Konvergens i netværkssamfundet

Transkript

1 Konvergens i netværkssamfundet Konvergens i netværkssamfundet

2 Indhold Forord 4 1. Sammenfatning 6 2.Indledning, baggrund, udvalgets kommissorium og sammensætning mv Begrebsafklaring hvad er konvergens? 34 4.Hvor står vi? En oversigt over medie- og teleområdernes aktuelle struktur, regulering og finansiering 52 5.Hvad sker der? Drivkræfter og scenarier for konvergensudviklingen Vurdering af de gældende regler Internationale policy-tiltag på konvergensområdet 128 Konvergens i netværkssamfundet udgivet af 8. Konvergensens muligheder og dilemmaer sigtelinjer 148 IT- og Forskningsministeriet Bredgade København K Kulturministeriet Nybrogade 2 Postboks København K Oplag: 3000 Pris: kr. 100,00 inkl. moms Kan købes ved henvendelse til Statens Information Nørre Farimagsgade 65 Postboks København K tlf: ISBN: Elektronisk udgave ISBN: Design og produktion: Ravn Reklamebureau AS 2 3

3 Forord Fremtidsvisioner kan have kort frist her i IT-alderen, hvor forandringerne sker i et stadig hastigere tempo, og hvor et Internet-år kun er tre måneder. Tidligere tiders fremtidsvisioner har ofte et let komisk skær over sig. Som når man i 60 erne troede, at fremtiden ville ligne Georg Gearløs laboratorium eller tv-serien Månebase Alpha. Atomdrevne luftpuder, rumskibe og robotter var der nok af i datidens fremtidsvisioner. Men informationsteknologien og dens gennemgribende forandringer af samfundet var der ingen der tænkte på. Heller ikke, at vi nu står overfor en virkelighed, hvor informations-, kommunikations- og medieteknologier smelter sammen konvergerer. Konvergensen vil betyde omfattende ændringer i vilkårene for kunst og kultur. Musik, film og billeder kan allerede nu mangfoldiggøres over hele verden i løbet af få minutter. Elektroniske bøger og tidsskrifter er i kraftig udvikling. De territoriale grænser mellem de enkelte nationalstater udviskes, efterhånden som den enkelte forbruger kan få adgang til enorme mængder af information på verdensplan. Der er nærmest tale om et globalt supermarked for kulturelle ydelser og produkter med frit valg i store globale databaser eventuelt mod betaling. Der vil være helt nye muligheder for at gøre kulturarven og kunsten bredt tilgængelig, hvad enten det er tekst, lyd eller billeder - f.eks. gennem virtuelle museer og biblioteker. Mediemæssigt skaber konvergensen nye mellemformer mellem traditionel massekommunikation (énvejskommunikation til et anonymt publikum) og de elektroniske kommunikationsmidler som telegraf, telefon, fax, computernetværk (tovejs kommunikation). Vi står midt i en udvikling, hvor portaler, nyhedstjenester, web-tv og andre nye medieformer i endnu højere grad end vi ser det i dag, vil integrere de traditionelle massemediers redaktionelle udvælgelse, vinkling og præsentation med interaktivitet og brugerstyring. Det åbner spændende perspektiver for bl.a. public servicemedierne. Netværkssamfundet hjælpes på vej af konvergensen. Fordi flere mennesker vil blive en del af netværkssamfundet, når det ikke længere vil kræve en pc for at få adgang til Internettet, men kan gøres via f.eks. tv-apparatet, mobiltelefonen - eller måske det interaktive køleskab! Netop de fysiske muligheder sætter i dag nogle grænser for, hvor mange der kan udnytte den digitale teknologis muligheder. Konvergensen åbner mulighed for et kompetenceløft, der kan virkeliggøre regeringens målsætning om at gøre Danmark til en førende IT-nation. Denne redegørelse, som er udarbejdet af et embedsmandsudvalg under Kulturministeriet og IT- og Forskningsministeriet, belyser konvergensens kulturelle, kommunikationsmæssige og IT-mæssige konsekvenser. En fængslende og perspektivrig rapport, der opstiller nogle tankevækkende scenarier og sigtelinjer for de muligheder og problemer, som konvergensen rejser. Med redegørelsen er bolden givet op til en debat om konvergensen og de perspektiver, den åbner for en samordnet IT-, tele-, medie- og kulturpolitisk strategi. Det er vigtigt, at vi går til konvergensen med et åbent sind og finder løsninger, så vi får udnyttet dens muligheder. Vi glæder os til at se, hvilke tilbagemeldinger og kommentarer redegørelsen vil give anledning til, dels ved den skriftlige høring, dels ved en konference i august Derefter vil regeringen til efteråret afgive en redegørelse til Folketinget om perspektiver og problemer som konsekvens af sammensmeltningen af tv, radio og pc, hvori der vil blive taget stilling til behovet for konkrete initiativer til en samordnet politik i lyset af konvergensen. Elsebeth Gerner Nielsen Birte Weiss 4 5

4 Kapitel 1 Sammenfatning Indledning Adgang til Internettet via pc, tv, mobiltelefonen - og måske køleskabet. Film, der vises på tv-skærmen men sendes via Internettet; nyheder, der kommer når du har lyst og er målrettet netop dine interesser. Mulighed for selv at lægge videoklip eller direkte optagelser ud på nettet. Videokonferencer med kolleger eller familie og venner i udlandet - eller med kommunen. Konvergensen - sammensmeltningen af de kendte kommunikations-, informations- og medieteknologier - giver mange muligheder, og potentialet er stort. Det er utvivlsomt, at konvergensen vil påvirke hvordan vi kommunikerer og arbejder, samt måden vi lader os underholde og informere på. Medieudviklingen ændres, fordi konvergensen og den tilgrundliggende IT-udvikling skaber en ny mellemform mellem traditionel massekommunikation (énvejs-kommunikation til et anonymt publikum) og de elektroniske kommunikationsmidler som telegraf, telefon, fax, computernetværk (tovejs-kommunikation). Dagblade og tv-stationer er blevet aktører på Internettet på linje med portaler, søgemaskiner, nyhedstjenester, internetmagasiner og web-tv stationer. Internettet kombinerer massemedier og elektronisk tovejs-kommunikation i en hybrid, som man kunne kalde halvanden-vejs -kommunikation, fordi den integrerer redaktionel udvælgelse, vinkling og præsentation med interaktivitet og brugerstyring. Hvordan vil vi bruge de nye muligheder, som teknologien skaber? Vil vi have en åben og ucensureret adgang til Internettet og selv finde vores nyheder, eller vil vi foretrække en redigeret tilgang til medierne? Vil Internettet betyde en demokratisering af medierne, eller vil internationaliseringen og kommercialiseringen blot give os mere af det samme globale og kommercielt prægede indhold? For at belyse de spørgsmål, som konvergensen rejser, nedsatte IT- og forskningsministeren og kulturministeren i sommeren 2000 et udvalg, der fik til opgave at udarbejde en redegørelse om konvergens i netværkssamfundet. Denne rapport er udvalgets redegørelse til ministrene. Rapporten indledes med en afklaring af begrebet konvergens, jf. kapitel 3, samt en kortlægning af den igangværende udvikling indenfor medie- og teleområdernes struktur, regulering og finansiering, jf. kapitel 4. Herefter opstilles, i kapitel 5, tre scenarier, der i et vist omfang nulstiller kultur-, medie- og telepolitikken og isoleret belyser effekten af de teknologiske og markedsmæssige drivkræfter med henblik på - i den afsluttende analyse i kapitel 8 - at holde scenarierne op imod en række overordnede medie-, IT,- og telepolitiske 6 7

