Wiki i undervisningen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Wiki i undervisningen"

Transkript

1 Wiki i undervisningen Jeanette Hassing Gitte Christensen Kompetencecenter for e-læring Sønderhøj Viby J Tlf.: Fax: Web: Maj 2010

2 Forfattere: Jeanette Hassing og Gitte Christensen Bækmark Faglig korrektur: Lise Steinmüller Sproglig korrektur: Marianne Skovbogaard Indhold i temahæftet kan med kildeangivelse frit benyttes Kompetencecenter for e-læring Indholdsfortegnelse Indledning... 1 Kapitel 1 Hvad er en wiki?... 2 Begrebsafklaring... 2 Analyse og valg af wiki til undervisningsbrug... 2 Forskellige wiki-produkter... 3 Kapitel 2 Undervisningsanvendelse... 5 Hvad kan en wiki bruges til?... 5 Klassificering af wiki-anvendelse... 6 Konkrete eksempler på brug af wikier... 6 Kapitel Wiki og didaktik... 8 Overordnede didaktiske overvejelser Gode råd fra undervisere Kapitel 4 Konklusion Bilag 1 Eksempel på analyseskema til valg af wiki... 13

3 Wiki i undervisningen Formålet med dette temahæfte er at vise, hvordan wiki kan anvendes som læringsværktøj og undervisningsmetode i undervisningen på de gymnasiale ungdomsuddannelser. Indholdet bygger i al væsentlighed på et afviklet FoU-projekt: Wiki som læringsværktøj og undervisningsmetode. Projektet blev afviklet i 2009 som et pilotprojekt, hvis formål det er at indsamle, beskrive og videreformidle viden og erfaringer. Målet er, at læserne: opnår viden om, hvad wiki er, opnår viden om, hvordan wiki kan bruges i undervisningen, opnår viden om, hvilke didaktiske overvejelser man som underviser bør gøre sig i forbindelse med brug af wiki i undervisningen. Indledning Baggrunden for at interessere sig for wiki i forbindelse med undervisning på de gymnasiale ungdomsuddannelser skal findes i den efterhånden udbredte anvendelse af WIKIPEDIA. Den frie encyklopædi er en e-læringsressource, der i dag anvendes af danske gymnasieelever i stort omfang. WIKIPEDIA anvendes af mange elever som den første og primære kilde i deres informationssøgning om et givent begreb eller emne. Det betyder, at gymnasieelever er vante brugere af WIKIPEDIA. For størstedelens vedkommende er de nok brugere i egenskab af nydere snarere end ydere til vidensfællesskabet på WIKIDEDIA. Gymnasieeleverne er under alle omstændigheder kendte med Web 2-teknologien, herunder wikier. Udgangspunktet for at interessere sig for wiki i undervisningen er at rette fokus på at flytte tankerne om det kooperative samarbejde over i fagene, således at eleverne i deres læreproces indgår i forpligtende samarbejder - indbyrdes og med deres undervisere. Målet er at øge kvaliteten af den enkeltes læreproces og det faglige udbytte. Målet skal nås gennem elevernes motivation for medier og teknologi, hvor deltageraktivitet og ejerskab er grundlaget. Samtidig er det også velkendt, at denne målgruppe kan være lettere at motivere, hvis de nyeste teknologier inddrages i undervisningen, og hvis de selv spiller en aktiv rolle i videnfrembringelsen. Endvidere har det været centralt at undersøge, hvorledes wikier kan anvendes i et mere udvidet samarbejde: det kollaborative samarbejde. Dermed sættes også fokus på den fælles refleksion i og om læreprocessen. Inddragelse af wikier som læringsværktøjer rejser imidlertid en lang række metodiske og didaktiske problemstillinger. Hvilke læringsmål skal der formuleres for sådan en læringsaktivitet? Hvordan skal den planlægges, gennemføres og evalueres? Hvorledes sikres bottom-up-deltagelse og ejerskab for alle? 1

4 Kapitel 1 Hvad er en wiki? B egrebsafklaring En wiki er basalt set en hjemmeside, hvor brugeren ved hjælp af en browser kan oprette og vedligeholde siden, enten selv eller sammen med andre brugere. Wiki er fremkommet med Web 2.0-teknologien, der muliggør at flere brugere i fællesskab kan bidrage til indholdet på en hjemmeside og også redigere i andre brugeres bidrag. 1 Det der gør en wiki speciel i forhold til en almindelig hjemmeside eller blog er, at andre har mulighed for at slette, rette og redigere i det materiale, der er lagt op. Der kan altså arbejdes kollaborativt med indholdet i en wiki. En wiki kan være fuldstændig åben hvor alle kan redigere i hinandens tekster - men kan også være mere lukket, hvor kun medlemmer med login kan redigere. Ord og begreber, der skrives og forklares i en wiki, er ofte opdelt alfabetisk, og der er mulighed for at søge specifikt på ord, emner eller temaer i wikien. Brugerne har således nemt ved at danne sig et overblik over indholdet i wikien. En wiki anses derfor ofte som en slags elektronisk opslagsværk. En wiki kan med stor fordel bruges til at videndele med kolleger eller medstuderende, idet den ligger tilgængelig fra enhver pc, og der dermed kun kræves netadgang for at få fat i og arbejde videre med indholdet. Det, der kendetegner en wiki, er: Den ligger tilgængelig på internet (eller intranet) Alle brugere kan oprette og redigere i alt materiale Ofte opdelt med opslagsord eller emner Den meste kendte wiki er uden tvivl Wikipedia. Det er en frit tilgængelig encyklopædi med et indhold, som alle kan bidrage til. Analyse og valg af wiki i til undervisningsbrug Når man som underviser overvejer at bruge wiki i sin undervisning, er en af de første beslutninger, der skal træffes, hvilken wiki der skal bruges. I den forbindelse kan det være nyttigt at foretage valget ud fra en række målepunkter. Til undervisningsbrug kan følgende målepunkter være relevante: Undervisningsegnethed Tilgængelige faciliteter 1 Kilde: 2

5 Brugervenlighed Administration. For hvert målepunkt kan der defineres en række kriterier: Undervisningsegnethed o Mulighed for at se, hvem der har uploadet o Mulighed for at se sidst nye indlæg o Mulighed for at redigere indhold ud fra visningssiden o Mulighed for at uploade grafik o Mulighed for at uploade lyd o Andet Tilgængelige faciliteter o Søgefunktion o Historik o Mulighed for at skabe niveauer o Kommentarfelter (sideløbende diskussioner) o Andet Brugervenlighed o Nem at bruge o Kræver ikke ekstra plug-ins o Andet Administration o Rediger tilladelser o Mulighed for at oprette selvstændige wikier til klasser/hold o Andet Det kan anbefales at udarbejde en analyse af en række forskellige wikier, således at valget sker på et kvalificeret grundlag. Analysen kan fx ske ved anvendelse af et skema, der sammenstiller resultaterne fra en række wiki-produkter. Se Bilag 1 for et eksempel på dette. Forskellige wiki- produkter I mange undervisningssammenhænge bruger institutionen allerede en LMSplatform, der kan indeholde wiki-faciliteter. I denne situation er valgt af wiki måske åbenbart og fordrer ikke en forudgående analyse. På de gymnasiale ungdomsuddannelser er der en række meget udbredte LMSsystemer; FRONTER, FirstClass og forskellige SharePoint-løsninger. Disse har hver deres wiki-facilitet. FRONTER oplyser, at Wiki er i scope, men ikke i udviklingsplanen. Det betyder, at vi har lavet en forundersøgelse af funktionalitet og en vurdering af interne / eksterne ressourcer og også en foreløbig specifikation af, hvordan vi vil løse det. Men det er ikke på udviklingsplanen og kommer med sikkerhed ikke i næste version (juli 2009), men måske i den næstfølgende version. 2 2 Oplyst af Gustav Piper, CEO Fronter Danmark, februar

