MILJØ TOTALVÆRDI ØKONOMI SOCIAL TOTALVÆRDI MODELLEN. Energirenovering med merværdi

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "MILJØ TOTALVÆRDI ØKONOMI SOCIAL TOTALVÆRDI MODELLEN. Energirenovering med merværdi"

Transkript

1 MILJØ TOTALVÆRDI ØKONOMI SOCIAL TOTALVÆRDI MODELLEN Energirenovering med merværdi

2 I Udarbejdet for: Udarbejdet af: Projektleder: Dato: Hans Blinkilde, NCC Niels-Arne Jensen, Københavns Kommune Signe Kongebro, Henning Larsen Architects Peter Terman Petersen, Cowi Jesper Rasmussen, Bo-Vest Jens Runge, Københavns Kommune Tomas Snog, Ai-gruppen Christen Sonnichsen, Albertslund Kommune Charlotte Schunck, Albertslund Kommune 16. juni 2011 Grafi k:

3 Indholdsfortegnelse side 02 Intro Rum Introduktion til Totalværdimodellen Afsæt Afklaring 13 Screening 15 Potentialer 17 Data 19 Løsninger 21 Cost-benefi t 23 Værktøjer Overdragelse A Potentialeskema B Multikriterieskema - Cost-benefi t-analyse C Stjernediagram

4

5 Intro

6 I Introduktion til Totalværdimodellen Erfaringsmæssigt er bygningen i fokus, når man taler om energirenovering. Med Totalværdimodellen ønsker Plan C at åbne muligheden for at se på en lang række forhold fordelt på de tre elementer miljøet, økonomien og det sociale, som alle har økonomiske konsekvenser for den kommunale og almene bygherre. Hos en række bygherrer er der derudover et ønske om bedre modeller til at styre den allertidligste fase af et potentielt renoveringsprojekt. Totalværdimodellen er et værktøj, en bygherre kan anvende i et renoveringsprojekts forstadie, hvor bygherren tager en række strategiske og afgørende beslutninger for det kommende projekt. Målet er, at modellen skal fungere som et værktøj, bygherren kan benytte under de indledende faser, fra muligheden for en energirenovering opstår til projektet er klar med sine hovedlinjer og sin hovedbevilling. Det er målet, at bygherren med modellen som hjælpeværktøj kan tage kvalifi cerede beslutninger på et dokumenteret grundlag. Totalværdimodellen er resultatet af seks måneders arbejde i Plan C s arbejdsgruppe under delprojekt 1. Delprojektets arbejde har følgende mål: Delprojekt 1 vil arbejde med at inddrage renoveringsomkostninger, udlejningsgrundlag og energi i totaløkonomi- og totalværdibetragtninger, for henholdsvis offentligt og almennyttigt byggeri, når beslutninger om udførelsen af en renoveringsopgave skal udføres. Plan C udgiver første udgave af modellen i forbindelse med Plan C s konference Fronthouse den 16. juni Det er Plan C s opfattelse, at det ekstra ressourceforbrug, modellens anvendelse medfører i den indledende fase, vil blive sparet mange gange senere i projektet via bedre processer og resultater og via projekter med større totalværdi. For at styrke modeludviklingen er der gennemført interviews med fi re bygherre. Tre kommunale og en almen. Disse bygherrer har gennem interviewene bidraget med idéer, eksempler og kommentarer til modellen.

7 side 06 Hvad mener Plan C med totalværdi? Plan C vil med Totalværdimodellen understrege et syn på bygninger som faciliteter, der opfylder behov hos brugerne og åbner dermed for et bredt perspektiv i forhold til energirenovering. Bygningsværdi handler om meget andet end tekniske konstruktioner, materialer og energi. Bygningsværdi handler også om rammer for organisation, trivsel, komfort og image, som kan få direkte, indirekte eller afl edte hårde effekter på det enkelte byggeri. Det handler om at inddrage større perspektiver. I det konkrete projekt skal man således overveje både at inddrage det bymiljø, bygningerne indgår i, de infrastrukturer de spiller sammen med (energi, vand, spildevand, trafi k mv.) samt den organisation og de andre ejendomme, som dækker behovet for offentlige ydelser, boliger og erhvervslokaler i kommunen og i lokalområdet. Samtidigt med at det er vigtigt at have blik for, at de fl este bygninger har en levetid og funktion, der rækker ud over de aktuelle behov og krav til fysiske rammer, ombygges den fysiske konstruktion i sin levetid for at tilgodese brugernes ændrede levemønstre og behov. Hver gang der stilles nye krav fra brugerne giver det anledning til ombygninger og ændringer. Det understøtter synet på bygningen som en facilitet, der har til formål at opfylde brugernes behov. Dette syn på bygningen som en facilitet kan man illustrere som større og større cirkler, der har deres udgangspunkt i den inderste cirkel (se ill. 01). I den inderste cirkel har vi bygningen som rammen om faciliteten. Jo længere vi bevæger os ud desto større bliver vores perspektiv og dermed muligheden for at tænke i helheder. Det kan meget simpelt illustreres med fi guren nedenfor. Når bygherren ser på de forskellige perspektiver med udgangspunkt i bygningen som en facilitet, mener arbejdsgruppen, at bygherren skal forholde sig til følgende væsentlige kvalitetskrav for faciliteten: Evnen til at fremme de aktiviteter, der foregår i bygningen. Betydningen på områder der omfatter hele paletten af bæredygtighedselementer sociale, økonomiske og miljømæssige. Investeringen der både repræsenterer økonomisk værdi og ressourceforbrug i økonomisk- og miljømæssig forstand. Muligheden for at opfylde ejerens og brugerens defi nerede behov og for at passe ind i lokalområdet, infrastrukturer og organisation. Den normalt lange levetid, der betyder, at den også skaber rammer for fremtidige aktiviteter, som endnu ikke kendes. Samspillet med omgivelser, der udvikler sig. Bygningsdelene, som skal udfylde deres funktion så længe, som det er planlagt under projekteringen. 1 DKR program 10 design 100 anlæg bygningsdrift drift Illustration 01.

8 I Introduktion til Totalværdimodellen En nærmere definition af totalværdi og dens delelementer Med baggrund i de indledende betragtninger defi nerer Plan C her totalværdibegrebet. Totalværdi Plan C defi nerer totalværdi som projektets totaløkonomi tillagt værdien af det, projektet tilfører interessenter, det omkringliggende samfund og miljøet. De værdier, bygherren skaber gennem sociale, økonomiske og miljømæssige tiltag i hele projektets levetid. Hvor bredt et perspektiv, bygherren inddrager, kan variere fra projekt til projekt, og er en af de vigtigste beslutninger i forbindelse med brugen af Totalværdimodellen. De tre tiltag, det vil sige det sociale, økonomien og det miljømæssige, skal ikke opfattes som tiltag, der kan stå alene. Det er tiltag, der indbyrdes påvirker hinanden, og som sammen skaber en totalværdi. For en bedre forståelse af hvert område kan dog opstilles følgende opdeling: Sociale tiltag: Indeklima Bedre arbejdsforhold Løft af arkitektur Beboersammensætninger Økonomiske tiltag: Se på renoveringen som en økononmisk livscyklus Se bredt på økonomien. Inddrag anlægsøkonomien og driftsøkonomi. Se på andre omkostninger som fl ytterokader og infrastruktur, der er berørt af projektet. Miljøtiltag: Besparelse på energi Værne om miljøet Inddrag strategier hos bygherren Totalværdimodellens rum Totalværdimodellens fokus er i renoveringens idéfase. Totalværdimodellen dækker således fasen fra det allerførste afsæt for en mulig energirenovering, indtil bygherren lander igen med et solidt oplæg til et evt. byggeprogram og dertil hovedbevilling. afsæt afklaring screening overdragelse potentialer cost-benefit løsninger data Illustration 02.

