Medicinsk udstyr. Udvikling med agile metoder. We help ideas meet the real world / madebydelta.com

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Medicinsk udstyr. Udvikling med agile metoder. We help ideas meet the real world / madebydelta.com"

Transkript

1 delta /Health & Care Medicinsk udstyr Udvikling med agile metoder We help ideas meet the real world / madebydelta.com

2 01 At udvikle og markedsføre medicinsk udstyr er et spørgsmål om tillid Agil tankegang er i denne sammenhæng et stærkt middel til at skabe succes på trods af mange usikkerheder. Myndighederne, patienterne og brugerne af medicinsk udstyr skal kunne stole på de virksomheder, der udvikler, producerer og markedsfører udstyret. Hvis denne tillidsproces brydes, vil det ofte føre til en brat afslutning af salget af det pågældende produkt. Sundhedsmyndighederne i de enkelte lande repræsenterer patienter og brugere af det medicinske udstyr, og for at beskytte brugere/ patienter bedst muligt er der angivet en række formelle krav, som producenter af medicinsk udstyr skal efterleve. Indenfor medicobranchen gælder det om at kunne gøre en forskel for menneskers livskvalitet samt i mange tilfælde at kunne gøre en forskel mellem liv og død. Derfor handler de vigtigste processer i medicoindustrien om risikostyring og tillid. Software har den egenskab, at det giver mulighed for at tilpasse produkterne løbende. Men det giver også flere udfordringer. De mange udfordringer afspejles i stadigt flere fejl på markedet, som kan tilskrives fejl i software (40 % af tilbagekaldelser ifølge FDA). Der er derfor god grund til at se nærmere på, hvordan software til medicinsk udstyr kan udvikles mere sikkert samtidig med, at der er mulighed for at markedsføre produktet tidligere. Med eller uden software udfordres udviklingen af medicinsk udstyr ofte af mange ukendte faktorer i bestræbelserne på at ramme markedet med det rigtige produkt på det rigtige tidspunkt og til den rigtige pris. Derfor er en traditionel tilgang, på trods af et grundigt forarbejde med specifikationen, ikke altid velegnet til at få opgaven effektivt i mål. Der kan, for disse projekter, være store fordele ved at anvende metoder, der i højere grad tilgodeser den løbende afklaring og tilpasning af produkt og projekt. Den agile tankegang er i denne sammenhæng et stærkt middel til at skabe succes på trods af mange usikkerheder. Denne bog skal bruges til at skabe overblik og klarhed over det at udvikle, producere og markedsføre medicinsk udstyr, og hvordan den agile tankegang i udviklingen kan støtte både håndtering af usikkerheder, sikring af kvalitet og myndighedsgodkendelse samt muliggøre reduktion af pris og tid. Bogen beskriver primært vejen fra idé til markedsføring af et medicinsk udstyr i Europa. Myndighedskrav gældende udenfor Europa er beskrevet i mindre omfang.

3

4 02 Medicinsk udstyr Er det ikke dokumenteret, har det ikke fundet sted. Et medicinsk udstyr er overordnet kendetegnet ved at være udviklet til at kunne diagnosticere, forebygge, overvåge, behandle eller lindre sygdomme, skader og handicap. Ydermere har myndighederne også klassificeret kosmetiske implantater og produkter til forebyggelse af svangerskab som medicinsk udstyr. Et medicinsk udstyr skal inddeles i én af tre hovedklasser afhængig af, hvor stor en risiko der er for skader på patienten/brugeren i tilfælde af fejl ved udstyret. I EU skal medicinsk udstyr klassificeres som enten klasse I, klasse I m/s (med målefunktion/sterilt), klasse IIa, klasse IIb eller klasse III. I USA har de amerikanske sundhedsmyndigheder (FDA) tre klasser, klasse I, klasse II og klasse III. Der er som udgangspunkt ikke den store forskel i selve udviklingsprocessen i relation til udstyrsklassificeringen. Men godkendelsesprocessen og mængden af dokumentation varierer. Det er således ved den afsluttende myndighedsgodkendelse, at forskellen er markant i relation til klassificeringen. Som nævnt er tillidsprocessen noget af det vigtigste for udviklingen af medicinsk udstyr, og for at skabe denne tillid er dokumentationen en afgørende faktor man siger gerne Er det ikke dokumenteret, har det ikke fundet sted.

5

6 03 Udvikling af medicinsk udstyr Det vigtigste er, at den udviklingsmodel, man som virksomhed vælger at følge, passer til den type projekter, der skal gennemføres... Tre vigtige forhold for udvikling af medicinsk udstyr Udviklingen af medicinsk udstyr skal grundlæggende tage højde for følgende tre forhold: 1. Fabrikantens tiltænkte brug af produktet. 2. Produktets funktionalitet i forhold til produktets tiltænkte brug (intended use). 3. Bevisførelse for at nr. 1 & 2 opfyldes -> Dokumentation samt test, test og test. Som tidligere nævnt er tilliden til sikkerhed og effekt af produktet i dets tilsigtede brug et vigtigt element i udviklingsprocessen. For at sikre denne tillid skal udviklingsforløbet være struktureret og opfylde en række grundlæggende myndighedskrav. Begrebet Design kontrol indeholder følgende vigtige forhold: a) Planlægning af udviklingsforløbet. b) Håndtering af Design input. c) Håndtering af Design output. d) Granskning af Design ( Design review ). e) Design verifikation. f) Design validering. g) Design transfer (overføring fra udvikling til løbende produktion). h) Håndtering af Designændringer. i) Dokumentation af udviklingshistorikken i Design History File (DHF). Styr din godkendelse som en del af udviklingen Approval Management Det er en udfordring for alle producenter af medicinsk udstyr at navigere i junglen af lovgivning og standarder, som hver især kan variere fra marked til marked og afhænger af valget af teknologi. Afhængig af valget af teknologi vil der skulle udarbejdes dokumentation på forskellige niveauer og til forskellige myndigheder. Uanset hvordan du arbejder, vil du kun lykkes med din godkendelse, hvis du er bevidst om, hvordan hver aktivitet, mod målet, påvirkes af godkendelseskravene. Derfor er der i udvikling af medicinsk udstyr altid behov for at vide, hvordan dine aktiviteter skal gennemføres, og hvordan der kan redegøres for, at kravene er overholdt, når godkendelsen skal i hus. Som tidligere sagt: Er det ikke dokumenteret, er det ikke sket. Vælg den rette produktudviklingsmodel Der er ikke nogen bestemt udviklingsmodel, som passer til alle virksomheder og projekter. Det vigtigste er, at den udviklingsmodel, man som virksomhed vælger at følge, passer til den type projekter, der skal gennemføres i henhold til den måde, virksomhedens organisation er opbygget på. Der er mange forskellige måder at gennemføre et udviklingsforløb på. Overordnet kan de opdeles i to modeltyper, med hver deres styrker og svagheder: Vandfaldsmodellen, som er baseret på et sekventielt forløb med afsluttede faser

7 DELTA s approval management process, som kan integreres ind i forskellige udviklingsforløb Idea Definition Concept Specification Analyses GAP Processes Human factors Configuration management Risk control Product test Evaluation Validation Product approval Registration Vigilance Idea & requirements Design Implementation Test Manufacturing & ops. Maturity check Conformity requirements Project plan Requirements spec. Usability Quality management Risk management Technical file Risk control Validation plan Clinical Reliability / Transport EMC / Wireless Safety CE marking Market entry Production - den klassiske model - kræver et stabilt kravgrundlag - supporterer klassiske budgetteringsprincipper Den agile model, hvor delelementer udvikles i veldefinerede korte forløb, såkaldte iterationer -1 kan håndtere usikkerheder fx et ustabilt kravgrundlag eller ny teknologi -1 kræver tilvænning, når organisationen er vant til den klassiske model -1 giver tydelig indikation af fremdrift, men kan tilpasses på mange måder. Organisationen skal derfor vælge fx budgetterings- og opfølgningsprincip. Det mest afgørende er, hvor stabile de oprindelige krav er. Ændringer vil altid forekomme, men det er mængden af ændringer, der er afgørende for, hvilken model der er den rigtige. Vil man styre ændringer med ændringsstyring i en vandfaldsmodel, eller håndtere dem som en forventelig del af udviklingen i en agil model. De regulatoriske krav er ens for begge modeller, og begge kan opfylde de regulatoriske krav, hvis de bliver håndteret professionelt. Krav skal altid specificeres. I en vandfaldsmodel specificerer man mest muligt fra start, i en agil model detailspecificerer man, når man har brug for viden, typisk i den relevante iteration. Dokumentation af udviklingsprocessen gennem en Design History File (DHF) er også lige aktuel i begge modeller. Men i en vandfaldsmodel vil man typisk lave den til sidst, og i en agil model bliver den udvidet for hver iteration, der er afsluttet. I de efterfølgende oversigter er de to modeller skitseret. Det kan ses, at der ikke er den store forskel i de indledende og afsluttende faser. Derfor er der primært fokuseret på stage/ mode 3 Design og Udvikling i illustrationen af den agile model. Bemærk i øvrigt her, skiftet i ordet stage og mode. I en traditionel sekventiel model vil der være relativt skarp adskillelse mellem typen af aktiviteter i hver stage. I en agil model vil de enkelte aktiviteter i overgangsperioder være af forskellig natur. Én kan være mere afklarende fx af teknologi og forretningsmuligheder (mode 0-2), selv om den sker længere inde i forløbet. Hvorimod en anden aktivitet samtidig kan være tæt på afslutning, fx hvor de endelige tests er ved at

