Wiki i undervisningen
|
|
- Caspar Laugesen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Wiki i undervisningen Jeanette Hassing Gitte Christensen Kompetencecenter for e-læring Sønderhøj Viby J Tlf.: Fax: info@ventures.dk Web: Maj 2010
2 Forfattere: Jeanette Hassing og Gitte Christensen Bækmark Faglig korrektur: Lise Steinmüller Sproglig korrektur: Marianne Skovbogaard Indhold i temahæftet kan med kildeangivelse frit benyttes Kompetencecenter for e-læring Indholdsfortegnelse Indledning... 1 Kapitel 1 Hvad er en wiki?... 2 Begrebsafklaring... 2 Analyse og valg af wiki til undervisningsbrug... 2 Forskellige wiki-produkter... 3 Kapitel 2 Undervisningsanvendelse... 5 Hvad kan en wiki bruges til?... 5 Klassificering af wiki-anvendelse... 6 Konkrete eksempler på brug af wikier... 6 Kapitel Wiki og didaktik... 8 Overordnede didaktiske overvejelser Gode råd fra undervisere Kapitel 4 Konklusion Bilag 1 Eksempel på analyseskema til valg af wiki... 13
3 Wiki i undervisningen Formålet med dette temahæfte er at vise, hvordan wiki kan anvendes som læringsværktøj og undervisningsmetode i undervisningen på de gymnasiale ungdomsuddannelser. Indholdet bygger i al væsentlighed på et afviklet FoU-projekt: Wiki som læringsværktøj og undervisningsmetode. Projektet blev afviklet i 2009 som et pilotprojekt, hvis formål det er at indsamle, beskrive og videreformidle viden og erfaringer. Målet er, at læserne: opnår viden om, hvad wiki er, opnår viden om, hvordan wiki kan bruges i undervisningen, opnår viden om, hvilke didaktiske overvejelser man som underviser bør gøre sig i forbindelse med brug af wiki i undervisningen. Indledning Baggrunden for at interessere sig for wiki i forbindelse med undervisning på de gymnasiale ungdomsuddannelser skal findes i den efterhånden udbredte anvendelse af WIKIPEDIA. Den frie encyklopædi er en e-læringsressource, der i dag anvendes af danske gymnasieelever i stort omfang. WIKIPEDIA anvendes af mange elever som den første og primære kilde i deres informationssøgning om et givent begreb eller emne. Det betyder, at gymnasieelever er vante brugere af WIKIPEDIA. For størstedelens vedkommende er de nok brugere i egenskab af nydere snarere end ydere til vidensfællesskabet på WIKIDEDIA. Gymnasieeleverne er under alle omstændigheder kendte med Web 2-teknologien, herunder wikier. Udgangspunktet for at interessere sig for wiki i undervisningen er at rette fokus på at flytte tankerne om det kooperative samarbejde over i fagene, således at eleverne i deres læreproces indgår i forpligtende samarbejder - indbyrdes og med deres undervisere. Målet er at øge kvaliteten af den enkeltes læreproces og det faglige udbytte. Målet skal nås gennem elevernes motivation for medier og teknologi, hvor deltageraktivitet og ejerskab er grundlaget. Samtidig er det også velkendt, at denne målgruppe kan være lettere at motivere, hvis de nyeste teknologier inddrages i undervisningen, og hvis de selv spiller en aktiv rolle i videnfrembringelsen. Endvidere har det været centralt at undersøge, hvorledes wikier kan anvendes i et mere udvidet samarbejde: det kollaborative samarbejde. Dermed sættes også fokus på den fælles refleksion i og om læreprocessen. Inddragelse af wikier som læringsværktøjer rejser imidlertid en lang række metodiske og didaktiske problemstillinger. Hvilke læringsmål skal der formuleres for sådan en læringsaktivitet? Hvordan skal den planlægges, gennemføres og evalueres? Hvorledes sikres bottom-up-deltagelse og ejerskab for alle? 1
4 Kapitel 1 Hvad er en wiki? B egrebsafklaring En wiki er basalt set en hjemmeside, hvor brugeren ved hjælp af en browser kan oprette og vedligeholde siden, enten selv eller sammen med andre brugere. Wiki er fremkommet med Web 2.0-teknologien, der muliggør at flere brugere i fællesskab kan bidrage til indholdet på en hjemmeside og også redigere i andre brugeres bidrag. 1 Det der gør en wiki speciel i forhold til en almindelig hjemmeside eller blog er, at andre har mulighed for at slette, rette og redigere i det materiale, der er lagt op. Der kan altså arbejdes kollaborativt med indholdet i en wiki. En wiki kan være fuldstændig åben hvor alle kan redigere i hinandens tekster - men kan også være mere lukket, hvor kun medlemmer med login kan redigere. Ord og begreber, der skrives og forklares i en wiki, er ofte opdelt alfabetisk, og der er mulighed for at søge specifikt på ord, emner eller temaer i wikien. Brugerne har således nemt ved at danne sig et overblik over indholdet i wikien. En wiki anses derfor ofte som en slags elektronisk opslagsværk. En wiki kan med stor fordel bruges til at videndele med kolleger eller medstuderende, idet den ligger tilgængelig fra enhver pc, og der dermed kun kræves netadgang for at få fat i og arbejde videre med indholdet. Det, der kendetegner en wiki, er: Den ligger tilgængelig på internet (eller intranet) Alle brugere kan oprette og redigere i alt materiale Ofte opdelt med opslagsord eller emner Den meste kendte wiki er uden tvivl Wikipedia. Det er en frit tilgængelig encyklopædi med et indhold, som alle kan bidrage til. Analyse og valg af wiki i til undervisningsbrug Når man som underviser overvejer at bruge wiki i sin undervisning, er en af de første beslutninger, der skal træffes, hvilken wiki der skal bruges. I den forbindelse kan det være nyttigt at foretage valget ud fra en række målepunkter. Til undervisningsbrug kan følgende målepunkter være relevante: Undervisningsegnethed Tilgængelige faciliteter 1 Kilde: 2
5 Brugervenlighed Administration. For hvert målepunkt kan der defineres en række kriterier: Undervisningsegnethed o Mulighed for at se, hvem der har uploadet o Mulighed for at se sidst nye indlæg o Mulighed for at redigere indhold ud fra visningssiden o Mulighed for at uploade grafik o Mulighed for at uploade lyd o Andet Tilgængelige faciliteter o Søgefunktion o Historik o Mulighed for at skabe niveauer o Kommentarfelter (sideløbende diskussioner) o Andet Brugervenlighed o Nem at bruge o Kræver ikke ekstra plug-ins o Andet Administration o Rediger tilladelser o Mulighed for at oprette selvstændige wikier til klasser/hold o Andet Det kan anbefales at udarbejde en analyse af en række forskellige wikier, således at valget sker på et kvalificeret grundlag. Analysen kan fx ske ved anvendelse af et skema, der sammenstiller resultaterne fra en række wiki-produkter. Se Bilag 1 for et eksempel på dette. Forskellige wiki- produkter I mange undervisningssammenhænge bruger institutionen allerede en LMSplatform, der kan indeholde wiki-faciliteter. I denne situation er valgt af wiki måske åbenbart og fordrer ikke en forudgående analyse. På de gymnasiale ungdomsuddannelser er der en række meget udbredte LMSsystemer; FRONTER, FirstClass og forskellige SharePoint-løsninger. Disse har hver deres wiki-facilitet. FRONTER oplyser, at Wiki er i scope, men ikke i udviklingsplanen. Det betyder, at vi har lavet en forundersøgelse af funktionalitet og en vurdering af interne / eksterne ressourcer og også en foreløbig specifikation af, hvordan vi vil løse det. Men det er ikke på udviklingsplanen og kommer med sikkerhed ikke i næste version (juli 2009), men måske i den næstfølgende version. 2 2 Oplyst af Gustav Piper, CEO Fronter Danmark, februar
