Professionsbachelorprojekt 2012 BørneSundhedsCenter Herlev kommune

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Professionsbachelorprojekt 2012 BørneSundhedsCenter Herlev kommune"

Transkript

1 Professionshøjskolen Metropol Ernærings- og Sundhedsuddannelserne Professionsbachelorprojekt 2012 BørneSundhedsCenter Herlev kommune Modul: 14 Studieretning: Sundhedsfremme, Forebyggelse og Formidling (SFF) Vejledere: Marianne Søgaard Andersen (MASA) og Preben Vestergaard Hansen (PRHA) Bilag: Bilagsliste findes i opgaven. Navn: Ann-Sofie Borgen Andersen Studienummer: 200F09096 Navn: Mette Elleby Nielsen Studienummer: 200F

2 2012 Er mit barn overvægtigt? Ann-Sofie Borgen Andersen og Mette Elleby Nielsen Professionshøjskolen Metropol Ernærings- og Sundhedsuddannelserne

3 Resumé Dette projekt tager udgangspunkt i Herlev kommunes BørneSundhedsCenter, som er et tilbud til overvægtige børn og deres familier. Baggrunden for, at projektet tager udgangspunkt her er, at vi har været i en otte ugers praktik, hvor vi fik et stort kendskab til BørneSundhedsCenteret og de problemer, der er med at få familier til at deltage. Formålet med projektet er at undersøge, hvilke årsager der ligger til grund for den stigende børneovervægt i Danmark og samtidig se på, hvad der påvirker forældres valg eller fravalg i forhold til at deltage i BørneSundhedsCenteret. For at finde frem til, hvilke faktorer der påvirker forældrenes valg, har vi foretaget seks kvalitative interviews med forældre, der enten er deltagende eller har sagt nej til at deltage i BørneSundhedsCenteret. Derudover har vi lavet kvantitative tests, som bl.a. omhandler mødres evne til at vurdere deres barns overvægt alt efter uddannelseslængde. Vi har fundet frem til, at årsagen til overvægt i sin enkelthed er en ubalance mellem energiindtag og energiforbrug. Børn fra lavere sociale lag samt børn af overvægtige forældre har en øget risiko for at blive overvægtig i forhold til andre børn. Det er vanskeligt at adskille arvelige og miljømæssige faktorer fra hinanden, men umiddelbart synes det at være forældrenes fedmefremmende livsstil, der er af størst betydning for udvikling af børneovervægt. En kost bestående af mange energitætte fødevarer og for lidt kostfibre, frugt og grønt i kombination med en fysisk inaktiv livsstil er tilmed en af hovedårsagerne til den stigende overvægt blandt børn i Danmark. Vi fandt frem til, at nogle af de faktorer, der påvirker forældrenes valg om deltagelse i BørneSundhedsCenteret er deres syn på barnets overvægt og om, hvorvidt de ser barnet som overvægtigt. Ud fra de kvantitative tests fandt vi desuden frem til, at mødrene i Herlev kommune er dårlige til at se deres barns overvægt uanset uddannelseslængde. På baggrund af Aaron Antonovskys teori om Oplevelse Af Sammenhæng fandt vi frem til, at oplevelse af meningsfuldhed synes at være af størst betydning for motivationen, men både oplevelse af begribelighed og håndterbarhed er også af betydning. Graden af Oplevelse Af Sammenhæng fortæller, hvor god man er til at håndtere de stressorer, man udsættes for. Der er forskellige faktorer, såsom kommunallægernes præsentation af BørneSundhedsCenteret til indskolingsundersøgelserne, selve BørneSundhedsCenteret i sin helhed samt etiske faktorer, som kan diskuteres i forhold til at påvirke forældrenes valg om deltagelse. For at fremme deltagelsen ser vi en fordel i, at en Professionsbachelorer i ernæring og sundhed bliver en del af det tværfaglige samarbejde i BørneSundhedsCenteret til at varetage en stilling som Sundhedskonsulent. Formålet med denne stilling er, at forældrene skal få den fornødne viden til at kunne handle på baggrund af barnets overvægt og fokus skal være at få skabt handlekompetence hos forældrene. 3

4 Abstract This project takes its point of departure in Herlev municipality s Child Health Center, which is an offer for overweight children and their families. The reason for this project being based on the Child Health Center is because we participated in an eight-week internship at the center, where we gained knowledge about the Child Health Center and which problems exist in trying to get families to participate. The project aims to investigate the underlying reasons of rising child obesity in Denmark, and also look at what influences parents choice to, or not to, participate in the Child Health Center. In order to identify factors that influence parents choices, we have conducted six qualitative interviews with parents who are either participating or have declined participation in the Child Health Center, In addition, quantitative tests have been executed which, among other things, deal with the mother s ability to assess their child s overweight corresponding to the level of education of the mother. We have found that the cause of obesity, in its simplicity, is an imbalance between energy intake and energy consumption. Children from lower social classes and children of obese parents have an increased risk of becoming overweight compared to other children. It is difficult to separate genetic and environmental factors from each other, but it seems as if it is the parents obesogenic lifestyle that has the greatest influence on the development of child obesity. A diet consisting of many energy-rich food and too little fiber, fruit and vegetables combined with an inactive physical lifestyle is also one of the main reasons for increased obesity among children in Denmark. We found that some of the factors that influence parents choice to participate in the Children s Health Center include their outlook on the child s obesity and whether or not they see the child as overweight. From the quantitative tests, we also found that mothers in Herlev municipality are not able to see their child s overweight regardless of their level of education. Based on Aaron Antonovskys Sense of Coherence theory, we found that the experience of meaningfulness seems to be most important for motivation, but both the perception of comprehensibility and manageability are also of importance. The degree of sense of coherence tells us how good you are to cope with the stressors that one faces. There are various factors such as, local doctors presentation of the Children's Health Center in the introductory period, the Children's Health Center in its entirety and ethical factors which can be discussed in relation to influencing the parents' choices about participation. To encourage participation, we see an advantage in University Bachelors in Nutrition and Health being a part of the interdisciplinary collaboration at the Children Health Center to perform a job as a health consultant. The purpose of this position is that parents should have the necessary knowledge to act based on the child s obesity and focus should be to create action competence with the parents. 4

5 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Fælles Problemformulering Afgrænsning og præcisering Professionsfaglig relevans Begrebsafklaring Præsentation af BørneSundhedsCenteret Sundhedssyn Metode Indsamling af empiri Ann-Sofie Kvalitative data Kvantitative data Videnskabsteori Mette Fænomenologi og hermeneutik Positivisme Validitet og reliabilitet Mette Litteraturgennemgang og valg af teori Fælles Årsager til overvægt blandt børn i Danmark Ann-Sofie Arvelige og miljømæssige faktorer Kostens betydning for udvikling af overvægt Energitæthed Fedt Tilsat sukker Kostfibre Frugt og grønt Fysisk aktivitets betydning for udvikling af overvægt Mette Fysisk aktivitetsniveau Tv og computer Opsamling Analyse Mulige årsager til overvægt i Herlev kommune Fælles Mors og fars uddannelseslængde Sodavand Frugt Sport TV og computer

6 5.2. Bias ved de kvantitative tests Opsamling Hvilke faktorer gør sig gældende i forhold til forældres valg om deltagelse i BørneSundhedsCenteret? Forældres forståelse af overvægt Mette Er mit barn overvægtigt? Mors vurdering af barnets overvægt Ann-Sofie Opsamling Forældres Oplevelse Af Sammenhæng Fælles Antonovsky og salutogenese Oplevelse Af Sammenhæng Begribelighed Håndterbarhed Meningsfuldhed Stressorer Livssektorer Analyse af Antonovsky og forældrenes valg Mette Samspil mellem de tre komponenter i OAS Forælder, der ikke deltager og ikke ser overvægten Forælder, der deltager og ikke ser overvægten Ann-Sofie Forældre, der deltager og ser overvægten Forælder, der ikke vil deltage, men ser overvægten Opsamling Forandringshjulet Fælles Førovervejelsesstadiet Handlingsstadiet Overvejelsesstadiet Forberedelsesstadiet Opsamling Opsamling på hvilke faktorer, der påvirker forældrene Diskussion BMI som metode Ann-Sofie Kommunallægernes indflydelse BørneSundhedsCenteret som tilbud Er BørneSundhedsCenteret et tilbud for alle? Mette Hvem bestemmer indholdet? Herlev vs. Ishøj Etik Fælles

7 Stigmatisering Autonomi Opsamling Metoder til at fremme deltagelsen i BørneSundhedsCenteret Fælles Sundhedskonsulent et nyt tilbud til forældrene? Empowerment og handlekompetence Samspil mellem OAS og handlekompetence Opsamling Konklusion Fælles Litteraturliste Bilagsliste Bilag 1 Antal overvægtige børn i 0. klasse Bilag 2 Dansk Pædiatrisk Selskabs BMI-kurver piger og drenge Bilag 3 Spørgeskema omhandlende barnets generelle sundhed Bilag 4 - Interviewguides Bilag 5 - Tillæg til arvelige og miljømæssige faktorer Bilag 6 Fremgangsmåde i kvantitative tests Bilag 7 Statistisk test for mors uddannelseslængde Bilag 8 Statistisk test for fars uddannelseslængde Bilag 9 Statistisk test for børns sodavandsindtag Bilag 10 Statistisk test for børns frugtindtag Bilag 11 Statistisk test for børns antal af dyrkede sportstimer pr. uge Bilag 12 Statistisk test for børns antal af skærmtimer pr. dag Bilag 13 Statistisk test for mødres vurdering af deres barns overvægt Bilag 14 Respondent 1 - Interview Bilag 15 Respondent 2 - Interview Bilag 16 Respondent 3 - Interview Bilag 17 Respondent 4 - Interview Bilag 18 Respondent 5 - Interview Bilag 19 Respondent 6 - Interview

