GLOSTRUP SKOLE VESTERVANG: BRUGERNES OPLEVELSER OG BEHOV

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "GLOSTRUP SKOLE VESTERVANG: BRUGERNES OPLEVELSER OG BEHOV"

Transkript

1 GLOSTRUP SKOLE VESTERVANG: BRUGERNES OPLEVELSER OG BEHOV KVALITATIV ANALYSE AF HOLDNINGER OG BEVÆGGRUNDE BLANDT ELEVER OG FORÆLDRE MED TILKNYTNING TIL VESTERVANGSKOLEN December

2 Indhold OM UNDERSØGELSEN - S. 3 HOVEDKONKLUSIONER - S. 10 VESTERVANGS FIRE BRUGERGRUPPER - S. 14 DE TIDLIGERE BRUGERES REJSE HEN MOD SKOLESKIFT - S. 22 FORÆLDRENES BEHOV VS. FORÆLDRENES OPLEVELSER - S. 32 LÆRERNES OPLEVELSER OG HOLDNINGER S. 39 ANBEFALINGER TIL VESTERVANG FRA FORÆLDRENE - S. 43 2

3 Om undersøgelsen 3

4 Om undersøgelsen Formål og baggrund! Glostrup Kommune har bedt Advice gennemføre en kvalitativ analyse blandt elever og forældre med tilknytning til Vestervangskolen for at afdække deres holdninger til Vestervang og de bevæggrunde, de har for at vælge Vestervang til og fra. Baggrunden er, at Vestervang i disse år oplever problemer med rekruttering og fastholdelse af elever. Historierne om Vestervang er dog ikke entydigt negative. Skolen har et højt fagligt niveau med gode karakterer og en stabil lærerstab. For at kvalificere beslutningen om, hvilke tiltag der skal sættes i værk for at vende situationen, ønsker kommunen en egentlig afdækning af både fraflyttede og stadigt tilknyttede familiers holdninger, oplevelser og behov.! Undersøgelsens formål er dermed at afdække forældre og elevers holdninger til Vestervang og de bevæggrunde for at vælge Vestervang til og fra, der findes blandt elever og forældre med tilknytning til Vestervang. 4

5 RAPPORTEN BASERER SIG PÅ DYBDEGÅENDE KVALITATIVE INTERVIEWS MED I ALT 13 FAMILIER MED TILKNYTNING TIL VESTERVANG SAMT TRE LÆRERE. PÅ BILLEDET SES ET UDSNIT AF DE DELTAGENDE FAMILIER. 5

6 Om undersøgelsen Metodisk design! Analysen er gennemført i perioden september november 2014 og er baseret på semistrukturerede interviews med i alt 13 familier og 3 lærere:! 5 etnografiske besøgsinterview hos familier med børn, der er fraflyttet Vestervang mens de gik på mellemtrinnet.! 3 etnografiske besøgsinterview hos familier med børn, der stadig går på mellemtrinnet på Vestervang.! 5 telefoninterviews med forældre til børn i indskolingen, som går på Vestervang.! 3 telefoninterview med lærere fra Vestervang.! Besøgsinterviewene varede ca. 2 timer, og både elever og forældre deltog. Telefoninterviewene med forældre og lærere varede ca. 45 minutter. Alle interviewpersoner har deltaget anonymt, og derfor nævner vi i rapporten ikke navne eller andre informationer, som kan sætte deltagernes anonymitet over styr.! Vi har valgt at fokusere særligt på forældrenes oplevelser og holdninger, da de naturligt er tæt knyttet til børnenes, og da det er forældrene, der i sidste ende afgør, om deres barn skal flyttes fra Vestervang. Derudover supplerer vi med de interviewede læreres oplevelser og holdninger til sidst i rapporten. 6

7 Om undersøgelsen Metodisk design! Rapporten baserer sig som beskrevet på kvalitative indsigter i i alt 13 tilbageværende og fraflyttede familiers oplevelser. Vi har dermed haft fokus på at komme i dybden med familiernes historier, oplevelser, holdninger og behov fremfor at lave en repræsentativ undersøgelse blandt alle forældre på skolen.! De deltagende familier er rekrutteret ud fra fordelingen på forrige side i forhold til, om de har fraflyttede eller tilbageværende børn. Men familierne havde typisk flere børn, der gik eller havde gået på Vestervang, og i flere af interviewene med fraflyttede familier gik en mindre eller større søskende stadig på Vestervang. Derfor dækker rapporten over flere elevers oplevelser end de 13 børn hvis forældre, vi rekrutterede til at deltage i undersøgelsen. En samlet optælling af familier og repræsenterede børn kan findes i tabellen på næste side.! Der er i praksis selv sagt flere familier, der stadig har børn på Vestervang end der er familier, der har flyttet et barn, og de fraflyttede familier er dermed overrepræsenteret i undersøgelsen sammenlignet med den reelle fordeling. Rapporten er således i særlig grad en mulighed for at få indblik i de oplevelser, som familier, der er fraflyttet Vestervang, har haft, da vi har interviewet en betydelig del af de familier, der er fraflyttet Vestervang gennem de seneste år. Generelt fandt vi dog mange af de samme oplevelser og holdninger blandt fraflyttede og tilbageværende familier, og derfor vurderer vi, at holdningerne gengivet i denne rapport også findes blandt en betydelig del af de tilbageværende forældre. 7

8 Om undersøgelsen Fordelingen af deltagende familier og lærere Besøgsinterviews hos familier med børn på mellemtrinnet Antal interviewede familier Antal fraflyttede børn repræsenteret i interviewene Antal tilbageværende børn repræsenteret i interviewene Telefoninterviews med forældre til børn i indskolingen Antal interviewede forældre Antal fraflyttede børn repræsenteret i interviewene Antal tilbageværende børn repræsenteret i interviewene Telefoninterviews med lærere Antal interviewede lærere 3 8

9 Om undersøgelsen Læsevejledning! Rapporten er struktureret således, at undersøgelsens hovedkonklusioner præsenteres først.! Dernæst følger en mere dybdegående gennemgang af de tre analytiske snit, vi har struktureret rapporten efter: For det første har undersøgelsen vist, at Vestervang har fire forskellige grupper af brugere. Vi gennemgår de centrale kendetegn for hver af grupperne. I rapportens anden del zoomer vi ind på én af brugergrupperne, nemlig de familier, der har flyttet deres børn fra Vestervang til en anden skole. Vi beskriver deres rejse fra før skolestart over deres oplevelser med Vestervang til deres barn er flyttet til en ny skole. I analysens tredje del er fokus på, hvilke behov forældrene giver udtryk for de har for at være tilfredse med en skole. I forlængelse heraf kigger vi på, i hvilket omfang Vestervangs indsats i dag formår at imødekomme forældrenes behov. Hvert af de tre analytiske afsnit opsummeres vha. en figur i starten af hvert afsnit. Endelig præsenterer vi fire anbefalinger til Vestervang, som de interviewede forældre har givet udtryk for.! Afslutningsvis præsenterer vi de oplevelser og holdninger, der er kommet til udtryk i vores interviews med lærere på skolen. 9

10 Hovedkonklusioner 10

11 Hovedkonklusioner! Der er fire typer brugere af Vestervang: De familier, der har børn på skolen, placerer sig enten som kernebrugere, der ikke overvejer at skifte skole eller som brugere i transit, der fra tid til anden overvejer et skoleskift. De tidligere brugere udgøres af familier, der har flyttet et eller flere børn fra skolen, fordi ulemperne ved Vestervangskolen til sidst fyldte mere end fordelene. Både brugere i transit og tidligere brugere har typisk en idealistisk tilgang til folkeskolen og vil gerne engagere sig i barnets skolegang. Vi vurderer, at der blandt de tilbageværende familier på Vestervang er mange familier, der er brugere i transit. Endelig er den mest perifere gruppe ikkebrugere, som har fravalgt skolen inden skolestart som følge af skolens dårlige rygte eller egne oplevelser med ældre søskende eller egen skolegang.! De forældre, der har valgt at flytte deres barn fra Vestervang gennemlever en rejse, hvor de først hører om Vestervangs dårlige ry inden deres barn starter, men alligevel vælger skolen til af idealistiske årsager og fordi de får et godt indtryk af skolen gennem informationsmøder eller møder med skolens ledere og lærere. Forældrene oplever derefter en periode, hvor barnet trives og hvor de mindre integrations- og trivselsudfordringer ikke er store nok til at forældrene reelt overvejer at flytte deres barn. Pludselig udvikler problemerne sig dog, og forældrene oplever en periode med mobning, manglende konflikthåndtering og manglende kommunikation fra lærernes og skolens side, hvilket resulterer i, at forældrene efter lange overvejelser opgiver og begynder at arbejde for, at deres barn skifter skole. Rejsen slutter når barnet er startet på en ny skole, som forældrene har langt bedre oplevelser med, hvilket de fortæller videre til nye, potentielle forældre og derved opretholder Vestervangs dårlige ry. 11

12 Hovedkonklusioner! Forældrene har grundlæggende tre forskellige behov relateret til en god skolegang: Deres mest grundlæggende behov handler om, at barnet har det godt. Det kræver, at der ikke er mobning, at konflikter bliver håndteret, og at lærerne behandler børnene ordentligt. Dernæst er barnets læring og faglighed vigtigt. Det behov bliver mødt, hvis der er gode undervisningsmaterialer og mulighed for differentieret undervisning. Derefter følger undervisningsrammerne, herunder at skolen har gode fysiske rammer og faciliteter.! I dag oplever forældrene med tilknytning til Vestervang, at de behov, der er mindst vigtige i højest grad bliver indfriet på Vestervang mens de behov, der er mest vigtige ikke i tilstrækkelig grad bliver opfyldt. Forældrene har således en god opfattelse af rammerne på skolen mens de oplever, at deres børn i længere eller kortere perioder ikke trives på skolen.! Hvis Vestervang skal klare sig bedre i forhold til at tiltrække og fastholde elever, skal skolen ifølge de medvirkende familier sætte ind på fire punkter: 1. God krisekommunikation: Når der opstår konflikter på skolen skal informationsniveauet til forældrene være så højt som overhovedet muligt. 2. Kald en spade for en spade: Særligt problemerne og fordommene forbundet med den store andel af børn med anden etnisk baggrund end dansk mere skal italesættes mere direkte. 3. Kommunikationsaktiviteter for at forbedre skolens ry kan ikke stå alene: Der er behov for en reel og drastisk forandring for at vende udviklingen på skolen. 4. Skab en anden elevsammensætning: Både i forhold til elevernes etniske baggrund og socialklasse 12

13 Hovedkonklusioner! De medvirkende lærere oplever alle et godt arbejdsmiljø på Vestervang som følge af en ledelse, der lytter, dygtige kollegaer og et godt socialt sammenhold i lærergruppen. Men de fortæller også om en hverdag præget af ustabilitet og usikkerhed pga. reformen, skolesammenlægningen i forbindelse med skabelsen af én Glostrup Skole og de mange diskussioner om Vestervangs fremtid.! Lærerne mener, at elevsammensætningen med de mange tosprogede elever indimellem skaber problemer, men at problemerne ofte fylder for meget hos forældre og i lokalsamfundet generelt, hvor skolens negative ry ifølge lærerne ikke stemmer overens med hverdagen på skolen.! Lærerne peger på flere mulige initiativer, som kan være med til at løse udfordringerne på skolen: 1. At skabe motivation og arbejdsglæde blandt lærerne, da det i sig selv vil betyde højere trivsel og faglighed i klasserne. 2. At slækkes på princippet om lærerskifte mellem indskoling og mellemtrin, da det i nogle tilfælde kan være det, der skaber en velfungerende klasse. 3. At lærere og ledelse på skolen med fordel kan være mere opsøgende i forhold til forældre og elever, der melder sig ud af det sociale fællesskab. 4. At det bør håndhæves mere, at Glostrup Skole er én skole, og at man som forælder ikke har fuld indflydelse på, hvilken afdeling ens barn skal gå på. 5. Og at en bedre profilering og branding af skolen kan gøre en forskel. 13