6 FirstClass i version 9.1 indeholder ikke wiki-faciliteter. De er indeholdt i efterfølgende versioner. LMS-systemer, der er baseret på en SharePoint-løsning, vil i mange tilfælde indeholde wiki-faciliteter. Her er det muligt at tilføje wiki-biblioteker, der indeholder en række forud definerede funktionaliteter. Overordnet set er disse biblioteker tekstbaserede og dermed understøttende for læse-/skrive-stærke elever. Der kan også oploades grafik og billeder, men fx ikke lyd og video. På markedet findes også en række freeware wiki-værktøjer, bl.a. PBWORKS og wikidot. Hjemmesiden er en portal, hvor der kan findes information om mange andre wiki-værktøjer, og som også indeholder sammenligningsfaciliteter. Disse kan bruges som et alternativ til de opstillede kriterier i forrige afsnit. 4

7 Kapitel 2 Undervisningsanvendelse Hvad kan en wiki bruges til? Når man ser på, hvor og hvordan en wiki kan anvendes i forbindelse med undervisning, viser der sig flere forskellige anvendelsesmuligheder. Helt overordnet giver arbejdet med wiki fokus på læringsprocessen og den kritiske tilgang til informationer, idet alle som udgangspunkt har mulighed for at redigere, tilføje og slette indlæg. Det er en demokratisk måde at lære og udarbejde materiale på, idet alle har ret til byde ind med relevant indhold ud fra den viden og de erfaringer, den enkelte har. Dette fordrer, at såvel indlæggere, som læsere er kritiske over for de informationer, de får, når de søger. Der er en række spilleregler, man bør følge for at sikre, at det indlagte materiale er af lødig karakter. Disse spilleregler sættes af klassen/skolen i fællesskab. På Wikipedia er der fx følgende 5 søjler, man bør arbejde under: 3 Wikipedia er en encyklopædi, hvor det indhold, der uploades, skal være netop encyklopædier altså ingen meninger, holdninger eller argumenter, men lødige artikler med kildeangivelse. Wikipedia har et neutralt synspunkt, så artiklerne skal være neutrale. Er der uenighed om artiklens neutralitet, bør detaljer heromkring flyttes til diskussionssiden. Wikipedia har frit indhold, som ALLE kan redigere i. Wikipedia har en adfærdsnorm. Alle opfordres til at holde en god tone, undgå personangreb og generaliseringer. Wikipedia har ingen faste regler. Alt hvad der skrives på siden gemmes. Man kan som bruger ikke komme til at ødelægge noget ved at redigere det. I den konkrete klasse kan man lade sig inspirere af disse søjler og udforme spillereglerne med udgangspunkt i behovet. I en wiki er der mulighed for at arbejde med multimedieindhold, dvs. både tekst, billede, lyd og video. Både undervisere og elever kan bidrage med at oprette sider i wikien og skrive indhold til dem. I en wiki er der stor fokus på processen, idet det er muligt løbende at revidere og forbedre siderne, efterhånden som man får mere indsigt i emnet, og også lader sig inspirere af de andre deltageres perspektiv. Dermed giver en wiki mulighed for aktivt at inddrage eleverne og for fordybelse og refleksion ift. det emne, der arbejdes med. Underviseren spiller også en vigtig rolle, når wiki inddrages i undervisningen. Det er underviserens opgave at sikre målrettet anvendelse af wikien ift. de faglige mål, der arbejdes hen imod. 3 5

8 For at sikre en høj kvalitet i wikien kan man lade eleverne arbejde sammen parvis eller i grupper, hvor de skiftes til at skabe indhold og tjekke indhold. En kritisk indstilling til informationsindsamling er vigtig. Klassificering af wiki- anvendelse En wiki kan i forbindelse med undervisning anvendes på flere forskellige måder. De mest anvendte måder er: Projektarbejde: I forbindelse med projektarbejde i grupper, hvor de forskellige grupper kan benytte en wiki til at organisere det fælles skrivearbejde og samle tekster og diskussioner. Eleverne har her mulighed for at samle alt deres materiale et sted, som er nemt at finde. De kan skrive videre i teksterne og har samtidig mulighed for at diskutere selve indholdet, hvis wikien har den facilitet. Denne brug er en form for processkrivning, hvor både elever og underviser kan byde ind under hele processen, indtil gruppen melder, at produktet er færdigt. Fælles begrebsdatabase: En anden måde at benytte wikien på som underviser er at få eleverne til selv at skrive i en klasse-wiki, hvor begreber og tekster samles i en fælles klasse-database, hvor alle kan finde forklaringer på udtryk og begreber og kan tilføje nye og rette i eksisterende. Dette er den typiske wiki klassens Wikipedia. I dette tilfælde er det godt med en facilitet, hvor læreren kan se sidst nye indlæg og har mulighed for at tjekke indlæggene igennem. Der kan snige sig fejl ind, og rettes disse ikke, risikerer man fejllæring. Notatfunktion: Sidst, men ikke mindst kan underviseren bede klassen om at bruge wikien til at skrive noter fra undervisning, som kan bruges til både repetition og til eksamenslæsning. Der kan her også stilles krav til form og indhold. Her kan der også stilles krav om, at eleverne/de studerende efterfølgende diskuterer videre på det faglige indhold med referencer til fx andre teoretikere eller kilder. Alt efter hvilken type man vælger at anvende i undervisningen, er det vigtigt at se på, hvordan tilgængelige wiki-platforme opfylder de forskellige behov, der kommer til udtryk i ovenstående tre anvendelsesområder. Det kan med andre ord være nyttigt i forbindelse med valg af konkret wiki-værktøj at have anvendelsen med som valgkriterium. Konkrete eksempler på brug af wikier ier Der eksisterer ikke mange tilgængelige eksempler på konkrete undervisningsforløb fra de gymnasiale ungdomsuddannelser, hvor wiki er blevet anvendt. På Avedøre Gymnasium har man gennem flere år eksperimenteret med brug af wiki i undervisningen. De nedenstående links giver adgang til flere af disse forløb. Links til eksisterende wikiforløb: Klassewiki for udvalgte fag. Klassewiki i dansk 6

9 AT-projekt i fysisk, engelsk og historie. En wiki om klimatopmødet for gymnasieelever. Kursusside for undervisere på Avedøre Gymnasium. Alle disse forløb er afviklet via wiki-værktøjet wikidot, der er et freeware-wikiværktøj. 7

10 Wiki i undervisningen Temahæfte feb. Kompetencecenter for e-læring Kapitel 3 Wiki og didaktik Overordnede didaktiske overvejelser Wiki-didaktik skal i denne sammenhæng forstås som de overvejelser, en lærer gør sig i forbindelse med planlægningen af et undervisningsforløb, hvori wiki anvendes. En generel model for de wiki-didaktiske overvejelser kan se således ud: 4 Den didaktiske model skal forstås på den måde, at i forbindelse med planlægning af et wiki-forløb skal underviseren gøre sig overvejelser i relation til deltagernes og egen baggrund, hvordan undervisningen skal gennemføres, og hvordan evaluering skal foretages. I det efterfølgende beskrives hver af de tre faktorer. Baggrund Underviseren bør beslutte og beskrive, hvad forløbets formål og mål er. Der er her tale om uddannelsesmæssige og faglige mål, som forløbet skal bringe eleverne frem til. Som udgangspunkt er wiki som sådan ikke formålet for forløbet, med mindre det handler om fag, hvor wiki er et fagelement, hvilket fx kan være tilfældet i nogle itfag. Til gengæld er det vigtigt at beskrive, hvorfor wiki skal anvendes i forløbet, hvilopnås hermed? Generelt kan anvendelsen af wiki begrundes med, at: ke aspekter det bibringer forløbet, og hvilke fordele der Der opnås didaktiske fordele Web2-teknologier i sig selv er motiverende for målgruppen Det sker på baggrund af specifikke ønsker fra eleverne e eller underviseren 4 Kilde: Det Nationale VidenCenter for e-læring, Niels Jakob Pasgaard,

