Kortlægning og effektivisering af den kommunale administration

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kortlægning og effektivisering af den kommunale administration"

Transkript

1 Kortlægning og effektivisering af den kommunale administration Capacent

2 Indhold 1. Formål og metode Datagrundlag og rapportstruktur Datagrundlag Dataindsamling Decentralisering Anvendelse af resultaterne, business cases Rapportstruktur 5 2. Sammenfatning Shared service og fokus på produktivitet og kvalitet Lønadministration Sygedagpenge og barselsdagpengeområdet Udsatte børn og unge Økonomistyring 15 A. Lønadministration 19 A.1 Kortlægning 19 A.1.1 Opgave 19 A.1.2 Organisering og tidsanvendelse 19 A.1.3 Teknologi 22 A.2 Produktivitet og kvalitet 23 A.2.1 Produktivitet 24 A.2.2 Kvalitet 26 A.3 Bedste praksis 26 A.3.1 Bedste praksis-katalog 27 A.3.2 Effektiviseringspotentiale 30 B. Dagpengeområdet 35 B.1 Kortlægning 35 B.1.1 Opgave 35 B.1.2 Organisering og tidsanvendelse 36 B.1.3 Menneskelige ressourcer i administration og opfølgning 41 B.1.4 Teknologi i administration og opfølgning 43 B.2 Kvalitet og produktivitet 45 B.2.1 Produktivitet 45 B.2.2 Kvalitet 47 B.3 Bedste praksis 49

3 C. Udsatte børn og unge 60 C.1 Kortlægning 60 C.1.1 Opgave 60 C.1.2 Organisering og tidsanvendelse 61 C.1.3 Menneskelige ressourcer 66 C.1.4 Teknologi 66 C.2 Kvalitet og produktivitet 66 C.2.1 Produktivitet 66 C.2.2 Kvalitet 66 C.3 Bedste praksis 66 C.3.1 Bedste praksis-katalog 66 C.3.2 Effektiviseringspotentiale 66 D. Økonomistyring 66 D.1 Kortlægning 66 D.1.1 Opgaver 66 D.1.2 Organisering og tidsanvendelse 66 D.1.3 Menneskelige ressourcer 66 D.1.4 Teknologi 66 D.2 Produktivitet og kvalitet 66 D.2.1 Regnskabsfunktionen 66 D.2.2 Budget 66 D.3 Bedste praksis 66 D.3.1 Organisering og tidsanvendelse 66 D.3.2 Teknologi 66 D.3.3 Menneskelige ressourcer 66 D.3.4 Effektiviseringspotentiale på økonomiområdet 66 E. Kortlægning i skemaform 66 E.1 Lønadministration 66 E.2 Dagpengeområdet 66 E.2.1 Formaliseringsgrad 66 E.2.2 Dagpengeadministration 66 E.2.3 Dagpengeopfølgning 66 E.3 Udsatte børn og unge 66 E.3.1 Produktivitets- og kvalitetsindikatorer 66 E.4 Økonomistyring 66

4 1. Formål og metode Styregruppen for Tværoffentlige Samarbejder (STS) har sammen med seks kommuner 1 iværksat en kortlægning og analyse af den kommunale centraladministration, defineret ud fra opgaver konteret på funktion Formålet var at skabe en fælles forståelse for, hvilke opgavetyper der konteres på funktion , samt at benchmarke udvalgte kommuners ressourceanvendelse i kr. og normering på opgaveområderne. Fra kortlægningen af funktion foreligger nu følgende rapporter: Kortlægningsrapport med de væsentligste konklusioner Opgavekatalog for funktion Vejledende kontoplan for funktion Drejebog Procesbeskrivelse for nedbrydning og standardisering af funktion Hovedkonklusionerne fra kortlægningen var: De kommuner, som bruger flest kr. pr. indbygger, bruger godt 30% mere pr. indbygger sammenlignet med dem, der bruger mindst (højest: kr./indbygger, lavest: kr./indbygger). Hvis en kommune samlet set har høje eller lave administrationsudgifter pr. indbygger, har kommunen typisk også høje eller lave udgifter til både administrative støttefunktioner, sekretariatsbetjening og myndighedsudøvelse. 1 STS består af KL, Danske Regioner og staten. De seks kommuner er Allerød, Brønderslev, Fredericia, Helsingør, Silkeborg og Slagelse. 1

5 Spredningen i administrationsudgifterne pr. indbygger er størst for sekretariatsbetjening og mindst for myndighedsopgaver. Den store spredning for sekretariatsbetjening kan formentlig henføres til forskelle i serviceniveau. Hvis en kommune har høje eller lave udgifter til administrative støttefunktioner, har kommunen typisk også høje eller lave udgifter til delkategorierne inden for administrative støttefunktioner. Hvis en kommune har høje eller lave udgifter til myndighedsudøvelse, har kommunen typisk også høje eller lave udgifter til delkategorierne inden for myndighedsudøvelse. På baggrund af kortlægningen har kommunerne og STS valgt fire fokusområder med henblik på at identificere bedste praksis og finde effektiviseringspotentialer: 1. Lønadministration Ressourceforbruget inden for opgavefeltet lønadministration er varierende (højest: 170 kr./indbygger, lavest: 120 kr./indbygger). Overvejelser om sourcing og etablering af administrative fællesskaber er relevante. 2. Dagpengeområdet (barsels- og sygedagpenge). Ressourceforbruget inden for opgavefeltet Dagpengeadministration og dagpengeopfølgning er meget varierende (højest: 260 kr./indbygger, lavest: 150 kr./indbygger). 3. Udsatte børn og unge. Ressourceforbruget inden for opgavefeltet udsatte børn og unge er varierende (højest: 250 kr./indbygger, lavest: 170 kr./indbygger). 4. Økonomistyring. Ressourceforbruget inden for delkategorien økonomistyring er meget varierende. (højest: 600 kr./indbygger, lavest: 300 kr./indbygger). En række processer inden for delkategorien økonomistyring er relevante for overvejelser om sourcing og etablering af administrative fællesskaber. Det gælder for eksempel regnskabs- og bogholderifunktionerne, debitor-/kreditorbogholderi og inkasso. Denne rapport behandler resultaterne fra analysen opdelt på hvert af de fire ovennævnte administrative områder. 1.1 Datagrundlag og rapportstruktur Datagrundlag Kortlægningen af funktion er baseret på normerings- og økonomital fra regnskab Derfor har det i det videre forløb været en udfordring at håndtere, at tre af de seks deltagerkommuner pr. 1. januar 2007 som følge af kommunalreformen blev lagt sammen med andre kommuner. Benchmarkinganalysens data er bygget op som beskrevet herunder. 2

6 Normering og forbrug fra 2006-niveau til 2007-niveau Der skulle etableres en ny baseline af data (normering og forbrug), som opgraderede tallene for alle kommuner til 2007-niveau og sikrede, at data dækkede de tre nye større sammenlægningskommuner. Praksisdata Data, som afdækker den gældende praksis, f.eks. de proceselementer, der indgår i den enkelte produktion, tidsanvendelse i de enkelte proceselementer og organisering, grad af formalisering m.v. Performancedata Data, som er sigende for kvalitetsniveau og produktivitetsniveau. For produktivitet: F.eks. tidsanvendelse pr. produceret enhed (i årsværk) og lønudgifter pr. produceret enhed. For kvalitet: F.eks. fejlprocent, indikatorer for kvalitetsniveau som anvendelse af specielle faglige metoder og korrekt gennemførte processer m.v Dataindsamling Dataindsamlingsmetoden er udviklet i dialog med de seks deltagende kommuner, og delresultaterne har været genstand for afprøvning i dialogmøder med kommunerne individuelt og i fællesskab. Data, der indgår i rapporten, er kommunernes egne, og de er valideret i dialog med kommunerne selv. Dataindsamlingen i forbindelse med benchmarkinganalysen er foretaget over en periode på et par måneder (oktober og november 2007). Der har i kommunerne været anvendt begrænsede ressourcer set i forhold til mængden af data. Data er indsamlet af kommunernes ledere ved hjælp af spørgeskema og er i sagens natur baseret på bagudrettede skøn. Der er ved tidsangivelser på enkeltproceselementer og kvalitet tale om skøn og selvevaluering. Vedrørende produktivitetsindikatoren lønomkostninger pr. sag ville samlede omkostninger pr. afsluttet sag være at foretrække frem for lønomkostninger pr. afsluttet sag. På grund af kommunernes vanskeligheder med at opgøre itomkostninger m.v. har dette ikke været muligt. Lønomkostningerne er dog den helt dominerende omkostningsfaktor på de undersøgte administrative områder. Det har været vanskeligt for kommunerne præcist at vurdere og svare på visse forhold. Det gælder f.eks. tidsanvendelsen i de enkelte proceselementer, men specielt sammenlægningskommunerne har også haft udfordringer ved at redegøre for sagstal m.v. 3

7 Dette gør, at data ikke kan betegnes som fuldt validerede, men dog som tilstrækkeligt valide til at kunne indgå i et projekt, der både har metodeudviklings- og kortlægningsformål under anvendelse af begrænsede ressourcer. Der kan være/er sket ændringer i kommunernes forhold efterfølgende, som ville have betydning for opgørelsen, hvis den blev foretaget i Decentralisering De deltagende kommuner har naturligt en forskellig praksis for graden af decentral udførelse af centrale administrative opgaver, ligesom graden af decentralisering vil være forskellig inden for de enkelte kommuners sektorområder. Analysen har ikke systematisk afsøgt decentral udførelse af "centrale" administrative opgaver ved dataindsamling direkte hos kommunernes decentrale enheder. Dialogen med kommunerne har dog givet det indtryk, at der i stor udstrækning er tale om en ensartet opgavefordeling. Kommunerne udfører de administrative opgaver forskelligt i den decentrale organisation, men det er indtrykket, at der ikke generelt er tale om en forskellig fordeling af opgaveudførelsen mellem det centrale og det decentrale niveau. Derimod kan der i opgaveløsningen være forskel i graden af dobbeltadministration, således at det decentrale led i visse tilfælde foretager eksempelvis indberetninger direkte til centrale it-systemer frem for at lade det centrale administrative niveau foretage genindberetning af papirbaserede data. 1.2 Anvendelse af resultaterne, business cases Som følge af de nævnte usikkerheder i dataindsamlingen er det ikke muligt at konkludere endeligt og med meget stor præcision for så vidt angår årsager til forskellighederne i de deltagende kommuners ressourceanvendelse på opgaver i den kommunale administration. De anvendte estimater på effektiviseringspotentiale er i sagens natur og ud fra opgavedesignet hovedsagelig baseret på materiale fra de seks deltagerkommuner. Det er endvidere vigtigt at være opmærksom på, at der vil skulle opstilles egentlige business cases for at kunne fastslå det nødvendige investeringsbehov og dermed nettoprovenuet ved at gennemføre de foreslåede effektiviseringstiltag. 4