5 målsætninger. For yderligere at styrke grundlaget for analysen i kapitel 8, vurderes i kapitel 6, den eksisterende medie- og telelovgivning ud fra konvergensens perspektiver, og i kapitel 7 opridses nogle internationale perspektiver for konvergensudviklingen. I det afsluttende kapitel 8 om konvergensens muligheder og dilemmaer holdes scenariernes langsigtede perspektiver op imod de traditionelle medie- og kommunikationspolitiske målsætninger med henblik på at identificere, hvilke nye muligheder og dilemmaer konvergensen skaber, og hvilke sigtelinjer der kan opstilles for en fremtidig medie- og telepolitik. Hvad er konvergens? Almindeligvis taler man om, at konvergensen har fire dimensioner: 1. Tjenestekonvergens - når samme indhold leveres over flere platforme 2. Netværkskonvergens - når samme net kan bære flere tjenestetyper 3. Terminalkonvergens - når brugernes terminaler bliver multifunktionelle 4.Markedskonvergens - når virksomhederne på markedet fusionerer/ indgår partnerskaber på tværs af hidtil adskilte sektorer Fokus er blandt andet på, hvilke transmissionshastigheder og båndbredder, der er behov for. I relation til levende billeder via Internettet er det relevant, ved hvilken hastighed der kan modtages levende billeder på fuld skærm, og ikke i "frimærkeformat" som vi kender det i dag. Med den i dag kendte teknologi kræver det med god kompression en overførselshastighed/båndbredde på 1-2 Mbit/s at vise levende billeder i VHS-kvalitet i fuld skærmstørrelse. Der arbejdes imidlertid intenst på at få kravet til båndbredde ned, og fremover vil det formentlig blive muligt at se levende billeder i god kvalitet og på fuld skærm ved lavere hastigheder. Terminalerne er et andet vigtigt punkt. De første diskussioner om terminalkonvergens gik på, om pc'en eller tv'et ville vinde. Man antog, at efterhånden som terminalerne fik samme funktionaliteter, ville den ene udkonkurrere den anden. I dag ser vi klare tegn på, at vi ikke får færre terminaler i vore hjem, men flere pc'er, tv'er, mobiltelefoner, håndholdte computere og spillekonsoller. Opdelingen i fire dimensioner kan give et struktureret overblik over en række tendenser. Men opdelingen er også kunstig, især hvis man forsøger at skelne imellem, hvad der er årsag og hvad der er virkning. Udvalget finder det derfor mere frugtbart at beskrive konvergensen ved hjælp af følgende karakteristika på tværs af de fire dimensioner: Samme indhold på flere platforme - når tv vises på Internettet, kan modtages via digitalt tv og bøger, aviser og musik udgives både som fysiske eksemplarer og på Internettet. Personalisering og nichedannelse - når forbrugeren selv kan skræddersy tjenester og selv bestemme hvad der modtages og hvornår det modtages. Interaktivitet - når brugeren selv kan påvirke og i nogle tilfælde bidrage til indholdet. Multifunktionelle terminaler - når man f.eks. via mobiltelefonen kan tale, sende elektroniske beskeder og hente informationer fra Internettet. Udvisken af grænser - når der ikke længere er tydeligt skel mellem f.eks. traditionel broadcast, web-tv og andre tjenester, der indeholder levende billeder. Når grænsen mellem afsender og modtager bliver mere uklar. Drivkræfter En række drivkræfter afgør, i hvilken retning og i hvilket tempo konvergensudviklingen vil gå. Der er tre hovedgrupper af drivkræfter, jf. nedenfor. De politisk fastsatte rammebetingelser i form af bl.a. kultur-, medie og telepolitik kan naturligvis også siges at være en slags drivkraft i konvergensudviklingen, men sådanne rammebetingelser er i beskrivelsen af de enkelte scenarier i et vist omfang nulstillet med henblik på isoleret at kunne belyse effekten af de teknologiske og markedsmæssige drivkræfter. 1. Forbrugernes adfærd og efterspørgsel. Bl.a. er det afgørende, om forbrugerne vil omstille sig fra en passiv forbrugssituation til et interaktivt programindhold og om der vil opstå et stærkt behov for en guide- eller redaktørfunktion, der kan hjælpe forbrugeren med at orientere sig i det globale medieudbud. Udviklingen er også afhængig af, om forbrugeren vil foretrække on demand-baserede ydelser eller traditionel massekommunikation, som giver en mere fælles oplevelse og referenceramme. Pris- og sikkerhedsaspekter er i den sammenhæng også væsentlige faktorer. 2. Virksomhedernes strategier og forretningsmodeller. Et andet afgørende parameter for konvergensudviklingen er, hvilke strategier virksomhederne vil vælge i form af fusioner, alliancer, partnerskaber, prissætningsmodeller og investeringer. Hvordan vil virksomhederne tjene penge, når markederne konvergerer? Hvordan vil betalingsmekanismerne udvikle sig? 8 9

6 Specielt er det interessant, om virksomhederne vil fusionere på tværs af hidtil adskilte sektorer, og om f.eks. teleselskaber eller distributører af satellit-tv vil udvikle sig til brede gatekeepere med stor magt over informations- og underholdningsstrømmen, og hvilke tjenester, der tilbydes forbrugeren. 3.Den teknologiske udvikling. Spørgsmålet er, hvor hurtigt udviklingen vil gå indenfor båndbredde, kompressions- og lagringsteknologier og dermed om der i løbet af få år vil ske en udvikling af teknologier, der i samspil med større investeringer i bredbånd, vil gøre det muligt at distribuere og modtage konvergerede tjenester til en attraktiv pris. Scenarier Afhængigt af ovennævnte drivkræfter, kan der opstilles en række forskellige mulige og relevante scenarier. Her opstilles tre scenarier, der hver især giver et skarpt og præcist fremtidsbillede - og tilsammen kan give en bred og relevant vision for fremtiden: Scenarie nr. 1. Et hav af information Det første scenarie kan sammenlignes med et åbent hav. Det er en Internet-baseret verden, som er individualiseret, åben og anarkisk, og hvor vinderen er den aktive og IT-kompetente bruger. En bruger, der ikke anser levende billeder som passiv underholdning, men gerne selv vil være med og deltage aktivt. F.eks. ved at optage små digitale film og uploade dem på nettet til forskellige e-fællesskaber, som han/hun er med i, eller starte sin egen radiostation på nettet eller? eller? mulighederne er uendelige. Alt dette er muligt i dag og kendes fra specielt unge menneskers måde at bruge nettet på. Men i informationshavet vil det blive noget, som alle gør. Bevægelsen går fra broadcasting, hvor samme indhold distribueres til et stor antal mennesker på én gang, til narrowcasting, hvor smalt indhold leveres på forespørgsel. Indholdsproducenterne har stor magt og leverer direkte til brugerne. Det åbne hav giver frihed, men også en usikkerhed og fragmentering, fordi samfundets evne til at påvirke eller regulere medieudbuddet generelt mindskes. Alt hvad man behøver er en internet-adresse, så kan man sende levende billeder til hele verden. Næsten alle idoler, sportsfolk som musikstjerner, har f.eks. deres egne underholdningsunivers med levende billedmateriale, og selv de mest obskure fritidsinteresser er repræsenteret på nettet med et omfattende udbud af film- og dokumentarprogrammer. Samtidig er der en modsatrettet tendens. Nemlig, at globale underholdningskoncepter - som f.eks. Big Brother, der er udviklet af hollandske Endemol - har erobret det amerikanske tv-marked og for tiden vises på TvDanmark - på ingen tid kan gå verden rundt og blive en særdeles lukrativ forretning. Det kan få stor betydning for den danske indholdsproduktion, der i et vist omfang enten må omstille sig til det globale marked eller producere nichepræget indhold til et forholdsvis begrænset publikum. Offentligt finansieret public service programvirksomhed vil dog også i dette scenarie sikre eksistensen af alsidighed, kvalitet og mangfoldighed i programudbuddet. Scenarie nr. 2 De Digitale Laguner Vi er i mediemogulen Rupert Murdochs verden, hvor forbrugerens IT-, teleog medieforbrug kontrolleres af nogle få globale spillere som Murdoch eller AOL/Time Warner. Fjernsynet har udviklet sig til en interaktiv underholdningsstation en lagune, hvor hele familien kan lege med, se film, spille spil, sende s, chatte, modtage fjernundervisning, deltage i quizzer osv. Alt sammen fra det vi engang kaldte fjernsynet, men som nu er den gatekeeper-styrede billedterminal. Standarderne bliver lukkede og proprietære, konkurrerende udbyderes systemer er ikke kompatible, så brugeren er bundet til gatekeeperens pakkeløsning af tele-, IT- og medietilbud. Baggrunden for dette scenarie er, at flertallet af brugere oplever det som besværligt at finde den relevante information på det globale Internet. Finder man endelig det, man søger, er der stor sandsynlighed for, at kilden er utroværdig. I stedet søger brugeren ind i den trygge lagune dvs. tager imod et pakketilbud fra én af de store gatekeeper-virksomheder. Gatekeepernes verden er pæn og ordentlig, et sted man tør lade sine børn gå ind uden fare for nazister og pædofile. Til gengæld er det en begrænset verden, hvor man kun har adgang til gatekeeperens egne produkter. Det tredje scenarie Medieøerne er en form for status quo-scenarie, hvor udviklingen holdes fast i et ikke-konvergeret spor. Det betyder ikke, at der ingenting sker, men blot at udviklingen sker indenfor hver sin sektor. Verden er opdelt i digitale øer, hvor forbrugeren holder fast i forskellige terminaler til at modtage dertil hørende ydelser. Telefonen til kommunikation, computeren til information, og fjernsynet til underholdning. Internettet, hvis 10 11

