Oplevelsesbaseret innovation

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Oplevelsesbaseret innovation"

Transkript

1 Oplevelsesbaseret innovation -en introduktion til nye oplevelses-baserede designmetoder samt et typisk projekt-forløb... Jesper Legaard Jensen

2 Introduktion Denne rapport beskriver nye metoder til inddragelse af menneskelige aspekter i innovationsprocessen med udgangspunkt i oplevelsesbaseret design. Særligt beskrives ESF-modellen, som er en metode der er udviklet af PhD-studerende Jesper Legaard Jensen i perioden i forbindelse med Defu-Stepp projektet. Derudover beskriver rapporten kort de typiske faser og metoder i et projektudviklingsforløb. Defu-Stepp projektet omhandlede udviklingen af nye sterilcentraler på danske hospitaler i et offentligt/privat samarbejde, og blev finansieret af Den Europæiske Fond for Regionaludvikling.

3 Indhold Design og innovation 1 Oplevelsesbaseret design2 Projektudvikling6 Samarbejde på tværs Projektstyring7 Tidsramme Projektets faser og forløb8 Fase 00: Kickoff Fase 01: Indsigt Fase 02: Ide Fase 03: Produkt Fase 04: Implementering Faserne gentages Workshops12 Planlægning og setup Strategisk workshop Analytisk workshop Kreativ workshop Udviklingsworkshop Metoder15 Analytiske metoder Kommunikative metoder Kreative metoder Præsentation - den gode planche21 Anbefalet litteratur22

4 Design og innovation At skabe Innovation på højt niveau kræver ikke blot et nyt produkt, men også at produktet i rimelig grad er blevet adopteret af markedet, dvs. har nået en rimelig accept hos brugerne. Og for at opnå markedets accept skal produktet være mere end en teknologisk nyskabelse. Eksempelvis tog det noget tid før internettet begyndte at få anseelse da det først kom frem, fordi man ikke vidste hvad det kunne bruges til. Af samme grund havde det heller ikke ret mange brugere. Men efterhånden fik det sin plads, da man begyndte at se anvendelsesmuligheder i det. Der var nu en mening med det. Netop mening er det væsentligste bidrag i design, hvorfor man også kunne betragte design som formidler af mening. Her tænkes ikke bare på genkendelighed såsom at man udfra formgivningen kan se forskel på en hammer og en skruetrækker, eller man kan se om man skal dreje eller trykke på en knap - men også en dybere liggende mening der har med emotionelle aspekter at gøre, det vil sige betydningen af noget: En bamse man har haft siden man var lille, den bil man drømmer om fordi den står for en helt bestemt livsstil, eller pasta i brune papirsposer som fortæller at man går op i at beskytte miljøet. Ordet design kan føres tilbage til Latin (de+signare), dvs. at give noget betydning. I sidste ende er det naturligvis personen selv der tillægger noget betydning, men design er det kommunikative grundlag for at forstå og tolke et produkt. Innovation fra 2 sider Design er altså vigtigt til at hjælpe innovation videre fra en teknologisk mulighed til reelt at være et produkt der har mening, og dermed salgspotentiale. Men det kan også være i omvendt rækkefølge, hvor design først angiver en mening/betydning - et nyt koncept eller en god ide - som har brug for teknologisk realisering. Teknologi Design Teknologi Design Teknologi Design Teknologi Design Innovation Innovation Innovation Innovation Inkrementel Radikal Innovationstrekanten herover viser sammenhængen mellem teknologi og design i forhold til niveauet af innovation. Hvis både teknologi og design har en lav grad af nyskabelse, bliver innovationsniveauet lavt, svarende til inkrementel innovation. Hvis teknologiniveauet er højt men design-niveauet lavt (det vil sige at det ikke bidrager med ny betydning for dem der skal bruge det) bliver innovationsgraden godt nok lidt højere, men hvis man ønsker at opnå en meget høj grad (radikal) innovation skal både teknologi og design være markant nyskabende. 1

5 Oplevelsesbaseret design Vigtigheden af design som formidler af betydning gør det væsentligt at fokusere på hvilken betydning man ønsker at skabe - med andre ord, hvilke oplevelser en person vil have med et produkt og hvordan det påvirker personens liv. En af de nyeste tendenser indenfor designforskning bygger derfor på oplevelsesbaseret design, hvor udgangspunktet er at få indsigt i den tiltænkte brugergruppes oplevelser og den indflydelse et nyt produkt har - eller kunne have - på personen. Oplevelsesbaseret design er forskelligt fra brugerdrevet design ved at det går et spadestik dybere og arbejder med hvad det reelt er der gør en oplevelse meningsfuld for personen, og afdækker oplevelsen mere bredt end det typiske funktions-fokus som brugerdreven design har. Oplevelses baseret design differentierer grundlæggende mellem to forskellige typer af oplevelser: Produktoplevelser Dybe oplevelser Disse to typer af oplevelser er tæt forbundne, samtidig med at de kan betragtes separat. Produktoplevelser har fokus på et produkt og hvordan man oplever at bruge det produkt, hvorimod den dybe oplevelse er der hvor man glemmer alt om det produkt man bruger og bare indlever sig i oplevelsen. Når man for eksempel cykler en tur og bare nyder at høre fuglene, se ud over markerne og indånde den friske luft, så er man i den dybe oplevelse. Hvis kæden pludselig sætter sig fast bliver man opmærksom på produktet, og er i den situation i produktoplevelsen. Men produktoplevelsen har naturligvis også positive elementer, eksempelvis at den cykel man har giver en æstetisk nydelse, eller er nem at skifte hjul på, hvilket gør at man nyder at bruge den. Et andet eksempel kunne være et hobby-projekt hvor man restaurerer en gammel bil i sin fritid. Oplevelsen af at se bilen komme til live skridt for skridt er den dybe oplevelse - men hver gang man bruger skruetrækkeren og glæder sig over at den ligger godt i hånden, så er det en produktoplevelse. Bruger man ESF-modellen (som beskrives i det følgende) så har man typisk fokus på den dybe oplevelse, da den er mest relevant i den type oplevelse. Den dybe oplevelse er også der hvor man kan opnå den højeste grad af innovation - eller de vildeste ideer - fordi man er frigjort af et på forhånd bestemt produkt. Man designer oplevelsen først, og finder ud af hvordan man kunne skabe den oplevelse bagefter, ledende til produktideer. Først på det tidspunkt begynder man at fokusere på et produkt, og dermed på produktoplevelsen. De to typer af oplevelser vil typisk overlappe hinanden på kryds og tværs, fordi en dyb oplevelse indeholder en masse produktoplevelser, og en produktoplevelse indgår i flere forskellige dybe oplevelser. Oplevelsesbaseret innovation - Februar 2013

