Wiki i undervisningen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Wiki i undervisningen"

Transkript

1 Wiki i undervisningen Jeanette Hassing Gitte Christensen Kompetencecenter for e-læring Sønderhøj Viby J Tlf.: Fax: Web: Maj 2010

2 Forfattere: Jeanette Hassing og Gitte Christensen Bækmark Faglig korrektur: Lise Steinmüller Sproglig korrektur: Marianne Skovbogaard Indhold i temahæftet kan med kildeangivelse frit benyttes Kompetencecenter for e-læring Indholdsfortegnelse Indledning... 1 Kapitel 1 Hvad er en wiki?... 2 Begrebsafklaring... 2 Analyse og valg af wiki til undervisningsbrug... 2 Forskellige wiki-produkter... 3 Kapitel 2 Undervisningsanvendelse... 5 Hvad kan en wiki bruges til?... 5 Klassificering af wiki-anvendelse... 6 Konkrete eksempler på brug af wikier... 6 Kapitel Wiki og didaktik... 8 Overordnede didaktiske overvejelser Gode råd fra undervisere Kapitel 4 Konklusion Bilag 1 Eksempel på analyseskema til valg af wiki... 13

3 Wiki i undervisningen Formålet med dette temahæfte er at vise, hvordan wiki kan anvendes som læringsværktøj og undervisningsmetode i undervisningen på de gymnasiale ungdomsuddannelser. Indholdet bygger i al væsentlighed på et afviklet FoU-projekt: Wiki som læringsværktøj og undervisningsmetode. Projektet blev afviklet i 2009 som et pilotprojekt, hvis formål det er at indsamle, beskrive og videreformidle viden og erfaringer. Målet er, at læserne: opnår viden om, hvad wiki er, opnår viden om, hvordan wiki kan bruges i undervisningen, opnår viden om, hvilke didaktiske overvejelser man som underviser bør gøre sig i forbindelse med brug af wiki i undervisningen. Indledning Baggrunden for at interessere sig for wiki i forbindelse med undervisning på de gymnasiale ungdomsuddannelser skal findes i den efterhånden udbredte anvendelse af WIKIPEDIA. Den frie encyklopædi er en e-læringsressource, der i dag anvendes af danske gymnasieelever i stort omfang. WIKIPEDIA anvendes af mange elever som den første og primære kilde i deres informationssøgning om et givent begreb eller emne. Det betyder, at gymnasieelever er vante brugere af WIKIPEDIA. For størstedelens vedkommende er de nok brugere i egenskab af nydere snarere end ydere til vidensfællesskabet på WIKIDEDIA. Gymnasieeleverne er under alle omstændigheder kendte med Web 2-teknologien, herunder wikier. Udgangspunktet for at interessere sig for wiki i undervisningen er at rette fokus på at flytte tankerne om det kooperative samarbejde over i fagene, således at eleverne i deres læreproces indgår i forpligtende samarbejder - indbyrdes og med deres undervisere. Målet er at øge kvaliteten af den enkeltes læreproces og det faglige udbytte. Målet skal nås gennem elevernes motivation for medier og teknologi, hvor deltageraktivitet og ejerskab er grundlaget. Samtidig er det også velkendt, at denne målgruppe kan være lettere at motivere, hvis de nyeste teknologier inddrages i undervisningen, og hvis de selv spiller en aktiv rolle i videnfrembringelsen. Endvidere har det været centralt at undersøge, hvorledes wikier kan anvendes i et mere udvidet samarbejde: det kollaborative samarbejde. Dermed sættes også fokus på den fælles refleksion i og om læreprocessen. Inddragelse af wikier som læringsværktøjer rejser imidlertid en lang række metodiske og didaktiske problemstillinger. Hvilke læringsmål skal der formuleres for sådan en læringsaktivitet? Hvordan skal den planlægges, gennemføres og evalueres? Hvorledes sikres bottom-up-deltagelse og ejerskab for alle? 1

4 Kapitel 1 Hvad er en wiki? B egrebsafklaring En wiki er basalt set en hjemmeside, hvor brugeren ved hjælp af en browser kan oprette og vedligeholde siden, enten selv eller sammen med andre brugere. Wiki er fremkommet med Web 2.0-teknologien, der muliggør at flere brugere i fællesskab kan bidrage til indholdet på en hjemmeside og også redigere i andre brugeres bidrag. 1 Det der gør en wiki speciel i forhold til en almindelig hjemmeside eller blog er, at andre har mulighed for at slette, rette og redigere i det materiale, der er lagt op. Der kan altså arbejdes kollaborativt med indholdet i en wiki. En wiki kan være fuldstændig åben hvor alle kan redigere i hinandens tekster - men kan også være mere lukket, hvor kun medlemmer med login kan redigere. Ord og begreber, der skrives og forklares i en wiki, er ofte opdelt alfabetisk, og der er mulighed for at søge specifikt på ord, emner eller temaer i wikien. Brugerne har således nemt ved at danne sig et overblik over indholdet i wikien. En wiki anses derfor ofte som en slags elektronisk opslagsværk. En wiki kan med stor fordel bruges til at videndele med kolleger eller medstuderende, idet den ligger tilgængelig fra enhver pc, og der dermed kun kræves netadgang for at få fat i og arbejde videre med indholdet. Det, der kendetegner en wiki, er: Den ligger tilgængelig på internet (eller intranet) Alle brugere kan oprette og redigere i alt materiale Ofte opdelt med opslagsord eller emner Den meste kendte wiki er uden tvivl Wikipedia. Det er en frit tilgængelig encyklopædi med et indhold, som alle kan bidrage til. Analyse og valg af wiki i til undervisningsbrug Når man som underviser overvejer at bruge wiki i sin undervisning, er en af de første beslutninger, der skal træffes, hvilken wiki der skal bruges. I den forbindelse kan det være nyttigt at foretage valget ud fra en række målepunkter. Til undervisningsbrug kan følgende målepunkter være relevante: Undervisningsegnethed Tilgængelige faciliteter 1 Kilde: 2

5 Brugervenlighed Administration. For hvert målepunkt kan der defineres en række kriterier: Undervisningsegnethed o Mulighed for at se, hvem der har uploadet o Mulighed for at se sidst nye indlæg o Mulighed for at redigere indhold ud fra visningssiden o Mulighed for at uploade grafik o Mulighed for at uploade lyd o Andet Tilgængelige faciliteter o Søgefunktion o Historik o Mulighed for at skabe niveauer o Kommentarfelter (sideløbende diskussioner) o Andet Brugervenlighed o Nem at bruge o Kræver ikke ekstra plug-ins o Andet Administration o Rediger tilladelser o Mulighed for at oprette selvstændige wikier til klasser/hold o Andet Det kan anbefales at udarbejde en analyse af en række forskellige wikier, således at valget sker på et kvalificeret grundlag. Analysen kan fx ske ved anvendelse af et skema, der sammenstiller resultaterne fra en række wiki-produkter. Se Bilag 1 for et eksempel på dette. Forskellige wiki- produkter I mange undervisningssammenhænge bruger institutionen allerede en LMSplatform, der kan indeholde wiki-faciliteter. I denne situation er valgt af wiki måske åbenbart og fordrer ikke en forudgående analyse. På de gymnasiale ungdomsuddannelser er der en række meget udbredte LMSsystemer; FRONTER, FirstClass og forskellige SharePoint-løsninger. Disse har hver deres wiki-facilitet. FRONTER oplyser, at Wiki er i scope, men ikke i udviklingsplanen. Det betyder, at vi har lavet en forundersøgelse af funktionalitet og en vurdering af interne / eksterne ressourcer og også en foreløbig specifikation af, hvordan vi vil løse det. Men det er ikke på udviklingsplanen og kommer med sikkerhed ikke i næste version (juli 2009), men måske i den næstfølgende version. 2 2 Oplyst af Gustav Piper, CEO Fronter Danmark, februar

