ANALYSE Marts 2011 FRA TRADITIONEL ERHVERVSSTØTTE TIL MODERNE ERHVERVSUDVIKLING. Af erhvervspolitisk konsulent Henrik Keinicke,
|
|
- Ejvind Andersen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 FRA TRADITIONEL ERHVERVSSTØTTE TIL MODERNE ERHVERVSUDVIKLING Af erhvervspolitisk konsulent Henrik Keinicke, Erhvervsstøtten koster samfundet mere end efterlønnen Permanent branchestøtte stadig betydelig Knap halvdelen af erhvervsstøtten er ikke vækstfremmende Erhvervsstøtten bør i højere grad medvirke til vækst i erhvervslivet En nyopdateret opgørelse af erhvervsstøtten fra Dansk Byggeri, viser at den samlede erhvervsstøtte efter vedtagelsen af Finansloven for 2011 beløber sig til i alt 22,4 mia. kr. Trods sanering af den traditionelle støtte til udvalgte brancher som har svært ved at klare sig på markedsvilkår, udgør permanent branchestøtte stadig 6,7 mia. kr. eller 30 % af den samlede erhvervsstøtte. Ikke-vækstfremmende støttekategorier -, Udviklingsstøtte til u- lande, Energi- og miljøstøtte samt en samlekategori med diverse almennyttige poster som forskellige myndighedskontrolordninger - er i det hele taget kommet til at udgøre 47 % af erhvervsstøtten eller over 10,5 mia. kr. Under en økonomisk krise som den nuværende er det afgørende med en grundig gennemgang af erhvervsstøttesystemet, og en vurdering af hvordan systemet kan indrettes mere hensigtsmæssigt med henblik på vækst og erhvervsudvikling. Det er formålet med denne analyse. Erhvervsstøttens historiske udvikling Erhvervsstøtten begyndte som starthjælp til at udvikle industrien Aktiv erhvervspolitik skabte gunstige rammevilkår for erhverv i udvikling Landbrugsstøtten udvikledes for at kompensere for protektionisme i EF Erhvervsstøtten blev med tiden til et statsligt service- og Under den tidlige industrialisering hjaip staten industrien og byerhvervene i gang gennem tildeling af monopoler eller koncessioner. Erhvervsstøtte i form af økonomiske tilskud fremkom først med Marshallplanen efter 2. verdenskrig, som stillede millionbeløb til rådighed for maskininvesteringer, strategiske råvarer og vidensoverførsel med det formål at udvikle industrien og styrke eksportsektoren. Med den aktive erhvervspolitik i slutningen af 1950'erne kom der struktur og formål over erhvervsstøtten gennem gunstige skattevilkår, uddannelsestiltag og finansieringsregulering, der skulle skabe vækst og modernisering i primært industrisektoren. Princippet var så at sige at hjælpe virksomhederne op over kantstenen, så de på sigt kunne klare sig på markedsvilkår. Samtidig blev arbejdsløsheden i landbruget årsag til massive økonomiske støtteordninger, som i en overgangsperiode skulle stimulere landbrugserhvervet i udkantsområderne, som var under pres fra protektionisme i de nye EF-lande. Ansporet af arbejdsløsheden i 1970'erne og 1980 erne forlod erhvervspolitikken den oprindelige hensigt om tidsbegrænset erhvervsstøtte og åbnede op for nye permanente branchestøtteordninger som f.eks. værftsstøtten. Det såkaldte erhvervsfremmesystem knopskød i alle mulige retninger og udviklede sig til en 1
2 subsidiesystem Fokus på innovation, samarbejde og netværk på tværs af sektorer Tre nuværende spor i erhvervsstøtten: Generelle rammevilkår for vækst og innovation Almennyttige støtteordninger statslig servicepolitik uden sammenhæng og egentligt vækstformål. I midten af 1980'erne tilførtes ressourcer til et nyt sideløbende spor med en programbaseret erhvervsudviklingspolitik med fokus på innovation, samarbejde og netværk på tværs af sektorer, der skulle stimulere en forskningsbaseret erhvervsudvikling. Denne politik medvirkede til en dansk erhvervsstruktur med mange mindre virksomheder, ligesom den vævede erhvervsfremmesystemet sammen med mange forskellige politikområder. Bl.a. miljø- og energipolitikken som i løbet af 1990'erne blev bundet tæt sammen med f.eks. subsidier til vedvarende energiproduktion. Den nuværende erhvervsstøtte rummer tre overordnede spor. Med et samlet budget på 6,7 mia. kr. i 2011 udgør permanent branchestøtte stadig en betydelig del af den samlede erhvervsstøtte - på trods af en nedskæring de sidste ti år, hvor bl.a. værtsstøtten er blevet afviklet. Et andet spor hvor regeringen skaber rammevilkår for overførsel af især forskningsbaseret vækst og innovation til erhvervslivet udgør i dag 32 % af den samlede erhvervsstøtte og drives af et formål om at stimulere vækst, innovation og forskning i erhvervslivet. Det gælder Forskning og udvikling samt innovation, Iværksættere samt små og mellemstore virksomheder, Regional udvikling samt Eksportfremme. Samt et tredje spor i form af almennyttige støtteordninger, som udgør 38 % af den samlede erhvervsstøtte, og som enten ikke har noget at gøre med erhvervslivet eller ikke har noget vækstformål. Det gælder Energi- og miljøstøtte, Udviklingsstøtte til u-lande samt Diverse/ikke kategoriserede poster. Figur 1: Fordelingen af erhvervsstøtte efter spor 6,7 Almennyttige støtteordninger 8,5 Enhed: mia. kr. Generelle rammevilkår 7,2 2
