stormagter ikke har mulighed for at dominere deres egen region. Set i det lys vil USA og Kina indlede et sikkerhedsmæssigt kapløb, der med en vis sandsynlighed vil kunne udvikle sig til regulær krig mellem parterne. Det ultimative mål for enhver stat, og dermed også Kinas, vil derfor være at opnå så stor magt som overhovedet muligt og eventuelt at dominere det internationale system. I den forbindelse er særligt tre parametre essentielle som anført i teoriafsnittet om neorealismen. Staterne agerer i et anarkisk system, hvor der ikke eksisterer en overstatslig myndighed. Alle supermagter og stormagter er i besiddelse af offensive militære kapaciteter, hvormed 34 Brzezinski, Zbigniew og Mearsheimer, John J. Clash of the Titans Foreign Policy januar/februar UKLASSIFICERET 21

22 de vil kunne angribe hinanden. For det tredje kan ingen stat være sikker på andre staters fremtidige intentioner. Set i det lys vil en stats sikkerhed bedst kunne opretholdes ved kontinuerligt at tilsikre relativ magt i forhold til andre stater 35. Jo mere magt en stat er i stand til at projicere, jo mindre sandsynligt er det, at andre stater vil angribe den. USA ser f.eks. derfor ikke stater som Canada og Mexico som reelle trusler, da disse, i modsætning til Kina, ikke besidder den tilstrækkelige styrke til at udgøre en trussel. For at forstå baggrunden for neorealisternes argumentation for Kinas ageren som rising power er det nødvendigt i et historisk perspektiv at undersøge, hvorledes USA opnåede sin status som supermagt. USA opnåede status som en uafhængighed stat i I mere end 100 år herefter arbejdede amerikanske politikere og ledere på at gøre USA til en supermagt. Dette skete blandt andet ved at udvide USA s grænser til at gå fra Stillehavet til Atlanterhavet samt ved at udkæmpe krige mod henholdsvis Mexico og indfødte stammer. USA gjorde det med Monroe Doktrinen 36 ligeledes klart, primært for europæiske stormagter, at de ikke ønskede politisk indblanding fra deres side. Dette lykkedes for USA i slutningen af det 19. århundrede, og USA opnåede således status som den første supermagt i nyere tid. En position og situation der som beskrevet i teoriafsnittet ikke er tilstrækkeligt for en supermagt. USA tilstræbte ligeledes at forhindre andre stater i at opnå status som supermagt. I løbet af det 20. århundrede blev der set eksempler på, at to stater, uafhængig af hinanden, som rising powers stræbte efter at opnå status som supermagt. Således søgte Tyskland i , Japan og Tyskland alle at opnå en sådan status i det internationale system ved at kopiere USA's succes fra det 19. århundrede. Ingen af staterne opnåede dog en sådan status, idet USA i alle tilfælde formåede at besejre disse rising powers 37. Et andet eksempel er den inddæmningspolitik USA førte over for Sovjetunionen i Den Kolde krig fra USA søgte med inddæmningspolitikken at forhindre Sovjetunionen i at sprede kommunismen til andre stater. Ved at inddæmme Sovjetunionen stræbte USA efter at reducere eller direkte fjerne Sovjetunionens evne til, som supermagt, at projicere magt. I det følgende forudsiges, i et neorealistisk perspektiv, Kinas fremtidige ageren som rising power som følge af Kinas øgede magt i det internationale system. Ifølge neorealisterne er det sandsynligt, at Kina, på samme måde som USA dominerer den vestlige del af verden, vil forsøge at dominere Asien 38. Et forhold Kina vil søge at opnå ved at øge magtspændet til sine nabostater, herunder særligt Japan og Rusland. Ved at gøre det tilsikrer Kina, at ingen asiatiske stater magtmæssigt formår at true Kina. Herved skaber Kina mulighed for at sætte dagsordenen for, hvilken adfærd der er acceptabel fra andre asiatiske stater. Et forhold, der kan ses parallelt til USA s magtprojicering i slutningen af det 19. århundrede. Et fortsat styrket Kina vil desuden forventeligt søge at minimere USA s indflydelse i Asien eller helt tvinge USA ud af Asien på samme vis som USA tidligere formåede over for de Europæiske stormagter. Det må derfor forventes, at Kina vil udarbejde sin egen strategiske version af Monroe doktrinen. Et strategisk mål, der synes i god tråd med Kinas øns- 35 Mearsheimer, John J. China s unpeaceful Rise side 160 Current History april Doktrinen er opkaldt efter den amerikanske præsident James Monroe, som fremlagde den i en tale den 2. december Mearsheimer, John J. China s unpeaceful Rise side 161 Current History april Brzezinski, Zbigniew og Mearsheimer, John J. Clash of Titans Foreign Policy januar/februar UKLASSIFICERET 22

Ruslands status som stormagt i et europæisk perspektiv.