8 En business case vil belyse: Omkostninger ved implementering og drift Økonomiske gevinster i kr. og normering Eksterne serviceforbedringer, f.eks. færre fejl, hurtigere betjening, flere valgmuligheder, større gennemskuelighed Interne serviceforbedringer, f.eks. bedre kvalitet i støtteprocesser Risici, f.eks. implementeringsrisici, leverandørafhængighed, leverancesikkerhed og omkostningsstabilitet 1.3 Rapportstruktur Rapporten indeholder fire overordnede dele (kapitler), som omhandler henholdsvis lønområdet, barsels-/sygedagpengeområdet, området for udsatte børn og unge og økonomistyring. Hvert af de fire områder er behandlet ud fra tre synsvinkler: 1. Kortlægning. En kortlægning af de enkelte kommuners organisering og processer på de udvalgte opgavefelter. Kortlægningen omfatter opgavens karakteristika, organisering og tidsanvendelse, menneskelige ressourcer samt teknologiske hjælpemidler. 2. Kvalitet og produktivitet. Opstilling af kvalitets- og produktivitetsindikatorer for hvert enkelt opgavefelt, der er sammenlignelige på tværs af kommunerne. 3. Bedste praksis. Identifikation af bedste praksis og effektiviseringspotentiale, herunder vurdering af, om det er muligt at forbedre kommunernes organisering og processer yderligere på de udvalgte opgavefelter. I analysen af dagpengeområdet er Fredericia ikke med, idet de fornødne ressourcer til deltagelse ikke var til stede. Det samme gør sig gældende for Silkeborg Kommunes afsnit for børn og unge. Rapporten er struktureret således, at hovedkonklusioner fra hvert område er fremstillet først. Herefter er der i bilag A til D en detaljeret gennemgang af områderne og i bilag E en skematisk oversigt over data indsamlet fra deltagerkommunerne. 5

9 2. Sammenfatning I de følgende afsnit fremlægges nogle mere generelle betragtninger om mulighederne for at skabe større robusthed over for blivende og momentvis arbejdskraftmangel. Endvidere kommenteres kommunernes niveau for formalisering af processer og målsætninger om produktivitet og kvalitet. Dernæst opridses hovedkonklusionerne for de fire områder, lønadministration, barsels-/sygedagpengeområdet, området for udsatte børn og unge samt økonomistyring. Detaljeret gennemgang af de enkelte områder ses i bilag A-D. Bilag E indeholder en skematisk fremstilling af data for hvert enkelt område. 2.1 Shared service og fokus på produktivitet og kvalitet Shared services Det er tilbagemeldingerne fra kommunerne, at det på flere områder er et problem med at dække sig ind fagligt og kapacitetsmæssigt ved medarbejderafgang, sygdom og lignende. Ikke mindst i de mindre kommuner er man sårbar over for momentvis og blivende medarbejderafgang, men også de større kommuner peger på problemet. I de små kommuner er man nede på 4-6 årsværk til eksempelvis lønopgaverne. Disse kommuner har umiddelbart en udfordring med at holde en tilstrækkelig produktivitet og med at sikre sig tilstrækkelig kompetencedækning på de mange overenskomstområder samt håndtere fravær ved udskiftning, sygdom og lignende. Kommunerne kan i det konkrete eksempel kompensere for dette ved at lægge løn- og personaleadministration sammen, 6

10 men det er så tvivlsomt, om man kan opnå den maksimalt effektive lønadministration. Kommunerne fremhæver endvidere, at man forventer at få stigende personalemangel på det administrative område. Dette underbygges af, at gennemsnitsalderen hos de nuværende medarbejdere er høj flere steder. Dertil kommer, at man bør overveje, i hvilket miljø der findes de bedste forudsætninger for at få det optimale ud af de teknologiske muligheder, der er i dag og vil komme fremover. Det gælder specielt for de meget datatransaktionstunge områder, økonomistyringsområdet (regnskab, bogføring og betaling), lønadministration og barsels-/sygedagpengeområdet. En løsningsstrategi kan være, at kommunerne samarbejder om at etablere større fælles enheder, der alt andet lige kan sikre en mere effektiv, stabil og leverancesikker drift på de administrative servicefunktioner shared service centre. Et shared service center har mulighed for at fokusere entydigt på at drive udvalgte administrative services kosteffektivt. Et shared service center vil typisk meget målrettet standardisere og optimere de processer, der er relevante for den afgrænsede opgaveløsning. Fordelen kan endvidere være, at et shared service center kan have en størrelse, så man kan dække mange ekspertiseområder inden for det konkrete opgavefelt. Herved kan der alt andet lige opnås højere kvalitet i opgaveløsningen. Shared service centre vil formentlig kunne løse afgrænsede opgaver med færre ressourcer, sammenlignet med at opgaveløsningen er spredt på de enkelte kommuner, ligesom de formentlig vil have nemmere ved at løse rekrutteringsudfordringen. Det er konsulentteamets vurdering, at man bør arbejde med at vurdere mulighederne for at etablere shared service centre inden for områderne lønadministration, økonomistyring og barsels-/sygedagpengeadministration. Sammenlægningskommunerne i projektet fremhæver, at de inden for deres egen organisation benytter sammenlægningen til at etablere interne shared service centre. Et alternativ er at outsource dele af de administrative opgaver til virksomheder, der er specialiserede inden for det pågældende område. Hvorvidt en kommune kan realisere en effektiviseringsgevinst gennem outsourcing, afhænger af produkterne og konkurrencesituationen på markedet, samt hvorvidt kommunen har et højt videnniveau om processer, produktivitet og kvalitet i den produktion, man ønsker at outsource. 7

11 Formalisering og målsætning En forudsætning for at oprette shared service centre eller at outsource er, at man har velbeskrevne processer samt målsatte produktivitets- og kvalitetsniveauer. Det er meget varierende, i hvor høj grad kommunerne har beskrevet deres processer og forretningsgange. Typisk har kommunerne ikke forholdt sig til tidsanvendelsen i de enkelte procesdele, ligesom man ikke har fastsat eksplicitte kvalitets- og produktivitetsmål. Kommunerne har samstemmende den holdning, at der er store fordele ved at have beskrevet og kortlagt sine processer. Ikke mindst har sammenlægningskommunerne haft en udfordring omkring at sikre ensartethed og procesoptimering efter fusionerne. En høj grad af formalisering i form af beskrivelser af processer og arbejdsgange er at anbefale. Det er vigtigt for effektiv introduktion af nye medarbejdere og for ledelsens og medarbejdernes mulighed for at kvalitetssikre og effektivisere arbejdet. Derfor anbefales det ligeledes, at der i højere grad end det er tilfældet i dag udarbejdes skriftlige produktivitets- og kvalitetsmål på team- eller medarbejderniveau, således at der er klarhed over, hvad der forventes af det enkelte team/medarbejder. Dette giver mulighed for en klar mål- og forventningsafstemning mellem ledelse og medarbejdere. Det er dog vigtigt at indføre sådanne produktivitets- og kvalitetsmålesystemer i relativt enkle former og på særligt prioriterede områder, da man ellers kan overbureaukratisere administrationen. 2.2 Lønadministration Lønadministrationens opgave er at sikre, at lønudbetalingen er beregnet korrekt i forhold til tillæg, pension, ferie etc., samt at sikre, at udbetalingerne falder på det korrekte tidspunkt. De opgaver, som lønadministrationen beskæftiger sig med, kan nedbrydes til følgende emner: Behandling af indberetninger fra institutionerne i forbindelse med ansættelse, fratrædelse, tillæg og stamoplysninger samt postmodtagelse og kontrol af inddata Administrative opgaver i form af håndtering af afregninger, refusioner, tilskud samt fordeling af puljer Konsulentydelser i form af vejledning til kommunens forvaltninger og institutioner i forbindelse med indberetning af data og overenskomstmæssige forhold for de ansatte 8

12 Administration af lønsystem, produktion af statistikker samt møder og uddannelse. Kortlægningen viser, at lønadministrationerne i gennemsnit anvender op mod 50% af tiden på håndtering af indberetninger fra institutionerne, 22% på konsulentydelser, mens den resterende tid anvendes på postmodtagelse og kontrol, administrative opgaver og systemadministration, statistik og uddannelse. Der er væsentlige produktivitetsforskelle blandt kommunerne. Således producerer den mindste kommune, Allerød med ca ansatte, ca lønkørsler pr. årsværk, mens Slagelse, der har ca ansatte, producerer ca lønkørsler pr. årsværk. Sammen med Slagelse har Fredericia og Helsingør højest produktivitet, begge på lige under lønkørsler pr. år pr. årsværk. Kommunerne har en lønudgift pr. lønseddel på mellem 40 og 60 kr. Kommunerne har alle angivet, at de har et relativt højt kvalitetsniveau, målt på antal korrekte lønudbetalinger, udsendte specifikationer og posteringer. Undersøgelsen har identificeret følgende bedste praksis: 100% decentral og digital indberetning, således at informationen indtastes, hvor den fødes Personaledata skal være tilgængelige for alle administrative aktører via ESDH- og lønsystem Incitamentsstruktur, der fordrer korrekt og rettidig indberetning Ekspertiseoverlap og teamstruktur, således at der sikres en høj robusthed mod fravær i lønadministrationen Høj grad af it-integration bl.a. af den digitale barsels- og sygedagpengeløsning (barsels- og sygedagpengeløsningen) på Virk.dk i forhold til lønsystemet Digitalisering af uddata i form af elektroniske lønsedler. Undersøgelsen har identificeret følgende effektiviseringspotentialer: Skønnet 35% ressourcefrigivelse som følge af fuld decentral digitaliseret indberetning forudsat at det lykkes at undgå al dobbeltindtastning, og at der kan indføres digitale kontrolrutiner Op til 4% ressourcefrigivelse som følge af integration af barsels- og sygedagpengeløsningen på Virk.dk med lønsystemet og forbedringer af itunderstøttelse ved anmodning om refusioner hos andre kommuner 6 kr.'s besparelse pr. lønseddel, som overgår fra papirform til digital form (deltagerkommunerne producerer mellem 20 og lønsedler pr. år). Slagelses, Fredericias og Helsingørs relativt høje produktivitetsniveau synes begrundet i størrelse, ledelsesmæssig tilpasning af ressourceindsatsen, f.eks. som den benchmarking, man har gennemført i Fredericia, og opmærksom- 9

