Antal tegn u. mellemrum:

Transkript

1 Ældre hjemmeboende borgeres motivationsfaktorer og barrierer for fysisk aktivitet i forbindelse med opretholdelsen af funktionsniveau efter endt genoptræning 8 semistrukturerede interviews Home-dwelling older adult s motivation and barriers for physical activity when maintaining functional level after rehabilitation 8 semi-structured interviews Professionsbachelorprojekt januar 2013, modul 14 Fysioterapeutuddannelsen, Institut for Rehabilitering og Ernæring Det sundhedsfaglige og Teknologiske Fakultet Professionshøjskolen Metropol Udarbejdet af: Christina Riis Skovgaard, Line Lund Petersen & Nanna Glitfeldt Hansen Metode: Kvalitativ Intern vejleder: Karin From Austeen (Mhed) "Dette projekt er udarbejdet af studerende ved Fysioterapeutuddannelsen, Professionshøjskolen Metropol. Projektet er udarbejdet som led i et uddannelsesforløb, og det foreligger urettet og ukommenteret fra uddannelsens side, og er således et udtryk for de studerendes egne synspunkter." "Denne opgave - eller dele heraf - må kun offentliggøres med de studerendes tilladelse, jf. cirkulære af 16. juli 1973, Bekendtgørelse af lov om ophavsret af 11 marts Data er indhentet af forfatterne selv og indgår ikke i noget andet projekt. Antal tegn u. mellemrum:

2 Ældre hjemmeboende borgeres motivationsfaktorer og barrierer for fysisk aktivitet i forbindelse med opretholdelsen af funktionsniveau efter endt genoptræning 8 semistrukturerede interviews. Fysioterapeutuddannelsen, Professionshøjskolen Metropol Professionsbachelorprojekt, januar 2013 Forfattere: Christina Riis Skovgaard, Line Lund Petersen & Nanna Glitfeldt Hansen Vejleder: Karin From Austeen (Mhed) Kontaktperson: Christina Riis Skovgaard, christina_riis88@hotmail.com Baggrund: Set ud fra et samfundsmæssigt og fysioterapeutisk perspektiv, er det vigtigt at forstå de motivationsfaktorer og barrierer der er hos de ældre for at være fysisk aktive. OAS og self-efficacy kan belyse adfærd, motivation og barrierer. Formål: Hensigten er at belyse de ældres meninger om fysisk aktivitet og hvilke barrierer og motivationsfaktorer, der har indflydelse på den selvstændige vedligeholdelse af deres genvundne funktionsniveau. Materiale og metode: Et kvalitativt projekt bestående af otte semistrukturerede interviews af fem mænd og tre kvinder omhandlende deres mening om fysisk aktivitet samt hvad der motiverer dem og hvad der begrænser dem i at være fysisk aktive. Data blev analyseret efter Malteruds systematiske tekstkondensering. Resultater: Analysen resulterede i fire hovedemner: Motivation for fysisk aktivitet, hvor selvstændighed var mest repræsenteret. Barrierer for fysisk aktivitet, hvor kropslige og aldersmæssige begrænsninger var af størst betydning. Tro på egen formåen, hvor størstedelen af informanterne udviste en tro på at de kunne varetage fysisk aktivitet på egen hånd. Vedligeholdende tilbud, hvor meningerne var delte. Konklusion: Resultaterne viser at ressourcer gør en forskel på, om man er fysisk aktiv. Hovedparten af informanterne er ressourcestærke, har en høj grad af self-efficacy og OAS, og er dem der er aktive. Kun én informant er ressourcesvag, og gav derved en nuancering af resultaterne. De to faktorer der havde størst betydning var at opnå selvstændighed og at kroppen og alderen begrænser. Perspektivering: På kort sigt kan projektet øge fokus og forståelse for hvad der motiverer ældre til at være fysisk aktive. På lang sigt kan det resultere i en ændret tilgang til de ressourcesvage ældre. Videre undersøgelse vil kunne belyse dette yderligere. Nøgleord: Fysisk aktivitet, motivationsfaktorer, barrierer, self-efficacy, OAS. 2

3 Home-dwelling older adults motivation and barriers for physical activity when maintaining functional level after rehabilitation 8 semi-structured interviews Faculty of Physiotherapy, Metropolitan University College Bachelor project, January 2013 Writers: Christina Riis Skovgaard, Line Lund Petersen & Nanna Glitfeldt Hansen Counselor: Karin From Austeen (Mhed) Contact: Christina Riis Skovgaard, christina_riis88@hotmail.com Background: It is important, from a socially and physiotherapeutic perspective, to understand motivation and barriers for physical activity concerning older adults. Behaviors, motivations and barriers are illustrated by SOC and Self-efficacy. Purpose: The purpose is to illustrate older adults opinion about physical activity and what motivates and prevents them from being active and thereby maintaining their regained level of physical function. Methods and materials: A qualitative study including eight semi-structured interviews of five men and three women, regarding their ideas about physical activity and what motivates and prevents them from being active. The material was analyzed by the method systematic condensation of tet by Malterud. Results: The analysis has produced four main subjects: Motivation for physical activity, where independency was mostly represented. Barriers for physical activity, where physical and age-related limitations were the most important factors. Self-efficacy, generally all informants believed they were able independently to maintain physical activity. Maintenance offers, where opinions were diverse. Conclusion: The results show that resources make a difference whether or not older adults are physically active. Generally all informants are resourceful, have high self-efficacy and SOC. These informants were also those who were active. Only one informant has weak resources, and gives a different perspective of the results. The two most important factors for physical activity are independency and limitations in age and physical function. Perspective: Short-term opportunities are to raise awareness and comprehension on what motivates elderly to be more active. Long-termed this project may result in future adjustments regarding the approach of elderly with weak resources. Further studies will be able to illustrate this. Key words: Physical activity, motivation, barriers, self-efficacy, SOC. 3

4 Ansvarsfordeling Christina Line Nanna Baggrund Indledning Samfundsperspektiv Fysioterapeutisk perspektiv Fysisk aktivitet og ældre Motivationsfaktor er og barrierer for fysisk aktivitet hos ældre Motivation og adfærd Antonovsky oplevelse af sammenhæng Bandura Selfefficacy Begrebsafklaring Forforståelse Formål Forskningsspør gsmål Det teoretiske grundlag Aldring Motivationsfaktor er og barrierer for fysisk aktivitet hos ældre Bandura Selfefficacy og Outcome Epectations Antonovsky Oplevelse af sammenhæng Opgavens videnskabsteoretiske udgangspunkt Materiale og metode Design Litteratursøgning Informanter Interview som metode Datahåndtering De etiske aspekter Bearbejdning af data Resultater Motivation for fysisk aktivitet Barrierer for fysisk aktivitet Tro på egen formåen Vedligeholdende træning Diskussion Metodediskussion Kvalitativ metode Interview som metode Dataindsamlings metode Litteratur Datahåndtering Validitet Resultatdiskussion Motivation for fysisk aktivitet Barrierer for fysisk aktivitet Vedligeholdende træning Self-efficacy og outcome epectations Oplevelse af sammenhæng Konklusion Perspektivering 4

5 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund Indledning Samfundsperspektiv Fysioterapeutisk perspektiv Fysisk aktivitet og ældre Motivationsfaktorer og barrierer for fysisk aktivitet blandt ældre Motivation og adfærd Antonovsky Oplevelse af Sammenhæng Bandura Self-efficacy Begrebsafklaring Forforståelse Formål Forskningsspørgsmål Det teoretiske grundlag Aldring Motivationsfaktorer og barrierer for fysisk aktivitet hos ældre...13 Barrierer...13 Motivation Bandura Self-efficacy og Outcome Epectations Antonovsky Oplevelse af sammenhæng...17 OAS- Oplevelse af Sammenhæng Opgavens videnskabsteoretiske udgangspunkt Materiale og metode Design Litteratursøgning Informanter Interview som metode Datahåndtering De etiske aspekter Bearbejdning af data Resultater

6 10.1 Motivation for fysisk aktivitet Motivationsfaktorer Positive associationer i forbindelse med fysisk aktivitet Tidligere fysisk aktivitet Barrierer for fysisk aktivitet Krop og alder begrænser Frygt for at falde Udenforstående barrierer Langsomme fremskridt Tro på egen formåen Vedligeholdende tilbud Diskussion Metodediskussion Kvalitativ metode Interview som metode Dataindsamlingsmetode Litteratur Datahåndtering Validitet Resultatdiskussion Diskussion af teori og resultater Konklusion Perspektivering...40 Litteraturliste...42 Bilagsoversigt

7 1. Baggrund 1.1 Indledning Inspirationen til dette projekt stammer fra vores praktikker i kommunal genoptræning, hvor vi har oplevet, at ældre borgere gentagne gange modtager træningsforløb og i nogle tilfælde kommer tilbage til genoptræning inden for et år. Det er derfor interessant at finde ud af, hvorfor de ældre ikke selv kan opretholde deres funktionsniveau. Indfaldsvinklen vil være fysisk aktivitet og motivationsfaktorer og barrierer for dette. Dette emne er relevant set både i et samfundsperspektiv, fysioterapeutisk perspektiv og i høj grad den ældres perspektiv. 1.2 Samfundsperspektiv Sammensætningen af den danske befolkning har fra 1950 og frem til 2000 været pyramideformet, dvs. at andelen af yngre og midaldrende har været større end gruppen af ældre. En fremskrivning af de næste 50 år viser, at sammensætningen vil blive mere rektangulær, hvilket betyder, at ældregruppen vil være lige så stor som den øvrige befolkning (se Figur 1). Fremskrivningen viser, at gruppen af 65 årige og derover vil udgøre 22 % af den danske befolkning mod 15 % i år 2000 (Christensen K., 2007, s. 414). Figur 1 (Christensen, 2007) Viser en fremskrivning af alderssammensætningen i Danmark i år Der har i de seneste år været et stort fokus på sundhed og fysisk aktivitet i Danmark, og data indhentet fra SUSY 2005 viser, at der i perioden er en stigning i fysisk aktivitet blandt årige kvinder og mænd (Pedersen & Andersen, 2011, s. 168). Men samtidig viser data også, at ældre er den aldersgruppe, der er mest fysisk inaktive, hvilket ses i forbindelse med deres stillesiddende fritid (Jørgensen & Rosenlund, 2005, s. 27). Noget tyder på, at den større andel af inaktive ældre vil få samfundsmæssig betydning i forbindelse med ressourcer og udgifter til behandling og rehabilitering. Yderligere er der en øget udgift i forbindelse med genindlæggelse og gentagne træningsforløb. Der er derfor penge at spare i 7

8 forhold til at undgå gentagne træningsforløb, hvis den ældre selv kan opretholde sit funktionsniveau igennem daglig fysisk aktivitet. 1.3 Fysioterapeutisk perspektiv Det er vigtigt at overveje det fysioterapeutiske perspektiv i forbindelse med denne opgave, da fysioterapiprofessionen spiller en stor rolle i forhold til sundhedsfremme og forebyggelse hos flere grupper, herunder de ældre. Dette projekt kan være med til at belyse, om der eventuelt er behov for ændring i arbejdsgangene i forhold til den ældres træningsforløb undervejs og i forbindelse med udslusning af den ældre ved endt træningsforløb. 1.4 Fysisk aktivitet og ældre Når man ældes, sker der en række biologiske forandringer. Her kan blandt andet nævnes dem, der relaterer sig til bevægeapparatet, så som muskelstyrke, kondition, balance, koordination og reaktionstid. Samlet resulterer det i funktionstab hos den ældre. Forskning har vist, at det ofte skyldes en kombination af biologisk aldring og reduktion i fysisk aktivitet (Pedersen & Andersen, 2011, s. 166). Det er problematisk i forhold til den ældres dagligdag og evne til at klare sig selvstændigt derhjemme, og dermed også af betydning for den ældres livskvalitet. Vi inddrager studier der beskriver de fordele der er for den ældre ved fysisk aktivitet. I en metaanalyse der inddrager 8 RCT- studier beskrives det, at fysisk aktivitet kan sinke de aldersrelaterede forandringer, og at det er en vigtig intervention i forhold til at forbedre funktionsniveauet (Chou, Hwang, & Wu, 2012, s. 237) En amerikansk befolkningsundersøgelse fulgte mænd og kvinder over 65 år fra tre områder i USA mellem årene 1981 og Studiet viste, at manglende fysisk aktivitet er en større risikofaktor for tab af funktionsniveau end en lang række sygdomme. Resultaterne viste, at der var en stor sandsynlighed for at dø uden funktionsnedsættelse blandt de fysisk aktive sammenlignet med de stillesiddende (Leveille, Guralnik, Ferrucci, & Langlois, 1999, s. 654). I studiet fremhæves, at nedsat funktionsevne frem til ens død kan forebygges ved fysisk aktivitet. De helbredsmæssige effekter, som fysisk aktivitet medfører, beskrives i et position stand, som er anbefalinger udarbejdet af American College of Sports Medicine i I deres sammenfatning af materialet tages der højde for styrken af evidens, i form af en inddeling i evidensniveau A-D, hvor A eksempelvis kun bygger på RCT og/eller observationsstudier af høj evidens. De helbredsmæssige effekter er blandt andet muskulære og kardiovaskulære forbedringer. (Chodzko-Zajko, et al., 2009). Beyer & Kjær (2002) angiver desuden, at fysisk aktivitet kan virke forebyggende på en lang række sygdomme, blandt andet diabetes mellitus II og hypertension. 8