3 skævridning af erhvervsstruktur, konkurrenceevne og produktivitet skygger for erhvervsstøttens vækstdel Selvom der ofte gives udtryk for, at erhvervsstøtten skal øge væksten, innovationen og forskningen i erhvervslivet, så fordeler den danske erhvervsstøtte sig i dag på mange poster uden for dette formål. Det gælder især de permanente støtteordninger til enkeltbrancher, som med 6,7 mia. kr. eller knap 30 % udgør den absolut største samlepost indenfor erhvervsstøtten. Figur 2: Fordeling af den samlede erhvervsstøtte efter kategori Iværksættere Regional samt små og udvikling 5% mellemstore virksomheder 4% Udviklingsstøtte til u-lande 3% 30% Forskning og udvikling samt innovation 22% Diverse / ikke kategoriseret 3% Energi- og miljøstøtte 32% Eksportfremme 2% Erhvervsstøtte bør holdes på et minimumsniveau og målrettes markedsfejl Store dele af erhvervsstøtten går til traditionelle brancher i strukturproblemer Permanent branchestøtte medfører samfundsøkonomisk effektivitetstab For lidt konkurrence er i forvejen en stor barriere for vækst i Danmark. Derfor bør en hel branche ikke modtage permanent økonomisk støtte. Gode rammevilkår for erhvervslivet er grundlæggende en bedre samfundsøkonomisk investering, som bør holdes på et minimumsniveau og målrettes markedsfejl. De brancher som den danske erhvervsstøtte fremmer landbrug, fiskeri, rederivirksomhed, transport, taxaer, aviser og blade, kultur, film og vindmøller - er ikke nystartede brancher, men traditionelt betinget støtte til erhverv, som udgør en relativt lille del af den samlede produktion. For størstedelens vedkommende er der tale om historisk betinget støtte til brancher i strukturproblemer frem for fremtidens vækstbrancher. (Se bilag for enkeltposter) Konkurrence har stor betydning for produktivitetsudviklingen og dermed for væksten og velstanden i samfundet. Erhvervsstøtte der holder brancher, markedssegmenter og virksomheder kunstigt oppe er samfundsøkonomisk kontraproduktivt, bl.a. fordi det fjerner incitament til at optimere produkt og produktivitet. En svensk undersøgelse viser, at der opstår et samfundstab på 3 kr., hver gang der bruges 1 kr. på erhvervsstøtte. Til sammenligning giver direkte offent- 3
4 lige investeringer i f.eks. infrastruktur "kun" et værditab på 1 kr, mens der intet værditab er, når virksomheder og forbrugere selv foretager deres investeringer. 1 Almennyttige argumenter kan tale for branchestøtte Noget branchestøtte kan være relevant ud fra et almennyttigt rationale. Støtte til f.eks. teatre og film kan der for eksempel argumenteres med kulturpolitisk. Generelle rammevilkår utilstrækkeligt fokus på produktivitet Innovationsordningerne har ikke selvstændigt fokus på produktivitetsudvikling Danmark har et produktivitetsproblem Byggeriet og den private servicesektor har særligt lav produktivitet Støtte til forskningsbaseret teknologisk udvikling i iværksættervirksomheder og eksisterende virksomheder er et afgørende indsatsområde for den fremtidige konkurrenceevne og er med 5,75 mia. kr. eller 26 % af den samlede erhvervsstøtte, en ikke ubetydelig samlepost. Desværre eksisterer der ikke et lige målrettet fokus på produktivitet. Erhvervsstøtten i kategorierne Forskning, innovation og udvikling samt Iværksættere og små og mellemstore virksomheder retter sig stort set ikke mod produktivitetsudvikling. (Se bilag for enkeltposter) Produktivitet er et af Danmarks største samfundsøkonomiske problemer. Ifølge Økonomisk Råd og tænketanken FORA er hovedforklaringen, at erhvervslivet ikke har øget værdiskabelsen med samme ressourceindsats fra arbejdskraft og kapitalapparat - den såkaldte totalfaktorproduktivitet. Efterhånden som virksomhederne har indoptaget den nyeste teknologi, vil bidraget fra disse til produktivitetsvæksten være faldende, mens arbejdskraftsmæssig effektivisering bliver en vigtigere kilde til vækst, ikke mindst i takt med at arbejdsudbuddet bliver mindre. Der er et voksende behov for professionalisering af de arbejdskraftmæssige processer i virksomhederne, herunder de administrative og forretningsmæssige. Produktivitetsudviklingen er særligt svag i en række erhverv, herunder byggeriet, detailhandlen og øvrige private serviceerhverv, som tilsammen står for halvdelen af den samlede beskæftigelse. For at øge væksten i samfundet er det afgørende, at produktiviteten forbedres i disse sektorer. Figur 3: Beskæftigelse og værditilvækst i sektorer Andel, pct. Beskæftigelse Værditilvækst Varefremstilling Byggeri 7 5 Private Serviceerhverv heraf handel mv Offentlige og personlige tjenester mv I alt Anm.: Varefremstilling omfatter landbrug mv., råstofudvinding, industri og forsyningsvirksomhed. Beskæftigelse målt i timer 2009 Kilde: Vækstforum 1 Dette samfundstab kan henføres til mange forskellige faktorer, bl.a. adfærdsændringer og administrationsomkostninger. Åsa Hansson (2009): Vad kostar beskattning analys av den samhällsekonomiska kostnaden av beskattning. Expertrapport till Svensk Näringslivs skattekommission. Åsa Hansson er nationaløkonomisk lektor ved Lunds og Københavns universiteter og var medlem af den seneste danske skattekommission. 4
5 Svært at fremme produktivitet i praksis Små og mellemstore virksomheder udgør største produktivitetsudfordring og mangler ofte kompetencer til at optimere produktiviteten Erhvervsstøtte bør hjælpe virksomhederne op over kantstenen Produktivitetsudvikling i eksisterende virksomheder er svært at fremme i praksis. I dag kan GTS-institutter medvirke til at overføre akademisk viden fra forskningsinstitutioner til almindelige virksomheder i forbindelse med processerne omkring produktets tilblivelse. Indsatsen er dog i høj grad beroende på, at virksomhederne selv skal opdage og tage initiativ til samarbejdet. Samtidig oplever mange virksomheder ikke et behov for hjælp til innovation og produktivitet i deres dagligdag og er ikke selv opsøgende i forhold til hjælp. Mens knap 60 pct. af de store virksomheder er innovative, er det kun knap 30 pct. af virksomhederne med under 50 ansatte, der har introduceret nye produkter og/eller processer i perioden Mindre virksomheder har ofte fokus på produktet frem for på processer omkring produktet eller administration og drives ofte af folk, som har arbejdet sig op med en faglig, teknisk eller håndværksmæssig baggrund og ikke nødvendigvis besidder relevante kompetencer til at effektivisere de praktiske og administrative arbejdsprocesser. I en moderne økonomi er der behov for starthjælp til