Bilag 1: Hr Møller fik fuldført sin mission, Berlingske 17/04/2012, Særtillæg: Mærsk Mc-Kinney Møller, side 2.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bilag 1: Hr Møller fik fuldført sin mission, Berlingske 17/04/2012, Særtillæg: Mærsk Mc-Kinney Møller, side 2."

Transkript

1 Bilag Bilag forefindes sidst i rapporten Bilag 1: Hr Møller fik fuldført sin mission, Berlingske 17/04/2012, Særtillæg: Mærsk Mc-Kinney Møller, side 2. Bilag 2: NEKROLOG: Farvel til hr. Møllers epoke, Jyllands-Posten 17/04/2012, Erhverv og Økonomi side 8. Bilag 3: Hr. Møller, Danmark, Politiken 17/04/2012, side 4. Bilag 4: Maersk Mc-Kinney Moeller, Longtime Shipping Magnate, Dies at 98, The New York Times 16/04/2012. Antal anslag:

2 Indholdsfortegnelse Bilag... 1 Indledning... 3 Læsevejledning... 4 Historisk kontekst... 6 Nekrologens genrer... 7 Historie som fakta sådan gør journalister historie Struktureret analyse De fem analyseparametre Fortællinger om Mærsk Reproduktion af nationalfortællinger Nekrologerne og kollektiv hukommelse Individuel hukommelse Kollektiv hukommelse Selvvaliderende og selvforstærkende repræsentationer Nekrologen i New York Times Mærsks død som mediebegivenhed Konklusion Perspektiv: Mærsk og krisen Bibliografi

3 Indledning Den 16. april 2012 fyldte landets dronning 72 år. Den samme dag døde kongen. Det forkyndte Ekstra Bladets spisesedler morgenen efter, mens Jyllands-Posten i denne anledning farvede forside og skrifttyper lyseblå og lod A.P. Møller Mærsks ikoniske syvtakkede stjerne optræde ved siden af den nyligt afdøde skibsreder iført fuld galla og elefantorden. Mærsk Mc-Kinney Møllers død var en begivenhed, der koloniserede hele dagspressen i dagevis og kulminerede med en fem timers livesending fra skibsrederens begravelse, hvor der blev taget ærbødigt afsked med Hr. Møller (herefter Mærsk). Men hvordan skal man egentlig forstå det store fokus på Mærsks død og ikke mindst fremstillingen af den succesrige forretningsmand i dagspressen? Dette udgangspunkt er rammen for nærværende undersøgelse, hvor vi har analyseret nekrologer fra henholdsvis Jyllands-Posten, Politiken og Berlingske. Formålet er at afdække, hvilken fortælling om Mærsk, der blev produceret i aviserne, og hvordan denne fremstilling, eller repræsentation, skriver sig ind i en kollektiv bevidsthed om samfundsmæssige idealer og værdier. Det leder frem til følgende problemformulering: Hvordan kan dækningen af Arnold Mærsk Mc-Kinney Møllers død forstås med udgangspunkt i de danske morgenavisers nekrologer, og hvilke betydninger kan dækningen have for reproduktionen af samfundsmæssige idealer i Danmark? I analysen fokuserer vi på nekrologerne fra de tre største danske dagblade, Berlingske, Jyllands-Posten og Politiken, men vi inddrager eksempler fra andre dele af nyhedsdækningen i både danske og udenlandske medier, når dette kan bidrage med relevante pointer. Der er ikke tidligere lavet egentlig forskning om nekrologgenren i Danmark, og derfor har vi ladet os inspirere af studier af nekrologer med empiri fra England, Frankrig, USA og Israel. 3

4 Vi ser de tre aviser, Jyllands-Posten, Politiken og Berlingske, som toneangivende, hvilket grundlæggende er et metodisk valg, der er inspireret af de hovedteoretikere, vi anvender i analysen. Einat Lachover og Dalia Gavriely-Nuri, der undersøger nekrologer i den israelske avis Haaretz, vurderer avisen som the most prestigious Israeli newspaper, og Nigel Starck italesætter de fire dagblade, han undersøger i England, som the quality quartet ligeledes uden videre argumentation (Lachover og Gavriely-Nuri, 2011: 24, Starck, 2008: 911). Tilsvarende har vi valgt de tre bedst sælgende landsdækkende morgenaviser i Danmark. Læsevejledning Vi indleder undersøgelsen med en gennemgang af nekrologen i en historisk kontekst, hvorefter vi redegør for nekrologens genremæssige kendetegn, herunder dens undergenrer. Det gør vi med henblik på at kategorisere de tre nekrologer, vi arbejder med. Vi trækker i disse afsnit på Nigel Starck og Bridget Fowlers kvantitative studier og teoretiske overvejelser om nekrologens særlige kendetegn. Med henvisning til Hanne Jørndrup forklarer vi herefter, hvordan journalistikken og i særdeleshed nekrologen kan være med til at præge en kollektiv hukommelse. Her er en central pointe, at nekrologerne ofte indeholder referencer til historien uden at efterprøve eller problematisere dem i en kontekst, der falder uden for hovedvinklen i fremstillingen af nekrologens hovedperson. I næste del af rapporten analyserer vi de tre nekrologer med teoretiske analyseværktøjer lånt fra Lachover og Gavriely-Nuri. Udgangspunktet for de to teoretikere er, at medierne afspejler den dominerende samfundskultur og er med til at skabe en national fortælling. Formålet med analysen er at afdække elementer og strukturer i fremstillingen af Mærsk i nekrologerne samt de samfundsmæssige værdier, der fremhæves. Efter analysen diskuterer vi nekrologerne i relation til dannelsen af en kollektiv bevidsthed og national identitet. Baggrunden for diskussionen er Bridget Fowlers teorier om kollektiv identitetsskabelse, og formålet er at argumentere for, hvordan fremstillingen af Mærsk er med til at reproducere en særlig kollektiv samfundsforståelse. For at efterprøve hvordan nekrologerne i danske aviser reproducerer værdier, der kan kategoriseres som specielt danske, sammenligner vi dem med New York Times 4

5 nekrolog over Mærsk. Vi viser her, hvordan og i hvor høj grad fortællingen om Mærsk i New York Times divergerer fra den danske fortælling. I sidste del af rapporten argumenterer vi for, hvordan Mærsks død kan forstås som en såkaldt mediebegivenhed. Vi trækker på teori fra Daniel Dayan og Elihu Katz og deres forståelse af en Media Event. Pointen er, at den samfundskonserverende effekt, som vi argumenterer for ligger implicit i nekrologgenren, bliver ekstra forstærket inden for konventionerne af en mediebegivenhed. Efter en opsummerende konklusion forsøger vi afslutningsvis i en perspektivering at argumentere for, hvorfor Mærsks død er blevet dækket så massivt og fremstillet, som tilfældet er. 5

