Vejledning i bygningstermografi. December 2014

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vejledning i bygningstermografi. December 2014"

Transkript

1 Vejledning i bygningstermografi December 2014

2

3 December 2014 Forord Vejledningen tager udgangspunkt i DS/EN suppleret med viden fra andre relevante standarder, anvisninger og krav, samt erfaring fra gruppens egne medlemmer. Vejledningen er desuden tilpasset den danske byggebranche, således at der i vejledningen både fremgår krav og anbefalinger fra bygningsreglementet, men også fra andre relevante metoder/standarder som fx Passivhus. De krav der anvendes i vejledningen er udelukkende baseret på nuværende Bygningsreglement (BR10). Termografiresultater fra bygninger som ikke er udført efter BR10, skal således ikke sammenholdes med kravene beskrevet i denne vejledning, men med kravene fra daværende Bygningsreglement. Det anbefales dog at de anbefalede værdier i denne vejledning, så vidt muligt, også anvendes i forbindelse med ældre bygninger, så der bl.a. sikres et fornuftigt indeklima og et lavt varmeforbrug. Vejledningens afsnit er udarbejdet således, at de kan læses uafhængigt af hinanden. Det er således Vejledning i bygningstermografi ikke nødvendigt eksempelvis at læse kapitlet om kuldebroer, hvis vejledningen skal anvendes som hjælp til termografering af utætheder. For at kunne anvende det som står i kapitel 4 og 5 anbefales det at læseren har forstået den teori og viden som beskrives i kapitel 2 og 3. Vejledningen er udarbejdet af: Henrik Laue Poulin, Teknologisk Institut Lars Thomsen Nielsen, Teknologisk Institut Bent B. Nøhr, Dansk infrarød Inspektion A/S Lars Due, Isolink ApS Mikkel Andersen, Bolius A/S Vejledningen har været til gennemlæsning hos relevante aktører i byggebranchen inden udgivelse. Projektet er finansieret af Realdania. Tekst og billeder må ikke gengives uden forudgående aftale. 3

4 4 Vejledning i bygningstermografi December 2014

5 December 2014 Indholdsfortegnelse 1 Indledning Baggrund Formål Målgruppe Teori Infrarød stråling Bidrag Relativ fugtighed Vanddampdiagram og IX-diagram Kondens og skimmel Kuldenedfald Træk Kolde og varme gulve Strålingsasymmetri Kvalitativ og kvantitativ metode Generelt om termografering Termografiudstyr Operatør Vejrforhold Termografering af vinduesdetaljer Afvigelsestyper Måleudstyr Rapport Kuldebroer Kuldebrostyper Betingelser Udførelse Analyse Konklusion Rapport Eksempler Utætheder/luftlækager Utæthed Betingelser Udførelse Analyse Konklusion Rapport Eksempler Analyseværktøj...57 Vejledning i bygningstermografi Appendiks A Beregningsdokumentation...59 A.1 Bestemmelse af U-værdi...60 A.2 Bestemmelse af overfladetemperaturer..61 A.3 Eksempel 1 Tung ydervæg...62 A.4 Eksempel 2 Let ydervæg...63 Appendiks B Korrektion af overfladetemperaturer...67 B.1 Korrektion af målte overfladetemperaturer...68 B.2 Korrektion af beregnede overfladetemperaturer...69 B.3 Eksempel på anvendelse af tabeller...70 Appendiks C Skabelon til termograferingsrapport...75 Appendiks D Andre anvendelsesmuligheder inden for termografering...81 D.1 Gulvvarmeslanger...82 D.2 Utætheder i varmeslanger eller varmerør...83 D.3 Elinstallationer...83 D.4 Anlæg...84 D.5 Skadedyr...84 D.6 Fugt...86 Appendiks E - Teoretisk bestemmelse af overfladetemperaturer...89 E.1 Heat E.2 Eksempel på anvendelse af Heat...90 Appendiks F - Analyseværktøj til behandling af måleresultater...93 F.1 Generelt...94 F.2 Forside...95 F.3 Kuldebro...96 F.4 Utæthed Appendiks G Måling af skimmel G.1 Måling af skimmel på overflader G.2 Måling af skimmelspore i luften Litteraturliste

6 Vejledning i bygningstermografi December Indledning 1.1 Baggrund Termografering af huse er en metode, som kan anvendes til at påpege termiske afvigelser i bygningens klimaskærm uden destruktive indgreb i konstruktionen. Termografering er således blevet et vigtigt redskab i kampen om at reducere bygningers energiforbrug og til at opnå fornuftige indeklimaforhold. Indtil for få år siden var termografiudstyr meget kostbart at anskaffe og det var derfor primært de store firmaer som anvendte termografering. I dag er fokus på energi og indeklima imidlertid vokset samtidig med at priserne på termografiudstyr er faldet. Dette har medført, at der er kommet mange flere aktører i spil, hvoraf flere ikke har den nødvendige uddannelse og viden omkring termografering. Den manglende viden har sidenhen gjort, at branchen i dag oplever flere fejlanalyserede termograferinger end førhen (Byg-erfa, kilde 1, 2011) (Videncenter for energibesparelser i bygninger, 2010). For at undgå disse fejlanalyser er der brug for klare retningslinjer inden for bygningstermografering, som gør det lettere og mere sikkert at: Udføre termograferingen Analysere resultaterne Udarbejde ensartede og forståelige rapporter 1.2 Formål Formålet med denne vejledning er, at sikre at bygningstermografi udføres og analyseres ensartet og korrekt, så der ikke opstår misforståelse og fejlfortolkninger, som kan føre til fejlagtige anbefalinger. Vejledningen er primært udarbejdet som et hjælperedskab til termografering af enfamiliehuse, men vil også kunne anvendes til fx kontorbyggerier, uddannelsesinstitutioner m.fl. Vejledningen indeholder afsnittene: Teori Generelt om termografering Kuldebroer Utæthed/luftlækager Analyseværktøj Teori Formålet med teoriafsnittet er for operatøren, at få større indsigt i og forståelse for den teori, som anvendes i forbindelse med termografering, således at personen er i stand til at forstå de begreber og anvende de formler, som beskrives i vejledningen. Generelt om termografering Formålet med dette afsnit er for operatøren, at få kendskab til nogle af de praktiske forhold, som gør sig gældende i forbindelse med termografering. Det kan bl.a. være indstillinger i kameraet, nødvendige vejrforhold, anvendelse af måleudstyr m.m. Kuldebroer Formålet med dette afsnit er, at give operatøren en brugbar vejledning til hvordan termografering af kuldebroer foretages, samt hvordan resultaterne behandles og afrapporteres. Utætheder/luftlækager Formålet med dette afsnit er, at give operatøren en brugbar vejledning til hvordan en tæthedsundersøgelse udføres, samt hvordan resultaterne behandles og afrapporteres. Analyseværktøj Formålet er afslutningsvis at anvende den indsamlede viden fra de forrige afsnit og samle det i ét værktøj. Værktøjet skal være nemt at anvende og komme med hurtige og klare svar. Operatøren vil således kunne anvende værktøjet i forbindelse med termografering til hurtigt at analysere de målte værdier. 6

7 December Målgruppe Vejledningen er primært rettet mod de personer som udfører termografering, for at højne kvaliteten af deres analyser og anbefalinger. Professionelle bygherrer vil dog også kunne anvende vejledningen i forbindelse med kvalitetssikring og eventuelle tvister. Vejledning i bygningstermografi Endvidere vil vejledningen kunne anvendes i forbindelse med syn- og skønssager, hvor termografi indgår som en del af bevisførelsen. Her vil vejledningens anbefalinger medvirke til mere kvalificerede og ensartede bedømmelser. Det er tanken at vejledningen skal være så klar og forståelig, at almindelige bygherrer og boligejere også kan drage nytte af den, hvis de står i den situation at skulle vurdere en termografirapport udført på deres bolig. 7

8 Vejledning i bygningstermografi December Teori Dette afsnit omhandler den teori som anvendes i forbindelse med termografering og omfatter: Infrarød stråling. En forklaring af infrarød stråling og hvordan det anvendes i forbindelse med termografering. Bidrag. En beskrivelse af de bidrag som den infrarøde stråling består af. Relativ fugtighed. En beskrivelse af relativ fugtighed og hvordan det anvendes i denne vejledning. Vanddampdiagram og IX-diagram. En forklaring af vanddampdiagrammets og IXdiagrammets funktion i denne vejledning. Kondens og skimmel. En beskrivelse af begreberne kondens og skimmel. Kuldenedfald. En beskrivelse af fænomenet kuldenedfald. Træk. En beskrivelse af træk og hvilke krav der stilles til dette i opholdszonen. Kolde og varme gulve. En definition af hvornår gulve betragtes som hhv. kolde og varme og hvilke konsekvenser det kan medføre. Strålingsasymmetri. En forklaring af begrebet strålingsasymmetri. Kvalitativ og kvantitativ metode. En beskrivelse af de to metoder som bl.a. anvendes i forbindelse med bygningstermografering. 2.1 Infrarød stråling Infrarød stråling (varmestråling) er elektromagnetisk stråling med et bølgelængdeområde på 0,7 14 μm: Det nær infrarøde område (0,7-1 μm) kan ikke benyttes til at fastsætte temperaturer og an vendes således ikke i termografiudstyr. Nær infrarød stråling anvendes ofte i forbindelse med bl.a. overvågnings- og sikringskameraer. Det kortbølgede infrarøde område (1,0-3 μm) benyttes primært til datakommunikation og er således ikke relevant for bygningstermografering. Det mellembølgede infrarøde område (3-8 μm) benyttes typisk i kølede termografikameraer. Disse termografikameraer har meget høj nøjagtighed og anvendes bl.a. til militære projekter (fx forskning, industri og overflyvning). Termografikameraer i denne kategori er meget dyre og an vendes som regel ikke til standard bygningstermografi. Det langbølgede infrarøde område (8-14 μm) anvendes i de fleste termografikame raer til kommercielt brug inden for bygningstermografering. 8

