Visioner for forskningsbiblioteker

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Visioner for forskningsbiblioteker"

Transkript

1 Visioner for forskningsbiblioteker Et forsknings- og uddannelsesperspektiv Af Birger Hjørland Abstract Artiklen analyserer de udfordringer, som den digitale udvikling stiller forskningsbibliotekerne overfor. Den betragter kort forskningsbibliotekernes kernefunktioner, der i lyset af digitalisering ikke længere kan isoleres fra forlagsfunktioner og visse andre typer af formidlingsfunktioner. Visionen i denne artikel er ikke biblioteket som et fysisk sted, men løsning af informationsopgaver i relation til videnskabelig kommunikation og formidling, herunder undervisning i informationssøgning (dvs. etablering af information literacy hos brugerne) og etablering af metadata, der gør en forskel. Biblioteksvæsnets organisation må gentænkes, og modeller a la KVINFO eller det tyske Zentrum für Psychologische Information und Dokumentation (ZPID) ses som mulige fremtidsmodeller. Artiklen belyser, hvordan problemstillinger og fremtidige kvalifikationer må udvikles med udgangspunkt i videnskabsstudier. Birger Hjørland er professor ved Danmarks Biblioteksskole, Indledning Forskningsbiblioteker er (som i øvrigt rigtig mange andre vidensformidlende institutioner, fx forlag, kommercielle encyklopædier og andre typer af referenceværker) under voldsomt pres for fornyelse for ikke at sige re-definition af deres basale funktioner (se fx Cotta-Schønberg, 2009; Bawden, 2007 og Finnemann, 2007). Specielt for en forsknings- og uddannelsesinstitution som Danmarks Biblioteksskole men også for bibliotekerne selv synes det ekstremt vigtigt at have en kontinuerlig dialog om følgende fire punkter: Analyse af udfordringernes natur Visioner for at takle udfordringerne, herunder: Behovet for at udvikle politikker og planer for BDI (Biblioteks-, Dokumentations- og Informationsområdet) Behovet for forskning og undervisning Det at forholde sig seriøst til disse grundlæggende spørgsmål forudsætter viden. Man kan fx ikke svare på om Google vil overflødiggøre alle andre former for vidensorganiserende systemer, med mindre man har en viden om, hvad Google kan og specielt hvad den ikke kan. Da forskningen og teknologien (herunder Google) hele tiden udvikler sig, kræver dette ikke blot kendskab til den eksisterende teknologis formåen, men også dybere teoretisk viden, der inkluderer fx sprog, viden, videnskab, kommunikation og dokumenter. Uden sådan viden kan man ikke have en velunderbygget forståelse for, hvad der er realistiske Dansk Biblioteksforskning årg. 5, nr. 2/3,

2 udviklingstrends og dermed for behovet for udviklingsstrategier. Det at have eksperter, der kender til søgemaskinernes funktioner og begrænsninger, vil være en væsentlig ting at satse på i relation til alle typer af faglige miljøer. Denne vurdering er betinget af den teoretiske forudsætning, at ingen søgemaskine er optimal for alle søgeopgaver (en forudsætning, der kan være mere eller mindre velbegrundet i forskellige domæner). Hvilken slags eksperter, der er behov for, er imidlertid ikke noget givet, men noget, der hænger sammen med teoretiske perspektiver på de opgaver, der skal løses (af maskiner og mennesker). Forskellige tekniske, humanistiske og samfundsvidenskabelige perspektiver supplerer hinanden, men kan også konkurrere imod hinanden og udelukke hinanden (fx kan former for teknologisk reduktionisme udelukke humanistiske og samfundsvidenskabelige perspektiver). Dette har noget med faglige paradigmer at gøre. Denne artikel argumenterer for ekspertise baseret på videnskabsstudier som noget centralt og dermed på et bestemt fagligt perspektiv. Den teknologiske udvikling kan overvurderes, den kan undervurderes og den overvurderes på nogle punkter og undervurderes på andre. I øvrigt er det ikke kun et spørgsmål om at vurdere udviklingen, men også at præge udviklingen gennem dannelse af visioner for hvilken udvikling, der er ønskværdig, og så sammen med andre at arbejde for at udviklingen går i den ønskede retning. Som Michael Cotta- Schønberg (MCS) sagde i sit indlæg: Så her synes jeg, at vi fra biblioteksside skal slås for at være der og for at forme fremtiden, og ikke bare underkaste os den. (Cotta-Schønberg, 2009, side ). Man kan næppe overvurdere væsentligheden af de spørgsmål, der her er på spil. Selvom det lyder som fortærskede floskler, så er begreber som fri adgang til information, demokrati, nyskabende forskning og udvikling af kritisk tænkning på spil, når det gælder spørgsmål om, hvordan samfundet forvalter sine vidensressourcer. Et indledende signalement af udfordringerne Vi kan tage udgangspunkt i en leder af David Bawden i forskningstidsskriftet Journal of Documentation i Bawden diskuterer dommedagsprofetier, der går ud på, at biblioteksfaget er overflødigt i det digitale samfund. Han opregner følgende 13 trusler imod faget: Den voksende betydning af Google og Googlelignende søgeredskaber til et punkt, hvor deres brug opfattes som synonymt med det at finde information; Den potentielle fremkomst (omsider) af en rigtig brugbar e-bogs-teknologi, der kan begynde at gøre hastigt indhug i brugen af trykte bøger, med alle de implikationer dette vil få for biblioteker; De store digitaliseringsprojekter bl.a. hos Google og Microsoft, der synes at bringe den trykløse verden indenfor rækkevidde. Den voksende tro på at metadata er noget, du bruger, hvis du ikke har en søgemaskine, der er god nok; Større og større udbredelse af folksonomier som et brugbart alternativ til taksonomi; Troen på the wisdom of crowds snarere end på eksperters visdom i relation til vejledning i brug af viden og information; Ophøret med troen på biblioteksrummet som et isoleret område med kvalitetsinformation efterhånden som bibliotekskataloger åbner sig til søgemaskiner og samtidig importerer web-materiale; Enthusiasmen for social computing og den sociale konstruktion af informationsmiljøer, det være sig gennem blogs og wikis, eller gennem MySpace og YouTube; Introduktionen af massedeltagelse i virtuelle informationsmiljøer, der i stigende grad nedbryder grænserne mellem det reelle og det virtuelle (Reuters har et kontor i Second Life) [det har nogle danske biblioteker også]; Den voksende fremvækst af mobile og allestedsnærværende informationsadgange; Erstatningen af akademiske biblioteker med informationsadgang via elektroniske læringsmiljøer og fra webben; Det sandsynlige sammenbrud i den nuværende forståelse af intellektuel ejendomsret, efterhånden som Internettet muliggør den fri deling af snart sagt alle produkter, der stammer fra kreativ tankevirksomhed; Den nye rolle for folkebiblioteker som lokale kulturcentre i hvilke bøger og informationsadgang opfattes som et mere og mere marginaliseret aspekt. 22

3 Der skal ikke her gives en fyldig diskussion af disse punkter, men nogle hovedlinjer skal trækkes op. Vi ser bort fra punkt 13, da denne artikel fokuserer på forskningsbiblioteker, og punkt 7 siger vel blot, at den potentielle værdiberigende beskrivelse, som bibliotekerne måtte kunne udføre, bliver integreret i en større informationsøkologi, hvilket vel snarere er en fordel end en ulempe? Punkt 12 vedrører copyrighten, og kan især have konsekvenser for bibliotekers konkurrence med forlag - og for hele spørgsmålet om open access med de deraf følgende konsekvenser og muligheder for forskningsbibliotekerne. Punkterne 2, 3, 10 og 11 udgør vel kun en bekræftelse af Cotta-Schønbergs (2009) vurdering: At fremtiden (om ikke allerede nutiden) er digital, og at vi må gentænke forskningsbibliotekernes funktioner fra dette perspektiv. De digitale medier tillader fysisk adgang til ethvert dokument når som helst og hvor som helst. Det gælder naturligvis også bibliografier, kataloger og ordningssystemer, hvorfor der ikke længere er behov for, at flere biblioteker beskriver dokumenter på samme måde. Punkterne 1, 4, 5, 6, 8 og 9 vedrører de traditionelle kerneområder dokument- og informationssøgning (samt organisering af viden og dokumenter med henblik på søgning). Disse områder anfægtes umiddelbart af digitaliseringen (den bedst ordnede indgang til dokumenter om et givet emne er kun et klik væk, den bedste søgemaskine er kun et klik væk, bibliotekernes organisering konkurrerer med bl.a. forlagenes organisering og med de nye sociale teknologier ). Men selvom mange af de nye teknologier har vist sig yderst effektive til nogle formål, er det langtfra givet, at de er hensigtsmæssige til alle formål og til alle typer af spørgsmål. Forskning i organisering og genfinding af information fortsætter, og det er ikke svært at give eksempler på, hvordan bibliotekerne ville kunne gøre en forskel, som ingen søgemaskine kan gøre tilfredsstillende i dag og næppe heller i morgen. Det gælder fx genrebestemmelse og indeksering af skønlitteratur og af billeder for at nævne det, der er lettest at forstå umiddelbart fordi disse to typer af dokumenter ikke på forhånd indeholder emnedata. Med hensyn til værdien af de sociale teknologier er det i mine øjne usandsynligt, at disse kan erstatte fx de bedste faglige databasers indeksering. Det er bemærkelsesværdigt og beklageligt, at Bawden i den pågældende leder nærmest ingen visioner havde om BDI-personers 1 fremtid! Det er utroligt vigtigt at vi alle, ikke mindst forskere inden for BDI, arbejder ud fra en grundlæggende fornemmelse af, hvad det er for en fremtid, vi gerne vil arbejde hen i mod. Grundtonen i Bawdens analyse svarer efter min mening godt til Michael Cotta-Schønbergs (2009) analyse, som jeg meget kan tilslutte mig. Jeg drager én konklusion, baseret på bl.a. disse to analyser. Fremtiden er digital. Hovedudfordringerne hedder library by-pass og udfordringer og muligheder for videnskabelig dokumentation og informationsformidling i post-google æraen, dvs. at forskere får deres dokumenter og informationer direkte fra forlag (eller fra andre forskere, der fungerer som forlag ved at udgive open access tidsskrifter), og at de klarer deres informationssøgning i systemer, der udvikles uden medvirken af biblioteks- og informationsfolk. Dvs. det, der har været forskningsbibliotekernes kernefunktion: fysisk levering af dokumenter, forsvinder, og forskningsbibliotekerne må, hvis der skal være en fremtid for dem, baseres på andre funktioner. Dette er naturligvis på sæt og vis en banal konklusion, men min pointe er, at det at planlægge en rolle i den digitale verden kræver vores opmærksomhed, og at det er vigtigt, at vi ikke hele tiden falder tilbage på at tænke på forskningsbiblioteker ud fra printkulturens forudsætninger. Jeg siger ikke, at vi skal slippe de fysiske biblioteker og dokumenter. Men hvis vi skal skabe os en fremtid i den digitale verden, må vi ikke lade fortidens vilkår blinde os, og det må ikke være for uklart, hvad det er, vi arbejder hen imod. Vi må arbejde på at etablere en platform, baseret på den digitale verdens præmisser. Det er i denne forbindelse væsentligt at være opmærksom på, at spørgsmålet om, hvorvidt forskningsbibliotekernes klassiske kernefunktioner: selektion, beskrivelse, klassifikation og indeksering af dokumenter samt informationssøgning og publikumsvejledning, er eller bliver overflødiggjort, ikke er behandlet af Bawdens leder, og stadigvæk må anses for et åbent spørgsmål. Hvilke interesser er på spil? Cotta-Schønberg (2009, side ) spørger i sit oplæg: Forskningsbibliotekerne er en værdifuld institution, der har tjent civilisationen i århundreder. Vil det være et problem, hvis denne institution forsvinder? Og han svarer: Efter min egen opfattelse nej: for, 23

