CO-Magasinet. PÅ FRITVALGSKONTOEN SIDE 17 INDUSTRIANSATTEs PENSIONSPENGE SKABER JOB på INDUSTRIområdet SIDE 18 INTERNATIONAL FAGBEV

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "CO-Magasinet. PÅ FRITVALGSKONTOEN SIDE 17 INDUSTRIANSATTEs PENSIONSPENGE SKABER JOB på INDUSTRIområdet SIDE 18 INTERNATIONAL FAGBEV"

Transkript

1 CO-Magasinet Nr/År 02/2013 UdDANNELSE SKAL SIKRE INDUSTRIEN I DANMARK SIDE 4-5 LIGELØN?...AHH, DET SNAKKER VI IKKE SÅ MEGET OM SIDE 6-7 BLIV SKARP P LØNUDVIKLINGEN SIDE 8 FLERE FÅR BONUS SIDE 9 UdDANNELSE SKAL SIKRE INDUSTRIEN I DANMARK SIDE 4-5 EKSPLOSIV STIGN ING I SELVVALGT UDDANNELSE SIDE 10 NEMMERE AT KOMME PÅ SELVVALGT UDDANNELSE SIDE 11 DER ER JO ALTID NOGEN, DER KAN SELV BETALINGSSATSER SIDE LIGELØN?...aHH, DET SNAKKER VI IKKE SÅ MEGET OM SIDE 6-7 SPAR OP TIL SENIORLIVET PÅ FRITVALGSKONTOEN SIDE 17 INDUSTRIANSATTEs PENSIONSPENGE SKABER JOB på INDUSTRIområdet SIDE 18 INTERNATIONAL FAGBEV E 19 SÆT LØNNEN I SYSTEM SIDE EKSPLOSIV STIGNING I SELVVALGT UDDANNELSE SIDE 10 FAGLIG ORIENTERING DFLYDELSE SIDE 24 UdDANNELSE SKAL SIKRE INDUSTRIEN I DANMARK SIDE 4-5 LIGELØN?...aHH, DE ET OM SIDE 6-7 BLIV SKARP PÅ LØNUDVIKLINGEN SIDE 8 FLERE FÅR BONUS S NELSE SIDE 10 NEMMERE AT KOMME PÅ SELVVA DER KAN SELV SIDE 12-1

2 Uddannelse og industri i Danmark hænger sam Giver man uddannelse til unge kontanthjælpsmodtagere, løftes de unge ud af kontanthjælpens skygge. Sandsynligheden for at komme i beskæftigelse forøges nemlig med 67 procent for de kontanthjælpsmodtagere, der får uddannelse. Samtidig mindskes risikoen for at ryge ud af arbejdsmarkedet med op til seks gange. Det viser en analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Og det er blot en af mange analyser, der underbygger værdien af at have papir på sine kompetence, efter tid på skolebænken. Hos CO-industris formand Claus Jensen, der også er forbundsformand i Dansk Metal, er holdningen til efter- og videreuddannelse ligeledes positiv. Claus Jensen mener, at et kompetenceløft hos industriens ansatte er afgørende for en stærk dansk konkurrenceevne og dermed en fortsat industriproduktion i Danmark. - Vi skal investere meget mere i uddannelse, end vi har gjort de ti år under den borgerlige regering. Vi skal helst frem til, at den næste generation er dobbelt så dygtig som den forrige, siger han i artiklen på siderne 4-5. Massiv efter- og videreuddannelse Kompetenceløftet skal ifølge CO-industriformanden ske ved massiv efter- og videreuddannelse, der løfter ufaglærte til faglærte og faglærte til kortere videregående uddannelser som for eksempel tekniker eller konstruktør. - Vi har en stor gruppe på det danske arbejdsmarked, som har de forkerte kompetencer i forhold til det, som arbejdsmarkedet efterspørger, og derfor er der ikke job til mange af dem. Vi skal være skarpere til at matche efterspørgselen, mener han. Vigtigheden af uddannelse for at kunne fastholde en plads på arbejdsmarkedet understreges af andre tal fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. For ud af de i dag næsten unge under 30 år på kontanthjælp i Danmark, så har knap 81 procent af dem kun grundskolen som den højeste fuldførte uddannelse, viser tallene. For industriens ansatte viser udviklingen, at der bliver ansat færre ufaglærte og flere med videregående uddannel marts side 2 CO Magasinet Vi sætter fokus på: UDANNELSE SKAL SIKRE INDUSTRIEN I DANMARK Kompetenceløft er afgørende for stærk dansk konkurrenceevne, mener Claus Jensen, formand for CO-industri. SIDE 4-5 LIGELØN?...aHH, DET SNAKKER VI IKKE SÅ MEGET OM Industriens tillidsrepræsentanter drøfter oftere klimaforandringer end ligeløn, viser undersøgelse. SIDE 6-7 BLIV SKARP PÅ LØNUDVIKLINGEN Nyt lønkursus deler ud af værktøjer til effektive lønsystemer. SIDE 8 FLERE FÅR BONUS Bonusordninger har bredt sig hos funktionærer og timelønnede. SIDE 9 EKSPLOSIV STIGNING I SELVVALGT UDDANNELSE Industriens ansatte vil på uddannelse i SIDE 10 NEMMERE AT KOMME PÅ SELV- VALGT UDDANNELSE IKUF har fået ny og mere overskuelig hjemmeside. SIDE 11

3 leder produktion men ser. Ifølge en rapport fra tænketanken Kraka er tre ud af ti ansatte i industrien i dag ufaglærte. I 1993 var det godt fire ud af ti. Rapporten understreger samtidig, at kravene til medarbejdernes kompetencer også vil stige fremover, og at industriens efterspørgsel efter ufaglærte fortsat vil falde. Flere uddanner sig Heldigvis har industriens ansatte mod på at komme på skolebænken, og industriens overenskomster giver også bedre og bedre muligheder for efterog videreuddannelse. For de ansatte i industrien strømmer på selvvalgt uddannelse, viser dugfriske tal fra Industriens Kompetenceudviklingsfond (IKUF). Hele personer fik i januar 2013 godkendt deres ansøgning om tilskud til selvvalgt uddannelse fra IKUF, mens kun personer i gennemsnit per måned fik et ja til uddannelsestilskud fra IKUF de sidste tre måneder af Stigningen skyldes sandsynligvis tre konkrete tiltag fra overenskomstforhandlingerne i 2012, som nu er ved at slå igennem. Siden 1. oktober har kursisterne ikke længere selv skullet forudbetale kursusafgiften, og desuden har det siden 1. januar 2013 været muligt at samle sine ubrugte uddannelsesuger, således at der er mulighed for hele seks ugers selvvalgt uddannelse i 2013, hvis man ikke har brugt sine uger i 2011 og Og endelig er der med overenskomsterne på industriens område skabt mulighed for at bruge IKUF i forbindelse med arbejdsfordeling. Det betyder, at ansatte efter lokal aftale kan komme på uddannelse med støtte fra IKUF halvdelen af arbejdsfordelingstiden. Samtidig bevarer de deres ret til to ugers selvvalgt uddannelse om året. Forside: Tillidsrepræsentant Jacob Saugmann fra energiselskabet Verdo i Randers. Foto: Bo Amstrup. der er jo ALTID NOGEN, som KAN SELV Lønsystem til funktionærer sikrer alle retfærdig løn, mener tillidsrepræsentant Jacob Saugmann. SIDE BETALINGSSATSER Nye satser i industriens overenskomster pr. 1. marts SIDE SPAR OP TIL SENIORLIVET PÅ FRIT- VALGSKONTOEN Fritvalgslønkontoen kan nu finansiere nedsat tid som senior SIDE 17 INDUSTRIANSATTEs PENSIONSPENGE SKABER JOB på INDUSTRIområdet Det giver job i Danmark, at IP investerer i havvindmøllepark. INTERNATIONAL FAGBEVÆGELSE SIDE 18 SIDE 19 SÆT LØNNEN I SYSTEM Alt for få funktionærer er omfattet af et lønsystem. FAGLIG ORIENTERING SIDE SIDE FÅ MAKSIMAL INDFLYDELSE Posten som medarbejdervalgt bestyrelsesmedlem er den direkte vej til mere indflydelse på arbejdspladsen. SIDE 24 CO-Magasinet udgives af CO-industri - Centralorganisationen af industriansatte i Danmark. Vester Søgade 12, 2. sal, 1790 København V. Tlf , Fax Redaktion: Linda Hansen (ansvarsh.) (DJ) Tlf , Journalist: Dorthe Kragh (DJ) Tlf , CO-Magasinet udsendes til tillidsrepræsentanter, arbejdsmiljørepræsentanter, medarbejdervalgte A/S-bestyrelsesmedlemmer, ESU-medlemmer og andre med tillidshverv i industrien, som alle modtager bladet via registrering i medlemsforbundene. Adresseændringer og afmelding af bladet skal ikke meddeles til CO-industri, men direkte til forbundet. CO-Magasinet udkommer seks gange årligt i månederne januar, marts, maj, juli, september og november. Oplag side 3 Design og grafisk produktion: Kailow Graphic A/S Kailow er certificeret under følgende internationale standarder: ISO miljøcertificering. ISO 9001 kvalitetscertificering. DS CSR-certificering (den danske udgave af ISO for social ansvarlighed). OHSAS arbejdsmiljøcertificering. ISSN (papirudgave) ISSN (elektronisk)

4 Af Dorthe Kragh Foto Arkiv Uddannelse skal sikre Kompetenceløft er afgørende for stærk dansk konkurrenceevne, mener Claus Jensen, form marts side 4 CO Magasinet [ ] Vi skal investere meget mere i uddannelse, end vi har gjort Det er helt afgørende, at de industriansatte bliver bedre uddannet, hvis Danmark skal styrke sin konkurrenceevne og fastholde produktionen. Det fastslår Claus Jensen, formand for CO-industri og forbundsformand i Dansk Metal. - Vi skal investere meget mere i uddannelse, end vi har gjort de ti år under den borgerlige regering. Vi skal helst frem til, at den næste generation er dobbelt så dygtig som den forrige, siger han. Det skal ifølge CO-industriformanden ske ved massiv efter- og videreuddannelse, der løfter ufaglærte til faglærte og faglærte til kortere videregående uddannelser som for eksempel tekniker eller konstruktør. - Vi har en stor gruppe på det danske arbejdsmarked, som har de forkerte kompetencer i forhold til det, som arbejdsmarkedet efterspørger, og derfor er der ikke job til mange af dem. Vi skal være skarpere til at matche efterspørgselen, mener han. Og Claus Jensen er ikke ene om at se bedre uddannelse som en vej til at bevare industriproduktionen i Danmark og skærpe konkurrenceevnen. I rapporten Hvordan fastholder vi og skaber nye industriarbejdspladser?, som tænketanken Kraka har udarbejdet for Coloplast, Danish Crown, Rockwool, Martin Professional og Novozymes i samarbejde med Beskæftigelsesministeriet, fastslår alle fem virksomheder, at et højt kompetenceniveau blandt produktionsmedarbejderne er en central forudsætning for at drive industrivirksomhed i Danmark. Mere digitalisering og automatisering Den internationale konkurrence og det danske lønniveau betyder, at meget af produktionen bliver digitaliseret og automatiseret, og de stigende krav til produktionsmedarbejdernes tekniske og faglige kvalifikationer presser de danske ufaglærte. Statistikker viser, at der bliver færre ufaglærte og flere med videregående uddannelser ansat i industrien. Ifølge rapporten er tre ud af ti ansatte i dag ufaglærte. I 1993 var det godt fire ud af ti. Formand for CO-industri Claus Jensen. Rapporten forventer derfor, at kravene til medarbejdernes kompetencer også vil stige fremover, og at industriens efterspørgsel efter ufaglærte fortsat vil falde. Udfordringen er derfor, hvordan industrien løfter kompetenceniveauet, så dansk produktion har en effektivitet og kvalitet, der kan konkurrere med udlandet. Rapporten peger selv på flere praktikpladser, mere målrettet uddannelse gennem VEU (Voksen- og efteruddannelse) samt systematisk opkvalificering af medarbejderne i virksomheden. Samtidig efterlyser nogle af virksomhederne en større forståelse blandt medarbejderne for behovet for kompetenceløft, som blandt andet skal gøre medarbejderne mere omstillingsparate.