virksomheder i forbindelse med både produkt- og produktivitetsudvikling. Markedet slår ikke automatisk til, når der skal udvikles og opfindes nye løsninger, som vi skal leve af i fremtiden. Midlertidig erhvervsstøtte kan være en god samfundsøkonomisk investering, hvis staten kan skabe gunstige rammevilkår for produktivitetsudvikling, der kan medvirke til, at virksomhederne på sigt bliver mere konkurrencedygtige. Almennyttige støtteordninger: manglende erhvervsfokus Almennyttige støtteordninger udgør det dominerende spor i erhvervsstøtten Energi- og miljøstøtten kan være vævet sammen med erhvervspolitik Men generelt er sporet ikke rettet mod at erhvervsudvikle Stigende fokus på at kombinere klima- og erhvervshensyn Almene støtteordninger udgår 8,5 mia. kr. eller 38 % af den samlede erhvervsstøtte og rummer kategorierne Energi- og miljøstøtte, Udviklingshjælp til u- lande samt en Diverse kategori med så forskellige ikke-kategoriserede poster som f.eks. finansiering af myndighedskontrol, lodsvirksomhed, hjemmeservice, havundersøgelser og Sydslesvigsk Forening. (Se bilag for enkeltposter) Energi- og miljøstøtten er anbragt i den almennyttige kategori pga. de klima- og miljøhensyn som ordningerne først og fremmest er drevet af. Som følge af sammenvævningen af politikområder i 1980 erne er denne støttekategori imidlertid ikke sjældent vævet sammen med erhvervspolitikken, f.eks. støtten til vindmøller. Kategorierne er imidlertid sorteret på baggrund af deres primære formål. Udover sådanne undtagelser er de almene støtteordninger ikke rettet mod at erhvervsudvikle. Der kan være gode politiske grunde til de enkelte poster, men de udspringer først og fremmest af almennyttige frem for erhvervspolitiske hensyn. De sidste år er der imidlertid kommet stigende politisk fokus på at skabe vækst og arbejdspladser gennem energi- og miljøpolitikken. En grundlæggende omlægning af for eksempel energiafgiftssystemet til i høje- 5
6 men et stykke vej til praktisk virkelighed re grad at skabe incitament til udvikling af klimavenlige løsninger med erhvervspotentiale har dog endnu ikke materialiseret sig. Forslag til omlægning af erhvervsstøtten her og nu Fra selektive subsidier til generelle rammevilkår Erhvervsstøtten bør gennemgås med tættekam og alle ordninger have udløbsdato Allerede i dag kan erhvervsstøtten gøres mere effektiv To indsatsområder Besparelser på brancherettede støtteordninger Halvdelen af den samlede erhvervsstøtte retter sig ikke mod at skabe vækst i erhvervslivet Provenu fra besparelser bør bruges vækstorienteret Dansk Byggeri foreslår et skift fra det gammeldags fokus på permanente og selektive erhvervsstøtteordninger. Erhvervsstøtten bør i højere grad være hjælp til selvhjælp, som kan hjælpe virksomhederne, hvor markedet ikke af sig selv tilvejebringer midler og støtte til udvikling og innovation, så virksomhederne fremover kan skabe vækst af sig selv. Erhvervsstøtten bør derfor udsættes for et gennemgribende analyse- og evalueringsarbejde, ligesom der bør udløbsdato på alle erhvervsstøtteordninger. Formålet er at komme fra permanent branchestøtte til midlertidigt understøttende rammevilkår. Det er et omfattende arbejde, som vil kræve medvirken fra mange ministerier. Vi behøver ikke vente på dette udrednings- og analysearbejde. Allerede i dag kan erhvervsstøtten gøres mere effektiv og formålstjenstlig i forhold til at fremme væksten i Danmark. Erhvervsstøtten vil blive en bedre investering for samfundet, hvis den ændres på to områder. For det første bør erhvervsstøtten reserveres områder, hvor markedsfejl forhindrer udvikling og innovation. Det indebærer en indskrænkning af de omfattende brancherettede permanente støtteordninger. Næsten halvdelen af den samlede erhvervsstøtte falder i dag udenfor formålet om vækst, innovation og forskning, og der kan peges på mange enkeltudgifter inden for branchestøtte, regional udvikling og diverse/ikke kategoriserede poster som tydeligt falder uden for et vækstmæssigt erhvervsstøttens formål, og med fordel kan afskaffes til fordel for bl.a. produktivitetsstøtte. Alene inden for branchestøtten på 6,7 mia. i 2011 blev de 5,03 mia. givet gennem skattefritagelse til få udvalgte brancher, som ifølge vismændene ikke har øget afkastet i tilsvarende grad. Provenuet fra besparelsen kommer statskassen til gode og står til rådighed for andre vigtige samfundsinvesteringer. 6
7 Figur 4: Fordelingen af ordninger inden for vækstformål Iværksættere samt små og mellemstore virksomheder 0,91 Regional udvikling 0,13 Eksportfremme 0,44 Forskning og udvikling samt innovation 4,82 Energi- og miljøstøtte 4,82 Enhed: mia. kr. 0,14 Figur 5: Fordelingen af ordninger uden for vækstformål Energi- og miljøstøtte 2,41 Iværksættere samt små og mellemstore virksomheder 0,02 Eksportfremme 0,00 Udviklingsstøtt e til u-lande 0,58 Diverse / ikke kategoriseret 0,73 Regional udvikling 0,28 6,52 Enhed: mia. kr. Produktivitetsudvikling i eksisterende virksomheder bør prioriteres For det andet bør erhvervsstøtten bredes ud til i langt højere grad at omfatte produktivitetsudvikling i eksisterende små og mellemstore virksomheder. Finansieringen bør komme fra besparelser på de permanente brancherettede støtteordninger uden at tage noget fra forskning udvikling inden for nye produkter og markedsområder. Udvikling af nye virksomheder og vækstmarkeder og 7
