Afsluttende rapport. Den dansk-tyske arbejdsgruppe til forbedring af den grænseoverskridende mobilitet. Februar 2006

Transkript

1 Februar 2006 Afsluttende rapport Den dansk-tyske arbejdsgruppe til forbedring af den grænseoverskridende mobilitet Fremlagt af de personlige repræsentanter for forbundskansler Gerhard Schröder og statsminister Anders Fogh Rasmussen

2 Afsluttende rapport Den dansk-tyske arbejdsgruppe til forbedring af den grænseoverskridende mobilitet Udgivet i februar 2006 af: Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 DK-1061 København K Web: Telefon: Fax: og Bundesministerium für Arbeit und Soziales Mohrenstraße 62 D Berlin Web: Telefon: +49 (0) Fax: +49 (0) ISBN: Elektronisk ISBN: Motiv med sammensmeltende flag fra forside: Angela Kühn, Visuelle Kommunikation, Hamborg Forsidemotivet markerer 50 året for København-Bonn Erklæringerne. Motivet er resultatet af en fælles dansk/tysk konkurrence, der blev udskrevet i marts 2004, og er anvendt som fælles motiv for et frimærke udgivet i Danmark 2. marts 2005 og i Tyskland 3. marts Grafisk design og layout: Maiken Nysom

3 Den dansk-tyske arbejdsgruppe til forbedring af den grænseoverskridende mobilitet 3 Februar 2006 Afsluttende rapport Den dansk-tyske arbejdsgruppe til forbedring af den grænseoverskridende mobilitet Fremlagt af de personlige repræsentanter for forbundskansler Gerhard Schröder og statsminister Anders Fogh Rasmussen

4 4 Den dansk-tyske arbejdsgruppe til forbedring af den grænseoverskridende mobilitet Indholdsfortegnelse Forord Sammenfatning Socialforsikring Dansk førtidspension/tysk Erwerbminderungsrente Efterladtepension Skift af socialforsikringsland Arbejdsskadesikring under transport til og fra arbejde Sygesikring for efterlønsmodtagere med bopæl uden for Danmark Sygesikring for studerende 15 2 Arbejdsløshedsforsikring Ydelser i henhold til arbejdsløshedsforsikringen ved periodisk arbejdsløshed Forskelle på tysk og dansk arbejdsløshedsforsikring 17 3 Familieydelser 18 4 Gensidig anerkendelse af erhvervsuddannelser, certifikater m.m Særlige problemer for grænsependlere inden for det skattemæssige område Manglende fradragsret for bidrag til arbejdsløshedsforsikring Det danske personfradrag Dansk skat på anvendelse af tysk indregistrerede firmabiler i Danmark Beskatning af pensioner fra tyske erhvervsrelaterede pensionsordninger 21 i Danmark 6 Information og kommunikation Dansk-tysk pendlerportal Skattemæssig sagsbehandling og rådgivning 23 7 Bilag 24

5 Den dansk-tyske arbejdsgruppe til forbedring af den grænseoverskridende mobilitet 5 Forord Rapporten har baggrund i et initiativ fra statsminister Anders Fogh Ras mussen og forbundskansler Gerhard Schröder, som ved fejringen af 50-året for København-Bonn Erklæringerne i Sønderborg den 29. marts 2005 aftalte fortsat at fremme den grænseoverskridende mobilitet. Hertil blev det i Sønderborg-Erklæringens punkt 10 aftalt at nedsætte en arbejdsgruppe vedrørende sociale og arbejdsmarkedsrelaterede spørgsmål med det formål at intensivere den nuværende indsats for at fjerne hindringer for grænsependlere. Arbejdsgruppen skulle afslutte sit arbejde inden udgangen af 2005 med fremlæggelse af anbefalinger for yderligere tiltag. Derudover blev de ansvarlige ministerier opfordret til i sommeren 2005 at intensivere forhandlingerne om at fremme den tysk-danske dobbeltbeskatningsaftale, hvor den er relevant for grænseoverskridende spørgsmål. Regeringscheferne besluttede at udnævne to personlige repræsentanter, som skulle lede og koordinere den fælles arbejdsgruppe for sociale og arbejdsmarkedsrelaterede spørgsmål. I Sønderborg Erklæringen blev det endvidere foreslået, at arbejdet blev indledt med et fælles seminar med repræsentanter for mindretallene, myndigheder, organisationer, virksomheder og det regionale styre på begge sider af grænsen. Seminaret blev afholdt den 24. juni 2005 i Flensborg. Til de på forhånd kendte hindringer blev der her tilføjet yderligere problemstillinger og fremsat løsningsforslag. Det grænseoverskridende samarbejde mellem Danmark og Tyskland er blevet en naturlig del af den europæiske integrationsproces. Det stigende antal af grænsependlere mellem vore to lande viser, at grænseregionens økonomi bindes sammen i stigende grad. Men globaliseringen og EU s udvidelse i Østersøområdet bringer nye udfordringer til regionen. Det er afgørende for grænseregionens økonomiske udvikling, at det lykkes offensivt at udnytte de særlige potentialer, som ligger i samspillet mellem kulturerne og den direkte adgang til vore to landes markeder. Målet for erhvervs- og arbejdsmarkedspolitikken må derfor være at øge den økonomiske aktivitet i regionen, således at de to udkantsområder udvikles til et sammenhængende vækstområde. På den baggrund bør der i fællesskab udvikles innovative koncepter til grænseregionens økonomiske udvikling, som styrker de eksisterende potentialer og fremmer mobiliteten, så regionen kan måle sig i den internationale konkurrence. Det er væsentligt for adgangen til nabolandets arbejdsmarked, at den nødvendige