9 December 2014 Vejledning i bygningstermografi Figur 1. Det elektromagnetiske spektrum Termografiudstyr anvender de infrarøde stråler, som det termograferede objekt udsender, til at udarbejde et visuelt billede af overfladetemperaturen. Alle faste genstande der er varmere end det absolutte nulpunkt (-273,15 C), udstråler infrarød stråling, og er dermed i realiteten egnet til termografering. Det er imidlertid vigtigt, at operatøren er opmærksom på hvilket type kamera der anvendes, idet egenskaberne for mellembølget og langbølget IR-stråling ikke er ens. Materialets emissivitet ved mellembølget IR-stråling er fx ikke den samme som ved langbølget IR-stråling. Det betyder, at fx overfladetemperaturen af PEfolie ikke kan bestemmes med et standard termografikamera (langbølget IR), men godt kan bestemmes med et kølet termografikamera (mellembølget IR). 2.2 Bidrag Den infrarøde stråling som registreres af et termografikamera består hhv. af et emitteret, reflekteret og transmitteret bidrag: Emitteret bidrag, ε er den mængde infrarød stråling, som emitteres (udsendes) af det termograferede objekt. Reflekteret bidrag, ρ er den mængde infrarød stråling fra baggrunden, som reflekteres i det termograferede objekt. Transmitteret bidrag, τ er den mængde infrarød stråling, som transmitteres gennem det termograferede objekt. Figur 2. Termografering af person bag PE-folie med standard termografikamera (langbølget IR) 9

10 Vejledning i bygningstermografi December 2014 Figur 3. Emitteret, reflekteret og transmitteret bidrag. Figur 4. Emitteret og reflekteret bidrag. I bygninger er der relativt få materialer, som har et transmitteret bidrag. Inden for bygningstermografering består bidraget derfor ofte kun af et emitteret og reflekteret bidrag. Det er vigtigt at forstå, som operatør, at et varmekamera ikke automatisk leverer korrekte overfladetemperaturer. For at opnå korrekte målinger er det nødvendigt, at det reflekterede bidrag og emissiviteten indstilles korrekt. Ved afstande over 10 m skal afstanden til objektet, samt lufttemperaturen og luftfugtighed også indstilles korrekt for at opnå præcise målinger. Emitteret bidrag Emissivitet beskriver overfladens evne til at emittere/udstråle infrarøde stråler i et defineret frekvensområde og ved en given temperatur. En effektiv udleder (fx maling, papir og hud) har en høj emissivitet, mens en dårlig udleder (fx me 10

11 December 2014 taller) har en lav emissivitet. Alle materialer har en emissivitet på 0,0-1,0 og den perfekte udleder (black body) har en emissivitet på 1,0. Figur 5 illustrerer hhv. en opvarmet plade og kunst på en væg. I begge tilfælde er der tale om materialer med forskellig emissivitet, men med samme temperatur. Begge billeder er taget med et termografikamera, hvor emissiviteten af de forskellige materialer ikke er indstillet. Temperaturen for de forskellige materialer fremgår således også forskellig, selvom de i realiteten er ens. De flader som på billedet fremstår kolde, består i begge tilfælde af blanke materialer med en emissivitet på under 0,1. I dette tilfælde er emissiviteten på kameraet indstillet højt, hvilket betyder at det reflekterede bidrag, for de blanke materialer, får stor indflydelse på det samlede resultat. På billedet har de blanke materialer derfor (stort set) samme temperatur som det objekt der reflekteres i overfladen. For at opnå korrekte målinger af overfladetemperaturen er det muligt, med det meste termografiudstyr, at korrigere overfladetemperaturen ift. materialernes emissiviteter. Denne korrektion bliver imidlertid hurtig upræcis for materialer med meget lav emissivitet, hvorfor bygningstermografi som oftest bør omfatte overflader med en emissivitet på over 0,6. Hvis der skal foretages målinger af flader med lav emissivitet, kan der Vejledning i bygningstermografi anvendes tape (eller lignende) med kendt emissivitet på ɛ = 0,95. Emissiviteten af et objekt kan måles ud fra følgende vejledning: 1. Opvarm eller nedkøl det objekt, som emissiviteten ønskes bestemt for. Det er afgørende at temperaturdifferensen mellem ude og inde er minimum 20 C. 2. Bestem det reflekterede bidrag (se Reflekteret bidrag). 3. Opsæt emissivitets-tape på objektet og vent på at tapen er afklimatiseret (opnået samme temperatur som objektet). 4. Indstil kameraet ud fra den kendte emissivitet på 0,95 og med det målte bidrag fra den reflekterede temperatur. 5. Mål temperaturen af det opsatte tape og frys billedet. 6. Flyt spotmåleren fra tapen til objektet. 7. Juster emissiviteten indtil der måles samme temperatur uden for tapen som inden for tapen. 8. Når samme temperatur er opnået aflæses emissiviteten. Denne værdi svarer til objektets emissivitet. Se tabel 1 for en liste over vejledende emissiviteter for de mest gængse materialer inden for bygningstermografering. Figur 5. Fra venstre: Opvarmet plade og Kunst på væg 11

12 Vejledning i bygningstermografi December 2014 Materiale Emissivitet Aluminium (oxideret) 0,20 0,31 Aluminium (poleret) 0,04 0,06 Tøj (bommuld) 0,90 0,95 Beton (grå) 0,94 Fliser (keramisk) 0,80 Gips 0,80 0,90 Glas 0,94 Jern (oxideret) 0,79 Jern (poleret) 0,17 Kork 0,70 Kobber (oxideret) 0,76 Kobber (poleret) 0,02 Linoleum 0,96 Plastik og gummi (PE, PP, PVC) 0,94 Puds (kalkmørtel) 0,92 Maling (hvid) 0,89 0,97 Maling (sort mat) 0,92 Sne 0,85 Stål (nyslebet) 0,24 Stål (rustent) 0,76 0,86 Asbest plade 0,96 Beton ru, tør 0,97 0,95 Fiberplade, spånplade 0,77 Mursten alm. 0,81 0,86 Mursten murværk 0,94 Mursten pudset eller vandskuret 0,94 Tagpap 0,93 Teglsten (rød) 0,93 Træ (høvlet fyr) 0,90 Tæppe (bommuld, uld, syntetisk m.m.) 0,98 Vegetation (græs) 0,90-0,95 Zink (oxideret) 0,23 0,28 Zink (poleret) 0,045 Tabel 1. Materiale-emissiviteter for langbølgede IR-kameraer (8-14 μm) 12

13 December 2014 Reflekteret bidrag Reflekteret stråling beskriver en overflades evne til at reflektere infrarød stråling ved en given temperatur. Glatte, polerede overflader har en høj reflektans, mens matte, ru overflader har en lav reflektans. Alle materialer har en reflektans på mellem 0,0 og 1,0 og den perfekte reflektor har en reflektans på 1,0. Det reflekterede bidrag kan enten bestemmes ud fra et hurtigt skøn eller ved anvendelse af en reflektor. Et hurtigt skøn af det reflekterede bidrag bestemmes ved, at: 1. Kammeraet indstilles med en emissivitet på 1 og en afstand til objektet på 0 m 2. Baggrundstemperaturen måles ved, at opera tøren drejer 180 ift. objektet og måler på baggrunden Det reflekterede bidrag kan også bestemmes vha. en reflektor. Dette gøres ved, at: 1. Kammeraet indstilles med en emissivitet på 1 og en afstand til objektet på 0 2. Reflektoren opsættes (kraftig krøllet stanniol) 3. Gennemsnitstemperaturen af reflektoren måles (figur 6). Denne værdi udgør det reflekterede bidrag. Vejledning i bygningstermografi Metoden hvor der anvendes reflektor anses som værende den mest korrekte og professionelle metode, idet denne metode også tager hensyn til det Figur 6. Måling af det reflekterede bidrag vha. reflektor (sølvpapir) Metoden reflekterede hvor bidrag der fra anvendes operatøren reflektor selv. anses som værend idet denne metode også tager hensyn til det reflekterede 2.3 Relativ fugtighed 2.3 Relativ Relativ fugtighed fugtighed (RF) angiver det aktuelle vanddampindhold i materialet/luften ift. den absolutte fugtighed for materialet/luften: Relativ fugtighed (RF) angiver det aktuelle vanddamp fugtighed for materialet/luften: RRRR = VVVVVVVVVVVVVVVVVVVVVVhoooooo AAAAAAAAAAAAAA FFFFFFFFFFFFheeee 100 hvor: - RF RF er den er den relative relative fugtighed fugtighed angivet angivet i % i % - Vanddampindhold Vanddampindhold er det er målte det målte vanddampindhold vanddampindhold - Absolut angivet Fugtighed i g/m³ er det maksimale vanddam Absolut temperatur Fugtighed angivet er det i g/m³ maksimale vanddampindhold i materialet/luften ved en Den relative bestemt temperatur fugtighed indgår angivet bl.a. i g/m³ i vanddampdiagramm at bestemme den kritisk overfladetemperatur ift. skimm Den relative fugtighed indgår bl.a. i vanddampdiagrammer samt IX-diagrammer og kan fx anvendes til at bestemme den kritisk overfladetemperatur ift. skimmelvækst. Figur 6. Måling af det reflekterede bidrag vha. reflektor (sølvpapir) 13

