Med mænd kan man diskutere, med kvinder kan man tale.

Transkript

1 Med mænd kan man diskutere, med kvinder kan man tale. Speciale skrevet af Ulla Degn Jensen Afleveret d. 2 december

2 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING PROBLEMFORMULERING PRÆSENTATION AF VORES BØRNS DEBATSIDE EMNEAFGRÆNSNING SPECIALETS OPBYGNING DEBATTERNE PÅ INTERNETTET VORES BØRNS DEBATTØRER OVERORDNET INDDELING OG KATEGORISERING AF DEBATTERNE SKRIFT- OG TALESPROG HOS MÆND OG KVINDER HVAD LITTERATUREN KAN FORTÆLLE OM KVINDERS TALE TALESPROGSTRÆK I SKRIFTSSPROGET EMNEVALG OG KOMMUNIKATIONSSTRATEGIER HOS MÆND OG KVINDER FORSKELLE OG LIGHEDER MELLEM LITTERATUREN OG MIT MATERIALE REDEGØRELSE FOR BEGREBER OG DEFINITIONER DEFINITION OG AFGRÆNSNING AF ANALYSEOMRÅDER Nedtoninger Smileys Opfordringer, forslag og forslag formuleret som spørgsmål Modalpartikler og gradsadverbium Holdninger Personangreb Høflighedsfraser KOMMUNIKATIONSANALYSEN I TAL OG TABELLER SMILENDE KVINDER OG SAGLIGEÆND Nedtoninger et spørgsmål om enighed Smiley er følelser, fællesskab og forståelse Kønsspecifikke træk i brugen af modalpartikler Small-talk eller debat Forsigtige forslag og dissensussøgende debatter Udviklingen og tonen i debatterne og emnerne YDERLIGERE TENDENSER I MIT MATERIALE

3 6.1 KØNSSPECIFIKKE TRÆK DER FALDT UDEN FOR ANALYSEOMRÅDET ER DER NOGLE DEBATTØRER, INDLÆG ELLER DEBATTER DER SKILLER SIG UD? METODEKRITIK KOMMUNIKATIONSANALYSENS STÆRKE OG SVAGE SIDER ANONYMITET, LØGNE OG BEDRAG PÅ INTERNETTET SAMMENFATNING OPSUMMERING OG PERSPEKTIVERING PERSPEKTIVERING KONKLUSION LITTERATURLISTE Vedlagt som bilag: Cd-rom med Kompendium A-Tekst, Kompendium B-Tabel Kompendium C-Tabel 10 sider 3

4 1. Indledning Hvad er det første du lægger mærke til ved en person der træder ind i rummet spørger Spencer Tracy Kathrine Hepburn i filmen Desk set fra Hun svarer: Om det er en mand eller en kvinde. Vores samfund skelner mellem mænd og kvinder og opfatter de to køn forskelligt. Hvorvidt det er biologien, genetikken, jæger/samler-status i urtiden, opdragelsen, samfundsstrukturerne eller noget helt andet, der skaber, definerer eller fastholder de to køn, så kan vi ikke komme udenom at inddelingen i mand/kvinde er noget af det første, der møder et barn, og at inddelingen fastholdes livet igennem. I et speciale, hvor hovedformålet er en analyse af kvinder og mænds sprog, vil opdelingen i to køn være eksplicit og fylde meget. Derfor ønsker jeg at pointere, at jeg ikke mener, at man kan reducere mennesker til kvinder/mænd. Når jeg i min analyse af sprogbrugen vælger indgangsvinklen kønsspecifikke sprogtræk, er dette alene for at afgrænse min opgave, idet jeg er klar over, at også alder, social status, bopæl, individuelle særpræg og meget mere præger det sprog, vi vælger at benytte os af. 1.1 Problemformulering Min overordnede problemformulering er: Hvilke kønsspecifikke sprogtræk viser der sig i en sproglig analyse af bestemte træk fra debatindlæg på debathjemmesiden Vores Børn? Herunder en undersøgelse af på hvilken måde afsenderens køn afspejler sig i kommunikationen. Gennem analyse af debatindlæg fra hjemmesiden vil jeg undersøge brugernes sproglige udtryk for personlige holdninger, som de optræder i udvalgte sproglige træk. I analysen og den efterfølgende behandling af tal og observationer vil vægten overvejende ligge på forskellene kønnene imellem. Som grundlag for min teoridannelse og efterfølgende behandling af mit materiale vil jeg introducere eksisterende litteratur gennem en redegørelse for relevante sociolingvistiske forskningsresultater. Herefter vil jeg i en diskussion af forskellene mellem kvinders 4

5 og mænds udtryksformer inddrage både mine egne resultater og den litteratur jeg tidligere i specialet har referet. 1.2 Præsentation af Vores Børns debatside Månedsbladet Vores Børn har på deres hjemmeside blandt andet etableret et debatforum. Hjemmesiden og bladet er en del af selskabet OXYGEN A/S, som ud over denne hjemmeside også udgiver månedsmagasinet Vores Børn samt specialmagasinerne GRAVID og Vores Baby. 1 Debatten er delt op i 21 emner, de fleste med klart afsæt i problemstillinger med relation til børn og børnefamilier. 2 Det er intentionen med debatten at bladets læsere, hjemmesidens brugere og andre helt almindelige mennesker skal kunne skrive og svare på indlæg uden nogen egentlig redigering eller styring fra Vores Børns webredaktion. Anstødelige indlæg vil dog blive ændret eller fjernet. Definitionen på anstødelig eller retningslinjerne for redigering afgøres alene af webredaktionen og vurderes fra gang til gang i de konkrete tilfælde. Dette er en åben debat med plads til mange forskellige meninger. Vi forbeholder os dog retten til at redigere og fjerne indlæg. 3 Debatsiden er bygget op således, at man under hvert emne kan vælge at oprette nyt indlæg eller at kommentere/svare på en eksisterende debat. Nye indlæg oprettes i debatoversigten under den aktuelle overskrift, hvorunder såvel antallet af svar som datoen for det sidste svar kan ses. Desuden står der nyt ud for debatter, hvor det sidste svar er skrevet indenfor de seneste 48 timer. Som en ekstra service kan man tilmelde sig en link-service, hvorefter man modtager en mail med et link, hver gang et nyt indlæg bliver skrevet til den debat/det emne, man er interesseret i. Når der ikke har været skrevet nye svar på en debat i 20 dage, bliver hele debatten flyttet til arkiv, hvor den stadig kan hentes frem og læses, men hvor der ikke kan skrives nye svar i debatten. Man kan som debattør selv vælge, hvilket navn, nickname, kaldenavn eller kælenavn man ønsker at skrive under. De fleste på vælger at bruge et fornavn, der dermed også signalerer, om det drejer sig om en kvindelig eller mandlig skribent. Enkelte personer vælger at skille sig ud og optræder med både for- og efternavn (Anne Miltseren ), med mailadresse 1 Kilde: 2 Emnerne er: Graviditet, Fødsel, Mor før og efter, Far, Sex & Samliv, Babys første år, Barnets udvikling, Barnets sundhed, Tvillinger, Psykologi og Opdragelse, Skoleliv, Udstyr, Lov & Ret, Overgreb mod børn, Familieliv, Kost & Ernæring, Enlig mor, Enlig far, Vaccination, Surt & Sødt og Andet. 3 Citat fra d.10 nov

6 ), initialer (Mb 1-1-5), med et tillæg til deres fornavn, der adskiller dem fra debattører med lignende navne (Også marianne ) eller med et navn, der beskriver deres personlighed, følelser, udseende (ulykkelige ) eller person (mor til tre :o) 1-2-6). I specialet indgår som datagrundlag alle de debatter der stod på hjemmesiden en tilfældig valgt dag i juni Udover debatterne fra juni er desuden i datagrundlaget for hvert emne medtaget den sidste debat startet af en mand, uanset hvilket tidspunkt debatten er startet. 4 Dette er primært sket for at få nok materiale med mandlige debattører. Debatterne fra arkivet er debat M1-M21. Jeg skelner i specialet mellem emner (f.eks. Graviditet der rummer 28 debatter), debat (f.eks. Graviditet og allergi der rummer 5 indlæg), indlæg (f.eks. Graviditet og allergi indlæg skrevet af Katja). Ved citater vil jeg derfor henvise til (forfatter emnenr.-debatnr.-indlægsnr.). Alle citater optræder med original stavning og tegnsætning. Eks.1.2.1: Dog er det sjældent jeg når at føntørre hår til hverdag. Sådan ser virkeligheden ud Erik, og det er da også iorden, for ungerne er jo ikke små til evig tid. Alt til sen tid Respekt til de der overkommer det hele. Jeg lære vist bare aldrig at forstå hvordan pokker de gør. (Pia M5-1-10) Jeg skelner til gengæld ikke mellem ordene debattører, skribenter, brugere osv. der alle dækker over personer, der skriver indlæg på hjemmesiden. 1.3 Emneafgrænsning Hovedparten af de indlæg, der behandles i dette speciale, er alle indlæg, der var tilgængelige en tilfældig dag i juni Disse debatter kan dermed siges at være med i specialet som uafsluttede debatter, idet der stadig kunne skrives nye indlæg til dem. I modsætning til debatterne M1-M21, der stod i arkivet som afsluttede debatter uden mulighed for at skrive nye indlæg efter arkiveringen. Jeg er af den opfattelse, at det med hensyn til mit arbejde ikke gør en forskel, hvorvidt en debat er afsluttet (arkiveret) eller om der efter den tilfældige junidag er kommet flere indlæg til. Dette 4 Med undtagelse af emnerne Tvillinger og Enlig mor, hvor der ikke var nogle debatter startet af mænd overhovedet. 6

7 begrunder jeg med, at ingen på forhånd kan vide, hvilket indlæg der bliver debattens sidste, før den arkiveres. Ingen af debatterne er fra min side redigeret, ændret eller forkortet. Jeg har udelukkende brugt materialet som det fremstod på internettet 5. Allerede fra den tidligste sprogforskning omkring århundredeskiftet blev det udbredt at skelne skarpt mellem de to køns sprogskarakteristika. Ældre forskningsresultaterne kan nogle gange med nutidens øjne virke en anelse generaliserende og unuancerede, som når Lakoff i 1970 erne opstiller 14 punkter om kvinders sprog og bl.a påpeger at Women are more indirect and polite than men. Women won t commit themselves to an opinion. Women s communicative style tends to be collaborative rather than competitive. More of women s communication is espressed nonverbally (by gesture and intonation) than men s. 6 I dag kan Lakoffs iagttagelser virke en anelse tendentiøse og man kan undre sig over, at hun som kvinde kan formulere sin mening så direkte. Flere af Lakoffs betragtninger har siden været genstand for mange undersøgelser, hvoraf en del (trods blandede resultater) bakker hendes konklusioner op. 7 En stor del af grundlaget for min analyse vil tage udgangspunkt i nogle af Lakoffs punkter 8, imens min gennemgang og redegørelse for eksisterende litteratur om sociolingvistisk kønsforskning hovedsagelig vil koncentrere sig om den nordiske forskning efter Jeg inddrager den nordiske forskning udfra den teori, at de ydre omstændigheder ved disse undersøgelser og deres resultater stemmer bedre overens med Vores Børns debatside og brugerne af den. Lakoffs betragtninger bruges som inspiration til min analyse, men ikke som egentlig teoridannelse. Bruger kvinderne i debatindlæggene i højere grad høflighedsmarkører end mændene? Undgår kvinderne på Vores Børn generelt at tage et præcist standpunkt og udtrykke deres holdning til dette uden brug af modifikationer og andre nedtoninger? Vælger mændene på debatsiden 5 Jeg har valgt ikke at medtage de indlæg, der er skrevet af personer der ikke kunne kønsbestemmes, flere identiske indlæg sendt af samme afsender samt tydelige citater. Se afsnit Henriksen (red.), 1994, Tove Bull s. 107ff 7 Tannen, 1992, s Henriksen (red.), 1994, Tove Bull, s. 107ff 7

8 konfrontation frem for konsensus og kvinderne harmoni frem for holdninger? Kommer kvindernes nonverbale gestus og intonation tydeligere til udtryk i deres skriftlige kommunikation i form af brugen af de såkaldte smileys som f.eks.: ;-),, s eller *s*? Det er primært de spørgsmål jeg gennem min analyse af debatindlæggene ønsker at klarlægge. For at undersøge disse forhold har jeg valgt nogle specifikke punkter og ord ud, som jeg vil kigge nærmere på i mit materiale. Der er altid en risiko forbundet ved ensidigt at kigge på f.eks. brugen af jo, så eller da, idet samme bagvedliggende kommunikationsstrategi kunne give sig udtryk på et utal af måder i det komplicerede system sproget nu engang er. 9 Omvendt kan jeg ikke i et speciale som dette med rimelighed forvente at undersøge hele det komplekse sprogsystem til bunds. Jeg har derfor valgt enkelte aspekter ud, som jeg mener kan påvise tendenser i sprogbrugen. Analysen vil vægte 7 forskellige træk i den kvantitative undersøgelse: 1. Hvor ofte og i hvilken sammenhæng bruger henholdsvis mænd og kvinder modifikationer eller nedtoninger? 2. Er der forskel i brugen af *s*, osv.? 3. Hvilke sprogtræk kendetegner indlæg, hvori afsenderen giver modtageren råd, forslag, løsningsmodeller eller ligefrem opfordringer til handling, skrevet af henholdsvis mænd og kvinder? 4. Hvilke tendenser viser sig, når der ses på brugen af modalpartiklerne da og jo samt gradsadverbiet så? 5. Når kvinderne skal udtrykke en holdning eller et standpunkt, hvordan vælger de så at gøre dette og hvilke tendenser adskiller dem fra mændene? 6. Hvordan bruger kvinder/mænd personangreb? 7. I hvilke sammenhænge og i hvilket omfang benyttes høflighedsfraser (f.eks. kære, hilsen osv.) af mænd og af kvinder? Disse 7 træk er valgt i et forsøg på at klarlægge de to køns måder at opsøge eller afværge sproglige konfrontationer på og for at kigge nærmere på, hvordan de vælger at udtrykke holdninger og standpunkter. Det er afsender-siden i kommunikationen, der har min interesse i analysen af debatindlæggene og jeg ønsker derfor at påpege, at jeg i min analyse ikke ser på forskelle i opfattelsen af mænds og kvinders kommunikation. Tannen henviser til flere undersøgelser, der peger på at kvinder forventes at bruge andre sprogtræk end mænd og at sprogtræk bedømmes forskelligt alt efter 8

9 om de bruges af mænd eller kvinder. 10 Samme tendens ses også hos Einarsson (1979) Som en del af min emneafgrænsning er hovedvægten i specialet lagt på en analyse af kønnenes sproglige valg som afsendere, hvorved indvirkningen af sprogbrugerne i form af situation, andres opfattelse af dem, facesamarbejdet i kommunikationen og andre eksterne påvirkninger er reduceret til en perspektivering og ikke undersøgt i forbindelse med afdækningen af, hvorledes afsenders køn afspejler sig i kommunikationen i debatindlæggene. Der findes utrolig mange teorier om, hvorfor mænd og kvinder bruger forskellige kommunikationsstrategier. Tidlig påvirkning fra samfund, skole og jævnaldrende, biologiske eller sociologiske forskelle osv. Jeg har i min emneafgrænsning valgt ikke at beskæftige mig så meget med spørgsmålet, om hvorfor er der forskel, men lægger i stedet fokus på hvorledes denne forskel kommer til udtryk. Dermed har jeg også fravalgt at behandle en stor del af litteraturen om kønsspecifikke sociolingvistiske sprogkarakteristika, der bl.a beskæftiger sig med sprog og sprogindlæring i børnehaver, skoler osv. Dette er primært sket af pladshensyn. På tilsvarende måde har jeg ikke medtaget litteratur, der behandler selve sprogets forskellige præmisser for mænd og kvinder i f.eks stillingsbetegnelser, ordet man osv. Igen er det på ingen måde fordi denne litteratur ikke kan være med til at belyse, hvorfor forskelle mellem mænd og kvinder opstår i sproget og i deres sprogbrug, men alene hensynet til tid og plads har spillet ind. 1.4 Specialets opbygning Specialets hoveddel bliver min kommunikationsanalyse af debatterne fra Vores Børns hjemmeside. Men inden selve analysedelen vil jeg redegøre for litteraturen om forskelle og ligheder i mænds og kvinders sprogbrug. Det er ikke muligt at fremhæve samtlige resultater af de mange undersøgelser, der tidligere er lavet for at afdække mænds og kvinders sprog, så jeg vil i mit speciale primært koncentrere mig om nordisk forskning efter Henriksen (red.) 1996, Bent Preisler s Tannen, 1992, s FUMS nr. 75, 1979, Einarsson, s. 3ff 12 Se endvidere afsnit 5.3 9

10 Internettet er stadig et forholdsvis nyt medie og der vil derfor i specialet kort blive redegjort for, i hvilket omfang internetdebatten adskiller sig fra andre lignende kommunikationsformer. Men emnet for specialet er en kommunikationsanalyse og ikke en analyse af internettet som kommunikationsform. Internetaspektet vil derfor kun blive inddraget i det omfang, det har relevans for specialets analysedel. Afsluttende vil jeg gerne påpege, at specialet i nogen grad vægter kvantitativ analyse frem for kvalitativ. Dette er et valg fra min side, idet materialet lægger op til begge former. Men for ikke at sætte mig mellem to stole, har jeg i høj grad valgt at vægte den kvantitative. Konsekvenser af dette er, at der i specialet vil optræde en del talmateriale og gennemsnitsberegninger. Hverken udregningerne eller de matematiske teorier vil dog blive grundigt forklaret eller udførligt gennemgået, idet jeg er interesseret i matematikken som et redskab for at fremhæve tendenser i materialet og ikke som en selvstændig disciplin. 2. Debatterne på internettet Det lyder umiddelbart nemt og naturligt at dele sproget op i henholdsvis tale- og skriftsprog. Ét skel kunne være mellem det auditive og det visuelle, et andet mellem vokalisering og alt andet sprog men det er straks sværere at definere præcis, hvornår det auditive stopper og det visuelle begynder. Døves ikke-vokaliserede tegnsprog må betegnes som visuelt, men ville ikke af samme grund entydigt kunne klasificeres som skrift. Ligegyldig hvordan det gribes det an, vil der altid kunne opstilles sprogsituationer, hvor et overlap finder sted. Men dette bør dog ikke forhindre os i at se nærmere på, hvilke tendenser og karakteristika sprogbrugen udviser, når man kigger på verbal tale over for skriftlig kommunikation. Hvor det verbale talesprog ofte findes i en mundtlig ansigt-til-ansigt kommunikation præget af umiddelbare udtryk, som struktureres imens der tales, ses en skriftlig kommunikation traditionelt præget af afstand i enten tid eller sted. Dermed bliver talesproget kendetegnet ved fyldte/ufyldte tænkepauser, omstruktureringer, stammen, gentagelser, (selv)afbrydelser og omfattende ordrigdom, samt stor redundans, mange interjektioner, brudt syntaks (hvor en påbegyndt 10

11 ledsætning afsluttes med helsætningsstruktur), ufuldendte sætninger og paratakse 13. Det er straks sværere at påpege tendenser gældende for alt skriftsprog, eftersom der er stor forskel mellem f.eks. et symbolistisk digt og en lovtekst. En løs karakteristik kunne være alt det talesproget ikke rummer, men dette ville ikke kun være ubrugeligt men også misvisende. Det er dog ikke kun på syntaks-niveau, at talesprog og skriftsprog adskiller sig fra hinanden. Som tidligere nævnt er ét af talesprogets karateristika ordrigdom og dertil kommer også en anderledes vægtning af ordklasserne. Hvor det skrevne danske sprog indeholder substantiver, præpositioner og adjektiver, vægter det talte sprog, ifølge Henrichsen (2003), i højere grad pronomener, adverbier og interjektioner. 14 Det skal dog til denne iagttagelse tilføjes, at der hos Henrichsen er tale om det skrevne danske sprog i avisartikler. Det er således ikke utænkeligt, at et lidt andet resultatet ville komme frem, hvis man undersøgte skriftssproget i en anden kontekst. En af skriftsprogets styrker er afsenderens mulighed for at gennemtænke og strukture sine sætninger og udsagn (dermed ikke sagt at afsenderen altid benytter sig af dette), samt modtagerens mulighed for gentagne læsninger af enkle eller alle passager. Traditionelt har den skriftlige kommunikation kunnet gemmes og er på denne måde blevet overleveret til eftertiden. Skriftsproget rummer dog også svagheder, hvoraf den måske største er det manglende kropssprog foruden fraværet af tonefald, returytringer osv. Med internettet, s og ikke mindst sms er kan de mange forkortelser og tegn, der via tastaturet netop skal kommunikere, hvad kroppen ikke kan, ses som et forsøg på at nærme skriftsproget den spontanitet og nærhed talesproget præges af. Dermed er der langsomt opstået et tegnsprog i skriftssproget, som præges af opfindsomhed og nytænkning. Men alligevel peger det også på det umulige i at fjerne den afstand i tid og sted, som præger sprog formuleret mellem to personer, der ikke fysisk er i kontakt med hinanden. Chat-rooms rummer ikke på samme måde som traditionel skriftlig kommunikation muligheden for at gemme den skriftlige kommunikation, men selvom farten og tempoet er en vigtig del af denne internetkommunikation, har afsenderen stadig mulighed for at redigere og slette ytringer og udsagn. I chat kombineres træk fra både tale og skrift. Man skriver og læser i en næsten samtidig dialog. Selv om man har mulighed for at redigere sit indlæg, inden det sendes, fremstår chat ikke så velplejet og fejlfrit som skriftssprog. Men dialogen bliver heller aldrig så spontan og ordrig som i samtalen, selv om svarene er hurtige [ ] Selv om chat i udgangspunktet er skriftssprog, ligner varme termer, s Henrichsen, 2003, s

12 chat dog talesprog på mange områder. Sætningerne og indlæggene er korte og spontane, og de flyver frem og tilbage i ping-pong-dialog. 15 Hvor hurtigt det end går, og hvor mange smilende ansigter der end sendes, forbliver internet-kommunikationen på Vores Børn en skriftsbunden kommunikation. I debattråden optræder ikke som i chatrooms - de hurtige skift i afsender/modtager og indlæggene bærer præg af at være længere og mere skriftbundne end den chat Thode Hougaard beskriver i ovenstående citat. Undersøgelser tyder på, at når en talekreds udvides fra to til betydeligt flere mennesker, så reduceres talesprogstrækkene i takt med, at skriftssprogstrækkene tiltager, bl.a fordi talesproget er bundet af kontekst og ofte præget af indforståethed. I chattens parallelle dialoger kan det talesprogsagtige skriftssprog derfor bruges til at skabe den indforståethed, der også kommer til udtryk i de indforståede forkortelser og udtryk. Mens debatten, der sjældent udvikler sig til en egentlig dialog, rummer færre talesprogstræk. 2.1 Vores børns debattører Næsten alle debattørerne på Vores Børn vælger at optræde med et navn, der gør det muligt at kønsbestemme dem. Det skal understreges, at jeg ingen mulighed har for at bedømme rigtigheden af denne kønsbestemmelse Anne -indlæggene kan for dens sags skyld være skrevet af Michael. Jeg bruger debatindlæggene og de navne, de optræder under, som de fremstår på nettet, idet jeg går ud fra, at hovedparten kan tages for pålydende. Nogle gange optræder der i materialet en afsender, der ikke i navnet angiver køn, men som tydeligt i indlægget signalerer, hvorvidt det er skrevet af en mand/kvinde. Eks Andre som jeg? Hejsa Jeg er 28 år, mor til 2 dejlige børn. Jeg er blevet sepereret fra min ex-mand i april i år efter 10 år sammen vi havde boet sammen i knap 8 år. [ ] (Anonym 5-5-1) 15 Thode Hougaard, 2002, s

