Kortlægning og effektivisering af den kommunale administration

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kortlægning og effektivisering af den kommunale administration"

Transkript

1 Kortlægning og effektivisering af den kommunale administration Capacent

2 Indhold 1. Formål og metode Datagrundlag og rapportstruktur Datagrundlag Dataindsamling Decentralisering Anvendelse af resultaterne, business cases Rapportstruktur 5 2. Sammenfatning Shared service og fokus på produktivitet og kvalitet Lønadministration Sygedagpenge og barselsdagpengeområdet Udsatte børn og unge Økonomistyring 15 A. Lønadministration 19 A.1 Kortlægning 19 A.1.1 Opgave 19 A.1.2 Organisering og tidsanvendelse 19 A.1.3 Teknologi 22 A.2 Produktivitet og kvalitet 23 A.2.1 Produktivitet 24 A.2.2 Kvalitet 26 A.3 Bedste praksis 26 A.3.1 Bedste praksis-katalog 27 A.3.2 Effektiviseringspotentiale 30 B. Dagpengeområdet 35 B.1 Kortlægning 35 B.1.1 Opgave 35 B.1.2 Organisering og tidsanvendelse 36 B.1.3 Menneskelige ressourcer i administration og opfølgning 41 B.1.4 Teknologi i administration og opfølgning 43 B.2 Kvalitet og produktivitet 45 B.2.1 Produktivitet 45 B.2.2 Kvalitet 47 B.3 Bedste praksis 49

3 C. Udsatte børn og unge 60 C.1 Kortlægning 60 C.1.1 Opgave 60 C.1.2 Organisering og tidsanvendelse 61 C.1.3 Menneskelige ressourcer 66 C.1.4 Teknologi 66 C.2 Kvalitet og produktivitet 66 C.2.1 Produktivitet 66 C.2.2 Kvalitet 66 C.3 Bedste praksis 66 C.3.1 Bedste praksis-katalog 66 C.3.2 Effektiviseringspotentiale 66 D. Økonomistyring 66 D.1 Kortlægning 66 D.1.1 Opgaver 66 D.1.2 Organisering og tidsanvendelse 66 D.1.3 Menneskelige ressourcer 66 D.1.4 Teknologi 66 D.2 Produktivitet og kvalitet 66 D.2.1 Regnskabsfunktionen 66 D.2.2 Budget 66 D.3 Bedste praksis 66 D.3.1 Organisering og tidsanvendelse 66 D.3.2 Teknologi 66 D.3.3 Menneskelige ressourcer 66 D.3.4 Effektiviseringspotentiale på økonomiområdet 66 E. Kortlægning i skemaform 66 E.1 Lønadministration 66 E.2 Dagpengeområdet 66 E.2.1 Formaliseringsgrad 66 E.2.2 Dagpengeadministration 66 E.2.3 Dagpengeopfølgning 66 E.3 Udsatte børn og unge 66 E.3.1 Produktivitets- og kvalitetsindikatorer 66 E.4 Økonomistyring 66

4 1. Formål og metode Styregruppen for Tværoffentlige Samarbejder (STS) har sammen med seks kommuner 1 iværksat en kortlægning og analyse af den kommunale centraladministration, defineret ud fra opgaver konteret på funktion Formålet var at skabe en fælles forståelse for, hvilke opgavetyper der konteres på funktion , samt at benchmarke udvalgte kommuners ressourceanvendelse i kr. og normering på opgaveområderne. Fra kortlægningen af funktion foreligger nu følgende rapporter: Kortlægningsrapport med de væsentligste konklusioner Opgavekatalog for funktion Vejledende kontoplan for funktion Drejebog Procesbeskrivelse for nedbrydning og standardisering af funktion Hovedkonklusionerne fra kortlægningen var: De kommuner, som bruger flest kr. pr. indbygger, bruger godt 30% mere pr. indbygger sammenlignet med dem, der bruger mindst (højest: kr./indbygger, lavest: kr./indbygger). Hvis en kommune samlet set har høje eller lave administrationsudgifter pr. indbygger, har kommunen typisk også høje eller lave udgifter til både administrative støttefunktioner, sekretariatsbetjening og myndighedsudøvelse. 1 STS består af KL, Danske Regioner og staten. De seks kommuner er Allerød, Brønderslev, Fredericia, Helsingør, Silkeborg og Slagelse. 1

5 Spredningen i administrationsudgifterne pr. indbygger er størst for sekretariatsbetjening og mindst for myndighedsopgaver. Den store spredning for sekretariatsbetjening kan formentlig henføres til forskelle i serviceniveau. Hvis en kommune har høje eller lave udgifter til administrative støttefunktioner, har kommunen typisk også høje eller lave udgifter til delkategorierne inden for administrative støttefunktioner. Hvis en kommune har høje eller lave udgifter til myndighedsudøvelse, har kommunen typisk også høje eller lave udgifter til delkategorierne inden for myndighedsudøvelse. På baggrund af kortlægningen har kommunerne og STS valgt fire fokusområder med henblik på at identificere bedste praksis og finde effektiviseringspotentialer: 1. Lønadministration Ressourceforbruget inden for opgavefeltet lønadministration er varierende (højest: 170 kr./indbygger, lavest: 120 kr./indbygger). Overvejelser om sourcing og etablering af administrative fællesskaber er relevante. 2. Dagpengeområdet (barsels- og sygedagpenge). Ressourceforbruget inden for opgavefeltet Dagpengeadministration og dagpengeopfølgning er meget varierende (højest: 260 kr./indbygger, lavest: 150 kr./indbygger). 3. Udsatte børn og unge. Ressourceforbruget inden for opgavefeltet udsatte børn og unge er varierende (højest: 250 kr./indbygger, lavest: 170 kr./indbygger). 4. Økonomistyring. Ressourceforbruget inden for delkategorien økonomistyring er meget varierende. (højest: 600 kr./indbygger, lavest: 300 kr./indbygger). En række processer inden for delkategorien økonomistyring er relevante for overvejelser om sourcing og etablering af administrative fællesskaber. Det gælder for eksempel regnskabs- og bogholderifunktionerne, debitor-/kreditorbogholderi og inkasso. Denne rapport behandler resultaterne fra analysen opdelt på hvert af de fire ovennævnte administrative områder. 1.1 Datagrundlag og rapportstruktur Datagrundlag Kortlægningen af funktion er baseret på normerings- og økonomital fra regnskab Derfor har det i det videre forløb været en udfordring at håndtere, at tre af de seks deltagerkommuner pr. 1. januar 2007 som følge af kommunalreformen blev lagt sammen med andre kommuner. Benchmarkinganalysens data er bygget op som beskrevet herunder. 2

6 Normering og forbrug fra 2006-niveau til 2007-niveau Der skulle etableres en ny baseline af data (normering og forbrug), som opgraderede tallene for alle kommuner til 2007-niveau og sikrede, at data dækkede de tre nye større sammenlægningskommuner. Praksisdata Data, som afdækker den gældende praksis, f.eks. de proceselementer, der indgår i den enkelte produktion, tidsanvendelse i de enkelte proceselementer og organisering, grad af formalisering m.v. Performancedata Data, som er sigende for kvalitetsniveau og produktivitetsniveau. For produktivitet: F.eks. tidsanvendelse pr. produceret enhed (i årsværk) og lønudgifter pr. produceret enhed. For kvalitet: F.eks. fejlprocent, indikatorer for kvalitetsniveau som anvendelse af specielle faglige metoder og korrekt gennemførte processer m.v Dataindsamling Dataindsamlingsmetoden er udviklet i dialog med de seks deltagende kommuner, og delresultaterne har været genstand for afprøvning i dialogmøder med kommunerne individuelt og i fællesskab. Data, der indgår i rapporten, er kommunernes egne, og de er valideret i dialog med kommunerne selv. Dataindsamlingen i forbindelse med benchmarkinganalysen er foretaget over en periode på et par måneder (oktober og november 2007). Der har i kommunerne været anvendt begrænsede ressourcer set i forhold til mængden af data. Data er indsamlet af kommunernes ledere ved hjælp af spørgeskema og er i sagens natur baseret på bagudrettede skøn. Der er ved tidsangivelser på enkeltproceselementer og kvalitet tale om skøn og selvevaluering. Vedrørende produktivitetsindikatoren lønomkostninger pr. sag ville samlede omkostninger pr. afsluttet sag være at foretrække frem for lønomkostninger pr. afsluttet sag. På grund af kommunernes vanskeligheder med at opgøre itomkostninger m.v. har dette ikke været muligt. Lønomkostningerne er dog den helt dominerende omkostningsfaktor på de undersøgte administrative områder. Det har været vanskeligt for kommunerne præcist at vurdere og svare på visse forhold. Det gælder f.eks. tidsanvendelsen i de enkelte proceselementer, men specielt sammenlægningskommunerne har også haft udfordringer ved at redegøre for sagstal m.v. 3

7 Dette gør, at data ikke kan betegnes som fuldt validerede, men dog som tilstrækkeligt valide til at kunne indgå i et projekt, der både har metodeudviklings- og kortlægningsformål under anvendelse af begrænsede ressourcer. Der kan være/er sket ændringer i kommunernes forhold efterfølgende, som ville have betydning for opgørelsen, hvis den blev foretaget i Decentralisering De deltagende kommuner har naturligt en forskellig praksis for graden af decentral udførelse af centrale administrative opgaver, ligesom graden af decentralisering vil være forskellig inden for de enkelte kommuners sektorområder. Analysen har ikke systematisk afsøgt decentral udførelse af "centrale" administrative opgaver ved dataindsamling direkte hos kommunernes decentrale enheder. Dialogen med kommunerne har dog givet det indtryk, at der i stor udstrækning er tale om en ensartet opgavefordeling. Kommunerne udfører de administrative opgaver forskelligt i den decentrale organisation, men det er indtrykket, at der ikke generelt er tale om en forskellig fordeling af opgaveudførelsen mellem det centrale og det decentrale niveau. Derimod kan der i opgaveløsningen være forskel i graden af dobbeltadministration, således at det decentrale led i visse tilfælde foretager eksempelvis indberetninger direkte til centrale it-systemer frem for at lade det centrale administrative niveau foretage genindberetning af papirbaserede data. 1.2 Anvendelse af resultaterne, business cases Som følge af de nævnte usikkerheder i dataindsamlingen er det ikke muligt at konkludere endeligt og med meget stor præcision for så vidt angår årsager til forskellighederne i de deltagende kommuners ressourceanvendelse på opgaver i den kommunale administration. De anvendte estimater på effektiviseringspotentiale er i sagens natur og ud fra opgavedesignet hovedsagelig baseret på materiale fra de seks deltagerkommuner. Det er endvidere vigtigt at være opmærksom på, at der vil skulle opstilles egentlige business cases for at kunne fastslå det nødvendige investeringsbehov og dermed nettoprovenuet ved at gennemføre de foreslåede effektiviseringstiltag. 4

