Skabelon for kvalitetsrapport 09/10 og 10/11 samt udviklingsplan 11/12 og 13/14 for Skrillingeskolen (Middelfart Kommunes Skolevæsen)

Transkript

1 Skabelon for kvalitetsrapport 09/10 og 10/11 samt udviklingsplan 11/12 og 13/14 for Skrillingeskolen (Middelfart Kommunes Skolevæsen) 1. Forord 6. Opfølgning på tidligere rapport 2. Metode og proces 11 Indledning som beskriver forløbet fra sidste kvalitetsrapport og som berører processen fremover. Skoleafdelingen Udfordringsretten Metode og forløb vedr. udfordringsretten. Herunder hvordan Kvalitetsrapport udviklingsplan og kvalitetsrapport er smeltet sammen Udviklingsplaner 3. Sammenfattende helhedsvurdering 5. Skoleafdelingen Skolepolitik Børn og unge politik Skolestruktur Ny model inklusion It-strategi Kommunens værdier Vurdering af skolens faglige niveau - De overordnede styringsværktøjer for de decentrale enheder. - Anbefalinger/synspunkter/opmærksomhedspunkter som Byrådet opfordres til at tænke ind i det videre arbejde. Status på specialundervisningsområdet inklusion inden vi tager fat på den nye model så udviklingen kan sammenlignes med nuværende status i næste kvalitetsrapport. Status på 95% målsætningen MUFU og samarbejdet med UU. Vurdering af egen skoles faglige niveau i forhold til demografi og rammebetingelser. Er et punkt som bør laves efter skolens profil, arbejdet med indsatsområde samt vurdering af tal/data, da det netop er en helhedsvurdering. På Skrillingeskolen har der de seneste år været sat fokus på den faglige indlæring. Til dette har vi indført et afdækningssystem, der tager afsæt i den enkelte elevs læringsforudsætninger på baggrund af læringsprofil kompetencer og potentialer. Dette giver en høj grad af mulighed for at ramme elevens nærmeste udviklingszone og Skoleafdelingen 1

2 Skolens 3 største udfordringer på baggrund af dette, at kunne udøve specialpædagogik og specialundervisning. Læseresultatet (se bilag LUS 2008 vs 2011) viser at flere elever de seneste 3 år er blevet bedre læsere. Vi har forventning om, at også inden for det matematiske område, vil det samme afspejle sig over en årrække, når vi får bedre redskaber til at screene eleverne. Dette er på tegnebrættet se bilag 2. Den nye og reviderede læseplan er ligeledes et udtryk for, at der hele tiden tilrettes og ændres i forhold til den almene udvikling. I forhold til skolens rammebetingelser har vi været nødt til at fjerne fx lejrskole og reducere i vikardækningen. Der er øget fokus på kunne agere præventivt i forhold til elevernes sociale vanskeligheder, i særdeleshed elever med store vanskeligheder med selvkontrol. Ligeledes arbejdes der med, at blive gode til at generer ny viden på baggrund af personalets erfaringer og viden. Skolen er på indeværende tidspunkt meget opmærksom på de muligheder, der findes indenfor ny teknologi til fremme af øget selvstændighed hos eleverne. Dette er et område, der styrkes yderligere af, at vi i dette skoleår uddanner en medarbejder specifikt til, at vi i endnu højere grad kan indføre ny teknologi. Hver skole sammenfatter de tre største udfordringer fra årene 09/10 og 10/11: Skrillingeskolens tre største udfordringer har været: Et stort økonomisk underskud. Strukturændringer såvel internt som eksternt Usikkerhed om afdeling Bøgelund. Økonomisk underskud: I forbindelse med at Skrillingeskolen har fået en ny og mere personalekrævende målgruppe har skolen oparbejdet et stort økonomisk underskud. Indføring af differentierede takster har betydet, at vi har kunnet lave klassestørrelser og tilsvarende 2

3 bemanding der i højere grad har kunnet matche elevernes vanskeligheder. Strukturændringer internt: Der er i løbet af disse år blevet indført et lavt hierarki i ledelsen. Dette har betydet, at ledelsen er blevet reduceret med to afdelingsledere. Den ny ledelsesstruktur der i langt højere grad er funktionsopdelt har skullet korrigeres og implementeres. Denne nye organisationsopdeling forventes, at give en tydelig og effektiv ledelse. Strukturændringer eksternt: Der er kommet en ny elevgruppe til Skrillingeskolen med nye og anderledes problemstillinger. Dette er en opgave, som vi er stolte af at kunne løse, men den har krævet tilførsel af ny viden og indsigt. Ligesom den også betyder, at arbejdsmiljøet i langt højere grad er blevet sat i fokus. I forhold til denne elevgruppe er stabilitet og forudsigelighed alfa og omega. Dette kan være vanskeligt at bevare, når der er løbende indtag af elever gennem hele skoleåret. Usikkerhed om afdeling Bøgelund: Der har været stor bekymring om udsigten til at skulle samle Skrillingeskolens elever og Bøgelunds eleverne på en matrikel. fordi det pladsmæssigt vil være ganske umuligt. Der er erfaring fra tidligere der klart viser, at den elevsammensætning der er på skolen ikke kan stuves sammen på få kvadratmeter, idet det fører til et voldsomt forøget stressniveau for både personale og for elever. Den seneste prognose operere med, at dette realistisk først kan være muligt fra

