Stavnsholtskolens trivselspolitik ( Skolens Værdiregelsæt, jf. Folkeskoleloven)

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Stavnsholtskolens trivselspolitik ( Skolens Værdiregelsæt, jf. Folkeskoleloven)"

Transkript

1 Stavnsholtskolens trivselspolitik ( Skolens Værdiregelsæt, jf. Folkeskoleloven) Alle børn og unge skal trives, udvikle sig og lære ud fra deres individuelle forudsætninger og som en del af sociale fællesskaber (Furesø Kommunes skolepolitik) Alle elever på Stavnsholtskolen bruger deres faglighed til at tænke kreativt, innovativt og på tværs af faggrænser. Eleverne håndterer og respekterer forskellighed og ser den som en ressource.undervisningen bygger på differentierede arbejdsformer som tager afsæt i - og udvikler elevernes kompetencer (Stavnsholtskolens vision for undervisningen) Som principper gælder det, at alle skolens parter skal føle sig værdsat. Vi har som udgangspunkt, at alle gerne vil gøre deres bedste. Dette har vi for øje, når vi skal løse problemer. Ligeledes prøver vi at vælge en positiv og konstruktiv indfaldsvinkel: Hvad går godt, og hvad kan med afsæt heri gøres bedre. at skole og forældre samarbejder om udviklingen af det enkelte barns selvtillid og selvværd, og dermed muligheden for at udvikle og indgå i sociale relationer. at der samarbejdes om det sociale liv i klasserne, således at man gennem hele skoleforløbet har fokus på trivsel i klassen og på at forældregruppen omkring den enkelte klasse har tillid til og er fortrolige med de øvrige forældre og lærerne. Med det udgangspunkt bliver så også lettere at løse de konflikter, der fra tid til anden uundgåeligt opstår mellem børnene. at skolens elever trives og har det godt med sig selv, blandt og med andre. Alle voksne og børn føler sig respekteret ved selv at respektere hinandens forskelligheder som en del af fællesskabet så vil alle føle tryghed ved at være her. at vi sætter fokus på at videregive klassers og elevers historie ved de overgange elever oplever i forbindelse med afdelings- og lærer-skift, at vi holder fast i og styrker traditioner på klasse-, årgangs-, afdelingsog skoleniveau at vi omgås hinanden på ordentlig vis og undgår hårdt og stødende sprogbrug, når vi taler med hinanden. at skolens indre fysiske rammer fremstår i videst muligt omfang velholdt samtidig med, at det giver mulighed for at understøtte et differentieret læringsmiljø for skolens elever Trivselspolitik - Stavnsholtskolen 1

2 På denne baggrund arbejder vi konkret på Stavnsholtskolen forebyggende på følgende områder: Trivselsundersøgelse Stavnsholtskolen gennemfører en trivselsundersøgelse hvert tredje år, der følges op af en handleplan og årlige statusmøder. Forventningsafstemning Allerede i forbindelse med skolens modtagelse af nye børn og deres forældre sættes fokus på trivslen, herunder en gensidig forventningsafklaring. Det er skolens ledelse og børnehaveklassepersonalet, der i mødet med forældrene formidler skolens forventninger, som grundlag for at starte et godt og tillidsfuldt samarbejde op omkring trivsel. Fokus på overgange I forbindelse med overgangen fra én afdeling til en anden har modtagende lærer timer i klassen, således at der kan skabes en tidlig kontakt til elev- og eventuelt kontaktforældre eller forældrgreuppen. Dette understøttes af, at der på 4. og 7. klassetrin er indført en ekstra skole-hjemsamtale. Som udgangspunkt anvendes Kuffertmodellen ( bilag 1) i overgangen fra afdeling til afdeling, og ved hvert afdelingsskift finder der en klassekonference sted. Trivsel - elevpauser Legevagtordning, der giver mulighed for tryghed i frikvartererne, som for nogle børn kan forekomme uoverskuelige. Den gode klasse På alle klassetrin udarbejdes klasseregler/klasseaftaler i et samarbejde mellem børn og voksne i alle klasser. Herunder drøftes, hvad der forstås ved en god klasse eller hvad det vil sige at være en god kammerat. I de mindre klasser koordinerer klasselærer med klassens øvrige lærere, hvem der tager sig af anvendelse af Materialet AKT hvordan? 0-1.årgang. Det er tilrettelagt som et ugekursus, der lægges ind to gange om året. Forløbet gentages på tredje årgang, hvor ugekursus AKT- hvordan? målrettet denne årgang forefindes. Materialet Selvportræt (klassesæt) er velegnet til mellemtrinnet og udskolingen til at sætte fokus på arbejdet med sociale kompetencer og selvfremstilling. På 7. klassetrin er der særlig fokus på elevers forhold til alkohol og rusmidler i relation til deres generelle trivsel og mulighed for at udvikle sundt og udviklende læringsliv. Forældrene inddrages i dette arbejde ved årgangmøde i samarbejde med SSP Evalueringsdage Fokus på klassens trivsel ved evalueringsdagene (elevsamtaler). Her drøftes det, hvorledes det enkelte barn trives i klassen, der arbejdes med hele klassen på baggrund af de tilbagemeldinger de enkelte børn i klassen fremkommer med, i det omfang der er behov for det. Social årsplan Lærerteamet omkring elevgruppen opstiller i samarbejde med eleverne sociale mål for skoleåret, herunder særlige indsatsområder. De sociale mål for elevgruppen drøftes løbende og justeres evt. i løbet af skoleåret. Det gælder både for klasser og Trivselspolitik - Stavnsholtskolen 2

3 årgange. Arbejdet beskrives kort i klassens årsplan og skal afspejle årgangsteamets fokus på trivsel. Forældremøder På forældremøder skal Det sociale liv i klassen være fast punkt i en eller anden form. Emnet kan tages op på forskellig vis på forældremøderne, men det er vigtigt, at forældrene inddrages i emnet og får mulighed for at diskutere det i fællesskab. Hjælp en fælles forpligtelse Alle voksne er forpligtet til at reagere, hvis de på deres vej i skolen møder elever, der har behov for hjælp Ordensregler Skolens ordensregler har såvel en forbyggende, men også adfærdsregulerende funktion i de tilfælde, hvor den almindelige gode tone i det daglige samvær ikke respekteres Hvis det forebyggende ikke er tilstrækkeligt I de tilfælde, hvor det det forbyggende arbejde ikke slår til i forhold til den enkeltes trivselanvender nedenstående handlingsplan: Forældre skal kontakte klasselæreren, hvis deres barn ikke trives i klassen. Lærerne tager en grundig samtale med de implicerede parter med henblik på at få klarhed over situationen. Lærerne får indgået aftaler på klasseplan om, hvordan man kan arbejde på at komme problemerne til livs. Hvis en klasse/elev ikke trives drøftes dette på førstkommende møde i lærerteamet/årgangsteamet. På baggrund af denne drøftelse inddrages afdelingsleder og det drøftes hvorledes problemet kan løses. Konsultativt Forum eller AKT kan inddrages. Inddrag forældrene til de implicerede børn med det formål at sætte fokus på, hvor forældrene kan understøtte de planlagte tiltag. I enkelte tilfælde kan det drøftes med barnets forældre/kontaktforældre, hvorledes de øvrige forældre skal informeres. Materialet Trin for trin forefindes på skolen. Materialet henvender sig til indskolingen og kan i samarbejde med AKT benyttes i træning af emotionelle og sociale kompetencer i et forløb, der spredes ud over et skoleår. Hvis ikke de planlagte tiltag virker, kan AKT-lærere bidrage med trivselssamtaler/ træning i sociale kompetencer i klassen i en kortere eller længere periode. Der kan arbejdes med klassetrivselssamtaler i klassen herunder konfliktløsning eller med en mindre gruppe i klassen. Trivselspolitik - Stavnsholtskolen 3