8 En business case vil belyse: Omkostninger ved implementering og drift Økonomiske gevinster i kr. og normering Eksterne serviceforbedringer, f.eks. færre fejl, hurtigere betjening, flere valgmuligheder, større gennemskuelighed Interne serviceforbedringer, f.eks. bedre kvalitet i støtteprocesser Risici, f.eks. implementeringsrisici, leverandørafhængighed, leverancesikkerhed og omkostningsstabilitet 1.3 Rapportstruktur Rapporten indeholder fire overordnede dele (kapitler), som omhandler henholdsvis lønområdet, barsels-/sygedagpengeområdet, området for udsatte børn og unge og økonomistyring. Hvert af de fire områder er behandlet ud fra tre synsvinkler: 1. Kortlægning. En kortlægning af de enkelte kommuners organisering og processer på de udvalgte opgavefelter. Kortlægningen omfatter opgavens karakteristika, organisering og tidsanvendelse, menneskelige ressourcer samt teknologiske hjælpemidler. 2. Kvalitet og produktivitet. Opstilling af kvalitets- og produktivitetsindikatorer for hvert enkelt opgavefelt, der er sammenlignelige på tværs af kommunerne. 3. Bedste praksis. Identifikation af bedste praksis og effektiviseringspotentiale, herunder vurdering af, om det er muligt at forbedre kommunernes organisering og processer yderligere på de udvalgte opgavefelter. I analysen af dagpengeområdet er Fredericia ikke med, idet de fornødne ressourcer til deltagelse ikke var til stede. Det samme gør sig gældende for Silkeborg Kommunes afsnit for børn og unge. Rapporten er struktureret således, at hovedkonklusioner fra hvert område er fremstillet først. Herefter er der i bilag A til D en detaljeret gennemgang af områderne og i bilag E en skematisk oversigt over data indsamlet fra deltagerkommunerne. 5

9 2. Sammenfatning I de følgende afsnit fremlægges nogle mere generelle betragtninger om mulighederne for at skabe større robusthed over for blivende og momentvis arbejdskraftmangel. Endvidere kommenteres kommunernes niveau for formalisering af processer og målsætninger om produktivitet og kvalitet. Dernæst opridses hovedkonklusionerne for de fire områder, lønadministration, barsels-/sygedagpengeområdet, området for udsatte børn og unge samt økonomistyring. Detaljeret gennemgang af de enkelte områder ses i bilag A-D. Bilag E indeholder en skematisk fremstilling af data for hvert enkelt område. 2.1 Shared service og fokus på produktivitet og kvalitet Shared services Det er tilbagemeldingerne fra kommunerne, at det på flere områder er et problem med at dække sig ind fagligt og kapacitetsmæssigt ved medarbejderafgang, sygdom og lignende. Ikke mindst i de mindre kommuner er man sårbar over for momentvis og blivende medarbejderafgang, men også de større kommuner peger på problemet. I de små kommuner er man nede på 4-6 årsværk til eksempelvis lønopgaverne. Disse kommuner har umiddelbart en udfordring med at holde en tilstrækkelig produktivitet og med at sikre sig tilstrækkelig kompetencedækning på de mange overenskomstområder samt håndtere fravær ved udskiftning, sygdom og lignende. Kommunerne kan i det konkrete eksempel kompensere for dette ved at lægge løn- og personaleadministration sammen, 6

10 men det er så tvivlsomt, om man kan opnå den maksimalt effektive lønadministration. Kommunerne fremhæver endvidere, at man forventer at få stigende personalemangel på det administrative område. Dette underbygges af, at gennemsnitsalderen hos de nuværende medarbejdere er høj flere steder. Dertil kommer, at man bør overveje, i hvilket miljø der findes de bedste forudsætninger for at få det optimale ud af de teknologiske muligheder, der er i dag og vil komme fremover. Det gælder specielt for de meget datatransaktionstunge områder, økonomistyringsområdet (regnskab, bogføring og betaling), lønadministration og barsels-/sygedagpengeområdet. En løsningsstrategi kan være, at kommunerne samarbejder om at etablere større fælles enheder, der alt andet lige kan sikre en mere effektiv, stabil og leverancesikker drift på de administrative servicefunktioner shared service centre. Et shared service center har mulighed for at fokusere entydigt på at drive udvalgte administrative services kosteffektivt. Et shared service center vil typisk meget målrettet standardisere og optimere de processer, der er relevante for den afgrænsede opgaveløsning. Fordelen kan endvidere være, at et shared service center kan have en størrelse, så man kan dække mange ekspertiseområder inden for det konkrete opgavefelt. Herved kan der alt andet lige opnås højere kvalitet i opgaveløsningen. Shared service centre vil formentlig kunne løse afgrænsede opgaver med færre ressourcer, sammenlignet med at opgaveløsningen er spredt på de enkelte kommuner, ligesom de formentlig vil have nemmere ved at løse rekrutteringsudfordringen. Det er konsulentteamets vurdering, at man bør arbejde med at vurdere mulighederne for at etablere shared service centre inden for områderne lønadministration, økonomistyring og barsels-/sygedagpengeadministration. Sammenlægningskommunerne i projektet fremhæver, at de inden for deres egen organisation benytter sammenlægningen til at etablere interne shared service centre. Et alternativ er at outsource dele af de administrative opgaver til virksomheder, der er specialiserede inden for det pågældende område. Hvorvidt en kommune kan realisere en effektiviseringsgevinst gennem outsourcing, afhænger af produkterne og konkurrencesituationen på markedet, samt hvorvidt kommunen har et højt videnniveau om processer, produktivitet og kvalitet i den produktion, man ønsker at outsource. 7

11 Formalisering og målsætning En forudsætning for at oprette shared service centre eller at outsource er, at man har velbeskrevne processer samt målsatte produktivitets- og kvalitetsniveauer. Det er meget varierende, i hvor høj grad kommunerne har beskrevet deres processer og forretningsgange. Typisk har kommunerne ikke forholdt sig til tidsanvendelsen i de enkelte procesdele, ligesom man ikke har fastsat eksplicitte kvalitets- og produktivitetsmål. Kommunerne har samstemmende den holdning, at der er store fordele ved at have beskrevet og kortlagt sine processer. Ikke mindst har sammenlægningskommunerne haft en udfordring omkring at sikre ensartethed og procesoptimering efter fusionerne. En høj grad af formalisering i form af beskrivelser af processer og arbejdsgange er at anbefale. Det er vigtigt for effektiv introduktion af nye medarbejdere og for ledelsens og medarbejdernes mulighed for at kvalitetssikre og effektivisere arbejdet. Derfor anbefales det ligeledes, at der i højere grad end det er tilfældet i dag udarbejdes skriftlige produktivitets- og kvalitetsmål på team- eller medarbejderniveau, således at der er klarhed over, hvad der forventes af det enkelte team/medarbejder. Dette giver mulighed for en klar mål- og forventningsafstemning mellem ledelse og medarbejdere. Det er dog vigtigt at indføre sådanne produktivitets- og kvalitetsmålesystemer i relativt enkle former og på særligt prioriterede områder, da man ellers kan overbureaukratisere administrationen. 2.2 Lønadministration Lønadministrationens opgave er at sikre, at lønudbetalingen er beregnet korrekt i forhold til tillæg, pension, ferie etc., samt at sikre, at udbetalingerne falder på det korrekte tidspunkt. De opgaver, som lønadministrationen beskæftiger sig med, kan nedbrydes til følgende emner: Behandling af indberetninger fra institutionerne i forbindelse med ansættelse, fratrædelse, tillæg og stamoplysninger samt postmodtagelse og kontrol af inddata Administrative opgaver i form af håndtering af afregninger, refusioner, tilskud samt fordeling af puljer Konsulentydelser i form af vejledning til kommunens forvaltninger og institutioner i forbindelse med indberetning af data og overenskomstmæssige forhold for de ansatte 8

12 Administration af lønsystem, produktion af statistikker samt møder og uddannelse. Kortlægningen viser, at lønadministrationerne i gennemsnit anvender op mod 50% af tiden på håndtering af indberetninger fra institutionerne, 22% på konsulentydelser, mens den resterende tid anvendes på postmodtagelse og kontrol, administrative opgaver og systemadministration, statistik og uddannelse. Der er væsentlige produktivitetsforskelle blandt kommunerne. Således producerer den mindste kommune, Allerød med ca ansatte, ca lønkørsler pr. årsværk, mens Slagelse, der har ca ansatte, producerer ca lønkørsler pr. årsværk. Sammen med Slagelse har Fredericia og Helsingør højest produktivitet, begge på lige under lønkørsler pr. år pr. årsværk. Kommunerne har en lønudgift pr. lønseddel på mellem 40 og 60 kr. Kommunerne har alle angivet, at de har et relativt højt kvalitetsniveau, målt på antal korrekte lønudbetalinger, udsendte specifikationer og posteringer. Undersøgelsen har identificeret følgende bedste praksis: 100% decentral og digital indberetning, således at informationen indtastes, hvor den fødes Personaledata skal være tilgængelige for alle administrative aktører via ESDH- og lønsystem Incitamentsstruktur, der fordrer korrekt og rettidig indberetning Ekspertiseoverlap og teamstruktur, således at der sikres en høj robusthed mod fravær i lønadministrationen Høj grad af it-integration bl.a. af den digitale barsels- og sygedagpengeløsning (barsels- og sygedagpengeløsningen) på Virk.dk i forhold til lønsystemet Digitalisering af uddata i form af elektroniske lønsedler. Undersøgelsen har identificeret følgende effektiviseringspotentialer: Skønnet 35% ressourcefrigivelse som følge af fuld decentral digitaliseret indberetning forudsat at det lykkes at undgå al dobbeltindtastning, og at der kan indføres digitale kontrolrutiner Op til 4% ressourcefrigivelse som følge af integration af barsels- og sygedagpengeløsningen på Virk.dk med lønsystemet og forbedringer af itunderstøttelse ved anmodning om refusioner hos andre kommuner 6 kr.'s besparelse pr. lønseddel, som overgår fra papirform til digital form (deltagerkommunerne producerer mellem 20 og lønsedler pr. år). Slagelses, Fredericias og Helsingørs relativt høje produktivitetsniveau synes begrundet i størrelse, ledelsesmæssig tilpasning af ressourceindsatsen, f.eks. som den benchmarking, man har gennemført i Fredericia, og opmærksom- 9

