Udgifter. på forbedringskontoen efter lejelovens 63 a

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Udgifter. på forbedringskontoen efter lejelovens 63 a"

Transkript

1 Udgifter på forbedringskontoen efter lejelovens 63 a

2 Udgifter på forbedringskontoen efter lejelovens 63 a Indholdsfortegnelse 1. Indledning 3 2. Forbedringskontoen efter lejelovens 63 a Forbedringskontoen Hvilke ejendomme har en forbedringskonto Udgifter i ejerens egen bolig i ejendommen Udbetaling fra forbedringskontoen 5 3. Nogle begreber Lejeretlig forbedring Lejeretlig vedligeholdelse Skatteretlig og lejeretlig vedligeholdelse og forbedring Sparet vedligeholdelse eller sparet fornyelse Det lejedes værdi 7 4. Forbedring eller vedligeholdelse Eksempler på forbedringsarbejder med eller uden vedligeholdelsesfradrag (sparet vedligeholdelse) Følgearbejder Driftsudgifter Mangler Oprindelige mangler Efterfølgende mangler Skader på det lejede Skader forvoldt af lejer misligholdelse Vedligeholdelse indvendig og udvendig Indvendig vedligeholdelse Absolut nødvendige følgeudgifter Udvendig vedligeholdelse Andre typer af udgifter Varmeregnskab Låse og nøgler Antenne og kommunikationsudstyr Erhverv særlig indretning El-tracing Afkølingsafgift Teknikerhonorar (arkitekt, ingeniør el.lign.) Etablering af lejligheder og ændring af erhverv til beboelseslejligheder Ejers eget arbejde Den private ejers eget arbejde Arbejde udført af ansatte Moms Krav til dokumentation 23 2

3 I N D L E D N I N G 1. Indledning I denne publikation kan du finde svar på nogle af de spørgsmål, som kan opstå, når du skal indberette udgifter på forbedringskontoen efter lejelovens 63 a. I afsnit 2 kan du finde oplysninger om, hvad en forbedringskonto er, og hvad det betyder for ejer. I afsnit 3 er der forklaringer på nogle centrale begreber, der anvendes indenfor lejelovgivningen. Afsnit 4 handler om, hvad forbedringer er, og om hvornår udgifter til disse kan tages med over forbedringskontoen. I afsnit 5 og 7 finder du noget om driftsudgifter og vedligeholdelse. Vedligeholdelsesudgifter kan være indvendige eller udvendige. Hverken driftsudgifter eller vedligeholdelse kan tages med over forbedringskontoen. Vi har alligevel valgt at skrive om de forskellige typer af udgifter, for at afgrænse udgifterne i forhold til forbedringsudgifterne. Afsnit 6 handler om mangler ved det lejede. Udgifter i den forbindelse er som hovedregel heller ikke udgifter, der kan dækkes af forbedringskontoen. I afsnit 8 omtaler vi yderligere en hel række af forskellige typer af udgifter, som man kan have på en ejendom. Til sidst omtaler vi i afsnit 9, hvilke krav GI (og evt. andre) kan rette mod ejeren for at dokumentere udgifterne på ejendommen. Publikationens indhold I lejelovgivningen findes ikke en samlet oversigt over de udgifter, som man kan tage med over forbedringskontoen. Domstolene og huslejenævnene har imidlertid igennem tiden afgjort en lang række tvister. Domstolene og nævnene har set på det udførte arbejde i forhold til begreberne vedligeholdelse, driftsomkostninger og forbedringer. Det betyder, at forholdene kan ændre sig ikke mindst kan praksis ændre sig, hvis en højere instans træffer en afgørelse, som er anderledes end hidtidig praksis. Det, vi præsenterer her, er således et øjebliksbillede. Nye regler i lejeloven fra 1. juli 2015 Med virkning fra den 1. juli 2015 er ordningen med konto for forbedringer i lejelovens kapitel X A ophævet, således at ejere af ejendomme, der før denne dato var omfattet af ordningen, ikke længere skal afsætte et årligt beløb pr. m 2 bruttoetageareal og binde dette beløb i GI. Dette betyder dog ikke, at et evt. positivt indestående på kontoen kommer til udbetaling. Det er nemlig samtidig vedtaget, at saldoen på de eksisterende konti skal udbetales efter de hidtil gældende regler i kapitel X A i lejeloven. For konti med positiv saldo, er det, for at sikre at ordningen på et tidspunkt udløber, bestemt, at der ikke kan varsles lejeforhøjelse, før de indestående beløb på kontoen er udbetalt. Udlejer skal således fortsat indberette udgifter, men ikke indbetale. Når indestående er brugt, ophæves kontoen. For ejendomme med negativ saldo på kontoen er det vedtaget, at udlejer fortsat skal opkræve og afsætte beløb efter 63 a i lejeloven, indtil kontoen er udlignet, hvorefter den ophæves. Der kan ikke indberettes yderligere udgifter for disse ejendomme. Der oprettes ikke nye konti efter den 1. juli Du kan læse mere om lovændringerne på gi.dk. Du er også velkommen til at kontakte os på mail, eller telefon GI Konto Juli 2015 Fremstillingen er ikke udtømmende, men vi har forsøgt at give eksempler på de overvejelser og skøn, som udlejer skal foretage i forhold til enkelte udgiftsposter. Dommene og afgørelserne er beskrevet for at underbygge anvendelsen af reglerne. 3

4 Udgifter på forbedringskontoen efter lejelovens 63 a 2. Forbedringskontoen efter lejelovens 63 a 2.1 Forbedringskontoen Reglerne om forbedringskontoen fandtes i lejelovens 63 a - 63 h. Når en ejendom var bindingspligtig efter lejelovens 63 a betød det, at ejeren havde pligt til at hensætte beløb til forbedring af ejendommens beboelseslejligheder, som skulle indbetales til GI. Kontoen blev kaldt forbedringskontoen. Når ejeren af ejendommen senere afholdt forbedringsudgifter, og disse indberettedes til GI, ville der kunne ske udbetaling fra en positiv konto. Udgangspunktet for de udgifter, der kunne tages med over forbedringskontoen var, at det var de faktisk afholdte udgifter, således som det fremgik af loven. Hvis udlejer ønskede at indberette udgifter til fx byggeledelse, administration eller lignende i forbindelse med gennemførte forbedringsarbejder, skulle sådanne udgifter være faktisk afholdte og ikke blot beregnede, som det er tilladt i forbindelse med en forbedringsforhøjelse. Fra 1. juli 2015 gælder reglerne for de eksisterende konti således: For konti, som har positiv saldo pr. 1. juli 2015, det vil sige indestående i GI, udbetaler GI fra indeståendet i takt med, at udlejer afholder udgifter efter de regler, som hidtil har været gældende. Det betyder, at når udlejer indberetter forbedringsudgifter, udbetaler GI et tilsvarende beløb, så længe der er penge på kontoen. Når kontoen er tømt, ophæver GI kontoen. På disse konti skal der fra 1. juli 2015 ikke længere hensættes. For konti, som har en negativ saldo, det vil sige har penge til gode hos lejerne til dækning af tidligere afholdte forbedringsudgifter, er der ifølge lovændringen mulighed for fortsat at opkræve hensættelsesbeløbet. 2.2 Hvilke ejendomme havde en forbedringskonto Reglerne om forbedringskonti efter lejelovens 63 a er ophørt pr , men gælder fortsat for nogle konti. Det afgørende er, om kontoen havde en positiv eller negativ saldo den 1. juli 2015 og om kontoens saldo efterfølgende er gået i nul. Oprindeligt var det følgende ejendomme, der skulle have en forbedringskonto: Ejendomme, der ligger i en reguleret kommune, som er taget i brug før , og som indeholder mere end 2 beboelseslejligheder. Der findes desuden i boligreguleringsloven regler, som indebærer, at der skulle hensættes efter lejelovens 63 a, selvom ejendommen ligger i en reguleret kommune. Det gælder ejendomme, hvor mere end 80 % 1. januar 1980 blev anvendt til andet end beboelse. Forbedringskontoen omfattede kun beboelseslejligheder, hvilket betyder, at erhverv og ejerens egen bolig i ejendommen ikke var omfattet. 2.3 Udgifter i ejerens egen bolig i ejendommen Forbedringskontiene kunne bruges til forbedringer i ejendommens beboelseslejligheder. Hvis ejeren boede i ejendommen, kunne kontoen dog ikke bruges til udgifter afholdt i dennes lejlighed. Det skyldes, at der ikke blev hensat til ejerens egen bolig i ejendommen. Fra 1. juli 2015 hensættes der ikke længere på konti med en positiv saldo. Indestående kan udbetales efter indberetning af afholdte udgifter, som dog ikke må være afholdt i ejerens egen bolig på ejendommen. Hvis en ejer af en ejendom med konto i GI til- eller fraflytter ejendommen, skal GI have besked. 4

5 F O R B E D R I N G S K O N T O E N E F T E R L E J E L O V E N S 6 3 A 2.4 Udbetaling fra forbedringskontoen Når der blev indberettet udgifter på en forbedringskonto efter lejelovens regler skulle udgifterne overstige årets hensættelser efter 63 a, før der kunne ske udbetaling. Det er fortsat gældende for regnskaber, der vedrører tiden før For at få beløb udbetalt var det desuden en betingelse, at udlejer eller administrator underskrev en frigivelseserklæring, samtidig med indberetning af udgifterne. Indberetningen skal ske på gi.dk\selvbetjening. På frigivelseserklæringen skal der for regnskaber for perioder til og med skrives under på: Hensættelsernes størrelse, og Udgifternes størrelse Desuden skal ejeren/administratoren erklære: At beboelseslejerne eller beboerrepræsentationen har modtaget meddelelse om udgifterne og om det beløb, der kan udbetales eller modregnes i fremtidige hensættelser, og At lejerne eller beboerrepræsentationen ikke har gjort indsigelse mod udbetalingen eller modregningen inden 6 uger. Udbetaling for udgifter afholdt efter : For konti med indestående positiv saldo den skal der fortsat indberettes udgifter, og det er i princippet de samme regler, der gælder. Udlejer skal dog ikke skrive under for hensættelsernes størrelse, da der ikke skal hensættes efter , og af samme grund er der ikke tale om modregning i fremtidige hensættelser. Beboelseslejerne eller beboerrepræsentationen skal derfor alene have meddelelse om det beløb, der kan udbetales, og skal have 6 uges indsigelsesfrist. Hvis der ikke gøres indsigelse, kan udlejer indberette udgifterne til GI, som herefter vil udbetale af indestående, så længe der er penge på kontoen. Afgivelse af urigtige oplysninger kan straffes efter 163 i borgerlig straffelov. 5

6 Udgifter på forbedringskontoen efter lejelovens 63 a 3. Nogle begreber 3.1 Lejeretlig forbedring Forbedringsarbejder er arbejder, der medfører en forøget brugsværdi af lejligheden eller af ejendommen ved at tilføre lejligheden eller ejendommen egenskaber, som den ikke havde før forbedringen. Forbedringsarbejder kan give lejeren ekstra faciliteter, mulighed for at spare ressourcer eller give en øget sikkerhed. Lejeren får noget, som han ikke havde før. Forbedringsbegrebet er ikke præcist defineret i lejeloven (og heller ikke i boligreguleringsloven). Forbedringer er arbejder, der giver udlejeren ret til lejeforhøjelse efter reglerne i lejelovens 58 62, fx udskiftning af vinduer med enkeltlagsglas til termovinduer. Der vil som hovedregel foreligge men ikke altid en egentlig øget brugsværdi for lejerne efter lejelovens 58, stk. 1. Det sker, at den øgede brugsværdi ikke direkte kan måles/ses, fx lovkrav om sikring af elevatorer. Nogle arbejder er i lovgivningen direkte defineret som forbedring, fx brandsikring efter 10, stk. 1, i lov om brandsikring, og gårdrydning efter lejelovens 60. Når det ikke er bestemt i loven, må spørgsmålet afgøres ud fra en konkret fortolkning. 3.2 Lejeretlig vedligeholdelse Vedligeholdelse er arbejder, der medvirker til at opretholde den kvalitet af det lejede, som udlejer efter lejeaftalen er forpligtet til, og som medfører, at sporene efter slid og ælde samt opståede skader udbedres, og at ejendommen og dens installationer holdes i god og brugbar stand. Lejeren eller udlejeren kan opleve, at værdien af det lejede forøges, når vedligeholdelsesarbejdet er udført. For eksempel gør renovering af facade og trappeopgang, at ejendommen præsenterer sig flot både inde og ude. Men det gør ikke det pågældende arbejde til et lejeretligt forbedringsarbejde. Der er tale om vedligeholdelse, fordi der er fjernet spor efter slid og ælde, og ejendommen er holdt i god stand. 3.3 Skatteretlig og lejeretlig vedligeholdelse og forbedring Begreberne vedligeholdelse og forbedring findes både i leje- og skatteretten. Der er imidlertid stor forskel på den lejeretlige og den skattemæssige betydning af de to begreber. Det lejeretlige vedligeholdelsesbegreb tager alene udgangspunkt i arbejdets karakter og indebærer, at arbejder, der ikke medfører en forøgelse af det lejedes værdi, betragtes som vedligeholdelsesarbejde. Det skatteretlige vedligeholdelsesbegreb tager udgangspunkt i den pågældende ejendoms tilstand på købstidspunktet. Denne tilstand er afgørende for vurderingen af, om et senere arbejde skal betragtes som en skattemæssig forbedring eller vedligeholdelse. Arbejder, der bringer ejendommen tilbage til den tilstand ejendommen havde på købstidspunktet, betragtes som skattemæssig vedligeholdelse, hvorimod arbejder, der bringer ejendommen i en bedre tilstand end på købstidspunktet, betragtes som en skattemæssig forbedring. Fordelingen har betydning for den skattepligtige indkomst. 3.4 Sparet vedligeholdelse eller sparet fornyelse I forbindelse med visse forbedringsarbejder beregner huslejenævn og domstolene et fradrag for såkaldt sparet vedligeholdelse, eller sparet fornyelse, når der er tale om en teknisk installation. Tanken bag dette fradrag er, at udlejer fremover slipper for at vedligeholde de udskiftede bygningsdele eller installationer, når de erstattes af nye. Det kan dreje sig om besparelse som følge af, at visse installationer bliver overflødige, og derfor ikke skal vedligeholdes eller fornys, eller fordi der ved forbedringen sker udskiftning af installationer mv., der dels trænger til vedligeholdelse, og dels må antages at skulle fornys indenfor en nærmere fremtid. Nogle huslejenævn (især i de større kommuner) har standardiserede satser for, hvordan man skal opgøre fradraget for sparet vedligeholdelse ved de almindeligste forbedringsarbejder. Fradragets størrelse kan dog variere fra huslejenævn til huslejenævn. 6