8 03 Udvikling af medicinsk udstyr blive færdiggjort, selv om der stadig er lang tid til det samlede produkt er klar til markedsintro. Den aktivitet er derfor i mode 3 Design og Udvikling. Traditionel sekventiel udvikling Traditionelt har medicovirksomheder etableret et kvalitetssystem på baggrund af en sekventiel udviklingsmodel, som sikrer, at udviklingsforløbet forløber struktureret. Dette er en såkaldt Stage-Gate model, hvor udviklingsforløbet er delt i en række faser adskilt af en række milepæle, der skal passeres. Denne model sikrer, at den nødvendige dokumentation er på plads i forhold til en samlet modning af udviklingsaktiviteterne, uden at den nødvendige innovation mistes. Projekterne styres af en gennemgående projektleder, der har ansvaret fra udviklingsstarten, til produktet er overdraget til produktionen. For medicinsk udstyr redegør modellen også for perioden, efter produktet ikke længere sælges, og indtil der ikke længere er ansvar for produktet. Den stringente logiske modningsproces vil sandsynligvis være den mest økonomiske for projekter, hvor teknologien er rimelig kendt og i organisationer med modne processer og dermed med minimale tilbageløb. Også i et traditionelt udviklingsforløb vil der være overraskelser, ændringer og tilbageløb. Der er dog kun begrænset understøttelse og synliggørelse for disse tilbageløb, og ofte vil det blive den kritiske vej igennem projektet, der påvirkes, og som dermed bliver til forsinkelser, selv om det er tidligt i processen. Som udgangspunkt vil hele projektet til enhver tid kun befinde sig i én tilstand, adskilt af milepæle med formel ledelsesgodkendelse. Det er vigtigt allerede fra starten at minimere risici, der forhindrer fremdrift for at sikre successen af de traditionelt styrede projekter, og netop derfor er et stabilt kravgrundlag en forudsætning. Agil iterativ udvikling Udgangspunktet for den agile tankegang er, at man, uanset hvor grundigt man forbereder sig, ikke er i stand til at forudse og planlægge sig ud af usikkerheder og risici eller at det ikke kan svare sig. Derfor er grundtanken, at der nedbrydes i delleverancer og kun skal planlægges på det niveau, der giver mening og løbende detaljerer planlægningen, efterhånden som man kommer til udviklingen af de enkelte dele af produktet. Når medicinsk udstyr udvikles efter den aglie tankegang, skal kravet om dokumentation stadig efterkommes. Det er derfor vigtigt at sikre, at manglende afklaring på nogle aktiviteter ikke får så stor indflydelse på andre igangværende aktiviteter, at de skal laves om. Afkoblingen mellem opgaver bliver en vigtig detalje for at opnå succes med denne fremgangsmåde. Bemærk også, at de store milepæle med ledelsesbeslutninger erstattes af løbende evalueringer efter hver iteration, og dermed er der oftere vurdering af fremdrift og retning, samt mulighed for at tilpasse kommende aktiviteter helt frem til, at de sættes i gang. På de følgende sider er de væsentligste dele forsøgt illustreret og forklaret. Vær opmærksom på, at forløbet kan være delt op i flere leverancer, selv om dette ikke er vist tydeligt i figuren på næste side.

9 Mode 0-2: Front-end MODE 3: Development mode 4-5: Commercialisation Stage 0 Idea & business creation Stage 1 Investigation Stage 2 Business Case Stage 3 Design & Development Stage 4 Production & Delivery Stage 5 Improvements Risk Analysis Risk Evaluation Risk Control Overall Residual Risk Evaluation Post Marketing Information

10 Mode 0-2: Front-end Agil udvikling af medicinsk udstyr MODE 3: Development IPR Freedom to Operate Adequate Inventiveness/ novelty Commercial User Need Market Potential Market Penetration Business Case Product Concept Intended Use Claims Unique Selling Points Iterations + reviews Documentation Product Reimbursement Cost in Use Quality of Life Product Technology Materials Processes Regulatory Regulatory Strategy Produc Risk Launch Plan Registration Priority Approval Provess Clinical Publications Clinical Evaluation Litteratur Study Clinical Trial Front-end innovation Uanset hvor idéen til et nyt medicinsk udstyr fødes, starter den en lang række meget konkrete aktiviteter. Som for alle andre produktidéer er der overvejelser om virksomhedens strategi og plads på markedet. Om der er en Business Case, og hvor sikker man er på, at den holder. Om virksomheden har tilstrækkelig viden om den teknologi, der forventes brugt. Eller om der er patenter eller andre vinkler på IPR, der kan hjælpe eller forhindre produktet i at komme på markedet. Under udviklingen af medicinsk udstyr inddrages også elementer af godkendelsen, afdækning af forventet brug, samt hvordan Usability sikres at understøtte korrekt brug. Der til kommer også afdækning af hvilke kliniske tests, der er nødvendige, og hvilken dokumentation, der kræves i den kontekst, man forventer at markedsføre produktet i. Alle disse forhold påvirker gensidigt hinanden. Derfor understøtter agil udvikling bedst dette ved at køre korte iterationer, hvor flere af emnerne modnes over flere iterationer med løbende vurdering af den viden, der er opbygget. Det drejer sig om hurtigst muligt at lære og afklare så meget, at der er grundlag for en beslutning om at gå videre og med hvor meget. Bemærk, at dele af det kommende produkt godt kan være afklaret og overgået til inkrementel udvikling, medens andre dele kræver yderligere iterationer, før tilstrækkelig læring og afklaring er opnået, til at det kan besluttes, om yderligere funktionalitet skal være en del af produktet. Som det fremgår af ovenstående, kan en agil tankegang medvirke til bedre at ramme forventninger i markedet og hos brugeren. Muligheden for at arbejde agilt (iterativt) langt ind i udviklingen fordrer et øget fokus på styring af ændringer. Med en stringent styring, effektive processer og solid sporbarhed er det muligt at skabe produkter med højere kvalitet til følge. Planlægning I agil udvikling er planlægningsprocessen veldefineret med dokumentation, og den er integreret i den daglige styring, der giver dokumenteret tilbagemelding på planen. Se også Daglig styring. Processen indeholder en løbende evaluering af planen, og kræver at den nødvendige tilpasning sker og dokumenteres i faste iterationer. Dokumentationen er delt i en overordnet plan, primært prioriteret ud fra forretningsbehov og projekt- og patient/ bruger risici, der gerne skal afdækkes først. Som en del af den overordnede plan fremgår en Release Plan. Dertil laves detailplan for hver iteration, som først udarbejdes i forberedelsen til iterationen.

11 mode 4-5: Commercialisation En del ad gangen Input Output Design review Dokumentation Daglig styring Der følges dagligt op på planerne, hvor man på operationelt niveau opgør faktisk fremdrift som opnåede delresultater - i ovenstående figur illustreret som brikker. I den daglige styring sker der også en risikostyring mht. fremdrift, og der igangsættes evt. handlinger for at fjerne forhindringer. Teamet tager et fælles ansvar for at sikre, at opgaver løses indenfor aftalte rammer og opfylder kriterierne for Done. Iterationer og done I agil udvikling bruger man begrebet Done til at definere, hvad der skal være færdigt, før den enkelte udvikler kan melde en opgave færdig. På den måde minimeres senere oprydning og overraskelser. For agil udvikling af medicinsk udstyr anbefales det at medtage følgende i Done : Alle aktiviteter defineret i egne processer er udført, fx at alle dele afdesign Input og Design Output færdigt for en del af systemet. Opfyldelse af acceptkriterier for den konkrete delleverance. Nødvendig dokumentation så færdigt som praktisk muligt, inklusive sporbarhed. Krævede reviews og godkendelser, herunder at relevante dele af Design Reviews er udført. Generelt skal krav fra kvalitetssystemet være overholdt. Bemærk, at der kan være flere niveauer af Done. Fx hvis der er tests, som udviklingsteamet ikke har kontrol over. Hér kan der fx være en Done klar til test og til sidst en Done Done i en senere iteration.

12 04 Uanset hvor i verden et medicinsk udstyr skal godkendes, afhænger godkendelsesproceduren af typen af udstyr Hvis den idé man har, kan udmønte sig i flere niveauer af intended use (produktversioner), kan en første version med begrænset funktionalitet eller anvendelse måske være en god måde til at reducere kompleksiteten af produktet... Uanset hvor i verden et medicinsk udstyr skal godkendes, afhænger godkendelsesproceduren af typen af udstyr. Jo mere risikobetonet anvendelsen af et udstyr er (risiko forbruger/patient), des mere dokumentation skal der foreligge ved en godkendelse. Godkendelsesproceduren afhænger derfor af formål og den aktuelle klassificering af det medicinske udstyr. Denne pointe, bør gives en ekstra overvejelse, ved at tænke mere agilt. Hvis den idé man har, fx kan udmønte sig i flere niveauer af intended use (produktversioner), kan en første version med begrænset funktionalitet eller anvendelse måske være en god måde at sikre den første indtjening, samtidig med at der kommer ubetalelig erfaring fra faktisk anvendelse, der kan bruges til at optimere produkt og forretningsmodel. Selv om den samlede omkostning til udvikling og godkendelse derved kan blive større, reducerer det den forretningsmæssige risiko, hvilket kunne være vigtigere end omkostningsoptimeringen. Den samme overvejelse er der selvfølgelig mht., hvor mange lande man vil sikre godkendelse i ad gangen ét land ad gangen kan godt være en bedre løsning end at dække alle i første version, især hvis man kan komme hurtigere på markedet. I det følgende illustreres forskellige krav ift. klassifikation og fremgangsmåde for godkendelse i EU. Udstyrsklassificeringer Klassificeringen afspejler den risiko, der er forbundet med at anvende produktet, sårbarheden af de legemsdele, som udstyret skal anvendes på, og hvor lang tid dette foregår over. Som nævnt i indledningen er der overordnet tre udstyrsklasser, og i EU er klasse II endvidere opdelt i en klasse a og b. Det kan godt være lidt vanskeligt for nogle typer udstyr at bestemme, om det fx er klasse IIa eller IIb, men generelt er følgende retningslinjer gældende: Klasse I: Udstyr med lav risiko for beskadigelse af bruger/patient i tilfælde af fejl ved udstyret. Generelt er det udstyr, der ikke skal indføres i det menneskelige legeme. Klasse IIa: Udstyr med reduceret risiko for beskadigelse af bruger/patient i tilfælde af fejl, der skal/kan bruges i kortere tid ved behandling, hvor udstyret tilfører energi eller skal indføres i det menneskelige legeme. Klasse IIb: Udstyr med risiko for beskadigelse af bruger/patient i tilfælde af fejl, der skal/ kan bruges i længere tid ved behandling, hvor udstyret tilfører energi eller skal indføres i det menneskelige legeme. Klasse III: Udstyr med høj risiko for beskadigelse af bruger/patient i tilfælde af fejl.