13 hed på mulighed for at digitalisere ind- og uddata. Det store effektiviseringspotentiale er dog i højere grad bundet til kommunernes mulighed for at udnytte mulighederne for decentral digital indberetning. Denne mulighed er ikke udnyttet fuldt hos nogen af deltagerkommunerne, men projektet har set det gennemført i en anden kommune. 2.3 Sygedagpenge og barselsdagpengeområdet Opgaven i dagpengeadministration Dagpengeadministrationen har ansvaret for at sikre, at dagpengerefusioner udbetales korrekt til virksomhederne, og at dagpengeudbetalingerne til dagpengemodtagere er korrekte. Dertil giver de administrative medarbejdere i dagpengeområdet rådgivning af sygedagpengemodtagere og virksomheder omkring forespørgsler til regler og lovgivning samt besvarelse af spørgsmål i forbindelse med udfyldelse af skemaer til udbetaling og refusion ved barsel og sygdom. Derudover har administrationen ansvaret for, at oplysningsskemaer kommer tilbage til tiden, og at de er korrekt udfyldt, samt at supplerende oplysninger hos læge og andre fremskaffes. Administrationen arbejder sammen med dagpengeopfølgningen, både i almindelig dialog og via elektroniske systemer. Opgaven i dagpengeopfølgningen Opgaven for medarbejderne, som arbejder med opfølgning i dagpengeområdet, er primært at betjene sygedagpengemodtagere og virksomheder, således at fravær fra arbejdsmarkedet mindskes mest muligt. Opgaven er processuelt beskrevet i lovgivningen. Behandlingen af den enkelte sygedagpengemodtagers sag indledes efter modtagelse af oplysninger i forbindelse med ansøgningen om sygedagpenge. Herefter vurderes sagen i henhold til de tre kategoriseringer 1) glatsag, 2) risikosag og 3) langvarig sag 2. Alt ef- 2 Kilde "guide til visitationen i sygedagpenge" (ams.dk). Glat sag: Der er typisk tale om en sag med et klart kortvarigt undersøgelses- eller behandlingsprogram for sygdommen, og der foreligger en klar plan for sygedagpengemodtagerens tilbagevenden til arbejdsmarkedet. Der er ingen umiddelbar trussel mod arbejdsevnen. Der forventes en fuld raskmelding 8-12 uger fra første sygedag. Kategori 1 indeholder endvidere tidligere kategori 2- eller 3- sager, hvor tilbagevenden til arbejdsmarkedet er umiddelbart forestående. Risikosag: Der er typisk tale om en sag med uklar diagnose/sygdom og risiko for langvarigt undersøgelses-/behandlingsprogram og hermed et diffust sagsforløb. Arbejdsevnen er eventuelt truet, og der er risiko for at miste tilknytning til arbejdsmarkedet på længere sigt. Der er eksempelvis tale om sygemeldte med visse typer af ryglidelser, visse typer af psykiske lidelser eller diffus smertetilstand. Der foreligger ingen klar plan for tilbagevenden til arbejdsmarkedet. 10

14 ter vurderingen er der forskellige regler for, hvorledes opfølgningsforløbet skal være, samt i hvilket omfang der eksempelvis skal udarbejdes ressourceplaner m.m. I forhold til de administrative medarbejdere i dagpengeadministrationen yder medarbejderne i dagpengeopfølgningen rådgivning af den enkelte og træffer afgørelser i de enkelte forløb. Af kortlægningen er det blevet klart, at dagpengeadministrationen i gennemsnit anvender ca. 50% af tiden på håndtering af indberetninger og kontrol heraf, mens kontakten med sygedagpengemodtageren, virksomheder og samarbejdsparter samt sagsbehandling optager 22% af arbejdstiden. Slagelses dagpengeopfølgningsafsnit producerer ca. 600 afsluttede sager pr. årsværk, mens de øvrige kommuner producerer mellem 350 og 500 sager pr. årsværk. Det modsvares af en lønudgift på mellem 550 kr. og kr. pr. afsluttet sag. Dagpengeopfølgningen anvender i gennemsnit ca. 50% af tiden på kontakt med sygedagpengemodtager, sagsbehandling samt kontakt med virksomheden og andre interessenter om sygedagpengemodtager. 33% af tiden anvendes på journalisering og registrering. Silkeborgs dagpengeadministration producerer ca afsluttede sager pr. årsværk, mens de øvrige kommuner producerer mellem 600 og 900 afsluttede sager pr. årsværk. Tilsvarende svinger lønudgiften pr. afsluttet sag mellem ca. 300 kr. og 650 kr. Inden for dagpengeadministration er Silkeborg således 40% mere produktiv end de resterende kommuner, mens Slagelse er 30% mere produktiv end de resterende kommuner inden for dagpengeopfølgningen. I dagpengeadministrationen er kvaliteten af de inddata, der modtages, gennemgående lav, mens kvaliteten af uddata er høj. Deltagerkommuner med et højt produktivitetsniveau i dagpengeopfølgningen synes ikke at have et markant lavere kvalitetsniveau (f.eks. længere varighed) set i forhold til de øvrige deltagerkommuner. Undersøgelsen har identificeret følgende bedste praksis inden for dagpengeadministrationen: Høj andel af indberetninger i elektronisk form samt generelt høj digitalisering af data Journaliseringsopgaven placeres, efter at inddata er korrigeret, således at dobbeltjournalisering undgås Integration mellem barsels- og sygedagpengeløsningen på Virk.dk og sygedagpengesystemet, så dobbeltindtastning undgås. Langvarig sag: Der er typisk tale om en klar diagnose/sygdom med forudsigelig og længerevarende behandling for sygdommen. Der foreligger en klar plan for tilbagevenden til arbejdsmarkedet, dog med et uvist tidsperspektiv grundet sagens længerevarende tidsforløb. 11

15 Undersøgelsen har identificeret følgende effektiviseringspotentialer inden for dagpengeadministrationen: Kommunerne oplyser, at fejlprocenten i inddata til start af sagerne er op til 40. Silkeborgs høje produktivitet skal først og fremmest ses i lyset af deres meget stramme styring af området og af, at de får 20% af deres indberetninger digitalt ind via barsels- og sygedagpengeløsningen på Virk.dk. Det er det dobbelte af, hvad de øvrige kommuner får ind. For de andre kommuner kan der derfor være et væsentligt potentiale i at få indberetningerne ved anmodning om barsels-/sygedagpenge og refusion ind via barsels- og sygedagpengeløsningen på Virk.dk. Den digitale indmelding medfører nemmere håndtering af data til videre bearbejdning, hvorved ressourceanvendelsen til kontrol og inddatering mindskes væsentligt. Den digitale indmelding betyder også, at indkomne data er mindre fejlbehæftede, hvorved ressourceindsatsen til kontakt til virksomheder og barsels- og sygedagpengemodtagere kan reduceres. Kortlægningen viser, at dagpengeadministrationerne bruger 50% af ressourcerne på kontrol og indtastning af inddata og yderligere ca. 22% af tiden på kontakt med dagpengemodtagere og virksomheder m.fl. om bl.a. fejlretning af inddata. Der kan derfor være et effektiviseringspotentiale ved digital indberetning med op til 33-40% ved væsentligt at forøge indberetningsfrekvensen via barsels- og sygedagpengeløsningen på Virk.dk i de øvrige deltagerkommuner. Fordelt på hovedaktiviteter vurderes effektiviseringspotentialet at være mindst 25% på hovedaktiviteterne indberetning og kontrol. Dertil kommer en reduktion på 7,5% som følge af mindsket behov for kontakt til ansøgere og virksomheder ved mere korrekt ansøgningsmateriale. Endelig vil bedre systemintegration mellem sygedagpengesystemet og barsels- og sygedagpengeløsningen på Virk.dk kunne give en ikke nærmere specificeret effektiviseringsgevinst. Dertil kommer et ikke nærmere angivet potentiale, der kunne realiseres, hvis indkomne data kunne fødes direkte ind i sygedagpengesystemet, og det var muligt i høj grad at bruge e-boks-løsning i kommunikation med barsels- og sygedagpengemodtagerne. Nogle af kommunerne arbejder med et besparelsespotentiale på 6 kr. pr. lønseddel. Undersøgelsen har identificeret følgende bedste praksis inden for dagpengeopfølgningen: Stærkt samarbejde med virksomheder og læger. Samarbejdet med lægerne understøttes af et it-system, som giver mulighed for at indhente speciallægeerklæringer hurtigt. Meget stærkt jobfokus i sagsbehandlingen. Anvendelsen af fremskudte team med specialiserede medarbejdere til behandling af gruppe 1-sager (glatsager) samt samarbejde med sygedagpengeadministration. 12

16 Integrerede it-systemer samt it-hjælpeværktøjer. Undersøgelsen har identificeret følgende effektiviseringspotentialer inden for dagpengeopfølgningen: Der er blandt de deltagende kommuner stor forskel på, hvor mange sager den enkelte sagsbehandler kan håndtere, samt varigheden af kommunernes sager. Slagelse Kommune har den højeste produktivitet og har samtidig en god kvalitet målt på sagsforløbenes varighed. Den produktivitetsmæssige forskel mellem Slagelse og gennemsnittet af de øvrige kommuner er ca. 30%. De forskelle, der har kunnet registreres ved de gennemførte workshopper, peger på, at Slagelse er specielt gode til at holde jobfokus i sagsbehandlingen, og at Slagelse har et udmærket samarbejde med områdets virksomheder. Derudover er Slagelse den kommune, som har den laveste procentvise udgift til sager over 52 uger. Såfremt de øvrige kommuner kan nedbringe deres udgifter til samme niveau, vil kommunernes nettoudgift til sygedagpenge blive reduceret med ca. 27 mio.kr. årligt. Flere af kommunerne har fastsatte mål for, hvor mange sager den enkelte sagsbehandler kan have. I Brønderslev har man fastsat, at den enkelte sagsbehandler kan have mellem 30 og 35 sager, mens man i Helsingør og Silkeborg har fastsat en grænse på 50 sager pr. sagsbehandler. I Slagelse har de i øjeblikket ikke nogen fastsat grænse for sagsantallet pr. sagsbehandler, men de håndterer altså væsentligt flere sager. Årsagen hertil kan ligge i, at Slagelse har held til at holde meget kraftigt jobfokus i sagsbehandlingen, og at man bruger megen tid på kontakt med virksomhederne (tre gange så meget som de øvrige kommuner). Kunne de øvrige deltagerkommuner holde det samme høje produktivitets- og kvalitetsniveau som Slagelse, ville de gennemsnitligt kunne effektivisere dagpengeopfølgningen med ca. 30% og sikre sig lavere sygedagpengeudgifter. Der er væsentlige effektiviseringspotentialer i forbedret it-integration. Det er ikke urealistisk, at forbedret it-understøttelse kunne effektivisere sygedagpengeopfølgningen med 10%, men det vil kræve væsentlige itinvesteringer, som ikke er opgjort i denne analyse. Der er væsentlige effektiviseringspotentialer ved afbureaukratisering, som ikke er opgjort i denne analyse. 2.4 Udsatte børn og unge Kommunerne skal i henhold til Bekendtgørelse af lov om social service, nr af 26. september 2007 (serviceloven) sikre rådgivning af borgere, visitation, planlægning, levering af ydelser og overordnet ledelse af kommunens tilbud på området for udsatte børn og unge. Indsatsen er målrettet kommunens børn og unge i alderen 0-18 år, som på grund af sociale eller personlige forhold har særlige behov. Indsatsen kan også være målrettet hele familier, såfremt indsatsen har udgangspunkt i barnets behov. Den kommunale forvaltning af støtte til udsatte børn og unge varetager også administrationen af dækning af merudgifter ved forsørgelse i hjemmet af børn eller 13