9 side 08 Der er otte rum i værktøjet (se ill. 02). Bygherre kan bruge værktøjet på fl ere måder: Bygherren kan vælge at bruge værktøjet fuldt ud i en iterativ proces. Bygherren kan vælge at trække enkeltelementer ud. Det vil sige bruge de dele, som giver mening i forhold til den eksisterende organisation. Værktøjet kan bruges til at skabe bevidsthed om de dele af processen, som måske er usagte, og som måske derfor heller ikke kommer i fokus hos bygherren. Bygherren kan bruge værktøjet til at få et samlet overblik over de forhold, som erfaringerne viser, er relevante for et godt produkt. Bygherren kan bruge værktøjet, til at få et overblik over vigtige dokumentation i en opstartsproces. Dokumentation der senere kan bekræfte tidlige tanker om helhedstilgang. Bygherren skal under hele processen med Totalværdimodellen være opmærksom på at inddrage relevante personer både interne og eksterne så mest mulig relevant information medtages i projektet. I arbejdet med modellen er der bevidst valgt at lave et værktøj, der ikke forholder sig til organisationen hos bygherren. Det er således op til bygherren selv at forstå, hvordan modellen kan indarbejdes i den konkrete bygherres egen organisation. Totalværdimodellen og den nedslidte bygningsmasse Totalværdimodellen er særligt relevant, hvor en given bygherre står over for bygningsmasser, der er nedslidte. De fl este kommuner og det almene står med en række store udfordringer på ejendomsområdet, som skaber behov for planlægning og projekter udviklet med et helhedsperspektiv. Blandt de væsentligste problemstillinger er: Stort vedligeholdelsesefterslæb i bygningsmassen. Ønsker om at gennemføre store energioptimeringer. Behov for klimatilpasning af bygninger og infrastrukturer. Øgede krav til indeklima og kvaliteten af de fysiske rammer for brugerne. Ændringer i behov som følge af demografi og byudvikling. Stram økonomi og krav om effektivisering. En koordineret indsats for at løse disse behov rummer mange muligheder for samlet billiggørelse via større projekter med samlede løsninger på fl ere problemer. Mulighederne for at opnå synergieffekter mellem energibesparelser, løsning af vedligeholdelsesproblemer og forbedring af indeklimaproblemer eller andre miljøproblemer er også gode. Desuden vil en koordineret indsats for renovering og energibesparelser ofte være en forudsætning for at opnå store energibesparelser på en effektiv måde. Samlede løsninger af de mange forskellige udfordringer på ejendomsområdet medvirker også til at skabe større brugertilfredshed og moderne attraktive arbejdspladser med bedre arbejdsmiljø. Endelig kan denne form for projekter, hvad angår kommunerne, indgå i deres strategier for grøn vækst og løft af belastede byområder. Totalværdimodellen, certificeringsordninger og totaløkonomiske modeller Totalværdimodellen arbejder som fl ere af certifi ceringsordningerne (amerikanske LEED, engelske Breeam, tyske DGNB og franske HQE) mod mere bæredygtigt byggeri. Totalværdimodellen adskiller sig fra certifi ceringsordningerne ved at gøre det muligt at tænke i portefølje og i bygningernes langsigtede anvendelse. Certifi ceringsordningerne har altovervejende fokus på den enkelte bygning og dennes nærmiljø. Totalværdimodellen adskiller sig ligeledes fra certifi ceringsordningerne ved at være frit tilgængelig på nettet. Der er gennem tiden udviklet en række totaløkonomiske modeller, der udelukkende fokuserer på den økonomiske og tekniske del af byggeriet. Arbejdsgruppen mener, at den foreliggende Totalværdimodel adskiller sig ved at have en mere helhedsorienteret tilgang til bygningen som en facilitet, der er rammen omkring det liv, der udspiller sig i og omkring bygningen.

10

11 Rum

12 Afsæt? Beskrivelse For bygherren opstår der en mulighed eller et behov for at renovere. Det er vigtigt at få fastlagt, hvad der sætter renoveringen i gang. Spørgsmål Hvem er beslutningstager? Hvad sætter processen i gang? Hvilke andre forhold er med til at sætte problemet/behovet på dagsordenen? Aktiviteter Bygherren skal udpege projektleder?

13 side 12 Dokumentation Værktøjer Beslutningsdokumenter omkring organisationsændringer. Arbejdstilsyns påbud. Rapporter omkring indeklimaproblemer Beboerklager Øvrige forhold, f.eks. ny lovgivning. Det almene boligselskab konstaterer, at der er flere og flere tomme boliger. Det er sandsynligvis, fordi boligerne er i dårlig stand, og fordi der er begyndende sociale problemer i området. Boligselskabet konstaterer, at facaderne er rådne, at der er en stor årlig energiregning, problemer med skimmelsvamp i tagkassetten og rotter. Boligselskabet undersøger, om der er mulighed for, at boligerne kan opnå støtte fra Landsbyggefonden i forbindelse med renovering. Dokumentation: Tekniske forundersøgelser og en række nedskrevne visioner og beslutninger. Kommunen bliver opmærksom på institutionen, fordi den lider under et alvorligt vedligeholdelsesefterslæb. For nylig blev tre rum lukket af på grund af skimmelsvamp. Kommunen har gennem længere tid været opmærksom på institutionens store energiforbrug. Kommunen arbejder generelt med effektivisering af institutionsområdet. Lukning af institutionen er en mulighed. Dokumentation: 10-årig plan for vedligehold, strategi for effektivisering af institutionsområdet og en række nedskrevne beslutninger. Kommunen bliver opmærksom på det blandede kontor- og kulturhus, fordi Arbejdstilsynet har givet et påbud. Et stort vedligeholdelsesefterslæb og energiforbrug styrker dette fokus. Huset er også en brik i kommunens forestående organisationsændringer, som vil medføre ombygning eller salg af huset eller flytning af personale til eller fra huset. Endelig har der gennem længere tid været problemer med oversvømmelse i p-kælderen ved regnskyl. Dokumentation: Påbud, plan for strukturændring, energimærke og en række nedskrevne beslutninger.

14 Afklaring? Beskrivelse Bygherren vurderer, om der skal bruges en traditionel tilgang, eller om der skal anlægges en totalværditilgang til renoveringen, og hvor omfattende denne skal være. Rummet skal få bygeherren til at overveje, om der er potentiale i en given bygningsmasse til en totalværditænkning, og hvad det vil indebære at arbejde med totalværditænkning. Bygherren skal overveje hvilken økonomi, der er realistisk. Er der en økonomisk mulighed for at renoveringen kan foldes ud og blive et projekt med totalværdi. Spørgsmål Vil bygherren anlægge en totalværdibetragtning? Hvilke målsætninger og succeskriterier vurderer bygherren umiddelbart er relevante? Medfører problemet/behovet, at bygherren kan inddrage energitænkning i bred forstand? Inddragelse af bruger/beboer, hvordan? Skal der samarbejdes med bygherrerådgiver og hvad er evt. omfanget og hvornår i projektforløbet skal rådgiver benyttes? Vil bygherren afsætte ressourcer til at arbejde sig igennem Totalværdimodellen. Der tænkes på personaleressourcer og evt. økonomiske ressourcer. Skal der nedsættes en styregruppe? Hvilken rolle skal styregruppen have? Aktiviteter Totalværdimodellen gennemlæses. Lav en lille liste med mål. Opstil evt. 3 målsætninger, den realistiske, den vilde og den midt imellem. Tænk på at netop brugen af Totalværdimodellen, kan rykke ved målsætningerne. Overvej evt. med skitser, om bygningen kan løftes og tilføre bygherren og brugere noget, som kan være specielt værdiskabende, og som bør fremhæves. Lav økonomiske overvejelser med hensyn til et løft af bygningen. Det må ikke ende ud i en detaljeøkonomi. Kun overordnede linjer. Hav evt. tanke for leje, salg og nedrivning i arbejdet med økonomien.

15 side 14 Dokumentation Dokument som anslår ressourceforbrug til det videre arbejde. Skriftlig kommunikation til beslutningstager vedrørende begrundelse for, hvorfor man siger ja til at arbejde videre med totalværdi. Tænk på, at alle skitser, økonomiberegninger, målsætninger m.m kan være en del af dokumentationen for, at der er tænkt bredt fra starten af projektet. Værktøjer Til de økonomiske overvejelser bør benyttes skemaet til cost-benefi t-analysen (værktøj B) Et værktøj i form af f.eks. et skema, der kan hjælpe med et ressourceoverblik eller bemandingsoverblik. Bygherren har sikkert redskaber til bemandingsoversigter. Boligselskabet laver en totaløkonomisk analyse af at rive boligerne ned og opføre nye. Der er rigtigt mange byggeskader og andre problemer herunder skimmelsvamp og rotter. Boligselskabet vælger dog nedrivningen fra, da støtte fra Landsbyggefonden så ikke er mulig. Fonden må kun støtte renovering. Dokumentation: Analyse. Kommunen beslutter, at prioritere en helhedsorienteret indsats. Finansieringen af indsatsen skal dog findes inden for bygningsporteføljen. Det vil sige, at kommunens bygningsafdeling kan tilvejebringe finansiering gennem optimering i ejendomsmassen herunder gennem salg. Kommunen udpeger en ansvarlig projektleder, som får ressourcer til at kigge bredt på porteføljen og åbner dermed muligheden for helhedsorienterede løsningsforslag. Dokumentation: Byrådsbeslutning, korrespondance mellem projektleder og dennes ledelse. Kommunen er interesseret i at bruge projektet til at brande sig som en foregangskommune på klimaområdet. Kommunalbestyrelsen giver lov til at bygningsafdelingen kan bruge ressourcer på at afklare mulighederne. Den ansvarlige projektleder får mulighed for at samarbejde med en række andre relevante personer i og uden for kommunen. Dokumentation: Byrådsbeslutning og notat om ressourceafklaring i forhold til projektet.