13 CE-mærkning i EU For CE-mærkning af medicinsk udstyr gælder følgende regler, jf. Direktivet for medicinsk udstyr. 1. Udstyr, der ikke alene skal bruges til kliniske undersøgelser, og som skal efterleve de definerede væsentlige krav (Essential Requirements), skal CE-mærkes, før det gøres tilgængeligt for markedet. 2. CE-mærket skal fremstå synligt, læseligt og usletteligt enten på selve udstyret eller på indpakningen og på den medfølgende brugerinstruktion. Ved CE-mærket skal der placeres identifikationsnummer for det bemyndigede organ (notified body). For klasse I produkter, der ikke skal godkendes af et bemyndiget organ, skal der ikke indsættes noget identifikationsnummer. 3. Det er forbudt at anbringe mærker eller inskriptioner, der kan forveksles med det officielle CE-mærke. Andre mærker og inskriptioner må godt tilføjes udstyret, pakningen eller brugerinstruktionen, hvis dette ikke berører det lovpligtige CE-mærke. Som hovedregel skal CE-mærket være min. 5 mm højt, der kan dog afviges ved meget småt udstyr.

14 05 Klinisk afprøvning af medicinsk udstyr Klinisk afprøvning af medicinsk udstyr er ethvert forsøg på mennesker, der har til formål at afdække eller efterprøve sikkerheden og/eller ydeevnen af medicinsk udstyr. Et typisk scenarie ved kliniske undersøgelser er, at der testes med et begrænset antal personer ved de første tests, og at antallet af personer udvides ved efterfølgende tests. Der er ansøgningspligt til Sundhedsstyrelsen for følgende afprøvninger: 1. Medicinsk udstyr, der ikke er CE-mærket. 2. CE-mærket udstyr, hvis formålet med afprøvningen er at anvende det medicinske udstyr til et nyt formål, som det ikke er CE-mærket til. Afprøvningen må først påbegyndes, når Sundhedsstyrelsen og den Videnskabsetiske Komité har givet tilladelse. Det skal bemærkes, at medicinsk udstyr, der er CE-mærket, godt kan bruges til kliniske afprøvninger under hensyntagen til pkt. 2 ovenfor, uden anmeldelse til Sundhedsstyrelsen. Den Videnskabetiske Komitée skal dog altid konsulteres. Anvendelse af en agil tankegang giver som udgangspunkt ikke meget mening i denne fase, men ved nærmere eftersyn er der elementer heraf, idet man også i forbindelse med klinisk afprøvning arbejder iterativt, omend ændringer mellem iterationer og antallet af iterationer er meget begrænset. Det typiske scenarie ved kliniske undersøgelser er, at der testes med et begrænset antal personer ved de første tests, og at antallet af personer udvides ved efterfølgende tests.

15

16 06 Markedsovervågning af udstyr Du skal overvåge alt udstyr, du har på markedet også det du ikke producerer mere. Myndighedernes forpligtelser til markedsovervågning i Europa (EU) Følgende regler skal efterleves af myndighederne vedrørende medicinsk udstyr i Europa 1. EU-medlemslande skal foretage de nødvendige aktioner til, at følgende information relateret til bestemmelserne i MDD 93/42/EEC (Medical Device Directive) i forbindelse med uheld, som involverer medicinsk udstyr, registreres og evalueres centralt: a) Enhver fejlfunktion eller ændring af udstyrets karakteristik samt eventuelle ukorrektheder ved mærkningen (label) eller brugerinstruktionen, som har ført ti l- eller kan føre til - død eller alvorlig legemsbeskadigelse af brugeren/patienten. b) Enhver teknisk eller medicinsk årsag i relation til karakteristik eller ydelse af udstyret, som fører til systematisk tilbagetrækning af udstyr af samme type fra markedet. 2. EU-medlemslande skal sikre, at informationer fra hospitaler eller andre institutioner vedrørende uheld ved brugen af udstyret tilfalder producenten af udstyret. Fabrikantens forpligtelser i relation til markedsovervågning Fabrikanter, der producerer eller markedsfører medicinsk udstyr, skal have etableret et markedsovervågningssystem, der sikrer, at de gøres bekendt med fejl på udstyret eller på tilsvarende udstyr. Fabrikanterne har endvidere pligt til at indberette registrerede fejl. De amerikanske sundhedsmyndigheder FDA kan kræve, at fabrikanter etablerer markedsovervågning for at indsamle sikkerheds- og effektivitetsdata fra bestemte klasse II og klasse III udstyr. Det følgende gælder for klasse II og klasse III udstyr: a) Fejl, der efter al sandsynlighed vil have betydelige helbredsmæssige konsekvenser eller b) Udstyr, der skal implanteres i kroppen i mere end et år, eller c) Udstyr, som skal bruges til at opretholde livet for patienten uden for dennes normale facilitet. Fabrikanter skal inden for 30 dage efter modtagelse af en ordre om at etablere en markedsovervågningsprocedure indlevere en plan for etableringen af en sådan procedure. FDA kan kræve en markedsovervågning på op til 36 måneder. Efter modtagelse af planen skal FDA inden for 60 dage bestemme, om personen, der skal forestå overvågningen, er kvalificeret til opgaven.

17

18 07 Definitioner og myndighedsstandarder Definition teknisk dokumentation Den tekniske dokumentation skal udarbejdes med udgangspunkt i de væsentlige krav specificeret i Medical Device Direktivet. Formålet er at dokumentere produktets egenskaber ud fra en vurdering af produktets kvalitet, sikkerhed og ydeevne (Form, Fit, Function & Safety). Dokumentationen skal bl.a. indeholde: Dokumentation for formål og funktion: En generel beskrivelse af produktet, inklusive alle varianter (fx navne, modeller, numre, størrelser). Beskrivelsen skal gøre det muligt at forstå udstyrets formål og måden, hvorpå udstyret virker. Dokumentation for komponenter og råvarer: Tegninger over komponenter og/eller styresystemer samt eventuelle kvalitetskontrolprocedurer. Specifikationer, som inkluderer detaljer om råmaterialer og udgangsmateriale, som dels kan dokumentere disses oprindelse (fx underleverandører) og dels deres ufarlighed (fx biokompatibilitet, smitterisiko). Der skal især være fokus på stoffer, der er klassificeret som kræftfremkaldende, mutagene eller reproduktionstoksiske. Der er særlige krav til brugsanvisning og mærkning for visse ftalater. Dokumentation for slutproduktet: Specifikationer, inklusive relevante tegninger og/eller styresystemer, kredsløb og udformningsspecifikationer. Relevante produktionsmetoder samt alle kvalitetskontrolprocedurer for det færdige produkt. Relevante test til dokumentation af produktets ydeevne. For software gælder det ofte, at selve udviklingsprocessen også skal dokumenteres. Medical Device Directive 93/42/EEC Det europæiske Medical Device Directive (MDD) specificerer de grundlæggende krav til det medicinske udstyr, der ønskes markedsført i Europa. Direktivet er en lovtekst inddelt i en række artikler samt en række bilag. Direktivet beskriver bl.a. følgende: a) Definitionen på et medicinsk udstyr b) Beskrivelse af essentielle krav til medicinsk udstyr c) Klassificering af medicinsk udstyr d) Kliniske undersøgelser e) Regler for CE-mærkning Medicinsk udstyr skal overordnet set efterleve følgende essentielle krav, angivet i direktivet: Udstyret skal efterleve dets tilsigtede brug Risici ved brug af udstyret skal reduceres mest muligt Risikoen ved fejl på udstyret skal reduceres mest muligt. Udstyret skal pakkes og transporteres på en måde, der ikke ændrer

