Rodresektion af molarer i underkæben er vanskelig pga.
|
|
- Christen Christoffersen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Heling efter retrograd rodforsegling af molarer i underkæben med dentinbinder og plast Vibe Rud og E. Christian Munksgaard Retrograd rodfyldning af molarer i underkæben er oftest vanskelig at udføre, især når det valgte materiale kræver kavitet i rodspidsen. Vælges dentinbundet plast som rodfyldningsmateriale, reduceres en væsentlig del af disse vanskeligheder, da metoden ikke kræver en egentlig kavitetsudformning. Her beskrives retrograd rodforsegling af 834 rødder fra underkæbemolarer med Gluma og Retroplast. Ved seneste kontrol af patienterne fandtes i 92% af tilfældene fuldstændig heling. Rodresektion af molarer i underkæben er vanskelig pga. dårlige plads- og oversigtsforhold. Den faciale knogle kan være meget bred pga. crista obliqua, således at jo længere distalt i tandrækken desto kraftigere knogle. Den distale rodkomponent ligger desuden lingvalt placeret i forhold til den mesiale rodkomponent. Canalis mandibulae kan være placeret højt, således at resektion, præparation og retrograd rodfyldning kan være problematisk at udføre. I to endodontiske lærebøger beskrives problemerne således:»the buccal surgical approach in the posterior region of the mandible in some cases presents an almost impossible apical access through both cortical and medullar bone«(1), og»the roots are deeply placed and the operative problems formidable«(2). Litteraturen giver ikke megen information om prognosen for endodontisk kirurgi af molarer i underkæben efter retrograd rodfyldning. Tidligere er beskrevet en teknik med brug af dentinbinderen Gluma og et specielt designet komposit plast, Retroplast, der synes velegnet til behandling af molarer i underkæben (3,4). Det skyldes at teknikken ikke kræver præparation af en cylindrisk kavitet, men blot en let hulning af resektionsfladen med et stort rosenbor, da materialet retineres ved binding. Anvendelse af andre materialer som IRM, MTA, Super-EBA, glasionomercement og amalgam til retrograd rodfyldning kræver af retentionsmæssige grunde en cylindrisk kavitet (5), hvilket, som nævnt, kan være vanskelig pga. de trange pladsforhold. Det skal nævnes at amalgam siden 1998 ikke har måttet anvendes til retrograd rodfyldning i Danmark. Formålet med denne undersøgelse var på et større patientmateriale at vurdere den kliniske og radiologiske heling af molarer i underkæben der havde fået foretaget rodresektion og retrograd forsegling med Gluma og Retroplast. Materiale og metode Fra september 1984 til marts 1997 blev patienter, repræsenterende 726 underkæbemolarer med apikal parodontitis, henvist til førsteforfatterens (VR) private praksis for endodontisk kirurgi. Kliniske symptomer og/eller radiologisk observerede forandringer var oftest årsag til henvisning. Halvdelen af patienterne havde subakutte eller akutte symptomer på henvisningstidspunktet. Pus eller absces blev observeret hos 14% ved den efterfølgende operation. Operationerne blev foretaget af enten førsteforfatteren (VR) eller Jørgen Rud*. Tabel 1 viser årsager til at 87 opererede molarer blev ude- Artiklen er baseret på et arbejde tidligere publiceret i International Endodontic Journal 2001; 34: * Dr.odont. Jørgen Rud som tog initiativet til metoden og var igangsætter af projektet, døde i
2 lukket fra undersøgelsen. Resten, 639 molarer repræsenterende 834 opererede enkeltrødder i underkæben, indgår i denne undersøgelse. Operationsteknik Molarerne blev alle opereret facialt fra. Randsnit blev lagt distalt for bageste molar til det mesiofaciale hjørne på P1 med en ca. 1 cm let skrå mesial incision herfra. Incisionen blev lagt med overskæring af papillerne for at undgå dannelse af negative papiller. Opmærksomhed blev taget til foramen mentale. Der rougineredes posteriort fra den skrå mesiale incision. I tilfælde hvor knoglen facialt for molarerne var meget bred, foretoges præparation af knogle som vist i Fig. 1 for at lette adgangen til rodspidsen. Denne knoglepræparation blev foretaget med et stort rosenbor under afkøling med sterilt saltvand. Patientens mund var næsten lukket under operationen, hvilket giver bedre adgang til det apikale operationsfelt. Rødderne reseceredes med et stort rundt rosenbor (nr. 31) under afkøling med sterilt saltvand, indtil alle rodkanaler kunne ses. For at undgå for mange blottede dentinkanaler, blev roden reseceret således at rodkanalerne i størst mulig grad stod vinkelret på resektionsfladen. For at kontrollere at alle rodkanaler var blottede blev resektionsfladen i tvivlstilfælde vurderet/korrigeret under et operationsmikroskop. Den apikale knoglekavitet blev grundigt renset med curetter, og alt granulationsvæv blev fjernet. Dette for at få overblik over resektionsfladen og for at opnå bedre hæmostase. Ved nærhed af canalis mandibulae blev granulationsvæv ikke fjernet i bunden af kaviteten, men kun omkring den resecerede rods overflade. Endelig blev resektionsfladen præpareret let konkav med et stort rosenbor. Hæmostase blev etableret ved at placere Spongostan (Johnson & Johnson, Ferrosan, Søborg, Danmark) vædet med to dråber l% adrenalin i knoglekaviteten i to min. Spongostanen blev dækket med gaze for at undgå absorption af adrenalin til slimhindelappen. Adrenalindråber blev ikke brugt til patienter der led af stærkt forhøjet blodtryk, havde thyrotoxicosis eller var under behandling med MAO-hæmmere eller tricykliske antidepressiva. En stump kanylespids blev påsat det kirurgiske sug og placeret i knoglekaviteten uden tab af oversigten. Den resecerede rods overflade påførtes dernæst en 0,5 mol/l EDTA opløsning, ph 7,4 (Retroplast Trading, Rønne, Danmark), med en miniaturebørste (Quick Stick, Dentonova AB, Huddinge, Sverige) i 20 s. Herefter blev der skyllet med sterilt saltvand, tørret med luft fra en trefunktionssprøjte, monteret uden vand, men påsat en steril gummislange med kanylespids. Med en Quick Stick blev resektionsfladen påført Gluma Desensitizer (Hereaus Kulzer, Wehrheim, Tyskland) i 20 s. I tilfælde af at blod eller saliva kom på den Gluma-behandlede resektionsflade, blev denne igen hulet ganske let med et stort rosenbor, forbehandlet med 0,5 mol/l EDTA opløsning, og atter påført Gluma i 20 s. Derefter blev der tørret med luft. Lige dele Retroplast-A og Retroplast-B (Retroplast, Retroplast Trading, Rønne, Danmark), blev blandet på en udrøringsblok til en homogen konsistens (ca s). Resekti- Tabel 1. Årsager til eksklusion af 87 molarer fra undersøgelsen. Årsag Antal Rodfraktur 57 Tand ekstraheret, rodforseglet og reimplanteret 12 Roden blottet til apex pga. caries og/eller fyldning 7 Iatrogen perforation af henvisende tandlæge 11 Fig. 1. Snit af mandiblen visende planlagt knoglepræparation (stiplet) bukkalt for M3 inf for at opnå adgang til rodspidsen. Fig. 1. Cut through the mandible in the M3 region showing intended buccal osseous preparation to obtain access to the root apex. FAGLIGE ARTIKLER 883
