Vejledning i bygningstermografi. December 2014
|
|
- Ole Paulsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Vejledning i bygningstermografi December 2014
2
3 December 2014 Forord Vejledningen tager udgangspunkt i DS/EN suppleret med viden fra andre relevante standarder, anvisninger og krav, samt erfaring fra gruppens egne medlemmer. Vejledningen er desuden tilpasset den danske byggebranche, således at der i vejledningen både fremgår krav og anbefalinger fra bygningsreglementet, men også fra andre relevante metoder/standarder som fx Passivhus. De krav der anvendes i vejledningen er udelukkende baseret på nuværende Bygningsreglement (BR10). Termografiresultater fra bygninger som ikke er udført efter BR10, skal således ikke sammenholdes med kravene beskrevet i denne vejledning, men med kravene fra daværende Bygningsreglement. Det anbefales dog at de anbefalede værdier i denne vejledning, så vidt muligt, også anvendes i forbindelse med ældre bygninger, så der bl.a. sikres et fornuftigt indeklima og et lavt varmeforbrug. Vejledningens afsnit er udarbejdet således, at de kan læses uafhængigt af hinanden. Det er således Vejledning i bygningstermografi ikke nødvendigt eksempelvis at læse kapitlet om kuldebroer, hvis vejledningen skal anvendes som hjælp til termografering af utætheder. For at kunne anvende det som står i kapitel 4 og 5 anbefales det at læseren har forstået den teori og viden som beskrives i kapitel 2 og 3. Vejledningen er udarbejdet af: Henrik Laue Poulin, Teknologisk Institut Lars Thomsen Nielsen, Teknologisk Institut Bent B. Nøhr, Dansk infrarød Inspektion A/S Lars Due, Isolink ApS Mikkel Andersen, Bolius A/S Vejledningen har været til gennemlæsning hos relevante aktører i byggebranchen inden udgivelse. Projektet er finansieret af Realdania. Tekst og billeder må ikke gengives uden forudgående aftale. 3
4 4 Vejledning i bygningstermografi December 2014
5 December 2014 Indholdsfortegnelse 1 Indledning Baggrund Formål Målgruppe Teori Infrarød stråling Bidrag Relativ fugtighed Vanddampdiagram og IX-diagram Kondens og skimmel Kuldenedfald Træk Kolde og varme gulve Strålingsasymmetri Kvalitativ og kvantitativ metode Generelt om termografering Termografiudstyr Operatør Vejrforhold Termografering af vinduesdetaljer Afvigelsestyper Måleudstyr Rapport Kuldebroer Kuldebrostyper Betingelser Udførelse Analyse Konklusion Rapport Eksempler Utætheder/luftlækager Utæthed Betingelser Udførelse Analyse Konklusion Rapport Eksempler Analyseværktøj...57 Vejledning i bygningstermografi Appendiks A Beregningsdokumentation...59 A.1 Bestemmelse af U-værdi...60 A.2 Bestemmelse af overfladetemperaturer..61 A.3 Eksempel 1 Tung ydervæg...62 A.4 Eksempel 2 Let ydervæg...63 Appendiks B Korrektion af overfladetemperaturer...67 B.1 Korrektion af målte overfladetemperaturer...68 B.2 Korrektion af beregnede overfladetemperaturer...69 B.3 Eksempel på anvendelse af tabeller...70 Appendiks C Skabelon til termograferingsrapport...75 Appendiks D Andre anvendelsesmuligheder inden for termografering...81 D.1 Gulvvarmeslanger...82 D.2 Utætheder i varmeslanger eller varmerør...83 D.3 Elinstallationer...83 D.4 Anlæg...84 D.5 Skadedyr...84 D.6 Fugt...86 Appendiks E - Teoretisk bestemmelse af overfladetemperaturer...89 E.1 Heat E.2 Eksempel på anvendelse af Heat...90 Appendiks F - Analyseværktøj til behandling af måleresultater...93 F.1 Generelt...94 F.2 Forside...95 F.3 Kuldebro...96 F.4 Utæthed Appendiks G Måling af skimmel G.1 Måling af skimmel på overflader G.2 Måling af skimmelspore i luften Litteraturliste
6 Vejledning i bygningstermografi December Indledning 1.1 Baggrund Termografering af huse er en metode, som kan anvendes til at påpege termiske afvigelser i bygningens klimaskærm uden destruktive indgreb i konstruktionen. Termografering er således blevet et vigtigt redskab i kampen om at reducere bygningers energiforbrug og til at opnå fornuftige indeklimaforhold. Indtil for få år siden var termografiudstyr meget kostbart at anskaffe og det var derfor primært de store firmaer som anvendte termografering. I dag er fokus på energi og indeklima imidlertid vokset samtidig med at priserne på termografiudstyr er faldet. Dette har medført, at der er kommet mange flere aktører i spil, hvoraf flere ikke har den nødvendige uddannelse og viden omkring termografering. Den manglende viden har sidenhen gjort, at branchen i dag oplever flere fejlanalyserede termograferinger end førhen (Byg-erfa, kilde 1, 2011) (Videncenter for energibesparelser i bygninger, 2010). For at undgå disse fejlanalyser er der brug for klare retningslinjer inden for bygningstermografering, som gør det lettere og mere sikkert at: Udføre termograferingen Analysere resultaterne Udarbejde ensartede og forståelige rapporter 1.2 Formål Formålet med denne vejledning er, at sikre at bygningstermografi udføres og analyseres ensartet og korrekt, så der ikke opstår misforståelse og fejlfortolkninger, som kan føre til fejlagtige anbefalinger. Vejledningen er primært udarbejdet som et hjælperedskab til termografering af enfamiliehuse, men vil også kunne anvendes til fx kontorbyggerier, uddannelsesinstitutioner m.fl. Vejledningen indeholder afsnittene: Teori Generelt om termografering Kuldebroer Utæthed/luftlækager Analyseværktøj Teori Formålet med teoriafsnittet er for operatøren, at få større indsigt i og forståelse for den teori, som anvendes i forbindelse med termografering, således at personen er i stand til at forstå de begreber og anvende de formler, som beskrives i vejledningen. Generelt om termografering Formålet med dette afsnit er for operatøren, at få kendskab til nogle af de praktiske forhold, som gør sig gældende i forbindelse med termografering. Det kan bl.a. være indstillinger i kameraet, nødvendige vejrforhold, anvendelse af måleudstyr m.m. Kuldebroer Formålet med dette afsnit er, at give operatøren en brugbar vejledning til hvordan termografering af kuldebroer foretages, samt hvordan resultaterne behandles og afrapporteres. Utætheder/luftlækager Formålet med dette afsnit er, at give operatøren en brugbar vejledning til hvordan en tæthedsundersøgelse udføres, samt hvordan resultaterne behandles og afrapporteres. Analyseværktøj Formålet er afslutningsvis at anvende den indsamlede viden fra de forrige afsnit og samle det i ét værktøj. Værktøjet skal være nemt at anvende og komme med hurtige og klare svar. Operatøren vil således kunne anvende værktøjet i forbindelse med termografering til hurtigt at analysere de målte værdier. 6
7 December Målgruppe Vejledningen er primært rettet mod de personer som udfører termografering, for at højne kvaliteten af deres analyser og anbefalinger. Professionelle bygherrer vil dog også kunne anvende vejledningen i forbindelse med kvalitetssikring og eventuelle tvister. Vejledning i bygningstermografi Endvidere vil vejledningen kunne anvendes i forbindelse med syn- og skønssager, hvor termografi indgår som en del af bevisførelsen. Her vil vejledningens anbefalinger medvirke til mere kvalificerede og ensartede bedømmelser. Det er tanken at vejledningen skal være så klar og forståelig, at almindelige bygherrer og boligejere også kan drage nytte af den, hvis de står i den situation at skulle vurdere en termografirapport udført på deres bolig. 7