13 hed på mulighed for at digitalisere ind- og uddata. Det store effektiviseringspotentiale er dog i højere grad bundet til kommunernes mulighed for at udnytte mulighederne for decentral digital indberetning. Denne mulighed er ikke udnyttet fuldt hos nogen af deltagerkommunerne, men projektet har set det gennemført i en anden kommune. 2.3 Sygedagpenge og barselsdagpengeområdet Opgaven i dagpengeadministration Dagpengeadministrationen har ansvaret for at sikre, at dagpengerefusioner udbetales korrekt til virksomhederne, og at dagpengeudbetalingerne til dagpengemodtagere er korrekte. Dertil giver de administrative medarbejdere i dagpengeområdet rådgivning af sygedagpengemodtagere og virksomheder omkring forespørgsler til regler og lovgivning samt besvarelse af spørgsmål i forbindelse med udfyldelse af skemaer til udbetaling og refusion ved barsel og sygdom. Derudover har administrationen ansvaret for, at oplysningsskemaer kommer tilbage til tiden, og at de er korrekt udfyldt, samt at supplerende oplysninger hos læge og andre fremskaffes. Administrationen arbejder sammen med dagpengeopfølgningen, både i almindelig dialog og via elektroniske systemer. Opgaven i dagpengeopfølgningen Opgaven for medarbejderne, som arbejder med opfølgning i dagpengeområdet, er primært at betjene sygedagpengemodtagere og virksomheder, således at fravær fra arbejdsmarkedet mindskes mest muligt. Opgaven er processuelt beskrevet i lovgivningen. Behandlingen af den enkelte sygedagpengemodtagers sag indledes efter modtagelse af oplysninger i forbindelse med ansøgningen om sygedagpenge. Herefter vurderes sagen i henhold til de tre kategoriseringer 1) glatsag, 2) risikosag og 3) langvarig sag 2. Alt ef- 2 Kilde "guide til visitationen i sygedagpenge" (ams.dk). Glat sag: Der er typisk tale om en sag med et klart kortvarigt undersøgelses- eller behandlingsprogram for sygdommen, og der foreligger en klar plan for sygedagpengemodtagerens tilbagevenden til arbejdsmarkedet. Der er ingen umiddelbar trussel mod arbejdsevnen. Der forventes en fuld raskmelding 8-12 uger fra første sygedag. Kategori 1 indeholder endvidere tidligere kategori 2- eller 3- sager, hvor tilbagevenden til arbejdsmarkedet er umiddelbart forestående. Risikosag: Der er typisk tale om en sag med uklar diagnose/sygdom og risiko for langvarigt undersøgelses-/behandlingsprogram og hermed et diffust sagsforløb. Arbejdsevnen er eventuelt truet, og der er risiko for at miste tilknytning til arbejdsmarkedet på længere sigt. Der er eksempelvis tale om sygemeldte med visse typer af ryglidelser, visse typer af psykiske lidelser eller diffus smertetilstand. Der foreligger ingen klar plan for tilbagevenden til arbejdsmarkedet. 10

14 ter vurderingen er der forskellige regler for, hvorledes opfølgningsforløbet skal være, samt i hvilket omfang der eksempelvis skal udarbejdes ressourceplaner m.m. I forhold til de administrative medarbejdere i dagpengeadministrationen yder medarbejderne i dagpengeopfølgningen rådgivning af den enkelte og træffer afgørelser i de enkelte forløb. Af kortlægningen er det blevet klart, at dagpengeadministrationen i gennemsnit anvender ca. 50% af tiden på håndtering af indberetninger og kontrol heraf, mens kontakten med sygedagpengemodtageren, virksomheder og samarbejdsparter samt sagsbehandling optager 22% af arbejdstiden. Slagelses dagpengeopfølgningsafsnit producerer ca. 600 afsluttede sager pr. årsværk, mens de øvrige kommuner producerer mellem 350 og 500 sager pr. årsværk. Det modsvares af en lønudgift på mellem 550 kr. og kr. pr. afsluttet sag. Dagpengeopfølgningen anvender i gennemsnit ca. 50% af tiden på kontakt med sygedagpengemodtager, sagsbehandling samt kontakt med virksomheden og andre interessenter om sygedagpengemodtager. 33% af tiden anvendes på journalisering og registrering. Silkeborgs dagpengeadministration producerer ca afsluttede sager pr. årsværk, mens de øvrige kommuner producerer mellem 600 og 900 afsluttede sager pr. årsværk. Tilsvarende svinger lønudgiften pr. afsluttet sag mellem ca. 300 kr. og 650 kr. Inden for dagpengeadministration er Silkeborg således 40% mere produktiv end de resterende kommuner, mens Slagelse er 30% mere produktiv end de resterende kommuner inden for dagpengeopfølgningen. I dagpengeadministrationen er kvaliteten af de inddata, der modtages, gennemgående lav, mens kvaliteten af uddata er høj. Deltagerkommuner med et højt produktivitetsniveau i dagpengeopfølgningen synes ikke at have et markant lavere kvalitetsniveau (f.eks. længere varighed) set i forhold til de øvrige deltagerkommuner. Undersøgelsen har identificeret følgende bedste praksis inden for dagpengeadministrationen: Høj andel af indberetninger i elektronisk form samt generelt høj digitalisering af data Journaliseringsopgaven placeres, efter at inddata er korrigeret, således at dobbeltjournalisering undgås Integration mellem barsels- og sygedagpengeløsningen på Virk.dk og sygedagpengesystemet, så dobbeltindtastning undgås. Langvarig sag: Der er typisk tale om en klar diagnose/sygdom med forudsigelig og længerevarende behandling for sygdommen. Der foreligger en klar plan for tilbagevenden til arbejdsmarkedet, dog med et uvist tidsperspektiv grundet sagens længerevarende tidsforløb. 11

15 Undersøgelsen har identificeret følgende effektiviseringspotentialer inden for dagpengeadministrationen: Kommunerne oplyser, at fejlprocenten i inddata til start af sagerne er op til 40. Silkeborgs høje produktivitet skal først og fremmest ses i lyset af deres meget stramme styring af området og af, at de får 20% af deres indberetninger digitalt ind via barsels- og sygedagpengeløsningen på Virk.dk. Det er det dobbelte af, hvad de øvrige kommuner får ind. For de andre kommuner kan der derfor være et væsentligt potentiale i at få indberetningerne ved anmodning om barsels-/sygedagpenge og refusion ind via barsels- og sygedagpengeløsningen på Virk.dk. Den digitale indmelding medfører nemmere håndtering af data til videre bearbejdning, hvorved ressourceanvendelsen til kontrol og inddatering mindskes væsentligt. Den digitale indmelding betyder også, at indkomne data er mindre fejlbehæftede, hvorved ressourceindsatsen til kontakt til virksomheder og barsels- og sygedagpengemodtagere kan reduceres. Kortlægningen viser, at dagpengeadministrationerne bruger 50% af ressourcerne på kontrol og indtastning af inddata og yderligere ca. 22% af tiden på kontakt med dagpengemodtagere og virksomheder m.fl. om bl.a. fejlretning af inddata. Der kan derfor være et effektiviseringspotentiale ved digital indberetning med op til 33-40% ved væsentligt at forøge indberetningsfrekvensen via barsels- og sygedagpengeløsningen på Virk.dk i de øvrige deltagerkommuner. Fordelt på hovedaktiviteter vurderes effektiviseringspotentialet at være mindst 25% på hovedaktiviteterne indberetning og kontrol. Dertil kommer en reduktion på 7,5% som følge af mindsket behov for kontakt til ansøgere og virksomheder ved mere korrekt ansøgningsmateriale. Endelig vil bedre systemintegration mellem sygedagpengesystemet og barsels- og sygedagpengeløsningen på Virk.dk kunne give en ikke nærmere specificeret effektiviseringsgevinst. Dertil kommer et ikke nærmere angivet potentiale, der kunne realiseres, hvis indkomne data kunne fødes direkte ind i sygedagpengesystemet, og det var muligt i høj grad at bruge e-boks-løsning i kommunikation med barsels- og sygedagpengemodtagerne. Nogle af kommunerne arbejder med et besparelsespotentiale på 6 kr. pr. lønseddel. Undersøgelsen har identificeret følgende bedste praksis inden for dagpengeopfølgningen: Stærkt samarbejde med virksomheder og læger. Samarbejdet med lægerne understøttes af et it-system, som giver mulighed for at indhente speciallægeerklæringer hurtigt. Meget stærkt jobfokus i sagsbehandlingen. Anvendelsen af fremskudte team med specialiserede medarbejdere til behandling af gruppe 1-sager (glatsager) samt samarbejde med sygedagpengeadministration. 12

