Standardiserede data om veje og trafik: Samfundsmæssig nytteværdi og scenarier for anvendelse

Transkript

1 Standardiserede data om veje og trafik: Samfundsmæssig nytteværdi og scenarier for anvendelse Dato 15. oktober 2015 Sagsbehandler Sanne Karlsen Mail Telefon Dokument 15/ Vejdirektoratet Guldalderen Hedehusene Telefon vejdirektoratet.dk SE EAN

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Ledelsesresumé Situationen i dag... 6 Standardiseringstrends i den offentlige sektor... 7 Standardisering af geografibaserede data Arbejdet med standardisering af vej- og trafikdata Nytteværdien ved standardiserede vej- og trafikdata Standardiseringens potentielle nytteværdi Beskrivelse af scenarier for anvendelse af standardiserede vej- og trafikdata Scenarie 1 Fælles asfaltudbud Scenarie 2 Data til benchmarking Scenarie 3 Blue Spots Scenarie 4 Stier og cykelruter

3 1. Indledning Vejdirektoratet har i samarbejde med den øvrige vejsektor og andre primære interessenter i flere år arbejdet med digitalisering af vejsektoren, standardisering af data om veje og trafik og forbedring af mulighederne for at dele og genanvende de data, der allerede findes i de forskellige vejforvaltningssystemer. Den første udgave af en standard til udveksling af data om veje og trafik vil i løbet af oktobernovember 2015 være klar til brug. Dermed kommer indsatsen ind i en ny fase med fokus på udbredelse af kendskabet til standarden og ibrugtagning af standarden. Vejdirektoratet (VD) har bedt Devoteam om at gennemføre en analyse af nytteværdi og fremtidige scenarier for anvendelse af standardiserede vej- og trafikdata 1. Dette notat præsenterer analysens resultater, sætter standardiseringsarbejdet ind i en større ramme og skitserer de fremtidige indsatser i forhold til at sætte data om veje og trafik i spil på tværs af myndigheder, sektorer og landegrænser. Notatets primære målgruppe er beslutningstagere og aktører i øvrigt hos vejmyndighederne (kommunerne og VD), leverandører af vejforvaltningssystemer og deltagere i projektet, herunder styregruppen for standardisering 2. Notatet og analyseresultaterne vil endvidere blive anvendt i VD s kommunikationsindsats om standardisering i bred forstand. Notatet beskriver nytteværdier, hvor standardiseringsarbejdet og en let adgang til udveksling af data vil have en positiv effekt på opgavevaretagelsen for vejmyndighederne og/eller for vejsektoren generelt, andre myndigheder, borgere og virksomheder. Beskrivelsen er alene kvalitativ og beskriver således ikke fuldt ud de forudsætninger, usikkerheder og risici, der knytter sig til ibrugtagningen af dataudvekslingsmodellen og den lette adgang til data om veje og trafik. Nytteværdierne er på samme måde heller ikke forsøgt omregnet til økonomiske effekter og analysearbejdet har ikke haft som mål, at skaffe data til udarbejdelse af en formel business case. 1 Devoteam har i gennemført en analyse af Nytteværdiværdi ved etablering af fælles vejreferencemodel for VD. Nærværende analyse er en forlængelse heraf. 2 Følgende parter deltager i styregruppen: Vejdirektoratet (VD), Kommunernes Landsforening (KL), Kommunal Teknisk Chefforeningen (KTC), Geodatastyrelsen (GST), GeoDanmark og Grontmij. VD har formandsskabet

4 2. Ledelsesresumé Analysen har identificeret seks generelle temaer, hvor der vil være en stor nytte forbundet med at kunne udveksle standardiserede data om veje og trafik. Standardisering giver muligheder indenfor følgende temaer: 1. Øget samarbejde på tværs af vejmyndigheder. 2. Smartere og mere effektive arbejdsprocesser i og imellem vejmyndighederne. 3. Bedre analyser og et mere ensartet forvaltningsgrundlag i vejsektoren. 4. Udstilling af data til øvrige myndigheder, virksomheder og borgere. 5. Nye muligheder for udvikling af kommercielle applikationer. 6. Datamæssig fremtidssikring af vej- og trafiksektoren. I relation til disse temaer er der identificeret en række scenarier for anvendelse af standardiserede vejog trafikdata. Scenarierne er konkrete eksempler på processer, der bliver styrket og/eller muliggjort ved standardisering. Der er udvalgt fire af disse scenarier, som er analyseret mere detaljeret. For disse scenarier er der i samarbejde med relevante personer fra det faglige miljø beskrevet et eksempel på anvendelse samt tegnet et eksempel på en værdikæde. De fire udvalgte scenarier er 3 : Scenarie 1: Fælles asfalt-udbud Adgang til standardiserede data giver bedre mulighed for at samarbejde om udbud, forenkle udbudsmaterialet og sikre en bedre kontrol og opfølgning - hvilket kan give en mere omkostningseffektiv håndtering af udbud. Scenarie 2: Data til benchmarking Adgangen til standardiserede vej- og trafikdata giver muligheder for at sammenligne økonomien og effekten af indsatserne i forskellige vejmyndigheder. Vejmyndighederne får derfor en mulighed for lære af de bedste og forbedre beslutningsgrundlag i forhold til metoder og priser i forbindelse med vejmyndighedens opgaver, fx vejvedligehold og vintertjeneste. Scenarie 3: Blue spots Adgangen til standardiserede data giver mulighed for at arbejde med forskellige tiltag i forhold afhjælpning og forebyggelse af vandrelaterede ulemper for veje og trafik. Oplysninger om veje kan kobles med andre data om geografi og klimaforhold, og samlet forbedre mulighederne for at arbejde med klimatilpasninger. Forebyggelsesindsatser kan tilrettelægges med oplysninger fra nabo vejmyndigheden. Scenarie 4: Stier og cykelruter En fælles standard for data om stier og cykelruter, samt en åben adgang til at benytte disse, vil åbne for etableringen af et sammenhængende stinet, når vejforvaltningernes data beriges med f.eks. oplysninger om stier på privat område. Et sammenhængende stinet og data om dette vil gøre det lettere at udarbejde ruteplanlæggere, der kan tage højde for cyklisters færdselsmønster og særlige behov. Udover de scenarier, der er kommet frem under analysen af nytteværdi ved standardisering af data om veje og trafik, er der kommet idéer til yderligere nytteværdier, der kan realiseres, hvis der også bliver 3 En mere detaljeret gennemgang findes i afsnit