14 Vejledning i bygningstermografi December Vanddampdiagram og IX-diagram Et vandampdiagram og et IX-diagram beskriver bl.a. forholdet mellem vandindholdet i luften, den relative luftfugtighed og temperaturen. Vandampdiagram og IX-diagram anvendes i denne vejledning til at bestemme den kritiske overfladetemperatur ift. skimmelvækst vha. rumtemperaturen, den relative luftfugtighed (RLF) og den kritiske relative fugtighed (KRF) ved overfladen. Figur 7 illustrerer et eksempel, hvor den kritiske overfladetemperatur er blevet aflæst på et IXdiagram til: Grøn farve: 21 C for en KRF på 75 %, en rumtemperatur på 25 C og en RLF på 60 % Rød farve: 10 C for en KRF på 75 %, en rumtemperatur på 20 C og en RLF på 40 % Eksemplet illustrer således hvor stor indflydelse den relative luftfugtighed og rumtemperaturen har på den kritiske overfladetemperatur. 2.5 Kondens og skimmel Bygningsreglementet (BR10) stiller følgende krav til kondens i nye bygninger: Bygninger skal udføres så vand og fugt ikke medfører skader eller brugsmæssige gener, herunder forringet holdbarhed og utilfredsstillende sundhedsmæssige forhold. Bygninger skal sikres mod skadelig akkumulering af kondensfugt som følge af fugttransport fra indeluften. Figur 7. IX-diagram 14

15 December 2014 Dugpunktstemperatur og kondens Dugpunkstemperaturen er den temperatur hvormed luften er fuldstændig mættet med vand og er afhængig af rumtemperaturen og den relative luftfugtighed i rummet. Dugpunktstemperaturen kan bl.a. aflæses i et vanddampdiagram eller i et IX-diagram og kan fx anvendes til at undersøge risikoen for kondensdannelse på en overflade (hvis overfladetemperaturen falder til under dugpunktet opstår der kondens). SBi-anvisning 224 angiver vejledende værdier for den kritiske overfladetemperatur ift. kondensdannelse på frie overflader for forskellige fugtbelastningsklasser. Værdierne fremgår af tabel 2 og er udarbejdet for januar måned (udvendig temperatur på -0,6 C) med en rumtemperatur på 20 C, en kritisk relativ fugtighed på 75% og en bestemt indvendig relativ luftfugtighed. For at bestemme en projektspecifik kritisk overfladetemperatur kan der, ved simpel vurdering, anvendes et vanddampdiagram/ix-diagram (Sbi, kilde 2, 2013). Skimmelsvamp Skimmelsvamp kan optræde i indeklimaet ved temperaturer på ca C samt relative Vejledning i bygningstermografi fugtigheder over 75% (Sbi, kilde 2, 2013) og kan give anledning til gener i form af irritation af øjne og luftveje, hovedpine, svimmelhed og koncentrationsbesvær (Arbejdstilsynet, kilde 1, 2014). For at undgå skimmeldannelse på vinduesrammer (gælder kun ved ombygning) er der i Bygningsreglementet (BR10) derfor defineret et krav til overfladetemperaturen. Kravet er, at temperaturen for vinduesrammer i ydervægge ikke må være lavere end 9,3 C ved en udetemperatur på 0 C og en indetemperatur på 20 C. Bygningsreglementet definerer yderligere, at konstruktioner skal udføres så vand og fugt fra indeklimaet ikke medfører skader eller brugsmæssige gener, herunder forringet holdbarhed og utilfredsstillende sundhedsmæssige forhold. Det må derfor også anses som uacceptabelt, hvis der opstår skimmelsvamp på de resterende konstruktioner i bygningen. SBi-anvisning 224 angiver vejledende værdier for den kritiske overfladetemperatur ift. skimmelvækst på frie overflader for forskellige fugtbelastningsklasser. Værdierne fremgår af tabel 2 og er udarbejdet for januar måned (udvendig temperatur på -0,6 C) med en rumtemperatur på 20 C, en kritisk relativ fugtighed på 75% og en bestemt indvendig relativ luftfugtighed. Fugtbelastningsklasse Beskrivelse Kritisk overfladetemperatur Dug Skimmel 1 Tørre lagerhaller uden tilskuer, industribygninger uden fugtproduktion 4,1 C 8,2 C 2 Boliger med lav beboelsestæthed, kontorer og forretninger 9,5 C 13,8 C 3 Boliger med høj beboelsestæthed og idrætshaller med mange tilskuer 11,5 C 15,9 C 4 Storkøkkener, kantiner samt badeog omklædningsrum 14,3 C 18,8 C Tabel 2. Kritisk overfladetemperatur ift. skimmel. SBi-anvisning

16 Vejledning i bygningstermografi December 2014 Bestemmelse af risiko for kondensdannelse og skimmelvækst I dette afsnit undersøges risikoen for hhv. kondensdannelse, ved en relativ fugtighed på 100%, og skimmelvækst ved en relativ fugtighed på over 75%. Risikoen undersøges for to forskellige eksempler: I eksempel 1 er der blevet målt en rumtemperatur på 23 C, en relativ luftfugtighed på 50% og en overfladetemperatur på 13 C. I eksempel 2 er der blevet målt en rumtemperatur på 25 C, en relativ luftfugtighed på 60% og en overfladetemperatur på 10 C. Til at undersøge risikoen for kondensdannelse og skimmelvækst bestemmes den relative fugtighed ved overfladerne vha. et vanddampdiagram. På vanddampdiagrammet er eksempel 1 angivet med rød og eksempel 2 er angivet med blå. Vanddampdiagrammet illustrer, at den relative fugtighed for overfladen i eksempel 1 er ca. 90%. Det betyder at der er risiko for skimmelvækst (90% > 75%), men ingen umiddelbar risiko for kondensdannelse (90% < 100%). Vanddampdiagrammet illustrer, at den relative fugtighed for overfladen i eksempel 2 er 100%. Det betyder at der både er risiko for skimmelvækst og kondensdannelse. Figur 8. Relativ fugtighed 16

17 December Kuldenedfald Kuldenedfald er en nedadgående luftstrøm, som opstår ved lodret kolde flader. Den kolde luftstrøm, vil ved møde med eksempelvis et gulv, skifte retning og bevæge sig vandret væk fra den kolde flade, dog med nedsat kraft. Kuldenedfald forekommer ofte ved ældre vinduer med en dårlig isolans. Dog kan også nye høje vinduer med to-lag energiruder give anledning til kuldenedfald. Kuldenedfald kan fx registreres ved nye gulv-til-loft-vinduer med to-lags energiruder. Kuldenedfald forekommer sjældent ved nye tre-lags ruder, idet isolansen for disse er meget høj. Kuldenedfald kan modvirkes vha. en opadgående varm luftstrøm fra eksempelvis en radiator. De fleste nyopførte bygninger har imidlertid gulvvarme, som ofte ikke har effekt nok til at skabe en modvirkende opadgående luftstrøm. I disse tilfælde vil risikoen for kuldenedfald altså styrkes. Vejledning i bygningstermografi Trækgener er en væsentlig årsag til diskomfort i en bolig og i mange tilfælde kan en termografiopgave være startet med udgangspunkt i dette. Det er værd at huske, at personer ofte har en meget forskellig opfattelse af hvor slemt problemet er. Teoretisk set kan der ikke skabes et indeklima, som har mindre end 5% utilfredse personer. Det er vigtigt at operatøren kan adskille træk forårsaget af kuldenedfald med træk forårsaget af utætheder, idet de to problematikker skal udbedres på forskellig vis. Kuldenedfald kan bl.a. udbedres ved at bryde den kolde luftstrøm med hylder eller ved at montere nye velisolerede vinduer. Kuldenedfald kan dokumenteres ved at registrere overfladetemperaturen med termografe ring. Herefter skal kuldenedfaldet eftervises ved beregning. Det er som udgangspunkt ikke muligt at måle luftstrømme i forbindelse med kuldenedfald. Figur 9. Kuldenedfald fra vindue nær glasfacade 17

18 Vejledning i bygningstermografi December Træk Træk er en uønsket lokal afkøling af kroppen bestemt ud fra lufttemperaturen og lufthastigheden i rummet (Dansk Standard, kilde 1, 2001). For at undgå lokale gener forårsaget af træk bør middellufthastigheden i opholdszonen være 0,15 m/s ved en lufttemperatur på minimum 21 C (Arbejds tilsynet, kilde 3, 2012). Opholdszonen defineres normalt som 0,6 m fra vægge og 1,8 m over gulv (Danvak, 1997). Alle bygninger er i større eller mindre grad utætte. Det betyder at selv tætte bygninger kan have problemer med træk, hvis utæthederne blot er samlet ét sted. Træk fra utætheder kan bl.a. lokaliseres vha. termografering eller røg og omfanget af træk kan måles med en lufthastighedsmåler. Træk fra utætheder kan bl.a. undgås ved, at flytte arbejdszonen eller udbedre utætheden. Se afsnit 5.3 for en nærmere beskrivelse af hvordan træk måles i forbindelse med utætheder. 2.8 Kolde og varme gulve Kolde og varme gulve i opholdszonen kan føre til lokal ubehag hos de personer som befinder sig i rummet. For gulve uden gulvvarme bør gulvtemperaturen altid være højere end 19 C og mindre end 26 C jf. indeklimaklasse A og B i DS 1752 og jf. DS 474. For konstruktioner med gulvvarme bør temperaturen altid være under 29 C. Kolde gulve kan enten skyldes en utæthed eller en kuldebro i konstruktionen og kan bl.a. lokaliseres vha. termografering. Overfladetemperaturen af gulvet kan desuden måles med termografiudstyr og kontrolleres med overfladetemperaturfølere. Figur 10. Opholdszonen. Illustration fra Energistyrelsens eksempelsamling om energi (0,2 m er justeret til 0,6 m). 18