4 4. Pædagogiske processer 8. (Den pædagogiske udvikling) U.P. Udviklingsplan Opfølgning og status - Hvordan gik det med de opstillede mål og indsatser? - Holdt evalueringsplanen? - Hvilke forbedringsforslag afføder planen for den afsluttede periode? Se bilag A1,A2,A3 95% målsætningen Hvorledes har skolen i årene 09/10 og 10/11 medvirket til at alle elever kvalificeres til en ungdomsuddannelse og får en god overgang? Og hvordan hænger det sammen med tal/data fra skolen karakterer/hvor eleverne går hen? Skrillingeskolen har i samarbejde med UU Lillebælt udarbejdet en samarbejdsaftale, der sikrer at processen omkring udskoling, i rette tid bliver aftalt og koordineret med de involverede parter, det være skole, hjemmet, UU systemet, PPR samt sagsbehandler for det enkelte barn. UEA undervisningen, der ifølge folkeskoleloven er det område som skolen primært har fokus på, har i skoleårene 2007 til dagsdato været et fokusområde på Skrillingeskolen. For at støtte op omkring denne undervisning og udskolingsområdet generelt har skolen tildelt timer til 2 udskolingskoordinatorer, der ligeledes deltager i UU specialskolenetværk Fyn, så vi sikrer dels videndeling med andre specialskoler, dels at hjælpe UU Lillebælt med viden omkring vores elevgruppe for at de bedre kan målrette deres vejledning. Se nedenstående uddrag af samarbejdsaftalen: J Samarbejdsaftale mellem UU-Lillebælt og Skrillingeskolen. 4

5 UU-vejledningen på Skrillingeskolen: En vejleder hver anden tirsdag i ulige uger, samt på mødedage. Vejlederen deltager også i første forældremøde samt på første afdelingsmøde. Afvigelser orienteres gensidigt. Skolen stiller kontor til rådighed for UU-vejlederen. Vedr. STU UU afklarer, om den unge er i stand til at gennemføre anden ungdomsuddannelse UU laver en indstilling UU laver en foreløbig uddannelsesplan UU laver den endelige uddannelsesplan UU følger op på uddannelsesplanen i henhold til lovgivning Alt sammen i samarbejde med den unge, forældre/værge, Skrillingeskolen, andre herunder bl.a. PPR. Beskrivelse af UEA- undervisning i henhold til Folkeskoleloven og vejledningsforløb i henhold til Vejledningsloven tilrettet den særlige elevgruppe på Skrillingeskolen. UEA-undervisning: I de sidste skoleår arrangerer de enkelte klasser diverse besøg, der kan være relevante efter endt skolegang ( beskyttede værksteder, virksomhedsbesøg m.m.). Der besøges ligeledes bosteder, der kan være relevante for eleven, når hun/han flytter hjemmefra. For de elever, der er motiveret for det, arrangerer de enkelte klasser oplevelsespraktikker. Formålet er at give eleven nogle udfordringer/oplevelser i uvante omgivelser. Oplevelsespraktikken sikrer, at eleven får viden om det omkringliggende samfund og elevens position heri. Enkelte elever bruger praktikken til at afklare i hvor stort omfang den unge kan begå sig på en arbejdsplads. UU-vejlederen er konsultativ bl.a. med ideer/ materialer mv. Vejledningsforløb: 8. klasse: 5

6 Der udarbejdes elevplan i henhold til Folkeskoleloven/ klasselæreren Evt. mulighed for intro-besøg på uddannelsesinstitutioner/ UU-vejlederen Der udarbejdes en foreløbig uddannelsesplan i slutningen af 8. klasse med udgangspunkt i elevplanen ( elevplan og uddannelsesplan er et samlet dokument) Der kan arrangeres individuelle møder. Næst sidste skoleår: Der udarbejdes elevplan i henhold til folkeskoleloven/ kontaktlæreren/ pædagogen Mulighed for brobygning/ praktik Der udarbejdes en uddannelsesplan ( uu-vejlederen) med udgangspunkt i elevplanen, som skal danne udgangspunkt for et individuelt undervisningstilbud i sidste skoleår ( elevplan og uddannelsesplan er et samlet dokument) Der afholdes møde mellem lærere, den unge, forældre, evt. sagsbehandler(e) og UU-vejlederen. Skrillingeskolens koordinator indkalder i starten af skoleåret til samtlige møder. Mødedatoerne ligger fast. UU-vejlederen tager referat og sender det til mødedeltagerne.( Hvis STU: laves indstilling og foreløbig uddannelsesplan). UU-vejleder fra anden kommune ( indkaldes af UU-vejlederen) indkaldes kun, hvis der skal laves STU. På mødet aftales dato, tidspunkt og sted for møde i sidste skoleår. Sidste skoleår: Mulighed for brobygning/ praktik. Der udarbejdes en uddannelsesplan møde mellem lærere, den unge, forældre, sagsbehandler(e) og UUvejlederen mødet afholdes i henhold til referat fra møde i 9. klasse. Skrillingeskolen sender reminder ud. UUvejlederen tager referat. ( hvis STU, laves indstilling og foreløbig uddannelsesplan). Hvis der er anden betalingskommune i forhold til STU indkaldes UU- 6