7 potentiale allerede i dag virker nærmest uudtømmeligt, udvikler sig aldrig til andet end et redskab til informationssøgning og kommunikation via . De tre scenarier kan i princippet kombineres og sameksistere i forskellige tidshorisonter. De skal således ikke ses som enten-eller - muligheder men som tre bud, der tegner nogle yderpunkter for den fremtidige konvergensudvikling. Analyse på tværs af scenarierne På tværs af scenarierne indebærer konvergensen en række centrale tendenser af betydning for medie- og teleområdet: Mere globalisering og kommercialisering. Uanset scenarie er det åbenbart, at vi går i retning af et mere kommercielt og globaliseret kommunikationsmarked. Det betyder blandt andet, at vi fremover får adgang til et langt større udbud af tjenester og indhold, at det generelt bliver sværere fra nationalt hold at sætte standarder, og at dansk indhold kan miste gennemslagskraft. Kommercialiseringen kan også betyde en tendens til, at der opstår et økonomisk skel, hvor nogle har råd til det gode indhold mens andre må nøjes med mindre, tilsat en stor mængde reklamer. Mere individualisering og segmentering. Der bliver - uanset den mere præcise udvikling - tendens til et mere fragmenteret og individualiseret medieforbrug, der er baseret på on-demand bestilling. Det giver øget valgfrihed og fleksibilitet i vores brug af medierne. Men det betyder også, at vi i et vist omfang mister medierne som fælles referencepunkt og i stadig større grad identificerer os med bestemte grupper, såkaldte communities. Udviklingen har dermed også en betydning for public service medierne. Mere interaktivitet. Der er heller ingen tvivl om, at vi i stigende grad vil få mulighed for en interaktiv brug af medierne, men her afviger scenarierne fra hinanden. I Informationshavet og Lagunerne har brugerne ret forskellige forhold til den digitale verden. I Informationshavet, hvor der er båndbredde nok, også i returvejen, har brugeren en langt mere aktiv rolle med bedre muligheder for selv at bidrage til Informationshavet. I De digitale laguner, der formentlig vil basere sig på en mere asymmetrisk infrastruktur med begrænset båndbredde i returvejen, er der nok mulighed for interaktivitet, men inden for mere tilrettelagte rammer. Fra regulering til selvregulering. Som følge af, at vi fremover bliver brugere af et mere globalt medielandskab, bliver egentlig regulering af tjenesterne og indholdet i medierne fremover vanskeligere, og selvregulering blandt aktørerne må dermed nødvendigvis have en større rolle. Som bruger - og eventuelt forælder - vil man også i stigende grad selv skulle sætte eller vælge standarder for det medielandskab man vil færdes i. I lagunescenariet giver det sig udtryk i, at man som bruger vælger at entrere med den udbyder, der tilbyder et digitalt univers, der bedst svarer til ens behov og standarder. I Informationshavet vil man i større omfang selv benytte filtrering og sortering kombineret med brug af de indholdsudbydere, man har tillid til, til at skabe et mediebillede svarende til ens helt individuelle standarder. Mediekoncentration og gatekeeping. Et åbent spørgsmål er, i hvilket omfang vi vil opleve en koncentration af medierne og i hvilket omfang forbrugerne - som i lagunescenariet - vil foretrække én samlet og redigeret indgang til medierne fremfor en mere åben tilgang, svarende til informationshavet. Dermed er det også uafklaret, om mediekonvergensen vil medføre en tendens til, en mediekoncentration af en art, der er til skade for mediernes rolle i demokratiet og om gatekeepere kan få en så stærk rolle, at det er til skade for konkurrencen på markedet. Konvergensens muligheder og dilemmaer Ytrings- og informationsfrihed - eller ensretning og selvcensur Den måske væsentligste mediepolitiske målsætning relaterer sig til de grundlæggende principper om ytrings- og informationsfrihed. I den sammenhæng udfører medierne en række uundværlige funktioner i ethvert demokratisk samfund, fordi de formidler nyheder og andre informationer samt fremdrager diskutable forhold i samfundet og derved giver borgerne bedre muligheder for at fungere aktivt og konstruktivt i samfundet. Mediekonvergensen påvirker, hvilke aktører, der varetager disse funktioner og hvordan de gør det. Der er to modsatrettede tendenser: En demokratisering af medierne, primært i kraft af Internettets anarkiske struktur, kan betyde en større samfundsmæssig og kulturel pluralitet. Samtidigt vil internationaliseringen og kommercialiseringen kunne trække i retning af en kulturel ensretning, en McDonaldisering 1, hvor vi bare får mere af det samme. Samtidigt har vi set, at konvergensen indebærer en tendens til, at der fusioneres, samarbejdes og indgås alliancer af en hidtil ukendt 12 13

8 størrelse. Konvergensen særlig lagunescenariets perspektiver om de store globale gatekeeperes dominans rejser spørgsmålet, om mangfoldigheden i medierne er truet af en voksende mediekoncentration, og om det derfor bør overvejes at indføre særlige restriktioner på ejerskab mv. indenfor mediesektoren, som det kendes fra en række europæiske lande. Ejerskabsregulering Hensyn At sikre den kulturelle mangfoldighed. Mediekoncentration kan være en trussel mod den kulturelle mangfoldighed, men er det ikke nødvendigvis, fordi skiftende fusioner og alliancer mellem dagblade, tv-, og Internetvirksomheder kan medvirke til at skabe stærke selskaber, der kan klare sig i den internationale konkurrence og benytte deres styrke til at stå for uafhængige synspunkter. Det afgørende er, om ejeren er interesseret i at udøve kontrol over indholdet forstået som styring og begrænsning med hensyn til de enkelte mediers redaktionelle handlefrihed. Sigtelinjer Under konvergensen skal ejerskabsregulering ikke længere kun ses i lyset af den traditionelle konflikt mellem fri konkurrence og kulturel diversitet, men også ud fra nødvendigheden af at bygge fremtidens informationsstruktur, hvilket trækker i retning af at forenkle og deregulere ejerskabsbegrænsninger, snarere end at indføre nye. På den anden side er det udviklingens hastighed og de internationale gatekeeperes størrelse taget i betragtning nødvendigt at være opmærksom på, om der sker en mediekoncentration af en karakter, der er til skade for mediernes rolle i demokratiet. Udviklingen i de kommende år må vise, om enkelte aktører vil indtage en for dominerende stilling i mediebilledet, og om den almindelige konkurrenceretlige regulering i så fald vil være tilstrækkelig til at sikre ytringsfrihed og pluralisme. Et andet aspekt af konvergensen i relation til ytrings- og informationsfriheden er spørgsmålet om filtre. I et konvergeret on-demand baseret mediebillede vil regler om, at bestemt indhold kun må sendes på tidspunkter, hvor børn formodes at sove, ikke virke efter hensigten, og særlige danske regler for indholdet vil ikke have gennemslagskraft i forhold til Internettet. Dermed bliver det sværere gennem offentlig regulering at beskytte især børn og unge mod skadelige oplevelser, fra f.eks. voldeligt eller pornografisk indhold. I stedet bliver det i stigende omfang brugerne selv, der må sætte grænserne for det indhold, der modtages via medierne - både på egne og eventuelle børns vegne. Filtrering af indhold Hensyn Det er så væsentligt som nogensinde, at beskytte børn og unge mod skadeligt indhold. Samtidigt er det afgørende, at filtreringen af indholdet sker på en måde, der ikke begrænser informations- og ytringsfriheden. Sigtelinjer Bortset fra forældres ret og pligt til at beskytte børn og unge mod skadelig påvirkning, er det en individuel beslutning, om der skal ske en filtrering af lovligt, men eventuelt anstødeligt og skadeligt indhold. En filtrering, der ikke er initieret af brugeren selv, kan udgøre en indskrænkning af den pågældendes informations- og ytringsfrihed. Det samme kan en filtrering, der frasorterer mere end brugeren har ønsket. Filtreringen bør i videst mulig omfang svare til brugerens personlige standarder. I takt med, at filtreringssystemerne bliver mere sofistikeret og fintfølende, bør brugeren få mulighed for at sætte grænser, der meget præcist svarer til egne standarder. Public service hvordan sikres kvalitet og alsidighed Konvergensen rummer en tendens til et mere institutions- og teknologineutralt syn på public service, hvor vægten i højere grad lægges på programindhold og programpolitik, og hvor en flerhed af udbydere vil kunne udgøre et samlet public service-system. Samtidig giver konvergensen de danske public service-stationer nye muligheder for specialisering og udvikling af programmer til forskellige målgrupper og segmenter. Public serviceopgaven bliver derved mere kompliceret og spændingsfyldt, fordi det også ligger i begrebet, at det skal være en fælles referenceramme med et vist niveau af kvalitet for alle