16 Integrerede it-systemer samt it-hjælpeværktøjer. Undersøgelsen har identificeret følgende effektiviseringspotentialer inden for dagpengeopfølgningen: Der er blandt de deltagende kommuner stor forskel på, hvor mange sager den enkelte sagsbehandler kan håndtere, samt varigheden af kommunernes sager. Slagelse Kommune har den højeste produktivitet og har samtidig en god kvalitet målt på sagsforløbenes varighed. Den produktivitetsmæssige forskel mellem Slagelse og gennemsnittet af de øvrige kommuner er ca. 30%. De forskelle, der har kunnet registreres ved de gennemførte workshopper, peger på, at Slagelse er specielt gode til at holde jobfokus i sagsbehandlingen, og at Slagelse har et udmærket samarbejde med områdets virksomheder. Derudover er Slagelse den kommune, som har den laveste procentvise udgift til sager over 52 uger. Såfremt de øvrige kommuner kan nedbringe deres udgifter til samme niveau, vil kommunernes nettoudgift til sygedagpenge blive reduceret med ca. 27 mio.kr. årligt. Flere af kommunerne har fastsatte mål for, hvor mange sager den enkelte sagsbehandler kan have. I Brønderslev har man fastsat, at den enkelte sagsbehandler kan have mellem 30 og 35 sager, mens man i Helsingør og Silkeborg har fastsat en grænse på 50 sager pr. sagsbehandler. I Slagelse har de i øjeblikket ikke nogen fastsat grænse for sagsantallet pr. sagsbehandler, men de håndterer altså væsentligt flere sager. Årsagen hertil kan ligge i, at Slagelse har held til at holde meget kraftigt jobfokus i sagsbehandlingen, og at man bruger megen tid på kontakt med virksomhederne (tre gange så meget som de øvrige kommuner). Kunne de øvrige deltagerkommuner holde det samme høje produktivitets- og kvalitetsniveau som Slagelse, ville de gennemsnitligt kunne effektivisere dagpengeopfølgningen med ca. 30% og sikre sig lavere sygedagpengeudgifter. Der er væsentlige effektiviseringspotentialer i forbedret it-integration. Det er ikke urealistisk, at forbedret it-understøttelse kunne effektivisere sygedagpengeopfølgningen med 10%, men det vil kræve væsentlige itinvesteringer, som ikke er opgjort i denne analyse. Der er væsentlige effektiviseringspotentialer ved afbureaukratisering, som ikke er opgjort i denne analyse. 2.4 Udsatte børn og unge Kommunerne skal i henhold til Bekendtgørelse af lov om social service, nr af 26. september 2007 (serviceloven) sikre rådgivning af borgere, visitation, planlægning, levering af ydelser og overordnet ledelse af kommunens tilbud på området for udsatte børn og unge. Indsatsen er målrettet kommunens børn og unge i alderen 0-18 år, som på grund af sociale eller personlige forhold har særlige behov. Indsatsen kan også være målrettet hele familier, såfremt indsatsen har udgangspunkt i barnets behov. Den kommunale forvaltning af støtte til udsatte børn og unge varetager også administrationen af dækning af merudgifter ved forsørgelse i hjemmet af børn eller 13

17 unge med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne samt beregning af dækning af tabt arbejdsfortjeneste til personer, der forsørger et barn i hjemmet med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Hvis man alene ser på det arbejde, der foregår på myndighedsniveauet, altså hvor sagsbehandlingen foregår, og hvor der træffes afgørelser i konkrete sager, går gennemsnitligt ca. 60% af kommunernes samlede tidsanvendelse på sagsbehandling i form af håndtering af henvendelser, udarbejdelse af 50- undersøgelser (udredning af barnets/den unges situation) og handleplaner, samtale med barnet/den unge, tilsyn med plejefamilier. Der er en vis variation inden for de forskellige sagsbehandlingskategorier. Fredericia bruger 3% af tiden på at varetage tilsyn, mens Slagelse bruger 14%. Handicapsager udgør gennemsnitligt 13% af tidsanvendelsen. Der er dog variationer, idet Fredericia og Brønderslev bruger halvt så meget tid til administration af handicapsager som Helsingør og Slagelse. Kommunerne bruger gennemsnitligt ca. en fjerdedel af deres tidsforbrug på ikke-sagsrelateret administration og journalisering. Der er en meget lille variation i kommunernes opgørelser af tidsforbruget til journalisering. På baggrund af indberetninger kan det således ikke konstateres, at de kommuner, der anvender ESDH i administration af området for udsatte børn og unge, bruger mindre tid til journalisering. Kommunernes produktivitet målt som antal børn i foranstaltninger pr. årsværk viser, at de fire kommuner ligger på omkring 20, mens Allerød har ca. 12. Tilsvarende er lønudgiften pr. foranstaltning godt kr. pr. barn/ung i Allerød, mens udgiften er mellem og kr. årligt i de øvrige deltagerkommuner. Det skal understreges, at disse indikatorer for produktivitet ikke kan betragtes isoleret, idet der er tale om komplicerede forløb og meget følsomme sager. Allerød har på de målte kvalitetsindikatorer hurtigere sagsbehandlingstid, men derudover kan denne undersøgelse ikke påvise signifikante forskelle i kvaliteten på de kvalitetsparametre, der her anvendes. Andre undersøgelser på området viser dog, at der er store forskelle i kvaliteten af kommunernes opgaveløsning, hvis der måles på andre parametre. F.eks. viser den seneste praksisundersøgelse fra Ankestyrelsen, at der er store forskelle mellem kommunerne i forhold til, hvorvidt kommunen i anbringelsessager lever op til lovens krav til 50-undersøgelser og handleplaner. Undersøgelsen har identificeret følgende bedste praksis inden for udsatte børn og unge: Organiseringen skal understøtte et samarbejde mellem specialområdet (støtteordninger til familien, anbringelse hos plejefamilie m.v.) og normalområdet (daginstitution, SFO, skole, idrætsklub m.v.), således at der udføres et effektivt forebyggende arbejde. Herunder skal samarbejdet sikre, at der gribes ind over for det udsatte barn/den unge, inden problemerne for alvor har vokset sig store. En høj kvalitet og konsistens i sagsbehandlingen kan understøttes ved en høj grad af formalisering. 14

18 Der er et effektiviseringspotentiale ved øget digitalisering af området. Denne digitalisering er der taget initiativ til ved Velfærdsministeriets og KL's samarbejde omkring udarbejdelsen af projektet Digitalisering udsatte børn og unge (DUBU). Projektet har til hensigt at understøtte en formalisering af sagsbehandlingen på området for udsatte børn og unge. DUBUprojektets it-løsning skal når/hvis det bliver implementeret understøtte kommunens processer, således at sagsbehandlingen optimeres, og der samtidig bedre kan skabes et overblik over økonomi, indsatser og opnåelse af mål. Projektet opgør et effektiviseringspotentiale på ca. 5% af de administrative udgifter. Der er på baggrund af de oplysninger, kommunerne er fremkommet med, ikke tvivl om, at der er et effektiviseringspotentiale på den administrative udgift i mindst den størrelse. DUBU-projektet har ikke været drevet alene ud fra ønsket om større produktivitet, men i lige så høj grad ud fra ønsket om at styrke kvaliteten i sagsbehandlingen. Det er derfor vigtigt, at der ikke stilles meget store forventninger til effektiviseringspotentialet på kort sigt. Spørgsmålet er dog ifølge kommunerne, om og i givet fald hvornår DUBUprojektet når det ønskede resultat. 2.5 Økonomistyring Økonomistyring kan deles op i to hovedopgaveområder; regnskabsopgaven og budgetopgaven. Regnskabsopgaven består hovedsageligt af: Regnskabsaflæggelse: - Udarbejdelse af kommunens årsregnskab inkl. bidrag fra sektorerne, afslutningsposteringer, afstemninger af konti, databehandling, jf. lovens krav til formalia. Indrapportering af regnskab til Velfærdsministeriet og KL. Bogføring og betaling: - Bogføring og betaling af bilag direkte i økonomisystemet eller andre ikke-sagsunderstøttende systemer. - Løbende afstemning af konto og registrering af grundsalg, salg af tjenesteboliger og udarbejdelse af likviditetsrapporter m.m. Finansiering: - Varetagelse af dialogen med kommunens bankforbindelser og rådgivere om de enkelte konti, beholdning af pantebreve og lånoptagelser m.m. - Løbende vurdering og justering af den eksisterende forrentning af kommunens aktiver og passiver med henblik på sikring af den bedst mulige forrentning. 15

19 Debitorstyring og inddrivelse: - Systemadministration, oprettelse og ændringer af betalingsarter, afstemninger internt og i forhold til øvrige systemer. - Udsendelse af rykkerskrivelser i henhold til kommunens fastlagte praksis. Budgetopgaven består hovedsageligt af: Budgetlægning: - Arbejde, der har direkte sammenhæng til forberedelse og udarbejdelse af kommunens årsbudget. Det handler bl.a. om udarbejdelse af oplæg til fremtidigt budgetbehandlingsmateriale på baggrund af drøftelser med forvaltningerne og med udgangspunkt i det eksisterende budgetopfølgningsmateriale. Budgetopfølgning: - Regelmæssige budgetkontroller, som den enkelte budgetansvarlige udfører som led i budgetansvaret for bevillingsoverholdelsen, den samlede budgetopfølgning og udarbejdelse af forventet regnskab, der udføres som led i en struktureret proces. Behandling af tillægsbevillinger. - Løbende information til forvaltningerne og byrådet om budgetforbruget og eventuelle budgetmæssige overskridelser. - Controllervirksomhed dvs. opsøgende rådgivning og vejledning over for de budgetansvarlige vedrørende god økonomistyring. Kommunernes indmeldinger viser, at de på regnskabsområdet bruger ca. 23% af ressourcerne på regnskabsaflæggelse, ca. 24% går til support af kommunens enheder, ca. 32% på bogføring og betaling og resten til finansiering, debitorstyring og inddrivelse. På budgetområdet går ca. 50% af tidsanvendelsen til budgetudarbejdelse, ca. 34% til budgetopfølgning og resten til udviklingsopgaver og andet. Undersøgelsen har identificeret følgende bedste praksis inden for økonomistyring: Organisering og tidsanvendelse: - Controllere placeret så tæt på driften som muligt - Økonomiforvaltningens opgaver bør tage sigte på kommunen som helhed - En formaliseret økonomistyringsmodel, som beskriver formål, indhold, struktur og metode - Opfølgning på brug af indkøbsaftaler - Systematiske rykkerprocedurer for kommunens debitorer. Budgetlægning og budgetopfølgning: 16

