ANALYSE Marts 2011 FRA TRADITIONEL ERHVERVSSTØTTE TIL MODERNE ERHVERVSUDVIKLING. Af erhvervspolitisk konsulent Henrik Keinicke,

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ANALYSE Marts 2011 FRA TRADITIONEL ERHVERVSSTØTTE TIL MODERNE ERHVERVSUDVIKLING. Af erhvervspolitisk konsulent Henrik Keinicke, hke@danskbyggeri."

Transkript

1 FRA TRADITIONEL ERHVERVSSTØTTE TIL MODERNE ERHVERVSUDVIKLING Af erhvervspolitisk konsulent Henrik Keinicke, Erhvervsstøtten koster samfundet mere end efterlønnen Permanent branchestøtte stadig betydelig Knap halvdelen af erhvervsstøtten er ikke vækstfremmende Erhvervsstøtten bør i højere grad medvirke til vækst i erhvervslivet En nyopdateret opgørelse af erhvervsstøtten fra Dansk Byggeri, viser at den samlede erhvervsstøtte efter vedtagelsen af Finansloven for 2011 beløber sig til i alt 22,4 mia. kr. Trods sanering af den traditionelle støtte til udvalgte brancher som har svært ved at klare sig på markedsvilkår, udgør permanent branchestøtte stadig 6,7 mia. kr. eller 30 % af den samlede erhvervsstøtte. Ikke-vækstfremmende støttekategorier -, Udviklingsstøtte til u- lande, Energi- og miljøstøtte samt en samlekategori med diverse almennyttige poster som forskellige myndighedskontrolordninger - er i det hele taget kommet til at udgøre 47 % af erhvervsstøtten eller over 10,5 mia. kr. Under en økonomisk krise som den nuværende er det afgørende med en grundig gennemgang af erhvervsstøttesystemet, og en vurdering af hvordan systemet kan indrettes mere hensigtsmæssigt med henblik på vækst og erhvervsudvikling. Det er formålet med denne analyse. Erhvervsstøttens historiske udvikling Erhvervsstøtten begyndte som starthjælp til at udvikle industrien Aktiv erhvervspolitik skabte gunstige rammevilkår for erhverv i udvikling Landbrugsstøtten udvikledes for at kompensere for protektionisme i EF Erhvervsstøtten blev med tiden til et statsligt service- og Under den tidlige industrialisering hjaip staten industrien og byerhvervene i gang gennem tildeling af monopoler eller koncessioner. Erhvervsstøtte i form af økonomiske tilskud fremkom først med Marshallplanen efter 2. verdenskrig, som stillede millionbeløb til rådighed for maskininvesteringer, strategiske råvarer og vidensoverførsel med det formål at udvikle industrien og styrke eksportsektoren. Med den aktive erhvervspolitik i slutningen af 1950'erne kom der struktur og formål over erhvervsstøtten gennem gunstige skattevilkår, uddannelsestiltag og finansieringsregulering, der skulle skabe vækst og modernisering i primært industrisektoren. Princippet var så at sige at hjælpe virksomhederne op over kantstenen, så de på sigt kunne klare sig på markedsvilkår. Samtidig blev arbejdsløsheden i landbruget årsag til massive økonomiske støtteordninger, som i en overgangsperiode skulle stimulere landbrugserhvervet i udkantsområderne, som var under pres fra protektionisme i de nye EF-lande. Ansporet af arbejdsløsheden i 1970'erne og 1980 erne forlod erhvervspolitikken den oprindelige hensigt om tidsbegrænset erhvervsstøtte og åbnede op for nye permanente branchestøtteordninger som f.eks. værftsstøtten. Det såkaldte erhvervsfremmesystem knopskød i alle mulige retninger og udviklede sig til en 1

2 subsidiesystem Fokus på innovation, samarbejde og netværk på tværs af sektorer Tre nuværende spor i erhvervsstøtten: Generelle rammevilkår for vækst og innovation Almennyttige støtteordninger statslig servicepolitik uden sammenhæng og egentligt vækstformål. I midten af 1980'erne tilførtes ressourcer til et nyt sideløbende spor med en programbaseret erhvervsudviklingspolitik med fokus på innovation, samarbejde og netværk på tværs af sektorer, der skulle stimulere en forskningsbaseret erhvervsudvikling. Denne politik medvirkede til en dansk erhvervsstruktur med mange mindre virksomheder, ligesom den vævede erhvervsfremmesystemet sammen med mange forskellige politikområder. Bl.a. miljø- og energipolitikken som i løbet af 1990'erne blev bundet tæt sammen med f.eks. subsidier til vedvarende energiproduktion. Den nuværende erhvervsstøtte rummer tre overordnede spor. Med et samlet budget på 6,7 mia. kr. i 2011 udgør permanent branchestøtte stadig en betydelig del af den samlede erhvervsstøtte - på trods af en nedskæring de sidste ti år, hvor bl.a. værtsstøtten er blevet afviklet. Et andet spor hvor regeringen skaber rammevilkår for overførsel af især forskningsbaseret vækst og innovation til erhvervslivet udgør i dag 32 % af den samlede erhvervsstøtte og drives af et formål om at stimulere vækst, innovation og forskning i erhvervslivet. Det gælder Forskning og udvikling samt innovation, Iværksættere samt små og mellemstore virksomheder, Regional udvikling samt Eksportfremme. Samt et tredje spor i form af almennyttige støtteordninger, som udgør 38 % af den samlede erhvervsstøtte, og som enten ikke har noget at gøre med erhvervslivet eller ikke har noget vækstformål. Det gælder Energi- og miljøstøtte, Udviklingsstøtte til u-lande samt Diverse/ikke kategoriserede poster. Figur 1: Fordelingen af erhvervsstøtte efter spor 6,7 Almennyttige støtteordninger 8,5 Enhed: mia. kr. Generelle rammevilkår 7,2 2

3 skævridning af erhvervsstruktur, konkurrenceevne og produktivitet skygger for erhvervsstøttens vækstdel Selvom der ofte gives udtryk for, at erhvervsstøtten skal øge væksten, innovationen og forskningen i erhvervslivet, så fordeler den danske erhvervsstøtte sig i dag på mange poster uden for dette formål. Det gælder især de permanente støtteordninger til enkeltbrancher, som med 6,7 mia. kr. eller knap 30 % udgør den absolut største samlepost indenfor erhvervsstøtten. Figur 2: Fordeling af den samlede erhvervsstøtte efter kategori Iværksættere Regional samt små og udvikling 5% mellemstore virksomheder 4% Udviklingsstøtte til u-lande 3% 30% Forskning og udvikling samt innovation 22% Diverse / ikke kategoriseret 3% Energi- og miljøstøtte 32% Eksportfremme 2% Erhvervsstøtte bør holdes på et minimumsniveau og målrettes markedsfejl Store dele af erhvervsstøtten går til traditionelle brancher i strukturproblemer Permanent branchestøtte medfører samfundsøkonomisk effektivitetstab For lidt konkurrence er i forvejen en stor barriere for vækst i Danmark. Derfor bør en hel branche ikke modtage permanent økonomisk støtte. Gode rammevilkår for erhvervslivet er grundlæggende en bedre samfundsøkonomisk investering, som bør holdes på et minimumsniveau og målrettes markedsfejl. De brancher som den danske erhvervsstøtte fremmer landbrug, fiskeri, rederivirksomhed, transport, taxaer, aviser og blade, kultur, film og vindmøller - er ikke nystartede brancher, men traditionelt betinget støtte til erhverv, som udgør en relativt lille del af den samlede produktion. For størstedelens vedkommende er der tale om historisk betinget støtte til brancher i strukturproblemer frem for fremtidens vækstbrancher. (Se bilag for enkeltposter) Konkurrence har stor betydning for produktivitetsudviklingen og dermed for væksten og velstanden i samfundet. Erhvervsstøtte der holder brancher, markedssegmenter og virksomheder kunstigt oppe er samfundsøkonomisk kontraproduktivt, bl.a. fordi det fjerner incitament til at optimere produkt og produktivitet. En svensk undersøgelse viser, at der opstår et samfundstab på 3 kr., hver gang der bruges 1 kr. på erhvervsstøtte. Til sammenligning giver direkte offent- 3