6 FirstClass i version 9.1 indeholder ikke wiki-faciliteter. De er indeholdt i efterfølgende versioner. LMS-systemer, der er baseret på en SharePoint-løsning, vil i mange tilfælde indeholde wiki-faciliteter. Her er det muligt at tilføje wiki-biblioteker, der indeholder en række forud definerede funktionaliteter. Overordnet set er disse biblioteker tekstbaserede og dermed understøttende for læse-/skrive-stærke elever. Der kan også oploades grafik og billeder, men fx ikke lyd og video. På markedet findes også en række freeware wiki-værktøjer, bl.a. PBWORKS og wikidot. Hjemmesiden er en portal, hvor der kan findes information om mange andre wiki-værktøjer, og som også indeholder sammenligningsfaciliteter. Disse kan bruges som et alternativ til de opstillede kriterier i forrige afsnit. 4

7 Kapitel 2 Undervisningsanvendelse Hvad kan en wiki bruges til? Når man ser på, hvor og hvordan en wiki kan anvendes i forbindelse med undervisning, viser der sig flere forskellige anvendelsesmuligheder. Helt overordnet giver arbejdet med wiki fokus på læringsprocessen og den kritiske tilgang til informationer, idet alle som udgangspunkt har mulighed for at redigere, tilføje og slette indlæg. Det er en demokratisk måde at lære og udarbejde materiale på, idet alle har ret til byde ind med relevant indhold ud fra den viden og de erfaringer, den enkelte har. Dette fordrer, at såvel indlæggere, som læsere er kritiske over for de informationer, de får, når de søger. Der er en række spilleregler, man bør følge for at sikre, at det indlagte materiale er af lødig karakter. Disse spilleregler sættes af klassen/skolen i fællesskab. På Wikipedia er der fx følgende 5 søjler, man bør arbejde under: 3 Wikipedia er en encyklopædi, hvor det indhold, der uploades, skal være netop encyklopædier altså ingen meninger, holdninger eller argumenter, men lødige artikler med kildeangivelse. Wikipedia har et neutralt synspunkt, så artiklerne skal være neutrale. Er der uenighed om artiklens neutralitet, bør detaljer heromkring flyttes til diskussionssiden. Wikipedia har frit indhold, som ALLE kan redigere i. Wikipedia har en adfærdsnorm. Alle opfordres til at holde en god tone, undgå personangreb og generaliseringer. Wikipedia har ingen faste regler. Alt hvad der skrives på siden gemmes. Man kan som bruger ikke komme til at ødelægge noget ved at redigere det. I den konkrete klasse kan man lade sig inspirere af disse søjler og udforme spillereglerne med udgangspunkt i behovet. I en wiki er der mulighed for at arbejde med multimedieindhold, dvs. både tekst, billede, lyd og video. Både undervisere og elever kan bidrage med at oprette sider i wikien og skrive indhold til dem. I en wiki er der stor fokus på processen, idet det er muligt løbende at revidere og forbedre siderne, efterhånden som man får mere indsigt i emnet, og også lader sig inspirere af de andre deltageres perspektiv. Dermed giver en wiki mulighed for aktivt at inddrage eleverne og for fordybelse og refleksion ift. det emne, der arbejdes med. Underviseren spiller også en vigtig rolle, når wiki inddrages i undervisningen. Det er underviserens opgave at sikre målrettet anvendelse af wikien ift. de faglige mål, der arbejdes hen imod. 3 5

8 For at sikre en høj kvalitet i wikien kan man lade eleverne arbejde sammen parvis eller i grupper, hvor de skiftes til at skabe indhold og tjekke indhold. En kritisk indstilling til informationsindsamling er vigtig. Klassificering af wiki- anvendelse En wiki kan i forbindelse med undervisning anvendes på flere forskellige måder. De mest anvendte måder er: Projektarbejde: I forbindelse med projektarbejde i grupper, hvor de forskellige grupper kan benytte en wiki til at organisere det fælles skrivearbejde og samle tekster og diskussioner. Eleverne har her mulighed for at samle alt deres materiale et sted, som er nemt at finde. De kan skrive videre i teksterne og har samtidig mulighed for at diskutere selve indholdet, hvis wikien har den facilitet. Denne brug er en form for processkrivning, hvor både elever og underviser kan byde ind under hele processen, indtil gruppen melder, at produktet er færdigt. Fælles begrebsdatabase: En anden måde at benytte wikien på som underviser er at få eleverne til selv at skrive i en klasse-wiki, hvor begreber og tekster samles i en fælles klasse-database, hvor alle kan finde forklaringer på udtryk og begreber og kan tilføje nye og rette i eksisterende. Dette er den typiske wiki klassens Wikipedia. I dette tilfælde er det godt med en facilitet, hvor læreren kan se sidst nye indlæg og har mulighed for at tjekke indlæggene igennem. Der kan snige sig fejl ind, og rettes disse ikke, risikerer man fejllæring. Notatfunktion: Sidst, men ikke mindst kan underviseren bede klassen om at bruge wikien til at skrive noter fra undervisning, som kan bruges til både repetition og til eksamenslæsning. Der kan her også stilles krav til form og indhold. Her kan der også stilles krav om, at eleverne/de studerende efterfølgende diskuterer videre på det faglige indhold med referencer til fx andre teoretikere eller kilder. Alt efter hvilken type man vælger at anvende i undervisningen, er det vigtigt at se på, hvordan tilgængelige wiki-platforme opfylder de forskellige behov, der kommer til udtryk i ovenstående tre anvendelsesområder. Det kan med andre ord være nyttigt i forbindelse med valg af konkret wiki-værktøj at have anvendelsen med som valgkriterium. Konkrete eksempler på brug af wikier ier Der eksisterer ikke mange tilgængelige eksempler på konkrete undervisningsforløb fra de gymnasiale ungdomsuddannelser, hvor wiki er blevet anvendt. På Avedøre Gymnasium har man gennem flere år eksperimenteret med brug af wiki i undervisningen. De nedenstående links giver adgang til flere af disse forløb. Links til eksisterende wikiforløb: Klassewiki for udvalgte fag. Klassewiki i dansk 6

9 AT-projekt i fysisk, engelsk og historie. En wiki om klimatopmødet for gymnasieelever. Kursusside for undervisere på Avedøre Gymnasium. Alle disse forløb er afviklet via wiki-værktøjet wikidot, der er et freeware-wikiværktøj. 7

