Rekommandationer for strålebehandling af aggressive B-celle lymfomer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Rekommandationer for strålebehandling af aggressive B-celle lymfomer"

Transkript

1 Rekommandationer for strålebehandling af aggressive B-celle lymfomer Dansk Lymfomgruppe 2013 Udarbejdet af Peter Meidahl Petersen

2 2 Indhold Kurativt intenderet behandling... 3 Generelt... 3 Indikation:... 3 o Target for strålebehandling... 3 o Risikoorganer: nyre, lunger... 3 Dosis Gy... 4 Teknik... 4 Timing:... 4 Follow-up... 5 Relaps:... 5 Sygdomsmanifestationer... 6 Stadium IA-IIA sygdom samt IEA-IIEA uden risikofaktorer:... 6 Patienter i stadium II sygdom med risikofaktorer... 6 Patienter med avanceret sygdom (stadium III-IV)... 6 Særligt hos patienter med ekstra-nodulær sygdom... 7 Særlige patientgrupper... 7 HIV... 7 Ældre... 7 Særlige Topografiske lokalisationer... 7 Primært mediastinalt B-celle lymfom... 7 CNS Lymfom:... 8 Testes Lymfom... 8 DLBCL, Leg type... 8 Medullært Tværsnit... 9 o A: Nydiagnosticeret patient... 9 o B: Patienter der tidligere er behandlet med kemoterapi... 9 Palliativ strålebehandling Litteratur... 11

3 3 Kurativt intenderet behandling Generelt Indikation: Lokaliseret: Ved lokaliseret sygdom i kombination med kemoterapi. Aktuelt undersøges om strålebehandling kan undlades hos personer i CR efter kemoterapi (Unfolder, Avanceret sygdom. Ved avanceret (stadium III-IV) sygdom gives strålebehandling mod PET positivt restlymfom (GTV). Efter de præliminære resultater fra randomiseret fase III studie (Unfolder) må strålebehandling overvejes: Hos pt. med avanceret (stadium III-IV) bulky(>7,5 cm i største mål) sygdom: mod området med bulky sygdom. Hos pt. med avanceret (stadium III-IV) non-nodal sygdom: mod området med non-nodal sygdom. o Target for strålebehandling Fastlægges ud fra Billeddiagnostik PET/CT, i nogle tilfælde MR-scanning, f. eks ved involvering Klinisk undersøgelse, F. eks ved hoved/hals undersøgelse. Palpapation af tumorer Vurdering af hudlæssioner o Risikoorganer: nyre, lunger I tilfælde, hvor nyrerne delvis bliver medbestrålet foretages inden stråleplanlægningen renografi og EDTA-clearance. I tilfælde af medbestråling af lunge foretages efter skøn lungefunktionsundersøgelse

4 4 Ventrikellymfomer planlægges og behandles med patienten fastende for at sikre mindst muligt targetvolumen. Andre risikoorganer kan være øjne, medulla, spytkirtler, thyroidea. Dosis Gy o Der foreligger et randomiseret studie som viste at en samlet dosis på 30 Gy var ligeværdig med Gy. (Lowry 2011). De fleste i dette studie fik behandlingen som led i konsoliderende strålebehandling efter kemoterapi for lokaliseret sygdom. Det fremgik dog ikke hvor mange der fandtes at være i komplet remission. o Derfor fastholdes følgende doseringer, som tilsyneladende er anvendt i de fleste studier: Hos patienter med lokaliseret sygdom (CSI og CSII sygdom: Mod det primært involverede lymfomvolumen (CTV) gives 2 Gy 15, 5 F/W. Ved PR efter kemoterapi, gives mod restlymfomvolumen (GTV) yderligere 2 Gy x 5, 5 F/W. Ved restlymfom hos pt. med avanceret (stadium III-IV) sygdom: 2 Gy x 20, 5 F/W mod restlymfom (GTV). Mod bulky hos pt. med avanceret (stadium III-IV) sygdom: 2 Gy x 20, 5 F/W mod området med bulky sygdom. Hos pt. med avanceret (stadium III-IV) non-nodal sygdom: 2 Gy x 20, 5 F/W mod området med non-nodal sygdom. Teknik o Behandlingen gives med den teknik, der i hvert enkelt tilfælde giver den bedste dækning af target med den mest skånsomme medbestråling af de normale væv. Som beskrevet ovenfor. Det kan være almindelig opponerende behandling, 3Dkonformal behandling eller IMRT. o Dette kan kun opnås hvis der udføres PET/CT-scanning før kemoterapi til at definere target. Denne PET/CT-scanning bør udføres i påtænkte lejring ved strålebehandling. o Der bør udføres klinisk undersøgelse af den læge der forestår strålebehandlingen før påbegyndelse af kemoterapi. o Ved avanceret sygdom evalueres om muligt med PET/CT til at definere restlymfom. Timing: o Strålebehandlingen påbegyndes 3-4 uger efter afsluttet kemoterapi. Dette er den almindeligt anvendte dosis, idet timing af strålebehandling ikke er testet i randomiserede forsøg.

5 5 Respons evaluering: o Endelig responsevaluering Endelig respons evaluering foretages ca. 2 måneder efter afsluttet stråleterapi. Patienter som har opnået CR ved evaluering efter 4 serier kan slut-evalueres med CT, i alle andre tilfælde anvendes PET-CT. Patienter som ikke har opnået mindst PR betragtes som primært refraktære. fornyet biopsi anbefales og efterfølgende opstart af 2.linie behandling. o Interim respons evaluering Såfremt der udføres interim PET/CT-scanning efter 4 serier kemoterapi hos patienter med stadium III-IV sygdom og denne viser PET positiv restlymfom, anbefales strålebehandling. Der gives strålebehandling alene mod den PET positive resttumor. Anvendt dosis er typisk Gy, 1,8 2,0 Gy per fraktion. Såfremt interim CT anvendes, og pt. ikke er i CR på dette tidspunkt bør PET/CT gennemføres 3-4 uger efter sidste kemoterapi. Follow-up o Ved follow-up efter strålebehandling kan der være særlige aspekter som følge af strålebetinget toxicitet, f. eks strålepneumonitis ved pulmonal bestråling, nyrepåvirkning ved renalbestråling, mundtørhed/tandproblemer ved bestråling af mundhule/spytkirtler og på lidt længere sigt nedsat thyroidea funktion eller hjertesygdom. På lang sigt må risiko for sekundær cancer haves i erindring. Kvinder som får strålebehandling mod mammae kan tilbydes mammografi årligt fra 10 år efter givet strålebehandling. Relaps: o Strålebehandling kan gives supplerende ved lokaliseret sygdom, ved bulk tumor, ved truet organfunktion og som smertestillende behandling.

6 6 Sygdomsmanifestationer Stadium IA-IIA sygdom samt IEA-IIEA uden risikofaktorer: o Anbefales kombinationsbehandling med 3 serier R-CHOP-21 og stråleterapi. o Target for strålebehandling er de involverede lymfeknuder før kemoterapi. Behandlingen planlægges ud fra klinisk undersøgelse og billeddiagnostik, sædvanligvis PET/CT-scanning udført før start på kemoterapi. Der fortages optimalt fusion mellem præ-kemoterapi PET/CT-scanning og planlægnings-ct-scanningen. Ved fokus i mediastinum må planlægning og behandling i dyb inspiration må overvejes. o Stråleterapien planlægges i henhold til retningslinjerne for Involved Node Radiotherapy (INRT), som er udviklet af EORTC s Lymfomgruppe til Hodgkin lymfom Girinsky (2006, 2008). o Stråledoserne er dog anderledes, idet der, i henhold til det tidligere anførte, til aggressive B-celle lymfomer gives: 2 Gy 15, 5 F/W mod det primært involverede lymfomvolumen (CTV). Yderligere mod restlymfomvolumen efter kemoterapi (GTV) 2 Gy 5, 5 F/W hos patienter, der kun har opnået PR efter R-CHOP21, gives traditionelt o Behandlingen gives med en billed-verifikationsstrategi, som tillader så små marginer mellem CTV og PTV som muligt. Patienter i stadium II sygdom med risikofaktorer o Strålebehandling gives efter 6 serier kemoterapi gives i henhold til præcis de samme retningslinjer. Patienter med avanceret sygdom (stadium III-IV) o Der gives altid strålebehandling mod PET-positivt restlymfom (GTV) efter kemoterapi. Der gives 2 Gy x 20, 5 F/W. o Efter de præliminære resultater fra randomiseret fase III studie (Unfolder) må strålebehandling overvejes: Mod bulky sygdom hos pt. med avanceret (stadium III-IV) sygdom: 2 Gy x 20, 5 F/W mod området med bulky sygdom. Hos pt. med avanceret (stadium III-IV) non-nodal sygdom: 2 Gy x 20, 5 F/W mod området med non-nodal sygdom. Behandlingen gives med en billed-verifikationsstrategi, som tillader så små marginer mellem CTV og PTV som muligt.

