Evaluering af projekt: Inspirationsmøder om rygestop på arbejdspladser

Transkript

1 Evaluering af projekt: Inspirationsmøder om rygestop på arbejdspladser Jo Coolidge

2 Indhold Projektdeltagere:... 3 Indledning:... 3 Resumé... 4 Introduktion... 5 Projektperiode... 5 Formål... 5 Inklusionskriterier... 5 Outcome... 5 Design... 5 Randomisering... 5 Metode... 5 Statisk analyse... 6 Resultater... 6 Rekruttering til projektet... 7 Statistisk analyse af resultaterne... 7 Figur Seks måneders rygeophør... 9 Diskussion... 9 Erfaringer og anbefalinger til fremtidige inspirationsmøder på arbejdspladserne Arbejdspladsen som rygestoparena Sats på de store virksomheder Inspirationsmøder kan hægtes på andre møder Bredere emner blev efterlyst til Inspirationsmøderne Målretning af indsatsen til mænd og traditionelle rygerfag Reduktion af den sociale ulighed i rygning Vær indstillet på en massiv opsøgende indsats Noahs ark princippet Planlægning af rygestopkurser samtidig med inspirationsmøderne Let adgang til samarbejde med virksomheder Begrænsninger ved projektet Konklusion Referencer Side 2

3 Projektet er et samarbejdsprojekt mellem Herlev Kommune og Kræftens Bekæmpelse og er finansieret af Forebyggelsesfonden. Projektdeltagere: Fra Kræftens Bekæmpelse Lars Nielsen og Niels Them Kjær og fra Herlev Kommune Per Antoft, Ingeborg Vestergaard, Lisbeth Naver og Jo Coolidge, projektleder. Indledning: Målgruppen for denne rapport er kommunernes rygestopkoordinatorer og andre aktører, som beskæftiger sig med rekruttering til rygestopkurser. I det følgende omtales erfaringerne med en systematisk opsøgende indsats for at rekruttere til rygeafvænning via arbejdspladsen. Restgruppen af rygere skal mødes på en ny måde. Det skal gøres let for rygerne at vælge rygestopkurser. Projektet, som omtales her, er et metodeudviklingsprojekt. Metoden går i al enkelthed ud på at gøre rygestopkurser let tilgængelige via arbejdspladser, ved at afholde arbejdspladsbaserede motiverende møder om rygestop forud for tilbud om rygestopkurser. Oplægget til møderne er baseret på metoderne Motivational interviewing og Gainframed smoking cessation (1,2) og fokuserer på det gode røgfrie liv samt en gennemgang af forløbet af et rygestopkursus. I forbindelse med afholdelse af møderne arrangeres et konkret tilbud om rygestopkursus. Rammerne for deltagelse i kurserne præciseres, herunder om rygestopkurset regnes med i medarbejdernes arbejdstid. I det følgende er disse motiverende møder benævnt inspirationsmøder. Der er bilag med konkrete forslag til, hvordan man kan lave en lignende indsats i andre dele af landet fx i andre kommuner. Projektet er et samarbejdsprojekt mellem Herlev Kommune og Kræftens Bekæmpelse og er finansieret af Forebyggelsesfonden. Projektet har været præsenteret ved Sund By Tobaksnetværksmøde i Svendborg i oktober 2010, ved møde om Sundhedsprofilen for Region Hovedstaden i februar 2011, the 10th Nordic Public Health Conference i Åbo i august 2011, Lægeforeningens forebyggelsespolitiske styregruppe i oktober 2011 og European Public Health Conference i København i november Planen var at udvikle en standardiseret metode til rekruttering til rygestoptilbud via arbejdspladser. Planen var også at målrette indsatsen til de socialt dårligt stillede. Som det vil fremgå af denne rapport, viste det sig at være en effektiv metode. Kræftens Bekæmpelse har derfor valgt at stille konceptet til rådighed via deres hjemmeside, hvor hele oplægget til inspirationsmøder kan downloades, og hvor man kan bestille kursus i at holde disse møder. Læs mere på Se i øvrigt vejledning til inspirationsmøder, bilagt. Side 3

