ØKONOMI TOTALVÆRDI SOCIAL MILJØ TOTALVÆRDI MODELLEN. Energirenovering med merværdi
|
|
- Augusta Winther
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 ØKONOMI SOCIAL TOTALVÆRDI MILJØ TOTALVÆRDI MODELLEN Energirenovering med merværdi
2 I Indholdsfortegnelse Intro Rum Introduktion til Totalværdimodellen Afsæt Afklaring 13 Screening 15 Potentialer 17 Data 19 Løsninger 21 Cost-benefi t 23 Bilag Overdragelse Mulighedsskema Multikriteriestjernen
3 side 02 Udarbejdet for: Udarbejdet af: Projektleder: Dato: Hans Blinkilde, NCC Niels-Arne Jensen, Københavns Kommune Signe Kongebro, Henning Larsen Architects Peter Terman Petersen, Cowi Jesper Rasmussen, Bo-Vest Jens Runge, Københavns Kommune Tomas Snog, Ai-gruppen Christen Sonnichsen, Albertslund Kommune Charlotte Schunck. Albertsund Kommune 16. juni 2011 Grafi k:
4
5 Intro
6 I Introduktion til Totalværdimodellen Erfaringsmæssigt er bygningen i fokus, når man taler om energirenovering. Men denne Totalværdimodel ønsker Plan C at åbne muligheden for at se på en lang række forhold fordelt på de tre elementer miljøet, økonomien og det sociale, som har alle økonomiske konsekvenser for den kommunale og almene bygherre. Hos en række bygherrer er der derudover et ønske om bedre modeller til at styre den allertidligste fase af et potentiel renoveringsprojekt. Totalværdimodellen er et værktøj, en bygherrer kan anvende i et renoveringsprojekts forstadie, hvor bygherren tager en række strategiske og afgørende beslutninger for det kommende projekt. Målet er, at modellen skal fungere som et værktøj, bygherren kan benytte under de indledende faser, fra muligheden for en energirenovering opstår til projektet er klar med sine hovedlinjer og sin hovedbevilling. Det er målet, at bygherren med modellen som hjælpeværktøj kan tage kvalifi cerede beslutninger på et dokumenteret grundlag. Plan C udgiver første udgave af modellen i forbindelse med Plan C s konference Fronthouse den 16. juni Det er Plan C s opfattelse, at det ekstra ressourceforbrug, modellens anvendelse medfører i den indledende fase, vil blive sparet mange gange senere i projektet via bedre processer og resultater og via projekter med større totalværdi. For at styrke modeludviklingen er der gennemført interviews med fi re bygherre. Tre kommunale og en almen. Disse bygherrer har gennem interviewene bidraget med idéer, eksempler og kommentarer til modellen. Totalværdimodellen er resultatet af seks måneders arbejde i Plan C s arbejdsgruppe under delprojekt 1. Delprojektets arbejde har følgende mål: Delprojekt 1 vil arbejde med at inddrage renoveringsomkostninger, udlejningsgrundlag og energi i totaløkonomi- og totalværdibetragtninger, for henholdsvis offentligt og almennyttigt byggeri, når beslutninger om udførelsen af en renoveringsopgave skal udføres.
7 side 06 Hvad mener Plan C med totalværdi? Plan C vil med Totalværdimodellen understrege et syn på bygninger som faciliteter, der opfylder behov hos brugerne og åbner dermed for et bredt perspektiv i forhold til energirenovering. Bygningsværdi handler om meget andet end tekniske konstruktioner, materialer og energi. Bygningsværdi handler også om rammer for organisation, trivsel, komfort og image, som kan få direkte, indirekte eller afl edte hårde effekter på det enkelte byggeri. Det handler om at inddrage større perspektiver. I det konkrete projekt skal man således overveje både at inddrage det bymiljø, bygningerne indgår i, de infrastrukturer de spiller sammen med (energi, vand, spildevand, trafi k mv.) samt den organisation og de andre ejendomme, som dækker behovet for offentlige ydelser, boliger og erhvervslokaler i kommunen og i lokalområdet. Samtidigt med at det er vigtigt at have blik for, at de fl este bygninger har en levetid og funktion, der rækker ud over de aktuelle behov og krav til fysiske rammer, ombygges den fysiske konstruktion i sin levetid for at tilgodese brugernes ændrede levemønstre og behov. Hver gang der stilles nye krav fra brugerne giver det anledning til ombygninger og ændringer. Det understøtter synet på bygningen som en facilitet, der har til formål at opfylde brugernes behov. Dette syn på bygningen som en facilitet kan man illustrere som større og større cirkler, der har deres udgangspunkt i den inderste cirkel (se ill. 01). I den inderste cirkel har vi bygningen som rammen om faciliteten. Jo længere vi bevæger os ud desto større bliver vores perspektiv og dermed muligheden for at tænke i helheder. Det kan meget simpelt illustreres med fi guren nedenfor. Når bygherren ser på de forskellige perspektiver med udgangspunkt i bygningen som en facilitet, mener arbejdsgruppen, at bygherren skal forholde sig til følgende væsentlige kvalitetskrav for faciliteten: Evnen til at fremme de aktiviteter, der foregår i bygningen. Betydningen på områder der omfatter hele paletten af bæredygtighedselementer sociale, økonomiske og miljømæssige. Investeringen der både repræsenterer økonomisk værdi og ressourceforbrug i økonomisk- og miljømæssig forstand. Muligheden for at opfylde ejerens og brugerens defi nerede behov og for at passe ind i lokalområdet, infrastrukturer og organisation. Den normalt lange levetid, der betyder, at den også skaber rammer for fremtidige aktiviteter, som endnu ikke kendes. Samspillet med omgivelser, der udvikler sig. Bygningsdelene, som skal udfylde deres funktion så længe, som det er planlagt under projekteringen. 1 DKR program 10 design 100 anlæg bygningsdrift drift Illustration 01.
8 I Introduktion til Totalværdimodellen En nærmere definition af totalværdi og dens delelementer Med baggrund i de indledende betragtninger defi nerer Plan C her totalværdibegrebet. Totalværdi Plan C defi nerer totalværdi som projektets totaløkonomi tillagt værdien af det, projektet tilfører interessenter, det omkringliggende samfund og miljøet. De værdier, bygherren skaber gennem sociale, økonomiske og miljømæssige tiltag i hele projektets levetid. Hvor bredt et perspektiv, bygherren inddrager, kan variere fra projekt til projekt, og er en af de vigtigste beslutninger i forbindelse med brugen af Totalværdimodellen. De tre tiltag, det vil sige det sociale, økonomien og det miljømæssige, skal ikke opfattes som tiltag, der kan stå alene. Det er tiltag der indbyrdes påvirker hinanden, og som sammen skaber en totalværdi. For en bedre forståelse af hvert område kan dog opstilles følgende opdeling: Sociale tiltag: Indeklima Bedre arbejdsforhold Løft af arkitektur Beboersammensætninger Økonomiske tiltag: Se på renoveringen som en økononmisk livscyklus Se bredt på økonomien. Inddrag anlægsøkonomien og driftsøkonomi. Se på andre omkostninger som fl ytterokader og infrastruktur, der er berørt af projektet. Miljøtiltag: Besparelse på energi Værne om miljøet Inddrag strategier hos bygherren Totalværdimodellens rum Totalværdimodellens fokus er i renoveringens idéfase. Totalværdimodellen dækker således fasen fra det allerførste afsæt for en mulig energirenovering, indtil bygherren lander igen med et solidt oplæg til et evt. byggeprogram og dertil hovedbevilling. afsæt afklaring screening overdragelse potentialer cost-benefit løsninger data Illustration 02.
9 side 08 Der er otte rum i Totalværdimodellen (se ill. 02). Bygherre kan bruge værktøjet på fl ere måder: Bygherre kan vælge at bruge værktøjet fuldt ud i en iterativ proces. Bygherre kan vælge at trække enkeltelementer ud. Det vil sige bruge de dele, som giver mening i forhold til den eksisterende organisation. Værktøjet kan bruges til at skabe bevidsthed om de dele af processen, som måske er usagte, og som måske derfor heller ikke kommer i fokus hos bygherren. Bygherren kan bruge værktøjet til at få et samlet overblik over de forhold, som erfaringerne viser, er relevante for et godt produkt. Bygherren kan bruge værktøjet, til at få et overblik over vigtige dokumentation i en opstartsproces. Dokumentation der senere kan bekræfte tidlige tanker om helhedstilgang. Bygherren skal under hele processen med Totalværdimodellen være opmærksom på at inddrage relevante personer både interne og eksterne så mest mulig relevant information medtages i projektet. I arbejdet med modellen er der bevidst valgt at lave et værktøj, der ikke forholder sig til organisationen hos bygherren. Det er således op til bygherren selv at forstå, hvordan modellen kan indarbejdes i den konkrete bygherres egen organisation. Totalværdimodellen og den nedslidte bygningsmasse Totalværdimodellen er særligt relevant hvor en given bygherre står over for bygningsmasser, der er nedslidte. Det skyldes, at de fl este kommuner og det almene står med en række store udfordringer på ejendomsområdet, som skaber behov for planlægning og projekter udviklet med et helhedsperspektiv. Blandt de væsentligste problemstillinger er: Stort vedligeholdelsesefterslæb i bygningsmassen. Ønsker om at gennemføre store energioptimeringer. Behov for klimatilpasning af bygninger og infrastrukturer. Øgede krav til indeklima og kvaliteten af de fysiske rammer for brugerne. Ændringer i behov som følge af demografi og byudvikling. Stram økonomi og krav om effektivisering. En koordineret indsats for at løse disse behov rummer mange muligheder for samlet billiggørelse via større projekter med samlede løsninger på fl ere problemer. Mulighederne for at opnå synergieffekter mellem energibesparelser, løsning af vedligeholdelsesproblemer og forbedring af indeklimaproblemer eller andre miljøproblemer er også gode. Desuden vil en koordineret indsats for renovering og energibesparelser ofte være en forudsætning for at opnå store energibesparelser på en effektiv måde. Samlede løsninger af de mange forskellige udfordringer på ejendomsområdet medvirker også til at skabe større brugertilfredshed og moderne attraktive arbejdspladser med bedre arbejdsmiljø. Endelig kan denne form for projekter, hvad angår kommunerne, indgå i deres strategier for grøn vækst og løft af belastede byområder. Totalværdimodellen, certificeringsordninger og totaløkonomiske modeller Totalværdimodellen arbejder som fl ere af certifi ceringsordningerne (amerikanske LEED, engelske Breeam, tyske DGNB og franske HQE) mod mere bæredygtigt byggeri. Totalværdimodellen adskiller sig fra certifi ceringsordningerne ved at gøre det muligt at tænke i portefølje og i bygningernes langsigtede anvendelse. Certifi ceringsordningerne har altovervejende fokus på den enkelte bygning og dennes nærmiljø. Totalværdimodellen adskiller sig ligeledes fra certifi ceringsordningerne ved at være frit tilgængelig på nettet. Der er gennem tiden udviklet en række totaløkonomiske modeller, der udelukkende fokuserer på den økonomiske og tekniske del af byggeriet. Arbejdsgruppen mener, at den foreliggende Totalværdimodel adskiller sig ved at have en mere helhedsorienteret tilgang til bygningen som en facilitet, der er rammen omkring det liv, der udspiller sig i og omkring bygningen.
