DRIFT & ØKONOMI. læs inde i bladet. Miljø- og energieffektive kedler op til 20 MW

Transkript

1 Nr. 6 oktober 2011 DRIFT & ØKONOMI 14. årgang ISSN Nr FAGMAGASIN FOR DRIFTS- & VEDLIGEHOLDSCHEFER, TEKNISK LEDELSE M.V., SERVICECHEFER OG RÅDGIVENDE INGENIØRER. FOR PROCES AUTOMATIK EL BYG TEKNOLOGI MILJØ SIKKERHED ENERGI UDDANNELSE læs inde i bladet Snedig salami har givet ro Et systematisk arbejdsmiljø Dansk innovationskraft ligger i dovenskab Miljø- og energieffektive kedler op til 20 MW Viessmann leverer standard varmtvandskedler op til 20 MW med mulighed for kaskadestyring af op til 4 kedler. Kondenserende gulvstående gaskedler fra 8 til 1000 kw samt mulighed for kondenserende røggasvekslere op til 6600 kw. Dampkedler op til 22 t/h op til 25 bar. Viessmann A/S Guldalderen 2, 2640 Hedehusene Tel , fax info-dk@viessmann.com

2 Ansvarshavende redaktør: John Vabø, cand. polit. Redaktør: Journalist Rolf Sylvester-Hvid INDHOLD 6/2011 Skriv til redaktionen: Annoncesalg: Vibeke Lotinga Tlf. direkte: Målgruppe: Drifts- og vedligeholdschefer, teknisk ledelse, servicechefer, medlemmer af Den Danske Vedligeholdsforening, vedligeholdspersonel, rådgivende ingeniører, tekniske skoler mv. indenfor industrien, hospitaler, kraft/varmeværker m.fl. Redaktionel målsætning: At give en bred, levende og alsidig information omkring vedligehold, drift, økonomi, teknologi, miljø, og optimering i industrien. Abonnement: 8 udgaver pr. år. (inkl. moms) Kr. 299,- Europa, Færøerne og Grønland Dkr. 499,- abonnement@scanpublisher.dk Adresseændringer m.v. bedes mailet til Hanne Solberg på hs@scanpublisher.dk Ved henvendelse bedes abonnementsnummer oplyst (otte cifre, påtrykt bag på magasinet). Redaktionens og udgivers adresse: SCANPUBLISHER Forlaget John Vabø A/S Emiliekildevej Klampenborg Tlf.: Fax: Administration: Katja Neergaard kn@scanpublisher.dk Layout og tryk: Scanprint a s Godt arbejdsmiljø betaler sig af Per Tybjerg Aldrich, Cowi 4 Snedig salami har givet ro Af Brigitte Bruun Christensen 6 Et systematisk arbejdsmiljø Af Rolf Sylvester-Hvid 8 Forebyggende helbredsundersøgelser bliver tjekket Af Charlotte Rafn 10 Dansk innovationskraft ligger i dovenskab Af Rolf Sylvester-Hvid 14 Messe giver god inspiration Af Rolf Sylvester-Hvid 21 Speciale i aftrækkere, ure og regntøj Af Rolf Sylvester-Hvid 24 Korrekt spændingsmoment Af Rolf Sylvester-Hvid 26 Effektiv håndsrækning til vedligehold Af Rolf Sylvester-Hvid 27 Kursusoversigt 31 Kontrolleret oplag: 3171 i perioden 1. januar 30. juni 2010

3 Vi tilbyder en af markedets mest effektive blodprøver! Med vores olieanalyse får din virksomhed et nøjagtigt billede af maskinernes tilstand kom evt. problemer i forkøbet Der behøves ikke en krystalkugle for at forudse et havari med vores olieanalyse kan du komme et maskinhavari i forkøbet. Driftstop er dyre i reparationsomkostninger og tabt omsætning. Med en smørolieanalyse kan der gribes ind på et tidligt tidspunkt. Fejl eller slitage kan afsløres i motor, gear-hydraulik og kølesystemer. Jo tidligere det identificeres, desto færre bliver omkostningerne på reparationer og driftstop. Din analyserapport ligger klar på lube.unox.dk max. 3 dage efter modtagelse Ring på Klik ind på lube.unox.dk

4 Leder Godt arbejdsmiljø betaler sig Af Chief Project & Market Manager Per Tybjerg Aldrich, COWI A/S I stadig flere virksomheder indser man, at arbejdsmiljøforbedringer er investeringer, som betaler sig, fordi de fører til lavere fravær, lavere personaleomsætning, højere produktivitet, færre fejl, bedre kvalitet og større kundetilfredshed. Der findes dog stadig virksomheder, hvor omkostninger til arbejdsmiljø synes at blive betragtet som unødvendige udgifter, som skal holdes på et minimum. Arbejdstilsynet afgiver således hvert år omkring forbud/strakspåbud og påbud (sidste år dog "kun" ) til virksomheder, der ikke lever op til lovens minimumskrav. Det er ellers efterhånden veldokumenteret, at et systematisk, effektivt og forebyggende arbejdsmiljøarbejde er en god forretning. COWI udarbejdede sidste år rapporten "Arbejdsmiljø set med virksomhedsøkonomiske briller". Den baserer sig på en gennemgang af dansk og international videnskabelig og anden litteratur, som beskæftiger sig med at kvantificere omkostningerne ved dårligt arbejdsmiljø og gevinsterne ved godt arbejdsmiljø. Rapporten fremlægger således dokumentation for, at dårligt arbejdsmiljø er forbundet med unødige omkostninger for virksomheder, og at mange af omkostningerne er skjulte for virksomhederne i den forstand, at de ikke kan aflæses direkte i virksomhedernes regnskaber som omkostninger ved dårligt arbejdsmiljø. Rapporten dokumenterer også, at der findes mange tiltag mod arbejdsmiljøproblemer, som dels løser problemerne, dels tjener sig selv hjem igen inden for en ganske kort tidshorisont i nogle tilfælde i løbet af få måneder og oftest på under et par år. Eksempelvis dokumenterer rapporten, at en arbejdsulykke i Danmark, som medfører fravær ud over tilskadekomstdagen, i gennemsnit fører til et fravær på dage. Gennemsnittet trækkes op af, at nogle få har et meget langvarigt fravær. Det typiske fravær (medianen) er på 5 dage. Omsat til kroner og ører betyder det, at et gennemsnitligt fravær koster virksomheden omkring kr. i løn under sygdom, og at et typisk fravær koster omkring kr. i løn under fravær. Men løn under sygdom er kun toppen af isbjerget. En arbejdsulykke medfører ofte, at kollegaer, ledere, chefer, arbejdsmiljøorganisationen, personalefunktionen og andre må bruge tid på forskellige afværgende, opfølgende og forebyggende handlinger. En arbejdsulykke medfører ligeledes ofte, at produktionen ligger stille i kortere eller længere tid. I nogle tilfælde sker der skader på produktionsudstyret i forbindelse med ulykken. Det betyder, at håndværkere skal bruge tid på at erstatte ødelagte dele med nye. Indtil den skadede medarbejder kommer tilbage, kan det være nødvendigt at hyre en afløser eller få kollegaer til at arbejde over. Men de er ikke nødvendigvis lige så produktive, som den skadede var. Og når den skadede kommer tilbage, er det ikke sikkert, at han fra begyndelsen er lige så produktiv, som han var før ulykken. Alt dette betyder, at der er en række skjulte omkostninger forbundet med arbejdsulykken. Forskningen viser, at de skjulte omkostninger i mange tilfælde er mange gange større end de synlige omkostninger op til 20 gange større. Eller med andre ord: Hver gang virksomheden udbetaler 1 kr. til løn under sygdom, har den andre omkostninger på grund af ulykken på 20 kr. I de heldigste tilfælde er forholdet mellem synlige og skjulte omkostninger dog kun 1 til 0,5, hvilket vil sige, at virksomheden har en ekstra omkostning på 50 øre, hver gang den udbetaler 1 kr. i løn under sygdom. En arbejdsulykke med et typisk fravær på 5 dage koster altså virksomhed et sted mellem kr. og kr., når alt regnes med afhængig af, hvad ulykken betyder for produktionsudstyret og produktionen. Det mest effektive tiltag mod arbejdsulykker består af en kombination af tekniske og/eller ergonomiske løsninger samt ikke mindst adfærdsændrende tiltag det, som vi i COWI rådgiver om under betegnelsen Behaviour Based Safety. Sådanne tiltag kan reducere antallet af ulykker med op til 60 procent. Og indsatsen kan være betalt tilbage i løbet af under 1 år. Selv når man regner med, at der er tale om en løbende indsats, som f.eks. kan indebære at samtlige medarbejdere skal på et årligt brush up, bidrager indsatsen positivt til bundlinjen. Ovenstående er kun et ud af mange eksempler i rapporten på, at dårligt arbejdsmiljø belaster virksomhedens økonomi og ofte mere, end man umiddelbart tror og at effektive arbejdsmiljøforbedringer tjener sig selv hjem igen i løbet af relativt kort tid. Tilsvarende eksempler kan findes inden for fysisk arbejdsmiljø (lyd/ støj, lys, indeklima, osv.), ergonomi, kemisk arbejdsmiljø og ikke mindst psykisk arbejdsmiljø. Apropos psykisk arbejdsmiljø så viser forskningen, at lav indflydelse, lav social støtte fra nærmeste leder, for høje eller for lave krav i arbejdet og for lav forudsigelighed alene tegner sig for en tredjedel af sygefraværet på danske arbejdspladser. Alt i alt kan vel tilrettelagte og vel gennemførte arbejdsmiljøindsatser øge arbejdsproduktiviteten med op til 20 procent, og de vil give økonomiske afkast, der er 3-10 gange højere end investeringen. Det, der skal til for at høste gevinsterne, er et systematisk, effektivt og forebyggende arbejde med arbejdsmiljøet i virksomheden. Indsatsen begynder med en kortlægning af virksomhedens arbejdsmiljøforhold (APV) og en prioriteret indsats. Er der stadig nogen, der tøver med at komme i gang? Rapporten "Arbejdsmiljø set med virksomhedsøkonomiske briller" er udgivet af LO og kan downloades fra organisationens hjemmeside.

