Professionsbachelorprojekt 2012 BørneSundhedsCenter Herlev kommune

Transkript

1 Professionshøjskolen Metropol Ernærings- og Sundhedsuddannelserne Professionsbachelorprojekt 2012 BørneSundhedsCenter Herlev kommune Modul: 14 Studieretning: Sundhedsfremme, Forebyggelse og Formidling (SFF) Vejledere: Marianne Søgaard Andersen (MASA) og Preben Vestergaard Hansen (PRHA) Bilag: Bilagsliste findes i opgaven. Navn: Ann-Sofie Borgen Andersen Studienummer: 200F09096 Navn: Mette Elleby Nielsen Studienummer: 200F

2 2012 Er mit barn overvægtigt? Ann-Sofie Borgen Andersen og Mette Elleby Nielsen Professionshøjskolen Metropol Ernærings- og Sundhedsuddannelserne

3 Resumé Dette projekt tager udgangspunkt i Herlev kommunes BørneSundhedsCenter, som er et tilbud til overvægtige børn og deres familier. Baggrunden for, at projektet tager udgangspunkt her er, at vi har været i en otte ugers praktik, hvor vi fik et stort kendskab til BørneSundhedsCenteret og de problemer, der er med at få familier til at deltage. Formålet med projektet er at undersøge, hvilke årsager der ligger til grund for den stigende børneovervægt i Danmark og samtidig se på, hvad der påvirker forældres valg eller fravalg i forhold til at deltage i BørneSundhedsCenteret. For at finde frem til, hvilke faktorer der påvirker forældrenes valg, har vi foretaget seks kvalitative interviews med forældre, der enten er deltagende eller har sagt nej til at deltage i BørneSundhedsCenteret. Derudover har vi lavet kvantitative tests, som bl.a. omhandler mødres evne til at vurdere deres barns overvægt alt efter uddannelseslængde. Vi har fundet frem til, at årsagen til overvægt i sin enkelthed er en ubalance mellem energiindtag og energiforbrug. Børn fra lavere sociale lag samt børn af overvægtige forældre har en øget risiko for at blive overvægtig i forhold til andre børn. Det er vanskeligt at adskille arvelige og miljømæssige faktorer fra hinanden, men umiddelbart synes det at være forældrenes fedmefremmende livsstil, der er af størst betydning for udvikling af børneovervægt. En kost bestående af mange energitætte fødevarer og for lidt kostfibre, frugt og grønt i kombination med en fysisk inaktiv livsstil er tilmed en af hovedårsagerne til den stigende overvægt blandt børn i Danmark. Vi fandt frem til, at nogle af de faktorer, der påvirker forældrenes valg om deltagelse i BørneSundhedsCenteret er deres syn på barnets overvægt og om, hvorvidt de ser barnet som overvægtigt. Ud fra de kvantitative tests fandt vi desuden frem til, at mødrene i Herlev kommune er dårlige til at se deres barns overvægt uanset uddannelseslængde. På baggrund af Aaron Antonovskys teori om Oplevelse Af Sammenhæng fandt vi frem til, at oplevelse af meningsfuldhed synes at være af størst betydning for motivationen, men både oplevelse af begribelighed og håndterbarhed er også af betydning. Graden af Oplevelse Af Sammenhæng fortæller, hvor god man er til at håndtere de stressorer, man udsættes for. Der er forskellige faktorer, såsom kommunallægernes præsentation af BørneSundhedsCenteret til indskolingsundersøgelserne, selve BørneSundhedsCenteret i sin helhed samt etiske faktorer, som kan diskuteres i forhold til at påvirke forældrenes valg om deltagelse. For at fremme deltagelsen ser vi en fordel i, at en Professionsbachelorer i ernæring og sundhed bliver en del af det tværfaglige samarbejde i BørneSundhedsCenteret til at varetage en stilling som Sundhedskonsulent. Formålet med denne stilling er, at forældrene skal få den fornødne viden til at kunne handle på baggrund af barnets overvægt og fokus skal være at få skabt handlekompetence hos forældrene. 3

4 Abstract This project takes its point of departure in Herlev municipality s Child Health Center, which is an offer for overweight children and their families. The reason for this project being based on the Child Health Center is because we participated in an eight-week internship at the center, where we gained knowledge about the Child Health Center and which problems exist in trying to get families to participate. The project aims to investigate the underlying reasons of rising child obesity in Denmark, and also look at what influences parents choice to, or not to, participate in the Child Health Center. In order to identify factors that influence parents choices, we have conducted six qualitative interviews with parents who are either participating or have declined participation in the Child Health Center, In addition, quantitative tests have been executed which, among other things, deal with the mother s ability to assess their child s overweight corresponding to the level of education of the mother. We have found that the cause of obesity, in its simplicity, is an imbalance between energy intake and energy consumption. Children from lower social classes and children of obese parents have an increased risk of becoming overweight compared to other children. It is difficult to separate genetic and environmental factors from each other, but it seems as if it is the parents obesogenic lifestyle that has the greatest influence on the development of child obesity. A diet consisting of many energy-rich food and too little fiber, fruit and vegetables combined with an inactive physical lifestyle is also one of the main reasons for increased obesity among children in Denmark. We found that some of the factors that influence parents choice to participate in the Children s Health Center include their outlook on the child s obesity and whether or not they see the child as overweight. From the quantitative tests, we also found that mothers in Herlev municipality are not able to see their child s overweight regardless of their level of education. Based on Aaron Antonovskys Sense of Coherence theory, we found that the experience of meaningfulness seems to be most important for motivation, but both the perception of comprehensibility and manageability are also of importance. The degree of sense of coherence tells us how good you are to cope with the stressors that one faces. There are various factors such as, local doctors presentation of the Children's Health Center in the introductory period, the Children's Health Center in its entirety and ethical factors which can be discussed in relation to influencing the parents' choices about participation. To encourage participation, we see an advantage in University Bachelors in Nutrition and Health being a part of the interdisciplinary collaboration at the Children Health Center to perform a job as a health consultant. The purpose of this position is that parents should have the necessary knowledge to act based on the child s obesity and focus should be to create action competence with the parents. 4

5 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Fælles Problemformulering Afgrænsning og præcisering Professionsfaglig relevans Begrebsafklaring Præsentation af BørneSundhedsCenteret Sundhedssyn Metode Indsamling af empiri Ann-Sofie Kvalitative data Kvantitative data Videnskabsteori Mette Fænomenologi og hermeneutik Positivisme Validitet og reliabilitet Mette Litteraturgennemgang og valg af teori Fælles Årsager til overvægt blandt børn i Danmark Ann-Sofie Arvelige og miljømæssige faktorer Kostens betydning for udvikling af overvægt Energitæthed Fedt Tilsat sukker Kostfibre Frugt og grønt Fysisk aktivitets betydning for udvikling af overvægt Mette Fysisk aktivitetsniveau Tv og computer Opsamling Analyse Mulige årsager til overvægt i Herlev kommune Fælles Mors og fars uddannelseslængde Sodavand Frugt Sport TV og computer

6 5.2. Bias ved de kvantitative tests Opsamling Hvilke faktorer gør sig gældende i forhold til forældres valg om deltagelse i BørneSundhedsCenteret? Forældres forståelse af overvægt Mette Er mit barn overvægtigt? Mors vurdering af barnets overvægt Ann-Sofie Opsamling Forældres Oplevelse Af Sammenhæng Fælles Antonovsky og salutogenese Oplevelse Af Sammenhæng Begribelighed Håndterbarhed Meningsfuldhed Stressorer Livssektorer Analyse af Antonovsky og forældrenes valg Mette Samspil mellem de tre komponenter i OAS Forælder, der ikke deltager og ikke ser overvægten Forælder, der deltager og ikke ser overvægten Ann-Sofie Forældre, der deltager og ser overvægten Forælder, der ikke vil deltage, men ser overvægten Opsamling Forandringshjulet Fælles Førovervejelsesstadiet Handlingsstadiet Overvejelsesstadiet Forberedelsesstadiet Opsamling Opsamling på hvilke faktorer, der påvirker forældrene Diskussion BMI som metode Ann-Sofie Kommunallægernes indflydelse BørneSundhedsCenteret som tilbud Er BørneSundhedsCenteret et tilbud for alle? Mette Hvem bestemmer indholdet? Herlev vs. Ishøj Etik Fælles

7 Stigmatisering Autonomi Opsamling Metoder til at fremme deltagelsen i BørneSundhedsCenteret Fælles Sundhedskonsulent et nyt tilbud til forældrene? Empowerment og handlekompetence Samspil mellem OAS og handlekompetence Opsamling Konklusion Fælles Litteraturliste Bilagsliste Bilag 1 Antal overvægtige børn i 0. klasse Bilag 2 Dansk Pædiatrisk Selskabs BMI-kurver piger og drenge Bilag 3 Spørgeskema omhandlende barnets generelle sundhed Bilag 4 - Interviewguides Bilag 5 - Tillæg til arvelige og miljømæssige faktorer Bilag 6 Fremgangsmåde i kvantitative tests Bilag 7 Statistisk test for mors uddannelseslængde Bilag 8 Statistisk test for fars uddannelseslængde Bilag 9 Statistisk test for børns sodavandsindtag Bilag 10 Statistisk test for børns frugtindtag Bilag 11 Statistisk test for børns antal af dyrkede sportstimer pr. uge Bilag 12 Statistisk test for børns antal af skærmtimer pr. dag Bilag 13 Statistisk test for mødres vurdering af deres barns overvægt Bilag 14 Respondent 1 - Interview Bilag 15 Respondent 2 - Interview Bilag 16 Respondent 3 - Interview Bilag 17 Respondent 4 - Interview Bilag 18 Respondent 5 - Interview Bilag 19 Respondent 6 - Interview

8 1. Indledning Det er alment kendt, at overvægt blandt børn er et stigende problem også i Danmark. I 1947 var forekomsten af overvægt blandt 6-8 årige piger og drenge henholdsvis 2,8 % og 1,4 % (Pearson et al. 2005, 158). Ifølge Sundhedsstyrelsens hjemmeside oplyses det, at hvert femte barn i Danmark er overvægtigt i dag, hvilket svarer til 20 %. Der er således sket en tidobling i forekomsten af overvægt blandt danske børn. Overvægt i barndommen kan have negative sundhedsmæssige konsekvenser både på kort og lang sigt. På kort sigt kan en række af kroppens fysiske funktioner belastes, hvilket kan medføre, at barnet bliver begrænset i dets fysiske udfoldelse. På længere sigt kan overvægt føre til bl.a. type 2-diabetes og hjertekarsygdomme. Sundhedsrisikoen stiger desuden med antallet af år, overvægten har været til stede samt med stigende grader af overvægt (Lissau 2006, 9-10). Udover fysiske komplikationer kan der også være store psykosociale problematikker som følge af overvægt. Overvægtige børn er mere udsat for mobning og drilleri end andre børn, og mange af dem har det svært i deres sociale liv. Det kan blandt andet komme til udtryk ved, at børnene trækker sig fra fællesskabet af frygt for at lide nederlag, hvilket kan føre til isolation og ensomhed (1: Sundhedsstyrelsen). Ifølge Sundhedsstyrelsen er 70 % af de overvægtige børn også overvægtige som voksne (2: Sundhedsstyrelsen). Sammenholdes dette med de mange fysiske og psykosociale følger af overvægt, understreges nødvendigheden af at forebygge overvægt allerede i børneårene. Når der er tale om overvægt blandt mindre børn, er det vigtigt at inddrage og motivere forældrene til at foretage livsstilsændringer, da forældrenes livsstil, ressourcer og handlemønstre har stor betydning for barnets vægt. Hvis der skal opnås resultater i samarbejde med forældrene, er det vigtigt, at de kan se meningen med livsstilsændringen samtidig med, at de erkender barnets reelle vægt (2: Christensen 2011, 18-19). Vi har været i praktik i Herlev kommune, hvor den seneste opgørelse fra 2011 viser, at 19,1 % af de undersøgte børn i 0. klasse er overvægtige (se bilag 1). Overvægtsproblematikken i Herlev synes derfor at svare til landsgennemsnittet, og i 2010 blev der derfor i Herlev kommune oprettet et BørneSundhedsCenter (BSC), som er et tilbud til overvægtige børn og deres forældre. Undervejs i praktikforløbet fik vi et stort kendskab til, hvor svært det er at motivere forældre til at deltage i BSC. Når vi samtidig ved, hvor vigtigt det er at forebygge overvægt tidligt, blev vi interesserede i at undersøge denne problematik nærmere. Vores 8

9 formål er derfor at undersøge, hvilke årsager der ligger til grund for børneovervægt og samtidig se på, hvad der påvirker forældres valg eller fravalg i forhold til et forebyggende tiltag som BSC Problemformulering Hvilke årsager er der til overvægt blandt børn i Danmark? Hvilke faktorer gør sig gældende i forhold til forældres valg om, hvorvidt de ønsker at deltage i Herlev kommunes forebyggende tilbud BørneSundhedsCenteret? Hvordan kan vi som Professionsbachelorer i ernæring og sundhed være med til at fremme deltagelsen? 1.2. Afgrænsning og præcisering Vi beskæftiger os med forældre til overvægtige børn i 0. klasse, som er blevet henvist til BSC, og som enten er aktivt deltagende eller har takket nej til at deltage. Projektet er afgrænset til at beskæftige sig med forældrene, selvom børn i dag tilbringer mange timer uden for hjemmet, og det derfor også vil være fordelagtigt at sætte ind med tiltag her. Forældrene til overvægtige børn i 0. klasse vil gennem projektet blive omtalt som forældre. Når man arbejder med livsstilsændringer, er det afgørende at være klar over, hvilke årsager der ligger til grund for udviklingen af overvægt. Vi vil derfor se nærmere på, hvad fagpersoner mener overvægten skyldes og dernæst sammenholde det med en kvantitativ undersøgelse, som vi selv har lavet på baggrund af data fra Herlev kommune. Vi undersøger derefter både kvalitativt og kvantitativt forældrenes syn på barnets overvægt, og om de overhovedet ser overvægten hos barnet, da det kan have afgørende betydning for at opnå resultater i samarbejde med forældrene. Dette leder os videre til en analyse af, hvilke faktorer der kan påvirke forældrenes valg om deltagelse i BSC på baggrund af vores kvalitative data. Herefter vil vi diskutere andre mulige faktorer, som kan have indflydelse på forældrenes valg. Afslutningsvis vil vi se på, hvordan vi som PBESere vil kunne fremme deltagelsen. 9

10 1.3. Professionsfaglig relevans Projektets problemstilling har professionsfaglig relevans, da vi som Professionsbachelorer i ernæring og sundhed med speciale i sundhedsfremme, forebyggelse og formidling med fordel kan indgå i et tværfagligt samarbejde i forebyggelsestiltaget BSC. Eksempelvis vil vi kunne vejlede familierne både på individuel- og gruppebasis samt afholde praktiske madlavningsaftener. Desuden bliver der oprettet flere og flere sundheds- og forebyggelsescentre rundt omkring i kommunerne, og derfor ser vi jobmuligheder her. Dertil kommer, at der er mange sundhedsfremmende og forebyggende projekter i kommunerne, hvor vi har kompetencer som både knytter sig til planlægning, udførelse og evaluering Begrebsafklaring I dette afsnit vil vi definere centrale begreber, som bliver brugt gennem projektet. Percentiler anvendes i dette projekt som værende en indikator for henholdsvis overvægt (> 90-percentil), svær overvægt (> 97-percentil) og fedme (> 99-percentil) ud fra Dansk Pædiatrisk Selskabs 1 kurver (se bilag 2). Body Mass Index (BMI) er et simpelt indeks over vægt-for-højde, der er almindeligt anvendt til at klassificere undervægt, overvægt og svær overvægt hos voksne. Det defineres som kropsvægten i kilo divideret med kvadratet af højden i meter (kg/m 2 ). BMI anvendes også til børn, men her korrigeres for alder og køn, og der er ikke faste grænseværdier ligesom hos voksne (Svendsen et al. 2011, 19 og 239). Vi har derfor selv fastsat nogle grænseværdier på baggrund af Dansk Pædiatrisk Selskabs kurver, jf. Tabel 1 og betragter i dette projekt alle børn, som ligger under 90-percentil (BMI < 17,4) som normalvægtige. Kategorier BMI (kg/m 2 ) Overvægt (> 90-percentil) 17,4 18,5 Svær overvægt (> 97-percentil) 18,5 19,3 Fedme (> 99-percentil) > 19,3 Tabel 1 (egen tabel). Disse kategorier har vi fastsat ud fra et gennemsnit for piger og drenge på Dansk Pædiatrisk Selskabs kurver ved 6,5 år. 0. klasses børn defineres i dette projekt til at være børn i alderen 5 7 år. 1 Dansk Pædiatrisk Selskab er en faglig sammenslutning af danske børnelæger (Dansk Pædiatrisk Selskab). 10

11 Indskolingsundersøgelse defineres i dette projekt som den sundhedsundersøgelse, alle børnene i Herlev kommunes 0. klasser kommer til sammen med deres forældre, hvor der er en kommunallæge og en sundhedsplejerske til stede. Her besvarer forældrene et spørgeskema om barnets generelle sundhed (se bilag 3) og barnet får bl.a. målt højde og vægt og BMI udregnes. Forebyggelse defineres i dette projekt som en sundhedsrelateret aktivitet, der har til formål at forhindre opståen og udvikling af sygdomme, psykosociale problemer eller ulykker og som dermed fremmer folkesundheden (Sundhedsstyrelsen 2005, 27). Livsstil defineres i dette projekt som en adfærd, der påvirker sundheden for den enkelte over tid (Sundhedsstyrelsen 2005, 34). Motivation defineres i dette projekt som en persons parathed til forandring (Kamper-Jørgensen & Almind 2009, 303) Præsentation af BørneSundhedsCenteret BSC er et tilbud til overvægtige børn i alderen 4 8 år og deres forældre. Formålet er at opspore overvægt tidligt og dermed sætte ind med forebyggende tiltag. BSC består af et tværfagligt samarbejde mellem en sundhedsplejerske, en familierådgiver og en idrætsfaglig konsulent. Der arbejdes målrettet på at rekruttere børn og deres forældre til BSC via indskolingsundersøgelserne på skolerne. Hvis barnets BMI bliver udregnet til at ligge over 90-percentil, og kommunallægen også klinisk vurderer barnet overvægtigt, bliver forældrene præsenteret for tilbuddet om at deltage i BSC. Ønsker forældrene at høre yderligere om tilbuddet, vil de efterfølgende blive ringet op af sundhedsplejersken fra BSC. Her informerer hun forældrene om, hvad et forløb indeholder. BSC tilbyder først forældrene individuelle samtaler med sundhedsplejersken og den idrætsfaglige konsulent i hjemmet, hvor der er fokus på ændring af vaner i hverdagen. Dernæst tilbydes et gruppeforløb, hvor der også er andre familier med overvægtige børn tilknyttet. Aktiviteterne er fastlagt til at være: En madlavningsaften, hvor formålet er at øge familiernes viden om og færdighed til at lave sund mad. En aften med fokus på fysisk aktivitet, hvor formålet er at inspirere til mere fysisk aktivitet i hverdagen. 11

12 En aften kun for forældrene, hvor relevante emner tages op med efterfølgende diskussion og erfaringsudveksling mellem familierne. Et emne kunne være børns selvværd. En evalueringsaften. Her tales om, hvad forældrene har fået ud af forløbet, og hvad der har været godt og dårligt. Forløbet strækker sig over ca. seks måneder. Hos nogle af børnene er der fokus på en vægtreduktion, mens målsætningen hos andre er at holde vægten og vokse sig fra overvægten. Hvis ikke børnene bliver rekrutteret via indskolingsundersøgelserne, kan de henvises af skolens sundhedsplejerske, af barnets praktiserende læge og via daginstitutionen, ligesom familierne selv kan rette henvendelse (Meyer 2012) Sundhedssyn Når man beskæftiger sig med forebyggelse og sundhedsfremme, er det vigtigt at være opmærksom på de forskelle, der kan være på definitionen af det gode liv. I denne opgave definerer vi sundhed ud fra WHOs definition, hvor sundhed er en tilstand af fuldstændig fysisk, mental og social trivsel og ikke blot fravær af sygdom eller svækkelse (WHO). Vi er bevidste om, at denne definition indeholder to forskellige dimensioner; en dimension om det gode liv og livskvalitet og en dimension om det sygdomsfrie liv. Vi vil som PBESere arbejde ud fra begge dimensioner, for ikke blot at fokusere på sundhed som fravær af sygdom, men medtænke livskvalitet og velvære som centrale elementer i sundhedsbegrebet. 2. Metode For at besvare problemformuleringen har vi både benyttet os af den kvalitative og kvantitative metode til indsamling af empiri Indsamling af empiri Projektets empiri består af flere forskellige dele. Først og fremmest var vi i praktik i Herlev kommunes sundhedsafdeling i otte uger, hvor vi deltog aktivt i BSCs aktiviteter. Vi var bl.a. med til en madlavningsaften med forældre og børn, en forældreaften og en individuel samtale hjemme hos en familie. Derudover har vi deltaget i tværfaglige møder med sundhedsteamet i BSC, og vi har observeret indskolingsundersøgelser. Vi har desuden tilbragt det meste af tiden under bachelorforløbet i sundhedsafdelingen i Herlev, hvor vi har haft vores arbejdsgang og haft gode dialoger med kommunallægerne, sundhedsplejersken og den idrætsfaglige konsulent, som alle har en tilknytning til BSC. 12

13 Vores empiri består desuden af en samtale med en kommunallæge fra Ishøj kommune, som er tilknyttet et tilbud til overvægtige børn, kaldet Tip Tab Tynde, som minder om Herlevs BSC. Tip Tab Tynde har eksisteret i 10 år med succes i form af mange deltagende familier, og vi fandt det derfor relevant at drage nytte af Ishøjs erfaringer til at bidrage til besvarelsen af vores problemformulering Kvalitative data Vi valgte at foretage kvalitative forskningsinterviews med forældre til overvægtige 0. klasses børn, som enten er deltagende i BSC, eller som har fået tilbuddet, men har takket nej. Dette gjorde vi, da kvalitative forskningsinterviews er velegnede til at opnå viden om og forståelse af menneskers oplevelser og handlinger (Vallgårda & Koch 2011, 61). Vi udarbejdede semistrukturerede interviewguides, hvor vi inddelte spørgsmålene i tre emnekategorier. Vi lavede en interviewguide til forældre, der har sagt ja til at deltage i BSC og en til forældre, der har sagt nej til at deltage, da spørgsmålene inden for de tre emnekategorier varierede en smule alt efter hvem vi interviewede (se bilag 4). Det var både en hjælp for os undervejs i interviewene, men også senere i analysen, da det skabte et overblik. Selve interviewguiden fungerede som en rød tråd og sikrede, at vi nåede omkring de spørgsmål, der var relevante at få svar på i forhold til vores problemformulering. Vi gjorde meget ud af at udforme spørgsmålene, så de både var åbne, nemme at forstå og ikke indeholdt akademisk sprog, da vi ønskede at få spontane beskrivelser og uventede svar fra respondenternes livsverden (Kvale & Brinkmann 2009, ). I dette projekt var hensigten at få familiernes oplevelse og forståelse af barnets overvægt frem samt hvilke faktorer, der lå bag deres valg om deltagelse i BSC. Projektets kvalitative data består således af telefoninterviews med seks forældre. Heraf to forældre, der har sagt ja til at deltage i BSC på opfordring fra kommunallægen til indskolingsundersøgelsen, to forældre, der selv har henvendt sig og to forældre, der ikke ønsker at deltage i BSC. Vi havde vanskeligt ved at få interviews med forældre, der har sagt nej til at deltage i BSC, hvilket kunne forventes. Alle forældrene blev først kontaktet af Herlev kommune, hvorefter vi ringede dem op. For at øge chancen for, at forældrene ville medvirke i vores projekt, blev vi opfordret af Herlev kommune til at foretage vores interviews over telefon samt tidsbegrænse dem. Derfor har de alle en varighed på ca. 10 minutter. Interviewene er efterfølgende blevet transskriberet ordret for at gøre vores data tilgængelige og lettere at bearbejde. Vi var bevidste om, at der automatisk sker en tolkning af respondenternes udtalelser, når de transskriberes, og for at mindske denne tolkning aftalte vi på forhånd, hvordan f.eks. en pause i samtalen blev skrevet (Vallgårda & Koch 2011, 77). Alle respondenter er anonyme. 13

