Kvalitetsrapport Solvangskole
|
|
- Oliver Ravn
- 1 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Kvalitetsrapport Solvangskole
2 FORORD Ifølge 40a i Folkeskoleloven er kommunen forpligtet til at udarbejde en kvalitetsrapport. Formålet med rapporten er gennem tilvejebringelse af dokumentation om det kommunale skolevæsen at styrke Byrådets mulighed for at varetage deres ansvar for folkeskolen. Dokumentationen skal både omhandle oplysninger om den enkelte folkeskole og det samlede kommunale skolevæsen. Kvalitetsrapporten for skoleåret er delt op i flere forskellige delrapporter. Der er udarbejdet en hovedrapport for det samlede skolevæsen, en skolerapport for hver af folkeskolerne i kommunen samt en rapport udelukkende med faktuelle oplysninger og nøgletal, hvor rammebetingelserne for Furesø Kommunes Skolevæsen er samlet. Dette er hovedrapporten for Furesø Skolevæsen. Alle rapporterne kan findes på nedenstående hjemmeside. I lighed med sidste års kvalitetsrapport omfatter rapporten både en evaluering af skoleåret og de fremadrettede mål for skoleåret God læselyst Børn og Unge DOBBELKLIK HER OG SKRIV SIDEFODSEKS 2
3 DISPOSIION Forord...2 Disposition...3 Skolepræsentation...4 Faglig vurdering ved slutningen af skoleåret Skolens arbejde med de fælles-kommunale mål i skoleåret Partnerskab om Folkeskolen...12 DOBBELKLIK HER OG SKRIV SIDEFODSEKS 3
4 SKOLEPRÆSENAION Solvangskolen Navn og adresse Skolens ledelse Skolens organisering Solvangskolen Nordtoftevej 58, 3520 Farum, lf: Skoleleder: Anette Lauge Jensen, Souschef: Bjarne Giehm, Afdelingsleder: Søren Johansen, Skolen har 730 elever fordelt på 3 klasser på alle klassetrin (dog 4 klasser på 6. klassetrin) Skolen er afdelingsopdelt: Indskoling (0.-3. kl.), Mellemtrin (4.-6. kl.), Udskoling (7.-9. kl.) Arbejdet med fælleskommunale mål i skoleåret 09/10 rivsel Børn og unge udvikler evnen til at indgå i forskellige sociale relationer gennem aktiv deltagelse i skolens mange fællesskaber. At børn og unge involveres i og gøres medansvarlige for skolens trivselsplan Samarbejdsparter Dag- og fritidsinstitutioner mv. Nærmeste samarbejdspartnere (fritidshjem og -klubber): Fritidstilbud Solvang Fritidhjemmet Fuglsang Fritidshjemmet Idrætten Fritidsklub Idrætten Fritidsklub Furesøgård Fritidstilbud Lyngholms afdeling Regnbuen Klub Furesø Øvrige samarbejdspartnere (børnehaver og integrerede instiutioner): UU Sjælsø samt Områdeinstitution Nordvest med afdelingerne Børnehusene Græshoppen Kildehuset Lille Bjørn Røde Sol Og de selvejende institutioner Skomagerbakken og Lille Bjørn DOBBELKLIK HER OG SKRIV SIDEFODSEKS 4
5 FAGLIG VURDERING VED SLUNINGEN AF SKOLEÅRE Nedenstående skemaer indeholder den tilpassede udgave af SUMO analyse, hvor der er fokus på styrker og udviklingspotentialer. Analysen gennemføres primært med baggrund i den seneste statusanalyse. Faglig vurdering Styrker Udviklingspotentialer Generel faglig vurdering Højt fagligt ambitionsniveau. ilfredshed med det faglige niveau på skolen fra forældre og elever. Overvejende linjefagsuddannede lærere eller lærere med tilsvarende kvalifikationer underviser i de enkelte fag. Lærerne skal have fokus på at udvikle differentieret undervisning. Styrke teamets samarbejde om undervisningens planlægning, gennemførelse og evaluering Styrke lærernes brug af forskellig metodik. Specialpædagogisk bistand, herunder holddannelse Mere bevidst pædagogisk udnyttelse af holddannelsestimerne. idlig indsats i forhold til klasser med specialpædagogiske udfordringer. Fast tilknyttelse af pædagogisk konsulent til vejledning på området. Der er udfærdiget indstillinger og handleplaner for alle elever eller klasser med særlige behov. Lokale til Solsikken, hvor tests og materialer kan opbevares. I lokalet kan der arbejdes med testning af enkeltelever og solsikkens lærere kan booke lokalet til arbejde med mindre hold. Fortsat udvikling af det pædagogiske udbytte af holddannelsestimerne. Synliggørelse af strukturer og procedure vedrørende indstillinger og handleplaner Overblik over ressourcernes anvendelse og effekt på klasser og enkelte elever. Solsikkens lærere tilbyder i højere grad rådgivning til lærerne. Dansk som andetsprog Velintegrerede tosprogede elever Fokus på de problemstillinger som elever med dansk som andetsprog møder i den generelle undervisning. DOBBELKLIK HER OG SKRIV SIDEFODSEKS 5
6 SKOLENS ARBEJDE MED DE FÆLLES- KOMMUNALE MÅL I SKOLEÅRE Nedenstående skemaer indeholder skolens arbejde med de skolepolitiske mål i SME modellen benyttes til evaluering af de skolepolitiske mål. Modellen forholder sig til fem parametre Status, Mål, egn, iltag og Evaluering. Modellen er endvidere udbygget med en analyse af, hvordan arbejdet med det de enkelte skolepolitiske mål er gået og hvordan der følges op på målet. SME modellen benyttes på hver af de fælleskommunale mål, der arbejdes med. INKLUSION Fælleskommunalt mål: At børn og unge møder et anerkendende menneskesyn S Status M Mål iltag egn E Evaluering Hvordan er det gået? Hvordan følges der op på målet? Kulturen på Solvangskolen er, med udgangspunkt i værdigrundlaget, båret af et anerkendende menneskesyn. Både børn og voksne har generelt en god omgangstone, dog opleves der en tendens til at fokusere på individuelle behov frem for et helhedssyn. At børn og unge møder et anerkendende menneskesyn. Der