9 Public service Hensyn At sikre et medieudbud, der lever op til de programmæssige public service-krav om alsidighed, mangfoldighed og kvalitet At sikre gennemslagskraft og tilgængelighed af public service-udbudet. Sigtelinjer Konvergensens potentiale for et udvidet public service medieudbud, der kan betjene mange segmenter og særinteresser, bør udnyttes, bl.a. i forbindelse med introduktionen af digitalt jordbaseret tv i Danmark. På grund af public service programmernes særlige samfundsmæssige betydning er det væsentligt, at de ikke drukner i det samlede udbud, men får en tilstrækkelig klar eksponering overfor brugerne. Dette bør som minimum sikres i den elektroniske programguide, der vil blive udviklet i tilknytning til det kommende digitale jordbaserede sendernet. I et fuldt konvergeret mediebillede baseret på et on demand-forbrugsmønster, hvor alle former for indhold er tilgængeligt for alle til en overkommelig pris, ville der muligvis slet ikke være behov for public service-institutioner, som vi kender dem i dag. Den offentlige opgave ville da primært være gennem udviklingsstøtte og/eller tilrettelæggelse af udbud og koncessioner mv. at fremme en programproduktion præget af dansk sprog og kultur, kvalitet og lokal forankring, snarere end at drive offentlige institutioner med dette som opgave. Hertil er udviklingen imidlertid ikke nået endnu. Hensynet til tilgængeliggørelse og gennemslagskraft af public service-programindholdet gør, at det efter udvalgets opfattelse, indtil videre fortsat er vigtigt, at der findes public service institutioner, som ikke alene er afhængige af kommercielle vilkår og derfor kan producere programmer, som markedet ikke selv kan frembringe, men som kan være kulturpolitisk vigtige. Og vel at mærke stærke public service institutioner med en institutionel og programpolitisk frihed, som giver mulighed for udvikling og omstilling på et omskifteligt og konkurrencepræget marked. Hvordan sikres lige adgang for alle Både i IT-, tele- og mediepolitikken gælder der i dag en generel målsætning om, at alle skal have adgang til et basalt udbud. På teleområdet giver den sig udslag i, at man ved at pålægge et teleselskab en forsyningspligt sikrer alle adgang de grundlæggende teleydelser på rimelige vilkår, mens fokus på IT-området har været, at sikre alle adgang til en bred grundlæggende IT-kompetence for at undgå opdeling i A- og B-hold. Mediepolitisk er det ud fra princippet om ytrings-og informationsfrihed en vigtig målsætning at sikre alle adgang til et alsidigt udbud af nyheder og andre informationer. Konvergensen udfordrer målsætningen om lige adgang, fordi den indeholder nogle tendenser til opsplitning af befolkning i et økonomisk og et IT-kompetencemæssigt A- og B-hold. Bl.a. fordi teknikken fremover vil gøre det muligt for brugeren mod betaling at frasortere reklamer, så der bliver to versioner, én med reklamer og én uden. Samtidigt betyder on demand-udviklingen, at det i stigende omfang bliver almindeligt at betale separat for attraktive enkeltprogrammer. Udviklingen vil dermed kunne have en tendens til at medføre en økonomisk opdeling, hvor de velstillede har adgang til det attraktive indhold som premierefilm og velrenommerede nyhedstjenester, mens de økonomisk dårligere stillede må nøjes med mindre efterspurgt indhold tilsat en stor mængde reklamer. Konvergensen rummer imidlertid samtidig nogle enestående muligheder for at overkomme denne opdeling ved at udnytte terminalkonvergensens, navnlig det digitale tv s muligheder. Når digitalt tv giver adgang til interaktive programmer og virtuelle tjenester (som programguides og vejrudsigter) vil også brugere, der ikke hidtil har brugt interaktive tjenester, få grundlæggende færdigheder i at navigere i en digital verden. Terminalkonvergens som vejen til det brede kompetenceløft? Terminalkonvergensen rummer potentialet til et bredt IT-kompetenceløft i befolkningen. Specielt digitalt tv rummer i den sammenhæng et stort potentiale, fordi alle føler sig rimeligt trygge ved tv-apparatet og fjernbetjeningen, mens pc en er noget man tager kørekort til

10 Hensyn Det er væsentligt, at enhver tilgængelig mulighed for at sikre alle danskere en bred IT-kompetence udnyttes. Digitalt tv, med efterspurgt indhold og en brugervenlig grænseflade, har her et væsentligt potentiale. Medie- og kulturpolitisk vil det være væsentligt, at der gennem bl.a. datacasting via digitalt tv tilvejebringes en platform, der muliggør nye programtyper, herunder en visuel udvikling af kulturelle og folkeoplysende programmer og offentlige informationstjenester. Sigtelinjer Terminalkonvergensens muligheder for et generelt kompetenceløft skal udnyttes til at søge at sikre befolkningen en grundlæggende bred IT-kompetence. Brugervenligheden skal være afgørende i udviklingen af den kommende elektroniske programguide til digitalt jordbaseret tv i Danmark. Efterspørgslen bør fremmes, ved at der via digitalt tv bliver adgang til attraktivt kulturelt indhold bl.a. gennem digitalisering af DR s arkiver. Med terminalkonvergensen bliver der også flere indgangsveje til netværkssamfundet og dets muligheder. Heller ikke her er det kun pc er med internetadgang, der tæller, og også her har især digitalt tv en særlig mulighed for at få en del af befolkningen, der aldrig vil bruge en computer til at blive en del af netværkssamfundet. Konvergens som vejen til et netværkssamfund for alle Hensyn Regeringen har en målsætning om, at Danmark skal være en førende IT-nation. Fundamentet herfor er et netværkssamfund, hvor kommunikation og vidensdeling foregår hurtigt og ubesværet, og hvor elektroniske net binder mennesker sammen på nye måder. Dette kræver en udvikling af teknisk infrastruktur, tjenester, indhold - og IT-kompetente borgere, der gør brug af informationsteknologiens muligheder. Sigtelinjer Derfor bør Danmark være i front som ét af de lande, der først og mest effektivt udnytter mediekonvergensens muligheder i relation til netværkssamfundet. I takt med udbredelsen af konvergerede terminaler og især digitalt tv vil flere og flere brugere blive koblet på netværkssamfundet. Hvis den udvikling betyder, at man kan nå en større del af befolkningen med blandt andet de offentlige tjenester og den digitale forvaltning ved hjælp af f.eks. digitalt tv, bør muligheden herfor udnyttes. Finansiering af public service via afgifter på terminaler Terminalkonvergensen betyder, at stadigt flere terminaler kan bruges til at modtage radio og tv. Det sætter de gældende regler om betaling af licens, der er knyttet til radio- og fjernsynsapparater, under pres. Kulturministeriet er derfor for tiden i færd med at nedsætte en bredt sammensat arbejdsgruppe, der skal belyse forskellige alternative finansieringsformer. Der er forskellige alternative finansieringsmodeller: En mulighed er at finansiere public service via skatten svarende til f.eks. filmstøtte og teaterstøtte. En anden mulighed er finansiering via abonnement eller pay per view. Den ovennævnte arbejdsgruppe skal overveje fordele og ulemper ved de forskellige finansieringsformer. En tredje mulighed vil være at udbrede licensen til at omfatte det bredere spektrum af apparater, der kan bruges til at modtage radio og tv, i første omgang pc er. Modellen sikrer licensens uafhængighed, men er vanskelig at håndtere i forhold til terminaludviklingen. Samtidigt har apparaturafgifter en tendens til at modvirke konvergensudviklingen og dermed målsætningen om udbredelsen af netværkssamfundet