6 6 Den dansk-tyske arbejdsgruppe til forbedring af den grænseoverskridende mobilitet sproglige kompetence er til stede. Heri ligger en strategisk udfordring for regionens uddannelsesinstitutioner. Dynamikken i en fælles region med sammenhæng i økonomien og et grænseoverskridende arbejdsmarked gavner både arbejdstagerne og de lokale virksomheder. En succesfuld udvikling kræver mobilitet, omstillingsevne og vilje til fornyelse hos regionens borgere. Dette forudsætter social tryghed og derfor også kendskab til de sociale rettigheder og til forudsætningerne for at gøre disse gældende. Danmark og Tyskland har gennem de senere år udfoldet sammenlignelige bestræbelser for at opnå bæredygtig vækst baseret på markedsøkonomi og social sikring inden for rammerne af EU. Hertil hører et nært samarbejde både bilateralt og på europæisk niveau for at smidiggøre jobaktivitet på tværs af grænserne. På trods af de opnåede forbedringer og sikringen af grænsependlernes rettigheder er der fortsat hindringer for mobiliteten. Disse er til dels begrundet i den forskellige finansiering af velfærdssystemerne og den forskellige administration, der er opstået som følge af landenes historiske, sociale og kulturelle udvikling. Under vores ledelse har arbejdsgruppen, der er sammensat af medarbejdere fra forskellige ministerier i begge lande, indgående drøftet problemstillinger og løsningsmuligheder. I drøftelserne indgik løsningsmuligheder på nationalt, bilateralt og europæisk niveau. For de berørte borgere, virksomheder og aktører i grænseregionen må udgangspunktet fortsat være kendskabet til de forskellige regelsæt og adgangen til fyldestgørende information. Her er det i særdeleshed afgørende, at grænsependlerne har mulighed for at vurdere, om og hvordan de i givet fald sideløbende med de offentlige velfærdsordninger sikrer sig individuelt. Hvor det er muligt at fjerne konkrete hindringer, fremsætter rapporten løsningsforslag. Hvor bilaterale aftaler eller europæiske regler kan forenkle forholdene for grænsependlerne, ligger afgørelsen for de tilsvarende initiativer hos regeringerne. Dette gælder også for oprettelsen af et informationstilbud, der er kompetent, let tilgængeligt og så tæt på borgeren som muligt. Vi forventer, at de myndigheder og institutioner, der er i berøring med grænsependlerspørgsmål, giver aktiv og fyldestgørende information til grænsependlerne om deres rettigheder og pligter for derved at bidrage yderligere til mobiliteten. Vi takker medarbejderne i de danske og tyske ministerier for deres medvirken i arbejdsgruppen og de

7 Den dansk-tyske arbejdsgruppe til forbedring af den grænseoverskridende mobilitet 7 forskellige aktører i grænselandet for deres konstruktive bidrag. For os har det været både ærefuldt og væsentligt at bidrage til forbedringen af mobiliteten i grænseregionen. Vi håber, at denne rapport opfylder sit mål og medvirker til, at mulighederne i en af Europas mest betydningsfulde regioner kan udnyttes offensivt. De personlige repræsentanter Kim Andersen, MF Skattepolitisk ordfører Formand for Udvalget vedrørende Danske Kulturelle anliggender i Sydslesvig Franz Thönnes, MdB Parlamentarisk statssekretær i Forbundsministeriet for arbejde og sociale anliggender København og Berlin, den 2. februar 2006

8 8 Den dansk-tyske arbejdsgruppe til forbedring af den grænseoverskridende mobilitet Sammenfatning I rapporten beskrives de hyppigste problemstillinger, som grænsependlere mellem Danmark og Tyskland møder. Der er taget højde både for de hindringer, som de relevante myndigheder på forhånd var bekendt med, og for yderligere problemstillinger, som de personlige repræsentanter fik beskrevet på seminaret på Flensborghus den 24. juni 2005 samt i samtaler med repræsentanter for forskellige organisationer, virksomheder, institutioner og foreninger i grænseregionen. I arbejdsgruppen er problemstillingerne blevet analyseret og drøftet grundigt med det formål at pege på løsninger, som letter den grænseoverskridende mobilitet. Gennem en tæt kontakt til de samtidige forhandlinger om ændring af dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Tyskland var det også muligt at inddrage hindringer og løsninger på skatteområdet i rapporten. Rapporten er bygget op, således at der til beskrivelsen af hvert problem knyttes en kort fremstilling af dansk og tysk ret samt i givet fald af EU-retten. Disse fremstillinger er afstemt mellem den danske og den tyske side for at sikre et ensartet syn på sagsområdet. Rapporten er inddelt efter områderne socialforsikring, arbejdsløshedsforsikring, familieydelser, erhvervsuddannelser og skat. Mulighederne for en forbedring af kommunikationen, dvs. vejledning af og oplysning til grænsependlerne, er ligeledes blevet drøftet. Løsninger på EU-niveau 1. Spørgsmålet om, hvilken stat der har ansvaret for udbetaling af dagpenge ved periodisk ledighed fx i forbindelse med vejrlig, blev afklaret ved en afgørelse fra Den Administrative Kommission i Bruxelles i oktober På de personlige repræsentanters anbefaling blev denne afgørelse implementeret hos Bundesagentur für Arbeit allerede i december Danske efterlønsmodtagere, der har haft arbejde i Danmark og bor i Tyskland, er i dag hverken omfattet af sygeforsikringsordninger i Tyskland eller i Danmark. Gennemførelsen af den ny EF-forordning nr. 883/2004 vil i fremtiden sikre adgang til sygeforsikring i bopælslandet. 3. Vedrørende den gensidige anerkendelse af erhvervsuddannelser ligger der perspektiver i Københavnerprocessens europæiske initiativer. Bilaterale anbefalinger 1. Den til dels tidskrævende sagsbehandling af ansøgninger på førtidspensionsområdet skal optimeres gennem et tæt grænseoverskridende samarbejde mellem begge landes myndigheder, så sagsbehandlingstiden nedbringes. 2. Da det danske Undervisningsministerium og de relevante tyske ministerier i det første halvår 2006 planlægger at afholde et seminar med en bred kreds af aktører fra arbejdsmarkedet og uddannelseskredse i regionen, anbefaler de personlige repræsentanter, at der på dette seminar udvikles initiativer for, hvordan Københavner-processen konkret kan bruges til at fremme mobilitet og gensidig anerkendelse af erhvervsuddannelserne mellem Danmark og Tyskland. 3. Inden for rammerne af forhandlingerne om ændring af den dansk-tyske dobbeltbeskatningsaftale blev også grænsependlernes specifikke skatteproblemer drøftet på foranledning af de personlige repræsentanter. Der tegner sig allerede nu forbedringer på

9 Den dansk-tyske arbejdsgruppe til forbedring af den grænseoverskridende mobilitet 9 flere områder, som kan lette grænsependlernes mobilitet. Nationale løsningsanbefalinger 1. Grænsependlere, som arbejder i begge lande, kan få undersøgt muligheden for en individuel undtagelsesaftale og således få afklaret, i hvilket land de skal betale til socialforsikringen. Myndighederne foretager denne vurdering i henhold til EU-retten. 2. Vedrørende familieydelserne for pendlere med bopæl i Tyskland har de relevante ministerier opnået et ensartet syn på konsekvenserne af EF-Domstolens afgørelser. 3. Gennem en ændring af national lovgivning i Tyskland skal studerende, som bor i Tyskland og er indskrevet på en udenlandsk læreanstalt, ligestilles med indenlandske studerende, så de kan sygeforsikres til samme fordelagtige præmie i den offentlige sygesikring som disse. Information og kommunikation Efter de personlige repræsentanters vurdering er det nuværende oplysnings- og vejledningstilbud til grænsependlere ikke tilstrækkeligt overskueligt og koordineret. De personlige repræsentanter foreslår derfor, at de berørte myndigheder og institutioner i fællesskab drøfter, hvordan oplysning og rådgivning til pendlere kan organiseres fremover. Konkret foreslås det at oprette en dansk-tysk pendlerportal på internettet. De personlige repræsentanter noterer derudover med tilfredshed, at regeringslederne for Slesvig-Holsten og Danmark i forlængelse af arbejdsgruppens drøftelser har aftalt at oprette en enhed på hver side af grænsen, der centraliserer den skattemæssige sagsbehandling af grænsependlerne i Tønder og Flensborg. Det videre forløb Det har i løbet af arbejdsgruppens drøftelser vist sig, at det tager tid at implementere løsningerne. Det anbefales derfor, at den dansk-tyske arbejdsgruppe mødes om et år for at drøfte anbefalingernes implementering og eventuelt yderligere initiativer til fremme af mobiliteten.