3 Retrograd rodforsegling onsfladen blev dernæst dækket med blandingen inden for / 2 min. ved at påføre relativt små mængder ad gangen med en lille ekskavator. Hele den resecerede flade blev på denne måde dækket med et tyndt lag uden at dække parodontalspalten. Fig. 2 illustrerer princippet for præparation og forsegling. Efter at Retroplastet var begyndt at polymerisere på udrøringsblokken, blev der ventet i yderligere to min. for at sikre passende polymerisering, inden aftørring med 96% ethanol til fjernelse af det iltinhiberede overfladelag. Dernæst blev der skyllet med rigeligt sterilt saltvand. Ethanolaftørring og skylning udførtes to gange. Dernæst foretoges grundigt sårtoilette med sterilt saltvand. Fig. 2. Snit gennem apex af tand visende skålformet præparation af rodspidsen samt forsegling med Retroplast. Fig. 2. Cut through tooth apex showing slightly hollowed preparation of root surface and sealing with Retroplast. Med 3-0 silke sutureredes først i den skrå incision, derefter ved papillerne hvis nødvendigt. Det tilstræbtes at lægge så få suturer som muligt. Suturerne blev fjernet efter to dage hvis muligt, for at opnå gode helingsbetingelser. Efter operationen blev patienten lagt med gazekompres på såret og isblok på kinden. Der blev givet mundtlig samt skriftlig vejledning om forholdsregler ved gener efter operationen. Et smertestillende præparat, Ibumetin 600 mg eller Kodipar blev udleveret; desuden blev der givet en recept på dette til brug efter behov. Blandt forholdsreglerne var råd om skylning med saltvand eller kamillete i det første døgn, derefter skylning med chlorhexidin 0,1%. I 7% af tilfældene fik patienterne antibiotica før eller efter operationen. Antibiotica givet før operationen var oftest ordineret af egen tandlæge, og behov herfor var ofte en af grundene til henvisning. Ved akutte symptomer opstået efter operation blev der oftest givet en kombination af 1 MIE penicillin samt 500 mg Metronidazol 3 x dgl. i seks dage. Alle patienter fik taget et røntgenbillede af tanden postoperativt. Helingskontrol Efter ét år (variation 1 / / 2 år) blev patienten ved brev indkaldt til kontrolundersøgelse. Herunder blev der foretaget en klinisk undersøgelse, hvor gingiva blev vurderet og pochemål registreret. Et røntgenbillede blev taget, og helingen apikalt omkring rodfyldningen for hver behandlet rod blev vurderet radiologisk efter kriterier beskrevet af Rud et al. (6,7) og modificeret som angivet i Tabel 2. De to operatører (V.R. og J.R.) vurderede uafhængigt hver rod. Ved uoverensstemmelse blev enighed opnået ved dis- Tabel 2. Kriterier for klassificering af helingstype. Gendannelse af apikalt Opklaringens parodontalligament og Bredde af apikal Helingstype udbredelse lamina dura parodontalspalte Andet Fuldstændig Ingen Ja Højst det dobbelte Ingen kliniske af normalt symptomer Usikker Mindre end den Nej eller kun delvist Ingen kliniske postoperative symptomer Mislykket Uændret eller større Absces, fistel, løs fyldend den postoperative ning eller ufuldstændig knogleheling, observeret i mere end fire år indicerer i sig selv mislykkethed 884
4 kussion. Femogtyve molarer med mislykket operationsresultat, der blev reopereret, blev studeret separat. Patienter der ikke viste fuldstændig heling efter første kontrol, blev indkaldt igen til en senere kontrol efter 2-4 år. Helingsresultaterne fra første og seneste kontrol sammenlignedes statistisk med 2 -test (M x N two-tailed) med 5% signifikansniveau (8). På samme måde sammenlignedes resultaterne fra M1 inf med resultaterne fra M2 inf + M3 inf. Endvidere sammenlignedes resultater fra distale rødder med resultater fra mesiale rødder samt resultaterne fra seks aldersgrupper af patienter. Resultater Af de 639 opererede molarer kunne 520 (84%) kontrolleres. De patienter der responderede på kontrol var 59% kvinder og 41% mænd, med en aldersfordeling fra 17 til 89 år (median 47 år). Af de 520 kontrollerede molarer var 422 M1 inf (81%), 92 M2 inf (18%) og seks M3 inf (1%). Udtrykt i rødder omfatter materialet 681 rødder på M1 inf og 153 rødder på M2/M3 inf. De 681 rødder på M1 inf repræsenterer 386 mesiale og 295 distale rødder. De 153 rødder på M2/M3 inf repræsenterer 88 mesiale rødder og 61 distale rødder, fire havde samlet rodkompleks (pælerod). Fig. 3-5 illustrerer den radiologisk observerede heling omkring molarrødder ved sammenligning af det præ- eller postoperative billede med billedet ved kontrolundersøgelsen efter ét år eller senere. Kontrol af 744 af de 834 rødder blev udført første gang efter ét år ( 1 / / 2 år), mens kontrol af de resterende 90 rødder blev udført første gang mellem 1 1 / 2 og 12 1 / 2 år (gennemsnit: 4 2 / 3 år). Ved étårskontrollen af de 744 rødder viste 90 rødder usikker heling, og disse blev kontrolleret igen mellem 1 1 / 2 år og 4 år. Tabel 3 viser resultaterne observeret efter første kontrol ( 1 / / 2 år) samt senere kontrol. Tallene for den samlede senest observerede heling viste at 771 rødder (92%) var fuldstændigt helede, fem rødder (1%) havde fortsat usikker heling, og 58 rødder (7%) var ikke helede, dvs. blev kategoriseret som mislykkede. Fig. 6 viser fordelingen i procent mellem de tre helingskategorier, dels ved første kontrol ( 1 / / 2 år), dels ved seneste kontrol. Fordelingen i de to grupper var signifikant forskellig ( 2 = 97,3, P<0,00001). Fig. 7 viser en sammenligning af fordelingen i procent af de tre helingskategorier ved seneste kontrol opdelt på M1 inf og M2/M3 inf. Fordelingen i de to grupper var ikke signifikant forskellig ( 2 = 3,08, P = 0,21). Fig. 8 viser en sammenligning af helingen omkring mesiale og distale rødder. Der var ikke signifikant forskel i fordelingen mellem de to grupper, hverken for M1 inf ( 2 = 2,3, P = 0,32) eller for M2/M3 inf ( 2 = 0,31, P = 0,86). Endelig viser Fig. 9 at helingen er uafhængig af patientens alder, idet der ikke var signifikante forskelle i fordelingerne mellem seks aldersgrupper ( 2 = 4,15, P = 0,94). Reopererede tilfælde Femogtyve af de 58 rødder med mislykkede operationsresultater blev reopereret. Årsagerne til den manglende heling blev vurderet til at være følgende: I tre tilfælde var rodkanaler ikke dækket af plast, i otte tilfælde fandtes løs retroplastfyldning, i ni tilfælde observeredes kliniske symptomer med fistel eller absces, i fem tilfælde observeredes større opklaring på røntgenbilledet i forhold til det postoperative billede. Efter reoperation blev patienterne kontrolleret i 1 / 2-11 år (gennemsnit 2 2 / 3 år). Resultatet viste 20 (80%) med fuldstændig heling og fem (20%) mislykkede. Tabel 3. Fordeling af helingstyper for rødder fra underkæbemolarer på diverse kontroltidspunkter. De 771 med fuldstændig heling er fremkommet som summen af de 625 fra første kontrol, 67 fra en senere kontrol af de 90 usikre fra første kontrol, samt 79 med fuldstændig heling blandt tilfælde først undersøgt imellem 1 1 / 2 og 12 1 / 2 år postoperativt. De fem med usikker heling ved seneste kontrol er summen af tallene i de to foregående kolonner, mens de 58 mislykkede er summen af tallene i de tre foregående kolonner. Senere kontrol af de Kontrol af patienter der ej Første kontrol 90 af typen Usikker mødte ved første kontrol Helingsresultat 1 / / 2 år 1 1 / 2-4 år 1 1 / / 2 år ved seneste kontrol Fuldstændig Usikker Mislykket Total FAGLIGE ARTIKLER 885