6 Historisk kontekst Nekrologen er pressens punktum over et betydningsfuldt og for nyligt overstået liv. Dette har været det bærende princip for genren siden dens første inkarnation i 1600-tallets England i de såkaldte newsbooks. Nigel Starck har beskrevet udviklingen med fokus på England og USA. Han beskriver, hvordan nekrologen blomstrede og voksede gennem 17- og 1800-tallet, indtil den mistede sin status og blev forsømt efter 1. verdenskrig. På det tidspunkt havde nekrologen udviklet sig fra i begyndelsen at være underholdning til nu at være en aristokratisk, victoriansk genre. Men i 1920 erne mistede nekrologen sit fodfæste. Herefter blev medierne mere kommercialiserede, mindre i format og satsede på krimistof, sport og politik (Starck, 2008: 272). I 1980 erne dukkede nekrologen imidlertid op igen som et modsvar til fjernsynets overtagelse af nyhedsstrømmen. Samtidig gjorde computerteknologien det muligt at trykke større aviser. Nekrologen blev dermed en måde for aviserne at skabe deres egen identitet i forhold til de øvrige nyhedskanaler (Starck, 2008: 276). Starck beskriver ikke specifikt den danske udvikling, og vi har ikke kunnet finde yderligere dansk forskning på området. Vi kan dog konstatere, at nekrologen som genre ofte optræder i danske dagblade, og når en særlig prominent person dør, kan en nekrolog endda udgøre flere opslag og henvises til på forsiden. Det var for eksempel tilfældet ved Mærsks død, hvor de landsdækkende dagblade bragte fyldige fortegnelser over hans ikke helt uventede dødsfald. Han var trods alt 98 år gammel. Alligevel var det bemærkelsesværdigt, at de fleste medier i forvejen havde produceret nekrologer, som lå klar til aviserne. Grunden til den rettidige omhu på aviserne var, at Mærsk var en betydningsfuld person, som medierne på forhånd havde planlagt skulle have en nekrolog. Det er nemlig ikke enhver forundt at få et gravskrift fra et dagblad. Det fastslår Bridget Fowler og Esperança Bielsa i et komparativt studie af nekrologer fra britiske, franske og amerikanske aviser, hvor de pointerer, at nekrologer stadig er forundt vestlige eliter, der er bundet sammen af ophav og uddannelse. Gennem de senere år er der blevet inkluderet flere kvinder og popkulturelle personligheder, hvilket hænger sammen med samfundsudviklingen i retning af mere ligestilling og større fokus på popkultur. Alligevel bliver langt de fleste nekrologer i dag skrevet om mænd, der har haft en stor betydning for samfundet og den dominerende samfundsdiskurs (Bielsa og Fowler, 2007: 203ff ). 6

7 Nekrologens genrer I dette afsnit beskriver vi nekrologgenren og en række undergenrer. I forlængelse heraf analyserer vi nekrologerne over Mærsk i de danske dagblade for at vurdere betydningen af deres relation til genrekonventionerne. Selvom nekrologer som avisgenre ofte ligner hinanden, findes der forskelle indenfor genren. Bridget Fowler, der er professor ved University of Glasgow, har beskrevet nekrologen og opdeler den i fire undergenrer. Den traditionelt positive, den negative, den tragiske og den ironiske nekrolog (Fowler, 2005: 64f). Den traditionelt positive nekrolog er kendetegnet ved, at den beskriver den afdødes liv som en nærmest kontinuerlig opstigning i form af eksempelvis social eller faglig succes. Oftest er denne type nekrolog næsten entydigt positiv, selvom der dog er plads til antydninger af kulturelle modsætninger. Den negative nekrolog er sjælden, men til gengæld ikke flertydig. Her er ingen nuancer, positive adjektiver og den normalt balancerede, neutrale eller underspillede tone er afløst af ren og skær fordømmelse. En nekrolog af denne type hører til sjældenhederne, da den forudsætter en utvetydig fordømmelse af afdøde fra samfundets side. Fowler giver Saddam Husseins sønner som eksempler. Endnu sjældnere end den negative er den tragiske nekrolog. Den er karakteriseret ved, at hovedpersonen patosfyldt portrætteres som genstand for ulykke i livet. I den tragiske nekrolog er beundring afløst af medlidenhed. Den sidste genre er den ironiske nekrolog. Her prises den portrætterede ofte til overmåde, så nekrologen kommer til at fremstå kritisk. For at en læser skal forstå den underliggende ironi, er et kendskab til avisens position i mediebilledet ofte nødvendigt. Vi mener, at de danske morgenavisers nekrologer over Mærsk generelt kan placeres inden for den traditionelt positive undergenre, selvom de spænder over en vis bredde. Den mest ukritiske er Jyllands- Postens, der i rubrikken siger farvel til ikke bare Mærsk, men til den tid, han tilsyneladende har defineret: Farvel til Hr. Møllers epoke (Bilag 2). Den hårdeste kritik, avisen kommer med, er, når de tolker Mærsks store uoverensstemmelser med arkitekten Henning Larsen i forbindelse med byggeriet af operaen i København som et udtryk for Mærsks kompromisløshed og målrettethed (Bilag 2). Berlingske er også langt overvejende positivt stemt over for Mærsk. I rubrikken anslås artiklens vinkel 7

8 med Mærsk som en mand defineret af sin mission: Hr. Møller fik fuldført sin mission (Bilag 1). Mærsks fremstilles utvetydigt som en handlekraftig mand, der var i stand til at opfylde sine mål i livet, men Berlingskes nekrolog er alligevel ikke helt fri for kritik. Mærsk kaldes stædig, og mellem linjerne kan vi indimellem ane et stridbart, ærekært og magtfuldt menneske, der ikke bryder sig om kritik. Avisen fortæller for eksempel om dengang Berlingske selv kritiserede A.P. Møller og firmaets handel med den tyske besættelsesmagt under 2. verdenskrig. Dette førte til, at Mærsk solgte sine aktier i avisen i raseri. Grundlæggende er det dog langt fra kritik, der gennemsyrer nekrologen, som storladent fastslår en lykkelig slutning for både manden og hans fædreland: Det danske folk og nationens store søn havde fundet hinanden. Ude af stand til at undvære hinanden (Bilag 1). Af de tre store morgenaviser bringer Politiken den mest kritiske nekrolog, der bærer rubrikken: Hr. Møller, Danmark (Bilag 3). En sætning, der rummer det respektfulde, det traditionelle og det nationale og med international klasse. Tilkendegivelsen af at Mærsk var fra Danmark havde været ligegyldig, hvis ikke han havde haft internationalt format. Dermed er tonen lagt for en beskrivelse, der er nøgtern i sin form, men hvor en del af meningen findes gennem antydningen. Politiken spørger for eksempel, om Mærsk er urimelig og lader unavngivne kilder tæt på manden svare: Nej, siger folk, der var helt tæt på, og mod hvem den indimellem iltre skibsreders krav og forventninger ofte var rettet.»ikke på den måde, som andre vil bruge udtrykket om en herskesyg og magtbrynderisk person«(bilag 3). Urimeligheden antydes gennem den begrænsede afvisning, hvilket er gennemgående for artiklen. Den er ikke fri for kritik, men kritikken er ofte enten båret frem af andre end avisen selv eller skal findes mellem linjerne. Placerer man de tre morgenavisers nekrologer i Fowlers undergenrer, kan de alle placeres i den traditionelt positive genre, hvor Politiken er mest flertydig, og Jyllands-Posten er mest entydig. Denne 8

9 forskel hænger sammen med avisernes relativt forskellige placering i mediebilledet, der i disse år bliver yderligere segmenteret og tilpasset avisernes læsere (se f.eks. Schulz 2007). Denne måde at målrette nekrologer til læsere finder også Bielsa og Fowler, der gennem kvantitative studier af nekrologer i de engelske aviser finder mindre, men gentagne og betydningsfulde mønstre af forskelle mellem avisernes nekrologer. Både i udvælgelsen af dem der bliver skrevet om og igennem nuancer i vinklingen (Bielsa og Fowler, 2007: 212). Leder man efter nekrologer over Mærsk, der er markant anderledes end de traditionelt positive, kan det give mening at vende sig fra de store morgenaviser og mod tabloidaviserne, hvor Ekstra Bladet ligefrem satser på at være grænseoverskridende: Ekstra Bladet skal være avisen med de overraskende nyheder. Fræk, respektløs, grænseoverskridende, højtråbende og troværdig. En avis, man kan hade eller elske. Men som aldrig er ligegyldig (Ekstra Bladet online, 12/6/2012: 1). I en avis, der italesætter sig på denne måde og anser sig selv som den lille mands vagthund, er det nærliggende, at rigmanden og ridderen af elefantordenen Mærsk får et kritisk ord med på vejen. Nekrologen adskiller sig da også fra morgenavisernes med fokus på mange af Mærsks materielle besiddelser og et mere bramfrit ordvalg: Han kunne ved visse lejligheder blive ædende ubehagelig over for folk i rederiets grimme hovedkvarter med de blå vinduer i Københavns havn (Ekstra Bladet, 17/04/2012: 9). Alligevel er Ekstra Bladet ikke mere ironisk og spydig, end avisen beskriver Mærsk i gennemgående positive vendinger, hvor der ligges mere vægt på mandens opposition til de politiske magthavere end hans egen store magt. For eksempel beskrives Mærsks ankomst i en Ford Fiesta til forhandlinger om en øget statsafgift for olien i Nordsøen som Et herligt stunt, mens statsminister Anker Jørgensen beskrives som en, der i en tøvende tone havde samlet mundvandet for at kræve en højere statsafgift af den olie og gas som A.P. Møller var med til at pumpe op fra Nordsøen (Ekstra Bladet, 17/04/2012: 9). Derfor skal ironien og den spydige tone i Ekstra Bladet nok snarere forstås som en bevidsthed om, hvilke læsere avisen skriver til end som en radikalt anderledes nekrolog, der hører til i den kritiske eller ironiske genre. Nekrologerne i morgenaviserne kan altså alle forstås som traditionelt positive nekrologer. Det samme kan yderligere siges at være tilfældet for Ekstra Bladets nekrolog, selvom den i sit udtryk er mere 9