7 Vejlederen fra betalingskommunen. ( Indkaldes af UU- Lillebælt). Udover ovenstående aftales samarbejdsmøder og evt. elevsamtaler. Samarbejdsaftalen tages mindst op en gang årligt ellers efter behov. Skrillingeskolen tester og vurderer hvert skoleår afgangseleverne med henblik på om disse kan bestå dele af folkeskolens afgangseksamen. Skrillingeskolen har i perioden 09/10 samt 10/11 ikke haft elever der kunne gennemføre folkeskolens afgangseksamen. I forhold til de faktiske data for hvilke elever der efter endt skolegang, er påbegyndt en ungdomsuddannelse, forholder de faktisk tal sig således, at for skoleåret 09/10 påbegyndte 19 ud af 20 elever en ungdomsuddannelse, dvs. at 95% af denne årgang har påbegyndt en ungdomsuddannelse. Forskoleåret 10/11 er de faktiske tal at 5 ud af 5 elever påbegyndte en ungdomsuddannelse, dvs. at 100% af denne årgang påbegyndte en ungdomsuddannelse. U.P. 95% målsætningen Hvorledes vil skolen i årene 11/12 og 12/13 medvirke til at alle elever kvalificeres til en ungdomsuddannelse og får en god overgang? Og hvordan skal det kunne aflæses/måles af tal/data fra skolen karakterer/hvor eleverne går hen? Helhed og sammenhæng Vi fortætter vores samarbejde med UU, hjemmet, PPR og sagsbehandlersystemet. Vi forsætter med at teste og vurdere afgangseleverne med henblik på at kunne tage en del af folkeskolens afgangseksamen. Hvorledes har skolen i årene 09/10 og 10/11 medvirket til at den enkelte elev oplever helhed og sammenhæng omkring sin læring og skolegang? 7

8 Se bilag A1,A3. Samt det vidtgående tværfaglige samarbejde der er på Skrillingeskolen. Dette på i teamene og i henhold til bistand fra ressourcepersonalet. U.P. Helhed og sammenhæng Hvorledes vil skolen i årene 11/12 og 12/13 medvirke til at den enkelte elev oplever helhed og sammenhæng omkring sin læring og skolegang? Se bilag A3, A4 Evalueringskultur, herunder arbejdet med elevplaner Hvordan er der arbejdet med evalueringskulturen i 09/10 og 10/11? Se bilag A1, A3 U.P. Evalueringskultur, herunder arbejdet med elevplaner Hvordan vil skolen arbejde med evalueringskulturen i 11/12 og 12/13? Se bilag A1, A3, A4 U.P. Elevernes inddragelse i undervisningens tilrettelæggelse Elevernes inddragelse i undervisningens tilrettelæggelse Samarbejde skole-hjem, herunder anvendelse af elevplaner Hvordan har skolen arbejdet med elevinddragelse i 09/10 og 10/11? Hvordan vil skolen arbejde med elevinddragelse i 11/12 og 12/13? Hvordan tilrettelagde skolen skole-hjem samarbejde og anvendte elevplaner i 09/10 og 10/11? Alle forældre inviteres til to årlige forældresamtaler, hvor man med udgangspunkt i elevens individuelle læringsplan, taler om faglig og sociale mål for kommende halvår, samt hvordan det er gået med at opfylde tidligere mål. Fra 2011 er der besluttet at benytte Forældreintra som kommunikationsmiddel mellem skole og hjem. U.P. Samarbejde skole-hjem, herunder anvendelse af elevplaner Hvordan tilrettelægger skolen skole-hjem samarbejde og anvender elevplaner i 11/12 og 12/13? 8

