Konjunkturundersøgelse af vognmandserhvervet i Danmark 2015

Transkript

1 Konjunkturundersøgelse af vognmandserhvervet i Danmark 2015

2 Indhold Indledning Konklusioner Kendetegn og udvikling i: 1. Strukturer i branchen 2. Regnskabstal 3. Udviklingen i 2014 og forventningerne til Tema 2015: IT i virksomheden Indledning Temaet i Dansk Transport og Logistiks (DTL) årlige konjunkturundersøgelse er IT i virksomheden om virksomhedernes arbejde for at styrke effektiviteten og bundlinjen i virksomhederne og servicen overfor kunderne ved hjælp af IT. Brugen af IT bliver stadig mere vigtig for at kunne sikre effektive forretningsgange og reducere omkostningerne, levere en kundeservice af en høj kvalitet og sikre, at virksomheden tænker nyt og videreudvikler sig. Samtidig er IT i serviceerhvervene, herunder vognmandserhvervet, i skarp fokus for den politiske debat om og dagsorden for konkurrenceevnen. Konjunkturundersøgelsen er gennemført ved udsendelse af et spørgeskema til af DTLs medlemsvirksomheder. Der er indkommet svar fra 558 virksomheder i konjunkturundersøgelsen Det giver en meget tilfredsstillende svarprocent på 30,6 pct., og 137 har besvaret undersøgelsens temaspørgsmål om IT i virksomheden. Virksomhederne har i alt lastbiler, 399 varebiler, en samlet beskæftigelse på inkl. selvstændigt erhvervsdrivende og en samlet omsætning på 6,1 milliarder kr. Virksomhederne er blevet spurgt om udviklingen i omsætning, beskæftigelse, økonomisk resultat, transportpriser, investeringer og kapacitetsudnyttelse og er blevet bedt om deres vurdering af udviklingen i det forløbne år (2014) i forhold til året før (2013). Desuden er de blevet bedt om at angive deres forventninger til udviklingen i det kommende år (2015) i forhold til året før (2014). Selve analysen fokuserer på tre variable: National eller international transport, transporttype og virksomhedsstørrelse målt på beskæftigelse. De tre variable belyses i forhold til de økonomiske nøgletal, herunder resultat pr. beskæftiget og overskudsgrad. Forsidefoto: Per Daugaard Ved spørgsmål til konjunkturundersøgelsen henvises til Ove Holm Tlf.: / oho@dtl.eu Morten Pernø Tlf.: / mpe@dtl.eu

3 Konklusioner De seneste år har DTLs konjunkturundersøgelse i sagens natur stået i den økonomiske krises tegn, men kan i år dog spore visse tegn på forbedringer. Når samfundsøkonomien går baglæns, er vognmandserhvervet blandt de første til at mærke det. Omvendt, når økonomien igen går fremad, mærker branchen det hurtigt. De seneste års økonomiske krise har efterladt sig dybe spor med mange konkurser og økonomisk stilstand eller tilbagegang, men i det forløbne år dog med en række forbedringer for branchen uden at være prangende. Undersøgelsen kan konstatere, at det altså går lidt bedre derude, og at krisen så småt har løsnet grebet. Men den økonomiske krise er ikke overstået, og branchen er stadig i et dobbeltgreb: Dels fra den generelle økonomiske situation, dels fra unfair konkurrence og social dumping. Vognmandserhvervet er således langt fra ude af krisen. Der er fortsat lang vej igen i fht. en samlet økonomisk situation, der minder om før-kriseniveauet. Og den politiske kamp for at sikre lige vilkår og fairness i konkurrencesituationen i fht. lavtlønnede udenlandske chauffører, udflagning, postkasseselskaber, regelshopping, 3.-landskørsel osv., er kun lige begyndt. Særligt Trucking er konkurrenceudsat på unfair vilkår. Da prognoserne for konjunkturerne i det kommende år langt fra er prangende, må det samlet set vurderes, at der stadig ligger nogle hårde år forude for branchen, trods visse lyspunkter og forbedringer. 1. Strukturer i branchen Transportbranchen har et stort antal virksomheder med én eller meget få beskæftigede, et forholdsvist lille antal store virksomheder med mange beskæftigede, som har ansat en meget stor andel af de beskæftigede i branchen og mange små og få store vognmandsvirksomheder målt efter antallet af lastbiler. De hyppigste transportaktiviteter er transporten af Grus, sten m.v. og Blandet palleteret stykgods m.v. sammen med Byggeelementer m.v., Affaldstransport og Landbrugs- og gartneriprodukter, som samtidig udgør størstedelen af omsætningen hos flest selskaber. I de senere år er der kun sket små forskydninger i andelene for typerne af virksomheder efter deres grad af national og international transport. I år er der lidt flere med mindre end 10 og pct. internationale transporter og lidt færre med pct. internationale transporter. Udviklingen i resultatet pr. beskæftiget har altovervejende været positiv. Flertallet har oplevet fremgang, især Affaldstransport og Blandet palleteret stykgods m.v., dog fra lave niveauer eller i generelt moderat form. Grus, sten m.v., Landbrugs- og gartneriprodukter, Affaldstransport og Byggeelementer m.v. har opnået de højeste resultater Møbel- og tæppetransporter m.v., Dagligvarer, Blandet palleteret stykgods m.v. de laveste. Ingen transporttype har haft et nul- eller negativt resultat pr. beskæftiget. Flertallet præges stadig af en lav overskudsgrad, men tendensen er bedre sammenlignet med sidste år. Flest underskud findes i Møbel- og tæppetransporter m.v., Landbrugs- og gartneriprodukter, Blandet palleteret stykgods m.v. og Dagligvarer, hvor mellem 18 og 10 pct. har en negativ overskudsgrad og færrest i Kurértransport m.v., Grus, sten m.v., Affaldstransport, Levende dyr og Byggeelementer m.v.. 20 pct. af virksomhederne i Grus, sten m.v., Dagligvarer og Affaldstransport har haft overskudsgrader på over 10 pct. Møbelog tæppetransporter m.v. og Levende dyr har de næsthøjeste og Kurértransport m.v., Blandet palleteret stykgods m.v. og Byggeelementer m.v. de laveste andele af virksomheder med høje overskudsgrader. Der er en tendens til, at de større virksomheder er overrepræsenterede, og at de mindre virksomheder tilsvarende er underrepræsenterede. Der foreligger dog besvarelser fra et fuldt tilstrækkeligt antal mindre virksomheder til, at analysens resultater giver et retvisende billede også af dette segment. 2. Regnskabstal Der er en svagt forbedret indtjeningsevne hos vognmandsvirksomhederne. Overskudsgraden målt efter transporttype er stadig relativ lav, men generelt forbedret lidt i forhold til sidste år, og den er i år også moderat forbedret målt efter antal beskæftigede. Det gennemsnitlige resultat pr. beskæftiget har fortsat sin forbedring, i stærkere grad end tidligere, og er steget til kr. mod kr. i 2013, mere end 3 gange så stort som i lavpunktet i 2009 og 21 pct. over niveauet i 2008 det hidtil højeste niveau siden de gode år. Konjunkturundersøgelse af vognmandserhvervet i Danmark

