The importance of patient involvement of HPV infected women. University College Syddanmark, Campus Sønderborg. Tek12. Kristina Thomsen Sya12938

Transkript

1 Betydningen af patientinvolvering ved HPV smittede kvinder The importance of patient involvement of HPV infected women Bachelorprojekt januar 2016 University College Syddanmark, Campus Sønderborg Tek12 Kristina Thomsen Sya12938 Janni Madsen Sya12939 Antal tegn: Vejleder: Susanne Jønsson Afleveringsdato: 4. januar 2016

2 Resumé Mål: Hvilken betydning har det, at sygeplejersken involverer den HPV smittede patient aktivt i eget sygdomsforløb med henblik på mestring? Metode: Empirien tager afsæt i et kvalitativt undersøgelsesdesign, baseret på to semistrukturerede forskningsinterviews med sygeplejersker på gynækologisk ambulatorium, hvor der anvendes en fænomenologisk-hermeneutisk videnskabsteoretisk tilgang. Der er udarbejdet en meningskondensering inspireret af Kvale & Brinkmann (2015). Vores referenceramme vil bestå af Erik Riiskjærs teori omhandlende Patienten som Partner samt Aaron Antonovskys teori om Oplevelse Af Sammenhæng, hvilket inddrages i analysen sammen med opgivet empiri. Resultater: Sygeplejerskerne mener at anvende patientinvolvering individuelt i konsultationerne med de HPV smittede kvinder og gav udtryk for involveringens betydning for patientens mestringsevne. Følgende temaer er udledt: Patientinvolvering indebærer vejledning og information, mindre tid fordrer aktive patienter, grænser for medinddragelse, celleforandringer er ikke kræft, men det er det de tænker, angste patienter kræver at vi involverer os. Konklusion: Det kan afslutningsvis konkluderes, at sygeplejerskerne anvender patientinvolvering på et lavpraktisk niveau, da der hovedsageligt lægges vægt på informationsgivning. Det konkluderes ligeledes, at sygeplejersken gennem anvendelse af patientinvolvering, har betydning for patientens mestringsevne samt Oplevelse Af Sammenhæng, da hun har mulighed for at påvirke patientens modstandsressourcer. Nøgleord: Human Papilloma Virus, Mestring, Patientinvolvering, Sygeplejerske. 2

3 Abstract Purpose: What is the significance of the nurse involving the HPV infected patient actively in their own disease with the aim of coping? Eller: What is the effect of the nurse involving the HPV infected patient... Methods: The empirical data is based on a qualitative study design, based on two semistructured interviews with nurses in a gynecological clinic. We will be using a phenomenological hermeneutic science theoretical approach, whereupon a condensation of meaning inspired by Kvale & Brinkmann (2015) is deduced. Our frame of reference will consist of Erik Riiskjær's theory concerning patient centered care and Aaron Antonovsky's theory concerning Sense of Coherence (SOC), which will be included in the analysis along with the empiricism. Results: The nurses consider using patient involvement individually in consultation with the HPV infected women and expressed the importance of involvement, related to the patient's ability to cope. Following themes will be presented: Patient involvement includes guidance and information, less time requires active patients, limits for participation, changes in cells are not cancerous but that s what they think, anxious patients require our involvement. Conclusions: It can finally be concluded that nurses use patient involvement at a low-practice level as there is mainly an emphasis on information. It can also be concluded that the nurse s use of patient involvement is important for the patient's coping ability and Sense of Coherence, as she has the opportunity to influence the patient's resistance resources. Keywords: Human Papilloma Virus, Coping, Patient involvement, Nurse. 3

4 Indholdsfortegnelse Resumé... 2 Abstract... 3 Indholdsfortegnelse Indledning Sygeplejerskers brug af patientinvolvering De angste HPV smittede kvinder Viden om egen sygdom Afgrænsning Problemformulering Metode- og teorivalg Videnskabsteoretiske tilgang Hermeneutikken Metode Teoretisk ramme Erik Riiskjær Aaron Antonovsky Præsentation af empiri Etiske og juridiske overvejelser Søgeproces Opgavens opbygning Præsentation af Erik Riiskjær Analyse Tema 1: Patientinvolvering indebærer vejledning og information Tema 2: Mindre tid fordrer aktive patienter Tema 3: Grænser for medinddragelse Opsummering Præsentation af Aaron Antonovsky Analyse Tema 4: Celleforandringer er ikke kræft, men det er det de tænker Tema 5: Angste patienter kræver at vi involverer os Opsummering Diskussion Metodekritik Konklusion Perspektivering Litteraturliste Bilag

5 Bilag Bilag Bilag Bilag

6 1.0 Indledning Der bliver hvert år diagnosticeret ca. 370 danske kvinder med livmoderhalskræft, hvilket er højere end de lande vi sædvanligvis sammenligner os med (Sundhedsstyrelsen 2014 & 2012:2,3). Denne virus kaldes for Human Papilloma Virus (HPV) og overføres via sex og seksuel kontakt. Virussen er normalt forekommende, og kroppen vil i de fleste tilfælde selv bekæmpe infektionen. Er dette ikke aktuelt, kan virussen udvikle sig til cancer, hvorfor flere tusinde kvinder bliver opereret for celleforandringer hvert år (ibid). I forbindelse med muligheden for at forebygge celleforandringer gennem HPV-vaccinen, har patientkommunikationen stor betydning for graden af bekymringer ved de HPV-smittede kvinder (Mortensen & Adeler 2009:4). 1.1 Sygeplejerskers brug af patientinvolvering I dette projekt ønskes det at undersøge, hvilken betydning det har for den HPV smittede patient, at sygeplejersken anvender patientinvolvering, og derved hjælper patienten til at mestre sit sygdomsforløb. Interessen for denne problematik udspringer af en patientoplevelse i klinikopholdet på modul 12. Her sås det, at en kvinde ikke var velinformeret omkring HPV virussen samt virkemåden af HPV-vaccinen. Dette blev observeret ved konsultationen, hvor der var påvist celleforandringer, hvilket kvinden på forhånd ikke var bekendt med. Kvinden var uforstående overfor at være smittet, da hun havde modtaget vaccinen. Trods dette forlader hun konsultationen og efterlader et indtryk af forståelse og afklaring. Efterfølgende henvender en pårørende sig, da patienten stadig er uforstående over for resultatet og reagerer med angst og gråd, hvilket kan tolkes som et tegn på utryghed ved situationen. Hvordan kan sygeplejersken i ovennævnte situation argumentere for at have involveret patienten? Denne problematik har vakt vores interesse grundet det stigende fokus på patientinvolvering, hvilket indebærer en individuel tilpasset pleje, hvor patienten er medbestemmende og aktiv i eget sygdomsforløb (Riiskjær 2014). Sygeplejerske-patient relationen karakteriseres dermed, som et partnerskab (Martinsen 2005:145). Trods dette fokus blev det observeret, at patientinvolvering blev anvendt på et lavpraktisk niveau. På baggrund heraf ønskes det undersøgt, hvilken viden sygeplejersker har om patientinvolvering samt hvordan og om 6