8 Vejledning i bygningstermografi December Teori Dette afsnit omhandler den teori som anvendes i forbindelse med termografering og omfatter: Infrarød stråling. En forklaring af infrarød stråling og hvordan det anvendes i forbindelse med termografering. Bidrag. En beskrivelse af de bidrag som den infrarøde stråling består af. Relativ fugtighed. En beskrivelse af relativ fugtighed og hvordan det anvendes i denne vejledning. Vanddampdiagram og IX-diagram. En forklaring af vanddampdiagrammets og IXdiagrammets funktion i denne vejledning. Kondens og skimmel. En beskrivelse af begreberne kondens og skimmel. Kuldenedfald. En beskrivelse af fænomenet kuldenedfald. Træk. En beskrivelse af træk og hvilke krav der stilles til dette i opholdszonen. Kolde og varme gulve. En definition af hvornår gulve betragtes som hhv. kolde og varme og hvilke konsekvenser det kan medføre. Strålingsasymmetri. En forklaring af begrebet strålingsasymmetri. Kvalitativ og kvantitativ metode. En beskrivelse af de to metoder som bl.a. anvendes i forbindelse med bygningstermografering. 2.1 Infrarød stråling Infrarød stråling (varmestråling) er elektromagnetisk stråling med et bølgelængdeområde på 0,7 14 μm: Det nær infrarøde område (0,7-1 μm) kan ikke benyttes til at fastsætte temperaturer og an vendes således ikke i termografiudstyr. Nær infrarød stråling anvendes ofte i forbindelse med bl.a. overvågnings- og sikringskameraer. Det kortbølgede infrarøde område (1,0-3 μm) benyttes primært til datakommunikation og er således ikke relevant for bygningstermografering. Det mellembølgede infrarøde område (3-8 μm) benyttes typisk i kølede termografikameraer. Disse termografikameraer har meget høj nøjagtighed og anvendes bl.a. til militære projekter (fx forskning, industri og overflyvning). Termografikameraer i denne kategori er meget dyre og an vendes som regel ikke til standard bygningstermografi. Det langbølgede infrarøde område (8-14 μm) anvendes i de fleste termografikame raer til kommercielt brug inden for bygningstermografering. 8
9 December 2014 Vejledning i bygningstermografi Figur 1. Det elektromagnetiske spektrum Termografiudstyr anvender de infrarøde stråler, som det termograferede objekt udsender, til at udarbejde et visuelt billede af overfladetemperaturen. Alle faste genstande der er varmere end det absolutte nulpunkt (-273,15 C), udstråler infrarød stråling, og er dermed i realiteten egnet til termografering. Det er imidlertid vigtigt, at operatøren er opmærksom på hvilket type kamera der anvendes, idet egenskaberne for mellembølget og langbølget IR-stråling ikke er ens. Materialets emissivitet ved mellembølget IR-stråling er fx ikke den samme som ved langbølget IR-stråling. Det betyder, at fx overfladetemperaturen af PEfolie ikke kan bestemmes med et standard termografikamera (langbølget IR), men godt kan bestemmes med et kølet termografikamera (mellembølget IR). 2.2 Bidrag Den infrarøde stråling som registreres af et termografikamera består hhv. af et emitteret, reflekteret og transmitteret bidrag: Emitteret bidrag, ε er den mængde infrarød stråling, som emitteres (udsendes) af det termograferede objekt. Reflekteret bidrag, ρ er den mængde infrarød stråling fra baggrunden, som reflekteres i det termograferede objekt. Transmitteret bidrag, τ er den mængde infrarød stråling, som transmitteres gennem det termograferede objekt. Figur 2. Termografering af person bag PE-folie med standard termografikamera (langbølget IR) 9
10 Vejledning i bygningstermografi December 2014 Figur 3. Emitteret, reflekteret og transmitteret bidrag. Figur 4. Emitteret og reflekteret bidrag. I bygninger er der relativt få materialer, som har et transmitteret bidrag. Inden for bygningstermografering består bidraget derfor ofte kun af et emitteret og reflekteret bidrag. Det er vigtigt at forstå, som operatør, at et varmekamera ikke automatisk leverer korrekte overfladetemperaturer. For at opnå korrekte målinger er det nødvendigt, at det reflekterede bidrag og emissiviteten indstilles korrekt. Ved afstande over 10 m skal afstanden til objektet, samt lufttemperaturen og luftfugtighed også indstilles korrekt for at opnå præcise målinger. Emitteret bidrag Emissivitet beskriver overfladens evne til at emittere/udstråle infrarøde stråler i et defineret frekvensområde og ved en given temperatur. En effektiv udleder (fx maling, papir og hud) har en høj emissivitet, mens en dårlig udleder (fx me 10
11 December 2014 taller) har en lav emissivitet. Alle materialer har en emissivitet på 0,0-1,0 og den perfekte udleder (black body) har en emissivitet på 1,0. Figur 5 illustrerer hhv. en opvarmet plade og kunst på en væg. I begge tilfælde er der tale om materialer med forskellig emissivitet, men med samme temperatur. Begge billeder er taget med et termografikamera, hvor emissiviteten af de forskellige materialer ikke er indstillet. Temperaturen for de forskellige materialer fremgår således også forskellig, selvom de i realiteten er ens. De flader som på billedet fremstår kolde, består i begge tilfælde af blanke materialer med en emissivitet på under 0,1. I dette tilfælde er emissiviteten på kameraet indstillet højt, hvilket betyder at det reflekterede bidrag, for de blanke materialer, får stor indflydelse på det samlede resultat. På billedet har de blanke materialer derfor (stort set) samme temperatur som det objekt der reflekteres i overfladen. For at opnå korrekte målinger af overfladetemperaturen er det muligt, med det meste termografiudstyr, at korrigere overfladetemperaturen ift. materialernes emissiviteter. Denne korrektion bliver imidlertid hurtig upræcis for materialer med meget lav emissivitet, hvorfor bygningstermografi som oftest bør omfatte overflader med en emissivitet på over 0,6. Hvis der skal foretages målinger af flader med lav emissivitet, kan der Vejledning i bygningstermografi anvendes tape (eller lignende) med kendt emissivitet på ɛ = 0,95. Emissiviteten af et objekt kan måles ud fra følgende vejledning: 1. Opvarm eller nedkøl det objekt, som emissiviteten ønskes bestemt for. Det er afgørende at temperaturdifferensen mellem ude og inde er minimum 20 C. 2. Bestem det reflekterede bidrag (se Reflekteret bidrag). 3. Opsæt emissivitets-tape på objektet og vent på at tapen er afklimatiseret (opnået samme temperatur som objektet). 4. Indstil kameraet ud fra den kendte emissivitet på 0,95 og med det målte bidrag fra den reflekterede temperatur. 5. Mål temperaturen af det opsatte tape og frys billedet. 6. Flyt spotmåleren fra tapen til objektet. 7. Juster emissiviteten indtil der måles samme temperatur uden for tapen som inden for tapen. 8. Når samme temperatur er opnået aflæses emissiviteten. Denne værdi svarer til objektets emissivitet. Se tabel 1 for en liste over vejledende emissiviteter for de mest gængse materialer inden for bygningstermografering. Figur 5. Fra venstre: Opvarmet plade og Kunst på væg 11
12 Vejledning i bygningstermografi December 2014 Materiale Emissivitet Aluminium (oxideret) 0,20 0,31 Aluminium (poleret) 0,04 0,06 Tøj (bommuld) 0,90 0,95 Beton (grå) 0,94 Fliser (keramisk) 0,80 Gips 0,80 0,90 Glas 0,94 Jern (oxideret) 0,79 Jern (poleret) 0,17 Kork 0,70 Kobber (oxideret) 0,76 Kobber (poleret) 0,02 Linoleum 0,96 Plastik og gummi (PE, PP, PVC) 0,94 Puds (kalkmørtel) 0,92 Maling (hvid) 0,89 0,97 Maling (sort mat) 0,92 Sne 0,85 Stål (nyslebet) 0,24 Stål (rustent) 0,76 0,86 Asbest plade 0,96 Beton ru, tør 0,97 0,95 Fiberplade, spånplade 0,77 Mursten alm. 0,81 0,86 Mursten murværk 0,94 Mursten pudset eller vandskuret 0,94 Tagpap 0,93 Teglsten (rød) 0,93 Træ (høvlet fyr) 0,90 Tæppe (bommuld, uld, syntetisk m.m.) 0,98 Vegetation (græs) 0,90-0,95 Zink (oxideret) 0,23 0,28 Zink (poleret) 0,045 Tabel 1. Materiale-emissiviteter for langbølgede IR-kameraer (8-14 μm) 12