9 Regelmæssig fysisk aktivitet resulterer også i mentalt velvære i form af højere selvværd og øget livskvalitet (Baert, Gorus, Mets, Geerts, & Bautmans, 2011, s. 464). I et systematic review byggende på 20 RCT- studier belyses effekterne af forskellige former for fysisk aktivitet på ældres funktionsevne. Af forskellige interventioner inddrages blandt andet gangtræning, styrketræning, balancetræning og tai-chi. Af resultater, som belyses hos de forskellige studier, er blandt andet forbedringer i TUG, 6-min gangtest, tandem- og semitandem test (Paw, van Uffelen, Riphagen, & van Mechelen, 2008) Motivationsfaktorer og barrierer for fysisk aktivitet blandt ældre Forestillinger, motivationsfaktorer og barrierer i forbindelse med fysisk aktivitet vil opleves forskelligt alt efter, hvor aktiv man er, og hvilket forhold man har til fysisk aktivitet. I et studie, baseret på en spørgeskemaundersøgelse med 217 australiere i alderen 63 til 86 år, forsøgte man at finde frem til, hvilke motivationsfaktorer og barrierer de ældre oplever i forbindelse med fysisk aktivitet. De faktorer, der spillede ind på motivation, var: at røre sig, engagement, helbred og udfordring. Barriererne var: medicinske faktorer, bekymringer, omgivelser, viden og omstændigheder (Newson & Kemps, 2007). Artiklen ser på, hvordan fordelingen udspiller sig i forhold til alder og køn, men også i forhold til aktivitetsniveau. Her beskrives det, at de, som er fysisk aktive regelmæssigt, ser at røre sig og udfordring som motivation signifikant mere end de mindre fysisk aktive. De, som er inaktive, ser medicinske faktorer, omgivelser og viden som barrierer signifikant mere end de fysisk aktive. Det ses i studiet at helbredet både er en motivation og en barriere. Ønsket om et bedre helbred er en motivation, hvorimod smertefulde led er en barriere. Alder har en betydning for motivationen for fysisk aktivitet, idet de i alderen 75 år og over, i højere grad trænede for at holde sig i gang, og deres dårlige helbred var i større grad en barriere for dem, end hos de yngre deltagere. Lignende motivationsfaktorer og barrierer beskrives i et systematic review, byggende på 44 RCT- og kvalitative studier. Her forsøges det at belyse hvilke motivationsfaktorer og barrierer der er hos de ældre over 80 år. De konkluderer, at det er den ældres viden, attitude, tro og personlige træk, som er mest repræsenterede som faktorer i forbindelse med fysisk aktivitet (Baert, Gorus, Mets, Geerts, & Bautmans, 2011). De finder i studiet frem til, at det der motiverede de ældre fra 60 år og opefter for fysisk aktivitet, var støtte fra omgivelserne, helbredsmæssige fordele og glæde ved træning. Barrierer var bl.a. utilstrækkelig guidning og mangel på rollemodeller. 1.5 Motivation og adfærd Hein (2009) definerer: Motivation er de faktorer i et individ, som vækker, kanaliserer og vedligeholder adfærd i retning mod et mål. Motivation er en vigtig del af opretholdelsen af fysisk aktivitet hos alle aldersgrupper, og vi finder det derfor relevant at inddrage det i vores opgave om ældres evne til at opretholde fysisk aktivitet. 9

10 Til at belyse de ældres adfærd og motivation for fysisk aktivitet, inddrager vi to teoretikere: Antonovsky og Bandura Antonovsky Oplevelse af Sammenhæng Aaron Antonovsky er en amerikansk sociolog, der har beskrevet teorier om menneskers adfærd i forbindelse med sygdom og andre stressorer. Ifølge Antonovsky befinder vi os på et kontinuum mellem godt helbred og dårligt helbred. Antonovskys teorier bygger på den salutogenetiske tilgang, der betyder sundhedsfremme, og som beskæftiger sig med, hvor mennesket befinder sig på kontinuuet på et givent tidspunkt (Antonovsky, 2000, s. 22), (Agger, 2004, s. 127). Hans begreb blev udviklet i forbindelse med hans studier om, hvordan mennesker håndterer stress og holder sig sunde. Som svar på dette opfandt han begrebet Oplevelse af Sammenhæng (OAS), som afhænger af tre faktorer: Begribelighed, håndterbarhed og meningsfuldhed (Antonovsky, 2000, s. 34). Antonovsky beskriver håndtering af sygdom og andre stressorer, hvor vi i den forbindelse betegner de ældre informanter som værende syge i den forstand, at de har været igennem et sygdoms- og genoptræningsforløb og nu skal vedligeholde træningen selvstændigt. Vi har derfor valgt at tage udgangspunkt i Antonovskys adfærdsteori, fordi vi ønsker at forstå, hvordan og hvorfor nogle håndterer udfordringer bedre end andre Bandura Self-efficacy Albert Bandura er psykolog og har en antagelse om, at adfærd indlæres via de nærmeste omgivelser. Ifølge Bandura overtager vi dog ikke adfærd, medmindre den opfattes som meningsgivende eller brugbar i forhold til os selv. I sin teori om self-efficacy belyser Bandura hvordan ændring af sundhedsadfærd kræver en tro på egne evner (Kähler, 2012, s. 8) Af Bandura (1997) defineres opfattet self-efficacy som menneskets tro på egne evner til at organisere og eksekvere handlinger, der er nødvendige for at opnå en adfærdsændring. Ændring af adfærd afhænger af ens forventninger til sig selv og ens evne til at sætte et mål og handle på det. Ens self-efficacy har indflydelse på, hvad man forventer som konsekvens af den handling, også kaldet outcome (Bandura, 1997, s. 279, 21). Opfattet self-efficacy har direkte betydning for valg af aktivitet. Forventninger til egen formåen er af stor betydning for individets valg af aktiviteter, hvor stor en indsats de lægger og hvor udholdende de er i forbindelse med at overkomme forhindringer ved den givne aktivitet/adfærdsændring (Bandura, 1977, s. 194). Mennesker kan have en vis indflydelse på deres eget helbred. For eksempel har rygere med stor tiltro til, at de kan stoppe med at ryge, og derfor høj grad af self-efficacy, større succes end rygere med lav tiltro. Folk med en lav grad af self-efficacy i forbindelse med en bestemt handling vil enten give op på forhånd eller hurtigt falde fra (Bandura, 1997, s. 279). 10

11 Vi inddrager Banduras teori om self-efficacy, fordi vi ønsker at forstå de ældres adfærd i forbindelse med fysisk aktivitet. Vi har en formodning om, at det netop er troen på egen formåen, der er vigtig i forbindelse med adfærdsændringer hos de ældre. 1.6 Begrebsafklaring Fysisk aktivitet: Al bevægelse herunder eksempelvis gåture, cykling, hjemmeøvelser og havearbejde. Ressourcestærk og ressourcesvag: Tager udgangspunkt i ressourcebegrebet om at ressourcer blandt andet belyses ud fra områder som motivation, selvindsigt og socialt netværk (Eskesen, 2002, s. 235). De ressourcestærke er dem med stor motivation, selvindsigt, socialt netværk og høj grad af self-efficacy og OAS. De ressourcesvage er dem med manglende motivation, selvindsigt, socialt netværk og lav grad af self-efficacy og OAS. Vedligeholdende træning: At man efter endt genoptræningsforløb gør en ekstra indsats for at vedligeholde det genvundne funktionsniveau så som ældregymnastik, træningscenter og hjemmeøvelser. Genoptræningsforløb: Et træningsforløb på et kommunalt træningscenter bestående af enten 16 eller 20 gange på et hold. 2. Forforståelse Malterud (2003) beskriver vigtigheden af, at man er sig bevidst om sin forforståelse. Da vi leder efter at opnå forståelse af nye perspektiver og ikke kun bekræfte vores egen opfattelse af emnet, vil vi her opliste vores forforståelse. Vi har igennem vores arbejde på træningscentre oplevet, at de ældre ofte kommer igen og ikke formår at opretholde deres genvundne funktionsniveau selvstændigt derhjemme. Vi har desuden observeret, at de er meget stillesiddende i deres dagligdag. Inden for det seneste årti har der været et sundheds- og fitnessboom, men det har ikke ramt den ældre generation. Det kan skyldes, at de har en anden motions- og sundhedskultur end den yngre generation. I træningssammenhænge møder de ældre ofte kun op til træning for det sociale. Vi formoder, at det for nogen er kaffen og kagen, som de kommer for at være en del af. De ældre fortæller, at de har knoklet hele livet, og derfor føler, at de på deres senere år skal have lov til at slappe af og nyde en mere stille tilværelse. Der kan være forskellige barrierer og motivationsfaktorer for fysisk aktivitet hos de ældre. Barriererne kan f.eks. være, at de ældre ikke har nogen at træne med, praktiske forhold, såsom transport, og manglende fysisk overskud i hverdagen. Motivationsfaktorerne for fysisk 11

12 aktivitet kan være socialt samvær, afbræk i hverdagen og en bedre evne til at klare sig i dagligdagen. Den manglende fysiske aktivitet hos de ældre kan skyldes for få tilbud. Efter endt genoptræning kan der være udfordringer i forbindelse med at vedligeholde det genvundne funktionsniveau. Det kan skyldes, at de ikke er udstyret med de rette forudsætninger og redskaber for selvstændigt at være fysisk aktive i hjemmet eller nærmiljøet. Der kan evt. være en dårlig overførbarhed fra det, der trænes i genoptræningscenteret, til de hjemlige omgivelser. En del af det kan skyldes manglende individualisering af de ældres forløb. I vores informationssamfund bør alle kende til sundhedsbudskaberne og vide, hvad motion er godt for. På baggrund af det og vores forforståelse stiller vi os undrende over for, hvorfor de ældre ikke formår selvstændigt at varetage fysisk aktivitet. 3. Formål Hensigten er at belyse og beskrive de ældres meninger om fysisk aktivitet. Dette for at opnå kendskab og forståelse for hvilke barrierer og motivationsfaktorer, der har indflydelse på den hjemmeboende ældre borgers selvstændige varetagelse af fysisk aktivitet i forbindelse med opretholdelse af genvundet funktionsniveau. 4. Forskningsspørgsmål Hvordan opfatter de ældre selv fysisk aktivitet? Hvilke barrierer og hvilke motivationsfaktorer er der for ældre i forbindelse med fysisk aktivitet? Hvorledes tror de ældre selv på deres egen formåen til at være mere fysisk aktive efter endt genoptræning? Hvorledes påvirker den ældres Oplevelse af Sammenhæng fysisk aktivitet samt deres evne til at opretholde funktionsniveauet? 5. Det teoretiske grundlag I de følgende afsnit redegøres for, hvad litteraturen siger om motivation og barrierer for fysisk aktivitet. Der redegøres for to teorier, Self-efficacy og Oplevelse af Sammenhæng, og hvordan de kan have betydning for motivationen for fysisk aktivitet. Først redegøres for aldringens betydning. 5.1 Aldring Hvordan mennesket ældes er forskellig fra person til person og bestemmes af både genetiske og miljømæssige faktorer, der danner basis for forskellighed i såvel helbred som 12

13 funktionsevne. Hvordan man med alderen mestrer hverdagen er individuel (Andresen & Poulsen, 2012, s. 31). Svækkelse blandt ældre sker til dels i kraft af den normale aldring og til dels pga. andre sygdomme (Andresen & Poulsen, 2012, s. 31). Fald af maksimal muskelstyrke begynder omkring års alderen og falder dernæst 1 % hvert år frem til 80 års alderen, hvorefter tabet af muskelstyrke falder endnu hurtigere (Suetta, 2007, s. 12). Det er en af hovedårsagerne til nedsat muskelstyrke og reduceret bevægelsesfunktion. Ved udtalt muskelatrofi er der tale om sarkopeni, hvilket rammer % af ældre under 70år og over 50 % af ældre over 80 år. Der er i et tværsnitsstudie undersøgt fald i muskelmasse og muskelstyrke blandt kvinder og mænd. Her blev data om muskelmasse og styrke indsamlet fra 121 mænd og 180 kvinder i alderen i Studiet konkluderer, at der sker et tab af muskelmasse og styrke med alderen, og at fysisk aktivitet er en vigtig prædiktor for, hvordan muskelmassen vil ændre sig (Baumgartner, Waters, Gallagher, Morley, & Garry, 1999). Udover muskelstyrke sker der et fald i konditionen, der finder sted uafhængigt af ændringer i trængningstilstanden, der blandt andet skyldes hjertets nedsatte pumpekapacitet (Pedersen & Andersen, 2011, s. 178). 5.2 Motivationsfaktorer og barrierer for fysisk aktivitet hos ældre Det følgende afsnit bygger på en række artikler, der beskriver motivationsfaktorer og barrierer for fysisk aktivitet. Nogle artikler relaterer sig direkte til ældre, mens andre har en anden målgruppe. Artiklerne kommer ind på forskellige former for barrierer og motivationsfaktorer, og hvad det har af betydning for opretholdelsen af aktivitetsniveauet. Det er en kompleks kombination af fysiske, psykiske og miljømæssige faktorer der har indflydelse på ældres fysiske aktivitetsniveau. Det beskrives i et almindeligt review byggende på 24 kvalitative studier, hvor fire af de inddragede studier bygger på undersøgelser af ældre mennesker (50+) (Allender, Cowburn, & Foster, 2006). Forestillinger, motivationsfaktorer og barrierer i forbindelse med fysisk aktivitet vil opleves forskelligt, alt efter hvor aktiv man er og hvilket forhold man har til fysisk aktivitet. I et kvalitativt studie bestående af fokusgruppeinterviews af henholdsvis fysisk aktive og fysisk inaktive ældre over 60 år er dette forsøgt belyst (Costello, Kafchinski, Vrazel, & Sullivan, 2011). At aktivitetsniveauet og alder er af betydning, fremgår også hos Newson og Kemps (2007) i deres spørgeskemaundersøgelse bestående af 217 australiere i alderen 63 til 86 år. Barrierer I et almindeligt review, der inddrager 46 studier, beskrives barriererne for fysisk aktivitet hos ældre (Schutzer & Graves, 2004). Barriererne er helbred, omgivelser, manglende råd fra lægen, fysisk aktivitet som barn og manglende viden om helbredsmæssige fordele. Allender, Cowburn og Foster (2006) nævner tid, penge, manglende realistiske rollemodeller i 13