6 FirstClass i version 9.1 indeholder ikke wiki-faciliteter. De er indeholdt i efterfølgende versioner. LMS-systemer, der er baseret på en SharePoint-løsning, vil i mange tilfælde indeholde wiki-faciliteter. Her er det muligt at tilføje wiki-biblioteker, der indeholder en række forud definerede funktionaliteter. Overordnet set er disse biblioteker tekstbaserede og dermed understøttende for læse-/skrive-stærke elever. Der kan også oploades grafik og billeder, men fx ikke lyd og video. På markedet findes også en række freeware wiki-værktøjer, bl.a. PBWORKS og wikidot. Hjemmesiden er en portal, hvor der kan findes information om mange andre wiki-værktøjer, og som også indeholder sammenligningsfaciliteter. Disse kan bruges som et alternativ til de opstillede kriterier i forrige afsnit. 4
7 Kapitel 2 Undervisningsanvendelse Hvad kan en wiki bruges til? Når man ser på, hvor og hvordan en wiki kan anvendes i forbindelse med undervisning, viser der sig flere forskellige anvendelsesmuligheder. Helt overordnet giver arbejdet med wiki fokus på læringsprocessen og den kritiske tilgang til informationer, idet alle som udgangspunkt har mulighed for at redigere, tilføje og slette indlæg. Det er en demokratisk måde at lære og udarbejde materiale på, idet alle har ret til byde ind med relevant indhold ud fra den viden og de erfaringer, den enkelte har. Dette fordrer, at såvel indlæggere, som læsere er kritiske over for de informationer, de får, når de søger. Der er en række spilleregler, man bør følge for at sikre, at det indlagte materiale er af lødig karakter. Disse spilleregler sættes af klassen/skolen i fællesskab. På Wikipedia er der fx følgende 5 søjler, man bør arbejde under: 3 Wikipedia er en encyklopædi, hvor det indhold, der uploades, skal være netop encyklopædier altså ingen meninger, holdninger eller argumenter, men lødige artikler med kildeangivelse. Wikipedia har et neutralt synspunkt, så artiklerne skal være neutrale. Er der uenighed om artiklens neutralitet, bør detaljer heromkring flyttes til diskussionssiden. Wikipedia har frit indhold, som ALLE kan redigere i. Wikipedia har en adfærdsnorm. Alle opfordres til at holde en god tone, undgå personangreb og generaliseringer. Wikipedia har ingen faste regler. Alt hvad der skrives på siden gemmes. Man kan som bruger ikke komme til at ødelægge noget ved at redigere det. I den konkrete klasse kan man lade sig inspirere af disse søjler og udforme spillereglerne med udgangspunkt i behovet. I en wiki er der mulighed for at arbejde med multimedieindhold, dvs. både tekst, billede, lyd og video. Både undervisere og elever kan bidrage med at oprette sider i wikien og skrive indhold til dem. I en wiki er der stor fokus på processen, idet det er muligt løbende at revidere og forbedre siderne, efterhånden som man får mere indsigt i emnet, og også lader sig inspirere af de andre deltageres perspektiv. Dermed giver en wiki mulighed for aktivt at inddrage eleverne og for fordybelse og refleksion ift. det emne, der arbejdes med. Underviseren spiller også en vigtig rolle, når wiki inddrages i undervisningen. Det er underviserens opgave at sikre målrettet anvendelse af wikien ift. de faglige mål, der arbejdes hen imod
8 For at sikre en høj kvalitet i wikien kan man lade eleverne arbejde sammen parvis eller i grupper, hvor de skiftes til at skabe indhold og tjekke indhold. En kritisk indstilling til informationsindsamling er vigtig. Klassificering af wiki- anvendelse En wiki kan i forbindelse med undervisning anvendes på flere forskellige måder. De mest anvendte måder er: Projektarbejde: I forbindelse med projektarbejde i grupper, hvor de forskellige grupper kan benytte en wiki til at organisere det fælles skrivearbejde og samle tekster og diskussioner. Eleverne har her mulighed for at samle alt deres materiale et sted, som er nemt at finde. De kan skrive videre i teksterne og har samtidig mulighed for at diskutere selve indholdet, hvis wikien har den facilitet. Denne brug er en form for processkrivning, hvor både elever og underviser kan byde ind under hele processen, indtil gruppen melder, at produktet er færdigt. Fælles begrebsdatabase: En anden måde at benytte wikien på som underviser er at få eleverne til selv at skrive i en klasse-wiki, hvor begreber og tekster samles i en fælles klasse-database, hvor alle kan finde forklaringer på udtryk og begreber og kan tilføje nye og rette i eksisterende. Dette er den typiske wiki klassens Wikipedia. I dette tilfælde er det godt med en facilitet, hvor læreren kan se sidst nye indlæg og har mulighed for at tjekke indlæggene igennem. Der kan snige sig fejl ind, og rettes disse ikke, risikerer man fejllæring. Notatfunktion: Sidst, men ikke mindst kan underviseren bede klassen om at bruge wikien til at skrive noter fra undervisning, som kan bruges til både repetition og til eksamenslæsning. Der kan her også stilles krav til form og indhold. Her kan der også stilles krav om, at eleverne/de studerende efterfølgende diskuterer videre på det faglige indhold med referencer til fx andre teoretikere eller kilder. Alt efter hvilken type man vælger at anvende i undervisningen, er det vigtigt at se på, hvordan tilgængelige wiki-platforme opfylder de forskellige behov, der kommer til udtryk i ovenstående tre anvendelsesområder. Det kan med andre ord være nyttigt i forbindelse med valg af konkret wiki-værktøj at have anvendelsen med som valgkriterium. Konkrete eksempler på brug af wikier ier Der eksisterer ikke mange tilgængelige eksempler på konkrete undervisningsforløb fra de gymnasiale ungdomsuddannelser, hvor wiki er blevet anvendt. På Avedøre Gymnasium har man gennem flere år eksperimenteret med brug af wiki i undervisningen. De nedenstående links giver adgang til flere af disse forløb. Links til eksisterende wikiforløb: Klassewiki for udvalgte fag. Klassewiki i dansk 6