11 Finansiering af public service via afgifter på terminaler? Hensyn Der er fortsat behov for finansiering af public service. Apparaturafgifter har en tendens til at modvirke konvergensudviklingen. Især pc-afgifter vil modvirke målsætningen om udbredelsen af netværkssamfundet. Sigtelinjer Det bør overvejes, om public service også fremover bør finansieres via en licens, der er apparaturafhængig. Fri adgang til hele markedet Adgangen til at etablere sig som udbyder af tjenester og indhold er fri på Internettet og som udgangspunkt på teleområdet. F.eks. kan enhver frit etablere en tv-station på Internettet, mens der i dag kræves tilladelse til radio og tv-virksomhed via satellit, kabel og jordbaseret sendernet. Konvergensudviklingen, der gør det naturligt at etablere sig og tænke i koncepter på tværs af platformene, medfører derfor naturligt et behov for en horisontal regulering; også på dette område. Af hensyn til dynamikken på markedet bør reguleringen være så lempelig som mulig og adgangen til markedet i udgangspunktet være fri. Frekvenser vil dog også fremover være en knap ressource og krav om opnåelse af tilladelser på grundlag af forskellige kriterier vil på dette område fortsat være relevant. Fri adgang til hele markedet Hensyn Den økonomiske og samfundsmæssige betydning af de sektorer, der er berørt af konvergensen, er allerede i dag meget stort. Og der er yderligere et enormt vækstpotentiale for de aktører, der forstår at udnytte konvergensudviklingen på en måde, der taler til brugerne. For at sikre de danske aktører de bedste muligheder for at gøre sig gældende på dette, i vidt omfang globale, marked er det væsentligt, at barrierer på markedet søges fjernet. Sigtelinjer Adgangen til markedet bør derfor i videst mulig omfang være fri og lige. Krav om tilladelser, der ikke er begrundet i hensynet til fordelingen af knappe ressourcer, bør bortfalde og i fornødent omfang erstattes med generelle regler og anmeldelsessystemer. Horisontal og teknologineutral regulering på alle niveauer Konvergensen indebærer, at samme indhold bruges på forskellige platforme, og at koncepter udvikles til at omfatte både Internet og tv. Dermed bliver det i længden uholdbart, at der ikke er ens regler for indholdet på de forskellige områder. På Internettet er der ingen sektorspecifik indholdsregulering, her gælder alene de almindelige regler, som straffeloven og markedsføringsloven. På teleområdet er der stort set heller ingen særlig indholdsregulering. På radio/tv området gælder derimod en specifik indholds- og reklameregulering. Isoleret set medfører konvergensen et behov for en udligning af reguleringen af disse distributionsformer til en horisontal regulering. En horisontal regulering vil formentlig i praksis indebære en deregulering af den gældende indholdsregulering på radio/tv området. Indholdsmæssige krav ville så alene kunne stilles i de tilfælde, hvor programmer og tjenester er helt eller delvis offentligt finansierede, eller hvor udsendelsen sker på grundlag af en tilladelse til anvendelse af en knap ressource. Mens man på andre områder ville kunne skabe incitamenter til at overholde visse indholdsmæssige standarder, f.eks. ved co-regulering, hvor det offentlige fastsætter de overordnede rammer for den ønskede adfærd, og branchen selv udfylder dem, som det f.eks. er sket ved regeringens aftale med TV 2 om begrænsning af reklamer rettet mod børn. Eller ved en ren selvregulering, som markedet selv fremmer

12 Horisontal og teknologineutral regulering på alle niveauer Hensyn En horisontal indholdsregulering vil kunne fremme konvergensudviklingen og aktørernes dynamiske udnyttelse af dens muligheder. Samtidigt er hensynet til at beskytte især børn og unge mod skadelig påvirkning så relevant som nogensinde. Man må konstatere, at 70% af tv-seningen forekommer på kanaler, der er omfattet af reguleringen. Sigtelinjer Hvornår der skal indføres en horisontal regulering, der formentlig i praksis vil indebære en deregulering af den gældende indhold- og reklameregulering på radio/tv området, vil dermed bero på en politisk afvejning af på den ene side forbrugerbeskyttelseshensyn, herunder beskyttelse af børn og unge, samt kulturpolitiske hensyn og på den anden side hensynet til en mere dynamisk og konkurrencedygtig udvikling på markedet. På langt sigt vil der næppe kunne opretholdes strengere indholdsregler for radio og tv end for Internettet. Behov for særlig beskyttelse af forbrugernes sikkerhed pga. konvergensen Konvergensudviklingen, med dens muligheder for e-handel og on-demand bestilling af varer, tjenester og indhold, betyder, at der er behov for at sætte fokus på beskyttelsen af forbrugeren i et on-line miljø. Sikkerhed omkring brugen af digital signatur er ét aspekt, sikkerhed omkring indgåelse af aftaler et andet. I den forbindelse er det relevant at overveje, om on-line indkøb og betalinger medfører nogle nye situationer, hvor de gældende regler ikke i tilstrækkelig grad yder forbrugerne beskyttelse. Hvordan fungerer reglerne i en virkelighed hvor kontakten til den der udbyder varer eller tjenester sker via et klik med musen eller et tryk på fjernbetjeningen? Situationen vil kunne svare lidt til det, der kendes fra hoteller, hvor man ved at trykke på fjernbetjeningen kan få adgang til en video, der så senere betales via regningen. Vil det for forbrugeren være tilstrækkeligt åbenbart, hvornår man beder om at få tilsendt informationsmateriale eller en gratis vareprøve og hvornår man har indgået en handel? Betyder selve den elektroniske kontaktform, at der bør gælde særlige regler for, hvornår man kan anses for forpligtet af en handel, eller er der behov for særlige regler om, for hvilke beløb man kan forpligte sig blot ved at "klikke"? Forbrugerbeskyttelse Hensyn Der er på den ene side et hensyn at tage til forbrugerne, ikke mindst i en fase hvor en måde at handle på er ny. På den anden side er det væsentligt, at der ikke opstilles unødvendige barrierer for udviklingen af nye indkøbs- og betalingsformer, og at den digitale handel ikke stilles ringere - også i den analoge verden sker der impulskøb. Sigtelinjer Det bør overvejes, om on-line indkøb og betalinger medfører nogle nye situationer, hvor de gældende regler ikke i tilstrækkelig grad yder forbrugerne beskyttelse. Andre emner Rapporten har endvidere beskæftiget sig med bl.a. ophavsret og medieansvarsloven. Ophavsretten får en stadig stigende betydning under konvergensen, da en stor del af indholdet i de digitale medier og tjenester består af værker og andre frembringelser, der såvel nationalt som internationalt nyder ophavsretlig beskyttelse. Filosofien bag ophavsretten er, at det generelt er i samfundets interesse at have retsregler, der beskytter kreativ virksomhed, for derved at give de skabende kræfter et incitament til at fortsætte deres kreative produktion. Hvis samfundet ikke yder en vis beskyttelse til de kreative kræfter, er der på længere sigt en reel fare for, at der ikke vil blive frembragt nye kulturelle produkter. Ikke mindst i fremtidens konvergerede medielandskab er hensynet til, at der fortsat skabes interessant indhold, af stor betydning. Uden interessant indhold nytter selv de mest avancerede terminaler ikke. Samtidig har digitaliseringen og især Internettets opståen og udbredelse betydet, at der sker en betydelig ulovlig kopiering. Der er således i praksis et samspil imellem ophavsrettens regler, mulighederne for ulovlig kopiering, og rettighedshavernes muligheder for via tekniske foranstaltninger at beskytte værkerne mod ulovlig kopiering og brug