14 samfundet, og at de ældre er i tvivl om, hvad den rette mængde træning er. Det uddybes af Baert, Gorus, Geerts og Bautmans (2011) hvor også utilstrækkelig guidning var en barriere for fysisk aktivitet. Costello, Kafchinski, Vrazel og Sullivan (2011) nævner, at risikoen for at pådrage sig skader er af betydning for de fysisk aktive ældre, hvorimod det hos de inaktive er kedsomhed, manglende disciplin og intimiderende forhold. Bekymringer, medicinske faktorer og omstændigheder er desuden også en del af barriererne for fysisk aktivitet (Newson & Kemps, 2007). Et tværsnitsstudie fra Tyskland, af en kohorte af ældre, fremsatte dårligt helbred, manglende socialt selskab og manglende interesse som de tre mest nævnte barrierer hos de ældre (Moschny, Platen, Klaassen-Mielke, Trampisch, & Hinrichs, 2011). I studiet indgik 286 ud af 1607 deltageres mening om, hvad der forhindrede dem i at være fysisk aktive. Yderligere barrierer var frygt for at falde og manglende tid. Der var også et socialt aspekt i frygten for at falde, idet de ældre var bange for ikke at blive opdaget, hvis de kom til skade. Ældre (80+) fremsatte oftere dårligt helbred end de yngre. Derudover beskrives det i artiklens diskussion at dårligt selvvurderet helbred og en negativ opfattelse af fysisk formåen er stærkt associeret med lavt aktivitetsniveau hos ældre. Barrierer for at vedligeholde træning efter endt træningsforløb er beskrevet i et kvalitativt studie, hvor informanterne var type 2 diabetikere. I fokusgruppeinterviewet deltog 16 patienter, og den største barriere, der blev fremsat, var manglende støtte og vejledning efter endt forløb (Casey, De Civita, & Dasgupta, 2010). Motivation Motivationsfaktorer for at være fysisk aktiv er hos ældre over 60 år støtte fra omgivelserne, helbredsmæssige fordele og glæde ved træning (Baert, Gorus, Mets, Geerts, & Bautmans, 2011, s. 465). De uddybes af Newson og Kemps (2007), da de i deres spørgeskemaundersøgelse fandt frem til, det at røre sig, engagement, helbred og udfordring var motivationsfaktorer. Det er især dem der er fysisk aktive i forvejen, der finder de helbredsmæssige fordele motiverende. Motivationen hos de inaktive var formålsrettede aktiviteter og sociale forhold (Costello, Kafchinski, Vrazel, & Sullivan, 2011). Sociale forhold som motivation fremstilles også af Allender, Cowburn og Foster (2006), hvor de ældre identificerer de helbredsmæssige fordele som værende reducerede alderstegn, god fysisk form og at være i stand til at lege med børnebørn. Schutzer og Graves (2004) fremhæver også lægens råd som motiverende, da studier har vist, at de personer, der blev rådgivet om fysisk aktivitet af deres egen læge, var mere tilbøjelige til at træne hårdere og oftere. Yderligere motivationsfaktorer er troen på egen formåen, påmindelse, musik og demografi. De påpeger, at simple påmindelser ofte er mere effektive end en langvarig patientuddannelse. Det modsiges af en meta-analyse byggende på 163 studier, hvor det 14

15 konkluderes, at patientundervisning i nogle former kan øge fysisk aktivitet hos kronisk syge voksne (Conn, Hafdahl, Brown, & Brown, 2008). I Casey, De Civita og Dasgupta s (2010) studie af diabetespatienter har man fundet, at træningsforløbets monitorering, fagpersonalets opmuntring og ansvarlighed var en vigtig motivation. Forfatterne beskriver, at disse faktorer er vigtige for selvstændig vedligeholdelse. Patienterne, der deltog i projektet, foreslog et buddy-system 1 og en bedre, mere effektiv, overgang mellem det superviserede forløb og den selvstændige vedligeholdelse for at opretholde motivationen for træning på egen hånd. Barrierer kan blive til motivation, eksempelvis kan et dårligt helbred vendes fra at være en barriere til at blive en motivation for at være fysisk aktiv (Schutzer & Graves, 2004, s. 1059). Newson og Kemps (2007) beskriver, at ønsket om et bedre helbred er en motivation, hvorimod smertefulde led er en barriere. Costello, Kafchinski, Vrazel og Sullivan (2011) har med deres studie kommet nærmere på en forståelse for, hvorfor nogle gør brug af motionstilbud og andre ikke gør. Den fysisk aktive gruppe forbinder fysisk aktivitet med motion og træning, hvorimod de inaktive forbinder det med at have travlt. Newson og Kemps (2007) fremstiller, at de, som er fysisk aktive regelmæssigt, ser det at røre sig og udfordring som motivation signifikant mere end de mindre fysisk aktive. De, som er mindre fysisk aktive, ser medicinske faktorer, omgivelser og viden som barrierer signifikant mere end de fysisk aktive. Alder har en betydning for motivationen for fysisk aktivitet, idet de i alderen 75 år og over i højere grad træner for at holde sig i gang, og deres dårlige helbred var i større grad en barriere for dem, end hos de yngre deltagere (Newson & Kemps, 2007, s. 481). Der var indikation for, at de, som angav at røre sig som motivation var mere interesseret i vedligeholdende træning, samtidig med at større viden og omgivelser kunne øge engagementet. De, som nævnte medicinske problemer, bekymringer, manglende viden og omgivelser svarede derimod, at de ville få svært ved at vedligeholde træningen (Newson & Kemps, 2007, s. 481). For at forså motivationen for at være mere fysisk aktiv er man nødt til at se på menneskers adfærd, da adfærdsændringer først bliver gunstige, når de bliver habituelle. Self-efficacy, troen på egen formåen, har stor betydning for ældres aktivitetsniveau. Det har betydning for, om den ældre adopterer en mere aktiv livsstil og derigennem vedbliver med at være fysisk aktiv (Schutzer & Graves, 2004, s. 1059). 1 Buddy-system : Her menes at man er blevet sat sammen med en træningspartner for at vedligeholde motivationen over tid. 15

16 5.3 Bandura Self-efficacy og Outcome Epectations Ifølge Banduras Social Cognitive theory læres adfærd igennem omgivelserne. Vi lærer ved at observere vores omgivelser og selv afprøve handlingerne. For at overtage en adfærd skal den opfattes som meningsgivende (Bandura, 1997, s. 93). De to væsentligste forudsætninger for adfærd og handlinger er self-efficacy og outcome epectations (Christensen & Albertsen, 2002, s. 217). Self-efficacy er menneskets tro på egne evner til at organisere og eksekvere handlinger, der er nødvendige for at opnå en adfærdsændring (Bandura, 1997, s. 3). Menneskers selfefficacy udformes på baggrund af fire faktorer: Tidligere erfaringer med at mestre lignende opgaver/adfærd Oplevelsen af at andre mennesker har mestret opgaven/adfærden Støtte og opmuntring fra omgivelserne Den fysiske og følelsesmæssige effekt af at afprøve handlingen/adfærden (Bandura, 1997, s. 79). Troen på egne formåen har stor betydning for, hvordan folk tackler udfordringer. En person, der tror på sin egen formåen til at klare en udfordring, kan klare denne bedre, end en der tvivler på sin egen evne. Dermed kan ens færdigheder være underordnede for, hvordan udfordringen klares (Bandura, 1997, s. 37). I et RCT-studie fra 2011 undersøgte man self-efficacy s betydning for at vedblive med at træne fast på et hold igennem 1 år. Undersøgelsen omfattede 177 mennesker i alderen Af studiet fremgår det, at en høj grad af self-efficacy var associeret med en høj vedblivelse til ugentlig træning på holdet igennem de 12 måneder (McAuley, et al., 2011, s ). Outcome epectations defineres af Bandura (1977) som et individs estimering af, at en given adfærd vil give et bestemt resultat. For at udføre en handling er det ikke nok, at man tror man er i stand til det, man må også tro på, at resultatet af handlingen svarer til det, man gerne vil opnå (Christensen & Albertsen, 2002, s. 218). Et menneske kan have kompetencerne til at løse forskellige opgaver, samt en stærk tro på at de kan løse dem, men på grund af manglende incitament vælge ikke at gøre det. Grundene kan f.eks. være manglende udstyr, manglende honorering, og sociale og familiære forhold. Folk ved godt, hvad de kan, men ydre forhold forhindrer eller begrænser dem i at udføre opgaver på en måde, der stemmer overens med det, de kan præstere (Bandura, 1997, s. 68). 16

17 I Schutzer og Graves (2004) studie fremgår det, at des stærkere ens self-efficacy er, des mere sandsynligt er det, at en person vil initiere og vedholde en specifik adfærd. Generelt viser forskning, at self-efficacy har kritisk betydning i opstartsfasen af en træningsrutine, mens en følelse af nydelse og tilfredsstillelse samt selvregulering er vigtige faktorer for opretholdelsen af adfærden. At sætte mål, monitorering af fremskridt og selvforstærkning af motivationen for fysisk aktivitet er også af betydning for at fortsætte adfærden (Schutzer & Graves, 2004, s ). I et tværsnitsstudie, som strækker sig over 4 år, undersøges det, hvordan self-efficacy og outcome epectations i forhold til fysisk aktivitet ændrer sig med alderen. Ligeledes undersøger de, om der er en sammenhæng mellem self-efficacy og motionsvaner. Studiet bygger på en undersøgelse af 78 hovedsagligt ældre kvinder med en gennemsnitsalder på 84 år, der bor i et beskyttet boligområde. I studiet konkluderes det, at der med alderen sker et fald i self-efficacy og fysisk aktivitetsniveau. Således er der en signifikant sammenhæng mellem self-efficacy og de ældres motionsvaner. Dog var der ingen signifikant ændring i outcome epectations over perioden. Ligeledes konkluderes det, at dem med lav selfefficacy havde en dårlig opfattelse af eget helbred. Den lave self-efficacy kan eventuelt skyldes, at de ældre er bange for at udfolde sig fysisk pga. deres sygdom (Resnick, 2004). 5.4 Antonovsky Oplevelse af sammenhæng Antonovskys teori bygger på den salutogenetiske tilgang, som beskæftiger sig med, hvad der holder mennesker raske. Den salutogenetiske tilgang garanterer ikke en løsning på problemerne i menneskers komplekse liv, men forsøger at skabe en dybere forståelse og viden, hvilket er en forudsætning for at bevæge sig mod den sunde ende af kontinuuet (Antonovsky, 2000, s. 23). Ved den patogenetiske tankegang belyser man de sygdomsfremkaldende konsekvenser forårsaget af en række stressfaktorer. Den salutogenetiske tilgang beskæftiger sig med, hvilke faktorer der bidrager til, at mennesket bevarer sin placering på kontinuuet eller bevæger sig mod den sunde pol, i stedet for at fokusere på stressfaktorer. På den måde bliver stressfaktorer ikke set på som noget, der skal bekæmpes, men som noget, der er allestedsnærværende, og hvis spændingen opløses på en tilfredsstillende måde, kan stressfaktorerne meget vel virke helbredsfremmende (Antonovsky, 2000, s. 31). Med den salutogenetiske orientering forsøger man at forklare, hvordan og hvorfor nogle mestrer stressfaktorer bedre end andre, og det er i den forbindelse at Antonovsky har udviklet begrebet Oplevelse af Sammenhæng (OAS) i et forsøg på at besvare dette salutogenetiske spørgsmål (Antonovsky, 2000, s. 32). 17