9 AT-projekt i fysisk, engelsk og historie. En wiki om klimatopmødet for gymnasieelever. Kursusside for undervisere på Avedøre Gymnasium. Alle disse forløb er afviklet via wiki-værktøjet wikidot, der er et freeware-wikiværktøj. 7
10 Wiki i undervisningen Temahæfte feb. Kompetencecenter for e-læring Kapitel 3 Wiki og didaktik Overordnede didaktiske overvejelser Wiki-didaktik skal i denne sammenhæng forstås som de overvejelser, en lærer gør sig i forbindelse med planlægningen af et undervisningsforløb, hvori wiki anvendes. En generel model for de wiki-didaktiske overvejelser kan se således ud: 4 Den didaktiske model skal forstås på den måde, at i forbindelse med planlægning af et wiki-forløb skal underviseren gøre sig overvejelser i relation til deltagernes og egen baggrund, hvordan undervisningen skal gennemføres, og hvordan evaluering skal foretages. I det efterfølgende beskrives hver af de tre faktorer. Baggrund Underviseren bør beslutte og beskrive, hvad forløbets formål og mål er. Der er her tale om uddannelsesmæssige og faglige mål, som forløbet skal bringe eleverne frem til. Som udgangspunkt er wiki som sådan ikke formålet for forløbet, med mindre det handler om fag, hvor wiki er et fagelement, hvilket fx kan være tilfældet i nogle itfag. Til gengæld er det vigtigt at beskrive, hvorfor wiki skal anvendes i forløbet, hvilopnås hermed? Generelt kan anvendelsen af wiki begrundes med, at: ke aspekter det bibringer forløbet, og hvilke fordele der Der opnås didaktiske fordele Web2-teknologier i sig selv er motiverende for målgruppen Det sker på baggrund af specifikke ønsker fra eleverne e eller underviseren 4 Kilde: Det Nationale VidenCenter for e-læring, Niels Jakob Pasgaard,
11 Dernæst skal der tages stilling til såvel elevernes som underviserens forudsætninger. I et forløb med wiki vil det dreje sig om både faglige forudsætninger, men også it-faglige forudsætninger. Hvor stor er fortroligheden med computere, programmer og faciliteter, der skal anvendes? Overvejelserne skal foretages af underviseren med udgangspunkt i kendskabet til eleverne. Det kan være nødvendigt specifikt at afdække elevernes it-faglige forudsætninger, hvis disse ikke er kendte, eller nye programmer og faciliteter skal anvendes for første gang. Som det tredje skal underviseren beslutte, hvordan forløbet bedst organiseres. Hvornår skal det afvikles, hvor langt skal det være, opsplitning i delmål og delforløb, tilstedeværelsesbaseret eller netbaseret m.m. Undervisning Overvejelserne og beslutningerne omkring Baggrund får betydning for den mere konkrete anvendelse af wiki i forløbet. Modellen lægger op til, at dette også er afhængigt af den læringsforståelse, underviseren møder forløbet med. Den kognitivistiske læringsforståelse har som fundament, at viden er objektiv, kan indsamles, organiseres og distribueres til elever og mellem elever. Dermed giver det mening at anvende wikier til formidling af viden til andre. Denne læringsforståelse lægger også op til, at det er underviseren, der udarbejder rammerne for forløbet, og at opgaver fordeles mellem eleverne. Underviseren får rollen som ekspert, idet viden er objektiv, og underviseren formodes at være den, der kan afgøre, om noget er rigtigt eller forkert. Da den enkelte elev er pålagt delopgaver, vil kommunikationen foregå mellem underviseren og den enkelte elev. Den socialkonstruktivistiske læringsforståelse har som fundament, at viden konstrueres i en social praksis. Viden opstår i praksisfællesskaber, og kommunikation er central i vidensproduktionen. Det betyder, at afgørelsen af, om noget er rigtigt eller forkert, afhænger af den konkrete kontekst. Underviseren får derfor rollen som vejleder, der skal skabe motivation og sikre den faglige procesvejledning. Denne læringsforståelse lægger op til, at rammerne for forløbet udarbejdes af underviser og elever i fællesskab, og at eleverne er fælles om opgaverne. I denne sammenhæng giver det mening at anvende wiki som platform for processen og kommunikationen omkring vidensfrembringelsen. Kommunikationen vil her foregå både mellem underviser og elev, men også mellem grupper af elever og underviser og elever indbyrdes. Evaluering Den sidste faktor, der skal indgå i planlægningen, er overvejelser om evaluering af forløbet. Evaluering opfattes her som værende både procesevaluering og produktevaluering. Da det kognitivistiske læringssyn fordrer en kooperativ samarbejdsform, vil evalueringen have fokus på de individuelle læringsprocesser og det fælles produkt. Når wiki anvendes i forløbet, vil det være muligt, da wikier indeholder historik faciliteter, der gør det muligt at identificere den enkeltes proces, samtidig med at det fælles produkt vil fremtræde som wikiens aktuelle indhold. Da det socialkonstruktivistisk læringssyn fordrer en kollaborativ samarbejdsform, vil evalueringen herefter have fokus på både den fælles proces og det fælles produkt. Dette vil også være muligt med anvendelse af wiki, da historikken igen afslører, hvem der bidrager med, hvad hvornår og hvordan det er indgået i det endelige fælles produkt. 9
12 Gode råd fra undervisere Som en del af et forsøgs- og udviklingsprojekt på det gymnasiale uddannelsesområde har evidencenter gennemført nogle fokusgruppeinterviews med henblik på at indsamle erfaringer og formidle disse. Der blev gennemført interviews med både folkeskole- og gymnasielærere med henblik på at afdække: Baggrunden for brug af wiki Erfaringer fra brugen af wiki Hvad god wiki-didaktik er Omkring baggrunden for brug af wiki i undervisningen kan følgende fremhæves: Arbejdet med wiki involverer eleverne mere i skriveprocesserne omkring et fag. Udgangspunktet er, at elever og lærere skal være sammen om vidensfrembringelsen i og dokumentationen af undervisningen. Wiki kan her være et velegnet redskab, idet alle kan læse og redigere og være fælles om frembringelsen. I forhold til blogs er udgangspunktet, at wikier er mere forpligtende, idet den enkelte elev er nødt til at forholde sig kritisk og refleksivt til andres bidrag. I en blog kan det være mere uforpligtende blot at tilføje. I en wiki er det muligt at integrere flere medietyper. Dermed kan eleverne bidrage med forskellige medietyper, hvilket kan virke motiverende, men også synliggøre, at fx lyd og skrift kan være ligestillede bidrag. En wiki kan anvendes som fællesforberedelse til eksamenssituationer. Eleverne kan medbringe wikien på egen pc eller have adgang hertil via interne systemer. Omkring erfaringer fra brugen af wiki kan følgende fremhæves: Det er en udfordring for underviseren at initiere elevernes aktivitet i wiki en. Specielt i starten af forløbet er det vigtigt, at underviseren bidrager med indhold og opstiller