4 kære kolleger, for os drejer det sig IKKE om institutioner og formater dvs. biblioteker og bøger, men om formidling af videnskabelig og faglig information til og fra universitetet. Dvs. brugernes, forskningens og undervisningens interesse er at de får stillet information til rådighed på en god og effektiv måde, ikke at bevare biblioteket for bibliotekets skyld. De, der er ansat i forskningsbibliotekerne, tænker naturligvis på deres job og karriere. Det samme gælder dem, der i fremtiden gerne vil arbejde med videnskabelig informationsformidling, og som måske har dette i baghovedet i deres uddannelse. Og det gælder ikke mindst os, der forsker og underviser i biblioteks- og informationsvidenskab. Men igen: Hvis man interesserer sig for sådant arbejde, er det vel ikke afgørende, om den institution, man arbejder i, hedder bibliotek eller fx forlag eller informations- og dokumentationscenter eller noget fjerde. Det er vel arbejdsindholdet og arbejdsmulighederne, der tæller? Jeg var i 1980 erne med et hold forskningsbibliotekarer på studietur, hvor vi besøgte bl.a. boghandelen Blackwell s tidsskriftagentur i Oxford. Vi var meget imponerede af deres tidsskriftsregistrering, og én af forskningsbibliotekarerne udbrød: Det er nok her vi, skal søge arbejde, hvis vi vil sikre vores job i fremtiden. Hvad vi skal frygte er derfor måske ikke så meget udfordringen fra fx forlagene eller andre aktører, men det, at der ikke bliver kvalificerede job nogen som helst steder. MCS slutter sit foredrag: Men selvfølgelig skal vi slås for at være der i fremtiden. Jeg tilføjer spørgsmålet: Men hvad er det nu lige helt præcist, vi skal slås for? Én af de ting, MCS nævner, er bibliotekernes lokaleadministration. Jeg er enig i, at forskningsbibliotekerne skal slås for at have nogle lokaler og personer til at varetage lokaleadministration. Men for den, der udfører jobbet, er det jo sådan set ligegyldigt, om vedkommende er ansat af et forskningsbibliotek eller et universitet eller noget tredie. Og for brugerne af lokalerne er det nok heller ikke så vigtigt, i hvilket regi lokaleadministrationen foregår. Mange kolleger synes at sætte stor lid til denne funktion. Det, at der er bygget mange nye biblioteker rundt omkring i fx Danmark og Sverige, og at disse biblioteker synes at have tilpasset sig de nye digitale medier, og at de synes som mødesteder for studerende at være en meget stor success, det opfattes af mange som beroligende i forhold til dommedags-profetierne. Men at miljøer til fx undervisningsformål er forbundet med begrebet bibliotek skyldes jo tilstedeværelsen af fysiske bøger. Det at indrette og drive sådanne miljøer forudsætter måske ikke den samme type kvalifikationer, som vi kan forbinde med biblioteks- og informationsfaglige kvalifikationer. Derfor er det betænkeligt, hvis denne form for beroligende signaler fører til passivitet med hensyn til at udvikle BDI-funktioner til den nye virkelighed. De relativt manuelle job, der ikke stiller store krav om kvalifikationer, om kreativitet og engagement, vil efter min opfattelse forsvinde. Forskningsbibliotekerne har tidligere været et hjem for fx humanister, der fravalgte andre jobs (især undervisning). Det har også været arbejdspladser, som revalidering har anset for egnet arbejdsplade til skrøbelige mennesker. Dem skal der også være plads til i samfundet, men når forskningsbibliotekerne kæmper for deres overlevelse, så må vi fokusere på at udvikle de funktioner og tilhørende kvalifikationer, der kan redefinere deres funktioner, og prøve at sikre dem en fremtid. Den pointe, jeg forsøger at arbejde mig hen imod, er, at det kun er de sektorspecifikke kompetencer, der er vigtige at tage udgangspunkt i, når vi skal arbejde med fremtidens forskningsbiblioteker (eller rettere, da jeg jo taler om den digitale fremtid: fremtidens dokumentations-, informations- og vidensformidling i relation til videnskab og videregående undervisning). Det, der er på spil, vil jeg derfor sige, er den kvalificerede varetagelse af forskningsbibliotekernes traditionelle og specifikke kvalificerede kerneydelser, dvs.: Materialeanskaffelse (generaliseret: selektion af informative objekter 2 ) Katalogisering (generaliseret: beskrivelse af informative objekter) Klassifikation, indeksering og annotering (generaliseret: berigelse med metadata) Formidling (herunder bidrag til virtuelle forskningsmiljøer, VREs) Bibliografisk verifikation Informationssøgning og vejledning/undervisning heri, herunder udarbejdelse af guides, emneportaler m.v. (udvikling af informationskompetence hos brugere). 24

5 Jeg mener ikke, vi kommer rigtigt videre med dette problem, hvis vi ikke tør tage fat i nogle meget varme kartofler i forskningsbibliotekerne. Det ene angår forholdet mellem personalegrupperne, det andet angår forskningsbibliotekernes organisation og administration, især arbejdsdelingen mellem bibliotekerne og den næsten unævnelige hovedfagbiblioteksordning. I folkebibliotekerne har bibliotekarer indtil for nylig alene udført disse opgaver, mens situationen i forskningsbibliotekerne har været, at nogle funktioner udføres af forskningsbibliotekarer (emnespecialister), andre af bibliotekarer. På Danmarks Biblioteksskole har der til disse kernefunktioner typisk eksisteret tilsvarende undervisnings- og forskningsdiscipliner. En øget kvalitetssikring af disse funktioner forudsætter forskning om dem. Jeg kan ikke i denne artikel gennemgå disse funktioner enkeltvis og vise, hvordan de påvirkes af digitaliseringen, og hvordan det påvirker arbejdsopgaver og kompetencekrav, men jeg skal nedenfor eksemplificere især med tidsskriftvalget og så i øvrigt i denne artikel kun påstå, at problemstillingen dybest set er parallel i de øvrige kerneydelser. Faggrupper & kompetencer Svend Larsen (2009) dokumenterede udviklingen i (eller den relative afvikling af) forskellige faggrupper i Statsbiblioteket Det er klart, at enhver selvstændig institution har behov for personalekategorier til fx bogholderi, personaleledelse, rengøring osv. Jeg vil imidlertid her fokusere på de sektorspecifikke behov. Igen kan der være mange, som ikke er nævnt selvstændigt i Svend Larsens artikel, fx bogbindere eller konservatorer. Jeg vil også se bort fra sådanne mindre, specialiserede hjælpefunktioner, da det er indkredsningen af forskningsbibliotekernes centrale funktioner, der her sigtes imod. Jeg vil heller ikke her komme ind på udviklingen i behovet for HK-uddannet personale udover det, der fremgår af Svend Larsens diagram, hvoraf det jo fremgår, at det er den gruppe, der har haft den største tilbagegang. Jeg vil derfor koncentrere mig om Bibliotekarer (uddannet i biblioteks- og informationsvidenskab ) Forskningsbibliotekarer (enmespecialister uddannet i konkrete fag, fx kemi eller musik) IT-specialister (uddannet i datalogi) Med hensyn til denne terminologi kan det oplyses, at Det kongelige Bibliotek (KB) ikke længere synes at skelne mellem bibliotekar og forskningsbibliotekar, men nu betegner begge grupper informationsspecialist (se yderligere om disse og flere tilsvarende betegnelser, herunder dokumentalist i www. Informationsordbogen.dk/). Da jeg diskuterede denne udvikling med en kollega, oplevede jeg en vis fortørnelse over begrænsningen i ovenstående kategorier. Hvorfor ikke mange andre, fx medie-, undervisnings- og kommunikationsspecialister? Det er jo korrekt, at der også foregår fx relevant Internetforskning i regi af kommunikationsstudier eller måske som en begyndende selvstændig disciplin. Der er relevant forskning i videnskabssociologi i regi af faget sociologi og fagsprog i datalingvistik, og der foregår relevante studier af dokumenter i regi af fx litteraturstudier. Der er et mylder af relevante eller potentielt relevante discipliner. Hvorfor så begrænse sig til disse tre? Mit svar er, at denne opdeling dels har empirisk basis i forskningsbibliotekernes hidtidige praksis (jf. Svend Larsens undersøgelse), dels i det forhold, at både biblioteks- og informationsvidenskab og datalogi anses for tværfaglige områder, der forsøger at inkludere sådan ekspertise (om det sker i tilstrækkelig grad kan diskuteres). Jeg mener også, der er en logik i at sige, at faglig information repræsenteres i computere, hvilket involverer to af disse tre grupper (emnespecialisten og computerspecialisten). Alle andres forsøg på at gøre sig gældende (fx fagsprogsforskning, datalingvistik, genreanalyse, videnskabssociologi etc.) kan enten opfattes som en del af fx datalogi eller som en del af bestræbelserne på at etablere et sektorspecifikt fag om videnskabelig kommunikation og informationsformidling. Jeg definerer ikke biblioteks- og informationsvidenskab som nødvendigvis det, det har været i fortiden, men som denne bestræbelse på at etablere det sektorspecifikke vidensområde (dvs. et tværfagligt område med et fokus på BDI-problemer). I denne bestræbelse er der en dynamisk udvikling af teoretiske perspektiver, der har konsekvenser for hvilke tilgrænsende områder, der ses som særlig relevante. 25

6 Figur 1. Udviklingen af årsværk i Statsbiblioteket. Reproduceret fra Larsen (2009) med tilladelse fra forfatteren og Danmarks Biblioteker. Figur 2. De tre hovedformer for kompetence i BDI-arbejdet. 26