Ruslands status som stormagt i et europæisk perspektiv. FORSVARSAKADEMIET Fakultet for Strategi og Militære Operationer VUT II/L-STK 2007/08 Kaptajn Anders Berg Olesen MAJ 2008 Ruslands status som stormagt i et europæisk perspektiv. UKLASSIFICERET TITELSIDE

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Titelside. Forsvarsakademiet Fakultet for Strategi og Militære Operationer VUTII/L-STK, 2011-12 Kaptajn Chris Terndrup

Titelside. Forsvarsakademiet Fakultet for Strategi og Militære Operationer VUTII/L-STK, 2011-12 Kaptajn Chris Terndrup Forsvarsakademiet Fakultet for Strategi og Militære Operationer VUTII/L-STK, 2011-12 Kaptajn Chris Terndrup Titelside Specialets titel Kinas strategiske muligheder i den amerikanske verdensorden. Specialets

Læs mere

Hold nu op verden er ikke gået af lave efter Krim og flygtningebølgen!

Hold nu op verden er ikke gået af lave efter Krim og flygtningebølgen! Hold nu op verden er ikke gået af lave efter Krim og flygtningebølgen! Peter Viggo Jakobsen Forsvarsakademiet og Center for War Studies, Syddansk Universitet Ifs-12@fak.dk Sikkerhedspolitisk Seminar for

Læs mere

Min redegørelses formål er derfor at danne basis for en diskussion af følgende problemstilling:

Min redegørelses formål er derfor at danne basis for en diskussion af følgende problemstilling: 1. Indledning: Relevans, problemstilling og synopsens opbygning Hvem er fjenden? Det er et af kernespørgsmålene indenfor I.P.-teori. I denne synopsis vil jeg redegøre for to forskellige fjendebilleder:

Læs mere

En konstruktivistisk analyse af årsagerne til USA s opfattelse af Kina som en trussel og konkurrent.

En konstruktivistisk analyse af årsagerne til USA s opfattelse af Kina som en trussel og konkurrent. Kina og omverdenen En konstruktivistisk analyse af årsagerne til USA s opfattelse af Kina som en trussel og konkurrent. Jacob Andersen Krogbeck Stabskursus 2013-2014 Institut for Strategi Forsvarsakademiet

Læs mere

Undervisningsforløb: Fred og konflikt

Undervisningsforløb: Fred og konflikt Undervisningsforløb: Fred og konflikt Skole Hold Projekttitel Ikast-Brande Gymnasium 2.z SA Fred og konflikt Periode November december 2010 Antal lektioner Overordnet beskrivelse 14 moduler af 70 min.

Læs mere

Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk

Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk 1 Krig historiens skraldespand? Antal krige mellem stater siden 1945 Stadig færre mennesker dør som

Læs mere

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...

Læs mere

Kina i Afrika. Berit Nielsen & Katinka Stenbjørn. Kina i Afrika - Berit Nielsen og Katinka Stenbjørn

Kina i Afrika. Berit Nielsen & Katinka Stenbjørn. Kina i Afrika - Berit Nielsen og Katinka Stenbjørn Kina i Afrika Berit Nielsen & Katinka Stenbjørn Kina i Afrika Giver en indføring i, hvordan man anvender teori på empiri Nemt tilgængeligt og med aktuelle cases Leder videre til øvrige emner, der er hot

Læs mere

RUSLANDS GENOPSTÅEN SOM SUPERMAGT

RUSLANDS GENOPSTÅEN SOM SUPERMAGT FORSVARSAKADEMIET Fakultet for Strategi og Militære Operationer VUT II-L/STK 2008/09, Syndikat Mahan Kaptajn T. Fogh 14. april 2009 RUSLANDS GENOPSTÅEN SOM SUPERMAGT FORSIDE UKLASSIFICERET i TITELBLAD

Læs mere

Type: AT-synopsis Fag: Fysik og Historie Karakter: 7

Type: AT-synopsis Fag: Fysik og Historie Karakter: 7 Indledning og problemformulering Anden verdenskrig blev afsluttet i 1945 og det lod USA i en fronts krig med Japan. Den 6. august 1945 kastet USA bomben little boy over Hiroshima. Man har anslået at 80.000

Læs mere

KINA I AFRIKA. - Ressourcer og politisk magt -

KINA I AFRIKA. - Ressourcer og politisk magt - FORSVARSAKADEMIET Fakultet for Strategi og Militære Operationer VUT II/L 2008/2009 Kaptajn Lasse Sand KINA I AFRIKA - Ressourcer og politisk magt - - Med udgangspunkt i Offensiv Realisme foretages en analyse

Læs mere

DET SYDKINESISKE HAV

DET SYDKINESISKE HAV FORSVARSAKADEMIET Institut for Strategi VUT II/STK 2010-2011 Kaptajn Lars Krarup Vejleder: Major T.G. Nielsen DET SYDKINESISKE HAV Tese: "Kina søger at opnå dominans i Det sydkinesiske Hav ved sikkerhedspolitisk

Læs mere

HVORFOR DELTOG DANMARK I IRAKKRIGEN?