5 industrien i Danmark and for CO-industri get fra cirka tre procent i slutningen af 1990 erne til syv procent i Det er en problematik, som Claus Jensen mener at danske politikere er nødt til at gøre noget ved. - De danske energiafgifter er en konkurrenceparameter, som vi skal se på. Det er rigtigt, at der også er energiafgifter i de lande, som vi konkurrerer med. Men det duer ikke, at vi har verdens højeste afgifter. Det skader konkurrenceevnen, siger han. Desuden mener Claus Jensen, at virksomhederne skal have skattefordele ved at flytte produktionen tilbage til Danmark, på samme måde som de kan opnå fradrag ved at flytte produktionen ud. Og endelig skal virksomhederne motiveres til at investere i produktionsmidler. - Regeringen har allerede gjort det ved at give virksomhederne mulighed for straksafskrivning ved investeringer i nye produktionsmidler, men vi skal se på, om ikke vi kan skrue mere på fradragsknappen, så vi ad den vej kan fremme Og selv om Claus Jensen afviser, at de peger rapporten på, at produktionsom- konkurrenceevnen. Vi kan jo se, at der i industriansatte mangler lyst og mod til kostningerne i Danmark er høje. Og her Tyskland og i særdeleshed Sverige bliver at uddanne sig, så har han forståelse for er der ikke kun tale om lønomkostnin- investeret massivt i produktionsudstyr problematikken. gerne. For selv om flere af de fem store som robotter, mens investeringerne - Vi har haft en lang periode, hvor øgede virksomheder synes, at lønniveauet er stort set er gået i stå i Danmark, påpeger kompetencer ikke har været på agen- højt i Danmark, så presser det dem også han. daen og derfor er blevet nedprioriteret. til at effektivisere for at bevare konkur- Og det er klart, at det har en afsmittende renceevnen og fastholde produktionen Interviewet med Claus Jensen er lavet, virkning på danskerne. Men det er vig- i Danmark. før regeringen fremlagde sin konkurren- tigt, at vi får talt kompetenceudvikling højere op i folks bevidsthed, fastslår han. Ifølge rapporten er lønomkostningernes andel af industriens produktionsværdi ceevnepakke. Rapporten Hvordan fastholder vi og side 5 reduceret gennem de seneste år fra skaber nye danske industriarbejdsplad- Høje omkostninger cirka 25 procent i 1990 til cirka 21 pro- ser? kan downloades på Krakas hjem- Ud over et nødvendigt kompetenceløft cent i Samtidig er energiudgifter- meside blandt industriens medarbejdere, så nes andel af produktionsværdien ste-

6 Af Dorthe Kragh Illustration Mette Ehlers Ligeløn?. ahh, det snakker vi ik Industriens tillidsrepræsentanter drøfter oftere klimaforandringer end ligeløn, viser unde Flekstid, deltid og orlov står ofte på dagsordenen, når tillidsrepræsentanter på de danske industriarbejdspladser diskuterer med ledelsen eller kollegerne, mens ligeløn sjældent bliver drøftet. Det viser en særkørsel, som Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier (FAOS) ved Københavns Universitet har foretaget for CO-Magasinet. Undersøgelsen viser, at kun en ud af fem tillidsrepræsentanter i industrien har ligeløn op at vende på deres arbejdsplads. Og ligeløn indtager pladsen som nummer sjok ud af 28 udvalgte emner, som tillidsrepræsentanterne drøfter med kolleger og ledelse. Faktisk bliver der oftere talt om klimaforandringer end ligeløn. Der er dog stor forskel på, hvor meget ligeløn fylder i debatten på arbejdspladserne i industrien. Kun 18 procent af tillidsrepræsentanter på arbejdspladser, hvor der er flest mandlige ansatte, har drøftet ligeløn, mens hver tredje tillidsrepræsentant på arbejdspladser, hvor der er lige mange mænd og kvinder, har haft lige løn på dagsordenen marts Industri privat arbejdsmarked CO Magasinet side 6 Kilde: FAOS Har du drøftet ligeløn med dine kolleger eller ledelsen? i procent Få lokalaftaler om ligeløn Set i forhold til, hvor meget ligeløn fylder på den politiske dagsorden og ved overenskomstforhandlingerne, hvor COindustri og Dansk Industri i 2010 blandt andet blev enige om at nedsætte et ligelønsnævn, som skal behandle ligelønssager og sætte fokus på lønforskellen mellem kønnene, så fylder ligeløn ikke meget på arbejdspladserne. Og de drøftelser, som tages, slår sjældent igennem i form af lokalaftaler, påpeger Trine P. Larsen. Kun fire procent af tillidsrepræsentanterne på industriens arbejdspladser har indgået en eller flere lokalaftaler om ligeløn. Og på det samlede private arbejdsmarked er tallet to procent. Helt anderledes ser det ud for drøftelser og aftaler om balance mellem familie- og arbejdsliv. Her har knap hver anden tillidsrepræsentant i industrien diskuteret flekstid, arbejdsrelateret stress, orlovsordninger eller deltid med kolleger eller ledelsen. Har du indgået en eller flere aftaler om ligeløn? i procent ser lad ænd p s ejd est m Arb ed fl m - Vi ved fra andre undersøgelser, at ligeløn ikke optager sindene så meget lokalt. Der er andre ting, som fylder mere i dialogen på arbejdspladsen, siger Trine P. Larsen, arbejdsmarkedsforsker og lektor ved FAOS. Hun og Steen Naverbjerg står bag undersøgelsen, der er foretaget med udgangspunkt i en stor tillidsrepræsentantundersøgelse, som FAOS foretog for LO i ser r lad vinde p s ejd st k Arb ed fle m ser k lad m& p s e ejd ng Arb e ma g d li me ser lad ænd p s ejd est m Arb ed fl m ser r lad vinde p s ejd st k Arb ed fle m ser k lad m& p s e ejd ng Arb e ma g d li me

7 ke så meget om rsøgelse Og det samme gør sig gældende på det samlede private arbejdsmarked. Og industriens tillidsrepræsentanter er ofte gode til at få drøftelserne til at munde ud i en lokalaftale. Hele 42 procent af tillidsrepræsentanterne i industrien har skrevet under på en eller flere aftaler om familie-arbejdsliv, mens det samme kun gør sig gældende for 35 procent på det samlede private arbejdsmarked. - At industriens tillidsrepræsentanter indgår flere lokalaftaler om familie-arbejdsliv og ligeløn end deres kolleger på det øvrige private arbejdsmarked, kan skyldes, at man på industriens arbejdspladser har lange traditioner for at forhandle kollektivt og indgå lokalaftaler på arbejdspladsen. At det så ofte er aftaler om familie-arbejdslivsbalancen frem for ligeløn, skyldes sandsynligvis, at paletten for, hvad man kan drøfte og indgå aftaler om ofte er langt bredere på det område end for ligeløn, siger Trine P. Larsen. som er rigtig gode til at indgå aftaler, der giver deres kolleger en bedre balance mellem familie- og arbejdsliv. Hele 66 procent af de mandlige tillidsrepræsentanter på arbejdspladser med lige mange mænd og kvinder har indgået en aftale mod 38 procent af de kvindelige tillidsrepræsentanter. - Det kunne godt se ud til, at mændene i større stil udnytter rammerne for lokalforhandling og får omsat diskussionerne til konkrete initiativer, siger Trine P. Larsen. I CO-industri overrasker det ikke konsulent Nadja Christy, at der er mere fokus på familie-arbejdsliv end ligeløn ude på Mænd laver aftaler arbejdspladserne. Bedre balance mellem arbejdsliv og familieliv regnes ofte for - Ligeløn er en lidt svær størrelse. Jeg tror bestemt ikke, at tilsærligt interessant for kvinder. Men undersøgelsen viser, at lidsrepræsentanterne er ligeglade med ligeløn, men de skal jo det især er på arbejdspladser, hvor kønnene er ligeligt fordelt, vide, at der er et problem, før de kan gøre noget ved det. Og at der indgås lokalaftaler om flekstid, orlovsordninger med det kræver et større detektivarbejde, eller at nogen kommer mere. Og her er det ofte de mandlige tillidsrepræsentanter, og siger, at de bliver diskrimineret på lønnen, siger hun. Hun anbefaler, at både tillidsrepræsentanter og ledelse systehar du indgået en eller flere lokalaftaler matisk har fokus på lønnen og løbende overvejer, om virksomom familieliv/arbejdsliv? hedens lønsystem er gennemskueligt, så alle ved, hvad der skal til for at få mere i løn. i procent 60 - Og så kræver det, at der er et pres ikke bare fra tillidsrepræsentanten men også fra medarbejderne om, at man åbent kan 40 snakke om løn og lønforskelle. Men i sidste ende så er det jo et 20 ledelsesansvar at sørge for, at der ikke er problemer med ligeløn i virksomheden, fastslår hun. ser lad ænd p s ejd est m Arb ed fl m ser r lad vinde p s ejd st k Arb ed fle m ser k lad m& p s e ejd ng Arb e ma g d li me side 7

8 Af Dorthe Kragh Bliv skarp på lønudviklingen Nyt lønkursus deler ud af værktøjer til effektive lønsystemer Produktivitet, kvalitet og leveringssikkerhed er tre af de hotteste ord i debatten om styrkelse af den danske konkurrenceevne. Derfor tilbyder CO-industri et lønkursus, hvor der bliver sat fokus på, hvordan du kan bruge lønsystemer til at styrke virksomhedens konkurrenceevne og samtidig sikre kollegerne en fornuftig lønudvikling. Kurset henvender sig til både funktionærer og timelønnede og tager udgangspunkt i PlusLøn-systemet, som CO-industri og Dansk Industri har skabt i fællesskab. På kurset, der er det eneste, som udbydes i 2013, vil du få tips til, hvordan du aktivt kan medvirke til at opbygge et lønsystem på din arbejdsplads efter PlusLøn-principperne, og hvordan du kan være med til at vedligeholde det. Emner som udformning af lønpolitik, løntermometer, ligeløn og kønsopdelt lønstatistik vil også være på skemaet. Ligesom der vil være en grundig gennemgang af de lønelementer, som indgår i PlusLøn. Selve undervisningen er en kombination af oplæg, gruppearbejde og eksterne oplægsholdere. Tilmelding Kurset afholdes den 10. til 14. juni på Metalskolen i Jørlunde. Du kan melde dig til gennem dit forbund på FIU-nr Tilmeldingsfrist 27. maj marts side 8 CO Magasinet PlusLøn CO-industri og DI har i fællesskab lavet en række pjecer om lønsystemet PlusLøn, vedligeholdelsen af dette samt eksempler fra en virksomhed, som har indført PlusLøn. Pjecerne er lavet til både timelønnede og funktionærer, og de giver læseren organisationernes bud på, hvordan virksomhederne kan udarbejde lønsystemer på en enkel og overskuelig måde, og de kommer med bud på, hvilke elementer der kan indgå i et PlusLøn-system. Du kan finde pjecerne på CO-industris hjemmeside under CO-industri i den sorte bjælke øverst. Herfra skal du gå til Pjecer og tryksager og dernæst Løn, hvor alle pjecerne ligger enten til bestilling eller download.