20 - Fokus på strategi og mål- og resultatstyring, som efterfølgende omsættes til budgetter - Rullende økonomiske prognoser. Det generelle billede er, at effektiviseringspotentialet på økonomiområdet er svært at kvantificere, men trods alt må skønnes at være forholdsvis lavt. Kortlægningen viste, at regnskabsfunktionerne er dimensioneret stort set ens set i forhold til kommunens lønsum. Dette afspejler, at regnskabsfunktionerne varetager de samme opgaver og er en del af kommunens infrastruktur. Der er ikke åbenlyse potentialer rent ressourcemæssigt, men der kan stadig arbejdes hen mod bedste praksis. Bedste praksis på regnskabsområdet kan dog ikke forventes at afstedkomme betydelige reduktioner i ressourcetrækket, da de medarbejdere, som efterspørges, fremadrettet må forventes at være højere lønnet. Ved projektets tværgående workshop har kommunerne peget på følgende: Effektivisering af likviditetsstyringen ved udnyttelse af overskudslikviditet. Videreudvikling af e-fakturering: - Herved går den elektroniske regning direkte til attestationsberettiget. Den attestationsberettigede kan attestere og kontere regning i samme arbejdsgang (Integreret Anvisning). Den attestationsberettigede har kendskab til de kontonumre, der disponeres på. - E-fakturering skal støtte op om fastlagte arbejdsgange ved kontoplanændringer. Hermed lettes overdragelse af viden ved personaleudskiftning m.v. Gennemførelse af e-indkøb: - E-indkøb vil fjerne et væsentligt ressourcetræk i kommunernes bogførings- og betalingsfunktion. - Den attestationsberettigede skal bruge EAN-nr. og kontaktperson ved bestilling af varer, tjenesteydelser m.v. Afskaffelse af særlig momsordning ved overgang til én (den almindelige) momsordning. Afskaffelse af kontantkasser, således at pas og kørekort kun kan betales elektronisk. Kommunen kan alternativt opstille en betalingsautomat. Regnskabsaflæggelse: - Ét regnskab, som følger bevillingsstyringen f.eks. omkostningsbaseret regnskab og budget - Reduktion til krav om obligatoriske årsoversigter reduktion af krav til noter - Regnskab/budgetter udgives kun elektronisk - Automatisering af indberetning til centrale myndigheder - Digitalisering af dokumentationen 17

Lønområdet tast kun én gang

Lønområdet tast kun én gang Lønområdet tast kun én gang Skal I i udbud med jeres lønsystem? Kig på jeres arbejdsgange og hent gevinsten hjem Arbejdsgangsbanken og KLK En genvej til effektivisering på lønområdet En undersøgelse fra

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om samlingen af den statslige lønadministration i Finansministeriet. August 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om samlingen af den statslige lønadministration i Finansministeriet. August 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om samlingen af den statslige lønadministration i Finansministeriet August 2015 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om samlingen af den statslige

Læs mere

BILAG 1 KRAVSPECIFIKATION ØKONOMI OG LØN

BILAG 1 KRAVSPECIFIKATION ØKONOMI OG LØN BILAG 1 KRAVSPECIFIKATION ØKONOMI OG LØN VEJLEDNING Kravspecifikationen af de udbudte løn- og økonomisystemer udgøres af: Bilag 1 kravspecifikation A (fælles) Bilag 1 kravspecifikation B (løn) Bilag 1

Læs mere

Favrskov Kommune Budget 2016 Driftsforslag

Favrskov Kommune Budget 2016 Driftsforslag Nr. R-101 Effektivisering på alle fagområder Politikområde Tværgående I forbindelse med Byrådets vedtagelse af budgetprocessen foreslog administrationen, at der som noget nyt udarbejdes et forslag om en

Læs mere

Kasse- og Regnskabsregulativ for Middelfart Kommune

Kasse- og Regnskabsregulativ for Middelfart Kommune Kasse- og Regnskabsregulativ for Middelfart Kommune Regulativet er udarbejdet i henhold til Styrelseslovens 42, stk. 7. Indholdsfortegnelse 1 GENERELLE FORVALTNINGSBESTEMMELSER... 3 1.1 Indledning... 3

Læs mere

Borgerservice og administration opfølgning på indsatsområder 2011

Borgerservice og administration opfølgning på indsatsområder 2011 Borgerservice og administration opfølgning på indsatsområder 2011 2. Indsatsområder under Økonomiudvalget 2.1 Rekruttere, fastholde og udvikle de rigtige medarbejdere Det er afgørende at kunne rekruttere,

Læs mere

Notat. Emne Bemærkninger til Revision af årsregnskabet for 2005 Direktøren Kopi til. Den 28. august 2006. Århus Kommune

Notat. Emne Bemærkninger til Revision af årsregnskabet for 2005 Direktøren Kopi til. Den 28. august 2006. Århus Kommune Notat Emne Til Direktøren Kopi til Den 28. august 2006 Det skal indledningsvis bemærkes, at der i revisionsberetningen ikke er forhold vedr. Magistratens 5. afdeling, som Byrådet skal tage stilling til,

Læs mere

Projekt administrativ forenkling - status på de 62 delprojekter, maj 2009

Projekt administrativ forenkling - status på de 62 delprojekter, maj 2009 forenkling - status på de 62 delprojekter, maj 2009 Samarbejde og rollefordeling Organisering Kommunikation & information Nr 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 Udarbejdelse af arbejdsgangsbeskrivelser (1) Tydeliggørelse

Læs mere

Københavns Kommune. Ankestyrelsens decisionsskrivelse vedrørende Københavns Kommunes revisionsberetning for regnskabsåret 2013

Københavns Kommune. Ankestyrelsens decisionsskrivelse vedrørende Københavns Kommunes revisionsberetning for regnskabsåret 2013 Københavns Kommune Ankestyrelsens decisionsskrivelse vedrørende Københavns Kommunes revisionsberetning for regnskabsåret 2013 Ankestyrelsen modtog ved e-mail af 10. november 2014 beretning om revision

Læs mere

5. Forenkling på økonomiområdet

5. Forenkling på økonomiområdet 5. Forenkling på økonomiområdet Kommunerne er i helt overvejende grad kendetegnet ved en meget decentral struktur på økonomiområdet, hvor institutionerne både har det økonomiske ansvar for opgaveløsningen

Læs mere

Projektet er en del af den fælles kommunale digitaliseringsstrategi.

Projektet er en del af den fælles kommunale digitaliseringsstrategi. N OTAT Den 7. november 2013 Business case for projekt vedr. digital byggesagsbehandling Sags ID: 1728511 Dok.ID: 1728511 AKP@kl.dk Direkte 3370 3241 Mobil 2215 8678 1. Ledelsesresumé Projektet om digital

Læs mere

Kommunernes Ydelsessystem: Vejledning til business caseredskab

Kommunernes Ydelsessystem: Vejledning til business caseredskab Kommunernes Ydelsessystem: Vejledning til business caseredskab Version 1.0, maj 2014 Denne vejledning til en lokal business case suppleres af følgende dokumenter: Instruktion til udfyldelse af business

Læs mere

Bilag 8. Principper for implementering af ændringer af kontoplan vedr. opgørelse af udgifterne til administration

Bilag 8. Principper for implementering af ændringer af kontoplan vedr. opgørelse af udgifterne til administration Bilag 8 Emne: Til: Kopi: til: Ændring af kontoplan 1. fællesmøde mellem Økonomiudvalget og Magistraten Byrådets medlemmer Den 3. september 2012 Aarhus Kommune Borgmesterens Afdeling Principper for implementering

Læs mere

Konsulentydelser fra BDO

Konsulentydelser fra BDO Konsulentydelser fra BDO 3 Konsulentydelser fra BDO Viden og kompetencer til jeres organisation BDO s konsulentydelser har afsæt i vores erfaring og omfattende indblik i hele det grønlandske samfund.

Læs mere

Bilag 1. Tværgående. OPGAVEN UDFØRELSE FORVENTNINGER TIL FONDEN Udarbejdelse af forretningsgangsbeskrivelser

Bilag 1. Tværgående. OPGAVEN UDFØRELSE FORVENTNINGER TIL FONDEN Udarbejdelse af forretningsgangsbeskrivelser Bilag 1 Tværgående OPGAVEN UDFØRELSE FORVENTNINGER TIL FONDEN Udarbejdelse af forretningsgangsbeskrivelser indenfor ges efter CØP udarbejder forretningsgangene Revisionen indra- Evt. honorarer til revision

Læs mere

Hold fast i dine medarbejdere også dem, der er sygemeldt

Hold fast i dine medarbejdere også dem, der er sygemeldt Guide over lovgrundlag ved sygemeldinger Hold fast i dine medarbejdere også dem, der er sygemeldt Kend paragrafferne ved sygefravær Få overblik over myndighedskrav og formalia ved sygefravær Få overblik

Læs mere

Overordnede økonomistyringsprincipper for Silkeborg Kommune

Overordnede økonomistyringsprincipper for Silkeborg Kommune Overordnede økonomistyringsprincipper for Silkeborg Kommune Økonomistaben August 2006 Revideret november 2009 Revideret november 2010 De overordnede økonomistyringsprincipper er udarbejdet i henhold til

Læs mere

Aftale for Team Myndighed

Aftale for Team Myndighed Aftale for Team Myndighed Overskrifter for aftalens mål 1 Effektmål 2 Målrettet sagsbehandling 3 Økonomistyring Dato: 16.12.2014 Aftale mellem Susanne Strandkjær Centerchef Henrik Otto Teamchef Underskrift

Læs mere

Kortlægning af økonomistyring Aarhus Kommune INDLEVELSE SKABER UDVIKLING

Kortlægning af økonomistyring Aarhus Kommune INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Kortlægning af økonomistyring Aarhus Kommune Maj 2013 Dagens Program Indledning og præsentation Kort introduktion til kortlægning og vurderinger De 6 temaer kortlægning og vurdering Afslutning Kortlægningen

Læs mere

Administration. Når selskaber varetager de rigtige opgaver rigtigt og derigennem udvikler hele selskabet.

