Bilag 1: Hr Møller fik fuldført sin mission, Berlingske 17/04/2012, Særtillæg: Mærsk Mc-Kinney Møller, side 2.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bilag 1: Hr Møller fik fuldført sin mission, Berlingske 17/04/2012, Særtillæg: Mærsk Mc-Kinney Møller, side 2."

Transkript

1 Bilag Bilag forefindes sidst i rapporten Bilag 1: Hr Møller fik fuldført sin mission, Berlingske 17/04/2012, Særtillæg: Mærsk Mc-Kinney Møller, side 2. Bilag 2: NEKROLOG: Farvel til hr. Møllers epoke, Jyllands-Posten 17/04/2012, Erhverv og Økonomi side 8. Bilag 3: Hr. Møller, Danmark, Politiken 17/04/2012, side 4. Bilag 4: Maersk Mc-Kinney Moeller, Longtime Shipping Magnate, Dies at 98, The New York Times 16/04/2012. Antal anslag:

2 Indholdsfortegnelse Bilag... 1 Indledning... 3 Læsevejledning... 4 Historisk kontekst... 6 Nekrologens genrer... 7 Historie som fakta sådan gør journalister historie Struktureret analyse De fem analyseparametre Fortællinger om Mærsk Reproduktion af nationalfortællinger Nekrologerne og kollektiv hukommelse Individuel hukommelse Kollektiv hukommelse Selvvaliderende og selvforstærkende repræsentationer Nekrologen i New York Times Mærsks død som mediebegivenhed Konklusion Perspektiv: Mærsk og krisen Bibliografi

3 Indledning Den 16. april 2012 fyldte landets dronning 72 år. Den samme dag døde kongen. Det forkyndte Ekstra Bladets spisesedler morgenen efter, mens Jyllands-Posten i denne anledning farvede forside og skrifttyper lyseblå og lod A.P. Møller Mærsks ikoniske syvtakkede stjerne optræde ved siden af den nyligt afdøde skibsreder iført fuld galla og elefantorden. Mærsk Mc-Kinney Møllers død var en begivenhed, der koloniserede hele dagspressen i dagevis og kulminerede med en fem timers livesending fra skibsrederens begravelse, hvor der blev taget ærbødigt afsked med Hr. Møller (herefter Mærsk). Men hvordan skal man egentlig forstå det store fokus på Mærsks død og ikke mindst fremstillingen af den succesrige forretningsmand i dagspressen? Dette udgangspunkt er rammen for nærværende undersøgelse, hvor vi har analyseret nekrologer fra henholdsvis Jyllands-Posten, Politiken og Berlingske. Formålet er at afdække, hvilken fortælling om Mærsk, der blev produceret i aviserne, og hvordan denne fremstilling, eller repræsentation, skriver sig ind i en kollektiv bevidsthed om samfundsmæssige idealer og værdier. Det leder frem til følgende problemformulering: Hvordan kan dækningen af Arnold Mærsk Mc-Kinney Møllers død forstås med udgangspunkt i de danske morgenavisers nekrologer, og hvilke betydninger kan dækningen have for reproduktionen af samfundsmæssige idealer i Danmark? I analysen fokuserer vi på nekrologerne fra de tre største danske dagblade, Berlingske, Jyllands-Posten og Politiken, men vi inddrager eksempler fra andre dele af nyhedsdækningen i både danske og udenlandske medier, når dette kan bidrage med relevante pointer. Der er ikke tidligere lavet egentlig forskning om nekrologgenren i Danmark, og derfor har vi ladet os inspirere af studier af nekrologer med empiri fra England, Frankrig, USA og Israel. 3

4 Vi ser de tre aviser, Jyllands-Posten, Politiken og Berlingske, som toneangivende, hvilket grundlæggende er et metodisk valg, der er inspireret af de hovedteoretikere, vi anvender i analysen. Einat Lachover og Dalia Gavriely-Nuri, der undersøger nekrologer i den israelske avis Haaretz, vurderer avisen som the most prestigious Israeli newspaper, og Nigel Starck italesætter de fire dagblade, han undersøger i England, som the quality quartet ligeledes uden videre argumentation (Lachover og Gavriely-Nuri, 2011: 24, Starck, 2008: 911). Tilsvarende har vi valgt de tre bedst sælgende landsdækkende morgenaviser i Danmark. Læsevejledning Vi indleder undersøgelsen med en gennemgang af nekrologen i en historisk kontekst, hvorefter vi redegør for nekrologens genremæssige kendetegn, herunder dens undergenrer. Det gør vi med henblik på at kategorisere de tre nekrologer, vi arbejder med. Vi trækker i disse afsnit på Nigel Starck og Bridget Fowlers kvantitative studier og teoretiske overvejelser om nekrologens særlige kendetegn. Med henvisning til Hanne Jørndrup forklarer vi herefter, hvordan journalistikken og i særdeleshed nekrologen kan være med til at præge en kollektiv hukommelse. Her er en central pointe, at nekrologerne ofte indeholder referencer til historien uden at efterprøve eller problematisere dem i en kontekst, der falder uden for hovedvinklen i fremstillingen af nekrologens hovedperson. I næste del af rapporten analyserer vi de tre nekrologer med teoretiske analyseværktøjer lånt fra Lachover og Gavriely-Nuri. Udgangspunktet for de to teoretikere er, at medierne afspejler den dominerende samfundskultur og er med til at skabe en national fortælling. Formålet med analysen er at afdække elementer og strukturer i fremstillingen af Mærsk i nekrologerne samt de samfundsmæssige værdier, der fremhæves. Efter analysen diskuterer vi nekrologerne i relation til dannelsen af en kollektiv bevidsthed og national identitet. Baggrunden for diskussionen er Bridget Fowlers teorier om kollektiv identitetsskabelse, og formålet er at argumentere for, hvordan fremstillingen af Mærsk er med til at reproducere en særlig kollektiv samfundsforståelse. For at efterprøve hvordan nekrologerne i danske aviser reproducerer værdier, der kan kategoriseres som specielt danske, sammenligner vi dem med New York Times 4

5 nekrolog over Mærsk. Vi viser her, hvordan og i hvor høj grad fortællingen om Mærsk i New York Times divergerer fra den danske fortælling. I sidste del af rapporten argumenterer vi for, hvordan Mærsks død kan forstås som en såkaldt mediebegivenhed. Vi trækker på teori fra Daniel Dayan og Elihu Katz og deres forståelse af en Media Event. Pointen er, at den samfundskonserverende effekt, som vi argumenterer for ligger implicit i nekrologgenren, bliver ekstra forstærket inden for konventionerne af en mediebegivenhed. Efter en opsummerende konklusion forsøger vi afslutningsvis i en perspektivering at argumentere for, hvorfor Mærsks død er blevet dækket så massivt og fremstillet, som tilfældet er. 5

6 Historisk kontekst Nekrologen er pressens punktum over et betydningsfuldt og for nyligt overstået liv. Dette har været det bærende princip for genren siden dens første inkarnation i 1600-tallets England i de såkaldte newsbooks. Nigel Starck har beskrevet udviklingen med fokus på England og USA. Han beskriver, hvordan nekrologen blomstrede og voksede gennem 17- og 1800-tallet, indtil den mistede sin status og blev forsømt efter 1. verdenskrig. På det tidspunkt havde nekrologen udviklet sig fra i begyndelsen at være underholdning til nu at være en aristokratisk, victoriansk genre. Men i 1920 erne mistede nekrologen sit fodfæste. Herefter blev medierne mere kommercialiserede, mindre i format og satsede på krimistof, sport og politik (Starck, 2008: 272). I 1980 erne dukkede nekrologen imidlertid op igen som et modsvar til fjernsynets overtagelse af nyhedsstrømmen. Samtidig gjorde computerteknologien det muligt at trykke større aviser. Nekrologen blev dermed en måde for aviserne at skabe deres egen identitet i forhold til de øvrige nyhedskanaler (Starck, 2008: 276). Starck beskriver ikke specifikt den danske udvikling, og vi har ikke kunnet finde yderligere dansk forskning på området. Vi kan dog konstatere, at nekrologen som genre ofte optræder i danske dagblade, og når en særlig prominent person dør, kan en nekrolog endda udgøre flere opslag og henvises til på forsiden. Det var for eksempel tilfældet ved Mærsks død, hvor de landsdækkende dagblade bragte fyldige fortegnelser over hans ikke helt uventede dødsfald. Han var trods alt 98 år gammel. Alligevel var det bemærkelsesværdigt, at de fleste medier i forvejen havde produceret nekrologer, som lå klar til aviserne. Grunden til den rettidige omhu på aviserne var, at Mærsk var en betydningsfuld person, som medierne på forhånd havde planlagt skulle have en nekrolog. Det er nemlig ikke enhver forundt at få et gravskrift fra et dagblad. Det fastslår Bridget Fowler og Esperança Bielsa i et komparativt studie af nekrologer fra britiske, franske og amerikanske aviser, hvor de pointerer, at nekrologer stadig er forundt vestlige eliter, der er bundet sammen af ophav og uddannelse. Gennem de senere år er der blevet inkluderet flere kvinder og popkulturelle personligheder, hvilket hænger sammen med samfundsudviklingen i retning af mere ligestilling og større fokus på popkultur. Alligevel bliver langt de fleste nekrologer i dag skrevet om mænd, der har haft en stor betydning for samfundet og den dominerende samfundsdiskurs (Bielsa og Fowler, 2007: 203ff ). 6