10 Wiki i undervisningen Temahæfte feb. Kompetencecenter for e-læring Kapitel 3 Wiki og didaktik Overordnede didaktiske overvejelser Wiki-didaktik skal i denne sammenhæng forstås som de overvejelser, en lærer gør sig i forbindelse med planlægningen af et undervisningsforløb, hvori wiki anvendes. En generel model for de wiki-didaktiske overvejelser kan se således ud: 4 Den didaktiske model skal forstås på den måde, at i forbindelse med planlægning af et wiki-forløb skal underviseren gøre sig overvejelser i relation til deltagernes og egen baggrund, hvordan undervisningen skal gennemføres, og hvordan evaluering skal foretages. I det efterfølgende beskrives hver af de tre faktorer. Baggrund Underviseren bør beslutte og beskrive, hvad forløbets formål og mål er. Der er her tale om uddannelsesmæssige og faglige mål, som forløbet skal bringe eleverne frem til. Som udgangspunkt er wiki som sådan ikke formålet for forløbet, med mindre det handler om fag, hvor wiki er et fagelement, hvilket fx kan være tilfældet i nogle itfag. Til gengæld er det vigtigt at beskrive, hvorfor wiki skal anvendes i forløbet, hvilopnås hermed? Generelt kan anvendelsen af wiki begrundes med, at: ke aspekter det bibringer forløbet, og hvilke fordele der Der opnås didaktiske fordele Web2-teknologier i sig selv er motiverende for målgruppen Det sker på baggrund af specifikke ønsker fra eleverne e eller underviseren 4 Kilde: Det Nationale VidenCenter for e-læring, Niels Jakob Pasgaard,

11 Dernæst skal der tages stilling til såvel elevernes som underviserens forudsætninger. I et forløb med wiki vil det dreje sig om både faglige forudsætninger, men også it-faglige forudsætninger. Hvor stor er fortroligheden med computere, programmer og faciliteter, der skal anvendes? Overvejelserne skal foretages af underviseren med udgangspunkt i kendskabet til eleverne. Det kan være nødvendigt specifikt at afdække elevernes it-faglige forudsætninger, hvis disse ikke er kendte, eller nye programmer og faciliteter skal anvendes for første gang. Som det tredje skal underviseren beslutte, hvordan forløbet bedst organiseres. Hvornår skal det afvikles, hvor langt skal det være, opsplitning i delmål og delforløb, tilstedeværelsesbaseret eller netbaseret m.m. Undervisning Overvejelserne og beslutningerne omkring Baggrund får betydning for den mere konkrete anvendelse af wiki i forløbet. Modellen lægger op til, at dette også er afhængigt af den læringsforståelse, underviseren møder forløbet med. Den kognitivistiske læringsforståelse har som fundament, at viden er objektiv, kan indsamles, organiseres og distribueres til elever og mellem elever. Dermed giver det mening at anvende wikier til formidling af viden til andre. Denne læringsforståelse lægger også op til, at det er underviseren, der udarbejder rammerne for forløbet, og at opgaver fordeles mellem eleverne. Underviseren får rollen som ekspert, idet viden er objektiv, og underviseren formodes at være den, der kan afgøre, om noget er rigtigt eller forkert. Da den enkelte elev er pålagt delopgaver, vil kommunikationen foregå mellem underviseren og den enkelte elev. Den socialkonstruktivistiske læringsforståelse har som fundament, at viden konstrueres i en social praksis. Viden opstår i praksisfællesskaber, og kommunikation er central i vidensproduktionen. Det betyder, at afgørelsen af, om noget er rigtigt eller forkert, afhænger af den konkrete kontekst. Underviseren får derfor rollen som vejleder, der skal skabe motivation og sikre den faglige procesvejledning. Denne læringsforståelse lægger op til, at rammerne for forløbet udarbejdes af underviser og elever i fællesskab, og at eleverne er fælles om opgaverne. I denne sammenhæng giver det mening at anvende wiki som platform for processen og kommunikationen omkring vidensfrembringelsen. Kommunikationen vil her foregå både mellem underviser og elev, men også mellem grupper af elever og underviser og elever indbyrdes. Evaluering Den sidste faktor, der skal indgå i planlægningen, er overvejelser om evaluering af forløbet. Evaluering opfattes her som værende både procesevaluering og produktevaluering. Da det kognitivistiske læringssyn fordrer en kooperativ samarbejdsform, vil evalueringen have fokus på de individuelle læringsprocesser og det fælles produkt. Når wiki anvendes i forløbet, vil det være muligt, da wikier indeholder historik faciliteter, der gør det muligt at identificere den enkeltes proces, samtidig med at det fælles produkt vil fremtræde som wikiens aktuelle indhold. Da det socialkonstruktivistisk læringssyn fordrer en kollaborativ samarbejdsform, vil evalueringen herefter have fokus på både den fælles proces og det fælles produkt. Dette vil også være muligt med anvendelse af wiki, da historikken igen afslører, hvem der bidrager med, hvad hvornår og hvordan det er indgået i det endelige fælles produkt. 9

12 Gode råd fra undervisere Som en del af et forsøgs- og udviklingsprojekt på det gymnasiale uddannelsesområde har evidencenter gennemført nogle fokusgruppeinterviews med henblik på at indsamle erfaringer og formidle disse. Der blev gennemført interviews med både folkeskole- og gymnasielærere med henblik på at afdække: Baggrunden for brug af wiki Erfaringer fra brugen af wiki Hvad god wiki-didaktik er Omkring baggrunden for brug af wiki i undervisningen kan følgende fremhæves: Arbejdet med wiki involverer eleverne mere i skriveprocesserne omkring et fag. Udgangspunktet er, at elever og lærere skal være sammen om vidensfrembringelsen i og dokumentationen af undervisningen. Wiki kan her være et velegnet redskab, idet alle kan læse og redigere og være fælles om frembringelsen. I forhold til blogs er udgangspunktet, at wikier er mere forpligtende, idet den enkelte elev er nødt til at forholde sig kritisk og refleksivt til andres bidrag. I en blog kan det være mere uforpligtende blot at tilføje. I en wiki er det muligt at integrere flere medietyper. Dermed kan eleverne bidrage med forskellige medietyper, hvilket kan virke motiverende, men også synliggøre, at fx lyd og skrift kan være ligestillede bidrag. En wiki kan anvendes som fællesforberedelse til eksamenssituationer. Eleverne kan medbringe wikien på egen pc eller have adgang hertil via interne systemer. Omkring erfaringer fra brugen af wiki kan følgende fremhæves: Det er en udfordring for underviseren at initiere elevernes aktivitet i wiki en. Specielt i starten af forløbet er det vigtigt, at underviseren bidrager med indhold og opstiller rammer/procedurer for elevernes aktivitet. Det er vigtigt at holde fast i, at brugen af wiki som udgangspunkt er et kollaborativt projekt, hvor en gruppe arbejder sammen og udviser fælles ansvarlighed. Det er en udfordring at få eleverne til at forholde sig kritisk til andre elevers arbejde og til at redigere i andres bidrag. I forløb/projekter. hvor elever fra flere skoler deltager, er wikier velegnede som værktøj, da de er lette at tilgå og administrere, og ofte kan man fra skolernes egne LMS er blot linke til wiki en. Omkring en god wiki-didaktik kan følgende fremhæves: Det er vigtigt, at underviserne vælger wiki som redskab med baggrund i, at wiki giver nogle pædagogiske muligheder, som andre redskaber ikke giver. Det er også vigtigt, at wiki vælges med udgangspunkt i, at det indholdsmæssigt løfter undervisningen. Der skal skabes motivation hos eleverne, da eleverne i høj grad overtager ansvaret for wiki ens indhold. Derfor bliver det også vigtigt at etablere gode evalueringsstrategier/-kriterier, så det bliver synligt for eleverne, hvordan deres indsats bedømmes. Der skal fastlægges nogle rammer for underviserens rolle i wikien. Skal underviseren være overdommer? Hvor meget skal underviseren redigere og bidrage med m.m.? 10

13 Det er relevant at bruge wiki i procesorienterede forløb, hvor eleverne skal forholde sig reflekterende, dvs. korrigerende og redigerende. Det er vigtigt, at underviserne har de nødvendige it-kompetencer, idet underviseren skal kunne hjælpe eleverne. Det er vigtigt at få kommentarer ind i en blog-facilitet, så kritik ikke kommer til at fylde for meget. Det er vigtigt at huske, at wiki skal bruges i en virtuel sammenhæng. Det vil fx sige, at kommentarer/redigering ikke skal foretages på bestemte tidspunkter. 11