13 Disse indlæg er kategoriseret som skrevet af henholdsvis mænd/kvinder, men optræder i mine tabeller som m eller k, i stedet for M og K. Men ikke alle vælger at sætte et navn på deres indlæg. Mest hyppige undtagelser er de ondsindede personlige kommentarer skrevet af *** eller helt uden angivelse af navn. Eks ????????????? Jeg håber ikke du lærer din datter at sige pu-pu. Det er simpelthen for slemt. Og hvad dælen sætter du hende på potte for? ([unavngiven] ) Eks Vrøvl Vrølv Vrøvl [ ]Jeg forstår godt hvis Rikke ikke vil have andres katte til at løbe inde i hendes have, men at drengen skulle få allergi af det, nej den skal Rikke længere ud på landet med, Rikke og hendes søn går måske aldrig en tur i skoven, ved vandet eller bare en tur!!! for katte findes overalt. Hvad med fuglene i din have skyder du dem eller hvordan holder du dem væk. De kan nu også gi allergi hvis DIN SØN RØRER ved dem eller er i din stue ([unavngiven] ) Da det ikke er muligt at vurdere, hvorvidt det er en mand eller en kvinde, der har skrevet disse indlæg, har jeg ikke taget dem med i mine beregninger og analyser. Jeg har simpelthen valgt at se bort fra alle de indlæg, hvor afsenderen ikke kan kønsbestemmes. Desuden findes der en mængde identiske indlæg sendt af samme afsender, fordi nogle af afsenderne har trykket send flere gange. Disse indlæg er kun medregnet én gang. For at være konsekvent har jeg hver gang valgt at tage det indlæg med i mine beregninger, der stod først i mit materiale. Sidst, men ikke mindst, har jeg valgt ikke at analysere citater eller indlæg, hvori indholdet tydeligt ikke var skrevet til debatsiden, eller hvor indholdet var skrevet af trediepart. Det gælder bl.a citater af sangtekster og breve. 2.2 Overordnet inddeling og kategorisering af debatterne Umiddelbart falder debatterne i 2 kategorier: brevkassedebatterne og diskussionsdebatterne. En typisk brevkassedebat indledes af et spørgsmål og efterfølges af konkrete svar (eks

14 Graviditet og allergi), imens en diskussionsdebat godt kan starte som en brevkassedebat og derefter gå over i en diskussion eller starte med en erklæring, en holdning osv., som efterfølgende gøres til genstand for en diskussion (eks. 5-7-Dildo). Såvel brevkassedebatterne som diskussionsdebatterne kan være korte eller lange, men tendensen er at diskussionsdebatterne ofte indeholder flere indlæg end brevkassedebatterne. Hvor den typiske brevkassedebat indeholder forslag (eks ) eller forslag formuleret som spørgsmål (eks ) Eks Så hvis jeg var dig ville jeg nok bare afvente tiden (mia ) Eks Kan de to drenge ikke bare lege hos jer i stedet for?? (Davidsmor ) kan diskussionsdebatterne i højere grad indeholde direkte opfordringer, hvor tingene ikke pakkes ind. (eks ) Eks Du skulle tænke dig om INDEN du svare på et indlæg (Sussie ) Eks Åbn ører og øjne og HJERTER hvis du læser et indlæg så tro på at der sidder en i den anden ende der har brug for lidt opmuntring, og ikke et gok i nøden. (Kvinde ) Det er også oftest i diskussionsdebatterne, at personangreb optræder. Umiddelbart forekommer tonen i debatten mere pæn og rar i brevkassedebatterne, hvor bølgerne ikke går nær så højt. Den gennemgående tone eller stemning i en diskussionsdebat kan inddeles i 3 kategorier. Debatter præget af: 1. den høflige og pæne tone 2. den barske og personlige tone 3. den barske og personlige sammen med en næsten overdreven høflig og udglattende tone. 14

15 Det er ikke ualmindeligt at én diskussionsdebat både indeholder indlæg med direkte personangreb side om side med efter. Dette ses bl.a i debatten 1-25-hun går men er kun 7 mdr, hvor der i alt er 91 indlæg. Af dem er 11 med personangreb og hverken nedtoninger, smiley er eller høflighedsfraser. Ud af disse 11 er der 6 personangreb med en holdning og 2 indlæg uden andet træk end personangreb. Debatten indeholder desuden 31 indlæg med en eller flere nedtoningerer, smiley er, høflighedsfraser og ingen personangreb. For den samlede debat gælder det, at tonen generelt er lidt til den venlige side, idet det samlede antal nedtoninger, høflighedsfraser og smiley er er i overtal i forhold til det samlede antal personangreb pr. indlæg 16. Det lader til at et personangreb i en debat kan afføde to forskelligt rettede reaktioner enten et modsatrettet angreb eller et forsøg på at udglatte eller nedtone. Desuden ses en en klar sammenhæng mellem længden af en debat og sandsynligheden for at personangreb vil forekomme. Denne sammenhæng beskrives og diskuteres i afsnit Omvendt har utrolig pæne debatter en tendens til ikke at blive særlig lange og hurtigt dø ud. Dette ses i den tandløse debat 7-9-Min søn har ikke fået tænder? Tabel Køn Navn Emnenr. Debatnr. Indlægnr. Nedt. ;-) Forsl.? Forsl. Opford. Jo Da Så Hold. P.angreb Høfligf. K Tina K Astrid K Stine K Christian's mor K Gitte K Tina K jeanette K Tina K Lotte K Camilla K Mie Denne debat er ret typisk for den type debatter, som jeg har kaldt brevkasse-debatter. Startindlægget fremlægger et problem eller en bekymring og efterlyser gode råd, erfaringer eller beroligelse fra modtagerne. I dette tilfælde en mor, hvis 9 mdr. gamle søn endnu ikke har fået tænder: Er det helt normalt? 17 spørger hun. Herefter kommer så nogle mere eller mindre enslydende svar med ja, det er helt normalt. Debatten indeholder en del høflighedsfraser og smiley er, men ingen holdninger eller personangreb. 16 Debattens samlede tal er 0,573 i ark 7.B i Kompendium B-Tabel 15

16 3. Skrift- og talesprog hos mænd og kvinder Sprogforskningen rækker langt videre og dybere end blot undersøgelser af kønsforskelle i sproget. Men i denne gennemgang er det netop den sociolingvistiske kønssprogforskning, jeg vil koncentrere mig om. Der er ingen tvivl om at de nordiske sprogforskere inden for sprogforskning i kønspecifikke sprogtræk og -strategier er inspireret af de amerikanske undersøgelser og forskningsresultater, endda så meget at nogle forfattere mener, at de europæiske resultater ofte står i skyggen af de transatlantiske. Jeg vil i min redegørelse inddrage de udenlandske forskningsresultater i det omfang jeg finder dem relevante for min opgave, men fokus vil være på nordisk forskning (især dansk og svensk) fra 1975 og frem til i dag. Sociolingvistisk kønssprogsforskning fra 1975 og frem bør til dels ses i lyset af de samtidige kønspolitiske holdninger i samfundet. Fra 70 erne og frem er samfundets syn på kvinden blevet mere nuanceret. Hun er gået fra at være den undertrykte i et patriarkalsk samfund, over den mandsliggjorte habitklædte forkvinde til det personlige individuelle menneske med krav på respekt for den måde hun vælger at definere og udtrykke sit køn på 18. På samme måde er kønsforskningslitteraturen gået fra at beskrive kvindesprog som et normafvigende sprog, misforstået i et maskulin sprogsystem, over bevidstgørelsen om kvindesprog som tillempelsesredskab i kampen om mændenes sprog til en fokusering på hvordan kvinder vælger at udtrykke sig som kvinder gennem blandt andet deres sprog. At afvise de tidligere undersøgelser ville være ensidigt og nyttesløst, men at se deres resultater som udtryk for den tid, de blev til i, er ganske givet nødvendigt for at benytte dem i vor tids analyser. Når Lakoffs punkter 19 om hvordan kvindesproget adskiller sig fra mandsnormen beskriver den høflige autoritetstro kvinde med hang til overflødige pynteord og en uvilje mod konfrontationer 17 Tina Om hun føler dette krav respekteret i alle samfundsmæssige sammenhæng er en helt andet diskussion. 19 Henrichsen (red.), 1994, Tove Bull, s. 107 ff. 16

17 og holdninger, bør rigtigheden af alle punkterne ikke afskrives, men i stedet udmønte sig i spørgsmålet om, hvorvidt denne kvinde og dette sprog overhovedet eksisterer i dag? Men hvad ligger egentlig bag betegnelsen kvindesprog? Er det bredt defineret som det sprog kvinder taler eller skal det indsnævres og i givet fald hvordan? Kan kvindesproget overhovedet isoleres fra tale/skrift-sprogsvinklen og privat/offentlig-sprogrum? Kan mange af afvigelserne mellem hvordan kvinder og mænd kommunikerer ikke bare tilskrives at de to køn opfatter situationen forskelligt og derfor vælger forskellige sprogstrategier? Umiddelbart kan mange træk i det feminine sprog forklares med at kvinden optræder i privatsfæren, mens manden stadig opholder sig i den offentlige. Men hvad end forklaringen på de bagvedliggende årsager er, kan jeg ikke komme udenom, at de to køn vælger forskellige sprogstrategier i de samme situationer og at et resultatet er, at samfundet opfatter mænd og kvinders sprog som forskelligt. Hvis man vil vide, hvorfor mænd og kvinder vælger forskellige udtryksformer, må man starte med at se på, hvordan disse udtryksformer adskiller sig fra hinanden. 3.1 Hvad litteraturen kan fortælle om kvinders tale Undersøgelser har påvist en vis rigtighed i Lakoffs lettere stereotype billede af den selvudslettende kvindes talemåde. Kvinder gør i deres tale større brug af simultan tale, uddybende og støttende spørgsmål, ekkocitater og de har en mere udtalt tendens til at fuldende hinandens sætninger. 20 De benytter oftere returyttringer 21, samtalestøtte og nedtoninger 22. Deres udtale er mere standardnær end mændenes 23 og de er bedre til at skifte talestil afhængig af situationen de placeres i. 24 Desuden udviser de større engagement og imødekommenhed som lyttere end mænd gør. 25 Når Stistrup Jensen peger på det orale aspekt som særligt kvindeligt og skriver at: Til trods for at det høflige, korrekte aspekt peger i retning af en skriftssprogsnorm, må man dog konkludere, at de dominerende træk i kvinders sprogbrug peger i retning af talesproget. Det er i talen, man finder det 20 Normann Jørgensen (red.) 2001, s Pedersen m. fl. (red.), 1998, Nordenstam, s. 139ff. 21 Normann Jørgensen (red.) 2001, s Kirsten Gomard 1990, s Pedersen, 1998, s Thelander (1986) ref. af Pedersen m.fl. (red.), 1998, s Perregaard, 1983, s

18 kvindelige i det uformelle stillejes sidespring 26 er det vigtigt at huske på, at hun i sit arbejde hævder, at den orale fase er særdeles afgørende i den kvindelige socialisation, og at hun skriver, at det kvindelige og det mandlige i sproget [ses] som nogle forskellige positioner i sproget vi alle benytter os af [ ] En oral lidenskabelighed i forhold til sproget [ ] i højere grad vil kendetegne den kvindelige sprogudøvelse. 27 At man således finder det orale i talen, kan næppe forbavse nogen. Når det på denne måde knyttes til det kvindelige, vil jeg forsøge at afdække, hvorvidt der er undersøgelser eller forskningsprojekter, der peger på, at det uformelle stillejes sidespring skulle optræde hyppigere hos kvinder end hos mænd. Hvor kvinders tale af tidligere sociolingvistiske forskere er blevet beskrevet som indirekte, usikkert, gentagende, bugtende og fuld af sidespring med hyppig brug af især small talk, tag questions og høflighedsformer samt nedtoninger og modifikationer, så er mændenes (norm)sprog knapt så udførligt undersøgt. Ofte står det blot som modsætning til kvindernes sprog og fremstår i kraft af modsætningsforholdet som et klart, præcist og direkte sprog. 28 Mænd beskrives som den dominerende talepartner, der afbryder, giver/modtager facts, vælger og kontrollerer samtaleemnerne, mens kvinderne fremstilles som den dominerede part, der hjælper, støtter og opmuntrer samtalen. 29 I de senere år er dette billede nuanceret lidt. For det første gennem undersøgelser, som jeg vil vende tilbage til senere. For det andet gennem en stigende bevidsthed om, at de træk der optræder i kvinders tale ikke nødvendigvis kan tolkes og forstås så entydigt, at de kan kategoriseres som usikkerhed eller manglende selvtillid. Ses der på brugen af modalpartikler, nedtoninger og andre talesprogsmarkører, kan dette træk opfattes på mange måder. Det er blevet beskrevet som udtryk for en sproglig usikkerhed og som en underminering af udsagnets værdi. De er også blevet set som den talendes forsøg på at planlægge sin tale og strukturere sine tanker vha. fyldte pauser. Endelig er de blevet beskrevet som tegn på den talendes manglende ordforråd, der nødvendiggør en overdrevet brug af disse tomme fyldord Stistrup Jensen, 1987, s Stistrup Jensen, 1987, s Stistrup Jensen, 1987, s. 15ff. 29 Stistrup Jensen, 1987, s Kotsinas, 1996, s. 74ff. 18

19 Men samme sprogbrug kan også ses som en strategi, der har til formål at underspille kritik og modkritik og gøre forslag og uenigheder mere håndterlige ved at gøre udsagnet mindre kategorisk i formen [ ] Nedtoningerne sikrer, at debatten glider, at man signalerer, at man ikke er ude på at udfordre og fornærme nogen personligt. 31 Set på denne måde er nedtoningerne måske umiddelbart et brud på effektivitetsprincippet, hvor det ikke opfylder kravet om præcision, klarhed eller kun at sige det nødvendige 32 - omvendt sikrer de at debatten glider, netop fordi kritik og modkritik underspilles. Således er de med til at fremme den effektive udveksling af informationer ved hjælp af vedligeholdelse af den gode stemning og klare konfliktfyldte situationer uden for meget ballade. Nedtoningerne vægter høflighedsprincippet tungere end effektivitetsprincippet, men signalerer derfor ikke nødvendigvis usikkerhed eller manglende styrke. 33 Den moderne talesprogsforskning har afdækket, at mange talesprogsmarkører kan have vigtige betydninger i talen. En del af dem bruges til at modificere indholdet i udsagnet igennem f.eks. at signalere, at taleren ikke selv opfatter ytringen som kategorisk eller sagen for afgjort. Andre af dem bruges til at fremhæve eller understrege forskellige vigtige eller centrale dele af det sagte og til at binde de forskellige dele af talen sammen. En del af dem bruges i forbindelse med taletursskift og i turtagningens forhandlinger. Til sidst kan også nævnes, at en del af talesprogsmarkørerne ikke direkte har noget med informationen eller meddelsen at gøre, men i stedet er signaler om at samtalen skal opfattes som uformel, og til tider medvirker de til at kommunikere talerens forsøg på at skabe en fællesskabsfølelse mellem den talende og den/de lyttende. 34 På samme måde som den usikre sproglige kvindestil i moderne forskningsresultater er blevet afdækket som mere sammensat, er den dominerende mands rolle blevet nedtonet og nuanceret, især af Ole Togeby (1985). Hvor en amerikansk undersøgelse fra påpeger, at det i kønsblandede samtaler var mænd, der stod for alle afbrydelser og flertallet af overlap i talen - henholdsvis 100% og 98% - og en anden påviste, at i ægteskabelige samtaler var det mændene, der introducerede nye emner og snakkede, imens kvinderne støttede og lyttede, så viser Togeby et mere blandet billede. Togebys undersøgelse afdækker at, hvad der tidligere blev opfattet som 31 Gomard, 1998, s Andersen, Andersen, Kotsinas, 1996, s Zimmerman & West refereret af Normann Jørgensen (red.) 2001, s

20 den mandlige talesprogsnorm, i virkeligheden meget vel kun kan være talesprogsnormen for mellemlagsmanden. Hvor arbejdermændene i Togebys undersøgelse har det mindst konforme og mest talesprogsagtige udtryk, anvender til gengæld mellemlagsmændene den syntaks, der ligger tættest på skriftssproget. I Togebys interviewsanalyser kommer arbejderkvindernes sprog til næsten er fremstå sprogligt usynligt og mod forventning optræder tag questions hyppigst hos arbejdermændene 36. Med hensyn til sætningslængden skiller mellemlagsmændene sig ud ved at have længere sætninger end mellemlagskvinderne. Togebys undersøgelse problematiserer ikke kun det mere stereotype billede af mænds/kvinders sprog, men peger også på, at der en tendens til, at det er i kombinationen af socialklasser og køn, at de signifikante forskelle i sproget og sprogbrugen træder frem. Hertil skal så tilføjes at der i Togeby-materialet ikke er inddraget generationsproblematikken, som også må regnes for at kunne spille ind på resultaterne. Under ét kan dog konstateres at Togeby-dataene viser, at mænd på det syntaksiske område taler mere skriftssprogsnært end kvinderne. Alt afhængig at situationen ses i den nordiske forskning forskellige mere eller mindre tydelige kønsspecifikke træk. I Århus Byråd viser Gomard os den selviscenesættende mand, der gerne taler længe og bredt og som ikke går af vejen for angreb på modstanderen eller sproglige konfrontationer. 37 Omvendt gør Mimi Jakobsen i analyserne af valgprogrammerne enhver forestilling om den ydmyge kvinde, der i sproglig sammenhæng trækker sig tilbage og venter på at ordet bliver serveret og taleturen respekteret, til skamme. 38 Hvor Thelander (1986) viser forskellene i den kvindelige og mandlige politikers taler, påvises samtidig at forestillingerne hos mænd og kvinder om de kønsspecifikke træk er mere udtalte end de reelt var i det undersøgte materiale 39. Men én ting er det offentlige rum. Hvordan forholder det sig i de intime private gruppesamtaler? Her findes ikke helt samme mængde nordisk litteratur, men Cameron (1975) Tag-questions eller påhængsspørgsmål: Det at afsenderen i ansigt-til-ansigt-kommunikation for at udløse feedback fra modtageren afslutter fremsættende sætninger med et ikke og benægtede sætninger med et vel. I modsætning til de engelske tag-questions, kan danske påhængsspørgsmål også bruges i sætninger som man ikke kan stille som spørgsmål, f.eks. jeg har hovedpine, ikke. 699 Varme Termer, 1996, s Gomard, 1998, s. 32ff. 38 Gomard, 1998, s. 19f. 39 Gomard, 1998, s Cameron refereret af Normann Jørgensen (red.) 2001, s

21 nuancerer det konforme billede, ved i sin undersøgelse af 5 unge mænds gruppesamtale at afdække en anderledes måde, hvorpå mænd taler internt i vennegrupper. Hvor mange undersøgelser 41 har afdækket mænds gruppesamtaler som sproglige dueller med rituelle forulempelser, verbale dyster og kammeratlige konkurrencer, så afdækker Cameron en situation, hvor mændene sladrer og taler sammen på en måde, der traditionelt anses for kvindelig samtalestil. Samme stil finder også Nordenstam 42, men afgørende i denne undersøgelse er dog, at mændene gennem deres behandling af et intimt og personligt problem, nok bruger egne erfaringer og diskuterer fordele/ulemper, men de forsøger ikke gennem samtalen at opnå konsensus eller at finde en fælles referenceramme, hvori problemets løsning opstår. Mænd kan altså også gennem supplerende ytringer, returytringer og samarbejde om samtalen flette et netværk af forståelse, samhørighed og fælles virkelighedsopfattelse. De gør det bare tilsyneladende ikke i byrådsalen eller i valgprogrammer på tv. Det er altså for ensidigt at tale om træk i sprogbrugen, der udelukkende bruges af kvinder eller mænd. I stedet kan der tales om træk, der i mere eller mindre grad optræder hyppigere hos kvinder/mænd alt efter situationen. Det traditionelle syn på mænd i samtale som mere direkte og kraftfulde signalerende kontrol og overlegenhed 43 overfor Tannens subkulturer, hvor der i den kvindelige subkultur lægges vægt på hygge og enhed, og hvori sproget bruges til at etablere nærhed og konsensus 44, kan ikke bare afskrives som værende forenklende, men må i stedet ses på baggrund af den kontekst samtalen fandt sted i. Kønsmønstre i sproget er efterhånden yderst undersøgte, og særlig tydelige i mundtlig sprogbrug. Dette kan hænge sammen med en tendens til at sprogbrugerne i uformelle talesituationer ikke i samme udstrækning indordner sig under de foreskrevne genreregler, og derved kommer de sociolingvistiske sprogtræk til at stå tydeligere. 45 Men forskelle i sprogbrug drejer sig ikke kun om udtale og syntaks. Også ordvalg og forskellig vægtning af ordklasser, kan belyse kønnenes forskellige tilgange til kommunikationssituationen. Det lader til at mænd har en tendens til oftere at bruge pronominet han end hun, imens kvinder 41 Pedersen m.fl. (red), 1998, Nordenstam, s. 140 henviser bl.a til Labov (1972), Dundes et al (1972), Kuiper (1991) 42 Pedersen m. fl. (red.), 1998, Nordenstam, s Normann Jørgensen (red.) 2001, s Tannen refereret af Kirsten Gomard 1990, s Pedersen m.fl. (red.), 1998, Nordenstam, s

22 vægter brugen af de to pronominer mere balanceret (og i øvrigt flere gange bruger pronominer som vi over for man ) 46. Didriksen henviser til resultater, hvor nogle forsøgsdeltagere skulle lave et stykke skriftligt materiale om et bestemt emne, hvor bl.a ordvalg, udtryksmåde og sætningsopbygning skulle analyseres. De uligheder, der kom frem i materialet, viste, at kvinderne var mere persons og følelsesorienterede, mens mændene var mere sags-og samfundsorienterede. Desuden viste datagrundlaget, at kvinderne i forsøget var mere traditionsbundne, uoriginale og forsigtige i deres ræsonnementer end mændene 47. Traditionelt har opfattelsen været, at mænd bruger flere konflikt- og problemorienterede ord, aggressive vendinger og en hyppigere brug af bandeord. Kvinder derimod skulle i højere grad end mænd undgå bombastiske og stærke konstateringer. Det er også udbredt at opfatte kvinder som storforbrugere af small talk, tag-questions, gradsadverbium så og gåseøjne og høflighedsformer. 48 Men Togebys (1985) resultater peger i en anden retnings, idet han bl.a påviser at tag questions bruges oftere af de arbejdermænd end de arbejderkvinder, der interviewes i hans undersøgelse. Brugen af tabu- og bandeord har muligvis med tiden ændret sig i samfundet og dermed også i såvel kvinders som mænds sprog. Men umiddelbart peger langt de fleste undersøgelser på, at mænd hyppigere taler grænseoverskridende end kvinder og at det tolereres i langt højere grad, når mænd ikke følger de foreskrevne regler for kommunikationssituationen. 49 Det skal således ikke nødvendigvis tages som udtryk for en vilje til at dominere, når mænd oftere afbryder 50, men i stedet ses i lyset af at mænd generelt tager lettere på de foreskrevne regler, i dette tilfælde turtagningens regelsæt. En kvinde, der bruger stærke ord og vendinger, vil let møde negative reaktioner i form af fordømmelse, hvorimod en mand vil møde positive reaktioner, idet han tør sætte sig ud over de 46 Gunnarsson m.fl. (utg.), 1992, Pedersen, s Didriksen, 1986, s. 24ff. 48 Stistrup Jensen, 1987, s Normann Jørgensen (red), 2001, s Togeby,

23 gældende normer. 51 Vi er som lyttere bundet af forestillingen om henholdsvis en maskulin og en feminin talestil. 52 Endelig spiller begrebet ordrigdom også ind. Det stereotype billede af den snakkende kvinde, præsenterer ofte en forestilling om en konstant strøm af ord, der ikke tilsvarende matches af en strøm af nyttige eller betydningsfulde informationer. Danske undersøgelser viser, at mænd taler i længere sætninger og bruger flere ledsætninger (Pedersen og Nyberg 1984) 53, og at mellemlags-mænd har flere lange sætninger end mellemlagskvinder 54. Denne tendens påvises også af Nordenstam 55, der konstaterer at mænd har længere replikker, imens Thelander-materialet viser at i den offentlige debat havde de kvindelige svenske politikere længere ord i længere sætninger end mændene. Men Thelanders resultater skal ses i lyset af, at flere af kvinderne var ordførere for politiske områder, hvor der ofte forekommer lange, meget anvendte ord, der pga. deres udbredelse ikke nødvendigvis virker særlig tunge i denne sammenhæng. 56 Hvad angår mængden af ord er der intet der tyder på, at kvinder i deres tale skulle bruge udpræget flere ord end mænd. Men ordrigdommen alene afgør ikke nødvendigvis mængden af nyttig information. Nedergård Thomsen afdækker at mænd svarer med flere påstande pr. svar end kvinder. 57 Hultmans undersøgelse af gymnasiesvensk peger på, at pigerne med et sprog, der i karakter bedømmes til middel (3) udviser en tendens til at använda fler ord för att få mindre sagt. Här har vi visat på ett ymnigt bruk av formord och diverse småord utan egen informationsuppgift. 58 og bl.a Zimmerman & West 59 afdækker, at det oftere er mænds emneforslag der tages op i kønsblandede 51 Didriksen, 1986, s Normann Jørgensen (red.), 2001, s Pedersen, 1998, s Togeby Nordenstam, 1987, s Gunnarsson m.fl. (utg), 1992, Pedersen, s Pedersen, 1998, s Gunnarsson m. fl. (utg), 1992, Pedersen s Hultman m. fl., 1992, s Normann Jørgensen (red.), 2001, s.25 23

