FASTE FORHOLD FLYGTIGE FORBINDELSER STAT OG INTERESSEORGANISATIONER I DANMARK I DET 20. ÅRHUNDREDE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "FASTE FORHOLD FLYGTIGE FORBINDELSER STAT OG INTERESSEORGANISATIONER I DANMARK I DET 20. ÅRHUNDREDE"

Transkript

1

2 FASTE FORHOLD FLYGTIGE FORBINDELSER STAT OG INTERESSEORGANISATIONER I DANMARK I DET 20. ÅRHUNDREDE

3 MAGTUDREDNINGEN Folketinget besluttede i marts 1997 at iværksætte en dansk magtudredning eller, som det officielle navn er, En analyse af demokrati og magt i Danmark. Projektet ledes af en uafhængig forskningsledelse. Magtudredningens forskningsresultater publiceres i en række bøger, som udgives på Aarhus Universitetsforlag,og i en skriftserie,som udgives af Magtudredningen. Lise Togeby (formand) Jørgen Goul Andersen Torben Beck Jørgensen Peter Munk Christiansen Signild Vallgårda

4 Peter Munk Christiansen og Asbjørn Sonne Nørgaard F ASTE FORHOLD FLYGTIGE FORBINDELSER STAT OG INTERESSEORGANISATIONER I DANMARK I DET 20. ÅRHUNDREDE AARHUS UNIVERSITETSFORLAG

5 Faste forhold flygtige forbindelser Stat og interesseorganisationer i Danmark i det 20. århundrede er sat med Bembo og trykt hos Narayana Press, Gylling Magtudredningen, forfatterne og Aarhus Universitetsforlag 2004 Tilrettelægning: Kitte Fennestad Omslag: Kitte Fennestad med foto af Ole Buntzen ISBN Aarhus Universitetsforlag Langelandsgade Århus N Fax

6 INDHOLD Forord 7 kapitel 1. Faste forhold flygtige forbindelser 9 samspil mellem stat og organisatione r : korp oratisme el le r pluralisme 13 samspil og magt 14 samspillet mellem de n dan ske stat og organ i sat i onerne i det 2 0. å r h undrede 17 kapitel 2. Demokrati og organiserede interesser 19 normat ive k rav til det re præse ntat ive de mokrat i 2 2 korporat i sm e og p lurali sm e i demokrat i sk per spek t iv 2 9 ideale r og virke lighed 37 kapitel 3. Etableringen af faste forhold hvorfor korp oratisme og hvordan? 39 de n stille danske vej til korp oratisme 41 vari atione r mellem se ktorområde r 51 korporat i sm e under 1930 e rnes k ri se og anden verden s krig 52 faste forhold før første ve rde nskrig 54 kapitel 4. Modne forhold et ove r blik ove r pe ri ode n organisatione rne og arbejdsmarke d sp olitikke n 62 organisatione rne og landb rugspolitikke n bye rhve rve ne s organisatione r og hande lsministe ri et 70 korp oratisme i de n offentlige sek tor: organ i sat i onerne og underv i sn i ngs-politikke n 73 odd man out? politike rne s plac e ring i de korp orat ive st rukture r 7 8 socialdemok ratisk korp oratisme e l ler m i ndretalskorporat i sm e? 81 korporat i sm e n s konsolide ring og e k spansion 85 kapitel 5. Faste forhold under opbrud f ort sat e n g e nerel norm om i nddrag e l se? 91 gam le venner nye ve nne r 93 løsne de bånd? 98 socialdemok ratisk korporat i sm e e l ler m i ndretalskorporat i sm e? 115 faste f or h ol d under opb rud 116

7 kapitel 6. Europæisering 119 udf ordri ng e n fra eu 12 0 go th rough el le r by-pass? 12 2 de n nationale are na 125 mange veje til bruxel le s 130 stadig gode ve nne r 134 kapitel 7. Følg pengene 138 hvilke re ssourcer? 138 medlemmer, indtægte r e l le r an sat te? 141 æ ndrede res s ourc e r? 14 9 mat thæus-princippet med el le r ude n guds finger 152 ap pe ndiks 15 4 kapitel 8. Kan korporatisme skabe konsensus? 158 føre r organisationsinddrag e l se til partipolitisk konse n sus? 15 9 kan korp oratisme bruges til kont rove r sielle beslutninger? 16 9 konse n sus og konf likt 171 kapitel 9. Tættere forbindelser,løsere forhold: organisationerne og folketinget te oretiske forve ntninger 175 folketinget og organisatio ne rne : sam spil, indf ly de lse og f ordele og ulem pe r 17 8 folketingspartierne og organisatione rne : sam spil, i ndfly del se og f ordele og ulem pe r 19 2 part i, udvalg og netværk: hvad afgør folketingsmedlemmerne s vurderinge r? 2 05 part i e rne og v æ lg e rne: organ i sat i onernes mag t og vælde 212 folketinget i fokus, partipolitik på porte n 215 kapitel 10. Demokrati,stat og organisationer i det 20.århundrede 219 Appendiks. Bogens data udvalgsark ive r, udvalgte å r organ i sat i onernes i nddrag e l se i lovforb e redel se n organ i sat i on s surveys 1976, 19 81, 19 93, folketingssurvey 200 0/ befolkningssurvey inte rview med topchefer 239 Litteratur 241

8 FORORD Denne bog er ikke alene et resultat af forfatternes anstrengelser. En række studentermedhjælpere har indsamlet og kodet de fleste af bogens data.det gælder Kirsten Nielsen og Camilla Dupont, der udførte den første del af arbejdet med surveyundersøgelsen til interesseorganisationerne. Kodning mv. blev udført af Søren Nielsen,Lasse Hamilton Heidemann og Christian Nørgaard Hejlesen.Data for undersøgelsen af organisationernes inddragelse i lovforberedelsen er indsamlet og kodet af Thorkild Lauridsen,Mette Byrgiel Sørensen,Søren Nielsen og Jacob Jensen.Maria Louise Johansen,Søren Nielsen og Anne Munk Christiansen har foretaget kodningen af udvalgsundersøgelsen.kodning mv. af surveyundersøgelsen til Folketingets medlemmer er foretaget af Søren Nielsen og Anders Clausen. Fra en række kolleger mv. har vi fået værdifulde kommentarer til hele eller dele af manuskriptet.det gælder LiseTogeby,som har kommenteret på flere udgaver af manuskriptet,og det gælder Anne Binderkrantz,Jens Blom-Hansen,Jacob Buksti,Jørgen Grønnegård Christensen,Jørgen Elklit,Thomas Pallesen og Niels Chr. Sidenius. Birgit Møller har hjulpet med råd og dåd i forbindelse med analyserne i kapitel 7 foruden en række andre spørgsmål. Derudover har vi ved forskellige fremlæggelser og konferencer fået kommentarer fra kolleger i indland og udland.helle Bundgaard har opsat bogens mange tabeller. Vi har været glade for al hjælp.fejl og mangler er naturligvis vort ansvar. Århus,oktober 2002 Forfatterne 7

9 kapite l 1 F ASTE FORHOLD FLYGTIGE FORBINDELSER der har, saa vidt mig bekendt aldrig foreligget et Skattelovforslag i Folketinget, som i den Grad som dette har været baseret paa Samarbejde mellem de vigtigste Faktorer inden for det Erhverv, som det er Hensigten at beskatte. Fuldt kompetente Repræsentanter for Industrien, for Handelen og for Arbejderne har i Forbindelse med Statsmyndighederne gennem langvarige og omhyggelige Forhandlinger bragt dette Lovforslag til Veje, og der er tilvejebragt en Forstaaelse mellem dem om, hvorledes dets Bestemmelser skulle være (Finansminister Niels Neergaard ved Folketingets behandling af Forslag til Lov om Tobaksafgifter d. 17. februar Rigsdagstidende, FF 1921/22,sp. 4873). Jeg vil dog gerne understrege, at lovforslaget i den nu foreliggende skikkelse også er præget af de meget indgående drøftelser med erhvervsorganisationerne og de kommunale organisationer Regeringen har lagt megen vægt på, at der før den endelige stillingtagen i Folketinget blev udfoldet store bestræbelser for at tilvejebringe den bredest mulige tilslutning til forslaget om en miljøreform fra de interesserede organisationer (Minister for forureningsbekæmpelse Jens Kampmann ved fremsættelsen af Forslag til lov om miljøbeskyttelse d. 25. januar Folketingstidende, tillæg A, : ). Regeringen har på møder med arbejdsmarkedets parter drøftet retningslinierne for den 3. fase af arbejdsmarkedsreformen Lovforslaget er udarbejdet på baggrund af den enighed, der blev opnået på møderne med parterne (Arbejdsminister Ove Hygum ved fremsættelsen af Forslag til lov om ændring af lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik d. 8. oktober Folketingstidende, tillæg A, : 490). Læserne af Politiken kunne d. 21.oktober 1993 erfare,at der var indgået forlig om lukkeloven.det var ikke Folketingets partier,der havde fundet fælles holdninger til dette gamle stridsspørgsmål i dansk politik.nej,forliget var indgået mellem HK og den nydannede arbejdsgiver- og brancheorganisation Dansk Handel og Service, som nu blot kunne vente på,at ministeren 9