7 7 Særligt hos patienter med ekstra-nodulær sygdom o Ved ekstra-nodale lokalisationer bestråles ofte hele det involverede organ, da nøjagtig lymfomafgrænsning kan være vanskelig og da organbevægelser kan være et problem. Det gælder f. eks. lymfom i cerebrum, tårekirtel, spytkirtler, gl. thyreoidea, mamma, ventrikel og vesica. I andre tilfælde, hvor lymfomafgrænsningen er mindre vanskelig og/eller hvor hensynet til normalvævstoksicitet er afgørende, bestråles det primært involverede lymfomvolumen med boost mod evt. restlymfomvolumen efter samme principper som nævnt for nodale lokalisationer. Det gælder i nogle tilfælde lymfom f. eks. i lever, nyre og lunge. PET/CT er vist at være mere sensitiv end CT alene til definition af lymfom lokalisation. Særlige patientgrupper HIV o Behandles mht. strålebehandling i princippet som tilsvarende ikke HIV-associeret lymfom. Ældre o Strålebehandling gives efter samme retningslinjer som hos yngre. Strålebehandlingen kan have en mere fremtrædende plads hos ældre, som tåler kemoterapi dårligt og kan endda i særlige situationer, ved lokaliseret sygdom, gives som monoterapi, hvis patienten ikke findes at være kandidat til kemoterapi. Særlige Topografiske lokalisationer Primært mediastinalt B-celle lymfom o PMLBCL er karakteriseret ved en lokaliseret invasivt anterior mediastinalt lymfom. Patienter præsenterer sig ofte med hoste, bryst smerter, dyspnø og vena cava superior syndrom. Patienterne er oftest yngre kvinder, med stadium I II bulky sygdom, pleural og/eller perikardiel effusion ses hos 1/3. B- symptomer ses hos under 20 %, mens LDH forhøjelse ses hos ca. 75 %. Faktorer som er associeret med dårlig prognose er dårlig performance status, perikardiel effusion, bulky sygdom og forhøjet LDH. Behandling: CHOP er i flere studier rapporteret med inferiørt resultat, sammenlignet med mere intensive regimer. Behandles som poor risk.

8 8 o Behandlingen planlægges fuldstændig efter sammen principper som CS I-II lymfom i øvrigt. Planlægning i dyb inspiration må overvejes. Dosis vil som regel være 2 Gy x 20, 5 fr per uge. CNS Lymfom: o Ved primært CNS lymfom behandles patienten kan strålebehandlingen være et led i en primære behandling med kombineret kemoterapi og strålebehandling eller gives ved restlymfom eller som pallierende ved relaps eller ved progression under primær kemoterapi. o Dosis af strålebehandling har været meget omdiskuteret og der foreligger ikke klar evidens for dosering. Klassisk er ved kurativ intention givet 1,8 Gy x 22, 5 F/W, mod hele cerebrum, medulla oblongata t.o.m. underkanten af C2, samt bulbus oculi frem til bagkanten af linsen. Nyere rekommandationer angiver dosis til 36 Gy til samme område, hvis behandlingen gives konsoliderende ved CR efter kemoterapi og til samme dosis men med et boost (9 Gy) til restlymfom, ved PR efter kemoterapi ( (Gallop-Evans 2012), (Nguyen 2005). o Ved pallierende intension kan der ved mulighed for længerevarende effekt vælges dosis som ved primær behandling. Ofte vælges dosis som ved hjernemetastaser fra solide tumorer, dvs. f. eks 3 Gy x 10. Der foreligger ikke evidens for den optimale dosis. Testes Lymfom o Afsluttes med strålebehandling mod skrotum. Ved testikulær DLBC er risikoen for sygdom i kontralaterale testis 42 % efter 15 år hos patienter som ikke fik profylaktisk strålebehandling (Zucca 2003). Strålebehandlingen er vist at være forbundet med bedre OS (Gundrum 2009). Almindelig anvendt dosis er 40 Gy givet med fraktionsstørrelse 1,5 2.0 Gy. DLBCL, Leg type o Ved lokaliseret sygdom svarende til en eller få enkelte læsioner er behandlingen kombination af R-CHOP-21 x 3 og strålebehandling af det involverede område. Patienten skal således vurderes af onkolog før kemoterapi mhp. planlægning af strålebehandling. Ved sygdom uden for underekstremiteterne eller ved så udbredt sygdom på benene, at strålebehandling ikke er mulig, gives R-CHOP-21 uden strålebehandling. o I nogle tilfælde, specielt hos ældre, som har et indolent klinisk forløb, kan med fordel behandles med lokaliserede strålefelter, også ved recidiv. o Der foreligger ikke evidens for optimal dosis af strålebehandling men en dosis på Gy er anvendt (Zinzani 2006).

9 9 Medullært Tværsnit o A: Nydiagnosticeret patient Patienter som er under mistanke for medullær kompression eller rodtryk på baggrund af lymfom starter omgående tablet prednisolon 150 mg x 1 (evt. solumedrol 120 mg i.v). Der gennemføres akut stadieinddeling (PET/CT). Knoglemarvsundersøgelse kan vente til hverdag, også selv om behandling starter inden. Der udføres akut MR-scanning af hele spinalkanalen til identifikation af niveau for medullær kompression/rodtryk. Undersøgelsen skal identificere såvel øvre som nedre grænse for den medullære påvirkning med henblik på definition af target for den senere strålebehandling. Hos patienter uden histologisk verificeret malign sygdom tages omgående biopsi, hvis ikke der findes involvering af bløddele, fra involveret knogle. Søges at få omgående histologisk bekræftelse. Umiddelbart efter disse undersøgelser startes behandling med kemoterapi (se primær behandlings tabel) uden forbehandling. Patienten følges tæt neurologisk. Ved progredierende neurologiske symptomer skiftes behandling, såfremt neurokirurgisk intervention ikke er mulig henvisestil akut strålebehandling. Den videre behandling afhænger af histologisk type og stadium. Ved st. I-II efterfølges kemoterapien af strålebehandling mod det primært involverede område. Ved st. III-IV sygdom gives kun strålebehandling mod evt. PET-positiv resttumor. Ved Burkitt s lymfom og lymfoblastlymfom kan ligeledes suppleres med strålebehandling efter endt kemoterapi, hvis der er restlymfom omkring medulla. Anvendt dosis er typisk Gy, 1,8 2,0 Gy per fraktion. o B: Patienter der tidligere er behandlet med kemoterapi Påbegynd omgående Tabl. prednisolon 150 mg x 1 (evt. solumedrol 120 mg i.v). Såfremt neurokirurgisk intervention ikke er mulig påbegyndes strålebehandling med det samme.

10 10 Palliativ strålebehandling o Target volumen er alene det symptomgivende lymfomvæv. Der gives 3 Gy x 10, 5 F/W, eller 5 Gy x 5, 5 F/W, afhængig af hvor stort det bestrålede volumen bliver og af evt. følsomme normalvæv. Lavdosis strålebehandling kan overvejes i særlige tilfælde, men beskrives at have respons i kun % af de behandlede patienter med diffust storcelle B-celle lymfom (reference!!). Ved bestråling for medullær kompression hos patienter med kort forventet overlevelse gives samme dosis og fraktionering som til patienter med solide tumorer.