7 Løsning af de centrale sektorspecifikke (BDI-faglige) opgaver, såsom materialevalg, informationssøgning, vidensorganisation m.v., vil jeg påstå, involverer forskellige former for ekspertise, fagfaglig ekspertise, datalogisk ekspertise og sektorspecifik, informationsvidenskabelig ekspertise, jfr. ovenstående trekant: Disse tre faggrupper har ikke hidtil haft en 100% naturlig eller konfliktløs opdeling af arbejdsfunktionerne. Medicinsk informationssøgning kan fx udføres, af en bibliotekar, der er oplært i at søge i databaser, og som har tilegnet sig viden om medicinsk dokumentation og terminologi m.v., eller af en mediciner, der har tilegnet sig bibliografisk søgeteknik (eller en IT-uddannet person med speciale på dette område). Der er altså altid tale om kompetencer, der involverer alle tre aspekter 3. Der er naturligvis ansatte, der har mere end én uddannelse og således fx forbinder faglige kompetencer i et fag med enten datalogiske kompetencer eller med BDI-faglige kompetencer. Men dette løser ikke altid problemet, fordi, som et gammelt ordsprog siger: Man kan ikke lære kinesisk medicin ved at studere kinesisk og medicin hver for sig og derefter kombinere sin viden. De særlige BDI-kompetencer fordrer kendskab til specifikke fags litteratur, terminologi, databaser, kommunikationssystemer og behov. De fleste af de problemer, der er relevante for vores problemstilling, befinder sig efter min overbevisning i krydsningsfeltet mellem disse tre poler. Derfor er det mærkeligt at fx Bøttcher (2005) diskuterer forskningsbibliotekarernes situation uden overhovedet at komme ind på Biblioteks- og Informationsvidenskab og forholdet til andre personalegrupper. BDI feltet ser jeg som sagt som et felt, der studerer (videnskabelig) kommunikation, dokumenttyper og deres funktioner, bibliometriske mønstre osv. på et generaliseret niveau - og som forsøger at udvikle normer for bl.a. vidensrepræsentation i databaser 4. Feltet har i høj grad behov for en højere grad af tværfaglig input, og jeg holder meget af Jack Andersens definition af faget: Biblioteks- og informationsvidenskaben må opfattes som studiet af samfundets vidensproduktion, som den materialiserer sig i dokumenter, og af igennem hvilke kanaler denne viden bliver kommunikeret og hvordan man kan sikre adgangen til denne viden i form af organisation og repræsentation af dokumenter (Andersen, 2001). Denne definition forekommer måske umiddelbart nogle at være for snæver eller for ufokuseret. Den ene af fagfællebedømmerne af nærværende artikel spurgte: Er det muligt at inkludere fx undersøgelser af folkebiblioteker i denne definition? Det mener jeg bestemt det er, og jeg har svært ved at læse definitionen, som om dette spørgsmål trænger sig på. De enkelte folke- og forskningsbibliotekers roller (såvel som det samlede biblioteksvæsens rolle) må jo netop undersøges som én af de kanaler, gennem hvilken viden kommunikeres. Bibliotekernes mulige roller må ses i samspil med andre institutioner, ligesom de enkelte processer (fx indeksering) må ses i forhold til betydningsproduktion og den globale informationsøkologi i øvrigt. Det vigtige ved definitionen ligger efter min opfattelse i, at den ikke tager afsæt i den fysiske dokumentformidling, men i dokumenternes og institutionernes rolle i vidensformidlingen. Dermed ligger denne definition helt på linje med denne artikels hovedtese. Det BDI-faglige synspunkt, som jeg forsøger at udvikle også i denne artikel, er, at nødvendige kvalifikationer ikke kan reduceres til edb-mæssig viden alene eller til fagspecifikke kvalifikationer alene. Der er brug for en form for branchespecifik viden. Dette er ikke i modsætning til, hvad Niels Ole Finnemann skrev: For den enkelte bibliotekar bliver konsekvensen under alle omstændigheder en stærkere specialisering og måske også en mere polariseret professionsidentitet (Finnemann, 2007, 729). Hvis det er korrekt, at en konkret arbejdsopgave (fx informationssøgning) kræver en kombination af disse tre former for ekspertise, så betyder det som sagt, at man ikke blot kan studere de tre ting hver for sig. Ligesom i eksemplet med kinesisk medicin kan man ikke lære om medicinske databaser, citationsmønstre, søgestrategier etc. ved at studere medicin, datalogi og informationsvidenskab hver for sig: Der er behov for specialiserede studier af enkelte domæner, sådan som det også ligger i Finnemanns citat. Et sådant specialiseret studium kan anlægges med udgangspunkt i hver af trekantens tre poler, og i realiteten findes der naturligvis relevante bidrag og ekspertise i hvert af de tre felter. Vi kan sige, at det felt, der er behov for, er noget alle tre faggrupper har forskellige forudsætninger for at 27

8 udvikle, men som ingen af dem besidder fuldt ud qua deres grunduddannelse. Biblioteks- og informationsvidenskab er et fag præget af forskellige teoretiske tilgange. Det er et fag, der på den ene side står i fare for at blive reduceret til edb, og som på den anden side står i fare for at blive reduceret til psykologi. Siden midten af 1970 erne har der været en brugerorienteret og kognitiv trend, som efter min opfattelse har blokeret for en nødvendig orientering imod viden(skabs)studier. Derfor er udviklingen af det sektorspecifikke vidensområde ikke uden sine egne problemer. Udviklingen i fremtidens stillingskategorier er afhængig af mange forhold, men bør dybest set være afhængig af de forskningsmæssige og uddannelsesmæssige bidrag, der udvikles. Man kan tage udgangspunkt i funktionerne og spørge: Hvilken slags viden er nødvendig for at kunne udføre disse processer optimalt? Hvis man ekstrapolerer Svend Larsens (2009) kurve over udviklingen i stillingskategorier på Statsbiblioteket, så forsvinder såvel emnespecialister som Biblioteks- og Informationsuddannede på et tidspunkt. Der er naturligvis ikke statistisk basis for en sådan ekstrapolation i den pågældende undersøgelse, og det er heller ikke en holdning, jeg kan sige, at Svend Larsens på nogen måde udtrykker i den pågældende artikel. Jeg kan kun sige, at han ikke udtrykker det modsatte: Behovet for sektorspecifikke kompetencer med udgangspunkt i emnespecialister og BDI-specialister. Det er dén vision, jeg opfatter som et afgørende nøgleproblem i dag. Tidsskriftvalg (som eksempel) Harald Hielmcrone (2009) kommer i sit indlæg (her i tidsskriftet) kort ind på tidsskriftsproblematikken og fremfører her synspunktet more is less. Han peger på, at det er vigtigt at hjælpe brugerne med at selektere efter kvalitet og relevans. Mængden af videnskabelig litteratur fordobles hvert 15. år, og det bliver stadigt sværere at finde det, man har brug for, uden at drukne i en overflod af artikler, som måske er ok, men ikke nødvendigvis er de bedste eller mest relevante. Harald Hielmcrone har været Statsbibliotekets fagreferent i filosofi og stået for udvælgelsen af bøger og tidsskrifter til dette bibliotek (ligesom jeg selv har været fagreferent i psykologi i 12 år ved KB og stået for udvælgelsen her). Hielmcrone kommer også i sin konklusion ind for behovet for fagspecialister til selektion, idet han bl.a. siger: Hvis den igangværende tendens til at skille sig af med fagspecialisterne dem der har faglige kompetencer i de fag, biblioteket skal betjene fortsætter, så ender det sådan. For så har man om få år ikke længere de faglige forudsætninger for at kunne gøre andet [end at stille sig tilfreds med forlagenes pakker]. (Hielmcrone, 2009, side 59). I dag er tidsskrifterne stort set alle elektroniske (og de, der endnu ikke er, skal vi ikke basere vores visioner på). Det at konstatere dette er ikke nogen bagatel, da forskningsbibliotekerne i meget høj grad har baseret sig på denne funktion, jf. fx Hjortgaard Christensen, 1976, side Udgangspunktet er altså, at alle tidsskrifter kun er et klik væk. Vi må derfor skelne mellem forskellige roller i forhold til formidling af tidsskrifter, som er etablering af hhv.: Fysisk adgang Økonomisk adgang Intellektuel adgang Den fysiske adgang til tidsskrifter er ikke længere en opgave for forskningsbibliotekerne 6. Kun den økonomiske og hvad man kan kalde den intellektuelle adgang er stadig et problem. Den intellektuelle adgang kan fx dække over Hielmcrones synspunkt om at selektere det væsentlige. Hvad angår den økonomiske adgang, kan et lokalt forskningsbibliotek skabe adgang til én læreranstalts brugere, eller alternativt kan brugeren pay per view (privat eller som indkøb til vedkommendes institution). Det forekommer mig ret indlysende, at i denne situation er det begrænset, hvad en lokal institution kan have af interesse i at investere i for meget dyr arbejdskraft til selektion (altså fx en selektion af en fagreferent i Århus, en anden i København, en tredje i Odense osv. - alle de steder, hvor man har filosofi som fag). Dette hænger bl.a. sammen med kvalitetskriteriernes upræcise natur og efterspørgslens uforudsigelighed. Det forekommer mig langt mere rimeligt, hvis der på nationalt niveau blev ofret kræfter på selektion af tidsskrifter - fag for fag. Dette hænger dels sammen med omkostningerne ved selektionen, dels med de faglige problemer ved at foretage denne 7. 28

