Resource Pack BICYCLE NETVÆRK. Forarbejdet af byen Martin, som Trendy Travel projektet. supported by
|
|
- Anne Mogensen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Resource Pack BICYCLE NETVÆRK Forarbejdet af byen Martin, som Trendy Travel projektet supported by
2 Indhold Cykel Netværk Forord Principper for Cykelnetværk Design Grundlæggende principper i Cykelnetværk Design Direkte tilslutning Formuleringen fra cykeltransport Sikkerhed af cykeltransport Kvaliteten af implementeringen og miljømæssig attraktivitet Gensidig tolerance mellem transportdeltagere Muligt hierarki af cykelruter inden for netværket Prima - Primær akse Secunda - Sekundær akse Tercia - Tertiær akse Primære parametre for Cykelnetværk Typer af cykelruter Delt vejbrug - Cyklister - Bilister Delte vejbrug - Cyklister - Fodgængere Typer af cykelstier Cykelstier Single cykelsti Cykelsti adskilt fra hovedtransporten Knudepunkter Cykeloverfarter Trafiklys ved vejkryds Kryds / vejkryds med Giv vej Rundkørsler Fly-Over Crossing Yderligere cykelaciliteter Cykelparkering Referencer
3 BICYCLE NETVÆRK Forord Dette dokument blev oprettet ved hjælp af ressource pakker, som er forarbejdet af byen Martin i samarbejde med de trendy Travel projektet. Den består af følgende tre undersøgelser: 1. Undersøgelsen om cykelruter Network, 2. Industrielle zoner og deres forbindelse til cykelnetværk i Martin, 3. Forbedring af byens cykelruter - undersøgelse af projektets udformning. Disse tre brochurer fokuserer på problemer i forbindelse med byens cykelnetværk og fås på slovakisk. De mere generelle dele i disse tre brochurer er blevet sammenfattet og er beskrevet nedenfor. 1. PRINCIPPER FOR CYKEL Network Design Et netværk af cykelruter består af sammenkoblede cykelstier, cykelstier og vejkryds / korsveje, som er bestemt til at tjene cyklisternes behov. Funktionaliteten af cykelnetværk afhænger af levering af direkte og sikker forbindelse fra start til slut. Denne sag vil dreje sig om cykelnetværk i tilgrænsende områder. Et funktionelt cykelnetværk skal være let at forstå, således at cyklisten kan skabe et mental kort over områderne. Dette giver mulighed for en let orientering inden for omfattende net af cykelruter. Hastighed og sikkerhed kan maksimeres sikre, at kun en lille mængde af alternative ruter / omfartsveje kan anvendes. Under projekteringsfasen, og den efterfølgende gennemførelse af projektet, er det nødvendigt at følge de vigtigste krav: direkte forbindelse, tilgængelighed og sikkerhed, høj kvalitet i realisering / implementering, miljø attraktive og let at vedligeholde
4 1.1. GRUNDLÆGGENDE PRINCIPPER FOR CYKELNETVÆRK DESIGN Direkte tilslutning En konstrueret cykelinfrastruktur bør tilbyde en cyklist den mest direkte mulige rute til destinationen med et minimumsbehov for at bruge alternative ruter / omfartsveje. De fleste af cyklister overvejer brugen af en cykel som en fordel på grund af sin fleksibilitet. Men dette er kun tilfældet, hvis man ikke er afhængig af cykelruter, hvor man skal bruge forskellige typer af stærkt trafikerede veje. En stigning i sikkerheden vil ikke nødvendigvis fremme en cyklist til at bruge de udpegede alternativ rute, fx et bypass, som øger den afstand og tid, der kræves for at nå cyklistens destination. Undersøgelser har vist, at flertallet af cyklister foretrækker at bruge mere farlige og mere travle vejstrækninger, hvis disse giver mere direkte og hurtigere tilslutning til destinationen, i forhold til hvis den alternative rute er sikrere, men længere og langsommere. Mange mennesker vil kun overveje at bruge en cykel i en situation, hvor det er hurtigere end at tage bilen. I tilfælde af, at bymidterne kæmper med problemer vedrørende parkering af biler og ensrettede gader, vil selv bilister ofte vælge at bruge en cykel, hvis den er hurtigere. Derfor er det at spare tid meget vigtigt og kan påvirke folk til at ændre deres transportmidler. Med andre ord vil nogle af de cyklister ikke bruge en ny og behagelig cykelrute, hvis det ikke giver en mere direkte og hurtigere forbindelse til cyklisten destination. Denne regel gælder kun for den typiske voksne cyklist. Børn og ældre mennesker har en tendens til at foretrække sikrere ruter Formuleringen fra Cykeltransport En cykel netværk udgør en sammenhængende enhed, som forbinder alle udgangspunkter og destinationer, så cyklister kan rejse næsten til ethvert sted inden for en by. Typen og struktur af et sådant netværk afhænger af, hvad der er muligt i vejnettet, miljø, ejerskab og administrator s relationer, sikkerhed mm Cykelruter, hvilket yderligere af formuleringen fra cykling transport ikke fortsætter på tværs af trafiklys eller er afbrudt på grund af vejarbejde eller byggepladser
5 Sikkerhed af Cykling Transport Et godt designet cykelnetværk er adskilt fra de vigtigste veje (veje med en hastighedsgrænse på 50 km / t eller mere) og giver mulighed for en klar og permanent synlighed mellem bilister og cyklister med let og overskueligt kryds / korsvej. I trafikken er cyklister de mest truede individer på grund af hastighedsforskelle og cyklisternes sårbarhed. Hvis en bil og en cyklist skulle kollidere, ville det gå ud over cyklisten. Men skaberne af cykelstier kan påvirke sikkerheden for trafikken gennem kloge placeringer af cykelruter, eller ved omlægning af cyklisterne til mindre trafikerede veje, til delvis tillade ensrettet trafik (cyklister / to-vejs, bilister / en-vejs) at anvende foranstaltninger til at mindske trafikken, for at sikre en sikker passage over vejkryds / korsvej. Parkering af biler, vegetation, barrierer på vejen, blinde kurver / sving og støjskærme og så videre, gør cyklisten mindre synlig. I sådanne tilfælde er det nødvendigt at fange bilisternes opmærksom på cyklister ved hjælp af færdselstavler. En af de mest effektive foranstaltninger for at øge cyklisternes sikkerhed er indførelsen af en hastighedsgrænse på 30 km / t. Med en godt håndhævet hastighedsbegrænsning kan det være, at det er ikke engang er nødvendigt at have separate cykelstier. Alle cyklister bør også forsøge at øge deres sikkerhed individuelt. Der er flere metoder, hvormed en cyklist kan øge hans / hendes sikkerhed - især om aftenen - ved hjælp af velholdte cykellys Kvaliteten af implementeringen og Miljømæssig attraktivitet Kvaliteten af gennemførelsen og miljømæssig tiltrækningskraft kvaliteten af fortovenes overflade har en væsentlig effekt på dens brug. Krakkede overflader, huller, kløfter, kronet trærødder er ubehagelige for cyklister. På den anden side er det ikke nødvendigvis ensbetydende med, at ruten er ubrugelig, men den reducerer hastigheden på turen og gør det mindre sjovt. Det øger også risikoen for en ulykke. Alle specielle faktorer kan demotiverende for - 5 -