7 N O G L E B E G R E B E R Det eneste sted i lejelovgivningen, hvor der tales direkte om et fradrag, er i forbindelse med tilslutning til et kollektivt varmforsyningsanlæg når der skiftes fra et centralvarmeanlæg eller varmvandsinstallation til et kollektivt varmeforsyningsanlæg - jf. lejelovens 61, stk. 1, slutningen, hvor det fremgår, at der skal foretages fradrag for de besparelser, som er en følge af omlægningen. Sparet vedligeholdelse kan ikke tages med over forbedringskontoen, da det ikke er forbedring men vedligeholdelse. 3.5 Det lejedes værdi Det lejedes værdi er et begreb, som anvendes ved vurderingen af, om den gældende leje i et beboelseslejemål skal forhøjes eller nedsættes. Det lejedes værdi er den leje, som huslejenævn og domstole til enhver tid mener, skal være gældende leje i kvarteret eller området. Begrebet det lejedes værdi er ikke det samme som markedsværdien. Det lejedes værdi fastsættes ved en sammenligning med den leje, som er gældende i kvarteret eller området for tilsvarende lejemål. Der skal tages hensyn til beliggenhed, art, størrelse, kvalitet med mere. Ved sammenligningen ses bort fra forskellige kategorier af lejemål, som har en mere fri lejefastsættelse, så man undgår, at disse lejemål får afsmittende virkning på lejeniveauet. Det gælder lejemål efter lejelovens 62 b samt lov om privat byfornyelse. Ligeledes skal der ses bort fra byfornyede lejemål, når lejen er fastsat efter de nye regler i byfornyelsesloven. 7

8 Udgifter på forbedringskontoen efter lejelovens 63 a 4. Forbedringer Normalt vil udlejeren kræve en højere leje som følge af forbedringen, men sker det ikke, eller får udlejeren kun udgiften dækket delvist via lejen, kan den del, der ikke dækkes, tages med over forbedringskontoen. Mange af de arbejder, der udføres på en ejendom, vil omfatte både vedligeholdelse og forbedring. Hvis lejerne får stillet ydelser til rådighed, som de ikke har haft tidligere, er hele udgiften forbedring. Det kan fx være installation af elevatorer eller indretning af fælles vaskeri. Nye installationer har ofte kvaliteter, som de udskiftede installationer ikke havde, fordi der er sket en almindelig udvikling af produktet. Hvis de tilførte ekstra kvaliteter er almindelig standard på tidspunktet for udskiftningen af installationen, kan der ikke beregnes en forbedringsforhøjelse. Et eksempel er hårde hvidevarer, der er energibesparende. Er der derimod afholdt ekstra omkostninger til yderligere tekniske egenskaber vil ejeren kunne opnå en forbedringsforhøjelse på baggrund af de afholdte ekstra omkostninger. Udskifter udlejeren noget eksisterende, kan det være ren vedligeholdelse, eller der kan være tale om delvis forbedring og delvis vedligeholdelse. Når det arbejde, der er udført, giver en øget brugsværdi, men samtidig også indeholder vedligeholdelse fx reparationer, skal vedligeholdelsesdelen (eller den sparede vedligeholdelse ) fratrækkes den samlede udgift for at finde den andel, som udgør forbedringen. Nogle huslejenævn har standardiserede satser (normtal) for beregningen af et fradrag for sparet vedligeholdelse (eller sparet fornyelse) i forbindelse med de almindeligste forbedringsarbejder, fx udskiftning af vinduer eller centralvarmeinstallation. Det er ikke kun større arbejder, der er forbedringer. Også mindre arbejder og installationer er forbedringer, hvis de ikke har været der før. Det gælder fx tætningslister, ventilatorer og vandmålere. 4.1 Eksempler på forbedringsarbejder med eller uden vedligeholdelsesfradrag (sparet vedligeholdelse) I dette afsnit gennemgås en række forskellige arbejder, der betragtes som forbedringer. Vi omtaler i stort omfang afgørelser og domme. De fleste afgørelser og domme handler om forbedringer, som udlejere gerne vil have dækket af en forhøjet leje eller som en ny, højere leje. Ejere af ejendomme med en forbedringskonto efter lejelovens 63 a kan som udgangspunkt kræve en forhøjet leje efter udførelse af forbedringer, som dem der nævnes, men hvis ejeren gør det, kan udgiften ikke samtidig tages med over forbedringskontoen. Ejeren må med andre ord vælge, når han udfører forbedringer på ejendommen; skal udgiften dækkes over forbedringskontoen, eller skal der opkræves en højere leje. Nogle arbejder er som tidligere nævnt ikke fuldt ud forbedringer, men indeholder en andel, som betragtes som sparet vedligeholdelse, eller blot vedligeholdelse. Det er der også eksempler på i det følgende. Isolering Isolering betragtes normalt altid som 100 % forbedring, med mindre der var isolering tidligere. Dom fra Århus Boligret (Afgørelse af 28. maj 2010 / TBB ) Forbedringsforhøjelse i anledning af gavlisolering kunne pålægges alle beboere. Flertallet fandt, at arbejderne tilførte ejendommen en sådan brugsværdiforøgelse, at forhøjelsen kunne pålægges samtlige lejemål, samt at udgifterne til udførelse af arbejderne i deres helhed kunne danne grundlag for beregning af forhøjelsen, da arbejdet ikke indeholdt elementer af vedligeholdelse. Afgørelse fra Ankenævnet for De Københavnske Huslejenævn (Afgørelse af 18. marts 2005 GD 2005 / 19) Ankenævnet udtalte: På baggrund af besigtigelsen og efter en gennemgang og drøftelse af sagen er det ankenævnets opfattelse, at isoleringen af tagfladen som udgangspunkt må anses som en forbedring efter 8

9 F O R B E D R I N G E R LL 58, idet der herigennem opnås en energibesparelse for samtlige lejemål i ejendommen. Det er imidlertid oplyst under sagen, at der også i 1998 er foretaget isoleringsarbejder i dækket mellem 3. sal og loftet. Ankenævnet har derfor besluttet kun at godkende halvdelen af udgiften som forbedringer. Ankenævnet har desuden besluttet at godkende byggepladsudgifter med den samme andel, som håndværkerudgifterne til isolering og altaner udgør af de samlede håndværkerudgifter i byggeprojektet. Udgiften til isolering af taget på kr. og udgiften til altaner på kr. udgør henholdsvis ca. 1,8 % og ca. 20 % af den samlede entreprise på kr. Der kunne herefter godkendes en foreløbig lejeforhøjelse for isolering af taget. Ankenævnet fastsatte herefter en forbedringsforhøjelse for isolering og opsætning af lukkede glasaltaner. Altaner Hvis altaner udvides eller inddækkes i forbindelse med en renovering, vil en del af udgiften være en forbedring. Fordelingen mellem vedligeholdelse og forbedring er afhængig af omfanget af renoveringen. Dom fra Østre Landsret (25. juni 2014 GD 2014/61 Ø) Altanerne i ejendommen trængte til vedligeholdelse. I den forbindelse udarbejdede udlejer et projekt, hvor altanerne dels blev udvidet med ca. 80 cm i dybden og samtidig blev inddækket. Lejerne gjorde indsigelse mod både iværksættelsen og lejeforhøjelsen. Arbejderne var hensigtsmæssige, og forhøjelsen skulle beregnes på baggrund af 100 % af udgifterne til udvidelsen og med 74 % af udgifterne til inddækning af altanerne. Dom fra Østre Landsret (9. maj 2006, GD 2006/65Ø/T:BB OE) Forbedringsforhøjelse for udvidelse og inddækning af altaner godkendt med fradrag på 50 % for sparet vedligeholdelse. Udlejer ønskede at udvide altanernes areal og samtidig inddække dem. Udvidelsen indebar en forøgelse af altanernes areal med ca. 1,8 m², idet dybden af de ca. 3,6 m brede altaner skulle forøges fra ca. 1,2 m til ca. 1,8 m. Inddækningen skulle udføres med 60 cm brede glassektioner, der kunne skydes til siden, så altanerne kunne holdes helt åbne. Arbejderne blev anset for at indebære en forbedring og kunne begrunde en lejeforhøjelse beregnet af 50 % af de afholdte udgifter. Dom fra Østre Landsret (9. juni 2000/ GD 2000/50 Ø) Østre Landsret afgjorde, at udgifterne til glasinddækning af altaner berettigede til en forbedringsforhøjelse for en del af udgiften. Gårdhave eller gårdanlæg Når udlejer etablerer et nyt haveanlæg eller et gårdanlæg til lejerne, hvor der ikke tidligere har været noget fællesareal, er der tale om en forbedringsudgift. Dom fra Østre Landsret (3. oktober 2011/ GD 2012/25 Ø) Forhøjelse for en gårdrenovering blev skønsmæssigt fastsat af boligretten til 12,50 kr. pr. m². Lejer, der under hele lejeperioden med udlejers accept, havde kunnet parkere i ejendommens gård i det omfang, der var plads, havde ikke en kontraktlig ret til fri parkering, og udlejer, der etablerede flere p-pladser og opsatte bom mod offentlig vej, var berettiget til at kræve leje af p-pladserne. Afgørelse fra Ankenævnet i København (23. august 2004, GA 2005/02) Udlejeren etablerede en gårdhave/beboerhave. Ankenævnet afgjorde, at en del af udgiften var forbedring, der kunne begrunde en lejeforhøjelse. HPFI-relæ Installation af HPFI-relæ reducerer risikoen for kortslutning i de elektriske installationer med heraf følgende brandfare. Der er fast praksis for, at denne forøgede sikkerhed for beboerne er udtryk for en kvalitetsforbedring, der berettiger til en lejeforhøjelse. Siden den 1. juli 2008 har det været et lovkrav, at alle bygninger i Danmark skal have installeret HPFIafbrydere i elinstallationerne. Det er ejendommens ejer, der er ansvarlig for, at installationen skete inden den 1. juli Der installeres én pr. lejlighed samt til kælder, opgang og evt. vaskehus. 9