9 Af Dorthe Kragh Flere får bonus Bonusordninger har bredt sig hos funktionærer og timelønnede Stadig flere funktionærer og timelønnede får bonusløn. Det viser en undersøgelse blandt danske virksomheder, som Niels Westergård- Nielsen, professor ved Center for Corporate Performance ved Aarhus Universitet, har foretaget. Bonusordninger har ellers tidligere været noget, som hovedsagelig blev tildelt topledelsen, men gennem de seneste år er væksten i antallet af bonusordninger til toplederne stagneret. I stedet belønnes funktionærer og timelønnede i stigende grad for højere produktivitet og bedre bundlinje. Og det skyldes sandsynligvis krisen, mener Niels Westergård-Nielsen. - Lønstigningerne har været meget moderate gennem de seneste år. I stedet er flere virksomheder begyndt at se sig om efter andre metoder, som kan gøre flere interesseret i at arbejde mere. Og her er bonusser mindre farlige end generelle lønstigninger, fordi de ofte er knyttet op på bundlinjen, og derfor tilpasser sig virksomhedens økonomiske op- og nedgang. Samtidig er de en god måde at belønne dygtige medarbejdere på, forklarer han. Ifølge undersøgelsen har 35 procent af funktionærerne i dag en bonusordning. Det er en stigning på seks procent fra 2009 til Funktionærerne belønnes oftest med individuelle bonusser eller teambonus, mens overskudsdeling, aktier og aktieoptioner i mindre grad benyttes. Blandt de timelønnede er der især sket en stigning i uddelingen af teambonusser, mens bonus i form af overskudsdeling er steget svagt. - Det er en udvikling, som er positiv for alle parter. Både arbejdsgivere og lønmodtagere efterlyser incitamenter, der belønner dem, som gør en ekstra indsats, siger Niels Westergård-Nielsen. Inden for rækkevidde Han understreger, at det er afgørende for en succesfuld bonusordning, at bonus bliver tildelt efter et system, som fremmer det fælles mål. Medarbejderne skal have en reel mulighed for at påvirke deres løn, hvis bonusser skal have en præstationsfremmende virkning. - Derfor stiller en bonusordning store krav til ledelsen om at sætte opfyldelsen af målene så tæt på medarbejderne som muligt, så de reelt har mulighed for at opfylde dem, siger han. Claus Krogh Hansen, lønkonsulent i CO-industri, er enig med Niels Westergård-Nielsen, men peger samtidig på, at bonusordningen ikke må udgøre en væsentlig del af lønnen. - Bonusordninger kan være gode, men tillidsrepræsentanten skal altid være opmærksom på, at det er den faste løn, som kollegerne skal leve af. Derfor må bonusordninger ikke tage overhånd. Det skal være noget ekstra, som får folk til at give den en ekstra skalle, fastslår han. side 9

10 Af Dorthe Kragh Illustration fra IKUF s nye hjemmeside Eksplosiv stigning i selvvalgt uddannelse Industriens ansatte vil på uddannelse i 2013 De ansatte i industrien strømmer på selvvalgt uddannelse, viser nye tal fra Industriens Kompetenceudviklingsfond (IKUF). Hele personer fik i januar 2013 godkendt deres ansøgning om tilskud til selvvalgt uddannelse fra IKUF, mens kun personer i gennemsnit per måned fik et ja til uddannelsestilskud fra IKUF de sidste tre måneder af Udviklingen glæder Peter Rimfort, souschef i COindustri. - Det er rigtig godt for kompetenceudviklingen på industriens område, siger han. Han peger på tre tiltag, som blev besluttet ved overenskomstforhandlingerne i 2012 og nu ser ud til at slå igennem på ansøgerantallet. - Siden 1. oktober har kursisterne ikke længere selv skullet forudbetale kursusafgiften. Nogle kurser er meget dyre, og det har været svært for mange at lægge så store beløb ud, selv om de fik pengene tilbage, når kurset var afsluttet, siger han. Seks ugers uddannelse Samtidig har det siden 1. januar 2013 været muligt at samle sine ubrugte uddannelsesuger, således at man for eksempel har mulighed for hele seks ugers selvvalgt i 2013, hvis man ikke har brugt sine uger i 2011 og Det ser ud til, at folk er meget glade for de nye muligheder. Antallet af ansøgninger stiger og størrelsen af de bevilgede beløb stiger, siger Peter Rimfort. Og endelig er der med overenskomsterne på industriens område skabt mulighed for at bruge IKUF i forbindelse med arbejdsfordeling. Det betyder, at ansatte efter lokal aftale kan komme på uddannelse med støtte fra IKUF halvdelen af arbejdsfordelingstiden. Samtidig bevarer de deres ret til to ugers selvvalgt uddannelse om året. - De tre ting har tilsammen været med til at øge uddannelsesaktiviteten, så antallet af godkendte ansøgninger til IKUF faktisk er steget til godkendelser i januar 2013, siger Peter Rimfort. side 10 CO Magasinet marts Top tre over godkendt selvvalgt uddannelse 2012 Uddannelse Antal ansøgere IT Åbent værksted 766 Gaffeltruck certifikatkursus B, 7 dage 392 Lean-kortlægning af værdistrøm for operatører 320 Kilde: IKUF Andre populære kurser er off-shore, anvendelse af regneark til talbehandling, forberedende voksenundervisning (FVU), brug af pc på arbejdspladsen, produktionsoptimering for operatører via lean, almen voksenuddannelse (AVU), svejsning åbent værksted og online kommunikation til jobbrug.

11 Nemmere at komme på selvvalgt uddannelse IKUF har fået ny og mere overskuelig hjemmeside Små glade figurer vil fremover tage imod dig, når du logger ind på for at søge om tilskud til selvvalgt uddannelse. Industriens Kompetenceudviklingsfond (IKUF) har nemlig givet sin hjemmeside en renovering, så den nu fremstår mere lys, overskuelig og brugervenlig. I modsætning til den gamle hjemmeside vil du som lønmodtager, der logger ind på den nye hjemmeside, nu havne direkte på den del af hjemmesiden, som du skal bruge til at søge om tilskud til de to ugers selvvalgt uddannelse, som du har ret til hvert år. Her kan du blandt andet finde ud af, hvordan du søger om uddannelsestilskud, du kan få overblik over, hvilke uddannelser som du kan få tilskud til, og du kan bruge IKUF s tilskudsberegner. Små film Som noget nyt er der også en række små film på hjemmesiden. En af dem er en præsentation af hjemmesiden, mens tre andre film fortæller om henholdsvis de uddannelser, der er mulighed for at få tilskud til, hvordan du trin for trin ansøger om tilskud til selvvalgt uddannelse fra IKUF, og hvad du skal gøre, når du har fuldført dit kursus. - Vi har konstateret, at nogle havde svært ved at håndtere den gamle hjemmeside. Det ville vi selvfølgelig gerne rette op på, og jeg synes, at vi har fået skabt en hjemmeside, som er mere brugervenlig og overskuelig, siger Peter Rimfort, souschef i COindustri. På den nye hjemmeside kan du også finde et direkte link til efteruddannelse.dk, hvor du kan tilmelde dig erhvervsrettede voksen- og efteruddannelser samt AMU-kurser. Relanceringen af IKUF s hjemmeside er en del af overenskomst - forliget 2012, hvor CO-industri og DI blev enige om at gøre det nemmere og mindre bureaukratisk at søge om tilskud til selvvalgt uddannelse. side 11

12 Af Dorthe Kragh Foto Bo Amstrup Der er jo altid nogen, som kan selv Lønsystem til funktionærer sikrer alle retfærdig løn, mener tillidsrepræsentant Jacob Saugmann marts side 12 CO Magasinet Jacob Saugmann kender dem godt de der stærke, selvsikre personer, der uden problemer banker døren ind hos chefen og redder sig en solid lønforhøjelse. Men han kender også dem, der har ondt i maven og frygter den årlige lønsamtale. Derfor er han glad for, at funktionærerne hos energiselskabet Verdo har fået et lønsystem, der sikrer alle en gennemskuelig og rimelig løn. - Jeg synes, at det er rigtig fint at have sådan et lønsystem. Som tillidsrepræsentant er det min opgave at tænke på hele gruppen, og med et lønsystem som vores er summen af mennesker, der får mere i løn, højere, end hvis vi skulle have klaret det hver for sig, siger Jacob Saugmann. Men som tillidsrepræsentant for 10 medlemmer af Teknisk Landsforbund ved han godt, at kollektive lønsystemer ikke er lige populært hos alle. - Der er jo altid nogen, som kan selv. De er rigtig gode til at forhandle med ledelsen og typisk ikke så tilfredse med et fast lønsystem. Men der er altså også en rigtig stor del, som ikke er så glade for at skulle forhandle deres egen løn, siger han. Lang forklaring Funktionærerne på Verdo havde også et lønsystem i perioden , så princippet er ikke nyt for dem, men aftalen blev opsagt, fordi systemet ikke fungerede optimalt. - Vi havde blandt andet nogle supermænd, som var rigtig gode til at hive alle lønkronerne over i deres afdeling, og det var der selvfølgelig folk, som følte sig snydt af, fortæller han. Det uklare lønsystem betød også, at han hvert år op til lønforhandlingerne brugte den forudgående måned på at forklare kollegerne lønsystemet, som for mange forekom helt ugennemskueligt og urimeligt. Kollegerne undrede sig for eksempel over, at det udløste to point - og dermed en smule mere i løn - at kopiere. Derfor har ledelse og tillidsrepræsentanter i Verdo brugt noget af tiden de sidste par år på at overveje, om virksomheden overhovedet skulle have et lønsystem, og grundigt undersøge, om det var muligt at skabe et lønsystem, som var bedre end det gamle. Undervejs blev lønnen fordelt ligeligt til alle, og det viste sig, at både ledelse og medarbejdere hellere vil have en differentieret løn, hvor en ekstra indsats bliver belønnet. Resultatet af arbejdet er et lønsystem, der tager udgangspunkt i det gamle lønsystem, men med justeringer og langt større fokus på kommunikation og bevidsthed om, at lederne skal skoles i at bruge systemet ens, så alle får en fair vurdering.

13 Navn: Jacob Saugmann Alder: 33 år Arbejdsplads: Verdo, Randers Bopæl: Randers Uddannelse: Teknisk designer, har gennem kurser uddannet sig til udvikler Fagforbund: Teknisk Landsforbund Tillidshverv: Tillidsrepræsentant for 10 kolleger på Verdo gennem seks år. Desuden suppleant for særlig delegeret ved forbundets kongresser Familie: Gift og har en dreng på syv år og en pige på 13 år samt hunden Taiga Fritidsinteresser: Har hest, er spejderleder og bruger meget tid i naturen sammen med familien Gennemskuelighed Lønsystemet består nu af en basisløn, kvalifikationsløn og funktionsløn, som gives efter et aftalt pointsystem, samt en bonus. Når de forskellige point er endelig fordelt, vil hver enkelt medarbejder få en lønsamtale, hvor lederen forklarer, hvorfor lønnen er fordelt som den er, og medarbejderen har mulighed for at se, hvad han eller hun kan gøre for at hæve lønnen yder ligere. - Jeg har stor tiltro til lønsamtalerne, fordi de giver medarbejderen en forståelse af, hvorfor han har fået de point, han har fået. Men det er naturligvis vigtigt, at lederen er åben for at høre, hvad medarbejderen siger. Det skal gå begge veje, fastslår Jacob Saugmann. Verdos nye lønsystem skal stå sin prøve omkring april, når lønforhandlingerne går i gang, så han ved endnu ikke, hvad kollegerne siger til det. - Der er altid folk, som klager. Nogle gange handler det bare om at få frustrationerne ud af systemet. For ofte vil de ikke have, at jeg går videre med deres klage, siger han. Han håber dog, at Verdos lønsystem nu er så godt, at kollegernes blandede følelser bliver vendt til tilfredshed. - Jeg mener, at det er vigtigt at være opmærksom på, at man ikke gør systemet så kompliceret, at folk ikke kan gennemskue det og derfor ikke forstår, hvordan pointene uddeles. Man skal være meget opmærksom på, at det bliver brugt retfærdigt og ensartet, og det er alles opgave både ledelse og medarbejdere, siger Jacob Saugmann. - Folk forventer meget af lønsystemet, og det er de også i deres gode ret til, når de er blevet frataget muligheden for selv at forhandle deres løn. Energiselskabet Verdo i Randers leverer fjernvarme, el og vand til borgere i Randers og el til borgere i Hobro og Hillerød. Samtidig leverer selskabet blandt andet telefoni og internet, VVS- og el-installationer, energirådgivning samt biobrændsel. Derudover har selskabet fabrikker i England og Skotland. Verdo har godt 500 ansatte. side 13