9 Inklusion Som de foregående år. Hvordan har skolen arbejdet med inklusion af, og specialpædagogisk bistand til, elever med særlige behov i 09/10 og 10/11? Se bilag A1,A2,A3 U.P. Inklusion Hvordan vil skolen arbejde med inklusion af elever med særlige behov i 11/12 og 12/13? (Budget til differentieret undervisning og særligt fokus på at inkludere FLERE elever med særlige behov i balance med at yde specialpædagogisk bistand til de med behov for det!) Se bilag A1,A2,A4 Skrillingeskolen vil gerne være det øvrige skolevæsen behjælpelig med denne opgave, hvor dette er muligt. Dansk som andetsprog Hvordan tilrettelagde skolen undervisningen i dansk som andetsprog i 09/10 og 10/11? U.P. Dansk som andetsprog Hvordan vil skolen tilrettelægge undervisningen i dansk som andetsprog i 11/12 og 12/13? U.P. Skolens profil Udarbejdes i bilag 2 (Bilag 2) Lokale, selvvalgte indsatsområder Hvilke indsatsområder har skolen arbejdet med i 09/10 og 10/11? (Og hvordan gik målopfyldelse og evaluering?) Se bilag A1, A2; A3 U.P. Lokale, selvvalgte indsatsområder Hvilke indsatsområder vil skolen arbejde med i 11/12 og 12/13? (Mål og succeskriterier?) Skolens Pædagogisk Servicecenter - status. Se bilag A3,A4,A5 Hvem er med i teamet, hvordan er de uddannet? Antal åbningstimer. Praksis i forbindelse med undervisningen (elever/lærere). Praksis i forbindelse med valg og køb af læremidler på skolen. (Personalet på Pædagogisk 9

10 Hvordan understøtter centeret brugen af digitale læremidler? Hvordan påvirker centeret skolens udviklingsstrategier? Servicecenter) Teamet består af to lærere, hver med ansvar for henholdsvis Skrillingeafdeling og Bøgelundafdeling. Skolen anvender i udstrakt grad folkebiblioteket, og der er kun i mindre omfang udlån. Ingen af lærerne har skolebiblioteksuddannelse. Indkøb foregår i samarbejde med fagudvalgsformænd. Digitale læremidler er først og fremmest i IT-gruppen, men også fagudvalg, kommunikationsgruppe og de enkelte teams. I skoleåret i skoleåret har der været tæt samarbejde med skolebibliotekskontoret og konsulenten i forbindelse med, at skolens materialer er blevet registreret i samme system som de øvrige skoler. En repræsentant deltager nu desuden i skolebiblioteksmøder, ligesom der er netværk sammen med andre specialskoler på Fyn. Skolen it-strategi status Hvordan understøttede skolen udvikling af elevernes digitale kompetencer (faghæfte 48) i 09/10 og 10/11? U.P. Skolens it-strategi Hvordan vil skolen understøtte udvikling af elevernes digitale kompetencer (faghæfte 48) i 11/12 og 12/13? 5. Rammebetingelser 7 (Itvejlederen) (Itvejlederen) Antal spor pr. klassetrin Trækkes i TEA Skoleafdelingen Antal elever fordelt på skoler Trækkes i TEA Skoleafdelingen Antal elever på specialskoler eller i Trækkes i TEA Skoleafdelingen specialpædagogisk tilbud Antal elever i ungdomsskolen Trækkes i TEA (i dialog med Ungdomsskolen) Skoleafdelingen Antal elever i specialklasser Trækkes i TEA Skoleafdelingen Antal elever, der modtager Trækkes i TEA (dansk som andetsprog er et tiltag i TEA) Skoleafdelingen undervisning i dansk som andetsprog Andelen af elever i procent i SFO i forhold til det samlede antal På Skrillingeskolen kan man gå i SFO hele skoleforløbet. 09/10: Skoleafdelingen 10

11 elever på de klassetrin, hvor der tilbydes SFO A-afdelingen ( Indskoling og multihandicappede): 97%* B-afdelingen ( Mellemtrin): 86%* C-afdelingen ( Ældste elever): 85%* 10/11: A-afdelingen ( Indskoling og multihandicappede): 97%* B-afdelingen ( Mellemtrin): 86%* C-afdelingen ( Ældste elever): 75%* *Døgnplacerede børn får normalt ikke tilbudt SFO-plads Der er flest døgnplacerede i den ældste gruppe. Den gennemsnitlige klassekvotient Trækkes i TEA Gennemsnitlig klassekvotient i Dialog med Ungdomsskolen heltidsundervisningen i Ungdomsskolen Antal elever pr. lærer 2009/10: 4,21 elever pr lærer 2010/11: 4,23 elever pr. lærer Derudover er der pædagoger og medhjælpere, som indgår både i skoledelen og SFO-delen. Gennemsnitligt antal fraværsdage Trækkes i TEA pr. elev fordelt på fraværstyper 09/10 Gennemsnitlig udgift pr. elev 2010 Regnskabstallet 2010 incl. årets overskud/underskud divideret med et elevtal som er et gennemsnit af elevtallet pr. Gennemsnitlig udgift pr. elev til undervisningsmidler september 2010 og 5. marts I alt incl. materialer til valgfag, licenser, bøger, it, bolde, fysikmaterialer osv. (Ikke hjemlånsbøger på skolebib) 2. Særskilt af det samlede beløb - udgift til boglige materialer 3. Særskilt af det samlede beløb udgift til digitale undervisningsmidler licenser, abb., programmer og lign. Skrillingeskolens udgifter kan ikke opgøres i samme kategorier, men er forsøgt opgjort i andre kategorier: Tallene er samlet for skole og SFO, da alt købes fælles. Der er delt med skoleelevtallet. Skoleafdelingen Skoleafdelingen Skoleafdelingen Skrillingeskolens tal Skoleafdelingen Skolerne Skolerne 11