4 lige investeringer i f.eks. infrastruktur "kun" et værditab på 1 kr, mens der intet værditab er, når virksomheder og forbrugere selv foretager deres investeringer. 1 Almennyttige argumenter kan tale for branchestøtte Noget branchestøtte kan være relevant ud fra et almennyttigt rationale. Støtte til f.eks. teatre og film kan der for eksempel argumenteres med kulturpolitisk. Generelle rammevilkår utilstrækkeligt fokus på produktivitet Innovationsordningerne har ikke selvstændigt fokus på produktivitetsudvikling Danmark har et produktivitetsproblem Byggeriet og den private servicesektor har særligt lav produktivitet Støtte til forskningsbaseret teknologisk udvikling i iværksættervirksomheder og eksisterende virksomheder er et afgørende indsatsområde for den fremtidige konkurrenceevne og er med 5,75 mia. kr. eller 26 % af den samlede erhvervsstøtte, en ikke ubetydelig samlepost. Desværre eksisterer der ikke et lige målrettet fokus på produktivitet. Erhvervsstøtten i kategorierne Forskning, innovation og udvikling samt Iværksættere og små og mellemstore virksomheder retter sig stort set ikke mod produktivitetsudvikling. (Se bilag for enkeltposter) Produktivitet er et af Danmarks største samfundsøkonomiske problemer. Ifølge Økonomisk Råd og tænketanken FORA er hovedforklaringen, at erhvervslivet ikke har øget værdiskabelsen med samme ressourceindsats fra arbejdskraft og kapitalapparat - den såkaldte totalfaktorproduktivitet. Efterhånden som virksomhederne har indoptaget den nyeste teknologi, vil bidraget fra disse til produktivitetsvæksten være faldende, mens arbejdskraftsmæssig effektivisering bliver en vigtigere kilde til vækst, ikke mindst i takt med at arbejdsudbuddet bliver mindre. Der er et voksende behov for professionalisering af de arbejdskraftmæssige processer i virksomhederne, herunder de administrative og forretningsmæssige. Produktivitetsudviklingen er særligt svag i en række erhverv, herunder byggeriet, detailhandlen og øvrige private serviceerhverv, som tilsammen står for halvdelen af den samlede beskæftigelse. For at øge væksten i samfundet er det afgørende, at produktiviteten forbedres i disse sektorer. Figur 3: Beskæftigelse og værditilvækst i sektorer Andel, pct. Beskæftigelse Værditilvækst Varefremstilling Byggeri 7 5 Private Serviceerhverv heraf handel mv Offentlige og personlige tjenester mv I alt Anm.: Varefremstilling omfatter landbrug mv., råstofudvinding, industri og forsyningsvirksomhed. Beskæftigelse målt i timer 2009 Kilde: Vækstforum 1 Dette samfundstab kan henføres til mange forskellige faktorer, bl.a. adfærdsændringer og administrationsomkostninger. Åsa Hansson (2009): Vad kostar beskattning analys av den samhällsekonomiska kostnaden av beskattning. Expertrapport till Svensk Näringslivs skattekommission. Åsa Hansson er nationaløkonomisk lektor ved Lunds og Københavns universiteter og var medlem af den seneste danske skattekommission. 4

5 Svært at fremme produktivitet i praksis Små og mellemstore virksomheder udgør største produktivitetsudfordring og mangler ofte kompetencer til at optimere produktiviteten Erhvervsstøtte bør hjælpe virksomhederne op over kantstenen Produktivitetsudvikling i eksisterende virksomheder er svært at fremme i praksis. I dag kan GTS-institutter medvirke til at overføre akademisk viden fra forskningsinstitutioner til almindelige virksomheder i forbindelse med processerne omkring produktets tilblivelse. Indsatsen er dog i høj grad beroende på, at virksomhederne selv skal opdage og tage initiativ til samarbejdet. Samtidig oplever mange virksomheder ikke et behov for hjælp til innovation og produktivitet i deres dagligdag og er ikke selv opsøgende i forhold til hjælp. Mens knap 60 pct. af de store virksomheder er innovative, er det kun knap 30 pct. af virksomhederne med under 50 ansatte, der har introduceret nye produkter og/eller processer i perioden Mindre virksomheder har ofte fokus på produktet frem for på processer omkring produktet eller administration og drives ofte af folk, som har arbejdet sig op med en faglig, teknisk eller håndværksmæssig baggrund og ikke nødvendigvis besidder relevante kompetencer til at effektivisere de praktiske og administrative arbejdsprocesser. I en moderne økonomi er der behov for starthjælp til virksomheder i forbindelse med både produkt- og produktivitetsudvikling. Markedet slår ikke automatisk til, når der skal udvikles og opfindes nye løsninger, som vi skal leve af i fremtiden. Midlertidig erhvervsstøtte kan være en god samfundsøkonomisk investering, hvis staten kan skabe gunstige rammevilkår for produktivitetsudvikling, der kan medvirke til, at virksomhederne på sigt bliver mere konkurrencedygtige. Almennyttige støtteordninger: manglende erhvervsfokus Almennyttige støtteordninger udgør det dominerende spor i erhvervsstøtten Energi- og miljøstøtten kan være vævet sammen med erhvervspolitik Men generelt er sporet ikke rettet mod at erhvervsudvikle Stigende fokus på at kombinere klima- og erhvervshensyn Almene støtteordninger udgår 8,5 mia. kr. eller 38 % af den samlede erhvervsstøtte og rummer kategorierne Energi- og miljøstøtte, Udviklingshjælp til u- lande samt en Diverse kategori med så forskellige ikke-kategoriserede poster som f.eks. finansiering af myndighedskontrol, lodsvirksomhed, hjemmeservice, havundersøgelser og Sydslesvigsk Forening. (Se bilag for enkeltposter) Energi- og miljøstøtten er anbragt i den almennyttige kategori pga. de klima- og miljøhensyn som ordningerne først og fremmest er drevet af. Som følge af sammenvævningen af politikområder i 1980 erne er denne støttekategori imidlertid ikke sjældent vævet sammen med erhvervspolitikken, f.eks. støtten til vindmøller. Kategorierne er imidlertid sorteret på baggrund af deres primære formål. Udover sådanne undtagelser er de almene støtteordninger ikke rettet mod at erhvervsudvikle. Der kan være gode politiske grunde til de enkelte poster, men de udspringer først og fremmest af almennyttige frem for erhvervspolitiske hensyn. De sidste år er der imidlertid kommet stigende politisk fokus på at skabe vækst og arbejdspladser gennem energi- og miljøpolitikken. En grundlæggende omlægning af for eksempel energiafgiftssystemet til i høje- 5