13 Rammerne for den ophavsretlige regulering er for nylig fastlagt i et EU-direktiv om ophavsretten i informationssamfundet. Ophavsretten er således central i konvergenssammenhæng, men der er efter udvalgets opfattelse ikke konstateret noget behov for ændring af de grundlæggende principper i ophavsretslovgivningen i lyset af konvergensudviklingen. På denne baggrund indeholder rapporten derfor ikke sigtelinjer vedrørende ophavsret. Medieansvarsloven Medieansvarsloven bryder med de almindelige strafferetlige og erstatningsretlige principper for ansvarsplacering, idet den begrænser kredsen af ansvarlige. Som udgangspunkt kan straf- og erstatningsansvar kun pålægges forfatteren til en navngiven artikel og redaktøren (og i anden række eventuelt udgiveren). Desuden gælder visse fordelagtige regler i retsplejeloven om kildebeskyttelse og udvidet adgang til aktindsigt i domme mv. kun for medier omfattet af medieansvarsloven. Omvendt er det kun medier omfattet af medieansvarsloven, som er undergivet Pressenævnets kompetence med hensyn til klager om overtrædelse af god presseskik og om genmæle. Medieansvarslovens afgrænsning af, hvilke medier der kan omfattes af loven, betyder, at kun medier med en nyhedsformidling, der kan ligestilles med de traditionelle mediers, omfattes af reglerne. For andre elektroniske medier end radio og tv gælder endvidere, at det er valgtfrit, om man vil lade sig omfatte af reglerne. Det betyder, at f.eks. en lang række væsentlige portaler på Internettet ikke er omfattet af reglerne. Afrunding det videre forløb Denne redegørelse belyser konvergensens kulturelle, kommunikationsmæssige og IT-mæssige konsekvenser og opstiller på baggrund heraf nogle scenarier og sigtelinjer for konvergensen. Det er hensigten, at redegørelsen - bl.a. gennem en fælles konference afholdt af Kulturministeriet og IT- og Forskningsministeriet på grundlag af redegørelsen - skal åbne for en bred debat om konvergensen og de perspektiver, den rejser for en samordnet IT-, tele-, medie- og kulturpolitisk strategi. På baggrund heraf vil regeringen i efteråret 2001 afgive en redegørelse om konvergens til Folketinget, hvori der vil blive taget stilling til behovet for konkrete initiativer til en samordnet politik i lyset af konvergensen

14 Kapitel 2 Indledning, baggrund, udvalgets kommissorium og sammensætning mv. Mandag morgen. Du vågner op og rækker ud efter fjernbetjeningen. Starter med nyheder og sport, hvor du hurtigt gennemser højdepunkterne fra landskampen i går. Den pokkers Karl Knoldesparker, bliver han ikke snart sat af holdet? Du springer videre ind på landsholdets website og brokker dig på chatsiden. Et ikon popper op på skærmen. Din søster i Lemvig har sendt de seneste familiefotos. Interessant, at 6-årige Emil nu har ring i næsen og storebror Lars har trefarvet hår. Du åbner fjernbetjeningen og sender en videre til mor. Samtidig minder du hende om at bekræfte bestillingen af en ferieweekend i Paris, som I begge bestilte on-line i sidste uge, da I så programmet Jacob og Lotte i Byernes By. Endnu en besked tikker ind. Det er juniors børnehave, der i anledning af det gode vejr har besluttet at tage på skovtur. Husk tur-madpakker og gummistøvler. Klokken er snart ni. Vand i ansigtet og ind foran kameraet. Via en videokonference diskuterer du dagens opgaver med chefen. Ingen møder, mest projektarbejde. I aftaler, at du arbejder hjemme i dag. En ny popper op. Den siger, at du skal kigge ud af vinduet. Der holder en splinterny BMW Z8 lige uden for døren?! NÅ JA, nu kan du huske det. I et reklamespot kom du til at klikke på "Arranger testkørsel" i menubaren. Det bliver en god tur hen til børnehaven i dag! Cirka sådan kan en typisk hverdag komme til at se ud for danskerne om nogle få år. Teknikken vil give os en lang række muligheder: Adgang til Internettet fra pc, tv, mobiltelefonen - og måske køleskabet. Individuel bestilling af skræddersyede nyheder og præcis de film du har lyst til at se, når det passer ind i dit program. Mulighed for selv at lægge videoklip eller her og nu-optagelser ud på nettet. Videokonferencer med familien i Jylland, lægen og kollegerne. Der er ingen tvivl om, at mulighederne bliver utallige og potentialet stort. Spørgsmålet er, på hvilken måde og i hvilket omfang vi vil bruge de nye muligheder. Vil vi vælge at bruge den åbne og ucensurerede adgang til Internettet; eller vil vi foretrække en redigeret tilgang til medierne? Vil vi selv bidrage til udbuddet af indhold og tjenester på nettet; eller vil vi nøjes med at være aktive brugere? Internettet kan betyde en demokratisering af adgangen til medierne, idet brugerne selv kan påvirke og bidrage til indholdet. Men det er også muligt, at de globale mediekon

15 cerner vil overtage styringen, så vi i stedet for frihed og mangfoldighed ender i McDonaldisering, trivialkultur og masseunderholdning på faste formler. Det er blot nogle af de spørgsmål, der rejses af konvergensen sammensmeltningen af kendte kommunikations-, informations- og medieteknologier. For at belyse konvergensens betydning for kommunikationsog medielandskabet, har IT- og forskningsministeren og kulturministeren nedsat et fælles udvalg, der har haft til opgave at udarbejde en redegørelse om konvergens i netværkssamfundet. Redegørelsen er et led i opfølgningen til regeringens IT- og telepolitiske redegørelse fra Kommissorium Udvalget vedr. konvergens i netværkssamfundet, der blev nedsat i foråret 2000, har haft følgende kommissorium: I Forskningsministeriets IT- og telepolitiske redegørelse 1999 hedder det, at der skal udarbejdes en redegørelse om konvergens i netværkssamfundet, som tager afsæt i, at grænserne mellem tele-, IT- og mediesektorerne brydes ned. Redegørelsen skal blandt andet se på behovet for ny regulering i fremtidens netværkssamfund. Baggrunden er, at kendte kommunikations-, informations- og medieteknologier i stigende grad smelter sammen (konvergens). De præcise konsekvenser er svære at forudsige, men vil som minimum betyde, at det kommunikations- og medielandskab, som vi kender i dag, ændres fundamentalt i både teknologisk, markedsmæssig og indholdsmæssig forstand, hvorfor brugernes vilkår og muligheder også bliver nogle helt andre end de nugældende. Konvergensudviklingen vil medføre markant ændrede vilkår for både gamle og nye aktører i det samlede medie- og kommunikationslandskab, og dermed også for brugerne. Det betyder blandt andet, at indholdsproduktion i bred forstand ikke længere kan bindes til specifikke distributionskanaler - eller adskilles fra det øvrige kommunikations-, informations- og underholdningslandskab/marked. Der nedsættes et udvalg, som skal forestå udarbejdelse af en redegørelse om konvergens i netværkssamfundet. Udvalget skal indledningsvis kortlægge de væsentligste aspekter af konvergensudviklingen og opstille en række scenarier for, hvor denne udvikling kan tænkes at føre hen, og inden for hvilke tidshorisonter disse scenarier kan tænkes at blive aktuelle. Med udgangspunkt i disse udviklingsscenarier skal redegørelsen indeholde en række kvalificerede anbefalinger om, hvilke IT-, tele-, medie- og kulturpolitiske (herunder public service) målsætninger og sigtelinjer, der bør udgøre grundlaget for en fremtidig, konvergeret politik på disse områder. Anbefalingerne skal også omfatte, hvilke strukturelle, regulerings- og finansieringsmæssige initiativer, der vil være nødvendige for at realisere de nævnte anbefalinger. Udvalgets organisering Der nedsættes et udvalg bestående af tre repræsentanter fra Forskningsministeriet og tre repræsentanter fra Kulturministeriet. Forskningsministeriet varetager formandskab og sekretariatsfunktion i samarbejde med Kulturministeriet. I det omfang det skønnes nødvendigt kan udvalget indkalde øvrige relevante parter til høring undervejs i processen. Hyppigheden og bredden af sådanne høringer afgøres af udvalget. Udvalget kan ligeledes i det omfang det skønnes nødvendigt indhente særlig rådgivning og ekspertbistand. Udvalgets arbejdsopgaver Udvalgets arbejdsopgaver falder i fire dele: Kortlægning af konvergensudviklingen Udarbejdelse af scenarier for konvergensudviklingen Kortlægning af politiske målsætninger og konsekvenser Forslag til fremtidig medie- og telepolitik Kortlægning af konvergensudviklingen Udvalget skal kortlægge de væsentligste aspekter af konvergensudviklingen. Formålet er at få tegnet et så præcist billede som muligt af de teknologiske, markeds- og indholdsmæssige udviklingstræk, som tilsammen præger udviklingen af det samlede medie- og kommunikationslandskab