24 samtaler, hvilket støttes af Coates materiale, hvor mænd introducerer flere nye emner end kvinder. 60 Informationsstrømmen i kønsblandede samtaler kunne altså efter disse undersøgelser at dømme være mere tilbøjelig til at blive styret af mænd. Et vigtigt element i opfattelsen af den evigt pludrende kvinde er hendes tilbøjelighed til at sladre. Sladderkælling eller sladdertaske er begge ord, der står i Nudansk Ordbog der står ingen tilsvarende betegnelser for sladrende mænd 61. Sladder kan beskrives som informationer eller oplysninger om andre personers private forhold, herunder også urigtige og især ubehagelige oplysninger 62. At sladder opfattes som mere udbredt blandt kvinder kan bero på, at kvinder (især i enkønnede grupper) mere frekvent fører samtaler med emner relateret til personer og menneskelige relationer 63 og hyppigere anvender ord, der har med basale menneskelige værdier at gøre 64. Nordenstam finder at kvinderne använder också flera hon och personnamn, talar om sina nära och kära i detalj 65. Kvindegrupperne i litteraturen viser sig oftere at være mere persons og følelsesorienterede, mens mænds gruppesamtaler var mere tilbøjelige til at omhandle det sags-og samfundsorienterede 66. Men sladderen er ikke udelukkende et kvindeligt fænomen, hvilket flere af undersøgelserne også afdækker. 67 En anden type tale som tillægges en større ordrigdom uden egentlig information er small-talk. Hermed forstås samtale, hvis egentlige formål ikke er en videregivelse af informationer, men i stedet har til formål at etablere rammen om et socialt samvær. For at undersøge litteraturen om denne samtalestil lidt mere, er det nødvendigt at præcisere, hvad jeg forstår ved small-talk. Stistrup Jensen 68 beskriver det som en type tale der ofte karakteriseres 60 Coates, Politikens Nudanske Ordbog, 1999, s Politikens Nudansk Ordbog, 1999, s Nordenstam, 1998, s Stistrup Jensen, 1987, s Nordenstam, 1987, s Didriksen, 1986, s. 24f. 67 Nordenstam, Normann Jørgensen (red.), Stistrup Jensen, 1987, s

25 som meningsløs, men som angiver den sociale kontekst eller det forhold den talende har til den lyttende part og til det sagte. Det er en samtaleform, som forsøger at skabe en samtale, en ramme om et om end kortvarigt samvær. 69 Lakoff opererer med small-talk-begrebet som en underkategori i gruppen tag-questions, hvor small-talk er den type spørgsmål, der ingen informationer indeholder, men som samtidig ikke indholdsmæssigt er ren nonsens eller latterlige. 70 En samtale, med det sociale samvær og selve fællesskabet i centrum, vil være præget af den af de jakobsonske sprogfunktioner, der kaldes den fatiske sprogfunktion 71. Denne sprogfunktion kaldes også nogle gange den sociale sprogfunktion og er bl.a kendetegnet ved sine mange kontaktpåkaldelser (herunder tag-questions). 72 Samles der op på begrebet small-talk, ville det kunne sammenfattes til: Small-talk er en samtale bestående af småsnak med vægtning af de fatiske samtaleelementer, som f.eks. tag-questions og modalpartikler, med den hensigt at skabe socialt samvær samtaleparterne imellem fremfor effektiv informationsudveksling. Small-talk er en kommunikationsform, der vil være præget af det kontaktsøgende fremfor det informative, og til dette formål kan fyldord eller vendinger, der understreger enighed og samhørighed, benyttes. Lakoff påpeger, at dette er et stiltræk, der ofte benyttes af kvinder med den taktik for øje, at de ikke ønsker at fremstå mandlige eller autoritære 73, imens Nordenstam 74 fremhæver det kontaktsøgende som særdeles typisk for samtalen i de rene kvindegrupper, hun undersøger. Nordenstams kvinder uttrycker kontaktsökande, samarbete och aktivt intresserat lyssnande. 75 Her kan være tale om formuleringer som: det ved du da, forstår du nok eller kan du jo godt se. Denne form for kommunikativ tomgang kan have til funktion at øge tryghed, fremme 69 Stistrup Jensen, 1987, s Stistrup Jensen, 1987, s Galberg Jacobsen, 1996, s. 49ff. 72 Galberg Jacobsen, Stistrup Jensen, 1987, s. 15f. 74 Nordenstam, 1987, s Nordenstam. 1987, s

26 fællesskabsfølelsen eller sikre samtalepartnernes og eget velbefindende. 76 Muligvis knytter måden at udtrykke small-talk på sig til kønspecifikke træk. Men at denne type kontaktkommunikation specielt skulle knytte sig til kvindelige sprogbrugere tyder intet på. Tværtimod påpeger Togebys undersøgelse, at det var arbejdermændene, der brugte flest tag-questions et sprogtræk der som tidligere belyst knytter sig til fatisk eller social sprogbrug. Kotsinas afdækker at den informationstomme samtalestil ikke i speciel grad kan betegnes som et aldersbestemt sprogtræk, der udelukkende benyttes af bestemte aldersklasser. I vuxenspråket förekommer för övrigt också andra uttryck som vid närmare betraktande inte heller de alle gånger förmedler så mycket innehåll, till eksempel jag menar, förstår du, så att såga. Likande korte och skenbare betydelseslösa ord och fraser förekommer sannolikt i alla språk och de flesta talspråksvarieteter. 77 Den fatiske sprogfunktion, som small-talk må betegnes som værende, er i højere grad bestemt af konteksten end af kønspecifikke eller aldersbestemte sprogstrategier. 3.2 Talesprogstræk i skriftssproget På samme måde, som der kan være flydende overgange eller gråzoner i skellet mellem mænds og kvinders sprogbrug, kan der ses en blanding af træk og tendenser i forsøget på at opstille kriterier for, hvad der kendetegner skrift-og talesprog. Ofte vil der optræde kvindetræk hos mænd og ligeledes være talesprogstræk i skriftssproget. Undersøgelser har påvist, at mænd i nogle situationer kan vælge at sladre og tale sammen på en måde, der traditionelt anses for kvindelig samtalestil (Camerons (1975) 78 undersøgelse af 5 unge mænds gruppesamtale). Men med så meget andet optræder disse blandingstræk afhængigt af tid, sted, situation og enkeltindivider. I relation til mænd/kvinders sprogbrug bør fremhæves, at ses der på de mere almindelige talesprogstræk i det skrevne sprog, har amerikanske og svenske undersøgelser peget på, at jo højere uddannet sprogbrugeren er, jo mindre tydeligt træder de sociolingvistiske (herunder også de kønsspecifikke) særpræg frem i tale og skrift 79. Grundene til dette kan være mange, men én af 76 Stistrup Jensen, 1987, s Kotsinas, 1996, s. 74f. 78 Cameron refereret af Normann Jørgensen (red.) 2001, s Stistrup Jensen, 1987, s

27 årsagerne kan være, at der forekommer betydelig mere variation i folks talesprog end i deres skriftsprog først og fremmest fordi skriftsproget først læres i skolen og på højere læreanstalter og derfor ensrettes efter normerne, mens talesproget lever helt uafhængigt af undervisningsinstitutionerne og normeringen. Men også fordi talesprog er spontant, flygtigt, og indgår i samspil med andre kommunikationskanaler; mens skriftsprog er planlagt, bevares og skal fungere uafhængigt af den situation hvori det produceres 80. Det kan forventes, at skole og institutioner præger individets skriftssprog i mere standardnær retning, og dermed forekommer det ikke ulogisk, at en sprogbruger der i længere tid har været tilknyttet undervisningsinstitutioner og evt. det akademiske miljø, også i talesproget bærer præg af det mere institutialiserede sprog, der kan være fremherskende ved højere læreranstalter. Hvor skriften traditionelt har været planlagt, bevaret og har fungeret uafhængig af konteksten, hvori den produceres, fremstår de skrevne debatindlæg samtidig knapt så velplejede og fejlfrie, men er dog stadig bundne til den skriftlige situation, hvori de bevares og ofte til stor irritation for afsenderen kan bruges til at citere fra tidligere udsagn. Når man taler, har man ikke den samme tid til at planlægge, (om)formulere og strukturere sit sprog som når man skriver. Derfor fremstår det skriftlige sprog mere korrekt end det talte og variationerne de enkelte sprogbrugere imellem bliver mindre. Men det udelukker hverken ordrigdom, sammenblanding af konstruktionstyper, kortere helsætningslængde, mange ekstrapositioner, forfeltsfordobling, løse udgange, flere sideordnede led eller andre træk, der traditonelt tilregnes talesprogsnormen, fra at optræde med mere eller mindre hyppighed i skriften. I forbindelse med talesprogtrækkenes forekomst i skriften i forhold til mand/kvinde-indgangsvinklen er der især én undersøgelse, jeg gerne vil fremhæve. Her er tale om Hultmans analyse af forskningsprojektet Skrivsyntax udarbejdet i Lund i 70 erne, der bl.a kortlagde forskelle i svenske gymnasiepiger og -drenges skriftlige stil. I Skrivsyntax -dataene lagde pigerne sig mere op af talesprogsnormen end drengene, men påpeger Hultman, dette innebär inte att flickorna skriver talspråk, däremot att de skriver talspräkligare än pojkarna 81. Pigerne havde i forhold til drengene språkliga drag som henger sammen med det å uttrykke seg i setninger og setningsforkortelser som er sentrert rundt verbet 82. Tendenserne i Hultmans materiale bakkes op af Gellerstam, der har kigget på såvel kvindelige som mandlige journalisters sprogbrug, og som finder, at de mandliga journalisterna i materialet tycks i allmänhet hämta 80 Togeby, 1989, s FUMS, nr. 61, 1978, Hultman, s Ryen (red.), 1976, s

28 inspiration frän det mer formella skriftsspråket medan de kvinnliga journalisterne har närmare till talespråkets informelle stil. 83 Hultman fremhæver dog, at resultaterne skal ses i lyset af karakterniveauet for den enkelte elev. Således skriver drengene med lave karakter mere kvindeligt end gennemsnittet af pigerne. Det lette præg af talesprog er signifikant et pigetræk, hvorimod den grove talesprogs-skriftlighed er et drengetræk. 84 Således bliver kønsforskellene sekundære i forhold til karakterforskellene. Men sammenlignes de tre skriftssprogsundersøgelser FRIS, Skrivsyntax och STIG på den ene side og Talsyntax på den anden, er tendensen at flickorna genomgående skiljer sig på samme sätt från pojkarna som talspråket från skriftspråket. 85 Pedersen stiller det op i endnu flere modsætninger 86 : Pigerne adskilte sig i studenterstilene fra drengene på samme måde som: - arbejdernes sprogbrug fra akademikeres - børns sprogbrug fra voksne - yngre børns sprogbrug fra ældre børn - sprogbrug i uformelle situationer fra sprogbrug i formelle situationer - tale fra skrift Sat op på denne måde tydeliggøres endnu mere, hvor mange aspekter udover kønnet, der spiller ind, når en sprogbruger vælger kommunikationsstrategier. Når jeg ensidigt kigger på kvinders sprog overfor mænds, har jeg samtidig udeladt at undersøge de ovenstående aspekter som klasse, generation, alder, situationsopfattelsen osv Emnevalg og kommunikationsstrategier hos mænd og kvinder I undersøgelsen af en sprogbrugers valg af kommunikationsstrategier, må der nødvendigvis tages højde for konteksten. På samme måde er det ikke muligt at undersøge kønsspecifikke sprogtræk uden at nævne omgivelsernes (samfundet, samtalepartneren osv.) syn på kønnenes sprog. Når en kvinde og en mand udtaler sig til en avis, præges modtagerens syn af dem af deres køn. Forsøget 83 FUMS, nr. 61, 1978, Gellerstam, s. 27f.: 84 FUMS nr. 61, 1978, Hultman, s FUMS nr. 61, 1978, Hultman, s. 56f. 86 Pedersen, 1998, s

29 er lavet af Einarsson 87, der gav nogle læsere en tekst, hvori en mand (Ingvar) udtaler sig. Tilsvarende fik andre læsere samme tekst med samme udtalelser af en kvinde (Ingvor). Herefter undersøgte Einarsson læsernes bedømmelse af personen Ingvar/Ingvor. Ingvar bedømtes både af de kvindelige og mandlige læsere som mere kompetent og mere troværdig end Ingvor. Skal en kvinde således fremstå lige så kompetent og troværdig som en mand, er det meget muligt, at hun skal vælge helt andre udtryksformer og sprogstrategier end han. Gomard og Thelander har i henholdvis Danmark og Sverige undersøgt politikeres talestrategier og er nået frem til meget enslydende resultater. I Sverige undersøgte Thelander (1986) kvinders talestil ved deltagelse i den offentlige politiske debat gennem et studie af deres taleaktivitet, ordforråd, sætnings-og ordlængde. Undersøgelsen viste at både mænd og kvinder umiddelbart opfatter kvinder som bedre sprogbrugere end mænd. De adspurgte interviewpersonerne mente, at kvinders tale var mere præcis, enklere og mindre ordrig end mænds, der derimod blev bedømt som mere abstrakt, indviklet og højtidelig 88. Opfattelsen af kvinders sprog blev delvis bekræftet i undersøgelsen. Kvinderne talte mindre og brugte et mindre ordforråd. I interviewet brugte kvinderne et enklere og mere hverdagsagtigt sprog end mændene, dvs. et sprog der i højere grad svarer til det sprog de tillægges end i den offentlige debat, hvor kvinderne brugte længere ord i længere sætninger end mændene. 89 Gomard har i Danmark undersøgt politiske tv-dueller og den politiske debat i Århus Byråd. I byrådssalen viste det sig, at kvinderne ikke gik til personangreb i tilnærmelsesvis samme grad som mændene. 90 Hvor over halvdelen af de mandlige byrådsmedlemmer udelukkende forholdt sig negativt til kollgernes image, vægtede de kvindelige politikere i højere grad en stil, hvor de satte sagen i forgrunden og undgik at sætte sig selv i centrum. Hvor kvinderne afveg fra effektivitetsprincippet, skete det til fordel for nedtoninger og høflighedesmarkører (90 %). 91 Tilsvarende viste Thelanders undersøgelse, at de kvindelige politikere i mindre grad end de mandlige gik til personangreb. 92 Gomard peger dog på, at især de yngre mandlige politikere taler i 87 FUMS nr. 75, Didriksen, 1986, s Pedersen, 1998, s Kunøe m. fl. (red.), 1995, Gomard, s Kunøe m.fl. (red.), 1995, Gomard, s Kunøe m.fl.(red.), 1995, Gomard, s. 75f. 29

30 en stil, der i højere grad lægger sig op ad den kvindelige politiske debatform end de ældre og mere erfarne mandlige byrådsmedlemmer. 93 De to undersøgelser peger på, at kommunikationsstrategien hos de to køn i samme situation (offentlig politisk debat) ikke er den samme. Hvor mændene vælger at udfordre og direkte konfrontere hinanden, mildner kvinderne (og til dels de yngre mænd i Århus Byråd) eventuelle modsætninger med forskellige høflighedsstrategier. Dette kan igen hænge sammen med opfattelsen af mænd og kvinder i den offentlige debat. Alder og køn spiller ind, når en taler skal overbevise og noget tyder på, at både det at være yngre og kvinde kan vanskeliggøre opgaven med at overbevise ved hjælp af argumenter og retorik. 94 Forskellige samtalestrategier optræder også, når Nordenstam undersøger sit Korpus Gruppsam med uformelle, private gruppesamtaler. Hun finder her flere eksempler på at Männen utsätter varandra för direkt konfrontation, medan kvinnorna vanligt mildnar eventuella motsättningar med olika artighetsstrategier. Motsättningar kan ha form av angrepp, förebråelse, utmaning, tillrättavisning, förolämpning, hot m.m. 95. Dette kan tyde på, at især mænd taler med samme sproglige virkemidler i private og offentlige kommunikationssituationer, hvorimod kvinderne i Thelander-materialet skiftede stil i forhold til interviewsituationen. Det kan tolkes således, at de kvindelige politikere har været gode til at tilpasse sig til det almindelige politiske sprog 96 eller at den traditionelle offentlige debat føres i typisk mandlig sprogstil. 97 Valget af talestil afføder både fordele og ulemper. Som bl.a. Gomard påpeger, kan den høflige og afdæmpede stil mange af kvinderne vælger også blokere for budskabet. Hvorom alting er, så kan man i hvert fald se, at den kooperative kommunikationsstil, der hører til kvinders forcer, også kan komme til at spænde ben for det budskab, kvinderne egentlig ønsker at få frem Gomard, 1998, s.33f. 94 Jørgensen m.fl, Pedersen m. fl. (red.), 1998, Nordenstam, s Pedersen, 1998, s Normann Jørgensen (red.), 2001, s. 35 ff. & s Gomard, 1988, s

31 Men også i valget af emne dukker der forskelle op kønnene imellem. Coates undersøgelser afdækker, at det oftere er mænd end kvinder, der tager nye emner op i kønsblandede samtaler 99, Nordenstam viser, at mænd har længere replikker og Nedergård Thomsen, at mænd svarer m. flere påstande pr. svar end kvinder. 100 Danske undersøgelser viser, at mænd taler i længere sætninger og bruger flere ledsætninger (Pedersen og Nyberg) 101, og at mellemlagsmænd har flere lange sætninger end mellemlagskvinder. 102 Ikke bare måden at introducere emner er forskellig kønnene imellem. Men hvor nogle undersøgelser viste, at kvinder var mere tilbøjelige til at snakke om personer og følelser, imens mænd talte om arbejde, samfund eller andre mere saglige emner 103, peger andre på at mænd også i deres indbyrdes gruppesamtaler taler om andre mennesker (primært andre mænd) og vurderer dem og deres krop og seksualitet 104. Samt at mænd i enkønnede uformelle gruppesamtaler ikke viger af vejen for at bringe personlige problemer på banen og gennem udveksling af egne erfaringer at diskutere og belyse emnet. 105 En del sprogstudier af vestlige sprog har påvist, at kvinder på det fonologiske niveau stilskifter mere end mænd 106, og noget kunne tyde på, at dette stilskift også gælder på andre niveauer. Når en sprogbruger kommunikerer med mennesker fra et andet sprogsamfund, det modsatte køn eller folk med en anden dialekt, peger forskningsresultater på, at sprogbrugerne udviser en vis tendens til at modificere deres eget sprog og dermed formindske de sproglige forskelle, og denne måde at udviske forskelle og tilpasse sit sprog situationen og samtalepartnerne på, skulle især være karakterisktisk for kvindelige sprogbrugere. 107 Derfor ses også i litteraturen store forskelle i sprogbrugen hos enkønnede grupper overfor blandede gruppesamtaler. I beskrivelsen af de 99 Coates, Gunnarsson m. fl. (utg), 1992, Pedersen s Pedersen, 1998, s Togeby, Didriksen, 1986, s. 24f. + Nordenstam, 1987, s Cameron ref. af Normann Jørgensen (red.), 2001, s Pedersen m.fl. (red), 1998, Nordenstam, s Pedersen, 1998, s Normann Jørgensen (red.), 2001, s

32 enkønnede gruppers samtalestil når Nordenstam 108 frem til, at der er store forskelle på indholdet og en del forskelle i samtalestilen kønnene imellem. Kvinderne taler mere, og mere indgående, om personer af begge køn mens mændene fortrinsvis undgår at tale om personer og specielt kun nævner kvinder i forbigående. Når man i stedet kigger på kønsblandede grupper, har den maskuline samtaleform tendens til at være fremherskende. 109 Igen ser det ud som om, kvinderne vælger at tilpasse samtalestilen efter situationen eller kommunikationspartnerne. Det kunne også være udtryk for, at kvinderne forsøger at knytte samtalepartnerne tættere sammen gennem et fælles sprog på flere niveauer. Således peger Coates på at piger oftere end drenge bygger deres replikker på den forgående talers udsagn i stedet for at tage nye emner op. 110 Det kunne tænkes, at denne tendens kommer til udtryk på andre måder end udelukkende på indholdsiden. Meget tyder altså på, at samtalepartnerne spiller ind på valget af kommunikationsstrategi. På samme måde som situationen, hvori samtalen finder sted, har en betydning. Da jeg i det følgende vil analysere debatindlæg fra internettet, er det vigtigt, at jeg holder mig for øje, at indlæggene på flere måder vil være bundne til kommunikationssituationen, hvori de opstod. Jeg kan sagtens benytte og referere til forskellige tidligere undersøgelser af kønsspecifikke træk i sprogbrugen, men jeg vil være nødsaget til at tage højde for forskellene i situationen privat, uformel gruppesamtale overfor offentlig, politisk debat i en byrådsal og debatkommunikation på internettet. Jeg vil derfor i det følgende fremhæve litteratur om netop internetdebat og sprogsbrugsanalyser af denne kommunikationsform. Når det kommer til debat og chat på internettet, er disse kommunikationesformer stadig så nye, at jeg ikke kan nøjes med nordisk forskning på området. I stedet kan fremhæves Herring, som har lavet nogle undersøgelser af, hvilke kønsspecifikke træk internetkommunikation fremhæver, og hvilke der neddrosles. Herrings resultater er bl.a behandlet af Erson, som skriver: Utifrån sin forskning påstår hon [Susan Herring] att datamediet förstärker vissa särskiljande drag i kvinnors och mäns samtalstil [note: Resonemanget i detta textstycke baseras på Herring 1993, 1994]. Män tycks alltså bli mer angripande ( adversarial ) och kvinnor mer förhandlande och dämpande/dämpade ( affiliative / attenvated ) än i vanlig dialog ansikt mot ansikt. I begreppet adversarial lägger Herring bl.a personliga angrepp, starka åsikter, självhävdande, sarkasme och en självsäker attityd.[ ] I en affiliative stil, däremot, ingår stödjande, nedtoningar, ursäkter, frågor 108 Pedersen, 1998, s Nordenstam, 1987, s

33 och forslag. 111 Computeren forstærker i Herrings forskningsdata de træk i kvinders kommunikation, der er karakteriserede ved det forhandlende, tilsluttende, enighedssøgende og neddæmpende hvorimod Herring finder at mænds kommunikation bliver forstærket i mere angribende retning. Umiddelbart kan man sige, at kønsforskellene tydeliggøres i brugen af internettet. Hvorvidt dette ligeledes gør sig gældende i mit datamateriale vil vise sig. 3.4 Forskelle og ligheder mellem litteraturen og mit materiale Specialets hovedmål er at klarlægge det sprog der bruges af debattørerne i Vores Børns debatforum på internettet. Det er ikke i specialet muligt at undersøge alle aspekter af sproget og en indsnævring af emnet har været påkrævet. Generelt er indgangsvinklen blevet en analyse af kvindernes og mændenes sproglige forskelligheder. Dermed påståes der ikke, at de to køns forskelligheder overskygger deres ligheder, eller at grupperne sprogligt opfører sig som én enhedsaktør. I litteraturredegørelsen viste nogle tendenser sig i tidligere forskning af mænd og kvinders sprog. Flere gange fandt jeg resultater, der pegede på, at kvinder i den private mundtlige samtale i højere grad end mændene samarbejder socialt 112 og i stor udstrækning forsøger at opbygge og styrke såvel eget som samtalepartnernes face. 113 Desuden viste Togebys analyse, at kvinderne i videre udstrækning end mændene respekterede andres taletid (eller måske respekterede turtagningens regelsæt mere) og dermed valgte af afbryde færre gange. Samtidig tyder andre undersøgelser på, at jo længere samtalesituationen bevæger sig fra den private ansigt-til-ansigt kommunikation, desto mere vælger kvinder at tale mere abstrakt, generelt og samfundsorienteret 114 (hvad nogle undersøgelser betegner som et traditionelt mandligt sprogtræk) Coates, Pedersen m.fl. (red.), 1998, Erson, s. 61 f. 112 Normann Jørgensen (red) 2001, s.25, s. 27+Kirsten Gomard 1990, s.10, s.18, s.25+merete Stistrup Jensen, 1987, s.15, s Tannen refereret af Kirsten Gomard Tove Bull m. fl. 1994, s Kunøe, Mette (red.), 1995, Kirsten Gomard, s Dette afsnit bygger på de tendenser, jeg redegjorde nærmere for i afsnittet