HVORFOR DELTOG DANMARK I IRAKKRIGEN? FORSVARSAKADEMIET Fakultet for Strategi og Militære Operationer VUT II-L/STK 2008/09, Syndikat Mahan Kaptajn F. Lyth 14. april 2009 IRAK 2003 HVORFOR DELTOG DANMARK I IRAKKRIGEN? ABSTRACT This paper deals

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin December 2017 Institution HF og VUC Fredericia Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hfe - Netundervisning

Læs mere

Iran - og den mellemøstlige magtbalance

Iran - og den mellemøstlige magtbalance Fakultet for Strategi og Militære Operationer VUT II/L-STK 2007/2008 Kaptajn Søren Vinther Jensen Iran - og den mellemøstlige magtbalance Fakultet for Strategi og Militære Operationer VUT II/L-STK 2007/2008

Læs mere

Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Vidste du, at.. Ordforklaring. Historiefaget.dk: Vidste du, at.. Side 1 af 5

Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Vidste du, at.. Ordforklaring. Historiefaget.dk: Vidste du, at.. Side 1 af 5 Den kolde krig er betegnelsen for den højspændte situation, der var mellem supermagterne USA og Sovjetunionen i perioden efter 2. verdenskrigs ophør i 1945 og frem til Berlinmurens fald i november 1989.

Læs mere

USA. Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Ordforklaring. Historiefaget.dk: USA. Side 1 af 5

USA. Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Ordforklaring. Historiefaget.dk: USA. Side 1 af 5 USA USA betyder United States of Amerika, på dansk Amerikas Forenede Stater. USA er et demokratisk land, der består af 50 delstater. USA styres af en præsident, som bor i Det hvide Hus, som ligger i regeringsområdet

Læs mere

Hjemmeopgave om AT: Holstebro gymnasium Mads Vistisen, Dennis Noe & Sarah Thayer

Hjemmeopgave om AT: Holstebro gymnasium Mads Vistisen, Dennis Noe & Sarah Thayer Gruppearbejde: Opgave A Pax Americana? det amerikanske missilskjold og verdensfred (AT eksamen: Fysik og samfundsfag) Problemformulering Denne opgave vil undersøge, hvordan opbyggelsen af et amerikansk

Læs mere

Perspektiver for dansk udenrigspolitik efter Fogh

Perspektiver for dansk udenrigspolitik efter Fogh Perspektiver for dansk udenrigspolitik efter Fogh Rasmus Brun Pedersen Lektor, PhD Institut for statskundskab & Institut for Erhvervskommunikation Aarhus Universitet Email: brun@ps.au.dk Udenrigspolitisk

Læs mere

Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan

Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan Frem mod præsidentvalget i 2014 er det meget sandsynligt, at de indenrigspolitiske spændinger i Afghanistan

Læs mere

Prøve i BK7 Videnskabsteori

Prøve i BK7 Videnskabsteori Prøve i BK7 Videnskabsteori December 18 2014 Husnummer P.10 Vejleder: Anders Peter Hansen 55817 Bjarke Midtiby Jensen 55810 Benjamin Bruus Olsen 55784 Phillip Daugaard 55794 Mathias Holmstrup 55886 Jacob

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

SPECIALE KINA OG INDIEN UKLASSIFICERET

SPECIALE KINA OG INDIEN UKLASSIFICERET FORSVARSAKADEMIET Fakultet for Strategi og Militære Operationer VUT-II/L-STK 2006/2007 Kaptajnløjtnant Lars Eriksen April 2007 SPECIALE KINA OG INDIEN Kaptajnløjtnant Lars Eriksen Antal ord: 20.957 UKLASSIFICERET

Læs mere

1.1 Problemfelt... 3 1.2 Problemformulering... 4 1.3 Underspørgsmål... 4

1.1 Problemfelt... 3 1.2 Problemformulering... 4 1.3 Underspørgsmål... 4 Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Introduktion... 3 1.1 Problemfelt... 3 1.2 Problemformulering... 4 1.3 Underspørgsmål... 4 Kapitel 2: Metode... 5 2.1 Definition af centrale begreber... 5 2.1.1 UNPKOs...

Læs mere

Når storpolitik rammer bedriften

Når storpolitik rammer bedriften Når storpolitik rammer bedriften Peter Viggo Jakobsen Forsvarsakademiet og Center for War Studies, Syddansk Universitet Ifs-12@fak.dk Herning, 23. februar 2015 1 Nye markeder lokker 2 Nye markeder lokker

Læs mere

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING ARTS AARHUS UNIVERSITET Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Arts Aarhus Universitet Notat om forskningskvalitet,

Læs mere

FREMTIDIG KINESISK DOMINANS?