11 11 Litteratur Christophe Bonnet, Georges Fillet, Nicolas Mounier, Gérard Ganem, Thierry Jo Molina, Catherine Thiéblemont, Christophe Fermé, Bruno Quesnel, Claude Martin, Christian Gisselbrecht, Hervé Tilly, and Félix Reyes. CHOP Alone Compared With CHOP Plus Radiotherapy for Localized Aggressive Lymphoma in Elderly Patients: A Study by the Groupe d Etude des Lymphomes de l Adulte. J Clin Oncol : Coiffier B, Lepage E, Briere J, Herbrecht R, Tilly H, Bouabdallah R, Morel P, Van Den Neste E, Salles G, Gaulard P, Reyes F, Lederlin P, Gisselbrecht C. CHOP chemotherapy plus rituximab compared with CHOP alone in elderly patients with diffuse large-b-cell lymphoma. N Engl J Med 2002; 346: Gallop-Evans E. Primary central nervous system lymphoma. Clin Oncol (R Coll Radiol ) 2012 Jun;24(5): Girinsky T, von der Maazen R, Specht L, Aleman B, Poortmans P, Lievens Y et al. Involvednode radiotherapy (INRT) in patients with early Hodgkin lymphoma: concepts and guidelines. Radiother Oncol 2006; 79(3): Girinsky T, Specht L, Ghalibafian M, Edeline V, Bonniaud G, von der Maazen R et al. The conundrum of Hodgkin lymphoma nodes: to be or not to be included in the involved node radiation fields. The EORTC-GELA lymphoma group guidelines. Radiother Oncol 2008; 88(2): Gundrum JD, Mathiason MA, Moore DB, Go RS. Primary testicular diffuse large B-cell lymphoma: a population-based study on the incidence, natural history, and survival comparison with primary nodal counterpart before and after the introduction of rituximab. J Clin Oncol 2009 Nov 1;27(31): Lowry L, Smith P, Qian W, Falk S, Benstead K, Illidge T, et al. Reduced dose radiotherapy for local control in non-hodgkin lymphoma: a randomised phase III trial. Radiother Oncol 2011 Jul;100(1): Miller TP, Dahlberg S, Cassady JR, Adelstein DJ, Spier CM, Grogan TM, LeBlanc M, Carlin S, Chase E, Fisher RI. Chemotherapy alone compared with chemotherapy plus radiotherapy for localized intermediate- and high-grade non-hodgkin's lymphoma. N Engl J Med 1998; 339:21-26 Nguyen PL, Chakravarti A, Finkelstein DM, Hochberg FH, Batchelor TT, Loeffler JS. Results of whole-brain radiation as salvage of methotrexate failure for immunocompetent patients with primary CNS lymphoma. J Clin Oncol 2005 Mar 1;23(7): Persky DO, Unger JM, Spier CM, Stea B, LeBlanc M, McCarty MJ, Rimsza LM, Fisher RI, Miller TP; Southwest Oncology Group. Phase II study of rituximab plus three cycles of CHOP and involved-field radiotherapy for patients with limited-stage aggressive B-cell lymphoma: Southwest Oncology Group study J Clin Oncol. 2008;26(14): Pfreundschuh M, Kuhnt E, Trümper L, Österborg A, Trneny M, Shepherd L, Gill DS, Walewski J, Pettengell R, Jaeger U, Zinzani PL, Shpilberg O, Kvaloy S, Brown PN, Stahel R, Milpied N, López-Guillermo A, Poeschel V, Grass S, Loeffler M, Murawski N, for the MabThera International Trial (MInT) Group. CHOP-like chemotherapy with or without rituximab in young

12 12 patients with good-prognosis diff use large-b-cell lymphoma: 6-year results of an open-label randomised study of the MabThera International Trial (MInT) Group. Lancet Oncol. 2011;12: Pfreundschuh M, Schubert J, Ziepert M, Schmits R, Mohren M, Lengfelder E, Reiser M, Nickenig C, Clemens M, Peter N, Bokemeyer C, Eimermacher H, Ho A, Hoffmann M, Mertelsmann R, Trümper L, Balleisen L, Liersch R, Metzner B, Hartmann F, Glass B, Poeschel V, Schmitz N, Ruebe C, Feller AC, Loeffler M; German High-Grade Non-Hodgkin Lymphoma Study Group (DSHNHL). Six versus eight cycles of bi-weekly CHOP-14 with or without rituximab in elderly patients with aggressive CD20+ B-cell lymphomas: a randomised controlled trial (RICOVER- 60). Lancet Oncol ;9(2): Pfreundschuh M, Ho AD, Cavallin-Stahl E, Wolf M, Pettengell R, Vasova I, Belch A, Walewski J, Zinzani PL, Mingrone W, Kvaloy S, Shpilberg O, Jaeger U, Hansen M, Corrado C, Scheliga A, Loeffler M, Kuhnt E; MabThera International Trial (MInT) Group. Prognostic significance of maximum tumour (bulk) diameter in young patients with good-prognosis diffuse large-b-cell lymphoma treated with CHOP-like chemotherapy with or without rituximab: an exploratory analysis of the MabThera International Trial Group (MInT) study. Lancet Oncol. 2008;9(5): Reyes F, Lepage E, Ganem G, Molina TJ, Brice P, Coiffier B, Morel P, Ferme C, Bosly A, Lederlin P, Laurent G, Tilly H; Groupe d'etude des Lymphomes de l'adulte (GELA). ACVBP versus CHOP plus radiotherapy for localized aggressive lymphoma. NEJM : Zinzani PL, Quaglino P, Pimpinelli N, Berti E, Baliva G, Rupoli S, et al. Prognostic factors in primary cutaneous B-cell lymphoma: the Italian Study Group for Cutaneous Lymphomas. J Clin Oncol 2006 Mar 20;24(9): Zucca E, Conconi A, Mughal TI, Sarris AH, Seymour JF, Vitolo U, et al. Patterns of outcome and prognostic factors in primary large-cell lymphoma of the testis in a survey by the International Extranodal Lymphoma Study Group. J Clin Oncol 2003 Jan 1;21(1):20-7.

ved malignt lymfomt Karin Hjorthaug, Nuklearmedicinsk afd & PET center AArhus Universitets Hospital

ved malignt lymfomt Karin Hjorthaug, Nuklearmedicinsk afd & PET center AArhus Universitets Hospital 18 F-FDG-PET/CT ved malignt lymfomt Karin Hjorthaug, Nuklearmedicinsk afd & PET center AArhus Universitets Hospital DRS årsmøde jan 2012 18F-Fluoro Fluoro-Deoxy-Glukose (18F-FDG) FDG) K Hjorthaug 2 18

Læs mere

Dansk Lymfomgruppe 2012

Dansk Lymfomgruppe 2012 Rekommandationer for diagnostik og behandling af DIFFUST STORCELLET B-CELLE LYMFOM (DLBCL) Dansk Lymfomgruppe 2012 Senest revideret november 2011 2 Indhold Introduktion... 3 Epidemiologi & Klinisk præsentation...

Læs mere

Metastatisk, spinalt tværsnitssyndrom. Behandlingsvejledning

Metastatisk, spinalt tværsnitssyndrom. Behandlingsvejledning Metastatisk, spinalt tværsnitssyndrom Behandlingsvejledning August 2009 Metastatisk spinalt tværsnitssyndrom Definition Symptomgivende kompression af medulla spinalis eller cauda equina fra metastaserende

Læs mere

Den hæmatologiske fællesdatabase

Den hæmatologiske fællesdatabase Hvilke personer skal registreres?: Registreringsvejledning: LYFO Alle patienter som diagnosticeres med malignt lymfom, og som har haft en et forløb på en hæmatologisk afdeling der varetager diagnostik

Læs mere

BETYDNINGEN AF FRIE RESEKTIONSRANDE VED BRYSTBEVARENDE OPERATIONER

BETYDNINGEN AF FRIE RESEKTIONSRANDE VED BRYSTBEVARENDE OPERATIONER BETYDNINGEN AF FRIE RESEKTIONSRANDE VED BRYSTBEVARENDE OPERATIONER Anne Bodilsen Verdenskort hvor marginern står?? - 21 studier (n: 48-3899) - 14,571 patienter European Journal of Cancer 46 (2010) 319-3232

