Litteratur. Børn 0 6 år

Transkript

1 Børn 0 6 år opdelt på aldersgrupper fra børn til seniorer). At least five a week. Evidence on the impact of physical activity and its relationship to health. A report from the Chief Medical Officer. Department of Health, UK, (Anbefaling: Børn og unge bør være fysisk aktive af moderat intensitet i mindst 60 min. om dagen. Mindst to gange om ugen bør dette omfatte aktiviteter, der forbedrer knoglestyrken ved at være vægtbærende aktiviteter, der belaster knogler samt muskelstyrken og smidigheden). Promoting physical activity, active play and sport for pre-school and school-age children and young people in family, pre-school, school and community settings. NICE (National Institute for Health and Clinical Excellence) public health guidance 17, (Guide til planlægning af indsats og aktiviteter for: Børn (inkl. førskole) og unge op til 18 år. Specielt fokus på børn under og op til 11 år og piger på år). Promoting physical activity for children: Review 4 Interventions for under eights. NICE (National Institute for Health and Clinical Excellence), Årsrapport for børn født i 2007 samt børn ved indskolingen i skoleåret 2008 til Region Hovedstaden, KKR/Kredsen af kommuner i Region Hovedstaden, Køge og Vejle Kommuner (Omfatter: Børn 0-1 år født i 2007 og børn ved indskoling fra skoleåret 2008/09. Rapportens konklusion: Blandt 0-årige børn i Gentofte Kommune har 27,8 % bemærkninger til motorik. For børn i indskoling har 32 % af børnene bemærkninger til deres motoriske udvikling). Børns fortællinger om social kapital i daginstitutionen. Gentofte Kommune, Rapporten er udarbejdet i et samarbejde mellem Forskningsprogrammet for Miljø- og Sundhedspædagogik, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole ved Aarhus Universitet, Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet og Gentofte Kommune. (Undersøgelsen konkluderer, at begrebet social kapital er meningsfuldt i forhold til børn i daginstitutioner. Daginstitutionen er en vigtig setting for udvikling af social kapital, som børn har brug for i relation til deres udvikling, trivsel og sundhed. Børn er aktive bidragydere til udvikling af social kapital de danner ikke alene relationer til andre børn og pædagoger, de skaber også sociale bånd mellem forældrene via deres venskaber til andre børn). Exercise to improve self-esteem in children and young people. Ekeland et al The Cochrane Collaboration. (Målgruppe: Børn og unge 3-20 år. Et review. Stærk evidens for at motion påvirker helbredet positivt. Mindre evidens for at det påvirker mental sundhed. Der er dog indikatorer for kortsigtede positive effekter på børnenes selvtillid via motion, og at da der ikke er negative effekter af motion, kan det være et vigtigt redskab til at forbedre børns selvtillid). Interventions to prevent obesity in 0-5 year olds: An updated systematic review of the literature. Hesketh, K. D., Campbell, K. J (Målgruppe: 0-5-årige. Et review af eksisterende forskning på området). Systematic review of the effectiveness and cost-effectiveness of weight management schemes for the under fives: A short report. Bond et al (Målgruppe: Førskolebørn. Engelsk og 1

2 amerikansk kontekst: Rødderne til overvægt blandt voksne skal findes i førskolealderen, hvor antallet af overvægtige eskalerer. Hvor sunde er de danske børnehaver? Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt dagtilbud til 3-6-årige. Grønfeldt V, Nyboe M, Mikkelsen BG. DTU, Fødevareinstituttet, Skolebørn og unge 7 19 år Fælles mål Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab. Faghæfte 21. Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 23, Den Sundhedsfremmende Skole et inspirationsmateriale til teori og praksis. Karsten Sørensen og Børge Koch, Videncenter for Sundhedsfremme, University College Syd og Det nationale videncenter KOSMOS, (Beskriver sundhedsfremme og skolens opgaver, herunder sundhedspolitik i teori og praksis). opdelt på aldersgrupper fra børn til seniorer). Fysisk aktivitet og motion i folkeskolen. Undervisningsministeriets temahæfteserie nr. 7, (Regeringen og KL nedsatte en arbejdsgruppe med det formål at øge fokus og inspirere til arbejdet med idræt og motion i dagligdagen i folkeskolen. Arbejdsgruppen har gennemgået den eksisterende lovgivning og indsamlet eksempler på bedste praksis opdelt på fem områder: 1) Elevernes transport til skole, 2) Frikvartererne, 3) Folkeskolens idrætsundervisning, 4) Idræt og SFO, 5) Samarbejde med frivillig idræt). Et inspirationsmateriale til at styrke det daglige arbejde fysisk aktivitet og motion i folkeskolen). Børn og fysisk aktivitet. Et baggrundsnotat. Sundhedsstyrelsen, (Baggrundsnotat om børn og unges fysiske aktivitetsniveau og de faktorer, der har betydning for deres aktivitetsniveau. Udarbejdet som led i kampagnen GetMoving 2006). BØRN OG UNGE: FYSISK AKTIVITET, FITNESS OG SUNDHED. Del 2. Bente Klarlund Pedersen og Bengt Saltin, Sundhedsstyrelsen, (Der er dokumentation for, at børn og unge, der efterlever anbefalingerne for fysisk aktivitet, opnår socialpsykologiske gevinster i form af større livsglæde, større social trivsel, mere selvtillid og højere stresstærskel. Indeholder bl.a. motiverende anbefalinger). HBSC Skolebørnsundersøgelsen (Health Behaviour in School-aged Children), WHO Collaborate Research Project. Pernille Due og Bjørn Holstein, (Forskningsprogrammets monitorere sundheden blandt børn og unge og skal bidrage til grundforskning om børn og unges sundhed og have en høj grad af relevans for policy og praktisk forebyggelse. Forskningsprogrammet har syv hovedtemaer: 1) Børn og unges sundhed og sygelighed, herunder psykisk sundhed, 2) Børn og unges sundhedsadfærd og risikoadfærd, 3) Peri- og postnatale forhold (før og efter fødslen), 4) Børn og unge med handicap, 5) Overvægt og livsstil, 6) Levekår og sociale relationer (mobning, etnisk og social baggrund), 7) Seksuelle overgreb). Undersøgelse af åriges livsstil og sundhedsvaner Sundhedsstyrelsen, (Rapporten beskriver resultaterne fra en undersøgelse af åriges livsstil og 2

3 sundhedsvaner, gennemført i nov./dec Undersøgelsen er gennemført blandt et repræsentativt udsnit af skoleelever på klassetrin (siden 2006 skoleelever på klassetrin). Undersøgelsen er gennemført hvert år siden 1997, dog kun hvert andet år siden Undersøgelsen vedr. 1) Adfærd og holdninger til alkohol, 2) Trivsel i skolen/forholdet til skolen, 3) Tobak (inkl. vandpibe og snus), 4) Kostvaner, 5) Fysisk aktivitet, 6) Vægt, 7) Seksualvaner (kun i de ældste klasser), 8) Kendskab til HPV, 9) Astma, 10) Stress, 11) Søvn og sengetider, 12) Mobiltelefon). Fremme af psykisk trivsel blandt skoleelever - Videnskabelig baggrund for Projekt Optur: Line Nielsen, Charlotte Meilstrup, Forskningsgruppen for Børn og Unges Sundhed, (Projekt Optur vil bidrage med viden om hvordan psykisk trivsel blandt skoleelever kan fremmes samt evaluering af, hvilke typer af indsatser der virker og hvorfor. Projekt Optur er et samarbejde mellem PsykiatriFondens Børne- og unge Projekt (PFBP) og Forskningsgruppen for Børn og Unges Sundhed (FoBUS). Projekt Optur er igangsat som pilotprojekt på Langbjergkolen i Brøndby Kommune i perioden august-december 2009, med ambitionen om at projektet skal videreføres til flere skoler i det kommende skoleår). Fysisk aktivitet i skolens idrætstimer/increasing Physical Activity. A Report on Recommendations of the Task Force on Community Preventive Services, U.S. Department of Health and Human Services, Centers for Disease Control and Prevention (CDC), (Fra Sundhedsstyrelsens evidensbase). (Der er stærk evidens for, at fysisk aktivitet og fitness kan øges gennem skolebaseret indsats, som rettes mod idrætstimerne). At least five a week. Evidence on the impact of physical activity and its relationship to health. A report from the Chief Medical Officer. Department of Health, UK, (Anbefaling: Børn og unge bør være fysisk aktive af moderat intensitet i mindst 60 min. om dagen. Mindst to