14 Vestervangs fire brugergrupper 14

15 Vestervangs fire brugergrupper I analysen har vi identificeret fire forskellige grupper af brugere af Vestervang. De familier, der har børn på skolen, placerer sig enten som kernebrugere eller som brugere i transit. Familierne, der har flyttet deres børn fra skolen er tidligere brugere. Og endelig er den mest perifere gruppe ikke-brugere, som har fravalgt skolen inden skolestart. 15

16 Kernebrugere! Vestervangs kernebrugere er de familier, der stadig har børn på Vestervang og som ikke har gjort sig nærmere overvejelser om at fraflytte skolen. De hører under Vestervangs distrikt, og det affinder de sig med: Jeg synes, det er okay. I min verden i hvert fald. Mine tre børn har gået der. [ ] Det har været sociale udfordringer, men fagligt er det okay. Lærerne er fine. Jeg synes Vestervang er en ok skole. (mor til tilbageværende datter) 16

17 Brugere i transit (I)! Den anden gruppe af familier på Vestervang er brugere i transit. De oplever problemer af større og mindre omfang på skolen både fagligt og socialt. Men de oplever også de gode sider af skolen, som f.eks. klasser, der fungerer, glade børn og undervisning af god kvalitet. De overvejer dog fra tid til anden at skifte skole, når de dårlige oplevelser fylder mere end de gode. De forholder sig kritisk til skolen og er opmærksomme på, hvad der ikke fungerer, og om tingenes tilstand forværres: Vi overvejede at flytte vores søn, da vi opdagede, det ikke var så godt med hans læsefærdigheder. Men så fandt vi ud af, at lærerne havde meget godt styr på det. Og så overvejede vi det igen, da han var oppe og toppes med en anden dreng i klassen. Og så endnu engang da vi fik at vide, at hans klasse skulle slås sammen med en anden (mor og far til tilbageværende søn) 17

18 Brugere i transit (II)! Det er kendetegnende for forældrene i transit-gruppen, at de ofte har en idealistisk tilgang til folkeskolen. Det er en selvstændig værdi for dem, at deres børn går i den lokale folkeskole. Derfor vil de også gerne engagere sig i børnenes skolegang og arbejde for, at der bliver opbygget et godt forældre- og elevsammenhold i klassen. Derudover opfatter de sig selv som åbne og tolerante mennesker, der godt kan håndtere, at der er børn fra andre sociale lag og andre kulturer. De vil ikke ses som hverken snobbede eller racister : Til et møde på skolen havde vi hørt, at der var flere fra anden etnisk herkomst, f.eks. en niende klasse kun med indvandrerbørn ikke jeg har et problem med det, men 100 procent den ene vej er lidt voldsomt. (far til tilbageværende søn) Vestervang er kendt som en skole med mange tosprogede elever og mange udfordringer rent etnisk. Og det er jo rigtigt nok, men det behøver ikke være et problem. [ ] Vi er rigtigt kede af, der skal være det skel. At vi skal kaldes dem fra de finere kvarterer. (far til tilbageværende datter) 18

19 Tidligere brugere! Den tredje brugergruppe er de tidligere brugere. De har haft et eller flere børn på Vestervang, men har rykket dem til en anden skole. Gruppen minder meget om brugerne i transit de er dog endt med at tage konsekvensen af, at problemerne fylder mere end fordelene og dermed flyttet deres barn. De tidligere brugere har stadig en grundlæggende overbevisning om, at deres børn skal gå i den lokale folkeskole, fordi det er det rigtige. Og de var engagerede i det sociale omkring klassen, indtil de valgte at flytte deres barn. Derfor har deres rejse hen imod et skoleskift også været lang og hård, og den har typisk involveret, at de har måttet bryde med deres egne moralske overbevisninger: Det var en lang proces for os, fra jeg først nævnte, at vi måtte flytte hende. Hendes far sagde jeg er slet ikke der. Det tog måneder. Vi ville gerne have tingene til at fungere, hvor hun var. For det at flytte hende er et stort indgreb, som skulle være absolut sidste udvej. (mor til fraflyttet datter) Jeg var på, at vi må kunne klare det her på Vestervang. Jeg tænkte, at det må da kunne lade sig gøre at gå i folkeskole. Jeg ville kæmpe kampen. Men det kunne ikke lade sig gøre. (far til fraflyttet datter) 19

20 Ikke-brugere! Den sidste mest perifere gruppe er ikke-brugerne. De hører egentlig under Vestervangs skoledistrikt, men har allerede inden skolestart fravalgt Vestervang, og barnet er startet i en anden skole folkeskole eller privatskole. Det valg har de truffet enten på baggrund af egne tidligere dårlige oplevelser med skolen typisk fra ældre søskende eller forældrenes egen skolegang på Vestervang - eller på grund af de rygter, der florerer i lokalsamfundet. De negative rygter er centreret om to forhold: Dels at der er et generelt højt konfliktniveau på skolen, der ikke tages ordentligt hånd om fra ledelsens side, og dels at Vestervang er en skole med mange indvandrerbørn fra socialt belastede familier. Vi hørte i børnehaven, at et par tvillingepiger skulle have været på Vestervang, men der skulle de i hvert fald ikke over, for der havde deres storebror gået, og der var meget lærerfravær og manglende trivsel. (mor til fraflyttet datter) Jeg mødte modviljen mod Vestervang allerede blandt forældre i vuggestuen. Særligt blandt dem, der var opvokset i Glostrup. De vidste godt, hvor de ville have deres børn hen. (far til fraflyttet datter) Skolen har ikke et godt ry. I ryet ligger der, at der ikke bliver gjort noget. Man bliver ikke hørt, og der bliver ikke taget hånd om tingene. Det sejler. Den ene hånd ved ikke, hvad den anden gør. [ ] Og så kører der sådan noget med, at der er mange indvandrere og socialt belastede børn. [ ] Folk siger, at det er ikke et sted, man sender sine børn hen. (mor til fraflyttet søn) 20

21 Om de fire brugergrupper! Da rapporten bygger på en kvalitativ analyse kan vi ikke sige noget endeligt om, hvor mange familier, der indgår i hver af de fire grupper. På baggrund af udsagn fra de familier, der har deltaget i analysen, vurderer vi, at der blandt de tilbageværende familier på Vestervang er mange familier, der er brugere i transit. Familierne i analysen giver udtryk for, at de selv og mange, de kender, løbende har overvejelser om, hvorvidt ulemperne ved Vestervang er for store sammenlignet med fordelene. Dertil skal lægges, at vi samtidig vurderer, at mange af de familier, der ønsker at engagere sig aktivt i at skabe et godt forældre- og elevsammenhold i klassen, også placerer sig i gruppen af brugere i transit. Omvendt har familierne i analysen givet udtryk for, at de ikke kender mange familier, der uden forbehold ønsker at beholde deres barn på Vestervang.! Antallet af ikke-brugere kan vi heller ikke sige noget repræsentativt om, men det har været tydeligt i alle de gennemførte interviews, at Vestervang har et rigtig dårligt ry blandt mange forældre i kommunen, og at det blandt andet kommer til udtryk ved, at forældre gør, hvad de kan for at undgå at deres barn skal starte på Vestervang. 21

22 De tidligere brugeres rejse hen mod skoleskift 22

23 De tidligere brugeres rejse hen mod skoleskift! I analysen har vi forholdsmæssigt interviewet en betydelig del af de tidligere brugere, der har flyttet et eller flere børn fra Vestervang. Derfor har vi nedenfor valgt at fokusere særligt på disse familiers oplevelser - også fordi deres overvejelser omkring Vestervang inden de valgte at flytte deres barn i vid udstrækning kan afspejle og repræsentere de tanker, som brugerne i transit har på nuværende tidspunkt.! Som det ses af modellen på næste side gennemlever forældrene en rejse, hvor de først hører om Vestervangs dårlige ry inden deres barn starter, men alligevel vælger skolen til af idealistiske årsager og fordi de får et godt indtryk af skolen gennem informationsmøder eller møder med skolens ledere og lærere. Forældrene oplever derefter en periode, hvor barnet trives og hvor de mindre integrations- og trivselsudfordringer ikke er store nok til at forældrene reelt overvejer at flytte deres barn. Pludselig udvikler problemerne sig dog, og forældrene oplever en periode med mobning, manglende konflikthåndtering og manglende kommunikation fra lærernes og skolens side, hvilket resulterer i, at forældrene efter lange overvejelser opgiver og begynder at arbejde for, at deres barn skifter skole. Rejsen slutter når barnet er startet på en ny skole, som forældrene har langt bedre oplevelser med, hvilket de fortæller videre til nye, potentielle forældre og derved opretholder Vestervangs dårlige ry.! På de efterfølgende sider beskriver vi de tidligere brugeres rejse hen mod skoleskiftet i flere detaljer. 23

24 De tidligere brugeres samlede rejse HVOR SKAL MIT BARN GÅ? Flytter til kommunen Hører om skolens dårlige ry med indvandrere og manglende problemløsning Vestervang-skolen? Det er der, hvor der går mange indvandrere og der bliver solgt stoffer lige uden for skolen. Mor til fraflyttet søn Undersøger skolen TÆNK, AT DET KAN VÆRE SÅ GODT! Oplever en helt anden stemning på den nye skole Oplever at børnene hilser på hinanden og lærerne tager godt imod Oplever en højere undervisningsstandarden og informationsniveau SKAL VI GØRE DET? VI GØR DET! Taler med andre forældre Vil gerne vælge folkeskolen også af idealistiske årsager Vi har valgt at bo i Glostrup, og der er jo del tosprogede og det vidste vi jo godt, da vi flyttede hertil. Mor til fraflyttet datter Får et møde i stand med skoleleder og lærere Får et positivt indtryk af skolen Så fik vi et møde med lederen på Vestervang, og det var rigtig godt. Vi gik ret trygge fra det møde. Far til fraflyttet datter IKKE PÅ MIT BARNS BEKOST- NING Den dag, vi mødte op ude på Søndervang var det som en dag ud af Morten Korch. Og da min datter blev præsenteret i klassen ville de alle sammen gerne være den, der skulle vise hende rundt. Det var en helt anden kultur. Man vil hinanden det bedste. På Vestervang vil alle hinanden det værste. Far til fraflyttet datter Lægger pres på skolen Opsøger og undersøger andre skoler Er meget ked af det Jeg ville ikke betale prisen i form af min datters selvværd for et eller andet integrationsprojekt. Mor til fraflyttet datter DET SKAL (NOK) GÅ! Oplever søde lærere Oplever god forældrekontakt Oplever mindre problemer og integrationsudfordringer Der var selvfølgelig sådan nogle små ting med halalkød og at det altid var de samme fire forældre, der stod for det sociale, men det fungerede. Far til fraflyttet datter DET GÅR IKKE Pludselig eksploderer det Oplever konflikter både mellem børn og mellem forældre Oplever lærere, der ikke håndterer konflikter På tre måneder gik der tre elever ud. Inden gik det egentlig ok, men pludselig lå det hele i ruiner. Mor til fraflyttet lærer 24