4 Resumé Introduktion Man ønskede at undersøge, om det kunne lade sig gøre at rekruttere til rygestopkurser, hvis man via motiverende oplæg (inspirationsmøder) efterfulgt af konkrete rygestopkursustilbud, gjorde rygestopkurser let tilgængelige via arbejdspladser. Metode og design Virksomheder med mindst ti ansatte blev kontaktet pr. brev og telefonisk. Virksomhederne skulle have minimum to rygere for at kunne deltage. Virksomhederne blev randomiseret til en interventionsgruppe og en kontrolgruppe. Såvel virksomheder i kontrolgruppen og interventionsgruppen blev tilbudt gratis rygestopkurser til deres ansatte. Interventionsgruppen blev herudover tilbudt en 45 minutters motiverende præsentation som introduktion til rygeophør. Denne præsentation udgjorde interventionen. Outcome variablen var forskellen i antal rygestopkurser i de to grupper. Resultat Af 169 virksomheder som opfyldte disse inklusionskriterier, indvilgede 66 i at deltage. 33 blev henvist til hhv. interventions- og kontrolgruppe. I interventions- og kontrolgruppen blev der afholdt hhv. tolv og et rygestopkurser(us). Forskellen var højsignifikant (p < 0,001). Konklusion Metoden giver anledning til signifikant flere gennemførte rygestopkurser end kontrolgruppen, som alene fik tilbudt gratis rygestopkurser.over en tredjedel af de kontaktede virksomheder, som opfyldte inklusionskriterierne, gav tilsagn om at deltage. Det er således muligt at rekruttere til rygestopkurser via arbejdspladser. Side 4

5 Introduktion Da inspirationsmøderne blev holdt i 2010, var der ifølge befolkningsundersøgelser på landsplan og i Herlev Kommune ca. 23 pct. daglige rygere. Af sundhedsprofilen fra Region Hovedstaden fra 2010 fremgår, at tre fjerdedele af rygerne gerne vil holde op med at ryge, og at halvdelen af dem, der gerne vil holde op, giver udtryk for, at de gerne vil have støtte til deres rygeafvænning. Landet over meddeler kommunerne imidlertid, at der er sket en faldende tendens i antallet af rygere, der melder sig til rygestopkurser. Det er dette paradoks, der er baggrunden for projektet. Hvorfor er det, at rygere siger, de gerne vil have hjælp til at holde op, men ikke tager imod de tilbud, der er til rådighed? Man overvejede, om det var betinget af, at rygestopkurserne ikke er lettilgængelige. Man ønskede derfor at undersøge, om det kunne lade sig gøre at rekruttere til rygestopkurser, hvis man via motiverende oplæg efterfulgt af konkrete rygestopkursustilbud gjorde tilbuddet lettilgængeligt via arbejdspladser. Projektperiode Inspirationsmøderne og rygestopkurserne fandt sted i perioden efteråret 2010 til foråret Formål Det primære formål var at undersøge, om et 45 minutters inspirationsmøde på arbejdspladsen ville øge antallet af arbejdspladsbaserede rygestopkurser. Man ønskede endvidere at udvikle en standardiseret metode til at rekruttere til rygestopkurser, som kunne anvendes landet over, samt at reducere den sociale ulighed i rygning. Inklusionskriterier I projektet inkluderedes virksomheder med mindst ti ansatte, hvoraf mindst to skulle være rygere. Outcome Succeskriteriet (outcome variablen) var eventuelle forskelle i antallet af gennemførte rygestopkurser på interventions- og kontrolgruppens virksomheder. Design Clusterrandomiseret design, hvor hver virksomhed udgør et cluster. Randomisering Efter af have indhentet accept af deltagelse skulle virksomhederne randomiseres til henholdsvis en interventions- og en kontrolgruppe. Randomiseringen skulle foretages af en ekstern institution, Copenhagen Trial Unit. Metode Virksomheder med mindst ti ansatte blev skriftligt informeret om projektet med opfordring om at kontakte projektkoordinator. Brevet blev opfulgt af gentagne telefonopringninger. Efter at virksomheds-ledelsen havde indvilget i at ville deltage, blev der foretaget randomisering. Forskningsinstitutionen Copenhagen Trial Unit foretog randomisering af virksomheder efter først at have stratificeret virksomhederne efter antal ansatte og estimeret rygeprevalens. Projektets medarbejdere havde således ingen indflydelse på Side 5