8 1. Indledning Det er alment kendt, at overvægt blandt børn er et stigende problem også i Danmark. I 1947 var forekomsten af overvægt blandt 6-8 årige piger og drenge henholdsvis 2,8 % og 1,4 % (Pearson et al. 2005, 158). Ifølge Sundhedsstyrelsens hjemmeside oplyses det, at hvert femte barn i Danmark er overvægtigt i dag, hvilket svarer til 20 %. Der er således sket en tidobling i forekomsten af overvægt blandt danske børn. Overvægt i barndommen kan have negative sundhedsmæssige konsekvenser både på kort og lang sigt. På kort sigt kan en række af kroppens fysiske funktioner belastes, hvilket kan medføre, at barnet bliver begrænset i dets fysiske udfoldelse. På længere sigt kan overvægt føre til bl.a. type 2-diabetes og hjertekarsygdomme. Sundhedsrisikoen stiger desuden med antallet af år, overvægten har været til stede samt med stigende grader af overvægt (Lissau 2006, 9-10). Udover fysiske komplikationer kan der også være store psykosociale problematikker som følge af overvægt. Overvægtige børn er mere udsat for mobning og drilleri end andre børn, og mange af dem har det svært i deres sociale liv. Det kan blandt andet komme til udtryk ved, at børnene trækker sig fra fællesskabet af frygt for at lide nederlag, hvilket kan føre til isolation og ensomhed (1: Sundhedsstyrelsen). Ifølge Sundhedsstyrelsen er 70 % af de overvægtige børn også overvægtige som voksne (2: Sundhedsstyrelsen). Sammenholdes dette med de mange fysiske og psykosociale følger af overvægt, understreges nødvendigheden af at forebygge overvægt allerede i børneårene. Når der er tale om overvægt blandt mindre børn, er det vigtigt at inddrage og motivere forældrene til at foretage livsstilsændringer, da forældrenes livsstil, ressourcer og handlemønstre har stor betydning for barnets vægt. Hvis der skal opnås resultater i samarbejde med forældrene, er det vigtigt, at de kan se meningen med livsstilsændringen samtidig med, at de erkender barnets reelle vægt (2: Christensen 2011, 18-19). Vi har været i praktik i Herlev kommune, hvor den seneste opgørelse fra 2011 viser, at 19,1 % af de undersøgte børn i 0. klasse er overvægtige (se bilag 1). Overvægtsproblematikken i Herlev synes derfor at svare til landsgennemsnittet, og i 2010 blev der derfor i Herlev kommune oprettet et BørneSundhedsCenter (BSC), som er et tilbud til overvægtige børn og deres forældre. Undervejs i praktikforløbet fik vi et stort kendskab til, hvor svært det er at motivere forældre til at deltage i BSC. Når vi samtidig ved, hvor vigtigt det er at forebygge overvægt tidligt, blev vi interesserede i at undersøge denne problematik nærmere. Vores 8

9 formål er derfor at undersøge, hvilke årsager der ligger til grund for børneovervægt og samtidig se på, hvad der påvirker forældres valg eller fravalg i forhold til et forebyggende tiltag som BSC Problemformulering Hvilke årsager er der til overvægt blandt børn i Danmark? Hvilke faktorer gør sig gældende i forhold til forældres valg om, hvorvidt de ønsker at deltage i Herlev kommunes forebyggende tilbud BørneSundhedsCenteret? Hvordan kan vi som Professionsbachelorer i ernæring og sundhed være med til at fremme deltagelsen? 1.2. Afgrænsning og præcisering Vi beskæftiger os med forældre til overvægtige børn i 0. klasse, som er blevet henvist til BSC, og som enten er aktivt deltagende eller har takket nej til at deltage. Projektet er afgrænset til at beskæftige sig med forældrene, selvom børn i dag tilbringer mange timer uden for hjemmet, og det derfor også vil være fordelagtigt at sætte ind med tiltag her. Forældrene til overvægtige børn i 0. klasse vil gennem projektet blive omtalt som forældre. Når man arbejder med livsstilsændringer, er det afgørende at være klar over, hvilke årsager der ligger til grund for udviklingen af overvægt. Vi vil derfor se nærmere på, hvad fagpersoner mener overvægten skyldes og dernæst sammenholde det med en kvantitativ undersøgelse, som vi selv har lavet på baggrund af data fra Herlev kommune. Vi undersøger derefter både kvalitativt og kvantitativt forældrenes syn på barnets overvægt, og om de overhovedet ser overvægten hos barnet, da det kan have afgørende betydning for at opnå resultater i samarbejde med forældrene. Dette leder os videre til en analyse af, hvilke faktorer der kan påvirke forældrenes valg om deltagelse i BSC på baggrund af vores kvalitative data. Herefter vil vi diskutere andre mulige faktorer, som kan have indflydelse på forældrenes valg. Afslutningsvis vil vi se på, hvordan vi som PBESere vil kunne fremme deltagelsen. 9

10 1.3. Professionsfaglig relevans Projektets problemstilling har professionsfaglig relevans, da vi som Professionsbachelorer i ernæring og sundhed med speciale i sundhedsfremme, forebyggelse og formidling med fordel kan indgå i et tværfagligt samarbejde i forebyggelsestiltaget BSC. Eksempelvis vil vi kunne vejlede familierne både på individuel- og gruppebasis samt afholde praktiske madlavningsaftener. Desuden bliver der oprettet flere og flere sundheds- og forebyggelsescentre rundt omkring i kommunerne, og derfor ser vi jobmuligheder her. Dertil kommer, at der er mange sundhedsfremmende og forebyggende projekter i kommunerne, hvor vi har kompetencer som både knytter sig til planlægning, udførelse og evaluering Begrebsafklaring I dette afsnit vil vi definere centrale begreber, som bliver brugt gennem projektet. Percentiler anvendes i dette projekt som værende en indikator for henholdsvis overvægt (> 90-percentil), svær overvægt (> 97-percentil) og fedme (> 99-percentil) ud fra Dansk Pædiatrisk Selskabs 1 kurver (se bilag 2). Body Mass Index (BMI) er et simpelt indeks over vægt-for-højde, der er almindeligt anvendt til at klassificere undervægt, overvægt og svær overvægt hos voksne. Det defineres som kropsvægten i kilo divideret med kvadratet af højden i meter (kg/m 2 ). BMI anvendes også til børn, men her korrigeres for alder og køn, og der er ikke faste grænseværdier ligesom hos voksne (Svendsen et al. 2011, 19 og 239). Vi har derfor selv fastsat nogle grænseværdier på baggrund af Dansk Pædiatrisk Selskabs kurver, jf. Tabel 1 og betragter i dette projekt alle børn, som ligger under 90-percentil (BMI < 17,4) som normalvægtige. Kategorier BMI (kg/m 2 ) Overvægt (> 90-percentil) 17,4 18,5 Svær overvægt (> 97-percentil) 18,5 19,3 Fedme (> 99-percentil) > 19,3 Tabel 1 (egen tabel). Disse kategorier har vi fastsat ud fra et gennemsnit for piger og drenge på Dansk Pædiatrisk Selskabs kurver ved 6,5 år. 0. klasses børn defineres i dette projekt til at være børn i alderen 5 7 år. 1 Dansk Pædiatrisk Selskab er en faglig sammenslutning af danske børnelæger (Dansk Pædiatrisk Selskab). 10

11 Indskolingsundersøgelse defineres i dette projekt som den sundhedsundersøgelse, alle børnene i Herlev kommunes 0. klasser kommer til sammen med deres forældre, hvor der er en kommunallæge og en sundhedsplejerske til stede. Her besvarer forældrene et spørgeskema om barnets generelle sundhed (se bilag 3) og barnet får bl.a. målt højde og vægt og BMI udregnes. Forebyggelse defineres i dette projekt som en sundhedsrelateret aktivitet, der har til formål at forhindre opståen og udvikling af sygdomme, psykosociale problemer eller ulykker og som dermed fremmer folkesundheden (Sundhedsstyrelsen 2005, 27). Livsstil defineres i dette projekt som en adfærd, der påvirker sundheden for den enkelte over tid (Sundhedsstyrelsen 2005, 34). Motivation defineres i dette projekt som en persons parathed til forandring (Kamper-Jørgensen & Almind 2009, 303) Præsentation af BørneSundhedsCenteret BSC er et tilbud til overvægtige børn i alderen 4 8 år og deres forældre. Formålet er at opspore overvægt tidligt og dermed sætte ind med forebyggende tiltag. BSC består af et tværfagligt samarbejde mellem en sundhedsplejerske, en familierådgiver og en idrætsfaglig konsulent. Der arbejdes målrettet på at rekruttere børn og deres forældre til BSC via indskolingsundersøgelserne på skolerne. Hvis barnets BMI bliver udregnet til at ligge over 90-percentil, og kommunallægen også klinisk vurderer barnet overvægtigt, bliver forældrene præsenteret for tilbuddet om at deltage i BSC. Ønsker forældrene at høre yderligere om tilbuddet, vil de efterfølgende blive ringet op af sundhedsplejersken fra BSC. Her informerer hun forældrene om, hvad et forløb indeholder. BSC tilbyder først forældrene individuelle samtaler med sundhedsplejersken og den idrætsfaglige konsulent i hjemmet, hvor der er fokus på ændring af vaner i hverdagen. Dernæst tilbydes et gruppeforløb, hvor der også er andre familier med overvægtige børn tilknyttet. Aktiviteterne er fastlagt til at være: En madlavningsaften, hvor formålet er at øge familiernes viden om og færdighed til at lave sund mad. En aften med fokus på fysisk aktivitet, hvor formålet er at inspirere til mere fysisk aktivitet i hverdagen. 11