Læs mere

Hæm. klinik, RH Protokol BREACH Beh. og undersøgelsesskema Klinisk afprøvningsteam A+AVD-armen 1.linje HL AA stadie I og II unfavourable PATIENTLABEL:

Hæm. klinik, RH Protokol BREACH Beh. og undersøgelsesskema Klinisk afprøvningsteam A+AVD-armen 1.linje HL AA stadie I og II unfavourable PATIENTLABEL: Klinisk afprøvningsteam A+AVD-armen 1.linje HL AA stadie I og II unfavourable Dagnr.: D-28-1 1 2 3 15 16 25 29 30 43 44 53 53 Serie nr. (Serie = 28 dage) Screen Serie I Serie II Evl. Dato 100% dosis Informeret

Læs mere

Bestråling af de parasternale lymfeknuder. Lise B J Thorsen, MD, PhD Afdeling for Eksperimentel Klinisk Onkologi Aarhus Universitetshospital

Bestråling af de parasternale lymfeknuder. Lise B J Thorsen, MD, PhD Afdeling for Eksperimentel Klinisk Onkologi Aarhus Universitetshospital Bestråling af de parasternale lymfeknuder Lise B J Thorsen, MD, PhD Afdeling for Eksperimentel Klinisk Onkologi Aarhus Universitetshospital Brystcancer Hyppigste kræftsygdom blandt kvinder i den vestlige

Læs mere

MR- skanning forbedrer diagnostik af prostatakræft

MR- skanning forbedrer diagnostik af prostatakræft MR- skanning forbedrer diagnostik af prostatakræft MR-skanning er det bedste billedværktøj til at finde kræft i prostata og kommer til at spille en stor rolle i diagnostik og behandling af sygdommen i

Læs mere

Retningslinjer for diagnostik og behandling af DIFFUST STORCELLET B-CELLE LYMFOM (DLBCL) Dansk Lymfomgruppe 2015

Retningslinjer for diagnostik og behandling af DIFFUST STORCELLET B-CELLE LYMFOM (DLBCL) Dansk Lymfomgruppe 2015 Retningslinjer for diagnostik og behandling af DIFFUST STORCELLET B-CELLE LYMFOM (DLBCL) Dansk Lymfomgruppe 2015 Senest revideret Maj 2015 2 Indhold Introduktion... 3 Epidemiologi & Klinisk præsentation...

Læs mere

Hvilken evidens har vi? - hvad praktiserer vi? Vertebro/Kyfoplastik. Mikkel Andersen

Hvilken evidens har vi? - hvad praktiserer vi? Vertebro/Kyfoplastik. Mikkel Andersen Hvilken evidens har vi? - hvad praktiserer vi? Vertebro/Kyfoplastik Mikkel Andersen 1 Definition: Vertebroplastik: Deramond & Galibert 1984 Terapeutisk procedure hvor der injiceres knoglecement i vertebrale

Læs mere

DCCG S NATIONALE RETNINGSLINIER FOR DIAGNOSTIK OG BEHANDLING AF KOLOREKTAL CANCER

DCCG S NATIONALE RETNINGSLINIER FOR DIAGNOSTIK OG BEHANDLING AF KOLOREKTAL CANCER DCCG S NTIONLE RETNINGSLINIER FOR DIGNOSTIK OG BEHNDLING F KOLOREKTL CNCER Rekommandationer Patienter med resektabel rectumcancer bør tilbydes præoperativ kemostråleterapi o Hvis tumor er lokaliseret i

Læs mere

Lungekræftpatienten - det kliniske forløb. 1. reservelæge, ph.d. stud. Malene Støchkel Frank Onkologisk afdeling, SUH

Lungekræftpatienten - det kliniske forløb. 1. reservelæge, ph.d. stud. Malene Støchkel Frank Onkologisk afdeling, SUH Lungekræftpatienten - det kliniske forløb 1. reservelæge, ph.d. stud. Malene Støchkel Frank Onkologisk afdeling, SUH Lungekræft i tal Stadieinddeling Program SCLC 15% Behandlingsalgoritme 3 kliniske forløb:

Læs mere

PERCIST. Joan Fledelius, Nuklearmedicinsk afdeling, Hospitalsenhed vest, Herning

PERCIST. Joan Fledelius, Nuklearmedicinsk afdeling, Hospitalsenhed vest, Herning PERCIST Joan Fledelius, Nuklearmedicinsk afdeling, Hospitalsenhed vest, Herning 2 Nuklearmedicinsk responsevaluering 1990 Kaplan et al: Gallium-67 imaging: A prediction of residual tumor viability and

Læs mere

Udredning af ukendt primær tumor generelt

Udredning af ukendt primær tumor generelt Udredning af ukendt primær tumor generelt Temadag i Dansk Cytologiforening Lone Duval, Afdelingslæge, Ph.d. Kræftafdelingen, Aarhus Universitetshospital Fredag d 4.3.16 Tilbagevendende spørgsmål Almen

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER BILAG 4 Bilag 4 Evidenstabel Forfatter År Studietype Studiets Befolkningstype Intervention Resultat Kommentarer kvalitet Escalante et Gong, Shun et 2014 RCT, crossover 2014 Metaanalys e + 42 kvinder med

Læs mere

Komorbiditet og hoved-hals cancer

Komorbiditet og hoved-hals cancer Kræft og komorbidtet alle skal have del i de gode resultater Komorbiditet og hoved-hals cancer Charlotte Rotbøl Bøje Afdelingen for Eksperimentel Klinisk Onkologi Århus Universitetshospital Hoved-hals

Læs mere

Hvordan går det danske patienter med testis cancer?

Hvordan går det danske patienter med testis cancer? Hvordan går det danske patienter med testis cancer? Landsdækkende database for patienter med germinalcelle tumorer (GCC) Databasen dækker patienter behandlet i perioden 1984-2007 Mere end 230 variable

Læs mere

MALIGNT MELANOM. Kathrine Synne Weile Kræftafdelingen, Aarhus Universitetshospital

MALIGNT MELANOM. Kathrine Synne Weile Kræftafdelingen, Aarhus Universitetshospital MALIGNT MELANOM Kathrine Synne Weile Kræftafdelingen, Aarhus Universitetshospital OUTLINE IMMUNTERAPI PD1-inhibitorer i kombination med eller vs. CTLA4-inhibitorer. Follow-up på store studier med mono-

Læs mere

RETNINGSLINIER FOR STRÅLEBEHANDLING AF HOVED-HALS CANCER (CAVUM ORIS, PHARYNX, LARYNX)

RETNINGSLINIER FOR STRÅLEBEHANDLING AF HOVED-HALS CANCER (CAVUM ORIS, PHARYNX, LARYNX) version 2.0 1. januar 2002 The Danish Head and Neck Cancer Study Group DAHANCA 2002 RETNINGSLINIER FOR STRÅLEBEHANDLING AF HOVED-HALS CANCER (CAVUM ORIS, PHARYNX, LARYNX) Udfærdiget til brug i forbindelse

Læs mere

Neuro-onkologisk Team Rigshospitalet

Neuro-onkologisk Team Rigshospitalet Neuro-onkologisk Team Rigshospitalet Overordnet strategi for behandling og opfølgning af voksne patienter med primære hjernetumorer Neuroonkologisk afdeling, Afdeling for Eksperimentel Kræftbehandling

Læs mere

Vær opmærksom på risiko for udvikling af lungefibrose ved længerevarende behandling med nitrofurantoin

Vær opmærksom på risiko for udvikling af lungefibrose ved længerevarende behandling med nitrofurantoin Vær opmærksom på risiko for udvikling af lungefibrose ved længerevarende behandling med nitrofurantoin Flere indberettede bivirkninger end forventet Sundhedsstyrelsen har modtaget et stigende antal bivirkningsindberetninger

Læs mere

LYFO 1 SKEMA REGISTRERING

LYFO 1 SKEMA REGISTRERING LYFO 1 SKEMA REGISTRERING Patientidentifikation - bopæl og primært behandlende sygehus: CPR-nr. ı ı ı - Navn: Diagnosedato ı ı ı (dd mm åå) Histologi (WHO) Kun for Anaplastisk T-celle lymfomer: ALK +?

Læs mere

Hofteartroskopi for patienter over 40 år med femoroacetabular impingement (FAI).