10 Udgifter på forbedringskontoen efter lejelovens 63 a 10 Afgørelse fra Ankenævnet i København (30. januar 2001/GA 2001/08) Ankenævnet afgjorde, at opsætning af HPFI-relæer i samtlige lejligheder i ejendommen er en forbedringsudgift. Køkken og bad Et køkken eller bad, som bare udskiftes med et andet helt tilsvarende køkken eller bad, er vedligeholdelse. Det er imidlertid sjældent, at der ikke sker ændringer, som gør køkkenet eller badet mere brugbart og dermed medfører en øget brugsværdi. Det vil således næsten altid være tale om en delvis forbedring, når et køkken eller badet udskiftes. Udskiftningen kan fx medføre, at arealet af køkkenet bliver større, eller der bliver opsat flere og bedre skabe, og/eller der installeres hårde hvidevarer, som ikke tidligere har hørt til lejligheden. Renovering af bad kan fx medføre, at arealet bliver større, der kommer varme i gulvet og lignende. Omfanget af forbedringen afhænger af de konkrete forhold. Dom fra Østre Landsret (31. maj 2011/ TBB / GD Ø) Udlejer havde forbedret et lejemål med blandt andet nyt køkken og bad, nye el-installationer, nyt gulv i køkken, HPFI-anlæg mv. Lejemålet var gennemgribende forbedret. Forbedringsandelen for køkken og bad blev fastsat til 75 %. Forbedringsandelen for emhætte, HPFI-anlæg, nye elinstallationer og nyt køkkengulv blev fastsat til 100 %. Afhøvling af gulv var ikke en forbedring. Dom fra Østre Landsret (24. oktober 2006/GD 2006/82 Ø) Huslejenævnet godkendte ikke udlejers forbedringstillæg, da der ikke var dokumentation for udgifterne. Boligretten fastsatte forbedringstillægget til kr. årligt. Der blev ikke foretaget fradrag for sparet vedligeholdelse for det oprindelige badeværelse. Landsretten fandt ikke grundlag for at tilsidesætte boligrettens skøn over forbedringstillægget. Landsretten udtalte: Det tiltrædes, at moderniseringen af badeværelset og udskiftningen af altandøren udgør forbedringer, jf. ML 5, stk. 1, 2. pkt. Forbedringsforhøjelsen, som kan tillægges lejen i forbedrede lejemål, skal modsvare den øgede brugsværdi ved forbedringen. Landsretten finder efter bevisførelsen ikke grundlag for at tilsidesætte den vurdering, som en enig boligret har foretaget, og hvorefter forbedringstillægget er beregnet uden fradrag for badeværelset til kr. og efter fradrag af 33 1/3 % for altandøren til kr. Landsretten stadfæster herefter boligrettens dom i det omfang, den er anket. Installerer udlejeren bad i en lejlighed, der ikke tidligere har haft bad, er hele udgiften forbedring. Ved nyt bad til erstatning for et tidligere kan der være tale om, at udgiften indeholder både en forbedrings- og vedligeholdelsesdel, fordi det nye bad får installationer mv., som giver en vis øget brugsværdi. Hvis der fx er indrettet bruseplads, hvor der ikke tidligere har været en sådan, eller der er installeret vandbesparende installationer, vil en del af udgiften være forbedring. Det er de konkrete forhold før og efter, der afgør omfanget af forbedringen. En gennemgang af retspraksis viser, at der er stor spredning i fordelingen mellem forbedring og vedligeholdelse, men en overvejende del af afgørelserne ligger i intervallet % forbedring. Herunder er samlet eksempler på arbejder, som efter retspraksis typisk nævnes som medvirkende til, at forbedringsdelen nærmer sig 75 % eller mere. Listen er ikke udtømmende, og derfor kan der være sager, hvor andre forhold end de nævnte er afgørende. Der er også eksempler på, at landsretten har godkendt 100 % som forbedring ved modernisering af badeværelse. Badeværelser: Siddebadekar skiftet ud med bruseniche Udskiftning af terrazzogulv til mere tidsvarende gulvbelægning Rumændringer/indretning gulvvarme, vådrumssikring, og efterfølgende nye fliser, nyt loft Vaskesøjle til installering af vaskemaskine /tørretumbler Udskiftning af armaturer, wc m.v. Etablering af andre elektriske installationer (ventilatorer, stikkontakter og lignende). Køkkener: Installation af hårde hvidevarer Opsætning af fliser

11 F O R B E D R I N G E R Udskiftning af gulv Installeret elementkøkken mod tidligere rammekøkken Rumændringer/indretning (indretning af spiseplads) Udvidelse af skabsplads Elinstallationer flere stikkontakter og lignende. Dom fra Østre Landsret (9. april 2001/GD 2001/36 Ø) Østre Landsret godkendte, at udlejer ikke foretog fradrag for sparet vedligeholdelse i forbindelse med en lejeforhøjelse for en køkkenmodernisering. Der var kun foretaget fradrag for en del af VVS-udgiften og malerarbejdet. Dom fra Østre Landsret (26. august 2000/ GD 2000/42 Ø T:BB Ø) Udlejer havde moderniseret et eksisterende badeværelse med bl.a. bruseniche i stedet for badekar, nye fliser, gulv og termostatventiler. Østre Landsret godkendte, at udlejer opkrævede en forbedringsforhøjelse for hele udgiften. Dom fra Østre Landsret (17. januar 2000/ GD 2000/12 Ø/T:BB Ø) Ved modernisering af en lejlighed, som bl.a. omfattede renovering og udvidelse af køkken (bl.a. nye, skabe, bordplader, vandinstallationer og hårde hvidevarer) og renovering og udvidelse af badeværelse, kunne 2/3 anses som forbedring. Mobilsug Dom fra Vestre Landsret (26. juni 2008/ GD V) Etablering af mobilsug, gæsterum, vindfang m.v. og diverse facadearbejder var forbedring. Udlejer etablerede mobilsug, vindfang, gæsterum og cykel- og barnevognsparkering i sin ejendom, og gennemførte samtidig arbejder på ejendommens facader og altangange, som bl.a. forbedrede udsynet og lysindfaldet. Alle arbejder var forbedring, men der skulle dog fradrages bl.a. 1/4 af udgifterne til mobilsug som sparet vedligeholdelse. Afgørelse Fra Ankenævnet i København (18. oktober 2007 GA 2007/13) I forbindelse med en gårdrenovering ønskede udlejeren at etablere et mobilsug-anlæg til beboelseslejernes affald, mens erhvervslejerne ville få stillet et skur med affaldscontainere til rådighed. Udlejeren varslede en foreløbig forbedringsforhøjelse. Lejer mente ikke, at der blev opnået nogen brugsværdiforøgelse, da der i forvejen var nedfaldsskakte i ejendommen, og erhvervslejernes affald ville fortsat befinde sig i gården, nu blot i et skur. Ankenævnet godkendte den foreløbige forbedringsforhøjelse, bl.a. baseret på den besparelse, som lejeren ville opnå på affaldstømning, samt det forhold, at der i gården blev opstillet et skur til erhvervslejernes affald. Postkasseanlæg Med virkning fra den 1. januar 2010 skulle alle landets etageejendomme, uanset opførelsestidspunkt, have opsat postkasseanlæg i stueetagen, hvis ejendommens beboere fortsat skulle have deres post leveret til adressen (bekendtgørelse nr af 14. december 2004). Det fremgår af bekendtgørelsens 9, at pligten til at opsætte brevkasseanlæg påhviler ejendommens ejer. Afgørelser fra Huslejenævnene i Århus (30. december 2010 og 3. januar 2011) Etablering af postkasseanlæg blev godkendt som en forbedring men i modsætning til praksis fra huslejenævnene i København, hvor man godkender hele udgiften som en forbedring, fratrækker huslejenævnene i Århus 25 % til sparet vedligeholdelse. Afgørelse fra Ankenævnet i København (14. februar 2011) Efter ankenævnets opfattelse medfører opsætning af postkasser en forøgelse af det lejedes værdi, som kan modsvares af en forbedringsforhøjelse jf. lejelovens 58. Lejeforhøjelsen beregnes på grundlag af en ydelse på et 10-årigt kreditforeningslån. Radiatoranlæg Dom fra Østre Landsret (13. februar 2006/ T:BB B) Forbedringsforhøjelse ved udskiftning af enstrenget radiatoranlæg med tostrenget sat til 1/3 af udgifterne. Udskiftning af enstrenget radiatoranlæg med tostrenget berettigede til forbedringsforhøjelse opgjort på grundlag af anlægsudgiften ved etablering af det tostrengede anlæg, men med fradrag for sparet vedligeholdelse på 2/3 af udgifterne. 11

12 Udgifter på forbedringskontoen efter lejelovens 63 a Sikkerhed i elevator Arbejdstilsynet bekendtgjorde i 1997 nye regler for sikkerhed i elevatorer, som alle skulle være opfyldt inden udgangen af marts Disse arbejder øger sikkerheden for brugerne, og udgifterne kan derfor betragtes som forbedringer, der kan danne grundlag for en lejeforhøjelse. Dom fra Østre Landsret (19. november 1999/ GD 1999/54 Ø/T:BB Ø) Udlejer havde forbedret sikkerheden i en elevator i et erhvervslejemål, og varslede en lejeforhøjelse. Landsretten afgjorde, at forbedringen af sikkerheden var en forbedring, og udlejer var berettiget til at forhøje lejen. Afgørelse fra Ankenævnet i København (31. august 2004, GA 2005/04) En udgift til udskiftning af dørpumper på elevatordørene kunne ikke indgå i beregningen af en forbedringsforhøjelse for lovliggørelse af elevatorer, selvom de nye dørpumper kunne holde et større tryk på dørene, end de tidligere dørpumper kunne. Forbedringsforhøjelsen kunne fordeles efter bruttoetageareal. Huslejenævnet havde truffet afgørelse om, at udgiften til udskiftning af dørpumper ikke kunne indgå i forbedringsudgiften, men godkendt, at udgifterne var blevet fordelt efter bruttoetageareal. Under ankenævnets behandling af sagen oplyste udlejer, at de nye dørpumper kunne holde et større tryk på elevatordørene, end de tidligere dørpumper kunne. Ankenævnet stadfæstede huslejenævnets afgørelse. Varmeanlæg installation af nyt Installation af et fjernvarmeanlæg er en delvis forbedring, hvis ejendommen overgår fra individuel opvarmning, eksempelvis kakkelovne eller elvarme, til kollektivt varmeforsyningsanlæg. I dette tilfælde kan udgiften medføre huslejeforhøjelse med et fradrag, det såkaldte kakkelovnsfradrag. Forbedringsandelen kan tages med over 63 a kontoen, hvis udlejer ikke har varslet lejeforhøjelse eller opkrævet en ny højere leje som følge af arbejderne. Hvis en udlejer af en ejendom, som i forvejen har et centralvarmeanlæg, tilslutter ejendommen kollektiv varmeforsyning i form af fjernvarme eller naturgas, kan han få udgiften dækket hos lejerne, jf. lejelovens 61. Der er tale om en 10-årig godtgørelse, hvor der skal fratrækkes et beløb for besparelsen, hvilket efter praksis som hovedregel er 1/3 af udgiften. Der er ikke tale om en forbedring i lejeretlig forstand, og derfor kan udgiften ikke tages med over forbedringskontoen efter lejelovens 63 a, selv om ejeren vælger ikke at kræve en godtgørelse fra lejerne. Afgørelse fra Ankenævnet for De Københavnsk e Huslejenævn 9/ (Sagsnummer ) Et fjernvarmeanlæg, der ændredes fra at være dampbaseret til at være vandbaseret gav ikke ejeren ret til at kræve en godtgørelse hos lejerne efter lejelovens 61. Ændringen blev heller ikke betragtet som en forbedring, der kunne varsles lejeforhøjelse for, idet udgifterne ansås som vedligeholdelsesudgifter. Ankenævnet lagde vægt på, at udgifterne til ny veksler og ny varmtvandsbeholder, som var en forudsætning for ændringen, ikke indgik i forhøjelsen, idet disse dele blev leveret af Hofor (Hovedstadens Forsyningsselskab) uden udgift for udlejer. Det var således Ankenævnets opfattelse, at de resterende arbejder ikke medførte en forøgelse af brugsværdien for lejerne. Vinduer Nye vinduer er normalt en delvis forbedring. Forbedringsdelen er afhængig af, hvor gode de nye vinduer er i forhold til de gamle. Hvis der er udskiftet fra enkeltglasvinduer til 3-lags termovinduer, er forbedringsdelen stor, men er der monteret forsatsruder på de gamle vinduer, er forbedringsdelen mindre. Mange huslejenævn har faste normtal for fordelingen mellem vedligeholdelse og forbedring. Domstolene har dog praksis for, at udlejeren skal foretage et konkret skøn over fordelingen mellem vedligeholdelse og forbedring i hver enkelt vinduesudskiftning. Dom fra Vestre Landsret (30. maj 2012/ GD V/ TBB V) Gamle termovinduer med trærammer var blevet udskiftet med nye termovinduer med plastikrammer. De nye vinduer havde en bedre isoleringsevne, bedre funktionalitet og lejernes vedligeholdelsespligt vedr. vinduerne var reduceret. Selvom forbedringerne delvist kunne henføres til den almindelige udvikling i termovinduer, godkendte retten, at der 12