16 Udvalget kan i sit arbejde tage udgangspunkt i EU-kommissionens grønbog om konvergens fra 1998 samt de konvergensredegørelser, som i 1999 er færdiggjort i Sverige og Norge. Det eksisterende materiale suppleres med nye undersøgelser, eksempelvis af markedsudviklingen og den teknologiske udvikling. Udarbejdelse af scenarier for konvergensudviklingen Udvalget skal på baggrund af den gennemførte kortlægning udarbejde et antal scenarier for den fremtidige konvergensudvikling. De opstillede scenarier skal blandt andet give bud på udviklingstakten, ændringer i forbrugsmønstret samt antallet og sammensætningen af aktører på medie- og kommunikationsområdet. Formålet med scenarierne er at få nuanceret et antal mulige udviklingsforløb, der kan danne grundlaget for en samlet vurdering af den danske medie- og telepolitik. Formålet er ikke at modstille en ønskværdig og en ikke-ønskværdig udvikling, hvorfor de opstillede scenarier skal være afbalancerede. Kortlægning af politiske målsætninger og konsekvenser Udvalget skal med afsæt i de to første faser udarbejde en oversigt over tele-, kultur-, medie- og forbrugerpolitiske målsætninger, der skal iagttages i forbindelse med en fremtidig medie- og telepolitisk strategi. Udvalget skal samtidig redegøre for de strukturelle, regulerings- og finansieringsmæssige konsekvenser, som hver af de opstillede scenarier kan tænkes at have i relation til de politiske målsætninger udvalget har identificeret. Forslag til fremtidig medie- og telepolitik Udvalget skal give et samlet bud på, hvordan de identificerede strukturelle, regulerings- og finansieringsmæssige problemstillinger kan imødegås politisk. Herunder hvilke lovområder, der skal revideres samt hvad hovedlinjerne i en sådan lovrevision vil skulle indeholde. Arbejdet skal munde ud i en opstilling af sigtelinjer for den fremtidige medie- og telepolitik. Afrapportering Udvalget skal i oktober 2000 aflevere en delrapport indeholdende en kortlægning af konvergensproblematikken samt scenarier for konvergensudviklingen. Udvalget skal have afsluttet sit arbejde endeligt i marts Finansiering Udvalgets arbejde afholdes inden for en beløbsramme på 3 mio. kr. Forskningsministeriet og Kulturministeriet bidrager lige meget til finansieringen. Sammensætning Udvalget har haft følgende sammensætning: Formandskab Kontorchef Lars M. Banke, Kulturministeriet Kontorchef Sune Rahn, IT- og Forskningsministeriet Øvrige medlemmer Specialkonsulent Vibeke G. Petersen, Kulturministeriet Specialkonsulent Henrik Thomassen, IT- og Forskningsministeriet Fuldmægtig Julie Haagen, Kulturministeriet Fuldmægtig Mette Lundberg, IT- og Forskningsministeriet Derudover har følgende deltaget i udvalgets arbejde: Kontorchef Susanne Mahler, Telestyrelsen Fuldmægtig Joy Torpdahl, Telestyrelsen Fuldmægtig Birgitte Hagelskjær Nielsen, Telestyrelsen Koordinator Jarl Risum, Telestyrelsen Administrationschef Peter Lauritzen, Statsministeriet Fuldmægtig Jesper Nielsen, Finansministeriet Yderligere har Troels Andersen og Henriette Christiansen, begge tidligere fuldmægtige i IT- og Forskningsministeriet, samt underdirektør Finn Petersen, Telestyrelsen deltaget i de første måneder af udvalgets arbejde. Sekretariatsfunktionen har været varetaget af fuldmægtig Julie Haagen, Kulturministeriet og fuldmægtig Mette Lundberg, IT- og Forskningsministeriet

17 Udvalgets arbejde Udvalget har holdt i alt 18 møder. I indledningsfasen koncentrerede udvalget sig om at identificere de centrale problemstillinger og områder, der skulle indgå i udredningen. Udvalget besluttede på et tidligt tidspunkt at indhente konsulentbistand til den del af opgaven, der vedrørte kortlægning af konvergensudviklingen og opbygning af scenarier. Efter udbud i forsommeren 2000 blev opgaven tildelt konsulentfirmaet KPMG Consulting, der 1. oktober 2000 afleverede sin rapport Kortlægning af og scenarier for konvergensudviklingen inden for IT-, tele- og medieområderne, jf. bilag 1 til udvalget. Med udgangspunkt i denne rapport afholdt udvalget den 4. oktober 2000 et ekspertseminar med 15 deltagere fra medie-, internet- og telebranchen, jf. nærmere bilag 3. Udvalget har endvidere i september 2000 gennemført en studietur til USA med besøg hos en række virksomheder og institutioner indenfor IT, tv og Internet, bl.a. MIT Medialab i Boston og AOL/Time-Warner i Dulles, Virginia, jf. nærmere bilag 2. I november 2000 afleverede udvalget sin delrapport (bilag 4) til ITog forskningsministeren og kulturministeren. Delrapporten, der byggede dels på KPMG Consultings rapport dels på indtryk fra studieturen og ekspertseminaret, jf. ovenfor, indeholdt en sammenfatning af de væsentligste aspekter af konvergensudviklingen indtil nu, scenarier for den fremtidige udvikling samt en opridsning af nogle af de overordnede politiske problemstillinger, der tegner sig som konsekvenser af konvergensen. Hovedformålet med delrapporten var at identificere de centrale drivkræfter for konvergensudviklingen og på baggrund heraf opstille nogle distinkte og rendyrkede scenarier. Scenarierne skulle være udtryk for en nulstilling af kultur-, medie- og telepolitikken og isoleret belyse effekten af de teknologiske og markedsmæssige drivkræfter med henblik på efterfølgende i udvalgets endelige rapport at holde disse op imod de overordnede målsætninger, der skal iagttages i forbindelse med en fremtidig medieog telepolitisk strategi. Delrapporten blev udsendt til skriftlig høring i november 2000 bl.a. med henblik på at afklare, om det var de rigtige drivkræfter, der var identificeret, og om scenarierne var velegnede som analysegrundlag for det videre arbejde. Den 10. januar 2001 blev der afholdt møde mellem forskningsministeren og kulturministeren med henblik på at udstikke retningslinjer for udvalgets videre arbejde på grundlag af de i delrapporten identificerede drivkræfter og scenarier vurderet i lyset af den afholdte høring. Udvalget gik herefter i gang med udarbejdelsen af den endelige rapport, hvorunder der var løbende drøftelser i Mediernes Kontaktudvalg under Statsministeriet. Udvalget har desuden indhentet bistand fra Telestyrelsen, der bl.a. har deltaget indgående i udarbejdelsen af rapportens kapitel 6. Der er desuden indhentet bistand fra Kulturministeriets ophavsretskontor vedr. de ophavsretlige problemstillinger, fra Justitsministeriet vedr. medieansvarsloven og fra COM-centret ved Danmarks Tekniske Universitet vedr. netværkskonvergens

18 Kapitel 3 Begrebsafklaring - Hvad er konvergens? I de hidtidige redegørelser om konvergens bl.a. de konvergensredegørelser, som i 1999 er færdiggjort i Sverige og Norge 2 skelnes der ofte mellem 4 konvergensdimensioner: Tjenestekonvergens - når samme indhold leveres over flere platforme Netværkskonvergens - når samme net kan bære flere tjenestetyper Terminalkonvergens - når brugernes terminaler bliver multifunktionelle Markedskonvergens - når virksomhederne på markedet fusionerer/ indgår partnerskaber på tværs af hidtil adskilte sektorer Efterhånden som konvergensbegrebet har udviklet sig og er blevet indarbejdet i gængs terminologi, kan det imidlertid diskuteres, om den skarpe opdeling i 4 dimensioner fortsat er hensigtsmæssig. I dette kapitel gennemgås først forudsætningerne for konvergensudviklingen digitaliseringen og fremkomsten af Internettet som globalt medium. På baggrund af en diskussion af de 4 dimensioner, jf. ovenfor, opstilles herefter udvalgets egen forståelse af begrebet konvergens. Konvergensens forudsætninger Digitalisering er første forudsætning for konvergensen. De elektroniske medier bliver digitale. IT-sektoren er født digital, telesektoren er i dag næsten helt digitaliseret, og radio og tv er godt på vej til at blive det. Det betyder, at alt indhold - tale, skrift, billeder og lyd - bliver omsat til 1-taller og 0'er og dermed får samme form. Det skaber en helt ny bevægelighed mellem de hidtil adskilte medier. Bevægeligheden findes på alle niveauer. Indhold kan overføres fra et medie til et andet, f.eks. fra tv til Internettet. Tjenesterne låner elementer fra hinanden; telefonsamtaler bliver tilsat levende billeder og bliver til videokonferencer. Nettene kan bære alle typer tjenester, og markedet reagerer med forretningsstrategier, der går på tværs af hidtil adskilte sektorer. Samtidig har Internettets fremkomst og eksplosive vækst betydet, at nogle grænser mellem de forskellige kommunikationsformer er brudt ned. Internettet kan bruges både som traditionel telekommunikation (én til én), som opslagsværk og -tavle, men også som massekommunikationsmedie, der nærmer sig radio og tv (punkt til multipunkt). Dermed kan Internettet også principielt ses som en demokratisering af adgangen til medierne, idet brugerne selv kan påvirke og bidrage til indholdet