rammer/procedurer for elevernes aktivitet. Det er vigtigt at holde fast i, at brugen af wiki som udgangspunkt er et kollaborativt projekt, hvor en gruppe arbejder sammen og udviser fælles ansvarlighed. Det er en udfordring at få eleverne til at forholde sig kritisk til andre elevers arbejde og til at redigere i andres bidrag. I forløb/projekter. hvor elever fra flere skoler deltager, er wikier velegnede som værktøj, da de er lette at tilgå og administrere, og ofte kan man fra skolernes egne LMS er blot linke til wiki en. Omkring en god wiki-didaktik kan følgende fremhæves: Det er vigtigt, at underviserne vælger wiki som redskab med baggrund i, at wiki giver nogle pædagogiske muligheder, som andre redskaber ikke giver. Det er også vigtigt, at wiki vælges med udgangspunkt i, at det indholdsmæssigt løfter undervisningen. Der skal skabes motivation hos eleverne, da eleverne i høj grad overtager ansvaret for wiki ens indhold. Derfor bliver det også vigtigt at etablere gode evalueringsstrategier/-kriterier, så det bliver synligt for eleverne, hvordan deres indsats bedømmes. Der skal fastlægges nogle rammer for underviserens rolle i wikien. Skal underviseren være overdommer? Hvor meget skal underviseren redigere og bidrage med m.m.? 10
13 Det er relevant at bruge wiki i procesorienterede forløb, hvor eleverne skal forholde sig reflekterende, dvs. korrigerende og redigerende. Det er vigtigt, at underviserne har de nødvendige it-kompetencer, idet underviseren skal kunne hjælpe eleverne. Det er vigtigt at få kommentarer ind i en blog-facilitet, så kritik ikke kommer til at fylde for meget. Det er vigtigt at huske, at wiki skal bruges i en virtuel sammenhæng. Det vil fx sige, at kommentarer/redigering ikke skal foretages på bestemte tidspunkter. 11
14 Kapitel 4 Konklusion Wiki i undervisningen på de gymnasiale uddannelser rummer mange perspektiver for såvel det kooperative som det kollaborative samarbejde elever imellem og mellem elever og undervisere. Som udgangspunkt understøtter wiki først og fremmest det kollaborative samarbejde, idet en wikis grundlæggende struktur er, at indholdet skabes gennem samarbejde, kritisk stillingtagen til indhold og egne refleksioner og bidrag. Anvendelsen af wiki rejser en række udfordringer, og det kan derfor anbefales, at man som underviser bruger den didaktiske planlægningsmodel, der er præsenteret i kapitel 3. Anvendelsen af modellen synliggør de overvejelser, der er nødvendige i relation til en hensigtsmæssig brug af wiki og opnåelse af de formulerede mål. Der kan peges på mange anvendelsesmuligheder for wikier. I kapitel 2 blev der klassificeret tre typer af wikier i undervisningssammenhæng. Den enkelte underviser kan have idéer til andre anvendelsesmuligheder eller varianter af de tre typologier, og dette vil kun være givende for den videre anvendelse, da det kan frembringe flere og mere varierede erfaringer fra praksis. 12
15 Bilag 1 Eksempel på analyseskema til valg af wiki Krav Wikipedia SharePoint Pbwiki Mulighed for at se, hvem der har uploadet Ja Ja Ja Mulighed for at se sidste nye indlæg Ja Ja Ja Mulighed for let at redigere indhold ud Ja Ja Ja fra visningssiden Mulighed for at oprette selvstændige Ja Ja Ja wikier til klasser/skoler Mulighed for at bruge specialtegn (fx matematik)? Nej Ja via plugin Mulighed for at uploade grafik Ja Ja, men ikke som upload, man angiver i stedet en url (Equation) Ja, der uploades via et plugin Mulighed for at uploade lyd Ja Nej Ja (mulighed for at uploade filer) Søgefunktion Ja Ja Ja Historik Ja Ja Ja Mulighed for at skabe niveauer Ja Nej Ja Kommentarfelter Ja Nej Ja Rediger tilladelser Ja Ja Ja Brugervenlighed Ja Ja Ja 13
16 Kilder Bonderup Dohn, Nina, m.fl : E-læring på web 2.0, Samfundslitteratur Materialer om læring og e-læring Er du blevet interesseret i at læse mere om, hvordan læring kan understøttes i forbindelse med e-læring, kan du evt. anvende følgende materialer: E-differentiering e-læringsmateriale Virtuelle læringsaktiviteter Temahæfte Tekstbaseret e-læringsmateriale Temahæfte Læring e-læringsmateriale - Indhold i temahæftet kan med kildeangivelse frit benyttes - 14
Opgaveaflevering og evaluering med Historiebyggeren
Opgaveaflevering og evaluering med Historiebyggeren evidencenter Det Nationale Videncenter for e-læring Sønderhøj 30 8260 Viby J Tlf: 89 36 33 33 Fax: 89 36 35 36 E-mail:info@evidencenter.dk Web:www.evidencenter.dk
Læs mereVidendeling 1-11-2013
Videndeling 1-11-2013 Prestudy med fleksibel elevvejledning. Større elevdeltagelse og højere kvalitet i læringen. Projektnummer: 706001-17 Indhold Indledende beskrivelse af forløbet...3 Skema 1.1 Beskrivelse
Læs mereSelvevaluering 2015: it-området
Selvevaluering 2015: it-området Indhold Selvevaluering 2015: it-området... 1 Indledning... 2 Elevernes it-udstyr... 2 It-kompetencer... 3 Basis it-kompetencer... 4 Informationssøgning... 4 VidenZonen (intranet)...
Læs mereDigitale medier i dansk
Digitale medier i dansk Hvorfor og hvordan? DPU, AU 11.01.13 Sune Weile, Sct. Knuds Gymnasium suneweile.wordpress.com Digital dannelse Hvordan underviser vi digitalt indfødte i anvendelsen af digitale
Læs mereklassetrin Vejledning til elev-nøglen.
6.- 10. klassetrin Vejledning til elev-nøglen. I denne vejledning vil du til nøglen Kollaboration finde følgende: Elev-nøgler forklaret i elevsprog. En uddybende forklaring og en vejledning til hvordan
Læs mereMetoder og produktion af data
Metoder og produktion af data Kvalitative metoder Kvantitative metoder Ikke-empiriske metoder Data er fortolkninger og erfaringer indblik i behov og holdninger Feltundersøgelser Fokusgrupper Det kontrollerede
Læs mereHoney og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori
Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det
Læs mereLektiehjælp og faglig fordybelse
Punkt 5. Lektiehjælp og faglig fordybelse 2015-056033 Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgets orientering, status på lektiehjælp og faglig fordybelse. Beslutning: Til orientering. Skoleudvalget
Læs mereFælles mål 2014. Fokus på It i folkeskolen 1994. Fokus på It i folkeskolen 2014. Fokus på It i folkeskolen 2004. Læringsperspektivet i Fælles Mål
7-05-0 Eleverne ved noget om Harald Blåtand Fælles 0 It og mediedag Eleverne har fornemmelser for indbyggertal i Europas hovedstæder Fokus på It i folkeskolen 99 lighed Alm. pæd Teknologisk perspektiv
Læs mereEkspert i Undervisning
Ekspert i Undervisning En kort sammenskrivning af konklusioner og anbefalinger fra: Rapport over det andet år i et forsknings og udviklingsprojekt vedrørende samspillet mellem teori og praksis i læreruddannelsen(2.