Administration. Når selskaber varetager de rigtige opgaver rigtigt og derigennem udvikler hele selskabet. Administration Når selskaber varetager de rigtige opgaver rigtigt og derigennem udvikler hele selskabet. Fra strategi til resultater i forsyningssektoren 2 Når selskaber varetager de rigtige opgaver rigtigt

Læs mere

Styring af det specialiserede udsatte område

Styring af det specialiserede udsatte område Styring af det specialiserede udsatte område BKF, 14. juni 2013 v. Familie- og rådgivningschef Mette Andreassen Faglighed og økonomi hånd i hånd 1. At arbejde med en fast budgetramme på et ustyrbart område

Læs mere

Effektivisering på det administrative område Sag: 00.30.00-Ø02-1-10 Morten Bentsen Økonomi 29-11-2010. Indledning

Effektivisering på det administrative område Sag: 00.30.00-Ø02-1-10 Morten Bentsen Økonomi 29-11-2010. Indledning Effektivisering på det administrative område Sag: 00.30.00-Ø02-1-10 Morten Bentsen Økonomi 29-11-2010 Indledning Faaborg-Midtfyn Kommune har hvert år reduceret antallet af administrative medarbejdere.

Læs mere

Principper for budgetopfølgning Odder Rådhus, januar 2011

Principper for budgetopfølgning Odder Rådhus, januar 2011 Principper for budgetopfølgning Odder Rådhus, januar 2011 Dok.nr: 727-2011-5834 2 Indledning. I årets løb anvendes de afsatte midler i overensstemmelse med det vedtagne budget og dets forudsætninger. Midlerne

Læs mere

Analyse af kommunens regnskabs-, bogførings- og lønopgaver. Deloitte maj 2010.

Analyse af kommunens regnskabs-, bogførings- og lønopgaver. Deloitte maj 2010. Analyse af kommunens regnskabs-, bogførings- og lønopgaver. Deloitte maj 2010. Ishøj Kommune blev i foråret 2009 kontaktet af KL med henblik på deltagelse i bench-mark analyse på udvalgte områder. Områderne

Læs mere

Digitaliseringsstrategi 2011-2014

Digitaliseringsstrategi 2011-2014 Digitaliseringsstrategi 2011-2014 Indholdsfortegnelse: Hørsholm Kommune vil være en digital kommune...3 Hvor skal vi hen...3 Mål for digitalisering...5 Strategiske spor...6 A. Alle ledere og medarbejdere

Læs mere

Handleplan på baggrund af revisionens anbefalinger

Handleplan på baggrund af revisionens anbefalinger Delopgave 1: Vurdering af de enkelte afdelingers procedure for regnskabsføring, økonomiopfølgning, ledelse og tilsyn, målsætninger samt produktivitet og effektivitet 1 Det anbefales, at der løbende foretages

Læs mere

Fokus på forsyning. Investeringer I: Behov og afkast

Fokus på forsyning. Investeringer I: Behov og afkast Fokus på forsyning SPERA har undersøgt spildevandsselskabernes investeringer. For det første er selskabernes investeringsniveau samt sammenhængen mellem alder og effekten af foretagne investeringer undersøgt.

Læs mere

It-delstrategi for administrativ it-anvendelse

It-delstrategi for administrativ it-anvendelse Administrativ DELSTRATEGI 2011-2015 NOTAT It-delstrategi for administrativ it-anvendelse 9. september 2011 Indholdsfortegnelse 1. Formål...2 2. Baggrund...2 3. Vision...3 4. Strategisk retning...3 4.1.

Læs mere

Den centrale stab organisering, indsatser og proces

Den centrale stab organisering, indsatser og proces 06-05-2015 Arne Kristensen Direkte: 7257 7008 Mail: akr@jammerbugt.dk Den centrale stab organisering, indsatser og proces Baggrund Direktionen har med Økonomiudvalgets godkendelse besluttet at ændre den

Læs mere

Digital Økonomi. Effektivisering af løn- og økonomiopgaver i Fredericia Kommune

Digital Økonomi. Effektivisering af løn- og økonomiopgaver i Fredericia Kommune Digital Økonomi Effektivisering af løn- og økonomiopgaver i Fredericia Kommune 24-10-2011 FREDERICIA KOMMUNE 23. september 2011 Strategi for Digital Økonomi Baggrund Det strategiske udviklingsprojekt Fredericia

Læs mere

DHUV. Digitalisering på handicap- og udsatte voksneområdet metoder og it-anskaffelse Kommunemøder den 4., 7., 10. og 14.

DHUV. Digitalisering på handicap- og udsatte voksneområdet metoder og it-anskaffelse Kommunemøder den 4., 7., 10. og 14. DHUV Digitalisering på handicap- og udsatte voksneområdet metoder og it-anskaffelse Kommunemøder den 4., 7., 10. og 14. marts 2011 2 Vejledende program 12.45 Baggrund for projektet og formål med dagen

Læs mere

Administrationens kommentarer til revisionens afsluttende beretning for regnskab 2010

Administrationens kommentarer til revisionens afsluttende beretning for regnskab 2010 Dato: 12. september 2011 Brevid: 1477655 Administrationens kommentarer til revisionens afsluttende beretning for regnskab 2010 Indledning Regionen har modtaget den afsluttende revisionsberetning for 2010

Læs mere

Status på økonomi og handleplan

Status på økonomi og handleplan Status på økonomi og handleplan Børn og familie August 2015 Tofteskovvej 4 7130 Juelsminde T: 79755000 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Udvikling i økonomien... 3 Udvikling i niveauet for anbringelser...

Læs mere

Effektivisering af økonomistyringssøjlen på KU status 2009 og mål 2010 indenfor syv væsentlige områder.

Effektivisering af økonomistyringssøjlen på KU status 2009 og mål 2010 indenfor syv væsentlige områder. K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Dirkoor 11. jan. 2010 LT 13. jan. 2010 Høring hos PWC 5. februar 2010 Effektivisering af økonomistyringssøjlen på KU status 2009 og mål 2010 indenfor syv væsentlige

Læs mere

Evaluering af barseludligningsloven

Evaluering af barseludligningsloven Evaluering af barseludligningsloven Evaluering af barseludligningsloven er udarbejdet af Vibeke Stockholm Weigelt (ed.) og Marie Jakobsen COWI A/S for Beskæftigelsesministeriet ISBN: 978-87-91044-10-6

Læs mere

ØKONOMI & LØN Dato 19-08-2009

ØKONOMI & LØN Dato 19-08-2009 ØKONOMI & LØN Dato 19-08- I Nordfyns Kommune er Økonomi og Løn samlet i en central stabsafdeling, som servicerer internt. Afdelingens opgaver kan beskrives som: styringsmæssige overfor Direktionen serviceopgaver

Læs mere

Seniorjob - orientering

Seniorjob - orientering 1 Nr. : Seniorjob - orientering Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 11/13708 Beskæftigelses- og Erhvervsudvalget Indledning/Baggrund Lov om seniorjob har været gældende siden 1. januar 2008. Formålet

Læs mere

Budgetstrategi 2014 2017

Budgetstrategi 2014 2017 Budgetstrategi 2014 2017 Indledning Den økonomiske situation Kommunerne står i en vanskelig økonomisk situation. Finanskrisen har betydet stagnerende vækst, faldende skatteindtægter og stigende ledighed.

Læs mere

Velfærd gennem digitalisering

Velfærd gennem digitalisering Velfærd gennem digitalisering Sorø Kommunes Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering 2011 2016 1. Indledning Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering er udarbejdet i 2011 over en periode

Læs mere

Kasse- og regnskabsregulativ

Kasse- og regnskabsregulativ Kasse- og regnskabsregulativ Godkendt af Byrådet den xx maj 2014, pkt. xxx Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 1.1. Formål... 2 1.2. Godkendelse og ansvar... 2 1.3. Delegation... 2 2. Økonomistyring...

Læs mere

Budgetgennemgang af serviceområde Hjælpemidler

Budgetgennemgang af serviceområde Hjælpemidler Budgetgennemgang af serviceområde Hjælpemidler Social og Sundhed Roskilde Kommune, april 2010 Indholdsfortegnelse INTRODUKTION... 4 FORMÅL OG MÅL... 4 KONKLUSIONER OG INDSTILLINGER... 4 HJÆLPEMIDDELOMRÅDETS

Læs mere

kommunaldirektører, 3 måneder + feriepenge opgjort til ca. 0,4 mio. kr. Centerchef i CFH, 5 måneders løn + feriepenge opgjort til ca. 0,4 mio. kr.

kommunaldirektører, 3 måneder + feriepenge opgjort til ca. 0,4 mio. kr. Centerchef i CFH, 5 måneders løn + feriepenge opgjort til ca. 0,4 mio. kr. Notat budget 2013 - Udfordringer på Økonomiudvalgets område. Med baggrund i beslutningen om en tidligere budgetopstart i udvalgene har forvaltningen udarbejdet et notat om udfordringer indenfor Økonomiudvalgets

Læs mere

EFFEKTIVISERINGS- STRATEGI

EFFEKTIVISERINGS- STRATEGI EFFEKTIVISERINGS- STRATEGI Ajourført: 13. marts 2014 Økonomi & Løn Østergade 23 5400 Bogense www.nordfynskommune.dk Sagsnummer: 480-2014-31103 Dokumentnr.: 480-2014-43672 Godkendt af Kommunalbestyrelsen

Læs mere

Notat. Projekt vedrørende etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion. Etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion og

Notat. Projekt vedrørende etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion. Etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion og Notat Emne: Til: Kopi: til: Etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion og Tværgående visitation Udvalget for Sundhed og Omsorg Den 29. november 2010 Århus Kommune Økonomi og Personale Sundhed og

Læs mere

6. Forenkling på løn- og personaleområdet

6. Forenkling på løn- og personaleområdet 6. Forenkling på løn- og personaleområdet Kommunerne ligner generelt hinanden meget, når der ses på placering af det styringsmæssige ansvar på løn- og personaleområdet. Institutionerne har ansvaret for

Læs mere

Bilag A. Opsummering af foranalysens centrale konklusioner og perspektiver

Bilag A. Opsummering af foranalysens centrale konklusioner og perspektiver Bilag A Opsummering af foranalysens centrale konklusioner og perspektiver Den nuværende telefonbetjening af borgerne Borgerne kontakter i dag de offentlige myndigheder for at få råd og vejledning, fx om