10 spydig og ironisk. Denne kategorisering af nekrologerne bygger på den overordnede genreinddeling i forhold til fremstillingen af Mærsk, men vi har ikke beskæftiget os med grundlaget for denne fremstilling. I det følgende afsnit går vi nærmere journalisters historiebrug og analyserer nekrologerne med udgangspunkt i teoretiske overvejelser herom. 10

11 Historie som fakta sådan gør journalister historie I dette afsnit beskæftiger vi os med, hvordan historien ofte bruges som kilde i journalistikken, og hvordan nekrologernes fokus på fortid gør tendensen særligt udpræget i denne genre. I morgenavisernes nekrologer over Mærsk væves de personlige begivenheder ind i den nationale historie, men det gøres forskelligt i de forskellige nekrologer. Et markant eksempel er de to golfkrige, hvor Mærsk støttede amerikanerne ved at stille sine skibe til rådighed for den amerikanske hær. Dette beskrives i Berlingskes nekrolog som en sammenknytning af holdninger og god forretningssans, der har givet goodwill hos amerikanerne med gode forretninger til følge (Bilag 1). I Politiken fremhæves det, at tilbuddet blev opfattet som lidt af en provokation hos visse af Folketingets partier, der mente, at Mærsk havde overtaget den danske udenrigspolitik (Bilag 3). I Jyllands-Posten forbigås hændelsen i tavshed. Dermed behandles den samme begivenhed forskelligt i alle aviser, men denne forskel italesættes ikke. Samtidig bruges der ingen kilder til historien, der kommer til at fremstå som ubestridelig fakta. Samme manglende kildebrug finder Hanne Jørndup i en artikel om danske journalisters dækning af det arabiske forår. Her citerer hun eksempelvis Edy: According to Edy (1999), the use of historical analogies is a widespread journalistic tool for understanding present day developments in the news, and at the same time points out that such historical analogies as a rule acquire the status of indisputable, objective facts when applied to present day accounts or analyses (Edy, 1999) (Jørndrup, 2012b: 12). Man kan med andre ord sige, at journalistikken ved at benytte historien som objektiv faktuel kilde slipper for at retfærdiggøre sit valg og fokus på en given historisk begivenhed. Der er ingen modkilde til historien og ingen anden side af konflikten, selvom de tre morgenavisers valg og vinkling af historiske begivenheder tydeligt viser, at historien ikke er endimensionel. Denne nærmest positivistiske historieforståelse har Hanne Jørndrup også fundet. The past is perceived as a real, and neutral, account of events from around the world that calls for no expert interpretation. Journalists have direct access to this account, as have the readers (Jørndrup, 2012b: 15). 11

12 Morgenavisernes nekrologer er præget af denne positivistiske historiebrug, som gengiver en vinklet fortid, der som faktuel begivenhed ikke problematiseres, da der forudsættes en neutral historiefortælling, som står til rådighed for både journalister og læsere. Vi har nu bearbejdet nekrologerne over Mærsk i forhold til nekrologgenren og i forhold til, hvordan journalister bruger historien. I det næste afsnit beskæftiger vi os med overordnede fortællinger i nekrologerne med særligt fokus på en national dimension. 12

13 Struktureret analyse I dette afsnit benytter vi os af en analysestruktur, der udspringer af Lachover og Gavriely-Nuris kvantitative analyse, hvor de i kraft af en induktiv metode opstiller typiske karaktertræk for nekrologer. Undervejs anskueliggør vi fortællinger om Mærsk, Danmark og danskhed i nekrologerne. Einat Lachover og Dalia Gavriely-Nuri, henholdsvis Ph.d. i kommunikation og lektor i politiske studier, har analyseret samtlige nekrologer i det israelske dagblad Haaretz i årene 2001 til 2010 bl.a. med henblik på at identificere de nationale værdier, som former det israelske, nationale narrativ. De analyserer både nekrologernes form og indhold og leder efter gentagende temaer og mønstre. Lachover og Gavriely-Nuris teoretiske udgangspunkt er kritisk teori, hvilket leder forfatterne til at anse massemedierne, som: ( ) major ideological mechanisms through which the dominant group establishes its power (Lachover og Gavriely-Nuri, 2011:25). Lachover og Gavriely-Nuri mener altså, at medierne fungerer som et redskab, magthaverne benytter til at positionere sig selv. I forlængelse heraf afspejler medierne ifølge forfatterne den dominerende samfundskultur: Media products are said to promote an ideology and reflect the basic principles of the dominant culture in respect to whom and what matters and what are construed as normal and natural social relations (Lachover og Gavriely-Nuri, 2011: 25). På den baggrund er medierne med til at forme den nationale fortælling. Mediernes udvælgelse af historier og deres indhold er i høj grad dikteret af den nationale identitets normer, og dermed er medierne med til at forme den nationale bevidsthed og nationale fortællinger. Ved hjælp af historier, symboler, billeder og myter bestemmer de nationale fortællinger implicit, hvem der tilhører nationen, hvad deres fortid er, hvad der karakteriserer nationen og endelig, hvordan den enkelte bør opføre sig. Lachover og Gavriely-Nuri har i arbejdet med nekrologerne fundet en række fællestræk, som de bruger til at opstille fem parametre, som har betydning for, om et individ bliver beskrevet i en nekrolog: Nationalitet, etnicitet, køn, alder og bedrifter, sidstnævnte i relation til nationen. 13

14 Derudover genkender de en række tilbagevendende tekstelementer: Forbindelse til afgørende begivenheder for det jødiske folk og staten Israel og fokus på ét aspekt af afdødes liv, eventuelt med tilhørende anekdoter og direkte citater fra bekendtskaber eller afdøde selv. Nekrologerne er således en sammenfletning af national og personlig biografi i kraft af understregningen af forbindelsen mellem afdødes forhold til nationalt væsentlige begivenheder (Lachover og Gavriely-Nuri, 2011: 30). Vi henter inspiration i denne struktur til at analysere nekrologerne i Berlingske, Politiken og Jyllands- Posten. Vi støtter os altså til Lachover og Gavriely-Nuris metode for at operationalisere måden, Mærsk fremstilles på i nekrologerne. I forlængelse heraf diskuterer vi sammenfald mellem de danske nekrologer over Mærsk og den typiske nekrologstruktur i den israelske avis Haaretz. Lachover og Gavriely-Nuris israelske studier tager udgangspunkt i kritisk teori, men arbejder med konstruerede nationale fortællinger, sociale grupperinger og magtrelationer. Dermed ligner det vores moderate socialkonstruktivistiske udgangspunkt som udlagt af eksempelvis Ida Willig (Willig, 2011: 71ff). De fem analyseparametre I det følgende behandler vi de danske nekrologer over Mærsk med afsæt i Lachover og Gavriely-Nuris induktive analysestruktur. Nationalitet Det første parameter nationalitet har en betydningsfuld rolle for alle nekrologerne, men i markant forskellig grad. Politikens rubrik lyder: Hr. Møller, Danmark (Bilag 3). Både hans person og hans nationalitet sættes i spil allerede i rubrikken, men det er ikke så meget hans person som hans virksomhed, der bliver fremhævet som dansk og med meget positive karakteristika: Siden 1965 har han været den suveræne frontfigur i det, der af de fleste betragtes som en af Danmarks stoltheder, og af alle anerkendes som en visionær, knalddygtig og hamrende professionel virksomhed, Rederiet A. P. Møller, i dag A. P (Bilag 3). 14

