Kvalitetsrapport Solvangskole

Transkript

1 Kvalitetsrapport Solvangskole

2 FORORD Ifølge 40a i Folkeskoleloven er kommunen forpligtet til at udarbejde en kvalitetsrapport. Formålet med rapporten er gennem tilvejebringelse af dokumentation om det kommunale skolevæsen at styrke Byrådets mulighed for at varetage deres ansvar for folkeskolen. Dokumentationen skal både omhandle oplysninger om den enkelte folkeskole og det samlede kommunale skolevæsen. Kvalitetsrapporten for skoleåret er delt op i flere forskellige delrapporter. Der er udarbejdet en hovedrapport for det samlede skolevæsen, en skolerapport for hver af folkeskolerne i kommunen samt en rapport udelukkende med faktuelle oplysninger og nøgletal, hvor rammebetingelserne for Furesø Kommunes Skolevæsen er samlet. Dette er hovedrapporten for Furesø Skolevæsen. Alle rapporterne kan findes på nedenstående hjemmeside. I lighed med sidste års kvalitetsrapport omfatter rapporten både en evaluering af skoleåret og de fremadrettede mål for skoleåret God læselyst Børn og Unge DOBBELKLIK HER OG SKRIV SIDEFODSEKS 2

3 DISPOSIION Forord...2 Disposition...3 Skolepræsentation...4 Faglig vurdering ved slutningen af skoleåret Skolens arbejde med de fælles-kommunale mål i skoleåret Partnerskab om Folkeskolen...12 DOBBELKLIK HER OG SKRIV SIDEFODSEKS 3

4 SKOLEPRÆSENAION Solvangskolen Navn og adresse Skolens ledelse Skolens organisering Solvangskolen Nordtoftevej 58, 3520 Farum, lf: Skoleleder: Anette Lauge Jensen, Souschef: Bjarne Giehm, Afdelingsleder: Søren Johansen, Skolen har 730 elever fordelt på 3 klasser på alle klassetrin (dog 4 klasser på 6. klassetrin) Skolen er afdelingsopdelt: Indskoling (0.-3. kl.), Mellemtrin (4.-6. kl.), Udskoling (7.-9. kl.) Arbejdet med fælleskommunale mål i skoleåret 09/10 rivsel Børn og unge udvikler evnen til at indgå i forskellige sociale relationer gennem aktiv deltagelse i skolens mange fællesskaber. At børn og unge involveres i og gøres medansvarlige for skolens trivselsplan Samarbejdsparter Dag- og fritidsinstitutioner mv. Nærmeste samarbejdspartnere (fritidshjem og -klubber): Fritidstilbud Solvang Fritidhjemmet Fuglsang Fritidshjemmet Idrætten Fritidsklub Idrætten Fritidsklub Furesøgård Fritidstilbud Lyngholms afdeling Regnbuen Klub Furesø Øvrige samarbejdspartnere (børnehaver og integrerede instiutioner): UU Sjælsø samt Områdeinstitution Nordvest med afdelingerne Børnehusene Græshoppen Kildehuset Lille Bjørn Røde Sol Og de selvejende institutioner Skomagerbakken og Lille Bjørn DOBBELKLIK HER OG SKRIV SIDEFODSEKS 4

5 FAGLIG VURDERING VED SLUNINGEN AF SKOLEÅRE Nedenstående skemaer indeholder den tilpassede udgave af SUMO analyse, hvor der er fokus på styrker og udviklingspotentialer. Analysen gennemføres primært med baggrund i den seneste statusanalyse. Faglig vurdering Styrker Udviklingspotentialer Generel faglig vurdering Højt fagligt ambitionsniveau. ilfredshed med det faglige niveau på skolen fra forældre og elever. Overvejende linjefagsuddannede lærere eller lærere med tilsvarende kvalifikationer underviser i de enkelte fag. Lærerne skal have fokus på at udvikle differentieret undervisning. Styrke teamets samarbejde om undervisningens planlægning, gennemførelse og evaluering Styrke lærernes brug af forskellig metodik. Specialpædagogisk bistand, herunder holddannelse Mere bevidst pædagogisk udnyttelse af holddannelsestimerne. idlig indsats i forhold til klasser med specialpædagogiske udfordringer. Fast tilknyttelse af pædagogisk konsulent til vejledning på området. Der er udfærdiget indstillinger og handleplaner for alle elever eller klasser med særlige behov. Lokale til Solsikken, hvor tests og materialer kan opbevares. I lokalet kan der arbejdes med testning af enkeltelever og solsikkens lærere kan booke lokalet til arbejde med mindre hold. Fortsat udvikling af det pædagogiske udbytte af holddannelsestimerne. Synliggørelse af strukturer og procedure vedrørende indstillinger og handleplaner Overblik over ressourcernes anvendelse og effekt på klasser og enkelte elever. Solsikkens lærere tilbyder i højere grad rådgivning til lærerne. Dansk som andetsprog Velintegrerede tosprogede elever Fokus på de problemstillinger som elever med dansk som andetsprog møder i den generelle undervisning. DOBBELKLIK HER OG SKRIV SIDEFODSEKS 5