10 ville fremsætte og Folketinget senere vedtage lovforslaget. Forliget, der blandt andet indebar en fast adskillelse i pressen hurtig døbt Berlin-muren mellem de varer,der måtte sælges i almindelig åbningstid,og de,der måtte sælges efter,skabte store problemer for industriminister JanTrøjborg og hans efterfølger Mimi Jakobsen, der ikke var overladt mange frihedsgrader til de politiske forhandlinger.der gik da heller ikke mange dage efter vedtagelsen af den nye lukkelov d. 31. marts 1994, førend man igen drøftede en revision nu fordi offentligheden havde svært ved at følge logikken i de såkaldte sortimentslisters opdeling af varer, der måtte sælges før og efter almindelige butikkers lukketid. Syv måneder efter vedtagelsen bliver der derfor igen fremsat et forslag til en ny lukkelov. Det er ikke kun medlems- og kapitalrige organisationer, der kan gøre valgmulighederne små for en minister.den 3.september 1985 kl blev Terkel Andersen, som var formand for Danmarks Bløderforenings 500 medlemmer,interviewet itv-avisen.inden udsendelsen var slut kl ,havde indenrigsminister Britta Schall Holberg ringet til Danmarks Radio og meddelt, at hun ville indføre screening af al dansk donorblod, og at alle bløderpræparater ville blive varmebehandlet.baggrunden var tragisk.bløderne havde gennem nogle år været udsat for en alvorlig helbredsrisiko, fordi de kunne blive smittede med hiv-virus gennem de blodprodukter, som ellers havde tegnet til at give bløderne mulighed for et næsten normalt liv. Gennem nogen tid havde Bløderforeningen forgæves forsøgt at få ministeren til at indføre screening af donorblod. Interviewet d. 3. september var foranlediget af,at Ekstra Bladet samme dag under overskriften Læger sprøjtede AIDS ind i døende havde berettet om en homoseksuel bloddonor, der tre gange havde afgivet blod,inden han døde af aids.det var ikke muligt for en ansvarlig minister at overhøre en så massiv mediedækket sag. Alligevel måtte ministeren siden slæbe rundt på et rygte som uansvarlig Blod-Britta var Ekstra Bladets titulering skønt en senere retssag helt frikendte ministeren for sløseri (Albæk, 1999: 170ff.). Organisationernes magt har mange ansigter: De er ikke blot med, når lovene skal skrives,eller når medierne trænger ministre op i en krog. De er også med, når lovene skal føres ud i livet. Erhvervenes organisationer er medlemmer af Miljøklagenævnet, som tager stilling til klager over miljømyndighedernes beslutninger, og Dansk Flygtningehjælp indstiller medlemmer af Flygtningenævnet,som tager stilling til klager over Udlændingestyrelsens afgørelser. Organisationerne har ikke kun kontakter til de 10

11 embedsmænd,der er ansvarlige for forvaltningen af Folketingets beslutninger,de mødes også med Folketingets medlemmer og udvalg. Organisationernes involvering i den politiske og administrative beslutningsproces har mange konsekvenser. Det gælder den måde, hvorpå sager formuleres som politiske problemer, hvilke emner der kommer på den politiske dagsorden, og hvilke der ikke gør, og det gælder de politiske beslutningers form, indhold og gennemførelse. Organisationernes virke og samspil med de offentlige myndigheder siger kort og godt noget om organiseringen af den politiske magt i Danmark. Interesseorganisationerne hører derfor til det politiske livs vigtigste aktører. Deres rolle er mangfoldig. De er ramme for politisk mobilisering og socialisering, de samler og fremfører de interesser, som forskellige befolkningsgrupper, virksomheder mv. ønsker fremmet,og de er dybt involveret i forvaltningen af en række statslige foranstaltninger. I et demokrati kan organisationerne ikke varetage disse roller uden ytrings- og forsamlingsfrihed. Organisationer må derfor frit kunne fremføre deres synspunkter og interesser over for de politiske myndigheder, og kun i yderst sjældne tilfælde kan man forbyde organisationer og deres aktiviteter. Organisationer har en vigtig og legitim rolle at spille i et demokrati, men de kan også spille en problematisk rolle. Organisationer og deres repræsentanter er ikke valgt af hele folket, og uanset hvor ansvarligt de måtte opføre sig,har de ikke noget formelt ansvar for landets politiske ledelse. Intet forpligter dem til at tage hensyn til alle grupper, der har interesser på deres område.organisationerne varetager nogle interesser på bekostning af andre, som måske er dårligt eller slet ikke organiserede.organisationernes politiske indflydelse bør derfor foregå på det parlamentariske demokratis præmisser. Organisationernes demokratiske rolle er alt andet end afklaret. Undergraver organisationerne de folkevalgte forsamlingers magt, fordi de med deres medlemmer, penge og ansatte kan kortslutte den demokratiske beslutningsproces? Eller bidrager de omvendt til,at de folkevalgte bedre kan kontrollere regeringens embedsførelse og til bedre løsninger af de opgaver, som staten via Folketinget har sat sig for at løse? Giver organisationernes magt visse grupper af vælgere en ekstra stemme ved siden af den,de har ved demokratiske valg? Og giver det størst lighed og gennemskuelighed, hvis organisationerne slås frit om indflydelsen,eller hvis statsmagten regulerer deres inddragelse i de politiske og administrative beslutninger? Teoretikerne er uenige om, hvilken rolle organisationerne spiller og bør 11

12 spille i et moderne samfund (f.eks.truman, 1951; Rokkan, 1966; Olson, 1982;Schmitter, 1993).Der er samtidig store empiriske variationer i organisationernes politiske og demokratiske rolle. Bogens titel Faste forhold flygtige forbindelser markerer yderpunkterne på et kontinuum for organisationernes samspil med administrative og politiske myndigheder.den traditionelle opfattelse i dansk politologi har været,at danske interesseorganisationer i en række politiske sektorer har haft faste og tætte forbindelser til myndighederne (Buksti & Johansen, 1979; Buksti, 1983; Blom-Hansen & Daugbjerg, 1999). Citaterne i kapitlets indledning antyder, at der på en række områder længe har været faste forhold. LO og DA har i mere end 100 år været næsten uomgængelige, når der skulle laves arbejdsmarkedslovgivning; landbruget har siden 1930 erne nydt godt af et meget tæt samspil med Landbrugsministeriet; og der er ikke truffet mange vigtige erhvervspolitiske beslutninger uden inddragelse af industriens organisationer. For alle tre områder gælder det desuden, at organisationerne har været stærkt medvirkende, når lovene skulle føres ud i livet.organisationerne har med andre ord været helt centrale politiske aktører på disse områder. Men der har samtidig været områder, hvor samspillet med organisationerne har været mindre fasttømret (Damgaard & Eliassen, 1978; Damgaard, 1986) og måske nogen steder ligefrem haft karakter af flygtige forbindelser. Det gælder typisk områder som økonomisk politik og offentlig udgiftspolitik (Blom-Hansen & Laursen, 1999).I kapitlets indledende citat af Jens Kampmann nævnes miljøorganisationerne slet ikke i forbindelse med miljøbeskyttelseslovens tilblivelse af den simple grund, at de ikke var med (Christiansen,1999b).Det kom de senere.i de senere år har der været en betydelig lovgivningsaktivitet vedrørende flygtninge og indvandrere.i hvert fald for få år tilbage spillede flygtningenes og indvandrernes organisationer stort set ingen rolle i forbindelse med tilblivelsen af den lovgivning, der havde konsekvenser for dem,som organisationerne repræsenterede (Togeby,2003).Og ligesom organisationerne kun har haft begrænset indflydelse på lovgivningens tilblivelse på de nævnte områder, har de typisk heller ikke været stærkt involveret i dens forvaltning.på disse områder har organisationerne i hvert fald i perioder ikke været specielt betydningsfulde politiske aktører. Bogens overordnede formål er at undersøge samspillet mellem interesseorganisationer og den danske statsmagt i det 20.århundrede.Dens empiriske problemstillinger er,hvornår det tætte samspil mellem organisationer og stat opstår, hvordan det på forskellige politikområder udvikler sig igennem det 20. århundrede, og hvilke forklaringer der er på denne udvikling. Det 12