12 En aften kun for forældrene, hvor relevante emner tages op med efterfølgende diskussion og erfaringsudveksling mellem familierne. Et emne kunne være børns selvværd. En evalueringsaften. Her tales om, hvad forældrene har fået ud af forløbet, og hvad der har været godt og dårligt. Forløbet strækker sig over ca. seks måneder. Hos nogle af børnene er der fokus på en vægtreduktion, mens målsætningen hos andre er at holde vægten og vokse sig fra overvægten. Hvis ikke børnene bliver rekrutteret via indskolingsundersøgelserne, kan de henvises af skolens sundhedsplejerske, af barnets praktiserende læge og via daginstitutionen, ligesom familierne selv kan rette henvendelse (Meyer 2012) Sundhedssyn Når man beskæftiger sig med forebyggelse og sundhedsfremme, er det vigtigt at være opmærksom på de forskelle, der kan være på definitionen af det gode liv. I denne opgave definerer vi sundhed ud fra WHOs definition, hvor sundhed er en tilstand af fuldstændig fysisk, mental og social trivsel og ikke blot fravær af sygdom eller svækkelse (WHO). Vi er bevidste om, at denne definition indeholder to forskellige dimensioner; en dimension om det gode liv og livskvalitet og en dimension om det sygdomsfrie liv. Vi vil som PBESere arbejde ud fra begge dimensioner, for ikke blot at fokusere på sundhed som fravær af sygdom, men medtænke livskvalitet og velvære som centrale elementer i sundhedsbegrebet. 2. Metode For at besvare problemformuleringen har vi både benyttet os af den kvalitative og kvantitative metode til indsamling af empiri Indsamling af empiri Projektets empiri består af flere forskellige dele. Først og fremmest var vi i praktik i Herlev kommunes sundhedsafdeling i otte uger, hvor vi deltog aktivt i BSCs aktiviteter. Vi var bl.a. med til en madlavningsaften med forældre og børn, en forældreaften og en individuel samtale hjemme hos en familie. Derudover har vi deltaget i tværfaglige møder med sundhedsteamet i BSC, og vi har observeret indskolingsundersøgelser. Vi har desuden tilbragt det meste af tiden under bachelorforløbet i sundhedsafdelingen i Herlev, hvor vi har haft vores arbejdsgang og haft gode dialoger med kommunallægerne, sundhedsplejersken og den idrætsfaglige konsulent, som alle har en tilknytning til BSC. 12

13 Vores empiri består desuden af en samtale med en kommunallæge fra Ishøj kommune, som er tilknyttet et tilbud til overvægtige børn, kaldet Tip Tab Tynde, som minder om Herlevs BSC. Tip Tab Tynde har eksisteret i 10 år med succes i form af mange deltagende familier, og vi fandt det derfor relevant at drage nytte af Ishøjs erfaringer til at bidrage til besvarelsen af vores problemformulering Kvalitative data Vi valgte at foretage kvalitative forskningsinterviews med forældre til overvægtige 0. klasses børn, som enten er deltagende i BSC, eller som har fået tilbuddet, men har takket nej. Dette gjorde vi, da kvalitative forskningsinterviews er velegnede til at opnå viden om og forståelse af menneskers oplevelser og handlinger (Vallgårda & Koch 2011, 61). Vi udarbejdede semistrukturerede interviewguides, hvor vi inddelte spørgsmålene i tre emnekategorier. Vi lavede en interviewguide til forældre, der har sagt ja til at deltage i BSC og en til forældre, der har sagt nej til at deltage, da spørgsmålene inden for de tre emnekategorier varierede en smule alt efter hvem vi interviewede (se bilag 4). Det var både en hjælp for os undervejs i interviewene, men også senere i analysen, da det skabte et overblik. Selve interviewguiden fungerede som en rød tråd og sikrede, at vi nåede omkring de spørgsmål, der var relevante at få svar på i forhold til vores problemformulering. Vi gjorde meget ud af at udforme spørgsmålene, så de både var åbne, nemme at forstå og ikke indeholdt akademisk sprog, da vi ønskede at få spontane beskrivelser og uventede svar fra respondenternes livsverden (Kvale & Brinkmann 2009, ). I dette projekt var hensigten at få familiernes oplevelse og forståelse af barnets overvægt frem samt hvilke faktorer, der lå bag deres valg om deltagelse i BSC. Projektets kvalitative data består således af telefoninterviews med seks forældre. Heraf to forældre, der har sagt ja til at deltage i BSC på opfordring fra kommunallægen til indskolingsundersøgelsen, to forældre, der selv har henvendt sig og to forældre, der ikke ønsker at deltage i BSC. Vi havde vanskeligt ved at få interviews med forældre, der har sagt nej til at deltage i BSC, hvilket kunne forventes. Alle forældrene blev først kontaktet af Herlev kommune, hvorefter vi ringede dem op. For at øge chancen for, at forældrene ville medvirke i vores projekt, blev vi opfordret af Herlev kommune til at foretage vores interviews over telefon samt tidsbegrænse dem. Derfor har de alle en varighed på ca. 10 minutter. Interviewene er efterfølgende blevet transskriberet ordret for at gøre vores data tilgængelige og lettere at bearbejde. Vi var bevidste om, at der automatisk sker en tolkning af respondenternes udtalelser, når de transskriberes, og for at mindske denne tolkning aftalte vi på forhånd, hvordan f.eks. en pause i samtalen blev skrevet (Vallgårda & Koch 2011, 77). Alle respondenter er anonyme. 13

14 2.3. Kvantitative data For at få et supplerende datagrundlag har vi valgt at gøre brug af kvantitative data fra Herlev kommune. Den kvantitative metode står i modsætning til den kvalitative og er brugbar ved indsamling af data, der kan måles og systematiseres (Ibid ). Dette projekts kvantitative datamateriale stammer fra en spørgeskemaundersøgelse om 0. klassebørnenes generelle sundhed, udfyldt af forældrene ved indskolingsundersøgelsen. Spørgeskemaerne er udarbejdet af en gruppe kommunallæger med henblik på at belyse centrale sundhedsmæssige forhold hos børnene, og svarene anvendes derefter som en del af kommunallægernes journal. Oplysningerne fra spørgeskemaerne er suppleret med data for højde og vægt, og alle data er herefter samlet i en database, som findes på 2. Vi har således anvendt disse data til at undersøge, om vi kunne finde årsagssammenhænge mellem overvægt blandt børn i Herlev kommune og forskellige kost- og motionsmæssige faktorer samt om der er en sammenhæng mellem overvægtige børn og deres forældres uddannelseslængde. Vi har anvendt Chi 2 -testen til at sammenligne andelene i stikprøven 3, da vores stikprøve ikke er normalfordelt 4, jf. Bilag Videnskabsteori I de to følgende afsnit vil vi begrunde projektets videnskabsteoretiske ståsted. Da vi både anvender den kvalitative og kvantitative metode, vil vi belyse fænomenologien, hermeneutikken samt positivismen Fænomenologi og hermeneutik Den kvalitative forskningsmetode bygger på både den fænomenologiske og hermeneutiske tilgang. Fænomenologien er læren om det, der viser sig, fænomenerne, og fokus er på menneskers livsverden, der kan forklares som den måde, hvorpå mennesket oplever sit liv og sin dagligdag, og livsverdenen er således den primære referenceramme for al tænkning og handlen (Collin & Køppe 2008, 135). I dette projekt ønsker vi at forstå forældrenes livsverden og dermed få indsigt i, hvordan de hver især oplever deres barns overvægt samt hvilke faktorer, der spiller ind i forhold til deres valg om deltagelse i 2 er et samarbejde mellem sundhedstjenesten i en række kommuner og Afdeling for Almen Medicin, Institut for Folkesundhed på Århus Universitet ud fra et fælles ønske om at udvikle den praktiske indsats for børnesundheden i skolealderen. Det er udviklet med henblik på løbende og systematisk at indsamle viden om skoleelevers sundhed (Skolesundhed.dk). 3 En stikprøve er inden for statistik et udsnit af en population (Aczel 1999, 11). 4 Normalfordelt betyder, at data er grupperet i midten af intervallet og er klokkeformet (Aczel 1999, 30). 14