8 udvikling i eksisterende virksomheder og markeder er lige vigtigt. Der bør tilføres 1 mia. kr. til produktivitetsudvikling Fjernelse af innovationsog produktivitetshæmmende særskatter Iværksætter skatten medfører samfundstab på op til det femdobbelte af iværksætterstøtten Knap halvdelen af skatteindtægten fra multimedieskatten sluges af forringet produktivitet Afskaffelse er en god og billig vækstinvestering I alt anbefaler Dansk Byggeri at fordele sparede erhvervsstøttemidler for i alt en mia. kr. på en todelt opsøgende produktivitetsindsats i forbindelse med processer omkring produktets tilblivelse og administrative processer. Tildelingen af støtten bør regelmæssigt revurderes i forhold til, om virksomhederne har haft en indtjeningsfremgang svarende til væksten i markedet. For det tredje bør en del af provenuet fra besparelserne på branchestøtten overvejes målrettet fjernelse af byrder for erhvervslivet, som står i vejen for vækst og produktivitet. Det gælder for eksempel iværksætterskatten og multimedieskatten. De samfunds- og vækstmæssige tab ved begge skatter står i skarp kontrakt til det faktum, at de tilsammen blot indbringer statskassen et beskedent provenu på 960 mio. kr. Iværksætterskatten 430 mio. kr. og Multimedieskatten 530 mio. kr. årligt, begge i varigt provenu. Beregninger fra Den Danske Venture- og Kapitalfondsforening viser, at iværksætterskatten koster danske iværksættere mellem 4,4 og 14,5 mia. kroner i tabte investeringskroner over syv år, og kan medvirke til at gøre erhvervsstøttens midler til iværksættere på i alt knap 2,6 mia. kr. virkningsløse. Samtidig viser en undersøgelse foretaget af Dansk Byggeri, at multimedieskatten moderat anslået koster samfundet mindst 250 mio. i tabt produktivitet, pga. af den administrative belastning som administrationen af skatteordningen medfører for virksomhederne. At fjerne disse skatter med provenuet fra besparelser på erhvervsstøtten vil være en god investering der ligger helt inde for erhvervsstøttens formål om at skabe vækst. Forslag til omlægning af erhvervsstøtten på længere sigt Erhvervsstøttesystemet bør målrettes vækst og erhvervsudvikling Bestående forsknings-, udviklings- og virksomhedsordninger bør evalueres Stort finansieringspotentiale i uspecificerede poster Et dybdegående arbejde med at evaluere samtlige tilbageblevne poster på erhvervsstøtten på tværs af alle ministerområder, må forventes at tage længere tid og kræve relevante ministeriers aktive medvirken. En række samlekategorier inden for erhvervsstøtten bør særligt evalueres for at gøre erhvervsstøttesystemet så effektivt og målrettet vækst og som muligt. Indenfor erhvervsstøtteområder som Forskning, udvikling og innovation (4,8 mia. kr.), støtte til Iværksættere og små og mellemstore virksomheder (922 mio. kr.), bør hver enkelt nuværende ordningeudredes. Det gælder også kategorierne Regional udvikling (1,04 mia. kr.), som næsten kun indeholder støtteordninger, som falder ind under udvikling, innovation og iværksætteri, blot målrettet regionale områder, såvel som kategorien eksportstøtte (441,8 mio. kr.) Da der er tale om vitale erhvervsstøtteordninger, må besparelsespotentialet forventes at være begrænset, men det udelukker ikke en vækstrettet omlægning af bestemte ordninger. Kategorien Diverse (1,08 mia. kr.) rummer adskillige støtteordninger, som bør evalueres grundigt i forhold til deres bidrag til vækst, innovation og produktivitet. Det gælder f.eks. lempelig beskatning af aktieoptioner til medarbejdere, 8
9 individuel aktieløn, Fondes bundfradrag, fradrag for dagpenge og rejsegodtgørelser samt gratis værdipapirer. Poster som dog kan være fornuftige ud fra almene hensyn. Energi- og miljøstøtten bør gennemgås for konkurrenceforvridende effekter Fra erhvervsstøtte til erhvervsudvikling Energi- og miljøstøtte (7,2 mia. kr.) er en andet vital erhvervsstøttekategori som også bør udsættes for en grundig udredning og evaluering af deres effekter i forhold til vækstfremmende formål. Det er afgørende, at energiafgiftssystemet stimulerer til bæredygtig adfærd, ligesom det er problematisk gennem permanente skatterabatter at medvirke til konkurrenceforvridning på tværs af brancher. På denne måde kan erhvervsstøtten i højere grad skabe erhvervsudvikling i nye og eksisterende virksomheder, som på sigt kan bidrage til at skabe sunde markedsforhold, selvopretholdende vækst og generel økonomisk aktivitet. 9
Viden viser vej til vækst
Djøfs jobpakke Viden viser vej til vækst 26.02.2013 Virksomheder, der investerer i ny viden og ansætter højtuddannede medarbejdere, vokser hurtigere, ansætter derudover flere kortuddannede, ufaglærte og
Læs mereVæksten i Thy - det regionale perspektiv. Morten Lemvigh, kontorchef Region Nordjylland
Væksten i Thy - det regionale perspektiv Morten Lemvigh, kontorchef Region Nordjylland Disposition Generelle og globale tendenser Væksten i Region Nordjylland Væksten i Thy Vækstforums tilbud Eksempler
Læs mereBaggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse
snotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse Initiativerne er opdelt i fire fokusområder: Innovationsordningerne skal være nemt tilgængelige og effektive Innovationspakke Indsatsen skal
Læs mereSvar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 57 (Alm. del) af 20. november 2012 stillet efter ønske fra Ole Birk Olesen (LA)
Finansudvalget 2012-13 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 57 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Finansministeren 24. december 2013 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 57 (Alm. del)
Læs mereDANMARK STYRKET UD AF KRISEN
RESUMÉ DANMARK STYRKET UD AF KRISEN September 2009 REGERINGEN Resumé af Danmark styrket ud af krisen Danmark og resten af verden er blevet ramt af den kraftigste og mest synkrone lavkonjunktur i mange
Læs mereDanmark mangler investeringer
Organisation for erhvervslivet April 21 Danmark mangler investeringer Af Økonomisk konsulent, Tina Honoré Kongsø, tkg@di.dk Fremtidens danske velstand afhænger af, at produktiviteten i samfundet øges,
Læs mereHvorfor er nogle brancher mere produktive end andre?