5 Retrograd rodforsegling A B Fig. 3. A: Postoperativt røntgenbillede af M1 inf hos en 89-årig kvinde med radiografisk periapikal opklaring og absces. B: Efter seks år ses fuldstændig apikal knogleheling omkring begge rødder. Fig. 3. A: Postoperative radiograph of M1 inf from 89-year-old woman with periapical radiolucency and absces. B: After six years complete healing around both apices is seen. A A B B Fig. 4. En apikal parodontit fra M1 inf havde spredt sig til nabotænderne. Granulationsvæv blev ikke fjernet ved nabotænderne. A: Postoperativ røntgenoptagelse. B: Fuldstændig knogleheling efter ét år. Fig. 4. A periapical periodontitis from M1 inf had spread to adjacent teeth. Granulation tissue around adjacent teeth was not removed. A: Postoperative radiograph. B: Complete osseous healing after one year. Fig. 5. Approksimal knoglefistel mesialt for M2 inf stammende fra apikal parodontit på M1 inf. A: Præoperativ røntgenoptagelse. B: Kontrolrøntgenoptagelse ét år efter viser fuldstændig knogleheling. Granulationsvæv blev ikke fjernet ved nabotænder. Fig. 5. Proximal bone fistula mesially to M2 inf originating from apical periodontitis of M1 inf. A: Preoperative radiograph. B: Control radiograph after one year showing complete osseous healing. Granulation tissue was not removed around adjacent teeth. Diskussion Formålet med en retrograd rodfyldning/-forsegling er at skabe gunstige betingelser for heling af en apikal destruktion forårsaget af bakteriel invasion. Sådanne gunstige betingelser skabes ved at forsegle rodkanalen, hvilket hindrer transport af bakterier og bakterielle toksiner fra rodkanalen til det apikale parodontium. Dentinkanaler, isthmus mellem rodkanaler, laterale kanaler og iatrogene perforationer kan tillige være potentielle adgangsveje for transmissionen af disse bakterielle påvirkninger og bør derfor, om muligt, også forsegles. Den her beskrevne anvendelse af et specielt designet plast og en dentinbinder indebærer at de ovenfor nævnte adgangsveje kan blokeres effektivt, da der kan etableres en stabil binding mellem den apikale dentin og plastet. En række tidligere publicerede undersøgelser understøtter denne påstand (9-13), og heriblandt findes studier på aber og på et humant præparat, der viste gendannelse af rodcement og parodontalligament med Sharpeyske fibre i tilknytning til Retroplastfyldningen (3,14). En afgørende forskel mellem Retroplast og andre rodfyldningsmaterialer som IRM, EBA, MTA og amalgam er at disse kræver tildannelse af en kavitet. Retroplast kan, ulig de andre materialer, anvendes på alle flader, da retentionen etableres ved binding. Dette er en fordel, da en kavitet kan være vanskelig at udforme i rodkanalens retning på molarer i underkæben pga. de trange pladsforhold. Rødder med to kanaler har ofte en forbindelsesfure, en isthmus, mellem sig, hvil- 886
6 Fig. 6. Fordelingen i procent af de tre helingskategorier ved henholdsvis første (n = 744 rødder) og seneste kontrol (n = 834 rødder). Fordelingen i de to grupper er signifikant forskellig. Fig. 6. Percentual distribution of the three healing categories (»fuldstændig«at first (n = 744 roots) and latest control (n = 834), respectively. The distribution in the two groups is significantly different. Fig. 7. Fordelingen i procent af de tre helingskategorier for henholdsvis M1 inf (n = 681 rødder) og for M2/M3 inf (n = 153 rødder) ved seneste kontrol. Fordelingen for de to tandgrupper er ikke signifikant forskellig. Fig. 7. Percentual distribution of the three healing categories (»fuldstændig«for M1 inf (n = 681 roots) and M2/M3 inf (n = 153 roots), respectively. The distribution for the two groups of tooth type is not significantly different. Fig. 8. Fordelingen i procent af de tre helingskategorier for henholdsvis mesiale og distale rødder af M1 inf (n = 386 mesiale, 295 distale rødder) og M2/M3 inf (n = 88 mesiale, 61 distale rødder) ved seneste kontrol. Fordelingen er ikke signifikant forskellig. Fig. 8. Percentual distribution of the three healing categories (»fuldstændig«for mesial and distal roots of M1 inf (n = 386 mesial, 295 distal roots) and M2/M3 inf (n = 88 mesial, 61 distal roots), respectively, at latest control. The distribution is not significantly different. Fig. 9. Fordelingen i procent af de tre helingskategorier ved seneste kontrol opdelt i henhold til patienternes alder (n = 36 for aldergruppe år, n > 92 for de øvrige aldersgrupper). Fordelingen i de seks aldersgrupper er ikke signifikant forskellig. Fig. 9. Percentual distribution of the three healing categories (»fuldstændig«at latest control according to the patients age (n = 36 for the age group year, n > 92 in the other age groups). The distribution in the six age groups is not significantly different. FAGLIGE ARTIKLER 887
7 Retrograd rodforsegling ket kan være en adgangsvej for bakterier. Disse molarrødder er ofte meget smalle i mesio-distal retning, hvilket giver meget trange forhold for en præparation. Da Retroplast anvendes på en let hulet flade, spiller det således ingen rolle om roden er smal, har fure, stift eller laterale kanaler. Derfor er Retroplast særligt velegnet til retrograd rodforsegling af molarer som vist i denne undersøgelse, jf. Tabel 3. En medvirkende årsag til metodens anvendelighed kan være den desinficerende virkning af dentinbinderen. Gluma indeholder glutaraldehyd og udfældes i dentinkanalerne (15). Konklusion Retrograd rodforsegling af underkæbemolarer med Gluma og Retroplast viste en succesrate på 92%. Der var ikke signifikant forskel i helingsfrekvensen af M1 inf sammenlignet med M2/M3 inf. Der var heller ikke signifikant forskel i helingsfrekvensen af mesiale rødder sammenlignet med distale rødder. Patientens alder synes ikke at have betydning for helingsfrekvensen. Denne undersøgelse var støttet af CALCIN-fonden. Vi takker lektor, tandlæge, ph.d. Lars Bjørndal, Afdeling for Tandfyldningslære og Endodonti, Odontologisk Institut, Københavns Universitet, for kritisk gennemlæsning af dette manuskript. English summary Periapical healing of mandibular molars after root-end sealing with dentine-bonded composite The purpose of the study was to present the