FREMTIDIG KINESISK DOMINANS? FREMTIDIG KINESISK DOMINANS? One who cannot be victoriuos assumes a defensive posture; one who can be victorious attacks. Sun Tzu Art of War Morten Birch-Jensen April 2012 Institut for Strategi Forsvarsakademiet,

Læs mere

Danmarks (nye) udenrigs- og sikkerhedspolitik

Danmarks (nye) udenrigs- og sikkerhedspolitik Danmarks (nye) udenrigs- og sikkerhedspolitik Midler Kaptajn J. Henneberg FORSVARSAKADEMIET Fakultet for Strategi og Militære Operationer VUT II/L-STK 2003/2004 Kaptajn J. Henneberg Marts 2004 Titel: Danmarks

Læs mere

Principprogram. Europæisk Ungdoms værdier

Principprogram. Europæisk Ungdoms værdier Principprogram Europæisk Ungdoms værdier Fred Den første og grundlæggende værdi for Europæisk Ungdom Danmark tager udgangspunkt i idéen og målsætningen om, at ingen europæiske lande længere hverken bør

Læs mere

Historie. Formål og perspektiv. Emneområder

Historie. Formål og perspektiv. Emneområder Vidar Skolen en eksamensfri friskole der tager dit barns indlæring alvorligt Du er på denne side > Forside > Pædagogik > Kompetenceplaner for overskolen > Historie Historie Formål og perspektiv Historie

Læs mere

DANMARKS (NYE) SIKKERHEDS- OG UDENRIGSPOLITIK

DANMARKS (NYE) SIKKERHEDS- OG UDENRIGSPOLITIK Kaptajnløjtnant Lars Holbæk Nielsen MARTS 2004 DANMARKS (NYE) SIKKERHEDS- OG UDENRIGSPOLITIK - INSTITUTIONERNE UKLASSIFICERET FORSVARSAKADEMIET Fakultetet for Strategi og Militære Operationer VUT II/L-STK

Læs mere

Årsplan for hold E i historie

Årsplan for hold E i historie Årsplan for hold E i historie Emne: Fra to til èn supermagt. 1945 1990 Trinmål historie: Forklare udviklings- og forandringsprocesser fra Danmarks historie, beskrive forhold mellem Danmark og andre områder

Læs mere

Nigeria som sikkerhedspolitisk aktør - med hvilke interesser?

Nigeria som sikkerhedspolitisk aktør - med hvilke interesser? Kaptajnløjtnant Christian Horsted STK 2007/08 Forsvarsakademiet Juni 2008 Nigeria som sikkerhedspolitisk aktør - med hvilke interesser? Med udgangspunkt i Waltz formulering af den neorealistiske teori

Læs mere

Aggressiv under visse betingelser: en neoklassisk realistisk analyse af udviklingen i kinesisk udenrigs- og sikkerhedspolitik

Aggressiv under visse betingelser: en neoklassisk realistisk analyse af udviklingen i kinesisk udenrigs- og sikkerhedspolitik Camilla T. N. Sørensen Aggressiv under visse betingelser: en neoklassisk realistisk analyse af udviklingen i kinesisk udenrigs- og sikkerhedspolitik Kina anses i stigende grad som en aggressiv stormagt.

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

Den danske økonomi i fremtiden

Den danske økonomi i fremtiden Den danske økonomi i fremtiden AT-synopsis til sommereksamen 2008 X-købing Gymnasium Historie og samfundsfag Indledning og problemformulering Ifølge det økonomiske råd vil den danske økonomi i fremtiden

Læs mere

University of Copenhagen. Hvorfor er symboler og myter vigtige for europæisk integration? Lynggaard, Kennet; Manners, Ian James; Søby, Christine

University of Copenhagen. Hvorfor er symboler og myter vigtige for europæisk integration? Lynggaard, Kennet; Manners, Ian James; Søby, Christine university of copenhagen University of Copenhagen Hvorfor er symboler og myter vigtige for europæisk integration? Lynggaard, Kennet; Manners, Ian James; Søby, Christine Published in: Politologisk Årbog

Læs mere

Politikugen. Sikkerhedsbegrebet: Historisk og analytisk

Politikugen. Sikkerhedsbegrebet: Historisk og analytisk Politikugen Sikkerhedsbegrebet: Historisk og analytisk Indholdsfortegnelse En (meget) kort historie om begrebet Den Kolde Krig Sikkerhedsbegrebet i strategiske studier Sikkerhedsbegrebet i fredsforskning

Læs mere

Uddannelse under naturlig forandring

Uddannelse under naturlig forandring Uddannelse under naturlig forandring Uddannelse under naturlig forandring 2. udgave Finn Wiedemann Syddansk Universitetsforlag 2017 Forfatteren og Syddansk Universitetsforlag 2017 Sats og tryk: Specialtrykkeriet

Læs mere

Fremtidens sikkerhedspolitiske udfordringer

Fremtidens sikkerhedspolitiske udfordringer Fremtidens sikkerhedspolitiske udfordringer Sten Rynning, professor, Leder, Center for War Studies, Syddansk Universitet Atlantsammenslutning, sikkerhedspolitisk seminar, 28 okt 2015 Etik og globalisering

Læs mere

UKLASSIFICERET TITELSIDE SPECIALE INDEN FOR INSTITUT FOR STRATEGI FOKUSOMRÅDE FOR SPECIALET INDIEN EN LOKAL AKTØR ELLER GEOSTRATEGISK STORMAGT?