7 Nekrologens genrer I dette afsnit beskriver vi nekrologgenren og en række undergenrer. I forlængelse heraf analyserer vi nekrologerne over Mærsk i de danske dagblade for at vurdere betydningen af deres relation til genrekonventionerne. Selvom nekrologer som avisgenre ofte ligner hinanden, findes der forskelle indenfor genren. Bridget Fowler, der er professor ved University of Glasgow, har beskrevet nekrologen og opdeler den i fire undergenrer. Den traditionelt positive, den negative, den tragiske og den ironiske nekrolog (Fowler, 2005: 64f). Den traditionelt positive nekrolog er kendetegnet ved, at den beskriver den afdødes liv som en nærmest kontinuerlig opstigning i form af eksempelvis social eller faglig succes. Oftest er denne type nekrolog næsten entydigt positiv, selvom der dog er plads til antydninger af kulturelle modsætninger. Den negative nekrolog er sjælden, men til gengæld ikke flertydig. Her er ingen nuancer, positive adjektiver og den normalt balancerede, neutrale eller underspillede tone er afløst af ren og skær fordømmelse. En nekrolog af denne type hører til sjældenhederne, da den forudsætter en utvetydig fordømmelse af afdøde fra samfundets side. Fowler giver Saddam Husseins sønner som eksempler. Endnu sjældnere end den negative er den tragiske nekrolog. Den er karakteriseret ved, at hovedpersonen patosfyldt portrætteres som genstand for ulykke i livet. I den tragiske nekrolog er beundring afløst af medlidenhed. Den sidste genre er den ironiske nekrolog. Her prises den portrætterede ofte til overmåde, så nekrologen kommer til at fremstå kritisk. For at en læser skal forstå den underliggende ironi, er et kendskab til avisens position i mediebilledet ofte nødvendigt. Vi mener, at de danske morgenavisers nekrologer over Mærsk generelt kan placeres inden for den traditionelt positive undergenre, selvom de spænder over en vis bredde. Den mest ukritiske er Jyllands- Postens, der i rubrikken siger farvel til ikke bare Mærsk, men til den tid, han tilsyneladende har defineret: Farvel til Hr. Møllers epoke (Bilag 2). Den hårdeste kritik, avisen kommer med, er, når de tolker Mærsks store uoverensstemmelser med arkitekten Henning Larsen i forbindelse med byggeriet af operaen i København som et udtryk for Mærsks kompromisløshed og målrettethed (Bilag 2). Berlingske er også langt overvejende positivt stemt over for Mærsk. I rubrikken anslås artiklens vinkel 7

8 med Mærsk som en mand defineret af sin mission: Hr. Møller fik fuldført sin mission (Bilag 1). Mærsks fremstilles utvetydigt som en handlekraftig mand, der var i stand til at opfylde sine mål i livet, men Berlingskes nekrolog er alligevel ikke helt fri for kritik. Mærsk kaldes stædig, og mellem linjerne kan vi indimellem ane et stridbart, ærekært og magtfuldt menneske, der ikke bryder sig om kritik. Avisen fortæller for eksempel om dengang Berlingske selv kritiserede A.P. Møller og firmaets handel med den tyske besættelsesmagt under 2. verdenskrig. Dette førte til, at Mærsk solgte sine aktier i avisen i raseri. Grundlæggende er det dog langt fra kritik, der gennemsyrer nekrologen, som storladent fastslår en lykkelig slutning for både manden og hans fædreland: Det danske folk og nationens store søn havde fundet hinanden. Ude af stand til at undvære hinanden (Bilag 1). Af de tre store morgenaviser bringer Politiken den mest kritiske nekrolog, der bærer rubrikken: Hr. Møller, Danmark (Bilag 3). En sætning, der rummer det respektfulde, det traditionelle og det nationale og med international klasse. Tilkendegivelsen af at Mærsk var fra Danmark havde været ligegyldig, hvis ikke han havde haft internationalt format. Dermed er tonen lagt for en beskrivelse, der er nøgtern i sin form, men hvor en del af meningen findes gennem antydningen. Politiken spørger for eksempel, om Mærsk er urimelig og lader unavngivne kilder tæt på manden svare: Nej, siger folk, der var helt tæt på, og mod hvem den indimellem iltre skibsreders krav og forventninger ofte var rettet.»ikke på den måde, som andre vil bruge udtrykket om en herskesyg og magtbrynderisk person«(bilag 3). Urimeligheden antydes gennem den begrænsede afvisning, hvilket er gennemgående for artiklen. Den er ikke fri for kritik, men kritikken er ofte enten båret frem af andre end avisen selv eller skal findes mellem linjerne. Placerer man de tre morgenavisers nekrologer i Fowlers undergenrer, kan de alle placeres i den traditionelt positive genre, hvor Politiken er mest flertydig, og Jyllands-Posten er mest entydig. Denne 8

9 forskel hænger sammen med avisernes relativt forskellige placering i mediebilledet, der i disse år bliver yderligere segmenteret og tilpasset avisernes læsere (se f.eks. Schulz 2007). Denne måde at målrette nekrologer til læsere finder også Bielsa og Fowler, der gennem kvantitative studier af nekrologer i de engelske aviser finder mindre, men gentagne og betydningsfulde mønstre af forskelle mellem avisernes nekrologer. Både i udvælgelsen af dem der bliver skrevet om og igennem nuancer i vinklingen (Bielsa og Fowler, 2007: 212). Leder man efter nekrologer over Mærsk, der er markant anderledes end de traditionelt positive, kan det give mening at vende sig fra de store morgenaviser og mod tabloidaviserne, hvor Ekstra Bladet ligefrem satser på at være grænseoverskridende: Ekstra Bladet skal være avisen med de overraskende nyheder. Fræk, respektløs, grænseoverskridende, højtråbende og troværdig. En avis, man kan hade eller elske. Men som aldrig er ligegyldig (Ekstra Bladet online, 12/6/2012: 1). I en avis, der italesætter sig på denne måde og anser sig selv som den lille mands vagthund, er det nærliggende, at rigmanden og ridderen af elefantordenen Mærsk får et kritisk ord med på vejen. Nekrologen adskiller sig da også fra morgenavisernes med fokus på mange af Mærsks materielle besiddelser og et mere bramfrit ordvalg: Han kunne ved visse lejligheder blive ædende ubehagelig over for folk i rederiets grimme hovedkvarter med de blå vinduer i Københavns havn (Ekstra Bladet, 17/04/2012: 9). Alligevel er Ekstra Bladet ikke mere ironisk og spydig, end avisen beskriver Mærsk i gennemgående positive vendinger, hvor der ligges mere vægt på mandens opposition til de politiske magthavere end hans egen store magt. For eksempel beskrives Mærsks ankomst i en Ford Fiesta til forhandlinger om en øget statsafgift for olien i Nordsøen som Et herligt stunt, mens statsminister Anker Jørgensen beskrives som en, der i en tøvende tone havde samlet mundvandet for at kræve en højere statsafgift af den olie og gas som A.P. Møller var med til at pumpe op fra Nordsøen (Ekstra Bladet, 17/04/2012: 9). Derfor skal ironien og den spydige tone i Ekstra Bladet nok snarere forstås som en bevidsthed om, hvilke læsere avisen skriver til end som en radikalt anderledes nekrolog, der hører til i den kritiske eller ironiske genre. Nekrologerne i morgenaviserne kan altså alle forstås som traditionelt positive nekrologer. Det samme kan yderligere siges at være tilfældet for Ekstra Bladets nekrolog, selvom den i sit udtryk er mere 9

