Små Skridt Små skridt

Transkript

1 Manual Manual til til Små Skridt Små skridt Udviklet af Kursusmappe Nationalt Udviklingscenter mod Overvægt November November 2011

2 Forord Denne kursusmappe er en del af undervisningsmaterialet på vægtstoprådgiveruddannelsen. Vægtstoprådgiveruddannelsens formål er at øge kommunale og regionale medarbejderes kompetencer i forhold til arbejdet med overvægtige og svært overvægtige voksne. Deltagere, der gennemfører uddannelsesforløbet, betegnes vægtstoprådgivere. Vægtstoprådgiveruddannelsen er udviklet for Sundhedsstyrelsen af NUMO (Nationalt Udviklingscenter mod Overvægt), der blev etableret som et samarbejde mellem Gerlev Idrætshøjskole, Institut for Human Ernæring ved Københavns Universitet, Adam Holst Aps og Adipositasforeningen. Uddannelsen er blevet til som en del af satspuljen vedr. vægttab og vægtvedligeholdelse blandt svært overvægtige voksne. Vægtstoprådgiveruddannelsen og det tilhørende undervisningsmateriale er i 2011 blevet justeret af NUMO i samarbejde med Sundhedsstyrelsen. Det samlede undervisningsmateriale kan findes på November Sundhedsstyrelsen

3 Indledning Du sidder med kursusmappen for vægtstoprådgiveruddannelsen i hånden. Kursusmappen udgør sammen med de tre kursustrin (6 kursusdage), de internetbaserede materialer samt supervision efter behov, uddannelsen til vægtstoprådgiver. Det anbefales, at deltagerne sideløbende med gennemførelse af uddannelsen afprøver den tillærte viden, og på den måde får omsat det tillærte til deres egen arbejdssituation og rådgivningspraksis. Kursusmappen og andet undervisningsmateriale er blevet udarbejdet af personer med mange års erfaring inden for arbejdet med vægtstop og vægttab, rådgivning over for udsatte grupper, samt lærings- og adfærdspædagogik og psykologi. Kursusmappen indeholder følgende elementer: 1. Om vægtstoprådgiveruddannelsen 2. Forberedelse til uddannelsens 3 trin en læsevejledning 3. Adgang til vægtstoprådgiverplatformen 4. Materiale som inspiration til gruppeforløb 5. Praktiske forberedelser til et vægtstopforløb 6. Forslag til program for gruppe og individuelle vægtstoprådgivningsforløb 7. Forslag til indhold i mødeforløbet med vægtstopperen 8. Retningslinjer for måling af kropsvægt, legemshøjde og taljeomkreds 9. Øvelser til vægtstopperne 10. Artikler 11. Muligheder for at følge vægtstopperens udvikling 12. Oversigt over materialet på VR-platformen 13. Øvrige materialer Kursusmappen er ikke komplet ved påbegyndelse af vægtstoprådgiveruddannelsen og indeholder således ikke alt det materiale, som anvendes til at planlægge og gennemføre et vægtstopforløb. Som deltager på vægtstoprådgiveruddannelsen, og som færdiguddannet vægtstoprådgiver, udbygger du selv din kursusmappe med bl.a. artikler og øvelser fra uddannelsen. Artikler, øvelser mm. kan du finde på internettet på VR-platformen (vægtstoprådgiverplatformen) på Efter beskrivelsen af vægtstoprådgiveruddannelsen i afsnit 1, finder du i afsnit 2 og 3 en læsevejledning og en beskrivelse af, hvordan du kommer godt i gang med uddannelsen som vægtstoprådgiver. Afsnit 1 3 læses inden kursusstart.

4 1. Om vægtstoprådgiveruddannelsen Uddannelsen til vægtstoprådgiver er målrettet professionelle, der ved optagelse på uddannelsen opfylder alle følgende kriterier: Har en mellemlang eller lang videregående uddannelse som f.eks. sygeplejerske, socialrådgiver, fysio- eller ergoterapeut, jordemoder, psykolog mv. Har daglig eller næsten daglig borgerkontakt, hvor det er relevant at kunne hjælpe og vejlede borgeren til et vægtstop eller vægttab Har erfaring med rådgivningssamtaler, vejledning, undervisning eller mundtlig formidling Desuden er det en fordel, hvis den professionelle: Har erfaring med den motiverende samtale, forandringsprocesser og adfærdsændring Har en grundviden inden for ernæring og/eller fysisk aktivitet Uddannelsen er ikke målrettet kliniske diætister, professionsbachelorer indenfor ernæring og sundhed, samt kandidater i human eller klinisk ernæring. Professionelle med disse baggrunde kan, afhængig af deres uddannelsesretning og erfaring på området, lære nyt og blive inspireret af at uddanne sig til vægtstoprådgiver. Uddannelsen til vægtstoprådgiver er målrettet professionelle, der arbejder med svært overvægtige personer indenfor målgrupperne: Personer uden for arbejdsmarkedet, gravide og nybagte mødre, særligt udsatte erhvervsgrupper, herunder især ufaglærte, samt personer med anden etnisk baggrund end dansk. Professionelle, der har kontakt med andre grupper af borgere, hvor det er relevant at kunne hjælpe og vejlede borgeren til et vægtstop eller vægttab, vil også have et udbytte af uddannelsen. Hvilke kompetencer opnår deltageren gennem vægtstoprådgiveruddannelsen? Vægtstoprådgiveruddannelsen giver deltagerne viden om og indsigt i det at kunne arbejde med at støtte voksne med overvægt eller svær overvægt i at stabilisere deres vægt (vægtstop) eller opnå og bevare vægttab. Gennem uddannelsen lærer deltagerne at tilrettelægge og gennemføre et vægtstoprådgivningsforløb for overvægtige og svært overvægtige voksne. Deltagerne opnår ikke kompetencer til at vejlede overvægtige eller svært overvægtige børn og unge under 18 år. Gennem uddannelsen opnår deltageren følgende kompetencer: En grundlæggende forståelse af overvægt og de udfordringer, der er ved at opnå vægtstop eller varigt vægttab Viden om metoden Små skridt i relation til livsstilsændring, motivation og vægt samt træning i at anvende metoden i praksis Kendskab til betydningen af fysisk aktivitet i et vægtstopforløb Viden om ernæring i relation til overvægt Viden om psykologiske aspekter i relation til overvægt Kendskab til sansernes betydning for appetitregulering og overvægt 1