6 cyklister. Ligesom alle andre veje, skal cykelstier have regelmæssig vedligeholdelse, så de kan være behagelige og fornøjelige for brugerne. En attraktiv cykelsti afhænger af det omgivende miljøs æstetik. Jo mere attraktivt, det omgivende miljø er, jo større chance for, at cykelruten vil blive en succes og vil blive brugt til daglig transport. Af denne grund ruten bør (om muligt) føre langs floder, krydse grønne zoner og parker. Den miljømæssige attraktivitet er forbundet med en følelse af social sikkerhed og hjemlighed. Tilstrækkelig belysning er også meget vigtigt. Folk har en tendens til at undgå ruter med dårlig sigtbarhed f.eks tunneler, vejunderføringer, steder med lidt menneskelig aktivitet (under-beboede eller under befolkede områder) og områder med et dårligt ry, f.eks i nærheden af natklubber, forladte fabrikker, haller
7 Gensidig tolerance mellem transportdeltagere Kvaliteten af cykeltransport og også dens sikkerhed kan delvist påvirke den gensidige tolerance mellem cyklister, fodgængere og bilister. Sameksistens mellem alle disse transportmidler kan forårsage mange vanskelige situationer, på grund af gensidig intolerance mellem transportdeltagerne. Det er ikke altid bilisterne skyld, men cyklister og fodgængere er ofte ofre, når det kommer til trafikulykker. En passende uddannelse for at fremme forståelsen mellem cyklister, fodgængere og bilister skal ikke kun være en del af undersøgelsen planer for folkeskolen, men også forskellige kulturelle og sociale institutioner bør fokusere på det. For eksempel i byen Martin, er en af restriktionerne med hensyn til det historiske centrum vejskiltet Ingen adgang på cykel. Enhver cyklist, der kommer ind i gågaden skal trække cyklen gennem denne zone. Under udformningen af gågaden i Martin vi overvejet muligheden for at lade cyklister at komme ind i gågaden frit, men fodgængere var stadig blive prioriteret. Desværre har uacceptabel opførsel af nogle cyklister over for fodgængere i gågaden fået os til at erstatte reglen med vejskilt: Ingen adgang. På grund af erfaringer fra andre slovakiske kommuner (f.eks Košice) vi har ikke foreslået nogle særskilte cykelstier i gågaden. I Košice respekterer cyklister og fodgængere ikke adskillelsen. Men det er værd at bemærke, at der er mange andre byer i Europa, hvor cyklister og fodgængere sameksistere uden problemer, fx Ferrara, Bolzano, Graz og mange andre, og at det er et spørgsmål om foranstaltninger og håndhævelse i begyndelsen af indførelsen af sådanne zoner. Disse eksempler viser, at kvaliteten og sikkerheden af cykeltransporten ikke udelukkende er afhængige af forhold cykelbil, men også cyklisternes holdning til fodgængere (og vice versa) spiller en vigtig rolle. Dette er endnu en grund til, hvorfor det er vigtigt at uddanne brugerne i alle typer af kommunikation og hvordan, man kan være tolerant, forståelse og venlig. I omfanget af trendy Travel projektet, koncentrerer vi os også om samarbejde med børnehaver og folkeskoler - om transportuddannelse og til at undervise fodgængere og cyklister i, hvordan man opfører sig i trafikken
8 1.2. MULIGE RÆKKEFØLGE CYCLING ruter inden for CYKEL NETVÆRK PÅ BYEN Prima - Primær akse de vigtigste cykelbaner af bybetydning topkvalitet realisering, hvis situationen gør det muligt at give en adskillelse af cyklister og bilister primær akse er en direkte forbindelse mellem kilde og destinationspunkter forcykeltrafik Secunda - Sekundær akse vigtigste rekreative cykelstier med by- og regional betydning topkvalitet i realisering med hensyn til prioritering af udviklingen af turismen i byen, gennemførelsen pr tilgængelighed for alle mulige brugere, herunder kørestolsbrugere, multi-funktionsbrug af korridorer Tercia - Tertiær akse Alle øvrige tilslutninger til cykeltransport inden for byens deldistrikt 2. Væsentligste parametre for cykelnetværkets proces For at anvende designelementer til cykelstier er det nødvendigt at medtage nogle grundlæggende kriterier: en direkte forbindelse, regelmæssighed, sikkerhed, kvalitet realisering / implementering, miljømæssig attraktivitet og ukompliceret vedligeholdelse. Disse kriterier kan gennemføres ved at følge disse principper: Vejens overflade skal være godt vedligeholdt Ens vejbelægning uden forskelle Mulighed for god synlighed, især på kryds / korsvej og kurver / vendinger Ruter bør føre gennem tværs miljømæssigt attraktive og socialt sikkert miljø vedligeholdelse og omfartsveje bør holdes på et minimum, så de ikke har negativ indflydelse på brugen af cykelsti. Dybest set, er der 3 hovedtyper af cykelbaner: Enkelt adskilte cykelstier Cykellinjer og spor med en fysisk adskillelse Cykellinjer og spor med visuel adskillelse - 8 -
9 2.1. TYPER AF cykelruter Delt vejbrug - cyklister - Bilister I nogle tilfælde (når trafikken når hastigheder på op til 40 km / t og intensiteten af motoriserede køretøjer når et maksimum på op til 4000/24 timer) kan såkaldte kombineret / blandet transport anbefales. I denne type transport, hvor cyklister bevæger sig i samme retning som den motoriserede trafik uden cykelstier, som gør det muligt cyklister til at passere over vejkryds / vejkryds, eller elementer bremser trafikken. I beboelsesområder, f.eks den såkaldte zone 30, forbliver hastigheden af trafikken lav, ligesom mængden af motoriseret transport, der opstår. Adskillelse af cyklister på vejene med et stort antal vejkryds er tæt knyttet til en øget antal ulykker. Cykelstier på gader som disse ville ikke er nødvendige, hvis gaden havde til formål at bremse trafikken
10 Delt vejbrug - cyklister - fodgængere Et set-up, hvor fodgængere og cyklister deler en fortovet anbefales kun, hvis der er mangel på plads til at bruge en anden opsætning. Hvis der er en vognbane med parkerede biler, er det en god løsning til at omdanne parkeringspladsen til cykelsti. Hvis der ikke er andre alternativer, gælder princippet: cyklister skal være opmærksomme på fodgængere, for disse er langt mere sårbare. Hvis man designer sådan et trafik setup, må man stille sig selv følgende spørgsmål: Hvor meget vil denne rute benyttes af cyklister og fodgængere; vi må overveje alle fordele og ulemper. Et set-up, hvor cyklister og fodgængere færdes ved siden af hinanden uden nogen form for adskillelse, har en fordel. Begge grupper har mulighed for at flytte. En idé til at minimere muligheden for en ulykke, og til at sikre, at cyklisterne er opmærksomme på fodgængere ville være at bruge tegn som Cyklister sæt farten ned Et set-up, hvor cyklister og fodgængere færdes ved siden af hinanden med en adskillelse mellem dem har også en fordel. Mindre interferens opstår mellem dem, og det nedsætter også antallet af ulykker. En ulempe er, at fodgængere og cyklister skal respektere hver især som ligestillede; og dette afhænger af cyklistens adfærd og deres vaner