frequency of periapical healing in first and second/third mandibular molars, after root-end resections sealed with a dentine-bonded resin composite. Sealing was performed with Gluma- Retroplast as a cover on the entire slightly hollowed rootend in an attempt to prevent leakage. Of 834 roots recalled between six months and 12 1 / 2 years postoperatively, 92% showed complete apical healing, 1% uncertain healing, and 7% were failures. The healing results for the 681 M1 inf roots were not significantly different from those of the 153 M2/M3 inf roots (P = 0.21), and there was no significant difference in healing between mesial and distal roots (P = 0.32 for M1, P = 0.86 for M2/M3), or amongst six age groups (P = 0.94). In the patient group years, 36 roots showed an average of 97% with complete healing. Of 25 failures which were surgically retreated, 80% showed complete healing when reexamined subsequently. It is concluded that root-end sealing after root resection of mandibular molars with dentine-bonded resin composite is a promising technique giving 92% complete healing in cases Endodonti Kæbekirurgi Parodontitis Retroplast examined between six months and twelve years postoperatively. Litteratur 1. Ingle JI, Bakland LK. Endodontics. 4th ed. Baltimore: Lea & Febiger; p Barnes IE. Surgical endodontics. A colour manual. London: Butterworth-Heinemann; p Rud J, Munksgaard EC, Andreasen JO, Rud V, Asmussen E. Root filling with composite and a dentin bonding agent. I-VI. Tandlægebladet 1989; 93: , 195-7, 223-9, , 343-5, Rud J, Rud V, Munksgaard EC. Retrograde root filling with dentin-bonded modified resin composite. J Endod 1996; 22: Adamo HL, Buruiana R, Schertzer L, Boylan RL. A comparison of MTA, Super-EBA, composite and amalgam as root-end filling materials using a bacterial microleakage model. Int Endod J 1999; 32: Rud J, Andreasen JO, Jensen J-EM. Radiographic criteria for the assessment of healing after endodontic surgery. Int J Oral Surg 1972; 1: Rud J, Andreasen JO, Jensen J-EM. A follow-up study of 1,000 cases treated by endodontic surgery. Int J Oral Surg 1972; 1: Wulff HB, Schlichting P. Medstat. Copenhagen, Denmark: Astra Rud J, Munksgaard EC, Andreasen JO, Rud V, Asmussen E. Retrograde root filling with composite and dentin-bonding agent. 1. Endod Dent Traumatol 1991; 7: Rud J, Munksgaard EC, Andreasen JO, Rud V. Retrograde root filling with composite and dentin-bonding agent. 2. Endod Dent Traumatol 1991; 7: Rud J, Rud V, Munksgaard EC. Long-term evaluation of retrograde root filling with dentin-bonded resin composite. J Endod 1996; 22: Rud J, Rud V, Munksgaard EC. Effect of root canal contents on healing on teeth with dentin-bonded resin composite retrograde seal. J Endod 1997; 23: Rud J, Rud V, Munksgaard EC. Retrograde sealing of accidental root perforations with dentin-bonded composite resin. J Endod 1998; 24: Andreasen JO, Munksgaard EC, Fredebo L, Rud J. Periodontal tissue regeneration including cementogenesis adjacent to dentin-bonded retrograde composite fillings in humans. J Endod 1993; 19: Schüpbach P, Lutz F, Finger WJ. Closing of dentinal tubules by Gluma desensitizer. Eur J Oral Sci 1997; 105: Forfattere Vibe Rud, tandlæge Privat praksis, Nikolaj Plads 7, 1067 København K E. Christian Munksgaard, docent, mag.scient., dr.odont. Afdeling for Dentalmaterialer, Odontologisk Institut, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet 888
Retrograd rodfyldning er indiceret når periapikal inflammation
Retrograd rodfyldning med komposit plast eller glasionomercement En prospektiv, randomiseret klinisk undersøgelse Simon Storgård Jensen og Søren Schou Formålet var at sammenligne behandlingsresultatet
Læs mereUltralyd til apikal. og retrograd rodfyldning med IRM-cement. Ultralyd forekommer som bedste valg til apikal kavitetspræparation
746 VIDENSKAB & KLINIK ORIGINALARTIKEL Abstract Ultralyd forekommer som bedste valg til apikal kavitetspræparation Introduktion Formålet med denne retrospektive kliniske e undersøgelse var at evaluere
Læs mereCariologi og Endodonti Februar 2009 Tandlægeskolen, Københavns Universitet BLOKKURSUS: ENDODONTISK GRUNDKURSUS
Cariologi og Endodonti Februar 2009 Tandlægeskolen, Københavns Universitet BLOKKURSUS: ENDODONTISK GRUNDKURSUS Vejledning nr. 2 ENDODONTI - ANDRE ENDODONTISKE BEHANDLINGER Overkapning (OVKA) Overkapning
Læs mereParodontiet og pulpa pulpa og parodontiet
Parodontiet og pulpa pulpa og parodontiet KAJ STOLTZE Min første erfaring med relationerne mellem parodontiet og pulpa fandt sted for mere end 40 år siden. Omstændighederne var følgende: Som undervisningsassistent
Læs mereKrone- og rodfrakturer med pulpakomplikation
Krone- og rodfrakturer med pulpakomplikation Department of Dental Pathology, Operative Dentistry and Endodontics, Royal Dental College, Faculty of Health Sciences, Aarhus University, Denmark Henrik Løvschall
Læs mereKrone- og rodfrakturer med pulpakomplikation. Klinisk undersøgelse
Krone- og rodfrakturer med pulpakomplikation Department of Dental Pathology, Operative Dentistry and Endodontics, Royal Dental College, Faculty of Health Sciences, Aarhus University, Denmark Henrik Løvschall
Læs mereInfektion i kæbeknogle
Infektion i kæbeknogle Hvordan sker infektion i knogle? Caries kan føre til necrosis pulpa White SC & Pharoah MJ. 5th edition Oral Radiology Kapitel 20: Inflammatory lesions of the jaws AP opstå ved nekrotisk
Læs mereT videnskab & klinik kasuistik
BAGGRUND I denne artikel beskrives eksempler på eksterne resorptionsforløb samt efterfølgende behandlinger, svarende til en tidlig reparationsrelateret overfladeresorption (ikke-infektion) samt senstadier
Læs mereKirurgisk endodonti. Temadag for 7. semester. Apikale opklaringer. Undervisning Kirurgisk endodonti. Undervisning Litteratur, kirurgisk endodonti
Kirurgisk endodonti Temadag for 7. semester 19. september 2014 tto chmidt, øren chou, Lise-Lotte Kirkevang 7. semester: Undervisning Kirurgisk endodonti Temadag (19.09.2014) Fantomkursus (06.10.2014-10.10.2014)
Læs mereExarticulerede primære tænder
Exarticulerede primære tænder skader i de permanente tænder. Det er som regel en voldsom oplevelse for forældrene, når deres barn exartikulerer en primær incisiv. Forældrenes bekymring drejer sig især
Læs mereResorption. Resorption. Fysiologisk resorption. Fysiologisk resorption. Patologisk resorption. Fysiologisk resortption
Resorption White SC & Pharoah MJ, 6th edition 2009 Oral Radiology Kapitel 19: Dental anomalies side 316-319 Resorption Definition: fjernelse af tandvæv forårsaget af odontoklaster Kan være fysiologiske
Læs mereIntraorale optagelser til lejringsbestemmelse
Intraorale optagelser til lejringsbestemmelse Praktisk vejledning Sektion for Oral Radiologi Hanne Hintze August 2013 Lejringsbestemmelse Lejringsbestemmelse af tænder/objekter i forhold til hinanden i