15 BSC. Vi er bevidste om, at vi i kraft af vores sundhedssyn har nogle forforståelser, det vil sige nogle fordomme om forældrene, som vi ifølge fænomenologien skal forsøge at sætte i parentes under interviewene, så vi kan bestræbe os på at beskrive, hvad vi ser/hører som fordomsfrit (Vallgårda & Koch 2011, 184). Ifølge hermeneutikken, som er læren om tolkning, er det dog ikke muligt at sætte forforståelserne i parentes, da de uundgåeligt vil være der som en nødvendig betingelse for at kunne forstå, og vi må derfor bevidstgøre dem og dernæst sætte dem i spil for at udvide vores forståelseshorisont (Ibid., 158). Den tyske filosof Hans-Georg Gadamer, som er central inden for hermeneutikken, påpeger, at hvis ikke vi ved noget om det fænomen, vi skal undersøge, så ved vi heller ikke, hvilke forskningsspørgsmål vi skal stille (Ibid., 161). Da vi udformede vores interviewspørgsmål, gjorde vi det både ud fra, hvilke spørgsmål der skulle besvares i problemformuleringen samt på baggrund af de forforståelser, som vi havde om forældrenes holdninger til deltagelse i BSC samt syn på overvægt. Vi ønskede således at sætte disse forforståelser i spil og stille relevante spørgsmål, som kunne udvide vores forståelseshorisont. Gadamer mener, at forståelse er en horisontsammensmeltning, hvilket vil sige, at forståelse sker i mødet mellem to horisonter. Den forståelseshorisont vi har, er således bestemt af vores forforståelser (Ibid., 163). Subjektet kan ikke adskilles fra objektet, da subjektets forforståelse er et aktivt element i forståelsen af et fænomen her forældrenes livsverden Positivisme Inden for positivismen adskilles subjekt og objekt ved, at noget er positivt observerbart, og subjektet iagttager det udefra. Her har det menneskelige subjekt ikke indflydelse på det videnskabelige resultat (Ibid., 182). I positivismen, er det, som kan måles og vejes, det, som man empirisk skal beskæftige sig med. Det vil sige kvantificerbare data og målbare resultater. Som et eksempel anvender vi i dette projekt den positivistiske tilgang, når vi behandler de indsamlede data fra spørgeskemaerne, som både forældrene og kommunallægerne har udfyldt. Vi får bl.a. præcise tal på, hvor mange overvægtige børn, der er i 0. klasse i Herlev kommune, og denne viden er vigtig for os, da det tydeliggør overvægtsproblematikken og underbygger vigtigheden af at sætte ind med forebyggende tiltag. Som vi vil komme ind på i de senere afsnit, er der dog også usikkerheder forbundet med den kvantitative metode Validitet og reliabilitet Med den kvalitative undersøgelse har vi fået belyst projektets emne både fra forældre, der har sagt nej til at deltage, fra forældre, der selv har henvendt sig og fra forældre, der har sagt ja til at deltage efter at være 15

16 blevet henvist. Dog fik vi kun mulighed for at interviewe seks forældre i alt, hvilket er et lille datagrundlag. Derudover var vores interviews af kort varighed, hvilket kan betyde, at vi ikke har fået belyst emnet tilstrækkeligt nuanceret. Vi kan ud fra vores kvalitative undersøgelse ikke sige noget om hverken intern eller ekstern validitet. Den kvantitative undersøgelse vurderes derimod til at være intern valid, da datamaterialet udgør en stor del af populationen. Den er dog ikke ekstern valid (Ibid., 273). Reliabiliteten, altså hvorvidt vi har undgået at lave systematiske fejl i vores kvalitative undersøgelse, er påvirket af, at interviewene er foregået over telefonen. Da vi ønsker at belyse et følsomt emne, kan det være svært at skabe det rette tillidsbånd til forældrene over telefonen, som kan være nødvendigt for at få afdækket deres livsverden tilstrækkeligt (Ibid., 82). Desuden har vi heller ikke mulighed for at observere deres nonverbale kommunikation. Andre bias kan være, at forældrene er blevet kontaktet af kommunen forud for, at vi kontakter dem. Dette kan dels medføre, at nogle forældre ikke har villet tale med os, og dels kan det betyde, at de forældre, vi har talt med, kan have en forudindtaget forståelse af os, hvilket kan have påvirket deres svar. Inden for den kvantitative undersøgelse tolkes reliabilitet som synonymt med reproducerbarhed. Reliabilitet i vores kvantitative undersøgelse er høj, da andre vil kunne foretage den samme undersøgelse og få de samme resultater. Dette vil ikke være muligt i den kvalitative undersøgelse, da vores interviewforløb og -spørgsmål ikke er helt fastlagte på forhånd, og derfor vil en anden interviewer ikke kunne foretage identiske interviews. Dertil kommer, at fortolkningen af interviewene er subjektiv, da vi som forskere via vores forforståelser er en del af undersøgelsen, hvilket dermed betyder, at resultaterne ikke kan gentages af andre (Ibid., 82-83). Vi har qua vores daglige gang i Herlev kommune gennem flere måneder en helt anden forståelse af BSC end en person, som kommer udefra. 3. Litteraturgennemgang og valg af teori For at finde relevant litteratur til besvarelse af problemformuleringen har vi løbende søgt efter videnskabelige artikler og rapporter på internettet, og vi har benyttet databaser såsom PubMed, Google Scholar, Web of Science og Bibliotek.dk. Vi har bl.a. søgt på ord som child overweight, child obesity, causation of obesity, parents and weight perceptions, BMI m.m. Vi har således anvendt både primær- og sekundærlitteratur og har så vidt muligt forsøgt at finde de nyeste publikationer og udgaver. Vi har været kildekritiske over for alt, hvad vi har fundet, og kildernes validitet og troværdighed er blevet undersøgt. Derudover anvender vi Aaron Antonovskys teori om Oplevelse Af Sammenhæng (OAS) i analysen af, hvilke faktorer der gør sig gældende i forhold til forældres valg om deltagelse i BSC. Da BSC kan betegnes som en 16

17 stressor for forældrene, som de skal handle i forhold til, har vi netop valgt at benytte Antonovsky til at se på forskellighederne i måden, hvorpå denne stressor tackles af forældrene. Vi benytter desuden Forandringshjulet af Prochaska og Diclemente som et redskab til at finde frem til, hvor forældrene er i forhold til deres motivation til forandring. Vi inddrager dernæst begreberne Empowerment og Handlekompetence til at belyse, hvordan vi som PBESere kan være med til at fremme deltagelsen i BSC. 4. Årsager til overvægt blandt børn i Danmark I dette afsnit vil vi belyse, hvilke mulige årsagsforklaringer, der kan være til overvægt blandt danske børn. BSC har til formål at vejlede familier med overvægtige børn mod en sundere livsstil, og det er derfor vigtigt at være bekendt med, hvilke årsager der menes at være associeret med overvægt. Vi vil først belyse årsagerne i et større perspektiv og dernæst sammenholde dem med de data, vi har fra Herlev kommune. Helt enkelt kan det siges, at overvægt og svær overvægt opstår, når en person i en kortere eller længere periode har haft en positiv energibalance. Det vil sige, at personen har indtaget mere energi end der er blevet forbrugt (NNR 2004, 114). Den overskydende energi lagres i kroppens fedtdepoter (Astrup et al. 2010, 425). Tilsyneladende ses der ikke en stigning i energiindtaget blandt børn over tid, men baggrunden for den stigende overvægt bør ses i lyset af kombinationen af et faldende energiforbrug og en stigende grad af underrapportering (Fagt et al. 2008, 14) Arvelige og miljømæssige faktorer Det kan være vanskeligt at adskille arv og miljø fra hinanden, da det ikke er til at påvise, hvorvidt der er tale om en hormonel overførsel fra en overvægtig mor eller en overførsel af forældrenes kost- og motionsvaner til barnet, der er den dominerende årsag i forhold til børneovervægt (Astrup et al. 2010, 428). Der forskes en del inden for genetikkens betydning for udvikling af overvægt, men da de miljømæssige faktorer i samspil med en fedmefremmende livsstil stadig menes at være de væsentligste årsager til overvægtsproblematikken, har vi valgt ikke at gå i dybden med det (se bilag 5 for uddybning heraf). Det er veldokumenteret, at der er sociale forskelle i forekomsten af overvægt, hvor børn fra lavere sociale lag 5 har større risiko for at blive overvægtige end børn fra højere sociale lag. Forældrenes uddannelsesniveau synes tilmed at være af større betydning end erhverv, når der er tale om udviklingen af overvægt (Svendsen et al. 2011, 119). 5 Sociale lag dækker over uddannelseslængde, indkomst og erhverv (Richelsen et al. 2003, 22-23). 17

18 Et barns risiko for at udvikle overvægt er samtidig stigende, hvis forældrene er overvægtige, og risikoen er mere end fordoblet, hvis forældrene er svært overvægtige (Mølgaard 2007, 21, 53). En af de væsentligste årsager til denne sammenhæng skyldes formentlig miljømæssige faktorer, da forældre i høj grad er rollemodeller for deres børn og dermed også i forhold til kost- og motionsvaner (Ibid., 53) Kostens betydning for udvikling af overvægt For at klarlægge hvad fagfolk mener ligger til grund for udviklingen af overvægt inden for kostområdet, har vi taget udgangspunkt i Danskernes Kostvaner af Pedersen et al. (2010) og suppleret med andre rapporter, artikler og undersøgelser. Der synes at være bred enighed om, at en kost bestående af for mange energitætte fødevarer i form af sukker og fedt og for få kostfibre samt frugt og grønt er medvirkende årsager til udvikling af overvægt blandt børn. Vi vil derfor i dette afsnit se nærmere på disse fødevarers betydning. Danskernes kostvaner (Pedersen et al. 2010) - Børn i alderen 4-9 år Indtag pr. dag De Nordiske Næringsstofanbefalinger (NNR 2004) indtag pr. dag Fedt 34 E% Max 30 E% (25-35 E%) Tilsat sukker 12 E% Max 10 E% Kostfibre 22 g/10 MJ 30 g/10 MJ (3 g/mj) Frugt og grønt 260 g/dag 400 g ( g) Tabel 2 (egen tabel) Tabellen viser danske børns gennemsnitlige indtag af nogle fødevaregrupper i forhold til anbefalingerne Energitæthed Energitætheden defineres som den mængde energi en fødevare eller et måltid indeholder og måles i kj/g. Fødevarer med et højt fedt- og/eller sukkerindhold betragtes som energitætte. Et stigende indtag af energitætte fødevarer kan være en væsentlig årsag til udvikling af overvægt, idet disse fødevarer bidrager med forholdsvis meget energi uden nødvendigvis at have en mættende effekt (WHO 2003, 63). 18