19 udstyrets karakteristik Udstyret skal leveres med en detaljeret instruktion i brugen af udstyret Udstyret skal designes på en måde, der minmerer risikoen for forurening fra udstyret Der skal tages hensyn til de biologiske indvirkninger ved brug af materialer til udstyret Flergangsudstyr skal designes, så det kan rengøres effektivt Udstyr indeholdende elektriske installationer skal opfylde specielle sikkerhedsforskrifter. Definition kombinationsprodukter Følgende definition af et kombinationsprodukt er hentet fra FDA-regulativ. Dette er vigtigt at være bekendt med, idet der er yderligere krav, der skal opfyldes ved et kombinationsprodukt. 1. Et produkt, der består af to eller flere regulerede komponenter fx et (medicinsk præparat/medicinsk udstyr) eller (biologisk produkt/medicinsk udstyr) eller (medicinsk præparat/biologisk produkt) eller (medicinsk præparat/medicinsk udstyr/biologisk produkt) eller på anden måde blandet og produceret som enkelte enheder. 2. To eller flere separate produkter pakket sammen i en enkelt pakke eller som en enhed bestående af et medicinsk præparat og et medicinsk udstyr eller et medicinsk udstyr og et biologisk produkt eller et biologisk produkt og et medicinsk præparat. 3. Et medicinsk præparat, medicinsk udstyr eller biologisk produkt pakket individuelt og som i henhold til dets mærkning og tilsigtede brug, kun er godkendt til brug sammen med andet specificeret medicinsk præparat, medicinsk udstyr eller biologisk produkt, hvor begge produkter skal anvendes for at opnå den tilsigtede brug, og hvor ændring af det ene produkt vil have indflydelse på den tilsigtede brug. 4. Ethvert testpræparat, testudstyr eller biologisk testprodukt, der er pakket enkeltvist og som i henhold til mærkningen kun skal bruges sammen med et andet testpræparat, testudstyr eller biologisk testprodukt for at opnå den tilsigtede brug. Quality management system EN ISO ISO standarden er en kravsamling for et kvalitetsstyringssystem for medicinsk udstyr. Der er ingen lovmæssige krav om, at man som udvikler og producent af medicinsk udstyr skal være certificeret i henhold til denne standard, men det kan være svært at sandsynliggøre, at man opfylder kravene, hvis man ikke vælger denne standard. Der er et krav fra både de europæiske og amerikanske myndigheder om, at man skal have implementeret et system der kan sikre, at udvikling og produktion af medicinsk udstyr tilsikrer kvaliteten af produkterne. ISO standarden specificerer krav til etablering af procedurer og instruktioner inden for følgende hovedområder: a) Identifikation og specifikation af de forskellige processer, som er underlagt systemet. b) Krav til dokumentationshåndtering herunder navngivning, versionsstyring, udarbejdelse, granskning, implementering og arkivering. c) Ledelsens ansvar i relation til vedligeholdelse af systemet og organisationen omkring systemet, inkl. definition af kvalitetspolitik og kvalitetsmålsætninger, uddannelse, træning og interne audits. d) Produktudvikling indeholdende procedurer for sikring af, at produkter overholder specificerede kvalitetskriterier gennem udførelse af risikoanalyser, funktionstest, verifikationstest og valideringstest. e) Procedurer for styring af indkøb relateret til frembringelse af udstyret, herunder styring af underleverandører og godkendelse af disse. f) Procedurer for etablering af produktionsfaciliteter, herunder overflytning af design, styring af lager og produktionsfaciliteter, etablering af produktionsudstyr og validering af dette, kalibrering af måleudstyr og kontrol af produktionsmiljøet. Usability EN Det kan virke indlysende, at man som udvikler og producent af medicinsk udstyr skal sikre sig, at brugeren af udstyret også forstår at bruge det på den rigtige måde, men det kan nogle gange være en vanskelig opgave. Myndighederne stiller i dag krav om, at hvis der er en risiko for, at et udstyr kan fejlbetjenes og derved udsætte brugeren eller andre for en potentiel fare, så skal det medicinske udstyr afprøves gennem en række brugerstudier, inden det frigives til markedet. Det skal ved disse brugerstudier eftervises, at den tilsigtede brug af udstyret rent faktisk også kan lade sig gøre med en stor grad af sikkerhed. Der er ingen krav til, hvor mange brugerstudier man skal gennemføre, men der er krav til, at antallet er tilstrækkeligt til at få eftervist, at designet af udstyret sikrer korrekt brug. Typisk gennemføres brugerstudier i relation til de forskellige faser i udviklingsforløbet, således at man aktivt anvender tilbagemeldingen fra brugerne i designforløbet. Det vanskelige ved gennemførelse af det afsluttende brugerstudie (valideringen af udstyret) er bestemmelsen af, hvor brugervenligt udstyret er, eller med andre ord hvor mange procent af brugerne, der er i stand til at betjene udstyret korrekt i henhold til brugervejledningen og udstyrets tilsigtede brug. Skal 95 % af brugerne betjene udstyret korrekt eller kun 90 %? Hvad sker der, hvis dette krav ikke opfyldes? Skal man så starte forfra på sit design, eller kan man nøjes med at justere brugsvejledningen? Risk assesment EN ISO For at beskytte brugere/patienter bedst muligt er kravet til det medicinske udstyr, der udvikles og produceres, at risikoen for at der opstår fejl ved udstyret skal minimeres mest muligt. Dette

20 07 Definitioner og myndighedsstandarder gøres ved at gennemføre en række risikoanalyser relateret til både brugen og designet af udstyret. Der er ikke en 100 % specifik metode, der skal følges, og EN ISO standarden kan godt tolkes forskelligt, men overordnet skal følgende aktiviteter gennemføres: 1. Udarbejdelse af en Risk Management Plan, hvor alle risikorelaterede aktiviteter beskrives, herunder beskrivelse af udstyr, ansvar og omfang for processen, granskning af tilhørende dokumentation, acceptkriterier for risikoniveau og beskrivelse af aktiviteter for reducering af risikoniveauet for produktet. 2. Gennemførelse af forskellige typer risikoanalyser afhængigt af hvilket område af udstyret, der skal behandles. Der skal dog altid tages udgangspunkt i brugen af udstyret set i relation til de forskellige funktioner, som det specifikke udstyr har. Selve risikoanalyseprocessen skal foregå med repræsentanter fra forskellige interessenter (QA, RA, produktion, klinik, R&D m.fl.). I processen identificeres alle mulige fejl, og der specificeres en række mulige barrierer for at forhindre fejlene i at opstå. 3. Til slut samles alt udarbejdet materiale i en Risk Management File, der over for myndighederne skal dokumentere, at udstyret er blevet analyseret, at alle kritiske fejlsituationer er blevet identificeret, og at risikoen for brugeren/patienten er blevet minimeret. Derved bevares tilliden til fabrikanten af udstyret og tilliden til, at det er fremstillet under ordnede forhold, der tilgodeser brugere/patienter bedst muligt med mindst mulig risiko. AAMI TIR45:2012 Guidance on the USE of agile practices in the development of medical device software I 2012 udgav Association for the Advancement of Medical Instrumentation en Technical Information Report om brugen af agile praktikker i udviklingen af medicinsk udstyr. Den blev udgivet, fordi stadigt flere bruger agile praktikker og oplever, det kan give både bedre forretning og bedre kvalitet. Men der var både fra producenter og myndigheder en stigende usikkerhed for, hvad der var accepterede praktikker i denne sammenhæng. En TIR er alene en vejledning og er dermed ikke konkrete krav, der kan afgøre, om en given fremgangsmåde vil blive godkendt eller ej. Det giver dog dialogen mellem myndigheder (notified body) og producenten væsentlig mere vægt, når en acceptabel praktik skal findes, dokumenteres og vurderes. Rapporten gennemgår både de regulatoriske perspektiver vedr. agile praktikker, og hvordan krav i bestående standarder, kan overholdes og samtidig understøtte færdiggørelse af delleverancer hver for sig. Herunder også hvordan dokumentationen kan færdiggøres til hver delleverance og samles til sidst. Den tager også diskussionen om de agile principper, der kan komme i modstrid med lovkravene, fx at udviklingen bør understøtte mange og sene ændringer. Her anbefales det, at der i den anvendte udviklingsmodel, som skal være dokumenteret, er en effektiv håndtering og vurdering af ændringer. Rapporten er dermed åben om, at de agile praktikker på visse områder stiller stærkere krav til anvendte praktikkers effektivitet. Men også at den agile fremgangsmåde dermed kan være et bedre valg end en mere traditionel fremgangsmåde mht. at sikre, at produktet lever op til standardernes forventninger.

Et bud på regulatorisk strategi og niveau(er) for nye MedTech virksomheder

Et bud på regulatorisk strategi og niveau(er) for nye MedTech virksomheder Presentation title 1 Et bud på regulatorisk strategi og niveau(er) for nye MedTech virksomheder Peter Bøge Senior Controls manager, Novo Nordisk; Formand for Medicoindustriens ekspertgruppe for Safety

Læs mere

Fra udfordringer til muligheder. Overvejelser og krav ved udvikling af sundhedsteknologi

Fra udfordringer til muligheder. Overvejelser og krav ved udvikling af sundhedsteknologi Fra udfordringer til muligheder Overvejelser og krav ved udvikling af sundhedsteknologi Den effektive vej til markedet - i en firkantet verden Ideen Er idéen god? Er det en genial løsning, ydelse eller

Læs mere

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende supplerende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke:

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende supplerende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke: ISO 9001:2015 (Draft) Side 1 af 9 Så ligger udkastet klar til den kommende version af ISO 9001. Der er sket en række strukturelle ændringer i form af standardens opbygning ligesom kravene er blevet yderligere

Læs mere

LÆGEFORENINGEN. Sikker behandling med medicinsk udstyr. Patienter og læger har krav på sikkert og effektivt medicinsk udstyr

LÆGEFORENINGEN. Sikker behandling med medicinsk udstyr. Patienter og læger har krav på sikkert og effektivt medicinsk udstyr LÆGEFORENINGEN Sikker behandling med medicinsk udstyr Patienter og læger har krav på sikkert og effektivt medicinsk udstyr Udkast til politikpapir kort version. Lægemøde 2015 Plastre, hofteproteser, høreapparater,

Læs mere

High performance maksimér potentialet. En måling er bedre end 100 mavefornemmelser. Per Hartlev ph@whitebox.dk 30/9-2015

High performance maksimér potentialet. En måling er bedre end 100 mavefornemmelser. Per Hartlev ph@whitebox.dk 30/9-2015 High performance maksimér potentialet En måling er bedre end 100 mavefornemmelser Per Hartlev ph@whitebox.dk 30/9-2015 Release-styring Hjælpe værktøjer Kvalitets sikring Leverandør kontrakter Kurser Opgave

Læs mere

PRODUKTUDVIKLING I EN MEDICO-VERDEN

PRODUKTUDVIKLING I EN MEDICO-VERDEN TEK notat AGIL PRODUKTUDVIKLING I EN MEDICO-VERDEN Når det er en fordel at kunne lave løbende tilpasninger og blive klogere i hele forløbet fra behov til produkt TN5 December 2013 We help ideas meet the

Læs mere

Proceduren Proceduren for en given vare eller varetype fastlægges ud fra:

Proceduren Proceduren for en given vare eller varetype fastlægges ud fra: Forudsætning for CE-mærkning En fabrikant kan først CE-mærke sit produkt og dermed få ret til frit at sælge byggevaren i alle EU-medlemsstater, når fabrikanten har dokumenteret, at varens egenskaber stemmer

Læs mere

PRojects IN Controlled Environments En introduktion

PRojects IN Controlled Environments En introduktion PRojects IN Controlled Environments En introduktion Indhold Indledning... 2 Principper... 3 Fortsat forretningsbegrundelse... 3 Tag ved lære af erfaringer... 3 Fastlagte roller og ansvar... 4 Faseopdeling...