17 unge med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne samt beregning af dækning af tabt arbejdsfortjeneste til personer, der forsørger et barn i hjemmet med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Hvis man alene ser på det arbejde, der foregår på myndighedsniveauet, altså hvor sagsbehandlingen foregår, og hvor der træffes afgørelser i konkrete sager, går gennemsnitligt ca. 60% af kommunernes samlede tidsanvendelse på sagsbehandling i form af håndtering af henvendelser, udarbejdelse af 50- undersøgelser (udredning af barnets/den unges situation) og handleplaner, samtale med barnet/den unge, tilsyn med plejefamilier. Der er en vis variation inden for de forskellige sagsbehandlingskategorier. Fredericia bruger 3% af tiden på at varetage tilsyn, mens Slagelse bruger 14%. Handicapsager udgør gennemsnitligt 13% af tidsanvendelsen. Der er dog variationer, idet Fredericia og Brønderslev bruger halvt så meget tid til administration af handicapsager som Helsingør og Slagelse. Kommunerne bruger gennemsnitligt ca. en fjerdedel af deres tidsforbrug på ikke-sagsrelateret administration og journalisering. Der er en meget lille variation i kommunernes opgørelser af tidsforbruget til journalisering. På baggrund af indberetninger kan det således ikke konstateres, at de kommuner, der anvender ESDH i administration af området for udsatte børn og unge, bruger mindre tid til journalisering. Kommunernes produktivitet målt som antal børn i foranstaltninger pr. årsværk viser, at de fire kommuner ligger på omkring 20, mens Allerød har ca. 12. Tilsvarende er lønudgiften pr. foranstaltning godt kr. pr. barn/ung i Allerød, mens udgiften er mellem og kr. årligt i de øvrige deltagerkommuner. Det skal understreges, at disse indikatorer for produktivitet ikke kan betragtes isoleret, idet der er tale om komplicerede forløb og meget følsomme sager. Allerød har på de målte kvalitetsindikatorer hurtigere sagsbehandlingstid, men derudover kan denne undersøgelse ikke påvise signifikante forskelle i kvaliteten på de kvalitetsparametre, der her anvendes. Andre undersøgelser på området viser dog, at der er store forskelle i kvaliteten af kommunernes opgaveløsning, hvis der måles på andre parametre. F.eks. viser den seneste praksisundersøgelse fra Ankestyrelsen, at der er store forskelle mellem kommunerne i forhold til, hvorvidt kommunen i anbringelsessager lever op til lovens krav til 50-undersøgelser og handleplaner. Undersøgelsen har identificeret følgende bedste praksis inden for udsatte børn og unge: Organiseringen skal understøtte et samarbejde mellem specialområdet (støtteordninger til familien, anbringelse hos plejefamilie m.v.) og normalområdet (daginstitution, SFO, skole, idrætsklub m.v.), således at der udføres et effektivt forebyggende arbejde. Herunder skal samarbejdet sikre, at der gribes ind over for det udsatte barn/den unge, inden problemerne for alvor har vokset sig store. En høj kvalitet og konsistens i sagsbehandlingen kan understøttes ved en høj grad af formalisering. 14

18 Der er et effektiviseringspotentiale ved øget digitalisering af området. Denne digitalisering er der taget initiativ til ved Velfærdsministeriets og KL's samarbejde omkring udarbejdelsen af projektet Digitalisering udsatte børn og unge (DUBU). Projektet har til hensigt at understøtte en formalisering af sagsbehandlingen på området for udsatte børn og unge. DUBUprojektets it-løsning skal når/hvis det bliver implementeret understøtte kommunens processer, således at sagsbehandlingen optimeres, og der samtidig bedre kan skabes et overblik over økonomi, indsatser og opnåelse af mål. Projektet opgør et effektiviseringspotentiale på ca. 5% af de administrative udgifter. Der er på baggrund af de oplysninger, kommunerne er fremkommet med, ikke tvivl om, at der er et effektiviseringspotentiale på den administrative udgift i mindst den størrelse. DUBU-projektet har ikke været drevet alene ud fra ønsket om større produktivitet, men i lige så høj grad ud fra ønsket om at styrke kvaliteten i sagsbehandlingen. Det er derfor vigtigt, at der ikke stilles meget store forventninger til effektiviseringspotentialet på kort sigt. Spørgsmålet er dog ifølge kommunerne, om og i givet fald hvornår DUBUprojektet når det ønskede resultat. 2.5 Økonomistyring Økonomistyring kan deles op i to hovedopgaveområder; regnskabsopgaven og budgetopgaven. Regnskabsopgaven består hovedsageligt af: Regnskabsaflæggelse: - Udarbejdelse af kommunens årsregnskab inkl. bidrag fra sektorerne, afslutningsposteringer, afstemninger af konti, databehandling, jf. lovens krav til formalia. Indrapportering af regnskab til Velfærdsministeriet og KL. Bogføring og betaling: - Bogføring og betaling af bilag direkte i økonomisystemet eller andre ikke-sagsunderstøttende systemer. - Løbende afstemning af konto og registrering af grundsalg, salg af tjenesteboliger og udarbejdelse af likviditetsrapporter m.m. Finansiering: - Varetagelse af dialogen med kommunens bankforbindelser og rådgivere om de enkelte konti, beholdning af pantebreve og lånoptagelser m.m. - Løbende vurdering og justering af den eksisterende forrentning af kommunens aktiver og passiver med henblik på sikring af den bedst mulige forrentning. 15

19 Debitorstyring og inddrivelse: - Systemadministration, oprettelse og ændringer af betalingsarter, afstemninger internt og i forhold til øvrige systemer. - Udsendelse af rykkerskrivelser i henhold til kommunens fastlagte praksis. Budgetopgaven består hovedsageligt af: Budgetlægning: - Arbejde, der har direkte sammenhæng til forberedelse og udarbejdelse af kommunens årsbudget. Det handler bl.a. om udarbejdelse af oplæg til fremtidigt budgetbehandlingsmateriale på baggrund af drøftelser med forvaltningerne og med udgangspunkt i det eksisterende budgetopfølgningsmateriale. Budgetopfølgning: - Regelmæssige budgetkontroller, som den enkelte budgetansvarlige udfører som led i budgetansvaret for bevillingsoverholdelsen, den samlede budgetopfølgning og udarbejdelse af forventet regnskab, der udføres som led i en struktureret proces. Behandling af tillægsbevillinger. - Løbende information til forvaltningerne og byrådet om budgetforbruget og eventuelle budgetmæssige overskridelser. - Controllervirksomhed dvs. opsøgende rådgivning og vejledning over for de budgetansvarlige vedrørende god økonomistyring. Kommunernes indmeldinger viser, at de på regnskabsområdet bruger ca. 23% af ressourcerne på regnskabsaflæggelse, ca. 24% går til support af kommunens enheder, ca. 32% på bogføring og betaling og resten til finansiering, debitorstyring og inddrivelse. På budgetområdet går ca. 50% af tidsanvendelsen til budgetudarbejdelse, ca. 34% til budgetopfølgning og resten til udviklingsopgaver og andet. Undersøgelsen har identificeret følgende bedste praksis inden for økonomistyring: Organisering og tidsanvendelse: - Controllere placeret så tæt på driften som muligt - Økonomiforvaltningens opgaver bør tage sigte på kommunen som helhed - En formaliseret økonomistyringsmodel, som beskriver formål, indhold, struktur og metode - Opfølgning på brug af indkøbsaftaler - Systematiske rykkerprocedurer for kommunens debitorer. Budgetlægning og budgetopfølgning: 16

20 - Fokus på strategi og mål- og resultatstyring, som efterfølgende omsættes til budgetter - Rullende økonomiske prognoser. Det generelle billede er, at effektiviseringspotentialet på økonomiområdet er svært at kvantificere, men trods alt må skønnes at være forholdsvis lavt. Kortlægningen viste, at regnskabsfunktionerne er dimensioneret stort set ens set i forhold til kommunens lønsum. Dette afspejler, at regnskabsfunktionerne varetager de samme opgaver og er en del af kommunens infrastruktur. Der er ikke åbenlyse potentialer rent ressourcemæssigt, men der kan stadig arbejdes hen mod bedste praksis. Bedste praksis på regnskabsområdet kan dog ikke forventes at afstedkomme betydelige reduktioner i ressourcetrækket, da de medarbejdere, som efterspørges, fremadrettet må forventes at være højere lønnet. Ved projektets tværgående workshop har kommunerne peget på følgende: Effektivisering af likviditetsstyringen ved udnyttelse af overskudslikviditet. Videreudvikling af e-fakturering: - Herved går den elektroniske regning direkte til attestationsberettiget. Den attestationsberettigede kan attestere og kontere regning i samme arbejdsgang (Integreret Anvisning). Den attestationsberettigede har kendskab til de kontonumre, der disponeres på. - E-fakturering skal støtte op om fastlagte arbejdsgange ved kontoplanændringer. Hermed lettes overdragelse af viden ved personaleudskiftning m.v. Gennemførelse af e-indkøb: - E-indkøb vil fjerne et væsentligt ressourcetræk i kommunernes bogførings- og betalingsfunktion. - Den attestationsberettigede skal bruge EAN-nr. og kontaktperson ved bestilling af varer, tjenesteydelser m.v. Afskaffelse af særlig momsordning ved overgang til én (den almindelige) momsordning. Afskaffelse af kontantkasser, således at pas og kørekort kun kan betales elektronisk. Kommunen kan alternativt opstille en betalingsautomat. Regnskabsaflæggelse: - Ét regnskab, som følger bevillingsstyringen f.eks. omkostningsbaseret regnskab og budget - Reduktion til krav om obligatoriske årsoversigter reduktion af krav til noter - Regnskab/budgetter udgives kun elektronisk - Automatisering af indberetning til centrale myndigheder - Digitalisering af dokumentationen 17

Lønområdet tast kun én gang

Lønområdet tast kun én gang Lønområdet tast kun én gang Skal I i udbud med jeres lønsystem? Kig på jeres arbejdsgange og hent gevinsten hjem Arbejdsgangsbanken og KLK En genvej til effektivisering på lønområdet En undersøgelse fra

Læs mere

BILAG 1 KRAVSPECIFIKATION ØKONOMI OG LØN

BILAG 1 KRAVSPECIFIKATION ØKONOMI OG LØN BILAG 1 KRAVSPECIFIKATION ØKONOMI OG LØN VEJLEDNING Kravspecifikationen af de udbudte løn- og økonomisystemer udgøres af: Bilag 1 kravspecifikation A (fælles) Bilag 1 kravspecifikation B (løn) Bilag 1

Læs mere

Dette notat omfatter en kort opsummering af resultaterne vedr. Allerød Kommune. For en nærmere gennemgang af den nye metode henvises til rapporten.