25 Hvor skal mit barn gå?! Mange af forældrene blandt de tidligere brugere er ikke selv fra Glostrup, men derimod flyttet dertil som familie, inden børnene skulle starte i skole. Første skridt på de tidligere brugeres rejse er derfor at flytte til kommunen og finder ud af, at deres børn tilhører Vestervangs skoledistrikt. Familierne er her potentielle brugere.! Forældrene søger information om kommunens skole og hører i den forbindelse om Vestervangs dårlige ry. Det dårlige ry er centreret omkring den høje andel af børn med indvandrerbaggrund og omkring, at skolen ikke er god til konfliktløsning. Vestervangskolen? Det er der, hvor der går mange indvandrere, og der bliver solgt stoffer lige uden for skolen (mor til fraflyttet søn) Jeg kan huske, at da vi flyttede til kommunen og fik at vide, at vi hørte til Vestervang, så tænkte jeg vi flytter nok inden. Vi skal bo her nogle år, og så finder vi på noget andet. Jeg havde allerede der hørt, det var lidt blandet på Vestervang. Man kunne være heldig og uheldig (mor til fraflyttet datter) "Jeg tror generelt, de har et dårligt ry, men det valgte jeg at se bort fra." (mor til fraflyttet datter) HVOR SKAL MIT BARN GÅ? Flytter til kommunen Hører om skolens dårlige ry med indvandrere og manglende problemløsning Vestervang-skolen? Det er der, hvor der går mange indvandrere og der bliver solgt stoffer lige uden for skolen. Mor til fraflyttet søn Undersøger skolen TÆNK, AT DET KAN VÆRE SÅ GODT! Oplever en helt anden stemning på den nye skole Oplever at børnene hilser på hinanden og lærerne tager godt imod Oplever en højere undervisningsstandarden og informationsniveau SKAL VI GØRE DET? VI GØR DET! Taler med andre forældre Vil gerne vælge folkeskolen også af idealistiske årsager Vi har valgt at bo i Glostrup, og der er jo del tosprogede og det vidste vi jo godt, da vi flyttede hertil. Mor til fraflyttet datter Får et møde i stand med skoleleder og lærere Får et positivt indtryk af skolen Så fik vi et møde med lederen på Vestervang, og det var rigtig godt. Vi gik ret trygge fra det møde. Far til fraflyttet datter IKKE PÅ MIT BARNS BEKOST- NING Den dag, vi mødte op ude på Søndervang var det som en dag ud af Morten Korch. Og da min datter blev præsenteret i klassen ville de alle sammen gerne være den, der skulle vise hende rundt. Det var en helt anden kultur. Man vil hinanden det bedste. På Vestervang vil alle hinanden det værste. Far til fraflyttet datter Lægger pres på skolen Opsøger og undersøger andre skoler Er meget ked af det Jeg ville ikke betale prisen i form af min datters selvværd for et eller andet integrationsprojekt. Mor til fraflyttet datter DET SKAL (NOK) GÅ! Oplever søde lærere Oplever god forældrekontakt Oplever mindre problemer og integrationsudfordringer Der var selvfølgelig sådan nogle små ting med halalkød og at det altid var de samme fire forældre, der stod for det sociale, men det fungerede. Far til fraflyttet datter DET GÅR IKKE Pludselig eksploderer det Oplever konflikter både mellem børn og mellem forældre Oplever lærere, der ikke håndterer konflikter På tre måneder gik der tre elever ud. Inden gik det egentlig ok, men pludselig lå det hele i ruiner. Mor til fraflyttet lærer 25

26 Skal vi gøre det?! I løbet af det næste skridt på rejsen går forældrene i gang med at undersøge Vestervang nærmere og forholde sig til den information, de har fået om skolen også gennem rygter. De taler med andre forældre f.eks. fra børnenes daginstitutioner.! Det er kendetegnende for forældrene i dette stadie, at de meget gerne vil vælge Vestervang, fordi det er den lokale folkeskole. De mener, at det er vigtigt for deres børn at gå i skole tæt på hjemmet og at lære børnene fra lokalområdet at kende.! Desuden har forældrene typisk en idealistisk holdning til folkeskolen og mener derfor også, de bør vælge Vestervang, når det nu engang er den skole, de er tilknyttet.! Forældrene overvejer således i dette stadie, hvor meget skolens dårlige rygte vægter i forhold til deres lyst til at sende børnene i den lokale skole og deres moralske overbevisninger i forhold til folkeskolen som institution. Vi har valgt at bo i Glostrup, og der er jo en del tosprogede, og det vidste vi jo godt, da vi flyttede hertil (mor til fraflyttet datter) "Når vi sagde, vores børn skulle på Vestervang, sagde dem, der er vokset op i kommunen den slipper aldrig af med det dårlige ry, den har fået. Dengang de gik i skole, var den forfærdelig at gå på. Men vi fokuserede ikke så meget på, hvad andre sagde. " (mor til fraflyttet datter) HVOR SKAL MIT BARN GÅ? Flytter til kommunen Hører om skolens dårlige ry med indvandrere og manglende problemløsning Vestervang-skolen? Det er der, hvor der går mange indvandrere og der bliver solgt stoffer lige uden for skolen. Mor til fraflyttet søn Undersøger skolen TÆNK, AT DET KAN VÆRE SÅ GODT! Oplever en helt anden stemning på den nye skole Oplever at børnene hilser på hinanden og lærerne tager godt imod Oplever en højere undervisningsstandarden og informationsniveau SKAL VI GØRE DET? VI GØR DET! Taler med andre forældre Vil gerne vælge folkeskolen også af idealistiske årsager Vi har valgt at bo i Glostrup, og der er jo del tosprogede og det vidste vi jo godt, da vi flyttede hertil. Mor til fraflyttet datter Får et møde i stand med skoleleder og lærere Får et positivt indtryk af skolen Så fik vi et møde med lederen på Vestervang, og det var rigtig godt. Vi gik ret trygge fra det møde. Far til fraflyttet datter IKKE PÅ MIT BARNS BEKOST- NING Den dag, vi mødte op ude på Søndervang var det som en dag ud af Morten Korch. Og da min datter blev præsenteret i klassen ville de alle sammen gerne være den, der skulle vise hende rundt. Det var en helt anden kultur. Man vil hinanden det bedste. På Vestervang vil alle hinanden det værste. Far til fraflyttet datter Lægger pres på skolen Opsøger og undersøger andre skoler Er meget ked af det Jeg ville ikke betale prisen i form af min datters selvværd for et eller andet integrationsprojekt. Mor til fraflyttet datter DET SKAL (NOK) GÅ! Oplever søde lærere Oplever god forældrekontakt Oplever mindre problemer og integrationsudfordringer Der var selvfølgelig sådan nogle små ting med halalkød og at det altid var de samme fire forældre, der stod for det sociale, men det fungerede. Far til fraflyttet datter DET GÅR IKKE Pludselig eksploderer det Oplever konflikter både mellem børn og mellem forældre Oplever lærere, der ikke håndterer konflikter På tre måneder gik der tre elever ud. Inden gik det egentlig ok, men pludselig lå det hele i ruiner. Mor til fraflyttet lærer 26

27 Vi gør det!! I tredje skridt på rejsen træffes beslutningen, og forældrene vælger, at deres børn skal gå på Vestervang på trods af skolens dårlige ry.! Beslutningen er i mange tilfælde ansporet af, at forældrene har været til et møde på skolen eller i en anden forbindelse har besøgt skolen og snakket med lærere og ledelse. Dette giver dem et mere positivt indtryk, og forældrene overbevises om, at skolens personale er kompetent og i stand til at varetage de udfordringer, som rygterne beretter om. Så fik vi et møde med lederen på Vestervang, og det var rigtig godt. Vi gik ret trygge fra det møde (far til fraflyttet datter) Vi spurgte faktisk til, om der var plads på Nordvang. Og så gjorde jeg noget ud af det, da vi nåede tæt på, at hun skulle starte i skole, og jeg besøgte både Vestervang og Nordvang. Og i forhold til stemningerne, synes jeg, Vestervang var klart mere tiltalende, så derfor valgte vi den" (Mor til fraflyttet datter) HVOR SKAL MIT BARN GÅ? Flytter til kommunen Hører om skolens dårlige ry med indvandrere og manglende problemløsning Vestervang-skolen? Det er der, hvor der går mange indvandrere og der bliver solgt stoffer lige uden for skolen. Mor til fraflyttet søn Undersøger skolen TÆNK, AT DET KAN VÆRE SÅ GODT! Oplever en helt anden stemning på den nye skole Oplever at børnene hilser på hinanden og lærerne tager godt imod Oplever en højere undervisningsstandarden og informationsniveau SKAL VI GØRE DET? VI GØR DET! Taler med andre forældre Vil gerne vælge folkeskolen også af idealistiske årsager Vi har valgt at bo i Glostrup, og der er jo del tosprogede og det vidste vi jo godt, da vi flyttede hertil. Mor til fraflyttet datter Får et møde i stand med skoleleder og lærere Får et positivt indtryk af skolen Så fik vi et møde med lederen på Vestervang, og det var rigtig godt. Vi gik ret trygge fra det møde. Far til fraflyttet datter IKKE PÅ MIT BARNS BEKOST- NING Den dag, vi mødte op ude på Søndervang var det som en dag ud af Morten Korch. Og da min datter blev præsenteret i klassen ville de alle sammen gerne være den, der skulle vise hende rundt. Det var en helt anden kultur. Man vil hinanden det bedste. På Vestervang vil alle hinanden det værste. Far til fraflyttet datter Lægger pres på skolen Opsøger og undersøger andre skoler Er meget ked af det Jeg ville ikke betale prisen i form af min datters selvværd for et eller andet integrationsprojekt. Mor til fraflyttet datter DET SKAL (NOK) GÅ! Oplever søde lærere Oplever god forældrekontakt Oplever mindre problemer og integrationsudfordringer Der var selvfølgelig sådan nogle små ting med halalkød og at det altid var de samme fire forældre, der stod for det sociale, men det fungerede. Far til fraflyttet datter DET GÅR IKKE Pludselig eksploderer det Oplever konflikter både mellem børn og mellem forældre Oplever lærere, der ikke håndterer konflikter På tre måneder gik der tre elever ud. Inden gik det egentlig ok, men pludselig lå det hele i ruiner. Mor til fraflyttet lærer 27

28 Det skal (nok) gå!! På rejsens fjerde skridt er børnene startet på skolen, og familierne oplever søde og kompetente lærere og god forældrekontakt. Klasserne beskrives som relativt harmoniske og velfungerende i børnenes første år på skolen. Forældrene tænker, at det nok skal gå og at de har taget det rigtige valg.! Familierne oplever dog, at skolen har mindre problemer, og at der er nogle integrationsudfordringer, men ikke i et omfang, der gør at de alvorligt overvejer at barnet skal flytte skole. Ikke mindst fordi forældrene har den holdning, at det skal gå! Det skal kunne lade sig gøre at have en velfungerende folkeskoleklasse med børn fra forskellige kulturer og sociale lag. Der var selvfølgelig nogle små ting med halalkød, og at det altid var de samme fire forældre, der stod for det sociale. Men det fungerede (far til fraflyttet datter) Min søns klasse var god. Det var også en god forældregruppe. Selve klassen indtil det blev skidt, kan jeg ikke sige noget dårligt om. I den første årrække fra 0. til 3. klasse var det meget harmonisk. Alle snakkede sammen (mor til fraflyttet søn) Alle holdt fødselsdag og var gode til at deltage i de sociale arrangementer. Vi gjorde faktisk det, at hvis nogen ikke kunne deltage, fordi deres forældre skulle noget, så tog vi hinandens børn med (mor til fraflyttet datter) HVOR SKAL MIT BARN GÅ? Flytter til kommunen Hører om skolens dårlige ry med indvandrere og manglende problemløsning Vestervang-skolen? Det er der, hvor der går mange indvandrere og der bliver solgt stoffer lige uden for skolen. Mor til fraflyttet søn Undersøger skolen TÆNK, AT DET KAN VÆRE SÅ GODT! Oplever en helt anden stemning på den nye skole Oplever at børnene hilser på hinanden og lærerne tager godt imod Oplever en højere undervisningsstandarden og informationsniveau SKAL VI GØRE DET? VI GØR DET! Taler med andre forældre Vil gerne vælge folkeskolen også af idealistiske årsager Vi har valgt at bo i Glostrup, og der er jo del tosprogede og det vidste vi jo godt, da vi flyttede hertil. Mor til fraflyttet datter Får et møde i stand med skoleleder og lærere Får et positivt indtryk af skolen Så fik vi et møde med lederen på Vestervang, og det var rigtig godt. Vi gik ret trygge fra det møde. Far til fraflyttet datter IKKE PÅ MIT BARNS BEKOST- NING Den dag, vi mødte op ude på Søndervang var det som en dag ud af Morten Korch. Og da min datter blev præsenteret i klassen ville de alle sammen gerne være den, der skulle vise hende rundt. Det var en helt anden kultur. Man vil hinanden det bedste. På Vestervang vil alle hinanden det værste. Far til fraflyttet datter Lægger pres på skolen Opsøger og undersøger andre skoler Er meget ked af det Jeg ville ikke betale prisen i form af min datters selvværd for et eller andet integrationsprojekt. Mor til fraflyttet datter DET SKAL (NOK) GÅ! Oplever søde lærere Oplever god forældrekontakt Oplever mindre problemer og integrationsudfordringer Der var selvfølgelig sådan nogle små ting med halalkød og at det altid var de samme fire forældre, der stod for det sociale, men det fungerede. Far til fraflyttet datter DET GÅR IKKE Pludselig eksploderer det Oplever konflikter både mellem børn og mellem forældre Oplever lærere, der ikke håndterer konflikter På tre måneder gik der tre elever ud. Inden gik det egentlig ok, men pludselig lå det hele i ruiner. Mor til fraflyttet lærer 28