Læs mere

Udvikling af medicinsk udstyr De tidlige udviklingsfaser og lidt til.. Brian Hedegaard, Business Manager DELTA

Udvikling af medicinsk udstyr De tidlige udviklingsfaser og lidt til.. Brian Hedegaard, Business Manager DELTA Udvikling af medicinsk udstyr De tidlige udviklingsfaser og lidt til.. Brian Hedegaard, Business Manager DELTA DELTA Agenda DELTA hvem er vi og hvad laver vi Medicinsk udstyr hvad er det Udviklingsprocessen

Læs mere

Iterativ og Agil udvikling

Iterativ og Agil udvikling Iterativ og Agil udvikling 1 2 Udfordringer i hverdagen En liste over de udfordringer man står overfor ved implementering af iterativ og agil udvikling. 3 Udfordringer med Iterationer 4 Iterationer, I

Læs mere

Velkommen. Hvornår skal hvad gøres for at skabe hurtigst og størst mulig succes!

Velkommen. Hvornår skal hvad gøres for at skabe hurtigst og størst mulig succes! Velkommen Hvornår skal hvad gøres for at skabe hurtigst og størst mulig succes! The important thing is not to stop questioning. Curiosity has its own reason for existing Hypotesen Hvad får I med hjem i

Læs mere

Medicinsk udstyr og telemedicin Danmark som Telemedicin foregangsland 29/8-2013. Brian Hedegaard, Senior Consultant, DELTA

Medicinsk udstyr og telemedicin Danmark som Telemedicin foregangsland 29/8-2013. Brian Hedegaard, Senior Consultant, DELTA Medicinsk udstyr og telemedicin Danmark som Telemedicin foregangsland 29/8-2013 Brian Hedegaard, Senior Consultant, DELTA DELTA - GTS Teknologisk service partner - fokus på højteknologi med direkte indflydelse

Læs mere

Velkommen. Hvornår skal hvad gøres for at skabe hurtigst og størst mulig succes!

Velkommen. Hvornår skal hvad gøres for at skabe hurtigst og størst mulig succes! Velkommen Hvornår skal hvad gøres for at skabe hurtigst og størst mulig succes! The important thing is not to stop questioning. Curiosity has its own reason for existing Nysgerrighed fører til udforskning

Læs mere

Ud af krisen. Software på tværs, 15. juni 2009

Ud af krisen. Software på tværs, 15. juni 2009 Ud af krisen Software på tværs, 15. juni 2009 Om Ative Agile udvikling og rådgivning Klassisk udviklingsmodel Krav Design Ændrer sig Implementering Tager for lang tid Springes over Mareridt Test Deployment

Læs mere

Opstramning af lovgivningen om medicinsk Udstyr. hvad bliver ændret? Henrik G. Jensen

Opstramning af lovgivningen om medicinsk Udstyr. hvad bliver ændret? Henrik G. Jensen Opstramning af lovgivningen om medicinsk Udstyr hvad bliver ændret? Henrik G. Jensen 31.05.2013 Indhold Principperne bag reglerne for medicinsk udstyr Styrker/Svagheder i gældende lovgivning Forslag til

Læs mere

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Maj 2015 INDHOLD 1. INDLEDNING... 1 1.1 FORMÅL... 1 1.2 VEJLEDNINGENS SAMMENHÆNG MED DEN FÆLLESSTATSLIGE IT-PROJEKTMODEL... 1 1.3 GEVINSTDIAGRAMMET... 2 1.4

Læs mere

Hvilke regulatoriske krav er der til kliniske forsøg, når børn udgør patientgruppen?

Hvilke regulatoriske krav er der til kliniske forsøg, når børn udgør patientgruppen? Hvilke regulatoriske krav er der til kliniske forsøg, når børn udgør patientgruppen? Lone Ekstrøm Ragn, RA/QA Konsulent Tirsdag den 17. juni 2014, 17.10 17.30 Ragn Regulatory Consulting Børn som forsøgsdeltagere

Læs mere

Færre fejl, hændelser og mangler Større interessenttilfredshed. Bedre image Større indtjening Forbedret dokumentation. Lektion 1 2

Færre fejl, hændelser og mangler Større interessenttilfredshed. Bedre image Større indtjening Forbedret dokumentation. Lektion 1 2 Lektion 1 1 Grundlæggende begreber for ledelse Færre fejl, hændelser og mangler Større interessenttilfredshed Bedre image Større indtjening Forbedret dokumentation Lektion 1 2 De 8 grundprincipper Interessent

Læs mere

Idékatalog Planlægning og brug af test i statslige it-projekter

Idékatalog Planlægning og brug af test i statslige it-projekter Idékatalog Planlægning og brug af test i statslige it-projekter Januar 2014 INDHOLD 1. INDLEDNING...1 2. TYPER AF TEST...2 3. PLANLÆGNING AF TEST I FASERNE...6 3.1 IDÉFASEN...6 3.2 ANALYSEFASEN...7 3.3

Læs mere

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Januar 2014 INDHOLD 1. INDLEDNING... 1 1.1 FORMÅL... 1 1.2 VEJLEDNINGENS SAMMENHÆNG MED DEN FÆLLESSTATSLIGE IT-PROJEKTMODEL... 1 1.3 GEVINSTDIAGRAMMET... 2 1.4

Læs mere

Virksomheden bør udvikle, implementere og konstant forbedre de rammer, der sikrer integration af processen til at håndtere risici i virksomhedens:

Virksomheden bør udvikle, implementere og konstant forbedre de rammer, der sikrer integration af processen til at håndtere risici i virksomhedens: DS/ISO 31000 Risikoledelse ISO 31000 - Risikoledelse Virksomheden bør udvikle, implementere og konstant forbedre de rammer, der sikrer integration af processen til at håndtere risici i virksomhedens: overordnede

Læs mere

Region Midtjylland Proces for Change Management

Region Midtjylland Proces for Change Management Region Midtjylland Proces for Change Management Version 1.1 Forord Dette dokument beskriver RMIT s Change Management proces. Processen beskriver minimumskravene (need to have) for at få processen til at

Læs mere

Præsentation af. Thomas Mathiasen. Faciliterer innovation. TM-Innovation

Præsentation af. Thomas Mathiasen. Faciliterer innovation. TM-Innovation Præsentation af Thomas Mathiasen Faciliterer innovation Personen bag - Thomas Mathiasen Mere end 20 års erfaring inden for international produktudvikling i den bio- og levnedsmiddel teknologiske industri.

Læs mere

Standardiseret tilgang til Software Asset Management. ISACA Medlemsmøde 2013 Jan Øberg ØBERG Partners

Standardiseret tilgang til Software Asset Management. ISACA Medlemsmøde 2013 Jan Øberg ØBERG Partners Standardiseret tilgang til Software Asset Management ISO19770 ISACA Medlemsmøde 2013 Jan Øberg ØBERG Partners 1 WG21 historien ISO19770 arbejder i WG21 under ISO Etableret i 2001 Første standard 19770-1

Læs mere

- Erfaringer med implementering af MES løsninger. SESAM RAMBØLL, d 31. marts. 2011 DC Produktions IT Projekt Afdelingen Arne Boye-Møller

- Erfaringer med implementering af MES løsninger. SESAM RAMBØLL, d 31. marts. 2011 DC Produktions IT Projekt Afdelingen Arne Boye-Møller - Erfaringer med implementering af MES løsninger SESAM RAMBØLL, d 31. marts. 2011 DC Produktions IT Projekt Afdelingen Arne Boye-Møller DC Projektorganisation Arne J. Boye-Møller, Produktions IT, Projektafdelingen

Læs mere

Vejledning i projektledelse

Vejledning i projektledelse Dansk standard DS/ISO 21500 2. udgave 2013-09-27 Vejledning i projektledelse Guidance on project management DS/ISO 21500 København DS projekt: M268368 ICS: 03.100.40 Første del af denne publikations betegnelse

Læs mere

Accelerate Agil implementering fra EG NeoProcess

Accelerate Agil implementering fra EG NeoProcess Accelerate Prioritise Sprint Accelerate Agil implementering fra EG NeoProcess EG NeoProcess www.eg-neoprocess.dk Accelerate den agile implementering Verden og hverdagen er kompleks og i konstant forandring

Læs mere

Triolab lægger vægt på et tæt samarbejde med kunden, sådan at de tilbudte løsninger fungerer optimalt og tilpasses kundens behov.