Januar 0 Hvorfor er nogle brancher mere produktive end andre? Produktiviteten i Danmark er stagneret i midten af 990 erne. Når man ser nærmere på de enkelte brancher - og inden for brancherne - er der
Læs mereRevisorbranchens Ekspertpanel. Barrierer for vækst og produktivitet
Revisorbranchens Ekspertpanel Barrierer for vækst og produktivitet September Revisorbranchens Ekspertpanel 31.8. Indledning Hvordan står det til med væksten og produktiviteten ude i virksomhederne? Hvilke
Læs mereDI s indledende bemærkninger til Produktivitetskommissionens
September 2012 DI s indledende bemærkninger til Produktivitetskommissionens arbejde Vigtigt initiativ Erhvervslivets produktivitetspanel Løbende indspil fra erhvervslivet DI mener, at nedsættelsen af Produktivitetskommissionen
Læs mereEffekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015
Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække
Læs mereMARKANT OPJUSTERING AF DANSK PRODUKTIVITETSVÆKST
. januar af Frederik I. Pedersen direkte tlf. Resumé: MARKANT OPJUSTERING AF DANSK PRODUKTIVITETSVÆKST De seneste nationalregnskabstal for dansk vækst, beskæftigelse og arbejdstimer indeholder en kraftig
Læs mereEffekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015
Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække
Læs mereERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT
i:\maj-2001\oek-b-05-01.doc Af Lise Nielsen 14.maj 2001 ERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT Erhvervenes produktivitet afhænger af, hvordan de bruger kapital og arbejdskraft i produktionen. Danmarks
Læs mereFremtidige indsatser målrettet industrien. Pernille von Lillienskjold Erhvervsstyrelsen
Fremtidige indsatser målrettet industrien Pernille von Lillienskjold Erhvervsstyrelsen Regeringens vækstpakke 2014 Danmark helt ud af krisen Eksempler på initiativer: Vækstprogram for små og mellemstore
Læs mereDansk investorfradrag mindre attraktivt end i Sverige og UK
Dansk mindre attraktivt end i Sverige og UK Regeringen foreslår som led i 2025-planen og på DVCA s foranledning at indføre et, der er inspireret af ordninger i Sverige og UK. Men ser man nærmere på regeringens
Læs mereNyhedsbrev om de politiske aftaler med vækstinitiativer samlet i pakken Danmark som vækstnation
Den 27. maj 2011 Nyhedsbrev om de politiske aftaler med vækstinitiativer samlet i pakken Danmark som vækstnation 1. Indledning I dag har regeringen, Dansk Folkeparti og Pia Christmas- Møller indgået aftale
Læs mereNATIONAL VÆKSTPOLITIK. Andreas Blohm Graversen Kontorchef, Erhvervsministeriet
NATIONAL VÆKSTPOLITIK Andreas Blohm Graversen Kontorchef, Erhvervsministeriet Danmark som vækstnation Gode rammevilkår Det skal være attraktivt for danske og udenlandske virksomheder at investere i Danmark
Læs mereCEPOS Notat: CEPOS Landgreven 3, København K
197 1974 1978 1982 1986 199 1994 1998 22 26 21 214 CEPOS Notat: Frygt for robotter er ubegrundet : Flere maskiner og automatisering er ledsaget af flere i job siden 1966 19-5-217 Af Mads Lundby Hansen
Læs mereHOVEDLINJEN I FINANSLOVSFORSLAG 2018
PD/AH/FAA 31. august 2017 Kontakt: elanha@ft.dk HOVEDLINJEN I FINANSLOVSFORSLAG 2018 Indledning Den borgerlige regering vil med sit finanslovsforslag for 2018 udhule velfærden, mens pengene skal bruges
Læs mereDanske investeringer i Central- og Østeuropa
Danske investeringer i Central- og Østeuropa I løbet af de seneste tre år er antallet af danske investeringerne i de central- og østeuropæiske lande steget støt, og specielt investeringer i servicesektoren
Læs mereStadig svag produktivitet trods opjusteringer
Klaus Rasmussen kr@di.dk, 3377 3908 DECEMBER 2018 Stadig svag produktivitet trods opjusteringer BNP er igen blevet opjusteret væsentligt. Det er den gennemsnitlige produktivitet dermed også. Men opjusteringen
Læs mereDen økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv
Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Nye reviderede nationalregnskabstal viser, at BNP sidste år faldt med 4,9 pct. Det dækker imidlertid over enorme forskelle på tværs af det danske erhvervsliv.
Læs merePå den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.
Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark
Læs mereVALG Hvad kan sætte gang i dansk erhvervsliv? FSR survey Juni
Hvad kan sætte gang i dansk erhvervsliv? VALG 2015 FSR survey Juni 2015 www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen varetager revisorernes
Læs mereVÆKST BAROMETER. Det betaler sig at løbe en risiko. Februar 2015
VÆKST BAROMETER Februar 2015 Det betaler sig at løbe en risiko Halvdelen af de virksomheder, som ofte løber en risiko, ender med at tjene flere penge. Kun få ender med at tabe penge på deres satsning.
Læs mere20 Regional vækst. Figur 20.2 Befolkningsudvikling i Østdanmark,
Den generelle udvikling i vækstvilkårene i Danmark dækker over en række regionale forskelle. Overordnet følger regionerne den samme udvikling hen over konjunkturerne, og mange af vækstudfordringerne er
Læs mereKun svag effekt på produktiviteten af flere unge og ældre i job siden krisen
Thomas Q. Christensen, seniorchefkonsulent TQCH@DI.DK, 3377 3316 OKTOBER 217 Kun svag effekt på produktiviteten af flere unge og ældre i job siden krisen Vismændene har peget på, at flere ældre på arbejdsmarkedet
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Fald i ledigheden i august 13 Ugens analyse Ugens tendens I Ugens tendens II Tal om konjunktur og arbejdsmarked Danmark udfordret af den svage vækst
Læs mereUdenlandske eksperter øger produktiviteten mere end danske eksperter
August 2012 Udenlandske eksperter øger produktiviteten mere end danske eksperter AF KONSULENT CLAUS AASTRUP SEIDELIN, clas@di.dk Virksomheder, der henter udenlandske eksperter, opnår en årlig produktivitetsgevinst
Læs mereDiskussionspapir 17. november 2014
Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 1: Langsigtede udviklingstræk fra industri til service og fra land til by Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konferencen Industrien til
Læs mere13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering
1. 13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering Konkurrence, forbrugerforhold og regulering På velfungerende markeder konkurrerer virksomhederne effektivt på alle parametre, og forbrugerne kan agere
Læs mereFlere i arbejde giver milliarder til råderum
ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE april 1 Flere i arbejde giver milliarder til råderum Den seneste tid har der været meget fokus på, hvor stort et råderum der er i i lyset af tilstrømningen af flygtninge og indvandrere
Læs mereEksportens betydning for. fordoblet. Andelen af produktionen forårsaget af eksport. Organisation for erhvervslivet november 2009
Organisation for erhvervslivet november 2009 Eksportens betydning for velstanden i Danmark er fordoblet AF ØKONOMISK KONSULENT ALLAN SØRENSEN, ALS@DI.DK Eksporten er den største vækstmotor i dansk økonomi.
