Løn: Lokale lønforhandlinger går snart i gang > side 3

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Løn: Lokale lønforhandlinger går snart i gang > side 3"

Transkript

1 Løn: Lokale lønforhandlinger går snart i gang > side 3 Vejene der blev væk Transportforlig fylder milliarder på kollektiv trafik, men fylder ikke hullerne i vejene. > side 3 Viden i en ventetid AMU-centre mærker, at mange medarbejdere er sendt på efteruddannelse. > side 3 Modellen i Middelfart Smart renovation af gamle bygninger sparer penge og CO2-udledning i Middelfart. > side 9 Nummer 5 9. februar 2009 DI Business online: di.dk/dibusiness DI Business DI 1787 København V Telefon , Eksperter: Skatteforslag mangler ambitioner De politiske hensyn har vejet tungt i Skattekommissionen, mener flere eksperter. De anerkender, at kommissionen har løst opgaven, men rammerne var for snævre og forslaget løser ikke problemerne med arbejdsudbud på langt sigt. Martin Flink Det var tæt på en ren tilståelsessag, da Skattekommissionens formand Carsten Koch mandag i sidste uge lidt over middag indtog talerstolen foran landets medier. Herfra lød det, at kommissionen sådan set godt kunne have fremlagt en mere ambitiøs rapport med større skattelettelser, der bedre ville kunne løse udfordringen med at skabe et større arbejdsudbud end det, kommissionen nu engang fremlagde. Men det ville ikke være politisk gangbart, lød det. Institutleder på KU og medlem af Skattekommissionen Peter Andersen uddyber: Vi har med udgangspunkt i kommissoriet løst opgaven med skattelettelser, der er socialt afbalanceret. Den kunne selvfølgelig være mere ambitiøs i retning af at skabe et større arbejdsudbud ved at have større lettelser i topskatten, men det var bare ikke vores opgave. Skulle vi udelukkende have fokus på at få størst mulig arbejdsudbud og størst virkning på den finanspolitiske holdbarhed, skulle vi have brugt flere penge på at lette i toppen og ikke i bunden. Rapport er for social Fra økonomiske eksperter uden for kommissionen lyder der også anerkendelse af rapporten. Men eksperterne hæfter sig desuden ved, at kommissionen har taget de meget sociale briller på i deres forslag og ikke brugt krudtet på det, der virker bedst. Kommissionen har valgt at satse meget stærkt på den sociale balance, som skattemæssigt set er ret ineffektivt. I et progressivt skattesystem, som det danske, og med en meget høj //POLFOTO topskat er det svært at lave en skattereform, der er fordelingspolitisk neutral, og som samtidigt er effektiv. Jeg anerkender, at kommissionen har løst opgaven, men det er hensynet til den sociale balance, der gør, at vi ikke kan lave frygtelig effektive skattereformer. Man kunne måske diskutere, om ikke flere af de 35 mia. kr. i stedet skulle bruges på at sætte topskattegrænsen yderligere op, siger prorektor og professor i økonomi på Århus Universitet Nina Smith. Hun får opbakning fra tidligere overvismand Torben M. Andersen. Som formand for Velfærdskommissionen har han prøvet at arbejde under politiske rammer, og han har savnet et bredere udgangspunkt for kommissionens arbejde. Kommissoriet har været relativt afgrænset og dermed sat nogle snævre rammer for kommissionens arbejde. Den opgave har kommissionen løst ganske udmærket. Men det snævre oplæg har den ulempe, at man på den måde ikke får en tilstrækkelig bred diskussion, og heller ikke får udfordret debatten med nye og anderledes forslag, siger Torben M. Andersen. Læs også side 6 7 Pension er et spørgsmål om tillid: Velfærdspakken fra Pension For Selvstændige er både pension og tryghed - hver dag Få mere at vide - send mail til eller tlf

2 DI Business 9. februar Unge skal sætte klimadagsorden Ord som CO2-neutral, klimapolitik og energiforsyning har sneget sig ind i undervisningen på gymnasier landet over. Eleverne har i undervisningsforløbet Climate Minds beskæftiget sig med de globale klima- og miljøudfordringer, som vi står over for de kommende år og nået frem til nogle anbefalinger. Disse anbefalinger vil i løbet af de kommende måneder blive gået efter i sømmene af et panel af eksperter fra undervisnings- og forskningsverdenen samt fra interesseorganisationer. De bedste bud går til en finale fredag den 3. april i Experimentarium i København. //Colourbox Bankpakke vedtaget Kreditpakken eller Bankpakke II blev i sidste uge vedtaget i Folketinget. Via pakken kan bankerne under ét få tilført op til 75 milliarder kroner mens beløbet løber op i 25 milliarder kroner til realkreditinstitutterne. Det er alle partier i Folketinget - på nær Enhedslisten der har stemt for pakken. Med lovpakken bliver tilsynet med penge- og realkreditinstitutterne også styrket, og det skal sikre fokus på at genvinde virksomhedernes og husholdningernes tillid. Når naturvidenskabelig talent skal plejes Science Centret ved Sorø er blevet til for at styrke plejen af naturvidenskabelige talenter i Danmark. Som led i det arbejde har 24 af Danmarks førende eksperter på området været samlet i 24 timer på Science Center innovation camp 09 for at udvikle og kvalificere syv konkrete aktivitetstilbud til unge med talent for naturvidenskab i 2009 og Tilbuddene er rettet mod unge i aldersgruppen år og henvender sig til talenter fra grundskolen og de gymnasiale uddannelser. Science Centeret skal fra 2009 danne rammen om den nationale talentpleje i naturvidenskab. Leder Overliggeren skal hæves Virkningerne af en skatteomlægning på 35 mia. kr. kan blive meget større end det, Skattekommissionen lægger op til. Og når der nu er stor politisk vilje til at modernisere vores skattesystem, må vi hæve ambitionerne. Skattekommissionen leverer alle argumenterne for at fjerne både mellem- og topskatten. Det vil give danskerne maksimal lyst til at gøre en ekstra indsats på jobbet og dermed bane vejen for endnu større velstand, end kommissionen lægger op til. Og udlændinge ville få mod på at lægge nogle arbejdsår i Danmark. Derfor er det også helt afgørende, at alle finansieringselementer herunder de dynamiske effekter i højere grad rettes mod yderligere reduktion af topskattesatsen. De to seneste skatteaftaler, hvoraf resultaterne af den seneste viser sig her i 2009, har begge haft til hensigt at lette skatten for lav- og mellemindkomsterne. Derfor er det utilstrækkeligt og uden hensyn til at sikre danske virksomheder i konkurrencen om international arbejdskraft, at der stadig skal betales en topskat på 13½ pct. Væksthuse med plads til forbedringer De regionale væksthuse har nu eksisteret i to år. Det går fremad, men der er endnu meget, der skal gøres, før ambitiøse virksomheder får det fulde udbytte af tilbuddet. Det viser en evaluering fra Erhvervs- og Byggestyrelsen. di Organisation for erhvervslivet //Colourbox DI 1787 København V T: di.dk DI Business Poul Scheuer, ansvarshavende Rolf Ejlertsen, redaktør. I redaktionen: Finn Georg Bald Jens Fuglsang Edelholt Martin Flink Jonas Schmidt Hansen Gordon Trier Holm Karen M. Jeppesen Lars Ole Løcke René Madsen Alma Lynge, Nick Nørbo Andersen, layout Tine Roed Direktør Megen af debatten har handlet om kilderne til finansieringen af reformen. Erhvervslivet leverer i forslaget hele 13,5 mia. kr. hertil. Og når der nu er stor politisk vilje til at modernisere vores skattesystem, må vi hæve ambitionerne Nu er det dog altid sådan, at alle helst vil være finansieringselementerne foruden. Det gælder virksomheder, og det gælder boligejere. Målet med hele øvelsen er imidlertid at skabe dynamik i Danmark gennem et internationalt konkurrencedygtigt og robust skattesystem, der tager højde for, at landene omkring os er i fuld gang med at sænke skatterne. Det må alle bakke op om. Overliggeren må derfor hæves i en kommende skattereform. Det er nu, vi skal have den. Og kommissionens rapport leverer faktisk politikerne god inspiration hertil. Landets fem regionale væksthuse blev etableret i forbindelse med kommunalreformen for at tilbyde specialiseret erhvervsservice til både iværksættere og etablerede virksomheder med ambitioner om vækst. Erhvervs- og Byggestyrelsen har netop udgivet en evaluering af, hvor gode væksthusene er til at gøre en forskel for virksomhederne. På en pointskala op til 100 scorer Væksthus Hovedstadsregionen højst med 75, mens Væksthus Syddanmark tager bundplaceringen med kun godt og vel 50 point. Vi har været gode til at fange den rigtige målgruppe ind i huset. Det er sket gennem god markedsføring overfor laget af vækstvirksomhederne, fortæller direktør Marlene Haugaard fra Væksthus Hovedstadsregionen som forklaringen på det gode resultat. Væksthusene er dog stadig ikke oppe på fulde omdrejninger efter blot to år, så resultatet er samlet set udmærket, selvom der er et stykke mod de 100 point. Det vurderer chef for MMV og Entrepreneurship Thomas Møller Sørensen, DI. Hvis 2008 var et regulært driftsår for væksthusene, var tallene utilfredsstillende. Men da væksthusene stadig er i en udviklingsfase, må tallene siges at være i orden, siger Thomas Møller Sørensen. Private rådgivere Rapporten viser, at der er stor variation i væksthusenes evne til at henvise virksomheder til private rådgivere. Det er nødvendigt at benytte private rådgivere, da den reelle kompetence til at løfte de ambitiøse virksomheder udelukkende ligger hos de private rådgivere, siger Thomas Møller Sørensen. Det er de opmærksomme på i Væksthus Hovedstadsregionen. Her forsøger de at få virksomhederne til at søge så meget rådgivning som muligt. Når vi har defineret vækstmål og udarbejdet handlingsplan med virksomhederne, henviser vi dem til at gøre brug af rådgivere i langt de fleste tilfælde. Undersøgelser viser også, at det er virksomheder, der søger rådgivning, der klarer sig bedst, siger Marlene Haugaard. /kmj 42 numre årligt, bestilles hos DI, Tina Bach, T: DI-medlemmer gratis Andre 600 kr. (ekskl. moms) Redaktionen slut 6. februar 2009 Eftertryk tilladt med kildeangivelse Annoncer: DG Media A/S T: , Tryk: KLS Grafisk Hus A/S Tilmeldt FMK, Fagpressens Medie Kontrol ISSN