6 hvilke virksomheder, der indgik i interventions eller kontrolgruppen. Såvel virksomheder i kontrolgruppen som interventionsgruppen blev tilbudt gratis rygestopkurser til deres ansatte. Interventionsgruppen blev herudover tilbudt en 45 minutters motiverende præsentation, i det følgende kaldet inspirationsmøde, som introduktion til rygeophør. Denne præsentation udgjorde interventionen. Præsentationen blev holdt for alle ansatte, såvel rygere som ikke-rygere i løbet af arbejdstiden. Typisk fandt inspirationsmødet sted i forbindelse med et allerede planlagt medarbejdermøde. Inspirationsmøderne var baseret på metoderne motivational interviewing og gain-framed smoking cessation. Den gode livskvalitet som ex-ryger blev fremhævet, i stedet for de uheldige sundhedskonsekvenser ved fortsat rygning. Da både rygere og ikkerygere deltog, blev generelle strategier til ændring af livsstil inddraget. Rygestopkurserne blev planlagt til at blive afholdt få dage efter præsentationen og involverede standardmetoden med fem mødegange over seks uger. Statisk analyse Der blev foretaget Chi Square test (χ2) med likelihood ratio for forskellen i outcomevariablen, som var antallet af rygestopkurser i hhv. interventions- og kontrolgruppen af arbejdspladser. Resultater Resultaterne er inddelt i to afsnit omhandlende rekruttering af virksomhederne til projektet og den statiske analyse af antal rygestopkurser i kontrol- og interventionsgruppen. Resultatet er opgjort i antallet af rygestopkurser i interventionsgruppen i forhold til kontrolgruppen. Til sidst er ophørsraten for rygestopkurserne nævnt. Selv om det ikke var defineret som et selvstændigt succeskriterium, grundet begrænsninger i undersøgelsens størrelse, er det alligevel væsentligt at belyse, om ophørsraten adskiller sig væsentligt fra ophørsraten på kommunens almindelige borgerhold. Side 6

7 Rekruttering til projektet Herlev Kommunes liste over virksomheder med mindst ti ansatte med adresse i Herlev, omfattede 248 virksomheder. Der var 16 virksomheder, som ikke kunne kontaktes trods ti opringningsforsøg. Ud af de resterende 232 var der 63 (27 procent) som blev ekskluderet, fordi de oplyste, at der kun var en enkelt eller ingen rygere tilbage blandt medarbejderne. Af de 169 tilbageværende gav 67 tilsagn om deltagelse, heraf blev en ekskluderet, da det viste sig der kun var syv ansatte. Der var således 66 virksomheder, svarende til 39 procent (66/169) af de adspurgte virksomheder, som opfyldte inklusionskriterierne, som gav tilsagn om deltagelse i projektet. Statistisk analyse af resultaterne De 66 medvirkende virksomheder blev randomiseret til en interventionsgruppe med 33 virksomheder og en kontrolgruppe med 33 virksomheder. Inspirationsmøderne blev afholdt hos 23 af de 33 interventionsvirksomheder. De resterende ti virksomheder i interventionsgruppen deltog ikke, selv om de oprindeligt havde accepteret at være en del af projektet. Heraf var der fire virksomheder som oplyste, at de havde mindre end to rygere tilbage. De øvrige seks virksomheder, som faldt fra, ønskede af forskellige grunde alligevel ikke at prioritere rygestop. Det fremgik af samtalerne, at finanskrisen spillede en rolle. I interventionsgruppen blev der afholdt 12 rygestopkurser. Alle 12 rygestopkurser var blandt de 23 virksomheder, hvor der var blevet afholdt inspirationsmøder. I kontrolgruppen blev der afholdt et rygestopkursus. Ved Chi Square testen blev det påvist, at der var højsignifikant forskel (p < 0,001) i forhold til antallet af rygestopkurser mellem interventions- og kontrolgrupperne. Det var således usandsynligt, at forskellen i antallet af rygestopkurser i de to grupper af arbejdspladser var en tilfældighed. 9 ud af 12 virksomheder i interventionsgruppen afholdt rygestopkurser betalt af arbejdsgiver. Én virksomhed betalte halvdelen af medarbejdertiden til kurset, som fandt sted ved arbejdsdagens afslutning, således at medarbejderne betalte en time og arbejdspladsen en time. På de resterende to arbejdspladser, var rygestopkurset ikke en del af arbejdstiden. I kontrolgruppen blev kursustiden i det ene rygestopkursus, der blev afholdt, betalt af arbejdsgiver. Side 7