5 adgang til realtidsdata. Realtidsdata er imidlertid ikke omfattet af standardiseringsprojekt og håndteres i andet regi i VD. På længere sigt vil det være naturligt også at se på mulighederne ved sammenkobling af de to forskellige typer af data. Realisering af de skitserede nytteværdier vil kunne ske i takt med: at de nødvendige data findes i kildesystemerne, at de egenskaber, der ønskes udvekslet oplysninger om, er beskrevet i standarddatamodellen at der er udviklet støtteprogrammer, som kan trække data fra datakilderne og aflevere det i udvekslingsformatet at der er etableret et sted, hvorfra data i udvekslingsformatet kan hentes samt at der i visse tilfælde er eller bliver udviklet særlige applikationer (brugergrænseflader), som kan gøre data anvendelige Der er ikke et enkelt af scenarierne, som alene kan bidrage med nytteværdi i et omfang, der matcher arbejdet med standardisering. Men tilsammen giver scenarierne et billede af, at standardisering og adgang til data om veje og trafik giver samfundsmæssig nytteværdi

6 3. Situationen i dag På flere områder har vejmyndighederne forskellig praksis for, hvordan data om veje og trafik beskrives i fagsystemerne: vejman.dk og RoSy, GIS-systemer med flere. Det handler om hvilke data fagsystemet er i stand til at håndtere, hvordan man benævner de forskellige data og hvilke værdier de kan antage. Vejmyndighederne har tillige forskellige prioriteringer og behov, og der er derfor store forskelle på, hvilke data man taster ind i fagsystemet og hvor ofte de vedligeholdes. På tværs i den offentlige sektor anvendes desuden forskellige metoder til at stedfæste data relateret til vejen 4. Det betyder, at data ser forskellige ud hos myndighederne, at der er en spredning i datakvalitet og at data er stedfæstet på forskellig vis hos myndighederne. Sammenlagt er dette en barriere for at sammenstille data fra forskellige kilder, dele data på tværs af myndigheder og genbruge data. Det er i dag en tidskrævende opgave at indhente data om vejnettet fra andre myndigheder: Data skal hentes fra hver enkelt af de myndigheder, der ejer de data, man har behov for. Datadelingen baseres på ad hoc udtræk, og fordi der ikke er en fælles standard for data, skal der i hvert enkelt tilfælde måske foretages tilpasninger i de modtagne data, før man kan anvende data sammen med data fra andre kilder. I en del tilfælde anvendes kombinationer af digitalt overførte data og dataindsamling på mere manuel vis (som besvarelser i et spørgeskema, f.eks.). Vejsektoren forventes i de kommende år at opleve en øget produktion af vej- og trafikdata og et øget behov for udveksling, sammenstilling og mere hensigtsmæssig vedligehold af data. Det er en helt generel samfundstendens, som i øvrigt også afspejler sig i en række initiativer fra EU, staten og kommunerne som: Den fælles offentlige digitaliseringsstrategi, Den fælleskommunale digitaliseringsstrategi samt indsatser som grunddataprogrammet, ITS-direktivet og INSPIRE-programmet. Ydermere er der en teknologisk udvikling og en stor interesse for de nye muligheder og perspektiver, der ligger i f.eks. SMART CITY-konceptet. En udvikling, hvor mængden af data, der er til rådighed og efterspørges, forøges markant. Adgangen til standardiserede vej- og trafikdata er altså en forudsætning for at kunne dele og nyttiggøre den voksende mængde af data på tværs af myndigheder. Det er også en forudsætning for på sigt at kunne udstille landsdækkende og ensartede data om veje og trafik, som borgere og virksomheder forventes i stigende grad at efterspørge. Som følge af en øget dataproduktion og flere krav til udveksling og sammenstilling af data, vil vejmyndighederne opleve et øget ressourceforbrug til dataudveksling, datahåndtering og koordinering i en fremtid uden standardiserede data. 4 Data relateret til en vej kan stedfæstes på forskellige måder fx med koordinater, kilometrering / stationering eller adresse. Vejmyndighederne anvender generelt kilometrering / stationering, men kan også stedfæste nogle data med koordinater. Andre myndigheder registrerer data med relation til en vej med en adresse eller koordinater

7 Standardiseringstrends i den offentlige sektor Regeringen, kommunerne og regionerne har sammen udarbejdet den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategien har til formål at modernisere velfærdsydelserne og effektivisere den offentlige sektor. En af ambitionerne i strategien er et tættere offentligt digitalt samarbejde, der med bl.a. standardisering fokuserer på, at danskerne skal opleve, at alle offentlige myndigheder arbejder effektivt digitalt sammen herunder bruger fælles løsninger, undgår dobbeltarbejde og genbruger relevante data. Som led i strategien indgik Regeringen, Kommunernes Landsforening og Danske Regioner en aftale om "Gode grunddata til alle - en kilde til vækst og effektivisering" også kaldet grunddataprogrammet. Formålet med grunddataprogrammet er at sikre en effektiv anvendelse af offentlige grunddata gennem forbedret kvalitet, fri adgang og fælles distribution af data som fx BBR, CPR, Geodata mfl. Bedre anvendelse af de offentlige myndigheders data er en vej til betydelige effektiviseringer i det offentlige og til serviceforbedringer for borgere og virksomheder. Fri adgang til de offentlige grunddata af høj kvalitet vurderes at give besparelser samt nye og bedre muligheder for vækst og innovation i det private erhvervsliv. Arbejdet med udvikling af datastandarder (OIO-standardisering 5 ) har været et centralt led i det samlede fællesoffentlige arbejde med digitalisering siden etableringen af hvidbogen om it-arkitektur fra juni 2003 og den fællesoffentlige standardisering af ESDH området i de såkaldte FESD initiativer fra 2004 og frem. Formålet er at sikre interoperabilitet mellem offentlige fagsystemer og dermed etablere grundlaget for en velfungerende digital forvaltning. Standardisering af geografibaserede data GeoDanmark er et samarbejde på tværs af stat og kommuner, der arbejder for at skabe en ensartet digital kortlægning af Danmark. Der er store effektiviseringspotentialer, når offentlige myndigheder deler og anvender data fra GeoDanmark i deres digitale forvaltning til at administrere eksempelvis veje, vandløb og bygninger. Før 2014 var der ikke mulighed for at samarbejde på tværs af hele landet på det samme geografiske administrationsgrundlag for fx veje. Det tog syv år at udbrede samarbejdet på tværs af alle kommuner, hvilket skete med frivillighed og en koordineret kommunikationsindsats. Et af de eksisterende standardiseringsinitiativer i den nuværende kommunale digitaliserings strategi er: Fælleskommunal standardisering af geodataområdet (FKG). Projektet har til formål at udarbejde og implementere en fælles datamodel for kommunale geodata og er et eksempel på et standardiseringsinitiativ, der arbejder på tværs af kommunerne efter frivillige principper. Vejreferencemodellen (v-ref) 6 er etableret som et initiativ, der gør det muligt entydigt at udpege et konkret vejstykke uafhængigt af om man arbejder i et GIS-værktøj, i et adressesystem eller i et vejforvaltningssystem. V-ref sikrer en fælles stedfæstelsesmetode med unikke og stabile vejreferencer til brug for udveksling af data. V-ref vil sammen med adgangen til data om veje og trafik i standardiseret form muliggøre en let udveksling og udnyttelse af geografiske data. Sekretariatet for standardisering er i dialog med de ovenfor nævnte initiativer for at koordinere aktiviteterne og undgå dobbeltarbejde. På baggrund af de generelle erfaringer med standardisering på frivilligheds principper må det forventes, at udbredelsen af standard for veje og trafik vil tage tid. 5 Se OIO modellen på Digitaliseringsstyrelsens hjemmeside: 6 v-ref etableres i et samarbejde mellem GST, KL og VD. Når v-ref er implementeret, skal der for at opnå ovennævnte mulighed for at benytte v-ref som en koblingstabel mellem de forskellige vej-referencemetoder, etableres særlige koblingstabeller mellem de enkelte kildesystemer og v-ref