10 spydig og ironisk. Denne kategorisering af nekrologerne bygger på den overordnede genreinddeling i forhold til fremstillingen af Mærsk, men vi har ikke beskæftiget os med grundlaget for denne fremstilling. I det følgende afsnit går vi nærmere journalisters historiebrug og analyserer nekrologerne med udgangspunkt i teoretiske overvejelser herom. 10

11 Historie som fakta sådan gør journalister historie I dette afsnit beskæftiger vi os med, hvordan historien ofte bruges som kilde i journalistikken, og hvordan nekrologernes fokus på fortid gør tendensen særligt udpræget i denne genre. I morgenavisernes nekrologer over Mærsk væves de personlige begivenheder ind i den nationale historie, men det gøres forskelligt i de forskellige nekrologer. Et markant eksempel er de to golfkrige, hvor Mærsk støttede amerikanerne ved at stille sine skibe til rådighed for den amerikanske hær. Dette beskrives i Berlingskes nekrolog som en sammenknytning af holdninger og god forretningssans, der har givet goodwill hos amerikanerne med gode forretninger til følge (Bilag 1). I Politiken fremhæves det, at tilbuddet blev opfattet som lidt af en provokation hos visse af Folketingets partier, der mente, at Mærsk havde overtaget den danske udenrigspolitik (Bilag 3). I Jyllands-Posten forbigås hændelsen i tavshed. Dermed behandles den samme begivenhed forskelligt i alle aviser, men denne forskel italesættes ikke. Samtidig bruges der ingen kilder til historien, der kommer til at fremstå som ubestridelig fakta. Samme manglende kildebrug finder Hanne Jørndup i en artikel om danske journalisters dækning af det arabiske forår. Her citerer hun eksempelvis Edy: According to Edy (1999), the use of historical analogies is a widespread journalistic tool for understanding present day developments in the news, and at the same time points out that such historical analogies as a rule acquire the status of indisputable, objective facts when applied to present day accounts or analyses (Edy, 1999) (Jørndrup, 2012b: 12). Man kan med andre ord sige, at journalistikken ved at benytte historien som objektiv faktuel kilde slipper for at retfærdiggøre sit valg og fokus på en given historisk begivenhed. Der er ingen modkilde til historien og ingen anden side af konflikten, selvom de tre morgenavisers valg og vinkling af historiske begivenheder tydeligt viser, at historien ikke er endimensionel. Denne nærmest positivistiske historieforståelse har Hanne Jørndrup også fundet. The past is perceived as a real, and neutral, account of events from around the world that calls for no expert interpretation. Journalists have direct access to this account, as have the readers (Jørndrup, 2012b: 15). 11

12 Morgenavisernes nekrologer er præget af denne positivistiske historiebrug, som gengiver en vinklet fortid, der som faktuel begivenhed ikke problematiseres, da der forudsættes en neutral historiefortælling, som står til rådighed for både journalister og læsere. Vi har nu bearbejdet nekrologerne over Mærsk i forhold til nekrologgenren og i forhold til, hvordan journalister bruger historien. I det næste afsnit beskæftiger vi os med overordnede fortællinger i nekrologerne med særligt fokus på en national dimension. 12

13 Struktureret analyse I dette afsnit benytter vi os af en analysestruktur, der udspringer af Lachover og Gavriely-Nuris kvantitative analyse, hvor de i kraft af en induktiv metode opstiller typiske karaktertræk for nekrologer. Undervejs anskueliggør vi fortællinger om Mærsk, Danmark og danskhed i nekrologerne. Einat Lachover og Dalia Gavriely-Nuri, henholdsvis Ph.d. i kommunikation og lektor i politiske studier, har analyseret samtlige nekrologer i det israelske dagblad Haaretz i årene 2001 til 2010 bl.a. med henblik på at identificere de nationale værdier, som former det israelske, nationale narrativ. De analyserer både nekrologernes form og indhold og leder efter gentagende temaer og mønstre. Lachover og Gavriely-Nuris teoretiske udgangspunkt er kritisk teori, hvilket leder forfatterne til at anse massemedierne, som: ( ) major ideological mechanisms through which the dominant group establishes its power (Lachover og Gavriely-Nuri, 2011:25). Lachover og Gavriely-Nuri mener altså, at medierne fungerer som et redskab, magthaverne benytter til at positionere sig selv. I forlængelse heraf afspejler medierne ifølge forfatterne den dominerende samfundskultur: Media products are said to promote an ideology and reflect the basic principles of the dominant culture in respect to whom and what matters and what are construed as normal and natural social relations (Lachover og Gavriely-Nuri, 2011: 25). På den baggrund er medierne med til at forme den nationale fortælling. Mediernes udvælgelse af historier og deres indhold er i høj grad dikteret af den nationale identitets normer, og dermed er medierne med til at forme den nationale bevidsthed og nationale fortællinger. Ved hjælp af historier, symboler, billeder og myter bestemmer de nationale fortællinger implicit, hvem der tilhører nationen, hvad deres fortid er, hvad der karakteriserer nationen og endelig, hvordan den enkelte bør opføre sig. Lachover og Gavriely-Nuri har i arbejdet med nekrologerne fundet en række fællestræk, som de bruger til at opstille fem parametre, som har betydning for, om et individ bliver beskrevet i en nekrolog: Nationalitet, etnicitet, køn, alder og bedrifter, sidstnævnte i relation til nationen. 13

14 Derudover genkender de en række tilbagevendende tekstelementer: Forbindelse til afgørende begivenheder for det jødiske folk og staten Israel og fokus på ét aspekt af afdødes liv, eventuelt med tilhørende anekdoter og direkte citater fra bekendtskaber eller afdøde selv. Nekrologerne er således en sammenfletning af national og personlig biografi i kraft af understregningen af forbindelsen mellem afdødes forhold til nationalt væsentlige begivenheder (Lachover og Gavriely-Nuri, 2011: 30). Vi henter inspiration i denne struktur til at analysere nekrologerne i Berlingske, Politiken og Jyllands- Posten. Vi støtter os altså til Lachover og Gavriely-Nuris metode for at operationalisere måden, Mærsk fremstilles på i nekrologerne. I forlængelse heraf diskuterer vi sammenfald mellem de danske nekrologer over Mærsk og den typiske nekrologstruktur i den israelske avis Haaretz. Lachover og Gavriely-Nuris israelske studier tager udgangspunkt i kritisk teori, men arbejder med konstruerede nationale fortællinger, sociale grupperinger og magtrelationer. Dermed ligner det vores moderate socialkonstruktivistiske udgangspunkt som udlagt af eksempelvis Ida Willig (Willig, 2011: 71ff). De fem analyseparametre I det følgende behandler vi de danske nekrologer over Mærsk med afsæt i Lachover og Gavriely-Nuris induktive analysestruktur. Nationalitet Det første parameter nationalitet har en betydningsfuld rolle for alle nekrologerne, men i markant forskellig grad. Politikens rubrik lyder: Hr. Møller, Danmark (Bilag 3). Både hans person og hans nationalitet sættes i spil allerede i rubrikken, men det er ikke så meget hans person som hans virksomhed, der bliver fremhævet som dansk og med meget positive karakteristika: Siden 1965 har han været den suveræne frontfigur i det, der af de fleste betragtes som en af Danmarks stoltheder, og af alle anerkendes som en visionær, knalddygtig og hamrende professionel virksomhed, Rederiet A. P. Møller, i dag A. P (Bilag 3). 14