29 Det går ikke! På dette stadie i rejsen sker der det, at de små problemer og udfordringer, der har været der fra starten vokser sig store og forældrene oplever, at det hele pludselig eksploderer.! Der kan ikke peges på én bestemt faktor, der forårsager eksplosionen. Der er derimod tale om et sammensurium af forskellige dårlige oplevelser: Forældrene oplever konflikter både mellem børn og mellem forældre- og de oplever lærere, der ikke håndterer konflikterne, og som ikke informerer om klassens problemer, hvilket gør det vanskeligere for forældrene selv at tage hånd om problemerne.! Forældrene bliver frustrerede over situationen, og den manglende konfliktløsning betyder i sidste ende, at forældrene bliver desperate. Så startede min datter på mellemtrinnet, og så blev det værre. De nye lærere var meget uengagerede og ligeglade. Vi vidste ikke, hvad der foregik. Der var ingen årsplaner. Kommunikationen til forældrene var meget mangelfuld. (mor til fraflyttet datter) Jeg oplevede konflikter på konflikter. Skænderier mellem eleverne indbyrdes og mellem lærerne. Forældre, der kom over og stod og råbte og skreg af lærerne. Og forældre indbyrdes, der var oppe at skændes. Det var forfærdeligt. (mor til fraflyttet datter) "På tre måneder gik der tre elever ud. Inden gik det egentlig ok, men pludselig lå det hele i ruiner" (mor til fraflyttet datter) HVOR SKAL MIT BARN GÅ? Flytter til kommunen Hører om skolens dårlige ry med indvandrere og manglende problemløsning Vestervang-skolen? Det er der, hvor der går mange indvandrere og der bliver solgt stoffer lige uden for skolen. Mor til fraflyttet søn Undersøger skolen TÆNK, AT DET KAN VÆRE SÅ GODT! Oplever en helt anden stemning på den nye skole Oplever at børnene hilser på hinanden og lærerne tager godt imod Oplever en højere undervisningsstandarden og informationsniveau SKAL VI GØRE DET? VI GØR DET! Taler med andre forældre Vil gerne vælge folkeskolen også af idealistiske årsager Vi har valgt at bo i Glostrup, og der er jo del tosprogede og det vidste vi jo godt, da vi flyttede hertil. Mor til fraflyttet datter Får et møde i stand med skoleleder og lærere Får et positivt indtryk af skolen Så fik vi et møde med lederen på Vestervang, og det var rigtig godt. Vi gik ret trygge fra det møde. Far til fraflyttet datter IKKE PÅ MIT BARNS BEKOST- NING Den dag, vi mødte op ude på Søndervang var det som en dag ud af Morten Korch. Og da min datter blev præsenteret i klassen ville de alle sammen gerne være den, der skulle vise hende rundt. Det var en helt anden kultur. Man vil hinanden det bedste. På Vestervang vil alle hinanden det værste. Far til fraflyttet datter Lægger pres på skolen Opsøger og undersøger andre skoler Er meget ked af det Jeg ville ikke betale prisen i form af min datters selvværd for et eller andet integrationsprojekt. Mor til fraflyttet datter DET SKAL (NOK) GÅ! Oplever søde lærere Oplever god forældrekontakt Oplever mindre problemer og integrationsudfordringer Der var selvfølgelig sådan nogle små ting med halalkød og at det altid var de samme fire forældre, der stod for det sociale, men det fungerede. Far til fraflyttet datter DET GÅR IKKE Pludselig eksploderer det Oplever konflikter både mellem børn og mellem forældre Oplever lærere, der ikke håndterer konflikter På tre måneder gik der tre elever ud. Inden gik det egentlig ok, men pludselig lå det hele i ruiner. Mor til fraflyttet lærer 29

30 Ikke på mit barns bekostning!! På dette stadie beslutter forældrene, at de er nødt til at handle. Problemerne er blevet så voldsomme, at det går for meget ud over barnet. Forældrene vil ikke længere lade deres gode intentioner i forhold til at bruge den lokale folkeskole udfolde sig på deres barns bekostning.! Forældrene lægger pres på Vestervang i forhold til, at de skal handle. De begynder samtidig at opsøge og undersøge andre skoler.! Flere af familierne beskriver den dominerende følelse på dette stadie som tristhed. Det er et kæmpe nederlag at måtte erkende, at problemerne ikke kan løses, og både børn og forældre er meget kede af det. I sidste ende flytter forældrene barnet til en anden skole. "Jeg ville ikke betale prisen i form af min datters selvværd for et eller andet integrationsprojekt" (mor til fraflyttet datter) Jeg tænkte bare, at det ikke var rimeligt, at min datter skulle have den hverdag. Hvis vi andre havde det sådan på vores job, ville vi jo gå fuldstændig ned. Jeg havde mange tudesamtaler med ledelsen og også nogle møder. Jeg var ked af det hele tiden (mor til fraflyttet datter) Jeg kiggede på skolernes hjemmesider, hvor man kan se elevtal, og jeg kunne se, der var en reel mulighed på Søndervang. Så tog jeg kontakt til skolelederen, men vi fik bare at vide, at der var fyldt i klasserne. Så begyndte vi at kigge efter privatskoler og skoler i andre kommuner" (mor til fraflyttet datter) HVOR SKAL MIT BARN GÅ? Flytter til kommunen Hører om skolens dårlige ry med indvandrere og manglende problemløsning Vestervang-skolen? Det er der, hvor der går mange indvandrere og der bliver solgt stoffer lige uden for skolen. Mor til fraflyttet søn Undersøger skolen TÆNK, AT DET KAN VÆRE SÅ GODT! Oplever en helt anden stemning på den nye skole Oplever at børnene hilser på hinanden og lærerne tager godt imod Oplever en højere undervisningsstandarden og informationsniveau SKAL VI GØRE DET? VI GØR DET! Taler med andre forældre Vil gerne vælge folkeskolen også af idealistiske årsager Vi har valgt at bo i Glostrup, og der er jo del tosprogede og det vidste vi jo godt, da vi flyttede hertil. Mor til fraflyttet datter Får et møde i stand med skoleleder og lærere Får et positivt indtryk af skolen Så fik vi et møde med lederen på Vestervang, og det var rigtig godt. Vi gik ret trygge fra det møde. Far til fraflyttet datter IKKE PÅ MIT BARNS BEKOST- NING Den dag, vi mødte op ude på Søndervang var det som en dag ud af Morten Korch. Og da min datter blev præsenteret i klassen ville de alle sammen gerne være den, der skulle vise hende rundt. Det var en helt anden kultur. Man vil hinanden det bedste. På Vestervang vil alle hinanden det værste. Far til fraflyttet datter Lægger pres på skolen Opsøger og undersøger andre skoler Er meget ked af det Jeg ville ikke betale prisen i form af min datters selvværd for et eller andet integrationsprojekt. Mor til fraflyttet datter DET SKAL (NOK) GÅ! Oplever søde lærere Oplever god forældrekontakt Oplever mindre problemer og integrationsudfordringer Der var selvfølgelig sådan nogle små ting med halalkød og at det altid var de samme fire forældre, der stod for det sociale, men det fungerede. Far til fraflyttet datter DET GÅR IKKE Pludselig eksploderer det Oplever konflikter både mellem børn og mellem forældre Oplever lærere, der ikke håndterer konflikter På tre måneder gik der tre elever ud. Inden gik det egentlig ok, men pludselig lå det hele i ruiner. Mor til fraflyttet lærer 30

31 Tænk, at det kan være så godt!! Nu er barnet kommet på en anden skole, og familierne oplever her en helt anden stemning. Børnene hilser på hinanden, når de mødes, og lærerne tager godt imod barnet i den nye klasse. Forældrene beskriver, at de oplever en højere undervisningsstandard og et bedre informationsniveau både når der er konflikter, og når der ikke er.! Der opstår en feedback-effekt til rejsens første stadie: Ved rejsens slutning bliver familierne meget opmærksomme på, at der er en stor kontrast mellem den nye skole og Vestervang. Den historie fortæller de videre, hvilket påvirker Vestervangs ry og dermed de potentielle brugere, som befinder sig på rejsens første stadie. Den dag, vi mødte op ude på Søndervang var det som en dag ud af Morten Korch. Og da min datter blev præsenteret i klassen ville de alle sammen gerne være den, der skulle vise hende rundt. Det var en helt anden kultur. Man vil hinanden det bedste. På Vestervang vil alle hinanden det værste (far til fraflyttet datter) Jeg har ikke fortrudt, at vi flyttede hende ét sekund. Den nye skole er meget mere velfungerende. De stiller også krav til forældrene vi skal både gøre rent og komme til sociale ting. (far til fraflyttet datter) "Den nye klasselærer kom første dag på klasseværelset og tog imod hende og han virkede god og rolig. Et par dage efter hun startede, blev jeg ringet op af dansklæreren som spurgte ind til, hvorfor hun skiftede. Hun informerede om sit syn på klassen og det arbejde, hun var i gang med. Der var planer for, hvad de skulle lave og et helt andet fagligt niveau både i dansk og matematik. Jeg følte mig tryg ved at aflevere hende der, og vi oplevede hurtigt en pige, som havde en masse legeaftaler. Det havde hun slet ikke på Vestervang, hvor hun lukkede sig helt inde" (mor til fraflyttet datter) HVOR SKAL MIT BARN GÅ? Flytter til kommunen Hører om skolens dårlige ry med indvandrere og manglende problemløsning Vestervang-skolen? Det er der, hvor der går mange indvandrere og der bliver solgt stoffer lige uden for skolen. Mor til fraflyttet søn Undersøger skolen TÆNK, AT DET KAN VÆRE SÅ GODT! Oplever en helt anden stemning på den nye skole Oplever at børnene hilser på hinanden og lærerne tager godt imod Oplever en højere undervisningsstandarden og informationsniveau SKAL VI GØRE DET? VI GØR DET! Taler med andre forældre Vil gerne vælge folkeskolen også af idealistiske årsager Vi har valgt at bo i Glostrup, og der er jo del tosprogede og det vidste vi jo godt, da vi flyttede hertil. Mor til fraflyttet datter Får et møde i stand med skoleleder og lærere Får et positivt indtryk af skolen Så fik vi et møde med lederen på Vestervang, og det var rigtig godt. Vi gik ret trygge fra det møde. Far til fraflyttet datter IKKE PÅ MIT BARNS BEKOST- NING Den dag, vi mødte op ude på Søndervang var det som en dag ud af Morten Korch. Og da min datter blev præsenteret i klassen ville de alle sammen gerne være den, der skulle vise hende rundt. Det var en helt anden kultur. Man vil hinanden det bedste. På Vestervang vil alle hinanden det værste. Far til fraflyttet datter Lægger pres på skolen Opsøger og undersøger andre skoler Er meget ked af det Jeg ville ikke betale prisen i form af min datters selvværd for et eller andet integrationsprojekt. Mor til fraflyttet datter DET SKAL (NOK) GÅ! Oplever søde lærere Oplever god forældrekontakt Oplever mindre problemer og integrationsudfordringer Der var selvfølgelig sådan nogle små ting med halalkød og at det altid var de samme fire forældre, der stod for det sociale, men det fungerede. Far til fraflyttet datter DET GÅR IKKE Pludselig eksploderer det Oplever konflikter både mellem børn og mellem forældre Oplever lærere, der ikke håndterer konflikter På tre måneder gik der tre elever ud. Inden gik det egentlig ok, men pludselig lå det hele i ruiner. Mor til fraflyttet lærer 31