Triolab lægger vægt på et tæt samarbejde med kunden, sådan at de tilbudte løsninger fungerer optimalt og tilpasses kundens behov. Side 1 af 8 Indledning Triolab er et firma, der forhandler kvalitetsløsninger til laboratorier i flere segmenter. Triolab er et firma, der forestår totalløsninger. Der tilbydes support på højt fagligt

Læs mere

Agil test tilgang - erfaringer fra projekter

Agil test tilgang - erfaringer fra projekter Agil test tilgang - erfaringer fra projekter af Michael Roar Borlund November 2011 Image Area Agenda Introduktion Agil test Fremtidsvision Agil test tilgang Agil opbygning i QC Resumé og Spørgsmål 2 Introduktion

Læs mere

Kvalitetshåndbog. for. Smedefirmaet. MOELApS

Kvalitetshåndbog. for. Smedefirmaet. MOELApS Kvalitetshåndbog for Smedefirmaet Stålkonstruktioner, Trapper, gelændere, porte, Låger, hegn, altaner, m.m. Veludført arbejde giver personlig tilfredsstillelse Side 1af 8 Udarb.:PH Godk.:LH Dato: 09-01-2013

Læs mere

EF-typegodkendelse af køretøjer En introduktion

EF-typegodkendelse af køretøjer En introduktion EF-typegodkendelse af køretøjer En introduktion Version 1 / 30. september 2014 Indhold Hvorfor typegodkendelse? Hvem berører det? CoC og CoP De tre alternativer Forpligtelser og ansvar VBG GROUP SALES

Læs mere

Vejledning til. Sikkerhedskvalitetsstyringssystem for driftsledelse

Vejledning til. Sikkerhedskvalitetsstyringssystem for driftsledelse Vejledning til Sikkerhedskvalitetsstyringssystem for driftsledelse 1 Forord Sikkerhedskvalitetsstyringssystem for drift af elforsyningsanlæg (SKS-driftsledelse) indeholder anvisninger på kvalitetsstyringsaktiviteter

Læs mere

FULL SCREEN: CTR+L LUK FULL SCREEN: ESC

FULL SCREEN: CTR+L LUK FULL SCREEN: ESC Kvalitets- og miljøhåndbog Introduktion Denne præsentation informerer om Crysbergs forretningsområde, kvalitetscertificeringer og kvalitetspolitik. Endvidere giver den overordnet indsigt i Crysbergs kvalitetsværktøjer

Læs mere

Det psykologiske. Betina Rangstrup, Cand.psych., Human Factors Specialist bra@force.dk

Det psykologiske. Betina Rangstrup, Cand.psych., Human Factors Specialist bra@force.dk Det psykologiske Patientsikkerhed og brugervenlighed med Human Factors Betina Rangstrup, Cand.psych., Human Factors Specialist bra@force.dk Helle Boelsmand Bak R.N., Master of Education & HRD, Human Factors

Læs mere

Vejledning til kvalitetsstyringssystemer i Fyrværkerivirksomheder. Sikkerhedsstyrelsen 4. maj 2006

Vejledning til kvalitetsstyringssystemer i Fyrværkerivirksomheder. Sikkerhedsstyrelsen 4. maj 2006 Vejledning til kvalitetsstyringssystemer i Fyrværkerivirksomheder Sikkerhedsstyrelsen 4. maj 2006 INDHOLDSFORTEGNELSE Indholdsfortegnelse...1 Indledning...2 Krav til kvalitetsstyringssystemet...2 Etablering

Læs mere

Netplan A/S. Periodisk audit, P1. Ledelsessystemcertificering ISO 9001:2008. 2013-aug-30 til 2013-aug-30. Certificeringens dækningsområde

Netplan A/S. Periodisk audit, P1. Ledelsessystemcertificering ISO 9001:2008. 2013-aug-30 til 2013-aug-30. Certificeringens dækningsområde Ledelsessystemcertificering 2013-aug-30 til 2013-aug-30 Certificeringens dækningsområde DNV teamleader: Auditteam: Rådgivning indenfor IT- og telenetværk Jesper Halmind Jesper Halmind Projektnr.:PRJC-300259-2011-MSC-DNK

Læs mere

Scrum guiden. Den ultimative guide til Scrum: Spillets regler. Oktober 2011. Udviklet og vedligeholdt af Ken Schwaber og Jeff Sutherland

Scrum guiden. Den ultimative guide til Scrum: Spillets regler. Oktober 2011. Udviklet og vedligeholdt af Ken Schwaber og Jeff Sutherland Scrum guiden Den ultimative guide til Scrum: Spillets regler Oktober 2011 Udviklet og vedligeholdt af Ken Schwaber og Jeff Sutherland Indholdsfortegnelse Formålet med Scrum guiden... 3 Scrum overblik...

Læs mere

Sundhedsapps. Christian Vinding Thomsen, Partner, Advokat

Sundhedsapps. Christian Vinding Thomsen, Partner, Advokat Sundhedsapps Christian Vinding Thomsen, Partner, Advokat Sundhedsapps Den retlige regulering et overblik : Reklame for lægemidler Markedsføring af sundhedsydelser Medicinsk udstyr (CE-mærkning og reklame)

Læs mere

ISO 9001:2015 OG ISO 14001:2015 NYE VERSIONER AF STANDARDERNE ER PÅ VEJ ER DU KLAR? Move Forward with Confidence

ISO 9001:2015 OG ISO 14001:2015 NYE VERSIONER AF STANDARDERNE ER PÅ VEJ ER DU KLAR? Move Forward with Confidence ISO 9001:2015 OG ISO 14001:2015 NYE VERSIONER AF STANDARDERNE ER PÅ VEJ ER DU KLAR? Move Forward with Confidence HVORFOR 2015 REVISIONEN? I en verden hvor de økonomiske, teknologiske og miljømæssige udfordringer

Læs mere

STANDARDER Udviklingssurvey no. 1 2013 Fokus: Standarder for medicinsk udstyr

STANDARDER Udviklingssurvey no. 1 2013 Fokus: Standarder for medicinsk udstyr STANDARDER Udviklingssurvey no. 1 2013 Fokus: Standarder for medicinsk udstyr Senior Teknologi Specialist Jørn Johansen, DELTA 1719.1.13 We help ideas meet the real world / MADEBYDELTA.COM DELTA DELTA

Læs mere

Risikostyring ifølge ISO27005 v. Klaus Kongsted

Risikostyring ifølge ISO27005 v. Klaus Kongsted Risikostyring ifølge ISO27005 v. Klaus Kongsted Agenda Dubex A/S Formålet med risikovurderinger Komponenterne Risikovurderinger Dubex A/S fakta og værdier Den førende sikkerhedspartner De bedste specialister

Læs mere

Velkommen. Pressebriefing om CE-godkendt fyrværkeri

Velkommen. Pressebriefing om CE-godkendt fyrværkeri Velkommen Pressebriefing om CE-godkendt fyrværkeri Fyrværkeribrancheforeningen Etableret den 17. april 1923. Idet produktion af fyrværkeri i Danmark stort set er ophørt, er navnet ændret til Fyrværkeribrancheforeningen.

Læs mere

El sikkerhed. Lkaa 2012

El sikkerhed. Lkaa 2012 El sikkerhed Lkaa 2012 Sikkerhed, uheld og risiko Det ideelle sygehusvæsen!! Høj sikkerhed Ingen uheld Lav risiko Lasse Kaae Mail: Lkaa@mercantec.dk 2 Definitioner! Uheld Et uheld er en uventet og pludselig

Læs mere

Statens Luftfartsvæsen Bestemmelser for Civil Luftfart

Statens Luftfartsvæsen Bestemmelser for Civil Luftfart Statens Luftfartsvæsen Bestemmelser for Civil Luftfart BL 7-26 Bestemmelser om flyvesikkerhedsstyring i forbindelse med udøvelse af lufttrafikstyring Udgave 1, 17. juni 2003 I medfør af 54 og 149, stk.

Læs mere

Uge 5.3: (Search,) Select & implement and development methods

Uge 5.3: (Search,) Select & implement and development methods Innovationsprocesser Uge 5.3: (Search,) Select & implement and development methods A A R H U S U N I V E R S I T E T Department of Computer Science 1 Innovation & ICT development *** Innovation *** * ***

Læs mere

It-håndbogen. Uddrag af artikel trykt i It-håndbogen. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret.

It-håndbogen. Uddrag af artikel trykt i It-håndbogen. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. It-håndbogen Uddrag af artikel trykt i It-håndbogen. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og stærkeste

Læs mere

En anden vej til CE-mærkning

En anden vej til CE-mærkning En anden vej til CE-mærkning Thomas Bruun Manager ETA-Danmark A/S Hvad er en ETA og hvornår kan man bruge den mulighed? 1 2 3 Det filosofiske ETA er handler om at kunne CE mærke innovative byggeprodukter

Læs mere

Management review 03/09-2013

Management review 03/09-2013 Management review 03/09-2013 Management Review Ledelsens Gennemgang Ledelsens Evaluering Ledelsens Granskning Har den øverste ledelse nogen ansvar vedrørende GMP? Svar: Ja! Topledelse har det endelige

Læs mere

GPS FOUR FORRETNINGS- STRATEGI

GPS FOUR FORRETNINGS- STRATEGI GPS FOUR FORRETNINGS- STRATEGI Med GPS Four har vi en ambitiøs strategi og et stærkt værktøj, som kan sikre, at vi holder fast i retning og mål. Målene i GPS Four er klare: vi vil sætte yderligere fart

Læs mere

DE BEAR TECHNOLOGY. o Processer, metoder & værktøjer. e-mail: info@dbtechnology.dk WWW.DBTECHNOLOGY.DK

DE BEAR TECHNOLOGY. o Processer, metoder & værktøjer. e-mail: info@dbtechnology.dk WWW.DBTECHNOLOGY.DK Mission Critical o Projekt Information management o Processer, metoder & værktøjer. Side 1 of 11 Projekt information Projekt information management inkluderer alle de processer, som er nødvendige for at

Læs mere

Roadshow: ITIL V3. hvordan træder man ud af børneskoene?

Roadshow: ITIL V3. hvordan træder man ud af børneskoene? Roadshow: ITIL V3 hvordan træder man ud af børneskoene? Westergaard Management A/S Stifter Ole Westegaard Adm. Direktør Steen Sverker Nilsson Direktør Johnny Jensen Westergaard Management stiftedes den

Læs mere

CV Jakob Niemann. Resumé: Nøglekvalifikationer. Personlighed. Født: 24/02 1976

CV Jakob Niemann. Resumé: Nøglekvalifikationer. Personlighed. Født: 24/02 1976 Jakob Niemann IT Konsulent Født: 24/02 1976 Rosendalsgade 11, 2. TV. 2100 København Ø Tlf: +45 2859 9808 JakobNiemann@gmail.com Resumé: Test og Quality Manager med mere end 15 års IT erfaring. Har stor

Læs mere

IT-Universitetet, Projekt- og Programledelse November 2013 AGIL PROGRAMLEDELSE 13-11-2013 1

IT-Universitetet, Projekt- og Programledelse November 2013 AGIL PROGRAMLEDELSE 13-11-2013 1 IT-Universitetet, Projekt- og Programledelse November 2013 AGIL PROGRAMLEDELSE 1 AGENDA Hvem snakker? De betydende faktorer Agil forretningsudvikling D60 leverancemodel - Bedrock Opsamling og? 2 Hvem snakker?

