MILJØ TOTALVÆRDI ØKONOMI SOCIAL TOTALVÆRDI MODELLEN. Energirenovering med merværdi

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "MILJØ TOTALVÆRDI ØKONOMI SOCIAL TOTALVÆRDI MODELLEN. Energirenovering med merværdi"

Transkript

1 MILJØ TOTALVÆRDI ØKONOMI SOCIAL TOTALVÆRDI MODELLEN Energirenovering med merværdi

2 I Udarbejdet for: Udarbejdet af: Projektleder: Dato: Hans Blinkilde, NCC Niels-Arne Jensen, Københavns Kommune Signe Kongebro, Henning Larsen Architects Peter Terman Petersen, Cowi Jesper Rasmussen, Bo-Vest Jens Runge, Københavns Kommune Tomas Snog, Ai-gruppen Christen Sonnichsen, Albertslund Kommune Charlotte Schunck, Albertslund Kommune 16. juni 2011 Grafi k:

3 Indholdsfortegnelse side 02 Intro Rum Introduktion til Totalværdimodellen Afsæt Afklaring 13 Screening 15 Potentialer 17 Data 19 Løsninger 21 Cost-benefi t 23 Værktøjer Overdragelse A Potentialeskema B Multikriterieskema - Cost-benefi t-analyse C Stjernediagram

4

5 Intro

6 I Introduktion til Totalværdimodellen Erfaringsmæssigt er bygningen i fokus, når man taler om energirenovering. Med Totalværdimodellen ønsker Plan C at åbne muligheden for at se på en lang række forhold fordelt på de tre elementer miljøet, økonomien og det sociale, som alle har økonomiske konsekvenser for den kommunale og almene bygherre. Hos en række bygherrer er der derudover et ønske om bedre modeller til at styre den allertidligste fase af et potentielt renoveringsprojekt. Totalværdimodellen er et værktøj, en bygherre kan anvende i et renoveringsprojekts forstadie, hvor bygherren tager en række strategiske og afgørende beslutninger for det kommende projekt. Målet er, at modellen skal fungere som et værktøj, bygherren kan benytte under de indledende faser, fra muligheden for en energirenovering opstår til projektet er klar med sine hovedlinjer og sin hovedbevilling. Det er målet, at bygherren med modellen som hjælpeværktøj kan tage kvalifi cerede beslutninger på et dokumenteret grundlag. Totalværdimodellen er resultatet af seks måneders arbejde i Plan C s arbejdsgruppe under delprojekt 1. Delprojektets arbejde har følgende mål: Delprojekt 1 vil arbejde med at inddrage renoveringsomkostninger, udlejningsgrundlag og energi i totaløkonomi- og totalværdibetragtninger, for henholdsvis offentligt og almennyttigt byggeri, når beslutninger om udførelsen af en renoveringsopgave skal udføres. Plan C udgiver første udgave af modellen i forbindelse med Plan C s konference Fronthouse den 16. juni Det er Plan C s opfattelse, at det ekstra ressourceforbrug, modellens anvendelse medfører i den indledende fase, vil blive sparet mange gange senere i projektet via bedre processer og resultater og via projekter med større totalværdi. For at styrke modeludviklingen er der gennemført interviews med fi re bygherre. Tre kommunale og en almen. Disse bygherrer har gennem interviewene bidraget med idéer, eksempler og kommentarer til modellen.

7 side 06 Hvad mener Plan C med totalværdi? Plan C vil med Totalværdimodellen understrege et syn på bygninger som faciliteter, der opfylder behov hos brugerne og åbner dermed for et bredt perspektiv i forhold til energirenovering. Bygningsværdi handler om meget andet end tekniske konstruktioner, materialer og energi. Bygningsværdi handler også om rammer for organisation, trivsel, komfort og image, som kan få direkte, indirekte eller afl edte hårde effekter på det enkelte byggeri. Det handler om at inddrage større perspektiver. I det konkrete projekt skal man således overveje både at inddrage det bymiljø, bygningerne indgår i, de infrastrukturer de spiller sammen med (energi, vand, spildevand, trafi k mv.) samt den organisation og de andre ejendomme, som dækker behovet for offentlige ydelser, boliger og erhvervslokaler i kommunen og i lokalområdet. Samtidigt med at det er vigtigt at have blik for, at de fl este bygninger har en levetid og funktion, der rækker ud over de aktuelle behov og krav til fysiske rammer, ombygges den fysiske konstruktion i sin levetid for at tilgodese brugernes ændrede levemønstre og behov. Hver gang der stilles nye krav fra brugerne giver det anledning til ombygninger og ændringer. Det understøtter synet på bygningen som en facilitet, der har til formål at opfylde brugernes behov. Dette syn på bygningen som en facilitet kan man illustrere som større og større cirkler, der har deres udgangspunkt i den inderste cirkel (se ill. 01). I den inderste cirkel har vi bygningen som rammen om faciliteten. Jo længere vi bevæger os ud desto større bliver vores perspektiv og dermed muligheden for at tænke i helheder. Det kan meget simpelt illustreres med fi guren nedenfor. Når bygherren ser på de forskellige perspektiver med udgangspunkt i bygningen som en facilitet, mener arbejdsgruppen, at bygherren skal forholde sig til følgende væsentlige kvalitetskrav for faciliteten: Evnen til at fremme de aktiviteter, der foregår i bygningen. Betydningen på områder der omfatter hele paletten af bæredygtighedselementer sociale, økonomiske og miljømæssige. Investeringen der både repræsenterer økonomisk værdi og ressourceforbrug i økonomisk- og miljømæssig forstand. Muligheden for at opfylde ejerens og brugerens defi nerede behov og for at passe ind i lokalområdet, infrastrukturer og organisation. Den normalt lange levetid, der betyder, at den også skaber rammer for fremtidige aktiviteter, som endnu ikke kendes. Samspillet med omgivelser, der udvikler sig. Bygningsdelene, som skal udfylde deres funktion så længe, som det er planlagt under projekteringen. 1 DKR program 10 design 100 anlæg bygningsdrift drift Illustration 01.

8 I Introduktion til Totalværdimodellen En nærmere definition af totalværdi og dens delelementer Med baggrund i de indledende betragtninger defi nerer Plan C her totalværdibegrebet. Totalværdi Plan C defi nerer totalværdi som projektets totaløkonomi tillagt værdien af det, projektet tilfører interessenter, det omkringliggende samfund og miljøet. De værdier, bygherren skaber gennem sociale, økonomiske og miljømæssige tiltag i hele projektets levetid. Hvor bredt et perspektiv, bygherren inddrager, kan variere fra projekt til projekt, og er en af de vigtigste beslutninger i forbindelse med brugen af Totalværdimodellen. De tre tiltag, det vil sige det sociale, økonomien og det miljømæssige, skal ikke opfattes som tiltag, der kan stå alene. Det er tiltag, der indbyrdes påvirker hinanden, og som sammen skaber en totalværdi. For en bedre forståelse af hvert område kan dog opstilles følgende opdeling: Sociale tiltag: Indeklima Bedre arbejdsforhold Løft af arkitektur Beboersammensætninger Økonomiske tiltag: Se på renoveringen som en økononmisk livscyklus Se bredt på økonomien. Inddrag anlægsøkonomien og driftsøkonomi. Se på andre omkostninger som fl ytterokader og infrastruktur, der er berørt af projektet. Miljøtiltag: Besparelse på energi Værne om miljøet Inddrag strategier hos bygherren Totalværdimodellens rum Totalværdimodellens fokus er i renoveringens idéfase. Totalværdimodellen dækker således fasen fra det allerførste afsæt for en mulig energirenovering, indtil bygherren lander igen med et solidt oplæg til et evt. byggeprogram og dertil hovedbevilling. afsæt afklaring screening overdragelse potentialer cost-benefit løsninger data Illustration 02.