Dette notat omfatter en kort opsummering af resultaterne vedr. Allerød Kommune. For en nærmere gennemgang af den nye metode henvises til rapporten. NOTAT Allerød Kommune Økonomi og It Bjarkesvej 2 3450 Allerød http://alleroed.dk Dato: 30. november 2016 Kommunernes administrative ressourceforbrug Sagsnr. 16/14489 Sagsbehandler: jemo Tlf. +4548126128

Læs mere

Bilag 8. Principper for implementering af ændringer af kontoplan vedr. opgørelse af udgifterne til administration

Bilag 8. Principper for implementering af ændringer af kontoplan vedr. opgørelse af udgifterne til administration Bilag 8 Emne: Til: Kopi: til: Ændring af kontoplan 1. fællesmøde mellem Økonomiudvalget og Magistraten Byrådets medlemmer Den 3. september 2012 Aarhus Kommune Borgmesterens Afdeling Principper for implementering

Læs mere

Sygedagpenge-området Jobcenter Nordfyn

Sygedagpenge-området Jobcenter Nordfyn Sygedagpenge-området Jobcenter Nordfyn Målformulering: Målet er at leve op til budgetforudsætningerne for 2008 på sygedagpengeområdet samt at overholde opfølgningsreglerne for udbetaling af sygedagpenge.

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om samlingen af den statslige lønadministration i Finansministeriet. August 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om samlingen af den statslige lønadministration i Finansministeriet. August 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om samlingen af den statslige lønadministration i Finansministeriet August 2015 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om samlingen af den statslige

Læs mere

Notat. Emne Bemærkninger til Revision af årsregnskabet for 2005 Direktøren Kopi til. Den 28. august 2006. Århus Kommune

Notat. Emne Bemærkninger til Revision af årsregnskabet for 2005 Direktøren Kopi til. Den 28. august 2006. Århus Kommune Notat Emne Til Direktøren Kopi til Den 28. august 2006 Det skal indledningsvis bemærkes, at der i revisionsberetningen ikke er forhold vedr. Magistratens 5. afdeling, som Byrådet skal tage stilling til,

Læs mere

KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015. Januar 2011

KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015. Januar 2011 KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015 Januar 2011 Indhold 1 INDLEDNING 2 STRATEGIGRUNDLAGET 2.1 DET STRATEGISKE GRUNDLAG FOR KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGIEN 3 VISION - 2015 4 KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGIEN

Læs mere

Notat kommunale effektiviseringseksempler

Notat kommunale effektiviseringseksempler Notat om kommunale effektiviseringseksempler Gode kommunale eksempler på realisering af effektiviseringspotentialer kan fx findes inden for områderne: Afbureaukratisering Digitalisering Anvendt borgernær

Læs mere

VAS. Validering af Atypisk Sygefravær. Information til kommunerne om VAS, der introduceres i juni 2009 som en. integreret del at den digitale

VAS. Validering af Atypisk Sygefravær. Information til kommunerne om VAS, der introduceres i juni 2009 som en. integreret del at den digitale VAS Validering af Atypisk Sygefravær Information til kommunerne om VAS, der introduceres i juni 2009 som en integreret del at den digitale indberetning af Sygefravær. Hvad er VAS-løsningen? hvilke krav

Læs mere

Københavns Kommune. Ankestyrelsens decisionsskrivelse vedrørende Københavns Kommunes revisionsberetning for regnskabsåret 2013

Københavns Kommune. Ankestyrelsens decisionsskrivelse vedrørende Københavns Kommunes revisionsberetning for regnskabsåret 2013 Københavns Kommune Ankestyrelsens decisionsskrivelse vedrørende Københavns Kommunes revisionsberetning for regnskabsåret 2013 Ankestyrelsen modtog ved e-mail af 10. november 2014 beretning om revision

Læs mere

Marts Notat til Statsrevisorerne om statens overførsler til kommuner og regioner i 2011

Marts Notat til Statsrevisorerne om statens overførsler til kommuner og regioner i 2011 Notat til Statsrevisorerne om statens overførsler til kommuner og regioner i 2011 merudgiftsydelse og tabt arbejdsfortjeneste på det sociale område Marts 2013 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I

Læs mere

Budgetaftale 2015-2018

Budgetaftale 2015-2018 Budgetaftale 2015-2018 Bilag 3 H www.lejre.dk Dato: 3. september 2014 Udmøntning af effektiviserings- og besparelseskrav i budget 2015-2018 Budget 2015-2018 hviler på en forudsætning om, at der realiseres

Læs mere

Aftale for Team Myndighed

Aftale for Team Myndighed Aftale for Team Myndighed Overskrifter for aftalens mål 1 Effektmål 2 Målrettet sagsbehandling 3 Økonomistyring Dato: 16.12.2014 Aftale mellem Susanne Strandkjær Centerchef Henrik Otto Teamchef Underskrift

Læs mere

Hold fast i dine medarbejdere også dem, der er sygemeldt

Hold fast i dine medarbejdere også dem, der er sygemeldt Guide over lovgrundlag ved sygemeldinger Hold fast i dine medarbejdere også dem, der er sygemeldt Kend paragrafferne ved sygefravær Få overblik over myndighedskrav og formalia ved sygefravær Få overblik

Læs mere

Projekt administrativ forenkling - status på de 62 delprojekter, maj 2009

Projekt administrativ forenkling - status på de 62 delprojekter, maj 2009 forenkling - status på de 62 delprojekter, maj 2009 Samarbejde og rollefordeling Organisering Kommunikation & information Nr 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 Udarbejdelse af arbejdsgangsbeskrivelser (1) Tydeliggørelse

Læs mere

Bilag 1. Tværgående. OPGAVEN UDFØRELSE FORVENTNINGER TIL FONDEN Udarbejdelse af forretningsgangsbeskrivelser

Bilag 1. Tværgående. OPGAVEN UDFØRELSE FORVENTNINGER TIL FONDEN Udarbejdelse af forretningsgangsbeskrivelser Bilag 1 Tværgående OPGAVEN UDFØRELSE FORVENTNINGER TIL FONDEN Udarbejdelse af forretningsgangsbeskrivelser indenfor ges efter CØP udarbejder forretningsgangene Revisionen indra- Evt. honorarer til revision

Læs mere

Indholdsfortegnelse Formål... 2 Overordnet om indholdet i tilsynet... 2 De enkelte bestemmelser... 2 Procedure... 3

Indholdsfortegnelse Formål... 2 Overordnet om indholdet i tilsynet... 2 De enkelte bestemmelser... 2 Procedure... 3 Ledelsestilsyn Indholdsfortegnelse Formål... 2 Overordnet om indholdet i tilsynet... 2 De enkelte bestemmelser... 2 Procedure... 3 Udvælgelse af sager til ledelsesmæssig revision... 3 Kontrollen gennemførelse

Læs mere

Administration. Når selskaber varetager de rigtige opgaver rigtigt og derigennem udvikler hele selskabet.

Administration. Når selskaber varetager de rigtige opgaver rigtigt og derigennem udvikler hele selskabet. Administration Når selskaber varetager de rigtige opgaver rigtigt og derigennem udvikler hele selskabet. Fra strategi til resultater i forsyningssektoren 2 Når selskaber varetager de rigtige opgaver rigtigt

Læs mere

NOTAT. Udviklingen på sygedagpengeområdet Ringsted 2007 / Jobcenter Ringsted. August 2008

NOTAT. Udviklingen på sygedagpengeområdet Ringsted 2007 / Jobcenter Ringsted. August 2008 1 NOTAT Udviklingen på sygedagpengeområdet Ringsted 2007 / 2008 Jobcenter Ringsted August 2008 2 Der har i det seneste halve år været en dramatisk stigning i antallet af sygemeldte borgere i Ringsted Kommune.

Læs mere

SEL 41 og 42 Merudgifter til børn og tabt arbejdsfortjeneste Det specialiserede børn- og ungeområde

SEL 41 og 42 Merudgifter til børn og tabt arbejdsfortjeneste Det specialiserede børn- og ungeområde Langeland Kommune Fredensvej 1 Rådhuset 5900 Rudkøbing Ankestyrelsens decisionsskrivelse vedrørende Langeland Kommunes revisionsberetning for regnskabsåret 2013 Ankestyrelsen modtog ved e-mail af 16. september

Læs mere

Principper for budgetopfølgning Odder Rådhus, januar 2011

Principper for budgetopfølgning Odder Rådhus, januar 2011 Principper for budgetopfølgning Odder Rådhus, januar 2011 Dok.nr: 727-2011-5834 2 Indledning. I årets løb anvendes de afsatte midler i overensstemmelse med det vedtagne budget og dets forudsætninger. Midlerne

Læs mere

Handicapcenter København

Handicapcenter København KPMG Statsautoriseret Revisionspartnerselskab AUDIT Borups Allé 177 Postboks 250 2000 Frederiksberg Telefon 38 18 30 00 Telefax 72 29 30 30 www.kpmg.dk 3. Opfølgning SOF risikoområder 2010 11-n002 JEAN

Læs mere

Styring af det specialiserede udsatte område

Styring af det specialiserede udsatte område Styring af det specialiserede udsatte område BKF, 14. juni 2013 v. Familie- og rådgivningschef Mette Andreassen Faglighed og økonomi hånd i hånd 1. At arbejde med en fast budgetramme på et ustyrbart område