34 Mange af disse såkaldte kvindelige sprogtræk er strategier, der ofte knytter sig til den mundtlige (ansigt-til-ansigt) kommunikation. De samme hensigter eller bevæggrunde kan i den skriftlige kommunikation komme til udtryk på andre måder. Det sociale samarbejde og det styrkende facearbejde 116 er nogle af de træk, jeg forsøger at afdække gennem min analyse af bl.a nedtoninger,,høflighedsmarkører og brugen/fraværet af personangreb. At placere kommunikationssituationen debat på Vores Børn på skalaen mellem den personlige, private samtale og den offentlige debat, kan være svær. Især fordi den næppe opfattes ens af alle debattørerne. Den ligger et sted imellem de to yderpunkter og det er i høj grad den enkelte bruger af debatsiden, der selv vælger hvor personlige/offentlige indlæggene skal være. Det vil derfor være at forvente at karakteristiske træk fra begge kommunikationssituationer optræder side om side i forskellige indlæg. Til gengæld er der, når man ser på valg af emne, tydeligt en overvægt i valget af det personlige. På samme måde er sproget i hovedparten af indlæggene præget af det personlige, specifikke og konkrete sprog frem for det mere abstrakte, saglige og formelle. Debatten på Vores Børn er en personlig debat i et offentligt rum. Afsenderne af indlæggene kender ikke på forhånd sine modtagere, men omvendt besvarer modtagerne ofte indlægget i en stil, der implicit forudsætter et vist (pseudo)kendskab til den debattør indlægget stiles til. Eks Jeg ved ikke om du er den samme kirsten som jeg har truffet i flere sammenhænge, men jeg tror det næsten - jeg mener at kunne genkende tonen og indholdet! [ ] Jeg sidder egentlig og overvejer om jeg skal slette mit indlæg, det er lidt for meget på dit niveau... men jeg tror nu alligevel ikke, siden du har været med til at sænke skuden, så må du have lidt balle herfra!! (karen ) Det er da lige meget Det er da lige meget hvad familien mener. Det er da bare skøøøønt at I skal have et barn mere. Især når man ser din glæde. [ ] Jeg synes det er en dejlig gave at I kan få mange børn. Ville også gerne selv have flere - hvis bare mine graviditeter ikke var så pokkers komplicerede. [ ]Kærlig hilsen Mette, 116 Goffman 1955, s 213: The term face may be defined as the positive social value a person effectively claims for himself by the line ohters assumne he has taken during a particular contact. Face is an image af self delineated in terms of approved social attributes albeit an image that ohters may share, as when a person makes a good showing for his profession or religion by making a good showing for himself 34

35 Mor til en engel og to levende (Mette ) Jeg føler med dig Hej Vibeke Jeg er meget ked af det der er sket for dig og jeg ved lige nøjagtig hvordan du har det. Har selv været der,4 gange, og ja det er fandeme hårdt og folk forstår ikke at man er ked af det...[ ] Kæmpe krammer fra mig Heidi (Heidi ) Jeg kan se din mor for mig - "fald endelig ikke ihusmoder-fælden, så er du bundet på hænder og fødder, og slave resten af livet!!!" - kvindekamp er meget godt (i mine øjne) [ ] (mac ) Det (pseudo) kendskab debattørerne har til hinanden kan hurtigt forsvinde, hvis f.eks. Lotte næste gang vælger at kalde sig Caroline. Den kendsgerning er mange af debattørerne også bevidste om. Det er ikke sjældent at en upopulær bemærkning tilskrives en velkendt debattør, der gemmer sig bag et falsk navn. Eks Du skulle vel ikke være en mand, og begynde med E til fornavn og W til efternavn (Kirsten ) Eks Og Lene, jeg hedder ikke Zita Frederiksen, hvad du så mener med det? (Z ) Når man deltager i en debat på internettet, vil man være sikret en vis form for selvvalgt anonymitet. På hjemmesiden kan debattørerne gemme sig bag skærmen, forskellige nicks og ikke mindst til enhver tid kan forlade en debat og nægte at deltage uden konsekvenser i andre sammenhænge. På det personlige plan vil en mand på internettet være i stand til at blotte sig en smule uden at det vil koste ham face eller status i den virkelige verden. Dette skal ikke forstås således at face ikke stadig er et vigtigt og centralt begreb i kommunikationen på internettet, men det er en parallel verden, hvor man kan slukke for computerne, hvis man føler sit face truet. Derved bliver anonymiteten et dække, hvorunder det rigtige face ikke kommer til syne på samme måde som f.eks. i en privat brevveksling. 35

36 4. Redegørelse for begreber og definitioner Jeg har som tidligere skrevet undersøgt alle indlæggene for 7 forskellige træk. Derefter har jeg krydstjekket, hvorledes nogle af disse træk optræder sammen, og hvorledes andre optræder uafhængigt af hinanden. Samtlige debatindlæg er i deres helhed vedlagt på cd-rom i kompendium A-tekst. Regneark og optællingsskemaerne er at finde i deres helhed i kompendium B-tabel ligeledes vedlagt på cd-rom. Desuden er vedlagt kompendium C-Tabel, der er 10 sider med centrale tabeller fra kompendium B-Tabel. 4.1 Definition og afgrænsning af analyseområder Min analyse vil vægte følgende 7 forskellige træk: 1. Hvor ofte og i hvilken sammenhæng bruger henholdsvis mænd og kvinder modifikationer eller nedtoninger? 2. Er der forskel i brugen af *s*, osv.? 3. Hvilke sprogtræk kendetegner indlæg, hvori afsenderen giver modtageren råd, forslag, løsningsmodeller eller ligefrem opfordringer til handling, skrevet af henholdsvis mænd og kvinder? 4. Hvilke tendenser viser sig, når der ses på brugen af modalpartiklerne da og jo samt gradsadverbiet så? 5. Når kvinderne skal udtrykke en holdning eller et standpunkt, hvordan vælger de så af gøre dette og hvilke tendenser adskiller dem fra mændene? 6. Hvordan bruger kvinder/mænd personangreb? 7. I hvilke sammenhænge og i hvilket omfang benyttes høflighedsfraser (f.eks. kære, hilsen ) osv. af mænd og af kvinder? Alle indlæggene i mit materiale er undersøgt for disse træk, og jeg vil skitsere min definition af de forskellige begreber og kort pege på, hvordan de optræder i mit materiale Nedtoninger Det første punkt er modifikationer eller nedtoninger. Det er sætninger eller vendinger, der ikke har en direkte leksikalsk meningsgivende betydning i sætningen. De giver i stedet signal om a. at afsenderne ikke ønsker, at budskabet skal virke for kategorisk b. i hvilken grad afsenderen anser ytringen for at være sand eller c. reducerer relevansen af afsenderens budskab. 36

37 Når man bruger nedtoninger, afsvækker man samtidig sit budskab. Man kan afsvække en ytring på flere måder. Med afsæt i Perregaards 3 punkter 117 og Gomards forsigtighedssignaler 118 har jeg opstillet følgende kriterier for brugen af nedtoninger: 1. Modale adverbier som måske, ikke særlig, faktisk, næsten osv. der nedtoner ytringen, anfægter sikkerhedsgraden eller sætter spørgsmålstegn ved budskabets relevans. (se eks ) 2. Undskyldninger eller ytringer der peger på enten indlæggets, afsenderens eller sætningens manglende gyldighed, relevans eller berettigelse. (se eks ) 3. Vendinger som tror jeg, synes jeg eller mener jeg, der giver udsagnet en vis form for subjektivitet frem for almengyldighed og derigennem svækker dets gyldighed. (se eks og ) Eks : Hos os har det betydet at vores børn er meget stolte af at hedde det samme som oldeforældrene, det er næsten som om de synes at de kender dem (mette ) Eks De er lidt ligesom det lille inder barn, der i 9 mdr alderen spiser chili ruller og karry med ske (Cecilie Frandsen ) Eks Måske er det mig, den er gal med!!!? (mulle ) Eks Jeg ved faktisk ikke så meget om den P-stav (Heidi ) Eks Nå, jeg er sikkert bare for utålmodig, men det kunne nu være meget rart at høre fra nogen der har prøvet noget lign.! (Lene 1-8-1) 117 Perregaard, 1983, s Gomard, 1988, s. 11ff. 37

38 Eks Jeg ved egentlig ikke hvorfor jeg skriver, måske for at sige at selvom alt ser mega sort ud, så fat mod (stinapigen ) Eks ved ikke helt om det holder vand. (Ann ) Eks Jeg vil ikke kalde det svineri, men jeg vil tilgengæld kalde det omsorgssvigt (???) i mindre grad. (JetteM ) Eks det ved jeg nu ikke lige.. (AnneMaria 5-4-2) Eks Jeg tror du skal have fat et helt andet sted. Jeg tror ikke at man får andre i tale ved at angribe dem eller fortælle dem alle de dårlige ting de indeholder. Jeg tror du skal fortælle ham, stille og roligt uden at være hverken underdanig eller vred, at du er meget ked af at jeres forhold er som det er, at du savner jeres venskab, at du sådan nød hans ømhed ect. Tror du ikke at du på den måde kan åbne for kommunikationen og derfra langsomt komme videre? (Lene ) 119 Eks Desværre synens ejg [synes jeg] dog også at der findes mange person-angreb (Christian s mor ) Nedtoninger kan bruges til at markere usikkerhed, til at svække en påstand, men også til at legitimere en vidtgående konklusion (eks ) eller frasige sig en del af ansvaret for en fornærmelse (eks ). De er på sin vis et brud på effektivitetsprincippet 120. Deres formål 119 Jeg har valgt at citere præcist som indlægget fremstod på internettet. Det betyder i dette tilfælde, at kommaerne er placeret en anelse anderledes, end jeg normalt ville sætte dem. 120 Andersen,

39 er at underspille kritik og modkritik og gøre forslag og uenigheder mere håndterlige ved at gøre udsagnet mindre kategorisk i formen [ ] Nedtoningerne sikrer, at debatten glider, at man signalerer, at man ikke er ude på at udfordre og fornærme nogen personligt. 121 Nedtoningerne kan være et af virkemidlerne, hvorved afsenderen signalerer et ønske om at opnå en fælles forståelse eller at undgå uenighed. Dermed indgår de som vigtigt element, når man som sprogbruger ønsker at vægte høflighedsprincippet. 122 Eks Når jeg nu læser jeres indlæg bliver jeg måske lidt bekymret for hendes vægt fordi jeg kan se at min datter er endnu mindre end jeres. (Anja ) Eks De er alle i større og mindre grad hypermobile, hvilket i det første år er meget mærkbart idet det kan forsinke deres motoriske udvikling [ ] Mååske har din dreng også den tendens (Elizabeth ) Eks Jeg fristes til at spørge dig, om du er rigtig klog?!! (Lotte ) Smileys Lakoff mente at kunne iagttage en tendens til at More of women s communication is espressed nonverbally (by gesture and intonation) than men s 123. Hvis denne tendens skulle vise sig i debatindlæggene, ville jeg forvente, at kvinderne bruger flere glade og triste smileys og flere følelsesudtryk som lol eller ss. Jeg har derfor i mine optællinger talt brug af små ansigter eller chatudtryk for latter, smil, grin og ansigtsudtryk for tristhed, surhed eller vrede (eks ). Men jeg har også talt ord, der beskriver disse handlinger med (eks ) Eks Gomard, årstal indsættes (s,k,k III), s Andersen, Henriksen (red.), 1994, Tove Bull, s. 107ff. 39

40 *GG* (Heidi h 7-7-3) Eks han lyder jo som en dejlig dreng :-) (Mille ) Eks ;0( (Dortea ) Eks ;-) [ ] *S* [ ] *GG* (Milea ) Eks gabbbbbb (charlotte ) Eks smil!! (Mina ) Eks Smiiiiiil (Mina ) Disse udtryk er til dels hentet fra chat- og SMS-sprog. Det er derfor meget tænktligt, at de også kan være udtryk for afsenderens alder/generationstilhørsforhold. Men da disse data om debattørerne ikke er tilgængelige for mig, må dette forblive en tese Opfordringer, forslag og forslag formuleret som spørgsmål En del af debattørerne, der starter en ny debat, stiller spørgsmål eller udbeder sig råd. Der er derfor især i brevkassedebatterne en del debatindlæg med råd, forslag formuleret som spørgsmål eller ligefrem opfordringer til handling. Et forslag formuleret som spørgsmål (eks ) er den råd-strategi, der virker mest neddæmpet. Den efterlader modtageren i en situation, hvor det er muligt at afvise forslaget uden konfrontation. I modsætning til den direkte opfordring uden omsvøb (eks ), hvor modtageren nærmest får en direkte ordre. Her vil jeg med afsæt i litteraturen om kønnenes kommunikationsstrategier kunne forvente at se kvinderne 40

41 forsøge at etablere en fælles referenceramme, hvori en løsning foreslås og enighed opnås. Mændene vil måske nok i ligeså høj grad bidrage med egne erfaringer, men vil ikke på samme måde forsøge at opnå en konkret konsensusbaseret konklusion. Eks Du skal SELV tage affære og få ham undersøgt på børneamb.! (Ida Krogh Andersen ) Eks Så spar jeres søn for den omgang (Mette ) Eks Spørg din mor hvad øjenfarve postbudet havde (a ) En del af de direkte opfordringer indeholder imperativer men ikke alle, som ovenstående eksempler også viser. Jeg har gerne villet belyse, hvorvidt der er forskel på, hvilke køn der giver et råd, der lægger større vægt på frivillighed, velvillighed og venlighed i formuleringen som f.eks Eks Men prøv at tal med din egen læge (June 1-1-4) eller om der direkte og kontant opfordres til handling. Eks Du skal skynde dig til din læge, da aborten skal foretages inden udgangen af udgangen af 12. (Susanne Bertelsen ) Hvilke træk optræder sammen med de forskellige typer råd og forstærker eller svækker de afsenderens strategi i forhold til valget forslag/opfordring? 41

42 4.1.4 Modalpartikler og gradsadverbium I mine tabeller har jeg særskilt set på brugen af tre forskellige småord. Det drejer sig om modalpartiklerne da og jo samt gradsadverbiet så. 124 Her skal lige tilføjes at jo og da kun tælles med, når de optræder som modale adverbier og ikke f.eks. som tidsangivelser (eks ) Eks lød der et brøl fra faderens side da den lille Mikkel kun et måned efter fødslen missede med de to mørke sveskesten (Pernille ) Ifølge Stistrup Jensen 125 er brugen af partiklen da kendetegnet ved, at afsender lader informationen eller udsagnet fremtræde som noget afsenderen har grund til at formode, at modtageren ikke mener eller synes (eks ) eller var klar over (eks ). Eks Jeg blev ikke glad for at læse din mail. Du behøver da ikke at gøre Sus helt rundt på gulvet. (Lene ) Eks Sus er jo bekymret [ ] Jeg skrev det da netop ikke for at gøre det værre for Sus [ ] Vi havde jo også både læger os SP til at kigge på vores søn flere gange!! [ ] Så er det da bedre at få det bekræftet eller forhåbentlig få bekræftet at der slet ingenting er. (Ida ) Eks Specielt for børn som elsker at rode rundt i sengen er det da helt forfærdeligt (Gitte ) Eks Tænk hvis den lille vågner og skal tisse det er da synd. (Lene ) Eks Det er da dejligt at vi er enige (Mette ) 124 Strauss, 2003, s Stistrup Jensen, 1987, s

43 Derimod signalerer partiklen jo, at afsenderen ønsker informationen opfattet som noget begge parter anerkender, noget der ikke skal argumenteres yderligere for. Afsenderen formoder i det enighedssøgende jo, at dennes opfattelse af situationen deles af modtageren 126. Denne brug af partiklen suppleres af bl.a Rita Therkelsen 127, der peger på, at partiklen jo ikke nødvendigvis skal opfattes som nedtoning, men i stedet at det modsatte synspunkt har været (eksplicit eller implicit) til stede og er blevet afvist og Gomard 128, der åbner for muligheden af, at jo også bruges som afsenderens forsøg på at gardere sig på det givne punkt: hun/han ønsker ikke at eksponere sig eller provokere, men forudsætter konsensus. Overordnet kan man opfatte jo som en modalpartikel, der lægger op til andres anderkendelse eller accept af udsagnet, imens da signalerer en uenighed om udsagnets gyldighed, der med brugen af da har muligheden for at forblive implicit. Både da og jo er traditionelt blevet knyttet sammen med smalltalk-begrebet 129. Gradsadverbiet så skulle ifølge Stistrup Jensen 130 være et typisk kvindetræk i talesproget og være udtryk for en grundlæggende usikkerhed eller mangel på selvtillid, idet en sætning med gradsadverbiet så anses for at være mindre selvhævdende, stærk og entydig i sit udtryk (eks ) Eks Hvor er det skønt at høre at du er så glad for din graviditet (Stine ) end sætninger med abolutte superlativer (eks ). 131 Eks hun er meget glad for at slippe for dyrerne (mor ) 126 Strauss, 2003, s Gomard, 2002, s. 27 note Gomard, 2002, s. 27 note Stistrup Jensen, Stistrup Jensen, 1987, s. 15ff. 131 Stistrup Jensen, 1987, s

44 Jeg har udvalgt dette ene træk blandt flere for at undersøge, hvorledes og hvor vidt denne usikkerhed kommer til udtryk i debatten på Vores Børn. I min analyse har jeg medtaget så i de sammenhænge, hvor det optrådte som gradsadverbium og ikke i de tilfælde, hvor det blev brugt som tidsangivelse (eks ). Eks HVIS nu din datter bliver forstoppet af nr 2, så kan en enkelt flaske grøn Alumin klare sagen. (LoneT ) Hvor så ikke optræder som gradsadverbium, men hvor det i stedet optræder som overgang mellem en betingelse og en følgesætning Holdninger Når kvinderne skal udtrykke en holdning eller et standpunkt på debatsiderne, vælger de så at væve og afsvække, fordi women won t commit themselves to an opinion 132? For at undersøge om kvinderne overhovedet udtrykker en holdning, og hvis de gør det, hvorvidt de styrker den eller afsvækker den, har jeg valgt at kigge på hvert enkelt indlæg og vurdere, om der kommer en holdning eller et standpunkt til udtryk. Jeg definerer en holdning som: en ytring, der indeholder en påstand, der af afsender enten ikke (i ytringen) anfægtes eller hvis eneste argument for universel gyldighed er afsenderens overbevisning. En holdning kommer til at fremstå som en påstand uden belæg eller præmis (eks ). Eks En baby kan da ikke hedde Olaf (Pernille ) Eks Faktisk er der kun en ting, der ikke er helt fin. Det er at ringeagte andre for at have den modsatte smag. (Britta 5-7-5) Således bliver en argumentation med et til flere belæg ikke regnet som en holdning. Eks Vi kan også fiske! Til den første jyde: Vi kan såmænd fiske lige uden for Københavns Havn - fordi strømmen og dermed 132 Henriksen (red.), 1994, Tove Bull, s. 107ff. 44

45 vandgennemstrømnngen er stærk, hvilket giver klart og rent vand. Det københavnske vand er faktisk helt fint! Vi lever jo heller ikke med nedsivning af pesticider og gødning fra landbruget i samme grad som I stakkels jyder må gøre. (Line - en københavner ) Personangreb I indlæggene optræder også personangreb. Det er udsagn om andre (navngivne) personer eller du / I -henvendte personangreb. (eks ). Angrebene indeholder enten skældsord, nedsættende holdninger eller ubehagelige formodninger om andre debattører (eks ). Jeg har medtaget dette træk for dels at undersøge, om kvinder vægter det høflige og indirekte fremfor det aggressive og konkurrerende, dels for at se på, hvilke forudsætninger der skal være til stede i en debattråd for at personangeb opstår. Eks fordi der [ ] er nogle selvhævdende, højtråbende primadonnaer i blandt [ ] og hvis I andre nikkedukker blindt følger alt hvad der står skrevet (karen ) Eks Kristen dog!! Denne tråd skulle ikke handle om, hvorvidt du er til dildoer eller ej! Eller for den sags skyld om du har et enormt behov for at fylde en pokkers masse med dine urelevante meninger om hvad der er normalt eller ikke normalt! [ ] Kirsten pak dine fordomme sammen!! (Lis ) Eks Og mit barn er ikke på babystadie modsat dig??! (Lone 6-8-9) Eks har du bare gjort det til en vane at surfe rundt og forpeste indlæg med negativitet?? (karen ) Eks Og har du for øvrigt ikke andet at lave end at kommentere her inde. Du er med på alle tråde get a life! (Lisbeth ) Eks Jeg tror nu stadig du er en Q i mandeforklædning (Jeannet ) Eks

46 Føj, hvor er du led!! [ ] Føj for en tankegang, og forhåbenligt har du ingen børn, eller arbejder med nogen. For du er da en lækkerbisken for en psykolog!! (HelleB ) Det er således ikke personangreb, hvis et indlæg henvender sig direkte til en anden debattør med en opfordring eller korrektion. Selvom tonen kan være hård og barsk. Eks Til MB Du skal ikke vende mine ord. Jeg har INGEN steder skrevet at det er iorden at katte render hvor de vil...hvis du gad at læse mine tidligere indlæg kan du netop se at mine katte KUN er i min have og de skider i en bakke.. Men jeg siger tilgengæld at det ikke kan lade sig gøre at få alle katte til at blive i deres ejers haver. Der er IKKE 1 herinde der har kunne komme med et bud på hvordan man ville få det til at fungere i praksis. Jeg ville da også ønske at ALLE katteejere gjorde som jeg og at alle hundeejere holdt deres hunde i snor (som de faktisk skal ). Men det kan vi ligeså godt glemme alt om. DET SKER ALDRIG. (Mor ) Disse korrektioner afføder til tider en undskyldning, noget der yderst sjældent er tilfældet i personangreb. Eks Anja Vil du ikke godt lade være emd at kæmme alle lærere over en kam fordi en ÉN lærer her i debatten udtaler sig ktitisk i forbindelse med Eriks forslag? (Charlotte lærer M ) Charlotte unskyld Undskyld. JEg synes at du skrev noget godt. Og ville ikke skære jer helt ens over. (Anja M ) Desuden forekommer der nogle gange tydelige ironiske pseudo-angreb på meddebattører. Disse er heller ikke talt til personangreb, idet der oftest er tale om en intern morsomhed. Eks Cigarkasseprinciprytter! [ ] Og så fastholder du dit cigarkasseprincip. Hvem siger, at der skal være en vis mængde penge i sygehusvæsenet? At eventuelle besparelser ikke skal gå til genoprettelse af de skoler, som i hvert fald her i byen er utroligt nedslidte? Eller til grundforskning, børnhaver osv. osv.? I øvrigt vil jeg gerne nævne nok en gang, at mulighed for overnatning ikke var mit hovedærinde, men HOLDNINGEN. HOLDNINGEN, min frue! 46

47 M2-1-35) Patienthotel vil være en ski.. god løsning, Erik! (brugerbetalt, forstås *s*) Cigarkassetænkning - yes, men medgiv mig: rent interessemæssigt ligger 'skoler' og 'barselsgange' væsentligt tættere på hinanden end 'barselgange' og 'motorvejsafgifter'... eller wha?? [ ] Og MIN holdning til "HOLDNINGEN, HOLDNINGEN, min frue!" er: ENIG, min herre! Fædrene skal være naturlige på fødegangen, ikke 'underlige skabninger som på forunderlig vis har indfundet sig på gangen'... ENIG! [ ] kh. Mac ( mac M2-1-36) Det gælder dog langt fra at alle ironisk personangreb ikke kan regnes som reelle angreb på andres person. Disse interne pseudo-angreb er klart undtagelsen, også når man kigger på personangreb skrevet med et hint af ironi og sarkasme. Eks Peter er en mand. Oven i købet en mand, som besidder den ultimative og indiskutable definition på, hvad der gør en mand til en mand, og hvad der omvendt gør mennesker MED penis til ikke-mænd. Peter må kunne gå et skridt eller to videre, for han ved søreme også, hvad kvinder vil og ikke vil. Ud fra Erasmus Montanus-logik kan jeg konkludere, at jeg og adskillige medsøstre ikke er kvinder - i hvert fald ved vi ikke, hvad kvinder gerne vil ( og sådan har det jo selvfølgelig altid været med os - munden siger nej, øjnene siger ja og så videre...). [ ] Jeg forstår, at Peter og fruen har haft andre præferencer, og det får mig ikke til at betvivle, at de har det fint med det køn, de nu engang har - men den standardiserede udlægning af kønnenes behov og adfærd, som Peter lægger for dagen, vil jeg gerne have mig frabedt som direktiver. Personligt foretrækker jeg mænd af Eriks standard. Og har heldigvis en af samme model. (Carlotte M2-1-47) Høflighedsfraser Det sidste punkt jeg har undersøgt er høflighedsfraser. Dvs. formuleringer der ikke indeholder et egentlig budskab, men i stedet ved sin tilstedeværelse giver indlægget en mere høflig, venlig eller ærbødig tone (eks ). Eks Tak for hjælpen (heidi 1-2-1) Eks Held og lykke med projektet! 47

