DET UFORMELLE LÆRINGSMILJØ. Center for Undervisningsmidler Skanderborg NYHEDSMAGASIN OG KURSUSPLAN FOR UNDERVISERE I GRUNDSKOLEN NR.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DET UFORMELLE LÆRINGSMILJØ. Center for Undervisningsmidler Skanderborg NYHEDSMAGASIN OG KURSUSPLAN FOR UNDERVISERE I GRUNDSKOLEN NR."

Transkript

1 ISSN: NYHEDSMAGASIN OG KURSUSPLAN FOR UNDERVISERE I GRUNDSKOLEN NR. 2 OKTOBER 2008 TEMA: FOR RAMMERNE UDEN DET UFORMELLE LÆRINGSMILJØ Center for Undervisningsmidler Skanderborg

2 Indhold VIA Center for Undervisningsmidler Skanderborg Vesterskovvej Skanderborg Tlf.: Fax: Redaktion: Lotte Svane S. Petersen (red.) Kaare Øster Hanne Schriver Lennart Svensson (ansv.) Carsten E. Jensen (kursusdel) Forsiden: Foto og collage: Lars Andersen Lay-out: Lars Andersen Oplag: Tryk: Scanprint ISSN: NORDISK MILJØMÆRKNING Tryksag TEMA: UFORMELLE LÆRINGSMLJØER Uformelle læringsmiljøer Henrik Nørregaard Danmarks flotteste klasseværelse Rie Bæk og Leif Hoven Udeskole - mere end en skovtur i skoletiden Peter Bentsen M-læring for alle John Klesner Det uformelle læringsmiljø UEA Henny Sidelmann En rejse for livet John Sabalic UDveksling - auf deutsch Jutta Christensen, Gert Løcke og Britt Nørgaard UD med fagene CFU s pædagogiske konsulenter UD med undervisningen At skabe rum til rummelighed Helle Iversen Fælles Mål II Det kan du forvente 22 Nye fag til 10. klasse Kurser, konferencer, temadage og studierejser i dette nummer af Skoleidræt 24 CFU s rejsehold 25 Education, Language and Culture in Scotland 26 Åbent brev 27 - et øjeblik 28 KURSUSPLAN 32 2

3 SÅ ER ET NYT SKOLEÅR I GANG forhåbentlig godt i gang. Men i skrivende stund ultimo august, hvor kommunernes budgetseminarer så småt er ved at blive afviklet, går alle meldinger på en stram økonomi. I den forbindelse gælder det om at være resursebevidst og få det bedst mulige ud af de tilbud, der fi ndes til undervisningen. Vores mangfoldighed jeres service I VIA Center for Undervisningsmidler gør vi os som altid umage for at imødekomme de behov, vi oplever hos jer som brugere. Vi er fortsat et statsligt fi nansieret tilbud til grundskoler og ungdoms- voksenuddannelser inden for undervisningsmidler med tilhørende rådgivning og vejledning fra pædagogiske konsulenter tæt på skolens hverdag. Og både på adresserne i Herning, Skanderborg og Skive arbejder vi alle på, at vores større mangfoldighed i kompetencer bliver til fordel for alle jer på de institutioner, vi betjener og samarbejder med. UD med pædagogikken Undervisningsmidler, undervisningsmaterialer, læringsresurser. Kært barn har mange navne, og lad os bare slå fast med det samme, at gode læremidler ér særdeles vigtige. - Men bøger, it, av og konkrete materialer anvendt i skolens lokaler behøver ikke stå alene Udeskolepædagogikken blomstrer i disse år, og landet over udvises stor interesse for at fl ytte undervisningen uden for skolens mure. Som man kan læse i artiuklen side 6 praktiserer 290 skoler i Danmark i dag udeskoleundervisning i en eller anden form, og mere end hver 10. skole overvejer at gå i gang i nær fremtid. Hånd, hoved & hjerte - motion og motivation At trække undervisningen ud af skolens vante rammer byder da også på uendelig mange muligheder for god undervisning ikke alene i biologi, natur/teknik og idræt, men inden for alle fag og tværfaglige sammenhænge. - Og hvad enten eleverne befi nder sig helt nede på jorden, i telefonen eller i cyberspace, er det den undersøgende og opsøgende undervisning med eleven i centrum, som er omdrejningspunktet, når vi i dette nummer af refl ex går uden for rammerne og sætter fokus på det uformelle læringsmiljø. Ud over temaet rummer refl ex som sædvanligt en række tilbud om nye kurser og materialer. Vi håber, tilbuddene rammer de behov, I som undervisere har, og modtager gerne såvel ideer som tilbagemeldinger på vores aktiviteter. God fornøjelse! Med venlig hilsen Lennart Svensson Centerchef 3

4 Uden for rammerne - det uformelle læringsmiljø Uden for rammerne - de UFORMELLE LÆRINGSMILJØER VÆRDIFULDE MULIGHEDER Undervisningen ikke fungere som en isoleret ø, men skal ske i samspil med det omgivende samfund. Desværre ser virkeligheden ofte helt anderledes ud Af Henrik Nørregaard, fagkonsulent,undervisningsministeriet Selvtillid og faglighed er nøgleordene, når Nordre Skole i Silkeborg rykker undervisningen udenfor til skolens økobase Folkeskolens formålsparagraf siger blandt andet, at eleverne skal gøres fortrolige med dansk kultur. Skolen skal skabe rammer for oplevelse og være med til at forberede eleverne til at deltage i udviklingen. Men mange steder er det kun en lille del af undervisningen, der foregår udenfor klasse- eller faglokaler. Fælles Mål II, der træder i kraft til skoleåret 2009/10, lægger op til at få en tættere kobling mellem skole og omgivelser. For naturfagene sker det for eksempel ved at stramme op, så det fremgår, at der ved brug af omgivelserne skal indgå feltarbejder i undervisningen. I fagene biologi og geografi er det tydeligt beskrevet i formålene. Ude-undervisning i alle fag Ude-undervisning er dog ikke kun et anliggende for naturen og for naturfagene. Overalt i samfundet er der et væld af uformelle læringsmiljøer som museer, virksomheder og science-centre med oplevelser, man ikke kan få i skolens formelle miljø. Så træk også de mange uformelle læringsmiljøer ind i undervisningen. Det autentiske møde og hands-on oplevelser i anderledes omgivelser fanger let elevernes interesse. En dag på en virksomhed eller et andet sted i lokalområdet giver også mulighed for at fremme det sociale samspil i klassen, hvilket medvirker til, at dagen opleves mere meningsfuld, end hvis der arbejdes med tilsvarende stof i klasselokalet. Sammen med det daglige arbejde Disse aktiviteter må naturligvis ikke foregå uden sammenhæng med den øvrige undervisning, for så får man kun en momentan begejstring hos eleverne. Det faglige udbytte begrænses, hvis ikke der er en direkte kobling til det daglige arbejde i klassen. Derfor anbefales det, at der er et løbende samspil mellem den enkelte skole og de uformelle læringsmiljøer, f.eks. i forbindelse med udarbejdelse af lærer- og undervisningsmaterialer samt evaluering. Vigtigt er det dog at tydeliggøre, at det fortsat er den enkelte underviser, der er forpligtet overfor de bindende mål i forbindelse med forberedelse, gennemførelse og evaluering. De forpligtigelser hverken kan eller skal de uformelle læringsmiljøer påtage sig. Men et velforberedt og efterbehandlet besøg kan give et fl erfold udbytte, som bringer undervisningen og elevernes indsigt langt ud over klasselokalet. Af Rie Bæk og Leif Hoven, Nordre Skole, Silkeborg Det er mandag morgen, og 2. klasse fra Nordre Skole i Silkeborg er travlt optaget. De har udeskole. Det har de hver mandag året rundt. I dag er udeskolen planlagt til at være ved deres øko-base i Kærsgaards Plantage ti minutters gang fra skolen. Øko-basen er en smuk plet med et lille vandhul placeret midt i plantagen. Kommunens skovfolk har etableret en lille bålplads med bænke omkring. Vandhullet er næsten vokset til, men Silkeborg Kommune har lovet at rense vandhullet op og lave en dæmning, som vil give et større vandspejl. Sammen med naturvejledere fra Aqua skal 2. klasse følge vandhullets udvikling. De har nemlig adopteret vandhullet og er med i operation www. vandtjek.dk, hvor klasser over hele landet følger hver deres vandhul. Grøn sproglig bevidsthed I dansk og natur/teknik gøres sproglige begreber konkrete og bearbejdes. Vi 4

5 t uformelle læringsmiljø Uden for rammerne - det uformelle læringsmiljø DANMARKS FLOTTESTE KLASSEVÆRELSE følger årstidernes skiften gennem skoven og vandhullet og undersøger dyre- og plantelivet. Vi skriver log-bog og historier om vores oplevelser, fi nder ting, der begynder eller slutter med forskellige bogstaver, og afgør, om det hedder en eller et. Vi arbejder med ordklasser, bestemmer hvilke tillægsord, vi bruger om f.eks en kogle, og vi tager fotos, som vi bearbejder og laver tekster til i klassen. Naturlig matematik I matematik har vi beregnet omkredsen og arealet af vand hullet. Vi følger vandets temperatur og måler vandstanden. Vi har lavet en kogleramme, hvor vi ved hjælp af grankogler konkret viser, hvad 10ér overgange betyder. Vi veksler kogler og får en i mente, vi tæller os frem til træers alder, måler højde og omkreds og beregner areal og omkreds af store og små blade. Næsten al vores matematik tager udgangspunkt i, at vi først gætter et resultat og derefter måler eller beregner det. Faglig læring med sammenhold og selvtillid Alle fag kan fl yttes ud i naturen. Arbejdet med skolens fag i konkrete, virkelige sammenhænge styrker elevernes faglige tilegnelse. Sammenhængen mellem oplevelse og handling i uderummet - og teoretisk forståelse i klasseværelset fører, ifølge hjerneforsker Kjeld Fredens, til en hel faglig læring. Vi oplever elever, der har haft svært ved at komme i gang med at skrive, pludselig skriver side op og side ned. Samtidig styrker udeskolen klassens sociale sammenhold. Eleverne samarbejder om opgaverne, og elever som i klassen ikke slår så meget igennem, får i uderummet mulighed for at vise sider af sig selv, som giver sejre og dermed øget selvtillid. Selvtillid er et af fundamenterne for at indgå i et positivt samspil med andre og for at udvikle sig selv. Læs mere på:

6 Uden for rammerne - det uformelle læringsmiljø Uden for rammerne - de UDESKOLE - mere end en skovtur i skoletiden 10 gode grunde til udeskole 1. Bedre faglighed 2. Bedre læring 3. Undervisningsdifferentiering 4. Bedre forståelse af naturen, naturfag og miljø 5. Bedre sundhed 6. Bedre motorik 7. Læring ad fl ere kanaler 8. Bedre social forståelse 9. Bedre forankring i lokalområdet 10. Flere direkte oplevelser Af Malene Bendix, Skoven i Skolen og Henrik Gretoft, Københavns Kom mu ne Af Peter Bentsen, ph.d.-studerende, cand.scient. i idræt og psykologi I gennem et par hundrede år er skolen blevet det centrale sted for børn og unges organiserede og formaliserede læring, og efterhånden kunne det se ud som om, at klasseværelset har fået eneret på det sted, hvor børn og unge kan og skal lære. De seneste 10 år er fænomenerne udeskole og naturklasse imidlertid kommet på dagsorden i Danmark og spiller en stadig større rolle i den danske skolehverdag, hvor et stigende antal danske skolelærere og skoler indfører en ugentlig udeskoledag og fl ytter formel undervisning ud i uformelle rammer. Disse pædagogiske praksisser ser ud til at vokse i det danske skolesystem, dels som en reaktion mod institutionaliseringen af barndommen og dels som et udtryk for mange læreres, pædagogers og forældres opfattelse af, at natur, uderum og barndom hænger uløseligt sammen. Udeskole betyder udeskole Udeskole er mere end en ugentlig skovtur eller ekskursion. Udeskole betyder, at man integrerer undervisningen ude og inde. Formålet er blandt andet, at eleverne udendørs kan afprøve teori og færdigheder fra klasselokalet og omvendt. Fagene inddrages enkeltvis eller tværfagligt, og udeskole giver lærerne mulighed for at differentiere undervisningen og inddrage fl ere læringsformer, så undervisningen rammer fl ere af eleverne. Målgruppen for udeskole er skolebørn i alle aldre i praksis sker der dog en markant nedgang i udeskolelivet fra indskoling til mellemtrinet og en endnu tydeligere ved overgangen til udskolingen. Udeskole og lærerpersonlighed Udeskole- og naturklassefænomenet kan karakteriseres som en række pædagogiske udviklingsprojekter igangsat og omsat til praksis på decentralt plan ofte af den individuelle lærer eller skole og ikke af centrale ministerielle initiativer. Udeskole kan ses som en græsrodsbevægelse med lokale initiativer og projekter og kan derfor se meget forskelligt ud fra skole til skole og fra lærer til lærer. Udeskole kræver noget mere og andet end indeundervisning og stiller således også nye krav til lærerne. Udeskolelærere fremhæver følgende kompetencer hos ideallæreren: En blanding af praktisk kompetencer, personlige kompetencer, faglig kompetence, didaktisk kompetence og lederkompetence. I forlængelse af ovenstående stiller det måske også nye krav til læreruddannelsen om at tage udeskole seriøst? Således vælger fl ere og fl ere lærerseminarer derfor at tilbyde studerende undervisning i udeskole. Udeskoleundervisning kræver altså noget mere og andet end klasseundervisning. Det er sandsynligvis dyrere og mere besværligt, men alligevel er der en række entusiastiske lærere og skoler, der vælger denne undervisningsform. Undersøgelser fra Danmark, Norge og Sverige tyder på, at udeskolelærerne er ildsjæle og entusiaster med erfaring fra friluftsliv, og at tid og økonomi samt manglende indsigt og viden kan være 6

7 t uformelle læringsmiljø Uden for rammerne - det uformelle læringsmiljø barrierer i forhold til at arbejde med udeundervisning. Mere fysisk aktivitet, bedre trivsel og øget motivation Der er meget vanskeligt at svare entydigt på, om udeskole- og naturklasseundervisning virker, og svaret afhænger blandt andet af, hvor man står i det pædagogiske felt. Men studier peger på, at udeskole, natur og brugen af grønne områder i undervisningen kan have stor betydning for børn og unges læring, skoletrivsel og sundhed. Der fi ndes en række resultater, der viser, at udeundervisning kan være et godt og vigtigt supplement til den sædvanlige indeundervisning gennem øget motivation, trivsel, sundhed etc. Udeskole er mere og andet end en skovtur eller en ekskursion. Udeskole er et af de hurtigst voksende undervisningskoncepter i Danmark. Det første større danske forskningsprojekt om udeskole- og naturklassepædagogik, Rødkilde-projektet, strakte sig over en periode på tre år. Gennem undervisning en dag om ugen i skoven kunne det dokumenteres, at eleverne i en naturklasse var mere end dobbelt så fysisk aktive sammenlignet med en traditionel undervisningsdag på skolen. I udeundervisningen kunne endvidere dokumenteres øget motivation, tilfreds- hed og skoleglæde samt sociale perspektiver i form af nye og fl ere legerelationer. Fremtiden for udeskole? I 2003 blev antallet af udeskoler opgjort til 35, mens jeg i mit ph.d.-projekt har resultater, der peger på ca. 290 skoler på landsplan. Så udeskole er en undervisningsform i kraftig vækst til trods for, at der (endnu) ikke fi ndes en entydig didaktisk-metodisk tilgang til udeskole, at det er sparsomt med formel uddannelse, og der generelt mangler forskningsbaseret viden om udeskole- og naturklassekonceptets udbredelse, form, indhold og potentialer. Alligevel ser det ud til at formel undervisning i uformelle rammer vil vokse yderligere frem i den danske grundskole på både kort og lang sigt. Læs mere om udeskoler: - 10 gode grunde til udeskole samtmaterialeliste på > Konsulenter > Kaare Øster: OmSkovOgLandskab/ Medarbejdere/pbe.aspx Udeskole: Begreberne udeskole og naturklasse bruges i fl æng om en udvidelse og ændring af skolens pædagogiske rum, rammer og undervisning. Udeskole refererer ofte til al undervisning uden for skolens mure eller bygninger, dvs. både natur og kulturmiljøer. Naturklasse bruges ofte til at beskrive udeskole-undervisning, der foregår naturmiljøer. UdeskoleNet i Danmark defi nerer udeskole således: udeskole er pædagogiske arbejdsformer, hvor undervisningen regelmæssigt foregår uden for skolens mure. Udeskole bygger på en elevcentreret pædagogik, der lægger vægt på alsidighed, udvikling, skabende udfoldelse og problem- og oplevelsesbaseret læring (Jordet, 2007). Ca. 290 skoler underviser regelmæssigt elever uden for skolens mure, typisk i naturen.* Antallet af skoler med udeskole er øget med mere end 250 skoler på fi re år* 100 skoler planlægger at starte udeskole inden for de næste tre år.* * Bygger på en elektronisk spørgeskemaundersøgelse lavet af Skov & Landskab i 2007 med 2083 svar fra folkeskoler, privat skoler og frie skoler. Stav K-A-T. Dansk i det fri. Foto: Dorte Vind. 7

8 Uden for rammerne - det uformelle læringsmiljø Uden for rammerne - de M-LÆRING FOR ALLE Ud af klasseværelset og ud i de autentiske miljøer. Læring på farten er en de store gevinster ved brug af mobiltelefoner i undervisningen Af John Klesner, Søndervangskolen i Hammel M-læring forbindes til læringsaktiviteter udenfor skolen og knytter sig til mobile medier som Ipods, PDAér, mobiltelefoner og SmartPhones, der har nået stor udbredelse. De håndholdte enheder er ikke i sig selv interessante med fokus på teknologien, men som underviser kan implementering skabe helt nye rammer for at planlægge undervisningen i autentiske læringsmiljøer, som kan være svære eller helt umulige at skabe i et klasselokale. Mobiltelefonen som ikt-redskab Mobiltelefonen skaber helt nye muligheder for, at vi kan udvide læringsarenaen fra klasselokalet til omgivelser uden for skolen. Mobiltelefonen er for eleverne et redskab svarende til en blyant eller en saks, og brug af elevernes velkendte teknologi knytter god sammenhæng mellem den formelle læring i skolen og den mere uformelle fra elevernes eget nærmiljø. En tidssvarende mobiltelefon indeholder så mange faciliteter til kommunikation og samarbejde, som gør det muligt at udnytte den som redskab til at understøtte læreprocesser uden for skolebygningerne. Anvendelse af mobiler skaber mulighed for at udstyre hver enkelt elev med et praktisk ikt-redskab, som ikke fylder meget. Det er nemt at transportere, og det holder strøm relativt længe. Men mobilen skaber ikke mindst mulighed for at skabe et væld af aktiviteter, hvor autentisk læring er i fokus, alene eller sammen med andre - eksempelvis: opsamling af interviews som lydoptagelse eller på video internetadgang med mulighed for informationssøgning direkte opsamling af data løbende og grafi sk visualisering i et regneark gør det muligt at komme i dialog med eleverne gennem telefon, mms og sms dels for at give dem den nødvendige støtte, men også for at holde lidt hånd i hanke med dem GPS bruges til at orientere sig i felten samt strukturering af læringsbaner dokumentation ved brug af foto, lydoptagelser og video refl eksioner gennem tekst og tale, f.eks. gennem indtalte logbøger Elev fra 7. klasse indsamler materiale i form af tekst, tal, fotos og video til naturfagsrapporten. 8

9 t uformelle læringsmiljø Uden for rammerne - det uformelle læringsmiljø Søndervangskolen har søgt om projektstøtte til m-læring til skolens 7. årgang og har fået bevilget kr. af det private initiativ Skolen for Fremtiden til bl.a. indkøb at et klassesæt SmartPhones. Her er skolens 7. klasse efter overrækkelse af checken På skærmen ses, hvordan regnearket Excel kan bruges til at lave tabeller og diagrammer på udfoldet SmartPhone med mini-tastatur. Læring i autentiske miljøer I perioder behøver eleverne ikke at møde ind om morgenen, men kan sammen med andre klassekammerater begive sig direkte i gang med dagens aktiviteter. Samarbejde og dialog om dagens gøremål eller evt. en kontrol kan foretages sammen med kammerater, lærerteam eller skole gennem sms, telefonopkald, mail, eller videosamtale. Kostbar undervisningstid, som ofte bruges på logistik, kan i stedet benyttes til læring på farten i autentiske miljøer. Det vil uden tvivl motivere nogle elever til et større ansvar, engagement og fordybelse, men fl ytning af undervisningen fra skolen mod omgivelserne skaber også helt nye rammer for at læringsforløb i langt større udstrækning kan tage udgangspunkt i åbne problemstillinger, som eleverne selv er med til at udforme. Da læreren ikke nødvendigvis er fysisk til stede er den traditionelle tankpasserpædagogik umuliggjort, og lære- rens rolle vil i langt højere grad komme til at dreje sig om at vejlede eleverne i deres arbejdsprocesser med udgangspunkt i at vurdere deres status med henblik på at drøfte nye veje for løsning af de problemstillinger, de skal undersøge og bearbejde i felten. Elevernes helt egen læring er med andre ord kommet i centrum. Kobling mellem hjem og skole Et specielt fokus i vores projekt er koblingen mellem hjemmet og skolen. Her forventer vi i lighed med erfaringer fra udenlandske projekter, at mobilen som en del af elevens skoletaske kan bidrage til at hjemmet får større indsigt i deres børns aktiviteter gennem mulighederne for, at forældrene kan se og afprøve elevernes færdige digitale produktioner eller skitser, da data og programmer ligger tilgængelige på SmartPhonen. Projektet følges af Ålborg Universitet og erfaringer formidles løbende gennem EMUen. Se mere på: M-læring Sammensmeltning af internet, mobil- og computerteknolog anvendt til fremme af læring SmartPhone En avanceret mobiltelefon med et minitastatur, der indeholder GPS til navigation, en Offi ce-pakke til almindelig redigering, kalender og alle de andre faciliteter, som almindelige mobiltelefoner også har. 9