4 Bilag 1: Kuffertmodellen I forbindelse med at klasserne skifter afdeling får modtagende lærer stillet ti lektioner til rådighed. Ud over besøg i klassen afholdes klassekonference, som modtagende afdelingsleder indkalder til og deltager i sammen med afgivende klasselærer og modtagende klasselærer. Klassen arbejder i forbindelse med overgange med Kuffertmodellen (eller evt. efter aftale med ledelsen, anden tilsvarende model), der indebærer, at modtagende klasselærer sammen med afgivende klasselærer og elevgruppen sætter fokus på klassens trivsel, klassekultur og ikke mindst de positive historier, som klassen bærer med sig. Overgange Deltagende Mødeindkalder Vigtige datoer lærere 3./4. kl. 3./4. klasselærere Modtagende Afd. Primo april Leder 6./7. kl. 6./7. klasselærere Modtagende Afd. Primo april Leder 9.kl./ungdomsudd. 9. kl. lærerteam UU-Sjælsø Ultimo jan Kufferter som pædagogisk redskab anvendes til konkret at sætte fokus på overgange mellem to afdelinger og består i al sin enkelthed af to kufferter i forskellig størrelse, som bliver udleveret til modtagende klasselærer af AKT primo april. Arbejdet omkring indholdet i kufferten foregår i et samarbejde mellem afgivende og modtagende lærer og ikke mindst klassens elever. Baggrunden for at arbejde med kufferten som pædagogisk redskab er ønsket om at: opsamle minder/historier/traditioner om klassen overføre betydninger, viden og erfaringer mellem afdelinger/lærere Der er fokus på se på hvilken type bagage klassen bringer med sig, så det ikke går tabt i overgangen fra afdeling til afdeling. Indholdet i kufferten er et produkt af en dialog og et samarbejde mellem klassen og den afgivende/modtagende lærer, der har ti lektioner til at lære klassen og dens historie at kende. Kuffertmodellen som pædagogisk redskab skal bruges til at holde fokus på den gode historie, give modtagende lærer et indblik i den klassekultur og de traditioner, klassen bringer med sig og endelig give eleverne en mulighed for at præsentere sig selv og klassen for deres nye lærere på klassetrinnet. Den store kuffert skal illustrere Den gode historie, som kan være oplevelser i forbindelse med projekter, hytteture, fællesfødselsdage, favoritlege, ture med klassens lærere, ja, alt det, der binder en klasse sammen på kryds og tværs, og som er værd at huske tilbage på. Trivselspolitik - Stavnsholtskolen 4

5 De historier vi ikke vil have med i næste klasse bliver der plads til i den lille kuffert. Ligeledes kan der blive plads til det, som jeg gerne vil have, der skal være mere af. På denne måde bliver der taget afsked med noget, og noget nyt bliver budt velkomment. AKT kan være inddraget i tilrettelæggelsen af arbejde med indholdet i kufferten, men det er tanken at det er i samarbejdet mellem afgivende og modtagende lærer og klassen at indholdet i kufferten skal skabes. Overgangen mellem udskoling og ungdomsuddannelserne udmønter sig i en udskolingskonference med deltagelse af UU-vejleder, afdelingsleder og klasselærer med henblik på at give de bedste anbefalinger vedr. det videre forløb. Uddannelsespraktikken i ottende og erhvervspraktikken i niende bibeholdes. For at sikre trivsel for de store elever, er kontakten til erhvervsskolerne, gymnasier etc. essentiel for afgangsklasserne, bl.a. for i direkte kontakt at formidle de krav, der stilles i disse uddannelser. Kontakten kan være i form af lærere fra uddannelsesinstitutionerne eller elever, der kan fortælle om, hvilke krav, der stilles på de pågældende ungdomsuddannelser. Trivselspolitik - Stavnsholtskolen 5

6 Bilag 2: Samtaleskema til klassekonference/overleveringsmøde fra afdeling til afdeling Klassens sociale liv og særlige forhold omkring enkelte elever! Hvilke arbejdsformer har været anvendt? Har der været AKT på klassen/enkelte elever? Er der elever der har modtaget specialundervisning? Er der elever der har modtaget undervisning i Dansk som andetsprog? Ekskursioner og lejrskoler, hvor og hvornår? Særlige problemstillinger omkring enkelte elever? Elevplan kopieres og lægges til modtagende lærer før mødet Undervisningen Hvilke materialer har der været anvendt i fagene? (Årsplan kopieres og lægges til modtagende lærer før mødet). Færdselslære Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering. Hvordan har IT været anvendt i undervisningen og er der blevet undervist i webetik? Forældresamarbejdet Forældresamarbejdet, hvordan har det været håndteret? Er der særlige forhold der skal tages hensyn til? Hvordan er kommunikationen med hjemmene foregået, via ForældreIntra, telefon, mail eller sms? Særlige problemstillinger omkring enkelte familier? Særlige forhold omkring elevplanerne. Beskrivelse i stikord! Beskrivelse i stikord! Beskrivelse i stikord! (Evt. til mundtlig overlevering) Trivselspolitik - Stavnsholtskolen 6

7 Bilag 3: Legevagter For nogle børn er overgangen fra undervisningens klare rammer og forventninger til den frie leg i frikvartererne ikke altid er en god oplevelse. For de mindste elever er det en udfordring at skulle gøre sig klar til, organisere og gennemføre en leg på de minutter et frikvarter varer. Nogle få elever kommer derfor let til at bruge frikvartererne til drillelege, der kan ende i konflikter, som også kan komme til at fylde i undervisningstiden. Andre elever vælger at holde sig for sig selv eller har opgivet at komme med i legene. De kommer derfor let til at få en passiv og isoleret position i klassen. I skolen er eleverne inddelt i årgange, der har meget lidt med hinanden at gøre. Skolen vil derfor også gerne give eleverne mulighed for at opleve: At de små ikke kun er irriterende eller de store er farlige Men at det er ok at være venner på trods af aldersforskelle At de store elever får mulighed for at påtage sig et ansvar, føler sig værdsat og vokser med det. Hvad er en legevagt? En legevagt er en elev fra klassetrin, der frivilligt har påtages sig at bruge et eller flere frikvarterer til at lege med eller sætte lege i gang for elever fra indskolingen. Legevagterne får inden de starter et kursus, der skal give dem redskaber til at finde på lege, sætte lege i gang, organisere lege og løse småkonflikter, der måtte opstå i forbindelse med legene. Legevagterne er synlige, idet de bærer en neonfarvet vest. Legevagterne har i indskolingsmiljøet 2 bokse med legeredskaber. De har deres egen opslagstavle, hvor der er billeder af alle legevagterne og hvor de også har deres ugeplan hængende. Legevagterne indgår i skolens AKT-arbejde og en lærer følger deres arbejde og står til rådighed med råd og vejledning. Sidegevinster Legevagterne har nu eksisteret i godt 3 år. Der er mange af eleverne fra indskolingen, der benytter sig af tilbuddet og mange elever, der melder sig som legevagter. På den baggrund må man sige, at ordningen er en succes. Legevagtsordningen har herudover givet en række sidegevinster: Legevagterne bliver rollemodeller for de mindre elever. De små elever glæder sig til de bliver så store, at de kan blive legevagter. Legevagterne bliver normsættere ved ikke kun at blande sig i de konflikter, der opstår i forbindelse med de lege de indgår i, men også konflikter, der opstår rundt om dem. At være legevagt give elever, der i faglige sammenhænge ikke formår at hævde sig, mulighed for at vise og opnå respekt på baggrund af deres menneskelige værdier. Trivselspolitik - Stavnsholtskolen 7