9 side 08 Der er otte rum i værktøjet (se ill. 02). Bygherre kan bruge værktøjet på fl ere måder: Bygherren kan vælge at bruge værktøjet fuldt ud i en iterativ proces. Bygherren kan vælge at trække enkeltelementer ud. Det vil sige bruge de dele, som giver mening i forhold til den eksisterende organisation. Værktøjet kan bruges til at skabe bevidsthed om de dele af processen, som måske er usagte, og som måske derfor heller ikke kommer i fokus hos bygherren. Bygherren kan bruge værktøjet til at få et samlet overblik over de forhold, som erfaringerne viser, er relevante for et godt produkt. Bygherren kan bruge værktøjet, til at få et overblik over vigtige dokumentation i en opstartsproces. Dokumentation der senere kan bekræfte tidlige tanker om helhedstilgang. Bygherren skal under hele processen med Totalværdimodellen være opmærksom på at inddrage relevante personer både interne og eksterne så mest mulig relevant information medtages i projektet. I arbejdet med modellen er der bevidst valgt at lave et værktøj, der ikke forholder sig til organisationen hos bygherren. Det er således op til bygherren selv at forstå, hvordan modellen kan indarbejdes i den konkrete bygherres egen organisation. Totalværdimodellen og den nedslidte bygningsmasse Totalværdimodellen er særligt relevant, hvor en given bygherre står over for bygningsmasser, der er nedslidte. De fl este kommuner og det almene står med en række store udfordringer på ejendomsområdet, som skaber behov for planlægning og projekter udviklet med et helhedsperspektiv. Blandt de væsentligste problemstillinger er: Stort vedligeholdelsesefterslæb i bygningsmassen. Ønsker om at gennemføre store energioptimeringer. Behov for klimatilpasning af bygninger og infrastrukturer. Øgede krav til indeklima og kvaliteten af de fysiske rammer for brugerne. Ændringer i behov som følge af demografi og byudvikling. Stram økonomi og krav om effektivisering. En koordineret indsats for at løse disse behov rummer mange muligheder for samlet billiggørelse via større projekter med samlede løsninger på fl ere problemer. Mulighederne for at opnå synergieffekter mellem energibesparelser, løsning af vedligeholdelsesproblemer og forbedring af indeklimaproblemer eller andre miljøproblemer er også gode. Desuden vil en koordineret indsats for renovering og energibesparelser ofte være en forudsætning for at opnå store energibesparelser på en effektiv måde. Samlede løsninger af de mange forskellige udfordringer på ejendomsområdet medvirker også til at skabe større brugertilfredshed og moderne attraktive arbejdspladser med bedre arbejdsmiljø. Endelig kan denne form for projekter, hvad angår kommunerne, indgå i deres strategier for grøn vækst og løft af belastede byområder. Totalværdimodellen, certificeringsordninger og totaløkonomiske modeller Totalværdimodellen arbejder som fl ere af certifi ceringsordningerne (amerikanske LEED, engelske Breeam, tyske DGNB og franske HQE) mod mere bæredygtigt byggeri. Totalværdimodellen adskiller sig fra certifi ceringsordningerne ved at gøre det muligt at tænke i portefølje og i bygningernes langsigtede anvendelse. Certifi ceringsordningerne har altovervejende fokus på den enkelte bygning og dennes nærmiljø. Totalværdimodellen adskiller sig ligeledes fra certifi ceringsordningerne ved at være frit tilgængelig på nettet. Der er gennem tiden udviklet en række totaløkonomiske modeller, der udelukkende fokuserer på den økonomiske og tekniske del af byggeriet. Arbejdsgruppen mener, at den foreliggende Totalværdimodel adskiller sig ved at have en mere helhedsorienteret tilgang til bygningen som en facilitet, der er rammen omkring det liv, der udspiller sig i og omkring bygningen.

10

11 Rum

12 Afsæt? Beskrivelse For bygherren opstår der en mulighed eller et behov for at renovere. Det er vigtigt at få fastlagt, hvad der sætter renoveringen i gang. Spørgsmål Hvem er beslutningstager? Hvad sætter processen i gang? Hvilke andre forhold er med til at sætte problemet/behovet på dagsordenen? Aktiviteter Bygherren skal udpege projektleder?

13 side 12 Dokumentation Værktøjer Beslutningsdokumenter omkring organisationsændringer. Arbejdstilsyns påbud. Rapporter omkring indeklimaproblemer Beboerklager Øvrige forhold, f.eks. ny lovgivning. Det almene boligselskab konstaterer, at der er flere og flere tomme boliger. Det er sandsynligvis, fordi boligerne er i dårlig stand, og fordi der er begyndende sociale problemer i området. Boligselskabet konstaterer, at facaderne er rådne, at der er en stor årlig energiregning, problemer med skimmelsvamp i tagkassetten og rotter. Boligselskabet undersøger, om der er mulighed for, at boligerne kan opnå støtte fra Landsbyggefonden i forbindelse med renovering. Dokumentation: Tekniske forundersøgelser og en række nedskrevne visioner og beslutninger. Kommunen bliver opmærksom på institutionen, fordi den lider under et alvorligt vedligeholdelsesefterslæb. For nylig blev tre rum lukket af på grund af skimmelsvamp. Kommunen har gennem længere tid været opmærksom på institutionens store energiforbrug. Kommunen arbejder generelt med effektivisering af institutionsområdet. Lukning af institutionen er en mulighed. Dokumentation: 10-årig plan for vedligehold, strategi for effektivisering af institutionsområdet og en række nedskrevne beslutninger. Kommunen bliver opmærksom på det blandede kontor- og kulturhus, fordi Arbejdstilsynet har givet et påbud. Et stort vedligeholdelsesefterslæb og energiforbrug styrker dette fokus. Huset er også en brik i kommunens forestående organisationsændringer, som vil medføre ombygning eller salg af huset eller flytning af personale til eller fra huset. Endelig har der gennem længere tid været problemer med oversvømmelse i p-kælderen ved regnskyl. Dokumentation: Påbud, plan for strukturændring, energimærke og en række nedskrevne beslutninger.

14 Afklaring? Beskrivelse Bygherren vurderer, om der skal bruges en traditionel tilgang, eller om der skal anlægges en totalværditilgang til renoveringen, og hvor omfattende denne skal være. Rummet skal få bygeherren til at overveje, om der er potentiale i en given bygningsmasse til en totalværditænkning, og hvad det vil indebære at arbejde med totalværditænkning. Bygherren skal overveje hvilken økonomi, der er realistisk. Er der en økonomisk mulighed for at renoveringen kan foldes ud og blive et projekt med totalværdi. Spørgsmål Vil bygherren anlægge en totalværdibetragtning? Hvilke målsætninger og succeskriterier vurderer bygherren umiddelbart er relevante? Medfører problemet/behovet, at bygherren kan inddrage energitænkning i bred forstand? Inddragelse af bruger/beboer, hvordan? Skal der samarbejdes med bygherrerådgiver og hvad er evt. omfanget og hvornår i projektforløbet skal rådgiver benyttes? Vil bygherren afsætte ressourcer til at arbejde sig igennem Totalværdimodellen. Der tænkes på personaleressourcer og evt. økonomiske ressourcer. Skal der nedsættes en styregruppe? Hvilken rolle skal styregruppen have? Aktiviteter Totalværdimodellen gennemlæses. Lav en lille liste med mål. Opstil evt. 3 målsætninger, den realistiske, den vilde og den midt imellem. Tænk på at netop brugen af Totalværdimodellen, kan rykke ved målsætningerne. Overvej evt. med skitser, om bygningen kan løftes og tilføre bygherren og brugere noget, som kan være specielt værdiskabende, og som bør fremhæves. Lav økonomiske overvejelser med hensyn til et løft af bygningen. Det må ikke ende ud i en detaljeøkonomi. Kun overordnede linjer. Hav evt. tanke for leje, salg og nedrivning i arbejdet med økonomien.

15 side 14 Dokumentation Dokument som anslår ressourceforbrug til det videre arbejde. Skriftlig kommunikation til beslutningstager vedrørende begrundelse for, hvorfor man siger ja til at arbejde videre med totalværdi. Tænk på, at alle skitser, økonomiberegninger, målsætninger m.m kan være en del af dokumentationen for, at der er tænkt bredt fra starten af projektet. Værktøjer Til de økonomiske overvejelser bør benyttes skemaet til cost-benefi t-analysen (værktøj B) Et værktøj i form af f.eks. et skema, der kan hjælpe med et ressourceoverblik eller bemandingsoverblik. Bygherren har sikkert redskaber til bemandingsoversigter. Boligselskabet laver en totaløkonomisk analyse af at rive boligerne ned og opføre nye. Der er rigtigt mange byggeskader og andre problemer herunder skimmelsvamp og rotter. Boligselskabet vælger dog nedrivningen fra, da støtte fra Landsbyggefonden så ikke er mulig. Fonden må kun støtte renovering. Dokumentation: Analyse. Kommunen beslutter, at prioritere en helhedsorienteret indsats. Finansieringen af indsatsen skal dog findes inden for bygningsporteføljen. Det vil sige, at kommunens bygningsafdeling kan tilvejebringe finansiering gennem optimering i ejendomsmassen herunder gennem salg. Kommunen udpeger en ansvarlig projektleder, som får ressourcer til at kigge bredt på porteføljen og åbner dermed muligheden for helhedsorienterede løsningsforslag. Dokumentation: Byrådsbeslutning, korrespondance mellem projektleder og dennes ledelse. Kommunen er interesseret i at bruge projektet til at brande sig som en foregangskommune på klimaområdet. Kommunalbestyrelsen giver lov til at bygningsafdelingen kan bruge ressourcer på at afklare mulighederne. Den ansvarlige projektleder får mulighed for at samarbejde med en række andre relevante personer i og uden for kommunen. Dokumentation: Byrådsbeslutning og notat om ressourceafklaring i forhold til projektet.

