ANALYSE Marts 2011 FRA TRADITIONEL ERHVERVSSTØTTE TIL MODERNE ERHVERVSUDVIKLING. Af erhvervspolitisk konsulent Henrik Keinicke,

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ANALYSE Marts 2011 FRA TRADITIONEL ERHVERVSSTØTTE TIL MODERNE ERHVERVSUDVIKLING. Af erhvervspolitisk konsulent Henrik Keinicke, hke@danskbyggeri."

Transkript

1 FRA TRADITIONEL ERHVERVSSTØTTE TIL MODERNE ERHVERVSUDVIKLING Af erhvervspolitisk konsulent Henrik Keinicke, Erhvervsstøtten koster samfundet mere end efterlønnen Permanent branchestøtte stadig betydelig Knap halvdelen af erhvervsstøtten er ikke vækstfremmende Erhvervsstøtten bør i højere grad medvirke til vækst i erhvervslivet En nyopdateret opgørelse af erhvervsstøtten fra Dansk Byggeri, viser at den samlede erhvervsstøtte efter vedtagelsen af Finansloven for 2011 beløber sig til i alt 22,4 mia. kr. Trods sanering af den traditionelle støtte til udvalgte brancher som har svært ved at klare sig på markedsvilkår, udgør permanent branchestøtte stadig 6,7 mia. kr. eller 30 % af den samlede erhvervsstøtte. Ikke-vækstfremmende støttekategorier -, Udviklingsstøtte til u- lande, Energi- og miljøstøtte samt en samlekategori med diverse almennyttige poster som forskellige myndighedskontrolordninger - er i det hele taget kommet til at udgøre 47 % af erhvervsstøtten eller over 10,5 mia. kr. Under en økonomisk krise som den nuværende er det afgørende med en grundig gennemgang af erhvervsstøttesystemet, og en vurdering af hvordan systemet kan indrettes mere hensigtsmæssigt med henblik på vækst og erhvervsudvikling. Det er formålet med denne analyse. Erhvervsstøttens historiske udvikling Erhvervsstøtten begyndte som starthjælp til at udvikle industrien Aktiv erhvervspolitik skabte gunstige rammevilkår for erhverv i udvikling Landbrugsstøtten udvikledes for at kompensere for protektionisme i EF Erhvervsstøtten blev med tiden til et statsligt service- og Under den tidlige industrialisering hjaip staten industrien og byerhvervene i gang gennem tildeling af monopoler eller koncessioner. Erhvervsstøtte i form af økonomiske tilskud fremkom først med Marshallplanen efter 2. verdenskrig, som stillede millionbeløb til rådighed for maskininvesteringer, strategiske råvarer og vidensoverførsel med det formål at udvikle industrien og styrke eksportsektoren. Med den aktive erhvervspolitik i slutningen af 1950'erne kom der struktur og formål over erhvervsstøtten gennem gunstige skattevilkår, uddannelsestiltag og finansieringsregulering, der skulle skabe vækst og modernisering i primært industrisektoren. Princippet var så at sige at hjælpe virksomhederne op over kantstenen, så de på sigt kunne klare sig på markedsvilkår. Samtidig blev arbejdsløsheden i landbruget årsag til massive økonomiske støtteordninger, som i en overgangsperiode skulle stimulere landbrugserhvervet i udkantsområderne, som var under pres fra protektionisme i de nye EF-lande. Ansporet af arbejdsløsheden i 1970'erne og 1980 erne forlod erhvervspolitikken den oprindelige hensigt om tidsbegrænset erhvervsstøtte og åbnede op for nye permanente branchestøtteordninger som f.eks. værftsstøtten. Det såkaldte erhvervsfremmesystem knopskød i alle mulige retninger og udviklede sig til en 1

2 subsidiesystem Fokus på innovation, samarbejde og netværk på tværs af sektorer Tre nuværende spor i erhvervsstøtten: Generelle rammevilkår for vækst og innovation Almennyttige støtteordninger statslig servicepolitik uden sammenhæng og egentligt vækstformål. I midten af 1980'erne tilførtes ressourcer til et nyt sideløbende spor med en programbaseret erhvervsudviklingspolitik med fokus på innovation, samarbejde og netværk på tværs af sektorer, der skulle stimulere en forskningsbaseret erhvervsudvikling. Denne politik medvirkede til en dansk erhvervsstruktur med mange mindre virksomheder, ligesom den vævede erhvervsfremmesystemet sammen med mange forskellige politikområder. Bl.a. miljø- og energipolitikken som i løbet af 1990'erne blev bundet tæt sammen med f.eks. subsidier til vedvarende energiproduktion. Den nuværende erhvervsstøtte rummer tre overordnede spor. Med et samlet budget på 6,7 mia. kr. i 2011 udgør permanent branchestøtte stadig en betydelig del af den samlede erhvervsstøtte - på trods af en nedskæring de sidste ti år, hvor bl.a. værtsstøtten er blevet afviklet. Et andet spor hvor regeringen skaber rammevilkår for overførsel af især forskningsbaseret vækst og innovation til erhvervslivet udgør i dag 32 % af den samlede erhvervsstøtte og drives af et formål om at stimulere vækst, innovation og forskning i erhvervslivet. Det gælder Forskning og udvikling samt innovation, Iværksættere samt små og mellemstore virksomheder, Regional udvikling samt Eksportfremme. Samt et tredje spor i form af almennyttige støtteordninger, som udgør 38 % af den samlede erhvervsstøtte, og som enten ikke har noget at gøre med erhvervslivet eller ikke har noget vækstformål. Det gælder Energi- og miljøstøtte, Udviklingsstøtte til u-lande samt Diverse/ikke kategoriserede poster. Figur 1: Fordelingen af erhvervsstøtte efter spor 6,7 Almennyttige støtteordninger 8,5 Enhed: mia. kr. Generelle rammevilkår 7,2 2

