Konjunkturundersøgelse af vognmandserhvervet i Danmark 2016

Transkript

1 Konjunkturundersøgelse af vognmandserhvervet i Danmark 2016

2 Indhold Indledning Konklusioner Kendetegn og udvikling i: 1. Strukturer i branchen 2. Regnskabstal 3. Udviklingen i 2015 og forventningerne til Tema 2016: Fastholdelse og rekruttering Indledning Temaet i Dansk Transport og Logistiks (DTL) årlige konjunkturundersøgelse er fastholdelse og rekruttering om virksomhedernes arbejde for at styrke konkurrenceevnen og udviklingen ved at sikre, at nye, dygtige medarbejdere tiltrækkes til virksomheden, og at de nuværende fastholdes i virksomheden. Det er afgørende, at virksomheden har adgang til og tilgang af nye, dygtige medarbejdere, og at de nuværende bliver, hvis virksomhedens vækst ikke skal hæmmes og vigtig viden gå tabt, så ressourcer spildes på genopbygning. Samtidig er rekruttering, også i vognmandserhvervet, i kraftig fokus for den politiske debat om konkurrenceevnen. Konjunkturundersøgelsen er gennemført ved udsendelse af et spørgeskema til af DTLs medlemsvirksomheder. 480 virksomheder har indgivet svar i konjunkturundersøgelsen Det giver en tilfredsstillende svarprocent på 26,3 pct., og 84 har besvaret undersøgelsens temaspørgsmål om fastholdelse og rekruttering. Virksomhederne har i alt lastbiler, 412 varebiler, en samlet beskæftigelse på inkl. selvstændigt erhvervsdrivende og en samlet omsætning på 4,8 milliarder kr. Virksomhederne er blevet spurgt om udviklingen i omsætning, beskæftigelse, økonomisk resultat, transportpriser, investeringer og kapacitetsudnyttelse og er blevet bedt om deres vurdering af udviklingen i det forløbne år (2015) i forhold til året før (2014). Desuden er de blevet bedt om at angive deres forventninger til udviklingen i det kommende år (2016) i forhold til året før (2015). Selve analysen fokuserer på tre variable: National eller international transport, transporttype og virksomhedsstørrelse målt på beskæftigelse. De tre variable belyses i forhold til de økonomiske nøgletal, herunder resultat pr. beskæftiget og overskudsgrad. Forsidefoto: Finn Bjerremand Andersen Ved spørgsmål til konjunkturundersøgelsen henvises til Ove Holm Tlf.: oho@dtl.eu Morten Pernø Tlf.: mpe@dtl.eu

3 Konklusioner Den politiske bevidsthed om transporterhvervets vilkår og udfordringer med unfair konkurrence og social dumping er samlet set blevet styrket gennem de seneste år, både i EU og i Danmark, via Europa Parlamentsvalget i 2014, valget af en ny Kommission og flere nationalstatslige initiativer for at dæmme op herfor. Folketingsvalget i 2015 var i sig selv en ikke ubetydelig styrkelse af bevidstheden, da temaet fyldte en del i valgkampen, men valgresultatet betød dog en vis svækkelse af viljen til bekæmpelsen, som ikke opvejes af en række andre ellers udmærkede politiske tiltag. DTL-Danske Vognmænd og partnere har både iværksat en underskriftsindsamling Fair Transport for at binde Europa Parlamentet til at komme med forslag, der kan sikre et fair europæisk transportmarked, og fået udarbejdet en rapport Sideveje i Dansk Transport af COWI. Rapporten belyser østchaufførernes arbejds- og livsvilkår, når de kører på Norden, og resultaterne er ved flere lejligheder blevet forelagt danske og europæiske politikere. Den økonomiske situation er dog stadig helt afgørende for branchens tilstand. Krisen trækker stadig sine spor, og det forventede opsving har været noget mere mat end håbet. Branchens rekrutteringsudfordringer er dog reelle, og en sikring af transporterhvervet som attraktivt i form af fair konkurrence, gode indtjeningsmuligheder og ordentlige arbejdsforhold må være en politisk mærkesag for såvel branchen som politikerne. Udviklingen i resultatet pr. beskæftiget har igen altovervejende været positiv. Flertallet har oplevet fremgang, især Byggeelementer m.v. og Dagligvarer, dog har flere i år end sidste år oplevet nedgang. Byggeelementer m.v., Specialtransporter, Grus, sten m.v. og Affaldstransport har opnået de højeste resultater Blandet palleteret stykgods m.v., Møbel- og tæppetransporter m.v., Kurértransport m.v. de laveste. Ingen transporttype har heller i år haft et nul- eller negativt resultat pr. beskæftiget. Flertallet præges stadig af en lav overskudsgrad, og tendensen er blandet sammenlignet med sidste år. Flest underskud findes i Møbel- og tæppetransporter m.v., Blandet palleteret stykgods m.v., Kurértransport m.v., Dagligvarer og Grus, sten m.v., hvor mellem 18 og 2 pct. har en negativ overskudsgrad. Færrest i Specialtransporter, Jern og metalvarer, Affaldstransport, Byggeelementer m.v. og Landbrugs- og gartneriprodukter. Specialtransporter og Jern og metalvarer har haft de højeste andele af virksomheder med høje overskudsgrader over 10 pct. (ca. 40 pct.). Kurértransport m.v., Byggeelementer m.v. og Affaldstransport de næsthøjeste og Blandet palleteret stykgods m.v., Dagligvarer, Grus, sten m.v. og Landbrugs- og gartneriprodukter de laveste. 1. Strukturer i branchen Transportbranchen har et stort antal virksomheder med én eller meget få beskæftigede, et forholdsvist lille antal store virksomheder med mange beskæftigede, som har ansat en meget stor andel af de beskæftigede i branchen, og mange små og få store vognmandsvirksomheder målt efter antallet af lastbiler. De hyppigste transportaktiviteter er transporten af Grus, sten m.v. og Blandet palleteret stykgods m.v. sammen med Landbrugs- og gartneriprodukter, Byggeelementer m.v. og Affaldstransport, som samtidig udgør størstedelen af omsætningen hos flest selskaber. I de senere år er der kun sket små forskydninger i andelene for typerne af virksomheder efter deres grad af national og international transport. I år er der lidt flere med nationale og pct. internationale transporter og færre med mindre end 10 pct. internationale transporter. Der er en tendens til, at de større virksomheder er overrepræsenterede, og at de mindre virksomheder tilsvarende er underrepræsenterede. Der foreligger dog besvarelser fra et fuldt tilstrækkeligt antal mindre virksomheder til, at analysens resultater giver et retvisende billede også af dette segment. 2. Regnskabstal Der er en svagt forbedret indtjeningsevne hos vognmandsvirksomhederne. Overskudsgraden målt efter transporttype er stadig relativ lav og kun svagt forbedret i forhold til sidste år, og den er i år mere blandet moderat forbedret målt efter antal beskæftigede. Det gennemsnitlige resultat pr. beskæftiget har fortsat sin forbedring, omend i mindre grad end sidste år, og er steget til kr. mod kr. i 2014, 4 gange så stort som i lavpunktet i 2009 og 29 pct. over niveauet i 2008 det hidtil højeste niveau, også i forhold til de gode år. Konjunkturundersøgelse af vognmandserhvervet i Danmark