Læs mereForamen Coecum på underkæbens 1. og 2. molar
DKTE 2012/2013 Foramen Coecum på underkæbens 1. og 2. molar En retrospektiv populationsundersøgelse af 3 årgange i Brøndby Kommunale Tandpleje Anja Jørgensen Brøndby Kommunal Tandpleje Indledning Formålet
Læs mereDentoalveolær kirurgi Live operationer
Dentoalveolær kirurgi Live operationer Jens Lætgaard Visdomstænder? Irreversibel patologi Profylaktisk - v. risiko for udvikling af patologi Tæt/kompleks relation til can. mand. taler imod Coronectomi
Læs mereComwell, Roskilde 2016 Kreds 2. Basal implantologi. Analyse, kirurgisk behandlingsplanlægning. Klaus Gotfredsen & Lars Pallesen
Comwell, Roskilde 2016 Kreds 2 Basal implantologi Analyse, kirurgisk behandlingsplanlægning Klaus Gotfredsen & Lars Pallesen Implantatbehandling Almen tilstand Systemiske og lokale forhold Odontologisk
Læs mereÆndringer i endodontisk status i Skandinavien gennem de sidste 40 år
Ændringer i endodontisk status i Skandinavien gennem de sidste 40 år Lise-Lotte Kirkevang Baggrund Formålet med enhver endodontisk behandling er at forebygge eller kurere apikal parodontitis (AP) og dermed
Læs mereCarieslæsioner på røntgenbilleder og i virkeligheden
Klinisk undersøgelse Carieslæsioner på røntgenbilleder og i virkeligheden White SC & Pharoah MJ, 6th edition 2009 Oral Radiology Kapitel 17, Wenzel A: Dental Caries, side 270-281 Caries forårsages af bakteriel
Læs mereFokuserede spørgsmål NKR om brug af antibiotika i forbindelse med tandlægebehandling NKR nr. 37 Version 1.0 07/01/2015 Indhold
Fokuserede spørgsmål NKR om brug af antibiotika i forbindelse med tandlægebehandling NKR nr. 37 Version 1.0 07/01/2015 Indhold PICO 1 Bør patienter med odontogene abscesser tilbydes antibiotika, hvis deres
Læs mereN r. 2 4. Visdomstænder
N r. 2 4 Visdomstænder Visdomstænder Hvad er visdomstænder? De fleste får deres visdomstænder omkring 20-års alderen. Man kan i alt få fire visdomstænder, nemlig to i overkæben og to i underkæben. Navnet
Læs mereCariologi og Endodonti Januar 2009 Tandlægeskolen, Københavns Universitet BLOKKURSUS: PLASTISKE RESTAURERINGER III INTERN BLEGNING AF TÆNDER
Cariologi og Endodonti Januar 2009 Tandlægeskolen, Københavns Universitet BLOKKURSUS: PLASTISKE RESTAURERINGER III Vejledning nr. 1 INTERN BLEGNING AF TÆNDER Indikationsområde/årsag til misfarvning Endodontisk
Læs mereApikal parodontit. F AGARTIKKEL Nor Tannlegeforen Tid 2005; 115: 266 70. Lars Bjørndal
F AGARTIKKEL Nor Tannlegeforen Tid 25; 115: 266 7 Lars Bjørndal Apikal parodontit Principper for behandling af akut apikal parodontit med udgangspunkt i et patienttilfælde Det er vigtigt at forstå at behandlingen
Læs mereGuidelines i forbindelse med endodontisk behandling: konsensus rapport fra European Society of Endodontology
Guidelines i forbindelse med endodontisk behandling: konsensus rapport fra European Society of Endodontology Indledning Kvalitetssikring af behandlinger indenfor sundhedsvæsnet er et område, der tiltrækker
Læs mereEt af de hyppigste oralkirurgiske indgreb er fjernelse af 3.
Kvalitetsundersøgelse af operativ fjernelse af 3. molarer i underkæben Jonas P. Becktor og Flemming Harder - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
Læs mereOral implantologi 9. semester
Oral implantologi 9. semester, Odontologisk Institut, Aarhus Universitet Behandlingsplanlægning Patients behov og forventninger Anamnese Objektiv undersøgelse Radiologisk undersøgelse Diagnose Modelanalyse,
Læs mereKirurgisk endodonti. Temadag for 7. semester. Apikale opklaringer. Undervisning Kirurgisk endodonti. Otto Schmidt, Søren Schou
Kirurgisk endodonti Temadag for 7. semester 20. september 2013 tto chmidt, øren chou 7. semester: Undervisning Kirurgisk endodonti Temadag (20.09.2013) Fantomkursus (28.10.2013-31.10.2013) 7.-10. semester:
Læs mereT videnskab & klinik kasuistik
T videnskab & klinik kasuistik ABSTRACT Behandling af interne rodresorptioner BAGGRUND Interne rodresorptioner opdages ofte tilfældigt på en røntgenoptagelse, og det er væsentligt at få afdækket, om der
Læs mereHeling og komplikationer efter tandekstraktion
Heling og komplikationer efter tandekstraktion Heling af ekstraktionsalveolen Søren Schou Sektion for Kæbekirurgi & Oral Patologi Institut for Odontologi, Aarhus Universitet Komplikationer Definition Komplikationer
Læs mereJan Tagesen. Århus Tandlægeskole Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet
Indikationer for kirurgi Jan Tagesen Afd. For Kæbekirurgi og Oral Patologi Århus Tandlægeskole Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Århus Universitet Indikationer for kirurgi i Definition: Ordet indikation
Læs mereTing kan gå galt! Ting varer ikke evigt! PTOs årsmøde 2011 Hotel Grand Park, Korsør 5. november 2011. Brugbare behandlingsmetoder uden evidens
PTOs årsmøde 2011 Hotel Grand Park, Korsør 5. november 2011 Evidensbaseret tandpleje? Brugbare behandlingsmetoder uden evidens Flemming Isidor Protetik, Institut for Odontologisk, Tandlægeskolen Aarhus
Læs mereEnoral Optagelsesteknik
Enoral Optagelsesteknik Praktisk udførelse af røntgenoptagelser Vinkelhalveringsteknik I denne del af programmet får du forklaret, hvordan man i praksis opnår de i vinkelhalveringsteknikken fordrede kriterier,
Læs mereVisdomstænder 21.8.2013
Visdomstænder 21.8.2013 Merete Aaboe Specialtandlæge, ph.d. Søren Schou Professor, dr. odont, ph.d,, Aarhus Universitet Program Indikation for fjernelse af visdomstænder Profylaktisk fjernelse Klassifikation
Læs mereNye tal fra Sundhedsstyrelsen
Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Tandlægeydelser under Den Offentlige Sygesikring 2000-2002 2003:18 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 Postboks 1881 2300 København S. Telefon:
Læs mereNår vi laver en rodbehandling, ønsker vi enten at
videnskab & klinik Oversigtsartikel Abstract Endodontiske behandlinger og resultater i Danmark For at kunne informere patienterne om forskellige behandlingsmuligheder er det vigtigt at kende prognosen
Læs mereHeling og komplikationer efter tandekstraktion
Heling og komplikationer efter tandekstraktion Søren Schou Heling efter tandekstraktion 2 Heling efter tandekstraktion 3 Heling efter tandekstraktion 4 Heling efter tandekstraktion 5 Heling efter tandekstraktion
Læs mereTraumatologisk forskning
Traumatologisk forskning Anders Troelsen A-kursus, Traumatologi, Odense, September 2013 Hvorfor forskning? Hvilken behandlingsstrategi er bedst? Hvilket resultat kan forventes? Hvilke komplikationer er
Læs mereNr. 25. Tandkødsbetændelse. og paradentose. sygdomme i tandkødet: omkring tænderne er meget udbredte Denne brochure oplyser om de to mest almindelige
Nr. 25 Tandkødsbetændelse og paradentose Sygdomme i tandkødet omkring tænderne er meget udbredte Denne brochure oplyser om de to mest almindelige sygdomme i tandkødet: Tandkødsbetændelse og paradentose.