3 skævridning af erhvervsstruktur, konkurrenceevne og produktivitet skygger for erhvervsstøttens vækstdel Selvom der ofte gives udtryk for, at erhvervsstøtten skal øge væksten, innovationen og forskningen i erhvervslivet, så fordeler den danske erhvervsstøtte sig i dag på mange poster uden for dette formål. Det gælder især de permanente støtteordninger til enkeltbrancher, som med 6,7 mia. kr. eller knap 30 % udgør den absolut største samlepost indenfor erhvervsstøtten. Figur 2: Fordeling af den samlede erhvervsstøtte efter kategori Iværksættere Regional samt små og udvikling 5% mellemstore virksomheder 4% Udviklingsstøtte til u-lande 3% 30% Forskning og udvikling samt innovation 22% Diverse / ikke kategoriseret 3% Energi- og miljøstøtte 32% Eksportfremme 2% Erhvervsstøtte bør holdes på et minimumsniveau og målrettes markedsfejl Store dele af erhvervsstøtten går til traditionelle brancher i strukturproblemer Permanent branchestøtte medfører samfundsøkonomisk effektivitetstab For lidt konkurrence er i forvejen en stor barriere for vækst i Danmark. Derfor bør en hel branche ikke modtage permanent økonomisk støtte. Gode rammevilkår for erhvervslivet er grundlæggende en bedre samfundsøkonomisk investering, som bør holdes på et minimumsniveau og målrettes markedsfejl. De brancher som den danske erhvervsstøtte fremmer landbrug, fiskeri, rederivirksomhed, transport, taxaer, aviser og blade, kultur, film og vindmøller - er ikke nystartede brancher, men traditionelt betinget støtte til erhverv, som udgør en relativt lille del af den samlede produktion. For størstedelens vedkommende er der tale om historisk betinget støtte til brancher i strukturproblemer frem for fremtidens vækstbrancher. (Se bilag for enkeltposter) Konkurrence har stor betydning for produktivitetsudviklingen og dermed for væksten og velstanden i samfundet. Erhvervsstøtte der holder brancher, markedssegmenter og virksomheder kunstigt oppe er samfundsøkonomisk kontraproduktivt, bl.a. fordi det fjerner incitament til at optimere produkt og produktivitet. En svensk undersøgelse viser, at der opstår et samfundstab på 3 kr., hver gang der bruges 1 kr. på erhvervsstøtte. Til sammenligning giver direkte offent- 3

4 lige investeringer i f.eks. infrastruktur "kun" et værditab på 1 kr, mens der intet værditab er, når virksomheder og forbrugere selv foretager deres investeringer. 1 Almennyttige argumenter kan tale for branchestøtte Noget branchestøtte kan være relevant ud fra et almennyttigt rationale. Støtte til f.eks. teatre og film kan der for eksempel argumenteres med kulturpolitisk. Generelle rammevilkår utilstrækkeligt fokus på produktivitet Innovationsordningerne har ikke selvstændigt fokus på produktivitetsudvikling Danmark har et produktivitetsproblem Byggeriet og den private servicesektor har særligt lav produktivitet Støtte til forskningsbaseret teknologisk udvikling i iværksættervirksomheder og eksisterende virksomheder er et afgørende indsatsområde for den fremtidige konkurrenceevne og er med 5,75 mia. kr. eller 26 % af den samlede erhvervsstøtte, en ikke ubetydelig samlepost. Desværre eksisterer der ikke et lige målrettet fokus på produktivitet. Erhvervsstøtten i kategorierne Forskning, innovation og udvikling samt Iværksættere og små og mellemstore virksomheder retter sig stort set ikke mod produktivitetsudvikling. (Se bilag for enkeltposter) Produktivitet er et af Danmarks største samfundsøkonomiske problemer. Ifølge Økonomisk Råd og tænketanken FORA er hovedforklaringen, at erhvervslivet ikke har øget værdiskabelsen med samme ressourceindsats fra arbejdskraft og kapitalapparat - den såkaldte totalfaktorproduktivitet. Efterhånden som virksomhederne har indoptaget den nyeste teknologi, vil bidraget fra disse til produktivitetsvæksten være faldende, mens arbejdskraftsmæssig effektivisering bliver en vigtigere kilde til vækst, ikke mindst i takt med at arbejdsudbuddet bliver mindre. Der er et voksende behov for professionalisering af de arbejdskraftmæssige processer i virksomhederne, herunder de administrative og forretningsmæssige. Produktivitetsudviklingen er særligt svag i en række erhverv, herunder byggeriet, detailhandlen og øvrige private serviceerhverv, som tilsammen står for halvdelen af den samlede beskæftigelse. For at øge væksten i samfundet er det afgørende, at produktiviteten forbedres i disse sektorer. Figur 3: Beskæftigelse og værditilvækst i sektorer Andel, pct. Beskæftigelse Værditilvækst Varefremstilling Byggeri 7 5 Private Serviceerhverv heraf handel mv Offentlige og personlige tjenester mv I alt Anm.: Varefremstilling omfatter landbrug mv., råstofudvinding, industri og forsyningsvirksomhed. Beskæftigelse målt i timer 2009 Kilde: Vækstforum 1 Dette samfundstab kan henføres til mange forskellige faktorer, bl.a. adfærdsændringer og administrationsomkostninger. Åsa Hansson (2009): Vad kostar beskattning analys av den samhällsekonomiska kostnaden av beskattning. Expertrapport till Svensk Näringslivs skattekommission. Åsa Hansson er nationaløkonomisk lektor ved Lunds og Københavns universiteter og var medlem af den seneste danske skattekommission. 4

5 Svært at fremme produktivitet i praksis Små og mellemstore virksomheder udgør største produktivitetsudfordring og mangler ofte kompetencer til at optimere produktiviteten Erhvervsstøtte bør hjælpe virksomhederne op over kantstenen Produktivitetsudvikling i eksisterende virksomheder er svært at fremme i praksis. I dag kan GTS-institutter medvirke til at overføre akademisk viden fra forskningsinstitutioner til almindelige virksomheder i forbindelse med processerne omkring produktets tilblivelse. Indsatsen er dog i høj grad beroende på, at virksomhederne selv skal opdage og tage initiativ til samarbejdet. Samtidig oplever mange virksomheder ikke et behov for hjælp til innovation og produktivitet i deres dagligdag og er ikke selv opsøgende i forhold til hjælp. Mens knap 60 pct. af de store virksomheder er innovative, er det kun knap 30 pct. af virksomhederne med under 50 ansatte, der har introduceret nye produkter og/eller processer i perioden Mindre virksomheder har ofte fokus på produktet frem for på processer omkring produktet eller administration og drives ofte af folk, som har arbejdet sig op med en faglig, teknisk eller håndværksmæssig baggrund og ikke nødvendigvis besidder relevante kompetencer til at effektivisere de praktiske og administrative arbejdsprocesser. I en moderne økonomi er der behov for starthjælp til virksomheder i forbindelse med både produkt- og produktivitetsudvikling. Markedet slår ikke automatisk til, når der skal udvikles og opfindes nye løsninger, som vi skal leve af i fremtiden. Midlertidig erhvervsstøtte kan være en god samfundsøkonomisk investering, hvis staten kan skabe gunstige rammevilkår for produktivitetsudvikling, der kan medvirke til, at virksomhederne på sigt bliver mere konkurrencedygtige. Almennyttige støtteordninger: manglende erhvervsfokus Almennyttige støtteordninger udgør det dominerende spor i erhvervsstøtten Energi- og miljøstøtten kan være vævet sammen med erhvervspolitik Men generelt er sporet ikke rettet mod at erhvervsudvikle Stigende fokus på at kombinere klima- og erhvervshensyn Almene støtteordninger udgår 8,5 mia. kr. eller 38 % af den samlede erhvervsstøtte og rummer kategorierne Energi- og miljøstøtte, Udviklingshjælp til u- lande samt en Diverse kategori med så forskellige ikke-kategoriserede poster som f.eks. finansiering af myndighedskontrol, lodsvirksomhed, hjemmeservice, havundersøgelser og Sydslesvigsk Forening. (Se bilag for enkeltposter) Energi- og miljøstøtten er anbragt i den almennyttige kategori pga. de klima- og miljøhensyn som ordningerne først og fremmest er drevet af. Som følge af sammenvævningen af politikområder i 1980 erne er denne støttekategori imidlertid ikke sjældent vævet sammen med erhvervspolitikken, f.eks. støtten til vindmøller. Kategorierne er imidlertid sorteret på baggrund af deres primære formål. Udover sådanne undtagelser er de almene støtteordninger ikke rettet mod at erhvervsudvikle. Der kan være gode politiske grunde til de enkelte poster, men de udspringer først og fremmest af almennyttige frem for erhvervspolitiske hensyn. De sidste år er der imidlertid kommet stigende politisk fokus på at skabe vækst og arbejdspladser gennem energi- og miljøpolitikken. En grundlæggende omlægning af for eksempel energiafgiftssystemet til i høje- 5