16 Screening? Beskrivelse Rummet handler om screening af bygningen eller bygningerne. Det er meningen, at bygherren skal lave en visuel gennemgang af bygningen. Screeningen leverer de vigtige input til de efterfølgende rum, hvor perspektiverne udvides og løsningerne fi ndes. I dette rum, skal der vurderes økonomi i meget grove træk. Det er vigtigt, at der tænkes bredt altså på alle de omkostninger, besparelser, fordele og ulemper, der kan forekomme i projektet. Spørgsmål Er der forhold, som kan have særlige konsekvenser for totalværdien (pcb, asbest, skimmelsvamp, bly, indeklima, mm.)? Er der meget store driftsmæssige omkostninger? Er der andre omkostninger, og hvad kunne der være af besparelser? Hvilke planer er der for bygningens anvendelse? Hvilke planer er der for infrastrukturer og det geografi ske område generelt? Skal der arbejdes med kvadratmeterpriser i forhold til køb/salg/lej? Hvordan bør man inddrage brugerne/beboerne, og hvad kan de bidrage med, så behov og problemer afklares? Aktiviteter Indhente oplysninger om bygningen, heriblandt energimærke, årsregnskaber, lejeaftaler. Visuelt besøg i bygningen, vurdering indvendigt og udvendigt. Bygherren foretager energimæssig og social vurdering evt. med brugerinddragelse. Bygherren vurderer disponeringen af bl.a kvadratmeter. Bygherren indsamler oplysninger om planer for bygningens anvendelse, planer for infrastrukturer og det geografi ske område. Bygherren vurderer drift og vedligehold, nu og i fremtiden. Bygherren foretager kort analyse af de mulige resultater af bygningsundersøgelsen. Indhenter oplysninger om køb, salg og leje i form af kvadratmeterpriser. Der tages kontakt til f.eks. Landsbyggefonden omkring økonomisk støtte.

17 side 16 Dokumentation Evt. et screeningsnotat eller en screeningsrapport. Dokumentet skal som udgangspunkt ikke overholde værdier fra screeningen, men skal ses som en huskeliste til bygningsmæssige screeninger. Evt. kunne der være en lang liste med punkter, der skal vægtes til og fra. Årsregnskaber for drift og vedligehold Lejekontrakter og dertil opsigelsesfrister. Dokumenter hvor der fremgår økonomi. Dokumenter fra Landsbyggefonden. Værktøjer Eventuel skabelon til et screeningsnotat. Mange bygherrer har et standardnotat til dette. Det skal måske revurderes, med henblik på at indarbejde totalværdibegreber. Værktøjer til interessentanalyse. Boligselskabet overvejer relevante forundersøgelser og er i løbende dialog med Landsbyggefonden. Ingeniører og teknikere udfører eventuelt relevante undersøgelser, og beboerprocessen sættes i værk. Dokumentation: Rapporter med undersøgelser og korrespondance med Landsbyggefonden Projektlederen ser ikke kun på den ene institution, men på alle institutionerne i kommunen og på byen som helhed. Projektlederen ser på al det data, som er tilgængelig på området herunder byplanen, fremtidig byudvikling, de geografiske sammenhænge, energimærkninger, bygningernes kvalitet og beliggenheder. Projektlederen bliver også klar over, at selvom institutionen er en af kommunens dårligste bygninger, er det den, der har det bedste sociale arbejdsmiljø. Dokumentation: Strategi for indførelse af nye lærerplaner, skema der prioriterer bygninger og en række +-30 procent-scenarier. Projektlederen iværksætter en screening af bygningen. Screeningen indeholder en vurdering af potentialet for energibesparelser og antal arbejdspladser. Screeningen indeholder også vurdering af vedligeholdelsesbehovet og af mulighederne for et eventuelt salg af huset. En kollega vurderer samtidigt prisen på at rette op på et AT-påbud, bygningen har fået. Kommunen har vedtaget en ny forvaltningsstruktur, så man skærer ned fra fire til tre forvaltninger. Dette forhold tager projektlederen højde for i sin screening, da det kan medføre omrokeringer af personale og eventuelt mindre anlægsomkostninger. Dokumentation: Rapport med screeningens resultater og byrådsbeslutninger.

18 Potentialer? Beskrivelse I dette rum har bygherren mulighed for at tænke de store tanker. Det er i dette rum, at alle projektets potentialer skal overvejes. Bygherren kan opfatte rummet som en struktureret brainstorm ud fra de tre bæredygtighedskriterier miljøet, økonomien og det sociale. Bygherren kan bruge Potentialeskemaet (værktøj A) som inspiration til arbejdet i dette rum. Spørgsmål Skal målsætningerne fra Afklaring og Screening suppleres? Skal målsætningerne fra Afklaring og Screening evt. underinddeles i delmålsætninger? Hvilke virkemidler skal anvendes for at opfylde målsætningerne? Hvad er den anslåede økonomi for de enkelte virkemidler? Aktiviteter Bygherren arbejder videre med de målsætninger og delmålsætninger, som blev opstillet under Afklaring og Screening. Bygherren er opmærksom på, at målsætninger og delmålsætninger kan være genstand for løbende revurdering. Bygherren kan anvende stjernediagrammet (værktøj C) til at diskutere og vægte målsætninger, delmålsætninger og evt. virkemidlerne. Bygherren færdiggør liste med målsætninger, delmålsætninger og virkemidler med eventuelt supplerende stjernediagrammer. Listen kan tilføres begrundelser for valg af målsætninger, delmålsætninger og virkemidler. Listen kan tilføres anslået økonomi (+/- 30%) for de enkelte tiltag, så vidt det er muligt. Gennemgang med beslutningstager.

19 side 18 Dokumentation Potentialeskema med oplistede mål, delmål og virkemidler inklusiv eventuel økonomi. Stjernediagram som illustrerer vægtninger af mål, delmål og virkemidler i forhold til miljøet, økonomien og det sociale. Notat som argumenterer for målsætninger, delmålsætninger, virkemidler, økonomi og eventuelt tilvalg og fravalg. Værktøjer Bygherren kan bruge stjernediagrammet (værktøj C) til at vurdere, hvordan bygherren prioriterer de valgte målsætninger og virkemidler. Bygherren kan bruge Potentialeskemaet (værktøj A) til at skabe overblik og fastholde beslutningerne i Potentialerummet. Der opstår brand i to huse. Det giver en unik mulighed for at arbejde med, hvordan husene kan renoveres og indrettes. Boligselskabet laver workshops, beboermøder og åbent hus, hvor ideer til de nye huse diskuteres og afprøves. Alle aktiviteterne handler om mål, visioner og fremtidssikring, herunder f.eks. bedre dagslys og bedre møbleringsforhold. Energiforbedringer er også et mål, hvis det ikke koster noget, eller hvis man kan spare. Afgørende for arbejdet med potentialer har været kommunens ambitiøse lokalplan for området. Dokumentation: Lokalplanen, referater fra hvert møde og notater Mærkesagerne i kommunen er børn, miljø og kultur. Kommune har også en langsigtet strategi på institutionsområdet. Projektlederen har gennemført en række brainstorms, hvor der har været vilde tanker oppe, f.eks. at alle de unge mennesker skulle ned i byen, og at man skulle bygge en campus. Projektlederen arbejder med en mulig 24 timers brug af bygningen. Der er følgende ufravigelige krav: Besparelser på medarbejdere, rationalisering af institutioner reduktion af kvadratmeterne og indretning af institutioner efter nye læringskrav. Dokumentation: Strategi for institutionsområdet, materiale fra workshops og notat om ufravigelige krav. Kommunen ønsker at lave et CO2-neutralt hus. Projektlederen gennemfører i samarbejde med en række eksterne partnere herunder arkitekter, entreprenører og andre kommuner en todages workshop for at afsøge mulighederne især inden for forsyning, lys, ventilation, styring, drift og adfærd. Workshoppen er med til at formulerer målene for projektet. Projektlederen formulerer efter workshoppen et målsætningspapir. I forbindelse med målsætningspapiret sætter projektlederen også mere præcis økonomi på løsningerne. Dokumentation: Materiale fra todages workshop og målsætningspapir inklusiv økonomi.

20 Data? Beskrivelse I dette rum underbygger og kvalitetssikrer bygherren de mål og virkemidler, som er fremkommet under Potentialer. Bygherren skal i dette rum være opmærksom på at tjekke og eventuelt udfordre lovgivningsmæssige og andre eventuelt bindende rammer for projektet. Spørgsmål Hvilke emner fra Screening og Potentialer skal der arbejdes videre med? Hvad er omfanget af dataindsamlingerne? Hvordan skal der laves bruger/beboerinddragelse? Skal der laves stikprøver, og hvor mange? Er der emner fra Potentialer, der kræver ændret lovgivning? Aktiviteter Bygherren undersøger og underbygger data fra Potentialer. Bygherre afholder bruger/beboermøder op imod emner fra Potentialer. Hjælpeværktøjer fra bl.a. Almennet hentes og kan bidrage til beboergennemgang. Bygherren indhenter nødvendige lovgivningsmæssige retningslinjer.

21 side 20 Dokumentation Værktøjer Resultaterne af dataindsamlingerne er vigtig dokumentation, og skal sammen med potentialerne danne grundlaget for efterfølgende arbejde med at fi nde løsningerne Boligselskabet indsamler data og erfaringer gennem arbejdet med opførelsen af to prøvehuse. Boligselskabet modtager en hel mappe med data fra destruktive undersøgelser. Der gennemføres termografering og laves rapporter om energitiltag og forskellige tagrenoveringer. Dokumentation: Prøvetagninger, rapporter, mappe med data, prøvehusene. Projektlederen bruger en del GIS-data. Derudover indsamler projektlederen data på et overordnet niveau vedrørende salgspriser på bygninger og jordpriser. Projektlederen præciserer, at 80 enheder pr. bygning er et bæredygtigt minimumsantal for at kunne klare fremtidige krav. Mange af husene lever ikke op til bæredygtighedskravet. Dokumentation: GIS-data og notater med andre data. Dataene er først og fremmest indhentet i forbindelse med de øvrige rum, og der bruges ikke ressourcer på at indsamle yderligere data her. Dokumentation: Ligger i dokumentationen i de øvrige rum i modellen.