5 Nonstop el over hele landet? I byen og på landet. I boliger og på gader. Det ville bogstavelig talt se sort ud, hvis vi ikke havde en stabil strømforsyning. Den bidrager vi til med produkter, der er udviklet til et langt liv med fuld ydelse. Vi installerer, servicerer og supporterer, så du er sikret el uden afbrydelser i dagligdagen. Og det er vores mål være et lysende eksempel døgnet rundt, året rundt. Selvfølgelig _ABB_ann_254x342mm.indd 1 27/09/

6 Arbejdsmiljø Snedig salami har givet ro Tekniske forbedringer og en adfærdsændring bland medarbejderne har været med til at sænke støjniveauet på pølsefabrikken Tulip i Svenstrup Af journalist Birgit Bruun Christensen Forestil dig larmen fra en røremaskine i XXXL-størrelse, der knuser frossent kød en hel arbejdsdag. Eller lyde fra stålvogne og stålkar, der slæbes hen over et flisegulv. Eller hårde genstande, der pludselig kastes ned i en stålspand bag dig eller tæt på dit hoved. Mange af disse lyde hører nu fortiden til på pølsefabrikken Tulip Food Company i Svenstrup, hvor 300 medarbejdere årligt producerer tons wienerpølser og spegepølser. Her har man arbejdet med støjprojektet Snedig Salami, som i 2009 udløste ArbejdsmiljøPrisen fra Arbejdsmiljørådet i kategorien støj. Fabrikken har fortsat fokus på emnet, og indtil videre er det lykkedes at reducere støjen fra 93,5 decibel til 86,0 decibel i produktionshallen, som også kaldes Salamihallen. Ifølge teknisk chef og arbejdsmiljøleder Jakob Bertelsen er der tale om en meget betydelig støjreduktion, som blandt andet er opnået ved at investere i et nyt anlæg til at blande, hakke og forarbejde det kød, der bruges til at producere fabrikkens pølser. Da vi tog det nye anlæg i brug, var medarbejderne henne for at røre ved maskinen for at tjekke, om den fungerede, fordi den ikke larmede, siger Jakob Bertelsen. Sikkerhedsorganisationens værk Arbejdsmiljøorganisationen var primus motor i støjprojektet, som ifølge fabrikkens daglige arbejdsmiljøkoordinator Geert Hansen startede med at se på, hvordan man kunne reducere støjen alene ved hjælp af tekniske løsninger. Vi fandt hurtigt ud af, at støj og larm også kom fra medarbejderne selv. Det var blandt andet baggrunden for, at vi satte gang i et projekt, der skulle fokusere på at ændre medarbejdernes adfærd. Jeg brugte for eksempel en hel arbejdsdag på at gå rundt og observere arbejdsrutiner, som larmede helt urimeligt, og som man umiddelbart kunne gøre noget ved, siger Geert Hansen. Selv om megen larm kommer fra stålvogne og stålkar, er de stadig i brug. Men der er investeret i nye produktionsanlæg, som har ændret arbejdsprocesser og arbejdsgange, så vognene eksempelvis bliver anvendt i mindre omfang. Der er også anskaffet måtter til at montere under de kar, som man har været nødt til at beholde i produktionen. Nødvendigt med sanktioner De tekniske løsninger og indførelse at nye arbejdsprocesser blev hurtigt accepteret af medarbejderne. Derimod var der mere modstand og uvilje om adfærdsprojektet, lyder erfaringen fra Tulip. Når man har været vant til at gøre sit arbejde på en bestemt måde år ud og år ind, så er det svært at ændre hen over en nat, sige Jakob Bertelsen. Arbejdsmiljøorganisationen indså da også efter få måneder, at det var nødvendigt at indføre sanktioner for at få medarbejderne i tale. Meldingen var kort og kontant: Hvis man ikke ændrede arbejdsvaner, risikerede man en skriftlig advarsel og siden hen en opsigelse, hvis man ikke ændrede adfærd. Adfærdsændringerne går for eksempel på, at en røgstok på godt en meter ikke længere kastes ned i stålspand, men at man stille og roligt går hen og stiller 5 gode råd: 1. Man skal indse og acceptere, at det er hårdt arbejde at arbejde med medarbejdernes adfærd. 2. Man skal kombinere adfærdskrav med sanktioner. 3. Ledelsen skal få forrest sammen med arbejdsmiljøorganisationen og sige: Det her vil vi og Det skal vi. Ellers flytter man ikke noget. Samtidig skal der være rollemodeller og ildsjæle, som kan foregå med et godt eksempel. 4. Man skal inddrage alle medarbejdere. 5. Man skal sørge for at informere, føre tilsyn og følge op.