8 Figur 1. Figur 1. illustrerer antallet af medvirkende virksomheder som er delt i hhv. interventions- og kontrolgrupper, hvor der blev afholdt inspirationsmøder på 23 af de 33 interventionsgrupper. På 12 af de virksomheder hvor der blev afholdt inspirationsmøder, blev der efterfølgende afholdt rygestopkurser. Der blev afholdt ét rygestopkursus i kontrolgruppen. Forskellen er højsignifikant. Side 8

9 Seks måneders rygeophør Herlev Kommune har, siden man i år 2000 etablerede rygestopkurser, deltaget i den nationale database, Rygestopbasen, som registrerer deltagerne i rygestopkursernes rygeophør. Man har haft et samarbejde med en ekstern leverandør, Stoplinien, som har stået for telefonisk opfølgning til deltagerne i alle kommunens kurser (såvel fra arbejdspladserne i projektet som de almindelige borgerhold). Abstinensraten, dvs. kontinuerligt rygeophør fra stoptidspunktet og 6 måneder frem, var ens for de to grupper, 23 procent og 24 procent for hhv. projektdeltagerne og Herlev Kommune som helhed i perioden. Denne abstinensrate er baseret på et konservativt estimat, hvor alle deltagere, som ikke kunne træffes, regnes for fortsat rygere. 18 procent af deltagerne kunne ikke træffes og blev derfor regnet for fortsat rygere. Der var således ikke umiddelbart forskel i rygestopkursisternes ophørsrate i projektet, i forhold til de almindelige borgerhold. Diskussion Generelt blev tilbuddet om inspirationsmøder og rygestopkurser mødt med stor velvilje blandt virksomhederne i Herlev. Der var en stor andel af virksomheder (39 procent) som takkede ja til tilbuddet om inspirationsmøder. Selv om både kontrol- og interventionsarbejdspladser fik tilbudt gratis rygestopkurser, var det kun en enkelt virksomhed i kontrolgruppen, som selv tog initiativ til at få etableret et rygestopkursus for dens medarbejdere. Det var nødvendigt med en vedholdende indsats, for at få en aftale i stand om inspirationsmøder i interventionsgruppen. Halvdelen af inspirationsmøderne blev efterfulgt af rygestopkurser. Den højsignifikante forskel mellem kontrol- og interventionsarbejdspladsen tolkes som udtryk for, at rekruttering til rygestopkurser kan øges betydeligt ved at gøre kurserne lettilgængelige for såvel arbejdspladserne som medarbejderne. Det var en overraskende stor andel af virksomhederne, som var villige til at lade deres medarbejdere gennemgå rygestopkurset som en del af arbejdstiden. På evalueringsmøde ved projektets afslutning meddelte rygestoprådgiverne, at denne gestus med arbejdsgiverfinansieret tid til rygestopkursus havde virket meget motiverende for deltagerne på rygestopkurserne. Projektledelsen tolker resultatet som udtryk for, at øget tilgængelighed og information om rygeafvænningstilbud på arbejdspladsen har betydning for, om de ansatte vælger rygestoptilbud. Et mere bredt indhold i inspirationsmøderne, som både henvendte sig til rygere og ikke-rygere, blev generelt efterspurgt. Det var en forudsætning for at få medarbejderne i tale, at afholde mere brede inspirationsmøder, som ikke alene omhandlede rygning. Der var behov for en vedholdende indsats for, at få virksomhederne til at medvirke. Det er ikke tilstrækkeligt med skriftlig henvendelse. Der var stort set ingen respons på den skriftlige henvendelse heller ikke selv om telefonnummeret på projektkoordinatoren fremgik af brevet. Det var nødvendigt at følge op med adskillige telefonsamtaler. En overraskende stor andel af de offentlige og især de private virksomheder var villige til at tilbyde rygestopkurserne i arbejdstiden. Det krævede således en vedholdende indsats at få virksomhederne til at deltage, men når de først havde givet tilsagn, var de fleste villige til at bidrage, også økonomisk, til medarbejdernes rygestopbestræbelser. Side 9