8 At være legevagt medfører at nogle elever, der måske ellers ikke får rørt sig så meget får lidt mere motion. Personalepleje Selvom det er skolens oplevelse, at det at være legevagt for mange af eleverne er en belønning i sig selv, vil vi gerne vise vores anerkendelse af deres store arbejde og den betydning vi tillægger indsatsen for miljøet på skolen. De elever, der har passet deres vagter gennem hele året, inviteres derfor i juni måned på en fælles tur i Tivoli. Skolen betaler indgang og turpas. Derudover kan der, som del af personaleplejen, indlægges flere fællesarrangementer for legevagterne undervejs i skoleåret. Disse tilbud kan være med til at styrke sammenholdet mellem legevagterne, fastholde lysten til at indgå i legevagtsordningen gennem et helt skoleår og måske skabe et rum for udveksling af erfaringer med arbejdet. Trivselspolitik - Stavnsholtskolen 8

9 Bilag 4: Trivselssamtaler i klassen Vi afholder trivselssamtaler i klasser på Stavnsholtskolen efter behov. Det er klasselæreren, som via afdelingslederen ansøger AKT om trivselssamtaler. Møderne bliver afholdt efter behov. En trivselssamtale er et møde med deltagelse af AKT-lærer (Adfærd, Kontakt og Trivsel), to af klassens faste lærere, forældrerepræsentanter, repræsentanter for fritidshjem/klub og ikke mindst klassens børn. Sammen med børnene vil AKT-læreren afdække, hvad det er for en kultur, der er i den konkrete børnegruppe, og ikke mindst få fokus på, hvilke ressourcer den konkrete børnegruppe er i besiddelse af. Trivselssamtalen set i børnehøjde har til formål at skabe en fælles historie om klassens potentialer og skabe sammenhold, sikre at hvert barn føler sig set og hørt af de andre børn og af de voksne, børnene er omgivet af i deres hverdag. Det er målet, at hvert barn oplever, at det barnet har sagt er blevet hørt og forstået og gjort til fælles viden med henblik på at styrke børnegruppen i det sociale fællesskab. Forud for trivselssamtalen mødes klassens lærere med AKT-læreren, således at rammerne omkring mødet kan planlægges. Lærernes fortælling om klassen danner udgangspunkt for de interviewspørgsmål, der vælges ud. Herefter opfordrer klassens lærere forældre til at deltage i mødet. AKT-læreren tager kontakt til fritidshjem/klub med samme forespørgsel. Metodisk foregår trivselssamtalen på følgende måde: Af praktiske hensyn deles klassen i to grupper, der interviewes på skrift af AKTlæreren. Der vil optimalt set være én lærer, én pædagog og to forældre til stede under interviewet. De forældre, der deltager vil have deres egne børn i den anden interviewgruppe. Børnene er på forhånd informeret om, at der skal tales om, hvilke resurser klassen er i besiddelse af. Ligeledes at det er det enkelte barns version af, hvordan det oplever verden, der er i fokus. Børnene sidder i en rundkreds sammen med AKT-læreren, der interviewer hvert barn på skift ud fra forskellige typer af spørgsmål, der går på de positive historier, hvert barn har at fortælle om sit liv i klassen. Det kan være ting barnet er særlig glad for, har succes med, som det føler fungerer godt, oplevelser sammen med klassen, der rækker ud over klasseværelset. Pædagog, forældre og lærer sidder uden for rundkredsen og har til opgave at tage et så ordret referat af det, hvert barn siger. Det er vigtigt at referenterne, det vi også kalder bevidnerne, deler børnegruppen mellem sig, så de har hovedansvar for at bevidne 3-4 børn hver. I anden runde, som med fordel kan lægges 14 dage efter det første interview med børnene, er det de voksne, der skal sidde i rundkredsen. Børnene vil være placeret udenom. Her er det AKT-læreren, der interviewer de voksne om, hvad det var, børnene sagde. Trivselspolitik - Stavnsholtskolen 9

10 Børnene lytter til de voksnes samtale. AKT-læreren kan eventuelt spørge børnene om det nu også var det, der blev sagt. De resurser den konkrete børnegruppe har skal danne udgangspunkt for det videre arbejde i retning af øget trivsel i klassen. På et forældremøde fremlægger de forældre, der har deltaget i trivselsmødet sammen med klassens lærere deres oplevelser for resten af forældregruppen. AKT kan deltage i forældremødet efter behov. Trivselspolitik - Stavnsholtskolen 10

Trivselspolitik for Vejlebro

Trivselspolitik for Vejlebro Indholdsfortegnelse: 1. Formål 2. Ordensregler 3. Handleplan mod mobning 4. Elever der forstyrrer undervisningen 5. Mulighed for særlige tiltag 1. Formål Trivselspolitik for Vejlebro Med trivselspolitikken

Læs mere

Vi gør brug af differentieret undervisning, og elever der har behov tilbydes et fagligt løft.

Vi gør brug af differentieret undervisning, og elever der har behov tilbydes et fagligt løft. Indskolingen Faglighed med kreativitet. Vi lægger stor vægt på forskellige arbejds- og samarbejdsformer for at eleverne kan agere i det kreative læringsmiljø. Kreativ undervisning kan eksempelvis være

Læs mere

Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) AKT information KLASSEMØDET. En metode til at arbejde med trivsel og fællesskab

Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) AKT information KLASSEMØDET. En metode til at arbejde med trivsel og fællesskab Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) AKT information KLASSEMØDET En metode til at arbejde med trivsel og fællesskab Kompetencer som klassemødet styrker : leve sig ind i andres følelser og oplevelser

Læs mere

Herstedøster Skole Antimobbe- og trivselsplan Oktober 2010. Værdigrundlag oktober. Herstedøster Skole. Trippendalsvej 2 2620 Albertslund T 43 68 73 00

Herstedøster Skole Antimobbe- og trivselsplan Oktober 2010. Værdigrundlag oktober. Herstedøster Skole. Trippendalsvej 2 2620 Albertslund T 43 68 73 00 Værdigrundlag oktober 2010 Herstedøster Skole Herstedøster Skole Antimobbe- og trivselsplan Oktober 2010 Herstedøster Skole Trippendalsvej 2 2620 Albertslund www.herstedosterskole. skoleintra.dk T 43 68

Læs mere

Principper om: 0 1 2 3 4 5 6 7 8 Skolebestyrelsens arbejde SORGPOLITIK TRIVSELSPOLITIK

Principper om: 0 1 2 3 4 5 6 7 8 Skolebestyrelsens arbejde SORGPOLITIK TRIVSELSPOLITIK BREUM SKOLE med plads til alle men ikke til alt høj faglighed i trygge rammer skolen ud i verden verden ind i et godt sted at være et godt sted skolen at lære Der tages afsæt i følgende definition: Principper

Læs mere

Gældende fra den 26. november 2015. Hvad vil vi med vores antimobbestrategi?