22 Løsninger? Beskrivelse Bygherren opstiller i dette rum de løsningsforslag, der udnytter bygningens potentialer og lever op til bygherrens målsætninger. I denne fase visualiseres løsninger gennem skitser, 3D visualiseringer, beregninger og referencer med henblik på at give et samlet billede af løsningerne. Overblikket er væsentligt, når løsningsforslag skal vurderes. Man kan have svært ved at danne sig et overblik, når mængden af information er omfattende og fordelt på forskellige dokumenter og rapporter. Derfor er det vigtigt, at informationen omsættes til visuelle afbildninger, der kan overskues på en gang. Spørgsmål Hvad er byggeriets potentiale? Hvad er bygherrens målsætning med renoveringen, og er de ændret i forhold til de tidligere målsætninger? Hvilke løsningsforslag forener potentialet og data med målsætningen? Kan løsningsforslagene afhjælpe andre elementer, som er afdækket under screeningen? Aktiviteter Der udarbejdes er et løsningskatalog som samler potentialer, data og målsætning til løsningsforslag. Der afholdes workshop, hvor løsninger fremlægges og drøftes. Fremlæggelsen skal være visuel, så der dannes et fysisk overblik over løsningerne.

23 side 22 Dokumentation Løsningskatalog med visualiseringer af løsningsforslag. Værktøjer Programmer til grafi sk afbildning af data. Programmer til visualisering af løsninger. Programmer til simulering og beregning. Boligselskabet nedsætter tre fokusgrupper, som arbejder videre med at komme med forslag til løsninger. Fokusgrupperne støttes af rådgivere, som kvalificerer de valgte løsninger. Dokumentation: Referater fra møder i fokusgrupperne og løsningskatalog udarbejdet af rådgivere. Projektlederen kommer frem til et forslag til en helhedsorienteret løsning om at ændre antallet af institutioner i kommunen fra 40 til 20. Forslaget indebærer renovering af eksisterende byggeri, nedrivning og nyopførsel af tre nye institutioner. Herudover indgår det i løsningen at sammenlægge tre skoler og at flytte et gymnasium for at skabe bedre sammenhæng mellem institutioner, transport og byudvikling. Dokumentation: Rapport med præsentation af institutionssammenlægningen. Projektlederen opstiller to løsningsforslag, der tager udgangspunkt i ideerne fra en tidligere gennemført workshop. De to løsninger anlægger forskellige perspektiver: Huset som et hus for mennesker. Her fremmer kommunen mulighederne for den offentlige tilgang til huset og aktiviteter i hele døgnet. Huset som et grønt hus. Her fokuserer kommunen på mulighederne for grønne løsninger. Dokumentation: Grafisk publikation med præsentation af de to løsningsforslag.

24 Cost-benefi t? Beskrivelse Cost-benefi t er analysen, der bruges til at rangordne og vurdere økonomien i de opstillede løsningsmuligheder. Cost-benefi t-analysen arbejder med de to dimensioner cost og benefi t, der kan relateres til hvert af de tre nedenstående forhold. 1. Forhold, der kan udtrykkes direkte i økonomiske termer og typisk relaterer sig til totaløkonomiske betragtninger. (Pris, levetid, driftsomkostninger mv.) 2. Forhold, der udtrykkes kvantitativt i ikke økonomiske termer. (Medarbejderomsætningshastighed, støjniveau, pladsforhold, lysforhold mv.) 3. Forhold, der kan udtrykkes kvalitativt. (Arkitektur, indretning, arbejdsmiljø, indeklima mv.) Spørgsmål Hvordan matcher løsningerne de vægtede målsætninger? Er der foretaget totaløkonomiske kalkulationer? Kan de kvantitative og kvalitative løsninger kapitaliseres? Er der forhold, der forhindrer valg af de rigtige løsninger? Ligger cost og benefi t de samme steder, eller er der mulighed for at inddrage andre interessenter? Hvordan fi nansieres de enkelte tiltag? Er der samlet set fl ere benefi ts end costs (direkte, indirekte og afl edte)? Aktiviteter Priser, levetider og driftsomkostninger eller driftsbesparelser opstilles for hver enkelt løsning. Cost-benefi t opstilles for de enkelte løsninger. Interessenter præsenteres for analysen, hvor benefi ts ligger andetsteds end costs. De angivne løsninger rangordnes og prioriteres. Man skal være opmærksom på, at såvel costs som benefi ts kan være både positive og negative, således at costs også dækker evt. indtægter og benefi ts også dækker ulemper.

Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger

Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger Fremtidens byer 9. december 2009 Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger Chefkonsulent Niels-Arne Jensen, Københavns Ejendomme KØBENHAVNS1 Agenda Københavns Ejendomme Klimaplan

Læs mere

Erfaringer fra energispareprojekter i Københavns Kommunes

Erfaringer fra energispareprojekter i Københavns Kommunes Workshop 17. maj 2010 - Gate21 Plan C Delprojekt 1 Erfaringer fra energispareprojekter i Københavns Kommunes Niels-Arne Jensen, Københavns Ejendomme KØBENHAVNS1 Dagsorden Baggrund og grundlag Energirenovering

Læs mere

På vej mod bæredygtighed og CO 2 -neutral hovedstad

På vej mod bæredygtighed og CO 2 -neutral hovedstad På vej mod bæredygtighed og CO 2 -neutral hovedstad 04. september 2014 Niels-Arne Jensen // Københavns Ejendomme 1 Københavns Ejendomme Københavns Kommunes ejendomsenhed 849 ejendomme + lejemål, i alt

Læs mere

Bæredygtighed og Facilities Management

Bæredygtighed og Facilities Management Bæredygtighed og Facilities Management Bæredygtighed er tophistorier i mange medier, og mange virksomheder og kommuner bruger mange penge på at blive bæredygtige Men hvad er bæredygtighed er når det omhandler

Læs mere

Skoleparken helhedsplan Informationsmøde 27. april 2015. Informationsmøde den 27. april 2015 1

Skoleparken helhedsplan Informationsmøde 27. april 2015. Informationsmøde den 27. april 2015 1 Skoleparken helhedsplan Informationsmøde 27. april 2015 Informationsmøde den 27. april 2015 1 Dagsorden 1. Velkomst 2. Helhedsplan - baggrund - omfang - tidsplan - økonomi 3. Genhusningsplaner 4. Organisation

Læs mere

Anbefalinger og afrapportering til byrådet.

Anbefalinger og afrapportering til byrådet. 17, stk. 4 udvalg Energirigtigt byggeri Haderslev Kommune CS Udviklingsafdelingen Gåskærgade 26-28 6100 Haderslev Tlf. 74 34 34 34 Fax 74 34 00 34 post@haderslev.dk www.haderslev.dk 11. december 2012 Sagsident:

Læs mere

KLIMAUDFORDRINGEN Fornyelse af byen og grønne løsninger

KLIMAUDFORDRINGEN Fornyelse af byen og grønne løsninger Næstved 26. maj 2010 KLIMAUDFORDRINGEN Fornyelse af byen og grønne løsninger Anne Marie Holt Christensen Arkitekt og projektleder på kommunens klimaplan Lidt om byen og klimaplanen Byens fornyelse Boligområder

Læs mere

VEJLEDNING MODEL TIL BRUG VED VUR- DERING AF NYBYG VS. RE- NOVERING

VEJLEDNING MODEL TIL BRUG VED VUR- DERING AF NYBYG VS. RE- NOVERING VEJLEDNING MODEL TIL BRUG VED VUR- DERING AF NYBYG VS. RE- NOVERING 1. Formål med modellen et værktøj til totaløkonomisk vurdering Formålet med modellen er at skabe et nemt og anvendeligt værktøj til simulering

Læs mere

Passivhus Nordvest Fyraftensmøde 20.11.2014. Rådgiverens arbejde i praksis med bæredygtighed og herunder certificeringsordninger (DGNB)

Passivhus Nordvest Fyraftensmøde 20.11.2014. Rådgiverens arbejde i praksis med bæredygtighed og herunder certificeringsordninger (DGNB) Passivhus Nordvest Fyraftensmøde 20.11.2014 Rådgiverens arbejde i praksis med bæredygtighed og herunder certificeringsordninger (DGNB) Introduktion Indlægsholder Jørgen Lange Teknikumingeniør 1987, Byggeri,

Læs mere

Analyse af helhedsrenovering med ERT - EnergiRenoveringsTjek

Analyse af helhedsrenovering med ERT - EnergiRenoveringsTjek Analyse af helhedsrenovering med ERT - EnergiRenoveringsTjek Energirenoveringer indeholder mange udfordringer. Succesfulde helhedsrenoveringer kræver ekstra meget omtanke og derfor kan man drage fordel

Læs mere

Københavns Ejendomme (KEjd) Det kommunale vedligeholds- og renoveringsbehov. Gyrithe Saltorp ZU15@kff.kk.dk

Københavns Ejendomme (KEjd) Det kommunale vedligeholds- og renoveringsbehov. Gyrithe Saltorp ZU15@kff.kk.dk Københavns Ejendomme (KEjd) Det kommunale vedligeholds- og renoveringsbehov Gyrithe Saltorp ZU15@kff.kk.dk KØBENHAVNS 1 Om Københavns Ejendomme (KEjd) KØBENHAVNS 2 Porteføljen er vores omdrejningspunkt