16 Screening? Beskrivelse Rummet handler om screening af bygningen eller bygningerne. Det er meningen, at bygherren skal lave en visuel gennemgang af bygningen. Screeningen leverer de vigtige input til de efterfølgende rum, hvor perspektiverne udvides og løsningerne fi ndes. I dette rum, skal der vurderes økonomi i meget grove træk. Det er vigtigt, at der tænkes bredt altså på alle de omkostninger, besparelser, fordele og ulemper, der kan forekomme i projektet. Spørgsmål Er der forhold, som kan have særlige konsekvenser for totalværdien (pcb, asbest, skimmelsvamp, bly, indeklima, mm.)? Er der meget store driftsmæssige omkostninger? Er der andre omkostninger, og hvad kunne der være af besparelser? Hvilke planer er der for bygningens anvendelse? Hvilke planer er der for infrastrukturer og det geografi ske område generelt? Skal der arbejdes med kvadratmeterpriser i forhold til køb/salg/lej? Hvordan bør man inddrage brugerne/beboerne, og hvad kan de bidrage med, så behov og problemer afklares? Aktiviteter Indhente oplysninger om bygningen, heriblandt energimærke, årsregnskaber, lejeaftaler. Visuelt besøg i bygningen, vurdering indvendigt og udvendigt. Bygherren foretager energimæssig og social vurdering evt. med brugerinddragelse. Bygherren vurderer disponeringen af bl.a kvadratmeter. Bygherren indsamler oplysninger om planer for bygningens anvendelse, planer for infrastrukturer og det geografi ske område. Bygherren vurderer drift og vedligehold, nu og i fremtiden. Bygherren foretager kort analyse af de mulige resultater af bygningsundersøgelsen. Indhenter oplysninger om køb, salg og leje i form af kvadratmeterpriser. Der tages kontakt til f.eks. Landsbyggefonden omkring økonomisk støtte.

17 side 16 Dokumentation Evt. et screeningsnotat eller en screeningsrapport. Dokumentet skal som udgangspunkt ikke overholde værdier fra screeningen, men skal ses som en huskeliste til bygningsmæssige screeninger. Evt. kunne der være en lang liste med punkter, der skal vægtes til og fra. Årsregnskaber for drift og vedligehold Lejekontrakter og dertil opsigelsesfrister. Dokumenter hvor der fremgår økonomi. Dokumenter fra Landsbyggefonden. Værktøjer Eventuel skabelon til et screeningsnotat. Mange bygherrer har et standardnotat til dette. Det skal måske revurderes, med henblik på at indarbejde totalværdibegreber. Værktøjer til interessentanalyse. Boligselskabet overvejer relevante forundersøgelser og er i løbende dialog med Landsbyggefonden. Ingeniører og teknikere udfører eventuelt relevante undersøgelser, og beboerprocessen sættes i værk. Dokumentation: Rapporter med undersøgelser og korrespondance med Landsbyggefonden Projektlederen ser ikke kun på den ene institution, men på alle institutionerne i kommunen og på byen som helhed. Projektlederen ser på al det data, som er tilgængelig på området herunder byplanen, fremtidig byudvikling, de geografiske sammenhænge, energimærkninger, bygningernes kvalitet og beliggenheder. Projektlederen bliver også klar over, at selvom institutionen er en af kommunens dårligste bygninger, er det den, der har det bedste sociale arbejdsmiljø. Dokumentation: Strategi for indførelse af nye lærerplaner, skema der prioriterer bygninger og en række +-30 procent-scenarier. Projektlederen iværksætter en screening af bygningen. Screeningen indeholder en vurdering af potentialet for energibesparelser og antal arbejdspladser. Screeningen indeholder også vurdering af vedligeholdelsesbehovet og af mulighederne for et eventuelt salg af huset. En kollega vurderer samtidigt prisen på at rette op på et AT-påbud, bygningen har fået. Kommunen har vedtaget en ny forvaltningsstruktur, så man skærer ned fra fire til tre forvaltninger. Dette forhold tager projektlederen højde for i sin screening, da det kan medføre omrokeringer af personale og eventuelt mindre anlægsomkostninger. Dokumentation: Rapport med screeningens resultater og byrådsbeslutninger.

18 Potentialer? Beskrivelse I dette rum har bygherren mulighed for at tænke de store tanker. Det er i dette rum, at alle projektets potentialer skal overvejes. Bygherren kan opfatte rummet som en struktureret brainstorm ud fra de tre bæredygtighedskriterier miljøet, økonomien og det sociale. Bygherren kan bruge Potentialeskemaet (værktøj A) som inspiration til arbejdet i dette rum. Spørgsmål Skal målsætningerne fra Afklaring og Screening suppleres? Skal målsætningerne fra Afklaring og Screening evt. underinddeles i delmålsætninger? Hvilke virkemidler skal anvendes for at opfylde målsætningerne? Hvad er den anslåede økonomi for de enkelte virkemidler? Aktiviteter Bygherren arbejder videre med de målsætninger og delmålsætninger, som blev opstillet under Afklaring og Screening. Bygherren er opmærksom på, at målsætninger og delmålsætninger kan være genstand for løbende revurdering. Bygherren kan anvende stjernediagrammet (værktøj C) til at diskutere og vægte målsætninger, delmålsætninger og evt. virkemidlerne. Bygherren færdiggør liste med målsætninger, delmålsætninger og virkemidler med eventuelt supplerende stjernediagrammer. Listen kan tilføres begrundelser for valg af målsætninger, delmålsætninger og virkemidler. Listen kan tilføres anslået økonomi (+/- 30%) for de enkelte tiltag, så vidt det er muligt. Gennemgang med beslutningstager.

19 side 18 Dokumentation Potentialeskema med oplistede mål, delmål og virkemidler inklusiv eventuel økonomi. Stjernediagram som illustrerer vægtninger af mål, delmål og virkemidler i forhold til miljøet, økonomien og det sociale. Notat som argumenterer for målsætninger, delmålsætninger, virkemidler, økonomi og eventuelt tilvalg og fravalg. Værktøjer Bygherren kan bruge stjernediagrammet (værktøj C) til at vurdere, hvordan bygherren prioriterer de valgte målsætninger og virkemidler. Bygherren kan bruge Potentialeskemaet (værktøj A) til at skabe overblik og fastholde beslutningerne i Potentialerummet. Der opstår brand i to huse. Det giver en unik mulighed for at arbejde med, hvordan husene kan renoveres og indrettes. Boligselskabet laver workshops, beboermøder og åbent hus, hvor ideer til de nye huse diskuteres og afprøves. Alle aktiviteterne handler om mål, visioner og fremtidssikring, herunder f.eks. bedre dagslys og bedre møbleringsforhold. Energiforbedringer er også et mål, hvis det ikke koster noget, eller hvis man kan spare. Afgørende for arbejdet med potentialer har været kommunens ambitiøse lokalplan for området. Dokumentation: Lokalplanen, referater fra hvert møde og notater Mærkesagerne i kommunen er børn, miljø og kultur. Kommune har også en langsigtet strategi på institutionsområdet. Projektlederen har gennemført en række brainstorms, hvor der har været vilde tanker oppe, f.eks. at alle de unge mennesker skulle ned i byen, og at man skulle bygge en campus. Projektlederen arbejder med en mulig 24 timers brug af bygningen. Der er følgende ufravigelige krav: Besparelser på medarbejdere, rationalisering af institutioner reduktion af kvadratmeterne og indretning af institutioner efter nye læringskrav. Dokumentation: Strategi for institutionsområdet, materiale fra workshops og notat om ufravigelige krav. Kommunen ønsker at lave et CO2-neutralt hus. Projektlederen gennemfører i samarbejde med en række eksterne partnere herunder arkitekter, entreprenører og andre kommuner en todages workshop for at afsøge mulighederne især inden for forsyning, lys, ventilation, styring, drift og adfærd. Workshoppen er med til at formulerer målene for projektet. Projektlederen formulerer efter workshoppen et målsætningspapir. I forbindelse med målsætningspapiret sætter projektlederen også mere præcis økonomi på løsningerne. Dokumentation: Materiale fra todages workshop og målsætningspapir inklusiv økonomi.

20 Data? Beskrivelse I dette rum underbygger og kvalitetssikrer bygherren de mål og virkemidler, som er fremkommet under Potentialer. Bygherren skal i dette rum være opmærksom på at tjekke og eventuelt udfordre lovgivningsmæssige og andre eventuelt bindende rammer for projektet. Spørgsmål Hvilke emner fra Screening og Potentialer skal der arbejdes videre med? Hvad er omfanget af dataindsamlingerne? Hvordan skal der laves bruger/beboerinddragelse? Skal der laves stikprøver, og hvor mange? Er der emner fra Potentialer, der kræver ændret lovgivning? Aktiviteter Bygherren undersøger og underbygger data fra Potentialer. Bygherre afholder bruger/beboermøder op imod emner fra Potentialer. Hjælpeværktøjer fra bl.a. Almennet hentes og kan bidrage til beboergennemgang. Bygherren indhenter nødvendige lovgivningsmæssige retningslinjer.

21 side 20 Dokumentation Værktøjer Resultaterne af dataindsamlingerne er vigtig dokumentation, og skal sammen med potentialerne danne grundlaget for efterfølgende arbejde med at fi nde løsningerne Boligselskabet indsamler data og erfaringer gennem arbejdet med opførelsen af to prøvehuse. Boligselskabet modtager en hel mappe med data fra destruktive undersøgelser. Der gennemføres termografering og laves rapporter om energitiltag og forskellige tagrenoveringer. Dokumentation: Prøvetagninger, rapporter, mappe med data, prøvehusene. Projektlederen bruger en del GIS-data. Derudover indsamler projektlederen data på et overordnet niveau vedrørende salgspriser på bygninger og jordpriser. Projektlederen præciserer, at 80 enheder pr. bygning er et bæredygtigt minimumsantal for at kunne klare fremtidige krav. Mange af husene lever ikke op til bæredygtighedskravet. Dokumentation: GIS-data og notater med andre data. Dataene er først og fremmest indhentet i forbindelse med de øvrige rum, og der bruges ikke ressourcer på at indsamle yderligere data her. Dokumentation: Ligger i dokumentationen i de øvrige rum i modellen.