9 Jeg vil nævne, hvad jeg betragter som et grotesk eksempel på relativt for få centrale ressourcer. Alle, der skal udvælge tidsskrifter, har behov for en oversigt over, hvad der er at vælge imellem. Der udkom i 1984 en bibliografi af høj standard 8 over psykologiske tidsskrifter (Osier & Wozniak, 1984). Der foreligger mig bekendt ingen kvalitetsbibliografi over psykologiske tidsskrifter siden 1950! Det betyder vel, at alle de biblioteker verden over, der bruger arbejdskraft på at udvælge tidsskrifter i dette fag, gør dette meget ueffektivt på grund af mangel på egnet værktøj? Altså: Mange bruger i dag kostbar arbejdskraft på decentrale løsninger, som i princippet kun er et klik væk på nettet. Ingen centrale instanser producerer løsninger og værktøjer på et højere niveau end det decentrale. Dette er et organisatorisk problem, og dets løsning forudsætter, at vi går fra at tænke i enkelte forskningsbiblioteker til at tænke i videnskabelig dokumentation (fagdokumentation). Ved tidsskriftsudvælgelsen er der naturligvis en anden komplicerende faktor, som Harald Hielmcrone belyser i sit indlæg: Tidsskrifter (og andre medier) leveres typisk i pakker, og den enkelte institutions mulighed for at fastlægge indholdet i pakkerne er typisk ret begrænset. Det giver naturligvis anledning til at overveje, om materialevalgsfunktionen hermed bortfalder som noget, der er interessant i vores arbejde med visioner for fremtiden? For mig er det ret klart, at dette ikke er tilfældet, fx fordi kendskab til centrale tidsskrifter i faget er relevant for at kunne bedømme tilbudte pakker, at kunne arbejde for at tilfredsstille brugernes behov (fx i forhandling med forlagene) og også for at hjælpe brugere med at vurdere tidsskrifter med henblik på både publicering og læsning. Det vil være stærkt problematisk at opgive denne klassiske biblioteksopgave, og det vil også være stærkt problematisk, hvis bibliotekssektoren ikke arbejder på at finde optimale løsninger til denne opgave herunder optimale organisationsformer. Desuden har det været påpeget, at såvel folke 9 - som forskningsbiblioteker kan have en vigtig rolle at spille ved at udgøre et korrektiv til markedskræfterne ved at støtte vigtige publikationer, der anses for værdifulde 10. Vi har set i Videnskabsministeriets forslag til en bibliometrisk model for forskningsevaluering, at der er nedsat danske arbejdsgrupper, der fag for fag har udarbejdet prioriterede lister over tidsskrifterne i de pågældende fag. Disse må vel indgå på linje med (eller endda være hævet over) den selektion, der er foretaget af forskningsbibliotekerne? En tredje liste er jo ISI journal impact factor, JIF. En fjerde tidsskriftsliste er udarbejdet af European Science Foundation. Dette er blot nogle få eksempler blandt mange flere. Hvad der er interessant i vores forbindelse er: at der er mange bud på sådanne tidsskriftsselektioner, hvorfor vi må beskæftige os med kriterier til at bedømme sådanne lister. Og så er vi efter min mening inde i en ægte informationsvidenskabelig problematik. Altså noget, der dels er informationsvidenskabeligt, dels kan gøres til genstand for forskning. Vi står med et klart behov for, at tidsskriftvalget begrundes: Argumentér for dit valg. Dette er en ny situation, fordi BDI-personale ikke tidligere har skullet begrunde valget, men blot har kunnet gøre det på en ret intuitiv og uforpligtende måde. Men for mig er nødvendigheden af dokumenteret kvalitet i beslutningsprocessen en logisk konsekvens af digitaliseringen. Lad mig løfte sløret lidt mere for, hvordan en sådan forskning efter min mening kan tage sig ud. Heine Andersen rapporterede i 1998 (på dansk) og 2000 (på engelsk) en undersøgelse af danske samfundsforskeres vurdering af, hvilke tidsskrifter, de fandt mest betydningsfulde inden for de fag, de kendte bedst. Denne undersøgelse sammenlignede også danske forskere med citationsdata i Social Sciences Citation Index (SSCI - beslægtet med JIF) og fandt visse forskelle mellem danske samfundsforskeres prioriteringer og SSCI. Det betyder naturligvis ikke, at den ene eller den anden af disse prioriteringer repræsenterer den objektive sandhed om tidsskrifters kvalitet, men Heines undersøgelse peger på forhold, der må indgå i enhver tidsskriftsvurdering: Et tidsskriftvalg må efter min overbevisning siges at være mere kvalificeret, hvis undersøgelser af denne art er en del af de redskaber, der står til rådighed (og som den, der foretager valget, er fortrolig med). Man kan ikke slutte direkte fra det empiriske til det normative, men man kan ikke være kvalificeret på det normative plan uden at inddrage det empiriske. På det højere teoretiske niveau hænger fortolkningen af Heine Andersens undersøgelse naturligvis sammen med spørgsmål som findes der særlige traditioner i dansk (eller europæisk) samfundsvidenskab? Udgør tidsskrifterne i et fag eet monolitisk hierarki 29

10 (som administratorer bag forskningsevalueringer synes at antage), eller er der i virkeligheden tale om forskellige specialer, der har forskellige præstigehierarkier i tidsskrifterne? Hænger problematikken sammen med forskellige paradigmer i samfundsvidenskaberne (jf. Hjørland, 2009). Det at forske og undervise i disse problemer er for mig en logisk konsekvens af at betragte tidsskriftvalget i lyset af digitaliseringen. Andre kernefunktioner Jeg har ikke i denne artikel muligheder for at gå i dybden med andre forskningsbiblioteksfunktioner, men skal dog kort antyde nogle af de øvrige perspektiver. Med hensyn til Bawdens punkt 1: Den voksende betydning af Google og Google-lignende søgeredskaber til et punkt, hvor deres brug opfattes som synonymt med at finde information, kan det nævnes at Stephen Abram i 2007 holdt et foredrag på Danmarks Biblioteksskole, hvor han bl.a. sagde: Libraries core skill is not delivering information. Libraries improve the quality of the question and the user experience og Google is most efficient in answering what, when and where questions. Libraries are better at answering why and how questions (Abram, 2007). Jeg synes denne slags analyser er meget vigtige. Men så godt som ingen i BDI har et seriøst undervisningstilbud, der bygger på analyser af denne art. Abram selv synes heller ikke forskningsmæssigt at have belyst, hvordan biblioteker rent faktisk kan kvalificere brugernes spørgsmål og udvikle systemer, der dækker de områder, hvor Google er svag. Hans eget foredrag virkede i højere grad på mig som en fascination af ny teknologi, udviklet af andre, end et fagligt bidrag til, hvordan vi kan optimere videnskabelig kommunikation, dvs. var et udtryk for, hvordan den teknologiske fascination skygger for de BDI-faglige problemstillinger. For mig at se ligger en vej frem i at kortlægge informationsøkologien, dens discipliner, generer, paradigmer osv. med henblik på, at søgninger ikke blot baseres på words in a bag -princippet, men tager bedre højde for betydningsskabende kontekster. Et andet kerneområde er vidensorganisation. Tidligere klassificerede og indekserede hvert forskningsbibliotek typisk sine egne bøger (men ikke artikler). I dag er bedre søgemuligheder ofte kun et klik væk. Det enkelte biblioteks bidrag må derfor ligesom ved selektion - blive et unikt bidrag til den globale informationsøkologi ellers vil det som regel være overflødigt. Vi har allerede set konsekvenser af dette, fx er Statsbiblioteket ophørt med selv at klassificere sine bøger. Jeg er således meget enig i Cotta-Schønbergs vurdering på dette punkt: Det enkelte biblioteks indeksering af egne samlinger kan næppe retfærdiggøres, fordi det er ret arbitrært, hvilken mængde af de udgivne publikationer der eksisterer i den ene eller den anden samling. I stedet for må der satses på fælles kataloger og bibliografier (Cotta Schønberg nævnte WorldCat). Derimod anså MCS de kommercielle fagbibliografiske databaser som en del af udfordringen for forskningsbibliotekerne. Her ser jeg i højere grad udvikling af bedre databaser som en del af fremtidens funktioner. Et sidste eksempel vedrører kvaliteten af bibliotekernes referencetjenester. Shachaf (2009) er en undersøgelse, der synes at vise, at Wikipedias referencetjeneste (bemandet med frivillige) er, om ikke bedre, da lige så god som bibliotekernes professionelle tjenester. Det er mildest talt ikke godt nyt. Spørgsmålet er, om undersøgelsens konklusioner kan problematiseres? Der er gennem årene lavet en hel del undersøgelser af kvaliteten af de svar, biblioteker leverer til brugerne. Der er næsten altid et forstemmende stort antal fejl (kun lidt over 50% korrekte svar). Min pointe er, at den måde, undersøgelserne laves på, giver såvel bibliotekerne som biblioteksuddannelserne meget lidt mulighed for at forbedre sig. Vi mangler kvalitative fortolkninger af, hvad det er for en slags viden, personalet skal have for at give bedre svar, herunder klassifikation af spørgsmål, der skal besvares af forskellige former for ekspertise. Konsekvenser for forskningsbibliotekernes organisation Tidligere organiserede og formidlede hvert forskningsbibliotek typisk sin egen fysiske samling af dokumenter. Det forhold, at ikke blot de digitale dokumenter kun er et klik væk, men at også systematiseringen, beskrivelsen og berigelsen kun er 30

11 et klik væk, gør jo det traditionelle mangedobbelte arbejde ganske overflødigt. Hvis et forskningsbibliotek skal berige et dokuments genfindingsmuligheder, så må dette arbejde udgøre et unikt bidrag til den samlede informationsøkologi. (Dette unikke bidrag kan dog godt bestå i at varetage interesser, der er repræsenteret lokalt). Ellers er det overflødigt. Dette betyder i realiteten, at hver (decentralt) bibliotek må arbejde som led i en overordnet (central) plan. Dette kræver så vidt jeg kan se en reorganisering. Dette svarer også til MCS udsagn: Personligt tror jeg, at det eneste reelle biblioteksalternativ til de andre søgesystemer er en global, supersmart katalog med integreret søgning af artikler og alt muligt andet smart. OG: jeg ville sætte mine penge på WorldCat. Individuelle bibliotekskataloger tror jeg ikke på som fremtidsløsning. (Cotta-Schønberg, 2009). Tidligere var der i danske forskningsbiblioteker (og i udenlandske biblioteker) arbejdsgrupper, der samarbejdede om fælles systemer, fx UDC. De findes ikke længere. Det er i lyset af denne analyse betænkeligt: Fremtidsmulighederne synes jo, som MCS også siger, at være knyttet til globale bidrag til informationsøkologien. Selvom man kan være skeptisk overfor universalistiske systemer som UDC, så repræsenterede de i det mindste en kollektiv bestræbelse på at bidrage til det, jeg kalder informationsøkologien. Jeg mener, der er stærkt behov for en fornyelse af det internationale samarbejde om organisering af viden, naturligvis på opdaterede videnskabsteoretiske præmisser, hvilket i mine øjne vil sige mindre standardiseret og mere deskriptivt og pluralistisk. Men hvordan det skal udføres er et teoretisk problem for vidensorganisation, mens dets etablering for mig synes at være en nødvendig forudsætning for en fremtid for forskningsbiblioteksarbejdet, som vi forstår det. En deltager på temadagen den 2. april spurgte: Hvis alle forskningsbibliotekerne bliver digitaliseret, hvor mange har vi så brug for? Hertil vil jeg for det første sige, at alle etablerede universitetsfag har behov for et dansk informations- og dokumentationscenter efter model det danske KVINFO eller det tyske Zentrum für Psychologische Information und Dokumentation (ZPID), der samarbejder med tilsvarende centre i andre lande. Kan sådanne danske centre decentraliseres, så det har personale i alle de universitetsbyer, hvor faget findes? Dette spørgsmål er vigtigt i lyset af de historiske konflikter omkring hovedfagbibliotekerne. Jeg skal ikke her påtage mig at besvare dette spørgsmål, der jo minder om problemet om cirklens kvardratur. Behovet for lokal ekspertise kan fx være knyttet til begrebet informations-kompetence, dvs. lokal undervisning i brug af informationsressourcer. Med hensyn til undervisning i informationssøgning og brug så er det nødvendigt med en vis kritisk masse, hvis dette skal have en chance. Der må etableres undervisningstilbud, der økonomisk kan bære ansættelse af personale. Sådanne tilbud vil sandsynligvis komme i en vis konkurrence med andre tilbud i fagenes forskningsmetode og videnskabsteori. Det kan derfor være kritisk, hvis forskningsbibliotekerne i den nuværende situation viger tilbage for at planlægge og udbyde mere omfattende kurser, fordi de føler, behovet er for stort 11, og de ikke har ressourcerne til det. Det er nødvendigt at planlægge overgangen fra de fysiske biblioteker til de digitale medier. Jeg nævnte ovenfor KVINFO og ZPID som mulige rollemodeller. På et tidspunkt var Nynne Koch (ophavskvinden til KVINFO) og jeg kolleger på Det kongelige Bibliotek, og jeg husker Nynne Koch gav udtryk for den opfattelse, at KVINFO ikke ville kunne trives indenfor KBs organisationsstruktur. Det lykkedes hende at bryde ud, og det lykkedes at skabe en organisation, der måske er mere vellykket end de services, som andre af KBs fag har til rådighed (måske med enkelte undtagelser, der bekræfter reglen). Såfremt dette er korrekt, hvorfor er det så lykkedes faget feminologi at skabe bedre BDI-services end andre fag? Og hvori ligger præcist fordelene ved KVINFOs organisationsstruktur? Svaret på dette spørgsmål forekommer væsentligt, og der er brug for flere analyser end de få forslag, der kan bringes op i denne artikel. Nogle hypotetiske svar er: En stor organisation, der skal varetage mange fag, risikerer lettere nedskæringer (og har sværere ved at argumentere for opgraderinger) fordi kun institutionens fællesfunktioner har let ved at komme i spil ved stillingtagen til budgetter, ikke alle enkeltfagenes behov. En stor organisation kan have en tendens til en minimal bemanding af de enkelte fag, fordi fæl- 31