4 3. Udviklingen i 2015 og forventningerne til 2016 Det overordnede indtryk af udviklingen i aktivitet og økonomi i vognmandserhvervet i det forløbne år er i år svagt positivt, dog i mindre grad end sidste år og fortsat uden prisfremgang. For det kommende år peger forventningerne i en mere positiv retning i forhold til sidste år og forsigtig positiv i forhold til det forløbne: I flertallet af nøgletal venter flere end sidste år fremgang, mest i investeringerne og transportpriserne, og færre venter nedgang, især i omsætningen og beskæftigelsen. I forhold til det forløbne år venter færre nedgang i især transportpriserne, men også færre fremgang i især beskæftigelsen og omsætningen. Kun i omsætningen har et flertal i større eller mindre grad oplevet fremgang i 2015, og andelen med uændrede forhold er steget i de fleste nøgletal, bortset fra transportpriserne. Den økonomiske uro i årets løb præger flertallet af transporttyperne i forhold til sidste år, da niveauet generelt er lavere for omsætningen og det økonomiske resultat, og flere har oplevet en stærkere tilbagegang i transportpriserne og nogle stærk tilbagegang i begge førstnævnte nøgletal. Møbel- og tæppetransporter m.v. og Træ (kævler m.v.) har oplevet mindst fremgang. I forventningerne til det kommende år er de fleste transporttyper generelt mindre positive for omsætningen og mere positive for det økonomiske resultat i forhold til det forløbne år og mindre positive for begge i forhold til sidste år. Forventningerne til transportpriserne er generelt mere positive og entydigt positive til det økonomiske resultat. Udviklingen har generelt været mest positiv i de fleste nøgletal for de fleste virksomheder efter andelen af internationale transporter, mest for de med op til 50 pct. og Mere end 80 pct. internationale transporter og overvejende slet ikke for de med 100 pct. nationale transporter, men alle har haft entydigt og nogle mere negative nettotal i transportpriserne. Forventningerne til det kommende år er i forhold til det forløbne år generelt lidt afdæmpede for beskæftigelsen, det økonomiske resultat og investeringerne og lidt mere positive for transportpriserne, omsætningen og kapacitetsudnyttelsen. I forhold til sidste år er de generelt lidt afdæmpede til det økonomiske resultat, men primært mere positive til de øvrige nøgletal. Virksomheder med 100 pct. nationale transporter og pct. internationale transporter er her de eneste med positive forventninger i alle nøgletal. 4. Fastholdelse og rekruttering Temaet i DTLs konjunkturundersøgelse 2016 fokuserer på virksomhedernes indsats for at fastholde nuværende og tiltrække nye, dygtige medarbejdere. Virksomhedens konkurrenceevne og muligheder for at udvikle sig afhænger af, om der er adgang til og tilgang af tilstrækkeligt med dygtige medarbejdere som chauffører og til kørselsledelse og disponering, lager og terminal, bogføring, regnskab, økonomistyring, IT, salg, marketing m.v. Med årets tema har vi fået et billede af virksomhedernes oplevede mangel på dygtige medarbejdere og de jobfunktioner, manglen forekommer og forventes i, de tiltag, de bruger og vil bruge for at fastholde og tiltrække dygtige medarbejdere, og det omfang, som de ansætter og forventer at ansætte nye eller andre typer af medarbejdere for at imødegå manglen nu og i de næste 3-5 år. Hovedkonklusionerne er: 41 pct. af virksomhederne oplever i dag mangel på dygtige medarbejdere i nogen eller høj grad, mens 56 pct. slet ikke eller kun i ringe grad oplever mangel. 43 pct. af virksomhederne oplever i dag mangel i nogen eller høj grad på dygtige chauffører, mens 13 pct. oplever mangel på kørselsledere/disponenter og 8 pct. mekanikere og værkstedsarbejdere. 6 pct. oplever mangel på dygtige medarbejdere i bogføring, regnskab og økonomistyring, 5 pct. i lager- og terminalarbejde, IT og andre jobfunktioner. Færrest 4 pct. oplever mangel på dygtige medarbejdere i salg og marketing. I de kommende 3-5 år forventer 46 pct. af virksomhederne i nogen eller høj grad at mangle dygtige chauffører, mens 12 pct. forventer at mangle dygtige kørselsledere/disponenter og 11 pct. dygtige mekanikere og værkstedsarbejdere. Manglen bliver især presserende for chauffører, lager- og terminalarbejdere og, i mindre grad, i bogføring, regnskab og økonomistyring. 70 pct. af virksomhederne tilbyder i dag attraktive løn- og pensionsforhold for at fastholde og tiltrække dygtige medarbejdere, mens 56 pct. tilbyder fleksible arbejdstider, 51 pct. gode uddannelsesmuligheder og 46 pct. attraktive personalegoder. 38 pct. samarbejder med kolleger om at tiltrække nyt personale, mens 36 pct. prøver at uddanne lærlinge og 34 pct. samarbejder med uddannelsessteder. 27 pct. samarbejder med jobcentre og 26 pct. tilbyder attraktive lærlingeforhold. I de kommende 3-5 år forventer eller overvejer 74 pct. at tilbyde attraktive løn- og pensionsforhold, 73 pct. at tilbyde gode uddannelsesmuligheder, 68 pct. attraktive personalegoder og 64 pct. fleksible arbejdstider. 50 pct. forventer eller overvejer at uddanne flere lærlinge og 48 pct. at tilbyde attraktive lærlingeforhold. 50 pct. af virksomhederne ansætter i dag medarbejdere fra andre brancher for at imødegå manglen på dygtige medarbejdere, mens 36 pct. ansætter medarbejdere med en anden eller højere uddannelse og 35 pct. kvindelige medarbejdere. 24 pct. ansætter nydanskere. I de kommende 3-5 år forventer eller overvejer 52 pct. at ansætte medarbejdere fra andre brancher, 46 pct. at ansætte kvindelige medarbejdere, 42 pct. at ansætte medarbejdere med en anden eller højere uddannelse og 41 pct. at ansætte nydanskere. 4 Konjunkturundersøgelse af vognmandserhvervet i Danmark 2016

5 Nye maskiner til nye tider Entreprenørmaskiner Transportmateriel Landbrugsmaskiner Industrimaskiner Fleksibilitet Ved du nok om, hvad leasing kan gøre for din virksomhed? Du ved sikkert, at du kan lease næsten hvad som helst. Men ved du også, hvordan leasing i det hele taget kan skabe vækst for din virksomhed? Hent gratis viden på nyetider.nu Se inspirations-filmen om leasing og vækst på nyetider.nu Få den gratis rapport "Løftestang til vækst" på nyetider.nu