10
11 Rum
12 Afsæt? Beskrivelse For bygherren opstår der en mulighed eller et behov for at renovere. Det er vigtigt at få fastlagt, hvad der sætter renoveringen i gang. Spørgsmål Hvem er beslutningstager? Hvad sætter processen i gang? Hvilke andre forhold er med til at sætte problemet/behovet på dagsordenen? Aktiviteter Bygherren skal udpege projektleder?
13 side 12 Dokumentation Værktøjer Beslutningsdokumenter omkring organisationsændringer. Arbejdstilsyns påbud. Rapporter omkring indeklimaproblemer Beboerklager Øvrige forhold, fx ny lovgivning Det almene boligselskab konstaterer, at der er flere og flere tomme boliger. Det er sandsynligvis, fordi boligerne er i dårlig stand, og fordi der er begyndende sociale problemer i området. Boligselskabet konstaterer, at facaderne er rådne, at der er en stor årlig energiregning, problemer med skimmelsvamp i tagkassetten og rotter. Boligselskabet undersøger, om der er mulighed for, at boligerne kan opnå støtte fra Landsbyggefonden i forbindelse med renovering. Dokumentation: Tekniske forundersøgelser og en række nedskrevne visioner og beslutninger. Kommunen bliver opmærksom på institutionen, fordi den lider under et alvorligt vedligeholdelsesefterslæb. For nylig blev tre rum lukket af på grund af skimmelsvamp. Kommunen har gennem længere tid været opmærksom på institutionens store energiforbrug. Kommunen arbejder generelt med effektivisering af institutionsområdet. Lukning af institutionen er en mulighed. Dokumentation: 10-årig plan for vedligehold, strategi for effektivisering af institutionsområdet og en række nedskrevne beslutninger. Kommunen bliver opmærksom på det blandede kontor- og kulturhus, fordi Arbejdstilsynet har givet et påbud. Et stort vedligeholdelsesefterslæb og energiforbrug styrker dette fokus. Huset er også en brik i kommunens forestående organisationsændringer, som vil medføre ombygning eller salg af huset eller flytning af personale til eller fra huset. Endelig har der gennem længere til været problemer med oversvømmelse i p-kælderen ved regnskyl. Dokumentation: Påbud, plan for strukturændring, energimærke og en række nedskrevne beslutninger.
14 Afklaring? Beskrivelse Bygherren vurderer, om der skal bruges en traditionel tilgang, eller om der skal anlægges en totalværditilgang til renoveringen, og hvor omfattende denne skal være. Rummet skal få bygeherren til at overveje, om der er potentiale i en given bygningsmasse til en totalværditænkning, og hvad det vil indebære at arbejde med totalværditænkning. Bygherren skal overveje hvilken økonomi, der er realistisk. Er der en økonomisk mulighed for at renoveringen kan foldes ud og blive et projekt med totalværdi. Spørgsmål Vil bygherren anlægge en totalværdibetragtning? Hvilke målsætninger og succeskriterier vurderer bygherren umiddelbart er relevante? Medfører problemet/behovet, at bygherren kan inddrage energitænkning i bred forstand? Inddragelse af bruger/beboer, hvordan? Skal der samarbejdes med bygherrerådgiver og hvad er evt. omfanget og hvornår i projektforløbet skal rådgiver benyttes? Vil bygherren afsætte ressourcer til at arbejde sig igennem Totalværdimodellen. Der tænkes på personaleressourcer og evt. økonomiske ressourcer. Skal der nedsættes en styregruppe? Hvilken rolle skal styregruppen have? Aktiviteter Totalværdimodellen gennemlæses. Lav en lille liste med mål. Opstil evt. 3 målsætninger, den realistiske, den vilde og den midt imellem. Tænk på at netop brugen af Totalværdimodellen, kan rykke ved målsætningerne. Overvej evt. med skitser, om bygningen kan løftes og tilføre bygherre og brugere noget som kan være specielt værdiskabende, og som bør fremhæves. Lav økonomiske overvejelser med hensyn til et løft af bygningen. Det må ikke ende ud i en detaljeøkonomi. Kun overordnede linjer. Hav evt. tanke for leje, salg, nedrivning i arbejdet med økonomien.
15 side 14 Dokumentation Dokument som anslår ressourceforbrug til det videre arbejde. Skriftlig kommunikation til beslutningstager vedrørende begrundelse for, hvorfor man siger ja til at arbejde videre med totalværdi Tænk på, at alle skitser, økonomiberegninger, målsætninger m.m kan være en del af din dokumentation for at der er tænkt bredt fra starten af projektet. Værktøjer Til de økonomiske overvejelser bør benyttes skemaet til Cost-Benefi t analysen. Et værktøj i form af f.eks. et skema, der kan hjælpe med et resurseoverblik eller bemandingsoverblik. Bygherren har sikkert redskaber til bemandingsoversigter. Boligselskabet laver en totaløkonomisk analyse af at rive boligerne ned og opføre nye. Der er rigtigt mange byggeskader og andre problemer herunder skimmelsvamp og rotter. Boligselskabet vælger dog nedrivningen fra, da støtte fra Landsbyggefonden så ikke er mulig. Fonden må kun støtte renovering. Dokumentation: Analyse. Kommunen beslutter, at prioritere en helhedsorienteret indsats. Finansieringen af indsatsen skal dog findes inden for bygningsporteføljen. Det vil sige, at kommunens bygningsafdeling kan tilvejebringe finansiering gennem optimering i ejendomsmassen herunder gennem salg. Kommunen udpeger en ansvarlig projektleder, som får ressourcer til at kigge bredt på porteføljen og åbner dermed muligheden for helhedsorienterede løsningsforslag. Dokumentation: Byrådsbeslutning, korrespondance mellem projektleder og dennes ledelse. Kommunen er interesseret i at bruge projektet til at brande sig som en foregangskommune på klimaområdet. Kommunalbestyrelsen giver lov til at bygningsafdelingen kan bruge ressourcer på at afklare mulighederne. Den ansvarlige projektleder får mulighed for at samarbejde med en række andre relevante personer i og uden for kommunen. Dokumentation: Byrådsbeslutning og notat om ressourceafklaring i forhold til projektet.
16 Screening? Beskrivelse Rummet handler om screening af bygningen eller bygningerne. Det er meningen, at bygherre skal lave en visuel gennemgang af bygningen. Screeningen leverer de vigtige input til de efterfølgende rum, hvor perspektiverne udvides og løsningerne fi ndes. I dette rum, skal der vurderes økonomi i meget grove træk. Det er vigtigt, at der tænkes bredt altså på alle de omkostninger, besparelser, fordele og ulemper, der kan forekomme i projektet. Spørgsmål Er der forhold som kan have særlige konsekvenser for totalværdien (pcb, asbest, skimmelsvamp, bly, indeklima, mm.)? Er der meget store driftsmæssige omkostninger? Er der andre omkostninger og hvad kunne der være af besparelser? Hvilke planer er der for bygningens anvendelse? Hvilke planer er der for infrastrukturer og området? Skal der arbejdes med kvadratmeterpriser i forhold til køb/salg/lej? Hvordan bør man inddrage brugerne/beboerne, og hvad kan de bidrage med så behov og problemer afklares? Aktiviteter Indhente oplysninger om bygningen, heriblandt energimærke, årsregnskaber, lejeaftaler. Visuelt besøg i bygningen, vurdering indvendigt og udvendigt. Bygherren foretager energimæssige og sociale vurdering, evt. med en bruger inddragen. Bygherren vurderer disponeringen af bl.a kvadratmeter. Bygherren indsamler oplysninger om planer for bygningens anvendelse, planer for infrastrukturer og området Bygherren vurderer drift og vedligehold, nu og i fremtiden. Bygherre foretager kort analyse af de mulige resultater af bygningsundersøgelsen. Indhenter oplysninger om køb, salg og leje i form af kvadratmeterpriser. Der tages kontakt til f.eks. Landsbyggefonden omkring økonomisk støtte. Hent målsætningerne frem og revurder dem evt.