Hofteartroskopi for patienter over 40 år med femoroacetabular impingement (FAI). Kort klinisk retningslinje vedr.: Hofteartroskopi for patienter over 40 år med femoroacetabular impingement (FAI). Udarbejdet af SAKS (Dansk Selskab for Artroskopisk Kirurgi og Sportstraumatologi) Forfattere:

Læs mere

Komorbiditet og vurderingen af den ældre kræftpatient

Komorbiditet og vurderingen af den ældre kræftpatient Komorbiditet og vurderingen af den ældre kræftpatient Lars Erik Matzen Ledende overlæge Geriatrisk Afdeling G Odense Universitetshospital 1 Funktionsevne og overlevelse 8 år 6 år 4 år Funktionsevnen har

Læs mere

Rekommandationer for diagnostik og behandling af. Hodgkin Lymfom. Dansk Hodgkin Lymfomgruppe, En undergruppe under Dansk Lymfomgruppe 2014

Rekommandationer for diagnostik og behandling af. Hodgkin Lymfom. Dansk Hodgkin Lymfomgruppe, En undergruppe under Dansk Lymfomgruppe 2014 Rekommandationer for diagnostik og behandling af Hodgkin Lymfom Dansk Hodgkin Lymfomgruppe, En undergruppe under Dansk Lymfomgruppe 2014 HL rekommandationer, oktober 2014 1 Indholdsfortegnelse Introduktion...

Læs mere

8 Konsensus om medicinsk behandling

8 Konsensus om medicinsk behandling DBCG-retningslinier 009 8 Konsensus om medicinsk behandling 8. Resumé af DBCG s anbefalinger Formål At sikre alle patienter med operabel brystkræft tilbud om en optimal systemisk behandling. Metode Anbefalingerne

Læs mere

CT doser og risiko for kræft ved gentagende CT undersøgelser

CT doser og risiko for kræft ved gentagende CT undersøgelser CT doser og risiko for kræft ved gentagende CT undersøgelser Jolanta Hansen, Ph.d. Hospitalsfysiker Afdeling for Medicinsk Fysik Århus Universitetshospital, Danmark e-mail: jolahans@rm.dk At analysere

Læs mere

Social ulighed i kræftoverlevelse

Social ulighed i kræftoverlevelse Social ulighed i kræftoverlevelse 1 Hvad ved vi om social positions betydning for overlevelse efter en kræftsygdom i Danmark Resultater baseret på data fra kliniske kræftdatabaser Marianne Steding-Jessen

Læs mere

Hoved-hals kræft Post-ASCO Junior speaker Vaka Sævarsdóttir, RH Senior speaker overlæge Jeppe Friborg, RH

Hoved-hals kræft Post-ASCO Junior speaker Vaka Sævarsdóttir, RH Senior speaker overlæge Jeppe Friborg, RH Hoved-hals kræft Post-ASCO 2017 Junior speaker Vaka Sævarsdóttir, RH Senior speaker overlæge Jeppe Friborg, RH Oversigt Cisplatin ugentligt vs. hver 3. uge 6006 og 6007 Escalate vs. de-escalate 6015 og

Læs mere

Bilag til Kræftplan II

Bilag til Kræftplan II Bilag til Kræftplan II Bilag 9.1 J Neurokirurgiske kræftformer Overlæge Michael Kosteljanetz, Rigshospitalet Da der kun har været begrænset mulighed for at konferere med baglandet beskrives nedenstående

Læs mere

Dansk Lymfomgruppe 2012

Dansk Lymfomgruppe 2012 Rekommandationer for diagnostik og behandling af FOLLIKULÆRT LYMFOM (FL) Dansk Lymfomgruppe 2012 Senest revideret 8.11.2011 2 Indholdsfortegnelse INTRODUKTION... 3 EPIDEMIOLOGI... 3 PATOLOGI... 4 KLINISK

Læs mere

Den hæmatologiske fællesdatabase

Den hæmatologiske fællesdatabase Hvilke personer skal registreres? Registreringsvejledning: Akut Leukæmi Alle patienter, som diagnosticeres med akut leukæmi og som har haft et forløb på en hæmatologisk afdeling, er registreringspligtige

Læs mere

Behandling af patienter med lokal avanceret pancreascancer. Per Pfeiffer, ph.d. Onkologisk Afdeling R, OUH Klinisk Institut, SDU

Behandling af patienter med lokal avanceret pancreascancer. Per Pfeiffer, ph.d. Onkologisk Afdeling R, OUH Klinisk Institut, SDU Behandling af patienter med lokal avanceret pancreascancer Per Pfeiffer, ph.d. Onkologisk Afdeling R, OUH Klinisk Institut, SDU Pancreascancer Pop: 5.500.000 750 patienter/år Region Syddanmark 160 Patienter/år

Læs mere

Strålebehandling af kræft

Strålebehandling af kræft Månedsskrift for Praktisk Lægegerning Feb. 2006 Strålebehandling af kræft Cai Grau Cai Grau Professor, overlæge, dr. med. Onkologisk afdeling Aarhus Universitetshospital, Aarhus Sygehus 8000 Århus C 1

Læs mere

KLINISKE RETNINGSLINJER

KLINISKE RETNINGSLINJER KLINISKE RETNINGSLINJER for behandling af akutte blødninger hos palliative patienter juni 2008 Torben Ishøy, virksomhedsansvarlig lægelig chef VI Akutte blødninger opstår oftest hos alvorligt syge og døende

Læs mere

FAKTA OM OG REHABILITERING VED

FAKTA OM OG REHABILITERING VED FAKTA OM OG REHABILITERING VED DIAGNOSESPECIFIK FORLØBSBESKRIVELSE Udarbejdet af Karen Trier og Jette Vibe-Petersen Sundhedscenter for Kræftramte, februar 2010 Rehabiliteringsenheden (Københavns Kommune)

Læs mere

hodgkin s sygdom Børnecancerfonden informerer

hodgkin s sygdom Børnecancerfonden informerer hodgkin s sygdom i hodgkin s sygdom 3 Fra de danske børnekræftafdelinger i Aalborg, Århus, Odense og København, september 2011. Forekomst Lymfom, lymfeknudekræft, er den tredje hyppigste kræftform hos

Læs mere

UDREDNING AF LUNGECANCER Pia Holland Gjørup Afdelingslæge. Den 2. og 3. juni 2014

UDREDNING AF LUNGECANCER Pia Holland Gjørup Afdelingslæge. Den 2. og 3. juni 2014 UDREDNING AF LUNGECANCER Pia Holland Gjørup Afdelingslæge Den 2. og 3. juni 2014 Lungekræft > 80% skyldes rygning Rammer typisk i mellem 50 og 70 års-alderen 3900 ny tilfælde årligt 1800 kvinder 2100 mænd

Læs mere

Ingen behandling kun observation

Ingen behandling kun observation RIGSHOSPITALET diagnose Behandlings- og undersøgelsesskema HÆMATOLOGISK KLINIK OMB112517 BASELINE/Screening Blodprøver/ undersøgelser der skal gøres inden randomiseringen kan foretages: Dato B 1) Udført

Læs mere

STRÅLEBEHANDLING VED LUNGE KRÆFT

STRÅLEBEHANDLING VED LUNGE KRÆFT DOLG s Radioterapigruppes Rekommandationer for Udførelse af STRÅLEBEHANDLING VED LUNGE KRÆFT 2009 Udarbejdet af Olfred Hansen, Tine Schytte, Jan Nyman, Gitte Persson, Bente Thornfeldt Sørensen Marianne

Læs mere

Kapitel 9. KRÆFT/CANCER

Kapitel 9. KRÆFT/CANCER Kapitel 9. KRÆFT/CANCER Datamaterialet, som ligger til grund for denne årsberetning, består af data for perioden 2008-09 fra Cancerregisteret i Sundhedsstyrelsen i Danmark. Antallet af kræfttilfælde var

Læs mere

TIP EN 12 ER OM KRÆFT HOS BØRN

TIP EN 12 ER OM KRÆFT HOS BØRN TIP EN 12 ER OM KRÆFT HOS BØRN 1 X 2 1. Hvor mange børn under 18 år får kræft i Danmark om året? 750 200 85 SVAR: 200 børn (X) 2. Hvor mange børn om året er i behandling for kræft? 900-1000 500-600 300-400