6 Innovationsniveau Når man begynder udviklingen af et nyt produkt er det selvfølgelig en god ide at gøre sig klart hvilket innovationsniveau man ønsker. Men samtidig er det vigtigt at man ikke lader sig begrænse, da ideer på et meget højt innovationsniveau kan udstikke en retning man kan sigte efter, selvom man er interesseret i at holde det konkrete produkt på et lavere innovationsniveau. Illustrationen nedenfor viser en måde at se et produkt på, med udgangspunkt i oplevelses-baseret design. Modellen, som er udviklet af PhD-studerende Jesper Legaard Jensen, er navngivet MEMOMA. MEMOMA står for MEaning, MOtion og MAtter. Meaning niveauet handler om de dybere niveauer, hvor produktet bidrager til den oplevelse som brugeren har - den dybe oplevelse som før nævnt. Motion handler om interaktion, bevægelse og kommunikation, og har at gøre med den måde man bruger produktet på - hvilket også kan ses som produktoplevelsen. Det tredje niveau - Matter - handler om selve materien, det vil sige det fysiske produkt. Det drejer sig om materialevalg, form, farver, lyd, lugt og så videre - alle de konkrete, håndgribelige ting ved et produkt. I de fleste tilfælde kan denne tredeling også sidestilles med det designmæssige innovationsniveau, i det et helt nyt koncept der ændrer den dybe oplevelse (Meaning) en person har, og dermed en væsentlig nyskabelse i produktets betydning. Ændrer man produktoplevelsen (Motion), f.eks. en kaffemaskine der betjenes via mobiltelefon - er nyskabelsen i produktets betydning mindre. Det tredje niveau (Matter) handler om de fysiske aspekter. Da man endelig kunne få en iphone i hvid som alternativ til den sorte var det en længe ventet begivenhed for mange kunder, men ikke nogen særligt betydningsfuld innovation. 3

7 The Experience Scope Framework: ESF-modellen ESF modellen er en metode der blev udviklet i forbindelse med Defu-Stepp projektet af PhD-studerende Jesper Legaard Jensen, og er en model som har særligt fokus på brugerens oplevelse af den situation man undersøger. Dens styrke er at den inddrager et mere fuldt spektrum af en persons oplevelse end ellers, da man typisk er meget tilbøjelig til at fokusere på hvordan man kan gøre det nemmere for folk at løse bestemte opgaver, uden at overveje hvad man måske derved fjerner fra deres oplevelse. Dette understreger også den før nævnte forskel på brugerdreven design og det mere holistiske oplevelsesorienterede design. ESF-modellen er lavet som et koordinatsystem bestående af 4 kvadranter der angiver fire aspekter af en persons oplevelse. Den ene akse spænder mellem mål-orientering og omni-orientering. Mål-orientering er situationer hvor personen er meget fokuseret på at nå et bestemt mål - løse en opgave, eller blive bedre til noget. Det er typisk situationer hvor man helst ikke vil forstyrres med ting der ikke bringer en tættere på målet. Omni-orientering betyder derimod at man er bredt orienteret mod hvad der end sker - eksempelvis hvis man sidder på en cafe med en god ven og har masser af tid til bare at nyde øjeblikket uden at fokusere på noget særligt. Her kan forstyrrelser være et krydderi der gør at der sker uventede ting, som kan blive til lykketræf eller nye spændende oplevelser. Hvilke ting er det jeg ønsker at opnå? MÅL PRÆSTATION UDFØRE OPGAVER Hvad er det for nogle opgaver jeg skal udføre? DIREKTE AFLEDT Hvad er mine værdier og holdninger? VÆRDIER VELVÆRE OMNI Hvad påvirker mit velvære/glæde? ESF modellen Tænk på situationen hvor man kører i sin bil. Hvis det er mandag morgen og man er på vej til et møde, fokuseret på at skulle nå frem til tiden, så er det rigtig irriterende at køre forkert. I det tilfælde er den målorienterede side dominerende. Men hvis det er søndag formiddag og man bare er ude at køre en hyggelig tur kører man gerne en omvej for at opleve nye ting, og man lægger mærke til både bækken man kører forbi og rådyrene på bakken, selvom man ikke så noget af det da man suste forbi samme sted mandag morgen. I det tilfælde er den omni-orienterede side dominerende. Enhver oplevelse rummer de to sider, og selvom det typisk er en af de to der er dominerende, kan man hurtigt skifte fra den ene til den anden. Eksempelvis når man falder i snak med en ven i Netto (omni) indtil man pludselig opdager at klokken er blevet mange og børnene skal hentes i skolen (mål). Oplevelsesbaseret innovation - Februar 2013