10 Erfaringer og anbefalinger til fremtidige inspirationsmøder på arbejdspladserne Arbejdspladsen som rygestoparena Arbejdspladser er en god platform til at få adgang til mange rygere på. Der er mange mennesker samlet i lang tid hver dag, og på arbejdspladsen kan kollegerne bidrage til at støtte op om rygestoppet. Det er efterhånden et almindeligt anvendt medarbejdergode, at arbejdspladser tilbyder sundhedsfremmende tiltag fx frugtordninger, medlemskaber til fitnesscentre, adgang til fysioterapi m.v. Arbejdspladsen har således mulighed for at påvirke normer og adfærd. De fleste virksomheder var derfor positive overfor at tilbyde medarbejderne inspirationsmøder om rygestopkurser. I takt med at lovgivningen sideløbende har gjort det mere besværligt at være ryger, er det en fordel for arbejdspladser at kunne tilbyde gratis støtte til rygestop. Sats på de store virksomheder Ved projektets start var 23 procent af Danmarks befolkning iflg. Sundhedsstyrelsen daglige rygere. Siden er antallet af rapporterede daglige rygere på landsplan faldet til ca. 20 procent (3). Der er således sket en jævn faldende tendens i antallet af rapporterede rygere. Hvis man alene målretter indsatsen overfor mindre virksomheder, vil der være en større andel af virksomheder med en eller ingen rygere. Det anbefales derfor, at man ved lignende projekter retter henvendelse til større virksomheder, for eksempel med mindst 20 ansatte, for at få nok deltagere til rygestopkurserne. For at anvende ressourcerne bedst muligt er det formentlig effektivt at slå flere mindre virksomheder sammen, således at rygerne tilbydes et fælles rygestophold. Dette har dog ikke været afprøvet i projektet. Inspirationsmøder kan hægtes på andre møder Inspirationsmøderne blev i de fleste tilfælde afholdt som led i allerede planlagte møder på arbejdspladsen. Det krævede stor fleksibilitet fra projektmedarbejdernes side at kunne stille sig til rådighed uger og måneder ud i fremtiden, hvor det passede ind i virksomhedernes planlægning og drift. Fordelen ved at hægte sig på allerede etablerede møder, fx. medarbejdermøder, var, at alle medarbejdere var samlet og det var nemt for virksomheden at tage imod tilbuddet om inspirationsmøder uden at indkalde medarbejderne til et separat møde. På en enkelt arbejdsplads blev inspirationsmødet en anledning til en hel møderække med sundhedsfremme som gennemgående tema. Bredere emner blev efterlyst til Inspirationsmøderne For at imødekomme såvel rygere som ikke-rygere efterspurgte virksomhederne et oplæg som ikke alene handlede om rygestop, men som også kunne være relevant for ikke-rygere. Derfor blev oplægget revideret til at omfatte inspiration til at ændre vaner generelt foruden fokus på rygestop og rygestopkurser. Det er de samme principper, der tages i brug, hvad enten man skal i gang med et rygestop, vægttab eller indarbejde mere motion i hverdagen. Der skulle således kun få justeringer til at gøre oplægget mere relevant for både ikkerygere som rygere. Det reviderede oplæg blev positivt mødt af arbejdspladserne, og ændringerne er indarbejdet i det oplæg, som Kræftens Bekæmpelse udbyder. Målretning af indsatsen til mænd og traditionelle rygerfag Mænd er stadig overrepræsenterede blandt rygere. I projektet har man erfaringer for, at lidt flere mænd end kvinder melder sig, 56 procent af kursisterne var mænd. Omvendt er der ved kommunernes almindelige rygestopkurser typisk flest kvindelige deltagere. Ca. to trediedele af et rygestophold udgøres normalt af kvinder. Man kan vælge at målrette mandearbejdspladser for på den måde at få deltagere, som normalt er sværere at rekruttere til at deltage i rygestopkurser. Side 10