4 3. Udviklingen i 2014 og forventningerne til 2015 Det overordnede indtryk af udviklingen i aktivitet og økonomi i vognmandserhvervet i det forløbne år er i år positivt, men fortsat uden prisfremgang. For det kommende år er forventningerne mere afdæmpede: I flertallet af nøgletal er der flere end sidste år, som venter nedgang, mens færre venter vækst, især i transportpriserne, kapacitetsudnyttelsen og omsætningen. Kun et marginalt større flertal venter vækst i investeringerne og beskæftigelsen, mens et flertal nu venter faldende transportpriser. Bortset fra transportpriserne beretter et flertal om fremgang i de fleste nøgletal i 2014, især i omsætningen og det økonomiske resultat. Fremgangen har været tydeligst i kapacitetsudnyttelsen, beskæftigelsen og det økonomiske resultat. Den økonomiske krise har løsnet sit greb i år i forhold til sidste år for flertallet af transporttyperne i to af tre nøgletal, idet flertallet af brancher nu tydeligt har haft en generel positiv udvikling i især omsætningen og det økonomiske resultat. Flere transporttyper end sidste år, Specialtransporter, Værdigods, Grus, sten m.v., Kurértransport m.v., Farligt gods og Levende dyr, har haft rent positive nettotal og ingen rent negative. Trucking har forværret sine negative nettotal i omsætningen og det økonomiske resultat. I forventningerne til det kommende år har de fleste transporttyper i højere grad end sidste år, men i mindre grad til det forløbne år, mere positive forventninger til udviklingen i omsætningen og det økonomiske resultat, men mere negative til transportpriserne. Trucking og Affaldstransport skiller sig ud ved at have entydig forværring i alle nøgletal. Uanset andelen af internationale transporter har flertallet af virksomhederne generelt haft en mere positiv udvikling i de fleste nøgletal i det forløbne år i forhold til sidste år, bortset fra transportpriserne. Forventningerne til det kommende år er generelt lidt mere afdæmpede i forhold til det forløbne, men lidt bedre i forhold til sidste år. Især virksomheder med mere end 50 pct. internationale transporter er som helhed mere optimistiske i forhold til sidste år, dog er også i år især virksomheder med pct. internationale transporter hårdest ramt, især på transportpriserne, beskæftigelsen og omsætningen. Virksomheder med 100 pct. nationale transporter har som de eneste entydigt oplevet fremgang i alle nøgletal i det forløbne år, men er mindre optimistiske for det kommende år. 4. IT i virksomheden Temaet i DTLs konjunkturundersøgelse 2015 fokuserer på virksomhedernes indsats for at effektivisere forretningsgangene og styrke bundlinjen og konkurrenceevnen ved hjælp af IT. IT-arbejdet bliver stadigt mere vigtigt for at sikre vognmandsvirksomhedens økonomi, da aktivt brug af IT medvirker til at effektivisere og reducere omkostningerne samtidig med, at det sikres, at kunderne får en høj servicekvalitet og at virksomheden videreudvikler sig og tænker på nye måder. Med årets tema har vi fået et billede af virksomhedernes kritiske barrierer for en større brug af IT og de rammebetingelser, som vil give størst vækst i investeringerne i og udbyttet af IT, hvis de forbedres. Desuden af de mål, som IT især bidrager til at nå og omfanget af IT-baserede tjenester og de interne IT-systemer til at effektivisere arbejdsgangene, der arbejdes med nu og forventes i de næste 3-5 år. Hovedkonklusionerne er: Virksomhederne anser især manglen på tid (48 pct.), et uoverskueligt marked for IT-løsninger og rådgivning (47 pct.), en for høj pris på IT-løsninger (47 pct.) samt manglen på IT-kompetencer internt i virksomheden (47 pct.) som i nogen eller høj grad at være kritiske barrierer for brugen af IT i større omfang. Manglen på datasikkerhed eller økonomiske ressourcer anser kun hhv. 20 og 30 pct. for i nogen eller høj grad at være kritiske barrierer. Virksomhederne anser især en forbedring af den mobile bredbåndsdækning (50 pct.) og adgangen til højhastighedsbredbånd (44 pct.) for i nogen eller høj grad at ville give den største tilskyndelse til dem til at øge deres investeringer i og det største udbytte af IT blandt ændringer i rammebetingelser. Derimod har bedre finansieringsmuligheder for større IT-investeringer (26 pct.) og muligheden for at få hjælp til projektstyringen (27 pct.) kun mindre betydning. 64 pct. af virksomhederne vurderer, at IT-løsninger særligt bidrager til at effektivisere administrationen, mens 57 pct. vurderer, at brugen af IT især bidrager til at give en bedre service for kunden. Tæt på en tredjedel (31 pct.) vurderer, at IT især medvirker til at kunne levere helt nye services til kunden eller til at få effektiviseret transporten. Virksomhederne tilbyder i dag i særlig grad kunderne muligheden for online fakturering (53 pct.), og 56 pct. forventer at gøre det i de kommende 3-5 år. 20 pct. tilbyder også online adgang til selvbetjening (f.eks. online booking) i dag, mens 35 pct. forventer at gøre det i de kommende 3-5 år. Kun 3 pct. tilbyder i dag kunderne at anvende apps til selvbetjening, men hele 20 pct. forventer at tilbyde det i de kommende 3-5 år. I effektiviseringen af arbejdsgangene arbejder virksomhederne i dag især med interne IT-systemer i bogføring og regnskab (84 pct.), og 73 pct. benytter Tacho Online til at kontrollere køre-/ hviletiden. Flådestyring benyttes af 46 pct., mens big data - og CRM-systemer (hhv. 12 og 23 pct.) samt anvendelsen af apps (20 pct.) er mindst udbredt. 31 pct. anvender sociale medier. I de kommende 3-5 år venter eller overvejer 72 pct. at arbejde med interne IT-systemer i bogføring og regnskab og 66 pct. at arbejde med Tacho Online. Selvom færrest venter eller overvejer at ville benytte big data -, CRM- og ERP-systemer (32, 42 og 43 pct.) er andelene for brugen som for apps (47 pct.) og sociale medier (58 pct.) i kraftig vækst. 4 Konjunkturundersøgelse af vognmandserhvervet i Danmark 2015