UKLASSIFICERET TITELSIDE SPECIALE INDEN FOR INSTITUT FOR STRATEGI FOKUSOMRÅDE FOR SPECIALET INDIEN EN LOKAL AKTØR ELLER GEOSTRATEGISK STORMAGT? FORSVARSAKADEMIET Fakultet for Strategi og Militære Operationer VUT II/L-STK 2008/2009 Kaptajn M. DAM 14. april 2009 TITELSIDE SPECIALE INDEN FOR INSTITUT FOR STRATEGI FOKUSOMRÅDE FOR SPECIALET INDIEN

Læs mere

Notat vedr. resultaterne af specialet:

Notat vedr. resultaterne af specialet: Notat vedr. resultaterne af specialet: Forholdet mellem fagprofessionelle og frivillige Et kvalitativt studie af, hvilken betydning inddragelsen af frivillige i den offentlige sektor har for fagprofessionelles

Læs mere

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Ideen med dilemmaspillet er at styrke elevernes refleksion over, hvilket ansvar og hvilke handlemuligheder man har, når man som borger, stat eller internationalt

Læs mere

1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigsog sikkerhedspolitiske prioriteter.

1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigsog sikkerhedspolitiske prioriteter. Page 1 of 12 Sikkerhedspolitisk Barometer: Center for Militære Studiers Survey 2015 Start din besvarelse ved at klikke på pilen til højre. 1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigsog sikkerhedspolitiske

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni, 2014/15 Institution VID Gymnasier, Grenaa Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Samfundsfag

Læs mere

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven.

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven. Problemformulering "Jeg vil skrive om 1. verdenskrig", foreslår du måske din faglige vejleder. Jo, tak. Men hvad? Indtil videre har du kun valgt emne. Og du må ikke bare "skrive et eller andet" om dit

Læs mere

Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis

Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis af Eva Damsgaard og Andreas Granhof Juhl, 2007 (c) Indledning

Læs mere

I den litterære artikel skal du analysere og fortolke en (eller flere) skønlitterære tekster samt perspektivere den/dem.

I den litterære artikel skal du analysere og fortolke en (eller flere) skønlitterære tekster samt perspektivere den/dem. Litterær artikel I den litterære artikel skal du analysere og fortolke en (eller flere) skønlitterære tekster samt perspektivere den/dem. Din litterære artikel skal bestå af tre dele: 1. Indledning 2.

Læs mere

Projektskrivning - tips og tricks til projektskrivning

Projektskrivning - tips og tricks til projektskrivning Projektskrivning - tips og tricks til projektskrivning Program Generelt om projektskrivning Struktur på opgaven Lidt om kapitlerne i opgaven Skrivetips GENERELT OM PROJEKTSKRIVNING Generelt om projektskrivning

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

AT og elementær videnskabsteori

AT og elementær videnskabsteori AT og elementær videnskabsteori Hvilke metoder og teorier bruger du, når du søger ny viden? 7 begrebspar til at karakterisere viden og måden, du søger viden på! Indholdsoversigt s. 1: Faglige mål for AT

Læs mere

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje statsgæld og samtidig betale de enorme udgifter til

Læs mere

Seminaropgave: Præsentation af idé

Seminaropgave: Præsentation af idé Seminaropgave: Præsentation af idé Erik Gahner Larsen Kausalanalyse i offentlig politik Dagsorden Opsamling på kausalmodeller Seminaropgaven: Praktisk info Præsentation Seminaropgaven: Ideer og råd Kausalmodeller

Læs mere

Årsplan Samfundsfag 9

Årsplan Samfundsfag 9 Årsplan Samfundsfag 9 Årsplan Samfundsfag 9 Årsplanen for samfundsfag angiver de overordnede emner, som klassen skal arbejde med i løbet af 9. klasse. KOMPETENCEOMRÅDER FOR SAMFUNDSFAG > Politik > Økonomi

Læs mere

Problemformulering - hvordan bliver den god?