10 Uden for rammerne - det uformelle læringsmiljø Uden for rammerne - de DET UFORMELLE LÆRINGSMILJØ - eksempler på UEA vejledningen i samarbejde med skolerne og de lokale virksomheder Af Henny Sidelmann, funktionsansvarlig uddannelsesvejleder ved UU-Nordvestjylland Uddannelsesvejledningen byg ger blandt andet på fællesmålene for UEA undervisningen, og her er der mange muligheder for at benytte uformelle læringsmiljøer i den daglige undervisning UEA undervisningen Mange af de klasselærere, jeg er konsulent for, trækker det omgivende samfund ind i undervisningslokalet helt fra 1. klasse, ligesom de lægger dele af deres undervisning ud i lokalesamfundets virksomheder og institutioner. Karakteristisk for denne undervisning i og uden for skolen er, at eleverne er undersøgende og aktive. I klasserummet bruger lærerne ofte storyline metoden for at etablere en fortælling, som eleverne er aktører i, med vidt forskellige temaer: - fi skeriet og tilknyttede erhverv - postvæsenet - anlægsgartneriet - landbruget - produktionsvirksomheder og virksomheder for turisme - kommunale virksomheder - byen som arbejds- og levested - transport af varer i og udenfor landet - med mange fl ere Andre gange har undervisningen i klassen taget udgangspunkt i et konkret undervisningsmateriale, og i alle tilfælde har en lang række fag været naturlige dele af forløbet - lige fra billedkunst, historie, natur/teknik, matematik, musik, dansk og til geografi. Brug de lokale virksomheder De lokale virksomheder har været utrolig villige til at være en del af disse forløb, og alt efter hvor lærerne har lagt hovedvægten i forberedelsesfasen, har virksomhederne i et tæt samarbejde med skolen tilrettelagt besøget. Også i forbindelse med virksomhedsbesøgene har eleverne typisk været undersøgende og aktive, hvilket deres produkter og evalueringer bærer tydelig præg af. Lysten til at udtrykke sig har været stor og bevidstheden om vigtigheden af uformelle kompetencer særdeles synlig. - Jo, virkeligheden byder på og stiller krav også om andet end skolefærdigheder. Oplevelser, som man aktivt tager del i, kan virke særdeles igangsættende for det mere formelle som for eksempel skrivelyst. Selvoplevede historier er for nogle elever meget lettere at fortælle skriftligt end forestillede. Besøg som uddannelsesafklaring I UU-Nordvestjyllands områder ligger virksomheden Cheminova, der er karakteriseret ved at indeholde job fra både de erhvervsfaglige, de mellemlange og de videregående uddannelser. Sammen med Cheminova har vi udviklet virksomhedsbesøg, som eleverne kan bruge afklarende i forhold til deres uddannelsesplan efter 9. og 10. klasse. Besøget er tilrettelagt i forlængelse af de allerede beskrevne besøg i de mindre klasser, og eleverne bliver aktivt inddraget i dagen, uanset hvilken uddannelse, de vælger at oplever og undersøge. At denne type virksomhedsbesøg stiller store krav til både forberedelsesdelen, personalet og de unge under besøget er indlysende, men evalueringerne viser, at mulighederne for at spejle sig selv og sit uddannelsesønske i en virkelighed, der bygger på såvel uformelle som formelle kompetencer, er givende og afklarende, Særlige undervisningsforløb Mon ikke alle skolefolk og vejledere kender situationen: En elev på vej til at blive særdeles skoletræt en elev, som ellers stortrives i sit fritidsjob I forbindelse med vejledningssamtalen bliver det ofte tydeligt, at en sådan elev trives og udvikles udenfor det formelle læringsmiljø, og at eleven kan give en lang række eksempler på ansvarlighed, overblik, lyst til og evner for de kompetencer, virksomheden har brug for. På de overbygningsskoler, hvor jeg er uddannelsesvejleder, arbejder vi i sådanne situationer ofte sammen med eleven/forældre, det lokale erhvervsliv og teknisk skole for at skabe en sam- 10

11 t uformelle læringsmiljø Uden for rammerne - det uformelle læringsmiljø menhæng mellem det formelle og det uformelle læringsmiljø og elevens bevidsthed om, at sammenhængen er vigtig for at få en ungdomsuddannelse. Virksomhedsejere og underviserne på Teknisk skole er utrolig gode til med udgangspunkt i elevens styrkesider (de uformelle kompetencer) - gradvist at vise denne sammenhæng, uanset om det er kortere forlægninger af undervisningen, vi taler om ( 9.4), eller om det er delvis opfyldelse af undervisningspligten ved erhvervsmæssig beskæfti- gelse ( 33.4). Det skal også nævnes at lokale virksomheder er meget fl eksible i forhold til at kombinere virksomheden med skolegang som dele af ugeskemaer - uanset om det er nye 9.4 forløb, eller det er fortsatte forløb ( 33.4). Og det er gennem dette fl eksible og tætte samarbejde, at det lykkes nogle af vore elever at færdiggøre grundskolen og gennemføre en ungdomsuddannelse. At synliggøre og værdsætte elevernes uformelle kompetencer vægtes højt i de love og bekendtgørelser, som uddannelsesvejledning hviler på. En lang række paragraffer i folkeskoleloven understreger de uformelle læringsmiljøer som væsentlige for at udvikle elevers kompetencer, så de kan tage en ungdomsuddannelse f.eks. 9.4 og det meste af 33 I VIRKSOMHEDERNES VERDEN I artiklen side 10 om uddannelsesvejledning på alle niveauer er der en række eksempler på, hvordan virksomheder kan trækkes ind i undervisningen. DI Organisation for erhvervslivet er en medlemsorganisation, der med sin DI Skolekontakt lægger op til en række initiativer for at synliggøre og værdsætte elevernes uformelle kompetencer. Et af målene er at styrke kontakten mellem skolen og det private erhvervsliv. Mobilen i undervisningen En MOBIL verden er titlen på en ny avis til brug på klassetrin i natur/teknik og UEA-undervisningen. Mobilen er med sit indhold af både jern, olie og kul en ren guldgruppe som læremiddel. Indholdet behandler udvikling, produktion og bortskaffelse af mobiltelefoner samt perspektiver for uddannelser og det danske arbejdsmarked. En række forslag til elevopgaver og en metodisk vejledning lærervejledning med løsninger og oplæg til supplerende øvelser og temaer gør avisen direkte anvendelig i et undervisningsforløb. Og det er samtidig et godt eksempel på nogle af de muligheder, der tilbydes gratis fra DI Skolekontakt. På hjemmesiden kan der hentes inspiration til forskellige typer af information og øvrige materialer samt indsigt i allerede eksisterende samarbejdsprojekter. Se mere på 11

12 Uden for rammerne - det uformelle læringsmiljø Uden for rammerne - de EN REJSE FOR LIVET Hvis I nogensinde får lyst til at lave et projekt med et børnehjem i Rumænien, så skal jeg nok stille min bus og min arbejdskraft til rådighed gratis. Således blev buschauffør Klaus Gotschalk fanget på ordet, og fi re skøre lærere tog fat i et uhåndgribeligt projekt, der efter ti måneders arbejde resulterede i en lejrskole til Rumænien for Linie 10 på Rønde Skole. John Sabalic, Rønde Skole - på Linie 10s vegne At gøre en forskel lykkedes for 31 elever og deres fi re lærere, da de den 5. april 2008 efter ti dages spændende og fysisk udmattende dage vendte hjem fra Østeuropa mættet med indtryk. Ti meget usædvanlige dage med fi re overnatninger i bus, fi re nætter på børnehjemmet i den Vestrumænske by Gavojdia samt en overnatning på hostel i Budapest på hjemrejsen. Udrejsen blev desuden krydret med en hel dags ophold i det prægtige Prag, Tjekkiets smukke navle. Forskellen bestod i at gøre hverdagen bedre for rumænske børnehjemsbørn.» Jeg kan slet ikke forstå, hvorfor jeg var så skeptisk over for det, før vi tog af sted. Denne tur har givet mig meget. Jeg har især fået et rigtig godt indtryk af, hvordan Rumænien er nu, og hvordan det har været. Jeg har fået en masse gode oplevelser og udviklet mig meget som person. Jeg har virkelig fået følelsen af, at jeg har gjort noget godt, så jeg håber andre vil gøre noget lignende. Christian Havshøj, 10. Klasse, Rønde Skole Helt konkret blev der bygget en mooncarbane med bro, tankstation, bålplads, stubbested og legehus. Elever og lærere blev fordelt i fi re team, hvor samarbejde, ansvar, respekt og motivation blev afgørende faktorer for at gøre projektet færdig på 3 1 /2 dag. Eleverne skulle anvende matematiske udregninger for at tilpasse træets størrelser i deres projekt. Der var en del håndværksmæssig kunnen, der skulle til for at få succes. Heldigvis havde mange af eleverne et stort engagement og en kraftig motivation at tilføre klassekammeraterne. Vi så skoletrætte drenge, der sled for helheden og arbejdede frivilligt, når alle havde fri, vi oplevede glade elever, der tålmodigt ventede på et pælebor, og elever der skiftede team, når de afventede træ til deres eget projekt. Inden afrejsen fra Danmark blev der bestilt en gravemaskine, sten og sand til banen og et stort læs træ. Børnehjemmets medarbejdere kom på overarbejde ved at hjælpe os med at få det til at glide. Hjælpsomheden kom også til udtryk, da der under gravearbejdet pludselig stod ti lokale mænd/medarbejdere samt fl ere børnehjemsbørn og skovlede jord væk. Der opstod et godt samarbejde for den fælles sag. Mødet med de rumænske børnehjemsbørn blev der set frem til. Flere af børnehjemsbørnene talte dansk, fordi de havde en dansk kontaktfamilie, de besøgte hver sommer. Væk var håbløsheden fra kølvandet på Ceaucescus Rumænien, hvor magre børn kravlede apatisk rundt i deres egen afføring. Håbet kom i dette tilfælde i form af nogle fantastisk danske personligheder, der startede Rumæniensprojektet af Foreningens ildsjæle blev vores forbindelse til børnehjemmet i Gavojdia. Linie 10s elever viste åbensindethed og var imødekommende over for det nye. Rumænerne viste oprigtig glæde over vores initiativ, og de åbnede op for deres stærke kultur ved at optræde med dans og sang, inden vores elever fi k vist en dans, instrueret af vores egen elev, Sinthujan Chandrabalan, som også instruerede de store rumænske piger i dans. Der blev hygget og leget, spillet fodbold og basketball, og vores piger kørte en bustur med Klaus Gotschalk og børnehjemsbørnene. - Socialt var der god kontakt mellem nationaliteterne 12