Gældende fra den 26. november 2015. Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Antimobbestrategi for Frederiksværk skole Gældende fra den 26. november 2015 På Frederiksværk skole er det et fælles ansvar, at alle trives. Alle er derfor forpligtet til at bidrage til god trivsel på

Læs mere

Indskolingen på Randers Realskole. børnehaveklasse

Indskolingen på Randers Realskole. børnehaveklasse Indskolingen på Randers Realskole 1. klasses undervisning - lige fra børnehaveklasse 1 Udvikling med tradition Selvom Randers Realskole er blandt landets største skoler, så fungerer indskolingen i en lille,

Læs mere

Lautrupgårdskolens handleplan for inklusion.

Lautrupgårdskolens handleplan for inklusion. Lautrupgårdskolens handleplan for inklusion. 1. Lautrupgårdskolen udarbejder handleplan for inklusion. Mål: Inklusionsstrategien skal implementeres som en naturlig del af hverdagen. Succeskriteriet: At

Læs mere

Kærester. Lærermanual Sexualundervisning KÆRESTER LÆRERMANUAL

Kærester. Lærermanual Sexualundervisning KÆRESTER LÆRERMANUAL Kærester Lærermanual Sexualundervisning 1 Kompetenceområde og færdigheds- og vidensmål Dette undervisningsmateriale, der er velegnet til sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab for 7. -9. klassetrin,

Læs mere

- et informationsbrev fra ledelsen

- et informationsbrev fra ledelsen MÆLKEVEJEN JUNI 2015 - et informationsbrev fra ledelsen Storforældremøde afholdt d. 26.05.15. Aftenens tema var Vi Vil Alle Være Her, og valget af dette tema for et møde for alle forældre var en udløber

Læs mere

Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016

Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016 Hvidovre 2012 sag: 11/54709 Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016 Fælles ansvar for vores børn. Hvidovre Kommune vil i fællesskab med forældre skabe de bedste

Læs mere

Samspillet GIV PLADS TIL ALLE LÆRERVEJLEDNING TIL INDSKOLINGEN DEL DINE FIDUSER

Samspillet GIV PLADS TIL ALLE LÆRERVEJLEDNING TIL INDSKOLINGEN DEL DINE FIDUSER DEL DINE FIDUSER GIV PLADS TIL ALLE LÆRERVEJLEDNING TIL INDSKOLINGEN Samspillet 9 ud af 10 forældre mener, at debat om børnenes trivsel og problemer i klassen er det vigtigste indhold på et forældremøde.

Læs mere

Indskoling og mellemtrin på Hanebjerg Skole afd. Uvelse er kendetegnet ved:

Indskoling og mellemtrin på Hanebjerg Skole afd. Uvelse er kendetegnet ved: Indskoling og mellemtrin på Hanebjerg Skole afd. Uvelse er kendetegnet ved: Kendetegn Ses i hverdagen ved: Spejling til værdigrundlag SAMARBEJDET MELLEM SKOLE OG HJEM Samarbejdet opfordrer forældrene til

Læs mere

Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune. Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017

Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune. Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017 der er gældende for folkeskolen i Svendborg Kommune Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017 Vision, formål

Læs mere

Lær det er din fremtid

Lær det er din fremtid Skolepolitiske mål 2008 2011 Børn og Ungeforvaltningen den 2.1.2008 Lær det er din fremtid Forord Demokratisk proces Furesø Kommune udsender hermed skolepolitik for perioden 2008 2011 til alle forældre

Læs mere

Bryndum Skoles antimobbestrategi

Bryndum Skoles antimobbestrategi Bryndum Skoles antimobbestrategi God trivsel er en forudsætning for børns læring og udvikling Skolens overordnede mobbepolitik er klar: Vi vil overhovedet ikke tolerere mobning på Bryndum Skole Bryndum

Læs mere

Hjemområde E 2013/2014. Velkommen til hjemområde E. Team E

Hjemområde E 2013/2014. Velkommen til hjemområde E. Team E Hjemområde E Velkommen til hjemområde E Vi har et godt og rummeligt arbejdsmiljø med mange muligheder og god plads til forskellighed, spontanitet, meningsudvekslinger, liv og glæde. Det ønsker vi, at alle

Læs mere

Trivselsplan Nordbyskolen 2015-2016. Trivselsplan 2015-2016

Trivselsplan Nordbyskolen 2015-2016. Trivselsplan 2015-2016 Trivselsplan 2015-2016 1 Nordbyskolens trivselspolitik Vores trivselspolitik tager udgangspunkt i vores visioner: En tryg skole i et nærværende, anerkendende og autentisk miljø Et fagligt udfordrende læringsmiljø

Læs mere

Ikast Østre. Gameplan er en visuel metode til kreativt at komme fra ideer til resultater.

Ikast Østre. Gameplan er en visuel metode til kreativt at komme fra ideer til resultater. GAMEPLAN Ikast Østre "Teams, der ror samme vej, vinder oftere Arne Nielsson Gameplan er en visuel metode til kreativt at komme fra ideer til resultater. Med Gameplan får vi en fælles opfattelse af aktiviteter,

Læs mere

Skole. Politik for Herning Kommune

Skole. Politik for Herning Kommune Skole Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Folkeskolen - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og Familiesyn 11 3 - Politik

Læs mere

Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) Fællesskabets betydning for barnet

Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) Fællesskabets betydning for barnet Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) Fællesskabets betydning for barnet Når et barn møder i skolen den første dag, er det også mødet med et tvunget fællesskab, som barnet sandsynligvis, skal være en

Læs mere

Evaluering i Helsingør Privatskole

Evaluering i Helsingør Privatskole Evaluering i Helsingør Privatskole Helsingør privatskole har til mål, at understøtte samt udvikle elevernes sociale og faglige kompetencer. For at kunne realisere det mål er udvikling et vigtigt aspekt,

Læs mere

Trivselsplan Nordbyskolen 2014-2015. Trivselsplan 2014-2015

Trivselsplan Nordbyskolen 2014-2015. Trivselsplan 2014-2015 Trivselsplan 2014-2015 1 Nordbyskolens trivselspolitik Vores trivselspolitik tager udgangspunkt i vores visioner: En tryg skole i et nærværende, anerkendende og autentisk miljø Et fagligt udfordrende læringsmiljø

Læs mere

DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE

DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE Indhold Indledning 3 Formål for dagtilbud 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune 5 Det anerkendende dagtilbud 6 Visioner for dagtilbuddene i Holstebro

Læs mere

Sundhedspolitik på Bramdrup skole

Sundhedspolitik på Bramdrup skole Sundhedspolitik på Bramdrup skole TRIVSEL KOST MOTION Sidst revideret den 21.oktober 2009 Målet er: At ruste eleverne til at træffe sunde valg At sundhed er en integreret og synlig del af skolens kerneopgave

Læs mere

Udviklingsplan Haderup Skole Målsætninger

Udviklingsplan Haderup Skole Målsætninger Udviklingsplan Haderup Skole Målsætninger Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog

Læs mere

Handleplan for elever, hvor der er iværksat særlige indsatser eller støtte

Handleplan for elever, hvor der er iværksat særlige indsatser eller støtte Handleplan for elever, hvor der er iværksat særlige er eller støtte NOTAT 19. september 2013 I forbindelse med arbejdet med inklusion i Frederikssund kommunes skoler, er det besluttet at der på alle kommunens