8 Den omni-orienterede side betyder også meget for eksempelvis arbejdsglæde, hvilket viste sig tydeligt i Defu- Stepp projektet, hvor samspillet mellem kollegerne, humor på arbejdspladsen, og at arbejdspladsen i det hele taget var indrettet på en lys og venlig måde (måske endda med udsigt til lidt natur), betød rigtig meget for velværet på arbejdspladsen. På den måde vil der altid være brug for at skifte mellem de to orienteringer. Den anden akse i ESF-modellen viser påvirkningen af oplevelsen, det vil sige aspekter der påvirker personen direkte, og aspekter der er afledte. Den direkte har at gøre med noget der sker lige nu og her, hvor den afledte ser oplevelsen i et større perspektiv og tidsramme, for at se hvordan den er med til at påvirke en situation. Hvis vi kigger på den målorienterede side, så er det at løse en bestemt opgave en meget direkte effekt, hvor det man lærer ved at løse opgaven, og den forbedring af sine evner man opnår, kan være med til at give en ønsket faglig udvikling som afledt effekt. Når man er opmærksom på det kan man også se at rutineopgaver som ikke bidrager til den afledte effekt og ikke giver personen udfordringer (og dermed følelsen af at have opnået noget) vil blive trivielle. Derfor er det også vigtigt både at se på den direkte og afledte effekt af den oplevelse man ønsker at give personen, så oplevelsen i sin helhed bliver meningsfyldt. Man bruger modellen til at vurdere de gode og dårlige aspekter af oplevelsen - der kan eksempelvis være både gode og dårlige udfordringer, hvor de gode kan lede til at man bliver bedre og hjælper en til at opnå noget, mens de dårlige kan være tunge løft der strider imod værdien om fysisk velvære og godt helbred. Herunder er et eksempel på ESF-modellen anvendt i Defu-Stepp projektet til at klarlægge hvilke aspekter af en arbejdsdag der var meningsfyldte for de ansatte - og dermed også et billede af hvilke områder der kunne arbejdes med, og hvad man burde bibeholde eller understøtte i eventuelle nye koncepter. Modellen er god til at give klarhed over flere aspekter af en Professionel anerkendelse Faglig udvikling Løse nye opgaver MÅL Tunge løft / flytninger Koncentrationskrævende opgaver Følge procedurer Sikre kvalitetsstandard Fokus på hygiejne Indflydelse og ansvar DIREKTE AFLEDT Omsorg Sikkerhed Føle sig værdsat Godt helbred Sociale relationer OMNI Grine med kolleger Fysisk aktivitet Personlige behov Samarbejde / fællesskab med kolleger Fysisk og æstetisk komfort Rent, roligt og behageligt arbejdsmiljø situation. Eksempelvis blev der i et projekt på et hospital i USA lavet om på måden sygeplejerskerne fordelte deres vagter, fra at have været et fælles møde hver morgen til at blive et mere struktureret system. Det var effektivt, men sygeplejerskerne var ikke glade for det. Først langt henne i processen fandt man ud af at deres modvilje skyldtes at man havde fjernet den daglige sociale interaktion mellem kollegerne, som havde været en meget vigtig del af deres arbejdsdag. Det er et eksempel på noget der har med den omni-orienterede side at gøre, og ville sandsynligvis have været afklaret meget tidligere i processen, hvis man havde anvendt ESF modellen til at afklare situationen i sin helhed. Brugen af modellen kan også være en brainstorm-trigger i sig selv som metode til at skabe nye ideer, med fokus på de identificerede indsatsområder. Ved f.eks. at spørge hvordan kan man ellers få folk til at føle sig værdsat?, kan man indlede en brainstorm uden hensyntagen til den faktiske kontekst, hvor man derimod tager ideer ind alle steder fra. Det giver nogle helt nye ideer som man kan arbejde videre med i den faktiske kontekst. Se evt. mere om ESF-modellen her: 5

9 Projektudvikling Det følgende kapitel giver en kort introduktion til det typiske projektforløb og nogle af de metoder der anvendes. Det henvender sig både til personer der ikke har det store kendskab til projektudvikling på forhånd men gerne vil vide mere, og personer der allerede er bekendt med projektudvikling, men ønsker konkrete metoder og redskaber at anvende i processen. Samarbejde på tværs En af de første udfordringer man typisk står overfor i et projektforløb er samarbejde mellem deltagere med vidt forskellige baggrunde og professioner. Noget af det vigtigste i en uhomogen gruppe er at gøre sig klart, at man ikke nødvendigvis taler samme sprog og opfatter tingene på samme måde. Derfor er det også vigtigt med en fælles forståelsesramme, dvs. at de forskellige fag-termer m.m. drøftes, så man når til en fælles forståelse af hvad man mener med de forskellige termer. Derudover skal man skabe et kommunikativt grundlag. Her er fysiske modeller, billeder, tegninger og andre håndgribelige måder at visualisere problemstillinger og ideer på, gode metoder at kommunikere udfra. Sidst - men bestemt ikke mindst - er det væsentligt at man accepterer forskellighederne og er åbne overfor andre perspektiver og holdninger, så det tværfaglige samarbejde bliver en styrke fremfor en hæmsko. Oplevelsesbaseret innovation - Februar 2013

10 Projektstyring Målet for projektet skal så vidt muligt defineres fra start. Ikke kun hvad man ønsker at opnå - f.eks. retningslinier for udvikling af morgendagens sterilcentral - men også gerne hvordan det skal kommunikeres. Det vil sige en overvejelse af om det skal munde ud i en rapport, konferencepræsentation, film, plakat, produkt eller hvad man mener giver den ønskede effekt og synliggør resultatet bedst muligt for målgruppen. Tidsramme Brugen af forskellige typer af workshops eller fagdage undervejs i forløbet kan give en god struktur til tidsrammen, og angive nogle naturlige deadlines som styring af projektet. Det er samtidig en god måde at inddele projektet i faser, kickstarte bestemte initiativer, eller give deltagerne en fornøden viden på relevante tidspunkter i projektet. Fagdage En fagdag ses som en særlig vidensdag, hvor et specifikt emne af særlig vigtighed introduceres for hele projektgruppen, typisk af eksperter udefra. Det giver et vidensgrundlag som deles i hele gruppen, og sikrer at alle har den basale viden der skal til for projektets gennemførelse. Workshops Workshops kan bruges i alle projektets faser, og er typisk dage hvor man virkelig kan få et projekt til at rykke fremad. Det kan være ressourcekrævende men også enormt givtigt, idet alle har fuldt fokus på et bestemt aspekt af opgaven, og typisk er motiverede for at få noget fra hånden samtidig med at workshops har et socialt sigte der gør at projektets parter får et bedre kendskab til hinanden. (Se også den udvidede beskrivelse af forskellige typer af workshops i et senere afsnit af denne rapport.) Den iterative proces En udviklingsproces forløber typisk som en iterativ proces, hvor man gennemgår bestemte faser gentagne gange. Fastlæggelse af deadlines undervejs gør at man kan styre de mellemperioder hvor projektets partnere typisk arbejder hver for sig, ved at man har en klar plan for hvem der skal gøre hvad og hvornår det skal være færdigt. Ellers kommer et projekt hurtigt til at stå meget stille i mellemperioderne, hvis der ikke er klare deadlines og vel-definerede arbejdsopgaver. 7