22 Løsninger? Beskrivelse Bygherren opstiller i dette rum de løsningsforslag, der udnytter bygningens potentialer og lever op til bygherrens målsætninger. I denne fase visualiseres løsninger gennem skitser, 3D visualiseringer, beregninger og referencer med henblik på at give et samlet billede af løsningerne. Overblikket er væsentligt, når løsningsforslag skal vurderes. Man kan have svært ved at danne sig et overblik, når mængden af information er omfattende og fordelt på forskellige dokumenter og rapporter. Derfor er det vigtigt, at informationen omsættes til visuelle afbildninger, der kan overskues på en gang. Spørgsmål Hvad er byggeriets potentiale? Hvad er bygherrens målsætning med renoveringen, og er de ændret i forhold til de tidligere målsætninger? Hvilke løsningsforslag forener potentialet og data med målsætningen? Kan løsningsforslagene afhjælpe andre elementer, som er afdækket under screeningen? Aktiviteter Der udarbejdes er et løsningskatalog som samler potentialer, data og målsætning til løsningsforslag. Der afholdes workshop, hvor løsninger fremlægges og drøftes. Fremlæggelsen skal være visuel, så der dannes et fysisk overblik over løsningerne.

23 side 22 Dokumentation Løsningskatalog med visualiseringer af løsningsforslag. Værktøjer Programmer til grafi sk afbildning af data. Programmer til visualisering af løsninger. Programmer til simulering og beregning. Boligselskabet nedsætter tre fokusgrupper, som arbejder videre med at komme med forslag til løsninger. Fokusgrupperne støttes af rådgivere, som kvalificerer de valgte løsninger. Dokumentation: Referater fra møder i fokusgrupperne og løsningskatalog udarbejdet af rådgivere. Projektlederen kommer frem til et forslag til en helhedsorienteret løsning om at ændre antallet af institutioner i kommunen fra 40 til 20. Forslaget indebærer renovering af eksisterende byggeri, nedrivning og nyopførsel af tre nye institutioner. Herudover indgår det i løsningen at sammenlægge tre skoler og at flytte et gymnasium for at skabe bedre sammenhæng mellem institutioner, transport og byudvikling. Dokumentation: Rapport med præsentation af institutionssammenlægningen. Projektlederen opstiller to løsningsforslag, der tager udgangspunkt i ideerne fra en tidligere gennemført workshop. De to løsninger anlægger forskellige perspektiver: Huset som et hus for mennesker. Her fremmer kommunen mulighederne for den offentlige tilgang til huset og aktiviteter i hele døgnet. Huset som et grønt hus. Her fokuserer kommunen på mulighederne for grønne løsninger. Dokumentation: Grafisk publikation med præsentation af de to løsningsforslag.

24 Cost-benefi t? Beskrivelse Cost-benefi t er analysen, der bruges til at rangordne og vurdere økonomien i de opstillede løsningsmuligheder. Cost-benefi t-analysen arbejder med de to dimensioner cost og benefi t, der kan relateres til hvert af de tre nedenstående forhold. 1. Forhold, der kan udtrykkes direkte i økonomiske termer og typisk relaterer sig til totaløkonomiske betragtninger. (Pris, levetid, driftsomkostninger mv.) 2. Forhold, der udtrykkes kvantitativt i ikke økonomiske termer. (Medarbejderomsætningshastighed, støjniveau, pladsforhold, lysforhold mv.) 3. Forhold, der kan udtrykkes kvalitativt. (Arkitektur, indretning, arbejdsmiljø, indeklima mv.) Spørgsmål Hvordan matcher løsningerne de vægtede målsætninger? Er der foretaget totaløkonomiske kalkulationer? Kan de kvantitative og kvalitative løsninger kapitaliseres? Er der forhold, der forhindrer valg af de rigtige løsninger? Ligger cost og benefi t de samme steder, eller er der mulighed for at inddrage andre interessenter? Hvordan fi nansieres de enkelte tiltag? Er der samlet set fl ere benefi ts end costs (direkte, indirekte og afl edte)? Aktiviteter Priser, levetider og driftsomkostninger eller driftsbesparelser opstilles for hver enkelt løsning. Cost-benefi t opstilles for de enkelte løsninger. Interessenter præsenteres for analysen, hvor benefi ts ligger andetsteds end costs. De angivne løsninger rangordnes og prioriteres. Man skal være opmærksom på, at såvel costs som benefi ts kan være både positive og negative, således at costs også dækker evt. indtægter og benefi ts også dækker ulemper.

Lokale funktionsbygninger (skoler og andre undervisningsfaciliteter).

Lokale funktionsbygninger (skoler og andre undervisningsfaciliteter). KØBENHAVNS KOMMUNE Kultur- og Fritidsforvaltningen Københavns Ejendomme NOTAT Intelligente m 2 12-01-2012 Sagsnr. 2011-185553 Dokumentnr. 2012-36513 Københavns Kommunes Porteføljestrategi 2012 Københavns

Læs mere

Bæredygtighed Viden til tiden

Bæredygtighed Viden til tiden Bæredygtighed Viden til tiden Det bæredygtige byggeri Uanset hvilket abstraktionsniveau man fokuserer på, så kommer vi ikke uden om bæredygtighed. Hensynet til Moder Jord, til menneskene omkring os, til

Læs mere

Bæredygtighed og Facilities Management

Bæredygtighed og Facilities Management Bæredygtighed og Facilities Management Bæredygtighed er tophistorier i mange medier, og mange virksomheder og kommuner bruger mange penge på at blive bæredygtige Men hvad er bæredygtighed er når det omhandler

Læs mere

Opsamling på juristmøde 23. februar 2011 vedr. demonstrationsprojekter i Plan C. Baggrund:

Opsamling på juristmøde 23. februar 2011 vedr. demonstrationsprojekter i Plan C. Baggrund: Opsamling på juristmøde 23. februar 2011 vedr. demonstrationsprojekter i Plan C Baggrund: Albertslund 14. marts 2011 Vi har i forbindelse med arbejdet i Plan C og partnerkredsens deltagelse i idégenerering

Læs mere

På vej mod bæredygtighed og CO 2 -neutral hovedstad

På vej mod bæredygtighed og CO 2 -neutral hovedstad På vej mod bæredygtighed og CO 2 -neutral hovedstad 04. september 2014 Niels-Arne Jensen // Københavns Ejendomme 1 Københavns Ejendomme Københavns Kommunes ejendomsenhed 849 ejendomme + lejemål, i alt

Læs mere

» Beringsvænget Andelsboligforeningen Beringsgaard

» Beringsvænget Andelsboligforeningen Beringsgaard » Beringsvænget Andelsboligforeningen Beringsgaard Inde klima Workshop B Input til energirenovering Indledende screening Pris Design Behov D & V FBBB - Via University College 2. nov. 2011 Total økono mi

Læs mere

Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger

Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger Fremtidens byer 9. december 2009 Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger Chefkonsulent Niels-Arne Jensen, Københavns Ejendomme KØBENHAVNS1 Agenda Københavns Ejendomme Klimaplan

Læs mere

Anbefalinger og afrapportering til byrådet.

Anbefalinger og afrapportering til byrådet. 17, stk. 4 udvalg Energirigtigt byggeri Haderslev Kommune CS Udviklingsafdelingen Gåskærgade 26-28 6100 Haderslev Tlf. 74 34 34 34 Fax 74 34 00 34 post@haderslev.dk www.haderslev.dk 11. december 2012 Sagsident:

Læs mere

VEJLEDNING MODEL TIL BRUG VED VUR- DERING AF NYBYG VS. RE- NOVERING

VEJLEDNING MODEL TIL BRUG VED VUR- DERING AF NYBYG VS. RE- NOVERING VEJLEDNING MODEL TIL BRUG VED VUR- DERING AF NYBYG VS. RE- NOVERING 1. Formål med modellen et værktøj til totaløkonomisk vurdering Formålet med modellen er at skabe et nemt og anvendeligt værktøj til simulering

Læs mere

lundhilds tegnestue ARKITEKTHJÆLP OG ENERGIOPTIMERING

lundhilds tegnestue ARKITEKTHJÆLP OG ENERGIOPTIMERING lundhilds tegnestue ARKITEKTHJÆLP OG ENERGIOPTIMERING Skab merværdi i din bolig Fra drøm til virkelighed... Arkitekthjælp for en dag, kombineret med et energitjek lundhilds tegnestue kombinerer nu det

Læs mere

Skoleparken helhedsplan Informationsmøde 27. april 2015. Informationsmøde den 27. april 2015 1

Skoleparken helhedsplan Informationsmøde 27. april 2015. Informationsmøde den 27. april 2015 1 Skoleparken helhedsplan Informationsmøde 27. april 2015 Informationsmøde den 27. april 2015 1 Dagsorden 1. Velkomst 2. Helhedsplan - baggrund - omfang - tidsplan - økonomi 3. Genhusningsplaner 4. Organisation

Læs mere

Notat om omfattende energirenovering som alternativ til nedrivning og eventuelt nybyggeri

Notat om omfattende energirenovering som alternativ til nedrivning og eventuelt nybyggeri Notat om omfattende energirenovering som alternativ til nedrivning og eventuelt nybyggeri Kontor/afdeling Center for Erhverv og Energieffektivitet Dato 21. juni 2016 J nr. 2016-787 /mra, hlm Som en del

Læs mere

Energirigtig boligventilation

Energirigtig boligventilation Energirigtig boligventilation Om energirigtig boligventilation Hvorfor boligventilation Tekniske løsninger Fire ventilationsløsninger Økonomi Kontakter løsninger til energirigtig boligventilation, der

Læs mere

Erfaringer fra energispareprojekter i Københavns Kommunes

Erfaringer fra energispareprojekter i Københavns Kommunes Workshop 17. maj 2010 - Gate21 Plan C Delprojekt 1 Erfaringer fra energispareprojekter i Københavns Kommunes Niels-Arne Jensen, Københavns Ejendomme KØBENHAVNS1 Dagsorden Baggrund og grundlag Energirenovering

Læs mere

Energirenovering og vedvarende energi. v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11.

