Kvalitetsrapport 2012

Transkript

1 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 1 Skoleåret 11-1 Delrapport fra Bramdrup Skole ved skoleleder Steen Rasmussen

2 ELEVERNES UDBYTTE AF UNDERVISNINGEN 1 9. klasses afgangsprøve - Skolen under ét 1 Tosprogede 1 Skolen under ét 11 Tosprogede klasses afgangsprøve - Skolen under ét 1 Tosprogede 1 Skolen under ét 11 Tosprogede 11

3 . klasses læsetest. klasses læsetest. klasses læsetest % % % 75% 75% 75% 5% 5% 5% 5% 5% 5% % 11 1 % 11 1 % 11 1 Usikre læsere Usikre læsere Delvist sikre, langsomme læsere Sikre, hurtige læsere Usikre læsere Delvist sikre, langsomme læsere Sikre, hurtige læsere Delvist sikre, langsomme læsere Sikre, hurtige læsere Undervisning Skolestart, indskoling og SFO Den løbende evaluering i undervisningen Ønsket Opnået Elevplaner og elevsamtaler Inklusion VURDERING OG UDDYBNING I.F.T. ELEVERNES UDBYTTE AF UNDERVISNINGEN Fysik/kemi er fortsat et fokusområde. På trods af indsatser som læsning i alle fag (faglig læsning) og en faglig udvikling styret af naturfagsvejlederen, er det ikke lykkes at hæve karakternivauet på afgangsprøverne. Når resultaterne fra de nationale test, som er yderst tilfredsstillende, holdes op mod afgangsprøverne, peger det hen mod, at vi bør have fokus på prøveform og afvikling. Tosprogede elever klarer sig dårligere end gennemsnittet i dansk fremstilling og matematik. Vi arbejder med læsning i alle fag, og en målrettet sprogindsats via tosprogsstøtte og supplerende undervisning. Fokus er på begrebs forståelse og strategier. I tosprogsundervisningen arbejdes der bl.a. derfor med ture ud af huset, hvor eleverne får primærerfaringer med f.eks. et landbrug, en virksomhed, skoven, lokalområdet, osv.. Det er samtidig vigtigt, at vi har fokus på et tæt fagligt samarbejde med vores fødeskoler til overbygningen. Der er en tendens til at andelen af usikre læsere stiger fra. til. til. klasse. Vi har fokus på dette via vores samarbejde med læsekonsulenten. Testenes udformning er meget forskellig og stiger væsentligt i

4 vores samarbejde med læsekonsulenten. Testenes udformning er meget forskellig og stiger væsentligt i.klasses prøven ift. den begrebsmæssig sværhedsgrad. Vi mener vores arbejde med faglig læsning (vi kalder det "læsning i alle fag") er vejen til at forbedre os på dette område, samt på det begrabsfaglige niveau generelt i alle fag og klassetrin. Vi har via kursus på skolen klædt alle lærere på ift læsning som et fælles ansvar. Vi har arbejdet med forforståelse og læsestrategier ift de forskellige tekster (kaldes også genrepædagogik) og vores læsevejleder har lavet en læsestrategi for hele skoleforløbet, således der er en rød tråd i vores fælles indsats. Derudover har vi en klar forståelse af, at designpædagogikken og pædagogikken bag "læsning i alle fag" understøtter hinanden i forståelsen af elevns rolle ift læring, og dermed også lærerens rolle i klasserummet. Bramdrup Skole arbejder fra skoleår 1/13 ud fra nogle nye værdier. Vi vil være dygtige til det fag-faglige, men i lige så høj grad ift. innovation, kreativ tænkning og inklusion. Alt sammen bundet op på elevernes, forældrenes og personalets engagement, glæde og dygtighed. Derfor navigerer Bramdrup Skole ud fra disse 3 sætninger: Sammen er vi forskellige og det er vores styrke Nysgerrighed er bevægelse Vores dannelse skaber vi gennem glæde, forandringsudfordring og kompetence Personalet har på et nyligt afholdt værdiseminar konkretiseret sætningerne og forpligtet sig på at igangsætte tiltag i dette skoleår. Mottoet for implenteringen er hellere småt og nu, end stort og om år. I personalerummer hænger der en plan over alle afdelinger (.-3.,.-., 7.-., SFO, Spec.cent), hvor hver afdeling har skrevet deres tiltag ned sammen med dato for igangsætning. Eleverne skal arbejde med værdierne i uge 1 og, og Skolebestyrelsen arbejder på en plan for involvering af forældregruppen. Som eksempel på tiltag, der allerede er igangsat, kan nævnes morgensang 3 gange ugentligt for.-3. klasserne. Bramdrup Skole vil kendes for en skole, hvor der er liv og bevægelse i et fællesskab bygget på respekt og trivsel. For at understøtte dette arbejdes der eksempelvis med : - YO-YO. Et overordnet nyhedsbrev, som beskriver skolens hverdag og successer. Det udgives 5- gange årligt, med PLC som redaktører. Alle forældre og elever får YO-YO'en auromatisk og alle andre interesserede kan tilmelde sig via skolens hjemmeside. - Dramadag i indskolingen, hvor alle klasser vise et lille stykke for hinanden. - Stjerneuge om cykler og trafik. - Stjerneuge om Byer i Danmark. - Et forældrearrangement, hvor eleverne dansede og viste "året der gik" for forældrene på tavlen. - Fremlæggelse af projektopgaven i. og 9. klasser med forældrene som publikum klasse skriver til ugeavisen i uge klasse skriver breve til. klasse og bager sammen med dem - hvor. klasse laver opskrifter, der kan læses af. klasse. -. klasse laver film med. klasse som målgruppe - de lavede sidste år en krimi med deres dengang 1. klasse som målgruppe - og som publikum klasse skriver fagbøger til deres 1. klasse - venskabsprojektet. - Store ven - Lille ven. Venskabsprojekt mellem og Børnehaveklasserne, hvor BHK-eleverne får en personlig ven, som kan hjælpe i undervisningen og frikvarter mm. - Filmfestival - Tur til Legoland planlagt af eleverne - Udeuger. Undervisningen foregår i udeområder. - En skolekomedie af min. varighed som 5. klasse øvede til i -5 uger og fremviste 3 gange for indskolingen, for mellemtrinnet og for elevernes familier. -., 5., og. klasse har haft et emne om førstehjælp og brandbekæmpelse og eleverne lavede en udstilling