13 F O R B E D R I N G E R var sket en brugsværdiforøgelse og fastsatte forbedringsandelen af udgifterne til 1/3. De gamle vinduer var formentlig fra opførelsen, og var termovinduer med trærammer, som skulle olieres af udlejer udvendigt og lejer indvendigt. De gamle vinduer var utætte, vendevinduer, almindeligt termoglas, ikke lavenergiglas og ikke lydisolerende. De nye termovinduer var med plastikrammer, høj isoleringsevne mellem karm og ramme og med dobbelte tætningslister. Tvisten vedrørte alene størrelsen af forbedringsandelen og vedligeholdelsesfradraget. Huslejenævnet havde i sin afgørelse godkendt en forbedringsandel på 66,67 %. Boligretten lagde vægt på, at selvom det ikke var bevist, at vinduerne havde medført en væsentlig reduktion af varmetab eller en væsentlig støjdæmpning, kunne det lægges til grund, at de nye vinduer måtte have medført en vis reduktion af både varme og støj. Da lejernes vedligeholdelsespligt samtidig var reduceret med de nye vinduer, ville formanden godkende en forbedringsandel på 33,33 %. Boligrettens dom lød således på, at huslejenævnets afgørelse ændredes, så der blev godkendt en forbedringsandel på 33,33 %. Landsretten stadfæstede dommen. Renovering af gamle vinduer Dom fra Østre Landsret (22. februar 2006/ GD2006/37 Ø/T:BB OE) Forbedringsforhøjelse ved renovering af gamle vinduer, der blev forsynet med koblede rammer med energiglas, sat til 2/3 af udgifterne. På en ejendom blev gennemført en vinduesløsning, hvor gamle vinduer blev renoveret og forsynet med koblede rammer, monteret med energiglas. Som led i renoveringen var % af vinduerne blevet udskiftet helt eller delvist. Arbejdet udgjorde en forbedring, der skulle sidestilles med udskiftning af vinduer til termovinduer, og 2/3 af udgifterne skulle derfor regnes som forbedring Følgeudgifter De udgifter, som knytter sig til håndværksarbejdet er også forbedring eller delvist forbedring det afhænger af selve arbejdets karakter. Hvis følgeudgiften læner sig op af et forbedringsarbejde, får følgeudgiften samme karakter som det arbejde, der udføres, og som udgiften læner sig op af. Se nærmere i afsnit (malerarbejder) og afsnit 8.7 (teknikerhonorar m.v.). Dom fra Vestre Landsret (18. november 1999/ GD 1999/52 V) Lejligheden er ved moderniseringen blevet forsynet med nye termovinduer i alle rum. Det er oplyst, at der før havde været koblede ruder i køkken og soveværelse, medens vinduerne i den øvrige del af lejligheden var 1. generationstermoruder. Desuden var et stort vindue i et af rummene med en uisoleret konstruktion, og altandøren var enkeltlagsglas. Under hensyn hertil fastsættes udgiften til sparet vedligeholdelse til 40 %, således at 60 % anses som forbedring. Dom fra Østre Landsret (14. maj 2002/ GD 2002/44 Ø) Ved udskiftning fra gamle vinduer med forsatsruder til termovinduer skulle udlejer ikke trække den gamle forbedringsforhøjelse for forsatsruder fra i den nye forbedringsforhøjelse. Derimod skulle udlejer ifølge Østre Landsret beregne andelen af sparet vedligeholdelse ud fra vinduernes stand ved udskiftningen. Landsretten godkendte, at 50 % af udgiften var sparet vedligeholdelse. 13

14 Udgifter på forbedringskontoen efter lejelovens 63 a 5. Driftsudgifter Som ejer af en ejendom med en bindingskonto efter lejelovens 63 a skal man være opmærksom på, at ejendommens driftsudgifter ikke kan tages med over forbedringskontoen. Derfor følger her en beskrivelse af, hvad der anses for at være driftsudgifter. Driftsudgifter er den type udgifter, som er fast tilbagevendende og derudover rimelige og nødvendige for den konkrete ejendom. I princippet er det reglerne om omkostningsbestemt leje i de regulerede kommuner, der er udgangspunktet. Nødvendige driftsudgifter er blandt andet skatter og afgifter og forsikringer samt udgifter til renholdelse og administration. I praksis anses fx også udgifter til visse serviceabonnementer, elforbrug, udarbejdelse af varmeregnskab m.v. og gårdanlæg som driftsudgifter, som desuden omfatter varme og el og gas (for ejendommen). Ejendommens udgifter til skatter og afgifter fremgår typisk af ejendomsskattebilletten. Skatter og afgifter omfatter bl.a. følgende udgifter: Grundskyld til kommune Dækningsafgift Renovationsafgift Vandafgifter/vandafledningsafgift Affaldsgebyr Gebyr for bekæmpelse af rotter Forbrændingsafgift Vejbidrag Skorstensfejning, kedel- og kanalrensning m.v. Renholdelse på driftsbudgettet omfatter; vicevært, varmemester, inspektør, gartner trappevask gulvvask vinduespudsning og evt. anden rengøring fejning snerydning renovation almindelig pasning af haveanlæg graffitiabonnement Generelt kan man desuden sige, at serviceabonnementer enten er driftsudgifter eller vedligeholdelse, og derfor ikke kan tages med over forbedringskontoen. 14

15 M A N G L E R 6. Mangler Ved en mangel forstås, at lejemålet ikke lever op til den stand, som udlejer i henhold til lejelovens 9, stk. 1, skal levere lejemålet til lejer i, eller som udlejer har garanteret, at lejer vil modtage. Der skal være en afvigelse mellem den faktiske stand og den stand, som parterne har aftalt i lejekontrakten. En mangel kan være oprindelig eller efterfølgende. 6.1 Oprindelige mangler Oprindelige mangler er mangler, der fandtes ved lejemålets begyndelse. Oprindelige mangler er omfattet af reglerne i lejelovens Udlejeren skal stille det lejede til lejerens rådighed i god og forsvarlig stand, jf. lejelovens 9, og lejeren har efter lejelovens 11 krav på, at eventuelle mangler afhjælpes. Er det lejede mangelfuldt ved lejeforholdets begyndelse - fx hvis der mangler en dør inde i lejligheden - skal lejeren for ikke at miste retten til at påberåbe sig mangelen senest 2 uger efter lejeforholdets begyndelse meddele udlejeren, at han vil gøre den gældende. Det fremgår af lejelovens 14. Lejeren skal som udgangspunkt alene anvende sædvanlig agtpågivenhed, og udlejeren må ikke have handlet svigagtigt. 19, stk. 3, var forpligtet til at sørge for sædvanlig belysning i ejendommen. Boligretten udtalte: Efter oplysningerne i sagen finder vi, at det omhandlede tiltag er en forbedring af lejemålet. Påbud herom ligger udenfor huslejenævnets kompetence. Der er ikke konkrete holdepunkter for at antage, at manglende belysning på bagtrappen, hvilket ubestridt har været almindeligt for visse ældre byejendomme, udgør nogen betydende personrisiko. Vi stemmer herefter for at tage U s påstand til følge. Udgiften vil kunne tages med over forbedringskontoen, hvis den ikke er dækket af en lejestigning. 6.2 Efterfølgende mangler Efterfølgende mangler fra udlejerens side opstår, hvis udlejeren tilsidesætter sin vedligeholdelsespligt. Efterfølgende mangler fra lejers side opstår, hvis lejeren misligholder det lejede, uanset fordelingen af vedligeholdelsespligten. Sådanne udgifter kan ikke tages med over forbedringskontoen. En oprindelig mangel vil efterfølgende, når den udbedres, fx døren sættes i, være at betragte som en forbedring, som kan tages med over forbedringskontoen, hvis udlejer ikke får udgiften dækket af en lejestigning. Et eksempel på en oprindelig mangel findes i GD 2008/06 B. Lejer indbragte en sag for huslejenævnet vedrørende forskellige vedligeholdelsesmangler i ejendommen, herunder manglende lys på bagtrappen. Udlejer blev af huslejenævnet pålagt at opsætte lys på bagtrappen i ejendommen. Udlejer gjorde gældende, at der aldrig havde været elektrisk belysning på bagtrappen i ejendommen. Imidlertid gjorde lejer gældende, at der var tale om vedligeholdelsesarbejder, uanset at der ikke tidligere havde været elektrisk lys på bagtrappen, og at udlejer efter LL 15

16 Udgifter på forbedringskontoen efter lejelovens 63 a 6.3 Skader på det lejede Hvis ejendommen eller dens installationer ødelægges ved hærværk eller uagtsomhed, har lejerne krav på, at skaderne udbedres. Det følger af udlejers vedligeholdelsespligt. Udlejer er ikke forpligtet til at gøre ansvar gældende overfor skadevolderen, hvis ejendommen bliver beskadiget, men kan vælge selv at afholde udgiften. Uanset hvem der udbedrer skaden, er det ikke en forbedring, som kan tages med over forbedringskontoen, da der er tale om vedligeholdelse. 6.4 Skader forvoldt af lejer misligholdelse Udgifter til udbedring af skader, som lejeren har ansvar for, og decideret misligholdelse er ikke forbedringer, og kan som følge heraf ikke dækkes af forbedringskontoen. Lejeren skal i følge lejelovens 25 behandle det lejede forsvarligt, og lejeren er erstatningsansvarlig for skader, som opstår ved uforsvarlig adfærd, undtagen når den skyldes personer, der selv har skaffet sig adgang til det lejede, ligesom lejeren ikke hæfter for hændelige skader. Lejeren skal efterlade det lejede i samme stand som ved lejemålets start med undtagelse af den forringelse, som skyldes almindeligt slid og ælde og som ikke er omfattet af lejerens vedligeholdelsespligt, eller mangler som det påhviler udlejer at udbedre. I de tilfælde, hvor lejeren har overtaget vedligeholdelsespligten af det lejede, og hvor der fx kan konstateres mangler, som lejeren er ansvarlig for, skal lejeren altid betale. Hvad der er misligholdelse henholdsvis slid og ælde, kan være svært at vurdere. Udlejeren må tage udgangspunkt i, om lejer kan gøres ansvarlig for skaderne; har lejer gjort noget, som han eller hun skal betale erstatning for. Udgifter, som opstår, fordi lejeren har misligholdt det lejede, skal betales af lejeren. Kan lejeren ikke betale, må udgiften sidestilles med et lejetab. 16

17 VEDLIGEHOLDELSE INDVENDIG OG UDVENDIG 7. Vedligeholdelse indvendig og udvendig 7.1. Indvendig vedligeholdelse Udgifter til maling, hvidtning, tapetsering samt lakering af gulve i lejemålet er vedligeholdelse, jf. lejelovens 21, og kan derfor ikke tages med over forbedringskontoen. Se dog nærmere i afsnit Indvendig vedligeholdelse omfatter maling af radiatorer, træværk og murværk i lejligheden, herunder døre, karme, gerigter, paneler og entredør på den indvendige side og indvendige vinduesrammer til rammernes kant og fals samt køkkenlåger og alle nødvendige forarbejder. For lejeaftaler der er indgået efter 1. juli 2015 eller på en almindelig standardkontrakt Typeformular A. 7. eller 8. udg. omfatter indvendig vedligeholdelse også slibning og lakering af gulve i det lejede. Nogle huslejenævn godkender afslibning og lakering af gulve som en del af den indvendige vedligeholdelse også for lejemål indgået på ældre lejekontrakter, selvom det ikke fremgår af kontrakten Absolut nødvendige følgearbejder Dom fra Lyngby Boligret (16. december 2010/ GD 2011/08 B) Boligretten udtalte, at udgifter til malerarbejde, når disse er afholdt i tilknytning til vedligeholdelsesarbejde, som hører under udlejers vedligeholdelsespligt, og hvor udlejers vedligeholdelsesudgifter også kan fradrages 18-kontoen, og når disse er absolutte nødvendige følgearbejder, kan udgiften tages med over den udvendige vedligeholdelseskonto. Desuden lagde retten til grund, at malerarbejderne hverken havde karakter af almindelig vedligeholdelse eller moderniseringsarbejder. Eksempelvis vil udgifter til maling af rummets øvrige vægge m.m. ikke kunne fradrages 18-kontoen, selvom der efter vedligeholdelsesarbejdernes afslutning fremtræder forskellig farvenuance eller lign., således som Gentofte Huslejenævn anførte i deres afgørelse. Afgørelse fra Ankenævnet for De Københavnske huslejenævn (27. januar 2010 GA 2011/04) Udlejer havde, i forbindelse med en køkkenmodernisering i sin ejendom, indgået aftale med beboerrepræsentationen om, at han kunne anvende kr fra den udvendige vedligeholdelseskonto hos GI. Beløbet blev anvendt på nødvendige malerarbejder. GI ville ikke godkende, at nævnte udgift kunne trækkes på boligreguleringslovens 18 b kontoen, selvom udlejer og beboerrepræsentationen havde indgået aftale herom, da beløbet var anvendt til arbejder omfattet af LL 21, det vil sige indvendig vedligeholdelse. Efter GI's opfattelse var det alene beløb anvendt til forbedring, isolering og lignende, der kunne indgås aftale om, for så vidt angår boligreguleringslovens 18 b. Såvel huslejenævnet som ankenævnets flertal tiltrådte, at nævnte beløb til nødvendige malerarbejder ved en køkkenmodernisering kunne trækkes fra den udvendige vedligeholdelseskonto, ML 18 b, da U og beboerrepræsentationen havde indgået aftale herom. Det må antages, at maling efter et forbedringsarbejde efter samme princip som ovennævnte kan tages med over forbedringskontoen i de tilfælde, hvor udlejer ikke får udgiften til forbedringen dækket ved en forhøjelse af lejen. 7.2 Udvendig vedligeholdelse Udtrykket udvendig vedligeholdelse er ikke sprogligt logisk, fordi den udvendige vedligeholdelse omfatter alle arbejder til vedligeholdelse, uanset om de foretages indvendigt eller udvendigt på ejendommen undtagen maling, hvidtning, tapetsering og gulvbehandling i lejlighederne, som jf. tidligere er indvendig vedligeholdelse. Udvendig vedligeholdelse er fx: udbedring af slid og ælde af ejendommen og dens bestanddele reparationer udskiftning af bestanddele eller løsøre med noget der er tilsvarende 17