Læs mere

Kasse- og Regnskabsregulativ for Middelfart Kommune

Kasse- og Regnskabsregulativ for Middelfart Kommune Kasse- og Regnskabsregulativ for Middelfart Kommune Regulativet er udarbejdet i henhold til Styrelseslovens 42, stk. 7. Indholdsfortegnelse 1 GENERELLE FORVALTNINGSBESTEMMELSER... 3 1.1 Indledning... 3

Læs mere

Borgerservice og administration opfølgning på indsatsområder 2011

Borgerservice og administration opfølgning på indsatsområder 2011 Borgerservice og administration opfølgning på indsatsområder 2011 2. Indsatsområder under Økonomiudvalget 2.1 Rekruttere, fastholde og udvikle de rigtige medarbejdere Det er afgørende at kunne rekruttere,

Læs mere

5. Forenkling på økonomiområdet

5. Forenkling på økonomiområdet 5. Forenkling på økonomiområdet Kommunerne er i helt overvejende grad kendetegnet ved en meget decentral struktur på økonomiområdet, hvor institutionerne både har det økonomiske ansvar for opgaveløsningen

Læs mere

Gevinstrealisering på Sygedagpengesystemet og Kommunernes Ydelsessystem

Gevinstrealisering på Sygedagpengesystemet og Kommunernes Ydelsessystem Gevinstrealisering på Sygedagpengesystemet og Kommunernes Ydelsessystem Kaare Pedersen, projektchef, KL kaa@kl.dk - 3125 3504 06-05-2014 1 Potentiale KSD -40% KY -20% Budget 2015-2018 Mål Personale og

Læs mere

Februar 2015. Notat til Statsrevisorerne om beretning om statens overførsler til kommuner og regioner i 2011

Februar 2015. Notat til Statsrevisorerne om beretning om statens overførsler til kommuner og regioner i 2011 Notat til Statsrevisorerne om beretning om statens overførsler til kommuner og regioner i 2011 merudgiftsydelse og tabt arbejdsfortjeneste på det sociale område Februar 2015 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE

Læs mere

Administrationens kommentarer til revisionens afsluttende beretning for regnskab 2010

Administrationens kommentarer til revisionens afsluttende beretning for regnskab 2010 Dato: 12. september 2011 Brevid: 1477655 Administrationens kommentarer til revisionens afsluttende beretning for regnskab 2010 Indledning Regionen har modtaget den afsluttende revisionsberetning for 2010

Læs mere

NOTAT. Forenklet model for tilskud til BPA

NOTAT. Forenklet model for tilskud til BPA NOTAT Forenklet model for tilskud til BPA Indledning Kommunerne har administrative byrder ved sagsbehandling i sager vedr. borgerstyret personlig assistance (BPA). Tilsvarende oplever borgerne, der modtager

Læs mere

Lønkontrol Implementeringsguide

Lønkontrol Implementeringsguide Lønkontrol Implementeringsguide Marts 2015 Indhold 1. Forord 3 2. Baggrund 3 3. Forandringsområder 4 4. Faser i processen 5 5. Forankring og videnressourcer 5 6. Hvordan kan det gribes an? 6 7. Hvor skal

Læs mere

Effektivisering af økonomistyringssøjlen på KU status 2009 og mål 2010 indenfor syv væsentlige områder.

Effektivisering af økonomistyringssøjlen på KU status 2009 og mål 2010 indenfor syv væsentlige områder. K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Dirkoor 11. jan. 2010 LT 13. jan. 2010 Høring hos PWC 5. februar 2010 Effektivisering af økonomistyringssøjlen på KU status 2009 og mål 2010 indenfor syv væsentlige

Læs mere

For de KPI er, hvor Koncernservice ikke opfylder målet, eller hvor der forekommer en særlig udvikling, gives en kort forklaring.

For de KPI er, hvor Koncernservice ikke opfylder målet, eller hvor der forekommer en særlig udvikling, gives en kort forklaring. KØBENHAVNS KOMMUNE Koncernservice Ledelsessekretariatet NOTAT Koncernservices virksomhedskontrakt KPI er Status august 2014 på Koncernservices KPI er Økonomiudvalget modtager to gange årligt en status

Læs mere

Kvalitetsstandard for hjemmetræning. Høringsmateriale 1.-26. juni 2015

Kvalitetsstandard for hjemmetræning. Høringsmateriale 1.-26. juni 2015 5 Kvalitetsstandard for hjemmetræning Høringsmateriale 1.-26. juni 2015 1 Formålet med kvalitetsstandarden En kvalitetsstandard er et andet ord for serviceniveau. Den beskriver indholdet og omfanget af

Læs mere

Favrskov Kommune Budget 2016 Driftsforslag

Favrskov Kommune Budget 2016 Driftsforslag Nr. R-101 Effektivisering på alle fagområder Politikområde Tværgående I forbindelse med Byrådets vedtagelse af budgetprocessen foreslog administrationen, at der som noget nyt udarbejdes et forslag om en

Læs mere

Projektet er en del af den fælles kommunale digitaliseringsstrategi.

Projektet er en del af den fælles kommunale digitaliseringsstrategi. N OTAT Den 7. november 2013 Business case for projekt vedr. digital byggesagsbehandling Sags ID: 1728511 Dok.ID: 1728511 AKP@kl.dk Direkte 3370 3241 Mobil 2215 8678 1. Ledelsesresumé Projektet om digital

Læs mere

Konsulentydelser fra BDO

Konsulentydelser fra BDO Konsulentydelser fra BDO 3 Konsulentydelser fra BDO Viden og kompetencer til jeres organisation BDO s konsulentydelser har afsæt i vores erfaring og omfattende indblik i hele det grønlandske samfund.

Læs mere

Overordnede økonomistyringsprincipper for Silkeborg Kommune

Overordnede økonomistyringsprincipper for Silkeborg Kommune Overordnede økonomistyringsprincipper for Silkeborg Kommune Økonomistaben August 2006 Revideret november 2009 Revideret november 2010 De overordnede økonomistyringsprincipper er udarbejdet i henhold til

Læs mere

Allerød Kommunes Effektiviseringsstrategi

Allerød Kommunes Effektiviseringsstrategi Allerød Kommune Allerød Kommunes Effektiviseringsstrategi 2017-20 April 2016 1 Indledning Med afsæt i Allerød Kommunes vision Fælles udvikling i Balance præsenteres hermed kommunens effektiviseringsstrategien.

Læs mere

Evaluering af DHUV Samlet afrapportering

Evaluering af DHUV Samlet afrapportering INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Evaluering FØRSTE UDKAST af Work-in-progress: VUM og DHUV Evaluering af DHUV Samlet afrapportering Bilag 4: Baggrunden for evalueringen af dhuv www.bdo.dk Forfatter: BDO og

Læs mere

Endvidere indstilles det, at udvalget over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen anbefaler

Endvidere indstilles det, at udvalget over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen anbefaler Pkt.nr. 7 Ændring af lov om dagpenge ved sygdom eller barsel 472744 Indstilling: Arbejdsmarkedscentret indstiller til Arbejdsmarkedsudvalget 1. at Kursus og afklaringsteamet (KAT) tilføres én stilling,

Læs mere

Ankestyrelsens undersøgelse af kommunernes indsats på området for unge kriminelle

Ankestyrelsens undersøgelse af kommunernes indsats på området for unge kriminelle Punkt 7. Ankestyrelsens undersøgelse af kommunernes indsats på området for unge kriminelle maj 2012. 2012-24166. Familie og Beskæftigelsesforvaltningen fremsender til Familie- og Socialudvalgets orientering

Læs mere

De to vedlagte notater lægges på aflæggerbordet ved Økonomiudvalgets møde d. 25. februar 2014.

De to vedlagte notater lægges på aflæggerbordet ved Økonomiudvalgets møde d. 25. februar 2014. NOTAT Til Overborgmesteren De to vedlagte notater lægges på aflæggerbordet ved Økonomiudvalgets møde d. 25. februar 2014. 1. Samling af administrative opgaver i Københavns Kommune. 2. s virksomhedskontrakt

Læs mere

Forslag til besparelser indenfor Borgerservice Indhold

Forslag til besparelser indenfor Borgerservice Indhold Forslag til besparelser indenfor Borgerservice Indhold Forslag 1 Ansættelse af borgere på ledighedsydelse... 2 Forslag 2 Intensiveret indsats for sygedagpengemodtagere... 5 Forslag 3 Intensiveret indsats

Læs mere

Budgetgennemgang af serviceområde Hjælpemidler

Budgetgennemgang af serviceområde Hjælpemidler Budgetgennemgang af serviceområde Hjælpemidler Social og Sundhed Roskilde Kommune, april 2010 Indholdsfortegnelse INTRODUKTION... 4 FORMÅL OG MÅL... 4 KONKLUSIONER OG INDSTILLINGER... 4 HJÆLPEMIDDELOMRÅDETS

Læs mere

Digitaliseringsstrategi 2011-2014

Digitaliseringsstrategi 2011-2014 Digitaliseringsstrategi 2011-2014 Indholdsfortegnelse: Hørsholm Kommune vil være en digital kommune...3 Hvor skal vi hen...3 Mål for digitalisering...5 Strategiske spor...6 A. Alle ledere og medarbejdere

Læs mere

Baggrundsnotat om produktivitet i den offentlige sektor

Baggrundsnotat om produktivitet i den offentlige sektor Baggrundsnotat om produktivitet i den offentlige sektor Måling af produktivitet i den offentlige sektor I Nationalregnskabet er produktivitetsstigningen i den offentlige produktion definitorisk sat lig

Læs mere

Halsnæs Kommune modtog den 1. februar 2010 revisionens løbende beretning nr. 8 for regnskabsåret 2009.

Halsnæs Kommune modtog den 1. februar 2010 revisionens løbende beretning nr. 8 for regnskabsåret 2009. Regnskab Notat Til: Byrådet Sagsnr.: 2010/02218 Dato: 16-02-2010 Sag: Administrationens redegørelse vedr. revisionsberetning nr. 8 af 19. februar 2010 Sagsbehandler: Snorre Brink-Pedersen Leder af Regnskab

Læs mere

Fokus på forsyning Investeringer, takster og lån

Fokus på forsyning Investeringer, takster og lån Fokus på forsyning SPERA har tidligere set på spildevandsselskabernes investeringer og låntagning. Gennemgang af de seneste data viser stigende tendenser: Det gennemsnitlige selskab har investeret for

Læs mere

Jobcentret Besparelse Konsekvenser internt Konsekvenser for borgerne 890.000 kr.