6 men et stykke vej til praktisk virkelighed re grad at skabe incitament til udvikling af klimavenlige løsninger med erhvervspotentiale har dog endnu ikke materialiseret sig. Forslag til omlægning af erhvervsstøtten her og nu Fra selektive subsidier til generelle rammevilkår Erhvervsstøtten bør gennemgås med tættekam og alle ordninger have udløbsdato Allerede i dag kan erhvervsstøtten gøres mere effektiv To indsatsområder Besparelser på brancherettede støtteordninger Halvdelen af den samlede erhvervsstøtte retter sig ikke mod at skabe vækst i erhvervslivet Provenu fra besparelser bør bruges vækstorienteret Dansk Byggeri foreslår et skift fra det gammeldags fokus på permanente og selektive erhvervsstøtteordninger. Erhvervsstøtten bør i højere grad være hjælp til selvhjælp, som kan hjælpe virksomhederne, hvor markedet ikke af sig selv tilvejebringer midler og støtte til udvikling og innovation, så virksomhederne fremover kan skabe vækst af sig selv. Erhvervsstøtten bør derfor udsættes for et gennemgribende analyse- og evalueringsarbejde, ligesom der bør udløbsdato på alle erhvervsstøtteordninger. Formålet er at komme fra permanent branchestøtte til midlertidigt understøttende rammevilkår. Det er et omfattende arbejde, som vil kræve medvirken fra mange ministerier. Vi behøver ikke vente på dette udrednings- og analysearbejde. Allerede i dag kan erhvervsstøtten gøres mere effektiv og formålstjenstlig i forhold til at fremme væksten i Danmark. Erhvervsstøtten vil blive en bedre investering for samfundet, hvis den ændres på to områder. For det første bør erhvervsstøtten reserveres områder, hvor markedsfejl forhindrer udvikling og innovation. Det indebærer en indskrænkning af de omfattende brancherettede permanente støtteordninger. Næsten halvdelen af den samlede erhvervsstøtte falder i dag udenfor formålet om vækst, innovation og forskning, og der kan peges på mange enkeltudgifter inden for branchestøtte, regional udvikling og diverse/ikke kategoriserede poster som tydeligt falder uden for et vækstmæssigt erhvervsstøttens formål, og med fordel kan afskaffes til fordel for bl.a. produktivitetsstøtte. Alene inden for branchestøtten på 6,7 mia. i 2011 blev de 5,03 mia. givet gennem skattefritagelse til få udvalgte brancher, som ifølge vismændene ikke har øget afkastet i tilsvarende grad. Provenuet fra besparelsen kommer statskassen til gode og står til rådighed for andre vigtige samfundsinvesteringer. 6

7 Figur 4: Fordelingen af ordninger inden for vækstformål Iværksættere samt små og mellemstore virksomheder 0,91 Regional udvikling 0,13 Eksportfremme 0,44 Forskning og udvikling samt innovation 4,82 Energi- og miljøstøtte 4,82 Enhed: mia. kr. 0,14 Figur 5: Fordelingen af ordninger uden for vækstformål Energi- og miljøstøtte 2,41 Iværksættere samt små og mellemstore virksomheder 0,02 Eksportfremme 0,00 Udviklingsstøtt e til u-lande 0,58 Diverse / ikke kategoriseret 0,73 Regional udvikling 0,28 6,52 Enhed: mia. kr. Produktivitetsudvikling i eksisterende virksomheder bør prioriteres For det andet bør erhvervsstøtten bredes ud til i langt højere grad at omfatte produktivitetsudvikling i eksisterende små og mellemstore virksomheder. Finansieringen bør komme fra besparelser på de permanente brancherettede støtteordninger uden at tage noget fra forskning udvikling inden for nye produkter og markedsområder. Udvikling af nye virksomheder og vækstmarkeder og 7

8 udvikling i eksisterende virksomheder og markeder er lige vigtigt. Der bør tilføres 1 mia. kr. til produktivitetsudvikling Fjernelse af innovationsog produktivitetshæmmende særskatter Iværksætter skatten medfører samfundstab på op til det femdobbelte af iværksætterstøtten Knap halvdelen af skatteindtægten fra multimedieskatten sluges af forringet produktivitet Afskaffelse er en god og billig vækstinvestering I alt anbefaler Dansk Byggeri at fordele sparede erhvervsstøttemidler for i alt en mia. kr. på en todelt opsøgende produktivitetsindsats i forbindelse med processer omkring produktets tilblivelse og administrative processer. Tildelingen af støtten bør regelmæssigt revurderes i forhold til, om virksomhederne har haft en indtjeningsfremgang svarende til væksten i markedet. For det tredje bør en del af provenuet fra besparelserne på branchestøtten overvejes målrettet fjernelse af byrder for erhvervslivet, som står i vejen for vækst og produktivitet. Det gælder for eksempel iværksætterskatten og multimedieskatten. De samfunds- og vækstmæssige tab ved begge skatter står i skarp kontrakt til det faktum, at de tilsammen blot indbringer statskassen et beskedent provenu på 960 mio. kr. Iværksætterskatten 430 mio. kr. og Multimedieskatten 530 mio. kr. årligt, begge i varigt provenu. Beregninger fra Den Danske Venture- og Kapitalfondsforening viser, at iværksætterskatten koster danske iværksættere mellem 4,4 og 14,5 mia. kroner i tabte investeringskroner over syv år, og kan medvirke til at gøre erhvervsstøttens midler til iværksættere på i alt knap 2,6 mia. kr. virkningsløse. Samtidig viser en undersøgelse foretaget af Dansk Byggeri, at multimedieskatten moderat anslået koster samfundet mindst 250 mio. i tabt produktivitet, pga. af den administrative belastning som administrationen af skatteordningen medfører for virksomhederne. At fjerne disse skatter med provenuet fra besparelser på erhvervsstøtten vil være en god investering der ligger helt inde for erhvervsstøttens formål om at skabe vækst. Forslag til omlægning af erhvervsstøtten på længere sigt Erhvervsstøttesystemet bør målrettes vækst og erhvervsudvikling Bestående forsknings-, udviklings- og virksomhedsordninger bør evalueres Stort finansieringspotentiale i uspecificerede poster Et dybdegående arbejde med at evaluere samtlige tilbageblevne poster på erhvervsstøtten på tværs af alle ministerområder, må forventes at tage længere tid og kræve relevante ministeriers aktive medvirken. En række samlekategorier inden for erhvervsstøtten bør særligt evalueres for at gøre erhvervsstøttesystemet så effektivt og målrettet vækst og som muligt. Indenfor erhvervsstøtteområder som Forskning, udvikling og innovation (4,8 mia. kr.), støtte til Iværksættere og små og mellemstore virksomheder (922 mio. kr.), bør hver enkelt nuværende ordningeudredes. Det gælder også kategorierne Regional udvikling (1,04 mia. kr.), som næsten kun indeholder støtteordninger, som falder ind under udvikling, innovation og iværksætteri, blot målrettet regionale områder, såvel som kategorien eksportstøtte (441,8 mio. kr.) Da der er tale om vitale erhvervsstøtteordninger, må besparelsespotentialet forventes at være begrænset, men det udelukker ikke en vækstrettet omlægning af bestemte ordninger. Kategorien Diverse (1,08 mia. kr.) rummer adskillige støtteordninger, som bør evalueres grundigt i forhold til deres bidrag til vækst, innovation og produktivitet. Det gælder f.eks. lempelig beskatning af aktieoptioner til medarbejdere, 8