11 2.2. TYPER AF CYCLE LINJER Cykelstier Når den motoriserede trafik når op på hastigheder på op til 50 km / t og med en høj gennemsnitlig intensitet (op til 8000 biler pr. 24 timer), vil oprettelsen af cykelstier være en god løsning. Cykelstier er billige og bekvemme, især for erfarne cyklister. Cykelstier anbefales til alle veje i et byområde i lighed med cykelstier; når cyklister er tvunget til at krydse vejkryds øges risikoen for skader. Cykelstierne er adskilt fra de andre transportområder ved en farvet linje, der blot gør det muligt for cyklister til at se banerne. Parkering på cykelstier er ikke tilladt, men det sker ofte, at bilister ikke respekterer denne regel Enkelt cykelsti Enkelte cykelstier giver betydelig forøgelse af sikkerheden for cyklister. Derfor er en effektiv håndhævelse af parkering og også hastighedskontrol nødvendig. Hvis politiet ikke har nok ressourcer, kunne kommunen bidrage med personale til at støtte politiet. Et godt eksempel på en løsning som denne er byen Graz i Østrig. Cykelstier kan være en-vejs (beliggende langs travle baner som har højere trafikhastighed), eller to-vejs, som er beliggende uden for de vigtigste transport-områder. Fare skabt af nedsat sigtbarhed på grund af parkerede biler minimeres. På cykelstier, der er beliggende på bilistbaner / vejkryds / skillevej, vil bilparkering (som er tættere end 20 meter væk fra krydset / korsvej) reducere synligheden, og det kan forårsage ulykker. I overensstemmelse med gængse regler skal denne afstand være større end 5 meter. Enkeltcykelstier mister deres fordel, hvis de krydser veje og hvor cyklisterne skal give vej til eks. bilister. På den anden side er cykelstier meget effektive og funktionelle ved trafiklys og vejkryds med serviceveje, som er udstyret med hastighedsbegrænsende infrastruktur
12 Cykelsti med adskilt kant i hovedtrafikområdet En cykelsti med en adskillelse til det centrale transportområde giver en større komfort for cyklister og øger følelsen af sikkerhed, især på de veje, hvor trafikhastigheder når op til 50 km / t og derover. Dog anbefales det ikke at have adskillelses-linier ved vejkryds / skillevejen mellem lyskryds. Hvis den adskillende linje omfatter vegetation, cyklister, øges komforten og følelsen af sikkerhed. Vegetation ved kryds og overfarter bør ikke overstige højden på 1, 5 meter, ellers bliver det en barriere, som begrænser synligheden og reducerer sikkerhed Knudepunkter / KORSVEJ Cykelovergange Cykelovergange oprettes specielt ved kryds / korsveje, hvor det er nødvendigt at løse og begrænse mulige konflikter mellem cyklister og bilister. Ud over de grundlæggende krav for at gøre det samlede transportsituation ved krydset nemmere at overvåge, øger cykelovergangene (der opdeler cyklister og bilister) cyklisternes følelse af sikkerhed. Brug af skiltning og farvedifferentiering for cyklister i krydset reducerer antallet af kollisioner mellem bilister og cyklister med 36% og alvorlige ulykker med større skader med 56%
13 Trafiklys Crossroads For at undgå en øget mængde cykelbevægelser i vejkryds anvendes i mange lande i Europa såkaldte avancerede stoplinjer, som består af en markant linje og et eneretsområde, der ligger foran det sted, bilister holder, og tillader cyklister at være de første til at køre for grønt lys. En sådan løsning er ikke kun egnet for cyklister, men kan også bruges til bilister, fordi det gør bilisterne klar over cyklisternes tilstedeværelse og hjælper til at undgå ulykker eller uheld. Figur: Flere varianter af cyklister, der krydser over lyskrydset korsvej med hjælp af såkaldte avanceret stop-linje
14 Kryds med Giv vej Cykelstier og cykelstier bør så vidt muligt føre tværs over krydset med en mindre transport intensitet. En vis undtagelse er en situation, hvor cykelstien løber fra krydset via en sidevej, der forsinker trafikkens hastighed. Dette design foreslås, når en hovedvej er meget travl og chauffører, der kommer fra den side, er tæt på den nærmeste vej på højre. I et sådan tilfælde bør der gøres noget for at bremse trafikken, hvilket er nødvendig for cyklistens sikkerhed. Ved hovedkrydsene, der afbryder cykelstien og fortsætter med at krydse cykelbanen, er det muligt at udstyre dem med en vandret tegn og symbolet en cykel Rundkørsler Etablering af cykelstier i rundkørsler (cirkulære vejkryds) i byer med veje med en gennemsnitlig hastighed fra 30 til 50 km / t kan ikke anbefales, fordi de kan misbruges af bilisterne for at øge hastigheden, hvilket væsentligt reducerer sikkerheden for alle trafikanter, især cyklister. Det er mest farligt for cyklister at bevæge sig over sådanne korsveje, hvis der ikke er nogen særskilt cykelbane. Den gennemsnitlige størrelse / diameter af øen i rundkørslen bør ikke overstige 10 meter. Nogle gange er det dog nødvendigt at gøre den centrale ø meter i diameter. Det bliver kritisk, når mere end 8000 biler bruger rundkørslen per dag. I dette tilfælde vil en større rundkørsel være nødvendigt og en cykelbane ville være en sikker løsning. Eksempel på rundkørsler med en særskilt tilstødende cyklinglinje
15 Overgange over veje m.m. Overgange over veje m.m. bruges, når cykelrute kommer i kontakt med en naturlig barriere (f.eks flod, yardang), en hurtig motorvej, eller en jernbane. Antallet af transportulykker er direkte proportional med bilisternes hastighed. Når trafikken når hastigheder på 50 km / t og derover, er cyklister ikke længere i stand til at bedømme hastigheden. De slovakiske færdselsregler siger, at overgange for ikke-motoriserede trafik deltagere kun bygges, hvis trafikken når hastigheder højere end 70 km / t, og antallet af køretøjer, der anvender passage er højere end 2500 køretøjer i timen og antallet af ikke-bilister er højere end 2000/time. Der er dybest set 4 typer af overgangene for cyklister: Tunneler underføringer Broer bro-overgange