5 Konjunkturundersøgelse af vognmandserhvervet i Danmark Foto: Finn Bjerremand Andersen

6 1. Strukturer i branchen Denne del af konjunkturundersøgelsen fokuserer på strukturer i vognmandserhvervet, herunder størrelse af virksomhederne, selskabsform og typer af transportaktivitet. Fordelingen af de forskellige typer transportaktiviteter fremgår af følgende figur. Den enkelte virksomhed kan have flere transportaktiviteter. Virksomhedens transportaktivitet efter type Den enkelte virksomhed kan have flere transportaktiviteter Værdigods (tobak, spiritus, it-udstyr, antikviteter m.v.) Vintertjeneste Træ (kævler, forarbejdet og flis) Trucking, søcontainere og veksellad Specialtransporter (inkl. sværgods) Spørgsmålet om virksomhedens aktivitetstyper er blevet opdelt i to spørgsmål: Et om trucking og transport af søcontainere og/eller veksellad og et om varetyper. Møbel- og tæppetransporter samt flytning Maskintransport (ikke specialtransporter) Levende dyr Landbrugs- og gartneriprodukter (inkl. foderstoffer og blomster) Køle- og frysegods (ikke dagligvarer) Kurér-, ekspres- og budkørsel, pakketransport Jern og metalvarer til industri (f.eks. stålplader, stålrør og jernskrot) Grus, sten, sand, jord, cement og lignende Farligt gods Dagligvarer (kølede og ikke-kølede) Byggeelementer og byggematerialer inkl. kranarbejde Bulkvarer fra industrien (ikke temperaturreguleret silo, tank og lad) Blandet palleteret stykgods inkl. fragtmandslignende kørsel Beton (kørsel med betonkanon) Autotransporter Autobugsering/Redningstjeneste/Vejhjælp Asfalt og tjære Andet Affaldstransport (inkl. sikkerhedsmakulering og slamsugning) Antal virksomheder, som udfører transportaktiviteten Antal virksomheder ud af i alt 558 Antal virksomheder, hvor transportaktiviteten udgør mere end 25% af omsætningen 6 Konjunkturundersøgelse af vognmandserhvervet i Danmark 2015

7 Figuren angiver både hvor mange virksomheder, som udfører den pågældende transportaktivitet, og antallet af virksomheder, hvor transporttypen udgør mere end 25 pct. af virksomhedens omsætning. Mange virksomheder har flere forskellige transporttyper. Transport af Grus, sten m.v. er den hyppigst forekommende transportaktivitet, efterfulgt af Blandet palleteret stykgods m.v., Byggeelementer m.v., Affaldstransport og Landbrugs- og gartneriprodukter. Det er også disse transporttyper, som udgør størstedelen af omsætningen hos flest selskaber. 63 pct. af virk somhederne med transport af Landbrugs- og gartneriprodukter angiver, at transporttypen udgør mere end 25 pct. af omsætningen, mens hhv. 59, 58 og 53 pct. af virksomhederne med transport af Grus, sten m.v., Blandet palleteret stykgods m.v. og Byggeelementer m.v. angiver det samme. Efter en vækst sidste år er tendensen fra de senere års konjunkturundersøgelser til et fald i Affaldstransport nu vendt tilbage, da kun 142 virksomheder har været aktiv i transporttypen i år mod 154 sidste år. Fordeling af virksomheder efter udbud af logistikydelser Antal virksomheder ud af 558 virksomheder Varedistribution Oplagring af gods Emballering, pluk og mærkning/ etikettering af gods Ordremodtagelse Lagerstyring Fakturering Dokumentbehandling i øvrigt Logistikrådgivning og -optimering Spedition Virksomheden tilbyder ikke logistikydelser Andet Figuren ovenfor viser også, at de mest almindelige logistikydelser stadig er Varedistribution og Oplagring af gods. Det fremgår af figuren, at 325 virksomheder, dvs. næsten 6 ud af 10, ikke udbyder logistikydelser. Konjunkturundersøgelse af vognmandserhvervet i Danmark

8 Fordeling af virksomheder efter udbud af serviceydelser Antal virksomheder ud af 558 virksomheder Kranarbejde og hejsning Udlejning af materiel Opstilling og eftermontering Færdiggørelse af produkter Landbrugsrelaterede ydelser (eks. roevaskning, kørsel m. kyllingefanger eller lign.) Virksomheden udfører ikke serviceydelser Andet Den mest udbudte serviceydelse er også i år Kranarbejde og hejsning, efterfulgt af Udlejning af materiel. Personligt ejet virksomhed Anpartsselskab (ApS) Aktieselskab (A/S) Interessentskab (I/S) Øvrige Fordeling af virksomheder efter selskabstype 4% 0,4% 17% Vognmandsvirksomhederne er i stort omfang personligt ejede, selvom mange har valgt anparts- og aktieselskabsformen. Antallet af interessentskaber og andre selskabsformer er ganske få. Antallet af de personligt ejede vognmandsvirksomheder er aftaget lidt til 51 pct., mens antallet af anpartsselskaber er vokset lidt til 27 pct. Antallet af aktieselskaber udgør 17 pct. 27% 51% 8 Konjunkturundersøgelse af vognmandserhvervet i Danmark 2015