12 lesfunktionerne trækker i den daglige prioritering. Og selvom et fag har en minimal bemanding på fx 1 årsværk, er der en tendens til at dette årsværk klemmes til at varetage fællesfunktioner. Det enkelte fags behov ses i den store organisation som knyttet til enkelte, målbare parametre som materialeanskaffelser, klassifikation og brugervejledning. Den egentlige fagdokumentation (fx arbejde med fagbibliografier, deltagelse i fagspecifikke konferencer, arbejdet med fagspecifikke opgaver som terminologi, klassifikation m.v.) bliver af kolleger og ledelse måske let opfattet som private interesser snarere end som kerneopgaver for organisationen. Fællesfunktionerne har i den store organisation en tendens til at blive bemandet med generalister eller ud fra andre prioriteringer. Det betyder bl.a., at i et stort generelt bibliotek har brugerne sværere ved at møde personale, der forstår netop deres emne. I et bibliotek som KVINFO, derimod, vil hele personalet være rettet imod brugere indenfor feminologi, og selv den del af personalet, der ikke er uddannet i dette domæne, vil over tid tilegne sig viden, der gør deres betjening mere målrettet og kvalificeret: De vil kende flere specifikke informationskilder, typiske brugerbehov, fagtermer osv. Specialbiblioteket vil have lettere ved at agere proaktivt i forhold til faget, mens det store generelle bibliotek vil tendere imod at være mere formelt og ensartet i synet på udviklingen af services. Specialbiblioteker som KVINFO vil have større muligheder for at påtage sig ikke-traditionelle biblioteksopgaver. De vil have lettere ved at søge midler til og opdyrke grænseområder mellem traditionelle universitetsopgaver og traditionelle biblioteksopgaver. Det, man kalder dokumentationsvirksomhed, ligger i denne mellemzone, og her ligger der efter min opfattelse nogle klare behov, der ikke er truet af library bypass. Mange af de aktiviteter KVINFO udfører som Kvinder på nettet og Dansk Kvindebiografisk Leksikon er eksempler herpå. KVINFO skal ikke blot varetage opgaver for et enkelt universitet eller region, men er i princippet et nationalt center (svarende til en udvidet og realiseret - tanke om hovedfagbibliotek eller ansvarsbibliotek ). Dette er på mange måder et afgørende punkt, bl.a. betyder det at det ikke skal konkurrere med en moderinstitution om bevillinger. Et specialiseret og selvstændigt center som KVIN- FO har - i al fald i princippet - frihed til at vælge klassifikationssystemer m.v., der er optimale for det specifikke fag, hvorimod generelle biblioteker ofte er bundet af systemer, der udgør kompromis i relation til forskellige fags behov, og således ikke er optimalt set fra det enkelte fags perspektiv. Den anden rollemodel, det tyske ZPID, laver bibliografisk arbejde i form af en database over tysk psykologisk litteratur, udvikler en emnespecifik psykologisk søgemaskine ( PsychSpider ), foretager bibliometriske undersøgelser indenfor psykologi, arbejder med forskningsevaluering, undersøger tysk psykologis internationale formidling (herunder sprogbarrierer) og meget andet. Karakteristisk for såvel KVINFO og ZPID er, at forskning er en integreret del i aktiviteterne, og at disse omfatter ting, der ligger ud over det, der vil blive ramt af library-bypass, samtidig med at de har en klar profil overfor universiteternes almindelige forskning og undervisning. Dialog mellem forskning og praksis Det at kunne udnytte forskning kræver i sig selv viden om forskningen. Det er ikke sådan, at man har en tom tavle, som man fylder ud. Erkendelse af et informations- eller vidensbehov forudsætter viden. Dette implicerer behovet for en dialog mellem forskning og praksis, og det forudsætter efter min mening også at ikke blot uddannelses og forskningsinstitutionerne (fx Danmarks Biblioteksskole), men også væsnet selv ansætter forskere. I år 2003 udkom en betænkning fra Det kongelige Bibliotek i Stockholm KB - ett nav i kunskapssamhället. Denne betænkning diskuterede mange ting, men også behovet for forskning og for kandidater i Biblioteks- og informationsvidenskab. Den kigger faktisk kort på hver enkelt forskningsinstitution indenfor BDI i Sverige og kommenterer deres profil. Den form for dialog mellem forskning og praksis er der et stort behov for at få styrket. Konklusion De muligheder, jeg ser for udvikling af forskningsbibliotekerne bygger på videnskabsstudier, fagsprog, dokumenter, genrer osv. Disse områder står efter min opfattelse relativt svagt i dag. Jeg tror en hoved- 32

13 grund er, at BDI-området har forsømt at arbejde med sine egne spørgsmål og ladet sig forføre til at lege med ny teknologi, udviklet af andre (jf. ovenfor om Abram 12 ). Så min personlige vision på forskningsbibliotekernes fremtid består i at få knyttet deres konkrete praktiske aktiviteter til et teoretisk grundlag, der er funderet på videnskabsstudier. Tak Tak til to fagfællebedømmere, der ikke har ønsket at være anonyme: Bertil Dorch og Jan Nolin. Begge gav en detaljeret og relevant feedback, der har været værdifuld for artiklens endelige udformning. Noter BDI-personer eller BDI-personale er en neutral betegnelse for professionelt personale i BDIinstitutioner uanset disses uddannelse (hvorimod betegnelser som fx bibliotekar og forskningsbibliotekar relaterer til bestemte slags uddannelser og derfor ikke er neutrale). I den digitale verden er informative objekter ikke kun publicerede dokumenter, men også fx videnskabelige primærdata. Cotte-Schønberg (2009) nævner fx Det kgl. Biblioteks direkte modtagelse af observationer fra Kepler-satellitten. Williams (1998, side 180) peger på et klassisk konfliktforhold: At bibliotekarer af bl.a. dokumentalister har været opfattet som modvillige overfor ændringer og uden den tilstrækkelige emnemæssige viden, der er nødvendig for at håndtere kompleks information (oversat fra engelsk). Det er ligeså fejlagtigt at forveksle BDI med studiet af biblioteker, som det er at forveksle lægevidenskaben med studiet af hospitaler. Hjortgaard skriver at rapporten bringer en væsentlig afklaring på spørgsmålet om forskningsbibliotekernes hovedmålsætning og UB2 kun falbyder én vare : Fysisk adgang til naturvidenskabelig og medicinsk litteratur. Den kan måske forhåbentligt blive det igen, fx ved at der i fremtiden etableres aftaler så ret tighederne til tidsskrifterne efter nogle år hos forlagene overgår til bibliotekssektoren, eller at sidstnævnte får retten til at agere reserve. I alle tilfælde er det enkelte biblioteks rolle med formidling af fysisk adgang dog forbi. Pay per view kan naturligvis lægge op til en model, hvor den enkelte forsker/underviser eller det enkelte team får en bevilling til materialer, og selv varetager selektionen. Denne model kan tænkes alene eller kombineret med andre modeller. Blandt ulemperne er, at informationsrummet lukkes, og den bredere adgang til informationerne indsnævres. Der har historisk været gjort erfaringer med at lade forskerne selv snarere end BDI-personale varetage materialevalget. Erfaringerne var ikke gode, men det ligger uden for denne artikels rammer at belyse dette nærmere. Det skal dog siges, at formålet med materialevalget har ændret sig, hvorfor de historiske erfaringer måske er mindre relevante i dag. En bibliografi som denne (som er af høj standard på det deskriptive plan) er et nødvendigt, men ikke tilstrækkeligt værktøj. Der er brug for mange andre oplysninger, fx om tidsskrifternes faglige profiler. Men som udgangspunkt er det grotesk, at der verden over er ansat folk til at udvælge, uden at der er centrale instanser (eller samarbejdsaftaler), som garanterer udviklingen af det fornødne værktøj til dette. Jf. fx Huymans & Hillebrink (2008). Der er allerede eksempler på, at dette sker, fx støtter såvel flere danske forskningsbiblioteker som DEFF værket Stanford Encyclopedia of Philosophy, jf. Jeg mener MCS den 2. april sagde, at KB ikke kunne påtage sig omfattende undervisning på dette område i alle fag. Men mit argument er ikke afhængig af, om dette faktisk blev sagt eller ej. Et andet eksempel udgør Boghuset, udviklet af Annelise Mark Pejtersen i Det byggede dels på moderne teknologi, dels på intensive studier af indeksering af skønlitteratur. Det sidste er det varige bidrag og det BDI-specifikke bidrag. 33