14 Kapitel 4 Konklusion Wiki i undervisningen på de gymnasiale uddannelser rummer mange perspektiver for såvel det kooperative som det kollaborative samarbejde elever imellem og mellem elever og undervisere. Som udgangspunkt understøtter wiki først og fremmest det kollaborative samarbejde, idet en wikis grundlæggende struktur er, at indholdet skabes gennem samarbejde, kritisk stillingtagen til indhold og egne refleksioner og bidrag. Anvendelsen af wiki rejser en række udfordringer, og det kan derfor anbefales, at man som underviser bruger den didaktiske planlægningsmodel, der er præsenteret i kapitel 3. Anvendelsen af modellen synliggør de overvejelser, der er nødvendige i relation til en hensigtsmæssig brug af wiki og opnåelse af de formulerede mål. Der kan peges på mange anvendelsesmuligheder for wikier. I kapitel 2 blev der klassificeret tre typer af wikier i undervisningssammenhæng. Den enkelte underviser kan have idéer til andre anvendelsesmuligheder eller varianter af de tre typologier, og dette vil kun være givende for den videre anvendelse, da det kan frembringe flere og mere varierede erfaringer fra praksis. 12

15 Bilag 1 Eksempel på analyseskema til valg af wiki Krav Wikipedia SharePoint Pbwiki Mulighed for at se, hvem der har uploadet Ja Ja Ja Mulighed for at se sidste nye indlæg Ja Ja Ja Mulighed for let at redigere indhold ud Ja Ja Ja fra visningssiden Mulighed for at oprette selvstændige Ja Ja Ja wikier til klasser/skoler Mulighed for at bruge specialtegn (fx matematik)? Nej Ja via plugin Mulighed for at uploade grafik Ja Ja, men ikke som upload, man angiver i stedet en url (Equation) Ja, der uploades via et plugin Mulighed for at uploade lyd Ja Nej Ja (mulighed for at uploade filer) Søgefunktion Ja Ja Ja Historik Ja Ja Ja Mulighed for at skabe niveauer Ja Nej Ja Kommentarfelter Ja Nej Ja Rediger tilladelser Ja Ja Ja Brugervenlighed Ja Ja Ja 13

16 Kilder Bonderup Dohn, Nina, m.fl : E-læring på web 2.0, Samfundslitteratur Materialer om læring og e-læring Er du blevet interesseret i at læse mere om, hvordan læring kan understøttes i forbindelse med e-læring, kan du evt. anvende følgende materialer: E-differentiering e-læringsmateriale Virtuelle læringsaktiviteter Temahæfte Tekstbaseret e-læringsmateriale Temahæfte Læring e-læringsmateriale - Indhold i temahæftet kan med kildeangivelse frit benyttes - 14

Videndeling 1-11-2013

Videndeling 1-11-2013 Videndeling 1-11-2013 Prestudy med fleksibel elevvejledning. Større elevdeltagelse og højere kvalitet i læringen. Projektnummer: 706001-17 Indhold Indledende beskrivelse af forløbet...3 Skema 1.1 Beskrivelse

Læs mere

Opgaveaflevering og evaluering med Historiebyggeren

Opgaveaflevering og evaluering med Historiebyggeren Opgaveaflevering og evaluering med Historiebyggeren evidencenter Det Nationale Videncenter for e-læring Sønderhøj 30 8260 Viby J Tlf: 89 36 33 33 Fax: 89 36 35 36 E-mail:info@evidencenter.dk Web:www.evidencenter.dk

Læs mere

Selvevaluering 2015: it-området

Selvevaluering 2015: it-området Selvevaluering 2015: it-området Indhold Selvevaluering 2015: it-området... 1 Indledning... 2 Elevernes it-udstyr... 2 It-kompetencer... 3 Basis it-kompetencer... 4 Informationssøgning... 4 VidenZonen (intranet)...

Læs mere

Digitale medier i dansk

Digitale medier i dansk Digitale medier i dansk Hvorfor og hvordan? DPU, AU 11.01.13 Sune Weile, Sct. Knuds Gymnasium suneweile.wordpress.com Digital dannelse Hvordan underviser vi digitalt indfødte i anvendelsen af digitale

Læs mere

Fælles mål 2014. Fokus på It i folkeskolen 1994. Fokus på It i folkeskolen 2014. Fokus på It i folkeskolen 2004. Læringsperspektivet i Fælles Mål

Fælles mål 2014. Fokus på It i folkeskolen 1994. Fokus på It i folkeskolen 2014. Fokus på It i folkeskolen 2004. Læringsperspektivet i Fælles Mål 7-05-0 Eleverne ved noget om Harald Blåtand Fælles 0 It og mediedag Eleverne har fornemmelser for indbyggertal i Europas hovedstæder Fokus på It i folkeskolen 99 lighed Alm. pæd Teknologisk perspektiv

Læs mere

Wiki som læringsværktøj og undervisningsmetode

Wiki som læringsværktøj og undervisningsmetode Wiki som læringsværktøj og undervisningsmetode @ventures Kompetencecenter for e-læring Sønderhøj 30 8260 Viby J Tlf: 89 36 33 33 Fax: 89 36 35 36 E-mail: info@ventures.dk Web: www.ventures.dk Fo-nummer

Læs mere

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det

Læs mere

Rammer for delprojekter i edidaktik

Rammer for delprojekter i edidaktik Prestudy med fleksibel elevvejledning. Større elevdeltagelse og højere kvalitet i læringen. Formål. Med udgangspunkt i den socialkonstruktivistiske e-læringsform fra den e-didaktiske overvejelsesmodel

Læs mere

Lektiehjælp og faglig fordybelse

Lektiehjælp og faglig fordybelse Punkt 5. Lektiehjælp og faglig fordybelse 2015-056033 Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgets orientering, status på lektiehjælp og faglig fordybelse. Beslutning: Til orientering. Skoleudvalget

Læs mere

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Åløkkeskolen marts 2015 Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Kong Georgs Vej 31 5000 Odense Tlf:63 75 36 00 Daglig leder: Hans Christian Petersen Praktikansvarlige:

Læs mere

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver de sundhedspædagogiske principper, som Region Sjællands gruppebaserede

Læs mere

Elevdesign af software som læringsredskab.

Elevdesign af software som læringsredskab. Elevdesign af software som læringsredskab. Elever som producenter af spil og apps for at øge elevaktiveringen og vidensdelingen. Formål. Med udgangspunkt i den socialkonstruktivistiske e- læringsform fra

Læs mere

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv Projektbeskrivelse for udviklings- og forskningsprojektet: Forskning i og praksisnær afdækning af digitale redskabers betydning for børns udvikling, trivsel og læring Baggrund Ifølge anbefalingerne fra

Læs mere

Evalueringsrapport semester fuldtid

Evalueringsrapport semester fuldtid Evalueringsrapport 1.+3. semester fuldtid Master i Læreprocesser Studienævn for Uddannelse, Læring og Filosofi, AAU. Forår 2012 Evalueringsrapport, MLP 1.+3. semester, forår 2012 Evalueringsundersøgelsen

Læs mere

klassetrin Vejledning til elev-nøglen.

klassetrin Vejledning til elev-nøglen. 6.- 10. klassetrin Vejledning til elev-nøglen. I denne vejledning vil du til nøglen Kollaboration finde følgende: Elev-nøgler forklaret i elevsprog. En uddybende forklaring og en vejledning til hvordan

Læs mere

Uddannelsesbeskrivelse Uddannelse i digital læring

Uddannelsesbeskrivelse Uddannelse i digital læring Uddannelsesbeskrivelse Indhold INTRODUKTION TIL UDDANNELSEN... 2 OPBYGNING AF UDDANNELSEN... 2 MÅL FOR UDDANNELSEN... 2 INDHOLDET AF UDDANNELSEN... 2 FØRSTE DEL: DET ADGANGSGIVENDE KURSUSFORLØB...3 ANDEN

Læs mere

Der er givet bud på konkrete færdigheds- og vidensmål af processuel karakter, som direkte har relevans i de enkelte fag.