32 Forældrenes behov vs. forældrenes oplevelser 32

33 Forældrenes behov vs. forældrenes oplevelser! I interviewene med forældrene har vi bl.a. haft fokus på at afdække, hvad forældrene beskriver som de vigtigste behov relateret til deres børns skolegang.! Forældrenes behov kan sættes op i en behovspyramide, hvor de vigtigste behov er placeret nederst i pyramiden, og de mindre vigtige er placeret i toppen. Behovene længere oppe i pyramiden, får først lov at fylde noget i forældrenes bevidsthed, når de mere basale behov i pyramidens bund er opfyldt. Og samtidig er det, når behovene i bunden af pyramiden ikke bliver opfyldt, at forældrene overvejer og vælger at flytte deres barn til en anden skole.! I modellen på næste side har vi beskrevet de behov, som forældrene har for at have det godt med, at deres barn går på Vestervangskolen. I bunden af modellen har vi beskrevet, hvordan forældrene i dag oplever situationen på Vestervang. 33

34 Forældrenes behov vs. forældrenes oplevelser FORÆLDRENES BEHOV FORÆLDRENES OPLEVELSER 34

35 Forældrenes behov vs. forældrenes oplevelser! Som det fremgår af modellen på foregående side, giver forældrene udtryk for, at deres mest grundlæggende behov handler om, at barnet har det godt. Det kræver, at der ikke er mobning, at konflikter bliver håndteret, og at lærerne behandler børnene ordentligt. Midterst i pyramiden er barnets læring og faglighed placeret. Det behov bliver mødt, hvis der er gode undervisningsmaterialer og mulighed for differentieret undervisning. Øverst i pyramiden er undervisningsrammerne placeret, herunder at skolen har gode fysiske rammer og faciliteter.! Hvis vi ser på hvordan de deltagende forældre oplever situationen på Vestervang i dag, så er behovspyramiden vendt om, så de behov, der er mindst vigtige i højest grad bliver indfriet på Vestervang mens de behov, der er mest vigtige ikke i tilstrækkelig grad bliver opfyldt. Forældrene har således en god opfattelse af rammerne på skolen mens de oplever, at deres børn i længere eller kortere perioder ikke trives på skolen.! Nedenfor gennemgår vi hvert af de tre trin i behovspyramiden med fokus på, hvad forældrene oplever i dag. 35

36 Behov: Mit barn har det godt! Særlig de fraflyttede børn og deres forældre beskriver en hverdag på Vestervang, der var præget af massiv mobning og mange konflikter eleverne imellem. Samtidig oplevede de, at når konflikterne nåede et vist niveau, holdt lærere og ledelse op med at forsøge at håndtere dem, hvilket forværrede situationen og resulteret i et klassemiljø uden gensidig forståelse og respekt både eleverne imellem og mellem lærere og elever. Blandt de tilbageværende forældre er der også en generel oplevelse af, at børnene har længere eller kortere perioder, hvor de ikke trives på Vestervang og at konflikterne ikke bliver håndteret godt nok. Når vores datter kom hjem fra skole, havde hun aldrig lektier for, fordi hun lavede dem i frikvartererne for at undgå konflikterne. Det er jo ikke helt sådan, skoledagen skal bygges op. Det sociale er en stor del af folkeskolen. (mor til fraflyttet datter). Der var bare ikke rart at være i klassen. Alle var uvenner, og lærerne gjorde ikke noget ved det. Jeg fik lov at blive hjemme og var hjemme 2-3 uger. (fraflyttet pige) I de uger, hun ikke var i skole, holdt jeg fri sammen med hende for at prøve at få hende til at være glad igen. (mor til fraflyttet datter) Der var 7-8 måneder, hvor min søn slæbte sig over i skolen. Nogle dage kom han ikke. Nogle dage kom han, men gik igen pga. mobning. Det er selvfølgelig forkert af ham at gå, men hvad skal man gøre når læreren ikke gør noget? (mor til fraflyttet søn) 36

37 Behov: Mit barn lærer noget! Forældrene i undersøgelsen har lidt varierende oplevelser af den faglige kvalitet på Vestervang, men de er alle bevidste om, at Vestervang har en god placering i forhold til karaktergennemsnit på kommunens folkeskoler, hvilket opleves som positivt, men ikke nødvendigvis helt dækkende og retvisende i forhold til deres egne oplevelser af det faglige niveau på skolen generelt. Særligt fremhæver flere forældre, at de ønsker mere differentieret undervisning og opdaterede undervisningsmaterialer.! Forældrene til bogligt svagere børn har en mere positiv oplevelse af den faglige kvalitet end forældre til bogligt stærke børn. Undersøgelsen tegner således et billede af, at Vestervang er bedre til at fange børnene i bunden af klassen ved at give dem ekstra hjælp, mens børnene i klassens top ikke tilgodeses, når undervisningen bliver planlagt og udført. "Jeg synes, at undervisningen har været af rimelig høj kvalitet. Vores søn var ikke ret god til at læse, og så fik han ekstra læsehjælp. Og det hjalp rigtig meget" (mor til tilbageværende søn) "Vi har oplevet en ret svingende faglighed. F.eks. at vores datter fik en danskbog, der var beregnet til 2 klassetrin under ham" (mor til fraflyttet datter) 37

Bilag 6: Transskription af interview med Laura

Bilag 6: Transskription af interview med Laura Bilag 6: Transskription af interview med Laura Interviewet indledes med, at der oplyses om, hvad projektet handler om i grove træk, anonymitet, at Laura til enhver tid kan sige, hvis der er spørgsmål,

Læs mere

Evalueringsrapport. Fleksible åbningstider i dagplejen

Evalueringsrapport. Fleksible åbningstider i dagplejen Evalueringsrapport Fleksible åbningstider i dagplejen Indholdsfortegnelse Resume... 3 Indledning og baggrund... 3 Metodisk tilgang... 3 Resultater... 3 Kendskab til ordningen om fleksible åbningstider

Læs mere

NGG Nordsjællands Grundskole og Gymnasium. Kortlægning og analyse af faktorer for valg af gymnasium blandt 9. og 10. klasses elever og deres forældre

NGG Nordsjællands Grundskole og Gymnasium. Kortlægning og analyse af faktorer for valg af gymnasium blandt 9. og 10. klasses elever og deres forældre NGG Nordsjællands Grundskole og Gymnasium Kortlægning og analyse af faktorer for valg af gymnasium blandt 9. og 10. klasses elever og deres forældre 1. Indledende kommentarer. Nordsjællands Grundskole

Læs mere

Det svære liv i en sportstaske

Det svære liv i en sportstaske Det svære liv i en sportstaske Konference: "Når man skal dele ansvaret for et barn Christiansborg, den 31. marts 2011 Formand Peter Albæk, Børns Vilkår Hvordan deler man et barn? Svært at bo to steder

Læs mere

Bilag 3: Elevinterview 2 Informant: Elev 2 (E2) Interviewer: Louise (LO) Interviewer 2: Line (LI) Tid: 10:45

Bilag 3: Elevinterview 2 Informant: Elev 2 (E2) Interviewer: Louise (LO) Interviewer 2: Line (LI) Tid: 10:45 Bilag 3: Elevinterview 2 Informant: Elev 2 (E2) Interviewer: Louise (LO) Interviewer 2: Line (LI) Tid: 10:45 LO: Det er egentlig bare en udbygning af de spørgsmål, der var på spørgeskemaet. Det er bare

Læs mere

Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013

Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013 Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013 1.0 INDLEDNING 2 2.0 DET SOCIALE UNDERVISNINGSMILJØ 2 2.1 MOBNING 2 2.2 LÆRER/ELEV-FORHOLDET 4 2.3 ELEVERNES SOCIALE VELBEFINDENDE PÅ SKOLEN

Læs mere

Forældreperspektiv på Folkeskolereformen

Forældreperspektiv på Folkeskolereformen Forældreperspektiv på Folkeskolereformen Oplæg v/ personalemøde på Hareskov Skole d. 23. januar 2014 Tak fordi jeg måtte komme jeg har glædet mig rigtig meget til at få mulighed for at stå her i dag. Det

Læs mere

har kontakt til de andre elever fra efterskolen, og hvilke minder de har fra efterskoletiden?

har kontakt til de andre elever fra efterskolen, og hvilke minder de har fra efterskoletiden? Notat Til Efterskoleforeningen Fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Tilbageblik på efterskoleopholdet Indledning I dette notat beskriver EVA hvordan et efterskoleophold kan påvirke unge med flygtninge-,

Læs mere

BØRNEINDBLIK 6/14 STRESSEDE FORÆLDRE SKÆLDER UD OG RÅBER

BØRNEINDBLIK 6/14 STRESSEDE FORÆLDRE SKÆLDER UD OG RÅBER BØRNEINDBLIK 6/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 6/2014 1. ÅRGANG 15. SEPTEMBER 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES SYN PÅ FORÆLDRE STRESSEDE FORÆLDRE SKÆLDER UD OG RÅBER Mange 13-årige oplever stressede forældre,

Læs mere

Gæste-dagplejen D a g p lejen Odder Ko Brugerundersøgelse 2006

Gæste-dagplejen D a g p lejen Odder Ko Brugerundersøgelse 2006 Gæste-dagplejen Dagplejen Odder Kommune Brugerundersøgelse 2006 Undersøgelsen af gæstedagplejeordningen er sat i gang på initiativ af bestyrelsen Odder Kommunale Dagpleje og er udarbejdet i samarbejde

Læs mere

Det udviklende samvær Men hvorvidt børn udvikler deres potentialer afhænger i høj grad af, hvordan forældrenes samvær med børnene er.

Det udviklende samvær Men hvorvidt børn udvikler deres potentialer afhænger i høj grad af, hvordan forældrenes samvær med børnene er. Også lærere har brug for anerkendelse (Jens Andersen) For et par måneder siden var jeg sammen med min lillebrors søn, Tobias. Han går i 9. klasse og afslutter nu sin grundskole. Vi kom til at snakke om

Læs mere

Børnehave i Changzhou, Kina

Børnehave i Changzhou, Kina Nicolai Hjortnæs Madsen PS11315 Nicolaimadsen88@live.dk 3. Praktik 1. September 2014 23. Januar 2015 Institutionens navn: Soong Ching Ling International Kindergarten. Det er en børnehave med aldersgruppen

Læs mere

Evaluering af Århus Kommunes model for henvisning af skolebegyndere med dansk som andetsprog

Evaluering af Århus Kommunes model for henvisning af skolebegyndere med dansk som andetsprog 11. maj 2010 Evaluering af Århus Kommunes model for henvisning af skolebegyndere med dansk som andetsprog Århus Kommune har siden 2006 henvist skolebegyndere med dansk som andetsprog og med et ikke uvæsentligt

Læs mere

Interview gruppe 2. Tema 1- Hvordan er det at gå i skole generelt?