Læs mereEr Danmarks produktion i krise? Et tilbageblik på 30 års udvikling i den danske produktion
Er Danmarks produktion i krise? Et tilbageblik på 30 års udvikling i den danske produktion Juni 2016 Opsummering 1 Opsummering Herhjemme såvel som i udlandet eksisterer et billede af Danmark som et rigt
Læs mereEvaluering af regeringens vækstudspil
Evaluering af regeringens vækstudspil Regeringen fremlagde 8. maj et udspil til en vækstpakke. Udspillet indeholder forslag til en lang række tiltag, som skal forbedre rammevilkårene for virksomheder lige
Læs mereHvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA
pct. 8. april 2013 Faktaark til Produktivitetskommissionens rapport Danmarks Produktivitet Hvor er problemerne? Servicesektoren halter bagefter Produktivitetsudviklingen har gennem de seneste mange år
Læs mereVækstinitiativer gavner hele landet
Klaus Rasmussen, Chefanalytiker, KR@DI.DK Thomas Q. Christensen, Seniorchefkonsulent, TQCH@DI.DK OKTOBER 216 Vækstinitiativer gavner hele landet Afskaffelse af PSO og effektivisering af forsyningssektoren
Læs mereVækstlagsanalysen. Vækstforum. Kompetencerådet, den 8. maj 2015 v/ Bent Mikkelsen,
Vækstlagsanalysen Kompetencerådet, den 8. maj 2015 v/ Bent Mikkelsen, www.vaekstforum.rm.dk Behovet for et stærkere regionalt analyseværktøj Hvad har vi? Omfattende og solid viden fra mange evalueringer
Læs mereFødevareindustrien. et godt bud på vækstmuligheder for Danmark
Fødevareindustrien et godt bud på vækstmuligheder for Danmark Vidste du at: Fødevarebranchen bidrager med 150.000 arbejdspladser. Det svarer til 5 6 pct. af den samlede arbejdsstyrke i Danmark. Fødevarebranchen
Læs mereDANSK ERHVERVS INNOVATIONSPOLITIK VIDEN, INNOVATION OG VÆKST ALLE IDEER SKAL HAVE EN FAIR CHANCE
fremtiden starter her... DANSK ERHVERVS INNOVATIONSPOLITIK VIDEN, INNOVATION OG VÆKST ALLE IDEER SKAL HAVE EN FAIR CHANCE dansk erhvervs innovationspolitik / Dansk Erhverv 3 Innovation Innovation handler
Læs mereIndustrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten
Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt bredt. Specielt har industrien været hårdt ramt, hvor knapt hver femte arbejdsplads er forsvundet under
Læs mereBeredskab: VLAK 2025-plan
30. maj 2017 Beredskab: VLAK 2025-plan Dette notat opsummerer budskaber i forbindelse med lanceringen af VLAK-regeringens 2025-plan. Bilag 1 er en oversigt over elementerne i VLAK-regeringens 2025-plan.
Læs mereOmfattende mangel på elektrikere
Omfattende mangel på elektrikere i hele landet Dansk økonomi har omsider lagt krisen bag sig, og beskæftigelsen er specielt de sidste to år braget i vejret. Elektrikerne nyder også godt af de gode tider,
Læs mereAdm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved
Pressemøde ved Adm. direktør Inspiration til udvikling 2 Krisen har været hård, men lavvæksten begyndte inden Pct. 5 4 3 2 1 Årlig BNP-vækst 0-1 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009-2 -3-4
Læs mereVÆKST OG ERHVERVSUDVIKLING PÅ BORNHOLM
VÆKST OG ERHVERVSUDVIKLING PÅ BORNHOLM INPUT TIL BORNHOLMS VÆKSTFORUMS ERHVERVSBIDRAG TIL EN NY VÆKST- OG UDVIKLINGSSTRATEGI FOR BORNHOLM V/KONTORCHEF SIGMUND LUBANSKI, ERHVERVS- OG VÆKSTMINISTERIET ERHVERVS-
Læs mere2011-2014 Erhvervsudviklingsstrategi
2011-2014 Erhvervsudviklingsstrategi Vækstforum Sjælland Region Sjælland Alléen 15 4180 Sorø Telefon 70 15 50 00 E-mail vaekstforum@regionsjaelland.dk www.regionsjaelland.dk Fotos: Jan Djenner Tryk: Glumsø
Læs mereRegional vækst 20. Figur 20.2 Befolkningsudvikling i Østdanmark,
Regional vækst Mange af de nationale udfordringer og styrker i forhold til at skabe vækst og velstand går igen i alle dele af landet. Der er dog også en række regionale forskelle. For at sikre vækst og
Læs mereAnalyse af byggeriet som forretning
Jakob Orbesen, konsulent jaor@di.dk, 2132 0321 OKTOBER 2017 Analyse af byggeriet som forretning Byggeriet er overordnet en fornuftig forretning, som i forhold til overskudsgrad og afkastet af investeret
Læs mereVækstplan DK Stærke virksomheder, flere job
Vækstplan DK Stærke virksomheder, flere job Februar 2013 Udfordringen v. økonomi- og indenrigsministeren Klare mål v. finansministeren Konkrete initiativer i Vækstplan DK v. skatteministeren Udfordringen
Læs mereProduktivitetsudvikling i Region Sjælland
1. marts 2010 Resumé og anbefalinger i Udarbejdet af DAMVAD for viden skaber muligheder i Resumé og anbefalinger Der er bred enighed om, at den fremtidige danske velstand i høj grad er afhængig af en styrkelse
Læs mereVanskelige finansieringsvilkår. investeringer
Januar 214 Vanskelige finansieringsvilkår dæmper MMV ernes investeringer Af konsulent Nikolaj Pilgaard, nipi@di.dk og konsulent Mathias Secher, mase@di.dk Mere end hver femte virksomhed med op til 1 ansatte
Læs mereFORDOBLING AF ERHVERVSLIVETS
i:\november-2000\erhv-c-11-00.doc Af Lars Andersen - direkte telefon: 33 55 77 17 November 2000 FORDOBLING AF ERHVERVSLIVETS FoU DE SIDSTE TI ÅR Forskning og udvikling i erhvervslivet er en af de ting,
Læs mereStigning i virksomhedernes produktudvikling i Region Midtjylland
10. juni 2008 Stigning i virksomhedernes produktudvikling i Region Midtjylland Innovation og udvikling. Omkring to tredjedele af de små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland har de seneste 3
Læs mereINVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK
Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer
Læs mereNotat. Produktivitet i forsyningssektor
Notat Dok. ansvarlig: THA Sekretær: Sagsnr.: s1-791 Doknr: d17-19-. -1-17 Produktivitet i forsyningssektor Energiforsyning har en af Danmarks højeste produktivitetsniveau sammenlignet med andre sektorer
Læs mereSURVEY. Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet APRIL
Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet SURVEY APRIL 2016 www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen
Læs mereTør du indrømme, du elsker den?