13 December 2014 Reflekteret bidrag Reflekteret stråling beskriver en overflades evne til at reflektere infrarød stråling ved en given temperatur. Glatte, polerede overflader har en høj reflektans, mens matte, ru overflader har en lav reflektans. Alle materialer har en reflektans på mellem 0,0 og 1,0 og den perfekte reflektor har en reflektans på 1,0. Det reflekterede bidrag kan enten bestemmes ud fra et hurtigt skøn eller ved anvendelse af en reflektor. Et hurtigt skøn af det reflekterede bidrag bestemmes ved, at: 1. Kammeraet indstilles med en emissivitet på 1 og en afstand til objektet på 0 m 2. Baggrundstemperaturen måles ved, at opera tøren drejer 180 ift. objektet og måler på baggrunden Det reflekterede bidrag kan også bestemmes vha. en reflektor. Dette gøres ved, at: 1. Kammeraet indstilles med en emissivitet på 1 og en afstand til objektet på 0 2. Reflektoren opsættes (kraftig krøllet stanniol) 3. Gennemsnitstemperaturen af reflektoren måles (figur 6). Denne værdi udgør det reflekterede bidrag. Vejledning i bygningstermografi Metoden hvor der anvendes reflektor anses som værende den mest korrekte og professionelle metode, idet denne metode også tager hensyn til det Figur 6. Måling af det reflekterede bidrag vha. reflektor (sølvpapir) Metoden reflekterede hvor bidrag der fra anvendes operatøren reflektor selv. anses som værend idet denne metode også tager hensyn til det reflekterede 2.3 Relativ fugtighed 2.3 Relativ Relativ fugtighed fugtighed (RF) angiver det aktuelle vanddampindhold i materialet/luften ift. den absolutte fugtighed for materialet/luften: Relativ fugtighed (RF) angiver det aktuelle vanddamp fugtighed for materialet/luften: RRRR = VVVVVVVVVVVVVVVVVVVVVVhoooooo AAAAAAAAAAAAAA FFFFFFFFFFFFheeee 100 hvor: - RF RF er den er den relative relative fugtighed fugtighed angivet angivet i % i % - Vanddampindhold Vanddampindhold er det er målte det målte vanddampindhold vanddampindhold - Absolut angivet Fugtighed i g/m³ er det maksimale vanddam Absolut temperatur Fugtighed angivet er det i g/m³ maksimale vanddampindhold i materialet/luften ved en Den relative bestemt temperatur fugtighed indgår angivet bl.a. i g/m³ i vanddampdiagramm at bestemme den kritisk overfladetemperatur ift. skimm Den relative fugtighed indgår bl.a. i vanddampdiagrammer samt IX-diagrammer og kan fx anvendes til at bestemme den kritisk overfladetemperatur ift. skimmelvækst. Figur 6. Måling af det reflekterede bidrag vha. reflektor (sølvpapir) 13
14 Vejledning i bygningstermografi December Vanddampdiagram og IX-diagram Et vandampdiagram og et IX-diagram beskriver bl.a. forholdet mellem vandindholdet i luften, den relative luftfugtighed og temperaturen. Vandampdiagram og IX-diagram anvendes i denne vejledning til at bestemme den kritiske overfladetemperatur ift. skimmelvækst vha. rumtemperaturen, den relative luftfugtighed (RLF) og den kritiske relative fugtighed (KRF) ved overfladen. Figur 7 illustrerer et eksempel, hvor den kritiske overfladetemperatur er blevet aflæst på et IXdiagram til: Grøn farve: 21 C for en KRF på 75 %, en rumtemperatur på 25 C og en RLF på 60 % Rød farve: 10 C for en KRF på 75 %, en rumtemperatur på 20 C og en RLF på 40 % Eksemplet illustrer således hvor stor indflydelse den relative luftfugtighed og rumtemperaturen har på den kritiske overfladetemperatur. 2.5 Kondens og skimmel Bygningsreglementet (BR10) stiller følgende krav til kondens i nye bygninger: Bygninger skal udføres så vand og fugt ikke medfører skader eller brugsmæssige gener, herunder forringet holdbarhed og utilfredsstillende sundhedsmæssige forhold. Bygninger skal sikres mod skadelig akkumulering af kondensfugt som følge af fugttransport fra indeluften. Figur 7. IX-diagram 14
15 December 2014 Dugpunktstemperatur og kondens Dugpunkstemperaturen er den temperatur hvormed luften er fuldstændig mættet med vand og er afhængig af rumtemperaturen og den relative luftfugtighed i rummet. Dugpunktstemperaturen kan bl.a. aflæses i et vanddampdiagram eller i et IX-diagram og kan fx anvendes til at undersøge risikoen for kondensdannelse på en overflade (hvis overfladetemperaturen falder til under dugpunktet opstår der kondens). SBi-anvisning 224 angiver vejledende værdier for den kritiske overfladetemperatur ift. kondensdannelse på frie overflader for forskellige fugtbelastningsklasser. Værdierne fremgår af tabel 2 og er udarbejdet for januar måned (udvendig temperatur på -0,6 C) med en rumtemperatur på 20 C, en kritisk relativ fugtighed på 75% og en bestemt indvendig relativ luftfugtighed. For at bestemme en projektspecifik kritisk overfladetemperatur kan der, ved simpel vurdering, anvendes et vanddampdiagram/ix-diagram (Sbi, kilde 2, 2013). Skimmelsvamp Skimmelsvamp kan optræde i indeklimaet ved temperaturer på ca C samt relative Vejledning i bygningstermografi fugtigheder over 75% (Sbi, kilde 2, 2013) og kan give anledning til gener i form af irritation af øjne og luftveje, hovedpine, svimmelhed og koncentrationsbesvær (Arbejdstilsynet, kilde 1, 2014). For at undgå skimmeldannelse på vinduesrammer (gælder kun ved ombygning) er der i Bygningsreglementet (BR10) derfor defineret et krav til overfladetemperaturen. Kravet er, at temperaturen for vinduesrammer i ydervægge ikke må være lavere end 9,3 C ved en udetemperatur på 0 C og en indetemperatur på 20 C. Bygningsreglementet definerer yderligere, at konstruktioner skal udføres så vand og fugt fra indeklimaet ikke medfører skader eller brugsmæssige gener, herunder forringet holdbarhed og utilfredsstillende sundhedsmæssige forhold. Det må derfor også anses som uacceptabelt, hvis der opstår skimmelsvamp på de resterende konstruktioner i bygningen. SBi-anvisning 224 angiver vejledende værdier for den kritiske overfladetemperatur ift. skimmelvækst på frie overflader for forskellige fugtbelastningsklasser. Værdierne fremgår af tabel 2 og er udarbejdet for januar måned (udvendig temperatur på -0,6 C) med en rumtemperatur på 20 C, en kritisk relativ fugtighed på 75% og en bestemt indvendig relativ luftfugtighed. Fugtbelastningsklasse Beskrivelse Kritisk overfladetemperatur Dug Skimmel 1 Tørre lagerhaller uden tilskuer, industribygninger uden fugtproduktion 4,1 C 8,2 C 2 Boliger med lav beboelsestæthed, kontorer og forretninger 9,5 C 13,8 C 3 Boliger med høj beboelsestæthed og idrætshaller med mange tilskuer 11,5 C 15,9 C 4 Storkøkkener, kantiner samt badeog omklædningsrum 14,3 C 18,8 C Tabel 2. Kritisk overfladetemperatur ift. skimmel. SBi-anvisning
16 Vejledning i bygningstermografi December 2014 Bestemmelse af risiko for kondensdannelse og skimmelvækst I dette afsnit undersøges risikoen for hhv. kondensdannelse, ved en relativ fugtighed på 100%, og skimmelvækst ved en relativ fugtighed på over 75%. Risikoen undersøges for to forskellige eksempler: I eksempel 1 er der blevet målt en rumtemperatur på 23 C, en relativ luftfugtighed på 50% og en overfladetemperatur på 13 C. I eksempel 2 er der blevet målt en rumtemperatur på 25 C, en relativ luftfugtighed på 60% og en overfladetemperatur på 10 C. Til at undersøge risikoen for kondensdannelse og skimmelvækst bestemmes den relative fugtighed ved overfladerne vha. et vanddampdiagram. På vanddampdiagrammet er eksempel 1 angivet med rød og eksempel 2 er angivet med blå. Vanddampdiagrammet illustrer, at den relative fugtighed for overfladen i eksempel 1 er ca. 90%. Det betyder at der er risiko for skimmelvækst (90% > 75%), men ingen umiddelbar risiko for kondensdannelse (90% < 100%). Vanddampdiagrammet illustrer, at den relative fugtighed for overfladen i eksempel 2 er 100%. Det betyder at der både er risiko for skimmelvækst og kondensdannelse. Figur 8. Relativ fugtighed 16