18 OAS- Oplevelse af Sammenhæng Antonovsky har under interviews af personer, der har været ude for et traume, oplevet, at OAS var et udtryk for, hvor godt man mestrede ens situation. Temaerne, der kom til udtryk, valgte han at kalde: Begribelighed, håndterbarhed og meningsfuldhed. Begribelighed betyder den udstrækning, i hvilken man opfatter de stimuli, man konfronteres med, enten i det indre eller ydre miljø som kognitivt forståelige. Dvs. at dem, der har en stærk begribelighed, kan se de ting de møder som enten forudsigelige, eller de ting, der overasker dem, kan sættes ind i en forståelig sammenhæng (Antonovsky, 2000, s. 35). Håndterbarhed betyder den udstrækning, i hvilken man opfatter, at der står ressourcer til ens rådighed, der er tilstrækkelige til at klare de krav, der stilles. Af ressourcer menes der dem, man selv har kontrol over, men også dem, der kontrolleres af en anden, man har tillid til f.eks. ægtefællen eller ens læge. Hvis man kommer ud for uheldige omstændigheder i livet, vil man med en stærk håndterbarhed være i stand til at tackle dem (Antonovsky, 2000, s. 36). Meningsfuldhed har ifølge Antonovsky et motivationselement. Det er i den udstrækning, at man føler livet er forståeligt følelsesmæssigt, og at de udfordringer og krav der stilles er værd at investere energi og engagement i. Det er udfordringer, man glæder sig over, i stedet for byrder, man hellere vil undgå (Antonovsky, 2000, s. 36). Hvordan man mestrer ens situation, afhænger af OAS som en helhed, og dermed er alle komponenterne vigtige. Meningsfuldheden er dog den vigtigste, da man uden denne kun forbigående vil kunne ligge højt mht. begribelighed og håndterbarhed. Dette fordi vejen for den engagerede person, der oplever meningsfuldhed, er åben for større forståelse og ressourcer (Antonovsky, 2000, s. 40). I et kontrolleret studie undersøges OAS og forskellige psykologiske faktorer blandt parkinsonpatienter og en kontrolgruppe bestående af ikke neurologiske patienter. Studiet undersøger graden af OAS blandt de to grupper, og hvilken rolle OAS spiller i forhold til andre psykologiske faktorer så som depression, copingstrategier og livskvalitet. De viser en sammenhæng mellem OAS og disse psykologiske faktorer, og OAS fremstilles som en prædiktor for, hvordan man vil opfatte og håndtere sygdom. Ved en lav OAS oplever man sin livskvalitet som værende dårlig, og man anvender negative copingstrategier. Der ses til gengæld ingen signifikant sammenhæng mellem OAS og varighed af sygdom, fysiske begrænsninger eller andre medicinske karakteristika (Pusswald, et al., 2012). 6. Opgavens videnskabsteoretiske udgangspunkt Med et humanistisk menneskesyn og forståelsesramme vægtes det at forstå personers sindsstilstande, værdier, følelser mm. Det er med denne humanistiske forståelsesramme at 18

19 hermeneutikken blotlægger forståelsens mekanismer (Birkler, 2009, s. 94). Kvalitativ forskning har rod i hermeneutikken og fænomenologien. Hermeneutik betyder fortolkningskunst, og vores fortolkning finder sted i lyset af vores forforståelse. Således vil man anvende ens forforståelse til at forstå den verden, man er en del af (Birkler, 2009, s. 97). I den hermeneutiske tilgang sker der en horisontsammensmeltning, hvor man igennem dialog forsøger at forstå den andens forståelseshorisont. I den forbindelse skal man forsøge at være åben og ydmyg overfor en afkræftelse af forforståelsen (Birkler, 2009, s. 103). Det er nødvendigt at være sin forforståelse bevidst, og bevidstgørelse kan ske gennem refleksion, sådan at vi udfordrer vores egen forståelse (Frederiksen & Beedholm, 2011, s. 72). I dette projekt har vi en forforståelse om, hvilke mulige barrierer og motivationsfaktorer, der kan være hos de ældre i forbindelse med fysisk aktivitet. Vi er bevidste om vores forforståelse i vores interviews, analyse og databearbejdning, og vi vil forsøge at lægge den til side og være åbne for ny viden. Udover hermeneutikken har det kvalitative forskningsparadigme også rod i fænomenologien, der er en beskrivelse og forståelse af menneskers oplevelse af fænomener (Hovmand & Præstegaard, 2002, s. 42). Sådanne fænomener kunne eksempelvis være sygdom og sundhed (Birkler, 2009, s. 106). I denne opgave er det at forstå, hvorledes de ældre oplever fænomenet fysisk aktivitet, samt hvilke udfordringer og motivationsfaktorer, de oplever i forbindelse med at være fysisk aktiv. 7. Materiale og metode I det følgende afsnit gennemgås valg af metode og materiale, der danner grundlag for vores databearbejdning i dette projekt. 7.1 Design Opgaven bygger på en kvalitativ interviewundersøgelse, baseret på 8 semistrukturerede interviews med ældre borgere, der er i afslutningen af et genoptræningsforløb på et kommunalt genoptræningscenter. Den kvalitative metode er valgt, da man med denne kan opnå en større forståelse for emnet frem for kun en forklaring. Herudover kan man med denne metodeform gå i dybden med en række spørgsmål samt åbne op for en mangfoldighed af svar. Hypoteser kan udvikles og eventuelt afprøves igennem kvantitative studier (Malterud, 2003, s ). 7.2 Litteratursøgning Fremgangsmåden ved litteratursøgningen har været en systematisk søgning kombineret med kædesøgning. Der er søgt i PubMed, Cinahl, PEDro og Google Scholar. Der er lavet kædesøgning ud fra funden litteratur og ud fra Sundhedsstyrelsens Håndbog om fysisk aktivitet (Pedersen & Andersen, 2011). 19

20 Vi har bestræbt os på kun at inddrage litteratur, der er mindre end 10 år gammel. Dog inddrages få ældre studier, da menneskelig adfærd ikke undergår de store forandringer, og ældre studier derfor stadig er relevante og aktuelle (Lindahl & Juhl, 2010, s. 58). Vi har søgt på fire emner. Ældre og fysisk aktivitet Ældre og motivation og barrierer for fysisk aktivitet Ældre og self-efficacy i forbindelse med fysisk aktivitet Ældre og oplevelse af sammenhæng i forbindelse med fysisk aktivitet Om emnet ældre og fysisk aktivitet fandtes der en stor mængde brugbar litteratur, hvorimod der kun var få studier omhandlende ældre og motivation og barrierer for fysisk aktivitet. Til emnet OAS fandtes der kun et studie, der var brugbart for vores målgruppe, da andre studier blandt andet omhandlede børn. I vores søgning omkring ældre og self-efficacy i forbindelse med fysisk aktivitet fandt vi få studier af høj kvalitet, og nogle enkelte af lav kvalitet. Vi har blandt andet søgt på ordene: Frail Elderly, Older Adults, Aged 65 and over, Elderly, Home-dwelling elderly og Old persons. Eercise, physical activity, physical eercise og training. Motivation, motivation for physical activity, maintaining motivation og reasons for physical activity. Barrier og barriers for physical activity. Self-efficacy og sense of coherence. Vi har brugt boolske operatorer som AND og OR til at sammensætte vores søgning. Vi har gjort brug af forskellige søgematrier til at sammensætte vores søgninger (se bilag 2). En søgning i PubMed så eksempelvis således ud: Frail Elderly AND physical eercise, i første omgang gav søgningen 654 hits. Vi begrænsede søgningen til metaanalyser, systematic reviews, humans og inden for de seneste 10 år, hvilket gav 26 hits (se bilag 1). Efter gennemlæsning af overskrifterne fandtes tre studier relevante. En læsning af abstracts godkendte dem i første omgang som brugbare og efter gennemlæsning af hele artiklen, blev de godkendt til brug i opgaven. Vi har kvalitetsvurderet en enkelt artikel i starten af vores litteratursøgning ved hjælp af Sundhedsstyrelsens checkliste for systematiske oversigtsartikler og metaanalyser (Sundhedsstyrelsen, 2012). Vurderingen blev gjort i fællesskab og var for at sikre, at videre læsning af efterfølgende artikler bar præg af en kritisk læsning med afsæt i checklisten. Ved senere læsning af artikler er nogle blevet forkastet på baggrund af en mangelfuld metodebeskrivelse eller en lav styrke af evidensen. I forbindelse med søgningen omkring motivation, har vi været nødsaget til at inddrage artikler med ringere evidens i form af kohorte-studier, tværsnitsstudier og almindelige reviews, da det ikke har været muligt at finde flere brugbare studier af højere evidens. 20

21 7.3 Informanter Opgaven bygger på semistrukturede interviews af 8 informanter i alderen 65 til 92, der alle havde været igennem et genoptræningsforløb på et kommunalt træningscenter. Informanterne er fundet på to forskellige genoptræningscentre i kommunen. Det var fem mænd og tre kvinder, og de var alle hjemmeboende. Inklusionskriterierne for informanterne var 65+, hjemmeboende, i slutningen af et genoptræningsforløb dvs. at de havde 0-4 ganges træning tilbage og kognitivt velfungerende. Vi planlagde at fremskaffe 8 informanter, der levede op til de kriterier, men endte med at måtte slække lidt på hvor tæt på slutningen af deres træningsforløb de var, idet nogle var i midten af deres træningsforløb. Udvælgelsen foregik således, at de faste terapeuter på træningscentret spurgte borgerne, om de havde lyst til at deltage, og efterfølgende kontaktede en fra gruppen vedkommende og fik en aftale i stand. Det har i opgaven ikke været muligt at lave rent strategisk udvælgelse, og vi har derfor måttet gøre brug af en pragmatisk udvælgelse, hvor man tager, hvad man kan få af informanter. En strategisk udvælgelse ville kunne give et relevant billede af ældregruppen, hvor fundne resultater vil være relevante for andre (Malterud, 2003, s. 59). Det ville sikre en bedre ekstern validitet af vores resultater (Malterud, 2003, s. 64). Ressourcerne og tiden har ikke været tilstrækkelig til at kunne foretage en udvælgelse af en varieret informantgruppe. De sidste to informanter var strategisk udvalgt, da vi bad terapeuterne om at finde to kvinder. Dette betød, at vi endte med tre kvinder og fem mænd, som det ses i tabellen. Tabel 1 Oversigt over informanternes køn, alder, antal træningsgange tilbage og antal tidligere træningsforløb. Informant Køn Alder Informant 1 Mand 77 Antal træningsgange tilbage Har afsluttet sit træningsforløb Antal tidligere træningsforløb Informant 2 Kvinde 67 2 gange tilbage 0 Informant 3 Mand 90 Afsluttet 1 Informant 4 Mand 92 I starten af forløbet 2 Informant 5 Mand 67 (Midten af forløbet) 2 Informant 6 Kvinde 82 6 gange tilbage 1 Informant 7 Kvinde 79 Afsluttet 2 Informant 8 Mand 65 I midten af forløbet

22 7.4 Interview som metode Det semistrukturerede interview er et forskningsinterview og defineres ved at have til formål at indhente beskrivelser af den interviewedes livsverden med henblik på at fortolke betydningen af de beskrevne fænomener (Kvale, 1997, s. 19). Vores formål, med anvendelse af interviews som metode, er at opnå viden og forståelse omkring de ældres forhold til fænomenet fysisk aktivitet, samt hvilke motivationsfaktorer og barrierer de oplever i forbindelse med fysisk aktivitet. Ved at vælge semistrukturerede interviews har vi som forskere sat rammerne for interviewet op således, at det fænomen, der forsøges udforsket, bliver interviewets omdrejningspunkt. Det semistrukturerede interview indeholder nogle temaer, der skal spørges ind til samt forslag til spørgsmål (Kvale, 1997, s. 129). For at opfylde dette har vi udformet en interviewguide (se bilag 3). Samtidig hersker der dog en åbenhed over for ændringer af spørgsmålenes rækkefølge og form, således at man kan forfølge de svar informanten giver, og de historier de fortæller (Kvale, 1997, s. 129). Vi forsøger at afdække og forstå de ældres opfattelse af fænomenerne og ikke bekræfte vores egen forforståelse. Dog vil emnerne i vores interviewguide, samt formuleringen af spørgsmål, til enhver tid være udformet på baggrund af vores forforståelse. Derfor har interviewguiden fungeret som et idékatalog med mulige samtaleemner, så interviewet holdes åbent for nye emner. Ved formuleringen af interviewspørgsmål er der arbejdet på at holde dem neutrale og undgå værdiladning. For eksempel spørges der; Hvad synes du om at være fysisk aktiv?, i stedet for; Synes du det er rart at være fysisk aktiv, og hvorfor?. Formålet er, at informanten føler, at de kan svare frit og ikke skal behage os med deres svar, idet de så ville bekræfte vores forforståelse i stedet for at komme med deres egen mening. Forskningsinterviewet er en form for menneskelig interaktion, hvor der udvikles viden gennem dialog. Intervieweren skal på kort tid skabe en kontakt, der gør det muligt, at interaktionen kan komme ud over blot hyggesnak eller idéudveksling. Intervieweren skal skabe en atmosfære, hvor informanten føler sig tryg nok til at kunne tale om sine følelser og oplevelser (Kvale, 1997, s. 130). For at skabe trygge rammer har vi tilbudt, at interviewet kan finde sted enten på træningscenteret eller hjemme hos informanten. Derudover har vi valgt, at kun to fra gruppen er til stede under hvert interview. Vi har sørget for kaffe og kage for at skabe en hyggelig og uhøjtidelig stemning under interviewene. Vi anser første interview som vores pilotinterview, som vi vurderede vores interviewguide ud fra. Vi inddrager det dog stadig som en del af datamaterialet. Ifølge Kvale (1997) er det at blive en god interviewer en læreproces og en kundskab, som kun erhverves ved at interviewe. Vi har valgt at fordele rollerne som interviewer, observatør og transkribent mellem os, sådan at vi alle får erfaring inden for hvert område. 22