Læs mere

Når Københavns Kommune renoverer skoler. - roller og ansvar i helhedsrenoveringerne

Når Københavns Kommune renoverer skoler. - roller og ansvar i helhedsrenoveringerne Når Københavns Kommune renoverer skoler - roller og ansvar i helhedsrenoveringerne 2 Indhold Hvorfor skal du læse denne pjece? 4 Beslutning - hvorfor skal der renoveres? 5 Ansvar og roller for helhedsrenovering

Læs mere

Edo-design for the construktion industry

Edo-design for the construktion industry Edo-design for the construktion industry En offentlig bygherres krav om bæredygtighedscertificering Kontorchef Niels Sloth 2 Overskrifter Region Nordjylland som virksomhed Region Nordjylland som KlimaRegion

Læs mere

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune er udgivet af: Greve Kommune Center for Teknik & Miljø Vedtaget af Greve Byråd 2009 For henvendelse vedrørende

Læs mere

Energirigtig boligventilation

Energirigtig boligventilation Energirigtig boligventilation Om energirigtig boligventilation Hvorfor boligventilation Tekniske løsninger Fire ventilationsløsninger Økonomi Kontakter løsninger til energirigtig boligventilation, der

Læs mere

1. Velkomst ved Alice Andersen, COWI

1. Velkomst ved Alice Andersen, COWI Get Up, Green Up 1. Velkomst ved Alice Andersen, COWI 2. Introduktion til DGNB og den økonomiske vægtning. Hvad er DGNB, og hvordan bygger DGNB ovenpå dansk byggeris traditioner? Ved associeret partner

Læs mere

Energirenovering og vedvarende energi. v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11.

Energirenovering og vedvarende energi. v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11. Energirenovering og vedvarende energi v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11.2012 Hvad jeg kommer rundt om i mit indlæg Hvad gør Holbæk Kommune

Læs mere

lundhilds tegnestue ARKITEKTHJÆLP OG ENERGIOPTIMERING

lundhilds tegnestue ARKITEKTHJÆLP OG ENERGIOPTIMERING lundhilds tegnestue ARKITEKTHJÆLP OG ENERGIOPTIMERING Skab merværdi i din bolig Fra drøm til virkelighed... Arkitekthjælp for en dag, kombineret med et energitjek lundhilds tegnestue kombinerer nu det

Læs mere

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan Den 19. november 2010 Aftale om dispositionsplan Formålet med nærværende aftale er at bekræfte enigheden mellem Brabrand Boligforening og Århus Kommune om den endelige dispositionsplan for Gellerup og

Læs mere

Bilag 6: Københavns Ejendomme

Bilag 6: Københavns Ejendomme Bilag 6 Københavns Ejendomme Plan C, delprojekt 1: Beslutningsprocesser og finansiering I dette bilag redegør vi kort for beslutningsprocessen i forbindelse med energirigtig renovering i Københavns Ejendomme

Læs mere

På vegne af Boligselskabet Friheden ansøges hermed om Hvidovre Kommunes behandling og godkendelse af Skema A-ansøgningen.

På vegne af Boligselskabet Friheden ansøges hermed om Hvidovre Kommunes behandling og godkendelse af Skema A-ansøgningen. Hvidovre #JobInfo Kommune Criteria=KABside1# Att.: Lars Belt Hvidovrevej 278 2650 Hvidovre 31. oktober 2012 Rev. 1. november 2012 KAB Vester Voldgade 17 1552 København V T 33 63 10 00 F 33 63 10 01 Boligselskabet

Læs mere

MINI GUIDE TIL ET BÆREDYGTIGT

MINI GUIDE TIL ET BÆREDYGTIGT MINI GUIDE TIL ET BÆREDYGTIGT LÆSEVEJLEDNING Lejerbos bæredygtige boliger er beskrevet i tre dokumenter, som samlet tegner Lejerbos koncept for almene bæredygtige boliger. Visionsdokumentet beskriver den

Læs mere

ELENA-INITIATIV I REGION SJÆLLAND. v/ Flemming Jørgensen Miljø og Klima

ELENA-INITIATIV I REGION SJÆLLAND. v/ Flemming Jørgensen Miljø og Klima ELENA-INITIATIV I REGION SJÆLLAND v/ Flemming Jørgensen Miljø og Klima AGENDA Præsentation ELENA teknisk bistand betalt af EU Erfaringer fra Region Sjælland og 12 kommuner Forundersøgelse ELENA-ansøgning

Læs mere

Miljøplan: Indhold: 1. Miljøstyring. 1.1 Generelt. 1.1 Overordnet styring af miljøarbejdet (hvem gør hvad, hvornår) 1.2 Plan for miljøstyring

Miljøplan: Indhold: 1. Miljøstyring. 1.1 Generelt. 1.1 Overordnet styring af miljøarbejdet (hvem gør hvad, hvornår) 1.2 Plan for miljøstyring Miljøplan: Indhold: 1. Miljøstyring 1.1 Generelt 1.1 Overordnet styring af miljøarbejdet (hvem gør hvad, hvornår) 1.2 Plan for miljøstyring 1.3 Miljøstyringens væsentligste værktøjer 2. Organisation 2.1

Læs mere

BedreBolig-tjekliste til aflevering af byggeri

BedreBolig-tjekliste til aflevering af byggeri BedreBolig-tjekliste til aflevering af byggeri Bilag 10 til Vejledning om BedreBolig-rådgivning Formål Formålet med en BedreBolig-aflevering af et byggeri er at sikre bygherren den fulde værdi af det BedreBolig-projekt,

Læs mere

Energirigtig boligventilation

Energirigtig boligventilation Energirigtig boligventilation Om energirigtig boligventilation Hvorfor boligventilation Tekniske løsninger Fire ventilationsløsninger Økonomi Kontakter Til et murstensbyggeri fra 1950 erne i Gladsaxe er

Læs mere

Bæredygtighed i udbud. Set fra den almene bygherrers perspektiv

Bæredygtighed i udbud. Set fra den almene bygherrers perspektiv Bæredygtighed i udbud Set fra den almene bygherrers perspektiv KAB vores forretning KAB er en kunde ejet, non-profit driftsorganisation for almene boligorganisationer Vi ejer ingen boliger, bebyggelser

Læs mere

lundhilds tegnestue ERHVERVBYGGERI

lundhilds tegnestue ERHVERVBYGGERI lundhilds tegnestue ERHVERVBYGGERI lundhilds tegnestue bygaden 70 8700 horsens tel 44490054 www.lundhild.dk info@lundhild.dk Erhvervsbyggeri - din professionelle samarbejdspartner Hos Lundhilds tegnestue

Læs mere

DGNB CERTIFICERING BÆREDYGTIGT BYGGERI. Konference om bæredygtigt byggeri Aalborg 8. Dec 2014

DGNB CERTIFICERING BÆREDYGTIGT BYGGERI. Konference om bæredygtigt byggeri Aalborg 8. Dec 2014 DGNB CERTIFICERING BÆREDYGTIGT BYGGERI Alte BÆREDYGTIGHED I RAMBØLL BYGGERI BÆREDYGTIGHEDS TEAM Certificeringsopgaver Skræddersyet strategier Bygherrerådgivning Dokumentationspakker for materiale producenter

Læs mere

Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til indbydende og energirigtig udlejningsejendom

Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til indbydende og energirigtig udlejningsejendom Eksempel 1 ENERGIRENOVERING KONTORBYGNING Betonsandwich med flere tilbygninger, 1919-1959, Ellebjergvej, Kbh UDGIVET DECEMBER 2012 Fra energimærke E til A1 Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til

Læs mere

Sikrings-rapporten 2009

Sikrings-rapporten 2009 Sikrings-rapporten 2009 UNDERSØGELSER BLANDT PROFESSIONELLE OG INDENDØRS-ANSATTE OM SIKKERHED 2009 KOMPAS KOMMUNIKATION INDHOLDSFORTEGNELSE Om undersøgelserne 4 Hovedkonklusioner 5 PROFESSIONELLE 6 Demografi

Læs mere

SORGENFRIVANG II PROJEKTTEMAMØDE NR. 3

SORGENFRIVANG II PROJEKTTEMAMØDE NR. 3 SORGENFRIVANG II PROJEKTTEMAMØDE NR. 3 Projekttemamøde vedrørende facader, vinduer, altaner og tag Lyngby Almennyttige Boligselskab. 2013-02-26 TEMAAVIS for bæredygtig renovering af Sorgenfrivang II HELHEDSPLANEN

Læs mere

TOTALØKONOMI. Marts 2015 Totaløkonomi - Arkitekternes Efteruddannelse

TOTALØKONOMI. Marts 2015 Totaløkonomi - Arkitekternes Efteruddannelse 1 TOTALØKONOMI INDHOLD 2 Den totaløkonomiske tankegang Nogle kæpheste Scenarier og nøgletal Definitioner og beregninger Totaløkonomisk forankring Totaløkonomiske udfordringer Totaløkonomiske værktøjer

Læs mere

læs denne brochure, hvis... et af disse forhold er interessant eller

læs denne brochure, hvis... et af disse forhold er interessant eller læs denne brochure, hvis... et af disse forhold er interessant eller relevant for jer.» Regeringens energi- og klimaplan fra 2007 har sat som mål, at i år 2020 skal energiforbruget i nye bygninger være