13 undersøges også,hvor omfangsrigt og tæt samarbejdet i grunden er, hvilke former det antager, og hvilke konsekvenser det har for flertalsdannelsen i Folketinget. En særlig vægt lægger vi på de seneste 25 års samspil mellem organisationer, forvaltning og Folketing herunder på de forandringer, der sker i den tradition, der udvikles i de første tre fjerdedele af århundredet. Bogen har også en normativ problemstilling,hvor vi fokuserer på de demokratiske aspekter af samspillet mellem organisationer og myndigheder. SAMSPIL MELLEM STA T OG ORGANISATIONER: K ORPORATISME ELLER PLURALISME En tæt koordinering af de politiske og administrative beslutningers tilblivelse og forvaltning kaldes ofte (neo)korporatisme. Korporatisme er blevet defineret på mange måder (jf.oversigterne i Ronit, 1998: 16-28;Blom-Hansen & Daugbjerg,1999:10-13),og begrebet har været præget af uklarhed og inkonsistens (jf. Heisler, 1979). Nogle har brugt begrebet til at betegne et samfundssystem,der er karakteriseret ved et tæt forhold mellem centraliserede organisationer og staten. Andre mener,at begrebet kun har relevans for de sektorer,hvor samspillet er særligt udbredt som eksempelvis inden for arbejdsmarkedspolitikken. Atter andre har fremhævet, at samspillet med offentlige myndigheder er præget af monopoliseret eller privilegeret repræsentation af bestemte organisationer,men uden at betone,hvordan samspillet foregår,og hvad der kendetegner beslutningsprocesserne. Vi bruger betegnelsen korporatisme om det forhold, at bestemte organiserede interesser indtager en privilegeret og institutionaliseret placering i den politiske og administrative beslutningsproces, hvad enten denne vedrører den offentlige politiks tilblivelse eller implementeringen heraf. I modsætning hertil betegner pluralisme et samspil,hvor myndighederne ikke tilkender bestemte organisationer privilegier i den politiske og administrative beslutningsproces,og hvor integrationen og tætheden i samspillet mellem myndigheder og organisationer følgelig er begrænset. Korporatisme og pluralisme betegner derfor forskellige måder yderpunkterne på et kontinuum hvorpå man kan organisere forholdet mellem interesseorganisationer og myndigheder. Hvad der i øvrigt kendetegner samspillet,og hvilke konsekvenser det har for udøvelsen af magt og indflydelse og for de politiske beslutninger og den førte politik, kan man ikke vide uden at lave studier af konkrete beslutningsprocesser. I en kommende bog vil vi studere organisationernes rolle i en række konkrete beslutningsprocesser. 13

14 Hvilke konkrete former for samspil kendetegner da henholdsvis korporatisme og pluralisme? Beslutningsforberedende kommissioner, hvor der nødvendigvis kun er udvalgte organisationer repræsenteret, som eksempelvis Konkurrencelovskommissionen,er per definition udtryk for korporatisme. Det samme er råd og nævn med beføjelser i forbindelse med lovgivningens implementering,og hvor organisationsrepræsentanter er medlemmer. Et eksempel kan være Flygtningenævnet.Nogle gange varetager organisationerne endda selv administrationen af offentlige regler. Danske Mejeriers Mælkeudvalg,der er sammenfaldende med Mejeriforeningens hovedbestyrelse, varetager selv administrationen af mælkekvoter på vegne af Fødevareministeriet. Også det er et udtryk for en stærk korporativ struktur. Et korporativt samspil kan dog også være mindre formaliseret.der er således også tale om korporatisme, når der er etableret nogenlunde faste normer for, at statslige myndigheder tager kontakt til bestemte organisationer i forbindelse med forberedelsen eller iværksættelsen af offentlige beslutninger inden for et afgrænset politikområde, eksempelvis vedrørende arbejdsmarkedet eller søfartslovgivningen.alle organisationer kan nærmest per definition ikke blive spurgt,og de, der bliver spurgt,privilegeres med direkte kontakter og gode muligheder for at påvirke de politiske og administrative beslutninger. Svagere privilegier og dermed også en svagere korporatisme er der tale om,når ministerierne gennemfører en bred høring af berørte organisationer,før ministeren fremsætter lovforslag for Folketinget.Det gælder især,når som det ofte er tilfældet en meget bred kreds af interessenter høres. I sidstnævnte tilfælde nærmer vi os den pluralistiske ende af kontinuet, hvor ingen organisationer til stadighed privilegeres,og hvor der ikke er faste normer for,hvilke organisationer der inddrages i hvilke tilfælde og hvordan. Ren pluralisme finder vi,når det systematisk er organisationerne,der etablerer kontakten til myndighederne,og når der ikke etableres et fastere samspil mellem organisationer og forvaltning. SAMSPIL OG MAGT Bogens udgangspunkt er,at strukturerne for samspillet mellem organisationer,embedsmænd og politikere fortæller noget vigtigt om magtens organisering i Danmark. Det teoretiske ræsonnement er relativt enkelt. Organisationerne varetager bedre deres egne interesser,jo tættere de selv er involveret i de politiske beslutningers tilblivelse eller implementering.jo tidligere organisationerne er med, jo oftere de er med, jo flere faser af den politiske og 14

15 administrative beslutningsproces de er med i, og jo flere beslutninger de deltager i,desto større magt har de.vi kan med de metoder,vi har brugt i denne bog,ikke måle deres indflydelse direkte,men vi kan måle de positioner,de har i beslutningsprocessens faser og i forhold til forskellige beslutningstagere.vi antager, at organisationerne søger at maksimere deres positionelle magt og dermed også deres indflydelse på de politiske og administrative beslutninger (Nørgaard, 1997). Ved selv at være med, der hvor beslutninger forberedes, træffes og iværksættes, kan organisationerne få adgang til vigtig information om tiltag, som berører dem;de kan selv vurdere konsekvenserne;de kan selv udvirke forslag til,hvad der bør ændres;og de kan selv handle strategisk med henblik på i størst muligt omfang at få tilgodeset egne ønsker. Det er hverken overraskende eller tilfældigt,at beslutninger,som vedrører positionel magt,i reglen er stærkt politiserede. Det kan man iagttage, når der skal træffes beslutning om bemanding af udvalg som den i efteråret 2002 nedsatte Strukturkommission,der skal vurdere (amts-)kommunernes fremtid og når nedlæggelse af udvalg ledsages af ramaskrig blandt de, der har siddet i dem som det skete i forbindelse med nedlæggelsen af råd og nævn i vinteren En del af analyserne i kapitlerne 3, 4 og 5 bygger på oplysninger om statslige råd,udvalg og nævn,herunder deres opgaver og sammensætning.denne særlige form for privilegeret samspil mellem organisationer og myndigheder er en vigtig indikator på organisationernes positionelle magt.vi antager, at organisationerne forstår at udnytte den privilegerede position, som udvalgsmedlemskab er udtryk for. Råd,udvalg og nævn holder møder og træffer beslutninger,eller de forbereder beslutninger,som andre skal træffe. Derfor anser organisationerne det for vigtigt at være med. Et andet udtryk for positionel magt har vi undersøgt gennem oplysninger om organisationernes inddragelse i lovgivningsprocesserne på en række sektorområder.vi har for 710 love undersøgt,om organisationerne er blevet inddraget i lovforberedelsen,hvordan de er blevet det,samt hvorvidt organisationerne i kraft af lovgivningen er blevet tilkendt særlige privilegier. Igen måler vi, om og hvordan organisationerne er til stede i en række beslutningsprocesser.vi ved ikke,om organisationerne har haft indflydelse på den vedtagne lov,eller hvor stor eller lille den er.men det er en rimelig antagelse,at når organisationerne har været med,har de også opnået indflydelse.og i de tilfælde, hvor vi kan se, at lovgivningen indrømmer organisationerne privilegier,har vi en kraftig indikation på,at organisationerne i hvert tilfælde i den forstand har haft indflydelse på loven. 15