12 Gennemsnitlig udgift pr. elev i kommunale specialskoler Gennemsnitlig udgift pr. elev i heltidsundervisningen i Ungdomsskolen Planlagte timer, jf. Folkeskolelovens paragraf 15 09/10 og 10/11 Andel af lærernes arbejdstid, der anvendes til undervisning 09/10 og 10/11 Lærernes linjefagskompetencer fordelt på fag i procent. Vi laver en fælles tekst om tilsvarende kompetencer og hvorvidt de vurderes meget forskelligt og derfor vanskeligt kan sammenlignes i en skema-form. Det vil af teksten fremgå, at mange lærere har kurser og Undervisningsmidler og beskæftigelse: 4000 kr. pr. elev Licenser IT mm incl. 1/3 af regning betalt I 2009 for 3 år: 500 kr. pr. elev Hjælpemidler: 800 kr. pr. elev. Elevaktiviteter inkl. svømning for multihandicappede i Fredericia svømmehal, ridning, praktikkørsel, idrætsstævner på med Andre specialskoler, teater mm.: 1865 kr. pr. elev. Indkøb af IT: 1647 kr. pr. elev. Gennemsnitsudgift pr. elev i 2010 var: kr. på det decentrale budget. Eksklusiv overhead mm. til centraladministration, der udgjorde kr. pr. elev ( I alt kr.) Der laves en udregning som kan sammenlignes fornuftigt med de andre skolers forudsætning. Planlagte timer hentes fra Undervisningsministeriets hjemmeside. I procent af Bruttotimetal I procent af Nettotimetal Der er usikkerhed om tallene fra 09/10, derfor opgives kun tal fra 10/11. 10/11: Brutto: 34% Netto: 39% Skoleafdelingen sender et skema ud til udfyldelse på skolerne. (Trio klargøres i løbet af skoleåret 11/12, så vi kan trække en rapport på denne dokumentation i næste kvalitetsrapport) Lærere med grunduddannelse efter tidligere bekendtgørelser for læreruddannelsen har linjefagskompetence i grunduddannelsesfagene ved undervisning på årgang. Skrillingeskolen Heldagsskolen Ungdomsskolen Skoleafdelingen Skolerne Skolerne 12

13 erfaring som tilsammen gør dem fuldt ud kompetente til at undervise i fagene. Antal vejledere. Gennemført, planlagt undervisning i procent i 09/10 og 10/11 Gennemsnitlig udgift i kroner pr. lærer til efter/videreuddannelse Læse-, matematik-, akt-, musik-. Andre vejledere Skolen har 1 læsevejleder, 1 tale/hørelærer, en kommunikationsgruppe, som fungerer som vejledere bestående af 6 lærere, talepædagog(lærer) og 1 pædagog, en IT-gruppe bestående af 2 lærere og 1 pædagog, en ressourcegruppe bestående af 1 fysioterapeut, 1 ergoterapeut, 1 psykolog, talepædagog og en leder. Aflyst undervisning er, når timerne ikke gennemføres og eleverne sendes hjem. (Middelfart definition) Alle timer gennemføres på Skrillingeskolen. Her anvendes samme forudsætninger som tidligere kvalitetsrapport for at få et sammenligneligt grundlag: Anvendte midler pr. fuldtidslærer til efteruddannelse kursusafgift og transport. Skrillingeskolen har fælles kursusbudget for alle ansatte. Da transportudgifter ikke entydigt er bogført under uddannelseskontoen er beløbet uden transportudgifter. Da der er for stor usikkerhed om 09/10 opgives alene for 2010/11. Udgiften i gennemsnit pr lærer/pædagog: 3600 kr. Den reelle udgift var væsentligt større, men 2 lærere og 1 pædagogs uddannelse i specialpæd. blev betalt centralt og puljen fra overenskomstmidler dækkede en del af udgifterne til AKT kurser. Beløbet her er den decentrale udgift. Anvendte timer pr. fuldtidslærer til efteruddannelse kursustid og transporttid. Timer til lærere til uddannelse og transporttid i skoleåret 2010/11 var i gennemsnit 53,56 timer Skolerne Skolerne Skolerne 13