13 uformelle læringsmiljø Uden for rammerne - det uformelle læringsmiljø FORBEREDELSEN OG DET FAGLIGE UDBYTTE Østjyllands bedste skoleidè En stor håndsrækning kom fra forælder og kollega, Finn Skaarup Jensen, der tilbød sin hjælp i konkurrencen Østjyllands bedste skoleidè. Det gav pote; to grupper á fem elever præsenterede i februar vores to projekter og vandt 1. og 3. præmien kr kr. Børnehjemmet kunne derfor få, hvad de ønskede sig: en kultivator til deres selvforsynende landbrug. Da banen blev indviet, og den røde snor blev klippet af børnehjemmets leder, var det slut på en vision for fi re trætte lærere og en gavmild buschauffør. Ti måneders samarbejde og tolv møder var gået forud. Vi famlede i starten, forsøgte mange veje, forskellige løsningsforslag blev skrinlagt, og vi endte ud med et projekt, vi selv fi k skabt fra bunden. Første skridt var at fi nde samarbejdspartnere. Først og fremmest for at få økonomien til at hænge sammen, men også for at fi nde nogle åndsfæller, der ydede humanitær bistand. Dem fandt vi først og fremmest i Rumæniensprojektet af 1992, der skabte kontakten til Rumænien, og i Lions Club Rønde, som vi solgte julekort, -mærker og skattenøgler sammen med. Andet skridt var at synliggøre projektet for at tiltrække opmærksomhed og sponsorer, men også for at fortælle om vores idé, som en god historie. Eleverne har været involveret i projektet og ydet en stor hjælp. De har fået øjnene op for at det kræver stor ihærdighed at gennemføre en vision. Fagligt er det svært at måle, hvor meget man får ud af at præsentere sit projekt over for journalister, sponsorer og samarbejdspartnere. Hvordan måler man dannelse og personlig modning? Hvad med at vokse med opgaven sammen med andre? At gøre en forskel? At hive resurser ud af sig selv, man ikke anede eksisterede? Nærlæser man folkeskolens formål er det meget præcist at måle, hvad Linie 10s elever har lært: fremme elevernes tilegnelse af kundskaber, færdigheder, arbejdsmetoder og udtryksformer, der medvirker til den enkelte elevs alsidige personlige udvikling. (. 1), Folkeskolen må søge at skabe sådanne rammer for oplevelse, virkelyst og fordybelse, at eleverne udvikler erkendelse, fantasi og lyst til at lære, således at de opnår tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle. (Stk. 2)...bidrage til deres forståelse for andre kulturer (Stk. 3). Fagligt set har vi igennem processen været omkring fysik, historie, geografi, biologi, engelsk, sløjd og dansk, mens nye begreber som innovativt læringsmiljø, præsentation og medietræning er fl øjet ind i deres bevidsthed. De har oplevet at blive interviewet til tv, radio og avis og at skulle tage stilling til nogle vanvittige læreres idé om at bygge en legeplads i et land, som de havde sparsom viden omkring. Medieopmærksomheden kulminerede, da TV2 Østjylland sendte dokumentaren om turen til Rumænien. Eleverne fi k hermed et dokument til evig skue, og i deres indre vil der nok altid boble en stille glæde over at have været en del af dette forløb. Vi lærere står tilbage med en følelse af at have gjort en forskel. Ikke blot for de rumænske børnehjemsbørn, men også for eleverne og for hinanden. At kaste sig ud i et projekt som dette kræver en del hjerteblod og et tæt samarbejde. Man arbejder mere, end der er tid til, men at skabe en ny form for lejrskole, hvor elevernes menneskelige og kreative resurser kommer i spil, har tændt samarbejdet. Alle voksede og fyldte mere som mennesker efter denne tur. Tak til mine kolleger: Peter Seiding, Troels Buse og Thomas Rosborg Nielsen sammen kan vi løfte det meste.» Tre ord om turen til Rumænien; fantastisk, givende og inspirerende. En stor oplevelse, jeg er glad for at have fået. At kunne hjælpe andre mennesker, som ikke har så meget, har for mig været givende og inspirerende, at være der selv, se det med egne øjne og arbejde for projektet, har vist mig, at det nytter. Og det er bestemt ikke sidste gang jeg laver humanitært arbejde. Og jeg glemmer aldrig det knus jeg fik af en lille pige, da vi ankom, det rørte mit hjerte! Amanda Legarth, 10. klasse, Rønde Skole 13

14 Uden for rammerne - det uformelle læringsmiljø Uden for rammerne - de UDVEKSLING AUF DEUTSCH Af Jutta Christensen, Gert Løcke og Britt Nørgaard Østervangskolen, Hadsten Som et led i interna tio nalise ringsprocessen på uddannelsesområdet har Østervangskolen i Hadsten i snart 30 år lavet udveksling for klasserne. Nu er Tyskland også kommet med på skolens udvekslingskort Norge, Ungarn, Wales og Frankrig. - Vi har gennem årene haft elevudveksling med mange lande og i løbet af de seneste tre år også med Tyskland. Kontakten mellem de danske og de udenlandske elever etableres gennem længere tid inden selve udvekslingen. Den skriftlige kommunikation - breve, mails og sms er - foregår for det meste på engelsk, til Tyskland dog på tysk. Der udveksles også julepynt og -godter, billeder og fi lm om klasserne, inden eleverne møder hinanden og i cirka en uge indkvarteres privat ved deres respektive pennevenner. Der går typisk et halvt år mellem besøg og genbesøg. Farvel til fordommene Udvekslingen med Tyskland foregår ved, at tyskerne besøger os i april/maj i 8. klasse, og vi besøger dem i oktober i 9. klasse. Programmet for besøget tilrettelægges af værtsklassen sammen med klasselæreren, en anden af klassens lærere og af forældre.. Vores elever har haft stort udbytte af udvekslingen. Mange fordomme er blevet nedbrudt: Jeg troede ikke, tyskere var så fl inke. Eleverne har haft til opgave, at deres gæst skulle føle sig tryg og godt tilpas i Hadsten og har gjort den erfaring, at man sagtens kan kommunikere, selvom man ikke synes, man er så god til tysk. Meget af kommunikationen er foregået på engelsk en god sidegevinst. Resultatet er arbejdet værd Besøget er virkelig en øjenåbner for de unge i begge lande meget bedre end gennem traditionel boglig tilgang. Alle sanser er i brug, og mange positive oplevelser ligger på det mentale lager til senere brug. Tyskerne er ikke længere stereotype nazistefterkommere, men derimod åbne, morsomme og hjælpsomme mennesker med nøjagtig samme drømme og håb som ens egne. Denne erfaring er guld værd og rækker ud over det rent faglige, og den personlige tilgang er uvurderlig fremover, hvis man skal bruge sproget til andet Det er virkelig en øjenåbner for de unge i begge lande meget bedre end det kan gøres gennem traditionel boglig tilgang Program for udvekslingen med Tyskland, en Realschule i Uelzen og et privatgymnasium i München: Velkomst, rundvisning på skolen og orientering om det danske skolesystem Heldagstur til Skagen Den tilsandede Kirke, Grenen og Råbjerg Mile. Heldagstur til Århus - bl.a. guidet tur i Den Gamle By og tid til shopping. Besøg på Modelbanen i Hadsten Sportsdag med blandede hold, forskellige discipliner og venskabskamp i fodbold. Aftenarrangement med spisning og underholdning. De danske elever evaluerede, lavede avis, diasshow, artikler til lokalavisen og skolebladet Flere af ovennævnte kontakter er etableret via skolepartnerskaber under EU s Comenius program. Se Østervangsskolens internationale strategi på skolens hjemmeside: end bestilling af fritter på motorvejscafeteriet. Det er utroligt givende at bo hos en udenlandsk familie og opleve en anderledes kultur. Mange af vores elever har kontakt med tyskerne endnu, mest via mails og sms og bruger dem sågar til hjælp til tyskafl everinger. Konklusionen er, at resultatet står mål med det store arbejde. At samtale fremmer forståelsen ved vi allerede, men at der på så kort tid kan opnås så stor gensidig forståelse mellem kulturerne er næsten overraskende hver gang 14

15 t uformelle læringsmiljø Uden for rammerne - det uformelle læringsmiljø UD med sproget Læring ude i Europa også for lærerne Af Ulla Sørensen, pædagogisk konsulent Som sproglærer er det som i andre fag nødvendigt at vedligeholde sine kundskaber. Sprogene gennemgår en konstant udvikling, og kulturerne i de lande, hvor sprogene tales, ændrer sig også. At rejse ud og opholde sig jævnligt i de pågældende lande i kortere eller længere tid er den allerbedste måde at holde sig ajour på. Derved tager man temperaturen på samfundsudviklingen, pudser sine sproglige kompetencer af ved personlig kontakt til repræsentanter for landets befolkning og får herigennem måske endda revideret tidligere lærdom. Rigtig mange sproglærere gør allerede dette i feriesammenhæng eller ved at deltage i efteruddannelseskurser i udlandet, f.eks. via tilskud fra EU s Comenius program. Kulturmøder At deltage i internationale kontaktseminarer og konferencer under samme Comenius program er en anden måde at udvikle sig fagligt på også for andre lærere end sproglærerne. Her har man lejlighed til at diskutere pædagogik og fag inden for udvalgte temaer med udenlandske kolleger, og ikke sjældent resulterer kulturmøderne i fælles ideer til fremtidige skolesamarbejdsprojekter. Læringen gennem planlægningsmøderne og den mellemliggende korre- spondance forårsager, at ens danske undervisningspraksis uvilkårligt sættes i relief og giver anledning til yderligere refl eksion og måske endda forandringer. Gå ikke glip af de mange spændende muligheder for at komme ud med sprogene. - Overvej derfor, om det ikke er en mulighed at deltage i ovenstående internationale efteruddannelsestilbud og seminarer, som du vil kunne drage nytte af i en mængde sammenhænge bagefter. Nærmere information om Comenius programmet på: UD med matematik Hvordan sikrer vi, at vores elever bliver fagligt rustede og samtidig kvalifi cerede til at anvende de matematikfaglige redskaber uden for skolelokalet? Af Ole Haubo, pædagogisk konsulent Lærebogssystemer anno 2008 indeholder en lang række ideer og anvisninger til at inddrage det store klasselokale uden for skolen. Undersøgelser af, hvordan og i hvor høj grad ideerne og anvisningerne anvendes i undervisningen, viser, at der er stor vilje og interesse hos vældig mange matematiklærere. Mange vil rigtig gerne pakke den traditionelle matematikbog væk i længere og længere tid. Brænd skolen! - Det kommer der sikkert ikke meget godt ud af. I stedet er det en god ide at gå på opdagelse i hvilke tilbud, der ligger lige for uden for skolen. Udeskole er en vej at gå. I udeskole arbejder klassen regelmæssigt ude i naturen og de nære omgivelser. Tavle, computer og papir skiftes fx ud med skov, bål og himmel én dag om ugen, året rundt. Se også side 17 Undervisningen kan dog i lige så høj grad henlægges til kulturen i lokalområdet. Glo på vinduer, besøg den lokale genbrugsstation eller henlæg matematikundervisningen til det lokale stadion. Hvor som helst vi bevæger os hen uden for skolen er verden fuld af matematik, som egner sig til undervisning. Læs mere og få inspiration og praktisk hjælp til at komme i gang på God fornøjelse med undervisningen nu også uden klasselokale! Materialer med aktivitet På CFU kan du få råd og vejledning og låne materialer til brug i undervisningen både på skolen og til forlagt undervisning. Til matematik kan du låne en lang række materialekasser, som kan bidrage til at gøre undervisningen konkret. Find ideer og materialeoversigter på under >Fællessamlingen og >Konsulenter > Ole Haubo og > Fag > Matematik 15