16 Kontakter mellem organisationer og myndigheder er et tredje udtryk for positionel magt.hvor ofte har organisationerne kontakt med myndighederne, hvem tager initiativet til dem, og hvilken betydning tillægges de? Disse forhold er indikatorer på ikke bare omfanget, men også kvaliteten af samspillet mellem organisationer og myndigheder.på grundlag af organisationernes egne vurderinger igennem de seneste godt 25 år opnået gennem undersøgelser af alle landsdækkende interesseorganisationer er det muligt at undersøge, om bestemte typer af organisationer har et mere eller mindre tæt samspil med myndighederne,samt i et vist omfang hvad der er afgørende for samspillene. Organisationerne har traditionelt keret sig mest om kontakter med centraladministrationens embedsmænd. Det kan skyldes, at organisationerne har vurderet,at det var her,de kunne opnå størst indflydelse på lovgivningens udformning og administration.nok så vigtigt er det,at organisationerne gennem samspillet med forvaltningen møder den ekspertise på netop deres område, som Folketingets medlemmer ikke altid er i besiddelse af. Dette betyder ikke nødvendigvis,at politikerne er uinteressante. På samme måde, som vi har undersøgt organisationernes kontakter med centraladministrationen,har vi undersøgt deres kontakter med politikerne. Igen kan vi ikke sige noget om den faktiske indflydelse,men vi antager,at når organisationerne bruger så mange kræfter på kontakter med politikerne, er årsagen,at det faktisk giver dem indflydelse.vi har tillige undersøgt folketingsmedlemmernes vurderinger af kontakterne og af organisationernes rolle i den politiske proces.vi kan her sammenligne med en tilsvarende undersøgelse fra Forskellige ministerier har forskellige traditioner for samspillet med organisationerne. Det skyldes dels forskelle i opgavernes karakter og dermed også, hvilke organisationer der har stærke interesser på det pågældende område dels,at ministerierne formelt set kan tilrettelægge samspillet inden for meget vide rammer. For at undersøge sådanne forskelle og for at få en bredere ramme for fortolkningen af vore data har vi i en række ministerier interviewet topembedsmænd for at få deres vurderinger af samspillet med organisationerne. Også her har vi kunnet drage fordel af, at der i 1979 er gennemført en tilsvarende interviewrunde. Vi har hermed også præsenteret det væsentligste datamateriale,som ligger til grund for bogen.det drejer sig om følgende undersøgelser, som er nærmere beskrevet i bogens appendiks: 16

17 1.Udvalgsarkiver,udvalgte år Organisationernes inddragelse i lovforberedelsen 1912/ /99 3.Organisationssurveys 1976, 1981, 1993, Folketingssurvey 1980, Befolkningssurvey Interview med topchefer 2001/02 SAMSPILLET MELLEM DEN D A NSKE STA T OG ORGANISATIONERNE I DET 20. ÅRHUNDREDE Bogens fokus er samspillet mellem organisationer og myndigheder.vi interesserer os for, hvem der deltager i dette samspil, i hvilket omfang samspillet er institutionaliseret og formaliseret,og hvilke funktioner det varetager.til disse forskellige egenskaber ved samspillet stiller vi en række spørgsmål: Hvorfor etableres og ændres samspillet,hvilken rolle spiller regeringens farve og styrke,hvordan ser samspillet ud på forskellige sektorområder,hvilken rolle spiller forskellige typer af organisationer, og hvilke typer af beslutninger er samspillet genstand for. Endelig undersøger vi konsekvenserne af samspillet for partiernes stemmeadfærd i Folketinget. I bogens kapitel 2 præsenterer vi den normative ramme, som bogens analyser afslutningsvist vurderes ud fra i kapitel 10. De normative standarder er de folkevalgtes mulighed for kontrol over beslutningsprocessen, åbenhed i beslutningsprocessen,lighed i beslutningsprocessen,muligheden for effektiv demokratisk styring samt lydhørhed over for berørte interesser. I kapitel 3 beskæftiger vi os med etableringen af den danske tradition for integration af organisationerne med dele af statsapparatet i perioden I kapitel 4 undersøger vi perioden ,som er en slags gyldne år for den danske korporatisme, og som falder sammen med industrisamfundets storhedstid,hvor de korporative strukturer langt hen ad vejen afspejlede samfundets relativt klare konfliktlinjer valget indvarslede med det gamle partisystems sammenbrud nye tider i dansk politik.vi undersøger i kapitel 5,som dækker perioden ,hvordan de korporative strukturer blev påvirket af den nye politiske virkelighed.til den hører også en stigende europæisering af en lang række traditionelle indenrigspolitiske spørgsmål. Vi undersøger konsekvenserne heraf for organisationerne i kapitel 6. Hvem er de organisationer,der især har et tæt samspil med forvaltning og politikere, og hvilke typer af ressourcer disponerer nogle organisationer for at opnå sådanne positioner? Det undersøger vi i kapitel 7.Traditionelt har 17

18 man hævdet, at stærk inddragelse af organisationerne i den politiske og administrative beslutningsproces skaber større enighed blandt de politiske partier.vi undersøger i kapitel 8, om det faktisk er tilfældet, ligesom vi undersøger,om inddragelse af organisationerne også praktiseres,når der skal træffes kontroversielle beslutninger i vores tilfælde beslutninger om besparelser på de statslige udgifter. Kapitel 9 er viet samspillet mellem organisationerne og Folketinget,hvor vi ikke blot undersøger kontakternes omfang og folketingsmedlemmernes vurdering af samspillet med organisationerne, men også om medlemmernes vurderinger påvirkes af deres partitilhørsforhold,deres netværk med organisationerne og deres arbejdsområder. 18

19 kapite l 2 DEMOKRATI OG ORGANISEREDE INTERESSER Viggo Hørups ofte citerede udfordring af kongemagten og det privilegerede Landsting, ingen over og ingen ved siden af Folketinget, var i 1878 langt fra virkeligheden og den konstitutionelle praksis.selv om princippet om folketingsparlamentarisme havde bred folkelig opbakning i de sidste årtier af det 19. århundrede, blev det først knæsat som norm og praksis med Systemskiftet i 1901 og endeligt grundlovsfæstet i Hørups udtalelser var vendt mod det privilegerede Landsting,hvis flertal var afgørende for, hvem der med kongens godkendelse kunne danne regering. Det var urimeligt, fordi valgretten til Landstinget i 1866 var blevet begrænset ganske betydeligt.valgretten til Folketinget var langt mere demokratisk,selv om kvinderne endnu ikke havde stemmeret.hørup forfægtede sunde demokratiske principper om én mand,én stemme,om lige og effektiv deltagelse, om folkelig kontrol med landets ledelse og om muligheden for ved demokratiske valg at kunne afsætte regeringen. For at sikre disse idealer er retten til at organisere og ytre sig afgørende. Folket skal have mulighed for at dele sig efter anskuelse, for at opdage sine interesser og fremføre dem offentligt og for at tilegne sig information om, hvordan påtænkte offentlige tiltag påvirker egne interesser. Det gør folket sjældent som individuelle borgere.ved at organisere sig bliver opgaven mere overkommelig. Det er blandt andet derfor, at alle forfatninger i moderne demokratier fastslår noget i stil med den danske grundlovs 78, der giver borgerne ret til uden forudgående tilladelse at danne foreninger i ethvert lovligt øjemed (jf.reutter, 2001: 14ff.).Demokrati fordrer aktive og effektive interesseorganisationer. Spørgsmålet er ikke,om organiserede interesser skal spille en rolle i et repræsentativt demokrati som det danske (Damgaard, 1984; Dahl, 1989). Organisationer har ret til at ytre sig,til at varetage deres interesser og til at handle politisk.det relevante spørgsmål er snarere, hvilken rolle organisationer skal spille. Hvordan kan de optræde legitimt,hvilke politiske indflydelsesformer kan 19

20 accepteres inden for det repræsentative demokratis rammer, og i hvilket omfang skal organisationerne integreres i kontrollen med og udøvelsen af den magt,som formelt er de demokratiske institutioners enemærker? I et demokratisk perspektiv skal organisationernes rolle i den politiske beslutningsproces vurderes ud fra,i hvilket omfang de lever op til og styrker generelle demokratiske værdier. Det samme skal demokratiets formelle politiske institutioner. Selv om Landstinget var en formel grundlovsfæstet del af det danske politiske system,var det ikke en specielt demokratisk institution.når organisationernes rolle i den politiske beslutningsproces vurderes i forhold til,hvor godt de bidrager til at realisere idealerne for en demokratisk proces,er den relevante sammenligning ikke til en idealforestilling om de formelle politiske institutioner, men hvordan demokratiets formelle institutioner ville fungere under andre former for organisationsinvolvering eller helt uden organisationernes tilstedeværelse. Det er således mere interessant at spørge, om organisationernes involvering i den politisk-administrative beslutningsproces svækker eller styrker centrale demokratiske værdier og demokratiets institutioner, end at hævde, at Folketinget i en ideel verden ville kunne indfri demokratiets fordringer. Når diskussionen falder på organisationernes rolle i det repræsentative demokrati, får man ofte det indtryk, at den enes magt per definition er den andens afmagt.at magt og indflydelse er et nulsum-spil,hvor enten organisationerne (eller medierne eller eksperterne eller embedsmændene eller EU) eller Folketinget er de magtfulde.de andre er så per definition de magtesløse. Det er også denne opfattelse, der ligger bag Hørups udtalelser: Landstingets magt var Folketingets afmagt. Og sådan var det også i mange henseender i slutningen af det 19.århundrede.Men sådan er det sjældent i et moderne demokrati,der har sat sig for at løse mange komplekse opgaver. Visioner skal omsættes til målsætninger. Målsætninger skal gøres operative. Fordele og ulemper ved forskellige indsatser skal udredes, og de skal kunne gennemføres. I sidste ende skal indsatsernes konsekvenser for borgerne vurderes. Og borgerne selv er reflekterende individer, der ofte med egne interesser og værdier for øje kreativt indretter sig efter de til enhver tid gældende love og regler. Det er let at forvisse sig om,at der selvfølgelig må være nogen om ikke over,så ved siden af og under Folketinget,som må have indflydelse,for at Folketinget kan gøre sig håb om at realisere sine politiske målsætninger.folketinget og regeringen må delegere magt og kompetence til andre for at 20