Læs mere

ÆLDRE OG KRÆFT. Introduktion. Trine Lembrecht Jørgensen Læge, ph.d., post. doc. University of Southern Denmark. Odense University Hospital

ÆLDRE OG KRÆFT. Introduktion. Trine Lembrecht Jørgensen Læge, ph.d., post. doc. University of Southern Denmark. Odense University Hospital ÆLDRE OG KRÆFT Introduktion Trine Lembrecht Jørgensen Læge, ph.d., post. doc University of Southern Denmark Odense University Hospital HISTORISK UDVIKLING AF ÆLDRE OG KRÆFT National Cancer Institute and

Læs mere

Predictors of chemotherapy induced toxicity in 421 patients with metastatic castration resistant prostate cancer results from a single institution

Predictors of chemotherapy induced toxicity in 421 patients with metastatic castration resistant prostate cancer results from a single institution Predictors of chemotherapy induced toxicity in 421 patients with metastatic castration resistant prostate cancer results from a single institution Per Kongsted 1, Inge Marie Svane 1, Henriette Lindberg

Læs mere

Faglige Opdateringer

Faglige Opdateringer Faglige Opdateringer Opdateret vejledning vedr incidentale pulmonale noduli Ny TNM fra 1. Januar 2018 Mediastinoskopi før operation ved negativ EUS/EBUS hos patienter med patologiske mediastinale eller

Læs mere

non-hodgkin lymfom Børnecancerfonden informerer

non-hodgkin lymfom Børnecancerfonden informerer non-hodgkin lymfom i non-hodgkin lymfom 3 Årsagen til, at NHL hos børn opstår, kendes endnu ikke. I mange tilfælde af NHL kan der i kræftcellernes arvemateriale påvises forandringer, der forklarer, hvorfor

Læs mere

Senfølger efter kræftbehandling. Mikael Rørth Onkologisk Klinik Rigshospitalet

Senfølger efter kræftbehandling. Mikael Rørth Onkologisk Klinik Rigshospitalet Senfølger efter kræftbehandling Mikael Rørth Onkologisk Klinik Rigshospitalet Mål for kræftbehandling Bedre overlevelse, sygdomsfrihed Mindske symptomer Bedre livskvalitet Mange behandlinger ikke gode

Læs mere

De hæmatologiske nationale kliniske retningslinier. Hvad har vi lært?

De hæmatologiske nationale kliniske retningslinier. Hvad har vi lært? De hæmatologiske nationale kliniske retningslinier. Hvad har vi lært? Henrik Frederiksen Overlæge, ph.d. Hæmatologisk afd X, OUH henrik.frederiksen@rsyd.dk De hæmatologiske DMCG er - og databaser Hæmatologisk

Læs mere

Onkologisk behandling af lokaliseret og lokalavanceret esophagus og gastroesophageal cancer

Onkologisk behandling af lokaliseret og lokalavanceret esophagus og gastroesophageal cancer Onkologisk behandling af lokaliseret og lokalavanceret esophagus og gastroesophageal cancer Marianne Nordsmark overlæge, phd, lektor Onkologisk afdeling Aarhus Universitetshospital Historically, this has

Læs mere

Effekt på overlevelsen efter implementering af et CT-baseret opfølgningsprogram for lungecancer. Niels-Chr. G. Hansen

Effekt på overlevelsen efter implementering af et CT-baseret opfølgningsprogram for lungecancer. Niels-Chr. G. Hansen Effekt på overlevelsen efter implementering af et CT-baseret opfølgningsprogram for lungecancer Niels-Chr. G. Hansen Årligt antal nye tilfælde af lungekræft i Danmark 5000 4000 Antal 3000 2000 1000 0 1940

Læs mere

Resultater og erfaringer fra DCCG Danish Colorectal Cancer Group

Resultater og erfaringer fra DCCG Danish Colorectal Cancer Group DMCG.dk Repræsentantskabsmøde 4. marts 2015 DMCG.dk Benchmarking Consortium Resultater og erfaringer fra DCCG Danish Colorectal Cancer Group Lene H. Iversen Professor, overlæge, dr.med., PhD Aarhus Universitetshospital

Læs mere

Elektronisk canceranmeldelse som tillægskoder til diagnosekode i MiniPas

Elektronisk canceranmeldelse som tillægskoder til diagnosekode i MiniPas Side 1 Vejledning til Canceranmeldelse via MiniPas Elektronisk canceranmeldelse som tillægskoder til diagnosekode i MiniPas Med skæringsdato 1. januar 2004 er blanketbåren anmeldelse af kræft til Cancerregisteret

Læs mere

Behandlingsvejledning for medicinsk behandling af metastatisk kastrationsresistent prostatacancer, mcrpc

Behandlingsvejledning for medicinsk behandling af metastatisk kastrationsresistent prostatacancer, mcrpc Behandlingsvejledning for medicinsk behandling af metastatisk kastrationsresistent prostatacancer, mcrpc Fagudvalg under Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin, RADS, er interne, rådgivende arbejdsgrupper,

Læs mere

Neoadjuverende kemoterapi ved brystkræft mhp. down-sizing og down-staging. Peer Christiansen

Neoadjuverende kemoterapi ved brystkræft mhp. down-sizing og down-staging. Peer Christiansen Neoadjuverende kemoterapi ved brystkræft mhp. down-sizing og down-staging Peer Christiansen DBCG arbejdsgruppe Hanne Melgaard Nielsen, AUH Eva Balslev, Herlev Ilse Vejborg, RH Niels Kroman, RH Søren Cold,

Læs mere

DUCGdata Årsrapporter 2011+2012 - fra et kompetencecenter perspektiv

DUCGdata Årsrapporter 2011+2012 - fra et kompetencecenter perspektiv DUCGdata Årsrapporter 2011+2012 - fra et kompetencecenter perspektiv Mette Nørgaard, Klininisk Epidemiologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital, Email: mn@dce.au.dk DUCGdata DUCGdata DaProCa data DaRenCa

Læs mere

ASCO Brystkræft

ASCO Brystkræft ASCO 2016 - Brystkræft Abstract LBA1: A Randomized Trial (MA17R) of Extending Adjuvant Letrozole for 5 Years of Aromatase Inhibitor Therapy alone or Preceded by Tamoxifen in Postmenopausal Women with Early-stage

Læs mere

Kapitel 9. KRÆFT/CANCER

Kapitel 9. KRÆFT/CANCER Kapitel 9. KRÆFT/CANCER Datamaterialet, som ligger til grund for denne årsberetning, består af data for perioden 2005-07 fra Cancerregisteret i Sundhedsstyrelsen i Danmark. Antallet af kræfttilfælde var

Læs mere

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Blau syndrom Version af 2016 1. HVAD ER BLAU SYNDROM/JUVENIL SARKOIDOSE 1.1 Hvad er det? Blau syndrom er en genetisk sygdom. Som patient lider man af en kombination

Læs mere

Spinocellulær hudcancer (SCC)

Spinocellulær hudcancer (SCC) Spinocellulær hudcancer (SCC) Formål At beskrive guidelines for behandling af spinocellulær hudcancer (SCC) fraset tumorer lokaliseret perianalt, genitalt eller tumorer involverende slimhinde. Guidelines

Læs mere

Dansk Lungemedicinsk Selskab

Dansk Lungemedicinsk Selskab 1 Dansk Lungemedicinsk Selskab Emne: Stadieinddeling af lungecancer med fokus på endoskopisk ultralyd. Dato: Juli 2014 Retningslinje nummer: Udarbejdet af: Paul Frost Clementsen, Torben Riis Rasmussen.