11 Projektets faser og forløb Beskrivelsen herunder giver et overblik over processen, og hvilke aspekter der bør/kan fokuseres på undervejs. 01: Indsigt 02: Ide 03: Produkt 04: Implementering De fire faser vist ovenfor er typisk gældende for en udviklingsproces. Typisk vil faserne gentages og blive mere og mere konkrete. Første gennemløb kan typisk foregå internt, for at få overblik over situationen og en pejling af hvilke veje projektet kan tage. En implementering i det første gennemløb leder typisk til en slags ramme for projektets udførelse. I det næste gennemløb bliver ideerne mere konkrete, der skabes et produkt som kan være simple modeller og skitser, og implementering bliver et scenarie om hvad ville der ske hvis dette var virkelighed?. Det giver igen ny indsigt, ledende til mere færdige koncepter osv. indtil man når stadiet hvor produktet er en reel prototype, og implementeringen sker som prototype-afprøvning på stedet. Sidste fase vil være de sidste detaljetilpasninger sluttende med markedsintroduceringen som implementering. Efter tidsplanen er på plads - men før fase 01 reelt starter - vil der være en opstartsfase, som afklarer nogle grundlæggende ting omkring projektet og introducerer de involverede for projektet og hinanden. Den fase er her beskrevet som Kick-off -fasen. Fase 00: Kickoff Kickoff fasen skal give et overblik over de vigtigste aspekter af projektet, herunder: Brugere / målgruppe Omkostninger og budget Projektet i flere perspektiver såsom politiske og samfundsmæssige aspekter Kortlægning af projektområde - eksempelvis velfærd og sundhedssektor Oplevelsesbaseret innovation - Februar 2013

12 Derudover introduceres projektets partnere - deres forcer og ressourcer - og der fastlægges en fælles plan for udarbejdelsen af projektet og hvordan samarbejdet skal forløbe. Herunder er det også vigtigt at afstemme parternes forventning til projektet, og at der skabes meget konkrete rammer for og krav til samarbejdet. Fase 01: Indsigt Denne fase skal give projektets deltagere indsigt i det område der arbejdes med. Det kan både være tekniske aspekter, menneskelige (dvs. for dem der på en eller anden måde påvirkes af det man udvikler), lovmæssige forhold og retningslinier, samt, ikke mindst, at deltagerne får mulighed for at indleve sig i situationen og mærke det på egen krop. Denne indlevelse er meget vigtig for at kunne udvikle produkter hvor de menneskelige aspekter tages med som en lige så vigtig del som tekniske specifikationer, fordi man selv har fornemmet hvordan situationen opleves. Det er ikke altid tilfældet at man selv kan bytte rolle med brugerne - eksempelvis kunne projektdeltagerne i Defu-Stepp projektet ikke arbejde side om side med de ansatte, fordi der var nogle meget høje krav til hygiejne og procedurer, som ikke lige kunne overtages af en flok novicer. I disse tilfælde anvender man typisk antropologiske metoder, for at lære så meget som muligt om oplevelsen alligevel. Når man har indsamlet en mængde data gennem Indsigts-fasen, er det vigtigt at strukturere og visualisere de erfaringer man har gjort sig, så man får klargjort hvad der er de centrale aspekter, og man får et fælles grundlag at arbejde ud fra i gruppen. Det kan også lede til gode diskussioner som sikrer at alle i gruppen har en delt forståelse af situationen. Så i overgangen fra en fase til den næste, vil der være behov for at opsamle og strukturere essencen af det man har lært på en måde hvor det kan kickstarte den næste fase. Fase 02: Ide I denne fase søger man efter løsninger på de problemer - og muligheder - man har fundet i den forrige fase, men det er vigtigt at huske på at de bedste løsninger ikke nødvendigvis ligger lige for. I mange tilfælde skal man træde et skridt tilbage for at udbrede de mulige løsninger og tænke helt nye tanker, som ikke nødvendigvis er afhængig af de rammer der på nuværende tidspunkt er omkring situationen. Man kan også se på situationen som grobund for nye muligheder i stedet for problemer der skal løses. Mulighederne kan komme fra mange forskellige kilder, der i sidste ende skal spille sammen - herunder teknologi, materialer og menneskelige oplevelser. I denne fase anvendes kreative metoder der kan give grundlag for brainstorming og ide-generering. Det er vigtigt at man ikke afskriver ideerne for hurtigt - nogle kan uden tvivl være urealistiske, skøre eller underlige, men man kan alligevel få meget ud af at overveje hvordan de kan bidrage med noget brugbart til den kommende løsning. I fasen mellem ide og produkt udvælges typisk et par af ideerne som man arbejder videre på, for at se hvordan man kan udvikle dem konkret og hvordan et scenarie med dem i brug vil se ud. I udvælgelsesfasen kan man også vende tilbage til den indsigt man tidligere har fået, for at se hvordan den ide man har spiller sammen med den 9