Læs mere

Intern auditrapport for DI-Teknik A/S

Intern auditrapport for DI-Teknik A/S Intern auditrapport for Auditor: Auditdato: Deltagere: Peter W. Steffensen, Ledende auditor, Lekon Johnny Andersen, auditor, Lekon 26. august 2010 Jan B. Petersen, SKS- og personaleansvarlig, DI-Teknik

Læs mere

DD110 - Detaljeret projektplan

DD110 - Detaljeret projektplan Version: 1.3 Status: Godkendt Godkender: Dokumenthistorik Version Dato Navn Status Bemærkninger 1.0 9-11-2007 Endelig Initiel version 1.1 22-11-2007 Godkendt 1.2 28-11-2007

Læs mere

Ole Gregersen 26. november 2009 IT Universitetet

Ole Gregersen 26. november 2009 IT Universitetet Ole Gregersen 26. november 2009 IT Universitetet Hvorfor er det relevant at arbejde med? 5 minutter med sidemanden Kvalitetsegenskab Risikostyring Oplevelsesdesign En kontrolleret designproces Et brugercentreret

Læs mere

Er vi gode nok og hvordan bliver vi gode nok til fremtidens udfordringer?

Er vi gode nok og hvordan bliver vi gode nok til fremtidens udfordringer? Er vi gode nok og hvordan bliver vi gode nok til fremtidens udfordringer? 19. juni 2012 Senior Technology Specialist Jørn Johansen, joj@delta.dk, DELTA Lidt baggrund Modenhedsvurderinger mere end 200 Stærke

Læs mere

Application Management Service

Application Management Service Application Management Service I dette Whitepaper vil vi beskrive nogle af vores erfaringer med Application Management. De fleste virksomheder har på et tidspunkt lavet, eller fået lavet, en mindre applikation,

Læs mere

Velkommen Gruppe SJ-1

Velkommen Gruppe SJ-1 Velkommen Gruppe SJ-1 Lasse Ahm Consult Torsdag, den 25. september 2014 15:35 1 Program Programmet ser således ud: Kl. 10.00 Velkomst ved Lasse Michael Ahm - Info om ændringer blandt medlemmerne Kl. 10.05

Læs mere

PED/15.10.2007 Auditorhåndbog for OTS Version 1

PED/15.10.2007 Auditorhåndbog for OTS Version 1 PED/15.10.2007 Auditorhåndbog for OTS Version 1 Side 1/10 Indhold 1. Forord 2. Hvad er audit? 3. Hvor ofte skal auditor gennemføre audit og med hvilken funktion? 4. Rollen som auditor 5. Planlægning Indkaldelse

Læs mere

Styregruppeformænd i SKAT Kort & godt (plastkort)

Styregruppeformænd i SKAT Kort & godt (plastkort) Håndbogen for Styregruppeformænd i SKAT Kort & godt (plastkort) 80% af alle projekter, hvor der er uigennemskuelighed fejler Lange projekter er mere risikofyldte end korte Transparente projekter har oftere

Læs mere

Henrik Jensen Roskilde Universitet, OCG, CISSP, CISM, CRISC. 31 års it-mæssig erfaring, startede 1982 i PFA Pension som EDB-operatør

Henrik Jensen Roskilde Universitet, OCG, CISSP, CISM, CRISC. 31 års it-mæssig erfaring, startede 1982 i PFA Pension som EDB-operatør Dagsorden 1. Præsentation 2. Roskilde Universitet 3. Risikostyring - hvorfor? 4. Ledelsesopbakning 5. ISO27001 6. Forretningsorienteret risikostyring 7. It-teknisk sikkerhedsstyring 8. Hvordan bruges risikostyring

Læs mere

HACCP trin for trin. Af Liselotte Schou Hansen HACCP konsulent og dyrlæge

HACCP trin for trin. Af Liselotte Schou Hansen HACCP konsulent og dyrlæge HACCP trin for trin Af Liselotte Schou Hansen HACCP konsulent og dyrlæge Hvad er HACCP Hazard Analysis of Critical Control Points Eller på dansk: Risikoanalyse af Kritiske Styringspunkter HACCP er en metode

Læs mere

Konference om Cloud Computing 18. maj 2011. Proof of Concept for transition til Cloud Lars Ravndrup Thomsen, Solutions Architect, KMD

Konference om Cloud Computing 18. maj 2011. Proof of Concept for transition til Cloud Lars Ravndrup Thomsen, Solutions Architect, KMD Konference om Cloud Computing 18. maj 2011 Proof of Concept for transition til Cloud Lars Ravndrup Thomsen, Solutions Architect, KMD POC, hvad er det? En søgning på internettet viser, at de fleste sites

Læs mere

Dynamisk hverdag Dynamiske processer

Dynamisk hverdag Dynamiske processer Dynamisk hverdag Dynamiske processer Verden og hverdagen er kompleks og i konstant forandring - og derfor skal den måde vi arbejder med projekter og implementering være enkel og forandringsparat. Agil

Læs mere

Mobility-strategi Hvordan kommer du i gang?

Mobility-strategi Hvordan kommer du i gang? Mobility-strategi Hvordan kommer du i gang? Kenneth Rosenkrantz 13. marts 2013 kro@dubex.dk Agenda Kort opsummering Hvad bør en Mobility Strategi indeholde? Virksomhedens modenhed Hvordan kommer du i gang?

Læs mere

Juridiske værktøj til projekter om forretningssystemer

Juridiske værktøj til projekter om forretningssystemer Juridiske værktøj til projekter om forretningssystemer Præsentation Nicolai Dragsted Advokat Mediator Senior Counsel, Bird & Bird nicolai.dragsted@twobirds.com 28 år med it-kontrakter Forfatter IT-kontrakter

Læs mere

Hvis incidents er dyre og besværlige...

Hvis incidents er dyre og besværlige... Hvis incidents er dyre og besværlige... 2013-03 DKKNS Page 1 Transition Management Agenda Hvem er Coloplast? Hvem er jeg? Transition management basics Transition i Coloplast Ifølge Gartner er årsagen til

Læs mere

Spillemyndighedens certificeringsprogram Program for styring af systemændringer

Spillemyndighedens certificeringsprogram Program for styring af systemændringer SCP.06.00.DK.1.0 Indhold Indhold... 2 1 Formålet med program for styring af systemændringer... 3 1.1 Overblik over dette dokument... 3 1.2 Version... 3 2 Certificering... 4 2.1 Certificeringsfrekvens...

Læs mere

Præsentation 4: Hvordan ved jeg, om der bruges nanomaterialer på min arbejdsplads? www.nanodiode.eu

Præsentation 4: Hvordan ved jeg, om der bruges nanomaterialer på min arbejdsplads? www.nanodiode.eu Præsentation 4: Hvordan ved jeg, om der bruges nanomaterialer på min arbejdsplads? www.nanodiode.eu EU-lovgivning om sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen Vigtig europæisk lovgivning vedrørende beskyttelse

Læs mere

Rollebeskrivelser. Programroller ift. den fællesstatslige programmodel

Rollebeskrivelser. Programroller ift. den fællesstatslige programmodel Rollebeskrivelser Programroller ift. den fællesstatslige programmodel Indholdsfortegnelse Rollebeskrivelser... 1 1. Programprofiler... 3 1.1. Formand for programbestyrelse/programejer... 3 1.2. Programleder...

Læs mere

Byg din informationsarkitektur ud fra en velafprøvet forståelsesramme The Open Group Architecture Framework (TOGAF)

Byg din informationsarkitektur ud fra en velafprøvet forståelsesramme The Open Group Architecture Framework (TOGAF) Byg din informationsarkitektur ud fra en velafprøvet forståelsesramme The Open Group Framework (TOGAF) Otto Madsen Director of Enterprise Agenda TOGAF og informationsarkitektur på 30 min 1. Introduktion

Læs mere

Vindmøller og Software Erik Kragh Dalskov Software Configuration Administrator. 2006 IBM Corporation

Vindmøller og Software Erik Kragh Dalskov Software Configuration Administrator. 2006 IBM Corporation IBM Softwaredag 2006 Vindmøller og Software Erik Kragh Dalskov Software Configuration Administrator Agenda Vestas Wind Systems A/S og Vestas Technology R&D Implementeringsforløb Status for CM implementation

Læs mere

Regulatoriske forhold for mhealth Apps. Regler & Dokumentation

Regulatoriske forhold for mhealth Apps. Regler & Dokumentation mhealth seminar Regulatoriske forhold for mhealth Apps Regler & Dokumentation MedTech Innovation & BioMed Community Claus Lindholt, Mermaid Care A/S Indhold Regler: MD Life-cycle og regulatoriske krav

Læs mere

SPT. The Association of Danish Cosmetics and Detergent Industries. Ny Kosmetikforordning

SPT. The Association of Danish Cosmetics and Detergent Industries. Ny Kosmetikforordning Information til foreningens medlemmer Ny Kosmetikforordning Kgs. Lyngby den 4. januar 2010 Den nye Kosmetikforordning blev offentliggjort i EU s Lovtidende den 22. december 2009. Forordningen (der er dateret

Læs mere

Mandag: HVAD ER ET PROJEKT?