19 Fedt Fedtindholdet i kosten øger energitætheden væsentligt, da fedt bidrager med dobbelt så meget energi (37 kj/g) som kulhydrater og proteiner (17 kj/g). Et højt indhold af fedt i kosten øger energitætheden og dermed risikoen for udvikling af overvægt og svær overvægt (Astrup et al. 2010, ). Som det fremgår af Tabel 2 ligger det daglige fedtindtag for 4-9 årige børn gennemsnitligt på 34 E%, hvilket er for højt, da det ligger over det anbefalede på max 30 E%. Da fedtindtaget på 34 E% er et gennemsnit betyder det, at der er mange børn, som indtager mere end den anbefalede mængde. Et for stort indtag af fedtholdige fødevarer kan derfor være en væsentlig årsag til et forøget energiindtag og dermed til øget risiko for overvægt (Mølgaard et al. 2007, 32) Tilsat sukker En anden årsag, som regnes for at være medvirkende til udvikling af overvægt blandt børn, er søde sager i form af slik og sodavand (Alt om kost 2010). Ifølge Tabel 2 ligger indtaget af tilsat sukker for børn i alderen 4-9 år på 12 E%, hvilket er 20 % højere end de anbefalede 10 E%. Det ernæringsmæssige problem med et højt indtag af sukker er, at der er tale om "tomme kalorier", som tager pladsen for anden sundere mad. Derudover er sukkerholdige fødevarer med et lavt indhold af fibre, fuldkorn og kerner ikke mættende i længere tid og fås sukkeret i flydende form, såsom sodavand og saft, er der belæg for, at det er endnu mindre mættende end sukker i fast form. Sukkerholdige fødevarer kan således hurtigt bidrage uheldigt i energiregnskabet, og undersøgelser har vist, at et stort forbrug af sukkersødede drikkevarer kan føre til en markant vægtøgning (Astrup et al. 2010, 429). En del af forklaringen på det store sukkerforbrug hos børn kan være, at der er sket en stigning i størrelsen på både slikposer og sodavand siden 1970 erne (Mølgaard et al. 2007, 58) Kostfibre Der findes ingen fastsat anbefaling for børns indtag af kostfibre, men anbefalingen for voksne på 30 g/10 MJ kan anvendes som en rettesnor for børns indtag af kostfibre (Fagt et al. 2008, 15). 4-9 årige børns indtag af kostfibre ligger på 22 g/10 MJ, som det fremgår af Tabel 2, hvilket altså er under den vejledende anbefaling. Kostfibre findes primært i kornprodukter samt frugt og grønt, og det lave indtag af kostfibre hos børnene kan hænge sammen med, at de indtager mindre af disse fødevarer og flere sukkerholdige produkter end anbefalet (Mølgaard et al. 2007, 36). Et højt kostfiberindhold i en given fødevare kan bidrage til en øget mæthedsfornemmelse, da kostfibrene sænker tømningshastigheden af mavesækken. Kostfibrenes vandbindende egenskab er med til at øge 19

20 madens volumen og dermed nedsætte energitætheden (Mølgaard et al. 2007, 58). WHO konkluderede i 2003, at der var overbevisende dokumentation for, at et højt dagligt indtag af kostfibre er associeret med en forebyggende effekt mod overvægt og svær overvægt (WHO 2003, 63) Frugt og grønt Det fremgår af Tabel 2, at indtaget af frugt og grønt blandt børn i alderen 4-9 år ligger på 260 g/dag. Dette er under den anbefalede mængde på 400 g/dag i gennemsnit. Frugt og grønt har et højt vandindhold og reducerer dermed energitætheden ved at øge fødevarens vægt uden at bidrage med energi. Desuden er kostfiberindholdet i frugt og grønt højt, hvilket kan bidrage til at øge mæthedsfornemmelsen (Mølgaard et al. 2007, 58). Undersøgelser viser, at et dagligt indtag af frugt og grønt mindsker risikoen for overvægt, og derfor er det hensigtsmæssigt, at niveauet kommer op på det anbefalede for at forebygge overvægt blandt børnene (Ibid., 59) Fysisk aktivitets betydning for udvikling af overvægt En mulig årsag til overvægt blandt børn i Danmark er, at der er sket et fald i det samlede fysiske aktivitetsniveau Fysisk aktivitetsniveau Et lavt fysisk aktivitetsniveau er en risikofaktor for udvikling af overvægt (Astrup et al. 2010, 429). Sundhedsstyrelsen anbefaler, at børn er fysisk aktive i mindst en time pr. dag af moderat til høj intensitet. Derudover anbefaler de, at børn mindst tre gange om ugen af 30 minutters varighed er fysisk aktive med høj intensitet (Sundhedsstyrelsen 2011, s. 12). Der foreligger ikke præcise data på, hvorvidt det fysiske aktivitetsniveau er ændret hos børn gennem de seneste årtier. Dog viser studier, at der er sket en stigning i forskellen mellem børn med den bedste kondition og børn med den dårligste kondition. Dette betyder, at de børn med god kondition har fået en endnu bedre kondition, mens børnene med den dårligste kondition har forringet den yderligere. Disse resultater dækker formentlig over en reduktion af de daglige fysiske aktiviteter samt fysisk leg hos en del af populationen (Ibid. s. 9). Derudover er meget af børns automatiske daglige motion reduceret, da hvert tredje barn bliver kørt i bil til og fra skole og fritidsaktiviteter i stedet for at cykle eller gå. Jo yngre barnet er, des mere bliver det transporteret (Alt om kost 2010). 20

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT 1 Temarapport om børn og overvægt Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 23 København S URL: http://www.sst.dk Publikationen kan læses på: www.sst.dk Kategori: Faglig rådgivning

Læs mere

Projekt Sund Start -Fysisk aktivitet og kost

Projekt Sund Start -Fysisk aktivitet og kost 1 Projekt Sund Start -Fysisk aktivitet og kost Mina Händel og Jeanett Pedersen 1 Program Baggrund Resultater fysisk aktivitet i Sund Start Resultater kost i Sund Start Fremtidig forskning Spørgsmål 2 Baggrund

Læs mere

Del 2. KRAM-profil 31

Del 2. KRAM-profil 31 Del 2. KRAM-profil 31 31 32 Kapitel 3 Kost Kapitel 3. Kost 33 Mænd spiser tilsyneladende mere usundt end kvinder De ældre spiser oftere mere fedt og mere mættet fedt end anbefalet sammenlignet med de unge

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................

Læs mere

5.6 Overvægt og undervægt

5.6 Overvægt og undervægt Kapitel 5.6 Overvægt og undervægt 5.6 Overvægt og undervægt Svær overvægt udgør et alvorligt folkesundhedsproblem i hele den vestlige verden. Risikoen for udvikling af alvorlige komplikationer, bl.a. type

Læs mere

Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner. Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring

Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner. Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring Hvad vil jeg snakke om? Afdeling for Ernæring på Fødevareinstituttet Hvad er nyt ift NNR 2012 Hvad

Læs mere

BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE?

BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE? FYSISK SUNDHED JANUAR 2010 BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE? Selv blandt danske forskere inden for folkesundhed kan der være forskellige holdninger til sundhed. Denne artikel er fremkommet

Læs mere

MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE

MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE Vi SPRINGER over sukkeret 1 STRATEGI FOR MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE 0-18 år vi SP RINGER over sukkeret 2 Vi SPRINGER over sukkeret Vi SPRINGER over sukkeret 3 Børn og unges sundhed ET FÆLLES ANSVAR Børn

Læs mere

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer?

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? Kapitel 15 Hvilken betydning har over v æ g t for helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer? Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? 153 Forekomsten

Læs mere

Hvordan arbejde med sundhed på kommunalt niveau - politisk, analytisk og strategisk

Hvordan arbejde med sundhed på kommunalt niveau - politisk, analytisk og strategisk Hvordan arbejde med sundhed på kommunalt niveau politisk, analytisk og strategisk Årsmøde om skolebørns sundhed 10. juni 2014 Anders Seekjær, Odense Kommune Historik i Odense Kommune Afsæt i et ønske om

Læs mere

Sodavand, kager og fastfood

Sodavand, kager og fastfood Anne Illemann Christensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Sodavand, kager og fastfood Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013 Sodavand, kager og

Læs mere

BØRN OG FYSISK AKTIVITET. Et baggrundsnotat

BØRN OG FYSISK AKTIVITET. Et baggrundsnotat BØRN OG FYSISK AKTIVITET 2006 Et baggrundsnotat Børn og fysisk aktivitet Et baggrundsnotat Juni 2006 Indhold 1 Børn og unges aktivitetsniveau 3 1.1 Polarisering 4 2 Stillesiddende aktiviteter 5 3 Motivation

Læs mere

Fagligt samspil mellem Ma-B og SA-A Lisbeth Basballe, Mariagerfjord Gymnasium og Marianne Kesselhahn, Egedal Gymnasium og HF

Fagligt samspil mellem Ma-B og SA-A Lisbeth Basballe, Mariagerfjord Gymnasium og Marianne Kesselhahn, Egedal Gymnasium og HF Fagligt samspil mellem Ma-B og SA-A Lisbeth Basballe, Mariagerfjord Gymnasium og Marianne Kesselhahn, Egedal Gymnasium og HF Vi ønskede at planlægge og afprøve et undervisningsforløb, hvor anvendelse af

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

Effektevaluering af Mad- og Måltidspolitikken

Effektevaluering af Mad- og Måltidspolitikken Effektevaluering af Mad- og Måltidspolitikken Indhold Baggrund og formål... 2 Sammenfatning af rapporten... 2 Design og afvikling af undersøgelsen... 3 Effektevalueringens design... 3 Metodiske overvejelser...