10 10 Den dansk-tyske arbejdsgruppe til forbedring af den grænseoverskridende mobilitet I. Socialforsikring 1.1 Dansk førtidspension/tysk Erwerbminderungsrente Ansøgningsprocedurerne er både efter tysk og dansk ret tidskrævende, og desuden gælder forskellige kriterier for tilkendelse af førtidspension i de to lande. Dansk lovgivning: Efter dansk lovgivning tilkendes førtidspension efter kriterier, der hviler på en vurdering af arbejdsevnen og muligheden for tilknytning til arbejdsmarkedet. Retten til førtidspension er betinget af, at arbejdsevnen er varigt nedsat i et hvert erhverv. Det betyder, at arbejdsevnen ikke kan forbedres gennem aktivering, revalidering, behandling eller andre foranstaltninger. Som et led i behandlingen af en ansøgning om dansk førtidspension skal de danske myndigheder udfærdige en ressourceprofil af ansøgeren. Heri beskrives ansøgerens ressourcer, udviklingsmuligheder og barrierer, og dette vurderes i forhold til de krav, der stilles på arbejdsmarkedet. Tysk lovgivning: I henhold til tysk lovgivning skelnes der mellem en førtidspension på grund af fuldstændig manglende arbejdsevne og en pension på grund af delvis manglende arbejdsevne. Der er tale om fuldstændig manglende arbejdsevne, når den forsikrede på grund af varig sygdom eller handicap ikke er i stand til at arbejde i mindst tre timer om dagen på arbejdsmarkedets sædvanlige betingelser. Såfremt den pågældende kan påtage sig et arbejde på mindst tre timer, men mindre end seks timer dagligt, foreligger en delvis nedsat arbejdsevne. Er den pågældende imidlertid i stand til at være beskæftiget i mindst seks timer dagligt, er der i pensionsteknisk henseende ikke tale om en relevant nedsat arbejdsevne. I de tilfælde, hvor den forsikrede på grund af helbredsmæssige årsager kan arbejde mere end tre, men mindre end seks timer dagligt, og ikke har en tilsvarende deltidsbeskæftigelse, har den pågældende krav på førtidspension på grund af fuldstændigt manglende arbejdsevne. anbefaling: På de personlige repræsentanters anbefaling vil Den Sociale Sikringsstyrelse sætte dette punkt på dagsordenen ved det førstkommende møde mellem de danske og tyske myndigheder (forbindelsessteder), som Sikringsstyrelsen indkalder til i Formålet er at fremskynde sagsbehandlingen til gavn for ansøgerne. Den nordiske guide for førtidspension vil i denne forbindelse blive inddraget.

11 Den dansk-tyske arbejdsgruppe til forbedring af den grænseoverskridende mobilitet Efterladtepension En efterlevende ægtefælle, som bor i Tyskland og har været gift med en grænsependler, som har været beskæftiget i Danmark, har efter dennes død ikke krav på dansk efterladtepension. Den efterlevende ægtefælle har heller ikke krav på efterladtepension i Tyskland, fordi afdøde arbejdstager ikke har været dækket af den lovpligtige pensionsforsikring i Tyskland. Den efterlevende ægtefælle har i dette tilfælde, indtil den pågældende er fyldt 65 år, ikke krav på efterladtepension. Dansk lovgivning: Enkepensionen (efterladtepension), der var en offentlig forsørgelsesydelse til en efterlevende ægtefælle, blev afskaffet i Danmark i Den efterladte har i givet fald krav på en dansk førtidspension, hvis den efterladte opfylder forudsætningerne herfor. Tysk lovgivning: I Tyskland har en ægtefælle efter en afdød forsikret ægtefælle et afledt krav på en efterladtepension som supplement til egen pension. Dette forudsætter, at afdøde ægtefælle opfylder den generelle anciennitet på 5 år eller allerede har modtaget pension. Ved efterladtepension skelnes der imellem den store enkepension (55 pct. af afdødes forsikringspension, som regel tildelt uden tidsbegrænsning til efterladte, der er fyldt 45 år), og den lille enkepension (25 pct. af afdødes forsikringspension, som regel tildelt i en periode på 2 år til efterladte, der ikke er fyldt 45 år). Såfremt den efterladte ægtefælle har egne indtægter, som overstiger en bestemt beløbsgrænse, modregnes disse delvist. Fællesskabsretten: Det fremgår af bilag VI til EF-forordning 1408/71, at den afdøde ægtefælles beskæftigelsesperioder i Danmark anses som bopælsperioder for en efterlevende ægtefælle. Det betinges, at ægtefællerne i disse perioder var gift med hinanden og ikke var separerede, og at den efterlevende ægtefælle i disse perioder var bosat i en anden medlemsstat. Det er dog en forudsætning, at disse perioder ikke falder sammen med perioder, der medregnes ved beregning af pension, der tilkommer en efterlevende ægtefælle efter en anden medlemsstats lovgivning. Selvom den efterlevende ægtefælle ikke kan få enkepension, har den pågældende på grundlag af den afdøde ægtefælles beskæftigelsesperioder i Danmark krav på dansk folkepension ved det fyldte 65. år. anbefaling: Myndigheder og institutioner, der har med pendlerspørgsmål at gøre, anmodes om at give information om, at der frem til det fyldte 65. år ikke eksisterer noget krav på dansk folkepension. I denne information bør der også oplyses om muligheden for at tegne en supplerende privat forsikring, der sikrer den efterlevende ægtefælle en ydelse i tilfælde af ægtefællens død. Derudover gives der information om ovennævnte krav på baggrund af ægtefællens beskæftigelsesperioder.