Læs mere

OVERSIGT OVER EFFEKTIVISERINGER I 2016

OVERSIGT OVER EFFEKTIVISERINGER I 2016 BESKÆFTIGELSES- OG INTEGRATIONSFORVALTNINGEN Bilag 1: Effektiviseringskatalog 2016 OVERSIGT OVER EFFEKTIVISERINGER I 2016 Effektiviseringskrav i 2016 Kravet til de forvaltningsspecifikke effektiviseringer

Læs mere

Rebild Kommune Rådhuset Hobrovej 88 9530 Støvring

Rebild Kommune Rådhuset Hobrovej 88 9530 Støvring Rebild Kommune Rådhuset Hobrovej 88 9530 Støvring Ankestyrelsens decisionsskrivelse vedrørende Rebild Kommunes revisionsberetning for regnskabsåret 2013 Ankestyrelsen modtog ved e-mail af 26. september

Læs mere

Obligatorisk selvbetjening i Aftale for kommunernes økonomi for 2013

Obligatorisk selvbetjening i Aftale for kommunernes økonomi for 2013 Obligatorisk selvbetjening i Aftale for kommunernes økonomi for 2013 Målsætning bag aftalen Det er kommunernes målsætning, at 80 % af alle ansøgninger/anmeldelser fra borger til kommuner sker digitalt

Læs mere

Kvalitetsstyringssystemet for natur- og miljøområdet

Kvalitetsstyringssystemet for natur- og miljøområdet BORNHOLMS REGIONSKOMMUNE TEKNIK & MILJØ Skovløkken 4 3770 Allinge Analyserapport nr. 2 Kvalitetsstyringssystemet for natur- og miljøområdet Ledelsens evaluering 2009-2011. Telefon: 56 92 00 00 E-mail:

Læs mere

Baggrundsnotat om produktivitet i den offentlige sektor

Baggrundsnotat om produktivitet i den offentlige sektor Baggrundsnotat om produktivitet i den offentlige sektor Måling af produktivitet i den offentlige sektor I Nationalregnskabet er produktivitetsstigningen i den offentlige produktion definitorisk sat lig

Læs mere

Syddjurs Kommune Hovedgaden 77 Rådhuset 8410 Rønde

Syddjurs Kommune Hovedgaden 77 Rådhuset 8410 Rønde Syddjurs Kommune Hovedgaden 77 Rådhuset 8410 Rønde Ankestyrelsens decisionsskrivelse vedrørende Syddjurs Kommunes revisionsberetning for regnskabsåret 2013 Ankestyrelsen modtog ved e-mail af 28. august

Læs mere

Lejre Kommune. 10-12-2013 Side 1. Økonomiudvalget. ØU - Indsatser til forbedret økonomistyring i Lejre Kommune Sagsnr.: 13/20448

Lejre Kommune. 10-12-2013 Side 1. Økonomiudvalget. ØU - Indsatser til forbedret økonomistyring i Lejre Kommune Sagsnr.: 13/20448 10-12-2013 Side 1 ØU - Indsatser til forbedret økonomistyring i Lejre Kommune Sagsnr.: 13/20448 Resumé: og Kommunalbestyrelsen har besluttet, at den økonomiske styring i Lejre Kommune skal forbedres. Både

Læs mere

Morgendagens administrative medarbejder i kommunerne. Fremtidens kompetencer i en effektiviseringstid

Morgendagens administrative medarbejder i kommunerne. Fremtidens kompetencer i en effektiviseringstid Morgendagens administrative medarbejder i kommunerne Fremtidens kompetencer i en effektiviseringstid 2 Titel Morgendagens administrative medarbejder i kommunerne Fremtidens kompetencer i en effektiviseringstid

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af Domstolsstyrelsens digitaliseringsprojekt vedrørende tinglysning

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af Domstolsstyrelsens digitaliseringsprojekt vedrørende tinglysning Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af Domstolsstyrelsens digitaliseringsprojekt vedrørende tinglysning November 2009 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE

Læs mere

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012 April 2012 Effektiv digitalisering - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015 Baggrund Danmark står med væsentlige økonomiske udfordringer og en demografi, der betyder færre på arbejdsmarkedet til

Læs mere

NOTAT. Forenklet model for tilskud til BPA

NOTAT. Forenklet model for tilskud til BPA NOTAT Forenklet model for tilskud til BPA Indledning Kommunerne har administrative byrder ved sagsbehandling i sager vedr. borgerstyret personlig assistance (BPA). Tilsvarende oplever borgerne, der modtager

Læs mere

Kortlægning og effektivisering af den kommunale administration. Vejledende kontoplan for 6.45.51: Sekretariat og forvaltninger

Kortlægning og effektivisering af den kommunale administration. Vejledende kontoplan for 6.45.51: Sekretariat og forvaltninger Kortlægning og effektivisering af den kommunale administration Vejledende kontoplan for 6.45.51: Sekretariat og forvaltninger Capacent Indhold 1. Indledning 1 2. Vejledende kontoplan 3 1. Indledning På

Læs mere

Forslag om fremtidig personale og økonomistyring. Indhold. Forslag november 2012. Ledernes personale- og økonomistyring Projekt Ny Koncernløsning

Forslag om fremtidig personale og økonomistyring. Indhold. Forslag november 2012. Ledernes personale- og økonomistyring Projekt Ny Koncernløsning Forslag om fremtidig personale og økonomistyring Forslag november 2012 Indhold Indledning... 2 Vedrørende 1. udfordring fælles rapporter... 3 Vedrørende 2. udfordring overblik over refusioner... 4 Vedrørende

Læs mere

Kommissorium for Domænebestyrelsen for Bygninger, Boliger og Forsyning

Kommissorium for Domænebestyrelsen for Bygninger, Boliger og Forsyning Kommissorium for Domænebestyrelsen for Bygninger, Boliger og Forsyning Introduktion Besluttet af Styregruppen for Tværoffentligt Samarbejde, marts 2008 I forlængelse af den fællesoffentlige strategi for

Læs mere

Fredensborg Kommune. Lettere administration af Brugerstyret Personlig Assistance ordninger Startdato 1.1.2012 Slutdato 31.12.2015

Fredensborg Kommune. Lettere administration af Brugerstyret Personlig Assistance ordninger Startdato 1.1.2012 Slutdato 31.12.2015 Side 26 Frikommune Titel på forsøg Start- og sluttidspunkt for forsøget Kontaktperson Fredensborg Kommune Dato for ansøgning 1. november 2011 Lettere administration af Brugerstyret Personlig Assistance

Læs mere

Vejledning om ansøgning til tildelingspuljen Implementering af DUBU eller tilsvarende it-system 15.25.11.40

Vejledning om ansøgning til tildelingspuljen Implementering af DUBU eller tilsvarende it-system 15.25.11.40 Social- og Integrationsministeriet Vejledning om ansøgning til tildelingspuljen Implementering af DUBU eller tilsvarende it-system 15.25.11.40 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Indledning... 2 2 Puljens formål...

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan finde støtte til at vende

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord At være aktivt sygemeldt I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan

Læs mere

Faxe kommunes økonomiske politik

Faxe kommunes økonomiske politik Formål: Faxe kommunes økonomiske politik 2013-2020 18. februar Faxe kommunes økonomiske politik har til formål at fastsætte de overordnede rammer for kommunens langsigtede økonomiske udvikling og for den

Læs mere

Fokus på forsyning Investeringer, takster og lån

Fokus på forsyning Investeringer, takster og lån Fokus på forsyning SPERA har tidligere set på spildevandsselskabernes investeringer og låntagning. Gennemgang af de seneste data viser stigende tendenser: Det gennemsnitlige selskab har investeret for

Læs mere

Få succes med outsourcing af løn og HR

Få succes med outsourcing af løn og HR Få succes med outsourcing af løn og HR Whitepaper 1.0 Indledning Dette whitepaper giver dig grundlaget for at træffe den rigtige beslutning om, hvilke muligheder og fordele din virksomhed kan opnå ved

Læs mere

Fremtidens udfordringer på det specialiserede socialområde

Fremtidens udfordringer på det specialiserede socialområde Fremtidens udfordringer på det specialiserede socialområde Fremtidens udfordringer på det specialiserede socialområde Udgifter til det specialiserede socialområde er stigende. Derfor er det vigtigere end

Læs mere

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1 Herning Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom side 1 Forord Denne pjece giver borgere, der modtager sygedagpenge eller løn under sygdom et indblik i, hvordan Jobcenter Herning arbejder med en sygedagpengesag.

Læs mere

Informationsmøde om NemRefusion. Torsdag den 15. april 2010

Informationsmøde om NemRefusion. Torsdag den 15. april 2010 Informationsmøde om NemRefusion Torsdag den 15. april 2010 Velkomst Dagsorden Baggrunden for NemRefusion Præsentation af NemRefusion Informationskampagnen Spørgsmål Baggrunden for NemRefusion Mie Skovbæk

Læs mere

Analyse af økonomistyringsniveauet i Københavns Kommune - supplement

Analyse af økonomistyringsniveauet i Københavns Kommune - supplement Analyse af økonomistyringsniveauet i Københavns Kommune - supplement Indledning Deloitte Revisionsaktieselskab har som led i forberedelsen af den kommende revision for 2009 gennemført en interviewbaseret

Læs mere

Job- og personprofil for leder af Regnskabsafdelingen

Job- og personprofil for leder af Regnskabsafdelingen Job- og personprofil for leder af Regnskabsafdelingen 1. BAGGRUND Stillingen er genopslået på baggrund af for få kvalificerede kandidater i første omgang. Lederen af vores regnskabsafdeling har valgt at

Læs mere

001 Nedlæggelse af Café Danner som beskæftigelsestilbud

001 Nedlæggelse af Café Danner som beskæftigelsestilbud 001 Nedlæggelse af Café Danner som beskæftigelsestilbud Byrådet behandlede på møde 24. juni 2015 et forslag om at tilpasse strategien for den aktive arbejdsmarkedsindsats så den i højere grad bliver virksomhedsvendt.

Læs mere

Budget 2009. I 2009 ydes refusion af udgifter over 0,6 mio. kr. med 25 % og udgifter over 1,2 mio. kr. årligt med 50 %.