17 December Kuldenedfald Kuldenedfald er en nedadgående luftstrøm, som opstår ved lodret kolde flader. Den kolde luftstrøm, vil ved møde med eksempelvis et gulv, skifte retning og bevæge sig vandret væk fra den kolde flade, dog med nedsat kraft. Kuldenedfald forekommer ofte ved ældre vinduer med en dårlig isolans. Dog kan også nye høje vinduer med to-lag energiruder give anledning til kuldenedfald. Kuldenedfald kan fx registreres ved nye gulv-til-loft-vinduer med to-lags energiruder. Kuldenedfald forekommer sjældent ved nye tre-lags ruder, idet isolansen for disse er meget høj. Kuldenedfald kan modvirkes vha. en opadgående varm luftstrøm fra eksempelvis en radiator. De fleste nyopførte bygninger har imidlertid gulvvarme, som ofte ikke har effekt nok til at skabe en modvirkende opadgående luftstrøm. I disse tilfælde vil risikoen for kuldenedfald altså styrkes. Vejledning i bygningstermografi Trækgener er en væsentlig årsag til diskomfort i en bolig og i mange tilfælde kan en termografiopgave være startet med udgangspunkt i dette. Det er værd at huske, at personer ofte har en meget forskellig opfattelse af hvor slemt problemet er. Teoretisk set kan der ikke skabes et indeklima, som har mindre end 5% utilfredse personer. Det er vigtigt at operatøren kan adskille træk forårsaget af kuldenedfald med træk forårsaget af utætheder, idet de to problematikker skal udbedres på forskellig vis. Kuldenedfald kan bl.a. udbedres ved at bryde den kolde luftstrøm med hylder eller ved at montere nye velisolerede vinduer. Kuldenedfald kan dokumenteres ved at registrere overfladetemperaturen med termografe ring. Herefter skal kuldenedfaldet eftervises ved beregning. Det er som udgangspunkt ikke muligt at måle luftstrømme i forbindelse med kuldenedfald. Figur 9. Kuldenedfald fra vindue nær glasfacade 17
18 Vejledning i bygningstermografi December Træk Træk er en uønsket lokal afkøling af kroppen bestemt ud fra lufttemperaturen og lufthastigheden i rummet (Dansk Standard, kilde 1, 2001). For at undgå lokale gener forårsaget af træk bør middellufthastigheden i opholdszonen være 0,15 m/s ved en lufttemperatur på minimum 21 C (Arbejds tilsynet, kilde 3, 2012). Opholdszonen defineres normalt som 0,6 m fra vægge og 1,8 m over gulv (Danvak, 1997). Alle bygninger er i større eller mindre grad utætte. Det betyder at selv tætte bygninger kan have problemer med træk, hvis utæthederne blot er samlet ét sted. Træk fra utætheder kan bl.a. lokaliseres vha. termografering eller røg og omfanget af træk kan måles med en lufthastighedsmåler. Træk fra utætheder kan bl.a. undgås ved, at flytte arbejdszonen eller udbedre utætheden. Se afsnit 5.3 for en nærmere beskrivelse af hvordan træk måles i forbindelse med utætheder. 2.8 Kolde og varme gulve Kolde og varme gulve i opholdszonen kan føre til lokal ubehag hos de personer som befinder sig i rummet. For gulve uden gulvvarme bør gulvtemperaturen altid være højere end 19 C og mindre end 26 C jf. indeklimaklasse A og B i DS 1752 og jf. DS 474. For konstruktioner med gulvvarme bør temperaturen altid være under 29 C. Kolde gulve kan enten skyldes en utæthed eller en kuldebro i konstruktionen og kan bl.a. lokaliseres vha. termografering. Overfladetemperaturen af gulvet kan desuden måles med termografiudstyr og kontrolleres med overfladetemperaturfølere. Figur 10. Opholdszonen. Illustration fra Energistyrelsens eksempelsamling om energi (0,2 m er justeret til 0,6 m). 18
19 December Strålingsasymmetri Strålingsasymmetri er den maksimale temperaturdifferens mellem rummets vertikale og horisontale overflader og kan i opholdszonen føre til lokal ubehag hos de personer som befinder sig i rummet. Hvis strålingsasymmetrien, målt med termograferingsudstyr, fra to lodrette overflader (fx ydervæg eller vindue) er større end 8 C eller for to vandrette flader (fx loft eller gulv) er mere end 5 C, bør den eksakte temperatur måles med overfladetemperaturfølere (Sbi, kilde 1, 1983). For at opretholde et acceptabelt komfortniveau bør temperaturdifferensen for kolde lodrette overflader ikke være højere end 10 C og kolde vandrette flader ikke højere end 14 C jf. indeklimaklasse A og B i DS 1752 (Dansk Standard, kilde 1, 2001). Hvis der antages, at de resterende overflader har samme overfladetemperatur som Vejledning i bygningstermografi den dimensionerende rumtemperatur på 20 C, skal overfladetemperaturen altså være højere end 10 C for ydervægge og højere end 6 C for lofter. Strålingsasymmetri skyldes ofte en kuldebro i konstruktionen, hvilket bl.a. kan lokaliseres og dokumenteres vha. termografering og/eller overfladetemperaturføler Kvalitativ og kvantitativ metode En kvalitativ metode er, jf. DS/EN 13187, når overfladetemperaturen bestemmes vha. termografering. En kvantitativ metode er når den kvalitative værdi (overfladetemperaturen) sammenlignes/analyseres ift. vejledende eller beregnede værdier. Kategori Strålingsasymmetri Varmt loft Kold væg Koldt loft Varm væg A <5 C <10 C <14 C <23 C B <5 C <10 C <14 C <23 C C <7 C <13 C <18 C <35 C Tabel 3. Tilladelig strålingsasymmetri. Tabel hentet fra DS
20 Vejledning i bygningstermografi December Generelt om termografering Dette afsnit omfatter en beskrivelse af: Termografiudstyr Operatør Vejrforhold Termografering af vinduesdetaljer Afvigelsestyper Måleudstyr Rapport 3.1 Termografiudstyr Det er vigtigt at udstyret anvendes korrekt og matcher den givne termograferingsopgave. For at sikre korrekte målinger bør operatøren således have kendskab til følgende: Opløsning. Kameraets opløsning bør matche opgavens detaljeringsgrad. Hvis projektets detaljeringsgrad er høj bør kameraets opløsning være tilsvarende høj. Skarphed/fokus. Under termografering bør skarpheden justeres, så billedet fremstå klart og tydeligt. Vidvinkel. Der bør altid medbringes en vind vinkel-linse, således at store områder kan termograferes fra forholdsvis korte afstande. Digitalbilleder. Termografibilleder bør altid suppleres med digitalbilleder. Temperatur/farveskala. For at fremhæve uregelmæssigheder i konstruktionen er det vigtigt at temperatur- og farveskalaen justeres korrekt. Geografisk placering. Nyt termografiudstyr kan lokalisere den geografiske placering af målingen vha. GPS Kalibrering. Termograferingsudstyr skal som minimum kalibreres hvert år Syn- og skønssager. Ved syn- og skønssager bør niveauet inden for ovenstående kategorier være ekstra høj. Opløsning Den nødvendige opløsning af de termograferede objekter afhænger meget af den enkelte opgaves detaljeringsgrad. En høj opløsning gør det fx muligt at opdage temperaturvariationer i små områder, mens en lavere opløsning kun gør det muligt at opdage uregelmæssigheder/afvigelser på større områder. Tabel 4 angiver i hvilke sammenhænge de forskellige opløsninger bør anvendes: A: Opløsningen sikrer en god billedkvalitet, hvor det er muligt at opdage små afvigelser i konstruktionen fra lang afstand. Denne opløsning bør anvendes ved syn- og skønssager. B: Opløsningen defineres som professionel, men på lang afstand vil små afvigelser være svære at lokalisere. Denne opløsning bør således kun anvendes i projekter hvor det er tilstrækkeligt med termografering på kort afstand C: Opløsningen indikerer afvigelser i temperaturen. Denne opløsning bør så vidt muligt kun bruges til egenkontrol i en virksomhed og ikke ved rådgivningsopgaver. Opløsningen forventes inden for få år at udgå. Figur 11. Termografiudstyr 20
TERMOGRAFI AF BYGNINGER
TERMOGRAFI AF BYGNINGER Præsentation fra:. Har drevet virksomhed: Dansk Infrarød Inspektion A/S siden september 2001. Mit erfaringsgrundlag med tæthed i byggeriet, bygger på udførsel af mere end 1500 stk.