19 December Strålingsasymmetri Strålingsasymmetri er den maksimale temperaturdifferens mellem rummets vertikale og horisontale overflader og kan i opholdszonen føre til lokal ubehag hos de personer som befinder sig i rummet. Hvis strålingsasymmetrien, målt med termograferingsudstyr, fra to lodrette overflader (fx ydervæg eller vindue) er større end 8 C eller for to vandrette flader (fx loft eller gulv) er mere end 5 C, bør den eksakte temperatur måles med overfladetemperaturfølere (Sbi, kilde 1, 1983). For at opretholde et acceptabelt komfortniveau bør temperaturdifferensen for kolde lodrette overflader ikke være højere end 10 C og kolde vandrette flader ikke højere end 14 C jf. indeklimaklasse A og B i DS 1752 (Dansk Standard, kilde 1, 2001). Hvis der antages, at de resterende overflader har samme overfladetemperatur som Vejledning i bygningstermografi den dimensionerende rumtemperatur på 20 C, skal overfladetemperaturen altså være højere end 10 C for ydervægge og højere end 6 C for lofter. Strålingsasymmetri skyldes ofte en kuldebro i konstruktionen, hvilket bl.a. kan lokaliseres og dokumenteres vha. termografering og/eller overfladetemperaturføler Kvalitativ og kvantitativ metode En kvalitativ metode er, jf. DS/EN 13187, når overfladetemperaturen bestemmes vha. termografering. En kvantitativ metode er når den kvalitative værdi (overfladetemperaturen) sammenlignes/analyseres ift. vejledende eller beregnede værdier. Kategori Strålingsasymmetri Varmt loft Kold væg Koldt loft Varm væg A <5 C <10 C <14 C <23 C B <5 C <10 C <14 C <23 C C <7 C <13 C <18 C <35 C Tabel 3. Tilladelig strålingsasymmetri. Tabel hentet fra DS

20 Vejledning i bygningstermografi December Generelt om termografering Dette afsnit omfatter en beskrivelse af: Termografiudstyr Operatør Vejrforhold Termografering af vinduesdetaljer Afvigelsestyper Måleudstyr Rapport 3.1 Termografiudstyr Det er vigtigt at udstyret anvendes korrekt og matcher den givne termograferingsopgave. For at sikre korrekte målinger bør operatøren således have kendskab til følgende: Opløsning. Kameraets opløsning bør matche opgavens detaljeringsgrad. Hvis projektets detaljeringsgrad er høj bør kameraets opløsning være tilsvarende høj. Skarphed/fokus. Under termografering bør skarpheden justeres, så billedet fremstå klart og tydeligt. Vidvinkel. Der bør altid medbringes en vind vinkel-linse, således at store områder kan termograferes fra forholdsvis korte afstande. Digitalbilleder. Termografibilleder bør altid suppleres med digitalbilleder. Temperatur/farveskala. For at fremhæve uregelmæssigheder i konstruktionen er det vigtigt at temperatur- og farveskalaen justeres korrekt. Geografisk placering. Nyt termografiudstyr kan lokalisere den geografiske placering af målingen vha. GPS Kalibrering. Termograferingsudstyr skal som minimum kalibreres hvert år Syn- og skønssager. Ved syn- og skønssager bør niveauet inden for ovenstående kategorier være ekstra høj. Opløsning Den nødvendige opløsning af de termograferede objekter afhænger meget af den enkelte opgaves detaljeringsgrad. En høj opløsning gør det fx muligt at opdage temperaturvariationer i små områder, mens en lavere opløsning kun gør det muligt at opdage uregelmæssigheder/afvigelser på større områder. Tabel 4 angiver i hvilke sammenhænge de forskellige opløsninger bør anvendes: A: Opløsningen sikrer en god billedkvalitet, hvor det er muligt at opdage små afvigelser i konstruktionen fra lang afstand. Denne opløsning bør anvendes ved syn- og skønssager. B: Opløsningen defineres som professionel, men på lang afstand vil små afvigelser være svære at lokalisere. Denne opløsning bør således kun anvendes i projekter hvor det er tilstrækkeligt med termografering på kort afstand C: Opløsningen indikerer afvigelser i temperaturen. Denne opløsning bør så vidt muligt kun bruges til egenkontrol i en virksomhed og ikke ved rådgivningsopgaver. Opløsningen forventes inden for få år at udgå. Figur 11. Termografiudstyr 20

TERMOGRAFI AF BYGNINGER

TERMOGRAFI AF BYGNINGER TERMOGRAFI AF BYGNINGER Præsentation fra:. Har drevet virksomhed: Dansk Infrarød Inspektion A/S siden september 2001. Mit erfaringsgrundlag med tæthed i byggeriet, bygger på udførsel af mere end 1500 stk.

Læs mere

Teknisk forståelse af termografiske

Teknisk forståelse af termografiske Teknisk forståelse af termografiske billeder - Vinduer Teknisk forståelse af termografiske billeder - Vinduer Termografiske billeder kan, hvis de anvendes rigtigt, være gode som indikatorer for fejl Stol

Læs mere

Thermografi rapport indefra

Thermografi rapport indefra Gate 21 Vognporten 2 26 Albertslund Charlotte Schunck Dato: 4/2 13 Rapport nr.: 5585,4 Thermografi rapport indefra Opgaven: Kurt Andersen Thermografi har fået til opgave, at kontrollere, måle og vurdere

Læs mere

Torvegade 66 1400 København K Tlf. 32 57 82 50 Fax 32 57 82 22 ing.fa@bangbeen.dk www.bangbeen.dk

Torvegade 66 1400 København K Tlf. 32 57 82 50 Fax 32 57 82 22 ing.fa@bangbeen.dk www.bangbeen.dk BANG & BEENFELDT A/S RÅDGIVENDE INGENIØRFIRMA F.R.I. Torvegade 66 1400 København K Tlf. 32 57 82 50 Fax 32 57 82 22 ing.fa@bangbeen.dk www.bangbeen.dk Termografirapport Vuggestuen Firkanten Firkanten I

Læs mere

Torvegade 66 1400 København K Tlf. 32 57 82 50 Fax 32 57 82 22 ing.fa@bangbeen.dk www.bangbeen.dk

Torvegade 66 1400 København K Tlf. 32 57 82 50 Fax 32 57 82 22 ing.fa@bangbeen.dk www.bangbeen.dk BANG & BEENFELDT A/S RÅDGIVENDE INGENIØRFIRMA F.R.I. Torvegade 66 1400 København K Tlf. 32 57 82 50 Fax 32 57 82 22 ing.fa@bangbeen.dk www.bangbeen.dk København d. 13.03.2011 Sag 10259 Termografirapport

Læs mere

Kurt Andersen Thermografi Når utæthederne skal findes Ejbyvej Rødovre - Mob Tlf www. ka-thermografi.

Kurt Andersen Thermografi Når utæthederne skal findes Ejbyvej Rødovre - Mob Tlf www. ka-thermografi. Ejerforeningen 10 AM Frederiksberg Nordre Fasanvej 60-66 00 Frederiksberg Att. Anette Amundsen Dato: 4/3 16 Rapport nr.: 5962 Thermografi rapport Opgaven: Kurt Andersen Thermografi har fået til opgave,

Læs mere

Fugt Studieenhedskursus 2011. Kursets mål og evaluering. Fugt Studieenhedskursus

Fugt Studieenhedskursus 2011. Kursets mål og evaluering. Fugt Studieenhedskursus Fugt Studieenhedskursus 211 Dag 1: Introduktion (BR1, fugtteori, diffusionsberegning, øvelser) Dag 2: Opgaver og beregning Dag 3: Afleveringsopgave og opfølgning Side 1 Efterår 211 Kursets mål og evaluering

Læs mere

Blowerdoortest: XXXXX

Blowerdoortest: XXXXX Blowerdoortest: XXXXX Blowerdoor test udført d. 25-3-2010 Sags nummer 00162 Adresse xxx xxxx Kontaktperson xxxx Test udført af: Peter Jensen Syddansk Termografi Nordborgvej 75b 6430 Nordborg Blowerdoor

Læs mere

BR 08. Kritisk fugttilstand. Materialer i ligevægt med omgivende luft. Maj måned omkring 75% RF. Orienterende fugtkriterier -Betongulv

BR 08. Kritisk fugttilstand. Materialer i ligevægt med omgivende luft. Maj måned omkring 75% RF. Orienterende fugtkriterier -Betongulv BR 08 Kritisk fugttilstand -i bygninger I byggetilladelsen kan stilles krav om: 4.1 stk 6 Bygningskonstruktioner og materialer må ikke have et fugtindhold, der ved indflytning medfører risiko for vækst

Læs mere

Indvendig analyseret termografisk gennemgang xxxx

Indvendig analyseret termografisk gennemgang xxxx Indvendig analyseret termografisk gennemgang xxxx 7/11-2010 Nr 18. Skunk i lille rum IR000293.IS2 Her ses skunken i det lille rum. I skunken var der fugtig luft, og der måltes en ligevægtsfugtighed (træfugtighed)

Læs mere

Bygningsundersøgelse 2

Bygningsundersøgelse 2 Bygningsundersøgelse 2 med termografi og undertryk XXXXXXXXXXXXX Udført d. 15. januar 2010 af: Morten Klausholm Mobil: 25 59 64 65 Gl. Skolebakke Vej 9, Gjessø 8600 Silkeborg CVR-nr. 25 92 48 00 Web: www.silkeborgtermofoto.dk

Læs mere

Uddrag af artikler til enkelt og korrekt udluftning.