6 1. Strukturer i branchen Denne del af konjunkturundersøgelsen fokuserer på strukturer i vognmandserhvervet, herunder størrelse af virksomhederne, selskabsform og typer af transportaktivitet. Fordelingen af de forskellige typer transportaktiviteter fremgår af følgende figur. Den enkelte virksomhed kan have flere transportaktiviteter. Virksomhedens transportaktivitet efter type Den enkelte virksomhed kan have flere transportaktiviteter Værdigods (tobak, spiritus, it-udstyr, antikviteter m.v.) Vintertjeneste Træ (kævler, forarbejdet og flis) Trucking, søcontainere og veksellad Specialtransporter (inkl. sværgods) Spørgsmålet om virksomhedens aktivitetstyper er blevet opdelt i to spørgsmål: Et om trucking og transport af søcontainere og/eller veksellad og et om varetyper. Møbel- og tæppetransporter samt flytning Maskintransport (ikke specialtransporter) Levende dyr Landbrugs- og gartneriprodukter (inkl. foderstoffer og blomster) Køle- og frysegods (ikke dagligvarer) Kurér-, ekspres- og budkørsel, pakketransport Jern og metalvarer til industri (f.eks. stålplader, stålrør og jernskrot) Grus, sten, sand, jord, cement og lignende Farligt gods Dagligvarer (kølede og ikke-kølede) Byggeelementer og byggematerialer inkl. kranarbejde Bulkvarer fra industrien (ikke temperaturreguleret silo, tank og lad) Blandet palleteret stykgods inkl. fragtmandslignende kørsel Beton (kørsel med betonkanon) Autotransporter Autobugsering/Redningstjeneste/Vejhjælp Asfalt og tjære Andet Affaldstransport (inkl. sikkerhedsmakulering og slamsugning) Antal virksomheder, som udfører transportaktiviteten Antal virksomheder ud af i alt 480 Antal virksomheder, hvor transportaktiviteten udgør mere end 25% af omsætningen 6 Konjunkturundersøgelse af vognmandserhvervet i Danmark 2016

7 Figuren angiver både hvor mange virksomheder, som udfører den pågældende transportaktivitet, og antallet af virksomheder, hvor transporttypen udgør mere end 25 pct. af virksomhedens omsætning. Mange virksomheder har flere forskellige transporttyper. Transport af Grus, sten m.v. er den hyppigst forekommende transportaktivitet, efterfulgt af Blandet palleteret stykgods m.v., Landbrugs- og gartneriprodukter, Byggeelementer m.v. og Affaldstransport. Det er også disse transporttyper, som udgør størstedelen af omsætningen hos flest selskaber. 61 pct. af virksom- hederne med transport af Grus, sten m.v. og Blandet palleteret stykgods m.v. angiver, at transporttypen udgør mere end 25 pct. af omsætningen, mens hhv. 56, 54 og 40 pct. af virksomhederne med transport af Landbrugs- og gartneriprodukter, Byggeelementer m.v. og Affaldstransport angiver det samme. Tendensen fra flertallet af de senere års konjunkturundersøgelser til et fald i Affaldstransport er fortsat fra sidste år, da kun 115 virksomheder har været aktiv i transporttypen i år mod 142 sidste år. Fordeling af virksomheder efter udbud af logistikydelser Antal virksomheder ud af 480 virksomheder Varedistribution Oplagring af gods Emballering, pluk og mærkning/ etikettering af gods Ordremodtagelse Lagerstyring Fakturering Dokumentbehandling i øvrigt Logistikrådgivning og -optimering Spedition Virksomheden tilbyder ikke logistikydelser Andet Figuren ovenfor viser også, at de mest almindelige logistikydelser stadig er Varedistribution og Oplagring af gods. Det fremgår af figuren, at 276 virksomheder, dvs. næsten 6 ud af 10, ikke udbyder logistikydelser. Konjunkturundersøgelse af vognmandserhvervet i Danmark

8 Fordeling af virksomheder efter udbud af serviceydelser Antal virksomheder ud af 480 virksomheder Kranarbejde og hejsning Udlejning af materiel Opstilling og eftermontering Færdiggørelse af produkter Landbrugsrelaterede ydelser (eks. roevaskning, kørsel m. kyllingefanger eller lign.) Virksomheden udfører ikke serviceydelser Andet Den mest udbudte serviceydelse er igen i år Kranarbejde og hejsning, efterfulgt af Udlejning af materiel. Personligt ejet virksomhed Anpartsselskab (ApS) Aktieselskab (A/S) Interessentskab (I/S) Øvrige Fordeling af virksomheder efter selskabstype 3% 0,5% 17% Vognmandsvirksomhederne er i stort omfang personligt ejede, selvom mange har valgt anparts- og aktieselskabsformen. Antallet af interessentskaber og andre selskabsformer er ganske få. Antallet af de personligt ejede vognmandsvirksomheder er uændret på 51 pct., mens antallet af anpartsselskaber er vokset lidt til 28 pct. Antallet af aktieselskaber udgør også i år 17 pct. 28% 51% 8 Konjunkturundersøgelse af vognmandserhvervet i Danmark 2016

9 Fordelingen af det samlede antal virksomheder efter størrelse målt på beskæftigelse 4% 4% 1% Ses på virksomheders størrelse efter antal beskæftigede, fremgår det, at lidt mere end en tredjedel af virksomhederne er selvkørende vognmænd uden andre beskæftigede i virksomheden, mens tre ud af fire 76 pct. af det samlede antal virksomheder har under 10 beskæftigede. Virksomheder med og flere end 50 beskæftigede udgør hhv. 19 pct. og 5 pct. af det samlede antal virksomheder. 15% 35% 19% 22% 1 beskæftiget 2-3 beskæftigede 4-9 beskæftigede beskæftigede beskæftigede beskæftigede 10% 4% 5% 100+ beskæftigede 12% 27% 25% Fordelingen af beskæftigelsen i forhold til virksomhedernes størrelse målt på beskæftigelse 17% 1 beskæftiget 2-3 beskæftigede 4-9 beskæftigede Ses i stedet på beskæftigelsen fordelt på størrelsen af virksomhederne fremgår det, at de tidligere omtalte 76 pct. virksomheder med under 10 beskæftigede tegner for sig 21 pct. af beskæftigelsen. Det er uændret i forhold til sidste år. Omvendt tegner de 5 pct. af virksomhederne, der har mere end 50 beskæftigede, sig for hele 37 pct. af den samlede beskæftigelse. De 19 pct. af virksomhederne, der har beskæftigede, tegner sig for 42 pct. af beskæftigelsen beskæftigede beskæftigede beskæftigede 100+ beskæftigede Konjunkturundersøgelse af vognmandserhvervet i Danmark