8 4. Arbejdet med standardisering af vej- og trafikdata I arbejdet med at skabe bedre muligheder for at dele og bruge data om veje og trafik på tværs af forskellige myndigheder, på tværs af landegrænser og til forskellige opgaver har VD i samarbejde med vejsektorens parter og interessenter valgt at arbejde med en standard for data om veje og trafik på følgende måde: Der opbygges en datamodel til udveksling af data om trafik og veje. Det betyder, at de eksisterende kildesystemer (primært vejman.dk og RoSy) kan beholde deres nuværende datamodel og opbygning. Også fremtidige kildesystemer vil selv kunne fastlægge deres interne datamodel. Anvendelse af de udvekslede data kræver således heller ikke hverken kendskab til kildesystemernes datamodel eller stiller særlige krav til, hvorledes data organiseres i anvendelsesløsningen. Delingen af data og mulighederne for at udvikle nye applikationer baseret på data, skal være forberedt til samarbejde med nabolande om f.eks. vejnet i grænseegne, og skal ikke begrænses til vejsektoren. Blandt andet af den grund opbygges datamodellen så vidt muligt i overensstemmelse med de retningslinjer og valg der er foretaget i EU (INSPIRE-direktivet, ITS-direktivet), Geodatastyrelsen, Vejdirektoratet og hos andre, der arbejder med transportnetværk, vejnet osv. Standarden for udveksling af data om veje og trafik baseres på de allerede eksisterende standarder og begreber, der anvendes i vejsektoren 7 samt analyser af de konkrete anvendelser. Rækkefølgen for udarbejdelse af de forskellige temaer i datamodellen afgøres efter en vurdering af behovet for deling af de data, der indgår i temaet. Der opbygges ligeledes en datamodel for metadata. Metadata beskriver ejerskab, kvalitet m.m. i forhold til data. I det igangværende arbejde med standardisering arbejdes der med statiske data, der anvendes i vejforvaltningssammenhænge. Parallelt hermed arbejder Vejdirektoratet med en række tiltag omkring dynamiske data (realtidsdata). På et senere tidspunkt kan det være relevant at se nærmere på mulighederne for at sammenstille de statiske vejforvaltningsoplysninger med de dynamiske trafikdata. For at kunne udveksle data om veje og trafik skal der være standarder og værktøjer, der kan: 1. Sikre en entydig identifikation af en vejstrækning, på tværs af de måder vi i øvrigt refererer til bestemte vejstrækninger eller punkter på vejen på. Standarden til udveksling af data om trafik og veje er på forhånd indrettet til at kunne anvende vejforvaltningernes reference metode (CVF og kilometrering/stationering). I løbet af 2016 implementeres en ny fælles vejreferencemodel (v-ref), som vil gøre det lettere at identificere vejstrækninger entydigt på tværs af de forskellige eksisterende referencemetoder. Der er dog endnu ikke taget beslutning om at etablere den kobling mellem v-ref og vejforvaltningssystemerne, der skal åbne for brugen af v-ref som entydig identifikation. 2. Sikre, at vi benytter de samme ord til at betegne forskellige egenskaber ved vejen (data om vejen) og at vi kan forstå (tolke) de overførte data korrekt. Standarden for udveksling af data om veje og trafik indeholder derfor en formaliseret beskrivelse og navngivning af vejens forskellige egenskaber, samt relationer mellem disse. 7 Standarder og begreber som defineret i vejlove, vejregler, vej- og trafikteknisk ordbog m.m

9 Standarden indeholder endvidere oplysninger om, hvilke værdier hver enkelt egenskab kan antage. 8 Standarden udfoldes her som en datamodel. Når det i arbejdet med udvikling af en datastandard for veje og trafik er valgt at basere sig på en udvekslingsdatamodel, betyder det til gengæld at der, før man rent faktisk kan udveksle data, skal udvikles konverteringsmaskiner. Konverteringsmaskinerne skal kunne aflevere kildesystemets data i det aftalte standardformat, således at andre kan benytte data. 9 I figur 1 skitseres de nødvendige trin, der skal etableres før data kan udstilles og nyttiggøres hos vejmyndigheder, øvrige myndigheder, borgere og virksomheder. Figuren viser, hvordan data fra kildesystemerne fx vejforvaltningssystemerne med udgangspunkt i de lokale datamodeller skal omsættes til det aftalte udvekslingsformat (standardiserede) gennem såkaldte konverteringsmaskiner. Andre systemer og brugergrænseflader kan derefter hente data i det aftalte udvekslingsformat og på denne måde anvende data om veje og trafik fra f.eks. vejforvaltningssystemerne. På tilsvarende vis skal der etableres koblingstabeller, der gør det muligt at koble entydig identifikation af en vejstrækning i vejforvaltningssystemet til v-ref og dermed åbne for sammenkobling til data og systemer, der benytter andre referencesystemer. Figur 1:Komponenter til lettere adgang til standardiserede data. De blå pile illustrerer et muligt dataflow mellem komponenterne. 8 Hvis man fx ønsker oplysninger om, hvilke trafikarter (cyklister, bilister osv.), der må benytte et givet vejstykke, så beder man om at få overført dataelementet: TrafikArtAfgrænsningsType. De værdier man kan få overført vil være en eller flere af følgende: andremotorkøretøjer, busser, cyklister, gående, redningskøretøjer, ridende. Datamodellen beskriver endvidere om der til vejstykket kan være knyttet flere trafikarter (om der kan flere værdier af TrafikartAfgrænsningsType hvilket der i det konkrete eksempel kan). 9 Data kan så indlæses f.eks. i et GIS-system. I standardiseringsprojektet vil der i 2015 blive foretaget en afprøvning af de udviklede datamodeller. Under denne afprøvning vil der også blive indhentet erfaringer med at læse standardiserede data tilbage i vejforvaltningssystemerne