bliver dannet et fællesforum bestående af AK-lærere (adfærd, kontakt og trivsel), resurselærere for børn med dysfunktioner, OBS-lærer (observation), tilknyttet lærere med baggrund i specialundervisning og to-sprogs undervisning, en socialpædagog og psykolog, med henblik på at få en hurtigere og korrekt hjælp til udsatte børn. Det pædagogiske personale får supervision og hjælp, når der opstår et akut behov. Personer omkring skolen får større forståelse for den inkluderende folkeskole. Det pædagogiske personale får hurtigere og kvalificeret hjælp til elever med særlige behov. Alle elever er en del af sociale fællesskaber. Spørgeskemaundersøgelse iværksat af ledelsen. I undersøgelsen deltager et repræsentativt udsnit af det pædagogiske personale og elever. Undersøgelsen bliver gennemført i slutningen af skoleåret Skoleledelsen er ansvarlig for gennemførelsen af undersøgelsen. Vi har oprettet et fællesforum kaldet Solsikken, hvorfra alle former for potentiel støtte til elever/klasser skal søges. Dette har givet et stort overblik over behov og udnyttelse. Lærerne er ved at være bekendt med procedurer og arbejdsgange. Gennemførelse af spørgeskemaundersøgelse i lærer- og forældregruppen. DOBBELKLIK HER OG SKRIV SIDEFODSEKS 6
7 INKLUSION Fælleskommunalt mål: At børn og unge udvikler selvværd og selvtillid S Status M Mål iltag egn E Evaluering Hvordan er det gået? Hvordan følges der op på målet? Generelt har eleverne et godt selvværd og en god selvtillid. Der er dog elever, der har brug for ekstra støtte og fokus fra AK. At børn og unge udvikler selvværd og selvtillid. Der bliver dannet et kompetencecenter bestående af AK-lærere, resurselærere for børn med dysfunktioner, OBS-lærer, tilknyttet lærere med baggrund i specialundervisning og tosprogs undervisning, en socialpædagog og psykolog med vægt på AK-delen. Implementering af cooperative learning. Forældre bliver gjort opmærksom på, at de og deres børn skal deltage i det fælles ansvar, det er at gå på Solvangskolen. Eleverne får hjælp, når de har brug for det. Færre samarbejdsmøder, da børnene får en mere målrettet hjælp på et tidligere tidspunkt. En større accept fra forældreside af, at deres barn er en del af sociale fællesskaber på Solvangskolen. Evalueringen foregår i den løbende dialog med AK-lærere og i kompetencecenteret. Klasserådene deltager i en spørgeskemaundersøgelse. Undersøgelse bliver foretaget af skolebestyrelsen/ledelsen i januar Efterfølgende bliver resultatet forelagt skolebestyrelsen. Der er ikke blevet arbejdet med implementering af cooperative learning som et fælles tiltag. I indskolingen har fokus været på læringsstile. Opfølgning kommer i det nye skoleår i forbindelse med, at det valgte fælleskommunale mål er trivsel. Her vil der med udgangspunkt i værdigrundlaget blive arbejdet med at udvikle en trivselsplan. DOBBELKLIK HER OG SKRIV SIDEFODSEKS 7
8 INKLUSION Fælleskommunalt mål: At børn og unge lærer i inspirerende, æstetiske og funktionelle omgivelser S Status M Mål iltag egn E Evaluering Hvordan er det gået? Hvordan følges der op på målet? Solvangskolen er en pæn og velholdt skole, men den er, på grund af uflytbare vægge, ufleksibel i forhold til undervisningen efter teorien om de mange intelligenser og læringsstile. At børn og unge lærer i inspirerende, æstetiske og funktionelle omgivelser. Omstrukturering for at sikre en optimal udnyttelse af de fysiske rammer. Vi har igangsat en proces, der munder ud i en ombygning, så vi får et designområde. Vi sætter gang i en proces, der gør det muligt for vores kantinepersonale at arbejde i nogle omgivelser, der kan resultere i sund kost og gode forhold for eleverne. Indskolingsområdet bliver klargjort med møbler, gruppeborde og alternative opholdsrum for at tilgodese undervisningen efter teorien om de mange intelligenser og læringsstile. Indskolingsområdets pædagogiske personale bruger teorien om de mange intelligenser og læringsstile i undervisningen. En højere grad af tværfaglighed i designområdet. Kantinen bruges som grupperum/undervisningslokale og som ramme for det gode måltid. I forbindelse med kantineforbedringerne indgår eleverne i en spørgeskemaundersøgelse/ et fokusinterview, hvor vi vil finde ud af, hvordan de nye tiltag bliver modtaget. Undersøgelse bliver iværksat af ledelse og kantinepersonale. Undersøgelsen finder sted i foråret iltaget i indskolingsområdet vil blive evalueret i teamsamtaler. Vi har fået gennemført vores plan for ombygningen af de fysiske rammer i både indskolingen og kantinen. Fokus på at fastholde den positive udvikling og udnyttelse af de nye rammer. DOBBELKLIK HER OG SKRIV SIDEFODSEKS 8