10 11% 1% 0,2% 4% Fordelingen af virksomheder efter størrelse fordelt på antal lastbiler 41% Figuren viser, at 84 pct. har op til 9 lastbiler, og at lidt over 5 pct. af virksomhederne har 26 eller flere lastbiler. 20% 1 lastbil 23% Usikkerhed: ± 8 pct. 2-3 lastbiler 4-9 lastbiler lastbiler lastbiler lastbiler 100+ lastbiler 6% 3% 4% Fordelingen af virksomheder efter andelen af nationale og internationale transporter 18% 100 pct. nationale transporter 70% Figuren viser virksomhederne fordelt efter deres andel af nationale og internationale transporter. Der er i de senere år kun sket ganske små forskydninger i andelene for typerne af virksomheder efter deres grad af national og international transport. Andelen af virksomheder med Mindre end 10 pct. internationale transporter er faldet fra 20 pct. sidste år til 18 pct. i år, mens andelen med mere end 50 pct. internationale transporter med 7 pct. er uændret i forhold til sidste år. Modsat er andelene med 100 pct. nationale transporter og pct. internationale transporter vokset fra hhv. 69 og 5 pct. sidste år til hhv. 70 og 6 pct. i år. Mindre end 10 pct. internationale transporter pct. internationale transporter pct. internationale transporter Mere end 80 pct. internationale transporter 10 Konjunkturundersøgelse af vognmandserhvervet i Danmark 2016

11 Foto: Finn Bjerremand Andersen 2. Regnskabstal De følgende figurer viser resultat pr. beskæftiget. Personligt ejede virksomheder og interessentskaber er ikke medtaget, da det opgivne resultat som hovedregel ikke er fratrukket indehaverens løn. Derfor vil denne type virksomheder ofte vise et relativt højt resultat pr. beskæftiget. Den samme problematik kan gøre sig gældende med hensyn til medhjælpende familiemedlemmer i mindre virksomheder. Bemærk også, at der ikke skelnes mellem heltids- og deltidsbeskæftigede. Resultat pr. beskæftiget Kr Gennemsnit 2 til 9 10 til til 50 Det gennemsnitlige resultat pr. beskæftiget for virksomheder, som ikke er personligt ejede, viser fortsat, omend i mindre grad end sidste år, tegn på en væsentlig bedring siden det historiske lavpunkt i 2009 på blot kr., idet det i 2015 er steget til kr. Det er 6 pct. højere end i 2014, hvor det udgjorde kr., 4 gange så højt som i 2009 og 29 pct. over niveauet på kr. fra Det er det hidtil højeste niveau, selv målt i forhold til de gode år, hele 10 pct. højere end i 2006, og nu også 2 pct. højere end det hidtidige topresultat pr. beskæftiget fra Udviklingen dækker dog samtidig over en betydelig variation virksomhederne imellem afhængig af deres størrelse målt ud fra antallet af beskæftigede. Virksomheder med beskæftigede har oplevet en vækst i resultatet pr. beskæftiget på 38 pct. til kr. i 2015 mod kr. i Det er 4 pct. over 2007, 27 og 26 pct. over 2006 og 2008 og 12 gange større end i Efter et kraftigt fald sidste år er virksomheder med beskæftigede tilbage på en tendens til væsentlig bedring, hvor resultatet pr. beskæftiget er mere end fordoblet til kr. i 2015 mod kr. i Det er hele 68 pct. højere end i 2008 og endog 2 pct. over de kr. fra 2007, men stadig kun 94 pct. af det i Modsat har virksomheder med mere end 50 og 2-9 beskæftigede oplevet et, for førstnævnte kraftigt, fald med hhv. 26 og 9 pct. til og kr. i 2015 mod og kr. i Det er 2 pct. under 2008 og kun 64 pct. af 2006 for førstnævnte, men 18 og 2 pct. over 2008 og 2007 og på linje med 2006 for sidstnævnte. Udviklingen afhænger i sagens natur både af virksomhedernes resultat og beskæftigelse. De senere års forbedring formodes ikke mindst at skyldes en tilpasning af beskæftigelsen, og resultatet, som angives i det enkelte års priser uden korrektion for inflation, kommer ikke kun fra transport fra A til B, men også fra service- og logistikydelser som kranarbejde, materieludlejning, spedition mv. Konjunkturundersøgelse af vognmandserhvervet i Danmark

12 Resultat pr. beskæftiget fordelt på transporttype i 2015 i forhold til 2014 Kr tal er ikke tilgængelige for Specialtransporter og Jern og metalvarer pga. et for lavt antal svar Byggeelementer og byggematerialer inkl. kranarbejde Specialtransporter (inkl. sværgods) Grus, sten, sand, jord, cement og lignende Affaldstransport (inkl. sikkerhedsmakulering og slamsugning) Landbrugs- og gartneriprodukter (inkl. foderstoffer og blomster) Dagligvarer (kølede og ikke-kølede) Jern og metalvarer til industri (f.eks. stålplader, stålrør og jernskrot) Kurér-, ekspres- og budkørsel, pakketransport Møbel- og tæppetransporter samt flytning Blandet palleteret stykgods inkl. fragtmandslignende kørsel Målt på resultatet pr. beskæftiget fordelt på transporttyper fremgår det, at udviklingen også i år altovervejende har været positiv. I flertallet af transporttyperne er resultatet pr. beskæftiget steget. I 2015 har flere transporttyper end sidste år dog oplevet fald. For fjerde år i træk har ingen transporttyper præsteret et negativt eller nulagtigt resultat pr. beskæftiget. Virksomheder beskæftiget med transport af Byggeelementer m.v., er med kr. i år den transporttype, der har opnået det højeste resultat pr. beskæftiget, tæt efterfulgt af Specialtransporter med kr., der ikke indgik i Derefter de senere års bedst præsterende Grus, sten m.v. med kr., der har oplevet et lille fald, og sidste års tredjebedst præsterende Affaldstransport med kr., lidt højere end Landbrugs- og gartneriprodukter med kr. pr. beskæftiget. Sidste års tredjesvagest præsterende Blandet palleteret stykgods m.v. leverer med blot kr. pr. beskæftiget i 2015 mod kr. i 2014 den svageste præstation i år, efterfulgt af sidste års svagest præsterende Møbel- og tæppetransporter m.v. med kr., der bedrer placeringen lidt trods et fald fra kr. i 2014, og den femtebedst præsterende i 2014 Kurértransport m.v. til trods for, at resultatet pr. beskæftiget er blevet forbedret til kr. i 2015 mod kr. i Som følge af et for lavt antal respondenter har det ikke været muligt at analysere transporttyperne Asfalt m.v., Autobugsering m.v., Autotransporter, Beton (kørsel med betonkanon), Bulkvarer, Farligt gods, Køle- og frysegods, Levende dyr, Maskintransport, Træ (kævler m.v.), Vintertjeneste, Værdigods, Andet og Trucking. 12 Konjunkturundersøgelse af vognmandserhvervet i Danmark 2016