12 12 Den dansk-tyske arbejdsgruppe til forbedring af den grænseoverskridende mobilitet 1.3 Skift af socialforsikringsland Når en pendler bor i Tyskland og arbejder i Danmark eller omvendt vil den pågældende i reglen være omfattet af beskæftigelseslandets lovgivning om social sikring. Dette ændrer sig imidlertid, når en grænsependler, der fx bor i Tyskland og er beskæftiget i Danmark, udfører en del af sit arbejde i bopælslandet eller er beskæftiget hos to forskellige arbejdsgivere, fx hos én arbejdsgiver i bopælslandet Tyskland og hos én arbejdsgiver i Danmark. I begge tilfælde sker der et skift til bopælslandets lovgivning om social sikring. Den arbejdstager, som bor i Tyskland, bliver herefter omfattet af de tyske retsregler med den konsekvens, at hele hans indkomst dvs. også den danske indkomst er omfattet af den tyske socialforsikring, og som følge heraf skal han betale bidrag til den tyske socialforsikring for hele indkomsten. Fællesskabsretten: I henhold til artikel 13 i EF-forordning 1408/71 er arbejdstageren principielt kun omfattet af ét medlemslands lovgivning, hvilket normalt er beskæftigelseslandets lovgivning. I de tilfælde, hvor grænsependleren har en arbejdsgiver i hvert sit land, er den pågældende omfattet af bopælslandets lovgivning. I henhold til forordningens artikel 17 kan der afviges fra dette princip, hvis dette er i arbejdstagerens interesse. anbefaling: Myndigheder og institutioner, der har med pendlerspørgsmål at gøre, anmodes om aktivt at oplyse om muligheden for at undersøge, om der kan indgås en individuel undtagelsesaftale i henhold til artikel 17 i EF-forordning 1408/71. Aftalen kan indgås af den kompetente myndighed især ved beskæftigelse af mindre omfang og på begæring af arbejdstageren, hvis dette er i arbejdstagerens interesse. I de tilfælde, hvor der måtte være uklarheder, vil disse blive afklaret mellem den relevante tyske myndighed (Deutsche Verbindungsstelle Krankenversicherung Ausland) og den relevante danske myndighed (Den Sociale Sikringsstyrelse).

13 Den dansk-tyske arbejdsgruppe til forbedring af den grænseoverskridende mobilitet Arbejdsskadesikring under transport til og fra arbejde En pendler, som arbejder i Danmark og bor i Tyskland, er under transporten til og fra arbejde ikke dækket af den danske arbejdsskadesikring. Dansk lovgivning: Den danske arbejdsskadesikring omfatter ikke befordring mellem hjem og arbejdsplads. Der er dermed ikke sikring efter lov om arbejdsskadesikring, hverken under befordring mellem hjemmet og den daglige arbejdsplads, eller under befordring mellem hjemmet og den midlertidige arbejdsplads. Tysk lovgivning: I henhold til den tyske sociallovgivning (SGB VII), 8, stk. 2, sidestilles en ulykke på vej til og fra arbejde med en arbejdsskade. Transporten til og fra arbejde er dækket af den lovpligtige ulykkesforsikring, når der i retlig henseende er en væsentlig sammenhæng mellem ulykken og arbejdet. anbefaling: Myndigheder og institutioner, der har med pendlerspørgsmål at gøre, anmodes om aktivt at informere om dansk lovgivnings konsekvenser. Informationen bør også henvise til muligheden for at tegne en individuel privat forsikring for transport til og fra arbejde i et tysk eller dansk forsikringsselskab.

14 14 Den dansk-tyske arbejdsgruppe til forbedring af den grænseoverskridende mobilitet 1.5 Sygeforsikring for efterlønsmodtagere med bopæl uden for Danmark En arbejdstager, som er beskæftiget i Danmark og bor i Tyskland, har som efterlønsmodtager ingen syge(for)sikring i bopælslandet. Dansk lovgivning: I henhold til dansk lovgivning har man ret til offentlige sundhedsydelser, når man har bopæl i Danmark. Denne betingelse er ikke opfyldt, når en efterlønsmodtager bor i Tyskland. Dansk lovgivning giver heller ikke mulighed for en frivillig forsikring eller for fritagelse fra kravet vedrørende bopælsbetingelserne. Tysk lovgivning: En frivillig ordning inden for den lovpligtige sygeforsikring er som regel kun mulig for de personer, der allerede tidligere har været dækket af den lovpligtige sygeforsikring. Det betyder, at en dansk efterlønsmodtager, som bor i Tyskland, og som aldrig har været sygeforsikret i Tyskland, kun har mulighed for at blive dækket under ægtefællens sygeforsikring (forudsat at efter lønnen ikke overstiger maksimumsbeløbet på 345 ) eller ved at tegne en privat sygeforsikring. Fællesskabsretten: I henhold til EF-forordning 1408/71 kan en arbejdstager eller folkepensionist ganske vist optages i den offentlige syge(for)sikring i bopælslandet til udgift for beskæftigelseslandet eller det land, som udbetaler pensionen. Dette gælder dog ikke for efterlønsmodtagere, fordi efterlønnen ikke er omfattet af koordineringsreglerne i EF-forordning 1408/71. Dette problem bliver løst ved den nye EF-forordning 883/ 2004, som finder anvendelse, når gennemførelsesforordningen er trådt i kraft, idet efterlønsmodtagere herefter bliver ligestillet med arbejdstagere. Ydelserne vil herefter blive udbetalt af den lokale sygeforsikringsinstitution til udgift for institutionen i det tidligere beskæftigelsesland. anbefaling: De personlige repræsentanter anbefaler, at de relevante ministerier i Danmark og Tyskland fortsat bidrager intensivt til arbejdet med henblik på vedtagelsen af gennemførelsesforordningen på europæisk niveau.

15 Den dansk-tyske arbejdsgruppe til forbedring af den grænseoverskridende mobilitet Sygeforsikring for studerende Studerende, der læser i Danmark og bor i Tyskland uden at være familieforsikret, har som regel ingen offentlig sygesikring. Dansk lovgivning: I Danmark findes der ingen speciel offentlig sygesikring for studerende. En studerende, som læser i Danmark, og som skal bo i Tyskland i mere end ét år, er ikke længere omfattet af den danske sygesikring. I henhold til dansk lovgivning går man i dette tilfælde ud fra et skift af bopælslandet, som betyder tab af rettighederne ifølge den danske sygesikring. Den studerende kan dog som familiemedlem til en i Danmark forsikret person få sygeforsikringsydelser i Tyskland til udgift for Danmark baseret på formular E 109, såfremt den pågældende efter den tyske sociallovgivning (SGB V), 10, betragtes som familiemedlem (ægtefælle, samlever eller barn). Tyske studerende, som bor i Danmark og studerer i Tyskland, er på grund af deres bopæl sygeforsikret i Danmark. Tysk lovgivning: I Tyskland er studerende, når de er indskrevet på et statsligt eller statsligt anerkendt universitet, medlem af den lovpligtige sygeforsikring til særligt favorable betingelser (SGB V, 5, stk. 1, nr. 9), såfremt de ikke er dækket igennem deres forældres eller ægtefælles familieforsikring (denne mulighed eksisterer principielt, til de er fyldt 25 år). Det er imidlertid en betingelse, at de er indskrevet på et tysk universitet. Hvis de derimod studerer i Danmark, uden at de er omfattet af en tysk familieforsikring, skal de tegne en privat sygeforsikring, som er væsentligt mere bekostelig. Den gældende tyske lovgivning er til en vis grad i modstrid med den stadig stigende internationale sammenfletning af erhvervsog arbejdsrelationer og begrænser de studerendes mobilitet. anbefaling: De personlige repræsentanter anbefaler, at der på tysk side skabes det juridiske grundlag for, at en studerende, som bor i Tyskland og er indskrevet på et udenlandsk universitet, rent præmiemæssigt sidestilles med den studerende, som læser i Tyskland. Som følge heraf kan de også ved et studium i udlandet benytte sig af den specielt fordelagtige præmie, der gælder for studerende i den offentlige sygesikring.