Læs mereRESTAURERINGER I GLASIONOMERCEMENT
Cariologi og Endodonti September 2009 Tandlægeskolen, Københavns Universitet BLOKKURSUS: PLASTISKE RESTAURERINGER I Vejledning nr. 6 RESTAURERINGER I GLASIONOMERCEMENT INDIKATIONSOMRÅDE Glasionomer binder
Læs mereN R. 2 3. Rodbehandling. Før og efter rodbehandling
N R. 2 3 Rodbehandling Før og efter rodbehandling Rodbehandling Hvorfor og hvornår skal en tand rodbehandles? Behov for rodbehandling opstår oftest i forbindelse med, at et hul i en tand (caries) når igennem
Læs mereNR. 23. Rodbehandling. Før og efter rodbehandling
NR. 23 Rodbehandling Før og efter rodbehandling Rodbehandling En rodbehandling kan altså være nødvendig for at fjerne både en levende, en betændt eller en død bakteriefyldt nerve. Tand med nervebetændelse.
Læs mereEksperimenter. Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Marts 2011
Eksperimenter Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Marts 2011 Epidemiologiske studier Observerende studier beskrivende (populationer) regional variation migrations
Læs mereIntraorale optagelser med vinkelhalveringsteknik
Intraorale optagelser med vinkelhalveringsteknik Praktisk vejledning Sektion for Oral Radiologi Hanne Hintze August 2013 Vinkelhalveringsteknik Er en intraoral teknik, der kan bruges til periapikale optagelser
Læs mereFørste permanente molar i overkæben, M1 sup, er en
af første permanente molar i overkæben En makromorfologisk og radiologisk undersøgelse Ole Carlsen, Verner Alexandersen og Ib Sewerin - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
Læs mereEndodonti blandt alment praktiserende tandlæger faktorer der former behandlingskvalitet
Endodonti blandt alment praktiserende tandlæger faktorer der former behandlingskvalitet LARS BJØRNDAL Forskel i endodontiske behandlingsresultater Det er velkendt fra endodontiske tekstbøger (1) og ældre
Læs mereCystis paradentalis (CP) er betegnelsen for en odontogen
En oversigt og præsentation af et tilfælde Benedicte Berthelsen - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - Ved den radiologiske
Læs mereDendrokronologisk Laboratorium
Dendrokronologisk Laboratorium NNU rapport 14, 2001 ROAGER KIRKE, TØNDER AMT Nationalmuseet og Den Antikvariske Samling i Ribe. Undersøgt af Orla Hylleberg Eriksen. NNU j.nr. A5712 Foto: P. Kristiansen,
Læs mereIntraorale optagelser - Introduktion
Intraorale optagelser - Introduktion Sektion for Oral Radiologi Januar 2013 Else Baden-Jensen, Hanne Hintze Et røntgenbillede er et sort-gråt-hvidt billede, som dannes, fordi røntgenstråler har påvirket
Læs mereENDODONTI - NØDBEHANDLINGER OG KOMPLIKATIONER
Cariologi og Endodonti Februar 2009 Tandlægeskolen, Københavns Universitet BLOKKURSUS: ENDODONTISK GRUNDKURSUS Vejledning nr. 3 ENDODONTI - NØDBEHANDLINGER OG KOMPLIKATIONER NØDBEHANDLINGER Ved endodontisk
Læs mereSammenhæng mellem modiske forandringer og rygsmerter
Sammenhæng mellem modiske forandringer og rygsmerter Materiale og metoder Retrospektiv gruppe Retrospektiv undersøgelse af forandringer i knoglemarvssignal hos 474 konsekutive ptt. henvist til MR-scan.
Læs mereKontrol og vedligeholdelse af implantater. Merete Aaboe Afdelingen for Kæbekirurgi & Oral Patologi, Odontologisk Institut, Aarhus Universitet
Kontrol og vedligeholdelse af implantater Merete Aaboe Afdelingen for Kæbekirurgi & Oral Patologi,, Aarhus Universitet Program Sygdomme omkring implantater - Risikofaktorer - Forebyggelse Kontrolbesøg
Læs mereTandkødsbetændelse. og paradentose. N r. 2 5. sygdomme i tandkødet:
N r. 2 5 Tandkødsbetændelse og paradentose Sygdomme i tandkødet omkring tænderne er meget udbredte. Denne brochure oplyser om de to mest almindelige sygdomme i tandkødet: Tandkødsbetændelse og paradentose.
Læs mereInfraktioner - revner i tænder tænde ne rne
Infraktioner - revner i tænderne Infraktioner (revner) i tænderne Infraktioner (revner) i tænderne er et hyppigt forekommende problem og som behandlere ser vi dem næsten hver dag her på klinikken. Vi har
Læs merePlastrekonstruktion. 3. dag Plastopbygning 6-6 Gennemgang af spørgsm. rgsmål 4. semester. Flemming Kemner Afd. for Tandsygdomslære Tandlægeskolen
Plastrekonstruktion 3. dag Plastopbygning 6-6 Gennemgang af spørgsm rgsmål 4. semester Flemming Kemner Afd. for Tandsygdomslære Tandlægeskolen Forbehandling af tanden Forbehandling
Læs mereRøntgenundersøgelser af columna lumbalis indblændning ved analog vs. digital teknik
Røntgenundersøgelser af columna lumbalis indblændning ved analog vs. digital teknik Lars Göran Zetterberg MSC, radiograf, adjunkt Radiografuddannelsen, University College Nordjylland, Aalborg, Danmark
Læs mereBehandling af en retraktion regio +3.
Artikel af Tandlæge Peter Lindkvist Colosseumklinikken Kongens Nytorv Østergade 1, 11 København K pl@colosseumklinikken.dk www.colosseumklinikken.dk Behandling af en retraktion regio +3. Anvendelse af
Læs mereKlinisk vejledning i brug af forsegling IOOS
Klinisk vejledning i brug af forsegling IOOS Klinisk vejledning i brug af forsegling Formål Hvem har deltaget? Indhold Klinisk vejledning i brug af forsegling Formål At vi på IOOS har fælles tilgang til
Læs mereKoronektomi et alternativ til fjernelse af hele visdomstanden?
Koronektomi et alternativ til fjernelse af hele visdomstanden? SØREN HILLERUP OG SØREN SCHOU Fjernelse af underkæbens 3. molar (M3 inf.) er det hyppigst udførte kirurgiske indgreb i tandlægepraksis. Desværre
Læs mereDet vigtigste du bør vide om...