23 7.5 Datahåndtering Ifølge Malterud (2003) vil kvalitativ analyse altid indebære en eller anden form for fortolkning, og derfor er det også vigtigt at overveje transskriptionsprocedurerne for at sikre, at dette finder sted på en pålidelig og gyldig måde. I vores transskriptionsprocedure har vi valgt, at den som transskriberede, var observatøren. På den måde kunne vi få eventuelle relevante observationer med i transskriptionen herunder eksempelvis gestikuleringer og kropsudtryk. Den, der interviewede, læste herefter transskriptionen igennem for at sikre, at meningen ikke gik tabt. I forbindelse med at omdanne tale til tekst vil der altid ske en vis fordrejning af hændelsen (Malterud, 2003, s. 78). Vi har i den forbindelse forsøgt at skrive den direkte tale fra båndoptageren af. Der er gjort brug af slightly modified verbatim mode, idet enkelte overflødige ord, som eksempelvis hvad er det nu det hedder og øh er udeladt i transskriptionen (Malterud, 2003, s. 79). Vi er bevidste om, at der kan være individuelle forskelle i transskriptionerne. Dette er forsøgt afhjulpet igennem fælles transskriptionsregler (se bilag 4). Ligeledes transskriberede vi det første interview sammen for at opnå en enighed om hvordan der skulle transskriberes. To af informanternes lyddata gik tabt og er derfor rekonstrueret af interviewer og observatør i fællesskab ud fra noter og hukommelse. 8. De etiske aspekter I det følgende redegøres for, hvilke etiske overvejelser vi har gjort os i forbindelse med udarbejdelse af projektet. I Helsinki-deklarationen har man vedtaget etiske principper for medicinsk forskning med mennesker (Malterud, 2003, s. 199). Heraf fremgår det bl.a., at i medicinsk forskning, omhandlende mennesker, skal hensynet til forsøgspersonens velbefindende gå forud for videnskabens og samfundets interesser (Malterud, 2003, s. 222). Kvale (1997) fremhæver interviewundersøgelsen som et moralsk foretagende, idet den personlige interaktionen påvirker den interviewede, og den viden, interviewet producerer, påvirker vores forståelse af menneskets situation. Det er derfor vigtigt, at vi er opmærksomme på mulige etiske problemstillinger i forbindelse med indsamling og anvendelse af data i projektet (Kvale, 1997, s. 115). Kvale (1997) beskriver tre etiske retningslinjer for kvalitativ forskning: Informeret samtykke, fortrolighed og konsekvenser. Alle vores informanter er, før interviewet, informeret mundtligt og skriftligt om projektets formål, vores tavshedspligt og vores bearbejdning af data. Informanterne er ligeledes informeret om, at deres deltagelse er frivillig, og at de uden konsekvenser kan trække sig ud af projektet (Kvale, 1997, s. 118) (se bilag 5). Alle informanter har i den forbindelse underskrevet informeret samtykke (se bilag 6). 23

24 Konsekvenser for informanterne omhandler både mulige risici og mulige fordele ved at deltage i undersøgelsen (Kvale, 1997, s. 121). Vores formål er at opnå kendskab til de ældres synspunkter og erfaringer i forhold til fysisk aktivitet, hvilket vi ikke ser som et sensitivt emne. Vi forestiller os derfor ikke, at deltagelse i interviewet vil kunne skade informanterne. Kvale (1997) påpeger, at et interview ofte er præget af åbenhed og intimitet, hvilket kan få informanterne til at fortælle ting, som de måske senere vil fortryde. På den baggrund, og for informanternes tryghed generelt, vil alle informanter fremstå anonymiseret. Vi forestiller os, at deltagelse i interviewet kan være en fordel for informanterne, da det kan være en positiv oplevelse at blive hørt (Kvale, 1997, s. 121). Ydermere vil informanternes oplysninger måske på sigt kunne forbedre tilbuddene og de terapeutiske tiltag i forbindelse med genoptræningsforløb. Vi har valgt, at vi kun vil være to personer til stede under de enkelte interviews; en der interviewer og en der observerer. Det gør vi, da vi forestiller os, at det kan virke ovevældende for den interviewede, hvis vi alle tre er til stede samtidig. 9. Bearbejdning af data I forbindelse med dataanalysen anvendes Malterud s systematiske tekstkondensering, der tager udgangspunkt i Giorgi s fænomenologiske analyse (Malterud, 2003, s. 99). Den kan inddeles i fire trin, hvilket vi benytter for at kunne beskrive vores proces. Trin 1: At få et helhedsindtryk Vi læste alle tre interviewene igennem og forsøgte at lægge vores forforståelse og teoretiske referenceramme til side (Malterud, 2003, s. 100). Der fremkom ved denne proces en række tværgående temaer, hvorefter vi i fællesskab diskuterede os frem til tre overordnede temaer; Holde sig i gang, Hvorfor fysisk aktiv? og Hæmmer fysisk aktivitet. Trin 2: At identificere meningsbærende enheder Vi nærlæste interviewene og identificerede meningsbærende enheder. Dernæst blev de organiseret i subgrupper, hvilket gav os 17 fordelt under de tre temaer (se bilag 7). For at opnå overblik over materialet klippede vi de meningsbærende enheder ud og satte dem op på en planche (se bilag 8). Efterfølgende reducerede vi materialet ved at diskutere de meningsbærende enheders relevans og sorterede dem fra, der ikke var brugbare (Malterud, 2003, s. 106). I denne proces blev også vores subgrupper diskuteret, og der blev tilføjet yderligere to under temaet Hvorfor fysisk aktiv?, Fysioterapeutens rolle og Nød (se bilag 7). Trin 3: Fra kode til mening De meningsbærende enheder blev kondenseret igennem kunstige citater. Vi gik alle subgrupperne igennem, trak det relevante ud og definerede, hvor mange af informanterne 24

25 der bidrog til den abstrakte mening. Gyldne citater blev tilknyttet, hvor de var underbyggende for meningen. Kondenseringen blev sammenfattet, hvilket resulterede i, at nogle af subgrupperne blev slået sammen. Derudover er nogen blevet rykket ind under andre temaer, og andre er slettet. Det resulterede i fire kodegrupper: Motivation for fysisk aktivitet, med fire subgrupper, Barriere for fysisk aktivitet, med fire subgrupper, Tro på egen formåen og Vedligeholdende tilbud (se tekstboks i resultatafsnittet). Trin 4: Rekontekstualisering Informanternes udtalelser blev sammenfattet i et resultatafsnit. I denne sammenfatning blev noget af kondenseringen udeladt, da det enten ikke var slående eller allerede var nævnt. Herudover blev en subgruppen manglende tro på egen formåen fjernet under motivation for fysisk aktivitet, da den ved gennemlæsning af de meningsbærende enheder viste sig ikke at være repræsenteret. Subgruppen var mere et udtryk for vores forforståelse frem for en fremstilling af, hvad informanterne sagde. For yderligere at sikre at resultaterne var tro mod informanternes udtalelser, blev en rekontekstualisering foretaget (Malterud, 2003, s. 110). Vi vurderede, om der i resultatsammenfatningen blev opereret med begreber, som ikke kan tilbageføres til det oprindelige data, ved at læse samtlige transskriptioner igennem igen (Malterud, 2003, s. 110). 10. Resultater Følgende afsnit er inddelt i fire hovedemner, hvor de to første yderligere er inddelt i underemner. Emnerne er fremkommet igennem vores databearbejdnings tredje trin. 25

26 Motivation for fysisk aktivitet Motivationsfaktorer Positive associationer i forbindelse med fysisk aktivitet Tidligere fysisk aktivitet Barrierer for fysisk aktivitet Krop og alder begrænser Frygt for at falde Udenforstående barrierer Langsomme fremskridt Tro på egen formåen Vedligeholdende tilbud 10.1 Motivation for fysisk aktivitet Motivationsfaktorer Mange af informanterne kommer med en begrundelse for, hvorfor de holder sig i gang. Begrundelserne er håb om forbedring, noget at kæmpe for, undgå forfald, vedligeholdelse og at foretage sig noget. Hvad var alternativet, det var at lægge sig til at dø. Det er jeg ikke klar til. Jeg vil godt lige se, om vi kommer igennem finanskrisen! (Informant 1, linje ). En enkelt informant fortæller, at hun kun er fysisk aktiv af nød, f.eks. i forbindelse med indkøb. Hun går aldrig uden at have et formål med det. Nogle af informanterne beskriver en glæde og tilfredsstillelse ved at holde sig i gang, samt en positiv indstilling til fysisk aktivitet. Halvdelen forklarer, at mærkbare fremskridt i hverdagen er en motivation for at holde sig i gang. Nogle supplerer med, at sundhedsmæssige fordele og en progression i træningen også er motiverende. En af informanterne bliver særligt motiveret af at have et specifikt mål i træningen. Fire af informanterne nævner sociale relationer som en motivation for at være fysisk aktiv. En fortæller om sine to træningspartnere, der gør, at man trods vejret møder op, da der står to og venter på en. 26

27 Og vi var stadig tre, der ligesom gerne ville være i det der fællesskab, hvor man træner sammen, og hvor man var lidt afhængig af at man mødte Men når jeg ved der er to, der venter, så er det ligesom sådan et mildt pres, der bliver lagt på en. (Informant 5, linje 50-55). En informant beskriver nødvendigheden i at være to for at være fysisk aktiv, da hun ikke vil komme af sted på egen hånd. Andre nævner familien og ægtefællen som en motivationsfaktor for at være fysisk aktiv. For størstedelen af informanterne er selvstændighed af stor betydning for, hvorfor de er fysisk aktive. Flere nævner det at kunne klare sig selv, og en siger, at han gerne vil undgå at have for meget hjælp. Det drejer sig her om at blive fri af hjælpemidler og at kunne lige så meget som før. En af informanterne er af den overbevisning, at hun vil miste sin hjemmehjælp, hvis hun takker nej til træning Positive associationer i forbindelse med fysisk aktivitet Nogle af informanterne fortæller, at fysisk aktivitet er positivt både fysisk og psykisk, og at det er en god følelse, at man kan mærke kroppen under og efter træningen. Andre nævner, at man kommer i bedre humør af det. De fysiske forbedringer såsom flere kræfter nævnes af tre, og en supplerer med, at det er træls at være stillesiddende. En af informanterne siger om fysisk aktivitet: Det er lækkert! (informant 3, linje 31). En enkelt af informanterne har dog svært ved at overføre de fysiske forbedringer i træningen til dagligdagen Tidligere fysisk aktivitet De fleste af vores informanter har været fysisk aktive igennem livet. Det har været igennem deres dagligdag, og størstedelen af informanterne har dyrket en form for sport i deres fritid. En af informanterne nævner dog at hun aldrig har haft interesse i fysisk aktivitet Barrierer for fysisk aktivitet Krop og alder begrænser Nogle af informanterne nævner, at man i en høj alder er fysisk begrænset, og at man ikke skal presse sig selv for meget. Her menes, at informanterne ikke føler, at de kan så meget mere, så som at komme ud og røre sig. To nævner, at de ikke længere kan spille bold. For sådan en tyk gammel mand som mig skal jo ikke spille fodbold mere!. (Informant 5, linje ) 27

28 En fortæller, at det er mere risikabelt at træne som gammel, for hvis man falder: Kan man ligeså godt stille træskoene. (Informant 3, linje 35) Flere af informanterne beskriver sygdomme, skader og smerter som en begrænsning for fysisk aktivitet. Mange nævner, at hvis kroppen var bedre, ville de komme mere ud og derigennem være mere aktive. En nævner, at han er helt chokeret over, hvor lidt han kan nu, sammenlignet med tidligere. Desuden fortæller samme informant, at hvis han bliver ramt af mere sygdom, ville det begrænse ham yderligere. Hvis jeg fik andre skavanker så skroget ikke kunne følge med mere, det ville være noget skidt!.(informant 5, linje 306) En af informanterne fortæller, at han føler sig isoleret, fordi han ikke kan komme de steder hen, han gerne vil: Fordi man har nogle savn. Sådan noget med, at man bliver lukket inde i en lille klokke langt væk herfra. (Informant 8, linje ) Frygt for at falde Flere af informanterne beskriver, at de er bange for at falde, når de er udenfor, hvilket kan være begrænsende for at komme ud. Især en af informanterne er nervøs for at falde både på gaden og derhjemme. Hun tør ikke gå på gaden og tager derfor taa, når hun skal nogen steder. Hvis jeg da tør at gå hjem, ellers siger jeg til hende, at vi skal have en vogn hjem. (Informant 2, linje ) Udenforstående barrierer Nogle af de barrierer, der ellers beskrives af informanterne, er manglende mening og relevans i træningen. Næ. Jeg synes ikke det giver mening. Jeg kan ikke sige noget positivt, for jeg kan ikke mærke en dyt, når jeg kommer hjem. Jeg kan ikke mærke nogen forskel, så det giver jo ikke nogen mening. (Informant 2, linje ) 28

29 Herudover nævnes barrierer, så som at træningen ikke er sjov, dovenskab, vejret, manglende træningsredskaber, tid, transport, træthed og dårligt humør. Yderligere nævnes familien som en barriere hos nogle Langsomme fremskridt Nogle af informanterne oplever langsomme fremskridt, og det virker demotiverende. Jeg troede det ville tage 14 dage efter det var blevet limet sammen, til at jeg kunne styrte rundt på samme måde som før! (Informant 5, linje ). En er i tvivl om træningen overhovedet hjælper. En anden føler ikke, at hun er blevet bedre fra starten til nu, og det er især de meningsgivende ting, så som dagligdags gøremål og gåture, hvor hun ikke har oplevet nogen forbedring Tro på egen formåen Halvdelen af informanterne udviser en tro på sig selv, mens en enkelt siger: Jeg kan ikke!. (Informant 2, linje 345) Troen på sig selv ses i form af en tro på at nå et mål, en vilje og at være rustet til selv at varetage træningen. Derudover fortæller to, at de altid finder en løsning på de fysiske udfordringer, de står overfor. Alle informanterne træner på egen hånd, på nær informant 2, der heller ingen planer har om det. Informanterne kommer med forskellige fremstillinger af, hvordan de holder sig i gang. Den træningsform, der er størst repræsenteret, er hjemmeøvelser, som bliver nævnt af fem. Hos flere af dem er det blevet automatiseret, at de laver deres øvelser næsten dagligt. Så kører man øvelserne igennem, ligesom når man børster tænder ( Informant 1,linje ). Størstedelen af informanterne udviser medansvar for deres træning. Det ses ved, at flere har planer om at opsøge vedligeholdende tilbud, og to har allerede selv taget initiativ til at træne i fitnesscenter og i kommunalt motionscenter. Ja så vil jeg finde et andet sted, det er helt klart. Og så kan det godt være jeg selv skal betale, men det må jeg så gøre (Informant 8, linje ). 29

