INDHOLD 04 REKORD MED EN SLAGSIDE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "INDHOLD 04 REKORD MED EN SLAGSIDE"

Transkript

1 ÅRSBERETNING 2014

2 INDHOLD 04 REKORD MED EN SLAGSIDE 06 OM INDVANDRER KVINDECENTRET Vision og mission Strategiske fokusområder Indvandrer Kvindecentret Blågårdsgade 4, 1 tv Kbh. N T Merkur: cvr Ansvarshavende: Mirka Mozer, Direktør Tak til Lars Magnussen for grafisk design og tilrettelæggelse af årsrapporten. Tryk: Oberthur Technologies Denmark A/S. 08 NETVÆRKET Frivillige Computerhjælp, jobrådgivning og mentornetværk Lektie- og netværkscafeer I skole om søndagen Sundhed Sund for livet Familieaktiviteter 22 RÅDGIVNING Hvem er de rådsøgende? Udvikling af den socialfaglige metode Juraen i hånden 24 SOMALISKE MØDRE BYGGER BRO Somaliske Mødre Bygger Bro 26 SEND FLERE KRYDDERIER Køkkenfaglig opkvalificering 30 ORGANISATION 32 RESULTATOPGØRELSE OG TAK TIL

3 REKORD MED EN SLAGSIDE Endnu en gang har Indvandrer Kvindecentret slået sin egen rekord. For aldrig før har centret haft så travlt som i 2014, hvor vi havde besøg af kvinder og børn. Og oven i det skal endda lægges de mere end mennesker, som vi har været i kontakt med gennem vores opsøgende og brobyggende indsatser. Der er ingen tvivl om, at Indvandrer Kvindecentrets kontaktflade er enorm. På den ene side, er jeg virkelig stolt af denne rekord. Stolt af, at vi kan levere tilbud hvad enten, der er tale om opbygning af sociale relationer og netværk eller andre mere faglige kompetencer, som danskstøtte, computerhjælp eller jobrådgivning - som gør en forskel for de kvinder, der benytter centret. Og så vidner rekorden jo med al tydelighed også om, at viljen og lysten til at tage imod, tage ansvar og deltage aktivt er til stede blandt alle de mennesker, der opsøger Indvandrer Kvindecentret. Men samtidig har rekorden også en barsk slagside, der spejler et samfund, hvor den sociale ulighed fortsat er al for stor. Og hvor behovet for organisationer, som Indvandrer Kvindecentret, der rækker ud til kvinder og familier, der har brug for ekstra støtte, desværre ikke bliver mindre. At så mange vælger at bruge Indvandrer Kvindecentret, vidner om, at vi nyder en unik tillid blandt de kvinder, der kommer i centret. Den skal vi værne om, og det skal vi gøre ved altid først at se mennesket bag, og tage udgangspunkt i ressourcer og kompetencer fremfor mangler. Indvandrer Kvindecentrets vision er et samfund, hvor etniske minoritetskvinder ligeværdigt medskaber individuelle som samfundsmæssige sociale forandringer. Det er en ambitiøs vision, som ingen kan løfte alene. Men det er en vision, der kan realiseres, hvis vi er mange, der står sammen. Derfor er det også med stor glæde, at jeg kan konstatere, der igen i år har været massiv opbakning til vores arbejde fra så mange sider. Opbakning fra gode samarbejdspartnere, donorer, fonde og ikke mindst fra de mere end 150 frivillige, som gennem året har investeret tid, engagement og evner i Indvandrer Kvindecentret. Dem vil jeg særlig gerne takke, fordi de om nogen i tæt samarbejde med kvinder og børn, har ydet en kæmpe indsats for at skabe sociale forandringer, og dermed rykke os et skridt nærmere vores vision. Tusind tak for det! De varmeste hilsner Ayfer Baykal Formand for Indvandrer Kvindecentret 04 ÅRSBERETNING INDVANDRER KVINDECENTRET

4 OM INDVANDRER KVINDECENTRET Indvandrer Kvindecentret er en privat, medlemsbaseret forening, der siden 1982 har arbejdet med og for socialt udsatte etniske minoritetskvinder og deres familier. Indvandrer Kvindecentret har dybe rødder i det frivillige sociale arbejde, og er drevet af et professionelt engagement. VISION Et samfund, hvor etniske minoritetskvinder ligeværdigt medskaber individuelle som samfundsmæssige sociale forandringer. MISSION Indvandrer Kvindecentret arbejder for empowerment og inklusion af socialt udsatte etniske minoritetskvinder og deres familier. Vi arbejder målrettet med at nedbryde fordomme og diskrimination og fremme forståelse på tværs af etnicitet, kultur og sprog. Det gør vi ved: at styrke handlekraften blandt socialt udsatte etniske minoritetskvinder og deres familier med udgangspunkt i den enkeltes ressourcer og kompetencer at etablere netværk og kulturmøder for etniske minoritetskvinder og deres familier på tværs af etnicitet, sprog og kultur STRATEGISKE FOKUSOMRÅDER Rådgivning og socialfaglig support En stor del af Indvandrer Kvindecentrets målgruppe står over for en række sociale udfordringer. Derfor er socialrådgivning en central ydelse i Indvandrer Kvindecentret, og et helt afgørende supplement til den ofte meget specialiserede rådgivning, der tilbydes i offentligt regi. Udover individuel socialrådgivning, stræber vi efter at integrere rådgivning i alle projekter og aktiviteter, så alle centrets indsatser sikres en høj socialfaglig kvalitet. Forebyggelse af social ulighed i sundhed Ulighed i sundhed har massive både personlige og samfundsmæssige konsekvenser. Og for Indvandrer Kvindecentrets målgruppe forhindrer især strukturelle barrierer såsom sprog, viden om eget helbred samt forståelse af det danske sundhedssystem adgang til lige og kvalitetsfuld forebyggelse og behandling. Indvandrer Kvindecentret nyder en unik tillid blandt målgruppen. Den tillid bør benyttes i forhold til at sikre større lighed i adgang til viden om sundhed og sundhedstilbud. Kompetence- og kapacitetsopbygning Indvandrer Kvindecentrets metodiske afsæt er hjælp til selvhjælp. Derfor omhandler kompetence- og kapacitetsopbygning dels det daglige møde mellem brugere, ansatte og frivillige i centret, og den læring og støtte fx computerhjælp, danskstøtte og jobrådgivning, som den enkelte kan få. Dels partnerskaber med foreninger, organisationer og andre relevante samarbejdspartnere, der kan styrke både intern og ekstern kapacitetsopbygning. Arbejdsidentitet og beskæftigelse 50 % af etniske minoritetskvinder med ikke-vestlig baggrund står uden for det danske arbejdsmarked. Indvandrer Kvindecentrets socialøkonomiske virksomhed Send Flere Krydderier fungerer, som metodisk platform til at styrke erhvervsfrekvensen og arbejdsidentiteten hos centrets målgruppe. Indvandrer Kvindecentret vil skabe arbejdspladser, udvikle samarbejder med aktører, der også vil den socialøkonomiske vej samt advokere for et både rimeligt og rummeligt arbejdsmarked. at tage stilling og involvere os, der hvor vi kan gøre størst forskel og påvirke dagsordner relevante for Indvandrer Kvindecentrets målgruppe. 06 ÅRSBERETNING INDVANDRER KVINDECENTRET

5 NETVÆRKET I Indvandrer Kvindecentrets Netværk bliver der bygget sociale relationer og kompetencer. Netværket er nemlig rammen for de daglige møder mellem brugere, frivillige og ansatte. Her bliver der delt frokoster og fortællinger. Og her sikres sammenhængskraften i centret. Netværket har åbent alle hverdage og søndage, og i alt har centret åbent 52 timer om ugen. I 2104 havde vi besøg af voksne og børn. 45 nationaliteter er repræsenteret i besøgsstatistikken. FRIVILLIGE Langt størstedelen af de aktiviteter, der finder sted i Netværket, kan udelukkende lade sig gøre, fordi Indvandrer Kvindecentret har et stort og dedikeret frivilligkorps. Vores frivillige hjælper børn med lektier, kvinder med computere og jobrådgivning. Det er også frivillige, der er mentorer både mandlige og kvindelige- frivillige, der giver juridisk og sundhedsfaglig rådgivning, hjælper med fondsansøgninger, og som er med til at sikre, at der altid er ekstra hænder, når centret afholder arrangementer og ferieaktiviteter. De frivillige er uundværlige for Indvandrer Kvindecentret, og for at sikre, at de frivillige fastholder deres engagement og samtidig er fagligt klædt på til opgaven, afholder centret løbende sociale og faglige aktiviteter. Således afholdt vi i 2014 bl.a. oplæg om mentorrelationer, arbejde med udsatte unge, positiv psykologi, empowerment og identitetsdannelse. Det bedste ved at komme i Indvandrer Kvindecentret er hjælpen. Hjælp til at forstå mine regninger, og hvis jeg vil skrive breve, så kan jeg også få hjælp til at forklare mig. Jeg får hjælp i socialrådgivningen, og man kan også få hjælp af en advokat om torsdagen. Jeg har også brugt systuen mange gange. Og hvis jeg ikke laver noget, så kommer jeg bare for at snakke, drikke kaffe eller spise mad. Og bagefter uden stress, så går jeg hjem. Jeg er nysgerrig, og jeg får masser ting med hjem. Når vi sidder og snakker, så hører jeg en masse ting, om Folketinget, regler og sådan. For eksempel hvis jeg har set i Nyhederne, at der er kommet nye regler, så forklarer vi det til hinanden. Så kommer vi her og snakker om de ting. Måske har jeg misforstået det. Måske forstår de andre bedre danske end mig, og så forklarer de mig det. Jeg synes, at kvindecentret er det bedste sted at møde mennesker, kvinder. Vi snakker, og så går vi hjem. Fademo, 42 år 08 ÅRSBERETNING INDVANDRER KVINDECENTRET FOTO: INGE GOTTFREDSEN

6 COMPUTERHJÆLP OG JOBRÅDGIVNING Indvandrer Kvindecentret tilbyder både individuel støtte til computerbrug samt computerkurser. Kurserne strækker sig over seks undervisningsgange, og hver undervisning varer to timer. Formålet er først og fremmest at give kursisterne det fornødne computerkendskab, så de bliver trygge ved at navigere i den digitaliserede verden. Kurset tager altid udgangspunkt i kursisternes kompetencer, og det er emner, som e-boks.dk, jobnet.dk, ForældreIntra, netbank og nem-id, der er pensum. I 2014 afsluttede 15 kvinder selve computerkursus, mens der i alt blev afholdt 147 individuelle ad hoc computerhjælp-sessioner. Erhvervsfrekvensen blandt centrets målgruppe er på 50 %, og det er vanskeligt at få et arbejde, når man ikke har uddannelse eller stor erhvervserfaring og måske taler et begrænset dansk. Men trods udfordringerne, oplever vi, at lysten og viljen til at få et job er stor, og derfor tilbyder vi også en gang om ugen jobrådgivning. Her kan kvinder få individuel vejledning i jobsøgning, udarbejdelse af CV samt generel undervisning i brug af computer. I 2014 gennemførte Indvandrer Kvindecentret 226 individuelle jobrådgivninger. MENTORNETVÆRK I Indvandrer Kvindecentrets mentornetværk matches etniske minoritetskvinder med etniske danske kvinder. Mentornetværket skaber relationer og venskaber på tværs, og er med til at bygge bro og forståelse mellem kulturer. I 2014 var der ni mentorpar tilknyttet Indvandrer Kvindecentret, og mentees ne kom fra Somalia, Libanon, Zanzibar, Palæstina, Marokko, Kenya, Iran, Filippinerne og Irak. Foruden netværket for de voksne, har Indvandrer Kvindecentret også et mentornetværk for børn og unge. Det blev til, fordi der blandt centrets brugere var stor efterspørgsel efter støtte og sparring især i forhold til deres teenagebørn. I 2014 var der 11 aktive mentorpar for børn og unge i alderen år. Det er forskelligt, hvad mentorparrene laver, når de er sammen. Nogle har især et fagligt fokus og koncentrerer sig om lektier, skole og uddannelse, mens andre prioriterer sociale aktiviteter som sport, biograf- og caféture samt at få udvidet deres netværk generelt. I 2014 fik Indvandrer Kvindecentret midler fra Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold til gennem de næste to år at styrke mentorindsatsen, så endnu flere unge piger og drenge kan få en mentor. 10 ÅRSBERETNING INDVANDRER KVINDECENTRET FOTO: INGE GOTTFREDSEN

7 LEKTIE- OG NETVÆRKSCAFEER Som altid er Indvandrer Kvindecentrets lektie- og netværkscafeer særlig attraktive og tiltrækker rigtig mange mennesker. I 2014 afholdte vi 106 lektie- og netværkscafeer, som i alt havde besøg af børn og voksne. Lektie- og netværkscafeerne afholdes to gange ugentligt, og der tilbydes både individuel undervisning og gruppeundervisning. Fælles for lektiehjælpen er, at den tager udgangspunkt i den enkeltes niveau og kompetencer. Jeg elsker at være på Kvindecentret, fordi man lærer noget, så man bliver bedre i skolen. Og så lærer man nogle nye at kende; både nye veninder og dem som hjælper os med lektier. Og de er alle sammen rigtig søde! Maia på 10 år Udover lektiehjælpen, tilbyder indvandrer Kvindecentret intensiv danskstøtte for voksne i dagtimerne. Her får man mulighed for en-til-en undervisning i en time, hvilket giver mulighed for virkelig at komme i dybden med sproget. Der er endvidere mulighed for at planlægge deciderede støtteforløb med dansklæreren. I 2014 blev der afholdt 136 en-til-en støttetimer. I SKOLE OM SØNDAGEN Ud over de to lektie- og netværkscafeer i hverdagene, har vi etableret en særlig indsats om søndagen, som er målrettet drenge mellem år. Søndagsskolen er udviklet på baggrund af stor efterspørgsel dels fra drengenes mødre om ekstra hjælp til at støtte deres store drenge skolefagligt dels på baggrund af ønsker fra drengene selv. Drengene ønskede nemlig både et fagligt rum med plads til lektielæsning, og et frirum, hvor der kunne sparres på alt fra uddannelse til fodbold. Det betyder, at de frivillige i søndagsskolen fungerer som lektiementorer. Det vil sige, at relationen mellem dreng og frivillig rækker ud over kun det faglige, og der er her rum til at tale om andre emner, så som drengenes fremtid, drømme og ønsker. Min søn lærer rigtig meget af at komme her. Han er blevet meget bedre, især til dansk, som jeg har svært ved at hjælpe med selv. Men han lærer også andet end skolefag, og han er for eksempel blevet meget mere social af at komme her, fordi han møder så mange mennesker. Han lærer også noget om respekt. Før havde han svært ved at koncentrere sig, men nu kan han godt sidde stille til lektiehjælp - også derhjemme. Sana, mor til dreng i lektiecafeen 12 ÅRSBERETNING INDVANDRER KVINDECENTRET FOTO: INGE GOTTFREDSEN

8 SUNDHED Det er et faktum, at bor man på Nørrebro, har man den laveste middelalderlevetid i Københavns Kommune. Hvor levemiddelalderen i fx indre by er på 80,2 år, så er den blot 73,3 år på Nørrebro. Årsagerne skal bl.a. findes i lavt uddannelsesniveau, for lidt motion og for usund kost. Parametre, der i vid udstrækning er kendetegnende for Indvandrer Kvindecentrets målgruppe. Derfor sætter Indvandrer Kvindecentret også det sunde liv på dagsorden gennem en række forskellige aktiviteter. To gange om ugen tilbyder vi fælles frokoster, hvor vi sætter fokus på sunde madvaner og arbejder efter de 10 kostråd. Ved hver frokost nyder mellem kvinder et godt måltid sammen. I centrets torsdagscafeer er temaerne ofte også sundhedsrelaterede, og i 2014 blev der bl.a. holdt oplæg om psykiske diagnoser, overgangalderen, sund kost og motion, de 10 kostråd og diabetes. Endelig er der også mulighed for at dyrke både yoga og gymnastik på centret. I 2014 tog 308 kvinder i mod disse tilbud. SUNDHEDSTJEK På baggrund af en bevilling fra Københavns Kommune, fik vi i 2014 mulighed for at udvide åbningstiden for sundhedstjek, og har siden september haft mulighed for at tilbyde sundhedstjek to gange to timer om ugen. Sundhedstjekket drives af Indvandrer Kvindecentrets sygeplejerske samt en gruppe af professionelle sundhedsfrivillige som læger og sygeplejersker. Et sundhedstjek varer ca. en halv time, og på baggrund af afklarende samtaler og målinger, bliver der udarbejdet en individuel plan for, hvad hver enkelt kvindekan gøre for at forbedre sin sundhed. I 2014 gennemførte vi 103 sundhedstjek. SUND FOR LIVET Indvandrer Kvindecentret har med støtte fra Rockwool Fonden fået mulighed for at starte et metodeudviklingsprojekt i Projektet hedder Sund for livet og formålet er at forebygge og reducere livstilssygdomme og øge viden om sundhed blandt centrets målgruppe. Sund for livet er et ambitiøst projekt, der over 40 uger sætter fokus på både kost og motion. Udover at tilbyde motion to gange om ugen, indgår der også en ugentlig kostvejledning, hvor der både bliver kreeret og serveret sunde retter. Mens de voksne laver mad, er der aktiviteter for børnene både motion, leg og lektiehjælp, for det er erfaringen, at skal interventioner som denne lykkes, er det vigtigt at inkludere hele familien. Jeg har lært mange nye ting ved at være med i Sund for livet. Både en masse om, hvordan man ændrer kostvaner, og nye motionsformer fx yoga. Det er dejligt at komme her på centret og møde de andre kvinder. Og det er altid sjovere at ændre på tingene, når man gør det sammen. Deqa, 47 år. 14 ÅRSBERETNING INDVANDRER KVINDECENTRET FOTO: INGE GOTTFREDSEN

9 Indvandrer Kvindecentrets systue er et vigtigt samlingssted i Netværket. Her kommer kvinder for at sy og for at møde veninder. I 2014 var der besøg i systuen. Jeg er kommet i systuen i to år, og jeg kommer her næsten hver dag. For børnene har travlt, og jeg har ikke lyst til at sidde alene derhjemme. Jeg syr tøj til mig selv, min datter og mine veninder. Susanne hjælper mig, og nu er jeg blevet så god, at jeg også kan hjælpe andre. Det er sjovt. Sarah, 39 år FAMILIEAKTIVITETER Ture i biffen, børnefødselsdage, fritidsaktiviteter og andre fælles aktiviteter med familien er ofte et nødvendigt fravalg for mange af de kvinder, der kommer i Indvandrer Kvindecentret. Pengene rækker simpelthen ikke til at dække mere end de allermest basale udgifter. Det betyder, at børnene kan opleve en række sociale og materielle afsavn. Og selv om en medfølgende sociale marginalisering er svær at gøre op i kroner og ører, så er det en kvalitet i livet ikke at føle, at man skiller sig for meget ud, og at man kan være med til de samme ting som andre børn. Derfor afholder Indvandrer Kvindecentret hvert år en lang række familieaktiviteter. Vi fejrer Eid og jul, og arrangerer ture for både kvinder og børn i skolernes ferier. Med støtte fra Erik Thunes Legat har Indvandrer Kvindecentret i 2014 kunne tilbyde ture til BonBon-Land, Bakken, Esrum Kloster, Frilandsmuseet, Lego World samt biografen og teatret. Ligesom vi på centret har haft mulighed for at gå på skattejagt, holde sommerfest, kage-bage-værksted, filmklub og Halloween, Eid- og Julearrangementer. I alt deltog 436 kvinder og 870 børn i Indvandrer Kvindecentrets familieaktiviteter. Børn og unge med indvandrerbaggrund er betydeligt mere udsatte end deres majoritets-danske jævnaldrende. Det skyldes især, at de vokser op under ringere materielle og boligmæssige rammer. Børn og unge med etnisk minoritetsbaggrund er fire gange så hyppigt som danske jævnaldrende indkomstfattige og lever i familier med lav velstand. SFI, Børn og unge i Danmark, Velfærd og trivsel, 2014 Jeg ville ikke tage af sted alene. Det er jeg ikke tryg ved. Vi har været mange mennesker afsted sammen, og det har været hyggeligt med samværet. Jeg er glad for, at Indvandrer Kvindecentret gør, at vi kan komme ud og opleve noget, som vi ellers ikke ville have mulighed for. Sadiya, mor til fem FOTO: INGE GOTTFREDSEN 17 ÅRSBERETNING INDVANDRER KVINDECENTRET

10 En gang om året forlader Indvandrer Kvindecentret stenbroen og drager til Lammefjorden. Det gør vi, fordi vi er så heldige at være venner med Søren Wiuff, der gerne vil dele sin passion for afgrøder og mad med os. Det er altid en fantastisk oplevelse at komme på besøg hos Søren. Der var masser af gøgl, grin og middelalder, da Indvandrer Kvindecentret en fin dag i juni indtog Esrum Kloster. 18 ÅRSBERETNING INDVANDRER KVINDECENTRET

11 RÅDGIVNING Socialrådgivningen er en af centrets helt centrale kerneydelser, og formålet med rådgivningen er at yde hjælp til selvhjælp. Det betyder, at når en kvinde opsøger rådgivningen, så er det ikke socialrådgiveren, der løser problemet. Det gør de sammen. Centret tilbyder halvanden times rådgivningssessioner. Rådgivningen spænder fra dagligdags rådgivning vedr. forståelse af breve, offentlige skrivelser, økonomisk rådgivning med budgetlægning og styring af hustandsøkonomi til tungere og mere krævende socialfaglig rådgivning som fx udsættelse af boliger, fysisk og psykisk vold samt skilsmisser. En socialfaglig bredde, der ligeledes kræver en enorm faglig bredde hos rådgiverne. Foruden den daglige mulighed for socialrådgivning tilbyder centret også juridisk rådgivning. Således har centret tilknyttet et korps af frivillige jurister, der tilbyder rådgivning en gang om ugen. Den juridiske rådgivning er åben for både mænd og kvinder. Både den socialfaglige og den juridisk rådgivning er meget efterspurgt, og i 2014 blev der afholdt rådgivningssamtaler i Indvandrer Kvindecentret. Rådgivningerne var fordelt på 347 sager, og 120 personer er registret, som førstegangs rådsøgende. HVEM ER DE RÅDSØGENDE? Langt størstedelen af de rådsøgende bor I Københavns Kommune, men rådgiverne har også ydet rådgivning til borgere fra fx Slagelse, Ringsted og Fredensborg. 95 % er kvinder og 5 % er mænd. Af de rådsøgende er knap en tredjedel gift, mens 38 % er skilt eller separeret og 21 % lever alene. Knap en tredjedel af de rådsøgende har dansk statsborgerskab, mens 48 % af de rådsøgende har tidsubegrænset og 13 % har begrænset opholdstilladelse. I forhold til forsørgelsesgrundlag så er 46 % af de rådsøgende på kontanthjælp, 15 % er i arbejde og 2 % bliver forsørget af deres ægtefælle. Den resterende gruppe af rådsøgende lever af andre ydelser som fx dagpenge, førtidspension og SU. UDVIKLING AF DEN SOCIALFAGLIGE METODE I 2014 har der i rådgivningen været fokus på i højere grad at integrere rådgivningen i centrets øvrige indsatser. Helt specifikt er dette blevet gjort i forhold til vores beskæftigelses- og sundhedsindsatser, hvor socialrådgivning fungerer, som en del af indsatsernes metodiske grundlag. Det øgede socialfaglige fokus skal sikre, at der bliver taget hånd om de øvrige sociale udfordringer, som kvinderne kan have, og som kan underminere fokus på indsatsernes egentlige formål. I disse tilfælde at sikre sundere liv og tilknytning til arbejdsmarkedet. 20 ÅRSRAPPORT ÅRSBERETNING INDVANDRER KVINDECENTRET FOTO: INGE GOTTFREDSEN

12 MED JURAEN VED HÅNDEN Mishal Qayyum er 25 år, og frivillig i Indvandrer Kvindecentrets juridiske rådgivning. Det har hun efterhånden været i godt halvandet år, hvor hun fast har taget tjansen med at tilbyde både kvinder og mænd juridisk assistance tre timer hver anden torsdag. Mishal har altid vist, at hun ville være jurist. Som lille elskede jeg at se amerikanske TV-serier, der foregik i en retssal. Jeg var god til både at diskutere og argumentere. Så det kom heller ikke som nogen overraskelse for mine forældre, at juraen skulle være min vej, griner Mishal. På studiet har Mishal især været optaget af socialret, hvilket i høj grad kommer hende til gode i Indvandrer Kvindecentret, hvor der er mange sager om familiesammenføring, visum, opholdstilladelse, dansk indfødsret og lejeret. Tunge sager, der ikke bare klares ved et enkelt besøg. Jeg havde en gang en rigtig svær sag om familiesammenføring. Det var et par, som havde kendt hinanden siden de var helt unge de var barndomskærester -, og nu havde de fået en lille søn. Men det var kun manden, der havde opholdstilladelse i Danmark. Så familien var splittet. Han boede her, og hun boede sammen med sønnen i oprindelseslandet, hvor familien behandlede hende rigtig dårligt. Det var en meget tung sag, men vi gav ikke op. Vi gjorde os umage og søgte dispensation. Og vi fik den. Det var en helt fantastisk følelse. Jeg var faktisk med til at gøre en meget stor forskel for en lille familie, nikker Mishal eftertænksomt. Det er meget forskellige mennesker, og derfor også meget forskellige problemstillinger, som folk henvender sig med i Indvandrer Kvindecentrets rådgivning. For det meste er det tunge og langvarige sager, og de fleste rådsøgende kommer derfor også i deciderede forløb, indtil deres sager er blevet helt lukkede. En af de helt store udfordringer er sproget. Det er vigtigt, at jeg som rådgiver bruger tiden til virkelig at lytte til folk. Jeg må ikke misforstå kerneproblemet, for så kan jeg jo komme til at overse noget og rådgive forkert. Min rådgivning er så afgørende for folk og er ikke bare noget, man kan tage let på. Derfor prøver jeg også altid at skabe et anerkendende rum og være beroligende. Ofte er folk meget nervøse, fordi de ikke er flydende på dansk. Men ingen problemer er for store eller for små, og min vigtigste opgave er at rumme alles problemer, og gå til dem med samme faglighed og saglighed, understreger Mishal. 22 ÅRSBERETNING INDVANDRER KVINDECENTRET FOTO: INGE GOTTFREDSEN

13 BROBYGNING I SOMALISKE MILJØER Så mange mennesker har Indvandrer Kvindecentrets somaliske brobyggere gennem 2014 holdt dialogmøder med og arrangeret kurser for. Arrangementerne blev afholdt i de somaliske miljøer i de københavnske bydele, og omhandlede blandt andet: Introduktion til og samarbejde med psykologisk pædagogisk rådgivning, gode råd omkring kommunikation med teenager børn, kriminalitetsforebyggelse og forældrerolle, Kontanthjælpsreformen, forældrecoaching, radikalisering, børn med psykiske lidelser, konflikthåndtering, og sparring om opdragelses og uddannelse. Udover dialogmøder og kurser, er en helt central opgave for brobyggerne at række ud til kvinder, der lever isoleret i de somaliske miljøer, og som har brug for en ekstra håndsrækning i forhold til at få brudt isolationen og finde vejen ud i samfundet. I 2014 har brobyggerne afholdt hele 930 hjemmebesøg og har desuden fungeret som bisiddere ved møder hos politi, Udlændingestyrelsen, ved kommunale sagsbehandlere, hos Borgerservice, ved lægebesøg, hos Retshjælpen, Børne- og familiecentret København, skole/ hjem samtaler, på kris centrer for kvinder og hos Døgnvagten. Indvandrer Kvindecentrets brobyggere har ikke kun opnået en væsentlig viden om somaliske miljøer, men også etableret et stort og vigtigt netværk i miljøerne. Og det er netop gennem dette netværk, at Indvandrer Kvindecentret fremadrettet vil søge at indgå partnerskaber med foreninger, der ønsker at sætte forebyggelse og reduktion af social udsathed på dagsordenen. Der er foreningerne selv, der definerer aktiviteterne, mens det er Indvandrer Kvindecentret, står for at sikre den faglige og organisatoriske kvalitet. Den partnerskabsbaserede metode sikrer ejerskab, empowerment og er med til at kapacitetsopbygge foreningerne, så foreningerne fremover selv bliver i stand til at drive andre projekter. SOMALISKE MØDRE BYGGER BRO Siden 2011 har Indvandrer Kvindecentret arbejdet målrettet i de somaliske miljøer i København. Det har vi gjort gennem vores opsøgende indsats Somaliske Mødre Bygger Bro, som er et bruger-til-bruger drevet projekt, hvor somaliske kvinder opsøger og hjælper andre somaliske kvinder i deres lokalområder. I 2014 bestod brobyggerkorpset af 15 ressourcestærke somaliske kvinder, der gennem relevante undervisningsforløb har opnået bred viden om Serviceloven, om Lov om aktiv beskæftigelsesindsats, psykologi og psykiatri, unge og identitet, børn med psykiske handicap, samtaleteknik og konflikthåndtering. I efteråret 2014 indgik Indvandrer Kvindecentret partnerskab med idrætsforeningen Olympic Amager. Det gjorde vi for at sætte forebyggelse og reduktion af social udsathed på dagsordenen. Partnerskabet resulterede både i et stort forældrearrangement om børneopdragelse i en dansk kontekst og en fodboldturnering for unge somaliske mellem år. 18 hold stillede op med hver syv spillere på holdet, og udover oplæg om selvværd og håndtering af konflikter, så blev vinderen af turneringen kåret - ikke ved at være dem, der scorede flest mål - men ved at være det mest fair-spillende hold. 24 ÅRSBERETNING INDVANDRER KVINDECENTRET

14 SEND FLERE KRYDDERIER Send Flere Krydderier er Indvandrer Kvindecentrets socialøkonomiske catering og spiseri. Udover at servere krydret og lækker mad, så er målet med Send Flere Krydderier at knytte etniske minoritetskvinder tættere på arbejdsmarkedet. Og det er der brug for. For faktum er, at erhvervsfrekvensen blandt målgruppen kun er 50 %, og når vi samtidig ved, at det at have et arbejde højner den enkeltes selvværd og styrker opfattelse af egne evner og syn på muligheder, er det afgørende at skabe et mere rummeligt arbejdsmarked, hvor der tages udgangspunkt i den enkeltes kompetencer og ressourcer. At Send Flere Krydderier er socialøkonomisk betyder, at vi geninvesterer overskuddet, så endnu flere etniske minoritetskvinder, der er langt fra arbejdsmarkedet, kan komme i køkken faglig opkvalificering og herigennem øge deres mulighed for at få et job enten i Send Flere Krydderier eller i andre virksomheder. KØKKENFAGLIG OPKVALIFICERING Gennem særlige og individuelt tilrettelagte forløb tilbydes etniske minoritetskvinder køkkenfaglig opkvalificering. I alt har Send Flere Krydderier haft 26 praktikanter i forløb. Kvinderne repræsenterede 12 forskellige nationaliteter, og gennemsnitsalderen var 48 år, hvor den yngste var 34 og den ældste var 64 år. Opkvalificeringen foregår dels i selve produktionskøkkenet og i spiseriet, men kvinderne bliver også tilbudt at deltage i motionsaktiviteter, få sundhedstjek, arbejdsmarkedsrettet danskundervisning samt computerundervisning. Som metodisk grundlag er der desuden fast koblet en socialrådgiver til indsatsen, hvilket et helt afgørende, fordi en stor del af de kvinder, der starter i opkvalificeringen ofte har flere sociale udfordringer end manglende job. Vores mad gør så meget andet end at mætte maver. Her har hver ret sin fortælling, der er båret i gennem af stolte madtraditioner. Og netop i stoltheden ligger et helt særligt drive, der skaber et unikt ejerskab og ansvar for, at vores kunder er tilfredse. For det er kun tilfredse kunder, der kan sikre at vores virksomhed vokser, så vi kan få flere kolleger. Brigitte Majlund, Køkkenleder I dag er der otte ansatte i Send Flere Krydderier, og 20 kvinder er tilknyttet den køkkenfaglige opkvalificering. Send Flere Krydderier samarbejder med Beskæftigelses og Integrationsforvaltningen i forhold til virksomhedens opkvalificering, med VELUX FONDEN støtter etablering og udvikling af virksomheden. Rachida Moufid startede, som praktikant i Send Flere Krydderiers opkvalificeringsforløb. Nu er Rachida ansat på ordinære vilkår i 37 timer. Det bedste er, at man bestemmer selv, og at vi har så stor respekt for hinandens mad. For eksempel, så er der ingen, der blander sig i, hvordan jeg laver min marokkanske tagine. For det ved jeg bedst. Men vi lærer af hinanden, og jeg har lært mange nye retter at kende. Det er skønt at gå på arbejde; få kolleger og lære en masse nyt. Og det føles også rigtig godt, at jeg kan lære nogle andre noget. 26 ÅRSBERETNING INDVANDRER KVINDECENTRET FOTO: INGE GOTTFREDSEN

15 En af de helt store begivenheder for Send Flere Krydderier i 2014, var da vi den 15. maj slog dørene op til vores hyggelige spiseri i Blågårdsgade. Det blev en fantastisk dag, hvor flere hundrede venner af huset kom forbi for at fejre åbningen. Sammen med Meyers Madhus har Send Flere Krydderier i løbet af 2014 både holdt gårdsfest og arrangeret Mega-folkekøkken. Og selv om vi ofte leverer mad til rigtig mange mennesker, så tog folkekøkkenet i Nørrebro Hallen dog rekorden. For her serverede vi nemlig mad for 900 glade mennesker. 28 ÅRSBERETNING INDVANDRER KVINDECENTRET FOTO: MARTIN KAUFMANN

16 INDVANDRER KVINDECENTRETS ORGANISATION Indvandrer Kvindecentret har 16,5 årsværk fordelt på 28 ansatte i sekretariatet. Hertil kommer mere end 150 frivillige. Indvandrer Kvindecentrets øverste myndighed er bestyrelsen, der er valgt af Indvandrer Kvindecentrets medlemmer på den årlige generalforsamling. Bestyrelsen har det overordnede ansvar for centret, mens direktøren varetager den daglige drift og ledelse. BESTYRELSE Ayfer Baykal Formand [Leder af Café Klare] Mogens Hemmingsen, Næstformand [Centerleder Liselund Møde- og Kursuscenter] Susanne Uggerly [koordinerende sundhedsplejerske Københavns Kommune] Andreas Hjort Frederiksen [leder af Social+] Katrina Feilberg [kommunikationsrådgiver Rostra Kommunikation] Brian Boye [jurist] Elvina Patrick [Pensionist] Ingrid Pedersen [journalist] Ashraf Tejani [pensionist] STØTTEMEDLEM For 200 kr. om året kan man blive medlem af Indvandrer Kvindecentret. Som støttemedlem kan man stemme til Indvandrer Kvindecentrets general- forsamlinger og stille op til bestyrelsen. Desuden modtager man fire gange årligt Indvandrer Kvindecentrets nyhedsbreve om alle vores aktiviteter og indsatser. Man melder sig ind i Indvandrer Kvindecentret ved at sende en mail til med mærket Støttemedlem. Husk at oplyse navn, adresse og telefon. Man kan også vælge at give et engangsbidrag og indsætte et beløb på Indvandrer Kvindecentrets konto i Merkur bank. reg. nr konto nr Jeg er rigtig glad for den støtte jeg får her i kvindecentret. Jeg har gået i sprogskole hvor jeg lærte meget, men der var mange i klassen. Det er bedre når undervisningen er en-til-en. Jeg måtte lære alting fra bunden i en sen alder, det er svært. Jeg gik ikke i skole, fordi jeg er den førstefødte pige. Sådan var traditionen i mit hjemland. Jeg hjalp min mor med at dyrke og tilberede alle de frugter og grøntsager vi havde i haven; mango, bananer, ananas, søde kartofler, yuca, lady fingers, majs, avocado og ingefær. Jeg kommer i Indvandrer Kvindecentret, fordi jeg ikke kan lide at være alene hele dagen og bare sidde og se fjernsyn. I kvindecentret møder jeg nye mennesker, vi snakker og griner sammen. Det gør mig glad. Tamon, 43 år 30 ÅRSBERETNING INDVANDRER KVINDECENTRET

17 RESULTATOPGØRELSE FOR 1. JANUAR DECEMBER 2014 TAK TIL Tilskud fra offentlige Tilskud specifikke projekter, gaver samt fonde Andre driftsindtægter Salg af varer og tjenesteydelser Indtægter Personaleomkostninger Andre eksterne omkostninger Resultat før finansielle poster Finansielle indtægter Finansielle omkostninger Resultat før skat Skat af årets resultat 0 0 Årets resultat INDVANDRER KVINDECENTRET TAKKER ALLE VORES SAMARBEJDSPARTNERE OG ALLE DER ØKONOMISK BAKKEDE OP OG GJORDE VORES AKTIVITETER OG INDSATSER I 2014 MULIGE. AASE OG EJNAR DANIELSENS FOND ADHD FORENINGEN - ASAP DESIGN ASTA OG JUL. P. JUSTESENS FOND BESKÆFTIGELSES- OG INTEGRA- TIONSFORVALTNINGEN, KØBENHAVNS KOMMUNE - BISPEBJERG LOKALUDVALG BIRTHE JUSTESENS FOND - BLÅGÅRDSGADE SKOLE - BØRNE- FAMILIECENTERET KØBENHAVN - BØRNS VOKSENVENNER - DAGHØJSKOLEN FOR INDVANDRER KVINDER - DANSK FLYGTNINGEHJÆLP DAN- SKE HANDICAPORGANISATIONER - DEN AMERIKANSKE AMBASSADE - DEN BOLIGSOCIALE HELHEDSPLAN HUSUM - DEN KRIMINALPRÆVENTIVE AFDELING DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - DET SOCIALE VÆKSTPROGRAM - DIREKTØR K. STEINMANNS FOND DIREKTØR WERNER RICHTER OG HUSTRUS LEGAT DIIS- EDRINGTON FONDEN ELLEN HØRUP S FOND - ERIK THUNES LEGAT 1954 ERNST OG VIBEKE HUSMANS FOND & FRANTZ HOFFMANNS MINDELEGAT ESRUM KLOSTER FABRIKANT ADOLH MØLLER OG HUSTRU ANTOINETTE MØLLERS FOND - FREDERIK OG EMMA KRAGHS MINDELEGAT FAKTI FOREBYGGELSESCENTER NØRREBRO - FORSKNINGSFONDEN AF FØDEVAREBANKEN -GIRO GLADSAXE HOVEDBIBLIOTEK GEORG OG JOHANNE HARDERS LEGAT - GRETE OG SIGURD PEDERSENS FOND HANDICAPCENTERET - HOLBERG SKOLE - HOLMBLADSGADEKVARTERETS HELHEDSPLAN - HOTHERS PLADS OG BOLIGSOCIAL HELHEDSPLAN HOTSPOT NØRREBRO - HUSUM BIB- LIOTEK & MEDBORGERCENTER I TRÅD MED VERDEN ISS - KGS. ENGHAVE LOKALUDVALG KNUD OG DAGNY ANDRESENS FOND - KOFOED SKO- LE KOOPERATIONEN - KRINGLEBAKKEN- KØBENHAVNS ERHVERVSCENTER KØBENHAVNS KOMMUNES INTEGRATIONSVEJLEDERE KØBENAVNS MADHUS- LAURITZEN FONDEN LEGO WORLD - LIPPMANN FONDEN- LUNDEHUS SKOLE - MARGRETHEGAARDENS LEGAT - METRO-SCHRØDER- FONDEN MEYERS MADHUS - MINISTERIET FOR BØRN, LIGESTILLING, INTEGRATION OG SOCIALE FORHOLD - NOOR - NØRREBROS LOKALEBESKÆF- TIGELSESRÅD - NØRREBRO LOKALUDVALG OLYMPIC AMAGER OMRÅDE FORNYELSE INDRE NØRREBRO OTTO OG GERDA BINGS MINDELEGAT - PLACE DE BLEU - PROJEKTBASEN OG KVINDECAFEEN MOSAIK PÆDAGOGISK, PSYKOLOGISK RÅDGIVNING, KØBENHAVN - ROCKWOOL FONDEN - SALAM FILM & DIALOG SOCIALFORVALTNINGEN, KØBENHAVNS KOMMUNE SOCIALSTYRELSEN - SOLAR FONDEN AF 1978 SOLI BUS SOMALISK KVINDEFORENING I GLADSAXE - SUNDHOLMSKVARTERETS HELHEDSPLAN - SYDHAVN BIBLIOTEK - SØREN WIUFF - TRYGFONDEN VEMMETOFTE KLOSTER - VILLUM FONDEN - VINK- VELUX FONDEN - ZONTA Resultatdisponering Overføres til årets resultat ÅRSBERETNING INDVANDRER KVINDECENTRET

18 34 ÅRSBERETNING INDVANDRER KVINDECENTRET

19 INDVANDRER KVINDECENTRET BLÅGÅRDSGADE 4 1. TV KØBENHAVN N. T

20 INDVANDRER KVINDECENTRET BLÅGÅRDSGADE 4 1. TV KØBENHAVN N. T ÅRSBERETNING 2014

Indvandrer Kvindecentret Blågårdsgade 4, 1 tv. 2200 Kbh. N T. 3539 6985 www.i-kc.dk info@i-kc.dk Merkur: 8401 1132168 cvr.

Indvandrer Kvindecentret Blågårdsgade 4, 1 tv. 2200 Kbh. N T. 3539 6985 www.i-kc.dk info@i-kc.dk Merkur: 8401 1132168 cvr. ÅRSRAPPORT 2013 Indvandrer Kvindecentret Blågårdsgade 4, 1 tv. 2200 Kbh. N T. 3539 6985 www.i-kc.dk info@i-kc.dk Merkur: 8401 1132168 cvr. 72566416 Ansvarshavende: Mirka Mozer, Direktør Tak til Asap Design

Læs mere

Center for Socialt Ansvar - mere social værdi for færre midler

Center for Socialt Ansvar - mere social værdi for færre midler Center for Socialt Ansvar - mere social værdi for færre midler Samfundet har brug for nye effektive måder at løse sociale opgaver på, når vores velfærdssamfund skal bevares og udvikles. Her spiller Center

Læs mere

notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb?

notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb? notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder fsb har i lighed med de øvrige almene boligorganisationer ansvar for at etablere og drive velfungerende boligområder, hvor beboerne

Læs mere

Servicedeklaration for Værkstedsgården i Handicapafdelingen

Servicedeklaration for Værkstedsgården i Handicapafdelingen Servicedeklaration for Værkstedsgården i Handicapafdelingen Værkstedsgården, Kastanievej 28, 5900 Rudkøbing Telefon 6351 6605 Email: vaerkstedsgården@langelandkommune.dk Hjemmeside: vaerkstedsgaarden.langelandkommune.dk

Læs mere

Strategi for nyankomne flygtninge og deres familier august 2015

Strategi for nyankomne flygtninge og deres familier august 2015 Strategi for nyankomne flygtninge og deres familier august 2015 Indledning Antallet af flygtninge, der kommer til Danmark er stigende. Krig og uro i verdens brændpunkter gør, at Danmark modtager flere

Læs mere

Efterårsprogram 2015

Efterårsprogram 2015 Efterårsprogram 2015 Kære beboer Velkommen til Nivå Nu s efterårsprogram 2015. Her kan du læse om de forskellige aktiviteter, som vi laver i dit lokalområde i løbet af efteråret, og du kan finde kontaktoplysninger

Læs mere

Inspirationspjece til aktiviteter for kvinder

Inspirationspjece til aktiviteter for kvinder Inspirationspjece til aktiviteter for kvinder DANSK FLYGTNINGEHJÆLP GIV FLYGTNINGE EN FREMTID INSPIRATIONSPJECE TIL AKTIVITETER FOR KVINDER SIDE 2 Erfaringerne i denne pjece stammer fra frivillige i Dansk

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Sociale virksomheder skal være konkurrencedygtige

Sociale virksomheder skal være konkurrencedygtige Den Sociale Kapitalfond vokser og øger start-up indsats: Sociale virksomheder skal være konkurrencedygtige TrygFonden og VELUX FONDEN går nu sammen i en fælles satsning om at modne vækstlaget af sociale

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

Virksomhedsplan for det socialpædagogiske vejlederteam 2012-2013

Virksomhedsplan for det socialpædagogiske vejlederteam 2012-2013 Virksomhedsplan for det socialpædagogiske vejlederteam 2012-2013 Indhold Opgaverne og målgruppen i socialpædagogisk vejledning... 3 Værdier og Målsætning... 3 Målsætning... 3 Personale og pædagogisk tilgang...

Læs mere

VIRKSOMHEDSPLAN 2014-2015 FOR KLØVERENGEN

VIRKSOMHEDSPLAN 2014-2015 FOR KLØVERENGEN VIRKSOMHEDSPLAN 2014-2015 FOR KLØVERENGEN 1 Kløverengens virksomhedsplan 2014-2015 Indhold Indledning... 3 Hvad er der sket i 2013... 3 Hvorfor en virksomhedsplan?... 4 Hvad er Kløverengen?... 4 Botilbud...

Læs mere

Kultur- og Fritidsudvalgets reviderede handleplan for inklusionspolitikken 2011-2014

Kultur- og Fritidsudvalgets reviderede handleplan for inklusionspolitikken 2011-2014 Til Beskæftigelses- og Integrationsudvalget Kultur- og Fritidsudvalgets reviderede handleplan for inklusionspolitikken 2011-2014 Integrationsindsatsen på kultur- og fritidsområdet skal ses i lyset af det

Læs mere

RÅDETS ANBEFALINGER. unge på kanten

RÅDETS ANBEFALINGER. unge på kanten RÅDETS ANBEFALINGER unge på kanten RÅDETS ANBEFALINGER SIDE 2 BEHOV FOR POLITISK ANSVAR At være ung og leve et liv på kanten af samfundet dækker i dag over en kompleksitet af forhold, der både kan tilskrives

Læs mere

Behov for gensidigt medborgerskab

Behov for gensidigt medborgerskab Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner

Læs mere

Frivillighåndbog FamilieSamvirket

Frivillighåndbog FamilieSamvirket Frivillighåndbog FamilieSamvirket Indhold FamilieSamvirket... 3 Målgruppen... 3 Formål... 4 Hverdagsskolen... 4 Forældreskolen... 5 Supplerende aktiviteter... 5 Målsætning og ansvarsområder... 5 Rekruttering,

Læs mere

KURSUSK ATALOG 2008 Kvindedaghøjskolen

KURSUSK ATALOG 2008 Kvindedaghøjskolen KURSUSK ATALOG 2008 Kvindedaghøjskolen Center for Livskompetencer unik læring én indgang flere muligheder Personlig udvikling Personlige valg Din ret til at vælge selv Fredselsker Frontkæmper Perfektionist

Læs mere

INTRODUKTION TIL MØDREHJÆLPEN REYKJAVIK - OKTOBER 2013

INTRODUKTION TIL MØDREHJÆLPEN REYKJAVIK - OKTOBER 2013 INTRODUKTION TIL MØDREHJÆLPEN REYKJAVIK - OKTOBER 2013 MØDREHJÆLPEN Mødrehjælpen er en privat humanitær organisation. Organisationens arbejde startede ca. 1924. Fomålet er at yde social, sundhedsmæssig,

Læs mere

VI HJÆLPER UDSATTE BØRN OG UNGE

VI HJÆLPER UDSATTE BØRN OG UNGE VI HJÆLPER UDSATTE BØRN OG UNGE VORES DNA RØDE KORS Vi har en vigtig identitet og rolle i Røde Kors-bevægelsen. Røde Kors' historie og principper er ressourcer og pejlemærker i vores arbejde som en global

Læs mere

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik Medborgerskab i Næstved Kommune Medborgerskabspolitik 1 MOD PÅ MEDBORGERSKAB Næstved Kommune har mod på medborgerskab, og det er jeg som Borgmester stolt af Vi har i Næstved Kommune brug for, at alle er

Læs mere

CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE. Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet

CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE. Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet 1 HJÆLP TIL ISOLEREDE INDVANDRERKVINDER 1 Hvem er de? Tusindvis af kvinder med indvandrerbaggrund i Danmark er hverken

Læs mere

Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område

Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område Indledning I Horsens Kommune er der en lang tradition for at løfte i flok på social- og sundhedsområdet. Mange borgere i Horsens Kommune bruger en del

Læs mere

TILBUD TIL BRUGERE AF SOCIALPSYKIATRIEN PÅ ÆRØ

TILBUD TIL BRUGERE AF SOCIALPSYKIATRIEN PÅ ÆRØ Ny udgave TILBUD TIL BRUGERE AF SOCIALPSYKIATRIEN PÅ ÆRØ Idegrundlag Det kommunale tilbud, til mennesker med en psykisk lidelse på Ærø, bygger på den opfattelse, at enhver har ret til at være og blive

Læs mere

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 7 Ishøj Kommune Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj... 3 Vision mangfoldighed er Ishøjs styrke... 4 Mission skab en bedre kommune for alle... 5 HOVEDFOKUS: Inklusion...

Læs mere

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER - SÅ BRUG DEM! Trin-for-trin guide til brugen af frivillige erhvervsmentorer i beskæftigelsesindsatsen I denne guide kan du læse om, hvordan man gennemfører et erhvervsmentorforløb

Læs mere

Saxogade 5 1662 København V www.exit-danmark.dk

Saxogade 5 1662 København V www.exit-danmark.dk Saxogade 5 1662 København V www.exit-danmark.dk Indhold Fra indsat til værdsat Exit kort fortalt Exits arbejdskultur Værdigrundlaget bag Exits arbejde Exits arbejdsmetoder Helhedsorienteret, målrettet

Læs mere

Et indspark: Sindslidendes tilknytning til arbejdsmarkedet mennesker med sindslidelser - depression, angst, med mere.

Et indspark: Sindslidendes tilknytning til arbejdsmarkedet mennesker med sindslidelser - depression, angst, med mere. Michael Petterson Arbejdsmarkedschef/Vejle kommune Et indspark: Sindslidendes tilknytning til arbejdsmarkedet mennesker med sindslidelser - depression, angst, med mere. Kommer omkring. Ø Hvordan er billedet

Læs mere

NYHEDSBREV Projekt Nærmiljø November 13 - januar 14

NYHEDSBREV Projekt Nærmiljø November 13 - januar 14 I denne udgave af nyhedsbrevet Efteråret er kommet...1 Røgfri på Arendalsvej...2 Fitness - så er vi igang...4 Trænger din økonomi til et servicetjek?...5 Café Solskin - en solskinshistorie...6 Bagagerumsmarked...8

Læs mere

Årsberetning for Samværs- og Aktivitetsstedet Hjorten 2014 2015

Årsberetning for Samværs- og Aktivitetsstedet Hjorten 2014 2015 Årsberetning for Samværs- og Aktivitetsstedet Hjorten 2014 2015 Mål for 2014 Evaluering af mål A: Arbejde med den narrative metode og brugen af FIT Da erfaringerne fra 2013 med den narrative metode og

Læs mere

Ansøgning om økonomisk støtte til frivilligt socialt arbejde i henhold til Servicelovens 18

Ansøgning om økonomisk støtte til frivilligt socialt arbejde i henhold til Servicelovens 18 Ansøgning om økonomisk støtte til frivilligt socialt arbejde i henhold til Servicelovens 18 Randers Kommune c/o Frivilligværket, Stemannsgade 9 C, 8900 Randers C Tlf. 2916 1921 frivilligvaerket@frivilligvaerket.dk

Læs mere

Aabenraa Selvhjælp. et sundhedsfremmende alternativ

Aabenraa Selvhjælp. et sundhedsfremmende alternativ Aabenraa Selvhjælp et sundhedsfremmende alternativ 1 Kort om huset Aabenraa Selvhjælp er en frivilligdrevet institution, der tilbyder gratis hjælp til selvhjælp. Det være sig i form af individuelle samtaler,

Læs mere

De nye danskere. - det nye potentiale. Er der plads til etniske minoriteter med handicap i jeres forening? Hvad kan I gøre og hvordan?

De nye danskere. - det nye potentiale. Er der plads til etniske minoriteter med handicap i jeres forening? Hvad kan I gøre og hvordan? De nye danskere - det nye potentiale Er der plads til etniske minoriteter med handicap i jeres forening? Hvad kan I gøre og hvordan? De nye danskere, det nye potentiale At give plads til mennesker med

Læs mere

Formandens beretning 2014

Formandens beretning 2014 Formandens beretning 2014 Lektiehjælp for 0-9 klasse Vi har oprettet lektiehjælp for de mindste på Hovedbiblioteket i Birkerød. Med den nye skolereform troede de fleste børn, at de kunne nøjes med skolens

Læs mere

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge Sammenfatning Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge sammenfatning Udarbejdet

Læs mere

Beskæftigelsespolitik. Fredensborg Kommune

Beskæftigelsespolitik. Fredensborg Kommune Beskæftigelsespolitik Fredensborg Kommune 1 Forord Det er med glæde, at jeg på Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalgets vegne kan præsentere de politiske standpunkter og ambitioner for beskæftigelsesområdet

Læs mere

Bliv erhvervspartner med Aktion Børnehjælp

Bliv erhvervspartner med Aktion Børnehjælp Bliv erhvervspartner med Aktion Børnehjælp - Hvordan din virksomhed kan gøre en endnu større forskel Hvem er Aktion Børnehjælp? Aktion Børnehjælp har siden 1965 formidlet hjælp til over 100.000 fattige

Læs mere

boligsocial Helhedsplan Nivå nu 2014-2017 - PIXI-udgave

boligsocial Helhedsplan Nivå nu 2014-2017 - PIXI-udgave boligsocial Helhedsplan Nivå nu 2014-2017 - PIXI-udgave Velkommen til Nivå Nu 2014-2017 Nivå er et dejligt sted at bo og i de næste fire år vil Nivå Nu arbejde på, at det bliver et endnu bedre sted at

Læs mere

Integrationsprojekt i AGF

Integrationsprojekt i AGF Integrationsprojekt i AGF Projektleder Anne Kofoed Nannerup (uden billeder af pigerne og kvinderne) Præsentation Anne Kofoed Nannerup, 23 år Studerer til sygeplejerske i Aarhus Tidl. konkurrencesvømmer

Læs mere

JOBCENTER ODSHERRED FLERSPROGEDE BØRN - I DAGTILBUD OG SFO

JOBCENTER ODSHERRED FLERSPROGEDE BØRN - I DAGTILBUD OG SFO JOBCENTER ODSHERRED FLERSPROGEDE BØRN - I DAGTILBUD OG SFO 1 INDHOLD Flersprogede forældre 4 Introduktionen til dagtilbud/sfo 4 Det første møde 6 Dagtilbuddets/SFO ens målsætning, regler og dagligdag 6

Læs mere

Servicedeklarationer for tilbud til udsatte borgere Godkendt i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget d. 28. oktober 2014

Servicedeklarationer for tilbud til udsatte borgere Godkendt i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget d. 28. oktober 2014 Servicedeklarationer for tilbud til udsatte borgere Godkendt i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget d. 28. oktober 2014 1 Servicedeklaration Viborg Krisecenter Tilbuddets navn og kontaktoplysninger: Viborg

Læs mere

Dansk Cøliaki Forening. Strategi 2020. Større, stærkere, bedre vi vil så meget mere!

Dansk Cøliaki Forening. Strategi 2020. Større, stærkere, bedre vi vil så meget mere! Dansk Cøliaki Forening Strategi 2020 Større, stærkere, bedre vi vil så meget mere! STØRRE, STÆRKERE & BEDRE VI VIL SÅ MEGET MERE! Baggrund De sidste par år er der sket rigtig meget i Dansk Cøliaki Forening

Læs mere

Shared Care i psykiatrien. Evaluering af Shared Care projektet v/sara Lea Rosenmeier

Shared Care i psykiatrien. Evaluering af Shared Care projektet v/sara Lea Rosenmeier Shared Care i psykiatrien Evaluering af Shared Care projektet v/sara Lea Rosenmeier Succeskriterier for Shared Care projektet Bedre behandling for brugere af psykiatrien med en kronisk sygdom Sammenhængende

Læs mere

MANGFOLDIGHED I VORES INTERESSEPOLITISKE ARBEJDE. Gode råd og konkrete metoder til at repræsentere mangfoldigt

MANGFOLDIGHED I VORES INTERESSEPOLITISKE ARBEJDE. Gode råd og konkrete metoder til at repræsentere mangfoldigt 1 MANGFOLDIGHED I VORES INTERESSEPOLITISKE ARBEJDE Gode råd og konkrete metoder til at repræsentere mangfoldigt 2 INDHOLD INDHOLDSFORTEGNELSE 3 --- Blik for mangfoldighed i jeres interessepolitiske arbejde

Læs mere

KURSER OG FOREDRAG EFTERÅRET. Efteråret i Frivilligcenter Århus. Vi har i år opprioriteret vores. Læs mere om alle arrangementerne

KURSER OG FOREDRAG EFTERÅRET. Efteråret i Frivilligcenter Århus. Vi har i år opprioriteret vores. Læs mere om alle arrangementerne Efteråret i Frivilligcenter Århus byder på flere spændende arrangementer. Vi har to kurser, tre foredrag og to fyraftensmøder at byde på. Igen i år kan vi tilbyde det populære regnskabskursus som afholdes

Læs mere

Skab plads til det gode arbejdsliv!

Skab plads til det gode arbejdsliv! Skab plads til det gode arbejdsliv! Kære medlem! Vi ved det godt. Det talte ord har stor betydning. Vi ved også, at der findes gode og dårlige måder at håndtere for eksempel et problem eller travlhed på.

Læs mere

Frivillige Fighters // en event for styrket frivillighed iblandt unge

Frivillige Fighters // en event for styrket frivillighed iblandt unge Frivillige Fighters // en event for styrket frivillighed iblandt unge Intro: Frivillige Fighters var en 3 timers tirsdagsbar i frivillighedens tegn, krydret med lokale ildsjæle, bands, mad og drikke -

Læs mere

Sundhedshuset Vest. v/ Jytte Steengaard Sundhedskoordinator Sundhedshuset Vest, Århus Kontakt: 29203985 /jyst@.aarhus.dk

Sundhedshuset Vest. v/ Jytte Steengaard Sundhedskoordinator Sundhedshuset Vest, Århus Kontakt: 29203985 /jyst@.aarhus.dk Sundhedshuset Vest v/ Jytte Steengaard Sundhedskoordinator Sundhedshuset Vest, Århus Kontakt: 29203985 /jyst@.aarhus.dk Etablering af Sundhedshuset Vest Etableret 2001 Permanent siden 2005 Beliggende i

Læs mere

PLads til forskellighed Etnisk Mangfoldighed

PLads til forskellighed Etnisk Mangfoldighed PLads til forskellighed Etnisk Mangfoldighed i ældreplejen Om Kurset Etnisk mangfoldighed i ældreplejen Plads til forskellighed - etnisk mangfoldighed i ældreplejen er et kursus udviklet i samarbejde mellem

Læs mere

Bland dig i byen. Kom med, borger. Mangfoldighed. er Ishøjs styrke. Ishøjs medborgerpolitik. Inkluder din nabo. Ishøj Kommune

Bland dig i byen. Kom med, borger. Mangfoldighed. er Ishøjs styrke. Ishøjs medborgerpolitik. Inkluder din nabo. Ishøj Kommune Bland dig i byen Kom med, borger Mangfoldighed er Ishøjs styrke Ishøjs medborgerpolitik Inkluder din nabo Ishøj Kommune 1 Forord et medborgerskab i Ishøj Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj...3

Læs mere

Folkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med

Folkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med Stærke skoler! Folkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med en stærk folkeskole kan vi bygge et stærkt samfund. Kun ved at bygge videre på den pædagogiske indsats

Læs mere

Resiliente Læringsmiljøer - set med Red Barnets øjne

Resiliente Læringsmiljøer - set med Red Barnets øjne Resiliente Læringsmiljøer - set med Red Barnets øjne Kuno Sørensen (psykolog og seniorrådgiver i den nationale sektion for børns beskyttelse) & Sita Michael Bormann (seniorrådgiver i det internationale

Læs mere

Overgangen fra ungdomsuddannelse til videregående uddannelse - når den unge har Aspergers syndrom

Overgangen fra ungdomsuddannelse til videregående uddannelse - når den unge har Aspergers syndrom Overgangen fra ungdomsuddannelse til videregående uddannelse - når den unge har Aspergers syndrom Høje-Tåstrup Gymnasiet / TrygFonden mandag d.12.marts 2012 Socialrådgiver handicapkonsulent Inge Louv www.ingelouv.dk

Læs mere

trivsel, tryghed og tro på nytænkning hos de lokale Pigespejderfællesskaber

trivsel, tryghed og tro på nytænkning hos de lokale Pigespejderfællesskaber trivsel, tryghed og tro på nytænkning hos de lokale Pigespejderfællesskaber 2 Hovedbestyrelsens sammenfatning af undersøgelse fra Center for Ungdomsstudier, udarbejdet oktober 2014 Introduktion Er det

Læs mere

Regitze Siggaard Bestyrelsesmedlem Selskab for Mænds Sundhed regitze@aktivo.dk MENS HEALTH WEEK

Regitze Siggaard Bestyrelsesmedlem Selskab for Mænds Sundhed regitze@aktivo.dk MENS HEALTH WEEK Regitze Siggaard Bestyrelsesmedlem Selskab for Mænds Sundhed regitze@aktivo.dk MENS HEALTH WEEK 1 Kommunale initiativer 48 tilbud om sundhedstjek (og dæk/biltjek) 34 tilbud om fysisk aktivitet, leg og

Læs mere

Frivillighåndbog Om Mødrehjælpen

Frivillighåndbog Om Mødrehjælpen Frivillighåndbog Om Mødrehjælpen Indhold Om Mødrehjælpen... 3 Mødrehjælpen har... 3 Hvad kan Mødrehjælpens rådgivning tilbyde... 3 Frivillig i Mødrehjælpen... 4 Mødrehjælpens historie... 4 Demokrati i

Læs mere

Udfordringer i Grønland

Udfordringer i Grønland STOF nr. 24, 2014 Udfordringer i Grønland Det grønlandske selvstyre tager kampen op mod landets mange sociale problemer. Det sker med en række initiativer, herunder oprettelse af et større antal familiecentre

Læs mere

fra Værkstedet: Værkstedet Hjortebro. Solsikkevej 3 6100 Haderslev. Værkstedet Hjortebro:

fra Værkstedet: Værkstedet Hjortebro. Solsikkevej 3 6100 Haderslev. Værkstedet Hjortebro: Værkstedet Hjortebro: Ledelse: Marianne Møller er områdeleder for Haderslev kommunes beskyttede værksteder. Der ansættes ny værkstedsleder på Hjortebro 1. august 2010. Tlf. og Mail: 73530030. Mail lehe@haderslev.dk.

Læs mere

Sociale og socialøkonomiske virksomheder -Resultater og vilkår Place de Bleu en case! v. Trine Alette Panton

Sociale og socialøkonomiske virksomheder -Resultater og vilkår Place de Bleu en case! v. Trine Alette Panton Sociale og socialøkonomiske virksomheder -Resultater og vilkår Place de Bleu en case! v. Trine Alette Panton Place de Bleu designer, producerer og sælger bl.a. boliginteriør Opkvalificerer og beskæftiger

Læs mere

Projekt om ægtefælleforsørgede nydanskere

Projekt om ægtefælleforsørgede nydanskere SSP Odense Første evalueringsnedslag Projekt om ægtefælleforsørgede nydanskere Det første evalueringsnedslag Fokus på projektets første fase - Vidensgrundlaget for projektstart - Opsøgende metoder - Motivation

Læs mere

Her vil vi give nogle bud på bl.a. din rolle, dine arbejdsopgaver, hvordan kan du få støtte fra konsulenter, hvordan kan du bruge ledelse og kolleger

Her vil vi give nogle bud på bl.a. din rolle, dine arbejdsopgaver, hvordan kan du få støtte fra konsulenter, hvordan kan du bruge ledelse og kolleger G U I D E T I L M E N TO R E N G U I D E T I L D I G, S O M S K A L S TA R T E M E D AT VÆ R E M E N T O R, E L L E R A L L E R E D E E R I G A N G Her vil vi give nogle bud på bl.a. din rolle, dine arbejdsopgaver,

Læs mere

Etniske gruppers deltagelse i det frivillige sociale arbejde. 8. Maj 2008 www.frivilligcenteraarhus.dk

Etniske gruppers deltagelse i det frivillige sociale arbejde. 8. Maj 2008 www.frivilligcenteraarhus.dk Etniske gruppers deltagelse i det frivillige sociale arbejde 8. Maj 2008 www.frivilligcenteraarhus.dk Disposition Integration via deltagelse i foreningslivet 3 synsvinkler på etniske foreninger Definitionen

Læs mere

Evaluering af et projekt om sundhedsformidlere med anden etnisk baggrund i Københavns Kommune

Evaluering af et projekt om sundhedsformidlere med anden etnisk baggrund i Københavns Kommune Evaluering af et projekt om sundhedsformidlere med anden etnisk baggrund i Københavns Kommune Oktober 2006 EVALUERING AF SUNDHED PÅ DIT SPROG Politikerne i København har besluttet, at der skal gøres en

Læs mere

Trivselspolitik på Kragsbjergskolen

Trivselspolitik på Kragsbjergskolen Trivselspolitik på Kragsbjergskolen Kragsbjergskolen, efteråret 2010 At vi trives er vigtigt. Både for eleverne og for skolens personale. Trivsel skaber gode resultater og er afgørende for, at man lærer

Læs mere

ZebraByer i Roskilde Kommune

ZebraByer i Roskilde Kommune ZebraByer i Roskilde Kommune Indledning Følgende beskriver et pilotprojekt, som tester visionen om ZebraByer i Roskilde Kommune. Pilotprojektet er udarbejdet som løsning på Byrådets innovationsspørgsmål

Læs mere

det er dit valg, men det handler om at ha det godt

det er dit valg, men det handler om at ha det godt MEDLEM AF HK-UNGDOM? det er dit valg, men det handler om at ha det godt Varenr.: 447526 15.11.24 specialproduction.dk Weidekampsgade 8 9 København C Tlf.: 33 3 46 36 Fax: 33 3 46 99 E-mail: hk.ungdom@hk.dk

Læs mere

Idræt og motion til alle københavnere

Idræt og motion til alle københavnere Idræt og motion til alle københavnere Idrættens værdi for København er stor. Et aktivt deltagende idrætsliv: skaber livsglæde for den enkelte, forbedrer de sociale kompetencer og lærer ikke mindst børn

Læs mere

Bogstaverne i N.A.B.O. står for:

Bogstaverne i N.A.B.O. står for: N.A.B.O. er et samværs- og aktivitetssted, samt en boenhed, for voksne psykisk sårbare, som er beliggende på Amager. N.A.B.O. er et tilbud til Københavns kommunes borgere, som kan komme frivilligt og uden

Læs mere

» Jeg kan godt lide at være ude. Jeg er i sandkassen eller cykler på legepladsen« Delpolitik Børn og unge med handicap Vejle Kommune

» Jeg kan godt lide at være ude. Jeg er i sandkassen eller cykler på legepladsen« Delpolitik Børn og unge med handicap Vejle Kommune » Jeg kan godt lide at være ude. Jeg er i sandkassen eller cykler på legepladsen«delpolitik Børn og unge med handicap Vejle Kommune Delpolitik børn og unge med handicap Denne delpolitik er den fælles ramme

Læs mere

Boligorganisationen Tårnbyhuse

Boligorganisationen Tårnbyhuse Boligorganisationen Tårnbyhuse Tryghed & Trivsel ÅRET DER GIK Tak for deltagelsen ved arrangementerne og tak for jeres engagement i Boligorganisationen Tårnbyhuse og de respektive afdelinger. Vi ser frem

Læs mere

NYHEDSBREV. Bydelsmødre bringer håb og forandring i andre kvinders liv. Sommer 2013. Landsmøde for Bydelsmødre 2013 SOMMER 2013

NYHEDSBREV. Bydelsmødre bringer håb og forandring i andre kvinders liv. Sommer 2013. Landsmøde for Bydelsmødre 2013 SOMMER 2013 Sommer 2013 For os i sekretariatet er det hver dag en stor glæde at opleve, hvor vigtige Bydelsmødrenes indsats er både for Bydelsmødrene selv og for de kvinder, Bydelsmødrene hjælper. Det kan I blandt

Læs mere

Emne _Sundhed ved fødsel både før og efter ind tænkt ressourcesvage familier f.eks. 1 + 4 alm. Gruppes nr. 6_ Nr. 18

Emne _Sundhed ved fødsel både før og efter ind tænkt ressourcesvage familier f.eks. 1 + 4 alm. Gruppes nr. 6_ Nr. 18 Emne _Sundhed ved fødsel både før og efter ind tænkt ressourcesvage familier f.eks. 1 + 4 alm. Gruppes nr. 6_ Nr. 18 Sundhedsfremme i tidlig stadie Sundhedsplejen + frivillige Sundhedsplejen + frivillige

Læs mere

Målgruppe SUF Albertslund er et tilbud om støtte og behandling i egen bolig for:

Målgruppe SUF Albertslund er et tilbud om støtte og behandling i egen bolig for: Indledning SUF Albertslund er et socialpædagogisk støtte- og behandlingstilbud til unge mellem 18 og ca. 35 år med sociale, adfærds, personlige, psykiske og/eller psykiatriske problemer. SUF Albertslund

Læs mere

DINE BØRN. DERES MULIGHEDER EN GUIDE TIL FORÆLDRE OM UNGES LIV I DANMARK

DINE BØRN. DERES MULIGHEDER EN GUIDE TIL FORÆLDRE OM UNGES LIV I DANMARK DINE BØRN. DERES MULIGHEDER EN GUIDE TIL FORÆLDRE OM UNGES LIV I DANMARK 1 2 Khadija Y. H. Abdi er social- og sundhedshjælper og mor til tre. Hun er født i Somalia og kom til Danmark som 35-årig. Khadija

Læs mere

MANUSKRIPT TIL PROFIL 1 FAHILLA ANDERSEN

MANUSKRIPT TIL PROFIL 1 FAHILLA ANDERSEN MANUSKRIPT TIL PROFIL 1 FAHILLA ANDERSEN PROFIL 1 FAHILLA ANDERSEN KVINDE 26 ÅR KONVERTERET TIL ISLAM BÆRER TØRKLÆDE NYUDDANNET JURIST ANSÆTTELSESSAMTALEN (Scene 1) Introduktion til scenen: Fahilla har

Læs mere

CFBU EFFEKTMÅLING07 LEKTIECAFÉER. En udstrakt hånd til børn og unge i udsatte boligområder

CFBU EFFEKTMÅLING07 LEKTIECAFÉER. En udstrakt hånd til børn og unge i udsatte boligområder CFBU EFFEKTMÅLING07 LEKTIECAFÉER En udstrakt hånd til børn og unge i udsatte boligområder 1 ICH BIN, DU BIST... 1 Mange børn og unge i udsatte boligområder har vanskeligt ved dansk stil, tyske gloser og

Læs mere

Frivilligpolitik Dansk Anti-Stalking Forening

Frivilligpolitik Dansk Anti-Stalking Forening Frivilligpolitik Dansk Anti-Stalking Forening Dansk Anti-Stalking Forening Dansk Anti-Stalking Forening (DASF) er en frivillig social forening med en bestyrelse som øverste beslutningstager. DASF blev

Læs mere

BLAND DIG I BYEN Medborgerskab + inklusion

BLAND DIG I BYEN Medborgerskab + inklusion Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets handleplan for BLAND DIG I BYEN Medborgerskab + inklusion Københavns Integrationspolitik 2011-2014 Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets handleplan understøtter

Læs mere

Vores værdier er skabt af medarbejderne. Frøs for dig

Vores værdier er skabt af medarbejderne. Frøs for dig Vores værdier er skabt af medarbejderne. Værdisangen er blevet til på et seminar den 15. januar 2005, hvor alle medarbejdere var med til at udarbejde Frøs Værdier. Denne folder er bl.a. udarbejdet på grundlag

Læs mere

Nydanske kvinder i arbejde - 7 virksomme metoder i den beskæftigelses- rettede indsats for indvandrerkvinder

Nydanske kvinder i arbejde - 7 virksomme metoder i den beskæftigelses- rettede indsats for indvandrerkvinder Nydanske kvinder i arbejde - 7 virksomme metoder i den beskæftigelses- rettede indsats for indvandrerkvinder I 2007 fik CBR-Randers midler fra Integrationsministeriet til at gennemføre en beskæftigelsesrettet

Læs mere

Hvorfor arbejder BRFkredit i partnerskaber med socialøkonomiske virksomheder?

Hvorfor arbejder BRFkredit i partnerskaber med socialøkonomiske virksomheder? Lars Hilberg Hvorfor arbejder BRFkredit i partnerskaber med socialøkonomiske virksomheder? Sørup Herregård Hvem er BRFkredit? BRFkredit er en finansiel virksomhed... Fondsejet og uafhængigt Forretningsområder:

Læs mere

BYBIERNES ÅR. Vinder af Den Socialøkonomiske Årspris 2013

BYBIERNES ÅR. Vinder af Den Socialøkonomiske Årspris 2013 BYBIERNES ÅR 2013 Vinder af Den Socialøkonomiske Årspris 2013 Natur, produktion og samfund Bybi er en virksomhed, der tager udgangspunkt i bierne. Vi vil skabe en industri i Danmarks byer, der sætter gang

Læs mere

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Børnehaven Rømersvej Deltagere: Pædagoger Heidi Bødker, Dorte Nielsen, Leder Lene Mariegaard, dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering. Sprogpakken Beskriv hvorledes

Læs mere

Disse og andre emner, vi selv bestemmer os for, tager vi fædre op i netværksgruppen. Her kan vi tale tvangsfrit og gå i dybden - hvis vi vil!

Disse og andre emner, vi selv bestemmer os for, tager vi fædre op i netværksgruppen. Her kan vi tale tvangsfrit og gå i dybden - hvis vi vil! Søndag, 30/6 Fælles oplæg Autisme og familien - 2 brødre - én diagnose v/teit og Tore Bang Heerup Oplægget fokuserer på hvordan det er at leve med autisme i familien. Som overskriften siger, handler oplægget

Læs mere

Aarhus Kommunes Handicappolitik. Aarhus for alle. - en politik for alle aarhusianere

Aarhus Kommunes Handicappolitik. Aarhus for alle. - en politik for alle aarhusianere Aarhus for alle - en politik for alle aarhusianere Indholdsfortegnelse Indledning side 3 Vision side 4 Det overordnede mål for Aarhus Kommunes Handicappolitik side 5 Kommunens serviceydelser bygger på

Læs mere

VIRKSOMHEDSPLAN 2011-2012 KLØVERENGEN

VIRKSOMHEDSPLAN 2011-2012 KLØVERENGEN VIRKSOMHEDSPLAN 2011-2012 KLØVERENGEN 1 Kløverengens virksomhedsplan 2012-2013 Indhold Indledning... 3 Hvorfor en virksomhedsplan?... 3 Hvad er Kløverengen?... 4 Hvad er Kløverengens kerneværdier?... 4

Læs mere

Nyheder fra Titanparken September/Oktober 2014

Nyheder fra Titanparken September/Oktober 2014 Nyheder fra Titanparken September/Oktober 2014 Efteråret er ved at nærme sig, og det er derfor tid til et nyt nyhedsbrev. Nyhedsbrevet udkommer hver 2. måned og vil informere beboerne om nyheder fra Titanparken,

Læs mere

selvværd er mere end velfærd

selvværd er mere end velfærd selvværd er mere end velfærd Astrid Mønster Tästensen, Kunstuddannelsen i Organisationen Nordhøj facebook.com/kunstuddannelsen Socialøkonomi og jobskabelse for udsatte MANDAG DEN 24. FEBRUAR 2014 Socialøkonomi

Læs mere

UNGE MED SÆRLIGE BEHOV - på vej videre i livet. STU EGU Bo-tilbud Projektskolen Erhvervsafklaring Beskyttet Beskæftigelse Ressourceforløb/Aktivering

UNGE MED SÆRLIGE BEHOV - på vej videre i livet. STU EGU Bo-tilbud Projektskolen Erhvervsafklaring Beskyttet Beskæftigelse Ressourceforløb/Aktivering UNGE MED SÆRLIGE BEHOV - på vej videre i livet STU EGU Bo-tilbud Projektskolen Erhvervsafklaring Beskyttet Beskæftigelse Ressourceforløb/Aktivering GRENNESSMINDE ALTID I UDVIKLING - det går stærkt Hanne

Læs mere

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Ishøjs frivilligpolitik DIALOG Kultur og fritid LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Miljøområdet DIALOG LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE ÅBENHED ÅBENHED OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE Det sociale område OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE

Læs mere

Flygtninge i Danmark og Verden. 20 marts 2014

Flygtninge i Danmark og Verden. 20 marts 2014 Side 1 Flygtninge i Danmark og Verden 20 marts 2014 Foreningen for tosprogede børns vilkår 27.03.2014 AK/Flygtningedebat Side 2 Side Dansk Flygtningehjælp Den største danske NGO Hvor: Vi arbejder i 36

Læs mere

OM MENTORFUNKTIONEN I VIRKSOMHEDSCENTRE

OM MENTORFUNKTIONEN I VIRKSOMHEDSCENTRE OM MENTORFUNKTIONEN I VIRKSOMHEDSCENTRE Dette notat beskriver mentorfunktionen i virksomhedscentrene. Denne funktion omfatter mange andre elementer end mentorfunktionen i individuelle virksomhedsforløb

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer

Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer Af Marie Sørensen, børnehaveklasseleder i samtale med Marianne Thrane - Det vigtigste er, at børn får en god og en glad skolestart, siger Marie Sørensen.

Læs mere

1. Forståelse af begreberne æresrelateret vold eller æresrelaterede konflikter og den politiske fokus.

1. Forståelse af begreberne æresrelateret vold eller æresrelaterede konflikter og den politiske fokus. TALEPAPIR Dato: 2. december 2008 Kontor: Integrationskontoret J.nr.: 2008/5024-692 Sagsbeh.: DWP Fil-navn: Talepapir seminar Oslo Talepapir om æresrelaterede konflikter til seminar i Oslo den 4. 5. december

Læs mere

svendborg 2011 Politikere i praktik

svendborg 2011 Politikere i praktik svendborg 2011 Politikere i praktik A- Klubben Dansk Flygtningehjælps Flygtningevenner, praktik 1 Dansk Flygtningehjælps Flygtningevenner, praktik 2 Folkekirkens Nødhjælp Kirkens Korshærs Varmestue Frivilligcenter

Læs mere

Kapitel 2 11.08.2014. Skolen bliver lukket efter sommerferien, så nu diskuterer vi, om vi skal oprette en friskole.

Kapitel 2 11.08.2014. Skolen bliver lukket efter sommerferien, så nu diskuterer vi, om vi skal oprette en friskole. Om skoletyper A Folkeskolen, friskole eller privatskole? Anna skal gå i en almindelig folkeskole. Vi vil gerne have, hun går sammen med børn fra mange forskellige miljøer. Skolen bliver lukket efter sommerferien,

Læs mere

Kæreste nej tak- opgaver

Kæreste nej tak- opgaver Kapitler Spørgsmål teori med eksempler side 2 Kapitel 1 Mikkel side 3 Kapitel 2 Sport side 4 Kapitel 3 Arbejde side 5 Kapitel 4 Posthuset side 6 Kapitel 5 Chefen side 7 Kapitel 6 Postbud side 8 Kapitel

Læs mere

Kursuskatalog for frivillige forår 2012

Kursuskatalog for frivillige forår 2012 Kursuskatalog for frivillige forår 2012 Kurserne i dette kursuskatalog er for frivillige i Dansk Flygtningehjælp. Du kan tilmelde dig kurserne på www.frivillignet.dk Ud over kurserne i kataloget, findes

Læs mere

Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune

Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune Få mere ud af det, du har. Dette er kommunens pejlemærke for vores arbejde og de fælles initiativer, der søsættes i hvert center

Læs mere

FORLØBET NYT NETVÆRK - EN MENTORORDNING FOR NYDANSKERE

FORLØBET NYT NETVÆRK - EN MENTORORDNING FOR NYDANSKERE NYT NETVÆRK - EN MENTORORDNING FOR NYDANSKERE Nyt Netværk er et projekt til integration af nydanskere på arbejdsmarkedet via en frivillig mentorordning. Projektets formål er at skaffe nydanskere i arbejde

Læs mere