Læs mere

KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN

KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN TIPSKUPON UDEN SVAR DEBAT OMKRING MAD OG ERNÆRING Ò Hvordan er dine kostvaner? Ò Hvorfor er det vigtigt at få næringsstoffer, vitaminer og mineraler? Ò Det anbefales at leve

Læs mere

Hvor meget energi har jeg brug for?

Hvor meget energi har jeg brug for? Hvor meget energi har jeg brug for? Du bruger energi hele tiden. Når du går, når du tænker, og selv når du sover. Energien får du først og fremmest fra den mad, du spiser. Den kommer fra proteiner, og

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Ung og Sund til unge og deres forældre

Ung og Sund til unge og deres forældre Ung og Sund til unge og deres forældre Idræt Mad Trivsel Velvære Rusmidler Skole Vægt Sundhedsvaner og trivsel blandt 7. - 10. klasse Kære unge, forældre og lærere SUNDHEDSPROFIL Vejen Kommune Rådhuspassagen

Læs mere

om sukker & sundhed nordic sugar

om sukker & sundhed nordic sugar om sukker & sundhed nordic sugar Om sukker & sundhed! Interessen for sundhed er større end nogensinde. Næsten hver dag kan man læse om sundhed i medierne der refereres til nye undersøgelser, eksperter

Læs mere

KOST & ERNÆRING. Idræt. Biologi KEMI. Fysik. Matematik. Samfundsfag

KOST & ERNÆRING. Idræt. Biologi KEMI. Fysik. Matematik. Samfundsfag Idræt Biologi KEMI Molekylestruktur - fordøjelse - energiindhold Matematik Energiindtag - Energiforbrug Præstation Helbred, Fedme Energiforbrug & undervægt KOST & ERNÆRING Fysik Energibalance Måling af

Læs mere

Overordnet politik for: Mad, Måltider og Bevægelse en indsats for sundere børn og unge i Billund kommune

Overordnet politik for: Mad, Måltider og Bevægelse en indsats for sundere børn og unge i Billund kommune Overordnet politik for: Mad, Måltider og Bevægelse en indsats for sundere børn og unge i Billund kommune Forord Af børne og kulturudvalgs formand Preben Jensen Betydningen af sund mad og bevægelse for

Læs mere

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland februar 2010 I efteråret 2008 opfordrede Langeland Kommune sine borgere til at deltage i sundhedsundersøgelsen Det gode liv på Langeland. I undersøgelsen blev langelændere

Læs mere

Karakteristika for familier med 4-6-årige børn, der spiser mindre end 300 gram frugt og grønt om dagen

Karakteristika for familier med 4-6-årige børn, der spiser mindre end 300 gram frugt og grønt om dagen Karakteristika for familier med 4-6-årige børn, der spiser mindre end 3 frugt og grønt om dagen Notat til 6 om dagen Mette Rosenlund Sørensen Sisse Fagt Karsten Kørup Margit Velsing Groth Afdeling for

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg sundhedsprofil for Kalundborg Indhold Et tjek på Kalundborgs sundhedstilstand..................... 3 Beskrivelse af Kalundborg.........................

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

Sundhedsundersøgelse

Sundhedsundersøgelse Sundhedsundersøgelse Hovedkonklusioner Virksomhedens kostordninger: 73 af deltagerne har en kostordning gennem arbejdspladsen. Frugt- og kantineordning er de mest benyttede. Jo flere ansatte virksomheden

Læs mere

Læs mere på www.sst.dk/60minutter FAKTA - BØRN OG BEVÆGELSE

Læs mere på www.sst.dk/60minutter FAKTA - BØRN OG BEVÆGELSE Læs mere på www.sst.dk/60minutter FAKTA - BØRN OG BEVÆGELSE Sundhedsstyrelsen, 2005, oplag 100.000. Design La Familia. Foto: Anne Li Engström, Mikael Rieck. Flere eksemplarer kan bestilles, så længe lager

Læs mere

Chris MacDonald: Sådan bekæmper du dit barns overvægt

Chris MacDonald: Sådan bekæmper du dit barns overvægt Chris MacDonald: Sådan bekæmper du dit barns overvægt Når børn bliver overvægtige, bliver de ofte mobbet og holdt udenfor. Derfor er det vigtigt at angribe overvægt fra flere fronter Af Chris MacDonald,

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel. I kraft af en stikprøvens størrelse

Læs mere

5.4 Kost. I Danmark har Ernæringsrådet og Danmarks Fødevareforskning

5.4 Kost. I Danmark har Ernæringsrådet og Danmarks Fødevareforskning Kapitel 5.4 Kost 5.4 Kost Kosten har stor betydning for befolkningens sundhedstilstand. Således kan et usundt være en medvirkende årsag til udviklingen af de store folkesygdomme, såsom hjerte-kar-sygdomme,

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Hvordan har du det? 2013 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel i Region Midtjylland. Undersøgelsen

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Danskernes fuldkornsindtag 2011-2012

Danskernes fuldkornsindtag 2011-2012 Danskernes fuldkornsindtag 2011-2012 Af Heddie Mejborn, Karin Hess Ygil, Sisse Fagt, Ellen Trolle og Tue Christensen Afdeling for Ernæring, DTU Fødevareinstituttet DTU Fødevareinstituttet har i samarbejde

Læs mere

HA HJERTET MED en vejledning i sund livsstil

HA HJERTET MED en vejledning i sund livsstil HA HJERTET MED en vejledning i sund livsstil DU KAN SELV GØRE EN FORSKEL Ha hjertet med er en vejledning om sund livsstil til dig fra Hjerteforeningen. Du har fået den af din læge eller sygeplejerske,

Læs mere

SUNDHEDSPROFIL FOR BØRN OG UNGE I ODENSE KOMMUNE 2014

SUNDHEDSPROFIL FOR BØRN OG UNGE I ODENSE KOMMUNE 2014 SUNDHEDSPROFIL FOR BØRN OG UNGE I ODENSE KOMMUNE 2014 1 Indledning... 2 2 Om Sundhedsprofil for børn og unge... 3 3 Metode... 3 3.1 Datagrundlag... 3 3.2 Analyse og statistik... 4 3.3 Læsevejledning...

Læs mere

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 2. februar 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Validitet og repræsentativitet Stikprøver Dataindsamling Kausalitet Undervejs vil

Læs mere

Frugt, grøntsager og fuldkorn Beskyttelse mod kræft? - Set med en epidemiologs øjne. Anja Olsen Institut for Epidemiologisk Kræftforskning

Frugt, grøntsager og fuldkorn Beskyttelse mod kræft? - Set med en epidemiologs øjne. Anja Olsen Institut for Epidemiologisk Kræftforskning Frugt, grøntsager og fuldkorn Beskyttelse mod kræft? - Set med en epidemiologs øjne Anja Olsen Institut for Epidemiologisk Kræftforskning Kræftens Bekæmpelse Frugt og grønt: Historisk Lang interesse (epidemiologiske

Læs mere

Sundhed i 8.klasse Marts 2005

Sundhed i 8.klasse Marts 2005 Sundhed i 8.klasse Marts 2005 Sundhed i 8. klasse Udgiver: Børnerådet, Vesterbrogade 35A 1620 KBH V Tlf.: 3378 3300 Fax: 3378 3301 E-mail: brd@brd.dk Hjemmeside: www.brd.dk Tekst og analyse: Fuldmægtig

Læs mere

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Den 20. januar 2010 Indhold Globalt... 3 Danmark... 7 Forekomsten af overvægt... 7 Hver femte dansker er for fed... 13 Samfundsøkonomiske konsekvenser af svær

Læs mere

Børn, unge og alkohol 1997-2002

Børn, unge og alkohol 1997-2002 Børn, unge og alkohol 1997-22 Indledning 3 I. Alder for børn og unges alkoholdebut (kun 22) 4 II. Har man nogensinde været fuld? III. Drukket alkohol den seneste måned 6 IV. Drukket fem eller flere genstande

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil NYT NYT NYT Kom og få lavet en Sundhedsprofil - en udvidet bodyage Tilmelding på kontoret eller ring på tlf. 86 34 38 88 Testning foregår på hold med max. 20 personer pr. gang; det varer ca. tre timer.

Læs mere

Information til forældre om konsultationsforløbet for børn med overvægt

Information til forældre om konsultationsforløbet for børn med overvægt Information til forældre om konsultationsforløbet for børn med overvægt Forældrenes rolle: I børnelægeklinikken vil vi give jer råd, vejledning, sparring, opbakning og opmuntring samt en konkret kostplan.