5 Viden om betydningen af andre livsstilsfaktorer (søvn, stress, m.v.), miljøfaktorer og genetiske faktorer i relation til overvægt Træning i at skabe relationer til borgeren og give ansvaret tilbage til borgeren i en værdiskabende dialog Viden om opbygning af gruppeforløb for borgere med svær overvægt Viden om gennemførelse af individuelle ansigt-til-ansigt-samtaler med svært overvægtige borgere samt perspektivering i forhold til gruppeforløb Viden om at organisere tilbud og indsatser målrettet svært overvægtige borgere i kommunen på tværs af forvaltninger Viden om netværk, vidensdeling og betydningen af netværk i forhold til rollen som vægtstoprådgiver og redskaber til at skabe eget netværk Kendskab til og erfaring i at tage ansvar for sit eget læringsforløb bl.a. ved hjælp af internetbaseret læring Deltageren forventes at tage aktivt del i sit uddannelsesforløb og ansvar for egen læring. Således skal deltageren som en del af uddannelsesforløbet vurdere, på hvilke faglige områder deltageren har særligt brug for at udvikle sine kompetencer. Vægtstoprådgiveren finder og udvikler undervejs i uddannelsen sin egen form og måde at gennemføre vægtstoprådgivning på, således at rådgivningen målrettes den relevante gruppe af borgere. Som en del af uddannelsen skal deltageren bl.a. afdække, hvilke fagpersoner i lokalområdet vægtstoprådgiveren kan referere borgeren til, hvis borgeren f.eks. har brug for individuel målrettet vejledning om ernæring og fysisk aktivitet eller brug for at arbejde med dybere psykologiske eller psykosociale problemstillinger, f.eks. kliniske diætister, fysioterapeuter, psykologer o.l. Om denne vejledning kan indgå som en del af vægtstopforløbet for borgeren, må afhænge af, hvilket tilbud kommunen/regionen ønsker at stille til rådighed for borgeren, og gældende love og regler på området. Som en del af uddannelsen indgår artikler om forskellige metoder, der anvendes af forskellige faggrupper i rådgivningen af overvægtige og svært overvægtige borgere, coaching, mindfulness og kognitiv adfærdsterapi ved behandling af overvægt og svær overvægt. Vægtstoprådgiverne bliver ikke gennem uddannelsen som vægtstoprådgiver uddannet i disse metoder, men artiklerne giver indblik i disse metoder. Målsætning, baggrund og afgrænsning Formålet med vægtstoprådgiveruddannelsen og kursusmappen er at præsentere en række muligheder, som kan anvendes i forbindelse med planlægning og afvikling af vægtstopforløb for voksne med overvægt og svær overvægt. Gennem uddannelsen præsenteres således ikke et struktureret og fastlagt vægtstopforløb, idet grundtanken bag vægtstoprådgiverkonceptet er, at vægtstoprådgivningen tager udgangspunkt i målgrupperne og deres behov, samt rådgiverens individuelle muligheder i kraft af bl.a. faglig baggrund og arbejdsområde. Imidlertid er det vigtigt at gennemføre vægtstopforløb, som i deres opbygning, er baseret på erfaring og viden på området. I løbet af vægtstoprådgiveruddannelsen præsenteres deltageren således for en række forslag til gennemførelse af vægtstopforløb. 2

6 Slutbrugerne vægtstopperne Målgruppen for vægtstoprådgiverkonceptet er overvægtige og svært overvægtige voksne, som er motiverede, og har besluttet sig for at gøre en indsats for at undgå yderligere vægtstigning, og gerne opnå et vægttab på ca. 10 pct. af udgangsvægten. Deltagerne i et vægtstopforløb betegnes som vægtstoppere. Der kan være borgere, der har behov for individuel målrettet vejledning. Nogle vægtstoprådgivere har i kraft af deres uddannelsesmæssige baggrund kompetencer til at give individuel målrettet vejledning inden for et fagområde. Rådgiveren opnår ikke gennem vægtstoprådgiveruddannelsen kompetencer til at kunne give individuel målrettet vejledning om ernæring og fysisk aktivitet. Hvis den enkelte borger har behov for individuel målrettet ernæringsvejledning, bør vægtstoprådgiveren opfordre borgeren til at opsøge f.eks. en klinisk diætist, professionsbachelor inden for ernæring og sundhed eller cand. scient. i human eller klinisk ernæring. Ved behov for individuel målrettet vejledning i forhold til fysisk aktivitet anbefales borgeren at henvende sig til f.eks. fysioterapeut eller ergoterapeut. Borgeren kan som udgangspunkt fortsætte med at følge vægtstopforløbet sideløbende med, at borgeren modtager individuel målrettet ernæringsvejledning og/eller vejledning omkring fysisk aktivitet. Blandt målgruppen for vægtstoprådgivning vil der være borgere, hvor vægtstoprådgivning ikke kan stå alene. Ved behandlingskrævende overvægt, behandlingskrævende følgesygdomme eller behandlingskrævende relaterede problemstillinger har borgeren brug for behandling. Hvornår overvægten, evt. følgesygdomme eller relaterede problemstillinger er behandlingskrævende beror på en lægefaglig vurdering af den enkelte borger og dennes helbredstilstand. Vægtstoprådgiveren skal opfordre borgeren til at opsøge dennes egen læge med henblik på at få foretaget en lægefaglig vurdering af, om overvægten, evt. følgesygdomme eller relaterede problemstillinger er behandlingskrævende, når: BMI 30¹ og borgeren ikke er henvist fra egen læge til vægtstoprådgivningen eller Ved mistanke om følgesygdomme til overvægten eller Ved mistanke om behandlingskrævende relaterede problemstillinger (f.eks. spiseforstyrrelser, psykisk sygdom eller depression) eller I alle tvivlstilfælde Vægtstoprådgiveren skal opfordre borgeren til at opsøge egen læge ved påbegyndelse af vægtstopforløbet og ved evt. forværring af borgerens tilstand. I tvivlstilfælde skal vægtstoprådgiveren altid opfordre borgeren til at opsøge egen læge. Om borgeren har udbytte af at følge vægtstopforløbet sideløbende med, at borgeren modtager behandling for overvægten, behandlingskrævende følgesygdomme, behandlingskrævende rela- ¹ Ved BMI 25-29,9 er der en øget risiko for sygdom (i forhold til normale mål), ved BMI 30-39,9 er risikoen for sygdom høj til meget høj, og ved BMI over 40 er risikoen for sygdom (i forhold til normale mål) ekstremt høj (Klinisk vejledning for almen praksis, Opsporing og behandling af overvægt hos voksne, Dansk Selskab for Almen Medicin i samarbejde med Sundhedsstyrelsen (2009), jf. 3