19 Sammen skaber digitaliseringen og Internettet en smeltedigel for en meget dynamisk udvikling, hvor hidtil adskilte teknologiske platforme, formater og tjenester smelter sammen. Bl.a. vil de elektroniske massekommunikationsmedier radio og fjernsyn få nye betingelser både med hensyn til indhold, fremføring og modtagelse hos befolkningen. Konvergensen vil således medføre nye tjenester, nye fremføringsnet, nye modtageterminaler og nye markedsstrukturer på medieområdet. De fire konvergensdimensioner I det følgende gennemgås den traditionelle opdeling i 4 konvergensdimensioner med inddragelse af en række danske og udenlandske eksempler. det skal modtages. Det er i dag muligt at personalisere og individualisere en række tjenester på Internettet, og det forventes, at udviklingen også vil finde sted indenfor digitalt tv. At tjenesterne bliver interaktive, og at brugeren dermed selv kan påvirke og i nogle tilfælde bidrage til indholdet, gør såvel forbrugssituationen som vejen fra tjenesteudbyder til forbruger mindre entydig. Flow-tv kontra on demand - Tre måder at vælge programmer/tjenester Seer 1. Tjenestekonvergens Tjenestekonvergens betyder, at samme indhold genbruges i forskellige tjenester. Den fælles digitale form gør, at indhold der er produceret til én tjeneste, f.eks. tv, med lethed kan overføres til en anden, f.eks. Internettet. Tjenestekonvergensen betyder også, at forskellige tjenester integreres. Det sker ved, at tjenesterne benytter de samme funktionaliteter. Hvor Internettet oprindeligt alene var baseret på tekst og grafik, tilbyder on-line tjenester nu i stigende grad lyd og levende billeder. Mange ser således formidling via levende billeder som vejen til at opnå en større brugervenlighed på Internettet. Det amerikanske selskab IVT/Interactive Video Technologies, som udvikler streaming video hjemmesider til forretningskunder indenfor medier og e-handel, mener, at levende billeder fremover vil komme til at kendetegne Internettet og være den helt store drivkraft af efterspørgslen efter bredbånd. Se nærmere bilag 3. Som følge af, at nettene er blevet digitale og terminalerne multifunktionelle, er tjenesterne blevet uafhængige af de distributionsformer, som de oprindeligt blev baseret på. F.eks. fordeles radioprogrammer nu også over telenettet og høres i stigende grad via pc'en. Tjenesterne er også i stigende grad blevet interaktive. Det åbner op for, at forbrugeren blandt andet ved at udvælge emner og rækkefølge selv kan skræddersy tjenesterne og dermed selv bestemme, hvad der skal modtages, og hvornår A B C Flow- tv. Seeren vælger programmer fra kanalernes traditionelle tidsflow. EPG. Seeren vælger ved hjælp af den elektroniske programguide i en udvidet flow-model med et stort antal kanaler On demand. Programmer og tjenester leveres on demand fra en server (dvs. Internetbaseret). Kilde: DR Tjenestekonvergensen synes også at indebære, at vi i stigende grad selv vil sammensætte et individuelt mediebillede. I dag ser vi såkaldt "flow-tv", jf. ovenstående figur. Flow-tv er programlagt tv, hvor hvert program tidsmæssigt er lagt ind i en samlet programflade, ud fra kriterier om den primære målgruppe, det potentielle antal seere (prime time) osv. Fremover vil vi formodentligt i stigende grad se tv "on demand", dvs. tv hvor programmerne ikke indgår i en samlet sendeflade. I stedet ligger programmerne som i et video-bibliotek, hvor vi hver især kan vælge, præcis hvad vi vil se, og hvornår vi vil se det. Muligvis vil vi også kunne vælge mellem flere versioner af det samme program, f.eks. den korte eller lange version af et dokumentarprogram. Det betyder, at vi i stadig mindre grad har medierne som fælles referenceramme. Måske vil vi ikke som i dag opleve, at f.eks. et dokumentarprogram i tv sætter dagsordenen, både ved frokostbordet med kollegerne og i medierne

20 Der sker også en konvergens mellem de forskellige typer tjenester. Underholdnings-, kommunikations-, informations- og transaktionstjenester bliver i stigende grad integreret, således at det bliver muligt at få sit samlede behov for tjenester dækket i én pakke. Endnu er der tvivl om, hvilke forretningsmodeller, der vil fungere for de konvergerede tjenester. Specielt for tjenester, der distribueres via Internettet, gør det sig gældende, at der er tvivl om, hvordan pengene skal tjenes. Generelt er der en modvilje mod at betale for tjenester på Internettet, hvilket dels kan skyldes praktiske vanskeligheder med at betale småbeløb, usikkerhed omkring betalingens sikkerhed, muligheden for (ulovlig) kopiering af digitalt materiale og dels en indgroet forventning om, at alt på Internettet er gratis. I stedet for betaling for tjenesten (i form af abonnement eller betaling pr. brug) satser mange derfor i stedet på en indirekte finansiering via reklamer eller e-handel i relation til tjenesten. Udviklingen af betalingsmekanismer på Internettet omtales nærmere i afsnit 4.1. Rumpus.com har New Yorks næststørste animations-studie og stiller via sin hjemmeside en række egenproducerede tegnefilm og computerspil gratis til rådighed, mens legetøjsdyr, der svarer til figurerne i filmene og spillene, sælges over Internettet. Rumpus har endvidere indgået kontrakt med Warner Bros. om levering af tegnefilm til tv. Netkonvergensen er kendetegnet ved, at net, der tidligere var dedikeret én type tjeneste, f.eks. telefoni, broadcast eller datatransmission, nu kan bære alle typer informations- og kommunikationstjenester og dermed substituere hinanden. Ganske enkelt fordi, når alt kan brydes ned til 1-0 kombinationer, kan alt i princippet lagres, manipuleres og transporteres på samme måde af det samme udstyr. Herved kan al information uanset om det oprindelig har været lyd, musik, billede, film eller data fremføres på samme måde nemlig som en bitstrøm. F.eks. bruges telenet i stigende grad til internetkommunikation, mens lokale fællesantenneanlæg udnytter deres infrastruktur til at tilbyde internetadgang med høj hastighed og gratis lokal telefoni. Forskellige former for information kræver forskellig lagringsvolumen og overføringshastighed/båndbredde dvs. antal bits pr. sekund. Jo større overføringskapacitet, jo større båndbredde. De fleste mennesker i dag kobler sig på Internettet over en almindelig telefonlinje, typisk via et modem på 56 kbit/s. Allerede ved en båndbredde på 56 kbit/s kan der modtages lyd i rimelig kvalitet samt bevægelig grafik. Til gengæld kniber det med at kunne se levende billeder ved almindelige Internet-overførselshastigheder, hvorimod dette kan lade sig gøre ved forskellige typer højhastigheds- og bredbåndsforbindelser. 2. Netkonvergens Netkonvergens: Netkonvergens indebærer f.eks., at forskellige og tidligere adskilte infrastrukturer integreres og i princippet kan distribuere alle typer af digitale informations- og kommunikationstjenester. Højhastighedsforbindelser: Teknologier, der muliggør transmissionshastigheder fra 128 kbit/s op til og med 2 Mbit/s. Som f.eks. ADSL, der i dag leveres med hastigheder op til 2Mbit/s. Bredbåndsforbindelser: Teknologier, der muliggør transmissionshastigheder på mere end 2 Mbit/s. Det ligger implicit i forståelsen af bredbånd, at der skal være tale om et produkt, der muliggør visning (streaming) af lyd og levende billeder. Hvad det kræver af transmissionshastighed, afhænger af både den anvendte kompressionsteknologi og af den ønskede billedkvalitet- og størrelse