9 Fordelingen af det samlede antal virksomheder efter størrelse målt på beskæftigelse 4% 3% 1% Ses på virksomheders størrelse efter antal beskæftigede, fremgår det, at lidt mere end en tredjedel af virksomhederne er selvkørende vognmænd uden andre beskæftigede i virksomheden, mens tre ud af fire 77 pct. af det samlede antal virksomheder har under 10 beskæftigede. Virksomheder med og flere end 50 beskæftigede udgør hhv. 19 pct. og 4 pct. af det samlede antal virksomheder. 15% 37% 21% 19% 1 beskæftiget 2-3 beskæftigede 4-9 beskæftigede beskæftigede beskæftigede beskæftigede 100+ beskæftigede 4% 5% 21% 12% Fordelingen af beskæftigelsen i forhold til virksomhedernes størrelse målt på beskæftigelse 20% 14% 1 beskæftiget 2-3 beskæftigede 4-9 beskæftigede 24% Ses i stedet på beskæftigelsen fordelt på størrelsen af virksomhederne fremgår det, at de tidligere omtalte 77 pct. virksomheder med under 10 beskæftigede tegner for sig 21 pct. af beskæftigelsen. Det er 2 procentpoint mindre end sidste år. Omvendt tegner de 4 pct. af virksomhederne, der har mere end 50 beskæftigede, sig for hele 41 pct. af den samlede beskæftigelse. De 19 pct. af virksomhederne, der har beskæftigede, tegner sig for 38 pct. af beskæftigelsen beskæftigede beskæftigede beskæftigede 100+ beskæftigede Konjunkturundersøgelse af vognmandserhvervet i Danmark

10 9% 0,2% 3% 0,2% Fordelingen af virksomheder efter størrelse fordelt på antal lastbiler 18% 47% Figuren viser, at 88 pct. har op til 9 lastbiler, og at lidt over 3 pct. af virksomhederne har 26 eller flere lastbiler. 23% Usikkerhed: ± 8 pct. 1 lastbil 2-3 lastbiler 4-9 lastbiler lastbiler lastbiler lastbiler 100+ lastbiler 5% 3% 4% Fordelingen af virksomheder efter andelen af nationale og internationale transporter 20% 100 pct. nationale transporter 69% Figuren viser virksomhederne fordelt efter deres andel af nationale og internationale transporter. Der er i de senere år kun sket ganske små forskydninger i andelene for typerne af virksomheder efter deres grad af national og international transport. Andelen af virksomheder med Mindre end 10 pct. internationale transporter er steget fra 19 pct. sidste år til 20 pct. i år, mens andelen med mere end 50 pct. internationale transporter med en vækst fra 6 til 7 pct. er tilbage på niveauet fra de senere år efter stagnation sidste år, da andelen af virksomheder med pct. internationale transporter er vokset fra 2 til 3 pct. Modsat er andelen med pct. internationale transporter faldet fra 6 pct. sidste år til 5 pct. i år. Mindre end 10 pct. internationale transporter pct. internationale transporter pct. internationale transporter Mere end 80 pct. internationale transporter 10 Konjunkturundersøgelse af vognmandserhvervet i Danmark 2015

11 Foto: Finn Bjerremand Andersen 2. Regnskabstal De følgende figurer viser resultat pr. beskæftiget. Personligt ejede virksomheder og interessentskaber er ikke medtaget, da det opgivne resultat som hovedregel ikke er fratrukket indehaverens løn. Derfor vil denne type virksomheder ofte vise et relativt højt resultat pr. beskæftiget. Den samme problematik kan gøre sig gældende med hensyn til medhjælpende familiemedlemmer i mindre virksomheder. Bemærk også, at der ikke skelnes mellem heltids- og deltidsbeskæftigede. Resultat pr. beskæftiget Kr Gennemsnit 2 til 9 10 til til 50 Det gennemsnitlige resultat pr. beskæftiget for virksomheder, som ikke er personligt ejede, viser fortsat, og i stærkere grad end i de seneste par år, tegn på en væsentlig bedring siden det historiske lavpunkt i 2009 på blot kr., idet det i 2014 er steget til kr. Det er hele 16 pct. højere end i 2013, hvor det udgjorde kr., mere end 3 gange så højt som i 2009 og 21 pct. over niveauet på kr. fra Det er det hidtil højeste niveau siden de gode år, 3 pct. højere end i 2006, men dog stadig kun 96 pct. af resultatet pr. beskæftiget fra Udviklingen dækker dog samtidig over en betydelig variation virksomhederne imellem alt afhængig af deres størrelse målt ud fra antallet af beskæftigede. Som de eneste har virksomheder med beskæftigede efter væsentlige forbedringer i de seneste år oplevet et kraftigt fald på hele 65 pct. i resultatet pr. beskæftiget til blot kr. i 2014 mod kr. i Det er 30 pct. lavere end i 2008 og hele 57 pct. under de kr. fra Derimod har virksomheder med 2-9 og efter flere års fald især mere end 50 beskæftigede oplevet en kraftig forbedring. Førstnævntes resultat pr. beskæftiget er steget med 26 pct. til kr. 30 pct. mere end i 2008 mod kr. i 2013, mens sidstnævntes er mere end ottedoblet fra historisk lave kr. i 2013 til kr., hvilket er 33 pct. over niveauet fra 2008 og 96 pct. af resultatet pr. beskæftiget fra For virksomheder med beskæftigede er resultatet pr. beskæftiget med en vækst på 1 pct. næsten uændret på kr. i 2014 mod kr. i 2013 og fortsat 25 pct. under niveauet fra Udviklingen afhænger i sagens natur både af virksomhedernes resultat og beskæftigelse. De senere års forbedring formodes især at skyldes en tilpasning af beskæftigelsen. Og resultatet, som angives i det enkelte års priser uden korrektion for inflation, kommer ikke kun fra transport fra A til B, men også fra service- og logistikydelser som kranarbejde, materieludlejning, spedition mv. Konjunkturundersøgelse af vognmandserhvervet i Danmark