17 side 16 Dokumentation Evt. et screeningsnotat eller en screeningsrapport. Dokumentet skal som udgangspunkt ikke overholde værdier fra screeningen, men skal ses som en huskeliste til bygningsmæssige screeninger. Evt. kunne der være en lang liste med punkter der skal vurderes til og fra. Årsregnskaber for drift og vedligehold Lejekontrakter og dertil opsigelsesfrister. Dokumenter hvor der fremgår økonomi. Dokumenter fra Landsbyggefonden. Værktøjer Eventuel skabelon til et screeningsnotat. Mange bygherrer har et standardnotat til dette. Det skal måske revurderes, med henblik på at indarbejde totalværdibegreber. Værktøjer til interessentanalyse. Boligselskabet overvejer relevante forundersøgelser og er i løbende dialog med Landsbyggefonden. Ingeniører og teknikere udfører eventuelt relevante undersøgelser, og beboerprocessen sættes i værk. Dokumentation: Rapporter med undersøgelser og korrespondance med Landsbyggefonden Projektlederen ser ikke kun på den ene institution, men på alle institutionerne i kommunen og på byen som helhed. Projektlederen ser på al det data, som er tilgængelig på området herunder byplanen, fremtidig byudvikling, de geografiske sammenhænge, energimærkninger, bygningernes kvalitet og beliggenheder. Projektlederen bliver også klar over, at selvom institutionen er en af kommunens dårligste bygninger, er det den, der har det bedste sociale arbejdsmiljø. Dokumentation: Strategi for indførelse af nye lærerplaner, skema der prioriterer bygninger og en række +-30 procent-scenarier. Projektlederen iværksætter en screening af bygningen. Screeningen indeholder en vurdering af potentialet for energibesparelser og antal arbejdspladser. Screeningen indeholder også vurdering af vedligeholdelsesbehovet og af mulighederne for et eventuelt salg af huset. En kollega vurderer samtidigt prisen på at rette op på et AT-påbud, bygningen har fået. Kommunen har vedtaget en ny forvaltningsstruktur, så man skærer ned fra fire til tre forvaltninger. Dette forhold tager projektlederen højde for i sin screening, da det kan medføre omrokeringer af personale og eventuelt mindre anlægsomkostninger. Dokumentation: Rapport med screeningens resultater og byrådsbeslutninger.
18 Potentialer? Beskrivelse I dette rum har bygherren mulighed for at tænke de store tanker. Det er i dette rum, at alle projektets potentialer skal overvejes. Bygherren kan opfatte rummet som en struktureret brainstorm ud fra de tre bæredygtighedskriterier miljøet, økonomien og det sociale. Bygherren kan bruge Potentialeskemaet (værktøj A) som inspiration til arbejdet i dette rum. Spørgsmål Skal målsætningerne fra Afklaring og Screening suppleres? Skal målsætningerne fra Afklaring og Screening evt. underinddeles i delmålsætninger? Hvilke virkemidler skal anvendes for at opfylde målsætningerne? Hvad er den anslåede økonomi for de enkelte virkemidler? Aktiviteter Bygherren arbejder videre med de målsætninger og delmålsætninger, som blev opstillet under Afklaring og Screening. Bygherren er opmærksom på, at målsætninger og delmålsætninger kan være genstand for løbende revurdering. Bygherren kan anvende stjernediagrammet til at diskutere og vægte målsætninger, delmålsætninger og evt. virkemidlerne. Bygherren færdiggør liste med målsætninger, delmålsætninger og virkemidler med eventuelt supplerende stjernediagrammer. Listen kan tilføres begrundelser for valg af målsætninger, delmålsætninger og virkemidler. Listen kan tilføres anslået økonomi (+/- 30%) for de enkelte tiltag, så vidt det er muligt. Gennemgang med beslutningstager.
19 side 18 Dokumentation Potentialeskema med oplistede mål, delmål og virkemidler inklusiv eventuel økonomi. Bæredygtighedscirkler som illustrerer vægtninger af mål, delmål og virkemidler i forhold til miljøet, økonomien og det sociale. Stjernediagram som illustrerer vægtninger af mål, delmål og virkemidler i forhold til miljøet, økonomien og det sociale. Notat som argumenterer for målsætninger, delmålsætninger, virkemidler, økonomi og eventuelt tilvalg og fravalg. Værktøjer Bygherren kan bruge bæredygtighedscirklerne og stjernediagrammet til at vurdere, hvordan bygherren prioriterer de valgte målsætninger og virkemidler. Bygherren kan bruge Potentialeskemaet (værktøj A) til at skabe overblik og fastholde beslutningerne i Potentialerummet. Der opstår brand i to huse. Det giver en unik mulighed for at arbejde med, hvordan husene kan renoveres og indrettes. Boligselskabet laver workshops, beboermøder og åbent hus, hvor ideer til de nye huse diskuteres og afprøves. Alle aktiviteterne handler om mål, visioner og fremtidssikring, herunder f.eks. bedre dagslys og bedre møbleringsforhold. Energiforbedringer er også et mål, hvis det ikke koster noget, eller hvis man kan spare. Afgørende for arbejdet med potentialer har været kommunens ambitiøse lokalplan for området. Dokumentation: Lokalplanen, referater fra hvert møde og notater Mærkesagerne i kommunen er børn, miljø og kultur. Kommune har også en langsigtet strategi på institutionsområdet. Projektlederen har gennemført en række brainstorms, hvor der har været vilde tanker oppe, f.eks. at alle de unge mennesker skulle ned i byen, og at man skulle bygge en campus. Projektlederen arbejder med en mulig 24 timers brug af bygningen. Der er følgende ufravigelige krav: Besparelser på medarbejdere, rationalisering af institutioner reduktion af kvadratmeterne og indretning af institutioner efter nye læringskrav. Dokumentation: Strategi for institutionsområdet, materiale fra workshops og notat om ufravigelige krav. Kommunen ønsker at lave et CO2-neutralt hus. Projektlederen gennemfører i samarbejde med en række eksterne partnere herunder arkitekter, entreprenører og andre kommuner en todages workshop for at afsøge mulighederne især inden for forsyning, lys, ventilation, styring, drift og adfærd. Workshoppen er med til at formulerer målene for projektet. Projektlederen formulerer efter workshoppen et målsætningspapir. I forbindelse med målsætningspapiret sætter projektlederen også mere præcis økonomi på løsningerne. Dokumentation: Materiale fra todages workshop og målsætningspapir inklusiv økonomi.
20 Data? Beskrivelse I dette rum underbygger og kvalitetssikrer bygherren mål og virkemidler som er fremkommet under potentialer. Bygherren skal i dette rum være opmærksom på at tjekke og eventuelt udfordre lovgivningsmæssige og andre eventuelt bindende rammer for projektet. Spørgsmål Hvilke emner fra Screening og Potentialer skal der arbejdes videre med? Hvad er omfanget af dataindsamlingerne? Hvordan skal der laves bruger/beboer inddragelse? Skal der laves stikprøver, og hvor mange? Er der emner fra Potentialer, der kræver ændret lovgivning? Aktiviteter Bygherren undersøger og underbygger data fra Potentialer. Bygherre afholder bruger/beboermøder op imod emner fra Potentialer. Hjælpeværktøjer fra bl.a. Almennet hentes og kan bidrage til beboergennemgang Bygherren indhenter nødvendige lovgivningsmæssige retningslinjer.
21 side 20 Dokumentation Værktøjer Resultaterne af dataindsamlingerne er vigtig dokumentation, og skal sammen med potentialerne danne grundlaget for efterfølgende arbejde med at fi nde løsningerne Boligselskabet indsamler data og erfaringer gennem arbejdet med opførelsen af to prøvehuse. Boligselskabet modtager en hel mappe med data fra destruktive undersøgelser. Der gennemføres termografering og laves rapporter om energitiltag og forskellige tagrenoveringer. Dokumentation: Prøvetagninger, rapporter, mappe med data, prøvehusene. Projektlederen bruger en del GIS-data. Derudover indsamler projektlederen data på et overordnet niveau vedrørende salgspriser på bygninger og jordpriser. Projektlederen præciserer, at 80 enheder pr. bygning er et bæredygtigt minimumsantal for at kunne klare fremtidige krav. Mange af husene lever ikke op til bæredygtighedskravet. Dokumentation: GIS-data og notater med andre data. Dataene er først og fremmest indhentet i forbindelse med de øvrige rum, og der bruges ikke ressourcer på at indsamle yderligere data her. Dokumentation: Ligger i dokumentationen i de øvrige rum i modellen.
22 Løsninger? Beskrivelse Bygherren opstiller i dette rum de løsningsforslag, der udnytter bygningens potentialer og lever op til bygherrens målsætninger. I denne fase visualiseres løsninger gennem skitser, 3D visualiseringer, beregninger og referencer med henblik på at give et samlet billede af løsningerne. Overblikket er væsentligt, når løsningsforslag skal vurderes. Man kan have svært ved at danne sig et overblik, når mængden af information er omfattende og fordelt på forskellige dokumenter og rapporter. Derfor er det vigtigt, at informationen omsættes til visuelle afbildninger der kan overskues på en gang. Spørgsmål Hvad er byggeriets potentiale? Hvad er bygherrens målsætning med renoveringen, og er de ændret i forhold til de tidligere målsætninger.? Hvilke løsningsforslag forener potentialet og data med målsætningen? Kan løsningsforslagene afhjælpe andre elementer, som er afdækket under screeningen? Aktiviteter Der udarbejdes er et løsningskatalog som samler potentialer, data og målsætning til løsningsforslag. Der afholdes workshop hvor løsninger fremlægges og drøftes. Fremlæggelsen skal være visuel, så der dannes et fysisk overblik over løsningerne.