16 16 Den dansk-tyske arbejdsgruppe til forbedring af den grænseoverskridende mobilitet 2. Arbejdsløshedsforsikring 2.1 Ydelser i henhold til arbejdsløshedsforsikringen ved periodisk arbejdsløshed I henhold til EF-forordning 1408/71, art. 71, stk. 1 a) i) modtager grænsearbejdere, som arbejder i Danmark og bor i Tyskland, og»som er delvis eller periodisk arbejdsløse i den virksomhed, hvor de er beskæftiget«, ydelser efter lovgivningen i beskæftigelseslandet, som om de var bosat i dette lands område. Om en person er»periodisk arbejdsløs«, bedømmes dog forskelligt af de danske og tyske myndigheder. Dette kan i det enkelte tilfælde betyde, at den danske myndighed når til det resultat, at den pågældende er fuldt ledig, hvilket betyder, at bopælslandet Tyskland vil være forpligtet til at udbetale ydelsen i henhold til EF-forordning 1408/71, art. 71, stk. 1 a) ii). Den tyske myndighed kommer imidlertid frem til det resultat, at den pågældende kun er periodisk ledig, hvorfor det er beskæftigelseslandet Danmark, som skal udbetale ydelsen. De pågældende arbejdstagere er dog ikke uden sikkerhed, idet de tyske myndigheder (bopælslandet) i henhold til forordning 574/72, art. 114, har pligt til at udbetale de foreløbige ydelser, indtil det er afklaret, hvilket land der skal udbetale arbejdsløshedsdagpengene. Dansk lovgivning: Spørgsmålet om hjemsendelse på grund af vejrlig er reguleret i de faglige overenskomster, som opdeler de arbejdstagere, der hjemsendes på grund af vejrlig eller materialemangel, i to grupper: Den første gruppe omfatter de arbejdstagere, der har fået deres arbejdsforhold suspenderet under hjemsendelsen. Arbejdsgiveren skal tage dem tilbage, når de forhold, der begrunder hjemsendelsen, ikke længere er til stede. Hvis de modtager en frigørelsesattest fra deres arbejdsgiver, betragtes de i Danmark som periodisk ledige og kan få danske arbejdsløshedsdagpenge. Den anden gruppe omfatter de arbejdstagere, der er frigjort fra deres arbejdsforhold under hjemsendelsen. De har ikke pligt til at vende tilbage til deres arbejdsgiver. Arbejdsgiveren er heller ikke forpligtet til at genansætte dem efter hjemsendelsen. De betragtes i Danmark som fuldt ledige og skal derfor gøre deres krav gældende i bopælslandet. Tysk lovgivning: I Tyskland har arbejdstagere ved periodisk ledighed på trods af et fortsat eksisterende arbejdsforhold i visse tilfælde krav på ydelser (Winterausfallgeld) ved hjemsendelse på grund af vejrlig i byggebranchen og på ydelser (Kurzarbeitergeld), når den delvise arbejdsløshed er betinget af konjunkturerne. Fællesskabsretten: Den 21. oktober 2005 har Den Administrative Kommission for Vandrende Arbejdstageres Sociale Sikring præciseret begreberne»delvis arbejdsløs og fuldt arbejdsløs«i en afgørelse. Herefter defineres typen af ledighed delvis eller fuld ledighed afhængigt af, om det kontraktlige ansættelsesforhold bevares, og ikke af hvor lang tid den pågældende periodiske afbrydelse af arbejdet varer. anbefaling: På foranledning af de personlige repræsentanter blev denne afgørelse allerede i december 2005 implementeret af Bundesagentur für Arbeit. Således kan man herefter gå ud fra en ensartet fortolkning.

17 Den dansk-tyske arbejdsgruppe til forbedring af den grænseoverskridende mobilitet Forskelle på tysk og dansk arbejdsløshedsforsikring Personer, der skifter fra arbejde i Tyskland til arbejde i Danmark, forlader en arbejdsløshedsforsikring, hvor de er obligatorisk forsikrede på baggrund af deres arbejde. De kommer i stedet til en frivillig arbejdsløshedsforsikring, de selv skal melde sig ind i. Dansk lovgivning: Den danske arbejdsløshedsforsikring er frivillig. Personer mellem 18 og 63 år, som er beskæftiget på det danske arbejdsmarked, kan blive medlemmer i en a-kasse. Medlemmerne i en dansk a-kasse betaler kontingent, som bl.a. har til formål at finansiere arbejdsløshedsdagpengene. Dagpengene finansieres dog hovedsageligt igennem skatterne. Dagpengesatsen andrager p.t. 90 pct. af den tidligere indtjening, dog maksimalt DKK 667 om dagen eller DKK om ugen (2006). Tysk lovgivning: Den tyske arbejdsløshedsforsikring omfatter alle personer, som tidligere har været obligatorisk forsikrede, enten fordi de har haft arbejde eller af andre grunde, og som følge deraf har betalt kontingent til Bundesagentur für Arbeit. Ydelsen (60 pct. - henholdsvis 67 pct. for ledige med børn af deres gennemsnitlige nettoindkomst) samt ydelserne ifølge den aktive arbejdsmarkedspolitik finansieres igennem medlemmernes bidrag. Den aktuelle bidragsstørrelse andrager 6,5 pct. af bruttolønnen. Arbejdstageren og arbejdsgiveren betaler hver halvdelen af bidraget. Grænsependleren skal informeres om disse forskelle på tysk og dansk arbejdsløshedsforsikring. Der opstår også risiko for, at pendleren tror sig forsikret i Danmark, når det af danske lønsedler fremgår, at der er indeholdt et»arbejdsmarkedsbidrag«. Der er her tale om en skatteretlig afgift, som man kan fritages for, og ikke om et bidrag til den danske arbejdsløshedsforsikring. anbefaling: Myndigheder og institutioner, der har med pendlerspørgsmål at gøre, anmodes om aktivt at informere om forskellene på arbejdsløshedsforsikringen i de to lande. Informationen bør indeholde specifik oplysning om, at der i Danmark opkræves et»arbejdsmarkedsbidrag«, som ikke er et bidrag til arbejdsløshedsforsikringen. Der bør gøres opmærksom på, at pendleren skal være medlem af en dansk a-kasse for at sikre sig retten til dagpenge ved arbejdsløshed. Når pendleren tager tilbage til Tyskland, kan den pågældende her få medregnet de perioder, den pågældende har optjent som medlem af en dansk a-kasse.