14 Men receptionen af Boghuset synes mere domineret af teknologifascination end af interesse for indekseringsteori. Referencer Abram, S (2007). The social library 2.0. Presentation given at the Royal School of Library and Information Science in Copenhagen, on March 13, (24 MB). (Link dødt , men citatet kan verificeres vha Google). 7%5FDB%5FLibrary 2.0.ppt Andersen, H (1998). Prestige og indflydelse i samfundsvidenskaberne Vurderinger hos danske forskere. Københavns Universitet, Sociologisk Institut. Andersen, H (2000). Influence and reputation in the social sciences - How much do researchers agree? Journal of Documentation, 56(6), Andersen, J (2001). Hjemmeside. Tilgået via Internet Archive fra: Bawden, D (2007). The doomsday of documentation? Journal of Documentation, 63(2), (editorial). Bøttcher, T (2005). Forskningsbibliotekarer under pres. Magisterbladet, 17/05, Cotta Schønberg, M (2009). En refleksion over universitetsbibliotekets fremtidsperspektiv anno Oprindeligt holdt som foredrag holdt på Danmarks Biblioteksskoles temadag: Visioner for Forskningsbibliotekernes Fremtid 2. april (se: ). I lettere revideret udgave publiceret i dette nummer af Dansk Biblioteksforskning, vol. 5, nr. 2/3, side Finnemann, NO (2007). Kulturarven skal bevares, men hvad med biblioteket, sku vi også lægge det på hylden? I: Umisteligt. Festskrift til Erland Kolding Nielsen. Red. af John T. Lauridsen & Olaf Olsen. Kbh.: Det kongelige Bibliotek. (Pp ). Hielmcrone, H (2009). Det digitale bibliotek. Vilkår og visioner. Dansk Biblioteksforskning, vol. 5, nr. 2/3, side Hjortgaard Christensen, Finn (1976). Et betydningsfuldt dokument i den danske forskningsbibliotekslitteratur [Anmeldelse af Universitetsbibliotekets 2. afdeling, Projektgruppen for Publikumsafdelingen: Afsluttende rapport]. Bogens Verden, (no. 3), side Hjørland, B (2009). Skal bibliotekerne være de undertryktes vagthund? Temadag om forskningsevaluering torsdag den 29. oktober 2009, Danmarks Biblioteksskole. Hentet fra: birger%20hjørland.pdf Huymans, Frank & Hillebrink,Carlien (2008). The future of the Dutch public library: ten years on. The Hague: Netherlands Institute for Social Research. (Engelsk oversættelse af: De openbare bibliotheek tien jaar van nu). ISBN: Kan bestilles som bog eller frit downloades fra: scp.nl/english/publications/books/ shtml KB - ett nav i kunskapssamhället: Kungl. Biblioteket - Sveriges nationalbibliotek : verksamhet och visioner : betänkande/av KB-utredningen. Stockholm, Fritzes offentliga publikationer, SOU 2003:129. Kap. 1-5: c4/06/69/fae3e899.pdf Kap appendixes: content/1/c4/06/69/d2073cff.pdf Larsen, Svend (2009). Digital effektivitet i bibliotekerne. Danmarks Biblioteker, udg. af Danmarks Biblioteksforening, nr. 1, 2009, s aspx?id=5596 Nielsen, J (2009). Viden i spil. Et bud på bibliotekernes rolle i fremtiden. Dansk Biblioteksforskning, vol. 5, nr. 2/3, side Osier, DV & Wozniak, RH (1984). A century of serials publications in psychology An international bibliography. New York: Kraus. 34

15 Shachaf, Pnina (2009). The paradox of expertise: is the Wikipedia Reference Desk as good as your library? Journal of Documentation, 65(6), Williams, RV (1998). The Documentation and Special Libraries Movement in the United States, IN: Hahn, T. B. & Buckland, M. (eds.): Historical Studies in Information Science. Medford, NJ: Information Today, Inc. (Pp ). Universitetsbibliotekets 2. afdeling, Projektgruppen for Publikumsafdelingen: Afsluttende rapport. (1975). København: Universitetsbibliotekets 2. afdeling, [Anm. af Hjortgaard Christensen (1976) i Bogens Verden]. Zentrum für Psychologische Information und Dokumentation (ZPID). Hentet fra: 35

Del 1. Udfordringer i overgangen til digital kultur 15. 1. Forskningsbibliotekernes strategiske situation 2012 21

Del 1. Udfordringer i overgangen til digital kultur 15. 1. Forskningsbibliotekernes strategiske situation 2012 21 Indhold Forord 11 Del 1. Udfordringer i overgangen til digital kultur 15 1. Forskningsbibliotekernes strategiske situation 2012 21 Michael Cotta-Schønberg Indledning: Er forskningsbibliotekerne i krise?

Læs mere

STRATEGI 2015-2018. #meretilflere

STRATEGI 2015-2018. #meretilflere STRATEGI 2015-2018 #meretilflere MERE TIL FLERE Mere til flere er kernen i den vision og strategi, der bærer rammeaftalen mellem Kulturministeriet og Statsbiblioteket for 2015-2018. Meretilflere er måske

Læs mere

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Massive teknologiske forandringer inden for forskning,

Læs mere

Det digitale bibliotek

Det digitale bibliotek Forsknings Bibliotekerne: Det digitale bibliotek Jens Thorhauge Styrelsen for Bibliotek og Medier 1 Styrelsen for Bibliotek og Medier Ansvar for drift og udvikling af bibliotekernes infrastruktur Danmarks

Læs mere

Foredrag om Vidensorganisation i universitetsbiblioteker KUB som case (5. oktober 2006)

Foredrag om Vidensorganisation i universitetsbiblioteker KUB som case (5. oktober 2006) Foredrag om Vidensorganisation i universitetsbiblioteker KUB som case (5. oktober 2006) 0. Indledning 1. Organisering af egne dokumenter a. Skal vi have samlinger på åbne hylder b. Hvis fortsat samlinger

Læs mere

DBC Strategi 2017. DBC har nye udfordringer i de kommende år

DBC Strategi 2017. DBC har nye udfordringer i de kommende år DBC Strategi 2017 DBC har nye udfordringer i de kommende år Digital transition er stadig det grundvilkår, der bestemmer DBC s strategi. Også i de kommende år. Med alt hvad det indebærer med teknologi,

Læs mere

Projektarbejde på Det nordjyske Landsbibliotek. Oplæg på Statsbibliotekets temadag Fundraising i bibliotekssektoren den 30. maj 2006.

Projektarbejde på Det nordjyske Landsbibliotek. Oplæg på Statsbibliotekets temadag Fundraising i bibliotekssektoren den 30. maj 2006. Projektarbejde på Det nordjyske Landsbibliotek Oplæg på Statsbibliotekets temadag Fundraising i bibliotekssektoren den 30. maj 2006. Introduktion Aktuelle projekter på NJL Hvad er et aktuelt og relevant

Læs mere

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup Notat fra dialogforum Fremtidens Medarbejder mellem Fremtidens Plejehjem og nordjyske uddannelsesinstitutioner samt private udbydere af kompetenceudvikling inden for ældreområdet, Byrådssalen, Gandrup,

Læs mere

KUBIS Serviceprofil 2015

KUBIS Serviceprofil 2015 Københavns Universitets Biblioteksservice / KUBIS Universitetsbibliotekaren 21. november 2014 Sagsnr. 2009-024391 DET KONGELIGE BIBLIOTEK KUBIS Serviceprofil 2015 I. Indledning I henhold til KUBIS2-aftalen

Læs mere

Danske lærebøger på universiteterne

Danske lærebøger på universiteterne Danske lærebøger på universiteterne Dansk Universitetspædagogisk Netværk (DUN) og Forlæggerforeningen har gennemført en undersøgelse blandt studielederne på landets otte universiteter om danske lærebøger

Læs mere

Kompetencer i forskningsbibliotekerne i historisk og aktuel belysning

Kompetencer i forskningsbibliotekerne i historisk og aktuel belysning Kompetencer i forskningsbibliotekerne i historisk og aktuel belysning Udviklingsbehov i perspektiv af digitaliseringen Af Birger Hjørland Abstract Artiklen optrækker nogle udviklingslinjer i bibliotekarers,

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

Afdækning af digitale kompetencer 2013

Afdækning af digitale kompetencer 2013 Afdækning af digitale kompetencer 2013 Sådan kan du bruge nedenstående skema til at vurdere dine digitale kompetencer Når du skal vurdere dine personlige it og digitale kompetence i forhold til kategorien

Læs mere

AALBORG SYGEHUS MEDICINSK BIBLIOTEK. Kursuskatalog. Kurser i informationssøgning og referencehåndtering

AALBORG SYGEHUS MEDICINSK BIBLIOTEK. Kursuskatalog. Kurser i informationssøgning og referencehåndtering AALBORG SYGEHUS MEDICINSK BIBLIOTEK Kursuskatalog Kurser i informationssøgning og referencehåndtering Medicinsk Biblioteks kursusoversigt Velkommen til Medicinsk Biblioteks kursuskatalog I kataloget finder

Læs mere

INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009

INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009 Martinus Institut INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009 Kære venner af Martinus-Sagen Det er med stor glæde vi kan konstatere, at antallet af interesserede som bærer vores fælles Sag vokser stille og

Læs mere

Q&A for Bogproduktionsstatistik

Q&A for Bogproduktionsstatistik Q&A for Bogproduktionsstatistik Om bogproduktionsstatistik generelt Hvorfor en ny bogproduktionsstatistik? Den hidtidige statistik er publiceret som klassiske tabeloversigter. Det var derfor oplagt i forbindelse

Læs mere

National strategi for Datamanagement

National strategi for Datamanagement National strategi for Datamanagement Statsbibliotekets potentielle rolle Bjarne Andersen sektionsleder it bevaring Alle illustrationer fra www.digitalbevaring.dk Statsbiblioteket Institution under Kultur

Læs mere

Nationalt Videncenter for Læsning

Nationalt Videncenter for Læsning side 44 Det særlige ved at lave projekter i Nationalt Videncenter for Læsning Af: Henriette Romme Lund, kommunikationskonsulent i Nationalt Videncenter for Læsning Det store fokus på formidling og den

Læs mere

University College Sjællands Biblioteker. Udviklingsplan 2011 2013 for bibliotekerne i UCSJ

University College Sjællands Biblioteker. Udviklingsplan 2011 2013 for bibliotekerne i UCSJ University College Sjællands Biblioteker Udviklingsplan 2011 2013 for bibliotekerne i UCSJ 1 UCSJ Bibliotekernes formålsparagraf: Bibliotekernes primære formål er at betjene studerende, kursister og medarbejdere

Læs mere

Innovativ faglighed. en introduktion til Otto Scharmers Teori U. Af Michael Breum Jakobsen, chefkonsulent

Innovativ faglighed. en introduktion til Otto Scharmers Teori U. Af Michael Breum Jakobsen, chefkonsulent Innovativ faglighed en introduktion til Otto Scharmers Teori U Af Michael Breum Jakobsen, chefkonsulent Hvad er den særlige pædagogiske faglighed man som lærer skal besidde, hvis man vil være en innovativ

Læs mere

Lige i øjet, lige i øret, lige nu, lige her!

Lige i øjet, lige i øret, lige nu, lige her! Lige i øjet, lige i øret, lige nu, lige her! Vil du se en film eller høre noget ny musik? Gør brug af bibliotekets netmedier Gratis og helt lovligt giver Aarhus Kommunes Biblioteker adgang til spillefilm,

Læs mere

præsenterer En Begynders Guide til Forskning

præsenterer En Begynders Guide til Forskning præsenterer En Begynders Guide til Forskning Hvad vi dækker i dag? Hvorfor skal man forske? De første skridt af idé processen Kort oversigt af den fortsatte forksningsproces Hvad PUFF kan hjælpe med Stil

Læs mere

Har du en strategi for dit liv?