5 -., 5., og. klasse har haft et emne om førstehjælp og brandbekæmpelse og eleverne lavede en udstilling hvor de beskrev i tekst og billeder hvad man skulle gøre ved forskellige situationer. - Vi havde en klasse med til "Historiedysten 11" hvor de blev nr. 3 på landsplan og vandt en tur til Frederiksborg slot, hvor de deltog i finalen. De overnattede på vandrehjem i Tisvildeleje og vi kørte med tog frem og tilbage. - Trivselskursus for eleverne ved AKT (-1 timers varighed). - Dannelse af nye 7. klasser ud fra et tæt samarbejde mellem de involverede skoler. Vi ser nogle 7. klasser, der generelt trives, og hvor fagligheden og forståelsen for skolegangen har fået et løft. - Fyraftensmøder hvor eleverne har vist deres forældre, hvad de har arbejdet med: f.ex. indøvet en sang på instrumenter i musik og i dansk lavet en fagbog, som præsenteres og læses af forældrene. - Læseteater med efterfølgende socialt arrangement - Morgenkaffe for forældrene, som er kommet til morgenkaffe og eleverne har bagt boller og vist deres power point om et givent emne. - Luciaoptog. En tradition, der binder eleverne sammen og noget alle ser frem til klasserne optrådte til skolefesten med indøvede sange - Casinoaften. Forældrene var inviteret i pænt tøj. Tjekkede ind i lufthavn, fløj til Las Vegas, her var "drinks" og udlevering af jetoner. Spil ved casino borde og black jack. Eleverne have i tiden op til arbejdet med sandsynlighed i matematik, om Las Vegas i Engelsk, jetoner i sløjd, og arrangeret resten i dansktimerne. - Gyseraften på skolen. Alle forældre var inviterede til at høre elevernes gyserhistorier. Startede med fællesspisning af både dansk og somalisk mad. - Synlige voksne i pauser. Personale, der har tilsyn udenfor i elevernes pauser, bærer en tydelig gul vest.

6 RAMME FOR ELEVERNES UDBYTTE AF UNDERVISNINGEN SKOLEN 11 1 Antal klassetrin Antal spor pr. klassetrin 3, 3, 3, Antal elever pr. klasse ELEVERNE 11 1 Antal elever, samlet for hele skolen Enkeltintegrerede elever der modtager støtte bistand i den *- overvejende - elever der modtager del af undervisningen i dansk som andetsprog Andelen af elever i SFO i forhold til antal elever i.-3. Klasse 9% 7% % Gennemsnitligt elevfravær i dage 9,5 9,7, - fravær p.g.a. sygdom eller lignende,9,5 - fravær med skolelederens tilladelse (ekstraordinær frihed),5, - ulovligt fravær,3,3 LÆRERKOMPETENCER 11 1 Procetdel af undervisningen der varetages af lærere med linjefag i 75% 7% % faget (eller tilsvarende kompetence) % % % - særskilt for undervisningen i dansk som andetsprog % % % - særskilt for undervisningen i natur og teknik % 1% 9% - særskilt for undervisningen i fysik-kemi % % % - særskilt for undervisningen i matematik 91% 9% 7% - særskilt for undervisningen i biologi 5% % % - særskilt for undervisningen i geografi 7% % % Udgift til efteruddannelse af lærere i timer pr. lærer RESSOURCEUDNYTTELSE 11 1 Antal elever pr. lærer-pe 13, 13,7 1, Antal elever pr. nyere computer 5,3,5 5, Planlagte timer Andelen af planlagte timer der bliver gennemført i alt 99,% 9,% 99,% - i indskolingen,%,%,% - på mellemtrinnet,%,%,% - i udskolingen 97,% 9,% 9,% Andel af lærernes arbejdstid der anvendes til undervisning 39,% 3,% 39,% Udgifter til undervisningsmidler pr. elev kr 7 kr kr 1.3 Skole-hjem samarbejde Lærerkompetence Trivsel Ønsket Opnået Ledelse Organisering