7 Arbejdsmiljø den på plads. Generelt går projektet ud på, at man er opmærksom på sin egen adfærd, både for sin egen hørelses skyld og for sine kollegers. Det var først da medarbejderne indså at vi mente det alvorligt, der skete en ændring, siger Jakob Bertelsen. Adfærden er vigtigst Succesen hænger ifølge arbejdsmiljørepræsentant Kim Svendstrup sammen, at ledelsen indførte sanktioner over for de medarbejdere, som var på tværs. Det er en god metode. Bare det at folk ved at de risikerer en advarsel, og i værste fald kan miste deres job hvis de ikke ændrer adfærd, har vist sig at være tilstrækkeligt, siger Kim Svendstrup, som kun mindes, at der er faldet en enkelt advarsel. Selv er han især glad for, at der er blevet langt mindre at den type støj, hvor man farer forskrækket sammen på grund af et uventet brag tæt ved ens ører. Han kan bedre klare støjen fra en maskine, fordi støjniveauet er konstant. Samtidig hæfter han sig ved, at støjreduktionen generelt har betydet, at det i dag er muligt at tale sammen, uden at man skal råbe. Det er rigtigt godt, fordi vi ofte har brug for at give beskeder til hinanden for at få produktionen til at glide. Jeg er langt mindre træt og ør i hovedet når jeg kommer hjem, end før projektet gik i gang, siger han. En del af adfærdsændringen har desuden betydet, at alle medarbejdere i dag bruger høreværn, hvor alle lyde over 80 decibel bliver filtreret fra. Mange har høreværn på, når vi sidder i kantinen, På den måde kan man følge med i, hvad der bliver talt om ved de andre borde. Faktisk hører man bedre, siger Kim Svendstrup. Det har Jakob Bertelsen også bemærket, og han mener, at der generelt er kommet en kultur, hvor man passer bedre på hinanden og sig selv. Hvis jeg træder ind i produktionshallen uden høreværn, så vil der højst sandsynligt være nogen, som står og peger på mig og siger at jeg har glemt noget. Det var utænkeligt før i tiden, siger han. Fokus skal fastholdes Erfaringerne fra Tulip viser også, at det er vigtigt ikke at slække på støjarbejdet. Det var dejligt at få prisen fra Arbejdsmiljørådet, men man skal erkende at det er en ongoing proces. Emnet kræver konstant bevågenhed. Det skal tages op på møder, man skal informere om det, og man skal blive ved og ved, siger Geert Hansen og tilføjer, at støjen også indgår som et fast observationspunkt på de månedlige arbejdsmiljørunderinger. Støj der skader Høreskadende støj er så kraftig, at det kan fysiske skader på ørerne og medføre varigt tab eller nedsættelse af hørelsen. Høreskader er alvorlige skader, fordi de ikke kan genoprettes, så der er noget man skal leve med resten af sit liv. Der er to typer høreskadende støj: Et konstant, høj støjniveau på arbejdspladsen, og impulsstøj, som er pludseligt opstået støj. Impulsstøj er mere skadeligt for hørelsen end den konstante støj. Ingen må udsættes for en støjbelastning på over 85 decibel eller spidsværdier at impulser over 137 decibel. Bygge og anlæg, jern og metal, slagterier samt træindustrien, topper listen over brancher med flest ansatte, og som udsættes for høreskadende støj. Der anmeldes over arbejdsbetingede høreskader om året. Det gør denne type skader til den tredje mest hyppige erhvervssygdom. Tulip Food Company i Svenstrup Har 300 medarbejdere. Producerer tons wienerpølser og spegepølser om året. Modtog i 2009 Arbejdsmiljø Prisen fra Arbejdsmiljørådet for støjprojektet Snedig Salami vedligehold drift & økonomi 6 7

8 Arbejdsmiljø Et systematisk arbejdsmiljø Et relativt nyt produkt i Falcks Rådgivningscenter er hjælp til virksomheder med deres APV. Via Falck Online kan man opnå adgang til rådgivning året rundt, og det er ligesom at have sit eget videnskontor med eksperter i et måske - uopdaget hjørne af virksomheden Af Rolf Sylvester-Hvid Har virksomheden styr på APV en? Da den daværende regering liberaliserede landets bedriftssundhedstjenester (BST erne), åbnede de døren for, at større kompetente virksomheder som de traditionelle rådgivende ingeniørfirmaer samt Falck via sin Teknik-division, og rådgivnings-center, kunne udføre autoriseret arbejdsmiljørådgivning, Auroriseret af Arbejdstilsynet, og hjælpe virksomheder med arbejdspladsvurderinger (APV er). Det er oplagt, at Falck går ind i dette arbejde. Det er jo os, der henter folk, når skaden er sket, og derfor får vi som regel også et rigtigt godt indblik i, hvor det er, at risikomomenterne befinder sig rundt omkring i landets virksomheder. Ved at gå aktivt ind på APV-området, så medvirker vi til at forebygge såvel akutte- som slidskader og arbejdsulykker, ligesom vi med fordel kan hjælpe med at optimere arbejdsmiljøet for de enkelte medarbejdere i de virksomheder, der bruger vores ydelser, indleder Thorkild Nørfelt Løkke, der er chefrådgiver i Falck WorkCare. APV-delen er et relativt nyt tilbud hos Falck WorkCare, der igen er en del af Falck erhvervs-/rådgivning-/tekniksektion. APV har været på programmet siden Reelt tog Falck initiativ til at søsætte programmet i 2007, men det tog et lille års tid at indarbejde WorkCarebrandet effektivt i dansk erhvervsliv. Vi har landet over rundt regnet 100 salgskonsulenter, der besøger virksomhederne og tilbyder den række af løsninger, som Falck har på programmet. I forlængelse af alle de services, som vi tilbyder i forbindelse med redning af liv og værdier, transport samt forebyggelse af brand og skader, så er hjælp til APV en faktisk et glimrende tilbud, der er en naturlig forlængelse af Falcks store serviceprogram, siger Thorkild Nørfelt Løkke. Systematikken kan meget effektivt overføres fra Falcks salgsarbejde til virksomhedernes arbejde med APV-handlingsplanerne. Umiddelbart kan det ligne et stort arbejde at implementere og vedligeholde en APV ikke mindst for mindre virksomheder, men med den systematik, som Falck WorkCare tilbyder i særdeleshed gennem Falck Online bliver arbejdet betydeligt lettere. Eksperter er altid til rådighed Falcks koncept tager afsæt i et minimum af administration, og Falck anvender derfor også en række eksterne eksperter til at bistå med APV-arbejde og arbejdsmiljørådgivning. Der er dybt professionelle arbejdsmiljøkonsulenter som psykologer, kemikere, teknikere, ergoterapeuter og lignende specialister til rådighed alle dage året rundt, og de virksomheder, der abonnerer på APV-ordninger kan via mail, web eller telefon trække på de nødvendige ressourcer, hvis der er spørgsmål eller behov for hjælp. For at sikre systematiseringen af APV-arbejdet har vi samlet ekspertisen på Falck Online. For de tilknyttede virksomheder kan Online-delen nærmest betragtes som et indleret kontor i virksomheden, hvor man har samlet alle de eksperter, der er brug for i forbindelse med arbejdsmiljørådgivning samt APVanalyser og forslag til handlingsplaner. Som abonnent slipper man bare for de udgifter, der er forbundet med at have alle disse eksperter samlet i egen virksomhed men deres viden er ikke desto mindre hele tiden til rådighed, forklarer Thorkild Nørfelt Løkke. På Falck Online er der adgang til skabeloner og APV-dokumenter, der alle er opdelt i fagspecifikke områder, så alle slags virksomheder er dækket ind under ordningen. Samtidigt er systemet lige effektivt, uanset, om der er tale om små virksomheder eller deciderede industrikoncerner. Det største behov ligger dog primært hos de mindre og mellemstore virksomheder, som ikke har råd til at have egen APV-konsulenter og rådgivere ansat. Dokumenterne dækker alt vedrørende det praktiske arbejde lige fra forslag til dagsordener, branche-rettede APV-skemaer og alle øvrige dokumenter der anvendes til arbejdsmiljøarbejdet, samt IT-værktøjer til selve APV-analysen. De virksomheder, der bruger ordningen, kan frit vælge og tilkøbe ydelser afhængigt af behovet. Oftest vil virksomhederne selv udføre en analyse med efterfølgende handlingsplan, men Falck WorkCare kan naturligvis stille en konsulent til rådighed, hvis der er behov for hjælp med handlingsplanen, siger Thorkild Nørfelt Løkke. Frivillighed frem for tvang For mindre og mellemstore virksomheder kan APV-arbejdet godt ligne en ordentlig mundfuld. Men det kan Falck WorkCare også løse. Ifølge Thorkild Nørfelt Løkke kan man fremsende en liste over medarbejderne med beskrivelse af jobfunktion til Falck, der så anonymt med mindre, at medarbejderne ønsker det modsatte fører til en specifik rapport over de enkelte medarbejderes arbejdssituation i forhold til APV en. Med afsæt i de detaljerede svar for medarbejdere kan Falck udarbejde en APV-analyse med tilhørende forslag til handlingsplan på medarbejder- eller afdelingsniveau. Det giver en meget effektiv løsningsmodel for de problemer, der eventuelt måtte kræve en efterfølgende indsats. APV tager jo afsæt i den frivillige model, hvor medarbejdere og virksomhedsledelse er enige om, og underskriver en