14 6. Resultater 9 Karakterer ved afgangsprøver 2009 og 2010 Antal elever fordelt på uddannelsesvalg efter 9. Klasse 09/10 og 10/11 Antal elever fordel på uddannelsesvalg efter 10. Klasse 09/10 og 10/11 Elever i specialklasser og specialskoler Elever der modtager dansk som andetsprog Klager over Middelfart Kommune Trækkes fra Undervisningsministeriets hjemmeside Hvor går eleverne hen? (Dialog med UU og datatræk i TEA, sammenligning med Region Syd og hele landet) Hvor går eleverne hen? (Dialog med UU og datatræk i TEA, sammenligning med Region Syd og hele landet) Vurdering af, hvordan afgangselever klarer sig i forhold til eleverne set under ét. (Karakterer og hvor går de hen er grundlag for vurderingen der foregår i dialog med Skoleafdelingen) Skolens elever går for hovedparten videre til STU, hvor de modtager deres ungdomsuddannelse. Succeskriteriet for vores elever er, at de bliver så selvhjulpne, at de kan klare sig med minimal voksenstøtte som voksne. Vurdering af, hvordan afgangselever med tiltaget dansk 2 i TEA klarer sig i forhold til eleverne set under ét. (Karakterer og hvor de går hen er grundlag for vurderingen, der foregår i dialog med Skoleafdelingen) Klager til Klagenævnet for vidtgående specialundervisning, samt klager til kommunalbestyrelsen i henhold til lovens 51 Skoleafdelingen UU/Skoleafdelingen UU/Skoleafdelingen Skrillingeskolen Østre Skole (Heldagsskolen) Skolerne Skoleafdelingen 14

15 Bilag 1: Skema til beskrivelse af pædagogiske processer. Indsatsområde:A1 PAS test implementering af læringsplanen/ år Mål for indsatsområdet At alle elever skal PAS-testes, mindst tre gange i løbet af deres skoletid. PAS-testene danner udgangspunkt for de mål det uddannede personale, opstiller om det enkelte barn. Det betyder, at der ikke længere skrives elevplan men derimod en læringsplan. En læringsplan er karakteriseret ved at den er et arbejdsanalyse redskab, der optimere den daglige pædagogiske og didaktiske indsats overfor eleverne, idet den kobler PAStestens resultater med læringsmålene. Skolens egen handleplan (på vores skole betyder det at vi gør følgende med henblik på at nå målet) : introkurser for alle nye medarbejdere, opfølgningskurser for alle gamle medarbejdere. Sommeren 2010: alle mål på eleverne skal beskrives i en læringsplan, og dermed på basis af PAS-testen. Alle uddannede medarbejdere skal lave PAS-test på to elever fra deres respektive team. Der etableres en specialist gruppe på ti konsulenter, der fungerer som superbrugere af PAS-testen. De yder den fornødne hjælp og rådgivning. Skolens evalueringsplan Dette forløb er årligt evalueret af alle medarbejdere og efterfølgende rettet til med hjælp fra pædagogisk udvalg. Hvordan vil/ har vi på vores skole evaluere(t) indsatsområdet? 15

16 Tegn og foreløbige resultater Skolens slutevaluering. Resultater. Eller: Hvornår det påregnes at virkningen vil kunne vurderes. At alle elevplaner på eleverne er erstattet af læringsplanen. Skrillingeskolen har opnået det ønskede mål om, at der skrives læringsplan på alle elever frem for elevplan. Ligeledes er det ønskede mål om at PAS testen danner udgangspunkt for de opstillede mål opnået. (MH eleverne er - undtaget dette, da PAS testen ikke kan benyttes til denne målgruppe af elever) Denne indsats har dannet udgangspunkt for udviklingsplanen 11-14, hvor der sættes tiltag i gang for at optimere personalets refleksion til gavn for optimering af læring af eleverne. Ligeledes har det affødt endnu et indsatsområde, nemlig udvikling af de metodiske og didaktiske overvejelser på baggrund af PAS-testen Bilag 1: Skema til beskrivelse af pædagogiske processer. Indsatsområde:A2 Kontakt, adfærd og trivsel / år Mål for indsatsområdet Det er målet, at vi på baggrund af en anerkendende tilgang til elevernes vanskeligheder, professionalisere indsatsen mod og minimere antallet af magtanvendelser. Skolens egen handleplan (på vores skole betyder det at vi gør følgende med Foredrag Kurser herunder forskellige pædagogiske redskaber såsom social stories/ relationspædagogik ect. Arbejdsdøgn introduktion af studio III 16