15 Og til slut konstaterer nekrologen, at Mærsk har været et markant stykke Danmarkshistorie (Bilag 3) Dette synspunkt genfindes i første sætning af Jyllands-Postens nekrolog: Mindet om Mærsk Mc- Kinney Møller er et minde om Danmarks mest betydningsfulde erhvervsleder (Bilag 2). Derudover er der ganske få direkte referencer til Danmark i Jyllands-Postens nekrolog, der i højere grad kredser om familien og fremhæver hans livsværk. Men fortællingen om Mærsks danske nationalitet eksisterer latent i hele nekrologen, og fortællingen styrkes yderligere af, at Mærsk i pågældende leder kaldes en national legende og ægte dansker (Bilag 2). Berlingske refererer derimod ofte direkte til Danmark i forbindelse med Mærsk. Avisen skriver bl.a., at Mærsk er landets mest beundrede erhvervsleder (Bilag 1), at Danmark har mistet sin verdensberømte søn (Bilag 1), og at Danmark er blevet fattigere (Bilag 1). Til trods for at hans forhold til danskerne altovervejende bliver fremhævet som eksemplarisk, indskydes det, at der har været stormfulde perioder: Trods årtiers slagsmål med Danmark og danskerne fik han til sidst, i sit livs efterår, den accept og den respekt hos danskerne, han igennem et langt liv kæmpede så hårdt for (Bilag 1). Hans rolle som søn af Danmark bliver i Berlingske fremstillet som en kamp for accept; han har altså brugt sit liv på at blive anerkendt og opnå respekt i nationen, men det anstrengte forhold præsenteres dog som tosidet: Han var dansk og dansker - og stolt af det. Men fandt i mange henseender danskerne og deres politikere for provinsielle, småtskårne og uden vid og perspektiv (Bilag 1). Forholdet til danskerne ender dog lykkeligt ifølge nekrologen, der afsluttes følelsesladet: Danmark var kommet ind i en ny tid. Det danske folk og nationens store søn havde fundet hinanden. Ude af stand til at undvære hinanden (Bilag 1). 15

16 Vi kan altså konstatere, at Mærsks danske nationalitet fremhæves i nekrologerne, hvorfor vi finder det rimeligt at antage, at de af læsere og aviserne bliver opfattet som væsentlige i forståelsen af og forholdet til Mærsk. Den fungerer i alle tre som et anslag til at udfolde Mærsks livsværk og succeser, mens Berlingske gennemgående kraftigt fremhæver og kredser om hans nationalitet. Etnicitet Parameteret etnicitet italesættes generelt ikke eksplicit i nekrologerne, som den gør i Lachover og Gavriely-Nuris undersøgelse. I den anledning finder vi det dog væsentligt at holde sig Israels særligt blodige etniske konflikter for øje, da det forhold selvsagt bidrager til betydningen af etnicitet i samfundet. Vi noterer os dog enkelte henvisninger til Mærsks etniske ophav. Eksempelvis nævner Jyllands-Posten, at navnet Mærsk stammer fra en vestslesvigsk bondeslægt (Bilag 2). Berlingske italesætter tillige Møller-familiens tilknytning til USA i kraft af, at Mærsks moder Chastine Estelle var indfødt amerikaner, hvilket i nekrologerne udlægges som en faktor, der knyttede Mærsk meget tæt til USA: Engelsk blev talt lige så naturligt som dansk i hjemmet. Og hvis der er nogen, der har stået skulder ved skulder, så er det Mærsk og USA (Bilag 1). Så selvom Berlingskes nekrolog mest af alle gør noget ud af Mærsks danske identitet, italesætter den i modsætning til de øvrige nekrologer en kærlighed og et nedarvet tilhørsforhold til USA, der gjorde, at han blandede forretning med værdier ved eksempelvis at stille sine skibe uforbeholdent til rådighed for USA under golfkrigene i Irak. Dermed er loyaliteten mod Danmark og kærligheden til USA altså ikke gensidigt ekskluderende i Berlingskes optik, der sammenkæder forholdet til USA med forholdet til Danmark. 16

17 Køn Ifølge Lachover og Gavriely-Nuri handler nekrologer i Haaretz oftest om mænd. Det gør nekrologen over Mærsk selvsagt også, men det er værd at bemærke, at de danske nekrologer næsten udelukkende inddrager mænd i fortællingen om Mærsk. Det drejer sig særligt hans far, men også Mærsks ansatte og forretningsforbindelser. Hans kærlighed til konen Emma er der dog også plads til, men hun er oftest italesat som objekt for Mærsks omsorg og kærlighed og ikke som et selvstændigt handlende subjekt. Ifølge Berlingske var kønnene af ægteparrets fælles børn ikke tilfredsstillende for Mærsk: Skibsreder Jess Søderberg var the hired man i flere årtier. I en årrække udråbt til at være den søn, som Mærsk og Emma aldrig fik, skriver Berlingske (Bilag 1). Jyllands-Posten noterer sig også den manglende søn: Mærsk Mc-Kinney Møller fik aldrig den søn, som han gerne havde set træde i sit sted. To svigersønner har været knyttet til virksomheden i korte perioder (Bilag 2). Hans døtre får derimod ikke meget spalteplads i nekrologerne, der tankevækkende nok alle er skrevet af mænd. Alder Alle aviserne kalder Mærks 98-årige lange liv for en historisk epoke. Med skibsreder Mærsk Mc-Kinney Møllers død er der ikke blot sat punktum for et liv, men for en epoke, skriver Jyllands-Posten (Bilag 2). Mærsks livshistorie beskrives i samtlige nekrologer, fra de familiemæssige til de forretningsmæssige begivenheder. Mærsk var bevidst om, at han skulle stoppe, mens legen var god, men helt til det sidste havde han alligevel en finger med i spillet, står der i Politiken: Derfor trådte klanoverhovedet»allerede«i 1993 tilbage - som 80-årig - og overlod det øverste, daglige ansvar til Jess Søderberg. Dog altid med Mærsk pustende i nakken (Bilag 3). 17

18 Også Berlingske ender med at lade Mærsk selv sætte punktum til slut: Et langt liv er sluttet. Lykkeligt. Som han selv udtrykte det allerede ved sin 70-års dag:»vorherre har været god ved mig. Jo, jeg må føle mig begunstiget og lykkelig (Bilag 1). Alder er således et vigtigt parameter for indholdet af nekrologerne, idet den er med til at vise, at Mærsk var aktiv helt til det sidste. Bedrifter Lachover og Gavriely-Nuri beskriver det, vi kalder bedrifter (field of endavour), og vi forstår begrebet som dækkende over afdødes indsats i livet især med fokus på vedkommendes indsats for nationen. Politiken indleder nekrologen med:»no offer is too big, and no detail too small«, lyder et klassisk A. P. Møller-mantra. Sætningen rummer på godt og ondt Mærsk Mc-Kinney Møllers liv og gerning i verdens største rederi og Danmarks mest betydningsfulde virksomhed (Politiken, 04/07/2012: 4). Politiken forudser i nekrologen, at Mærsks bedrifter ikke alene har haft betydning, men også vil have det fremover, idet han har ( ) efterladt så meget til samfundet, at han i mange år frem vil være en inspirator og magtfaktor i samfundet (Politiken, 04/07/2012: 4). I Berlingske er Mærsks bedrifter ofte kædet sammen med kongehuset: Mc-Kinney Møller er blevet tildelt en række hædersbevisninger i ind-og udland blandt andet som århundredets danske erhvervsleder i 2000, og på de hjemlige breddegrader blev han med sin orden Ridder af Elefanten den højest dekorerede private dansker ( ) Her var Mærsk altid blandt hædersgæsterne til bryllupper og fødselsdage. Særlig tæt var hans langvarige venskab med dronning Ingrid. Og både Kronprins Frederik og Prins Joachim har i perioder været ansat i rederiet på fjerne 18