12 Resultat pr. beskæftiget fordelt på transporttype i 2014 i forhold til 2013 Kr tal er ikke tilgængelige for Kurértransport m.v. og Levende dyr pga. et for lavt antal svar Grus, sten, sand, jord, cement og lignende Landbrugs- og gartneriprodukter (inkl. foderstoffer og blomster) Affaldstransport (inkl. sikkerhedsmakulering og slamsugning) Byggeelementer og byggematerialer inkl. kranarbejde Kurér-, ekspres- og budkørsel, pakketransport Levende dyr Blandet palleteret stykgods inkl. fragtmandslignende kørsel Dagligvarer (kølede og ikke kølede) Møbel- og tæppetransporter samt flytning Målt på resultatet pr. beskæftiget fordelt på transporttyper fremgår det, at udviklingen altovervejende har været positiv. I flertallet af transporttyperne er resultatet pr. beskæftiget steget. Væksten sker dog enten fra lave niveauer eller er generelt moderat. For tredje år i træk har ingen transporttyper præsteret et negativt eller nulagtigt resultat pr. beskæftiget. Virksomheder beskæftiget med transport af Grus, sten m.v., er med kr. igen i år den transporttype, der har opnået det højeste resultat pr. beskæftiget, tættest efterfulgt af Landbrugs- og gartneriprodukter med kr., sidste års næstsvagest præsterende Affaldstransport med kr. og sidste års næstbedst præsterende Byggeelementer m.v., der som den eneste transporttype har oplevet et fald, med kr., lidt højere end Kurértransport m.v. med kr. pr. beskæftiget. Trods en lille fremgang til kr. mod kr. i 2013 leverer Møbel- og tæppetransporter m.v. den svageste præstation i år mod den fjerdesvageste sidste år, efterfulgt af Dagligvarer med kr. pr. beskæftiget i 2014 mod blot kr. i 2013 og sidste års svagest præsterende Blandet palleteret stykgods m.v. med kr. i 2014 mod kun kr. i Trods denne placering har Blandet palleteret stykgods m.v., og Affaldstransport, oplevet den forholdvis største fremgang i resultatet pr. beskæftiget i forhold til sidste år blandt transporttyperne. Som følge af et for lavt antal respondenter har det ikke været muligt at analysere transporttyperne Asfalt m.v., Autobugsering m.v., Autotransporter, Beton (kørsel med betonkanon), Bulkvarer, Farligt gods, Jern og metalvarer, Køle- og frysegods, Maskintransport, Specialtransporter, Træ (kævler m.v.), Vintertjeneste, Værdigods, Andet og Trucking. 12 Konjunkturundersøgelse af vognmandserhvervet i Danmark 2015

13 Overskudsgradens størrelse afhængig af transporttype i 2014 i forhold til Transporttype 2013 Affaldstransport (inkl. sikkerhedsmakulering og slamsugning) Blandet palleteret stykgods inkl. fragtmandslignende kørsel Byggeelementer og byggematerialer inkl. kranarbejde Dagligvarer (kølede og ikke-kølede) Grus, sten, sand, jord, cement og lignende Kurér, ekspres- og buskørsel, pakketransport Landbrugs- og gartneriprodukter (inkl. foderstoffer og blomster) Levende dyr Møbel- og tæppetransporter samt flytning 0% 20% 40% 60% 80% 100% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Under 0 pct. 0-5 pct pct. Over 10 pct tal er ikke tilgængelige for "Levende dyr og Kurér,- ekspres- og buskørsel, pakketransport" pga. et for lavt antal svar. Fordelingen af virksomhedernes overskudsgrad for de enkelte transporttyper er vist i figuren i en sammenligning med sidste år. Bemærk, at figuren kun viser de 9 (ud af 24) transporttyper, der har mindst 8 virksomheder. Det ses, at overskudsgraden i de viste brancher fortsat er forholdsvis lav, men forbedret, da færre i år end sidste år i størstedelen af transporttyperne har underskud eller en lav overskudsgrad og flere en højere overskudsgrad. Bortset fra Møbel- og tæppetransporter m.v., som skiller sig ud som den eneste med en entydigt forværret overskudsgrad, og Landbrugsog gartneriprodukter har et flertal et fald i forhold til sidste år i andelen, som beretter om et underskud. Modsat er andelene med en høj og meget høj overskudsgrad steget hos flertallet i forhold til sidste år. Andelene, som beretter om en lav overskudsgrad, er dog fortsat høje, stærkest hos Møbel- og tæppetransporter m.v. (64 pct.), Dagligvarer (60 pct.) og Levende dyr (58 pct.). Kurértransport m.v. skiller sig ud ved, at ingen her beretter om underskud, og samtidig at have flest, 38 pct., med en høj overskudsgrad, efterfulgt af Byggeelementer m.v. med 27 pct., Grus, sten m.v. med 23 pct. og Affaldstransport og Landbrugs- og gartneriprodukter, hver med 20 pct. Affaldstransport, der sidste år var den eneste med en entydig negativ udvikling og flest underskud, skiller sig i år ud med den eneste entydigt positive udvikling i overskudsgraden og det største fald i andelen med underskud fra 26 til 8 pct., efterfulgt af Grus, sten m.v. fra 18 til 7 pct. og Byggeelementer m.v. fra 18 til 9 pct. Møbel- og tæppetransporter m.v. er transporttypen med flest underskud (18 pct.), efterfulgt af Landbrugs- og gartneriprodukter (15 pct.), Blandet palleteret stykgods m.v. (11 pct.) og Dagligvarer (10 pct.). Grus, sten m.v., Dagligvarer og Affaldstransport præsterer de højeste overskudsgrader over 10 pct. på 20 pct. mod hhv. 18, 0 og 5 pct. sidste år. Kurértransport m.v., Blandet palleteret stykgods m.v. og Byggeelementer m.v. har med hhv. 13, 14 og 14 pct. de laveste meget høje overskudsgrader. Der er kun medtaget de transporttyper, hvor mindst 8 virksomheder har angivet både resultat og omsætning. Konjunkturundersøgelse af vognmandserhvervet i Danmark