9 individuel aktieløn, Fondes bundfradrag, fradrag for dagpenge og rejsegodtgørelser samt gratis værdipapirer. Poster som dog kan være fornuftige ud fra almene hensyn. Energi- og miljøstøtten bør gennemgås for konkurrenceforvridende effekter Fra erhvervsstøtte til erhvervsudvikling Energi- og miljøstøtte (7,2 mia. kr.) er en andet vital erhvervsstøttekategori som også bør udsættes for en grundig udredning og evaluering af deres effekter i forhold til vækstfremmende formål. Det er afgørende, at energiafgiftssystemet stimulerer til bæredygtig adfærd, ligesom det er problematisk gennem permanente skatterabatter at medvirke til konkurrenceforvridning på tværs af brancher. På denne måde kan erhvervsstøtten i højere grad skabe erhvervsudvikling i nye og eksisterende virksomheder, som på sigt kan bidrage til at skabe sunde markedsforhold, selvopretholdende vækst og generel økonomisk aktivitet. 9

Viden viser vej til vækst

Viden viser vej til vækst Djøfs jobpakke Viden viser vej til vækst 26.02.2013 Virksomheder, der investerer i ny viden og ansætter højtuddannede medarbejdere, vokser hurtigere, ansætter derudover flere kortuddannede, ufaglærte og

Læs mere

Væksten i Thy - det regionale perspektiv. Morten Lemvigh, kontorchef Region Nordjylland

Væksten i Thy - det regionale perspektiv. Morten Lemvigh, kontorchef Region Nordjylland Væksten i Thy - det regionale perspektiv Morten Lemvigh, kontorchef Region Nordjylland Disposition Generelle og globale tendenser Væksten i Region Nordjylland Væksten i Thy Vækstforums tilbud Eksempler

Læs mere

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse snotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse Initiativerne er opdelt i fire fokusområder: Innovationsordningerne skal være nemt tilgængelige og effektive Innovationspakke Indsatsen skal

Læs mere

DI s indledende bemærkninger til Produktivitetskommissionens

DI s indledende bemærkninger til Produktivitetskommissionens September 2012 DI s indledende bemærkninger til Produktivitetskommissionens arbejde Vigtigt initiativ Erhvervslivets produktivitetspanel Løbende indspil fra erhvervslivet DI mener, at nedsættelsen af Produktivitetskommissionen

Læs mere

Danmark mangler investeringer

Danmark mangler investeringer Organisation for erhvervslivet April 21 Danmark mangler investeringer Af Økonomisk konsulent, Tina Honoré Kongsø, tkg@di.dk Fremtidens danske velstand afhænger af, at produktiviteten i samfundet øges,

Læs mere

Hvorfor er nogle brancher mere produktive end andre?

Hvorfor er nogle brancher mere produktive end andre? Januar 0 Hvorfor er nogle brancher mere produktive end andre? Produktiviteten i Danmark er stagneret i midten af 990 erne. Når man ser nærmere på de enkelte brancher - og inden for brancherne - er der

Læs mere

Dansk investorfradrag mindre attraktivt end i Sverige og UK

Dansk investorfradrag mindre attraktivt end i Sverige og UK Dansk mindre attraktivt end i Sverige og UK Regeringen foreslår som led i 2025-planen og på DVCA s foranledning at indføre et, der er inspireret af ordninger i Sverige og UK. Men ser man nærmere på regeringens

Læs mere

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN RESUMÉ DANMARK STYRKET UD AF KRISEN September 2009 REGERINGEN Resumé af Danmark styrket ud af krisen Danmark og resten af verden er blevet ramt af den kraftigste og mest synkrone lavkonjunktur i mange

Læs mere

Nyhedsbrev om de politiske aftaler med vækstinitiativer samlet i pakken Danmark som vækstnation

Nyhedsbrev om de politiske aftaler med vækstinitiativer samlet i pakken Danmark som vækstnation Den 27. maj 2011 Nyhedsbrev om de politiske aftaler med vækstinitiativer samlet i pakken Danmark som vækstnation 1. Indledning I dag har regeringen, Dansk Folkeparti og Pia Christmas- Møller indgået aftale

Læs mere

ERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT

ERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT i:\maj-2001\oek-b-05-01.doc Af Lise Nielsen 14.maj 2001 ERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT Erhvervenes produktivitet afhænger af, hvordan de bruger kapital og arbejdskraft i produktionen. Danmarks

Læs mere

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015 Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække

Læs mere

Flere i arbejde giver milliarder til råderum

Flere i arbejde giver milliarder til råderum ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE april 1 Flere i arbejde giver milliarder til råderum Den seneste tid har der været meget fokus på, hvor stort et råderum der er i i lyset af tilstrømningen af flygtninge og indvandrere

Læs mere

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015 Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække

Læs mere

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Nye reviderede nationalregnskabstal viser, at BNP sidste år faldt med 4,9 pct. Det dækker imidlertid over enorme forskelle på tværs af det danske erhvervsliv.

Læs mere

Diskussionspapir 17. november 2014

Diskussionspapir 17. november 2014 Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 1: Langsigtede udviklingstræk fra industri til service og fra land til by Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konferencen Industrien til

Læs mere

Danske investeringer i Central- og Østeuropa

Danske investeringer i Central- og Østeuropa Danske investeringer i Central- og Østeuropa I løbet af de seneste tre år er antallet af danske investeringerne i de central- og østeuropæiske lande steget støt, og specielt investeringer i servicesektoren

Læs mere

VALG Hvad kan sætte gang i dansk erhvervsliv? FSR survey Juni

VALG Hvad kan sætte gang i dansk erhvervsliv? FSR survey Juni Hvad kan sætte gang i dansk erhvervsliv? VALG 2015 FSR survey Juni 2015 www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen varetager revisorernes

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Fald i ledigheden i august 13 Ugens analyse Ugens tendens I Ugens tendens II Tal om konjunktur og arbejdsmarked Danmark udfordret af den svage vækst

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

DANSK ERHVERVS INNOVATIONSPOLITIK VIDEN, INNOVATION OG VÆKST ALLE IDEER SKAL HAVE EN FAIR CHANCE

DANSK ERHVERVS INNOVATIONSPOLITIK VIDEN, INNOVATION OG VÆKST ALLE IDEER SKAL HAVE EN FAIR CHANCE fremtiden starter her... DANSK ERHVERVS INNOVATIONSPOLITIK VIDEN, INNOVATION OG VÆKST ALLE IDEER SKAL HAVE EN FAIR CHANCE dansk erhvervs innovationspolitik / Dansk Erhverv 3 Innovation Innovation handler

Læs mere

Er Danmarks produktion i krise? Et tilbageblik på 30 års udvikling i den danske produktion