7 terede problemstillinger eller anden behandling kommer an på en individuel vurdering ved den behandlende læge eller anden fagperson, der behandler borgeren, evt. i samråd med vægtstoprådgiveren. Der kan være borgere, der af personlige og/eller helbredsmæssige årsager ikke kan indgå konstruktivt i et gruppebaseret vægtstoprådgivningsforløb. Kommunen eller regionen kan vælge at tilbyde disse borgere individuelle ansigt-til-ansigt-samtaler, evt. som supplement til et gruppeforløb. En vægtstoprådgiver skal ikke vejlede personer, som har sociale eller helbredsmæssige problemer af et sådant omfang, at vægtstopperen ikke har mulighed for regelmæssigt fremmøde. Baggrund Vægtstoprådgiverkonceptet bygger bl.a. på metoden Små skridt, som den bagvedliggende tilgang til læring og til den overvægtiges vægtstop/vægttab. Konceptet bag uddannelsen supplerer således andre eksisterende metoder og viden indenfor vægttab og vægtvedligeholdelse, f.eks. ernæringsog fysisk aktivitetsinterventioner. Som ved en konventionel diætbaseret vægttabstilgang baseres Små skridt-metoden på viden om, at det er energiindtag og forbrug, altså kost- og motionsvaner, der influerer på energibalancen. Der sigtes mod, at vægtstopperne efterfølgende vil leve efter de officielle anbefalinger ift. ernæring og fysisk aktivitet. Små skridt-metoden har fokus på det at komme fra ens nuværende vaner til at have nye vaner, der i højere grad er sundhedsmæssigt hensigtsmæssige. Samtidig tilgodeser metoden, at ikke alle kan eller ønsker at følge de officielle anbefalinger ift. ernæring og fysisk aktivitet, men de kan komme nærmere i den retning². Det er væsentligt, at et endeligt opnået vægttab ikke er målet, men at vægtstop og evt. det vægttab, der er muligt for den enkelte, er det bedst opnåelige. Fokus er således på adfærden og det at ændre på den i en mere sundhedsmæssigt set hensigtsmæssig retning. Små skridt-metoden ekskluderer ikke andre mere stramme og udefra styrede konventionelle vægttabstilgange, idet nogle har behov for dette. Metoden repræsenterer en alternativ tilgang til vægttab og er en mulighed for dem, der selv har ressourcer til at træffe sundere valg. Den sundhedspædagogiske tilgang i metoden er, at det er den overvægtige selv, der bestemmer og træffer valgene omkring hvilke skridt, der skal tages, og hvilke ændringer den overvægtige vil gennemføre. Små skridt er subjektivt defineret og ikke objektivt defineret. Subjektivt små skridt kan godt være objektivt store og dermed føre til et hurtigt og stort vægttab. Det afgørende er, at det er den enkelte borger, der selv bestemmer. Små skridt-metoden tager udgangspunkt i den enkelte borgers subjektivitet og oplevelse af mening. ² Hill JO. Can a Small-Changes approach help address the obesity epidemic? A report of the Joint Task Force of the American Society for Nutrition, Institute of Food Technologies, and International Food Information Council. American Journal of Clinical Nutrition 2009; 89:1-8. 4

8 Det afgørende for at opnå vægtstop er, at den enkelte borger tager ejerskab og ansvar for sin egen situation. Vægtstoprådgiveren fungerer således som støtte for den overvægtige. Målet er varigt vægttab eller vægtvedligeholdelse. Små skridt-metoden kan anvendes af overvægtige voksne, der ønsker at opnå et vægtstop eller vægttab på egen hånd eller med støtte fra f.eks. en vægtstoprådgiver. For at sikre gennemslagskraft og accept i forhold til at nå målgrupperne indgår ligeledes elementer af følgende teorier og begreber i uddannelsen, hvor der i beskrivelsen tages udgangspunkt i deres anvendelse inden for vægtstoprådgivning: Kognitiv Adfærdsteori (herunder Behavioral Choice Treatment)³. I anvendelsen af teorien på vægtstopområdet fokuseres på, at overvægtige personer kan opnå et vægtstop eller vægttab ved at fokusere på små daglige ændringer og samtidigt indgå i et forløb, hvor ændringer af vaner, adfærd og motivation til forandringer sker som del af en kognitiv proces. Gennem anvendelse af teorien opstilles et alternativ til gennem kontrol og restriktion at skabe varige adfærdsændringer, idet tilgangen er baseret på gennem frivillighed og bevidstgørelse af egne vaner og mønstre at skabe ændringer. Stages of Change anvendes af mange professionelle på forebyggelsesområdet. I modellen, der også kaldes Forandringscirklen, beskrives forskellige faser, som en person går igennem i en forandringsproces⁴. Teorien er baseret på observationer af personer, som har haft succes med livsstilsforandringer, og giver den professionelle indsigt i, hvordan man som rådgiver må være bevidst om, hvor i forandringsprocessen borgeren aktuelt befinder sig, sådan at rådgivningen kan tilpasses dette. Mindfulness er en form for opmærksomhedstræning⁵. Mindfulness er en metode til refleksion i forhold til at skabe forandringer. Metoden tager udgangspunkt i, at kognitive processer kan stimuleres i en fremadgående retning ved at have fokus på nærvær og ved at være i kontakt med egne følelser og reaktionsmønstre. Inden for mindfulness arbejdes ud fra principper, der er kendt fra meditation. Positiv psykologi. Inden for positiv psykologi er der fokus på at finde styrkerne frem for manglerne, for på den måde at finde frem til optimismen, således at motivationen kan styrkes⁶. Positiv ³ Behavioral Choice Treatment Promotes Continuing Weight Loss: Preliminary Results of a Cognitive-Behavioral Decision-Based Treatment for Obesity, Sbrocco T. et al., Journal of Consulting and Clinical Psychology,1999, Vol. 67, No. 2, ⁴ Prochaska, JO; Norcross, JC; DiClemente, CC. Changing for good: the revolutionary program that explains the six stages of change and teaches you how to free yourself from bad habits. New York: W. Morrow; ⁵ Scott R. Bishop et al. Mindfulness: A proposed operational definition. Clinical Psychology: Science & Practice 2004, 11 (3): ⁶ Positive psychology progress: Empirical validation of interventions, Seligman MEP et al, American Psychologist, 2005, 55,

9 psykologi omfatter bl.a. positive emotioner og styrker. Teorien beskriver værdien af at koncentrere sig om positive emotioner, som udvider forståelsesrammen, så der frigives overskud til at forfølge de mål, man har sat sig selv. Social Learning Theory. Teoriens grundlæggende antagelse er, at sundhedsadfærd indlæres via de nærmeste omgivelser, hvorfor relationer, rollemodeller og styrken i netværk er centrale elementer inden for social læringsteori⁷. Man lærer således ved at observere andres adfærd, og resultaterne af disse personers adfærd. Social læringsteori forklarer på den måde sundhedsadfærd som gensidige samspil mellem kognitive, adfærdsmæssige og miljømæssige påvirkninger. Begreber som motivation, opmærksomhed og genkaldelse er inden for teorien centrale i forhold til at få mennesker til at forandre adfærd. Vægtstoprådgiveruddannelsen blev udviklet for Sundhedsstyrelsen af NUMO (Nationalt Udviklingscenter mod Overvægt), og er blevet afprøvet og evalueret i perioden NUMO blev etableret som et samarbejde mellem Gerlev Idrætshøjskole, Institut for Human Ernæring ved Københavns Universitet, Adam Holst Aps og Adipositasforeningen. Undervisningsmaterialet er udformet af følgende forskere og praktikere på overvægtsområdet: Regitze Siggaard, cand. brom. human ernæring, tidl. næstformand i Adipositasforeningen, selvstændig Hanne Voldby Jensen, cand. psych., stud. ph.d., Rigshospitalet Per Brændgaard Mikkelsen, cand. scient. human ernæring, selvstændig Anette Due, cand. scient. human ernæring, ph. d., Institut for Human ernæring, KU Lise Søgaard Lund, cand. mag., ph.d., Professionshøjskolen Metropol Jesper Staarck Krab, cand. psych., selvstændig Finn Berggren, cand. scient., Gerlev Idrætshøjskole Anna Mygind, cand. scient. san., stud. ph.d., Institut for Farmakologi og Farmakoterapi, KU Thomas Meinert Larsen, cand. scient., ph.d., Institut for Human Ernæring, KU Ulla Skovbæch Pedersen, Ernæringskonsulent, Institut for Human Ernæring, KU Lisbeth Petersen, cand. mag., Edvantage group Ingela Melin, dr. med., Karolinska Institutet, Stokholm Desuden har forfatterne generelt trukket på kompetencer og viden hos Institut for Human Ernæring ved Københavns Universitet, Adipositasforeningen, Gerlev Idrætshøjskole og Adam Holst Aps. ⁷ Social learning theory, Bandura, A., Englewood Cliffs, NJ: Prentice Hall,