15 Og til slut konstaterer nekrologen, at Mærsk har været et markant stykke Danmarkshistorie (Bilag 3) Dette synspunkt genfindes i første sætning af Jyllands-Postens nekrolog: Mindet om Mærsk Mc- Kinney Møller er et minde om Danmarks mest betydningsfulde erhvervsleder (Bilag 2). Derudover er der ganske få direkte referencer til Danmark i Jyllands-Postens nekrolog, der i højere grad kredser om familien og fremhæver hans livsværk. Men fortællingen om Mærsks danske nationalitet eksisterer latent i hele nekrologen, og fortællingen styrkes yderligere af, at Mærsk i pågældende leder kaldes en national legende og ægte dansker (Bilag 2). Berlingske refererer derimod ofte direkte til Danmark i forbindelse med Mærsk. Avisen skriver bl.a., at Mærsk er landets mest beundrede erhvervsleder (Bilag 1), at Danmark har mistet sin verdensberømte søn (Bilag 1), og at Danmark er blevet fattigere (Bilag 1). Til trods for at hans forhold til danskerne altovervejende bliver fremhævet som eksemplarisk, indskydes det, at der har været stormfulde perioder: Trods årtiers slagsmål med Danmark og danskerne fik han til sidst, i sit livs efterår, den accept og den respekt hos danskerne, han igennem et langt liv kæmpede så hårdt for (Bilag 1). Hans rolle som søn af Danmark bliver i Berlingske fremstillet som en kamp for accept; han har altså brugt sit liv på at blive anerkendt og opnå respekt i nationen, men det anstrengte forhold præsenteres dog som tosidet: Han var dansk og dansker - og stolt af det. Men fandt i mange henseender danskerne og deres politikere for provinsielle, småtskårne og uden vid og perspektiv (Bilag 1). Forholdet til danskerne ender dog lykkeligt ifølge nekrologen, der afsluttes følelsesladet: Danmark var kommet ind i en ny tid. Det danske folk og nationens store søn havde fundet hinanden. Ude af stand til at undvære hinanden (Bilag 1). 15

16 Vi kan altså konstatere, at Mærsks danske nationalitet fremhæves i nekrologerne, hvorfor vi finder det rimeligt at antage, at de af læsere og aviserne bliver opfattet som væsentlige i forståelsen af og forholdet til Mærsk. Den fungerer i alle tre som et anslag til at udfolde Mærsks livsværk og succeser, mens Berlingske gennemgående kraftigt fremhæver og kredser om hans nationalitet. Etnicitet Parameteret etnicitet italesættes generelt ikke eksplicit i nekrologerne, som den gør i Lachover og Gavriely-Nuris undersøgelse. I den anledning finder vi det dog væsentligt at holde sig Israels særligt blodige etniske konflikter for øje, da det forhold selvsagt bidrager til betydningen af etnicitet i samfundet. Vi noterer os dog enkelte henvisninger til Mærsks etniske ophav. Eksempelvis nævner Jyllands-Posten, at navnet Mærsk stammer fra en vestslesvigsk bondeslægt (Bilag 2). Berlingske italesætter tillige Møller-familiens tilknytning til USA i kraft af, at Mærsks moder Chastine Estelle var indfødt amerikaner, hvilket i nekrologerne udlægges som en faktor, der knyttede Mærsk meget tæt til USA: Engelsk blev talt lige så naturligt som dansk i hjemmet. Og hvis der er nogen, der har stået skulder ved skulder, så er det Mærsk og USA (Bilag 1). Så selvom Berlingskes nekrolog mest af alle gør noget ud af Mærsks danske identitet, italesætter den i modsætning til de øvrige nekrologer en kærlighed og et nedarvet tilhørsforhold til USA, der gjorde, at han blandede forretning med værdier ved eksempelvis at stille sine skibe uforbeholdent til rådighed for USA under golfkrigene i Irak. Dermed er loyaliteten mod Danmark og kærligheden til USA altså ikke gensidigt ekskluderende i Berlingskes optik, der sammenkæder forholdet til USA med forholdet til Danmark. 16

17 Køn Ifølge Lachover og Gavriely-Nuri handler nekrologer i Haaretz oftest om mænd. Det gør nekrologen over Mærsk selvsagt også, men det er værd at bemærke, at de danske nekrologer næsten udelukkende inddrager mænd i fortællingen om Mærsk. Det drejer sig særligt hans far, men også Mærsks ansatte og forretningsforbindelser. Hans kærlighed til konen Emma er der dog også plads til, men hun er oftest italesat som objekt for Mærsks omsorg og kærlighed og ikke som et selvstændigt handlende subjekt. Ifølge Berlingske var kønnene af ægteparrets fælles børn ikke tilfredsstillende for Mærsk: Skibsreder Jess Søderberg var the hired man i flere årtier. I en årrække udråbt til at være den søn, som Mærsk og Emma aldrig fik, skriver Berlingske (Bilag 1). Jyllands-Posten noterer sig også den manglende søn: Mærsk Mc-Kinney Møller fik aldrig den søn, som han gerne havde set træde i sit sted. To svigersønner har været knyttet til virksomheden i korte perioder (Bilag 2). Hans døtre får derimod ikke meget spalteplads i nekrologerne, der tankevækkende nok alle er skrevet af mænd. Alder Alle aviserne kalder Mærks 98-årige lange liv for en historisk epoke. Med skibsreder Mærsk Mc-Kinney Møllers død er der ikke blot sat punktum for et liv, men for en epoke, skriver Jyllands-Posten (Bilag 2). Mærsks livshistorie beskrives i samtlige nekrologer, fra de familiemæssige til de forretningsmæssige begivenheder. Mærsk var bevidst om, at han skulle stoppe, mens legen var god, men helt til det sidste havde han alligevel en finger med i spillet, står der i Politiken: Derfor trådte klanoverhovedet»allerede«i 1993 tilbage - som 80-årig - og overlod det øverste, daglige ansvar til Jess Søderberg. Dog altid med Mærsk pustende i nakken (Bilag 3). 17

18 Også Berlingske ender med at lade Mærsk selv sætte punktum til slut: Et langt liv er sluttet. Lykkeligt. Som han selv udtrykte det allerede ved sin 70-års dag:»vorherre har været god ved mig. Jo, jeg må føle mig begunstiget og lykkelig (Bilag 1). Alder er således et vigtigt parameter for indholdet af nekrologerne, idet den er med til at vise, at Mærsk var aktiv helt til det sidste. Bedrifter Lachover og Gavriely-Nuri beskriver det, vi kalder bedrifter (field of endavour), og vi forstår begrebet som dækkende over afdødes indsats i livet især med fokus på vedkommendes indsats for nationen. Politiken indleder nekrologen med:»no offer is too big, and no detail too small«, lyder et klassisk A. P. Møller-mantra. Sætningen rummer på godt og ondt Mærsk Mc-Kinney Møllers liv og gerning i verdens største rederi og Danmarks mest betydningsfulde virksomhed (Politiken, 04/07/2012: 4). Politiken forudser i nekrologen, at Mærsks bedrifter ikke alene har haft betydning, men også vil have det fremover, idet han har ( ) efterladt så meget til samfundet, at han i mange år frem vil være en inspirator og magtfaktor i samfundet (Politiken, 04/07/2012: 4). I Berlingske er Mærsks bedrifter ofte kædet sammen med kongehuset: Mc-Kinney Møller er blevet tildelt en række hædersbevisninger i ind-og udland blandt andet som århundredets danske erhvervsleder i 2000, og på de hjemlige breddegrader blev han med sin orden Ridder af Elefanten den højest dekorerede private dansker ( ) Her var Mærsk altid blandt hædersgæsterne til bryllupper og fødselsdage. Særlig tæt var hans langvarige venskab med dronning Ingrid. Og både Kronprins Frederik og Prins Joachim har i perioder været ansat i rederiet på fjerne 18