3 ! Vi har altid haft god aktivitet, men i de sidste tre måneder har vi virkelig kunnet mærke fænomenet. 9. februar 2009 DI Business 3 Krise giver boom på AMU-centre Uddannelse Den økonomiske krise får mange virksomheder til at sende deres medarbejdere på efteruddannelse. Det kan man mærke på AMUcentrene, som melder om en markant stigning i efterspørgslen. René Madsen Vi kan godt mærke, at virksomhederne ikke har helt så travlt, som de har haft, og at de har bedre tid til Vi kan godt mærke, at virksomhederne ikke har så travlt, som de har haft. Torben Pedersen, AMU Vest. at kigge på noget efteruddannelse, siger marketing- og udviklingschef Torben Pedersen, AMU Vest. Under højkonjunkturen har mange virksomheder haft travlt, og det har betydet, at der ikke har været tid til at sende medarbejderne på efteruddannelse. Men mange virksomheder benytter nedgangen i aktiviteterne til at indhente efterslæbet på uddannelse. Meningsfyldt uddannelse Der er også virksomheder, som overvejer arbejdsfordeling og andre ting, og så er der dem, som siger: Vi har et uddannelsesefterslæb fra den periode, hvor vi havde rigtig meget at lave. Det kan vi lige så godt benytte tiden til at få gjort noget ved, siger Torben Pedersen, AMU Vest. Når virksomheden sender sine medarbejdere på efteruddannelse, har de mulighed for at få tilskud. Derfor kunne man godt mistænke virksomhederne for at parkere medarbejderne på efteruddannelse, mens de venter på bedre tider. Men det afviser de tre AMU-centre, som DI Business har været i kontakt med. Hvis jeg skal rose virksomhederne, så vil jeg sige, at de uddanner med meget mening. Forstået på den måde, at det er god og meningsfuld beskæftigelse, som spiller op i mod virksomhedernes strategi for, hvad de vil på lidt længere sigt, siger Torben Pedersen. Indtil nu har alle tre AMU-centre kunnet klare efterspørgslen ved at rykke lidt rundt på medarbejdernes ferier og vagtplaner. Men med nedturen i økonomien og dermed også flere arbejdsløse er forventningen, at der kommer flere kursister de kommende år. Derfor opruster man nu bemandingen på AMU Fyn. Vi prøver at ansætte folk inden for forskellige områder som lean, transport og rengøring. Det skyldes, at vi kører omkring kapacitetsgrænsen lige nu, og fordi vi forventer, at det her forsætter lidt endnu, siger Ove G. Dalby. Mange virksomheder bruger krisen til at få deres medarbejderes kvalifikationer ført up to date. Flere AMU-centre melder således om markant større efterspørgsel fra virksomheder, der vil have deres medarbejdere sendt på efteruddannelse. Det vælter simpelthen ind. Vi har altid haft god aktivitet, men i de sidste tre måneder har vi virkelig kunnet mærke fænomenet, siger forstander Ove G. Dalby, AMU Fyn. DI Business har talt med AMUcentrerne Djursland, Fyn og Vest. Alle melder om øget efterspørgsel, og AMU Fyn og AMU Vest melder om en stigning i efterspørgslen på cirka 20 pct. AMU-centrene har sjældent haft så travlt som i øjeblikket, hvor virksomheder sender mange medarbejdere på efteruddannelse. //Scanpix Lokale lønforhandlinger præget af krisen Løn Finanskrisen betyder, at mange virksomheder går til lokale lønforhandlinger med ønsket om meget begrænsede eller ingen lønstigninger. Karen M. Jeppesen Tre fjerdedele af DI s medlemsvirksomheder er omfattet af mindstebetalingsoverenskomster. I disse overenskomster foregår en betydelig del af løn- fastsættelsen på den enkelte virksomhed. De årlige lokale lønforhandlinger kan påbegyndes efter 1. marts, og derfor har DI holdt 12 møder rundt i landet, hvor virksomhederne har fået information om blandt andet den generelle økonomiske situation og forskellige juridiske spørgsmål, så de er rustet til forhandlingerne. Mødedeltagelsen har været markant større end tidligere år. Det skyldes ifølge chef for Lønstatistik Steen Nielsen, DI, flere faktorer. Virksomhederne dukker op til møderne i en erkendelse af, at forhandlingerne i år bliver påvirket af den økonomiske krise, vurderer han. Flerårige aftaler giver problemer Det er ikke alle virksomheder, der forhandler løn hvert år. På 20 pct. af virksomhederne har de indgået to- eller treårige aftaler. Gennem møderne har Steen Nielsen erfaret, at mange af disse virksomheder er bekymrede for udsigten til at gennemføre aftalerne i den nuværende økonomiske situation. Mange spørger om mulighederne for at lave de flerårlige aftaler om, fordi de ikke har råd til at opfyldekravene om lønstigninger. Det vil kræve, at ledelsen og tillidsrepræsentanterne bliver enige om at udskyde stigningerne eller aflyse dem helt, siger Steen Nielsen. Mange af virksomhederne spørger desuden til mulighederne for helt at lade være med at regulere lønnen op. Det er ikke noget, vi har set meget de seneste år på grund af den økonomiske fremgang, men ellers er det slet ikke så usædvanligt, siger Steen Nielsen og henviser til, at 14 pct. af virksomhederne tilbage i 2004 ik- ke havde lønstigninger ved de lokale lønforhandlinger. Begrænsning af omkostninger Mange virksomheder ser ikke kun på lønomkostningerne, men undersøger mulighederne for at sætte arbejdstiden ned, og de ser på mulighederne for arbejdsfordeling. Og så er afskedigelser jo desværre også i stigende grad blevet nødvendighed, siger Steen Nielsen. For den fjerdedel af DI s medlemsvirksomheder, der er omfattet af normallønsoverenskomsterne, er det vanskeligere at begrænse omkostningsstigningerne på lønområdet. Her er der indgået treårige overenskomster, der har fastsat lønstigningen i Nogle virksomheder har dog tillæg, der ligger udover overenskomsterne. Som situationen er nu, har disse virksomheder dog under visse omstændigheder mulighed for at modregne stigningen i lønningerne i disse tillæg, og derved holde udgifterne nede.

4 DI Business 9. februar !... Vejle Fjord, Køge Bugt og Vestfyn er kun skrevet ind i aftalen som hensigtserklæringer. Vejene på et sidespor i transportforlig infrastruktur De fleste af de mere end 90 mia. kr. til infrastruktur er blevet fordelt på toge og vejnettet frem til Men mange af de slidte veje og de store trængselsområder må foreløbig kigge langt efter forbedringer. aflaster vejene og andre transportsystemer. Vi mangler dog, at vejnettet kommer med. Her er tidshorisonten alt for lang. Det er en alvorlig sag for os, at regeringen ikke har fundet midler til at udvide den vigtigste godstransportkorridor ned gennem Jylland til Tyskland. Den står til genforhandling på et senere tidspunkt, men det er nu, behovet er der, siger Mogens Therkelsen. Forliget er blevet alt for uambitiøst på vejsiden. Michael Carlsen Karen M. Jeppesen Den kollektive trafik og vejnettet har sultet i mange år, både når det gælder udbygning og vedligeholdelse. Men med det nyligt indgåede trafikforlig er sulten blevet stillet på en lang række områder. Inden 2020 skal der nemlig investeres mere end 90 mia. kr. i at forbedre infrastrukturen i Danmark. Den kollektive trafik, der bliver tilgodeset med to tredjedele af midlerne, er den store vinder. Til gengæld er mæthedsfølelsen et stykke væk, når det gælder vejnettet. Politikerne har tidligere været opmærksomme på, at vejene skulle tilgodeses, men debatten er langsomt blevet drejet til at handle mere om den kollektive trafik. Det betyder desværre, at forliget er blevet alt Den kollektive trafik får to tredjedele af de godt 90 mia. kr., der er afsat til at forbedre infrastrukturen i Danmark. Nedslidte veje forsvinder derimod lidt ud af billedet. //Ulrik Jantzen, Das Büro, for uambitiøst på vejsiden. Vi har i dag stor trængsel på vejnettet, og det rammer især erhvervstrafikken og dermed i sidste end dansk økonomi. De mest afgørende vejprojekter, som udbygning af motorvejsnettet omkring Vejle Fjord, Køge Bugt og Vestfyn er kun skrevet ind i aftalen som hensigtserklæringer, men pengene er ikke afsat, siger chef for Infrastruktur Michael Carlsen, DI. Der er dog i aftalen syv mia. kr., som først skal fordeles til efteråret, men DI vurderer, at det er nødvendigt at investere mindst 16 mia. kr., hvis de eksisterende problemer skal løses. Dårligt vejnet Adm. direktør Mogens Therkelsen, H.P. Therkelsen, mener også, at vejnettet er blevet overset i forliget. Vi er umiddelbart tilfredse med de ekstra midler og den grønne afsmitning gennem opbygning af den offentlige transport, som desuden Også kommunikationschef i Danfoss, Ole Daugbjerg, havde gerne set flere penge til motorveje i det Sønderjyske. Vi er kede af forsinkelsen på motorvejsudbygningen i denne del af landet. Den er udsat til 2013 i stedet for Det er nu, behovet er der, så man burde fremskynde byggeriet, siger Ole Daugbjerg. Transportforsker Harry Lahrmann, Aalborg Universitet, mener slet ikke, at forliget hænger sammen, fordi det i følge ham vil øge trafikken på vejene. Planens rammebetingelser hænger ikke sammen. Som det ligger nu øges trafikken, og så er der slet ikke afsat nok penge til vejbyggeri, siger han.

5 9. februar 2009 DI Business 5 DET VIGTIGE VALG FIH PARTNERS er det lokale alternativ til de globale investment banker. Vores mål er at yde den bedst tænkelige uvildige rådgivning baseret på vores partneres mangeårige globale erfaring. Vi er åbne, ærlige og langsigtede overfor vores klienter og ingen kan matche os i erfaring, service og tilgængelighed. I modsætning til vores konkurrenter sælger vi ikke finansielle produkter, men virker alene som rådgiver. FIH PARTNERS rådgiver internationalt om køb, salg og fusioner af virksomheder og etablering af joint ventures, og bistår bestyrelser med take-over defence rådgivning. Vi trives med vanskelige og udfordrende opgaver. Vi bistår ledelser med innovative strategier og fremskaffelse af alternative løsninger med henblik på at skabe merværdier og rådgiver om fremskaffelse og forhandling af lånevilkår og egenkapital. FIH PARTNERS har i 2008 medvirket i transaktioner til en samlet værdi på mere end 100 mia. kroner, og ifølge Mergermarket er vi i 2008 den førende nordisk baserede investeringsbank målt på værdi af gennemførte virksomhedshandler bliver på trods af den globale finansielle situation et travlt år med rådgivning til danske virksomheder med henblik på styrkelse af konkurrencesituationen igennem globale opkøb, frasalg af non-core aktiviteter, fusioner, defence rådgivning, krisestyring, kapitalfremskaffelse og finansielle rekonstruktioner. ex. properties Pending Advisor to Forstædernes to Mid Europa Partners Advisor in public offer from September 2008 August 2008 June 2008 May 2008 Divestment of Blücher owners of Danske Invest Advisor to Scottish & offer from Divestment of Divestment of May 2008 May 2008 May 2008 April 2008 March 2008 March 2008 January 2008 Rights Issue in Brøndbyernes I.F. Management buy-out Divestment of Delimo Collaboration agreement with Covanta Energy concerning Dublin Waste Divestment of Louis Samfrakt mineral business by January 2008 Divestment of Wrist Divestment of Crispy shareholder consortium Structured share Divestment Advisor to the Board of Joint lead manager on shares in an accelerated bookbuilding Joint lead manager on the rights issue in Acquisition Besøg for yderligere information eller kontakt en af vores to managing partners for en uforpligtende fortrolig samtale:

6 DI Business 9. februar Mens vi venter Hovedelementer i Skattekommissionens rapport Skattekommissionens længe ventede udspil er blevet vel modtaget på Christiansborg. Næste store udspil kommer fra regeringen inden for få uger, og før da er det sparsomt med konkrete udmeldinger. Martin Flink Skatteminister Kristian Jensen er glad for bidraget fra Skattekommissionen og forklarer, at regeringen nu vil nærlæse det, inden den kommer med sit udspil. //Scanpix miske effekter, der vil opstå som følge af planen, skal gå til at fylde hullet på 14 mia. kr. i 2015-planen, eller om de skal bruges til at nedbringe topskattesatserne yderligere? Jeg har noteret mig, at kommissionen med stor forsigtighed vurderer, at de dynamiske effekter vil give syv mia. kr., men mere realistisk siger de selv 10,5 mia. kr., og at det er op til regeringen at vurdere, om de penge skal gå til økonomisk holdbarhed eller andre lettelser. Den drøftelse kommer vi til at tage i regeringen den kommende tid, og resultatet kommer i udspillet. Er der nogle dele af kommissionens rapport I står fast på skal med i den endelige aftale? Vores sigtelinje er en markant sænkning af skatterne også på den sidst tjente krone, samtidig med at der skal være et grønt element. Men jeg kan ikke pege på enkeltdetaljer, der er afgørende for, om de er med eller ej. Vi skal have tid til at undersø- Carsten Koch og resten af Skattekommissionen præsenterede mandag den 2. februar deres bud på, hvordan vi kan sænke skatten og dermed skabe et øget arbejdsudbud. Kommissionens rapport har været længe ventet, og regeringen vil nu bruge de kommende uger til at kigge på, hvilke elementer den vil tage med videre, før de store forhandlinger går i gang til foråret. DI Business har i den forbindelse talt med skatteminister Kristian Jensen om hans syn på udmeldingerne. Flere økonomer har peget på, at kommissionens rapport formentlig er politisk spiselig, men at den ikke tager hånd om de udfordringer, Danmark vil stå over for om fem til syv år. Er du enig i det? Jeg ser sådan på det, at det her er et forslag fra kommissionen, og det er et betragteligt bidrag til at løse arbejdskraftudfordringen. I regeringen vil vi nu gå i gang med at udforme eget forslag. Har I nogle planer for, om de dynage det her store værk grundigt, før vi spiller ud med vores forslag. To-tredjedele af udgifterne retter sig mod at lette bundskatterne, men kommissionen påpeger, at tre-fjerdedele af effekten hentes i toppen. Man ved altså, at det klart bedst kan betale sig at lette i toppen. Hvordan ser du den fordeling i forhold til, hvad man får for pengene? Det, der er væsentligt, er, at vi laver en reform, der har en virkning på arbejdsudbuddet, men at den også samtidigt skal være fordelingsmæssigt afbalanceret. Det er den udfordring, som kommissionen nu har givet sit bud på, og det vil vi studere nærmere og se, hvad den så giver grundlag til, når vi kommer med vores bud. Det er lidt væsentligt at holde fast i, at det her er en uafhængig skattekommission, og vi har ikke givet Carsten Koch nogle beføjelser ud over det, der ligger i kommissoriet, og derfor skal vi have vores tid til at lave vores eget udspil. Generelt Den samlede pris på forslaget er 35 mia. kr. Kommissionen forventer, at forslaget vil øge arbejdsudbuddet med fuldtidsstillinger. Kommissionens forslag er finansieret krone-til-krone, men den vurderer, at de dynamiske effekter vil give mindst syv mia. kr. om året og formentlig omkring 10,5 mia. kr. Danmark vil med omlægningen gå fra at være det mest lige land i OECD til at være nr. to kun overgået af Sverige. ⅔ af pengene bruges på lettelser i bunden, mens ¾ af det øgede arbejdsudbud hentes ved lettelserne i topskatten. Det skal pengene bl.a. bruges på Bundskatten sænkes med 1,5 pct. point. Mellemskatten på seks pct. fjernes. Topskatten sænkes med 1,5 pct. point til 13,5 pct. Grænsen for topskat hæves med , så grænsen går ved efter AM-bidrag på otte pct. Beskæftigelses fradraget hæves til syv pct. dog maks kr. Der bruges tre mia. kr. på en såkaldt grøn check på 700 kr. til alle over 18 år og kr. i øget personfradrag. Her skal pengene bl.a. komme fra Otte mia. kr. skal hentes fra øgede grønne afgifter, salg af CO 2 -kvoter mv. Syv mia. kr. hentes i færre særordninger og mindre støtte til erhvervslivet Rentefradraget nedsættes fra 33 til 25 pct. med indfasning fra 2012 Moms på sektorer, som tidligere har været friholdt bl.a. medier og taxakørsel Kilde: Skattekommissionen Hvad mener du om Skattekommissionens forslag? //Peter Fallesen Adm. direktør Søren Gregersen, Dalsø Maskinfabrik A/S Det virker som et godt forberedt udspil. Det er ikke så ambitiøst, at det ikke bliver til noget, og det vigtigste er, at der sker noget, der går i den rigtige retning. Her er marginalskatten det vigtigste. Adm. direktør Morten Rahbek Hansen, Rahbekfisk A/S Det er et skridt i den rigtige retning, men skridtene er ikke store og vidtrækkende nok. Man bør gå mere radikalt til værks for at øge arbejdsudbuddet og fjerne topskatten helt og nedsætte marginalskatten yderligere. Adm. direktør Thomas Hofman-Bang NKT Holding A/S Det er et gennemarbejdet udspil med mange gode forslag. Desværre er det ikke ambitiøst nok, og der er ikke en tilstrækkelig balance mellem, hvad erhvervslivet skal betale, og hvad vi får igen i form af sænket marginalskat.

7 Tema: Skattekommissionens udspil og erhvervslivet 9. februar 2009 DI Business 7 Grønne afgifter skal betale skattelettelser Højere grønne afgifter bliver efter Skattekommissionens udspil en del af prisen for lavere skat på arbejde. Det kan skade konkurrenceevnen, frygter DI. Skatteminister Kristian Jensen lover dog, at konkurrenceevnen er med i regeringens overvejelser. René Madsen Danskerne og dansk erhvervsliv skal til at betale langt mere i grønne afgifter. Det bliver en del af prisen for at lette skatten på arbejde, hvis det står til Skattekommissionen, der mandag i sidste uge præsenterede sit oplæg til en skattereform. I alt skal 9,3 milliarder kr. af en samlet finansiering på 35 milliarder kr. hentes på højere grønne afgifter en stor del af de milliarder skal betales af virksomhederne, lyder kommissionens forslag. Når vi kigger ned over listen over nye grønne afgifter, så er det, som særligt springer i øjnene, afgiften på procesenergi. I en tid med vigende eksportmarkeder skal man være meget varsom med at pålægge virksomhederne i international konkurrence flere skatter og afgifter, siger direktør Tine Roed, DI. forventes at gå i gang, efter regeringen har fremlagt sit bud på en skattereform. Men forud for forhandlingerne beroliger skatteminister Kristian Jensen med, at konkurrenceevnen er et af de kriterier, som regeringen har for øje, når reformen skal skrues sammen. Erhvervslivet skal betale en tredjedel Hvordan reformen skal skrues sammen skal blandt andet ske med respekt for konkurrenceevnen. Og en af de sigtelinjer vi har i arbejdet fremadrettet, er, at vi ikke skal ændre det faktum, at Danmark har haft og fortsat skal have en stærk konkurrenceevne. Vi kommer til at nøje undersøge både lettelsessiden, men også finansieringssiden i kommissionens rapport, inden vi kommer med vores eget, siger Kristian Jensen. Udover flere grønne afgifter lægger Skattekommissionen også op til, at erhvervsstøtteordninger skal sk æres ned og at flere brancher, s o m i d a g e r friholdt for mom s, skal til at betale moms. Sammen med de højere grønne afgifter kommer den samlede regning for erhvervslivet til at lyde på 13,5 milliarder kroner en tredjedel af den samlede finansiering af skattereformen. Undersøger konkurrenceevnen Indtil nu er erhvervslivet blevet friholdt for at betale afgifter af energi, som bruges i produktionsprocesser. Det samme er virksomheder i resten af EU. Men Skattekommissionen foreslår, at staten henter 1,5 milliarder ved at lade virksomheder betale en afgift på 15 kr. pr GJ på procesenergi i fremtiden. Og det kan skade konkurrenceevnen for nogle danske virksomheder, frygter Tine Roed. Det, vi vil gøre nu, er at undersøge, om der er brancher, som bliver uforholdsmæssigt hårdt ramt af de nye afgifter. Det vil vi særligt gøre med henblik på, om virksomhedernes konkurrenceevne skades, siger Tine Roed. Listen over grønne afgifter fra Skattekommissionen indbefatter også generelt højere energiafgifter, højere afgifter på spildevandet og lavere bundfradrag på CO 2 -afgifterne. Oplægget fra Skattekommissionen danner baggrund for de politiske forhandlinger, som Grønne afgifter Her er listen over Grønne Afgifter i Skattekommissionens rapport Finansieringskilde Mio. kr. Afgift på kvælstof Afgift på metan og andre klimagasser 580 Højere spildevandsafgift 120 Varebiler, hyrevogne og færdselsskadede biler Omlægning af bilafgifter og miljøtillæg for fri bil 600 Højere energiafgifter Afgift på energi til proces Salg af CO 2 -kvoter og lavere bundfradrag i CO 2 -afgift Afgift på biobrændsler 500 I alt 9.265