Læs mere

Hurtig. Diabetesmad. Velsmagende retter på højst 30 minutter. Louise Blair & Norma McGough. Atelier

Hurtig. Diabetesmad. Velsmagende retter på højst 30 minutter. Louise Blair & Norma McGough. Atelier Hurtig Diabetesmad Hurtig Diabetesmad Velsmagende retter på højst 30 minutter Louise Blair & Norma McGough Atelier First published in Great Britain in 2002 by Hamlyn a division of Octopus Publishing Group

Læs mere

Fjernsyn og computer fylder fem gange så meget som motion i børns hverdag

Fjernsyn og computer fylder fem gange så meget som motion i børns hverdag Nyt fra Januar 2013 Fjernsyn og computer fylder fem gange så meget som motion i børns hverdag Godt seks timer i skole, næsten tre timer foran skærmen og en halv times motion. Det er en gennemsnitlig skoledag

Læs mere

KOMPLET KOSTPLAN TIL KVINDER VÆGTTAB FOR KVINDER BMI OG DIT ENERGIBEHOV EKSEMPEL PÅ KOSTPLAN VÆGTTAB

KOMPLET KOSTPLAN TIL KVINDER VÆGTTAB FOR KVINDER BMI OG DIT ENERGIBEHOV EKSEMPEL PÅ KOSTPLAN VÆGTTAB Indholdsfortegnelse KOMPLET KOSTPLAN TIL KVINDER VÆGTTAB FOR KVINDER BMI OG DIT ENERGIBEHOV EKSEMPEL PÅ KOSTPLAN VÆGTTAB PERSONLIG PLAN TIL DIG DER VIL HAVE SUCCES MED VÆGTTAB 3 4 5 7 9 Komplet kostplan

Læs mere

En undersøgelse af. Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling

En undersøgelse af. Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling En undersøgelse af Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling Undersøgelsen er foretaget af et uvildigt konsulentfirma LABH Consult I/S, som ikke har nogen tilknytning til Lions Quest Danmark.

Læs mere

Det handler om din sundhed

Det handler om din sundhed Til patienter og pårørende Det handler om din sundhed Vælg farve Vælg billede Endokrinologisk Afdeling M Det handler om din sundhed Der er en række sygdomme, som for eksempel diabetes og hjertekarsygdomme,

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Energibalance og kostsammensætning

Energibalance og kostsammensætning Energibalance og kostsammensætning Af Ulla Skovbæch Pedersen og Anette Due Energibalance Energiindtag er den mængde mad (kalorier), du får fra kosten, bestående af fedt, protein, kulhydrater og alkohol.

Læs mere

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3):

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3): Liter Kapitel 5.3 Alkoholforbrug 5.3 Alkoholforbrug Alkohol er en af de kendte forebyggelige enkeltfaktorer, der har størst indflydelse på folkesundheden i Danmark. Hvert år er der mindst 3.000 dødsfald

Læs mere

Kik på børnene - råd fra diætisten

Kik på børnene - råd fra diætisten Kik på børnene - råd fra diætisten Tynde børn må godt få en kakaomælk, men drenge, der tonser rundt, kan ikke klare sig med en halv kiwi til mellemmåltid Af Kim Haagen Andersen Hun har hjulpet 10 overvægtige

Læs mere

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Frederikssund Kommune adskiller sig demografisk på en række parametre i forhold til Region H, som helhed. I Frederikssund Kommune har vi således en større andel af

Læs mere

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Børn og finanskrisen En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010 Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Tekst Trine Krab Nyby, Flemming Schultz, Børnerådets sekretariat

Læs mere

Udtrykket tynd-fed er et slangudtryk for personer med normal vægt, men med en relativt høj fedtprocent.

Udtrykket tynd-fed er et slangudtryk for personer med normal vægt, men med en relativt høj fedtprocent. FYSISK SUNDHED JUNI 2011 DE TYNDFEDE AF PROFESSOR BENTE KLARLUND PEDERSEN Udtrykket tynd-fed er et slangudtryk for personer med normal vægt, men med en relativt høj fedtprocent. Jeg er ikke af den opfattelse,

Læs mere

For børn skal også spille rundbold og bevæge sig, siger formand for det nationale råd for folkesundhed Bente Klarlund.

For børn skal også spille rundbold og bevæge sig, siger formand for det nationale råd for folkesundhed Bente Klarlund. Bruger 2 Forord Flere og flere undersøgelser viser at vores børn ikke får rørt sig nok i løbet af dagen. Det er under halvdelen af danske skoleelever, der når op på den anbefalede times fysiske aktivitet

Læs mere

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version Sundheden frem i hverdagen Sundhedsstrategi Kort version Forord Vi taler om det. Vi bliver bombarderet med det. Vi gør det eller vi får dårlig samvittighed over ikke at gøre det. Sundhed er blevet en vigtig

Læs mere

Fysisk aktivitet blandt børn og unge: hvad fremmer og hæmmer aktivitetsniveauet?

Fysisk aktivitet blandt børn og unge: hvad fremmer og hæmmer aktivitetsniveauet? Fysisk aktivitet blandt børn og unge: hvad fremmer og hæmmer aktivitetsniveauet? Hjerteforeningens konference om forskning i fysisk aktivitet og hjertesundhed Bjørn Holstein Institut for Folkesundhedsvidenskab

Læs mere

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012 Kvantitative og kvalitative metoder Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012 Dagens program 1. Diskussion af jeres spørgeskemaer 2. Typer af skalaer 3. Formulering af spørgsmål 4. Interviews 5. Analyse

Læs mere

Til lærere, som skal gennemføre Unge og PlaySpots. Fysisk aktivitet. - hvad er det og hvorfor skal vi være fysisk aktive?

Til lærere, som skal gennemføre Unge og PlaySpots. Fysisk aktivitet. - hvad er det og hvorfor skal vi være fysisk aktive? Til lærere, som skal gennemføre Unge og PlaySpots Fysisk aktivitet - hvad er det og hvorfor skal vi være fysisk aktive? 1. Baggrund Fysisk aktivitet har betydning for indlæring, trivsel og selvværd blandt

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

Kommissionen fremsætter forslag om ernærings- og sundhedsanprisninger. Målet er bedre forbrugerinformation og harmonisering af markedet.

Kommissionen fremsætter forslag om ernærings- og sundhedsanprisninger. Målet er bedre forbrugerinformation og harmonisering af markedet. IP/03/1022 Bruxelles, den 16. juli 2003 Kommissionen fremsætter forslag om ernærings- og sundhedsanprisninger. Målet er bedre forbrugerinformation og harmonisering af markedet. Europa-Kommissionen har

Læs mere

Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner

Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner Sundhedsprofil 2010 Sundhedsprofil 2010 Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner Lanceringskonference 24. januar 2010 Charlotte Glümer, forskningsleder, overlæge, Forskningscenter

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Pets Fag: Engelsk Målgruppe: 4. klasse Titel: Me and my pet Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Pets Fag: Engelsk Målgruppe: 4. klasse Titel: Me and my pet Vejledning Lærer Me and my pet My dogs SVTV2, 2011, 5 min. Tekstet på engelsk Me and my pet er en svenskproduceret undervisningsserie til engelsk for børn i 4. klasse, som foregår på engelsk, i engelsktalende lande og

Læs mere

Beskrivelse af Små Skridt

Beskrivelse af Små Skridt Beskrivelse af Små Skridt Indledning De sidste 1½ år har Hanne Folsø og Ditte Østenkær, to specialuddannede jordemødre ved Aalborg Jordemodercenter, kørt et projekt for overvægtige gravide. De har haft

Læs mere

1. Indledning og læseguide s. 1. 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2

1. Indledning og læseguide s. 1. 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2 Maj 21 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning og læseguide s. 1 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2 3. Hashforbruget s. 3-3.1. Hashforbruget sammenlignet med landsgennemsnittet s. 5-3.2. Elevernes

Læs mere

undersøgelse af 11-15-åriges livsstil og sundhedsvaner 1997-2008 2010

undersøgelse af 11-15-åriges livsstil og sundhedsvaner 1997-2008 2010 undersøgelse af 11-15-åriges livsstil og sundhedsvaner 1997-8 1 Undersøgelse af 11-15-åriges livsstil og sundhedsvaner 1997-8 Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 23 København S URL: http://www.sst.dk Publikationen

Læs mere

Danskernes faktiske kost og oplevelsen af sunde kostvaner. Delrapport. Mette Rosenlund Sørensen, Margit Velsing Groth & Sisse Fagt

Danskernes faktiske kost og oplevelsen af sunde kostvaner. Delrapport. Mette Rosenlund Sørensen, Margit Velsing Groth & Sisse Fagt Danskernes faktiske kost og oplevelsen af sunde kostvaner Delrapport Mette Rosenlund Sørensen, Margit Velsing Groth & Sisse Fagt DTU Fødevareinstituttet, Afdeling for Ernæring, juni 2012 Indhold Sammenfatning...