11 Dernæst skal der tages stilling til såvel elevernes som underviserens forudsætninger. I et forløb med wiki vil det dreje sig om både faglige forudsætninger, men også it-faglige forudsætninger. Hvor stor er fortroligheden med computere, programmer og faciliteter, der skal anvendes? Overvejelserne skal foretages af underviseren med udgangspunkt i kendskabet til eleverne. Det kan være nødvendigt specifikt at afdække elevernes it-faglige forudsætninger, hvis disse ikke er kendte, eller nye programmer og faciliteter skal anvendes for første gang. Som det tredje skal underviseren beslutte, hvordan forløbet bedst organiseres. Hvornår skal det afvikles, hvor langt skal det være, opsplitning i delmål og delforløb, tilstedeværelsesbaseret eller netbaseret m.m. Undervisning Overvejelserne og beslutningerne omkring Baggrund får betydning for den mere konkrete anvendelse af wiki i forløbet. Modellen lægger op til, at dette også er afhængigt af den læringsforståelse, underviseren møder forløbet med. Den kognitivistiske læringsforståelse har som fundament, at viden er objektiv, kan indsamles, organiseres og distribueres til elever og mellem elever. Dermed giver det mening at anvende wikier til formidling af viden til andre. Denne læringsforståelse lægger også op til, at det er underviseren, der udarbejder rammerne for forløbet, og at opgaver fordeles mellem eleverne. Underviseren får rollen som ekspert, idet viden er objektiv, og underviseren formodes at være den, der kan afgøre, om noget er rigtigt eller forkert. Da den enkelte elev er pålagt delopgaver, vil kommunikationen foregå mellem underviseren og den enkelte elev. Den socialkonstruktivistiske læringsforståelse har som fundament, at viden konstrueres i en social praksis. Viden opstår i praksisfællesskaber, og kommunikation er central i vidensproduktionen. Det betyder, at afgørelsen af, om noget er rigtigt eller forkert, afhænger af den konkrete kontekst. Underviseren får derfor rollen som vejleder, der skal skabe motivation og sikre den faglige procesvejledning. Denne læringsforståelse lægger op til, at rammerne for forløbet udarbejdes af underviser og elever i fællesskab, og at eleverne er fælles om opgaverne. I denne sammenhæng giver det mening at anvende wiki som platform for processen og kommunikationen omkring vidensfrembringelsen. Kommunikationen vil her foregå både mellem underviser og elev, men også mellem grupper af elever og underviser og elever indbyrdes. Evaluering Den sidste faktor, der skal indgå i planlægningen, er overvejelser om evaluering af forløbet. Evaluering opfattes her som værende både procesevaluering og produktevaluering. Da det kognitivistiske læringssyn fordrer en kooperativ samarbejdsform, vil evalueringen have fokus på de individuelle læringsprocesser og det fælles produkt. Når wiki anvendes i forløbet, vil det være muligt, da wikier indeholder historik faciliteter, der gør det muligt at identificere den enkeltes proces, samtidig med at det fælles produkt vil fremtræde som wikiens aktuelle indhold. Da det socialkonstruktivistisk læringssyn fordrer en kollaborativ samarbejdsform, vil evalueringen herefter have fokus på både den fælles proces og det fælles produkt. Dette vil også være muligt med anvendelse af wiki, da historikken igen afslører, hvem der bidrager med, hvad hvornår og hvordan det er indgået i det endelige fælles produkt. 9

12 Gode råd fra undervisere Som en del af et forsøgs- og udviklingsprojekt på det gymnasiale uddannelsesområde har evidencenter gennemført nogle fokusgruppeinterviews med henblik på at indsamle erfaringer og formidle disse. Der blev gennemført interviews med både folkeskole- og gymnasielærere med henblik på at afdække: Baggrunden for brug af wiki Erfaringer fra brugen af wiki Hvad god wiki-didaktik er Omkring baggrunden for brug af wiki i undervisningen kan følgende fremhæves: Arbejdet med wiki involverer eleverne mere i skriveprocesserne omkring et fag. Udgangspunktet er, at elever og lærere skal være sammen om vidensfrembringelsen i og dokumentationen af undervisningen. Wiki kan her være et velegnet redskab, idet alle kan læse og redigere og være fælles om frembringelsen. I forhold til blogs er udgangspunktet, at wikier er mere forpligtende, idet den enkelte elev er nødt til at forholde sig kritisk og refleksivt til andres bidrag. I en blog kan det være mere uforpligtende blot at tilføje. I en wiki er det muligt at integrere flere medietyper. Dermed kan eleverne bidrage med forskellige medietyper, hvilket kan virke motiverende, men også synliggøre, at fx lyd og skrift kan være ligestillede bidrag. En wiki kan anvendes som fællesforberedelse til eksamenssituationer. Eleverne kan medbringe wikien på egen pc eller have adgang hertil via interne systemer. Omkring erfaringer fra brugen af wiki kan følgende fremhæves: Det er en udfordring for underviseren at initiere elevernes aktivitet i wiki en. Specielt i starten af forløbet er det vigtigt, at underviseren bidrager med indhold og opstiller rammer/procedurer for elevernes aktivitet. Det er vigtigt at holde fast i, at brugen af wiki som udgangspunkt er et kollaborativt projekt, hvor en gruppe arbejder sammen og udviser fælles ansvarlighed. Det er en udfordring at få eleverne til at forholde sig kritisk til andre elevers arbejde og til at redigere i andres bidrag. I forløb/projekter. hvor elever fra flere skoler deltager, er wikier velegnede som værktøj, da de er lette at tilgå og administrere, og ofte kan man fra skolernes egne LMS er blot linke til wiki en. Omkring en god wiki-didaktik kan følgende fremhæves: Det er vigtigt, at underviserne vælger wiki som redskab med baggrund i, at wiki giver nogle pædagogiske muligheder, som andre redskaber ikke giver. Det er også vigtigt, at wiki vælges med udgangspunkt i, at det indholdsmæssigt løfter undervisningen. Der skal skabes motivation hos eleverne, da eleverne i høj grad overtager ansvaret for wiki ens indhold. Derfor bliver det også vigtigt at etablere gode evalueringsstrategier/-kriterier, så det bliver synligt for eleverne, hvordan deres indsats bedømmes. Der skal fastlægges nogle rammer for underviserens rolle i wikien. Skal underviseren være overdommer? Hvor meget skal underviseren redigere og bidrage med m.m.? 10

13 Det er relevant at bruge wiki i procesorienterede forløb, hvor eleverne skal forholde sig reflekterende, dvs. korrigerende og redigerende. Det er vigtigt, at underviserne har de nødvendige it-kompetencer, idet underviseren skal kunne hjælpe eleverne. Det er vigtigt at få kommentarer ind i en blog-facilitet, så kritik ikke kommer til at fylde for meget. Det er vigtigt at huske, at wiki skal bruges i en virtuel sammenhæng. Det vil fx sige, at kommentarer/redigering ikke skal foretages på bestemte tidspunkter. 11