8 DI Business 9. februar !... Målet er at udvikle et konceptkatalog med gode ideer. Byggeproducenter undervejs med klog teknologi Innovation Der er store muligheder i at bruge teknologi til at gøre byggematerialer kloge. Det har flere rapporter konkluderet. Alligevel har branchen været tøvende. Et nyt projekt skal sparke gang i udviklingen. René Madsen En gipsplade, der giver besked, når der opstår fugtskader eller en sensor, der kan fortælle, når et byggeelement er gået i stykker. Mulighederne for at bruge it i byggematerialer er store, har flere rapporter slået fast. Alligevel har producenterne indtil nu været tøvende. Men et nyt projekt fra DI Byggematerialer og DI ITEK skal åbne branchens øjne for teknologiens muligheder. Nogle byggematerialeproducenter er begyndt at kigge på det her, men det er et fåtal. Noget af det skyldes, at der er nogle begrænsninger i teknologien. Men så er der også producenter, som spørger, hvorfor skal vi indlejre noget teknologi i vores produkter, når det er på byggepladsen og når bygningen er færdig, det giver værdi, fortæller konsulent Kristine van het Erve Grunnet, DI. Penge til undersøgelse Derfor har Erhvervs- og Byggestyrelsen bevilliget 2,7 millioner kroner til at undersøge hvilke kloge byggematerialer, som arkitekterne, entreprenørerne og hr. og fru. Jensen vil være villige til at betale for. Målet er at udvikle et konceptkatalog med gode ideer, samtidig med at it-virksomheder og byggematerialeproducenter skal lære at arbejde sammen. Det er ikke så tit, at it- og byggematerialevirksomhederne taler sammen. Derfor er projektet et forsøg på at sætte dem sammen med udgangspunkt i nogle krav fra brugerne, siger Kristine van het Erve Grunnet. Erhvervspolitisk træf mellem Skive og Viborg DI-regionalt Lavere skat og mere udlicitering stod højt på dagsordenen, da DI Skive/ Viborg holdt erhvervspolitisk træf med deltagere fra de to kommuners byråd. Jens Fuglsang Edelholt Det kan være sin sag at samle to forskellige byråd til at mødes med erhvervsli- vet. Men ikke i Skive og Viborg, hvor der er forståelse for, at erhvervslivet og kommunerne er dybt afhængige af hinanden. Derfor var godt 30 politikere fra de to byråd i sidste uge mødt frem på virksomheden DEIF A/S i udkanten af Skive til Erhvervspolitisk træf Aftenens diskussion kom hurtigt til at handle om kompetenceudvikling, hvor formanden for DI Skive/ Viborg, Poul Arne Jensen, kom med en opfordring til, at parterne kæmpede for at bevare KompenceCenter Midt, der styrker efteruddannelsen af voksne. Kan vi ikke alle på tværs af skoleskel og kommunegrænser give hinanden håndslag på, at vi vil kæmpe for KompetenceCenter Midt, når ordningen skal tages op til revision, spurgte han i oplægget til debatten, hvor han understregede, at erhvervslivet vil bakke politikerne op. Opbakningen gælder dog ikke skat og udlicitering, hvor erhvervslivet mener, at de to kommuner halter. Skive og Viborg har den anden og tredje højeste skatteprocent i Region Midtjylland. En speciel udfordring for de to kommuner, som Poul Arne Jensen kalder det. Vi vil udlicitere, der, hvor det er relevant. Flemming Eskildsen Når det drejer sig om udlicitering er de to kommuner ikke i mål endnu. De skal nå en udliciteringsprocent på 25, og det skulle meget gerne ske i 2010, siger Poul Arne Jensen. Men udlicitering er en kompliceret ting at måle, mener borgmester Flemming Eskildsen, Skive. Vi har eksempler på ting, vi har sendt i udbud, men selv vundet. Og er det så udlicitering? Det kan være kompliceret, men det er hensigten, der skal være den rigtige. Og vi vil udlicitere, der hvor det er relevant, siger borgmesteren. Han mener i øvrigt ikke, at det betyder synderligt meget, at skatteprocenten i Skive og Viborg ligger i regionens høje ende. Jeg tror, at DI går lidt mere op i det, end borgerne gør. Men det er klart, at det er et salgsparameter i forhold til at tiltrække borgere og virksomheder. Sammen med alle de andre offentlige ydelser, der skal være velfungerende, er lav skat godt at have stående på listen. Det vil jeg slet ikke underkende, siger Flemming Eskildsen. Behov for personalereduktion? få en professionel rådgivning fra CRECEA T:

9 9. februar 2009 DI Business 9 Kommune renoverer sig til mindre energiforbrug Energi Ved at renovere gamle bygninger så de bruger mindre energi, kan kommunerne spare mange penge. Derudover nedsætter det CO2-udledningen og giver ordrer til flere virksomheder. Jonas Schmidt Hansen Der er kommet et nyt marked for energirenovering. Både det offentlige og det private kan spare mange penge ved at spare på energien. Det sker ved at renovere deres bygninger med udgangspunkt i den såkaldte ESCO-model, (Energy Service Companies), som nu er kommet til Danmark. Middelfart Kommune har som de første taget modellen til sig. Her har de gennem rådgivning om tekniske løsninger fået redskaber til at bruge mindre vand, el og varme gennem en større renovering af 100 af kommunens bygninger. Da 40 pct. af Danmarks energiforbrug kommer fra bygninger, giver det ifølge konsulent Casper Andersen, DI, god mening at energirenovere. Vi ser gerne, at flere kommuner og virksomheder begynder at bruge ESCO-modellen. ESCO konstruktionen er stadig ny, og aktørerne og kunderne skal stadig lære hinanden og markedet at kende. Men vi håber, at flere vil gøre som i Middelfart, og at deres erfaringer vil hjælpe andre, siger han. ESCO-modellen kan anvendes på forskellige måder, men idéen er, at både kunden og virksomheden får økonomisk gevinst ved energibesparelsen. Teknik og miljødirektør Thorbjørn Sørensen, Middelfart Kommune, kan også anbefale andre at gøre som i Middelfart. Det er helt klart noget, der ville kunne gavne både stat, regioner, kommuner og private virksomheder. Der er mange fordele ESCO-løsninger. Det er næsten omkostningsfrit og nogle tjener sågar på det. Derudover bliver der flere ordrer til byggebranchen. Og som kommune vil vi gerne bidrage til, at der udledes mindre CO2, fortæller han. Middelfart Kommune har investeret 44 mio. kr i at renovere 100 af kommunens bygninger, så de sparer store energimængder //Hung Tien Wu Ventilationssystemerne på kommunens skoler genanvender pct. af varm fra luften. // Hung Tien Wu Middelfart har fart på energibesparelserne Middelfart Kommune er den første kommune, der benytter sig af ESCO-modellen. Flere kommuner vil sandsynligvis følge Middelfart s eksempel, der på længere sigt gavner både det offentlige og det private erhvervsliv. Hyllehøjskolens pedel klikker et par gange med musen, og indstillingen af temperaturen på skolen ændres. Et par klik til og skolens varmesystem er indstillet, så der bliver brugt mindre varme i vinterferien. Lyset behøver han ikke at bekymre sig meget over. Det slukker sig selv, når der ikke er nogen til stede i de enkelte lokaler. Hvis et toilet løber, vil automatiske målinger afsløre det høje vandforbrug. Da teknik og byggekonsulent Rainer Sørensen, Middelfart Kommune, lukker døren op til sportshallen, er et par håndværkere i gang. De er ved at installere de sidste dele af det it-system, der giver mulighed for at måle energiforbruget i hallen både fra pedellens kontor, fra kommunen, men også fra udbyderen. Alle systemer bliver tilkoblet itsystemet. Der er meget mindre spild, når vi kan styre energiforbruget centralt. Vi kan skrue ned for varme i bygninger, der ikke er i brug. Desuden genbruger de udsugningsanlæg, vi installerer i hallen pct. af den varme, der er i den udsugede luft, fortæller Rainer Sørensen. Hyllehøjskolen er bare en af Middelfart Kommunes 100 energirenoverede bygninger, så det gennem itsystemer bliver muligt at styre energiforbruget centralt, så kommunen mindsker spild. Kommunen har investeret 44 mio. kr. i renoveringerne. Til gengæld sparer kommunen fire mio. kr. om året på vand, varme og strøm. Virksomheden, der udfører arbejdet, skal bare have en del af de sparede penge i betaling. Tilbage på skolen er der frikvarter, men nede i kælderen kan man kun høre den store kedel brumme. Den bliver skiftet i vinterferien, så børnene ikke fryser. Det nye system har et meget mindre energitab, end det gamle. Sammen med en bedre isolering, er der modsat før, ikke meget varme, der fiser lige ud i den blå luft, oplyser Rainer Sørensen. Renoveringen af Hyllehøjskolen er færdig til marts i år. Alle kommunens 100 bygninger forventes at være færdigrenoveret i /josh

10 DI Business 9. februar ! For medlemmer: Markedsbesøg, kurser, netværk, nyt om navne m.m. NYE VIRKSOMHEDER I DI Dansk Autopart A/S Viborg De Rene Linjer Ishøj Diramo A/S Nordborg Dollerup Bakker ApS Ry EcoClean A/S Herlev ERHVERVSINVEST A/S Værløse Euro 2000 A/S Viborg *Melsing Engineering & Consulting Middelfart *Mensel & Kasten Rådgivende El-ingeniørfirma ApS Haderslev *Mismo Frederiksberg *Moe & Brødsgaard A/S Rådgivende Ingeniører 2610 Rødovre *NIRAS A/S Allerød *Ole Vanggaard Rådgivende Ingeniør Askeby Noter Bedre dialog om fysisk planlægning DI har udgivet et nyt debatoplæg om Kommunal fysisk planlægning. Det 52-siders debatoplæg henvender sig til både kommuner og virksomheder. En god planlægning er et af kommunernes vigtigste redskaber, hvis de vil fremme det lokale erhvervsliv. Det gælder ved anlæg af veje og anden infrastruktur, men også ved placering af fremtidige butikker, erhvervs- og boligområder. Alt for ofte går kommuner og virksomheder galt af hinanden, fordi der ikke er tilstrækkelig dialog om den kommunale fysiske planlægning. Debatoplægget vil sætte fokus på en bedre dialog mellem parterne, så den fysiske planlægning fortsat gør det attraktivt for virksomheder at arbejde i og ud fra Danmark. w di.dk/butik/publikationer Eurodania v/lars Thage Høng *Olly My ApS Valby Eurostar25 Denmark ApS Vejle FH Automation A/S Horsens Fjerring A/S Rådgivende Ingeniører Slagelse Fyns Varm Galvanisering A/S Langeskov H W Langballe ApS Vejen H.T Rengørinmg v/haci Corap Vallensbæk Haldrup smede og Maskinfabrik A/S Aars *Medtime Kongens Lyngby *PE North West Europa ApS København V *Ingeniørfirmaet P.A. Pedersen A/S Frederiksberg C *PH Europa Hellerup *POJ Consult Svenstrup J *Portaplay ApS København V *Quiet Please Music København N *Qwert Consulting ApS København Ø *Associeret Brasiliansk havneminister i Industriens Hus DI var for nylig vært ved et rundbordsmøde mellem den brasilianske havneminister Pedro Brito (nummer tre fra venstre) og repræsentanter fra en række medlemsvirksomheder. Frem til 2010 skal 2,5 mia. USD bruges til at få moderniseret de brasillianske havne, så der bl.a. kan anløbe større skibe. Vi har fået skabt en god kontakt. Og når denne kontakt, så direkte efterspørger de ydelser, vi leverer så kan det ikke være bedre, fortæller afdelingschef Peter Krogsgaard Sørensen (nummer to fra højre). Virksomheden FORCE Technology leverer avancerede simuleringer i forbindelse med havne-udbygninger. //Thorkild Amdi Christensen Fra krise til mulighed International forretning i 2009 DI International Business Networks Årskonference Torsdag den 5. marts 2009 i København Få det globale overblik over verdens økonomiske og forretningsmæssige udvikling set fra danske virksomheders perspektiv, og få blandt andet svar på: > Hvilke strategiske udfordringer følger med finanskrisen? > Hvilke muligheder har danske virksomheder for at udvikle den internationale forretning i 2009? Tilmeld dig hos netværkskoordinator Anne Thougaard: eller på Læs mere på di.dk/ibn

11 9. februar 2009 DI Business 11 Tyske BDI på besøg i DI Alexander Fossʼ Industrifond: Iværksættere Der ydes i år støtte til at begynde eller fortsætte en virksomhed, som vil bidrage til udviklingen af produkter og virksomheder i retning mod industriel produktion. Der ydes ikke støtte til enkeltpersoners uddannelse. w Ansøgningsskema kan hentes fra di.dk/di/moed+di/fonde eller ved henvendelse på mail til Lissen Bundgaard, > Ansøgninger indsendes inden 15. marts 2009 til: Bestyrelsen for Alexander Fossʼ Industrifond v/ DI 1787 København V Vind DI's Produktpris 2009 DI s produktpris betyder anerkendelse og mulighed for omtale af virksomhedens vinderprodukt. Produktprisen uddeles hvert år på DI s Topmøde i september under bevågenhed fra både presse og dansk erhvervsliv. For at vinde DI s Produktpris skal virksomheden have udviklet et produkt et fysisk produkt, en serviceydelse, et rådgivningskoncept, et softwareprodukt eller en unik kombination. Produktet skal være udviklet inden for de sidste fem år og være enestående. Der lægges vægt på ideen med produktet (den brugermæssige nyhedsværdi), og ideen i produktet (den produktmæssige nyhedsværdi). Ansøgningsperioden for DI s Produktpris 2009 er fra 11. marts til 20. april. Fra 11. marts vil der være et ansøgningsskema på DI s hjemmeside, som man kan udfylde. > Flere oplysninger hos chefkonsulent Kristian Stokbro, eller tlf.: w di.dk/virksomhed/innovation Dr. Werner Schnappauf, adm. direktør i BDI, der er DI s tyske søsterorganisation, besøgte i onsdags DI. På programmet var samtaler med blandt andre DI s adm. direktør, Hans Skov Christensen. Blandt de temaer, som blev drøftet, var konsekvenserne af den finansielle krise, den tyske recession og behovet for en ny strategi for at styrke EU s konkurrencekraft, der kan tage over efter den såkaldte Lissabon-strategi. Dr. Werner Schnappauf var også meget optaget af mulighederne inden for energi- og miljøteknologi, som han både ser som en vej til at løse klimaproblemerne og som en vej til at skabe job og vækst. Søg EUDP om energiprojekter Det Energiteknologiske Udviklings- og Demonstrationsprogram, EUDP, indkalder forslag til projekter om udvikling og/eller demonstration af nye energiteknologier med ansøgningsfrist 25. februar Der vil kunne søges om tilskud til projekter, som omfatter alle typer af energiteknologier, der opfylder lovens formål. Ansøgninger skal fortsat udfærdiges på engelsk, hvis det ansøgte tilskud er større end tre mio. kr. > Flere oplysninger hos konsulent Casper Andersen, eller tlf.: w energi.di.dk w Markedsplads for patenter og design Patent- og Varemærkestyrelsen har udviklet en brugervenlig online markedsplads, hvor man gratis kan handle med patenter og varemærker. Virksomheder kan desuden handle med design. Og man kan gratis sætte sine design til salg, søge efter design, som kan sættes i produktion og følge med i de seneste designregistreringer i Danmark. w //Peter Fallesen Praktikpladsen.dk viser vej til elever Undervisningsministeriet har redesignet praktikpladsen.dk, som er ministe- riets internet-mødested for virksomheder og elever fra erhvervsuddannelserne. På praktikpladsen.dk kan virksomheder via brugernavn og adgangskode finde elever og vurdere disse ud fra deres profiler. Virksomheder kan desuden annoncere efter elever. Ministeriet bruger registreringerne i systemet, som en indikator for antallet af ledige praktikpladser. > Flere oplysninger hos chefkonsulent David Jensen, eller tlf.: w di.dk/virksomhed/uddannelse w praktikpladsen.dk Navne Allan Larsen i FU Adm. direktør Allan Larsen, MiljøTeam A/S, er indtrådt i DI s forretningsudvalg. Han besætter posten, som er blevet ledig efter, at direktør Joan Hansen er udtrådt af forretningsudvalg og hovedbestyrelse i forbindelse med salg af virksomhed. Allan Larsen har været medlem af hovedbestyrelsen siden 25. september Jørgen Dirksen i HB Adm. direktør Jørgen Dirksen, Rynkeby Foods A/S, er indtrådt i DI s hovedbestyrelse. Jørgen Dirksen har desuden været formand for branchefællesskabet DI Fødevarer siden 11. november Direktør udpeget til oplevelsesøkonomi Bestyrelsen for Center for kulturog oplevelsesøkonomi har ansat Rasmus Wiinstedt Tscherning som direktør for centret med tiltrædelse pr. 1. marts Centret får fra samme dag sit virke i Forskerparken CAT i Roskilde. Jeg er overbevist om, at Rasmus Wiinstedt Tscherning er den rigtige person til at løfte den svære opgave, det er at opstarte og udvikle et nyt center inden for et område, der kun er i sin vorden, udtaler bestyrelsesformand Hans Skov Christensen. Rasmus Wiinstedt Tscherning kommer fra en stilling som chefkonsulent i Rambøll Managements Center for Oplevelsesøkonomi. Kalender 26. februar D-ARTEMIS Informationsmøde D-Artemis programmet henvender sig til virksomheder, der arbejder med indlejrede systemer, pervasive computing og andre former for intelligente systemer. EU har afsat 2,5 mia. euro over fem år til projektet, som man kan søge om deltagelse i. Sted: Industriens Hus, Kbh. Kontakt: Jan Zneider itek.di.dk marts Fremstød til Filippinerne og Vietnam DI inviterer virksomhederne til at udforske forretningsmulighederne i Filippinerne og Vietnam. Asian Development Bank (ADB) yder lån, garantier og direkte hjælp til projekter, som bl.a. er koncentreret om transport, kommunikation, infrastruktur og energi. Virksomhederne får viden om udvikling af projekter. Sted: Manila og Hanoi. Kontakt: Karl Kristian Malling Granov, di.dk/butik/arrangementer 10. marts Vindere eller tabere i tele- og medieindustri Tele 2009-konferencen sætter fokus på, hvem der bliver vindere og tabere i et telemarked, der er under kraftigt opbrud. Vil teleselskaber eksempelvis blive udfordret af DSB, Coop Danmark A/S og IKEA, som vil tilbyde deres kunder teleydelser? Sted: Ingeniørhuset, Kbh. Kontakt: John Kristensen ida.dk 31. marts Sundhedsindustriens dag 2009 DI vil med konferencen "Innovation og samarbejde mere sundhed for pengene" sætte fokus på succeshistorierne for godt offentlig-privat samarbejde i det danske sundhedsvæsen og vise, hvad sundhedsindustrien kan tilbyde. Der kigges på emner såsom telemedicin, sundhedsteknologi, service, projektering af hospitalsbyggeri og organisations- og ledelsesudvikling. Sted: Industriens Hus, Kbh. Kontakt: Helle Haubro, service.di.dk

12 DI 1787 København K di.dk ID nr Returneres ved varig adresseændring Ændring vedr. abonnement Ring venligst

Singlerne vinder mest på skatteudspillet!

Singlerne vinder mest på skatteudspillet! 21. februar 2009 Singlerne vinder mest på skatteudspillet! Udgiver Realkredit Danmark Parallelvej 17 2800 Kgs. Lyngby Finans Redaktion Elisabeth Toftmann Asmussen elas@rd.dk Lise Nytoft Bergman libe@rd.dk

Læs mere

Virksomhederne ser positivt på globaliseringen

Virksomhederne ser positivt på globaliseringen D Indsigt Nummer 2 26. januar 2005 Virksomhederne ser positivt på globaliseringen A F K O N S U L E N T S U N E K. J E N S E N, s k j @ d i. d k 4 7 11 Høje forventninger til den politiske vilje I en DI-rundspørge

Læs mere

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den

Læs mere

Lavere marginalskat kan skaffe Danmark flere

Lavere marginalskat kan skaffe Danmark flere Organisation for erhvervslivet 19. februar 2009 Lavere marginalskat kan skaffe Danmark flere højtuddannede AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK OG ØKONOMISK KONSULENT TINA HONORÉ KONGSØ,

Læs mere

Offentligt eller privat forbrug?

Offentligt eller privat forbrug? Offentligt eller privat forbrug? AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN, CAND. POLIT., PH.D., POLITISK KONSULENT MORTEN JARLBÆK PEDERSEN, CAND. SCIENT. POL. OG MAKROØKO- NOMISK MEDARBEJDER ASBJØRN HENNEBERG

Læs mere

Mange tak for invitationen. Jeg har set frem til at hilse på jer.

Mange tak for invitationen. Jeg har set frem til at hilse på jer. Tale 14. maj 2014 J.nr. 14-1544539 Danmark skal helt ud af krisen - Tale til Forsikring & Pensions årsmøde torsdag den 15. maj Dansk økonomi skal tilbage i topform Mange tak for invitationen. Jeg har set

Læs mere

Mens vi venter på Skattekommissionen. Bo Sandberg, skattepolitisk chef i Dansk Erhverv

Mens vi venter på Skattekommissionen. Bo Sandberg, skattepolitisk chef i Dansk Erhverv JANUAR 2009 BAG OM NYHEDERNE Mens vi venter på Skattekommissionen Bo Sandberg, skattepolitisk chef i Dansk Erhverv Den skattepolitiske debat har været ganske fastlåst i snart et årti. Men efterhånden som

Læs mere

Finansminister Kristian Jensens tale ved Kommunaløkonomisk Forum torsdag d. 12. januar 2017

Finansminister Kristian Jensens tale ved Kommunaløkonomisk Forum torsdag d. 12. januar 2017 Tale 12. januar 2017 Det talte ord gælder. Finansminister Kristian Jensens tale ved Kommunaløkonomisk Forum torsdag d. 12. januar 2017 Jammer. Jeg hører jammer. Men ikke fra jer kommuner. Faktisk oplever

Læs mere

TID TIL VÆksT. Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner.

TID TIL VÆksT. Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner. 12 Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner. Væksthus Syddanmark er etableret for at styrke syddanske virksomheders mulighed for at udfolde deres fulde potentiale. I Væksthus Syddanmark får

Læs mere

Skattereform. v/ Søren Olsen. Østdansk LandbrugsRådgivning Økonomi

Skattereform. v/ Søren Olsen. Østdansk LandbrugsRådgivning Økonomi Skattereform v/ Søren Olsen Skattekommissionens forslag Skattekommissionen forslår en skattenedsættelse på ca. 35 mia. kr. hvoraf: 12 mia. kr. anvendes til lavere mellem- og topskat 20 mia. kr. anvendes

Læs mere

Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste

Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste 4. marts 2009 Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste Søndag den 1. marts 2009 offentliggjorde regeringen det endelige forlig omkring Forårspakke 2.0 og dermed også indholdet i en storstilet

Læs mere

Beredskab: VLAK 2025-plan

Beredskab: VLAK 2025-plan 30. maj 2017 Beredskab: VLAK 2025-plan Dette notat opsummerer budskaber i forbindelse med lanceringen af VLAK-regeringens 2025-plan. Bilag 1 er en oversigt over elementerne i VLAK-regeringens 2025-plan.

Læs mere

Regeringens skattelettelser skævvrider Danmark

Regeringens skattelettelser skævvrider Danmark Regeringens skattelettelser skævvrider Danmark Med vedtagelsen af Forårspakke 2.0 vil der i 2010 blive givet store skattelettelser til de rigeste og højest uddannede i Danmark. Ser man skattelettelsen

Læs mere

Fødevareindustrien. et godt bud på vækstmuligheder for Danmark

Fødevareindustrien. et godt bud på vækstmuligheder for Danmark Fødevareindustrien et godt bud på vækstmuligheder for Danmark Vidste du at: Fødevarebranchen bidrager med 150.000 arbejdspladser. Det svarer til 5 6 pct. af den samlede arbejdsstyrke i Danmark. Fødevarebranchen

Læs mere

Analyse 6. februar 2012

Analyse 6. februar 2012 6. februar 2012 De konkrete målsætninger for skattereformen kræver reelt en markant nedsættelse af topskatten I Kraka sidder vi og tænker lidt over skattereformen. Den første udfordring man støder på er

Læs mere

Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København

Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København Intro Alle vil udvikling ingen vil forandring. Ordene er Søren Kierkegaards, men jeg

Læs mere

Kommissorium for trepartsforhandlinger om en stærkere dansk konkurrenceevne, vækst og øget jobskabelse

Kommissorium for trepartsforhandlinger om en stærkere dansk konkurrenceevne, vækst og øget jobskabelse Regeringen 24. maj 2012 Kommissorium for trepartsforhandlinger om en stærkere dansk konkurrenceevne, vækst og øget jobskabelse Danmark har været hårdt ramt af det internationale økonomiske tilbageslag

Læs mere

Medarbejderudvikling øger optimismen

Medarbejderudvikling øger optimismen TREPART AMU skal tilpasses efterspørgslen Af Maria Jeppesen @MariaJeppesen Onsdag den 2. september 2015, 05:00 Del: Der er hårdt brug for uddannelser, der i højere grad matcher virksomhedernes behov, mener

Læs mere

KTC klar med nyt udspil til Trængselskommissionen

KTC klar med nyt udspil til Trængselskommissionen KTC klar med nyt udspil til Trængselskommissionen Hvis trængslen skal reduceres, så skal det være nemt og attraktivt for pendlerne at springe mellem de forskellige trafikformer og vælge alternativer til

Læs mere

Dårlige finansieringsmuligheder

Dårlige finansieringsmuligheder Januar 213 Dårlige finansieringsmuligheder koster arbejdspladser Af konsulent Nikolaj Pilgaard De sidste to år har cirka en tredjedel af de mindre og mellemstore virksomheder oplevet, at det er blevet

Læs mere

Uddannelsespolitik Region Midtjylland. Regional Midtjylland Regional udvikling

Uddannelsespolitik Region Midtjylland. Regional Midtjylland Regional udvikling Uddannelsespolitik 2016-2020 Region Midtjylland Regional Midtjylland Regional udvikling Uddannelsespolitik udmøntning af den regionale vækst- og udviklingsstrategi Uddannelsespolitik 2016-2020 Kolofon

Læs mere

SURVEY. Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet APRIL

SURVEY. Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet APRIL Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet SURVEY APRIL 2016 www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen

Læs mere

I dag har vi diskuteret udenlandsk arbejdskraft i Danmark. I mens er der 84.000 danskere, som hver dag går på arbejde i udlandet.

I dag har vi diskuteret udenlandsk arbejdskraft i Danmark. I mens er der 84.000 danskere, som hver dag går på arbejde i udlandet. Formandens tale til topmødet 2014 -- Det talte ord gælder -- I dag har vi diskuteret udenlandsk arbejdskraft i Danmark. I mens er der 84.000 danskere, som hver dag går på arbejde i udlandet. I Danmark

Læs mere

INVESTERINGER SKABER ARBEJDSPLADSER

INVESTERINGER SKABER ARBEJDSPLADSER 12/11 2013 INVESTERINGER SKABER ARBEJDSPLADSER INDHOLD: Fremtidens vækst går gennem bredbånd... 2 Højeste offentlige investeringer i 30 år... 3 Kan DI levere praktikpladserne?... 4 København: S, SF og

Læs mere

Regeringens nye arbejdsprogram

Regeringens nye arbejdsprogram DI Nyhedsbrev Den 24. februar 2010 Regeringens nye arbejdsprogram Nyt regeringsprogram 1. Indledning I går gennemførte statsminister Lars Løkke Rasmussen en omfattende regeringsrokade, og i dag blev regeringens

Læs mere

Ja, i andre sammenhænge

Ja, i andre sammenhænge Bygge- og anlægsbranchen sidder stadig i en kreditklemme Denne undersøgelse er blevet gennemført siden 2009. Det betyder, at det nu er muligt at vurdere udviklingen i et længere perspektiv. I bygge- og

Læs mere

Skattereformen i hovedpunkter.

Skattereformen i hovedpunkter. Skattereformen i hovedpunkter. Konsekvenser, beregninger, social balance Indhold Danmark i arbejde... 2 Det socialdemokratiske:... 2 Hvorfor skattereform:... 2 Udfordringen:... 2 Arbejdskraft:... 2 Flere

Læs mere

Analyse af strukturreformens betydning for brugen af udbud i kommunerne

Analyse af strukturreformens betydning for brugen af udbud i kommunerne Analyse af strukturreformens betydning for brugen af udbud i kommunerne Resultat: Flere større udbud i kommunerne To tredjedele af de tekniske chefer i de kommuner, som skal lægges sammen, forventer, at

Læs mere

OPRYDNING Ny DA-direktør vil luge ud i sociale ydelser Af Maria Jeppesen @MariaJeppesen Af Gitte Redder Mandag den 18. januar 2016, 05:00

OPRYDNING Ny DA-direktør vil luge ud i sociale ydelser Af Maria Jeppesen @MariaJeppesen Af Gitte Redder Mandag den 18. januar 2016, 05:00 OPRYDNING Ny DA-direktør vil luge ud i sociale ydelser Af Maria Jeppesen @MariaJeppesen Af Gitte Redder Mandag den 18. januar 2016, 05:00 Del: Der skal saneres i overførselsindkomsterne. Ydelserne skal

Læs mere

Job- og personprofil for Erhvervsdirektør

Job- og personprofil for Erhvervsdirektør Job- og personprofil for Erhvervsdirektør Direktøren i Næstved Erhverv A/S har besluttet at tiltræde en direktørstilling i andet regi. Stillingen som direktør opslås derfor til besættelse cirka 1. november

Læs mere

FAIR FORANDRING STÆRKE VIRKSOMHEDER OG MODERNE FOLKESKOLER

FAIR FORANDRING STÆRKE VIRKSOMHEDER OG MODERNE FOLKESKOLER 1 FAIR FORANDRING STÆRKE VIRKSOMHEDER OG MODERNE FOLKESKOLER Socialdemokraterne og SF vil omprioritere fra: Højere lønsumsafgift på den finansielle sektor (1,0 mia. kr.). Reform af selskabsskatten (3,2

Læs mere

DAGPENGE Dagpenge er ikke nok: Private lønforsikringer har bidt sig fast Af Mathias Svane Kraft Torsdag den 15. oktober 2015, 05:00

DAGPENGE Dagpenge er ikke nok: Private lønforsikringer har bidt sig fast Af Mathias Svane Kraft Torsdag den 15. oktober 2015, 05:00 DAGPENGE Dagpenge er ikke nok: Private lønforsikringer har bidt sig fast Af Mathias Svane Kraft Torsdag den 15. oktober 2015, 05:00 Del: Mens antallet af ledige falder, er antallet af private forsikringer

Læs mere

De beskæftigelsespolitiske udfordringer i Danmark

De beskæftigelsespolitiske udfordringer i Danmark De beskæftigelsespolitiske udfordringer i Danmark AALBORG D. 19. januar 2012 Konference mellem de lokale beskæftigelsesråd, arbejdsmarkedsudvalg og det regionale beskæftigelsesråd Carsten Koch Beskæftigelsesrådet

Læs mere

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN RESUMÉ DANMARK STYRKET UD AF KRISEN September 2009 REGERINGEN Resumé af Danmark styrket ud af krisen Danmark og resten af verden er blevet ramt af den kraftigste og mest synkrone lavkonjunktur i mange

Læs mere

Konference. Fremtiden for det miljøteknologiske udviklings- og demonstrationsprogram (MUDP) En ny samlet strategi og retning for de kommende fire år

Konference. Fremtiden for det miljøteknologiske udviklings- og demonstrationsprogram (MUDP) En ny samlet strategi og retning for de kommende fire år Konference Fremtiden for det miljøteknologiske udviklings- og demonstrationsprogram (MUDP) En ny samlet strategi og retning for de kommende fire år MUDPKONFERENCE 2015 Konference: Fremtiden for det miljøteknologiske

Læs mere

Jørgen Andersen. Direktør i Bagger-Sørensen Invest A/S samt CEO i Green Tech Center A/S. og medlem af en række energi- & eksport netværk

Jørgen Andersen. Direktør i Bagger-Sørensen Invest A/S samt CEO i Green Tech Center A/S. og medlem af en række energi- & eksport netværk Jørgen Andersen Direktør i Bagger-Sørensen Invest A/S samt CEO i Green Tech Center A/S og medlem af en række energi- & eksport netværk Et OPP projekt i Vejle Baggrunden for Green Tech Centeret At skabe

Læs mere

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder Presseresumeer 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK 2. Lavere energiafgifter for virksomheder 3. Bedre adgang til finansiering og likviditet for virksomheder 4. Lavere selskabsskat 5. Løft af offentlige

Læs mere

Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang

Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang Investment Research General Market Conditions 5. oktober Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang Dansk Jobindex er stabiliseret. Efter en lang periode med et faldende antal jobannoncer er der nu en

Læs mere

Samråd i FIU den 23. maj 2013 Spørgsmål Z stillet efter ønske fra Jacob Jensen (V)

Samråd i FIU den 23. maj 2013 Spørgsmål Z stillet efter ønske fra Jacob Jensen (V) Finansudvalget 2012-13 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 315 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 23. maj 2013 13-434 / Samråd i FIU den 23. maj 2013 Spørgsmål Z stillet efter ønske fra Jacob Jensen (V)

Læs mere

Danmark i fremgang nye arbejdspladser

Danmark i fremgang nye arbejdspladser Se dette nyhedsbrev i en browser Danmark i fremgang nye arbejdspladser Kære medlem I dag offentliggør vi en ambitiøs plan "Danmark i fremgang nye arbejdspladser" for en styrket dansk konkurrenceevne og

Læs mere

Dansk Gartneri Generalforsamling 27. februar 2013

Dansk Gartneri Generalforsamling 27. februar 2013 Dansk Gartneri Generalforsamling 27. februar 2013 Ib Larsen, Energistyrelsen Vækstplan DK Stærke virksomheder, flere job Bedre vilkår for danske virksomheder Regeringen vil gøre det mere attraktivt at

Læs mere

Unges syn på klimaforandringer

Unges syn på klimaforandringer Juli 2009 Unges syn på klimaforandringer Der er kommet stadig større fokus på klimaforandringer og global opvarmning i takt med, at der kan konstateres klimaforandringer i form af for eksempel højere temperaturer,

Læs mere

Invitation til konference om kirkens sociale ansvar

Invitation til konference om kirkens sociale ansvar Workshop Invitation til konference om kirkens sociale ansvar Kirkens Korshær i Aarhus og Diakonhøjskolen indbyder til en ny, årlig konference om kirkens sociale ansvar. Konferencen henvender sig til alle

Læs mere

Nyhedsbrev om de politiske aftaler med vækstinitiativer samlet i pakken Danmark som vækstnation

Nyhedsbrev om de politiske aftaler med vækstinitiativer samlet i pakken Danmark som vækstnation Den 27. maj 2011 Nyhedsbrev om de politiske aftaler med vækstinitiativer samlet i pakken Danmark som vækstnation 1. Indledning I dag har regeringen, Dansk Folkeparti og Pia Christmas- Møller indgået aftale

Læs mere

Dynamiske effekter af en skattereform

Dynamiske effekter af en skattereform Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 177 Offentligt OMTRYK februar 2009 Dynamiske effekter af en skattereform Skattekommissionen er i februar 2009 kommet med et bud på en skattereform, der skal ruste Danmark

Læs mere

MUDP det miljøteknologiske udviklingsog demonstrationsprogram

MUDP det miljøteknologiske udviklingsog demonstrationsprogram RENERE LUFT OG MINDRE STØJ MUDP det miljøteknologiske udviklingsog demonstrationsprogram VAND OG KLIMATILPASNING Infomøder 2017 FÆRRE PROBLEMATISKE KEMIKALIER AFFALD OG RESSOURCER INDUSTRIENS MILJØUDFORDRINGER

Læs mere

Godt nytår alle sammen. Og velkommen til Kommunaløkonomisk Forum (KØF).

Godt nytår alle sammen. Og velkommen til Kommunaløkonomisk Forum (KØF). 1. Velkommen til KØF 2012 Godt nytår alle sammen. Og velkommen til Kommunaløkonomisk Forum (KØF). Dejligt at vi kan samle så mange til debat om kommunernes økonomiske udfordringer. Det er en god tradition.

Læs mere

STRATEGI FOR MUDP

STRATEGI FOR MUDP STRATEGI FOR MUDP 2016-2019 INTRO Et enigt Folketing vedtog i februar 2015 lov nr. 130 om Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP). Med loven og den tilhørende bekendtgørelse overtog

Læs mere

Offentligt underskud de næste mange årtier

Offentligt underskud de næste mange årtier Organisation for erhvervslivet Maj 21 Offentligt underskud de næste mange årtier AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK Dansk økonomi står netop nu over for store udfordringer med at komme

Læs mere

Energibesparelser i private virksomheder

Energibesparelser i private virksomheder Energibesparelser i private virksomheder Ingeniørforeningen 2012 Energibesparelser i private virksomheder 2 Energibesparelser i private virksomheder 3 Energibesparelser i private virksomheder Resume Undersøgelsen

Læs mere

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod DI s strategi Et stærkere Danmark frem mod 2020 Forord Siden dannelsen af DI i 1992 har vi skabt et fællesskab, hvor både de allerstørste og de mange tusinde mindre og mellemstore virksomheder i Danmark

Læs mere

Bedre velfærd og holdbar økonomi Regeringens kvalitetsreform, 2015-plan og lavere skat på arbejdsindkomst

Bedre velfærd og holdbar økonomi Regeringens kvalitetsreform, 2015-plan og lavere skat på arbejdsindkomst Den 1. august 007 Bedre velfærd og holdbar økonomi Regeringens kvalitetsreform, 015-plan og lavere skat på arbejdsindkomst Regeringen fremlægger i dag tre store, markante og visionære planer for Danmarks

Læs mere

MMV dag - Workshop - ledelse og strategi skaber vækst

MMV dag - Workshop - ledelse og strategi skaber vækst De mindre og mellemstore virksomheder udgør vækstlaget i dansk erhvervsliv. Det er udfordrende at stå i spidsen som ejerleder eller ansat direktør. De fleste direktører i m Vagn Riis MMV dag 19. jan. 11

Læs mere

Vanskelige finansieringsvilkår. investeringer

Vanskelige finansieringsvilkår. investeringer Januar 214 Vanskelige finansieringsvilkår dæmper MMV ernes investeringer Af konsulent Nikolaj Pilgaard, nipi@di.dk og konsulent Mathias Secher, mase@di.dk Mere end hver femte virksomhed med op til 1 ansatte

Læs mere

Øjebliksbillede 3. kvartal 2015

Øjebliksbillede 3. kvartal 2015 Øjebliksbillede 3. kvartal 2015 DB Øjebliksbillede for 3. kvartal 2015 Introduktion Generelt må konklusionen være, at det meget omtalte opsving endnu ikke er kommet i gear. Både væksten i BNP, privat-

Læs mere

Formandens beretning - udkast. Karin Brorsen. VikarBranchens generalforsamling 8. maj 2015

Formandens beretning - udkast. Karin Brorsen. VikarBranchens generalforsamling 8. maj 2015 Formandens beretning - udkast Karin Brorsen VikarBranchens generalforsamling 8. maj 2015 Velkommen til Generalforsamlingen i VikarBranchen. For anden gang står jeg nu som formand, og skal aflægge beretning

Læs mere

DM fagforening for højtuddannede. DM Leder

DM fagforening for højtuddannede. DM Leder DM fagforening for højtuddannede DM Leder DM Leder Det er vigtigt, at DM har fokus på ledere, fordi mange medlemmer af DM før eller senere bliver ledere. Det er en meget naturlig karrierevej for mange

Læs mere

JOBBAROMETERET FRA: nye job på vej

JOBBAROMETERET FRA: nye job på vej JOBBAROMETERET FRA: 20.000 nye job på vej Jobkrisen er aflyst. Virksomhederne ansætter igen. Alene de seneste tre måneder er der skabt 16.000 nye job. De næste seks måneder regner virksomhederne med at

Læs mere

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelses Det foreslås, at efterlønnen bortfalder for alle under 40 år. Det indebærer, at efterlønnen afvikles i perioden

Læs mere

KURSER VINTER 2010/2011. Vi investerer i din fremtid DEN EUROPÆISKE UNION. Den Europæiske Socialfond

KURSER VINTER 2010/2011. Vi investerer i din fremtid DEN EUROPÆISKE UNION. Den Europæiske Socialfond KURSER VINTER 2010/2011 STYRKET ERHVERVSFREMME I REGION SJÆLLAND Kompetencefabrikken er sat i verden for at styrke det brede erhvervsfremmesystem i Region Sjælland. Det vil sige kommunerne, regionen, den

Læs mere

Størst gevinst til mænd af regeringens forårspakke 2.0

Størst gevinst til mænd af regeringens forårspakke 2.0 7. marts 2009 af chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf. 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Resumé: Størst gevinst til mænd af regeringens forårspakke 2.0 Mænd får i gennemsnit knap 2.000 kr. mere i gevinst

Læs mere

Udenlandsk arbejdskraft gavner Danmark - også i krisetider

Udenlandsk arbejdskraft gavner Danmark - også i krisetider Organisation for erhvervslivet 27. april 29 Udenlandsk arbejdskraft gavner Danmark - også i krisetider AF ØKONOMISK KONSULENT JENS ERIK ZEBIS, JEZS@DI.DK Lempelige regler for tilgangen af udenlandsk arbejdskraft

Læs mere

Til Folketinget Skatteudvalget

Til Folketinget Skatteudvalget 12. januar 2017 J.nr. 16-1692470 Til Folketinget Skatteudvalget Til udvalgets orientering vedlægges høringsskema samt de modtagne høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af personskatteloven

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Energibesparelser i kommunerne

Energibesparelser i kommunerne Energibesparelser i kommunerne Klima-workshop 2 3. maj 2011 Program www.mm.dk 1400-1405 Velkomst 1405-1410 Mød naboen 1410-1425 Oplæg: Potentialet for energibesparelser, Bjarke Wiegand, Mandag Morgen 1425-1515

Læs mere

Lean Energy Cluster. Peter Gedbjerg direktør peter.gedbjerg@leanenergy.dk

Lean Energy Cluster. Peter Gedbjerg direktør peter.gedbjerg@leanenergy.dk Lean Energy Cluster Peter Gedbjerg direktør peter.gedbjerg@leanenergy.dk 1 Lean Energy er en forening Vores formål er vækst og nye arbejdspladser Vi samler interessenter/medlemmer, der kan se en forretning

Læs mere

Troværdighedsbranchen: Krav og forventninger til revisor i dag og i morgen

Troværdighedsbranchen: Krav og forventninger til revisor i dag og i morgen Erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsens tale på FSR s årsmøde danske revisorer Revisordøgnet 2013, den 26. september 2013 Troværdighedsbranchen: Krav og forventninger til revisor i dag og i morgen

Læs mere

UDVALGTE TEMAER FRA KVALITETSREFORMEN

UDVALGTE TEMAER FRA KVALITETSREFORMEN ISSN: 1902-5866 NYHEDSBREV Bruger- og pårørenderåd oktober 2007 UDVALGTE TEMAER FRA KVALITETSREFORMEN I august 2007 fremlagde Regeringen Kvalitetsreformen, som skal sikre fornyelse og udvikling af kvaliteten

Læs mere

Kort introduktion til grøn innovation

Kort introduktion til grøn innovation Kort introduktion til grøn innovation Hvad kan der søges om, hvem kan søge, og hvordan søger man? Ansøgningsrunde juni 2011 vedr. innovation af serviceydelser, produkter og systemløsninger på det grønne

Læs mere

FORDELINGSEFFEKTER AF SKATTEKOMMISSIONENS FORSLAG

FORDELINGSEFFEKTER AF SKATTEKOMMISSIONENS FORSLAG 20. februar 2009 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELINGSEFFEKTER AF SKATTEKOMMISSIONENS FORSLAG Resumé: INKL. ERHVERVSSKATTER I det følgende er fordelingseffekterne af Skattekommissionens

Læs mere

Socialdemokraternes ordførertale Ved 1. behandling af budget 2013-2016

Socialdemokraternes ordførertale Ved 1. behandling af budget 2013-2016 Socialdemokraternes ordførertale Ved 1. behandling af budget 2013-2016 Ved Lotte Cederskjold, Politisk ordfører (S) (Det talte ord gælder) Indledning Aarhus er en dejlig by, og jeg er stolt af at være

Læs mere

Virksomheder forventer ingen lønstigninger

Virksomheder forventer ingen lønstigninger Januar 2010 Virksomheder forventer ingen lønstigninger Mere end hver anden privat arbejdsgiver forventer lønstigninger på et rundt nul i 2010 Det står i skærende kontrast til forventningerne i den offentlige

Læs mere

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009. 1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal

Læs mere

Sbsys dagsorden preview

Sbsys dagsorden preview Side 1 af 8 til mødet i Teknik- og miljøudvalget 2014-17 den 19. april 2016 kl. 13:00 i Faaborg Side 2 af 8 Indkaldelse Søren Kristensen Hans Jørgensen Claus Jørgen Bendtsen Kristian Nielsen Mads Holdgaard

Læs mere

Samlet placering Lokalt Erhvervsklima blandt 96 kommuner. September 2012

Samlet placering Lokalt Erhvervsklima blandt 96 kommuner. September 2012 September 2012 Storkommunerne forbedrer erhvervsklimaet gradvist Af konsulent Nikolaj Pilgaard, NIPI@DI.DK Fem ud af syv danske storbyer har forbedret erhvervsklimaet fra 2011 til 2012. Esbjerg indtager

Læs mere

Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling

Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling Af Chefanalytiker Klaus Jørgensen og cheføkonom Martin Kyed Analyse 7. juni 2015 Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling Der ligger en udfordring i at tackle

Læs mere

Smart Energy Campaign. cosmo flash_flickr

Smart Energy Campaign. cosmo flash_flickr Smart Energy Campaign cosmo flash_flickr Hvad er SMERGY En europæisk EU-støttet energikampagne for 18-29 årige Danmark: Cirka 0,7 millioner personer - 12 % af befolkningen. I studiebyerne Århus og København

Læs mere

For det første svarer virksomhederne kun på, om de har rekrutteret forgæves ikke om de har fået stillingen besat med en anden type arbejdskraft.

For det første svarer virksomhederne kun på, om de har rekrutteret forgæves ikke om de har fået stillingen besat med en anden type arbejdskraft. 27. november 2008 Af Jes Vilhelmsen (tlf. 3355 7721) Frederik I. Pedersen (tlf. 3355 7712) MYTER OG REALITETER OM UBESATTE STILLINGER Arbejdsmarkedsstyrelsens undersøgelse af rekrutteringsproblemerne på

Læs mere

Lancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30. Karsten Dybvad. -- Det talte ord gælder --

Lancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30. Karsten Dybvad. -- Det talte ord gælder -- Lancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30 Karsten Dybvad -- Det talte ord gælder -- Tak for ordet, Claus. Tak for at slå fast, at det europæiske samarbejde

Læs mere

DI s indledende bemærkninger til Produktivitetskommissionens

DI s indledende bemærkninger til Produktivitetskommissionens September 2012 DI s indledende bemærkninger til Produktivitetskommissionens arbejde Vigtigt initiativ Erhvervslivets produktivitetspanel Løbende indspil fra erhvervslivet DI mener, at nedsættelsen af Produktivitetskommissionen

Læs mere

Højere kvalitet når private løser velfærdsopgaverne

Højere kvalitet når private løser velfærdsopgaverne Højere kvalitet når private løser velfærdsopgaverne AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL OG VELFÆRDSPOLITISK FAGCHEF RASMUS LARSEN LINDBLOM, CAND.SCIENT.POL RESUMÉ Borgere har et valg mellem

Læs mere

Viden viser vej til vækst

Viden viser vej til vækst Djøfs jobpakke Viden viser vej til vækst 26.02.2013 Virksomheder, der investerer i ny viden og ansætter højtuddannede medarbejdere, vokser hurtigere, ansætter derudover flere kortuddannede, ufaglærte og

Læs mere

Tak for ordet og tak for at jeg må tale på dagens seminar på dette sted, hvor der er en flot udsigt til Danmark!

Tak for ordet og tak for at jeg må tale på dagens seminar på dette sted, hvor der er en flot udsigt til Danmark! Embargo: Det talte ord gælder TALE AF NORDISK MINISTER MANU SAREEN TIL ØRESUNDSSEMINAR DEN 29. NOVEMBER 2012 Tak for ordet og tak for at jeg må tale på dagens seminar på dette sted, hvor der er en flot

Læs mere

DET TALTE ORD GÆLDER

DET TALTE ORD GÆLDER Konference om et bedre psykisk arbejdsmiljø Velkomst ved: Jens Jensen Direktør for Arbejdstilsynet DET TALTE ORD GÆLDER Jeg vil gerne fra Arbejdstilsynets side byde velkommen til denne konference, hvor

Læs mere

ª Politisk flertal klar til ny stor transportplan

ª Politisk flertal klar til ny stor transportplan Side 1 af 6 ª Politisk flertal klar til ny stor transportplan (/forfatter.aspx? id=4665) Hjalte Kragesteen (/forfatter.aspx?id=4665) 19. juli 2015 kl. 8:00 0 kommentarer (http://www.addthis.com/bookmark.php?v=250&username=altinget)

Læs mere

Fodbold VM giver boost til danske eksportmuligheder

Fodbold VM giver boost til danske eksportmuligheder Organisation for erhvervslivet Juni 2010 Fodbold VM giver boost til danske eksportmuligheder AF AFSÆTNINGSPOLITISK CHEF PETER THAGESEN, PTH@DI.DK OG KONSULENT MARIE GAD, MSH@DI.DK fodbold VM giver Sydafrika

Læs mere

Mere salg i slankere videnerhverv

Mere salg i slankere videnerhverv Mere salg i slankere videnerhverv INDLEDNING De videntunge erhverv udgør en væsentlig del af økonomien og beskæftigelsen. Både i sin egen voksende størrelse, men især som en afgørende katalysator for innovation

Læs mere

Klimabarometeret. Februar 2010

Klimabarometeret. Februar 2010 Klimabarometeret Februar 2010 1 Indledning Fra februar 2010 vil CONCITO hver tredje måned måle den danske befolknings holdning til klimaet. Selve målingen vil blive foretaget blandt cirka 1200 repræsentativt

Læs mere

Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft

Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft 54 pct. af danskerne mener, at udenlandsk arbejdskraft vil blive et problem for det danske arbejdsmarked og 59 pct., at den trykker lønnen. Særligt de erhvervsfaglige

Læs mere

IVÆRKSÆTTERI Mændene spæner fra de kvindelige iværksættere Af Ivan Mynster Onsdag den 30. marts 2016, 05:00

IVÆRKSÆTTERI Mændene spæner fra de kvindelige iværksættere Af Ivan Mynster Onsdag den 30. marts 2016, 05:00 IVÆRKSÆTTERI Mændene spæner fra de kvindelige iværksættere Af Ivan Mynster Onsdag den 30. marts 2016, 05:00 Del: I 2015 faldt andelen af nye kvindelige iværksættere til et nyt lavpunkt. Og dem, der prøver,

Læs mere

VækstIndeks. VækstAnalyse. Center for. En del af Væksthus Sjælland

VækstIndeks. VækstAnalyse. Center for. En del af Væksthus Sjælland VækstIndeks 2014 Center for VækstAnalyse En del af Væksthus Sjælland FORORD VækstIndeks 2014 giver et indblik i, hvilke forventninger virksomhederne i Region Sjælland har til de kommende år. Indeksmålingen

Læs mere

Analyse. Status på regeringens beskæftigelsesmålsætninger. 19. november Af Andreas Mølgaard og Jens Hauch

Analyse. Status på regeringens beskæftigelsesmålsætninger. 19. november Af Andreas Mølgaard og Jens Hauch Analyse 19. november 2015 Status på regeringens beskæftigelsesmålsætninger Af Andreas Mølgaard og Jens Hauch Regeringens målsætning er, at flere skal i arbejde og at færre skal være på offentlig forsørgelse.

Læs mere

De konservative og personskatten

De konservative og personskatten i:\oplæg-skat-mh-bm.doc Af Bent Madsen 25.maj 2000 og Martin Hornstrup De konservative og personskatten RESUMÉ De konservative vil fjerne mellemskatten og reducere topskatten, så ingen skal betale mere

Læs mere

BilagKB_141216_pkt.19.01 ERHVERVSPOLITIK 2015-2018

BilagKB_141216_pkt.19.01 ERHVERVSPOLITIK 2015-2018 ERHVERVSPOLITIK 2015-2018 ERHVERVSKOMMUNEN HVIDOVRE I Hvidovre har vi mange virksomheder og arbejdspladser, både private og offentlige. Vi har et af Nordeuropas største erhvervsområder, Avedøre Holme,

Læs mere

Dansk Erhverv og. Dialog mellem

Dansk Erhverv og. Dialog mellem Erhvervsudvalget ERU alm. del - Bilag 112 Offentligt Dialog mellem Dansk Erhverv og Folketingets Erhvervsudvalg Onsdag den 14. januar 2009 Velkommen Den finansielle krise, nye globale forhold og pres på

Læs mere

Store muligheder for eksportfremme til MMV er

Store muligheder for eksportfremme til MMV er Januar 2014 Store muligheder for eksportfremme til MMV er Af chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk og chefkonsulent Marie Gad, msh@di.dk De mindre og mellemstore virksomheder står for en begrænset del

Læs mere

Regeringens skattelettelser for over 50 mia. kr. er gået til de rigeste

Regeringens skattelettelser for over 50 mia. kr. er gået til de rigeste Regeringens skattelettelser for over 50 mia. kr. er gået til de rigeste I 2010 bliver der givet over 50 mia. kr. i skattelettelser, som følge af de skattepakker regeringen har gennemført i perioden fra

Læs mere

DI-branchernes forventninger til fremtidens arbejdsmarked

DI-branchernes forventninger til fremtidens arbejdsmarked Digitaliseringspanelet 6. møde Dagsordenens pkt. 4 Bilag 1 DI-branchernes forventninger til fremtidens arbejdsmarked 1. Sammenfatning Fremtidens arbejdsmarked handler om de forandringer, der sker på arbejdspladserne

Læs mere

Hvilke udfordringer står speditionsbranchen overfor?

Hvilke udfordringer står speditionsbranchen overfor? Hvilke udfordringer står speditionsbranchen overfor? Efter at have mødt mange medlemsvirksomheder af Danske Speditører på generalforsamlinger, lokalforeningsmøder og ved direkte besøg i de enkelte virksomheder,

Læs mere

Bestyrelsespartnerskabet

Bestyrelsespartnerskabet Bestyrelsespartnerskabet Med Bestyrelsespartnerskabet vil Erhvervs- og Byggestyrelsen kvalificere og udvikle bestyrelserne i nye og mindre danske virksomheder. De mest kompetente og relevante bestyrelsesmedlemmer

Læs mere