Er Danmarks produktion i krise? Et tilbageblik på 30 års udvikling i den danske produktion Er Danmarks produktion i krise? Et tilbageblik på 30 års udvikling i den danske produktion Juni 2016 Opsummering 1 Opsummering Herhjemme såvel som i udlandet eksisterer et billede af Danmark som et rigt

Læs mere

Vækstplan DK Stærke virksomheder, flere job

Vækstplan DK Stærke virksomheder, flere job Vækstplan DK Stærke virksomheder, flere job Februar 2013 Udfordringen v. økonomi- og indenrigsministeren Klare mål v. finansministeren Konkrete initiativer i Vækstplan DK v. skatteministeren Udfordringen

Læs mere

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved Pressemøde ved Adm. direktør Inspiration til udvikling 2 Krisen har været hård, men lavvæksten begyndte inden Pct. 5 4 3 2 1 Årlig BNP-vækst 0-1 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009-2 -3-4

Læs mere

Eksportens betydning for. fordoblet. Andelen af produktionen forårsaget af eksport. Organisation for erhvervslivet november 2009

Eksportens betydning for. fordoblet. Andelen af produktionen forårsaget af eksport. Organisation for erhvervslivet november 2009 Organisation for erhvervslivet november 2009 Eksportens betydning for velstanden i Danmark er fordoblet AF ØKONOMISK KONSULENT ALLAN SØRENSEN, ALS@DI.DK Eksporten er den største vækstmotor i dansk økonomi.

Læs mere

Vanskelige finansieringsvilkår. investeringer

Vanskelige finansieringsvilkår. investeringer Januar 214 Vanskelige finansieringsvilkår dæmper MMV ernes investeringer Af konsulent Nikolaj Pilgaard, nipi@di.dk og konsulent Mathias Secher, mase@di.dk Mere end hver femte virksomhed med op til 1 ansatte

Læs mere

Vækstinitiativer gavner hele landet

Vækstinitiativer gavner hele landet Klaus Rasmussen, Chefanalytiker, KR@DI.DK Thomas Q. Christensen, Seniorchefkonsulent, TQCH@DI.DK OKTOBER 216 Vækstinitiativer gavner hele landet Afskaffelse af PSO og effektivisering af forsyningssektoren

Læs mere

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Indhold Danske Fonde 3 Det Frie Forskningsråd

Læs mere

Udenlandske eksperter øger produktiviteten mere end danske eksperter

Udenlandske eksperter øger produktiviteten mere end danske eksperter August 2012 Udenlandske eksperter øger produktiviteten mere end danske eksperter AF KONSULENT CLAUS AASTRUP SEIDELIN, clas@di.dk Virksomheder, der henter udenlandske eksperter, opnår en årlig produktivitetsgevinst

Læs mere

Om denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet.

Om denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet. Danmarks produktivitet hvor er problemerne? Om denne folder // Denne folder giver den korte version af Produktivitetskommissionens første analyserapport. Her undersøger Kommissionen, hvor problemerne med

Læs mere

13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering

13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering 1. 13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering Konkurrence, forbrugerforhold og regulering På velfungerende markeder konkurrerer virksomhederne effektivt på alle parametre, og forbrugerne kan agere

Læs mere

Stigning i virksomhedernes produktudvikling i Region Midtjylland

Stigning i virksomhedernes produktudvikling i Region Midtjylland 10. juni 2008 Stigning i virksomhedernes produktudvikling i Region Midtjylland Innovation og udvikling. Omkring to tredjedele af de små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland har de seneste 3

Læs mere

VÆKST BAROMETER. Det betaler sig at løbe en risiko. Februar 2015

VÆKST BAROMETER. Det betaler sig at løbe en risiko. Februar 2015 VÆKST BAROMETER Februar 2015 Det betaler sig at løbe en risiko Halvdelen af de virksomheder, som ofte løber en risiko, ender med at tjene flere penge. Kun få ender med at tabe penge på deres satsning.

Læs mere

Aftale om mindsket grænsehandel, BoligJobordning og konkrete initiativer til øget vækst og beskæftigelse

Aftale om mindsket grænsehandel, BoligJobordning og konkrete initiativer til øget vækst og beskæftigelse Aftale om mindsket grænsehandel, BoligJobordning og konkrete initiativer til øget vækst og beskæftigelse delaftale om Vækstplan DK Regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative

Læs mere

REGERINGENS FINANSLOVFORSLAG FOR 2002

REGERINGENS FINANSLOVFORSLAG FOR 2002 5. februar 2002 Af Lise Nielsen REGERINGENS FINANSLOVFORSLAG FOR 2002 Resumé: BOLIGOMRÅDET OG BYGGE- OG ANLÆGSSEKTOREN På finanslovforslaget for 2002 lægger regeringen op til væsentlige nedskæringer på

Læs mere

17. september 2001. Af Lars Andersen - direkte telefon: 33 55 7717

17. september 2001. Af Lars Andersen - direkte telefon: 33 55 7717 17. september 2001 Af Lars Andersen - direkte telefon: 33 55 7717 Resumé: FINANSLOVEN OG ERHVERVSLIVET I modsætning til tidligere år, hvor erhvervsorganisationernes beklagelser over finanslovens belastninger

Læs mere

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA pct. 8. april 2013 Faktaark til Produktivitetskommissionens rapport Danmarks Produktivitet Hvor er problemerne? Servicesektoren halter bagefter Produktivitetsudviklingen har gennem de seneste mange år

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

KKR Midtjyllands bemærkninger til udkast til Vækstplan 2016-2020

KKR Midtjyllands bemærkninger til udkast til Vækstplan 2016-2020 NOTAT KKR MIDTJYLLAND Den 16. september 2015 KKR Midtjyllands bemærkninger til udkast til Vækstplan 2016-2020 KKR Midtjylland har den 10. september 2015 drøftet første udkast til Vækstplan 2016-2020 Handlingsplan

Læs mere

Krisen skærper behovet for markant omlægning af EU s budget

Krisen skærper behovet for markant omlægning af EU s budget Organisation for erhvervslivet juni 2009 Krisen skærper behovet for markant omlægning af EU s budget Den økonomiske krise skærper behovet for at omstille EU s budget, så det understøtter den fremtidige

Læs mere

VÆKST OG ERHVERVSUDVIKLING PÅ BORNHOLM

VÆKST OG ERHVERVSUDVIKLING PÅ BORNHOLM VÆKST OG ERHVERVSUDVIKLING PÅ BORNHOLM INPUT TIL BORNHOLMS VÆKSTFORUMS ERHVERVSBIDRAG TIL EN NY VÆKST- OG UDVIKLINGSSTRATEGI FOR BORNHOLM V/KONTORCHEF SIGMUND LUBANSKI, ERHVERVS- OG VÆKSTMINISTERIET ERHVERVS-

Læs mere

Evaluering af regeringens vækstudspil

Evaluering af regeringens vækstudspil Evaluering af regeringens vækstudspil Regeringen fremlagde 8. maj et udspil til en vækstpakke. Udspillet indeholder forslag til en lang række tiltag, som skal forbedre rammevilkårene for virksomheder lige

Læs mere

Fødevareindustrien. et godt bud på vækstmuligheder for Danmark

Fødevareindustrien. et godt bud på vækstmuligheder for Danmark Fødevareindustrien et godt bud på vækstmuligheder for Danmark Vidste du at: Fødevarebranchen bidrager med 150.000 arbejdspladser. Det svarer til 5 6 pct. af den samlede arbejdsstyrke i Danmark. Fødevarebranchen

Læs mere

Tør du indrømme, du elsker den?