10 5. Nytteværdien ved standardiserede vej- og trafikdata Devoteam har i løbet af april og maj måned 2015 gennemført ni interviews med ressourcepersoner i kommunerne og VD samt leverandører af de vejadministrative systemer. Der er efterfølgende gennemført en workshop med interviewpersoner og repræsentanter fra styregruppen for standardisering og det rådgivende udvalg for standardiseringsprojektet. På workshoppen er analysens resultater blevet valideret og uddybet. Endelige har Vejdirektoratet uddybet og kvalitetssikret de 4 scenarier, der igennem den ovenfor nævnte proces er blevet udpeget som særligt gode eksempler. I en fremtid, hvor der er etableret let adgang til udveksling af data om trafik og veje ved brug af de aftalte udvekslingsstandarder vil vejmyndigheder og potentielt andre myndigheder, private virksomheder og borgere kunne drage nytte af de tilgængelige data. Dette afsnit beskriver eksempler på forventet fremtidig nytteværdi i seks temaer. Øget samarbejde på tværs af vejmyndigheder. Standardiserede data giver nye muligheder for samarbejde mellem vejmyndigheder, fordi myndigheder nemmere kan sammenstille og udveksle ensartede data. Vejmyndighederne vil fx kunne samarbejde om analyser af støjkortlægning og trafikmodeller, om fælles udbud af fx asfalt eller om driftsopgaver inden for vejvedligehold, kantklipning af rabatter mv. Smartere og mere effektive arbejdsprocesser i vejmyndigheder. Når vejmyndighedernes datagrundlag kan udveksles i standardiseret form, giver det sparet tid til indsamling, ajourføring og manuel håndtering af data om veje til anvendelser i vejforvaltningssystemer og GISsystemer. Internt hos de enkelte myndigheder, men især mellem myndigheder. Bedre analyser og et mere ensartet forvaltningsgrundlag i vejsektoren. Erfaringen siger, at jo mere data (gen)bruges jo højere kvalitet får data, idet evt. fejl nemmere bliver fundet og rettet. En øget datakvalitet og en nemmere adgang til data vil dels gøre det nemmere at foretage tværgående analyser, og dels sikre en bedre kvalitet i analyserne. Det kunne fx være i fht. trængselsanalyser, støjmodeller, generel trafikanalyse osv. Bedre analyser med mere troværdige data vil kunne sikre et mere ensartet forvaltningsgrundlag på tværs af myndigheder til gavn for både myndigheder og samfund. Udstilling af data til øvrige myndigheder, virksomheder og borgere. Standardiserede vejog trafikdata er en forudsætning for at data let kan anvendes af andre myndigheder, virksomheder og borgere. På trafikområdet vil bedre adgang til data om trafik og sammenstilling af data om fremkommelighed, vejarbejder og uheld give bedre trafiktjenester og samtidig bidrage til ruteoptimering til gavn for både offentlige og private aktører samt borgere. Vejmyndighederne vil fx have glæde af data til brug for planlægning, analyse, trafikinformation og trafikstyring. Beredskabet vil fx have glæde af data til brug for planlægning og krisestyring, hvilket kunne give et mere effektivt beredskab. Nytten af adgang til udveksling af data om trafik og veje, vil forstærkes, når også realtidsdata om trafikken kan kobles på. Nye muligheder for udvikling af kommercielle applikationer. Standardiserede vej- og trafikdata giver nye muligheder for at udvikle kommercielle applikationer, fordi leverandører vil have adgang til ensartede og landsdækkende data om veje og trafik, og derved kan udvikle applikationer, tjenester og services med udgangspunkt i de gældende standarder. Samtidig vil afhængigheder til eksisterende leverandørers standarder mindskes, fordi der i fremtiden vil være udvekslingsstandarder, der muliggør større fleksibilitet i valg af leverandør. Datamæssig fremtidssikring af vej- og trafiksektoren Standardiserede vej- og trafikdata imødekommer de politiske strategier og teknologiske trends, som stiller krav til øget dataudveksling og en nemmere tilgang til data om vejnettet. På

11 denne måde understøtter standardiseringen grunddata, dvs. data, som kun vedligeholdes ét sted, SMART CITY, beredskab, klimasikring, fokus på fælles løsninger i vejsektoren, øget samarbejde mellem vejmyndigheder mv. I afsnit 6 beskrives fire udvalgte scenarier for at anvende standardiserede vej- og trafikdata. De 4 scenarier skal betragtes som eksempler på, hvordan adgangen til at dele data om veje og trafik, kan anvendes til at give værdi og gøre nytte for såvel vejmyndighederne som for samfundet som sådan. Effekten af standardiseringen vil vise sig som mange små nytteværdier og vil afhænge af vores evne og vilje til at hæve datakvaliteten, samarbejde på tværs og se nye muligheder. Standardiseringens potentielle nytteværdi Nedenstående liste tjener som inspiration og illustrerer, at der med en let adgang til data om veje og trafik i standardformat er mange muligheder for at lade data gøre nytte. Der er tale om fremtidsscenarier, forstået på den måde at de etablerede logiske datamodeller og det kommende nye fælles vejreferencesystem ikke gør det alene. Der skal også være en vilje til at arbejde sammen på tværs af myndighederne, investere i nye løsninger og altså få sat data om veje og trafik på arbejde. Der er 4 scenarier, hvor der i denne analyse er blevet arbejdet mere detaljeret med mulige nytteværdier. De 4 scenarier er i oversigten markeret med blå baggrundsfarve og gennemgås mere detaljeret i afsnit