Det vigtigste du bør vide om... Det vigtigste du bør vide om: Christian Bruun Møller Endodonti Jens Tang Mærkedahl Retrograd kirurgi, implantologi & alm kirurgi Kære kollega Bagsværd Tandlæge Center er
Læs mereDet vigtigste du bør vide om...
Det vigtigste du bør vide om... Christian Bruun Møller Endodonti Jens Tang Mærkedahl Retrograd kirurgi, implantologi & alm kirurgi Ragnhild Kirkegaard PA behandling, kirurgi & periimplantitis Henrik Gutte
Læs mereDanske tandlægers bud på behandlingsplanen for et parodontitis kasus. Resultater fra Tandlægeforeningens Symposium 2011
1 Danske tandlægers bud på behandlingsplanen for et parodontitis kasus Resultater fra Tandlægeforeningens Symposium 2011 Niklaus P. Lang, Professor, dr.odont, PhD, MD, The University of Hong Kong, Hong
Læs mereRodstifter. alireza sahafi, anne peutzfeldt og erik asmussen
Rodstifter alireza sahafi, anne peutzfeldt og erik asmussen Holdbarheden af tænder restaureret med indirekte restaureringer afhænger bl.a. af restaureringernes retention og stabilitet. Undersøgelser har
Læs mereAllergi overfor indholdsstoffer i fluorpræparatet. Behandling: Fissurforsegling Lakering af tændernes dybe furer med en tyndtflydende plast.
Behandling: Fluor pensling Fluorpensling anvendes til at bremse udviklingen af begyndende huller (caries) i tænderne. Fluorpensling kan også benyttes til at lindre symptomer fra følsomme tænder, hvor årsagen
Læs mereCariologi og Endodonti September 2009 Tandlægeskolen, Københavns Universitet GENERELLE RETNINGSLINIER FOR OPERATIV CARIESTERAPI
Cariologi og Endodonti September 2009 Tandlægeskolen, Københavns Universitet BLOKKURSUS: PLASTISKE RESTAURERINGER I Vejledning nr. 3 GENERELLE RETNINGSLINIER FOR OPERATIV CARIESTERAPI Hensigten med operativ
Læs mereVejledning forud for parodontalkirurgi 2013
Vejledning forud for parodontalkirurgi 2013 Tandlæger tilknyttet det kirurgiske afsnit: Mandag: Ole Steffensen Tirsdag: Morten Kaarup-Christensen Onsdag: Kecia Dyhring Torsdag: Morten Kaarup-Christensen
Læs mereTandtraumer brush-up
Tandtraumer brush-up Afdelingstandlæge Dorthe Berenth Madsen og Lektor Nuno Hermann Afdeling for Pædodonti og Klinisk Genetik, Odontologisk Institut, Sundhedsvidenskabeligt Fakultet, Københavns Universitet
Læs mereI forbindelse med henvisning til cone-beam-skanning
Vejledning: I forbindelse med henvisning til cone-beam-skanning Generelt Optagelserne inkl. beskrivelse fremsendes på en cd-rom med almindelig post inkl. tilhørende software Den fremsendte cd-rom indeholder
Læs mereProgram. Introduktion. Ætiologi. www.dentaltraumaguide.org. Undersøgelse. Undersøgelse. Behandling af tandskader Traumetemadag d. 21.
Behandling af tandskader Traumetemadag d. 21. februar 2014 Mette Werner Linderup, Uddannelsestandlæge Tand, mund og kæbekirurgisk afd., Århus 1 Program Ætiologi Undersøgelse Diagnostik og behandling Blødtvævsskader
Læs mereEndodonti 2011 Unge permanente tænder
Tværssnitsstudier Tilstedeværelse af AP, i rodfyldte tænder, voksne 80% Endodonti 2011 Unge permanente tænder 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Lise-Lotte Kirkevang Referencer+Illustrationer: Textbook of
Læs mereEpidemiologisk design I. Eksperimentelle undersøgelser. Epidemiologisk design II. Randomiserede undersøgelser. Randomisering I.
Eksperimentelle undersøgelser Epidemiologisk design I Observerende undersøgelser beskrivende: Undersøgelsesenheden er populationer regional variation migrationsundersøgelser korrelationsundersøgelser tidsrækker
Læs mereRadiologiske metoder til vurdering af visdomstænder i underkæben
Radiologiske metoder til vurdering af visdomstænder i underkæben LOUISE HAUGE MATZEN & ANN WENZEL Summary Radiographic examination of mandibular third molars A radiographic examination is meant to support
Læs mereapplies equally to HRT and tibolone this should be made clear by replacing HRT with HRT or tibolone in the tibolone SmPC.
Annex I English wording to be implemented SmPC The texts of the 3 rd revision of the Core SPC for HRT products, as published on the CMD(h) website, should be included in the SmPC. Where a statement in
Læs mere13/01/2019. Præsenta)on. Asymptoma)sk apikal parodon))s. Endodon%foreningens årsmøde Hvorfor 4 år? På den allerede rodbehandlede tand.
Endodon%foreningens årsmøde 2019 Præsenta)on Cand. Odont. 1990, Københavns Tandlægehøjskole Offentlig og privat praksis, Hultsfred, Sverige og Randers 1990-2014 Asymptoma%sk apikal parodon%%s på den rodbehandlede
Læs mereSøgeprotokol for Nationale Kliniske Retningslinjer
Søgeprotokol for Nationale Kliniske Retningslinjer Projekttitel/aspekt NKR for brug af antibiotika ved tandlægebehandling søgning på primærlitteratur Fagkonsulent /projektleder Bjarne Klausen / Christina
Læs mereEksamen Bacheloruddannelsen i Medicin med industriel specialisering
Eksamen 2016 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Forsøgsdesign og metoder Bacheloruddannelsen i Medicin med industriel specialisering 6. semester Eksamensdato: 17-02-2015 Tid: kl. 09.00-11.00 Bedømmelsesform
Læs mereTrolling Master Bornholm 2012
Trolling Master Bornholm 1 (English version further down) Tak for denne gang Det var en fornøjelse især jo også fordi vejret var med os. Så heldig har vi aldrig været før. Vi skal evaluere 1, og I må meget
Læs mereTandbørstning. Tandbørstning. Der går ikke hul i en ren tand
Tandbørstning Tandbørstning Der går ikke hul i en ren tand Start tandbørstningen når den første tand kommer frem. Børn skal have hjælp til tandbørstning indtil de er ca. 10 år. Det er vigtigt at børste
Læs mereBRUGERVEJLEDING for ehuman Brown and Herbransson 3D Interaktivt Tooth Atlas Version 6.01
BRUGERVEJLEDING for ehuman Brown and Herbransson 3D Interaktivt Tooth Atlas Version 6.01 Tandmorfologi 2 semester 2010 HUSK: Tooth Atlas er et opslagsværk ikke en lærebog! Det skal derfor bruges som supplement
Læs mereOverbid og underbid Før din behandling går i gang
Du er blevet henvist til undersøgelse på Kæbekirurgisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital. Vi vil her kort skitsere et typisk undersøgelses- og behandlingsforløb. Generelt om behandling af fejlstillede
Læs mereCariologi og Endodonti Januar 2018 Tandlægeskolen, Københavns Universitet PLASTISKE RESTAURERINGER, 2. sem. Kandidat INTERN BLEGNING AF TÆNDER
Cariologi og Endodonti Januar 2018 Tandlægeskolen, Københavns Universitet PLASTISKE RESTAURERINGER, 2. sem. Kandidat Vejledning nr. 1 INTERN BLEGNING AF TÆNDER Indikationsområde/årsag til misfarvning Endodontisk
Læs mereTermoplastiske rodfyldningsmetoder
Termoplastiske rodfyldningsmetoder preben hørsted bindslev Formålet med at varmeplastificere rodfyldningsmaterialer, primært guttaperka, er at forbedre adaptationen mellem rodfyldning og kanalvæg, at forøge
Læs mereParodontitis - tandkødsbetændelse. dsbetændel og tandløsning
Parodontitis - tandkødsbetændelse dsbetændel og tandløsning Værd at vide: Der findes to store tandsygdomme, som rammer næsten alle mennesker. Den ene er Caries: "huller i tænderne". Den anden er Parodontitis.