23 side 22 Dokumentation Løsningskatalog med visualiseringer af løsningsforslag. Værktøjer Programmer til grafi sk afbildning af data. Programmer til visualisering af løsninger. Programmer til simulering og beregning. Boligselskabet nedsætter tre fokusgrupper, som arbejder videre med at komme med forslag til løsninger. Fokusgrupperne støttes af rådgivere, som kvalificerer de valgte løsninger. Dokumentation: Referater fra møder i fokusgrupperne og løsningskatalog udarbejdet af rådgivere. Projektlederen kommer frem til et forslag til en helhedsorienteret løsning om at ændre antallet af institutioner i kommunen fra 40 til 20. Forslaget indebærer renovering af eksisterende byggeri, nedrivning og nyopførsel af tre nye institutioner. Herudover indgår det i løsningen at sammenlægge tre skoler og at flytte et gymnasium for at skabe bedre sammenhæng mellem institutioner, transport og byudvikling. Dokumentation: Rapport med præsentation af institutionssammenlægningen. Projektlederen opstiller to løsningsforslag, der tager udgangspunkt i ideerne fra en tidligere gennemført workshop. De to løsninger anlægger forskellige perspektiver: Huset som et hus for mennesker. Her fremmer kommunen mulighederne for den offentlige tilgang til huset og aktiviteter i hele døgnet. Huset som et grønt hus. Her fokuserer kommunen på mulighederne for grønne løsninger. Dokumentation: Grafisk publikation med præsentation af de to løsningsforslag.
24 Cost-benefi t? Beskrivelse Cost-benefi t er analysen, der bruges til at rangordne og vurdere økonomien i de opstillede løsningsmuligheder. Cost-benefi t-analysen arbejder med de to dimensioner cost og benefi t, der kan relateres til hvert af de tre nedenstående forhold. 1. Forhold, der kan udtrykkes direkte i økonomiske termer og typisk relaterer sig til totaløkonomiske betragtninger. (pris, levetid, driftsomkostninger mv.) 2. Forhold, der udtrykkes kvantitativt i ikke økonomiske termer. (Medarbejderomsætningshastighed, støjniveau, pladsforhold, lysforhold mv.) 3. Forhold, der kan udtrykkes kvalitativt. (Arkitektur, indretning, arbejdsmiljø, indeklima mv.) Spørgsmål Hvordan matcher løsningerne de vægtede målsætninger? Er der foretaget totaløkonomiske kalkulationer? Kan de kvantitative og kvalitative løsninger kapitaliseres? Er der forhold, der forhindrer valg af de rigtige løsninger? Ligger cost og benefi t de samme steder, eller er der mulighed for at inddrage andre interessenter? Hvordan fi nansieres de enkelte tiltag? Er der samlet set fl ere benefi ts end costs (direkte, indirekte og afl edte)? Aktiviteter Priser, levetider og driftsomkostninger eller driftsbesparelser opstilles for hver enkelt løsning Cost-benefi t opstilles for de enkelte løsninger. Interessenter præsenteres for analysen, hvor benefi ts ligger andetsteds end costs. De angivne løsninger rangordnes og prioriteres. Man skal være opmærksom på, at såvel costs som benefi ts kan være både positive og negative, således at costs også dækker evt. indtægter og benefi ts også dækker ulemper.
25 side 24 Dokumentation Multikriterieskemaet anvendes som dokumentation (værktøj B) Værktøjer Multikriterieskemaet bruges til at vurdere hver enkelt løsning (værktøj B). Multikriterieskemaet indeholder: Anlægsøkonomien for hver af de foreslåede løsninger Driftsomkostninger for hver af de foreslåede løsninger Hvem infl uerer projektet på? (personale, beboere, borgere, naboer, samfund), og hvilke benefi ts får de af projektet Boligselskabet laver en cost-benefit-analyse ved at opføre 6 forskellige prøvehuse med forskellige energiløsninger. Hermed tilvejebringes et sammenligningsgrundlag som kan ligge til grund for valg af den endelige renoveringsløsning. Dokumentation: De seks huse Projektlederen indhenter økonomiske data og statistiske data f.eks. om dagplejemødrenes afstande til børneinstitutionerne og statistik på den overordnede løsning og en række af dens delelementer. Projektlederen er tovholder på et notat, som gør rede for fordele og ulemper inklusive beregninger. Projektlederen får hjælp af en arkitekt, en økonom, en statistikmedarbejder og en pædagogisk konsulent. Dokumentation: Notater og diverse regneark med data. Kommunen får udarbejdet en cost-benefit-analyse, hvor der opstilles tre scenarier med udgangspunkt i de to løsninger: 1. Hvad vil det koste, hvis bygningen skal drives med kun de allermest nødvendige udgifter til renovering? 2. Hvad vil det koste, hvis bygningen skal renoveres til en Energiklasse 2015? 3. Hvad vil det koste, hvis bygningen skal kunne bruges i brandingen af kommunen og dermed være et spydspidsprojekt? Dokumentation: Cost-benefit-analyse
26 Overdragelse? Beskrivelse I dette rum har bygherren fokus på den eventuelle overdragelse der skal ske med projektet og afslutning på Totalværdimodellen. Det kan være et oplæg til politisk beslutning, evt. med fl ere løsningsforslag, hvor et af disse skal besluttes. Det er også her det er oplagt, at der ansøges om hovedbevilling. Efter en Cost-Benefi t gennemgang er der fundet løsninger der skal arbejdes videre med i et evt. byggeprogram. Rummet har fokus på en fyldestgørende overdragelse til det næste led i energirenoveringen. Spørgsmål Nåede vi målene, og hvad har evt. ændret dem? Hvilke informationer omkring endelig løsning skal videre til brugerne eller beboerne? Er der løsninger, der skal ud i offentligheden og hvordan? Er der løsninger, der indeholder helt nye produkter inden for energi eller miljø, hvor anden partner skal informeres? Skal projektet evt. overdrages til anden del af organisationen og hvordan? Har Totalværdimodellen tilført projektet mere end anden traditionel projektgennemgang? Aktiviteter Der skal laves dokumenter til politisk beslutning. Der skal laves dokumenter til økonomiske bevillinger. Der skal laves information til brugerne eller beboerne. Brug lidt tid på at se på de første tekster, skitser og beregninger der blev lavet. Hvad er ændret og hvorfor?
27 side 26 Dokumentation Dokumenter til beslutningstagere og bevilling herunder sammenfatning af analysens resultater. Dokumenter til brugere eller beboere Værktøjer Evt. bygherrens egne dokumenter til beslutningstager. Boligselskabet udarbejder et skema A på baggrund af projektet fra prøvehusene og beboernes ønsker. Skema A indsendes til Landsbyggefonden og kommunen. Dokumentation: Skema A Projektlederen forestår indstillingen fra bygningsafdelingen til kommunalbestyrelsen. Projektlederen gør meget ud af at præsentere de fagligt meget positive vinkler på at se helhedsorienteret på projektet. Dokumentation: Indstilling til kommunalbestyrelsen Projektlederen fremlægger de tre forslag til beslutning i kommunalbestyrelsen. Dokumentation: Indstilling til kommunalbestyrelsen
28
29 Værktøjer
30 A Potentialeskema Potentialeskemaet kan være en hjælp til at få et overblik på mål, delmål og virkemidler. Listen af forslag er til inspiration og skal i højere grad lukke op for mulighederne end lukke ned. Eksempel Mål, delmål og virkemidler Økonomi +/- 30% Ja Nej Note Mål 1: CO2-reduktion Kommunens klimastrategi siger at kommunen skal reducere CO2- udledning fra kommunens ejendomme med 50 tons i 2015 Delmål 1.1: Etablering af solceller Det er en del af kommune A klimastrategi at der skal etableres 1000 m2 nyr solceller om året. På det hus vi bygger her er der 100 kvadratmeter fladt tag med god mulighed for placering af solceller. Virkemiddel 1.1.1: Etablering af 50 m2 solceller på tag Vores erfaringstal viser atetablering af solceller koster 4000 kr/m2. Reference Valbyhallen Delmål 1.2: Etablering af styring af lys Der er ikke etableret lysstyring i bygningen i dag. Bygningens brug taget i betragtning vil man kunne spare på energien og CO2-udslippet ved etablering af styring Virkemiddel Etablering af x antal pir-følere Etabl Årlig driftbesp Mål 2: Forbedring af indeklimaet Delmål 2.1: Renovering af ventilationssystemet Virkemiddel 2.1.1: Større dimensionering Virkemiddel 2.1.2: Opsætning af genvex