Uddrag af artikler til enkelt og korrekt udluftning. SILKEBORG BOLIGSELSKAB Uddrag af artikler til enkelt og korrekt udluftning. INDHOLD Hvordan undgår du kondens på indersiden af vinduerne?... s. 1 Pas på med køligt soveværelse. s. 3 10 gode råd om udluftning

Læs mere

Praktiske erfaringer med Blower Door-test af bygninger opført med regelsættet før 1. jan 2006

Praktiske erfaringer med Blower Door-test af bygninger opført med regelsættet før 1. jan 2006 Illustration (1) viser et hus med en utæt klimaskærm. Når et hus påvirkes af vind opstår der et overtryk på forsiden af huset (den luv side) og et undertryk på bagsiden af huset (den læ side), Dette vil

Læs mere

Termografisk inspektion af bygning

Termografisk inspektion af bygning Termografisk inspektion af bygning Bygnings data: Inde temperatur målt i bygning ved opstart: Ca. 22 C Ude temperatur: Målt til ca. 10 C Temperatur differences inde - ude Δt 12 C Type af bygning: Nyt indgangsparti

Læs mere

Termo-Service.dk - Alt Inden For Termografi, Trykprøvning og Energirådgivning

Termo-Service.dk - Alt Inden For Termografi, Trykprøvning og Energirådgivning Stue IR001774.IS2 Loft: Ses med kuldeindtræk ved tætning mellem ramme og karm. Her bør tætningslisterne kontrolleres, og udskiftes efter behov. Ses med et generelt velisoleret overfladeareal. Der ses dog

Læs mere

TERMOGRAFIRAPPORT Holmstrup Afd. 6 Jernaldervænget, Brabrand

TERMOGRAFIRAPPORT Holmstrup Afd. 6 Jernaldervænget, Brabrand TERMOGRAFIRAPPORT Holmstrup Afd. 6 Jernaldervænget, Brabrand Udarbejdet for: Brabrand Boligforening Gudrunsvej 10 A 8220 Brabrand Undersøgelsessted: Afd. 6, Holmstrup, Brabrand Dato for undersøgelse 23.02.2011

Læs mere

Termografering Termografering af bygninger efter DS/EN 13187

Termografering Termografering af bygninger efter DS/EN 13187 Termografering Termografering af bygninger efter DS/EN 13187 Bygningstype Boligblok Medlem af foreningen klimaskærm Bygningen er undersøgt efter DS/EN 13187 Bygningers termiske ydeevne- Kvalitativ sporing

Læs mere

E/F Kajkanten Islands Brygge 36 A C 2300 København S

E/F Kajkanten Islands Brygge 36 A C 2300 København S Ejerforeningen Kajkanten v/ Bestyrelsesformand Klaus Juul Islands Brygge 36 A, 3 sal. DK 2300 København S Sendt pr. e-mail kla@gmail.com Thermografirapport for enkeltstående lejligheder i boligkomplekset

Læs mere

Marts 2006 V1 1 af 13

Marts 2006 V1 1 af 13 Ovenstående illustration I bryggers er der opsat en Blower Door i bryggersdøren, ventilatoren trækker luft ud af bygningen hvorved der skabes et undertryk. Alle steder hvor bygningen er utæt trækkes kold

Læs mere

Termografisk inspektion af bygning, med undertryk af. www.termo-service.dk

Termografisk inspektion af bygning, med undertryk af. www.termo-service.dk Termografisk inspektion af bygning, med undertryk af Bygnings data: Boligareal i undersøgt bygning: 140 m² Inde temperatur målt i bygning: Ca. 20 C Ude temperatur: Målt til ca. 0,5 C Temperatur differences

Læs mere

Lufttætning af bygninger - sådan..? Marianne Bender Energitjenesten, Nordjylland

Lufttætning af bygninger - sådan..? Marianne Bender Energitjenesten, Nordjylland Lufttætning af bygninger - sådan..? Marianne Bender Energitjenesten, Nordjylland Håndværkernes Energiforum Tlf.: 70 333 777 - en indsats baseret på lokale kontakter og et fagligt netværk - indsatsen er

Læs mere

Termografisk inspektion af bygning.

Termografisk inspektion af bygning. Termografisk inspektion af bygning. Bygnings data: Boligareal i undersøgt bygning: 177 m² Inde temperatur målt i bygning: Ca. 20 C Ude temperatur: Målt til ca. -10 C Temperatur differences inde - ude Δt:

Læs mere

Fugtkursus 2015. Introduktion (BR10, fugtteori, diffusionsberegning, øvelser) Opgaver og beregning Afleveringsopgave og opfølgning

Fugtkursus 2015. Introduktion (BR10, fugtteori, diffusionsberegning, øvelser) Opgaver og beregning Afleveringsopgave og opfølgning Fugtkursus 2015 Introduktion (BR10, fugtteori, diffusionsberegning, øvelser) Opgaver og beregning Afleveringsopgave og opfølgning Side 1 2015 Kursets mål og evaluering Mål: Opnå fortrolighed med grundlæggende

Læs mere

Passivhuse under 1600 m 2

Passivhuse under 1600 m 2 Metode for certificerede virksomheders trykprøvning efter EN 13829 og passivhus kravet Trykprøvning/Tæthedsprøvning: Efter måling udstedes et bygningscertifikat til bygherre/rekvirenten, som dels angiver

Læs mere

Indvendig efterisolering af kældervæg. Fordele. Lavere CO 2. Isolering 50 mm. Beton. Dræn

Indvendig efterisolering af kældervæg. Fordele. Lavere CO 2. Isolering 50 mm. Beton. Dræn Energiløsning UDGIVET NOVEMBER 2011 - REVIDERET DECEMBER 2014 Indvendig efterisolering af kældervæg Kældervægge bør efterisoleres, hvis den samlede isoleringstykkelse svarer til 50 mm eller mindre. Efterisolering

Læs mere

Termografi Rapport. Nordborgvej 75B - 6430 Nordborg - Tlf. 60706090. Malene Godt Avnbølvej 8 Ullerup. Dato for undersøgelse:

Termografi Rapport. Nordborgvej 75B - 6430 Nordborg - Tlf. 60706090. Malene Godt Avnbølvej 8 Ullerup. Dato for undersøgelse: Nordborgvej 75B - 6430 Nordborg - Tlf. 60706090 Termografi Rapport Malene Godt Avnbølvej 8 Ullerup Dato for undersøgelse Udført af 1(18) Peter Jensen Indholdsfortegnelse Side 1 Forside Side 2 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Der blev foretaget Mycrometer Air test, samt Mycrometer Surfacetest boligens i børneværelset.

Der blev foretaget Mycrometer Air test, samt Mycrometer Surfacetest boligens i børneværelset. Svampeundersøgelse Lokation: XX Baggrund Den 27/03-2013 har Ole Borup fra Termo-Service.dk foretaget skimmelundersøgelse i ovennævnte bolig. Undersøgelsen blev foretaget efter aftale med XX. Undersøgelsen

Læs mere

DKtermografi ApS Rødovrevej 26 b 2610 Rødovrevej Tlf. 52446660

DKtermografi ApS Rødovrevej 26 b 2610 Rødovrevej Tlf. 52446660 Bygningsundersøgelse med Termografering 1 Undersøgelse udført d. 29/11-2012 Adresse på bygning Roskildevej 197 2tv 25 Valby Bestiller af undersøgelse Michelle Dayan Kontakt person Michelle Dayan Kontaktoplysninger

Læs mere

Fugt Studieenhedskursus. Opgaver. Steffen Vissing Andersen

Fugt Studieenhedskursus. Opgaver. Steffen Vissing Andersen Fugt Studieenhedskursus Opgaver Side 1 Afleveringsopgave Mål Mål: Opnå fortrolighed med grundlæggende fugtteori, fugttransportmekanismer og forståelse for vanddampdiagrammet. Foretage kvalificeret fugtanalyse

Læs mere

FUGTTEKNISK INSPEKTION

FUGTTEKNISK INSPEKTION FUGTTEKNISK INSPEKTION Adresse, 5000 Odense Rekvirent: Kundenavn Besigtiget dato: 12-05-2016 Rapport dato: 16-08-2016 Konsulent: Steffen Clausen Mobil: 29821261 info@cbgroup.dk Havnegade 100 Indgang i

Læs mere

Fugtkursus 2015. Opgaver. Steffen Vissing Andersen

Fugtkursus 2015. Opgaver. Steffen Vissing Andersen Fugtkursus 2015 Opgaver Side 1 2015 Afleveringsopgave Mål Mål: Opnå fortrolighed med grundlæggende fugtteori, fugttransportmekanismer og forståelse for vanddampdiagrammet. Foretage kvalificeret fugtanalyse