19 destinationer (Bilag 1). Referencerne til kongefamilien kan være med til at cementere Mærsk som en rigtig dansker, og han demonstrerede nationalt sindelag med sin donation af en opera over for Amalienborg: Et kongeligt aftryk og et monument over Mærsk, som i de næste par hundrede år vil minde danskerne om, at Gud, konge og fædreland var drivkraften for landets store søn (Berlingske, 17/12/2012: 2). Dermed var det ifølge Berlingske Danmark og de konservative dyder, som var bevæggrunden for Mærsks bedrifter. Og dem var der også mange af ifølge Jyllands-Posten: Under Mærsk Mc-Kinney Møllers ledelse voksede virksomhederne i A. P. Møller-regi til at omfatte mange tusinde medarbejdere i mere end 100 lande og med aktiviteter inden for talrige områder (Bilag 2). Nekrolgen henviser desuden til den internationale lederuddannelse, Mærsk skabte, og som satte sit aftryk også uden for hans egen virksomhed: Mange danske virksomheder har også i årenes løb nydt godt af de "lyseblå" ledere og forsøgt at overføre de holdninger, som Mærsk Mc-Kinney Møller stod for, til deres virksomheder (Bilag 2). Fortællinger om Mærsk Lachover og Gavriely-Nuri arbejder udover de fem parametre med en kategorisering af den dominerende fortælling om de respektive afdøde. Mens denne metode kan betragtes som en nødvendig simplificering i en kvantitativ undersøgelse som deres, så giver vores mere specifikke empirigrundlag og kvalitative tilgang os mulighed for beskrive adskillige centrale fortællinger og ikke blot den mest dominerende. I Berlingske bliver han betegnet som et fyrtårn helt ud over det sædvanlige (Berlingske, 17/12/2012: 2), og avisen kæder ham sammen med en række traditionelle karakteristika: 19

20 Gammeldags dyder som flid, ordholdenhed, nøjsomhed, præcision og omhu nærmest klæbede til skibsrederen på Esplanaden (Berlingske, 17/12/2012: 2). Den rosende, men noget formelle beskrivelse, bliver desuden suppleret med en italesættelse af hans charme og kærlighed til sin kone, hvilket biddrager til at tegne et mere menneskeligt og nuanceret portræt af Mærsk: Han var også et levemenneske. En forbruger af luksus. En generøs, drillende til tider ligefrem flirtende gentleman med pli, takt og tone, opmærksomhed og en livslang kærlighed til sin hustru Emma (Berlingske, 17/12/2012: 2). Politiken fokuserer primært på hans pligtopfyldende karaktertræk. Ifølge avisen var firmaets vigtige værdier:»vort navn«,»retskaffenhed«,»rettidig omhu«,»ydmyghed«og»medarbejderne er vort store aktiv«(politiken, 04/07/2012: 4). Desuden kalder Politiken ham for en omsorgsfuld ven og familiefar (Politiken, 04/07/2012: 4). Jyllands-Posten fremhæver Mærsks levesætning: Den, der har evnen, har også pligten og hans arbejdsmoral: Mærsk Mc-Kinney Møller var et intelligent og engageret menneske, som ikke spildte tiden med unyttige gøremål (Bilag 2). I Nekrologerne fremstilles Mærsk forhold til hans familie som kærligt, og forholdet til hans fader beskrives som dybt respektfuldt og loyalt, også i tilfældet af uenighed de to imellem. I nekrologerne peges der desuden på, at Mærsk videreførte faderens visioner efter dennes død. For at opsummere mener vi altså, at personkarakteristikken giver et positivt, respektfuldt og forbilledligt portræt af Mærsk: et unikum som på fornemmeste vis nåede nye højder både kulturelt og økonomisk. En mand, som sprængte rammerne for, hvad der var muligt et fyrtårn, men samtidig en mand som kendte sin plads, havde mådehold og fødderne solidt plantet på jorden. I det følgende diskuterer vi denne karakteristik yderligere i det næste afsnit. 20

Journalistik. En avis

Journalistik. En avis Journalistik Det nærmeste man kommer den absolutte sandhed En avis En avis er et blad med historier om ting, folk ikke ved i forvejen. Tingene skal være sket i virkeligheden. Historierne i en avis er ikke

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Transaktionsanalyse. Er jeg virkelig underlagt andres måde at tale på?

Transaktionsanalyse. Er jeg virkelig underlagt andres måde at tale på? Transaktionsanalyse Er jeg virkelig underlagt andres måde at tale på? De fleste af os er nok ikke helt bevidste om, hvordan vi taler? Ikke mindst, hvordan vi opleves af andre, når vi taler. Omvendt møder

Læs mere

Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere

Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere Erik Albæk, Arjen van Dalen & Claes de Vreese Center for Journalistik Institut for Statskundskab Syddansk Universitet

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Kronikken 1. Pentagonen 2 kan anskueliggøre de dele, der indgår i din kronik: Kilde: Hauer og Munk: Litterær artikel, kronik og essay, Systime (2008)

Kronikken 1. Pentagonen 2 kan anskueliggøre de dele, der indgår i din kronik: Kilde: Hauer og Munk: Litterær artikel, kronik og essay, Systime (2008) Kronikken 1 I en kronik forholder du dig til et emne, der er behandlet i en tekst (evt. flere tekster). Grundpillerne i en kronik er (1) en redegørelse for synspunkterne i en tekst og en karakteristik

Læs mere

Bilag 3: Spørgeskemaundersøgelse, journalister

Bilag 3: Spørgeskemaundersøgelse, journalister Bilag 3: Spørgeskemaundersøgelse, journalister Hvilken platform er du primært tilknyttet? Print 538 0 0 0 0 0 0 51,3% TV 0 202 0 0 0 0 0 19,3% Radio 0 0 98 0 0 0 0 9,3% Net 0 0 0 130 0 0 0 12,4% Sociale

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Indledende bemærkninger til genreoversigten

Indledende bemærkninger til genreoversigten Indledende bemærkninger til genreoversigten Følgende genreoversigt kan fungere som en tjekliste, når eleverne skal træne de skriftlige genrer til studentereksamenen i skriftlig fransk, spansk eller italiensk.

Læs mere

Kan billedet bruges som kilde?

Kan billedet bruges som kilde? I Kildekritikkens ABC har du læst om forskellige tilgange til skriftlige kilder. I dette afsnit kan du lære mere om kildekritik ift. plakater, fotos, malerier, og andet, der kan betegnes som billeder.

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse Skriftligt dansk Taksonomiske niveauer og begreber Redegørelse En redegørelse er en fokuseret og forklarende gengivelse af noget, fx synspunkter i en tekst, fakta om en litteraturhistorisk periode eller

Læs mere

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Jeg vil i denne synopsis tegne et billede af forholdet mellem social kapital som et vigtigt aspekt for et velfungerende demokrati, og forholde

Læs mere

Fortællingen om dig. Fortællingen om dig 5 Din personlige identitet 6 Arkitekturens identitet 8 Byer og områders identitet 9

Fortællingen om dig. Fortællingen om dig 5 Din personlige identitet 6 Arkitekturens identitet 8 Byer og områders identitet 9 Fortællingen om dig Fortællingen om dig 5 Din personlige identitet 6 Arkitekturens identitet 8 Byer og områders identitet 9 5 Din personlige identitet Frederik 3. på ligsengen Frederik 3. var den første

Læs mere

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er Arbejdsspørgsmål til undervisningsbrug Kapitel 1: Terror og film en introduktion 1. Hvori består forholdet mellem den 10., 11. og 12. september? 2. Opstil argumenter for og imod at lave en universel terrorismedefinition.