19 destinationer (Bilag 1). Referencerne til kongefamilien kan være med til at cementere Mærsk som en rigtig dansker, og han demonstrerede nationalt sindelag med sin donation af en opera over for Amalienborg: Et kongeligt aftryk og et monument over Mærsk, som i de næste par hundrede år vil minde danskerne om, at Gud, konge og fædreland var drivkraften for landets store søn (Berlingske, 17/12/2012: 2). Dermed var det ifølge Berlingske Danmark og de konservative dyder, som var bevæggrunden for Mærsks bedrifter. Og dem var der også mange af ifølge Jyllands-Posten: Under Mærsk Mc-Kinney Møllers ledelse voksede virksomhederne i A. P. Møller-regi til at omfatte mange tusinde medarbejdere i mere end 100 lande og med aktiviteter inden for talrige områder (Bilag 2). Nekrolgen henviser desuden til den internationale lederuddannelse, Mærsk skabte, og som satte sit aftryk også uden for hans egen virksomhed: Mange danske virksomheder har også i årenes løb nydt godt af de "lyseblå" ledere og forsøgt at overføre de holdninger, som Mærsk Mc-Kinney Møller stod for, til deres virksomheder (Bilag 2). Fortællinger om Mærsk Lachover og Gavriely-Nuri arbejder udover de fem parametre med en kategorisering af den dominerende fortælling om de respektive afdøde. Mens denne metode kan betragtes som en nødvendig simplificering i en kvantitativ undersøgelse som deres, så giver vores mere specifikke empirigrundlag og kvalitative tilgang os mulighed for beskrive adskillige centrale fortællinger og ikke blot den mest dominerende. I Berlingske bliver han betegnet som et fyrtårn helt ud over det sædvanlige (Berlingske, 17/12/2012: 2), og avisen kæder ham sammen med en række traditionelle karakteristika: 19

20 Gammeldags dyder som flid, ordholdenhed, nøjsomhed, præcision og omhu nærmest klæbede til skibsrederen på Esplanaden (Berlingske, 17/12/2012: 2). Den rosende, men noget formelle beskrivelse, bliver desuden suppleret med en italesættelse af hans charme og kærlighed til sin kone, hvilket biddrager til at tegne et mere menneskeligt og nuanceret portræt af Mærsk: Han var også et levemenneske. En forbruger af luksus. En generøs, drillende til tider ligefrem flirtende gentleman med pli, takt og tone, opmærksomhed og en livslang kærlighed til sin hustru Emma (Berlingske, 17/12/2012: 2). Politiken fokuserer primært på hans pligtopfyldende karaktertræk. Ifølge avisen var firmaets vigtige værdier:»vort navn«,»retskaffenhed«,»rettidig omhu«,»ydmyghed«og»medarbejderne er vort store aktiv«(politiken, 04/07/2012: 4). Desuden kalder Politiken ham for en omsorgsfuld ven og familiefar (Politiken, 04/07/2012: 4). Jyllands-Posten fremhæver Mærsks levesætning: Den, der har evnen, har også pligten og hans arbejdsmoral: Mærsk Mc-Kinney Møller var et intelligent og engageret menneske, som ikke spildte tiden med unyttige gøremål (Bilag 2). I Nekrologerne fremstilles Mærsk forhold til hans familie som kærligt, og forholdet til hans fader beskrives som dybt respektfuldt og loyalt, også i tilfældet af uenighed de to imellem. I nekrologerne peges der desuden på, at Mærsk videreførte faderens visioner efter dennes død. For at opsummere mener vi altså, at personkarakteristikken giver et positivt, respektfuldt og forbilledligt portræt af Mærsk: et unikum som på fornemmeste vis nåede nye højder både kulturelt og økonomisk. En mand, som sprængte rammerne for, hvad der var muligt et fyrtårn, men samtidig en mand som kendte sin plads, havde mådehold og fødderne solidt plantet på jorden. I det følgende diskuterer vi denne karakteristik yderligere i det næste afsnit. 20

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

SPECIALRAPPORT Journalistiske kvaliteter 1999-2014

SPECIALRAPPORT Journalistiske kvaliteter 1999-2014 SPECIALRAPPORT Journalistiske kvaliteter 1999-2014 Kulturstyrelsen H. C. Andersens Boulevard 2 DK-1553 København V +45 3373 3373 www.kulturstyrelsen.dk medieudviklingen@kulturstyrelsen.dk www.kulturstyrelsen.dk/medieudviklingen

Læs mere

Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk

Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk antropologi som metode implementeres i de videregående

Læs mere

Journalistik. En avis

Journalistik. En avis Journalistik Det nærmeste man kommer den absolutte sandhed En avis En avis er et blad med historier om ting, folk ikke ved i forvejen. Tingene skal være sket i virkeligheden. Historierne i en avis er ikke

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere

Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere Erik Albæk, Arjen van Dalen & Claes de Vreese Center for Journalistik Institut for Statskundskab Syddansk Universitet

Læs mere

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Resume af ph.d. afhandling Baggrund Patienter opfattes i stigende grad som ressourcestærke borgere,

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Jeg vil i denne synopsis tegne et billede af forholdet mellem social kapital som et vigtigt aspekt for et velfungerende demokrati, og forholde

Læs mere

Gudstjeneste og sabbat hører sammen. Sabbatten er dagen for gudstjeneste. Når der derfor i en bibelsk sammenhæng tales om sabbatten, må gudstjenesten

Gudstjeneste og sabbat hører sammen. Sabbatten er dagen for gudstjeneste. Når der derfor i en bibelsk sammenhæng tales om sabbatten, må gudstjenesten I. Indledning Gudstjeneste og sabbat hører sammen. Sabbatten er dagen for gudstjeneste. Når der derfor i en bibelsk sammenhæng tales om sabbatten, må gudstjenesten tænkes med. Sabbatten spiller en stor

Læs mere

Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære

Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Kapitel 2: Kapitel 3: Kapitel 4: Kapitel 5: Kapitel 6: Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære Tættere på betingelser

Læs mere

DIIS DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES STRANDGADE 56 1401 COPENHAGEN K DENMARK TEL +45 32 69 87 87 diis@diis.dk www.diis.

DIIS DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES STRANDGADE 56 1401 COPENHAGEN K DENMARK TEL +45 32 69 87 87 diis@diis.dk www.diis. DIIS DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES STRANDGADE 56 1401 COPENHAGEN K DENMARK TEL +45 32 69 87 87 diis@diis.dk www.diis.dk SKRIV NYHEDSHISTORIER! Intern vejledning fra Publikations- og informationsenheden

Læs mere

Skriftlig dansk efter reformen januar 2007

Skriftlig dansk efter reformen januar 2007 Skriftlig dansk efter reformen januar 2007 Læreplanens intention Fagets kerne: Sprog og litteratur (og kommunikation) Teksten som eksempel (på sprogligt udtryk) eller Sproget som redskab (for at kunne

Læs mere

Bilag 3: Spørgeskemaundersøgelse, journalister

Bilag 3: Spørgeskemaundersøgelse, journalister Bilag 3: Spørgeskemaundersøgelse, journalister Hvilken platform er du primært tilknyttet? Print 538 0 0 0 0 0 0 51,3% TV 0 202 0 0 0 0 0 19,3% Radio 0 0 98 0 0 0 0 9,3% Net 0 0 0 130 0 0 0 12,4% Sociale

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009 Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil

Læs mere

Erik Fage-Pedersen Fung. Formand for Danmarks-Samfundet Ved mødet i Askebjerghus Fredag den 23. maj 2014 kl. 16.00

Erik Fage-Pedersen Fung. Formand for Danmarks-Samfundet Ved mødet i Askebjerghus Fredag den 23. maj 2014 kl. 16.00 Må tidligst offentliggøres, når talen er holdt Det talte ord gælder Erik Fage-Pedersen Fung. Formand for Danmarks-Samfundet Ved mødet i Askebjerghus Fredag den 23. maj 2014 kl. 16.00 Først vil jeg takke

Læs mere

Bag om. God fornøjelse.

Bag om. God fornøjelse. Bag om Dette materiale har til formål at give dig et indblik i hvem kulturmødeambassadørerne er og hvad Grænseforeningen er for en størrelse, samt et overblik over relevante historiske fakta og begreber.

Læs mere

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...