Læs mere

BOLIGTERMOGRAFI Kirstineparken Hørsholm

BOLIGTERMOGRAFI Kirstineparken Hørsholm BOLIGTERMOGRAFI Kirstineparken 7 2970 Hørsholm 21/02-2012 Termo-service.dk I/S, Termofoto@termo-service.dk, Afd. Fyn/Jylland: 29821362, Afd. Sjælland: 29821361 Termografisk inspektion af bygning Kirstineparken

Læs mere

SKIMMELBESIGTIGELSE I BOLIG

SKIMMELBESIGTIGELSE I BOLIG SKIMMELBESIGTIGELSE I BOLIG Adresse Postnummer Inspektion udført 25/02-2014 Termo-service.dk I/S, Info@termo-service.dk, Afd. Fyn/Jylland: 29821362, Afd. Sjælland: 29821361 Skimmelsvampemåling Adresse

Læs mere

Blower Door-test og praktiske erfaringer

Blower Door-test og praktiske erfaringer ISOLINK rådgivende ingeniørvirksomhed Lars Due ITC Level III termograf og instruktør Blower Door-test Bygningstermografering Rådgivning om materialer og metoder til tæt klimaskærm. Undervisning ITC Level

Læs mere

Termo-Service.dk - Alt Inden For Termografi, Trykprøvning og Energirådgivning

Termo-Service.dk - Alt Inden For Termografi, Trykprøvning og Energirådgivning Stue 1. sal mod Nord IR000699.IS2 Skråvæg en angiver temperatursvingninger Ses med punktligt kuldeindtræk i kip, og varierende isoleringsværdi imellem spærkonstruktion. Stue 1. sal mod Syd IR000707.IS2

Læs mere

Udvendig efterisolering af betonsandwichelementer

Udvendig efterisolering af betonsandwichelementer Energiløsning store bygninger UDGIVET DECEMBER 2012 - REVIDERET DECEMBER 2014 Udvendig efterisolering af betonsandwichelementer Mange etageejendomme fra 1960 erne og 1970 erne er udført i betonelementer

Læs mere

Termografiprojektet i Fasanvænget i Kokkedal

Termografiprojektet i Fasanvænget i Kokkedal Termografiprojektet i Fasanvænget i Kokkedal af Torben Forskov Fasanvængets Grundejerforening består af 360 næsten ens huse fra 70'erne. Som sådan er de interessante for Agenda 21 Foreningen i Fredensborg

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Undersøgelse af vækst af skimmelsvampe. Øster Hornum Børnehave. 1 Baggrund for opgaven

Indholdsfortegnelse. Undersøgelse af vækst af skimmelsvampe. Øster Hornum Børnehave. 1 Baggrund for opgaven Øster Hornum Børnehave Undersøgelse af vækst af skimmelsvampe COWI A/S Cimbrergaarden Thulebakken 34 9000 Aalborg Telefon 99 36 77 00 Telefax 99 36 77 01 wwwcowidk Indholdsfortegnelse 1 Baggrund for opgaven

Læs mere

Indvendig efterisolering af kældervæg. Fordele. Lavere CO 2. Isolering 50 mm. Beton. Dræn

Indvendig efterisolering af kældervæg. Fordele. Lavere CO 2. Isolering 50 mm. Beton. Dræn Energiløsning UDGIVET NOVEMBER 2011 - REVIDERET DECEMBER 2011 Indvendig efterisolering af kældervæg Kældervægge bør efterisoleres, hvis den samlede isoleringstykkelse svarer til 50 mm eller mindre. Efterisolering

Læs mere

Tæthed september 2007

Tæthed september 2007 Tæthed september 2007 Ventilation (VGV) Solindfald Transmissionstab Varmeakkumulering Køkkenudstyr Personer Radiator Elektronik Infiltration (Lufttæthed) Indhold Problemstilling hvorfor lufttæthed? 2 Krav

Læs mere

Måling af bygningers lufttæthed

Måling af bygningers lufttæthed V e n t i l a t i o n Måling af bygningers lufttæthed Af Toke Rammer Nielsen og Henrik Tommerup, begge BYG-DTU, Danmarks Tekniske Universitet Bygningsreglementets energibestemmelser stiller krav til nye

Læs mere

Fugtkursus 2014. Kursets mål og evaluering. Fugtkursus Webside

Fugtkursus 2014. Kursets mål og evaluering. Fugtkursus Webside Fugtkursus 2014 Introduktion (BR10, fugtteori, diffusionsberegning, øvelser) Opgaver og beregning Afleveringsopgave og opfølgning Side 1 2014 Kursets mål og evaluering Mål: Opnå fortrolighed med grundlæggende

Læs mere

BILAG 1 Konstruktionernes termiske forhold

BILAG 1 Konstruktionernes termiske forhold BILAG 1 Konstruktionernes termiske forhold Torben Valdbjørn Rasmussen Byggeri og sundhed 1 2 Konstruktionernes termiske forhold For at undersøge husene for kuldebroer og om isoleringsarbejdet er udført

Læs mere

UNDGÅ FUGT OG KONDENS

UNDGÅ FUGT OG KONDENS UNDGÅ FUGT OG KONDENS Udarbejdet af Laros A/S januar 2011 Kondensdannelse i beboelseslejligheder...2 Årsager til kondensdannelse...2 Beboernes forhold...2 Manglende udluftning...2 Ophobning af fugt møbler,

Læs mere

Lejligheder, enkeltvis

Lejligheder, enkeltvis Metode for certificerede virksomheders trykprøvning efter EN 13829 og gældende bygningsreglement Trykprøvning/Tæthedsprøvning: Efter måling udstedes et bygningscertifikat til bygherre/rekvirenten, som

Læs mere

RAMBØLL AFD. RENOVERING OG BYGNINGSFYSIK PROJEKTERET U-VÆRDI I FORHOLD TIL MÅLT PROJEKTERET U-VÆRDI I FORHOLD TIL MÅLT 2016/05/04

RAMBØLL AFD. RENOVERING OG BYGNINGSFYSIK PROJEKTERET U-VÆRDI I FORHOLD TIL MÅLT PROJEKTERET U-VÆRDI I FORHOLD TIL MÅLT 2016/05/04 RAMBØLL AFD. RENOVERING OG BYGNINGSFYSIK PROJEKTERET U-VÆRDI I FORHOLD TIL MÅLT Hvorfor er dette emne intersant? Tilgang til undersøgelser og målinger, metoder Årsag (forklaring på målingerne og fejlkilder)

Læs mere

Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut

Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Nordisk Guideline Certificering af personer, der udfører el-termografering Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Side 1 af 8 BF 1020:1 Forord De nordiske brandforsvarsforeninger er blevet enige om at

Læs mere

Termografirapport. Kunde: Søbo Blok II Adresse: Thorsager, Reerslev. Udendørs temperatur: 6 C Stuetemperatur: 21 C Temperaturforskel inde-ude Δt: 15 C

Termografirapport. Kunde: Søbo Blok II Adresse: Thorsager, Reerslev. Udendørs temperatur: 6 C Stuetemperatur: 21 C Temperaturforskel inde-ude Δt: 15 C Termografirapport Kunde: Søbo Blok II Adresse: Thorsager, Reerslev Termografidato:.03.015 Termograf: Kjeld Kielstrup Udendørs temperatur: 6 C Stuetemperatur: 1 C Temperaturforskel inde-ude Δt: 15 C Vejr:

Læs mere

Termo-Service.dk - Alt Inden For Termografi, Trykprøvning og Energirådgivning

Termo-Service.dk - Alt Inden For Termografi, Trykprøvning og Energirådgivning Facade mod Vest IR000911.IS2 På billet ses Murværket med en ensartet isoleringsværdi. Vinduerne i stue plan ses med normalt varmetab for denne type vinduer. Kældervinduet ses med et større varmetab. Taget

Læs mere

Bunch 01 (arbejdstegning) Lodret snit i betonelement-facader Bunch 02 (arbejdstegning) Lodret snit i lette facader

Bunch 01 (arbejdstegning) Lodret snit i betonelement-facader Bunch 02 (arbejdstegning) Lodret snit i lette facader Galgebakken Renovering af facader 2620 Albertslund Notat Sag nr.: KON145-N003A Vedr.: Vurdering af sokkelisolering 1. Baggrund Efter aftale med Frank Borch Sørensen fra Nova5 arkitekter er Bunch Bygningsfysik

Læs mere

Indeklimaundersøgelse i 100 danske folkeskoler

Indeklimaundersøgelse i 100 danske folkeskoler Indeklimaundersøgelse i 100 danske folkeskoler - Tilbagemelding til skolerne Udarbejdet af: Eva Maria Larsen & Henriette Ryssing Menå Danmarks Tekniske Universitet December 2009 Introduktion Tak, fordi

Læs mere

Trykprøvning af eksisterende byggeri

Trykprøvning af eksisterende byggeri Trykprøvning af eksisterende byggeri I bygningsreglementet er der ikke fokus på tæthed i forbindelse med energirenovering. Tæthed er en vigtig faktor i forbindelse med energibesparelse og har stor betydning

Læs mere

BedreBolig-plan. BOLIGEJER Familien Espersen Ved Grænsen 70 2000 Frederiksberg. BEDREBOLIG-RÅDGIVER Thomas Jensen Påskeliljevej 5 4681 Herfølge

BedreBolig-plan. BOLIGEJER Familien Espersen Ved Grænsen 70 2000 Frederiksberg. BEDREBOLIG-RÅDGIVER Thomas Jensen Påskeliljevej 5 4681 Herfølge Rapportnr.: XXXXX Firmanr.: XXXXXX Dato: 00. måned 2014 BedreBolig-plan BEDREBOLIG-RÅDGIVER Thomas Jensen Påskeliljevej 5 4681 Herfølge 56 78 12 34 info@thomasjensen.dk CVR: 12345678 BOLIGEJER Familien