17 henblik på at nå målet) systematisering af supervision Sikre mødevirksomhed hvor eleverne via SMITTE-modellen løbende evalueres og analyseres. Gøre brug af ekspertviden fra VISO. Skolens evalueringsplan Der er løbende lavet evaluering og tilpasninger på dels afdelingsmøder, PR-møder og PU møder. Hvordan vil/ har vi på vores skole evaluere(t) indsatsområdet? Tegn og foreløbige resultater Fast minimum 2 X supervision på teammøderne. Revidering af procedure vedr. magtanvendelser /vold og chikane så der sikres, at teamet efterbearbejder og reflekterer over denne type hændelser med henblik på at lave præventive tiltag mod at hændelsen gentager sig. Skolens slutevaluering. Resultater. Eller: Hvornår det påregnes at virkningen vil kunne vurderes. Der er en tydelig forståelse af, at arbejde professionelt med denne type hændelser, med fokus på at minimere antallet af konflikter. Der er ligeledes en udbredt anerkendende tilgang i forhold til at forstå skolens elever. Der er opstillet retningslinjer og mål for hvordan klasserne i udskolingen skal arbejde med elever med udfordrende adfærd. 17

18 Bilag 1: Skema til beskrivelse af pædagogiske processer. Indsatsområde:A3 Lokal læseplan og Mål for indsatsområdet At implementere og konkretisere den lokale læseplan af marts Samtidig sikre, at der laves en kobling mellem PAS testen/læringsplanen og læseplanen. Skolens egen handleplan (på vores skole betyder det at vi gør følgende med henblik på at nå målet) Skolens evalueringsplan Overbygnings uddannelse af to PAS-konsulenter med en PD med særlig henblik på formidling/didaktik/metodik. Styrkelse af fagudvalgene, så de får et større ansvar for at sikre formidling, vidensdeling og erfaringsudveksling indenfor deres fag. Evaluering på møder for de forskellige faggrupper. Hvordan vil/ har vi på vores skole evaluere(t) indsatsområdet? Tegn og foreløbige resultater Det har udbygget kvaliteten af både specialpædagogikken og specialundervisningen. Der er ligeledes blevet iværksat systematisering af testningen af vores elever både LUS-test (se bilag), og div. andre fagfaglige test i dansk. Ligeledes er der en arbejdsgruppe der i medio 2012 vil introducere test indenfor det naturvidenskabelige felt, specielt indenfor matematik. En anden gruppe arbejder med at lave en pjece til forældrene om PAStesten og den deraf følgende udledning af disse resultater til faglige og sociale målsætninger. 18

19 Skolens slutevaluering. Resultater. De er lavet en omfattende revidering af den lokale læseplan, så den med udgangspunkt i Gardens mange intelligenser får en direkte forbindelse til det praktiske arbejde både fagfagligt og socialfagligt. Eller: Hvornår det påregnes at virkningen vil kunne vurderes. Bilag 1: Skema til beskrivelse af pædagogiske processer. Indsatsområde:A4 Det gode Teamarbejde Mål for indsatsområdet At skabe velfungerende, innovative og kreative team. Der sikre en højere grad af refleksion og kvalitet i opgaveløsningen. Skolens egen handleplan (på vores skole betyder det at vi gør følgende med henblik på at nå målet) 2 X TUS samtaler/år. Til styrkelse af det voksenfællesskab der fungerer om den enkelte elev. Minimum 2 X faglig supervision/team/år. Teamlæring i afholdelse af den refleksive samtale Indføring af team-koordinatorer, der uddannes som systemiske facilitatorer. Skolens evalueringsplan Hvordan vil/ har vi på vores skole Der vil løbende blive evalueret og tilpasset via PU-møderne, MED mødet og på PR. mødet. Ligeledes vil der løbende blive afholdt møder med koordinatorerne, hvor deres opgave vil blive evalueret og tilpasset nye behov. 19

20 evaluere(t) indsatsområdet? Tegn og foreløbige resultater At der trods nedlæggelse af to afdelingslederstilling fortsat vil være opkvalificeret og effektive afdelinger med tværfaglige teams. Ligeledes vil der være til stadighed en høj grad af informationsflow. Skolens slutevaluering. Resultater. Eller: Hvornår det påregnes at virkningen vil kunne vurderes. 20

21 Bilag 1: Skema til beskrivelse af pædagogiske processer. Indsatsområde: Trivsel / Mål for indsatsområdet At skabe en høj grad af trivsel på arbejdspladsen, med henblik på et minimalt sygefravær. Skolens egen handleplan (på vores skole betyder det at vi gør følgende med henblik på at nå målet) Løbende supervision Fokus på det gode teamsamarbejde, der baserer sig på et tværfagligt fællesskab. Pædagogisk arbejdsdøgn med henblik på, at få redskaber til forebyggelse og håndtering af vanskelige elever. Arbejd med værdierne og personalepolitikken. Løbende tilpasning af APV Skolens evalueringsplan Gentage trivelmetermålingen i løbet af Hvordan vil/ har vi på vores skole evaluere(t) indsatsområdet? Tegn og foreløbige resultater Implementering, klarhed og opstramning af rutiner om regler og processer ved konflikthåndtering omkring vanskelige elever. En trivselmetermåling der indikerer et godt arbejdsmiljø. Skolens slutevaluering. 21