Læs mere

Kom i mål med energioptimering i dit byggeprojekt. - en introduktion til bygherrer til ledelse af den energioptimerede byggeproces

Kom i mål med energioptimering i dit byggeprojekt. - en introduktion til bygherrer til ledelse af den energioptimerede byggeproces Kom i mål med energioptimering i dit byggeprojekt - en introduktion til bygherrer til ledelse af den energioptimerede byggeproces VIL DU NÅ DINE ENERGIMÅL? Når et bygge- eller renoveringsprojekt starter,

Læs mere

Øget energieffektivitet og lavere FM-kostninger

Øget energieffektivitet og lavere FM-kostninger Øget energieffektivitet og lavere FM-kostninger 19. Oktober 2010 Susanne Balslev Nielsen Center for Facilities Management Danmarks Tekniske Universitet Hvem er jeg? Civilingeniør 1993, byplanlægning Ph.D.:

Læs mere

Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til indbydende og energirigtig udlejningsejendom

Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til indbydende og energirigtig udlejningsejendom Eksempel 1 ENERGIRENOVERING KONTORBYGNING Betonsandwich med flere tilbygninger, 1919-1959, Ellebjergvej, Kbh UDGIVET DECEMBER 2012 Fra energimærke E til A1 Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til

Læs mere

Christina Burgos Civilingeniør indenfor energi Afdeling for installationer, IT og Indeklima COWI A/S 45 97 13 25 cgob@cowi.dk COWI Byggeri og Drift

Christina Burgos Civilingeniør indenfor energi Afdeling for installationer, IT og Indeklima COWI A/S 45 97 13 25 cgob@cowi.dk COWI Byggeri og Drift Praktiske erfaringer med de nye energiregler Christina Burgos Civilingeniør indenfor energi Afdeling for installationer, IT og Indeklima COWI A/S 45 97 13 25 cgob@cowi.dk 1 Energiforbruget i den eksisterende

Læs mere

Bedre indeklima, beskæftigelse og energibesparelser Et nationalt startskud. Projektskitse

Bedre indeklima, beskæftigelse og energibesparelser Et nationalt startskud. Projektskitse Bedre indeklima, beskæftigelse og energibesparelser Et nationalt startskud Projektskitse 3. maj 2012 Landets skoler og daginstitutioner har arbejdsmiljøproblemer Mindst 50 procent af klasseværelserne og

Læs mere

Markedsundersøgelse vedr. nye fællesmagasiner Informationsmateriale

Markedsundersøgelse vedr. nye fællesmagasiner Informationsmateriale www.pwc.dk Markedsundersøgelse vedr. nye fællesmagasiner Informationsmateriale 31. oktober 2014 PricewaterhouseCoopers Statsautoriseret Revisionspartnerselskab, CVR-nr. 33 77 12 31 Indledning Bygningsstyrelsen

Læs mere

Referat fra 2. møde d. 27. juni 2013

Referat fra 2. møde d. 27. juni 2013 Arbejdsgruppemøde om Boligejernes behov i Grøn Boligkontrakt 1. juli 2013 J.nr. Ref. MRK Side 1 Referat fra 2. møde d. 27. juni 2013 Formål med mødet Formålet med mødet var at definere afsættet for de

Læs mere

Fra idécamp til helhedsløsning

Fra idécamp til helhedsløsning Fra idécamp til helhedsløsning Om idécamp Hvorfor idécamp Idéen Eksempelprojekt Projektet anno 2013 Kontakter En renoveringsklar bygning på Islands Brygge 37. En vision om Bæredygtigt Byggeri. Det var

Læs mere

Totaløkonomi. Februar 2013 Totaløkonomi - DFM medlemsmøde

Totaløkonomi. Februar 2013 Totaløkonomi - DFM medlemsmøde 1 Totaløkonomi INDHOLD 2 Introduktion til totaløkonomi Nogle kæpheste Scenarier og nøgletal Eksempel på beregning Totaløkonomisk forankring Totaløkonomiske udfordringer Strategisk fokus Totaløkonomiske

Læs mere

KLIMA & GIS. - i Albertslund Kommune. Ved Susanne Dalby og Rune Eliasson

KLIMA & GIS. - i Albertslund Kommune. Ved Susanne Dalby og Rune Eliasson KLIMA & GIS - i Albertslund Kommune Ved Susanne Dalby og Rune Eliasson Miljøarbejdets historie: fra Grønt Regnskab til Klimaplan 1992 Grønt regnskab 1995 Agenda21 1997 Mål for CO 2 reduktion 1999 Miljøcertificering

Læs mere

1) Præsentation Fyns almennyttige Boligselskab. 3) Fokus på miljømæssige tiltag i byggeprojekter

1) Præsentation Fyns almennyttige Boligselskab. 3) Fokus på miljømæssige tiltag i byggeprojekter 1) Præsentation Fyns almennyttige Boligselskab 2) Fysiske helhedsplaner 3) Fokus på miljømæssige tiltag i byggeprojekter 4) Status fysiske helhedsplaner Præsentation Fyns almennyttige Boligselskab Grundlagt

Læs mere

Energirenovering for lejere. Projekt kickoff-seminar del II Bygherreforeningen den 1. juni

Energirenovering for lejere. Projekt kickoff-seminar del II Bygherreforeningen den 1. juni Energirenovering for lejere Projekt kickoff-seminar del II Bygherreforeningen den 1. juni Program 12:00 Let frokost 12:30 Introduktion til handlingsplanen og projektet, herunder resultatet af kickoffseminar

Læs mere

Velkommen til følgegruppen

Velkommen til følgegruppen Velkommen til følgegruppen - En introduktion til følgegruppens arbejde i renoveringssager Du går en spændende tid i møde. Som medlem af en følgegruppe vil du følge en byggesag på nærmeste hold og ganske

Læs mere

AlmenHæfte A 2. Helhedsplanlægning og myndighedssamarbejde. Fundamentet for fremtidssikringen

AlmenHæfte A 2. Helhedsplanlægning og myndighedssamarbejde. Fundamentet for fremtidssikringen AlmenHæfte A 2 Helhedsplanlægning og myndighedssamarbejde 1 Fundamentet for fremtidssikringen Indhold 1 1 2 3 4 5 6 7 Helhedsplanen er fundamentet for fremtidssikringen... 4 Helhedsplanens fire faser:...

Læs mere

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Michael Minter, komunikationschef Horsens, 31. januar 2013 Om CONCITO CONCITO - Danmarks grønne tænketank Formidler klimaløsninger til politikere, erhvervsliv

Læs mere

Afbud: Per Mogensen, Kirsten Poulsen, Jeannette Nauta-Ridderstrøm samt 1. suppleant Per Rømer.

Afbud: Per Mogensen, Kirsten Poulsen, Jeannette Nauta-Ridderstrøm samt 1. suppleant Per Rømer. Albertslund Boligselskab 19. september 2012 Referat fra ekstraordinært selskabsbestyrelsesmøde den 5. september 2012 kl. 17.00 Deltagere: Karl Neumann, Hans Holm, John Christiansen, Dorte Nejrup, Lars

Læs mere

Commissioning Kvalitetsstyring af byggeri

Commissioning Kvalitetsstyring af byggeri Kvalitetsstyring af byggeri Totaløkonomi i byggeprojekter Drift, vedligehold, opførelse, indeklima, afgifter, energiforbrug 1 Samordnet design og idriftsættelse Hvad vil vi opnå? Hvad er Commissioning?

Læs mere

Bygge udvalgets rolle og ansvar

Bygge udvalgets rolle og ansvar Bygge udvalgets rolle og ansvar Velkommen i byggeudvalget Din boligafdeling skal gennemgå en omfattende renovering støttet af Landsbyggefonden. En plads i byggeudvalget giver dig mulighed for at få indflydelse

Læs mere

Bygherrerådgivning. Økonomisk bygherrerådgivning og byggesagsforretningsførelse

Bygherrerådgivning. Økonomisk bygherrerådgivning og byggesagsforretningsførelse Bygherrerådgivning Økonomisk bygherrerådgivning og byggesagsforretningsførelse Økonomisk bygherrerådgivning og byggesagsforretningsførelse Procesbeskrivelse: Procesbeskrivelsen giver et overblik over arbejds

Læs mere

Åbent Referat. til. Udvalget for Børn og Undervisning

Åbent Referat. til. Udvalget for Børn og Undervisning Åbent Referat til Udvalget for Børn og Undervisning Mødedato: Mandag den 26. november 2012 Mødetidspunkt: 15:00-16:30 Mødested: Deltagere: Fraværende: Referent: Mødelokale 2, Bytoften Karl Haahr, Keld

Læs mere

Sektor: Offentlige bygninger

Sektor: Offentlige bygninger TILSTANDS- KARAKTER 3,5 TILSTANDS- TENDENS FREMTIDS SIKRING 42 OM OFFENTLIGE BYGNINGER Analysen har taget udgangspunkt i allerede eksisterende analyser, som er udarbejdet om renoveringsog vedligeholdelsesefterslæb

Læs mere

Ecophons akustikløsninger som en del af Green Building Certification Systems

Ecophons akustikløsninger som en del af Green Building Certification Systems Ecophons akustikløsninger som en del af Green Building Certification Systems - vores bidrag til HQE s certificeringssystem - Hvad er Green Building Certification Systems? Bygninger står for op til 40 %

Læs mere

BYFORNYELSE I KØBENHAVN

BYFORNYELSE I KØBENHAVN BYFORNYELSE I KØBENHAVN Temadag om energimåling, adfærd og indeklima 23. april 2015 Arkitekt Marie Juul Baumann, Område- og Byfornyelse, Københavns Kommune 2 Informationsmøde om byfornyelse 1. Hvad er

Læs mere

BVU*net kompetencegruppe og forslag til spørgeramme

BVU*net kompetencegruppe og forslag til spørgeramme BVU*net Projekt 3 Renoveringsuddannelse BVU*net kompetencegruppe og forslag til spørgeramme BVU*net samarbejder med Advice om analyse af undervisning og kompetencer i bygningsrenovering på de forskellige

Læs mere

Fra idé til virkelighed. - helhedsplan eller renovering?