13 Overskudsgradens størrelse afhængig af transporttype i 2015 i forhold til Transporttype 2014 Affaldstransport (inkl. sikkerhedsmakulering og slamsugning) Blandet palleteret stykgods inkl. fragtmandslignende kørsel Byggeelementer og byggematerialer inkl. kranarbejde Dagligvarer (kølede og ikke-kølede) Grus, sten, sand, jord, cement og lignende Jern og metalvarer til industri (f.eks. stålplader, stålrør og jernskrot) Kurér, ekspres- og budkørsel, pakketransport Landbrugs- og gartneriprodukter (inkl. foderstoffer og blomster) Møbel- og tæppetransporter samt flytning Specialtransporter (inkl. sværgods) 0% 20% 40% 60% 80% 100% Under 0 pct. 0-5 pct pct. Over 10 pct. 0% 20% 40% 60% 80% 100% 2014-tal er ikke tilgængelige for "Jern og metalvarer til industri (f.eks. stålplader, stålrør og jernskrot) og Specialtransporter (inkl. sværgods)" pga. et for lavt antal svar. Fordelingen af virksomhedernes overskudsgrad for de enkelte transporttyper er vist i figuren i en sammenligning med sidste år. Bemærk, at figuren kun viser de 10 (ud af 24) transporttyper, der har mindst 8 virksomheder. Det ses, at overskudsgraden i de viste brancher fortsat er forholdsvis lav og kun svagt forbedret. Andelen, som beretter om underskud eller en lav overskudsgrad, er mindre i år end sidste år i de fleste transporttyper, og lidt færre end sidste år beretter om underskud, men lidt flere beretter om en lav og lidt færre om en høj og meget høj overskudsgrad. Andelene, som beretter om en lav overskudsgrad, er fortsat høj, stærkest hos Blandet palleteret stykgods m.v. (75 pct.), Dagligvarer (70 pct.), Jern og metalvarer (63 pct.) og Specialtransporter (60 pct.). De to førstnævnte skiller sig ud som de eneste, hvor overskudsgraden entydigt er blevet værre. Omvendt er overskudsgraden blevet bedre i Byggeelementer m.v. og Møbel- og tæppetransport m.v. Specialtransporter, Jern og metalvarer, Affaldstransport, Byggeelementer m.v. og Landbrugs- og gartneriprodukter skiller sig ud ved, at ingen her beretter om underskud. Ingen i de to førstnævnte transporttyper beretter om en høj overskudsgrad, men med hhv. 40 og 38 pct. har de flest med en meget høj overskudsgrad på over 10 pct. (de var ikke med sidste år), efterfulgt af Kurértransport m.v. med 33 pct. mod 13 pct. sidste år, Byggeelementer m.v. med 30 pct. mod 14 pct. i 2014 og Affaldstransport med 29 pct. mod 20 pct. sidste år. Grus, sten m.v. og Landbrugs- og gartneriprodukter har med 33 pct. mod 23 og 20 pct. sidste år flest med en høj overskudsgrad, efterfulgt af Byggeelementer m.v. med 26 pct. (27 pct. i 2014). Møbel- og tæppetransporter m.v. er igen i år transporttypen med flest underskud (18 pct.), efterfulgt af Blandet palleteret stykgods m.v. (13 pct.), Kurértransport m.v. (11 pct.), Dagligvarer (10 pct.) og Grus, sten m.v. (2 pct.). Blandet palleteret stykgods m.v., Dagligvarer, Grus, sten m.v. og Landbrugs- og gartneriprodukter har med hhv. blot 3, 10, 14 og 14 pct. de laveste meget høje overskudsgrader. Der er kun medtaget de transporttyper, hvor mindst 8 virksomheder har angivet både resultat og omsætning. Konjunkturundersøgelse af vognmandserhvervet i Danmark

14 Overskudsgradens størrelse afhængigt af antal beskæftigede i 2015 i forhold til Antal beskæftigede % 20% 40% 60% 80% 100% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Under 0 pct. 0-5 pct pct. Over 10 pct. Figuren viser fordelingen af virksomhedernes overskudsgrad afhængigt af virksomhedens størrelse målt ved antal beskæftigede i en sammenligning med sidste år. Mere blandet end sidste år ses overvejende en tendens til en moderat forbedret overskudsgrad, idet overskudsgraderne på over 5 pct. har været stigende i 2015 i forhold til 2014 i 3 ud af 5 virksomhedstyper de med 2-3 (mest), de med og de med beskæftigede (mindst), mens de er forværret blandt de med over 51 og 4-9 beskæftigede. Virksomheder med 2-3 beskæftigede har igen den største andel med en høj eller meget høj overskudsgrad og både størst fald i og lavest andel med underskud og størst stigning i andelen med en meget høj overskudsgrad. Virksomheder med 4-9 beskæftigede har både den næststørste stigning i andelen med en lav overskudsgrad og eneste nedgang i andelen med en meget høj overskudsgrad. Andelen med en lav overskudsgrad på under 5 pct., er fortsat høj og værre for virksomheder med over 26 beskæftigede. Overordnet set gælder tendensen fra de senere år fortsat til, at de største overskudsgrader opnås blandt de mindre virksomheder. Virksomheder med beskæftigede har i år det næststørste fald i andelen med underskud, men også mindste fremgang i andelene med en høj eller meget høj overskudsgrad. Virksomheder med beskæftigede har den største stigning i andelen med en høj overskudsgrad. Virksomheder med over 51 beskæftigede genoptager tendensen fra årene før 2014 til fald i den gennemsnitlige overskudsgrad og har nu den største stigning i andelen med underskud eller en lav overskudsgrad, den højeste andel med underskud sammen med virksomheder med beskæftigede, den laveste andel med en høj og ingen med en meget høj overskudsgrad. 14 Konjunkturundersøgelse af vognmandserhvervet i Danmark 2016

15 Vores sejeste testkører nogensinde 4-årige Sophie kan Volvo FMX leveres med Automatic Traction Control (ATC), så du ikke kommer til at sidde fast. Denne banebrydende nyhed tilkobler automatisk træk på forakslen, når det er nødvendigt. Resultatet er bedre trækkraft, mindre slitage og lavere brændstofforbrug. I vores nyeste live test udsættes vores sejeste lastvogn for den hårdeste udfordring nogensinde - 4-årige Sophie kører den ved hjælp af en fjernbetjening. SE FILMEN PÅ VOLVOTRUCKS.DK VOLVO FMX med ATC