Læs mere

En dag skinner solen også på en hunds røv Af Sanne Munk Jensen

En dag skinner solen også på en hunds røv Af Sanne Munk Jensen En dag skinner solen også på en hunds røv Af Sanne Munk Jensen Peter Thrane Indhold: 1. Titlen side 2 2. Sproget side 2 3. Tiden side 2 4. Forholdet til moren side 3 5. Venskabet til Julie side 3 6. Søsteren

Læs mere

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse Skriftligt dansk Taksonomiske niveauer og begreber Redegørelse En redegørelse er en fokuseret og forklarende gengivelse af noget, fx synspunkter i en tekst, fakta om en litteraturhistorisk periode eller

Læs mere

UDVIDET GENREOVERSIGT MED ALLE AVISENS GENRER

UDVIDET GENREOVERSIGT MED ALLE AVISENS GENRER UDVIDET GENREOVERSIGT MED ALLE AVISENS GENRER INFORMATION NYHEDS- ARTIKLEN behandler sagen objektivt ud fra den vinkel, som journalisten beslutter består af referat og citater fra kilder følger nyhedstrekanten

Læs mere

Forlaget BB KULTUR. Påvirkninger fra græske myter H.C. Andersen og far og mor.

Forlaget BB KULTUR. Påvirkninger fra græske myter H.C. Andersen og far og mor. Påvirkninger fra græske myter H.C. Andersen og far og mor. Med afsløring af de psykologiske spil, der spilles i familien og på arbejdspladsen. Forlaget BB KULTUR 1 KOPI eller ÆGTE Bodil Brændstrup, 2009

Læs mere

Fortid kontra Historie

Fortid kontra Historie HistorieLab http://historielab.dk Fortid kontra Historie Date : 20. maj 2016 Ordet historie bruges med mange forskellige betydninger, når man interviewer lærere og elever om historiefaget og lytter til,

Læs mere

MODUL H: MEDIEKONTAKT

MODUL H: MEDIEKONTAKT MODUL H: MEDIEKONTAKT HVAD KAN VI ANVENDE MEDIER TIL? Få opmærksomhed Skabe fokus på problemer Få omtale Få budskaber ud/starte eller præge debat Præge omtale i ønsket retning Gratis markedsføring Påvirke

Læs mere

TIMOTHY KELLER. Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE

TIMOTHY KELLER. Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE TIMOTHY KELLER Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE Indhold Friheden ved selvforglemmelse... 7 1. Det menneskelige egos naturlige tilstand... 15 2. En forvandlet selvopfattelse... 25 3. Sådan kan din

Læs mere

Grundtvig som samfundsbygger

Grundtvig som samfundsbygger 1 Grundtvig som samfundsbygger af Ove K. Pedersen Grundtvig som samfundsbygger af Ove K. Pedersen Professor i Komparativ Politisk Økonomi Department of Business and Politics, Copenhagen Business School.

Læs mere

Mobning på nettet er et stigende problem, der særligt er udbredt blandt unge. Problemet omtales ofte i forskellige medier.

Mobning på nettet er et stigende problem, der særligt er udbredt blandt unge. Problemet omtales ofte i forskellige medier. Om Prøveopgaver Forudsætningen for at kunne løse en opgave tilfredsstillende er, at man ved, hvad opgaven kræver. Prøveopgaver består af en række forløb, hvor eleverne træner i at aflæse opgaver, som bliver

Læs mere

Den sproglige vending i filosofien

Den sproglige vending i filosofien ge til forståelsen af de begreber, med hvilke man udtrykte og talte om denne viden. Det blev kimen til en afgørende ændring af forståelsen af forholdet mellem empirisk videnskab og filosofisk refleksion,

Læs mere

Kan billedet bruges som kilde?

Kan billedet bruges som kilde? I Kildekritikkens ABC har du læst om forskellige tilgange til skriftlige kilder. I dette afsnit kan du lære mere om kildekritik ift. plakater, fotos, malerier, og andet, der kan betegnes som billeder.

Læs mere

Analyse. EU modtager (stadig) lav mediedækning. 20 januar Af Julie Hassing Nielsen

Analyse. EU modtager (stadig) lav mediedækning. 20 januar Af Julie Hassing Nielsen Analyse 20 januar 2017 EU modtager (stadig) lav mediedækning Af Julie Hassing Nielsen Dramatiske europapolitiske begivenheder som immigrationskrise, terrortrusler og Eurozonekrise gør det relevant at undersøge,

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

På jagt efter motivationen

På jagt efter motivationen På jagt efter motivationen Handlekraftig selvoverskridelse i meningsfuldhedens tjeneste Af Jakob Skov, Villa Venire A/S april 2011 Motivationsbegrebet fylder til stadighed mere i dagens virksomheder og

Læs mere

Klik på et emne i indhold: Hvad er et resumé? Artikel fra tema VÆRKTØJSKASSEN. Hvad er et resumé? Artikel fra tema

Klik på et emne i indhold: Hvad er et resumé? Artikel fra tema VÆRKTØJSKASSEN. Hvad er et resumé? Artikel fra tema VÆRKTØJSKASSEN Klik på et emne i indhold: Hvad er et resumé? Artikel fra tema Hvad er et resumé? Artikel fra nyheder Hvad er en kommentar? Hvad er en blog og hvordan skriver jeg på en blog? Hvad er en

Læs mere

Den Indre mand og kvinde

Den Indre mand og kvinde Den Indre mand og kvinde To selvstændige poler inde i os Forskellige behov De har deres eget liv og ønsker De ser ofte ikke hinanden Anerkender ofte ikke hinanden Den største kraft i det psykiske univers,

Læs mere

Skriv en artikel. Korax Kommunikation

Skriv en artikel. Korax Kommunikation Skriv en artikel Indledningen skal vække læserens interesse og få ham eller hende til at læse videre. Den skal altså have en vis appel. Undgå at skrive i kronologisk rækkefølge. Det vækker ofte større

Læs mere

FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE MODUL I INTERKULTUREL KOMMUNIKATION (1)

FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE MODUL I INTERKULTUREL KOMMUNIKATION (1) FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE MODUL I INTERKULTUREL KOMMUNIKATION (1) Dagens program Interkulturel kommunikation Hvad er kultur? Fordomme Dansk kultur lad os se på os selv

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Avisforside Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Vi vil meget gerne høre dine umiddelbare tanker om forsiden til avisen. Hvad forventer du dig af indholdet og giver den dig lyst til

Læs mere

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED PÅ DE DANSKE FOLKEBIBLIOTEKER... 3 1.1 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 3 1.2 HVOR MANGE FRIVILLIGE

Læs mere

DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at:

DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at: Personalepolitik 1. FORMÅL DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at: - tiltrække og udvikle dygtige medarbejdere - sætte rammen for DTU som en

Læs mere

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august.

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. R E P L I Q U E Replique, 4. årgang 2014 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

Hvad er der sket med kanonen?

Hvad er der sket med kanonen? HistorieLab http://historielab.dk Hvad er der sket med kanonen? Date : 28. januar 2016 Virker den eller er den kørt ud på et sidespor? Indførelsen af en kanon i historie med læreplanen Fælles Mål 2009

Læs mere

Kultur og lederopgaven

Kultur og lederopgaven Kultur og lederopgaven Jeg har hørt De kender ikke til termostater radiator på 5 og åbne vinduer Hvis man ikke passer på stiger overarbejde stille og roligt De har ikke overblik og tager ikke ansvar De

Læs mere

Mænd. Køn under forvandling. Kenneth Reinicke. unı vers

Mænd. Køn under forvandling. Kenneth Reinicke. unı vers Mænd Køn under forvandling Kenneth Reinicke unı vers Mænd Køn under forvandling unı vers Mænd Køn under forvandling Af Kenneth Reinicke Mænd Køn under forvandling Univers 14 Forfatteren og Aarhus Universitetsforlag

Læs mere

TV 2 ØSTJYLLAND. De store øjeblikke

TV 2 ØSTJYLLAND. De store øjeblikke TV 2 ØSTJYLLAND De store øjeblikke Lige nu På tv, online og on demand er TV 2 ØSTJYLLAND østjydernes førstevalg, når det gælder nyheder og tv-programmer af høj journalistisk kvalitet om livet i Østjylland.