14 Kapitel 4 Konklusion Wiki i undervisningen på de gymnasiale uddannelser rummer mange perspektiver for såvel det kooperative som det kollaborative samarbejde elever imellem og mellem elever og undervisere. Som udgangspunkt understøtter wiki først og fremmest det kollaborative samarbejde, idet en wikis grundlæggende struktur er, at indholdet skabes gennem samarbejde, kritisk stillingtagen til indhold og egne refleksioner og bidrag. Anvendelsen af wiki rejser en række udfordringer, og det kan derfor anbefales, at man som underviser bruger den didaktiske planlægningsmodel, der er præsenteret i kapitel 3. Anvendelsen af modellen synliggør de overvejelser, der er nødvendige i relation til en hensigtsmæssig brug af wiki og opnåelse af de formulerede mål. Der kan peges på mange anvendelsesmuligheder for wikier. I kapitel 2 blev der klassificeret tre typer af wikier i undervisningssammenhæng. Den enkelte underviser kan have idéer til andre anvendelsesmuligheder eller varianter af de tre typologier, og dette vil kun være givende for den videre anvendelse, da det kan frembringe flere og mere varierede erfaringer fra praksis. 12

15 Bilag 1 Eksempel på analyseskema til valg af wiki Krav Wikipedia SharePoint Pbwiki Mulighed for at se, hvem der har uploadet Ja Ja Ja Mulighed for at se sidste nye indlæg Ja Ja Ja Mulighed for let at redigere indhold ud Ja Ja Ja fra visningssiden Mulighed for at oprette selvstændige Ja Ja Ja wikier til klasser/skoler Mulighed for at bruge specialtegn (fx matematik)? Nej Ja via plugin Mulighed for at uploade grafik Ja Ja, men ikke som upload, man angiver i stedet en url (Equation) Ja, der uploades via et plugin Mulighed for at uploade lyd Ja Nej Ja (mulighed for at uploade filer) Søgefunktion Ja Ja Ja Historik Ja Ja Ja Mulighed for at skabe niveauer Ja Nej Ja Kommentarfelter Ja Nej Ja Rediger tilladelser Ja Ja Ja Brugervenlighed Ja Ja Ja 13

16 Kilder Bonderup Dohn, Nina, m.fl : E-læring på web 2.0, Samfundslitteratur Materialer om læring og e-læring Er du blevet interesseret i at læse mere om, hvordan læring kan understøttes i forbindelse med e-læring, kan du evt. anvende følgende materialer: E-differentiering e-læringsmateriale Virtuelle læringsaktiviteter Temahæfte Tekstbaseret e-læringsmateriale Temahæfte Læring e-læringsmateriale - Indhold i temahæftet kan med kildeangivelse frit benyttes - 14

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Åløkkeskolen marts 2015 Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Kong Georgs Vej 31 5000 Odense Tlf:63 75 36 00 Daglig leder: Hans Christian Petersen Praktikansvarlige:

Læs mere

Fælles mål 2014. Fokus på It i folkeskolen 1994. Fokus på It i folkeskolen 2014. Fokus på It i folkeskolen 2004. Læringsperspektivet i Fælles Mål

Fælles mål 2014. Fokus på It i folkeskolen 1994. Fokus på It i folkeskolen 2014. Fokus på It i folkeskolen 2004. Læringsperspektivet i Fælles Mål 7-05-0 Eleverne ved noget om Harald Blåtand Fælles 0 It og mediedag Eleverne har fornemmelser for indbyggertal i Europas hovedstæder Fokus på It i folkeskolen 99 lighed Alm. pæd Teknologisk perspektiv

Læs mere

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det

Læs mere

Professionslæring og læremidler. DADI Danskfagenes didaktik Læreruddannelsen og forskningen SDU 14. juni 2012 Jens Jørgen Hansen hansen@sitkom.sdu.

Professionslæring og læremidler. DADI Danskfagenes didaktik Læreruddannelsen og forskningen SDU 14. juni 2012 Jens Jørgen Hansen hansen@sitkom.sdu. Professionslæring og læremidler DADI Danskfagenes didaktik Læreruddannelsen og forskningen SDU 14. juni 2012 Jens Jørgen Hansen hansen@sitkom.sdu.dk Hvor får vi viden fra? Hvilke pædagogiske eksperimenter

Læs mere

Novelleskrivning med IBog

Novelleskrivning med IBog Novelleskrivning med IBog AD-ugen 2013 Katrine Ellen Rasmussen 30110709 Josephine Lunøe 30110726 Anne Sonne Mortensen 30110715 Indholdsfortegnelse Lærervejledning... 3 Undervisningsforløb... 4 Dannelses-

Læs mere

Undervisernes digitale kompetencer

Undervisernes digitale kompetencer Undervisernes digitale kompetencer Linda Hauschildt Nielsen Januar-December 2010 Undervisernes digitale kompetencer Personlige redskaber Samarbejde Undervisningsaktiviteter Digitale materialer Publicering

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

Pædagogisk diplomuddannelse

Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse INNOVATION I UNDERVISNING Mål for læringsudbytte Uddannelsen retter sig mod at videreudvikle lærernes didaktiske kernefaglighed, ved at give lærerne bedre forudsætninger for

Læs mere

It-understøttelse af den kliniske undervisning

It-understøttelse af den kliniske undervisning Undervisningsmiddelprisen 2009 It-understøttelse af den kliniske undervisning Lise Marie Steinmüller, afdelingsleder list@aabc.dk Partnere i Det Nationale Videncenter for e-læring: VIA University College

Læs mere

Didaktisk formidlingsdesign formidling fra hjerne til hjerte

Didaktisk formidlingsdesign formidling fra hjerne til hjerte Didaktisk formidlingsdesign formidling fra hjerne til hjerte Dynamisk skabelon AF: HILDEGUNN JOHANNESEN OG CARL ERIK CHRISTENSEN, UC SYDDANMARK, CENTER FOR UNDERVISNINGSMIDLER, LÆREMIDDEL.DK Skabelonen

Læs mere

It, læring og didaktisk design i et web 2.0 perspektiv

It, læring og didaktisk design i et web 2.0 perspektiv It, læring og didaktisk design i et web 2.0 perspektiv Bedre udnyttelse af it i skolen Seminar EVA august 2009 Birgitte Holm Sørensen Forskningsprogrammet Medier og IT I Læringsperspektiv DPU, Aarhus Universitet

Læs mere

Åbne it-miljøer i universitetsundervisningen

Åbne it-miljøer i universitetsundervisningen Åbne it-miljøer i universitetsundervisningen DUN Konference 2012 Nicholai Friis Pedersen, Hans Klysner og Janus Holst Aaen, AU. http://pages-tdm.au.dk Mål med Pages At aktivere de studerende og understøtte

Læs mere

Didaktisk it-strategi for VUC Aarhus 2015-18

Didaktisk it-strategi for VUC Aarhus 2015-18 Didaktisk it-strategi for VUC Aarhus 2015-18 STRATEGIENS FORMÅL Strategien udtrykker en langsigtet og tydelig målsætning omkring brugen af it i undervisningen. Den udtrykker at skolens ambitionsniveau

Læs mere

Etablering af virtuel platform med henblik på udviklingen af nye undervisnings- og vejledningsformer på tværs af uddannelser

Etablering af virtuel platform med henblik på udviklingen af nye undervisnings- og vejledningsformer på tværs af uddannelser Tværfagligt Brobygningsprojekt Etablering af virtuel platform med henblik på udviklingen af nye undervisnings- og vejledningsformer på tværs af uddannelser Mona Høgh, Projektleder, Læreruddannelsen Roskilde,

Læs mere

Afdækning af digitale kompetencer 2013

Afdækning af digitale kompetencer 2013 Afdækning af digitale kompetencer 2013 Sådan kan du bruge nedenstående skema til at vurdere dine digitale kompetencer Når du skal vurdere dine personlige it og digitale kompetence i forhold til kategorien