Læs mere

Brobygning. Handleplan

Brobygning. Handleplan Brobygning Handleplan Indhold Indledning 4 Lovgrundlaget 4 Brobygning og inklusion 6 Sammenhænge i børns liv at bygge bro mellem børns steder 6 Overgang fra forældre til dagpleje/vuggestue 7 Brobygning

Læs mere

- og forventninger til børn/unge, forældre og ansatte

- og forventninger til børn/unge, forældre og ansatte Trivselsplan - og forventninger til børn/unge, forældre og ansatte I Vestsalling skole og dagtilbud arbejder vi målrettet for at skabe tydelige rammer for samværet og har formuleret dette som forventninger

Læs mere

ENDRUPSKOLEN INDSKOLINGEN

ENDRUPSKOLEN INDSKOLINGEN ENDRUPSKOLEN INDSKOLINGEN Indholdsfortegnelse Indledning ----------------------------------------------------------- 3 Værdigrundlag...3 Vi er fokuserede og udadrettede...3 Vi er ambitiøse og fornyende...3

Læs mere

Skelgårdsskolens læseplan

Skelgårdsskolens læseplan Skelgårdsskolens læseplan Målet med skolens læsepolitik er: At fremme læselyst og læseglæde hos alle børn At læsning bliver tilgængeligt for alle At eleverne udvikler gode og brugbare læsekompetencer At

Læs mere

Indskolingen 0.-3. klasse - læring, trivsel og glæde

Indskolingen 0.-3. klasse - læring, trivsel og glæde Indskolingen 0.-3. klasse - læring, trivsel og glæde Når børn starter i skole, glæder de sig til at lære nyt og få nye udfordringer. Langt de fleste børn er vant til at gå i børnehave og er dermed vant

Læs mere

REFERAT FRA SKOLEBESTYRELSESDAG

REFERAT FRA SKOLEBESTYRELSESDAG Returadresse: Herfølge Skole Billesborgvej 1, 4681 Herfølge REFERAT FRA SKOLEBESTYRELSESDAG den: 29. januar 2011 kl. 9.00-14.00. Dato Deltagere: Afbud: Sted: Skolebestyrelsen Nicolai, Mette, Rasmus Personalerummet

Læs mere

Kirkeskolens. Håndbog for Klasseforældreråd. Kære forældre på Kirkeskolen!

Kirkeskolens. Håndbog for Klasseforældreråd. Kære forældre på Kirkeskolen! s Håndbog for Klasseforældreråd Kære forældre på! I skolebestyrelsen lægger vi stor vægt på, at der i hver klasse vælges et Klasseforældreråd. Jeres vigtigste opgave som klasseforældreråd er at sikre klassens

Læs mere

Gældende fra den 01/ Vi ønsker at tydeliggøre, hvordan vi på Nærum Skole arbejder for trivsel og mod mobning.

Gældende fra den 01/ Vi ønsker at tydeliggøre, hvordan vi på Nærum Skole arbejder for trivsel og mod mobning. Antimobbestrategi for Nærum Skole Gældende fra den 01/03-2017 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi ønsker at tydeliggøre, hvordan vi på Nærum Skole arbejder for trivsel og mod mobning. BEGREBER

Læs mere

Silkeborg Kommune. Lærings- og Trivselspolitik 2021

Silkeborg Kommune. Lærings- og Trivselspolitik 2021 Silkeborg Kommune Lærings- og Trivselspolitik 2021 Indhold Indledning... 3 Læring... 4 Trivsel... 5 Samspil... 6 Rammer for læring, trivsel og samspil... 7 Side 2 af 7 Indledning Vi ser læring og trivsel

Læs mere

Klatretræets værdier som SMTTE

Klatretræets værdier som SMTTE Klatretræets værdier som SMTTE Sammenhæng for alle huse og værdier Ved fusionen mellem Bulderby og Trætoppen i marts 2012, ændrede vi navnet til Natur- og idrætsinstitution Klatretræet. Vi valgte flg.

Læs mere

INTEGRATIONSPOLITIK. Lundergårdskolen

INTEGRATIONSPOLITIK. Lundergårdskolen INTEGRATIONSPOLITIK på Lundergårdskolen Alle elever på Lundergårdskolen har de samme rettigheder og pligter. Det er en fælles forpligtelse for det samlede personale, alle elever og alle forældre at arbejde

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem Formålet med mål - og indholdsbeskrivelsen for skolefritidshjem (SFH) i Holstebro Kommune er at give borgerne mulighed for at få indblik i prioriteringerne

Læs mere

BLÅGÅRD SKOLE TRYGHED GODE RESULTATER VENSKABER OVERSKUD. www.blg.kk.dk

BLÅGÅRD SKOLE TRYGHED GODE RESULTATER VENSKABER OVERSKUD. www.blg.kk.dk BLÅGÅRD SKOLE www.blg.kk.dk TRYGHED GODE RESULTATER VENSKABER OVERSKUD Foto: Henning Hjorth Velkommen til Blågård Skole Blågård Skole er en moderne folkeskole tæt på, hvor I bor. Vi er en ambitiøs skole,

Læs mere

Lokal samarbejdsaftale. Rådmandsgades Skoles distrikt. Denne lokale samarbejdsaftale er indgået af: Rådmandsgades Skole Cismofytten

Lokal samarbejdsaftale. Rådmandsgades Skoles distrikt. Denne lokale samarbejdsaftale er indgået af: Rådmandsgades Skole Cismofytten Lokal samarbejdsaftale Rådmandsgades Skoles distrikt Denne lokale samarbejdsaftale er indgået af: Rådmandsgades Skole Cismofytten Børnehuset Balder Røde Rose 3 Røde Rose 2 Samuelsgården Bifrost Børneraketten

Læs mere

Fjordskolens udmøntning af Mål og indholdsbeskrivelser.

Fjordskolens udmøntning af Mål og indholdsbeskrivelser. SFO Fjordskolen 7. marts 2011. Fjordskolens udmøntning af Mål og indholdsbeskrivelser. SFO Dannelunde Skole, Gloslunde Gade 7, 4983 Dannemare. Tlf. nr. 54 94 42 85. SFO Midgården, Velovænget 4 4900 Nakskov.

Læs mere

Virksomhedsgrundlag. Heldagshuset. Oktober 2013

Virksomhedsgrundlag. Heldagshuset. Oktober 2013 Virksomhedsgrundlag Heldagshuset Oktober 2013 1 Målgruppe Målgruppen er normaltbegavede elever, der er præget af adfærdsmæssige, følelsesmæssige eller sociale problematikker; AKT-problematikker. Der er

Læs mere

Kvalitetsrapport. Faglighed, der giver eleven en basisviden, som kan danne grundlag for videre læring

Kvalitetsrapport. Faglighed, der giver eleven en basisviden, som kan danne grundlag for videre læring Skolens navn: Kjellerup Skole Pædagogiske processer: Skolens værdigrundlag/målsætning: Skolens målsætning Kjellerup Skole - På vej... Kvalitetsrapport Vedtagne principper: Pædagogiske principper På Kjellerup

Læs mere

Der blev endvidere nedfældet i kontrakten at vi arbejder med målene:

Der blev endvidere nedfældet i kontrakten at vi arbejder med målene: Værdier i Institution Hunderup, bearbejdet i Ådalen. Sammenhæng: Vi har siden september 2006 arbejdet med udgangspunkt i Den Gode Historie for at finde frem til et fælles værdigrundlag i institutionen.