14 Overskudsgradens størrelse afhængigt af antal beskæftigede i 2014 i forhold til Antal beskæftigede % 20% 40% 60% 80% 100% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Under 0 pct. 0-5 pct pct. Over 10 pct. Figuren viser fordelingen af virksomhedernes overskudsgrad afhængigt af virksomhedens størrelse målt ved antal beskæftigede i en sammenligning med sidste år. Modsat de senere år ses nu overvejende en tendens til en moderat forbedret overskudsgrad, idet overskudsgraderne på over 5 pct. har været stigende i 2014 i forhold til 2013 i alle virksomhedstyper svagest blandt de med 2-3 beskæftigede, stærkest blandt de med over 51 og 4-9 beskæftigede. De mindste virksomheder med 2-3 beskæftigede har igen den største andel med en høj eller meget høj overskudsgrad, men også det største fald i sidstnævnte og nu den højeste andel og største stigning med underskud. Virksomheder med 4-9 beskæftigede har i år både den laveste andel med underskud og den højeste andel og største stigning med en meget høj overskudsgrad på over 10 pct. Andelen, som beretter om en lav overskudsgrad på under 5 pct., er fortsat høj blandt virksomheder med over 26 beskæftigede. Overordnet set gælder tendensen fra de senere år til, at de største overskudsgrader opnås blandt de mindre virksomheder, derfor fortsat. Virksomheder med beskæftigede har i år den laveste andel med en høj overskudsgrad og næststørste stigning i andelen med underskud, men også næststørste fald i andelen med en lav overskudsgrad på under 5 pct. Virksomheder med beskæftigede har som de eneste en stigende andel med en lav overskudsgrad. Virksomheder med over 51 beskæftigede bryder tendensen fra de sidste år til fald i den gennemsnitlige overskudsgrad og har nu det største fald i andelen med underskud eller en lav overskudsgrad, en andel med en høj overskudsgrad som de mindste, og den næstlaveste andel med underskud, men stadig også den største andel med en lav og ingen med en meget høj overskudsgrad. 14 Konjunkturundersøgelse af vognmandserhvervet i Danmark 2015

15 Foto: Finn Bjerremand Andersen

16 3. Udviklingen i 2014 og forventningerne til 2015 Udvikling og for alle virksomheder Nøgletal Omsætning Antal beskæftigede Økonomisk resultat Transportpriser Investeringer Kapacitetsudnyttelse 0% 20% 40% 60% 80% 100% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Faldet kraftigt Faldet Uændret Steget Steget kraftigt I figuren er fordelingen af de fem svarmuligheder fra Faldet kraftigt til Steget kraftigt for en række forskellige parametre angivet, og resultaterne er vægtet i forhold til beskæftigelsen i den enkelte respondentvirksomhed. Der sammenlignes med sidste år. Det overordnede indtryk af udviklingen det seneste år er i år positivt, men fortsat uden en prisfremgang, da andelen af respondenter, som har svaret Faldet eller Faldet kraftigt, igen og noget mere entydigt end sidste år ligger under andelen af positive besvarelser i de fleste nøgletal, bortset fra transportpriserne. I fem af seks nøgletal stærkest i kapacitetsudnyttelsen, beskæftigelsen og det økonomiske resultat er andelen, som har svaret Steget eller Steget kraftigt, på et noget højere niveau end sidste år. I omsætningen og det økonomiske resultat har et flertal nu i større eller mindre grad oplevet fremgang. Samtidig er andelen, som svarer Uændret faldet i fem af seks nøgletal, bortset fra transportpriserne, og de negative svars andele er lavere end sidste år i alle nøgletal, mest i det økonomiske resultat, mindst i investeringerne. Især er andelen af Faldet faldet blandt de negative svar, især for det økonomiske resultat, mens andelen af Faldet kraftigt kun er steget svagt for investeringerne. Især andelen af Steget er steget, især for kapacitetsudnyttelsen, beskæftigelsen og det økonomiske resultat, mens andelen af Steget kraftigt næsten er uændret den er kun steget lidt for omsætningen og det økonomiske resultat og faldet lidt for beskæftigelsen. Udviklingen i det foregående år i omsætningen har været positiv i forhold til sidste år, idet et flertal på 53 pct. mod 41 pct. sidste år har svaret Steget eller Steget kraftigt, samtidig med, at andelen, der angiver, at omsætningen er Faldet eller Faldet kraftigt er faldet til 17 pct. i år mod 26 pct. sidste år, mens andelen med en Uændret omsætning er faldet lidt til 29 pct. mod 32 pct. sidste år. Årsagen skal findes i, at der er tegn på bedring i dansk økonomi, som iflg. Danmarks Statistik havde en positiv vækst på 1,1 pct. i Udviklingen i beskæftigelsen har også været positiv. Et markant større flertal på 42 pct. mod blot 24 pct. sidste år har i år oplevet et stigende antal beskæftigede, og andelen, som har oplevet, at beskæftigelsen er Faldet eller Faldet kraftigt er samtidig faldet til 12 pct. fra 19 pct. sidste år. Ingen har dog heller i år oplevet, at beskæftigelsen er Steget kraftigt. Andelen, som blot har oplevet en uændret beskæftigelse, er samtidig faldet fra 56 til 46 pct. Modsat sidste år har et flertal nu oplevet en forbedring i det økonomiske resultat, idet 52 pct. i år mod blot 35 pct. sidste år har oplevet, at det er Steget eller Steget kraftigt, mens kun 24 pct. i år mod 41 pct. sidste år har oplevet, at det er Faldet eller Faldet kraftigt. Andelen, som har oplevet et uændret nøgletal, er næsten uændret. Det er især andelene, som har oplevet, at resultatet er Faldet eller Steget, som er ændrede i forhold til sidste år. Transportpriserne har fortsat haft en tendens til at være svagt faldende, dog i lidt mindre grad end sidste år, idet lidt færre end sidste år 26 pct. mod 29 pct. har svaret Faldet eller Faldet kraftigt, mens en næsten uændret andel på 11 pct. mod 10 pct. har svaret Steget eller Steget kraftigt. Andelen, som har oplevet stabile transportpriser, er dog samtidig igen i år steget lidt til 63 pct. mod 61 pct. sidste år. Der er igen i år en tendens til, at investeringerne har været stigende og i større grad end sidste år, idet 38 pct. i år har svaret, at de er Steget eller Steget kraftigt mod 29 pct. sidste år. Samtidig er andelen, som har svaret, at de er Faldet eller Faldet kraftigt med 17 pct. i år mod 18 pct. sidste år næsten uændret, mens andelen, der blot har oplevet et uændret niveau i investeringerne, er faldet fra 53 til 46 pct. Især kapacitetsudnyttelsen har i år været stigende og i væsentlig større grad end sidste år, da et noget større flertal på 42 pct. af virksomhederne i år mod blot 24 pct. sidste år har svaret, at den er Steget eller Steget kraftigt, mens færre blot 9 mod 17 pct. i år har oplevet, at den er Faldet eller Faldet kraftigt. Samtidig har noget færre end sidste år, halvdelen (49 pct.) mod seks ud af ti (59 pct.), blot oplevet en uændret kapacitetsudnyttelse. 16 Konjunkturundersøgelse af vognmandserhvervet i Danmark 2015