6 SKOLENS ARBEJDE MED DE FÆLLES- KOMMUNALE MÅL I SKOLEÅRE Nedenstående skemaer indeholder skolens arbejde med de skolepolitiske mål i SME modellen benyttes til evaluering af de skolepolitiske mål. Modellen forholder sig til fem parametre Status, Mål, egn, iltag og Evaluering. Modellen er endvidere udbygget med en analyse af, hvordan arbejdet med det de enkelte skolepolitiske mål er gået og hvordan der følges op på målet. SME modellen benyttes på hver af de fælleskommunale mål, der arbejdes med. INKLUSION Fælleskommunalt mål: At børn og unge møder et anerkendende menneskesyn S Status M Mål iltag egn E Evaluering Hvordan er det gået? Hvordan følges der op på målet? Kulturen på Solvangskolen er, med udgangspunkt i værdigrundlaget, båret af et anerkendende menneskesyn. Både børn og voksne har generelt en god omgangstone, dog opleves der en tendens til at fokusere på individuelle behov frem for et helhedssyn. At børn og unge møder et anerkendende menneskesyn. Der bliver dannet et fællesforum bestående af AK-lærere (adfærd, kontakt og trivsel), resurselærere for børn med dysfunktioner, OBS-lærer (observation), tilknyttet lærere med baggrund i specialundervisning og to-sprogs undervisning, en socialpædagog og psykolog, med henblik på at få en hurtigere og korrekt hjælp til udsatte børn. Det pædagogiske personale får supervision og hjælp, når der opstår et akut behov. Personer omkring skolen får større forståelse for den inkluderende folkeskole. Det pædagogiske personale får hurtigere og kvalificeret hjælp til elever med særlige behov. Alle elever er en del af sociale fællesskaber. Spørgeskemaundersøgelse iværksat af ledelsen. I undersøgelsen deltager et repræsentativt udsnit af det pædagogiske personale og elever. Undersøgelsen bliver gennemført i slutningen af skoleåret Skoleledelsen er ansvarlig for gennemførelsen af undersøgelsen. Vi har oprettet et fællesforum kaldet Solsikken, hvorfra alle former for potentiel støtte til elever/klasser skal søges. Dette har givet et stort overblik over behov og udnyttelse. Lærerne er ved at være bekendt med procedurer og arbejdsgange. Gennemførelse af spørgeskemaundersøgelse i lærer- og forældregruppen. DOBBELKLIK HER OG SKRIV SIDEFODSEKS 6

7 INKLUSION Fælleskommunalt mål: At børn og unge udvikler selvværd og selvtillid S Status M Mål iltag egn E Evaluering Hvordan er det gået? Hvordan følges der op på målet? Generelt har eleverne et godt selvværd og en god selvtillid. Der er dog elever, der har brug for ekstra støtte og fokus fra AK. At børn og unge udvikler selvværd og selvtillid. Der bliver dannet et kompetencecenter bestående af AK-lærere, resurselærere for børn med dysfunktioner, OBS-lærer, tilknyttet lærere med baggrund i specialundervisning og tosprogs undervisning, en socialpædagog og psykolog med vægt på AK-delen. Implementering af cooperative learning. Forældre bliver gjort opmærksom på, at de og deres børn skal deltage i det fælles ansvar, det er at gå på Solvangskolen. Eleverne får hjælp, når de har brug for det. Færre samarbejdsmøder, da børnene får en mere målrettet hjælp på et tidligere tidspunkt. En større accept fra forældreside af, at deres barn er en del af sociale fællesskaber på Solvangskolen. Evalueringen foregår i den løbende dialog med AK-lærere og i kompetencecenteret. Klasserådene deltager i en spørgeskemaundersøgelse. Undersøgelse bliver foretaget af skolebestyrelsen/ledelsen i januar Efterfølgende bliver resultatet forelagt skolebestyrelsen. Der er ikke blevet arbejdet med implementering af cooperative learning som et fælles tiltag. I indskolingen har fokus været på læringsstile. Opfølgning kommer i det nye skoleår i forbindelse med, at det valgte fælleskommunale mål er trivsel. Her vil der med udgangspunkt i værdigrundlaget blive arbejdet med at udvikle en trivselsplan. DOBBELKLIK HER OG SKRIV SIDEFODSEKS 7