gange om ugen bør dette omfatte aktiviteter, der forbedrer knoglestyrken ved at være vægtbærende aktiviteter, der belaster knogler samt muskelstyrken og smidigheden). Promoting physical activity, active play and sport for pre-school and school-age children and young people in family, pre-school, school and community settings. NICE (National Institute for Health and Clinical Excellence) public health guidance 17, (Guide til planlægning af indsats og aktiviteter for: Børn (inkl. førskole) og unge op til 18 år. Specielt fokus på børn under og op til 11 år og piger på år). Kortlægning af sundhedsaktiviteter på ungdomsuddannelserne med særlig fokus på anvendte metoder i forhold til kost og fysisk aktivitet. Louise Fischer Møller v. Sundhedsrådet i Århus Kommune. Sund By Netværket, (Kortlægning af de metoder, der er anvendt i det sundhedsfremmende og forebyggende arbejde, samt de faktiske aktiviteter, der har fokus på kost og fysisk aktivitet på ungdomsuddannelserne. Desuden identifikation af barrierer og muligheder for at styrke den fremtidige indsats på ungdomsuddannelserne). Determinants of Exercise among Children. II. A Longitudinal Analysis. DiLorenzo et al., (Omfatter børn primært i skolealderen). Exercise to improve self-esteem in children and young people. Ekeland et al The Cochrane Collaboration. (Målgruppe: Børn og unge 3-20 år. Review: Stærk evidens for at motion påvirker helbredet positivt. Mindre evidens for at det påvirker mental sundhed. Der er dog indikatorer for kortsigtede positive effekter på børnenes selvtillid via motion, og at da der ikke er negative effekter af motion, kan det være et vigtigt redskab til at forbedre børns selvtillid). Evidence based physical activity for school-age youth. Strong WB, Malina RM, Blimkie CJ et al. in J. Pediatri. Jun;146(6):732-7, (Et review baseret på 850 artikler. Konklusion: Unge skal være fysisk aktive mindst 60 min. om dagen. Fysisk aktivitet har en positiv indflydelse på koncentrationsevnen, hukommelsen, adfærden i klasselokalet og en positiv effekt på kognitiv indlæring). Inddragelse af unge i sundhedsprojekter - Opsummering af en DPU-litteraturgennemgang. Sundhedsstyrelsen, (Målgruppe: årige. Indeholder bl.a. en afklaring af begrebet inddragelse/deltagelse og anbefalinger om metoder til at inddrage unge. gennemgangen er baseret på et begrænset antal studier og de forskellige undersøgelsesdesigns giver ikke grundlag for at drage håndfaste konklusioner mht. positive effekter af inddragelse; det være sig på elevernes generelle kompetencer (bedre selvværd, større handlekompetence, større ansvarlighed) eller på den konkrete sundhedsadfærd (sundere livsstil, bedre trivsel). Imidlertid formidler studierne visse fordele, som kan opnås ved at inddrage unge i 3

4 sundhedsprojekter. Inddragelse: Højner elevernes 1) koncentration i timerne, 2) engagement, 3) motivation og 4) følelse af ejerskab til projektet). Conceptualizing participation the health of children and young people. Venca Simovska og Bjarne Bruun Jensen, WHO, (Begrebsliggørelse af unges deltagelse, herunder introduktion til VIAC-modellen (Investigation-Vision-Action-Change), en model til hvordan der kan arbejdes med deltagelse i sundhedsprojekter). Engaging parents to increase youth physical activity: a systematic review. O Connor TM, Jago R, Baranowski T DARE (Database of Abstracts of Reviews of Effects). (Effekt af inddragelse af forældre). Forebyggelse af overvægt med skolen som arena. Inge Lissau, Sundhedsstyrelsen, (Halvdelen af de studier, der indgår i rapporten, viser moderate effekter på overvægtsrelaterede mål som nedsat BMI, taljeomfang mm., mens den resterende halvdel af studierne ikke kan påvise nogen effekt. Stort set alle de inkluderede studier viser i større eller mindre omfang positive effekter på andre områder som for eksempel øget fysisk aktivitet, øget indtag af frugt og grønt og bedre forståelse af betydningen af kost og motion). Voksne år opdelt på aldersgrupper fra børn til