Budget 2009. I 2009 ydes refusion af udgifter over 0,6 mio. kr. med 25 % og udgifter over 1,2 mio. kr. årligt med 50 %. Serviceområdet handler om særlig støtte til børn og unge i henhold til serviceloven kapitlerne 11 og 12. Formålet er at yde støtte til børn og unge, der har særligt behov for denne, er at skabe de bedst

Læs mere

Driftsoptimering. Når selskaber tilrettelægger driften med fokus på de mest udsatte områder.

Driftsoptimering. Når selskaber tilrettelægger driften med fokus på de mest udsatte områder. Driftsoptimering Når selskaber tilrettelægger driften med fokus på de mest udsatte områder. Fra strategi til resultater i forsyningssektoren 2 Når selskaber tilrettelægger driften med fokus på de mest

Læs mere

Direktionen / Børne- og Ungdomsforvaltningen

Direktionen / Børne- og Ungdomsforvaltningen Memo Til: / Kontor: Fra: / Kontor: Direktionen / Børne- og Ungdomsforvaltningen Statsautoriseret revisor Poul Erik Nielsen / PricewaterhouseCoopers Dato: 24. oktober 2006 Vedrørende: Status vedrørende

Læs mere

Sygedagpenge. Formål og målgrupper

Sygedagpenge. Formål og målgrupper Sygedagpenge Formål og målgrupper Formål Den nye lov om sygedagpenge har 3 hovedformål: a)det er for det første lovens formål at give erhvervsaktive personer en økonomisk kompensation under sygefravær,

Læs mere

GODT FRA START MED KLARE FORUDSÆTNINGER

GODT FRA START MED KLARE FORUDSÆTNINGER GODT FRA START MED KLARE FORUDSÆTNINGER Kommunen har modtaget: Notat om organisatoriske konsekvenser af Løsningen Notat om potentiel effektivisering Business case redskab Vejledning og instruks til business

Læs mere

Oplæg til strategi for ledelsesinformation i Viborg Kommune

Oplæg til strategi for ledelsesinformation i Viborg Kommune Oplæg til strategi for ledelsesinformation i Viborg Kommune Godkendt på direktionsmødet den 26. november 2012 1 Indledning Ledelsesinformation (LIS) er en af direktionens indsatsområder. De kommende års

Læs mere

Københavns Kommune. Maj 2010

Københavns Kommune. Maj 2010 KPMG Statsautoriseret Revisionspartnerselskab Borups Allé 177 Postboks 250 2000 Frederiksberg Telefon 38 18 30 00 Telefax 72 29 30 30 www.kpmg.dk 10-n001 JEAN DDNA 169100 10007.docx KPMG Statsautoriseret

Læs mere

Bilag 6. Status på Socialforvaltningens og Københavns Ejendommes arbejde med at reducere antallet af interne afregninger

Bilag 6. Status på Socialforvaltningens og Københavns Ejendommes arbejde med at reducere antallet af interne afregninger KØBENHAVNS KOMMUNE Koncernservice Ledelsessekretariat NOTAT Bilag 6. Status på Socialforvaltningens og Københavns Ejendommes arbejde med at reducere antallet af interne afregninger Intern afregning i Socialforvaltningen

Læs mere

Administrative Tjeklister for organisationer med ramme- og puljeaftaler

Administrative Tjeklister for organisationer med ramme- og puljeaftaler Administrative Tjeklister for organisationer med ramme- og puljeaftaler INDLEDNING 2 1 TJEKLISTE VEDR. ANSVARS- OG OPGAVEFORDELINGEN SAMT DOKUMENTATION AF FORRETNINGSGANGE 2 2 TJEKLISTE VEDRØRENDE KONTOPLAN

Læs mere

Administrative tjeklister

Administrative tjeklister Administrative tjeklister Revideret 19-04-2010 INDLEDNING 2 1 TJEKLISTE VEDR. ANSVARS- OG OPGAVEFORDELINGEN SAMT DOKUMENTATION AF FORRETNINGSGANGE 2 2 TJEKLISTE VEDRØRENDE KONTOPLAN 3 3 TJEKLISTE VEDRØRENDE

Læs mere

Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund

Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund Kommune NOTAT 7. april 2014 Til drøftelse af de nye regler på fritvalgsområdet, har Ældre og Sundhed udarbejdet følgende analyse

Læs mere

3. Godkendelse af regnskab 2005 og anmodning om overførsel af overskydende midler fra 2005 til 2006 J.nr. BOR 10/2006

3. Godkendelse af regnskab 2005 og anmodning om overførsel af overskydende midler fra 2005 til 2006 J.nr. BOR 10/2006 INDSTILLING 3. Godkendelse af regnskab 2005 og anmodning om overførsel af overskydende midler fra 2005 til 2006 J.nr. BOR 10/2006 INDSTILLING Borgerrådgiveren indstiller til Borgerrådgiverudvalget, at

Læs mere

Notat vedrørende fordele og ulemper ved outsourcing af lønområdet.

Notat vedrørende fordele og ulemper ved outsourcing af lønområdet. Notat vedrørende fordele og ulemper ved outsourcing af lønområdet. Indledning Det fremgår af direktionens notat fra november 2008, at der skal udarbejdes en rapport til kommunaldirektøren vedrørende fordele

Læs mere

Den digitale vej til fremtidens velfærd

Den digitale vej til fremtidens velfærd Den digitale vej til fremtidens velfærd V. Ulla Larney, Erhvervsstyrelsen Midtjysk Erhvervsakademi 21/8-2013 Danmark i front med digitalisering Fællesoffentlig digitaliseringsstrategi 2011-2015 Ansøgninger,

Læs mere

HVOR AUTOMATISERET ER DEN DANSKE FREMSTILLINGSINDUSTRI?

HVOR AUTOMATISERET ER DEN DANSKE FREMSTILLINGSINDUSTRI? Centre for Economic and Business Research, CEBR Copenhagen Business School Dept. of Economics Porcelænshaven 16A DK-2000 Frederiksberg +45 3815 2575 RESEARCH NOTE 18. april 2013 HVOR AUTOMATISERET ER DEN

Læs mere

Få succes med outsourcing af løn

Få succes med outsourcing af løn SEL LVGJORT ER IKKE ALTID VELGJORT Få succes med outsourcing af løn Indholdsfortegnelse 1. 2. 3. Indledning... 3 Mange kender ikke potentialet... 4 For din virksomheds skyld............... 6 3.1. Produktivitet...

Læs mere

Reformen af sygedagpengesystemet Økonomisk sikkerhed for sygemeldte samt en tidligere og bedre indsats

Reformen af sygedagpengesystemet Økonomisk sikkerhed for sygemeldte samt en tidligere og bedre indsats Reformen af sygedagpengesystemet Økonomisk sikkerhed for sygemeldte samt en tidligere og bedre indsats Regeringsgrundlaget Regeringen vil føre en aktiv indsats for at nedbringe det langvarige sygefravær.

Læs mere

Den effektive kommune

Den effektive kommune Den effektive kommune - kreative løsninger Vejen Kommunes strategi - kreative løsninger 1 Godkendt af Vejen Kommunes Byråd, den 8. marts 2011 Egon Fræhr borgmester Lay out: Vejen Kommune Tekst: Udvikling,

Læs mere

Igangsættelse af Anskaffelsesfase

Igangsættelse af Anskaffelsesfase Igangsættelse af Anskaffelsesfase I dette dokument kan du læse om resultaterne af ERP - projektets analysefase, og hvad der kommer til at ske i Anskaffelsesfasen Beslutningsgrundlag for igangsættelse af

Læs mere

ERP. Uddrag af artikel trykt i ERP. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret.

ERP. Uddrag af artikel trykt i ERP. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. ERP Uddrag af artikel trykt i ERP. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og stærkeste videns- og udviklingsklub.

Læs mere

Fordelingen af kommunale gevinster i business casen for initiativet Genbrug af adressedata

Fordelingen af kommunale gevinster i business casen for initiativet Genbrug af adressedata NOTAT MINISTERIET FOR BY, BOLIG OG LANDDISTRIKTER Fordelingen af kommunale gevinster i business casen for initiativet Genbrug af adressedata 18. juli 2012 Sag: /mli-mbbl Baggrund Initiativet Genbrug af

Læs mere

Vejledning til ansøgning om driftstilskud fra DDB-puljen

Vejledning til ansøgning om driftstilskud fra DDB-puljen Vejledning til ansøgning om driftstilskud fra DDB-puljen Maj 2015 1: Om vejledningen Denne vejledning gælder for driftstilskud fra Danskernes Digitale Biblioteks driftspulje (DDB s driftspulje) for ansøgningsåret

Læs mere

HVOR AUTOMATISERET ER DEN DANSKE FREMSTILLINGSINDUSTRI?

HVOR AUTOMATISERET ER DEN DANSKE FREMSTILLINGSINDUSTRI? Research Note 18. april 2013 Centre for Economic and Business Research (CEBR) Copenhagen Business School Dept. of Economics Porcelænshaven 16A DK-2000 Frederiksberg +45 3815 2575 HVOR AUTOMATISERET ER

Læs mere

9 forslag, som gør det lettere at drive virksomhed

9 forslag, som gør det lettere at drive virksomhed 9 forslag, som gør det lettere at drive virksomhed Ny undersøgelse fra Dansk Erhverv og Dansk Byggeri viser, at danske virksomheder fortsat rammes af administrativt bøvl. På baggrund af undersøgelsen har

Læs mere

Business case for projekt Fælleskommunalt Geodatasamarbejde

Business case for projekt Fælleskommunalt Geodatasamarbejde Business case for projekt Fælleskommunalt Geodatasamarbejde 1. Ledelsesresumé Projektet har til formål at udarbejde og implementere en fælles datamodel for kommunale geodata. Udbud og datamodel skal styrke

Læs mere

Overgrebspakken - Børn skal altid beskyttes: Vejledning til ansøgningspuljen Implementering af DUBU eller tilsvarende it-system 15.25.11.

Overgrebspakken - Børn skal altid beskyttes: Vejledning til ansøgningspuljen Implementering af DUBU eller tilsvarende it-system 15.25.11. Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Overgrebspakken - Børn skal altid beskyttes: Vejledning til ansøgningspuljen Implementering af DUBU eller tilsvarende it-system 15.25.11.40

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan finde støtte til at vende

Læs mere