11 Reduktion af den sociale ulighed i rygning Det er velkendt, at massemediekampagner primært har effekt for de mest ressourcestærke i samfundet. Der er behov for en personlig indsats for at rekruttere restgruppen af rygere. Langt størstedelen af deltagerne i projektets rygestopkurser var ufaglærte, faglærte eller kortuddannede. Kun syv procent af deltagerne i rygestopkurserne havde gennemført en mellemlang eller lang uddannelse. Inspirationsmøder på arbejdspladserne er en metode, der kan anvendes til at reducere den sociale ulighed i rygning, idet man kan målrette indsatsen til virksomheder med ufaglærte eller kortuddannende medarbejdere, som aktuelt udgør en stadig større andel af rygerne. Vær indstillet på en massiv opsøgende indsats Det krævede i gennemsnit fem opkald, før kontakten blev etableret med virksomhedsledelsen, på trods af at der ca. en uge forud for henvendelserne, var fremsendt et brev med grundig information om projektet. Der skal med andre ord sættes mange ressourcer af til den opsøgende indsats. Man kan let regulere indsatsens størrelse afhængigt af, hvor mange ressourcer man har til rådighed. Noahs ark princippet I forbindelse med nogle af de mere vanskelige funktioner i projektet har det været en fordel at være to, der sammen kan overkomme barrierer, også kaldet Noahs ark princippet. Det var en ny, og til tider vanskelig opgave, at være opsøgende i forhold til virksomhederne. Projektets medarbejdere var overraskede over nogle af reaktionerne ved telefonopkaldene til virksomhedslederne. Der var enkelte, som ligefrem benyttede lejligheden til at skælde ud over tilbuddet, som de gav udtryk for var utidig indblanding. Det fremgik ofte af sådanne samtaler, at personen selv var ryger, som følte sig forfulgt. Langt de fleste virksomheder reagerede dog positivt på tilbuddet. Men de få negative reaktioner krævede, at man, som en projektmedarbejder udtrykte det, tog teflon på og lod de negative reaktioner glide af uden at tage det personligt. Det kan også af denne grund anbefales at være mindst to personer, der beskæftiger sig med projektet. Navnlig i den fase af projektet, hvor man kontakter virksomhederne, kan der være behov for støtte og opmuntring, når projektet er op ad bakke. Planlægning af rygestopkurser samtidig med inspirationsmøderne Det er helt afgørende, at der forud for inspirationsmøderne er planlagt et konkret rygestoptilbud, som medarbejderne kan tage stilling til. Virksomhedsledelsen skal således forud for inspirationsmødet tage stilling til, om et rygestopkursus kan foregå i eller uden for arbejdstiden. Det var erfaringen, at succes i form af tilslutning til det efterfølgende rygestopkursus er afhængig af, at kurset er planlagt med tid og sted og rygestoprådgiver, samt at medarbejderne får besked om, hvorvidt det regnes for arbejdstid at deltage i kurset. Der skal således være et færdigtilrettelagt tilbud ved inspirationsmødet. Det kan være en fordel, at den person, som holder inspirationsmødet, er den samme, som holder det efterfølgende rygestopkursus, så medarbejderne får mulighed for at møde rygestoprådgiveren. Det er dog på ingen måde en forudsætning. Let adgang til samarbejde med virksomheder Det var ikke et formål i sig selv, men kontakten til virksomhederne gjorde det muligt at informere om andre af kommunens sundhedstilbud fx. alkoholbehandling. Kontakten til virksomhederne skabte således basis for at etablere et samarbejde, som let kunne genoptages, hvis kommunen senere vil i kontakt med virksomhederne om andre sundhedstiltag på arbejdspladser. Side 11