16 3. Udviklingen i 2015 og forventningerne til 2016 Udvikling og for alle virksomheder Nøgletal Omsætning Antal beskæftigede Økonomisk resultat Transportpriser Investeringer Kapacitetsudnyttelse 0% 20% 40% 60% 80% 100% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Faldet kraftigt Faldet Uændret Steget Steget kraftigt I figuren er fordelingen af de fem svarmuligheder fra Faldet kraftigt til Steget kraftigt for en række forskellige parametre angivet, og resultaterne er vægtet i forhold til beskæftigelsen i den enkelte respondentvirksomhed. Der sammenlignes med sidste år. Det overordnede indtryk af udviklingen det seneste år er i år svagt positivt, i mindre grad end sidste år og fortsat uden en prisfremgang, da andelen af respondenter, som har svaret Faldet eller Faldet kraftigt, igen, men mindre entydigt end sidste år, ligger under andelen af positive besvarelser i de fleste nøgletal, bortset fra transportpriserne. Dog er andelen, som har svaret Steget eller Steget kraftigt, lavere end sidste år i fire ud af seks nøgletal stærkest i det økonomiske resultat, kapacitetsudnyttelsen og transportpriserne. Det er i år kun i omsætningen, at et flertal nu i større eller mindre grad har oplevet fremgang. Samtidig er andelen, som svarer Uændret steget i fem af seks nøgletal, bortset fra transportpriserne, især i det økonomiske resultat og kapacitetsudnyttelsen. Med undtagelse af transportpriserne og omsætningen er de negative svars andele dog også lidt lavere end sidste år i fire ud af seks nøgletal, mest i investeringerne, mindst i det økonomiske resultat og kapacitetsudnyttelsen. Andelen, som har svaret Faldet, er især steget i transportpriserne, mens antallet, der har svaret Faldet kraftigt, kun er steget svagt i kapacitetsudnyttelsen. Andelen, som har svaret Steget, er kun steget i omsætningen og investeringerne, mens andelen, som har svaret Steget kraftigt, kun er steget svagt i kapacitetsudnyttelsen. Udviklingen i det foregående år i omsætningen har også i år været positiv, men næsten uændret i forhold til sidste år, idet et flertal på 54 pct. mod 53 pct. sidste år har svaret Steget eller Steget kraftigt, samtidig med at andelen, der angiver, at omsætningen er Faldet eller Faldet kraftigt, dog er steget til 19 pct. i år mod 17 pct. sidste år, mens andelen med en Uændret omsætning er faldet lidt til 27 pct. mod 29 pct. sidste år. Årsagen skal findes i, at der er et opsving i dansk økonomi, som iflg. Danmarks Statistik havde en positiv vækst på 1,2 pct. i 2015, men det er blevet ramt af især nedgang i eksporten. Udviklingen i beskæftigelsen har også været positiv på linje med sidste år. Et uændret flertal på 42 pct. har i år oplevet et stigende antal beskæftigede, og andelen, som har oplevet, at beskæftigelsen er Faldet eller Faldet kraftigt er samtidig faldet til 10 pct. fra 12 pct. sidste år. Ingen har dog heller i år oplevet, at beskæftigelsen er Steget kraftigt. Andelen, som blot har oplevet en uændret beskæftigelse, er dog steget lidt fra 46 til 47 pct. Modsat sidste år har færre nu oplevet en forbedring i det økonomiske resultat, idet blot 39 pct. i år mod hele 52 pct. sidste år har oplevet, at det er Steget eller Steget kraftigt, mens 23 pct. i år mod 24 pct. sidste år har oplevet, at det er Faldet eller Faldet kraftigt. Andelen, som har oplevet et uændret nøgletal, er til gengæld steget til hele 38 pct. mod blot 24 pct. sidste år. Transportpriserne har i stærkere grad end sidste år haft en tendens til at være svagt faldende, idet flere end sidste år 32 pct. mod 26 pct. har svaret Faldet eller Faldet kraftigt, mens blot 8 pct. mod 11 pct. sidste år har svaret Steget eller Steget kraftigt. Andelen, som har oplevet stabile transportpriser, er samtidig faldet lidt i år til 60 pct. mod 63 pct. sidste år. Der er også i år en tendens til, at investeringerne har været svagt stigende og i større grad end sidste år, idet 39 pct. i år har svaret, at de er Steget eller Steget kraftigt mod 38 pct. sidste år. Samtidig er andelen, som har svaret, at de er Faldet eller Faldet kraftigt faldet til 13 pct. i år mod 17 pct. sidste år. Dog er andelen, der blot har oplevet et uændret niveau i investeringerne, også steget lidt fra 46 til 49 pct. Også i år har kapacitetsudnyttelsen været stigende, men i noget mindre grad end sidste år, da et noget mindre flertal på 34 pct. af virksomhederne i år mod 42 pct. sidste år har svaret, at den er Steget eller Steget kraftigt, mens kun lidt færre 8 mod 9 pct. i år har oplevet, at den er Faldet eller Faldet kraftigt. Samtidig har flere end sidste år, 58 pct. mod 49 pct., blot oplevet en uændret kapacitetsudnyttelse. 16 Konjunkturundersøgelse af vognmandserhvervet i Danmark 2016

17 Forventning og for alle virksomheder Nøgletal Omsætning Antal beskæftigede Økonomisk resultat Transportpriser Investeringer Kapacitetsudnyttelse 0% 20% 40% 60% 80% 100% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Falder kraftigt Falder Uændret Stiger Stiger kraftigt Det overordnede indtryk er, at forventningerne til det kommende år peger i en mere positiv retning i forhold til sidste år og forsigtig positiv i forhold til det forløbne år, da færre generelt venter nedgang og flere fremgang i forhold til sidste år, men færre fremgang og flere uændrede forhold i forhold til det forløbne år. I fire ud af seks nøgletal, bortset fra kapacitetsudnyttelsen og beskæftigelsen, er andelen, som venter fremgang, højere end sidste år, mest i investeringerne og transportpriserne, mindst i omsætningen. Samtidig er andelen, der venter nedgang, lavere i alle nøgletal, mest i omsætningen og beskæftigelsen, mindst i kapacitetsudnyttelsen. I forhold til det forløbne år venter færre nedgang i især transportpriserne, det økonomiske resultat og omsætningen, men også færre, bortset fra transportpriserne og det økonomiske resultat, fremgang i især beskæftigelsen og omsætningen. Andelen for en uændret situation er især større i forhold til det forløbne år, især i omsætningen og beskæftigelsen, pga. usikkerhed om dansk økonomis vækstudsigter. Mens 44 pct. af virksomhederne sidste år ventede en stigende omsætning, er der i år 48 pct., som venter, at omsætningen Stiger eller Stiger kraftigt, samtidig med, at lidt mere end hver tiende 11 pct. nu forventer, at den Falder eller Falder kraftigt mod 22 pct. sidste år. Der er derfor en lidt stærkere forventning end sidste år til en omsætningsfremgang i det kommende år, men lidt flere forventer også, at omsætningen blot holder sig uændret. Kun få venter, at den Stiger kraftigt eller i lidt højere grad Falder kraftigt i det kommende år. En næsten uændret tredjedel 31 mod 32 pct. sidste år venter en stigende beskæftigelse i det kommende år, og færre blot 8 mod 18 pct. at antal beskæftigede Falder eller Falder kraftigt. Dog venter flere i endnu højere grad end sidste år, 61 mod 50 pct., fortsat blot en uændret beskæftigelse. Der er dog fortsat flertal for vækst, selvom kun meget få fortsat venter, at den Stiger kraftigt. Ingen venter dog heller, at den Falder kraftigt. For det økonomiske resultat forventer lidt flere 43 mod 38 pct. nu, at det Stiger eller Stiger kraftigt og færre 13 mod 19 pct. at det Falder eller Falder kraftigt. Næsten uændrede 44 pct. venter et uændret resultat. Ingen venter heller i år, at det Falder kraftigt. Modsat sidste år venter et lille flertal nu, at transportpriserne vil stige. 18 pct. venter, at de Stiger mod kun 12 pct. sidste år, og 15 pct., at de Falder eller Falder kraftigt mod 19 pct. sidste år. Ejheller i år venter nogen en kraftig vækst. Et markant flertal som sidste år, 67 mod 69 pct., venter dog samtidig uændrede transportpriser i det kommende år. Flere end sidste år 34 mod 28 pct. venter, at investeringerne Stiger eller Stiger kraftigt, mens færre 11 mod 18 pct. venter, at de Falder eller Falder kraftigt. Meget få venter, at de Stiger kraftigt, mens lidt flere, 55 mod 53 pct., venter et uændret niveau. Færre end sidste år 32 mod 38 pct. forventer, at kapacitetsudnyttelsen Stiger i det kommende år, men færre også blot 4 mod 9 pct. at den Falder. Kun få venter dog, at den Stiger kraftigt, men ingen heller et kraftigt fald. Noget flere end sidste år 64 mod 53 pct. venter en uændret kapacitetsudnyttelse i det kommende år. I nøgletalsberegningerne og resultaterne er alene medtaget grupper, der indeholder mindst 8 svar. Konjunkturundersøgelse af vognmandserhvervet i Danmark