14 OK 2013 Betalingssatser Industriens Overenskomst Tekst - og stk. nr. Sats pr. 1/ Sats pr. 1/ Industriens Overenskomst 13 Overarbejde Stk. 2 Varsling af overarbejde Overarbejde ud over 1 time skal varsles dagen før inden normal arbejdstids ophør. Hvis sådant overarbejde ikke er varslet rettidigt, eller hvis varslet overarbejde ikke kommer til udførelse, betales 94,05 Stk. 5 Betalingssatser 1. For arbejde, der udføres uden for den i den enkelte uge fastlagte daglige arbejdstid (jf. overenskomstens 9, stk. 1), betales følgende tillæg pr. time: 4. Tilsiges en medarbejder til arbejde i spisepausen, og denne derved udskydes ud over 1/2 time, betales der pr. gang herfor kr: 26,10 14 Forskudt arbejdstid Stk Forskydes arbejdstiden således, at den først slutter efter kl. 18, men dog påbegyndes inden kl. 24, betales følgende tillæg pr. time: Fra kl. 18 til kl. 22: 24,40 Fra kl. 22 til kl. 6: 39,75 Overarbejde på hverdage: Første og anden klokketime efter normal arbejdstid: 36,85 Tredje og fjerde klokketime efter normal arbejdstid: 58,90 Femte klokketime og derefter indtil den normale arbejdstids begyndelse: 110,15 Overarbejde forud for normal arbejdstid, således at der arbejdes ind i den normale arbejdstid, såvel ved dagarbejde som ved forskudte hold, når overarbejdet ligger inden for tidsrummet kl. 6 til kl. 18: 36,85 Overarbejde forud for normal arbejdstid, når overarbejdet ligger inden for tidsrummet fra kl. 18 til kl. 6: 110,15 Ved arbejde på forskudt arbejdstid, der påbegyndes kl. 24 eller derefter, betales indtil kl. 6 følgende tillæg: 46,95 15 Skifteholdsarbejde Stk. 6 Ved overflytning som følge af akutte hændelser ydes et engangsbeløb på kr. 202,25 Stk. 8 Tillæg for skifteholdsarbejde Hverdage med undtagelse af lørdage Fra kl ,70 Fra lørdag kl. 14 til søndagsdøgnets afslutning samt på søgnehelligdage og overenskomstmæssige fridage 80, marts side 14 CO Magasinet 2. Tilsiges en medarbejder til at udføre arbejde på en ham i forvejen tilsikret hel hverdagsfridag, betales følgende tillæg: Timer mellem kl. 6 og kl. 18: 58,90 Timer mellem kl. 18 og kl. 6: 110,15 3. For arbejde på søn- og helligdage betales følgende tillæg: Fra den normale daglige arbejdstids begyndelse og indtil kl. 12: 73,35 Fra kl. 12 og til den normale arbejdstids begyndelse: 110,15 Søndag morgen forud for den normale arbejdstids begyndelse: 110,15 Stk. 10 Arbejde på eller forskydning af fridage a) Kan en erstatningsfridag for arbejde på søgnehelligdage samt overenskomstmæssige fridage (stk. 5, a) ikke gives, skal der for arbejde på søgnehelligdagen eller den overenskomstmæssige fridag betales et ekstra tillæg pr. time: 81,05 Samme tillæg ydes også, hvis en vagtlistefridag falder på en søgnehelligdag, og der ikke kan gives en erstatningsfridag. b) Forskydes en vagtlistefridag, uden at dette er led i en omlægning af en turnusplan, betales et tillæg pr. time på 25,40

15 Tekst - og stk. nr. Sats pr. 1/ Sats pr. 1/ Industriens Overenskomst 19 Udearbejde Stk. 2 Betaling for udearbejde 2. For udearbejde betales derudover pr. præsteret arbejdstime et tillæg på 4,80 22 Almindelige timelønsbestemmelser Stk. 1 Mindstebetalingssatserne for timelønsarbejde pr. time udgør: for voksne medarbejdere 108,70 for medarbejdere under 18 år 62,60 39 Ophævelse af arbejdsforhold under akkord Stk. 4 Medarbejderen forlader akkorden 1. Når en medarbejder, der står i enkeltakkord, forlader værkstedet uden aftale med arbejdsgiveren, og uden at tvingende omstændigheder foranlediger det, fortabes eventuelt resterende løn og ret til overskud på samtlige påbegyndte akkorder. Dog udbetales den pågældende pr. præsteret arbejdstime i akkord. 35,05 Bilag 7: Værnefodtøj Listepriser pr. 1. marts 2013: I kr.: 405,00 II kr.: 641,00 III kr.: 751,00 Speciel del Sats pr. 1/ Sats pr. 1/ Støberier Stk. 2 Særlige timelønsbestemmelser for ikke faglærte medarbejdere pr. støbedag udover den for vedkommende smelteovnsfyrbøder gældende timeløn, medmindre tillægget dækkes gennem en akkord, hvorunder pasningen af ovnen er indeholdt. 12,60 2. Hvor virksomheden forlanger, at skibstømrere og bådebyggere holder sig selv med værktøj, betales værktøjspenge pr. time 1,75 Bilag 1 Protokollat, Retningslinjer for arbejde på mobile og stationære platforme 3. Lønforhold 5 Snedkere, tømrere, møllebyggere og træindustriarbejdere Særlige timelønsbestemmelser 1. Hvor virksomheden forlanger, at snedkere, tømrere og møllebyggere holder sig selv med almindeligt værktøj, betales værktøjspenge pr. time. 1,75 6 Skibstømrere Særlige timelønsbestemmelser 1. For bolværks- og vandbygningsarbejde betales et tillæg pr. time på 4,80 Herfra undtages dog arbejde på værfternes egne bolværker og ved tildannelse af materialer, der foregår på værfternes egen grund, medmindre det foregår i eller ud over vandet. b. Som tillæg hertil ydes et særligt offshoretillæg pr. time på 35,60 som skal dække alle overenskomstmæssige tillæg samt alle specielle forhold, der følger af offshorearbejdet. f. For arbejde på den 24. december udbetales et tillæg. Tillægget udgør kr ,65 g. For arbejde på øvrige søgnehelligdage udbetales et tillæg på: 459,65 side 15

16 Lærlingebestemmelser Sats pr. 1/ Industriens Sats pr. 1/ Funktionæroverenskomst 8 Mindstebetaling Stk. 1 - Mindstelønnen for lærlinge såvel under som over 18 år udgør: år 63, år 71, år 76, år 88,80 5. over 4 år 108,70 Alle beløb er i kroner. Bilag I - Særlige bestemmelser for Skibstømrerlærlinge Hvor virksomheden ikke forsyner lærlingen med værktøj, ydes der lærlingen værktøjspenge på kr. 0,65 pr. time i hele læretiden. Disse penge henstår hos lære mesteren, der foretager de nødvendige indkøb. Bilag VI - Protokollat om Befordringsgodtgørelse for lærlinge Stk. 6 Anvendes eget befordringsmiddel, jf. stk. 4, ydes en befordringsgodtgørelse pr. kørt km, når den samlede skolevej er 20 km eller derover, på kr. 0,98 3 Lønbestemmelse Stk. 7 A. Elever under erhvervsuddannelse Til elever under erhvervsuddannelsesloven udgør minimallønnen: pr. måned i kr. 1. år ,00 2. år ,00 3. år ,00 4. år ,00 Der ydes tillæg pr. måned til ovennævnte satser til elever på følgende uddannelser: Handels- og kontoruddannelserne med forudgående hhx-eksammen kr. pr. måned. 895,00 Teknisk designeruddannelsen kr. pr. måned ,00 For elever på teknisk designeruddannelsen, som har indgået uddannelsesaftale før 1. marts 2012, udgør minimallønnen gennem hele uddannelsesperioden kr. pr. måned ,00 "B. Korte videregående uddannelser (Erhvervsakademiuddannelser - praktikanter) Det tekniske område kr. pr. måned ,00 Det merkantile område kr. pr. måned ,00 C. Erhvervsgrunduddannelse Elever ansat efter lov om erhvervsgrunduddannelse (EGU) aflønnes med kr. pr. måned ,00 Bilag 4 - Protokollat om befordringsgodtgørelse for elever Anvendes eget befordringsmiddel, jf. stk. 4, ydes en befordringsgodtgørelse pr. kørt km, når den samlede skolevej er 20 km eller derover, på kr. 0,98 side 16 CO Magasinet marts

17 Af Dorthe Kragh Foto Arkiv Spar op til seniorlivet på fritvalgskontoen Fritvalgslønkontoen kan nu finansiere nedsat tid som senior Inden 1. april skal du igen tage stilling til, hvordan du vil bruge pengene på din fritvalgslønkonto i det kommende år. Og for første gang nogensinde har du mulighed for at sætte penge til side, som kan bruges til at forkorte arbejdstiden de sidste fem år, inden du går på pension. Hvis kortere arbejdstid lyder fristende, er der dog en række forhold, som skal være opfyldt. For det første skal der på arbejdspladsen være lavet en lokalaftale om seniorordning, og der skal være lavet en individuel aftale for den enkelte medarbejder, som ønsker seniorordningen. Og endelig kan opsparingen af pengene til seniorordningen tidligst starte, 10 år før du forventer at gå på pension. Med den nye seniorordning har du dermed tre muligheder for at placere dine penge fra fritvalgslønkontoen, som det passer bedst ind i netop dit liv. Pengene kan bruges på at få ekstra løn ved fridage, de kan sættes ind som en ekstra pensionsopsparing, eller de opspares og bruges til at supplere lønnen, hvis du går på nedsat arbejdstid som senior. Hvad er der brug for? Hører du til blandt de yngre på arbejdsmarkedet, er valget lidt lettere. Pension eller pengene udbetalt. - Med fritvalgsordningen kan du år for år vælge, hvordan du vil bruge pengene. Nogle år er der måske brug for ekstra penge ved fridage, mens andre år er pension og tryghed vigtigst, siger Joan Alsing, forsikringsdirektør i Industriens Pension (IP). Og det kan faktisk godt løbe op i en pæn sum, hvis man vælger at bruge fritvalgspengene til ekstra pensionsindbetalinger, viser beregninger fra IP. Hvis du for eksempel er 35 år og indbetaler 250 kroner hver måned til ekstra pension, kan du se frem til at få kroner ekstra før skat, hvis du går på pension som 67-årig. Det beløb kan endda vise sig at blive endnu højere, da det er politisk vedtaget at forhøje pensionsalderen i takt med, at danskerne bliver ældre og ældre. Hvor meget der står på din fritvalgslønkonto afhænger af, om du er timelønnet eller funktionær. De timelønnede får nemlig fire procent af den ferieberettigede løn indbetalt på kontoen som erstatning for søgnehelligdagsbetalingen, mens begge grupper får en procent af lønnen i løbende indbetalinger. Alle har også mulighed for at konvertere en eller flere feriefridage til penge, som enten kan udbetales ekstra ved ferie, bruges til at give pensionsordningen et skub eller muligvis til at finansiere lidt mere frihed i de sidste fem år på arbejdsmarkedet. side 17