Problemformulering - hvordan bliver den god? Problemformulering - hvordan bliver den god? Den gode problemformulering har nogle helt klare kendetegn. Læs om dem! (De gode råd er skrevet til niveauet over gymnasiet, men giver et klart billede af,

Læs mere

Workshop: EU og EU s rolle i verden

Workshop: EU og EU s rolle i verden Institut for Statskundskab Workshop: EU og EU s rolle i verden Anders Wivel, ph.d. Lektor, studieleder Institut for Statskundskab Københavns Universitet Dias 1 Anders Wivel Forsker i international politik,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Termin Maj/juni 2013 Institution IBC Aabenraa Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX idshistorie B Sven Clausen 3hha Oversigt over undervisningsforløb 1 1750-1919 - Revolutioner,

Læs mere

OPLÆG TIL STUDIERETNINGSPROJEKT I MATEMATIK-HISTORIE OM CUBA-KRISEN OG MATEMATISKE SPIL

OPLÆG TIL STUDIERETNINGSPROJEKT I MATEMATIK-HISTORIE OM CUBA-KRISEN OG MATEMATISKE SPIL OPLÆG TIL STUDIERETNINGSPROJEKT I MATEMATIK-HISTORIE OM CUBA-KRISEN OG MATEMATISKE SPIL Indledning Den kolde krig er betegnelsen for perioden 1948 til 1989, hvor USA og USSR i kølvandet på anden verdenskrig

Læs mere

Opgavens argumentation

Opgavens argumentation Opgavens argumentation v/ Rikke von Müllen, pædagogisk konsulent Pædagogisk Center Samfundsvidenskab www.samf.ku.dk/pcs Fredag d. 15. okt. 2010 Kl. 12.30-14.30 Toulmins argumentationsmodel Hierarkisk argumentation

Læs mere

Causal Factors of Radicalisation. Af forskningsenheden Transnational Terrorism, Security & the Rule of Law.

Causal Factors of Radicalisation. Af forskningsenheden Transnational Terrorism, Security & the Rule of Law. Causal Factors of Radicalisation. Af forskningsenheden Transnational Terrorism, Security & the Rule of Law. Med udgangspunkt i kritikken af eksisterende radikaliseringsmodeller præsenterer rapporten en

Læs mere

Danske bidrag til økonomiens revolutioner

Danske bidrag til økonomiens revolutioner Danske bidrag til økonomiens revolutioner Finn Olesen Danske bidrag til økonomiens revolutioner Syddansk Universitetsforlag 2014 University of Southern Denmark Studies in History and Social Sciences vol.

Læs mere

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati Formål for faget samfundsfag Samfundsfag Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne opnår viden om samfundet og dets historiske forandringer. Undervisningen skal forberede eleverne til aktiv

Læs mere

Ændringer i Amerikansk udenrigspolitik

Ændringer i Amerikansk udenrigspolitik Ændringer i Amerikansk udenrigspolitik Af: Clara Mine Baad Berkkan Hjalte Tobias Haugstrup Kragesteen Nels Andersen Ohrt Jacob Panduro Amalie Therese Koushlot Schmidt Vejleder: Youssef K. Ahmad 1 De Samfundsvidenskablige

Læs mere

DEN STRATEGISKE BETYDNING AF COALITION OF THE WILLING

DEN STRATEGISKE BETYDNING AF COALITION OF THE WILLING FORSVARSAKADEMIET Fakultet for Strategi og Militære Operationer VUT II/L-STK 2003/2004 Kaptajn J. Thorn DEN STRATEGISKE BETYDNING AF COALITION OF THE WILLING Konsekvenser for europæisk sikkerhedspolitik

Læs mere

Nye veje i politik, økonomi og internationale forhold. Grundbog i samfundskundskab

Nye veje i politik, økonomi og internationale forhold. Grundbog i samfundskundskab Nye veje i politik, økonomi og internationale forhold A 338940 Grundbog i samfundskundskab Ekstern redaktion: Jacob Graves Sørensen Johannes Andersen / Finn Olesen / Gorm Rye Olsen Gyldendal Undervisning

Læs mere

Ruslands strategiske adfærd

Ruslands strategiske adfærd FORSVARSAKADEMIET Fakultet for Strategi og Militære Operationer VUT II-L/STK 2007/08, Syndikat Corbett Kaptajn Michael Myhre Solvang Erichsen Ruslands strategiske adfærd UKLASSIFICERET FORSVARSAKADEMIET

Læs mere

INFO INFO. EU i en multipolær verden vigtig spiller eller perifer tilskuer? SIKKERHEDSPOLITISK MARTS. oplysning om sikkerhedspolitik

INFO INFO. EU i en multipolær verden vigtig spiller eller perifer tilskuer? SIKKERHEDSPOLITISK MARTS. oplysning om sikkerhedspolitik forum for sikkerhedspolitik INFO SIKKERHEDSPOLITISK oplysning om sikkerhedspolitik INFO MARTS INFO2014 EU i en multipolær verden vigtig spiller eller perifer tilskuer? Denne publikation udgives med støtte

Læs mere

Sikkerhedspolitiske konsekvenser af det amerikansk ledede strategiske missilforsvar

Sikkerhedspolitiske konsekvenser af det amerikansk ledede strategiske missilforsvar FORSVARSAKADEMIET Fakultet for Strategi og Militære Operationer VUT II-L/STK 2007/08 KN Ole Ramsby (BYM) 05. maj 2008 Sikkerhedspolitiske konsekvenser af det amerikansk ledede strategiske missilforsvar

Læs mere

Brug af gamification til samarbejde og motivation af universitetsstuderende

Brug af gamification til samarbejde og motivation af universitetsstuderende Brug af gamification til samarbejde og motivation af universitetsstuderende David Lindholm, AAUE DUNk12 Hvem er jeg? PhD fellow ved Centre for Design, Learning & Innovation, Inst. for læring og filosofi,

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7 Indholdsfortegnelse INDLEDNING................................................. 7 1 HVAD ER VELFÆRD?....................................... 13 1.1. Velfærd................................................................