7 teorien bliver brugt i praksis. Dette undersøges i henhold til betydningen af patients evne til at mestre sin sygdom. I Joyce Travelbees teori omhandlende lidelse i forbindelse med sygdom fremgår vigtigheden af, at sygeplejersken forholder sig mere til individets opfattelse af sygdom, end til den diagnose der stilles (Kirkevold 2000:124). Travelbee beskriver, at en sundhedsarbejder ikke kan vide, hvordan individet opfatter sin sygdom, før de har drøftet dennes betydning af tilstanden (ibid). Burde sygeplejersken have drøftet patientens følelser frem for at have fokus på videregivelse af information? Travelbee beskriver det at drøfte individets opfattelse af sygdom, som et af hovedelementerne. Dette er sammenligneligt med patientinvolvering, hvor patienten er medbestemmende og inddrages i egen sygdom (Riiskjær 2014:123), hvor det at gå i dialog karakteriseres ved et partnerskab. Bør vigtigheden samt betydningen af dialog med patienten fremhæves frem for videregivelse af information? Patientinvolvering har siden 2001 været et fokusområde, som ønskes implementeret i praksis, da det har vist at højne patienttilfredsheden og kvaliteten i plejen (Robinson et al. 2008:600). Grundet flere barrierer bliver det dog stadig kun anvendt i begrænset omfang (Robinson et al. 2008:601, Riiskjær 2014:121). Sundhedsprofessionelle oplever tidsmangel og for få ressourcer, som en betydelig barriere for involveringen af patienten (Pedersen et al. 2015:4). Der kan derfor sættes spørgsmålstegn ved, hvorvidt der er tid til patientinddragelse i praksis? Yderligere ses en barriere, da patientinvolvering ikke har en entydig definition. Den manglende viden om metoden opleves, som en hindring i anvendeligheden (Pedersen et al. 2015:4). I forbindelse med implementeringen af patientinvolvering er tidligere anvendte begreber blevet erstattet af nye, hvor adherence, health literacy og shared decision making (SDM) er nytilkomne begreber. Disse bør derfor afklares for at kunne anvendes i praksis (Riiskjær 2014:122). En anden forklaring på den langsomt udviklende integrering af patientinvolvering skyldes den direkte implementering i en rutinepræget hverdag, hvor opfattelsen er, at SDM vil tage ekstra tid og påvirke relationen mellem patienten og lægen (ibid:138). 7

8 1.2 De angste HPV smittede kvinder Kan de HPV smittede patienter gennem inddragelse forbedre deres mestringsevne? En undersøgelse viser, at størstedelen af de undersøgte kvinder, reagerede kraftigt ved fund af celleforandringer, hvor relationen til kræft blev dominerende, hvilket medførte en følelse af dødsangst, uro, stress og nedtrykthed (Mortensen og Adeler 2009:3). En manglende viden samt dårlig patientkommunikation var medvirkende til en øget bekymring blandt kvinderne (ibid). Dette udtrykkes i følgende udsagn af en kvinde, der blev interviewet i forbindelse med undersøgelsen: Jeg følte, at der hele tiden var så meget uvidenhed, uvidenhed, uvidenhed. Jeg går hen imod noget, men hvad er det? (ibid). I gennemgang af forskningslitteraturen ses det, at der er manglende viden om HPV virussen, hvilket kan resultere i en ændret sygdomsopfattelse, hvor relationen til kræft bliver dominerende (Mortensen og Adeler 2009, Unger et al. 2015). Formidling angående den store udbredelse af HPV er dermed medvirkende til bedre sundhedsadfærd i forhold til deltagelse i screenings-og vaccinationsprogrammet (Mortensen & Adeler 2009:5). Ligeledes ses det, at mængden af information der gives, varierer fra, om der konstateres lette eller svære celleforandringer (ibid:5). De kvinder der fik konstateret lette celleforandringer fik ikke tilstrækkelig med information om tilstanden, og havde derfor en oplevelse af det efterfølgende forløb som slidsomt og utrygt, hvor uforudsigeligheden samt udviklingen af celleforandringerne var en bekymrende faktor (ibid). De beskriver sig selv, som triste og angste med en følelse af, at deres liv er sat på stand by. En følelse af at have kræft i konstant udvikling fyldte meget hos størstedelen af kvinderne og særligt dette gav et øget behov for afklaring og handling (ibid). Den landsdækkende undersøgelse for ambulante patientoplevelser 2014 har forbedret helbred og inddraget i beslutninger, som årets tema. Her fremgår det, at patientinvolvering kan relateres til egne erfaringer, inddragelse af pårørende samt medbestemmelse (LUP 2014:201). Kan patienters og sundhedspersonalets oplevelse af inddragelse sammenlignes, når der ikke foreligger en klar definition heraf? Hvorvidt er disse resultater så brugbare? 8

9 Det er påvist, at effekter af SDM-interventioner gennem kommunikationstræning til de sundhedsprofessionelle, har resulteret i en bedre involvering i beslutningstagen, en bedre patienttilfredshed, positiv effekt i forhold til patient viden, reduktion af bekymringerne, reduktion af omkostninger og bedre adherence (Riiskjær 2014:134). Ydermere viser studier, at patientcentreret pleje defineres som en filosofi, der opmuntrer til, at kontrollen over konsultation og beslutningstagen bliver delt med patienten. Konsultation bør derfor have fokus på patientens hele person frem for sygdommen (ibid). Aaron Antonovsky beskriver det patogenetisk og salutogenetiske perspektiv, hvor det patogenetiske tager udgangspunkt i sygdommen, hvorimod det salutogenetiske perspektiv har fokus på hele mennesket inklusiv sygdommen (Antonovsky 2000:30). For at kunne mestre sin sygdom, er det ifølge Antonovsky afgørende at opnå en Oplevelse af Sammenhæng (OAS), hvilket indebærer håndterbarhed, begribelighed samt meningsfyldthed (Reitan 2009:288). Ydermere beskrives det, som en almengyldig karakter at have en oplevelse af indflydelse på eget liv (ibid). Kan det udledes at bedre patientinvolvering, giver en bedre OAS og derved større mulighed for mestring? 1.3 Viden om egen sygdom Patientinvolvering udspringer af, at flere og flere patienter, ønsker en eller anden form for aktiv rolle i deres egen behandling (Riiskjær 2014:124). Det ses, at en lav sundhedsviden, er forbundet med dårligere sundhed samt dårligere kommunikation med de sundhedsprofessionelle (ibid:133). Et amerikansk studie viser, at der er manglende viden omkring HPV virussen samt HPV vaccinen (Unger et al. 2015). Studiet viser, at 61% af målgruppen, får sin primære information gennem medierne trods et ønske om at få deres information gennem sundhedsvæsenet grundet tillid og troværdighed (ibid). Derudover kan der udledes, at kun 25,2% vidste, at virussen kan forsvinde uden behandling (ibid). Sundhedsstyrelsen mener at højne deltagerprocenten til screening for livmoderhalskræft gennem en skriftlig invitation samt vedlagt informationspjece (Sundhedsstyrelsen 2012). 9