9 FAGLIGHED Fælleskommunalt mål: At børn og unge sikres faglig kontinuitet ved overgang fra daginstitutionen til skole, i selve skoleforløbet og ved overgang fra skole til ungdomsuddannelse S Status M Mål iltag egn E Evaluering Hvordan er det gået? Hvordan følges der op på målet? Der indledes et samarbejde med fritidshjemmene, når barnet flytter fra børnehave til fritidshjem. Der holdes møder, hvor barnet bliver drøftet for at sikre, at det enkelte barn kommer i klasse med andre børn, som han/hun går i fritidshjem med og bor tæt på. Udskudt klassedannelse. Når eleverne møder, bliver der dannet tre hold. Disse hold bliver delt op i seks grupper, som runderer en uge i hvert værksted, hvor børnehaveklassepersonalet har fokus på seks forskellige kompetencer. Ud fra disse iagttagelser bliver der dannet tre nye hold. Derefter indledes endnu en runde, hvorefter klassedannelserne sker. Overgang til 1. klasse. Børnehaveklassepersonalet og 1. klasseslærerne mødes og afstemmer forventninger til hinanden. Dette sker før sommerferien, da 1. klasseslærerne først er kendt efter fagfordeling. At børn og unge sikres en faglig kontinuitet ved overgang fra daginstitution til skole. idlig dialog med mulige lærere for 1. årgang. Få beskrevet processer i skolestart samt overlevering mellem afdelinger. Overgange bliver rolige for elever, forældre og lærere. Der går ingen informationer tabt i overgangene mellem institutioner og skolen. Fast punkt på dagsorden til forældremøder i 1., 4., og 7. klasse, hvor forældrene kan give respons på, hvordan de har oplevet den faglige kontinuitet i overgangene. Forældremødet finder sted i starten af skoleåret. Evalueringen med det pædagogiske personale bliver foretaget på et årgangsteamsmøde. Evalueringen med fritidshjemmene foregår fast i november måned. Igangsat faste møder mellem institutioner og skole. Påbegyndt målrettet arbejde med overlevering mellem 3. og 4. klasse samt 6. og 7. klasse. Fortsættelse af arbejdet via Sprog og Sammenhæng. DOBBELKLIK HER OG SKRIV SIDEFODSEKS 9
10 SKOLENS ARBEJDE MED DE FÆLLES- KOMMUNALE MÅL I SKOLEÅRE Nedenstående skemaer er skolens planer for arbejdet med de skolepolitiske mål i skoleåret Fælleskommunalt mål: rivsel S Sammenhæng M Mål iltag egn E Evaluering I skoleåret 03/04 blev der i samarbejde med lærere, elever, forældre og ledelse udarbejdet et værdigrundlag for Solvangskolen. Dette værdigrundlag ligger til grund for vores videre arbejde med trivsel. På 3. klassetrin er der samarbejdskurser og social træning på alle klasser. I indskolingen og på mellemtrinnet bliver der arbejdet med rin for rin. I Solsikken kan der søges Adfærd, Kontakt og rivsel (AK)-bistand til problemstillinger hos klasser, grupper eller enkeltelever, hvor der bliver arbejdet med relationsdannelse. AK-lærerne er uddannede inden for dette felt. I udskolingen arbejder klasselæreren sammen med skole, socialforvaltning og politi (SSP)- medarbejderen om at lave kurser i selvværd, konflikthåndtering og sociale fællesskaber og relationer. Der er oprettet legepatrulje, der arrangerer lege for klasse. Der er venskabsklasser, hvor 5. klasserne er venskabsklasser med 0. klasserne, 6. og 1. klasser etc. Børn og unge udvikler evnen til at indgå i forskellige sociale relationer gennem aktiv deltagelse i skolens mange fællesskaber. Kortlægning af hvilke fællesskaber eleverne har mulighed for at deltage i, og hvem der deltager i hvilke fællesskaber. Ledelse og årgangsteam får en større bevidsthed om, hvilke fællesskaber det er muligt at deltage i på Solvangskolen. At årgangsteamet har et overblik over, hvilke elever der deltager i skolens fællesskaber. Gennemførelse af elevundersøgelse på mellemtrinnet og i udskolingen. Undersøgelsen foranstaltes af ledelsen og bliver udført af årgangsteamene. DOBBELKLIK HER OG SKRIV SIDEFODSEKS 10
11 Fælleskommunalt mål: rivsel S Sammenhæng M Mål iltag egn E Evaluering I skoleåret 03/04 blev der i samarbejde med lærere, elever, forældre og ledelse udarbejdet et værdigrundlag for Solvangskolen. Dette værdigrundlag ligger til grund for vores videre arbejde med trivsel. Lærerne har dannet en trivselsbande, der står for sociale arrangementer samt de fysiske rammer for lærerne. Alle lærere deltager på skift. At børn og unge involveres i og gøres medansvarlige for skolens trivselsplan Lærerne gøres til medaktører i handleplanen for trivsel. Lærerne bliver mere bevidste om egen og elevernes trivsel bl.a. gennem arbejdet med trivsel i årgangsteamet og på en pædagogisk dag Skolebestyrelse og elevråd gøres til et aktiv i udarbejdelse af en handleplan for trivsel. Elevrådet bliver bindeleddet til elevgruppen i denne proces. ydelige og synlige indsatser i forbindelse med arbejdet med trivsel. Større fokus i det daglige for betydningen af trivsel for elevens læring. Elevrådet udtaler sig om følgerne af handleplanen for trivsel. Ledelsen forestår fokusinterview med afdelingskoordinatorerne og udvalgte trinkoordinatorer. DOBBELKLIK HER OG SKRIV SIDEFODSEKS 11
12 PARNERSKAB OM FOLKESKOLEN Adobe Acrobat 7.0 Document DOBBELKLIK HER OG SKRIV SIDEFODSEKS 12
13 Kvalitetsrapport Solvangskolen Furesø Kommune Børn og Unge Rådhustorvet Farum Udgivet: 2009 Redaktion: Børn og Unge Foto: Colourbox.com DOBBELKLIK HER OG SKRIV SIDEFODSEKS 13
Kvalitetsrapport Lyngholmskole
Kvalitetsrapport 2008-2009 Lyngholmskole FORORD Ifølge 40a i Folkeskoleloven er kommunen forpligtet til at udarbejde en kvalitetsrapport. Formålet med rapporten er gennem tilvejebringning af dokumentation
Hareskov Skole FAGLIG VURDERING VED SLUTNINGEN AF SKOLEÅRET 2010-2011
Hareskov Skole FAGLIG VURDERING VED SLUNINGEN AF SKOLEÅRE 2010-2011 Nedenstående skemaer indeholder den tilpassede udgave af SUMO analyse, hvor der er fokus på styrker og udviklingspotentialer. Analysen
KVALITETSRAPPORT 2010 2011 HARESKOV SKOLE
KVALIESRAPPOR 2010 2011 HARESKOV SKOLE FAGLIG VURDERING VED SLUNINGEN AF SKOLEÅRE 2010-2011 Nedenstående skemaer indeholder den tilpassede udgave af SUMO analyse, hvor der er fokus på styrker og udviklingspotentialer.