Læs mere

Prædikenens uforudsigelighed eller om hvordan en tale virker. Om Marianne Gaarden, Prædikenen som det tredje rum (Anis 2015), 161 sider

Prædikenens uforudsigelighed eller om hvordan en tale virker. Om Marianne Gaarden, Prædikenen som det tredje rum (Anis 2015), 161 sider Georg Græsholt sognepræst, cand.theol: Prædikenens uforudsigelighed eller om hvordan en tale virker. Om Marianne Gaarden, Prædikenen som det tredje rum (Anis 2015), 161 sider Tidsskriftet Fønix Årgang

Læs mere

Alkoholdialog og motivation

Alkoholdialog og motivation Alkoholdialog og motivation Morten Sophus Clausen Psykolog Casper! Vi skal have en snak om alkohol. Jeg synes, du drikker for meget. Det typiske svar på den indgangsreplik vil nok være noget i retning

Læs mere

På kant med EU. Fred, forsoning og terror - lærervejledning

På kant med EU. Fred, forsoning og terror - lærervejledning På kant med EU Fred, forsoning og terror - lærervejledning Forløbet Forløbet På kant med EU er delt op i 6 mindre delemner. Delemnerne har det samme overordnede mål; at udvikle elevernes kompetencer i

Læs mere

åbenhed vækst balance Fortæl den gode historie om det du gør og bliv hørt Kommunikation på bedriftsniveau Landbrug & Fødevarer

åbenhed vækst balance Fortæl den gode historie om det du gør og bliv hørt Kommunikation på bedriftsniveau Landbrug & Fødevarer åbenhed vækst balance Fortæl den gode historie om det du gør og bliv hørt Kommunikation på bedriftsniveau Landbrug & Fødevarer Fortæl den gode historie om det du gør og bliv hørt Det er ofte det letteste

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

Dansk, historie, samfundsfag, sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab. beherske ord og begreber fra mange forskellige fagområder

Dansk, historie, samfundsfag, sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab. beherske ord og begreber fra mange forskellige fagområder 1 Kønsroller Materiele Time Age B8 45 min 13-15 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, normer Indhold Refleksionsøvelse, hvor eleverne reflekterer over samfundsbestemte kønsnormer, kønsroller, kønsidentitet og

Læs mere

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Det er kyndelmisse. Det er den dag, hvor man i gamle dage, i den katolske kirkes tid, bragte sine stearinlys til kirken, for at få dem velsignet, sammen med kirkens lys.

Læs mere

Undersøgelsesopgaver og øvelser om magt Af Rune Gregersen

Undersøgelsesopgaver og øvelser om magt Af Rune Gregersen Undersøgelsesopgaver og øvelser om magt Af Rune Gregersen Øvelse 1) Paneldebat 1. Læs temateksten Magt, dynamik og social mobilitet og inddel klassen i to halvdele. Den ene halvdel forsøger at argumentere

Læs mere

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati Formål for faget samfundsfag Samfundsfag Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne opnår viden om samfundet og dets historiske forandringer. Undervisningen skal forberede eleverne til aktiv

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

DECEMBER 2008 (2HF083-DAA) Tema: Nyheder. H æfte 1

DECEMBER 2008 (2HF083-DAA) Tema: Nyheder. H æfte 1 DECEMBER 2008 (2HF083-DAA) Tema: Nyheder H æfte 1 Prøvemateriale Hæfte 1 Side Tema.......................................................... 4 Opgaveformuleringer..........................................

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S. KAN et. - Sat på spidsen i Simulatorhallen

Villa Venire Biblioteket. Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S. KAN et. - Sat på spidsen i Simulatorhallen Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S KAN et - Sat på spidsen i Simulatorhallen 1 Artiklen udspringer af en intern nysgerrighed og fascination af simulatorhallen som et

Læs mere

Åbningsdebat, Folketinget. Oktober 2008.

Åbningsdebat, Folketinget. Oktober 2008. Lars-Emil Johansen Ordførertale, Siumut Åbningsdebat, Folketinget. Oktober 2008. Sig nærmer tiden Næsten symbolsk for historiens forløb afgik tidligere folketingsmedlem og en af grundlæggerne for Grønlands

Læs mere

Sankt Hans-tale, Slogs Herredshus, 23/6 2015.

Sankt Hans-tale, Slogs Herredshus, 23/6 2015. Sankt Hans-tale, Slogs Herredshus, 23/6 2015. Først vil jeg gerne sige tusind tak for muligheden for at tale her i aften. Det er altid dejligt at komme hjem til Bylderup-Bov og se så mange kendte ansigter.

Læs mere

ÅRSPLAN FOR 8. KLASSE

ÅRSPLAN FOR 8. KLASSE Eksempler på smål Drømmen om det gode liv udvandringen til Amerika i 1800- tallet på bagrund af sætte begivenheders forudsætninger, forløb og følger i kronologisk sammenhæng Eleven har viden om begivenheders

Læs mere

Fortæl den gode historie om det du gør og bliv hørt. - Kommunikation på bedriftsniveau - 1 -

Fortæl den gode historie om det du gør og bliv hørt. - Kommunikation på bedriftsniveau - 1 - Fortæl den gode historie om det du gør og bliv hørt - Kommunikation på bedriftsniveau - 1 - Fortæl den gode historie om det du gør og bliv hørt Det er ofte det leteste at sætte gode initiativer i gang

Læs mere

NYE KOLLEGER ER GODE KOLLEGER. Gode argumenter for integration af etniske minoriteter via arbejdspladsen

NYE KOLLEGER ER GODE KOLLEGER. Gode argumenter for integration af etniske minoriteter via arbejdspladsen NYE KOLLEGER ER GODE KOLLEGER Gode argumenter for integration af etniske minoriteter via arbejdspladsen Nye kolleger er gode kolleger Gode argumenter for integration Etniske minoriteter er en del af det

Læs mere

Hvad er formel logik?

Hvad er formel logik? Kapitel 1 Hvad er formel logik? Hvad er logik? I daglig tale betyder logisk tænkning den rationelt overbevisende tænkning. Og logik kan tilsvarende defineres som den rationelle tænknings videnskab. Betragt

Læs mere

VINCENT HENDRICKS: VI ER NØDT TIL AT DROPPE DET MEGET LEMFÆLDIGE FORHOLD TIL INFORMATION

VINCENT HENDRICKS: VI ER NØDT TIL AT DROPPE DET MEGET LEMFÆLDIGE FORHOLD TIL INFORMATION VINCENT HENDRICKS: VI ER NØDT TIL AT DROPPE DET MEGET LEMFÆLDIGE FORHOLD TIL INFORMATION 08.12.2013 Hvis man har et alt for lemfældigt forhold til sandhed, så har man også et alt for lemfældigt forhold

Læs mere

Fortællingen om dig. Fortællingen om dig 5 Din personlige identitet 6 Arkitekturens identitet 8 Byer og områders identitet 9

Fortællingen om dig. Fortællingen om dig 5 Din personlige identitet 6 Arkitekturens identitet 8 Byer og områders identitet 9 Fortællingen om dig Fortællingen om dig 5 Din personlige identitet 6 Arkitekturens identitet 8 Byer og områders identitet 9 5 Din personlige identitet Frederik 3. på ligsengen Frederik 3. var den første

Læs mere

Medicotekniker-uddannelsen 25-01-2012. Vejen til Dit billede af verden

Medicotekniker-uddannelsen 25-01-2012. Vejen til Dit billede af verden Vejen til Dit billede af verden 1 Vi kommunikerer bedre med nogle mennesker end andre. Det skyldes vores forskellige måder at sanse og opleve verden på. Vi sorterer vores sanseindtryk fra den ydre verden.

Læs mere

Start med at læse vedhæftede fil (Om lytteniveauerne) og vend så tilbage til processen.