10 Trods givne anbefalinger fra DKLS 1 opfylder deltagerprocenten for screening ikke standard kriterierne. Denne problematik fremgår af DKLS årsrapport fra Her anbefales det, at deltagerprocenten for screening er over 75%, hvilket ikke opfyldes i nogle af de fem regioner i Danmark (DKLS 2014:2), derimod ses en deltagerprocent på 64,1% på landsplan. Ligeledes ses der, at antallet af nydiagnosticerede tilfælde af livmoderhalskræft, ikke må overstige 350 pr år. Tallene varierer, men er fra steget fra 342 til 399 tilfælde med et årligt gennemsnit på 374 (DKLS 2014:57). Trods det generelle billede af oplyste patienter, bør det overvejes, hvorvidt den lave deltagerprocent skyldes manglende information? Eller er det et aktivt valg fra patienterne? 1.4 Afgrænsning Ud fra ovennævnte problemstillinger afgrænses der til den kvindelige HPV smittede patient på Gynækologisk Ambulatorium mellem 23 og 65 år, da screeninger tilbydes i denne årrække. Vi har fokus på sygeplejerskens viden om patientinvolvering, og hvordan dette overføres tilsamt anvendes i praksis. Dermed undersøges, hvorvidt sygeplejersken formår at involvere patienten aktivt i konsultationen og tage udgangspunkt i patientens perspektiv. Ydermere ønskes det undersøgt, hvordan sygeplejersken ved brug af patientinvolvering, kan påvirke patientens oplevelse af sammenhæng, og dermed hvilken betydning patientinvolvering har på patientens mestringsevne. 1.5 Problemformulering Ovenstående afgrænsning leder frem til følgende problemformulering: Hvilken betydning har det, at sygeplejersken involverer den HPV smittede patient aktivt i eget sygdomsforløb med henblik på mestring? 2.0 Metode- og teorivalg Følgende afsnit vil indeholde en gennemgang af valgte metode herunder en beskrivelse af den videnskabsteoretiske tilgang. Efterfølgende gennemgås den teoretiske ramme, hvor udvalgte teorier præsenteres. Dernæst vil der forekomme en beskrivelse af bearbejdelsen af udførte forskningsinterview efterfulgt af etiske og juridiske overvejelser. 1 Den Danske Kvalitetsdatabase For Livmoderhalskræftscreening 10

11 2.1 Videnskabsteoretiske tilgang Dette afsnit vil omhandle det videnskabsteoretiske afsæt, hvor der tages udgangspunkt i en hermeneutisk-fænomenologisk tilgang samt en begrundelse af denne Fænomenologien Den fænomenologiske tilgang tager afsæt i den tyske filosof Edmund Husserl ( ), der karakteriseres som fænomenologiens grundlægger, da han var den første der udarbejdede en lære om bevidsthedsfænomenerne (Birkler 2014:103). Fænomenologien bruger begrebet at gå til sagen selv, hvilket beskriver bevidsthedsfænomenerne, som de kommer til udtryk i individets livsverden (ibid:103). Livsverdenen er individets egen konkrete virkelighed, som indeholder de fænomener, vi ikke kan dele eller forklare (ibid). For at opnå denne forståelse af deltagernes livsverden udøves epoché, og derved udelukkes teori og fordomme (ibid:109). Fænomenologisk søges der, efter en strukturel sammenhæng i bevidsthedsfænomenerne frem for at generalisere, hvilket henviser til eidetisk reduktion. Fænomenologien har derfor vores videnskabsteoretiske afsæt (ibid:110). Den fænomenologiske tilgang anvendes i udarbejdelsen af interviewet, da formålet er at afdække sygeplejerskens oplevelse af involveringen af de HPV smittede patienter og deres evne til at mestre, ydermere ved inddragelse af citater som en del af empirien. Der udøves epoché for at opnå en neutral beskrivelse af sygeplejerskernes subjektive livsverden. Gennem eidetisk reduktion af sygeplejerskernes oplevelser kan essensen udledes. Der tages herved udgangspunkt i sygeplejerskernes livsverden, og at deres meningsindhold bliver varieret italesat også kaldet eidetisk variation (ibid:110) Hermeneutikken Den hermeneutiske tilgang beskrives ud fra den tyske filosof Hans-Georg Gadamer ( ), som bygger videre på teorien fra Martin Heidegger ( ). Det grundlæggende begreb i hermeneutikken er forståelse gennem for-forståelse (Birkler 2014:97). Hermed menes de fordomme, som former den for-forståelse, der vil resultere i en forståelseshorisont. Gennem denne forståelseshorisont tilegnes ny viden via den hermeneutiske cirkel, hvor der penduleres mellem en del- og helhedsforståelse, hvor forståelsen opstår på baggrund af det, 11