8 INKLUSION Fælleskommunalt mål: At børn og unge lærer i inspirerende, æstetiske og funktionelle omgivelser S Status M Mål iltag egn E Evaluering Hvordan er det gået? Hvordan følges der op på målet? Solvangskolen er en pæn og velholdt skole, men den er, på grund af uflytbare vægge, ufleksibel i forhold til undervisningen efter teorien om de mange intelligenser og læringsstile. At børn og unge lærer i inspirerende, æstetiske og funktionelle omgivelser. Omstrukturering for at sikre en optimal udnyttelse af de fysiske rammer. Vi har igangsat en proces, der munder ud i en ombygning, så vi får et designområde. Vi sætter gang i en proces, der gør det muligt for vores kantinepersonale at arbejde i nogle omgivelser, der kan resultere i sund kost og gode forhold for eleverne. Indskolingsområdet bliver klargjort med møbler, gruppeborde og alternative opholdsrum for at tilgodese undervisningen efter teorien om de mange intelligenser og læringsstile. Indskolingsområdets pædagogiske personale bruger teorien om de mange intelligenser og læringsstile i undervisningen. En højere grad af tværfaglighed i designområdet. Kantinen bruges som grupperum/undervisningslokale og som ramme for det gode måltid. I forbindelse med kantineforbedringerne indgår eleverne i en spørgeskemaundersøgelse/ et fokusinterview, hvor vi vil finde ud af, hvordan de nye tiltag bliver modtaget. Undersøgelse bliver iværksat af ledelse og kantinepersonale. Undersøgelsen finder sted i foråret iltaget i indskolingsområdet vil blive evalueret i teamsamtaler. Vi har fået gennemført vores plan for ombygningen af de fysiske rammer i både indskolingen og kantinen. Fokus på at fastholde den positive udvikling og udnyttelse af de nye rammer. DOBBELKLIK HER OG SKRIV SIDEFODSEKS 8

9 FAGLIGHED Fælleskommunalt mål: At børn og unge sikres faglig kontinuitet ved overgang fra daginstitutionen til skole, i selve skoleforløbet og ved overgang fra skole til ungdomsuddannelse S Status M Mål iltag egn E Evaluering Hvordan er det gået? Hvordan følges der op på målet? Der indledes et samarbejde med fritidshjemmene, når barnet flytter fra børnehave til fritidshjem. Der holdes møder, hvor barnet bliver drøftet for at sikre, at det enkelte barn kommer i klasse med andre børn, som han/hun går i fritidshjem med og bor tæt på. Udskudt klassedannelse. Når eleverne møder, bliver der dannet tre hold. Disse hold bliver delt op i seks grupper, som runderer en uge i hvert værksted, hvor børnehaveklassepersonalet har fokus på seks forskellige kompetencer. Ud fra disse iagttagelser bliver der dannet tre nye hold. Derefter indledes endnu en runde, hvorefter klassedannelserne sker. Overgang til 1. klasse. Børnehaveklassepersonalet og 1. klasseslærerne mødes og afstemmer forventninger til hinanden. Dette sker før sommerferien, da 1. klasseslærerne først er kendt efter fagfordeling. At børn og unge sikres en faglig kontinuitet ved overgang fra daginstitution til skole. idlig dialog med mulige lærere for 1. årgang. Få beskrevet processer i skolestart samt overlevering mellem afdelinger. Overgange bliver rolige for elever, forældre og lærere. Der går ingen informationer tabt i overgangene mellem institutioner og skolen. Fast punkt på dagsorden til forældremøder i 1., 4., og 7. klasse, hvor forældrene kan give respons på, hvordan de har oplevet den faglige kontinuitet i overgangene. Forældremødet finder sted i starten af skoleåret. Evalueringen med det pædagogiske personale bliver foretaget på et årgangsteamsmøde. Evalueringen med fritidshjemmene foregår fast i november måned. Igangsat faste møder mellem institutioner og skole. Påbegyndt målrettet arbejde med overlevering mellem 3. og 4. klasse samt 6. og 7. klasse. Fortsættelse af arbejdet via Sprog og Sammenhæng. DOBBELKLIK HER OG SKRIV SIDEFODSEKS 9