16 3. SUPPLERENDE CYKELFACILITETER 3.1. Cykelparkering Gode parkeringsmuligheder for cykler på centrale offentlige og private områder er et vigtigt element i cykelnetværk, da det påvirker folk til at vælge cyklen som transportmiddel. Ved lukning af cykelparkeringspladser er det vigtigt at placere nye tæt på en fælles destination og at definere parametrene for parkeringshuset, så det svarer til cyklister krav. De tekniske parametre skal justeres i overensstemmelse med tidspunktet for cykelparkering - korttidsparkering (op til 2 timer) har andre krav end langtidsparkering (længere end 2 timer). I løbet af langtidsparkeringen (på arbejde, skole, togstation) er det også nødvendigt at overveje opførelse af vejrbeskyttede parkeringspladser, og nogle, der er beskyttet mod tyveri af cykler. Når man vælger placering af parkeringspladser, må man ikke kun overveje cykler parkeret på de eksisterende stativer, men også de cykler, som står nær dem. Meget ofte står vi over for den situation, at de eksisterende stativer er tomme, og folk lader deres cykler være parkeret udenfor. Dette er et tegn på at stativerne enten ikke har været placeret korrekt, eller er de forkerte typer. Vigtige steder, hvor parkeringspladser til cykler skal være placeret, er: Arbejdspladser Uddannelsesinstitutioner Stationer og større bus stoppesteder Centret for city-kommercielle centre - hvis en tilgængelig afstand Kulturel og sport virksomheder, stadioner Suburban rekreative områder
17 Det er meget vigtigt at designe parkering for cykler i byområder. Store og tætbefolkede beboelsesområder udgør et alvorligt problem på grund af mange tyverier og det hærværk, der opstår dér. Ved blokke af beboelsesejendomme er der mulighed for at placere cykler i kælderområdet, hvor de er beskyttet mod vejrliget. Dette er dog kun muligt, hvis alle indbyggere enige. Af denne grund bør man overveje overdækket cykelparkeringspladser beliggende ved siden af beboelsesejendomme, som kan bruges af indbyggere samt besøgende. Cykler parkeret i boligområder er ofte parkeret i lang tid (normalt i løbet af natten). Hvis bydelen ikke er sikker (f.eks masser af hærværk / tyveri), er det nødvendigt at øge sikkerheden f.eks ved at installere et kamera-system. 4. Referencer REFERENCER: 1. Undersøgelse om cykelruter Network (Turiec Cykel risikokon JUS, 2009). 2. Industriområder og deres tilslutning til cykelnetværket i Martin (Turiec Cykel risikokon JUS, 2009). 3. Forbedring af cykelruter i byen Martin (The City arkitekt Office of Martin, 2010). Disse tre brochurer er de dele af Cykel Network Resource Pack produceret af byen Martin med samarbejde med Turiec Cykel risikokon JUS, inden for rammerne af Trendy Travel projektet
18 supported by Developed within the framework of the EU-Project Trendy Travel, supported by the European Commission
Cykel klima test. Benchmarking. www.trendy-travel.eu. supported by
Benchmarking Cykel klima test supported by www.trendy-travel.eu Det fulde ansvar for indholdet i denne publikation ligger hos forfatterne. Indholdet afspejler ikke nødvendigvis holdningerne ved den Europæiske
Læs mereAllerød Kommune. Ravnsholtskolen Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD
Ravnsholtskolen Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD 1. Baggrund Allerød Kommune har i 2015 udarbejdet en skolevejsundersøgelse for at afdække årsager til elevernes
Læs mereCykel- og stipolitik. En politik for cyklisme og stier. Randers Kommune
FORSLAG Cykel- og stipolitik En politik for cyklisme og stier Randers Kommune 1 Indholdsfortegnelse En kommune i bevægelse... 3 Formål og vision... 5 Formålet med en cykel- og stipolitik... 5 Hvordan bruges
Læs mereBekendtgørelse Standsning og parkering i tættere bebygget område i Holbæk Kommune
XX.XX 2010 (UDKAST) Bekendtgørelse Standsning og parkering i tættere bebygget område i Holbæk Kommune Teknik og Miljø Side 2 Standsning og parkering. I medfør af færdselslovens 28 stk. 3, 3. pkt. 92, stk.
Læs mereCykelstiplan 2015. Indledning
Cykelstiplan 2015 En del af trafikplan 2015 Indledning Kommunale mål På landsplan er der i følge Transportvaneundersøgelsen 1992-2013 tendens til et generelt fald i cykelandelen af alle ture. I modsætning
Læs mereUdvalgte færdselstavler
Udvalgte færdselstavler 59 6 Udvalgte færdselstavler Advarselstavler Advarselstavler er trekantede med rød kant. Spidsen vender opad. Tavlerne bruges til at advare trafikanterne om farer, som man ikke
Læs mere10 gode råd om færdsel
10 gode råd om færdsel 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 Træn skolevejen med jeres barn både før og efter skolestart Vælg den skolevej der er sikrest ikke kortest Opstil få og enkle regler for færdsel i trafikken Lær
Læs mereSankt Jørgens Vej, Svendborg
Sankt Jørgens Vej, Svendborg Prioritering af trafiksikkerhedsprojekter Granskning af løsningsmuligheder Udarbejdet af: Gunvor Winther Dato: 11.07.2014 Version: 02 Projekt nr.: 7108-001 MOE A/S Åboulevarden
Læs mereTiltagene fokuserer især på at skabe sikre og trygge forhold for de mange lette trafikanter til skolerne i området.
NOTAT Projekt Ombygning af krydset Søvej Rolighedsvej i Ringe Kunde Faaborg Midtfyn Kommune Notat nr. 2 Dato 29. juni 2012 Fra Erik Gersdorff Stilling 1. Baggrund Faaborg Midtfyn Kommune har i en trafiksikkerhedsrevision,
Læs mereIndholdsfortegnelse. 1. Skolevejsundersøgelse for Hareskov Skole. 0. 1. Skolevejsundersøgelse for Haresk
Indholdsfortegnelse 1. Skolevejsundersøgelse for Hareskov Skole...1 1.1 Beskrivelse af undersøgelsen...1 1.2 Besvarelsesprocenter...2 1.3 Transportmiddelvalg...3 1.4 Elevernes rutevalg...5 1.4.1 Ruter
Læs mereProjektbeskrivelse vedr. Cykelparkering i Esbjerg under Pulje til supercykelstier og cykelparkering, 1. ansøgningsrunde
Projektbeskrivelse vedr. Cykelparkering i Esbjerg under Pulje til supercykelstier og cykelparkering, 1. ansøgningsrunde Projektbeskrivelse 1. Projekttitel Cykelparkering ved Esbjerg Banegård og i Esbjerg
Læs mereSkolevejsanalyse 2013 Hyldgårdsskolen
Skolevejsanalyse 2013 Hyldgårdsskolen Ikast-Brande Kommune Drift- og Anlægsafdelingen Rådhusstrædet 6 7430 Ikast Telefon 9960 4000 E-mail: post@ikast-brande.dk Udarbejdet i samarbejde med Grontmij A/S
Læs mereTrafiksikkerhedsplan - Sammenfatning
Trafiksikkerhedsplan - Sammenfatning Godkendt på Teknisk Udvalgs møde den 5. maj 2010 INDHOLD 1 Forord...3 2 Kortlægning af nuværende forhold...4 3 Utryghed blandt borgere i kommunen....5 4 Skolevejsundersøgelse...