12 Samarbejde Effektiv vejmyndighed Analyse og forvaltningsgrundlag Udstille data Kommercielle applikationer Fremtidssikring T1: Øget samarbejde på tværs af vejmyndigheder T2: Smartere og mere effektive arbejdsprocesser i vejmyndighederne. T3: Bedre analyser og mere ensartet forvaltningsgrundlag T4: Udstilling af data til øvrige myndigheder, virksomheder og borgere T5: Nye muligheder for udvikling af kommercielle applikationer T6: Datamæssig fremtidssikring af vej- og trafiksektoren T1 T2 T3 T4 T5 T6 Samarbejde om vej- og trafik opgaver på tværs af kommunerne fordi adgang til standardiserede data giver mulighed for at tilrettelægge og strukturere opgaver fælles x x Fælles asfalt udbud fordi adgang til standardiserede data giver mulighed for at forenkle udbudsmaterialet og sikre kontrol og opfølgning Fællesskab om andre udbud / licitationer x x Fællesskab om driftsopgaver f.eks. fælles vintervedligehold eller kommune A tager det grønne, kommune B det sorte. Driftsfællesskaber én fælles driftsenhed for flere kommuner Forbedret datafangst Når data kan opsamles fra måleinstrumenter, biler, digitale skilte m.m. kan manuel registrering af data i vejforvaltningssystemerne erstattes af automatiske overførsler x x x x x x x x x x x Data fra anlægsfasen genbruges til drift x x x x Opsamling af data om vejens tilstand fra trafikanter og køretøjers digitale udstyr En del af de løsninger, der er på vej i nye biler som skal hjælpe den enkelte trafikant, indsamler også oplysninger, som kan bruges af vejmyndigheden. F.eks. til glatførebekæmpelse og registrering af belægningens tilstand (huller mm.) Reduceret behov for snitflader Brugen af forskellige metoder til identifikation af en vejstrækning, forskellige datamodeller og forskellige begreber om vejens attributer fører til et behov for udvikling og vedligehold af mange snitflader, når it-systemer skal trække på data fra andre it-systemer. Med v-ref og standardisering kan antallet af snitflader begrænses. x x x x x

13 Samarbejde Effektiv vejmyndighed Analyse og forvaltningsgrundlag Udstille data Kommercielle applikationer Fremtidssikring T1: Øget samarbejde på tværs af vejmyndigheder T2: Smartere og mere effektive arbejdsprocesser i vejmyndighederne. T3: Bedre analyser og mere ensartet forvaltningsgrundlag T4: Udstilling af data til øvrige myndigheder, virksomheder og borgere T5: Nye muligheder for udvikling af kommercielle applikationer T6: Datamæssig fremtidssikring af vej- og trafiksektoren SMART-city og BIGdata indsamling og sammensætning af store datamængder direkte fra flere kilder Adgang til standardiserede data om vej- og trafik giver nye innovative muligheder og sammenhænge selvkørende biler, trafik afhængig belysning, trafiktællinger mv. Direkte anvendelse af data om vejen i køretøjers digitale udstyr Udover anvendelse i forbindelse med køretøjer i trafikken kan data tænkes anvendt til programmering af maskiner, der udfører driftsopgaver i forbindelse med veje og sideanlæg. Beredskab og ambulancer fordi adgang til standardiserede data giver mulighed for at redde liv, når data om redningsveje bliver hurtigt tilgængelige, data bliver mere komplette og kvaliteten løftes. Det Strategiske Vejnet Lettere deling af data om veje hos VD, de kommuner, der indgår i samarbejdet, Politiet m.fl. Støjkortlægning fordi adgang til standarder gør det muligt at bruge de samme modeller og planlægge på tværs af flere vejmyndigheder. Bedre mulighed for at koble med andre typer af data om landskab, bebyggelse m.m. tæt på vejen. Blue spot fordi adgangen til standardiserede data giver mulighed for at udpege sårbare strækninger og tilrettelægge klimaindsatsen på tværs af kommunerne. Bedre mulighed for at andre myndigheder m.m. kan anvende data om vejen i det generelle arbejde med klimatilpasninger. Sti- og cykelruter. En konsekvent registrering af cykelstier på standardiseret form kan danne grundlag for et sammenhængende cykelstinet. Data om stier i standardiseret form kan åbne for kombination med andre data til gavn for cyklister, fodgængere, ryttere m.fl. T1 T2 T3 T4 T5 T6 x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x

14 Samarbejde Effektiv vejmyndighed Analyse og forvaltningsgrundlag Udstille data Kommercielle applikationer Fremtidssikring T1: Øget samarbejde på tværs af vejmyndigheder T2: Smartere og mere effektive arbejdsprocesser i vejmyndighederne. T3: Bedre analyser og mere ensartet forvaltningsgrundlag T4: Udstilling af data til øvrige myndigheder, virksomheder og borgere T5: Nye muligheder for udvikling af kommercielle applikationer T6: Datamæssig fremtidssikring af vej- og trafiksektoren Sagsbehandling i kommunerne fordi adgangen til standardiserede data om vej- og trafik (også fra nabokommunerne) giver mulighed for at skabe hurtigt overblik over tilgængelige data, der kan sammenstilles til sagsbehandling og afgørelser. Brugen af v-ref (fælles referencesystem) kombineret med standardiserede data om veje og trafik åbner for nye sammenkobling med andre typer af kommunale data, f.eks. til brug i digitale selvbetjeningsløsninger til borgerne. Rute abonnement fordi adgang til standardiserede data giver mulighed for at definere ruter på tværs af vejmyndigheder og abonnere på om der er ændringer på ruten T1 T2 T3 T4 T5 T6 x x x x Myndighedsopgaver i forbindelse med særtransporter fordi særtransporter vurderes fra gang til gang med hensyn til rute, tidspunkt m.m. Let adgang til korrekte oplysninger om veje (broer, rundkørsler, kryds osv.) på tværs af myndighedsgrænser vil lette opgaven og samarbejdet mellem vejmyndighed, politi og øvrige interessenter (transportører m.fl.) Vejarbejde fordi adgangen til standardiserede data giver mulighed for at sikre en højere fremkommelighed på tværs af landet og alle 98 kommuner. OBS. Der findes allerede en applikation på trafikken.dk og en indrapporteringsmodel. Men måske kan det gøres mere effektivt? Data til benchmark fordi adgangen til standardiserede vej- og trafikdata giver bedre muligheder for at sammenligne effekten af indsatser på i forskellige vejmyndigheder. Lær af de bedste x x x x x x x x Vejklasser fordi adgangen til standardiserede data om vejklasser giver mulighed for at få et ensartet serviceniveau på tværs af kommunegrænser og samtidig sikre tilgængelighed og fremkommelighed. x x