18 I de følgende figurer er de fem svarmuligheder fra Faldet kraftigt til Steget kraftigt regnet sammen til et nettotal, der desuden er vægtet efter den enkelte virksomheds beskæftigelse. Hvis nettotallet er negativt, er der en overvægt af virksomheder, der har svaret negativt eller meget negativt. Tilsvarende ved et positivt nettotal er der en overvægt af virksomheder, der har svaret positivt eller meget positivt. Da der benyttes en skala fra meget negativt til meget positivt (-2, -1, 0, 1, 2), kan nettotallet ikke være over 200 og ikke under Disse yderpunkter ville kun opstå, hvis alle samtidigt svarede enten meget positivt eller meget negativt. Nettotallene er vægtet efter beskæftigelse, hvilket vil sige, at svar fra store virksomheder vægter mere end svar fra mindre virksomheder. Det bemærkes, at der er sat en begrænsning for den enkelte virksomheds påvirkning af nettotallet, idet virksomheder med mere end 200 beskæftigede bliver indregnet i nettotallet som havende 200 beskæftigede. Bemærk, at datagrundlaget har været for lille til at analysere nærmere på ti af transporttyperne. Det er asfalt m.v., autobugsering m.v., autotransporter, beton (kørsel med betonkanon), farligt gods, levende dyr, maskintransport, vintertjeneste, værdigods og trucking. Bemærk også, at der kun er medtaget transporttyper, hvor virksomheden har angivet, at transporttypen udgør mindst 25 pct. af omsætningen. I grafen er virksomhederne inddelt efter transporttype i en sammenligning med sidste år. Det fremgår tydeligt, at den økonomiske uro i årets løb har sat sit præg i forhold til sidste år i flertallet af transporttyperne, hvor niveauet, selvom nøgletallene fortsat overvejende er positive, generelt er lavere for omsætningen og det økonomiske resultat, og flere har oplevet en stærkere tilbagegang i transportpriserne. Den mest positive udvikling ses i omsætningen, hvor 11 ud af 14 transporttyper har oplevet en større fremgang end i det økonomiske resultat, hvor nettotallene kun udgør ca. 75 pct. af sidste års niveau. Modsat sidste år har nogle transporttyper haft stærk tilbagegang i både omsætningen og det økonomiske resultat. Møbel- og tæppetransporter m.v. og Træ (kævler m.v.) har oplevet mindst fremgang i år, idet de har negative nettotal i to ud af tre nøgletal, omsætningen og hhv. transportpriserne og det økonomiske resultat. Hvad angår omsætningen har Køle- og frysegods, sidste års sjettemest positive, i år det mest positive nettotal, efterfulgt af Grus, sten m.v., Dagligvarer og Andet. Omvendt har Landbrugs- og gartneriprodukter det mindst positive, efterfulgt af Jern og metalvarer, Affaldstransport og sidste års mest positive Specialtransporter. Hvad angår det økonomiske resultat har Byggeelementer m.v. i år det mest positive nettotal, efterfulgt af Andet, Køle- og frysegods, sidste års tredjemest positive Kurértransport m.v. samt sidste års mindst positive Dagligvarer. Specialtransporter har det mindst positive, efterfulgt af Jern og metalvarer og Affaldstransport, mens Træ (kævler m.v.) har det største negative nettotal, efterfulgt af Landbrugs- og gartneriprodukter. Også i år er transportpriserne det nøgletal, hvor flest transporttyper har oplevet en negativ udvikling. Hvor det sidste år var Specialtransporter, som havde det mest positive nettotal her, er det i år Bulkvarer, foran Træ (kævler m.v.) og Jern og metalvarer. Sidste år havde Affaldstransport det største negative nettotal blandt dette års transporttyper, men er i år overgået af Blandet palleteret stykgods m.v., hvis nettotal er markant, efterfulgt af Landbrugs- og gartneriprodukter og sidste års næstmest positive Grus, sten m.v.. Køle- og frysegods, som har forbedret nettotallet markant, og Møbel- og tæppetransporter m.v. har de mindst negative nettotal. Transporttyperne er sat i rækkefølge efter udvikling i omsætning. 18 Konjunkturundersøgelse af vognmandserhvervet i Danmark 2016

19 Udvikling og efter transporttyper Nettotal vægtet efter beskæftigelse Omsætning Økonomisk resultat Transportpriser Køle- og frysegods (ikke dagligvarer) Grus, sten, sand, jord, cement og lignende Dagligvarer (kølede og ikke-kølede) Andet Bulkvarer fra industrien (ikke temperaturreguleret silo, tank og lad) Kurér-, ekspres- og budkørsel, pakketransport Blandet palleteret stykgods inkl. fragtmandslignende kørsel Byggeelementer og byggematerialer inkl. kranarbejde Specialtransporter (inkl. sværgods) Affaldstransport (inkl. sikkerhedsmakulering og slamsugning) Jern og metalvarer til industri (f.eks. stålplader, stålrør og jernskrot) Landbrugs- og gartneriprodukter (inkl. foderstoffer og blomster) Træ (kævler, forarbejdet og flis) Møbel- og tæppetransporter samt flytning tal er ikke tilgængelige for Bulkvarer fra industrien (ikke temperaturreguleret silo, tank og lad) pga. et for lavt antal svar. Nettotal vægtet efter beskæftigelse Omsætning Økonomisk resultat Transportpriser Konjunkturundersøgelse af vognmandserhvervet i Danmark