48 (Josi 1-2-2) Eks Hilsen Pia - og fortsat go søndag (Pia M5-1-10) Eks held og lykke fremover med din lille prins c,) mange knuz mor21 (mor ) Høflighedsfraserne kan inddeles i de formelle (eks ) og de mere venskabelige (eks ) 133. Hvor de mere formelle holder afstand og signalerer distance mellem afsender og modtager, viser de mere venskabelige sympati og imødekommenhed. Jeg har dog ikke i mit analysearbejde skelnet mellem de to forskellige former. Fælles for alle høflighedsfraserne er, at afsender vælger en kommunikationsstrategi, der udtrykker takt og lægger vægt på respekt for kommunikationspartneren. I forbindelse med høflighedsfraser har der i høj grad været tale om selektiv udvælgelse, når jeg skulle vurdere hvorvidt en høflighedsfrase var ment oprigtigt eller var udtryk for ironi 134. I langt de flest af tilfældene var vurderingen ikke så vanskelig. Følgende eksempler er nogle udvalgte ironiske høflighedsfraser der ikke er medregnet. (eks ) Eks Søde navnesøster Sikke noget at sige, at salmonella er opståer fordi landmændene er nogle værre svin. (Kira ) Eks Jamen, min nabo ville aldrig anskaffe sig sådant et apparat, for ALLE på vores vej holder deres dyr forsvarligt inden for hjemmet/haverne!! (Nu du pænt spørger hvad JEG ville gøre). (LoneS ) 133 Stistrup Jensen, 1987, s Denne udvælgelsesproces gælder ikke alene arbejdet med høflighedsfraser. Se afsnit 5 48

49 5. Kommunikationsanalysen i tal og tabeller Mine afgrænsninger af de 7 analysepunkter har jeg i flere tilfælde ladet bero på definitioner der lægger op til større eller mindre overvejelser. F.eks. hvorvidt en modalpartikel da optræder som modalt adverbium eller som tidsangivelse, en høflighedsfrase er ironisk eller et personangreb er et angreb eller en korrektion. Ligeledes er mine optællinger af afsenderens holdning til en vis grad baseret på en konkret vurdering i de enkelte tilfælde. Dette medfører, at der er et betydeligt element af fortolkning i mine resultater. Jeg mener ikke, at dette kunne have været undgået, og at det generelt gør mine undersøgelser ugyldige, men jeg er samtidig opmærksom på at det nødvendiggør en agtpågivenhed og forsigtighed i analysearbejdet. Da tallene viser en masse og tabellerne er mange, har jeg valgt at vedlægge dem i kompendium B-tabel (se cd-rom). De mest centrale afsnit af udvalgt tabeller vil indgå i selve speciale teksten, mens andre vil blive opsummeret eller henvist til løbende. Desuden er vedlagt et mindre udskrevet udvalg af centrale tal eller udregninger i kompendium C-tabel. I alt optræder der 35 emner med 2806 indlæg, hvoraf 2567 er skrevet af kvinder og 239 er skrevet af mænd. I mine udregninger har jeg bl.a set på forskellen mellem kvinder og mænd, men samtidig har jeg også set på forskellen mellem det første indlæg (dvs. det indlæg der opretter og starter debatten) og de efterfølgende indlæg, der alle (til dels) må regnes for svar til det første. Derudover har jeg, hvor det er skønnet relevant, taget højde for debatternes længde. Sidst men ikke mindst har jeg undersøgt forskellen mellem debatter startet af mænd og debatter startet af kvinder og undersøgt om der i første indlæg såvel som i de efterfølgende svarindlæg er nogle tendenser, der skiller sig ud. Slettet: m 5.1 Smilende kvinder og sagligeænd Det kvindetræk, der allerførst springer i øjnene, er det faktum, at over 91,5 % af indlæggene er skrevet af kvinder (og altså kun 8,5 % skrevet af mænd). Til trods for emnet Enlig far fremstår hjemmesiden Vores Børn (og til dels også månedsmagasinet) som primært henvendt til kvinder. Men dette er næppe den eneste forklaring, idet det kan bemærkes, at mænd har skrevet i 19 ud af 49

50 21 emner (undtagelserne er Tvillinger og Enlig mor ). Når overvægten af kvinder alligevel er så markant, kan det måske hænge sammen med kombinationen af Vores Børn, emnerne (som f.eks. Graviditet eller Mor før og efter ), det faktum at mange af de andre debattører er kvinder og diskuterer intime kvindeting som f.eks. prævention, fødselsoplevelser, samt at tonen i mange debatter bærer præg af en indforstået kvindegruppe i stærk kontrast til alle mænd. Eks Indlæg fra debatten Hvad skal vi med de mænd? Emne 15, Debat 13 Godt spørgsmål Har hørt at der rent faktisk findes nogle gode eksemplarer afdem derude. *GG* Spøg til side,men da dette forum mest er præget af kvinder og ingen mennesker er fuldkomne er det vel naturligt nok at det er de "stakkels" mænd det går udover. At der så findes mænd(og muligvis også kvinder)der rent faktisk er nogle skvat ud over det sædvanlige så er det her da et sted at komme af med sine frustrationer. Min kæreste kan da godt være s... irreterende,men han er jo også sød, dejlig, sexet og god til at slå græsplænen *GG* (ung mor ) Vi skal elske dem ;-) (Pia ) Hvad skal vi med generaliseringer? Jeg synes generelt, at man skulle nøjes med at skrive om de mænd og kvinder man har erfaringer med og undlade at generalisere. Jeg ville ikke på noget tidspunkt gå ind på at forsvare holdninger hos mennesker, som tilfældigvis har samme kromosombesætning (køn), hudfarve eller nationalitet som jeg selv. Generaliseringer hjælper kun til at bringe problematiske situationer i endnu mere hårdknude, end hvis man udelukkende tager udgangspunkt i det konkrete tilfælde. ([email protected] ) Enkeltbillet SEND DEM TIL SAMSØ (Lis ) Da analysen og behandlingen af tallene ofte koncentrerer sig om mængder og antal, vil jeg starte med at undersøge, om der er forskel på længden af mænds og kvinders debatindlæg. For at gøre dette, har jeg fået en computer til at udvælge 10 tilfældige indlæg skrevet af mænd og 10 tilfældlige indlæg skrevet af kvinder. Herefter har jeg talt antallet af ord, tegn og tegn med mellemrum. Derefter fik jeg computeren til at udvælge yderligere 10 indlæg af hhv. mænd og kvinder, hvor jeg ligeledes talte antallet af ord, tegn og tegn med mellemrum. Derefter sammenlignede jeg tallene fra 50

51 de første 10 indlæg med tallene fra de næste Da disse stemte overens og viste nogenlunde samme tendens, konkluderede jeg, at jeg havde fundet 20 gennemsnitlige indlæg og at optællingen ville være respæsentativ for de indlæg, der indgår i mit materiale. Havde jeg fundet stor uoverensstemmelser mellem de to grupper, ville jeg havde udvalgt endnu en gruppe på 10 og ville være fortsat på denne måde til et tilfredsstillende resultat var nået. Resultatet blev for kvindernes vedkommende, at -indlæggene i gennemsnit indeholder 148 ord, 651 tegn og 802 tegn med mellemrum. Tallene for -indlæggene blev 121 ord, 539 tegn og 660 tegn med mellemrum. Det ser altså ud som om, at kvinderne bruger flere ord pr. indlæg og skriver længere debatindlæg end mændene. I alt har kvinderne i gennemsnit 22,3% flere ord end mænd, 20,8% flere tegn og 21,5% flere tegn med mellemrum end mænd. Umiddelbart kunne det forventes at kvinderne ville have flere træk pr. indlæg, men helt så enkelt er det ikke. I de 2806 indlæg optræder der i alt 8184 talte træk. Her skal det tilføjes, at for trækkene forslag formuleret som spørgsmål, forslag, opfordring, holdninger og personangreb er kun optalt, hvorvidt trækket findes i indlægget og altså ikke antallet i indlægget. De andre træk er talt såvel efter, hvorvidt de optræder i indlægget, som hvor mange gange indenfor indlægget de optræder. I - indlæggene optræder der i gennemsnit 2,91 træk pr. indlæg, hvorimod tallet er 3,02 i - indlæggene 136. Af tabel fremgår det, at hvor kvinderne viser tendens til at bruge mellem 0-1 træk i deres indlæg, har mænd en tendens til at bruge mellem 2-4 træk pr. indlæg. 135 : , , , , , M , , , , , , , M , , , , , , 5-4-8, : M , , M11-1-3, , , M2-1-21, M5-1-69, M , M , M , , , M2-1-15, M2-1-90, M , M , M12-1-1, M , M Se ark Data-M og Data-K 51

52 Tabel ,3 0,25 0,2 0,15 0,1 K M 0, I det følgende vil jeg fremhæve og diskutere nogle af de mest centrale observationer, resultater og beregninger der er kommet frem i min behandling af indlæggene Nedtoninger et spørgsmål om enighed Tidligere teorier om kvinders sprog fokuserede meget på det indirekte, usikre og springende sprog, der fremstod som mere tale end indhold. Et sprog, hvor holdninger blev nedtonet og, hvor de mange modifikationer fremstod underminerende for udsagnet. I afsnit 3 blev dette nuanceret og udbygget og kvindernes sprogstategier blev uddybet. I mit materiale bruges der 1089 nedtoninger fordelt på 723 indlæg 137. Der er nedtoninger i 25,77% af alle indlæg. Da der godt kan være mere end 1 nedtoning pr. indlæg, siger dette tal alene ikke alt. Jeg har derfor set på hyppigheden af nedtoningerne. I 100 indlæg vil der være ca. 39 nedtoninger, som fordeler sig på ca. 26 indlæg. Mens der i 100 indlæg af mænd vil være ca. 51 nedtoninger og i 100 indlæg af kvinder vil der være 38 nedtoninger 138. Eftersom kvinderne tegner sig for klart flest indlæg, kan det ikke komme som en overraskelse, at deres 38 nedtoninger pr. 100 indlæg ligger meget tæt på det samlede antal med 39 nedtoninger pr. 100 indlæg. Men det der i denne sammenhæng er værd at bemærke er, at mændene har et større forbrug af nedtoninger end kvinderne og dermed ligger et pænt stykke over gennemsnittet. Et pænt stykke over gennemsnittet betyder i denne sammenhæng at mænd bruger 34,3 % flere nedtoninger end 137 Se ark 8 52

53 kvinder pr. indlæg. Samtidig ses det, at mændene bruger 6 % flere nedtoninger pr. ord end kvinderne, og at de bruger 9,9% flere nedtoninger pr. holdning end kvinderne. Ud fra dette tyder noget på, at det er mændene der bruger flest nedtoninger pr. indlæg. Men på en Top10-liste over flest nedtoninger brugt i ét indlæg topper to kvinder listen med 7. Derefter på en delt 3. pladsen (med 5 nedtoninger i ét indlæg) dukker den første af 3 mænd op. 139 Trækket nedtoninger, der i afsnit 3 blev opfattet som et kvindetræk, er i mit materiale ikke nær så entydigt. Samlet set bruger mændene flere nedtoninger pr. ord end kvinderne, men de eneste der bruger mere end 5 nedtoninger i ét indlæg er to kvinder. Et andet resultat i tabel der er værd at bemærke er, at de eneste, der udtrykker nedtoninger (5 stk.) uden holdninger, er kvinder. I alt optræder der i -indlæggene 215 indlæg med en eller flere nedtoninger uden holdninger, imens der i -indlæggene er 7 tilsvarende indlæg, og således er kvinderne signifikant overrepræsenterede i indlæg med nedtoninger uden holdninger (69,3%) Tabel Køn Navn Emnenr. Debatnr. Indlægnr. Nedtoninger Holdninger K Hellej k mac M M Lars F. M M Per M M Far M K Lene K Lene K Hanne K Mette 2 M K Tine M Som redegjort for i afsnit 3 kan nedtoningerne ses som en svækkelse af udsagnets relevans, markere usikkerhed, legitimere en vidtgående konklusion eller indikere at afsender ønsker at fralægge sig en del af ansvaret for ytringen. Set fra denne vinkel kommer nedtoningerne til at virke som et brud på effektivitets princippet. Omvendt blev det også belyst, at nedtoningerne kan opfattes som en styrkelse af høflighedsprincippet hvorved deres formål fremstår som en 138 Se ark Se ark 3 53

54 væsentlig faktor i at underspille kritik og uenigheder og derved kan de være med til at hindre udsagn i at fremstå kategoriske, udfordrende, fornærmende, bombastiske eller aggresive. For at undersøge hvorvidt nedtoningerne i mit materiale er brugt på denne måde, vil jeg derfor vende blikket mod, hvilke andre træk nedtoningerne optræder sammen med. Det kunne meget vel tænkes, at det er i sammenhængen mellem hvilke træk, der optræder sammen, at den vægtede sprogstrategi vil træde tydeligst frem. I Tabel har jeg derfor valgt at se nøjere på, hvilke træk der hyppigst er at finde sammen. Der undersøges her, hvordan tallene fordeler sig for alle 2806 indlæg samlet. De hvide celler viser de resultater, hvor værdien ligger over 0,1 (dvs. en klar tendens i mit datagrundlag, der viser at trækkene optræder i samme indlæg) eller under 0,1 (dvs. en klar tendens i mit datagrundlag, der viser at trækkene sjældent optræder i samme indlæg). Tabel Korrelationer mellem de forskellige egenskaber - ALLE indlæg Nedt. ;-) F.som? Forsl. Opf. Jo Da Så Hold. P.ang. Høfligf. Nedt. 1 ;-) 0,024 1 Forsl.som? -0,014-0,016 1 Forsl. 0,047 0,009-0,037 1 Opfordring 0,029-0,032-0,036-0,129 1 Jo 0,173 0,040-0,036-0,021 0,039 1 Da 0,142 0,065-0,032-0,032-0,007 0,171 1 Så 0,112 0,020-0,028-0,021 0,034 0,226 0,081 1 Hold. 0,156-0,009-0,051-0,070 0,095 0,156 0,174 0,079 1 P.angreb 0,040-0,050-0,033-0,124 0,030 0,053 0,170 0,045 0,114 1 Høfligf. 0,071 0,102-0,025 0,020 0,024 0,042-0,024 0,044-0,026-0,134 1 Værdier mindre end -0,1 Værdier større end 0,1 Tallene i tabellen, der ligger på en værdi over 0,1 hænger for nedtoningernes vedkommende sammen med modalpartiklerne jo og da, gradsadverbiet så og udtryk af holdninger. I tilsvarende tabeller, hvor tallene er opgjort for mænd og kvinder separat, ses det, hvilke forskelle der er mellem mænds og kvinders brug af trækkene sammen med andre træk. 140 Se ark 21 54

55 Tabel Korrelationer mellem de forskellige egenskaber - indlæg skrevet af KVINDER Nedt. ;-) F.som? Forsl. Opf. Jo Da Så Hold. P.ang. Høfligf. Nedt. 1 ;-) 0,025 1 Forsl.som? -0,014-0,018 1 Forsl. 0,052 0,005-0,040 1 Opfordring 0,035-0,038-0,038-0,136 1 Jo 0,180 0,034-0,038-0,023 0,043 1 Da 0,130 0,073-0,033-0,034 0,001 0,176 1 Så 0,115 0,015-0,030-0,021 0,031 0,225 0,089 1 Hold. 0,149-0,004-0,048-0,063 0,109 0,161 0,171 0,083 1 P.angreb 0,035-0,058-0,034-0,124 0,023 0,050 0,178 0,041 0,127 1 Høfligf. 0,078 0,103-0,028 0,011 0,020 0,037-0,016 0,026-0,023-0,143 1 Værdier mindre end -0,1 Værdier større end 0,1 Her er i behandlingen af nedtoninger det vigtigste resultat, at hvor det er et fælles træk med så hos kvinderne er der ikke nogen entydig sammenhæng mellem så og nedtoninger hos mændene i tabel Gradsadverbiet så blev af Stistrup Jensen bl.a knyttet sammen med det usikre, mindre kategoriske og mindre selvhævdende. Dette kunne umiddelbart tyde på, at en hel del af kvindernes nedtoninger knytter sig til træk som usikkerhed, yttringssvækkelse eller andre modificerende træk. Derimod skulle modalpartiklerne jo signalere, at begge parter anerkender et udsagn og det forudsætter, til en vis grad (som redegjort for i afsnit 3), enighed eller accept. Nedtoningerne i tabellerne viser, at jo klart optræder sammen med nedtoninger hos både kvinder og mænd. Hos kvinderne er hyppigheden en anelse større end hos mænd hhv. 0,180 og 0,110. Til sidst står modalpartiklen da, der i modsætning til brugen af jo åbner op for muligheden af uenighed, og her viser tallene noget interessant. Hvor kvindernes resultat for jo ikke adskiller sig væsentligt fra brugen af da i forbindelse med nedtoningerne (0,180 og 0,130), ser det anderledes ud for mændene. Her er tallet fordoblet fra 0,110 for jo og til 0,234 for da. 141 Se ark 22 55

56 Tabel Korrelationer mellem de forskellige egenskaber - indlæg skrevet af MÆND Nedt. ;-) F.som? Forsl. Opf. Jo Da Så Hold. P.ang. Høfligf. Nedt. 1 ;-) 0,042 1 Forsl.som? Der findes ingen indlæg med "Forslag som spørgsmål" skrevet af mænd Forsl. 0,029 0,041 1 Opfordring -0,002 0,034-0,060 1 Jo 0,110 0,150 0,004-0,030 1 Da 0,234-0,040 0,018-0,096 0,113 1 Så 0,090 0,115-0,029 0,074 0,241-0,007 1 Hold. 0,185 0,033-0,058-0,003 0,110 0,192 0,056 1 P.angreb 0,067 0,080-0,117 0,149 0,087 0,087 0,095-0,088 1 Høfligf. 0,026 0,038 0,121 0,051 0,096-0,090 0,269 0,034-0,032 1 Værdier mindre end -0,1 Værdier større end 0,1 I tabellerne ses det, at det er de samme træk hos mændene der kædes sammen under nedtoninger og holdninger, imens der hos kvinderne er forskel bl.a brugen af så. En opsummering af, hvad der adskiller de to køn, når de bruger nedtoninger, indikerer at kvinder bruger nedtoninger sammen med holdinger, der udtrykker enighed ( jo ) og meningsmodsætninger ( da ) i samme forhold, men har en klar overvægt i brugen af nedtoningerne sammen med gradsadverbiet så, der hos Stistrup Jensen blev beskrevet som mere vagt, usikkert eller neddæmpende. Hvorimod mænd dobbelt så ofte knytter nedtoninger til holdninger, der signalerer uenighed ( da ) end i forhold til holdninger med samstemmighed ( jo ). Dette kunne tyde på, at kvinder og mænd opfatter konsensus-holdninger forskelligt. Hvor mændene finder det unødvendigt at tilknytte det facebevarende træk nedtoningerne - til en konsensus-holdning, finder kvinderne det relevant. Dette kvindetræk kan tolkes på forskellig måde. Kigges der på face, kan trækket tolkes som, at kvinder er mere face-bevarende end mænd. Men dette er en vidtgående konklusion, når det netop er tydeligt i tallene, at mændene bruger nedtoninger bare kun i forbindelse med uenighed. Det er derfor forenklet at afskrive mændene som facetruende i debatindlæggene og kvinder som facebevarende. Hvad der derimod kunne være en mulig forklaring på de tal og tendenser materialet viser, kunne være, at hvor kvinder opfatter en holdning i sig selv, hvad enten 142 Se ark 23 56

57 hun er enig/uenig med kommunikationspartnerne, som potentiel facetruende er det for mændene mere afgørende om der er enighed/uenighed Smiley er følelser, fællesskab og forståelse I min behandling af smiley er er det vigtigt hele tiden at holde sig for øje, at jeg har medtalt både smilende og sure smiley er. Dette er bl.a sket, fordi en sur smiley ikke nødvendigvis er rettet mod en anden meddebattør men ofte står som en kommentar til en begivenhed eller et faktum udenfor kredsen af debattører på Vores Børn og altså er med til at skabe en os mod dem fællesskabsfølelse brugerne imellem. På Top10-listen over forekomsten af alle slags smiley er og følelsesudtryk ses det, at 4 kvinder deler 1- pladsen med 4 smiley er i ét indlæg hver. Men allerede på en delt 5. plads med 2 smiley er i ét indlæg kommer [email protected] med det eneste indlæg af en mand med mere end 1 smiley. Det er iøjenfaldende at mænd samlet i materialet står for 24 smiley er 143, dvs. mænd med 24 smiley er i alt tegner sig for 6% af det samlede antal smiley er og kvinder med 473 smiley er i alt står for 94 %. Regnet ud pr. ord bruger kvinder 50% flere smiley er pr. ord end mænd, mens tallet pr. indlæg er 83,5% flere smiley er hos kvinderne. Således bruges smiley er signifikant hyppigere i -indlæggene i forhold til -indlæg. Hvor mænd i gennemsnit bruger en smiley pr ord, bruger kvinder en smiley pr. 803 ord. 143 Se ark Data-M og Data-K i Kompendium B-Tabel. I kolonne H står værdierne for optællingen af smiley er. Udregnes sum af denne kolonne fremgår at mænd har 24 smiley er i alt, kvinder har 473 smiley er. I regnearket Data-Alle kan dette efterprøves, idet der samlet optræder 497 smiley er i hele datamaterialet. 57

58 Desuden springer det i øjnene, at ud af de 24 smiley er bruger mændene :-) 8 gange og samme smiley med variationer dvs. :), ;-), :-))) yderligere 6 gange. Mændene benytter det smilende ansigt i 4 forskellige udformninger. I alt 14 af de 24 smiley er var det traditionelle smilende ansigt. Hertil kommer kvindernes overvældende mange forskellige udformninger af ansigter og følelsesudtryk. Blandt de 4 kvinder, der topper Top10-listen findes 7 smilende ansigter i 5 forskellige udformninger, samt det lille smilende venstrevendte hoved som kun kvinder i materialet benytter: c,) 144 Lideledes er det også kun kvinder, der benytter *s*, *GG*, smil og smiiiiiil (se også eks ) i materialet 145. Trækket grin og latter bruges af én mand, Nicolai, som anvender det to gange. Først hø hø og derefter hø hø hø. Kvinderne bruger kun hø hø én gang, men til gengæld har kvinderne flere andre varianter som: ha ha, Thi hi, fnis m.m 146 Denne form for skriftelig gengivelse af det non-verbale fra den mundtlige samtale knytter sig i materialet til kvinders indlæg, men samtidig benyttes trækket også af mænd. Hvor kvinderne benytter mange forskellige smiley er, holder mændene sig primært til det traditionelle lille glade ansigt. Ligeledes benytter mændene kun enkelte følelseudtryk (ups, yrrk!, waw ) 147 imens kvinderne forekommer en anelse mere fantasifulde og benytter følelsesudbrud for et lang større stykke af det følelsesmæssige spektrum (gnæk gnæk, ADRK!, Suk, Gaaaaaab, arghhhhh, STORT SNØFT) 148. Smiley ernes funktion falder i tre ikke helt adskilte hovedgrupper. Én smiley kan således godt have flere formål og jeg har derfor afholdt mig for at forsøge at kategorisere dem alle. I stedet vil jeg kort ridse grupperne op og give eksempler fra materialet på de tre funktioner. 1. Følelser den primære funktion for denne gruppe smiley er og følelsesudtryk er at tydeligegøre eller understrege afsenderens emotionelle holdning til det (be)skrevne. Eks mor , Maria , MariaE og C,) m.fl. 145 HEllej , TEXAS M , Pernille m.fl. 146 JetteM , Kirsten , Astrid m.fl. 147 Dan M8-1-1, [email protected] M5-1-1, [email protected] M Maggi , Gitte , Kira , Gitte , gammel dagplejer , Kristina

59 Mange fyre, siger det ene og udviser ingen taktik, når de smug kigger efter noget helt andet, som absolut ikke ligner ens egne. Syntes Astrid har fuldstændig ret - de kunne da godt liiiige fyre kiggeriet af sammen med vennerne, og lade os stakler bibeholde bare LIDT selvværd *S*.. (Mie 3-1-4) 2. Fællesskab disse smiley er er ofte med et glimt i øjet. Deres primære formål er at afvæbne en kommentar, understrege ironi i det skrevne, en (indforstået) vittighed. Typisk optræder denne form for smiley er i debatter, hvor debattørerne får et vist kendskab til hinandens personer og synspunkter. Eks aaarjj altså Mac Nu fik du endnu engang gjort kål på et fedt skænderi. Æv :-) (Lisbeth ) tak! Undskyld, Lisbeth, jeg beklager DYBT og inderligt :-) Der er kun ét at gøre nu: MELD mig til Webmaster for "anstødeligt indlæg" og bed hende om at slette det - så kan I fortsætte skænderiet, lige så længe I har lyst :-)) kh mrs. Killjoy alias mac (Mac ) 3. Forståelse - Denne gruppe optræder som udtryk for forståelse for en meddebattørs synspunkt eller situation. De kan være smilende for at udtrykke god bedring eller triste for at vise medfølelse. De er sjældent skrevne men primært små ansigter. Eks Stakkel lille pus c",) (MariaE ) Eks Føj for en gimpe Jeg føler virkelig med dig Laurie - det lader til, at din ex har fundet en rigtig "Bitch". jeg kan godt huske, at du har skrevet før, at hun ikke ville se den ene af dine døtre. Hvad siger din ex til det? [ ] Hvor er det synd for jer. Håber det bliver bedre! DUMME STEDMOR :-( (Kira ) 59