31 side 30 Inspiration Mål, delmål og virkemidler Økonomi +/- 30% Ja Nej Note Bygherrens foreliggende strategier Bygherrens klimastrategi Sikring mod det fremtidige klima Bygherrens porteføljestrategi Porteføljeoptimering Ejerskifte Organisatorisk fleksibilitet Placering af medarbejdere Arealanvendelse Funktionstilpasning eller -skifte Markedsmodning Bygherrens klimatilpasningsstrategi Bygherrens retninslinjer for miljø Økonomisk værditilvækst Arkitektonisk værditilvækst Energimæssig værditilvækst Værditilvækst knyttet til anvendelse og funktioner Værditilvækst knyttet til komfort og indeklima Signalværdi Socioøkonomiske forhold Fremtidig behov Sociale forhold Adfærdsmæssige forhold Demografiske forhold Transportmæssige forhold Trivsel Drift Vedlighold Rengøring Byggetekniske forhold Energiforbrug Energiklasse Certificering Æstetik Andet vedligeholde på bygningen Andre ikke nævnte ting Synergieffekter Besparelser årsværk Bedre naboskab Samarbejde på tværs af organisationen Bedre personaleforhold i institutionen eller lign. Bedre sundhed takket være bedre indeklima
32 B Multikriterieskema - Cost-benefit-analyse Løsningen Beskrivelse (angivelse af hovedpunkter, samt henvisning til specifi - cerede dokumenter /bilag) Omkostning Målsætning: Hvilke målsætninger opfylder løsningen? N/A Beskrivelse af løsningen: N/A Anlægsoverslag: Her angives den samlede omkostning til etablering af løsningen. Anlægsomkostningerne skal opdeles i genopretningstiltag og ekstraordinære tiltag. Kr. Levetid: Her angives den forventede levetid af løsningen, under forudsætning af normal vedligeholdelse. Udskiftning af delkomponenter inden for den samlede levetid indgår under driftsomkostninger. År Driftsomkostninger: Løsningens samlede omkostninger til drift- og vedligeholdelse i levetiden. Kr. Nuværende driftsomkostninger: Her angives de nuværende drifts- og vedligeholdelsesomkostninger. Kr. Afl edt økonomi for bygherren: Her angives den direkte afl edte økonomi for kvantitative og kvalitative forhold. +/-Kr. Afl edt økonomi for andre interessenter: Her angives den afl edte økonomi for andre interessenter. +/-Kr. Kvalitative (ikke målbare) costs/benefi ts
33 side 32 Totaløkonomi Cost Benefi t Ekstraordinære anlægsomkostninger Årlig driftsbesparelse * levetid Afl edt økonomi for bygherren Afl edt økonomi for andre interessenter +/-Kr. +/-Kr. +/-Kr. +/-Kr. Cost- benefi t faktor (benefi t/cost) = Version Dato Multikriterieskemaet bruges for hver enkelt løsning i projektet. Resultatet fra hver løsning indsættes i Prioriteringsskemaet, hvorved man får et samlet overblik. Prioriteringsskema Costs Høj Lav Lav Høj Benefi ts
34 C Stjernediagram Stjernediagrammet er et værktøj til at diskutere og vægte de mål, delmål og virkemidler, som bygherren vil arbejde med. Målene, delmålene og virkemidlerne indsættes mellem de tre overordnede bæredygtighedselementer (miljøet, økonomien og det sociale) og uden for den yderste cirkel. Bagefter foretages en vurdering i procent af hvor meget, man vil vægte det enkelte område. Det vil sige, at der sættes en prik i procenten ud for området (f.eks. 50%). Når der er sat prikker for alle de valgte områder, tegnes rette linjer mellem punkterne, og man får et billede af sine vægtninger. Stjernediagrammet er en mulighed for grafi sk at vise hvilke vægtninger, man er kommet frem til. MILJØET 100% 50% 0% ØKONOMIEN DET SOCIALE ØVRIGE
35 side 34
36 Plan C er et unikt partnerprojekt under foreningen Gate21, om energirenovering i alment boligbyggeri og offentlige bygninger.
MILJØ TOTALVÆRDI ØKONOMI SOCIAL TOTALVÆRDI MODELLEN. Energirenovering med merværdi
MILJØ TOTALVÆRDI ØKONOMI SOCIAL TOTALVÆRDI MODELLEN Energirenovering med merværdi I Udarbejdet for: Udarbejdet af: Projektleder: Dato: Hans Blinkilde, NCC Niels-Arne Jensen, Københavns Kommune Signe Kongebro,
Læs mereNotat. Ejendomsstrategi - Sådan udvikler og driver Albertslund de kommunale ejendomme
Notat Ejendomsstrategi - Sådan udvikler og driver Albertslund de kommunale ejendomme De kommunale ejendomme danner rammen om en stor del af de aktiviteter, som Albertslund leverer til sine borgere. Albertslund
Læs mereVÆRDIPROGRAM FOR SENIORBOFÆLLESSKAB I ROHOLMPARKEN I ALBERTSLUND
14.11.17 VÆRDIPROGRAM FOR SENIORBOFÆLLESSKAB I ROHOLMPARKEN I ALBERTSLUND Introduktion Det følgende er et revideret oplæg til proces for udvikling af værdiprogram for et nyt bofællesskab, som KAB og Boligselskabet
Læs mereOpstart Har I brug for rådgivere, der kender alt til helhedsplaner og selv har arbejdet i det almene?
Helhedsplaner Afklaring Hvordan kan jeres boliger og afdeling udvikles? ALECTIA tilbyder både individuelle og standardiserede løsninger. Ideer og/eller en strategi Gennem dialog og samarbejde med beboerne,
Læs mereLokale funktionsbygninger (skoler og andre undervisningsfaciliteter).
KØBENHAVNS KOMMUNE Kultur- og Fritidsforvaltningen Københavns Ejendomme NOTAT Intelligente m 2 12-01-2012 Sagsnr. 2011-185553 Dokumentnr. 2012-36513 Københavns Kommunes Porteføljestrategi 2012 Københavns
Læs mereTotalværdimodellen. Om Totalværdimodellen. Hvorfor totalværdi. Modellen. Effekter ved brug af totalværdimodellen. Case I. Case II. Case III.
Totalværdimodellen Om Totalværdimodellen Hvorfor totalværdi Modellen Effekter ved brug af totalværdimodellen Case I Case II Case III Kontakter Totalværdimodellen er et digitalt arbejdsværktøj, som hjælper
Læs mereEnergirenovering af erhvervsbyggeri Trends og muligheder for renovering af erhvervsbyggeri. Fællesskab mellem Rockwool, DONG Energy og COWI
Energirenovering af erhvervsbyggeri Trends og muligheder for renovering af erhvervsbyggeri Fællesskab mellem Rockwool, DONG Energy og COWI Agenda: Præsentation af samarbejdsparter Hvorfor renovere? Eksempler
Læs mereBæredygtighed Viden til tiden
Bæredygtighed Viden til tiden Det bæredygtige byggeri Uanset hvilket abstraktionsniveau man fokuserer på, så kommer vi ikke uden om bæredygtighed. Hensynet til Moder Jord, til menneskene omkring os, til
Læs merePå vej mod bæredygtighed og CO 2 -neutral hovedstad
På vej mod bæredygtighed og CO 2 -neutral hovedstad 04. september 2014 Niels-Arne Jensen // Københavns Ejendomme 1 Københavns Ejendomme Københavns Kommunes ejendomsenhed 849 ejendomme + lejemål, i alt
Læs mereBæredygtighed og Facilities Management
Bæredygtighed og Facilities Management Bæredygtighed er tophistorier i mange medier, og mange virksomheder og kommuner bruger mange penge på at blive bæredygtige Men hvad er bæredygtighed er når det omhandler
Læs mere» Beringsvænget Andelsboligforeningen Beringsgaard
» Beringsvænget Andelsboligforeningen Beringsgaard Inde klima Workshop B Input til energirenovering Indledende screening Pris Design Behov D & V FBBB - Via University College 2. nov. 2011 Total økono mi
Læs mereAnbefalinger og afrapportering til byrådet.