Interesseorganisationerne:

Interesseorganisationerne: Interesseorganisationerne: Stadig privilegeret adgang? Peter Munk Christiansen 20. august 2010 Interesseorganisationerne: Stadig privilegeret adgang? 1. Hvorfor er spørgsmålet interessant? 2. En politisk

Læs mere

I sit ideal demokrati har Robert Dahl følgende fem punkter som skal opfyldes. Han

I sit ideal demokrati har Robert Dahl følgende fem punkter som skal opfyldes. Han Demokratiteori Robert Dahl I sit ideal demokrati har Robert Dahl følgende fem punkter som skal opfyldes. Han potentere dog at opfyldelse af disse fem punkter ikke automatisk giver ét ideelt demokrati og

Læs mere

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer Forandringsprocesser i demokratiske organisationer 4 nøgleudfordringer Af Tor Nonnegaard-Pedersen, Implement Consulting Group 16. juni 2014 1 Bagtæppet: Demokratiet som forandringsmaskine I udgangspunktet

Læs mere

NÅR LOVENE SKRIVES KAPITEL 1

NÅR LOVENE SKRIVES KAPITEL 1 KAPITEL 1 NÅR LOVENE SKRIVES Jens Kampmann har travlt. Siden 11. oktober 1971 nyudnævnt minister for forureningsbekæmpelse, i det daglige lidt uheldigt kaldet forureningsministeren. Socialdemokratiet har

Læs mere

Tweets fra arrangementet: #embedstillid

Tweets fra arrangementet: #embedstillid Tweets fra arrangementet: #embedstillid Et juridisk blik på de aktuelle problemstillinger Jens Peter Christensen 12 December 2014 EMBEDSVÆRKET OG DEN AKTUELLE DEBAT EN POLITOLOGISK VURDERING JØRGEN GRØNNEGÅRD

Læs mere

Sammenfatning af udvalgets konklusioner

Sammenfatning af udvalgets konklusioner KAPITEL 2 Sammenfatning af udvalgets konklusioner Kapitel 2. Sammenfatning af udvalgets konklusioner Danmark er et folkestyre og en retsstat. De politiske beslutninger på nationalt, regionalt og kommunalt

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7 Indholdsfortegnelse INDLEDNING................................................. 7 1 HVAD ER VELFÆRD?....................................... 13 1.1. Velfærd................................................................

Læs mere

Interesseorganisationer i politiske arenaer. Resultater fra et forskningsprojekt. Anne Skorkjær Binderkrantz. Institut for Statskundskab

Interesseorganisationer i politiske arenaer. Resultater fra et forskningsprojekt. Anne Skorkjær Binderkrantz. Institut for Statskundskab Interesseorganisationer i politiske arenaer Resultater fra et forskningsprojekt Anne Skorkjær Binderkrantz Institut for Statskundskab Aarhus Universitet www.interarena.dk Indledning I alle demokratier

Læs mere

Høring af medborgerskabspolitik

Høring af medborgerskabspolitik Høring af medborgerskabspolitik Den 9. november inviterede til borgermøde vedrørende høring af Aarhus nye medborgerskabspolitik. Tretten aarhusborgere deltog. Dette dokument indeholder vores indspil til

Læs mere

Forslag til Fremtidens DUF

Forslag til Fremtidens DUF Forslag til Fremtidens DUF I henhold til vedtægternes 21, stk. 1 skal forslag til være sekretariatet i hænde senest 5 uger før delegeretmødet. Styrelsen indstiller følgende forslag til delegeretmødets

Læs mere

Fremtidens Lægeforening - et sammendrag

Fremtidens Lægeforening - et sammendrag Den Almindelige Danske Lægeforening Juridisk Sekretariat Bente Hyldahl Fogh Lars Svenning Andersen Advokat lsa@bechbruun.com J.nr. 020866-0017 lsa/cbw Trondhjemsgade 9 2100 København Ø Sekretær Christina

Læs mere

Politisk afkobling: Danskerne har indsigt, men mangler indflydelse

Politisk afkobling: Danskerne har indsigt, men mangler indflydelse Politisk afkobling: Danskerne har indsigt, men mangler indflydelse I opløbet til Folkemødet på Bornholm kan politikerne glæde sig over, at mange danskere har let ved at tage stilling til politiske spørgsmål

Læs mere

Vejledning om ytringsfrihed

Vejledning om ytringsfrihed Inspirationsnotat nr. 22 til arbejdet i MED-Hovedudvalg 23. oktober 2013 Vejledning om ytringsfrihed Anbefalinger Hovedudvalget bør drøfte, hvordan kommunen eller regionen får tilvejebragt en grundlæggende

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Klassisk magtdelingslære:

Klassisk magtdelingslære: EU s politiske system I (12. februar 2007) Klassisk magtdelingslære: 1) Lovgivende magt Parlamentet 2) Udøvende magt Regeringen: a) politisk (forslag til love) b) administrativ (implementering af love)

Læs mere

Vejledning om offentligt ansattes ytringsfrihed. Oktober 2016

Vejledning om offentligt ansattes ytringsfrihed. Oktober 2016 Vejledning om offentligt ansattes ytringsfrihed Oktober 2016 1 Vejledning om offentligt ansattes ytringsfrihed Oktober 2016 Justitsministeriet Slotsholmsgade 10 1216 København K Telefon 72 26 84 00 Email

Læs mere

Lovgivningsprocessen i praksis

Lovgivningsprocessen i praksis Color profile: Generic CMYK printer profile Composite 150 lpi at 45 degrees Aage Frandsen Cand. mag. i samfundsfag og historie, tidligere studielektor, medlem af Folketinget 1971-75, 1987-90 og 1994-2005

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Samråd i Finansudvalget den. 30. januar 2015 om god arbejdsgiveradfærd

Samråd i Finansudvalget den. 30. januar 2015 om god arbejdsgiveradfærd Finansudvalget 2014-15 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 223 Offentligt Talepapir 28. januar 2015 Samråd i Finansudvalget den. 30. januar 2015 om god arbejdsgiveradfærd Følgende spørgsmål skal behandles

Læs mere

Undersøgelsesopgaver og øvelser om magt Af Rune Gregersen

Undersøgelsesopgaver og øvelser om magt Af Rune Gregersen Undersøgelsesopgaver og øvelser om magt Af Rune Gregersen Øvelse 1) Paneldebat 1. Læs temateksten Magt, dynamik og social mobilitet og inddel klassen i to halvdele. Den ene halvdel forsøger at argumentere

Læs mere

var knyttet til ministerens funktion som minister, men om en opgave, der

var knyttet til ministerens funktion som minister, men om en opgave, der 2014-3 Ikke aktindsigt i dokumenter udarbejdet af særlig rådgiver som led i ministers partiarbejde To journalister klagede uafhængigt af hinanden til ombudsmanden over, at Skatteministeriet havde givet

Læs mere

Bemærkninger til lovforslaget

Bemærkninger til lovforslaget Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger 1. Lovforslagets formål og baggrund. Siden lov om undersøgelseskommissioner trådte i kraft den 1. juli 1999, har to undersøgelseskommissioner afgivet

Læs mere

Spørgeskema til danske interesseorganisationer

Spørgeskema til danske interesseorganisationer Spørgeskema til danske interesseorganisationer 1. Hvad er organisationens navn? 2. Arbejder organisationen for at påvirke de følgende forhold? I høj grad I nogen grad Lidt Slet ikke Befolkningens holdninger.