12 der allerede er forståeligt (ibid:98). Ved denne revurdering af helhedsforståelsen sker der ifølge Gadamer en horisontsammensmeltning, hvor intervieweren og informanten deler en forståelse, men ikke nødvendigvis når til enighed (ibid:101). Hermeneutikken beskriver ligesom fænomenologien at sætte sin fordom i parentes, dog menes der her, at der ikke må ses bort fra disse fordomme, men derimod skal de inddrages aktivt (ibid:102). Der er valgt at gøre brug af den hermeneutiske tilgang i vores bearbejdning af empirisk materiale, da formålet er at opnå en forståelse af sygeplejersker såvel som patientens tanker og følelser (Birkler 2014:93). Vi har været bevidste om egen for-forståelse, der siger at patientinvolvering bliver anvendt på et lavt niveau, hvilket kan have en betydning for patientens mestringsevne. Gennem analysen af de udledte temaer inddrages vores for-forståelse bevidst, og derved udvides vores forståelseshorisont gennem den hermeneutiske cirkel. Metoden inddrages på baggrund af ønsket om at forstå patienternes oplevelse af eller mangel på mestring. Dette analyseres i forhold til hvilken betydning det har, at sygeplejersken involverer patienterne. 2.2 Metode Vi har benyttet os af den kvalitative metode, da denne har til formål at indsamle viden samt forståelse af menneskets oplevelser og intentioner (Christensen 2013:61). Vi har gennem udarbejdelse af vores undersøgelse ladet os inspirere af Steinar Kvale og Svend Brinkmann (2015) og den hermeneutiske-fænomenologiske tilgang til udformning af vores semistrukturerede forskningsinterview (Bilag 2). Vi anvender den fænomenologiske tilgang til udførelsen af interviewet, da det ønskes at opnå en forståelse for sygeplejerskens oplevelse af fænomenet, dermed sættes egen forforståelse i parentes (Birkler 2014:103). I udarbejdelsen af analysen af temaerne benyttes den hermeneutiske tilgang, hvor egen forforståelse sættes aktivt i spil. Der tages udgangspunkt i Kvales de syv faser af en interviewundersøgelse (Kvale & Brinkmann 2015:122), hvor problemformuleringen udgør tematiseringen. Forud for den egentlige undersøgelse er der udført et pilotinterview for at sikre en objektiv tilgang samt opnå en forståelse af de centrale aspekter i spørgsmålet (ibid:171). Der er gjort brug af et semistruktureret forskningsinterview, da hensigten er at give sygeplejersken mulighed for at fortælle frit med egne ord, og dernæst formuleres de videre spørgsmål, ud fra det fortalte (Christensen 2013:62). Efter udført interview transskriberes dette, hvoraf der udarbejdes en 12

13 meningskondensering. Dette indebærer, at de meninger, der kommer til udtryk i interviewet omformuleres til kortere udsagn, så den egentlige betydning fremgår (Kvale & Brinkmann 2015:227). På baggrund af disse betydninger udledes de temaer, der vil være fremtrædende i den videre analyse. Validiteten vedrører hele forskningsprocessen, og skal være konkret og sammenhængende (Christensen 2013:82). Her vurderes metodens velegnethed til at undersøge, i hvilket omfang vores observationer faktisk afspejler de fænomener eller variabler, vi interesserer os for, så forsknings spørgsmålene bliver besvaret på en nuanceret måde (Kvale & Brinkmann 2015:318, Christensen 2013:82). 2.3 Teoretisk ramme Følgende afsnit vil omhandle vores teoretiske udgangspunkt. Der vil blive gjort brug af Erik Riiskjærs teori omhandlende patienten som partner, samt Aaron Antonovskys teori om mestring, herunder Oplevelse af Sammenhæng Erik Riiskjær Erik Riiskjær er uddannet cand. Oecon, og er chefkonsulent i folkesundhed og kvalitetsudvikling på center for forskning og udvikling på social- og sundhedsområdet Region Midtjylland (Danbjørg 2014:393). Ifølge Erik Riiskjær (2014) indebærer patientcentrering et holistisk menneskesyn, hvor der sigtes efter at tilpasse behandlingen til den enkelte patient, så der på denne måde kan opbygges et partnerskab. Følgende teori er udvalgt på baggrund af søgt empiri, hvor der ikke synes at foreligge en entydig definition af patientinvolvering. Dog gør Riiskjær begrebet håndterbart i bogen Patient - grundbog i sygepleje (Riiskjær 2014:99-148) ved at beskrive centrale begreber, som stemmer overens med de udledte temaer. Begreberne synes væsentlige i besvarelsen af, hvorvidt patientinvolvering bliver anvendt af sygeplejersker i praksis og på hvilken måde. Ydermere hvilken betydning patientinvolveringen har for patienten. 13

14 2.3.2 Aaron Antonovsky Aaron Antonovsky ( ), har studeret historie og økonomi på Brooklyn College samt sociologi ved Yale University. Antonovsky arbejdede, som professor ved afdelingen for medicinsk sociologi ved Det Sundhedsvidenskabelige fakultet, Ben Gurion University of Negev, Beersheba, Israel (Antonovsky 2000). Antonovsky kendetegnes ved sin teori om den salutogenetiske idé samt teorien om Oplevelse Af Sammenhæng (OAS), hvor der tages udgangspunkt i den enkeltes oplevelse af begribelighed, håndterbarhed samt meningsfuldhed, hvilket påvirker individets helbred og dermed mestring (Reitan 2009:288). Bogen Helbredets Mysterium (2000) vil blive benyttet, da det ønskes at tilegne en forståelse for de HPV smittede kvinders evne til at mestre gennem deres oplevelse af sammenhæng. Ydermere ønskes det undersøgt, hvorvidt sygeplejersken kan påvirke denne oplevelse, og hvilken betydning det kan have for patienten Præsentation af empiri Følgende forskningsartikler er udvalgt, som empirisk materiale sammen med udførte forskningsinterview, og vil fremgå i analysen med udledte temaer samt diskussionsafsnittet. Artiklen Patient-centered care and adherence: Definitions and applications to improve outcomes (Robinson et al. 2008), udarbejdet af fire professorer fra College of Nursing, Utah, USA, beskriver problematikken omhandlende manglende definition af patientcentreret pleje og den langsomme implementering heraf. Artiklen synliggør problematikken, og understøtter derfor vores problemformulering, hvilket gør dens fund og resultater relevante for analysen. Dernæst benyttes artiklen Kvinders erfaringer med celleforandringer (Mortensen og Adeler 2009), udarbejdet af en forskningskonsulent samt en speciallæge. Her undersøges kvinders viden og oplevelse af et sygdomsforløb med celleforandringer. Der vil blive inddraget patientcitater fra artiklen, da patientperspektivet ønskes inddraget i analysen. 14

15 2.4 Etiske og juridiske overvejelser Vi har haft følgende etiske overvejelser i forhold til udførelse af undersøgelsen. Der er indhentet informeret samtykke hos medvirkende sygeplejersker samt afdelingssygeplejersken (Bilag 4 & 5), hvilket indebærer, at der informeres om det overordnede formål samt fordele og risici ved deltagelse (Kvale 2015:89). Ydermere sikres der, at de udvalgte sygeplejersker deltager frivilligt, fremgår anonyme samt er oplyst om deres ret til når som helst at trække sig fra undersøgelsen (ibid). Der informeres ligeledes om fortrolighed, samt hvem der vil få adgang til det transskriberede interview. Alle personfølsomme oplysninger vil blive behandlet jf. Persondataloven (Justitsministeriet, 2000). Interviewet er optaget på en mobiltelefon, og vi har i den forbindelse overvejet betydningen heraf. Vi har haft etiske overvejelser i henhold til de inddragede citater fra interviewet og empirien, da vi er tro mod patienthistorierne og deltagerne. Vi har derfor været opmærksomme på, at anvendte citater ikke tages ud af en sammenhæng eller omformuleres. I forhold til inddraget empiri har vi været bevidste om vores sammenligning mellem patientinvolvering og patientinddragelse samt patient-centered care. 2.5 Søgeproces Dette afsnit vil omhandle søgeprocessen, og den litteratur der er anvendt for at besvare problemformuleringen. Til at undersøge begreberne mestring samt patientinvolvering i forbindelse med sygdommen HPV er der gjort brug af databaserne PubMed, CHINAL, Ugeskrift for Læger, Sundhedsstyrelsen samt Bibliotekets database. Søgeprocessens start har taget udgangspunkt i overordnede generelle nøgleord, som i forbindelse med udarbejdelsen af vores problemformulering er blevet specificeret. Der er taget forbehold for litteraturens alder og derfor sat en begrænsning på ti år. Det har igennem søgeprocessen været et bevidst valg at udelukke litteratur fra syd- samt østlige lande grundet de store kulturforskelle, hvor der ikke ses en overførbarhed. For at supplere med litteratur fra Danmark er der brugt artikler fra Ugeskrift for Læger. For yderligere information omkring søgeprocessen henvises der til søgeprotokollen (bilag 1). 15