Læs mere

Indhold. Dagtilbudspolitik 2011-2014 3

Indhold. Dagtilbudspolitik 2011-2014 3 Dagtilbudspolitik 2011-2014 Indhold Indledning.................................... 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune........... 6 Det anerkendende dagtilbud...................... 7 Visioner for

Læs mere

Trivselsplan for Bavnehøj Skole 2017

Trivselsplan for Bavnehøj Skole 2017 Trivselsplan for Bavnehøj Skole 2017 På Bavnehøj Skole vil vi sikre trivsel, så alle børn kan føle sig trygge i deres skolegang. Børn, der trives, bidrager til trivsel omkring sig og har bedre betingelser

Læs mere

HJÆLP BØRNENE NÅR MOR OG FAR GÅR FRA HINANDEN - handleplan. Skilsmissebørn i Daginstitutionen Agtrupvej / Brunebjerg

HJÆLP BØRNENE NÅR MOR OG FAR GÅR FRA HINANDEN - handleplan. Skilsmissebørn i Daginstitutionen Agtrupvej / Brunebjerg HJÆLP BØRNENE NÅR MOR OG FAR GÅR FRA HINANDEN - handleplan Skilsmissebørn i Daginstitutionen Agtrupvej / Brunebjerg I vores institutionen vil vi gerne støtte børn og forældre, samt hjælpe med at tackle

Læs mere

Tingstrup Skoles SFO er organiseret i to afdelinger, 0. 1. klasse og 2. 3. klasse.

Tingstrup Skoles SFO er organiseret i to afdelinger, 0. 1. klasse og 2. 3. klasse. Mål- og indholdsbeskrivelse SFO-Tingstrup Skole Målet for arbejdet i Tingstrup Skoles SFO er, at personalet i samarbejde med forældrene og det øvrige personale i indskolingen skaber trygge rammer, hvor

Læs mere

Skolestart På Abildgårdskolen

Skolestart På Abildgårdskolen Skolestart På Abildgårdskolen 2014/2015 Lidt om Abildgårdskolen Når I vælger Abildgårdskolen til jeres barn vælger I samtidig: En skole med ca. 640 elever med baggrund i mange forskellige kulturer. En

Læs mere

Skolebestyrelsen på Ulstrup skole udarbejder principper ud fra følgende grundtanke:

Skolebestyrelsen på Ulstrup skole udarbejder principper ud fra følgende grundtanke: Skolebestyrelsen Ved Ulstrup Skole er skolebestyrelsen sammensat af 7 forældre, 2 medarbejderrepræsentanter valgt af skolens personale og 2 elever valgt af eleverne. Skolens leder og dennes stedfortræder

Læs mere

Forældrefolder Østre. stre. vang. øndermark. Rønneskolen. Rønneskolen. Åvang. Søndermark. Aktiviteter & Fokusområder 2012-2013

Forældrefolder Østre. stre. vang. øndermark. Rønneskolen. Rønneskolen. Åvang. Søndermark. Aktiviteter & Fokusområder 2012-2013 stre Forældrefolder Østre Åvang Søndermark Aktiviteter & Fokusområder 2012-2013 vang øndermark Rønneskolen Rønneskolen Indhold Visioner og værdier... side 04 Inklusion... side 06 Trivsel og tryghed...

Læs mere

DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK

DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK Håndbogens første kapitel indeholder Jammerbugt kommunes sammenhængende Børnepolitik. Politikken er det grundlæggende fundament for alt arbejde,

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne og

Læs mere

Sankt Helene Skole. SkoIestart og indskoling

Sankt Helene Skole. SkoIestart og indskoling Sankt Helene Skole SkoIestart og indskoling På Sankt Helene Skole har vi rullende skolestart og aldersblandet undervisning i indskolingen. Formålet er at skabe bedre læring og trivsel. Indskolingen omfatter

Læs mere

Udmøntning af skolereformen i Randers Kommune

Udmøntning af skolereformen i Randers Kommune Oktober 2013 Udmøntning af skolereformen i Randers Kommune Arbejdsgruppe 5: Bedre udskoling og overgang til ungdomsuddannelse for alle elever i folkeskolen A. Kommissorium Der skal udarbejdes et samlet

Læs mere

Handleplan til forbedring af trivsel

Handleplan til forbedring af trivsel Handleplan til forbedring af trivsel Den forbyggende indsats For at skolen kan være et sted, hvor det er rart at opholde sig, er det nødvendigt, at eleven både i skolen og på vej til og fra skole, viser

Læs mere

2014-2015. Skolebestyrelsen Fællesskolen Hoptrup Marstrup Vilstrup. Kontaktforældrefolder

2014-2015. Skolebestyrelsen Fællesskolen Hoptrup Marstrup Vilstrup. Kontaktforældrefolder Kontaktforældrefolder Skolebestyrelsen Fællesskolen Hoptrup Marstrup Vilstrup 2014-2015 Formål med kontaktforældrefunktion: at styrke kontakt og samarbejde mellem skole og hjem at fremme klassens faglige

Læs mere

Tilsynserklæring maj 2013 april 2014 Marie Mørks Skole, Hillerød

Tilsynserklæring maj 2013 april 2014 Marie Mørks Skole, Hillerød Tilsynserklæring maj 2013 april 2014 Marie Mørks Skole, Hillerød Tilsynets form Mit andet år som skolens tilsynsførende har i sin form lignet sidste år. Men ud over fokus på undervisningen og skolens samlede

Læs mere

Indhold Målgruppe 5 Din betydning som træner Mål 5 Spørg ind Hvad skal vi lære om? Forældrenes betydning Viden børn, trivsel og fodbold

Indhold Målgruppe 5 Din betydning som træner Mål 5 Spørg ind Hvad skal vi lære om? Forældrenes betydning Viden børn, trivsel og fodbold TRÆNERHÆFTE 1 Målgruppe 5 Indhold Mål 5 Hvad skal vi lære om? 6 Viden børn, trivsel og fodbold 8 Børn, trivsel og fodbold 11 Refleksion noter 12 Samspil og sammenhæng 13 Refleksion noter 14 Din betydning

Læs mere

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Institutionens navn adresse Indledning Byrådet har siden 1. august 2009 været forpligtet til at fastsætte mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger, kaldet

Læs mere

Børn med særlige behov i SFO Globen.

Børn med særlige behov i SFO Globen. Børn med særlige behov i SFO Globen. Vores definition på børn med særlige behov er: Et barn der har en fysisk og/eller psykisk funktionsnedsættelse og af den årsag er tildelt ekstra ressourcer, således

Læs mere

Frisholm Skole. Uddannelsesplan. Frisholm Skole som læreruddannelsessted. Frisholm Skole. Frisholmvej 20. Tlf. 89702835. Frisholmvej 20.