Læs mere

Realisme, euroen og det. transatlantiske forhold

Realisme, euroen og det. transatlantiske forhold Realisme, euroen og det transatlantiske forhold En analyse af teorierne om magtbalancering og hegemonisk stabilitets forklaringer på euroens indførelse Bertel Dons Christensen Institut for Statskundskab

Læs mere

Det amerikanske århundrede

Det amerikanske århundrede Historiefaget.dk Det amerikanske århundrede Det amerikanske århundrede Det 20. århundrede er blevet kaldt det amerikanske århundrede. Dette skyldes USA's rolle i internationale konflikter og den amerikanske

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigs og sikkerhedspolitiske prioriteter.

1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigs og sikkerhedspolitiske prioriteter. Sikkerhedspolitisk Barometer: Center for Militære Studiers Survey 2016 Start din besvarelse ved at klikke på pilen til højre. 1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigs og sikkerhedspolitiske

Læs mere

Inddæmningspolitikken

Inddæmningspolitikken Historiefaget.dk: Inddæmningspolitikken Inddæmningspolitikken Under den kolde krig 1945-1991 modarbejdede det kapitalistiske, demokratiske USA fremstød i det kommunistiske etparti-styrede Sovjetunionen

Læs mere

Det Udenrigspolitiske Nævn UPN Alm.del Bilag 184 Offentligt. NB: Det talte ord gælder. NOTITS

Det Udenrigspolitiske Nævn UPN Alm.del Bilag 184 Offentligt. NB: Det talte ord gælder. NOTITS Det Udenrigspolitiske Nævn 2015-16 UPN Alm.del Bilag 184 Offentligt NB: Det talte ord gælder. NOTITS Til: Udenrigsministeren J.nr.: CC: Bilag: Fra: ALO Dato: 5. april 2016 Emne: Indledende tale - Samråd

Læs mere

Trusselsvurdering for et eventuelt dansk VIP-beskyttelseshold, der skal operere i Syrien

Trusselsvurdering for et eventuelt dansk VIP-beskyttelseshold, der skal operere i Syrien 25. november 2013 Situations- og trusselsvurdering til brug for udarbejdelse af beslutningsforslag vedrørende eventuelt danske bidrag til støtte for OPCW s arbejde med destruktion af Syriens kemiske våbenprogram

Læs mere

Den Konservative Folketingsgruppe den 17.maj 2006

Den Konservative Folketingsgruppe den 17.maj 2006 Singapore May 12, 2006 Den Konservative Folketingsgruppe den 17.maj 2006 EU tænkepause og hvad så. Ideer og visioner for fremtidens Europa. By: J. Ørstrøm Møller Visiting Senior Research Fellow at Institute

Læs mere

Kina fra uland til supermagt? Titel 3 Afghanistan og krigen mod terror - dansk sikkerhedspolitik efter 11. september

Kina fra uland til supermagt? Titel 3 Afghanistan og krigen mod terror - dansk sikkerhedspolitik efter 11. september Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer E-mailadresse Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: Maj-juni

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin januar 2014 juni 2015 Institution Vejen Business College Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HH Historie

Læs mere

SPECIALE KINA - TAIWAN - 2015. Kaptajn Søren Grøndal Høst UKLASSIFICERET

SPECIALE KINA - TAIWAN - 2015. Kaptajn Søren Grøndal Høst UKLASSIFICERET FORSVARSAKADEMIET Fakultet for Strategi og Militære Operationer VUT-II/L STK, 2004-2005 April 2005 SPECIALE KINA - TAIWAN - 2015 Kaptajn Søren Grøndal Høst UKLASSIFICERET FORSVARSAKADEMIET Fakultet for

Læs mere

ANVENDELSE AF EVALUERING PÅ DEN LANGE BANE

ANVENDELSE AF EVALUERING PÅ DEN LANGE BANE ANVENDELSE AF EVALUERING PÅ DEN LANGE BANE INDIREKTE ANVENDELSE NETE KROGSGAARD NISS PROGRAM Intro om betydningen af anvendelse Nedslåethed Håb for professionen SFI s (gode) måde at håndtere det på Fælles

Læs mere

Flyvevåbnets kampfly. - nu og i fremtiden

Flyvevåbnets kampfly. - nu og i fremtiden Flyvevåbnets kampfly - nu og i fremtiden Danmark skal have nyt kampfly for: fortsat at kunne udfylde rollen som luftens politi over Danmark og imødegå evt. terrortrusler. fortsat at råde over et højteknologisk

Læs mere

1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2

1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2 SRO-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2 2.1 OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.2 FORSIDE... 2 2.3 INDHOLDSFORTEGNELSE... 3 2.4 INDLEDNING...