18 Udgifter på forbedringskontoen efter lejelovens 63 a maling af facade maling af opgange reparation af tag reparation af nedslidt trappebelægning og defekte trin udvendig maling af vinduer udvendig maling af træværk udskiftning af faldstammer reparation og udskiftning af tekniske installationer fx hårde hvidevarer, dørtelefoner mv. reparation af elevator afrensning af affaldsskakter reparation og udskiftning af nøgler og låse på fællesrum skadedyrsbekæmpelse udskiftning af tagrender udskiftning af ruder serviceabonnementer af vedligeholdelsesmæssig karakter, der ikke er medtaget i driftsbudgettet, fx elektrolyseabonnement eller abonnement til kloakservice reparation af el- og vvs installationer udskiftning af toilet eller håndvask reparation og udskiftning af vaskemaskiner i fælles vaskekælder udvendig vedligeholdelse omfatter også vedligeholdelse og reparation af udenomsarealer, fx reparation af legeredskaber, indkøb af blomster og planter til have og gård, reparation eller udskiftning af plæneklipper, fejemaskine osv. og beskæring og fældning af træer. Udgifter som disse, der vedrører vedligeholdelsesarbejder, kan ikke dækkes af forbedringskontoen. 18

19 ANDRE TYPER AF UDGIFTER 8. Andre typer af udgifter 8.1 Energimærkning Energimærkning skal vise bygningens energimæssige tilstand og kan desuden indeholde informationer om vandforbrug. Dette kan synliggøre behovet for energiforbedringer over for ejere og lejere. Udgiften kan ikke tages med over forbedringskontoen, men kan tages med på varme- og varmtvandsregnskabet, jf. lejelovens 36, stk. 2. Følgende udgifter kan forekomme: udgifter til energistyring herunder kortlægning af energiforbrug, planlægning, registrering og opfølgning udgifter til energimærkning bestående af energimærke, energiplan og dokumentation for energimærkningen udgifter i forbindelse med eftersyn af tekniske anlæg herunder udgifter til kontrolmåling, justering, rensning, samt mindre forbedringer af anlæggets drift som udskiftning af filtre m.v. rådgivning om drift, vedligeholdelse, effektivitet udskiftning og forbedring af tekniske anlæg. Dom fra Frederiksberg Boligret (23. august 2013) Boligretten på Frederiksberg har ved dom den 23. august 2013 afgjort, at udlejer er berettiget til at medtage udgiften til energistyring som en udgift i varmeregnskabet over for lejer. Udlejer mente, at udgiften til energistyring er en del af udgiften til energimærkning, som udlejer ifølge lejelovens 36, stk. 2, 3. pkt. kan medtage i varmeregnskabet over for lejerne, med henvisning til blandt andet lov om fremme af energibesparelser i bygninger og bekendtgørelse om energimærkning i bygninger. Boligretten på Frederiksberg nåede frem til, at udlejer kunne medtage udgiften til energistyring i varmeregnskabet, jf. lejelovens 36, stk. 2, 3. pkt., og lagde bl.a. vægt på, at energimærkningen er lovpligtig, og at det af ordlyden af lejelovens 36, stk. 2, 3. pkt. fremgår, at udgifter til energimærkning skal medtages i varme- og varmtvandsregnskabet. 8.2 Låse og nøgler Ifølge lejelovens 20 skal lejeren i lejeperioden foretage vedligeholdelse og fornøden fornyelse af låse og nøgler. Udgifter til låse og nøgler kan ikke tages med over forbedringskontoen, med mindre de kan anses som (delvis) forbedring. Ved udskiftning af låsesystemet i hele ejendommen, kan der fx være tale om en hel eller delvis forbedring, og tilsvarende for en enkelt lejlighed, hvis den nye lås har forøget det lejedes værdi, fx givet øget sikkerhed eller lign. Afgørelse fra Århus Huslejenævn (13. august 2003) Nævnet godkendte 2/3 forbedring af udgiften til ny lås i lejligheden. Lejligheden blev renoveret, og udgiften til den nye lås indgik i den samlede håndværkerudgift - renoveringsudgift. Angående posten låseservice vedtog flertallet skønsmæssigt at reducere udgiften fra 3.086,00 kr. til 1.028,67 kr. (sparet vedligeholdelse), idet der var tale om en forbedringsudgift i det enkelte lejemål. 8.3 Antenne og elektroniske kommunikationstjenester Elektroniske kommunikationstjenester omfatter antenneanlæg, Internet, bredbånd, data- og teleanlæg, telefon, ISDN, hybridnet, kabel tv, ADSL, intranet, parabol m.v. Udlejer kan tage udgifterne med over antenneregnskabet, jf. lejelovens 46 c, stk.1. Udgifterne kan omfatte vedligeholdelse, reparation, installation og forbedring af antenne- og kommunikationsanlæg. Udgifter af denne type kan ikke tages med over forbedringskontoen. Heller ikke, selvom udlejer ikke har udfærdiget et antenneregnskab. Afgørelse fra Huslejenævnet i Randers (6. juni 2005) Nævnet godkendte ikke et forbedringstillæg for fællesantenneanlæg. Udgifter til antenneanlæg har ikke kunnet indeholdes i lejen siden 1. januar 2001, jf. LL 46 c, stk. 1. Beløbet kan i stedet tages med i et antennebudget. 8.4 Erhverv særlig indretning Udgifter, der er afholdt i erhvervslokaler, og som knytter sig til den enkelte erhvervslejer, kan ikke medtages over forbedringskontoen, fordi den alene omfatter beboelseslejligheder. 19

20 Udgifter på forbedringskontoen efter lejelovens 63 a 8.5 El-tracing El-tracing er el-opvarmning af vandførende rør. Udgiften hører hjemme i varmeregnskabet. Dom fra Helsingør Boligret (28. april 2010 / GD B) På baggrund af sagkyndig erklæring lagde Boligretten til grund, at der var tale om en udgift til brændselsforbrug (el-opvarmning af brugsvand), som med rette var medtaget i varme- og varmtvandsregnskabet efter lejelovens 36, stk. 1, jf. 36, stk Afkølingsafgift Afkølingsafgift pålægges ejer af ejendommen, når temperaturen i returvandet til fjernvarmeleverandøren er for højt. Selvom afkølingsafgiften ikke kan pålægges varmeregnskabet, fordi ekstraudgiften skyldes udlejers forsømmelse af vedligeholdelse, pasning og drift af anlægget, kan udgiften ikke tages med over forbedringskontoen. Dom fra Højesteret (25. oktober 2012 / U H / GD H / T BB H) Varmen i ejendommen blev leveret fra et kollektivt varmeforsyningsanlæg. Udlejer var af varmeleverandøren pålagt strafafgift for dårlig afkøling. Udlejer pålagde afgiften varmeregnskabet over for lejerne i ejendommen. Udlejer kunne dokumentere, at varmeanlægget var vel vedligeholdt, godt drevet og passet. Huslejenævn og ankenævn afviste afgiften, boligretten godkendte afgiften, men landsretten afviste. Højesteret godkendte afgiften med henvisning til, at LL 36 angiver, at det er "den samlede udgift" fra varmeleverandøren, som skal medtages i regnskabet, og at ekstraudgiften alene skal holdes uden for, hvis den skyldes udlejers forsømmelse af vedligeholdelse, pasning og drift af anlægget. 8.7 Teknikerhonorar (arkitekt, ingeniør el.lign.) En udgift til arkitekt, ingeniør eller anden tekniker kan tages med over forbedringskontoen, hvis det arbejde, som teknikeren har rådgivet om, er en forbedring. Honoraret læner sig op af det arbejde, der udføres, og har således samme karakter som arbejdet. Fx udskiftning af tag rådgivers arbejde er vedligeholdelse ligesom udskiftningen af taget, mens etablering af bad er en forbedring, hvorfor også udgiften til rådgiver er en forbedring. Hvis der indgår både forbedring og vedligeholdelse i håndværkerarbejdet, opdeles rådgiverudgiften på samme måde. Princippet om, at honoraret læner sig op af det arbejde, der udføres, følger af afgørelsen refereret nedenfor. Afgørelse fra Københavns huslejenævn (afgørelse fra 29. maj 2009) Udgifter til arkitekthonorar kunne ikke tages med over den udvendige vedligeholdelseskonto, fordi det påtænkte arbejde ikke blev udført. Nævnet bemærkede i øvrigt, at arkitekthonorar i sig selv ikke er en vedligeholdelsesudgift, men kun kan tages med, hvis udgiften kan betragtes som en følgeudgift til et faktisk udført vedligeholdelsesarbejde. 8.8 Etablering af lejligheder og ændring fra erhvervs til beboelseslejligheder Når en ejer indretter lejligheder til beboelse i arealer, hvor der ikke tidligere har været beboelse, kan udgiften ikke tages med over forbedringskontoen. Det skyldes, at der alene hensættes på kontoen til forbedringer af de eksisterende boliger. Uanset om der er tale om fx tagboliger eller omdannelse af erhverv til bolig, vil det ikke være muligt at tage udgiften med over forbedringskontoen. Afgørelse fra Huslejenævnt i Assens (8. januar 2008) Ejendommen var omfattet af hensættelsen i LL 63 a. Det fremgik af sagen, at lejlighederne st. tv. og st. th. i 1990 og 1993 havde ændret status fra beboelse til erhverv, ligesom det fremgik, at udlejer i 2006 havde reetableret beboelseslejligheder det var udgiften til reetablering udlejer ønskede at tage med over forbedringskontoen. Huslejenævnet skriver i sin afgørelse, at udlejer ikke kan fradrage udgifterne til etablering af lejligheder på bindingskontoen efter LL 63a, idet det af ordlyden af LL 63 a stk. 3 fremgår, at beløbene skal anvendes til forbedring af ejendommens beboelseslejligheder. De udgifter, udlejer ønsker fradrag for, er ikke anvendt til forbedring af eksisterende beboelseslejligheder, men til reetablering af beboelseslejligheder. 20

Udgifter. på vedligeholdelseskontoen efter boligreguleringslovens 18 og 18 b

Udgifter. på vedligeholdelseskontoen efter boligreguleringslovens 18 og 18 b Udgifter på vedligeholdelseskontoen efter boligreguleringslovens 18 og 18 b Udgifter på vedligeholdelseskontoen efter boligreguleringslovens 18 og 18 b Indholdsfortegnelse 2 1. Indledning 3 2. Nogle begreber

Læs mere

Ejendomsforeningen Danmark

Ejendomsforeningen Danmark Ejendomsforeningen Danmark Forbedringer og forbedringsforhøjelser i boliglejemål 25. november 2013 Juridisk direktør Lars Brondt, Ejendomsforeningen Danmark Det lejeretlige forbedringsbegreb Forbedringsbegrebet

Læs mere

KONTOEN I GI og hvilke udgifter kan medtages?

KONTOEN I GI og hvilke udgifter kan medtages? KONTOEN I GI og hvilke udgifter kan medtages? 8. maj 2014 v. Hannah Vilvig, GI Kontoen i GI, 8.5.2014 1 Konto i GI hvad er det? Bindingskontoen efter boligreguleringslovens (Brl) 18 b er en (lille) del

Læs mere

Lejeregulering og betalinger ud over lejen i boliglejemål

Lejeregulering og betalinger ud over lejen i boliglejemål Ejendomsforeningen Danmark Lejeregulering og betalinger ud over lejen i boliglejemål 25. november 2013 Juridisk konsulent Niklas B. Kejlskov, Ejendomsforeningen Danmark 1 Lejeregulering og betalinger ud

Læs mere

Lejere og andelshavere i samme opgang, hvordan? - Gode råd til andelsboligforeningen om at være udlejer

Lejere og andelshavere i samme opgang, hvordan? - Gode råd til andelsboligforeningen om at være udlejer Lejere og andelshavere i samme opgang, hvordan? - Gode råd til andelsboligforeningen om at være udlejer Lejere og andelshavere i samme opgang, hvordan? Når en andelsboligforening stiftes, kan der være

Læs mere

ADVOKATERNE I JYLLANDSGÅRDEN A/S

ADVOKATERNE I JYLLANDSGÅRDEN A/S ADVOKATERNE I JYLLANDSGÅRDEN A/S Frederiksgade 72 DK-8000 Århus C Tlf. (+45) 86 12 23 66 Fax (+45) 86 12 97 07 CVR-nr. 25 90 89 02 E-mail: info@kapas.dk www.kapas.dk Jyske Bank 5076 1320014 Advokat Erik

Læs mere

Loven indeholder en række ændringer, der skal skabe større incitamenter hos såvel udlejere som lejere til at gennemføre energiforbedringer.

