INDHOLD 04 REKORD MED EN SLAGSIDE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "INDHOLD 04 REKORD MED EN SLAGSIDE"

Transkript

1 ÅRSBERETNING 2014

2 INDHOLD 04 REKORD MED EN SLAGSIDE 06 OM INDVANDRER KVINDECENTRET Vision og mission Strategiske fokusområder Indvandrer Kvindecentret Blågårdsgade 4, 1 tv Kbh. N T Merkur: cvr Ansvarshavende: Mirka Mozer, Direktør Tak til Lars Magnussen for grafisk design og tilrettelæggelse af årsrapporten. Tryk: Oberthur Technologies Denmark A/S. 08 NETVÆRKET Frivillige Computerhjælp, jobrådgivning og mentornetværk Lektie- og netværkscafeer I skole om søndagen Sundhed Sund for livet Familieaktiviteter 22 RÅDGIVNING Hvem er de rådsøgende? Udvikling af den socialfaglige metode Juraen i hånden 24 SOMALISKE MØDRE BYGGER BRO Somaliske Mødre Bygger Bro 26 SEND FLERE KRYDDERIER Køkkenfaglig opkvalificering 30 ORGANISATION 32 RESULTATOPGØRELSE OG TAK TIL

3 REKORD MED EN SLAGSIDE Endnu en gang har Indvandrer Kvindecentret slået sin egen rekord. For aldrig før har centret haft så travlt som i 2014, hvor vi havde besøg af kvinder og børn. Og oven i det skal endda lægges de mere end mennesker, som vi har været i kontakt med gennem vores opsøgende og brobyggende indsatser. Der er ingen tvivl om, at Indvandrer Kvindecentrets kontaktflade er enorm. På den ene side, er jeg virkelig stolt af denne rekord. Stolt af, at vi kan levere tilbud hvad enten, der er tale om opbygning af sociale relationer og netværk eller andre mere faglige kompetencer, som danskstøtte, computerhjælp eller jobrådgivning - som gør en forskel for de kvinder, der benytter centret. Og så vidner rekorden jo med al tydelighed også om, at viljen og lysten til at tage imod, tage ansvar og deltage aktivt er til stede blandt alle de mennesker, der opsøger Indvandrer Kvindecentret. Men samtidig har rekorden også en barsk slagside, der spejler et samfund, hvor den sociale ulighed fortsat er al for stor. Og hvor behovet for organisationer, som Indvandrer Kvindecentret, der rækker ud til kvinder og familier, der har brug for ekstra støtte, desværre ikke bliver mindre. At så mange vælger at bruge Indvandrer Kvindecentret, vidner om, at vi nyder en unik tillid blandt de kvinder, der kommer i centret. Den skal vi værne om, og det skal vi gøre ved altid først at se mennesket bag, og tage udgangspunkt i ressourcer og kompetencer fremfor mangler. Indvandrer Kvindecentrets vision er et samfund, hvor etniske minoritetskvinder ligeværdigt medskaber individuelle som samfundsmæssige sociale forandringer. Det er en ambitiøs vision, som ingen kan løfte alene. Men det er en vision, der kan realiseres, hvis vi er mange, der står sammen. Derfor er det også med stor glæde, at jeg kan konstatere, der igen i år har været massiv opbakning til vores arbejde fra så mange sider. Opbakning fra gode samarbejdspartnere, donorer, fonde og ikke mindst fra de mere end 150 frivillige, som gennem året har investeret tid, engagement og evner i Indvandrer Kvindecentret. Dem vil jeg særlig gerne takke, fordi de om nogen i tæt samarbejde med kvinder og børn, har ydet en kæmpe indsats for at skabe sociale forandringer, og dermed rykke os et skridt nærmere vores vision. Tusind tak for det! De varmeste hilsner Ayfer Baykal Formand for Indvandrer Kvindecentret 04 ÅRSBERETNING INDVANDRER KVINDECENTRET

4 OM INDVANDRER KVINDECENTRET Indvandrer Kvindecentret er en privat, medlemsbaseret forening, der siden 1982 har arbejdet med og for socialt udsatte etniske minoritetskvinder og deres familier. Indvandrer Kvindecentret har dybe rødder i det frivillige sociale arbejde, og er drevet af et professionelt engagement. VISION Et samfund, hvor etniske minoritetskvinder ligeværdigt medskaber individuelle som samfundsmæssige sociale forandringer. MISSION Indvandrer Kvindecentret arbejder for empowerment og inklusion af socialt udsatte etniske minoritetskvinder og deres familier. Vi arbejder målrettet med at nedbryde fordomme og diskrimination og fremme forståelse på tværs af etnicitet, kultur og sprog. Det gør vi ved: at styrke handlekraften blandt socialt udsatte etniske minoritetskvinder og deres familier med udgangspunkt i den enkeltes ressourcer og kompetencer at etablere netværk og kulturmøder for etniske minoritetskvinder og deres familier på tværs af etnicitet, sprog og kultur STRATEGISKE FOKUSOMRÅDER Rådgivning og socialfaglig support En stor del af Indvandrer Kvindecentrets målgruppe står over for en række sociale udfordringer. Derfor er socialrådgivning en central ydelse i Indvandrer Kvindecentret, og et helt afgørende supplement til den ofte meget specialiserede rådgivning, der tilbydes i offentligt regi. Udover individuel socialrådgivning, stræber vi efter at integrere rådgivning i alle projekter og aktiviteter, så alle centrets indsatser sikres en høj socialfaglig kvalitet. Forebyggelse af social ulighed i sundhed Ulighed i sundhed har massive både personlige og samfundsmæssige konsekvenser. Og for Indvandrer Kvindecentrets målgruppe forhindrer især strukturelle barrierer såsom sprog, viden om eget helbred samt forståelse af det danske sundhedssystem adgang til lige og kvalitetsfuld forebyggelse og behandling. Indvandrer Kvindecentret nyder en unik tillid blandt målgruppen. Den tillid bør benyttes i forhold til at sikre større lighed i adgang til viden om sundhed og sundhedstilbud. Kompetence- og kapacitetsopbygning Indvandrer Kvindecentrets metodiske afsæt er hjælp til selvhjælp. Derfor omhandler kompetence- og kapacitetsopbygning dels det daglige møde mellem brugere, ansatte og frivillige i centret, og den læring og støtte fx computerhjælp, danskstøtte og jobrådgivning, som den enkelte kan få. Dels partnerskaber med foreninger, organisationer og andre relevante samarbejdspartnere, der kan styrke både intern og ekstern kapacitetsopbygning. Arbejdsidentitet og beskæftigelse 50 % af etniske minoritetskvinder med ikke-vestlig baggrund står uden for det danske arbejdsmarked. Indvandrer Kvindecentrets socialøkonomiske virksomhed Send Flere Krydderier fungerer, som metodisk platform til at styrke erhvervsfrekvensen og arbejdsidentiteten hos centrets målgruppe. Indvandrer Kvindecentret vil skabe arbejdspladser, udvikle samarbejder med aktører, der også vil den socialøkonomiske vej samt advokere for et både rimeligt og rummeligt arbejdsmarked. at tage stilling og involvere os, der hvor vi kan gøre størst forskel og påvirke dagsordner relevante for Indvandrer Kvindecentrets målgruppe. 06 ÅRSBERETNING INDVANDRER KVINDECENTRET

5 NETVÆRKET I Indvandrer Kvindecentrets Netværk bliver der bygget sociale relationer og kompetencer. Netværket er nemlig rammen for de daglige møder mellem brugere, frivillige og ansatte. Her bliver der delt frokoster og fortællinger. Og her sikres sammenhængskraften i centret. Netværket har åbent alle hverdage og søndage, og i alt har centret åbent 52 timer om ugen. I 2104 havde vi besøg af voksne og børn. 45 nationaliteter er repræsenteret i besøgsstatistikken. FRIVILLIGE Langt størstedelen af de aktiviteter, der finder sted i Netværket, kan udelukkende lade sig gøre, fordi Indvandrer Kvindecentret har et stort og dedikeret frivilligkorps. Vores frivillige hjælper børn med lektier, kvinder med computere og jobrådgivning. Det er også frivillige, der er mentorer både mandlige og kvindelige- frivillige, der giver juridisk og sundhedsfaglig rådgivning, hjælper med fondsansøgninger, og som er med til at sikre, at der altid er ekstra hænder, når centret afholder arrangementer og ferieaktiviteter. De frivillige er uundværlige for Indvandrer Kvindecentret, og for at sikre, at de frivillige fastholder deres engagement og samtidig er fagligt klædt på til opgaven, afholder centret løbende sociale og faglige aktiviteter. Således afholdt vi i 2014 bl.a. oplæg om mentorrelationer, arbejde med udsatte unge, positiv psykologi, empowerment og identitetsdannelse. Det bedste ved at komme i Indvandrer Kvindecentret er hjælpen. Hjælp til at forstå mine regninger, og hvis jeg vil skrive breve, så kan jeg også få hjælp til at forklare mig. Jeg får hjælp i socialrådgivningen, og man kan også få hjælp af en advokat om torsdagen. Jeg har også brugt systuen mange gange. Og hvis jeg ikke laver noget, så kommer jeg bare for at snakke, drikke kaffe eller spise mad. Og bagefter uden stress, så går jeg hjem. Jeg er nysgerrig, og jeg får masser ting med hjem. Når vi sidder og snakker, så hører jeg en masse ting, om Folketinget, regler og sådan. For eksempel hvis jeg har set i Nyhederne, at der er kommet nye regler, så forklarer vi det til hinanden. Så kommer vi her og snakker om de ting. Måske har jeg misforstået det. Måske forstår de andre bedre danske end mig, og så forklarer de mig det. Jeg synes, at kvindecentret er det bedste sted at møde mennesker, kvinder. Vi snakker, og så går vi hjem. Fademo, 42 år 08 ÅRSBERETNING INDVANDRER KVINDECENTRET FOTO: INGE GOTTFREDSEN

6 COMPUTERHJÆLP OG JOBRÅDGIVNING Indvandrer Kvindecentret tilbyder både individuel støtte til computerbrug samt computerkurser. Kurserne strækker sig over seks undervisningsgange, og hver undervisning varer to timer. Formålet er først og fremmest at give kursisterne det fornødne computerkendskab, så de bliver trygge ved at navigere i den digitaliserede verden. Kurset tager altid udgangspunkt i kursisternes kompetencer, og det er emner, som e-boks.dk, jobnet.dk, ForældreIntra, netbank og nem-id, der er pensum. I 2014 afsluttede 15 kvinder selve computerkursus, mens der i alt blev afholdt 147 individuelle ad hoc computerhjælp-sessioner. Erhvervsfrekvensen blandt centrets målgruppe er på 50 %, og det er vanskeligt at få et arbejde, når man ikke har uddannelse eller stor erhvervserfaring og måske taler et begrænset dansk. Men trods udfordringerne, oplever vi, at lysten og viljen til at få et job er stor, og derfor tilbyder vi også en gang om ugen jobrådgivning. Her kan kvinder få individuel vejledning i jobsøgning, udarbejdelse af CV samt generel undervisning i brug af computer. I 2014 gennemførte Indvandrer Kvindecentret 226 individuelle jobrådgivninger. MENTORNETVÆRK I Indvandrer Kvindecentrets mentornetværk matches etniske minoritetskvinder med etniske danske kvinder. Mentornetværket skaber relationer og venskaber på tværs, og er med til at bygge bro og forståelse mellem kulturer. I 2014 var der ni mentorpar tilknyttet Indvandrer Kvindecentret, og mentees ne kom fra Somalia, Libanon, Zanzibar, Palæstina, Marokko, Kenya, Iran, Filippinerne og Irak. Foruden netværket for de voksne, har Indvandrer Kvindecentret også et mentornetværk for børn og unge. Det blev til, fordi der blandt centrets brugere var stor efterspørgsel efter støtte og sparring især i forhold til deres teenagebørn. I 2014 var der 11 aktive mentorpar for børn og unge i alderen år. Det er forskelligt, hvad mentorparrene laver, når de er sammen. Nogle har især et fagligt fokus og koncentrerer sig om lektier, skole og uddannelse, mens andre prioriterer sociale aktiviteter som sport, biograf- og caféture samt at få udvidet deres netværk generelt. I 2014 fik Indvandrer Kvindecentret midler fra Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold til gennem de næste to år at styrke mentorindsatsen, så endnu flere unge piger og drenge kan få en mentor. 10 ÅRSBERETNING INDVANDRER KVINDECENTRET FOTO: INGE GOTTFREDSEN

7 LEKTIE- OG NETVÆRKSCAFEER Som altid er Indvandrer Kvindecentrets lektie- og netværkscafeer særlig attraktive og tiltrækker rigtig mange mennesker. I 2014 afholdte vi 106 lektie- og netværkscafeer, som i alt havde besøg af børn og voksne. Lektie- og netværkscafeerne afholdes to gange ugentligt, og der tilbydes både individuel undervisning og gruppeundervisning. Fælles for lektiehjælpen er, at den tager udgangspunkt i den enkeltes niveau og kompetencer. Jeg elsker at være på Kvindecentret, fordi man lærer noget, så man bliver bedre i skolen. Og så lærer man nogle nye at kende; både nye veninder og dem som hjælper os med lektier. Og de er alle sammen rigtig søde! Maia på 10 år Udover lektiehjælpen, tilbyder indvandrer Kvindecentret intensiv danskstøtte for voksne i dagtimerne. Her får man mulighed for en-til-en undervisning i en time, hvilket giver mulighed for virkelig at komme i dybden med sproget. Der er endvidere mulighed for at planlægge deciderede støtteforløb med dansklæreren. I 2014 blev der afholdt 136 en-til-en støttetimer. I SKOLE OM SØNDAGEN Ud over de to lektie- og netværkscafeer i hverdagene, har vi etableret en særlig indsats om søndagen, som er målrettet drenge mellem år. Søndagsskolen er udviklet på baggrund af stor efterspørgsel dels fra drengenes mødre om ekstra hjælp til at støtte deres store drenge skolefagligt dels på baggrund af ønsker fra drengene selv. Drengene ønskede nemlig både et fagligt rum med plads til lektielæsning, og et frirum, hvor der kunne sparres på alt fra uddannelse til fodbold. Det betyder, at de frivillige i søndagsskolen fungerer som lektiementorer. Det vil sige, at relationen mellem dreng og frivillig rækker ud over kun det faglige, og der er her rum til at tale om andre emner, så som drengenes fremtid, drømme og ønsker. Min søn lærer rigtig meget af at komme her. Han er blevet meget bedre, især til dansk, som jeg har svært ved at hjælpe med selv. Men han lærer også andet end skolefag, og han er for eksempel blevet meget mere social af at komme her, fordi han møder så mange mennesker. Han lærer også noget om respekt. Før havde han svært ved at koncentrere sig, men nu kan han godt sidde stille til lektiehjælp - også derhjemme. Sana, mor til dreng i lektiecafeen 12 ÅRSBERETNING INDVANDRER KVINDECENTRET FOTO: INGE GOTTFREDSEN

8 SUNDHED Det er et faktum, at bor man på Nørrebro, har man den laveste middelalderlevetid i Københavns Kommune. Hvor levemiddelalderen i fx indre by er på 80,2 år, så er den blot 73,3 år på Nørrebro. Årsagerne skal bl.a. findes i lavt uddannelsesniveau, for lidt motion og for usund kost. Parametre, der i vid udstrækning er kendetegnende for Indvandrer Kvindecentrets målgruppe. Derfor sætter Indvandrer Kvindecentret også det sunde liv på dagsorden gennem en række forskellige aktiviteter. To gange om ugen tilbyder vi fælles frokoster, hvor vi sætter fokus på sunde madvaner og arbejder efter de 10 kostråd. Ved hver frokost nyder mellem kvinder et godt måltid sammen. I centrets torsdagscafeer er temaerne ofte også sundhedsrelaterede, og i 2014 blev der bl.a. holdt oplæg om psykiske diagnoser, overgangalderen, sund kost og motion, de 10 kostråd og diabetes. Endelig er der også mulighed for at dyrke både yoga og gymnastik på centret. I 2014 tog 308 kvinder i mod disse tilbud. SUNDHEDSTJEK På baggrund af en bevilling fra Københavns Kommune, fik vi i 2014 mulighed for at udvide åbningstiden for sundhedstjek, og har siden september haft mulighed for at tilbyde sundhedstjek to gange to timer om ugen. Sundhedstjekket drives af Indvandrer Kvindecentrets sygeplejerske samt en gruppe af professionelle sundhedsfrivillige som læger og sygeplejersker. Et sundhedstjek varer ca. en halv time, og på baggrund af afklarende samtaler og målinger, bliver der udarbejdet en individuel plan for, hvad hver enkelt kvindekan gøre for at forbedre sin sundhed. I 2014 gennemførte vi 103 sundhedstjek. SUND FOR LIVET Indvandrer Kvindecentret har med støtte fra Rockwool Fonden fået mulighed for at starte et metodeudviklingsprojekt i Projektet hedder Sund for livet og formålet er at forebygge og reducere livstilssygdomme og øge viden om sundhed blandt centrets målgruppe. Sund for livet er et ambitiøst projekt, der over 40 uger sætter fokus på både kost og motion. Udover at tilbyde motion to gange om ugen, indgår der også en ugentlig kostvejledning, hvor der både bliver kreeret og serveret sunde retter. Mens de voksne laver mad, er der aktiviteter for børnene både motion, leg og lektiehjælp, for det er erfaringen, at skal interventioner som denne lykkes, er det vigtigt at inkludere hele familien. Jeg har lært mange nye ting ved at være med i Sund for livet. Både en masse om, hvordan man ændrer kostvaner, og nye motionsformer fx yoga. Det er dejligt at komme her på centret og møde de andre kvinder. Og det er altid sjovere at ændre på tingene, når man gør det sammen. Deqa, 47 år. 14 ÅRSBERETNING INDVANDRER KVINDECENTRET FOTO: INGE GOTTFREDSEN

9 Indvandrer Kvindecentrets systue er et vigtigt samlingssted i Netværket. Her kommer kvinder for at sy og for at møde veninder. I 2014 var der besøg i systuen. Jeg er kommet i systuen i to år, og jeg kommer her næsten hver dag. For børnene har travlt, og jeg har ikke lyst til at sidde alene derhjemme. Jeg syr tøj til mig selv, min datter og mine veninder. Susanne hjælper mig, og nu er jeg blevet så god, at jeg også kan hjælpe andre. Det er sjovt. Sarah, 39 år FAMILIEAKTIVITETER Ture i biffen, børnefødselsdage, fritidsaktiviteter og andre fælles aktiviteter med familien er ofte et nødvendigt fravalg for mange af de kvinder, der kommer i Indvandrer Kvindecentret. Pengene rækker simpelthen ikke til at dække mere end de allermest basale udgifter. Det betyder, at børnene kan opleve en række sociale og materielle afsavn. Og selv om en medfølgende sociale marginalisering er svær at gøre op i kroner og ører, så er det en kvalitet i livet ikke at føle, at man skiller sig for meget ud, og at man kan være med til de samme ting som andre børn. Derfor afholder Indvandrer Kvindecentret hvert år en lang række familieaktiviteter. Vi fejrer Eid og jul, og arrangerer ture for både kvinder og børn i skolernes ferier. Med støtte fra Erik Thunes Legat har Indvandrer Kvindecentret i 2014 kunne tilbyde ture til BonBon-Land, Bakken, Esrum Kloster, Frilandsmuseet, Lego World samt biografen og teatret. Ligesom vi på centret har haft mulighed for at gå på skattejagt, holde sommerfest, kage-bage-værksted, filmklub og Halloween, Eid- og Julearrangementer. I alt deltog 436 kvinder og 870 børn i Indvandrer Kvindecentrets familieaktiviteter. Børn og unge med indvandrerbaggrund er betydeligt mere udsatte end deres majoritets-danske jævnaldrende. Det skyldes især, at de vokser op under ringere materielle og boligmæssige rammer. Børn og unge med etnisk minoritetsbaggrund er fire gange så hyppigt som danske jævnaldrende indkomstfattige og lever i familier med lav velstand. SFI, Børn og unge i Danmark, Velfærd og trivsel, 2014 Jeg ville ikke tage af sted alene. Det er jeg ikke tryg ved. Vi har været mange mennesker afsted sammen, og det har været hyggeligt med samværet. Jeg er glad for, at Indvandrer Kvindecentret gør, at vi kan komme ud og opleve noget, som vi ellers ikke ville have mulighed for. Sadiya, mor til fem FOTO: INGE GOTTFREDSEN 17 ÅRSBERETNING INDVANDRER KVINDECENTRET

10 En gang om året forlader Indvandrer Kvindecentret stenbroen og drager til Lammefjorden. Det gør vi, fordi vi er så heldige at være venner med Søren Wiuff, der gerne vil dele sin passion for afgrøder og mad med os. Det er altid en fantastisk oplevelse at komme på besøg hos Søren. Der var masser af gøgl, grin og middelalder, da Indvandrer Kvindecentret en fin dag i juni indtog Esrum Kloster. 18 ÅRSBERETNING INDVANDRER KVINDECENTRET

11 RÅDGIVNING Socialrådgivningen er en af centrets helt centrale kerneydelser, og formålet med rådgivningen er at yde hjælp til selvhjælp. Det betyder, at når en kvinde opsøger rådgivningen, så er det ikke socialrådgiveren, der løser problemet. Det gør de sammen. Centret tilbyder halvanden times rådgivningssessioner. Rådgivningen spænder fra dagligdags rådgivning vedr. forståelse af breve, offentlige skrivelser, økonomisk rådgivning med budgetlægning og styring af hustandsøkonomi til tungere og mere krævende socialfaglig rådgivning som fx udsættelse af boliger, fysisk og psykisk vold samt skilsmisser. En socialfaglig bredde, der ligeledes kræver en enorm faglig bredde hos rådgiverne. Foruden den daglige mulighed for socialrådgivning tilbyder centret også juridisk rådgivning. Således har centret tilknyttet et korps af frivillige jurister, der tilbyder rådgivning en gang om ugen. Den juridiske rådgivning er åben for både mænd og kvinder. Både den socialfaglige og den juridisk rådgivning er meget efterspurgt, og i 2014 blev der afholdt rådgivningssamtaler i Indvandrer Kvindecentret. Rådgivningerne var fordelt på 347 sager, og 120 personer er registret, som førstegangs rådsøgende. HVEM ER DE RÅDSØGENDE? Langt størstedelen af de rådsøgende bor I Københavns Kommune, men rådgiverne har også ydet rådgivning til borgere fra fx Slagelse, Ringsted og Fredensborg. 95 % er kvinder og 5 % er mænd. Af de rådsøgende er knap en tredjedel gift, mens 38 % er skilt eller separeret og 21 % lever alene. Knap en tredjedel af de rådsøgende har dansk statsborgerskab, mens 48 % af de rådsøgende har tidsubegrænset og 13 % har begrænset opholdstilladelse. I forhold til forsørgelsesgrundlag så er 46 % af de rådsøgende på kontanthjælp, 15 % er i arbejde og 2 % bliver forsørget af deres ægtefælle. Den resterende gruppe af rådsøgende lever af andre ydelser som fx dagpenge, førtidspension og SU. UDVIKLING AF DEN SOCIALFAGLIGE METODE I 2014 har der i rådgivningen været fokus på i højere grad at integrere rådgivningen i centrets øvrige indsatser. Helt specifikt er dette blevet gjort i forhold til vores beskæftigelses- og sundhedsindsatser, hvor socialrådgivning fungerer, som en del af indsatsernes metodiske grundlag. Det øgede socialfaglige fokus skal sikre, at der bliver taget hånd om de øvrige sociale udfordringer, som kvinderne kan have, og som kan underminere fokus på indsatsernes egentlige formål. I disse tilfælde at sikre sundere liv og tilknytning til arbejdsmarkedet. 20 ÅRSRAPPORT ÅRSBERETNING INDVANDRER KVINDECENTRET FOTO: INGE GOTTFREDSEN

12 MED JURAEN VED HÅNDEN Mishal Qayyum er 25 år, og frivillig i Indvandrer Kvindecentrets juridiske rådgivning. Det har hun efterhånden været i godt halvandet år, hvor hun fast har taget tjansen med at tilbyde både kvinder og mænd juridisk assistance tre timer hver anden torsdag. Mishal har altid vist, at hun ville være jurist. Som lille elskede jeg at se amerikanske TV-serier, der foregik i en retssal. Jeg var god til både at diskutere og argumentere. Så det kom heller ikke som nogen overraskelse for mine forældre, at juraen skulle være min vej, griner Mishal. På studiet har Mishal især været optaget af socialret, hvilket i høj grad kommer hende til gode i Indvandrer Kvindecentret, hvor der er mange sager om familiesammenføring, visum, opholdstilladelse, dansk indfødsret og lejeret. Tunge sager, der ikke bare klares ved et enkelt besøg. Jeg havde en gang en rigtig svær sag om familiesammenføring. Det var et par, som havde kendt hinanden siden de var helt unge de var barndomskærester -, og nu havde de fået en lille søn. Men det var kun manden, der havde opholdstilladelse i Danmark. Så familien var splittet. Han boede her, og hun boede sammen med sønnen i oprindelseslandet, hvor familien behandlede hende rigtig dårligt. Det var en meget tung sag, men vi gav ikke op. Vi gjorde os umage og søgte dispensation. Og vi fik den. Det var en helt fantastisk følelse. Jeg var faktisk med til at gøre en meget stor forskel for en lille familie, nikker Mishal eftertænksomt. Det er meget forskellige mennesker, og derfor også meget forskellige problemstillinger, som folk henvender sig med i Indvandrer Kvindecentrets rådgivning. For det meste er det tunge og langvarige sager, og de fleste rådsøgende kommer derfor også i deciderede forløb, indtil deres sager er blevet helt lukkede. En af de helt store udfordringer er sproget. Det er vigtigt, at jeg som rådgiver bruger tiden til virkelig at lytte til folk. Jeg må ikke misforstå kerneproblemet, for så kan jeg jo komme til at overse noget og rådgive forkert. Min rådgivning er så afgørende for folk og er ikke bare noget, man kan tage let på. Derfor prøver jeg også altid at skabe et anerkendende rum og være beroligende. Ofte er folk meget nervøse, fordi de ikke er flydende på dansk. Men ingen problemer er for store eller for små, og min vigtigste opgave er at rumme alles problemer, og gå til dem med samme faglighed og saglighed, understreger Mishal. 22 ÅRSBERETNING INDVANDRER KVINDECENTRET FOTO: INGE GOTTFREDSEN

13 BROBYGNING I SOMALISKE MILJØER Så mange mennesker har Indvandrer Kvindecentrets somaliske brobyggere gennem 2014 holdt dialogmøder med og arrangeret kurser for. Arrangementerne blev afholdt i de somaliske miljøer i de københavnske bydele, og omhandlede blandt andet: Introduktion til og samarbejde med psykologisk pædagogisk rådgivning, gode råd omkring kommunikation med teenager børn, kriminalitetsforebyggelse og forældrerolle, Kontanthjælpsreformen, forældrecoaching, radikalisering, børn med psykiske lidelser, konflikthåndtering, og sparring om opdragelses og uddannelse. Udover dialogmøder og kurser, er en helt central opgave for brobyggerne at række ud til kvinder, der lever isoleret i de somaliske miljøer, og som har brug for en ekstra håndsrækning i forhold til at få brudt isolationen og finde vejen ud i samfundet. I 2014 har brobyggerne afholdt hele 930 hjemmebesøg og har desuden fungeret som bisiddere ved møder hos politi, Udlændingestyrelsen, ved kommunale sagsbehandlere, hos Borgerservice, ved lægebesøg, hos Retshjælpen, Børne- og familiecentret København, skole/ hjem samtaler, på kris centrer for kvinder og hos Døgnvagten. Indvandrer Kvindecentrets brobyggere har ikke kun opnået en væsentlig viden om somaliske miljøer, men også etableret et stort og vigtigt netværk i miljøerne. Og det er netop gennem dette netværk, at Indvandrer Kvindecentret fremadrettet vil søge at indgå partnerskaber med foreninger, der ønsker at sætte forebyggelse og reduktion af social udsathed på dagsordenen. Der er foreningerne selv, der definerer aktiviteterne, mens det er Indvandrer Kvindecentret, står for at sikre den faglige og organisatoriske kvalitet. Den partnerskabsbaserede metode sikrer ejerskab, empowerment og er med til at kapacitetsopbygge foreningerne, så foreningerne fremover selv bliver i stand til at drive andre projekter. SOMALISKE MØDRE BYGGER BRO Siden 2011 har Indvandrer Kvindecentret arbejdet målrettet i de somaliske miljøer i København. Det har vi gjort gennem vores opsøgende indsats Somaliske Mødre Bygger Bro, som er et bruger-til-bruger drevet projekt, hvor somaliske kvinder opsøger og hjælper andre somaliske kvinder i deres lokalområder. I 2014 bestod brobyggerkorpset af 15 ressourcestærke somaliske kvinder, der gennem relevante undervisningsforløb har opnået bred viden om Serviceloven, om Lov om aktiv beskæftigelsesindsats, psykologi og psykiatri, unge og identitet, børn med psykiske handicap, samtaleteknik og konflikthåndtering. I efteråret 2014 indgik Indvandrer Kvindecentret partnerskab med idrætsforeningen Olympic Amager. Det gjorde vi for at sætte forebyggelse og reduktion af social udsathed på dagsordenen. Partnerskabet resulterede både i et stort forældrearrangement om børneopdragelse i en dansk kontekst og en fodboldturnering for unge somaliske mellem år. 18 hold stillede op med hver syv spillere på holdet, og udover oplæg om selvværd og håndtering af konflikter, så blev vinderen af turneringen kåret - ikke ved at være dem, der scorede flest mål - men ved at være det mest fair-spillende hold. 24 ÅRSBERETNING INDVANDRER KVINDECENTRET

14 SEND FLERE KRYDDERIER Send Flere Krydderier er Indvandrer Kvindecentrets socialøkonomiske catering og spiseri. Udover at servere krydret og lækker mad, så er målet med Send Flere Krydderier at knytte etniske minoritetskvinder tættere på arbejdsmarkedet. Og det er der brug for. For faktum er, at erhvervsfrekvensen blandt målgruppen kun er 50 %, og når vi samtidig ved, at det at have et arbejde højner den enkeltes selvværd og styrker opfattelse af egne evner og syn på muligheder, er det afgørende at skabe et mere rummeligt arbejdsmarked, hvor der tages udgangspunkt i den enkeltes kompetencer og ressourcer. At Send Flere Krydderier er socialøkonomisk betyder, at vi geninvesterer overskuddet, så endnu flere etniske minoritetskvinder, der er langt fra arbejdsmarkedet, kan komme i køkken faglig opkvalificering og herigennem øge deres mulighed for at få et job enten i Send Flere Krydderier eller i andre virksomheder. KØKKENFAGLIG OPKVALIFICERING Gennem særlige og individuelt tilrettelagte forløb tilbydes etniske minoritetskvinder køkkenfaglig opkvalificering. I alt har Send Flere Krydderier haft 26 praktikanter i forløb. Kvinderne repræsenterede 12 forskellige nationaliteter, og gennemsnitsalderen var 48 år, hvor den yngste var 34 og den ældste var 64 år. Opkvalificeringen foregår dels i selve produktionskøkkenet og i spiseriet, men kvinderne bliver også tilbudt at deltage i motionsaktiviteter, få sundhedstjek, arbejdsmarkedsrettet danskundervisning samt computerundervisning. Som metodisk grundlag er der desuden fast koblet en socialrådgiver til indsatsen, hvilket et helt afgørende, fordi en stor del af de kvinder, der starter i opkvalificeringen ofte har flere sociale udfordringer end manglende job. Vores mad gør så meget andet end at mætte maver. Her har hver ret sin fortælling, der er båret i gennem af stolte madtraditioner. Og netop i stoltheden ligger et helt særligt drive, der skaber et unikt ejerskab og ansvar for, at vores kunder er tilfredse. For det er kun tilfredse kunder, der kan sikre at vores virksomhed vokser, så vi kan få flere kolleger. Brigitte Majlund, Køkkenleder I dag er der otte ansatte i Send Flere Krydderier, og 20 kvinder er tilknyttet den køkkenfaglige opkvalificering. Send Flere Krydderier samarbejder med Beskæftigelses og Integrationsforvaltningen i forhold til virksomhedens opkvalificering, med VELUX FONDEN støtter etablering og udvikling af virksomheden. Rachida Moufid startede, som praktikant i Send Flere Krydderiers opkvalificeringsforløb. Nu er Rachida ansat på ordinære vilkår i 37 timer. Det bedste er, at man bestemmer selv, og at vi har så stor respekt for hinandens mad. For eksempel, så er der ingen, der blander sig i, hvordan jeg laver min marokkanske tagine. For det ved jeg bedst. Men vi lærer af hinanden, og jeg har lært mange nye retter at kende. Det er skønt at gå på arbejde; få kolleger og lære en masse nyt. Og det føles også rigtig godt, at jeg kan lære nogle andre noget. 26 ÅRSBERETNING INDVANDRER KVINDECENTRET FOTO: INGE GOTTFREDSEN

15 En af de helt store begivenheder for Send Flere Krydderier i 2014, var da vi den 15. maj slog dørene op til vores hyggelige spiseri i Blågårdsgade. Det blev en fantastisk dag, hvor flere hundrede venner af huset kom forbi for at fejre åbningen. Sammen med Meyers Madhus har Send Flere Krydderier i løbet af 2014 både holdt gårdsfest og arrangeret Mega-folkekøkken. Og selv om vi ofte leverer mad til rigtig mange mennesker, så tog folkekøkkenet i Nørrebro Hallen dog rekorden. For her serverede vi nemlig mad for 900 glade mennesker. 28 ÅRSBERETNING INDVANDRER KVINDECENTRET FOTO: MARTIN KAUFMANN

16 INDVANDRER KVINDECENTRETS ORGANISATION Indvandrer Kvindecentret har 16,5 årsværk fordelt på 28 ansatte i sekretariatet. Hertil kommer mere end 150 frivillige. Indvandrer Kvindecentrets øverste myndighed er bestyrelsen, der er valgt af Indvandrer Kvindecentrets medlemmer på den årlige generalforsamling. Bestyrelsen har det overordnede ansvar for centret, mens direktøren varetager den daglige drift og ledelse. BESTYRELSE Ayfer Baykal Formand [Leder af Café Klare] Mogens Hemmingsen, Næstformand [Centerleder Liselund Møde- og Kursuscenter] Susanne Uggerly [koordinerende sundhedsplejerske Københavns Kommune] Andreas Hjort Frederiksen [leder af Social+] Katrina Feilberg [kommunikationsrådgiver Rostra Kommunikation] Brian Boye [jurist] Elvina Patrick [Pensionist] Ingrid Pedersen [journalist] Ashraf Tejani [pensionist] STØTTEMEDLEM For 200 kr. om året kan man blive medlem af Indvandrer Kvindecentret. Som støttemedlem kan man stemme til Indvandrer Kvindecentrets general- forsamlinger og stille op til bestyrelsen. Desuden modtager man fire gange årligt Indvandrer Kvindecentrets nyhedsbreve om alle vores aktiviteter og indsatser. Man melder sig ind i Indvandrer Kvindecentret ved at sende en mail til med mærket Støttemedlem. Husk at oplyse navn, adresse og telefon. Man kan også vælge at give et engangsbidrag og indsætte et beløb på Indvandrer Kvindecentrets konto i Merkur bank. reg. nr konto nr Jeg er rigtig glad for den støtte jeg får her i kvindecentret. Jeg har gået i sprogskole hvor jeg lærte meget, men der var mange i klassen. Det er bedre når undervisningen er en-til-en. Jeg måtte lære alting fra bunden i en sen alder, det er svært. Jeg gik ikke i skole, fordi jeg er den førstefødte pige. Sådan var traditionen i mit hjemland. Jeg hjalp min mor med at dyrke og tilberede alle de frugter og grøntsager vi havde i haven; mango, bananer, ananas, søde kartofler, yuca, lady fingers, majs, avocado og ingefær. Jeg kommer i Indvandrer Kvindecentret, fordi jeg ikke kan lide at være alene hele dagen og bare sidde og se fjernsyn. I kvindecentret møder jeg nye mennesker, vi snakker og griner sammen. Det gør mig glad. Tamon, 43 år 30 ÅRSBERETNING INDVANDRER KVINDECENTRET

17 RESULTATOPGØRELSE FOR 1. JANUAR DECEMBER 2014 TAK TIL Tilskud fra offentlige Tilskud specifikke projekter, gaver samt fonde Andre driftsindtægter Salg af varer og tjenesteydelser Indtægter Personaleomkostninger Andre eksterne omkostninger Resultat før finansielle poster Finansielle indtægter Finansielle omkostninger Resultat før skat Skat af årets resultat 0 0 Årets resultat INDVANDRER KVINDECENTRET TAKKER ALLE VORES SAMARBEJDSPARTNERE OG ALLE DER ØKONOMISK BAKKEDE OP OG GJORDE VORES AKTIVITETER OG INDSATSER I 2014 MULIGE. AASE OG EJNAR DANIELSENS FOND ADHD FORENINGEN - ASAP DESIGN ASTA OG JUL. P. JUSTESENS FOND BESKÆFTIGELSES- OG INTEGRA- TIONSFORVALTNINGEN, KØBENHAVNS KOMMUNE - BISPEBJERG LOKALUDVALG BIRTHE JUSTESENS FOND - BLÅGÅRDSGADE SKOLE - BØRNE- FAMILIECENTERET KØBENHAVN - BØRNS VOKSENVENNER - DAGHØJSKOLEN FOR INDVANDRER KVINDER - DANSK FLYGTNINGEHJÆLP DAN- SKE HANDICAPORGANISATIONER - DEN AMERIKANSKE AMBASSADE - DEN BOLIGSOCIALE HELHEDSPLAN HUSUM - DEN KRIMINALPRÆVENTIVE AFDELING DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - DET SOCIALE VÆKSTPROGRAM - DIREKTØR K. STEINMANNS FOND DIREKTØR WERNER RICHTER OG HUSTRUS LEGAT DIIS- EDRINGTON FONDEN ELLEN HØRUP S FOND - ERIK THUNES LEGAT 1954 ERNST OG VIBEKE HUSMANS FOND & FRANTZ HOFFMANNS MINDELEGAT ESRUM KLOSTER FABRIKANT ADOLH MØLLER OG HUSTRU ANTOINETTE MØLLERS FOND - FREDERIK OG EMMA KRAGHS MINDELEGAT FAKTI FOREBYGGELSESCENTER NØRREBRO - FORSKNINGSFONDEN AF FØDEVAREBANKEN -GIRO GLADSAXE HOVEDBIBLIOTEK GEORG OG JOHANNE HARDERS LEGAT - GRETE OG SIGURD PEDERSENS FOND HANDICAPCENTERET - HOLBERG SKOLE - HOLMBLADSGADEKVARTERETS HELHEDSPLAN - HOTHERS PLADS OG BOLIGSOCIAL HELHEDSPLAN HOTSPOT NØRREBRO - HUSUM BIB- LIOTEK & MEDBORGERCENTER I TRÅD MED VERDEN ISS - KGS. ENGHAVE LOKALUDVALG KNUD OG DAGNY ANDRESENS FOND - KOFOED SKO- LE KOOPERATIONEN - KRINGLEBAKKEN- KØBENHAVNS ERHVERVSCENTER KØBENHAVNS KOMMUNES INTEGRATIONSVEJLEDERE KØBENAVNS MADHUS- LAURITZEN FONDEN LEGO WORLD - LIPPMANN FONDEN- LUNDEHUS SKOLE - MARGRETHEGAARDENS LEGAT - METRO-SCHRØDER- FONDEN MEYERS MADHUS - MINISTERIET FOR BØRN, LIGESTILLING, INTEGRATION OG SOCIALE FORHOLD - NOOR - NØRREBROS LOKALEBESKÆF- TIGELSESRÅD - NØRREBRO LOKALUDVALG OLYMPIC AMAGER OMRÅDE FORNYELSE INDRE NØRREBRO OTTO OG GERDA BINGS MINDELEGAT - PLACE DE BLEU - PROJEKTBASEN OG KVINDECAFEEN MOSAIK PÆDAGOGISK, PSYKOLOGISK RÅDGIVNING, KØBENHAVN - ROCKWOOL FONDEN - SALAM FILM & DIALOG SOCIALFORVALTNINGEN, KØBENHAVNS KOMMUNE SOCIALSTYRELSEN - SOLAR FONDEN AF 1978 SOLI BUS SOMALISK KVINDEFORENING I GLADSAXE - SUNDHOLMSKVARTERETS HELHEDSPLAN - SYDHAVN BIBLIOTEK - SØREN WIUFF - TRYGFONDEN VEMMETOFTE KLOSTER - VILLUM FONDEN - VINK- VELUX FONDEN - ZONTA Resultatdisponering Overføres til årets resultat ÅRSBERETNING INDVANDRER KVINDECENTRET

18 34 ÅRSBERETNING INDVANDRER KVINDECENTRET

19 INDVANDRER KVINDECENTRET BLÅGÅRDSGADE 4 1. TV KØBENHAVN N. T

20 INDVANDRER KVINDECENTRET BLÅGÅRDSGADE 4 1. TV KØBENHAVN N. T ÅRSBERETNING 2014

Indvandrer Kvindecentret Blågårdsgade 4, 1 tv. 2200 Kbh. N T. 3539 6985 www.i-kc.dk info@i-kc.dk Merkur: 8401 1132168 cvr.

Indvandrer Kvindecentret Blågårdsgade 4, 1 tv. 2200 Kbh. N T. 3539 6985 www.i-kc.dk info@i-kc.dk Merkur: 8401 1132168 cvr. ÅRSRAPPORT 2013 Indvandrer Kvindecentret Blågårdsgade 4, 1 tv. 2200 Kbh. N T. 3539 6985 www.i-kc.dk info@i-kc.dk Merkur: 8401 1132168 cvr. 72566416 Ansvarshavende: Mirka Mozer, Direktør Tak til Asap Design

Læs mere

Tidlig indsats og Åbent børnehus. et samarbejde mellem pædagoger, sundhedsplejersker og tosprogskonsulent

Tidlig indsats og Åbent børnehus. et samarbejde mellem pædagoger, sundhedsplejersker og tosprogskonsulent Tidlig indsats og Åbent børnehus et samarbejde mellem pædagoger, sundhedsplejersker og tosprogskonsulent Hvad har været i fokus fra start Fokus på familier med særlige behov heraf isolerede familier Metodeudviklingsprojekt

Læs mere

Stil op! For børnefamilierne i Danmark. Mødrehjælpens strategi

Stil op! For børnefamilierne i Danmark. Mødrehjælpens strategi Stil op! For børnefamilierne i Danmark Mødrehjælpens strategi 2017-2020 Sammen skal vi kæmpe for, at alle forældre i Danmark er i stand til at skabe trygge og udviklende rammer for deres børn. Stil op!

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

Social Medie. Strategi B2C BILAG

Social Medie. Strategi B2C BILAG Social Medie Strategi For ikke- B2C virksomheder BILAG Indholdsfortegnelse Bilag 1 Søgeresultater på B2B, B2B og B2G side 3 Bilag 2 Vero Moda side 5 Bilag 3 Sephora side 6 Bilag 4 Coca Cola side 8 Bilag

Læs mere

Håndbog: BOLIGSOCIALE INDSATSER FOR SÅRBARE FAMILIER

Håndbog: BOLIGSOCIALE INDSATSER FOR SÅRBARE FAMILIER Håndbog: BOLIGSOCIALE INDSATSER FOR SÅRBARE FAMILIER INDHOLD Indledning: Løsninger til udsatte familier 3 Hvad er målgruppens behov? 4 Løsning 1: Indsatser med fokus på viden 5 Løsning 2: Indsatser med

Læs mere

Samarbejde om sundhed i boligsociale indsatser

Samarbejde om sundhed i boligsociale indsatser Samarbejde om sundhed i boligsociale indsatser Erfaringer fra København Kira Baun, Projektleder, Forebyggelsescenter Nørrebro Susanne Sørensen, Projektleder, Forebyggelsescenter Vanløse Majken Krogh, Boligsocial

Læs mere

Psykiatri- og misbrugspolitik

Psykiatri- og misbrugspolitik Psykiatri- og misbrugspolitik l Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 1 Forord I et debatmøde i efteråret 2012 med deltagelse af borgere, medarbejdere, foreninger, organisationer, samarbejdspartnere

Læs mere

Inspirationspjece til aktiviteter for kvinder

Inspirationspjece til aktiviteter for kvinder Inspirationspjece til aktiviteter for kvinder DANSK FLYGTNINGEHJÆLP GIV FLYGTNINGE EN FREMTID INSPIRATIONSPJECE TIL AKTIVITETER FOR KVINDER SIDE 2 Erfaringerne i denne pjece stammer fra frivillige i Dansk

Læs mere

Odense Kommunes Integrationspolitik

Odense Kommunes Integrationspolitik I N T E G R A T I O N Odense Kommunes Integrationspolitik ODENSE KOMMUNES INTEGRATIONSPOLITIK Den 28. november 2001 vedtog Odense Byråd en integrationspolitik for Odense Kommune. Politikken er blevet til

Læs mere

NYHEDSBREV. Bydelsmødre bringer håb og forandring i andre kvinders liv. 2013 et år med power og prinsesser EFTERÅR 2013 LANDSMØDE 2013

NYHEDSBREV. Bydelsmødre bringer håb og forandring i andre kvinders liv. 2013 et år med power og prinsesser EFTERÅR 2013 LANDSMØDE 2013 2013 et år med power og prinsesser LANDSMØDE 2013 I år slog vi alle rekorder. I år deltog 230 Bydelsmødre. Det blev en fantastisk dag med flotte oplæg, gode diskussioner og en ny styregruppe. Helt vildt

Læs mere

Livet er dit - Vi støtter, udfordrer og skaber værdi i fællesskab. Socialpolitik 2015-2019

Livet er dit - Vi støtter, udfordrer og skaber værdi i fællesskab. Socialpolitik 2015-2019 Livet er dit - Vi støtter, udfordrer og skaber værdi i fællesskab Socialpolitik 2015-2019 ndhold Livet er dit -... 4 Værdigrundlag... 6 Socialpolitikkens 4 temaer...7 Mødet mellem borger og kommune.. 8

Læs mere

- Projektbeskrivelse

- Projektbeskrivelse - Projektbeskrivelse Baggrund og formål X-Mændene er en gruppe af unge voksne mænd bosiddende i og omkring Urbanplanen på Amager. Gruppen består af seks ildsjæle der arbejder for et socialt godt lokalsamfund.

Læs mere

notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb?

notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb? notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder fsb har i lighed med de øvrige almene boligorganisationer ansvar for at etablere og drive velfungerende boligområder, hvor beboerne

Læs mere

Efterårsprogram 2015

Efterårsprogram 2015 Efterårsprogram 2015 Kære beboer Velkommen til Nivå Nu s efterårsprogram 2015. Her kan du læse om de forskellige aktiviteter, som vi laver i dit lokalområde i løbet af efteråret, og du kan finde kontaktoplysninger

Læs mere

SUNDHEDSHUS NØRREBRO OG FOREBYGGELSESCENTRET. Sten Tornhøj Skafte Fysioterapeut Leder af individrettede tilbud på Forebyggelsescenter Nørrebro

SUNDHEDSHUS NØRREBRO OG FOREBYGGELSESCENTRET. Sten Tornhøj Skafte Fysioterapeut Leder af individrettede tilbud på Forebyggelsescenter Nørrebro SUNDHEDSHUS NØRREBRO OG FOREBYGGELSESCENTRET Sten Tornhøj Skafte Fysioterapeut Leder af individrettede tilbud på Forebyggelsescenter Nørrebro PROGRAM Velkommen til Forebyggelsescenter Nørrebro Kort introduktion

Læs mere

Ansøgninger om støtte til frivilligt socialt arbejde efter 18-3. runde 2015

Ansøgninger om støtte til frivilligt socialt arbejde efter 18-3. runde 2015 Ansøgninger om støtte til frivilligt socialt arbejde efter 18-3. runde 2015 Nr. Ansøger Målgruppe ------------------------ Aktivitet/projekt Tidligere bevilget i 2012, 2013 og 2014 Kr. Ansøgt beløb (afr.

Læs mere

BILAG A: Klubbernes opsøgende arbejde fordelt på bydele

BILAG A: Klubbernes opsøgende arbejde fordelt på bydele BILAG A: Klubbernes opsøgende arbejde fordelt på bydele I Valby er der ansat en medarbejder, som foretager det opsøgende gadeplansarbejde i bydelen. Det opsøgende arbejde har stået på i et år og er et

Læs mere

Bogtrykkergården afd. 108. Bagergården afd. 142. Rådmandsbo 3B. Allersgade/Dagmarsgade - afd. 147 Her er projektkontoret Runddelen afd.

Bogtrykkergården afd. 108. Bagergården afd. 142. Rådmandsbo 3B. Allersgade/Dagmarsgade - afd. 147 Her er projektkontoret Runddelen afd. Bogtrykkergården afd. 108 Bagergården afd. 142 Rådmandsbo 3B Allersgade/Dagmarsgade - afd. 147 Her er projektkontoret Runddelen afd. 127 HELHEDSPLAN FOR MIMERSGADEKVARTERET Med Helhedsplanen for Mimersgadekvarteret

Læs mere

Social-, Børne- og Integrationsministeriet

Social-, Børne- og Integrationsministeriet Social-, Børne- og Integrationsministeriet STATUSRAPPORT Skal bruges til rapportering for tilskud, hvor der ikke er angivet SMART-mål i ansøgningen Formål Statusrapporten skal give viden om resultater

Læs mere

RÅDETS ANBEFALINGER. unge på kanten

RÅDETS ANBEFALINGER. unge på kanten RÅDETS ANBEFALINGER unge på kanten RÅDETS ANBEFALINGER SIDE 2 BEHOV FOR POLITISK ANSVAR At være ung og leve et liv på kanten af samfundet dækker i dag over en kompleksitet af forhold, der både kan tilskrives

Læs mere

SAMMEN OM SUNDHED PÅ BISPEBJERG OG NØRREBRO FOREBYGGELSESCENTRENE KØBENHAVN

SAMMEN OM SUNDHED PÅ BISPEBJERG OG NØRREBRO FOREBYGGELSESCENTRENE KØBENHAVN SAMMEN OM SUNDHED PÅ BISPEBJERG OG NØRREBRO FOREBYGGELSESCENTRENE KØBENHAVN Foto: KØS Museum for kunst i det offentlige rum. Fotograf: Anders Sune Berg EN VARIG INDSATS FOR LIGHED I SUNDHED Sammen om sundhed

Læs mere

VI SÆTTER DEN UNGE FØRST!

VI SÆTTER DEN UNGE FØRST! VI SÆTTER DEN UNGE FØRST! Ungestrategi for 18-29-årige Jobcenter Brøndby 2016-2018 BRØNDBY KOMMUNE 1 OM STRATEGIEN Denne ungestrategi er rettet mod de 18-29-årige i Brøndby Kommune. I ungestrategien beskriver

Læs mere

KVINFOs MENTOR NETVÆRK. KVINFOs MENTOR NETVÆRK. åbner døre

KVINFOs MENTOR NETVÆRK. KVINFOs MENTOR NETVÆRK. åbner døre KVINFOs MENTOR NETVÆRK KVINFOs MENTOR NETVÆRK åbner døre mentee Alle burde have en mentor! Sådan lyder rådet fra mentee Scholastique Nyiragwanesa. Scholastique har været i et mentorforløb med Britta i

Læs mere

Psykiatri- og misbrugspolitik

Psykiatri- og misbrugspolitik Psykiatri- og misbrugspolitik l Godkendt af Byrådet den XX 1 Forord Hans Nissen (A) Formand, Social- og Sundhedsudvalget 2 Indledning Det er Fredensborg Kommunes ambition at borgere med psykosociale handicap

Læs mere

Livet er dit. - Vi støtter, udfordrer og skaber værdi i fællesskab

Livet er dit. - Vi støtter, udfordrer og skaber værdi i fællesskab Livet er dit - Vi støtter, udfordrer og skaber værdi i fællesskab Indhold Livet er dit -... 4 Værdigrundlag... 6 Socialpolitikkens 4 temaer... 7 Mestring og medansvar... 8 Beskæftigelse og uddannelse...

Læs mere

Fokus på job og motivation

Fokus på job og motivation Fokus på job og motivation også for de borgere, der er længst væk fra arbejdsmarkedet Oplæg på Workshop den 22/10-15 Af Thomas Vesterby Mikkelsen, Faglig Koordinator Dagpenge & Kontanthjælp Jobcenter Aarhus

Læs mere

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER - SÅ BRUG DEM! Trin-for-trin guide til brugen af frivillige erhvervsmentorer i beskæftigelsesindsatsen I denne guide kan du læse om, hvordan man gennemfører et erhvervsmentorforløb

Læs mere

Oversigt over målopfyldelse for DFHs frivillige integrationsarbejde 2014

Oversigt over målopfyldelse for DFHs frivillige integrationsarbejde 2014 1 Bilag 2 Oversigt over målopfyldelse for DFHs frivillige integrationsarbejde 2014 Frivillignet, der er Dansk Flygtningehjælps landsdækkende netværk af frivillige, har i 2014 haft kontakt til 13.693 brugere

Læs mere

CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE. Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet

CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE. Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet 1 HJÆLP TIL ISOLEREDE INDVANDRERKVINDER 1 Hvem er de? Tusindvis af kvinder med indvandrerbaggrund i Danmark er hverken

Læs mere

LUK OP»Gør vi flygtninge til klienter, vender de jo aldrig hjem«af Maria Jeppesen @MariaJeppesen Mandag den 1. februar 2016, 06:00

LUK OP»Gør vi flygtninge til klienter, vender de jo aldrig hjem«af Maria Jeppesen @MariaJeppesen Mandag den 1. februar 2016, 06:00 »Gør vi flygtninge til klienter, vender de jo aldrig hjem«- UgebrevetA4.dk 31-01-2016 22:00:46 LUK OP»Gør vi flygtninge til klienter, vender de jo aldrig hjem«af Maria Jeppesen @MariaJeppesen Mandag den

Læs mere

Esbjerg Krise- og Aktivitetscenter

Esbjerg Krise- og Aktivitetscenter Esbjerg Krise- og Aktivitetscenter Vold er enhver magtmisbrugende handling rettet mod en anden person, som gennem at denne handling skader, smerter eller krænker, får personen til at gøre noget mod sin

Læs mere

Forebyggelse af radikalisering og ekstremisme.

Forebyggelse af radikalisering og ekstremisme. Forebyggelse af radikalisering og ekstremisme. Sådan arbejder vi i Esbjerg Kommune Indhold Introduktion Sådan forstår vi radikalisering og ekstremisme Sådan arbejder vi Sådan er indsatsen organiseret Sådan

Læs mere

DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE

DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE AFSLUTTENDE RAPPORT - 2015 INFORMATION OM PUBLIKATIONEN Udgivetjuni2015 Udarbejdetaf:

Læs mere

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik Medborgerskab i Næstved Kommune Medborgerskabspolitik 1 MOD PÅ MEDBORGERSKAB Næstved Kommune har mod på medborgerskab, og det er jeg som Borgmester stolt af Vi har i Næstved Kommune brug for, at alle er

Læs mere

Sociale virksomheder skal være konkurrencedygtige

Sociale virksomheder skal være konkurrencedygtige Den Sociale Kapitalfond vokser og øger start-up indsats: Sociale virksomheder skal være konkurrencedygtige TrygFonden og VELUX FONDEN går nu sammen i en fælles satsning om at modne vækstlaget af sociale

Læs mere

Midt i Sund Zone OKTOBER 2012

Midt i Sund Zone OKTOBER 2012 Midt i Sund Zone en status halvvejs i projektets levetid OKTOBER 2012 Ulighed i sundhed Begrebet social ulighed i sundhed bruges til at beskrive det forhold, at sundhedsrisici og sygelighed er skævt fordelt

Læs mere

NY BOLIGSOCIAL INDSATS UDVIKLING PÅ SJÆLØR OG I KGS. ENGHAVE. billede MATERIALE TIL AFDELINGSMØDET DEN 29. SEPTEMBER 2016.

NY BOLIGSOCIAL INDSATS UDVIKLING PÅ SJÆLØR OG I KGS. ENGHAVE. billede MATERIALE TIL AFDELINGSMØDET DEN 29. SEPTEMBER 2016. NY BOLIGSOCIAL INDSATS 2017-2020 billede UDVIKLING PÅ SJÆLØR OG I KGS. ENGHAVE MATERIALE TIL AFDELINGSMØDET DEN 29. SEPTEMBER 2016 Version 2 TIL DIG, DER BOR I AAB S AFDELING 50 billede Boligforeningen

Læs mere

Masterplan Horisont 2018

Masterplan Horisont 2018 Service Kvalitet Styring Trivsel Masterplan Horisont 2018 Vores fælles grundlag på Arbejdsmarkedsområdet i Haderslev Kommune Arbejdsmarked betjener borgerne, så de får mulighed for et aktivt liv på arbejdsmarkedet

Læs mere

Der er brug for helhed i indsatsen. . I skal møde Jakob, Amalie og Rasmus.

Der er brug for helhed i indsatsen. . I skal møde Jakob, Amalie og Rasmus. Der er brug for helhed i indsatsen Lad mig præsentere jer for 3 børn i Danmark der møder konssekvensen af at vokse op i fattigdom:. I skal møde Jakob, Amalie og Rasmus. 1) Jakob er otte år og bor alene

Læs mere

INDHOLD 03 FORORD 04 OM INDVANDRER KVINDECENTRET 06 DAGLIGDAG I CENTRET 08 ÅRETS FRIVILLIG 10 SJOVT AT LÆSE MED ANDRE 12 NØGLEN TIL ET SUNDT LIV

INDHOLD 03 FORORD 04 OM INDVANDRER KVINDECENTRET 06 DAGLIGDAG I CENTRET 08 ÅRETS FRIVILLIG 10 SJOVT AT LÆSE MED ANDRE 12 NØGLEN TIL ET SUNDT LIV ÅRSBERETNING 2015 INDHOLD 03 FORORD 04 OM INDVANDRER KVINDECENTRET 06 DAGLIGDAG I CENTRET 08 ÅRETS FRIVILLIG 10 SJOVT AT LÆSE MED ANDRE 12 NØGLEN TIL ET SUNDT LIV 14 SEND FLERE KRYDDERIER 16 KØKKENPRAKTIK

Læs mere

lev godt og længe en sundhedspolitik for borgerne i Helsingør Kommune

lev godt og længe en sundhedspolitik for borgerne i Helsingør Kommune lev godt og længe en sundhedspolitik for borgerne i Helsingør Kommune 2017-2022 Sundhed handler om at have det så godt fysisk, socialt og mentalt, at alle borgere er i stand til at leve det liv, de gerne

Læs mere

Integrationspolitik. Furesø Kommune

Integrationspolitik. Furesø Kommune Integrationspolitik Furesø Kommune Udkast til behandling på udvalgsmøder september 2009 Indholdsfortegnelse Indledning 3 Kommunens syn på integration 3 Vision for integrationsområdet 3 Sundhedstjenesten

Læs mere

Servicedeklaration for Værkstedsgården i Handicapafdelingen

Servicedeklaration for Værkstedsgården i Handicapafdelingen Servicedeklaration for Værkstedsgården i Handicapafdelingen Værkstedsgården, Kastanievej 28, 5900 Rudkøbing Telefon 6351 6605 Email: vaerkstedsgården@langelandkommune.dk Hjemmeside: vaerkstedsgaarden.langelandkommune.dk

Læs mere

MIN PSYKISKE FØDSELSDAG ER DEN 15. APRIL 2009 DET VAR EN ONSDAG

MIN PSYKISKE FØDSELSDAG ER DEN 15. APRIL 2009 DET VAR EN ONSDAG MIN PSYKISKE FØDSELSDAG ER DEN 15. APRIL 2009 DET VAR EN ONSDAG AF JOURNALIST IBEN BAADSGAARD AL-KHALIL, 2013 21 årige Osman Sari er kurder og blind. Da han kom til Danmark fra Tyrkiet for fem år siden,

Læs mere

Gyldne regler for den forebyggende indsats overfor kriminalitetstruede

Gyldne regler for den forebyggende indsats overfor kriminalitetstruede 1 Debatoplæg: Gyldne regler for den forebyggende indsats overfor kriminalitetstruede børn og unge Fællesskabet 1. Udsatte børn og unge skal med i fællesskabet: Udgangspunktet for arbejdet med udsatte og

Læs mere

Interkulturelt Kvinderåd. Nyhedsbrev og aktivitetsplan Generalforsamlingen september 2015:

Interkulturelt Kvinderåd. Nyhedsbrev og aktivitetsplan Generalforsamlingen september 2015: 1 Interkulturelt Kvinderåd Nyhedsbrev og aktivitetsplan 2015-2016. Julen nærmer sig, men inden vi drager af sted på ferie, kommer vi lige med sidste nyt fra Interkulturelt Kvinderåd. Vi håber at du bliver

Læs mere

Cases. Sociale relationer og trivsel. Arbejds ark 24

Cases. Sociale relationer og trivsel. Arbejds ark 24 Arbejds ark 24 Cases Øvelse 1 CASE 1: HVORNÅR ER DER TALE OM PSYKISK SYGDOM? Y K I A T R I F O N D E N 15 S B Ø R N E - Peter på 16 år er for halvanden måned siden blevet forladt af sin kæreste gennem

Læs mere

INTRODUKTION TIL MØDREHJÆLPEN REYKJAVIK - OKTOBER 2013

INTRODUKTION TIL MØDREHJÆLPEN REYKJAVIK - OKTOBER 2013 INTRODUKTION TIL MØDREHJÆLPEN REYKJAVIK - OKTOBER 2013 MØDREHJÆLPEN Mødrehjælpen er en privat humanitær organisation. Organisationens arbejde startede ca. 1924. Fomålet er at yde social, sundhedsmæssig,

Læs mere

Rammer og proces i Børnehusene Hos os kommer værdierne til udtryk i forhold til børnene, kollegerne, samarbejdspartnere, forældrene og ledelsen.

Rammer og proces i Børnehusene Hos os kommer værdierne til udtryk i forhold til børnene, kollegerne, samarbejdspartnere, forældrene og ledelsen. 1 Værdibaseret ledelse gør det muligt for alle i organisationen at navigere efter fælles værdier i en i øvrigt omskiftelig verden. Gennem de fælles værdier bliver både ledere og medarbejdere i stand til

Læs mere

Et indspark: Sindslidendes tilknytning til arbejdsmarkedet mennesker med sindslidelser - depression, angst, med mere.

Et indspark: Sindslidendes tilknytning til arbejdsmarkedet mennesker med sindslidelser - depression, angst, med mere. Michael Petterson Arbejdsmarkedschef/Vejle kommune Et indspark: Sindslidendes tilknytning til arbejdsmarkedet mennesker med sindslidelser - depression, angst, med mere. Kommer omkring. Ø Hvordan er billedet

Læs mere

Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord. BORGMESTERENS AFDELING Aarhus Kommune

Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord. BORGMESTERENS AFDELING Aarhus Kommune Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord Aarhus står over for en række udfordringer de kommende år. Velfærdssamfundet bliver udfordret af demografiske forandringer og snævre økonomiske

Læs mere

Strategi for nyankomne flygtninge og deres familier august 2015

Strategi for nyankomne flygtninge og deres familier august 2015 Strategi for nyankomne flygtninge og deres familier august 2015 Indledning Antallet af flygtninge, der kommer til Danmark er stigende. Krig og uro i verdens brændpunkter gør, at Danmark modtager flere

Læs mere

REKRUTTERING OG FASTHOLDELSE AF SÅRBARE PATIENTER

REKRUTTERING OG FASTHOLDELSE AF SÅRBARE PATIENTER REKRUTTERING OG FASTHOLDELSE AF SÅRBARE PATIENTER Erfaringer fra satspuljeprojekt Birgitte Gade Koefoed, centerchef, ph.d., MPA Forebyggelsescenter Nørrebro, Københavns Kommune 17. december 2012 www.kk.dk

Læs mere

Psykiatri- og Rusmiddelplan for Skive Kommune

Psykiatri- og Rusmiddelplan for Skive Kommune Psykiatri- og Rusmiddelplan for Skive Kommune 2018-2021 Forord Sundheds- og Forebyggelsesudvalget har det politiske ansvar for psykiatri- og rusmiddelområdet, der organisatorisk er en del af Sundhedsafdelingen.

Læs mere

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 7 Ishøj Kommune Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj... 3 Vision mangfoldighed er Ishøjs styrke... 4 Mission skab en bedre kommune for alle... 5 HOVEDFOKUS: Inklusion...

Læs mere

Håndbog: BOLIGSOCIALE INDSATSER FOR SÅRBARE FAMILIER

Håndbog: BOLIGSOCIALE INDSATSER FOR SÅRBARE FAMILIER Håndbog: BOLIGSOCIALE INDSATSER FOR SÅRBARE FAMILIER INDHOLD Indledning: Løsninger til udsatte familier.................................................. 4 Hvad er målguppens behov?..........................................................

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Familiesamtaler målrettet børn

Familiesamtaler målrettet børn Familiesamtaler målrettet børn Sundhedsstyrelsen har siden 2012 haft en række anbefalinger til sundhedsprofessionelle om inddragelse af pårørende til alvorligt syge. Anbefalingerne skal sikre, at de pårørende

Læs mere

PIXI-UDGAVE: Stærmosegården Boligsocial helhedsplan 2015-2019

PIXI-UDGAVE: Stærmosegården Boligsocial helhedsplan 2015-2019 PIXI-UDGAVE: Stærmosegården Boligsocial helhedsplan 2015-2019 HVORDAN BLIVER EN HELHEDSPLAN TIL? Helt overordnet er det Landsbyggefonden, der bestemmer, hvad en boligsocial helhedsplan skal indeholde.

Læs mere

HANDICAPPOLITIK

HANDICAPPOLITIK HANDICAPPOLITIK 2015-2017 Her indsættes foto af Krudtuglerne der optræder - hvis personerne på billedet kan godkende, at vi bruger det. Foto: Krudtuglerne ved indvielse af boliger på Tycho Brahes Vej i

Læs mere

mentor netværk min egen vej En mentorordning for unge mænd og kvinder med anden etnisk baggrund mellem 16 og 24 år

mentor netværk min egen vej En mentorordning for unge mænd og kvinder med anden etnisk baggrund mellem 16 og 24 år mentor netværk min egen vej En mentorordning for unge mænd og kvinder med anden etnisk baggrund mellem 16 og 24 år Min Egen Vej er et mentornetværk for unge kvinder og mænd med anden etnisk baggrund end

Læs mere

Beskrivelse af indsatsens første fire måneder

Beskrivelse af indsatsens første fire måneder 1 Status på gadeplansmedarbejder-funktionen, Helsingør Kommune oktober 2014 Indhold Beskrivelse af indsatsens første fire måneder... 1 Målsætningen med gadeplansfunktionen... 2 Gadeplansmedarbejderens

Læs mere

DER ER BRUD PÅ TRADITIONERNE

DER ER BRUD PÅ TRADITIONERNE DER ER BRUD PÅ TRADITIONERNE Præsentation Min baggrund er palæstinenser. Gift med en dansk kvinde og vi har to børn sammen. Pædagog i 2004. Gadeplansmedarbejder i København, Nordvest, med aldersgruppen

Læs mere

Holstebro Kommunes integrationspolitik

Holstebro Kommunes integrationspolitik Page 1 of 9 Holstebro Kommunes integrationspolitik Vedtaget på byrådsmødet den 7. oktober 2008 Page 2 of 9 Indhold Indledning Holstebro Kommunes vision Integrationspolitikkens tilblivelse Vision, værdier

Læs mere

Psykiatri- og misbrugspolitik

Psykiatri- og misbrugspolitik Psykiatri- og misbrugspolitik l Godkendt af Byrådet den 25. april 2016 1 Forord Psykiatri- og misbrugspolitikken tager afsæt i fire politiske standpunkter, som hver især tilkendegiver de politiske holdninger

Læs mere

De Socialfaglige tilbud

De Socialfaglige tilbud De Socialfaglige tilbud Afdelingen består af mange små selvkørende enheder. Ledelsesmæssigt er der udover lederen; en daglig leder af familiebehandlingen og en leder af Værestedet, der også er ansvarlig

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

herunder: Samarbejdet mellem forældre & Må jeg være med?

herunder: Samarbejdet mellem forældre & Må jeg være med? Familiepladser i Gullandsgården, herunder: Samarbejdet mellem forældre & personale i Familiepladsregi. Må jeg være med? Hvad er en Familieplads En familieplads er en særlig plads i en almindelig daginstitution,

Læs mere

Nytårshilsen fra UU 2014

Nytårshilsen fra UU 2014 Nytårshilsen fra UU 2014 Med denne hilsen vil vi forsøge at give et indblik i vores arbejdsområder, beskrevet af UU-vejlederne og redigeret af UU-leder, Henry Hansen UU skal sikre, at de unges valg af

Læs mere

Landsbyggefonden prækvalifikation for Nørremarken

Landsbyggefonden prækvalifikation for Nørremarken Landsbyggefonden prækvalifikation for Nørremarken Ansøgning til en boligsocial indsats fra 2013 1. Problemkomplekset 1.1 Hvilke problemer ønskes løst/afhjulpet? På Nørremarken ligger der 3 almene boligafdelinger

Læs mere

Kvantitativ status på milierådgivningerne

Kvantitativ status på milierådgivningerne Københavns kommunes Socialforvaltning Kvantitativ status på milierådgivningerne Børnefamiliecenter København 2012 Indhold Børnefamiliecenter Københavns Familierådgivninger... 2 Kendetegn ved Familierådgivningernes

Læs mere

Kæreste nej tak- opgaver

Kæreste nej tak- opgaver Kapitler Spørgsmål teori med eksempler side 2 Kapitel 1 Mikkel side 3 Kapitel 2 Sport side 4 Kapitel 3 Arbejde side 5 Kapitel 4 Posthuset side 6 Kapitel 5 Chefen side 7 Kapitel 6 Postbud side 8 Kapitel

Læs mere

Aabenraa Selvhjælp. et sundhedsfremmende alternativ

Aabenraa Selvhjælp. et sundhedsfremmende alternativ Aabenraa Selvhjælp et sundhedsfremmende alternativ 1 Kort om huset Aabenraa Selvhjælp er en frivilligdrevet institution, der tilbyder gratis hjælp til selvhjælp. Det være sig i form af individuelle samtaler,

Læs mere

Ungehuset Flere af de unge der i dag kommer i Ungehuset, kommer fra socialt truede familier.

Ungehuset Flere af de unge der i dag kommer i Ungehuset, kommer fra socialt truede familier. Uddybende bilag til BSU november 2011. Ungehusets fremtid Baggrund. Den senere tids optrapning af konflikterne i Ungehuset har nødvendiggjort et oplæg, der sætter fokus på Ungehuset s reetablering og fremtid.

Læs mere

Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Udkast april 2016

Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Udkast april 2016 Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik Udkast april 2016 1 1. Forord og vision for politikken Velkommen til Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Som navnet siger, er

Læs mere

Center for Socialt Ansvar - mere social værdi for færre midler

Center for Socialt Ansvar - mere social værdi for færre midler Center for Socialt Ansvar - mere social værdi for færre midler Samfundet har brug for nye effektive måder at løse sociale opgaver på, når vores velfærdssamfund skal bevares og udvikles. Her spiller Center

Læs mere

BØRNEINDBLIK 8/14 ET AKTIVT FRITIDSLIV SKABER STØRRE TRIVSEL

BØRNEINDBLIK 8/14 ET AKTIVT FRITIDSLIV SKABER STØRRE TRIVSEL BØRNEINDBLIK 8/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 8/2014 1. ÅRGANG 21. NOVEMBER 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES FRITIDSLIV ET AKTIVT FRITIDSLIV SKABER STØRRE TRIVSEL Børn med et aktivt fritidsliv er oftere i god

Læs mere

Ansøgning om prækvalifikation. Boligområdets problemkompleks

Ansøgning om prækvalifikation. Boligområdets problemkompleks Ansøgning om prækvalifikation Højvangen, september 2015 Midtjysk Boligselskab, Skanderborg Andelsboligforening og Skanderborg Kommune fremsender hermed ansøgning om prækvalifikation til en helhedsplan

Læs mere

Principper for støtte til børn og unge og deres familier

Principper for støtte til børn og unge og deres familier Principper for støtte til børn og unge og deres familier Indledning På de kommende sider kan du læse hvilke principper, der bliver lagt til grund, når vi i Familie- og Handicapafdelingen yder støtte til

Læs mere

MENTOR HOS LÆR FOR LIVET OM AT VÆRE MENTOR

MENTOR HOS LÆR FOR LIVET OM AT VÆRE MENTOR MENTOR HOS LÆR FOR LIVET OM AT VÆRE MENTOR 1 I DENNE PJECE FÅR DU VIDEN OM, AT VÆRE FRIVILLIG MENTOR FOR ET ANBRAGT BARN I LÆR FOR LIVETS LÆRINGSPROGRAM KORT OM LÆR FOR LIVET Lær for Livet er et seksårigt

Læs mere

Gearing til succes VIS I O N, M I S S I O N, V Æ R D I E R O G S T R A T E G I

Gearing til succes VIS I O N, M I S S I O N, V Æ R D I E R O G S T R A T E G I Gearing til succes Lad os gøre en forskel VIS I O N, M I S S I O N, V Æ R D I E R O G S T R A T E G I LOS DE PRIVATE SOCIALE TILBUD E M D R U P V E J 1 1 5 A, 2 4 0 0 K Ø B E N H A V N N V Indhold Indledning...

Læs mere

Politik for socialt udsatte borgere

Politik for socialt udsatte borgere Politik for socialt udsatte borgere BOLIG RELATIONER SUNDHED SYGDOM Muligheder for at indgå i samfundet Kommunens politik for socialt udsatte er rettet mod borgere, der lever i samfundets yderkanter, personer,

Læs mere

Granbohus, Birkerød Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse

Granbohus, Birkerød Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse Granbohus, Birkerød Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse CareGroup 07-11-2010 2 1. Indledning... 3 1.1 Læsevejledning... 3 2. Indhold og metoder... 3 3. Samlet vurdering og anbefaling... 3 3.1. vurdering...

Læs mere

Kejserdal. Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse

Kejserdal. Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse Kejserdal Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse CareGroup 20-01-2011 1. Indledning... 3 1.1 Læsevejledning... 3 2. Indhold og metoder... 3 3. Samlet vurdering og anbefaling... 3 3.1. vurdering... 3 4. De unges

Læs mere

Sølvgades Skole. Trivsel

Sølvgades Skole. Trivsel Sølvgades Skole Trivsel Sølvgades Skole Jeg kan godt lide, at der bliver taget så godt hånd om eleverne (Elev fra 9. klasse) Skolen emmer af nærvær og ånd. Den er gammel, men vi er stolte af den, fordi

Læs mere

ZebraByer i Roskilde Kommune

ZebraByer i Roskilde Kommune ZebraByer i Roskilde Kommune Indledning Følgende beskriver et pilotprojekt, som tester visionen om ZebraByer i Roskilde Kommune. Pilotprojektet er udarbejdet som løsning på Byrådets innovationsspørgsmål

Læs mere

Sundhedshuset Vest. v/ Jytte Steengaard Sundhedskoordinator Sundhedshuset Vest, Århus Kontakt: 29203985 /jyst@.aarhus.dk

Sundhedshuset Vest. v/ Jytte Steengaard Sundhedskoordinator Sundhedshuset Vest, Århus Kontakt: 29203985 /jyst@.aarhus.dk Sundhedshuset Vest v/ Jytte Steengaard Sundhedskoordinator Sundhedshuset Vest, Århus Kontakt: 29203985 /jyst@.aarhus.dk Etablering af Sundhedshuset Vest Etableret 2001 Permanent siden 2005 Beliggende i

Læs mere

Ansøgning om økonomisk støtte til frivilligt socialt arbejde i henhold til Servicelovens 18

Ansøgning om økonomisk støtte til frivilligt socialt arbejde i henhold til Servicelovens 18 Ansøgning om økonomisk støtte til frivilligt socialt arbejde i henhold til Servicelovens 18 Randers Kommune c/o Frivilligværket, Stemannsgade 9 C, 8900 Randers C Tlf. 2916 1921 frivilligvaerket@frivilligvaerket.dk

Læs mere

Behov for gensidigt medborgerskab

Behov for gensidigt medborgerskab Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner

Læs mere

Et godt valg -1. Daniel vælger fra. Fællessamling Dagens højdepunkt målrettet undervisning. 15-20 minutter

Et godt valg -1. Daniel vælger fra. Fællessamling Dagens højdepunkt målrettet undervisning. 15-20 minutter Et godt valg -1 Daniel vælger fra Mål: Børnene indser, at det kommer dem til gode, når de vælger det forkerte fra og tør at sige fra. Det er aldrig en styrke at gå på kompromis med denne verdens ånd. I

Læs mere

FLERE KØBENHAVNERE MED IKKE-VESTLIG BAG- GRUND SKAL I JOB OG UDDANNELSE

FLERE KØBENHAVNERE MED IKKE-VESTLIG BAG- GRUND SKAL I JOB OG UDDANNELSE FLERE KØBENHAVNERE MED IKKE-VESTLIG BAG- GRUND SKAL I JOB OG UDDANNELSE Beskæftigelses- og Integrationsudvalget vil halvere merledigheden for københavnere med ikke-vestlig baggrund og hjælpe flere i gang

Læs mere

Faglig leder søges til Børne- og Familierådgivningen i Jammerbugt kommune.

Faglig leder søges til Børne- og Familierådgivningen i Jammerbugt kommune. Faglig leder søges til Børne- og Familierådgivningen i Jammerbugt kommune. I Jammerbugt kommune mener vi, at den faglige og direkte ledelse gør en forskel. Vi søger derfor en engageret og ambitiøs faglig

Læs mere

Pædagogisk Vejlederog Værestedsteam. Brugertilfredshedsundersøgelse af Huset

Pædagogisk Vejlederog Værestedsteam. Brugertilfredshedsundersøgelse af Huset Pædagogisk Vejlederog Værestedsteam Brugertilfredshedsundersøgelse af Huset Pædagogisk Vejleder- og Værestedsteam Køge Kommune 2016 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Om Huset og dets brugere... 4 Konklusion...

Læs mere

Politik for socialt udsatte borgere

Politik for socialt udsatte borgere Politik for socialt udsatte borgere Svendborg Kommune har som en af de første kommuner i landet besluttet at udarbejde en politik for kommunens socialt udsatte borgere. Politikken er en overordnet retningsgivende

Læs mere

Handicaporganisationer åbner muligheder Har du eller en i din familie et handicap? Så kan du få hjælp og støtte i handicaporganisationerne.

Handicaporganisationer åbner muligheder Har du eller en i din familie et handicap? Så kan du få hjælp og støtte i handicaporganisationerne. Handicaporganisationer åbner muligheder Har du eller en i din familie et handicap? Så kan du få hjælp og støtte i handicaporganisationerne. Har du eller en i din familie et handicap? Har du brug for mere

Læs mere

Pædagogisk profil. for Myrens Fritidstilbud. Mål og indholdsbeskrivelse. Fritidstilbuddet skal skabe en mere sammenhængende

Pædagogisk profil. for Myrens Fritidstilbud. Mål og indholdsbeskrivelse. Fritidstilbuddet skal skabe en mere sammenhængende Mål og indholdsbeskrivelse Det betyder i Myren. I samarbejde med skolen bruger vi her LP-modellen. Her vægtes relationen mellem barn-barn og barn-voksen. Derfor er det vigtigt at vi med vores forskelligheder,

Læs mere

TILBUD TIL BRUGERE AF SOCIALPSYKIATRIEN PÅ ÆRØ

TILBUD TIL BRUGERE AF SOCIALPSYKIATRIEN PÅ ÆRØ Ny udgave TILBUD TIL BRUGERE AF SOCIALPSYKIATRIEN PÅ ÆRØ Idegrundlag Det kommunale tilbud, til mennesker med en psykisk lidelse på Ærø, bygger på den opfattelse, at enhver har ret til at være og blive

Læs mere