Læs mere

Projektbeskrivelse De etniske minoriteters valgdeltagelsen ved kommunalvalget 2009 Tidligere undersøgelser

Projektbeskrivelse De etniske minoriteters valgdeltagelsen ved kommunalvalget 2009 Tidligere undersøgelser Projektbeskrivelse De etniske minoriteters valgdeltagelsen ved kommunalvalget 2009 Kasper Møller Hansen og Yosef Bhatti Institut for Statskundskab, Københavns Universitet 10. august 2009 En vigtig parameter

Læs mere

TALE TIL RETSUDVALGET OM FORSLAGET TIL NY OFFENTLIGHEDSLOV. Onsdag den 26. februar 2011. Professor, dr.jur. Niels Fenger

TALE TIL RETSUDVALGET OM FORSLAGET TIL NY OFFENTLIGHEDSLOV. Onsdag den 26. februar 2011. Professor, dr.jur. Niels Fenger TALE TIL RETSUDVALGET OM FORSLAGET TIL NY OFFENTLIGHEDSLOV 1. Overordnede pointer Onsdag den 26. februar 2011 Professor, dr.jur. Niels Fenger Tak for invitationen til at komme her i dag og give en indledende

Læs mere

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati www.folkeskolen.dk januar 2005 Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati DEMOKRATIPROJEKT. Lærerne fokuserer på demokratiet som en hverdagslivsforeteelse, mens demokratisk dannelse

Læs mere

BYGGET PÅ KOMPETENCER. OG KOMPETENCER LOBBYISME PÅ CHRISTIANSBORG SURVEY MED FOLKETINGSPOLITIKERNE. September 2015

BYGGET PÅ KOMPETENCER. OG KOMPETENCER LOBBYISME PÅ CHRISTIANSBORG SURVEY MED FOLKETINGSPOLITIKERNE. September 2015 CLICK TO ADD TEXT BYGGET PÅ KOMPETENCER. OG KOMPETENCER Vi kombinerer altid faglig indsigt I kundernes verden med skarpe kommunikationskompetencer. Det kalder vi dobbeltkompetencer. LOBBYISME PÅ CHRISTIANSBORG

Læs mere

Derfor foreslår Enhedslisten at:

Derfor foreslår Enhedslisten at: Der tales ofte om at beskytte vores demokrati mod udefrakommende farer, men vi glemmer, at demokratiet ikke er kommet af sig selv, men er noget, som generationer før os har tilkæmpet sig. Enhedslisten

Læs mere

Ministerens velkomst og indledning ved konference 16. april 2012 om folkekirkens styringsstruktur

Ministerens velkomst og indledning ved konference 16. april 2012 om folkekirkens styringsstruktur Ministerens velkomst og indledning ved konference 16. april 2012 om folkekirkens styringsstruktur Velkommen til denne dags konference om folkekirkens styringsstruktur. Jeg har set frem til den med glæde

Læs mere

1. Indledning. 2. Hensyn. Notat vedr. politisk struktur. Bilag til Økonomiudvalgets møde den 23. august

1. Indledning. 2. Hensyn. Notat vedr. politisk struktur. Bilag til Økonomiudvalgets møde den 23. august Bilag til Økonomiudvalgets møde den 23. august Kommunaldir. område Rådhuset Ramsherred 5 5700 Svendborg Tlf. 62 23 30 00 Notat vedr. politisk struktur svendborg@svendborg.dk www.svendborg.dk 1. Indledning

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener. Principprogram I Radikal Ungdom er vi sjældent enige om alt. Vi deler en fælles socialliberal grundholdning, men ellers diskuterer vi alt. Det er netop gennem diskussioner, at vi udvikler nye ideer og

Læs mere

Presse og Etik i lokalpolitisk arbejde i Århus Kommune

Presse og Etik i lokalpolitisk arbejde i Århus Kommune Presse og Etik i lokalpolitisk arbejde i Århus Kommune Refleksioner, der bygger på fem interview med politikere fra Byrådet i Århus i efteråret 2009 Karin Kildedal Aalborg Universitet Juni 2010 Politik

Læs mere

Beretning. forsvarsministerens afvisning af at lade embedsmænd mødes med Folketingets Retsudvalg i Folketingets lokaleområde

Beretning. forsvarsministerens afvisning af at lade embedsmænd mødes med Folketingets Retsudvalg i Folketingets lokaleområde Beretning nr. 13 Folketinget 2014-15 Beretning afgivet af Retsudvalget den 13. maj 2015 Beretning om forsvarsministerens afvisning af at lade embedsmænd mødes med Folketingets Retsudvalg i Folketingets

Læs mere

To be (in government) or not to be?

To be (in government) or not to be? To be (in government) or not to be? Undersøgelse af Dansk Folkepartis ageren under VK-regeringen i 00 erne Statvetenskapeliga Institutionen Statsvetenskap STVA 22: Hur stater styrs - uppsats Vejleder:

Læs mere

Bedre dialog i udvalg om Borgerrådgiverens arbejde mv.

Bedre dialog i udvalg om Borgerrådgiverens arbejde mv. KØBENHAVNS KOMMUNE NOTAT 25-02-2016 Sagsnr. 2016-0049816 Bedre dialog i udvalg om Borgerrådgiverens arbejde mv. Indledning Om Borgerrådgiverens Beretning er fastlagt følgende i vedtægt for Borgerrådgiveren

Læs mere

UDKAST. Kommissorium for Lokaludvalg

UDKAST. Kommissorium for Lokaludvalg Bilag 2: Forslag til revideret Kommissorium for Lokaludvalg Kommissorium for Lokaludvalg På baggrund af Borgerrepræsentationens beslutning af 13. oktober 2005 blev der i perioden 2006-2009 nedsat i alt

Læs mere

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard Køn og Løn - En analyse af virksomhedskultur

Læs mere

SF et debatparti og ej et brokkerøvsparti

SF et debatparti og ej et brokkerøvsparti SF et debatparti og ej et brokkerøvsparti Knud Erik Hansen 10. april 2012 /1.2.1 Det er nyt, at en formand for SF kalder kritiske røster for brokkehoveder. SF har ellers indtil for få år siden været et

Læs mere

TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til?

TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til? TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til? Af Karsten Brask Fischer, ekstern lektor Roskilde Universitetscenter, Direktør Impact Learning Aps Kommunerne gør tilsyneladende

Læs mere

Udvikling af Politikerrollen og det Politiske Lederskab

Udvikling af Politikerrollen og det Politiske Lederskab Udvikling af Politikerrollen og det Politiske Lederskab Jacob Torfing Aarhus Byråd Silkeborg, 23. Januar, 2014 Store udfordringer Allerførst: tillykke med valget Dernæst: store udfordringer venter Udfordringskatalog:

Læs mere

Enhedslisten

Enhedslisten Enhedslisten christiansborg@enhedslisten.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 8 5 4 M O B I L 4 0 6 3 4 5 4 1 E E R @ H U M A N R I

Læs mere

Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse.

Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse. 1 Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse. Af Ledende sygeplejersker og MOC-studerende Denne artikel udspringer

Læs mere

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati Formål for faget samfundsfag Samfundsfag Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne opnår viden om samfundet og dets historiske forandringer. Undervisningen skal forberede eleverne til aktiv

Læs mere

Inkluderende pædagogik

Inkluderende pædagogik CAMILLA BRØRUP DYSSEGAARD Inkluderende pædagogik den svære vej fra idealer til praksis Camilla Brørup Dyssegaard Inkluderende pædagogik den svære vej fra idealer til praksis 1. udgave, 1. oplag, 2011 2011

Læs mere

Forudsætningerne for Offentlighedskommissionens mindretals støtte til ministerbetjeningsreglen

Forudsætningerne for Offentlighedskommissionens mindretals støtte til ministerbetjeningsreglen Folketingets Retsudvalg Christiansborg 1240 København K 1. marts 2011 Forudsætningerne for Offentlighedskommissionens mindretals støtte til ministerbetjeningsreglen er bristet Mindretallet i Offentlighedskommissionen

Læs mere

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark KAPITEL 1 Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark Kapitel 1. Visioner, missioner og værdigrundlag... Virksomheder har brug for gode visioner. Strategisk ledelseskommunikation

Læs mere

BYGGET PÅ KOMPETENCER. OG KOMPETENCER POLITIKERNES HOLDNING TIL LOBBYISME SURVEY MED DANSKE POLITIKERE. November 2015

BYGGET PÅ KOMPETENCER. OG KOMPETENCER POLITIKERNES HOLDNING TIL LOBBYISME SURVEY MED DANSKE POLITIKERE. November 2015 CLICK TO ADD TEXT BYGGET PÅ KOMPETENCER. OG KOMPETENCER Vi kombinerer altid faglig indsigt I kundernes verden med skarpe kommunikationskompetencer. Det kalder vi dobbeltkompetencer. POLITIKERNES HOLDNING

Læs mere

Socialpædagogisk regelsamling

Socialpædagogisk regelsamling Christian Breinholt og Jørgen Christiansen Socialpædagogisk regelsamling nye rammer for det pædagogiske arbejde 4. udgave forord Forord Socialpædagogisk regelsamling nye rammer for det pædagogiske arbejde

Læs mere

Djøf præsenterer sig selv som den stærke partner og det stærke netværk for medlemmerne.