15 6. Beskrivelse af scenarier for anvendelse af standardiserede vejog trafikdata Dette afsnit beskriver fire udvalgte scenarier for at anvende vej- og trafikdata. Scenarierne skal give et indtryk af, hvordan data om veje og trafik kan bringes bedre i spil. De valgte scenarier skal illustrere og tjene som inspiration til at finde områder, hvor adgangen til data på tværs af myndighederne kan medvirke til bedre, smartere og billigere løsninger, med andre ord: Kan gøre nytte. 10 Der er tale om fremtidsscenarier, hvor vi ser bort fra de hindringer, der måtte være. Det betyder, at vi forestiller os, at de nødvendige data findes i kildesystemerne, at der en vilje til at udveksle data og at data fra alle kildesystemer bliver udstillet i standardiseret form (datamodeller). Der er således ingen fastsat dato for, hvornår scenariet kan være virkelighed, hvad det ville koste eller hvilke forhindringer, der i øvrigt måtte være. Fokus for valget af scenarier har alene været at afdække, hvor udvekslingsstandarden for data om veje og trafik og den lettere adgang til at anvende data på tværs af systemer, myndigheder m.fl. vil kunne give samfundsmæssig nytteværdi. Ingen af scenarierne (eller forslagene fra de foregående sider) kan alene bidrage med nytteværdi i et omfang, der matcher arbejdet med standardisering. Men tilsammen giver det grundlag for at standardisering og adgang til data om veje og trafik giver samfundsmæssig nytteværdi. De følgende fire scenarier uddybes i dette afsnit: Fælles asfaltudbud Data til benchmarking Blue spot Stier og cykelruter 10 For at beskrive de identificerede scenarier for anvendelse af standardiserede vej- og trafikdata, der retter sig mod de definerede målgrupper, anvendes en værdikædesystemmodel (inspireret af Devoteam)

16 Scenarie 1 Fælles asfaltudbud Fakta Kommunerne og Vejdirektoratet er som vejmyndigheder ansvarlige for drift og vedligehold af vejnettet. Som led i denne opgave indkøbes jævnligt ny asfalt via udbud i et konkurrerende marked 11. Nogle vejmyndigheder er begyndt at gennemføre fælles udbud af asfalt for at spare penge. Adgang til standardiserede data om vejen - fx arealer, vejens beskaffenhed, trafikbelastning, slaghuller, revner mv. - vil være værdifuld, når vejmyndighederne vil samarbejde om et fælles udbud 12. Det sikrer en hurtigere specificering af myndighedernes behov, og bidrager desuden til en bedre datakvalitet, jf. scenariebeskrivelsen nedenfor. Generelle effekter ved standardisering Adgangen til data om veje og trafik på tværs af myndighedsgrænser og uafhængigt af valgt vejforvaltningssystem, vil åbne for flere måder at samarbejde om opgaver på. Asfaltudbud er blot et eksempel, hvor andre muligheder kunne være: Håndtering af grønne arealer, Vintervedligehold, deling af driftsopgaver og egentlige driftsfællesskaber (ét fælles driftscenter). Scenariebeskrivelse Hvis flere vejmyndigheder vil gennemføre asfaltudbud i samarbejde og nemt kunne danne et fælles overblik over areal, vejstykker, belægning, kantrevner, slaghuller mv. på tværs af myndighedsgrænserne Så kunne udbuddet gennemføres billigere og med et bedre datagrundlag. Myndighedernes forberedelse af udbuddet ville kunne håndteres mere effektivt og leverandørernes prisestimater ville være mere sikre. Samtidig skulle der bruges mindre tid på kontrol af det leverede produkt (asfalten). I stedet for at gennemføre udbud i hver enkelt kommune med tidskrævende kontrol af det leverede produkt (asfalten). Fordi standardiserede data om vejene er tilgængelige på tværs af vejmyndigheder 13. Værdikæde Den følgende værdikæde viser en fremtidig proces for et fælles udbud på tværs af vejmyndigheder, hvor der anvendes standardiserede data som led i specificering af myndighedernes behov. Med adgang til data på tværs af myndigheder vil en myndighed kunne varetage opgaven på vegne af de andre. 11 Der findes i dag Funktionskontrakt for vedligehold af kommunale veje, januar 2015, der er et paradigme for udbudsmateriale til brug for funktionsudbud. Paradigmet er tiltænkt enkelt kommuner, der ønsker at udbyde vedligehold af hele eller dele af deres vejnet. 12 SAMKOMs Belægningsindeks 2009 et overblik over belægningstilstanden for på det kommunale vejnet konkluderer, at det i dag ikke er muligt at sammenligne oplysninger om belægning fra forskellige vejadministrative systemer (SAMKOM 2011, s4) 13 Scenariet forudsætter en villighed til at gennemføre fælles udbud og at relevante standardiserede data om vejen fx ifht. arealer, trafikbelastning, beskaffenhed i form af krakeleringer, kantrevner, slaghuller og sætninger mv

17 Figur 1 - Værdikædesystem for fælles asfaltudbud En samling af vejmyndigheder vil gennemføre et fælles asfaltudbud. Det sker pba. oplysninger om areal, vejstykke, belægning. Myndighederne udbyder asfaltopgaven og har aftalt, hvorledes den fælles leverandør - styring finder sted. Vinderen af udbuddet leverer efter den aftalte standard til den aftalte kvalitet. Kontrollen med leverancen foretages af en ekstern kontrollør pba. aftalte og dokumenterede standarder. Billigere udbud med en højere kvalitet Pointen er, at standardiserede vejdata muliggør billigere udbud til en bedre kvalitet. Som følge af, at de interne omkostninger ved gennemførelse af udbuddet, leverandørstyringen og efterfølgende kontrol/opmåling af arbejdet deles mellem flere vejmyndigheder