60 Kategorierne er altså ikke opdelt efter, hvordan smiley er ser ud eller er skrevet, men mere efter i hvilken sammenhæng de optræder. I alle indlæggene optræder der i alt 497 smiley eller følelesudtryk i 401 indlæg 149. Hverken kvinder eller mænd har særligt mange smiley er eller følelseudtryk og det er langt mere udbredt med indlæg uden smiley er end med (hhv. 85,71 % mod 14,29%). I Tabel ses det, at smiley er optræder sammen med høflighedsfraser. Dette gør sig stadig gældende, i tabel for kvindernes træk særskilt. Men for mændenes vedkommende ses det i tabel , at det tilsvarende tal er ned på 0,038. Dermed kan trækkene hos mænd ikke siges at udvise tendens til at optræde i samme sammenhæng. Hos mændene derimod optræder smiley erne sammen med jo og så, hhv. 0,150 og 0,115. Noget kunne altså tyde på, at kvinder ikke alene bruger flere smiley er, men også at de benytter smiley er i andre sammenhænge end mænd. I afsnit blev det understreget at mænd og kvinder opfatter holdninger forskelligt alt efter om den indikere enighed/uenighed. Fællestrækket hos mændene mellem smiley er og jo kunne tyde på, at mændene bruger smiley er, når der er konsensus, fælles forståelse eller enighed. I de 23 indlæg skrevet af mænd, hvor der optræder en eller flere smiley er indeholder 19 af indlæggene en holdning. 9 af disse holdninger knytter sig til modalpartikelen jo, og dertil kommer 2 indlæg med jo uden en eksplicit holdningstilkendegivelse. Dvs. at 37,5% af smiley er skrevet af mænd knytter sig til jo - holdninger 150. Det tilsvarende tal for kvinder er 12,05%. 151 Det kan være svært at konkludere udelukkende på beggrund af det faktum, at trækkene ofte/sjældent optræder sammen i indlæggene. Trækkene kan bruges til at forstærke én bestemt hensigt, som f.eks. at understrege forståelse og fællesskab ved hjælp af imødekommende, modificerende eller medfølende signaler i indlæggene. Men ofte vil der i et og samme indlæg være modstridende hensigter og flere træk i samme indlæg indikerer ikke nødvendigvis én samlet kommunikationsstrategi eller komplet overensstemmelse trækkenes motiver imellem. Men for at synliggøre hvilke tilbøjeligheder de to køn har, kan overensstemmelser mellem trækkene belyse og tydeliggøre de mere overordnene forskelle og ligheder mellem kommunikationsstrategierne hos mænd/kvinder i indlæggene fra debathjemmesiden Vores Børn. 149 Se ark Se ark 26 60

61 Kvinderne benytter 473 smiley er fordelt på 378 indlæg. Mændene benytter i større grad end kvinderne smiley er i forbindelse med modalpartiklen jo og gradsadverbiet så, hvorimod kvinderne knytter smiley erne til brugen af høflighedsfraser. Men den tydeligste forskel i brugen af smiley er er mængden og variationerne hos kvinderne i forhold til mænd. Dermed bekræfter kvinderne Lakoffs teori om non-verbale gestus i kommunikation som et kvindetræk. I indlæggene kan denne form for kommunikation komme til udtryk gennem smiley er og *ss*. Hvor jeg på side 6 satte mig for at besvare spørgsmålet: Kommer kvinders non-verbale gestus og ligende træk tydeligere til udtryk i deres skriftlige kommunikation i form af brugen af ;-),, s, *gg* osv, må svaret her på side 60 være: Ja, det gør de i debatindlæggene der udgør mit datamateriale Kønsspecifikke træk i brugen af modalpartikler Modalpartiklerne jo og da kan optræde de samme steder i en sætning, men de signalerer forskellige ting i en sproglig sammenhæng. Hvor da som en modalpartikel, åbner op for uenighed om yttringen eller informationens gyldighed, forudsætter jo en (implicit) anerkendelse, accept eller konsensus. I de samlede 2806 indlæg optræder jo og da som modalpartikler 1856 gange, fordelt på 1089 jo og 767 da 152. Ses der på det samlede antal af indlæg, der indeholder jo eller da fordeler tallene sig med 732 jo -indlæg og 544 da -indlæg. Hvis jeg fastholder jo som indikator på en implicit enighed, kunne det umiddelbare billede af debatten på Vores Børns hjemmeside være at uenighed og enighed fordeler sig nogenlunde i forholdet 4:3. Dvs. at enighed forekommer oftere end uenighed og overensstemmelse er mere fremherskende end meningsforskelle. Der er jo eller da i 45,5% af alle indlæg og dermed er der 54,5% af indlæggene der hverken indeholder modalpartiklerne jo og da. Da der godt kan være mere end 1 modalpartikel pr. indlæg, bør dette sammenholdes med hyppigheden af modalpartikler. I 100 indlæg vil der være ca. 66 modalpartikler, som fordeler sig på ca. 45 indlæg. Enkeltvis hedder tallene 39 jo fordelt på 26 indlæg og 27 da fordelt på ca. 19 indlæg /473*100 - Se ark Se ark Se ark 8 61

62 I Tabel var der en tydelig sammenhæng mellem jo og nedtoningerne, da, så og holdninger. For da var sammenhængen med nedtoninger, jo, holdninger og personangreb. I enhver uenighed ligger en potentiel face-trussel og disse sammenhænge mellem da og personangreb synes at indikere, at da kunne forekomme i mere facetruende kommunikationssituationer end jo. Sammenholdt med det kønsspecifikke kunne tallene pege på, at mændene oftere befinder sig i mere facetruende situationer i debatten end kvinderne. Men dette kunne måske ud over kønsaspektet også handle om, hvilke situationer mænd og kvinder optræder i på Vores Børns debatside. Mænd bruger jo i 37 % af indlæggene og kvinder bruger jo i 39%. Men hvor kvinderne bruger da i 27% af indlæggene hedder det tilsvarende tal for mændene 33%. 154 Dette kunne tyde på at mændene oftere end kvinder udtrykker informationer eller holdninger som de formoder, at modtageren ikke mener, synes eller vidste på forhånd. Hvor det samlede forhold var 4:3 er forholdet for kvinder 3:2 og forholdet for mænd 1: De kønsspecifikke tendenser i brugen af jo og da træder frem, når der ses på gennemsnittet pr. indlæg. Kvinder bruger i gennemsnit jo i 39 % og da i 27 % af indlæggene. Dette svarer til et jo pr. 380 ord og da pr Mænd bruger jo i 37 % af indlæggene. Men hvor kvinderne brugte da i 27% af indlæggene, er det tilsvarende tal for mændene 33%. For mændene optræder der et jo pr. 325 ord og et da pr. 361 ord. I gennemsnit pr. indlæg har -indlæggene knap 5% flere jo end -indlæggene som derimod har en overvægt af da på 25%. Forskellen i brugen af modalpartiklen jo er statistisk set for lille til at konkludere, hvorvidt der er tale om en kvinde/mande-træk. Men for da ser tallene anderledes signifikante ud. Jeg kan således i datamaterialet finde grundlag for at konkludere at brugen af da i debatindlæggene optræder i -indlæg i langt højere grad end i -indlæggene. Idet jeg tidligere har set indikationer på, at da og holdninger hænger sammen, vil jeg i det følgende afdække holdningbegrebet i debatindlæggene for derigennem yderligere at belyse forskellen i brugen af nedtoninger, smiley er og modalpartikler. 154 Se ark Se ark 10 62

63 5.1.4 Small-talk eller debat Holdninger i debatten synes at være forskellige fra mænd og kvinder. Jeg har allerede i afsnit set på, hvilke modalpartikler, der optræder sammen med holdninger og hvordan mænd og kvinder i forskellig grad knytter jo og da til det at udtrykke en holdning. Jeg har i optællingen af holdninger ikke talt antal pr. indlæg, men i stedet om trækket var til stede eller ej. I alt fandt jeg 1565 indlæg, hvori en holdning blev udtrykt (således er der holdninger i samlet 56% af indlæggene). Heraf har kvinder skrevet 1376 indlæg ud af 2567, i hvilke en holdning kommer til udtryk. Mænd har tilsvarende skrevet 189 indlæg med holdninger ud af et samlet antal indlæg på 239. Samlet var der holdninger i lidt over halvdelen af indlæggene, men fordelingen kønnene i mellem ser lidt anderledes ud. Kvinderne har holdninger i 53,6% af deres indlæg, mændene i 79,1%. Sættes der procenttal på mændenes overrepræsentation, ses det at mændene med 47,5% større sandsynlighed skriver et indlæg med holdning end kvinderne. Selve det at udtrykke en holdning i et indlæg må således kategoriseres blandt mandlige sprogtræk i indlæggene uden at der ses bort fra at kvinderne ligeledes bruger trækket i -indlæggene. Ud af de 2806 indlæg findes der 205 indlæg, der udtrykker en holdning uden at knytte andre af de undesøgte træk til denne holdning. 156 Det drejer sig for kvindernes vedkommende om 176 indlæg og mændenes 29 indlæg. 157 Mænd bruger hyppigere holdninger i deres indlæg end kvinder og i indlæg kun med holdninger er der en markant overvægt på 43,5% af -indlæg. Sammenlignes de to køns måder at udtrykke holdninger ses det af tabel og , at én af forskellene er, at kvinder knytter trækkene holdninger med personangreb og nedtoninger, imens mænd knytter det til nedtoninger men ikke til personangreb. Kvinderne viser en tendens i forbindelse med holdninger, der kunne tyde på, at de oftest vælger at modificerer holdningen for ikke at vække anstød eller vælger at knytte holdningen til et personangreb. I indlæg med holdninger er 31,3 % af kvindernes indlæg en holdning knyttet til en eller flere nedtoninger ( 37,6%). Af dette ses det, at kvinder i 68,8% af deres indlæg med holdninger ikke knytter holdningen til en nedtoning. I starten af specialet satte jeg mig for at undersøge, om kvinder generelt undgår at tage et standpunkt og udtrykke en holdning til dette uden brug af modificeringer eller andre former for yttringssvækkelse. I mit materiale træder denne tendens ikke frem, selv om 156 Se ark 1 63

64 jeg i det foregående har kunne se, at trækket holdninger optræder med en større hyppighed i - indlæg. Kvinder kan i disse indlæg godt udtrykke en holdning, samtidig med at de forsøger at bevare den gode tone og opretholde en vis form for fællesskabsfølelse og forståelse. Men samtidig viser de også i 260 indlæg 158, at de kan sætte holdninger sammen med personangreb og i 947 -indlæg med holdninger uden nedtoninger (118 -indlæg med holdninger uden nedtoninger og 33 med holdning og personangreb) 159. Mænd har markant hyppigere holdninger i indlæg (32,2 %) end kvinder, og denne forskel præger tallene så meget, at en udregning af indlæg med holdninger og andre træk giver en overvægt af - indlæg, uanset hvilket andet træk der behandles. Det er muligvis også de mange holdninger hos mændene, der påvirker resultaterne for nedtoninger. Trækkene optræder i -indlæg signifikant ofte sammen, og derved kunne det overvældende træk holdninger hos mænd være medvirkende årsag til at mængden af nedtoninger også er høj. Det ville på den anden side ikke være utænkeligt at mere end denne ene kausale påvirkning har indvirket på de resultater, jeg får ud af mit datagrundlag. I forbindelse med kønnenes brug af høflighedsfraser (i alt 1132 fordelt på 2806 indlæg) ses det at i 100 indlæg bruger mænd høflighedsfraser i 30 indlæg, imens kvinder bruger dem i 41 indlæg 160. Kvinder bruger i alt 1060 høflighedsfraser og mænd (overvægt af -indlæg med knap 30 %). I alle indlæg skrevet af mænd er der gennemsnitligt 0,30 høflighedsfraser dvs. i ca. hvert tredje indlæg optræder en høflighedsfrase (dog med det forbehold at der i nogle indlæg er flere end en og i andre ingen) tilsvarende er tallet for kvinder 0, dvs. i ca. 8 ud af 10 indlæg hos kvinderne findes der en høflighedsfrase (igen med forbehold for at der kan være mere end én i hvert indlæg). Brugen af høflighedsfraser kan således katagoriseres som et kvindetræk, imens holdninger 157 Se ark Tal fra arket Data-K 159 Tal fra arkene Data-K og Data-M 160 Se ark Summen for kolonnen Høflighedsfraser i ark Data-M og Data-K 64

65 optrådte hyppigere hos mændene. Sammenholdt med dette er brugen af høflighedsfraser sammen med holdninger ikke entydigt et kvinde/mande-træk. Ligeledes er sammenkædningen af brugen af holdninger og høflighedsfraser ikke typisk for nogle af kønnene (se tabel ). Det er til gengæld høflighedsfraser og forslag samt høflighedsfraser og gradsadverbiet så hos mændene, imodsætning til høflighedsfraser og smiley er hos kvinderne. Alt i alt knytter høflighedsfraserne sig således hos begge køn til mere imødekommende og venlige træk og skal som sådan nok opfattes som en vigtig del af den forstående og kammeratlige tone, der har til funktion at øge tryghed, fremme fællesskabsfølelsen samt sikre eget og meddebattørernes velbefindende. Både kvinder og mænd kan udtrykke holdninger og personangreb og ingen af kønnene går af vejen for at knytte dem sammen. I alt i alle indlæggene bruger kvinder personangreb i 379 indlæg, imens mændene har personangreb i 46 indlæg. Således står kvinder for 89,2% af alle personangreb og mænd for 10,8%. 163 Sammenlignet med antallet af indlæg, fordeler personangrebene sig med en lille overvægt af mænd (23,3%).Hvor kvinder knytter trækket personangreb til da og holdninger, ses det i tabel , at mænd bruger personangreb sammen med opfordringer. På baggrund af disse tal kan det konkluderes, at mænd og kvinder bruger personangreb i forskellige sammenhænge. Dette kan dog bunde i det faktum, at en opfordring i -indlæg tit er et personangreb i sig selv. Eks Hold dog op med at være så sur og personlig, Mulle! ([email protected] M ) Vågn dog op mand, hvad er det du laver. (Per M Det er vigtigt at understrege, at dette ikke betyder, at alle mænds opfordringer er personangreb og ikke kan opfattes som reelle opfordringer i form af råd og forslag. Dette kan jeg konkludere baseret på mit arbejde med indlæggene og ligeledes på det faktum, at hos begge køn optræder forslag og opfordringer som træk i negativt forhold til hinanden. Dette tolker jeg som en indikation på, at 162 Se ark Tallene er fremkommet ved at udregne 46/425 * 100 og 379/245 *

66 trækkene hos såvel mænd som kvinder kan erstatte hinanden og derfor sjældent optræder sammen, men ofte træder i stedet for. Debatsiderne er fyldt med diskussioner, debatter, uenighed og holdninger. Men der er samtidig en del indlæg (i alt 266), der ikke indeholder et eneste af de 7 træk, jeg har brugt i min undersøgelse. Jeg har kaldt disse indlæg for 0-score-indlæg. Ud af de 266 indlæg har mænd skrevet 5,64% og kvinder 94,06%. 0-score-indlæggene er overvejende skrevet af kvinder og forklaringen ligger måske i det small-talk begreb, der blev redegjort for i afsnit 3. Small-talk er en samtale bestående at småsnak med vægtning af de fatiske samtaleelementer, som f.eks. tag-questions og modalpartikler, med den hensigt at skabe socialt samvær samtaleparterne imellem, fremfor effektiv informationsudveksling. Hvis kvinder skulle benytte denne form for small-talk hyppigere end mænd, kunne det forventes, at kvinder oftere end mænd skriver indlæg, hvis eneste træk, ud af de 7 undersøgte, er modalpartiklerne jo og da. Eftersom jo og da ikke er de eneste modalpartikler i det danske sprog, kan det ikke udelukkes at der optræder andre modalpartikler i indlæggene med 0-score, men som tidligere redegjort for er sprogapparatet alt for omfattende og komplekst til en uddybende undersøgelse af alle tænkelige træk. I alt har kvinderne skrevet 56 indlæg med modal partiklerne jo og da som eneste træk. Mændene har tilsvarende 4 af den type indlæg. Kvinderne har indlæg med både jo, da og jo & da hvorimod mændene kun har indlæg med enten jo eller da. 164 Kvinderne har en overvægt i indlæg med modalpartikler som eneste træk (23,3%) og sammenholdt med kvindernes forbrug af smiley er, høflighedsfraser, nedtoninger uden holdninger, kunne dette umiddelbart pege i retning af, at kvinderne i større grad end mændene benytter sig af small-talk som defineret i afsnit Forsigtige forslag og dissensussøgende debatter Den anden væsentlige forskel på kønnene, som kan findes i sammenligningen af tabellerne er, at hos kvinderne knytter trækket opfordringer sig til en holdning, imens der for 164 Se ark 29 66

67 mænds vedkommende overhovedet ikke er nogen sammenhæng mellem de to træk. Til gengæld knytter mænds opfordringer sig klart og tydeligt til personangreb (som eneste træk). I behandlingen af talmaterialet der vedrører opfordringer og forslag ville jeg, som redegjort for i afsnit 3, kunne forvente at se kvinderne forsøge at etablere en fælles referenceramme, hvori en løsning foreslås og enighed opnås. Dette stemmer overens med det resultat, at ingen mænd formulerer et forslag som et spørgsmål 165. I alt optræder der 308 indlæg med opfordringer, 333 indlæg med forslag og 29 indlæg med forslag formuleret som spørgsmål. Gennemsnitligt bruger kvinder opfordringer i 11 % af deres indlæg, imens samme tal for mændene er 6%. Ligeledes bruger kvinder oftere forslag (12 % af indlæggene) end mændene (5 % af indlæggene). 166 Umiddelbart efterlader dette indtryk af, at opfordringer og forslag er et kvindetræk. Mændene knytter som tidligere nævnt trækket opfordringer sammen med personangreb og forstærker således den mere polemiske side af trækket opfordring. Imodsætning til kvinder, hvor tabel viser en sammenhæng mellem opfordringer og holdninger. Trækket forslag knytter sig ikke til andre undersøgte træk hos kvinderne, mens det hos mændene optræder sammen med de mere fordragelige høflighedsfraser. Men andet og mere skal undersøges, før jeg entydigt kan se, hvorvidt opfordringer og forslag er et kvindetræk. I tabel er taget højde for, hvorvidt trækkene optræder i et debatstartende indlæg (det indlæg, der starter debattråden og som tager et nyt emne op) eller i de resterende indlæg i debatterne. Derved fås et tydeligere billede af, hvordan trækkene benyttes af de to køn. Tabel Forsl.som? Forsl. Opfordring Mandeindlæg - ALLE indlæg i en debat 0% 5% 6% Kvindeindlæg - ALLE indlæg i en debat 1% 12% 11% Mandeindlæg - FØRSTE indlæg i en debat 0% 5% 11% Kvindeindlæg - FØRSTE indlæg i en debat 0% 1% 8% Tallene viser at debatstartende indlæg hos mændene er præget af opfordringer og at langt de fleste forslag kommer i det første indlæg hos mændene, imens kvinderne udelukkende bruger forslag formuleret som spørgsmål i andre indlæg end første, overvejende bruger forslag og 165 Se ark Se ark 28 67

68 opfordringer i svar i stedet for debatstartende indlæg. Denne forskel kønnene imellem kan muligvis forklares med det fænomen, der blev beskrevet i afsnit 3, at mænd oftere end kvinder vælger og kontrollerer emner. Det er en mulighed, at mænd der starter en debattråd vil vælge emner, de på forhånd anser for mulige at kontrollere. Dvs. emner hvor de besidder enten viden, ny information, en klar holdning eller et forslag til forbedring. Sådanne debatstartende indlæg ses i bl.a M1-1-Vi er gravid??, M2-1-Adgang forbudt for fædre?, M4-1-Ikke at reagere, er ikke at be, M5-1- Hospitalsundertøj, yrrk!!, M11-1-I skole midt om natten!!?? m.fl. Forholdet mellem brugen af forslag (herunder forslag formuleret som spørgsmål) og opfordringer er hos kvinderne 1:0,84 og hos mændene 1:1,08. Samlet har mænd flere opfordringer end forslag og kvinder har samlet færre opfordringer end forslag. Når kvinderne vælger forslag fremfor opfordringer i højere grad end mændene, kan dette måske hænge sammen med en tendens, der også er skildret i den eksisterende litteratur og nævnt i afsnit 3: Mænd vælger i højere grad end kvinder bombastiske og stærke konstateringer. En direkte opfordring vil som udgangspunkt forekomme mere resolut end et forslag endsige forslag formuleret som spørgsmål. Når kvinderne i modsætning til mændene bruger de fleste opfordringer, forslag og forslag som spørgsmål i andre indlæg end det debatstartende, kan det skyldes, at kvinderne bruger dem som svar til den, der har startet tråden. Det er på denne måde mange af kvindernes forslag og opfordringer findes i brevkassedebatterne, hvor der ofte i første indlæg er kommet en anmodning om råd eller forslag. Forslag og især forslag formuleret som spørgsmål kan ses i lyset af ønsket om at etablere en fælles referenceramme, hvori løsninger foreslås, og råd gives med forsigtighed og forståelse. Når jeg ser på hvilke andre træk, mænd vægter anderledes end kvinder i det første indlæg i debatterne, træder flere forskelle frem. Som tidligere bemærket vælger mænd at starte en del debatter med opfordringer og forslag. Dette træk knyttede jeg sammen med mænd ønske om at vælge og kontrollere et emne. Hvis dette billede er korrekt kunne jeg ligeledes forvente at se, at mænd i første indlæg har flere holdninger og færre nedtoninger, høflighedsfraser og personangreb end ellers. 167 Se ark 28 68

69 Nedt. ;-) Jo Da Så Hold. P.angreb Høfligf. Mandeindlæg - ALLE indlæg i en debat 51% 10% 37% 33% 31% 79% 19% 30% Kvindeindlæg - ALLE indlæg i en debat 38% 18% 39% 27% 34% 54% 15% 41% Mandeindlæg - FØRSTE indlæg i en debat 32% 16% 5% 16% 47% 84% 5% 21% Kvindeindlæg - FØRSTE indlæg i en debat 42% 14% 43% 17% 58% 23% 2% 43% I tabel ses det, at mænd i debatstartende indlæg bruger flere smiley er og holdninger end ellers. Omvendt bruger de færre nedtoninger, personangreb og høflighedsfraser. Hvor det enighedssøgende jo og det mere dissensusfyldte da optræder ligevægtigt i alle de mandlige indlæg, vægtes da i de debatstartende indlæg med 16% højere end det konsensusprægede jo med 5%. Dette støtter godt op omkring de tidligere resultater. Mændene bruger klart deres debatstartende indlæg til at starte debatter. I modsætning til kvinderne der bruger flere nedtoninger, jo og høflighedsfraser. Igen et billede der stemmer godt overens med en brevkasse-debat, hvor startindlægget typisk vil indeholde anmodninger om råd eller hjælp og derfor bringer afsenderen i en afhængighedssituation til modtageren, der skal levere de ønskede råd m.m. Mht. brugen af jo og da kunne noget tyde på, at kvinder i deres debatstartende indlæg vægter konsensus fremfor uenighed hvorimod mændene ikke går af vejen for at komme med holdninger, informationer eller udsagn, de formoder modtageren ikke deler/er vidende om. Kvinderne deltager og optræder i de debattråde mændene starter både med holdninger, diskussioner og personangreb. Men når kvinderne selv starter debatter, foregår det med mere høflighed, mindre kategoriske udsagn og færre holdninger. Dette betyder langt fra, at der ingen debatter findes, hvor en kvinde starter en debattråd med et kontrovertielt synspunkt, der leder til stor uenighed og debat. Ét eksempel kunne være 1-7-Er dit barn (også) sygt?. Eftersom de stormombruste debatter er længere end de mere rolige brevkassedebatter, kan en optælling af debatter med flere end 50 indlæg afsløre, at i 14,29% af debatterne startet af mænd, var der flere end 50 indlæg i modsætning til kvinderne, hvor kun 5,52% af debatterne har over 50 indlæg. Når forskellen mellem debatter startet af hhv. mænd og kvinder undersøges, træder et klart og tydeligt mandetræk frem. Mænd har en tendens til at skrive flere indlæg, når debatten er startet af en mand i modsætning til en debat startet af en kvinde. I debatterne startet af mænd er 30,78% af 168 Se ark 28 69