Jobcentret Besparelse Konsekvenser internt Konsekvenser for borgerne 890.000 kr. Afdeling Antal årsværk Konsekvens internt Faglig konsulent 1 ikke samme faglige opdatering som hidtil. begrænset mulighed for at deltage i fællesløsninger på tværs af kommunen Frontmedarbejder 1 større

Læs mere

DUBU (Digitalisering Udsatte Børn og Unge) DHUV (Digitalisering af Handicap og Udsatte-Voksne)

DUBU (Digitalisering Udsatte Børn og Unge) DHUV (Digitalisering af Handicap og Udsatte-Voksne) Myndighedsafdelingen Helle Støve DUBU (Digitalisering Udsatte Børn og Unge) DHUV (Digitalisering af Handicap og Udsatte-Voksne) Business case for DUBU og afsæt for DHUV 1 INDLEDNING... 1 2 FORMÅL... 1

Læs mere

Løbende revision på de sociale områder med statsrefusion

Løbende revision på de sociale områder med statsrefusion Tlf: 33 12 65 45 randers@bdo.dk www.bdo.dk BDO Kommunernes Revision Thors Bakke 3, 2. DK-8900 Randers SYDDJURS KOMMUNE Beretning nr. 20 (side 445 452) Delberetning for regnskabsår 2014 BDO Kommunernes

Læs mere

DHUV. Digitalisering på handicap- og udsatte voksneområdet metoder og it-anskaffelse Kommunemøder den 4., 7., 10. og 14.

DHUV. Digitalisering på handicap- og udsatte voksneområdet metoder og it-anskaffelse Kommunemøder den 4., 7., 10. og 14. DHUV Digitalisering på handicap- og udsatte voksneområdet metoder og it-anskaffelse Kommunemøder den 4., 7., 10. og 14. marts 2011 2 Vejledende program 12.45 Baggrund for projektet og formål med dagen

Læs mere

Værktøj til selvanalyse af visitationsproce s- sen på det specialiserede socialområde for børn og for voksne

Værktøj til selvanalyse af visitationsproce s- sen på det specialiserede socialområde for børn og for voksne Januar 2011 Værktøj til selvanalyse af visitationsproce s- sen på det specialiserede socialområde for børn og for voksne KL har udviklet et værktøj til selvanalyse af visitationsprocessen på børnefamilieområdet

Læs mere

Kommunernes Sygedagpengesystem: Introduktion til organisatoriske konsekvenser

Kommunernes Sygedagpengesystem: Introduktion til organisatoriske konsekvenser København, den 4. april 2014 Til kommunens ydelses-/borgerservicechef (eller tilsvarende) Kommunernes Sygedagpengesystem: Introduktion til organisatoriske konsekvenser Dette notat giver kommunens ydelses-/borgerservicechef

Læs mere

kommunaldirektører, 3 måneder + feriepenge opgjort til ca. 0,4 mio. kr. Centerchef i CFH, 5 måneders løn + feriepenge opgjort til ca. 0,4 mio. kr.

kommunaldirektører, 3 måneder + feriepenge opgjort til ca. 0,4 mio. kr. Centerchef i CFH, 5 måneders løn + feriepenge opgjort til ca. 0,4 mio. kr. Notat budget 2013 - Udfordringer på Økonomiudvalgets område. Med baggrund i beslutningen om en tidligere budgetopstart i udvalgene har forvaltningen udarbejdet et notat om udfordringer indenfor Økonomiudvalgets

Læs mere

Eksempel på overblik over modtagere af ledelsesinformation

Eksempel på overblik over modtagere af ledelsesinformation Eksempel på overblik over modtagere af ledelsesinformation God ledelsesinformation skal sikre en bedre styring og udvikling af området, og det er derfor nødvendigt indledningsvist at overveje, hvilken

Læs mere

Handlingsplan - Familieområdet

Handlingsplan - Familieområdet Notat Handlingsplan - Familieområdet Kommunaldirektørens område og Familieafdelingen Økonomi Ramsherred 5 5700 Svendborg 1. Status. Udvikling i sagstal og udgifter 2007 2009 Baggrunden for de iværksatte

Læs mere

Status på økonomi og handleplan

Status på økonomi og handleplan Status på økonomi og handleplan Børn og familie August 2015 Tofteskovvej 4 7130 Juelsminde T: 79755000 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Udvikling i økonomien... 3 Udvikling i niveauet for anbringelser...

Læs mere

Kvalitetsstandard for tabt arbejdsfortjeneste til forældre til børn med nedsat funktionsevne. Vedtaget af Byrådet den 31.

Kvalitetsstandard for tabt arbejdsfortjeneste til forældre til børn med nedsat funktionsevne. Vedtaget af Byrådet den 31. 7 Kvalitetsstandard for tabt arbejdsfortjeneste til forældre til børn med nedsat funktionsevne Vedtaget af Byrådet den 31. august 2015 1 Formålet med kvalitetsstandarden En kvalitetsstandard er et andet

Læs mere

6 Familieplejen Bornholm

6 Familieplejen Bornholm Åbent punkt 6 Familieplejen Bornholm 27.18.00A00-0003 Behandling Mødedato Åbent punkt Lukket punkt Kommunalbestyrelsen 25-06-2015 6 Hvem beslutter Kommunalbestyrelsen beslutter Resumé Kommunalbestyrelsen

Læs mere

Syddjurs Kommune Hovedgaden 77 Rådhuset 8410 Rønde

Syddjurs Kommune Hovedgaden 77 Rådhuset 8410 Rønde Syddjurs Kommune Hovedgaden 77 Rådhuset 8410 Rønde Ankestyrelsens decisionsskrivelse vedrørende Syddjurs Kommunes revisionsberetning for regnskabsåret 2013 Ankestyrelsen modtog ved e-mail af 28. august

Læs mere

Indstilling. Indførelse af digitale lønsedler for administrative medarbejdere. Til Århus Byråd via Magistraten. Borgmesterens Afdeling

Indstilling. Indførelse af digitale lønsedler for administrative medarbejdere. Til Århus Byråd via Magistraten. Borgmesterens Afdeling Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Borgmesterens Afdeling Den 30. august 2006 Indførelse af digitale lønsedler for administrative medarbejdere i Århus Kommune Århus Kommune Personaleafdelingen

Læs mere

INDICIUM. Løbende evaluering af forvaltningernes indsats for at forbedre sagsbehandlingen og borgerbetjeningen

INDICIUM. Løbende evaluering af forvaltningernes indsats for at forbedre sagsbehandlingen og borgerbetjeningen INDICIUM Løbende evaluering af forvaltningernes indsats for at forbedre sagsbehandlingen og borgerbetjeningen Indledning På mødet i Borgerrepræsentationen den 19. juni 2013 blev det besluttet at pålægge

Læs mere

Notat vedr. reform af sygedagpengesystemet

Notat vedr. reform af sygedagpengesystemet Notat vedr. reform af sygedagpengesystemet Regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance har den 18. december 2013 indgået aftale om en reform af sygedagpengesystemet

Læs mere

Bilag. Region Midtjylland. Bilag til Kasse og regnskabsregulativet - Retningslinier for intern kontrol. til Regionsrådets møde den 12.

Bilag. Region Midtjylland. Bilag til Kasse og regnskabsregulativet - Retningslinier for intern kontrol. til Regionsrådets møde den 12. Region Midtjylland Bilag til Kasse og regnskabsregulativet - Retningslinier for intern kontrol Bilag til Regionsrådets møde den 12. december 2007 Punkt nr. 48 Regionshuset Viborg Regionsøkonomi Regnskabskontoret

Læs mere

RINGSTED KOMMUNE. Revisionsberetning nr. 159. Revisionen af regnskabet for Historiens Hus, Ringsted Museum og Arkiv for året 2006

RINGSTED KOMMUNE. Revisionsberetning nr. 159. Revisionen af regnskabet for Historiens Hus, Ringsted Museum og Arkiv for året 2006 RINGSTED KOMMUNE Revisionsberetning nr. 159 Revisionen af regnskabet for Historiens Hus, Ringsted Museum og Arkiv for året 2006 Afsluttende beretning for regnskabsåret 2006 329.000 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af Skatteministeriets økonomistyring. September 2014

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af Skatteministeriets økonomistyring. September 2014 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af Skatteministeriets økonomistyring September 2014 TILRETTELÆGGELSESNOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Tilrettelæggelsen af en større

Læs mere

Næstved Kommunes administration af ordninger med statsrefusion, hjælp til enkeltudgifter. Maj 2015

Næstved Kommunes administration af ordninger med statsrefusion, hjælp til enkeltudgifter. Maj 2015 Næstved Kommunes administration af ordninger med statsrefusion, hjælp til enkeltudgifter og hjælp til flytning Maj 2015 RAPPORT OM REVISIONEN VED NÆSTVED KOMMUNE 1 Næstved kommunes administration af ordninger

Læs mere

Notat om grænsependlerproblematikken Beregning af Aabenraa Kommunes socioøkonomiske merudgifter ved finansieringsomlægningen fra 2007 og 2012

Notat om grænsependlerproblematikken Beregning af Aabenraa Kommunes socioøkonomiske merudgifter ved finansieringsomlægningen fra 2007 og 2012 Udvalget for Landdistrikter og Øer 2014-15 ULØ Alm.del Spørgsmål 35 Offentligt Notat om grænsependlerproblematikken Beregning af Aabenraa Kommunes socioøkonomiske merudgifter ved finansieringsomlægningen

Læs mere

Kommunernes Ydelsessystem: Vejledning til business caseredskab

Kommunernes Ydelsessystem: Vejledning til business caseredskab Kommunernes Ydelsessystem: Vejledning til business caseredskab Version 1.0, maj 2014 Denne vejledning til en lokal business case suppleres af følgende dokumenter: Instruktion til udfyldelse af business

Læs mere

Indledning Den økonomiske business case ved en centralisering af den objektive sagsbehandling består af to forhold:

Indledning Den økonomiske business case ved en centralisering af den objektive sagsbehandling består af to forhold: Kommunaludvalget 2009-10 KOU alm. del Svar på Spørgsmål 93 Offentligt Business case Indledning Den økonomiske business case ved en centralisering af den objektive sagsbehandling består af to forhold: 1.

Læs mere

Effektivisering på det administrative område Sag: 00.30.00-Ø02-1-10 Morten Bentsen Økonomi 29-11-2010. Indledning

Effektivisering på det administrative område Sag: 00.30.00-Ø02-1-10 Morten Bentsen Økonomi 29-11-2010. Indledning Effektivisering på det administrative område Sag: 00.30.00-Ø02-1-10 Morten Bentsen Økonomi 29-11-2010 Indledning Faaborg-Midtfyn Kommune har hvert år reduceret antallet af administrative medarbejdere.