Læs mere

TIMOTHY KELLER. Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE

TIMOTHY KELLER. Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE TIMOTHY KELLER Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE Indhold Friheden ved selvforglemmelse... 7 1. Det menneskelige egos naturlige tilstand... 15 2. En forvandlet selvopfattelse... 25 3. Sådan kan din

Læs mere

Klik på et emne i indhold: Hvad er et resumé? Artikel fra tema VÆRKTØJSKASSEN. Hvad er et resumé? Artikel fra tema

Klik på et emne i indhold: Hvad er et resumé? Artikel fra tema VÆRKTØJSKASSEN. Hvad er et resumé? Artikel fra tema VÆRKTØJSKASSEN Klik på et emne i indhold: Hvad er et resumé? Artikel fra tema Hvad er et resumé? Artikel fra nyheder Hvad er en kommentar? Hvad er en blog og hvordan skriver jeg på en blog? Hvad er en

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

NÅDENS URIMELIGHED. Prædiken af Morten Munch Søndag Septuagesima / 1. feb. 2015 Tekst: Matt 20,1-16

NÅDENS URIMELIGHED. Prædiken af Morten Munch Søndag Septuagesima / 1. feb. 2015 Tekst: Matt 20,1-16 Matt 20,1-16, s.1 Prædiken af Morten Munch Søndag Septuagesima / 1. feb. 2015 Tekst: Matt 20,1-16 NÅDENS URIMELIGHED Først og sidst Vi hører om en vingård, hvor nogle medarbejdere er i gang fra den tidlige

Læs mere

Demokrati, magt og medier

Demokrati, magt og medier Demokrati, magt og medier Politisk Sociologi - Synopsis Sociologisk institut, Københavns Universitet sommereksamen 2011 Eksamensnummer 20 Antal tegn i opgaven 7093 Antal tegn i fodnoter 515 Indledning

Læs mere

Skriv en artikel. Korax Kommunikation

Skriv en artikel. Korax Kommunikation Skriv en artikel Indledningen skal vække læserens interesse og få ham eller hende til at læse videre. Den skal altså have en vis appel. Undgå at skrive i kronologisk rækkefølge. Det vækker ofte større

Læs mere

På nedenstående afbildning kan du klikke på et begreb og få en yderligere

På nedenstående afbildning kan du klikke på et begreb og få en yderligere Fakta På nedenstående afbildning kan du klikke på et begreb og få en yderligere uddybning. En faktatekst/sagtekst kan vurderes til enten at være informerende, meningstilkendegivende eller holdningspåvirkende

Læs mere

Et billede kan være belæg for mange påstande

Et billede kan være belæg for mange påstande Et billede kan være belæg for mange påstande De fleste visuelle produkter indeholder både billeder og tekster. De to udtryksformer er ofte sat sammen på mere eller mindre forståelig vis. Men der er ræson

Læs mere

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået på det annoncerede tidspunkt, kan deltage i konkurrencen

Læs mere

At bruge historie. i en sen-/postmoderne tid

At bruge historie. i en sen-/postmoderne tid At bruge historie i en sen-/postmoderne tid At bruge historie i en sen-/postmoderne tid Bernard Eric Jensen (red.) Roskilde Universitetsforlag Bernard Eric Jensen (red.) At bruge historie i en sen-/postmoderne

Læs mere

Anmeldelse: Writing. Tre overordnede anbefalinger til hvordan skrivning kan fremme læsning

Anmeldelse: Writing. Tre overordnede anbefalinger til hvordan skrivning kan fremme læsning Anmeldelse: Writing to Read - Evidence for How Writing Can Improve Reading Henriette Romme Lund, kommunikationskonsulent, Nationalt Videncenter for Læsning - Professionshøjskolerne Steve Graham og Michael

Læs mere

Blair redder dansker fra at drukne

Blair redder dansker fra at drukne Blair redder dansker fra at drukne 1 1 Den britiske premierminister, Tony Blair, har under et ophold på Seychellerne angiveligt reddet en dansk turist fra druknedøden.turisten - der ifølge det franske

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

rolle og redskaber Psykologens

rolle og redskaber Psykologens Psykologens rolle og redskaber Organisationspsykologernes force er den teoretiske forankring. den platform, der giver redskaberne liv og mening, og som gør, at de kan forvalte redskabsbrugen både effektivt

Læs mere

På jagt efter motivationen

På jagt efter motivationen På jagt efter motivationen Handlekraftig selvoverskridelse i meningsfuldhedens tjeneste Af Jakob Skov, Villa Venire A/S april 2011 Motivationsbegrebet fylder til stadighed mere i dagens virksomheder og

Læs mere

Diskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var,

Diskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var, Diskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var, at dækningen var domineret af en mørklægningsdiskurs,

Læs mere

7 Marts 2011 Branding af din by og din kommune

7 Marts 2011 Branding af din by og din kommune 7 Marts 2011 Branding af din by og din kommune Professor Majken Schultz Copenhagen Business School Hvad er et Brand? The American Marketing Association definerer et brand som Et navn, et udtryk, et symbol,

Læs mere

DR DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C. Att.: Juridisk Politisk Sekretariat

DR DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C. Att.: Juridisk Politisk Sekretariat DR DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C Att.: Juridisk Politisk Sekretariat RADIO- OG TV-NÆVNET 5. juli 2010 Sagsnr: 2009-012920 Ulrike Clade Christensen Fuldmægtig, cand.jur. ucc@bibliotekogmedier.dk

Læs mere

Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne

Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne 4 5 Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne Når en buschauffør begynder at bruge sin egen person bag rattet, skaber han

Læs mere

Noter til Powerpoint-præsentation om konflikthåndtering og konflikter på nettet

Noter til Powerpoint-præsentation om konflikthåndtering og konflikter på nettet Noter til Powerpoint-præsentation om konflikthåndtering og konflikter på nettet Slide 1: forside Slide 2: Introduktion Vi vil gerne klæde jer forældre bedre på til at hjælpe jeres børn, når de havner i

Læs mere

Idé katalog fagligé intérnationalé samarbéjdér

Idé katalog fagligé intérnationalé samarbéjdér Idé katalog fagligé intérnationalé samarbéjdér Indhold Indledning... 2 Samfundsfag... 2 Historie... 2 Erhvervsøkonomi... 3 Matematik... 5 Fysik... 5 Sprogfag... 5 1 Indledning I skoleåret 2012/13 er alle

Læs mere

Det eksistentielle perspektiv

Det eksistentielle perspektiv Det eksistentielle perspektiv 'Det eksistentielle' handler om at være til. Det kan lyde banalt: enten er man vel til eller også er man ikke? Men vi er ikke bare, vi har det altid på bestemte måder. Dels

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

Etik i politik - et tre-kammersystem for Europa af Mogens Lilleør

Etik i politik - et tre-kammersystem for Europa af Mogens Lilleør Etik i politik - et tre-kammersystem for Europa af Mogens Lilleør Den 17. september 1992 satte Elisabeth Arnold fokus på det væsentlige og meget omtalte problem om den fremtidige udvikling af EF-samarbejdet,-

Læs mere

Formidlingsovervejelser

Formidlingsovervejelser Formidlingsovervejelser I forbindelse med arbejdet med vores projekt har vi løbende overvejet hvordan vi bedst muligt ville kunne videreformidle de tanker og diskussioner vi gør os i projektet, til en

Læs mere

Professionsbachelor Optagelsesprøve Forår 2014

Professionsbachelor Optagelsesprøve Forår 2014 Professionsbachelor Optagelsesprøve Forår 2014 Communication & Media Strategy Praktiske informationer Optagelsesopgaven skal afleveres digitalt. Derfor skal du indscanne dit materiale, samle det i ét PDF-dokument

Læs mere

Faglighed. Vibeke Hetmar

Faglighed. Vibeke Hetmar Faglighed Vibeke Hetmar Betegnelsen faglighed kalder på præcisering når den anvendes som grundlag for beslutninger i de politiske, de administrative og de didaktiske domæner. Det kan være det ikke er muligt

Læs mere

Guide til lønforhandling for mejeriingeniører

Guide til lønforhandling for mejeriingeniører Side 1 af 6 Hovedpunkter Bemærkninger til de enkelte trin Forhandling én gang årligt? ger) De fleste privatansatte mejeriingeniører har anført i deres ansættelseskontrakt, at de forhandler løn én gang

Læs mere

Mobning på nettet er et stigende problem, der særligt er udbredt blandt unge. Problemet omtales ofte i forskellige medier.