Lær det er din fremtid
Skolepolitiske mål 2008 2011 Børn og Ungeforvaltningen den 2.1.2008 Lær det er din fremtid Forord Demokratisk proces Furesø Kommune udsender hermed skolepolitik for perioden 2008 2011 til alle forældre
Sankt Annæ Skoles Ressourcecenter
Sankt Annæ Skoles Ressourcecenter Ressourcecenteret hvem er vi? På Sankt Annæ Skole er vi optaget af at give børnene de bedste rammer og muligheder for læring og trivsel. Ressourcecenteret varetager således
Hareskov Skole Kvalitetsrapport 2011-2012
Furesø Kommune Center for dagtilbud og skole Hareskov Skole Kvalitetsrapport 2011-2012 KVALITETSRAPPORT 2011 2012 LILLE VÆRLØSE SKOLE INDHOLD Indhold... 2 Forord... 3 Skolens indledning... 6 Faglig vurdering
Kvalitetsrapport 2011
Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 11 Skoleåret 1-11 Delrapport fra 11 ved skoleleder Kedda Jakobsen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Gennemsnittet er højnet betydeligt i
Kvalitetsrapport 2008/2009. Over Jerstal Skole Haderslev Kommune 2008-09
Kvalitetsrapport 2008/2009 Over Jerstal Skole Haderslev Kommune 2008-09 1 Indholdsfortegnelse. Side 3. Kapitel 1. Resumé med konklusioner. Side 4. Kapitel 2. Tal og tabeller Side 5. Kapitel 3 Fagligt niveau
KVALITETSRAPPORT FOR TØNDER KOMMUNES SKOLEVÆSEN VURDERING OG HANDLEPLANER
KVALITETSRAPPORT FOR TØNDER KOMMUNES SKOLEVÆSEN VURDERING OG HANDLEPLANER Med udgangspunkt i skolernes kvalitetsrapport for skoleåret 2006/2007 vil nedenstående redegøre for generelle oplysninger om og
Kvalitetsrapport Stavnsholtskolen
Kvalitetsrapport 2008-2009 Stavnsholtskolen FORORD Ifølge 40a i Folkeskoleloven er kommunen forpligtet til at udarbejde en kvalitetsrapport. Formålet med rapporten er gennem tilvejebringelse af dokumentation
Ressourcecenteret hvem er vi? Ressourcecenterets målsætning
Ressourcecenteret hvem er vi? Sankt Annæ Skoles Ressourcecenter er et fagligt team og forum bestående af skolens afdelings og ressourcecenterleder, specialundervisningslærere, dansk som andetsprogslærere,
Kvalitetsrapport 2009. Skanderup-Hjarup Forbundsskole
Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2009 Delrapport fra Skanderup-Hjarup Forbundsskole ved Johan W. Helms KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Forbundsskolens elevers resultater
Resultataftale 2013-14 for Skolen på Fjorden
Resultataftale 2013-14 for Skolen på Fjorden af resultataftalen og effektmålene for sidste år: Trivsel og inklusion: Arbejdet med LP-modellen er i god drift. Skolens lærerpersonale har gennemgået CL1 kursus
Nærum Skoles 4-årige udviklingsplan 2011-2015
Nærum Skoles 4-årige udviklingsplan 2011-2015 1 Nærum Skoles Udviklingsplan 2011-2015 tager sit afsæt i Skoleområdets Udviklingsplan 2011-2015 for Rudersdal Skolevæsen. Udviklingsplanen er det overordnede
Lovgrundlag Sprogstimulering til tosprogede småbørn er beskrevet i Dagtilbudsloven 11.
Indledning Med denne information ønsker Børne- og Ungdomsforvaltningen i Københavns Kommune at give et overblik over sprogstimulering til tosprogede småbørn, der ikke går i børnehave og som derfor deltager
Kvalitetsrapport 2010
Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 20 Skoleåret 2009- Delrapport fra Sdr. Bjert Centralskole ved Lars Andersen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Vi har altid opmærksomheden
FAGLIG VURDERING VED SLUTNINGEN AF SKOLEÅRET 2010-2011
FAGLIG VURDERING VED SLUNINGEN AF SKOLEÅRE 2010-2011 Nedenstående skemaer indeholder den tilpassede udgave af SUMO analyse, hvor der er fokus på styrker og udviklingspotentialer. Analysen gennemføres primært
Kvalitetsrapport for skoleåret 2011/2012. Absalons Skole
Kvalitetsrapport for skoleåret 2011/2012 Absalons Skole 1 Kvalitetsrapport - indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Rammebetingelser 2.1. Lærere med liniefagsuddannelse samt kompetenceudvikling og efteruddannelse
KASTRUPGÅRDSSKOLEN SKOLEBESTYRELSENS ÅRSRAPPORT. Skoleåret 2012-2013
KASTRUPGÅRDSSKOLEN SKOLEBESTYRELSENS ÅRSRAPPORT Skoleåret 2012-2013 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning...3 1.1. Skolebestyrelsens arbejde i skoleåret 2012 & 2013... 3 1.2. generelt og skolebestyrelsens
Evaluering af Århus Kommunes model for henvisning af skolebegyndere med dansk som andetsprog
11. maj 2010 Evaluering af Århus Kommunes model for henvisning af skolebegyndere med dansk som andetsprog Århus Kommune har siden 2006 henvist skolebegyndere med dansk som andetsprog og med et ikke uvæsentligt
Kvalitetsrapport 2010
Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 20 Skoleåret 2009- Delrapport fra Brændkjærskolen ved Niels E. Danielsen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Med udgangspunkt i Skolepasset
KVALITETSRAPPORT SOLVANGSKOLEN
KVALIESRAPPOR 2010 2011 SOLVANGSKOLEN FAGLIG VURDERING VED SLUNINGEN AF SKOLEÅRE 2009-2010 Nedenstående skemaer indeholder den tilpassede udgave af SUMO analyse, hvor der er fokus på styrker og udviklingspotentialer.