Fra idé til virkelighed. - helhedsplan eller renovering? - helhedsplan eller renovering? Konklusion Kastanielunden, afd. 01-041 Dato: 28.02.2012 Kastanielunden er en bebyggelse beliggende i Viby Sj., der består af 16 familieboliger, der er bygget som dobbelthuse

Læs mere

Sara Terp Uhre byder velkommen, og præsenterer sig selv og boligselskabets øvrige medarbejdere ved mødet: Morten Hove Andersen og Lene Merrild.

Sara Terp Uhre byder velkommen, og præsenterer sig selv og boligselskabets øvrige medarbejdere ved mødet: Morten Hove Andersen og Lene Merrild. REFERAT Informations- og idémøde om renovering Afdeling Fruehøj: Torsdag den Klokken 19.00 21.10 Mødested: Fælleshuset, Brorsonsvej 53 A, 7400 Herning Deltagere: 7 beboere fra 7 husstande Sara Terp Uhre,

Læs mere

EUDP workshop 31. oktober 2008 -visioner, vilkår og barrierer

EUDP workshop 31. oktober 2008 -visioner, vilkår og barrierer EUDP workshop 31. oktober 2008 -visioner, vilkår og barrierer Energirenoveringer i BO-VEST regi Tæt / lavt elementbyggeri fra 1960erne og 1970erne Galgebakken - 687 boliger Hyldespjældet 383 boliger Gårdhusene

Læs mere

OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016

OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016 OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund3 2. Strategisk energiplanlægning3 3. Organisatorisk struktur3 4. Energikoordinator4 5. Energiansvarlig4 6. EMO

Læs mere

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Maj 2015 INDHOLD 1. INDLEDNING... 1 1.1 FORMÅL... 1 1.2 VEJLEDNINGENS SAMMENHÆNG MED DEN FÆLLESSTATSLIGE IT-PROJEKTMODEL... 1 1.3 GEVINSTDIAGRAMMET... 2 1.4

Læs mere

Nedbringelse af CO2-udslip fra de kommunale bygninger

Nedbringelse af CO2-udslip fra de kommunale bygninger Nedbringelse af CO2-udslip fra de kommunale bygninger Analyserapport nr. 4. April 2009 1 Indholdsfortegnelse: Indledning side 1 Proces side 2 Stikprøven side 2 Om de foreslåede energibesparende investeringer

Læs mere

Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15

Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15 Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15 Direktør Michael H. Nielsen Den 28. januar 2015 Mål om fossil uafhængighed i 2050 skal nås af tre veje Energieffektivisering Fossil uafhængighed i 2050 Fleksibilitet

Læs mere

Dialogbaseret borgerkommunikation

Dialogbaseret borgerkommunikation Dialogbaseret borgerkommunikation SmartCityDK Projektprogram 2 Energirigtig byggeri Frederikshavn Kommune Landsbymodellen 1:1 SmartCityDK Projektprogram 2 Energirigtig byggeri vil via samarbejde, viden

Læs mere

Projektbeskrivelse Projektgruppen(ISP)

Projektbeskrivelse Projektgruppen(ISP) Projektbeskrivelse Projektgruppen(ISP) Dato 12-10-2012 Rev. 7-12-2012 1. Baggrund Baggrund Styregruppen Der har fra politisk side været ønske om et større fokus på energibesparelser i Svendborg kommune.

Læs mere

ØKONOMISK RÅDS MINI-SEMINAR OM BOLIGER 22. MARTS 2014

ØKONOMISK RÅDS MINI-SEMINAR OM BOLIGER 22. MARTS 2014 ØKONOMISK RÅDS MINI-SEMINAR OM BOLIGER 22. MARTS 2014 RENOVERING OG VEDLIGEHOLD www.byggeteknik.com 1 BYGGE- OG MILJØTEKNIK A/S Carsten Pietras Direktør Bygge- og Miljøteknik A/S Mobil telefon 0045 3070

Læs mere

Landsbyggefonden Boligselskabernes Hus. Lars Holmsgaard Käte Thorsen. - Byggetekniske konsulenter - Vejledning - ansøgninger

Landsbyggefonden Boligselskabernes Hus. Lars Holmsgaard Käte Thorsen. - Byggetekniske konsulenter - Vejledning - ansøgninger Præsentation og disposition Lars Holmsgaard Käte Thorsen - Byggetekniske konsulenter - Vejledning - ansøgninger Disposition O. Overblik hele processen 1. Proces frem til foreløbig helhedsplan 2. Tidsplan

Læs mere

BedreBolig-plan. BOLIGEJER Familien Espersen Ved Grænsen 70 2000 Frederiksberg. BEDREBOLIG-RÅDGIVER Thomas Jensen Påskeliljevej 5 4681 Herfølge

BedreBolig-plan. BOLIGEJER Familien Espersen Ved Grænsen 70 2000 Frederiksberg. BEDREBOLIG-RÅDGIVER Thomas Jensen Påskeliljevej 5 4681 Herfølge Rapportnr.: XXXXX Firmanr.: XXXXXX Dato: 00. måned 2014 BedreBolig-plan BEDREBOLIG-RÅDGIVER Thomas Jensen Påskeliljevej 5 4681 Herfølge 56 78 12 34 info@thomasjensen.dk CVR: 12345678 BOLIGEJER Familien

Læs mere

læs denne brochure, 2

læs denne brochure, 2 2 læs denne brochure, hvis... et af disse forhold er interessant eller relevant for dig.» Regeringens energi- og klimaplan fra 2007 har sat som mål, at i år 2020 skal energiforbruget i nye bygninger være

Læs mere

PROCESNOTAT HELHEDSPLAN GALGEBAKKEN Byggeudvalgsmøde 17. Januar 2013

PROCESNOTAT HELHEDSPLAN GALGEBAKKEN Byggeudvalgsmøde 17. Januar 2013 J.nr.: 8915877 BOP PROCESNOTAT HELHEDSPLAN GALGEBAKKEN Byggeudvalgsmøde 17. Januar 2013 INDHOLD 1. FORMÅL OG INDLEDNING 2 2. HVAD ER OPGAVEN? KRAV OG ØNSKER. 2 3. ORGANISERING AF RENOVERINGSOPGAVEN. 4

Læs mere

Opnå en god dialog med boligejeren

Opnå en god dialog med boligejeren Opnå en god dialog med boligejeren Kommunikationsguide til BedreBolig-rådgivere 26. marts 2014 Indhold 1. Formål...3 2. Generelt om kommunikation med boligejeren...4 2.1 Kropssprog...4 2.2 Aktiv lytning...4

Læs mere

Skimmelsvamp på Leos Plejecenter. Løsningsmodeller.

Skimmelsvamp på Leos Plejecenter. Løsningsmodeller. NOTAT Skimmelsvamp på Leos Plejecenter. Løsningsmodeller. I 2012 besluttede Kommunalbestyrelsen, at hovedbygningen på Leos Plejecenter skal ombygges til korttidscenter. Ombygningen er i fuld gang, og i

Læs mere

Together we can do it. Niels Højmark-Nielsen Oktober 2012

Together we can do it. Niels Højmark-Nielsen Oktober 2012 Together we can do it. Niels Højmark-Nielsen Oktober 2012 Agenda Præsentation af YIT Præsentation af YIT s CAFM-system YIT s service MainManager system YIT Danmark 2 YIT A/S Præsentation af YIT A/S YIT

Læs mere

Eksempel VIVABOLIG AALBORG - OPFØRT 1944. Energirenovering etageboliger. Beboerønske om nyt bad førte til energirenovering.

Eksempel VIVABOLIG AALBORG - OPFØRT 1944. Energirenovering etageboliger. Beboerønske om nyt bad førte til energirenovering. Eksempel Energirenovering etageboliger VIVABOLIG AALBORG - OPFØRT 1944 UDGIVET DECEMBER 2014 Beboerønske om nyt bad førte til energirenovering Beboerne i 189 lejligheder i boligforeningen Vivabolig i Aalborg

Læs mere

Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015

Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Vision Assens Kommune vil Mål Assens Kommune vil Indsatsområder være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens

Læs mere

Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a:

Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a: 1. MISSION Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a: Det enkelte branchearbejdsmiljøråd skal inden for rådets område bistå branchens virksomheder med

Læs mere

ELENA-ordningen i korte træk ELENA er en forkortelse for European Local Energy Assistance. Den europæiske Investeringsbank administrerer ELENA.