14 2.3. Kvantitative data For at få et supplerende datagrundlag har vi valgt at gøre brug af kvantitative data fra Herlev kommune. Den kvantitative metode står i modsætning til den kvalitative og er brugbar ved indsamling af data, der kan måles og systematiseres (Ibid ). Dette projekts kvantitative datamateriale stammer fra en spørgeskemaundersøgelse om 0. klassebørnenes generelle sundhed, udfyldt af forældrene ved indskolingsundersøgelsen. Spørgeskemaerne er udarbejdet af en gruppe kommunallæger med henblik på at belyse centrale sundhedsmæssige forhold hos børnene, og svarene anvendes derefter som en del af kommunallægernes journal. Oplysningerne fra spørgeskemaerne er suppleret med data for højde og vægt, og alle data er herefter samlet i en database, som findes på 2. Vi har således anvendt disse data til at undersøge, om vi kunne finde årsagssammenhænge mellem overvægt blandt børn i Herlev kommune og forskellige kost- og motionsmæssige faktorer samt om der er en sammenhæng mellem overvægtige børn og deres forældres uddannelseslængde. Vi har anvendt Chi 2 -testen til at sammenligne andelene i stikprøven 3, da vores stikprøve ikke er normalfordelt 4, jf. Bilag Videnskabsteori I de to følgende afsnit vil vi begrunde projektets videnskabsteoretiske ståsted. Da vi både anvender den kvalitative og kvantitative metode, vil vi belyse fænomenologien, hermeneutikken samt positivismen Fænomenologi og hermeneutik Den kvalitative forskningsmetode bygger på både den fænomenologiske og hermeneutiske tilgang. Fænomenologien er læren om det, der viser sig, fænomenerne, og fokus er på menneskers livsverden, der kan forklares som den måde, hvorpå mennesket oplever sit liv og sin dagligdag, og livsverdenen er således den primære referenceramme for al tænkning og handlen (Collin & Køppe 2008, 135). I dette projekt ønsker vi at forstå forældrenes livsverden og dermed få indsigt i, hvordan de hver især oplever deres barns overvægt samt hvilke faktorer, der spiller ind i forhold til deres valg om deltagelse i 2 er et samarbejde mellem sundhedstjenesten i en række kommuner og Afdeling for Almen Medicin, Institut for Folkesundhed på Århus Universitet ud fra et fælles ønske om at udvikle den praktiske indsats for børnesundheden i skolealderen. Det er udviklet med henblik på løbende og systematisk at indsamle viden om skoleelevers sundhed (Skolesundhed.dk). 3 En stikprøve er inden for statistik et udsnit af en population (Aczel 1999, 11). 4 Normalfordelt betyder, at data er grupperet i midten af intervallet og er klokkeformet (Aczel 1999, 30). 14

15 BSC. Vi er bevidste om, at vi i kraft af vores sundhedssyn har nogle forforståelser, det vil sige nogle fordomme om forældrene, som vi ifølge fænomenologien skal forsøge at sætte i parentes under interviewene, så vi kan bestræbe os på at beskrive, hvad vi ser/hører som fordomsfrit (Vallgårda & Koch 2011, 184). Ifølge hermeneutikken, som er læren om tolkning, er det dog ikke muligt at sætte forforståelserne i parentes, da de uundgåeligt vil være der som en nødvendig betingelse for at kunne forstå, og vi må derfor bevidstgøre dem og dernæst sætte dem i spil for at udvide vores forståelseshorisont (Ibid., 158). Den tyske filosof Hans-Georg Gadamer, som er central inden for hermeneutikken, påpeger, at hvis ikke vi ved noget om det fænomen, vi skal undersøge, så ved vi heller ikke, hvilke forskningsspørgsmål vi skal stille (Ibid., 161). Da vi udformede vores interviewspørgsmål, gjorde vi det både ud fra, hvilke spørgsmål der skulle besvares i problemformuleringen samt på baggrund af de forforståelser, som vi havde om forældrenes holdninger til deltagelse i BSC samt syn på overvægt. Vi ønskede således at sætte disse forforståelser i spil og stille relevante spørgsmål, som kunne udvide vores forståelseshorisont. Gadamer mener, at forståelse er en horisontsammensmeltning, hvilket vil sige, at forståelse sker i mødet mellem to horisonter. Den forståelseshorisont vi har, er således bestemt af vores forforståelser (Ibid., 163). Subjektet kan ikke adskilles fra objektet, da subjektets forforståelse er et aktivt element i forståelsen af et fænomen her forældrenes livsverden Positivisme Inden for positivismen adskilles subjekt og objekt ved, at noget er positivt observerbart, og subjektet iagttager det udefra. Her har det menneskelige subjekt ikke indflydelse på det videnskabelige resultat (Ibid., 182). I positivismen, er det, som kan måles og vejes, det, som man empirisk skal beskæftige sig med. Det vil sige kvantificerbare data og målbare resultater. Som et eksempel anvender vi i dette projekt den positivistiske tilgang, når vi behandler de indsamlede data fra spørgeskemaerne, som både forældrene og kommunallægerne har udfyldt. Vi får bl.a. præcise tal på, hvor mange overvægtige børn, der er i 0. klasse i Herlev kommune, og denne viden er vigtig for os, da det tydeliggør overvægtsproblematikken og underbygger vigtigheden af at sætte ind med forebyggende tiltag. Som vi vil komme ind på i de senere afsnit, er der dog også usikkerheder forbundet med den kvantitative metode Validitet og reliabilitet Med den kvalitative undersøgelse har vi fået belyst projektets emne både fra forældre, der har sagt nej til at deltage, fra forældre, der selv har henvendt sig og fra forældre, der har sagt ja til at deltage efter at være 15

16 blevet henvist. Dog fik vi kun mulighed for at interviewe seks forældre i alt, hvilket er et lille datagrundlag. Derudover var vores interviews af kort varighed, hvilket kan betyde, at vi ikke har fået belyst emnet tilstrækkeligt nuanceret. Vi kan ud fra vores kvalitative undersøgelse ikke sige noget om hverken intern eller ekstern validitet. Den kvantitative undersøgelse vurderes derimod til at være intern valid, da datamaterialet udgør en stor del af populationen. Den er dog ikke ekstern valid (Ibid., 273). Reliabiliteten, altså hvorvidt vi har undgået at lave systematiske fejl i vores kvalitative undersøgelse, er påvirket af, at interviewene er foregået over telefonen. Da vi ønsker at belyse et følsomt emne, kan det være svært at skabe det rette tillidsbånd til forældrene over telefonen, som kan være nødvendigt for at få afdækket deres livsverden tilstrækkeligt (Ibid., 82). Desuden har vi heller ikke mulighed for at observere deres nonverbale kommunikation. Andre bias kan være, at forældrene er blevet kontaktet af kommunen forud for, at vi kontakter dem. Dette kan dels medføre, at nogle forældre ikke har villet tale med os, og dels kan det betyde, at de forældre, vi har talt med, kan have en forudindtaget forståelse af os, hvilket kan have påvirket deres svar. Inden for den kvantitative undersøgelse tolkes reliabilitet som synonymt med reproducerbarhed. Reliabilitet i vores kvantitative undersøgelse er høj, da andre vil kunne foretage den samme undersøgelse og få de samme resultater. Dette vil ikke være muligt i den kvalitative undersøgelse, da vores interviewforløb og -spørgsmål ikke er helt fastlagte på forhånd, og derfor vil en anden interviewer ikke kunne foretage identiske interviews. Dertil kommer, at fortolkningen af interviewene er subjektiv, da vi som forskere via vores forforståelser er en del af undersøgelsen, hvilket dermed betyder, at resultaterne ikke kan gentages af andre (Ibid., 82-83). Vi har qua vores daglige gang i Herlev kommune gennem flere måneder en helt anden forståelse af BSC end en person, som kommer udefra. 3. Litteraturgennemgang og valg af teori For at finde relevant litteratur til besvarelse af problemformuleringen har vi løbende søgt efter videnskabelige artikler og rapporter på internettet, og vi har benyttet databaser såsom PubMed, Google Scholar, Web of Science og Bibliotek.dk. Vi har bl.a. søgt på ord som child overweight, child obesity, causation of obesity, parents and weight perceptions, BMI m.m. Vi har således anvendt både primær- og sekundærlitteratur og har så vidt muligt forsøgt at finde de nyeste publikationer og udgaver. Vi har været kildekritiske over for alt, hvad vi har fundet, og kildernes validitet og troværdighed er blevet undersøgt. Derudover anvender vi Aaron Antonovskys teori om Oplevelse Af Sammenhæng (OAS) i analysen af, hvilke faktorer der gør sig gældende i forhold til forældres valg om deltagelse i BSC. Da BSC kan betegnes som en 16

17 stressor for forældrene, som de skal handle i forhold til, har vi netop valgt at benytte Antonovsky til at se på forskellighederne i måden, hvorpå denne stressor tackles af forældrene. Vi benytter desuden Forandringshjulet af Prochaska og Diclemente som et redskab til at finde frem til, hvor forældrene er i forhold til deres motivation til forandring. Vi inddrager dernæst begreberne Empowerment og Handlekompetence til at belyse, hvordan vi som PBESere kan være med til at fremme deltagelsen i BSC. 4. Årsager til overvægt blandt børn i Danmark I dette afsnit vil vi belyse, hvilke mulige årsagsforklaringer, der kan være til overvægt blandt danske børn. BSC har til formål at vejlede familier med overvægtige børn mod en sundere livsstil, og det er derfor vigtigt at være bekendt med, hvilke årsager der menes at være associeret med overvægt. Vi vil først belyse årsagerne i et større perspektiv og dernæst sammenholde dem med de data, vi har fra Herlev kommune. Helt enkelt kan det siges, at overvægt og svær overvægt opstår, når en person i en kortere eller længere periode har haft en positiv energibalance. Det vil sige, at personen har indtaget mere energi end der er blevet forbrugt (NNR 2004, 114). Den overskydende energi lagres i kroppens fedtdepoter (Astrup et al. 2010, 425). Tilsyneladende ses der ikke en stigning i energiindtaget blandt børn over tid, men baggrunden for den stigende overvægt bør ses i lyset af kombinationen af et faldende energiforbrug og en stigende grad af underrapportering (Fagt et al. 2008, 14) Arvelige og miljømæssige faktorer Det kan være vanskeligt at adskille arv og miljø fra hinanden, da det ikke er til at påvise, hvorvidt der er tale om en hormonel overførsel fra en overvægtig mor eller en overførsel af forældrenes kost- og motionsvaner til barnet, der er den dominerende årsag i forhold til børneovervægt (Astrup et al. 2010, 428). Der forskes en del inden for genetikkens betydning for udvikling af overvægt, men da de miljømæssige faktorer i samspil med en fedmefremmende livsstil stadig menes at være de væsentligste årsager til overvægtsproblematikken, har vi valgt ikke at gå i dybden med det (se bilag 5 for uddybning heraf). Det er veldokumenteret, at der er sociale forskelle i forekomsten af overvægt, hvor børn fra lavere sociale lag 5 har større risiko for at blive overvægtige end børn fra højere sociale lag. Forældrenes uddannelsesniveau synes tilmed at være af større betydning end erhverv, når der er tale om udviklingen af overvægt (Svendsen et al. 2011, 119). 5 Sociale lag dækker over uddannelseslængde, indkomst og erhverv (Richelsen et al. 2003, 22-23). 17

18 Et barns risiko for at udvikle overvægt er samtidig stigende, hvis forældrene er overvægtige, og risikoen er mere end fordoblet, hvis forældrene er svært overvægtige (Mølgaard 2007, 21, 53). En af de væsentligste årsager til denne sammenhæng skyldes formentlig miljømæssige faktorer, da forældre i høj grad er rollemodeller for deres børn og dermed også i forhold til kost- og motionsvaner (Ibid., 53) Kostens betydning for udvikling af overvægt For at klarlægge hvad fagfolk mener ligger til grund for udviklingen af overvægt inden for kostområdet, har vi taget udgangspunkt i Danskernes Kostvaner af Pedersen et al. (2010) og suppleret med andre rapporter, artikler og undersøgelser. Der synes at være bred enighed om, at en kost bestående af for mange energitætte fødevarer i form af sukker og fedt og for få kostfibre samt frugt og grønt er medvirkende årsager til udvikling af overvægt blandt børn. Vi vil derfor i dette afsnit se nærmere på disse fødevarers betydning. Danskernes kostvaner (Pedersen et al. 2010) - Børn i alderen 4-9 år Indtag pr. dag De Nordiske Næringsstofanbefalinger (NNR 2004) indtag pr. dag Fedt 34 E% Max 30 E% (25-35 E%) Tilsat sukker 12 E% Max 10 E% Kostfibre 22 g/10 MJ 30 g/10 MJ (3 g/mj) Frugt og grønt 260 g/dag 400 g ( g) Tabel 2 (egen tabel) Tabellen viser danske børns gennemsnitlige indtag af nogle fødevaregrupper i forhold til anbefalingerne Energitæthed Energitætheden defineres som den mængde energi en fødevare eller et måltid indeholder og måles i kj/g. Fødevarer med et højt fedt- og/eller sukkerindhold betragtes som energitætte. Et stigende indtag af energitætte fødevarer kan være en væsentlig årsag til udvikling af overvægt, idet disse fødevarer bidrager med forholdsvis meget energi uden nødvendigvis at have en mættende effekt (WHO 2003, 63). 18

19 Fedt Fedtindholdet i kosten øger energitætheden væsentligt, da fedt bidrager med dobbelt så meget energi (37 kj/g) som kulhydrater og proteiner (17 kj/g). Et højt indhold af fedt i kosten øger energitætheden og dermed risikoen for udvikling af overvægt og svær overvægt (Astrup et al. 2010, ). Som det fremgår af Tabel 2 ligger det daglige fedtindtag for 4-9 årige børn gennemsnitligt på 34 E%, hvilket er for højt, da det ligger over det anbefalede på max 30 E%. Da fedtindtaget på 34 E% er et gennemsnit betyder det, at der er mange børn, som indtager mere end den anbefalede mængde. Et for stort indtag af fedtholdige fødevarer kan derfor være en væsentlig årsag til et forøget energiindtag og dermed til øget risiko for overvægt (Mølgaard et al. 2007, 32) Tilsat sukker En anden årsag, som regnes for at være medvirkende til udvikling af overvægt blandt børn, er søde sager i form af slik og sodavand (Alt om kost 2010). Ifølge Tabel 2 ligger indtaget af tilsat sukker for børn i alderen 4-9 år på 12 E%, hvilket er 20 % højere end de anbefalede 10 E%. Det ernæringsmæssige problem med et højt indtag af sukker er, at der er tale om "tomme kalorier", som tager pladsen for anden sundere mad. Derudover er sukkerholdige fødevarer med et lavt indhold af fibre, fuldkorn og kerner ikke mættende i længere tid og fås sukkeret i flydende form, såsom sodavand og saft, er der belæg for, at det er endnu mindre mættende end sukker i fast form. Sukkerholdige fødevarer kan således hurtigt bidrage uheldigt i energiregnskabet, og undersøgelser har vist, at et stort forbrug af sukkersødede drikkevarer kan føre til en markant vægtøgning (Astrup et al. 2010, 429). En del af forklaringen på det store sukkerforbrug hos børn kan være, at der er sket en stigning i størrelsen på både slikposer og sodavand siden 1970 erne (Mølgaard et al. 2007, 58) Kostfibre Der findes ingen fastsat anbefaling for børns indtag af kostfibre, men anbefalingen for voksne på 30 g/10 MJ kan anvendes som en rettesnor for børns indtag af kostfibre (Fagt et al. 2008, 15). 4-9 årige børns indtag af kostfibre ligger på 22 g/10 MJ, som det fremgår af Tabel 2, hvilket altså er under den vejledende anbefaling. Kostfibre findes primært i kornprodukter samt frugt og grønt, og det lave indtag af kostfibre hos børnene kan hænge sammen med, at de indtager mindre af disse fødevarer og flere sukkerholdige produkter end anbefalet (Mølgaard et al. 2007, 36). Et højt kostfiberindhold i en given fødevare kan bidrage til en øget mæthedsfornemmelse, da kostfibrene sænker tømningshastigheden af mavesækken. Kostfibrenes vandbindende egenskab er med til at øge 19

20 madens volumen og dermed nedsætte energitætheden (Mølgaard et al. 2007, 58). WHO konkluderede i 2003, at der var overbevisende dokumentation for, at et højt dagligt indtag af kostfibre er associeret med en forebyggende effekt mod overvægt og svær overvægt (WHO 2003, 63) Frugt og grønt Det fremgår af Tabel 2, at indtaget af frugt og grønt blandt børn i alderen 4-9 år ligger på 260 g/dag. Dette er under den anbefalede mængde på 400 g/dag i gennemsnit. Frugt og grønt har et højt vandindhold og reducerer dermed energitætheden ved at øge fødevarens vægt uden at bidrage med energi. Desuden er kostfiberindholdet i frugt og grønt højt, hvilket kan bidrage til at øge mæthedsfornemmelsen (Mølgaard et al. 2007, 58). Undersøgelser viser, at et dagligt indtag af frugt og grønt mindsker risikoen for overvægt, og derfor er det hensigtsmæssigt, at niveauet kommer op på det anbefalede for at forebygge overvægt blandt børnene (Ibid., 59) Fysisk aktivitets betydning for udvikling af overvægt En mulig årsag til overvægt blandt børn i Danmark er, at der er sket et fald i det samlede fysiske aktivitetsniveau Fysisk aktivitetsniveau Et lavt fysisk aktivitetsniveau er en risikofaktor for udvikling af overvægt (Astrup et al. 2010, 429). Sundhedsstyrelsen anbefaler, at børn er fysisk aktive i mindst en time pr. dag af moderat til høj intensitet. Derudover anbefaler de, at børn mindst tre gange om ugen af 30 minutters varighed er fysisk aktive med høj intensitet (Sundhedsstyrelsen 2011, s. 12). Der foreligger ikke præcise data på, hvorvidt det fysiske aktivitetsniveau er ændret hos børn gennem de seneste årtier. Dog viser studier, at der er sket en stigning i forskellen mellem børn med den bedste kondition og børn med den dårligste kondition. Dette betyder, at de børn med god kondition har fået en endnu bedre kondition, mens børnene med den dårligste kondition har forringet den yderligere. Disse resultater dækker formentlig over en reduktion af de daglige fysiske aktiviteter samt fysisk leg hos en del af populationen (Ibid. s. 9). Derudover er meget af børns automatiske daglige motion reduceret, da hvert tredje barn bliver kørt i bil til og fra skole og fritidsaktiviteter i stedet for at cykle eller gå. Jo yngre barnet er, des mere bliver det transporteret (Alt om kost 2010). 20

21 Tv og computer En af de mest populære fritidsaktiviteter blandt børn er TV-kigning og computerspil. Dette er en væsentlig årsag til, at børn er mere inaktive i dag, hvor de førhen var aktive i form af leg (Ibid.) En undersøgelse tyder på, at der er en sammenhæng mellem meget TV-kigning og udvikling af overvægt. Dette kan skyldes den inaktivitet, som meget TV-kigning er forbundet med samt de uhensigtsmæssige spisevaner, som eksempelvis indtag af energitætte føde- og drikkevarer i form af fastfood og sodavand, som det også synes at være relateret til (Matheson et al. 2004, 1088) Opsamling Årsagen til overvægt opstår helt enkelt, når der indtages mere energi end der forbrændes. Arvelige og miljømæssige faktorer menes dog også at spille en væsentlig rolle for udviklingen af overvægt. Børn fra lavere sociale lag har større risiko for at blive overvægtige end børn fra højere sociale lag. Derudover stiger et barns risiko for at udvikle overvægt, hvis forældrene er overvægtige, da de er rollemodeller for deres børn. En kost bestående af mange energitætte fødevarer og for få kostfibre, frugt og grønt i kombination med en fysisk inaktiv livsstil er tilmed en af hovedårsagerne til den stigende overvægt blandt børn i Danmark. Der er ikke noget der tyder på, at børns energiindtag er steget, men i stedet er deres aktivitetsniveau faldet. 5. Analyse 5.1. Mulige årsager til overvægt i Herlev kommune Vi vil i dette afsnit undersøge, om nogle af de foreslåede årsager til overvægt også gør sig gældende blandt 0. klasses børn i Herlev kommune. Da vi ikke har data fra Herlev kommune på alle ovenstående årsagsforklaringer, har vi valgt at fokusere på de årsager, hvor vi havde forældrenes svar. Vi vil derfor teste, om der er sammenhæng mellem overvægt blandt 0. klasses børn i Herlev kommune og følgende seks faktorer: Mors uddannelseslængde, fars uddannelseslængde, sodavandsindtag, frugtindtag, sport og skærmtimer (se bilag 3). Ud fra Tabel 3 fremgår det, at der er statistisk signifikant forskel i andelen af overvægtige børn afhængig af moderens og faderens uddannelseslængde, men der er derimod ikke fundet en forskel i andelen af overvægtige børn inden for de forskellige svarmuligheder af sodavandsindtag, frugtindtag, ugentlige sportstimer og skærmtimer. Alle udregningerne er i bilag 7 til 12. Vi vil kommentere på udfaldet af de 21

22 forskellige tests i følgende afsnit. Vi har valgt at tage svarfrekvensen med til de forskellige tests, da det hjælper til at forstå testens udfald. Det drejer sig om Figurerne 2, 4, 6, 8, 10 og 12. Test Chi 2 -test statistik P-værdi Statistisk signifikans (p-værdien < 0,05) Mors uddannelseslængde 4,23 0,04 Ja Fars uddannelseslængde 4,15 0,04 Ja Sodavandsindtag 9,11 0,19 Nej Frugtindtag 6,11 0,32 Nej Ugentlige sportstimer 5,46 0,49 Nej Skærmtimer 8,15 0,32 Nej Tabel 3 (egen figur) Denne tabel illustrerer de forskellige tests resultater og om der er fundet statistisk signifikans eller ej Mors og fars uddannelseslængde Vi kan ud fra Figur 1 og 3 konkludere med mindst 95 % sikkerhed, at andelen af overvægtige børn af både mødre og fædre med ingen eller tre års uddannelse er signifikant større end andelen af overvægtige børn af forældre, der har en længere uddannelse i Herlev kommune. Andel børn > 90-percentil 30% 20% 10% 0% Overvægt ift. mors uddannelse 27% 15% 19% 0-3 år 3+ år Alle Mors uddannelseslængde Svarfrekvens Frekvens: mors uddannelse Ingen < 3 år 3-4 år 5 år eller mere Mors uddannelseslængde 0 Ved ikke Figur 1 (egen figur) Denne figur viser andelen af overvægtige børn inden for hver kategori. Figur 2 (egen figur) Denne figur viser svarfrekvens inden for hver kategori. 22