5.08 Mejrup Skole Kvalitetsrapport for folkeskolen 2008
5.08 Indhold 5.08.1 Forord ved skolelederen...2 5.08.2 Vurdering af skolens faglige niveau...2 5.08.2.1 Skolens arbejde med kommunale fokusområder...2 Ledelse...2 Evalueringskultur...3 Faglighed og inklusion
Kvalitetsrapport. Faglighed, der giver eleven en basisviden, som kan danne grundlag for videre læring
Skolens navn: Kjellerup Skole Pædagogiske processer: Skolens værdigrundlag/målsætning: Skolens målsætning Kjellerup Skole - På vej... Kvalitetsrapport Vedtagne principper: Pædagogiske principper På Kjellerup
Kvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport
Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 1 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...3 a. Kommunalbestyrelsens sammenfattende helhedsvurdering...3
Jammerbugt Kommunes skolepolitik. "Jammerbugt Kommunes skolepolitik" er Jammerbugt Kommunes første formulerede politik for folkeskolen.
Version: 28.1.2008 "Jammerbugt Kommunes skolepolitik" er Jammerbugt Kommunes første formulerede politik for folkeskolen. Det er målet, at "Skolepolitik i Jammerbugt Kommune" vil bidrage til, at vi i Jammerbugt
Vi gør brug af differentieret undervisning, og elever der har behov tilbydes et fagligt løft.
Indskolingen Faglighed med kreativitet. Vi lægger stor vægt på forskellige arbejds- og samarbejdsformer for at eleverne kan agere i det kreative læringsmiljø. Kreativ undervisning kan eksempelvis være
Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Status: Hvilke tiltag har været sat i værk omkring Knæk Kurven
Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog undervisning i et specialiseret tilbud.
Rullende indskoling i Nim Skole og Børnehus
Rullende indskoling i Nim Skole og Børnehus Fællesbestyrelsen i Nim Skole og Børnehus vil hermed ansøge om at indføre rullende indskoling jfr. 34, stk. 3, hvoraf det fremgår, at kommunalbestyrelsen af
Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune
Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune Indledning Norddjurs Kommune har i de senere år sat fokus på mulighederne for at udvikle en folkeskole, hvor de unge i
Virksomhedsplan 2005-2006 Strandskolen. At forældre, elever og ansatte er bevidste om, at deres handlinger. med værdigrundlaget
Virksomhedsplan 2005-2006 Strandskolen Område Status Endeligt mål Mål 2005-2006 Handlinger Skolen overordnet: Værdier Intranettet Trivselsundersøgelsen Kompetenceudvikling Værdigrundlag for Strandskolen
Kvalitetsrapport Søndersøskolen
Kvalitetsrapport 2008-2009 Søndersøskolen FORORD Ifølge 40a i Folkeskoleloven er kommunen forpligtet til at udarbejde en kvalitetsrapport. Formålet med rapporten er gennem tilvejebringelse af dokumentation
Kvalitetsrapport 2012
Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2012 Skoleåret 2011-12 Delrapport fra Sjølund-Hejls Skole ved skoleleder Jan Hjorth KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Læseindlæringen har
Kvalitetsrapport Egeskolen
Kvalitetsrapport 2008 2009 Egeskolen FORORD Ifølge 40a i Folkeskoleloven er kommunen forpligtet til at udarbejde en kvalitetsrapport. Formålet med rapporten er gennem tilvejebringning af dokumentation
En bæredygtig skole et 5 årig perspektiv. for. Møldrup skole
En bæredygtig skole et 5 årig perspektiv for Møldrup skole 2012 2016 Første udgave juni 2012 Forord På Møldrup skole har vi formuleret en vision om, hvordan vi ser skolen, når vi tegner et billede af fremtiden
Lokal samarbejdsaftale. Rådmandsgades Skoles distrikt. Denne lokale samarbejdsaftale er indgået af: Rådmandsgades Skole Cismofytten
Lokal samarbejdsaftale Rådmandsgades Skoles distrikt Denne lokale samarbejdsaftale er indgået af: Rådmandsgades Skole Cismofytten Børnehuset Balder Røde Rose 3 Røde Rose 2 Samuelsgården Bifrost Børneraketten
Kvalitetsrapport 2013
Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2013 Skoleåret 2012-13 Delrapport fra Calle Jakobsen ved Specialcenter Bramdrup KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Vi ser som udgangspunkt
Vurdering af om de tilgængelige oplysninger er fyldestgørende, herunder beskrivelse af metoder mv.
01 Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling 1.0 02 stk. 2 Skolens prioritering af hovedindsatsen på Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling er: 4. Skolens vurdering, af i hvor høj grad indsatsen på hovedområdet
Kære kommunalbestyrelse 22-09-2014
Til alle kommunalbestyrelser Undervisningsministeriet Ministeren Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5547 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk Kære kommunalbestyrelse 22-09-2014 Folkeskolereformen
Kvalitetsrapporten 2013. Mariagerfjord Kommunes Skolevæsen
Kvalitetsrapporten 2013 Mariagerfjord Kommunes Skolevæsen Indholdsfortegnelse BAGGRUND, INDHOLD MV... 2 OPFØLGNING PÅ KVALITETSRAPPORT 2012 OG TILHØRENDE HANDLEPLANER... 3 HELHEDSVURDERING AF DET FAGLIGE
Inklusionsstrategi for Galten/Låsby Dagtilbud
Inklusionsstrategi for Galten/Låsby Dagtilbud Inklusion er det bærende princip i Salamanca-erklæringen, som Danmark tiltrådte i 1994, og i FNkonventionen som Danmark ratificerede den 13. juli 2009. Samlet
Kvalitetsrapport. Vestre Skole er en kommunal folkeskole. Skolens virksomhed bygger på Folkeskoleloven og det kommunale selvstyres vedtagelser.