Læs mereElevdesign af software som læringsredskab.
Elevdesign af software som læringsredskab. Elever som producenter af spil og apps for at øge elevaktiveringen og vidensdelingen. Formål. Med udgangspunkt i den socialkonstruktivistiske e- læringsform fra
Læs mereRammer for delprojekter i edidaktik
Prestudy med fleksibel elevvejledning. Større elevdeltagelse og højere kvalitet i læringen. Formål. Med udgangspunkt i den socialkonstruktivistiske e-læringsform fra den e-didaktiske overvejelsesmodel
Læs mereSkabelon for læreplan
Kompetencer Færdigheder Viden Skabelon for læreplan 1. Identitet og formål 1.1 Identitet 1.2 Formål 2. Faglige mål og fagligt indhold 2.1 Faglige mål Undervisningen på introducerende niveau tilrettelægges
Læs mere6. Resultat Elevernes digitale egenproduktion kvalificerer elevernes faglige læreprocesser og læringsresultater
6. Resultat Elevernes digitale egenproduktion kvalificerer elevernes faglige læreprocesser og læringsresultater Når lærerne udarbejder didaktiske rammer hvor eleverne arbejder selvstændigt i inden for
Læs mereLæreplan Identitet og medborgerskab
Læreplan Identitet og medborgerskab 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Identitet og medborgerskab er et dannelsesfag. Faget giver eleverne kompetencer til selvstændigt, at kunne medvirke som aktive medborgere
Læs mereSemesterevalueringsrapport for Master i Læreprocesser Fuldtidsstuderende, 1. og 3. semester, forår 2014.
Semesterevalueringsrapport for Master i Læreprocesser Fuldtidsstuderende, 1. og 3. semester, forår 2014. Spørgeskemaet er sendt til 3 studerende på mail den 3. juli 2014. Der er udsendt rykkere to gange
Læs mereIt og didaktik. - eller didaktik og it? edidaktik.dk. Niels Jakob Pasgaard
It og didaktik - eller didaktik og it? Niels Jakob Pasgaard edidaktik.dk Vi skal anvende mere it i undervisningen! - men hvorfor? Udbredte postulater! It giver bedre læring It motiverer kursisterne It
Læs mereWiki som læringsværktøj og undervisningsmetode
Wiki som læringsværktøj og undervisningsmetode @ventures Kompetencecenter for e-læring Sønderhøj 30 8260 Viby J Tlf: 89 36 33 33 Fax: 89 36 35 36 E-mail: info@ventures.dk Web: www.ventures.dk Fo-nummer
Læs mereVistemmernu. Et webbaseret værktøj udviklet af Programdatateket i Skive. E-mail: programdatateket@viauc.dk Web: http://www.programdatateket.
Vistemmernu Et webbaseret værktøj udviklet af Programdatateket i Skive E-mail: programdatateket@viauc.dk Web: http://www.programdatateket.dk Kolofon HVAL-vejledning Vistemmernu på HVAL.DK Forfatter: Susanne
Læs mereKOLLABORATION. Vejledning til elevnøgle, klasse
Vejledning til elevnøgle, 6.-10. klasse I denne vejledning vil du finde følgende: Elevnøgler forklaret i elevsprog. Vejledning og uddybende forklaring til, hvordan man sammen med eleverne kan tale om,
Læs mereProcesvejledning. - til arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan
- til arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan Til at understøtte arbejdet med at realisere det pædagogiske grundlag og den styrkede pædagogiske læreplan i dagtilbuddene i Aarhus Kommune Indledning
Læs mereNatur og naturfænomener i dagtilbud
Natur og naturfænomener i dagtilbud Stærke rødder og nye skud I denne undersøgelse kaster Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) lys over arbejdet med læreplanstemaet natur og naturfænomener i danske dagtilbud.
Læs mereGuide til elevnøgler
21SKILLS.DK Guide til elevnøgler Forslag til konkret arbejde Arbejd sammen! Den bedste måde at få de 21. århundredes kompetencer ind under huden er gennem erfaring og diskussion. Lærerens arbejde med de
Læs mereEvalueringsresultater og inspiration
Evalueringsresultater og inspiration Introduktion Billund Bibliotekerne råder i dag over en ny type udlånsmateriale Maker Kits hedder materialerne og findes i forskellige versioner. Disse transportable
Læs mere1. Beskrivelse af evaluering af undervisning
1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for
Læs mereHåndbog for net-studerende ved IT-Universitetet i København
Håndbog for net-studerende ved IT-Universitetet i København Jane Andersen IT-Universitetet i København, Rued Langgaards Vej 7, 2300 København S, jane@itu.dk 31. januar 2005 1. Indledning IT-Universitetets
Læs mereStudieordning for Adjunktuddannelsen
Studieordning for Adjunktuddannelsen Adjunktuddannelsen udbydes af Dansk Center for Ingeniøruddannelse 1.0 Formål 1.1 Formål Formålene med Adjunktuddannelsen er, at adjunkten bliver bevidst om sit pædagogiske
Læs mereMaxiMat det digitale matematiksystem
MaxiMat det digitale matematiksystem 0.-10. klasse 4. og 7. er udkommet 1., 5. og 8. klasse er klar til skolestart 2014 MaxiMat er et fleksibelt digitalt matematiksystem, der fuldt udbygget indeholder
Læs mereMindmapping i undervisningen. Inspiration til at inddrage værktøjet MindMeister i din undervisning
Mindmapping i undervisningen Inspiration til at inddrage værktøjet MindMeister i din undervisning Indhold Dette hæfte er lavet på baggrund af interview med Anette Dalskov, underviser på HHX, Aarhus Business
Læs mereDer indkaldes hermed ansøgninger til Undervisningsudvalgets pulje til forsøgs- og udviklingsprojekter i skoleåret 2013/14.
NOTAT Indkaldelse af ansøgninger til forsøgs- og jen, 2013/14 16. januar 2013 Sagsbehandler: maeg Dok.nr.: 2013/0001510-1 Skoleafdelingen Der indkaldes hermed ansøgninger til Undervisningsudvalgets pulje
Læs merePrincipper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland
Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver de sundhedspædagogiske principper, som Region Sjællands gruppebaserede
Læs mereAfrapportering: Learning Mus, Museet for Samtidskunst i perioden oktober 2009 - juni 2010. Journal nr. : 2008-7.42.03-0027
Roskilde, september 2010 Afrapportering: Learning Mus, Museet for Samtidskunst i perioden oktober 2009 - juni 2010. Journal nr. : 2008-7.42.03-0027 Projektansvarlig: Museumsinspektør Tine Seligmann (tine@samtidskunst.dk
Læs mereLÆRING OG IT. kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG
Læring og it LÆRING OG IT kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG LÆRING OG IT kompetenceudvikling på de videregående uddannelser Forfatterne
Læs mereElevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave.