6 men et stykke vej til praktisk virkelighed re grad at skabe incitament til udvikling af klimavenlige løsninger med erhvervspotentiale har dog endnu ikke materialiseret sig. Forslag til omlægning af erhvervsstøtten her og nu Fra selektive subsidier til generelle rammevilkår Erhvervsstøtten bør gennemgås med tættekam og alle ordninger have udløbsdato Allerede i dag kan erhvervsstøtten gøres mere effektiv To indsatsområder Besparelser på brancherettede støtteordninger Halvdelen af den samlede erhvervsstøtte retter sig ikke mod at skabe vækst i erhvervslivet Provenu fra besparelser bør bruges vækstorienteret Dansk Byggeri foreslår et skift fra det gammeldags fokus på permanente og selektive erhvervsstøtteordninger. Erhvervsstøtten bør i højere grad være hjælp til selvhjælp, som kan hjælpe virksomhederne, hvor markedet ikke af sig selv tilvejebringer midler og støtte til udvikling og innovation, så virksomhederne fremover kan skabe vækst af sig selv. Erhvervsstøtten bør derfor udsættes for et gennemgribende analyse- og evalueringsarbejde, ligesom der bør udløbsdato på alle erhvervsstøtteordninger. Formålet er at komme fra permanent branchestøtte til midlertidigt understøttende rammevilkår. Det er et omfattende arbejde, som vil kræve medvirken fra mange ministerier. Vi behøver ikke vente på dette udrednings- og analysearbejde. Allerede i dag kan erhvervsstøtten gøres mere effektiv og formålstjenstlig i forhold til at fremme væksten i Danmark. Erhvervsstøtten vil blive en bedre investering for samfundet, hvis den ændres på to områder. For det første bør erhvervsstøtten reserveres områder, hvor markedsfejl forhindrer udvikling og innovation. Det indebærer en indskrænkning af de omfattende brancherettede permanente støtteordninger. Næsten halvdelen af den samlede erhvervsstøtte falder i dag udenfor formålet om vækst, innovation og forskning, og der kan peges på mange enkeltudgifter inden for branchestøtte, regional udvikling og diverse/ikke kategoriserede poster som tydeligt falder uden for et vækstmæssigt erhvervsstøttens formål, og med fordel kan afskaffes til fordel for bl.a. produktivitetsstøtte. Alene inden for branchestøtten på 6,7 mia. i 2011 blev de 5,03 mia. givet gennem skattefritagelse til få udvalgte brancher, som ifølge vismændene ikke har øget afkastet i tilsvarende grad. Provenuet fra besparelsen kommer statskassen til gode og står til rådighed for andre vigtige samfundsinvesteringer. 6

7 Figur 4: Fordelingen af ordninger inden for vækstformål Iværksættere samt små og mellemstore virksomheder 0,91 Regional udvikling 0,13 Eksportfremme 0,44 Forskning og udvikling samt innovation 4,82 Energi- og miljøstøtte 4,82 Enhed: mia. kr. 0,14 Figur 5: Fordelingen af ordninger uden for vækstformål Energi- og miljøstøtte 2,41 Iværksættere samt små og mellemstore virksomheder 0,02 Eksportfremme 0,00 Udviklingsstøtt e til u-lande 0,58 Diverse / ikke kategoriseret 0,73 Regional udvikling 0,28 6,52 Enhed: mia. kr. Produktivitetsudvikling i eksisterende virksomheder bør prioriteres For det andet bør erhvervsstøtten bredes ud til i langt højere grad at omfatte produktivitetsudvikling i eksisterende små og mellemstore virksomheder. Finansieringen bør komme fra besparelser på de permanente brancherettede støtteordninger uden at tage noget fra forskning udvikling inden for nye produkter og markedsområder. Udvikling af nye virksomheder og vækstmarkeder og 7

8 udvikling i eksisterende virksomheder og markeder er lige vigtigt. Der bør tilføres 1 mia. kr. til produktivitetsudvikling Fjernelse af innovationsog produktivitetshæmmende særskatter Iværksætter skatten medfører samfundstab på op til det femdobbelte af iværksætterstøtten Knap halvdelen af skatteindtægten fra multimedieskatten sluges af forringet produktivitet Afskaffelse er en god og billig vækstinvestering I alt anbefaler Dansk Byggeri at fordele sparede erhvervsstøttemidler for i alt en mia. kr. på en todelt opsøgende produktivitetsindsats i forbindelse med processer omkring produktets tilblivelse og administrative processer. Tildelingen af støtten bør regelmæssigt revurderes i forhold til, om virksomhederne har haft en indtjeningsfremgang svarende til væksten i markedet. For det tredje bør en del af provenuet fra besparelserne på branchestøtten overvejes målrettet fjernelse af byrder for erhvervslivet, som står i vejen for vækst og produktivitet. Det gælder for eksempel iværksætterskatten og multimedieskatten. De samfunds- og vækstmæssige tab ved begge skatter står i skarp kontrakt til det faktum, at de tilsammen blot indbringer statskassen et beskedent provenu på 960 mio. kr. Iværksætterskatten 430 mio. kr. og Multimedieskatten 530 mio. kr. årligt, begge i varigt provenu. Beregninger fra Den Danske Venture- og Kapitalfondsforening viser, at iværksætterskatten koster danske iværksættere mellem 4,4 og 14,5 mia. kroner i tabte investeringskroner over syv år, og kan medvirke til at gøre erhvervsstøttens midler til iværksættere på i alt knap 2,6 mia. kr. virkningsløse. Samtidig viser en undersøgelse foretaget af Dansk Byggeri, at multimedieskatten moderat anslået koster samfundet mindst 250 mio. i tabt produktivitet, pga. af den administrative belastning som administrationen af skatteordningen medfører for virksomhederne. At fjerne disse skatter med provenuet fra besparelser på erhvervsstøtten vil være en god investering der ligger helt inde for erhvervsstøttens formål om at skabe vækst. Forslag til omlægning af erhvervsstøtten på længere sigt Erhvervsstøttesystemet bør målrettes vækst og erhvervsudvikling Bestående forsknings-, udviklings- og virksomhedsordninger bør evalueres Stort finansieringspotentiale i uspecificerede poster Et dybdegående arbejde med at evaluere samtlige tilbageblevne poster på erhvervsstøtten på tværs af alle ministerområder, må forventes at tage længere tid og kræve relevante ministeriers aktive medvirken. En række samlekategorier inden for erhvervsstøtten bør særligt evalueres for at gøre erhvervsstøttesystemet så effektivt og målrettet vækst og som muligt. Indenfor erhvervsstøtteområder som Forskning, udvikling og innovation (4,8 mia. kr.), støtte til Iværksættere og små og mellemstore virksomheder (922 mio. kr.), bør hver enkelt nuværende ordningeudredes. Det gælder også kategorierne Regional udvikling (1,04 mia. kr.), som næsten kun indeholder støtteordninger, som falder ind under udvikling, innovation og iværksætteri, blot målrettet regionale områder, såvel som kategorien eksportstøtte (441,8 mio. kr.) Da der er tale om vitale erhvervsstøtteordninger, må besparelsespotentialet forventes at være begrænset, men det udelukker ikke en vækstrettet omlægning af bestemte ordninger. Kategorien Diverse (1,08 mia. kr.) rummer adskillige støtteordninger, som bør evalueres grundigt i forhold til deres bidrag til vækst, innovation og produktivitet. Det gælder f.eks. lempelig beskatning af aktieoptioner til medarbejdere, 8