Skolens navn: Vestre Skole Pædagogiske processer: Skolens værdigrundlag/målsætning: Vision for Vestre Skole Kvalitetsrapport Vestre Skole består af en Undervisningsafdeling og en Fritidsafdeling. Det er
Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.
Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne og
Kvalitetsrapport 2009. Borup Skole
Indhold 1. Indledning... 3 2. Udvalgte kommunale indsatsområder... 4 Faglighed og inklusion... 4 Partnerskab om folkeskolen... 5 Trivsel og livsglæde... 6 Mål- og indholdsbeskrivelser i SFO... 6 3. Særligt
I - Implementering af ny Folkeskolelov i Høje-Taastrup Kommune, 1. behandling - ISU
I - Implementering af ny Folkeskolelov i Høje-Taastrup Kommune, 1. behandling - ISU Sagstype: Åben Type: Institutions- og Skolecentret I Sagsnr.: 13/21062 Baggrund 01-08-14 træder den nye Folkeskolelov
Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling 2016. Kvalitetstilsynet med folkeskolen
Kvalitetstilsynet med folkeskolen Det fremgår af aftalen om et fagligt løft af folkeskolen fra juni 2013, at det eksisterende kvalitetstilsyn udvikles, så det tager udgangspunkt i de nationalt fastsatte
Forældrefolder Østre. stre. vang. øndermark. Rønneskolen. Rønneskolen. Åvang. Søndermark. Aktiviteter & Fokusområder 2012-2013
stre Forældrefolder Østre Åvang Søndermark Aktiviteter & Fokusområder 2012-2013 vang øndermark Rønneskolen Rønneskolen Indhold Visioner og værdier... side 04 Inklusion... side 06 Trivsel og tryghed...
Aftale mellem Varde Byråd og Alslev Skole Januar 2014
Aftale mellem Varde Byråd og Alslev Skole Januar 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan
Indskolingen 0.-3. klasse - læring, trivsel og glæde
Indskolingen 0.-3. klasse - læring, trivsel og glæde Når børn starter i skole, glæder de sig til at lære nyt og få nye udfordringer. Langt de fleste børn er vant til at gå i børnehave og er dermed vant
Kvalitetsrapport 2010
Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2010 Skoleåret 2009-10 Delrapport fra Parkskolen ved Gaby Juhl KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Parkskolens elever er alle visiteret gennem
Udviklingsplan Haderup Skole Målsætninger
Udviklingsplan Haderup Skole Målsætninger Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog
Kvalitetsrapport 2010/2011
Kvalitetsrapport 2010/2011 Timring Skole Fuglevænget 1 7480 Vildbjerg Tlf: 96287790 E-mail: timring.skole@herning.dk http://www.timring-skole.dk/ Kvalitetsrapport for Timring Skole - Herning Kommune, Børn
Handleplan 2007 2011 for pædagogiske og undervisningsmæssige aktiviteter for tosprogede børn i Høje-Taastrup Kommune i daginstitution og skole.
FORORD Handleplan 2007 2011 for pædagogiske og undervisningsmæssige aktiviteter for tosprogede børn i Høje-Taastrup Kommune i daginstitution og skole. Med udgangen af skoleåret 05/06 udløber nuværende
Virksomhedsplan for Skole Nord Februar 2009
Virksomhedsplan for Skole Nord Februar 2009-1 - Indholdsfortegnelse 1 Forord... 1 2 Fakta om Skole Nord... 1 3 Virksomhedens ansvarsområde... 2 4 Kvalitetsrapporten... 2 5 Sådan udmønter vi den politiske
Nærum Skoles 1-årige indsatsområder 2011-2012
Nærum Skoles 1-årige indsatsområder 2011-2012 1 Nærum Skoles indsatsområder 2011-2012 er den mere præcise udmøntning af skolens 4-årige udviklingsplan. Indhold og opbygning af skolens 1-årige indsatsområder:
Retningslinjer for holddannelse - et element i skolereformen, der har betydning for elevernes faglige færdigheder, læring og trivsel
Retningslinjer for holddannelse - et element i skolereformen, der har betydning for elevernes faglige færdigheder, Retningslinjerne for holddannelse på Finderuphøj Skole har til formål at understøtte hvor
Læsepolitikken omfatter alle elever også elever i specialklasserækkerne. Bilaget gøres tydeligere De nationale test skal indføres i skemaet, bilag 1.
Notat Læsepolitik for Frederiksberg Kommune oversigt over ændringsforslag i høringssvar Skole/organisation Kommentar Forvaltningens bemærkninger Rettelse Søndermarkskolen Skolebestyrelsen finder positivt,
Uddannelsesplan Ferslev Skole
Uddannelsesplan Ferslev Skole Grundoplysninger: Navn: Ferslev Skole Adresse: Rævedalsvej 5, 9230 Svenstrup J Telefon: 96376220 Mail: ferslevskole@aalborg.dk Webadresse: www.ferslevskole.dk Kultur og særkende:
Servicedeklaration. Pædagogisk Psykologisk Rådgivning. Børn og unge. Århus Kommune
Servicedeklaration Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Børn og unge Århus Kommune HVEM HENVENDER PJECEN SIG TIL? HVAD ER PPR? HVOR FINDER JEG PPR? HVAD KAN PPR? HVORDAN INDSTILLES ET BARN TIL PPR? SÅDAN
SKOLEPOLITIK 2014-2018
SKOLEPOLITIK 2014-2018 Vedtaget af Slagelse Byråd 24. februar 2014 Indledning Folkeskolen står overfor en række udfordringer både nationalt og lokalt i Slagelse Kommune. På baggrund af folkeskolereformen
Ikast Østre. Gameplan er en visuel metode til kreativt at komme fra ideer til resultater.