Mandag: HVAD ER ET PROJEKT? Mandag: HVAD ER ET PROJEKT? Hvorforhar vi projekter? Resultater! Fokus på en opgave der ikke er mulig i linjeorganisationen Arbejde på tværs af en organisation Afgrænsning af styringsområde Bedre styring

Læs mere

Når økonomioutsourcing er den rigtige løsning

Når økonomioutsourcing er den rigtige løsning Når økonomioutsourcing er den rigtige løsning Overvejer I at oursource hele eller dele af jeres økonomifunktion? Dette whitepaper er udarbejdet, så I har et bedre beslutningsgrundlag at handle ud fra.

Læs mere

Thomas Bruun, ETA-Danmark A/S

Thomas Bruun, ETA-Danmark A/S Thomas Bruun, ETA-Danmark A/S Tekniske specifikationer Harmoniserede standarder Europæiske tekniske godkendelser ETA er i forhold til standarder CE Mærkning Attestering af overensstemmelse Systemer Fabrikskontrol

Læs mere

Krav til Trykluftanlæg

Krav til Trykluftanlæg Krav til Trykluftanlæg Der stilles fra myndighedernes side krav til sikkerheden af produktionsudstyr og beskyttelse af medarbejdere Dette gælder også Trykluftanlæg, hvor Arbejdstilsynet (AT) er den vigtigste

Læs mere

PÅ FASTE OMKOSTNINGER?

PÅ FASTE OMKOSTNINGER? SAMLER DU PÅ FASTE OMKOSTNINGER? Medicologic A/S Milnersvej 7 DK-3400 Hillerød Denmark (+45) 48 24 51 13 contact@medicologic.dk www.medicologic.dk CVR-no. 26 68 63 93 KØB KUN DET DU MANGLER! En foranderlig

Læs mere

HANDLEPLAN FOR ØGET ÅBENHED I SAMARBEJDET MELLEM

HANDLEPLAN FOR ØGET ÅBENHED I SAMARBEJDET MELLEM MINISTERIET FOR SUNDHED OG FOREBYGGELSE, DECEMBER 2013 HANDLEPLAN FOR ØGET ÅBENHED I SAMARBEJDET MELLEM SUNDHEDSPERSONER OG LÆGEMIDDEL- OG MEDICOINDUSTRIEN I dag samarbejder mange læger, tandlæger, apotekere

Læs mere

PROGRAM 2010. Erfaring - Inspiration - Network - Idéer - Viden. HP Test Brugergruppe Brugerkonference. 11. november 2010

PROGRAM 2010. Erfaring - Inspiration - Network - Idéer - Viden. HP Test Brugergruppe Brugerkonference. 11. november 2010 PROGRAM Erfaring - Inspiration - Network - Idéer - Viden Hotel Scandic Copenhagen Vester Søgade 6 1601 København 09:00-09:30 Modtagelse og morgenmad 09:30-09:45 Velkomst og præsentation af konferencen

Læs mere

CSR nyheder og erfaringer

CSR nyheder og erfaringer CSR nyheder og erfaringer Kundeseminar, Aarhus og København Helena Barton Eftermiddagens program Nye ledelsessystemer for samfundsmæssigt ansvar - DS 49001 og CSR Performance Ladder Ny standard for involvering

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

VI ARVER IKKE JORDEN AF VORES FORÆLDRE

VI ARVER IKKE JORDEN AF VORES FORÆLDRE HÅG & THE ENVIRONMENT & HÅG & THE ENVIRONM VI ARVER IKKE JORDEN AF VORES FORÆLDRE...VI LÅNER DEN AF VORES BØRN DET GØR VI... HÅG har en gennemgribende idé om, at alle virksomheder har et ansvar ud over

Læs mere

Kvalitetshåndbog for MK Stål- & Maskinteknik ApS

Kvalitetshåndbog for MK Stål- & Maskinteknik ApS Kvalitetshåndbog for MK Stål- & Maskinteknik ApS 0. Indholdsfortegnelse Kvalitetshåndbog 0. Indholdsfortegnelse 1 1. Forord 2 2. Organisationsplan 3 3. Kvalitetsmålsætning 4 4. Kvalitetspolitik 4 5. Leveringsformåen

Læs mere

Hvordan udarbejdes en strategi

Hvordan udarbejdes en strategi LENNART SVENSTRUP Hvordan udarbejdes en strategi LENNART@KYOEVAENGET.DK 2011 Strategi Alle kan udarbejde en strategi! MEN: For at en strategi er noget værd i praksis, skal den tage udgangspunkt i virkeligheden,

Læs mere

Microsoft Dynamics AX 360º Health Check

Microsoft Dynamics AX 360º Health Check Microsoft Dynamics AX 360º Health Check Præsentation oktober 2013 Henrik Nordvig & Allan Mik Bjørnsfort YouTube intro: http://www.youtube.com/watch?v=uiw6znimg5e Baggrundsinformation +5 mandårs investering

Læs mere

Ledelsessystemer. Kvalitet Miljø Arbejdsmiljø

Ledelsessystemer. Kvalitet Miljø Arbejdsmiljø Ledelsessystemer Kvalitet Miljø Arbejdsmiljø Politik Procedurer Strategisk Taktisk Arbejdsbeskrivelser, tegninger Operationelt Work process Product Work process policy Procedures Working procedures or

Læs mere

Identificering og imødegåelse af farer og risici

Identificering og imødegåelse af farer og risici dato 05.11.2012 Side 1 af 5 Identificering og imødegåelse af farer og risici Formål: At sikre, at risici bliver vurderet og at der tages passende forholdsregler til at imødegå ulykker og andre arbejdsmiljøbelastninger.

Læs mere

Sporbarhed og Rapportering i Quality Center. Kim Stenbo Nielsen NNIT Application Management Services

Sporbarhed og Rapportering i Quality Center. Kim Stenbo Nielsen NNIT Application Management Services Sporbarhed og Rapportering i Quality Center Kim Stenbo Nielsen NNIT Application Management Services Indhold INTRODUKTION Hvem er jeg Hvad vil jeg fortælle om QC std. rapporteringsfaciliteter EXCEL RAPPORTER

Læs mere

TOM NYMANN. Kursets Undervisere. PRINCE2 Projektledelse. PRINCE2 Foundation & Practitioner

TOM NYMANN. Kursets Undervisere. PRINCE2 Projektledelse. PRINCE2 Foundation & Practitioner Tom er en af vores undervisere. Han er akkrediteret PRINCE2 underviser og har særlig stor erfaring med både teoretisk og anvendt projektledelse. Han er pædagogisk orienteret, og lægger vægt på at formidle

Læs mere

Tilsyn i praksis. Pia Westphalen

Tilsyn i praksis. Pia Westphalen Tilsyn i praksis Pia Westphalen 11-12-2012 Sekretariat for Ecodesign og Energimærkning af Produkter Sekretariat nedsat af Energistyrelsen til at varetage opgaver vedrørende administration og koordinering

Læs mere

Bilag 9, Kvalitetssikring

Bilag 9, Kvalitetssikring Bilag 9, Kvalitetssikring Version Ændringer Dato 2.1 Ændret i: 06-02-2014 - Punkt 1 - Punkt 2 - Krav 9.1 - Krav 9.2 - Krav 9.3 - Krav 9.5 - Krav 9.6 - Krav 9.7 - Krav 9.8 - Tilføjet krav 9.14 - Tilføjet

Læs mere

Gennemgang af fedtudskiller NS4, type FA, Bokn Plast

Gennemgang af fedtudskiller NS4, type FA, Bokn Plast Gennemgang af fedtudskiller NS4, type FA, Bokn Plast Overenstemmelsesrapport Projekt nummer: 1328891-2/2007 Udført for: Bokn Plast 5561 Bokn Norge Emner: CE-mærkning, overensstemmelse, fedtudskillere Udført

Læs mere

Analyse af capabiliteter

Analyse af capabiliteter Analyse af capabiliteter Ressourceanalysen deles op indenfor fire områder [s245]: Kapitel 6: Analysing resources basics Kapitel 7: Analysing human resources Kapitel 8: Analysing financial resources Kapitel

Læs mere

Solutions Day. IT Service Management. Globeteam ITSM

Solutions Day. IT Service Management. Globeteam ITSM Solutions Day IT Service Globeteam ITSM Indhold IT Service Introduktion til ITSM og ITIL Angrebsvinkel til ITIL Case - Kriminalforsorgen ITSM værktøjer Afrunding Hans Christian Holst ITSM konsulent hch@globeteam.com

Læs mere

Informationsteknologi Sikkerhedsteknikker. Informationssikkerhed (ISMS) Krav

Informationsteknologi Sikkerhedsteknikker. Informationssikkerhed (ISMS) Krav Dansk standard DS/ISO/IEC 27001 2. udgave 2007-06-06 Informationsteknologi Sikkerhedsteknikker Ledelsessystemer for Informationssikkerhed (ISMS) Krav Information technology Security techniques Information

Læs mere

KVALITETSHÅNDBOG DS EN ISO9001:2008 NR. Kvalitetshåndbog Industriglødning A/S Version 4 Side 1

KVALITETSHÅNDBOG DS EN ISO9001:2008 NR. Kvalitetshåndbog Industriglødning A/S Version 4 Side 1 KVALITETSHÅNDBOG DS EN ISO9001:2008 NR. Kvalitetshåndbog Industriglødning A/S Version 4 Side 1 Indholdsfortegnelse. Afsnit Side Indholdsfortegnelse 2 1 Ledelseserklæring. 3 2 Virksomhedsbeskrivelse. Industriglødning

Læs mere

Stiller krav til organisatorisk robustheds-ledelsessystemer (organizational resilence OR management systems)

Stiller krav til organisatorisk robustheds-ledelsessystemer (organizational resilence OR management systems) DS 3001 Organisatorisk robusthed. Sikkerhed, beredskab og kontinuitet. Formål og anvendelsesområde Stiller krav til organisatorisk robustheds-ledelsessystemer (organizational resilence OR management systems)

Læs mere