13 reelle situation og de hensyn man - for eksempel på baggrund af ESF-modellen - ønsker der skal tages (eksempelvis hvordan ideen kan være med til at styrke den ansattes faglige udvikling). Når koncepterne er vurderet og nogle er udvalgt, går man videre til produktfasen. Koncepterne beskrives både gennem ord, skitser, scenarier og så videre, så man kommer omkring ideerne bedst muligt og får mulighed for at vurdere og diskutere det ud fra en fælles forståelse. Fase 03: Produkt I produktfasen begynder ideen at tage fysisk form - i den første gennemløbning af faserne kan der f.eks. være tale om meget grove modeller såsom mock-ups eller tinkering modeller (se billede herunder). Disse har til formål at give en fysisk fornemmelse af ideen som der kan arbejdes videre med. Det at man får noget i hånden er tit også med til at stimulere nye ideer, og give et bedre grundlag for at diskutere ideen, da man har noget at fokusere snakken omkring, og samtidig kan pege på, ændre og bygge ting sammen. Eksempel på en tinkering proces, hvor diverse materialer bruges til at lave hurtige illustrative modeller af en ide. Når man genneløber faserne igen vil ideerne bliver til mere og mere konkrete koncepter, og modellerne vil tage mere form, resulterende til sidst i en funktionel prototype. Fase 04: Implementering Fjerde fase er her kaldt implementering, hvilket dækker over implementering på flere måder. Første gang faserne gennemløbes, før ideerne bliver særligt konkrete, kan implementeringen mere betragtes som en tænkt situation - eventuelt med brug af grove modeller og skitser fra de forrige faser - med det formål at give et Oplevelsesbaseret innovation - Februar 2013

14 billede af hvordan virkeligheden ville se ud hvis denne ide var implementeret. Det vil sige man laver scenarier hvor ideen bruges, for at forstå den bedre og lære hvordan den påvirker situationen. Efterhånden som ideerne og modellerne bliver mere konkrete efter flere gennemløb af de fire faser bliver implementeringen også mere konkret ledende til brugertests på stedet, og i sidste ende den faktiske implementering i markedet når produktet lanceres. I de tidligere gennemløb er implementeringsfasen også med til at pege på områder hvor man har brug for mere viden, baseret på den retning ideerne begynder at tage, og derved er den med til at forme strategien for den efterfølgende indsigts-fase. Faserne gentages De fire faser gennemløbes som nævnt flere gange, og niveauet af konkretisering stiger for hver gang. Selvom de fire faser gennemløbes flere gange i løbet af et projekt, ses de også ofte som de fire grundlæggende faser i en kronologisk udvikling af processen - det vil sige at man starter i en indsigtsfase (som gennemløber alle processer), går videre til en idé fase (som igen gennemløber alle faser), videre til produktfasen og implementering. Igennem disse faser bliver det mere og mere konkret, og det at man gennemgår alle faser flere gange indenfor hver overordnede fase betyder at man eksempelvis i den overordnede produkt-fase stadig skal søge indsigt, få ideer, lave modeller og afprøve scenarier i en form for implementering - eksempelvis prototype-test. Dette er illustreret nedenfor - fasernes gennemløb ses øverst, og det kronologiske forløb er illustreret nederst. Indsigt Ide Implementering Produkt Overordnet fase: INDSIGT Overordnet fase: IDÈ Overordnet fase: PRODUKT 4 4 Overordnet fase: IMPLEMENTERING 4 ØGET KONKRETISERING Under -faser: 1 INDSIGT 2 IDÉ 3 PRODUKT 4 IMPLEMENTERING 11

15 Workshops Workshops kan være enormt givtige, da det er en fokuseret - og oftest meget energisk - proces, som dog kræver en del forberedelse for at få det optimale ud af det. Det særlige ved workshops fremfor eksempelvis møder er, at de typisk engagerer alle deltager, at de strækker sig over længere tid så man virkelig kan dykke ned i det man skal arbejde med, og at de er uforstyrrede - det vil sige man sætter eksempelvis en hel dag af til kun at arbejde med nogle helt bestemte ting. Først og fremmest er det vigtigt at gøre sig klart hvad målet med workshoppen er. Det kan f.eks. være en strategisk workshop der skal introducere projektets partnere og forcer samt angive en strategi for udviklingen af projektet, en workshop der skal give nye ide-mæssige indspark og sikre at man kommer omkring alle de muligheder projektet rummer, eller den kan have et helt tredje formål. Planlægning og setup I planlægningen af workshoppen er det vigtigt at sørge for at have de rigtige rammer og værktøjer til rådighed, hvilket typisk planlægges i forbindelse med udvælgelsen af de metoder man vil anvende under workshoppen. A PLAY Grab one of the job-archetype (blind) and start at your place on the board. Everyone has to roll the dice 3 times. Who did you grab and at what location in the workflow did it end? I GRABBED B BRAINSTORM Name positive and negative skills, knowledge, and tools that are typical for your job-archetype and explain why that can be used at your location in the workflow. SKILLS I CAN USE HERE... C FUTURE TECHNOLOGY How can these skills, knowledge, and tools inspire new technology in the future? FUTURE TECHNOLOGY... KNOWLEDGE I CAN USE HERE I ENDED AT... + TOOLS I CAN USE HERE MINUTES This THE ARCHETYPE BRAINSTORM STATION station is about combining other contexts with the current sterilcentral and create future technology. Name Herover ses er et eksempel på et A3-ark som blev udviklet specielt til en øvelse i en Defu-Stepp workshop, Oplevelsesbaseret innovation - Februar 2013