23 Andel børn > 90- percentil 30% 20% 10% 0% Overvægt ift. fars uddannelse 27% 15% 18% 0-3 år 3+ år Alle Fars uddannelseslængde Svarfrekvens Frekvens: fars uddannelse Ingen < 3 år 3-4 år 5 år eller mere Fars uddannelseslængde 0 Ved ikke Figur 3 (egen figur) Denne figur viser andelen af overvægtige børn inden for hver kategori. Figur 4 (egen figur) Denne figur viser svarfrekvens inden for hver kategori Sodavand Ud fra Figur 5 lader det til, at der er en tendens til, at hvis børnene drikker meget sodavand (mere end 5 glas pr. weekend) er andelen af overvægtige børn væsentligt højere end i de andre kategorier. Dog har vi ikke fundet statistisk belæg for denne påstand, hvilket kan hænge sammen med, at kun tre havde krydset af i denne kategori, jf. Figur 6, og to af dem har haft et BMI over 90-percentil. Andel børn > 90-percentil 80% 60% 40% 20% 0% Overvægt ift. sodavand 17% 22% 17% 11% 67% 19% Ingen Cirka Mere end 5 Alle Antal glas sodavand sidste weekend Svarfrekvens Frekvens: sodavand Ingen Cirka Mere end 5 Antal glas sodavand sidste weekend 3 Figur 5 (egen figur) Denne figur viser andelen af overvægtige børn inden for hver kategori. Figur 6 (egen figur) Denne figur viser svarfrekvens inden for hver kategori Frugt Ud fra Figur 7 lader det til, at andelen af overvægtige børn er næsten den samme, hvis de ingen frugt spiser, eller hvis de spiser flere end seks stykker frugt. Dog har vi ikke fundet statistisk belæg for denne påstand. 23

24 Udfaldet kan skyldes, at der kun er 11 forældre, der har krydset af i kategorien ingen frugt og kun otte har krydset af i kategorien 6 eller mere, hvilket fremgår af Figur 8. Heraf ligger henholdsvis tre og to børn over 90-percentil, hvilket medfører de store udfald. Andel børn > 90-percentil 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% Overvægt ift. frugt 27% 23% 17% 14% 0% 0% 25% 18% Svarfrekvens Frekvens: frugt Antal spiste frugter i går Antal spiste frugter i går Figur 7 (egen figur) Denne figur viser andelen af overvægtige børn inden for hver kategori. Figur 8 (egen figur) Denne figur viser svarfrekvens inden for hver kategori Sport Ud fra Figur 9 lader det dog til, at der er en tendens til, at andelen af overvægtige børn, der dyrker fem timers sport om ugen, er væsentligt højere end i de andre kategorier. Dette er et atypisk udfald, da vi forventede, at jo mere sport barnet dyrker des lavere BMI. Dog har vi ikke fundet statistisk belæg for denne påstand, og udfaldet kan med høj sandsynlighed forklares ud fra, at kun to forældre har sat kryds ved, at deres barn dyrker fem timers sport om ugen, og det ene af de to børn lå over 90-percentil. Dog kan det barn også være fejlplaceret i kategorien over 90-percentil, idet BMI ikke tager højde for muskel- og fedtfordelingen, og barnet kan være meget muskuløst. Denne problematik vil blive diskuteret senere i projektet. 24

25 Andel børn > 90-percentil 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Overvægt ift. sport 50% 24% 25% 20% 18% 20% 18% 11% Nul >5t Alle Antal ugentlige sportstimer Svarfrekvens Frekvens: sport Nul >5t Antal ugentlige sportstimer Figur 9 (egen figur) Denne figur viser andelen af overvægtige børn inden for hver kategori. Figur 10 (egen figur) Denne figur viser svarfrekvens inden for hver kategori TV og computer Ud fra Figur 11 lader der til at være en tendens til, at andelen af overvægtige børn er lavere blandt de børn, der slet ikke bruger tid foran skærmen. Omvendt lader det til, at andelen af overvægtige børn er langt større blandt de børn, som bruger mere end tre timer foran skærmen. Dog fandt vi ikke statistisk belæg for disse påstande og det store udfald skyldes, at kun to har svaret i denne kategori, jf. Figur 12, og den ene af de to, har haft et BMI over 90-percentil. Overvægt ift. TV Frekvens: skærmtid Andel børn > 90-percentil 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 50% 33% 33% 18% 17% 16% 19% 13% 7% Nul ½ 1 1½ 2 2½ 3 >3t Alle Antal skærmtimer i går Svarfrekvens Nul ½ 1 1½ 2 2½ 3 >3t Antal timer skærmtimer igår Figur 11 (egen figur) Denne figur viser andelen af overvægtige børn inden for hver kategori. Figur 12 (egen figur) Denne figur viser svarfrekvens inden for hver kategori. 25

26 5.2. Bias ved de kvantitative tests Der er stor risiko for, at der kan forekomme fejlrapportering i besvarelsen af spørgeskemaerne. Fejlrapportering forekommer hyppigt, når det er forældrene, som er ansvarlige for at afrapportere barnets kost, og det er et særligt problem i de tilfælde, hvor både barnet og mindst en af forældrene er overvægtige (Livingstone et al. 2004, ). Derudover kan barnet have været i institution dagen før spørgeskemaet er blevet udfyldt, og der kan derfor være usikkerheder forbundet med forældrenes svar. Der kan ligeledes være usikkerheder forbundet med spørgsmålet om, hvor mange glas sodavand barnet har drak den foregående weekend, da glas kan være et vidt begreb og der ikke fulgte nogen yderligere definition herfor. Ydermere kan der forekomme hukommelsesfejl, da der bliver spurgt ind til eksempelvis sidste weekend og det kan derfor være svært at huske hvad barnet fik at drikke der. Alle disse bias kan påvirke vores undersøgelsesresultater Opsamling Ud fra vores kvantitative data fra Herlev kommune finder vi, at der er en sammenhæng mellem både mors og fars uddannelseslængde og andelen af overvægtige børn. Vi finder ingen sammenhæng mellem overvægt og sodavandsindtag, frugtindtag, antal ugentlige sportstimer og antal skærmtimer blandt børn i Herlev kommune. Det er interessant, at vi finder en sammenhæng mellem forældres uddannelseslængde og overvægt, men ikke i resten af testene. Det skyldes højst sandsynligt, at uddannelse ikke typisk bliver fejlrapporteret, hvorimod der ofte forekommer fejlrapportering i de andre spørgsmål. 6. Hvilke faktorer gør sig gældende i forhold til forældres valg om deltagelse i BørneSundhedsCenteret? I dette afsnit vil vi besvare andet spørgsmål i problemformuleringen, som omhandler, hvilke faktorer der gør sig gældende i forhold til forældres valg om deltagelse i BSC. Først vil vi belyse, hvilke forståelser forældrene har til deres barns overvægt og dernæst vil vi ud fra Antonovskys teori om OAS analysere, hvorvidt graden af forældrenes OAS har betydning for deres valg. Vi vil desuden benytte Forandringshjulet som et redskab i analysen, og vi vil slutte afsnittet af med en diskussion af andre mulige faktorer. 26

27 6.1. Forældres forståelse af overvægt I dette afsnit vil vi undersøge, hvilke årsager, de interviewede forældre mener, ligger til grund for deres barns overvægt - og om, hvorvidt de overhovedet ser deres barn som overvægtigt. Dette kan have en afgørende betydning for, om de ønsker at deltage eller ej. I interviewene stillede vi spørgsmålet, om forældrene synes, at deres barn vejer for meget (se bilag 4). Fire ud af seks forældre svarede ja til, at de synes, at deres barn vejer for meget. Hvis de svarede ja til spørgsmålet, stillede vi et opfølgende spørgsmål om, hvilke årsager de mener, der er til, at deres barn vejer for meget. To af forældrene mener, at barnets overvægt er et resultat af forkerte kost- og motionsvaner, og begge disse forældre har selv henvendt sig til BSC for at få hjælp til at få styr på barnets overvægt. Den ene af forældrene havde dog fået undersøgt barnet i forhold til, om overvægten kunne skyldes for lavt stofskifte, men da dette ikke var tilfældet, var holdningen ændret til, at det måtte være forkerte kost- og motionsvaner, der var årsagen. De to andre forældre mener, at deres barns overvægt skyldes andre faktorer end forkerte kost- og motionsvaner. Den ene forælder udtaler: Øhh Jeg tror rigtig meget ligger i generne, ja arveligt eller hvad sådan noget hedder, øhh Det er jeg nået frem til i samarbejde med min læge, at der ligger meget af det fordi vi gør rigtig meget for, at det ikke skal være der og alligevel er der en overvægt, som så bliver mindre jo mere hun vokser, kan man sige, så udligner det sig mere og mere (se bilag 14) Hvor den anden forælder udtaler: Han kan bare ikke tåle de søde sager. Og så på grund af, at vi regner med, at han har for lavt blodsukker, ik? (se bilag 15) Ud fra ovenstående citater fremgår det tydeligt, at forældrene lægger årsagen til barnets overvægt på andre faktorer end et resultat af forkerte kost- og motionsvaner. Begge forældre opererer med faktorer, som ligger uden for deres rækkevidde, da årsagen anskues som uheldige gener og for lavt blodsukker. Den ene af forældrene mener ikke at kunne hjælpe barnet mere end hun gør i forvejen, da hun mener, at barnet vil vokse sig fra overvægten med alderen. Derudover er hun blevet bekræftet af egen læge i, at barnets overvægt skyldes uheldige gener. Den anden forælder mener, at barnets overvægt skyldes for lavt blodsukker. Dette kan tyde på, at denne forælder mangler viden inden for området eller fejlfortolker et 27

28 udsagn, da der ikke er noget, der tyder på, at for lavt blodsukker er årsag til overvægt (Krasilnikoff et al. 1998, 222). En kvalitativ undersøgelse fra 2005 viser en tendens til, at forældre til overvægtige børn ikke mener, at deres barns overvægt skyldes forkerte kost- og motionsvaner (Lindelof 2005, 164). Undersøgelsen er dog ikke repræsentativ for alle forældre til overvægtige børn i Danmark, da den er lavet på baggrund af en kvalitativ undersøgelse. I undersøgelsen fandt man et sammenfald mellem forældrenes forståelse af barnets overvægt og deres sociale position målt på erhvervsmæssig position, livsstil og boligforhold. De forældre, der var lavere socialt stillet, mente, at deres barns overvægt skyldtes andre faktorer end et resultat af forkerte kost- og motionsvaner (Ibid.). Vi kan ikke sige noget generelt om, hvordan det forholder sig med dette projekts interviewede forældres sociale position målt på deres erhvervsmæssige position, livsstil og boligforhold, da vi kun har oplysninger om deres erhvervsmæssige position. Dog kan vi konkludere, at ingen af de interviewede forældre har en lang videregående uddannelse, men dette kan være en tilfældighed, da vi kun har interviewet seks forældre Er mit barn overvægtigt? To af de forældre vi interviewede mener ikke, at deres barn er overvægtigt. En undersøgelse viser, at der er en tendens til, at mange forældre ikke ser deres barn som overvægtigt. Det er typisk ressourcesvage forældre, som har tendens til at undervurdere deres barn (1: Christensen 2011, ). Til indskolingsundersøgelserne blev forældrene i spørgeskemaet også spurgt, om de mente, at deres barns højde og vægt passede sammen (se bilag 3). Vi har derfor lavet en statistisk test ud fra de kvantitative data, hvor vi undersøger, om der er en sammenhæng mellem mors uddannelseslængde og hendes vurdering af barnets overvægt. Vi har kun valgt at lave testen ud fra mors uddannelseslængde, men det kunne ligeså godt have været ud fra fars. Testen indbefatter kun børn, som ligger på 90-percentilen eller derover. Vi har skelnet mellem forældrenes svar, og i hvilken grad barnet var overvægtigt. Det vil sige, at hos de børn, der ligger over 90-percentil, burde forældrene svare lidt for tyk og hos de børn, der ligger over 97-percentil, burde forældrene svare for tyk Mors vurdering af barnets overvægt Ud fra Tabel 4 fremgår det, at vi ikke har fundet en statistisk signifikant forskel på moderens uddannelseslængde og hendes vurdering af barnets overvægt. Udregningen er i bilag

29 Test Chi 2 -test statistik P-værdi Statistisk signifikans (p-værdien < 0,05) Mors vurdering af barns overvægt 2,64 0,62 Nej Tabel 4 (egen tabel) Denne tabel illustrerer testens resultater og om der er fundet statistisk signifikans eller ej. Andel af forældre, der fejlvurderer barnet Mors vurdering ift uddannelse (kun overvægtige) 100% 80% 60% 40% 20% 0% 63% 86% 86% 89% 82% Ingen < 3 år 3-4 år 5 år eller mere Mors uddannelseslængde Alle Figur 13 (egen figur) Denne figur viser andelen af overvægtige børn inden for hver kategori. Det fremgår tydeligt af figur 13, at mødrene er dårlige til at vurdere deres barns overvægt, uanset hvor lang en uddannelse de har. Det lader til, at mødrene med ingen uddannelse er bedst til at vurdere deres barns overvægt sammenlignet med de resterende kategorier. Dog fandt vi ingen signifikant sammenhæng. Hvis denne test skulle vise samme tendens som undersøgelsen af Christensen 2011, skulle andelen af mødre med ingen uddannelse have været dårligere til at vurdere deres barns overvægt sammenlignet med de resterende kategorier. Testens tydelige tendens til, at mødrene ikke ser deres barn som overvægtigt, kan hænge sammen med, at de ser deres barn hver dag. Som tidligere nævnt viser undersøgelser, at et barns risiko for at blive overvægtigt er stor, hvis barnet har overvægtige forældre, så sandsynligheden for, at en del af mødrene i denne test selv er overvægtige er stor. Det kan således betyde, at de ikke ser deres barn som overvægtigt, hvis de selv er overvægtige, idet forestillingen om normalitetsbegrebet og dermed normen for, hvornår barnet er normalvægtigt, kan have ændret sig i takt med den stigende forekomst. Det kunne i den forbindelse have været interessant i vores kvalitative interviews at have spurgt de forældre, som ikke ser deres barn som overvægtigt, om hvad de ser som idealvægt for deres barn. Det kunne have tydeliggjort, hvad de forældre mente, lå inden for normaliteten. 29

30 En anden faktor, som kan have påvirket testens udfald, kan være spørgsmålets ordlyd, jf. Tabel 5. Hvordan synes du dit barns vægt passer til Passer Lidt for For tyk Lidt for For tynd højden? fint tyk tynd Tabel 5 (egen figur) Denne tabel viser, hvordan spørgsmålet var stillet op i spørgeskemaet, som forældrene besvarede til indskolingsundersøgelsen. Der er en risiko for, at dette spørgsmål kan misforstås, da der ikke bliver spurgt direkte ind til overvægt, men det kan tolkes som, at hvis barnet er højt, så skal vægten også tilsvarende være høj. Derudover er det bemærkelsesværdigt, at svarmuligheden passer fint er den første, da det efter vores mening ville være mere logisk, at svarene for tynd og lidt for tynd kom før passer fint. Vi vurderer, at det kan påvirke svarene, at passer fint er den første mulige Opsamling På baggrund af de kvalitative interviews fandt vi frem til, at fire ud af seks forældre mente, at deres barn var overvægtigt, og to af dem mente, at overvægten skyldtes forkerte kost- og motionsvaner, mens de to andre mente, at overvægten skyldtes andre faktorer. To forældre mente ikke, at deres barn var overvægtigt. Desuden fandt vi på baggrund af en statistisk test ud af, at mødre generelt er dårlige til at vurdere deres barns overvægt uanset uddannelseslængde Forældres Oplevelse Af Sammenhæng Vi vil i det følgende afsnit lave en analyse af, hvilken betydning OAS har for forældres valg om deltagelse i BSC ud fra de kvalitative interviews Antonovsky og salutogenese Den amerikanske professor i medicinsk sociologi Aaron Antonovsky ( ) fremlagde i slutningen af 1970 erne sin teori om den salutogenetiske orientering, som har fokus på, hvad der skaber sundhed modsat den patogenetiske orientering, som fokuserer på, hvad der skaber sygdom (Jensen & Johnsen 2000, 85). Antonovsky var med andre ord interesseret i at se på det hele menneske med eller uden sygdom og fokuserede på, hvad der gør, at vi holder os sunde og raske til trods for alle de belastninger vi udsættes for, 30

31 og ikke hvorfor vi bliver syge. Fokus er derfor på mestringsressourcer som en bestemmende faktor for, hvor god mennesket er til at tackle en given situation. Ifølge Antonovsky kan mennesket befinde sig på et sundhedskontinuum mellem et godt og et dårligt helbred. Hvor man befinder sig kan være forskelligt fra en situation til en anden, og placeringen kan ligeledes ændre sig (Antonovsky 2000, 21) Oplevelse Af Sammenhæng Et menneskes OAS er en vigtig determinant for bevarelsen af ens placering på kontinuet og for bevægelsen mod den sunde ende (Antonovsky 2000, 33). OAS rummer begreberne begribelighed, håndterbarhed og meningsfuldhed Begribelighed Med begribelighed menes, om man opfatter indre og ydre stimuli, som man konfronteres med, som sammenhængende og struktureret eller som kaotisk og uforklarlig støj. En stærk oplevelse af begribelighed vil føre til, at man er i stand til at møde stimuli med forudsigelighed eller kan forklare disse, hvis de kommer som en overraskelse (Ibid., 34-35) Håndterbarhed Håndterbarhed fortæller, hvorvidt mennesket oplever at have de ressourcer til rådighed, som det har behov for, for at kunne klare de stimuli det udsættes for. Der er både tale om ressourcer, som man selv råder over eller ressourcer, som ens omgivelser råder over, og som man har tillid til. Har man en stærk oplevelse af håndterbarhed, føler man sig ikke som offer for omstændighederne (Ibid., 35-36) Meningsfuldhed Med begrebet meningsfuldhed menes motivationen i livet, at mennesket føler en grund til at engagere sig. Livet er følelsesmæssigt forståeligt og de krav, der stilles, ses som udfordringer, der er værd at bruge energi på. Med en stærk oplevelse af meningsfuldhed tager mennesket udfordringen på sig og er besluttet på at finde en mening med de problemer, der måtte opstå (Ibid., 36-37). Selvom alle tre begreber er nødvendige for OAS, mener Antonovsky, at oplevelsen af meningsfuldhed er det vigtigste, da det efter hans mening indeholder et motiverende element. Uden meningsfuldhed er 31

32 sandsynligheden for at ligge højt med hensyn til begribelighed og håndterbarhed lille, men det er dog muligt (Ibid., 40). En stærk OAS gør, at man bliver bedre til at klare de stressorer, som man møder livet igennem Stressorer Antonovsky skelner mellem tre forskellige stressorer; livshændelser, daglige fortrædeligheder og kroniske stressorer. Livshændelser knytter sig til sygdom, konflikter, skilsmisse, dødsfald, forelskelse, familieforøgelse osv., og disse er ifølge Antonovsky situationer, der ikke umiddelbart er et automatisk svar på, men som skal håndteres (Jensen & Johnsen 2000, 87). Stressorer er dermed ikke kun negative, men kan også være udviklende for det enkelte menneske, da de giver erfaringer, som kan gøre os i stand til at tackle nye stressorer bedre (Ibid.). De daglige fortrædeligheder er de små problemer, der opstår i hverdagen, men de er ifølge Antonovsky ikke væsentlige at beskæftige sig med, da de ikke kan påvirke OAS i betydelig grad (Antonovsky 2000, 48). De kroniske stressorer er derimod en del af menneskets livssituation og de primære determinanter for ens OAS-niveau (Antonovsky 2000, 47). Disse stressorer er krav, som mennesker udsættes for, og som der ikke er noget automatisk svar på. Et eksempel på en kronisk stressor er vores forsøg på at leve op til bestemte roller (som at være en god mor og far). Stressorer påvirker os forskelligt, og nogle mennesker er bedre til at håndtere dem end andre. Ifølge Antonovsky er det ikke mængden af stressorer, der afgør et menneskes sundhed, men derimod styrken af OAS hos den person, der håndterer disse stressorer, som fortæller, hvor på sundhedskontinuet man befinder sig, og om man er tættest på et godt eller et dårligt helbred. Hvis man ikke er i stand til at håndtere stressorerne, kan de udvikle sig til stress, som kan true både livskvalitet og helbred (Ibid., 48) Livssektorer Ifølge Antonovsky kan man ikke have en OAS i forhold til alt. Mennesker med både en stærk og en svag OAS har grænser, og det spiller ikke en stor rolle for personen, hvad der sker uden for de grænser, uanset hvor begribeligt, håndterbart og meningsfuldt det måtte forekomme. Det er dog ikke muligt at afskærme sig fuldstændigt fra alt, hvad der ligger uden for livssektoren. Det kan forekomme, at man også må forholde sig til de faktorer, der ligger udenfor. Det afgørende er, at der findes nogle livssektorer, som personen selv finder vigtige, og at disse udvalgte livssektorer forekommer begribelige, håndterbare og meningsfulde for vedkommende (Jensen & Johnsen 2000, 88-89). Der er dog ifølge Antonovsky fire livssektorer, som fylder så meget i livet, at det ikke er muligt at afgrænse sig fra dem. Det drejer sig om ens egne følelser, relationer til ens nærmeste, ens hovedbeskæftigelse og ens forhold til visse eksistentielle fænomener, som f.eks. død. For at opleve en stærk OAS må disse fire områder i et vist omfang fremstå begribelige, håndterbare og 32