Energirenovering og vedvarende energi. v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11. Energirenovering og vedvarende energi v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11.2012 Hvad jeg kommer rundt om i mit indlæg Hvad gør Holbæk Kommune

Læs mere

Case stories, Veje til at komme i gang med energirenovering

Case stories, Veje til at komme i gang med energirenovering Case stories, Veje til at komme i gang med energirenovering Ole Hvid Jensen og Kasper Friis Riiskjær, COWI 1 Katalysatorer Krav om energieffektivitet fra lejere Der er penge at spare, Energimærker som

Læs mere

Årsmøde Lean Construction Hvordan får vi mest værdi for renoveringsmilliarderne?

Årsmøde Lean Construction Hvordan får vi mest værdi for renoveringsmilliarderne? Årsmøde Lean Construction - 2012 Hvordan får vi mest værdi for renoveringsmilliarderne? Årsmøde Lean Construction - 2012 Policy værdier Sektor og branche værdier Bygherreværdier Projektværdier Brugerværdier

Læs mere

1. Velkomst ved Alice Andersen, COWI

1. Velkomst ved Alice Andersen, COWI Get Up, Green Up 1. Velkomst ved Alice Andersen, COWI 2. Introduktion til DGNB og den økonomiske vægtning. Hvad er DGNB, og hvordan bygger DGNB ovenpå dansk byggeris traditioner? Ved associeret partner

Læs mere

Hvad kan bygherrerne bidrage med? - Vi skal tænke i helheder! v. Direktør Gyrithe Saltorp, Københavns Ejendomme EJENDOMME KØBENHAVNS

Hvad kan bygherrerne bidrage med? - Vi skal tænke i helheder! v. Direktør Gyrithe Saltorp, Københavns Ejendomme EJENDOMME KØBENHAVNS Hvad kan bygherrerne bidrage med? - Vi skal tænke i helheder! v. Direktør Gyrithe Saltorp, Københavns Ejendomme KOMMUNE De næste 15 minutter Energirenovering i København Vi skal tænke i helheder Hvad kan

Læs mere

lundhilds tegnestue ERHVERVBYGGERI

lundhilds tegnestue ERHVERVBYGGERI lundhilds tegnestue ERHVERVBYGGERI lundhilds tegnestue bygaden 70 8700 horsens tel 44490054 www.lundhild.dk info@lundhild.dk Erhvervsbyggeri - din professionelle samarbejdspartner Hos Lundhilds tegnestue

Læs mere

Camp IB37. 13. sept. - 24. sept. 2010 Program

Camp IB37. 13. sept. - 24. sept. 2010 Program Camp IB37 13. sept. - 24. sept. 2010 Program Kære partner i Plan C, Velkommen til Camp IB37! Programmet som du sidder med, indeholder en række oplæg fra ledende aktører indenfor bæredygtigt byggeri og

Læs mere

Case Study: DIGITAL BRUGERINVOLVERING

Case Study: DIGITAL BRUGERINVOLVERING Case Study: DIGITAL BRUGERINVOLVERING HVAD ER OPENBIM STUDIO? OpenBIM Studio er et BIM-baseret værktøj til brugerind dragelse, kvalitetssikring og videndeling på nybyggerier og renoveringsprojekter. OpenBIM

Læs mere

ELENA-INITIATIV I REGION SJÆLLAND. v/ Flemming Jørgensen Miljø og Klima

ELENA-INITIATIV I REGION SJÆLLAND. v/ Flemming Jørgensen Miljø og Klima ELENA-INITIATIV I REGION SJÆLLAND v/ Flemming Jørgensen Miljø og Klima AGENDA Præsentation ELENA teknisk bistand betalt af EU Erfaringer fra Region Sjælland og 12 kommuner Forundersøgelse ELENA-ansøgning

Læs mere

Bæredygtigt byggeri. Holbæk Regionens Erhvervsråd, 3/2-09. Pernille Hedehus

Bæredygtigt byggeri. Holbæk Regionens Erhvervsråd, 3/2-09. Pernille Hedehus Bæredygtigt byggeri Holbæk Regionens Erhvervsråd, 3/2-09 Pernille Hedehus Dagens tekst Hvad taler vi om, når vi taler bæredygtighed? Hvorfor skal vi beskæftige os med det? Hvordan ser det ud for byggeprojekter?

Læs mere

Evaluering af bæredygtige danske byggerier til best practise

Evaluering af bæredygtige danske byggerier til best practise Evaluering af bæredygtige danske byggerier til best practise Sæby Strand bebyggelsen under Frederikshavn Boligforening vandt i 2014 NBO Boligprisen, der har en vision om økonomisk, økologisk og socialt

Læs mere

Københavns Ejendomme (KEjd) Det kommunale vedligeholds- og renoveringsbehov. Gyrithe Saltorp ZU15@kff.kk.dk

Københavns Ejendomme (KEjd) Det kommunale vedligeholds- og renoveringsbehov. Gyrithe Saltorp ZU15@kff.kk.dk Københavns Ejendomme (KEjd) Det kommunale vedligeholds- og renoveringsbehov Gyrithe Saltorp ZU15@kff.kk.dk KØBENHAVNS 1 Om Københavns Ejendomme (KEjd) KØBENHAVNS 2 Porteføljen er vores omdrejningspunkt

Læs mere

KLIMAUDFORDRINGEN Fornyelse af byen og grønne løsninger

KLIMAUDFORDRINGEN Fornyelse af byen og grønne løsninger Næstved 26. maj 2010 KLIMAUDFORDRINGEN Fornyelse af byen og grønne løsninger Anne Marie Holt Christensen Arkitekt og projektleder på kommunens klimaplan Lidt om byen og klimaplanen Byens fornyelse Boligområder

Læs mere

Afstemningsresultater Fra workshop om miljørigtigt byggeri, onsdag den 20. februar 2008

Afstemningsresultater Fra workshop om miljørigtigt byggeri, onsdag den 20. februar 2008 Afstemningsresultater Fra workshop om miljørigtigt byggeri, onsdag den. februar 8 Nybyggeri: barrierer Gruppe Tekst Stemmer,, Manglende viden blandt alle aktører (fordelt på plancher) Der mangler viden

Læs mere

Energirigtig boligventilation

Energirigtig boligventilation Energirigtig boligventilation Om energirigtig boligventilation Hvorfor boligventilation Tekniske løsninger Fire ventilationsløsninger Økonomi Kontakter Til et murstensbyggeri fra 1950 erne i Gladsaxe er

Læs mere

Energipolitik for Haderslev Kommunes ejendomme

Energipolitik for Haderslev Kommunes ejendomme Energipolitik for Haderslev Kommunes ejendomme Indhold: Forord Indledning Krav i henhold til gældende lovgivning Politiske målsætninger Forbrugsovervågning og dataopsamling Energikonsulent Energisparepulje

Læs mere

SOF og BUF ønsker begge at fraflytte lejemålet, der ikke kan opsiges delvist.

SOF og BUF ønsker begge at fraflytte lejemålet, der ikke kan opsiges delvist. KØBENHAVNS KOMMUNE Kultur- og Fritidsforvaltningen Københavns Ejendomme NOTAT 07-08-2014 Opsigelse af lejemål på Tycho Brahes Allé - bilag til august-indstillingen Formål Casen understøtter udfasning af

Læs mere

TOTALØKONOMI. Marts 2015 Totaløkonomi - Arkitekternes Efteruddannelse

TOTALØKONOMI. Marts 2015 Totaløkonomi - Arkitekternes Efteruddannelse 1 TOTALØKONOMI INDHOLD 2 Den totaløkonomiske tankegang Nogle kæpheste Scenarier og nøgletal Definitioner og beregninger Totaløkonomisk forankring Totaløkonomiske udfordringer Totaløkonomiske værktøjer

Læs mere

MINI GUIDE TIL ET BÆREDYGTIGT

MINI GUIDE TIL ET BÆREDYGTIGT MINI GUIDE TIL ET BÆREDYGTIGT LÆSEVEJLEDNING Lejerbos bæredygtige boliger er beskrevet i tre dokumenter, som samlet tegner Lejerbos koncept for almene bæredygtige boliger. Visionsdokumentet beskriver den

Læs mere

BedreBolig-tjekliste til aflevering af byggeri

BedreBolig-tjekliste til aflevering af byggeri BedreBolig-tjekliste til aflevering af byggeri Bilag 10 til Vejledning om BedreBolig-rådgivning Formål Formålet med en BedreBolig-aflevering af et byggeri er at sikre bygherren den fulde værdi af det BedreBolig-projekt,