10 2. Forberedelse i forhold til uddannelsens 3 trin I forbindelse med de 3 trin af uddannelsen er der udarbejdet 3 e-læringsmoduler, som deltageren skal gennemgå, inden man møder på kursusdagene. De 3 e-læringsmoduler er: Modul 1: Små skridt forberedelse til trin 1 Modul 2: Samtale og relationer forberedelse til trin 2 Modul 3: Værdifulde netværk forberedelse til trin 3 E-læringsmodulet Små skridt indeholder en selvevaluering, som deltageren skal udfylde inden første mødegang på trin 1. Denne giver deltageren et overblik over hvilke kompetencer, man med fordel kan udvikle i forbindelse med uddannelsen. Evalueringen kan med fordel gentages af rådgiveren efter endt trin 3 for at vurdere, om de pågældende kompetencer faktisk er blevet udviklet. Hvert e-læringsmodul indeholder viden og øvelser målrettet deltageren, som bidrager til dennes læring. Når deltageren har gennemgået e-læringsmodulerne og løst opgaverne, vil man være godt forberedt og allerede godt i gang med at finde egne behov for læring. Denne metode modsvarer rådgivningssituationen, hvor rådgiveren støtter og hjælper, mens vægtstopperen selv tager ansvar for egen læring. Foruden e-læringsmodulerne er der udarbejdet en række artikler og øvelser målrettet overvægtige og svært overvægtige voksne indenfor forskellige emner. Øvelserne målrettet overvægtige og svært overvægtige voksne kan anvendes som en del af vægtstoprådgivningsforløbet afhængig af vægtstoppernes behov. Det samlede pensum for uddannelsen består af alle artikler, øvelser, rådgivningsmappe og de 3 e-læringsmoduler. Det er op til deltageren selv at sætte fokus på læring på de emneområder, hvor man ved, at man har et læringsbehov, eller selvevalueringen har vist et behov. 7

11 Før trin 1 læses følgende artikler: Anbefalet plan for gruppeforløb Appetitregulering Energibalance og kostsammensætning Et liv som svært overvægtig Gode forløb Grupper: Skabelon Lille formelsamling til brug for vægtstoprådgiverne Madens betydning i menneskers personlige og sociale liv Mindfulness mod overvægt Overvægt og fysisk aktivitet Realistiske forventninger til vægttab Retningslinjer for måling af kropsvægt, legemshøjde og taljeomkreds Sikkerhed i forbindelse med vægttab Slankekure Små kostændringer kan gøre en stor forskel Små skridt konceptet Vaner Vejledning Før trin 2 læses følgende artikler: At tale om overvægt med din mandlige patient, En pjece til almen praksis Autencitet Coaching Forskellige modeller for individuelle forløb God formidling God rådgivningspraksis i forhold til etniske minoriteter God rådgivningspraksis i forhold til overvægtige gravide Hvordan tager vi hensyn til de etniske minoriteter uden at give køb på vores faglighed? Inspiration til et godt gruppeforløb Inspiration til et individuelt forløb Kognitiv adfærdsterapi ved behandling af overvægt og fedme Kommunikationens betydning Kontrakt/rammerne for individuelle rådgivninger Vejledning af overvægtige gravide Før trin 3 læses følgende artikler: Motivation Mænds sundheds- og sygdomspsykologi Opsporing og behandling af overvægt hos voksne, Klinisk vejledning for almen praksis Positiv psykologi Relationer og roller Selvansvar og selvopmærksomhed hvordan medtænkes begreberne i en proces med vægtstop/vægttab? 8

12 3. Adgang til vægtstoprådgiverplatformen Vægtstoprådgiveruddannelsens e-læringsmoduler og andet materiale findes på vægtstoprådgiverplatformen på Sundhedsstyrelsens hjemmeside Der er i alt 3 e-læringsmoduler. For at komme i gang med forberedelserne til trin 1 startes med e-læringsmodulet Små skridt. Hvis man ikke kan få e-læringsmodulet til at virke, kan det skyldes, at den computer, som anvendes, ikke har installeret et program, som hedder Flash. Det er derfor vigtigt, at deltageren anvender en computer, hvor dette program er installeret. En anden ting, som kan virke forstyrrende, er, hvis alle pop-ups er slået fra i menulinjen på computeren. Deltageren skal tillade alle pop-ups på den anvendte computer for at kunne anvende e-læringsmodulerne. Øvrigt materiale findes under Materialer i menuen. Artikler og øvelser er inddelt alfabetisk og i forhold til temaer. Desuden kan man på siden finde eksempler på materialer fra kommunale og regionale vægtstopprojekter til inspiration for vægtstoprådgivere. 9