33 meningsfulde (Ibid., 89) Analyse af Antonovsky og forældrenes valg Når forældrene bliver tilbudt at deltage i BSC, kan det betegnes som en kronisk stressor for dem, som de skal håndtere og handle ud fra. De kan måske føle, at det er et angreb på deres rolle som forældre, når BSC italesætter barnets overvægt. Der kan være mange faktorer, som gør sig gældende i forhold til, om de takker ja eller nej til at deltage. Blandt andet kan deres valg afhænge af, om det ligger inden for deres livssektor at tage hånd om overvægtsproblemet lige nu. Hvis det ikke gør det, vil sandsynligheden for at de finder det begribeligt, håndterbart og meningsfuldt ikke være stor, og forældrene vil dermed ikke have en stærk OAS i forhold til det (Ibid, 88-89) Samspil mellem de tre komponenter i OAS Forældrene kan godt have viden inden for sundhedsområdet, og den viden vil først og fremmest styrke oplevelsen af begribelighed og måske også håndterbarhed, men det er oplevelsen af meningsfuldhed, der er afgørende for, om forældrene er motiverede. Graden af meningsfuldhed må altså siges at være den afgørende faktor for, om forældrene oplever, at det er værd at beskæftige sig med barnets overvægt, og om hvorvidt det er en overkommelig udfordring eller et uoverskueligt problem (Ibid, 137). Hvis forældrene ser deres barns overvægt som et uoverskueligt problem og dermed ikke finder det begribeligt og håndterbart, kan det være en barriere for at ville deltage i BSC. Forældrene kan godt opleve barnets overvægt som begribeligt, men hvis de ikke oplever at have de fornødne ressourcer til rådighed i form af håndterbarhed, så vil graden af meningsfuldhed være den afgørende faktor for, om forældrene bevæger sig mod en stærk eller svag OAS. Hvis forældrene virkelig er engagerede og mener, at de bør handle, vil der forekomme en stærk motivation for at finde de fornødne ressourcer. Oplever forældrene derimod ingen motivation, vil de ophøre med at reagere på stimuli (konfrontationen omkring barnets overvægt), og det vil i stedet blive ubegribeligt. De vil derfor heller ikke søge efter de fornødne ressourcer i form af håndterbarhed. Da forældrene i dette projekt har færre ressourcer målt i forhold til uddannelse, vurderer vi, at forældrene kan ligge i den lave ende i forhold til oplevelsen af især håndterbarhed, da de kan føle, at de mangler ressourcer til at håndtere barnets overvægt. Dette kan påvirke både begribeligheden og meningsfuldheden. Hvis forældrene ikke er motiverede, vil de ikke handle på problemet, og derved vil begribeligheden også falde. Er forældrene derimod motiverede, vil de søge at finde de fornødne ressourcer for at kunne handle. 33

34 Det kan forekomme, at de forældre, der ser overvægt som et resultat af andre faktorer end forkerte kostog motionsvaner (f.eks. genetik), vil ligge højt i forhold til begribelighed, da de kan se, at der er et problem. Derimod vil de sandsynligvis ikke være motiverede for at finde ressourcerne til at handle, da de ikke mener at kunne gøre noget ved barnets overvægt. Ifølge Antonovsky er det vigtigt både at tage hensyn til en kognitiv og følelsesmæssig dimension (Ibid. 87). Dette forklarer, hvorfor uddannelse er vigtig, men på den anden side også hvorfor uddannelse ikke er svaret på alting. Forældrene kan godt have viden om ulemperne ved at være overvægtig, men man må være klar over, at der er tale om deres børn og dermed er der følelser indblandet, så lige meget hvor meget viden man har, så kan det være svært at foretage en handling, der mindsker overvægten Forælder, der ikke deltager og ikke ser overvægten Da vi i den kvantitative undersøgelse har fundet frem til, at mange af forældrene fejlvurderer deres barns overvægt, kan dette være en medvirkende faktor til, at de ikke vil deltage i BSC, da oplevelsen af begribelighed synes lav. Hvis forældrene ikke ser deres barn som overvægtigt, kan det tyde på, at det ikke er inden for deres livssektor på nuværende tidspunkt. Forældrene bliver dog nødt til i en vis udstrækning at forholde sig til problemet og til de konsekvenser, overvægten kan have for barnet. De kan altså ikke afskære sig helt fra at forholde sig til barnets overvægt, da de i kraft af det store fokus, der er på overvægtsproblematikken i dag, vil blive konfronteret med det. Nedenstående citat er fra den ene af forældrene, som ikke mener, at hendes barn er overvægtigt og ikke ønsker at deltage i BSC. Til spørgsmålet om, hvorvidt hun synes, at barnet er overvægtigt, svarer hun: ( ) man kan sige, at lige nu er hun jo velproportioneret i forhold til, at det ikke er sådan, at hun har en tyk mave, eller jo, hun har lidt store lår, men hun er sådan ligesom født med kvindelår, eller hvad man nu skal sige, ik?. (se bilag 16) Ud fra Antonovskys teori vil det ikke være meningsfuldt for denne forælder at handle i forhold til barnets overvægt på nuværende tidspunkt, da hun mener, at barnet er velproportioneret, og at det ikke er et problem, der skal gøres noget ved. Derudover er denne forælder fraskilt og enlig mor til to, hvilket kan have en betydning i forhold til, at hun ikke oplever at have de fornødne ressourcer, f.eks. i form af en ægtefælle til at støtte op om en løsning på problemet og dermed deltage i BSC. Nedenstående citat indikerer dette: 34

35 ( ) rent praktisk, så er det stramt nok at være enlig mor til to børn og så skulle møde op til sådan nogle ting flere gange, ik? (se bilag 16) Med andre ord kan det tyde på, at denne forælder ikke har en høj oplevelse af håndterbarhed. Hvis ikke hun tror, at der står ressourcer til rådighed, kan det gå ud over meningsfuldheden og forsøget på at mestre situationen. Som nævnt tidligere er oplevelsen af meningsfuldhed betinget af oplevelsen af begribelighed og håndterbarhed og mestring afhænger således af OAS som en helhed (Antonovsky 2000, 40). Det kan desuden tyde på, at respondenten ikke oplever høj begribelighed, da det senere i interviewet kommer til udtryk, at hun ikke præcis ved, hvad BSC kan tilbyde hende og dermed, hvilke krav der kan forventes at blive stillet til hende. ( ) hvis der var noget der hed, at man kunne snakke med mig f.eks. altså som voksen og rådgive på den måde, så kunne det godt være, at jeg ville overveje at sige ja. Men jeg syntes ikke, altså at det er, når de er så små børn, syntes jeg ikke, det er noget at børnene skal inddrages i. (se bilag 16) Her giver hun udtryk for, at hun kun vil deltage, hvis hun kan få individuelle samtaler med BSC uden barnets tilstedeværelse. Hvis kravene ikke er klart defineret, vil hun ifølge Antonovsky have vanskeligt ved at føle håndterbarhed og handle i forhold til en given situation (Antonovsky 2000, 39). Her er der sket en misforståelse i kommunikationen, da BSC tilbyder individuel vejledning, uden at børnene er til stede. Det kan da enten forekomme, at BSC ikke har fået kommunikeret dette tydeligt, eller at vores respondent ikke har forstået det korrekt. Hos denne forælder er det faktorer såsom manglende ressourcer i form af mennesker til støtte, krav i form af misforståelse af BSCs tilbud, og at hun ikke ser sit barn som overvægtigt, der spiller ind i forhold til hendes valg om deltagelse i BSC. Det tyder altså på, at hun ligger lavt både i forhold til begribelighed, håndterbarhed og meningsfuldhed og dermed har en svag OAS (Antonovsky 2000, 38-39) Forælder, der deltager og ikke ser overvægten Den anden forælder, som ikke ser sit barn som overvægtigt, valgte alligevel at deltage i BSC. Vi finder gennem interviewet frem til, at respondenten er meget ambivalent omkring at deltage, da han dels deltager for at modbevise fagpersoner om, at hans søn er overvægtig, hvilket fremgår af følgende citat: 35

36 (...) jeg ville sådan set mest starte op for ligesom at modbevise dem [BSC] og sige prøv at hør, han er slet ikke så stor som I går og siger. Jeg ved godt, det lyder som om jeg er skide bagklog, men jeg kan lige så godt være ærlig jo. (se bilag 17) Senere udtrykker han dog, at hvis fagpersoner mener, at hans søn er overvægtig, så må der være noget om det, og der må derfor handles, hvilket ses i nedenstående citat: Men når man først har snakket med dem [BSC], så kan man godt se, at jamen selvfølgelig skal I kontakte os, hvis I mener sådan og sådan og sådan, ik? (se bilag 17) Denne forælder vælger først og fremmest at deltage i BSC for at overbevise fagpersonerne om, at de har taget fejl i vurderingen af barnet. Ifølge Antonovsky tyder det på, at denne forælder ligger lavt i begribelighed, da han har svært ved at se sammenhængen med, at barnet vurderes overvægtigt. Han vælger dog alligevel at deltage, hvilket kan hænge sammen med, at oplevelsen af håndterbarhed er højere end begribeligheden, da han ikke giver udtryk for at mangle ressourcer for at deltage. Herlev kommune har dog informeret os om, at respondenten kun var aktivt deltagende i starten af forløbet, hvilket kan hænge sammen med, at han ikke ser sit barn som overvægtigt, og derved kan motivationen være faldet. Det kan derfor tyde på, at oplevelsen af meningsfuldhed ikke har været tilstrækkeligt tilstede for en vedholdende deltagelse. Ifølge Antonovsky vil ovenstående relatere sig til en svag OAS hos denne forælder (Antonovsky 2000, 38-39) Forældre, der deltager og ser overvægten Det forholder sig anderledes hos en tredje forælder, som ifølge Antonovsky må formodes at have en stærk OAS. Denne forælder har selv henvendt sig til BSC for at få hjælp til at håndtere barnets overvægt. Han har en høj oplevelse af meningsfuldhed og er derfor meget motiveret for at gøre noget ved problemet. I følgende citat fremgår det, at forælderen er bevidst om barnets overvægt: ( ) det var jo fordi, at vi havde en lettere mistanke til vores kære datter, vi syntes, at hun var blevet for kraftig, altså, hun tog for meget på. (se bilag 18) Den samme oplevelse af meningsfuldhed finder vi hos en af de andre forældre, som også selv har henvendt sig til BSC: 36

37 Jamen, det er fordi vores ældste søn vejer for meget, og vi havde så sat en plan om, at vi synes, han skulle nøjes med at vokse i højden og ikke i vægt og startede godt ud, øhh Men så holdt det ikke rigtigt, så tænkte jeg, at så måtte vi hellere, øhh, henvende os et sted, og vi har hørt om børnesundhedscentret via opslag i institutioner ( ) (se bilag 19) Denne forælder giver udtryk for selv at have forsøgt at sætte ind mod barnets overvægt, men uden held, hvilket indikerer, at forælderen har lav håndterbarhed. På trods af lav håndterbarhed ønskede hun at få hjælp til det, hvilket kan indikere, at hun har en høj oplevelse af begribelighed og meningsfuldhed. Begge disse forældre ser desuden forkerte kost- og motionsvaner som de primære årsager til barnets overvægt. Det tyder derfor på, at disse forældre ligger i den høje ende i forhold til oplevelsen af begribelighed. Da de samtidig ser forkerte kost- og motionsvaner som årsag til barnets overvægt, ser de en mulighed for at handle på det ved at deltage i BSC. Dette er nævneværdigt, da en anden kvalitativ undersøgelse har vist, at de forældre, der ser barnets overvægt som et resultat af forkerte kost- og motionsvaner, er villige til at bruge flere ressourcer på at støtte barnet til et vægttab (Lindelof 2005, 164). Hvis forældrene ikke oplever at have de fornødne ressourcer i form af håndterbarhed, vil de altså søge at finde dem Forælder, der ikke vil deltage, men ser overvægten Det kan også forekomme, at forældrene allerede har fokus på barnets overvægt og derfor ikke er interesseret i at deltage i BSC, hvilket kommer til udtryk hos en forælder, som ikke ønskede at deltage i BSC, men som finder barnets overvægt inden for sin livssektor: De kunne ikke hjælpe os med noget, vi ikke allerede i forvejen gjorde eller allerede i forvejen vidste (se bilag 14) Denne forælder giver udtryk for at have tilstrækkelig viden om problematikken, og at hun i forvejen gør meget for at mindske barnets overvægt. Det er derfor ikke meningsfuldt for hende at deltage i BSC, da hun ikke oplever, at det vil bidrage med ny viden. På trods af at det tyder på, at hun har en høj oplevelse af begribelighed og håndterbarhed, er det altså meningsfuldheden, der her er den afgørende faktor for hendes valg om ikke at ville deltage i BSC. Denne forælder synes at have en høj tro på egen mestring Opsamling Begribelighed, håndterbarhed og meningsfuldhed har alle betydning for forældres valg om deltagelse i BSC. 37

38 Det er dog oplevelsen af meningsfuldhed, der er den afgørende faktor for graden af motivation. Hvis forældrene ikke ser barnet som overvægtigt, altså det ikke forekommer begribeligt, er det svært at være motiveret for at handle. Graden af forældrenes OAS i forhold til at ville deltage i BSC er altså en faktor for deres valg Forandringshjulet Vi vil i følgende afsnit benytte Forandringshjulet til at analysere os frem til, hvor motiverede forældrene er for at handle på barnets overvægt, da det kan være en afgørende faktor for, om de vil deltage i BSC. Forandringshjulet af de to amerikanske psykologer Prochaska og DiClemente illustrerer seks stadier: førovervejelse, overvejelse, forberedelse, handling, vedligeholdelse og tilbagefald. Disse stadier gennemgår en person typisk, når en adfærdsændring finder sted (se Figur 14). Her opfattes motivation som en proces, hvor personen kan befinde sig på forskellige stadier med hensyn til parathed til forandring. Det er dog ikke altid, at en ændringsproces forløber i denne fastlagte rækkefølge af stadier. Nogle bevæger sig måske frem og tilbage mellem de forskellige stadier, hvilket er vigtigt at have for øje som vejleder, så man hele tiden vejleder der, hvor personen befinder sig, uanset om vedkommende følger Forandringshjulet slavisk eller ej (Kamper-Jørgensen & Almind 2009, ). Figur 14. Forandringshjulet Stadier på vejen mod forandring. (Skive 2003, 17) 38

39 Som nævnt i metodeafsnittet kan de seks forældre i dette projekt deles ind i tre grupper, dem der er blevet henvist og har sagt nej, dem der selv har henvendt sig, og dem der er blevet henvist og har sagt ja. I det følgende vil vi komme med tre konkrete eksempler fra hver af grupperne på, hvilke forskellige stadier de hver især befinder sig i ud fra Forandringshjulet. Hvor forældrene befinder sig, er med stor sandsynlighed en bestemmende faktor for, om de vil deltage i BSC Førovervejelsesstadiet Den ene af forældrene, som takkede nej til deltagelse i BSC, udtrykte modstand under det meste af interviewet, hvilket bl.a. kommer til udtryk i følgende citat: Altså, jeg ville ikke sige ja til det tilbud. Altså, når hun kun er 7 år, så ville jeg ikke på noget tidspunkt sige ja til noget, hvor hun skulle inddrages. (se bilag 16) Ovenstående citat beskriver forælderens modvilje mod at sige ja til BSC, og det tyder derfor på, at hun ikke er parat til at ændre adfærd. Ud fra Forandringshjulet befinder denne forælder sig i Førovervejelsesstadiet, som er kendetegnet ved, at personen ikke er motiveret for at ændre adfærd og derfor ikke har tænkt sig at gøre noget ved problemet. Derudover vil det i dette stadie ofte være andre personer, som opfordrer til, at vedkommende ændrer adfærd og ikke personen selv. I dette tilfælde er det kommunallægen og sundhedsplejersken i Herlev kommune, der har opfordret hende til at deltage i BSC. Der kan være flere faktorer, der spiller ind i forhold til, at denne forælder har en modstand mod at deltage i BSC. Udover, at hun ikke mener, at hendes barn er overvægtigt, så har hun i forvejen et negativt syn på Herlev kommune pga. en tidligere episode. Det ses herunder, da vi spørger ind til hendes generelle syn på Herlev kommune: Jeg vil sige at, at øhh, det er ikke det mest positive syn. Øhh jeg tænker, at øhh, lige her har de faktisk et tilbud, som jeg ikke tænker matcher vores familie og i forhold til vores dreng har vi faktisk søgt om kommunens hjælp og nogle tilbud og det er blevet afvist. (se bilag 16) Denne udtalelse tyder på, at hun er påvirket af andre faktorer, som ikke har med BSC at gøre, hvilket kan medføre, at hun på forhånd er negativ over for tilbuddet. 39

40 Handlingsstadiet Helt anderledes forholder det sig med en anden forælder, som selv har henvendt sig til BSC. Han befinder sig i Handlingsstadiet, da han er motiveret og i gang med forandringen: De [BSC] har haft lidt en coachrolle for os. De har motiveret os lidt. ( ) Her har de sagt: Tag nu en ting ad gangen og det er også det vi har brugt over for [X - datteren]. Nu tager vi en ting, og så fokuserer vi ikke så meget på alt det andet, nu tager vi den ene ting, og så arbejder vi med den. (se bilag 18) Denne forælder er positiv og villig til at ændre vaner, hvilket kan hænge sammen med, at han selv har henvendt sig til BSC. Det viser en stor forskel i graden af motivation alt efter om det er ens egen beslutning, eller om man er blevet opfordret af andre Overvejelsesstadiet Forberedelsesstadiet En forælder, som repræsenterer den tredje gruppe, kan i Forandringshjulet placeres midt imellem de to foregående forældre. Han har takket ja til at deltage i BSC, men oplever en ambivalens i forhold til det, da han ikke mener, at han søn er overvægtig. Til spørgsmålet om hvad han synes om at få tilbuddet, svarer han: Jamen, det er sådan ambivalent, jeg blev Ja Jeg blev først lidt småsur til at starte med, fordi at jeg synes ikke, min søn han er overvægtig på nogen måde ( ) Så det synes jeg jo var lidt irriterende, men efter jeg så har haft en kvinde hjemme hos os og snakke, så synes jeg, det var fint nok, og så tænkte jeg, at fint så tager vi derop, og så ser vi hvad det er for noget, fordi at selvfølgelig skal man fange det, inden det er for sent jo. Det er jo lidt nemmere for ham at smide tre kilo end at smide 20, ik? (se bilag 17) Den ambivalens, som kommer til udtryk her, er kendetegnende for især Overvejelsesstadiet, hvor vedkommende er begyndt at overveje fordele og ulemper ved at ændre vaner. Vi vurderer dog, at han er et sted imellem dette stadie og det næste, som er Forberedelsesstadiet, da han har besluttet sig for, at der skal gøres noget ved barnets overvægt. 40

41 Opsamling Gennem forandringshjulet har vi fundet frem til, hvilket stadie forældrene befinder sig i, i forhold til hvor parate de er til at ændre adfærd og dermed deres motivation. En faktor for om forældrene vil deltage i BSC er her graden af deres motivation Opsamling på hvilke faktorer, der påvirker forældrene Vi har i ovenstående afsnit analyseret os frem til, ud fra vores kvalitative og kvantitative data, hvilke faktorer der kan påvirke forældrenes valg om deltagelse i BSC. En faktor er, hvordan de ser deres barns overvægt. En anden faktor er deres grad af OAS, mens en tredje faktor er, hvilket stadie i Forandringshjulet forældrene befinder sig i, altså hvor parate de er til forandring Diskussion Vi vil i dette afsnit diskutere andre mulige faktorer, der kan have påvirket forældrenes valg, da vi mener, at der er andre faktorer, der kan spille ind på deres valg om deltagelse BMI som metode På baggrund af at der er mange forældre, der fejlvurderer deres barns vægt, finder vi det relevant at diskutere den metode, der anvendes til at identificere børns overvægt. I Danmark findes der ingen systematisk monitorering af højde og vægt hos børn (Lissau 2006, 8). Det er derfor forskelligt, hvornår et barn defineres som overvægtigt, alt efter hvilken kurve der benyttes. Da der ikke er klare retningslinjer fra Sundhedsstyrelsen 6 om, hvilken BMI-kurve, der bør benyttes, er der stor forvirring blandt fagpersoner. I Herlev kommune benyttes Dansk Pædiatrisk Selskabs BMI-kurve til at indtegne børnenes BMI. Da BSC er et forebyggelsestiltag, bliver et barn henvist, hvis dets BMI ligger over 90-percentil, og hvis kommunallægen samtidig klinisk vurderer barnet overvægtigt. Da et barn allerede bliver henvist, hvis det ligger over 90-percentilen, kan det have en betydning for forældrenes vurdering af barnets overvægt, idet det kan være begyndende overvægt, og forældrene derved ikke har set, eller ikke kan se det som et 6 Vi har været i telefonisk kontakt med Sundhedsstyrelsen d. 10/4-12, som oplyste os om, at der er nedsat en arbejdsgruppe, som har til opgave at udarbejde en fælles BMI-kurve som fast retningslinje til at bestemme overvægt hos børn, således at anbefalingen er, at alle fagpersoner, der møder børnene, arbejder ud fra den samme BMI-kurve. 41

42 problem på nuværende tidspunkt. Til sammenligning bliver et barn i Ishøj kommune først henvist til Tip Tab Tynde, når det ligger over 97-percentil. Det betyder altså, at der er en væsentlig forskel i overvægtsgraden, alt efter om de bliver henvist i Herlev eller Ishøj. Det kan være en afgørende faktor for forældrenes motivation for, om de vil deltage. Det kan dog også forekomme, at nogle børn er blevet fejlplaceret på kurven og dermed ikke burde indgå i kategorien overvægtig, da BMI alene udregnes på baggrund af højde og vægt og derfor ikke tager hensyn til, hvor stor en andel af vægten, der er muskler og fedt. Det kan i praksis betyde, at meget muskuløse børn fejlagtigt kan placeres i kategorien overvægtig. Derudover tager metoden heller ikke hensyn til fedtfordelingen på kroppen (Mølgaard et al. 2007, 17-19). Det kan således betyde, at i vores kvantitative tests kan nogle børn være fejlplaceret over 90-percentil og derfor ikke burde indgå i kategorien overvægtig. Dette er en usikkerhed ved brug af BMI som objektiv metode og det understreger vigtigheden af kommunallægens kliniske vurdering af barnet Kommunallægernes indflydelse Hvis ikke forældrene til overvægtige børn i 0. klasse har hørt om BSC, før de kommer til indskolingsundersøgelsen, er kommunallægerne de første til at informere herom. Forældrene er som udgangspunkt ikke forberedt på, at kommunallægen vil bringe barnets overvægt op til indskolingsundersøgelsen og samtidig give dem et tilbud om at deltage i BSC. Det kan derfor virke overvældende for forældrene at blive konfronteret med deres barns overvægt, og især hvis de ikke var bevidste omkring det og samtidig få et tilbud om hjælp. Kommunallægerne spiller derfor en væsentlig rolle både i forhold til at konfrontere forældrene med barnets overvægt, men også i forhold til at præsentere BSC. Samtidig er deres opgave at motivere forældrene til at handle på problemet. Kommunallægerne har altså en væsentlig rolle, da de både skal konfrontere forældrene med barnets overvægt, præsentere BSC samt motivere til handling. En kvalitativ undersøgelse fra Københavns kommune, omhandlende overvægtige børn og fagprofessionelle, peger på, at læger generelt kategoriserer samtalen med forældre om deres overvægtige barn som vanskelig, da de oplever, at det er et sårbart emne at tale med forældrene om (Bæk-Sørensen & Bratbjerg 2007, 28). Da familierne ofte har dårlig samvittighed over barnets overvægt, kan de være en sårbar målgruppe at få kontakt med (Nielsen & Gerlow 2004, 17). I forbindelse med vores praktik har vi overværet indskolingsundersøgelser, hvor vi også oplevede, at det var et svært emne at bringe op ikke kun for familierne, men også for kommunallægerne. Vi oplevede, at kommunallægerne havde svært ved at skulle konfrontere forældrene med barnets overvægt, hvilket gik ud 42