Mobning på nettet er et stigende problem, der særligt er udbredt blandt unge. Problemet omtales ofte i forskellige medier. Om Prøveopgaver Forudsætningen for at kunne løse en opgave tilfredsstillende er, at man ved, hvad opgaven kræver. Prøveopgaver består af en række forløb, hvor eleverne træner i at aflæse opgaver, som bliver

Læs mere

Ekstraordinære organisationer

Ekstraordinære organisationer Ekstraordinære organisationer Vi har brug for organisationer og ledere, der tager stilling til den verden og den tid, vi bevæger os i. Det mener Roxana Kia, som bl.a. er instruktør og kaospilot, og som

Læs mere

CRM & Markedslederskab

CRM & Markedslederskab Henrik Andersen Direktør, Andersen&Partners Management Consulting Thomas Ritter Professor, Copenhagen Business School Publiceret i 24. april 2008 Andersen&Partners Management Consulting www.andersenpartners.com

Læs mere

KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT!

KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT! KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT! I DAG BETRAGTES KØN IKKE SOM NOGET GUDGIVET ELLER EN UDELUKKENDE NATURGIVEN STØRRELSE. I DET SENMODERNE SAMFUND ER KØN I HØJERE GRAD EN FLYDENDE OG ÅBEN KATEGORI, DER

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Lav en avis! Navn: Christina Staalgaard/ www.danskagenten.dk

Lav en avis! Navn: Christina Staalgaard/ www.danskagenten.dk Lav en avis! Navn: 1 Indhold Job på en avisredaktion 3 Nyhedskriterier 4 Vælg en vinkel 5 Avisens genrer 6 Nyhedsartikel 7 Reportage 8 Baggrund 9 Feature 10 Interview 11 Læserbrev 12 Kronik 13 Leder 14

Læs mere

Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet

Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet For nogle år siden blev der arrangeret et møde i København, hvor tre fremtrædende franske journalister og tre af deres ligeledes

Læs mere

Kunsten at holde balancen: Dækningen af folketingsvalgkampe i tv-nyhederne på DR1

Kunsten at holde balancen: Dækningen af folketingsvalgkampe i tv-nyhederne på DR1 Kunsten at holde balancen: Dækningen af folketingsvalgkampe i tv-nyhederne på DR1 og TV2 1994-2007 Af Erik Albæk, David Nicolas Hopmann & Claes de Vreese Udkommer på Syddansk Universitetsforlag 6. maj

Læs mere

Dansk/historie-opgaven

Dansk/historie-opgaven Dansk/historie-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 OPGAVENS OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.1 FORSIDE... 2 2.2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.3 INDLEDNING... 2 2.4

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

Fra problem til fortælling Narrative samtaler. www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk

Fra problem til fortælling Narrative samtaler. www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk Fra problem til fortælling Narrative samtaler www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk Denne dag er ambitiøs Forskellene (post-strukturalistisk filosofi) Fortællingen (Narrativ teori) Traumet (Hukommelse

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Historie som samfundsvidenskabeligt fag (historiefaggruppen på Greve Gymnasium)

Historie som samfundsvidenskabeligt fag (historiefaggruppen på Greve Gymnasium) Historie som samfundsvidenskabeligt fag (historiefaggruppen på Greve Gymnasium) Historie og samfundsvidenskabelig metode I historie anvender man både humanistiske - og samfundsvidenskabelige metoder. I

Læs mere

Avisens rolle i idrætten? En del af festen? En kritisk iagttager?

Avisens rolle i idrætten? En del af festen? En kritisk iagttager? Avisens rolle i idrætten? En del af festen? En kritisk iagttager? Lige om lidt bryder Giro-feberen så for alvor ud og det hele er i fuld gang. Jeg håber i den forbindelse, at det sure mindretal af mennesker,

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Den Indre mand og kvinde

Den Indre mand og kvinde Den Indre mand og kvinde To selvstændige poler inde i os Forskellige behov De har deres eget liv og ønsker De ser ofte ikke hinanden Anerkender ofte ikke hinanden Den største kraft i det psykiske univers,

Læs mere

VINCENT HENDRICKS: VI ER NØDT TIL AT DROPPE DET MEGET LEMFÆLDIGE FORHOLD TIL INFORMATION

VINCENT HENDRICKS: VI ER NØDT TIL AT DROPPE DET MEGET LEMFÆLDIGE FORHOLD TIL INFORMATION VINCENT HENDRICKS: VI ER NØDT TIL AT DROPPE DET MEGET LEMFÆLDIGE FORHOLD TIL INFORMATION 08.12.2013 Hvis man har et alt for lemfældigt forhold til sandhed, så har man også et alt for lemfældigt forhold

Læs mere

REKLAMER REKLAMEANALYSE

REKLAMER REKLAMEANALYSE REKLAMEANALYSE Præsentation af reklamen Hvem er afsenderen? o stort el. lille firma o dansk el. udenlandsk o hvilke produkter o slogan, logo Hvilket reklamebureau? Hvad reklameres der for? Hvilket medie

Læs mere

Venlighed, venskab og forretning. - modsætninger eller komplementære størrelser?

Venlighed, venskab og forretning. - modsætninger eller komplementære størrelser? Venlighed, venskab og forretning - modsætninger eller komplementære størrelser? Af Frederikke Larsen, Villa Venire A/S oktober 2010 En åben brevveksling mellem Frederikke Larsen, Villa Venire A/S og Søren

Læs mere

Gallup til BT om. den royale familie. Gallup til BT om. TNS Dato: 31. maj 2013 Projekt: 59328

Gallup til BT om. den royale familie. Gallup til BT om. TNS Dato: 31. maj 2013 Projekt: 59328 den royale familie den royale familie Feltperiode: Den 29.-31. maj 2013 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere landet over på 18 eller derover Metode: GallupForum (webinterviews) Stikprøvestørrelse:

Læs mere

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur En matematisk struktur er et meget abstrakt dyr, der kan defineres på følgende måde: En mængde, S, af elementer {s 1, s 2,,s n }, mellem hvilke der findes

Læs mere

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Indholdsfortegnelse Forord 4 1. Selvindsigt en gave du selv skal finde! 7 2. Mentale principper for dine tanker og handlinger 10 Princippet

Læs mere

9. søndag efter trinitatis I Salmer: 413, 294, 692, 728, 488, 697

9. søndag efter trinitatis I Salmer: 413, 294, 692, 728, 488, 697 9. søndag efter trinitatis I Salmer: 413, 294, 692, 728, 488, 697 I det gamle testamente finder vi den store beretning om de to brødre tvillingerne Jakob og Esau. Allerede tidligt i fortællinger om de

Læs mere

Kommunikation dialog og svære samtaler

Kommunikation dialog og svære samtaler Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan

Læs mere

At give erindringen form igennem smykker

At give erindringen form igennem smykker At give erindringen form igennem smykker Smykker gemmer på følelser og vigtige erindringer. Vi bærer dem tæt på kroppen, og dermed har de potentialet til at være identitetsdannende. Det tager lang tid

Læs mere

Mind Your Own Business Prisen

Mind Your Own Business Prisen Icebreakers Denne pris går til en virksomhed, som dommerkomiteen særligt ønsker at rose for dens måde at organisere sig på og for virksomhedens fokus på medarbejderudvikling. Virksomheden har etableret

Læs mere

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1 Indledning Alle projekter har et mål. Hvad enten det drejer sig om et personligt projekt om at holde op med at ryge, projektet med at bygge en bro eller projektet med at arrangere en havefest for hele

Læs mere

Cavling-komiteen. Ang. Cavling-prisen 2010

Cavling-komiteen. Ang. Cavling-prisen 2010 Cavling-komiteen Ang. Cavling-prisen 2010 Metoderapport for afdækningen af socialdemokraternes formand Helle Thorning-Schmidts mands skatteforhold. B.T. 2010. Indstillet: Thomas Nørmark Krog og Kasper

Læs mere

Medicotekniker-uddannelsen 25-01-2012. Vejen til Dit billede af verden

Medicotekniker-uddannelsen 25-01-2012. Vejen til Dit billede af verden Vejen til Dit billede af verden 1 Vi kommunikerer bedre med nogle mennesker end andre. Det skyldes vores forskellige måder at sanse og opleve verden på. Vi sorterer vores sanseindtryk fra den ydre verden.