Interview gruppe 2. Tema 1- Hvordan er det at gå i skole generelt? Interview gruppe 2 Interviewperson 1: Hvad hedder i? Eleverne: Anna, Fatima, Lukas Interviewperson 1: Hvor gamle er i? Eleverne: 15, 16, 15. Interviewperson 1: Jeg ved ikke hvor meget i lige har hørt,

Læs mere

Tør du tale om det? Midtvejsmåling

Tør du tale om det? Midtvejsmåling Tør du tale om det? Midtvejsmåling marts 2016 Indhold Indledning... 3 Om projektet... 3 Grænser... 4 Bryde voldens tabu... 6 Voldsdefinition... 7 Voldsforståelse... 8 Hjælpeadfærd... 10 Elevers syn på

Læs mere

Interview med drengene

Interview med drengene Interview med drengene Interviewer: Julie = J og Michelle = M. Interviewpersoner: Christian = C og Lasse = L. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 J: Hvad er det I

Læs mere

Undervisningsmiljøvurdering

Undervisningsmiljøvurdering Undervisningsmiljøvurdering 2014 Rejsby Europæiske Efterskole november 2014 1 Undervisningsmiljøvurdering November 2014 Beskrivelse af processen for indsamling af data I uge 39-40 har vi gennemført den

Læs mere

Uanmeldt tilsyn. Udfyldes af konsulenten

Uanmeldt tilsyn. Udfyldes af konsulenten Uanmeldt tilsyn Udfyldes af konsulenten Institution Marthagården Status (selvejende/kommunal/privat) Selvejende Adresse Peter Bangs Vej 12 Leder Ingrid Fuglseth Jensen Normerede pladser 0-3 år Normeret

Læs mere

Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09

Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09 Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09 Af cand pæd psych Lisbeth Lenchler-Hübertz og familierådgiver Lene Bagger Vi har gennem mange års arbejde mødt rigtig mange skilsmissebørn,

Læs mere

TIPS TIL SAMARBEJDET OM SAMTALEGUIDEN

TIPS TIL SAMARBEJDET OM SAMTALEGUIDEN Samtaleguiden 36 Samtaleguiden er lavet primært til unge, der ryger hash. Som vejleder, mentor m.fl. kan du bruge Samtaleguiden som et fælles udgangspunkt i samtalen med den unge. Du kan dog også blot

Læs mere

Tæt forældresamarbejde gavner undervisning og fritid

Tæt forældresamarbejde gavner undervisning og fritid Tæt forældresamarbejde gavner undervisning og fritid Af Orla Nielsen i samtale med Lena Isager I flere klasser på Beder skole støtter forældrene op om skole-hjemsamarbejdet og deltager i traditionsrige

Læs mere

Vejen til Noah og overdragelsen af ham!

Vejen til Noah og overdragelsen af ham! Charlotte S. Sistrup, eneadoptant og mor til Noah Truong fra Vietnam fortæller sin historie Vejen til Noah og overdragelsen af ham! Den 29. august 2004 sendte jeg ansøgningspapirerne af sted til adoptionsafsnittet,

Læs mere

HAR DU HAFT EN GOD DAG I SKOLEN?

HAR DU HAFT EN GOD DAG I SKOLEN? HAR DU HAFT EN GOD DAG I SKOLEN? HAR DU HAFT EN GOD DAG I SKOLEN? Det har du nemlig lov til Ved du, at der er en lov, der handler om, hvordan du har det i skolen? Det er der, og den hedder Undervisningsmiljøloven.

Læs mere

Forældretilfredshed 2016

Forældretilfredshed 2016 Forældretilfredshed 016 Antal svar: 5, svarprocent: 79% INFORMATION OM UNDERSØGELSEN Forældretilfredshed 016 er et samarbejde mellem Daginstitutionernes Lands-Organisation (DLO) og konsulentvirksomheden

Læs mere

Bilag 6. Transskription af interview med Emil

Bilag 6. Transskription af interview med Emil Bilag 6 Transskription af interview med Emil Alder? 18 år gammel Hvilket klassetrin? Jeg går i 2.g Dig med tre ord? Engageret målrettet, det ved jeg ikke hvad det tredje skulle være. Pligtopfyldende? Hvad

Læs mere

Navn, klasse. Skriftlig dansk. Antal ark i alt: 5. Rekruttering

Navn, klasse. Skriftlig dansk. Antal ark i alt: 5. Rekruttering Rekruttering Sammenhold er en stor del livet. Om det er i et kollektiv eller i forsvaret, om det er der hjemme eller på arbejdet, fungerer det bedst, hvis der er et godt sammenhold. Allerede som barn lærer

Læs mere

Forældretilfredshed 2015

Forældretilfredshed 2015 Antal svar: 23, svarprocent: 77% INFORMATION OM UNDERSØGELSEN Forældretilfredshed 2015 er et samarbejde mellem Daginstitutionernes Lands-Organisation (DLO) og konsulentvirksomheden SURVIO. Formålet er

Læs mere

Resultatrapport Fremtidsskolen 2011

Resultatrapport Fremtidsskolen 2011 Resultatrapport Fremtidsskolen 2011 X-købing Kommune Sådan burde skolerne offentliggøre deres resultater Denne resultatrapport afspejler ikke virkeligheden. Fremtidsskolen er ikke nogen virkelig skole,

Læs mere

Bilag 6. - Interview med Mikkel 28 år, d. 28 april 2016

Bilag 6. - Interview med Mikkel 28 år, d. 28 april 2016 Bilag 6. - Interview med Mikkel 28 år, d. 28 april 16 5 Interviewperson (Mikkel): M Interviewer (Sofie): I Korte pauser: Fysiske handlinger: () Relevante fysiske træk: [] I: Hvad vægter du højt for, at

Læs mere

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING Faglige input produceret af og for partnerne i Lev Vel, delprojekt Forebyggende Ældre, sundhed og Forfatter: Af Julie Bønnelycke, videnskabelig assistent, Center

Læs mere

RARRT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust

RARRT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust AT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust Når det handler om at lykkes i livet, peger mange undersøgelser i samme retning: obuste børn, der har selvkontrol, er vedholdende og fokuserede, klarer

Læs mere

Bilag 4 Pædagog interview Interviewspørgsmål 5.1 Interviewsvar 5.1 Interviewspørgsmål 5.2 Interviewsvar 5.2 Interviewspørgsmål 5.3 Interviewsvar 5.

Bilag 4 Pædagog interview Interviewspørgsmål 5.1 Interviewsvar 5.1 Interviewspørgsmål 5.2 Interviewsvar 5.2 Interviewspørgsmål 5.3 Interviewsvar 5. Bilag 4 Pædagog interview Interviewspørgsmål 5.1: Hvad er arbejdsetik for dig? Interviewsvar 5.1: Jamen altså.. Etik så tænker jeg jo gerne i forhold til, ikke i forhold til personlig pleje, men i forhold

Læs mere

85 svar. Tilhørsforhold (85 svar) Trivsel. Er du glad for at gå på Gylling Efterskole? (12 svar) Har du nære venner på efterskolen?

85 svar. Tilhørsforhold (85 svar) Trivsel. Er du glad for at gå på Gylling Efterskole? (12 svar) Har du nære venner på efterskolen? 85 svar Accepterer svar Tilhørsforhold (85 svar) 69,4% Er du nuværende elev på Gylling Efterskole? Er du tidligere elev på Gylling Efterskole? Er du forældre til en nuværende eller tidligere elev på Gylling

Læs mere

Behovsanalyse omkring ældre og ensomhed

Behovsanalyse omkring ældre og ensomhed Behovsanalyse omkring ældre og ensomhed Esbjerg Kommune 2015 1 Indhold Indledning... 3 Hvad betyder det at være ensom?... 3 Omfang af ensomhed... 4 Baggrund for behovsanalysen... 4 Risikofaktorer der kan

Læs mere

LEVUK Trivselsundersøgelse og APV. 20. juni 2013

LEVUK Trivselsundersøgelse og APV. 20. juni 2013 LEVUK Trivselsundersøgelse og APV 20. juni 2013 Indholdsfortegnelse 1. Intro... 3 2. De seks guldkorn... 3 De 6 guldkorn... 3 3. Trivsel og det psykiske arbejdsmiljø på LEVUK... 5 Teknik i den gennemførte

Læs mere

Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken

Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken BILAG H Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken Informanten var udvalgt af Sidesporets leder. Interviewet blev afholdt af afhandlingens forfattere. Interview gennemført d. 24.09.2015

Læs mere

Undervisningsvejledning 0.-2. klasse

Undervisningsvejledning 0.-2. klasse Undervisningsvejledning 0.-2. klasse I forbindelse med den årlige trivselsdag har jeres skole tilmeldt sig Call me og Red Barnets kampagne Min skole Min ven. Det betyder, at hver klasse på skolen skal

Læs mere

Bilag 10. Side 1 af 8

Bilag 10. Side 1 af 8 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52 53 Transskribering af interview m. medarbejder 6, 17.april

Læs mere

Indhold Målgruppe 5 Din betydning som træner Mål 5 Spørg ind Hvad skal vi lære om? Forældrenes betydning Viden børn, trivsel og fodbold

Indhold Målgruppe 5 Din betydning som træner Mål 5 Spørg ind Hvad skal vi lære om? Forældrenes betydning Viden børn, trivsel og fodbold TRÆNERHÆFTE 1 Målgruppe 5 Indhold Mål 5 Hvad skal vi lære om? 6 Viden børn, trivsel og fodbold 8 Børn, trivsel og fodbold 11 Refleksion noter 12 Samspil og sammenhæng 13 Refleksion noter 14 Din betydning

Læs mere

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent Undersøgelse: Undersøgelse af undervisningsmiljø FLE 08/09 Hold: 8. kl, 9.a, 9.b, 10.a, 10.b Køn: M, K Resultater i antal og procent Rammer 2 Synes du, at følgende forhold i klassen er i orden eller ikke

Læs mere

PAU-elev Afsluttende evaluering af praktikken

PAU-elev Afsluttende evaluering af praktikken PAU-elev Afsluttende evaluering af praktikken Praktik i afd.: Sirius. Praktikperiode: 1. praktikperiode. Generelt: 1. 2. 3. 4. 5. Hvordan har jeg oplevet mit første besøg i afdelingen før praktikstart?

Læs mere

Evaluering af Projekt SOFIE. en social indsats for udsatte boligområder i Esbjerg

Evaluering af Projekt SOFIE. en social indsats for udsatte boligområder i Esbjerg 2015 Evaluering af Projekt SOFIE en social indsats for udsatte boligområder i Esbjerg Indhold 1.0 Resume... 3 2.0 Indledning... 7 2.1 Baggrund... 7 2.2 Om Projekt SOFIE... 7 2.2.1 Projekt SOFIE's organisation...

Læs mere

ADOPTIVBARN BIOLOGISKE FORÆLDRE ADOPTIVFORÆLDRE

ADOPTIVBARN BIOLOGISKE FORÆLDRE ADOPTIVFORÆLDRE ADOPTIVBARN BIOLOGISKE FORÆLDRE ADOPTIVFORÆLDRE Baggrund Processen med at lave filmen: Grader af Åbenhed i Adoption - 2 mødre & 2 fædre Erfaringer med at lave filmen for Ankestyrelsen Adoption, Tilgængelighed

Læs mere

Når uenighed gør stærk

Når uenighed gør stærk Når uenighed gør stærk Om samarbejdet mellem forældre og pædagoger Af Kurt Rasmussen Dorte er irriteret. Ikke voldsomt, men alligevel så meget, at det tager lidt energi og opmærksomhed fra arbejdsglæden.