Læs mereTeknisk forståelse af termografiske
Teknisk forståelse af termografiske billeder - Vinduer Teknisk forståelse af termografiske billeder - Vinduer Termografiske billeder kan, hvis de anvendes rigtigt, være gode som indikatorer for fejl Stol
Læs mereThermografi rapport indefra
Gate 21 Vognporten 2 26 Albertslund Charlotte Schunck Dato: 4/2 13 Rapport nr.: 5585,4 Thermografi rapport indefra Opgaven: Kurt Andersen Thermografi har fået til opgave, at kontrollere, måle og vurdere
Læs mereTorvegade 66 1400 København K Tlf. 32 57 82 50 Fax 32 57 82 22 ing.fa@bangbeen.dk www.bangbeen.dk
BANG & BEENFELDT A/S RÅDGIVENDE INGENIØRFIRMA F.R.I. Torvegade 66 1400 København K Tlf. 32 57 82 50 Fax 32 57 82 22 ing.fa@bangbeen.dk www.bangbeen.dk Termografirapport Vuggestuen Firkanten Firkanten I
Læs mereTorvegade 66 1400 København K Tlf. 32 57 82 50 Fax 32 57 82 22 ing.fa@bangbeen.dk www.bangbeen.dk
BANG & BEENFELDT A/S RÅDGIVENDE INGENIØRFIRMA F.R.I. Torvegade 66 1400 København K Tlf. 32 57 82 50 Fax 32 57 82 22 ing.fa@bangbeen.dk www.bangbeen.dk København d. 13.03.2011 Sag 10259 Termografirapport
Læs mereBygningsundersøgelse Termografering af bygninger efter DS/EN Blower Door-test efter DS/EN 13829
Bygningsundersøgelse Termografering af bygninger efter DS/EN 137 Blower Door-test efter DS/EN 13829 Lejligheder Medlem af foreningen klimaskærm Bygningen er undersøgt efter DS/EN 137 Bygningers termiske
Læs mereKurt Andersen Thermografi Når utæthederne skal findes Ejbyvej Rødovre - Mob Tlf www. ka-thermografi.
Ejerforeningen 10 AM Frederiksberg Nordre Fasanvej 60-66 00 Frederiksberg Att. Anette Amundsen Dato: 4/3 16 Rapport nr.: 5962 Thermografi rapport Opgaven: Kurt Andersen Thermografi har fået til opgave,
Læs mereBlowerdoortest: XXXXX
Blowerdoortest: XXXXX Blowerdoor test udført d. 25-3-2010 Sags nummer 00162 Adresse xxx xxxx Kontaktperson xxxx Test udført af: Peter Jensen Syddansk Termografi Nordborgvej 75b 6430 Nordborg Blowerdoor
Læs mereRYETHAVE TERMOGRAFERING
Til E/F Ryethave Dokumenttype Rapport Dato April, 2017 RYETHAVE TERMOGRAFERING Revision Dato 2017-04-06 Udarbejdet af TPO Kontrolleret af JANL Godkendt af TPO Ref. 1100022467 1/29 INDHOLD 1. INDLEDNING
Læs mereFugt Studieenhedskursus 2011. Kursets mål og evaluering. Fugt Studieenhedskursus
Fugt Studieenhedskursus 211 Dag 1: Introduktion (BR1, fugtteori, diffusionsberegning, øvelser) Dag 2: Opgaver og beregning Dag 3: Afleveringsopgave og opfølgning Side 1 Efterår 211 Kursets mål og evaluering
Læs mereBR 08. Kritisk fugttilstand. Materialer i ligevægt med omgivende luft. Maj måned omkring 75% RF. Orienterende fugtkriterier -Betongulv
BR 08 Kritisk fugttilstand -i bygninger I byggetilladelsen kan stilles krav om: 4.1 stk 6 Bygningskonstruktioner og materialer må ikke have et fugtindhold, der ved indflytning medfører risiko for vækst
Læs mereKondens i moderne byggeri
Kondens i moderne byggeri Kondens er et naturligt fænomen og ikke et produktproblem. Det er tegn på høj luftfugtighed, hvilket betyder, at øget ventilation er nødvendig. En gennemsnitlig familie på fire
Læs mereIndvendig analyseret termografisk gennemgang xxxx
Indvendig analyseret termografisk gennemgang xxxx 7/11-2010 Nr 18. Skunk i lille rum IR000293.IS2 Her ses skunken i det lille rum. I skunken var der fugtig luft, og der måltes en ligevægtsfugtighed (træfugtighed)
Læs mereTermo-Service.dk - Alt Inden For Termografi, Trykprøvning og Energirådgivning
Stue IR001774.IS2 Loft: Ses med kuldeindtræk ved tætning mellem ramme og karm. Her bør tætningslisterne kontrolleres, og udskiftes efter behov. Ses med et generelt velisoleret overfladeareal. Der ses dog
Læs mereGALGEBAKKEN ALBERTSLUND
GALGEBAKKEN ALBERTSLUND Orienteringsmøde om Helhedsplanen Tirsdag d. 7. maj 2019 EKAS Rådgivende Ingeniører A/S Trørødvej 74, 2950 Vedbæk Tlf.: 45 65 01 11 e-mail: ekas@ekas.dk www.ekas.dk Dagsorden Præsensation
Læs mereTERMOGRAFIRAPPORT. Udarbejdet for: Boligforening Vesterport Abildgårdsvej Frederikshavn
TERMOGRAFIRAPPORT Udarbejdet for: Boligforening Vesterport Abildgårdsvej 35 9900 Frederikshavn Undersøgelsessted: Afd. 4, Mølleparken, 9900 Frederikshavn Dato for undersøgelse 21.12.2009, 14 og 20.01.2010
Læs mereTermografisk inspektion af bygning
Termografisk inspektion af bygning Bygnings data: Inde temperatur målt i bygning ved opstart: Ca. 22 C Ude temperatur: Målt til ca. 10 C Temperatur differences inde - ude Δt 12 C Type af bygning: Nyt indgangsparti
Læs mereTermografisk inspektion af bygning.
Termografisk inspektion af bygning. Bygnings data: Boligareal i undersøgt bygning: 177 m² Inde temperatur målt i bygning: Ca. 20 C Ude temperatur: Målt til ca. -10 C Temperatur differences inde - ude Δt:
Læs mereBygningsundersøgelse 2
Bygningsundersøgelse 2 med termografi og undertryk XXXXXXXXXXXXX Udført d. 15. januar 2010 af: Morten Klausholm Mobil: 25 59 64 65 Gl. Skolebakke Vej 9, Gjessø 8600 Silkeborg CVR-nr. 25 92 48 00 Web: www.silkeborgtermofoto.dk
Læs mereIndvendig efterisolering af kældervæg. Fordele. Lavere CO 2. Isolering 50 mm. Beton. Dræn
Energiløsning UDGIVET NOVEMBER 2011 - REVIDERET DECEMBER 2015 Indvendig efterisolering af kældervæg Kældervægge bør efterisoleres, hvis den samlede isoleringstykkelse svarer til 50 mm eller mindre. Efterisolering
Læs mereUddrag af artikler til enkelt og korrekt udluftning.