16 2.6 Opgavens opbygning Følgende afsnit vil beskrive opgavens videre forløb samt opbygning. Det efterfølgende afsnit indeholder en præsentation af Erik Riiskjærs teori om patientcentreret pleje og patientinvolvering, som vil blive brugt, som analytisk redskab af vores interview samt udvalgt empiri. Analysen er opdelt i tre temaer; patientinvolvering indebærer vejledning og information, mindre tid fordrer aktive patienter og grænser for medinddragelse. Efter endt analyse vil der forekomme en kort opsummering af hovedpunkterne. Dernæst præsenteres Aaron Antonovskys teori i afsnit 4 omhandlende mestring. Teorien vil ligeledes fremgå i en efterfølgende analyse af interview samt empiri opdelt i to temaer; celleforandringer er ikke kræft, men det er det de tænker samt angste patienter kræver, at vi involverer os. Hovedpunkterne vil igen afslutningsvis blive opsummeret. Efter endt analyse vil anvendte teorier diskuteres med analysens fund samt udvalgt empiri. Diskussionen leder videre til en kritik af den anvendte metode, herunder den kvalitative metode samt den fænomenologiske-hermeneutiske videnskabsteoretiske tilgang. Opgaven afsluttes med en konklusion, hvor problemformuleringen vil blive besvaret samt en perspektivering. 3.0 Præsentation af Erik Riiskjær Følgende afsnit vil indeholde en gennemgang af Erik Riiskjærs teori omhandlende Patienten, som partner. I forbindelse med den kulturændring, der er optrædende i sundhedsvæsenet, er der i modsætningen til det tidligere paternalistiske menneskesyn kommet fokus på det holistiske menneskesyn og herunder patientinvolvering. Erik Riiskjær beskriver patientinvolvering, som bestående af gensidige forhandlinger mellem sygeplejersken og patienten, hvilket karakteriseres ved intimitet, kontakt, ligeværdighed og forståelse (Riiskjær 2014:125). Der findes forskellige niveauer for patientinvolvering, hvor der skelnes mellem lav- og høj involvering. Lav involvering består i at involvere patienten gennem informationsgivning. Modstridende findes involvering med et højere ambitionsniveau, hvor patienten er 16

17 deltagende i dialogen, og der indgås en fælles beslutning om behandlingen (ibid). Dog må patientinvolvering ikke standard praktiseres, da der er forskel på aktive og passive patienter og deres ressourcer til at blive involveret. Der skelnes mellem aktive og passive patienter, hvor det er patientens egne ressourcer og ønske om inddragelse, der er afgørende for, hvor patienten befinder sig. Patienten kan frabede sig inddragelse, hvilket ikke er ensbetydende med, at den passive patient karakteriseres som svag (ibid:138). Det ønskes at inddrage patienternes perspektiv mere aktivt, hvormed der menes, at patienten får en aktiv patientrolle. Begrebet Shared Decision Making (SDM) er en model for, hvordan man opnår en delt beslutningstagen, hvor patienten får mulighed for at deltage, og udtrykke ønsker om egen pleje og behandlingstiltag (ibid:127). Ydermere indgår adherence, hvilket har erstattet det tidligere anvendte begreb compliance, da manglende compliance kan være velovervejet fra patientens side (ibid:128). Patienten skal have mulighed for at træffe selvstændige beslutninger om eget sygdomsforløb uden, at de sundhedsprofessionelle tolker det som noncompliance, og dermed menes manglende samarbejdsvilje og lydighed. Health literacy beskriver patientens viden om egen sygdom, hvilket har betydning for det partnerskab patienten, og sygeplejersken indgår. Der tages udgangspunkt i patientens kompetenceniveau, hvor det tilstræbes, at patienten er i stand til at træffe et informeret valg (ibid:129) 3.1 Analyse Følgende afsnit vil omhandle analysen af de tre udledte temaer; Patientinvolvering indebærer vejledning og information, mindre tid fordrer aktive patienter samt grænser for medinddragelse. Der vil blive analyseret med Erik Riiskjærs teori samt opgivet empiri Tema 1: Patientinvolvering indebærer vejledning og information Informanterne bliver spurgt til, hvad de forbinder med begrebet patientinvolvering, da der endnu ikke foreligger en entydig definition (Robinson et al. 2008:600). Begge sygeplejersker giver udtryk for vigtigheden af informationsgivning specielt ved første kontakt, da de mener det har betydning for det efterfølgende forløb. Ydermere udtrykkes det, at patientinvolvering forventeligt er noget der ubevidst praktiseres i rollen på stuen. 17