Læs mere

Håndbog for net-studerende ved IT-Universitetet i København

Håndbog for net-studerende ved IT-Universitetet i København Håndbog for net-studerende ved IT-Universitetet i København Jane Andersen IT-Universitetet i København, Rued Langgaards Vej 7, 2300 København S, jane@itu.dk 31. januar 2005 1. Indledning IT-Universitetets

Læs mere

Steen Grønbæk stgr@mercantec.dk. Anvendelse af e-læringsmaterialer i undervisningen

Steen Grønbæk stgr@mercantec.dk. Anvendelse af e-læringsmaterialer i undervisningen Steen Grønbæk stgr@mercantec.dk Hvad er e-læring? I en analyse fra e-learning Lab på Aalborg Universitet defineres e-læring i AMU således: I arbejdsmarkedsuddannelserne er e-læring undervisning, hvor informations-

Læs mere

Differentiering i praksis gamle ideer i nye (it- )fortolkninger. Marianne Riis, Palle Bergstedt & Carsten Lund Rasmussen, NCE

Differentiering i praksis gamle ideer i nye (it- )fortolkninger. Marianne Riis, Palle Bergstedt & Carsten Lund Rasmussen, NCE + Differentiering i praksis gamle ideer i nye (it- )fortolkninger Marianne Riis, Palle Bergstedt & Carsten Lund Rasmussen, NCE Hvorfor? + Hvad? Hvordan? + Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser? Øget

Læs mere

Delpolitik for universitetspædagogik

Delpolitik for universitetspædagogik Godkendt i direktionen: 5. marts 2009 Senest opdateret: 25. marts 2011 Delpolitik for universitetspædagogik 1.0 Formål Formålet med denne delpolitik er at stimulere en professionalisering af uddannelsernes

Læs mere

Mads-Peter Galtt, pæd. It- & mediekonsulent

Mads-Peter Galtt, pæd. It- & mediekonsulent Mads-Peter Galtt, pæd. It- & mediekonsulent 1 Det avancerede netværkssamfunds skole eller i den gode gamle sorte af slagsen? Skolen er faktisk begge steder: Teknologi, nye pædagogiske tendenser, visioner

Læs mere

DIDAKTIK 2.0 -LÆREMIDDELKULTUR MELLEM TRADITION OG INNOVATION I FOLKESKOLEN. Vinnie Lerche og Jens Jørgen Hansen

DIDAKTIK 2.0 -LÆREMIDDELKULTUR MELLEM TRADITION OG INNOVATION I FOLKESKOLEN. Vinnie Lerche og Jens Jørgen Hansen DIDAKTIK 2.0 -LÆREMIDDELKULTUR MELLEM TRADITION OG INNOVATION I FOLKESKOLEN Vinnie Lerche og Jens Jørgen Hansen Web 2.0 skrivepædagogik Læremiddelhexagonet Skrivepædagogik 3 generationer Vi gider ikke

Læs mere

Læremidler støtte og udvikling

Læremidler støtte og udvikling Læremidler støtte og udvikling Lektor ph.d. Bodil Nielsen Læremidler skal udarbejdes med henblik på at de bedst muligt støtter og udfordrer elever i deres læreprocesser, men samtidig er det vigtigt at

Læs mere

DGI Leder- og Foreningsudvikling

DGI Leder- og Foreningsudvikling Undervisningsplatform for Fremtidens Idrætsleder 2014 2016 Formål for Fremtidens Idrætsleder Fremtidens Idrætsleder og det samlede højskoleophold har til hensigt: At skabe potentielle unge idræts-/foreningsledere

Læs mere

29. januar 2014 kl. 9.00 15.30

29. januar 2014 kl. 9.00 15.30 ITS inviterer til informationsdag 29. januar 2014 kl. 9.00 15.30 Over det seneste år, har ITS sat en række nye it-ydelser i søen. Informationsmødet er en mulighed for at få et samlet overblik over de nye

Læs mere

Sprogdidaktisk model. Sprogpakken og den sprogdidaktiske model, SMTTE. Sprogdidaktisk model - Sprogpakken.dk

Sprogdidaktisk model. Sprogpakken og den sprogdidaktiske model, SMTTE. Sprogdidaktisk model - Sprogpakken.dk Sprogdidaktisk model Til sprogpakkens sprogdidaktiske model anvendes en kendt og i den pædagogiske verden ofte anvendt didaktisk model, nemlig SMTTE. Den følgende tekst er først en beskrivelse af SMTTE

Læs mere

Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag.

Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag. Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag. Arbejdsgruppen har valgt at sætte fokus på de nedenstående tre områder, der både har en naturlig sammenhæng i skolens

Læs mere

Tema Læring: Portfolio som metode

Tema Læring: Portfolio som metode Tema Læring: Portfolio som metode Hvis man ønsker at arbejde med portfolio som metode for derved at styrke elevernes læreproces, er der en lang række forhold, der bør overvejes. Nedenfor gives der et bud

Læs mere

At eleverne indenfor et afgrænset tema har erfaringer med at udvælge et område, som de vil undersøge nærmere og stille relevante spørgsmål til.

At eleverne indenfor et afgrænset tema har erfaringer med at udvælge et område, som de vil undersøge nærmere og stille relevante spørgsmål til. Læseplan - projektarbejde Klasse Mål Indhold 0.-3. Problemformulering: At eleverne udvikler deres evne til at undres. At eleverne indenfor et afgrænset tema har erfaringer med at udvælge et område, som

Læs mere

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder: Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske

Læs mere

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier for Sygeplejerskeuddannelsen UCN Den pædagogiske praksis i Sygeplejerskeuddannelsen UCN tilrettelægges med udgangspunkt i fem

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte på uddannelsen... 2 Den Kreative Platform... 3 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 4 Seminarer...

Læs mere

Det magiske læremiddellandskab

Det magiske læremiddellandskab Det magiske læremiddellandskab Et perspektiv på web 2.0 læremidler Læremiddellandskabet. Fra læremiddel til Undervisning, Akademisk forlag 2010. Jens Jørgen Hansen (jjh@ucsyd.dk) Læremiddel.dk og Udvikling

Læs mere

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv Projektbeskrivelse for udviklings- og forskningsprojektet: Forskning i og praksisnær afdækning af digitale redskabers betydning for børns udvikling, trivsel og læring Baggrund Ifølge anbefalingerne fra

Læs mere

SKRIV I DANSK. 3 fokuspunkter nytter det noget? Grundlæggende skrivekompetencer Stilladsering Evaluering

SKRIV I DANSK. 3 fokuspunkter nytter det noget? Grundlæggende skrivekompetencer Stilladsering Evaluering SKRIV I DANSK 3 fokuspunkter nytter det noget? Grundlæggende skrivekompetencer Stilladsering Evaluering Stx-bekendtgørelsen fra 2010 Multimodalt blik på skriftligt arbejde 90 Stk. 2: Skriftligt arbejde

Læs mere

læring og it Digitale medier i undervisningen Nye muligheder i en web 2.0 verden

læring og it Digitale medier i undervisningen Nye muligheder i en web 2.0 verden Digitale medier i undervisningen Nye muligheder i en web 2.0 verden Hvem er jeg? Bjørg Torning Andersen Gymnasielærer Grundfagslærer Pædagogisk it vejleder Projektleder Agenda Web 2.0 Elevtyper Didaktik

Læs mere

Virtuel undervisning didaktiske overvejelser

Virtuel undervisning didaktiske overvejelser Virtuel undervisning didaktiske overvejelser Artiklens forfattere studerer begge master i IKT og læring, og det virtuelle undervisningsforløb, som artiklen handler om, har dannet baggrund for projektet

Læs mere

Uddannelsesplan. Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse

Uddannelsesplan. Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse Uddannelsesplan Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse Undervisere: Jens Andersen, psykolog, Ledelses- og organisationskonsulent, act2learn, mail: jna@ucnact2learn.dk, mobil: 72690408 Ane Davidsen,

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Idræt fra at lave noget til at lære noget

Idræt fra at lave noget til at lære noget Idræt fra at lave noget til at lære noget Børn, idræt og skole Brøndby Oktober 2006 Børge Koch, bfk@cvusonderjylland.dk Evaluering kan være mange ting IDRÆT FORMÅL Formålet med evalueringen var at identificere

Læs mere

Nye krav til den kollektive vejledning

Nye krav til den kollektive vejledning AUGUST 2014 Nye krav til den kollektive vejledning Af lektor Marianne Tolstrup, UCL og Konstitueret Leder af UUO, Jens Peder Andersen Nye krav til den kollektive vejledning Kollektiv vejledning vil fremover

Læs mere

Assembly Voting. valget er dit. et interaktivt demokratirollespil til folkeskolens ældste klasser og ungdomsuddannelser.