Undersøgelse af de voksnes job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 0-3.klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive forskellige uddannelser og job Færdigheds-
Læs mereEftermiddagens program
Eftermiddagens program Teoretiske og praktiske vinkler på elev til elev læring, som kunne være afsendt for nogle overordnede tanker ift. jeres kommende aktionslæringsforløb. Didaktik Samarbejdsformer Elev
Læs mereVÆRKTØJSKASSEN TIL INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB I UNDERVISNINGEN
VÆRKTØJSKASSEN TIL INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB I UNDERVISNINGEN LÆRINGSMÅL FOR INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB Tabellen på side 2 viser en række læringsmål for innovation og ud fra områderne: - Kreativitet
Læs mereResultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temadag om resultatdokumentation Socialtilsyn Øst, 16. januar 2016
Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud Temadag om resultatdokumentation Socialtilsyn Øst, 16. januar 2016 Disposition for oplægget 1. Håndbogen i (videns-)kontekst 2. Præsentation
Læs mereUDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012
UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte på uddannelsen... 2 Den Kreative Platform... 3 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 4 Seminarer...
Læs mereUddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger
Åløkkeskolen marts 2015 Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Kong Georgs Vej 31 5000 Odense Tlf:63 75 36 00 Daglig leder: Hans Christian Petersen Praktikansvarlige:
Læs mereEvalueringsrapport semester fuldtid
Evalueringsrapport 1.+3. semester fuldtid Master i Læreprocesser Studienævn for Uddannelse, Læring og Filosofi, AAU. Forår 2012 Evalueringsrapport, MLP 1.+3. semester, forår 2012 Evalueringsundersøgelsen
Læs mereFeedback hyppig og konstruktiv feedback identificerer styrker og svagheder og motiverer til fortsat læring
Det Nationale Videncenter for e-læring Certificering af e-læringsforløb Koncepter Certificering af e-læringsforløb har til formål at gøre det gennemskueligt for potentielle deltagere, hvad de melder sig
Læs mereningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv
Projektbeskrivelse for udviklings- og forskningsprojektet: Forskning i og praksisnær afdækning af digitale redskabers betydning for børns udvikling, trivsel og læring Baggrund Ifølge anbefalingerne fra
Læs mereNotat med beskrivelse af Region Midtjylland digitalisringsindsats på ungdomsuddannelserne
Regionshuset Viborg Regional Udvikling Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 kontakt@rm.dk www.rm.dk Notat med beskrivelse af Region Midtjylland digitalisringsindsats på ungdomsuddannelserne
Læs mereDer er givet bud på konkrete færdigheds- og vidensmål af processuel karakter, som direkte har relevans i de enkelte fag.
Målsætning I denne fase foldes målet for forløbet ud. Læreren kan orientere sig i et udpluk af forenklede fælles mål, samt de fire elevpositioner, for på den måde at forankre forløbet i en legitim læringsproces.
Læs mereStudieordning for bacheloruddannelsen i Idræt
Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Studienævnet for Sundhed, Teknologi og Idræt Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt Aalborg Universitet 2013 Dispensation januar 2015 Uddannelsen udbydes i Aalborg
Læs mereUddannelsesbeskrivelse Uddannelse i digital læring
Uddannelsesbeskrivelse Indhold INTRODUKTION TIL UDDANNELSEN... 2 OPBYGNING AF UDDANNELSEN... 2 MÅL FOR UDDANNELSEN... 2 INDHOLDET AF UDDANNELSEN... 2 FØRSTE DEL: DET ADGANGSGIVENDE KURSUSFORLØB...3 ANDEN
Læs mereHolstebro Gymnasium og HF
Holstebro Gymnasium og HF BIBLIOTEKSVISIONER 2014-2015 INDLEDNING Bevæggrunden for at have en biblioteksmålsætning er, at udvide skolebibliotekets potentiale og anvendelsesmuligheder i forbindelse med
Læs merePædagogisk diplomuddannelse
Pædagogisk diplomuddannelse INNOVATION I UNDERVISNING Mål for læringsudbytte Uddannelsen retter sig mod at videreudvikle lærernes didaktiske kernefaglighed, ved at give lærerne bedre forudsætninger for
Læs mereLæringssamtaler kilden til øget læring og trivsel
Læringssamtaler kilden til øget læring og trivsel 1 Denne projektbeskrivelse uddyber den korte version indenfor følgende elementer: 1. Aalborg kommunes forberedelsesfase 2. Aalborg kommunes formål med
Læs mereBilag 4. Planlægningsmodeller til IBSE
Bilag 4 Planlægningsmodeller til IBSE I dette bilag præsenteres to modeller til planlægning af undersøgelsesbaserede undervisningsaktiviteter(se figur 1 og 2. Den indeholder de samme overordnede fire trin
Læs mereKonklusioner på evalueringer fra 2014 Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro NOTAT. Gør tanke til handling VIA University College
Gør tanke til handling VIA University College Konklusioner på evalueringer fra 2014 Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro Modul 1. De studerendes evaluering af modul 1 er positiv, både hvad angår indholdet
Læs mereBibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser
BibDok En til at dokumentere effekt af bibliotekets er Guide til BibDok BibDok understøtter en systematisk refleksiv praksis. Det er derfor væsentligt, at I følger guiden trin for trin. 1. Sammenhæng mellem
Læs mereDen e-lærende Digitale Skole - frem mod digital dannelse
Den e-lærende Digitale Skole - frem mod digital dannelse Michael Lund-Larsen, Centerchef mll@ventures.dk Århus Købmandsskole Erhvervsuddannelser i handel og administration, Handelsgymnasium, Kurser for
Læs mereArtikler
1 af 5 09/06/2017 13.54 Artikler 25 artikler. viden Generel definition: overbevisning, der gennem en eksplicit eller implicit begrundelse er sandsynliggjort sand dokumentation Generel definition: information,
Læs mereModulbeskrivelse. Læringsmål Det er målet, at den studerende gennem integration af praksiserfaring og udviklingsorientering
Modulbeskrivelse Modul i den Sundhedsfaglige Diplomuddannelse: Udbudssted Omfang i credits (ECTS) KLINISK VEJLEDER I SUNDHEDSFAGLIGE PROFESSIONSUDDANNELSER Vejle 10 ECTS Modulet retter sig specifikt mod
Læs mereProfessionslæring og læremidler. DADI Danskfagenes didaktik Læreruddannelsen og forskningen SDU 14. juni 2012 Jens Jørgen Hansen hansen@sitkom.sdu.