Tør du indrømme, du elsker den? Tør du indrømme, du elsker den? Om moderne dansk lægemiddelforskning Grundlaget for innovation og fremskridt i sygdomsbehandlingen. Forudsætning for et effektivt sundhedsvæsen. Fundamentet for vækst, velfærd

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om Vækstfonden

Forslag. Lov om ændring af lov om Vækstfonden Forslag til Lov om ændring af lov om Vækstfonden (Ansvarlig lånekapital til små og mellemstore virksomheder mv.) 1 I lov om Vækstfonden, jf. lovbekendtgørelse nr. 549 af 1. juli 2002, som ændret senest

Læs mere

DI Energibranchens opskrift på grøn vækst

DI Energibranchens opskrift på grøn vækst Den 24. februar 2010 DI Energibranchens opskrift på grøn vækst Grundlæggende må det konstateres, at den grønne vækstdagsorden ikke er en sparedagsorden, men en investeringsdagsorden, hvor Danmark skal

Læs mere

Vækstlaget og brugen af erhvervs- og innovationssystemet i Region Midtjylland

Vækstlaget og brugen af erhvervs- og innovationssystemet i Region Midtjylland Vækstlaget og brugen af erhvervs- og innovationssystemet i Region Midtjylland Væksthus Midtjyllands bestyrelsesmøde, Hadsten, den 26. august 2015. v/ Bent Mikkelsen, Region Midtjylland www.vaekstforum.rm.dk

Læs mere

HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV?

HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV? HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV? Toprække De senere år har budt på en række evalueringer af centrale virkemidler på erhvervs- og innovationsfremmeområdet. Evalueringerne

Læs mere

Hvordan får vi Danmark op i gear?

Hvordan får vi Danmark op i gear? MainTech 2013 15. maj 13 Hvordan får vi Danmark op i gear? Kent Damsgaard Underdirektør, DI Kan du få 500 kr. ud af en femmer? 2 Danske virksomheder har globale styrker Blandt de bedste til at levere i

Læs mere

2011-2014 Erhvervsudviklingsstrategi

2011-2014 Erhvervsudviklingsstrategi 2011-2014 Erhvervsudviklingsstrategi Vækstforum Sjælland Region Sjælland Alléen 15 4180 Sorø Telefon 70 15 50 00 E-mail vaekstforum@regionsjaelland.dk www.regionsjaelland.dk Fotos: Jan Djenner Tryk: Glumsø

Læs mere

Denmark s politically independent think tank

Denmark s politically independent think tank Industrien til debat Peter Mogensen, direktør Denmark s politically independent think tank Danmarks uafhængige tænketank 1 2 Krakas konferenceoplæg Kraka er blevet bedt om at udarbejde et konferenceoplæg

Læs mere

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt bredt. Specielt har industrien været hårdt ramt, hvor knapt hver femte arbejdsplads er forsvundet under

Læs mere

Akademikernes forslag til finansloven for 2015 vedr. forskning, uddannelse og innovation

Akademikernes forslag til finansloven for 2015 vedr. forskning, uddannelse og innovation Akademikernes forslag til finansloven for 2015 vedr. forskning, uddannelse og innovation Den 25. juni 2014 Sag.nr. Dok.nr. ks/ka De statslige bevillinger Den samlede bevilling på finansloven for 2014 til

Læs mere

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet VIDEREGÅENDE UDDANNELSER Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet Af Mette Fjord Sørensen I oktober 2013 nedsatte daværende uddannelsesminister Morten Østergaard et ekspertudvalg, hvis opgave

Læs mere

Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem

Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem Carl-Johan Dalgaard JobCAMP 13 29. Oktober 2013 3 Spørgsmål 1.Hvori består det danske produktivitetsproblem? 2.Hvorfor har Danmark tabt så

Læs mere

Særlig eksportforsikring understøtter danske job

Særlig eksportforsikring understøtter danske job Organisation for erhvervslivet April 2010 Særlig eksportforsikring understøtter danske job AF KONSULENT MARIE GAD, MSH@DI.DK Genforsikringsordningen, der blev vedtaget i kølvandet på Kreditpakken, kan

Læs mere

Information 76/12. Regeringens skattereform: "Danmark i arbejde" - orientering

Information 76/12. Regeringens skattereform: Danmark i arbejde - orientering Information 76/12 Regeringens skattereform: "Danmark i arbejde" - orientering 29.05.2012 Resume: Regeringen har i dag offentliggjort sit skatteudspil "Danmark i arbejde". Lettelserne har været annonceret

Læs mere

Viceadm. direktør Kim Graugaard

Viceadm. direktør Kim Graugaard Viceadm. direktør Produktivitet er vejen til vækst 5 Værdiskabelse fordelt efter vækstårsag Gennemsnitlig årligt vækstbidrag, pct. Timeproduktivitet Gns. arbejdstid Beskæftigelse 4 3 2 1 0 1966-1979 1980-1994

Læs mere

Holbæk Kommunes erhvervs- og turismepolitik

Holbæk Kommunes erhvervs- og turismepolitik Holbæk Kommunes erhvervs- og turismepolitik Indhold side 4 Forord side 6 Fremtidens udfordringer side 8 Udviklingsområder side 10 Etablerede virksomheder side 12 Turisme side 14 Iværksættere og iværksætterkultur

Læs mere

Aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om:

Aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om: Aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om: Fordeling af globaliseringsreserven til innovation og iværksætteri mv.

Læs mere

Presseresumeer. Delaftale om Vækstplan DK. 1. Delaftale om Vækstplan DK. 2. Afskaffelse af sodavandsafgift og sænkning af ølafgiften

Presseresumeer. Delaftale om Vækstplan DK. 1. Delaftale om Vækstplan DK. 2. Afskaffelse af sodavandsafgift og sænkning af ølafgiften Presseresumeer 1. Delaftale om Vækstplan DK 2. Afskaffelse af sodavandsafgift og sænkning af ølafgiften 3. BoligJobordningen genindføres og udvides i 2013 og 2014 4. Forhøjelse af totalskadegrænsen for

Læs mere

DEN FREMTIDIGE LANDBRUGSPOLITIK I EU

DEN FREMTIDIGE LANDBRUGSPOLITIK I EU DEN FREMTIDIGE LANDBRUGSPOLITIK I EU PROREKTOR SØREN E. FRANDSEN DEN AKTUELLE DISKUSSION I EU Fortsat et behov for en CAP-reform en post 2013-CAP (mål og midler) Marked vs. offentlig regulering? EU vs.