18 Af Linda Hansen Foto Siemens Industriansattes pensionspenge skaber job på industriområdet Det giver job i Danmark, at Industriens Pension investerer i havvindmøllepark Industriens Pension (IP) har investeret 750 millioner kroner i havvindmølleparken Butendiek Offshore Wind Park, der vil blive opført 32 kilometer ud fra kysten ved øen Sild ved den dansk-tyske grænse. Opførelsen af den nye vindmøllepark ventes at give beskæftigelse til mere end personer i anlægsfasen og til omkring 350, når møllerne er i drift. Møllerne og fundamenterne produceres nemlig i Danmark, og samtidig bliver afskibningshavnen for både møller og fundamenter Esbjerg, mens servicehavnen er Rømø. Butendiek Offshore Wind Park er planlagt af den førende tyske udvikler af vindmølleparker, Wpd, og investeringen gennemføres i samarbejde med den danske pensionskasse PKA samt Siemens Project Ventures og den europæiske infrastrukturfond Marguerite. De to sidste aktører har begge erfaring med investeringer i offshore vind i England og Belgien. - Vi er særdeles glade for at være en del af dette erfarne investeringskonsortium. Med investeringen kan vi sikre medlemmerne i pensionsordningen et stabilt afkast mange år ud i fremtiden. Samtidig er det også tilfredsstillende, at vi er med til at skabe danske arbejdspladser og bidrage til omstillingen til vedvarende energi, siger administrerende direktør Laila Mortensen, Industriens Pension. Investeringen betyder, at IP får en ejerandel på 22,5 procent af parken, mens den samlede anlægssum er budgetteret til 10 milliarder kroner. Opførelsen begynder i 2014, og parken ventes at levere den første CO2-frie strøm fra Fra det tidspunkt vil parken levere grøn strøm til husstande. IP administrerer pensionsordninger for omkring lønmodtagere og virksomheder i Danmark. IP har i dag investeret 3,3 milliarder kroner i infrastruktur og vil øge den type investeringer til otte milliarder kroner i de kommende år. Omkring 20 procent af selskabets investeringer er foretaget inden for vedvarende energi som eksempelvis vandkraftværker, jordvarme- og biomasseanlæg samt vind- og solparker i både Europa, USA og fremtidens vækstmarkeder. side 18 CO Magasinet marts Opførelsen af havvindmøllevindparken Butendiek Offshore Wind Park begynder i 2014, og den ventes at kunne levere strøm fra Billedet her er fra opsætningen af møller på Horns Rev.

19 International fagbevægelse Fordømmer overgreb i Algeriet Den internationale faglige sammenslutning ITUC fordømmer på det skarpeste anholdelsen af en række faglige ledere under et besøg i Algeriet i slutningen af februar. De skulle deltage i en konference om arbejdsløshed og farligt arbejde. Politiet stormede hotellet, hvor fagforeningslederne overnattede, og anholdt fem marokkanere, tre tunesere og tre fra Mauretanien, oplyser den uafhængige fagforening for offentligt ansatte i Algeriet SNAPAP. De anholdte blev ført direkte til lufthavnen og sendt ud af landet uden mulighed for at kontakte nogen via telefon. Også fagforeningsbygningen, hvor konferencen skulle holdes, blev omringet af politi. Her anholdt politiet fire medlemmer af ledelsen for SNAPAP, der stod for konferencen. ITUC fordømmer politiets overgreb mod medlemmer af SNAPAP og deres gæster og kræver en øjeblikkelig løsladelse af de anholdte fagforeningsledere. Verdens farligste job Mere end 1,8 millioner tv-seere i Australien har fulgt et australsk dokumentarprogram om livet for skibsophugningsarbejdere i Bangladesh et job, der betegnes som verdens farligste. Programmet Giganternes kirkegård er blevet til i samarbejde med den amerikanske græsrodsorganisation Institute for Global Labour & Human Rights. Det beskriver, hvordan hundreder af udrangerede fragt- og tankskibe ligger på strandene i Den bengalske Bugt, hvor skibsophuggerne, hvoraf mange bare er børn, arbejder 12 timer dagligt alle ugens syv dage med farligt giftaffald og asbest uden nogen form for beskyttelse til en løn på omkring 2,50 kroner i timen. Mange arbejdere bliver dræbt, lemlæstet eller kommer alvorligt til skade under arbejdet. Du kan se mere på Foto: Forside til rapport om skibsophugningsarbejdere i Bangladesh. Tyrkiet anholder 150 faglige ledere Myndighederne i Tyrkiet har i en landsomfattende politiaktion anholdt mere end 150 faglige ledere fra de offentligt ansattes fagforbund KESK. Aktionen fordømmes på det skarpeste af den internationale faglige sammenslutning ITUC. Myndighederne anklager fagforeningsmedlemmerne for at have tilknytning til en terrororganisation. Det er ikke første gang, ITUC protesterer mod misbrug af anti-terror-lovgivningen i Tyrkiet. - Vi kan ikke længere acceptere, at fagforeningsmedlemmer bliver tilbageholdt og fængslet under falske anklager om terrorisme. De tyrkiske myndigheder må øjeblikkeligt og betingelsesløst løslade de fængslede. I et rigtigt demokrati har fagforeningsmedlemmer ret til at kæmpe for deres lovlige rettigheder uden frygt for at blive fængslet, siger Sharan Burrow, generalsekretær for ITUC. Tvangsarbejde for afrikanere i Sverige Fattige afrikanske arbejdere fra Cameroun lokkes ifølge svensk tv til Sverige af store svenske skovindustrifirmaer med falske løfter om løn og arbejdsvilkår. Ifølge tv-programmet står firmaerne SCA og Holmen bag agenter, der hyrer migrant-arbejderne i Cameroun. Før ankomsten til Sverige er de blevet lovet en månedsløn på svenske kroner plus kroner i diæter. Men ved ankomsten er lønnen ikke længere et fast månedligt beløb men styk-betaling på 22 sv. øre pr. plantet træ. For at komme i nærheden af den lovede betaling skal de arbejde dag og nat og plante omkring nye træer dagligt, hvilket er mere end dobbelt så mange træer som en erfaren arbejder er i stand til at plante pr. dag. Svensk LO mener, at kontrakterne er rene tvangsarbejdskontrakter: - Det var forkert at lade arbejdsgiverne overtage systemet med indvandring af arbejdskraft. Dereguleringen for fire år siden blev et elendigt sammensurium. Det har ført til stadig flere sager om grov udnyttelse, fuskeri og dårlige arbejdsbetingelser, siger Torbjörn Johansson, aftalesekretær i svensk LO. side 19

20 Sæt lønnen i sys Af Dorthe Kragh Foto Arkiv Alt for få funktionærer er omfattet af et lønsystem Retfærdighed, åbenhed og gennemskuelighed. Det har gennem mange år været en ekstra bonus, som timelønnede har nydt godt af, når deres arbejdsplads har indført et nyt system for, hvordan lønnen er skruet sammen i virksomheden. Men for mange funktionærer i industrien er det stadig op til deres egne talegaver og fantasi at forhandle en lønstigning hjem hos chefen. - Vi ved, at de timelønnede bliver mere glade, tilfredse og produktive, når deres lønsystem er baseret på retfærdighed, åbenhed og gennemskuelighed. Og de tre ting har funktionærerne lige så meget brug for som de timelønnede, siger Claus Krogh Hansen, lønkonsulent hos CO-industri. God til at sælge Han og konsulent Nadja Christy, CO-industri, peger på, at funktionærerne gennem lønsystemet Plus- Løn, som er udarbejdet af CO-industri og Dansk Industri (DI), har de samme muligheder som de timelønnede for at skabe retfærdighed og gennemskuelighed i løndannelsen. - Mange funktionærer forhandler i dag selv deres løn direkte med ledelsen. Og det kan godt være, at arbejdspladser ikke er noget, som man taler om, de synes, at de er gode til at sælge sig selv, men i siger Nadja Christy. virkeligheden ved de det ikke, fordi løn på mange Målet med lønsystemet PlusLøn er at løfte de an marts side 20 CO Magasinet Lønsystemet PlusLøn kan: Bidrage til at forbedre virksomhedens resultater og konkurrenceevne Skabe bedre arbejdspladser, tiltrække og fastholde kvalificerede medarbejdere Øge medarbejdernes motivation og kreativitet Brug af systematiske lønsystemer kan desuden være med til at: Synliggøre organiseringen af arbejdet Forebygge og undgå, at der opstår problemer med ulige løn Plusløn består af en række elementer, som kan tilpasses arbejdspladsen: Basisløn: løn for grundlæggende job- og kvalifikationskrav Resultatløn: er variabel og afhængig af opnåede resultater Kvalifikationsløn: tillæg for job-, fag- eller personrelevante kvalifikationer Funktionsløn: tillæg for at varetage en særlig funktion eller arbejdsopgave. Kilde: Pjecen PlusLøn Funktionærer Metodevejledning til lønsystemer, som kan bestilles på da/co-industri/pjecer/pages/default.aspx?itemid=279

OK 2015. Betalingssatser. Industriens Overenskomst. Tekst - og stk. nr. Sats pr. 1/3-2015

OK 2015. Betalingssatser. Industriens Overenskomst. Tekst - og stk. nr. Sats pr. 1/3-2015 OK 2015 Betalingssatser Industriens Overenskomst Tekst - og stk. nr. Sats pr. 1/3-2015 Industriens Overenskomst 13 Overarbejde Stk. 2 Varsling af overarbejde Overarbejde ud over 1 time skal varsles dagen

Læs mere

OK2014. Urafstemning. information om aftalen 1

OK2014. Urafstemning. information om aftalen 1 OK2014 Urafstemning information om aftalen 1 Kære kollega Vi har nu indgået en aftale med arbejdsgiverne om forbedringer af industriens overenskomster. I forhandlingerne har vi især lagt vægt på at få

Læs mere

Industriens Overenskomster 2010. Urafstemning Information om aftalen OK 2010

Industriens Overenskomster 2010. Urafstemning Information om aftalen OK 2010 Industriens Overenskomster 2010 Urafstemning Information om aftalen OK 2010 1 Kære medlem Danmark har i mere end et år befundet sig i en periode med en dramatisk økonomisk nedtur og stærkt stigende ledighed.

Læs mere

Kartellet. for industriansatte

Kartellet. for industriansatte Kartellet for industriansatte 1 Kartellet udgives af CO-industri Vester Søgade 12, 2 1790 København V Telefon 3363 8000 Fax: 3363 8099 www.co-industri.dk e-mail: co@co-industri.dk September 2013 Redaktør:

Læs mere

Fornyelse af Industriens Overenskomst og Industriens Funktionæroverenskomst mellem DI og CO-industri

Fornyelse af Industriens Overenskomst og Industriens Funktionæroverenskomst mellem DI og CO-industri Orientering Fornyelse af Industriens Overenskomst og Industriens Funktionæroverenskomst mellem DI og COindustri Den 12. februar 2012 indgik DI og COindustri aftale om fornyelse af Industriens Overenskomst

Læs mere

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening 3F 1 Velkommen til Danmarks stærkeste fagforening 2 Din fagforening Danmarks stærkeste Det danske arbejdsmarked er reguleret af aftaler kaldet overenskomster mellem arbejdsmarkedets parter suppleret med

Læs mere

Selvvalgt uddannelse ABC. Selvvalgt ud. uddannelse. Selvvalgt uddannels

Selvvalgt uddannelse ABC. Selvvalgt ud. uddannelse. Selvvalgt uddannels ABC 1234 5678 Selvvalgt uddannels ne u Selvvalgt ud uddannelse else 1 ABC ne Selvvalgt u ddannelse ud 9 234 678 Selvvalgt u lse Udgivet af CO-industri 2. udgave November 2009 Tekst: Linda Hansen Layout:

Læs mere

Urafstemning om nye overenskomster 2014-17

Urafstemning om nye overenskomster 2014-17 Urafstemning om nye overenskomster 2014-17 Træ/Møbel............. side 3 Industri/Træ/Møbel........ side 5 Piano/orgel............ side 7 Textil/Beklædning........ side 8 Emballage............. side 10

Læs mere

2013-2015. Arbejde i Holddrift. mellem Fagligt Fælles Forbund (3F) og Gartneri-, Land- og Skovbrugets Arbejdsgivere (GLS-A)

2013-2015. Arbejde i Holddrift. mellem Fagligt Fælles Forbund (3F) og Gartneri-, Land- og Skovbrugets Arbejdsgivere (GLS-A) 2013-2015 Arbejde i Holddrift mellem Fagligt Fælles Forbund (3F) og Gartneri-, Land- og Skovbrugets Arbejdsgivere (GLS-A) 1. marts 2013 Denne aftale er indgået mellem: Gartneri-, Land- og Skovbrugets Arbejdsgivere

Læs mere

BRUG DIN RET TIL EFTEROG VIDERE UDDANNELSE Se, hvor meget uddannelse du har ret til - og hvordan du får tilskud.