Professionslæring og læremidler DADI Danskfagenes didaktik Læreruddannelsen og forskningen SDU 14. juni 2012 Jens Jørgen Hansen hansen@sitkom.sdu.dk Hvor får vi viden fra? Hvilke pædagogiske eksperimenter
Læs mereStuderende (navn + studienr.): Praktiksted (praktikvirksomhed): Praktikvejleder:
Studerende (navn + studienr.): Praktiksted (praktikvirksomhed): Praktikvejleder: Evalueringsskema vedrørende 3. semesters pædagogiske praktik på modul 6 Den studerendes praktikforløb skal afsluttes med
Læs mereTil medarbejdere på virksomhederne med opgaver og ansvar i forhold til elever og deres læring. praktikvejledning.dk
Til medarbejdere på virksomhederne med opgaver og ansvar i forhold til elever og deres læring Vejledning og forslag til anvendelse af materialet på praktikvejledning.dk 1 På hjemmesiden praktikvejledning.dk
Læs mereENTREPRENØRIELLE KOMPETENCER
SEMINAR 3 ENTREPRENØRIELLE KOMPETENCER - Fokus på læringsudbytte af entreprenørielle processer AU AARHUS UNIVERSITET CENTER FOR UNDERVISNINGSUDVIKLING OG DIGITALE MEDIER 1. JANUAR 2016 Program for dagen
Læs mereGuide til samarbejde i team om læringsmålstyret undervisning
Guide til samarbejde i team om læringsmålstyret undervisning Læringsmålstyret undervisning på grundlag af forenklede Fælles Mål har et tydeligt fagligt fokus, som lærere må samarbejde om at udvikle. Både
Læs merePraktik. Generelt om din praktik
Praktik Praktik udgør en væsentlig del af læreruddannelsen, og for mange studerende medfører den en masse spørgsmål. For at du kan være godt rustet og blive klogere på din forestående praktik, har Lærerstuderendes
Læs mereLæringsmiljøer i folkeskolen. resultater og redskaber fra evalueringen
Læringsmiljøer i folkeskolen resultater og redskaber fra evalueringen Kort om evalueringen L Æ R I N G S S Y N E T D E F Y S I S K E R A M M E R E V A L U E R I N G S K U LT U R E N U N D E R V I S N I
Læs mereJeg har lovet at sige noget om
Digitale undervisningsforløb på LMS & Martin Havgaard Seehagen Jeg har lovet at sige noget om Konkrete implikationer ift. det at mediere et undervisningsforløb eller materiale til portal / LMS E-læring
Læs mereSTUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach
STUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach 1. Indledning Nedenstående studieordning er udarbejdet af Pædagogisk Center, EA-Kolding, og fungerer således som intern kompetenceudvikling
Læs mereSkabelon til artikel om skoleprojektet
Skabelon til artikel om skoleprojektet I tilknytning til slutkonferencen og udgivelsen af forskergruppens slutrapport, vil vi udfærdige en artikelsamling med artiklerne. Det er ikke hensigten, at artiklen
Læs mereFokus på læring. Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering
Fokus på læring Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering Undervisningsdifferentiering og løbende evaluering i folkeskolen Undervisningsdifferentiering og løbende evaluering er centrale
Læs merePå kant med EU. Det forgyldte landbrug - lærervejledning
På kant med EU Det forgyldte landbrug - lærervejledning Forløbet Forløbet På kant med EU er delt op i 6 mindre delemner. Delemnerne har det samme overordnede mål; at udvikle elevernes kompetencer i kritisk
Læs mereDen læringsmålstyrede undervisning
Den læringsmålstyrede undervisning Kravet i fremtiden er: 1. Diagnosticere læringsudbytte ud fra undervisningen. 2. Sætte mål for undervisningsforløb hvilke mål skal nås hvornår? 3. Opstille tegn for målopnåelse
Læs merePraktik uddannelsesplan Skolen på Duevej 2014-15
Praktik uddannelsesplan Skolen på Duevej 2014-15 Navn og kontaktoplysninger til praktikansvarlig Skoleleder: Niels Christophersen Praktikansvarlig: Leif Skovby Larsen Skolen som uddannelsessted Skolen
Læs mereFælles kommunal uddannelsesplan 2. niveau Skovbakkeskolen, Parkvejens skole, Hundslund skole, Hou skole og Vestermarkskolen.
Fælles kommunal uddannelsesplan 2. niveau Skovbakkeskolen, Parkvejens skole, Hundslund skole, Hou skole og Vestermarkskolen. Kultur og særkende: Odder Kommune I Odder Kommune er der 3 kommunale byskoler,
Læs mereNovelleskrivning med IBog
Novelleskrivning med IBog AD-ugen 2013 Katrine Ellen Rasmussen 30110709 Josephine Lunøe 30110726 Anne Sonne Mortensen 30110715 Indholdsfortegnelse Lærervejledning... 3 Undervisningsforløb... 4 Dannelses-
Læs mereVidensbegreber vidensproduktion dokumentation, der er målrettet mod at frembringer viden
Mar 18 2011 12:42:04 - Helle Wittrup-Jensen 25 artikler. Generelle begreber dokumentation information, der indsamles og organiseres med henblik på nyttiggørelse eller bevisførelse Dokumentation af en sag,
Læs mereTeamsamarbejde på erhvervsuddannelserne
www.eva.dk Teamsamarbejde på erhvervsuddannelserne HR-temadag 6. februar 2017 Camilla Hutters, område chef, Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Hvad er EVAs opgave? EVA s formål er at udforske og udvikle
Læs mereForord. og fritidstilbud.
0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så
Læs mereBeskrivelse af god undervisning for den teoretiske del af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser ved University College Lillebælt.
25. august 2008 Beskrivelse af god undervisning for den teoretiske del af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser ved University College Lillebælt. Dette dokument beskriver hvad der forstås ved
Læs mereforeløbige resultater fortsat Birgitte Holm Sørensen Aalborg Universitet
foreløbige resultater fortsat Birgitte Holm Sørensen Aalborg Universitet 5. Resultat Elevernes egenproduktion med it kvalificerer elevernes faglige læreprocesser og læringsresultater når lærerne udarbejder
Læs mereKom godt i gang. Guide til at arbejde med det 21. århundredes kompetencer
21SKILLS.DK CFU, DK Kom godt i gang Guide til at arbejde med det 21. århundredes kompetencer Arbejde med det 21. århundredes kompetencer Arbejd sammen! Den bedste måde at få det 21. århundredes kompetencer
Læs mereFolkeskolereform 2014 Vordingborg Kommune
Folkeskolereform 2014 Vordingborg Kommune Forord I forbindelse med processen omkring implementering af Folkeskolereformen 2014 i Vordingborg Kommune har vi haft en proces i gang siden november 2013. På
Læs meretil brug for planlægning, gennemførelse og evaluering af forløb med e-læring Niels Jakob Pasgaard @ventures/evidencenter 2010 www.evidencenter.
til brug for planlægning, gennemførelse og evaluering af forløb med e-læring Niels Jakob Pasgaard @ventures/evidencenter 2010 www.evidencenter.dk 1 Indhold Indledning... 3 Den e-didaktiske overvejelsesmodel...