70 indlæggene skrevet af mænd, hvorimod i debatter startet af kvinder udgør mænds indlæg 1,59% af alle indlæg Udviklingen og tonen i debatterne og emnerne I det tidligere har jeg betragtet en del af de 7 træk hver for sig eller i sammenhæng med et andet træk. Overordnet er det blevet vist, at nedtoninger, smiley er og høflighedsfraser medvirker til at gøre debatterne mere imødekommende og mindre kategoriske. Disse 3 træk virker fremmende for den gode stemning og selv om de bruges forskelligt af mænd og kvinder er der intet der tyder på, at de opfattes forskellig (som tilfældet var med konsensus-holdningerne). Omvendt kan personangreb være medvirkende årsag til at gøre tonen i debatterne mere stridbar og polemisk. 14,8% af -indlæggene indeholder et personangreb og dette ligger meget tæt på det tilvarende tal for mændene på 14,4%. I alt bruger kvinder personangeb i 379 indlæg og mændene i I kompendium B-tabel 171 viser udregningerne at i de mest venlige indlæg, dvs. de indlæg der indeholder flest nedtoninger, smiley er og høflighedsfraser uden samtidig at indeholde et personangreb, ligger der på en delt først plads én mand og én kvinde. Listen rummer 1351 indlæg der ikke indeholder personangreb, og hvor der optræder et eller flere af de 3 imødekommende træk. Heraf er 96 skrevet af mænd (dvs. mænd udgør 7,11% af skribenterne bag overvejende venlige indlæg). Overfor dette står listen over personangreb uden brug af hverken nedtoninger, smiley er eller høflighedsfraser. I alt 90 sådanne indlæg optræder i debatterne, heraf er 5 (5,56%) skrevet af mænd. Hvor mændene frekvent lader holdninger stå alene, lader det åbenbart til, at de sjældent lader et personangreb stå uledsaget. Dette skal sammenholdes med, at mænd viser større tendens end kvinder til at starte lange debatter og at mænd udviser en udpræget forkærlighed for at optræde i debatterne startet af mænd 172. Det medfører, at mænd oftere end kvinder optræder i lange eller længere debatter, hvorved risikoen for personangreb i debatten vokser. 169 Se ark 11B 170 Se arkene Data-K og Data-M 171 Se arkene 2a og 2b 172 Se ark11b 70

71 Graf Procentdel Personangreb 50% 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% Grafen viser tydeligt, at antallet af "Personangreb" stiger markant i løbet af en debat. Debatterne starter med under 3% "Personangreb", men slutter med at have op mod 35-40% Indlæg Nr. Gennetsnitlige antal Personangreb - Akkumuleret Denne tendens med en voksende mængde personangreb gennem længere debatter, kan skyldes flere faktorer. Personangreb har en tendens til at medføre et modangreb fra en eller flere af de personer, der føler sig angrebet. Eks Mage til iotolerant skiderik skal man lede længe efter = Erik!! (Lone M5-1-99) Forklar venligst! 173 Grafen er baseret på et akkumuleret gennemsnit. Eksempelvis vil værdien for personangreb for indlæg 10 være det gennemsnitlige antal personangreb i indlæggene 1-10, mens værdien for personangreb for indlæg 20 være det gennemsnitlige antal personangreb i indlæggene Da denne graf er jævnt stigende, kan man derfor konkludere, at antallet af personangreb vokser gennem debatterne. 71

72 Hvorfor siger du, at jeg er intolerant skiderik? Jeg beder jo bare Mette læse mine indlæg ordentlig, inden hun påstår, at jeg kun accepterer meget fint undertøj, når jeg flere gange har sagt, at jeg aldrig har gået op i det. ( [email protected] M ) Forklaring Jeg mener at du er en intolerant skiderik.. og en aldeles ubehagelig filejs. Ikke fordi du ikke forstår Mettes indlæg.. men hvis du nu selv læste alle de indlæg du har i denne debat, så tror jeg du ved hvad jeg mener!!! (Lone M )???? Du beder mig selv hjælpe dig med at forklare, hvad du mener; men det kan jeg altså ikke. Det må du selv. ([email protected] M ) My God...det må være hovedet!!! (Lone M ) Det må du jo så hellere få set på Jeg kan forstå, at du har problemer med at forklare dig, og at det skyldes hovedet. Jeg kan anbefale en udmærket psykolog. ([email protected] M ) Men forekomsten af personangreb eller venligheder kan også meget vel tænkes at hænge sammen med det emne, der behandles. Dette er vanskeligt at undersøge, men jeg har stillet de 4 træk op for hvert emne, efter hvordan de procentvis optræder i emnerne (og her skal det huskes at M2 er Fødsel ligesom Emne 2 Fødsel ) 174. Det lader sig ikke entydigt slå fast, om emnerne har en afgørende indflydelse på, hvorledes tonen i debatterne bliver. Men det er påfaldende, at de mest venlige debatter uden nogle personangreb overhovedet er hhv. Enlig mor Emne 17 og Enlig far M18. Som berørt i afsnit 2.2, viser der sig i forbindelse med mange personangreb ofte en modtendens i debattråden, hvor andre indlæg udviser en næsten overdreven høflig og udglattende tone. Således viser tallene for emnet M2 (der kun udgøres af en enkelt debat) sig at ligge langt oppe på listen over gennemsnitlige træk pr. indlæg i alle 4 søjler Se ark 15 72

73 Hvis jeg i stedet regner ud, hvordan de 4 træk fordeler sig i emnerne delt op i 1-21 og M1-M21, kan jeg få et indtryk af, om debatstarterens køn har en indflydelse på, hvordan tonen i debatten udvikler sig. (Her er debatten startet af Dennis i Emne 21 en afvigelse, der gør resultatets usikkerhed en smule større). Tallene, der adskiller sig mest fra hinanden, finder jeg i brugen af nedtoninger, hvor debatterne startet af mænd indeholder 0,533 pr. indlæg og debatterne startet af kvinder 0, Ud fra dette kan jeg ikke konkludere at dette ene og alene skyldes mændenes sprogbrug, men det åbner op for muligheden for, at når mændene brugte flere nedtoninger i deres indlæg, brugte kvinder muligvis nedtoninger på en anden måde, når der deltager mænd i debatten sammenlignet med, når der udelukkende deltager kvinder. I afsnit 3.3 beskrev jeg, hvorledes kvinder i kønsblandede grupper udviste en tilbøjelighed til at ændre samtalestilen efter kommunikationpartnerne eller situationen. Det er meget muligt, denne tilbøjelighed spiller ind på mine resultater i debatter startet af mænd. På samme måde kan tallene for personangreb ses. Her gælder det, at i M-emnerne optræder der 0,124 personangreb pr. indlæg i gennemsnit, hvor tallene for emne 1-21 er 0, Igen skyldes dette ikke alene mændenes brug af personangreb, men også de kvindelige debattørers indlæg har indflydelse på dette tal. For at undersøge dette nærmere er tabel udregnet. Her ses der på, hvilke træk der adskiller kvinder i -startede debatter fra kvinderne i -startede debatter, samt hvad der stemmer overens i resultaterne for kvinder i -startede debatter og mændene generelt. 175 Se ark Se ark Se ark Se ark 8c 73

74 Tabel Det samlede antal af et bestemt træk - samt det gennemsnitlige antal at dette træk pr. indlæg Alle kvinder: Nedt. ;-) Forsl.som? Forsl. Opfordring Jo Da Så Hold. P.angreb Høfligf. Samlet antal Snit pr. indlæg 0,38 0,18 0,01 0,12 0,11 0,39 0,27 0,34 0,54 0,15 0,41 Kvinder i debatterne 1-21: Nedt. ;-) Forsl.som? Forsl. Opfordring Jo Da Så Hold. P.angreb Høfligf. Samlet antal Snit pr. indlæg 0,35 0,18 0,01 0,14 0,12 0,38 0,25 0,33 0,50 0,10 0,41 Kvinder i debatterne M1-M20: Nedt. ;-) Forsl.som? Forsl. Opfordring Jo Da Så Hold. P.angreb Høfligf. Samlet antal Snit pr. indlæg 0,51 0,21 0,00 0,04 0,09 0,42 0,36 0,38 0,72 0,35 0,43 Alle mænd: Nedt. ;-) Forsl.som? Forsl. Opfordring Jo Da Så Hold. P.angreb Høfligf. Samlet antal Snit pr. indlæg 0,51 0,10 0,00 0,05 0,06 0,37 0,33 0,31 0,79 0,19 0,30 Kvinderne, i debatter startet af mænd, skriver på mange områder ligesom mændene. De bruger det samme antal nedtoninger og forslag formuleret som spørgsmål. Desuden ligger tallene for forslag og holdninger så tæt på hinanden, at når der tages højde for statistisk usikkerhed, må de siges at stemme overens. Til gengæld skiller kvinderne i kønsblandede debatter sig ud ved at have flere personangreb end både mænd og kvinder i -startede debatter. Det samme gør sig gældende for smiley er og høflighedsfraser. De to sidste resultater kan hænge sammen med brugen af personangreb idet tonen ofte i aggresive debatter præges af en sideløbende venlig og imødekommende tone. Det ses af tabel , at kvinderne skifter sproglig stil alt efter, hvorvidt det er en kønsblandet debat eller ej. Det stilskifte der blev påpeget i afsnit 3 på både semantisk, fonetisk og indholds niveau findes i min analyse også i den skriftlige kommunikation.6. Yderligere tendenser i mit materiale Slettet: 74

75 Min empiriske undersøgelse og mit talmateriale fylder hoveddelen af dette speciale. Men for at dæmme op for ren induktiv argumentation, har jeg i afsnit 3 redegjort for et repræsentativt udvalg af tidligere litteratur, der omhandler kønstræk i sociolingvisktisk forskning. Det er langt fra muligt at lave en logisk udledning af alle de tidligere resultater, der derefter kan anvendes på de i specialet brugte debatindlæg. Sprogforskningen er i høj grad præget af konteksten, hvori resultaterne af de forskellige undersøgelser fremkom. Der er ikke i dette speciale forsøgt at genskabe en sådan kontekst for at opnå resultater, der var mere sammenlignelige med tidligere forskning. Med forbehold for kontekst vil jeg alligevel drage paralleller mellem litteraturen behandlet i afsnit 3, og de resultater og tendenser jeg har uddraget af mit datagrundlag i afsnit 5. I min redegørelse for centrale emner i sociolingvistisk forskning i relation til kønsspecifikke sprogtræk, påpegede jeg flere gang, at kvinder i højere grad end mænd skifter talestil, afhængig af situationen de placeres i. De vekslede ikke kun afhængig af om det var en offentlig eller privat sammenhæng samtalen fandt sted i men også i forhold til samtalepartnerens sprog, talestil og ikke mindst køn. Således viste det sig, at i kønsblandede grupper var den maskuline samtaleform fremherskende. Dette træk går igen i mine analyser af datatallene fra debatindlæggene. Hvor kvinder har én form for udtryk i -indlæggene (hvor mandlige debatindlæg udgjorde 1,59% af indlæggene), viste der sig afvigelser i denne udtryksmåde, når jeg så på debatter startet af mænd. Mændene viste tendens til at foretrække opfordringer fremfor forslag. Deres debatstartende indlæg bar præg af, at de ikke undgik uenighed og lagde vægt på at udtrykke ny viden, information, holdninger eller standpunkter. Det var ikke usædvanligt at finde en debat startet af en mand, der i første indlæg kom med et kontroversielt udsagn, der efterfølgende førte til lange debatter fyldt med diskussioner og personangreb. Disse debatter fandtes ligeledes for kvinderne men langt fra i samme udstrækning. Litteraturen beskrev flere gange mænd som den dominerende samtalepartner, der vælger emner og kontrollerer dem bl.a gennem afbrydelser, at give/modtage facts, de talte ofte i længere sætninger med flere påstande pr. sætning. Det var ikke alle disse træk, jeg fandt i min analyse. Nogle fordi det faldt udenfor analysens afgrænsninger (herunder sætningslængden), andre gange fordi analysen beskæftigede sig med skriftlig kommunikation (afbrydelser er så entydigt et talesprogstræk, at det ikke findes tilsvarende i den skriftlige kommunikation). Men det at starte en debat og dermed vælge emnet for diskussionen, viste nogle forskelle mellem mænd og kvinder. Her kom også til udtryk, at kvinderne ofte valgte emner der var person- og følelsesorienteret, mens mændene bl.a startede en debat 75

76 mere sags- og samfundsorienteret. 179 Hvor mange af -debatterne handler om generelle problemstillinger som parforholdet i børnefamilier, mødetider i skolen og forældremyndighed ved skilsmisse, koncentrerer -debatterne sig mere om enkelte mennesker, specifikke situationer eller konkrete hændelser som et barn der blev bidt af en pædagog, en pige på 7 måneder der kan gå eller hvorfor har min søn ingen tænder. Graf viser procentdelen af indlæg fordelt på indlæggets nummer i debatten. (Kvinder har således lige godt 40% af deres indlæg i Bin5 = intervallet 0-10) 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% Mændene bruger deres debatstartende indlæg til at starte debatter, og ses der på graf 6.1.1, kan det se ud, som om mændene deltager i de lange debatter, hvorimod kvinderne hovedsageligt optræder i de korte mere brevkasseprægede debatter. Hvor mændene i deres indlæg diskuterer og debatterer, kommer kvinderne i deres indlæg med forstående forslag og følelsesmæssig feedback. M% K% Kvinderne brugte i mit materiale mere følelsesbeskrivende udtryk og tegn end mændene. De brugte markant flere smiley er, de brugte flere varianter og de beskrev en større del af følelsesregisteret end mændene. Med smiley erne signalerede kvinderne fællesskab og forståelse, og dermed vægtede de i kommunikationen det personlige og følelsesmæssige mere end mændene. Generelt fås gennem analysearbejdet det indtryk, at kvinder i debatindlæggene vægter høflighedsstrategier og dermed en faceorienteret kommunikationsform. De gør mere brug af 179 Bl.a starter debat M13-1-Konstruktivt forslag med et oplæg til lovændring. 76

77 nedtoninger uden holdninger, høflighedsfraser, forslag formuleret som spørgsmål, og deres holdninger vægter konsensus fremfor uenighed. Mændene er som helhed mere saglige fremfor personlige. Den dominerende indgangsvinkel er det overordnede, det abstrakte eller det generelle. Der er ganske få indlæg af mænd, hvori der opstilles en konkret hændelse og råd angående en løsning udbedes. Selv om de findes (eks. M16-1-Min søn er 2 år og vil ikke sp og M10-1-Jeg kan ikke acceptere min søn), adskiller de sig alligevel fra kvindernes mange brevkassedebatter på den måde, at den mandlige debatstarter sjældent vender tilbage i løbet af debatten for at kommentere, supplere eller diskutere de forslag og råd, der er fremkommet. Dette sker for mændene kun 2 gange (Dennis i Min søn skal holde sig væk fra og Lars i M10-1- Jeg kan ikke acceptere min søn). Nordenstam konkluderede, at hvor mændene gennem deres samtale om et intimt eller personligt problem brugte egne erfaringer og diskuterede fordele over for ulemper, gjorde de intet forsøg på gennem samtale at opnå konsensus eller finde en fælles referenceramme, hvori problemets løsning kunne opstå. Imodsætning til kvinderne der i deres samtaler flettede et netværk af forståelse, samhørighed og fælles virkelighedsopfattelse. Fælles for disse to debatter med Dennis og Lars er, at problemstillingen diskuteres, og løsningsforslag afvises eller problematiseres. Men kun i debatten med Lars opstår der gennem behandlingen af problemet en mulig vej fremad, hvorved lignende problemer kan undgås. Det der til gengæld adskiller denne løsningmodel fra de kvindelige brevkassedebatter er, at det er Lars selv, der opstiller løsningen og dermed selv står tilbage, som den ultimative svarer på sit eget spørgsmål. Mændene har i forhold til kvinderne et stort forbrug af holdninger og nedtoninger. De indgår i mere facetruende debatter og udviser en klar tendens til at foretrække -debatterne. Nedtoninger bruges bl.a til at signalere, at de ikke er ude på at udfordre eller fornærme nogen personligt. Dette gælder hovedsagligt i forbindelse med holdninger, der (ofte implicit) rummer en potentiel uenighed. Kvinderne derimod lod holdninger og nedtoninger ledsage hinanden uden væsentlig forskel mellem enighed og uenighed. Begge køn brugte personangreb i næsten samme mængde (en overvægt på 2,3 % af kvinderne kan siges at falde under grænsen for statistisk usikkerhed). Men debatter startet af mænd indeholdt langt flere personangreb end debatter startet af kvinder. I debatter startet af mænd optrådte der således i gennemsnit 0,132 personangreb pr. indlæg imodsætning til -debatterne med 0,057 pr. indlæg. Dette tal er påvirket af den overvægt af personangreb brugt af kvinderne i debatter startet af mænd. 77

78 6.1 Kønsspecifikke træk der faldt uden for analyseområdet I mit arbejde med debatindlæggene fra debatsiden på Vores Børns hjemmeside gjorde jeg nogle yderligere observationer af forskelle mellem mændenes og kvindernes indlæg. Et træk, der således kun blev brugt af mænd, var en afslutning, som fremstod en anelse formel og distanceret: Eks /Thomas (Thomas M2-1-21) /Lars (Lars M2-1-31) Jeg finder det relevant at tage med, fordi det så udpræget er et træk hos mænd, hvor f.eks. knus 180 eller knuzzer 181 udelukkende bruges af kvinder. Denne tendens kunne være en antydning af, hvad jeg kort strejfede i afsnit 3, hvor spørgsmål blev stillet: Kan mange af afvigelserne mellem, hvordan kvinder og mænd kommunikerer tilskrives at de to køn opfatter situationen forskelligt og derfor vælger forskellige sprogstrategier? Disse udvalgte afsluttere tyder i hvert fald på, at hvor mændene skriver i det offentlige og følelsesneutrale debatrum, opholder (nogle af) kvinderne sig i en følelsesmæssig-ladet intimsfære, hvor tøsesnak, knus og kram spinder en del af den fælles referenceramme, der opstår i indlæggene debattørerne imellem. En anden tendens der forstærker denne opfattelse er valget af nick eller kaldenavn. Mændene vælger fornavne, med undtagelse af 3 navne med far (bl.a far med barn M18-1-1), et navn som mailadresse og en der kalder sig hamselv (debat M19). Kvinderne vælger også ofte at benytte fornavne eller neutrale kaldenavne, men herudover optræder der Stinapigen (1-20-2), Tulle (6-8-8), Mettemus ( ), Rosenknoppen (15-8-4), Trunte (1-9-16), og det er bare et lille udvalg. Kvinderne kalder sig Muzen og Putte, mændene kalder sig Lars og Peter. Igen måske en indikation af den forskellige opfattelse af situationen eller debatrummets sfære. Her er det selvfølgelig vigtigt at understrege, at nogle af kvinderne bruger disse kælenavne, men langt fra alle kvinderne omtaler sig selv på denne måde. Men fænomenet må klassificeres som et kvindetræk, idet ingen af mændene benytter sig af disse kælenavne. 180 Bl.a Stinapigen Muzen

79 6.2 Er der nogle debattører, indlæg eller debatter der skiller sig ud? Datagrundlaget der indgår i min sproglige analyse er baseret på materiale lavet af mange enkelt individer med hver deres helt specielle forhold til sprog og det at udtrykke sig sprogligt. Det er altid problematisk at konkludere ud fra undersøgelser, hvori menneskelige forhold kan spille ind og påvirke resultatet. Men når datagrundlaget er forholdvis lille, bliver det nødvendigt at undersøge, hvorvidt én eller flere skiller sig ud og påvirker det endelige resultat uhensigtsmæssigt. Talmaterialet for -indlæggene er så omfattende, at en enkelt atypisk debattør ikke vil påvirke de endelige tal. Men for -indlæggene gælder det, at en enkelt debattør ([email protected]) har skrevet betydeligt flere indlæg end nogle af de andre mandlige debattører. Jeg har derfor set på, hvorvidt denne ene person skiller sig ud fra de andre mænd. Tabel Det samlede antal af et bestemt træk - samt det gennemsnitlige antal at dette træk pr. indlæg Alle mænd: Nedt. ;-) Forsl.som? Forsl. Opfordring Jo Da Så Hold. P.angreb Høfligf. Samlet antal Snit pr. indlæg 0,51 0,10 0,00 0,05 0,06 0,37 0,33 0,31 0,79 0,19 0,30 Alle mænd undtagen [email protected]: Nedt. ;-) Forsl.som? Forsl. Opfordring Jo Da Så Hold. P.angreb Høfligf. Samlet antal Snit pr. indlæg 0,43 0,07 0,00 0,06 0,05 0,36 0,30 0,26 0,78 0,18 0,24 [email protected]: Nedt. ;-) Forsl.som? Forsl. Opfordring Jo Da Så Hold. P.angreb Høfligf. Samlet antal Snit pr. indlæg 0,62 0,14 0,00 0,04 0,07 0,38 0,38 0,38 0,81 0,21 0,38 Tabel er lavet for at undersøge, hvorvidt der er risiko for, at en enkelt debattør har påvirket mine resultater uhensigtmæssigt. Af tabellen ses det, at [email protected] (Erik@) ikke adskiller sig fra de andre mandlige debattører i mange af trækkene. Dog har han færre 182 Se ark 8M 79

80 nedtoninger. Et træk der samlet havde overvægt af mandlige debattører. Han har altså ikke påvirket analysens resultat til trods for de mange indlæg. Desuden ses det, at han bruger lidt færre høflighedsfraser. I alt brugte alle mænd 0,30 dvs. for hvert 100 indlæg havde mændene høflighedsfraser i 30, hvor det samlede resultat for kvinderne var 41. Af tabel ses, at hvis vi ikke medtager indlæg af Erik@ vil mændene og kvindernes resultater ligge væsentligt tættere på hinanden. Når jeg alligevel i det foregående har brugt tal for alle mænd samlet, er det efter grundig overvejelse. Mit primære argument er, at hvis jeg begynder at redigere mit datagrundlag, vil jeg påvirke undersøgelsen og underminere dens troværdighed. Erik@ er ikke den gennemsnitlige mandlige debattør, men på den anden side udgøres gennemsnittet af forskellige elementer, der ikke alle ligger på samme værdier. Mine sekundære argumenter er, at Erik@ (som vist i tabel 6.2.1) ikke påvirker mine resultater i så høj en grad, at det bliver umuligt eller mindre hensigtsmæsssigt at konkludere noget på baggrund af min analyse. Samt at Erik@ er en mand som alle de andre mandlige debattører og alene af den grund bør medtages i undersøgelsen. Det er mange debatindlæg, der udgør mit analysemateriale. Hvis jeg først begynder at tage nogle fra, kunne det blive skruen uden ende. 7. Metodekritik I forbindelse med min sproglige analyse er en masse træk blevet tydeliggjort i mit materiale. Men for hvert tal og udregning, jeg har valgt at tage med, er mindst 10 blevet udeladt. Min udvælgelse har koncentret sig om forskelle mellem kønnenes sprog, især i tilknytning til de 7 analyserede træk. Derved er der opstået en skævvridning, idet mange resultater viser overensstemmelse mellem indlæg skrevet af hhv. kvinder og mænd. Disse er i høj grad udeladt fra mit speciale, idet de ikke gav nærmere anledning til undersøgelse. Der er således tale om en særdeles selektiv udvælgelse, hvori pladshensyn, relevans og tidshensyn har spillet en ikke ringe rolle. Desuden er problemet med en undersøgelse af denne slags, at hvor den tillader kønsspecifikke træk i at træde tydeligt frem, tildækker den samtidig de mange divergente træk inden for de to afgrænsede grupper. Når fokus lægges entydigt på kvinder/mænd-vinklen, vil det samtidig flyttes fra mange andre relevante og interessante områder, herunder alder, geografisk bopæl, kulturel baggrund, uddannelsesniveau osv. osv. Når jeg alligevel finder analysen brugbar hænger det tildels sammen med at jeg får brugbare resultater ved at lægge fokus, hvor jeg har valgt at gøre det. Men primært finder jeg metoden anvendelig fordi den hjælper med at afdække et område inden for sprog og sprogbrug, som uden empiriske undersøgelser eller induktiv metode ville forblive tankespind og uafprøvede teorier. 80

81 Det er vigtigt hele dette speciale igennem at have for øje, at det er en illusion, at mænd og kvinder optræder som enhedsaktører. I hver gruppe findes en mængde individer, hvis bevæggrunde er forskellige, og som ikke alene styres af deres køn. Et andet vigtigt faktum er ligeledes, at jeg ikke med sikkerhed kan fastslå, hvorvidt debattørerne på Vores Børns hjemmeside udgør et repræsentativt udsnit af den danske befolkning. Meget vel kan det tænkes, at der er en overvægt af folk med lyst, tid og mulighed til at udtrykke en holdning. 7.1 Kommunikationsanalysens stærke og svage sider En sproglig empirisk undersøgelse, som den jeg har beskrevet i dette speciale, giver ikke bare mange svar, den stiller ligeledes spørgsmål. Går det an at lægge kønsaspektet ned over en gruppe sprogbrugere uden at tage hensyn til andre sociolingvistiske træk ved disse mennesker? Kan det retfærdiggøres at sige noget ud fra en undersøgelse, hvori mennesker og mellemmenneskelige forhold spiller en afgørende rolle, uanset mængden af materiale eller omfanget af stof? Er det fyldestgørende kun at undersøge én bestemt kommunikation og kan man af en sådan undersøgelse konkludere noget generelt om mænds og kvinders sproglige adfærd i en hvilken som helst kommunikationssituation? Kan jeg som person med helt egne sociolingvistiske erfaringer og bevæggrunde beskrive og undersøge andre sprogbrugere, uden at dette påvirker mine konklusioner? Det umiddelbare svar til disse spørgsmål må være nej. Når jeg alligevel har gjort det, er det fordi, jeg ikke tror, at disse problemer kan undgås, hvad enten jeg vælger en empirisk analyse eller en teoretisk udredning baseret på eksisterende litteratur. Selv om denne form for analyse har visse svage sider, kan jeg - med disse forbehold in mente stadig udlede nogle relevante observationer, og når mine empiriske konklusioner ikke får lov at stå alene, men bruges i sammenhæng med tidligere resultater, eksisterende litteratur og sund fornuft, vil jeg kunne afdække aspekter af sprogsystemet, sprogbrug og sprogbrugerne. 81