9 Lad din energiudgift Lad din blive til en energiudgift blive til en indtægt Cronborg indtægt Thorkild Nørfelt Løkke er chefrådgiver i Falcks Rådgivningcenter for WorkCare-produktet. WorkCare har siden 2008 tilbudt blandt andet APV-analyse og handlingsplaner med afsæt i et stort sammensat team af eksperter inden for alle APV-relaterede områder. Man kan abonnere på adgang til såvel Falck Onlines systematiserede APV-support såvel som eksperthjælp, og det er faktisk ikke særlig dyrt at opnå sit eget indlejrede APVekspertkontor selv for de helt små virksomheder. konkret handlingsplan. Når Arbejdstilsynet besøger en virksomhed, vil det første de spørger efter være handlingsplanen, og den skal være i orden. Med intervaller af maksimalt tre år, for udførsel af APV-analyse, skal denne handlingsplan fornyes på baggrund af APV-analysen, forklarer Thorkild Nørfelt Løkke. Den liberaliserede ordning med frivillighed frem for tvang er udmærket, men virksomhederne skal tage opgaven alvorligt. Hvis Arbejdstilsynet konstaterer, at APV-analyse og handlingsplan ikke er på plads, så vil Arbejdstilsynet udføre Det udvidede Tilsyn, hvilket i praksis umyndiggør virksomhedsledelsen i forhold til arbejdsmiljøet og APV-arbejdet, fordi de så bliver vurderet som ikke værende i stand til at varetage deres eget sikkerhedsarbejde. Det er der absolut ingen virksomheder, der bryder sig om eller er tjent med. Falcks løsning er nok bestemt at foretrække, da den både er effektiv og indeholder den systematik, der sikrer, at Arbejdstilsynet let skulle kunne være tilfreds med den enkelte virksomheds APV-arbejde. Og det behøver såmænd ikke engang at være særligt dyrt. Vores priser starter typisk ved kroner årligt. Den sum omfatter både adgang til alle de nødvendige dokumenter på Falck Online samt muligheden for at spørge vores eksperter til råds. Dertil kommer en besøgsordning, hvor Falck kommer på et årligt besøg i virksomheden for at sikre, at APV-handlingsplanen er opfyldt og en snak om eventuelle problemer. Til den pris kan selv helt små virksomheder være med. Man kan efterfølgende tilkøbe konsulentydelser, som man føler det nødvendigt, hvis man har brug for hjælp med at forbedre det praktiske arbejdsmiljø med hensyn til f.eks. kemi, indeklima, ergonomi, psykisk arbejdsmiljø eller hvad der nu måtte være brug for, slutter Thorkild Nørfelt Løkke. Lad dine servere betale varmen Moderne varmepumpe-teknik halverer udgiften til opvarmning og mindsker CO 2 -udledningen markant. Moderne varmepumpe-teknik halverer udgiften til opvarmning og mindsker CO 2 -udledningen markant. Normalt smides varmen fra serverne populært sagt ud til fuglene. En varmepumpe genbruger derimod varmen fra serverrummet til opvarmning andre steder i huset. Det reducerer varmeregningen betydeligt. Når varmepumpen er betalt, tjener den penge dag ind og dag ud.. Lad Cronborg lave en gratis og uforbindende beregning på, hvornår det betaler sig at investere i varmepumpe-teknik. Du bliver overrasket Normalt smides varmen fra serverne populært sagt ud til fuglene. En varmepumpe genbruger derimod varmen fra serverrummet til opvarmning andre steder i huset. Cronborg, mobil eller cronborg.dk Det reducerer varmeregningen betydeligt. Når varmepumpen er betalt, tjener den penge dag ind og dag ud.. Nupark 51 - DK-7500 Holstebro - Tlf Fax Mail info@cronborg.dk - Lad Cronborg lave en gratis og uforbindende beregning på, hvornår det betaler sig at genbruge varmen. Du bliver overrasket Cronborg, mobil eller cronborg.dk Nupark 51. DK-7500 Holstebro. tlf fx info@cronborg.dk cronborg.dk Cro vedligehold drift & økonomi 6 9

10 Arbejdsmiljø Forebyggende helbredsundersøgelser bliver tjekket Verdens hidtil mest omfattende undersøgelse af effekten af forebyggende helbredsundersøgelser bliver nu sat i gang Randers-borgere skal deltage i projektet, der løber over fem år Af journalist Charlotte Rafn Kan systematiske helbredsundersøgelser og efterfølgende samtaler med en læge forebygge sygdomme? Og hvordan skal tilbuddet om undersøgelsen skrues sammen, så det når ud til alle grupper i samfundet? De spørgsmål skal professor Annelli Sandbæk, Aarhus Universitet, forsøge at finde svar på. Hun står i spidsen for det storstilede projekt, som blandt andet bliver støttet af TrygFonden med 10 millioner kroner. Vi har gode registre i Danmark, og det betyder, at vi hele tiden har mulighed for at tjekke, om vi har fat i alle grupper af borgere. Viser det sig, at der er grupper, som ikke dukker op, har vi mulighed for at justere projektet, så det bliver målrettet dem. Vi ved fra andre undersøgelser, at forebyggende helbredsundersøgelser har en effekt, men det har været projekter med langt færre deltagere, og hvor en del af de gode resultater formentlig skal forklares med, at sundhedspersonale og deltagere har været særligt motiverede. Her henvender vi os bredt til alle i Randers Kommune i aldersgruppen år. Målet er, at vi også får fat i de grupper, der ikke af sig selv efterspørger forebyggende undersøgelser, siger Annelli Sandbæk. Undersøgelse og samtale I projektet vil der være fokus på folkesygdomme som f. eks. hjertekarsygdomme, diabetes og rygerlunger. Alle deltagerne bliver tilbudt en helbredsundersøgelse, hvor de blandt andet får målt blodtryk, kolesteroltal, blodsukker, lungefunktion og kondition. Desuden skal borgerne besvare et spørgeskema, hvor de beskriver deres egen opfattelse af deres helbred. Helbredsundersøgelserne kommer til at foregå i kommunens Sundhedscenter. Her vil der efterfølgende blive lavet en sundhedsprofil på hver enkelt deltager. Den skal danne grundlag for en samtale mellem borgerne og vedkommendes egen praktiserende læge. Den første gruppe på 6000 deltagere bliver indkaldt i Erfaringerne fra det første år vil blive brugt efterfølgende, når der i 2013, 2014, 2015 og 2016 årligt bliver indbudt yderligere 6000 borgere. Den første gruppe fra 2012 vil desuden blive undersøgt igen efter fem år for at få et konkret bud på, hvilken betydning den forebyggende undersøgelse har haft for personernes helbred. Den sidste gruppe fra 2016 skal fungere som kontrolgruppe. Projektet ventes afsluttet i Skruer på knapperne Hele projektet vil løbende blive procesevalueret. I evalueringen skal man finde ud af, hvilken betydning de forebyggende helbredsundersøgelser har for borgernes helbred, men ligeså vigtigt er det at få styr på, hvordan man bedst muligt skuer sådanne helbredsundersøgelser sammen. Når vi overhovedet støtter projektet, er det fordi, vi mener, at det har et sundhedsfremmende perspektiv, men der er mange uafklarede spørgsmål. Hvordan henvender vi os til borgerne, så de faktisk møder op? Hvordan får vi de praktiserende læger engageret, så de ikke føler, de bruger deres tid på raske patienter, og hvilke sygdomme giver det mening at kigge efter i forbindelse med helbredsundersøgelserne?, siger Anders Hede, forskningschef, TrygFonden. Helt konkret vil der f. eks blive kigget på, hvordan indbydelsen til deltagelse i projektet er formuleret. Hvis det viser sig, at der er en gruppe, vi ikke får fat i, kan vi optimere indkaldelsen og se, om det giver et bedre resultat, siger Annelli Sandbæk. Et andet eksempel kan være, at tilbuddet om hjælp til rygestop fungerer for de 30-årige, men ikke for de 40-årige. Også her vil der være mulighed for at gå ind og målrette tilbuddet. På den måde har vi en masse skruer, som vi hele tiden kan justere på for at få mere viden om, hvordan den optimale