16 Uden for rammerne - det uformelle læringsmiljø Uden for rammerne - de UD med dansk Det kræver også forberedelse at forlægge eller medtænke undervisning uden for dansklokalet. Det kan kræve 2 års forberedelse... - Men at fl ytte danskundervisningen UD kræver først og fremmest, at dansklæreren eller lærerteamet tænker i, at dansk godt kan foregå andre steder end i klasselokalet Af Hanne Schriver, pædagogisk konsulent Som dansklærere ved vi jo godt, at der er mange måder at lære på, så hvorfor ikke lade et orienteringsløb i samarbejde med idrætslæreren være med lyrikopgaver, som samtidig er samarbejdsopgaver? Det kan være som afslutning på et lyrikforløb, hvor løbets opgaver samtidig er en evaluering af, om de faglige mål er nået. Eller hvad med at lade eleverne lave en folder eller en fl yer som en reklame for deres by? Giv eleverne følgende virkelighedslignende krav: Den skal husstandsomdeles og skal kunne bruges af tilfl yttere. Få velvalgte ord og billeder. Hvordan sælger man byen? Hvordan vil man gerne modtages i en ny by? Den dansklærer, der gjorde det, havde en idétime først, gå-i-byen-timer og en deadline for 4-personers grupperne med placering af det færdige produkt i holdmappen (elevintra), så læreren kunne printe ud i farver. Eleverne brugte mobil og bluetooth til billedmaterialet. Uden for på nettet Men at gå uden for rammerne kan også være at gå ud i cyperspace, gå på nettet. Lad eleverne arbejde i grupper, i skolens it-lokale eller derhjemme med mobilkontakt til dig. Lad dem bevæge sig ud på nogle udvalgte hjemmesider fem forskellige, lige fra kongehusets til en pianist dk eller en billedhuggers - Lad dem diskutere, analysere og vurdere, og lad dem afslutningsvis interviewe en person eller et fi rma, som har oprettet og vedligeholder en hjemmeside. - Tilsvarende kan gøre i forhold til sms som et danskfagligt område. Ting ta r tid To års forberedelse? - Det går der. Mindst. Hvis en årgang skal fl ytte danskundervisningen til Island. Det gjorde 6. årgang på Laursens Realskole i skoleåret 07/08. Det er tværfagligheden, der kendetegner en sådan faglig rejse og for danskfagets vedkommende kendskabet til sagaerne før, under og efter rejsen. En rejseoplevelse, som på samme tid overskygger og underbygger den boglige undervisning i klasseværelset. Læs mere om rejsen på Der er mange muligheder, men det starter alt sammen med, at vi som dansklærere har lyst til at gå uden for rammerne og udfordre eleverne, faget og os selv Mange tak til Lise Hedegaard, Laursens Realskole, og Lene Fogtmann, Søndervangskolen, Hammel for faglig inspiration til dette bidrag. 16

17 t uformelle læringsmiljø Uden for rammerne - det uformelle læringsmiljø UD med kristendom, samfundsfag, historie, geografi, biologi, fysik/kemi Hvordan kan vi styrke en udvikling, hvor vi som undervisere refl ekterer over den betydning som tilværelsen uden for skolen har for en kvalifi ceret læring? Hvordan kan vi understøtte elevernes opfattelse af, at de også kan lære noget værdifuldt andre steder end i klasselokalet? - Og at det faktisk er tilladt? Af Kaare Øster og Ole Haubo, pædagogiske konsulenter Når læringen fi nder sted uden for skolens etablerede klasserum, taler vi om uformel læring. Og vi kender det alle: Eleverne møder op i klassen med egne erfaringer fra hverdagen og fritiden og vi ved, at sådanne oplevelser ofte har meget stor effekt på elevernes almene og formelle indlæring. I både naturfagene og de humanistiske fag er der mange muligheder for at trække på og drage nytte af uformelle læringsmiljøer i skolens undervisning. Mange oplagte steder ligger besnærende nær skolen - og er nemme at komme til i løbet af en skoledag. Masser af muligheder I første omgang tænkes med uformel læring måske på aktiviteter på besøgssteder som Kattegatcentret, Dansk Landbrugsmuseum, Kunstmuseet, Botanisk Have, Randers Regnskov, Fjordcentret, Industrimuseet, Naturskoler, Ferskvandscentret, Den økologiske Have, Nationalprak Mols Bjerge, Naturhistorisk Museum, ZOO, Moesgaard og andre såvel store som små oplevelsescentre... Men der fi ndes også meget andet, der kan gøre den traditionelle undervisning betydeligt mere vedkommende og virkelighedsnær. Tænk blot på mulighederne i elevernes egne elektroniske apparater og medier. Og på biblioteker, energicentre, virksomheder, landmanden, naboen, fritidslege, rollespil, tv og medier, forældre med specialviden, politikeren, rådhuset, miljøcentret, regionskontoret, åbent-hus arrangementer, Naturvidenskabsfestivalen, Forskningens Døgn og andre årligt tilbagevendende tilbud rettet mod undervisning. Fremtidens skole uden for skolen Den formelle del af undervisningen kan Center for Undervisning være behjælpelig med. Brug centrets udlånssamlinger, rådgivnings- og efteruddannelsesfunktioner. Og de nye Fælles Mål for fagene giver gode anvisninger. - Men hele den uformelle del skal der udvikles meget mere på, hvis den samlede undervisning skal blive optimal. Så UD med fagene - det kan blive den helt store udfordring for fremtidens skole. 17

18 Uden for rammerne - det uformelle læringsmiljø Uden for rammerne - de UD med undervisningen Podcast en byvandring Lad eleverne podcaste Københavns bombardement på mobiltelefonen. Danmarkshistorien på nettet. Kræver abonnement H.C. Andersen og naturen Lyt, læs, se og bliv inspireret om og med naturen. Skolen ud i verden - og verden ind i skolen Internationalisér klasseværelset og få ideer på CIRIUS hjemmeside Udeskoler - i teori og praksis Om undervisning i naturen og i de nære omgivelser Danmarks Naturfredningsforening Skoletjenesten Miljøundervisningsprogrammet Grøn skole grønt flag Forslag til skoleudfl ugter med og uden guide JP s mediarium Lad dine elever arbejde som journalister og få forståelse for pressens opgaver i et demokratisk samfund Naturen netop nu - en guide til gode oplevelser Bogen af Thorkild A. Nielsen kan lånes på CFU Undervisningsmidler fra danske museer og science-centre Et link til erhvervslivet Samarbejdsprojekter, inspiration, information og materialer. Udemiljøer til leg og undervisning Links til hjemmesider med information om legepladsforhold og inspiration til udvikling og brug af udeområder. 18

19 t uformelle læringsmiljø Uden for rammerne - det uformelle læringsmiljø K A S S E V I S Rollespil & læring Bestil SLØJDlærerforeningens temanummer på af materialer fra CFU - til undervisning uden for skolen Efterskole for rollespillere: Søg også på rollespil på > begge samlinger Flyt undervisningen ud i skoven Undervisningsmaterialer om skov og træ. Ideer og materialer til alle fag og klassetrin. UD på nettet Facebook styr og skab et samlet netværk. 23 del dine fotos med andre: flickr fi nd fotos og del med resten af verden: ickr.com Slide Share del dine præsentationer med resten af verden: You Tube video på nettet fi nd og læg selv ind: Balleball Alternativ boldspil, hvor man hverken må gribe bolden eller sparke til den. Dette stiller udøverne i en ny og uvant situation og tvinger dem til at tænke anderledes og indlære nye krops- og bevægelsesmønstre. Målgruppe: Fra 3. klasse og op Se også Geigertæller Indeholder en transportabel geigertæller, der har indbygget GM-rør og analog visning af tælletal. Tælleren registrerer både alfa-, beta- og gammastråling og har TTL-udgang for tilslutning til f.eks computerinterface Målgruppe: Fra 6. klasse og op Solkassen: kig på solen Indeholder en række mere eller mindre avancerede instrumenter til at måle, beregne og observere solens aktiviteter, som fx: Den globale solindstråling, indstrålingseffekten, solpletter, kortbølget globalstråling og påvirkning af solfanger og solpaneler. Flere af instrumenterne kræver nøje lærerstyring af aktiviteterne. Vejledningerne er primært på engelsk Målgruppe: Fra 7. klasse og op Skoven Boglige materialer til elever og lærer samt bestemmelsesdug og plakater. Målgruppe: Fra klasse. Naturfag (Datalogger) Indeholder sensorer, som eleverne kan foretage forskellige målinger med. Udstyret kan bruges til målinger i forbindelse med vejr/klima, ph værdi, temperatur, magnetfelt, CO2 mv. Målgruppe: Fra 6. klasse og op Solfanger Solfangeren skal påhældes vand og giver et indtryk af, at solstråling kan anvendes til opvarmning. Men den er især tænkt anvendt til måling af gennemstrømningshastighed målt i gram pr. sekund og efterfølgende beregning af solfangerens effekt i watt Målgruppe: Fra 6. klasse og op Vind og vejr En mobil vejrstation, der kan bruges i undersøgelse og registrering af vejret. Indeholder bl.a. termometere, regnmåler, kompas, vindmåler, tavler med vejrsymboler, registreringsark og lærerhæfte. Lærerhæftet er på tysk. Målgruppe: Fra 6. klasse og op Vandhullet Boglige materialer til elever og lærer samt bestemmelsesdug, lupper, pincetter, indsamlingsbakker samt net. Målgruppe: klasse Jordbundsundersøgelser Består af diverse instrumenter til undersøgelse af jordbunden Målgruppe: klasse Landmåling : anvendt matematik og geografi Forskellige remedier samt bogligt materiale til brug ved løsning af opgaver i landmåling Målgruppe: klasse 19