Læs mereKlar til skolestart. Træn trafik med dit barn
Træn trafik med dit barn Side 1 Dit barn i trafikken Dit barn skal snart starte i skole, og det betyder en ny fase i livet også i trafikken. I skal måske til at køre en anden og længere vej, end I gør
Læs mereTrafikstrategi for Nr. Herlev
Trafikstrategi for Nr. Herlev Beskrivelse af problemer Forslag til ændringer/forbedringer Ophævelsen af 40 km/t zonen ved indkørslen til Strædet er et eksempel på uheldig skilteplacering Udarbejdet i marts
Læs mereStop cykeltyven! Inspirationskatalog
Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon 41 78 02 68 Fax 7262 6790 jjg@trafikstyrelsen.dk www.trafikstyrelsen.dk Dato 4. maj 2015 Stop cykeltyven! Inspirationskatalog Hver dag parkerer ca. 70.000
Læs mereHVERDAGSCYKLING I OPLANDSBYER BILAG 1
RANDERS KOMMUNE HVERDAGSCYKLING I OPLANDSBYER BILAG 1 ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk 1 Baggrund Randers Kommune har gennem flere år haft
Læs mereHASTIGHEDSPLAN Holstebro Kommune
Vinderup Sevel Thorsminde Holstebro Mejrup Vemb Nr. Felding Tvis Staby Ulfborg HASTIGHEDSPLAN Holstebro Kommune Holstebro Kommune Hastighedsplan Godkendt d. 18. august 2009 Udarbejdet af Holstebro Kommune
Læs mereByens cykelgade Jernbanegade, Næstved Lárus Ágústsson, laag@cowi.dk COWI A/S
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereListe over højest prioriterede ønsker Bilag 1 i Trafikhandlingsplanen
BILAG 2 J. nr.: 153-2015-7595 Dato: 07-04-2016 Liste over højest prioriterede ønsker Bilag 1 i Trafikhandlingsplanen I vedlagte liste er de højest prioriterede forslag oplistet og beskrevet. Projekterne
Læs mereEvaluering af Rådighedspuljeprojektet. Etablering af cykelruter i Næstved
Evaluering af Rådighedspuljeprojektet Etablering af cykelruter i Næstved Oktober 2005 1. Indholdsfortegnelse 1. Indholdsfortegnelse...2 2. Indledning...3 3. Baggrund for projektet...3 4. Beskrivelse af
Læs mereCykelregnskab 2012 Solrød Kommune kommune - februar 2013
TEKNIK OG MILJØ Cykelregnskab 01 Solrød Kommune kommune - februar 013 Indholdsfortegnelse 1 Formål... 3 3 Datagrundlag... 3 Vilkår for cykeltrafikken... 4 3.1 Cykelstier... 4 3. Cykelparkering... 5 4 Cyklisters
Læs mereAllerød Kommune. Engholmskolen Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD
Engholmskolen Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD 1. Baggrund Allerød Kommune har i 2015 udarbejdet en skolevejsundersøgelse for at afdække årsager til elevernes
Læs mereTrafikpolitik 2014. Børnehuset Skattekisten og Lilleåskolen
Trafikpolitik 2014 Børnehuset Skattekisten og Lilleåskolen Trafikpolitik for Børnehuset Skattekisten og Lilleåskolen Denne trafikpolitik er udarbejdet af Børnehuset Skattekisten og Lilleåskolen i samarbejde
Læs mereSkitseprojekt - Østvendte motorvejsramper ved Vemmelev
Slagelse Kommune Skitseprojekt - Østvendte motorvejsramper ved Vemmelev Trafiksikkerhedsrevision Juni 2009 COWI A/S Nørretorv 14 4100 Ringsted Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Slagelse
Læs mereResource Pack. Forbedring og fremme af cykel mobilitet: en specifik markedsføringsstrategi. Eksempel med Bolzano/Bozen. www.trendy-travel.
Resource Pack Forbedring og fremme af cykel mobilitet: en specifik markedsføringsstrategi Eksempel med Bolzano/Bozen supported by www.trendy-travel.eu Forbedring og fremme af cykel mobilitet: en specifik
Læs mereReferat af Indre By Lokaludvalgs debatmøde om parkering
Referat af Indre By Lokaludvalgs debatmøde om parkering Bethesda, Rømersgade 17, torsdag d. 5. februar 2015 kl. 17-19 Cirka 30 borgere og interessenter deltog i mødet. Pointer om ønsker og behov ift. parkering
Læs mereInput til Aarhus letbane, etape Aarhus Ø Brabrand
Letbaner.DK Østergade 16 8660 Skanderborg Tlf.: 30 34 20 36 e-mail: hb@letbaner.dk Input til Aarhus letbane, etape Aarhus Ø Brabrand 1. høringsrunde Marts 2016 Figur 1: Oversigt over høringsbidragets hovedindhold
Læs meref f: fcykelpolitikken2012-20
-20 f f: fcykelpolitikken2012-20 Forord Cykling er ikke alene godt set ud fra økonomiske og sundheds- og miljøperspektiver. Cykling er en ideel transportform, som medfører uafhængighed for den enkelte
Læs mereHvis Sandmosevej og Brunbakkevej lukkes, hvordan gøres det så bedst muligt?
Hvis Sandmosevej og Brunbakkevej lukkes, hvordan gøres det så bedst muligt? Opmærksomhed på forældre der kører børn i skole de vil evt. sætte af på Oddervej Problem med beredskabet/redningskøretøjer med
Læs mereAllerødruten, Cykelsupersti Allerød Kommunes anlægsdel
Tekst til ansøgningsskema: Projektet: Projektets titel: Projektets hovedformål: Allerødruten, Cykelsupersti Allerød Kommunes anlægsdel Hovedstadsregionen skal være verdens bedste cykelregion med et højklasset
Læs mereCykeltrafik i forbindelse med ny bro over havnen
Cykeltrafik i forbindelse med ny bro over havnen Program kl. 19.00 Velkommen v/ Bent Lohmann, formand for Indre By Lokaludvalg kl. 19.05 til 19.35 Oplæg fra Realdania og Teknik- og Miljøforvaltningen kl.
Læs mereCykeltrafik - noget for sig?
Indhold 1. 2. Kommunikation Cykeltrafik - noget for sig? 3. Lyngby 4. Nogle betragtninger Thomas Krag Mobility Advice Lyngby-Taarbæk Kommune 28. november 2005 Grundkursus i trafik kens mængde er nogenlunde
Læs mereTryg i trafikken ved Hornslet Skole Efterår 2011
Tryg i trafikken ved Hornslet Skole 1 Tryg i trafikken ved Hornslet Skole Efterår 2011 --Mobilitetsplan-- Af: civilingeniør, trafikplanlægger Maria Thrysøe Krogh-Mayntzhusen Rambøll Danmark A/S mtm@ramboll.dk
Læs mereEvalueringer af tryghed, adfærd og registrerede konflikter i cykelprojekter i København
Evalueringer af tryghed, adfærd og registrerede konflikter i cykelprojekter i København Trafiksikkerhedskoordinator Anne Eriksson Center for Trafik, Københavns Kommune E-mail: anneri@tmf.kk.dk Introduktion
Læs mereVandledningsstien CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER. Nuværende forhold
CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER Vandledningsstien Nuværende forhold Vandledningsstien forbinder Gladsaxe og Københavns kommuner, se figur 1 Strækningen er en nordlig forlængelse
Læs mereANEWS. Spørgeskema til undersøgelse af nærområders gangvenlighed Abbreviated Neighbourhood Environment Walkability Scale
ANEWS Spørgeskema til undersøgelse af nærområders gangvenlighed Abbreviated Neighbourhood Environment Walkability Scale Vi behøver din hjælp, hvis vores undersøgelse skal lykkes. Det er meget vigtigt for
Læs mereTeknik & Byggeudvalgets studietur til Bruxelles og Amsterdam
Program for udvalgets studietur til Bruxelles og Amsterdam 23. juni 2014 Kl. 5.00 Kl. 6.00 Kl. 7.25 Kl. 8.50 Kl. 10.00 Kl. 11.00 Afgang med TAXA fra henholdsvis Ribe og Esbjerg til Billund Lufthavn Check-in
Læs mereBEDØMMELSESSKEMA Praktisk prøve kategori AM(lille)
BEDØMMELSESSKEMA Praktisk prøve kategri AM(lille) Elevens navn: Persnnummer: Underviser: Censr: Ungdmsskle: Prøvedat: Tid: Hldnummer: Prøverute: Du har i dag været til praktisk prøve på lille knallert.