10 SKOLENS ARBEJDE MED DE FÆLLES- KOMMUNALE MÅL I SKOLEÅRE Nedenstående skemaer er skolens planer for arbejdet med de skolepolitiske mål i skoleåret Fælleskommunalt mål: rivsel S Sammenhæng M Mål iltag egn E Evaluering I skoleåret 03/04 blev der i samarbejde med lærere, elever, forældre og ledelse udarbejdet et værdigrundlag for Solvangskolen. Dette værdigrundlag ligger til grund for vores videre arbejde med trivsel. På 3. klassetrin er der samarbejdskurser og social træning på alle klasser. I indskolingen og på mellemtrinnet bliver der arbejdet med rin for rin. I Solsikken kan der søges Adfærd, Kontakt og rivsel (AK)-bistand til problemstillinger hos klasser, grupper eller enkeltelever, hvor der bliver arbejdet med relationsdannelse. AK-lærerne er uddannede inden for dette felt. I udskolingen arbejder klasselæreren sammen med skole, socialforvaltning og politi (SSP)- medarbejderen om at lave kurser i selvværd, konflikthåndtering og sociale fællesskaber og relationer. Der er oprettet legepatrulje, der arrangerer lege for klasse. Der er venskabsklasser, hvor 5. klasserne er venskabsklasser med 0. klasserne, 6. og 1. klasser etc. Børn og unge udvikler evnen til at indgå i forskellige sociale relationer gennem aktiv deltagelse i skolens mange fællesskaber. Kortlægning af hvilke fællesskaber eleverne har mulighed for at deltage i, og hvem der deltager i hvilke fællesskaber. Ledelse og årgangsteam får en større bevidsthed om, hvilke fællesskaber det er muligt at deltage i på Solvangskolen. At årgangsteamet har et overblik over, hvilke elever der deltager i skolens fællesskaber. Gennemførelse af elevundersøgelse på mellemtrinnet og i udskolingen. Undersøgelsen foranstaltes af ledelsen og bliver udført af årgangsteamene. DOBBELKLIK HER OG SKRIV SIDEFODSEKS 10

11 Fælleskommunalt mål: rivsel S Sammenhæng M Mål iltag egn E Evaluering I skoleåret 03/04 blev der i samarbejde med lærere, elever, forældre og ledelse udarbejdet et værdigrundlag for Solvangskolen. Dette værdigrundlag ligger til grund for vores videre arbejde med trivsel. Lærerne har dannet en trivselsbande, der står for sociale arrangementer samt de fysiske rammer for lærerne. Alle lærere deltager på skift. At børn og unge involveres i og gøres medansvarlige for skolens trivselsplan Lærerne gøres til medaktører i handleplanen for trivsel. Lærerne bliver mere bevidste om egen og elevernes trivsel bl.a. gennem arbejdet med trivsel i årgangsteamet og på en pædagogisk dag Skolebestyrelse og elevråd gøres til et aktiv i udarbejdelse af en handleplan for trivsel. Elevrådet bliver bindeleddet til elevgruppen i denne proces. ydelige og synlige indsatser i forbindelse med arbejdet med trivsel. Større fokus i det daglige for betydningen af trivsel for elevens læring. Elevrådet udtaler sig om følgerne af handleplanen for trivsel. Ledelsen forestår fokusinterview med afdelingskoordinatorerne og udvalgte trinkoordinatorer. DOBBELKLIK HER OG SKRIV SIDEFODSEKS 11

12 PARNERSKAB OM FOLKESKOLEN Adobe Acrobat 7.0 Document DOBBELKLIK HER OG SKRIV SIDEFODSEKS 12

13 Kvalitetsrapport Solvangskolen Furesø Kommune Børn og Unge Rådhustorvet Farum Udgivet: 2009 Redaktion: Børn og Unge Foto: Colourbox.com DOBBELKLIK HER OG SKRIV SIDEFODSEKS 13