GAMEPLAN Ikast Østre "Teams, der ror samme vej, vinder oftere Arne Nielsson Gameplan er en visuel metode til kreativt at komme fra ideer til resultater. Med Gameplan får vi en fælles opfattelse af aktiviteter,
INDSKOLINGS ALFABET/ PROFIL
INDSKOLINGS ALFABET/ PROFIL Arrangementer For at styrke samarbejdet og fællesskabet afholder vi arrangementer, hvor børn, forældre og lærere/pædagoger kan være sammen udenfor almindelig åbningstid. Vi
Handleplan for tosprogede elever i Hvidovre Kommune
Handleplan for tosprogede elever i Hvidovre Kommune Indhold: 1. Målet med en handleplan målrettet tosprogede elever... 2 2. Skolernes arbejde med dansk som andetsprog... 4 2.1. Inspiration til den sproglige
Arbejdet med LP-modellen på Xclass
Arbejdet med LP-modellen på Xclass Anbefalede skolekulturelle forudsætninger for at kunne arbejde med LP-modellen Forudsætninger-lærernes kompetencer Organiseringen i LP-teams Tovholdernes opgaver og etiske
Nordbyskolens evalueringsplan
Nordbyskolens evalueringsplan Evalueringsform Beskrivelse Ansvarlig Hvornår Årsplaner Årsplanen tager udgangspunkt i fagenes fælles mål Lærere (http://ffm.emu.dk/) En årsplan er et planlægningsredskab
Forældrefolder Østre. stre. vang. øndermark. Rønneskolen. Rønneskolen. Åvang. Søndermark. Aktiviteter & Fokusområder 2013-2014
stre Forældrefolder Østre Åvang Søndermark Aktiviteter & Fokusområder 2013-2014 vang øndermark Rønneskolen Rønneskolen Indhold Visioner og værdier... side 04 Udfordringer for alle... side 06 Inklusion...
Sådan arbejder vi med læring i dagtilbud og skoler. Helt i mål. Prioriteringer i perioden feb. 2013 feb. 2017
Sådan arbejder vi med læring i dagtilbud og skoler Helt i mål Prioriteringer i perioden feb. 2013 feb. 2017 Prioriteringer i perioden 2013-2017 1 2 Indholdsfortegnelse Forord...5 Indledning...6 Fredensborg
Forord. Læsevejledning
Forord Folkeskolen er en kommunal kerneopgave og Middelfart Kommune har ambitioner for sit skolevæsen. Middelfart Kommunes skolepolitik bygger på et ønske om en folkeskole, der har en fælles retning og
Brobygning. Handleplan
Brobygning Handleplan Indhold Indledning 4 Lovgrundlaget 4 Brobygning og inklusion 6 Sammenhænge i børns liv at bygge bro mellem børns steder 6 Overgang fra forældre til dagpleje/vuggestue 7 Brobygning
Læseplan for sprog og læsning
Læseplan for sprog og læsning OPSUMMERING AF SAMLET LÆSEPLAN i Ishøj Kommune DEL 1 Ishøj Kommune 1 1. INDLEDNING Ishøj Kommune sætter med Succes for alle også et særligt fokus på børns sproglige udvikling
Kvalitetsrapport for Ramme Skole 2012/13. 01 Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling. Side 1 af 19. 02 stk. 2
01 Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling 02 stk. 2 Skolens prioritering af hovedindsatsen på Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling er: 4. Skolens vurdering, af i hvor høj grad indsatsen på hovedområdet
Ny skoleleder til ny tid på Katrinebjergskolen
Ny skoleleder til ny tid på Katrinebjergskolen Katrinebjergskolen søger en visionær skoleleder, der inspirerer, udfordrer og samler skolens medarbejdere, og som er et nærværende og tydeligt midtpunkt for
Computerstøttet undervisning på 3. årgang.
Marts 2006 PROJEKTBESKRIVELSE Computerstøttet undervisning på 3. årgang. Projektets mål. Målet er at udvikle praksisformer, som inddrager it til støtte for ALLE elevers læse- og skriveudvikling. Målet
Rønde skoles special-klasser
Rønde skoles special-klasser Special-klasserne på Rønde skole er et skoletilbud for børn og unge med generelle indlærings vanskeligheder, hvis udvikling kræver særlig hensynstagen, der ikke kan tilgodeses
Overgange. i Vinding/Mølholm. området
Overgange i Vinding/Mølholm området 1 FORORD Livet består bl.a. af overgange og udfordringer. Muligheder for at lære nyt. I Vejle Kommune er det besluttet, at der skal være en rød tråd i overgangen fra
Evaluering af skolereformen Rapport fra workshop med skolebestyrelserne
INFORMATION FRA STEVNS KOMMUNE Evaluering af skolereformen Rapport fra workshop med skolebestyrelserne EMNE FOR DENNE RAPPORT Denne rapport er resultatet af workshop for skolebestyrelserne i Stevns Kommune.
Helhedsvurdering af skoleområdet i Slagelse Kommune
2012-2013 Kvalliitetsrapport Light-udgave af Hovedrapporten 2 Indledning Denne udgave er en forkortet version af Kvalitetsrapportens hovedrapport. Kvalitetsrapporten er inddelt i nogle overordnede temaer,
Kvalitetsrapport - indholdsfortegnelse
1 Kvalitetsrapport - indholdsfortegnelse $ % & (( 2 1. Indledning ( $ % & ( * % * * $ % $ (, - * % $. ( * * / * ( 0 $ 1 3 1. Indledning - 2 - % ( ( ( % 33 ( 4 4 4 ( % & ( ( ( $, 1 %, 5 $$ %- /%4 $$&- 4
Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider
Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Tema Organisering Grundoplysninger I skoleåret 2012-13 har vi på Viby Skole fem specialklasser. 3 klasser for elever med specifikke vanskeligheder
Inklusion en fortsat proces
Inklusion en fortsat proces Af Birthe Rasmussen skoleleder på Slotsskolen Slotsskolen er en nybygget kommunal Folkeskole i Horsens, som i 2009 afløste den tidligere Vestbyskole. Skolen er beliggende i
Sammenhængende. Børne- og Ungepolitik
Sammenhængende Børne- og Ungepolitik 2 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med behov for særlig støtte. Lovmæssigt
Pædagogiske læreplaner. SFO er. Holbæk Kommune.