Frisholm Skole. Uddannelsesplan. Frisholm Skole som læreruddannelsessted. Frisholm Skole. Frisholmvej 20. Tlf. 89702835. Frisholmvej 20. Frisholm Skole Frisholmvej 20 8653 Them Tlf. 89702835 Frisholmskole@silkeborg.dk Silkeborg kommune Uddannelsesplan Frisholm Skole som læreruddannelsessted Frisholm Skole Frisholmvej 20 8653 Them Tlf. 89702835

Læs mere

De Gode Overgange. Børnehave Skole. Skive det er RENT LIV SKIVE.DK

De Gode Overgange. Børnehave Skole. Skive det er RENT LIV SKIVE.DK De Gode Overgange Børnehave Skole Skive det er RENT LIV Indledning Forskning i børns liv og udvikling peger på at samarbejdet mellem de voksne omkring barnet, mellem forældre og fagprofessionelle og indbyrdes

Læs mere

Skolereform & skolebestyrelse

Skolereform & skolebestyrelse Skolereform & skolebestyrelse v/ Pædagogisk udviklingskonsulent Thomas Petersen Overordnede mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen

Læs mere

Mål og handlinger er Kommunens overordnede Børnepolitik for børn og unge 0-18 år.

Mål og handlinger er Kommunens overordnede Børnepolitik for børn og unge 0-18 år. og handlinger er Kommunens overordnede Børnepolitik for børn og unge 0-18 år. Børn og unge i vækst - alle børn skal trives i et trygt og sundt miljø med leg og læring. - alle børn skal møde nærværende,

Læs mere

Virksomhedsplan for 2014

Virksomhedsplan for 2014 Virksomhedsplan for 2014 I dette dokument kan du finde Spiloppens vision, formål, værdier og pædagogiske principper og du kan linke ind på Spiloppens fulde læreplan http://www.boernehuset-spiloppen.dk/filer/190denfuldelaerepla1.doc

Læs mere

Fatkaoplysninger. Institutionens navn Integreret institution Tangebo. Adresse Seminarievej 23 b-c & bwillemoesvej 1, 6760 Ribe. Telefonnummer 76165330

Fatkaoplysninger. Institutionens navn Integreret institution Tangebo. Adresse Seminarievej 23 b-c & bwillemoesvej 1, 6760 Ribe. Telefonnummer 76165330 1 2 Indholdsfortegnelse Fatkaoplysninger... 4 Indsatsområder 2013... 5 Sprog Dagtilbuddets opgave er, at fremme børnenes læring i forhold til de overordnede læringsmål, inden for sprog.... 6 Science -

Læs mere

Gældende fra den

Gældende fra den Antimobbestrategi for Hældagerskolen Gældende fra den 01.09. 2016 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi ønsker en skole med god trivsel, og som bygger på positive relationer og høj faglighed.

Læs mere

Mål og handleplan SFO Højvangskolen

Mål og handleplan SFO Højvangskolen Mål og handleplan SFO Højvangskolen Overskrift MEDINDFLYDELSE Sammenhæng SFO tid er børnenes frie tid og skal derfor opleve en SFO, hvor de har stor indflydelse på hvad de vil udfylde dagen med. Mål Børnene

Læs mere

Alsidig personlig udvikling

Alsidig personlig udvikling Alsidig personlig udvikling Sammenhæng: For at barnet kan udvikle en stærk og sund identitet, har det brug for en positiv selvfølelse og trygge rammer, som det tør udfolde og udfordre sig selv i. En alsidig

Læs mere

Vores børn og unge har brug for sammenhæng i tilværelsen

Vores børn og unge har brug for sammenhæng i tilværelsen Vores børn og unge har brug for sammenhæng i tilværelsen Nyt fra Projektet Samdrift af institutionerne på Ørbækvej 47-53 OTOBER 2009 Fem arbejdsgrupper skal i gang Alle forældre, medarbejdere og ledere

Læs mere

Skolebestyrelsesmøde Kirke Hyllinge skole Torsdag den 15.august 2013 kl.19-21. På lærerværelset..

Skolebestyrelsesmøde Kirke Hyllinge skole Torsdag den 15.august 2013 kl.19-21. På lærerværelset.. 1. Godkendelse af referat Godkendt 2. Godkendelse af dagsorden Godkendt. Punkt 14 skal højere op for fremtiden. 3. Nyt fra elevrådene Intet 4. AKT- området. Christina Halsted AKT lærer på skolen holder

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Dagtilbuddet Varde Vest 2016

Aftale mellem Varde Byråd og Dagtilbuddet Varde Vest 2016 Aftale mellem Varde Byråd og Dagtilbuddet Varde Vest 2016 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune Vi i naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring

Læs mere

Ressourcecenteret hvem er vi? Ressourcecenterets målsætning

Ressourcecenteret hvem er vi? Ressourcecenterets målsætning Ressourcecenteret hvem er vi? Sankt Annæ Skoles Ressourcecenter er et fagligt team og forum bestående af skolens afdelings og ressourcecenterleder, specialundervisningslærere, dansk som andetsprogslærere,

Læs mere

Kvalitetsrapport 2011

Kvalitetsrapport 2011 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 11 Skoleåret 1-11 Delrapport fra 11 ved skoleleder Kedda Jakobsen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Gennemsnittet er højnet betydeligt i

Læs mere

Heibergskolen MÅLET MED VORES ANTIMOBBESTRATEGI

Heibergskolen MÅLET MED VORES ANTIMOBBESTRATEGI Heibergskolen HVAD ER MOBNING? Mobning er systematiske udstødelseshandlinger, der typisk opstår i fællesskaber, der mangler sammenhold eller har en lav tolerance. Konsekvensen bliver, at et barn (eller

Læs mere

Bandholm Børnehus 2011

Bandholm Børnehus 2011 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 2. TEMA: Sociale kompetencer. Bandholm Børnehus 2011 Sociale kompetencer udvikles i fællesskaber og gennem relationer til andre, f. eks i venskaber, grupper og kultur. I samspillet

Læs mere

Forældrefolder Østre. stre. vang. øndermark. Rønneskolen. Rønneskolen. Åvang. Søndermark. Aktiviteter & Fokusområder 2013-2014

Forældrefolder Østre. stre. vang. øndermark. Rønneskolen. Rønneskolen. Åvang. Søndermark. Aktiviteter & Fokusområder 2013-2014 stre Forældrefolder Østre Åvang Søndermark Aktiviteter & Fokusområder 2013-2014 vang øndermark Rønneskolen Rønneskolen Indhold Visioner og værdier... side 04 Udfordringer for alle... side 06 Inklusion...

Læs mere

Krabber og Søstjerner

Krabber og Søstjerner Krabber og Søstjerner Telefonnummer: 76 16 64 90 Mail: gudl@esbjergkommune.dk www.tarphagevej.esbjergkommune.dk Kære nye forældre Personalet ønsker med denne lille pjece at byde dig/jer som forældre velkommen,

Læs mere

Evaluering Hellested Friskole og Børnehus 2015-2016

Evaluering Hellested Friskole og Børnehus 2015-2016 Evaluering Hellested Friskole og Børnehus 2015-2016 Formål På Hellested Friskole og Børnehus arbejder vi løbende med evaluering. Evalueringen sker her dels som led i det enkelte barns udviklingsproces,

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE Dagtilbudspædagogik anden og tredje praktikperiode 2. udgave - Pædagoguddannelsen 2014

PRAKTIKBESKRIVELSE Dagtilbudspædagogik anden og tredje praktikperiode 2. udgave - Pædagoguddannelsen 2014 PRAKTIKBESKRIVELSE Dagtilbudspædagogik anden og tredje praktikperiode 2. udgave - Pædagoguddannelsen 2014 Praktikbeskrivelsen består af 2 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for

Læs mere

e.doc sags nr. 2013-27012 e.doc dokument nr. 2013-164494 Brobygning en fælles opgave for dagpleje, vuggestue og børnehave i Næstved Kommune

e.doc sags nr. 2013-27012 e.doc dokument nr. 2013-164494 Brobygning en fælles opgave for dagpleje, vuggestue og børnehave i Næstved Kommune e.doc sags nr. 2013-27012 e.doc dokument nr. 2013-164494 Brobygning en fælles opgave for dagpleje, vuggestue og børnehave i Næstved Kommune Forord Der er mange milepæle i de fleste menneskers liv, og overgang

Læs mere

Kvalitetsrapport. Vestre Skole er en kommunal folkeskole. Skolens virksomhed bygger på Folkeskoleloven og det kommunale selvstyres vedtagelser.