Læs mereFarlig vejkryds, hvor den krydsende trafik har ubetinget vigepligt
A11 Farlig vejkryds, hvor den krydsende trafik har ubetinget vigepligt Hvor den krydsende trafik har ubetinget vigepligt. Tavlen opstilles hvor vejens forløb har betydning for nedsættelse af hastigheden.
Læs mereVi repræsenterer Tarup skole og Tarup skoles forældregruppe. Samt beboerne i hele det område, der udgør Tarup Skoles distrikt.
Hvem er vi? Vi repræsenterer Tarup skole og Tarup skoles forældregruppe. Samt beboerne i hele det område, der udgør Tarup Skoles distrikt. Mange - ikke kun forældre til skoleelever - synes at trafiksituationen
Læs mereDen nationale cyklistundersøgelse
2016 Den nationale cyklistundersøgelse Kommunerne i Danmark Spørgsmålskatalog: Fællesspørgsmål og tilvalgsspørgsmål for undersøgelsen Fællesspørgsmål (Obligatoriske) 08.01.16 Den Nationale cyklistundersøgelse,
Læs mereFlere nævnte i deres gennemgang af de røde og grønne kort, at Politisk mod og vilje er vigtig.
Røde og fra interessentmøde den 2. juni 2008 Essensen fra 1. møde i interessentgruppen: Flere nævnte i deres gennemgang af de røde og grønne kort, at Politisk mod og vilje er vigtig. Ellers kan følgende
Læs mereTema 5: Trafik og sikkerhed
Tema 5: Trafik og sikkerhed Under udviklingstemaet Trafik & Sikkerhed ønsker vi at arbejde med projektet indenfor forbedring af trafiksikkerhed, offentlig transport og forbedrede skoleveje. en for temaet
Læs mereSkolerunde 2013 - Trekronerskole. kolen. Der har været afholdt møde med Trekronerskolen den 18. november 2013. TSP
Veje og Grønne områder Trekronerskolen 1 Skolerunde 2013 - Trekronerskole kolen Der har været afholdt møde med Trekronerskolen den 18. november 2013. VGO: Veje og Grønne områder CP: Cyklistplan 2012 TSP:
Læs mereTema Point, cyklister Point, bilister Uheld 30 33 Utryghed 22 18 Stikrydsninger 19 15 Fremkommelighed 9 17 Hastighedsreduktion 19 17
30 Tema Point, cyklister Point, bilister Uheld 30 33 Utryghed 22 18 Stikrydsninger 19 15 Fremkommelighed 9 17 Hastighedsreduktion 19 17 Gennemsnit af borgernes prioritering på hjemmesiden. Tema Point Uheld
Læs mereAlminde-Viuf Fællesskoles trafikpolitik 2011.
Alminde-Viuf Fællesskoles trafikpolitik 2011. Vores ambition er at give de bedste forudsætninger for, at elever, deres forældre og lærere kan færdes sikkert omkring skolen i og uden for skoletiden. PÅ
Læs mereSager til beslutning. Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget godkender,
Bygge- og Teknikudvalget DAGSORDEN for ordinært møde onsdag den 4. december 2002 Sager til beslutning 13. Evaluering af de trafikale forhold på Indre Nørrebro BTU 594/2002 J.nr. 0616.0016/02 INDSTILLING
Læs mereForsøg med dynamisk LED-vejafmærkning for at undgå ulykker med cyklister og højresvingende biler og lastbiler
Til: Fra: Vedr.: Teknik- og Miljøudvalget Niels Tørsløv Forsøg med dynamisk LED-vejafmærkning for at undgå ulykker med cyklister og højresvingende biler og lastbiler 18. september 2007 Baggrund CTR er
Læs mereGodkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts 2011. Cykelregnskab 2009
Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts 11 Cykelregnskab 9 INDHOLD 1. Forord....3 2. Indledning...4 3. Transportvaner....5 4. Cykeltællinger....8 5. Trafiksikkerhed...9 6. Brug af cykelhjelm... 7. Vedligeholdelse
Læs mereSikre rundkørsler 26 TRAFIK & VEJE 2013 JUNI/JULI
UDFORMNING AF KRYDS Sikre rundkørsler Projektet Cyklisters sikkerhed i rundkørsler har gennem flere studier sat fokus på rundkørsler og trafiksikkerhed. Artiklen beskriver sikre design for både cyklister
Læs mereGenerelt for hele distriktet
Trafikpolitik Indhold Generelt for hele distriktet... 2 Sikker skolevej... 2 Forældreinformation... 2 Rollemodeller... 2 Kampagner... 2 Snerydning og saltning... 2 Skolebestyrelsen... 2 Personalets befordring
Læs mereSådan cykler vi ikke i ACK
Sådan cykler vi ikke i ACK Teoriprøve for håbløse cyklister Eksemplerne i prøven bygger desværre delvist på virkelige begivenheder, som tidligere er oplevet i klubben. Formålet med prøven er derfor, på
Læs mereITS til prioritering af cyklister
ITS til prioritering af cyklister Eksempler på tiltag til prioritering af cyklister ved lyskryds Ute Stemmann Aalborg Trafikdage, 25. august 2015 Snelfietsroute (supercykelstier på hollandsk) 2 Siden 2005
Læs mereTillægsdagsorden Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget
Tillægsdagsorden Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget : Tirsdag den 08. april 2014 Mødetidspunkt: Kl. 17:00 Mødested: Det Røde Værelse, Rådhuset Bemærkninger: Medlemmer: Johannes Hecht-Nielsen (V) Anders Drachmann
Læs mereGodkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts Cykelpolitik
Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts 2011 Cykelpolitik 2011-2020 INDHOLD 1. Forord....3 2. Indledning...4 3. Vision for 2020...5 4. Målsætninger....6 5. Indsatsområder.....................................
Læs mereUDKAST. Køge Kommune. Trafik- og miljøplan Skolevejsundersøgelse. NOTAT 22. februar 2013 IF/sts
UDKAST Køge Kommune Trafik- og miljøplan Skolevejsundersøgelse NOTAT 22. februar 2013 IF/sts Indholdsfortegnelse 1 Skolevejsundersøgelse... 2 1.1 Besvarelse af spørgeskemaet... 3 1.2 Transport... 5 1.2.1
Læs mereTrafikpolitik Gl. Lindholm Skole
Trafikpolitik Gl. Lindholm Skole Indholdsfortegnelse Gl. Lindholm Skole Forord Side 4 Skolevejsanalyse. 5 Den trafiksikre skolevej.. 6 Skolens trafikpolitik.. 7 På vej.. 8 Undervisning. 11 Rollemodel..
Læs mereFremkommelighedspuljen 7. runde
Tilsagnsnotat Fremkommelighedspuljen 7. runde 25. november 2013 3 Tilsagnsnotat Der er i 7. runde udmøntet for 93,1 mio. kr. til 23 projekter. Dermed Fremkommelighedspuljen udmøntet i 2013. Følgende projekter
Læs mereTÅRNBY KOMMUNE. Cykelregnskab 2015-2020
TÅRNBY KOMMUNE Cykelregnskab 2015-2020 1 Indhold: Indledning - Cykelregnskab 2015... 3 Hvorfor cykler borgerne i Tårnby?... 4 og hvorfor ikke?... 6 Ikke - cyklisterne i Tårnby Kommune... 7 Cykling og trafiksikkerhed...