17, stk. 4 udvalg Energirigtigt byggeri Haderslev Kommune CS Udviklingsafdelingen Gåskærgade 26-28 6100 Haderslev Tlf. 74 34 34 34 Fax 74 34 00 34 post@haderslev.dk www.haderslev.dk 11. december 2012 Sagsident:
Læs mereFarum Vejgaard renovering eller ny placering
Farum Vejgaard renovering eller ny placering Afsættet for den kommende proces Afsæt i efterårets dialog med forældre, medarbejdere og andre interessenter om mulige fysiske rammer på skole- og dagtilbudsområdet:
Læs mereSkoleparken helhedsplan Ekstraordinært afdelingsmøde 18. april Ekstraordinært afdelingsmøde den 18. april
Skoleparken helhedsplan Ekstraordinært afdelingsmøde 18. april 2016 Ekstraordinært afdelingsmøde den 18. april 2016 1 Dagsorden 1. Valg af stemmeudvalg. 2. Valg af dirigent. 3. Valg af referent. 4. Orientering
Læs mereVEJLEDNING MODEL TIL BRUG VED VUR- DERING AF NYBYG VS. RE- NOVERING
VEJLEDNING MODEL TIL BRUG VED VUR- DERING AF NYBYG VS. RE- NOVERING 1. Formål med modellen et værktøj til totaløkonomisk vurdering Formålet med modellen er at skabe et nemt og anvendeligt værktøj til simulering
Læs mereEnergirigtig boligventilation
Energirigtig boligventilation Om energirigtig boligventilation Hvorfor boligventilation Tekniske løsninger Fire ventilationsløsninger Økonomi Kontakter løsninger til energirigtig boligventilation, der
Læs merelundhilds tegnestue ARKITEKTHJÆLP OG ENERGIOPTIMERING
lundhilds tegnestue ARKITEKTHJÆLP OG ENERGIOPTIMERING Skab merværdi i din bolig Fra drøm til virkelighed... Arkitekthjælp for en dag, kombineret med et energitjek lundhilds tegnestue kombinerer nu det
Læs mereOpsamling på juristmøde 23. februar 2011 vedr. demonstrationsprojekter i Plan C. Baggrund:
Opsamling på juristmøde 23. februar 2011 vedr. demonstrationsprojekter i Plan C Baggrund: Albertslund 14. marts 2011 Vi har i forbindelse med arbejdet i Plan C og partnerkredsens deltagelse i idégenerering
Læs mereNotat om omfattende energirenovering som alternativ til nedrivning og eventuelt nybyggeri
Notat om omfattende energirenovering som alternativ til nedrivning og eventuelt nybyggeri Kontor/afdeling Center for Erhverv og Energieffektivitet Dato 21. juni 2016 J nr. 2016-787 /mra, hlm Som en del
Læs mereEnergimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger
Fremtidens byer 9. december 2009 Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger Chefkonsulent Niels-Arne Jensen, Københavns Ejendomme KØBENHAVNS1 Agenda Københavns Ejendomme Klimaplan
Læs mereCase stories, Veje til at komme i gang med energirenovering
Case stories, Veje til at komme i gang med energirenovering Ole Hvid Jensen og Kasper Friis Riiskjær, COWI 1 Katalysatorer Krav om energieffektivitet fra lejere Der er penge at spare, Energimærker som
Læs merelundhilds tegnestue ERHVERVBYGGERI
lundhilds tegnestue ERHVERVBYGGERI lundhilds tegnestue bygaden 70 8700 horsens tel 44490054 www.lundhild.dk info@lundhild.dk Erhvervsbyggeri - din professionelle samarbejdspartner Hos Lundhilds tegnestue
Læs mereEnergirigtig boligventilation
Energirigtig boligventilation Om energirigtig boligventilation Hvorfor boligventilation Tekniske løsninger Fire ventilationsløsninger Økonomi Kontakter Til et murstensbyggeri fra 1950 erne i Gladsaxe er
Læs mereNotat 6. april Udkast til kommissorium for ejendomsanalyse Mere velfærd færre mursten
Notat 6. april 2016 Udkast til kommissorium for ejendomsanalyse Mere velfærd færre mursten Indledning Skanderborg Kommune ønsker med projektet Mere velfærd færre mursten at optimere ejendomsanvendelsen
Læs mereTil Teknik- og Miljøudvalget. Sagsnr Orientering om kommissorium for Bypanel. Dokumentnr.
Til Teknik- og Miljøudvalget Orientering om kommissorium for Bypanel For at sikre arkitektonisk kvalitet, samfundsmæssig værdi og bedre inddragelse af omverdenen i s projekter for byudvikling, er det besluttet
Læs mereEnergirenovering og vedvarende energi. v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11.
Energirenovering og vedvarende energi v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11.2012 Hvad jeg kommer rundt om i mit indlæg Hvad gør Holbæk Kommune
Læs mereErfaringer fra energispareprojekter i Københavns Kommunes
Workshop 17. maj 2010 - Gate21 Plan C Delprojekt 1 Erfaringer fra energispareprojekter i Københavns Kommunes Niels-Arne Jensen, Københavns Ejendomme KØBENHAVNS1 Dagsorden Baggrund og grundlag Energirenovering
Læs mereBedreBolig-tjekliste til aflevering af byggeri
BedreBolig-tjekliste til aflevering af byggeri Bilag 10 til Vejledning om BedreBolig-rådgivning Formål Formålet med en BedreBolig-aflevering af et byggeri er at sikre bygherren den fulde værdi af det BedreBolig-projekt,
Læs mereTOTALØKONOMI. Marts 2015 Totaløkonomi - Arkitekternes Efteruddannelse
1 TOTALØKONOMI INDHOLD 2 Den totaløkonomiske tankegang Nogle kæpheste Scenarier og nøgletal Definitioner og beregninger Totaløkonomisk forankring Totaløkonomiske udfordringer Totaløkonomiske værktøjer
Læs mereStrategi for Alment Nybyggeri i Esbjerg Kommune
Torvegade 74. 6700 Esbjerg Dato 4. august 2015 Sagsbehandler Mette Albrandt Telefon direkte 76 16 13 09 Sagsid 15/11910 Strategi for Alment Nybyggeri i Esbjerg Kommune 1. Forord... - 2-2. Strategien i
Læs mereELENA-INITIATIV I REGION SJÆLLAND. v/ Flemming Jørgensen Miljø og Klima
ELENA-INITIATIV I REGION SJÆLLAND v/ Flemming Jørgensen Miljø og Klima AGENDA Præsentation ELENA teknisk bistand betalt af EU Erfaringer fra Region Sjælland og 12 kommuner Forundersøgelse ELENA-ansøgning
Læs mereEtablering af ét skoledistrikt i Holstebro by - totaløkonomisk sammenstilling
Etablering af ét skoledistrikt i Holstebro by - totaløkonomisk sammenstilling Baggrund og formål Holstebro Kommune ønsker at centralisere sine skoledistrikter i Holstebro by således at de eksisterende
Læs mereMODEL TIL BRUG VED VURDERING
VEJLEDNING MODEL TIL BRUG VED VURDERING AF NYBYG VS. RENOVERING 1. Formål med modellen et værktøj til totaløkonomisk vurdering Formålet med modellen er at skabe et nemt og anvendeligt værktøj til simulering
Læs mereAmager Fælled Bykvarter Fremtidens CO 2 neutrale bydel - et udredningsprojekt. Projektleder Annette Egetoft
Amager Fælled Bykvarter Fremtidens CO 2 neutrale bydel - et udredningsprojekt Projektleder Annette Egetoft Fakta om Amager Fælled Bykvarter Amager Fælled Bykvarter 2 Faser i projektet 3 Konklusion Vi kan
Læs mereMiljøplan: Indhold: 1. Miljøstyring. 1.1 Generelt. 1.1 Overordnet styring af miljøarbejdet (hvem gør hvad, hvornår) 1.2 Plan for miljøstyring
Miljøplan: Indhold: 1. Miljøstyring 1.1 Generelt 1.1 Overordnet styring af miljøarbejdet (hvem gør hvad, hvornår) 1.2 Plan for miljøstyring 1.3 Miljøstyringens væsentligste værktøjer 2. Organisation 2.1
Læs mereSkoleparken helhedsplan Informationsmøde 27. april 2015. Informationsmøde den 27. april 2015 1
Skoleparken helhedsplan Informationsmøde 27. april 2015 Informationsmøde den 27. april 2015 1 Dagsorden 1. Velkomst 2. Helhedsplan - baggrund - omfang - tidsplan - økonomi 3. Genhusningsplaner 4. Organisation
Læs mereKLIMAUDFORDRINGEN Fornyelse af byen og grønne løsninger
Næstved 26. maj 2010 KLIMAUDFORDRINGEN Fornyelse af byen og grønne løsninger Anne Marie Holt Christensen Arkitekt og projektleder på kommunens klimaplan Lidt om byen og klimaplanen Byens fornyelse Boligområder
Læs mereTotalværdimodellen Case: Genforeningspladsen, København
Totalværdimodellen Case: Genforeningspladsen, København Bygherre Kontakt Økonomi Tid Kvalitet Emne ord Københavns Kommune Jens Runge 4 mio. kr. Totaløkonomi vurderinger Opsummering Genforeningspladsen
Læs mereÅrsmøde Lean Construction Hvordan får vi mest værdi for renoveringsmilliarderne?
Årsmøde Lean Construction - 2012 Hvordan får vi mest værdi for renoveringsmilliarderne? Årsmøde Lean Construction - 2012 Policy værdier Sektor og branche værdier Bygherreværdier Projektværdier Brugerværdier
Læs mereRenovering af administrationsbygningerne i Terndrup og Nørager. Temamøde for byrådet, 27. januar 2014, Lars Schou
Renovering af administrationsbygningerne i Terndrup og Nørager Temamøde for byrådet, 27. januar 2014, Lars Schou Plan for den næste time Formål: At give indblik i historik og nyt beslutningsgrundlag for
Læs mereHvad kan bygherrerne bidrage med? - Vi skal tænke i helheder! v. Direktør Gyrithe Saltorp, Københavns Ejendomme EJENDOMME KØBENHAVNS
Hvad kan bygherrerne bidrage med? - Vi skal tænke i helheder! v. Direktør Gyrithe Saltorp, Københavns Ejendomme KOMMUNE De næste 15 minutter Energirenovering i København Vi skal tænke i helheder Hvad kan
Læs mereBæredygtigt byggeri. Holbæk Regionens Erhvervsråd, 3/2-09. Pernille Hedehus
Bæredygtigt byggeri Holbæk Regionens Erhvervsråd, 3/2-09 Pernille Hedehus Dagens tekst Hvad taler vi om, når vi taler bæredygtighed? Hvorfor skal vi beskæftige os med det? Hvordan ser det ud for byggeprojekter?
Læs mereMINI GUIDE TIL ET BÆREDYGTIGT
MINI GUIDE TIL ET BÆREDYGTIGT LÆSEVEJLEDNING Lejerbos bæredygtige boliger er beskrevet i tre dokumenter, som samlet tegner Lejerbos koncept for almene bæredygtige boliger. Visionsdokumentet beskriver den
Læs mereEnergirenovering. Christian Schultz Tænketanken for bygningsrenovering
Energirenovering Christian Schultz Tænketanken for bygningsrenovering 1 Kommissorium for Tænketank om Bygningsrenovering Drøfte udfordringerne og potentialerne for bygningsrenovering i Danmark samt komme
Læs mereKommissorium for effektivisering. hjvhjgyu. Effektivisering og udvikling. af folkeskolen
Kommissorium for effektivisering af folkeskolen hjvhjgyu Effektivisering og udvikling af folkeskolen 15. november 2016 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Formål... 2 Mål og succeskriterier...
Læs mereAfstemningsresultater Fra workshop om miljørigtigt byggeri, onsdag den 20. februar 2008
Afstemningsresultater Fra workshop om miljørigtigt byggeri, onsdag den. februar 8 Nybyggeri: barrierer Gruppe Tekst Stemmer,, Manglende viden blandt alle aktører (fordelt på plancher) Der mangler viden
Læs mere1. Velkomst ved Alice Andersen, COWI
Get Up, Green Up 1. Velkomst ved Alice Andersen, COWI 2. Introduktion til DGNB og den økonomiske vægtning. Hvad er DGNB, og hvordan bygger DGNB ovenpå dansk byggeris traditioner? Ved associeret partner
Læs mereI BOLIGSELSKABET SJÆLLAND VIL VI SKABE TRYGGE HJEM I BÆREDYGTIGE FÆLLESSKABER
I BOLIGSELSKABET SJÆLLAND VIL VI SKABE TRYGGE HJEM I BÆREDYGTIGE FÆLLESSKABER I BOLIGSELSKABET SJÆLLAND VIL VI SKABE TRYGGE HJEM I BÆREDYGTIGE FÆLLESSKABER BEBOERE ANBEFALER BOLIG- SELSKABET SJÆLLAND SOM
Læs mereMARTS 2016 ENERGIPOLITIK. Energipolitik for ALBOA // 03.2016 1
MARTS 2016 ENERGIPOLITIK Energipolitik for ALBOA // 03.2016 1 Indhold ALMEN BOLIGORGANISATION AARHUS Vestergårdsvej 15 8260 Aarhus Telefon 87 406 700 Fax 87 406 701 post@alboa.dk www.alboa.dk CVR 29462518
Læs merePå vegne af Boligselskabet Friheden ansøges hermed om Hvidovre Kommunes behandling og godkendelse af Skema A-ansøgningen.
Hvidovre #JobInfo Kommune Criteria=KABside1# Att.: Lars Belt Hvidovrevej 278 2650 Hvidovre 31. oktober 2012 Rev. 1. november 2012 KAB Vester Voldgade 17 1552 København V T 33 63 10 00 F 33 63 10 01 Boligselskabet
Læs mereCamp IB37. 13. sept. - 24. sept. 2010 Program
Camp IB37 13. sept. - 24. sept. 2010 Program Kære partner i Plan C, Velkommen til Camp IB37! Programmet som du sidder med, indeholder en række oplæg fra ledende aktører indenfor bæredygtigt byggeri og
Læs mereAfd Bjerggården
Præsentation: Dagsorden: 1. a. Valg af dirigent 2. Orientering om mulighederne for tagboliger: - Gennemgang af skitseoplæg. - Hvad kommer det til at betyde for afdelingen? - Spørgsmål og input fra beboerne
Læs mereCase Study: DIGITAL BRUGERINVOLVERING
Case Study: DIGITAL BRUGERINVOLVERING HVAD ER OPENBIM STUDIO? OpenBIM Studio er et BIM-baseret værktøj til brugerind dragelse, kvalitetssikring og videndeling på nybyggerier og renoveringsprojekter. OpenBIM
Læs mereVirkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.
1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en
Læs mereGreve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune
Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune er udgivet af: Greve Kommune Center for Teknik & Miljø Vedtaget af Greve Byråd 2009 For henvendelse vedrørende
Læs mereTotaløkonomi. Februar 2013 Totaløkonomi - DFM medlemsmøde
1 Totaløkonomi INDHOLD 2 Introduktion til totaløkonomi Nogle kæpheste Scenarier og nøgletal Eksempel på beregning Totaløkonomisk forankring Totaløkonomiske udfordringer Strategisk fokus Totaløkonomiske
Læs mereDGNB. Agenda 1/27/2017. Bæredygtigheds-certificering. 6. December Bæredygtighed i byggeriet. Green Building Council Denmark (DK-GBC)
½ DGNB Bæredygtigheds-certificering Thomas Fænø Mondrup Teknisk rådgiver, DK-GBC 6. December 2016 Agenda Bæredygtighed i byggeriet Green Building Council Denmark (DK-GBC) DGNB-bæredygtighedscertificering
Læs mereKøbenhavns Ejendomme (KEjd) Det kommunale vedligeholds- og renoveringsbehov. Gyrithe Saltorp ZU15@kff.kk.dk
Københavns Ejendomme (KEjd) Det kommunale vedligeholds- og renoveringsbehov Gyrithe Saltorp ZU15@kff.kk.dk KØBENHAVNS 1 Om Københavns Ejendomme (KEjd) KØBENHAVNS 2 Porteføljen er vores omdrejningspunkt
Læs mereEnergipolitik for Haderslev Kommunes ejendomme
Energipolitik for Haderslev Kommunes ejendomme Indhold: Forord Indledning Krav i henhold til gældende lovgivning Politiske målsætninger Forbrugsovervågning og dataopsamling Energikonsulent Energisparepulje
Læs mereHandleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune.
Handleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune. Oplæg: Der er god økonomi og miljøfordele ved langsigtet at investere, beskæftige sig med og gennemføre
Læs mereIndholdsfortegnelse JANUAR Ansøgertyper i Teknik og Miljø FACILITY MANAGEMENT KOMMUNALE BYGNINGER RAMMERNE FOR FREMTIDENS VELFÆRD
KL Indholdsfortegnelse JANUAR 2018 Ansøgertyper i Teknik og Miljø 1 FACILITY MANAGEMENT KOMMUNALE BYGNINGER RAMMERNE FOR FREMTIDENS VELFÆRD 2 Indhold Ansøgertyper i Teknik og Miljø KL Weidekampsgade 10
Læs mereAnalyse af praktiske. Klik for at redigere i. erfaringer med. energirenovering af bygninger i fire bygningssegmenter. master. Midtvejskonference
Klik for at redigere i erfaringer med master Analyse af praktiske energirenovering af bygninger i fire bygningssegmenter Midtvejskonference 6. Februar 2013 AGENDA Formål Metode Foreløbige resultater Problemstilliner
Læs mereUddrag af udkast til ejerstrategi afsnit 23 vedrørende almene boligorganisationer.
GLADSAXE KOMMUNE Byrådssekretariatet NOTAT Bilag 2: Ejerstrategi for almene boliger Dato: 17. oktober 2017 Af: Jesper Graff Thøger Uddrag af udkast til ejerstrategi afsnit 23 vedrørende almene boligorganisationer.
Læs mereSOF og BUF ønsker begge at fraflytte lejemålet, der ikke kan opsiges delvist.
KØBENHAVNS KOMMUNE Kultur- og Fritidsforvaltningen Københavns Ejendomme NOTAT 07-08-2014 Opsigelse af lejemål på Tycho Brahes Allé - bilag til august-indstillingen Formål Casen understøtter udfasning af
Læs mereEvaluering af bæredygtige danske byggerier til best practise
Evaluering af bæredygtige danske byggerier til best practise Sæby Strand bebyggelsen under Frederikshavn Boligforening vandt i 2014 NBO Boligprisen, der har en vision om økonomisk, økologisk og socialt
Læs mereKOMMISSORIUM FOR STRATEGISK ENERGIPLAN
KOMMISSORIUM FOR STRATEGISK ENERGIPLAN August 2019 /sagsnr. 19/28991 Baggrund Den strategiske energiplanlægning, som blev defineret af KL og Energistyrelsen i 2010, er en målsætning om at udbrede omlægningen
Læs mereEnergirenovering i København v. Direktør Gyrithe Saltorp
InnoByg Efterårskonference den 9. november 2011 Energirenovering i København v. Direktør Gyrithe Saltorp KOMMUNE De næste 20 minutter Kort om Københavns Ejendomme Energirenovering i København Overvejelser
Læs mereBygherrerådgivning. Økonomisk bygherrerådgivning og byggesagsforretningsførelse
Bygherrerådgivning Økonomisk bygherrerådgivning og byggesagsforretningsførelse Økonomisk bygherrerådgivning og byggesagsforretningsførelse Procesbeskrivelse: Procesbeskrivelsen giver et overblik over arbejds
Læs mereEnergirenovering for lejere. Projekt kickoff-seminar del II Bygherreforeningen den 1. juni
Energirenovering for lejere Projekt kickoff-seminar del II Bygherreforeningen den 1. juni Program 12:00 Let frokost 12:30 Introduktion til handlingsplanen og projektet, herunder resultatet af kickoffseminar
Læs mereENERGIHANDLEPLAN. EJENDOMSCENTER vordingborg.dk
2017-2020 ENERGIHANDLEPLAN EJENDOMSCENTER vordingborg.dk Vordingborg Kommune Østergårdstræde 1A 4772 Langebæk Energihandleplan Udgivet af Vordingborg Kommune Udarbejdet af: Kirsten Marie Pedersen INDHOLDSFORTEGNELSE
Læs mereKlimaarbejdet i Albertslund Miljø- og Teknikdirektør Niels Carsten Bluhme Fjernvarme - Målsætninger og konkrete initiativer
Albertslund 26. januar 2009 Klimaarbejdet i Albertslund Miljø- og Teknikdirektør Niels Carsten Bluhme Fjernvarme - Målsætninger og konkrete initiativer Introduktion til Albertslund Klimaplanen Fjernvarme
Læs mereSamarbejdsaftale om sikring af tværsektoriel opgaveflytning
Samarbejdsaftale om sikring af tværsektoriel opgaveflytning Proces: Opdateret maj 2016 tilrettet december 2016 Den Tværsektorielle Grundaftale Samarbejdsaftale om Sikring af tværsektoriel opgaveflytning
Læs mereDen overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a:
1. MISSION Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a: Det enkelte branchearbejdsmiljøråd skal inden for rådets område bistå branchens virksomheder med
Læs mereBæredygtighed i udbud. Set fra den almene bygherrers perspektiv
Bæredygtighed i udbud Set fra den almene bygherrers perspektiv KAB vores forretning KAB er en kunde ejet, non-profit driftsorganisation for almene boligorganisationer Vi ejer ingen boliger, bebyggelser
Læs meremiljømæssig bæredygtighed
Velkommen bæredygtige fællesskaber i Engdraget workshop 1 miljømæssig bæredygtighed 26.09.2016 PROGRAM velkommen vision for Engdraget workshoppens formål Hvor står du i forhold til bæredygtighed? oplæg:
Læs mereInnoBYG er. udvikling & innovation & bæredygtighed & netværk i BYGGEBRANCHEN!