SILKEBORG BOLIGSELSKAB Uddrag af artikler til enkelt og korrekt udluftning. INDHOLD Hvordan undgår du kondens på indersiden af vinduerne?... s. 1 Pas på med køligt soveværelse. s. 3 10 gode råd om udluftning
Læs merePraktiske erfaringer med Blower Door-test af bygninger opført med regelsættet før 1. jan 2006
Illustration (1) viser et hus med en utæt klimaskærm. Når et hus påvirkes af vind opstår der et overtryk på forsiden af huset (den luv side) og et undertryk på bagsiden af huset (den læ side), Dette vil
Læs mereTermografisk inspektion af bygning, med undertryk af. www.termo-service.dk
Termografisk inspektion af bygning, med undertryk af Bygnings data: Boligareal i undersøgt bygning: 140 m² Inde temperatur målt i bygning: Ca. 20 C Ude temperatur: Målt til ca. 0,5 C Temperatur differences
Læs mereTERMOGRAFIRAPPORT Holmstrup Afd. 6 Jernaldervænget, Brabrand
TERMOGRAFIRAPPORT Holmstrup Afd. 6 Jernaldervænget, Brabrand Udarbejdet for: Brabrand Boligforening Gudrunsvej 10 A 8220 Brabrand Undersøgelsessted: Afd. 6, Holmstrup, Brabrand Dato for undersøgelse 23.02.2011
Læs mereDKtermografi ApS Rødovrevej 26 b 2610 Rødovrevej Tlf. 52446660
Bygningsundersøgelse med Termografering 1 Undersøgelse udført d. 29/11-2012 Adresse på bygning Roskildevej 197 2tv 25 Valby Bestiller af undersøgelse Michelle Dayan Kontakt person Michelle Dayan Kontaktoplysninger
Læs mereMarts 2006 V1 1 af 13
Ovenstående illustration I bryggers er der opsat en Blower Door i bryggersdøren, ventilatoren trækker luft ud af bygningen hvorved der skabes et undertryk. Alle steder hvor bygningen er utæt trækkes kold
Læs mereE/F Kajkanten Islands Brygge 36 A C 2300 København S
Ejerforeningen Kajkanten v/ Bestyrelsesformand Klaus Juul Islands Brygge 36 A, 3 sal. DK 2300 København S Sendt pr. e-mail kla@gmail.com Thermografirapport for enkeltstående lejligheder i boligkomplekset
Læs mereLufttætning af bygninger - sådan..? Marianne Bender Energitjenesten, Nordjylland
Lufttætning af bygninger - sådan..? Marianne Bender Energitjenesten, Nordjylland Håndværkernes Energiforum Tlf.: 70 333 777 - en indsats baseret på lokale kontakter og et fagligt netværk - indsatsen er
Læs mereIndvendig efterisolering af kældervæg. Fordele. Lavere CO 2. Isolering 50 mm. Beton. Dræn
Energiløsning UDGIVET NOVEMBER 2011 - REVIDERET DECEMBER 2014 Indvendig efterisolering af kældervæg Kældervægge bør efterisoleres, hvis den samlede isoleringstykkelse svarer til 50 mm eller mindre. Efterisolering
Læs mereTermografiprojektet i Fasanvænget i Kokkedal
Termografiprojektet i Fasanvænget i Kokkedal af Torben Forskov Fasanvængets Grundejerforening består af 360 næsten ens huse fra 70'erne. Som sådan er de interessante for Agenda 21 Foreningen i Fredensborg
Læs mereTermografering Termografering af bygninger efter DS/EN 13187
Termografering Termografering af bygninger efter DS/EN 13187 Bygningstype Boligblok Medlem af foreningen klimaskærm Bygningen er undersøgt efter DS/EN 13187 Bygningers termiske ydeevne- Kvalitativ sporing
Læs mereFugtkursus 2015. Introduktion (BR10, fugtteori, diffusionsberegning, øvelser) Opgaver og beregning Afleveringsopgave og opfølgning
Fugtkursus 2015 Introduktion (BR10, fugtteori, diffusionsberegning, øvelser) Opgaver og beregning Afleveringsopgave og opfølgning Side 1 2015 Kursets mål og evaluering Mål: Opnå fortrolighed med grundlæggende
Læs mereTermo-Service.dk - Alt Inden For Termografi, Trykprøvning og Energirådgivning
Stue 1. sal mod Nord IR000699.IS2 Skråvæg en angiver temperatursvingninger Ses med punktligt kuldeindtræk i kip, og varierende isoleringsværdi imellem spærkonstruktion. Stue 1. sal mod Syd IR000707.IS2
Læs merePassivhuse under 1600 m 2
Metode for certificerede virksomheders trykprøvning efter EN 13829 og passivhus kravet Trykprøvning/Tæthedsprøvning: Efter måling udstedes et bygningscertifikat til bygherre/rekvirenten, som dels angiver
Læs mereL7: FUGT I KONSTRUKTIONER
L7: FUGT I KONSTRUKTIONER SCHOOL OF ENGINEERING DAGENS PROGRAM Opgave fra lektion 6 Håndberegning af fugtforhold i konstruktioner ved hjælp af Glazer s håndberegningsmetode Eksempler på fugtforhold i efterisolerede
Læs mereTermografi Rapport. Nordborgvej 75B - 6430 Nordborg - Tlf. 60706090. Malene Godt Avnbølvej 8 Ullerup. Dato for undersøgelse:
Nordborgvej 75B - 6430 Nordborg - Tlf. 60706090 Termografi Rapport Malene Godt Avnbølvej 8 Ullerup Dato for undersøgelse Udført af 1(18) Peter Jensen Indholdsfortegnelse Side 1 Forside Side 2 Indholdsfortegnelse
Læs mereFugtkursus 2015. Opgaver. Steffen Vissing Andersen
Fugtkursus 2015 Opgaver Side 1 2015 Afleveringsopgave Mål Mål: Opnå fortrolighed med grundlæggende fugtteori, fugttransportmekanismer og forståelse for vanddampdiagrammet. Foretage kvalificeret fugtanalyse
Læs mereTermografirapport. Kunde: Klaus Villadsen Adresse: Vesterled 8, 9630 Tårs. Termografidato: 21. februar Temperaturforskel inde-ude Δt:
Termografirapport Kunde: Klaus Villadsen Adresse: Vesterled 8, 9630 Tårs Termografidato: 21. februar 19 Termograf: Kenn Mikkelsen Udendørs temperatur: Stuetemperatur: Temperaturforskel inde-ude Δt: Vejr:
Læs mereBOLIGTERMOGRAFI Kirstineparken Hørsholm
BOLIGTERMOGRAFI Kirstineparken 7 2970 Hørsholm 21/02-2012 Termo-service.dk I/S, Termofoto@termo-service.dk, Afd. Fyn/Jylland: 29821362, Afd. Sjælland: 29821361 Termografisk inspektion af bygning Kirstineparken
Læs mereFUGTTEKNISK INSPEKTION
FUGTTEKNISK INSPEKTION Adresse, 5000 Odense Rekvirent: Kundenavn Besigtiget dato: 12-05-2016 Rapport dato: 16-08-2016 Konsulent: Steffen Clausen Mobil: 29821261 info@cbgroup.dk Havnegade 100 Indgang i
Læs mereSKIMMELBESIGTIGELSE I BOLIG
SKIMMELBESIGTIGELSE I BOLIG Adresse Postnummer Inspektion udført 25/02-2014 Termo-service.dk I/S, Info@termo-service.dk, Afd. Fyn/Jylland: 29821362, Afd. Sjælland: 29821361 Skimmelsvampemåling Adresse
Læs mereTermografirapport. Kunde: Søbo Blok I Adresse: Thorsager, Reerslev. Udendørs temperatur: 6 C Stuetemperatur: 21 C Temperaturforskel inde-ude Δt: 15 C
Termografirapport Kunde: Søbo Blok I Adresse: Thorsager, Reerslev Termografidato:.03.015 Termograf: Kjeld Kielstrup Udendørs temperatur: 6 C Stuetemperatur: 1 C Temperaturforskel inde-ude Δt: 15 C Vejr:
Læs mereBlower Door-test og praktiske erfaringer
ISOLINK rådgivende ingeniørvirksomhed Lars Due ITC Level III termograf og instruktør Blower Door-test Bygningstermografering Rådgivning om materialer og metoder til tæt klimaskærm. Undervisning ITC Level
Læs mereFugt Studieenhedskursus. Opgaver. Steffen Vissing Andersen
Fugt Studieenhedskursus Opgaver Side 1 Afleveringsopgave Mål Mål: Opnå fortrolighed med grundlæggende fugtteori, fugttransportmekanismer og forståelse for vanddampdiagrammet. Foretage kvalificeret fugtanalyse
Læs mereISOBYG Nyholmsvej Randers BETONTEMPERATUR AFHÆNGIG AF ISOLERINGSPLACERING OG SOKKEL TYPE
BETON TEMPERATUR 1. BETONTEMPERATUR AFHÆNGIG AF ISOLERINGSPLACERING OG SOKKEL TYPE Hos ISOBYG har vi ofte modtaget spørgsmålet om hvorvidt blokkene må vendes, så den tykke isolering vender ind,eller det
Læs mereUdvendig efterisolering af betonsandwichelementer
Energiløsning store bygninger UDGIVET DECEMBER 2012 - REVIDERET DECEMBER 2014 Udvendig efterisolering af betonsandwichelementer Mange etageejendomme fra 1960 erne og 1970 erne er udført i betonelementer
Læs mereDer blev foretaget Mycrometer Air test, samt Mycrometer Surfacetest boligens i børneværelset.
Svampeundersøgelse Lokation: XX Baggrund Den 27/03-2013 har Ole Borup fra Termo-Service.dk foretaget skimmelundersøgelse i ovennævnte bolig. Undersøgelsen blev foretaget efter aftale med XX. Undersøgelsen
Læs mereBunch 01 (arbejdstegning) Lodret snit i betonelement-facader Bunch 02 (arbejdstegning) Lodret snit i lette facader
Galgebakken Renovering af facader 2620 Albertslund Notat Sag nr.: KON145-N003A Vedr.: Vurdering af sokkelisolering 1. Baggrund Efter aftale med Frank Borch Sørensen fra Nova5 arkitekter er Bunch Bygningsfysik
Læs mereTermografisk inspektion af bygning.