18 Absolut! Der er ingen patienter, der kommer her uden, at man ikke involverer dem i, nu skal du høre, nu skal du se, hvad vi har tænkt os, og hvad det betyder for hende, det vi har tænkt os (Sygeplejerske X)(1). Sygeplejersken fortæller, hvordan de forsøger at involvere patienten ved at informere om deres plan for behandling samt hvilken betydning, de mener, det kan have for patienten. I forskningsartiklen (Robinson et al. 2008) fremgår det, at patientinvolvering er en subjektiv oplevelse, og bør derfor tilpasses den enkelte. Det tyder på, at sygeplejersken i citat 1 ikke formår at udøve en individuel tilpasset pleje ved at spørge ind til patientens oplevelse og erfaring med sygdommen, men har derimod fokus på, hvad afdelingen kan tilbyde. Ved at patienten havde fået muligheden for at udtrykke sine bekymringer om sygdommen og deltaget i valget af behandlingsmuligheder, havde denne ligeledes reflekteret over egen situation, hvilket kan give en bedre adherence i forhold til behandlingen (ibid:604). Adherence forekommer, når sygeplejersken formår at imødekomme og forstå de faktorer, der påvirker patientens evne til at følge eller frasige sig en behandling (ibid:603). Sygeplejersken udtrykker ligeledes, at alle patienter bliver involveret i egen behandling, hvilket er modstridende med den generelle opfattelse af, at involvering endnu ikke er implementeret, eller fortsat bliver anvendt på lavpraktisk niveau (Robinson et al. 2008, Riiskjær 2014). Det bærer præg af, at sygeplejersken mener at udøve patientinvolvering gennem information og vejledning. Riiskjær beskriver netop niveauforskellene relateret til patientinvolvering (Riiskjær 2014:125). Ovenstående citat henviser til patientinvolvering på et lavpraktisk niveau, da det gøres gennem informationsgivning og gennemgang af pjecer. For at højne niveauet for patientinvolvering kræver det, at sygeplejersken går i dialog med patienten, hvor relationen mellem sygeplejersken og patienten betegnes, som et partnerskab og beslutninger om videre behandling tages i fællesskab (SDM)(ibid).... men nu skal du høre, jeg tænker lige, jeg vil gøre det og det og det, og så får vi en snak bagefter, for så kan det være, vi kan finde ud af, hvordan vi kan hjælpe dig. Så det virker sådan lidt mere som en dialog (Sygeplejerske X)(2). Det antydes i citat 2, at sygeplejersken er bevidst om vigtigheden af at indgå i en dialog med patienten, det kan dog antages, at sygeplejersken ikke er bekendt med en metode til at inddrage patienten, og fastholder dermed denne i en passiv patientrolle. Et kommunikationsredskab, der fremmer patientinvolvering er SDM, som tager udgangspunkt i patientens perspektiv, hvor denne får mulighed for at udtrykke værdier og præferencer om 18

19 egen behandling (Riiskjær 2014:127, Robinson et al. 2008:604). SDM er særligt anvendeligt, når der ønskes en dialog med patienten, da det ifølge Riiskjær har en positiv effekt på patientens viden samt øger patienttilfredsheden (Riiskjær 2014:134) Tema 2: Mindre tid fordrer aktive patienter Informanterne bliver spurgt til, hvorvidt de mener, der er tid til at involvere patienten, da dette er én af forkomne barrierer i implementeringen heraf (Riiskjær 2014, Robinson et al. 2008). Desværre sådan, at man i dag også, er nødt til at være lidt mere aktiv selv, end man måske har været førhen, fordi der er mange om buddet, og der er færre, der er mindre tid generelt, måske sådan er vores samfund lidt bygget op (Sygeplejerske X)(3). Det fremgår i citat 3, at Sygeplejerske X ikke føler, der er den samme tid som førhen, hvilket medfører, at patienten er nødsaget til at tage mere ansvar og være mere aktiv. Derimod udtrykker Sygeplejerske Y i forskningsinterviewet, at der er god tid til at give information, hvilket igen kunne tyde på, at involvering af patienten sker gennem informationsgivning. Sygeplejerske X antyder, at alle patienter er nødsaget til at være mere aktive grundet tidsbegrænsning i konsultationerne. Patienterne er dermed ikke aktive på eget initiativ, hvilket ikke stemmer overens med Riiskjærs beskrivelse af den aktive patient, som værende udgangspunktet for samarbejdet med sundhedsvæsenet. Det opleves, at flere patienter ønsker en aktiv rolle i deres egen behandling (Riiskjær 2014:124, 138). Der skal være plads til, at patienterne selvstændigt kan vælge at være passive og på denne måde frabede sig indflydelse og inddragelse (ibid). Citat 3 bærer præg af, at patienterne ikke har mulighed for bevidst at frabede sig denne inddragelse og dermed vælge at påtage sig den passive patientrolle, hvilket er en del af patientinvolvering. Sygeplejerske X mener, at det at være en aktiv patient indebærer:... at man er opsøgende om informationer omkring det man fejler, og at man sørger for at følge sine kontroller... også nogle gange selv er lidt tovholder på øhh det her det vil jeg godt have gjort noget ved, eller det her skal jeg lidt videre med (4). Citat 4 kan relateres til et af de centrale begreber i patientinvolvering Health literacy, hvilket beskriver patientens viden om sundhed. Riiskjær inddeler patientens kompetencer til at håndtere viden på tre niveauer (Riiskjær 2014:129). I ovenstående citat kan det udledes, at sygeplejersken hentyder til Riiskjær s tredje niveau, hvor patienten på baggrund af den givne 19

20 information er i stand til træffe en selvstændig beslutning om behandlingstiltag og dermed få kontrol over egen sundhed (ibid). Sygeplejersken beskriver patienten som tovholder, hvilket kan tolkes, som en forventning om selvstændighed hos patienten. Riiskjær inddeler health literacy i tre niveauer, da den sundhedsfaglige skal møde patienten på det relevante niveau. Health literacy gennem patientinvolvering skal netop tilpasses den enkelte patient, og sygeplejersken må derfor ikke standardisere informationen (ibid). Sygeplejerske X har en generel opfattelse af, at patienterne er mere interesserede og oplyste i dag, hvilket er genkendeligt for Sygeplejerske Y, men hun har dog også en opfattelse af, at der ikke ligger en forudindtaget forventning til patienten, og at man som sygeplejerske netop skal møde patienten på det niveau, denne befinder sig på. Sygeplejersken inddrager hermed patienten, hvilket har betydning for patientens sundhed, da lav sundhedsviden er forbundet med dårligere sundhed (ibid:133) Tema 3: Grænser for medinddragelse Informanterne bliver spurgt ind til, hvordan patientinddragelse anvendes på afdelingen, hvorpå Sygeplejerske X fortæller: Altså hvis det kan være noget med, at man lytter til patienten, og man prøver også at være sikker på, at vi snakker ud fra den samme, det her det er dit problem, nu vil vi gerne fortælle dig, hvad vi kan tilbyde dig og så på den måde medinddrage patienten (5). Citat 5 bærer præg af, at sygeplejersken ikke er fortrolig med begrebet patientinddragelse, da hun svarer:... hvis det kan være noget med. Denne manglende definition og metode til at måle patientinvolvering optræder, som én af flere barrierer i forbindelse med implementeringen af patientinvolvering (Robinson et al. 2008:601). Samtidig antydes det af Sygeplejerske X, at denne medinddragelse sker på sygeplejersken præmisser og ikke patientens, da behandlingen ikke tager udgangspunkt, i det patienten oplever, som værende et problem. Det er ydermere en generel opfattelse, at patientinvolvering og specifikt SDM er mere tidskrævende, samt udtrykker de sundhedsprofessionelle en manglende viden af effekten af SDM (ibid). Der udtrykkes ligeledes en angst for at tillægge patienten det øgede ansvar grundet patientens ressourcer og omkostningerne af valgte behandling. De sundhedsprofessionelle er desuden bekymrede for, at SDM vil forstyrre patient- læge relationen (Riiskjær 2014:139). 20