Læs mere

Pengenes herre, 1-3 (Keynes, Hayek og Marx) John Maynard Keynes og keynesianismen. Pædagogisk vejledning http://filmogtv.mitcfu.dk

Pengenes herre, 1-3 (Keynes, Hayek og Marx) John Maynard Keynes og keynesianismen. Pædagogisk vejledning http://filmogtv.mitcfu.dk Pengenes herre, 1-3 (Keynes, Hayek og Marx) Billederne er fra tv-udsendelserne. John Maynard Keynes og keynesianismen DR2, 28.10.20131, 51 min. Englænderen John Maynard Keynes (1883-1946) udtænker de økonomiske

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

Krig og fred i det 21. århundrede

Krig og fred i det 21. århundrede FACTS, FORESTILLINGER FACTS, FORESTILLINGER OG FORKLARINGER OG FORKLARINGE 9/3/09 1:02:13 PM 9/3/09 1:02:13 PM Krig og fred i det 21. århundrede Til min store familie: Marianne, børnene Thomas, Anne og

Læs mere

Masterforelæsning marts 2013

Masterforelæsning marts 2013 Masterforelæsning marts 2013 mandag den 4. marts 2013 kl. 15.15 16.15, Auditoriet, Regionshospitalet Herning, indgang N1 onsdag den 6. marts 2013 kl. 15.15 16.15, Auditoriet, Regionshospitalet Holstebro,

Læs mere

Kilde 2 FN-pagten, 1945

Kilde 2 FN-pagten, 1945 Kilde 2 FN-pagten, 1945 Den 26 juni 1945 blev FN-pagten underskrevet i San Francisco af 50 lande. Nedenstående uddrag viser noget om formålet med dannelsen af FN, samt hvorledes de to vigtigste organer,

Læs mere

Opgaver til SAMFUNDSØKONOMI OG INTERNATIONALE FORHOLD 7. udgave

Opgaver til SAMFUNDSØKONOMI OG INTERNATIONALE FORHOLD 7. udgave 6.1 Redegør for de forhold, der påvirker konkurrenceforholdene for virksomhederne i et land. 6.2 Beskriv, hvilke hovedformer for økonomisk politik, der normalt anvendes i forbindelse med politiske bestræbelser

Læs mere

Skriftlig genre i dansk: Kronikken

Skriftlig genre i dansk: Kronikken Skriftlig genre i dansk: Kronikken I kronikken skal du skrive om et emne ud fra et arbejde med en argumenterende tekst. Din kronik skal bestå af tre dele 1. Indledning 2. Hoveddel: o En redegørelse for

Læs mere

Danmarks sikkerhedspolitiske udfordringer i Arktis

Danmarks sikkerhedspolitiske udfordringer i Arktis Forsvarsakademiet Fakultet for Strategi og Militære Operationer VUT II/L-STK 2009/10 Kaptajnløjtnant Jesper H. Lynge Danmarks sikkerhedspolitiske udfordringer i Arktis Forsvarsakademiet Fakultet for Strategi

Læs mere

Oversigt over skriftlige opgaver i samfundsfag (studentereksamen) 2010-2015 med fokus på International Politik. 27. maj 2015 (ordinær)

Oversigt over skriftlige opgaver i samfundsfag (studentereksamen) 2010-2015 med fokus på International Politik. 27. maj 2015 (ordinær) Oversigt over skriftlige opgaver i samfundsfag (studentereksamen) 2010-2015 med fokus på International Politik Listen omfatter opgaver hvor fokus er på international politik, herunder dansk udenrigspolitik.

Læs mere

Bistand & sikkerhed? DIIS, 3. februar 2012 DIIS DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES

Bistand & sikkerhed? DIIS, 3. februar 2012 DIIS DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES Bistand & sikkerhed? DIIS, 3. februar 2012 Lov om udviklingssamarbejde 1971: støtte samarbejdslandenes regeringer i at opnå økonomisk vækst for derigennem at sikre social fremgang og politisk uafhængighed

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11 Indhold Indledning... 11 Del 1 Kulturteorier 1. Kulturbegreber... 21 Ordet kultur har mange betydninger. Det kan både være en sektion i avisen og en beskrivelse af menneskers måder at leve. Hvordan kultur

Læs mere

Store skriftlige opgaver

Store skriftlige opgaver Store skriftlige opgaver Gymnasiet Dansk/ historieopgaven i løbet af efteråret i 2.g Studieretningsprojektet mellem 1. november og 1. marts i 3.g ( årsprøve i januar-februar i 2.g) Almen Studieforberedelse

Læs mere