Læs mereTeknik- og Miljøforvaltningen
Indre By Lokaludvalg Rådhuspladsen 77, 4. 1550 København V indrebylokaludvalg@okf.kk.dk Tlf. 33 66 54 41 EAN nr. 5798009800077 Teknik- og Miljøforvaltningen Teknik- og Miljøforvaltningen og Økonomiforvaltningen
Læs merePrincipper for cykelpendlerruterne - opsamling på workshop den 9. juni 2010 11. juni 2010/NIHE
Cykelpendlerruter i hovedstadsområdet Principper for cykelpendlerruterne - opsamling på workshop den 9 juni 2010 11 juni 2010/NIHE På workshoppen blev gennemgået en række principper for de kommende cykelpendlerruter
Læs merePrincipskitse. 1 Storegade
1 Storegade Strækning Som en del af byomdannelsen i Bredebro ønskes det at give Storegade et nyt profil mellem Søndergade og det nye torv. Det er et ønske at få bedre styr på parkering, skabe bedre forhold
Læs mereVejen til sikker, behagelig, økonomisk kørsel. Komfort & Sikkerhed. Undgå klip i kørekortet. E-Drive fartbegrænser app
Vejen til sikker, behagelig, økonomisk kørsel Komfort & Sikkerhed Undgå klip i kørekortet E-Drive fartbegrænser app www.lp.dk Lindgaard Pedersen A/S Komfort og sikkerhed Vælg farten, aktiver fartpiloten,
Læs mereReferat fra Borgermøde i Torrild forsamlingshus den 24.11.2015
1 Torrild lokalråds bestyrelse, Torrild den 8. december 2015. Referat fra Borgermøde i Torrild forsamlingshus den 24.11.2015 Dagsorden: 1. Velkomst ved formand Henrik Iversen 2. Oplæg ved Kommunaldirektør
Læs mereTrafikplan for Brinken Kystvejen. Workshop 27. oktober 2015. Henrik Grell og Lárus Ágústsson 11-11-2015 TRAFIKPLAN KYSTVEJEN - BRINKEN - WORKSHOP
Trafikplan for Brinken Kystvejen Workshop 27. oktober 2015 Henrik Grell og Lárus Ágústsson 1 Dagsorden Tid Indhold 18:30 18:45 Velkomst ved Stevns Kommune og introduktion til workshop ved COWI 18:45 19:10
Læs mereIndkøb og transportvaner i København. Københavns Kommune, Center for Trafik Juni 2012
Indkøb og transportvaner i København Københavns Kommune, Center for Trafik Juni 2012 Baggrund 2 Hvad betyder cyklerne for Københavns butikker? Undersøgelser i blandt andet Holland og Sverige har udfordret
Læs mereEvaluering af Trafikpuljeprojektet. Næstved Stibro
Evaluering af Trafikpuljeprojektet Næstved Stibro Oktober 2005 1. Indholdsfortegnelse 1. Indholdsfortegnelse...2 2. Indledning...3 3. Baggrund for projektet...4 4. Beskrivelse af projektet...5 5. Evaluering...6
Læs mereVelkommen til Taastrup 5:15:5 motionstriathlon.
Velkommen til Taastrup 5:15:5 motionstriathlon. Denne guide vil orientere dig om de praktiske forhold i forbindelse med afholdelsen af stævnet uanset, om du deltager som individuel atlet eller som deltager
Læs mereTransportvaner. Sammenfatning af undersøgelse af transportvaner i Middelfart Kommune
Transportvaner Sammenfatning af undersøgelse af transportvaner i Middelfart Kommune Sammenfatning af undersøgelse af transportvaner i Middelfart Kommune I denne folder findes sammenfatningen af Middelfart
Læs mereSkolevejsanalyse. Skolevejsanalyse. Kerteminde Kommune 2007 1
Skolevejsanalyse Kerteminde Kommune 2007 1 December 2007 Kerteminde Kommune Skolevejsanalyse December 2007 Udgivelsesdato : 13. december 2007 Projekt : 21.2943.01 Udarbejdet : Trine Fog Nielsen Kontrolleret
Læs mereTRAFIKSIKKERHEDSFOR BEDRINGER PÅ. Hvidovre Kommune. Beskrivelse af skitseprojekt. Oktober 2014 AVEDØRE TVÆRVEJ
Til Hvidovre Kommune Dokumenttype TRAFIKSIKKERHEDSFOR Beskrivelse af skitseprojekt Dato BEDRINGER PÅ Oktober 2014 AVEDØRE TVÆRVEJ Forbedring af cykelforhold på Avedøre Tværvej Revision A Dato 2014-10-01
Læs mereReferat. TEKNIK OG MILJØ Center for Byudvikling og Mobilitet Aarhus Kommune
Referat Side 1 af 8 Til: Mødedeltagere Dato: 25. februar 2016 Sted: Aarhus Kunsthal Intern workshop om Trafik- og Mobilitetsplanen for Aarhus Midtby I nærværende notat beskrives de emner, som blev diskuterede
Læs mereKvalitets- og Designmanual. Trafiksikkerhedsmæssige foranstaltninger i Nordfyns Kommune Del 3
Kvalitets- og Designmanual Trafiksikkerhedsmæssige foranstaltninger i Nordfyns Kommune Indhold Formål... 3 Generelt... 4 1. Byporte... 6 1.1 Visuel Byport specieldesignet i metal... 6 1.2 Visuel Byport
Læs mereSikre Skoleveje - Trafikanalyse, Amagersammenlægning 18-10-2010. Sagsnr. 2010-147261
Sikre Skoleveje - Trafikanalyse, Amagersammenlægning Notatet redegør for trafikale forhold ved den planlagte sammenlægning af 4 skoler på Amager. Analysen er udarbejdet ift. de tre opstillede modeller:
Læs merePROJEKTFORSLAG ISHØJUTEN
PROJEKTFORSLAG ISHØJUTEN PROJEKTFORSLAG FOR ISHØJUTEN Supercykelsti og grøn indfaldsvej til København GENERELT Formålet med projektet Ishøjruten er at etablere den del af supercykelstien, som ligger i
Læs mereHUSKESEDDEL. Vinderslev og Omegns Lokalråd. Til Silkeborg Kommune. Vinderslev og Omegns Lokalråd Formand Jane Vibjerg, jane@vibjerg.
Vinderslev og Omegns Lokalråd Dato : 31.05.2012 Til Silkeborg Kommune HUSKESEDDEL Vinderslev og Omegns Lokalråd Formand Jane Vibjerg, jane@vibjerg.com 1 Vinderslev og Omegns Lokalråd ønsker følgende emner
Læs mereVelkommen til Taastrup 5:15:5 motionstriathlon.