12 Begrænsninger ved projektet Forud for projektets implementering blev der foretaget en powerberegning. Der var behov for ca. 200 virksomheder i hver gruppe for at kunne bidrage med effekt på rygeprevalens i virksomhederne. Da der således ikke i flg. beregninger forud for projektets start, var tilstrækkelig power til at kunne påvise ændringer i rygeprevalensen, blev der ikke foretaget individuelle prevalensberegninger. Der er derfor ikke foretaget nøjagtige prevalensberegninger. Ved telefonkontakten med virksomhedsledelsen er der spurgt om det samlede antal medarbejdere, og antallet af medarbejdere der var rygere. Man har indhentet oplysninger om rygeprevalensen i forbindelse med rekruttering til projektet forud for inspirationsmøderne og ca. et halvt år efter, at inspirationsmøderne har fundet sted. Disse oplysninger er behæftet med en del usikkerhed, især på de større virksomheder. På flere af virksomhederne har der været betydelig udskiftning af personalet i løbet af projektperioden, så personalesammensætningen ved projektets start var en hel anden end ved projektets afslutning. På flere virksomheder var antallet af rygere ukendt. I sådanne tilfælde blev rygeprevalensen sat til 25 procent. Rygeprevalensen er faldet i såvel interventionsvirksomhederne som i kontrolvirksomhederne. Konklusion Inspirationsmødemetoden gav anledning til signifikant flere gennemførte rygestopkurser end kontrolgruppen, som alene fik tilbudt rygestopkurser. En stor andel af virksomhederne indvilgede i at deltage på trods af, at det var et projekt, og de ikke var sikret deltagelse i inspirationsmøderne men kun de gratis rygestopkurser. Man må således forvente, at det ved fremtidige lignende initiativer er muligt at få en endnu større andel af de kontaktede virksomheder til at deltage, når inspirationsmøder tilbydes som led i almindelig drift, især fordi man på baggrund af erfaringerne fra dette projekt kan oplyse virksomhederne, at metoden har vist sig at være effektiv. Godt halvdelen af deltagerne i rygestopkurserne var mænd (56 procent) mens de almindelige borgerhold i Herlev og landet over er kvindedominerede med ca. to trediedele kvinder. Kun syv procent havde en mellemlang eller lang erhvervsuddannelse. Det er således muligt at målrette indsatsen til socialt dårligt stillede og det lykkedes at motivere kortuddannede og mænd til at deltage i rygestopkurser. Den opsøgende metode er meget ressourcekrævende, dels fordi det er et stort arbejde at få virksomhederne i tale og ikke mindst at få dem til at sætte rygestop på dagsordenen, og dels fordi man er nød til at være meget fleksibel og kunne stille oplægsholdere og rygestoprådgivere til rådighed på virksomhedernes præmisser, som ofte indebærer, at inspirationsmøderne og rygestopkurserne finder sted flere måneder ud i fremtiden. Det vil derfor kræve ekstra personalemæssige og økonomiske ressourcer at gennemføre indsatsen. På baggrund af de samlede erfaringer fra projektet, hvor en stor andel af virksomheder indvilgede i at deltage, og hvor metoden viste sig at have signifikant effekt, kan det anbefales at foretage inspirationsmøder på arbejdspladser for at få etableret rygestopkurser til medarbejdere i danske virksomheder. Referencer 1. Miller, W. R. & Rollnick, S. 2002, Motivational interviewing. preparing people for change, 2. ed. edn, Guilford Press, New York. Side 12

13 2. Toll B A, Martino S, Latimer A, Salovey P, O Malley S, Carlin-Menter S, Hopkins J, Wu R, Celestino P, Cummings M, Randomized trial: Ouitline specialist training in gain-framed vs standard care messages for smoking cessation J Natl Cancer Inst 2010, 2: Sundhedsprofil for region og kommuner 2010, Region Hovedstaden, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Side 13