18 Scenarie 2 Data til benchmarking Fakta Benchmarking giver mulighed for at sammenligne sin egen virksomhed med andres på udvalgte parametre. Sammenligningen forudsætter adgang til nøgletal (ledelsesinformation) og opmærksomhed på de faktorer, der kan forklare forskellen på de nøgletal, der sammenlignes. Således er en lavere driftsomkostning til veje hos den ene kommune end hos den anden, ikke nødvendigvis udtryk for at den ene kommune er mere effektiv, sparsommelig eller levere en dårligere kvalitet end den anden. Andre faktorer som land/by fordelingen i kommunen, graden af tung trafik, fordelingen af veje på offentlig/privat fællesvej osv. kan også spille ind. Kommunerne har i fællesskab udviklet en løsning til benchmark- og ledelsesinformation (FLIS). 14 FLIS er en løsning, hvor kommunerne via nøgletal kan sammenligne sig med andre kommuner. Løsningen trækker data direkte fra blandt andet kommunernes egne økonomi- og fagsystemer. FLIS tilbyder på nuværende tidspunkt ikke data specifikt fra vej og trafikområdet, men arbejdet med FLIS illustrerer et ønske hos kommunerne om dels at få let adgang til ledelsesinformation og dels få adgang til at sammenligne sin virksomhed med andre. Benchmarking, og brug af nøgletal om vej- og trafikområdet, kan bidrage til at dele erfaringer, lære af de bedste, finde relevante samarbejdspartnere, blive klogere på, hvilke særlige forhold, der gælder i ens egen kommune med mere. Generelle effekter ved standardisering Med tilgængelige og standardiserede data om veje og trafik på tværs af alle vejmyndighederne vil det være muligt for de enkelte kommuner og Vejdirektoratet at sammensætte nøgletal om veje og trafik med andre relevante nøgletal og med benchmarking sammenligne sig med andre. Benchmarking baseret på standardiserede data om veje og trafik på tværs af vejmyndigheder giver bedre muligheder for at sammenligne serviceniveau, omkostninger og kvalitet på vejnettet ud fra parametre som fx støj, vejens kvalitet, vintervedligehold, fremkommelighed, kødannelse, trængsel mv. Adgang til data om veje og trafik koblet med geografi (stedfæstelse) giver øgede muligheder for at analysere data v.hj.a. f.eks. GIS-værktøjer. Dette giver også en let mulighed for at se data om veje og trafik sammen med andre geografiske oplysninger. Scenariebeskrivelse SAMKOM 15 indsamler og udarbejder data og nøgletal til brug for benchmarking på vej- og trafikområdet og udfører mindre udviklings- og formidlingsprojekter, der har kommunal interesse på landsplan. SAMKOM er i øjeblikket i gang med at indsamle materiale til en analyse med fokus på kommunevejenes tilstand og at synliggøre det gennemsnitlige investeringsbehov i de enkelte kommuner og på landsplan. De enkelte kommuner indsamler selv data for eget vejnet og indtaster derefter data i indberetningsskemaer, der er udviklet specifikt til denne analyse. Hvis en kommune nemt kunne koble data om egne veje og trafik sammen med andre nøgletal i kommunen og gennem benchmarking dele erfaringer med andre lignende kommuner

19 Så kunne der skabes et bedre beslutningsgrundlag, for prioritering og planlægning af vejvedligehold baseret på oplysninger om vejens kvalitet, belastning, konstruktion mm. samt viden om omkostninger ved udskydelses af vejvedligehold, priser for vedligehold af forskellige vejtyper osv. I stedet for at indsamle viden om vejene ad hoc og kun basere beslutningsgrundlaget på eget erfaringsgrundlag. Fordi standardisering gør det nemmere at sammenstille relevante data, få adgang til andres data og dele erfaringer. Samtidig bidrager en øget brug af data og en øget synlighed formodentlig til en bedre datakvalitet. Værdikæde Figur 2 Værdikædesystem for data til benchmarking En kommune (vejmyndighed) skal foretage en økonomisk prioritering af drift og vedligehold af kommunens vejnet. Andre vejmyndigheder leverer data til en benchmark analyse, der viser at kvaliteten af kommunens veje ligger under den gennemsnitlige vejkvalitet. Analysen indikerer samtidig at kommunen med fordel kan omlægge sin vedligeholdelsesstrategi. Det politiske niveau træffer på baggrund af analysen beslutning om en ændret prioritering af vejvedligehold. Bedre afvejet vedligeholdelsesstrategi - til fordel for skatteborgere og trafikanter Benchmarking af vejkvalitet og vedligeholdelsesbehov giver grundlag for at drøfte, hvordan man får nytte og effekt af egen indsats og kan træffe beslutninger, der kan skabe mere værdi for pengene. Lignende mulige scenarier: Med inspiration i ovenstående scenarie, kan man forestille sig andre scenarier, som f.eks.: På baggrund af en formodning om, at en vejmyndighed ved bedre og strammere tilsyn med entreprenørers aflevering af vej/sti efter gravearbejde kan opnå en væsentlig besparelse (og / eller bedre kvalitet i længere tid) kunne man sammenstille oplysninger om større gravearbejder, dokumentation af genopretning, tilsynsrapporter og efterfølgende udgifter til drift og vedligehold, og dermed skabe grundlag for en højere prioritering af tilsynsopgaven. Sammenstilling af data fra flere vejmyndigheder ville skabe et mere nuanceret billede baseret på flere erfaringer, hurtigt. Opgørelser af kommunens fordeling mellem privat fællesvej og offentlig vej og dettes betydning for kommunens budget til vejvedligehold. Bedre beregningsgrundlag til fastsættelse af vejmyndighedernes andel af udgifterne til vandafledning. Vil også kunne fungere som incitament til at iværksætte tiltag, der mindsker vandafledningen. En del af de landsdækkende undersøgelser og analyser der foretages, f.eks. af SAMKOM ville kunne digitaliseres fuldt ud

20 Scenarie 3 Blue Spots Fakta Danmark får i fremtiden et varmere og vådere vejr med flere ekstremer, og der er derfor en øget interesse for at arbejde med klimatilpasninger og se på de samfundsøkonomiske konsekvenser. Kommunerne skal lave klimatilpasningsplaner, der tager udgangspunkt i de lokale forhold. Med begrebet blue spots fokuserer man på de udfordringer øgede nedbørsmængder og stigende vandstand giver. 16 I dag arbejder vejmyndighederne i høj grad uafhængigt af hinanden med klimasikring, men der vil være et potentiale ved et øget samarbejde. Vandet kender ikke kommunegrænser og derfor skal løsninger også ofte koordineres på tværs. Der vil ligeledes være et stort behov for at koble andre oplysninger om geografi, bebyggelse, klimaændringer med oplysninger om vejens konstruktion og anvendelse. Vejdirektoratet har udarbejdet en model til udpegning af blue spots. Modellen beregner ved sammensætning af en række oplysninger henholdsvis risikoen for at en vej bliver oversvømmet og de samfundsøkonomiske konsekvenserne ved en oversvømmelse. De udpegede blue spots kan så kategoriseres ved at sammenveje risiko med konsekvens og en prioritering af, hvor der skal gøres en særlig indsats (og evt. hvilken) kan så foretages. Kommunerne anvender forskellige modeller, men mange baserer sig primært på hydrologiske højdemodeller, der vil udpege en række lavtliggende områder som blue spots. I nogle tilfælde arbejder man ikke bare med at undgå vand på vejen, men også med at benytte vejen som vandafledningsområde for at undgå oversvømmelse af f.eks. bebyggelse. For at kunne tilrettelægge en målrettet blue spot indsats på tværs af vejmyndigheder skal der være standardiserede oplysninger om vejenes fysiske beskaffenhed på tværs af vejmyndigheder og mulighed for at koble data fra klimaindsatsen fx en hydrologisk højdemodel sammen med oplysninger om vejene og installationerne på vejene. Generelle effekter ved standardisering Let adgang til oplysninger om vejene på tværs af myndighedsgrænser f.eks. om vejhældninger, vandløbsbroer, pumpestationer mv. og mulighed for at koble vejdata med oplysninger om klimaindsatsen hos vejmyndighederne øger vejmyndighedernes muligheder for at samarbejde om klimatilpasninger. Uanset om det handler om sikring af fremkommeligheden under og umiddelbart efter en oversvømmelse eller om vejen skal anvendes til vandafledning i stedet for til trafik. Adgang til oplysninger om veje, trafik og klimatilpasninger vil også kunne lette samarbejdet ved behov for akutte tiltag i forbindelse med voldsomt vejr