Læs mere

DEN FORSVUNDNE PRODUKTIVITET. Indlæg på Dansk Erhvervs årsdag den 15. maj 2012 af Professor Peter Birch Sørensen Københavns Universitet

DEN FORSVUNDNE PRODUKTIVITET. Indlæg på Dansk Erhvervs årsdag den 15. maj 2012 af Professor Peter Birch Sørensen Københavns Universitet DEN FORSVUNDNE PRODUKTIVITET Indlæg på Dansk Erhvervs årsdag den 15. maj 2012 af Professor Peter Birch Sørensen Københavns Universitet Agenda Produktivitetsudviklingen: Hvor står vi? Produktivitetsmysteriet:

Læs mere

Lederudvikling betaler sig i Region Midtjylland

Lederudvikling betaler sig i Region Midtjylland 31. maj 2008 Lederudvikling betaler sig i Region Midtjylland Ledelsesudvikling. Lidt under halvdelen af de små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland arbejder bevidst med ledelsesudvikling. 8

Læs mere

ANALYSE. Effekter af Vækstfondens aktiviteter

ANALYSE. Effekter af Vækstfondens aktiviteter ANALYSE Effekter af Vækstfondens aktiviteter HVILKEN EFFEKT HAR VÆKSTFONDENS AKTIVITETER? Hvor mange arbejdspladser er Vækstfonden med til at skabe i Danmark hvert år via sine investeringer? Det har vi

Læs mere

2. Syddansk Vækstforum: Strategi og investeringer

2. Syddansk Vækstforum: Strategi og investeringer FAKTA OM REGION SYDDANMARK 1. Socioøkonomiske karakteristika for Region Syddanmark Region Syddanmark har i alt godt 1.201.000 indbyggere, og indbyggertallet har været relativt stabilt de seneste år. Beskæftigelsen

Læs mere

Danske virksomheder har ikke nok fokus på disruption især inden for fremstilling

Danske virksomheder har ikke nok fokus på disruption især inden for fremstilling DI ANALYSE Oktober 215 Danske virksomheder har ikke nok fokus på disruption især inden for fremstilling Den rivende teknologiske udvikling, vi oplever i dag, åbner dørene for nye markeder og forretningsmodeller,

Læs mere

Velkommen til Gå-hjem-møde

Velkommen til Gå-hjem-møde Velkommen til Gå-hjem-møde 15:00 15:30 Præsentation af GA s råstofstrategiske overvejelser og Råstofklynge 15:30 16:30 Introduktion til KIC Raw Materials 16:30 18:00 Muligheder for samarbejde Grl. Dk.

Læs mere

Produktivitet og velstand i Danmark. Foreningen af Rådgivende Ingeniører Årsdag 2011 Lars Haagen Pedersen

Produktivitet og velstand i Danmark. Foreningen af Rådgivende Ingeniører Årsdag 2011 Lars Haagen Pedersen Produktivitet og velstand i Danmark Foreningen af Rådgivende Ingeniører Årsdag 2011 Lars Haagen Pedersen VELSTAND: BNP pr. indbygger købekraftskorrigeret, 2008 Velstand og produktivitet Et lands velstand

Læs mere

Prisloft i udbud for Kriegers Flak

Prisloft i udbud for Kriegers Flak Prisloft i udbud for Kriegers Flak Der er på baggrund af energiaftalen fra 2012 igangsat et udbud for opførelsen af en 600 MW havmøllepark på Kriegers Flak. Udbuddet forventes afsluttet i november 2016,

Læs mere

Resultater av DAMVADs analys av samband i Innovationssystemet

Resultater av DAMVADs analys av samband i Innovationssystemet Resultater av DAMVADs analys av samband i Innovationssystemet 22.05.2014 DAMVAD: Grundlagt i 2007, 3 x Gazelle København, Oslo, Tromsø, Stockholm Nordeuropæisk marked Akademiske partnere 50 medarbejdere

Læs mere

SURVEY. Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet APRIL

SURVEY. Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet APRIL Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet SURVEY APRIL 2016 www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen

Læs mere

Dansk produktivitet i front efter krisen

Dansk produktivitet i front efter krisen 23. november 2016 Dansk produktivitet i front efter krisen Med Danmarks Statistiks store datarevision medio november 2016 giver det ikke længere mening, at tale om et særligt dansk produktivitetsproblem.

Læs mere

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne.

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne. Danske industrivirksomheders lønkonkurrenceevne er fortsat udfordret Nyt kapitel Lønkonkurrenceevnen i industrien vurderes fortsat at være udfordret. Udviklingen i de danske industrivirksomheders samlede

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 4 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 4 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 4 Offentligt Europaudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 14. oktober 2013 Danmark blandt mest konkurrencestærke

Læs mere

Notat om MEA Midtjysk ErhvervsudviklingsAkademi

Notat om MEA Midtjysk ErhvervsudviklingsAkademi Notat om MEA Midtjysk ErhvervsudviklingsAkademi 22.9.215 Baggrund Iværksætter- og vækstpolitikken står i disse år over for en række store, spændende udfordringer. I Danmark starter hvert år mellem 17.

Læs mere

Nye erhvervspolitiske satsninger i Region Syddanmark

Nye erhvervspolitiske satsninger i Region Syddanmark Nye erhvervspolitiske satsninger i Syddanmark Udviklingsdirektør Mikkel Hemmingsen Syddanmark Odense, den 22. september 2008 Den regionalpolitiske vækstredegørelse Vækstredegørelsen sætter udfordringen

Læs mere

BLANKBÅNDSVEDERLAG BØR AFSKAFFES

BLANKBÅNDSVEDERLAG BØR AFSKAFFES GRAKOM ANALYSE 11.5.16 BLANKBÅNDSVEDERLAG BØR AFSKAFFES Blankbåndsvederlaget er en anakronistisk og unødvendig afgift, hvis afskaffelse bør være en selvfølgelig konsekvens af regeringens ønske om at sanere

Læs mere

TO VEJE FOR DANSK POLITIK SPAREVEJEN OG INVESTERINGSVEJEN NOVEMBERTRÆF 2010

TO VEJE FOR DANSK POLITIK SPAREVEJEN OG INVESTERINGSVEJEN NOVEMBERTRÆF 2010 TO VEJE FOR DANSK POLITIK SPAREVEJEN OG INVESTERINGSVEJEN NOVEMBERTRÆF 2010 DISPOSITION! Oprids af situationen for dansk økonomi nu og her! Investeringsvejen og sparevejen! Økonomien på lidt længere sigt!

Læs mere

Danmark som udviklingsland

Danmark som udviklingsland (NB! De talte ord gælder klausuleret til kl. 14.00) Danmark som udviklingsland DI s formand Jesper Møllers tale ved DI's Erhvervspolitiske Topmøde 2010 Velkommen til DI's Erhvervspolitiske Topmøde 2010!