Har du en strategi for dit liv? Har du en strategi for dit liv? Det vigtigste i livet For nogle år siden arbejdede jeg med en topleder, der på det tidspunkt var tæt på de 60 år. Lars havde haft succes. Han havde skabt vækst i den virksomhed,

Læs mere

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet 1 Catharina Juul Kristensen, lektor ved Institut for samfundsvidenskab og erhvervsøkonomi, RUC. Indledning I dette

Læs mere

Velkommen til Get Moving 2010. Hånd i hånd med vores brugere

Velkommen til Get Moving 2010. Hånd i hånd med vores brugere Velkommen til Get Moving 2010 Hånd i hånd med vores brugere Regional udviklingsdag for bibliotekerne i Region Nordjylland Hvorfor? - Den brændende platform Samfundet uden for bibliotekerne Vidensamfundets

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

POKER ROOM - MÆND, SPIL, MISBRUG & LUDOMANI. Simon Sjørup Simonsen, Ph.d. Roskilde Universitet

POKER ROOM - MÆND, SPIL, MISBRUG & LUDOMANI. Simon Sjørup Simonsen, Ph.d. Roskilde Universitet POKER ROOM - MÆND, SPIL, MISBRUG & LUDOMANI Simon Sjørup Simonsen, Ph.d. Roskilde Universitet 2011 INDHOLD Afsnit 1: Liv & Spil - Introduktion 1 Afsnit 2: Ludomani og penge - mænd og misbrug 6 Afsnit 3:

Læs mere

Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester. Projekt plan

Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester. Projekt plan Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester Projekt plan Titel på projekt: TAKSONOM: PETER KRISTIANSENS ARKIV (SKRIVES MED BLOKBOGSTAVER) Projektsted: LARM AUDIO RESEARCH ARCHIVE (SKRIVES MED BLOKBOGSTAVER)

Læs mere

Kolding Gymnasiums IT- strategi

Kolding Gymnasiums IT- strategi Kolding Gymnasiums IT- strategi Indledning Udgangspunktet for KGs IT- strategi er at vi til gavn for eleverne skal være på forkant med den pædagogiske og teknologiske udvikling. IT skal ikke betragtes

Læs mere

Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring

Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring - Hvordan har grafisk facilitering bidraget til organisatorisk læring i en større dansk virksomhed? Stina Thorsvang Stud.mag i Læring og Forandringsprocesser

Læs mere

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål 1 Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål Dette skal hjælpe til at udstationeringer kan blive så målrettede som muligt. Vi definerer først begreberne kompetence og kompetenceudvikling. Derefter præsenterer

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Undervisningsassistenten som inklusionsmedarbejder

Undervisningsassistenten som inklusionsmedarbejder Undervisningsassistenten som inklusionsmedarbejder Af Mette Molbæk, lektor Denne artikel er skrevet på baggrund af et igangværende projekt; Pædagogen i skolen fritidslærer eller skolepædagog?, som griber

Læs mere

Hvad er DEFF og hvordan kan DEFF og DeIC samarbejde om Datamanagement?

Hvad er DEFF og hvordan kan DEFF og DeIC samarbejde om Datamanagement? Hvad er DEFF og hvordan kan DEFF og DeIC samarbejde om Datamanagement? Styregruppeformand Børge Obel DEFF 01-10-2013 DeIC konference 2013 1 Indhold Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek (DEFF)

Læs mere

Forskning skal debatteres ikke formidles

Forskning skal debatteres ikke formidles Forskning skal debatteres ikke formidles Af Maja Horst Indlæg ved videnskabsjournalisternes forårskonference om forskningsformidling, Københavns Universitet, d. 18. maj 2004. Der er ingen tvivl om at forskningsformidling

Læs mere

på Højvangskolen IT så det giver mening Den måde vi tænker IT på i skolen, skal afspejles i forberedelsen og gennemførelsen

på Højvangskolen IT så det giver mening Den måde vi tænker IT på i skolen, skal afspejles i forberedelsen og gennemførelsen IT på Højvangskolen Alle elever som kommer på skolen, vil være digitale indfødte, som færdes i en anden medie-hverdag end vi er vant til. De har andre forudsætninger og kompetencer end tidligere generationer.

Læs mere

Highlights fra Københavns Bibliotekers digitale strategi

Highlights fra Københavns Bibliotekers digitale strategi Highlights fra Københavns Bibliotekers digitale strategi Den 4. november 2014 Jakob Heide Petersen // Københavns Biblioteker Indhold Indledning bibliotekets opgave og fokus Biblioteksstrategi i København

Læs mere

OPQ Profil OPQ. Lær mere. Navn Sample Candidate. Dato 1. oktober 2013. www.ceb.shl.com

OPQ Profil OPQ. Lær mere. Navn Sample Candidate. Dato 1. oktober 2013. www.ceb.shl.com OPQ Profil OPQ Lær mere Navn Sample Candidate Dato 1. oktober 2013 www.ceb.shl.com Introduktion En opmærksomhed på individuel læring er i stigende grad afgørende for udviklingen af de menneskelige ressourcer,

Læs mere

BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE

BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE..og hvordan I kommer i gang Den nyeste forskning inden for organisationsudvikling og psykologi viser stærke resultater med hensyn til, hvorfor en anderledes tilgang

Læs mere

Hvordan kan man differentiere i vejledningen af kollegaer?

Hvordan kan man differentiere i vejledningen af kollegaer? Denne artikel gengives med venlig tilladelse fra Kroghs Forlag og forfatteren. Hvordan kan man differentiere i vejledningen af kollegaer? Af Leif Gredsted Det er en af forudsætningerne for et vellykket

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven

Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Seminar for Fremfærd, d. 2. oktober 2014 Peter Hasle, professor Center for Industriel Produktion, Institut for Økonomi og Ledelse, Aalborg Universitet

Læs mere

Lige i øjet, lige i øret, lige nu, lige her!

Lige i øjet, lige i øret, lige nu, lige her! Lige i øjet, lige i øret, lige nu, lige her! Brug bibliotekernes netmedier: Film, musik, lydbøger, baser og bøger Århus Kommunes Biblioteker giver dig gratis og lovligt adgang til spillefilm, musik og

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

Håbets psykologi. Psykolog Lotte Mølsted 2003

Håbets psykologi. Psykolog Lotte Mølsted 2003 Håbets psykologi. Psykolog Lotte Mølsted 2003 Håb er ligesom frygten knytte til fremtiden. De bygger begge på, at vi mennesker forestiller os fremtiden, drømmer og fortæller os selv historier om fremtiden.

Læs mere

Kommunen? Det er mig!

Kommunen? Det er mig! Kommunen? Det er mig! Kommunikationsstrategi for Personalepolitik og Ledelsesgrundlag Hovedudvalget har nedsat en arbejdsgruppe, der skal udvikle en kommunikationsstrategi for udbredelse af personalepolitikken

Læs mere

Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse.

Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse. 1 Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse. Af Ledende sygeplejersker og MOC-studerende Denne artikel udspringer

Læs mere

Otte retningslinier til evaluering af politiske partiers hjemmesider. Af: Peter Svarre, New Media Director, Hello Group

Otte retningslinier til evaluering af politiske partiers hjemmesider. Af: Peter Svarre, New Media Director, Hello Group Otte retningslinier til evaluering af politiske partiers hjemmesider Af: Peter Svarre, New Media Director, Hello Group 1. Brugervenlighed En politisk hjemmeside skal leve op til de gængse krav for brugervenlighed.

Læs mere

Brugervejledning for niveauinddeling

Brugervejledning for niveauinddeling Brugervejledning for niveauinddeling Niveauinddeling Mine serier 1. Formål: På denne side kan faggrupperne niveauinddele deres egne serier på autoritetslisten - bogserier, tidsskrifter og konferenceserier

Læs mere

Funktionsbeskrivelse

Funktionsbeskrivelse Hovedstadens Sygehusfællesskab Bispebjerg Hospital Marts 2001 Medicinsk Center, klinik Y, YREH Funktionsbeskrivelse Beskrivelse af stillingen som afsnittet/enheden er normeret med og som er nødvendig for

Læs mere

Museum Lolland-Falster

Museum Lolland-Falster Museum Lolland-Falster Forskningsstrategi Version: Oktober 2014 Indledning Museum Lolland-Falster er Guldborgsund og Lolland Kommunes statsanerkendte kulturhisto-riske museum med forskningsforpligtelse

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

FORBRUGERADFÆRD Metode og resultater i forprojektet

FORBRUGERADFÆRD Metode og resultater i forprojektet FORBRUGERADFÆRD Metode og resultater i forprojektet v./ Mette Skovgaard Frich, seniorkonsulent Retail Institute Scandinavia Baggrund for projektet STIGENDE FORBRUGERKRAV OG MAGT: I takt med en stigende

Læs mere

Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune

Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune Få mere ud af det, du har. Dette er kommunens pejlemærke for vores arbejde og de fælles initiativer, der søsættes i hvert center

Læs mere

Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune

Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune BØRN, KULTUR OG SUNDHED 1 Indledning Vi lever i en tid, hvor samfundet i høj grad er præget af digitalisering. Digitale medier og værktøjer

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Rapporten opsummerer fem trends og udfordringer, som undersøgelsen peger på. Dernæst præsenteres undersøgelsens resultater.

Rapporten opsummerer fem trends og udfordringer, som undersøgelsen peger på. Dernæst præsenteres undersøgelsens resultater. #medlem15 hvordan anvender medlemsorganisationer sociale medier i? OVERBLIK Vi har i undersøgt 348 medlemsorganisationers brug af sociale medier. Undersøgelsen sætter fokus på deres strategi, daglig brug,

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

MTU 2010 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 2010

MTU 2010 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 2010 MTU 1 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 1 Svarprocent: 64% (7/11) Enhedsrapport Fortroligt Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Hovedresultater: Arbejdsglæde og Loyalitet Hvordan skabes

Læs mere

Krav og forventninger til anmeldere

Krav og forventninger til anmeldere Krav og forventninger til anmeldere Indhold Fra lærer til lærer... 1 Kvalitet, habilitet og troværdighed... 2 Læremidlets anvendelse... 2 It baserede læremidler... 2 Udnyttes det digitale potentiale?...

Læs mere

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Aarhus Universitetshospital Uddannelsesrådet Indholdsfortegnelse Politik for grunduddannelsesområdet Aarhus Universitetshospital... 1 Formål med

Læs mere

Hvor og hvordan kan man være tilstede på nettet?

Hvor og hvordan kan man være tilstede på nettet? Hvor og hvordan kan man være tilstede på nettet? 1) Den klassiske tilstedeværelse Visitkort hele pakken blogs Fora Netbutik Distribueret indhold 2) De sociale medier Facebook LinkedIn Twitter Faglige blogs

Læs mere

Referat fra Generalforsamling i Dansk Sociologforening d. 24. februar 2007

Referat fra Generalforsamling i Dansk Sociologforening d. 24. februar 2007 Referat fra Generalforsamling i Dansk Sociologforening d. 24. februar 2007 Dagsorden 1. Valg af dirigent 2. Valg af referent 3. Formandens beretning 4. Kassererens beretning 5. Budget for foreningen 2005,

Læs mere

Randers Bibliotek AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014

Randers Bibliotek AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014 Randers Bibliotek AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014 1 1. Indledning Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune. De overordnede mål

Læs mere

Hvordan nu med it? styrkes, og hvor det enkelte fag samtidig bidrager til elevernes generelle itkompetencer.