16 som deltagerne udfyldte undervejs, hvilket også gør at man efterfølgende har et godt overblik over hvad der er foregået under workshoppen, og hvilke resultater man er nået frem til. Deltagerne vil i nogle tilfælde have glæde af at kunne forberede sig inden workshoppen, og det er derfor også vigtigt at gøre det klart hvad der forventes af dem. Herunder er nævnt et udpluk af workshop-typer som kan anvendes til bestemte formål - og egner sig til bestemte perioder - i et projektforløb. Strategisk workshop Formålet med en strategisk workshop er at angive retningen for projektet, samt evt. introducere parterne i et samarbejde for hinanden og dermed de styrker og svagheder man som gruppe har. Den type workshop kan både bruges som opstart af processen og undervejs i forløbet til at sikre at projektet forløber som ønsket og at alle involverede går i samme retning. Analytisk workshop En analytisk workshop fokuserer på at analysere den nuværende situation fra flere forskellige perspektiver, eksempelvis teknologi, mennesker, systemer, samfund og aktører. Workshoppen skal enten bygge på et grundigt forarbejde hvor man har indsamlet data, for eksempel fra interviews, felt-observationer, indsigt i forskellige forhold omkring situationen etc., eller man kan vælge at bruge en del af workshoppen på at indsamle data. Det kan eksempelvis gøres ved at holde workshoppen på en sterilcentral hvis det er det der er emnet, så man kan bruge formiddagen på at suge til sig af indtryk og indsamle data, og eftermiddagen på at analysere datamængden ved hjælp af forskellige metoder - eksempelvis dem der er beskrevet i det følgende metode-afsnit. Kreativ workshop Den kreative workshop har til formål at tilføre projektet nye ideer, og handler generelt om at lægge alle begrænsningerne til side, for at åbne projektet op for nye muligheder. Denne type workshop anvendes typisk i starten af et projekt, hvor man har opnået en vis indsigt, men stadig ikke har rettet projektet imod en bestemt løsning. Det er også en workshop som er meget anvendelig hvis projektet er låst fast, og man derfor trænger til nogle nye ideer. En kreativ workshop er ofte en mere legende workshop, fordi det legende aspekt netop hjælper med til at løse op for nye tanker og ideer. Derfor er spil og lege ofte anvendt i kreative workshops. Udviklingsworkshop I denne type workshop har man allerede en - eller flere - ideer som man ønsker at arbejde videre på. Det gøres typisk ved at visualisere og teste ideerne på forskellige måder. Grove modeller - som f.eks. tinkering modeller - kan være udgangspunkt for diskussioner om ideen og bruges til at lave scenarier udfra, der kan give en meget bedre forståelse af ideen og hvordan den påvirker situationen på forskellige måder. En udviklingsworkshop kan også inddrage den reelle situation mere direkte ved at man f.eks. bruger en model 13

17 eller udspiller et scenarie som bygger på den nye ide i den faktiske kontekst sammen med slutbrugerne, så man får en bedre indsigt i hvordan den nye ide vil opleves. I en workshop kan man naturligvis vælge at fokusere bredere, så den kan indeholde elementer af to eller flere typer, for eksempel kombinere kreative, ide-genererende metoder med metoder hvor man kan videreudvikle ideerne. Tabellen nedenfor giver et hurtigt overblik over nogle af de metoder man kan benytte sig af i et udviklingsprojekt og hvilke faser eller workshops de typisk anvendes i. De beskrives nærmere i følgende afsnit. *Wks: Workshop, St: Strategisk (se afsnittet om typer af workshops). Metoder Fase 01 Fase 02 Fase 03 Fase 04 Wks-St* Wks-An Wks-Kr Wks-Ud Felt-observationer Interviews Vis og fortæl Dagbog Indsigts-spil Fiskebensdiagram Miltenburg Mindmaps Plancher Experience models Tinkering Fysiske modeller ESF-modellen X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X Brainstorm-triggers Design-spil Scenarier X X X X X X X X X Oplevelsesbaseret innovation - Februar 2013

18 Metoder I det følgende er beskrevet et udvalg af metoder som kan benyttes i forbindelse med denne type projekt. De er for overskuelighedens skyld opdelt i tre kategorier - Analytiske, Kommunikative og Kreative - men overlapper reelt hinanden igennem alle projektets faser. Derfor skal illustrationen ovenfor også kun ses som vejledende. Analytiske metoder Felt-observationer Foregår på selve stedet - eksempelvis sterilcentralen på et hospital - hvor man observerer de ansatte, arbejdsgangene, miljø og maskineri, for at få en fornemmelse af hvad der foregår. Dette kan beskrives som at være en flue på væggen. Man bruger typisk kamera, video, noter m.m. til at registrere sine observationer. Interviews Interviews bør både være planlagt og aftalt på forhånd. Her kan man få øget sin indsigt i emner man ved man har brug for at lære mere om ved at interviewe en medarbejder, bruger, kunde, eller hvem man nu ønsker at blive klogere på. Man udarbejder typisk en række konkrete spørgsmål eller en interview-guide med hvilke emner der ønskes afklaret på forhånd, så man er sikker på at komme omkring de væsentlige ting. Interviewet kræver derfor også en vis indsigt på forhånd, så man ved hvilke ting det er man har brug for at afklare nærmere. Et godt værktøj under selve interviewet er en lydoptager (diktafon, mobiltelefon, evt. videokamera) som gør at man ikke skal bruge sit fokus på at nedskrive respondentens svar, men derimod på at man kommer omkring de ting man ønsker at høre noget om. Så kan man nedskrive interviewet fra sin lydfil efterfølgende. Vis og fortæl I dette tilfælde er det ikke på forhånd planlagt hvad man vil spørge ind til, tværtimod følger man bare en medarbejder mens denne udfører sit arbejde, og beder vedkommende om at fortælle om alt hvad de gør. Man kan samtidig spørge ind til hvorfor de gør som de gør - specielt når de gør ting som de måske ikke lige fortæller om, fordi det bare er vane for dem, og derfor ikke er noget de tænker over. Et godt redskab her er et videokamera, som giver mulighed for at gense sekvensen og fange alle de nuancer i beskrivelsen samt brugerens bevægelser som man tit har svært ved at nå at opfange i selve øjeblikket. 15