Læs mere

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune er udgivet af: Greve Kommune Center for Teknik & Miljø Vedtaget af Greve Byråd 2009 For henvendelse vedrørende

Læs mere

Energirenovering. Christian Schultz Tænketanken for bygningsrenovering

Energirenovering. Christian Schultz Tænketanken for bygningsrenovering Energirenovering Christian Schultz Tænketanken for bygningsrenovering 1 Kommissorium for Tænketank om Bygningsrenovering Drøfte udfordringerne og potentialerne for bygningsrenovering i Danmark samt komme

Læs mere

Brunatas rapport om virksomhedens samfundsansvar 2012-13

Brunatas rapport om virksomhedens samfundsansvar 2012-13 Brunatas rapport om virksomhedens samfundsansvar 2012-13 De aktiviteter Brunata a/s rapporterer om, er en integreret del af virksomhedens forretningsstrategi. Nærværende rapport beskriver status på vores

Læs mere

Miljøplan: Indhold: 1. Miljøstyring. 1.1 Generelt. 1.1 Overordnet styring af miljøarbejdet (hvem gør hvad, hvornår) 1.2 Plan for miljøstyring

Miljøplan: Indhold: 1. Miljøstyring. 1.1 Generelt. 1.1 Overordnet styring af miljøarbejdet (hvem gør hvad, hvornår) 1.2 Plan for miljøstyring Miljøplan: Indhold: 1. Miljøstyring 1.1 Generelt 1.1 Overordnet styring af miljøarbejdet (hvem gør hvad, hvornår) 1.2 Plan for miljøstyring 1.3 Miljøstyringens væsentligste værktøjer 2. Organisation 2.1

Læs mere

Handleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune.

Handleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune. Handleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune. Oplæg: Der er god økonomi og miljøfordele ved langsigtet at investere, beskæftige sig med og gennemføre

Læs mere

Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a:

Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a: 1. MISSION Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a: Det enkelte branchearbejdsmiljøråd skal inden for rådets område bistå branchens virksomheder med

Læs mere

Analyse af helhedsrenovering med ERT - EnergiRenoveringsTjek

Analyse af helhedsrenovering med ERT - EnergiRenoveringsTjek Analyse af helhedsrenovering med ERT - EnergiRenoveringsTjek Energirenoveringer indeholder mange udfordringer. Succesfulde helhedsrenoveringer kræver ekstra meget omtanke og derfor kan man drage fordel

Læs mere

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan Den 19. november 2010 Aftale om dispositionsplan Formålet med nærværende aftale er at bekræfte enigheden mellem Brabrand Boligforening og Århus Kommune om den endelige dispositionsplan for Gellerup og

Læs mere

Energirenovering i København v. Direktør Gyrithe Saltorp

Energirenovering i København v. Direktør Gyrithe Saltorp InnoByg Efterårskonference den 9. november 2011 Energirenovering i København v. Direktør Gyrithe Saltorp KOMMUNE De næste 20 minutter Kort om Københavns Ejendomme Energirenovering i København Overvejelser

Læs mere

Bæredygtighed i udbud. Set fra den almene bygherrers perspektiv

Bæredygtighed i udbud. Set fra den almene bygherrers perspektiv Bæredygtighed i udbud Set fra den almene bygherrers perspektiv KAB vores forretning KAB er en kunde ejet, non-profit driftsorganisation for almene boligorganisationer Vi ejer ingen boliger, bebyggelser

Læs mere

Passivhus Nordvest Fyraftensmøde 20.11.2014. Rådgiverens arbejde i praksis med bæredygtighed og herunder certificeringsordninger (DGNB)

Passivhus Nordvest Fyraftensmøde 20.11.2014. Rådgiverens arbejde i praksis med bæredygtighed og herunder certificeringsordninger (DGNB) Passivhus Nordvest Fyraftensmøde 20.11.2014 Rådgiverens arbejde i praksis med bæredygtighed og herunder certificeringsordninger (DGNB) Introduktion Indlægsholder Jørgen Lange Teknikumingeniør 1987, Byggeri,

Læs mere

På vegne af Boligselskabet Friheden ansøges hermed om Hvidovre Kommunes behandling og godkendelse af Skema A-ansøgningen.

På vegne af Boligselskabet Friheden ansøges hermed om Hvidovre Kommunes behandling og godkendelse af Skema A-ansøgningen. Hvidovre #JobInfo Kommune Criteria=KABside1# Att.: Lars Belt Hvidovrevej 278 2650 Hvidovre 31. oktober 2012 Rev. 1. november 2012 KAB Vester Voldgade 17 1552 København V T 33 63 10 00 F 33 63 10 01 Boligselskabet

Læs mere

Analyse af praktiske. Klik for at redigere i. erfaringer med. energirenovering af bygninger i fire bygningssegmenter. master. Midtvejskonference

Analyse af praktiske. Klik for at redigere i. erfaringer med. energirenovering af bygninger i fire bygningssegmenter. master. Midtvejskonference Klik for at redigere i erfaringer med master Analyse af praktiske energirenovering af bygninger i fire bygningssegmenter Midtvejskonference 6. Februar 2013 AGENDA Formål Metode Foreløbige resultater Problemstilliner

Læs mere

Efter en gennemgang af programmet for aftenen, fortæller Sara Terp Uhre om status for, hvor boligselskabet står i renoveringsprojektet i dag:

Efter en gennemgang af programmet for aftenen, fortæller Sara Terp Uhre om status for, hvor boligselskabet står i renoveringsprojektet i dag: REFERAT Informations- og idémøde om renovering Afdeling Fruehøj: Torsdag den Klokken 19.00 21.20 Mødested: Fælleshuset, Brorsonsvej 53 A, 7400 Herning Deltagere: 21 beboere fra 19 husstande Sara Terp Uhre,

Læs mere

Amager Fælled Bykvarter Fremtidens CO 2 neutrale bydel - et udredningsprojekt. Projektleder Annette Egetoft

Amager Fælled Bykvarter Fremtidens CO 2 neutrale bydel - et udredningsprojekt. Projektleder Annette Egetoft Amager Fælled Bykvarter Fremtidens CO 2 neutrale bydel - et udredningsprojekt Projektleder Annette Egetoft Fakta om Amager Fælled Bykvarter Amager Fælled Bykvarter 2 Faser i projektet 3 Konklusion Vi kan

Læs mere

Energikonference den 1. december 2015

Energikonference den 1. december 2015 Energikonference den 1. december 2015 Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi Kristian Tilsted Klima- Miljø- og Teknikudvalget Nedbringelsen af CO2-udledningen Vi gør allerede meget, men vi kan gøre

Læs mere

Renovering af administrationsbygningerne i Terndrup og Nørager. Temamøde for byrådet, 27. januar 2014, Lars Schou

Renovering af administrationsbygningerne i Terndrup og Nørager. Temamøde for byrådet, 27. januar 2014, Lars Schou Renovering af administrationsbygningerne i Terndrup og Nørager Temamøde for byrådet, 27. januar 2014, Lars Schou Plan for den næste time Formål: At give indblik i historik og nyt beslutningsgrundlag for

Læs mere

De første erfaringer med den nye danske standard DGNB

De første erfaringer med den nye danske standard DGNB De første erfaringer med den nye danske standard DGNB En offentlig bygherre investerer i fremtiden Lars Lundsgaard 2 Region Nordjylland som virksomhed Region Nordjylland som KlimaRegion Drift af bygninger

Læs mere

MARTS 2016 ENERGIPOLITIK. Energipolitik for ALBOA // 03.2016 1

MARTS 2016 ENERGIPOLITIK. Energipolitik for ALBOA // 03.2016 1 MARTS 2016 ENERGIPOLITIK Energipolitik for ALBOA // 03.2016 1 Indhold ALMEN BOLIGORGANISATION AARHUS Vestergårdsvej 15 8260 Aarhus Telefon 87 406 700 Fax 87 406 701 post@alboa.dk www.alboa.dk CVR 29462518

Læs mere

Åbent Referat. til. Udvalget for Børn og Undervisning

Åbent Referat. til. Udvalget for Børn og Undervisning Åbent Referat til Udvalget for Børn og Undervisning Mødedato: Mandag den 26. november 2012 Mødetidspunkt: 15:00-16:30 Mødested: Deltagere: Fraværende: Referent: Mødelokale 2, Bytoften Karl Haahr, Keld

Læs mere

Totaløkonomi. Februar 2013 Totaløkonomi - DFM medlemsmøde

Totaløkonomi. Februar 2013 Totaløkonomi - DFM medlemsmøde 1 Totaløkonomi INDHOLD 2 Introduktion til totaløkonomi Nogle kæpheste Scenarier og nøgletal Eksempel på beregning Totaløkonomisk forankring Totaløkonomiske udfordringer Strategisk fokus Totaløkonomiske

Læs mere

01-01-2015 31-12-2018 Politisk udvalg: Teknik- og miljøudvalg Målsætningtype: Fagområde Fagområde:

01-01-2015 31-12-2018 Politisk udvalg: Teknik- og miljøudvalg Målsætningtype: Fagområde Fagområde: Klimaindsats 01-01-2015 31-12-2018 Politisk udvalg: Teknik- og miljøudvalg Klima og energiarbejdet er drevet af et lokalt politisk ønske om, at arbejde for en bedre forsyningssikkerhed og at mindske sårbarheden

Læs mere

Klima- og Energipolitisk Udvalg

Klima- og Energipolitisk Udvalg Klima- og Energipolitisk Udvalg Torsdag den 02.09.10 kl. 17:00 i mødelokale 6-7 Medlemmer: Hans Barlach (C) Niclas Bekker Poulsen (A) Kai O. Svensson (F) Gert Poul Christensen (O) Lars Kilhof (V) Side

Læs mere

VIDENSHUS. Sønderborg Havn

VIDENSHUS. Sønderborg Havn VIDENSHUS Sønderborg Havn En masterplan af den verdenskendte arkitekt Frank Gehry Introduktion: Sønderborg Havneselskab og Rambøll er gået sammen om at udvikle et projekt for et Videnshus på Sønderborg

Læs mere

Teknik- og Miljøudvalget. Udskrift af beslutningsprotokollen. Mødet den 06.12.2012. Punkt 7. 2012-27958.