Velkommen til Taastrup 5:15:5 motionstriathlon. Denne guide vil orientere dig om de praktiske forhold i forbindelse med afholdelsen af stævnet uanset, om du deltager som individuel atlet eller som deltager
Læs mere6.1 Trafikplanlægning Mål De overordnede mål på trafikområdet er: At virke for en overordnet trafikstruktur som sikrer, at Odense kan varetage sin rolle som regionalt center, og tilgodeser alle befolkningsgruppers
Læs mereI forbindelse med fordebatten om etablering af busvej fra Sohngårdsholmsvej til Universitetsområdet bør følgende sideprojekter overvejes:
Fra: Plan og Byg, TM (Fællespostkasse) Sendt: 7. marts 20 08:38 Til: Charlotte Zeth Andersen; Louise Bach Mikkelsen VS: Debat om etablering af busvej fra Sohngårdsholmsvej til Universitetsområdet Fra:
Læs mereKNALLERT - SIKKERT AF STED
KNALLERT - SIKKERT AF STED Velkommen til den evaluerende knallertprøve A Du har ti minutter til at besvare alle spørgsmålene. Du skal lave en ring om det rigtige svar. Efter prøven er slut, skal du aflevere
Læs mereTrafikpolitik for Humlebien
Trafikpolitik for Humlebien Med denne politik sætter Humlebien trafiksikkerhed på dagsordenen og lægger op til en mere målrettet indsats både i dagligdagen og for en forbedret trafiksikkerhed ved institutionens
Læs mereTag en ide, du har hørt/fået i dag og kvalificer den på de næste ti minutter. Udfyld så meget du kan nå.
Tag en ide, du har hørt/fået i dag og kvalificer den på de næste ti minutter. Udfyld så meget du kan nå. 1. Få personer med balanceproblemer til at cykle på 3-hjulet el-cykler frem for ikke at cykle eller
Læs mereNotat om den videre proces efter afholdelse af tre Bilfri Dage i København i 2005 den 09. november 2005
bilag 7 Notat om den videre proces efter afholdelse af tre Bilfri Dage i København i 2005 den 09. november 2005 I forbindelse med planlægningen af de Bilfri Dage i 2005 har der været nedsat en arbejdsgruppe
Læs mereBallerup Kommune. Beskrivelse af vejbump
Ballerup Kommune Beskrivelse af vejbump Center for Miljø og Teknik - Vejteamet 2015 Indhold Vejbump... 3 Godkendte vejbump... 3 Permanente bump... 4 Cirkelformede bump... 4 Kombibump... 5 Kuppelformede
Læs mere- - - Teoriprøve - - -
- - - Teoriprøve - - - læs dette godt og bestå første gang Generelle hastighedsgrænser Hvem må køre hvad? Bil Bil/anhænger Lastbil I tættere bebygget område 50 km/t I tættere bebygget område 5o km/t 50
Læs mereVi baner vejen for bedre trafikforbindelser
Vi baner vejen for bedre trafikforbindelser Trafikale konsekvenser for dig i anlægsfasen Anlæg af Den nye bane København-Ringsted over Køge Udbygning af Køge Bugt Motorvejen mellem Greve Syd og Solrød
Læs mereDet overordnede mål er at fredeliggøre
KOLDING KOMMUNE BYMIDTEN SKAL FREDELIGGØRES TRAFIKALT Det overordnede mål er at fredeliggøre bymidten i trafikal henseende og højne sikkerheden for de»bløde«trafikanter samt forbedre de handicappedes forhold.
Læs mereLærervejledning til filmen
Drengen der ikke kunne blive bange Lærervejledning til filmen Drengen der ikke kunne blive bange Indhold I. Filmens handling II. Om det gamle folkeeventyr III. De tre prøver i trafikken IV. Fakta om cykelulykker
Læs mereODENSE KOMMUNES BORGERPANEL
ODENSE KOMMUNES BORGERPANEL Borgerpanelet i Odense Kommune "Vores Odense" giver alle borgere, som er fyldt 18 år og bor i Odense Kommune, en mulighed for at komme med deres input til kommunens arbejde.
Læs meretemaanalyse ulykker med unge teenagere 2001-2010
temaanalyse ulykker med unge teenagere 21-21 DATO: December 211 FOTO: Vejdirektoratet ISBN NR: 97887766417 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 211 2 ulykker med unge teenagere 21-21 Dette notat handler
Læs mereTrafikpolitik Dueholmskolen
Trafikpolitik Dueholmskolen Indholdsfortegnelse Forord s. 2 Skolens trafikpolitik.s. 2 Skolevejen. s. 3 Undervisning.. s. 5 Rollemodeller. s. 7 Samarbejde s. 8 1 Forord Trafikpolitikken opstiller mål for
Læs mereReferat af møde i Opgaveudvalg for Trafik - sikker i byen
GENTOFTE KOMMUNE Referat af møde i Opgaveudvalg for Trafik - sikker i byen Mødetidspunkt 07-10-2015 17:00 Mødeafholdelse Udvalgsværelse D Protokollen blev læst og mødet hævet kl.: 20.00 Tilstede: Lisbeth
Læs mereDURS Følgegruppemøde den 14. December
DURS Følgegruppemøde den 14. December Gruppe 1: - Thomas Thume Nielsen Kirting Olesen Peter Hjulmand Anne-Marie Foged Inger Therkildsen Hans Nielsen Gruppe 2: - Peter Sandell Arne Povlsen Kristen Nordby
Læs mereNotat om lokalisering af Jerne station
Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon 41780293 Fax 7262 6790 sia@trafikstyrelsen.dk www.trafikstyrelsen.dk om lokalisering af Jerne station Esbjerg Kommune og Trafikstyrelsen holdt den 6. maj
Læs mereUDKAST v Det skal være nemt og sikkert at komme frem. Mobilitets- og Infrastrukturpolitik
UDKAST v. 04.04.2019 Det skal være nemt og sikkert at komme frem Mobilitets- og Infrastrukturpolitik 2018 2021 Godkendt af Byrådet den xx august 2019 En ny politik for Mobilitet og Infrastruktur Vi er
Læs mereKØBENHAVN CYKLERNES BY KØBENHAVN CYKLERNES BY CYKELREGNSKAB 2004
KØBENHAVN CYKLERNES BY KØBENHAVN CYKLERNES BY Foto: Foto: Tine Tine Harden Harden CYKELREGNSKAB 2004 CYKELREGNSKAB 2004 København - cyklernes by! Cyklisterne synes godt om København som cykelby! Hele 8%
Læs mereTvis Skoles trafikpolitik
Tvis Skole har vedtaget følgende overordnede trafikpolitik, der er udgangspunkt for skolens samlede arbejde med trafiksikkerhed: Tvis Skoles trafikpolitik Skolen vil på enhver måde medvirke til at forebygge
Læs mereHENRIK HARDER, OLE B. JENSEN, JES MADSEN & VICTOR ANDRADE Aalborg Universitet 2014. http://www.bikeability.dk/ 13-09-2013 1
Cykel infrastruktur investeringer HENRIK HARDER, OLE B. JENSEN, JES MADSEN & VICTOR ANDRADE Aalborg Universitet 2014 http://www.bikeability.dk/ 13-09-2013 1 UDGANGSPUNKTET I dette oplæg er fokus på hvilken
Læs mereIndstilling. Supercykelsti mellem Midtbyen og Lisbjerg. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø.
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 22. oktober 2013 Aarhus Kommune Teknik og Miljø Godkendelse af projekt og indtægtsbevilling for en supercykelsti mellem Midtbyen og Lisbjerg.
Læs mere