20 Uden for rammerne - det uformelle læringsmiljø Uden for rammerne - de Udfl ugter, lejrskoler, temauger, fordybelsesdage og hold på tværs. De fl este børn elsker, når rammerne brydes. Men for nogle børn skaber opbrud i den kendte hverdag kun utryghed og forvirring. På Katrinebjergskolen i Århus har man ansat en fuldtidspædagog til at hjælpe børnene og lærerne når det hele ramler AT SKABE RUM TIL RUMMELIGHED Af pædagog Helle Iversen, Katrinebjergskolen, Århus At skabe rum til rummelighed På den ene side faglighed. På den anden side rummelighed. En positiv grundstemning gennem bevidst relationsarbejde er forudsætningen for at opfylde begge krav, som ellers kan synes helt uforenelige At håndtere både faglighed og rummelighed i hverdagen er nok den største udfordring i folkeskolen i dag. Men opskriften på den perfekte lærer er enkel: Man skal besidde både faglig kompetence og relationskompetence. Sådan konkluderes det i en ny rapport fra Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning, hvor det understreges, at lærere, der formår at indgå i relationer med elever på en ligeværdig, venlig og god måde, har langt bedre faglige indlæringsresultater. Men samtidig understreges også, at den sidste dimension er alt for lavt prioriteret i læreruddannelsen, og så er det man tænker: - Hvad så med rummeligheden? - Bliver relationskompetencen ikke netop The Missing Link i forhold til at kunne håndtere den? Det tror jeg! Undervisning & relation Jeg er pædagog og ansat på en stor folkeskole i Århus midtby. Mit arbejde går ud på at hjælpe med at forene undervisningskompetencen, som er lærerens kerneområde, med relationskompetencen, som er pædagogens kerneområde, så der i klassen/skolen bliver plads til faglighed og rummelighed - samtidig. Mine primære kontakter er børn med ADHD-diagnoser og de såkaldte gråzonebørn; altså børn med store socioemotionelle vanskeligheder, som endnu ikke har en PPR-udredning. Det, jeg i første omgang øjner, er kravet om en rummelig skole uden tilstrækkelige ressourcer, så mit arbejde kræver, at man kan se muligheder frem for de åbenlyse begrænsninger. Systematisk indsats nytter At fi nde rum til både faglighed og rummelighed kræver en systematisk, pædagogisk indsats. Ved hjælp af relationsarbejde og ved 20

KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE

KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE Knudsøskolen er den ene af Ry s to folkeskoler, beliggende ved kanten af Knudsø og omgivet af store grønne arealer. Skolen har 140 elever og er 1-sporet til og med

Læs mere

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014 Afdeling for Folkeskole og Internationale opgaver Frederiksholms Kanal 26 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Præsentation af projekt Udvikling af

Læs mere

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen.

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen. Tilsynserklæring for: Margrethelyst Friskole Persievej 2 8300 Odder Telefon: 77348529 www.margrethelyst.dk Email:info@margrethelyst.dk Skolekode:280214 Tilsynsførende: Pædagogisk konsulent ML- Consult

Læs mere

Et år på 10.Vest med oplevelser og læring bringer dig nærmere din ungdomsuddannelse

Et år på 10.Vest med oplevelser og læring bringer dig nærmere din ungdomsuddannelse Et år på 10.Vest med oplevelser og læring bringer dig nærmere din ungdomsuddannelse 10.Vest Østergade 63 Tlf.: 74722910 www.10vest.dk 6270 Tønder Fax.: 74722919 10vest@10vest.dk Hvilken linje - og hvorfor?

Læs mere

Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17

Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17 Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17 Med denne plan er der lagt op til markante ændringer inden for de rammer og metoder vi traditionelt har benyttet i undervisningen. For hver fase henholdsvis

Læs mere

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk Naturfagene i folkeskolereformen Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/i fokus/aftale om et fagligt loeft affolkeskolen/overblik over reformen Eller som kortlink:

Læs mere

Avnø udeskole og science

Avnø udeskole og science www.nts-centeret.dk Avnø Avnø Avnø udeskole og science Hvad kan uderummet gøre for naturfagene?... og hvordan kan udeskolelærere bruge NTS centrene? 12.4.2011 Nationalt center for undervisning i natur,

Læs mere

Ifølge skolens overordnede formål prioriteres idræt meget højt, da man tilstræber et vekslende samspil mellem idræt og læringen i de andre grundfag.

Ifølge skolens overordnede formål prioriteres idræt meget højt, da man tilstræber et vekslende samspil mellem idræt og læringen i de andre grundfag. Tilsyn Køng Idrætsfriskole i skoleåret 2011-2012 Tilsynets opgave Som tilsynsførende på Køng Idrætsfriskole er det vores opgave at føre tilsyn med elevernes standpunkt i dansk, regning/matematik og engelsk

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014 Definition af pædagogiske begreber I tekster om reformen af erhvervsuddannelserne anvendes en række pædagogiske begreber. Undervisningsministeriet beskriver i dette notat, hvordan ministeriet forstår og

Læs mere

Folkeskolerne i Lolland Kommune

Folkeskolerne i Lolland Kommune Lolland Kommune Skolesektoren Jernbanegade 7 4930 Maribo Telefon: 54676767 lolland@lolland.dk www.lolland.dk Folkeskolerne i Lolland Kommune - en pjece specielt henvendt til forældre til børn med et andet

Læs mere

SKOLEN FOR FREMTIDEN

SKOLEN FOR FREMTIDEN Ansøgningsskema 2009 Projekt nr.: (udfyldes af Skolen for Fremtiden) Projekt navn: Læring gennem bevægelse på ikt-baserede interaktive borde og andre relaterede brugerflader Ansøger: Skolens navn Søndervangskolen

Læs mere

Bøvling Friskole. Skolens navn, hjemsted og formål

Bøvling Friskole. Skolens navn, hjemsted og formål Bøvling Friskole Skolens navn, hjemsted og formål 1. Bøvling Fri- og Idrætsefterskole er en uafhængig selvejende undervisningsinstitution med hjemsted i Bøvlingbjerg, Lemvig Kommune, Region Midtjylland.

Læs mere

International dimension. Sct. Hans Skole

International dimension. Sct. Hans Skole International dimension Sct. Hans Skole Fælles for skolen International uge International dimension i fagene, i årsplaner, på dagsordener Internationalt udvalg Klasseprojekter BHKL i kontakt med Wales

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

Mellemtrin. Verdens bedste skole

Mellemtrin. Verdens bedste skole Verdens bedste skole Verdens bedste skole Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Dagens tema Hvad er en opfindelse/ innovation? Verdens bedste skole - idéfasen Verdens bedste skole - udvikling Verdens bedste

Læs mere

Denne folder er lavet af Skøn Skole - som inspiration til skoler, efterskoler, gymnasier mv. f.eks. som tværfagligt emneugeforløb.

Denne folder er lavet af Skøn Skole - som inspiration til skoler, efterskoler, gymnasier mv. f.eks. som tværfagligt emneugeforløb. Denne folder er lavet af Skøn Skole - som inspiration til skoler, efterskoler, gymnasier mv. f.eks. som tværfagligt emneugeforløb. Skøn Skole giver jer gratis hjælp til selvhjælp. Alt materiale på hjemmesiden

Læs mere

Første del: indsatsen

Første del: indsatsen Første del: indsatsen Beskriv den indsats I vil sætte i gang Hvilke konkrete aktiviteter består jeres indsats af, og hvem skal gøre hvad? Elever i 5.a skal arbejde med emnet design Et tværfagligt forløb

Læs mere

Understøttende undervisning. En ny folkeskole

Understøttende undervisning. En ny folkeskole Understøttende undervisning En ny folkeskole 2 Understøttende undervisning Understøttende undervisning Elevernes læring og trivsel i en varieret og motiverende skoledag Målet med folkeskolereformen er,

Læs mere

FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN

FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN 2 Forord FORORD Folkeskolen er midt i en stor omstilling. Et af reformens centrale elementer

Læs mere

Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk

Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk Sådan bliver dit barns skoledag En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning gladsaxe.dk Efter sommerferien møder eleverne ind til en ny og anderledes skoledag med flere stimer, mere

Læs mere

Ødis Skole. Værdigrundlag

Ødis Skole. Værdigrundlag Ødis Skole Værdigrundlag Indhold Indledning... 4 Fremtidige mål... Værdiformulering... 5 6 Sådan arbejder vi med vores værdier... 8 - Trivsel... 8 - Læsning... 9 - Naturen... 10 - Fællesskab... 12 - Kreativitet...

Læs mere

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende

Læs mere

Søborg Privatskole & Skovbørnehave. Søborg Privatskole & Skovbørnehave. - den pædagogiske linie

Søborg Privatskole & Skovbørnehave. Søborg Privatskole & Skovbørnehave. - den pædagogiske linie Søborg Privatskole & Skovbørnehave - den pædagogiske linie Grundlag I 1998 indgik vi, bestyrelsen, medarbejdere og ledelse, en fælles linie for skolens og skolefritidsordningens (sfo) arbejde. I 2014 oprettede

Læs mere

0. - 5. KLASSE. - indskolingsafdelinger RØD/GUL. www.kochs.dk. - vi vil være verdens bedste skole - for børn

0. - 5. KLASSE. - indskolingsafdelinger RØD/GUL. www.kochs.dk. - vi vil være verdens bedste skole - for børn 0. - 5. KLASSE - indskolingsafdelinger RØD/GUL www.kochs.dk - vi vil være verdens bedste skole - for børn Hvad indeholder pjecen? I denne pjece kan du læse om N. Kochs Skoles indskolingsafdelinger. I skolens

Læs mere

Evaluering kort og godt

Evaluering kort og godt Evaluering kort og godt Om målsætning, dokumentation & elevplaner Dette hæfte er et supplement til filmen "Når evaluering er læring Kan bestilles til alle lærere i grundskolen Dette hæfte er et supplement

Læs mere

Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole.

Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole. Side 1 af 5 Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole. Institutionens formål er at drive en friskole efter de til enhver tid gældende love og andre retsregler for friskoler og private grundskoler

Læs mere

Assentoftskolen skoleåret 2014-2015.