43 over kommunikationen. Snakken afhang derfor af de enkelte kommunallægers håndtering af situationen og præsentationen af BSC ligeså. Kommunallægernes håndtering af situationen kan derfor være en medvirkende faktor for forældrenes valg BørneSundhedsCenteret som tilbud Da Herlev kommune har vanskeligt ved at rekruttere familier til at deltage i BSC samt fastholde dem, der deltager, vil vi derfor i det følgende diskutere tilbuddet i sin helhed for at se på, om det kan være en faktor for, om de ønsker at deltage Er BørneSundhedsCenteret et tilbud for alle? Det kan diskuteres om årsagen til, at nogle forældre fravælger at deltage i BSC skyldes tilbuddet i sin helhed. Det er først og fremmest vanskeligt at rumme alle typer af familier i ét tilbud med et på forhånd fastlagt indhold. Det kan derfor medføre, at nogle familier ikke ønsker at deltage, da tilbuddet ikke matcher deres behov. Forældrene kan være nok så motiverede og have en stærk OAS i forhold til at handle på barnets overvægt, men hvis tilbuddet ikke matcher det, de ønsker, vil de ikke finde grund til at deltage. Dette fandt vi frem til i analysen, hvor en af forældrene, som ellers lå højt i begribelighed og håndterbarhed, ikke ønskede at deltage i BSC, da hun ikke mente, at hun kunne få ny viden her. På trods af at denne forælder altså har et overvægtigt barn og er motiveret for at gøre noget ved det, er BSC ikke løsningen for hende Hvem bestemmer indholdet? I BSC er der fastlagt et forløb, som er bestemt på forhånd af de fagpersoner, som udgør BSC. Det kan diskuteres, om det er den rigtige måde at planlægge et forløb på uden at have inddraget målgruppen på forhånd. For ikke at gøre målgruppen til et objekt i forebyggelsen, er det vigtigt at inddrage dem, da det har stor betydning for deltagelsen og fører til medbestemmelse samt giver et ejerskab over tilbuddet. Det kan være med til at fremme motivationen (Sundhedsstyrelsen 2006, 12). Antonovsky opererer med samme tanker, da han mener, at delagtighed i processen kan føre til meningsfuldhed (Jensen og Johnsen 2000, 89). Inddragelse af de forældre, som vælger at deltage, vil muligvis øge sandsynligheden for, at BSC vil blive opfattet som meningsfuldt af dem, da der vil være større mulighed for at planlægge aktiviteter, som tager udgangspunkt i deres ønsker og behov. I og med at BSC ikke inddrager forældrene på nuværende tidspunkt, kan det betyde, at forældrene mangler ejerskab og mister interessen for at deltage. 43

44 Herlev vs. Ishøj Tilbuddet til overvægtige børn og deres forældre i Ishøj ser anderledes ud end i Herlev. Her tilbydes svømning for børnene med det formål først og fremmest at få fysisk aktivitet ind, men også at få skabt et fællesskab. Derudover er der fire madlavningsgange, hvor hele familien kan deltage sammen med andre familier. Sideløbende er der individuelle samtaler, og forløbet varer ca. et år. Ishøj kommune lægger altså ikke op til et gruppeforløb på samme måde som Herlev gør (f.eks. afholdelse af forældreaftener, hvor forskellige emner diskuteres), og det kan derfor diskuteres, om Herlevs gruppeforløb kan virke skræmmende for forældrene at skulle deltage i. I og med at barnets overvægt er et sårbart emne for forældrene, og at der kan være dårlig samvittighed forbundet med det, forestiller vi os, at mange af forældrene ikke har lyst til at skulle dele deres problem med andre til en gruppeaften. Derimod kan det virke mindre skræmmende at skulle deltage i madlavningsaftener, da der her er fokus på praktisk arbejde og ikke på at tale om barnets overvægt. Ishøj kommune har stor succes med deres forløb, hvilket vil sige at deltagelsen er stor. Dette forventer vi også hænger sammen med, at forældrene selv henvender sig til Tip Tab Tynde på baggrund af meget reklame og et godt omdømme i kommunen. Vi ser i Herlev en stor forskel i motivationen blandt de familier, der selv har henvendt sig til BSC sammenlignet med de familier, der er blevet henvist. Dette kan hænge sammen med, at de bevidst har truffet et valg om at få hjælp. Det kan derfor diskuteres, hvorvidt Herlev kommune skal rekruttere familierne, eller om de udelukkende selv skal have mulighed for at henvende sig. Set ud fra fagpersoners synspunkt, som arbejder motiveret ud fra at hjælpe den enkelte til et bedre ve og vel, vil det være godt at få fat i familierne tidligt, så yderligere overvægt kan forebygges. Ses det ud fra forældrenes perspektiv, kan det være en krænkelse af deres autonomi, at fagpersoner vil blande sig i deres liv. Det skal dog nævnes, at Ishøj kommune har væsentligt flere økonomiske ressourcer til rådighed til at reklamere for tilbuddet end Herlev har Etik Stigmatisering BSC er et tilbud til overvægtige børn og deres familier, hvilket kan medføre, at nogle familier føler det stigmatiserende at skulle deltage. De kan måske føle sig sat i bås som medlemmer af en gruppe, der bliver set ned på og derved føle sig udpeget som dårlige forældre, der ikke har formået at tackle deres barns overvægt. Det kan eksempelvis knytte sig til de fordomme, der er opstået i samfundet omkring opfattelsen af, at overvægt er den enkeltes egen skyld, og at det kun hører de laveste socialgrupper til (Sundhedsstyrelsen 2008, 42-43). Frygten for at blive stigmatiseret kan afholde forældrene fra at ville 44

45 deltage i BSC, da de kan have en forventning om at blive mødt af negative stereotype forestillinger fra omverdenen (Holtug et al. 2009, 15-16). Da familier til overvægtige børn ofte har dårlig samvittighed, kan det diskuteres, om BSC bør flytte fokus fra barnets vægt. En af forældrene gav i interviewet udtryk for, at det vil være en fordel at flytte fokus fra barnets overvægt, så det i stedet drejer sig om kost- og motionsråd til både overvægtige og normalvægtige. Ved at fjerne fokus fra barnets overvægt og i stedet fokusere på generelle råd og inspiration via f.eks. madlavningsaftener, vil BSC muligvis kunne fange flere familier, da det ikke vil virke dømmende at skulle deltage, fordi ens barn er overvægtigt. Risikoen ved denne tilgang mener vi kan være, at man fanger de familier, som allerede er oplyste om en sund livsstil og derved ikke får fat på dem, som er målgruppen Autonomi Det kan også forekomme, at forældrene føler en krænkelse af deres autonomi, altså deres ret til selv at bestemme over privatlivets fred (Ibid., 8), idet kommunen blander sig i deres liv. Hvis forældrene mener, at det er en krænkelse af dem som forældre og derved en krænkelse af deres autonomi, kan det medføre, at de ikke ønsker at deltage i BSC. En af vores respondenter blev i første omgang sur over at få tilbuddet, da han ikke mener, at hans søn er overvægtig. Dette kan være et tegn på, at han føler en krænkelse af sin autonomi, da han mener, at kommunen går lidt for tæt på deres privatliv. Det kan dog diskuteres, om forældrene har fuld autonomi. Hvis barnet er svært overvægtigt, og der er grund til stor bekymring, da det truer helbredet, og forældrene takker nej til at modtage hjælp, bliver barnet undersøgt året efter. Er der ikke sket en positiv forbedring i forhold til trivsel, vægt og/eller livsstil, og forældrene igen takker nej til at få hjælp, kan det sundhedsfaglige personale se sig nødsaget til at lave en underretning 7 til de sociale myndigheder, helst i samarbejde med forældrene. Sker underretningen ikke i samarbejde med forældrene, sætter det spørgsmålstegn ved deres autonomi, da der ikke længere er tale om selvbestemmelse, men nærmere et valg med konsekvenser. Årsagen til underretningen er, at fagpersoner handler på baggrund af, hvad der ud fra deres overbevisning er bedst for barnets tarv (Modvig et al. 2011, 102) Opsamling Andre faktorer, der kan påvirke forældres valg kan være, at det er for tidligt at henvise et barn til BSC, når 7 Fagpersoner i offentligt regi har en udvidet underretningspligt (jf. 153) og har et særligt ansvar over for de børn, de møder i deres arbejde. Dette ansvar indebærer, at de skal være opmærksomme på børn og unge under 18 år, som udsender signaler om, at de har problemer (Modvig et al. 2011, 102). 45

46 det kun ligger over 90-percentilen. Dertil kommer, at kommunallægernes præsentation kan være en faktor, der spiller ind på forældrenes valg, da det er et sårbart og svært emne at tage op. Tilbuddet som helhed kan også være en faktor for forældrenes valg. Det kan diskuteres, om det er et tilbud for alle, og hvorvidt BSC bør inddrage forældrene i fastsættelsen af aktiviteterne. Desuden kan nogle forældre opleve, at tilbuddet er stigmatiserende og føle en krænkelse af deres autonomi, når kommunen tilbyder hjælp. 8. Metoder til at fremme deltagelsen i BørneSundhedsCenteret Den høje forekomst af overvægt blandt børn, understreger vigtigheden af at have et forebyggende tilbud, men vi mener, at der er plads til forbedringer i BSC. VI vil i det følgende afsnit komme med forslag til, hvordan vi som PBESere ser mulighed for at fremme deltagelsen. På nuværende tidspunkt har Herlev kommune ikke en PBESer ansat til at indgå i det tværfaglige samarbejde i BSC. Det ser vi som en mangel, da vi som PBESere har kompetencer til at varetage og formidle især kostmæssige problematikker. I årsagsafsnittet fandt vi frem til, at overvægt opstår i et komplekst samspil mellem uhensigtsmæssige kost- og motionsvaner samt arvelige og miljømæssige faktorer. Vi som PBESere har netop kompetencer til at identificere og håndtere problemstillinger, der relaterer sig til en livsstilsændring og det komplekse samspil mellem motivation til ændringer sammenholdt med vedkommendes livssituation. Da Herlev kommune har svært ved både at rekruttere familier til at deltage i BSC samt fastholde dem, der er i forløbet, foreslår vi en ny tilgang til at motivere forældrene og dermed fremme deltagelsen. Dette forslag er, at kommunallægerne tilbyder forældrene en samtale med en sundhedskonsulent i forbindelse med indskolingsundersøgelsen. Som nævnt i afsnittet Kommunallægernes indflydelse har de en væsentlig rolle over for forældrene, idet de både skal konfrontere overvægtsproblemet, præsentere BSC samt motivere til handling. Derfor ser vi en fordel i, at en sundhedskonsulent varetager det videre forløb, efter at kommunallægen har taget problemet op. Hovedformålet med at have en sundhedskonsulent til at varetage denne samtale er, at forældrene får den fornødne viden, så de er rustet til at træffe valget, om de ønsker at deltage i BSC eller ej. Det vil være en klar fordel, hvis sundhedskonsulenten er til stede på skolen, således at forældrene kan møde vedkommende efter indskolingsundersøgelsen. 46

47 8.1. Sundhedskonsulent et nyt tilbud til forældrene? En af fordelene ved at have en sundhedskonsulent med baggrund som PBESer ansat er, at vi i særdeleshed har kompetencer inden for forskellige vejledningsteorier. En sundhedskonsulent kan hjælpe med at italesætte forældrenes holdninger og følelser omkring barnets overvægt og derved få belyst en eventuel ambivalens, uden at barnet sidder ved siden af. Når der er tale om ændring af vaner, er det afgørende, at sundhedskonsulenten er bevidst om, hvor forældrene mentalt befinder sig, da det har betydning for deres motivation og dermed, hvordan forløbet bør gribes an, som vi også beskrev i afsnittet om Forandringshjulet. Sundhedskonsulenten kan i samarbejde med forældrene finde frem til, hvordan familien ønsker at tackle barnets overvægt og i den forbindelse præsentere BSC som en mulighed for et videre forløb samt pege på, hvilke andre muligheder der er for familien. Vi ser en fordel i, at præsentationen af BSC foregår under en samtale, hvor der er god mulighed for at fremhæve de kvaliteter, der er ved at deltage i et sådant forløb, og samtidig er der mulighed for at få skabt en tillidsrelation mellem forældrene og sundhedskonsulenten. Da sundhedsplejersken fra BSC på nuværende tidspunkt præsenterer BSC over telefonen, ser vi, at det er nemmere for forældrene at afvise tilbuddet uden at have fået tilstrækkelig viden om det. Vi ser derfor en fordel i, at samtalen med sundhedskonsulenten foregår ved et personligt fremmøde for at få afklaret, om BSC er et tilbud for dem eller ej. Sundhedskonsulenten kunne med fordel arbejde med empowerment og handlekompetence under samtalen Empowerment og handlekompetence Begrebet empowerment er meget brugt inden for det sundhedsfremmende arbejde, og her er der netop fokus på, at borgeren inddrages og som udgangspunkt selv fastsætter et mål ud fra, hvor vedkommende befinder sig bl.a. med hensyn til graden af motivation. Empowerment betyder styrkelse, hvilket i denne sammenhæng vil sige, at interventionen lægger vægt på borgerens potentiale frem for mangler og svagheder (Kamper-Jørgensen & Almind 2005, 205). Herved skabes handlekompetence, som kan defineres som den kompetence, der skal til for at kunne handle, uanset om handlingen finder sted nu eller i fremtiden. Handlekompetence er desuden en evne til at vurdere, om der overhovedet skal finde en handling sted og består dermed af en viden om og holdning til problemerne og en evne til at handle i forhold til dem (Saugstad & Mach-Zagal 2003, 39). Ved at vi fremmer forældrenes handlekompetence, ser vi en mulighed for at øge mestringsevnen til at ændre livsstil væsentligt, da motivation bedst fremmes ved, at forældrene får kontrol med og rådighed over deres eget liv. Det betyder, at forældrene skal inddrages fra starten og der bestemmer målet for deres familie, således at de selv aktivt vælger at deltage i BSC og ikke 47

48 på andres opfordring. Vi kan stille vores viden til rådighed, men det er dem, der skal træffe valget. Inden for empowerment-begrebet er der altså fokus på en aktiv involvering af borgeren ud fra dennes forståelse af det gode liv, og man tager udgangspunkt der, hvor den enkelte er og fastsætter mål ud fra det (Kamper- Jørgensen & Almind 2005, 21) Samspil mellem OAS og handlekompetence Da viden er en forudsætning for at kunne handle, bliver handlekompetence en ressource, som er nødvendig for at forældrene kan handle i forhold til barnets overvægt. Vi som PBESere kan bidrage med vores sundhedsfaglige viden og oplyse om konsekvenser ved, at deres barn er overvægtigt. Hensigten er dog ikke at skræmme forældrene, men at give dem den fornødne viden. Samtidig kan denne viden bidrage til, at forældrene får styrket deres begribelighed, i og med at problemet fremstår mere sammenhængende og struktureret frem for kaotisk. Den øgede viden kan opleves som tilførte ressourcer, som nu står til rådighed for forældrene og bidrager til en styrket håndterbarhed. Når der lægges vægt på forældrenes ressourcer frem for mangler og svagheder, er der ligeledes tale om empowerment. Med baggrund i Antonovskys salutogenetiske orientering er det en fordel at fokusere på menneskets mestringsressourcer fremfor risici og dermed holde fokus på, hvad der holder mennesket raskt. Vores målgruppe har færre ressourcer, og derfor skal vi støtte deres tro på, at de kan mestre. Oplever de ikke at have tillid til egne mestringsevner, er det vores opgave at fremhæve deres potentialer frem for mangler og sørge for, at de bliver stillet over for passende krav, som ikke overstiger deres ressourcer. Med andre ord skal vi sørge for, at der bliver skabt en belastningsbalance, som kan føre til øget håndterbarhed hos forældrene (Jensen og Johnsen 2000, 89). En del af vores arbejde bliver således at fokusere på ressourcer og mestringsstrategier og dermed styrke forældrenes følelse af begribelighed, håndterbarhed og meningsfuldhed samt mobilisere de evner, der gør forældrene robuste over for stressorerne. Vi vil arbejde på at styrke forældrenes OAS ved at give dem handlekompetence, og derved er samtalens formål at give forældrene viden, men samtidig redskaber, som de kan handle på baggrund af Opsamling Vi kan som PBESere være med til at fremme deltagelsen til BSC ved at varetage en stilling som sundhedskonsulent. Hensigten er at hjælpe forældrene med at italesætte overvægtsproblematikken og via empowerment og handlekompetence få familierne til at handle på baggrund af den viden, vi kan stille til rådighed for dem. Derved er der fokus på deres mestringsressourcer. 48

49 9. Konklusion Vi kan konkludere, at der er mange årsager, der er sat i forbindelse med udvikling af overvægt blandt børn i Danmark, men i sin enkelthed skyldes overvægten en ubalance mellem energiindtag og energiforbrug. Det tyder dog på, at overvægt opstår i et komplekst samspil mellem arvelige og miljømæssige faktorer. Det står desuden klart, at der er flere overvægtige børn fra lavere sociale lag, og børn af overvægtige forældre har tilmed en øget risiko for at udvikle overvægt. Der er tilsyneladende ikke sket en stigning i børns energiindtag over tid, men ses det i sammenhæng med, at det fysiske aktivitetsniveau er faldet, kan det være en af årsagerne til det stigende antal overvægtige børn. Vi kan konkludere, at indtaget af energitætte fødevarer blandt børn i alderen 4-9 år er for højt i forhold til de nordiske næringsstofanbefalinger, mens indtaget af kostfibre, frugt og grønt er for lavt. En kombination af dette er associeret med risikoen for at udvikle overvægt. Dertil kommer, at der er sket et fald i det fysiske aktivitetsniveau blandt børn, hvilket kan hænge sammen med, at børn bruger flere timer foran TV og computer i dag end tidligere. På baggrund af en kvantitativ test kan vi konkludere, at forældre til overvægtige 0. klasses børn i Herlev kommune er lavere uddannet sammenlignet med gennemsnittet, hvilket bekræfter, at forekomsten af overvægt hos børn er øget hos lavere uddannede forældre. Vi kan desuden konkludere, at der er flere faktorer, der gør sig gældende i forhold til forældrenes valg om deltagelse i BSC. En af faktorerne er, at forældre til overvægtige børn i Herlev kommune har forskellige forståelser af, hvad årsagen er til deres barns overvægt, og nogle kan slet ikke se, at deres barn er overvægtigt. Ud fra de kvantitative tests kan vi konkludere, at mødrene i Herlev generelt er dårlige til at vurdere deres barns overvægt uanset uddannelseslængde, hvilket kan være en afgørende faktor for, at de ikke ønsker at deltage i BSC. På baggrund af Antonovskys teori om OAS fandt vi desuden frem til, at det er oplevelsen af meningsfuldhed, der er den mest afgørende faktor for forældrenes valg om deltagelse i BSC. Dertil kommer, at både begribelighed og håndterbarhed også er af betydning, da barnets overvægt må forekomme begribeligt for forældrene og håndterbarheden være til stede for at de kan handle på det. Graden af de tre begreber afgør, om forældrene har en stærk eller svag OAS. Ud fra Forandringshjulet er den afgørende faktor, hvor parate forældrene er til forandring og dermed hvilket stadie de befinder sig i. Det kan diskuteres, om det er for tidligt at henvise et barn, som ligger i kategorien overvægt over 90- percentil, da det tyder på, at forældrene ikke kan se barnets overvægt. 49

50 Der er en sandsynlighed for, at lægerne påvirker forældrene, når de præsenterer BSC, hvilket kan påvirke forældrenes valg, idet emnet er sårbart. Dertil kommer, at BSC i sin helhed muligvis ikke rummer alle familier, og i og med at forløbet er fastlagt, kan det gå ud over deres motivation, idet de ikke bliver inddraget. Andre faktorer kan være, at forældrene føler sig stigmatiseret ved at skulle deltage i BSC, og dermed kan det være en barriere. Ligeledes kan nogle forældre føle, at det er en krænkelse af deres autonomi, at kommunen blander sig i deres barns vægt. Vi som PBESere kan være med til at fremme deltagelsen i BSC ved at varetage en stilling som sundhedskonsulent. Formålet med sundhedskonsulenten er at hjælpe forældrene med at italesætte overvægtproblematikken og via empowerment og handlekompetence få familierne til at handle på baggrund af den viden, vi som PBESere kan stille til rådighed for dem. 50

51 10. Litteraturliste Aczel, A.D. (1999): Complete Business Statistics. International Editions 1999 Alt om kost (2010, 3. maj). Overvægtige børn, tilgængelig på: [besøgt d. 5. juni 2012] Antonovsky, A. (2000): Helbredets mysterium. At tåle stress og forblive rask. 2. oplag, Hans Reitzels Forlag Astrup, A. et al. (2010): Menneskets ernæring. 3. udgave, 1. oplag, Munksgaard Danmark Bæk-Sørensen, A.S. og Bratbjerg. A. (2007): Overvægtige børn - Muligheder og barrierer i Københavns kommune. Statens Institut for Folkesundhed Christensen, V.T. (2011): Does parental capital influence the prevalence of child overweight and parental perceptions of child weight-level?. Social Science & Medicine, 72, Christensen, V.T. (2011): Forældre har nøglen til børns overvægt, AKF Nyt nr. 2, s Collin, F. og Køppe, S. (red.), (2008): Humanistisk videnskabsteori. 2. udgave, 5. Oplag, DR Multimedie Dansk Pædiatrisk Selskab. Forside, tilgængelig på: [besøgt d. 5. juni 2012] Fagt, S. et al. (2008): Danskernes kostvaner Status og udvikling med fokus på frugt og grønt samt sukker. DTU Fødevareinstituttet Holtug, N. et al. (2009): Etik i forebyggelse og sundhedsfremme, Sundhedsstyrelsen Jensen, T.K. og Johnsen, T.J. (2000): Sundhedsfremme i teori og praksis. En lære-, debat- og brugsbog på grundlag af teori og praksisbeskrivelser. 1. udgave, 1. oplag Kamper-Jørgensen, F. og Almind, G. (2005): Forebyggende sundhedsarbejde. 4. udgave, 3. oplag, Munksgaard Danmark Kamper-Jørgensen, F. et al. (2009): Forebyggende sundhedsarbejde. 5. udgave, 1. oplag, Munksgaard Danmark Krasilnikoff, P.A. et al. (1998): Nordisk Lærebog I Pædiatri. 10. udgave, 3. oplag, Munksgaard, København Kvale, S. og Brinkmann, S. (2009): InterView Introduktion til et håndværk. 2. udgave, 2. oplag, Hans Reitzels Forlag Lindelof, A. (2005): Overvægtige børn og deres forældres oplevelse og forståelse af barnets overvægt. Ugeskrift for læger, Videnskab og praksis, s