Der er givet bud på konkrete færdigheds- og vidensmål af processuel karakter, som direkte har relevans i de enkelte fag. Målsætning I denne fase foldes målet for forløbet ud. Læreren kan orientere sig i et udpluk af forenklede fælles mål, samt de fire elevpositioner, for på den måde at forankre forløbet i en legitim læringsproces.

Læs mere

6. Resultat Elevernes digitale egenproduktion kvalificerer elevernes faglige læreprocesser og læringsresultater

6. Resultat Elevernes digitale egenproduktion kvalificerer elevernes faglige læreprocesser og læringsresultater 6. Resultat Elevernes digitale egenproduktion kvalificerer elevernes faglige læreprocesser og læringsresultater Når lærerne udarbejder didaktiske rammer hvor eleverne arbejder selvstændigt i inden for

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

Novelleskrivning med IBog

Novelleskrivning med IBog Novelleskrivning med IBog AD-ugen 2013 Katrine Ellen Rasmussen 30110709 Josephine Lunøe 30110726 Anne Sonne Mortensen 30110715 Indholdsfortegnelse Lærervejledning... 3 Undervisningsforløb... 4 Dannelses-

Læs mere

Mindmapping i undervisningen. Inspiration til at inddrage værktøjet MindMeister i din undervisning

Mindmapping i undervisningen. Inspiration til at inddrage værktøjet MindMeister i din undervisning Mindmapping i undervisningen Inspiration til at inddrage værktøjet MindMeister i din undervisning Indhold Dette hæfte er lavet på baggrund af interview med Anette Dalskov, underviser på HHX, Aarhus Business

Læs mere

Pædagogisk diplomuddannelse

Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse INNOVATION I UNDERVISNING Mål for læringsudbytte Uddannelsen retter sig mod at videreudvikle lærernes didaktiske kernefaglighed, ved at give lærerne bedre forudsætninger for

Læs mere

Studieordning for Adjunktuddannelsen

Studieordning for Adjunktuddannelsen Studieordning for Adjunktuddannelsen Adjunktuddannelsen udbydes af Dansk Center for Ingeniøruddannelse 1.0 Formål 1.1 Formål Formålene med Adjunktuddannelsen er, at adjunkten bliver bevidst om sit pædagogiske

Læs mere

Afrapportering: Learning Mus, Museet for Samtidskunst i perioden oktober 2009 - juni 2010. Journal nr. : 2008-7.42.03-0027

Afrapportering: Learning Mus, Museet for Samtidskunst i perioden oktober 2009 - juni 2010. Journal nr. : 2008-7.42.03-0027 Roskilde, september 2010 Afrapportering: Learning Mus, Museet for Samtidskunst i perioden oktober 2009 - juni 2010. Journal nr. : 2008-7.42.03-0027 Projektansvarlig: Museumsinspektør Tine Seligmann (tine@samtidskunst.dk

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte på uddannelsen... 2 Den Kreative Platform... 3 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 4 Seminarer...

Læs mere

STUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach

STUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach STUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach 1. Indledning Nedenstående studieordning er udarbejdet af Pædagogisk Center, EA-Kolding, og fungerer således som intern kompetenceudvikling

Læs mere

Natur og naturfænomener i dagtilbud

Natur og naturfænomener i dagtilbud Natur og naturfænomener i dagtilbud Stærke rødder og nye skud I denne undersøgelse kaster Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) lys over arbejdet med læreplanstemaet natur og naturfænomener i danske dagtilbud.

Læs mere

Den e-lærende Digitale Skole - frem mod digital dannelse

Den e-lærende Digitale Skole - frem mod digital dannelse Den e-lærende Digitale Skole - frem mod digital dannelse Michael Lund-Larsen, Centerchef mll@ventures.dk Århus Købmandsskole Erhvervsuddannelser i handel og administration, Handelsgymnasium, Kurser for

Læs mere

Til medarbejdere på virksomhederne med opgaver og ansvar i forhold til elever og deres læring. praktikvejledning.dk

Til medarbejdere på virksomhederne med opgaver og ansvar i forhold til elever og deres læring. praktikvejledning.dk Til medarbejdere på virksomhederne med opgaver og ansvar i forhold til elever og deres læring Vejledning og forslag til anvendelse af materialet på praktikvejledning.dk 1 På hjemmesiden praktikvejledning.dk

Læs mere

til brug for planlægning, gennemførelse og evaluering af forløb med e-læring Niels Jakob Pasgaard @ventures/evidencenter 2010 www.evidencenter.

til brug for planlægning, gennemførelse og evaluering af forløb med e-læring Niels Jakob Pasgaard @ventures/evidencenter 2010 www.evidencenter. til brug for planlægning, gennemførelse og evaluering af forløb med e-læring Niels Jakob Pasgaard @ventures/evidencenter 2010 www.evidencenter.dk 1 Indhold Indledning... 3 Den e-didaktiske overvejelsesmodel...

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt

Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Studienævnet for Sundhed, Teknologi og Idræt Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt Aalborg Universitet 2013 Dispensation januar 2015 Uddannelsen udbydes i Aalborg

Læs mere

Håndbog for net-studerende ved IT-Universitetet i København

Håndbog for net-studerende ved IT-Universitetet i København Håndbog for net-studerende ved IT-Universitetet i København Jane Andersen IT-Universitetet i København, Rued Langgaards Vej 7, 2300 København S, jane@itu.dk 31. januar 2005 1. Indledning IT-Universitetets

Læs mere

Læringssamtaler kilden til øget læring og trivsel

Læringssamtaler kilden til øget læring og trivsel Læringssamtaler kilden til øget læring og trivsel 1 Denne projektbeskrivelse uddyber den korte version indenfor følgende elementer: 1. Aalborg kommunes forberedelsesfase 2. Aalborg kommunes formål med

Læs mere

LÆRING OG IT. kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG

LÆRING OG IT. kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG Læring og it LÆRING OG IT kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG LÆRING OG IT kompetenceudvikling på de videregående uddannelser Forfatterne

Læs mere

Aktionslæring. Læremiddelkultur 2,0

Aktionslæring. Læremiddelkultur 2,0 Læremiddelkultur 2,0 Dialogseminar d. 23.02.2009 Odense Fase 2: sprojekt Formål: At udvikle en didaktik 2,0 der kan matche udfordringerne i en læremiddelkultur 2,0 Resultat: En ny didaktik forstået bredt

Læs mere

Guide til elevnøgler

Guide til elevnøgler 21SKILLS.DK Guide til elevnøgler Forslag til konkret arbejde Arbejd sammen! Den bedste måde at få de 21. århundredes kompetencer ind under huden er gennem erfaring og diskussion. Lærerens arbejde med de