Assentoftskolen skoleåret 2014-2015. Assentoftskolen skoleåret 2014-2015. Det betyder folkeskolereformen! Kære elever og forældre. Når et nyt skoleår begynder 11. august 2014, møder børnene en skoledag som på nogle punkter er anderledes end

Læs mere

Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION VISION

Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION VISION Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION Vores mission er, at hvert eneste barn udvikler livsduelighed i samtid og fremtid at de kan skabe sig et meningsfuldt liv i egne øjne og i omverdenens, som barn og som voksen

Læs mere

Raketten - indskoling på Vestre Skole

Raketten - indskoling på Vestre Skole Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 210 Offentligt Sådan hjælper du dit barn på vej I faget matematik Hjælp barnet til at blive opmærksom på alle de tal, der er omkring det i hverdagen

Læs mere

For elever der går i 4. klasse til og med 6. klasse gælder følgende priser:

For elever der går i 4. klasse til og med 6. klasse gælder følgende priser: Åbningstider. Mandag til torsdag fra kl. 14.00-17.00. Fredag fra kl. 14.00-16.00. Mandag til fredag har SFO åben om morgenen fra kl. 6.30-8.00. Udvidet SFO. Fra august er det muligt for elever fra 4. årgang

Læs mere

OrienteringsPatruljen

OrienteringsPatruljen OrienteringsPatruljen Sæt fokus på børn og unges kendskab til naturen og orienteringsløb Skab et sundt og aktivt friluftsliv Prøv : - Orienteringsløb - Lege i naturen - Adventureaktiviteter - Kurser og

Læs mere

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler

Læs mere

Naturfag i folkeskolen

Naturfag i folkeskolen marts 2011 Naturfag i folkeskolen Resume Unge menneskers interesse for naturfagene har været dalende i de seneste år, og det har betydning for bl.a. søgningen til ingeniøruddannelserne såvel som til læreruddannelsernes

Læs mere

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU.

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. AT LEGE ER AT LÆRE Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. Med udgangspunkt i Pandrup kommunes mål vedr. læreplaner, der skal tage højde for

Læs mere

Naturen i byen Overlade Skole. Et tværfagligt projekt for 5. + 6. klasse. For fagene: Dansk, Matematik, Billedkunst, Sløjd, Musik & Natur/Teknik.

Naturen i byen Overlade Skole. Et tværfagligt projekt for 5. + 6. klasse. For fagene: Dansk, Matematik, Billedkunst, Sløjd, Musik & Natur/Teknik. Et tværfagligt projekt for 5. + 6. klasse For fagene: Dansk, Matematik, Billedkunst, Sløjd, Musik & Natur/Teknik. Et MEGA godt emne det har været sjovt! Patrick Stistrup 6. klasse Indhold - Hvad har vi

Læs mere

Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet

Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet Forskningsnotat 5 Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet Marianne Lyngmose Nielsen Peter Koudahl DPU juni 2011 Indhold Forskningsnotat... 3 Metode... 5 Elevernes nuværende uddannelses-,

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Oplæg for deltagere på messen.

Oplæg for deltagere på messen. 1 Oplæg for deltagere på messen. Side 1 2 Baggrunden for skolereformen Den danske folkeskole står over for store udfordringer Det faglige niveau særligt i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

Sommerferiehilsen fra Lind Skole juni 2015

Sommerferiehilsen fra Lind Skole juni 2015 Sommerferiehilsen fra Lind Skole juni 2015 Afslutningen på dette skoleår er ved at være en realitet. Det har været et anderledes skoleår med ændringer og nye krav, der skal implementeres i forhold til

Læs mere

Oplæg til debat. Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv 03/09/13. 1. Den politiske udfordring

Oplæg til debat. Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv 03/09/13. 1. Den politiske udfordring Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv Oplæg til debat 1. Den politiske udfordring 2. Er bæredygtig pædagogik svaret? 3. Fokusering alles ansvar samlet strategi 4. Paradigmeskifte?

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Den følgende beskrivelse er et supplement til informationsmødet afholdt på skolen d. 16. juni 2014. >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Velkommen til Vestre Skole

Velkommen til Vestre Skole Velkommen til Vestre Skole Peter Jensen, som har 6. årgang og tidligere har startet 7. klassetrin Elever fra 9. årgang Alice Markussen, skoleleder Vestre Skole og Åløkkeskolen. Fra skolens Visions- og

Læs mere

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2014 skolekode 183008

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2014 skolekode 183008 1. Indledning Denne tilsynserklæring er udarbejdet af tilsynsførende Lisbet Lentz, der er certificeret til at føre tilsyn med frie grundskoler. Vurderingerne i erklæringen bygger på data fra interview

Læs mere

Ideer til matematik-aktiviteter i yngstetrinet

Ideer til matematik-aktiviteter i yngstetrinet Ideer til matematik-aktiviteter i yngstetrinet Følgende ideer er ment som praktiske og konkrete ting, man kan bruge i matematik-undervisningen i de yngste klasser. Nogle af aktiviteterne kan bruges til

Læs mere

Indholdsfortegnelse over skolens værdigrundlag

Indholdsfortegnelse over skolens værdigrundlag Indholdsfortegnelse over skolens værdigrundlag Indholdsfortegnelse.1 Værdiggrundlaget i overskrifter..2 Grundtvig-Kold.3 Læringsstile.3 IT.4 Motion.5 Tidlig sprogindlæring 5 Natur og Teknik 6 Helhedsskole...6

Læs mere

ENDELIGT FORSLAG TIL BESKRIVELSE AF Helhedsskole på Issø-skolen.

ENDELIGT FORSLAG TIL BESKRIVELSE AF Helhedsskole på Issø-skolen. ENDELIGT FORSLAG TIL BESKRIVELSE AF Helhedsskole på Issø-skolen. Studiegruppen har taget udgangspunkt i følgende: Formål for Skole og Dagtilbud frem mod 2014 Rammebetingelser for arbejdet med mål og indholdsbeskrivelser

Læs mere

Tilsynsrapporten er udarbejdet på baggrund af bekendtgørelse af lov om friskoler og private grundskoler m.v. LBK nr. 1135 af 07/12/2011

Tilsynsrapporten er udarbejdet på baggrund af bekendtgørelse af lov om friskoler og private grundskoler m.v. LBK nr. 1135 af 07/12/2011 Tilsynsrapport 2015 Langsø Friskole Onsdag den 12. august 2015 Tilsynsrapporten er udarbejdet på baggrund af bekendtgørelse af lov om friskoler og private grundskoler m.v. LBK nr. 1135 af 07/12/2011 Tilsynsrapporten

Læs mere

Bavnehøj Skoles profil

Bavnehøj Skoles profil Bavnehøj Skoles profil Fra 2012 er Bavnehøj Skole profilskole. Vi har fokus på at sammenkoble faglig læring med fysisk aktivitet og en kreativ tilgang. Vores profil Læring i bevægelse kundskaber, krop

Læs mere

I henhold til Friskolelovens 9 a skal jeg som tilsynsførende varetage tilsynet med:

I henhold til Friskolelovens 9 a skal jeg som tilsynsførende varetage tilsynet med: Tilsynserklæring 2014-2015 Hammer Frie Privatskole Hammer Skolevej 1A, Hammer 4700 Næstved Skolekode: 280538 Tilsynsførende: Iben Lindemark Baggrund for tilsynet I henhold til Friskolelovens 9 a skal jeg

Læs mere

Lærere/pædagoger i alm. skolen og i specialtilbud:

Lærere/pædagoger i alm. skolen og i specialtilbud: Lærere/pædagoger i alm. skolen og i specialtilbud: Udnyt alle læringsrum både inde og ude Læringsrum bør indrettes, så eleverne føler sig trygge og inspireres til læring og kreavitet Fleksibel indretning,

Læs mere

HJÆLP EN NYBEGYNDER I GANG MED IT GUIDE

HJÆLP EN NYBEGYNDER I GANG MED IT GUIDE HJÆLP EN NYBEGYNDER I GANG MED IT GUIDE 1 Forord Den danske befolknings it-færdigheder bliver stadigt bedre, og andelen af it-brugere er stigende fra år til år. Men ikke alle borgere i Danmark er lige

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

LÆRERUDDANNELSEN I AARHUS MED DE MANGE MULIGHEDER

LÆRERUDDANNELSEN I AARHUS MED DE MANGE MULIGHEDER LÆRERUDDANNELSEN I AARHUS MED DE MANGE MULIGHEDER Læreruddannelsen i Aarhus Læreruddannelsen i Aarhus er landets største læreruddannelse og udbyder samtlige undervisningsfag. Udover et solidt fundament

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling

Barnets alsidige personlige udvikling Barnets alsidige personlige udvikling - Må opleve sig værdifuld og værdsat - Udvikler sig selvstændigt og initiativrigt - Kender sine forskellige følelser og kan udtrykke og afpasse dem efter situationen

Læs mere

1 Samarbejdet mellem skole og hjem

1 Samarbejdet mellem skole og hjem 1 Samarbejdet mellem skole og hjem Skole-hjem samarbejdet praktiseres under mange former som fx Forældremøder Skole-hjem samtaler med fokus på underretning om elevens udbytte af undervisningen og alsidige

Læs mere

Understøttende undervisning

Understøttende undervisning Understøttende undervisning Almindelige bemærkninger til temaindgangen der vedrører understøttende undervisning: 2.1.2. Understøttende undervisning Med den foreslåede understøttende undervisning indføres

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i vuggestuen

Pædagogiske læreplaner i vuggestuen Personlig alsidig udvikling Pædagogiske læreplaner i vuggestuen Når vi udvikler børnenes personlige alsidige kompetencer, giver vi dem evnen til at: Føle sig unik og værdifuld for fællesskabet Være fortrolige

Læs mere

Forældresamarbejde. c/o UngVest Rismarksvej 80 5200 Odense V Tlf: 63 755 755 mail: ungvest@odense.dk www.ungvest.dk/læringforalle

Forældresamarbejde. c/o UngVest Rismarksvej 80 5200 Odense V Tlf: 63 755 755 mail: ungvest@odense.dk www.ungvest.dk/læringforalle Forældresamarbejde Forældresamarbejde er 1 af de 6 indsatser, som projektet Læring for alle afprøver i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem et intensivt læringsforløb og skolens almene del.

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

Velkommen til Stavnsholtskolen

Velkommen til Stavnsholtskolen Velkommen til Stavnsholtskolen 1 Velkommen til Stavnsholtskolen Jeg vil sammen med skolens personale byde velkommen til en folkeskole i rivende udvikling. Stavnsholtskolen er en visionær skole, hvor alle

Læs mere

Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen

Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen 1 Tre overordnede nationale mål! Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold

Læs mere

Skolereform 2014 Forældreinformation d. 10. juni 2014 HVAD GØR VI PÅ AUGUSTENBORG SKOLE?