52 Lissau, I. (2006): Forebyggelse af overvægt med skolen som arena. København: Viden- og dokumentationsenheden, Sundhedsstyrelsen Livingstone M.B. et al. (2004): Issues in dietary intake assessment of children and adolescents. British Journal of Nutrition, 92, s Matheson D.M. et al. (2004): Children s food consumption during television viewing. American Journal of Clinical Nutrition, 79, s Meyer, A. Herlev kommune (2012, 10. april). BørneSundhedsCenteret, tilgængelig på: [besøgt d. 1. juni 2012] Modvig, J. et al. (2011): Klinisk socialmedicin og rehabilitering. 1. udgave, 1. oplag, FADL s forlag Mølgaard, C. et al. (2007): Forebyggelse af overvægt blandt børn og unge oplæg til strategi, Motions- og Ernæringsrådet. København Nielsen, J.G. og Gerlow, J. (2004): Evaluering af: Projekt for familier med overvægtige børn. Udviklings- og Formidlingscenter for Børn og Unge. NNR Nordic Council of Ministers (2004): Nordic Nutrition Recommendations. 4. udgave Pearson, S. et al. (2005): Increase in overweight and obesity amongst Copenhagen school children, , Ugeskrift for Læger, 167, s Pedersen, A.N. et al. (2010): Danskernes kostvaner udgave, DTU Fødevareinstituttet Afdeling for Ernæring Richelsen, B. et al. (2003): Den danske fedmeepidemi Oplæg til en forebyggelsesindsats. Ernæringsrådet Saugstad, T. og Mach-Zagal, R. (2003): Sundhedspædagogik for praktikere. 2. udgave, 1. oplag, Munksgaard Danmark Skive, L. (2003): Motionsmanualen. Motion nutidens lægemiddel. 1. udgave, 1. oplag, Komiteen for Sundhedsoplysningen Skolesundhed.dk. Om Skolesundhed.dk, tilgængelig på: [besøgt d. 20. maj 2012] 1: Sundhedsstyrelsen. Psykosociale aspekter ved overvægt, tilgængelig på: 20overvaegt.aspx, [besøgt d. 3. juni 2012] 2: Sundhedsstyrelsen. Hvor mange børn vejer for meget, tilgængelig på: [besøgt d. 3. juni 2012] 52

53 Sundhedsstyrelsen (2006): Forebyggelse og sundhedsfremme for etniske minoriteter. Målgruppeinddragelse og organisatorisk forankring Sundhedsstyrelsen (2011): Fysisk aktivitet - Håndbog om forebyggelse og behandling Sundhedsstyrelsen (2008): Stigmatisering debatoplæg om et dilemma i forebyggelsen. Center for Forebyggelse Sundhedsstyrelsen (2010): Temarapport om børn og overvægt Sundhedsstyrelsen (2005): Terminologi forebyggelse, sundhedsfremme og folkesundhed Svendsen, O.L. et al. (red.), (2011): Adipositas sygdom, behandling og organisation. 1. udgave, 1. oplag, Munksgaard København Vallgårda, S. og Koch, L. (red.), (2011): Forskningsmetoder i Folkesundhedsvidenskab, 4. udgave, 1. oplag, Munksgaard Danmark WHO. Definition of Health, tilgængelig på: [besøgt d. 1. juni 2012] WHO (2003): Diet, nutrition and the prevention of chronic diseases. A joint WHO/FAO expert consultation. Technical report series no. 916, Geneva, s

54 11. Bilagsliste Bilag 1 Antal overvægtige børn i 0. klasse Data i nedenstående tabel stammer fra Herlev kommunes resultater fra indskolingsundersøgelsen årgang 2011/12. BMI Antal Andel i procent Undersøgte 0. klasses børn i alt % Antal overvægtige (>90- percentil) Antal normalvægtige (<90- percentil) (egen tabel) 50 19,1 % ,9 % % 90,0 80,0 70,0 60,0 50,0 40,0 30,0 20,0 10,0 0,0 19,1% Overvægtige BMI 80,9% Normalvægtige Figur (egen figur) Denne figur viser, hvor stor en andel af 0. klasses børnene der er overvægtige og normalvægtige i Herlev kommune målt ud fra BMI. 54

55 Bilag 2 Dansk Pædiatrisk Selskabs BMI-kurver piger og drenge 55

56 56

57 Bilag 3 Spørgeskema omhandlende barnets generelle sundhed 57

58 58

59 Bilag 4 - Interviewguides Interviewguide til familie der fravalgte at deltage i BørneSundhedsCenteret Briefing: Hvem er vi og hvad er vores hensigt med dette interview. Husk at gøre opmærksom på, at der ikke findes hverken rigtige eller forkerte svar til dette interview samt at de vil optræde anonymt. Husk også at spørge, om vi må optage interviewet på diktafon og hvorfor vi gerne vil det (for at gøre det nemmere for os at bruge deres svar efterfølgende). Da du/i var med (barnets navn) til det første sundhedstjek på skolen fik du/i et tilbud om at deltage i Børnesundhedscenteret. Narrativ beskrivelse af tilbuddet og erfaringerne hermed Hvad var det for et tilbud? Ønskede du/i at deltage? Mener du/i, at du/i har fået nok at vide om, hvad Børnesundhedscenteret kan tilbyde? Hvad har du/i fået at vide? Har du/i tidligere overvejet at ændre vaner i hverdagen? Hvis ja, hvilke? Kost? Motion? Har du/i foretaget nogen ændringer? Hvis ja, hvilke? Kost? Motion? Holdninger til at kommunen griber ind i jeres privatliv Hvad syntes du/i om at få tilbuddet? Hvorfor valgte du/i som du/i gjorde? Kan du/i give et par grunde til det? Syntes du/i, at kommunen gik for tæt på dit/jeres privatliv, da de tilbød jer at deltage i Børnesundhedscenteret? Hvis ja, kan du beskrive hvordan du følte? Hvad kunne få dig/jer til at sige ja til tilbuddet? Har tilbuddet om at deltage i Børnesundhedscenteret sat nogle overvejelser i gang? Hvis ja, hvilke overvejelser? Er der noget du/i tænker kunne have været anderledes fra kommunes side? 59

60 Hvis ja, hvad? Værdier i forhold til sundhed overvægt og livsstil Synes du/i, at dit/jeres barn vejer for meget? KUN HVIS DE HAR SVARET JA: Hvilke årsager tænker du/i, at der er til at dit/jeres barn vejer for meget? HVIS DE SVARER NEJ: Hvornår er man så overvægtig? For tiden taler man meget om det gode liv og vigtigheden af at have et godt liv. Hvad forstår du/i ved et godt liv? Hvad forstår du/i ved et sundt liv? OBS: stilles kun hvis vi ikke har fået svar på det tidligere: Hvilket syn har du/i på kommunen? Er der noget du/i gerne vil fortælle os, som vi kan bringe videre? Debriefing: Tusind tak fordi vi måtte interviewe dig/jer. 60

61 Interviewguide til familie der valgte at deltage i BørneSundhedsCenteret Briefing: Hvem er vi og hvad er vores hensigt med dette interview. Husk at gøre opmærksom på, at der ikke findes hverken rigtige eller forkerte svar til dette interview samt at de vil optræde anonymt. Husk også at spørge, om vi må optage interviewet på diktafon og hvorfor vi gerne vil det (for at gøre det nemmere for os at bruge deres svar efterfølgende). Da du/i var med (barnets navn) til det første sundhedstjek på skolen fik du/i et tilbud om at deltage i Børnesundhedscenteret. Narrativ beskrivelse af tilbuddet og erfaringerne hermed Ønskede du/i at deltage? Hvad er dine/jeres erfaringer med tilbuddet? Mener du/i, at du/i fik nok at vide om, hvad Børnesundhedscenteret kan tilbyde? Hvad fik du/i at vide? Hvad syntes du om lægens måde at formidle tilbuddet til dig? Holdninger til at kommunen griber ind i jeres privatliv Hvad syntes du/i om at få tilbuddet? Hvorfor valgte du/i at deltage? Kan du/i give et par grunde til det? Overvejede du/i at sige nej tak til at deltage? Syntes du/i, at kommunen gik for tæt på dit/jeres privatliv, da de tilbød jer at deltage i Børnesundhedscenteret? Hvis ja, kan du beskrive hvordan du følte? Er der noget du/i tænker kunne have været anderledes fra kommunes side? Hvis ja, hvad? Har din/jeres deltagelse i børnesundhedscenteret ført til, at I har ændret nogle vaner? Hvis ja, hvilke? Kost? Motion? Har du/i tidligere overvejet at ændre vaner i hverdagen? Hvis ja, hvilke? Kost? Motion? 61

62 Værdier i forhold til sundhed overvægt og livsstil Synes du/i, at dit/jeres barn vejer for meget? KUN HVIS DE HAR SVARET JA: Hvilke årsager tænker du/i der er til at dit barn vejer for meget? HVIS DE SVARER NEJ: Hvornår er man så overvægtig? For tiden taler man meget om det gode liv og vigtigheden af at have et godt liv. Hvad forstår du/i ved et godt liv? Hvad forstår du/i ved et sundt liv? OBS: stilles kun hvis vi ikke har fået svar på det tidligere: Hvilket syn har du/i på kommunen? Er der noget du/i gerne vil fortælle os, som vi kan bringe videre? Debriefing: Tusind tak fordi vi måtte interviewe dig/jer. 62

63 Bilag 5 - Tillæg til arvelige og miljømæssige faktorer Vi er som nyuddannede PBESere nød til at forholde os til ny viden inden for udviklingen. Derfor har vi liste noget af de arvelige faktorer op i dette afsnit, da studier tyder på der er en sammenhæng mellem disse faktorer og overvægt. I enkelte tilfælde er der tale om enkeltgenmutationer, som årsag til udvikling af overvægt. Eksempelvis er mangel på mæthedshormonet leptin, som produceres i fedtvævet, fundet hos børn i nogle få familier, som har mutationer i leptingenet. Børnene er i disse tilfælde karakteriseret ved at lide af svær overspisning (Astrup et al. 2010, 427). Det er dog sjældent, at der ligger en genetisk kromosomabnormitet eller en genmutation til grund for udviklingen af overvægt og svær overvægt og det kan kun forklare få procent af den samlede fedmeforekomst. Oftest er det overvægten der er årsag til en utilstrækkeligt fungerende appetitregulering og energiomsætning (Ibid., ). Det menes, at en række faktorer i miljøet, som på nuværende tidspunkt er ukendte, har en vigtig betydning for udviklingen af overvægt og svær overvægt. Påvirkninger fra moderen i fostertilværelsen, såsom kemiske stoffer og hormoner kan overføres til fosteret under graviditeten og være nævneværdige faktorer, således at fosteret er særligt følsomt over for en fedmefremmende livsstil (Ibid., 426). Derudover tyder nyere studier på, at svær overvægt og massiv vægtøgning hos gravide øger fosterets disposition for at udvikle overvægt. Høj fødselsvægt (>4,5 kg) er ligeledes associeret med en øget risiko for overvægt senere i barnets liv (Svendsen et al 2011, ). Amning er derimod associeret med en mindre risikoen for udvikling af svær overvægt i barndommen (Astrup et al. 2010, 373). Den formodede genetiske komponent skal dog ikke opfattes som, at udviklingen af fedme på forhånd er fastlagt af generne og derfor er svære at ændre. Det genetiske bidrag skal derimod opfattes som en disposition, som kun kommer til udtryk såfremt bestemte miljømæssige faktorer er til stede (Svendsen et al. 2011, 56). 63

64 Bilag 6 Fremgangsmåde i kvantitative tests For at finde ud af hvilken test statistik vi kan anvende på vores stikprøve, er vi nødt til at finde ud af, om vores data stammer fra en normalfordeling. Histogrammet nedenfor viser frekvensen af indskolingsbørn i forskellige BMI-intervaller. Det ses eksempelvis, at 72 børn har en BMI mellem 15 og 16 (16 ej inklusiv). Grafen indikerer desuden, at vores stikprøve næppe stammer fra en normalfordeling, da den ser ud til at være højreskæv, hvilket fremgår af nedenstående figur, altså at frekvensen er for høj i den højre ende af BMI-skalaen i forhold til hvad vi burde forvente os af en stikprøve, der er normalfordelt. Vi har desuden beregnet den såkaldte goodness of fit test, der bekræfter at stikprøven ikke er normalfordelt (Aczel 1999, ). Derfor kan vi ikke anvende hverken z-test eller t-test til at sige noget om middelværdien på trods af, at vi har en stor stikprøve (n > 60). Alle udregninger er foretaget i Excel og vi vil sætte tabellerne ind for hver udregning. I årgangen 2011/2012 startede der i alt 283 børn i 0. klasse fordelt på fem skoler i Herlev kommune. Ud af de 283 børn har 262 børn været til indskolingsundersøgelsen og fået beregnet BMI. Vores stikprøve, n, består således af 262 børn. Histogram Frekvens BMI (egen figur) 64

65 Goodness of fit - test BMI op til Faktisk antal (observeret = F) Forventet andel Forventet antal = F Stdaf 13,8-1, ,5% 22 14,6-0, ,3% 30 15,2-0, ,0% 26 15,7-0, ,9% 26 16, ,3% 27 16,6 0, ,3% 27 17,1 0, ,9% 26 17,7 0, ,0% 26 18,5 1, ,3% , ,5% Antallet i vores 10 grupper er alle over 5, så Chi-fordelingen er en god substitut for vores test statistik X^2 Når vi estimerer populationens gennemsnit og standardafvigelses fra vores egen stikprøve mister vi to frihedsgrader. Frihedsgraderne i Chi 2 -testen er derfor = k - 3. Her k = 10, så vi har 7 frihedsgrader O F O-F (O-F)^2 (O-F)^2/F , , , , , , , , , ,5 Chi 2 -test statistik resultat 33,2 Chi 2 -test kritisk værdi med 95 % sikkerhed og 7 frihedsgader 14,07 Da 33,2 (chi 2 -test statistik resultat) er større end 14,07 (chi 2 -test kritisk værdi med 95 % sikkerhed og 7 frihedsgader) må vi forkaste nul-hypotesen om, at vores data er normalfordelt, og derfor konkludere at det ikke er normalfordelt. 65

66 Chi 2 test Formlen der er brugt igennem de statistiske test Chi 2 test statstik for uafhængighed (Observeret X 2 antal forventet antal )2 = forventet antal Antallet af frihedsgrader for chi 2 teststatistikken df = (r 1)(c 1) Følgende spørgsmål har dannet grundlag for de statistiske tests: 1. Hvor mange års erhvervsuddannelse har du/i afsluttet efter folkeskole/gymnasium/hf? (mor) 2. Hvor mange års erhvervsuddannelse har du/i afsluttet efter folkeskole/gymnasium/hf? (far) 3. Hvor mange glas sodavand/saft drak barnet sidste weekend (inkl. fredag)? 4. Hvor mange stykker frugt fik barnet i går? (alle frugter også bær (en børnehåndfuld bær = et stykke frugt)) 5. Hvor mange timer går barnet cirka om ugen til sport/idræt/dans? 6. Hvor mange timer sad barnet i går foran en skærm (TV, PC, Playstation, X-box, Nintendo DS el. lign.)? (egen tabel) 66

67 Bilag 7 Statistisk test for mors uddannelseslængde Uddannelse (mor) 0-3 år 3+ år Alle Antal observationer Andel 35,8% 64,2% 100,0% Gennemsnits BMI 16,4 15,9 16,1 Standardafvigelse i BMI 1,8 1,8 1,8 Uddannelse (mor) 0-3 år 3+ år Alle Observeret antal Overvægtig (BMI >= 17,4) Normal el. undervægt Total Andel Overvægtig (BMI >= 17,4) 27% 15% 19% Normal el. undervægt 73% 85% 81% Total 100% 100% 100% Forventet antal Overvægtig (BMI >= 17,4) Normal el. undervægt Total Mellemregning 2,20 1,23 Mellemregning 0,52 0,29 Chi-test statistik 4,23 Kritisk værdi (95%) 3,84 P-værdi 0,04 For at finde frem til, om der er en sammenhæng mellem mors uddannelseslængde og børns overvægt, har vi opstillet følgende hypoteser: H 0 hypotesen: Andelen af overvægtige børn er den samme blandt mødre med 0-3 års uddannelse og dem med 3 år eller længere uddannelse. H 1 hypotesen: Andelen af overvægtige børn er ikke den samme blandt mødre med 0-3 års uddannelse og dem med 3 år eller længere uddannelse. P-værdien blev fundet til at være 0,04, hvilket vil sige, at den er mindre end 0,05 og vi kan dermed forkaste H 0. Det betyder, at der er forskel i andelen af overvægtige børn afhængig af moderens uddannelseslængde. Vi kan altså forkaste H 0 - hypotesen med 96 % sikkerhed. 67

68 Bilag 8 Statistisk test for fars uddannelseslængde Uddannelse (far) 0-3 år 3+ år Alle Antal observationer Andel 28,1% 71,9% 100,0% Gennemsnit BMI 16,6 15,9 16,1 Standardafvigelse i BMI 2,1 1,7 1,8 Uddannelse (far) 0-3 år 3+ år Alle Observeret antal Overvægtig (BMI >= 17,4) Normal el. undervægt Total Andel Overvægtig (BMI >= 17,4) 27% 15% 18% Normal el. undervægt 73% 85% 82% Total 100% 100% 100% Forventet antal Overvægtig (BMI >= 17,4) Normal el. undervægt Total Mellemregning 2,44 0,95 Mellemregning 0,55 0,21 Chi-test statistik 4,15 Kritisk værdi (95%) 3,84 P-værdi 0,04 H 0 hypotesen: Andelen af overvægtige børn er den samme blandt fædre med 0-3 års uddannelse og dem med 3 år eller længere uddannelse. H 1 hypotesen: Andelen af overvægtige børn er den samme blandt fædre med 0-3 års uddannelse og dem med 3 år eller længere uddannelse. P-værdien blev fundet til at være 0,04, hvilket vil sige, at den er mindre end 0,05 og vi kan dermed forkaste H 0. Dette betyder, at der er forskel i andelen af overvægtige børn afhængig af faderens uddannelseslængde. Vi kan altså forkaste H 0 - hypotesen med 95,8 % sikkerhed. 68

69 Bilag 9 Statistisk test for børns sodavandsindtag Sodavandsindtag 0 gl. 1 gl. 2-3 gl. 4-5 gl. Mere end 5 Alle Antal observationer Gennemsnits BMI 16,0 16,4 16,0 15,8 17,2 100% Standardafvigelse i BMI 1,6 2,2 1,7 1,7 2,4 Ingen Cirka gl. 4-5 gl. Mere end 5 Alle Observeret antal Overvægtig (BMI >= 17,4) Normal el. undervægt Total Andel Overvægtig (BMI >= 17,4) 17% 22% 17% 11% 67% 19% Normal el. undervægt 83% 78% 83% 89% 33% 81% Total 100% 100% 100% 100% 100% 100% Forventet antal Overvægtig (BMI >= 17,4) 12,2 12,7 14,0 3,6 0,6 Normal el. undervægt 52,8 55,3 61,0 15,4 2,4 Total Mellemregning 0,11 0,41 0,07 0,68 3,69 0,03 0,09 0,02 0,16 0,85 Chi-test statistik 6,11 Kritisk værdi (95%) 9,49 P-værdi 0,19 H 0 hypotesen - Andelen af overvægtige børn er den samme blandt børnene inddelt efter frugtindtag. H 1 hypotesen - Andelen af overvægtige børn ikke er den samme blandt børnene inddelt efter frugtindtag P-værdien blev fundet til at være 0,19, hvilket vil sige, at den er større end 0,05 og vi må dermed acceptere H 0. Det vil altså sige, at der ikke er statistisk signifikant forskel på andelen af overvægtige børn indenfor de forskellige svarmuligheder af sodavandsindtag. Vi kan forkaste H-nul hypotese med 80,9 % sikkerhed, hvilket betyder acceptere H-nul, da den skal forkastes 95 % sikkerhed 69

70 Bilag 10 Statistisk test for børns frugtindtag Frugtindtag 0 stk. 6 eller 1 stk. 2 stk. 3 stk. 4 stk. 5 stk. mere Alle Antal Gns 17,0 16,1 16,3 15,8 15,5 15,7 15,6 100 % Stdaf 0,9 1,7 2,1 1,7 0,8 0,7 2,0 Lav (95%) 16,5 15,6 15,8 15,4 15,1 14,8 14,2 Høj (95%) 17,5 16,6 16,7 16,3 15,9 16,6 17,0 0 stk. 6 eller 1 stk. 2 stk. 3 stk. 4 stk. 5 stk. mere Alle Observeret antal Overvægtig (BMI >= 17,4) Normal el. undervægt Total Andel Overvægtig (BMI >= 17,4) 27% 14% 23% 17% 0% 0% 25% 18% Normal el. undervægt 73% 86% 77% 83% 100% 100% 75% 82% Total 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% Forventet antal Overvægtig (BMI >= 17,4) 2,0 9,0 17,5 9,8 2,8 0,4 1,5 Normal el. undervægt 9,0 40,0 77,5 43,2 12,2 1,6 6,5 Total Mellemregning 0,46 0,46 1,14 0,06 2,77 0,37 0,19 0,10 0,10 0,26 0,01 0,63 0,08 0,04 Chi-test statistik 6,68 Kritisk værdi (95%) 12,59 P-værdi 0,35 H 0 hypotesen: Andelen af overvægtige børn er den samme blandt børnene inddelt efter antal ugentlige sportstimer. H 1 hypotesen: Andelen af overvægtige børn er ikke den samme blandt børnene inddelt efter antal ugentlige sportstimer. P-værdien blev fundet til at være 0,35, hvilket vil sige, at den er større end 0,05 og vi må dermed acceptere H 0. Det vil altså sige, at der ikke er statistisk signifikant forskel på andelen af overvægtige børn indenfor de forskellige svarmuligheder af frugtindtag. Vi kan forkaste H-nul med 64,9 % sikkerhed, hvilket betyder at vi må acceptere H-nul, da den skal forkastes 95 % sikkerhed 70

71 Bilag 11 Statistisk test for børns antal af dyrkede sportstimer pr. uge Dyrkede sports timer pr. uge 0 timer 1 time 2 timer 3 timer 4 timer 5 timer >5timer Alle Antal observationer Gennemsnits BMI 16,2 15,9 16,1 16,1 16,5 16,9 16,0 Standardafvigelse i BMI 1,8 1,5 2,2 1,6 1,9 4,0 2,0 0 timer 1 time 2 timer 3 timer 4 timer 5 timer >5timer Alle Observeret antal Overvægtig (BMI >= 17,4) Normal el. undervægt Total Andel Overvægtig (BMI >= 17,4) 24% 11% 20% 18% 25% 50% 20% 18% Normal el. undervægt 76% 89% 80% 82% 75% 50% 80% 82% Total 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% Forventet antal Overvægtig (BMI >= 17,4) 10,7 13,3 12,2 6,1 1,5 0,4 0,9 45,0 Normal el. undervægt 47,3 58,7 53,8 26,9 6,5 1,6 4,1 199,0 Total 58,0 72,0 66,0 33,0 8,0 2,0 5,0 244,0 Mellemregning 1,02 2,10 0,06 0,00 0,19 1,08 0,01 Mellemregning 0,23 0,47 0,01 0,00 0,04 0,24 0,00 Chi-test statistik 5,46 Kritisk værdi (95%) 12,59 P-værdi 0,49 H 0 hypotesen: Andelen af overvægtige børn er den samme blandt børnene inddelt efter antal ugentlige sportstimer. H 1 hypotesen: Andelen af overvægtige børn er den samme blandt børnene inddelt efter antal ugentlige sportstimer. P-værdien blev fundet til at være 0,49, hvilket vil sige, at den er større end 0,05 og vi må dermed acceptere H 0. Det vil altså sige, at der ikke er statistisk signifikant forskel på andelen af overvægtige børn indenfor de forskellige svarmuligheder af antal dyrkede ugentlige sportstimer. Vi kan forkaste H 0 -hypotesen med 51,3 % sikkerhed, hvilket betyder at vi må acceptere H-nul, da den skal forkastes 95 % sikkerhed 71