Læs mere

Mulighed for diagnosen endometriose uden kikkeroperation

Mulighed for diagnosen endometriose uden kikkeroperation Mulighed for diagnosen endometriose uden kikkeroperation Oversat til dansk af Maria Lajer med tilladelse fra Human Reproduction. Denne artikel blev trykt først i Human Reproduction 2009;24(5):1012-7 BAGGRUND:

Læs mere

Det er afgørende, at patienternes individuelle behov søges imødekommet efter faglig vurdering og beslutning

Det er afgørende, at patienternes individuelle behov søges imødekommet efter faglig vurdering og beslutning DUCG S NATIONALE RETNINGSLINIER FOR DIAGNOSTIK OG BEHANDLING AF PROSTATACANCER 7. OPFØLGNING Forfattere: MB & MM Revideret: oktober 2015 Næste revision: oktober 2016 REKOMMANDATIONER, Opfølgning individuel

Læs mere

Udvikling de sidste 30 år

Udvikling de sidste 30 år Acta Oncologica Symposium 22.-23. maj 2008 DBCG 30 års jubilæum Strålebehandling ved cancer mammae Udvikling de sidste 30 år Marie Overgaard Department of Oncology, Aarhus University Hospital, Denmark

Læs mere

NAVN: Dosisreduktion: Se side 3 CPR:

NAVN: Dosisreduktion: Se side 3 CPR: Baseline ARM A: 6 x R-CHOP-21 Behandlingsdag Præbehandling 1. Serie 2. Serie 3. Serie Eva -6-5 -4-3 -2-1 1 2 3 4 5 22 23 24 25 26 43 44 45 46 47 54 Behandlingsuge 1 3 7 9 Vincristin 1mg i.v. (enkeltdosis)

Læs mere

Registreringsvejledning

Registreringsvejledning Den Uroonkologiske Fællesdatabase Testiscancer Registreringsvejledning Introduktion til Testiscancerdatabasen! Denne registreringsvejledning er ment som en hjælp i registreringsarbejdet. Registreringsvejledningen

Læs mere

Håndtering af multisygdom i almen praksis

Håndtering af multisygdom i almen praksis 30/09/2017 1 19. møde i Dansk Forum for Sundhedstjenesteforskning Mandag 25. september 2017 Håndtering af multisygdom i almen praksis Marius Brostrøm Kousgaard Forskningsenheden for Almen Praksis i København

Læs mere

CLL CLL. Chronisk lymfatisk leukæmi CLL CLL. Birgitte Preiss Afd. for Klinisk Patologi OUH

CLL CLL. Chronisk lymfatisk leukæmi CLL CLL. Birgitte Preiss Afd. for Klinisk Patologi OUH Chronisk lymfatisk leukæmi Birgitte Preiss Afd. for Klinisk Patologi OUH Monoklonale B-lymfocytter Immunfænotype CD19 +, CD5 +, CD23 + CD20 s/-, CD79b s/-, sig s/- De monoklonale lymfocytter skal udgøre

Læs mere

RIGSHOSPITALET UNFOLDER 21/14 Behandlings- og undersøgelsesskema HÆMATOLOGISK AFDELING. NAVN: Dosisreduktion: Se side 3 CPR:

RIGSHOSPITALET UNFOLDER 21/14 Behandlings- og undersøgelsesskema HÆMATOLOGISK AFDELING. NAVN: Dosisreduktion: Se side 3 CPR: Regime A (gives med 3 ugers interval) Behandlingsdag Præbehandling 1. Serie 2. Serie 3. Serie Eva -6-5 -4-3 -2-1 0 1 2 3 4 5 22 23 24 25 26 43 44 45 46 47 54 Behandlingsuge 1 3 7 9 Vincristin 1mg i.v.

Læs mere

Hjernemetastaser. Behandlingsvejledning

Hjernemetastaser. Behandlingsvejledning Hjernemetastaser Behandlingsvejledning Marts 2010 Hjernemetastaser Forekomst Hjernemetastaser optræder hos 20-30 % af patienterne med systemisk cancer og er den hyppigst forekommende intrakraniale tumor.

Læs mere

Diagnostik og behandling af væskeansamling i pleura

Diagnostik og behandling af væskeansamling i pleura Diagnostik og behandling af væskeansamling i pleura Niels-Chr. G. Hansen Lungemedicinsk afdeling J Odense Universitetshospital René Laennec 1781-1826 Opfandt stetoskopet i 1816 Røntgen af thorax - i to

Læs mere

Ovennævnte gælder også for vurdering af patienter efter kemostrålebehandling

Ovennævnte gælder også for vurdering af patienter efter kemostrålebehandling Rekommandationer Patienter, radikalt opereret for rectumcancer Stadium III: o Høje tumorer 10-15 cm fra anus: Kan behandles ligesom colon cancer med 6 måneders kombinationsbehandling med 5-FU præparat

Læs mere

Komorbiditet og øvre GI-cancer. Mette Nørgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: m.noergaard@rn.

Komorbiditet og øvre GI-cancer. Mette Nørgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: m.noergaard@rn. Komorbiditet og øvre GI-cancer Mette Nørgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: m.noergaard@rn.dk Hvad er komorbiditet? Komorbiditet: Sygdom(me), som forekommer

Læs mere

Ovariecancer. Lærebog 4. udgave. Jan Blaakær Professor, dr. med. Gynækologisk-obstetrisk afdeling

Ovariecancer. Lærebog 4. udgave. Jan Blaakær Professor, dr. med. Gynækologisk-obstetrisk afdeling Ovariecancer Lærebog 4. udgave Jan Blaakær Professor, dr. med. Gynækologisk-obstetrisk afdeling Ovarietumorer kan være benigne, borderline eller maligne Primære ovarietumorer udvikles fra overfladeepitelet,

Læs mere

Revideret specialevejledning for klinisk fysiologi og nuklearmedicin (version til ansøgning)

Revideret specialevejledning for klinisk fysiologi og nuklearmedicin (version til ansøgning) 1. juni 2015 Revideret specialevejledning for klinisk fysiologi og nuklearmedicin (version til ansøgning) Specialevejledningen er udarbejdet som led i Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning, jf. sundhedslovens

Læs mere

STRÅLEBEHANDLING VED LUNGE KRÆFT

STRÅLEBEHANDLING VED LUNGE KRÆFT DOLG s Radioterapigruppes Rekommandationer for Udførelse af STRÅLEBEHANDLING VED LUNGE KRÆFT 2014 Udarbejdet af Formand for DOLG s Radioterapiudvalg Olfred Hansen, læge. Jon Andersen, læge; Patrik Andersson,

Læs mere

Status -virker rehabilitering efter kræft

Status -virker rehabilitering efter kræft Status -virker rehabilitering efter kræft Christoffer Johansen Afdeling for Psykosocial Kræftforskning, Institut for Epidemiologisk Kræftforskning, Kræftens Bekæmpelse Rehabiliterings feltet har mange

Læs mere

Det fremtidige kapacitetsbehov på kræftområdet Ingen blå blink hvis vi planlægger i god tid

Det fremtidige kapacitetsbehov på kræftområdet Ingen blå blink hvis vi planlægger i god tid DMCG.dk og Kræftens Bekæmpelse, 5. marts 2015, Landstingssalen, Christiansborg Det fremtidige kapacitetsbehov på kræftområdet Ingen blå blink hvis vi planlægger i god tid Danske Regioner Kræftens Bekæmpelse

Læs mere

Den hæmatologiske fællesdatabase

Den hæmatologiske fællesdatabase Hvilke personer skal registreres?: Registreringsvejledning: Myelom og MGUS Alle patienter som diagnosticeres med MGUS(fra 2013), solitært myelom, myelomatose eller plasmacelle leukæmi, og som har haft

Læs mere

Neuro-onkologisk Team Rigshospitalet. Overordnet strategi for behandling og opfølgning af voksne patienter med primære hjernetumorer

Neuro-onkologisk Team Rigshospitalet. Overordnet strategi for behandling og opfølgning af voksne patienter med primære hjernetumorer Neuro-onkologisk Team Rigshospitalet Overordnet strategi for behandling og opfølgning af voksne patienter med primære hjernetumorer Neuroonkologisk Afdeling, Afdeling for Eksperimentel Kræftbehandling,

Læs mere

Patienter i kliniske studier - erfaringer fra Dansk Bryst Cancer Gruppe

Patienter i kliniske studier - erfaringer fra Dansk Bryst Cancer Gruppe Patienter i kliniske studier - erfaringer fra Dansk Bryst Cancer Gruppe Birgitte Vrou Offersen Afd. for Eksperimentel Klinisk Onkologi & Kræftafdelingen Aarhus Universitetshospital Hypo vs normofractionated