17 Forventning og for alle virksomheder Nøgletal Omsætning Antal beskæftigede Økonomisk resultat Transportpriser Investeringer Kapacitetsudnyttelse 0% 20% 40% 60% 80% 100% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Falder kraftigt Falder Uændret Stiger Stiger kraftigt Det overordnede indtryk er, at forventningerne til det kommende år peger i en mere afdæmpet retning, både i forhold til sidste år og det forløbne år, da flere generelt venter nedgang, især i forhold til sidste år,og færre fremgang, især i forhold til det forløbne år. I fem ud af seks nøgletal, bortset fra det økonomiske resultat, er andelen, som venter nedgang, højere i år end sidste år, mest i transportpriserne og omsætningen, mindst i investeringerne. Samtidig er andelen, der venter fremgang, lavere i fire ud af seks nøgletal, bortset fra beskæftigelsen og investeringerne, mest i transportpriserne og kapacitetsudnyttelsen, mindst i omsætningen. I forhold til det forløbne år venter flere nedgang i især beskæftigelse, omsætning og investeringerne og færre fremgang i især det økonomiske resultat, beskæftigelse og investeringerne. Andelen, som blot venter en uændret situation, er især større i forhold til det forløbne år, især i det økonomiske resultat. Fortsat usikkerhed om dansk og europæisk økonomis udsigter svækker tilliden til det kommende års udvikling. Mens 46 pct. af virksomhederne sidste år ventede en stigende omsætning, er der i år 44 pct., som venter, at omsætningen Stiger eller Stiger kraftigt, samtidig med, at lidt mere end hver femte 22 pct. nu forventer, at den Falder eller Falder kraftigt mod 18 pct. sidste år. Der er derfor modsat sidste år en lidt svagere forventning om en omsætningsfremgang i det kommende år, idet færre også forventer, at omsætningen blot holder sig uændret. Kun få venter, at den Stiger kraftigt eller i lidt højere grad Falder kraftigt i det kommende år. Næsten en tredjedel 32 pct. mod 27 pct. sidste år venter en stigende beskæftigelse i det kommende år, men selvom andelen er faldet lidt, venter fortsat markante 50 pct. samtidig en uændret beskæftigelse og lidt flere end sidste år - 18 mod 15 pct. at antal beskæftigede Falder eller Falder kraftigt. Der er dog fortsat flertal for vækst, selvom kun meget få fortsat venter, at den Stiger kraftigt. Ingen venter dog heller, at den Falder kraftigt. For det økonomiske resultat forventer lidt flere 43 mod 40 pct. nu et uændret resultat, mens lidt færre 38 mod 41 pct. at det Stiger eller Stiger kraftigt. En uændret andel på kun 19 pct. venter, at det vil Falde, mens ingen i år venter, at det vil Falde kraftigt. Modsat sidste år venter et flertal nu igen, at transportpriserne vil falde. Kun 12 pct. venter, at de Stiger i år mod 21 pct. sidste år, men 19 pct., at de Falder eller Falder kraftigt mod blot 11 pct. sidste år. Ejheller i år venter nogen en kraftig vækst. Et markant flertal som sidste år, 69 mod 68 pct., venter dog samtidig uændrede transportpriser i det kommende år. Lidt flere end sidste år 28 mod 25 pct. venter, at investeringerne Stiger eller Stiger kraftigt, men lidt flere 18 mod 16 pct. venter også, at de Falder eller Falder kraftigt. Kun få venter, at de Stiger kraftigt, mens færre, 53 mod 59 pct., venter et uændret niveau. Færre end sidste år 38 mod 43 pct. forventer, at kapacitetsudnyttelsen Stiger i det kommende år, mens flere 9 mod 6 pct. venter, at den Falder. Ingen venter dog et kraftigt fald i kapacitetsudnyttelsen i år, men ejheller at den Stiger kraftigt. Lidt flere end sidste år 53 mod 51 pct. venter en uændret kapacitetsudnyttelse i det kommende år. I nøgletalsberegningerne og resultaterne er alene medtaget grupper, der indeholder mindst 8 svar. Konjunkturundersøgelse af vognmandserhvervet i Danmark