BRUG DIN RET TIL EFTEROG VIDERE UDDANNELSE Se, hvor meget uddannelse du har ret til - og hvordan du får tilskud. BRUG DIN RET TIL EFTEROG VIDERE UDDANNELSE Se, hvor meget uddannelse du har ret til - og hvordan du får tilskud. INDHOLD 4 RET TIL EFTERUDDANNELSE 6 INDUSTRIENS OVERENSKOMST OG INDUSTRIENS FUNKTIONÆROVERENSKOMST

Læs mere

LOKALFORHANDLINGER Tips og inspiration

LOKALFORHANDLINGER Tips og inspiration LOKALFORHANDLINGER Tips og inspiration 2015 Det handler om dit job, din økonomi og din hverdag Kontakt din kreds, hvis du og kollegerne ønsker gode råd og inspiration før lønforhandlinger. Måske vil det

Læs mere

Der sker en generel regulering af overenskomstens minimallønssatser i Industriens Overenskomst.

Der sker en generel regulering af overenskomstens minimallønssatser i Industriens Overenskomst. Aftale om fornyelse af Industriens Overenskomst Mindstebetalingssatser Der sker en generel regulering af overenskomstens minimallønssatser i Industriens Overenskomst. Minimallønsatserne pr. time for medarbejdere

Læs mere

Brug overenskomsten og skab produktivitet

Brug overenskomsten og skab produktivitet Brug overenskomsten og skab produktivitet Kim Graugaard Viceadm. direktør, DI Disposition for oplægget Produktivitet DI s nye taskforce 2 Produktivitet 3 Aftagende vækst i produktiviteten 4 Danmark tæt

Læs mere

Nyvalgt bestyrelsesmedlem. i gang med bestyrelsesarbejdet

Nyvalgt bestyrelsesmedlem. i gang med bestyrelsesarbejdet Nyvalgt bestyrelsesmedlem i gang med bestyrelsesarbejdet Medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer Nyvalgt bestyrelsesmedlem - i gang med bestyrelsesarbejdet Denne pjece giver nogle råd til medarbejdervalgte

Læs mere

BRUGER DU DIN RET TIL EFTEROG VIDERE UDDANNELSE? Du bestemmer selv kurserne og kan få dækket løn og udgifter.

BRUGER DU DIN RET TIL EFTEROG VIDERE UDDANNELSE? Du bestemmer selv kurserne og kan få dækket løn og udgifter. BRUGER DU DIN RET TIL EFTEROG VIDERE UDDANNELSE? Du bestemmer selv kurserne og kan få dækket løn og udgifter. INDHOLD 4 RET TIL EFTERUDDANNELSE HVEM KAN FÅ TILSKUD? 5 SÅDAN GØR DU 6 HVIS JEG GERNE VIL

Læs mere

De nye overenskomster. Ved partner Bjarke Vejby Uddannelsesdagen 2014

De nye overenskomster. Ved partner Bjarke Vejby Uddannelsesdagen 2014 De nye overenskomster Ved partner Bjarke Vejby Uddannelsesdagen 2014 Introduktion Kollektive overenskomster, herunder hovedaftaler, overenskomster, tiltrædelsesoverenskomster, lokalaftaler, kutymer Overenskomstparter,

Læs mere

Lønudvikling gennem hele arbejdslivet

Lønudvikling gennem hele arbejdslivet Lønudvikling gennem hele arbejdslivet - DM s lønpolitik DM s lønpolitik efterstræber at vise vejen for en offensiv lønpolitik tilpasset fremtidens arbejdsmarked. DM s lønpolitiske principper er, at: Livslønnen

Læs mere

Butiksoverenskomsten vil indgå som en del af det mæglingsforslag, som forligsmanden forventes at fremsætte på det private arbejdsmarked.

Butiksoverenskomsten vil indgå som en del af det mæglingsforslag, som forligsmanden forventes at fremsætte på det private arbejdsmarked. Orientering Fornyelse af Landsoverenskomsten for butikker Den 16. februar 2014 blev der mellem Dansk Erhverv Arbejdsgiver og HK HANDEL indgået aftale om fornyelse af butiksoverenskomsten for en 3årig periode.

Læs mere

Lokalforhandlinger Tips og inspiration

Lokalforhandlinger Tips og inspiration Lokalforhandlinger Tips og inspiration 2014 Det handler om dit job, din økonomi og din hverdag Kontakt din kreds, hvis du og kollegerne ønsker gode råd og inspiration før lønforhandlinger. Måske vil det

Læs mere

Diskussionsoplæg. Mine krav dine krav? Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked

Diskussionsoplæg. Mine krav dine krav? Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked Diskussionsoplæg F O A F A G O G A R B E J D E Mine krav dine krav? Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked Mine krav Dine krav? Diskussionsoplæg ved forbundsformand

Læs mere

Peter Rimfort CO-industri

Peter Rimfort CO-industri Peter Rimfort CO-industri e Ved forhandlingerne på det private arbejdsmarked i 2007 blev der i mange overenskomster etableret kompetenceudviklingsfonde Fondene blev etableret 2 efter oplevelser med lukning

Læs mere

Din overenskomst dit valg

Din overenskomst dit valg Debatoplæg F O A F A G O G A R B E J D E Din overenskomst dit valg Hvordan skal fremtidens overenskomster se ud? Hvordan får den enkelte mere at sige? Hvad mener du er vigtigst? Hvad passer bedst til din

Læs mere

Velkommen til 3F - din fagforening

Velkommen til 3F - din fagforening 1 Velkommen til 3F - din fagforening Overenskomst Efteruddannelse Fremtid i fællesskab Arbejdsmarkedspension Tillidsrepræsentant Arbejdsløs Strejke Forsikring Medlemskort med fordele Ulykke Ligestilling

Læs mere

Vikaroveren skom sten

Vikaroveren skom sten Vikaroveren sk sten OVERENSKOMSTFORHANDLINGERNE 2014 Nedennævnte parter har i forligsinstitutionens regi indgået aftale fornyelse afvikaroverensksten for en 3-årig periode. Aftalen indgår i et samlet mæglingsforslag,

Læs mere

Transportoverenskomst mellem DTLs arbejdsgiverforening og 3F

Transportoverenskomst mellem DTLs arbejdsgiverforening og 3F Orientering Transportoverenskomst mellem DTLs arbejdsgiverforening og 3F Indgåelse af aftale på Transportoverenskomsten Den 10. marts 2010 blev der mellem DTLs arbejdsgiverforening og 3F Transport indgået

Læs mere

Kendelse af 8. maj 2012 i faglig voldgift FV 2011.0151:

Kendelse af 8. maj 2012 i faglig voldgift FV 2011.0151: Kendelse af 8. maj 2012 i faglig voldgift FV 2011.0151: CO-industri for HK/Privat og Teknisk Landsforbund for et antal medlemmer af disse forbund (advokat Jesper Kragh-Stetting) mod DI Overenskomst 1 v/di

Læs mere

O V E R E N S K O M S T. mellem DI-O2 v/dansk Industri/Mejeribrugets Arbejdsgiverforening og Foreningen af mejeriledere og funktionærer

O V E R E N S K O M S T. mellem DI-O2 v/dansk Industri/Mejeribrugets Arbejdsgiverforening og Foreningen af mejeriledere og funktionærer O V E R E N S K O M S T mellem DI-O2 v/dansk Industri/Mejeribrugets Arbejdsgiverforening og Foreningen af mejeriledere og funktionærer Indholdsfortegnelse 1 Dækningsområde... 3 2 Anciennitet, aldersgrænse...

Læs mere

2) Mindsteløn KAF: 110,50 kr. for alle 3F: Faglærte gastronomer 125,23 kr., ufaglærte gast.114,42 kr., tjenere 139,66 kr. og medhjælpere 112,39 kr.

2) Mindsteløn KAF: 110,50 kr. for alle 3F: Faglærte gastronomer 125,23 kr., ufaglærte gast.114,42 kr., tjenere 139,66 kr. og medhjælpere 112,39 kr. Sammenligning på hotel- og restaurationsområdet mellem de to overenskomster pr. 1 marts 2012: KAF-KRIFA og Horesta-3F (juni 2012) De 46 punkter er gennemgået med Kristelig Arbejdsgiverforening (KAF) og

Læs mere

KS JOB over 100 ledige stillinger og praktikpladser til studerende. Velkommen til KS lønstatistik for studerende 2015

KS JOB over 100 ledige stillinger og praktikpladser til studerende. Velkommen til KS lønstatistik for studerende 2015 Lønstatistik for studerende 2015 Velkommen til KS lønstatistik for studerende 2015 Lønstatistikken giver dig svar på, hvad de gennemsnitlige timelønninger er, opgjort på baggrund af en række faktorer:

Læs mere

Industrigruppen 2013. Oplæg Mads Andersen 1

Industrigruppen 2013. Oplæg Mads Andersen 1 Industrigruppen 2013 Oplæg Mads Andersen 1 Intet er smukkere end Danske Arbejdspladser Oplæg Mads Andersen 2 Industriarbejdspladser i DK Har din virksomhed flyttet produktion ud af Danmark inden for de

Læs mere

Lønskema Fællesoverenskomst for Mejeripersonale og chauffører gældende fra den 1. april 2013

Lønskema Fællesoverenskomst for Mejeripersonale og chauffører gældende fra den 1. april 2013 Fællesoverenskomst Mejeripersonale og chauffører Mejeriarbejdere, chauffører, industrioperatører og afløsere indtil 480 arbejdstimer er præsteret (3 måneder) Mejeriarbejdere, chauffører, industrioperatører

Læs mere

1. Formål Industriens Kompetenceudviklingsfond har til formål at sikre udvikling af medarbejdernes kompetencer

1. Formål Industriens Kompetenceudviklingsfond har til formål at sikre udvikling af medarbejdernes kompetencer Indhold Error! Style not defined. Fællesbestemmelser Organisationsaftale om Industriens Kompetenceudviklingsfond Industriens Organisationsaftaler tilføjes denne aftale: 1. Formål Industriens Kompetenceudviklingsfond

Læs mere

EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET

EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJERSKERS LØN- OG ARBEJDSVILKÅR En profession med høj værdi for samfundet Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejerskers

Læs mere

Den danske model Frivillige aftaler. gennem mere end 100 år

Den danske model Frivillige aftaler. gennem mere end 100 år Den danske model Frivillige aftaler gennem mere end 100 år 1 Den danske model - frivillige aftaler gennem mere end 100 år Udgivet af CO-industri, redigeret november 2012 Oplag: 1.000 Design og grafisk

Læs mere

Og vi tager det samtidig meget alvorligt.

Og vi tager det samtidig meget alvorligt. Papir på det du kan Oplæg ved forbundsformand Poul Erik Skov Christensen på Undervisningsministeriets konference: Anerkendelse af realkompetence livslang læring på tværs i Den Sorte Diamant tirsdag den

Læs mere

Lønskema Fællesoverenskomst for Mejeripersonale og chauffører gældende fra den 1. marts 2015

Lønskema Fællesoverenskomst for Mejeripersonale og chauffører gældende fra den 1. marts 2015 Fællesoverenskomst Mejeripersonale og chauffører Mejeriarbejdere, chauffører, industrioperatører og afløsere indtil 640 arbejdstimer er præsteret (4 måneder) Mejeriarbejdere, chauffører, industrioperatører

Læs mere

Diskussionsoplæg. OK 2008 Mine krav dine krav?