9 individuel aktieløn, Fondes bundfradrag, fradrag for dagpenge og rejsegodtgørelser samt gratis værdipapirer. Poster som dog kan være fornuftige ud fra almene hensyn. Energi- og miljøstøtten bør gennemgås for konkurrenceforvridende effekter Fra erhvervsstøtte til erhvervsudvikling Energi- og miljøstøtte (7,2 mia. kr.) er en andet vital erhvervsstøttekategori som også bør udsættes for en grundig udredning og evaluering af deres effekter i forhold til vækstfremmende formål. Det er afgørende, at energiafgiftssystemet stimulerer til bæredygtig adfærd, ligesom det er problematisk gennem permanente skatterabatter at medvirke til konkurrenceforvridning på tværs af brancher. På denne måde kan erhvervsstøtten i højere grad skabe erhvervsudvikling i nye og eksisterende virksomheder, som på sigt kan bidrage til at skabe sunde markedsforhold, selvopretholdende vækst og generel økonomisk aktivitet. 9

Hvorfor er nogle brancher mere produktive end andre?

Hvorfor er nogle brancher mere produktive end andre? Januar 0 Hvorfor er nogle brancher mere produktive end andre? Produktiviteten i Danmark er stagneret i midten af 990 erne. Når man ser nærmere på de enkelte brancher - og inden for brancherne - er der

Læs mere

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse snotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse Initiativerne er opdelt i fire fokusområder: Innovationsordningerne skal være nemt tilgængelige og effektive Innovationspakke Indsatsen skal

Læs mere

Presseresumeer. Delaftale om Vækstplan DK. 1. Delaftale om Vækstplan DK. 2. Afskaffelse af sodavandsafgift og sænkning af ølafgiften

Presseresumeer. Delaftale om Vækstplan DK. 1. Delaftale om Vækstplan DK. 2. Afskaffelse af sodavandsafgift og sænkning af ølafgiften Presseresumeer 1. Delaftale om Vækstplan DK 2. Afskaffelse af sodavandsafgift og sænkning af ølafgiften 3. BoligJobordningen genindføres og udvides i 2013 og 2014 4. Forhøjelse af totalskadegrænsen for

Læs mere

Erhvervsdynamik og produktivitet

Erhvervsdynamik og produktivitet Den 9. januar 2013 Erhvervsdynamik og produktivitet Flere årsager bag sammenhængen Stor forskel på tværs af virksomhedsstørrelse Virksomhedsstørrelse varierer på tværs af brancher 1. Fra lille til stor

Læs mere

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Nye reviderede nationalregnskabstal viser, at BNP sidste år faldt med 4,9 pct. Det dækker imidlertid over enorme forskelle på tværs af det danske erhvervsliv.

Læs mere

VÆKST OG ERHVERVSUDVIKLING PÅ BORNHOLM

VÆKST OG ERHVERVSUDVIKLING PÅ BORNHOLM VÆKST OG ERHVERVSUDVIKLING PÅ BORNHOLM INPUT TIL BORNHOLMS VÆKSTFORUMS ERHVERVSBIDRAG TIL EN NY VÆKST- OG UDVIKLINGSSTRATEGI FOR BORNHOLM V/KONTORCHEF SIGMUND LUBANSKI, ERHVERVS- OG VÆKSTMINISTERIET ERHVERVS-

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder Presseresumeer 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK 2. Lavere energiafgifter for virksomheder 3. Bedre adgang til finansiering og likviditet for virksomheder 4. Lavere selskabsskat 5. Løft af offentlige

Læs mere

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Indhold Danske Fonde 3 Det Frie Forskningsråd

Læs mere

ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND

ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND 62 ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND PENDLINGEN OVER ØRESUND Udviklingen i pendlingsstrømmen over Øresund har primært fundet sted mellem Sydvestskåne og den danske del

Læs mere

Tør du indrømme, du elsker den?

Tør du indrømme, du elsker den? Tør du indrømme, du elsker den? Om moderne dansk lægemiddelforskning Grundlaget for innovation og fremskridt i sygdomsbehandlingen. Forudsætning for et effektivt sundhedsvæsen. Fundamentet for vækst, velfærd

Læs mere

Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem

Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem Carl-Johan Dalgaard JobCAMP 13 29. Oktober 2013 3 Spørgsmål 1.Hvori består det danske produktivitetsproblem? 2.Hvorfor har Danmark tabt så

Læs mere

Danmark som udviklingsland

Danmark som udviklingsland (NB! De talte ord gælder klausuleret til kl. 14.00) Danmark som udviklingsland DI s formand Jesper Møllers tale ved DI's Erhvervspolitiske Topmøde 2010 Velkommen til DI's Erhvervspolitiske Topmøde 2010!