seniorer) FYSISK AKTIVITET håndbog om forebyggelse og behandling. Bente Klarlund Pedersen og Bengt Saltin, Sundhedsstyrelsen, (Evidens vedr. voksne, gravide og træning som terapi). Fysisk inaktivitet konsekvenser og sammenhænge. Bente Kiens, Nina Beyer, Søren Brage, Lars Hyldstrup, Laila Kristian Overgaard, Bente Klarlund Pedersen og Lis Puggaard, Motions- og Ernæringsrådet, (Indeholder bl.a.: Evidens for anbefalingen om 30 minutter om dagen. Type 2-diabetes mv.) Individuelt tilpassende programmer til ændring af fysisk aktivitetsniveau, Centers for Disease and Prevention (fra Sundhedsstyrelsens evidensdatabase). (Der er stærk evidens for, at individuelt tilpassede adfærdsændringsprogrammer kan øge den fysiske aktivitet målt i andelen af mennesker, som er fysisk aktive, forbrænding og andre mål for fysisk aktivitet. Alle programmer indeholdt fastlæggelse af personlig mål for fysisk aktivitet og strategier for styring af fremskridt frem mod målene). Seniorer +60 år 4

5 opdelt på aldersgrupper fra børn til seniorer) Fysisk inaktivitet konsekvenser og sammenhænge. Bente Kiens, Nina Beyer, Søren Brage, Lars Hyldstrup, Laila Kristian Overgaard, Bente Klarlund Pedersen og Lis Puggaard, Motions- og Ernæringsrådet, (Indeholder evidens for anbefalingen om 30 minutter om dagen. Type 2-diabetes mm.) Rammer og omgivelsers betydning for sundhed Ottawa charter for health promotion. WHO Can J Public Health, 1986, 77(6). (Indeholder bl.a. anbefaling om til at tage udgangspunkt i sundhedspolitikker ved arbejdet med sundhedsfremme. Formålet med udvikling af en sundhedspolitik er at skabe et miljø, der kan understøtte fx børn og unge i at træffe de sunde valg en guide til sundhedsfremmende handling. En sundhedspolitik kan bidrage til at skabe en fælles forståelse af mål og midler til fremme af sundhed, fx i skolen. Udviklingen skal ske i en dynamisk proces mellem de involverede aktører og tilpasses lokale forhold. Reel involvering og lokal forankring er en betingelse for, at sundhedspolitikken er relevant og meningsfuld for alle parter). Effekten af interventioner, som inddrager omgivelserne til at fremme fysisk aktivitet. Sundhedsstyrelsen, (Det kommenterede danske resumé bygger på to evidensresuméer fra NICE (National Institute for Health and Clinical Excellence), som handler om omgivelsernes betydning for fysisk aktivitet. NICE reviews: Interventions that use the environment to encourage physical activity og Transport interventions promoting safe cycling and walking. Resuméet viser, at der er dokumentation for, at de fysiske omgivelser spiller en rolle i forhold til det fysiske aktivitetsniveau. Etablering af cykel- og gangstier og adgang til motionsfaciliteter øger det fysiske aktivitetsniveau for brugerne af faciliteterne. Opsætning af skilte/plakater i forskellige offentlige og arbejdsmæssige sammenhænge resulterer i et øget brug af trapper på kort sigt mv.). Tilgængelighed til faciliteter for fysisk aktivitet, Sundhedsstyrelsen, (En arbejdsgruppe, udpeget af den amerikanske regerings Centers for Disease Control and Prevention (CDC), har systematisk indsamlet og vurderet effekten af 10 studier om tilvejebringelse eller øgning af adgangen til faciliteter for fysisk aktivitet. Forfatterne konkluderer, at der er stærk evidens for, at tilvejebringelse eller øgning af tilgængelighed til faciliteter for fysisk aktivitet effektivt øger den fysiske aktivitet målt i stigning i antal personer, som er fysisk aktive og i andre mål for fysisk aktivitet). Skilte med opfodring til at tage trappen. Sundhedsstyrelsen, (En arbejdsgruppe udpeget af den amerikanske regerings Centers for Disease Control and Prevention (CDC), har systematisk indsamlet og vurderet resultaterne af seks studier om anvendelse af skilte, som skal motivere mennesker til at bruge trappen i stedet for elevatorer og rulletrapper. Der er evidens for, at skilte med opfordring til at vælge trappen er en effektiv metode til at øge niveauet for fysisk aktivitet). 5