Start med at læse vedhæftede fil (Om lytteniveauerne) og vend så tilbage til processen. At lytte aktivt Tid: 1½ time Deltagere: 4-24 personer Forudsætninger: Overblik over processen, mødeledelsesfærdigheder Praktisk: telefon med stopur, plakat med lytteniveauer, kopi af skema Denne øvelse

Læs mere

KØN I HISTORIEN. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff. Redigeret af. Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g

KØN I HISTORIEN. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff. Redigeret af. Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g KØN I HISTORIEN Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g Køn i historien Køn i historien Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir & Jens A. Krasilnikoff

Læs mere

Katastrofer i historisk lys

Katastrofer i historisk lys Historie Tema: Katastrofer Side 1 af 6 Katastrofer i historisk lys Tekstsamlingen til historie indeholder to typer af tekster: Alment historisk baggrundmateriale og Konkrete historiske katastrofer: o Middelaldersamfundet

Læs mere

SKT JOSEFS SKOLE. Kultur og Identitet. xxxxxxxxxxx

SKT JOSEFS SKOLE. Kultur og Identitet. xxxxxxxxxxx SKT JOSEFS SKOLE. Kultur og Identitet. xxxxxxxxxxx 08-12-2009 Problemstilling: Der findes flere forskellige kulturer, nogle kulturer er mere dominerende end andre. Man kan ikke rigtig sige hvad definitionen

Læs mere

Alle helgen I 2015 Strellev

Alle helgen I 2015 Strellev For et par år siden indviede man et fælles gravsted for hjemløse og andre udsatte på Assistens Kirkegård i København. Gravstedet blev oprettet for at anerkende gadens folk, at give dem et sted, hvor de

Læs mere

Christian den 4. Lærervejledning og aktiviteter

Christian den 4. Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning Historisk Bibliotek Serien Historisk Bibliotek tager læseren med til centrale historiske begivenheder i den danske og internationale historie. Her kan læseren

Læs mere

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er Arbejdsspørgsmål til undervisningsbrug Kapitel 1: Terror og film en introduktion 1. Hvori består forholdet mellem den 10., 11. og 12. september? 2. Opstil argumenter for og imod at lave en universel terrorismedefinition.

Læs mere

UDSKOLINGEN / FAMILIEALBUM

UDSKOLINGEN / FAMILIEALBUM EFTERBILLEDER UNDERVISNINGSPORTAL FOR FOTOGRAFI I FOLKESKOLEN UDSKOLINGEN / FAMILIEALBUM Lærervejledning Familiealbum. Indhold og formål: Familiealbum behandler spændingsfeltet mellem fotografiet i det

Læs mere

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag

Læs mere

Slide 1. Slide 2. Slide 3. Definition på konflikt. Grundantagelser. Paradigmer i konfliktløsning

Slide 1. Slide 2. Slide 3. Definition på konflikt. Grundantagelser. Paradigmer i konfliktløsning Slide 1 Paradigmer i konfliktløsning Kilde: Vibeke Vindeløv, Københavns Universitet Slide 2 Grundantagelser En forståelse for konflikter som et livsvilkår En tillid til at parterne bedst selv ved, hvad

Læs mere

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976)

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Roman: kom 1943 Sat musik til (Anne Linnet) + filmatisering af romanen 1986 Strofer: 7 a 4 vers ialt 28 vers/verslinjer Krydsrim: Jeg er din barndoms

Læs mere

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen den 28/4-15 Præsentation af Mælkevejen Mælkevejen er en daginstitution i Frederikshavn Kommune for børn mellem 0 6 år. Vi ønsker først og fremmest, at

Læs mere

Det internationale område

Det internationale område Det internationale område Tema: Globalisering Fag: Dansk Fag: Samtidshistorie Titel: Medierne, samfundet og kulturen Indhold 1.0 Indledning udvikling i nyhedsmedier.3 2.0 Problemformulering..3 3.0 Tv-mediets

Læs mere

På jagt efter... Tre læremidler til brug i grundskolens historieundervisning. Lærervejledning

På jagt efter... Tre læremidler til brug i grundskolens historieundervisning. Lærervejledning På jagt efter... Tre læremidler til brug i grundskolens historieundervisning Lærervejledning Historien er et overstået kapitel. Det er præmissen for de tre læremidler På jagt efter... i Den Fynske Landsby.

Læs mere

De spanske medier og arbejdsløsheden. - Hvordan dækker de en af landets største kriser?

De spanske medier og arbejdsløsheden. - Hvordan dækker de en af landets største kriser? De spanske medier og arbejdsløsheden - Hvordan dækker de en af landets største kriser? Jeg ankom til Madrid den 14. november 2012 og blev mødt af demonstrationer, lyden af megafoner og graffiti malet over

Læs mere

Kvalitet i socialpædagogisk arbejde set fra medarbejderes og anbragte unges synspunkt

Kvalitet i socialpædagogisk arbejde set fra medarbejderes og anbragte unges synspunkt Kvalitet i socialpædagogisk arbejde set fra medarbejderes og anbragte unges synspunkt Lektor Ph.d. University College Sjælland 1 Præsentation af mig Tak! Socialpædagog 1977 Børnepsykiatri m.m. Uddannelsesverden

Læs mere

23. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 8. november 2015 kl. 10.00. Salmer: 745/434/574/728//16/439/556/266

23. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 8. november 2015 kl. 10.00. Salmer: 745/434/574/728//16/439/556/266 1 23. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 8. november 2015 kl. 10.00. Salmer: 745/434/574/728//16/439/556/266 Åbningshilsen Der er kirkefrokost i Sognehuset efter højmessen, hvor tre af vores frivillige

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

FÆRDIGHEDS- OG VIDENSOMRÅDER

FÆRDIGHEDS- OG VIDENSOMRÅDER FÆLLES Forløbet om køn og seksualitet tager udgangspunkt i følgende kompetence-, færdigheds- og vidensmål for dansk, historie, samfundsfag, billedkunst og sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab:

Læs mere

Journalister i Danmark

Journalister i Danmark Landerapport Journalister i Danmark Morten Skovsgaard, Arjen van Dalen, Syddansk Universitet 7. februar 2017 Journalisters baggrund Den typiske danske journalist er midt i 40 erne og har en bachelorgrad

Læs mere

Hvad er socialkonstruktivisme?

Hvad er socialkonstruktivisme? Hvad er socialkonstruktivisme? Af: Niels Ebdrup, Journalist 26. oktober 2011 kl. 15:42 Det multikulturelle samfund, køn og naturvidenskaben. Konstruktivisme er en videnskabsteori, som har enorm indflydelse

Læs mere

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG 3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG STATUS 3.4.1 FORVALTNING I GRØNLAND. MELLEM NATIONALSTAT OG KOMMUNE. ANNE SKORKJÆR BINDERKRANTZ Et ofte overset aspekt i nordisk forvaltningsforskning drejer

Læs mere

Skab kraft i fortællingen

Skab kraft i fortællingen Skab kraft i fortællingen Dette er et værktøj for dig, som vil: - Brænde igennem med dine budskaber på små som store møder. - Gøre dine ord og billeder til en del af dine medarbejderes forståelse. - Skabe

Læs mere

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov - at finde sige selv og den rigtige plads i samfundet Kathrine Vognsen Cand.mag i Læring og forandringsprocesser Institut for Læring og

Læs mere

Analyseinstitut for Forskning

Analyseinstitut for Forskning Analyseinstitut for Forskning Folk og forskning Forskningsformidling - Danskernes kilder til viden om forskning Notat 2001/2 ISSN: 1399-8897 Analyseinstitut for Forskning/ The Danish Institute for Studies

Læs mere

Et oplæg til dokumentation og evaluering

Et oplæg til dokumentation og evaluering Et oplæg til dokumentation og evaluering Grundlæggende teori Side 1 af 11 Teoretisk grundlag for metode og dokumentation: )...3 Indsamling af data:...4 Forskellige måder at angribe undersøgelsen på:...6

Læs mere

Dialektik og politisk praksis

Dialektik og politisk praksis Program for 23. virksomhedsteori konference Røsnæs 9-11. november 2012 Dialektik og politisk praksis Mellem virksomhedsteori og ideologikritik Arrangører Jan Selmer Methi Lars Bang Jensen Morten Nissen

Læs mere

Store skriftlige opgaver

Store skriftlige opgaver Store skriftlige opgaver Gymnasiet Dansk/ historieopgaven i løbet af efteråret i 2.g Studieretningsprojektet mellem 1. november og 1. marts i 3.g ( årsprøve i januar-februar i 2.g) Almen Studieforberedelse

Læs mere

Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen

Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen De fleste danskere behøver bare at høre en sætning som han tog sin hat og gik sin vej, før de er klar over hvilken sprogligt

Læs mere

Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne

Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne 4 5 Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne Når en buschauffør begynder at bruge sin egen person bag rattet, skaber han

Læs mere

Inklusion og eksklusion

Inklusion og eksklusion MG- UDVIKLING - Center for samtaler, der virker E - mail: vr.mgu@virker.dk www.virker.dk M a j 2 0 1 2 og eksklusion Af Marianne Grønbæk og Jonas Pors synes tæt på at være en sandhed forstået på den måde,

Læs mere