Læs mere

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA pct. 8. april 2013 Faktaark til Produktivitetskommissionens rapport Danmarks Produktivitet Hvor er problemerne? Servicesektoren halter bagefter Produktivitetsudviklingen har gennem de seneste mange år

Læs mere

Aftale om mindsket grænsehandel, BoligJobordning og konkrete initiativer til øget vækst og beskæftigelse

Aftale om mindsket grænsehandel, BoligJobordning og konkrete initiativer til øget vækst og beskæftigelse Aftale om mindsket grænsehandel, BoligJobordning og konkrete initiativer til øget vækst og beskæftigelse delaftale om Vækstplan DK Regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative

Læs mere

1.4 VIDEN, VÆKST OG VIRKSOMHEDER. Randers Kommune - Visionsproces 2020

1.4 VIDEN, VÆKST OG VIRKSOMHEDER. Randers Kommune - Visionsproces 2020 1.4 VIDEN, VÆKST OG VIRKSOMHEDER Randers Kommune - Visionsproces 2020 Viden, vækst og virksomheder Her beskrives en række udfordringer på arbejdsmarkeds- og erhvervsområdet Færre beskæftigede i industrien,

Læs mere

Særlig eksportforsikring understøtter danske job

Særlig eksportforsikring understøtter danske job Organisation for erhvervslivet April 2010 Særlig eksportforsikring understøtter danske job AF KONSULENT MARIE GAD, MSH@DI.DK Genforsikringsordningen, der blev vedtaget i kølvandet på Kreditpakken, kan

Læs mere

Viceadm. direktør Kim Graugaard

Viceadm. direktør Kim Graugaard Viceadm. direktør Produktivitet er vejen til vækst 5 Værdiskabelse fordelt efter vækstårsag Gennemsnitlig årligt vækstbidrag, pct. Timeproduktivitet Gns. arbejdstid Beskæftigelse 4 3 2 1 0 1966-1979 1980-1994

Læs mere

Akademikernes forslag til finansloven for 2015 vedr. forskning, uddannelse og innovation

Akademikernes forslag til finansloven for 2015 vedr. forskning, uddannelse og innovation Akademikernes forslag til finansloven for 2015 vedr. forskning, uddannelse og innovation Den 25. juni 2014 Sag.nr. Dok.nr. ks/ka De statslige bevillinger Den samlede bevilling på finansloven for 2014 til

Læs mere

Vanskelige finansieringsvilkår. investeringer

Vanskelige finansieringsvilkår. investeringer Januar 214 Vanskelige finansieringsvilkår dæmper MMV ernes investeringer Af konsulent Nikolaj Pilgaard, nipi@di.dk og konsulent Mathias Secher, mase@di.dk Mere end hver femte virksomhed med op til 1 ansatte

Læs mere

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt bredt. Specielt har industrien været hårdt ramt, hvor knapt hver femte arbejdsplads er forsvundet under

Læs mere

REGERINGENS FINANSLOVFORSLAG FOR 2002

REGERINGENS FINANSLOVFORSLAG FOR 2002 5. februar 2002 Af Lise Nielsen REGERINGENS FINANSLOVFORSLAG FOR 2002 Resumé: BOLIGOMRÅDET OG BYGGE- OG ANLÆGSSEKTOREN På finanslovforslaget for 2002 lægger regeringen op til væsentlige nedskæringer på

Læs mere

Nyhedsbrev September 2010

Nyhedsbrev September 2010 Grundvilkårene for dansk økonomi er ændret. Vi er udfordrede. Vi står i en ny tid. Det kan lyde som en frase. Men det er det ikke. Danmark har mistet konkurrenceevne, eksport og arbejdspladser. Konkurrencen

Læs mere

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved Pressemøde ved Adm. direktør Inspiration til udvikling 2 Krisen har været hård, men lavvæksten begyndte inden Pct. 5 4 3 2 1 Årlig BNP-vækst 0-1 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009-2 -3-4

Læs mere

Om denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet.

Om denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet. Danmarks produktivitet hvor er problemerne? Om denne folder // Denne folder giver den korte version af Produktivitetskommissionens første analyserapport. Her undersøger Kommissionen, hvor problemerne med

Læs mere

Ti udfordringer for vækst:

Ti udfordringer for vækst: Ti udfordringer for vækst: Produktiviteten står i stampe Konkurrenceevnen er under pres Uddannelsesniveauet sakker efter de bedste lande Demografisk modvind Samlet arbejdsudbud kun gennemsnitligt i OECD

Læs mere

Udenlandske eksperter øger produktiviteten mere end danske eksperter

Udenlandske eksperter øger produktiviteten mere end danske eksperter August 2012 Udenlandske eksperter øger produktiviteten mere end danske eksperter AF KONSULENT CLAUS AASTRUP SEIDELIN, clas@di.dk Virksomheder, der henter udenlandske eksperter, opnår en årlig produktivitetsgevinst

Læs mere

Evaluering af regeringens vækstudspil

Evaluering af regeringens vækstudspil Evaluering af regeringens vækstudspil Regeringen fremlagde 8. maj et udspil til en vækstpakke. Udspillet indeholder forslag til en lang række tiltag, som skal forbedre rammevilkårene for virksomheder lige

Læs mere

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015 Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække

Læs mere

Overvågningsnotat 2011

Overvågningsnotat 2011 Overvågningsnotat 211 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK I henhold til Lov om erhvervsfremme har de regionale vækstfora til opgave at overvåge de regionale og lokale vækstvilkår. Med dette overvågningsnotat

Læs mere

DEN FREMTIDIGE LANDBRUGSPOLITIK I EU

DEN FREMTIDIGE LANDBRUGSPOLITIK I EU DEN FREMTIDIGE LANDBRUGSPOLITIK I EU PROREKTOR SØREN E. FRANDSEN DEN AKTUELLE DISKUSSION I EU Fortsat et behov for en CAP-reform en post 2013-CAP (mål og midler) Marked vs. offentlig regulering? EU vs.

Læs mere

Danske brancher klarer sig dårligere end i udlandet

Danske brancher klarer sig dårligere end i udlandet Organisation for erhvervslivet April 21 Danske brancher klarer sig dårligere end i udlandet Af Økonomisk konsulent Allan Sørensen, als@di.dk Særlige danske branchestrukturer kan ikke forklare den svage

Læs mere

Hvordan får vi Danmark op i gear?

Hvordan får vi Danmark op i gear? MainTech 2013 15. maj 13 Hvordan får vi Danmark op i gear? Kent Damsgaard Underdirektør, DI Kan du få 500 kr. ud af en femmer? 2 Danske virksomheder har globale styrker Blandt de bedste til at levere i

Læs mere

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015 Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække

Læs mere

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet VIDEREGÅENDE UDDANNELSER Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet Af Mette Fjord Sørensen I oktober 2013 nedsatte daværende uddannelsesminister Morten Østergaard et ekspertudvalg, hvis opgave

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om Vækstfonden

Forslag. Lov om ændring af lov om Vækstfonden Forslag til Lov om ændring af lov om Vækstfonden (Ansvarlig lånekapital til små og mellemstore virksomheder mv.) 1 I lov om Vækstfonden, jf. lovbekendtgørelse nr. 549 af 1. juli 2002, som ændret senest

Læs mere

HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV?

HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV? HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV? Toprække De senere år har budt på en række evalueringer af centrale virkemidler på erhvervs- og innovationsfremmeområdet. Evalueringerne

Læs mere

Højtuddannede styrker virksomhedernes værdi. En analyse af højtuddannede bidrag til virksomhedernes værdiskabelse og vækst

Højtuddannede styrker virksomhedernes værdi. En analyse af højtuddannede bidrag til virksomhedernes værdiskabelse og vækst Højtuddannede styrker virksomhedernes værdi En analyse af højtuddannede bidrag til virksomhedernes værdiskabelse og vækst April 2012 2 Højtuddannedes værdi Resume De fleste privatansatte i Danmark arbejder

Læs mere

Produktion i Danmark. Robotter i global kamp

Produktion i Danmark. Robotter i global kamp Produktion i Danmark Robotter i global kamp Titel: Robotter i global kamp Udarbejdet af: Teknologisk Institut Analyse og Erhvervsfremme Gregersensvej 1 2630 Taastrup August 2015 Forfattere: Stig Yding

Læs mere

Mindre, men mere effektiv offentlig sektor Erhvervsfremme

Mindre, men mere effektiv offentlig sektor Erhvervsfremme Notat Mindre, men mere effektiv offentlig sektor Erhvervsfremme Indledning Dette notat sætter fokus på optimering af det danske erhvervsfremmesystem. Erhvervsfremmesystemet har til formål at understøtte

Læs mere

Vækst 2015 Pressemøde Søndag 10. maj 2015

Vækst 2015 Pressemøde Søndag 10. maj 2015 Vækst 2015 Pressemøde Søndag 10. maj 2015 Maj 2015 Jobbonus for langtidsledige kontanthjælpsmodtagere Forslagets indhold Langtidsledige kontanthjælpsmodtagere får mulighed for jobbonus på op til 9.000

Læs mere

Lønkonkurrenceevnen faldt med 22 pct. i 00 erne

Lønkonkurrenceevnen faldt med 22 pct. i 00 erne Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 23. maj 2012 Den samlede lønkonkurrenceevne inden for industrien er svækket kraftigt siden 2000. Selv om der er sket en 4, pct.point forbedring

Læs mere

Udsigt til flere job: Opsvinget bider sig fast på arbejdsmarkedet

Udsigt til flere job: Opsvinget bider sig fast på arbejdsmarkedet Udsigt til flere job: Opsvinget bider sig fast på arbejdsmarkedet De seneste tal for beskæftigelsen viser fremgang i langt de fleste hovedbrancher. Det vidner om, at opsvinget for alvor er ved at bide

Læs mere

Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel

Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel Danmarks lønkonkurrenceevne er blevet styrket betydeligt i de senere år. Det hænger især sammen med en forholdsvis afdæmpet dansk lønudvikling

Læs mere

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark!

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob har vi råd til at lade være? Omkring 170.000 mennesker går nu reelt arbejdsløse her i landet, heriblandt mange, som er sendt ud i meningsløs»aktivering«.

Læs mere

Fedtafgiften: et dyrt bekendtskab

Fedtafgiften: et dyrt bekendtskab November 2012 Fedtafgiften: et dyrt bekendtskab RESUME Afgiften på mættet fedt blev indført 1. oktober 2011 med et årligt provenu på ca. 1,5 mia. kr. Imidlertid er fedtafgiften blevet kritiseret, fordi

Læs mere

Tidsbegrænset førtidspension giver store gevinster

Tidsbegrænset førtidspension giver store gevinster Organisation for erhvervslivet August 21 Tidsbegrænset førtidspension giver store gevinster AF CHEFKONSULENT THOMAS QVORTRUP CHRISTENSEN, TQCH@DI.DK Mere end 3. danskere er på førtidspension, fleksjob

Læs mere

Produktivitetsudviklingen i danske brancher. Peter Birch Sørensen, formand for Produktivitetskommissionen CEPOS vækstkonference, 14.

Produktivitetsudviklingen i danske brancher. Peter Birch Sørensen, formand for Produktivitetskommissionen CEPOS vækstkonference, 14. Produktivitetsudviklingen i danske brancher Peter Birch Sørensen, formand for Produktivitetskommissionen CEPOS vækstkonference, 14. december 2012 Nyt arbejdstidsregnskab fra Danmarks Statistik Danmarks

Læs mere

Over 5 gange flere arbejdspladser nedlagt på Fyn end i København

Over 5 gange flere arbejdspladser nedlagt på Fyn end i København Over 5 gange flere arbejdspladser nedlagt på Fyn end i København Siden krisens udbrud er den private lønmodtagerbeskæftigelse faldet med ca. 150.000 personer. Det svarer til på landsplan, at omkring hver

Læs mere

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget og Udenrigsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 1. december 2010 Grønbog om fremtidens udviklingspolitik

Læs mere

Erhvervsskoler som partnere for innovation og virksomhedsudvikling

Erhvervsskoler som partnere for innovation og virksomhedsudvikling Erhvervsskoler som partnere for innovation og virksomhedsudvikling Hvad er REG LAB? Formål: Et medlemsbaseret laboratorium der indsamler, udvikler og formidler god praksis inden for regional erhvervsudvikling.

Læs mere

Nyt fokus i sammenhængen mellem vækst og beskæftigelse

Nyt fokus i sammenhængen mellem vækst og beskæftigelse Nyt fokus i sammenhængen mellem vækst og beskæftigelse Udviklingen på arbejdsmarkedet sættes traditionelt i forhold til udviklingen i vækst målt ved egenproduktionen (BVT). Ny analyse fra AE viser imidlertid,

Læs mere

Inspirationsaften 2013 Erhverv og vækst i Lejre Kommune. Onsdag den 2. oktober 2013

Inspirationsaften 2013 Erhverv og vækst i Lejre Kommune. Onsdag den 2. oktober 2013 Inspirationsaften 2013 Erhverv og vækst i Lejre Kommune Onsdag den 2. oktober 2013 Program 17.00-17.15 Vision for vækst og erhverv i Lejre her er strategien hvor skal vi hen v. borgmester Mette Touborg

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

KKR Syddanmark-møde 8. september 2014. Væksthus Syddanmark 1

KKR Syddanmark-møde 8. september 2014. Væksthus Syddanmark 1 KKR Syddanmark-møde 8. september 2014 Væksthus Syddanmark 1 Væksthus Syddanmark KKR aftale 2015 Agenda: 1. Kort status på Væksthus 2.0 2. Kort status på nuværende KKR kontrakt 2014 3. Indsatser ny KKR

Læs mere

Introduktion til de nye EU programmer 2014-2020

Introduktion til de nye EU programmer 2014-2020 Introduktion til de nye EU programmer 2014-2020 Tilskud via Lokale aktionsgrupper i landdistrikter og fiskeriområder - Status og forventninger Rønne, Bornholm 19. november 2012 Oversigt Introduktion til

Læs mere

Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.

Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet. NOTAT 25. september 2008 J.nr. 033003/33009-0726 Ref. el Energieffektivitet og internationalt samarbejde Side 1/5 Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.