Læs mere

Eftermiddagens program

Eftermiddagens program Eftermiddagens program Teoretiske og praktiske vinkler på elev til elev læring, som kunne være afsendt for nogle overordnede tanker ift. jeres kommende aktionslæringsforløb. Didaktik Samarbejdsformer Elev

Læs mere

Praktik. Generelt om din praktik

Praktik. Generelt om din praktik Praktik Praktik udgør en væsentlig del af læreruddannelsen, og for mange studerende medfører den en masse spørgsmål. For at du kan være godt rustet og blive klogere på din forestående praktik, har Lærerstuderendes

Læs mere

19.13 MEDIER OG KOMMUNIKATION

19.13 MEDIER OG KOMMUNIKATION Pædagogisk diplomuddannelse 19.13 MEDIER OG KOMMUNIKATION Mål for læringsudbytte skal opnå professionsrettet viden, færdigheder og kompetencer, som sigter på at varetage pædagogiske opgaver med medier

Læs mere

Praktik uddannelsesplan Skolen på Duevej 2014-15

Praktik uddannelsesplan Skolen på Duevej 2014-15 Praktik uddannelsesplan Skolen på Duevej 2014-15 Navn og kontaktoplysninger til praktikansvarlig Skoleleder: Niels Christophersen Praktikansvarlig: Leif Skovby Larsen Skolen som uddannelsessted Skolen

Læs mere

Forord. og fritidstilbud.

Forord. og fritidstilbud. 0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så

Læs mere

MaxiMat det digitale matematiksystem

MaxiMat det digitale matematiksystem MaxiMat det digitale matematiksystem 0.-10. klasse 4. og 7. er udkommet 1., 5. og 8. klasse er klar til skolestart 2014 MaxiMat er et fleksibelt digitalt matematiksystem, der fuldt udbygget indeholder

Læs mere

Studerende (navn + studienr.): Praktiksted (praktikvirksomhed): Praktikvejleder:

Studerende (navn + studienr.): Praktiksted (praktikvirksomhed): Praktikvejleder: Studerende (navn + studienr.): Praktiksted (praktikvirksomhed): Praktikvejleder: Evalueringsskema vedrørende 3. semesters pædagogiske praktik på modul 6 Den studerendes praktikforløb skal afsluttes med

Læs mere

Undervisernes digitale kompetencer

Undervisernes digitale kompetencer Undervisernes digitale kompetencer Linda Hauschildt Nielsen Januar-December 2010 Undervisernes digitale kompetencer Personlige redskaber Samarbejde Undervisningsaktiviteter Digitale materialer Publicering

Læs mere

Professionslæring og læremidler. DADI Danskfagenes didaktik Læreruddannelsen og forskningen SDU 14. juni 2012 Jens Jørgen Hansen hansen@sitkom.sdu.

Professionslæring og læremidler. DADI Danskfagenes didaktik Læreruddannelsen og forskningen SDU 14. juni 2012 Jens Jørgen Hansen hansen@sitkom.sdu. Professionslæring og læremidler DADI Danskfagenes didaktik Læreruddannelsen og forskningen SDU 14. juni 2012 Jens Jørgen Hansen hansen@sitkom.sdu.dk Hvor får vi viden fra? Hvilke pædagogiske eksperimenter

Læs mere

Virtuel Vejledning. Hedda Kirstine Hornemann. November 2012

Virtuel Vejledning. Hedda Kirstine Hornemann. November 2012 Virtuel Vejledning Hedda Kirstine Hornemann November 2012 evidencenter Det Nationale Videncenter for e-læring Århus Købmandsskole Viborgvej 159A, Hasle 8210 Århus V Tlf: 89 36 33 33 E-mail: info@evidencenter.dk

Læs mere

Bilag 4. Planlægningsmodeller til IBSE

Bilag 4. Planlægningsmodeller til IBSE Bilag 4 Planlægningsmodeller til IBSE I dette bilag præsenteres to modeller til planlægning af undersøgelsesbaserede undervisningsaktiviteter(se figur 1 og 2. Den indeholder de samme overordnede fire trin

Læs mere

Personlige læringsmål - refleksioner og egne læringsbehov

Personlige læringsmål - refleksioner og egne læringsbehov Personlige læringsmål - refleksioner og egne læringsbehov Ergoterapeutuddannelsen i Odense Studieordning september 2016 sidst revideret april 2017 Anne Karin Petersen Anvendelse af Personlige læringsmål.

Læs mere

Hvad er læringsplatforme?

Hvad er læringsplatforme? Læringsplatform og didaktik en introduktion Jens Jørgen Hansen, Institut for Design og Kommunikation, Syddansk Universitet Denne artikel vil introducere didaktiske begreber til refleksion omkring læringsplatforme

Læs mere

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave.

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave. Undersøgelse af de voksnes job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 0-3.klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive forskellige uddannelser og job Færdigheds-

Læs mere

Pædagogisk IT-strategi for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg

Pædagogisk IT-strategi for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Pædagogisk IT-strategi for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Introduktion Social- og Sundhedsskolen Esbjergs Pædagogiske IT-strategi er gældende for perioden 2014 til 2018. Strategien indeholder: Introduktion

Læs mere

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier for Sygeplejerskeuddannelsen UCN Den pædagogiske praksis i Sygeplejerskeuddannelsen UCN tilrettelægges med udgangspunkt i fem

Læs mere

Den e-lærende Digitale Skole - frem mod digital dannelse

Den e-lærende Digitale Skole - frem mod digital dannelse Den e-lærende Digitale Skole - frem mod digital dannelse Michael Lund-Larsen, Centerchef mll@ventures.dk Århus Købmandsskole Erhvervsuddannelser i handel og administration, Handelsgymnasium, Kurser for

Læs mere

KOLLABORATION. Vejledning til elevnøgle, klasse

KOLLABORATION. Vejledning til elevnøgle, klasse Vejledning til elevnøgle, 6.-10. klasse I denne vejledning vil du finde følgende: Elevnøgler forklaret i elevsprog. Vejledning og uddybende forklaring til, hvordan man sammen med eleverne kan tale om,

Læs mere

Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse

Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Forudsætninger for at deltage i klinisk undervisning modul 12 At den studerende har bestået ekstern og intern

Læs mere

Fælles Pædagogisk Didaktisk Grundlag, UC Diakonissestiftelsen Social- og Sundhedsuddannelsen

Fælles Pædagogisk Didaktisk Grundlag, UC Diakonissestiftelsen Social- og Sundhedsuddannelsen rev. d. 10.2.2016 Pædagogisk Råd Fælles Pædagogisk Didaktisk Grundlag, UC Diakonissestiftelsen Social- og Sundhedsuddannelsen Social- og sundhedsuddannelsen på UC Diakonissestiftelsen udvikler sig kontinuerligt

Læs mere

Manual til Groupcare: Indhold, formål og brug

Manual til Groupcare: Indhold, formål og brug Manual til Groupcare: Indhold, formål og brug Indledning Groupcare er en elektronisk, internetbaseret kommunikationsform som vi bruger i forbindelse med din DOL-uddannelse. Grundlæggende set er Groupcare

Læs mere

Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune

Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune Møder til glæde og gavn? Møder, møder, møder Du kan sikkert nikke genkendende til, at en betragtelig del af din arbejdstid bruges på forskellige møder.