Hvordan nu med it? styrkes, og hvor det enkelte fag samtidig bidrager til elevernes generelle itkompetencer. Hvordan nu med it? Hanne Wacher Kjærgaard, lektor i engelsk ved Læreruddannelsen i Århus og programkoordinator i CELM VIAs videncenter for e-læring og medier I forbindelse med de ventede Fælles Mål for

Læs mere

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 13 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Odense Søndersø Svarprocent: % (237 besvarelser ud af 296 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til

Læs mere

Bilag 4. Delrapport vedr. udviklingsperspektiver for ikke-akademiske område

Bilag 4. Delrapport vedr. udviklingsperspektiver for ikke-akademiske område Arbejdsgruppen vedr. justering af forsvarets personelog uddannelsesstruktur 11-12-2006 Bilag 4 Delrapport vedr. udviklingsperspektiver for ikke-akademiske område Indholdsfortegnelse Indledning 2 Reformarbejdet

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Kort intro til projektet og kompetencemål for de tre årgange. Praktisk information om brug af folkebiblioteker, lånerkort m.m.

Kort intro til projektet og kompetencemål for de tre årgange. Praktisk information om brug af folkebiblioteker, lånerkort m.m. STYRK ELEVERNES INFORMATIONSKOMPETENCER - Undervisningsmateriale til gymnasielærere DAGSORDEN Kort intro til projektet og kompetencemål for de tre årgange. Praktisk information om brug af folkebiblioteker,

Læs mere

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 13 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 87% (145 besvarelser ud af 1 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

Den Forløsende Konflikthåndtering

Den Forløsende Konflikthåndtering Den Forløsende Konflikthåndtering Af advokat & mediator Jacob Løbner Det ubehagelige ved konflikter De fleste af os kender kun alt for godt til konflikter, og kun de færreste bryder sig om at befinde sig

Læs mere

Viden i spil. Et bud på bibliotekernes rolle i fremtiden. Af Jytte Nielsen. Indledning. Abstract

Viden i spil. Et bud på bibliotekernes rolle i fremtiden. Af Jytte Nielsen. Indledning. Abstract Viden i spil Et bud på bibliotekernes rolle i fremtiden Af Jytte Nielsen Abstract Med udgangspunkt i KVINFOs arbejde med opbygning af en kvindehistorisk netportal argumenterer artiklen for, at forskningsbibliotekerne

Læs mere

Funktionsbeskrivelse

Funktionsbeskrivelse Hovedstadens Sygehusfællesskab Bispebjerg Hospital Marts 2001 Medicinsk Center, klinik Y, YREH Funktionsbeskrivelse Beskrivelse af stillingen som afsnittet/enheden er normeret med og som er nødvendig for

Læs mere

Danske forskere fortjener professionelle tidsskrifter En kortlægning af danske tidsskrifters vilkår

Danske forskere fortjener professionelle tidsskrifter En kortlægning af danske tidsskrifters vilkår Danske forskere fortjener professionelle tidsskrifter En kortlægning af danske tidsskrifters vilkår Foreningen af Danske Videnskabsredaktører 1 2 Danske forskere fortjener professionelle tidsskrifter En

Læs mere

whole lot of science going on STRATEGI FOR Principopsætning til andre formål end publikationer Vandret variant med logo til venstre

whole lot of science going on STRATEGI FOR Principopsætning til andre formål end publikationer Vandret variant med logo til venstre Logotype: CMYK U/C 0/0/0/70 Logo: CMYK U Logo: CMYK C 100/90/0/35 100/100/0/28 STRATEGI FOR Principopsætning på publikationer Principopsætning til andre formål end publikationer Vandret variant med logo

Læs mere

En Verdensomfattende. Standard. Finn Havaleschka, Garuda

En Verdensomfattende. Standard. Finn Havaleschka, Garuda En verdensomfattende Standard En Verdensomfattende Standard for Human Ressource Assessment Instrumenter Finn Havaleschka, Garuda En vision Ikke mange ved det, men faktisk har der de sidste 3 år været bestræbelser

Læs mere

Funktionsbeskrivelse

Funktionsbeskrivelse Hovedstadens Sygehusfællesskab Bispebjerg Hospital Marts 2001 Medicinsk Center, klinik Y, YREH Funktionsbeskrivelse Beskrivelse af stillingen som afsnittet/enheden er normeret med og som er nødvendig for

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

Nye spilleregler for påvirkning af den digitale forbruger. Eva Steensig Erhvervssociolog og stifter af Lighthouse Cph A/S

Nye spilleregler for påvirkning af den digitale forbruger. Eva Steensig Erhvervssociolog og stifter af Lighthouse Cph A/S Nye spilleregler for påvirkning af den digitale forbruger Eva Steensig Erhvervssociolog og stifter af Lighthouse Cph A/S Spillebanen: Rammen som adfærdsændringer foregår i Økonomi Polarisering Sundhed

Læs mere

læring og it Digitale medier i undervisningen Nye muligheder i en web 2.0 verden

læring og it Digitale medier i undervisningen Nye muligheder i en web 2.0 verden Digitale medier i undervisningen Nye muligheder i en web 2.0 verden Hvem er jeg? Bjørg Torning Andersen Gymnasielærer Grundfagslærer Pædagogisk it vejleder Projektleder Agenda Web 2.0 Elevtyper Didaktik

Læs mere

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som

Læs mere

Efteruddannelse i inklusion

Efteruddannelse i inklusion Efteruddannelse i inklusion Af: Helle Skjerk, Nordisk NLP Akademi Foto: Personale ved Løgstrup Skole Inklusion er velkommen på Løgstrup Skole At en skole skal inkludere de børn, der er i skoledistriktet,

Læs mere

Projektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn.

Projektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn. Projektbeskrivelse: Projekt IT og læsning Indledning: Fokus på læsning og undervisning i læsning og skrivning samtidig med et stærkt øget fokus på IT som hjælpemiddel i undervisningen og integrationen

Læs mere

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet af adjunkt Karina Skovvang Christensen, ksc@pnbukh.com, Aarhus Universitet

Læs mere

SEO-strategi. Kunde logo

SEO-strategi. Kunde logo SEO-strategi Kunde logo Formålet SEO-strategien skal ved udførsel skabe mere trafik til KUNDE, samt styrke deres branding. SEO-strategien skal være med til at belyse nogle af de problematikker som KUNDEløser

Læs mere

Lean Production: Virker det og kan virkningen måles

Lean Production: Virker det og kan virkningen måles Lean Production: Virker det og kan virkningen måles Lean er det seneste skud på stammen af ledelsesteknikker. En række private og offentlige virksomheder er begejstrede gået i krig med at indføre Lean.

Læs mere

Beretning: A semester exchange program at University of Tsukuba, Japan

Beretning: A semester exchange program at University of Tsukuba, Japan Beretning: A semester exchange program at University of Tsukuba, Japan Da jeg ansøgte, The Scandanavia- Sasakawa foundation om et legat, var at mindske det lån, jeg har været nødt til at tage for at dække

Læs mere

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner Særfag 18. Agenter, handlinger og normer (Agents, actions and norms) a. Undervisningens omfang: 4 ugentlige timer i 2. semester. Efter gennemførelsen

Læs mere

Rådgivende salg styrk dine salgskompetencer Lær at lære og huske mere effektivt Strategi og forretningsudvikling i praksis

Rådgivende salg styrk dine salgskompetencer Lær at lære og huske mere effektivt Strategi og forretningsudvikling i praksis Rådgivende salg styrk dine salgskompetencer 11.-12. august 2014 Lær at lære og huske mere effektivt 25. september 2014 Strategi og forretningsudvikling i praksis 27.-28. oktober 2014 Styrk din personlige

Læs mere

Faglighed i. Fællesskabets skole. Danmarks Lærerforening

Faglighed i. Fællesskabets skole. Danmarks Lærerforening Faglighed i Fællesskabets skole Danmarks Lærerforening Folkeskolens opgave er i samarbejde med forældrene at fremme elevernes tilegnelse af kundskaber, færdigheder, arbejdsmetoder og udtryksformer, der

Læs mere

Åbne IT-værksteder fra oktober til og med februar

Åbne IT-værksteder fra oktober til og med februar KURSUSPROGRAM www.vordingborgbibliotekerne.dk Efteråret 2009 - foråret 2010 Kurserne afholdes tre steder i henholdsvis Vordingborg, Præstø og på Møn på følgende adresser: Vordingborg Bibliotek Kulturarkaden

Læs mere

It, læring og didaktisk design i et web 2.0 perspektiv

It, læring og didaktisk design i et web 2.0 perspektiv It, læring og didaktisk design i et web 2.0 perspektiv Bedre udnyttelse af it i skolen Seminar EVA august 2009 Birgitte Holm Sørensen Forskningsprogrammet Medier og IT I Læringsperspektiv DPU, Aarhus Universitet

Læs mere

Orientering om nyt GuideDanmark Oktober 2011 / fl. Baggrund

Orientering om nyt GuideDanmark Oktober 2011 / fl. Baggrund Orientering om nyt GuideDanmark Oktober 2011 / fl VisitDenmark har indgået aftale med det norske firma tellus om en ny platform for GuideDanmark. tellus skal levere et nyt online opdateringssystem til

Læs mere

Demokrati, magt og medier

Demokrati, magt og medier Demokrati, magt og medier Politisk Sociologi - Synopsis Sociologisk institut, Københavns Universitet sommereksamen 2011 Eksamensnummer 20 Antal tegn i opgaven 7093 Antal tegn i fodnoter 515 Indledning

Læs mere

Model for nyt bibliotekssystem?

Model for nyt bibliotekssystem? Model for nyt bibliotekssystem? Oplæg til følgegruppemødet den 2. april 2008 projektgruppen/ln, 31.3.08 I projektgruppen indledte vi arbejdet med at skrive de første udkast til kravspecifikation for de

Læs mere

Situationsbestemt coaching

Situationsbestemt coaching Bag om coaching Ovenfor har vi fokuseret på selve coachingsamtalen med hovedvægten på den strukturerede samtale. Nu er det tid til at gå lidt bag om modellen Ved-Kan- Vil-Gør, så du kan få en dybere forståelse

Læs mere

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse Arbejdsmiljøinstituttet Kommunikationsstrategi AMI s kommunikationsstrategi 2003-2006 Indhold 1. Forord 2. Baggrund 3. Målgrupper hvem er AMI s målgrupper? 4. Formål hvorfor skal AMI kommunikere? 5. Kommunikationsmål

Læs mere

Den 21. august 2014. Sags ID: SAG-2013-07271 Dok.ID: 1829028. JSP@kl.dk/hkm Direkte 3370 3252 Mobil 2947 2313

Den 21. august 2014. Sags ID: SAG-2013-07271 Dok.ID: 1829028. JSP@kl.dk/hkm Direkte 3370 3252 Mobil 2947 2313 Projektbeskrivelse: Afdække og arbejde med nye roller på biblioteksområdet. Udvikling af nye funktioner på folkebibliotekerne hvilke roller og kompetencebehov sætter det på dagsordenen Folkebibliotekerne

Læs mere