30 10.4 Vedligeholdende tilbud Informanterne har her forskellige holdninger til, om de synes, at der er nok tilbud til vedligeholdende træning. Specielt en informant har en klar holdning til, at han synes der mangler fysiske aktivitetstilbud, som er vedvarende, billigt, og som har nogle kompetente fagpersoner, der kan guide. Andre informanter føler ikke, at der mangler tilbud, og nogle har ikke sat sig ind i, hvilke tilbud der er. 11. Diskussion 11.1 Metodediskussion Kvalitativ metode Ved den kvalitative metode forsøger vi at forstå et fænomen. Målet er at beskrive frem for at forudsige (Malterud, 2003, s. 40). I vores opgave har målet været at forstå og beskrive de ældres mening og holdning til fysisk aktivitet. Vi har forsøgt at forstå, hvad der motiverer dem til at være mere aktive, og hvad der er en hindring for, at de vedligeholder deres opnåede resultat efter endt genoptræning. Igennem den kvalitative metode får vi mulighed for at få uddybet meningerne omkring vores emne. Det ville ikke have været muligt ved en spørgeskemaundersøgelse, idet den ville være bundet af de svarmuligheder, vi selv igennem vores forforståelse havde opstillet (Malterud, 2003, s. 36). Med en kvantitativ spørgeskemaundersøgelse havde det dog været muligt at få et større udsnit af ældregruppen, og derigennem øge den eksterne validitet. Når man anvender den kvalitative metode, forsøger man ikke at skjule sin forforståelse, men sigter i stedet mod at gøre den tydelig og reflektere over hvordan og hvornår man gør brug af den (Hovmand & Præstegaard, 2002, s. 43). Det har vi i vores opgave forsøgt ved at tydeliggøre den i afsnittet Forforståelse og ved at være bevidst om, at den skinner igennem vores interviewguide og databearbejdning Interview som metode I vores opgave har vi valgt at arbejde med det semistrukturerede interview. Fordelene ved denne form for kvalitativ metode er, at man ved individuelle interviews får dybere indblik i den enkeltes livsverden i forbindelse med at forstå motivationsfaktorer og barrierer (Kvale, 1997, s. 43). Dette i forhold til et fokusgruppeinterview, der hurtigt kan give et overblik over emnet og de mulige problemstillinger, det afføder. En ulempe ved denne interviewform er, at ikke alle får taletid, og at enkelte deltagere monopoliserer diskussionen (Hovmand & Præstegaard, 2002, s. 48). En anden ulempe ved fokusgruppeinterview er, at informanterne i et sådan diskussionsforum eventuelt kun vil bekræfte hinanden frem for at give udtryk for egne holdninger til emnet. Dette i forhold til det individuelle interview, hvor der kan spørges ind til informantens egen holdning. Fokusgruppeinterviews kunne i vores tilfælde være en 30

31 god indledning for at finde frem til overordnede emner, der kunne være relevante at beskæftige sig med ved efterfølgende individuelle interviews. Men af tidsmæssige årsager valgte vi udelukkende at arbejde med dybdegående semistrukturede interviews. Interviewguiden er kun en skabelon. Vi har talt frit og stillet nye spørgsmål, der forfølger informantens svar. Man kan derfor forestille sig, at vi i nogle tilfælde er kommet til at værdilade spørgsmålene eller lægge ordene i munden på informanterne, og derved svække den interne validitet. Dette er noget, man kunne blive mere opmærksom på med mere interviewerfaring. Interviewguiden var dog udformet sådan, at vi spurgte ind til de samme emner på forskellige måder, og vi forventer derfor, at informantens sande mening er kommet til udtryk herigennem Dataindsamlingsmetode Vores udvælgelse af informanter er primært pragmatisk, da det ikke har været muligt at lave en ren strategisk udvælgelse. Midtvejs i processen havde vi fem mænd og en kvinde, og valgte derfor at bede et nyt kontaktsted om yderligere to kvinder for at gøre gruppen mere ligeligt fordelt. I udvælgelsesprocessen endte vi med at måtte slække på vores inklusionskriterium om, at informanterne skulle være i slutningen af deres træningsforløb. Grunden til, at vi ville have informanter i slutningen af deres træningsforløb var, at vi havde en formodning om, at de der er begyndt at overveje, hvordan de selv skal vedligeholde deres funktionsniveau. Det kan have påvirket vores resultater i form af, at de tre, der ikke var i slutningen af træningsforløbet, måske ikke har haft samme grad af overvejelse om vedligeholdelse. Informanterne har selv meldt sig til projektet efter forespørgsel fra holdterapeuterne, hvilket har resulteret i, at informantgruppen stort set har bestået af ressourcestærke personer. Hvis det havde været muligt at inkludere flere ressourcesvage personer, ville det have givet et mere nuanceret billede af motivationsfaktorer og barrierer. Det ville eventuelt have givet et bedre billede af den gruppe, som vi netop ønsker at forstå, nemlig dem, der ikke formår at vedligeholde deres funktionsniveau. Dette har gjort den eksterne validitet lavere Litteratur Vi har i vores litteratursøgning haft problemer med at finde tilstrækkelig med RCT- studier og systematic reviews, som er af høj evidens. Vi har derfor været nødt til at inddrage studier af lavere kvalitet såsom almindelige reviews, kohorte-studier og tværsnitsstudier. De blev vurderet egnet på baggrund af deres relevans for vores projekt. Grunden til, at vi ikke har fundet tilstrækkelig med studier af høj kvalitet, kan være, at der ikke er mange studier om dette emne, og vores sparsomme erfaring indenfor litteratursøgning. Disse studier af lav kvalitet kan have betydning, da det kan svække vores diskussion af resultaterne. 31

32 De få studier har betydet, at vi har inddraget studier med andre målgrupper som f.eks. diabetespatienter. Dette kan også have betydning for vores diskussion af resultaterne, idet litteraturen ikke henviser direkte til ældre Datahåndtering Vi mistede lyddata på to interviews og har derfor ikke kunne transskribere disse efter slightly modified verbatim mode og måtte rekonstruere dem efter noter og hukommelse. Der er derfor en risiko for, at vi ikke har været tro mod informantens udtalelser. Det har betydet, at deres udsagn ikke har fyldt lige så meget i databearbejdningen og i matrien over de meningsbærende enheder som de resterende informanter. Vi har anvendt Malteruds systematiske tekstkondenserings fire trin, hvilket højner den interne validitet. Det er en anerkendt metode, der sikrer informantens udsagn igennem hele processen. Under bearbejdningsprocessen forsøgte vi at lægge vores forforståelse og teoretiske grundlag til side ved at læse interviewene igennem uden at skrive noget ned undervejs (Malterud, 2003, s. 100). Vi holdt os åbne overfor nye indtryk, og først efter læsningen af alle interviewene skrev vi de temaer ned, som sprang os i øjnene. I vores bearbejdning af materialet, de temaer, vi fandt frem til, samt kondenseringen var vi fælles om processen for at sikre flere vinkler, og at intet blev overset. Vi valgte i vores sammenfatning af kondenseringen at korte vores data ned, så kun væsentlige og konkrete punkter indgik i vores resultatafsnit. Enkelte af vores fremsatte emner blev skåret fra, da for få sagde noget væsentligt om emnet. Vi sikrede os, at der ikke gik nogle vigtige meninger tabt, idet vi rekontekstualiserede vores transskriptioner ved at læse dem igennem igen. I denne proces fandt vi kun få mangler, hvilket vi fik rettet til i vores resultatafsnit for at være tro mod informanternes ord Validitet Intern validitet Brugen af den kvalitative metode er med til at højne den interne validitet, idet vi undersøger holdninger og meninger hos denne gruppe af ældre. Resultaterne i vores projekt bekræfter ikke blot vores forforståelse, men udvider den på flere punkter, hvilket vidner om en høj intern validitet. Ved at være to tilstede under hvert interview, hvor observatøren kunne bidrage til, at spørgsmålene blev tilstrækkeligt uddybet, har vi højnet den interne validitet. Dette foregik konkret ved, at observatøren f.eks. stillede supplerende spørgsmål under interviewet. 32

33 Efterfølgende læste den, der interviewede, observatørens transskription igennem for at sikre, at man var enig i ordlyden, og at der ikke var fjernet noget relevant. Vi har arbejdet ud fra de meningsbærende enheder, således at resultaterne bygger på informanternes ord. Igennem vores efterfølgende rekontekstualisering forsøgte vi at højne den interne validitet, idet vi sammenlignede vores transskriptioner med vores resultatafsnit og sikrede, at vi var tro mod informanternes ord. Vi har fortaget en triangulering ved at sammenholde teorien med vores empiri. En af de ting, der har svækket den interne validitet, er, at vi mistede lyddata på to af interviewene, hvilket gjorde, at vi måtte genskabe dem ud fra hukommelse og noter. Det kan have resulteret i, at rekonstruktionen har været påvirket af vores forforståelse. Ekstern validitet og pragmatisk validitet Vores informantgruppe var pragmatisk udvalgt, og derved er resultaternes relevans og eksterne validitet begrænset. Vi har desuden været nødt til at inddrage studier med lavere evidens, hvilket kan have betydning for den eksterne validitet af diskussionen. Man kan højne den eksterne validitet ved at sende projektet til høring blandt fysioterapeuter, der arbejder med genoptræning af ældre. Inden for vores tidsramme har dette ikke været muligt. Vi formoder dog, at de resultater, vi finder frem til, er genkendelige af andre fysioterapeuter. Dette fordi vi har højnet den eksterne validitet, da vi har 8 borgere fra to steder i kommunen, og derved forestiller vi os, at de samme resultater kan findes andre steder. Det er ikke muligt for os at vurdere, om vi har opnået datamætning, da vi pga. af tidsbegrænsning ikke kunne nå flere interviews. Det kunne have højnet den eksterne validitet, hvis vi havde haft mulighed for datamætning. Pragmatisk validitet, ekstern validitet, er af betydning for, om det vi finder frem til, er brugbart i andre sammenhænge (Malterud, 2003). Vi er af den overbevisning, at vores resultater trods en lille ekstern validitet har en vis relevans, og derfor kan bruges af andre Resultatdiskussion Vi har kortet vores kondensering ned til et kort og præcist resultatafsnit for at undgå gentagelser. Desuden har vi fravalgt informationer, der udvander resultatet som f.eks. temaer, der kun er berørt af en enkelt informant, og som ikke er relevant for vores forskningsspørgsmål eller ikke er nok til at bygge solide resultater på. Informant 2 fylder meget i vores matri over de meningsbærende enheder (se bilag 9), men hendes udsagn er overvejende negativt ladede, selv når hun omtaler motivation. Hun udtaler, at hun har taget imod genoptræningstilbuddet for ikke at miste sin hjemmehjælp, og at hun kun er fysisk aktiv af nød. 33

34 Vi har en formodning om, at vi kunne have fået flere udsagn, der ligner informant 2 s, hvis vores informantgruppe havde været bredere repræsenteret i forhold til ressourcesvage og ressourcestærke personer. Det kunne vi have haft mulighed for, hvis vi havde haft en bedre relation med holdene, så de ressourcesvage ville føle sig tryggere ved at melde sig til et sådan projekt. Vi havde en idé om, at dette projekt kunne være med til at belyse et eventuelt behov for ændring i arbejdsgangene i forhold til den ældres træningsforløb undervejs og i forbindelse med udslusning ved endt træningsforløb. Dette var ikke noget der fyldte hos de fleste af informanterne, hvilket kan skyldes, at det hovedsageligt var ressourcestærke personer. En anden årsag kan være, at informanterne kun har været igennem et eller to tidligere træningsforløb. Havde informanterne været igennem flere træningsforløb, kunne fysioterapeutens rolle i forbindelse med træningen og udslusning til selvstændig vedligeholdelse have fyldt mere. Behovet for ændret tilgang kan eventuelt belyses af en enkelt informant. Vi forestiller os, at hun kunne have haft gavn af en anden tilgang fra terapeuterne, såsom individuel træning eller patientuddannelse. Vi fandt frem til, at der eventuelt bør være nogle ændringer i de vedligeholdende tilbud, såsom billig træning med kompetent personale til at vejlede Diskussion af teori og resultater I det følgende afsnit diskuteres empirien op imod vores valgte teori. Det gøres på en sådan måde, at empirien bliver diskuteret op imod de anvendte teoretiske begreber. Nedenfor følger en oversigt over de vigtigste resultater. Motivation for fysisk aktivitet - Motivationsfaktorer Oversigt over resultater Holde sig i gang Fremskridt Socialt Selvstændighed Fysisk og psykisk velvære - Positive associationer i forbindelse med fysisk aktivitet - Tidligere fysisk aktivitet De fleste har været tidligere fysisk aktive Barrierer for fysisk aktivitet Høj alder giver fysiske begrænsninger - Krop og alder begrænser Sygdomme, skader og smerter - Frygt for at falde Fald på gaden - Udenforstående barrierer Manglende mening og relevans i træningen Tid, transport, manglende træningsredskaber, vejret - Langsomme fremskridt Det tager tid Manglende forbedringer Manglende tro på forbedringer Tro på egen formåen Nå mål Viljestyrke Alle træner på egen hånd, på nær informant 2. 34