Tør du indrømme, du elsker den? Om moderne dansk lægemiddelforskning Grundlaget for innovation og fremskridt i sygdomsbehandlingen. Forudsætning for et effektivt sundhedsvæsen. Fundamentet for vækst, velfærd
Læs mereInvesteringer for fremtiden. innovationsfonden.dk
Vær nysgerrig 1 Investeringer for fremtiden innovationsfonden.dk 2 3 Investeringer for fremtiden Innovationsfonden investerer i det, som driver Danmark fremad. I det, som endnu ikke er skabt. I nye og
Læs mereSkatteministeriet J.nr Den
Skatteudvalget L 121 - O Skatteministeriet J.nr. 2005-411-42 Den Til Folketingets Skatteudvalg L 121- Forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven og andre skattelove. (Nedsættelse af selskabsskatten
Læs mereDanmark taber videnkapløbet
Organisation for erhvervslivet 10. december 2008 Danmark taber videnkapløbet AF CHEFKONSULENT CLAUS THOMSEN, CLT@DI.DK OG KONSULENT MADS ERIKSEN, MAER@DI.DK Danske virksomheder flytter mere og mere forskning
Læs mereSammenhæng mellem udgifter og finansiering i Energistrategi 2050
N O T AT 22. juni 2011 J.nr. Ref. CA/ALB/JVA/LBT Klima og energiøkonomi Sammenhæng mellem udgifter og finansiering i Energistrategi 2050 Det er et centralt element i regeringens strategi, at alle initiativer
Læs mereVÆKST FOR FREMTIDEN BEDRE OG BÆREDYGTIGE FORHOLD FOR IVÆRKSÆTTERE SAMT SMÅ OG MELLEMSTORE VIRKSOMHEDER
VÆKST FOR FREMTIDEN BEDRE OG BÆREDYGTIGE FORHOLD FOR IVÆRKSÆTTERE SAMT SMÅ OG MELLEMSTORE VIRKSOMHEDER 2 ORDFØRER BEDRE MULIGHEDER OG FÆRRE BENSPÆND FOR DE SMÅ ERHVERV Vi skal skabe de bedste rammer for
Læs mereBoks 1 Digital vækst i Danmark. Muligheder. Udfordringer
MAJ 2017 Digitalisering og ny teknologi giver virksomhederne nye muligheder for at effektivisere produktion og arbejdsprocesser og skaber samtidig grobund for nye forretningsmodeller, innovation og nye
Læs mereSærlig eksportforsikring understøtter danske job
Organisation for erhvervslivet April 2010 Særlig eksportforsikring understøtter danske job AF KONSULENT MARIE GAD, MSH@DI.DK Genforsikringsordningen, der blev vedtaget i kølvandet på Kreditpakken, kan
Læs mereAftale om mindsket grænsehandel, BoligJobordning og konkrete initiativer til øget vækst og beskæftigelse
Aftale om mindsket grænsehandel, BoligJobordning og konkrete initiativer til øget vækst og beskæftigelse delaftale om Vækstplan DK Regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative
Læs mereBNP faldt for andet kvartal i træk
BNP faldt for andet kvartal Dansk økonomi befinder sig i teknisk recession efter BNP er faldet for andet kvartal. Regeringens finanspolitiske opstramning i form af faldende offentligt forbrug og lavere
Læs mereErhvervsfremmeakademiet
Erhvervsfremmeakademiet Mandag d. 26. april 2010 Sigmund Lubanski Økonomi- og Erhvervsministeriet Erhvervsfremmeakademiet 3 overordnede udviklingstræk: Behov for at genskabe balancen i den offentlige økonomi
Læs mereVirksomhedernes adgang til finansiering oktober 2011 SURVEY.
Virksomhedernes adgang til finansiering oktober 2011 SURVEY www.fsr.dk FSR survey: Virksomhedernes adgang til finansiering FSR danske revisorer har spurgt godt 400 medlemmer, hvilke barrierer de oplever,
Læs mereMinisterens tale ved ITOP15 den 22. september kl (10 min.)
Ministerens tale ved ITOP15 den 22. september kl. 14.00 (10 min.) [DET TALTE ORD GÆLDER] [Indledning] Kære iværksættere, Tak for invitationen til at komme og tale her i dag. Som iværksættere ved I bedre
Læs mereDansk produktivitet i front efter krisen
23. november 2016 Dansk produktivitet i front efter krisen Med Danmarks Statistiks store datarevision medio november 2016 giver det ikke længere mening, at tale om et særligt dansk produktivitetsproblem.
Læs mereHvordan får vi Danmark op i gear?
MainTech 2013 15. maj 13 Hvordan får vi Danmark op i gear? Kent Damsgaard Underdirektør, DI Kan du få 500 kr. ud af en femmer? 2 Danske virksomheder har globale styrker Blandt de bedste til at levere i
Læs mere1.4 VIDEN, VÆKST OG VIRKSOMHEDER. Randers Kommune - Visionsproces 2020
1.4 VIDEN, VÆKST OG VIRKSOMHEDER Randers Kommune - Visionsproces 2020 Viden, vækst og virksomheder Her beskrives en række udfordringer på arbejdsmarkeds- og erhvervsområdet Færre beskæftigede i industrien,
Læs mereLederudvikling betaler sig i Region Midtjylland
31. maj 2008 Lederudvikling betaler sig i Region Midtjylland Ledelsesudvikling. Lidt under halvdelen af de små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland arbejder bevidst med ledelsesudvikling. 8
Læs mereSMV erne er tilbage på sporet 10 år efter finanskrisen
Kasper Hahn-Pedersen, økonomisk konsulent KHPE@di.dk, 3377 3432 JANUAR 2018 SMV erne er tilbage på sporet 10 år efter finanskrisen SMV erne har i den grad lagt krisen bag sig. Beskæftigelsen i de små og
Læs mereREGERINGENS FINANSLOVFORSLAG FOR 2002
5. februar 2002 Af Lise Nielsen REGERINGENS FINANSLOVFORSLAG FOR 2002 Resumé: BOLIGOMRÅDET OG BYGGE- OG ANLÆGSSEKTOREN På finanslovforslaget for 2002 lægger regeringen op til væsentlige nedskæringer på
Læs mereAkademikernes forslag til finansloven for 2015 vedr. forskning, uddannelse og innovation
Akademikernes forslag til finansloven for 2015 vedr. forskning, uddannelse og innovation Den 25. juni 2014 Sag.nr. Dok.nr. ks/ka De statslige bevillinger Den samlede bevilling på finansloven for 2014 til
Læs mereDanske virksomheders investeringer. Analyse af danske virksomheders investeringer. Tema 1: Danske virksomheders investeringer
Analyse af danske virksomheders investeringer Danske virksomheders investeringer Tema 1: Danske virksomheders investeringer To af tre danske virksomheder investerer i Danmark Investeringer drives af større
Læs mereBehov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet
VIDEREGÅENDE UDDANNELSER Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet Af Mette Fjord Sørensen I oktober 2013 nedsatte daværende uddannelsesminister Morten Østergaard et ekspertudvalg, hvis opgave
Læs mere17. september 2001. Af Lars Andersen - direkte telefon: 33 55 7717
17. september 2001 Af Lars Andersen - direkte telefon: 33 55 7717 Resumé: FINANSLOVEN OG ERHVERVSLIVET I modsætning til tidligere år, hvor erhvervsorganisationernes beklagelser over finanslovens belastninger
Læs mereErhvervslivets udviklingsaktiviteter ikke lammet af krisen.