Diskussionsoplæg. OK 2008 Mine krav dine krav? Diskussionsoplæg F O A F A G O G A R B E J D E OK 2008 Mine krav dine krav? Overenskomst 2008 Mine krav Dine krav? Diskussionsoplæg ved forbundsformand Dennis Kristensen Vi har brug for din mening og dine

Læs mere

OK08-forlig på forsikringsområdet. Klarhed over kompetencer. En mere enkel overenskomst. FA og DFL er blevet enige om en treårig. overenskomst s.

OK08-forlig på forsikringsområdet. Klarhed over kompetencer. En mere enkel overenskomst. FA og DFL er blevet enige om en treårig. overenskomst s. OK08-forlig på forsikringsområdet FA og DFL er blevet enige om en treårig overenskomst s. 3 Klarhed over kompetencer Medarbejderen kan få sine aktuelle kompetencer afklaret s. 5 Gennembrud for VOK FA og

Læs mere

Struer Kommune Lønpolitik

Struer Kommune Lønpolitik Struer Kommune Lønpolitik side1 af 6 Lønpolitik Struer kommunes lønpolitik gælder for alle driftsområder og alle kommunalt ansatte. Lønpolitikken skal understøtte opfyldelsen af vedtagne politikker og

Læs mere

1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger

1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger 1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger Godmorgen Kære venner I mere end hundrede år har vi Socialdemokraterne og fagbevægelsen - kæmpet for større retfærdighed, større frihed,

Læs mere

Lønsom produktion i Danmark

Lønsom produktion i Danmark Royal Greenland Seafood A/S Royal Greenland A/S er en verdensomspændende koncern inden for fisk & skaldyr med godt 2.000 ansatte og en omsætning på ca. 5 mia. dkk. * Primære markeder europæiske lande +

Læs mere

Seniorordning - en fordel for alle

Seniorordning - en fordel for alle Seniorordning - en fordel for alle Seniorordning er en ordning, hvor du kan gå ned i tid, når pensionsalderen nærmer sig, uden at gå så meget ned i løn. I stedet bliver der indbetalt mindre til din pension

Læs mere

HK-medlemmer har flere muligheder

HK-medlemmer har flere muligheder Weidekampsgade 8 HK/Danmark +++ 2857 +++ 0900 København C 09 Det Og der er mange andre fordele vil tage lang tid at opremse alle de fordele, du automatisk får som medlem af HK. Du får medlemsblade og anden

Læs mere

Fornyelse af Transportoverenskomsten med 3F Transportgruppen

Fornyelse af Transportoverenskomsten med 3F Transportgruppen Orientering 7. marts 2014 Fornyelse af Transportoverenskomsten med 3F Transportgruppen Den 6. marts 2014 blev der mellem DTLs arbejdsgiverforening og 3F Transportgruppen Strategiske overvejelser: indgået

Læs mere

Opmandskendelse i faglig voldgift (FV2012.0184):

Opmandskendelse i faglig voldgift (FV2012.0184): Opmandskendelse i faglig voldgift (FV2012.0184): Fødevareforbundet NNF (Advokat Martin Juul Christensen) mod Dansk Industri for Danish Crown A/S, Herning (Chefkonsulent Jane Hedegaard) Voldgiftsretten

Læs mere

OVERENSKOMSTEN DI/ATL-3F

OVERENSKOMSTEN DI/ATL-3F OVERENSKOMSTEN DI/ATL-3F 20. Kompetenceudvikling Anmærkning: Erstattes 1. oktober 2012 af 20 a, bemærk dog 20 a, stk. 1, afsnit 5. Stk. 1. IKA-samtaler Alle medarbejdere gives ret til under fornødent hensyn

Læs mere

ORIENTERING. om lønforhold, ferieregler, tilskud m.v. i. TRÆFAGENES BYGGEUDDANNELSE for specialerne. Tømrer Gulvlægger ALU-Tømrer Tækkemand

ORIENTERING. om lønforhold, ferieregler, tilskud m.v. i. TRÆFAGENES BYGGEUDDANNELSE for specialerne. Tømrer Gulvlægger ALU-Tømrer Tækkemand ORIENTERING om lønforhold, ferieregler, tilskud m.v. i TRÆFAGENES BYGGEUDDANNELSE for specialerne Tømrer Gulvlægger ALU-Tømrer Tækkemand Træfagenes Byggeuddannelse Bygmestervej 5, 2. 2400 København NV

Læs mere

MEJERIBRANCHENS OVERENSKOMST FOR MEJERILEDERE OG FUNKTIONÆRER

MEJERIBRANCHENS OVERENSKOMST FOR MEJERILEDERE OG FUNKTIONÆRER VERENSKOMST 2015 MEJERIBRANCHENS OVERENSKOMST FOR MEJERILEDERE OG FUNKTIONÆRER 2015 2018 Indgået mellem DI Overenskomst ll (Mejeribrugets Arbejdsgiverforening) og Foreningen af mejeri ledere og funktionærer

Læs mere

Din pension på pka.dk

Din pension på pka.dk Din pension på pka.dk Klik ind Hvorfor nøjes med et brev i ny og næ? Vi skriver ikke så tit til dig - kun, når der er grund til det. Men vi har meget, vi gerne vil fortælle dig... Det gør vi på nettet.

Læs mere

lønforhandling Spil ikke hasard med din løn! Lønforhandling er et af de kort, du har at spille med!!! Mere i Løn? Brug Løfteparagraffen!

lønforhandling Spil ikke hasard med din løn! Lønforhandling er et af de kort, du har at spille med!!! Mere i Løn? Brug Løfteparagraffen! Lokal lønforhandling DIN TRUMF: Spil ikke hasard med din løn! Lønforhandling er et af de kort, du har at spille med!!! Mere i Løn? Brug Løfteparagraffen! Det er hverken frækt, uartigt eller for den sags

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

Efteruddannelse. Det Grønne Område Branchemøde del I TR-Forum 2013

Efteruddannelse. Det Grønne Område Branchemøde del I TR-Forum 2013 Efteruddannelse Det Grønne Område Branchemøde del I TR-Forum 2013 Dagsorden Morten Gass, PensionDanmark: Status på PensionDanmarks uddannelsesindsats Poul Erik Faarkrog, Fødevareforbundet NNF: Mejeribrugets

Læs mere

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008 Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Maj 2008 Indledning...3 Sammenfatning...3 1. Konjunkturbaggrunden - dalende optimisme

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 8 Indhold: Ugens tema Ι Dansk jobmobilitet høj i international sammenligning Ugens tema ΙΙ Aftale om nye overenskomster i industrien Ugens tendenser Rekordoverskud på betalingsbalancen

Læs mere

LÆS OM DIN NYE OVERENSKOMST

LÆS OM DIN NYE OVERENSKOMST Rejsehold til dit arbejdsmiljø Minipensionen stiger Større købekraft Nu 7 ugers barsel til far Fortsat fokus på kompetenceudvikling LÆS OM DIN NYE OVERENSKOMST OG DELTAG I URAFSTEMNINGEN [SENEST 9. APRIL]

Læs mere

DU HAR FÅET NY OVERENSKOMST

DU HAR FÅET NY OVERENSKOMST DU HAR FÅET NY OVERENSKOMST NYE AFTALER FOR 3 ÅR Nu kan du stemme ja eller nej til den ny overenskomst. Den gælder i tre år fra 1. marts 2014 til 1. marts 2017, og den dækker chauffører, lagerarbejdere,

Læs mere

Arbejdstid i Folkeskolen. Organisation og Personale

Arbejdstid i Folkeskolen. Organisation og Personale Arbejdstid i Folkeskolen Organisation og Personale De nye arbejdstidsregler Folketingets vedtagelse af Lov 409 med tilhørende underbilag danner baggrund for dette notat. Notat er alene tænkt som et drøftelsespapir

Læs mere

Velkommen i HK! HK skaber værdi, styrke og muligheder i dit arbejdsliv

Velkommen i HK! HK skaber værdi, styrke og muligheder i dit arbejdsliv Velkommen i HK! HK skaber værdi, styrke og muligheder i dit arbejdsliv Velkommen i HK 01 Din overenskomst er vores fornemste opgave I HK arbejder vi med det helt klare mål at bevare og udvikle velfærden

Læs mere

ELEV- OG PRAKTIKANTLØNNINGER 2014-2016. Teknisk Landsforbund Sidst redigeret: Oktober 2014, Faglig afdeling - JTN Tryk: Teknisk Landsforbund.

ELEV- OG PRAKTIKANTLØNNINGER 2014-2016. Teknisk Landsforbund Sidst redigeret: Oktober 2014, Faglig afdeling - JTN Tryk: Teknisk Landsforbund. ELEV- OG PRAKTIKANTLØNNINGER 2014-2016 Teknisk Landsforbund Sidst redigeret: Oktober 2014, Faglig afdeling - JTN Tryk: Teknisk Landsforbund. Denne pjece er at betragte som en vejledning, og kan ikke træde

Læs mere

Nyt om løn, august 2015

Nyt om løn, august 2015 Nyt om løn, august 21 BASERET PÅ 2. KVARTAL 21 1 TILTAGENDE LØNUDVIKLING I 2. KVARTAL Tiltagende stigning i lønomkostningerne på DA-området og for første gang siden 2. kvartal 28 er arbejdernes stigninger

Læs mere

5. Opsigelse De i henhold til Funktionærlovens 2 nævnte varsler finder anvendelse.

5. Opsigelse De i henhold til Funktionærlovens 2 nævnte varsler finder anvendelse. Ansættelseskontrakt for privatansatte - med bemærkninger 1. Mellem undertegnede Virksomhedens navn og adresse: Medarbejderens navn og adresse: indgås ansættelseskontrakt på følgende vilkår: 2. Arbejdsstedets

Læs mere

Dansk Metals servicenøgle

Dansk Metals servicenøgle Dansk Metals servicenøgle - et overblik over service, rettigheder og vigtige regler Velkommen i Metal Som medlem af Dansk Metal er du med i et stærkt fagligt fællesskab, der arbejder på at sikre alle medlemmer

Læs mere

Glarmesteruddannelsen

Glarmesteruddannelsen Glarmesteruddannelsen 1. Den daglige / ugentlige arbejdstid Stk. 1. Normal arbejdstid Den daglige arbejdstid er den samme, som er gældende for øvrige medarbejdere i samme virksomhed. Stk. 2. 1. maj 1.

Læs mere

Lønstatistik for studerende

Lønstatistik for studerende Lønstatistik for studerende Velkommen til KS lønstatistik for studerende 2013 Lønstatistikken giver dig svar på, hvad de gennemsnitlige timelønninger er, opgjort på baggrund af en række faktorer: er jobbet

Læs mere

Attraktive arbejdspladser til attraktive seniorer

Attraktive arbejdspladser til attraktive seniorer Attraktive arbejdspladser til attraktive seniorer Side Side Kolofon Formålet med pjecen Titel: Attraktive arbejdspladser til attraktive seniorer Udgiver: Rambøll Management A/S Nørregade 7A 1165 København

Læs mere

Vagtoverenskomsten. Der tages forbehold for DA s godkendelse af forhandlingsresultatet.

Vagtoverenskomsten. Der tages forbehold for DA s godkendelse af forhandlingsresultatet. Vagtoverenskomsten Nedennævnte parter har i forligsinstitutionenes regi indgået aftale om fornyelse af Brancheoverenskomst for vagtbranchen samt G4S-protokollater (vagtoverenskomsten) for en 3- årig periode.