18 I de følgende figurer er de fem svarmuligheder fra Faldet kraftigt til Steget kraftigt regnet sammen til et nettotal, der desuden er vægtet efter den enkelte virksomheds beskæftigelse. Hvis nettotallet er negativt, er der en overvægt af virksomheder, der har svaret negativt eller meget negativt. Tilsvarende ved et positivt nettotal er der en overvægt af virksomheder, der har svaret positivt eller meget positivt. Da der benyttes en skala fra meget negativt til meget positivt (-2, -1, 0, 1, 2), kan nettotallet ikke være over 200 og ikke under Disse yderpunkter ville kun opstå, hvis alle samtidigt svarede enten meget positivt eller meget negativt. Nettotallene er vægtet efter beskæftigelse, hvilket vil sige, at svar fra store virksomheder vægter mere end svar fra mindre virksomheder. Det bemærkes, at der er sat en begrænsning for den enkelte virksomheds påvirkning af nettotallet, idet virksomheder med mere end 200 beskæftigede bliver indregnet i nettotallet som havende 200 beskæftigede. Bemærk, at datagrundlaget har været for lille til at analysere nærmere på fem af transporttyperne. Det er autobugsering m.v., beton (kørsel med betonkanon), bulkvarer, maskintransport og vintertjeneste. Bemærk også, at der kun er medtaget transporttyper, hvor virksomheden har angivet, at transporttypen udgør mindst 25 pct. af omsætningen. I grafen er virksomhederne inddelt efter transporttype i en sammenligning med sidste år. Det fremgår tydeligt, at den økonomiske krise har løsnet sit greb i år i forhold til sidste år i flertallet af transporttyperne i to af tre nøgletal, transportpriserne undtaget. Især for omsætningen er billedet af en generelt positiv udvikling tydelig, idet et entydigt flertal i alle transporttyper nu har oplevet fremgang i større eller mindre grad her, mens et flertal tilsvarende nu har oplevet fremgang i det økonomiske resultat i 16 ud af 19 transporttyper. Sidste år oplevede kun hhv. seks og fem transporttyper fremgang i disse nøgletal. Derimod har kun seks transporttyper oplevet fremgang i transportpriserne. Trucking og Affaldstransport har oplevet mindst fremgang i år, idet de fortsat har negative nettotal i to ud af tre nøgletal, det økonomiske resultat og transportpriserne. Trucking har endda oplevet en forværring af nettotallene i disse nøgletal. Hvad angår omsætningen har Specialtransporter, sidste års tredjemest negative, i år det mest positive nettotal, efterfulgt af Værdigods, Grus, sten m.v. og Autotransporter. Omvendt har Trucking det mindst positive, efterfulgt af Affaldstransport, Levende dyr og Jern og metalvarer. Hvad angår det økonomiske resultat har Værdigods i år det mest markante positive nettotal, efterfulgt af Autotransporter, Farligt gods, sidste års tredjemest negative Træ (kævler m.v.) samt sidste års næstmest positive Specialtransporter. Dagligvarer har det mindst positive, efterfulgt af Asfalt m.v., mens Trucking har det største negative, efterfulgt af Affaldstransport og Køle- og frysegods. Atter engang er transportpriserne det nøgletal, hvor flest transporttyper har oplevet en negativ udvikling. Hvor det sidste år var Grus, sten m.v., som havde det mest positive nettotal her, er transporttypen i år blevet overgået af Specialtransporter og er på linje med Levende dyr, foran Værdigods, Kurértransport m.v. og Farligt gods. De positive nettotal er dog blevet lidt bedre. Sidste år havde Køle- og frysegods det største negative nettotal, men er i år overgået af Autotransporter, hvis nettotal er meget markant, efterfulgt som sidste år af Affaldstransport og nu Trucking. Landbrugs- og gartneriprodukter, som har forbedret nettotallet lidt, og Andet har de mindst negative nettotal. Transporttyperne er sat i rækkefølge efter udvikling i omsætning. 18 Konjunkturundersøgelse af vognmandserhvervet i Danmark 2015

19 Udvikling og efter transporttype Nettotal vægtet efter beskæftigelse Nettotal vægtet efter beskæftigelse Omsætning Økonomisk resultat Transportpriser Specialtransporter (inkl. sværgods) Værdigods (tobak, spiritus, IT-udstyr, antikviteter m.v.) Grus, sten, sand, jord, cement og lignende Autotransporter Dagligvarer (kølede og ikke-kølede) Andet Kurér-, ekspres- og budkørsel, pakketransport Køle- og frysegods (ikke dagligvarer) Asfalt og tjære Farligt gods Byggeelementer og byggematerialer inkl. kranarbejde Landbrugs- og gartneriprodukter (inkl. foderstoffer og blomster) Træ (kævler, forarbejdet og flis) Møbel- og tæppetransporter samt flytning Blandet palleteret stykgods inkl. fragtmandslignende kørsel Jern og metalvarer til industri (f.eks. stålplader, stålrør og jernskrot) Levende dyr Affaldstransport (inkl. sikkerhedsmakulering og slamsugning) Trucking tal er ikke tilgængelige for Værdigods (tobak, spiritus, antikviteter m.v.), Autotransporter, Asfalt og tjære, Farligt gods, Jern og metalvarer til industri (f.eks. stålplader, stålrør og jernskrot) og Andet pga. et for lavt antal svar Omsætning Økonomisk resultat Transportpriser Konjunkturundersøgelse af vognmandserhvervet i Danmark

20 Forventning og efter transporttype Nettotal vægtet efter beskæftigelse Nettotal vægtet efter beskæftigelse Omsætning Økonomisk resultat Transportpriser Specialtransporter (inkl. sværgods) Værdigods (tobak, spiritus, IT-udstyr, antikviteter m.v.) Grus, sten, sand, jord, cement og lignende Autotransporter Dagligvarer (kølede og ikke-kølede) Andet Kurér-, ekspres- og budkørsel, pakketransport Køle- og frysegods (ikke dagligvarer) Asfalt og tjære Farligt gods Byggeelementer og byggematerialer inkl. kranarbejde Landbrugs- og gartneriprodukter (inkl. foderstoffer og blomster) Træ (kævler, forarbejdet og flis) Møbel- og tæppetransporter samt flytning Blandet palleteret stykgods inkl. fragtmandslignende kørsel Jern og metalvarer til industri (f.eks. stålplader, stålrør og jernskrot) Levende dyr Affaldstransport (inkl. sikkerhedsmakulering og slamsugning) Trucking tal er ikke tilgængelige for Værdigods (tobak, spiritus, antikviteter m.v.), Autotransporter, Asfalt og tjære, Farligt gods, Jern og metalvarer til industri (f.eks. stålplader, stålrør og jernskrot) og Andet pga. et for lavt antal svar Omsætning Økonomisk resultat Transportpriser Forventningerne til udviklingen i nøgletallene i det kommende år i forhold til vurderingen af det foregående år er i år i endnu højere grad end på samme tid sidste år, men i mindre grad end for det forløbne år, mere positive hos flertallet af transporttyperne, idet der i år er større og flere positive flertal i to ud af tre nøgletal, omsætningen og det økonomiske resultat. Kun hvad angår transportprisernes udvikling, er der større pessimisme at spore end sidste år. Træ (kævler m.v.), Kurértransport m.v., Dagligvarer og Møbel- og tæppetransporter m.v. samt Levende dyr har entydigt forbedring i alle nøgletal, mens Grus, sten m.v., Blandet palleteret stykgods m.v., Andet og Specialtransporter, som dog også har den største forværring i transportpriserne, har forbedringer i to ud af de tre nøgletal. Derimod har især Trucking, som sidste år havde markant positive nettotal, og Affaldstransport entydigt forværring i alle nøgletal, mens Køle- og frysegods, trods en væsentlig forbedring i det økonomiske resultat, Landbrugs- og gartneriprodukter og Byggeelementer m.v. har forværring i to ud af tre. Autotransporter skiller sig ud ved at have 20 Konjunkturundersøgelse af vognmandserhvervet i Danmark 2015