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

Christian 10. og Genforeningen 1920

Christian 10. og Genforeningen 1920 Historiefaget.dk: Christian 10. og Genforeningen 1920 Christian 10. og Genforeningen 1920 Et af de mest berømte fotos i Danmarkshistorien er uden tvivl billedet af Kong Christian 10. på sin hvide hest,

Læs mere

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus Prædiken 1. Pinsedag 2012 Apostlenes Gerninger kap 2 og Johs. 14-15-21 Pinse jul og påske og Pinse Hvad er det der gør den Pinse til en højhelligdag? Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Argumentationsanalyse af avisledere

Argumentationsanalyse af avisledere FORLAG Argumentationsanalyse af avisledere Af Claus Nielsen og Inger Marie Keld, VUC & hf Nordjylland Introduktion Argumentationsanalyse er en fast del af det sproglige område både på hf og stx. I argumentationsanalysen

Læs mere

Politik for repræsentation mv.

Politik for repræsentation mv. KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Borgerrepræsentationens Sekretariat Politik for repræsentation mv. I det følgende redegøres for Københavns Kommunes politik for repræsentation m.v. Politikken fastsætter

Læs mere

Af Morten Novrup Henriksen. Et begreb

Af Morten Novrup Henriksen. Et begreb Mobning under lup Et mobbeoffer, en skurk, en næsepillende tilskuer og en uduelig leder. En stærk, en svag. Måske er diskursen og de mulige positioner i psykologernes tilgang til mobning ikke så konstruktive.

Læs mere

Konflikter og konflikttrapper

Konflikter og konflikttrapper Konflikter og konflikttrapper Konflikter er både udgangspunkt for forandring og for problemer i hverdagen. Derfor er det godt at kende lidt til de mekanismer, der kan hjælpe os til at få grundstenene i

Læs mere

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 9, s. 99-109.

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 9, s. 99-109. Side 1 af 9 Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 9, s. 99-109. At vide Hvordan får man mest mulig brugbar viden? Når man læser tekster, finder materiale og opsøger

Læs mere

Offentlig Ledelse. Børsen Forum A/S, 2011. Børsen Forum A/S Møntergade 19 DK 1140 København K Telefon 70 127 129

Offentlig Ledelse. Børsen Forum A/S, 2011. Børsen Forum A/S Møntergade 19 DK 1140 København K Telefon 70 127 129 Offentlig Ledelse Uddrag af artikel trykt i Offentlig Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og

Læs mere

DEN GODE PRESSEMEDDELELSE

DEN GODE PRESSEMEDDELELSE DEN GODE PRESSEMEDDELELSE Typer af pressemeddelelser Den eventbaserede Man får omtale ved at udsende en klassisk pressemeddelelse, der knytter sig til en begivenhed. Den analysebaserede Man får omtale

Læs mere

Domænerne og den systemiske teori

Domænerne og den systemiske teori Domænerne og den systemiske teori Upubliceret artikel af Kit Sanne Nielsen og Sune Bjørn Larsen Juli 2005 I denne artikel vil vi gøre et forsøg på at gennemgå teorien om domænerne og den systemiske teoris

Læs mere

Hvad gør Klubhus-fællesskaber til sande klubhus-fællesskaber? Robby Vorspan, ICCD. 13. Internationale Konfrence, Plenary Session

Hvad gør Klubhus-fællesskaber til sande klubhus-fællesskaber? Robby Vorspan, ICCD. 13. Internationale Konfrence, Plenary Session Gennem årene har det verdensomspændende klubhusfællesskab lagt mere og mere vægt på "fællesskabs" aspektet i sin definition af, hvad der gør et klubhus til et klubhus. Vi har erkendt, at det faktum at

Læs mere

Kvalitet i socialpædagogisk arbejde set fra medarbejderes og anbragte unges synspunkt

Kvalitet i socialpædagogisk arbejde set fra medarbejderes og anbragte unges synspunkt Kvalitet i socialpædagogisk arbejde set fra medarbejderes og anbragte unges synspunkt Lektor Ph.d. University College Sjælland 1 Præsentation af mig Tak! Socialpædagog 1977 Børnepsykiatri m.m. Uddannelsesverden

Læs mere

www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborg-friskole.dk Årsplan for engelsk 8.

www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborg-friskole.dk Årsplan for engelsk 8. www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborg-friskole.dk Årsplan for engelsk 8. klasse 2012-13 Hvornå r? Hvad skal der ske? (Emne) Hvordan? (Metoder)

Læs mere

Indledning. Om bogens baggrund og formål

Indledning. Om bogens baggrund og formål Indledning Om bogens baggrund og formål Nærværende bog fokuserer på en af de mest toneangivende genretendenser i 1990 ernes danske litteratur, kendt under betegnelsen kortprosa. Bogen præsenterer en komparativ

Læs mere

Bilag 5: Spørgeskemaundersøgelse, mediebrugere

Bilag 5: Spørgeskemaundersøgelse, mediebrugere ilag 5: Spørgeskemaundersøgelse, mediebrugere V1 Køn: Mand 49,19% 100,00% 40,83% 49,80% 53,82% 54,71% 45,18% 51,67% C CG CG C Kvinde 50,81% 100,00% 59,17% 50,20% 46,18% 45,29% 54,82% 48,33% DEFH EF TOTL

Læs mere

SPILLET OM DANMARK LÆRERVEJLEDNING. Spillets formål: Kort om spillet: - et spil af Roskilde Museum og Fabulab

SPILLET OM DANMARK LÆRERVEJLEDNING. Spillets formål: Kort om spillet: - et spil af Roskilde Museum og Fabulab LÆRERVEJLEDNING SPILLET OM DANMARK - et spil af Roskilde Museum og Fabulab LÆRERVEJLEDNING SPILLET OM DANMARK er udviklet af Roskilde Museum i samarbejde med Gunnar Wille, Jakob Wille, Niels Valentin og

Læs mere

At vurdere websteder. UNI C 2008 Pædagogisk IT-kørekort. af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn

At vurdere websteder. UNI C 2008 Pædagogisk IT-kørekort. af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn At vurdere websteder af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn Trykt materiale, f.eks. bøger og aviser, undersøges nøje inden det udgives. På Internet kan alle, der har adgang til

Læs mere

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG 3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG STATUS 3.4.1 FORVALTNING I GRØNLAND. MELLEM NATIONALSTAT OG KOMMUNE. ANNE SKORKJÆR BINDERKRANTZ Et ofte overset aspekt i nordisk forvaltningsforskning drejer

Læs mere

*** Kommunikationsstrategi ***

*** Kommunikationsstrategi *** *** Kommunikationsstrategi *** VISION Vi vil være Danmarks bedste idrætsorganisation 1 af 7 Dansk Svømmeunions kommunikationsstrategi Indledning For en organisation som bygger på medlemsdemokrati og som

Læs mere

Mangfoldighed i bestyrelsesarbejdet hvorfor?

Mangfoldighed i bestyrelsesarbejdet hvorfor? Mangfoldighed i bestyrelsesarbejdet hvorfor? Mangfoldighed i bestyrelsesarbejdet hvorfor? af Tove Brink, cand.merc., MBA, tb@brinkdevelopment.dk, Brink Development Aps. 1. Hvad kræver forretningen? Eksternt

Læs mere

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene.

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Indledning I det følgende vil vi give en kort oversigt over noget af den eksisterende forskning

Læs mere

Ordforklaring side 73

Ordforklaring side 73 Ordforklaring side 73 I retten har man en forsvarer, det har man ikke i BT og Ekstra Bladet! Hvad du ser er nyheder hvad du ved er baggrund hvad du føler er opinion! Interviewerens kunst består i at stille

Læs mere

DEN BLÅ HR KONFERENCE. DFDS presentation. Intern kommunikation. Gert Jakobsen, DFDS, 5. november 2008

DEN BLÅ HR KONFERENCE. DFDS presentation. Intern kommunikation. Gert Jakobsen, DFDS, 5. november 2008 DEN BLÅ HR KONFERENCE DFDS presentation June 2008 Information til11 medarbejderne Intern kommunikation Gert Jakobsen, DFDS, 5. november 2008 Spørgsmål - Hvordan skaber man korpsånd, sammenhold, formidling

Læs mere