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE BORGERENS MØDE MED REHABILITERINGSTEAMET LEJRE KOMMUNE 2014

BRUGERUNDERSØGELSE BORGERENS MØDE MED REHABILITERINGSTEAMET LEJRE KOMMUNE 2014 BRUGERUNDERSØGELSE BORGERENS MØDE MED REHABILITERINGSTEAMET LEJRE KOMMUNE 2014 1 Om rapporten Denne rapport præsenterer resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt de borgere, der i perioden den 1.

Læs mere

UndervisningsMiljøVurdering

UndervisningsMiljøVurdering K i r k e H y l l i n g e s k o l e Bygaden 51, 4070 Kirke Hyllinge, tlf. 46 43 35 35, fax 46 43 35 20, mobil 24 48 45 56/20 48 26 23, www.krhskole.dk, krhskole@bramsnaes.dk Den 11. januar 2005 UndervisningsMiljøVurdering

Læs mere

Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du

Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du får en bedre, mere støttende relation til dig selv. Faktisk vil jeg vise dig hvordan du bliver venner med dig selv, og især med den indre kritiske

Læs mere

Pædagogisk Vejleder- og Værestedsteam 2016. Brugertilfredshedsundersøgelse af Den Gule Dør i Køge Kommune

Pædagogisk Vejleder- og Værestedsteam 2016. Brugertilfredshedsundersøgelse af Den Gule Dør i Køge Kommune Pædagogisk Vejleder- og Værestedsteam 2016 Brugertilfredshedsundersøgelse af Den Gule Dør i Køge Kommune Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Konklusion... 4 Præsentation af målgruppen for Den Gule Dør...

Læs mere

LÆR FOR LIVET et læringsprogram for anbragte børn TIL FORÆLDRE / PLEJEFORÆLDRE / ANBRINGELSESSTED

LÆR FOR LIVET et læringsprogram for anbragte børn TIL FORÆLDRE / PLEJEFORÆLDRE / ANBRINGELSESSTED LÆR FOR LIVET et læringsprogram for anbragte børn TIL FORÆLDRE / PLEJEFORÆLDRE / ANBRINGELSESSTED 1 Det er meget, meget sjovere her end i min almindelige skole. Man leger med dansk i stedet for bare at

Læs mere

Samspillet GIV PLADS TIL ALLE LÆRERVEJLEDNING TIL INDSKOLINGEN DEL DINE FIDUSER

Samspillet GIV PLADS TIL ALLE LÆRERVEJLEDNING TIL INDSKOLINGEN DEL DINE FIDUSER DEL DINE FIDUSER GIV PLADS TIL ALLE LÆRERVEJLEDNING TIL INDSKOLINGEN Samspillet 9 ud af 10 forældre mener, at debat om børnenes trivsel og problemer i klassen er det vigtigste indhold på et forældremøde.

Læs mere

Ta det første skridt! Sådan kan du hjælpe din kollega eller medarbejder, der har det svært.

Ta det første skridt! Sådan kan du hjælpe din kollega eller medarbejder, der har det svært. Ta det første skridt! Sådan kan du hjælpe din kollega eller medarbejder, der har det svært. Det første skridt er tit det sværeste tag fat i din kollega Vidste du, at hver femte dansker på et eller andet

Læs mere

Birgit Irene Puch Jørgensen HVERDAGENS HELTE WWW.AUTISMEFILM.DK

Birgit Irene Puch Jørgensen HVERDAGENS HELTE WWW.AUTISMEFILM.DK Birgit Irene Puch Jørgensen HVERDAGENS HELTE WWW.AUTISMEFILM.DK UNDERVISNINGSMATERIALE HVERDAGENS HELTE Lærervejledning og pædagogisk vejledning til Hverdagens helte 4 - om autisme Et undervisningsmateriale

Læs mere

Birgit Irene Puch Jørgensen HVERDAGENS HELTE WWW.AUTISMEFILM.DK

Birgit Irene Puch Jørgensen HVERDAGENS HELTE WWW.AUTISMEFILM.DK Birgit Irene Puch Jørgensen HVERDAGENS HELTE WWW.AUTISMEFILM.DK UNDERVISNINGSMATERIALE FIRE FILM OM AUTISME Lærervejledning og pædagogisk vejledning til Hverdagens helte 1 - om autisme Et undervisningsmateriale

Læs mere

BILAG 4. Interview med faglærer ved Glostrup tekniske skole Bjerring Nylandsted Andersen (inf) April 2011

BILAG 4. Interview med faglærer ved Glostrup tekniske skole Bjerring Nylandsted Andersen (inf) April 2011 BILAG 4. Interview med faglærer ved Glostrup tekniske skole Bjerring Nylandsted Andersen (inf) April 2011 Tilstede: Faglærer og Kristine Lodberg Madsen Kristine: Hvad er din baggrund, uddannelse og hvad

Læs mere

Selvevaluering - Hjemly Idrætsefterskole 2012-13

Selvevaluering - Hjemly Idrætsefterskole 2012-13 Selvevaluering - Hjemly Idrætsefterskole 12-13 Selvevalueringen tager sit udgangspunkt i skolens værdigrundlag. Hovedsigtet i dette skoleårs evalueringsrunde har sit fokusfelt omkring: at undersøge de

Læs mere

dobbeltliv På en måde lever man jo et

dobbeltliv På en måde lever man jo et Internettet er meget mere end det opslags - værk, de fleste af os bruger det som. Artiklen åbner for en af nettets lukkede verdener: spiseforstyrrede pigers brug af netforums. ILLUSTRATIONER: LISBETH E.

Læs mere

Indhold i [ klammer ] er udeladt af redaktionen efter ønske fra Karin.

Indhold i [ klammer ] er udeladt af redaktionen efter ønske fra Karin. August 2006 - helt ind i hovedet på Karin Der er gået to måneder, siden Karin fik at vide, at hun er donorbarn. Det er august 2006, og hun sender denne mail til en veninde. Indhold i [ klammer ] er udeladt

Læs mere

Noter til ressourcen 'At håndtere uoverensstemmelser'

Noter til ressourcen 'At håndtere uoverensstemmelser' Noter til ressourcen 'At håndtere uoverensstemmelser' Uoverensstemmelser kan dreje sig om sagen og værdierne og / eller om personen. Det er vigtigt at være bevidst om forskellen! Uenighed om sagen Vi mennesker

Læs mere

Overgangsfortællinger

Overgangsfortællinger Overgangsfortællinger Evaluering af overgang og skolestart i børneperspektiv Distrikt Bagterp, Hjørring December 2015 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund og metode... 3 2. Praktisk gennemførelse... 3 3. Hovedresultat...

Læs mere

Resultater fra forældreundersøgelse, Sydbyskolen, 2014

Resultater fra forældreundersøgelse, Sydbyskolen, 2014 Resultater fra forældreundersøgelse, Sydbyskolen, 2014 Har du kommentarer til informationsniveauet Jeg har altid fået den information jeg skulle bruge når jeg har bedt om det eller der har været forandringer.

Læs mere

Evaluering af Hvidovre Kommunes talenthold 2013-2014. Forfatterlab; Science; Innovation og Design; Engelsk; Matematik

Evaluering af Hvidovre Kommunes talenthold 2013-2014. Forfatterlab; Science; Innovation og Design; Engelsk; Matematik Evaluering af Hvidovre Kommunes talenthold 2013-2014 Forfatterlab; Science; Innovation og Design; Engelsk; Matematik Juli, 2014 Indledning Hvidovre Kommunes etablering af talenthold indgår som en del af

Læs mere

Quick ringeguide til jobkonsulenter. Til dig, der hurtigt vil i gang med at booke møder hos virksomheder

Quick ringeguide til jobkonsulenter. Til dig, der hurtigt vil i gang med at booke møder hos virksomheder Quick ringeguide til jobkonsulenter Til dig, der hurtigt vil i gang med at booke møder hos virksomheder Generelle råd til samtalen Vær godt forberedt Halvér dit taletempo Tal tydeligt med entusiasme og

Læs mere

Evaluering Livsstil for familier

Evaluering Livsstil for familier Evaluering Livsstil for familier Status: December 2015 Baggrund Dette notat samler op på de foreløbige resultater af projektet Livsstil for familier pr. december 2015. Notatet samler således op på de sidste

Læs mere

2 ud af 10 oplever desuden, at der er flere børn med alle på fire nævnte kendetegn end for 2 år siden.

2 ud af 10 oplever desuden, at der er flere børn med alle på fire nævnte kendetegn end for 2 år siden. 18. juni 2014 Uro blandt børn FOA har i perioden 21. til 31. marts 2014 gennemført en undersøgelse om uro blandt børn i dagpleje, vuggestue og børnehave. De omtalte spørgsmål i dette notat var en del af

Læs mere

Arbejdsark i Du bestemmer

Arbejdsark i Du bestemmer Arbejdsark i Du bestemmer Arbejdsark 1 Inspiration til gruppens møderegler Arbejdsark 2 Jeg er en, der... Arbejdsark 3 Protokol for gruppesamtale Arbejdsark 4 Det rosa ark: Godt og dårligt Arbejdsark 5

Læs mere

Bachelorprojekt Bilag 4 fil nr. 3 Tysk Karin Rostgaard Henrichsen Studienummer: 30290440

Bachelorprojekt Bilag 4 fil nr. 3 Tysk Karin Rostgaard Henrichsen Studienummer: 30290440 Klasse: 6.x og y Fag: Tysk (Observering af 2. rang) Dato: 24.10.12. Situation: Stafette mit Zahlen Temaer: Igangsætning og mundtlighed Tema Person Beskrivelse: Hvad bliver der sagt? Hvad sker der? Igangsætning

Læs mere

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2015

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2015 1. Indledning Denne tilsynserklæring er udarbejdet af tilsynsførende Lisbet Lentz, der er certificeret til at føre tilsyn med frie grundskoler. Vurderingerne i erklæringen bygger på data, som jeg har indsamlet

Læs mere

Rapport interview patient og pårørende, efteråret 2015. Anæstesiologisk afdeling. 1.0 Baggrund. 2.0 Praktisk gennemførsel

Rapport interview patient og pårørende, efteråret 2015. Anæstesiologisk afdeling. 1.0 Baggrund. 2.0 Praktisk gennemførsel Rapport interview patient og pårørende, efteråret 2015 Hospitalsenheden Vest Holstebro Staben Kvalitet og Udvikling Lægårdvej 12 DK-7500 Holstebro Tel. +45 7843 8700 kvalitetogudvikling@vest.rm.dk www.vest.rm.dk

Læs mere

Frederikke, Sezer og Jasmin 29. april 2010. Knuser dit hjerte SIGNE. Jeg har tænkt på at spørge Magnus, om han kan være sammen efter skole.

Frederikke, Sezer og Jasmin 29. april 2010. Knuser dit hjerte SIGNE. Jeg har tænkt på at spørge Magnus, om han kan være sammen efter skole. Frederikke, Sezer og Jasmin 29. april 2010 Knuser dit hjerte SC 1. SKOLEGANG DAG Signe og Michelle er på vej til time. Jeg har tænkt på at spørge Magnus, om han kan være sammen efter skole. MICHELLE Ej,

Læs mere

Mål og principper for den gode overgang i Aalborg Kommune

Mål og principper for den gode overgang i Aalborg Kommune 1 Mål og principper for den gode overgang i Aalborg Kommune Indledning Med disse mål og principper for den gode overgang fra børnehave til skole ønsker vi at skabe et værdisæt bestående af Fællesskaber,

Læs mere

TOVHOLDER GUIDE BEDRE TIL ORD, TAL OG IT

TOVHOLDER GUIDE BEDRE TIL ORD, TAL OG IT TOVHOLDER GUIDE BEDRE TIL ORD, TAL OG IT INTRODUKTION TIL GUIDEN Din kommune er blevet udvalgt til at være med i projektet Bedre til ord, tal og IT. Du får denne guide, fordi du har en bærende rolle i

Læs mere

Denne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk.