11 Arbejdsmiljø model skal skrues sammen, siger Annelli Sandbæk. Kritiske røster Fordele og ulemper ved forebyggende helbredsundersøgelser bliver jævnligt diskuteret blandt borgere, sundhedspersonale og politkere. Midlerne til sundhedsvæsnet er begrænsede, og der skal prioriteres mellem de forskellige undersøgelser og behandlingstilbud. Jeg er overbevist om, at vi med forebyggende sundhedsundersøgelser kan finde risikotilstande og behandle sygdomme på et tidligt stadie og forebygge, at de udvikler sig, siger Annelli Sandbæk. Anders Hede er overbevist om, at pengene er givet godt ud. Set ud fra et samfundsøkonomisk perspektiv er forebyggelse en god idé. Helbredsundersøgelserne er en af flere brikker, der bidrager til folkesundheden, og der skal ikke spares mange indlæggelsesdage, sygedage eller behandlinger, før de forholdsvis billige undersøgelser er tjent hjem, siger Anders Hede. Kritikerne af de forbyggende helbredsundersøgelser mener, at de er med til at sygeliggøre borgerne og skabe unødig angst, men den køber Annelli Sandbæk ikke. Problematikken er veldokumenteret. Det viser sig, at der er en vis nervøsitet hos deltagerne i dagene lige omkring undersøgelsen. Opmærksomheden er rettet mod sygdom, og selvfølgelig bliver mange bekymrede for, om de fejler noget alvorligt. Til gengæld ved vi også, at nervøsiteten forsvinder og tilmed kan afløses af lettelse. I tidligere studier har vi for eksempel fået mange tilfrede reaktioner fra folk, der har fået konstateret diabetes. En afdækning af denne problematik er imidlertid også bygget ind i evalueringen af Randers-projektet, så vi kan få den 360 graders evaluering, som vi og poltikerne gerne vil have, siger Annelli Sandbæk. Forberedelser i Randers I Sundhedscenteret i Randers Kommune bliver der i øjeblikket arbejdet på højtryk for at være klar til det storstilede projekt. Der skal ansættes flere medarbejdere, blandt andet en projektleder, en datamanager og tre sundhedsfaglige personer, der skal stå for selve undersøgelserne. Desuden skal vi være klar med de tilbud, som borgerne bliver anbefalet efter samtalen med deres læge. Det er et større stykke logistik, og vi forsøger at ramme det rigtige niveau ved at kigge på de registreringer over befolkningssammensætningen, som vi allerede har, siger Susanne Bækgaard, leder af Sundhedscenteret i Randers Kommune. Eksempelvis er det kendt, at en fjerdel af borgerne i års alderen i Randers Kommune er rygere. Det betyder, at det kan blive nødvendigt at skaffe plads på ryge-stop kurser til 1000 personer. På samme måde forsøger man at forudsige, hvor mange der får brug for hjælp til vægttab eller til at håndtere stress. Inden projektet går i luften bliver lægerne samt praksispersonale tilbudt et undervisningsforløb med grundig introduktion til projektet og kommunikation omkring sundhed og livsstil. Vi forventer, at den her undersøgelse er så stor, at vi kan give et kvalificeret svar på, hvad vi helt konkret får ud af at tilbyde forebyggende helbredsundersøgelser. Det kan hjælpe politikere og andre beslutningstagere i fremtiden, siger Anders Hede, Forskningschef i TrygFonden. Trods de mange forberedelser, så betragter Susanne Bækgaard det som en gave at få mulighed for at være med i det store projekt. Vi når ud til en gruppe i samfundet, som vi traditionelt ikke ser meget til. Desuden følger vi forløbet tæt undervejs, så vi kan rette tilbuddet til. Målet er at finde en model, hvor vi sikrer os, at vi i fremtiden får mest mulig sundhed for pengene. Jeg tror, at det er den helt rigtige måde at lave forebyggelse på, siger Susanne Bækgaard. Internetbaseret energistyring Virksomheder kan opnå kæmpe besparelser på energibudgettet med MinEnergi.dk Overvåger og rapporterer forbrug Nemt og overskueligt Åbent system med besparelsesgaranti Centervej 5, 4600 Køge, Tlf info@energidata.dk vedligehold drift & økonomi 6 11

12 Arbejdsmiljø Bella Center præsenterer ny messe om arbejdsmiljø Til næste år præsenterer Bella Center Arbejdsmiljø 2012 en helt ny fagmesse som henvender sig til alle, der beskæftiger sig med arbejdsmiljø i Danmark. I samarbejde med Henrik Thorsager, Henrikthorsager.com, præsenterer Bella Center den nye fagmesse Arbejdsmiljø 2012, som har til formål at gøre arbejdsmiljøområdet tilgængeligt for alle på det danske arbejdsmarked, hvad enten man er arbejdsgiver eller arbejdstager. Med den nye arbejdsmiljølov fra 1. oktober 2010 er kravene til danske virksomheder om en mere proaktiv og effektiv indsats på arbejdsmiljøområdet blevet skærpet. Visionen for Arbejdsmiljø 2012 er derfor at give arbejdsgiverne et effektivt værktøj til, at de kan opfylde deres lovmæssige forpligtelser indenfor arbejdsmiljø og derved skabe et bedre arbejdsmiljø på danske arbejdspladser. Arbejdsmiljøområdet er et lov tungt og kompliceret område i Danmark. Med fagmessen Arbejdsmiljø 2012 i Bella Center til næste år skal vi skabe en professionel fagmesse, som gør arbejdsmiljøområdet håndgribeligt og let tilgængeligt for arbejdstagere og arbejdsgivere, og som giver et overblik over områdets muligheder og tilbud. fortæller Henrik Thorsager. På Arbejdsmiljø 2012 kan de besøgende opleve de nye designs af sikkerhedsbeklædning, specialudstyr og hjælpemidler, som gør hverdagen mere sikker og effektiv. Der vil også være mulighed for at planlægge virksomhedens uddannelse, ulykke- og katastrofehåndtering indenfor arbejdsmiljø samt planlægge arbejdspladsens sundheds- og velfærdstrategi. Arbejdsmiljø 2012 skal desuden bruges til at skabe dialog mel- Henrik Thorsager fra henrikthorsager.com lem besøgende og rådgive virksomheder og ansatte om produkter, nyheder og ydelser indenfor arbejdsmiljø. Der er gratis adgang mod registrering for besøgende på Arbejdsmiljø 2012 og messen løber af stablen den september 2012 i Bella Center. Arbejdsmiljørådgivning ved renovering med 50 % rabat på KU LIFE Rådgivningsvirksomheden Alectia skal renovere el-installationerne på hele Det Biovidenskabelige Fakultet under Københavns Universitet (LIFE). Mange berøres af renoveringen, da alle 11 forskningsinstitutioner kommer til at undvære strøm i op til to dage. Udover de tekniske installationer giver projektet også arbejdsmiljøudfordringer. Alectia skal sikre det psykiske arbejdsmiljø med omfattende arbejdsmiljørådgivning, der finansieres af Arbejdstilsynets 50 procents tilskudsordning. Det Biovidenskabelige Fakultet under Københavns Universitet (LIFE) med fuldtidsansatte, studerende og 400 ph.d.-studerende skal ved en lovliggørelse af el-installationer have etableret HPFI-relæer i alle el-tavler. Der er i alt 742 eltavler, fordelt på 292 etager i alt 147 bygninger. For at minimere personalets frustrationer ønsker KU LIFE at sikre en god og gnidningsløs renoveringsproces ved at tilknytte en procesfacilitator. Det betyder, at Alectia som professionel autoriseret arbejdsmiljørådgiver skal informere, koordinere og styre kontakten mellem det berørte personale på den ene side og leverandører, rådgivere samt håndværkere på den anden. Målet med projektet er, at det psykiske arbejdsmiljø ikke forringes under det omfattende renoveringsarbejde for eksempel ved uvidenhed og ængstelse, for at materiale, data og viden går tabt under strømafbrydelserne. Rådgivningsvirksomheden ALECTIA skal renovere el-installationerne på hele Det Biovidenskabelige Fakultet under Københavns Universitet (LIFE). Mange berøres af renoveringen, da alle 11 forskningsinstitutioner kommer til at undvære strøm i op til to dage.