35 Vedligeholdende tilbud Medansvar opsøger vedligeholdende træning Manglende tilbud >< tilfreds med tilbud Motivation for fysisk aktivitet I vores interviewundersøgelse finder vi de primære motivationsfaktorer for fysisk aktivitet til at være, håb for forbedring, noget at kæmpe for, undgå forfald, vedligeholdelse og at foretage sig noget. Det underbygges af nogle af vores studier. Newson og Kemps (2007) fandt i deres undersøgelse det at røre sig, engagement, helbred og udfordring som motiverende. Emnet at røre sig kan sammenlignes med vores emne at foretage sig noget, og det har stor betydning for mange af vores informanter, at de har noget at lave og ikke sidder stille og forfalder. Engagementet kan sidestilles med noget at kæmpe for, da flere af vores informanter er indstillet på at kæmpe for forbedringerne. Et andet studie, Baert, Gorus, Mets, Geerts og Bautmans (2011), finder også de helbredsmæssige fordele som motiverende, hvilket vores informanter selv nævner i form af mærkbare fremskridt og sundhedsmæssige fordele. Vores informanter nævner sociale relationer som motiverende, og nogle er især motiveret af træningspartnere. Det samme fremstilles af Allender, Cowburn og Foster (2006), men også i Casey, De Civita og Dasgupta s studie af diabetespatienter, hvor patienterne her har foreslået lignende foranstaltninger i form af træningspartnere, buddy-system, for at opretholde motivationen for vedligeholdende træning på længere sigt. En af vores informanter beskriver især vigtigheden af at have en træningspartner, da hun ikke vil være fysisk aktiv på egen hånd. I vores undersøgelse er selvstændighed en stor motivation for fysisk aktivitet. Vores informanter ønsker at klare sig selv og være så selvstændige i hverdagen, som det er muligt. Dette belyses ikke direkte i litteraturen, men her beskrives til gengæld, hvordan barrierer kan vendes til motivation. Specifikt beskrives der, at et dårligt helbred kan bruges som en motivation for at være fysisk aktiv, og derigennem opnå fysiske forbedringer (Schutzer & Graves, 2004). De fysiske forbedringer er væsentlige for opretholdelsen af selvstændighed, og det er derved vigtigt at vende begrænsningen i det dårlige helbred til en motivation for at holde sig i gang. Det udtrykkes af informanterne som noget at kæmpe for, at kunne klare sig selv og at kunne det samme som før. Flere af vores informanter forbinder fysisk aktivitet med noget positivt, både fysisk og psykisk. De indikerer, at det er en god følelse at mærke kroppen under og efter træning og at opnå de fysiske forbedringer. I to af vores studier beskæftiger man sig med forskellene, i forbindelse med fysisk aktivitet, mellem inaktive ældre og i forvejen aktive ældre (Costello, Kafchinski, Vrazel, & Sullivan, 2011), (Newson & Kemps, 2007). Her ses det, at de i forvejen fysisk aktive ældre ser at røre sig og udfordring som en motivationsfaktor, og samtidig er der 35

36 en indikation for, at de i højere grad er interesseret i at vedligeholde træningen på egen hånd. Det kan tyde på, at størstedelen af vores gruppe af informanter ligger i kategorien i forvejen fysisk aktiv, da de alle er meget positive og motiverede over for fysisk aktivitet. Kun en enkelt af vores informanter bryder sig ikke om fysisk aktivitet og gør det kun, hvis det har et formål. Generelt har hun en negativ holdning omkring det at holde sig i gang. Hun kan kategoriseres som fysisk inaktiv, og ser man på litteraturen, er det vigtigt for inaktive, at fysisk aktivitet har et formål (Costello, Kafchinski, Vrazel, & Sullivan, 2011). Spørgsmålet er derfor, hvor mange i den ældre befolkning hun repræsenterer, da de informanter, vi kunne skaffe, hovedsageligt er ressourcestærke og i forvejen er fysisk aktive til en vis grad. Vi har i vores opgave ikke kunnet finde frem til, hvor stor en rolle tidligere fysisk aktivitet spiller i forhold til nuværende aktivitetsniveau. Informanterne har tidligere været fysisk aktive i deres hverdag og i sport, på nær en informant, der aldrig har interesseret sig for det. Tidligere undersøgelser viser dog, at det har en betydning. I Schutzer og Graves (2004) review ser man, at fysisk aktivitet som barn har indflydelse på nuværende niveau af fysisk aktivitet. En person, der var aktiv som barn, også er mere aktiv som gammel, sammenlignet med det modsatte Barrierer for fysisk aktivitet Alder er af betydning for vores informanter, idet flere føler sig begrænset i deres fysiske udfoldelse. Det afspejles i Newson og Kemps (2007) studie, hvor de beskriver, at de ældre (75 +) i højere grad er fysisk aktive for at holde sig i gang, og at deres dårlige helbred er en begrænsning. De kropslige begrænsninger er af betydning, da det ofte er dem, der fylder mest for informanterne. Det drejer sig både om smerter, sygdomme og nedsat kropslig formåen. Det nævnes i de fleste af vores studier, at et dårligt helbred er en barriere for fysisk aktivitet. Frygten for at falde er en anden barrierer, der fylder meget hos vores informanter, og i Costello, Kafchinski, Vrazel og Sullivan (2011) fremsætter man, at risikoen for at pådrage sig skader, er en barriere for fysisk aktivitet. Det afspejler sig i en af informanternes bekymring om, at hvis han kommer til skade, kan han lige så godt stille træskoene. I et andet studie uddybes frygten for at falde, og herved pådrage sig skader, med et socialt aspekt. De nævner, at de ældre er bange for ikke at blive opdaget, hvis de falder og kommer til skade. (Moschny, Platen, Klaassen-Mielke, Trampisch, & Hinrichs, 2011) Vedligeholdende træning Newson og Kemps (2007) finder det interessant i deres spørgeskemaundersøgelse, at barriererne for at være fysisk aktive ikke var scoret særlig højt. Det kan tyde på, at den ældre generation er motiveret for fysisk aktivitet og ikke oplever de store barrierer. Derfor må der være andre grunde til, at ældregruppen er fysisk inaktiv, som f træningskultur. Det afspejles i vores undersøgelse ved, at alle vores informanter, på nær en, indikerer, at de har tænkt sig 36

37 at vedligeholde deres træning. De må derfor ikke være begrænset af deres barrierer i en sådan grad, at de ikke kan holde sig i gang. Andre faktorer, der kunne spille ind, kunne være utilstrækkelig guidning og manglende monitorering efter endt genoptræning (Baert, Gorus, Mets, Geerts, & Bautmans, 2011), (Casey, De Civita, & Dasgupta, 2010). En af vores informanter har konkrete forslag og holdninger til, hvilke tilbud der bør være for, at man kan holde sig i gang på egen hånd. Han nævner specifikt, at det skal være billigt, og at der skal være tilknyttet kompetent fagpersonale, som beskrevet af Casey, De Civita og Dasgupta (2010) Self-efficacy og outcome epectations Fire af informanterne udviser tro på egen formåen samt forventer positive outcomes ved fortsat at holde sig fysisk aktive. Det ses igennem troen på at nå et mål, en vilje og at være rustet til selvstændigt at være fysisk aktiv. Disse informanter er også dem, der enten allerede træner i centre eller har konkrete planer om, hvordan de fortsat vil holde sig i gang. Derudover oplever flere af dem, at deres hjemmeøvelser er blevet automatiseret, hvilket tyder på en høj self-efficacy og positive outcome epectations.. En tro på egen formåen udvises af to af informanterne ved, at de altid finder en løsning på de fysiske udfordringer, de står overfor. En af informanterne var skeptisk overfor, hvilke outcomes han kunne forvente af genoptræningen, da han er i tvivl om, hvorvidt det hjælper. Det har betydning for, at han ikke har konkrete planer om selvstændig vedligeholdelse af hans genvundne funktionsniveau. En anden informant tvivlede både på sin egen formåen samt havde negative outcome epectations. Det udtrykte hun ved flere lejligheder ved at påpege det, hun ikke kunne. Denne informant er ikke interesseret i at gøre en ekstra indsats for at være fysisk aktiv efter endt genoptræningsforløb. Vores fund understøttes af teorien om, at de to væsentligste forudsætninger for adfærd og handlinger er self-efficacy og outcome epectations (Bandura, 1997) Selvom flere af informanterne har høj self-efficacy og outcome epectations samt incitament, oplever de stadig barrierer såsom kropslige og aldersmæssige begrænsninger, frygt for at falde og udenforstående barrierer som dovenskab, vejret, manglende træningsredskaber, tid, transport, træthed og dårligt humør. Nogle få af informanterne har også familien samt langsomme fremskridt som en barriere for at være fysisk aktiv. Det er interessant, at selv dem med høj self-efficacy og positive outcome epectations nævner barrierer for fysisk aktivitet. Sammenfattet tyder det på. at høj self-efficacy og positive outcome epectations har betydning for at vedligeholde en fysisk aktiv livsstil, hvilket også understøtter resultaterne af de studier vi har fundet. Dog kan vi også udlede, at der for nogle mennesker stadig er barrierer, såsom vejret og transport, der kan stå i vejen. Teorien om self-efficacy er altså ikke 37

38 det eneste af betydning for, om de ældre er fysisk aktive. Man kan dog forestille sig, at disse barrierer er kortvarige og lettere at overkomme end de barrierer, der skyldes ringe selfefficacy og/ eller negative outcome epectations. I studiet af Resnick (2004) konkluderes det, at der med alderen sker et fald i self-efficacy og fysisk aktivitetsniveau, og at der dermed er en signifikant sammenhæng mellem self-efficacy og de ældres motionsvaner. Ifølge dette studie havde dem med lav self-efficacy en dårlig opfattelse af eget helbred. Den lave self-efficacy kan eventuelt skyldes, at de ældre er bange for at udfolde sig fysisk pga. deres sygdom. Det samme fremgår af artiklen af Moschny, Platen, Klassen-Mielke, Trampisch & Hinrichs (2011), hvor der diskuteres frem til, at dårligt selvvurderet helbred og en negativ opfattelse af fysisk formåen er stærkt associeret med lavt aktivitetsniveau hos ældre. Hos vores informanter lader det til, at de fleste føler sig hæmmet i fysisk udfoldelse, idet krop og alder begrænser. Dette har også hæmmet informanternes self-efficacy på visse områder, f.eks. informant 5 der ikke kan spille fodbold mere. For de fleste informanter er de kropslige og aldersmæssige begrænsninger dog ikke ensbetydende med, at de ikke er aktive, men betyder blot, at de måske må være fysisk aktive på en anden måde. Informanternes selfefficacy er blevet lavere på nogle funktionsområder såsom boldspil og cykling, men har stadig høj self-efficacy i forbindelse med f.eks. dagligdagens gøremål. Studierne og vores empiri tyder på, at graden af self-efficacy og outcome epetations har betydning for, i hvilket omfang de ældre er fysisk aktive Oplevelse af Sammenhæng Informanternes udtalelser vidner om forskellig grad af begribelighed, håndterbarhed og meningsfuldhed, der ifølge Antonovsky (2000) indgår i Oplevelse af Sammenhæng. Begribelighed: Samtlige af informanterne oplever deres situation som kognitiv forståelig. Informanterne er klar over, at de står over for udfordringer, som kræver, at de selv gør en indsats for at få det bedre og for at opnå samme funktionsniveau som før sygdomsforløbet. De kommer med udtalelser omkring, hvorfor det at holde sig i gang er vigtigt, såsom at undgå forfald, håb for forbedring og noget at foretage sig. De fleste har en fornemmelse af, hvilke fordele der er ved fysisk aktivitet, såsom sundhedsmæssige fordele, bedre humør og klare sig selv. I hvor stor en udstrækning de forskellige informanter formår at gøre noget ved deres situation, afhænger af håndterbarhed og meningsfuldhed, og her kommer informanterne med forskellige motivationsfaktorer og barrierer, der vidner om deres evne til denne håndtering. For en af informanterne har det betydning, da hun netop mangler håndterbarhed og meningsfuldhed. Hun udtrykker, at der er mange ting hun ikke kan, og det giver ikke mening for hende at skulle gøre en ekstra indsats for at forbedre sit funktionsniveau. 38