19 Dagbog En metode der også i visse tilfælde kan være givtig er at bede de observerede personer om at skrive en dagbog med fokus på dennes arbejdsdag (hvis det er arbejdsdagen der er fokus på i projektet). Det giver et godt overblik over episoder som er typiske, men som måske ikke lige opstår mens observatøren er tilstede på arbejdspladsen. Ellers kan sådanne episoder hurtigt være glemt igen, og kommer derfor sjældent frem under eksempelvis interviews. Det er en god ide at udstyre de personer der bliver bedt om at skrive dagbogen med en forberedt bog de kan bruge til det, hvor der også er klare retningslinier for hvad man gerne vil have dem til at gøre, hvor ofte de skal skrive i den etc. Indsigts-spil Man kan også vælge at lave et spil, som kan give indsigt i særlige aspekter af det emne man undersøger. Her kan man udfordre respondenten lidt, eller man kan komme omkring aspekter af situationen som ellers er meget implicitte og svære at beskrive direkte. Vi udviklede eksempelvis et særligt professions-spil til Defu-Stepp projektet. Formålet var at få mere indsigt i den professionelle identitet de ansatte på sterilcentralen havde, og hvordan de selv så på deres arbejdsdag. Ideen var at det ville være nemmere at få indsigt i disse områder hvis de kunne sætte deres dagligdag i relation til andre professioner. Vi havde lavet en meget simpel spilleplade, hvorpå der var tegnet tre koncentriske cirkler. Dertil havde vi lavet professions-kort der ved brug af billeder viste forskellige professioner - en kok, en tandlæge, en skraldemand, en arkitekt osv. Vi bad så de ansatte (en af gangen) om at placere kortene på spillepladen, hvor sterilcentralen var i midten, og cirklerne angav hvor langt fra sterilcentralen de mente de forskellige professioner var. Dette blev gjort i tre omgange, baseret på tre spørgsmål: Over: spilleplade fra Professions-spillet. Under: Professionskort for en kok. Hvilke professioner minder mest om Sterilcentralen? Hvilke professioner ville du helst have andre sammenlignede sterilcentralen med? Hvilke professioner ville have lettest ved at klare et job i sterilcentralen? I alle tre tilfælde bad vi også deltagerne om at forklare hvorfor de placerede kortene som de gjorde imens de gjorde det. Derved hørte vi også alle deres overvejelser undervejs i processen, hvilket gav os en god indsigt i de ønskede Oplevelsesbaseret innovation - Februar 2013

20 områder. Og ved at bede dem om at placere alle kortene ved hvert spørgsmål fik vi ikke kun indblik i hvem de følte de relaterede sig mest til, men også hvem de ikke følte de relaterede sig til - og begge dele er interessante for forståelsen af situationen. Kommunikative metoder Det vigtigste i opsamlingen mellem faserne er at få skabt et visuelt overblik der ikke blot kan være inspiration til næste fase, men som også kan være en slags tjekliste undervejs i resten af projektet. De kommunikative metoder nævnt her inddrager både visuelle illustrationer og fysiske modeller, da begge har en primær kommunikativ funktion. Metoderne kan dog ikke opdeles skarpt i bestemte formål, da de både bygger på den analytiske indsigt og giver basis for nye ideer. Fiskebensdiagram Et fiskebensdiagram (illustreret til højre) anvendes typisk til at afklare hvilke problemområder der bør fokuseres på, ved at identificere det spild der er fra seks forskellige kilder: Mennesker, Metoder, Materialer, Maskiner, Målinger og Midler/miljø. Herved får man et mere specifikt billede af svaghederne i den nuværende situation og hvor problemerne stammer fra. Miltenburg regneark Et Miltenburg regneark (se illustrationen til højre) bruges til at analysere en virksomheds fremstillingsprocesser og kompetencer indenfor produktion i bred forstand. Det er en systematisk metode til udvikling af en produktionsstrategi samt implementeringsplan herfor. Den systematiske metode til udarbejdelse af strategien sikrer at strategien er relevant og øger virksomhedens konkurrenceevne, da den fokuserer på sammenhængen mellem virksomhedens forcer og muligheder og dens produktionsstrategi. Layout)og)Flow) Sterilcentral)) ) ) Produkter)))))) ) Celle( layout( Linie(layout( OPAstyret( Linie(layout( Udstyrstyret( Human(( Ressources( Org.(Struktur(( Og(Ledelse( Prod.(planl.( og(astyring( Indkøb( Proces(( teknologi( Faciliteter( Mange(prod.,( lavt(vol.( Produkter)og))Volumen) FMS( Mange(prod.,( middel(vol.( JIT( Flere(prod.,( højt(volumen( BF) OPL) FMS) JIT) EPL) 1.(Umoden( 2.(Gns.( 3.(Moden( 4.(VerdensA( klasse( Levering( Pris( Kvalitet( Levering( Pris( Kvalitet( FleksiA( bilitet( FleksiA( bilitet( BehandA( lings&d( BehandA( lings&d( Defini&on(( af(måling( Nuværende(niveau( Målsætning( Fokusområder( 1:(vig&gst( 2:(middel( 3:(mindre(fokus( Skala:( SKIDT((((GODT( Lø1e2) stænger) 17

KONCEPTUDVIKLING. Find flere metoder til innovation: www.innovation.blogs.ku.dk (findes på DA og ENG)

KONCEPTUDVIKLING. Find flere metoder til innovation: www.innovation.blogs.ku.dk (findes på DA og ENG) KONCEPTUDVIKLING 1. Kategorisering af ideer (clustering)... 2 2. Idéudvælgelse vha dotvoting... 2 3. Vægtet konceptudvælgelse... 4 4. Brugerrejse... 5 5. Innovation Matrix... 6 Find flere metoder til innovation:

Læs mere

VELKOMMEN INNOVATIONSAGENTUDDANNELSEN 2014 DAG 2 WORKSHOP A

VELKOMMEN INNOVATIONSAGENTUDDANNELSEN 2014 DAG 2 WORKSHOP A VELKOMMEN INNOVATIONSAGENTUDDANNELSEN 2014 DAG 2 WORKSHOP A HVAD SKAL VI IGENNEM DAG 1 DAG 2 DAG 3 DAG 4 DAG 5 DAG 6 1. AFKLARE OG DEFINERE EN UDFORDRING 2. FORVENTNINGSAFSTEMME SUCCES OG MÅL 3. FORSTÅ

Læs mere

TEMA. Du og dit team kan vælge tema for forløbet ved at lade jer inspirere af aktuelle historier i medierne eller trends på nettet.