22 Resultater. Eller: Hvornår det påregnes at virkningen vil kunne vurderes. Bilag 2: Skolens profil Det vil vi være kendt for! Skrillingeskolen er en skole, der gerne vil være kendt for, at alle elever er værdsat, som hele unikke mennesker. Vi ønsker, at alle elever føler sig som en del af et udviklende og aktivt fællesskab. Vi tror på den enkelte og på at alle yder det bedste, de kan. Vi har som voksne en forpligtigelse til at forstå vores elever ved at tage udgangspunkt i barnets forståelse og perspektiv. Det betyder, at vi er en skole der i særdeles høj grad er i stand til at inkludere elever med/i store vanskeligheder. Vi mener, at forskellighed er en styrke, og det er respekten for forskelligheden og forståelsen af den der er afsættet for vores arbejde med eleverne. At arbejde professionelt på Skrillingeskolen betyder, at den voksne forstår at al adfærd er udtryk for noget. Det er den voksne, der altid har ansvaret for at skabe en forandring, på baggrund af det, der giver barnet mening, for herigennem at få eleven til at opleve, at de magter og lykkes i situationen. Vi tror på, at succesoplevelser er det bedste grundlag for læring. Vores mål er i overensstemmelse med folkeskoleloven at udvikle elevernes optimale selvstændighed så de oplever sig frie til at kunne bruge deres intellektuelle og sociale færdigheder optimalt. Vi arbejder ud fra en værdi om, at det sociale og det faglige er hinandens forudsætninger. 22

23 Al undervisning og social læring skal tage udgangspunkt i det enkelte barn på Skrillingeskolen. Ved hjælp af test afdækkes hvad eleverne kan, hvad de har af potentialer, ressourcer og kompetencer, og på baggrund af dette grundlag skal indlæringen tilrettelægges, så der opnås optimale resultater. Eleverne PAS-testes tre gange i løbet af deres skoletid. På baggrund af dette laves en omfattende individuel læringsplan, for hver enkelt elev. Desuden laves der LUS-test (test til at afdække læseniveau)to gange om året. Efter at der er lavet en målrettet læseindsats, kan man se, at flere elever er blevet bedre læsere. Der er desuden ansat en læsevejleder på skolen. En gruppe lærere på Skrillingeskolen har til opgave at skabe en tilsvarende afdækning af det matematiske område, idet vi i fremtiden ønsker at styrke dette område. Ligeledes har vi nedsat en gruppe der skal hjælpe med at få overskueliggjort de områder, hvor Skrillingeskolen kan være behjælpelig med knowhow til resten af Middelfart Skolevæsen i bestræbelserne på at lykkes med en langt højere grad af inklusion. Der har gennem de sidste fire år været afholdt løbende kurser i både testninger (PAS-test for hele personalegruppen samt specialuddannelse af nogle facilatorer ), samt forståelsen af hvordan man arbejder med elever med udadreagerende adfærd enten indenfor ASF eller betinget indenfor tidlig frustration, tillige med seksuel krænkende adfærd. Ligeledes har der været fokus på fagfaglig og social læring i relation til denne målgruppe af elever. Skolens ressourcegruppe (psykolog, ergo- og fysioterapeut, talepædagog, kommunikationslærer og talepædagog inddrages kontinuerligt i dette arbejde). Denne indsats fortsætter også i de kommende år. Skolen har desuden sat fokus på teamsamarbejdet; hvordan kan man styrke den refleksion, der kan være baggrund for en øget selvlæring. Skrillingeskolen har fokus på helhed i elevens hverdag. I relation til dette er det vores vision, at vi i fremtiden kunne blive STU-tilbud for vores MH(multihandicappede)- elever. Vi har allerede opbygget meget knowhow indenfor dette felt og samtidig vil det økonomisk betyde, at de handicapfaciliteter, der er på skolen, kunne udnyttes til denne specielle målgruppe indtil de når deres 18. år. I relation til helhed er vi også glade og stolte af vores aflastningstilbud. Det skaber en kontinuerlig og effektiv brug af handicapforståelsen og målarbejdet omkring elever med store kognitive vanskeligheder. 23

24 Det er vores håb, at MK ønsker at se Skrillingeskolen som kommunens specialskole til de elever, man er nødsaget til at segregere. At samle dem i en enhed, der kan danne optimale store klasser, vil være et økonomisk rationale. Ligeledes håber vi at de bygningsmæssige faciliteter på Skrillingeskolen vil være en aktiv del af den kommende bygningsudvidelse efter

25 18 LUS 2008 vs marts 08 marts Før TRAS a 18b 18c L TRAS 25