InnoBYG er udvikling & innovation & bæredygtighed & netværk i BYGGEBRANCHEN! Om InnoBYG Byggebranchens innovationsnetværk Samler branchen på tværs af faglighed Videndeling, netværk og udvikling i branchen
Læs mereBOLIGRENOVERING URBANPLANEN - BYGGESKADERENOVERING
URBANPLANEN - BYGGESKADERENOVERING BEBOERNES VISION ER AT RENOVERINGEN SKAL TILPASSES BEBOERNES ØNSKER, GØRE URBAN-PLANEN TIL KØBENHAVNS BEDSTE BOLIGOMRÅDE. RENOVERINGEN AF DE CA. 2000 BOLIGER I ET PARTNERING-SAMARBEJDE
Læs mere»DGNB-certificering af EAL Odense - Erfaringer. Jens Rolin
»DGNB-certificering af EAL Odense - Erfaringer Jens Rolin 2016-09-30 Agenda 1. Præsentation 2. Status 3. Tanker og indledende planlægning af DGNB certificering 4. Dokumentation af delkriterie 5. Erfaringer
Læs mereVIDENSHUS. Sønderborg Havn
VIDENSHUS Sønderborg Havn En masterplan af den verdenskendte arkitekt Frank Gehry Introduktion: Sønderborg Havneselskab og Rambøll er gået sammen om at udvikle et projekt for et Videnshus på Sønderborg
Læs mereKLIMABLOKKEN et innovationsprojekt støttet af Landsbyggefonden
KLIMABLOKKEN et innovationsprojekt støttet af Landsbyggefonden Formål: AT BELYSE mulighederne for at energirenovere et etagetypehus fra 1970 meromkostningerne ved renovering fra BR 08 -> BRM KEJ 2015 OG
Læs mereAnalyse af helhedsrenovering med ERT - EnergiRenoveringsTjek
Analyse af helhedsrenovering med ERT - EnergiRenoveringsTjek Energirenoveringer indeholder mange udfordringer. Succesfulde helhedsrenoveringer kræver ekstra meget omtanke og derfor kan man drage fordel
Læs mereDe første erfaringer med den nye danske standard DGNB
De første erfaringer med den nye danske standard DGNB En offentlig bygherre investerer i fremtiden Lars Lundsgaard 2 Region Nordjylland som virksomhed Region Nordjylland som KlimaRegion Drift af bygninger
Læs mereRevideret Forslag til ejendomsstrategi
Revideret Forslag til ejendomsstrategi Bruger Økonomi Bygning 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Forord... 3 Baggrund og udfordringer... 4 Vision... 6 Mission... 6 Mål... 6 Hvor skal vi hen?...
Læs mereFå mere ud af din energirenovering. Hvordan beboere i energirenoveret byggeri er afgørende for at opnå energibesparelser
Få mere ud af din energirenovering Hvordan beboere i energirenoveret byggeri er afgørende for at opnå energibesparelser Energirenovering - hvad kan du forvente? Her er et overblik over, hvad du som beboer
Læs mereMiljøForum Fyn tilbyder projektspecifikke materiale-databaser og der ydes støtte til tilpasning og intro til byggeriets parter.
Manual til bæredygtighedshensyn og miljøredegørelser i byggeri Denne manual er MiljøForum Fyn-Byggeri s minimumskrav til indhold af en miljøredegørelse som forudsætning for diploméring af bygherrens og
Læs mereTemadag i Albertslund Kommune 30. august Klimastrategi og energirigtig bygningsrenovering. Miljø- og teknikforvaltningen
Temadag i Albertslund Kommune 30. august 2007 -Klimastrategi og energirigtig bygningsrenovering Miljø- og teknikforvaltningen Temadag 30. august 2007 i Albertslund Klimastrategi og energirigtig renovering
Læs mereEjendomsservice AFTALE JUNI 2017
Ejendomsservice AFTALE 2017 2019 JUNI 2017 1 1. Formål med aftalen Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune. De overordnede mål
Læs mereArkitekt M.A.A. Jesper Staun Langelunden 1 2990 Nivå Telefon 4556 6500 - www.jesperstaun.dk - arkitekt@jesperstaun.dk
Arkitekt M.A.A. Jesper Staun Langelunden 1 2990 Nivå Telefon 4556 6500 - www.jesperstaun.dk - arkitekt@jesperstaun.dk Nivå den 121214 Ydelser og faseforløb. Sådan kan det se ud: Jesper Stauns ydelser grupperes
Læs mereRenoveringsuddannelsen- 2018
Renoveringsuddannelsen- 2018 REV6 02.02.2018/JL PROGRAM Webinar 1 den 27. februar 2018, Introduktion 16.00-16.20 16.20 16.40 16.40 Introduktion til uddannelsen Baggrund og opbygning af renoveringsuddannelsen
Læs mere01-01-2015 31-12-2018 Politisk udvalg: Teknik- og miljøudvalg Målsætningtype: Fagområde Fagområde:
Klimaindsats 01-01-2015 31-12-2018 Politisk udvalg: Teknik- og miljøudvalg Klima og energiarbejdet er drevet af et lokalt politisk ønske om, at arbejde for en bedre forsyningssikkerhed og at mindske sårbarheden
Læs mereINTRO TIL VEJLEDNINGSINDSATS PÅ BÆREDYGTIGHEDSOMRÅDET LCA OG LCC VÆRKTØJER
INTRO TIL VEJLEDNINGSINDSATS PÅ BÆREDYGTIGHEDSOMRÅDET LCA OG LCC VÆRKTØJER HARPA BIRGISDOTTIR, SENIORFORSKER, SBI Byggepolitisk strategi initiativ 31 Bæredygtighedspakke med en række vejledninger til opførelse
Læs mereHØRING: Bekendtgørelse om kvalitetssikring af byggearbejder i alment byggeri m.v. og ombygninger efter lov om byfornyelse og udvikling af byer
HØRING: Bekendtgørelse om kvalitetssikring af byggearbejder i alment byggeri m.v. og ombygninger efter lov om byfornyelse og udvikling af byer I medfør af 113 og 160 i lov om almene boliger m.v., 25, stk.
Læs merePolitikområde 4. Politik for kommunale ejendomme
Politikområde 4 Politik for kommunale ejendomme 1 Forord Det er med glæde, at jeg på udvalgets vegne nu kan præsentere den første politik for de kommunale bygninger. Med denne politik er det vores håb,
Læs mereFå den fulde værdi af jeres næste projekt. DFP Varmeværkernes eget rådgivende ingeniørfirma
Få den fulde værdi af jeres næste projekt DFP Varmeværkernes eget rådgivende ingeniørfirma I sikrer hverdagens drift. Vi giver råd om fremtiden Overvejer I, hvordan I kan fremtidssikre værket i forhold
Læs mereBeregninger på skolebygningsscenarier i Varde by
Dato Januar 2017 Dok.nr. 2314/17 Sagsnr. 15-7239 Beregninger på skolebygningsscenarier i Varde by Indledning... 2 Eksempel 1: Brorsonskolen renoveres... 3 Eksempel 2: Brorsonskolen bevarer 0.-6. klasse
Læs mereEt grønt skridt foran
DAB s grønne profil Et grønt skridt foran I DAB vægter vi hensyn til miljøet højt. Ikke blot i forhold til driften på hovedkontoret og lokalkontorerne, hvor vi i dag har et CO2 neutralt elforbrug, men
Læs mereGI & Bygherreforeningen, 8. december Renoveringsgløgg
GI & Bygherreforeningen, 8. december 2011 Renoveringsgløgg Dagens julegodter Tre dagsaktuelle analyser til debat 1.Barriereanalyse Barrierer og muligheder i relation til bygningsrenovering og særligt energirenovering
Læs mereBestyrelse for boligsocial helhedsplan i 9220 Aalborg Øst
Bestyrelse for boligsocial helhedsplan i 9220 Aalborg Øst Kommissorium 28. april 2016 1. Baggrund De udsatte boligområder skal udvikle sig til attraktive bydele, med en alsidig beboersammensætning, tryghed,
Læs mereAnalyser om alternativer for Bispeengbuen
Opgavebeskrivelse: Analyser om alternativer for Bispeengbuen Baggrund Bispeengbuen skal omkring 2020 levetidsforlænges med 55 år. Men staten er åben overfor at drøfte en overdragelse af Bispeengbuen, da
Læs mereDen 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan
Den 19. november 2010 Aftale om dispositionsplan Formålet med nærværende aftale er at bekræfte enigheden mellem Brabrand Boligforening og Århus Kommune om den endelige dispositionsplan for Gellerup og
Læs mere