Skolereform 2014 Forældreinformation d. 10. juni 2014 HVAD GØR VI PÅ AUGUSTENBORG SKOLE? Skolereform 2014 Forældreinformation d. 10. juni 2014 HVAD GØR VI PÅ AUGUSTENBORG SKOLE? SKOLEREFORM 2014 UVM Sønderborg Augustenborg Kommune Skole SKOLEREFORM 2014 Folkeskolen skal udfordre alle elever,

Læs mere

Læreplaner. I august 2004 trådte lovgivningen om pædagogiske læreplaner i kraft. De 6 læreplans temaer er:

Læreplaner. I august 2004 trådte lovgivningen om pædagogiske læreplaner i kraft. De 6 læreplans temaer er: Læreplaner I august 2004 trådte lovgivningen om pædagogiske læreplaner i kraft. De 6 læreplans temaer er: Alsidig personlig kompetence: Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medlevende

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

Skolereform din og min skole

Skolereform din og min skole Skolereform din og min skole Information til forældre April 2014 Natur og Udvikling Folkeskolereform i trygge rammer Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til

Læs mere

HF i Aars. ... på den almindelige måde. eller med sport og film. Vesthimmerlands Gymnasium & HF. ... mange års erfaring gør en forskel!

HF i Aars. ... på den almindelige måde. eller med sport og film. Vesthimmerlands Gymnasium & HF. ... mange års erfaring gør en forskel! HF i Aars... på den almindelige måde eller med sport og film Vesthimmerlands Gymnasium & HF... mange års erfaring gør en forskel! 1 Hvad kan en HF-eksamen bruges til? En HF-eksamen kan bruges til alle

Læs mere

Som tilsynsførende på Køng Idrætsfriskole har vores opgave været at føre tilsyn med:

Som tilsynsførende på Køng Idrætsfriskole har vores opgave været at føre tilsyn med: Tilsynets opgave Som tilsynsførende på Køng Idrætsfriskole har vores opgave været at føre tilsyn med: 1:Elevernes standpunkt i dansk, regning/matematik, engelsk og idræt. 2: At skolens samlede undervisningstilbud,

Læs mere

Skolereformen set fra et ledelsesperspektiv mit!

Skolereformen set fra et ledelsesperspektiv mit! Skolereformen set fra et ledelsesperspektiv mit! Hvem er jeg? René Arnold Knudsen, skoleleder Leder i 16 år (værdi- og kompetenceledelse) Engagement og lederfokus (EVA, samarbejde mm.) Organisationsarbejde,

Læs mere

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform Egebækskolen Den nye folkeskolereform 1 Kære Alle I juni 2013 blev der som bekendt indgået aftale om en ny skolereform. Reformen træder i kraft 1. august 2014. Formålet med reformen er blandt andet, at

Læs mere

Tilbud til elever i læsevanskeligheder

Tilbud til elever i læsevanskeligheder Tilbud til elever i læsevanskeligheder Tilbud til elever i læsevanskeligheder i Faaborg-Midtfyn Kommune - en beskrivelse Faaborg-Midtfyn Kommune opretter pr. 1. august 2014 et tilbud til elever i vanskeligheder

Læs mere

Læreplaner for børnehaven Østergade

Læreplaner for børnehaven Østergade Indledning: Børnehavens værdigrundlag: Tryghed: Tillid: Nærvær: Det er vigtigt at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i børnehaven, og at vi som personale er trygge ved at komme på arbejde.

Læs mere

Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel

Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Strategiens tre kerneområder Læring Udvikling Trivsel Børn og unges alsidige og personlige udvikling Strategi for alle børn og unges læring,

Læs mere

PULS. Et udviklingsprojekt Lyngbjerghus og Naur Sir Skole

PULS. Et udviklingsprojekt Lyngbjerghus og Naur Sir Skole PULS - meget mere krop, sundhed og læring Et udviklingsprojekt Lyngbjerghus og Naur Sir Skole Udviklingsprojektet starter august 2011 og er berammet til 3 år. Udviklingsprojektet evalueres løbende med

Læs mere

Center for Undervisningsmidler

Center for Undervisningsmidler Til dig, der er lærerstuderende Kender du Center for Undervisningsmidler - for dig og din undervisning Kære lærerstuderende ved VIA Læreruddannelsen i Nr. Nissum, Silkeborg, Skive og Århus Kender du VIA

Læs mere

IT læring. - lidt som at lære at cykle LÆRING. projekt

IT læring. - lidt som at lære at cykle LÆRING. projekt IT læring - lidt som at lære at cykle projekt IT LÆRING Projekt IT Læring At blive fortrolig med IT er som at lære at cykle. Man har brug for hjælp til at komme i gang, og man risikerer at vælte i starten.

Læs mere

Eksternt tilsyn med Skørbæk-Ejdrup Friskole 30.03.2014

Eksternt tilsyn med Skørbæk-Ejdrup Friskole 30.03.2014 Bestyrelsen Skørbæk-Ejdrup Friskole Ejdrupvej 33, Skørbæk 9240 Nibe Eksternt tilsyn med Skørbæk-Ejdrup Friskole 30.03.2014 Tilsynet med Skørbæk-Ejdrup Friskole, skolekode 831 006, er foretaget af chefkonsulent

Læs mere

Linjemodellen IDEKATALOG - SKOLERNE

Linjemodellen IDEKATALOG - SKOLERNE Linjemodellen IDEKATALOG - SKOLERNE Forord Med Vordingborg Kommunes Fokus på folkeskolen og beslutning om en ny skolestruktur er målsætningen, at alle elever skal lære mere. Vi betragter udskolingen i

Læs mere

Klarup Skole - International profilskole i Aalborg Kommune

Klarup Skole - International profilskole i Aalborg Kommune Klarup Skole - International profilskole i Aalborg Kommune INDLEDNING I takt med at samfundet i stadig stigende grad bliver internationaliseret, stiger behovet for at sætte fokus på internationalisering

Læs mere

PLAN T - læsecamp for teenagere

PLAN T - læsecamp for teenagere Distriktsudvalg Tarup, c/o Tarup Ungdomsskole, Rismarksvej 80, 5200 Odense V, tlf: 63 755 755, mail: tu.buf@odense.dk Evaluering af Plan T, eleverne, opsamling Modtaget 18 ud af 24 mulige svar (svarende

Læs mere

Udskolingen på Holme Skole. - selvstændighed & faglighed

Udskolingen på Holme Skole. - selvstændighed & faglighed Udskolingen på Holme Skole - selvstændighed & faglighed Profil for udskolingen på Holme Skole 2 KÆRE FORÆLDRE I denne pixiudgave kan I læse om, hvordan vi organiserer og vægter undervisningen i udskolingen

Læs mere

Evalueringsrapport 2011

Evalueringsrapport 2011 Evalueringsrapport 2011 Undervisningen på Odder lille Friskole tager udgangspunkt i skolens egne læseplaner. Disse er blevet til på baggrund af Folkeskolens Fælles Mål samt ud fra skolens praksis i den

Læs mere

SKOLESTART Langmarkskolen folkeskolen i dit lokalområde LANGMARKSKOLEN

SKOLESTART Langmarkskolen folkeskolen i dit lokalområde LANGMARKSKOLEN SKOLESTART Langmarkskolen folkeskolen i dit lokalområde LANGMARKSKOLEN HØJ FAGLIGHED GOD TRIVSEL FÆLLESSKAB Skolestart er en milepæl i alle børns liv og meget betydningsfuld såvel i en faglig som en social

Læs mere

Program: Velkomst. Skolereformen generelt. FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre. Principper for skole-hjem samarbejdet.

Program: Velkomst. Skolereformen generelt. FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre. Principper for skole-hjem samarbejdet. Program: Velkomst Skolereformen generelt FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre Principper for skole-hjem samarbejdet Spørgsmål Overblik over fagfordelingen FællesSkolen (SKOLEREFORM) for nutidens

Læs mere

Social- og Sundhedsskolen Esbjerg

Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Den lokale undervisningsplan for Grundforløbet Afsnit 2 og 3 Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Gældende fra den 1. januar 2013 Indhold 2.0 Indgangen Sundhed, omsorg og pædagogik... 1 2.1 Praktiske oplysninger...

Læs mere

Beskrivelse af udskolingen på Som det allerførste i folkeskoleloven hedder det: Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder dem til videre uddannelse

Læs mere

Ny Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse.

Ny Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse. Ny Folkeskolereform Bogense Skole Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse. Program 16. juni 2014. Velkomst. Bogense skoles visioner, mål og pejlemærker Skolereformen 2014. formål og indhold. Skolereformen

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen

Talentudvikling i folkeskolen 1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og

Læs mere

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning 1 Læringsbegrebet i SFO SFO ens læringsrum er kendetegnet ved, at læring sker i praksis, og udviklingen finder sted på baggrund af konkrete aktiviteter og sociale erfaringer. Udfordringen ligger i, hvorledes

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

Nyt gratis tilbud til skoler

Nyt gratis tilbud til skoler Vær så god: Her er der inspiration til skoler, efterskoler, gymnasier mv. om kreativitet, innovation, selvstædighed og fællesskab f.eks. som tværfagligt emneugeforløb. Nyt gratis tilbud til skoler Skøn

Læs mere

Motion og bevægelse. En ny folkeskole

Motion og bevægelse. En ny folkeskole Motion og bevægelse En ny folkeskole 2 Motion og bevægelse Motion og bevægelse Elevernes læring og trivsel i en varieret og motiverende skoledag Målet med folkeskolereformen er, at alle elever skal blive

Læs mere

Spørgsmål 1 Hvad kendetegner allerede nu jeres arbejde med Den åbne skole?

Spørgsmål 1 Hvad kendetegner allerede nu jeres arbejde med Den åbne skole? Den åbne skole FASE A Praksis som I ser den nu Spørgsmål 1 Hvad kendetegner allerede nu jeres arbejde med Den åbne skole? Se i lovudkastet s.1 ( 3,stk 4 & 5), s.24-25 (pkt. 2.1.5) 1.1 Beskriv for hinanden

Læs mere

10. KlasseCentret. Dronninglund 2015-16. 10. KLASSE en god start på din ungdomsuddannelse!

10. KlasseCentret. Dronninglund 2015-16. 10. KLASSE en god start på din ungdomsuddannelse! 10. KlasseCentret Dronninglund 2015-16 2 10. KLASSE en god start på din ungdomsuddannelse! 10. klasse - dit valg! Hvad skal du efter 9. klasse? Der er mange muligheder, og valget kan være svært. Dronninglund

Læs mere

Kom godt fra start. - inklusion af børn med ADHD i folkeskolen. Dorthe Holm

Kom godt fra start. - inklusion af børn med ADHD i folkeskolen. Dorthe Holm Kom godt fra start - inklusion af børn med ADHD i folkeskolen Dorthe Holm Tekst: Dorthe Holm, pædagogisk vejleder, børnehaveklasseleder v/ Centerklasserne Højvangskolen, d.holm@pc.dk Udgivet af centerklasserne

Læs mere

Skolereformen i Sorø Kommune

Skolereformen i Sorø Kommune Skolereformen i Sorø Kommune Nyhedsbrev nr. 5, marts 2014 Kære forældre, elever, medarbejdere og alle med interesse for folkeskolerne i Sorø Kommune Så har nyhedsbrev nr. 5 set dagens lys, og endnu en

Læs mere