Assembly Voting. valget er dit. et interaktivt demokratirollespil til folkeskolens ældste klasser og ungdomsuddannelser. Assembly Voting valget er dit et interaktivt demokratirollespil til folkeskolens ældste klasser og ungdomsuddannelser. Valget er dit Et demokratirollespil til folkeskolens ældste klasser og til ungdomsuddannelser,

Læs mere

FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU

FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU Carla Tønder Jessing og Ulla Nistrup Oplæg på Forsøgs- og udviklingskonference på VEU-området: Praksisbaseret viden og vidensbaseret praksis Den 6.-7. december

Læs mere

Skolebiblioteket og skolen som læringscenter

Skolebiblioteket og skolen som læringscenter Lyshøjskolen, 2014 Skolebiblioteket og skolen som læringscenter Vi ønsker dialog om læring med alle parter! 1 Indhold Skolebiblioteket og skolen som læringscenter Status Hvem er tilknyttet Læringscenteret

Læs mere

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Massive teknologiske forandringer inden for forskning,

Læs mere

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde Fremtidsseminar 2013 Definition af frivilligt arbejde Et stykke arbejde, der er kendetegnet ved: - Ikke lønnet, dog med mulighed for kompensation - Er frivilligt, dvs. at det udføres uden fysisk, retsligt

Læs mere

Kompetencekrav til børn og unge i det 21. Århundrede... 3. Vores mål... 5. Vi iværksætter 5 indsatser for at nå målene... 6

Kompetencekrav til børn og unge i det 21. Århundrede... 3. Vores mål... 5. Vi iværksætter 5 indsatser for at nå målene... 6 INDHOLD Kompetencekrav til børn og unge i det 21. Århundrede... 3 Vores mål... 5 Vi iværksætter 5 indsatser for at nå målene... 6 1. Vi styrker og sætter mål for den digitale udvikling... 7 2. Vi skaber

Læs mere

Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16

Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16 Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16 1 Digitaliseringsstrategien for Fredericia Kommunes skoler 2008-12 hvilede på en række visioner, hvoraf langt de fleste allerede er realiseret i skolehverdagen.

Læs mere

På vej mod Digital Dannelse på Skoleområdet frem til 2015

På vej mod Digital Dannelse på Skoleområdet frem til 2015 Bilag 3 : På vej mod Digital Dannelse 1 På vej mod Digital Dannelse på Skoleområdet frem til 2015 Forventninger til medarbejdernes it-kompetencer på Skoleområdet It er blevet en stadig mere betydelig del

Læs mere

Manual til Groupcare: Indhold, formål og brug

Manual til Groupcare: Indhold, formål og brug Manual til Groupcare: Indhold, formål og brug Indledning Groupcare er en elektronisk, internetbaseret kommunikationsform som vi bruger i forbindelse med din DOL-uddannelse. Grundlæggende set er Groupcare

Læs mere

UNI C 2012 Pædagogisk IT-kørekort. Basismodul 3. Frank Bach, frank@frankix.dk. Web 2.0 tjenester

UNI C 2012 Pædagogisk IT-kørekort. Basismodul 3. Frank Bach, frank@frankix.dk. Web 2.0 tjenester Basismodul 3 Frank Bach, frank@frankix.dk Web 2.0 tjenester Social eller ej?... 3 Sociale bogmærker... 3 Wikis... 5 Blogging... 6 Billede og video... 7 Sociale netværk - vennetjenester... 8 Andre tjenester...

Læs mere

IT og de sosiale medier v. Hans Jørgen Hansen daglig leder af FKF

IT og de sosiale medier v. Hans Jørgen Hansen daglig leder af FKF IT og de sosiale medier v. Hans Jørgen Hansen daglig leder af FKF 35 friskoler 0.-10. klasse 7200 elever Ca.850 ansatte 2 ansatte i FKF Hans Jørgen Hansen 2 Ny folkeskolereform fra 1.8.14 + ny digitaliseringsstrategi

Læs mere

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse 19.7 ALMEN PÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal opnå kompetencer inden for pædagogisk virksomhed i offentlige og private institutioner, hvor uddannelse, undervisning og læring

Læs mere

Hvor og hvordan kan man være tilstede på nettet?

Hvor og hvordan kan man være tilstede på nettet? Hvor og hvordan kan man være tilstede på nettet? 1) Den klassiske tilstedeværelse Visitkort hele pakken blogs Fora Netbutik Distribueret indhold 2) De sociale medier Facebook LinkedIn Twitter Faglige blogs

Læs mere

EVALUERING AF PROJEKTERNE - FORMÅL, INDHOLD OG TIDSPLAN STARTKONFERENCE 11.03.2015 STARTKONFERENCE 2015/03/11

EVALUERING AF PROJEKTERNE - FORMÅL, INDHOLD OG TIDSPLAN STARTKONFERENCE 11.03.2015 STARTKONFERENCE 2015/03/11 EVALUERING AF PROJEKTERNE - FORMÅL, INDHOLD OG TIDSPLAN 11.03.2015 2 FORSKELLIGE FORMER FOR EVALUERINGER Intern evaluering Skolerne gennemfører evaluering skolens projekt (fx af elevernes udbytte el. lign).

Læs mere

Studerende: Hold: Periode: Ansvarlig klinisk underviser: Initialer: 5 Refleksion. Klinisk vejleder: Initialer: 9 Refleksion. Revideres ultimo 2014

Studerende: Hold: Periode: Ansvarlig klinisk underviser: Initialer: 5 Refleksion. Klinisk vejleder: Initialer: 9 Refleksion. Revideres ultimo 2014 Kompetencekort for sygeplejestuderende i modul 12 Et lærings- og evalueringsredskab i klinisk undervisning Studerende: Hold: Periode: 1 Uge Aftalte samtaler: 1 Studieplan 2 Komp.kort Sygehus: Afsnit: 3

Læs mere

Effekt af e-læring. En undersøgelse i grundskolen af anvendelse af Matematikkens Univers. April 2010. Forfatter: Michael Lund-Larsen.