ELENA-ordningen i korte træk ELENA er en forkortelse for European Local Energy Assistance. Den europæiske Investeringsbank administrerer ELENA. Dato: 9. maj 2011 Bilag til Fælles regional-kommunal ansøgning om ELENAstøtte til at forberede investeringer i energibesparelser Forkortet dansk version af ELENA-ansøgningen ELENA-ordningen i korte træk

Læs mere

Region Hovedstadens Kvalitetsfonds Byggeprojekter Paradigme for Styringsmanual

Region Hovedstadens Kvalitetsfonds Byggeprojekter Paradigme for Styringsmanual Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang Blok E Telefon 48 20 50 00 Direkte Fax 48 20 57 99 Region Hovedstadens CVR/SE-nr: 29190623 Dato: 4. februar 2014 Bilag 4 Arbejdsmiljø, sikkerhed og sundhed 1 Grundlag

Læs mere

Arkitekt M.A.A. Jesper Staun Langelunden 1 2990 Nivå Telefon 4556 6500 - www.jesperstaun.dk - arkitekt@jesperstaun.dk

Arkitekt M.A.A. Jesper Staun Langelunden 1 2990 Nivå Telefon 4556 6500 - www.jesperstaun.dk - arkitekt@jesperstaun.dk Arkitekt M.A.A. Jesper Staun Langelunden 1 2990 Nivå Telefon 4556 6500 - www.jesperstaun.dk - arkitekt@jesperstaun.dk Nivå den 121214 Ydelser og faseforløb. Sådan kan det se ud: Jesper Stauns ydelser grupperes

Læs mere

Bæredygtigt byggeri - barrierer og potentialer. Charlotte Falstrup. White arkitekter a/s

Bæredygtigt byggeri - barrierer og potentialer. Charlotte Falstrup. White arkitekter a/s Bæredygtigt byggeri - barrierer og potentialer Charlotte Falstrup Arkitekt og bæredygtighedschef White arkitekter a/s 1. Nogle teorier om energirenovering 2. Udblik - tendenser i bæredygtigt byggeri med

Læs mere

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff Klimaet ændrer sig Niels Rauff Fra vision til plan Visionen Hvordan skaber vi tryghed og sikkerhed? - og hvordan kan vi håndtere klimakonsekvenserne og samtidig udvikle byens kvaliteter? Hvad skal sikres?

Læs mere

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Nyborg Kommune satser på at skabe attraktive bymiljøer og grønne og bæredygtige boligområder, så der skabes en positiv udvikling på bosætningsområdet

Læs mere

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken.

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken. PROJEKTOPLYSNINGER 1 Indsatsens formål Esbjerg Kommune ønsker en bredere koordineret og målbar indsats på det boligsociale område med henblik på at gøre udsatte boligområder velfungerende og attraktive.

Læs mere

ALBERTSLUND KOMMUNE Energibesparelser i en klimatid strategier og aktiviteter

ALBERTSLUND KOMMUNE Energibesparelser i en klimatid strategier og aktiviteter MANDAG MORGEN Energibesparelser i kommunerne 3. maj 2011 ALBERTSLUND KOMMUNE Energibesparelser i en klimatid strategier og aktiviteter Anne Marie Holt Christensen Arkitekt og projektleder på klimaplan

Læs mere

GRØN BOLIGKONTRAKT MÅLGRUPPEANALYSE

GRØN BOLIGKONTRAKT MÅLGRUPPEANALYSE GRØN BOLIGKONTRAKT MÅLGRUPPEANALYSE Indhold 1. OM UNDERSØGELSEN 2. HOVEDKONKLUSIONER 3. GENNEMFØRTE ENERGIFORBEDRINGER 4. FREMTIDIGE ENERGIPROJEKTER 5. RÅDGIVNING BEHOV OG HOLDNINGER 6. SAMLET OVERBLIK

Læs mere

FM S BIDRAG TIL EN BÆREDYGTIG SAMFUNDSOMSTILLING CERTIFICERING SOM METODE V. KIRSTEN RAMSKOV GALAMBA, RAMBØLL

FM S BIDRAG TIL EN BÆREDYGTIG SAMFUNDSOMSTILLING CERTIFICERING SOM METODE V. KIRSTEN RAMSKOV GALAMBA, RAMBØLL FM S BIDRAG TIL EN BÆREDYGTIG SAMFUNDSOMSTILLING CERTIFICERING SOM METODE V. KIRSTEN RAMSKOV GALAMBA, RAMBØLL BÆREDYGTIGHED PÅ DAGSORDENEN 1987 1992 Agenda 21 2000- tallet Klima og CO2 Det gode liv / sustainia

Læs mere

Handleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune.

Handleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune. Handleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune. Oplæg: Der er god økonomi og miljøfordele ved langsigtet at investere, beskæftige sig med og gennemføre

Læs mere

BOLIGRENOVERING URBANPLANEN - BYGGESKADERENOVERING

BOLIGRENOVERING URBANPLANEN - BYGGESKADERENOVERING URBANPLANEN - BYGGESKADERENOVERING BEBOERNES VISION ER AT RENOVERINGEN SKAL TILPASSES BEBOERNES ØNSKER, GØRE URBAN-PLANEN TIL KØBENHAVNS BEDSTE BOLIGOMRÅDE. RENOVERINGEN AF DE CA. 2000 BOLIGER I ET PARTNERING-SAMARBEJDE

Læs mere

5 Ugers kursuspakke for byggebranchen

5 Ugers kursuspakke for byggebranchen 5 Ugers kursuspakke for byggebranchen Bygge og Anlæg 25 dage HANSENBERGteknia bygge & anlæg 1 Kurser AMU-mål Se noter Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Uge 43 Dampspærre, nye bygninger Dampspærre, reno.

Læs mere

Større bygge- og renoveringsprojekter

Større bygge- og renoveringsprojekter Større bygge- og renoveringsprojekter Mini-Byggekonference 18. august : Byggeriet i Bevægelse Jens Abildgaard, Grontmij Carl Bro 1 Omdrejningspunktet Omdrejningspunktet i dagens tema er at iværksætte udgiftsneutrale

Læs mere

80 m 2 solceller (11,52 kwp) giver 11.000 kwh/år (beregnet) 200 m 2 solpaneler bidrager til produktion af varmt brugsvand

80 m 2 solceller (11,52 kwp) giver 11.000 kwh/år (beregnet) 200 m 2 solpaneler bidrager til produktion af varmt brugsvand Eksempel Energirenovering etageboliger RINGGÅRDEN ÅRHUS - OPFØRT 1939-1941 UDGIVET DECEMBER 2014 Lyst, lunt og populært Ombygningen af seks boligblokke i den almennyttige boligforening Ringgården i Århus,

Læs mere

DFM Gå-hjem møde 7. november 2007

DFM Gå-hjem møde 7. november 2007 DFM Gå-hjem møde 7. november 2007 Københavns Energi De nye energibestemmelser og deres umiddelbare konsekvenser for planlægning og gennemførelse af bygge- og renoveringsprojekter J.C. Sørensen Projektleder

Læs mere

Appendiks C: Inspirationsliste til en energihandlingsplan

Appendiks C: Inspirationsliste til en energihandlingsplan Appendiks C: Inspirationsliste til en energihandlingsplan Appendiks C hører til publikationen Energihandlingsplan erfaringer og inspirationsliste, udarbejdet i InnoBYG projektet Bæredygtig Energirenovering,

Læs mere

Fremtidssikring af Herlevgårdsvej. Handleplan

Fremtidssikring af Herlevgårdsvej. Handleplan Fremtidssikring af Herlevgårdsvej Handleplan Fremtidssikring af Herlevgårdsvej. September 2007 Indhold side Hvad er fremtidssikring? 4 Introduktion til handleplanen 6 Afdelingens vision 7 Handleplanen:

Læs mere

Energirenovering og øget brugerværdi

Energirenovering og øget brugerværdi Energirenovering og øget brugerværdi -hvorfor energirenovering ikke kan stå alene og udfordringerne i en mere holistisk tilgang til bygningsomdannelse Først 2 ord om KAB KAB fællesskabet består af 50 boligorganisationer

Læs mere

Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune

Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune Udkast til overordnet procesplan November 2014 Baggrund Det er af det forrige Byråd besluttet, at der skal iværksættes en evaluering af Skolestrukturen i

Læs mere

Efter- og videreuddannelse indenfor bæredygtigt byggeri

Efter- og videreuddannelse indenfor bæredygtigt byggeri Efter- og videreuddannelse indenfor bæredygtigt byggeri Tine Steen Larsen, PhD Konsulent Energi, Indeklima & bæredygtigt byggeri UCN act2learn TEKNOLOGI Hvem er jeg? Uddannelse DGNB konsulent, Green Building

Læs mere

Eksempel. ENERGIRENOVERING KONTOREJENDOM Teglbygning fra 1938-1950, Gladsaxe Rådhus. Rådhus i røde teglsten og med fladt tag

Eksempel. ENERGIRENOVERING KONTOREJENDOM Teglbygning fra 1938-1950, Gladsaxe Rådhus. Rådhus i røde teglsten og med fladt tag Eksempel 1 ENERGIRENOVERING KONTOREJENDOM Teglbygning fra 1938-1950, Gladsaxe Rådhus UDGIVET DECEMBER 2012 Rådhus i røde teglsten og med fladt tag Ombygning og energirenovering af Gladsaxe Rådhus Nænsom

Læs mere