Læs mere

Spørgeskemaer. Øjvind Lidegaard Gynækologisk klinik Rigshospitalet

Spørgeskemaer. Øjvind Lidegaard Gynækologisk klinik Rigshospitalet Spørgeskemaer Øjvind Lidegaard Gynækologisk klinik Rigshospitalet Spørgeskemaer Hvornår er spørgeskemaer relevante? Forberedelse til spørgeskemaer Udformning af spørgeskemaer Udformning af spørgsmål Validitet

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2014: Center for Kræft og Sundhed København 1 Brugerundersøgelse 2014 Center for Kræft

Læs mere

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune Sundhedsteamet En gennemgang af Syddjurs Kommunes Sundhedsprofil 2013 Udarbejdet på baggrund af Hvordan har du det? 2013 Sundhedsprofil for region og kommuner,

Læs mere

Diætisten - Din hjælp til et sundere liv

Diætisten - Din hjælp til et sundere liv Diætisten - Din hjælp til et sundere liv Udgivet af Foreningen af Kliniske Diætister Redaktion: Lisa Bolting Heidi Dreist Pia Houmøller Udarbejdelse: PRspektiv Layout og design: ekvator ApS Fotos: GettyImages

Læs mere

Efffektevaluering af Mad- og Måltidspolitikken

Efffektevaluering af Mad- og Måltidspolitikken Efffektevaluering af Mad- og Måltidspolitikken Baggrund og formål I november 2008 vedtog Odder Kommunes Byråd en fælles Mad- og Måltidspolitik som gælder for alle folkeskoler, daginstitutioner og dagplejere

Læs mere

Prøve i Dansk 3. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Delprøve 2A: Sundhed og faste. Teksthæfte. Delprøve 2B: Nabohjælp

Prøve i Dansk 3. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Delprøve 2A: Sundhed og faste. Teksthæfte. Delprøve 2B: Nabohjælp Prøve i Dansk 3 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Teksthæfte Delprøve 2A: Sundhed og faste Delprøve 2B: Nabohjælp Der er et teksthæfte og et opgavehæfte. Læs først instruktionen i opgavehæftet.

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Flere overvægtige danske kvinder

Flere overvægtige danske kvinder E-artikel fra DTU Fødevareinstituttet, nr. 2, 2015 Flere overvægtige danske kvinder Jeppe Matthiessen, Afdeling for Risikovurdering & Ernæring DTU Fødevareinstituttet Anders Stockmarr DTU Compute Resultater

Læs mere

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Ny Nordisk Skole Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Hvorfor følge forandringerne i jeres pædagogiske praksis? 3 Undersøgelse af børns og unges perspektiver 4 Observationer af den

Læs mere

Ernæring for atletikudøvere. Foredrag FIF 4/3 2008

Ernæring for atletikudøvere. Foredrag FIF 4/3 2008 Ernæring for atletikudøvere Foredrag FIF 4/3 2008 Kasper Hansen Kasper Hansen 16 år i BAC Professions bachelor i ernæring og sundhed Speciale: Atletikudøvere og ernæring Tro på mig Sandt eller falsk Hvis

Læs mere

BRUGSKONTEKST, BRUGERNES BEHOV OG ETABLERING AF KRAV

BRUGSKONTEKST, BRUGERNES BEHOV OG ETABLERING AF KRAV BRUGSKONTEKST, BRUGERNES BEHOV OG ETABLERING AF KRAV Marianne Graves Petersen Associate Professor Computer Science Dept, University of Aarhus Center for Interactive Spaces, mgraves@cs.au.dk Interaktionsdesign

Læs mere

UNDERSØGELSE AF 11-15 ÅRIGES LIVSSTIL OG SUNDHEDSVANER 1997-2005

UNDERSØGELSE AF 11-15 ÅRIGES LIVSSTIL OG SUNDHEDSVANER 1997-2005 7 UNDERSØGELSE AF 11-15 ÅRIGES LIVSSTIL OG SUNDHEDSVANER 1997-5 Undersøgelse af 11-15-åriges livsstil og sundhedsvaner 5 - samt udviklingen fra 1997-5 Undersøgelse af 11-15-åriges livsstil og sundhedsvaner

Læs mere

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:

Læs mere

Hvor er mine runde hjørner?

Hvor er mine runde hjørner? Hvor er mine runde hjørner? Ofte møder vi fortvivlelse blandt kunder, når de ser deres nye flotte site i deres browser og indser, at det ser anderledes ud, i forhold til det design, de godkendte i starten

Læs mere

Undervisning af sårbare unge

Undervisning af sårbare unge Undervisning af sårbare unge Vagn Mørch Sørensen Mit forhold til mit eget selvværd, troen på om jeg er god nok, troen på om jeg kan klare gymnasiet og om der egentlig er nogen der elsker mig? det Ensom,

Læs mere

Kvinders og mænds sundhedsbevidsthed, kostvaner og fysiske aktivitet

Kvinders og mænds sundhedsbevidsthed, kostvaner og fysiske aktivitet Kvinders og mænds sundhedsbevidsthed, kostvaner og fysiske aktivitet Beskrevet ud fra den landsdækkende kostundersøgelse 1995 og 2000/01. Margit Velsing Groth og Sisse Fagt Afdeling for Ernæring Institut

Læs mere

Din livsstil. påvirker dit helbred

Din livsstil. påvirker dit helbred Din livsstil påvirker dit helbred I denne pjece finder du nogle råd om, hvad sund livsstil kan være. Du kan også finde henvisninger til, hvor du kan læse mere eller få hjælp til at vurdere dine vaner.

Læs mere

Raske bærere af MRSA i eget hjem - Et kvalitativt MPH-studie. Alice Løvendahl Sørensen Nordic School of Public Health 2012

Raske bærere af MRSA i eget hjem - Et kvalitativt MPH-studie. Alice Løvendahl Sørensen Nordic School of Public Health 2012 Raske bærere af MRSA i eget hjem - Et kvalitativt MPH-studie Alice Løvendahl Sørensen Nordic School of Public Health 2012 Præsentation/Forforståelse Hygiejnesygeplejerske HE Midt Leder i primærkommune

Læs mere

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken...

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken... INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET Ondt i nakken... Det er meget almindeligt at have ondt i nakken... Nakkesmerter skal behandles aktivt Det er meget almindeligt at have ondt i nakken, og det kan give meget

Læs mere

Kapitel 14. Selvmordsadfærd

Kapitel 14. Selvmordsadfærd Kapitel 14 Selvmordsadfærd 14. Selvmordsadfærd Selvmordsadfærd er en fælles betegnelse for selvmordstanker, selvmordsforsøg og fuldbyrdede selvmord. Kapitlet omhandler alene forekomsten af selvmordstanker

Læs mere

Rygning, alkohol, fysisk aktivitet, kost og overvægt. Karina Friis, Forsker, ph.d. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.regionmidtjylland.

Rygning, alkohol, fysisk aktivitet, kost og overvægt. Karina Friis, Forsker, ph.d. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.regionmidtjylland. Rygning, alkohol, fysisk aktivitet, kost og overvægt Karina Friis, Forsker, ph.d. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.regionmidtjylland.dk Rygning, alkohol, kost, fysisk aktivitet og overvægt Udviklingen

Læs mere

Indholdsfortegnelse...0 Indholdsfortegnelse...1 Indledning og formål...2 Hvem er de langvarigt syge?...3 Langvarig sygdom og køn...

Indholdsfortegnelse...0 Indholdsfortegnelse...1 Indledning og formål...2 Hvem er de langvarigt syge?...3 Langvarig sygdom og køn... ! Indholdsfortegnelse...0 Indholdsfortegnelse...1 Indledning og formål...2 Hvem er de langvarigt syge?...3 Langvarig sygdom og køn...3 Langvarig sygdom og alder...3 Langvarig sygdom og erhvervsuddannelse...4

Læs mere

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød Fredensborg kommune vil være en sund kommune. Vi vil skabe gode rammer for at gøre sunde valg til det nemme valg. Sådan lyder forordene til Fredensborg Kommunes kostpolitik der er udarbejdet i foråret

Læs mere

Udviklingshæmning, overvægt og bæredygtig sundhedsfremme.

Udviklingshæmning, overvægt og bæredygtig sundhedsfremme. Udviklingshæmning, overvægt og bæredygtig sundhedsfremme. Hvordan er projektet startet op? Holstebro Kommunes kvalitetsprojekt er et led i Det fælles kommunale kvalitetsprojekt Formål: Formålet er at sætte

Læs mere

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Workshop D. 9. jan. 2015 Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Sundhedsfremme og forebyggelse med særligt sigte på risikofaktorer Elisabeth Brix Westergaard Psykiatri og Social Den Nationale Sundhedsprofil

Læs mere

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Resultater fra en patientundersøgelse Sundhedschef Charlotte Kira Kimby Temadag for hjertefysioterapeuter d. 21. juni 2012 Formål med patientundersøgelsen

Læs mere

EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION

EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION 2 Eksklusiv repræsentation Jeg synes bare at alle skal være med. Alle dem, som gerne vil være med, skal være med. Anas Attaheri elev på Kongsholm Gymnasium Tak til Emilie Hededal,

Læs mere

Skolesundhedsprofiler 0., 5. og 8. årgang. Varde Kommune. et pilotprojekt. Kommenteret udpluk af den fulde rapport. Varde Kommune 31-05-2013

Skolesundhedsprofiler 0., 5. og 8. årgang. Varde Kommune. et pilotprojekt. Kommenteret udpluk af den fulde rapport. Varde Kommune 31-05-2013 2013 Skolesundhedsprofiler 0., 5. og 8. årgang Varde Kommune et pilotprojekt Kommenteret udpluk af den fulde rapport Varde Kommune 31-05-2013 Indholdsfortegnelse INDLEDNING 2 BAGGRUNDSVARIABLE 2 SKOLESUNDHEDSPROFILER

Læs mere