18 18 Den dansk-tyske arbejdsgruppe til forbedring af den grænseoverskridende mobilitet 3. Familieydelser I Danmark og Tyskland findes der forskellige familieydelser. I praksis kan der primært opstå problemer i de tilfælde, hvor begge forældre bor i Tyskland, den ene forælder ikke er beskæftiget og den anden arbejder i Danmark. Dansk lovgivning: I Danmark betales følgende familieydelser: Børnefamilieydelse, børnetilskud til eneforsørgere, børnetilskud ved flerlingefødsler, tilskud ved adoption af udenlandske børn og barseldagpenge. Dertil kommer tilskud til pasning af barn i eget hjem ( 26 a i lov om social service). Tilskud til pasning af barn i eget hjem ydes til forældre til børn i alderen 24 uger og indtil det tidspunkt, hvor børn almindeligvis optages i børnehaveklasse, dvs. når de er mellem 5 og 6 år. Forældrene har således mulighed for at vælge et økonomisk tilskud til brug for at passe egne børn frem for en plads til barnet i dagtilbud (dagpleje, vuggestue eller børnehave m.v.). Kommunen kan beslutte at give tilskuddet til forældre til børn i en bestemt del af aldersgruppen. Det er udelukkende kommunens beslutning, om der skal være en sådan ordning i kommunen, dvs. det er kommunalbestyrelsens politiske beslutning. Ydelsen til forældrene er ikke en forsørgelsesydelse og er uafhængig af forældrenes indkomst- og formueforhold. Ydelsen forudsætter, at den forælder, der søger og får ydelsen, ikke samtidig med ydelsen har anden form for arbejdsindtægt eller overførselsindkomst. Ydelsen er omfattet af EF-forordning nr. 1408/71. Det indebærer, at hvis en tysk forælder arbejder i Danmark og er bosat i Tyskland, vil familien være omfattet af retten til ydelsen. Ydelsen må betragtes som en kontantydelse og er derfor eksportabel. Der er efter dansk ret ingen familierelaterede ydelser til ægtefæller uden tilknytning til arbejdsmarkedet. Tysk lovgivning: I Tyskland betales følgende familieydelser: der betales børneydelse (Kindergeld), indtil barnet er 18 år. Er barnet ledigt, forlænges perioden, indtil barnet er 21 år. For børn under uddannelse forlænges perioden, indtil barnet er 27 år. Dette gælder også for børn med et handicap, hvor der også er mulighed for at forlænge ud over det 27. år, hvis handicappet foreligger på dette tidspunkt, og barnet ikke kan forsørge sig selv. Indkomstafhængige dagpenge ved forældreorlov (Erziehungsgeld) betales i maks. 24 måneder, såfremt den af forældrene, som passer barnet, ikke arbejder mere end 30 timer. Forskud på børnebidrag (Unterhaltsvorschuss) betales til børn under 12 år, når de bor hos den ene af forældrene, såfremt den anden af forældrene ikke betaler børnebidrag. Børnetilskud (Kinderzuschlag) betales til forældre, som alene kan klare deres egne, men ikke børnenes behov. Barseldagpenge (Mutterschaftsgeld) betales til beskæftigede kvinder i 6 uger inden og 8 uger (ved for tidligt fødte børn og ved tvillingefødsler 12 uger) efter fødslen. Fællesskabsretten: Ifølge EU-lovgivningen har kravet om børneydelser fortrinsret i forældrenes bopælsland, såfremt betingelserne her i øvrigt er opfyldt. Såfremt forældrene arbejder i forskellige lande, og der derved eksisterer et krav i begge lande, er det kravet i barnets bopælsland, der har fortrinsret. anbefaling: De ansvarlige ministerier informerer de relevante myndigheder om tabellen i bilag 1 for at sikre korrekt udbetaling af ydelserne samt overholdelse af EF-domstolens gældende retspraksis.

19 Den dansk-tyske arbejdsgruppe til forbedring af den grænseoverskridende mobilitet Gensidig anerkendelse af erhvervsuddannelser, certifikater m.m. Mangfoldigheden af erhvervsuddannelser og certifikater fører i praksis til vanskeligheder ved anerkendelsen i det andet land. Således kan bestemte kompetencer som fx certifikater for gaffeltruck- og kranførere ikke umiddelbart overføres mellem Danmark og Tyskland. En beskrivelse af alle regelsættene på dansk og tysk side er imidlertid ikke mulig i denne rapport. EU-tiltag: Med vedtagelsen af Københavnererklæringen om fremme af styrket europæisk samarbejde om erhvervsuddannelse under dansk formandskab i 2002 blev grundlaget skabt for en styrkelse af det frivillige samarbejde inden for områderne gennemsigtighed, overførsel og anerkendelse af erhvervsuddannelser. Målet er bl.a. at skabe et bedre grundlag for vurdering og sammenlignelighed af uddannelsesprogrammer og kvalifikationer i Europa. Den såkaldte Københavnerproces omfatter samarbejde mellem 32 lande, herunder nuværende og kommende EU-medlemslande, EØS-lande samt arbejdsmarkedets parter på europæisk plan. Et første resultat af dette forstærkede samarbejde er en samlet fællesskabsramme, som skal skabe større gennemsigtighed i kvalifikationer og kompetencer samt lette borgernes mobilitet (EUROPASS). Herudover findes der forslag til et fælles meritsystem for erhvervsuddannelser samt til identificering og anerkendelse af uformel læring og personlige kompetencer i formel uddannelse (realkompetence). Endvidere vil der blive udviklet et forslag til en fælles sammenhængende europæisk referenceramme for kvalifikationer og kompetencer (European Qualification Framework EQF) omfattende både de almene uddannelsessystemer og de arbejdsmarkedsorienterede, erhvervsrettede uddannelser. For medlemslandene er anvendelsen af den europæiske referenceramme (EQF) frivillig og skal lette sammenligningen mellem kvalifikationer inden for systemerne for erhvervsrettede uddannelser. anbefaling: Da det danske Undervisningsministerium og de relevante tyske myndigheder i det første halvår 2006 planlægger at afholde et seminar for en bred kreds af aktører fra arbejdsmarkedet og uddannelseskredse i regionen, anbefaler de personlige repræsentanter, at der på dette seminar udvikles initiativer, som fremmer Københavner-processens konkrete anvendelse til at fremme mobilitet og gensidig anerkendelse af erhvervsuddannelserne mellem Danmark og Tyskland. Det anbefales endvidere, at erfaringerne fra delstaten Slesvig- Holsten og den sønderjyske region inddrages i denne proces, og at regionens aktører går foran i arbejdet med at bruge kommende initiativer i praksis. De personlige repræsentanter anbefaler desuden, at de relevante myndigheder snarest udreder problemerne vedrørende den gensidige anerkendelse af certifikater samt vurderer mulighederne i EQF og behovet for yderligere tiltag til forbedringer af gennemsigtigheden og sammenligneligheden af disse.