Djøf præsenterer sig selv som den stærke partner og det stærke netværk for medlemmerne. God foreningsledelse i Djøf stiller os stærkere 1. Indledning Djøf præsenterer sig selv som den stærke partner og det stærke netværk for medlemmerne. Da Djøf er en medlemsejet organisation har medlemmerne

Læs mere

PARTIER I NYE TIDER O B. Den politiske dagsorden i Danmark

PARTIER I NYE TIDER O B. Den politiske dagsorden i Danmark A V I Ø B Green-Pedersen O Christoffer F K PARTIER I NYE TIDER Den politiske dagsorden i Danmark O V K Ø B A I F C C Partier i nye tider DETTE MATERIALE ER OPHAVSRETSLIGT BESKYTTET OG MÅ IKKE VIDEREGIVES

Læs mere

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! LEDER/ARBEJDSGIVER SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne

Læs mere

E-markedspladser et springbræt for dansk eksport

E-markedspladser et springbræt for dansk eksport E-markedspladser et springbræt for dansk eksport Reimer Ivang, Morten Rask og Erik A. Christensen Reimar Ivang, Morten Rask og Erik A. Christensen E-markedspladser et springbræt for dansk eksport 1. udgave

Læs mere

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL udkast Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL Forord Rebild Kommunes første personalepolitik er et vigtigt grundlag for det fremtidige samarbejde mellem ledelse og medarbejdere i kommunen.

Læs mere

Kommissorium for Udvalg om en mere sammenhængende og moderne styringsstruktur for folkekirken

Kommissorium for Udvalg om en mere sammenhængende og moderne styringsstruktur for folkekirken Kommissorium for Udvalg om en mere sammenhængende og moderne styringsstruktur for folkekirken Dato: 10. september 2012 I de senere år har der adskillige gange været debat om folkekirkens styringsstruktur.

Læs mere

Kodebog for Radioaviser (1200 +1830) 1984-2003

Kodebog for Radioaviser (1200 +1830) 1984-2003 Kodebog for Radioaviser (1200 +1830) 1984-2003 Kodeenheden er et indslag Kodning sker på baggrund af oversigtsrapporter Hvis lottotal, nyhedsoversigter, vejret, etc., ikke har et nummer, skal det ikke

Læs mere

Nye sociale teknologier i folkeskolen

Nye sociale teknologier i folkeskolen Nye sociale teknologier i folkeskolen kampen om dannelsen Lejf Moos (red.), Karen B. Braad, Klaus Kasper Kofod, Per Fibæk Laursen, Lars Holm, John Krejsler, Niels Kryger, Birte Ravn, Hanne Knudsen, Kirsten

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

INATSISARTUT OG DEMOKRATI

INATSISARTUT OG DEMOKRATI INATSISARTUT OG DEMOKRATI Om parlamentarisk demokrati i Grønland for unge FORORD Nu skal du læse en historie om et muligt forbud mod energi drikke. Nogle mener, at energidrikke er sundhedsfarlige og derfor

Læs mere

1. Indledning Grundloven er basis for udøvelse af al offentlig virksomhed i Danmark. Grundloven beskriver bl.a.

1. Indledning Grundloven er basis for udøvelse af al offentlig virksomhed i Danmark. Grundloven beskriver bl.a. OFFENTLIG RET I. DEN OFFENTLIGE SEKTOR 1. Indledning Det offentlige, dvs. staten, regionerne og kommunerne, udfører et hav af opgaver. Det kan være konkrete arbejdsopgaver som pasning af børn eller gamle,

Læs mere

Notat // 19/01/09. Nyt lovforslag til styrkelse af den private ejendomsret er for uambitiøst

Notat // 19/01/09. Nyt lovforslag til styrkelse af den private ejendomsret er for uambitiøst Nyt lovforslag til styrkelse af den private ejendomsret er for uambitiøst Miljøministeren har sendt et lovforslag om ændring af planloven i høring. Lovforslaget ophæver kommunernes adgang til at ekspropriere

Læs mere

Politik for Nærdemokrati

Politik for Nærdemokrati Politik for Nærdemokrati oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Baggrund... 3 1.2 Formål... 3 2 Rammer for nærdemokratiet... 4 2.1 Definition af lokalområder... 4 2.2 Lokal repræsentation...

Læs mere

7DOHY/2 VQ VWIRUPDQG7LQH$XUYLJ+XJJHQEHUJHU SNWYHGWDJHOVHRPQ\UHJLRQDORJORNDOWY UIDJOLJ VWUXNWXU Da vi i sommeren 2002 spurgte jer i de lokale fagforeninger om, hvad grunden er til, at I er medlem af LO-amter

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

At sikre at personer med handicap har adgang til idrætsfaciliteter, rekreative områder og turiststeder. FN-konventionen, artikel 30, 5 c

At sikre at personer med handicap har adgang til idrætsfaciliteter, rekreative områder og turiststeder. FN-konventionen, artikel 30, 5 c At sikre at personer med handicap har adgang til idrætsfaciliteter, rekreative områder og turiststeder. FN-konventionen, artikel 30, 5 c ligeværd og lige muligheder - ud fra egne præmisser HANDICAPPOLITIK

Læs mere

folketingets statsrevisorer en præsentation

folketingets statsrevisorer en præsentation folketingets statsrevisorer en præsentation 1 Indhold Forord 3 Præsentation af Statsrevisorerne 4 Statsrevisorernes Sekretariat 7 Statsrevisorerne lovgrundlag og opgaver 8 Lovgrundlag 8 Valg af Statsrevisorerne

Læs mere

Folkeoplysningspolitik for Bornholms Regionskommune

Folkeoplysningspolitik for Bornholms Regionskommune Folkeoplysningspolitik for Bornholms Regionskommune Introduktion Folketinget vedtog den 1. juni 2011 en række ændringer af folkeoplysningsloven. Et centralt punkt i den reviderede lov er, at alle kommuner

Læs mere

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde Fremtidsseminar 2013 Definition af frivilligt arbejde Et stykke arbejde, der er kendetegnet ved: - Ikke lønnet, dog med mulighed for kompensation - Er frivilligt, dvs. at det udføres uden fysisk, retsligt

Læs mere

Mange professionelle i det psykosociale

Mange professionelle i det psykosociale 12 ROLLESPIL Af Line Meiling og Katrine Boesen Mange professionelle i det psykosociale arbejdsfelt oplever, at de ikke altid kan gøre nok i forhold til de problemer, de arbejder med. Derfor efterlyser

Læs mere

Generelt udtrykker Foreningen af lærere i samfundsfag ved lærerseminarierne tilfredshed med udkastet til Fælles Mål 2 i samfundsfag.

Generelt udtrykker Foreningen af lærere i samfundsfag ved lærerseminarierne tilfredshed med udkastet til Fælles Mål 2 i samfundsfag. Uddannelsesudvalget (2. samling) UDU alm. del - Bilag 219 Offentligt Århus, den 16/4 2008 Att.: Undervisningsminister Bertel Haarder Folketingets Uddannelsesudvalg Generelt udtrykker Foreningen af lærere

Læs mere

EN LEVENDE ORGANISATION MED ET STÆRKT DEMOKRATI DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL ORGANISATIONENS LIV OG DEMOKRATI

EN LEVENDE ORGANISATION MED ET STÆRKT DEMOKRATI DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL ORGANISATIONENS LIV OG DEMOKRATI EN LEVENDE ORGANISATION MED ET STÆRKT DEMOKRATI DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL ORGANISATIONENS LIV OG DEMOKRATI En levende organisation med et stærkt demokrati Dansk Sygeplejeråds holdninger til organisationens

Læs mere

Bedre borgerinddragelse

Bedre borgerinddragelse Bedre borgerinddragelse Anbefalinger til Naalakkersuisut NGO Koalitionen for Bedre Borgerinddragelse 11-03-2014 En redegørelse for hvad god borgerinddragelse er og en række anbefalinger til Naalakkersuisut

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om offentlighed i forvaltningen

Forslag. Lov om ændring af lov om offentlighed i forvaltningen Lovforslag nr. L 114 Folketinget 2015-16 Fremsat den 3. februar 2016 af Pernille Skipper (EL), Stine Brix (EL), Peter Kofod Poulsen (DF), Peter Skaarup (DF), Josephine Fock (ALT) og René Gade (ALT) Forslag

Læs mere

Folke. Oplysnings politik

Folke. Oplysnings politik Folke Oplysnings politik 1 Indhold Forord 3 Folkeoplysningens udfordringer og styrker 4 Visioner og målsætninger 6 Tema 1 Rammer for folkeoplysning 8 Tema 2 Samspil med selvorganiserede grupper 10 Tema