21 Begge sygeplejersker giver udtryk for, at medinddragelse er en selvfølgelighed i konsultationen og synes at være af den overbevisning, at patienterne har en positiv opfattelse af dette. Nej, men jeg kan da mærke i vores patientpleje og i vores behandling, at vi medinddrager patienten, og jeg er da også helt sikker på, at det ligger på sygehuset, men jeg er ikke bekendt med det... så jeg vil mene, at der er en mulighed for medinddragelse og også medindflydelse, men jeg kender ikke til den overordnede ordlyd på, hvad sygehuset mener, eller hvad vores klinik mener, at det handler om (Sygeplejerske X)(6). Sygeplejerske X antyder at opleve denne medinddragelse i plejen og behandlingen, men uddyber ikke specifikt, hvordan det kommer til udtryk. Derimod udtrykker Sygeplejerske Y, at kommunikation, kropssprog samt nærkontakt er tre væsentlige begreber, hun tillægger stor betydning i medinddragelse af patienten. Involvering af patienten lægger ikke op til at anvende specifikke regler og procedurer, hvor der er fokus på, hvad der er fagligt korrekt, men derimod hvilke elementer, der er relevante for den enkelte patients ønsker og behov (ibid:123). Det er derfor vigtigt, at beslutninger omhandlende patientens sundhed tages i fællesskab (ibid). Sygeplejerske X antyder ligeledes, at der foreligger en retningslinje for patientinddragelse, men er ikke bekendt med denne. Ydermere udtrykkes det, at der i konsultationen er mulighed for både medinddragelse samt medindflydelse. Dette tolkes som værende to adskilte begreber i sygeplejerskens optik, hvor det ene ikke inkluderer det andet. Sygeplejersken beskriver en opfattelse af, at der er mulighed for medinddragelse, men til den grænse, at patienten opnår en forståelse for, hvorfor netop denne behandling tilbydes. 3.2 Opsummering Sygeplejerskernes udsagn bærer præg af, at involvering af patienten indebærer at informere om hvilke tiltag, der er tænkt og hvilken betydning, det kan have for patienten. Ligeledes antydes det, at sygeplejerskerne mener at involvere patienten gennem grundig vejledning, hvor de er bevidste om vigtighed af at indgå i en dialog, men synes ikke at være bevidste om en metode til at udøve dette i konsultationen. Det antydes, at der generelt er mindre tid til patienterne, hvilket fordrer, at patienten tager mere ansvar, og deltager aktivt i forløbet. Sygeplejersken karakteriserer den aktive patient ved at være opsøgende omkring viden om egen sundhed (Health literacy), hvor de bestræber sig på at møde patienten på patientens vidensniveau og herudfra inddrage patienten. 21

22 Sygeplejerskerne synes desuden at anvende patientinddragelse ved at gøre patienten medbestemmende, dog bærer det præg af, at medinddragelsen anvendes i begrænset omfang, da det gøres på sygeplejerskens præmisser, hvor det ønskes at tilegne patienten en forståelse for valget af aktuelle behandling. Det antydes ligeledes, at sygeplejerskerne ikke er fortrolige med begrebet patientinvolvering, hvorfor det fremtræder som én af flere barrierer i implementeringen heraf. 4.0 Præsentation af Aaron Antonovsky Aaron Antonovsky tog udgangspunkt i den patologiske tankegang, hvor sygdom er en uundgåelig del af livet, og hvor det ønskes besvaret, hvorfor mennesker bliver syge (Antonovsky 2000:11). På baggrund heraf udviklede han den salutogenetiske tankegang, som fokuserer på kilden til sundhed (ibid:12). Her omtales et multidimensionelt kontinuum, der spænder mellem et godt- og dårligt helbred, hvor fokus holdes på, hvad der bidrager til at opretholde placeringen i kontinuet eller til at skabe en bevægelse mod den sunde pol (ibid:31). I modsætning til den patogenetiske tankegang, hvor stressfaktorer opfattes, som noget odiøst, optræder disse i den salutogenetiske tankegang, som noget der kan være helbredsfremmende med fokus på mestringsressourcer (ibid). Stressfaktorer medfører således en spændingstilstand, hvor håndteringen og effektiviteten af denne håndtering er afgørende for, om udfaldet bliver patogenetisk, neutralt eller sundhedsfremmende. Antonovsky udviklede teorien om Oplevelse Af Sammenhæng (OAS), hvor den individuelles modstandsressourcer og stressfaktorer kan sættes ind i en meningsfuld sammenhæng (ibid:13). OAS indgår i besvarelsen af bevægeligheden mellem det gode og dårlige helbred, og beskrives gennem tre begreber; begribelighed, håndterbarhed og meningsfuldhed (ibid:33). De tre komponenter synes alle nødvendige, men ikke nødvendigvis lige vigtige, hvor meningsfuldhed optræder, som det motiverende element, og er dermed centralt (ibid:40). Antonovsky ønsker således at undersøge sammenhængen mellem de stressfaktorer, som optræder og placeringen på kontinuet, og hvordan individer formår at mestre situationen og derved bevare eller forbedre egen sundhed (ibid:33-37). Forsøget på at mestre situationen er derfor afhængig af OAS, som en helhed (ibid:40). 22