Læs mere

Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet inden for privat forskning og videnspredning 1

Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet inden for privat forskning og videnspredning 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K. Telefon 33 92 33 00 Fax 33 11 16 65 19. december 2005 Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet

Læs mere

Hvad ser Dansk Byggeri i krystalkuglen? Energi og Byggemesse 2012 Den 20. november, Borgen, Sønderborg Chefkonsulent Camilla Damsø Pedersen

Hvad ser Dansk Byggeri i krystalkuglen? Energi og Byggemesse 2012 Den 20. november, Borgen, Sønderborg Chefkonsulent Camilla Damsø Pedersen Hvad ser Dansk Byggeri i krystalkuglen? Energi og Byggemesse 2012 Den 20. november, Borgen, Sønderborg Chefkonsulent Camilla Damsø Pedersen Dansk Byggeri og Erhvervspolitisk afdeling Erhvervs- og arbejdsgiverorganisation

Læs mere

Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse

Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse Til: Fra: Bestyrelsen Administrationen Dato: 9. marts 2015 Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse På bestyrelsesmøde den 10. december 2014 udtrykte bestyrelsen ønske om at få oplyst

Læs mere

Øget kommunal service for de samme penge

Øget kommunal service for de samme penge Analysepapir, Februar 2010 Øget kommunal service for de samme penge Siden 2001 er de kommunale budgetter vokset langt hastigere end den samlede økonomi. Nu er kassen tom, og der bliver de næste år ikke

Læs mere

Hvordan sikrer vi en stærk og udviklingsorienteret lægemiddelindustri? og hvad er produktionens rolle heri?

Hvordan sikrer vi en stærk og udviklingsorienteret lægemiddelindustri? og hvad er produktionens rolle heri? Hvordan sikrer vi en stærk og udviklingsorienteret lægemiddelindustri? og hvad er produktionens rolle heri? Lars Nørby Johansen, formand for Danmarks Vækstråd Lægemiddelproduktion - en dansk styrkeposition

Læs mere

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den

Læs mere

Lederudvikling betaler sig i Region Midtjylland

Lederudvikling betaler sig i Region Midtjylland 31. maj 2008 Lederudvikling betaler sig i Region Midtjylland Ledelsesudvikling. Lidt under halvdelen af de små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland arbejder bevidst med ledelsesudvikling. 8

Læs mere

Tema. Vækstpolitisk. Vækst og produktivitet i danske virksomheder

Tema. Vækstpolitisk. Vækst og produktivitet i danske virksomheder Vækst og produktivitet i danske virksomheder Beskrivelse af værdiskabelse og vækst i private byerhverv Store højproduktive virksomheder bidrager væsentligt til værdiskabelsen i de private byerhverv, og

Læs mere

Høringssvar vedr. forslag til Lov om Danmarks Grønne Investeringsfond

Høringssvar vedr. forslag til Lov om Danmarks Grønne Investeringsfond Erhvervs- og Vækstministeriet Slotsholmsgade 10-12 DK - 1216 København K NAH@evm.dk København, den 29. september 2014 Høringssvar vedr. forslag til Lov om Danmarks Grønne Investeringsfond Hermed følger

Læs mere

Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder

Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder 1. Baggrund Iværksættere og små og mellemstore virksomheder er centrale for, at vi igen får skabt vækst og nye

Læs mere

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK INDLEDNING Vordingborg Kommunes erhvervspolitik danner den overordnede ramme for kommunens arbejde med erhvervsudvikling og skal medvirke til at virkeliggøre Kommunalbestyrelsens

Læs mere

Forskning. For innovation og iværksætteri

Forskning. For innovation og iværksætteri Forskning For innovation og iværksætteri Viden er det fremmeste grundlag for civilisation, kultur, samfund og erhvervsliv. Grundlæggende, langsigtede vidensopbygning kræver en fri, uafhængig og kritisk

Læs mere

Håndværksrådets vækstpakke for SMV erne

Håndværksrådets vækstpakke for SMV erne Håndværksrådets vækstpakke for SMV erne Regeringen har bebudet et nyt vækstudspil i løbet af foråret. Håndværksrådet vil derfor benytte lejligheden til at spille vores væsentligste vækstdagsorden ind i

Læs mere

Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder

Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder Organisation for erhvervslivet November 1 Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder AF CHEFKONSULENT LARS ZØFTING-LARSEN, LZL@DI.DK Danske fødevarevirksomheder vil vælge udlandet frem for Danmark

Læs mere

Fakta om Advokatbranchen

Fakta om Advokatbranchen Virksomhederne Den danske advokatbranche består af ca. 1.600 virksomheder, hvilket spænder fra enkeltmandsvirksomheder med én advokat til store virksomheder med mere end 400 ansatte. I de senere år har

Læs mere

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser Den 24. september 213 Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser En undersøgelse blandt 15 europæiske lande viser, at der ikke outsources særlig mange job fra Europa målt

Læs mere

Antallet af private job er vokset i alle landsdele

Antallet af private job er vokset i alle landsdele Antallet af private job er vokset i alle landsdele Det seneste er lønmodtagerbeskæftigelsen i den private sektor vokset med godt 33.000 personer. Samtidig er det nu ikke kun hovedstadsområdet, der trækker

Læs mere

23.04.2008. Mere velfærd kræver mere arbejde

23.04.2008. Mere velfærd kræver mere arbejde 23.04.2008 Mere velfærd kræver mere arbejde 1 Politikerne er generelt enige om tre ting Mere velfærd Skattetrykket skal ikke stige Sammenhæng mellem indtægter og udgifter (finanspolitisk holdbarhed) Udfordringen

Læs mere

Energibesparelser i private virksomheder

Energibesparelser i private virksomheder Energibesparelser i private virksomheder Juni 2015 Energibesparelser i private virksomheder Indledning I 2009 udarbejdede IDA et scenarie for, hvordan Danmark i 2050 kan reducere sin udledning af drivhusgasser

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om undersøgelse af erhvervsfremmeordningernes. områder. Oktober 2009

Notat til Statsrevisorerne om undersøgelse af erhvervsfremmeordningernes. områder. Oktober 2009 Notat til Statsrevisorerne om undersøgelse af erhvervsfremmeordningernes fordeling på udvalgte områder Oktober 2009 RIGSREVISORS UDVIDEDE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Undersøgelse af erhvervsfremmeordningernes

Læs mere

Aftale mellem KL og Erhvervs- og Vækstministeriet om Væksthusene i 2015

Aftale mellem KL og Erhvervs- og Vækstministeriet om Væksthusene i 2015 6. juni 2014 Aftale mellem KL og Erhvervs- og Vækstministeriet om Væksthusene i 2015 Baggrund/Indledning Indsatsen i Væksthusene giver et positivt samfundsøkonomisk afkast, viser en ekstern evaluering

Læs mere

Kortlægning af den danske. Offshorebranche. Beskæftigelse Omsætning Eksport Potentialer og barrierer. viden til handling analyse af forretningsområder

Kortlægning af den danske. Offshorebranche. Beskæftigelse Omsætning Eksport Potentialer og barrierer. viden til handling analyse af forretningsområder Kortlægning af den danske Offshorebranche Beskæftigelse Omsætning Eksport Potentialer og barrierer viden til handling analyse af forretningsområder Viden til vækst og til handling Med fokus på at etablere

Læs mere

Region Midtjylland - på vej mod en ny programperiode.