39 Håndterbarhed: Flere af informanterne giver udtryk for ressourcer, som de selv har kontrol over. Her omtales en tro på egen formåen, såsom en vilje og en tro på at nå et mål. Disse klare udmeldinger om personlige ressourcer kommer også til udtryk ved, at mange træner på egen hånd, herunder særligt hjemmeøvelser. Udover de ressourcer, som informanterne selv har kontrol over, giver nogle også udtryk for ressourcer, som findes i kraft af støtte fra omgivelserne såsom familie og venner. Disse informanter har træningspartnere eller bliver opmuntret af familie eller venner til at vedligeholde fysisk aktivitet. Nogle informanter beskriver en vis grad af lav håndterbarhed, som ses i kraft af angivne barrierer. Alderdom, smerter og andre skavanker er udtryk for begrænsede fysiske ressourcer, der medfører, at nogle oplever at være forhindret i forskellige former for fysisk aktivitet så som fodbold, gåture og cykling. Herudover angiver enkelte informanter familien som en barriere og derved en manglende ressource. Meningsfuldhed: Mange af informanterne er fysisk aktive med henblik på at opnå en større selvstændig samt blive i stand til at kunne det samme som før sygdomsforløbet. Dette vidner om, at fysisk aktivitet giver mening for de fleste af informanterne, og at de mål de har sat sig er værd at investere energi og engagement i. Dette ses ved, at informanterne udtaler, at mærkbare fremskridt i hverdagen, progression i træningen og sundhedsmæssige fordele er det, der motiverer dem. For en informant giver genoptræningen dog ingen mening, fordi hun ikke mærker fremskridt i hverdagen. Flere af informanterne oplever langsomme fremskridt som demotiverende, og det kan vidne om en vis grad af meningsløshed i forbindelse med at holde sig i gang. På nuværende tidspunkt oplever de fleste informanter en mening med genoptræningen, men hvis informanterne på længere sigt ikke oplever fremskridt, kunne man forestille sig, at det at vedligeholde fysisk aktivitet vil miste sin mening og derfor ikke længere være noget, der er værd at investere energi og engagement i. Meningsfuldhed er ifølge Antonovsky (2000) den vigtigste komponent i begrebet OAS, og det er derfor vigtigt, at de ældre fortsat oplever, at fysisk aktivitet er relevant og meningsfuld. 12. Konklusion De ældre i projektet opfatter fysisk aktivitet overordnet positivt. Der er dog en forskel på opfattelsen alt efter, hvor fysisk aktiv man er, hvilket også fremgår af litteraturen. Det har betydning for, hvordan de ældre formår og ser mening i selvstændig vedligeholdelse efter endt genoptræning. Litteraturen indikerer mange faktorer, der hindrer eller fremmer fysisk aktivitet, og mange af disse stemmer overens med de ældres udsagn i dette projekt. For de ældre er den vigtigste motivationsfaktor for at være fysisk aktiv at opnå større selvstændighed i hverdagen. De ældre i dette projekt er hovedsageligt ressourcestærke og motiverede, men oplever stadig 39

40 barrierer, der begrænser dem i omfanget af fysisk aktivitet. Af de begrænsninger var det de kropslige og aldersmæssige, der fyldte mest. De ældre har hovedsageligt en høj self-efficacy og positive outcome epectations, hvilket fremgår af, at de allerede er aktive eller har konkrete planer om det. De ældres udsagn bærer præg af høj begribelighed, håndterbarhed og meningsfuldhed, hvilket er af betydning for, at de ældre er fysisk aktive efter endt genoptræningsforløb. Dette kan skyldes, at informanterne i dette projekt hovedsageligt er ressourcestærke, og det kan derfor ikke direkte overføres til resten af den ældre befolkning. Kun en enkelt informant i dette projekt kan give et indblik i, hvorfor nogle ældre ikke er fysisk aktive, da hun ikke finder fysisk aktivitet meningsfuld og derfor ikke er interesseret i selvstændig vedligeholdelse. Denne informant udviste en lav grad af self-efficacy, negative outcome epectations og en lav grad af OAS. Det er vigtigt at sætte sig ind i og forstå de faktorer, der motiverer og begrænser de ældre som en gruppe, men også at se på de individuelle faktorer, der har betydning for, at de ældre er fysisk aktive, og på graden af fysisk aktivitet. 13. Perspektivering Med projektet ønskes en øget forståelse af, hvad der gør, at ældre vedbliver med at være fysisk aktive, samt hvad der hindrer dem i at være fysisk aktive. Populationen af ældre vil være stigende over de næste årtier. Set i et samfundsmæssigt perspektiv er det derfor vigtigt at finde en løsning på, hvordan ældre selvstændigt kan varetage fysisk aktivitet efter endt genoptræning for at undgå gentagne træningsforløb. Vores projekt kan lægge op til videre undersøgelse af, om der er behov for ændring i de terapeutiske arbejdsgange. Dette i forhold til den ældres genoptræningsforløb undervejs og i forbindelse med udslusning ved endt forløb. Dette kunne gøres ved, at forskeren var tilknyttet et genoptræningscenter som holdterapeut, og hvor de ældre ville blive kontaktet et par måneder efter endt forløb. Den ældre ville derved opleve at have en relation til terapeuten og have prøvet at skulle varetage træningen selvstændigt. Videre kvalitative studier kunne inddrage en større informantgruppe, så denne også indeholdt ressourcesvage ældre. Endvidere ville et projekt, der løber over længere tid, give mulighed for datamætning. Netop med de ressourcesvage ældre kunne man lave et projekt om effekten af den motiverende samtale på den ældres grad af self-efficacy og OAS. Dette for at se, hvad der kan fremme denne gruppe af ældres vilje og formåen til selvstændig vedligeholdelse. Et muligt fremtidsperspektiv kunne være at oprette et træningscenter for ældre, hvor de mod egenbetaling kunne træne under opsyn af kompetent fagpersonale, og hvor der ikke er nogen tidsbegrænsning som på et kommunalt genoptræningscenter. 40

41 Projektet kan på kort sigt give et fokus på denne ældregruppe og give en øget forståelse for, hvad der hindrer og fremmer fysisk aktivitet. På lang sigt kan et sådan fokus eventuelt medføre ændrede tilgange, i den fysioterapeutiske praksis til dem, der er ressourcesvage og ikke selvstændigt opsøger mulighed for vedligeholdende træning. 41

42 Litteraturliste Agger, N. (2004). Forsvarsmekanismer og Coping. I E. Friis-Hasché, P. Elsass, & T. Nielsen, Klinisk Sundhedspsykologi (s ). København: Munksgaard Danmark. Allender, s., Cowburn, G., & Foster, C. (2006). Understanding participation in sport and physical activity among children and adults: a review of qualitive studies. Health Education Research, Andresen, M., & Poulsen, D. V. (2012). At være ældre i Danmark. I M. Andresen, & D. V. Poulsen, Ergoterapi og fysioterapi for Ældre (s ). København: Munksgaard. Antonovsky, A. (2000). Helbredets mysterium. København: Hans Reitzels Forlag. Baert, V., Gorus, E., Mets, T., Geerts, C., & Bautmans, I. (2011). Motivators and barriers for physical activity in the oldes old: A systematic review. Ageing Research Reviews(10), Bandura, A. (1977). Self-efficacy: Toward a unifying theory of behavioral change. Psychological Review 84, s Bandura, A. (1997). Self- Efficacy: The eercise of control. New York: Freeman. Baumgartner, R., Waters, D., Gallagher, D., Morley, J., & Garry, P. (1999). Predictors of skeletal muscle mass in elderly men and women. Mechanisms of Ageing and Development, 107, s Birkler, J. (2009). Videnskabsteori - En grundbog. København: Munksgaard Danmark. Casey, D., De Civita, M., & Dasgupta, K. (2010). Understanding physical activity facilitators and barriers during and following a supervised eercise program in Type 2 diabetes: a qualitative study. Diabetic Medicine, Chodzko-Zajko, W., Proctor, D., Singh, M., Minson, C., Nigg, C., Salem, G., & Skinner, J. (2009). Eercise and Physical Activity for Older Adults. Medicine & Science in Sports & Eercise, Chou, C., Hwang, C., & Wu, Y. (2012). Effect of Eercise on Physical Function, Daily Living Activities, and Quality of Life in the Frail Older Adults: A Meta-Analysis. Achives of Physical Medicine and Rehabilitation, Christensen, K. (2007). Ældre. I M. Kjøller, K. Juel, & F. Kamper-Jørgensen, Folkesundhedsrapporten Danmark 2007 (s ). København: Statens institut for Folkesundhed. Christensen, U., & Albertsen, K. (2002). Teorier om dannelse og forandring af livsstil. I L. Iversen, T. Krsitensen, B. Holstein, & P. Due, Medicinsk sociologi Samfund, Sundhed og Sygdom (s ). København: Munksgaard Danmark. Conn, V., Hafdahl, A., Brown, S., & Brown, L. (2008). Meta-analysis of patient education interventions to increase physical activity among chronically ill adults. Patient education and counseling,

43 Costello, E., Kafchinski, M., Vrazel, J., & Sullivan, P. (2011). Motivators, Barriers, and Beliefs Regarding Physical Activity in an Older Adult Population. Journal of GERIATRIC Physical Therapy, 34(3), Eskesen, L. (2002). Psykosomatik inden for fysioterapi. I B. Danneskiold-Samsøe, H. Lund, & K. Avlund, Klinisk reumatologi - for ergoterapeuter og fysioterapeuter (s ). København: Munksgaard Danmark. Frederiksen, K., & Beedholm, K. (2011). Analyse af forskellige former for tekstmateriale. I Bachelorprojekter inden for det sundhedsfalige område - indblik i videnskabelige metoder (s ). København: Nyt Nordisk Forlag Arnold Busk A/S. Hein, H. H. (2009). Motivation: Motivationsteori og praktisk anvendelse. København: Hans Reitzels Forlag. Hovmand, B., & Præstegaard, J. (2002). Kvalitative forskningsmetoder i fysioterapi - En introduktion. Nyt om forskning(2), Jørgensen, M., & Rosenlund, M. (2005). National monitorering af den officielle anbefaling om fysisk aktivitet. København: Statens Institut for Folkesundhed. Kvale, S. (1997). Interview - En introduktion til det kvalitative forskningsinterview. København: Hans Reitzels Forlag. Kähler, C. (2012). Det kompetente selv (1 udg.). Frederiksberg: Frydenlund. Leveille, S., Guralnik, J., Ferrucci, L., & Langlois, J. (1999). Aging Successfully until Death in Old Age: Opportunities for Increasing. American Journal of Epidemiology, 149(7). Lindahl, M., & Juhl, C. (2010). Den sundhedsvidenskabelige opgave - vejledning og værktøjskasse (2.udgave udg.). København: Munksgaard Danmark. Malterud, K. (2003). Kvalitative metoder i medisinsk forskning - en innføring (2 udg.). Oslo: Universitetsforlag. McAuley, E., Mullen, S., Szabo, A., White, S., Wójcicki, T., Mailey, E.,... Kramer, A. (2011). Self-Regulatory Processes and Eercise Adherence in Older Adults Eecutive Function and Self-Efficacy Effects. American Journal of Preventive Medicine, Moschny, A., Platen, P., Klaassen-Mielke, R., Trampisch, U., & Hinrichs, T. (2011). Barriers to physical activity in older adults in Germany: a cross-sectional study. International Journal of Behavioral Nutrition and Physical Activity, Newson, S., & Kemps, E. (2007). Factors That Promote and Prevent Eercise Engagement in Older Adults. Journal of Aging and Health, Paw, M., van Uffelen, J., Riphagen, I., & van Mechelen, W. (2008). The Functional Effects of Physical eercise in Frail Older People: A systematic review. Sports Med, 38(9). Pedersen, B., & Andersen, L. (2011). Fysisk aktivitet - håndbog om forebyggelse og behandling. København: Sundhedsstyrelsen. 43

44 Pusswald, G., Fleck, M., Lehrner, J., Haubenberger, D., Weber, G., & Auff, E. (December 2012). The "Sense of Coherence" and the coping capacity of patients with Parkinson disease. International psychogeriatrics, 24(12), s Resnick, B. (2004). A Longitudinal Analysis of Efficacy Epectations and Eercise in Older Adults. Research and Theory for Nursing Practice: An International Journal, 18(4), s Schutzer, K., & Graves, S. (2004). Barriers and motivations to eercise in older adults. Preventive medicine, Suetta, C. (2007). Styrketræning af ældre. Dansk Sportsmedicin, Sundhedsstyrelsen. (2012). Checkliste 1 - Systematiske oversigtsartikler og metaanalyser. Hentede 9. oktober 2012 fra Sundhedsstyrelsen: %20MTV/Litteraturvurdering/Checkliste_1.asp 44

45 Bilagsoversigt 1. Eksempel på litteratursøgning i PubMed 2. Oversigt over søgematrier 3. Interviewguide 4. Transskriptionsregler 5. Informationsbrev til informanterne 6. Samtykkeerklæring 7. Oversigt over temaer 8. Billeder over planche med meningsbærende enheder 9. Matri over meningsbærende enheder 45

46 Bilag 1: Eksempel på søgning i PubMed De tre artikler der efter gennemlæsning blev godkendt: Chou, C., Hwang, C., & Wu, Y. (2012). Effect of Eercise on Physical Function, Daily Living Activities, and Quality of Life in the Frail Older Adults: A Meta-Analysis. Achives of Physical Medicine and Rehabilitation(93), Paw, M., van Uffelen, J., Riphagen, I., & van Mechelen, W. (2008). The Functional Effects of Physical eercise in Frail Older People: A systematic review. Sports Med, 38(9). Weening- Dijksterhuis, E., de Greef, M., Scherder, E., Slaets, J., & van der Schans, C. (2011). Frail Institutionalized Older Persons - A comprehensive Review on Physical Eercise, Physical Fitness, Activities of Daily Living, and Quality- of-life. American journal of physical medicine and rehabilitation, 90(2),