Læs mere

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder Presseresumeer 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK 2. Lavere energiafgifter for virksomheder 3. Bedre adgang til finansiering og likviditet for virksomheder 4. Lavere selskabsskat 5. Løft af offentlige

Læs mere

Forskning. For innovation og iværksætteri

Forskning. For innovation og iværksætteri Forskning For innovation og iværksætteri Viden er det fremmeste grundlag for civilisation, kultur, samfund og erhvervsliv. Grundlæggende, langsigtede vidensopbygning kræver en fri, uafhængig og kritisk

Læs mere

1.4 VIDEN, VÆKST OG VIRKSOMHEDER. Randers Kommune - Visionsproces 2020

1.4 VIDEN, VÆKST OG VIRKSOMHEDER. Randers Kommune - Visionsproces 2020 1.4 VIDEN, VÆKST OG VIRKSOMHEDER Randers Kommune - Visionsproces 2020 Viden, vækst og virksomheder Her beskrives en række udfordringer på arbejdsmarkeds- og erhvervsområdet Færre beskæftigede i industrien,

Læs mere

Københavns Universitet. Dansk landbrugs produktivitet og konkurrenceevne Zobbe, Henrik. Publication date: 2014

Københavns Universitet. Dansk landbrugs produktivitet og konkurrenceevne Zobbe, Henrik. Publication date: 2014 university of copenhagen Københavns Universitet Dansk landbrugs produktivitet og konkurrenceevne Zobbe, Henrik Publication date: 2014 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published version

Læs mere

Arbejdsmarkedsreform en helt nødvendig erhvervspolitik

Arbejdsmarkedsreform en helt nødvendig erhvervspolitik En artikel fra KRITISK DEBAT Arbejdsmarkedsreform en helt nødvendig erhvervspolitik Skrevet af: Bent Gravesen Offentliggjort: 14. februar 2010 Centrum-venstre må sætte en ny dagsorden: Der er brug for

Læs mere

Erhvervsdynamik og produktivitet

Erhvervsdynamik og produktivitet Den 9. januar 2013 Erhvervsdynamik og produktivitet Flere årsager bag sammenhængen Stor forskel på tværs af virksomhedsstørrelse Virksomhedsstørrelse varierer på tværs af brancher 1. Fra lille til stor

Læs mere

Erhvervsstruktur og erhvervspolitik

Erhvervsstruktur og erhvervspolitik Erhvervsstruktur og erhvervspolitik Kapitel 10 Danmarks Erhvervsstruktur 1820 1900 1950 1970 1997 Andel af arbejdsstyrken Primære erhverv (landbrug etc) 59 43 23 11 4 1 Andel af værditilvækst (BFI/BVT)

Læs mere

ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND

ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND 62 ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND PENDLINGEN OVER ØRESUND Udviklingen i pendlingsstrømmen over Øresund har primært fundet sted mellem Sydvestskåne og den danske del

Læs mere

FORDOBLING AF ERHVERVSLIVETS

FORDOBLING AF ERHVERVSLIVETS i:\november-2000\erhv-c-11-00.doc Af Lars Andersen - direkte telefon: 33 55 77 17 November 2000 FORDOBLING AF ERHVERVSLIVETS FoU DE SIDSTE TI ÅR Forskning og udvikling i erhvervslivet er en af de ting,

Læs mere

Regeringens nye arbejdsprogram

Regeringens nye arbejdsprogram DI Nyhedsbrev Den 24. februar 2010 Regeringens nye arbejdsprogram Nyt regeringsprogram 1. Indledning I går gennemførte statsminister Lars Løkke Rasmussen en omfattende regeringsrokade, og i dag blev regeringens

Læs mere

Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen. Præsentation på Kommunernes Landsforenings

Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen. Præsentation på Kommunernes Landsforenings Det danske produktivitetsproblem Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen Præsentation på Kommunernes Landsforenings Erhvervskonference i Bella Centret d. 8. februar 2013 Dagsorden Produktiviteten

Læs mere

i:\marts-2000\erhv-d-la.doc

i:\marts-2000\erhv-d-la.doc i:\marts-2000\erhv-d-la.doc Af Lars Andersen - Direkte telefon: 33 55 77 17 14. marts 2000 RESUMÈ REGERINGENS ERHVERVSSTRATEGI Notatet kommer med nogle generelle betragtninger i forhold til erhvervsstrategien,

Læs mere

Højtuddannede styrker virksomhedernes værdi. En analyse af højtuddannede bidrag til virksomhedernes værdiskabelse og vækst

Højtuddannede styrker virksomhedernes værdi. En analyse af højtuddannede bidrag til virksomhedernes værdiskabelse og vækst Højtuddannede styrker virksomhedernes værdi En analyse af højtuddannede bidrag til virksomhedernes værdiskabelse og vækst April 2012 2 Højtuddannedes værdi Resume De fleste privatansatte i Danmark arbejder

Læs mere

Til kamp for øget produktivitet

Til kamp for øget produktivitet 14. marts 2012 Til kamp for øget produktivitet Produktivitet. 83 procent af de små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland har fokus på, at forbedret produktivitet kan øge deres indtjening. I

Læs mere

Vækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte

Vækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte Vækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte Nyt kapitel Produktionen (BVT) i en række private erhverv er vokset væsentligt mere end bruttonationalproduktet (BNP) de seneste

Læs mere

Peter Nedergaard: Erhvervs- og forskningspolitik: Fra Pick-the-winner-til pick- the- problem AC den 6. september 2011

Peter Nedergaard: Erhvervs- og forskningspolitik: Fra Pick-the-winner-til pick- the- problem AC den 6. september 2011 Peter Nedergaard: Erhvervs- og forskningspolitik: Fra Pick-the-winner-til pick- the- problem AC den 6. september 2011 Dagsorden 1. Hvad er erhvervspolitik? 2. Sektorspecifik/selektiv erhvervspolitik 4.

Læs mere

Danmark har haft det næststørste fald i industribeskæftigelsen i EU15 siden 2000

Danmark har haft det næststørste fald i industribeskæftigelsen i EU15 siden 2000 Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 14. januar 2013 Danmark har haft det næststørste fald i industribeskæftigelsen i EU15 siden 2000 Sammenlignet med andre EU15-lande er beskæftigelsen

Læs mere

RINGKØBING-SKJERN NØGLETAL FOR KOMMUNENS BESKÆFTIGELSESINDSATS, SEPTEMBER 2015 DANSK ARBEJDSGIVERFORENING

RINGKØBING-SKJERN NØGLETAL FOR KOMMUNENS BESKÆFTIGELSESINDSATS, SEPTEMBER 2015 DANSK ARBEJDSGIVERFORENING RINGKØBING-SKJERN NØGLETAL FOR KOMMUNENS BESKÆFTIGELSESINDSATS, SEPTEMBER 2015 DANSK ARBEJDSGIVERFORENING HVORFOR DA S NØGLETAL? De kommunale jobcentre skal hjælpe ledige med at finde arbejde og være med

Læs mere

Appendiks 2 KORTLÆGNING AF SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHEDER I DANMARK

Appendiks 2 KORTLÆGNING AF SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHEDER I DANMARK Appendiks 2 KORTLÆGNING AF SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHEDER I DANMARK September 2013 Indholdsfortegnelse Introduktion 3 Identifikation af socialøkonomiske virksomheder 3 Forskellige typer af socialøkonomiske

Læs mere

Strategiske muligheder og anbefalinger

Strategiske muligheder og anbefalinger Strategiske muligheder og anbefalinger Bilag 3, til Region Nordjyllands Regionale Vækst og Udviklingsstrategi (REVUS) - 2015 til 2018. Indledning I dette bilag gives anvisninger til erhvervspolitiske handlinger

Læs mere

Erhvervslivets produktivitetsudvikling

Erhvervslivets produktivitetsudvikling Den 9. januar Erhvervslivets produktivitetsudvikling Stor forskel på tværs af brancher Den gennemsnitlige årlige produktivitetsvækst i perioden 995- var samlet set,77 pct. i den private sektor mens den

Læs mere