Effekt af e-læring. En undersøgelse i grundskolen af anvendelse af Matematikkens Univers. April 2010. Forfatter: Michael Lund-Larsen. Effekt af e-læring En undersøgelse i grundskolen af anvendelse af Matematikkens Univers April 2010 Forfatter: Michael Lund-Larsen evidencenter Det Nationale Videncenter for e-læring Sønderhøj 30 8260 Viby

Læs mere

Temamøde 1. og 2. d. 27.oktober 2010. Kl 13.00-13.55. Helle Mathiasen, professor, Aarhus Universitet hema@imv.au.dk

Temamøde 1. og 2. d. 27.oktober 2010. Kl 13.00-13.55. Helle Mathiasen, professor, Aarhus Universitet hema@imv.au.dk Temamøde 1. og 2. d. 27.oktober 2010 Kl 13.00-13.55 Aarhus Universitet It-anvendelser i undervisningen afsluttede projekter, http://person.au.dk/da/hema@imv Grundskolen: 2002-2003: Junior pc-kørekort,

Læs mere

Rønbækskolens it-strategi 2011-2014. 1. version forår 2011

Rønbækskolens it-strategi 2011-2014. 1. version forår 2011 Rønbækskolens it-strategi 2011-2014 1. version forår 2011 Tagcloud lavet ud fra noter fra pædagogisk dag 5. august 2010 Indhold Indledning...3 Undervisning i it, med it og gennem it...3 Digitale læringsmidler...5

Læs mere

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler

Læs mere

Første del: indsatsen

Første del: indsatsen Første del: indsatsen Beskriv den indsats I vil sætte i gang Hvilke konkrete aktiviteter består jeres indsats af, og hvem skal gøre hvad? Elever i 5.a skal arbejde med emnet design Et tværfagligt forløb

Læs mere

FKO Quick Guide. Kom godt igang med FKO Temperaturmåling

FKO Quick Guide. Kom godt igang med FKO Temperaturmåling FKO Quick Guide Kom godt igang med FKO Temperaturmåling FKO GUIDE Temperaturmåling Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 www.socialstyrelsen.dk Udgivet

Læs mere

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring I regi af KL s folkeskolereformsekretariat og som et led i kommunesamarbejderne inviteres forvaltninger, skoleledere og pædagogisk personale

Læs mere

Anvendelse af webkonference på Syddansk Universitet. Lise Petersen, e-læringskoordinator, SDU lisep@sdu.dk

Anvendelse af webkonference på Syddansk Universitet. Lise Petersen, e-læringskoordinator, SDU lisep@sdu.dk Anvendelse af webkonference på Syddansk Universitet Lise Petersen, e-læringskoordinator, SDU lisep@sdu.dk E-læringsværkstedet på SDU Et tilbud til undervisere og TAP er: Teknisk support: Hvordan får man

Læs mere

Faglighed i. Fællesskabets skole. Danmarks Lærerforening

Faglighed i. Fællesskabets skole. Danmarks Lærerforening Faglighed i Fællesskabets skole Danmarks Lærerforening Folkeskolens opgave er i samarbejde med forældrene at fremme elevernes tilegnelse af kundskaber, færdigheder, arbejdsmetoder og udtryksformer, der

Læs mere

De nye grundforløb. - Intention, indhold & struktur. Sandra Hansen Karner Pædagogisk konsulent Undervisningsministeriet. Side 1.

De nye grundforløb. - Intention, indhold & struktur. Sandra Hansen Karner Pædagogisk konsulent Undervisningsministeriet. Side 1. De nye grundforløb - Intention, indhold & struktur Sandra Hansen Karner Pædagogisk konsulent Undervisningsministeriet Side 1 Side 2 Grundforløbets 1. del 20 uger Skal udvikle elevens almene og brede erhvervsfaglige

Læs mere

BIT - Bred udnyttelse af IT som pædagogisk og fagdidaktisk værktøj på Randers HF & VUC. Evaluering af udviklingsprojekter

BIT - Bred udnyttelse af IT som pædagogisk og fagdidaktisk værktøj på Randers HF & VUC. Evaluering af udviklingsprojekter BIT - Bred udnyttelse af IT som pædagogisk og fagdidaktisk værktøj på Randers HF & VUC Evaluering af udviklingsprojekter Indhold BIT - Bred udnyttelse af IT som pædagogisk og fagdidaktisk værktøj på Randers

Læs mere

Handleplan for implementering af tablets. 1. Vision. Læringsmiljøer. Byrådsservice Rådhusgade 3 8300 Odder Tlf. 8780 3333

Handleplan for implementering af tablets. 1. Vision. Læringsmiljøer. Byrådsservice Rådhusgade 3 8300 Odder Tlf. 8780 3333 Handleplan for implementering af tablets Notatets formål er at beskrive de pædagogiske visioner, mål og indsatser, der er tabletprojektets omdrejningspunkt. Notatet beskriver således fra en pædagogisk

Læs mere

Ledelsesfagligt Grundforløb, E13

Ledelsesfagligt Grundforløb, E13 Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: - Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? 1 Hvordan vurderer du modulets faglige indhold? Hvordan

Læs mere

25. marts 2010. Professionshøjskolerne UCC, UC Syddanmark og VIA UC. Indbyder til Konference om e-læring

25. marts 2010. Professionshøjskolerne UCC, UC Syddanmark og VIA UC. Indbyder til Konference om e-læring Professionshøjskolerne UCC, UC Syddanmark og VIA UC Indbyder til Konference om e-læring juridiske, didaktiske og teknologiske udfordringer 25. marts 2010 Professionshøjskolen UCC Buddinge Hovedgade 80

Læs mere

Lyshøjskolen, 2012. Vi ønsker dialog om læring med alle parter! Teamet anno 2012

Lyshøjskolen, 2012. Vi ønsker dialog om læring med alle parter! Teamet anno 2012 , 2012 Skolebiblioteket og skolen som læringscenter Vi ønsker dialog om læring med alle parter! Teamet anno 2012 Indhold Skolebiblioteket og skolen som læringscenter... 1 Status... 3 Hvem er tilknyttet

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

Digital platform & Transformativ læring WIKI i undervisningen

Digital platform & Transformativ læring WIKI i undervisningen Digital platform & Transformativ læring WIKI i undervisningen Wiki præsenteres som en digital platform til: Videndeling Kollaborativt samarbejde Nye potentialer for elevens læring og læreprocesser. Tina

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2009 Institution Københavns Tekniske Gymnasium, Sukkertoppen, 2500 Valby Uddannelse Fag og niveau

Læs mere

PRAKTIKNIVEAU II LÆRERUDDANNELSEN UCSJ LU 2013 2015/2016. www.ucsj.dk

PRAKTIKNIVEAU II LÆRERUDDANNELSEN UCSJ LU 2013 2015/2016. www.ucsj.dk PRAKTIKNIVEAU II LÆRERUDDANNELSEN UCSJ LU 2013 2015/2016 www.ucsj.dk PRAKTIKNIVEAU II LÆRERUDDANNELSEN UCSJ LU 2013 2015/2016 Praktik omhandler (1) den praktisk/pædagogiske dimension, der retter sig mod

Læs mere

Web 2,0 læremidler i skolen på sporet af en ny læremiddelkultur 2,0

Web 2,0 læremidler i skolen på sporet af en ny læremiddelkultur 2,0 Web 2,0 læremidler i skolen på sporet af en ny læremiddelkultur 2,0 Karsten Gynther Projektleder for programmet IT og læring Forsknings- og udviklingsafdelingen University College Sjælland Medlem af ledelsesgruppen

Læs mere

Kursusevaluering SIV engelsk forår 2015

Kursusevaluering SIV engelsk forår 2015 Kursusevaluering SIV engelsk forår 2015 Hvilken uddannelse går du på på dette semester? Hvilken uddannelse går du på på dette semester? - Andet (anfør fx specialisering, tomplads el.lign.) På hvilket semester

Læs mere

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform Egebækskolen Den nye folkeskolereform 1 Kære Alle I juni 2013 blev der som bekendt indgået aftale om en ny skolereform. Reformen træder i kraft 1. august 2014. Formålet med reformen er blandt andet, at

Læs mere

Kursuskatalog 2015/16 for de frie skoler og uddannelsessteder. Uddannelsesforum Ligeværd (UL)

Kursuskatalog 2015/16 for de frie skoler og uddannelsessteder. Uddannelsesforum Ligeværd (UL) Kursuskatalog 2015/16 for de frie skoler og uddannelsessteder Uddannelsesforum Ligeværd (UL) 1 Indholdsfortegnelse: Forord.side 3 Indledning..side 4 Kursustilbud..side 7 1) Introduktion til alle undervisere

Læs mere

Der var engang i Søby: Faget, Fælles mål og Junior P c kørekort

Der var engang i Søby: Faget, Fælles mål og Junior P c kørekort Der var engang i Søby: Faget, Fælles mål og Junior P c kørekort Der var en gang i Søby Dette projekt henvender sig til fagene historie, samfundsfag, geografi og dansk i udskolingen. Hensigten med projektet

Læs mere

Projektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn.

Projektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn. Projektbeskrivelse: Projekt IT og læsning Indledning: Fokus på læsning og undervisning i læsning og skrivning samtidig med et stærkt øget fokus på IT som hjælpemiddel i undervisningen og integrationen

Læs mere

Undervisningsplanlægning Videopræsentationer i matematik.

Undervisningsplanlægning Videopræsentationer i matematik. Undervisningsplanlægning Videopræsentationer i matematik. Overordnede betragtninger - Klassetrin og fag: 4. klasse matematik - Formål: Styrke eleverne i deres repræsentationskompetence. - Stikord til motiverende

Læs mere

Ny skriftlighed i studieretningen IBC

Ny skriftlighed i studieretningen IBC Ny skriftlighed i studieretningen IBC Projektnummer 128981 Lise Fuur Andersen lfan@ibc.dk Lisbeth Pedersen lpe@ibc.dk Inger Ernstsen ier@ibc.dk Formålet med projektet er at udvikle en ramme for en fælles

Læs mere

SurveyXact Semesterevalueringsrapport Læring og Forandringsprocesser, Aalborg - 8. semester foråret 2014 (Kommentarer i rapporten er fjernet)

SurveyXact Semesterevalueringsrapport Læring og Forandringsprocesser, Aalborg - 8. semester foråret 2014 (Kommentarer i rapporten er fjernet) SurveyXact Semesterevalueringsrapport Læring og Forandringsprocesser, Aalborg - 8. semester foråret 2014 (Kommentarer i rapporten er fjernet) Om evalueringsundersøgelsen Evalueringsskemaet er udsendt til

Læs mere

Digitale medier i gymnasiet. Anders Hassing Ørestad Gymnasium

Digitale medier i gymnasiet. Anders Hassing Ørestad Gymnasium Digitale medier i gymnasiet Anders Hassing Ørestad Gymnasium e-museum-konferenceni i Nyborg 5. november 2009 Anders Hassing Cand.mag. i historie og samfundsfag Underviser på Ørestad Gymnasium It-udviklingsgruppe

Læs mere

Oplæg til debat. Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv 03/09/13. 1. Den politiske udfordring

Oplæg til debat. Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv 03/09/13. 1. Den politiske udfordring Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv Oplæg til debat 1. Den politiske udfordring 2. Er bæredygtig pædagogik svaret? 3. Fokusering alles ansvar samlet strategi 4. Paradigmeskifte?

Læs mere

Udnyt skolebibliotekets service!

Udnyt skolebibliotekets service! Udnyt skolebibliotekets service! I dette inspirationshæfte får du eksempler på, hvordan skolens biblioteksløsning stiller faciliteter til rådighed for eleverne, så de kan få erfaringer med at arbejde med

Læs mere

HF & VUC FYN: Innovation og fleksibel organisering af undervisningen i teams på HF&VUC Fyn Svendborg med særligt fokus på HF-SØFART og KREATIV HF

HF & VUC FYN: Innovation og fleksibel organisering af undervisningen i teams på HF&VUC Fyn Svendborg med særligt fokus på HF-SØFART og KREATIV HF HF & VUC FYN: Innovation og fleksibel organisering af undervisningen i teams på HF&VUC Fyn Svendborg med særligt fokus på HF-SØFART og KREATIV HF (Tekst sat med rødt, er tilføjelser i forhold til den oprindelige

Læs mere

FAGUNDERVISNING OG SPROGLIG UDVIKLING (I MATEMATIK)

FAGUNDERVISNING OG SPROGLIG UDVIKLING (I MATEMATIK) FAGUNDERVISNING OG SPROGLIG UDVIKLING (I MATEMATIK) Ministeriets Informationsmøde, Hotel Nyborg Strand, 5. marts 2015 Rasmus Greve Henriksen (rgh-skole@aalborg.dk) Det ambitiøse program! 1. Afsæt - Projekt

Læs mere

Overfør filer til Office 365 - online

Overfør filer til Office 365 - online Introduktion til Office 365 online portal Office 365 er det nye system som vi overgår til efter sommerferien (skole året 2014-2015). Alle får pr. automatik tildelt en konto når de starter på Hjørring Gymnasium

Læs mere

IT og læring får høj prioritet i det pædagogiske udviklingsarbejde 2012-15 pædagogiske arbejde således at skolen i 2015 er

IT og læring får høj prioritet i det pædagogiske udviklingsarbejde 2012-15 pædagogiske arbejde således at skolen i 2015 er Indsatsområde: IT-udvikling It er en naturlig og IT og læring får høj prioritet i det udviklingsarbejde 2012-15 Nærværende IT strategi er dynamisk og justeres hvert år i oktober-november, enkelte mere

Læs mere

STUDIEBESKRIVELSE DESIGN TO IMPROVE LIFE EDUCATION FORÅR 2013

STUDIEBESKRIVELSE DESIGN TO IMPROVE LIFE EDUCATION FORÅR 2013 STUDIEBESKRIVELSE 1 Bredgade 66, stuen DK 1260 København K designtoimprovelifeeducation.dk The project is co-financed by: The European Regional Development Fund (ERDF) through the EU project Interreg IV

Læs mere

Evaluering. Kvalitative interviews med teams undersøger kvaliteten og effekten af samarbejdet om udvikling af vejledningen

Evaluering. Kvalitative interviews med teams undersøger kvaliteten og effekten af samarbejdet om udvikling af vejledningen Temadag for studivejledere på VUC er, professionshøjskoler, erhvervsakademier og Studievalg. Temadag for faglærere fra VUC er, professionshøj skoeler og erhvervsakade mier. Etablering af netværk mellem

Læs mere

Ledelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning

Ledelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning Ledelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning Leon Dalgas Jensen Lektor, ph.d. Program for Læring og Didaktik Professionshøjskolen UCC, Videreuddannelsen Fælles Mål 2014 indebærer: Der skal undervises

Læs mere

Projekt e-læring 20. januar 2012

Projekt e-læring 20. januar 2012 Om Projekt e-læring Stig Pedersen Projektleder på projektet Baggrund VUC erne har igennem hele sin historie tilrettelagt undervisning til gavn for de dårligst uddannede og ikke mindst til de, som har brug

Læs mere

Democracy Lab - en uddannelse for demokratimentorer

Democracy Lab - en uddannelse for demokratimentorer Democracy Lab - en uddannelse for demokratimentorer Democracy Lab; en uddannelse for demokrati-mentorer Når demokratiet er under pres, hvem skal så forsvare det? Når integration bliver til inklusion handler

Læs mere

Varighed: 8 uger (13,5 ECTS) (I efteråret 2011 inkluderet i fælles forløb med forløbet ProblemUdredende Journalistik (PUJ))

Varighed: 8 uger (13,5 ECTS) (I efteråret 2011 inkluderet i fælles forløb med forløbet ProblemUdredende Journalistik (PUJ)) Journalisthøjskolen Undervisningsplan Efterår 2011 2. semester Indsamling og Analyse Varighed: 8 uger (13,5 ECTS) (I efteråret 2011 inkluderet i fælles forløb med forløbet ProblemUdredende Journalistik

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som

Læs mere