Læs mere

Evaluering af barseludligningsloven

Evaluering af barseludligningsloven Evaluering af barseludligningsloven Evaluering af barseludligningsloven er udarbejdet af Vibeke Stockholm Weigelt (ed.) og Marie Jakobsen COWI A/S for Beskæftigelsesministeriet ISBN: 978-87-91044-10-6

Læs mere

Forslag til effektivisering eller omlægning, budget

Forslag til effektivisering eller omlægning, budget Forslag til effektivisering eller omlægning, budget 2017 2020 Budgetområde Titel Udskiftning af KMS-sygedagpenge med KSD (Kommunernes SygeDagpengesystem) Beskrivelse af effektiviseringsforslaget (herunder

Læs mere

N O TAT. Inspiration til en strategi for effektivisering

N O TAT. Inspiration til en strategi for effektivisering N O TAT Inspiration til en strategi for effektivisering En politisk vedtaget strategi for effektivisering giver et godt afsæt for kommunalbestyrelsens arbejde med at skabe økonomisk råderum. Strategien

Læs mere

Indsatsen på børne- og ungeområdet - Sverige-modellen i Fanø Kommune

Indsatsen på børne- og ungeområdet - Sverige-modellen i Fanø Kommune Indsatsen på børne- og ungeområdet - Sverige-modellen i Fanø Kommune Ledelsesresumé En tidlig forebyggende indsats, er ikke kun en økonomisk investering, men også en investering i mennesker (Skandia, 2015).

Læs mere

NOTAT. Allerød Kommune

NOTAT. Allerød Kommune NOTAT Tilpasning af kommunens borgerbetjening Som del af budgetlægningen for 2012-2015 besluttede Økonomiudvalget den 8. februar 2011 at igangsætte analyser af en række emner, der samlet skal pege på mulige

Læs mere

Budgetstrategi 2014 2017

Budgetstrategi 2014 2017 Budgetstrategi 2014 2017 Indledning Den økonomiske situation Kommunerne står i en vanskelig økonomisk situation. Finanskrisen har betydet stagnerende vækst, faldende skatteindtægter og stigende ledighed.

Læs mere

Handicap og Psykiatri. Social, Sundhed og Beskæftigelse. Handicap- og psykiatrichefen

Handicap og Psykiatri. Social, Sundhed og Beskæftigelse. Handicap- og psykiatrichefen Jobbeskrivelse Leder af driftsområdet Psykiatri Misbrug Udsatte Organisatorisk indplacering: Forvaltning: Reference til: Ledelse i forhold til: Handicap og Psykiatri Social, Sundhed og Beskæftigelse Handicap-

Læs mere

Mens vi venter på 100 % digitalisering

Mens vi venter på 100 % digitalisering Mens vi venter på 100 % digitalisering - Vil du så frigøre 4 min. 120 gange om dagen? Det handler om fejlfri og fyldestgørende journalisering og sagsdannelse via påført stregkode Arbejdsgangsbanken En

Læs mere

Holbæk Kommunes administration af ordninger med statsrefusion. April 2012

Holbæk Kommunes administration af ordninger med statsrefusion. April 2012 Holbæk Kommunes administration af ordninger med statsrefusion April 2012 1 Holbæk Kommunes administration af ordninger med statsrefusion C6 I. Indledning og samlet vurdering J.nr.: 2011-6448-17 1. Rigsrevisionen

Læs mere

Endvidere indgår udmøntningen af råderumskataloget og bortfald af ældrepuljen i det omfang disse aktiviteter fortsættes.

Endvidere indgår udmøntningen af råderumskataloget og bortfald af ældrepuljen i det omfang disse aktiviteter fortsættes. 1 Udvalget for Social og Sundhed Oversigt over udmøntning af nye ønsker til driftsbudgettet for 2016 Ved Byrådets budgetforlig blev der blandt andet truffet beslutning om at budgettet for Udvalget for

Læs mere

Analyse af økonomistyringsniveauet i Københavns Kommune - supplement

Analyse af økonomistyringsniveauet i Københavns Kommune - supplement Analyse af økonomistyringsniveauet i Københavns Kommune - supplement Indledning Deloitte Revisionsaktieselskab har som led i forberedelsen af den kommende revision for 2009 gennemført en interviewbaseret

Læs mere

Fremtidens udfordringer på det specialiserede socialområde

Fremtidens udfordringer på det specialiserede socialområde Fremtidens udfordringer på det specialiserede socialområde Fremtidens udfordringer på det specialiserede socialområde Udgifter til det specialiserede socialområde er stigende. Derfor er det vigtigere end

Læs mere

001 Nedlæggelse af Café Danner som beskæftigelsestilbud

001 Nedlæggelse af Café Danner som beskæftigelsestilbud 001 Nedlæggelse af Café Danner som beskæftigelsestilbud Byrådet behandlede på møde 24. juni 2015 et forslag om at tilpasse strategien for den aktive arbejdsmarkedsindsats så den i højere grad bliver virksomhedsvendt.

Læs mere

PERIODISERING AF BUDGETTERNE FINANSMINISTERIET SOCIAL- OG INDENRIGSMINISTERIET KL

PERIODISERING AF BUDGETTERNE FINANSMINISTERIET SOCIAL- OG INDENRIGSMINISTERIET KL PERIODISERING AF BUDGETTERNE FINANSMINISTERIET SOCIAL- OG INDENRIGSMINISTERIET KL DECEMBER 2015 INDLEDNING God økonomistyring skal bidrage til at synliggøre og frigøre ressourcer til at prioritere de indsatser,

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA TIL FRIKOMMUNEFORSØGET

ANSØGNINGSSKEMA TIL FRIKOMMUNEFORSØGET ARBEJDSGRUPPEN OM FRIKOMMUNEFORSØGET Sags nr.: 1100508 Dok. Nr.: 502890 Dato: 14. april 2011 Frikommune Titel på forsøg Start- og sluttidspunkt for forsøget Kontaktperson ANSØGNINGSSKEMA TIL FRIKOMMUNEFORSØGET

Læs mere

Fredensborg Kommune. Lettere administration af Brugerstyret Personlig Assistance ordninger Startdato 1.1.2012 Slutdato 31.12.2015

Fredensborg Kommune. Lettere administration af Brugerstyret Personlig Assistance ordninger Startdato 1.1.2012 Slutdato 31.12.2015 Side 26 Frikommune Titel på forsøg Start- og sluttidspunkt for forsøget Kontaktperson Fredensborg Kommune Dato for ansøgning 1. november 2011 Lettere administration af Brugerstyret Personlig Assistance

Læs mere

Temperaturmåling på beskæftigelsesområdet

Temperaturmåling på beskæftigelsesområdet KPMG Statsautoriseret Revisionspartnerselskab Osvald Helmuths Vej 4 Postboks 250 2000 Frederiksberg Telefon 73 23 30 00 Telefax 72 29 30 30 www.kpmg.dk Temperaturmåling på beskæftigelsesområdet Faglig

Læs mere

Notat. Projekt vedrørende etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion. Etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion og

Notat. Projekt vedrørende etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion. Etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion og Notat Emne: Til: Kopi: til: Etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion og Tværgående visitation Udvalget for Sundhed og Omsorg Den 29. november 2010 Århus Kommune Økonomi og Personale Sundhed og

Læs mere

2. Såfremt dette er tilfældet, inden for hvilke områder forventer Naalakkersuisut at kunne reducere omkostningerne?

2. Såfremt dette er tilfældet, inden for hvilke områder forventer Naalakkersuisut at kunne reducere omkostningerne? Aningaasaqamermut Aatsitassanullu Naalakkersuisoq Naalakkersulsoq for Finanser og Råstoffer NAALAKKERSU I SUT GOVERNMENT OF GREENLAND Anthon Frederiksen (Partii Nalaraq) Medlem af Inatsisartut IH er Svar

Læs mere

Initiativ 2011 2012 2013 Fælles strategi for indkøb og logistik 100 300 500 Benchmarking (herunder effektiv anvendelse af CT-scannere)

Initiativ 2011 2012 2013 Fælles strategi for indkøb og logistik 100 300 500 Benchmarking (herunder effektiv anvendelse af CT-scannere) N O T A T Mindre spild, mere sundhed Regionernes mål for mere sundhed for pengene frem mod 2013 Effektivisering af driften i sundhedsvæsnet har været et højt prioriteret område for regionerne, siden de

Læs mere

Faxe kommunes økonomiske politik

Faxe kommunes økonomiske politik Formål: Faxe kommunes økonomiske politik 2013-2020 18. februar Faxe kommunes økonomiske politik har til formål at fastsætte de overordnede rammer for kommunens langsigtede økonomiske udvikling og for den

Læs mere

Analyse af kommunens regnskabs-, bogførings- og lønopgaver. Deloitte maj 2010.

Analyse af kommunens regnskabs-, bogførings- og lønopgaver. Deloitte maj 2010. Analyse af kommunens regnskabs-, bogførings- og lønopgaver. Deloitte maj 2010. Ishøj Kommune blev i foråret 2009 kontaktet af KL med henblik på deltagelse i bench-mark analyse på udvalgte områder. Områderne

Læs mere

Kortlægning af økonomistyring Aarhus Kommune INDLEVELSE SKABER UDVIKLING

Kortlægning af økonomistyring Aarhus Kommune INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Kortlægning af økonomistyring Aarhus Kommune Maj 2013 Dagens Program Indledning og præsentation Kort introduktion til kortlægning og vurderinger De 6 temaer kortlægning og vurdering Afslutning Kortlægningen

Læs mere

Driftsaftale 2013. Socialområdet

Driftsaftale 2013. Socialområdet Driftsaftale 2013 Socialområdet 1 Indhold 1. Indledning... 2 2. Beskrivelse af organisationen på Socialområdet... 3 2.1. Socialafdelingen... 3 3. Økonomi... 3 4. Socialområdets mål og specifikke indsatser...

Læs mere

Førmå ling på udbetåling åf sygedågpenge fælleskommunål vålidering

Førmå ling på udbetåling åf sygedågpenge fælleskommunål vålidering Førmå ling på udbetåling åf sygedågpenge fælleskommunål vålidering I februar 2014 sendte KL resultaterne af den førmåling, der blev gennemført i foråret 2013 i fire, ud til de resterende for at få deres

Læs mere

OVERSIGT OVER EFFEKTIVISERINGER I 2016

OVERSIGT OVER EFFEKTIVISERINGER I 2016 BESKÆFTIGELSES- OG INTEGRATIONSFORVALTNINGEN Bilag 1: Effektiviseringskatalog 2016 OVERSIGT OVER EFFEKTIVISERINGER I 2016 Effektiviseringskrav i 2016 Kravet til de forvaltningsspecifikke effektiviseringer

Læs mere