Denne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk. Resultatudtrækket er foretaget 23. november 2012 Følgende emner indgår i resultatvisningen: Generel tilfredshed, Klassen og kammeraterne, Underspørgsmål til klassen og kammeraterne om regler, Mobning,

Læs mere

Denne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk.

Denne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk. Resultatudtrækket er foretaget 23. november 2012 Følgende emner indgår i resultatvisningen: Generel tilfredshed, Klassen og kammeraterne, Underspørgsmål til klassen og kammeraterne om regler, Mobning,

Læs mere

Velkommen til trivselsmøde i 0.B

Velkommen til trivselsmøde i 0.B Velkommen til trivselsmøde i 0.B Samarbejde fordi sammenhold omkring børn giver sammenhold mellem børn fordi jeres samarbejde kan forebygge ensomhed, isolation og mobning blandt børnene fordi det skaber

Læs mere

Informant 1. Meningskondenseret og kategoriseret transskription. Obligatoriske aktiviteter/pligter I1.1

Informant 1. Meningskondenseret og kategoriseret transskription. Obligatoriske aktiviteter/pligter I1.1 Informant 1 Meningskondenseret og kategoriseret transskription Obligatoriske aktiviteter/pligter I1.1..Jeg fik hurtigt mange opgaver, alt for mange som jeg slet ikke skulle have og et meget større ansvar

Læs mere

HER. Katalog om livet i gårdmiljøer i Fuglekvarteret BOR VI

HER. Katalog om livet i gårdmiljøer i Fuglekvarteret BOR VI HER Katalog om livet i gårdmiljøer i Fuglekvarteret BOR VI Af: Tine Sønderby Praxis21 November 2013 Om kataloget Katalogets indhold Dette er et katalog om livet i gårdmiljøer i Fuglekvarteret. Det er tænkt

Læs mere

Joh. 20,1-18; Sl. 16,5-11; 1 Kor. 15,12-20 Salmer: 227; 218; 236--233; 241 (alterg.); 447; 123 v7; 240

Joh. 20,1-18; Sl. 16,5-11; 1 Kor. 15,12-20 Salmer: 227; 218; 236--233; 241 (alterg.); 447; 123 v7; 240 Prædiken til 2.påskedag Joh. 20,1-18; Sl. 16,5-11; 1 Kor. 15,12-20 Salmer: 227; 218; 236--233; 241 (alterg.); 447; 123 v7; 240 Lad os bede! Herre, kald os ud af det mørke, som vi fanges i. Og kald os ind

Læs mere

Hovedrapport - daginstitutioner Forældretilfredshed 2010. Brugerundersøgelse af dagtilbud i Favrskov Kommune

Hovedrapport - daginstitutioner Forældretilfredshed 2010. Brugerundersøgelse af dagtilbud i Favrskov Kommune Brugerundersøgelse af dagtilbud i Favrskov Kommune Indholdsfortegnelse Introduktion til undersøgelsen...3 Sammenfatning...4 Samlet tilfredshed...5 Samlet tilfredshed på tværs af institutionerne...6 Barnets

Læs mere

Samtaleredskab - kompetencekort Redskab 5

Samtaleredskab - kompetencekort Redskab 5 Samtaleredskab - kompetencekort Redskab 5 Formål Kortene kan bruges til at starte en fælles drøftelse om hinandens arbejdsområder og udviklingsønsker, gennem at give indblik i, hvad der optager ens kollegaer

Læs mere

Projektet er støttet af Ministeriet for Børn og Undervisning.

Projektet er støttet af Ministeriet for Børn og Undervisning. Brugervejledning Kære bruger Her præsenteres et filmisk casebaseret undervisningsmateriale om mobning og trivsel i skolen. De to film er blevet til på baggrund af virkelige historier og hændelser, som

Læs mere

Når børnefamilier sættes ud. Forsker Helene Oldrup Afd. for børn og familie, SFI

Når børnefamilier sættes ud. Forsker Helene Oldrup Afd. for børn og familie, SFI Når børnefamilier sættes ud Forsker Helene Oldrup Afd. for børn og familie, SFI SFI Gå-hjem-møde 21. marts 2013 Forfattere: Helene Oldrup Anders Kamp Høst Alva Albæk Nielsen Bence Boje-Kovacs Undersøgelsen

Læs mere

INDSKOLING TRIVSEL TIL ALLE

INDSKOLING TRIVSEL TIL ALLE INDSKOLING TRIVSEL TIL ALLE Børns Vilkår er en privat, humanitær organisation, der siden 1977 har arbejdet for alle børn i Danmark med særlig fokus for de børn, som har det svært. Organisationen arbejder

Læs mere

BEBOERFORTÆLLINGER - CIRKLEN Perspektiver og anbefalinger til Cirklen et bomiljø under Socialpsykiatrien Høje-Taastrup kommune

BEBOERFORTÆLLINGER - CIRKLEN Perspektiver og anbefalinger til Cirklen et bomiljø under Socialpsykiatrien Høje-Taastrup kommune BEBOERFORTÆLLINGER - CIRKLEN Perspektiver og anbefalinger til Cirklen et bomiljø under Socialpsykiatrien Høje-Taastrup kommune Udarbejdet af SocialRespons, Juni 2015 Indhold Forløb, baggrund & introduktion

Læs mere

Denne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk.

Denne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk. Resultatudtrækket er foretaget 25. februar 2011 Følgende emner indgår i resultatvisningen: Generel tilfredshed, Klassen og kammeraterne, Underspørgsmål til klassen og kammeraterne om regler, Mobning, Underspørgsmål

Læs mere

Det er det spændende ved livet på jorden, at der er ikke to dage, i vores liv, der er nøjagtig ens.

Det er det spændende ved livet på jorden, at der er ikke to dage, i vores liv, der er nøjagtig ens. 3 s efter hellig tre konger 2014 DISCIPLENE BAD JESUS: GIV OS STØRRE TRO! Lukas 17,5-10. Livet er en lang dannelsesrejse. Som mennesker bevæger vi os, hver eneste dag, både fysisk og mentalt, gennem de

Læs mere

Nyt fra Den Sikre Vej

Nyt fra Den Sikre Vej Nyhedsbrev maj 2005 Nyt fra Den Sikre Vej I dette nyhedsbrev kan jeg tilbyde en frisk opdatering på dagligdagen hos Camino Seguro, efter den nye skolebygning er taget i brug i en artikel skrevet af Anne

Læs mere

UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for E - klassen, Næstved Ungdomsskole. Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til: 31.12.

UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for E - klassen, Næstved Ungdomsskole. Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til: 31.12. UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for E - klassen, Næstved Ungdomsskole Dato: 31.12.2010. Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til: 31.12.2011 UMV en indeholder de fire faser, som

Læs mere

Pædagogisk Vejlederog Værestedsteam. Brugertilfredshedsundersøgelse af Huset

Pædagogisk Vejlederog Værestedsteam. Brugertilfredshedsundersøgelse af Huset Pædagogisk Vejlederog Værestedsteam Brugertilfredshedsundersøgelse af Huset Pædagogisk Vejleder- og Værestedsteam Køge Kommune 2016 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Om Huset og dets brugere... 4 Konklusion...

Læs mere

- et varmt og rart sted

- et varmt og rart sted - et varmt og rart sted KOSTSKOLEN I SØNDERJYLLAND Kostskolen er et dejligt sted, hvor alle mennesker kan være. Lærerne er gode til at lære os nye ting. Man får mange venner her nede og alle er næsten

Læs mere

Højsæson for skilsmisser sådan kommer du bedst gennem en skilsmisse

Højsæson for skilsmisser sådan kommer du bedst gennem en skilsmisse Højsæson for skilsmisser sådan kommer du bedst gennem en skilsmisse Vanen tro er der igen i år et boom af skilsmisser efter julen. Skilsmisseraad.dk oplever ifølge skilsmissecoach og stifter Mette Haulund

Læs mere

Etnisk Jobteam i Odense Kommune

Etnisk Jobteam i Odense Kommune Etnisk Jobteam i Odense Kommune Etnisk Jobteam ligger midt i Vollsmose og er af den grund ikke kun kulturelt, men også fysisk midt i hjertet af Odense Kommunes integrationsarbejde. Etnisk Jobteam er et

Læs mere

dit liv. dine muligheder to kulturer

dit liv. dine muligheder to kulturer dit liv. dine muligheder Ung i to kulturer hvad vælger du? At være ung handler bl.a. om at vælge. At vælge til og vælge fra og at finde svar på et uendeligt antal spørgsmål. Med valg følger nye muligheder,

Læs mere

Benjamin: Det første jeg godt kunne tænke mig at du fortalte mig lidt om, det var en helt almindelig hverdag, hvor arbejde indgår.

Benjamin: Det første jeg godt kunne tænke mig at du fortalte mig lidt om, det var en helt almindelig hverdag, hvor arbejde indgår. Bilag H - Søren 00.06 Benjamin: Det første jeg godt kunne tænke mig at du fortalte mig lidt om, det var en helt almindelig hverdag, hvor arbejde indgår. 00.11 Søren: En ganske almindelig hverdag? 0014

Læs mere

På spørgsmålet; Hvordan har du oplevet dit personlige forhold til din gåmakker?

På spørgsmålet; Hvordan har du oplevet dit personlige forhold til din gåmakker? Bilag 6 I: Interviewer IPA: IPP: Interviewperson Interviewperson Den personlige relation Udskrift af Interviewsekvens I: Synes du, du kan tale om personlige ting med din gåmakker? IPA: Ikke så meget. Jo

Læs mere

Fredensborg gæstelokale

Fredensborg gæstelokale Fredensborg gæstelokale Dagplejens karakteristika bibeholdes i det daglige Fra projektets start ønskede dagplejerne, at gæstelokalet skulle ligge i deres legestue, hvilket blev imødekommet. Det kan konstateres,

Læs mere

REFERAT AF KURSUSDAG DEN 27/9 2008

REFERAT AF KURSUSDAG DEN 27/9 2008 REFERAT AF KURSUSDAG DEN 27/9 2008 Kursus om: Professionelt forældresamarbejde med underviser Kurt Rasmussen Den 27. september 2008 på Vandrehjemmet i Slagelse fra kl. 8:30-16:00 Referat af dagen: Dette

Læs mere

SÅDAN NÅR DU DINE MÅL

SÅDAN NÅR DU DINE MÅL Hvad drømmer du om? Hvad vil du gerne opnå? DIT MÅL Hvor vil du placere dit mål på en skala fra 1-10? SKALA SKALA FORSKEL FORSKEL Hvorfor er du ikke allerede i mål? HVORFOR Skal dine overbevisninger ændres?

Læs mere

Unges motivation og lyst til læring. v/ Mette Pless Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet, København

Unges motivation og lyst til læring. v/ Mette Pless Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet, København Unges motivation og lyst til læring v/ Mette Pless Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet, København 1 Oplægget idag Motivationskrise? Udfordringer og tendenser Hvordan kan vi forstå motivation?

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Fra heltidsundervisning til ungdomsuddannelse. Ved Kristine Zacho Pedersen og Vicki Facius Danmarks Evalueringsinstitut

Fra heltidsundervisning til ungdomsuddannelse. Ved Kristine Zacho Pedersen og Vicki Facius Danmarks Evalueringsinstitut Fra heltidsundervisning til ungdomsuddannelse Ved Kristine Zacho Pedersen og Vicki Facius Danmarks Evalueringsinstitut Indhold Kort om evalueringen Hvem er eleverne i heltidsundervisningen? Hvor mange

Læs mere