82 Når man vælger samtalestrategi, vælger man samtidig også hvilken taktik man benytter i sit facearbejde. 183 Meget tyder på, at forskellige strategier opfattes forskelligt alt efter, hvorvidt de benyttes af kvinder/mænd. Noget lignende er meget tænkeligt i forhold til alder, kulturel baggrund eller socialt tilhørsforhold. Når jeg stadig vil fastholde, at min undersøgelse er relevant, på trods af at jeg ikke har berørt de opremsede forhold, skyldes det først og fremmest, at jeg til stadighed i specialet har holdt mig for øje, hvilke begrænsninger denne form for analyse medfører. Desuden ville afskrivning af empiriske undersøgelser med specifikke emneafgrænsninger som subjektive, genereliserende og forenklede være særdeles hæmmende for arbejdet med at afdække sproglige mekanismer også mellem mennesker og i mellem-menneskelige forhold. Men min analyse og konklusion er funderet i denne kontekst og lige meget hvor mange tråde jeg spinder til andre kommunikationssituationer, eller hvor mange litterære henvisninger jeg henfører til, vil selve konteksten, hvori mine resultater opstår, aldrig forsvinde. Til denne kontekst hører ligeledes det faktum, at jeg som person kan tilstræbe 100% objektivitet, men aldrig vil opnå noget sådant. Det udvælgelsesarbejder, der ligger til grund for mine tal, og de udregninger jeg benytter i specialet, vil altid kunne anses som individuelle valg, og de vil som sådan altid kunne anskues som subjetive. Derfor har jeg beskrevet mine bevæggrunde og overvejelser i forbindelse med disse valg i det omfang, jeg har fundet relevant i opvejningen af bl.a pladshensyn. 7.2 Anonymitet, løgne og bedrag på internettet Mit råmateriale stammer som nævnt fra internettet og min analyse er baseret på, at dette stof er autentisk. Men samtidig knytter jeg i mit arbejde sprogstrategier til f.eks. facearbejde. Her kommer endnu en betænkelighed frem. Hvor facearbejde normalt foregår i samspillet mellem kommunikationsparterne, kan det faktum at man på hjemmesiden er mere eller mindre anonym spille en ikke ringe rolle i debattørernes facearbejde. Anonymitet kan tænkes at forsage at facearbejdet ændrer sig fra en ansigt-til-ansigt kommunikationssituation. Dette aspekt af kommunikationsundersøgelse vil jeg blot berøre. Til trods for at jeg finder det relevant at påpege, har jeg ikke fundet det muligt inden for specialet at behandle og konkludere yderligere på dette faktum. 183 Goffman, s. 213 ff. 82

83 Som tidligere påpeget influerer konteksten, hvori kommunikation opstår, på de kommunikationsstrategier, der vælges eller fravælges. De behandlede debatindlæg er på denne måde præget af det skriftlige i kommunikationformen, den debatkontekst hvori de optræder på Vores Børns hjemmeside, det emne hvori de er oprettet, afsenders køn, nationalitet, geografiske bopæl, alder og meget meget mere. Internettet er en forholdsvis ny kommunikationssituation, og det er ikke utænkeligt, at der kan være en anderledes fordeling af sociale tilhørsforhold i et debatforum på nettet end i samfundet som helhed. Mange af disse aspekter af brugernes baggrund har ikke været tilgængelige for mig. Der er ingen tvivl om, at de ville have været relevante at medtage i min analyse. Men internettet giver en mulighed for at dække sig bag anonymitet og selvvalgte navne. Dette er ingen hemmelighed for debattørerne, og det kommenteres flere gang i indlæggene. Mange erkender åbent, at det navn de bruger ikke er deres eget eller det navn, de bruger i andre sammenhænge. Eks anonym... det er fordel med debatten her.. at man kan være anonym. Jeg plejer at skrive under "Laurie", men når nogle emner går for tæt på mit privatliv bruger jeg andre navne... et valg. (Laurie M ) navne hej igen Jeg er også "anonym" - jeg har bare valgt at give et navn - det er på en måde mere "personligt" - har tidligere også navngivet mig selv anderledes. Lars (Lars M ) Det er ikke altid, at dette lykkes uden at afsløre sig. F.eks. skriver mie i til sidst Hilsen Nicoline, og hun er ikke den eneste. Dette til trods har jeg valgt at tage brugernes egne opdelinger i mænd/kvinder for pålydende. Mine tal og udregninger viser flere gange signifikante forskelle i sprogbrugen, og dette leder mig til at konkludere, at denne opdeling er reel og mine resultater brugbare. Mængden af indlæg fra debatten gør desuden, at en usikkerhed i forbindelse med et enkelt indlæg ikke skulle kunne påvirke mine beregninger i væsentligt omfang. 83

84 7.3 Sammenfatning Omfanget af mit datamateriale har gjort, at jeg må konstatere, at stoffet rummer flere muligheder, end det har været muligt at medtage i dette speciale. En udvælgeleseproces har været nødvendig og har bl.a udmøntet sig i de 7 konkrete træk, jeg har analyseret. Men også i resultaterne fra de 7 træk, har jeg foretaget en redigering og fravælgelse. De mange tal og resultater til trods, må jeg indse, at min analyse ikke har udtømt mit materiale. Dette har heller ikke på noget tispunkt været min hensigt eller illusion. Mit formål med analysen og undersøgelsen har derimod været gennem en sproglig analyse at fremhæve og fortolke kønsspecifikke sprogtræk, som de kommer til udtryk i debatindlæggene fra Vores Børns hjemmeside. Jeg har gennem et omfattende talarbejde tydeliggjort og fremhævet de tendenser, som mit materiale rummer indenfor konteksten mand/kvinde i debat på internettet. De svage punkter i min metodetilgang til stoffet og i datagrundlagets troværdighed er i det foregående ridset op og fremhævet. Når jeg alligevel i det følgende vælger at basere mine konklusioner på mit analysearbejde, hænger dette tildels sammen med, at jeg har taget højde for mange af disse usikkerheder, dels at jeg i mit arbejde har kunnet sammenholde mine resultater med tidligere litteratur og se ligheder. Jeg er i dette speciale gentagne gange blevet konfonteret med de problemer, jeg som analytiker i en sproglig empirisk undersøgelse altid vil være hæmmet af. Min analyses resultater hænger uløseligt sammen med det forhold, der bunder i, at jeg tager udgangspunkt i en kompleks kontekstbunden struktur og gennem observationer og analyser baserer mine resultater på konkrete sproglige handlinger, hvorved jeg beskriver dele af det sproglige apparat. Det bliver den enkelte sproghandling, der er omdrejningspunktet i en sådan undersøgelse, hvorved det tankemæssige grundlag viger for erfaring og teoretisering viger for observationer. Samlet set mener jeg, at jeg med mine analytiske betragtninger og forbehold har fået konstrueret et solidt analysegrundlag og en efterfølgende brugbar analysemodel, hvilket sætter mig i stand til at lave en sammenfatning af tidligere forskning og egne undersøgelsesresultater og deraf drage ræsonnable og velfunderede konklusioner. 8. Opsummering og perspektivering Lakoffs punkter beskrev en kvinde med særlige sprogkaraterisktika, der lagde vægt på det nonverbale, det neddæmpende, det indirekte og høflige. Kvinder der ikke i kommunikationen ville 84

85 forpligte sig til holdninger og derved havde flere samarbejdende sprogtræk fremfor konkurrerende. Den nordiske sprogforsknings resultater bakkede til et vist punkt disse iagttagelser op. Det viste sig i flere undersøgelser, at kvinder gennem deres sprog flettede et socialt netvæk, hvori informationen i sproget ikke var vigtigste mål, men hvor det sociale fællesskab i stedet stod i centrum. Samtidig dukkede der andre træk op i kvindernes sprogbrug, især i forbindelse med kønsblandede sprogfora. Mændene vekslede ikke mellem, hvordan de talte i forskelligt kønssammensatte grupper, men det gjorde kvinderne. De stilskiftede på mange niveauer i sproget afhængigt af kontekst. En del af de træk Lakoff brugte til at beskrive kvinders sprog, er af nyere forskning blevet behandlet og undersøgt med henblik på at afdække, hvorvidt disse træk, der er tilstede i kvinders sprog, bør forklares på en anden måde end af Lakoff. Brugen af nedtoninger er et eksempel på, hvordan en sprogbrug kan forklares og belyses forskelligt, alt efter hvilken sprogstrategi man vælger at fokusere på. Når der ses på, hvorledes de påvirker en effektiv informationsstrøm, kan de betegnes som neddæmpende, hæmmende eller ligefrem blokerende for budskabet. Deres indvirkning på den sociale samtale, hvorigennem samtalepartnerne forsøger at fremme velvilje, tryghed, nærvær og samarbejde, kan derimod beskrives som fremmende for en god tone, hvorigennem kritik, uenighed eller forslag gøres mere håndterlige, og nedtoningerne medvirker på denne måde til at nedtone udfordringer eller potentielle personangrebssituationer. Der kan derfor opstå situationer, hvor en nedtoning vil blive benyttet af afsender til f.eks at fremme det sociale nærvær, men hvor modtager vil opfatte den som yttringssvækkende og usikker. Denne opfattelse af mænds og kvinders kommunikationsstil er ikke blevet undersøgt i dette speciale. I stedet vil jeg blot pointere, at mange forskningsresultater peger i retning af, at opfattelsen af mænds og kvinders sprog på mange måder ligner de påviste forskelle men at opfattelsen af forskellene ofte var mere eksplicit end forskellene i sig selv. Det samme kan gøre sig gældende i tilfældet med sladder og small-talk. Traditionelt opfattes dette som kvinders måde at snakke sammen på, men også her kunne sprogforskningen pege på tendenser, der viste, at disse sprogtræk også var at finde hos mænd. Vi er som sprogbrugere og sprogiagttagere bundet af vores forestillinger om henholdsvis en maskulin og en feminin sprogstil og derfor er det vigtigt, at vi gennem analyser og undersøgelser får afdækket, hvorvidt disse forestillinger bunder i fakta eller fordomme. Dette bringer mig frem til mit materiale bestående af debatindlæg fra hjemmesiden Vores Børn. Den empiriske analyse, der udgør hoveddelen af specialet, har lagt op til mange metodiske overvejelser, som i det foregående er blevet berørt flere gange. Dette skal dog ikke afholde mig fra at trække nogle af resultaterne frem i lyset og benytte dem sammen med tidligere resultater fra 85

86 sprogforskningen for at belyse den problemformulering, der indledte dette speciale. Hvilke kønsspecifikke træk kunne gennem en sproglig analyse uddrages fra mit materiale og på hvilken måde afspejlede afsenderens køn sig i kommunikationen? Med afsæt i min gennemgang af analyseresultaterne i afsnit 5 vil jeg pege på, hvilke centrale kønsspecifikke træk der kom til udtryk gennem mine beregninger. Generelt havde mændene flere indlæg, hvori de udtrykte holdninger. De veg ikke af vejen for at knytte modificeringer eller nedtoninger til disse indlæg, men vægtede væsentlig anderledes end kvinderne, når der drejede sig om holdninger hvori en vis enighed var til stede. Hvor mændene langt hyppigere brugte nedtoninger i forbindelse med uenighed fremfor enighed, valgte kvinderne at vægte holdninger ens i forhold til forbruget af nedtoninger. Kvinderne opfattede tilsyneladende en holdning som en potentiel trussel mod den gode stemning, hvorimod mændene hovedsageligt opfattede uenighed på denne måde. Kvinderne havde en overvægt i brugen af flere af de træk, der kunne knytte sig til begrebet smalltalk. Især i brugen af smiley er og høflighedsfraser skilte de sig ud fra mændenes sprogbrug. Overordnet havde kvinderne flere indlæg end mændene og i gennemsnit længere indlæg, men det var mændene, der benyttede flest af de undersøgte træk pr. indlæg. Small-talk som socialt samvær fremfor informativ kommunikation er således i mine resultater et kvindetræk forstået på den måde, at kvinderne udviste flere tendenser end mændene, der knyttede sig til den fatiske sprogfunktion. Hvor Gomards byrådsanalyse afslørede, at mænd i byrådet havde overvejende flere personangreb end kvinderne, viste mine resultater et andet træk. Forbruget af personangreb var ikke forskelligt for de to køn, men det var til gengæld af afgørende betydning for mængden af personangreb, hvorvidt debatten var startet af en mand eller en kvinde. Hvor mændene benyttede deres indlæg (primært debatstarterindlæggene) til at starte debatter og diskussioner, brugte kvinderne deres til at udveksle personlige og konkrete erfaringer. Mændene havde en udpræget forkærlighed for at optræde i de kønsblandede debatter, der som oftest var startet af en mand. Disse debatter omhandlede tit abstrakte tanker omkring parhold generelt eller holdninger til samfundet omkring os. Indlæggene skrevet af kvinder i kønsblandede debatter adskiller sig på nogle områder fra indlæg skrevet af kvinder i mere kvindeprægede debatter. Tendensen set i tidligere litteratur med at skifte samtalestil afhængig af situationen går igen i mit materiale. Kvindernes indlæg i debatter startet af mænd havde flere personangreb, nedtoninger og 86

87 holdninger end kvindeindlæggene i de debatter, der var startet af kvinder og kom på denne måde til at ligge tættere på den stil, de mandlige debattører brugte i deres indlæg. 8.1 Perspektivering I det foregående har jeg opsummeret de centrale delresultater, som er opnået i det analytiske arbejde. Jeg har sammenholdt dem med litteraturen om kønspecifikke sprogtræk og derigennem set på, hvilke forskelle og ligheder, der træder frem. Jeg har påpeget kvindernes stilskifte afhængig af kønssammensætningen i debatterne, forskelle kønnene imellem, på enighed/uenighed og tilgangsvinklen til debatten. I det store og hele har jeg afholdt mig fra at kommentere det hensigtsmæssige i de forskellige valg og, hvorvidt de valgte sprogstrategier er formålstjenlige eller funktionelle. I denne perspektivering vil jeg dog fremhæve Gomards pointe som citeret på s. 29: Hvorom alting er, så kan man i hvert fald se, at den kooperative kommunikationsstil, der hører til kvindernes forcer, også kan komme til at spænde ben for det budskab, kvinderne egentlig ønsker at få frem 184 Der er fordele ved såvel nærvær og tryghed som konkurrencer og diskussioner. Begge strategier kommer i mit materiale til udtryk i indlæg af kvinder, men samtidig undermineres en del af de mere saglige og debatterende aspekter af nuttede kælenavne og små smilende ansigter. Når Grundtvig sagde: Med mænd kan man diskutere, med kvinder kan man tale, var han bundet af sin historiske tid. Dette gælder pr. definition alt empiri, således også min. Men selv om meget har ændret sig siden Grundtvig, kan denne kønsforskel ses i indlæggene jeg har analyseret. Tidligere er beskrevet, hvorledes opfattelsen af mænds og kvinders sprog påvirker den måde deres sprog bedømmes og forstås. Det er derfor vigtigt at understrege, at de mange teorier om hvorfor kvinder vælger de sprogstrategier de gør, ofte vil bærer præg af formodninger om kvindes lavere status i samfundet, således at tolkningen vil koncentere sig om den lavere status som forklaring. 185 Den antagelse, at kvinders status i samfundet er lavere, kan også være en medvirkende årsag til at kvinder og mænd bedømmes forskelligt, selv om de taler på samme måde. Kommunikationsforskeren Patricia Hayes Bradley fandt, at når kvinder brugte påhængsspørgsmål og berigtigelser, opfattede forsøgspersonerne dem som mindre intelligente og mindre velorienterede end mænd, som også brugte dem. Når kvinder ikke underbyggede deres påstande blev de vurderet som mindre intelligente og velorienterede, hvorimod mænd, som 184 Gomard, 1988, s Tannen, 1992, s

88 fremsatte påstande uden at underbygge dem, ikke blev vurderet på samme måde. Med andre ord, når kvinder taler på måder, der sædvanligvis forbindes med kvinder, betyder det, at de bliver vurderet negativt, hvorimod det ikke har denne virkning, når mænd taler på samme måde. 186 Jeg har ikke haft mulighed for at gøre denne antagelse til andet end en kort perspektivering. Men i fremtidige undersøgelser af kønnenes forskelligheder i sprog og sprogbrug kunne det være særdeles interessant, hvis det blev undersøgt, hvorvidt kvinder og mænd som sprogbrugere vurderes ud fra deres formodede status i samfundet og om dette kan tænkes at gælde i samme grad for de forskellige sociale niveauer i samfundet. 9. Konklusion Mit speciale har gennem en redegørelse for tidligere iagttagelser af kønsspecifikke sprogtræk og en konkret empirisk analyse i det foregående belyst forskelle i mænds og kvinders sprogbrug i 2806 indlæg fra debathjemmesiden Vores Børn. Det kom tydeligt i min analyse frem, hvorledes kvinderne i debatindlæggene ændrede sporglig stil efter hvorvidt debatten var enkønnet eller kønsblandet. De analyserede sprogtræk optrådte hos begge køn og i begge kønssammensætninger, men vægtningen af de sproglige træk afhang i høj grad af afsenderens køn, og derved trådte sproglige sammenhænge frem, der var influeret af køn på såvel afsender som modtagerne. Min sproglige analyse har taget afsæt i en gennemgang af relevant litteratur og er efterfølgende mundet ud i en metodeovervejelse, hvilket resulterede i en sammenfatning af tidligere forskning og egne undersøgelsesresultater og deraf en opsummering og konklusion. Der er løbende i hele forløbet blevet fremhævet forbehold og begrænsninger i forhold til såvel analyse som sammenligning, perspektivering og metode. 186 Tannen, 1992, s

89 8. Litteraturliste Andersen, John E. 1991: Sprogets takt og tone, Auditorium X, Amanda, Kbh. Andersson, Hans & Ulf, Teleman (red.), 1995, Hon och Han, Lund University Press, Lund Coates, Jennifer, 1986, Women, men and language: a sociolinguistic account of gender differences in language, Longman, London Didriksen, Kirstin, 1986, Færøerne Sprog & Køn, Husets Forlag, Århus FUMS, 1977, Könsroller i språk rapport nr. 49, Uppsala Universitet, Uppsala FUMS, 1978, Könsroller i språk rapport nr. 61, Uppsala Universitet, Uppsala FUMS, 1979, Könsroller i språk rapport nr. 75, Uppsala Universitet, Uppsala Galberg Jacobsen, Henrik & Skyum-Nielsen, Peder, 1996, Dansk Sprog, Schønberg, Viborg Goffman, Erving, 1955, On Face-Work, i Psychiatry18 Gomard, Kirsten, 1988, Kommunikation og køn, Arbejdsnotat Nr. 4, Cekvina,, Århus Gomard, Kirsten, 1990, Festforelæsning i anledning af Cekvinas 10-års jubilæum , Arbejdsnotat Nr. 10, Cekvina, Center for Kønsforskning ved Aarhus Universitet, Århus Gomard, Kirsten, 1998, Tegnet på kroppen, NyS 24, Københavns Universitet, Kbh., s Gomard, Kirsten, 1998, Sprog, kommunikation og køn, Arbejdsnotat Nr. 26 (1+2), Cekvina, Center for Kønsforskning ved Aarhus Universitet, Århus Gomard, Kirsten, 19XX, Det handler også om køn Gomard, Kirsten, 2002, Forhandlinger af forskerposition og køn på et humanistisk Forskeruddannelseskursus, M/K Mod og kvindehjerte, Modtryk, Århus Gomard, Kirsten & Kunøe, Mette, 2003, Equal before the law unequal in language, Gender across languages : the linguistic representation of women and men, Hellinger & Bussmann (red.), 3 bd., J. Benjamins Gunnarsson, Britt-Louise & Libers, Caroline (utg.), 1992, Rapport från ASLA:s nordiska symposium Uppsala, 7-9 november 1991, Uppsala Heiberg, Beth, 1986, Kønsforskelle i sproget: Den nyeste debat, KVINFOs bibliografiserie, Kbh. Henrichsen, Peter Juel, 2003, Some Frequency Based Differences Between Spoken and Written Danish, Nordisk Sprogteknologi Årbog 2002, Museum Tusculanums Forlag, Kbh. Henriksen, Carol (red.), 1996, Sprog og Køn Oplæg fra et seminar på RUC , Roskilde Universitetscenter, Roskilde Henriksen, Carol (red.), 1998, Sprog og Køn II Oplæg fra et seminar på RUC , Roskilde Universitetscenter, Roskilde Hougaard, Tina Thode, 1997, At tale sig frem, speciale, Aarhus Universitet 89

90 Hougaard, Tina Thode, 2003, Sprog over mediegrænser, Humaniora, årg. 18, nr. 1 (2003), s Hultman, Tor G. & Westman, Margareta, 1992, Gymnasistsvenska, Akademitryck- NNS3, Edsbruk Jørgensen, Charlotte, Kock Christian & Rørbeck, Lone, 1994, Retorik der flytter stemmer hvordan man overbeviser i offentlig debat, Gyldendal, Kbh. Kaare, Jan, 1999, Debatten trives i avisen ikke på Nettet, Danske Dagblades Forening 1999, Hft, årg. 81, nr. 8, s. 6-7, Dansk Presse, Kbh. Kotsinas, Ulla-Britt, 1996, Ungdomsspråk, Hallgren & Fallgren, 2. udgave, Uppsala Kunøe, Mette & Vive Larsen, Erik (red.), 1995, 5. Møde om Udforskningen af Dansk Sprog (MUDS), Aarhus Universitet, Århus 1995 Nielsen, Mie Femø, 1993, Det dualistiske face. Et forslag til en revision af Goffmans faceworkteori, 4. Møde om Udforskningen af Dansk Sprog (MUDS), Kunøe, Mette & Vive Larsen, Erik (red.), Aarhus Universitet, Århus 1993 Nordenstam, Kerstin, 1987, Kvinnlig och manlig samtalsstil, Institutionen för Nordiska Språk, Göteborgs Universitet Nordenstam, Kerstin, 1998, Skvaller: Om samtalsstrategier hos kvinnor och män, Hallgren & Fallgren, Uppsala Nordenstam, Kerstin & Norén, Kerstin (red.), 2001, Språk, kön och kultur, Institutionen för svenska språket Göteborgs universietet, Göteborg Normann Jørgensen, J. (red.), 2001, En køn strid, Roskilde Universitets Forlag, Kbh. Morris, Desmond, 1998, De modsatte køn, Egmont Lademann A/S, England Møller, Erik, 1991, Lad talesproget komme til orde, Auditorium X, Amanda, Kbh. Pease, Allan & Pease, Barbara, 1999, Hvorfor mænd ikke hører efter og kvinder ikke kan læse kort, L&R Fakta, Århus Pedersen, Inge Lise & Scheuer, Jan, 1998, Sprog, køn og kommunikation, C.A. Reitzels forlag, Kbh. Pedersen, Inge Lise, 1998: Sprog og køn, NyS 24, Københavns Universitet, Kbh., s Perregaard, Karen, 1983, Sprog, magt og køn, speciale, Aarhus Universitet Politikens Nudansk Ordbog, 1999, Politikens Forlag, 17. udgave, Gyldendals Bogklubber Ringgaard, K., 1985, Social variation i århusiansk belyst ud fra køn, alder og socialt tilhørsforhold, Serial, Årg. 3, nr. 1, s , Aarhus Universitet, Århus Ryen, Else (red.), 1976, Språk og kjønn, Novus, Oslo Stistrup Jensen, Merete, 1987, Kvindesprog, Aalborg Universitetsforlag, Aalborg Strauss, Tiina, 2003, Hvor blev de små ord af? Modale adverbier i skønlitterær oversættelse fra dansk til estisk, diplomopgave, Tartu Universitet, utrykt 90

91 Tannen, Deborah, 1992, Kvindesnak & mands tale hvorfor vi taler forbi hinanden, Munksgaard, Viborg Togeby, Ole, 1985, Kvinder siger selvfølgelig mest sagde manden, C.A. Reitzel, København Togeby, Ole, 1989, Sprogsociologi, Dansklærerforeningen, København 91