Teknik- og Miljøudvalget. Udskrift af beslutningsprotokollen. Mødet den 06.12.2012. Punkt 7. 2012-27958. Punkt 7. Hasseris Boligselskab - Grønnegården (afd. 5) Stationsmestervej 6-122 og Dyrskuevej 13-51 - 492 almene familieboliger - Renoverings- og driftsstøttesag med kapitaltilførsel og huslejestøtte -

Læs mere

STRATEGI FOR ALMENT NYBYGGERI

STRATEGI FOR ALMENT NYBYGGERI STRATEGI FOR ALMENT NYBYGGERI I ESBJERG KOMMUNE Teknik & Miljø Esbjerg Kommune INDHOLD 1. Forord.................................. 3 2. Strategien i en sammenhæng................ 3 3. Bæredygtighed i strategien..................

Læs mere

Politikområde 4. Politik for kommunale ejendomme

Politikområde 4. Politik for kommunale ejendomme Politikområde 4 Politik for kommunale ejendomme 1 Forord Det er med glæde, at jeg på udvalgets vegne nu kan præsentere den første politik for de kommunale bygninger. Med denne politik er det vores håb,

Læs mere

Bilag 6: Københavns Ejendomme

Bilag 6: Københavns Ejendomme Bilag 6 Københavns Ejendomme Plan C, delprojekt 1: Beslutningsprocesser og finansiering I dette bilag redegør vi kort for beslutningsprocessen i forbindelse med energirigtig renovering i Københavns Ejendomme

Læs mere

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt. 1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en

Læs mere

miljømæssig bæredygtighed

miljømæssig bæredygtighed Velkommen bæredygtige fællesskaber i Engdraget workshop 1 miljømæssig bæredygtighed 26.09.2016 PROGRAM velkommen vision for Engdraget workshoppens formål Hvor står du i forhold til bæredygtighed? oplæg:

Læs mere

Råd til byggeri HELHEDS- PLANER

Råd til byggeri HELHEDS- PLANER Råd til byggeri HELHEDS- PLANER som udviklingsgenerator og styringsværktøj Den omfattende renovering giver bygningerne i den indre del et markant anderledes og nutidigt udtryk. Himmerland Boligforening,

Læs mere

Revideret Forslag til ejendomsstrategi

Revideret Forslag til ejendomsstrategi Revideret Forslag til ejendomsstrategi Bruger Økonomi Bygning 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Forord... 3 Baggrund og udfordringer... 4 Vision... 6 Mission... 6 Mål... 6 Hvor skal vi hen?...

Læs mere

Vejledning til ansøgning om midler til udarbejdelse af energihandlingsplaner i almene boliger

Vejledning til ansøgning om midler til udarbejdelse af energihandlingsplaner i almene boliger Dato: 26. juni 2013 Vejledning til ansøgning om midler til udarbejdelse af energihandlingsplaner i almene boliger Baggrund Der er på finansloven for 2013 afsat en energisparepulje til almene boliger på

Læs mere

ERFA møde om energirenovering BL 1. december 2015

ERFA møde om energirenovering BL 1. december 2015 ERFA møde om energirenovering BL 1. december 2015 Oplæg fra BO-VEST, Boligsamarbejdet på vestegnen v/ Byggeudviklingschef Jesper Rasmussen Case: Renovering af rækkehusene i Albertslund Syd Hvorfor er casen

Læs mere

Inspirationskatalog. Introduktion

Inspirationskatalog. Introduktion Inspirationskatalog Introduktion Inspirations kataloget er udarbejdet på baggrund af de statsfinansierede praksisnære innovationsprojekter. Rammen for de praksisnære innovationsprojekter er sat op omkring,

Læs mere

Resumé Bæredygtighed og smarte løsninger i Aalborg Øst

Resumé Bæredygtighed og smarte løsninger i Aalborg Øst Resumé Bæredygtighed og smarte løsninger i Aalborg Øst Himmerland Boligforenings erfaringer med bæredygtighed i praksis Lars A. Engberg Sven Buch SBi Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet

Læs mere

Commissioning Kvalitetsstyring af byggeri

Commissioning Kvalitetsstyring af byggeri Kvalitetsstyring af byggeri Totaløkonomi i byggeprojekter Drift, vedligehold, opførelse, indeklima, afgifter, energiforbrug 1 Samordnet design og idriftsættelse Hvad vil vi opnå? Hvad er Commissioning?

Læs mere

»DGNB-certificering af EAL Odense - Erfaringer. Jens Rolin

»DGNB-certificering af EAL Odense - Erfaringer. Jens Rolin »DGNB-certificering af EAL Odense - Erfaringer Jens Rolin 2016-09-30 Agenda 1. Præsentation 2. Status 3. Tanker og indledende planlægning af DGNB certificering 4. Dokumentation af delkriterie 5. Erfaringer

Læs mere

Bygninger er samfundets største energiforbruger (40%) og CO 2. udleder. 80 % af bygningers energiforbrug sker i bygninger <1000m 2

Bygninger er samfundets største energiforbruger (40%) og CO 2. udleder. 80 % af bygningers energiforbrug sker i bygninger <1000m 2 Det Energipolitiske Udvalg (2. samling) EPU alm. del - Bilag 185 Offentligt Bygninger er samfundets største energiforbruger (40%) og CO 2 udleder I Danmark såvel som andre industrialiserede lande. Af de

Læs mere

GI & Bygherreforeningen, 8. december Renoveringsgløgg

GI & Bygherreforeningen, 8. december Renoveringsgløgg GI & Bygherreforeningen, 8. december 2011 Renoveringsgløgg Dagens julegodter Tre dagsaktuelle analyser til debat 1.Barriereanalyse Barrierer og muligheder i relation til bygningsrenovering og særligt energirenovering

Læs mere

TAC-RAPPORTEN 2008 UNDERSØGELSER BLANDT PROFESSIONELLE OG INDENDØRS-ANSATTE OM INDEKLIMA AUGUST 2008 KOMPAS KOMMUNIKATION

TAC-RAPPORTEN 2008 UNDERSØGELSER BLANDT PROFESSIONELLE OG INDENDØRS-ANSATTE OM INDEKLIMA AUGUST 2008 KOMPAS KOMMUNIKATION TAC-RAPPORTEN 2008 UNDERSØGELSER BLANDT PROFESSIONELLE OG INDENDØRS-ANSATTE OM INDEKLIMA AUGUST 2008 KOMPAS KOMMUNIKATION INDHOLDSFORTEGNELSE Om undersøgelserne side 3 Hovedkonklusioner side 4 PROFESSIONELLE

Læs mere

Bygherrerådgivning. Økonomisk bygherrerådgivning og byggesagsforretningsførelse

Bygherrerådgivning. Økonomisk bygherrerådgivning og byggesagsforretningsførelse Bygherrerådgivning Økonomisk bygherrerådgivning og byggesagsforretningsførelse Økonomisk bygherrerådgivning og byggesagsforretningsførelse Procesbeskrivelse: Procesbeskrivelsen giver et overblik over arbejds

Læs mere

Fra idé til virkelighed. - helhedsplan eller renovering?

Fra idé til virkelighed. - helhedsplan eller renovering? - helhedsplan eller renovering? Konklusion Kastanielunden, afd. 01-041 Dato: 28.02.2012 Kastanielunden er en bebyggelse beliggende i Viby Sj., der består af 16 familieboliger, der er bygget som dobbelthuse

Læs mere

Edo-design for the construktion industry

Edo-design for the construktion industry Edo-design for the construktion industry En offentlig bygherres krav om bæredygtighedscertificering Kontorchef Niels Sloth 2 Overskrifter Region Nordjylland som virksomhed Region Nordjylland som KlimaRegion

Læs mere

Klimaarbejdet i Albertslund Miljø- og Teknikdirektør Niels Carsten Bluhme Fjernvarme - Målsætninger og konkrete initiativer

Klimaarbejdet i Albertslund Miljø- og Teknikdirektør Niels Carsten Bluhme Fjernvarme - Målsætninger og konkrete initiativer Albertslund 26. januar 2009 Klimaarbejdet i Albertslund Miljø- og Teknikdirektør Niels Carsten Bluhme Fjernvarme - Målsætninger og konkrete initiativer Introduktion til Albertslund Klimaplanen Fjernvarme

Læs mere

Bæredygtige byer -Hvordan?