Læs mere

Bevarings. afdelingen KIRKERUP KIRKE. Roskilde Kommune Region Sjælland. Klimaundersøgelse

Bevarings. afdelingen KIRKERUP KIRKE. Roskilde Kommune Region Sjælland. Klimaundersøgelse Bevarings afdelingen KIRKERUP KIRKE Roskilde Kommune Region Sjælland Klimaundersøgelse Bevaring og Naturvidenskab, Miljøarkæologi og Materialeforskning I.C. Modewegsvej, Brede, 2800 Kgs. Lyngby, Tlf. 33

Læs mere

Fugt i bygninger. Steffen Vissing Andersen. VIA University College Campus Horsens

Fugt i bygninger. Steffen Vissing Andersen. VIA University College Campus Horsens Steffen Vissing Andersen VIA University College Campus Horsens 2009 Indholdsfortegnelse 1. Fugt i luft... 3 1.1. Vanddampdiagram... 3 1.2. Damptryksdiagram... 5 1.3. Dugpunktstemperatur... 5 2. Temperatur

Læs mere

Efterisolering af hulrum i etageadskillelser

Efterisolering af hulrum i etageadskillelser Energiløsning store bygninger Efterisolering af hulrum i etageadskillelser UDGIVET DECEMBER 2012 - REVIDERET DECEMBER 2014 For etageejendomme opført i perioden ca. 1850 1920 er etageadskillelser typisk

Læs mere

Der blev foretaget Mycrometer Air test, samt Mycrometer Surfacetest boligens i soveværelse, samt på børneværelse.

Der blev foretaget Mycrometer Air test, samt Mycrometer Surfacetest boligens i soveværelse, samt på børneværelse. Svampeundersøgelse Lokation: XX Udarbejdet af: Ole Borup Baggrund Den 22/01-2013 har Ole Borup fra Termo-Service.dk foretaget skimmelundersøgelse i ovennævnte bolig. Undersøgelsen blev foretaget efter

Læs mere

Termografisk inspektion af bygning.

Termografisk inspektion af bygning. Termografisk inspektion af bygning. Bygnings data: Boligareal i undersøgt bygning: 129 m² Inde temperatur målt i bygning: Ca. 21 C Ude temperatur: Målt til ca. -5 C Temperatur differences inde - ude Δt:

Læs mere

Særlige bestemmelser for DS-certificering af DS/SBC 13187 termografiinspektion af bygninger gennemført efter DS/EN 13187 2007-12-01

Særlige bestemmelser for DS-certificering af DS/SBC 13187 termografiinspektion af bygninger gennemført efter DS/EN 13187 2007-12-01 Certificering af virksomheder der udfører termografiinspektioner 0 Indledning Denne SBC er udarbejdet med henblik på DS-certificering af termografiinspektion af bygninger gennemført efter DS/EN 13187.

Læs mere

Undersøgelsen blev udført af Lene Dalvang og P. F. Collet, Teknologisk Institut, Byggeri.

Undersøgelsen blev udført af Lene Dalvang og P. F. Collet, Teknologisk Institut, Byggeri. Alleparken V Att.: Nicolai Korolkiewicz Dr. Priemesvej 9 2 tv. 1854 Frederiksberg 28. maj 2010 LED/ihm \\dmwclus\dmw_docs\1387227\1306125_358169_led10_011.doc Fugtundersøgelse, Alleparken V, 1854 Frederiksberg

Læs mere

UDBEDRING AF FUGTPROBLEMER SKOVPARKEN, NÆSTVED

UDBEDRING AF FUGTPROBLEMER SKOVPARKEN, NÆSTVED UDBEDRING AF FUGTPROBLEMER SKOVPARKEN, NÆSTVED HENRIK M. TOMMERUP RAMBØLL - RENOVERING & BYGNINGSFYSIK HMT@RAMBOLL.DK SKOVPARKEN, ALMENBOLIGER Rambøll har for Lejerbo udarbejdet helhedsplan for renovering

Læs mere

Termografi inspektion af bygning. Af www.termo-service.dk

Termografi inspektion af bygning. Af www.termo-service.dk Termografi inspektion af bygning Af www.termo-service.dk Bygnings data: Boligareal i undersøgt bygning: 172 m² Inde temperatur målt i bygning: Ca. 24 C Ude temperatur: Målt til ca. -2 C Temperatur differences

Læs mere

Termografisk inspektion af bygning.

Termografisk inspektion af bygning. Termografisk inspektion af bygning. Bygnings data: Boligareal i undersøgt bygning: 158 m² Inde temperatur målt i bygning: Ca. 23 C Ude temperatur: Målt til ca. -6 C Temperatur differences inde - ude Δt:

Læs mere

In-therm Klimavæg. Termisk strålevarme og køling

In-therm Klimavæg. Termisk strålevarme og køling In-therm Klimavæg Termisk strålevarme og køling In-therm Klimavæg til renoveringsopgaver Dansk Miljøentreprise har udviklet en klimavæg med ilagte varmeslanger, som i renoveringsregi kan bruges til efterisolering

Læs mere

Lavt forbrug. Højt forbrug

Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 7 Adresse: Granbakkevej 14 Postnr./by: 8961 Allingåbro BBR-nr.: 707-107983-001 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget. Mærkningen er lovpligtig

Læs mere

Bondehuset. Energirigtig

Bondehuset. Energirigtig Energirigtig renovering Bondehuset Se hvor bondehuset typisk kan renoveres Få bedre komfort og spar penge på varmeregningen hvert år Reducer din udledning af drivhusgasser Få et bedre energimærke og en

Læs mere

Energirigtig Brugeradfærd

Energirigtig Brugeradfærd Energirigtig Brugeradfærd Rapport om konklusioner fra fase 1 brugeradfærd før energirenoveringen Rune Vinther Andersen 15. april 2011 Center for Indeklima og Energi Danmarks Tekniske Universitet Institut

Læs mere

Termografi Af Beboelse

Termografi Af Beboelse Rolighedsvej 11 5600 Faaborg Termografi Af Beboelse Kunde: xxxx xxxxxx xxx 12/3-2010 Termografisk inspektion af bygning. xxxxxx Bygnings data: Grundareal i undersøgt bygning/lejlighed: 96m² og 60m² 1.

Læs mere

Velkommen til gå-hjem-møde i Byggeriet i Bevægelse. Tætte bygninger Et samfundsanliggende

Velkommen til gå-hjem-møde i Byggeriet i Bevægelse. Tætte bygninger Et samfundsanliggende Velkommen til gå-hjem-møde i Byggeriet i Bevægelse Tætte bygninger Et samfundsanliggende Hvad er en tæt bygning? Hvad er en tæt bygning? Hvad er en tæt bygning? Hvordan virker en dampspærre Dampspærren

Læs mere

Kan dit byggeri ånde..?

Kan dit byggeri ånde..? Kan dit byggeri ånde..? 0.2 10.0 s d m DAFA intelligent dampspærresystem folier og tilbehør til fugtadaptive løsninger Nr. 8 til byggeri med særlige krav til fugtadoptiv dampspærre 0.2 10.0 s d m DAFA

Læs mere

Varmeinstallationer. Varmebehov

Varmeinstallationer. Varmebehov Varmeinstallationer Nedenstående retningslinjer er vejledende og ikke fuldstændige. Når arbejdet projekteres og udføres, skal det altid sikres, at arbejdet udføres i henhold til gældende love, standarder

Læs mere

MYCOMETER ANALYSE. Abildholtvej 10, Holstebro

MYCOMETER ANALYSE. Abildholtvej 10, Holstebro MYCOMETER ANALYSE Abildholtvej 10, Holstebro Rapport 01-11-2013 Mycometer analyse KUNDEINFORMATION Jeres sags/rekv. nr. - (Internt nr.) 014 Prøveudtagningsadresse Firma Abildholtvej 10, Holstebro Rask

Læs mere

Væk med skimmelsvamp. sådan gør du. Sådan gør du. Tegn på skimmelsvamp: Tag kampen op: HUSK! Du bør lufte grundigt ud 3 x 15 minutter dagligt.

Væk med skimmelsvamp. sådan gør du. Sådan gør du. Tegn på skimmelsvamp: Tag kampen op: HUSK! Du bør lufte grundigt ud 3 x 15 minutter dagligt. Sådan gør du Tegn på skimmelsvamp: Væk med skimmelsvamp - når skimmelsvamp er væk sådan gør du Når skimmelsvamp er fjernet, er det vigtigt at støvsuge og afvaske grundigt, så du fjerner alt støv og skidt,

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Frejasvej 11 Postnr./by: 4640 Fakse BBR-nr.: 320-006490 Energikonsulent: Ejvind Endrup Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Murbyg ApS

Læs mere

Det kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi fx hvis dyr el erstattes med billigere fjernvarme.