72 Bilag 12 Statistisk test for børns antal af skærmtimer pr. dag Antal skærmtimer pr. dag 0timer ½time 1time 1½timer 2timer 2½timer 3timer >3timer Alle Antal observationer Gennemsnits BMI 15,4 16,2 15,9 16,0 16,6 16,5 16,2 16,1 100% Standardafvigelse i BMI 1,4 1,7 1,8 1,8 2,4 1,7 1,6 2,7 Lav (95%) 14,7 15,7 15,4 15,6 15,7 15,4 15,4 12,3 Høj (95%) 16,2 16,7 16,4 16,5 17,5 17,6 17,0 19,8 Nul ½ 1 1½ 2 2½ 3 >3t Alle Observeret antal Overvægtig (BMI >= 17,4) Normal el. undervægt Total Andel Overvægtig (BMI >= 17,4) 7% 18% 17% 16% 33% 33% 13% 50% 19% Normal el. undervægt 93% 82% 83% 84% 67% 67% 87% 50% 81% Total 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% Forventet antal Overvægtig (BMI >= 17,4) 2,7 9,5 10,2 11,6 5,1 1,7 2,8 0,4 Normal el. undervægt 11,3 40,5 43,8 49,4 21,9 7,3 12,2 1,6 Total Mellemregning 1,03 0,02 0,15 0,21 2,94 0,98 0,25 1,02 Mellemregning 0,24 0,01 0,04 0,05 0,69 0,23 0,06 0,24 Chi-test statistik 8,15 Kritisk værdi (95%) 14,07 P-værdi 0,32 H 0 hypotesen: Andelen af overvægtige børn er den samme blandt børnene inddelt efter antal skærmtimer. H 1 hypotesen: Andelen af overvægtige børn er ikke den samme blandt børnene inddelt efter antal skærmtimer. P-værdien blev fundet til at være 0,32, hvilket vil sige, at den er større end 0,05 og vi må dermed acceptere H 0. Det vil altså sige, at der ikke er statistisk signifikant forskel i andelen af overvægtige børn indenfor de forskellige svarmuligheder af antallet af skærmtimer. Vi kan forkaste H-nul med 68,8 % sikkerhed, hvilket betyder at vi må acceptere H-nul, da den skal forkastes 95 % sikkerhed 72

73 Bilag 13 Statistisk test for mødres vurdering af deres barns overvægt Korrekt vurderet? Ingen < 3 år 3-4 år 5 år eller mere Alle Observeret antal JA NEJ Total Andel JA 38% 14% 14% 11% 18% NEJ 63% 86% 86% 89% 82% Total 100% 100% 100% 100% 100% Forventet antal JA 1,4 2,5 2,5 1,6 NEJ 6,6 11,5 11,5 7,4 Total Mellemregning 1,75 0,10 0,10 0,23 0,38 0,02 0,02 0,05 Chi-test statistik 2,64 Kritisk værdi (95%) 7,81 P-værdi 0,62 H 0 -hypotese: Der er ingen forskel på mors uddannelseslængde og hendes vurdering af barnets overvægt. H 1 hypotesen: Der er forskel på mors uddannelseslængde og hendes vurdering af barnets overvægt. P-værdien blev fundet til at være 0,62, hvilket vil sige, at den er større end 0,05 og vi må dermed acceptere H 0. Det vil altså sige, at der ikke er signifikant forskel på mors uddannelseslængde og hendes vurdering af barnets overvægt, som fremgår af figur XX. Vi kan forkaste H-nul med 38 % sikkerhed, hvilket betyder at vi må acceptere H-nul, da den skal forkastes 95 % sikkerhed 73

74 Bilag 14 Respondent 1 - Interview Respondent 1 har først sagt ja og derefter nej til at deltage i Børnesundhedscenteret Da du var med dit barn til det her sundhedstjek på skolen, der fik du det her tilbud om at deltage i Børnesundhedscenteret, øhh Og så vil jeg bare høre, om du ønskede at deltage eller ej? Det gjorde jeg. Jeg vil lige sige, at det var i børnehaven. Det var i børnehaven? Okay. Ja, det var i børnehaven. Øhh, men ja, jeg sagde ja tak til at deltage i det. Ja. Mener du, at du har fået nok at vide om, hvad Børnesundhedscenteret kan tilbyde? Ja, det synes jeg, jeg har. Ja. Hvad har du fået at vide? Øhh Jeg har fået at vide, hvilke forskellige faggrupper der sidder der og hvordan de kunne støtte op omkring det tilbud de havde til os, ja og så er jeg blevet introduceret til de faggrupper og de ekspertiser de nu havde de forskellige. Ja. Hvad synes du om at få det her tilbud? Jeg synes det var et rigtig fint tilbud at få, øhh Jeg har ikke haft særlig meget glæde af det vil jeg så sige, øhh De kunne ikke hjælpe os med noget vi ikke allerede i forvejen gjorde eller allerede i forvejen vidste, men jeg synes det er et superfint tilbud. Ja, okay. Så du er ikke med mere eller hvordan? Nej, vi meldte os ud efter relativt kort tid, netop fordi at vi synes ikke vi fik noget ud af det. Nej, okay. Synes du, at kommunen gik for tæt på jeres privatliv, da de tilbød jer at deltage i Børnesundhedscenteret? Næ, det synes jeg ikke. Nej. Okay. Hvad kunne have fået dig til at blive? Det kunne have været mere målrettet til os, altså noget mere brugbar viden lige til os, men omvendt, så ved jeg ikke, som jeg også snakkede med sundhedsplejersken om, så er vi meget med i det, så jeg ved egentlig ikke om der var andet der kunne have fået mig til at blive, øhh Fordi vi er meget oplyste omkring det selv. Okay. Er der noget du tænker, at kommunen kunne have gjort anderledes i deres tilbud? Altså selve processen i det synes jeg godt kunne have været anderledes. Jeg synes, at institutionen overrulede lidt, jeg synes ikke de informerede helt nok omkring det og hvad hedder det Inddragelse og tilladelse til det var heller ikke på plads inden de gjorde det. Det tror jeg var på grund af tidspres. Okay. Hvordan mener du med tilladelse? Jamen jeg mener, at de Børnene her, den her gruppe børn, de skulle måles og vejes i børnehaven og det var så åbenbart lige før deadline de fandt ud af det, så det gjorde man inden man havde fået hentet tilladelser til det fra forældrene. Okay, på den måde. 74

75 Ja, så det gik alt for stærkt. Der synes jeg, det Der manglede man at have forældrene med i det. Ja, okay. Synes du, at dit barn vejer for meget? Øhh Ja. Hvilke årsager tænker du, der kan være til det? Øhh Jeg tror rigtig meget ligger i generne, ja arveligt eller hvad sådan noget hedder, øhh Det er jeg nået frem til i samarbejde med min læge, at der ligger meget af det fordi vi gør rigtig meget for at det ikke skal være der og alligevel er der en overvægt, som så bliver mindre jo mere hun vokser kan man sige, så udligner det sig mere og mere. Okay. For tiden taler man meget om det gode liv og vigtigheden af at have et godt liv og så vil jeg bare spørge dig hvad du forstår ved et godt liv? Et godt liv er et sundt liv både fysisk og psykisk, et godt liv er hvor man har tryghed og nærvær, hvor man føler sig anerkendt og hvor man føler sig set og hørt, øhh Ja, det er et godt liv for mig. Ja. Hvad forstår du ved et sundt liv? Et sundt liv det er hvor man lever sundt både i det føde man indtager, men også i sin livsstil ved at få bevæget sig og ved at tænke på miljøet, og ja ja, være bevidst om verden omkring sig sådan helt generelt, både det der ryger indenbords, men også det man tager på sin krop og på den måde man behandler sin krop på. Ja, så er vi næsten færdige Så skal jeg bare lige spørge hvilket syn har du sådan generelt på kommunen? På lige specifikt på Herlev kommune? Ja. Jamen det har jeg et godt syn på Herlev kommune, det er en god børnekommune, de har også fået mange børn i Herlev kommune fordi de netop tænker så meget på børnene som de gør. Ja. Så lige her på falderebet vil jeg høre, om der er noget du godt vil fortælle os, som vi kan bringe videre? Om der er et eller andet du har på hjerte? Ikke lige umiddelbart. Det synes jeg ikke lige jeg kan komme i tanke om noget. Nej, jamen det var sådan set bare det. Så vil jeg bare sige mange tak fordi jeg måtte ringe til dig. Jamen det var så lidt og pøj pøj med det hele. Jo tak skal du have og god aften. 75

76 Bilag 15 Respondent 2 - Interview Respondent 2 har sagt ja til at deltage i Børnesundhedscenteret Øhh, Da du var med dit barn til det første sundhedstjek på jeres skole, der blev I tilbudt at deltage i det her Børnesundhedscenter. Ja. Så skal jeg lige høre, om du ønskede at deltage? Jamen, det gjorde vi da. Det gjorde I. Hvad er jeres erfaringer med tilbuddet? Jeg synes da faktisk generelt, at det var godt. Øhh... Jeg kunne godt have brugt noget mere kostvejledning. Ja. Hvor lang tid har du været med i det nu? Vi var med i det i seks uger, øhh, 6 gange, øhh, hen over tre måneder, tre måneder, ja. 6 gange? Ja. Tre måneder. Okay. Den gang I blev tilbudt, mener du så, at du fik nok at vide om, hvad det her Børnesundhedscenter kunne tilbyde jer? Ja, det synes jeg. Ja. Hvad fik du at vide? Jeg fik sådan set at vide, at det var en øhh, at øhh, vi skulle møde op med vores børn og så skulle vi til en, først havde vi en samtale herhjemme med Susanne og så skulle vi møde op til et møde med alle de andre forældre og deres børn. Jeg tror vi fik at vide, at der ville være en seks-otte gange, synes jeg, i tidernes morgen. Og så øhh, jamen så kørte det jo bare derfra. Ja. Okay. Hvad synes du sådan generelt om at få det tilbud? Jamen, jeg synes det er supergodt. Jeg synes det er et supergodt tilbud. Kan du prøve at uddybe det? Jamen øhh Hvad vil du have? Hvordan vil du have jeg skal uddybe det? Øhh... Det er bare hvorfor synes du det er godt at få sådan et tilbud? Jamen hvorfor. Det er det jo fordi at, øhh, hvis man står et stilsted og har et barn der, øhh, af mærkelige årsager hele tiden tager på og man faktisk dyrker idræt med ungen 5-6 gange om ugen, så kan man jo se på, om det er noget med kosten og der gik de jo så ind og hjalp, jo. Bare en lille smule. Ja, derfor. Og så syntes jeg jo, at det er super, at man kan få noget gratis, ik. Ikke forstået på den måde, men man får en mulighed for at hjælpe folk i kommunen. Så ja. Ja, okay. Overvejede du på noget tidspunkt at sige nej tak til at deltage? Nej, det gjorde jeg ikke fordi at, øhh, det skulle prøves af. Okay. Synes du, at kommunen gik for tæt på jeres privatliv ved at tilbyde jer det her eller er det bare 76

77 NEJ, NEJ, overhovedet ik. Jeg synes det var super, øhh. Jeg synes det er rart at få et indblik i, at vi er ikke de eneste, der har et problem, ik. Så jeg synes det var superfint. Er der så noget du tænker kunne have været anderledes fra kommunens side? Jeg synes godt tilbuddet kunne have været lidt længere. Lidt længere, ja. Ja, forløbet kunne godt have været længere, med flere gange hvor man deltager, ik. Er det både gruppeforløb og øhh? Ja, både gruppeforløb og individuel forløb. Ja. Øhh, hvad har jeres deltagelse i Børnesundhedscenteret ført til af ændringer i forhold til vaner? Kan du sætte nogle ord på det? Øhh Vaner sådan generelt, så øhh, så spiser vi, øhh, generelt sundere en fredag eftermiddag. Vores problemer det er weekenderne, tror jeg, eller når vi har ferie, ik. Så går der for meget hygge i den, ik. Ja Øhh, hvor at, hvor vi øhh Øhh, hvad er det det hedder, hvor vi er gået over til nogle sundere ting fremfor chips hver fredag eftermiddag, ik. Sådan generelt, ik, så er det faktisk kun når vi er ude, så er det kun en håndfuld slik, fremfor en hel skål slik i weekender og så mindre sodavand. Såå det, det er det det har medvirket, det er at vi er blevet lidt sundere på den front. Ja. Hvad med i forhold til motionsvaner? Jamen, der har vi gode motionsvaner herhjemme. Nu har han så desværre lige brækket sin fod, så nu er han lige blevet sat lidt tilbage. Men sådan generelt, så har vi løbet tre gange om ugen her... Også før vi startede. Plus han har gået til ishockey i, han spiller ishockey og der er det altså 2-3 træninger om ugen, ik, plus kampe, ik. Ja. Såå det er ikke fordi han ikke rører sig. Havde I inden I var med i det her Børnesundhedscenter sådan overvejet at ændre vaner i forhold til maden? Nej, det havde vi ikke. Jo, det, altså jo. Altså generelt spiser vi ikke særlig usundt herhjemme, så det er møg irriterende faktisk. Vi tror han har for lavt blodsukker. Okay. Har I fået det undersøgt? Nej, det skal jeg her, for han skal alligevel op og have pillet gips af her den 7. Okay. Såå Okay. Så vil jeg lige spørge dig, om du synes dit barn vejer for meget? Ja. Ja, det synes jeg. Han vejer for meget til hans gruppe. Hvis vi, øhh, hvis vi tager en gennemsnitslig ishockeyspiller, der er 3-4 år ældre end ham, så vejer han det samme som de gør. Okay. Er der sådan nogle bestemte årsager du tænker til, at han vejer for meget? NEJ, det er der ikke. Jo, at han kan bare ikke tåle det. Han kan bare ikke tåle de søde sager. 77

78 Okay. Det må være derfor. Og så på grund af, at vi regner med, at han har for lavt blodsukker, ik? Ja. Fordi, at øhh Jeg kan ikke forstå, at jeg skal løbe med ham tre gange før han ikke tager kilo på. Øhh... Selvom han dyrker alt det, øhh, og så bliver det hele meget værre næste år, i denne her sæson de går ind i kommer de til at træne fire gange om ugen, ik. Okay, så der er meget på den front. Ja. For tiden der taler man meget om det gode liv og vigtigheden af det gode liv. Kan du prøve at sætte lidt ord på, hvad du forstår ved et godt liv? Jamen et godt liv... Det er jo at du er sund og rask, og øhh, og du kan gå ud og dyrke en masse motion med og uden børnene, og øhh, samtidig med at kunne gå hjem en fredag og tag dig en øl Uden det kan ses på dig (griner). (Griner) Ja. Hvad forstår du så ved et sundt liv? Et sundt liv? Jamen et sundt liv, det er jo, for mig er et sundt liv et liv med masser af motion og grøntsager. Ja. Okay. Så vil jeg lige til sidst spørge dig om hvilket syn du generelt har på kommunen? Jamen jeg er glad for vores kommune i Herlev, det er jeg. Jeg synes de gør, øhh, de gør det faktisk fint. Kan du sætte lidt flere ord på det? Er det sådan i forhold til det hele? Jamen øhh. Tingene fungerer. Jeg synes ikke, står man med et problem i kommunen, så synes jeg ikke der er, øhh, noget til hindring for, at man gør nogle ting for at hjælpe folk. Såå øhh. Det synes jeg er i orden. Okay. Er der noget du sådan gerne vil fortælle os, som vi skal bringe videre eller? Hvad tænker du på? Noget du har til forløbet i Børnesundhedscenteret? Jamen til forløbet, så skal det kun være, at det er for kort, syntes jeg. Det skal forlænges med en 3-4 gange mere. Det skal vi nok sige videre. Så vil vi bare sige tusind tak fordi vi måtte ringe til dig Jamen det var så lidt og held og lykke. Jo tak og hav en rigtig god dag. Hej hej. Jo tak og i lige måde. 78

79 Bilag 16 Respondent 3 - Interview Respondent 3 har sagt nej til at deltage i Børnesundhedscenteret Hmm Ja. Først vil jeg lige høre dig Du var til et tjek med dit barn på skolen og så fik du et tilbud om at deltage i et Børnesundhedscenter. Ja. Så skal jeg lige høre, om du ønskede at deltage eller ej? Altså jeg sagde det var okay, at de kontaktede mig, men da de så ringede og sagde hvad det gik ud på, så sagde jeg nej tak. Okay. Hmm mener du, at du har fået nok at vide om hvad Børnesundhedscenteret kan tilbyde dig? Altså jeg går ud fra, at de fortalte hvad det kunne tilbyde. Ja. Ja, det går jeg ud fra, at de gjorde. Hvad fik du at vide af dem, at de kunne tilbyde dig? Jamen sådan noget med at komme til en gruppe med familien og noget med at lave motion sammen og lave mad sammen. Ja. Ja Okay. Hvad synes du om at få tilbuddet? Øhh... Jeg vil side det sådan, jeg synes måske ikke lige tilbuddet lige matchede vores familie. Så på den måde, så tænker jeg, at det ikke lige var det var det vi havde brug for, eller hvad man kan sige. Ja. Øhh... Kan du give et par grunde til det, sådan, hvad du tænker? Ja men både i forhold til, at jeg tænker, at rent praktisk, så er det stramt nok at være enlig mor til to børn og så skulle møde op til sådan nogle ting flere gange, ik? Jo. Øhh og så den anden ting er også, hvor jeg så tænker at, at øh Camilla altid har ligget på kurverne, der hvor hun ligger, faktisk ligger hun lidt lavere nu end hun har gjort tidligere. Så på en eller anden måde, så tænker jeg måske det er lidt at skyde efter målet. Øhh, da hun er en pige som cykler frem og tilbage fra skole hver dag, og går til sport, øhh I hvert fald en gang om ugen og i øvrigt er en aktiv pige. Ja. Og maden er relativt, altså selvfølgelig får vi slik, når der er gæster og sådan noget, men det er ikke sådan noget, at jeg har sådan nogle ting, så øhh, det er jo ikke en familie, der på den måde lige, øhh, ja trænger til at dyrke mere motion eller øhh, hvad skal man sige, lave voldsomt om på deres kostvaner. Nej. Okay. Synes du på nogen måde, at kommunen gik for tæt på jeres privatliv, da de tilbød jer det her sundhedscenter? 79

80 Altså jeg vil sige, jeg tænker lidt, at det ville være okay, hvis det var noget med, hvor jeg skulle snakke med nogen og jeg ville få nogle gode ideer, men ikke at inddrage Camilla, når hun kun er så lille. Nej okay. Kan du beskrive, hvordan du følte omkring det her med at få det her tilbud? Altså jeg vil sige, at nu vidste jeg ikke lige, at der var et tilbud, men jeg vidste jo godt, at de vil sige, at hun lå der på kurven hvor hun lå, så det var jo på den måde ingen overraskelse, det har jeg jo vidst altid. Hvad kunne have fået dig til at sige ja til tilbuddet? Altså jeg ville ikke sige ja til det tilbud. Altså når hun kun er 7 år, så ville jeg ikke på noget tidspunkt sige ja til noget, hvor hun skulle inddrages. Nej okay. Øhh... Er der noget du tænker kommunen kunne have gjort anderledes, øhh, i forhold til at kontakte dig på denne her måde? Nej, det er sådan set fint nok, at de gør det, men deres tilbud er jo, hvor man inddrager hele familien og barnet og det tænker jeg kan være godt i nogle familier og altså, det kan faktisk være rigtig godt. Jeg arbejder jo selv med familier og børn, så det er ikke fordi jeg sådan øhh, ikke vil tage imod, men jeg tænker bare ikke at vores familie egner sig til det. Nej og Camilla skal ikke inddrages, bortset fra at hvis hun stadig ligger der på kurven hvor hun ligger når hun bliver ældre, ik? Okay. Øhh... Altså for tiden så taler man jo meget om det gode liv og vigtigheden af at have et godt liv. Øhh, så jeg vil spørge dig i den forbindelse om, hvad forstår du ved et godt liv? Altså jeg tænker, det jeg i hvert fald tænker i forhold til børnene, tænker jeg at det der er vigtigt, det er at de har et godt selvværd også, og så kan man så sige at det er alfa omega og så får man et godt liv, hvis man sådan skulle vælge en ting ud. Så det er noget med at styrke, at de er gode som de er, og de er lige som de skal være, ja. Det er ikke sådan, at man aldrig skal udvikle sig eller noget, men vi har jo også en søn, øhh, som har nogle, øhh, som er født med læbeganespalte, han er jo også vant til at han skiller sig ud og er nødt til at lære at tackle det her i livet, men derfor er man jo stadig nødt til at opbygge selvværdet, for det er det der skal bærer igennem. Jo Ja. Hvad forstår du ved et sundt liv? Jeg tænker, at der er motion i hverdagen og kosten ikke er fanatisk sund men heller ikke er usund. Øhh Synes du, at dit barn vejer for meget? Øhh Når jeg ser på hende, nej, men jeg kan jo godt se det på kurverne. Okay. Ja øhh... Hvornår ville du så sige, at hun var overvægtig, hvis du sådan skulle sige det med dine egne ord? Øh, Ja. Det øhh Det ville jeg, man kan sige, at lige nu er hun jo velproportioneret i forhold til, at det ikke er sådan, at hun har en tyk mave, eller jo, hun har lidt store lår, men hun er sådan ligesom født med kvindelår, eller hvad man nu skal sige, ik? Øhh, men altså, det kan jeg ikke sådan sige, det ville komme an på hvordan hendes bygning i øvrigt udvikler sig, hvis den ikke var, hvad skal man sige, ens i 80

81 forhold til, altså lige nu er hendes vægt jævnt fordelt over hele hendes krop, så øh, men man kan jo selvfølgelig se hvis den blev ujævnt fordeling, så ville jeg måske at det var noget eller hvis det hæmmede hende i hendes fysiske gøremål. Ja. Okay. Jamen så er vi snart ved at være færdige, så skal jeg bare lige høre dig om hvilket syn du sådan har på kommunen generelt om der er noget du sådan kan sige til det? Ja. Jeg vil sige at, at øhh, det er ikke det mest positive syn. Øhh, jeg tænker, at øhh, lige her har de faktisk et tilbud, som jeg ikke tænker matcher vores familie og i forhold til vores dreng har vi faktisk søgt om kommunens hjælp og nogle tilbud og det er blevet afvist. Det vil jeg så sige, øhh, jeg er ikke sådan specielt positiv syn på det. Nej. Okay. Er der elles noget du godt vil fortælle vi kan bringe videre eller noget du sådan lige har her på falderebet? Altså, øhh, det jeg tænker, hvis der var noget der hed, at man kunne snakke med mig f.eks. altså som voksen, og rådgive på den måde, så kunne det godt være at jeg ville overveje at sige ja. Men jeg syntes ikke, altså at det er når de er så små børn, synes jeg ikke, det er noget at børnene skal inddrages i. Nej okay. Jamen det var sådan set det. Så vil jeg bare sige tusind tak fordi vi måtte tale med dig. Jamen velbekomme. Godt Hej hej. Hej. 81