23 4.1 Analyse Følgende afsnit vil omhandle to udledte temaer; Celleforandringer er ikke kræft, men det er det de tænker og angste patienter kræver at vi involvere os, disse vil blive analyseret med Aaron Antonovskys teori om OAS. Citater fra udvalgt empiri vil i analysen blive brugt, som supplement til forskningsinterviewet Tema 4: Celleforandringer er ikke kræft, men det er det de tænker. Informanterne bliver spurgt ind til, hvordan de opfatter de forskellige reaktioner hos de kvinder, der får konstateret celleforandringer. Begge informanter er særlig opmærksomme på patienternes sammenligning af celleforandringer og kræft.... vi er meget opmærksomme på at fortælle dem fra starten, at det her det drejer sig ikke om kræft. Og vi bruger ordet kræft, og det er vigtigt at få sat på dagsordenen, fordi det er det de tænker (Sygeplejerske Y)(7). Dette tyder på, at sygeplejersken besidder en erfaring om, at HPV smittede kvinder ikke har den nødvendige information og derfor uanset stadie af celleforandringer, er af den overbevisning, at diagnosen er kræft relateret. Dette understøttes yderligere i den valgte forskningsartikel, hvor flere HPV smittede kvinder reagerer med panik og gråd grundet det uventede svar (Mortensen & Adeler 2009:3), hvilket kommer til udtryk i følgende citat:,nå, jeg kan se det er moderat til svær celleforandring, du har,skal jeg så have livmoderhalskræft lige om lidt? og,kan jeg ikke få børn? og,så kan jeg ikke det og,så kan jeg ikke det. Er det virkelig galt med mig? Uden at jeg kan se det udenpå, så er det bare helt galt inden i mig. Tænk, at jeg ikke har opdaget noget. Det føles rigtig træls. Så kan man nærmest gå og udvikle kræft uden at vide det, ik? (ibid)(8). Udsagn 8 bærer præg af chok og frygt for fremtiden grundet den uforudsigelige tidshorisont samt følelsen af, at livet sættes på standby. Der ses et misforhold mellem kvindernes bekymringer og stadiet af celleforandringer, hvor kvinder med fund af lette celleforandringer mangler nævneværdig information, hvilket medfører, at nogle kvinder efterspørger operation grundet manglende afklaring og handling. Denne frygt for at være disponeret for kræft har vist at hænge sammen med manglende viden om HPV (ibid). Nedenstående citat 9 udtrykkes af en kvinde, som har fået påvist lette celleforandringer, men oplever stor utryghed og ringere livskvalitet, hvorfor hun efterspørger en operation. 23

24 Da der så var gået lidt over et år, blev jeg simpelthen så ked af det derude, at lægen sagde, at når jeg ringede og fik svar næste gang, kunne jeg spørge overlægen om, hvad han mente i forhold til at få lavet keglesnittet, før det var blevet svære celleforan- dringer. Og det gjorde jeg så også, og han grinede af mig og sagde at, det var dog det mest åndssvage, han nogensinde havde hørt. Jeg skulle jo ikke skabe mig, og jeg var jo ikke syg. Jeg blev selvfølgelig helt vildt ked af det og tænkte jamen, det er nok også bare mig, der er åndssvag (ibid)(9). Det bærer præg af, at lægen har en patogenetisk tankegang, hvor der er et ensidigt fokus på sygdommen og dermed graden af celleforandringer, frem for at forstå kvindens historie som en helhed inklusiv sygdommen (Antonovsky 2000:30). Ifølge Antonovsky er den patogentiske- og salutogenetisk tankegang komplimentære, og begge bør defor anvendes. Det tyder på, at der bør holdes et fokus på patientens mestringsressourcer samt hvilke faktorer, der kan bidrage til, at patienten bevarer sin placering på kontinuet eller bevæge sig mod den sunde pol (ibid:31). Kvinderne er stærkt påvirkede af bekymringer omkring påviste celleforandringer, hvilket Antonovsky betegner som stressfaktorer: Krav der ikke er nogen umiddelbar eller automatisk adaptiv respons på (ibid:46). Antonovsky skelner mellem tre typer af stressfaktorer; kroniske stressfaktorer, stressende livsbegivenheder samt dagligdags irritationsmomenter. Citat 9 synes at kunne relateres til en stressende livsbegivenhed, da det er en afgrænset hændelse. Det essentielle er ikke begivenheden i sig selv, hvilket i given situation er at få konstateret celleforandringer, men derimod konsekvenserne heraf (ibid:48). Der ses ikke nogen sammenhæng mellem stressende livsbegivenheder og styrken af OAS, det er derfor personens styrke af OAS, der afgør et enten skadeligt, neutralt eller helbredsfremmende udfald. Antonovsky beskriver generelle modstandsressourcer, hvilket er afgørende for håndteringen af stressorerne. Modstandsressourcer karakteriseres ved medbestemmelse, indre sammenhæng og en balance mellem under- og overbelastning og derved skabes eller styrkes OAS (ibid:46-48). Det er derfor kvindens modstandsressourcer, der er afgørende for udfaldet og dermed håndteringen af opstået livsbegivenhed, der har betydning i forhold til deres OAS. Det kunne tyde på, at sygeplejersken har mulighed for at påvirke patientens OAS ved at synliggøre patientens modstandsressourcer, hvilket de inddragede citater også bærer præg af. Sygeplejersken udviser dermed en forståelse for patientens frygt, og fremhæver 24

25 modstandsressourcerne ved at afkræfte patientens mistanke om, at fund af celleforandringer er ensbetydende med kræft Tema 5: Angste patienter kræver at vi involverer os Informanterne bliver spurgt til deres oplevelser med angstprægede HPV smittede patienter, og hvordan de håndterer sådanne situationer.... og er rigtig rigtig bange og rigtig rigtig kede af det, når de kommer her. Øh så det, det kræver da, at vi involverer os meget i den patient, og øh følger hende hele vejen, og hvor langt vil hun gå, og hvor langt må vi gå, og hun bestemmer altså, hun fører ligesom løbet ikke også (Sygeplejerske Y)(10). Det antydes, at sygeplejersken mener, at patientinvolvering har betydning for patientens mestring, hvor patienten er medbestemmende, og har kontrol over eget sygdomsforløb. Ved brug af god kommunikation, herunder at udvise empati samt give tydelig og direkte information, mindskes bekymringerne hos de HPV smittede kvinder (Mortensen & Adeler 2009:4). For at patienten opnår OAS, beskriver Antonovsky tre komponenter; begribelighed, håndterbarhed og meningsfuldhed. Begribelighed indebærer, at de stimuli man konfronteres med, opfattes som sammenhængende, struktureret samt kognitivt forståeligt frem for kaotiske. En stærk begribelighed vil medføre, at disse stimuli passer ind i en sammenhæng, og kan forklares (Antonovsky 2000:35). Når patienten oplever mangelfuld viden og information, kan det påvirke patientens oplevelse af begribelighed, hvilket er medvirkende til en svag OAS (ibid). Dette kommer ligeledes til udtryk hos de HPV smittede kvinder, som efterspørger mere mundtlig og skriftlig information fra starten af forløbet samt en bedre forklaring af prøvernes betydning. Hermed efterspørges en forklaring til at give forløbet en sammenhæng, hvilket kan medvirke til at opnå en bedre begribelighed (Mortensen & Adeler 2009:4, Antonovsky 2000:35). Dette fører videre til Antonovskys næste komponent, som er håndterbarhed. Hermed menes, hvilke ressourcer patienten har til rådighed for at modstå de stimuli og krav, der stilles. Dette indebærer både patientens egne ressourcer såvel som udefrakommende, men med en tillidsfuld relation til patienten (Antonovsky 2000:36). Dette kan relateres til de HPV smittede kvinder, som givetvis ikke oplever en følelse af kontrol, hvilket ifølge Antonovsky, kan medføre en følelse af at være offer for situationen. Dermed vil patienten forblive i 25