20 20 Den dansk-tyske arbejdsgruppe til forbedring af den grænseoverskridende mobilitet 5. Særlige problemer for grænsependlere inden for det skattemæssige område I arbejdsgruppen blev der rejst følgende problemer inden for det skattemæssige område, som på baggrund af de personlige repræsentanters anbefaling blev drøftet i forbindelse med forhandlingerne vedrørende ændring af den dansk-tyske dobbeltbeskatningsoverenskomst. 5.1 Manglende fradragsret for bidrag til arbejdsløshedsforsikring Pendlere, som fortsat betaler bidrag til arbejdsløshedsforsikringen i deres bopælsland, ønsker adgang til fradragsret for disse bidrag, når deres skattepligtige indkomst opgøres i beskæftigelseslandet. for bidrag til arbejdsløshedsforsikring og forskellige andre sikringsordninger inden for en bestemt beløbsgrænse. anbefaling: Det bør undersøges fra dansk side, om også de pendlere, der ikke opfylder 75 pct.-kriteriet, kan foretage fradrag for bidrag til arbejdsløshedsforsikring. De personlige repræsentanter anbefaler yderligere, at der gives mere information om muligheden for at blive beskattet som ubegrænset skattepligtig. Dansk lovgivning: For Danmarks vedkommende har pendlere med begrænset skattepligt kun adgang 5.2 Det danske personfradrag til fradrag for bidrag til arbejdsløshedsforsikring, hvis de oppebærer mindst På grund af en ændring i den danske 75 pct. af deres indkomst fra arbejde skattelovgivning med virkning fra 2004 har i Danmark. Dermed har man som begrænset skattepligtige, som i en periode begrænset skattepligtig adgang til at på mindre end et år har været beskæftiget foretage fradrag for udgifter, der vedrører i Danmark, ikke længere mulighed for at ens familiemæssige og personlige forhold, gøre personfradraget gældende. på linje med fuldt skattepligtige personer. Tysk lovgivning: For Tysklands vedkommende kan man som begrænset skattepligtig efter ansøgning beskattes af sin indkomst ligesom den fuldt skattepligtige, hvis man oppebærer mindst 90 pct. af sin indkomst fra arbejde i Tyskland. Hvis man som begrænset skattepligtig ikke opfylder 90 pct.-kriteriet, kan man kun foretage fradrag anbefaling: Fra dansk side bør det undersøges, om der er mulighed for at give et forholdsmæssigt personfradrag til den gruppe personer.

21 Den dansk-tyske arbejdsgruppe til forbedring af den grænseoverskridende mobilitet Dansk skat på anvendelse af tysk indregistrerede firmabiler i Danmark Efter dansk lovgivning må arbejdstagere, som er beskæftigede i Tyskland og har bopæl i Danmark, kun anvende en tysk indregistreret firmabil til erhvervsog/eller privatkørsel i de tilfælde, hvor beskæftigelsen for den tyske arbejdsgiver udgør hovederhvervet, og kun såfremt der betales en afgift af bilen i Danmark. EF-domstolen har med dom af 15. september 2005 truffet afgørelse om, at denne danske ordning ikke længere er i overensstemmelse med arbejdstagerens frie bevægelighed i henhold til EF-traktaten (dom C-464/02). vurdering: De personlige repræsentanter konstaterer med tilfredshed, at den danske regering agter at fremsætte forslag til lovændring på dette område for Folketinget. 5.4 Beskatning af pensioner fra tyske erhvervsrelaterede pensionsordninger i Danmark Pendlere med bopæl i Danmark, der modtager pensioner fra tyske pensionsordninger for bestemte erhverv (fx læger, apotekere, advokater etc.), har givet udtryk for, at det er tvivlsomt, hvorvidt disse pensioner må beskattes i Danmark. Efter den dansk-tyske dobbeltbeskatnings-overenskomst kan pensioner som udgangspunkt kun beskattes i modtagerens bopælsland. Dog kan pensioner som en undtagelse herfra også beskattes i kildelandet, når modtageren har skiftet bopælsland. Er der tale om ydelser med baggrund i dansk eller tysk socialforsikringslovgivning, er det dog kun det pågældende land, der har beskatningsretten. vurdering: Det hilses velkomment, at der mellem de danske og tyske skattemyndigheder er indgået en konsultationsaftale baseret på dobbeltbeskatningsoverenskomsten. Aftalen medfører, at ydelser fra forskellige tyske pensionsordninger for bestemte erhverv skal betragtes som ydelser med baggrund i den tyske socialforsikringslovgivning.

22 22 Den dansk-tyske arbejdsgruppe til forbedring af den grænseoverskridende mobilitet 6. Information og kommunikation Mange offentlige aktører og myndigheder er på banen på begge sider af den dansk/tyske grænse, når det drejer sig om rådgivning af pendlere og virksomheder i grænseregionen. Alligevel er det nuværende oplysnings- og vejledningstilbud efter de personlige repræsentanters vurdering ikke tilstrækkeligt overskueligt og koordineret. Således foregår den myndighedsmæssige sagsbehandling og vejledning af pendlerne hos en række forskellige myndigheder nord og syd for grænsen afhængigt af, hvilke sagsområder det drejer sig om. For den enkelte kan denne opdeling, der følger de almindelige strukturer i den offentlige forvaltning, synes uoverskuelig, idet den fordrer et overblik over to landes offentlige administration. En enstrenget indgang med autoriseret sagsbehandling og myndighedskompetence på ét sted kunne mindske de psykologiske barrierer og fremme mobiliteten i regionen. På denne måde ville også det nuværende oplysningsog vejledningstilbud blive mere overskueligt og velkoordineret. 6.1 Dansk-tysk pendlerportal anbefaling: Det foreslås, at der oprettes en dansk-tysk pendlerportal, som muliggør en målrettet information til grænsependlere og virksomheder i grænselandet. Her bør man benytte sig af de allerede eksisterende strukturer, primært for at undgå dobbeltarbejde. Denne portal skal indeholde alle for pendlere nødvendige informationer inden for områderne socialforsikring, arbejdsløshedsforsikring, familieydelser og skatter vedrørende det pågældende land, og ved hjælp af eksempler skal virkningerne af disse regler illustreres. Desuden kunne det være formålstjenligt at udarbejde en ordbog med hyppigt anvendte ord på tysk og dansk i forbindelse med grænsependling. De personlige repræsentanter foreslår regionen på dansk side Sønderjyllands Amt henholdsvis de kommende kommunale/ regionale enheder, på tysk side kredsene Nordfrisland og Slesvig- Flensborg samt byen Flensborg - at nedsætte en arbejdsgruppe med inddragelse af de relevante aktører fra begge lande, herunder arbejdsforvaltninger/-formidlinger, EURES, Regionskontoret og skatteforvaltningerne. Arbejdsgruppen bør i løbet af 6 måneder udarbejde et koncept til oprettelsen af denne dansk-tyske pendlerportal. De personlige repræsentanter forventer at de relevante myndigheder forsyner portalens operatør med de nødvendige og autoriserede informationer.