Jysk Analyse 27. oktober 2009 Erhvervslivets udviklingsaktiviteter ikke lammet af krisen. Udviklingsaktiviteter. Over halvdelen af de midtjyske virksomheder har haft udviklingsaktiviteter i gang indenfor
Læs merePeter Nedergaard: Erhvervs- og forskningspolitik: Fra Pick-the-winner-til pick- the- problem AC den 6. september 2011
Peter Nedergaard: Erhvervs- og forskningspolitik: Fra Pick-the-winner-til pick- the- problem AC den 6. september 2011 Dagsorden 1. Hvad er erhvervspolitik? 2. Sektorspecifik/selektiv erhvervspolitik 4.
Læs merePresseresumeer. Delaftale om Vækstplan DK. 1. Delaftale om Vækstplan DK. 2. Afskaffelse af sodavandsafgift og sænkning af ølafgiften
Presseresumeer 1. Delaftale om Vækstplan DK 2. Afskaffelse af sodavandsafgift og sænkning af ølafgiften 3. BoligJobordningen genindføres og udvides i 2013 og 2014 4. Forhøjelse af totalskadegrænsen for
Læs mereOplæg til regionale partnerskabsaftaler
12. januar 2007 Oplæg til regionale partnerskabsaftaler 1. Formål med partnerskabsaftalerne Det fremgår af globaliseringsstrategien, at der skal indgås partnerskabsaftaler mellem de regionale vækstfora
Læs mereOm denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet.
Danmarks produktivitet hvor er problemerne? Om denne folder // Denne folder giver den korte version af Produktivitetskommissionens første analyserapport. Her undersøger Kommissionen, hvor problemerne med
Læs mereVækstlaget og brugen af erhvervs- og innovationssystemet i Region Midtjylland
Vækstlaget og brugen af erhvervs- og innovationssystemet i Region Midtjylland Væksthus Midtjyllands bestyrelsesmøde, Hadsten, den 26. august 2015. v/ Bent Mikkelsen, Region Midtjylland www.vaekstforum.rm.dk
Læs mereProduktivitet i bakgear - Dansk erhvervslivs produktivitet er faldende
SEPTEMBER 2009 BAG OM NYHEDERNE Søren Buchmann Petersen Chefkonsulent Produktivitet i bakgear - Dansk erhvervslivs produktivitet er faldende Der bliver produceret stadig mindre pr. arbejdstime i Danmark.
Læs mere17 mia. kr. i gevinst med højere produktivitet i servicesektoren
Thomas Q. Christensen, Seniorchefkonsulent TQCH@DI.DK, 3377 3316 NOVEMBER 2018 17 mia. kr. i gevinst med højere produktivitet i servicesektoren Produktivitetsudviklingen i de serviceerhverv, der opererer
Læs mereDanmark har haft det næststørste fald i industribeskæftigelsen i EU15 siden 2000
Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 14. januar 2013 Danmark har haft det næststørste fald i industribeskæftigelsen i EU15 siden 2000 Sammenlignet med andre EU15-lande er beskæftigelsen
Læs mereKKR Midtjyllands bemærkninger til udkast til Vækstplan 2016-2020
NOTAT KKR MIDTJYLLAND Den 16. september 2015 KKR Midtjyllands bemærkninger til udkast til Vækstplan 2016-2020 KKR Midtjylland har den 10. september 2015 drøftet første udkast til Vækstplan 2016-2020 Handlingsplan
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om Vækstfonden
Forslag til Lov om ændring af lov om Vækstfonden (Ansvarlig lånekapital til små og mellemstore virksomheder mv.) 1 I lov om Vækstfonden, jf. lovbekendtgørelse nr. 549 af 1. juli 2002, som ændret senest
Læs mereCEPOS Notat: Resumé. CEPOS Landgreven 3, København K
Notat: Råderum på 37 mia. kr. frem til 2025 ifølge Finansministeriet 07-03-2017 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen Resumé Frem til 2025 er der ifølge
Læs mereKøbenhavns Universitet. Dansk landbrugs produktivitet og konkurrenceevne Zobbe, Henrik. Publication date: 2014
university of copenhagen Københavns Universitet Dansk landbrugs produktivitet og konkurrenceevne Zobbe, Henrik Publication date: 2014 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published version
Læs mereKrisen skærper behovet for markant omlægning af EU s budget
Organisation for erhvervslivet juni 2009 Krisen skærper behovet for markant omlægning af EU s budget Den økonomiske krise skærper behovet for at omstille EU s budget, så det understøtter den fremtidige
Læs mereVelkommen til Gå-hjem-møde
Velkommen til Gå-hjem-møde 15:00 15:30 Præsentation af GA s råstofstrategiske overvejelser og Råstofklynge 15:30 16:30 Introduktion til KIC Raw Materials 16:30 18:00 Muligheder for samarbejde Grl. Dk.
Læs mereKøbenhavns Universitet. Vurdering af Fiskeriudviklingsprogrammets effekter II Andersen, Jesper Levring; Nielsen, Rasmus; Andersen, Peder
university of copenhagen Københavns Universitet Vurdering af Fiskeriudviklingsprogrammets effekter II Andersen, Jesper Levring; Nielsen, Rasmus; Andersen, Peder Publication date: 2015 Document Version
Læs mereUNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients
UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Indhold Danske Fonde 3 Det Frie Forskningsråd
Læs mereNye erhvervspolitiske satsninger i Region Syddanmark
Nye erhvervspolitiske satsninger i Syddanmark Udviklingsdirektør Mikkel Hemmingsen Syddanmark Odense, den 22. september 2008 Den regionalpolitiske vækstredegørelse Vækstredegørelsen sætter udfordringen
Læs mereNotat om MEA Midtjysk ErhvervsudviklingsAkademi
Notat om MEA Midtjysk ErhvervsudviklingsAkademi 22.9.215 Baggrund Iværksætter- og vækstpolitikken står i disse år over for en række store, spændende udfordringer. I Danmark starter hvert år mellem 17.
Læs mereFORVENTNINGER OG MULIGHEDER FOR FREMTIDENS VANDFORSYNING
FORVENTNINGER OG MULIGHEDER FOR FREMTIDENS VANDFORSYNING Præsentation ved Danske Vandværkers konference: Regulering af drikkevandet på Christiansborg den 21. februar 2018 KENDER I FRI? BRANCHEORGANISATION
Læs mereRegeringens nye arbejdsprogram
DI Nyhedsbrev Den 24. februar 2010 Regeringens nye arbejdsprogram Nyt regeringsprogram 1. Indledning I går gennemførte statsminister Lars Løkke Rasmussen en omfattende regeringsrokade, og i dag blev regeringens
Læs mere