13 4. Materiale som inspiration til gruppeforløb Optimale forløb Det er vægtstoprådgivernes opgave at arbejde på at udvikle og gennemføre gode vægtstopforløb. Dette sker med udgangspunkt i målgruppen og dennes behov. Det anbefales, at rådgiveren bruger nogle af de materialer, som findes på VR-platformen, og som udgangspunkt prøver at gennemføre forløb som beskrevet. Men det er hver enkelt rådgiver, som på baggrund af egne præferencer, faglig baggrund og arbejdsområde, samt målgruppens behov, muligheder og udvikling, i sidste ende finder sin egen måde til at gennemføre vægtstopforløb. Således er det hensigten, at hver enkelt vægtstoprådgiver med tiden kan udbygge og erstatte nogle elementer med andre afhængig af målgruppe og behov. En måde at gøre dette på er f.eks. at lade vægtstopperne selv finde materialer og gode links på nettet. Fordele ved gruppeforløb I dag rådgives mange overvægtige individuelt, hvilket kræver mange ressourcer. Et omkostningseffektivt og godt alternativ er gruppeforløb. Rådgivning i grupper er tids- og ressourcebesparende, og giver samtidig typisk gode resultater. Adfærdsmodificerende rådgivning i grupper introducerer en ny måde at tænke på og arbejde med overvægtige og svært overvægtige borgere. Særligt i starten kan grupperådgivning føles uvant for nogle vægtstoppere. Erfaringer med grupper for overvægtige og svært overvægtige personer viser, at det kun er få personer, som ikke ønsker at deltage i gruppeforløb. Erfaringsudveksling og støtte fra gruppen Gruppedeltagerne lærer af hinandens erfaringer, tanker og konkrete løsninger. Støtten fra gruppen fremhæves ofte som en meget vigtig del af et gruppeforløb. Desuden frigiver det, at gruppedeltagerne hjælper hinanden til ny indsigt, energi og ressourcer hos vægtstoprådgiveren til at gennemføre bedre vægtstopforløb. Tidsforbrug Gruppesessioner kan have varierende længde. Det anbefales at anvende mindst 1½ time pr. gang. Imidlertid er det meget afhængig af gruppemedlemmerne og hvordan styringen af gruppen gennemføres. Det er vigtigt, at alle vægtstopperne kommer til orde og ingen fylder for meget heller ikke vægtstoprådgiveren. Indslusningssamtale For at sikre motivation og forståelse af de små skridt, vægtstopperen bevæger sig ud i, anbefales det at gennemføre en indslusningssamtale med hver vægtstopper inden påbegyndelse på gruppeforløb. Samtalen har som formål at afdække både vægtstopperens profil og afstemme forventninger til det vægtstopforløb, som tilbydes. I forbindelse med indslusningssamtalen foretages desuden vægt- og andre målinger. Dette sker for at sikre, at fokus for gruppesessionerne ikke bliver vægten og vægttabet alene, og for at undgå at spilde de andre vægtstopperes tid. Der er udarbejdet et spørgeskema, som vægtstoprådgiverne kan anvende i indslusningssamtalerne. Spørgeskemaet findes på VR-platformen. 10

14 Samtalerne anvendes også til indledningsvis at vurdere, om vægtstopperen har behov for f.eks. individuel målrettet vejledning om ernæring og fysisk aktivitet, eller om vægtstoprådgiveren skal opfordre borgeren til at opsøge dennes egen læge med henblik på at få foretaget en lægefaglig vurdering af, om overvægten, evt. følgesygdomme eller relaterede problemstillinger, er behandlingskrævende. I tvivlstilfælde skal vægtstoprådgiveren altid opfordre borgeren til at opsøge egen læge. Informationsmøde Før eller efter at vægtstoprådgiveren har gennemført indslusningssamtalerne, er det oplagt at gennemføre et motiverende informationsmøde. Her samles fx vægtstoppere. På mødet tydeliggøres rammer og retningslinjer for et vægtstopforløb. Der er erfaring for, at information og justering af borgernes forventninger til et vægtstopforløb er afgørende for succes. På informationsmødet præciseres krav og forventninger til deltagerne, for at de bliver en aktiv del af forløbene. Og endelig fortælles om Små skridt-metoden og den langsigtede indsats, som kræves. På informationsmødet gennemgår rådgiveren følgende: Vægtstopforløbet, hvornår første mødegang afholdes, at forløbet vil tage 15 måneder, information om at gruppesessionerne tager ca. 1½ time, hvilke dage samt evt. gebyr. Desuden beder rådgiveren deltagerne om at skrive sig på en liste eller give deres endelig tilsagn om deltagelse med oplysninger om navn, telefon, mail, rettighed til at sende vedkommende sms. Ydermere giver rådgiveren deltagerne sine kontaktoplysninger. Informationsmødet kan evt. udvides med input fra andre faggrupper. Det kan f.eks. være: En læge bidrager med viden om overvægt En fysioterapeut/idrætsuddannet bidrager med viden om overvægt og fysisk aktivitet En diætist bidrager med basisviden om mad og måltider En psykolog bidrager med viden om vaner og adfærdsforandringer Gruppesessioner Målet med gruppesessionerne er, at vægtstopperne tager kontrol over eget liv og på sigt forandrer livsstil. Formålet med sessionerne er derfor at støtte og rådgive vægtstopperne til at øge bevidstheden om egen adfærd og at skabe positive forandringer i egen adfærd. Vægtstoprådgiveren kan på baggrund af de værktøjer og metoder, som rådgiveren får gennem vægtstoprådgiveruddannelsen, udvikle sin egen måde at arbejde på med henblik på, at vægtstopperen tager ansvaret for egen adfærd og for at skabe positive forandringer i egen adfærd. Dette kan ske på flere forskellige måder f.eks. ved øvelser, samtaler, og ved at hver vægtstopper får og tager ansvar for en aktivitet på sessionerne mv. Gruppesammensætning Det kan være en fordel med så homogene grupper som muligt i forhold til f.eks. BMI, køn, alder eller tilknytning til arbejdsmarkedet. I praksis kan dette dog være vanskeligt at opnå. Derfor er det afgørende, at indslusningssamtalen også anvendes til at justere deltagernes forventninger til gruppen. F.eks. hvis alle i gruppen på nær en enkelt person har samme køn. Vægtstoprådgiveren skal generelt være opmærksom på, at der kan være et kønsperspektiv i forbindelse med rådgivningen, og at det kan bevirke, at der kan være forskel i forhold til hvilke øvelser og hvilken information som gennemgås. 11