23 Den dansk-tyske arbejdsgruppe til forbedring af den grænseoverskridende mobilitet Skattemæssig sagsbehandling og rådgivning Beskatningen af arbejdstagere med bopæl i det ene land og beskæftigelse i det andet er en af de centrale problemstillinger i den dansk-tyske grænseregion. For pendlerne er skattemyndighederne derfor en ofte forekommende indgang til den offentlige forvaltning. Den skattemæssige sagsbehandling og rådgivning er hidtil foregået i forskellige skatteforvaltninger i henholdsvis Danmark og Tyskland. Pendlere har gjort opmærksom på, at der ikke foreligger tilstrækkelig information om skattelovgivningen i det andet land, og at informationsudvekslingen imellem de nationale skatteforvaltninger i grænseområdet bør kunne optimeres. Aktuelt medfører skattefusionen i Danmark oprettelsen af et skattecenter i Tønder. Parallelt med drøftelserne i den dansktyske arbejdsgruppe og efter samtaler med de to personlige repræsentanter har den danske statsminister Anders Fogh Rasmussen og den slesvig-holstenske ministerpræsident Peter Harry Carstensen den 18. januar 2006 i København aftalt, at den skattemæssige kompetence og den afsluttende sagsbehandling og vejledning i skattemæssige spørgsmål skal samles på hver sin side af grænsen. På tysk side skal en tilsvarende enhed oprettes i Flensborg. De to skatteenheder skal stå i tæt gensidig kontakt og koordinere deres indsats. Perspektivet vil være, at den enkelte pendler i grænseområdet kan få fyldestgørende svar på sine skattespørgsmål ved henvendelse ét sted. vurdering og anbefaling: De personlige repræsentanter noterer med tilfredshed regeringsledernes aftale. Repræsentanterne foreslår, at det i tilknytning til anbefalingen om oprettelsen af en dansktysk pendlerportal og under inddragelse af de nævnte aktører i regionen undersøges, om disse skattecentre kan tilknyttes en bredere rådgivningskompetence på andre områder, som fx inden for den sociale og beskæftigelsesmæssige lovgivning.

24 24 Den dansk-tyske arbejdsgruppe til forbedring af den grænseoverskridende mobilitet 7. Bilag Bilag 1: Familieydelser Tabel med eksempler på retspraksis i henhold til EF-domstolens afgørelser (domme i sagerne Hoever/Zachow af 10. oktober 1996, C-245/94 og C-312/94; Dodl/Oberhollenzer af 7. juni 2005, C-543/03 samt Weide, gift Schwarz, af 7. juli 2005, C-153/03). Forældrene bor sammen med barnet, moderen passer barnet og ville opfylde betingelserne i henhold til den tyske lov om ydelse under forældreorlov (Bundeserziehungsgeldgesetz). Barnets bopælsland inden for EU: Tyskland Fader Moder Krav Arbejdstager i Danmark Arbejdstager i Danmark Arbejdstager i Tyskland Arbejdstager i Tyskland Ikke arbejdstager Arbejdstager i Tyskland Ikke arbejdstager Arbejdstager i Danmark Danmark: hovedansvarlig for ydelse Tyskland: eventuel betaling af forskelsbeløb Tyskland: hovedansvarlig for ydelse Danmark: eventuel betaling af forskelsbeløb Tyskland: udelukkende ansvarlig Tyskland: hovedansvarlig for ydelse Danmark: eventuel betaling af forskelsbeløb Barnets bopælsland inden for EU: Danmark Fader Moder Krav Arbejdstager i Tyskland Arbejdstager i Tyskland Arbejdstager i Danmark Arbejdstager i Danmark Ikke arbejdstager Arbejdstager i Danmark Ikke arbejdstager Arbejdstager i Tyskland Tyskland: hovedansvarlig for ydelse Danmark: eventuel betaling af forskelsbeløb Danmark: hovedansvarlig for ydelse Tyskland: eventuel betaling af forskelsbeløb Danmark: udelukkende ansvarlig Danmark: hovedansvarlig for ydelse Tyskland: eventuel betaling af forskelsbeløb Særtilfælde: der er kun én forælder Den ene af forældrene Ikke arbejdstager Arbejdstager Krav Udelukkende EU-bopælsland Udelukkende EU-beskæftigelsesland

25 Den dansk-tyske arbejdsgruppe til forbedring af den grænseoverskridende mobilitet 25 Bilag 2: Aktører og myndigheder Tyskland Arbejdsløshedsforsikring Bundesagentur für Arbeit Regensburger Strasse Nürnberg Telefon: +49-(0) Telefax: +49-(0) Bundesagentur für Arbeit Waldstraße Flensburg Telefon. +49-(0) Telefax: +49-(0) EURES-vejleder Bundesagentur für Arbeit Waldstraße Flensburg Telefon: +49-(0) Telefax: +49 (0) Deutscher Gewerkschaftsbund Rote Strasse Flensburg Telefon: +49-(0) Telefax: +49 (0) Familieydelser Landesamt für soziale Dienste Schleswig-Holstein Außenstelle Schleswig Seminarweg Schleswig Telefon: + 49-(0) oder -73 Telefax: +49-(0) Sygeforsikring Deutsche Verbindungsstelle Krankenversicherung-Ausland Pennefeldsweg 12c Bonn Telefon: +49-(0) Telefax: +49-(0) Pensionsforsikring Deutsche Rentenversicherung Nord Ziegelstraße Lübeck Telefon: +49-(0) Telefax: +49-(0) Projektbüro Gramark Flensburg c/o Agentur für Arbeit Waldstrasse Flensburg Telefon: +49-(0) Telefax: +49-(0) Regionskontor & Infocenter Grænse - Grenze Lyren 1 DK Padborg Telefon: Telefax: Ulykkesforsikring/Arbejdsskadesikring Hauptverband der gewerblichen Berufsgenossenschaften Alte Heerstraße St. Augustin Telefon: +49-(0) Telefax: +49-(0)