Loven indeholder en række ændringer, der skal skabe større incitamenter hos såvel udlejere som lejere til at gennemføre energiforbedringer. Til lejere, udlejere og huslejenævn m.fl. NOTAT Dato: 1. juli 2014 Kontor: Boliglovgivning Sagsnr.: 2013-3841 Sagsbehandler: NH Dok id: Orientering om mulighederne for anvendelse af de nye bestemmelser

Læs mere

Ejendomsforeningen Danmark

Ejendomsforeningen Danmark Ejendomsforeningen Danmark Kickoff-seminar DEL II Paradoksproblemet med huslejefastsættelse og energiforbedringer i lejeboliger v/ advokat Timmy Lund, Ejendomsforeningen Danmark Onsdag den 1. juni 2011,

Læs mere

BoligPortal.dk. Netværksarrangement 9/9 2014. Huslejefastsættelse efter boligreguleringslovens 5, stk. 1 og stk. 2. Advokat Henrik Roslev Østergaard

BoligPortal.dk. Netværksarrangement 9/9 2014. Huslejefastsættelse efter boligreguleringslovens 5, stk. 1 og stk. 2. Advokat Henrik Roslev Østergaard BoligPortal.dk Netværksarrangement 9/9 2014 Huslejefastsættelse efter boligreguleringslovens 5, stk. 1 og stk. 2 Advokat Henrik Roslev Østergaard Ret&Råd Scheibel I/S Slide nr. 1 Tidsplan Før pausen Generelle

Læs mere

ændring af lejen privat udlejningsbyggeri

ændring af lejen privat udlejningsbyggeri ændring af lejen privat udlejningsbyggeri Indholdsfortegnelse Når lejen stiger... 4 Omkostningsbestemt leje... 5 Skatter og afgifter... 6 Udgifter til vedligeholdelse... 8 Regulering af lejen i ejendomme

Læs mere

LEJEKONTRAKT. Lejemålet: Det lejede er fzi en lejlighed O et enkeltværelse O en ejerlejlighed O andet: _ Beliggende: Bakken 26 1.

LEJEKONTRAKT. Lejemålet: Det lejede er fzi en lejlighed O et enkeltværelse O en ejerlejlighed O andet: _ Beliggende: Bakken 26 1. Typeformular A, 8. udgave Lejemåls nr. LEJEKONTRAKT for beboelse Lejekontrakt til anvendelse i lejeaftaler om beboelseslejligheder, herunder blandede lejemål, og værelser i private udlejningsejendomme.

Læs mere

Nyt fra lejeret. Væsentlige ændringer i lejelovgivningen September 2015

Nyt fra lejeret. Væsentlige ændringer i lejelovgivningen September 2015 Nyt fra lejeret Væsentlige ændringer i lejelovgivningen September 2015 Den 24. marts 2015 vedtog Folketinget Lovforslag om forenkling og modernisering af lejeloven og boligreguleringsloven. Loven trådte

Læs mere

Orientering om ny lejelov (vedtaget)

Orientering om ny lejelov (vedtaget) Orientering om ny lejelov (vedtaget) Der skal fremover både afholdes indflytningssyn og fraflytningssyn. Lejer skal indkaldes, og der skal udarbejdes en rapport. Der kan ikke aftales nyistandsættelse af

Læs mere

Djurslands Udlejerforening 20. maj 2015 Ændringer i lejelovgivningen

Djurslands Udlejerforening 20. maj 2015 Ændringer i lejelovgivningen Djurslands Udlejerforening 20. maj 2015 Ændringer i lejelovgivningen Lov nr. 310 af 30. marts 2015 Obligatoriske ind- og fraflytningssyn Vedligeholdelse i lejeperioden Istandsættelse ved fraflytning Obligatoriske

Læs mere

Ejendomsforeningen Danmark Lejefastsættelse og lejeregulering

Ejendomsforeningen Danmark Lejefastsættelse og lejeregulering Ejendomsforeningen Danmark Lejefastsættelse og lejeregulering Juridisk konsulent Pernille Lind Husen Ejendomsforeningen Danmark Skatter og afgifter LL 50 52 Hvilke ejendomme Alle ejendomme uanset beliggenhed,

Læs mere

Selandia Advokater. Havnevej 19 4300 Holbæk. Telefon 59480000 Telefax 59480001. Ny lejelov

Selandia Advokater. Havnevej 19 4300 Holbæk. Telefon 59480000 Telefax 59480001. Ny lejelov Selandia Advokater Havnevej 19 4300 Holbæk Telefon 59480000 Telefax 59480001 Ny lejelov Folketinget har vedtaget en række ændringer i lejelovene, som træder i kraft den 1. juli 2015. Reglerne var tænkt

Læs mere

Alle værelserne har endvidere en indbygget hems af varierende størrelse, der af nogen bruges til arbejdsplads og andre til soveplads.

Alle værelserne har endvidere en indbygget hems af varierende størrelse, der af nogen bruges til arbejdsplads og andre til soveplads. ADVOKATERNE I JYLLANDSGÅRDEN A/S Frederiksgade 72 DK-8000 Århus C Tlf. (+45) 86 12 23 66 Fax (+45) 86 12 97 07 CVR-nr. 25 90 89 02 E-mail: info@kapas.dk www.kapas.dk Jyske Bank 5076 1320014 Advokat Erik

Læs mere

Kontrol af regnskaber i 2013 KONTROL REGNSKABER. Boligreguleringslovens 18 b Lejelovens 63 a. Februar 2014

Kontrol af regnskaber i 2013 KONTROL REGNSKABER. Boligreguleringslovens 18 b Lejelovens 63 a. Februar 2014 KONTROL AF REGNSKABER i 2013 Boligreguleringslovens 18 b Lejelovens 63 a Februar 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE 1.0. Resume Side 1 2.0. Lovgrundlag og kriterier Side 2 3.0. Boligreguleringslovens 18 b Side 4

Læs mere

Ejendomsforeningen Danmark

Ejendomsforeningen Danmark Ejendomsforeningen Danmark Energisparepakken Ejendomsforeningen Fyn 24. november 2014 Energisparepakken - Lovens indhold Forhåndsgodkendelser af lejeforhøjelser ved forbedringer Forhøjelse af lejers råderetsbeløb

Læs mere

L E J E K O N T R A K T

L E J E K O N T R A K T MILJØMINISTERIET Naturstyrelsen Midtjylland Mellem xxxx som lejer og Naturstyrelsen Midtjylland, Bjørnkærvej 18, 7540 Haderup som udlejer, oprettes nedenstående L E J E K O N T R A K T 1. Lejemålet Hastruphus

Læs mere

Standard lejekontrakt

Standard lejekontrakt Dato: Ledelsesnr.: Standard lejekontrakt (Beboelse) mellem Naturstyrelsen (herefter Udlejer) og (herefter Lejer) Indholdsfortegnelse 1. DET LEJEDE... 3 2. DET LEJEDES STAND... 3 3. DET LEJEDES BENYTTELSE...

Læs mere

Dato: 12. november 2013

Dato: 12. november 2013 Dato: 12. november 2013 Aftale mellem regeringen (Socialdemokraterne, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti) og Venstre, Dansk Folkeparti, og Det Konservative Folkeparti om udmøntning af Energiaftalen

Læs mere

Princippet i råderetten er, at den enkelte lejer selv bestemmer, hvad der skal ændres, og selv sørger for, at arbejdet bliver udført og finansieret.

Princippet i råderetten er, at den enkelte lejer selv bestemmer, hvad der skal ændres, og selv sørger for, at arbejdet bliver udført og finansieret. Råderetten Om råderet Boligindretning optager mange danskere, og idéer og muligheder for at forandre boligerne synes uendelige. Råderetten giver lejerne, som har lyst til at forbedre eller ændre deres

Læs mere

Lov om fremme af energi- og vandbesparelser i bygninger

Lov om fremme af energi- og vandbesparelser i bygninger Side 1 af 6 Lov om fremme af energi- og vandbesparelser i bygninger LOV nr 485 af 12/06/1996 (Gældende) LBK Nr. 837 af 20/09/1996 LBK Nr. 452 af 24/06/1998 LOV Nr. 934 af 20/12/1999 LOV Nr. 450 af 31/05/2000

Læs mere

Vedligeholdelsesreglement

Vedligeholdelsesreglement Vedligeholdelsesreglement Gældende for afdeling 61, Odinsgade Model A normalistandsættelse A-ordningen - kort fortalt Lejeren sørger i boperioden for boligens indvendige vedligeholdelse med hvidtning,

Læs mere

Vedligeholdelses- reglement

Vedligeholdelses- reglement Sorgenfrivang II Side 10 af 32 Vedligeholdelses- reglement for alle afdelinger i, dog undtaget Gl. Vartov Repræsentantskabsmødet i har den 13. december 1999 besluttet, at kompetencen til valg af vedligeholdelsesordning

Læs mere

Lejekontrakt for Birkehavehus

Lejekontrakt for Birkehavehus Dato: 5. februar 2014 Journal nr. NST-5232-00454 Lejekontrakt for Birkehavehus mellem Naturstyrelsen, Nordsjælland Gillelejevej 2B, 3230 Græsted, tlf. 72543000 (herefter Udlejer) og NAVN ADRESSE TLF CPR

Læs mere

råderet og godtgørelse

råderet og godtgørelse 2012 råderet og godtgørelse Forbedringsarbejder Forandringsarbejder Indendørs og udendørs Installationsretten Godtgørelse Individuelle moderniseringer almen boligorganisation aarhus Indhold: Om råderet

Læs mere

AFDELING 9 LINDEVÆNGET RÅDERETSKATALOG. Hvis du vil ændre din bolig!

AFDELING 9 LINDEVÆNGET RÅDERETSKATALOG. Hvis du vil ændre din bolig! AFDELING 9 LINDEVÆNGET RÅDERETSKATALOG Hvis du vil ændre din bolig! Råderetskatalog for afdeling 9 Lindevænget Silkeborg Side 2 INDHOLD Råderetten: Tilpas din bolig til dine behov!... 4 Forbedringer og

Læs mere

Standard lejekontrakt

Standard lejekontrakt Dato: xx. november 2014 Anlægsnummer: 90 10 39 Jour. nr. NST-5232-00493 Standard lejekontrakt (Beboelse) mellem Naturstyrelsen, Sønderjylland Felstedvej 14, 6300 Gråsten tlf. 72 54 30 00 Mail: sdj@nst.dk

Læs mere

ADVOKATERNE I JYLLANDSGÅRDEN A/S

ADVOKATERNE I JYLLANDSGÅRDEN A/S ADVOKATERNE I JYLLANDSGÅRDEN A/S Frederiksgade 72 Postboks 5052 DK-8100 Århus C Tlf. (+45) 86 12 23 66 Fax (+45) 86 12 97 07 CVR-nr. 25 90 89 02 E-mail: info@kapas.dk www.kapas.dk Jyske Bank 5076 1320014

Læs mere

Råderetten og andre muligheder for forbedringer af boligen. danmarks almene boliger

Råderetten og andre muligheder for forbedringer af boligen. danmarks almene boliger Råderetten og andre muligheder for forbedringer af boligen bl danmarks almene boliger 2 Råderetten Indhold Om råderet 4 Arbejder inde i boligen 6 Arbejder uden for boligen 8 Anmeldelse af arbejderne 10

Læs mere

BBR-nr.: 851-186840 Energimærkning nr.: 200003315 Gyldigt 5 år fra: 23-10-2007 Energikonsulent: Peter Mailund Thomsen Firma: OBH Ingeniørservice A/S

BBR-nr.: 851-186840 Energimærkning nr.: 200003315 Gyldigt 5 år fra: 23-10-2007 Energikonsulent: Peter Mailund Thomsen Firma: OBH Ingeniørservice A/S SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Louisegade 11 Postnr./by: 9000 Aalborg BBR-nr.: 851-186840 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser,

Læs mere

fraflytning privat udlejningsbyggeri

fraflytning privat udlejningsbyggeri fraflytning privat udlejningsbyggeri Indholdsfortegnelse Når du vil flytte... 4 Aflevering af lejligheden... 4 Nyistandsat... 5 Som beset... 5 Indvendig vedligeholdelseskonto... 6 Når du siger lejligheden

Læs mere

Nyheder indenfor boliglejelovgivningen

Nyheder indenfor boliglejelovgivningen Ejendomsforeningen Danmark Nyheder indenfor boliglejelovgivningen 17. september 2013 Juridisk konsulent Niklas B. Kejlskov, Ejendomsforeningen Danmark Ny lovgivning (1) Afskaffelse af løbedage i boliglejemål

Læs mere

BBR-nr.: 851-128131 Energimærkning nr.: 200002568 Gyldigt 5 år fra: 30-08-2007 Energikonsulent: Peter Mailund Thomsen Firma: OBH Ingeniørservice A/S

BBR-nr.: 851-128131 Energimærkning nr.: 200002568 Gyldigt 5 år fra: 30-08-2007 Energikonsulent: Peter Mailund Thomsen Firma: OBH Ingeniørservice A/S SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Hostrups Have 1-29 Postnr./by: 9000 Aalborg BBR-nr.: 851-128131 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå

Læs mere

Vedligeholdelsesreglement

Vedligeholdelsesreglement Vedligeholdelsesreglement Vedligeholdelsesreglement Om hvordan du skal vedligeholde og renholde din bolig Hvad og hvor ofte skal du vedligeholde? Hvordan er boligen når du flytter ind? Hvordan er reglerne