Læs mere

BILAG III ÆNDRINGER TIL PRODUKTRESUMÉ OG INDLÆGSSEDDEL

BILAG III ÆNDRINGER TIL PRODUKTRESUMÉ OG INDLÆGSSEDDEL BILAG III ÆNDRINGER TIL PRODUKTRESUMÉ OG INDLÆGSSEDDEL 25 ÆNDRINGER TIL RELEVANTE AFSNIT I PRODUKTRESUMÉ OG INDLÆGSSEDDEL FOR PRODUKTER INDEHOLDENDE BROMOCRIPTIN 4.2 Dosering og indgivelsesmåde Følgende

Læs mere

Selective Estrogen Receptor Modulatorer er farmaka, der kan binde sig til østrogen

Selective Estrogen Receptor Modulatorer er farmaka, der kan binde sig til østrogen SERMs v/bente L Langdahl Selective Estrogen Receptor Modulatorer er farmaka, der kan binde sig til østrogen receptor og/eller. Det er forskellen i affinitet for de to typer østrogen receptorer, der giver

Læs mere

Relapsbehandling af udvalgte kræftsygdomme en spydspidsfunktion

Relapsbehandling af udvalgte kræftsygdomme en spydspidsfunktion Temamøde vedr. spydspidsfunktioner Onsdag 25-5-2015 Relapsbehandling af udvalgte kræftsygdomme en spydspidsfunktion Klinisk og molekylær behandlingsresistent kræftsygdom»blood on the Tracks«. Bob Dylan,

Læs mere

Røntgenstråling - er der en risiko?

Røntgenstråling - er der en risiko? Mange mennesker er utrygge ved røntgenstråling Denne patientinformation fortæller dig om, hvad risikoen er ved den røntgenstråling, som anvendes hér på røntgenafdelingen. Risiko Vi udsættes daglig for

Læs mere

BILAG III ÆNDRINGER TIL PRODUKTRESUMÉ OG INDLÆGSSEDDEL

BILAG III ÆNDRINGER TIL PRODUKTRESUMÉ OG INDLÆGSSEDDEL BILAG III ÆNDRINGER TIL PRODUKTRESUMÉ OG INDLÆGSSEDDEL 41 ÆNDRINGER TIL RELEVANTE AFSNIT I PRODUKTRESUMÉ OG INDLÆGSSEDDEL FOR PRODUKTER INDEHOLDENDE CABERGOLIN 4.2 Dosering og indgivelsesmåde Følgende

Læs mere

Bilag IV. Videnskabelige konklusioner og begrundelse for ændringen af betingelserne for markedsføringstilladelserne

Bilag IV. Videnskabelige konklusioner og begrundelse for ændringen af betingelserne for markedsføringstilladelserne Bilag IV Videnskabelige konklusioner og begrundelse for ændringen af betingelserne for markedsføringstilladelserne 27 Videnskabelige konklusioner Samlet resumé af den videnskabelige vurdering af postcoitale

Læs mere

BRUGERVEJLEDNING PINNACLE UCL

BRUGERVEJLEDNING PINNACLE UCL BRUGERVEJLEDNING PINNACLE UCL May-Lin Martinsen Brugervejledning Pinnacle UCL... 1 1 Log ind... 2 2 Find patient/plan... 2 3 Fjerne lejet... 2 4 punkter... 3 5 konturer:... 3 5.1 Tumor (palliativ plan)...

Læs mere

Lyme Artrit (Borrelia Gigt)

Lyme Artrit (Borrelia Gigt) www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Lyme Artrit (Borrelia Gigt) Version af 2016 1. HVAD ER LYME ARTRIT (BORRELIA GIGT) 1.1 Hvad er det? Borrelia gigt (Lyme borreliosis) er en af de sygdomme,

Læs mere

PALLIATIV INDSATS VED FREMSKREDEN HJERTESYGDOM Anbefalinger og evidens

PALLIATIV INDSATS VED FREMSKREDEN HJERTESYGDOM Anbefalinger og evidens PALLIATIV INDSATS VED FREMSKREDEN HJERTESYGDOM Anbefalinger og evidens Ann-Dorthe Zwisler, Centerleder, professor Overlæge, speciallæge i kardiologi REHPA, Videncenter for Rehabilitering og Palliation

Læs mere

Metastatisk spinalt tværsnitssyndrom

Metastatisk spinalt tværsnitssyndrom Metastatisk spinalt tværsnitssyndrom Af Ulrik Johansen og Gerd Leikersfeldt Metastatisk spinalt tværsnitssyndrom er en almindelig forekommende komplikation til cancersygdom hos voksne. Det medfører oftest

Læs mere

Information om pakkeforløb for prostatakræft

Information om pakkeforløb for prostatakræft Information om pakkeforløb for prostatakræft Der er mistanke om kræft i prostata hvis: Rektaleksploration giver mistanke om kræft(hård, assymetrisk) Prostataspecifikt antigen(psa( overstiger den aldersspecifikke

Læs mere

Bilag til Kræftplan II

Bilag til Kræftplan II Bilag til Kræftplan II 10.1 A Understøttende behandling Overlæge Jørn Herrstedt, Amtssygehuset i Herlev Overlæge Niels Holm, Odense Universitetshospital Hvad er understøttende behandling? Understøttende

Læs mere

Cytologisk årsmøde, 2016

Cytologisk årsmøde, 2016 Anvendelse af hjemmeopsamlede prøver i Region Midtjyllands screeningsprogram for livmoderhalskræft (projekt CHOiCE) Cytologisk årsmøde, 2016 Mette Tranberg Nielsen bioanalytiker, cand. scient. san., ph.d.-studerende

Læs mere

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Behcets Sygdom Version af 2016 2. DIAGNOSE OG BEHANDLING 2.1 Hvordan stilles diagnosen? Diagnosen er primært klinisk. Det kan tage mellem 1 til 5 år før et

Læs mere

Specialeansøgning for IM: hæmatologi

Specialeansøgning for IM: hæmatologi Specialeansøgning for IM: hæmatologi Offentlig: SOR ID: Geografisk lokalitet: Placering og erfaring Aktuel volumen for funktionen Forventet volumen for Område Funktion Regionsfunktioner Ønskes funktionen

Læs mere

Farmakoepidemiologi Den grimme ælling

Farmakoepidemiologi Den grimme ælling Farmakoepidemiologi Den grimme ælling Jesper Hallas Professor i klinisk farmakologi Syddansk Universitet DSKFs jubilæumsmøde April 2016 Outline Datakilder i Danmark Anvendelser DKs position Hvilke ændringer

Læs mere

Stadieinddeling af lungekræft

Stadieinddeling af lungekræft Stadieinddeling af lungekræft En nøje beskrivelse af tumors udbredelse er nødvendig for at afgøre kurabilitet og herunder operabiliteten. Stadieinddeling anvendes også ved bedømmelsen af prognosen, og

Læs mere

Juvenil Idiopatisk Artrit (JIA) / børneleddegigt

Juvenil Idiopatisk Artrit (JIA) / børneleddegigt www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Juvenil Idiopatisk Artrit (JIA) / børneleddegigt Version af 2016 2. FORSKELLIGE TYPER AF BØRNELEDDEGIGT (JIA) 2.1 Er der forskellige typer af børneleddegigt?

Læs mere

Testis cancer kort behandlingsvejledning

Testis cancer kort behandlingsvejledning Testis cancer kort behandlingsvejledning Baggrund Tumorer i testiklen udgår i 95% af tilfældene fra germinalcellerne. Germinalcelletumorer kan også opstå udenfor gonaderne specielt svarende til midtliniestrukturer

Læs mere

Kontrol af kræftpatienter Evidens og dansk praksis. Mikael Rørth Onkologisk Klinik Rigshospitalet

Kontrol af kræftpatienter Evidens og dansk praksis. Mikael Rørth Onkologisk Klinik Rigshospitalet Kontrol af kræftpatienter Evidens og dansk praksis Mikael Rørth Onkologisk Klinik Rigshospitalet Kontrol efter kræftbehandling Vi ved temmelig lidt og det vi ved, ved vi ikke med særlig stor sikkerhed

Læs mere