Termografisk inspektion af bygning. Bygnings data: Boligareal i undersøgt bygning: 129 m² Inde temperatur målt i bygning: Ca. 21 C Ude temperatur: Målt til ca. -5 C Temperatur differences inde - ude Δt:
Læs mereTermografirapport. Kunde: Søbo Blok II Adresse: Thorsager, Reerslev. Udendørs temperatur: 6 C Stuetemperatur: 21 C Temperaturforskel inde-ude Δt: 15 C
Termografirapport Kunde: Søbo Blok II Adresse: Thorsager, Reerslev Termografidato:.03.015 Termograf: Kjeld Kielstrup Udendørs temperatur: 6 C Stuetemperatur: 1 C Temperaturforskel inde-ude Δt: 15 C Vejr:
Læs mereIndvendig efterisolering af kældervæg. Fordele. Lavere CO 2. Isolering 50 mm. Beton. Dræn
Energiløsning UDGIVET NOVEMBER 2011 - REVIDERET DECEMBER 2011 Indvendig efterisolering af kældervæg Kældervægge bør efterisoleres, hvis den samlede isoleringstykkelse svarer til 50 mm eller mindre. Efterisolering
Læs mereBILAG 1 Konstruktionernes termiske forhold
BILAG 1 Konstruktionernes termiske forhold Torben Valdbjørn Rasmussen Byggeri og sundhed 1 2 Konstruktionernes termiske forhold For at undersøge husene for kuldebroer og om isoleringsarbejdet er udført
Læs mereTæthed september 2007
Tæthed september 2007 Ventilation (VGV) Solindfald Transmissionstab Varmeakkumulering Køkkenudstyr Personer Radiator Elektronik Infiltration (Lufttæthed) Indhold Problemstilling hvorfor lufttæthed? 2 Krav
Læs mereMåling af bygningers lufttæthed
V e n t i l a t i o n Måling af bygningers lufttæthed Af Toke Rammer Nielsen og Henrik Tommerup, begge BYG-DTU, Danmarks Tekniske Universitet Bygningsreglementets energibestemmelser stiller krav til nye
Læs mereBevarings. afdelingen KIRKERUP KIRKE. Roskilde Kommune Region Sjælland. Klimaundersøgelse
Bevarings afdelingen KIRKERUP KIRKE Roskilde Kommune Region Sjælland Klimaundersøgelse Bevaring og Naturvidenskab, Miljøarkæologi og Materialeforskning I.C. Modewegsvej, Brede, 2800 Kgs. Lyngby, Tlf. 33
Læs mereEmne Spørgsmål Svar. Inhomogene lag
Emne Spørgsmål Svar Inhomogene lag Hvordan beregner man et inhomogent materialelag, som indeholder et "Ikke ventileret hulrum" hvor 20 % er bjælke og 80 % et ikke ventileret hulrum. Beregningen af R-værdien
Læs mereFugtkursus 2014. Kursets mål og evaluering. Fugtkursus Webside
Fugtkursus 2014 Introduktion (BR10, fugtteori, diffusionsberegning, øvelser) Opgaver og beregning Afleveringsopgave og opfølgning Side 1 2014 Kursets mål og evaluering Mål: Opnå fortrolighed med grundlæggende
Læs mereRAMBØLL AFD. RENOVERING OG BYGNINGSFYSIK PROJEKTERET U-VÆRDI I FORHOLD TIL MÅLT PROJEKTERET U-VÆRDI I FORHOLD TIL MÅLT 2016/05/04
RAMBØLL AFD. RENOVERING OG BYGNINGSFYSIK PROJEKTERET U-VÆRDI I FORHOLD TIL MÅLT Hvorfor er dette emne intersant? Tilgang til undersøgelser og målinger, metoder Årsag (forklaring på målingerne og fejlkilder)
Læs mereIndholdsfortegnelse. Undersøgelse af vækst af skimmelsvampe. Øster Hornum Børnehave. 1 Baggrund for opgaven
Øster Hornum Børnehave Undersøgelse af vækst af skimmelsvampe COWI A/S Cimbrergaarden Thulebakken 34 9000 Aalborg Telefon 99 36 77 00 Telefax 99 36 77 01 wwwcowidk Indholdsfortegnelse 1 Baggrund for opgaven
Læs mereIndeklimaundersøgelse i 100 danske folkeskoler
Indeklimaundersøgelse i 100 danske folkeskoler - Tilbagemelding til skolerne Udarbejdet af: Eva Maria Larsen & Henriette Ryssing Menå Danmarks Tekniske Universitet December 2009 Introduktion Tak, fordi
Læs mereTermo-Service.dk - Alt Inden For Termografi, Trykprøvning og Energirådgivning
Facade mod Vest IR000911.IS2 På billet ses Murværket med en ensartet isoleringsværdi. Vinduerne i stue plan ses med normalt varmetab for denne type vinduer. Kældervinduet ses med et større varmetab. Taget
Læs mereEksempelsamling af renoveringsprojekter
Reelle energibesparelser ved energirenovering af etageejendomme Eksempelsamling af renoveringsprojekter August 2018 Projekt Reelle energibesparelser ved energirenovering af etageejendomme Rapport titel
Læs mereSærlige bestemmelser for DS-certificering af DS/SBC 13187 termografiinspektion af bygninger gennemført efter DS/EN 13187 2007-12-01
Certificering af virksomheder der udfører termografiinspektioner 0 Indledning Denne SBC er udarbejdet med henblik på DS-certificering af termografiinspektion af bygninger gennemført efter DS/EN 13187.
Læs mere3 Termiske forhold og skimmelrisiko på ydervægge i boliger
BO-VEST AFDELING 10, HYLDESPJÆLDET INDEKLIMA VURDERING AF EKSISTERENDE FORHOLD FOR YDERVÆGGE ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk MARTS
Læs mereTermografirapport. Kunde: Andelsforeningen Søbo v/ Johnny Berggren Adresse: Thorsager 26 B, Reerslev, 2640 Hedehusene
Termografirapport Kunde: Andelsforeningen Søbo v/ Johnny Berggren Adresse: Thorsager 2 B, Reerslev, 240 Hedehusene Termografidato: 13.1.2014 Termograf: Udendørs temperatur: 10 C Stuetemperatur: 22 C Temperaturforskel
Læs mereVelkommen til gå-hjem-møde i Byggeriet i Bevægelse. Tætte bygninger Et samfundsanliggende
Velkommen til gå-hjem-møde i Byggeriet i Bevægelse Tætte bygninger Et samfundsanliggende Hvad er en tæt bygning? Hvad er en tæt bygning? Hvad er en tæt bygning? Hvordan virker en dampspærre Dampspærren
Læs mereFugtteknikeren hvad kan han egentlig hjælpe dig med
Det bliver hurtigt meget indforstået når man aftaler at sende en fugttekniker ud til en kunde, så forventningsafstemning er yderst vigtigt, særligt når vi har med private kunder at gøre og kunder der ikke
Læs mereBondehuset. Energirigtig
Energirigtig renovering Bondehuset Se hvor bondehuset typisk kan renoveres Få bedre komfort og spar penge på varmeregningen hvert år Reducer din udledning af drivhusgasser Få et bedre energimærke og en
Læs mereFå mere ud af din energirenovering. Hvordan beboere i energirenoveret byggeri er afgørende for at opnå energibesparelser
Få mere ud af din energirenovering Hvordan beboere i energirenoveret byggeri er afgørende for at opnå energibesparelser Energirenovering - hvad kan du forvente? Her er et overblik over, hvad du som beboer
Læs mereFugt i bygninger. Steffen Vissing Andersen. VIA University College Campus Horsens
Steffen Vissing Andersen VIA University College Campus Horsens 2009 Indholdsfortegnelse 1. Fugt i luft... 3 1.1. Vanddampdiagram... 3 1.2. Damptryksdiagram... 5 1.3. Dugpunktstemperatur... 5 2. Temperatur
Læs mereEfterisolering af hulrum i etageadskillelser
Energiløsning store bygninger Efterisolering af hulrum i etageadskillelser UDGIVET DECEMBER 2012 - REVIDERET DECEMBER 2014 For etageejendomme opført i perioden ca. 1850 1920 er etageadskillelser typisk
Læs mereTermografisk inspektion af bygning.