Pædagogiske læreplaner SFO er Holbæk Kommune. Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse:... Forord.... Særlige krav til pædagogiske læreplaner.... Sammenhæng i børnenes hverdag:... Anerkendelse af fritidspædagogikken....
KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2014. Hadsten Skole. Favrskov Kommune. Hjernen&Hjertet
KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2014 Hadsten Skole Favrskov Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING
Tjørnegårdskolens principsamling
Tjørnegårdskolens principsamling 1 Indhold Om principper... 3 Udarbejdelse af principper... 3 Organisering... 5 Teamdannelse/selvstyrende team... 5 Timefordelingsplan... 7 Skoledagens længde... 8 Specialpædagogisk
Skolereform. Skolegang 2014-2015 på Snekkersten Skole
Skolereform Skolegang 2014-2015 på Snekkersten Skole Kære forældre! Nu er det næsten sommerferie, og på den anden side af ferien er den der, skolereformen! I hele dette skoleår har vi på skolen og i kommunen,
Principper for inklusion
Principper for inklusion Inspiration til kommunens skolebestyrelser En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Hvorfor arbejde med principper for inklusion? Skolernes Udviklingsudvalg har taget initiativ
Tema 5: Læringsledelse. Fase A: Nuværende praksis. 1.2.Hvordan arbejder vi som ledere af læringsprocesser i dag (læringsledelse) de vigtigste punkter?
Tema 5: Læringsledelse Fase A: Nuværende praksis 1.2.Hvordan arbejder vi som ledere af læringsprocesser i dag (læringsledelse) de vigtigste punkter? Fase B: Analyse og vurdering Hvad kendetegner jeres
Pædagogiske læreplaner isfo
Pædagogiske læreplaner isfo Forord Med Pædagogiske læreplaner i SFO er der skabt en fælles kommunal ramme for arbejdet med udviklingen af lokalt baserede læreplaner for skolefritidsordningerne på skolerne
Uddannelsesplan 2015-16 for lærerstuderende i praktik fra Professionshøjskolerne Metropol og UCC på Pilegårdsskolen
Uddannelsesplan 2015-16 for lærerstuderende i praktik fra Professionshøjskolerne Metropol og UCC på Pilegårdsskolen Kontaktoplysninger Pilegårdsskolen Ole Klokkersvej 17 2770 Kastrup Tlf: 32507525 Skoleleder
Generel information om skolen
Generel information om skolen Utterslev Skole er en folkeskole med fritidsordning og fritidsklub indviet i 2002 og genindviet i 2013 Skolen er tre sporet fra 0. til 5. årgang, to sporet fra 6 9. årgang
Syvstjerneskolen Kvalitetsrapport 2011-2012
Furesø Kommune Center for dagtilbud og skole Syvstjerneskolen Kvalitetsrapport 2011-2012 KVALITETSRAPPORT 2011-2012 SYVSTJERNESKOLEN 1 INDHOLD Indhold Indhold... 2 Forord... 3 Skolens indledning... 6 Faglig
Arbejdsgrundlag for gruppeordningen Gruppe26/27
Indledning Hvidovre november 2011 Arbejdsgrundlag for gruppeordningen Gruppe26/27 Gruppe 26/27 (Gr. 26/27) er et undervisningstilbud til børn i Hvidovre Kommune. Børnene i Gr. 26/27 er normaltbegavede
Bilag 2: 3 modeller for tilpasning af skolestrukturen
Center for Børn & Undervisning Bilag 2: 3 modeller for tilpasning af skolestrukturen 1. Baggrund Uddannelsesudvalget i Faxe Kommune iværksatte den 24. februar 2015 en proces, der tilgodeser analyse, dialog
Læse- skrivepolitik Mariagerfjord Kommune
Læse- skrivestrategi Læse- skrivepolitik Mariagerfjord Kommune Mariagerfjord Kommune 2012 2012 Vision: At skabe bedst mulige læseresultater for alle. At skabe inklusion via læsning. Mission: At sikre at
Lautrupgårdskolens handleplan for inklusion.
Lautrupgårdskolens handleplan for inklusion. 1. Lautrupgårdskolen udarbejder handleplan for inklusion. Mål: Inklusionsstrategien skal implementeres som en naturlig del af hverdagen. Succeskriteriet: At
Fokus på Folkeskolen samlet beskrivelse af hovedindsatsområder i Vordingborg Kommunes skolevæsen fra august 2012. Fem hovedindsatser
Fokus på Folkeskolen samlet beskrivelse af hovedindsatsområder i Vordingborg Kommunes skolevæsen fra august 2012 Med afsæt i anbefalingerne fra 17, stk. 4 udvalget fra foråret 2011suppleret med de konkretiseringer
Strategi for Folkeskole 2014Folkeskolestrategi 20142014
Strategi for Folkeskole 2014Folkeskolestrategi 20142014 Sagsnummer: 480-2014-97805 Dokumentnummer: 480-2015-1021 Afdeling: Skole og Dagtilbud Udarbejdet af: Hanne Vogelius Indhold Forord... 2 Indledning...
Folkeskolen Kvalitetsrapport
Kalundborg Kommune Folkeskolen Kvalitetsrapport 2013 Fagcenter Småbørn og Undervisning 01-11-2013 Side 1 Indhold Indledning... 3 Kvalitetsrapporten skoleåret 2012/13... 3 Sammenfatning... 4 Beslutning...
Skole. Politik for Herning Kommune
Skole Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Folkeskolen - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og Familiesyn 11 3 - Politik
Skolereform. Dialogmøde 3. September 2013
1 Skolereform Dialogmøde 3. September 2013 Målsætning 2 Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige