Forord. Afleveret onsdag den 31. maj Udarbejdet af: Ann From Okholm Stine Poulsen Sara Roberts Simonsen

Transkript

1 Forord Dette projekt er udarbejdet på Sociologiuddannelsens 4. semester ved Aalborg Universitet i foråret Undersøgelsen bygger på empiri fra seks kvalitative interviews indsamlet i maj. På projektet har Maria Appel Nissen fungeret som vejleder. Vi vil gerne takke alle, der har bidraget til dette projekt. En særlig stor tak til dem, der har stillet op til interviews og dermed muliggjort denne undersøgelse. Uden jer ville dette projekt ikke have været muligt. Derudover en stor tak til Christian Dinesen, Dansk Coaching Institut, der har gjort en stor indsats for at hjælpe os med at skaffe informanter og coach Maybritt Hattmann, der har været behjælpelig med et ekspertinterview. Afleveret onsdag den 31. maj 2006 Udarbejdet af: Susanne S. Brixen Morten Kyed Ann From Okholm Stine Poulsen Sara Roberts Simonsen

2 Aalborg Universitet Indholdsfortegnelse 1. Problemformulering Videnskabsteoretiske og metodologiske overvejelser Videnskabsteori Fænomenologi Alfred Schutz Design Kvalitativ metode Interviewguide Overvejelser i forbindelse med informanter Vurdering af den indsamlede empiri Analysestrategi Alfred Schutz typificeringer Valg af teori Empirisk Analyse Fortællinger Oplevelse af hverdagen Opsamling Meningsdannelse gennem coaching Hvorfor coaching? Tillid til coachen Erfaring med coaching Opsamling Refleksioner over coaching som fænomen Opsamling Delkonklusion Typificeringer Teoretisering over typificeringer Refleksiviteten i hverdagslivet Typificeringernes hverdagsrefleksivitet Socialentreprenøren Drømmejægeren Er typerne hinandens modreaktioner? Den naturlige indstilling i det moderne og differentierede samfund Delkonklusion Konklusion Litteraturliste Bilag A: Interviewguide Bilag B: Opslag Bilag C: Transskriberinger Side 2 af 94

3 Coaching som hverdagsrefleksivitet? 1. Problemformulering Indenfor temarammen Hverdagsliv og kulturanalyse vil vi beskæftige os med fænomenet coaching. Vi har fået interesse for coaching, da det er et forholdsvist nyt fænomen i Danmark, og at der i samfundet, ifølge Christian Dinesen leder af Dansk Coaching Institut, ses en stigende tendens i brugen af coaching 1. Der opstår stadig flere coaching uddannelser, hvilket viser der er en stigende interesse for feltet. Coaching opstod i USA, indenfor sportsverdenen for at udvikle elitesportsudøvere til at yde deres bedste, og bredte sig siden til den øvrige verden inklusiv Danmark. I dag tilbydes coaching både indenfor privatsfæren; life coaching og inden for arbejdslivet; business coaching. Life coaching arbejder med alle dimensioner af individets liv, hvilket kan være personlig udvikling, karriere, økonomi og meget andet. Business coaching er relateret til erhvervslivet og har mere fokus på den del af hverdagslivet, der finder sted på arbejdspladsen. (Coach Partners 2006) Ifølge Coach Partners, som udbyder coaching og uddannelser i coaching, er det essentielle ved coaching: At hjælpe dig til forandringer på en måde som du ønsker, og at hjælpe dig i den retning som du ønsker. Coaching støtter dig på alle niveauer til at blive den du gerne vil være, og den bedste du kan. (Coach Partners 2006). Sofia Manning, er en af de mest omtalte coaches i Danmark, og udgav bogen Coaching - det handler om at stille de rigtige spørgsmål (Manning 2005), skriver, at formålet med coaching er, at hjælpe individer med at finde ud af, hvad de vil, hvad der forhindrer dem i at opnå det, og dernæst hjælpe dem til at opnå det. Dette gøres gennem en bestemt spørgeteknik, som tager udgangspunkt i, at den, der bliver coachet, selv finder svarene på sine problemstillinger. Coaching har på den måde en vejledende frem for en rådgivende funktion, hvor der tages udgangspunkt i eksistentialistiske tanker om, at individet selv skal træffe sine valg. (Manning 2005) Manning mener, at det er via spørgeteknikken individet kan opdage og udnytte sit fulde potentiale, for på den måde at blive den bedste udgave af sig selv (Manning 2005:13). Det er centralt for udviklingen af fænomenet coaching, at det anvendes som et redskab, til at kunne finde den bedste udgave af sig selv. I et sociologisk perspektiv er dette en interessant tanke, da en stor del af sociologien interesserer sig for forholdet mellem aktør og struktur og derved for, hvor stor mulighed individet har for at definere sig selv. 1 Det har ikke været muligt at finde konkrete data på hvor meget coaching anvendes, men alle de coaches vi har været i kontakt med giver udtryk for en stigende efterspørgsel. Side 3 af 94

4 Aalborg Universitet Coaching er desuden interessant i et sociologisk perspektiv, da idéen om at kunne blive den bedste udgave af sig selv, er central i forhold til en eventuel individualisering af samfundet. Coaching er et emne, der i den senere tid er blevet hyppigt omtalt i medierne. I det følgende vil vi give eksempler, hvor individer giver udtryk for at have haft glæde af at bruge coaching. I artiklen Den perfekte tilværelse (Fredriksborg Amts avis 16/ , 1.sektion side 10) kan man læse, hvordan den selvstændige VVS er Niels Blem med fordel har brugt coaching. Han siger således: Tidligere steg arbejdet mig til hovedet, og mens jeg gik og skruede rør ude ved en kunde, blev jeg ved med at tænke på regnskaberne derhjemme og de andre kunder, jeg også skulle nå den dag. Der har coaching lært mig at koncentrere mig om en ting ad gangen. Jeg kan jo alligevel ikke lave det regnskab, når jeg er et helt andet sted. Det er også noget jeg har fået gavn af med hensyn til min familie. Jeg er mere tilstede og nærværende, når jeg har fri. I samme artikel kan man læse, at Birgitte Krøjmand, der arbejder i personaleafdelingen i Hempel, via en coach er blevet bedre til at fremlægge ting i større forsamlinger, samt har fået mere gennemslagskraft og tro på sig selv med coaching. Hun siger ligeledes, at hun ikke kun har haft gavn af coaching på jobbet, men også i privatlivet, da disse sfærer for hende hænger sammen. Disse eksempler viser, at der er individer, der har fået et positivt udbytte af coaching. Det er imidlertid ikke alle, som deler dette optimistiske syn på coaching og stigende fokus på selvrealisering. I kronikken Fra strejke til stress? (Information 12/3 2005, side 20) spørger chefkonsulent Stefan Herman og lektor i idéhistorie på Aalborg Universitet Jens Erik Kristensen: Hvordan er det kommet så vidt at vi både er stressede og tilsyneladende også besatte af at forstå stress som personlige problemer?. De undrer sig således over, hvordan det er kommet så vidt, at individet i dag ikke magter at skelne mellem, hvad der er individuelle problemer, og hvad der er kollektive udfordringer. De mener, at coaching er opstået som løsning på grundlæggende samfundsmæssige problemer. Derfor er coaching i deres perspektiv ikke i sig selv et spørgsmål om at blive den bedste udgave af sig selv, men bruges i stedet som en håndteringsstrategi i samfundets stadigt mere individualiserende udvikling. Side 4 af 94

5 Coaching som hverdagsrefleksivitet? Forskningsmæssigt finder vi det relevant at undersøge, hvorfor nogle individer føler, at de kan drage nytte af hjælp til at håndtere hverdagen via coaching. Kan dette eventuelt være en generel tendens i samfundet i dag? Vi anser samfundet i dag for at være moderne og differentieret. Vi mener, at et af de afgørende kendetegn ved moderniteten er, at samfundet differentieres. Det er dermed en ontologisk præmis for projektet, at vi lever i et samfund, der er moderne og derfor ligeledes differentieret. Flere sociologiske teoretikere, blandt andet Anthony Giddens (f.1938), mener, at verden i dag er kompleks, og at individet skal træffe flere valg, da samfundet netop er blevet mere differentieret end tidligere. Giddens taler om identitet som et refleksivt projekt som individet kontinuerligt genovervejer gennem refleksivitet. Denne refleksivitet gennemsyrer ifølge Giddens alle livets aspekter og derfor også hverdagen. (Giddens 1996) Vi finder coaching interessant, som en eventuel del af det refleksive projekt, som ifølge Giddens gennemsyrer individernes liv i dag. Det er derfor relevant at finde ud af, hvilken mening de individer, der bruger coaching, danner om dette, for derved at finde ud af om coaching eventuelt er en måde at reflektere på for individet i det moderne og differentierede samfund. Når vi bruger ordet mening, udtrykker vi en forståelse af individet som intentionelt handlende. Individet handler således på baggrund af hensigt, kontekst og unikke ontologiske opfattelser af verden. I og med vi ser individet som intentionelt handlende, ser vi individet som meningsdannende, der ikke handler uden at have dannet mening i handlingen. Derfor vil det være muligt at kunne undersøge, om individets meningsdannelse i brugen af coaching siger noget om refleksivitet. Fordi coaching kan dreje sig om både privat og arbejdsliv og således kan omhandle flere aspekter af et individs hverdagsliv, forekommer det relevant at indkredse undersøgelsen af refleksivitet til hverdagsrefleksivitet. Hverdagsrefleksivitet er der, hvor individet reflekterende tager hverdagslivet op til overvejelse. Det er således afgørende at når individet er refleksivt i hverdagen vælger det mellem alternative måder at håndtere hverdagen på. På baggrund af ovenstående overvejelser er vi kommet frem til følgende problemformulering: Hvordan danner individet mening i brugen af coaching i forhold til hverdagslivet? - Og kan coaching sige noget om hverdagsrefleksivitet i et moderne og differentieret samfund? Side 5 af 94

6 Aalborg Universitet 2. Videnskabsteoretiske og metodologiske overvejelser I dette kapitel vil vi redegøre for vores videnskabsteoretiske tilgang og metodologi i forbindelse med besvarelsen af vores problemformulering. Vi vil i denne forbindelse beskrive, hvordan vi har udført vores empiriske undersøgelse. Derudover vil vi redegøre for vores analysestrategi. 2.1 Videnskabsteori I det følgende afsnit vil vi beskrive vores videnskabsteoretiske tilgang. Ud fra vores problemformulering vil vi undersøge individets meningsdannelse i brugen af coaching, og om coaching kan sige noget om hverdagsrefleksivitet i et moderne og differentieret samfund. For at kunne gøre dette, må vi først arbejde på individniveau for at forstå det enkelte individ i dets egen kontekst. Idet vores formål er at forstå individet frem for at fortolke individet, vælger vi en fænomenologisk tilgang til problemformuleringen. Fænomenologien søger at forstå fænomener i deres unikke kontekst uden at fortolke, modsat den hermeneutiske videnskabsteori, der ligeledes søger at forstå individet. Ud fra vores problemformulering kunne vi i princippet være hermeneutiske og lave en fortolkende analyse. Vi er ikke interesserede i en sådan fortolkning af individets brug af coaching, men mere i en forståelse af hvordan individet i et moderne og differentieret samfund anvender coaching til at skabe mening i hverdagen. I forhold til at undersøge om coaching kan sige noget om hverdagsrefleksivitet, vil vi dog diskutere individets handlinger i et samfundsmæssigt perspektiv, hvor vi vil søge at forklare hverdagsrefleksiviteten i det moderne og differentierede samfund Fænomenologi For at redegøre for fænomenologiens relevans i forhold til problemformuleringen vil vi i det følgende beskrive, hvordan fænomenologien erfarer og ser på virkeligheden. Dette gøres ved at beskrive fænomenologiens epistemologi og ontologi. Den fænomenologiske epistemologi søger at analysere individets direkte erfaring og livsverden i den unikke kontekst gennem kvalitativ forskning. Ifølge fænomenologien reducerer den kvantitative forskning individets livsverden, da denne foretager generaliseringer Side 6 af 94

7 Coaching som hverdagsrefleksivitet? (Rendtorff 2004:285). I den fænomenologiske ontologi lægges der vægt på, at den menneskelige væren forholder sig til situationen. Derfor går eksistens forud for essens, således at det vigtige er at undersøge den intentionalitet individet har og skaber i handlingen og situationen, frem for blot at undersøge situationen isoleret fra den øvrige kontekst. Dermed tager fænomenologien udgangspunkt i en metodologisk individualisme, som afviser at tage udgangspunkt i strukturelle mekanismer. De strukturelle mekanismer er ikke forenelige med fænomenologiens tanke om, at individet altid forholder sig til situationen (Rendtroff 2004: ). Vi er fænomenologiske, da vi i vores empiriske undersøgelse vil finde frem til den mening individet tillægger den unikke kontekst. I første del af problemformuleringen er vi altså ikke interesserede i at foretage generaliseringer men derimod, at forstå individets meningsdannelse i forhold til coaching. For at finde frem til om coaching kan sige noget om hverdagsrefleksivitet, vil vi diskutere den mening individet tillægger coaching overfor et mere strukturelt niveau. For at opnå forståelse for den mening individet tillægger coaching i dets hverdagsliv, vil vi tage udgangspunkt i den fænomenologiske sociolog Alfred Schutz ( ) begreber. I det følgende beskriver vi disse begreber Alfred Schutz Vi vil i det følgende beskrive Schutz begreb om livsverdenen samt hans handlingsbegreb. Disse begreber finder vi interessante i forhold til at forstå individets intentionalitet i forhold til dets hverdagsliv og den sociale handlen. Begreberne vil blive anvendt i analysen af empirien. Derefter vil vi redegøre for, hvad Schutz ser som forskerens rolle. Schutz er hensigtsmæssig at anvende i en fænomenologisk undersøgelse, da han forklarer, hvordan man som fænomenologisk forsker skal forholde sig til undersøgelsesobjektet uden at påvirke det. Vi finder overvejelserne om forskerens rolle relevant for vores metodiske argumentation videre i projektet. Da Schutz skrev for mellem 35 og 75 år siden, er hans teoretiske arbejde udformet ud fra en anden samfundsstruktur, end den vi har i dag. Det kan derfor være interessant i analysen at se på, hvorvidt samfundsstrukturen har ændret sig, samt hvilke konsekvenser det eventuelt har haft i den måde, hvorpå Schutz kan forstås i et moderne og differentieret samfund. Side 7 af 94

8 Aalborg Universitet Livsverden Et vigtigt begreb for Schutz er livsverden, og det er her hverdagslivet udfolder sig. Hverdagslivet er kendetegnet ved den naturlige indstilling. Når individet handler på baggrund af den naturlige indstilling, handler det ud fra typologier eller opskrifter 2. Schutz bruger undertiden typologier og opskrifter i flæng, hvor opskrifter er noget individet bruger i forhold til situationer, herunder handlinger, refererer typologier til mennesker og genstande. (Ritzer 1992:377) Schutz taler om, at vi bruger en kogebog af opskrifter til at fungere i hverdagslivet. Når denne kogebog er utilstrækkelig, i ukendte situationer, benytter mennesket sin praktiske intelligens. (Ritzer 1992:378) Typologier og opskrifter er kendetegnet ved at være førreflekterede handlemåder, der manifesterer den naturlige indstilling: Den naturlige indstilling er også en suspension af tvivl om, at verden eksisterer her og nu, og at vi kan handle i verden (Beck-Jørgensen 2002:210). Det vil sige, at den indeholder et praktisk videnslager, man kan trække på uden at skulle reflektere først. Dette er en meget vigtig pointe i Schutz hverdagslivs begreb. Refleksivitet er ikke en del af hverdagslivet 3. Refleksivitet kræver ifølge Schutz, at man træder ud af hverdagslivet og ind i en epoché. Når man træder ind i en epoché sættes der parentes om den naturlige indstilling og dermed hverdagslivets verden. (Schutz 2005) Dette er modsat Agnes Heller, der mener, at hverdagslivet rummer en refleksiv-teoretisk indstilling (Beck-Jørgensen 2005:19; Jakobsen og Kristiansen 2005). I forhold til vores problemformulering vil vi undersøge, hvorvidt coaching er en del af individets naturlige indstilling, eller om individet træder ind i en epoché og reflekterer over hverdagslivet gennem coaching. Når vi anvender livsverdenen og hverdagslivet som begreber i projektet vil det blive ud fra Schutz definition, som er kendetegnet ved den naturlige indstilling. Schutz begreb om hverdagslivet og livsverdenen giver i relation til coaching en anvendelig sondring mellem den før-reflekterede naturlige indstilling og det reflekterede. På den måde kan vi i analysen sondre informanternes meningsdannelse imellem hverdagslivets verden og andre reflekterede verdener. Livsverdenen, hvor individet fungerer via typologier og opskrifter, er intersubjektiv. Den har eksisteret længe før vores fødsel og er dannet af vores forgængere. Den er videregivet til 2 Schutz bruger undertiden betegnelsen forhåndenværende viden og praktisk videnslager som synonymer, begge dele bygger imidlertid på typologier og opskrifter. 3 Refleksivitet er et begreb, der defineres forskelligt i den sociologiske litteratur. Men, Refleksivitet kan siges at bygge på en forudsætning om et subjekt, et objekt og en et refleksivt element imellem disse to størrelser (Sociologisk Leksikon 1998:209) Side 8 af 94

9 Coaching som hverdagsrefleksivitet? os, for at vi kan erfare og fortolke. Dette betyder, at livsverdenen ifølge Schutz står i et dialektisk forhold mellem struktur og aktør. Verden er noget, vi påvirker via vores handlinger, og som vores handlinger påvirkes af. Fordi verden er intersubjektiv, mener Schutz, at man kan tale om perspektivers gensidighed. Det vil sige, hvis to personer bytter position i det sociale og fysiske rum, vil de påtage samme rolle og få samme oplevelse som den anden. Netop dette viser, hvordan hvert enkelt individ i livsverdenen danner sin egen mening og fortolkning, som er påvirket af den biografiske situation, man befinder sig i. Dermed kan individets handling ikke forstås uden den konkrete kontekst, da enhver handling er kontekstafhængig. (Schutz 2005) I denne sammenhæng er det væsentligt for os at klarlægge individets biografiske situation for at forstå den mening, de danner gennem coaching. Det er derfor relevant for os at indsamle empiri, som kan sige noget om, hvilken biografisk situation der gør sig gældende for det enkelte individ. Hverdagslivets erfaringer udgør afgrænsede meningsprovinser. Det vil sige, at vores common sense forståelse af verden er konsistent med resten af vores viden, dette udgør en horisont for den naturlige indstilling. At gå fra den ene meningsprovins til den anden kræver et spring, der giver udslag i den subjektive oplevelse af chok. Dette spring er imidlertid ikke andet end en radikal ændring af bevidsthedsspænding, der har sit udspring i en ny slags attention a la vie (opmærksomhed på livet). (Schutz 2005:112) Dette fører til at: Hverdagslivets virksomme verden udgør arketypen af vor erfaringer af virkeligheden. Alle andre meningsprovinser kan betragtes som modifikationer af den (Schutz 2005:112). Vi vil i analysen beskrive, hvordan nogle individer oplever coaching som en øjenåbnende oplevelse. Dette er netop på grund af det chok, der opstår, når individet erfarer, at deres egen naturlige indstilling ikke er den eneste måde at fortolke verden på. De er således sprunget fra en meningsprovins til en anden, som har medført en ny attention a la vie. Disse chok kan dog ligeledes opleves i livsverdenen i situationer, hvor individets naturlige indstilling ikke rækker. Efter denne beskrivelse af hverdagslivets verden eller livsverdenen, som ifølge Schutz, er den alt overskyggende verden, vil vi i det følgende beskrive, hvordan handling foregår. Hvor beskrivelsen af hverdagslivsverdenen sigter mod at forstå, hvordan individer skaber mening i hverdagslivet, skal handlingsbegrebet beskrive de dimensioner af den sociale virkelighed, der ligger forud for handling, enten på et bevidst eller før bevidst niveau. Side 9 af 94

10 Aalborg Universitet Handlingsbegrebet For at beskrive individets handling i hverdagslivet er det en forudsætning for forskeren at være i stand til at forstå individets biografiske situation samt de intentioner, der ligger bag handlingen. Derfor vil vi i det følgende beskrive Schutz handlingsbegreb. Schutz definerer fire forskellige områder af den sociale virkelighed. Disse knytter sig tæt til hans opfattelse af livsverdenen som intersubjektiv. Disse fire områder af den sociale virkelighed er afgørende, når man skal forstå det dialektiske forhold mellem struktur og aktør. 1. Umwelt; Den direkte erfarede sociale virkelighed. 2. Mitwelt; Den indirekte erfarede sociale virkelighed, eks socialisering, andenhåndsviden osv. 3. Folgewelt; området af efterfølgere, altså fremtid. 4. Vorwelt; området fra forgængere, altså fortid. (Ritzer 1992:380f) Her skal det pointeres, at kun en lille del af vores viden stammer fra umwelt. Det meste stammer fra omverdenen, mitwelt. Det er netop mitwelt, vi fokuserer på i den strukturelle diskussion af hverdagsrefleksivitet. Der opstår i forbindelse med enhver handling et dialektisk forhold mellem de fire sociale virkeligheder. Dette gør det også vanskeligt at skille de fire virkeligheder ad. På den ene side har individet en direkte oplevelse af den sociale verden, men på den anden side er individet bærer af en social arv. Det vil sige et sæt af socialiserede normer, værdier og forståelsesrammer, som fungerer som briller for fortolkningen af verden. Derfor ligger den menneskelige viden altid i spændingsfeltet mellem egne erfaringer og overleverede sociale erfaringer, som man ikke selv har erfaret, men som man har fået overleveret af mitwelt eller vorwelt. (Schutz 2005:31ff) Det må logisk set variere, hvor meget individet forstår, af deres egen umwelt. Man kan i en Schutz forstand principielt aldrig vide, hvor meget eller hvor lidt man ved om verden, da man altid finder tilbage til den naturlige indstilling. Dette betyder, at de individuelle meningsprovinser i den intersubjektive sociale verden altid vil fremstå for den enkelte som afgrænset. Birte Beck-Jørgensen beskriver i en artikel om Schutz, hvordan handling ikke kan stå alene. Det er på en gang intenderet og kontekstuelt: Handling er et tomt ord. Handling i sig selv eksisterer ikke. Enhver handling er intenderet, den har en subjektiv mening et betydningsindhold. Det er blevet frembragt gennem refleksive fortolkninger af afsluttede Side 10 af 94

11 Coaching som hverdagsrefleksivitet? handlinger [acts] (Beck-Jørgensen 2002:212). Dette har konsekvenser i en analyse af handling. Hvis man ud fra Schutz skal forstå en handling, må man forstå individets subjektive kontekst, plus individets subjektive analyse af konteksten. Det betyder, at man ikke kan forstå coaching per se. Hvis man vil forstå coaching, må man sætte sig ind i de forskellige individers liv for at kunne forstå deres handling. I vores projekt er handlingen at bruge coaching, og det analytiske formål bliver at forstå individets mening i brugen af coaching. Disse fire områder af den sociale virkelighed individet relaterer sig til i forhold til at handle, kan opdeles i tre tidsdimensioner: 1. Den handling, som er i gang, og som først erfares senere (action) 2. Den afsluttede handling, som erfares i nutiden, idet vi reflekterer over den. (act) 3. Den anticiperede handling, som transcenderer nutiden, og som rummer muligheden for fremtidige erfaringer. (act) (Beck-Jørgensen 2002:212) Ovenstående tre tidsdimensioner knytter sig til de to typer handlingsmotiver. Ved en analyse af subjektets handlingsmotiver argumenterer Schutz for, at man kan skelne mellem to typer motiver. Det første handlingsmotiv retter sig mod fremtiden og de forhold, som handlingen skal rettes mod, denne type kaldes for-at-motiver. Den anden har med fortiden at gøre, det der gjorde, at man udførte den pågældende handling og kaldes fordi-motiver. (Schutz 2005:42ff) For-at-motiver er rettede mod at opnå et eller andet. Fordi-motiver er lidt mere komplekse, fordi de retter sig mod alle de faktorer, der er medvirkende til denne handling. (Zahavi og Overgaard 2005:181) Disse faktorer kan således tilhøre fortiden såvel som en anticiperet fremtid. Derved er handlingsmotiver uløseligt sammenhængende med tidsdimensionen for Schutz. Vi kan hermed opsummere, at individets handling udfoldes i forhold til fire virkeligheder, hvor kun den ene erfares direkte; i umwelt. Samtidig er der, i forhold til handling tre tidsdimensioner på spil: nutid, fortid og fremtid. Alle tre har indflydelse på individets handling og må derfor inkluderes i en analyse af handling. Disse resulterer i for-at-motiver og fordi-motiver. Hvorvidt der er tale om for-at-motiver eller fordi-motiver, når individet søger coaching, må være individuelt afhængigt af dennes distinkte biografiske situation. Dermed bindes handlingen sammen med livsverdenen via den biografiske situation. Side 11 af 94

12 Aalborg Universitet Forskerens rolle I det følgende vil vi beskrive, hvad, Schutz mener, er forskerens rolle. Dette beskrives da vi i vores metodologiske overvejelser vil anvende Schutz begreber omkring forskerens rolle. Når man som forsker skal analysere samfundet opstår det problem, at man selv er en del af den intersubjektive sociale virkelighed. Det betyder, at man som forsker skal forholde sig til denne problematik. Schutz definerer forskerens rolle som værende observatør frem for aktør. Forskeren skal dermed ikke påvirke situationen ud fra egne forståelser, men derimod tage udgangspunkt i aktørens forståelse. Det handler om at forstå den mening, aktøren selv tillægger situationen. Dette kan lade sig gøre ved, at forskeren bevidst suspenderer eller sætter parentes om sin naturlige indstilling, og i stedet forholder sig videnskabeligt, desinteresseret og refleksivt til den sociale verden. Dette er selvfølgelig aldrig helt muligt: I parentes bemærket kan denne forudsætningsløshed dog kun betragtes som et analytisk ideal, som kan efterstræbes, men aldrig helt opnås. Når en forsker går fra en naturlig til en refleksiv indstilling, vil der altid være selvfølgeligheder, som ikke forsvinder, og som kan forårsage blinde pletter i udsynet til forskningsfeltet ( )Den slags blinde pletter kan udsættes for refleksion gennem kritisk dialog. (Beck-Jørgensen 2002:211). Det kan altså som forsker være svært at se fuldstændig bort fra sine egne selvfølgelige opfattelser af verden, men det skal tilstræbes i størst mulig udstrækning. Al viden er konstruktioner. Det betyder udvalgte fortolkninger af udvalgte dele af virkeligheden, som netop forekommer relevante i forhold til det forhåndenværende formål. Dette gælder både for personer i hverdagslivet og for videnskaben. Den eneste forskel på hverdagslivsverdenen og samfundsvidenskaben er, at man konstruerer verden forskelligt, verden er jo den samme for begge parter. Hvor hverdagslivet bruger den naturlige indstilling, så skal videnskaben forholde sig til den allerede konstruerede naturlige indstilling hos individet: Derfor er de konstruktioner, samfundsforskeren anvender, så at sige konstruktioner af anden orden, nemlig konstruktioner af de konstruktioner, der bliver dannet af netop de aktører på den sociale scene, hvis adfærd forskeren iagttager og forsøger at forklare i overensstemmelse med sin videnskabs procedureregler. (Schutz 2005:25). Side 12 af 94

13 Coaching som hverdagsrefleksivitet? Videnskaben arbejder dermed altid med konstruktioner af anden orden, hvor hverdagslivet er en konstruktion af første orden. Det er netop i overgangen mellem konstruktioner af første og anden orden, at forskeren skal afklæde sig sin egen naturlige indstilling og førsteordenskonstruktion. Forskerens rolle er, i henhold til ovenstående, altså at fokusere på aktørens forståelse og derved sætte sin egen naturlige indstilling i parentes. Dette er et ideal, vi vil søge at efterstræbe gennem vores undersøgelse. 2.2 Design Projektets design, som fremgår af figur 1, vil i det følgende kort blive beskrevet for at give et overblik over strukturen i projektet. Efter at have fundet frem til vores problemformulering gennem afgrænsningen af denne, vil vi beskrive vores metodiske overvejelser. Dette har vi valgt at gøre før den egentlige besvarelse af problemformuleringen, da det skaber en forståelse for, hvordan den empiriske undersøgelse er udført, og hvordan vores analyse er opbygget, samt hvilke etiske og metodiske overvejelser vi har gjort os i denne forbindelse. For at besvare problemformuleringen: Hvordan finder individet mening i brugen af coaching i forhold til hverdagslivet? - Og kan coaching sige noget om hverdagsrefleksivitet i et moderne og differentieret samfund?, vil vi først finde frem til seks personer, som bliver coachet. Gennem interview med disse personer vil vi opnå en forståelse for, hvordan de oplever og danner mening i brugen af coaching. Det første i besvarelsen vil være en analyse af empiri, hvor vi ud over at give en kort introduktion til de seks interviewpersoner, vil beskrive deres livsverden samt den mening coaching giver dem i livsverdenen. Herigennem vil vi komme frem til, hvordan individet danner mening i brugen af coaching. Ud fra forskelle og ligheder i de forskellige meningsdannelser konstruerer vi typificeringer. Disse typificeringer bruger vi i den videre analyse, hvor vi diskuterer dem teoretisk. Kapitel 4 er en diskussion af, hvorvidt coaching kan sige noget om hverdagsrefleksivitet i det moderne og differentierede samfund. Side 13 af 94

14 Aalborg Universitet Figur 1: Projektdesign 1. Afgrænsning af problemformulering 2. Videnskabsteoretiske og metodologiske overvejelser 3. Analyse af empiri 4. Typificeringer 5. Teoretisering over typificeringer 6. Konklusion Side 14 af 94

15 Coaching som hverdagsrefleksivitet? 2.3 Kvalitativ metode I dette afsnit vil vi diskutere hvilken metode, der er mest hensigtsmæssig i dette kvalitative projekt, og argumentere for valg og fravalg i forhold til fænomenologien. De tre former for metoder vi tager under overvejelse er observation, fokusgruppeinterviews og interviews med enkeltpersoner. Ud fra vores problemformulering vil vi via vores metode finde frem til, hvordan individet oplever brugen af coaching. Det er derfor vigtigt, at vi igennem vores empiri kan tegne et billede af informanternes eget syn på hverdagslivet. Vi har i starten af vores proces haft overvejelser om at observere, dette kunne eventuelt have været muligt i forbindelse med kurser i coaching. Problemet med denne fremgangsmåde er dog, at det kun vil give os en indsigt i, hvordan coaching som metode fungerer, og ikke vil give os redskaber til at forstå informanternes livsverden, intentionalitet og deres meningsdannelse i brugen af coaching. Vi har ikke desto mindre brugt observation i starten af processen, da vi på dette tidspunkt havde brug for en forståelsesramme for, hvad coaching er, hvilket vi fik mulighed for i forbindelse med et ekspertinterview med coach Maybritt Hattmann. Dette gav os blandt andet mulighed for at få informationer omkring coachingmetoden. Derudover fik en fra gruppen en prøve coach-session af Hattman, mens resten af gruppen observerede. Sessionen var vigtig, da den udover en forståelsesramme også gav os en erkendelse af, at det ikke var muligt at komme dybt nok ind i den observeredes forståelse af coaching i hverdagen. Dernæst er coaching meget personligt, og det ville givet være meget svært at få adgang til en sådan session samtidig med, at vi i en sådan situation nemt ville kunne komme til at påvirke det empiriske felt ved vores tilstedeværelse. Vigtigst af alt mener vi heller ikke, det er den mest optimale løsning, da vores interesse går på individets intention for at opsøge en coach samt på at skildre deres meningsdannelser. Disse aspekter ville ikke nødvendigvis fremgå af en coach-session, og vi ville derfor ikke få de oplysninger, vi behøver, ved at observere. Tilbage står vi med valget mellem fokusgruppeinterview og interview med enkeltpersoner, der i det følgende vil blive holdt op mod hinanden. Der er væsentlige forskelle mellem de to interviewtyper. I et enkelt interview vil der være mulighed for at gå mere i dybden, og vi kan i højere grad spørge ind til informantens Side 15 af 94

16 Aalborg Universitet fortælling og oplevelse af deres livsverden ved at forfølge og afklare meningen med deres udsagn. Derimod er fokusgrupper ideelle til at undersøge interaktionen mellem mennesker og få spontane udsagn frem, hvor af man kan aflæse holdninger og meninger til et givent emne. (Halkier 2002:17; Kvale 1997:108) Men i og med fokus ligger på holdninger og erfaringer, risikerer man også, at individuelle forståelser, som falder uden for det generelle billede, kan gå tabt i fokusgrupper. (Halkier 2002:16-17). Fokusgrupper er altså derfor ikke egnet til at producere data om personens livsverden. Da vores tilgang er fænomenologisk, og vi derved har fokus på det enkelte individ og dennes opfattelse af hverdagen, er fokusgruppen altså ikke velegnet til vores projekt. I og med vores problemstilling er, at skulle finde frem til det enkelte individs livsverden, mener vi, at interview med enkeltpersoner er den bedste metode. Herigennem får vi mulighed for at skildre enkeltindividers fortællinger og spørge ind til deres helt eget syn på eget liv, hvilket er selve ideen med den fænomenologiske tilgang til feltet. Enkeltinterviews har også den fordel, at forskellige informanter her ikke påvirker hinanden med deres udtalelser, og vi får derfor i højere grad mulighed for at få deres individuelle udtryk frem. Interviewets muligheder indenfor fænomenologien beskrives i følgende citat: Interviewets fokus på de oplevede meninger vedrørende de interviewedes livsverden gør fænomenologien relevant til afklaring af forståelsesformen i det kvalitative forskningsinterview. (Kvale 1997:62) Citatet understøtter den måde vi vil benytte enkelt interviews inden for fænomenologien, og vores formål er netop at afklare informantens forståelsesform ved at få deres oplevede meninger frem Interviewguide I forberedelsen af interviewene har vi udarbejdet en interviewguide, se bilag A. Overvejelserne vi har gjort omkring denne vil i det følgende blive beskrevet. Vi har valgt at udforme en struktureret spørgeguide, da konkrete spørgsmål for os er rare at have med, da vi ikke er rutinerede interviewere. Derudover giver det en større forsikring om ensartethed i struktureringen af interviewene, i og med vi er fem forskellige personer, der alle skal interviewe mindst én gang. Desuden giver de konkrete spørgsmål i højere grad mulighed Side 16 af 94

17 Coaching som hverdagsrefleksivitet? for forberedelse. Endelig mener vi også, at konkrete spørgsmål styrker projektets reliabilitet i og med, det også i højere grad gør det muligt at eftergøre undersøgelsen. Derudover vil det give større ensartethed i undersøgelsen. Det betyder dog ikke, at undersøgelsen bliver direkte generaliserbar, da vi med vores fænomenologiske tilgang søger viden om det enkelte individ. Med udgangspunkt i problemformuleringen, har vi sammensat nogle temaer, som vi finder essentielle i forhold til besvarelsen af den senere analyse. Man må holde sig målet for øje lige fra begyndelsen af undersøgelsen. Hvad er formålet med undersøgelsen, og hvordan forestiller man sig slutproduktet? (Kvale 2005: 106). Temaerne er altså for os en måde, hvormed vi kan fastholde målet med projektet gennem interviewprocessen, hvilket ligeledes påvirker undersøgelsens reliabilitet, da vi forsøger at opnå sammenhæng mellem interviewet og problemformuleringen. Vi kan derved forbedre muligheden for, at vi undersøger det, vi rent faktisk vil undersøge. Temaerne udspringer ikke alle direkte af problemformuleringen, hvilket kan påvirke projektets validitet, men temaerne vil gennem analysen blive brugt til besvarelsen af problemformuleringen, og kobles på den måde direkte til denne. Desuden gennemgås temaerne i det følgende og det begrundes, hvorfor de er relevante i forhold til besvarelsen af problemformuleringen. Interviewet indledes med temaet biografisk beskrivelse. Dette temas formål er at få en forståelse for individets livsverden. Ud fra Schutz kan man ikke forstå den mening individet danner uden at kende dets biografiske situation. Derudover er formålet her at løsne stemningen op og få personen til at tale frit og spontant. Dette tema er således først og fremmest indledende og danner baggrund for de andre temaer. Det gælder også til dels for det næste tema, som er fænomenet coaching. Herunder søger vi oplysninger om deres forståelse af fænomenet coaching og deres egne konkrete bevæggrunde for at benytte sig af coaching. Det spørger vi ind til for at forstå, hvorfor coaching for dem er et meningsfuldt redskab. Dernæst går vi over i erfaringer og oplevelser med coaching, hvor vi spørger til, hvordan de som individer bruger coaching, og hvilken betydning coaching og deres coach har for dem. I forhold til problemformuleringen er dette tema vigtigt for at få informanten til at reflektere over, hvorfor coaching er vigtigt for dem og hvilken betydning deres coach har i deres liv. Overgangen til næste tema er mere markant, vi informerer derfor også om overgangen i interviewet. Temaet er brug af coaching i hverdagen i det differentierede samfund. Under dette tema inddrager vi således hverdagen og kobler den med coaching. Vi søger altså her svar på, hvad coaching giver dem i deres hverdag, og hvorfor det for dem er meningsfuldt. Vi Side 17 af 94

18 Aalborg Universitet inddrager også her forholdet til tid og prioriteringer for at få en samfundsmæssig dimension på deres hverdag, og finde frem til hvorvidt de føler sig påvirket af samfundet. I det sidste tema refleksivitet/ identitet/ individualitet bevæger vi os tilbage til coaching som fænomen i og med vi f.eks. spørger Nu er coaching et moderne fænomen, hvorfor tror du, at du har valgt at bruge en coach?. I dette tema søger vi at finde ud af, hvor meget de reflekterer over, at det er lige præcis en coach, de søger hjælp hos, og i hvor høj grad det at gå til coach er en del af deres identitet. En sidste dimension i dette tema er sondringen mellem coaching og deres omgivelser, både fra informantens side og fra omgivelsernes side. Vi spørger altså ikke direkte i interviewet til, hvorfor informanten har valgt at blive coachet men snarere til, hvad det betyder for dem, og hvad det giver dem i deres hverdag. Vi forventer herved at få informationer, vi kan bruge til at danne os et billede af informantens hverdag, og hvilken mening informanten tillægger coaching i hverdagen. Denne forståelse af informantens hverdagsliv kan vi så bruge til at analysere, hvordan individet finder mening i brugen af coaching og vores temaer bliver på denne måde valide i forhold til problemformuleringen. I forhold til at få informanten til at tale frit og besvare spørgsmålene med sine umiddelbare tanker har vi forsøgt at være meget opmærksomme på konstruktionen af spørgsmålene. Vi har således formuleret vores spørgsmål med hvad og hvornår frem for hvorfor, hvor det har været muligt, da hvorfor spørgsmål lægger mere op til, at informanten kommer med filosofiske spekulationer i stedet for sine umiddelbare tanker. Derudover kan det være svært for informanten at forklare egne handlinger, hvilket kan ses som et paradoks i forhold til vores udgangspunkt om at få informantens fortælling. For at imødekomme dette vil vi spørge ind til eksempler. Ligeledes kan mange hvorfor-spørgsmål virke anmassende og skabe en eksamensstemning, hvor informanten føler sig udspurgt på en negativ måde, hvilket kan resultere i, at informanten føler sig overrumplet og derfor ikke åbner helt op. (Kvale 1997:135f.) Derudover har vi også forsøgt at formulere vores spørgsmål således, at de ikke kan besvares med kun et ja eller et nej, men så vi fremmer reflekterende udsagn. Vi spørger f.eks. informanten: Hvordan oplever du dit forhold til din coach? i stedet for Har du et godt forhold til din coach? Udover overvejelser omkrig interviewguiden har vi også dels haft overvejelser omkring tilgangen til feltet, og vi har fået nogle erfaringer i løbet af processen med at finde informanter. Side 18 af 94

19 Coaching som hverdagsrefleksivitet? Overvejelser i forbindelse med informanter I dette afsnit vil vi beskrive nogle af de overvejelser, vi har gjort os i forbindelse med at allokere informanter. I løbet af perioden er vi stødt på nogle vanskelligheder ved at få informanter. Da det var personer, som benytter coaching i hverdagen, vi som udgangspunkt var interesserede i, sendte vi mails rundt til coaches, se bilag B, hvor vi på den måde, søgte deres interesse for vores projekt. Ved at opnå coachens interesse forventede vi at kunne komme i kontakt med nogle af deres fokuspersoner 4. Vi erfarede, at det var mere hensigtsmæssigt at ringe rundt til coaches frem for at sende mails, da vi på denne måde bedre var i stand til at beskrive projektet og besvare eventuelle tvivlsspørgsmål. Desuden virkede det også til, at mange var tilbøjelige til at udskyde mailen, og dermed var det mere effektivt for os at ringe rundt. Det er imidlertid et personligt emne vi beskæftiger os med, og det har ikke været nemt at komme ind i feltet. Et stykke inde i forløbet kom vi i kontakt med Christian Dinesen, leder af Dansk Coaching Institut. Dette resulterede i, at han for os blev en gate keeper til feltet og ville hjælpe os med at allokere informanter, hvilket vi var positive overfor. Gate keeperen har en selektiv tilgang til feltet, men i forhold til denne undersøgelse er det ikke afgørende, hvem informanterne bliver coachet af, og om de har den samme coach, da vores fokus er på deres meningsdannelser. Efter nogen tid måtte også Dinesen sande, at det var svært at få folk til at deltage, til dels fordi det er et personligt emne, men mange blev ifølge ham også afskrækkede af, at det er et universitetsprojekt, og blev i tvivl om, hvorvidt de kunne bidrage. Denne oplysning gør, at vi til en anden gang vil huske i højere grad at få afmystificeret det at deltage i et universitetsprojekt. Vi fik dog nogle tilbud om deltagelse fra de personer Dinesen havde kontaktet, og de indgår også i vores empiri. Da ovenstående ikke i første omgang gav nogen respons, overvejede vi, hvorvidt interviews med coaches kunne være en mulighed til at svare på problemstillingen. Dette ville dog ikke stemme overens med vores fænomenologiske tilgang at bruge coachens syn på, hvordan individer danner mening i coaching. Dette ville være en fortolkning, vi ikke kunne danne førsteordenskonstruktioner ud fra. Derudover ville de være farvet af coachens syn på dette. Vi valgte i stedet for at ringe rundt til virksomheder, som vi på internettet kunne se 4 Fokuspersoner er en betegnelse for de personer, der bliver coachet. Side 19 af 94

20 Aalborg Universitet benyttede sig af coaching. Flere af virksomhederne, kunne hjælpe os med at finde ansatte, der benytter coaching, derved fandt vi to af vores interviewpersoner. I forhold til interviews med personer, der benytter business coaching, er vi opmærksomme på at de muligvis ikke anvender coaching udover deres arbejdsliv. De er dog stadig relevante for vores problemformulering, da vi er interesserede i at finde ud af, hvordan de danner mening i brugen af coaching i hverdagslivet og vi ser arbejdslivet som en del af hverdagslivet. Derudover tog vi kontakt til en person, vi havde set blive coachet på tv. Programmet hun var medvirkende i handlede ikke om coaching. Der var kun et meget kort indslag, der fortalte mere om hendes hverdag, end hvilke problemstillinger hun blev coachet på. Grunden til at vi kunne anvende hende som interviewperson var netop, at det ikke allerede var eksponeret i programmet. Havde det været det, ville vi ikke kunne forvente at få spontane og umiddelbare svar på vores spørgsmål. Det viste sig, at henvende sig mere direkte til folk er en mere effektiv måde at allokere informanter på. Vi fandt således frem til seks informanter, som vi har interviewet i henholdsvis Århus og København. Tre af de interviewede arbejder på store virksomheder og er i forbindelse med jobbet blevet coachet, enten af en ekstern eller en intern coach, mens de andre tre selv har valgt at bruge en coach i hverdagen. Vi har gjort os nogle overvejelser i forbindelse med, hvor meget information informanterne skulle have inden interviewene. Generelt har vi på forhånd beskrevet projektets formål, og hvordan interviewene skulle bruges i denne sammenhæng. Nogle har været interesserede i at modtage spørgsmålene på forhånd for på den måde at kunne forberede sig. Dette har været en balancegang, da vi ikke var interesserede i at give for mange oplysninger eller direkte stille vores interviewguide til rådighed. Havde vi gjort dette, ville informanterne kunne forberede sig for meget til vores interviews, hvilket havde kunnet påvirke undersøgelsens validitet. Det vi i høj grad har været interesserede i er spontane tanker og refleksioner frem for forberedte udtalelser. Vi valgte dog i nogle tilfælde at sende temaerne for interviewet ud. I forbindelse med dette, er der nogle etiske overvejelser, da det på den ene side ville gøre informanten mere tryg, hvis denne havde spørgsmålene på forhånd. Omvendt føler vi, at vi har været gode til at forklare, hvad der skulle ske, og hvordan det skulle bruges i projektet. Derudover har vi i forbindelse med vores allokering af informanterne, givet dem muligheden for at vælge, hvorvidt de ønskede at fremstå som anonyme eller ej. I de tilfælde, hvor vi har anonymiseret Side 20 af 94

21 Coaching som hverdagsrefleksivitet? informanterne, har vi foruden at anonymisere dem som personer også anonymiseret de personer; f.eks. deres coach og de steder; f.eks. deres arbejdsplads, som de omtaler. Inden interviewene har vi forsøgt at forberede os så meget som muligt, da vi har at gøre med mennesker, som har afsat tid til os. Vi har derfor tilstræbt at være til stede i god tid, samt at skabe en positiv stemning fra starten. Vi sørgede for at klarlægge, at informanterne ikke skulle svare på noget, de ikke havde lyst til, samt hvordan deres rolle ville være i det færdige projekt. Derudover havde vi selvfølgelig forberedt os godt og indøvet spørgsmålene, så vi virkede engagerede og forberedte samt for at få de bedst mulige interviews ud af deres tid. Dette fik desuden interviewet til at fungere mere som en samtale. Vi har ligeledes gjort nogle overvejelser om, hvorvidt vi skulle opstille krav til, hvilken form for coaching vores informanter bruger. Da coaching er et meget bredt begreb og samtidig ikke er en beskyttet titel, overvejede vi at opsætte nogle krav for kvaliteten af den coaching informanten har modtaget. Men vi besluttede os for, at det i forhold til vores projekt ikke er essentielt, hvem de bliver coachet af, og hvilken faglig baggrund coachen har. Det afgørende er netop, da vi har en fænomenologisk tilgang, hvad informanten oplever coaching er, og hvad han/hun får ud af at blive coachet og netop deres oplevelser og erfaringer, hvilket også er begrundelsen for, at en gate keeper ikke er et problem i dette projekt. Det er derfor principielt underordnet, hvilken form for coaching de får. I det hele taget havde vi ikke nogen krav til vores informanter ud over, at de skulle have erfaring med at blive coachet. 2.4 Vurdering af den indsamlede empiri I det følgende vil vi beskrive nogle overvejelser, vi har gjort os i forbindelse med, hvordan interviewene forløb, samt de metodiske overvejelser vi har haft i den forbindelse. Vi valgte, som tidligere nævnt at lave en struktureret interviewguide, da dette ville give større ensartethed i interviewene. I praksis lavede vi imidlertid semistrukturerede interviews, da vi stillede spørgsmålene i den rækkefølge, det virkede befordrende for samtalen. Dette har gjort, at interviewene ikke er helt ensartede, og det derfor ikke er alle informanterne, der kommer ind over alle emnerne. At alle ikke kommer ind over de samme emner er i høj grad forårsaget af, at vi eftersom vi er fænomenologiske var interesserede i deres fortælling og derfor spurgte ind til de emner de selv kom ind på. At der ikke er fuldstændig overensstemmelse mellem Side 21 af 94

22 Aalborg Universitet interviewene, i forhold til hvad der bliver spurgt om, påvirker undersøgelsens reliabilitet, da det ikke direkte er muligt at eftergøre samme undersøgelse. Igennem de seks interviews oplevede vi, at nogle personer var mere talende end andre. Hvor nogen svarede med minutter lange svar, var der andre der afgav korte svar. Dette har ligeledes gjort, at der var forskel på det vi fik ud af interviewene. Men denne forskel ville også være der ved brug af en struktureret interviewguide. Det er netop forskellene, der understreger informanternes individuelle livsverdener. De er som individer ikke ens, og vil derfor ofte svare forskelligt på samme spørgsmål. Derudover har vi været opmærksomme på, at vi i nogle tilfælde stillede ledende spørgsmål. Et eksempel på dette er: Hvad med forholdet til din coach. Er det tæt?. Her påvirker vi altså interviewpersonen til at beskrive forholdet som tæt i stedet for, at lade personen sætte sine egne ord på forholdet. Vi har i analysen valgt ikke at inddrage citater fra informanterne, hvis vi mener, deres svar er forårsaget af et ledende spørgsmål. Derfor har det umiddelbart ikke påvirket vores undersøgelse. Hvis man stiller mange ledende spørgsmål kan dette påvirke undersøgelsens validitet, da man kan risikere ikke at få de rigtige svar og derfor ikke undersøger, det man forventer. I forbindelse med et af vores interviews fik vi ikke optaget første del af interviewet på bånd, på grund af et teknisk uheld. Derfor er der et af interviewene vi ikke har haft mulighed for at høre det hele af efterfølgende, men der blev umiddelbart efter interviewets afslutning lavet et referat af den første del. Dette indgår som en del af transskriptionen bilag C. Vi har dog valgt at undlade at tage citater herfra, da vi ikke kan være sikre på, at vi fik nedskrevet ordret, hvad interviewpersonen sagde. Vi har dog anvendt nogle af oplysningerne i en kort fortælling om personen. De overordnede erfaringer vi har gjort os ved at være ude og lave interviewene er, at en semistruktureret interviewguide, ville have været bedre i forbindelse med et fænomenologisk projekt, da det var i vores interesse at få deres fortællinger, og derfor vigtigt at spørge ind til de spontane svar informanterne gav. Derudover har vi fået bekræftet at måden, hvorpå spørgsmålene bliver stillede af forskeren, er meget vigtige i forhold til interviewets validitet, og selvom man er bevidst om dette inden interviewene, kan det være svært i situationen at forholde sig objektivt. Side 22 af 94