Termografisk inspektion af bygning. Bygnings data: Boligareal i undersøgt bygning: 158 m² Inde temperatur målt i bygning: Ca. 23 C Ude temperatur: Målt til ca. -6 C Temperatur differences inde - ude Δt:
Læs mereLejligheder, enkeltvis
Metode for certificerede virksomheders trykprøvning efter EN 13829 og gældende bygningsreglement Trykprøvning/Tæthedsprøvning: Efter måling udstedes et bygningscertifikat til bygherre/rekvirenten, som
Læs mereIn-therm Klimavæg. Termisk strålevarme og køling
In-therm Klimavæg Termisk strålevarme og køling In-therm Klimavæg til renoveringsopgaver Dansk Miljøentreprise har udviklet en klimavæg med ilagte varmeslanger, som i renoveringsregi kan bruges til efterisolering
Læs mereDansk Brand- og sikringsteknisk Institut
Nordisk Guideline Certificering af personer, der udfører el-termografering Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Side 1 af 8 BF 1020:1 Forord De nordiske brandforsvarsforeninger er blevet enige om at
Læs mereINDEKLIMA OG GLAS BR-krav
INDEKLIMA OG GLAS BR-krav VEJLEDNING 1. Indledning Denne information giver en oversigt over vigtige emner, som indgår i beskrivelsen af valg af glas for at opnå et godt indeklima, primært i forbindelse
Læs mereTrykprøvning af eksisterende byggeri
Trykprøvning af eksisterende byggeri I bygningsreglementet er der ikke fokus på tæthed i forbindelse med energirenovering. Tæthed er en vigtig faktor i forbindelse med energibesparelse og har stor betydning
Læs mereBedreBolig-plan. BOLIGEJER Familien Espersen Ved Grænsen 70 2000 Frederiksberg. BEDREBOLIG-RÅDGIVER Thomas Jensen Påskeliljevej 5 4681 Herfølge
Rapportnr.: XXXXX Firmanr.: XXXXXX Dato: 00. måned 2014 BedreBolig-plan BEDREBOLIG-RÅDGIVER Thomas Jensen Påskeliljevej 5 4681 Herfølge 56 78 12 34 info@thomasjensen.dk CVR: 12345678 BOLIGEJER Familien
Læs mereVæk med skimmelsvamp. sådan gør du. Sådan gør du. Tegn på skimmelsvamp: Tag kampen op: HUSK! Du bør lufte grundigt ud 3 x 15 minutter dagligt.
Sådan gør du Tegn på skimmelsvamp: Væk med skimmelsvamp - når skimmelsvamp er væk sådan gør du Når skimmelsvamp er fjernet, er det vigtigt at støvsuge og afvaske grundigt, så du fjerner alt støv og skidt,
Læs mereTermografi inspektion af bygning. Af www.termo-service.dk
Termografi inspektion af bygning Af www.termo-service.dk Bygnings data: Boligareal i undersøgt bygning: 172 m² Inde temperatur målt i bygning: Ca. 24 C Ude temperatur: Målt til ca. -2 C Temperatur differences
Læs mereUNDGÅ FUGT OG KONDENS
UNDGÅ FUGT OG KONDENS Udarbejdet af Laros A/S januar 2011 Kondensdannelse i beboelseslejligheder...2 Årsager til kondensdannelse...2 Beboernes forhold...2 Manglende udluftning...2 Ophobning af fugt møbler,
Læs mereIndeklima i kontorer. Indeklimaets temadag 27. September Søren Draborg
Indeklima i kontorer Indeklimaets temadag 27. September 2016 Søren Draborg Center for energieffektivisering og ventilation Teknologisk institut, Energi & Klima sdg@teknologisk.dk Agenda Udfordringerne
Læs mereTermo-Service.dk - Alt Inden For Termografi, Trykprøvning og Energirådgivning
Stue IR000660.IS2 Væg/Vægge: Ses med en uensartet isoleringsværdi. Ses med kuldeindtræk ved fodpanel. Dette er generelt for hele boligen, i svingende grad. Køkken IR000665.IS2 Vindue/Vinduer: Væg/Vægge:
Læs mereTermografi Af Beboelse
Rolighedsvej 11 5600 Faaborg Termografi Af Beboelse Kunde: xxxx xxxxxx xxx 12/3-2010 Termografisk inspektion af bygning. xxxxxx Bygnings data: Grundareal i undersøgt bygning/lejlighed: 96m² og 60m² 1.
Læs mereUndersøgelsen blev udført af Lene Dalvang og P. F. Collet, Teknologisk Institut, Byggeri.
Alleparken V Att.: Nicolai Korolkiewicz Dr. Priemesvej 9 2 tv. 1854 Frederiksberg 28. maj 2010 LED/ihm \\dmwclus\dmw_docs\1387227\1306125_358169_led10_011.doc Fugtundersøgelse, Alleparken V, 1854 Frederiksberg
Læs mereDelta-Prosal Serviceydelser. Tæthedsmåling
Serviceydelser El-termografering Bygningstermografering Ultralydstest ApS N Å R S A N S E R I K K E E R N O K /Blowerdoor TM Skærpede krav til nybyggeri Idet 20% af energien til opvarmning forsvinder gennem
Læs mereMOBIL LAB. Termografi TERMO GRAFI. Introduktion Om termografilaboratoriet Opgaver og udfordringer Links og Efterbehandling
Termografi TERMO GRAFI Introduktion Om termografilaboratoriet Opgaver og udfordringer Links og Efterbehandling Introduktion Tag temperaturen på energiforbruget Termografiundersøgelser afslører, hvor godt
Læs mereTommy R. Odgaard, BSc., MSc., ph.d. Renovering og byggeteknik, COWI
DTU Symposium om indvendig efterisolering Containerforsøg hvad viser målingerne Tommy R. Odgaard, BSc., MSc., ph.d. Renovering og byggeteknik, COWI 1 Bygningsfysik, in short Case studie Sammenfatning Agenda
Læs mereDer stilles forskellige krav til varmeisolering, afhængig af om der er tale om nybyggeri, tilbygninger eller ombygning.
Energiforbrug Der stilles forskellige krav til varmeisolering, afhængig af om der er tale om nybyggeri, tilbygninger eller ombygning. Varmeisolering - nybyggeri Et nybyggeri er isoleringsmæssigt i orden,
Læs mereEnergirigtig Brugeradfærd
Energirigtig Brugeradfærd Rapport om konklusioner fra fase 1 brugeradfærd før energirenoveringen Rune Vinther Andersen 15. april 2011 Center for Indeklima og Energi Danmarks Tekniske Universitet Institut
Læs mereMYCOMETER ANALYSE. Abildholtvej 10, Holstebro
MYCOMETER ANALYSE Abildholtvej 10, Holstebro Rapport 01-11-2013 Mycometer analyse KUNDEINFORMATION Jeres sags/rekv. nr. - (Internt nr.) 014 Prøveudtagningsadresse Firma Abildholtvej 10, Holstebro Rask
Læs mereDer blev foretaget Mycrometer Air test, samt Mycrometer Surfacetest boligens i soveværelse, samt på børneværelse.
Svampeundersøgelse Lokation: XX Udarbejdet af: Ole Borup Baggrund Den 22/01-2013 har Ole Borup fra Termo-Service.dk foretaget skimmelundersøgelse i ovennævnte bolig. Undersøgelsen blev foretaget efter
Læs mereDUKA e-learning. Derfor skal du ventilere din bolig
DUKA e-learning Derfor skal du ventilere din bolig Hvorfor skal en bolig ventileres? Mange bygninger er i dag så velisolerede og tætte, at de ikke kan ånde. Mennesket opholder sig indendørs i snit 90%
Læs mereFare for fugtskader når du efterisolerer
Page 1 of 5 Pressemeddelelse 05/11 2009 Fare for fugtskader når du efterisolerer Mange bygningsejere overvejer i denne tid med rette at investere i efterisolering og andre energiforbedringer. Statens Byggeforskningsinstitut
Læs mereFå mere ud af din energirenovering. Hvordan beboere i energirenoveret byggeri er afgørende for at opnå energibesparelser
Få mere ud af din energirenovering Hvordan beboere i energirenoveret byggeri er afgørende for at opnå energibesparelser Energirenovering - hvad kan du forvente? Her er et overblik over, hvad du som beboer
Læs mereBeregning af linjetab ved CRC altanplader
CRC Technology ApS Beregning af linjetab ved CRC altanplader Maj 2006 CRC Technology ApS Beregning af linjetab ved CRC altanplader Maj 2006 Dokument nr Revision nr Udgivelsesdato 18 maj 2006 Udarbejdet
Læs mereLavt forbrug. Højt forbrug
SIDE 1 AF 7 Adresse: Granbakkevej 14 Postnr./by: 8961 Allingåbro BBR-nr.: 707-107983-001 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget. Mærkningen er lovpligtig
Læs mereKan dit byggeri ånde..?
Kan dit byggeri ånde..? 0.2 10.0 s d m DAFA intelligent dampspærresystem folier og tilbehør til fugtadaptive løsninger Nr. 8 til byggeri med særlige krav til fugtadoptiv dampspærre 0.2 10.0 s d m DAFA
Læs mereKlimaskærm konstruktioner og komponenter
Klimaskærm konstruktioner og komponenter Indholdsfortegnelse Klimaskærm...2 Bygningsreglementet...2 Varmetab gennem klimaskærmen...2 Transmissionstab...3 Isolering (tag, væg, gulv)...3 Isolering af nybyggeri...3
Læs mereErfaringsopsamling om indeklimaproblematikker
Erfaringsopsamling om indeklimaproblematikker Dette appendiks præsenterer indeklimaudfordringer, som kan opstå, og som er observeret i nybyggeri og renoverede bygninger. Det er ikke formålet med appendikset
Læs mere