Det kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi fx hvis dyr el erstattes med billigere fjernvarme. SIDE 1 AF 7 Adresse: hasselhaven 14 Postnr./by: 3500 Værløse BBR-nr.: 190-006122-001 Energikonsulent: Carsten Hørling Nielsen Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at

Læs mere

Fugt og skimmel i kirker

Fugt og skimmel i kirker Fugt og skimmel i kirker oplæg Konference om kirken og dens bygninger 15. maj 2013 v/frede Fruergaard Møller Teknologisk Institut . Typisk livscyklus for skimmelsvampe i bygninger Skimmelsvampene danner:

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Præstevænget 115 Postnr./by: 7280 Sønder Felding BBR-nr.: 657-910590 Energikonsulent: Gunner Lund Sørensen Programversion: EK-Pro, Be06 version

Læs mere

Beregning af linjetab ved CRC altanplader

Beregning af linjetab ved CRC altanplader CRC Technology ApS Beregning af linjetab ved CRC altanplader Maj 2006 CRC Technology ApS Beregning af linjetab ved CRC altanplader Maj 2006 Dokument nr Revision nr Udgivelsesdato 18 maj 2006 Udarbejdet

Læs mere

Jysk Trykprøvning A/S

Jysk Trykprøvning A/S Jysk Trykprøvning A/S Henrik Bojsen Hybenhaven 24 8520 Lystrup Møllevej 4A 8420 Knebel Telefon: 86356811 Mobil: 40172342 jysk@trykproevning.dk www.trykproevning.dk Bank: Tved Sparekasse 9361 0000072265

Læs mere

Metode for certificerede virksomheders trykprøvning efter EN 13829 og gældende bygningsreglement

Metode for certificerede virksomheders trykprøvning efter EN 13829 og gældende bygningsreglement Metode for certificerede virksomheders trykprøvning efter EN 13829 og gældende bygningsreglement Trykprøvning/Tæthedsprøvning: Efter måling udstedes et bygningscertifikat til bygherre/rekvirenten, som

Læs mere

Det kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi fx hvis dyr el erstattes med billigere fjernvarme.

Det kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi fx hvis dyr el erstattes med billigere fjernvarme. SIDE 1 AF 7 Adresse: Baunehøjvej 8 Postnr./by: 8543 Hornslet BBR-nr.: 706-020908-001 Energikonsulent: Aage Hjortshøj Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

Indeklima i kontorer. Indeklimaets temadag 27. September Søren Draborg

Indeklima i kontorer. Indeklimaets temadag 27. September Søren Draborg Indeklima i kontorer Indeklimaets temadag 27. September 2016 Søren Draborg Center for energieffektivisering og ventilation Teknologisk institut, Energi & Klima sdg@teknologisk.dk Agenda Udfordringerne

Læs mere

Fare for fugtskader når du efterisolerer

Fare for fugtskader når du efterisolerer Page 1 of 5 Pressemeddelelse 05/11 2009 Fare for fugtskader når du efterisolerer Mange bygningsejere overvejer i denne tid med rette at investere i efterisolering og andre energiforbedringer. Statens Byggeforskningsinstitut

Læs mere

Termisk masse og varmeakkumulering i beton

Termisk masse og varmeakkumulering i beton Teknologisk Institut,, Bygningsreglementets energibestemmelser Varmeakkumulering i beton Bygningers varmekapacitet Bygningers energibehov Konklusioner 1 Beton og energibestemmelser Varmeakkumulering i

Læs mere

Termisk masse og varmeakkumulering i beton. Termisk masse og varmeakkumulering i beton

Termisk masse og varmeakkumulering i beton. Termisk masse og varmeakkumulering i beton Termisk masse og varmeakkumulering i beton Teknologisk Institut, Byggeri, Beton, Lars Olsen Bygningsreglementets energibestemmelser Varmeakkumulering i beton Bygningers varmekapacitet Bygningers energibehov

Læs mere

Termografisk undersøgelse

Termografisk undersøgelse Termografisk undersøgelse Ringparken Byggesagkyndig.nu har for Boligselskabet Sjælland udført en række lejlighedsundersøgelser og termograferinger, i afdelingen Ringparken. Formålet er at belyse og rådgive

Læs mere

Få større glæde af din gulvvarme. Gode råd til anlæg og daglig brug af fjernvarme

Få større glæde af din gulvvarme. Gode råd til anlæg og daglig brug af fjernvarme Få større glæde af din gulvvarme Gode råd til anlæg og daglig brug af fjernvarme Fjernvarme helt sikkert Sådan får du god økonomi i din gulvvarme Mange parcelhuse bliver i dag opført med gulvarme, da det

Læs mere

BOGVÆNGET 5, ØSTERBY 7000 FREDERICIA

BOGVÆNGET 5, ØSTERBY 7000 FREDERICIA ENERGIMÆRKNING BOGVÆNGET 5, ØSTERBY 7000 FREDERICIA SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Bogvænget 5 Postnr./by: 7000 Fredericia BBR-nr.: 607-131295 Energikonsulent: Jørn Olsen Programversion:

Læs mere

Slip for fugtproblemer og skimmelsvamp en gang for alle

Slip for fugtproblemer og skimmelsvamp en gang for alle Slip for fugtproblemer og skimmelsvamp en gang for alle Hvorfor SkamoWall? SkamoWall er svaret på en tilbagevendende udfordring for dig, der har problemer kolde og fugtige indvendige vægge, der ophober

Læs mere

Det kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi fx hvis dyr el erstattes med billigere fjernvarme.

Det kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi fx hvis dyr el erstattes med billigere fjernvarme. SIDE 1 AF 7 Adresse: Rouloen 31 Postnr./by: 8250 Egå BBR-nr.: 751-387571-001 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget. Mærkningen er lovpligtig og

Læs mere

Lufttæthed. projektering generelt. Blad 240 s. 1-6 Dato: Februar 2008. Side 1. Pantone black 100% Pantone 116 C yellow 100% magenta 20%

Lufttæthed. projektering generelt. Blad 240 s. 1-6 Dato: Februar 2008. Side 1. Pantone black 100% Pantone 116 C yellow 100% magenta 20% Lufttæthed projektering generelt Pantone black 00% Pantone 6 C yellow 00% magenta 0% Blad 40 s. -6 Dato: Februar 008. Side Projektering Lufttæthed Indholdsfortegnelse Bygningsreglementets krav -- -- Kan

Læs mere

Tagkonstruktioner. Forandringers betydning for fugt og funktion. November 2014. Skimmelsvampe. Carsten Johansen Beton, Tilstand

Tagkonstruktioner. Forandringers betydning for fugt og funktion. November 2014. Skimmelsvampe. Carsten Johansen Beton, Tilstand Tagkonstruktioner Forandringers betydning for fugt og funktion November 2014 Seniorkonsulent Cand. Scient., tømrer Teknologisk Institut, Byggeri & Anlæg Program - Den centrale problematik ved forandring

Læs mere

Målerapport for luftgennemtrængelighed i bygning, samt termografisk inspektion af bygning. Demo Rapport

Målerapport for luftgennemtrængelighed i bygning, samt termografisk inspektion af bygning. Demo Rapport Målerapport for luftgennemtrængelighed i bygning, samt termografisk inspektion af bygning. Undersøgelsessted: Dato for undersøgelse: Undersøgelsessted Dato for undersøgelse Afd. Nord. Thomasmindevej 10

Læs mere

Termo-Service.dk - Alt Inden For Termografi, Trykprøvning og Energirådgivning

Termo-Service.dk - Alt Inden For Termografi, Trykprøvning og Energirådgivning Stue IR000660.IS2 Væg/Vægge: Ses med en uensartet isoleringsværdi. Ses med kuldeindtræk ved fodpanel. Dette er generelt for hele boligen, i svingende grad. Køkken IR000665.IS2 Vindue/Vinduer: Væg/Vægge:

Læs mere

Enfamiliehuse. Varighed: 3 timer Antal sider inkl. bilag: 16 Antal bilag: 11

Enfamiliehuse. Varighed: 3 timer Antal sider inkl. bilag: 16 Antal bilag: 11 Ansøgningsprøve til beskikkelse som energikonsulent Enfamiliehuse Varighed: 3 timer Antal sider inkl. bilag: 16 Antal bilag: 11 Opgave nummer Vægtet % point pr. spørgsmål. % point pr. gruppe af spørgsmål

Læs mere

PRODUKT INFORMATION. KEFA Drænpuds-System Multifunktionspuds. Værd at vide om 2008

PRODUKT INFORMATION. KEFA Drænpuds-System Multifunktionspuds. Værd at vide om 2008 PRODUKT INFORMATION Værd at vide om 2008 KEFA Drænpuds-System Multifunktionspuds Oversigt: 1. Generelt om problemer med fugt i bygninger 1.1 Byggematerialer i relation til problemer 1.2 Fugt i kældre et

Læs mere

Der stilles forskellige krav til varmeisolering, afhængig af om der er tale om nybyggeri, tilbygninger eller ombygning.

Der stilles forskellige krav til varmeisolering, afhængig af om der er tale om nybyggeri, tilbygninger eller ombygning. Energiforbrug Der stilles forskellige krav til varmeisolering, afhængig af om der er tale om nybyggeri, tilbygninger eller ombygning. Varmeisolering - nybyggeri Et nybyggeri er isoleringsmæssigt i orden,

Læs mere

Kan dit byggeri ånde..?

Kan dit byggeri ånde..? Kan dit byggeri ånde..? 0.2 10.0 s d m DAFA intelligent dampspærresystem folier og tilbehør til fugtadaptive løsninger Nr. 8 Nr. 2 JUNI 2016 til byggeri med særlige krav til fugtadaptiv dampspærre DAFA

Læs mere

Klimaskærm konstruktioner og komponenter

Klimaskærm konstruktioner og komponenter Klimaskærm konstruktioner og komponenter Indholdsfortegnelse Klimaskærm...2 Bygningsreglementet...2 Varmetab gennem klimaskærmen...2 Transmissionstab...3 Isolering (tag, væg, gulv)...3 Isolering af nybyggeri...3

Læs mere