13

14 Produktion Dansk innovationskraft ligger i dovenskaben Det er evnen til nytænkning, som skal bringe Danmark videre fremad. Ifølge Hydac kræver det dog vedligehold af medarbejdernes viden og innovationskraft af Rolf Sylvester-Hvid Uanset, hvad vores nye regering måtte sige om vækst, vækst og atter vækst, så er opskriften på succes for industrien faktisk ikke spor svær: Find på nogle nye produkter, som verden behøver, men ikke har set før og sælg så mest muligt til udlandet. Se, det var jo ikke spor svært, vel? Jo, selvfølgelig er det svært. Tænk på de helt simple opfindelser som lynlåsen, tændstikken eller papirclipsen. Når man står med produktet i hånden, er funktionen rimeligt indlysende og man kan undre sig over, at det har taget menneskeheden så lang tid at hitte på den ene eller anden idé. Omvendt, hvis man nu ikke havde haft for eksempel lynlåsen, hvor oplagt havde sådan et produkt så været at udtænke? Nu er opgaven straks mere vanskelig. Amerikanerne siger jo necessity is the mother of invention altså nødvendig er opfindelsernes moder, og dér rammer de selvfølgelig en nerve. Hvis man dog skal tro Jens Haugaard, direktør for Hydacs danske afdeling, så har vi i Danmark en mere Anders Andsk indfaldsvinkel til opfindelser: Dansk innovationskraft ligger i dovenskaben. Vi skal ikke tage fejl af, at en række fremragende ideer fra dansk side udelukkende skyldes, at vi vil have arbejdet eller opgaven udført på den absolut letteste måde. Hvis vi sammenligner os selv med lavtlønsregionerne, så er dovenskaben faktisk vores styrke. Lavtlønslandene er strengt hierarkisk opbyggede, og hvis en medarbejder, konstruktør eller lignende slags medarbejder får besked på at udføre et job på en given måde, så bliver det gjort på den måde også selv om det ikke nødvendigvis er hensigtsmæssigt, indleder Jens Haugaard under et besøg på Hydacs stand, hvor marketingchef Mette Hall i øvrigt havde gjort et fantastisk stykke arbejde for at sørge for kunderne ve og vel i hendes italienske café, der var centrum for modtagelse af de besøgende. Hvis vi holder fast i Jens Haugaards teori, så er det netop den indbyggede danske dovenskab, der giver os den anarkistiske indfaldsvinkel til teknologien. Hvis der er en lettere måde at gøre tingene på, så foretrækker vi danskere oftest dét og det har i mange tilfælde været en genvej til nogle fremragende ideer og produkter. Medarbejdere skal vedligeholdes Nu skal det ikke være sagt, at dovenskab nødvendigvis er en dyd, men det opfindertalent, som det måtte medføre bør til hver en tid vedligeholdes, og det er virksomhedernes pligt at sørge for, at medarbejdernes kreativitet og innovationskraft hele tiden bliver udfordret. Hydacs danske afdeling med rundt regnet 50 ansatte er en del af en verdensomspændende koncern med over ansatte, og den danske virksomhed råder over en halv snes udviklingsfolk, der udvikler projekter, som eksporteres til kunder over hele verden. Det er vigtigt, at projekterne afspejler både kvalitet og de intelligente løsninger, der gerne skulle være synonymt med danske projekter. Det er af næsten vital betydning, at vi trækker læringsprocessen og de erfaringer, som følger i kølvandet af de fejl, som man ikke altid kan komme uden om, ind i virksomheden. Det er bedre at vi begår fejl inden for virksomhedens rammer end ude hos kunderne. Når først et projekt bliver flyttet ud til en kunde, så skulle det gerne køre glat, og de problemer, som måtte være gået foran afleveringen af produktet, skal selvfølgelig være løst på forhånd, siger Jens Haugaard. Skulle der imidlertid være komponenter, der fejler ude hos en kunde, så vil Hydac gerne have den defekte komponent retur for at undersøge, om et givent design ville kunne forbedres. Åbenhed er vigtigt for Hydac også når virksomheden begå fejl, og Jens Haugaard sætter ret effektivt og humoristisk hovedet på sømmet ved at sige, at hos Hydac lyver man ikke, men man skal omvendt heller ikke rutte med sandheden. Hydac designer i Danmark meget kundespecifikke produkter, der dog som regel er baseret på gennemprøvede standardkomponenter fra Hydacs program. Fra den danske produktion kommer blandt andet de meget avancerede hydrauliske blokke, som det ifølge Jens Haugaard bedre kan svare sig at fremstille i Danmark end i lavtlønslandene. Og generelt kan det øjensynligt svare sig at holde produktionen på danske hænder. In-house træningsprojekt De løbende kvalitetsforbedringer, som Hydacs komponenter gennemgår, er afgørende for, at kundernes systemer får en længere levetid, ligesom der kan være længere mellem serviceintervallerne. Et eksempel er vindmøllerne, som i en nær fremtid forventes at have levetider på op til 30 år med femårs serviceintervaller. For en leverandør af subsystemer som Hydac er det væsentligt at bevæge sig på forkant de disse lov- eller specifikationskrav, og det kræver, at man internt udfordrer sine tekniske talenter, så komponenterne løbende bliver blidere ved de systemer, som komponenterne skal betjene.

15 Produktion Jo mere præcision og jo blødere bevægelser, vi kan få ind i systemerne, desto mindre vil de hydrauliske komponenter belaste systemerne. Den blide håndtering af mekanikken vil medføre mindre slid, og dermed også længere levetider og færre servicebesøg. Vi udfører in-house hos Hydac Danmark en række projekter, der udelukkende har til formål at træne virksomhedens teknikere og konstruktører i nye måder at tænke på samt bedre løsninger til kundernes systemer. Den er en god måde at opdatere vore medarbejderes viden og opfindertalenter på, vurderer Jens Haugaard. Et eksempel på standen er den såkaldte Hexapod, der i princippet er et hydraulisk styret bord, der bevæges af seks stempler stort set på samme måde som i flysimulatorer. Hexapod er i realiteten en ganske kompleks konstruktion, som har været en god mental træning for virksomhedens teknikere at udvikle. Hexapod er ikke umiddelbart et projekt, som kan bruges i forbindelse med et aktuelt kundeprojekt, men for Hydac Danmark er det en effektiv måde at vedligeholde vores teknikeres gode hoveder og innovative måde at tænke på, så vi fortsat kan være på den absolutte forkant af de kundespecifikationer, vi måtte støde på i fremtiden, slutter Jens Haugaard. Jens Haugaard, Hydac, med Hexapod en, der er et internt træningsprojekt, som har til formål at vedligeholde virksomhedens konstruktørers innovationskraft, så de holder sig helt i front i forhold til de krav, som kunderne måtte stille til de hydrauliske komponenter i fremtiden. Systematisk arbejdsglæde Med Falck WorkCare bliver virsomhedens sundhed og trivsel sat i system, og du får styr på alle APV-dokumenter. Du får din egen online portal fyldt med gode råd om dit arbejdsmiljø samt ubegrænset arbejdsmiljørådgivning via telefon, mail eller chat. Al erfaring viser, at det at arbejde aktivt med sin arbejdspladsvurdering og have fokus på risikoen for arbejdsulykker mindsker sygefraværet og antallet af arbejdsulykker. Thorkild Nørfelt Løkke Chefrådgiver Læs mere på vores hjemmeside (- i topmenuen vælger du arbejdsmiljø) Vi glæder os til at hjælpe dig: raadgivningscenter@falck.dk vedligehold drift & økonomi 6 15