Læs mere

Indledning. Omverden. Værdikompas. Brand values. Samarbejdsnormer. Ledelsesnormer. Ledelseskoncept

Indledning. Omverden. Værdikompas. Brand values. Samarbejdsnormer. Ledelsesnormer. Ledelseskoncept VISION, VÆRDIER OG NORMER / 2009 VISION, VÆRDIER OG NORMER / 2009 3 Indledning Dette er en præsentation af Dansk Flygtningehjælps vision og organisationens samlede sæt af værdier og normer. Modellen arbejder

Læs mere

Samrådsspørgsmål L 125, A:

Samrådsspørgsmål L 125, A: Skatteudvalget L 125 - Bilag 53 Offentligt Side 1 af 12 Talepunkter til besvarelse af samrådsspørgsmål L 125, A, B, C vedrørende overgangsreglerne for Frankrig/Spanien i Skatteudvalget den 1. april 2009

Læs mere

Årsplan for samfundsfag i 7.-8.klasse

Årsplan for samfundsfag i 7.-8.klasse Årsplan for samfundsfag i 7.-8.klasse Undervisningen i geografi på Ringsted Lilleskole tager udgangspunkt i Fælles Mål. Sigtet for 7./8. klasse er at blive i stand til at opfylde trinmålene efter 9. klasse.

Læs mere

Strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed

Strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed FRIVILLIGHEDSRÅDET September 2013 / Coh 3. UDKAST Strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed Forord Kommunalbestyrelsen har nu vedtaget sin strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed. Strategien

Læs mere

BØRNERÅDETS SYNSPUNKTER VEDR. REGERINGENS FAMILIEPOLITISKE REDEGØRELSE

BØRNERÅDETS SYNSPUNKTER VEDR. REGERINGENS FAMILIEPOLITISKE REDEGØRELSE Side 1 af 5 Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender Stormgade 2-6 1470 København K 16. januar 2006 BØRNERÅDETS SYNSPUNKTER VEDR. REGERINGENS FAMILIEPOLITISKE REDEGØRELSE Jeg skal hermed takke

Læs mere

26 udvidelser ligner spin

26 udvidelser ligner spin OFFENTLIGHEDSLOV: 26 udvidelser ligner spin 26.maj 2013 Jesper Tynell, cand. mag., journalist og Cavlingvinder, Lars Rugaard, journalist og Cavlingvinder, Erik Valeur, journalist, forfatter og Cavlingvinder

Læs mere

KOMMUNERNE I KRYDSILD

KOMMUNERNE I KRYDSILD KOMMUNERNE I KRYDSILD Gerd Battrup Mitchell Dean Gunnar Gjelstrup Per Kongshøj Madsen Niels Christian Mossfeldt Nickelsen Kaspar Villadsen Søren Villadsen (red) Kommunerne i krydsild Gerd Battrup, Mitchell

Læs mere

Psyken. mellem synapser og samfund

Psyken. mellem synapser og samfund Psyken mellem synapser og samfund Psyken mellem synapser og samfund Af Svend Brinkmann unı vers Psyken mellem synapser og samfund Svend Brinkmann og Aarhus Universitetsforlag 2009 Omslag: Jørgen Sparre

Læs mere

Forord. Maj 2006 Forfatterne

Forord. Maj 2006 Forfatterne Forord Dansk offentlig forvaltning har siden 1990 erne været igennem omfattende forandringer og reformer. Kommunalreformen er den mest gennemgribende. Men også på andre områder er der gennemført radikale

Læs mere

STUDIER I DANSK POLITIK LARS BILLE BLÅ ELLER RØD ELLER...? DANSK PARTIPOLITIK 2005-2011 I PERSPEKTIV JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG

STUDIER I DANSK POLITIK LARS BILLE BLÅ ELLER RØD ELLER...? DANSK PARTIPOLITIK 2005-2011 I PERSPEKTIV JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG STUDIER I DANSK POLITIK LARS BILLE BLÅ ELLER RØD ELLER...? DANSK PARTIPOLITIK 2005-2011 I PERSPEKTIV JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG Blå eller rød eller...? Dansk partipolitik 2005-2011 i perspektiv

Læs mere

December 2013. Notat til Statsrevisorerne om orientering om nye internationale principper for offentlig revision ISSAI 100, 200, 300 og 400

December 2013. Notat til Statsrevisorerne om orientering om nye internationale principper for offentlig revision ISSAI 100, 200, 300 og 400 Statsrevisorerne 2013 Nr. 10 Rigsrevisionens faktuelle notat om orientering om nye internationale principper for offentlig revision - ISSA 200, 300 og 400 Offentligt Notat til Statsrevisorerne om orientering

Læs mere

KØN I HISTORIEN. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff. Redigeret af. Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g

KØN I HISTORIEN. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff. Redigeret af. Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g KØN I HISTORIEN Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g Køn i historien Køn i historien Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir & Jens A. Krasilnikoff

Læs mere

Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde

Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde Indledning Dansk Flygtningehjælps arbejde er baseret på humanitære principper og grundlæggende menneskerettigheder. Det er organisationens formål at bidrage til at

Læs mere

Notat. Kulturudvalget KUU Alm.del Bilag 123 Offentligt. Til Folketingets Kulturudvalg 9. marts Oplæg vedrørende armslængdeprincippet

Notat. Kulturudvalget KUU Alm.del Bilag 123 Offentligt. Til Folketingets Kulturudvalg 9. marts Oplæg vedrørende armslængdeprincippet Kulturudvalget 2014-15 KUU Alm.del Bilag 123 Offentligt Notat Til Folketingets Kulturudvalg 9. marts 2015 Oplæg vedrørende armslængdeprincippet Den 19. marts 2015, kl. 11-12, er Folketingets Kulturduvalg

Læs mere

Udkast til procedure for klagesager

Udkast til procedure for klagesager DOP 4 Personalekontoret Udkast til procedure for klagesager Generelt Skoleforeningen ønsker, at organisationen er præget af en tillidsfuld og respektfuld kommunikation til fremme for børnenes/elevernes,

Læs mere

Talepapir til åbent samråd i ERU den 3. maj 2011 samrådsspørgsmål

Talepapir til åbent samråd i ERU den 3. maj 2011 samrådsspørgsmål Erhvervsudvalget 2010-11 L 160 Bilag 6 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 2. maj 2011 10/05177-272 Talepapir til åbent samråd i ERU den 3. maj 2011 samrådsspørgsmål A af 6. april 2011 stillet af Benny Engelbrecht

Læs mere

Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere

Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere Erik Albæk, Arjen van Dalen & Claes de Vreese Center for Journalistik Institut for Statskundskab Syddansk Universitet

Læs mere

Den åbne skole samarbejde mellem skoler og idrætsforeninger

Den åbne skole samarbejde mellem skoler og idrætsforeninger Den åbne skole samarbejde mellem skoler og idrætsforeninger Astrid Haar Jakobsen 10. semester Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring of Filosofi Aalborg Universitet, København Abstract

Læs mere

Kommissorium for Udvalg om åbenhed om den økonomiske støtte til politiske partier

Kommissorium for Udvalg om åbenhed om den økonomiske støtte til politiske partier Lovafdelingen Dato: 11. marts 2014 Kontor: Lovkvalitetskontoret Sagsbeh: Katrine Busch Sagsnr.: 2011-750-0013 Dok.: 1109053 Kommissorium for Udvalg om åbenhed om den økonomiske støtte til politiske partier

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Konstitutionelle Anliggender. 7.3.2007 PE 386.364v01-00

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Konstitutionelle Anliggender. 7.3.2007 PE 386.364v01-00 EUROPA-PARLAMENTET 2004 ««««««««««««2009 Udvalget om Konstitutionelle Anliggender 7.3.2007 PE 386.364v01-00 ÆNDRINGSFORSLAG 1-25 Udkast til udtalelse Johannes Voggenhuber Vurdering af Euratom - 50 års

Læs mere

Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011

Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011 Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011 Vedtægter vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret

Læs mere

19. mødedag, onsdag den 12. november, 2008.

19. mødedag, onsdag den 12. november, 2008. 19. mødedag, onsdag den 12. november, 2008. Dagsordenens punkt 142 Færøerne og Island har oprettet generalkonsulater med diplomatstatus i hinandens lande. Vestnordisk Råd opfordrer det grønlandske Landsstyre

Læs mere

Institut for Menneskerettigheder har følgende bemærkninger til udkastet:

Institut for Menneskerettigheder har følgende bemærkninger til udkastet: Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Holmens Kanal 22 1060 København K tha@sm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K

Læs mere