Læs mere

BBR-nr.: 851-186859 Energimærkning nr.: 200003331 Gyldigt 5 år fra: 24-10-2007 Energikonsulent: Peter Mailund Thomsen Firma: OBH Ingeniørservice A/S

BBR-nr.: 851-186859 Energimærkning nr.: 200003331 Gyldigt 5 år fra: 24-10-2007 Energikonsulent: Peter Mailund Thomsen Firma: OBH Ingeniørservice A/S SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Louisegade 12 Postnr./by: 9000 Aalborg BBR-nr.: 851-186859 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser,

Læs mere

BOLIGLEJERET LEJELOVGIVNINGEN

BOLIGLEJERET LEJELOVGIVNINGEN Indsæt billede: et billede skal du skifte til placeringen: PowerPointBilleder (L:), hvor alle Bech-Bruun billederne er gemt og Skift billede: Du skifter til et andet billede, ved at slette det eksisterende

Læs mere

Erhvervslejeaftale Driftsbygning Hal? Stenninggårdsvej 1, Vejen

Erhvervslejeaftale Driftsbygning Hal? Stenninggårdsvej 1, Vejen TEKNIK & MILJØ Team Administration Dato: 13-07-2014 Sagsnr.: 14/24150 Kontaktperson: Birgith M. Hansen Dir. tlf.: 7996 6203 E-mail: teknik@vejen.dk Erhvervslejeaftale Driftsbygning Hal? Stenninggårdsvej

Læs mere

Ændring af BoligJobordningen

Ændring af BoligJobordningen - 1 Ændring af BoligJobordningen Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Der er som udgangspunkt ikke skattemæssigt fradrag for privates udgifter til serviceydelser i hjemmet. Fra 1. juni 2011 har

Læs mere

Gå hjem-møde ændringer i lejeloven. Torsdag den 23. april 2015

Gå hjem-møde ændringer i lejeloven. Torsdag den 23. april 2015 Gå hjem-møde ændringer i lejeloven Torsdag den 23. april 2015 Velkommen 2 3 Program 14.30 15.00 Registrering 15.00 15.05 Velkomst v/andreas Antoniades 15.05 15.50 Obligatorisk ind- og fraflytningssyn;

Læs mere

Råderetskatalog. Afdeling 14 Grønnevej

Råderetskatalog. Afdeling 14 Grønnevej Råderetskatalog for Afdeling 14 Grønnevej Domea Hedensted Tørring Råderetskatalog Grønnevej, Tørring Side 2 af 11 INDHOLD 1. Lejet men helt dit eget... 3 2. Forbedringer... 5 3. Forandringer... 7 4. Økonomisk

Læs mere

Regler for vedligeholdelse og istandsættelse Pr. 1. januar 2005. Sporvejsfunktionærenes Boligforening SBF

Regler for vedligeholdelse og istandsættelse Pr. 1. januar 2005. Sporvejsfunktionærenes Boligforening SBF Regler for vedligeholdelse og istandsættelse Pr. 1. januar 2005 1. Generelt Sporvejsfunktionærenes Boligforening SBF 1. Regelsættet er udarbejdet med baggrund i Foreningens vedtægter og opfylder de krav

Læs mere

Vedligeholdelsesbestemmelser samt bestemmelser for Råderet for Arbejdernes Andels- Boligforening Varde

Vedligeholdelsesbestemmelser samt bestemmelser for Råderet for Arbejdernes Andels- Boligforening Varde Vedligeholdelsesbestemmelser samt bestemmelser for Råderet for Arbejdernes Andels- Boligforening Varde Indholdsfortegnelse Vedligeholdelse i bo perioden Beboerklagenævn Råderet og godtgørelse for individuelle

Læs mere

Samvirkende Boligselskaber 3081-6 Strandlodshus Plejeboliger Godkendt af Samvirkende Boligselskabers organisationsbestyrelse den 22.

Samvirkende Boligselskaber 3081-6 Strandlodshus Plejeboliger Godkendt af Samvirkende Boligselskabers organisationsbestyrelse den 22. udarbejdet med udgangspunkt i Boligselskabernes Landsforening Standard-vedligeholdelsesreglement, november 1998, og efter reglerne i lov om leje af almene boliger - lov nr. 968 af 17. december 1997, og

Læs mere

ADVOKATERNE I JYLLANDSGÅRDEN A/S

ADVOKATERNE I JYLLANDSGÅRDEN A/S ADVOKATERNE I JYLLANDSGÅRDEN A/S Frederiksgade 72 Postboks 5052 DK-8100 Århus C Tlf. (+45) 86 12 23 66 Fax (+45) 86 12 97 07 CVR-nr. 25 90 89 02 E-mail: info@kapas.dk www.kapas.dk Jyske Bank 5076 1320014

Læs mere

BBR-nr.: 851-570616 Energimærkning nr.: 200003919 Gyldigt 5 år fra: 10-12-2007 Energikonsulent: Peter Mailund Thomsen Firma: OBH Ingeniørservice A/S

BBR-nr.: 851-570616 Energimærkning nr.: 200003919 Gyldigt 5 år fra: 10-12-2007 Energikonsulent: Peter Mailund Thomsen Firma: OBH Ingeniørservice A/S SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Omegavej 2 Postnr./by: 9000 Aalborg BBR-nr.: 851-570616 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser,

Læs mere

Lejeaftale. Hvidovre Kommune Hvidovrevej 278 2650 Hvidovre. (I det følgende udlejer ) Hvidovre Produktionsskole Stevnsbovej 1 2650 Hvidovre

Lejeaftale. Hvidovre Kommune Hvidovrevej 278 2650 Hvidovre. (I det følgende udlejer ) Hvidovre Produktionsskole Stevnsbovej 1 2650 Hvidovre Udkast Lejeaftale mellem Hvidovre Kommune Hvidovrevej 278 2650 Hvidovre (I det følgende udlejer ) og Hvidovre Produktionsskole Stevnsbovej 1 2650 Hvidovre (I det følgende lejer ) vedrørende Sprøjtehuset,

Læs mere

Afd. 53. Perlegade 93-97 og Kongevej 12. Vedligeholdelsesreglement

Afd. 53. Perlegade 93-97 og Kongevej 12. Vedligeholdelsesreglement Afd. 53 Perlegade 93-97 og Kongevej 12 Vedligeholdelsesreglement Afd. 53 har besluttet at køre efter A-ordningen. A-ordningen - kort fortalt Lejeren sørger i boperioden for boligens indvendige vedligeholdelse

Læs mere

Orientering om køkkenmodernisering

Orientering om køkkenmodernisering Orientering om køkkenmodernisering Afdelingsbestyrelsen og 3B ønsker med denne orientering at beskrive mulighederne for individuel køkkenmodernisering i Måløv Parks boliger. Vi vil ligeledes redegøre for

Læs mere

LLO kommentarer til SR regeringens oplæg til forenkling og modernisering af lejelovgivningen.

LLO kommentarer til SR regeringens oplæg til forenkling og modernisering af lejelovgivningen. 1 LLO kommentarer til SR regeringens oplæg til forenkling og modernisering af lejelovgivningen. TOX/JL 24/4 2014 Den 24. marts 2014 offentliggjorde minister for By, Bolig og Landdistrikter, Carsten Hansen,

Læs mere

1. Generelt om ordningen

1. Generelt om ordningen 02.05.2014 Vejledning om tilskud til energibesparende arbejder i privat udlejningsbyggeri efter bekendtgørelse om tilskud til energibesparende arbejder i private udlejningsbyggeri og refusion af informationsudgifter

Læs mere

Vedligeholdelsesreglement. B-ordning

Vedligeholdelsesreglement. B-ordning Vedligeholdelsesreglement B-ordning B-ordning kort fortalt Med B-ordningen følger en form for tvungen opsparing, hvor du hver måned betaler et beløb sammen med huslejen til en konto for indvendig vedligeholdelse.

Læs mere

Du Kan - Du Må. Den. Køge Boligselskab Solbakken II

Du Kan - Du Må. Den. Køge Boligselskab Solbakken II Du Kan - Du Må Den Attraktive råderet i Køge Boligselskab Solbakken II Hvad er råderet? Når du bor i en almen bolig, har du ret til at forbedre eller forandre den. Det kaldes for råderet. I henhold til

Læs mere

Vedligeholdelsesreglement

Vedligeholdelsesreglement VARDE BSB AFDELING 9015 afs. 2 AMALIEVEJ-SIG Vedligeholdelsesreglement 1 Vedligeholdelsesreglement udarbejdet med udgangspunkt i Boligselskabernes Landsforening Standardvedligeholdelsesreglement, november

Læs mere

Vedligeholdelsesreglement for afd. 36 Møllegården

Vedligeholdelsesreglement for afd. 36 Møllegården Vedligeholdelsesreglement for afd. 36 Møllegården udarbejdet efter reglerne i lov om leje af almene boliger - lov nr. 968 af 17. december 1997. Bekendtgørelse om vedligeholdelse og istandsættelse af almene

Læs mere

DANSK SELSKAB FOR BOLIGRET

DANSK SELSKAB FOR BOLIGRET 18. NOVEMBER 2014 DANSK SELSKAB FOR BOLIGRET LEJENIVEAUER I AARHUS præsen TATION 1 OMKOSTNINGSBESTEMTE LEJEMÅL BRL 5, STK. 1 BRL 5, stk. 1: 5. Ved lejeaftalens indgåelse må lejen ikke fastsættes til et

Læs mere

ARBEJDERNES BOLIGSELSKAB I GLADSAXE

ARBEJDERNES BOLIGSELSKAB I GLADSAXE ARBEJDERNES BOLIGSELSKAB I GLADSAXE RÅDERETSKATALOG FOR KILDEPARKEN 2 RÅDERET FORBEDRING OG ÆNDRING AF BOLIGEN Juni 2015 En lejer i en almennyttig bolig har ret til at udføre forbedringer af boligen Ifølge

Læs mere

Vedligeholdelsesreglement for afd. 60 Kildehaven

Vedligeholdelsesreglement for afd. 60 Kildehaven Vedligeholdelsesreglement for afd. 60 Kildehaven udarbejdet efter reglerne i lov om leje af almene boliger - lov nr. 968 af 17. december 1997. Bekendtgørelse om vedligeholdelse og istandsættelse af almene

Læs mere

Vedligeholdelsesreglement gældende for Boligselskabet AKB, København afdeling 1072-1 Grøndalsvænge Allé

Vedligeholdelsesreglement gældende for Boligselskabet AKB, København afdeling 1072-1 Grøndalsvænge Allé december 2011 Vedligeholdelsesreglement gældende for Boligselskabet AKB, København afdeling 1072-1 Grøndalsvænge Allé Model A med normalistandsættelsesbeløb (NI-beløb) AlmenBolig+ A-ordningen - med NI-beløb

Læs mere

Vedligeholdelse af din bolig

Vedligeholdelse af din bolig Vedligeholdelse af din bolig Vedligeholdelsesreglement B Din afdeling har valgt at vedligeholde boligerne efter B-ordning. Kort fortalt betyder det følgende: Boligen er i boperioden vedligeholdt med maling,

Læs mere

Vedligeholdelsesreglement for afd. 63 Blichergården

Vedligeholdelsesreglement for afd. 63 Blichergården Vedligeholdelsesreglement for afd. 63 Blichergården udarbejdet efter reglerne i lov om leje af almene boliger - lov nr. 968 af 17. december 1997. Bekendtgørelse om vedligeholdelse og istandsættelse af

Læs mere

Lejens fastsættelse i boliglejemål

Lejens fastsættelse i boliglejemål Ejendomsforeningen Danmark Lejens fastsættelse i boliglejemål 25. november 2013 Juridisk direktør Lars Brondt, Ejendomsforeningen Danmark Juridisk konsulent Niklas W. Kejlskov, Ejendomsforeningen Danmark

Læs mere

Vedligeholdelse af din bolig

Vedligeholdelse af din bolig Vedligeholdelse af din bolig Vedligeholdelsesreglement A med NI-beløb for afdeling 1-3074 Signalgården Din afdeling har valgt at vedligeholde Almen Bolig+ familieboligerne efter A-ordning med normalistandsættelsesbeløb

Læs mere

Om at bo til leje. Velkommen. Forsikring PBS. Jura i private lejemål

Om at bo til leje. Velkommen. Forsikring PBS. Jura i private lejemål Om at bo til leje Velkommen Velkommen til, du er nu lejer hos JMI Ejendomme A/S. Det er vores ønske, at du vil føle dig hjemme og godt tilpas i din nye bolig. Der kan dog være flere spørgsmål som trænger

Læs mere

Råderetskatalog. boligforeningen aab. www.aab.dk

Råderetskatalog. boligforeningen aab. www.aab.dk Råderetskatalog - inkluderer BESTEMMELSER OM INSTALLATIONSRET OG SKILLEVÆGGE boligforeningen aab www.aab.dk 1 Indhold 1 IndledninG 04 2 Arbejder inde i boligen 05 2.1 Individuelle forbedringsarbejder

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 15. maj 2013

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 15. maj 2013 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 15. maj 2013 Sag 233/2012 Elin Larsen og Ulrik Torp (advokat Henrik Vang-Lauridsen, beskikket for begge) mod Elisabeth Schwartz født Tafdrups Familielegat (advokat Anne

Læs mere

Du Kan - Du Må. Den. Køge Boligselskab Tornegården

Du Kan - Du Må. Den. Køge Boligselskab Tornegården Du Kan - Du Må Den Attraktive råderet i Køge Boligselskab Tornegården Hvad er råderet? Når du bor i en almen bolig, har du ret til at forbedre eller forandre den. Det kaldes for råderet. I henhold til

Læs mere

Brug af råderet i AlmenBolig+

Brug af råderet i AlmenBolig+ Brug af råderet i AlmenBolig+ 1. Dine muligheder 2. Forandringsarbejde 3. Forbedringsarbejde 4. Fremgangsmåde - hvordan kommer jeg i gang 5. Hvordan kommer jeg i gang med arbejder der kræver særlig tilladelse

Læs mere

LEJEKONTRAKT for beboelse

LEJEKONTRAKT for beboelse Typeformular A, 8. udgave Lejemåls nr. LEJEKONTRAKT for beboelse Lejekontrakt til anvendelse i lejeaftaler om beboelseslejligheder, herunder blandede lejemål, og værelser i private udlejningsejendomme.