7 VURDERING OG UDDYBNING I.F.T. RAMMEN FOR ELEVERNES UDBYTTE Skolen har i indeværende skoleår fokus på samarbejdet mellem SFO og undervisning. Samtidig er der igangsat et projekt, for at afdække forældrenes forventninger og behov i forhold til SFO. Det er et tiltag, der skal sikre elevtilgang til SFO og brugernes tilfredshed med tilbudet og kommunikationen. Skolen har genem de sidste 3 år mistet naturfaglige lærerkræfter pga effektivisering. Det er endnu ikke lykkes at ansætte eller efteruddanne personale, således at uddannelsesnivauet svarer til det vi forventer af os selv. Skolens naturfaglige vejledere udbyder interne kurser og kollegavejledning, hvilket sikrer en tilfredsstillende kvalitet i undervisningen. Skolens ledelse vil gå i dialog med forvaltningen om videre/efteruddannelse på det naturfaglige område. I skoleår 1-13 vil der blive gennemført et PC-projekt, som har til formål at sikre flere PC'ere per elev. I forbindelse med "Nysgerrighed er bevægelse" vil vi fremadrettet søge mere ud af skolens fysiske rammer. Vi mener at det vil vække eleverne nysgerrighed og læringslyst, at blive stillet i andre fysiske rammer, end dem de er vant til fra skolen. Vi arbejder på en model, som økonomisk kan lade sig gøre. Vi har ikke økonomi til mange busture ud af huset, og vil derfor bruge lokalområde og forældrenetværk som mulige nye rammer.

8 KOMMUNALE MÅL OG TILTAG Skolevisionen "Den stolte skole" (mål opfyldt i 1) De naturvidenskabelige fag (mål opfyldt i 13) Designpædagogik (mål opfyldt i 13) Ønsket Opnået Læseresultater i. klasse (mål opfyldt i 13) Pædagogisk læringscenter (mål opfyldt i 1) VURDERING OG UDDYBNING AF SKOLENS INDSATS I.F.T. KOMMUNALE MÅL OG TILTAG Alt i alt er Bramdrup Skole på en god og stabil kurs i forhold til de kommunale mål. Målene er indarbejdet i skolens værdier og strategier, således de bliver vores mål og dermed vigtige og konkretiserede. Bramdrup Skole har koncentreret sig om fundamentet for vores videre udvikling. I den forbindelse implementeres vores nye udviklingsmodel i januar 13. Målet med modellen er at skabe en brugerorienteret udviklingsplan ud fra de givne udfordringer skolen til hver en tid befinder sig i. Samtidig har det været vigtigt at vi synliggører vores udviklingsarbejde og processtryrer udviklingstiltag bevidst for at sikre de når i mål. PLC får i fremtiden en central rolle i skolens udviklingstiltag.

9 Overordnet plan for Håndtering af udviklingstiltag på Bramdrup Skole ses nedenfor. Der er udviklet specifikke modeller indenfor hvert delområde.

10 LOKALE MÅL OG TILTAG Indsats 5 Udviklingsmodel Skolens værdier Ønsket Opnået Indsats Indsats 3 Udviklingsmodel Strategisk model for skolens udvikling laves i samarbejde med de involverede parter PLC beskrives som en central foranstaltning i skolens udvikling 1 Ledelsens rolle afklares i forbindelse med udviklingstiltag Processtyringsredskaber udvikles Udviklingsmodellen implementeres januar 13 Skolens værdier Skolebestyrelsen skaber værdigrundlag for skolens virke Personalet arbejder med konkretisering af værdierne De enkelte afdelinger udfærdiger en oversigt over indsatser 1 Forældre involveres Elever involveres 1 STATUS OG VURDERING I.F.T. SKOLENS ARBEJDE MED EGNE MÅL Se også de foregående kapitler. Bramdrup Skole har koncentreret sig om at lave en fælles retning (værdisætninger) og platform (udviklingsmodel). Det betyder, at der er sammenhæng mellem de kommunale mål og skolens pædagogiske virke. På den måde bliver målene forpligtende, synlige og konkrete for alle på Bramdrup Skole. Ud fra platformen og retningen foregår der løbende nye tiltag -små som store. Vi bygget en struktur, der gør os modige og afklarede ift. nye ideer og tiltag. Det skal bunde i åbenhed og indflydelse for alle med tilknytning til skolen (SB, Forældre, elever, personale, ledelse). Vi tør have store forventninger til hinanden og vil gerne vise hvad vi er gode til.