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere

Didaktisk formidlingsdesign formidling fra hjerne til hjerte

Didaktisk formidlingsdesign formidling fra hjerne til hjerte Didaktisk formidlingsdesign formidling fra hjerne til hjerte Dynamisk skabelon AF: HILDEGUNN JOHANNESEN OG CARL ERIK CHRISTENSEN, UC SYDDANMARK, CENTER FOR UNDERVISNINGSMIDLER, LÆREMIDDEL.DK Skabelonen

Læs mere

Læringsmiljøer i folkeskolen. resultater og redskaber fra evalueringen

Læringsmiljøer i folkeskolen. resultater og redskaber fra evalueringen Læringsmiljøer i folkeskolen resultater og redskaber fra evalueringen Kort om evalueringen L Æ R I N G S S Y N E T D E F Y S I S K E R A M M E R E V A L U E R I N G S K U LT U R E N U N D E R V I S N I

Læs mere

Ergoterapeutuddannelsen i Odense

Ergoterapeutuddannelsen i Odense Logbog for personlige læringsmål gennem Ergoterapeutuddannelsen i Odense Studieordning august 2008 Rev. juni 2010 Ankp University College Lillebælt Ergoterapeutuddannelsen Denne logbog tilhører: Hold nr.:

Læs mere

Den læringsmålstyrede undervisning

Den læringsmålstyrede undervisning Den læringsmålstyrede undervisning Kravet i fremtiden er: 1. Diagnosticere læringsudbytte ud fra undervisningen. 2. Sætte mål for undervisningsforløb hvilke mål skal nås hvornår? 3. Opstille tegn for målopnåelse

Læs mere

Praktikskolens uddannelsesplan for. Praktik på 2. årgang 2. praktikniveau. Højslev Skole

Praktikskolens uddannelsesplan for. Praktik på 2. årgang 2. praktikniveau. Højslev Skole Praktikskolens uddannelsesplan for Praktik på 2. årgang 2. praktikniveau Højslev Skole Læreruddannelsen i Skive Dalgas Allé 20 7800 Skive Tlf. 87 55 32 00 I følge 13 jf. bekendtgørelsen om uddannelse til

Læs mere

Konklusioner på evalueringer fra 2014 Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro NOTAT. Gør tanke til handling VIA University College

Konklusioner på evalueringer fra 2014 Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro NOTAT. Gør tanke til handling VIA University College Gør tanke til handling VIA University College Konklusioner på evalueringer fra 2014 Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro Modul 1. De studerendes evaluering af modul 1 er positiv, både hvad angår indholdet

Læs mere

ENTREPRENØRIELLE KOMPETENCER

ENTREPRENØRIELLE KOMPETENCER SEMINAR 3 ENTREPRENØRIELLE KOMPETENCER - Fokus på læringsudbytte af entreprenørielle processer AU AARHUS UNIVERSITET CENTER FOR UNDERVISNINGSUDVIKLING OG DIGITALE MEDIER 1. JANUAR 2016 Program for dagen

Læs mere

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde Fremtidsseminar 2013 Definition af frivilligt arbejde Et stykke arbejde, der er kendetegnet ved: - Ikke lønnet, dog med mulighed for kompensation - Er frivilligt, dvs. at det udføres uden fysisk, retsligt

Læs mere

Guide til samarbejde i team om læringsmålstyret undervisning

Guide til samarbejde i team om læringsmålstyret undervisning Guide til samarbejde i team om læringsmålstyret undervisning Læringsmålstyret undervisning på grundlag af forenklede Fælles Mål har et tydeligt fagligt fokus, som lærere må samarbejde om at udvikle. Både

Læs mere

foreløbige resultater fortsat Birgitte Holm Sørensen Aalborg Universitet

foreløbige resultater fortsat Birgitte Holm Sørensen Aalborg Universitet foreløbige resultater fortsat Birgitte Holm Sørensen Aalborg Universitet 5. Resultat Elevernes egenproduktion med it kvalificerer elevernes faglige læreprocesser og læringsresultater når lærerne udarbejder

Læs mere

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016 Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016 Dagens program 1. Håndbogen i (videns-)kontekst 2. Præsentation af håndbogen 3. Spørgsmål

Læs mere

E-læringsdidaktik. Niels Jakob Pasgaard. Juni 2011

E-læringsdidaktik. Niels Jakob Pasgaard. Juni 2011 E-læringsdidaktik Niels Jakob Pasgaard Juni 2011 evidencenter Det Nationale Videncenter for e-læring Århus Købmandsskole Viborgvej 159A, Hasle 8210 Århus V Tlf: 89 36 33 33 E-mail: info@evidencenter.dk

Læs mere

Faglig ordbank. Mads Vesterager Madsen Maj Kompetencecenter for e-læring Sønderhøj Viby J

Faglig ordbank. Mads Vesterager Madsen Maj Kompetencecenter for e-læring Sønderhøj Viby J Faglig ordbank @ventures Kompetencecenter for e-læring Sønderhøj 30 8260 Viby J Mads Vesterager Madsen Maj 2010 Tlf: 89 36 33 33 E-mail: info@ventures.dk Web: www.ventures.dk Forfatter: Mads Vesterager

Læs mere

Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag.

Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag. Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag. Arbejdsgruppen har valgt at sætte fokus på de nedenstående tre områder, der både har en naturlig sammenhæng i skolens

Læs mere

Folkeskolereform 2014 Vordingborg Kommune

Folkeskolereform 2014 Vordingborg Kommune Folkeskolereform 2014 Vordingborg Kommune Forord I forbindelse med processen omkring implementering af Folkeskolereformen 2014 i Vordingborg Kommune har vi haft en proces i gang siden november 2013. På

Læs mere

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser BibDok En til at dokumentere effekt af bibliotekets er Guide til BibDok BibDok understøtter en systematisk refleksiv praksis. Det er derfor væsentligt, at I følger guiden trin for trin. 1. Sammenhæng mellem

Læs mere

Faglig udvikling hos det pædagogiske personale

Faglig udvikling hos det pædagogiske personale Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag i forhold til folkeskolereformen. Arbejdsgruppen har valgt at sætte fokus på de nedenstående tre områder, der både har

Læs mere

Holstebro Gymnasium og HF

Holstebro Gymnasium og HF Holstebro Gymnasium og HF BIBLIOTEKSVISIONER 2014-2015 INDLEDNING Bevæggrunden for at have en biblioteksmålsætning er, at udvide skolebibliotekets potentiale og anvendelsesmuligheder i forbindelse med

Læs mere

med særlige behov Det specielle og det almene Samarbejdet med den unge

med særlige behov Det specielle og det almene Samarbejdet med den unge Rinze van der Goot, masterstuderende i specialpædagogik, arbejdet 1. januar 2008 1. marts 2011 med Ungdomsuddannelsen for unge med særlige behov som Pædagogisk Konsulent i Undervisningsministeriet. Om

Læs mere

Vistemmernu. Et webbaseret værktøj udviklet af Programdatateket i Skive. E-mail: programdatateket@viauc.dk Web: http://www.programdatateket.

Vistemmernu. Et webbaseret værktøj udviklet af Programdatateket i Skive. E-mail: programdatateket@viauc.dk Web: http://www.programdatateket. Vistemmernu Et webbaseret værktøj udviklet af Programdatateket i Skive E-mail: programdatateket@viauc.dk Web: http://www.programdatateket.dk Kolofon HVAL-vejledning Vistemmernu på HVAL.DK Forfatter: Susanne

Læs mere

DIGITAL LÆRING PÅ UNGDOMSUDDANNELSERNE. Flipped Classroom. og didaktik. Egnede e-læringsværktøjer og materialer i Flipped Classroom undervisning.