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Hallssti 37 Postnr./by: Oplyst varmeforbrug 8000 Århus C BBR-nr.: 751-155514 Energikonsulent: Jens Kierstein Programversion: EK-Pro, Be06 version

Læs mere

Forældrekøb lejeindtægt udgifter

Forældrekøb lejeindtægt udgifter - 1 Forældrekøb lejeindtægt udgifter Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Køb af bolig til familiemedlemmer eller andre nærtstående er blevet udbredt de senere år. Typisk er der tale om forældrekøb,

Læs mere

HUSORDEN FOR EJERFORENINGEN E/F DANASVEJ 4-6

HUSORDEN FOR EJERFORENINGEN E/F DANASVEJ 4-6 HUSORDEN FOR EJERFORENINGEN E/F DANASVEJ 4-6 Indhold 1. Bestyrelse og ejendomsservice 2. Husdyr 3. Navneskilte 4. Nøgler 5. Pulterrum 6. Støj 7. Musiceren og fester 8. Værktøj og vaskemaskiner mv. 9. Ophold

Læs mere

Udkast. til. Forslag. til. Lov om ændring af lov om leje af erhvervslokaler m.v. (Fremme af energirenovering i erhvervslejemål)

Udkast. til. Forslag. til. Lov om ændring af lov om leje af erhvervslokaler m.v. (Fremme af energirenovering i erhvervslejemål) Udkast til Forslag til Lov om ændring af lov om leje af erhvervslokaler m.v. (Fremme af energirenovering i erhvervslejemål) 1 I lov om leje af erhvervslokaler, jf. lovbekendtgørelse nr. 1714 af 16. december

Læs mere

Herlev Boligselskab 3908-6 Kagsgårdens Boliger. Vedtaget på afdelingsmøde den 9. januar 2001. Vedligeholdelsesreglement Model A normalistandsættelse

Herlev Boligselskab 3908-6 Kagsgårdens Boliger. Vedtaget på afdelingsmøde den 9. januar 2001. Vedligeholdelsesreglement Model A normalistandsættelse udarbejdet med udgangspunkt i Boligselskabernes Landsforening Standard-vedligeholdelsesreglement, november 1998, og efter reglerne i lov om leje af almene boliger - lov nr. 968 af 17. december 1997, og

Læs mere

LEJEKONTRAKT for beboelse

LEJEKONTRAKT for beboelse Typeformular A, 7. udgave Lejemåls nr. Stempel LEJEKONTRAKT for beboelse Lejekontrakt til anvendelse i lejeaftaler om beboelseslejligheder, herunder blandede lejemål, og værelser i private udlejningsejendomme.

Læs mere

indflytning og vedligeholdelse privat udlejningsbyggeri

indflytning og vedligeholdelse privat udlejningsbyggeri indflytning og vedligeholdelse privat udlejningsbyggeri Indholdsfortegnelse Når du flytter ind... 4 Indflytningssyn... 4 Når du modtager lejligheden... 5 Mens du bor i lejligheden... 6 Lejligheden skal

Læs mere

Proceduren ved fraflytning og afregning af lejemålet.

Proceduren ved fraflytning og afregning af lejemålet. 1 Proceduren ved fraflytning og afregning af lejemålet. Det anbefales at De deltager i fraflytningssynet. I givet fald får De udleveret en kopi af synsrapporten. Ellers bliver denne tilsendt Dem senest

Læs mere

Varmemåling og varmeregnskaber Hvad siger lovgivningen om varmefordeling? 1. December 2011 Carsten Hammerhøj

Varmemåling og varmeregnskaber Hvad siger lovgivningen om varmefordeling? 1. December 2011 Carsten Hammerhøj Varmemåling og varmeregnskaber Hvad siger lovgivningen om varmefordeling? 1. December 2011 Carsten Hammerhøj Hvilke målere må bruges i et fordelingsregnskab? Typegodkendte varmefordelingsmålere: Fordampningsmålere

Læs mere

Forudsætninger for beregning af Energimærket. Samlet vurdering af ejendommens energimæssige tilstand

Forudsætninger for beregning af Energimærket. Samlet vurdering af ejendommens energimæssige tilstand Energimærke nr.: E 6-1875-65 Energimærket er gyldigt i 3 år fra: 16. maj 26 Ejendommens BBR nr.: 253 37261 1 Byggeår: 1974 Anvendelse: Enfamiliehus Ejendommens adresse: Hinbjerg 15, 269 Karlslunde Forudsætninger

Læs mere

BBR-nr.: 219-152752 Energimærkning nr.: 100041877 Gyldigt 5 år fra: 14-08-2007 Energikonsulent: Ole Holck Firma: OBH Ingeniørservice A/S

BBR-nr.: 219-152752 Energimærkning nr.: 100041877 Gyldigt 5 år fra: 14-08-2007 Energikonsulent: Ole Holck Firma: OBH Ingeniørservice A/S SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Strøvej 94 Postnr./by: 3330 Gørløse BBR-nr.: 219-152752 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser.

Læs mere

Vedligeholdelsesreglement Model A normalistandsættelse

Vedligeholdelsesreglement Model A normalistandsættelse Vedligeholdelsesreglement udarbejdet med udgangspunkt i Boligselskabernes Landsforening Standardvedligeholdelsesreglement, november 1998, og efter reglerne i lov om leje af almene boliger - lov nr. 968

Læs mere

Råderetskatalog. Afdeling 28, Nørrebrogade. Om mulighederne for Forbedringer / ændringer Af din bolig

Råderetskatalog. Afdeling 28, Nørrebrogade. Om mulighederne for Forbedringer / ændringer Af din bolig Råderetskatalog Afdeling 28, Nørrebrogade Om mulighederne for Forbedringer / ændringer Af din bolig Vedtaget den 30. januar 2006 Side 2 boligforeningen Østerbo Indholdsfortegnelse Indledning 3 Hovedregler

Læs mere

Vedligeholdelsesplan (1. Udkast)

Vedligeholdelsesplan (1. Udkast) EJERFORENINGEN VALBYGÅRDSVEJ 76, A & B FORMAND LARS SONNE KRISTIANSEN, VALBYGÅRDSVEJ 76 A, 3.TV., 2500 VALBY - TLF. 36 30 35 03 6. marts 2006 Vedligeholdelsesplan (1. Udkast) Indhold Indledning... 2 1.

Læs mere

BBR-nr.: 851-040234 Energimærkning nr.: 200004224 Gyldigt 5 år fra: 03-01-2008 Energikonsulent: Peter Mailund Thomsen Firma: OBH Ingeniørservice A/S

BBR-nr.: 851-040234 Energimærkning nr.: 200004224 Gyldigt 5 år fra: 03-01-2008 Energikonsulent: Peter Mailund Thomsen Firma: OBH Ingeniørservice A/S SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Dalgasgade 9 Postnr./by: 9000 Aalborg BBR-nr.: 851-040234 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser,

Læs mere

De angivne tilbagebetalingstider er beregnet som simpel tilbagebetalingstid, uden hensyn til renteudgifter og andre låneomkostninger.

De angivne tilbagebetalingstider er beregnet som simpel tilbagebetalingstid, uden hensyn til renteudgifter og andre låneomkostninger. SIDE 1 AF 10 Adresse: Østerhøjvej 66 Postnr./by: Oplyst varmeforbrug 2750 Ballerup BBR-nr.: 151-143865-001 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser, fordeling

Læs mere

LEJERS GUIDE. Ved indflytning, i beboelsesperioden og ved fraflytning

LEJERS GUIDE. Ved indflytning, i beboelsesperioden og ved fraflytning LEJERS GUIDE Ved indflytning, i beboelsesperioden og ved fraflytning INDEN/VED INDFLYTNING Praktiske forberedelser inden indflytning Det anbefales at lejer inden indflytning sørger for at flytte adresse

Læs mere

De tilladte forbedringer er beskrevet i Bekendtgørelse om drift af almene boliger m.v. af 19. juni 1998 - nr. 372

De tilladte forbedringer er beskrevet i Bekendtgørelse om drift af almene boliger m.v. af 19. juni 1998 - nr. 372 De tilladte forbedringer er beskrevet i Bekendtgørelse om drift af almene boliger m.v. af 19. juni 1998 - nr. 372 Positivlisten ser således ud: 1. Energibesparende foranstaltninger, herunder efterisolering,

Læs mere

Når du flytter fra din bolig.

Når du flytter fra din bolig. Lyngby-Taarbæk kommune Ejendomskontoret Når du flytter fra din bolig. Hvordan skal du forholde dig og hvad skal du være opmærksom på, når du flytter ud af din bolig? Indholdsfortegnelse Opsigelse af din

Læs mere

2 Varmemåling og varmeregnskaber Hvad siger lovgivningen om varmefordeling? 20. november 2012 Carsten Hammerhøj

2 Varmemåling og varmeregnskaber Hvad siger lovgivningen om varmefordeling? 20. november 2012 Carsten Hammerhøj 2 Varmemåling og varmeregnskaber Hvad siger lovgivningen om varmefordeling? 20. november 2012 Carsten Hammerhøj Hvilke målere må bruges i et fordelingsregnskab? Typegodkendte varmefordelingsmålere: Fordampningsmålere

Læs mere

Bemærkninger til lovforslaget

Bemærkninger til lovforslaget Lovforslag nr. L 82 Folketinget 2014-15 Fremsat den 26. november 2014 af ministeren for by, bolig og landdistrikter (Carsten Hansen) Forslag til Lov om ændring af lov om leje af erhvervslokaler m.v. (Fremme

Læs mere

BBR-nr.: 851-556095 Energimærkning nr.: 200004075 Gyldigt 5 år fra: 19-12-2007 Energikonsulent: Peter Mailund Thomsen Firma: OBH Ingeniørservice A/S

BBR-nr.: 851-556095 Energimærkning nr.: 200004075 Gyldigt 5 år fra: 19-12-2007 Energikonsulent: Peter Mailund Thomsen Firma: OBH Ingeniørservice A/S SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Clementsvej 1 Postnr./by: 9000 Aalborg BBR-nr.: 851-556095 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser,

Læs mere

Humlebæk Boligselskab. Råderetskatalog Ravnsbjerg I. Administreret af

Humlebæk Boligselskab. Råderetskatalog Ravnsbjerg I. Administreret af Humlebæk Boligselskab Råderetskatalog Ravnsbjerg I Administreret af Indhold Råderetten Lejet men helt dit eget!... 3 Forbedringer og forandringer... 3 Udenfor eller indenfor boligen... 3 Hvidevarer er

Læs mere

BBR-nr.: 190-002079 Energimærkning nr.: 100074514 Gyldigt 5 år fra: 10-04-2008 Energikonsulent: Henrik Fried Firma: A1 Byggerådgivning ApS

BBR-nr.: 190-002079 Energimærkning nr.: 100074514 Gyldigt 5 år fra: 10-04-2008 Energikonsulent: Henrik Fried Firma: A1 Byggerådgivning ApS SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Mosegård Park 66 Postnr./by: 3500 Værløse BBR-nr.: 190-002079 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser.

Læs mere

L E J E K O N T R A K T

L E J E K O N T R A K T Advokat Ole Kildeby Danmarksgade 81.2.th. 9900 Frederikshavn Tlf.nr. 98 42 91 11 L E J E K O N T R A K T 1. Parterne 1.1. Mellem Fonden Tordenskiold, Frederikshavn som udlejer, og Tordenskiolds Soldater

Læs mere

Kollektivboligerne Caroline Amalievej 118-124

Kollektivboligerne Caroline Amalievej 118-124 Kollektivboligerne Caroline Amalievej 118-124 Indholdsfortegnelse: Side Indflytning i boligen: Velkommen som lejer... 3 Lejekontrakten... 3 Indflytningssyn... 3 Tilmelding til DONG/NESA... 4 TDC KabelTV...

Læs mere