Bæredygtige byer -Hvordan? Stockholm 9 april 2008 Bæredygtige byer -Hvordan? Steen Christiansen Formand for Miljø- og Planudvalget Albertslund Kommune, Danmark Stockholm 9 april 2008 Bæredygtige byer -Hvordan? Byen Baggrund Miljøet

Læs mere

Når Københavns Kommune renoverer skoler. - roller og ansvar i helhedsrenoveringerne

Når Københavns Kommune renoverer skoler. - roller og ansvar i helhedsrenoveringerne Når Københavns Kommune renoverer skoler - roller og ansvar i helhedsrenoveringerne 2 Indhold Hvorfor skal du læse denne pjece? 4 Beslutning - hvorfor skal der renoveres? 5 Ansvar og roller for helhedsrenovering

Læs mere

gode råd om vedligeholdelse og forbedring af mindre udlejningsejendomme

gode råd om vedligeholdelse og forbedring af mindre udlejningsejendomme gode råd om vedligeholdelse og forbedring af mindre udlejningsejendomme Gode råd om vedligeholdelse og forbedring af mindre udlejningsejendomme Denne pjece er et værktøj til dig, som ejer en lille eller

Læs mere

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff Klimaet ændrer sig Niels Rauff Fra vision til plan Visionen Hvordan skaber vi tryghed og sikkerhed? - og hvordan kan vi håndtere klimakonsekvenserne og samtidig udvikle byens kvaliteter? Hvad skal sikres?

Læs mere

Sikrings-rapporten 2009

Sikrings-rapporten 2009 Sikrings-rapporten 2009 UNDERSØGELSER BLANDT PROFESSIONELLE OG INDENDØRS-ANSATTE OM SIKKERHED 2009 KOMPAS KOMMUNIKATION INDHOLDSFORTEGNELSE Om undersøgelserne 4 Hovedkonklusioner 5 PROFESSIONELLE 6 Demografi

Læs mere

Notat Afdeling 22 - Beboermøde den 15.04.2015, kl. 17.00, Lindholm Søpark 2. Angående opfølgning på 360 graders eftersyn/ tilfredshedsundersøgelse.

Notat Afdeling 22 - Beboermøde den 15.04.2015, kl. 17.00, Lindholm Søpark 2. Angående opfølgning på 360 graders eftersyn/ tilfredshedsundersøgelse. Side 1/6 Notat Afdeling 22 - Beboermøde den 15.04.2015, kl. 17.00, Lindholm Søpark 2. Angående opfølgning på 360 graders eftersyn/ tilfredshedsundersøgelse. I mødet deltog: Beboere: 15 incl. afdelingsbestyrelsen.

Læs mere

BedreBolig-plan. BOLIGEJER Familien Espersen Ved Grænsen 70 2000 Frederiksberg. BEDREBOLIG-RÅDGIVER Thomas Jensen Påskeliljevej 5 4681 Herfølge

BedreBolig-plan. BOLIGEJER Familien Espersen Ved Grænsen 70 2000 Frederiksberg. BEDREBOLIG-RÅDGIVER Thomas Jensen Påskeliljevej 5 4681 Herfølge Rapportnr.: XXXXX Firmanr.: XXXXXX Dato: 00. måned 2014 BedreBolig-plan BEDREBOLIG-RÅDGIVER Thomas Jensen Påskeliljevej 5 4681 Herfølge 56 78 12 34 info@thomasjensen.dk CVR: 12345678 BOLIGEJER Familien

Læs mere

Kommissorium for Lokalplan nr. 327 Boliger og erhverv samt offentlige funktioner i tidligere Købmagergade Skole.

Kommissorium for Lokalplan nr. 327 Boliger og erhverv samt offentlige funktioner i tidligere Købmagergade Skole. Kommissorium for Lokalplan nr. 327 Boliger og erhverv samt offentlige funktioner i tidligere Købmagergade Skole. 1. Motivation/baggrund for projektet I foråret 2012 blev forslaget til den nye skolestruktur

Læs mere

HØRING: Bekendtgørelse om kvalitetssikring af byggearbejder i alment byggeri m.v. og ombygninger efter lov om byfornyelse og udvikling af byer

HØRING: Bekendtgørelse om kvalitetssikring af byggearbejder i alment byggeri m.v. og ombygninger efter lov om byfornyelse og udvikling af byer HØRING: Bekendtgørelse om kvalitetssikring af byggearbejder i alment byggeri m.v. og ombygninger efter lov om byfornyelse og udvikling af byer I medfør af 113 og 160 i lov om almene boliger m.v., 25, stk.

Læs mere

Renovering af erhvervsbygninger

Renovering af erhvervsbygninger Renovering af erhvervsbygninger Energirenoveringer - Konference om energirigtige renoveringer i den bestående bygningsmasse. Mandag 25. september 2006. Jens Eg Rahbek Installationer, IT og Indeklima COWI

Læs mere

EUDP workshop 31. oktober 2008 -visioner, vilkår og barrierer

EUDP workshop 31. oktober 2008 -visioner, vilkår og barrierer EUDP workshop 31. oktober 2008 -visioner, vilkår og barrierer Energirenoveringer i BO-VEST regi Tæt / lavt elementbyggeri fra 1960erne og 1970erne Galgebakken - 687 boliger Hyldespjældet 383 boliger Gårdhusene

Læs mere

GI s samfundsansvar. - sådan arbejder GI med samfundsnyttige opgaver

GI s samfundsansvar. - sådan arbejder GI med samfundsnyttige opgaver GI s samfundsansvar - sådan arbejder GI med samfundsnyttige opgaver 2 Samfundsansvarlig siden 1967 Grundejernes Investeringsfond har siden 1967 løst samfundsnyttige opgaver. Oprindeligt blev GI etableret

Læs mere

Efter- og videreuddannelse indenfor bæredygtigt byggeri

Efter- og videreuddannelse indenfor bæredygtigt byggeri Efter- og videreuddannelse indenfor bæredygtigt byggeri Tine Steen Larsen, PhD Konsulent Energi, Indeklima & bæredygtigt byggeri UCN act2learn TEKNOLOGI Hvem er jeg? Uddannelse DGNB konsulent, Green Building

Læs mere

Ressourcebevidst byggeri i Ørestad

Ressourcebevidst byggeri i Ørestad Ressourcebevidst byggeri i Ørestad Arbejdsgruppen vedr. miljø: Klaus Hansen, By og Byg Morten Elle, BYG?DTU Sergio Fox, Energistyrelsen Tove Lading, Lading arkitekter + konsulenter A/S DE FIRE HOVED- PROBLEMSTILLINGER

Læs mere

DGNB CERTIFICERING BÆREDYGTIGT BYGGERI. Konference om bæredygtigt byggeri Aalborg 8. Dec 2014

DGNB CERTIFICERING BÆREDYGTIGT BYGGERI. Konference om bæredygtigt byggeri Aalborg 8. Dec 2014 DGNB CERTIFICERING BÆREDYGTIGT BYGGERI Alte BÆREDYGTIGHED I RAMBØLL BYGGERI BÆREDYGTIGHEDS TEAM Certificeringsopgaver Skræddersyet strategier Bygherrerådgivning Dokumentationspakker for materiale producenter

Læs mere

Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune

Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune Udkast til overordnet procesplan November 2014 Baggrund Det er af det forrige Byråd besluttet, at der skal iværksættes en evaluering af Skolestrukturen i

Læs mere

www.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune

www.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune www.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune Indhold Hvorfor har vi lavet en klimatilpasningsplan i København? Hvordan er processen blev lagt frem og gennemført? Planens hovedresultater Københavns

Læs mere

Dialogbaseret borgerkommunikation

Dialogbaseret borgerkommunikation Dialogbaseret borgerkommunikation SmartCityDK Projektprogram 2 Energirigtig byggeri Frederikshavn Kommune Landsbymodellen 1:1 SmartCityDK Projektprogram 2 Energirigtig byggeri vil via samarbejde, viden

Læs mere

Fra sund fornuft til god forretning. Realdania ErhvervsForum

Fra sund fornuft til god forretning. Realdania ErhvervsForum Fra sund fornuft til god forretning Realdania ErhvervsForum Den 9. november 2011 Aktivt ejerskab ATP Koncernen arbejder med samfundsansvar på flere niveauer Kunder og samfund Medarbejdere Miljø og klima

Læs mere

Christina Burgos Civilingeniør indenfor energi Afdeling for installationer, IT og Indeklima COWI A/S 45 97 13 25 cgob@cowi.dk COWI Byggeri og Drift

Christina Burgos Civilingeniør indenfor energi Afdeling for installationer, IT og Indeklima COWI A/S 45 97 13 25 cgob@cowi.dk COWI Byggeri og Drift Praktiske erfaringer med de nye energiregler Christina Burgos Civilingeniør indenfor energi Afdeling for installationer, IT og Indeklima COWI A/S 45 97 13 25 cgob@cowi.dk 1 Energiforbruget i den eksisterende

Læs mere

Bilag 3. Økonomiske konsekvenser af MBA 2016 sammenlignet med lovgivning og gældende praksis

Bilag 3. Økonomiske konsekvenser af MBA 2016 sammenlignet med lovgivning og gældende praksis KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Bydækkende Strategier NOTAT Bilag 3. Økonomiske konsekvenser af MBA 2016 sammenlignet med lovgivning og gældende praksis Formål og baggrund For

Læs mere