20 Forventning og efter transporttyper Nettotal vægtet efter beskæftigelse Omsætning Økonomisk resultat Transportpriser Køle- og frysegods (ikke dagligvarer) Grus, sten, sand, jord, cement og lignende Dagligvarer (kølede og ikke-kølede) Andet Bulkvarer fra industrien (ikke temperaturreguleret silo, tank og lad) Kurér-, ekspres- og budkørsel, pakketransport Blandet palleteret stykgods inkl. fragtmandslignende kørsel Byggeelementer og byggematerialer inkl. kranarbejde Specialtransporter (inkl. sværgods) Affaldstransport (inkl. sikkerhedsmakulering og slamsugning) Jern og metalvarer til industri (f.eks. stålplader, stålrør og jernskrot) Landbrugs- og gartneriprodukter (inkl. foderstoffer og blomster) Træ (kævler, forarbejdet og flis) Møbel- og tæppetransporter samt flytning tal er ikke tilgængelige for Bulkvarer fra industrien (ikke temperaturreguleret silo, tank og lad) pga. et for lavt antal svar. Nettotal vægtet efter beskæftigelse Omsætning Økonomisk resultat Transportpriser Forventningerne til udviklingen i det kommende år i forhold til det foregående år er i år generelt mindre positive for omsætningen og mere positive for det økonomiske resultat i forhold til det forløbne år og mindre positive for begge i forhold til sidste år. Forventningerne til transportpriserne er generelt mere positive i begge tilfælde, og modsat det forløbne og sidste år er de entydigt positive til det økonomiske resultat. Træ (kævler m.v.) som har de entydigt største, markant positive nettotal, især i omsætningen og transportpriserne Affaldstransport og Blandet palleteret stykgods m.v. har entydigt forbedring i alle nøgletal, mens Jern og metalvarer, som både har den næststørste forværring i omsætningen og forbedring i det økonomiske resultat, har forbedringer i to ud af de tre nøgletal. Derimod har især Specialtransporter, som sidste år havde markant positive nettotal, og Kurértransport m.v., Andet, Dagligvarer og Møbel- og tæppetransporter m.v. entydigt forværring i alle nøgletal, mens Køle- og frysegods, trods en væsentlig forbedring i transportpriserne, Grus, sten m.v. og Landbrugs- og gartneriprodukter har forværring i to ud af tre. 20 Konjunkturundersøgelse af vognmandserhvervet i Danmark 2016

21 Byggeelementer m.v. har de næstmest markant positive nettotal for omsætningen, efterfulgt af Kurértransport m.v., Grus, sten m.v. og Blandet palleteret stykgods m.v.. Specialtransporter, Andet og Landbrugs- og gartneriprodukter har de mindst positive, mens Køle- og frysegods og nu også i mindre grad Dagligvarer har negative nettotal. Grus, sten m.v. har det næststørste, markant positive nettotal, hvad angår det økonomiske resultat, fulgt af Affaldstransport og Byggeelementer m.v.. Mindst positive nettotal har Andet og Specialtransporter. I år har Køle- og frysegods det næststørste positive nettotal i transportpriserne, væsentligt lavere end Træ (kævler m.v.), efterfulgt af Grus, sten m.v., Dagligvarer og Blandet palleteret stykgods m.v.. Andet har de mest og markant negative nettotal, efterfulgt af Specialtransporter, Byggeelementer m.v. og Affaldstransport. Mindst positive nettotal har Jern og metalvarer, mindst negative har Kurértransport m.v.. Udvikling og efter andel af internationale transporter Nettotal vægtet efter beskæftigelse procent nationale transporter Mindre end 10 pct. internationale transporter pct. internationale transporter pct. internationale transporter Mere end 80 pct. internationale transporter Omsætning Antal beskæftigede Økonomisk resultat Investeringer Transportpriser Kapacitetsudnyttelse Nettotal vægtet efter beskæftigelse Omsætning Antal beskæftigede Økonomisk resultat Investeringer Transportpriser Kapacitetsudnyttelse Konjunkturundersøgelse af vognmandserhvervet i Danmark

22 Udviklingen har generelt været mest positiv i de fleste nøgletal for de fleste virksomheder, idet 3 ud af 5 virksomhedstyper har oplevet højere nettotal i år i 4 ud af 6 nøgletal, bortset fra det økonomiske resultat og transportpriserne. Udviklingen har været mest positiv for virksomheder med op til 50 pct. og mere end 80 pct. internationale transporter, men igen har alle haft entydigt og for nogle stærkere negative nettotal for transportpriserne. Der har især været vækst i beskæftigelsen, især for de med Mere end 80 pct. internationale transporter. Virksomheder med 100 pct. nationale transporter skiller sig ud ved som de eneste entydigt at have oplevet forværring i alle nøgletal, mest i det økonomiske resultat, transportpriserne og kapacitetsudnyttelsen, mindst i investeringerne, og de har det laveste positive nettotal i det økonomiske resultat og den største forværring i transportpriserne. Virksomheder med Mindre end 10 pct. internationale transporter skiller sig ud ved at have det højeste positive nettotal og den største fremgang i år i investeringerne, men også det mest negative nettotal i transportpriserne, den næststørste forværring i det økonomiske resultat og de næstlaveste positive nettotal i omsætningen og kapacitetsudnyttelsen. Virksomheder med pct. internationale transporter skiller sig ud ved som de eneste entydigt at have oplevet fremgang i alle nøgletal, mest i det økonomiske resultat, beskæftigelsen og transportpriserne, mindst i omsætningen og kapacitetsudnyttelsen, og de har de næststørste positive nettotal for beskæftigelsen og investeringerne. Virksomheder med pct. internationale transporter har det største positive nettotal i det økonomiske resultat, men også som de eneste negative nettotal i især beskæftigelsen, omsætningen og kapacitetsudnyttelsen og det laveste positive i investeringerne. De har den største forbedring i både det økonomiske resultat og transportpriserne, men også den største forværring i 4 ud af 6 nøgletal: Kapacitetsudnyttelsen, beskæftigelsen, investeringerne og omsætningen. Virksomheder med Mere end 80 pct. internationale transporter har det markant største positive nettotal for kapacitetsudnyttelsen, beskæftigelsen og omsætningen og har den største forbedring i forhold til sidste år i disse nøgletal, især de to sidstnævnte, men også den største forværring i det økonomiske resultat, selvom de har de næstmest positive nettotal i dette nøgletal, og den mindste forbedring i investeringerne. Forventning og efter andel af internationale transporter Nettotal vægtet efter beskæftigelse Omsætning Nettotal vægtet efter beskæftigelse Antal beskæftigede Økonomisk resultat Investeringer Transportpriser Kapacitetsudnyttelse -80 Omsætning Antal beskæftigede Økonomisk resultat Investeringer Transportpriser Kapacitetsudnyttelse 100 procent nationale transporter Mindre end 10 pct. internationale transporter pct. internationale transporter pct. internationale transporter Mere end 80 pct. internationale transporter 22 Konjunkturundersøgelse af vognmandserhvervet i Danmark 2016