16 Optimering Spar millioner på at tænke enkelt Uden at gå på kompromis med funktionaliteten har Betongruppen RBR sparet et millionbeløb ved at opgradere sin eksisterende ERP-software i stedet for at implementere et helt nyt system. ERP-systemer er også en væsentlig udgiftspost i mindre og mellemstore virksomheder herunder hos Betongruppen RBR, der med tre fabrikker i Danmark udgør en beskeden del af den irske byggematerialekoncern CRH med ansatte. I divisionen Europe Products & Distribution, som RBR tilhører, blev det sidste år besluttet at implementere ERPsystemet SAP ECC. Thomas Koldby, der er logistikchef i det danske selskab, ønskede imidlertid en hurtig opgradering af Navision Attain 3.70 i stedet for at vente flere år på en anden løsning. Vores eksisterende Microsoft NAVløsning var 10 år gammel, men fungerede grundlæggende godt. Vi fandt det uhensigtsmæssigt at skifte til en helt ny platform og vurderede det enklere og sikrere med en opgradering, der gjorde den eksisterende løsning tidssvarende. Den model mere end dækker vores behov og sparer os samtidig for et millionbeløb. Bevæbnet med de argumenter fik logistikchefen grønt lys for at påbegynde en opgradering til 2009-versionen af Microsoft Dynamics NAV, som beløb sig til under en halv million kroner. Den store prisforskel skyldes i høj grad, at vores NAV-system i så høj grad som muligt baserer sig på standardsoftwaren. Dermed bliver systemet ikke alene billigere i indkøb. Man undgår også, at det bliver omkostningsfuldt og komplekst at opgradere i fremtiden. Mere effektiv lager- og økonomistyring Thomas Koldby anfører mere effektiv lager- og økonomistyring som de væsentligste fordele, men opgraderingen har også bidraget til optimering af de interne processer og dermed til betydelige ressourcebesparelser. Med sine værktøjer til automatisering af tidkrævende processer har systemet muliggjort tidsbesparelser i mere effektiv ordrehåndtering. Eksempelvis udtrækkes ordrebekræftelser, kontoudtog og fakturaer automatisk i PDF-format og mailes til kunderne. Betongruppen RBR producerer fliser og belægningssten til terrasser og indkørsler, læ- og støttemure samt produkter til industrien.

17 Optimering Dynamics NAV 2009 har desuden tilført merværdi til kundekontakt og marketing. Standard CRM-modulet, som medfølger, hjælper med at holde styr på kundedata og tilknyttede aktiviteter. Bl.a. sikrer det nem udsendelse af salgsbreve på mail og opfølgning på kundebesøg. Han opfordrer erhvervslivet til i højere grad at tænke som Betongruppen RBR og tage udgangspunkt i laveste fællesnævner, når softwarekrav specificeres. Man bør starte med at undersøge, hvor mange af virksomhedens behov der på tilfredsstillende vis kan dækkes af en generisk løsning. På den måde begrænser man dyre tilretninger til områder, hvor de er strengt nødvendige, og opnår samtidig en mere fremtidssikret systempakke, slutter han. It-hus: Tag udgangspunkt i laveste fællesnævner Logos Consult, der har leveret NAV-løsningen til Betongruppen RBR, oplever, at kun et fåtal af de mindre og mellemstore virksomheder i høj grad matcher deres funktionalitetskrav med standardløsninger. Det koster ikke alene uhyrlige summer, men også masser af bekymringer, ærgrelser og overskredne deadlines konsekvent at satse på skræddersyede tilretninger af ERP-systemer. I mange tilfælde ligger ansvaret hos leverandørerne, der gerne vil sælge omfattende softwaretilretninger og dermed kostbare udviklertimer, mener chefkonsulent Kostas Panayotis. Betongruppen RBR A/S producerer på anlæg i Varde, Roust og Mogenstrup fliser og belægningssten til terrasser og indkørsler, læ- og støttemure samt produkter til industrien. Virksomheden indgår i den irske CRH-koncern med afdelinger i 35 lande. Logos Consult A/S har siden 1997 specialiseret sig i løsninger til økonomistyring og ERP (enterprise resource planning) baseret på Navision og Microsoft Dynamics NAV. Idégrundlaget er, at systemerne skal kunne tjene sig hjem på maks. 2 år og får længere levetid, når de implementeres med standardsoftwaren som det bærende; kun med tilretninger, der understøtter reel effektivisering. Navnet kommer af det oldgræske logos det princip, som styrer verden. Firmaet har afdelinger både øst og vest for Storebælt og er udvalgt til 2011 President s Club for Microsoft Dynamics, der omfatter de førende 5 pct. af verdens Dynamics-partnere. FULL PRODUCT WARRANTY* DETECTOR WARRANTY* * After product registration on AdV UK_DK 180x128 i3_e_t.indd 1 5/27/11 4:58 PM vedligehold drift & økonomi 6 17 FULL PRODUCT WARRANTY DETECTOR WARRANTY

18 Arbejdsbeklædning Clean Feet stinkfri zone Nu er der ikke længere nogen der behøver at affinde sig med svedige, ildelugtende sikkerhedssko. Clean Feet fra Terra anvender naturlig teknologi til at forhindre lugten af dårlige svedbakterier, allerede før de dannes. Så kan fødderne være både sikre og komfortable og desuden næsevenlige over for både familie og kollegaer. Med Clean Feet er en patenteret, revolutionerende og helt naturlig enzymteknologi, er det ikke alene lugten der fjernes lugt-bakterierne stoppes, allerede før de dannes. Teknologien er kendt inden for sportens verden i USA og Canada, hvor Clean Feet blandt andet anvendes i benskinner til fodbold og ishockey. 40 millioner venlige og helt naturlige mikrober pr. cm 2 er integreret i materialerne under selve fremstillingen af sikkerhedsfodtøjet fra Terra. Der er anvendt en hel naturlig og miljøvenlig teknologi, der er garanteret ikke-allergifremkaldende. I fodtøj, hvor der anvendes kemiske antibakterielle behandlinger til at bekæmpe bakterier, mistes effektiviteten over tid. Men med Clean Feet vil de mange mikrober, formere sig og øge effektiviteten over tid. Dermed sikres du frisk lugt i hele fodtøjets levetid! Bjerregaard Sikkerhed Ved kontakt med organisk materiale i form af bl.a. fugt fra foden, producerer mikroberne enzymer. 2. Enzymerne starter straks med at nedbryde organiske restprodukter. 3. Mikroberne bruger restkoncentrationerne som føde, og producere derved afkom og flere enzymer indtil de organiske restprodukter er elimineret. 4. Når enzymerne har fuldført deres nedbrydningsarbejde, går alle mikrober i dvale. Nyt alternativ til arbejdshandsker i læder fra Marigold Arbejdshandsker i læder og PVC beskytter ofte ikke godt nok, og nogle indeholder skadelige stoffer. Med den ny Nitrotough-serie lancerer Marigold en nitrilhandske, som både er Øko-Texmærket og egnet til fødevarehåndtering. Marigold vil have erhvervslivet til at tænke i nye baner, når der indkøbes arbejdshandsker. Producenten, der er blandt verdens største inden for beskyttelseshandsker til industri, montage og håndværk, har derfor udvidet sit populære Nitrotough-sortiment i nitril med N1000-serien, der er Øko-Tex-100-mærket. Samtidig er den egnet til fødevarehåndtering, idet den opfylder kravene i EC-forordning 1935/2004, hvilket er en forudsætning i fødevarebranchen samt hos dens leverandører som eksempelvis emballageproducenter. Handskerne fremstilles i en vandbaseret proces og med miljøvenlig belægning uden opløsningsmidler. De er ph-neutrale samt testet fri for mere end 100 forbudte kemikalier og indeholder dermed ikke kræftfremkaldende stoffer, pesticider og tungmetaller, herunder dimethylfordamid (DMF), silikone, ftalater og azofarvestoffer. Den nye Nitrotough-serie tiltænkt almindelig brug, hvor især handsker i læder og kunstlæder i dag er udbredte. Serien består af 4 modeller, der alle fås i to versioner enten fuldt nitrildyppede eller dyppede med fri overhånd for en bedre ventilation til hånden. N1200 og N1300 har glat nitriloverflade, mens N1500 og N1700 har ru overflade. Handskerne leveres i størrelserne 7 til 10. N1000-serien består af 4 modeller. N1200 og N1300 har glat nitriloverflade, mens N1500 og N1700 har ru overflade.