Region Midtjylland - på vej mod en ny programperiode. Region Midtjylland - på vej mod en ny programperiode. Bornholm, 19. juni 2014 v/ Bent Mikkelsen, Region Midtjylland www.vaekstforum.rm.dk En globalt konkurrencedygtig region - Erhvervsudviklingsstrategi

Læs mere

It er hovednøgle til øget dansk produktivitet

It er hovednøgle til øget dansk produktivitet It er hovednøgle til øget dansk produktivitet AF CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON. RESUME Produktivitet handler om at skabe mere værdi med færre ressourcer. Øget produktivitet er afgørende for

Læs mere

Mange tak for invitationen. Jeg har set frem til at hilse på jer.

Mange tak for invitationen. Jeg har set frem til at hilse på jer. Tale 14. maj 2014 J.nr. 14-1544539 Danmark skal helt ud af krisen - Tale til Forsikring & Pensions årsmøde torsdag den 15. maj Dansk økonomi skal tilbage i topform Mange tak for invitationen. Jeg har set

Læs mere

Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden

Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden Januar 2012 Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden AF KONSULENT MILLE KELLER HOLST, MIKH@DI.DK Velfærdsteknologi er et område i vækst også i Danmark. Teknologien kan bidrage til at udvikle

Læs mere

Digitalt salg skaber flere arbejdspladser

Digitalt salg skaber flere arbejdspladser Januar 2013 Digitalt salg skaber flere arbejdspladser AF KONSULENT JES LERCHE RATZER, JELR@DI.DK Mindre og mellemstore virksomheder, der anvender digitale salgskanaler skaber flere job. Alligevel udnytter

Læs mere

VÆKST BAROMETER. Det betaler sig at løbe en risiko. Februar 2015

VÆKST BAROMETER. Det betaler sig at løbe en risiko. Februar 2015 VÆKST BAROMETER Februar 2015 Det betaler sig at løbe en risiko Halvdelen af de virksomheder, som ofte løber en risiko, ender med at tjene flere penge. Kun få ender med at tabe penge på deres satsning.

Læs mere

CENTER FOR KUNST & INTERKULTUR 1

CENTER FOR KUNST & INTERKULTUR 1 CENTER FOR KUNST & INTERKULTUR 1 UDFORDRINGEN KUNSTNERNE OG DE KREATIVE KULTUR SKABER VÆKST Kunstnerne og de kreative er en stor del af drivkraften i en af de største og hurtigst voksende sektorer i Danmark

Læs mere

Danmark tjener penge på det nordiske samarbejde Af minister for nordisk samarbejde Carsten Hansen (S)

Danmark tjener penge på det nordiske samarbejde Af minister for nordisk samarbejde Carsten Hansen (S) Danmark tjener penge på det nordiske samarbejde Af minister for nordisk samarbejde Carsten Hansen (S) Fem lande. Tre selvstyrende områder. 26 millioner indbyggere og verdens 12. største økonomi. Det er

Læs mere

i Mariager Kommune gennem de senere år, har hovedsageligt været mindre håndværksvirksomheder etableret af lokale.

i Mariager Kommune gennem de senere år, har hovedsageligt været mindre håndværksvirksomheder etableret af lokale. Erhvervsudvikling Erhvervsprofil Sammenholdes Mariager Kommuamtsgennemsnittet, tegner der sig et overordnet billede af en typisk landkommune. Dette billede går til en vis grad igen når der sammenlignes

Læs mere

Energibesparelser i private virksomheder

Energibesparelser i private virksomheder Energibesparelser i private virksomheder Ingeniørforeningen 2012 Energibesparelser i private virksomheder 2 Energibesparelser i private virksomheder 3 Energibesparelser i private virksomheder Resume Undersøgelsen

Læs mere

Produktivitetsproblemet i den danske servicesektor

Produktivitetsproblemet i den danske servicesektor Produktivitetsproblemet i den danske servicesektor Peter Birch Sørensen Professor, Københavns Universitet Indlæg på seminar organiseret af Produktivitetskommisjonen i Oslo den 19. maj 2014 Pct. 5,0 De

Læs mere

Cultiva-stiftelsen i Kristiansand en stor satsning på kultur og kreativitet

Cultiva-stiftelsen i Kristiansand en stor satsning på kultur og kreativitet Cultiva-stiftelsen i Kristiansand en stor satsning på kultur og kreativitet af Trine Bille Kristiansand Kommune i Norge har en stiftelse Cultiva Kristiansand Kommunes Energiværksstiftelse. Stiftelsen har

Læs mere

DANMARKS ØKONOMISKE HISTORIE

DANMARKS ØKONOMISKE HISTORIE JAN PEDERSEN DANMARKS ØKONOMISKE HISTORIE IO-I o Multivers A C A D E M I C INDHOLD FORORD 11 i. PERIODEN 1910-1960: 12 Danmark i det 20. århundrede 13 Denne bogs argument " " 16 Ældre og nyere økonomisk

Læs mere

Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation

Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Marts 2013 En central indsats i regeringens innovationsstrategi er de nye store 360- graders Samfundspartnerskaber om innovation. Her skal

Læs mere

Direktørens beretning 2015

Direktørens beretning 2015 Traditionelt set, så bruges en beretning oftest til at kigge tilbage på det forgangne år, og fremhæve de resultater der er opnået, men som formanden nævnte i sin beretning, så har udviklingen af en ny

Læs mere

Fynsregionen og Odense regionale strategier. v/chefarkitekt Jannik Nyrop

Fynsregionen og Odense regionale strategier. v/chefarkitekt Jannik Nyrop v/chefarkitekt Jannik Nyrop Faktorer der afgør byers/regioners vækst Tilgængelighed til infrastruktur Adgang til veluddannet arbejdskraft, hvis kvalifikationsniveau sikres af kreativ og kvantitativ højere

Læs mere

Velkommen til Olie Gas Danmark

Velkommen til Olie Gas Danmark Vi vil skabe værdi Der er fortsat et betydeligt forretningspotentiale i Nordsøen, for alle led i værdi kæden. Med Olie Gas Danmark er der skabt en nødvendig fælles platform til at i mødegå fremtiden. VELKOMMEN

Læs mere

Vækstpotentialet i dansk landbrug hvor skal vi se mulighederne?

Vækstpotentialet i dansk landbrug hvor skal vi se mulighederne? Vækstpotentialet i dansk landbrug hvor skal vi se mulighederne? ved Henrik Zobbe, direktør/institutleder Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet

Læs mere

Eksport Kredit Fonden

Eksport Kredit Fonden Eksport Kredit Fonden - garantier og finansiering i en international krisetid Dansk Industri, den 21. april 2009 Henrik G. Welch, Afdelingsdirektør Agenda Eksport Kredit Fonden Mission, nøgletal og hvad

Læs mere

De Nordjyske Byggesten 2014 Fakta og udfordringer

De Nordjyske Byggesten 2014 Fakta og udfordringer De Nordjyske Byggesten 2014 Fakta og udfordringer Forord I oktober 2011 udsendte De nordjyske byggesten for udvikling og vækst. Det skete for at give et faktuelt billede af Region Nordjylland. Rapporten

Læs mere