Læs mereAktionslæring. Læremiddelkultur 2,0
Læremiddelkultur 2,0 Dialogseminar d. 23.02.2009 Odense Fase 2: sprojekt Formål: At udvikle en didaktik 2,0 der kan matche udfordringerne i en læremiddelkultur 2,0 Resultat: En ny didaktik forstået bredt
Læs mereUnderviseren som didaktisk designer
Underviseren som didaktisk designer Læremiddel.dk konference 17/11 2015 Underviseren som didaktisk designer med digitale teknologier Ved Nina Bonderup Dohn, lektor, ph.d. Institut for Design og Kommunikation
Læs mereLæringsmålsorienteret didaktik 3 hold 2
Læringsmålsorienteret didaktik 3 hold 2 Vejledere i Greve Kommune. 18. januar 2016, kl. 09:00-15:00 Underviser: Leon Dalgas Jensen, ldj@ucc.dk, Program for Læring og Didaktik, Videreuddannelsen, UCC Mål
Læs mereFremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde
Fremtidsseminar 2013 Definition af frivilligt arbejde Et stykke arbejde, der er kendetegnet ved: - Ikke lønnet, dog med mulighed for kompensation - Er frivilligt, dvs. at det udføres uden fysisk, retsligt
Læs mereFORMÅL : 1. AT KENDE VÆRKTØJET 2. AT FÅ EN INTRO TIL AT UDVIKLE ET UNDERVISNINGSFORLØB
FORMÅL : 1. AT KENDE VÆRKTØJET 2. AT FÅ EN INTRO TIL AT UDVIKLE ET UNDERVISNINGSFORLØB HVAD ER 100 KORT ELLER SIH SAMARBEJDE, INNOVATION OG HANDLING ER ET PROCESREDSKAB ELLER ET LÆRINGSREDSKAB TIL AT KUNNE
Læs mereSKurser. kolebaserede
SKurser kolebaserede IKV s SKOLEBASEREDE KURSUSUDBUD 2018-19 IKV udbyder 4 centrale kurser omkring Reform 17 og tilpasset de lokale skoleforhold: Desuden udbydes kurserne Lær at tænke ved at tale og IT-didaktik
Læs mereAnvendelse af webkonference på Syddansk Universitet. Lise Petersen, e-læringskoordinator, SDU lisep@sdu.dk
Anvendelse af webkonference på Syddansk Universitet Lise Petersen, e-læringskoordinator, SDU lisep@sdu.dk E-læringsværkstedet på SDU Et tilbud til undervisere og TAP er: Implementering af e-læringsforløb
Læs mereFra lov og bekendtgørelser til undervisning på Mureruddannelsen
Fra lov og bekendtgørelser til undervisning på Mureruddannelsen Karsten Holm Sørensen Side 1 epuc erhvervspædagogisk udviklingscenter epuc.dk Fokus området Oversættelse fra bekendtgørelser til undervisning
Læs mereUNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GYMNASIET
UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING Udviklingsredskab Dette udviklingsredskab henvender sig til gymnasielærere. Udviklingsredskabet guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Når I anvender redskabet sammen
Læs mereVejledning til kompetencemålsprøve. - For studerende
Vejledning til kompetencemålsprøve - For studerende Kompetencemålsprøven Hvert praktikniveau afsluttes med en kompetencemålsprøve. På praktikniveau 1 og 3 er kompetencemålsprøven ekstern og på praktikniveau
Læs merePrøvebestemmelser for elever på Den pædagogiske assistent-uddannelse som er startet efter den 1. januar 2013
Prøvebestemmelser for elever på Den pædagogiske assistent-uddannelse som er startet efter den 1. januar 2013 Grundfaget dansk Formål Formålet med faget er at styrke elevens sproglige bevidsthed og færdigheder,
Læs mereMål og indsatsplan for: PLC på UCV
Mål og indsatsplan for: PLC på UCV 2017-18 Mål og indsatsplan for: Pædagogisk Læringscenter på UCV 2017/18 Introduktion: PÅ UCV er der igangsat en udviklingsproces omkring digital dannelse samt synlig
Læs mereUnderviser: Bitten Krabbe (faglærer) Skole: social- og sundhedsskolen FVH. Så generelt er der en stor diversitet blandt vores elever.
Projektleverance for fase 3 (august-december 2015): Beskrivelse af undervisningsforløb eller læringsaktivitet med udgangspunkt i temaet for fase 3 ELEVEN SOM MEDPRODUCENT I ET FLIPPED KLASSEVÆRELSE Underviser,
Læs mereUdfordringer for alle i fysiske og virtuelle fællesskaber Lokaldistrikterne Skåde, Kragelund, Malling, Beder, Solbjerg og Mårslet
Område Oddervej - Projektidé Udfordringer for alle i fysiske og virtuelle fællesskaber Lokaldistrikterne Skåde, Kragelund, Malling, Beder, Solbjerg og Mårslet PROJEKTIDÉ Oddervej vil være i front og teste
Læs mereVELKOMMEN 3. KOM GODT I GANG 4 Log ind 5 Kontrolpanel 6 Tilpas profil 7 Tilknyt hold 8 Tilknyt fag 9
VEJLEDNING 1.0 Indhold VELKOMMEN 3 KOM GODT I GANG 4 Log ind 5 Kontrolpanel 6 Tilpas profil 7 Tilknyt hold 8 Tilknyt fag 9 SÅDAN OPRETTER DU EN QUIZ 10 Quiz info 11 Tilføj spørgsmål 12 Tilføj formel til
Læs merePraktikskolens uddannelsesplan for. Praktikskole: Læreruddannelsen i UCL Odense & Jelling
Praktikskolens uddannelsesplan for praktik på 2. årgang 1. praktikniveau Praktikskole: Læreruddannelsen i UCL Odense & Jelling I følge 13 (jf. bekendtgørelsen om uddannelse til professionsbachelor som
Læs mereSpørgsmål og svar (Q and A)
Spørgsmål og svar (Q and A) Spørgsmål og bemærkninger fra høringsprocessen med tilhørende svar fra medborgerskabsudvalget. Q and A offentliggøres også på medborgerskabiaarhus.dk sammen med øvrige bilag
Læs mereProjektarbejde vejledningspapir
Den pædagogiske Assistentuddannelse 1 Projektarbejde vejledningspapir Indhold: Formål med projektet 2 Problemstilling 3 Hvad er et problem? 3 Indhold i problemstilling 4 Samarbejdsaftale 6 Videns indsamling
Læs mereErgoterapeutuddannelsen i Odense
Logbog for personlige læringsmål gennem Ergoterapeutuddannelsen i Odense Studieordning august 2008 Rev. juni 2010 Ankp University College Lillebælt Ergoterapeutuddannelsen Denne logbog tilhører: Hold nr.:
Læs mereSkolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik
Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den
Læs merePraktikskolens uddannelsesplan for. Praktik på 2. årgang 2. praktikniveau. Højslev Skole
Praktikskolens uddannelsesplan for Praktik på 2. årgang 2. praktikniveau Højslev Skole Læreruddannelsen i Skive Dalgas Allé 20 7800 Skive Tlf. 87 55 32 00 I følge 13 jf. bekendtgørelsen om uddannelse til
Læs mere