15 Antal deltagere i gruppen For at gruppen og vægtstopforløbet skal fungere optimalt, anbefales det, at grupperne består af 8-10 vægtstoppere. Flere end 10 personer i gruppen gør det tungt og langsommeligt at nå bordet rundt, hvilket kan medføre, at vægtstopperne og vægtstoprådgiveren mister koncentrationen, og ikke er aktivt lyttende. For at undgå frafald er det vigtigt løbende at informere vægtstopperne om forløbet og de forventede resultater. Information om forløbet Gennemgå meget deltaljeret på første session, hvad der kommer til at ske. Tidsrammer, vigtige datoer, spørgeskemaer mv. Det er også vigtigt at fremhæve, hvilke regler der gælder for gruppesessionerne. Erfaringsmæssigt skal man gøre vægtstopperen opmærksom på, at hjemmearbejdet mellem sessionerne kan være krævende og vil tage mindst 1 time om dagen. Vægtstopperen skal have fokus på egne tanker og adfærd, planlægge og gennemføre forandringer og træne sine nye små skridt. At vægtstopperen har modtaget detaljeret information om forventninger og udbytte er vigtigt for at øge gennemførelsen og skabelsen af positive forandringer i egen adfærd. Kontrakt Der er gode erfaringer med at indgå en kontrakt med vægtstopperen. Kontrakten kan bruges som en ramme for rådgivningen. Desuden kan en kontrakt gøre, at vægtstopperen bliver mere motiveret til at gennemføre og skabe positive forandringer i egen adfærd. Deltagergebyr Det kan i nogle sammenhænge øge motivationen, at vægtstopperen betaler et symbolsk deltagergebyr for at deltage i vægtstopforløbet. Dette afhænger naturligvis af målgruppe og set-up. Gebyret kan evt. fungere som en slags depositum, som tilbagebetales ved endt forløb. På den måde bliver det ikke en udgift for vægtstopperen. Tilstedeværelse En forudsætning for et godt gruppeforløb er, at vægtstopperne deltager i gruppesessionerne. I forhold til resten af gruppen er det også vigtigt, at vægtstopperen melder evt. afbud, så de andre i gruppen kan få besked. Der er gode erfaringer med at sende sms er til deltagerne samme dag som sessionerne foregår. Man kan også opbygge telefonkæder, hvor deltagerne kontakter hinanden. Dette præsenteres fx på første session. At være der til tiden Det er afgørende, at alle vægtstopperne kommer til tiden. Hvis vægtstopperen ikke kommer til tiden forstyrres gruppeprocessen, og det kan ødelægge forløbet for de øvrige deltagere. Tavshedspligt Vægtstoppere har tavshedspligt i forhold til alle oplysninger om de øvrige deltageres personlige og helbredsmæssige forhold. Det er vigtigt, at vægtstoprådgiveren sørger for, at alle vægtstopperne i gruppen forstår betydningen af tavshedspligt. Tavshedspligten er også en forudsætning for åbenhed, og en åben og troværdig dialog. Tavshedspligten gælder naturligvis også for vægtstoprådgiveren. 12

16 Sessionerne Det er vigtigt i planlægningen, at hver session har et formål og et mål. Hvad skal vægtstopperen lære og have ud af hver session? Gør målet så konkret som muligt. På den måde kan vægtstoprådgiveren lettere evaluere tidligere sessioner og udvikle de kommende sessioner. Din opgave som vægtstoprådgiver er også at sørge for, at vægtstopperne får en god kontakt med hinanden allerede på første session. Gruppen får på den måde mulighed for at få en følelse af fællesskab. Alle sessioner starter med en bordet rundt, hvor vægtstopperne fortæller om, hvordan det er gået siden sidste møde med vægstop/vægttab og gennemførelsen af forandringer i egen adfærd. På første mødegang er det desuden en god ide at starte bordet rundt med, at deltagerne fortæller om deres tidligere erfaringer med vægtstop og vægttab. Denne gennemgang giver et billede af, hvordan bordet rundt fungerer for gruppen, og hvordan det føles for vægtstopperne at formidle og dele sine erfaringer med andre. Sørg for på alle sessioner at få et overblik over den aktuelle situation for vægtstopperne og de behov, som findes i gruppen. Dette gøres konkret ved, at man indleder med at sige velkommen og gå dagens program igennem. Herefter igangsætter rådgiveren bordet rundt, hvor alle deltagerne får lejlighed til at fortælle om, hvordan det går lige nu, tilbagemeldinger på hjemmeopgaver, og hvad de hver især er optaget af. Rådgiveren får her et vigtigt overblik over gruppens behov, som man som rådgiver kan bruge til at ændre på dagens program. Gruppens behov går forud for arbejdet med specifikke emner. Senere i sessionen kan der arbejdes med udvalgte temaer. Hjemmeopgaver For at få bedst mulig effekt af vægtstopforløbet skal vægtstopperne arbejde med sig selv gennem hjemmeopgaver. Opgaverne har også som formål at aktivere vægtstopperne og få dem til at bidrage til gruppens udvikling. Gennem hjemmeopgaverne arbejder vægtstopperen med sin adfærd og vaner. De spørgsmål, som indgår i en række af opgaverne, skaber refleksion og giver mulighed for at dele tanker, erfaringer og finde nye løsninger. Det er vigtigt, at du som vægtstoprådgiver fortæller vægtstopperne, at hjemmeopgaverne kan medføre til tider stærke følelsesmæssige reaktioner, og desuden at det kan være en hård men nødvendig proces, som de ikke nødvendigvis behøver at dele med gruppen. Det er op til vægtstopperne, hvor meget de vil dele med gruppen. Rådgivernes ansvar under gruppeforløb Det er vægtstoprådgiverens opgave at sørge for, at alle vægtstopperne får ordet i løbet af en gruppesession. Dette kan fx gøres ved, at vægtstopperne noterer stikord undervejs, således at man ikke glemmer, hvad man ville kommentere på. Dette er vigtigt for den talende vægtstopper, som ikke risikerer at blive afbrudt. Rådgiverens kropssprog og særligt øjenkontakt med vægtstopperne er afgørende. Via et aktivt kropssprog kan vægtstoprådgiveren evt. lettere få deltagerne til at tage ordet. En måde at arbejde med dette på er ved f.eks. at skifte mødeform. Et aktivt indslag (walkand-talk), eller sidde uden borde i rundkreds, er blot nogle metoder til at skabe en åben dialog. Det er vigtigt at identificere særligt opmærksomhedskrævende vægtstoppere. Benyt pauser mv. til at tage en snak med vedkommende om hendes/hans adfærd i forhold til gruppen. Opstil evt. sammen med den pågældende nogle pejlemærker for et godt forløb for vægtstopperen i forhold til resten af gruppen. Det kan f.eks. være en fælles aftale om, at vægtstopperen ikke må tage samme emne op mere end 2 gange på en session. 13