Læs mere

Indhold. Her er en oversigt over kursustyper 1, som fonden yder støtte til. Der er dog medtaget et par kursustyper, som fonden ikke yder tilskud til:

Indhold. Her er en oversigt over kursustyper 1, som fonden yder støtte til. Der er dog medtaget et par kursustyper, som fonden ikke yder tilskud til: Sådan kan virksomhed og medarbejdere få kurser med støtte fra kompetenceudviklingsfonden HTSK, april 2015 Indhold Sådan kan virksomhed og medarbejdere få kurser med støtte fra kompetenceudviklingsfonden

Læs mere

Modregnede 500.000 kr. i medarbejdernes løn

Modregnede 500.000 kr. i medarbejdernes løn Modregnede 500.000 kr. i medarbejdernes løn 600 medarbejdere fik ved en fejl dobbelt betaling for overarbejde i seks måneder. Arbejdsretten afgjorde, at virksomheden kunne modregne i medarbejdernes løn,

Læs mere

2014-17 BYGGEGRUPPENS OVERENSKOMSTER

2014-17 BYGGEGRUPPENS OVERENSKOMSTER BYGGEGRUPPENS OVERENSKOMSTER 2014-17 Bygge- og Anlægsoverenskomsten Murer- og Murerarbejdsmand s overenskomsten Bygningsoverenskomsten Gulvoverenskomsten Industrioverenskomsten Asfaltoverenskomsten Træ-

Læs mere

Redigeret 2014 Elever

Redigeret 2014 Elever 1 Lokalaftale nr. 19 Redigeret 2014 Elever Tele Danmark A/S og Telekommunikationsforbundet har i forbindelse med tilpasning af Landsoverenskomst mellem Tele Danmark A/S og Telekommunikationsforbundet til

Læs mere

SÅDAN FÅR DU RÅD TIL UDDANNELSE

SÅDAN FÅR DU RÅD TIL UDDANNELSE SÅDAN FÅR DU RÅD TIL UDDANNELSE - NÅR DU ER I ARBEJDE - NÅR DU ER FYRET, MEN IKKE FRATRÅDT ENDNU STATENS VOKSENUDDANNELSES-STØTTE (SVU) ELLER GODTGØRELSE TIL VOKSEN- OG EFTERUDDANNELSE (VEU) LÆS HER HVORDAN

Læs mere

Aflønning af elever i erhvervsuddannelsen til mejerist

Aflønning af elever i erhvervsuddannelsen til mejerist AFSNIT: 5.0 1. Aflønning af elever i erhvervsuddannelsen til mejerist I hele aftaleperioden, såvel under skole- som praktikophold, yder praktikvirksomheden eleven løn. Reglerne herom er fastlagt i lønaftaler

Læs mere

OVERENSKOMSTFORHANDLINGERNE 2014

OVERENSKOMSTFORHANDLINGERNE 2014 OVERENSKOMSTFORHANDLINGERNE 2014 Nedennævnte parter har i forligsinstitutionens regi indgået aftale fornyelse af overenskst mellem DI overenskst II (AHO) for Københavns Lufthavne A/S og 3F Transport for

Læs mere

0K2014 Budoverenskomsten. 3F København

0K2014 Budoverenskomsten. 3F København Ved afsluttende forhandlinger, i forligsinstitutionens regi, har nedenstående parter opnået enighed om de vedhæftede ændringer til den gældende budoverenskomst mellem Danske Mediers Arbejdsgiverforening

Læs mere

Nyt om løn, august 2014

Nyt om løn, august 2014 Nyt om løn, august 214 BASERET PÅ 2. KVARTAL 214 LIDT HØJERE LØNUDVIKLING I 2. KVARTAL 214 Svagt stigende lønudvikling på DA-området. Bidrag fra fritvalgsordninger trækker årsstigningstakten op. DANSK

Læs mere

CO-Magasinet OK2014: STORE FORBEDRINGER TIL INDUSTRIENS ANSATTE SIDE 4-5 MERE UDDANNELSE OG FLERE PENGE PÅ FRITVALGS LØNKONTOEN ER O

CO-Magasinet OK2014: STORE FORBEDRINGER TIL INDUSTRIENS ANSATTE SIDE 4-5 MERE UDDANNELSE OG FLERE PENGE PÅ FRITVALGS LØNKONTOEN ER O CO-Magasinet Nr/År 02/2014 OK2014: STORE FORBEDRINGER TIL INDUSTRIENS ANSATTE SIDE 4-5 MERE UDDANNELSE OG FLERE PENGE PÅ FRITVALGS LØNKONTOEN ER O SIDE 6-9 OK2014: STORE FORBEDRINGER TIL INDUSTRIENS ANSATTE

Læs mere

Skal du hæve din efterløn?

Skal du hæve din efterløn? Skal du hæve din efterløn? Hvis du har en efterlønsordning, kan du vælge at få den udbetalt allerede nu. Du har indtil 1. oktober til at træffe valget. Men hvad skal du gøre? Af Sanne Fahnøe. Redigeret

Læs mere

Vejledning og Retningslinjer for tillidsrepræsentanter og sekretariat. omkring lokalløndannelse i. Kommuner, Regioner og Staten

Vejledning og Retningslinjer for tillidsrepræsentanter og sekretariat. omkring lokalløndannelse i. Kommuner, Regioner og Staten Vejledning og Retningslinjer for tillidsrepræsentanter og sekretariat omkring lokalløndannelse i Kommuner, Regioner og Staten 1/ Retningslinjer til Tillidsrepræsentant og konsulenter i sekretariat: 2/

Læs mere

Skal du hæve din efterløn eller ej?

Skal du hæve din efterløn eller ej? Skal du hæve din efterløn eller ej? Netop nu sender a-kasserne brev ud til alle de medlemmer, der har betalt ind til efterlønnen. Fra 1. april og seks måneder frem har alle, der har sparet op til at kunne

Læs mere

Lærlingebestemmelser for VVS-uddannelserne. Marts 2010

Lærlingebestemmelser for VVS-uddannelserne. Marts 2010 Lærlingebestemmelser for VVS-uddannelserne Marts 2010 Lærlingebestemmelser 1. marts 2010 Bestemmelser om løn- og arbejdsforhold m.v. for Blikkenslager- og VVSbranchens lærlinge. Redigeret og forhandlet

Læs mere

Medlemmerne i centrum! - HK/Danmarks målprogram 2010-2013

Medlemmerne i centrum! - HK/Danmarks målprogram 2010-2013 Medlemmerne i centrum! - HK/Danmarks målprogram 2010-2013 HK s vision er: Vi skal være Danmarks mest indflydelsesrige fagforening og arbejdspladsens foretrukne valg. HK s mission lyder: HK skaber værdi,

Læs mere

Skift af pensionsordning. Vejledning til tillidsrepræsentanter

Skift af pensionsordning. Vejledning til tillidsrepræsentanter Skift af pensionsordning Vejledning til tillidsrepræsentanter 07 Skift af pensionsordning Udgivet af CO-industri Tekst: Bjarne Kjær (DJ) Foto: Arkiv Oplag: 2.000 ISBN: 978-87-92141-55-2 CO-Meddelelsesnr.:

Læs mere

Arbejdsmarkedets parter styrker muligheden for efteruddannelse

Arbejdsmarkedets parter styrker muligheden for efteruddannelse Analysen Nr. 5 / April 2012 Arbejdsmarkedets parter styrker muligheden for efteruddannelse Arbejdsmarkedets parter har i de nye overenskomster forbedret muligheden for efteruddannelse ved på en række områder

Læs mere

Overenskomstforhandlingerne 2014

Overenskomstforhandlingerne 2014 Overenskstforhandlingerne 2014 Vikal'nvCr(~l1Sko,nstcn Fagligt Fælles FOI"bund Dansk Erhverv Arbejdsgiver Nedennævnte parter har dags dato i regi af forligsinstitutionen indgået aftale fornyelse af Vikaroverensksten

Læs mere

Forhandlingsprotokollat

Forhandlingsprotokollat MA- handlingsprotokollat Nedennævnte parter har i forligsinstitutionens regi indgået aftale fornyelse af overenskst mellem DI Overenskst-II/Mejeribrugets Arbejdsgiverforening v/di og 3F, Serviceforbundet/Danske

Læs mere

Dagpengesats, skattetræk og kontonr.

Dagpengesats, skattetræk og kontonr. AFSKEDIGET HVA SÅ? Denne pjece er til dig, som er blevet opsagt, og som skal have dagpenge fra a-kassen. I pjecen står nogle af de informationer, du allerede har fået på mødet i virksomheden eller i din

Læs mere

Nyansat og hvad så? august 2013

Nyansat og hvad så? august 2013 august 2013 Nyansat og hvad så? Velkommen i folkeskolen! Som nyansat kan det i starten være vanskeligt at danne sig et overblik over de mange spilleregler, der gælder for overenskomstansatte lærere, børnehaveklasseledere

Læs mere

Der tages forbehold for DA's godkendelse af forhandlingsresultatet.

Der tages forbehold for DA's godkendelse af forhandlingsresultatet. Nedennævnte parter har i forligsinstitutionens regi indgået aftale om fornyelse af Pleje og Omsorgsoverenskomsten for en 3-årig periode. Aftalen indgår i et samlet mæglingsforslag, såfremt et sådant fremsættes

Læs mere

Uddannelsesstrategi for Lemvig, Struer og Holstebro.

Uddannelsesstrategi for Lemvig, Struer og Holstebro. Indeks. 2009=100 Uddannelsesstrategi for Lemvig, Struer og Holstebro. Baggrunden for en uddannelsesstrategi. Udviklingen på arbejdsmarkedet med bortfald af arbejdspladser, specielt i industrien, og nye

Læs mere

Sådan forhandler du din egen løn. Start-kit til den årlige lønsamtale - eller ansættelsessamtalen

Sådan forhandler du din egen løn. Start-kit til den årlige lønsamtale - eller ansættelsessamtalen Sådan forhandler du din egen løn Start-kit til den årlige lønsamtale - eller ansættelsessamtalen Februar 2014 Dansk Journalistforbund Flemming Reinvard 1. Lønforhandling til ny stilling Spørgsmål: Hvad

Læs mere

Nyansat - og hvad så? september 2014

Nyansat - og hvad så? september 2014 Nyansat - og hvad så? september 2014 Velkommen i folkeskolen! Som nyansat kan det i starten være vanskeligt at danne sig et overblik over de mange spilleregler, der gælder for overenskomstansatte lærere,

Læs mere

Det rummelige arbejdsmarked. Indflydelse og ansvar for HK s tillidsrepræsentanter

Det rummelige arbejdsmarked. Indflydelse og ansvar for HK s tillidsrepræsentanter Det rummelige arbejdsmarked Indflydelse og ansvar for HK s tillidsrepræsentanter 1 Forord 2 Arbejdspladsen rummer både problemet og løsningen 3 Mødet med det rummelige arbejdsmarked 4 Problemer pga. sygdom

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af ligningsloven og lov om arbejdsmarkedsbidrag

Forslag. Lov om ændring af ligningsloven og lov om arbejdsmarkedsbidrag Lovforslag nr. L 156 Folketinget 2007-08 (2. samling) Fremsat den 28. marts 2008 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af ligningsloven og lov om arbejdsmarkedsbidrag (Skattefritagelse

Læs mere

Fakta vedrørende pensionsbidrag

Fakta vedrørende pensionsbidrag Pensionstillæg Fakta vedrørende pensionsbidrag Hvordan skal din økonomiske alderdom være? Pension ikke kun for det grå guld Alle bør oprette et testamente Hvad skal du, når du bliver gammel? Fakta vedrørende

Læs mere

Nyt om løn, november 2014

Nyt om løn, november 2014 Nyt om løn, november 214 BASERET PÅ 3. KVARTAL 214 1 LIDT ØGET LØNUDVIKLING I 3. KVARTAL 214 Bidrag fra fritvalgsordninger og pension trækker årsstigningstakten op. 2 DANSK LØNUDVIKLING FORTSAT UNDER UDLANDETS

Læs mere

Skatteministeriet J. nr. 2007-354-0009

Skatteministeriet J. nr. 2007-354-0009 Skatteudvalget (2. samling) SAU alm. del - Bilag 98 Offentligt Skatteministeriet J. nr. 2007-354-0009 20. februar 2008 Forslag til Lov om ændring af ligningsloven og arbejdsmarkedsbidragsloven (Skattefritagelse

Læs mere