Kvalitetsrapport. Vestre Skole er en kommunal folkeskole. Skolens virksomhed bygger på Folkeskoleloven og det kommunale selvstyres vedtagelser. Skolens navn: Vestre Skole Pædagogiske processer: Skolens værdigrundlag/målsætning: Vision for Vestre Skole Kvalitetsrapport Vestre Skole består af en Undervisningsafdeling og en Fritidsafdeling. Det er

Læs mere

Hellerup Skoles trafikpolitik

Hellerup Skoles trafikpolitik Hellerup Skoles trafikpolitik Vores ambition er at give de bedste forudsætninger for, at børn, deres forældre og lærere kan færdes sikkert omkring skolen i og uden for skoletiden. Også på længere sigt,

Læs mere

GRUNDSKOLER. Sinding-Ørre Midtpunkt - Skolen

GRUNDSKOLER. Sinding-Ørre Midtpunkt - Skolen GRUNDSKOLER Antimobbestrategi for: Sinding-Ørre Midtpunkt - Skolen Udarbejdet (dato): Februar 2013 Hvad forstår vi ved trivsel? Det vi forstår ved trivsel er, at eleven føler sig set, hørt, anerkendt og

Læs mere

Første skoledag efter sommerferien, sidste dag inden jul og sidste skoledag før sommerferien:

Første skoledag efter sommerferien, sidste dag inden jul og sidste skoledag før sommerferien: PALS: Skolen arbejder med modellen PALS se skolens hjemmeside. Ved introduktionsmødet til 0. klasse orienteres om PALS. Første skoledag efter sommerferien, sidste dag inden jul og sidste skoledag før sommerferien:

Læs mere

Vision 2010 Vindinge Skole

Vision 2010 Vindinge Skole Vision 2010 Vindinge Skole Sundhed - stikord 2008/2009 2009/2010 Mål Optimale spiseforhold Pladsforhold, omstrukturering af frikvartererne, spærretid Ansvarlighed for rengøring og oprydning SFO kommer

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Outrup Skole 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Outrup Skole 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Outrup Skole 2015 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring og livskvalitet. Udeskolerne

Læs mere

Forord. Læsevejledning

Forord. Læsevejledning Forord Folkeskolen er en kommunal kerneopgave og Middelfart Kommune har ambitioner for sit skolevæsen. Middelfart Kommunes skolepolitik bygger på et ønske om en folkeskole, der har en fælles retning og

Læs mere

Syddjurs Kommune SSP Læseplan

Syddjurs Kommune SSP Læseplan Bilag 4. Syddjurs Kommune SSP Læseplan Indhold: Indledning side 2 0. klasse / Børnehaveklassen side 3 1. klasse side 4 2. klasse side 5 3. klasse side 6 4. klasse side 7 5. klasse side 8 6. klasse side

Læs mere

Trivselspolitik. Kjellerup Skole

Trivselspolitik. Kjellerup Skole Trivselspolitik Kjellerup Skole Trivselspolitik på Kjellerup Skole Ved skoleårets start 2006 var der udarbejdet et hæfte, som var blevet til på baggrund af drøftelser i elevråd, pædagogisk råd og skolebestyrelse.

Læs mere

Arbejdet med skolereformen på Nærum Skole

Arbejdet med skolereformen på Nærum Skole Nærum Skole Børne- og Skoleudvalget har derfor bedt om en samlet status på deres næste møde d. 3. Juni. Jeg har derfor brug for en kort status fra jer alle i forhold til nedennævnte områder (2-3 linjer

Læs mere

1. SKOLENS ORGANISATION 3 2. FAGFORDELING 4 3. TIMEFORDELING 4 4. HOLDDANNELSE/DELETIMER 4 5. SKEMALÆGNING. 4 6. BUDGETPROCEDURE 5

1. SKOLENS ORGANISATION 3 2. FAGFORDELING 4 3. TIMEFORDELING 4 4. HOLDDANNELSE/DELETIMER 4 5. SKEMALÆGNING. 4 6. BUDGETPROCEDURE 5 Principper Indholdsfortegnelse 1. SKOLENS ORGANISATION 3 2. FAGFORDELING 4 3. TIMEFORDELING 4 4. HOLDDANNELSE/DELETIMER 4 5. SKEMALÆGNING. 4 6. BUDGETPROCEDURE 5 7. RESSOURCEANVENDELSE 5 8. SKOLE/HJEM-SAMARBEJDE

Læs mere

Maglebjergskolens seksualpolitik

Maglebjergskolens seksualpolitik Maglebjergskolens seksualpolitik Seksualpolitikken for Maglebjergskolen tager udgangspunkt i skolens målsætning og danner ramme om og udstikker retningslinjer for arbejdet med elevernes seksualitet. Derudover

Læs mere

Undervisningsmiljøundersøgelse skoleåret 2011 2012 Ny Hollænderskolen

Undervisningsmiljøundersøgelse skoleåret 2011 2012 Ny Hollænderskolen Undervisningsmiljøundersøgelse skoleåret 2011 2012 Ny Hollænderskolen Alle klasser fra 1.-9. klasse deltag i undersøgelsen. I alt deltog 706 elever fordelt med: - indskolingen 292 - mellemtrin 225 - udskoling

Læs mere

Unge vil have forældre og venner på banen for at reducere mistrivsel hos danske børn og unge

Unge vil have forældre og venner på banen for at reducere mistrivsel hos danske børn og unge ANALYSEPAPIR SEX & SAMFUND UGE SEX JANUAR 2015 Unge vil have forældre og venner på banen for at reducere mistrivsel hos danske børn og unge Danske unge peger i en ny undersøgelse fra Sex & Samfund på forældre

Læs mere

Mål og principper for den gode overgang i Aalborg Kommune

Mål og principper for den gode overgang i Aalborg Kommune 1 Mål og principper for den gode overgang i Aalborg Kommune Indledning Med disse mål og principper for den gode overgang fra børnehave til skole ønsker vi at skabe et værdisæt bestående af Fællesskaber,

Læs mere

Beskrevet med input fra pædagogisk leder Stine Andersen og pædagog Karina Ekman, Abels Hus, Greve Kommune BAGGRUND

Beskrevet med input fra pædagogisk leder Stine Andersen og pædagog Karina Ekman, Abels Hus, Greve Kommune BAGGRUND 32 Den rare stol Beskrevet med input fra pædagogisk leder Stine Andersen og pædagog Karina Ekman, Abels Hus, Greve Kommune Forståelse af sig selv og andre Kort om metoden BAGGRUND Den rare stol Ved hjælp

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Dagtilbuddet Børneuniverset 2016

Aftale mellem Varde Byråd og Dagtilbuddet Børneuniverset 2016 Aftale mellem Varde Byråd og Dagtilbuddet Børneuniverset 2016 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune Vi i naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed,

Læs mere