19 Energi & Miljø Topsoe Fuel Cell udvider produktion af miljøvenlig brændselscelle-teknologi Topsoe Fuel Cell udvikler brændselscelle-teknologi til energianlæg til produktion af miljøvenlig grøn strøm og varme i lastbiler, huse, hospitaler og supermarkeder. Der er store forventninger til den unikke teknologi og rådgivningsvirksomheden ALECTIA skal hjælpe Topsoe Fuel Cell med at optimere produktionsprocesserne i et nyt produktionsafsnit på m 2, der skal bygges ved den eksisterende pilotfabrik. Topsoe Fuel Cell har enormt store forventninger til brændselscellerne og startede således byggeriet i juli Afsætningen forventes samtidig at sprænge de eksisterende rammer og udstyrskapaciteter i løbet af 2013, hvor det nye produktionsafsnit skal tages i brug. Produktionsafsnittet skal bygges i Topsoe Fuel Cells eksisterende bygning på Nymøllevej 66 i Lyngby, 35 km nord for København. ALECTIA rådgiver om at optimere produktionen og den overordnede opgave er at gøre Topsoe Fuel Cells grønne og alternative energi mere konkurrencedygtig et af målene med projektet er en betydelig nedbringelse af produktionsomkostningerne pr. celle. Indvielsen af produktionsafsnittet er planlagt til at finde sted i december Produktionen vil blive oprettet trin for trin og vil være fuldt udbygget i 2016, hvilket gør det muligt for Topsoe Fuel Cell at imødekomme den forventede efterspørgsel i Rådgivningsvirksomheden Alectia skal hjælpe Topsoe Fuel Cell med at optimere produktionsprocesserne i et nyt produktionsafsnit på m 2, der skal bygges ved den eksisterende pilotfabrik. Chesterton ARC avanceret keramisk komposit belægninger til at beskytte ståloverflader imod korrosion, kemisk angreb, erosion og slid (separatorer, tanke, beholdere, rør, pumper, cykloner). Jotun Fusion Bonded Epoxy komposit belægninger til at beskytte imod korrosion fra saltvand (rør, tanke, beholdere, ventiler, søvandsfiltre). Sponge Jet støvfri sandblæse- og rensesystem, kan genanvendes op til 15 gange, Fjerner forurening af syrer og klorider med et tørt system. Udvikler minimalt affald til deponi (tanke, beholdere, rør, kedler, indendørs blæsning) Global Solutions, Local Service. Aasiaatvej 5b DK Svendborg Tel.: Fax.: mail@jakob-albertsen.dk KOMPOSIT A/S vedligehold drift & økonomi 6 19

20 Energi og Miljø Svømmecenter sparer penge på miljøbevidsthed Ikast Svømme & Wellness Center har fået installeret et nyt anlæg, der udnytter restvarmen i hallens luft til at varme vandet op. Det sparer både penge og CO 2 -udledning Behageligt. Det er ordet, der bedst beskriver følelsen, der rammer kroppen, når man kaster sig i bassinet i Ikast Svømme & Wellness Center. 27 grader varmt er vandet i det store svømmebassin. I vandlandet rammer termometeret 32 grader. Temperaturmæssigt minder det mest om en frisk svømmetur i Middelhavet. Ikast Svømme & Wellness Center har nu opnået en besparelse, når vandet varmes op til Middelhavs-niveau. Svømmecentret har fået installeret en varmepumpe og et anlæg, der udnytter luftens restvarme til at varme bade-vandet op. Løsningen er skabt af firmaet Cronborg, der har specialiseret sig i køle- og varmepumpeløsninger. Vi valgte at investere i varmepumpeløsningen for at spare nogle penge, men også for at være mere miljøvenlige. Vi reducerer vores CO 2 -udslip væsentligt ved at genanvende varmen fra hallen i stedet for at den bare forsvinder, siger John Hove, inspektør i Ikast Svømme & Wellness Center. Svømmecentret i Ikast har investeret kroner i anlægget fra Cronborg, og de penge er tjent hjem i løbet af fire år gennem den besparelse på varmeregningen, anlægget udløser. Det er knap kroner om året. Ikast Svømme & Wellness Center har en årlig varmeudgift på godt to millioner kroner. Det har været en del af en større løsning, hvor vi også har skiftet vinduerne ud mod det fri til energiglas. Undervejs har vi også set på solcelle-løsninger, men tilbagebetalingstiden er for lang, siger John Hove videre. Hos Cronborg ser man en stor gevinst i løsningen generelt på området. Varmepumper, der genbruger spildvarme, burde findes i alle landets svømmehaller og badelande. Ikke nok med at det reducerer CO 2 -udslippet og dermed gavner miljøet. Det styrker også økonomien 24 timer i døgnet, siger administrerende direktør i Cronborg, Hanne Kronborg, der sammen med sin mand, Karsten Kronborg, teknisk chef, driver Holstebro-virksomheden. Cronborg etablerede sig for tre år siden som specialist i køle- og varmepumpeløsninger, der genanvender overskudsvarme. Ud over Ikast Svømme & Wellness Center har Cronborg etableret en lignende løsning i Holstebro Badeland og er i gang med at etablere et anlæg i Skive Badeland. Svømmehaller og badelande er ét af tre satsningsområder for Cronborg. De to andre er genanvendelse fra dels serverrum, dels industrianlæg. Fælles for Cronborgs løsninger er, at de ved at udnytte spildvarme sørger for en lavere varmeregning og mindre CO 2 -udledning i miljøet. Vi har godt fat på vores tre satsningsområder og koncentrerer kræfterne der, fordi potentialet for os, kunderne og miljøet er enorme, siger Hanne Kronborg. I Ikast Svømme & Wellness Center vil John Hove forsøge at få endnu mere ud af investeringen. Vi kan se, at vi stadig bruger energi på at opvarme luften i centret. Derfor forsøger vi at få anlægget indstillet, så det kan fordele overskudsvarmen til både vandet og luften. Derved sparer vi endnu flere penge og udleder endnu mindre CO 2, siger John Hove. For yderligere oplysninger kontakt adm. direktør i Cronborg, Hanne Kronborg, mobil Ikast Svømme- & Wellness Center har investeret i et anlæg, der genanvender hallens luft til at varme bassinvandet op. Det burde findes i alle svømmehaller, siger Karsten og Hanne Kronborg, der leder Cronborg, virksomheden bag løsningen i Ikast. (Foto: Mingo Photo)