82 Bilag 17 Respondent 4 - Interview Respondent 4 har sagt ja til at deltage i Børnesundhedscenteret. Vi har jo præsenteret os selv, så skal vi ikke springe den del over? Øhh Så sætter jeg dig lige på medhør og så optager jeg det og så skal vi lige se om det fungerer. To sekunder. Så, kan du høre mig nu? Så er jeg klar. Yes. Øhh Da I var til et tjek med jeres barn, så blev I tilbudt og deltage i det her Børnesundhedscenter. Ønskede I at være med i det? Jamen det var jo bare til jeres spørgsmål det her ikke? Jo. Ønskede I at deltage i børnesundhedscenteret? Ja. Ja. Øhh Og hvad er jeres erfaringer med det? Øhh Ikke rigtig nogen, tror jeg. Ikke rigtig? I har ikke været til noget med det endnu? Jo, vi var til det første møde der, ik? Ja Øhh Så altså Erfaring og erfaring det ved jeg sgu ikke rigtig, det er vel ikke nogen erfaring, vi var jo bare og lytte til det første der og så Så har vi suget en lille smule til os Mmm Øhh Men vi har snakket om det og taget en del af det til os, ik? Ja. Hvad er det I har suget til jer, hvis man lige må spørge lidt ind til det? Jamen altså Sådan noget som sunde snacks, altså det behøver ikke altid at være kiks og popcorn og hvad fanden de nu ellers kan finde på altså når de kommer hjem fra skole og sådan noget. Ja. Øhh Så nu er det simpelthen i stedet for gulerodsstænger og agurkestænger og så noget, altså så længe det står der så spiser unger det jo alligevel, så umiddelbart så er det nok det vi har lært mest af. Altså, vi var der jo kun i halvanden time. Okay, ja Mener du at I fik nok at vide om børnesundhedscenteret, da I blev tilbudt det? Øhh Nej, men nu var vi der også kun en gang jo. Vi skulle være der en tre-fire gange jo. Ja Dengang I blev tilbudt det, fik I da nok viden omkring hvad det var Børnesundhedscenteret kunne tilbyde jer? Altså lige for at være helt sikker, børnesundhedscenteret det var der hvor vi var oppe med de tre damer der, ik? Jo, lige præcis. Godt. Jamen det er mere så det er det samme vi snakker om (griner). 82

83 Ja, lige præcis. Det var der da I var til sundhedstjekket med barnet, øhh Om I så fik altså nok info om Børnesundhedscenteret der. Ja, vi fik at vide hvad det stod for, det vil jeg da sige. Ja, okay Hvad synes du så om at deltage i tilbuddet? Eller undskyld, hvad synes du om at få tilbuddet? Jamen det er sådan ambivalent, jeg blev Ja Jeg blev først lidt småsur til at starte med fordi at jeg synes ikke min søn han er overvægtig på nogen måde, så altså de kigger ikke så meget på personen vel, de kigger kun på graferne. Det der med at han ligger på den høje røde linje både med højde og med vægt og der er det jo sådan lidt altså hvis højden den er rød, så er vægten selvfølgelig også rød, altså fordi hans vægt skal jo følge hans højde jo Så det synes jeg jo var lidt irriterende, men efter jeg så har haft en kvinde hjemme hos os og snakke, så synes jeg det var fint nok og så tænkte jeg at fint så tager vi derop og så ser vi hvad det er for noget, fordi at selvfølgelig skal man fange det inden det er for sent jo. Det er jo lidt nemmere for ham at smide tre kilo end at smide 20, ik? Jo, helt sikkert. Kan du give et par grunde til hvorfor I valgte at deltage? Sådan udover at det er nemmere at smide tre kilo nu end om et par år? Øhh Altså hvis jeg skal være helt ærlig, så deltog jeg mest fordi jeg... Det ved jeg sgu ikke, det er svært at forklare Igen, jeg synes ikke min søn han er tyk på nogen måde, han har hverken mave, han er bare meget høj af sin alder og så er han godt bygget altså på den måde, at han har muskler, ik? Øhh Så jeg ville sådan set mest starte op for ligesom at modbevise dem og sige prøv at hør, han er slet ikke så stor som I går og siger. Jeg ved godt det lyder som om jeg er skide bagklog, men jeg kan lige så godt være ærlig jo. Nej, men vi lytter bare, vi er bare interesserede i at finde ud af hvorfor I har valgt som I har valgt. Ja, men så synes jeg det var mærkeligt at de kun gik ud efter graferne, altså de kiggede på at hans røde streg den lå ligesom med vægten der, men de kiggede ikke ligesom på at hans højde den lå også på den røde streg. Okay, ja Jamen det kan jeg sagtens se. Altså hvis nu hans højde den er på den grønne streg så skal hans vægt jo også op på den grønne streg, det siger sig selv jo, men hvis hans højde er på den røde streg, så er det jo klart at hans vægt den også følger den røde streg. Ja, det er klart. Så er det bare den grønne streg der er rød kan man sige, ik? Ja, det kan jeg sagtens se. Overvejede du så at sige nej tak til at deltage i tilbuddet? Nej, altså vi kom ikke med ud i skoven her sidst, fordi at Lis hun skulle arbejde, så ungerne blev passet, øhh Men vi havde faktisk planlagt at deltage, men øhh Ungerne hygger sig og synes det er sjovt også fordi der er andre børn også, ik? Nå, det er dejligt at høre. Synes du at kommunen går for tæt på jeres privatliv, når de tilbyder jer at deltage i sådan et center her? 83

84 Nej, det synes jeg egentlig ikke. Men altså man kan godt føle det til at starte med fordi at det er ens børn det kommer tæt og altså Indirekte siger hey, dit barn er for tykt og I skal gøre noget ved det, ik? Så jo altså til at starte med føler man måske liiige du ved, det kommer lige tæt nok på, ik? Men når man først har snakket med dem så kan man godt se, at jamen selvfølgelig skal I kontakte os hvis I mener sådan og sådan og sådan, ik? Så et eller andet sted, så nej, men så alligevel jo til at starte med, så den er også lidt svær. Ja Er der noget, du tænker kunne have været anderledes fra kommunens side i forhold til det her? Nej, øhh Måske at de burde kigge mere på børnene end på papiret, altså end på deres målinger. Øhh Altså kigge på børnenes statur kontra papir og undersøgelser, ik? Så det vil jeg nok sige, altså ikke at børnene skal stå som ynkelige og kun stå i underdrenge, men forstå mig ret, jamen der er ikke noget mærke på t-shirten, har han flad mave eller har han mave mave, ik? Jo, helt sikkert. For tiden der taler man meget om det gode liv og vigtigheden af at have et godt liv. Hvad forstår du ved et godt liv? Et godt liv Jamen øhh Det er det der når man henter børnene i institutionerne og de er glade for at se en og det at kunne have en fornuftig samtale med dem. Altså det ved jeg sgu ikke At man har det godt både med sig selv og sine børn. Ja Hvad forstår du så ved et sundt liv? Hvad jeg forstår ved et sundt liv? Mmm Jamen det er at spise varieret altså hele tiden og sørge for at få nogle grøntsager til. Jeg vil sige umiddelbart så har vi brugt meget paletten siden vi var oppe til den der første samtale der, altså Y- tallerken der. Det har børnene så ikke været helt glade for (der grines), begge vores unger er ikke meget glade for broccoli såå, den har stået meget på broccoli kan man sige. Ja Så lige til sidst, hvilket syn har du på kommunen? (Griner) Jeg har sgu ikke noget syn på kommunen Næ Altså jeg har hverken noget negativt eller positivt syn på kommunen, jeg synes det går meget godt. Det er meget neutralt? Ja, det vil jeg sige. Okay, det er også helt fint. Er der noget du gerne vil fortælle os, som vi skal bringe videre? Udover at de skal kigge lidt mere på barnets statur? Nej, det er sgu nok det jeg har været mest harm over, at hun ikke rigtig kiggede på min søn, men bare kiggede på de der skide tal der og så bare gået ud fra nå han er tyk og så gik han videre i systemet, ik? Jamen det skal vi nok bringe videre. Så vil vi sige tusind tak fordi vi måtte spørge dig om det her. Ja og jeg siger tusind tak for tålmodigheden (der grines). Det var så lidt. Vi er bare glade for at vi får lidt. Jamen velbekomme. Så må du have en god aften. 84

85 I lige måde. Tak for det. 85

86 Bilag 18 Respondent 5 - Interview Respondent 5 har sagt ja til at deltage og har selv henvendt sig til Børnesundhedscenteret Hvordan kom du i kontakt med Børnesundhedscenteret? Det var min kone, der kontaktede en sundhedsplejerske og så var det hende, der sørgede for den forbindelse. Ja. Hvordan kan det være, at hun gjorde det? Øhh... Jamen det var jo fordi at vi havde en lettere mistanke til vores kære datter, vi syntes at hun var blevet for kraftig, altså, hun tog for meget på. Ja og det er så den hovedsagelige årsag til, at I valgte at tage kontakt? Ja. Hvad er jeres erfaringer med tilbuddet så? Jamen vi var jo ganske godt tilfredse. Vi synes vi har fået nogle råd og noget vejledning, som vi ikke kunne få andre steder, altså, altså, her var det sådan mere at sætte sig ned og få noget samtale, i stedet for bare at få alle de forbud om du må ikke. Ja. Kan du så nævne nogen ting, sådan specifikt I har været rigtig glade for? Det har nok bare mere været de der samtaler, hvor man satte sig ned og snakkede og så kom man ud og dyrkede noget praksis, altså du ved, sætte sig ned og snakke om de ting der ligesom var i forhold til kosten, øhh, vi har jo meget fisket efter nogle portionsanretninger, altså hvor meget må de få, det er jo lidt svært at vide hvad en pige på 5 år må spise så mange pastaer, altså, så søgte vi en masse råd og så fik vi så at vide gennem samtalerne, at det ikke var så meget mængden, altså, ja der var ikke rigtig nogle faste retningslinjer for det. Nej. De samtaler du nævner, er det hvor de er kommet hjem til jer eller er det under gruppe? Ja. De der gruppeforløb, der var vi jo sådan lidt uheldige, altså den første gruppe vi var med i, blev ikke rigtig til noget. Meeen det skal jo ikke lide sundhedscenteret til last at de andre folk, som er inviteret ikke kommer, hvor vi var jo bare inviteret os selv, men det er jo nok også dér der ligger en stor forskel. Men altså det har været rigtig hyggeligt. Der hvor vi var oppe og lave noget mad, der hvor i også var med, det var en rigtig motivationsfaktor, for at komme op, altså, der var hende, ja jeg kan ikke huske hvad hun hed. Kisser? Ja Kisser eller et eller andet, ja, med de ideer til mellemmåltider. Hun tacklede det lidt ligesom på en anden måde, i stedet for at stå og sige at det skal være groft og det skal være sundt. Den hører de alle sammen, men hvad er groft og hvad er sundt. Det fik man lige pludselig nogle gode bud på, det der, ik? Ja 86

87 Så var vi ude at gå en tur med dem efterfølgende, altså sådan en motionstur, hvor vi var ude og gå og snakke, altså, det var også noget der faldt i vores børns smag. Vi har da siden da været der oppe nogle gange, altså denne der hoppe-trampolin, ikke. Det er nok mere udbuddet, altså man kan sige at det er et bredt udbud det har ikke kun været fokuseret på en ting. Altså hvis man kommer på hospitalet og så fejler du ingenting og så fokuserer de kun på denne der ting. I går var vi faktisk oppe på hospitalet med Rie og så sætter de sig ned og ser om der er noget galt, nå er der noget galt? Nej, der er ikke rigtig noget galt, jamen så kan vi ikke rigtig gøre noget for dig, hvor sundhedscenteret har et andet, altså, lad os sprede det ud og så lad os give jer nogle muligheder og så er det sådan set lidt op til jer selv at gribe dem, ik. Dejligt at høre. Er der så noget du tænker kunne have været anderledes fra kommunen, sådan, du er meget positiv, men er der noget? Øhh... Det skulle nok, altså, jeg ved godt det er svært, men en lidt større gruppe. Der må være flere i stedet for at de sidder og hanker op i nogle, så tag nogle med som måske ikke har, altså, for deres egen skyld, tage nogle med, altså, lad os bare kalde dem normale. Ha ha. Altså hvis en af Ries veninders familie også var inviteret med, så havde der måske ikke været fokuseret så meget på overvægt, vi var tre overvægtige børn, ik. Så var der måske seks børn, hvor tre af dem ikke var, så var vi bare seks børn eller nogle familier, som bare skulle have nogle gode råd om kost og vejled Altså kost og motion. Ja god ide. Øhh... Så vil jeg lige spørge dig om, hvad har jeres deltagelse i det her Børnesundhedscenter ført til, altså i forhold til at ændre vaner og sådan? Hmm. Nu er jeg jo selv en diabetiker, så i mange år har jeg jo fået ponket sundhed og kost i hovedet, ik? Men det er da klart, at der er nogle ting vi tænker mere over i dagligdagen, bl.a. størrelserne af portionerne, ik? Så vi prøver at portionsanrette i stedet for bare at stille tingene på bordet. Okay. Er der noget i forhold til motionsdelen, der har ændret sig? Øhh... Vi er begyndt at cykle i børnehave (griner). Nu er vejret også blevet til det, ik og det betyder så også, at nu tager jeg cyklen resten af vejen på arbejdet, jo. (Griner) Ja. Det har været målet længe, at vi skulle cykle hver dag i børnehave og nu også når hun skal starte i skole, at vi skal cykle derned, ik? Sååå lidt er der sket i den retning. Dejligt. Har I tidligere overvejet at ændre vaner i hverdagen eller er det sådan det her der virkelig har hjulpet til det? Det har været en løbende proces. Vi har bare ikke rigtig kunnet komme i gang. Mange gange har man brug for en, øhh, hvad hedder sådan noget, en coach, øhh. De har haft lidt en coachrolle for os de har motiveret os lidt. En ting er at få at vide, at jeg skulle ændre livsstil. Jeg er udmærket godt klar over, at jeg skal ændre livsstil, det har jeg vidst i mange år at jeg skulle, jeg har bare ikke rigtig kunnet komme i gang. Her har mine børn jo ligesom gjort, at jeg har været lidt mere motiveret, og så har Annette og Sanne hanket lidt op i os og sagt hvis I nu prøver sådan og sådan det har blandt andet 87

88 Pause Pause Pause brugt en der hedder små skridt. Øhh, på et af de første møder vi havde, det er sådan set lidt blevet en filosofi, at øhh, lad nu være med at prøve at lave det hele om, for så ved man godt hvad der sker. Det har jeg prøvet et par gange at ændre det hele en gang og så falder man i. Her har de sagt tag nu en tig af gangen og det er også det vi har brugt over for Rie, nu tager vi en ting og så fokusere vi ikke så meget på alt det andet, nu tag vi den ene ting og så arbejder vi med den. Ja. Øhh... Så vil jeg lige spørge dig om, hvilke årsager tænker du der kan være til at Rie vejer for meget? Hvis jeg vidste det, så havde jeg kunne gøre noget ved det, jo (griner). Men det har nok været mængden af mad, hun har en god appetit ligesom faren har. Og så har vi ikke helt fået, ja det har været lidt for meget lyst og lidt for lidt groft. Det er nok den årsag jeg kan komme i tanke om og samtidig har vi fået hende undersøgt på kryds og på tværs. Der er ikke nogen med, ja hvad hedder sådan noget, fordøjelse, ja hvad hedder det? Ja stofskifte. (Griner) Ja. Hun har astma, så hun har jo været, da hun var mindre begrænset i bevægelse, da hun blev meget hurtigt forpustet. Så, så der har hun nok ikke fået bevæget sig så meget som hun burde få. Ja i den alder, der bevæger børn sig hele tiden, men hun måtte tit stoppe. Det er vi så ovre i dag - heldigvis. Ja, det var da dejligt. Den er godt behandlet, så der er ikke noget. Skønt. For tiden der taler man meget om det gode liv og vigtigheden af at have et godt liv, så vil jeg bare lige høre om hvad du forstår ved et godt liv? Et godt liv? Ja. Det er at stå op hver morgen og være glad Ja. Hvad tænker du så et sundt liv er? Et sundt liv? (Griner) Ja (griner) Det er at have det godt med sig selv. Super. Det sidste jeg bare lige vil slutte af med at spørge dig om, det er hvilket syn du sådan generelt har på kommunen? Jamen, jeg har et meget positivt syn på kommunen... Jeg har et meget godt samarbejde med dem over hele linjen, men det er nok også fordi at jeg har fundet ud af for mange år siden, at det nytter ikke noget at stille sig op og sige jeg får ikke noget. Man får kun det man be r om. Jeg kan godt komme 88

89 med en masse negativt, men det er der ingen grund til, det har nemlig ikke noget med sundhedscenteret at gøre eller noget andet, det har noget med en anden forvaltning at gøre. Nej. Okay. Er der noget du tænker, at vi skal bringe videre til kommunen? Hmm... Jeg står jo i den fantastiske situation, at jeg skal have et barn over i skolen. Ja? Og der kunne jeg godt tænke mig, at man kigger på det sunde måltid i skolen, for det er sådan lidt det jeg har hørt og set fra mine forældre kollegaer som har børn i skolen. Det er i hvert fald ikke det der bliver satset på i skolerne, hvor i mod i børnehaverne har de et fantastisk kostprogram, ik? Der kan jeg sige, at der bliver arbejdet på sagen, på højtryk lige nu. Jeg så, jeg kom til, ved et uheld, at se min chefs madbestilling, til, på skole, hvad hedder det skolekost, så kunne man få risengrød flere gange. Det er altså noget vi spiser til jul, ik. Ja. Det kan jeg godt se, men vi ved der bliver arbejdet på sagen. Jeg tror, det er så nok også min personlige holdning, men jeg tror at hvis børnene fik et sundt måltid hver dag i skolerne, så ville det give dem langt, langt større læreevne og der ville man spare rigtig, rigtig mange penge senere hen på socialundervisning og alt muligt andet for at skulle hjælpe nogle svage elever igennem Men øhh, det er en holdning, jo. Lige præcis. Men vi vil sige tusind tak fordi vi måtte snakke med dig. Ja, skulle der være noget yderligere, så ringer I bare, ik? Tusind tak for det. Selv tak. Hav en rigtig god dag. Hej. Selv tak. Hej. 89

90 Bilag 19 Respondent 6 - Interview Respondent 6 har sagt ja til at deltage og har selv henvendt sig til Børnesundhedscenteret. Vi har lige nogle spørgsmål omkring Børnesundhedscenteret, øhh Da du var med dit barn til det første sundhedstjek på skolen, så fik du et tilbud om at deltage i det her børnesundhedscenter. Nej, jeg har selv henvendt mig. Du har selv henvendt dig? Okay. Ja. Godt nok, øhh Hvad er dine erfaringer med tilbuddet? Altså vi har Jamen øhh Gode erfaringer umiddelbart. Skal jeg uddybe? (smågriner). Det må du gerne, altså hvad synes du, du sådan har fået ud af det indtil videre? Øhh, jamen altså At blive holdt på rette spor fordi jeg synes at mange ting ved vi godt selv, men der er ligesom nogen der kan komme med nogle gode indspark og input og holde os på rette kurs. Ja. Øhh Mener du, at du har fået nok at vide om hvad børnesundhedscenteret kan tilbyde dig? Ja, det ved jeg egentlig ikke, øhh Nej. Hvad har du fået at vide, kan jeg så spørge? Jamen altså at øhh Jamen at der var det her gruppeforløb vi kunne deltage i som vi så har meldt os til, øhh Ja. Vel egentlig det og så har vi haft nogle enkelte møder med sundhedsplejerske og Annette Winther, øhh Hvor de er kommet herhjem, øhh Jamen det har bare været samtale, ikke sådan lige hvad de sådan kunne tilbyde andet end det her gruppeforløb. Okay. Hvad synes du om de her samtaler, hvor de kommer hjem i dit private hjem? Hvad synes du om det? Det synes jeg har været godt. Ja. Kan du give et par grunde til hvorfor du meldte dig til eller kontaktede dem? Jamen det er fordi vores ældste søn vejer for meget og vi havde så sat en plan om at vi synes han skulle nøjes med at vokse i højden og ikke i vægt og startede godt ud, øhh Men så holdt det ikke rigtigt, så tænkte jeg at så måtte vi hellere, øhh, henvende os et sted og vi har hørt om børnesundhedscentret via opslag i institutioner og så øhh har vi også, altså vi har tre børn, en helt lille en også som jo havde besøg af en sundhedsplejerske og hun henviste også til sundhedsplejersken i børnesundhedscenteret, da jeg snakkede lidt med hende om Simons vægt. Okay. Hvilke årsager tænker du der kan være til at han vejer for meget? Øhh, at han har en alt for god appetit (griner) og rører sig nok for lidt. Og det er eskaleret efter han er startet i skole, øhh så det er tydeligt at han ikke er så meget ude at lege, som han var i børnehaven, ik? Okay, så det er så primært det fysiske der mangler nu her? Ja, det er Ja, en medvirkende årsag, ik? 90

91 Ja, okay. Er der noget du tænker kunne have været anderledes fra kommunens side i forhold til det her tilbud, noget de skulle have gjort yderligere eller ikke skulle have gjort? Nej, jeg synes det er svært at sige på nuværende tidspunkt, altså vi er jo ikke færdige med forløbet endnu, så det synes jeg er svært at sige lige nu. Okay. Har deltagelsen i børnesundhedscenteret ført til at I har ændret nogle vaner på nuværende tidspunkt? Øhh, ja så småt, ja. Kan du nævne et par eksempler? Ja, altså sådan noget med at holde pause når vi spiser, for hele familien, ik altså ikke at tage anden portion for hurtigt. Hvad med på motionsdelen, er der noget der er ændret der? Øhh, det hjælper lidt når vejret er bedre (griner), men også lidt på motionssiden, altså tænke lidt mere over at cykle over til nogle venner lokalt frem for at tage bilen. Ja. Har I tidligere overvejet at ændre vaner i hverdagen eller sådan generelt? Ja, før vi kontaktede børnesundhedscenteret ja, det har vi da. Ja. For tiden der taler man meget om det gode liv og vigtigheden af at have et godt liv og så vil jeg bare spørge hvad du forstår ved et godt liv? Det er jo et stort spørgsmål (griner). Bare hvad der sådan lige falder dig ind umiddelbart. Et godt liv med familien, at alle er glade og man er sunde og veltilpasse. Ja. Hvad forstår du ved et sundt liv? Jamen at man spiser sundt og også rører sig. Ja. Så er vi næsten færdige. Så skal jeg bare høre sådan hvilket syn du generelt har på kommunen? Om det sådan er positivt eller negativt eller neutralt? Altså nu går jeg ud fra at du mener med hensyn til børn generelt eller hvad? Bare Herlev kommune generelt. Jamen, det Der er jeg glad og tilfreds umiddelbart. Ja, men det er da dejligt. Så til sidst vil jeg bare høre om der er noget du gerne vil fortælle os som vi skal bringe videre omkring børnesundhedscenteret? Nej, ikke sådan lige, det kan jeg ikke lige komme på. Nej. Jamen det var sådan set bare det. Så vil jeg sige tusind tak fordi vi måtte snakke med dig. Det var så lidt. Fortsat god dag. Tak i lige måde. Tak, hej. 91

92 92