21 Scenariebeskrivelse Hvis vejmyndigheden i forbindelse med arbejdet med klimasikring af vejene, nemt kunne få adgang til data om naboens veje og andre relevante data, samt adgang til relevante data fra andre myndighedsområder (f.eks. områder med samme geografisk betingede udfordringer) Så ville det være lettere at planlægge klimasikringsindsatsen og vurdere, hvor det kan betale sig at forbedre vejstrækningen hos os eller beskytte vores installationer. Det ville også være lettere at indgå i et samarbejde med de parter som berøres af de samme forhold. I stedet for alene at se på vores egne udfordringer i vejmyndigheden med risiko for ikke at få udpeget de rigtige klima-indsatser og risiko for at den samlede indsats i området forstyrres af modsatrettede handlinger. Fordi standardisering gør det nemmere at sammenstille relevante data og bidrager til en bedre datakvalitet på tværs. 17 Værdikæde Figur 3 Værdikædesystem for blue spots Et større areal, inkl. en hovedvej, oversvømmes i forbindelse med et skybrud. Vejmyndigheden vil gerne undgå gentagelse. Vejmyndigheden trækker data fra nabokommunerne og Vejdirektoratet om veje i området. Vejmyndigheden trækker data fra hele landet om andres løsninger til et tilsvarende problem. På denne baggrund udarbejdes en indstilling om klimatilpasninger, der skal sikre hovedvejen som trafikåre. Det politiske niveau træffer på baggrund af analysen beslutning om ændring af vejen Fremkommelighed og trafiksikkerhed. Værdikæden viser en fremtidig situation, hvor det er muligt at planlægge klimaindsatsen ud fra et bedre datagrundlag i den enkelte vejmyndighed. Et andet perspektiv kunne også være, at flere vejmyndigheder samarbejdede om klimaindsatsen. Lignende mulige scenarier: Kommunens arbejde med udpegning af blue spots og udarbejdelse af en klimatilpasningsplan. Klimasikring af veje ved anlæg (afvanding, permeabel belægning, forløb i forhold til højdekurver). Vejen som midlertidigt vandafledningsanlæg. Klimatilpasninger af veje i forhold til havstigning, ændring af grundvandsspejl, vandløb m.m. Vandets påvirkning af vejen f.eks. underminering. 17 Dette forudsætter villighed til at drøfte klimindsatsen på tværs af myndigheder og at der foreligger standardiserede data om vejen fx sammenlignelige oplysninger om vejhældninger, vandløbsbroer, pumpestationer mv. og mulighed for at koble vejdata med oplysninger om klimaindsatsen hos vejmyndighederne

22 Scenarie 4 Stier og cykelruter Fakta Registreringen af stier og cykelruter er meget mere sporadisk end den tilsvarende registrering af veje. Således findes der ganske vist cykelstinet for de nationale cykelruter, samt for nogle kommuner/områder i Danmark, men cyklister (og andre stibrugere) kan ikke basere ruteplanlægning på et officielt, sammenhængende stinet gældende for hele Danmark. 18 Der findes ikke et sammenhængende stinet. Eksisterende materiale til ruteplanlægning er ikke digitaliseret (trykte publikationer). Registreringen af stier og cykelruter vanskeliggøres af flere forhold, som ikke gælder for den tilsvarende kortlægning af vejnettet. Personer, som færdes på sti og cykelruter, kan nemt skifte transportmiddel (f.eks. bære en cykel op af trapper), kan ofte benytte pladser, parker og åbne arealer som supplement til de egentlige stier. Nogle privatejede stier kan være åbne for offentligheden andre afspærrede. Og så opfattes stiernes betydning for den generelle fremkommelighed og trafikafvikling mange steder som ubetydelig. Og endelig er der ikke helt fastlagt standarder for, hvordan stier registreres og hvilke oplysninger man ønsker om stier. Der er flere formål med at etablere og registrere stier og cykelruter: 19 Cykelruter og stier medvirker til at sikre fremkommelighed, sikkerhed og tryghed for lette trafikanter. Adgang til data om sti- og cykelstinet gør det muligt at udvikle ruteplanlæggere til lette trafikanter og dermed lettere at planlægge rejser - også med flere transportformer (multimodal ruteplanlægning). Desuden åbner data om stier og cykelstier for kobling med andre typer af informationer, som f.eks. kan understøtte folkesundhed, kulturerhverv og turisme. I sær på cykelstiområdet er der udviklet forskellige løsninger, der for cyklisterne kan udbedre manglen på et egentligt cykelstinet. Der er udarbejdet en del løsninger, hvor cyklisterne selv opmærker cykelruter på f.eks. OpenStreetMap enten ved at tegne dem ind i applikationen eller ved at gennemkøre ruten med GPS og uploade 20. Blandt andet Københavns Kommune har erfaringer med at bruge denne metode og efterfølgende anvende de indgivne brugeroplysninger til kvalificering af kommunens egne oplysninger om cykelstier og cyklistegnede ruter. Standardiserede data om stier og cykelruter vil kunne styrke indsatsen for at fremme alle ovenstående formål. Generelle effekter ved standardisering Landsdækkende registrering af stier og cykelruter vil muliggøre etableringen af et egentligt stinet (ruteplanlægning) samt med adgang til standardiserede data om stier og cykelruter give bedre muligheder for planlægning af sammenhæng i stinettet på tværs af forskellige myndigheder, ejere m.m. 18 Der er i dag en længere række af registrerede cykelruter fx hos cyklistforbundet, enkelte kommuner, regionale, nationale og internationale cykelruter i Danmark. I alt skønnes det er at der over km cykelruter - der ikke følger en aftalt standard for cykelruter. 19 Notat fra SAMKOM "Registrering og klassificering af stier", beskriver, hvordan registreringen og klassificeringen af kommunale stier kan ske med udgangspunkt i kommunernes egne erfaringer og metoderne beskrevet i vejreglerne og er blot to eksempler på tendensen