Læs mereSkal primære tænder behandles?
Skal primære tænder behandles? Lis Almer September 2011 3 år medio 1960 erne Lis Almer 2006 Lis Almer 2006 5 år Før småbørnstandplejen Hvorfor tandlægebesøg? Smerter ekstraktion Lige før skolestart nedcarieret
Læs mereGuttaFlow. Ikke kun til fyldning, men også til opheling
GuttaFlow Ikke kun til fyldning, men også til opheling Pålideligt koldfyldningssystem til rodkanaler Guttaperka og forsegler i én enkel applicering NYT: Bioaktivitet til ophelingsprocessen COLTENE Din
Læs mereOpklaring ved apex +6 Opklaring ved apex 2+
Differentialdiagnostik En opklaring eller en fortætning i knogle Hvad almindelige praktiserende tandlæger støder på Opklaring/radiolucens i knoglen Fortætning/sklerosering/radiopacitet i knoglen Ann Wenzel
Læs mereGeriatrisk selskab Ældre med hypertension og diabetes. Kent Lodberg Christensen Hjertemedicinsk afdeling B Århus Univ Hosp, Aarhus Sgh THG
Geriatrisk selskab Ældre med hypertension og diabetes Kent Lodberg Christensen Hjertemedicinsk afdeling B Århus Univ Hosp, Aarhus Sgh THG Metaanalyse af 39 studier med aktiv beh vs. placebo Død 10 %* CV-død
Læs mereIsolering under fyldninger
Dias 1 Ikke alle tænder, hvor pulpa blotlægges under ekskaveringen, skal rodbehandles. For at kunne undgå en rodbehandling skal de rigtige foranstaltninger træffes. STRAKS efter perforationen ind til pulpa.
Læs mereOrientering om fordeling af mål mellem skoleperiode 1 og 2 på hovedforløbet på SKT/AU:
Valg -fag Bundne Specialefag Bundne Områdefag SKOLEN FOR KLINIKASSISTENTER, Orientering om fordeling af mål mellem skoleperiode 1 og 2 på hovedforløbet på SKT/AU: Skoleundervisningen på hovedforløbet er
Læs mereEfter fjernelse af en tand
NR. 32 Efter fjernelse af en tand Hvad kan du forvente, når du har fået fjernet en tand? Hvad kan du spise? Og hvad gør du, hvis du får smerter? Efter fjernelse af en tand operation. At få fjernet en tand
Læs mereKrig mod bakterier i munden
Krig mod bakterier i munden AN I TA T R AC E Y, P R O J E K T S Y G E P L E J E R S K E, M K S, S D, K VAL I T E T O G S AM M E N H Æ N G, AAL B O R G U H ET KVALITETS UDVIKLINGS PROJEKT Implementering
Læs mereVedligeholdelse af implantater / behandling af Periimplantitis. Eva Karring, Tandlæge, Ph.D.
Vedligeholdelse af implantater / behandling af Periimplantitis Eva Karring, Tandlæge, Ph.D. Disposition Periimplantitis - problemidentifikation Periimplantitis (peri-implant mucositis)? Definition, faktuelle
Læs mereImpaktation defineres som standsning af en tands eruption
Forekomst af impakterede/retinerede tredjemolarer En røntgenologisk undersøgelse af 2.000 danskere i alderen 21 70 år Ib Sewerin Tredjemolarer er den hyppigst impakterede/retinerede tandtype. Den eneste
Læs mereDias 1 07/09/12 Isolering under fyldninger, provisorier Sebastian Schlafer
Dias 1 07/09/12, provisorier Sebastian Schlafer Ikke alle tænder, hvor pulpa blotlægges under ekskaveringen, skal rodkanalbehandles. For at kunne undgå en rodkanalbehandling skal de rigtige foranstaltninger
Læs mereVoldsofre behandlet på de fynske skadestuer i relation til bopælskommune
1 Voldsofre behandlet på de fynske skadestuer 1999-23 i relation til bopælskommune Læge, ph.d.-studerende Christian Færgemann Skadestuerne ved Universitetshospital, Sygehus og Sygehus behandler årligt
Læs mereBørneortopædi CP-hoften på 20 minutter
Børneortopædi CP-hoften på 20 minutter Christian Wong Overlæge Børnesektionen Ortopædkirurgisk afdeling 333 Hvidovre Hospital cwon0002@regionk.dk Soeren.boedtker@regionh.dk Disposition ved CP hofte fordrag
Læs mereBehandling af primære tænder med kompliceret caries
Behandling af primære tænder med kompliceret caries Lis Almer Formålet med tandbehandling af primære tænder er at sikre barnet smertefrihed, god tyggefunktion samt bevare pladsen, idet en mistet primær
Læs merenyeste viden inden for plast
nyeste viden inden for plast DOFT Årsmøde 2014 Nyborg Strand d. 26. september 2014 tandlæge Jan Frydensberg Thomsen Colosseumklinikken København og KU bonding forskellige systemer 1. 3 trin (ætse - prime
Læs mereHvornår er der indikation for immediat indsættelse af implantater?
Hvornår er der indikation for immediat indsættelse af implantater? søren schou, malene hallund og erik hjørting-hansen De enestående biologiske egenskaber ved grundstoffet titan blev første gang beskrevet
Læs mereOversigt over begrænsninger og kombinationsmuligheder i Sygesikringsoverenskomstens
Oversigt over begrænsninger og kombinationsmuligheder i Sygesikringsoverenskomstens ydelser fra 1. oktober 1999 ( justeringer efter ændringerne pr. 1. april 2004). Afregningssystemet i sygesikringsoverenskomsten
Læs mereBørnetandplejerne må stramme sig an
44924_TNT1203 20/11/03 11:32 Side 6 Ny forskningsformidling Interviewet på disse sider er det niende i TNL s projekt om forskningsformidling. Den første artikel bragte vi i nr. 5 2002. Serien fortsætter.
Læs mereTandkødsbetændelse og parodontitis
NR. 25 Tandkødsbetændelse og parodontitis Hvad er tandkødsbetændelse og parodontitis? Hvordan opstår sygdommene? Og hvordan behandles de? Tandkødsbetændelse og parodontitis Hvad er sundt tandkød? Sundt
Læs mereT videnskab & klinik kasuistik
T videnskab & klinik kasuistik GGRUND En hyppigt anvendt konventionel radiologisk klassifikation med fire progressionsstadier af cervikale resorptionsskader (Klasse I-IV, ad modum Heithersay) anvendes
Læs mere