DIGITAL LÆRING PÅ UNGDOMSUDDANNELSERNE. Flipped Classroom. og didaktik. Egnede e-læringsværktøjer og materialer i Flipped Classroom undervisning. DIGITAL LÆRING PÅ UNGDOMSUDDANNELSERNE Flipped Classroom og didaktik Egnede e-læringsværktøjer og materialer i Flipped Classroom undervisning. 1 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Forord Undervisningens form

Læs mere

Kompetencemål: Eleven kan træffe karrierevalg på baggrund af egne ønsker og forudsætninger

Kompetencemål: Eleven kan træffe karrierevalg på baggrund af egne ønsker og forudsætninger Parat til uddannelse Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 8. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Personlige valg Kompetencemål: Eleven kan træffe karrierevalg på baggrund af egne ønsker og forudsætninger

Læs mere

It. Strategi og handlingsplan 2008-10

It. Strategi og handlingsplan 2008-10 Fredericia Gymnasium 2008-10 Side 1/5 It. Strategi og handlingsplan 2008-10 1. Indledning 2. Elevernes it-kompetencer og it-færdigheder 3. Kommunikationssystemer mv. 4. Netværk, hardware, software - investeringsplan

Læs mere

Evaluering af Avu-didaktik og pædagogisk. Projektbeskrivelse fra EVA, maj 2015

Evaluering af Avu-didaktik og pædagogisk. Projektbeskrivelse fra EVA, maj 2015 Evaluering af Avu-didaktik og pædagogisk ledelse' Projektbeskrivelse fra EVA, maj 2015 Projektbeskrivelse Dette er Danmarks Evalueringsinstituts (EVA s) projektbeskrivelse for evaluering af et kompetenceudviklingsforløb

Læs mere

Spørgeskemaevaluering af første forløb

Spørgeskemaevaluering af første forløb 1 UCL. Moveprojekt: Webaktiviteter i studieaktivitetsmodellen. Evaluering Spørgeskemaevaluering af første forløb 79 studerende har besvaret spørgeskemaet. Nedenfor ses de samlede resultater for alle deltagende

Læs mere

Prøvebestemmelser for elever på Den pædagogiske assistent-uddannelse som er startet efter den 1. januar 2013

Prøvebestemmelser for elever på Den pædagogiske assistent-uddannelse som er startet efter den 1. januar 2013 Prøvebestemmelser for elever på Den pædagogiske assistent-uddannelse som er startet efter den 1. januar 2013 Grundfaget dansk Formål Formålet med faget er at styrke elevens sproglige bevidsthed og færdigheder,

Læs mere

En beskrivelse af det dannelses- lærings og fagsyn som udgør jeres fundament for jeres planlægning af forløbet

En beskrivelse af det dannelses- lærings og fagsyn som udgør jeres fundament for jeres planlægning af forløbet AD-ugen 46-2013 Didaktiske overvejelser En beskrivelse af det dannelses- lærings og fagsyn som udgør jeres fundament for jeres planlægning af forløbet Vi har valgt at anskue vores læringssyn som værende

Læs mere

Gruppebaseret projekteksamen på SUND

Gruppebaseret projekteksamen på SUND Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Niels Jernes Vej 10 9220 Aalborg Øst Tlf. 9940 9940 Fax 9815 9757 www.sundhedsvidenskab.aau.dk Gruppebaseret projekteksamen på SUND Vejledning til studerende, projektvejledere,

Læs mere

Anvendelse af webkonference på Syddansk Universitet. Lise Petersen, e-læringskoordinator, SDU lisep@sdu.dk

Anvendelse af webkonference på Syddansk Universitet. Lise Petersen, e-læringskoordinator, SDU lisep@sdu.dk Anvendelse af webkonference på Syddansk Universitet Lise Petersen, e-læringskoordinator, SDU lisep@sdu.dk E-læringsværkstedet på SDU Et tilbud til undervisere og TAP er: Implementering af e-læringsforløb

Læs mere

Organisering af et godt læringsmiljø. Inspirationsmateriale

Organisering af et godt læringsmiljø. Inspirationsmateriale Organisering af et godt læringsmiljø Inspirationsmateriale Organisering af et godt læringsmiljø Gode dagtilbud med et læringsmiljø af høj kvalitet er afgørende for børns trivsel, udvikling og læring. Et

Læs mere

Afdækning af digitale kompetencer 2013

Afdækning af digitale kompetencer 2013 Afdækning af digitale kompetencer 2013 Sådan kan du bruge nedenstående skema til at vurdere dine digitale kompetencer Når du skal vurdere dine personlige it og digitale kompetence i forhold til kategorien

Læs mere

Uddannelsesplan for studerende i praktik 3. praktikniveau Nørbæk Efterskole 2016/2017

Uddannelsesplan for studerende i praktik 3. praktikniveau Nørbæk Efterskole 2016/2017 Uddannelsesplan for studerende i praktik 3. praktikniveau Nørbæk Efterskole 2016/2017 Indledning: Denne uddannelsesplan er lavet i henhold til 13.2 jf. BEK nr. 231 af 8/3-2013. Uddannelsesplanen er et

Læs mere

FACILITERING Et værktøj

FACILITERING Et værktøj FACILITERING Et værktøj Af PS4 A/S Velkommen til PS4s værktøj til facilitering Facilitering af møder Ved møder sker det ofte, at den indholdsmæssige diskussion sluger al opmærksomheden fra deltagerne,

Læs mere

En samlet blog til pædagogisk læringscenter på skolen PLC sharing fra skoleblogs.

En samlet blog til pædagogisk læringscenter på skolen PLC sharing fra skoleblogs. En samlet blog til pædagogisk læringscenter på skolen PLC sharing fra skoleblogs. http://specialcentertapsskole.skoleblogs.dk/ RAMMESÆTNING Der er mange opgaver under PLC. På vores skole drejer det sig

Læs mere

På kant med EU. Østarbejderne kommer - lærervejledning

På kant med EU. Østarbejderne kommer - lærervejledning På kant med EU Østarbejderne kommer - lærervejledning Forløbet Forløbet På kant med EU er delt op i 6 mindre delemner. Delemnerne har det samme overordnede mål; at udvikle elevernes kompetencer i kritisk

Læs mere

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse 19.7 ALMEN PÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal opnå kompetencer inden for pædagogisk virksomhed i offentlige og private institutioner, hvor uddannelse, undervisning og læring

Læs mere

Idræt fra at lave noget til at lære noget

Idræt fra at lave noget til at lære noget Idræt fra at lave noget til at lære noget Børn, idræt og skole Brøndby Oktober 2006 Børge Koch, bfk@cvusonderjylland.dk Evaluering kan være mange ting IDRÆT FORMÅL Formålet med evalueringen var at identificere

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Uddannelsesplan Skovbakkeskolen - 1. niveau

Uddannelsesplan Skovbakkeskolen - 1. niveau Uddannelsesplan Skovbakkeskolen - 1. niveau Kultur og særkende Odder Kommune I Odder Kommune er der 3 kommunale byskoler, 1 privat byskole samt 4 landskoler tilkoblet praktikken. Det er en lille kommune,

Læs mere

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet Bilag 4: Professionsbachelorprojektet (Lokal modulbeskrivelse for BA-modulet på 8. semester er under udarbejdelse) BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen... 2 BA1: At undersøge

Læs mere

Kom godt i gang. Guide til at arbejde med det 21. århundredes kompetencer

Kom godt i gang. Guide til at arbejde med det 21. århundredes kompetencer 21SKILLS.DK CFU, DK Kom godt i gang Guide til at arbejde med det 21. århundredes kompetencer Arbejde med det 21. århundredes kompetencer Arbejd sammen! Den bedste måde at få det 21. århundredes kompetencer

Læs mere