17 Rådgivernes opgaver Under bordet rundt -delen kan rådgiveren gøre noter i forhold til den enkelte vægtstopper. Noterne er vigtige for at kunne følge den enkeltes og gruppens udvikling. Desuden bruges notaterne til at lede de diskussioner, som ofte efterfølger bordet rundt. Notaterne kan bruges fra gang til gang i forhold til fx at henvise til tidligere sessioner, forandringer og erfaringer som vægtstopperen har fortalt om på både individuelt og gruppeniveau. Desuden brydes øjenkontakten med den, som fortæller, når rådgiveren skriver noter, og det betyder, at vægtstopperen er tvunget til at inddrage de øvrige. Rollen som vægtstoprådgiver Vægtstoprådgiveren kan vejlede vægtstopperen til et vægtstop og evt. vægttab. I praksis betyder dette, at rådgiveren har flere forskellige roller. Rådgiveren kan således både fungere som relationsskaber, facilitator, ordstyrer, underviser og rådgiver i forhold til konkrete spørgsmål. Selvevalueringen, som gennemføres i e-læringsmodul 1 om Små skridt, giver en ide, om hvor rådgiverens udviklingsområder er, både emnemæssigt og som relationsskaber mv. Det er sjældent, at man som vægtstoprådgiver, er lige god til alle rollerne. Hvis rådgiveren oplever at have svært ved nogle af rollerne, kan rådgiveren med fordel inddrage andre professionelle i forløbene. På den måde kan de forskellige personer supplere hinanden i opgaverne og rollerne på en hensigtsmæssig måde. Rollen som facilitator Rollen som facilitator betyder, at vægtstoprådgiveren har ansvaret for at have overblik og fortælle vægtstopperne, hvad de skal gøre og hvornår. For at gennemføre forløbene så godt som muligt, er det vigtigt, at rådgiveren har forberedt sig grundigt. Rådgiveren kan på forhånd lægge en tidsplan for gruppesessionerne og søge at følge den. Dog skal en tidsplan ikke følges så stramt, at det går ud over, at man som vægtstoprådgiver forholder sig til gruppens behov og kan være fleksibel i forhold til udviklingen på de enkelte sessioner. Tidsplan I denne kursusmappe er foreslået en overordnet tidsplan på et forløb, som med fordel kan justeres, så det tilpasses den aktuelle gruppe. Det er vigtigt, at rådgiveren sørger for, at alle vægtstopperne oplever at der er tid til at blive hørt, og at vægtstoprådgiveren har tid til at starte og afslutte sessionen på en god måde. Ved en tydelig gennemgang af programmet for dagens session, skabes en tryghed hos vægtstopperne, idet de ved og kan mærke, at rådgiveren har en plan for, hvad der skal ske. Leder og ordstyrer Det er rådgiveren, der er gruppeleder, og som skal fungere som ordstyrer. Det betyder, at det er rådgiveren, som bestemmer, hvem der taler og hvor længe. Det er vigtigt, at man som rådgiver påtager sig denne rolle, så man sikrer, at alle bliver hørt. Det kan forekomme, at én eller 2 personer gennem deres adfærd, ender med at dominere gruppesessionen, og det skaber frustration hos både rådgiver og de øvrige i gruppen. Dette skal man som gruppeleder og ordstyrer kunne handle på. Samtidigt skal der være plads til, at gruppen folder sig ud som gruppe, og at deltagerne kommer i dialog med hinanden. Man kan som rådgiver med fordel arbejde med aktiverende og åbne spørgsmål for at få gang i den proces. 14

18 Øvelser Til hver gruppesession vil der være mulighed for at inddrage vægtstopperne aktivt ved fx at præsentere en række øvelser undervejs. Det kan være øvelser, som de skal lave derhjemme og på gruppesessionerne. Når øvelser udleveres, skal rådgiveren sikre sig, at alle har forstået, hvad øvelserne går ud på. Det kan fx være, at der er vægstoppere, som har svært ved at læse, og som derfor skal hjælpes på vej. Når vægtstopperne ved, hvad de skal, og har forstået meningen med det, vil de både være motiverede, og også bedre kunne løse opgaverne. Øvelser, der findes på VR-platformen, kan frit kopieres og anvendes af vægtstoprådgiverne i et vægtstoprådgivningsforløb afhængig af hvad der er relevant for målgruppen. Rollen som vejleder Den centrale opgave som vægtstoprådgiver i et gruppeforløb er at fungere som vejleder og støtte for vægtstopperne. Vægtstopperne skal have hjælp og inspiration til at forandre vaner og adfærd. Rådgiverens rolle er ikke at forandre deltagernes adfærd. Målet er at hjælpe vægtstopperen til at se mulighederne og finde egne små skridt til forandringer. Det er vigtigt, at vægtstopperen tager disse skridt i sit eget tempo. At være rådgiver indebærer også at fungere som vejviser, hjælpe vægtstopperen forbi svære passager og give ansvaret og kontrollen tilbage til vægtstopperen, sådan at vægtstopperen klarer resten på egen hånd. I dialogen med vægtstopperne er det vigtigt, at rådgiveren tænker meget over sit kropssprog og stemmeføring. Gennem positive signaler fra vægtstoprådgiveren styrkes motivationen og troen hos borgeren på, at det kan lade sig gøre at forandre adfærd. Hvis rådgiveren af forskellige årsager kommer til at virke aggressiv, irritabel eller dominerende, kan det betyde, at nogle af vægtstopperne lukker i og så forstærkes rådgiverens eventuelle følelse af irritation måske også. Rollen som underviser I forbindelse med et forløb vil rådgiveren have behov for at undervise i konkret viden. I den forbindelse bør rådgiveren sikre sig, at vægtstopperne også har forstået og tager den nye viden til sig. Rådgiveren skal også kunne give alle vægtstoppere det samme niveau af opmærksomhed og øjenkontakt under formidlingen. Rådgiveren kan med fordel indlægge aktiverende spørgsmål, så alle vægtstoppere inddrages. Hvis man bruger flipover eller tavle, er det en god idé at skrive først, og derefter vende sig om og tale bagefter med fronten mod gruppen, idet det kan være vanskeligt for vægtstopperne at høre, hvad vægtstoprådgiveren siger, hvis rådgiveren taler med ryggen til vægtstopperne. Som rådgiver skal man være opmærksom på, at mennesker har forskellige læringsstile. Nogle lærer bedst ved at lytte, andre ved at skrive og nogle ved at prøve tingene af. Hvis det er muligt, vil en kombination af undervisningsformer være at foretrække, så alle læringsstile stimuleres. Dette kan fx være gennem brug af film, ved at løse opgaver eller ved at kigge på og røre emballager til fødevarer. 15

19 5. Praktiske forberedelser til et vægtstopforløb Lokale og omgivelser Sørg for et lokale med plads til personer, helst geografisk tæt på vægtstopperne. Det må gerne være et lyst og hyggeligt rum med f.eks. grønne planter. Det er ikke nødvendigvis en fordel med borde prøv at bryde rammen ved f.eks. at fjerne bordene og indlægge aktive pauser. Redskaber Computer Hvis der er planlagt præsentation via computeren sørg da for at checke computer og projector inden start. Hvis man anvender film husk at koble små højtalere til computerne, da den højtaler, der er indbygget i computeren som oftest ikke er tilstrækkelig til at få lyden igennem. Øvelser Sørg for at have kopieret det materiale, som skal udleveres Flipover/whiteboard Hvis der anvendes flipover sørg for at tjekke, at der er nok papir på flip-overen, og at tusserne virker. Hvis man bruger whiteboard husk at have særlige tusser, der virker, og viskeklud parat Andet Sørg for skriveredskaber og papir, som deltagerne kan skrive på særligt vigtigt ved bordet rundt Forplejning afhængig af tidspunkt kan det være nødvendigt med noget forplejning. Vand, the og kaffe er ofte godt og sørg evt. for noget frugt og grønt. Lad vægtstopperne være med til at bestemme, hvad forplejningen skal være. Rådgiverens noter Rådgiveren kan med fordel medbringe en mappe, hvor man har alle skemaerne fra indslusningssamtalen. På den måde har rådgiveren styr på deltagernes udgangspunkt. Efterhånden kan alle noter fra de forskellige mødegange samles sammen i et separat chartek pr. deltager således har rådgiveren hele tiden et overblik over den enkeltes udvikling og er dermed bedre i stand til at give relevant rådgivning. Vægtstoprådgiveren noterer ved hver session deltagernes fremmøde. 16

20 6. Forslag til program for gruppe- og individuelle vægtstoprådgivningsforløb Foreslået tidsforbrug for gruppeforløb I det følgende er skitseret et forløb på 15 måneder. Varigheden af forløbet kan evt. justeres. Det anbefales generelt at tilbyde interventioner, der varer længere end 12 mdr. Dette fordi målet ikke er at opnå et så stort og hurtigt vægttab som muligt, men derimod at opnå et vægttab, der er stort nok (10 pct. af startvægten), og som kan vedligeholdes permanent. Et mindre vægttab, der kan vedligeholdes, er bedre end et større vægttab, der ikke kan vedligeholdes. Gruppens karakteristika Homogen mht. alder, køn, diagnose, BMI og beskæftigelse Fast gruppe 8-10 personer pr. gruppe Varighed pr. gruppemøde 1½ time Administration er ikke inkluderet i denne tid, men omfatter yderligere 1½ time pr. møde, dvs. 3 timers arbejde for vægtstoprådgiveren pr. møde Tidsplan Et samlet forløb varer 15 måneder Før start (evt. efter fælles informationsmøde): Individuel indslusningssamtale (30 min. pr. person) Start: Et fælles informationsmøde på 1½ time med forelæsning for flere (f.eks. 3) grupper på én gang Vægtstopforløb: 7 mødegange fordelt på 12 uger Opfølgning: 3 mødegange fordelt på 12 mdr. (gerne fortsat opfølgning derefter) Skema for et gruppeforløb Før start (evt. efter fælles informationsmøde): Individuel indslusningssamtale Uge 1: Fælles informationsmøde Uge 2, 3, 4, 5, 7, 9 og 12: Gruppemøder (forløb) Måned 3, 6 og 12 derefter: Gruppemøder (opfølgning) Samlet varighed: 15 mdr. Vægtstoprådgiverens tidsforbrug pr. gruppe Hvert gruppemøde varer 1½ time. Dertil kommer 1½ time til forberedelse og administration 1 fælles informationsmøde (ved 3 grupper på én gang): 2 timer 10 gruppemøder: 30 timer I alt: 32 arbejdstimer pr. gruppeforløb over 15 mdr. (3-5 arbejdstimer og 16,5 kontakttimer pr. borger) 17

21 Plan for målinger Overvåget måling af højde, vægt og taljeomkreds ved indslusningssamtalen. Det er vigtigt, at startmålingen foretages inden vægtstopperen går i gang med at foretage livsstilsændringer. Til indslusningssamtalen instruerer vægtstoprådgiveren vægtstopperen i målingen. Overvåget måling af vægt og taljeomkreds efter 12 uger og efter 15 måneder. Vægtstopperen laver selv-registrering af morgenvægt og -taljeomkreds i skema og plot på kurve hver 4. uge under hele forløbet. Gruppeforløb Holdforløbet består af to faser. Første fase varer 12 uger, hvor vægtstoprådgiveren mødes hyppigt med holdet for at komme godt i gang med processen. Anden fase varer 12 måneder, hvor rådgiveren mødes mindre hyppigt med holdet, og hvor formålet er, at vægtstopperne bliver ved med de gode vaner og opnår varigt vægttab. Indslusning Indslusningsspørgeskema fremsendes og/eller udleveres til hver enkelt person, der er interesseret i at deltage i et vægtstopforløb. Besvarelserne danner udgangspunkt for en personlig indslusningssamtale på ca. 25 min. (to vægtstoppere pr. time). Den enkelte får under samtalen grundig information om, hvad forløbet går ud på, og kan ved samtalens afslutning give tilsagn om, at man ønsker at være med i et vægtstopforløb, eller man kan vende tilbage senere med tilsagn og dermed komme på et senere hold. De personer, der vurderes egnede til et kursusforløb, bliver tilbudt at deltage i et fælles informationsmøde, der udgør starten på forløbet. Der foretages overvåget måling af højde, vægt og taljeomkreds ved indslusningssamtalen. Til indslusningssamtalen instruerer vægtstoprådgiveren vægtstopperen i målingen. Den personlige indslusningssamtale kan evt. foregå efter informationsmødet. Informationsmøde Det anbefales, at forløbet startes med et fælles informationsmøde på 1½ time. Her er det muligt, at deltagere fra mere end en gruppe (f.eks. tre) kan deltage. Formen kan være forelæsning og indholdet er små skridt konceptet. Der udleveres evt. en personlig, skriftlig vægttabsguide til hver deltager ( Små skridt til vægttab der holder, Sundhedsstyrelsen og Komiteen for Sundhedsoplysning 2009 eller 10 veje til Vægttab, Sundhedsstyrelsen og Komiteen for Sundhedsoplysning 2011). Begge publikationer kan købes hos Komiteen for Sundhedsoplysning, Desuden kan publikationerne downloades fra Sundhedsstyrelsens hjemmeside Hvis der ikke udleveres en vægttabsguide til hver deltager, udleveres et separat skema til registrering af selvregistreringer af morgenvægt og taljeomkreds. 18

22 Indhold i informationsmødet kan være: Forskningsbaseret viden om vægtregulering og vægttab med fokus på varigt vægttab og energi balancen som grundlæggende forklaring. Gennemgang af forskellige strategier og metoder. Budskab: Det er op til den enkelte vægtstopper at vælge sin egen vej. Beskrivelse af gruppemødeforløbet. Udlevering af øvelse Find dine potentialer samt instruktion i øvelsen. Gruppemødeforløb Gruppemødeforløbet begynder ugen efter informationsmødet og forløber over to faser. I fase 1 ligger fokus på at gennemføre små skridt og i fase to er fokus på at vedligeholde de små skridt. Informationsmøde: Uge 1. Fase 1 gruppemøder: Uge 2, 3, 4, 5, 7, 9 og 12. Fase 2 gruppemøder: Måned 3, 6 og 12. Dvs. 10 gruppemøder i alt. Samlet varighed: 15 mdr. Der foretages overvåget måling af vægt og taljeomkreds i forbindelse med det sidste gruppemøde i fase 1 (uge 12) og sidste gruppemøde i fase 2 (måned 12). Hver enkelt vægtstopper foretager selvregistrering af morgenvægt og -taljeomkreds i skema og plot på kurve i den udleverede vægttabsguide. Tidsplan og prioritering af gruppeforløb Denne plan kan danne udgangspunkt for en tidsfordeling i forhold til gennemførsel af gruppemøder. Mødepunkter Velkommen og almen orientering ved vægtstoprådgiver Siden sidst individuel runde med fokus på motivation, handlemål og efterlevelse Siden sidst - fælles drøftelse og udveksling Sammenfatning siden sidst ved vægtstoprådgiver Næste skridt oplæg Individuel og fælles refleksion på oplæg Generelle spørgsmål og gruppevejledning Opsummering og afrunding I alt Varighed 5 min min. 10 min. 5 min. 10 min min. 10 min. 5 min. 90 min. 19