TEMA. Du og dit team kan vælge tema for forløbet ved at lade jer inspirere af aktuelle historier i medierne eller trends på nettet. TEMA Du og dit team kan vælge tema for forløbet ved at lade jer inspirere af aktuelle historier i medierne eller trends på nettet. Det er vigtigt, at temaet: Er bredt, så eleverne kan følge egne interesser

Læs mere

Få det bedste ud af din INNOVATIONS- PRAKTIK

Få det bedste ud af din INNOVATIONS- PRAKTIK UGE 37 Få det bedste ud af din INNOVATIONS- PRAKTIK >>>>>>>> Innovationspraktik uge 37 >>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>> Innovationspraktikken er en ny og anderledes mulighed for at udveksle erfaringer mellem offentlige

Læs mere

Lukke-øvelser til dine processer. En e-bog om at afslutte og samle op på processer

Lukke-øvelser til dine processer. En e-bog om at afslutte og samle op på processer Lukke-øvelser til dine processer En e-bog om at afslutte og samle op på processer I denne e-bog får du tre øvelser, du kan bruge, når du skal afslutte en proces. Øvelserne har til formål at opsamle idéer

Læs mere

IT og Kommunikation. Workshop om planlægning af prototype forløb. 24.10.13 Rikke Okholm

IT og Kommunikation. Workshop om planlægning af prototype forløb. 24.10.13 Rikke Okholm IT og Kommunikation Workshop om planlægning af prototype forløb 24.10.13 Rikke Okholm Program Introduktion Tilgange og eksempler på metoder Workshop: Planlægning af prototypetest Brainstorm over jeres

Læs mere

Vejledning til tiltrædelse og udvikling Vejledning til tiltrædelsessamtalen og udviklingsdelen

Vejledning til tiltrædelse og udvikling Vejledning til tiltrædelsessamtalen og udviklingsdelen Vejledning til tiltrædelsessamtalen og udviklingsdelen Herunder kan du finde hjælp til tiltrædelsessamtalen og til udviklingssamtalen og udviklingskontrakten. 1 Vejledning til tiltrædelsessamtalen Denne

Læs mere

Find værdierne og prioriteringer i dit liv

Find værdierne og prioriteringer i dit liv værdierne og prioriteringer familie karriere oplevelser tryghed frihed nærvær venskaber kærlighed fritid balance - og skab det liv du drømmer om Værktøjet er udarbejdet af Institut for krisehåndtering

Læs mere

Glasset er ikke halvt tomt, men halvt fyldt

Glasset er ikke halvt tomt, men halvt fyldt Glasset er ikke halvt tomt, men halvt fyldt Den anerkendende opfølgningsproces Pernille Lundtoft og Morten Bisgaard Ennova A/S Agenda 1 Introduktion (10:10 10:30) Lidt om anerkendende tilgang 2 ERFA og

Læs mere

Mini. er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0

Mini. er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0 Mini er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0 Mini 2 er ny Indhold.indd 2 13/01/12 15.2 Indhold Forord... 4-5 Baggrund... 6-7 Lærervejledning... 8-9 Øvelser: Job... 10-21 Medborgerskab... 22-33 Uddannelse...

Læs mere

Det er dine papirer: LÆRINGSSTILE. Hvordan lærer du bedst? Hvordan arbejder du bedst? Hvordan tænker du bedst?

Det er dine papirer: LÆRINGSSTILE. Hvordan lærer du bedst? Hvordan arbejder du bedst? Hvordan tænker du bedst? Det er dine papirer: LÆRINGSSTILE Hvordan lærer du bedst? Hvordan arbejder du bedst? Hvordan tænker du bedst? Side 1 Vi bruger alle læringsstilene, men mest 2 eller 3. Så find dine stærkeste stile, og

Læs mere

Sådan oversætter du centrale budskaber

Sådan oversætter du centrale budskaber Sådan oversætter du centrale budskaber Dette er et værktøj for dig, som Vil blive bedre til at kommunikere overordnede budskaber til dine medarbejdere, så de giver mening for dem Har brug for en simpel

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

Materiale til kursus i brugercentreret design

Materiale til kursus i brugercentreret design Materiale til kursus i brugercentreret design Sønderborg 2014 Indledning Hvorfor brugercentreret design? Fordi det giver god mening! Og fordi det medvirker til at kvalificere koncepter, undervisningsaktiviteter,

Læs mere

IVA København 24.November 2010

IVA København 24.November 2010 IVA København 24.November 2010 Hovedbiblioteket Aarhus Jannik Mulvad Overvejelser for brugerinddragelse Konkrete eksempler på metoder til brugerinddragelse og brugerdreven innovation Materialer og værktøjer

Læs mere

Poster design. Meningen med en poster

Poster design. Meningen med en poster Poster design At præsentere et naturvidenskabelig emne er ikke altid lige nemt. Derfor bruges ofte plakater, såkaldte posters, til at fremvise forskning på fx messer eller konferencer. Her kan du finde

Læs mere

Teksten her er en tekstversion af den store projektopgave, som også ligger i en flash-udgave i Laboratoriet.

Teksten her er en tekstversion af den store projektopgave, som også ligger i en flash-udgave i Laboratoriet. Projekt Innovation: Tag ud i samfundet og gør en forskel Teksten her er en tekstversion af den store projektopgave, som også ligger i en flash-udgave i Laboratoriet. Laboratoriet Intro: Innovationsskolen

Læs mere

Snapshots - Metodeworkshop med fart over feltet. Randers Sundhedscenter -tirsdag d. 17. marts 2009

Snapshots - Metodeworkshop med fart over feltet. Randers Sundhedscenter -tirsdag d. 17. marts 2009 Snapshots - Metodeworkshop med fart over feltet Randers Sundhedscenter -tirsdag d. 17. marts 2009 Anne Bøgh Fangel, projektleder Introduktion Bød velkommen og introducerede dagens forløb og projektets

Læs mere

Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up

Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up Accelerace har gennem de seneste 7 år arbejdet tæt sammen med mere end 250 af de mest lovende

Læs mere

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,

Læs mere

- NOTER, IDEER OG GODE RÅD- Participatorisk Video PV

- NOTER, IDEER OG GODE RÅD- Participatorisk Video PV Lær først og fremmest brugergruppen og projektet godt at kende. Indkald dernæst (eller være medvirkende til indkaldelse) dernæst til de første møder. Her er nogle ideer og råd til at få sat gang i processen.

Læs mere

Præsentationsteknik og elevator pitch 8. + 9. dec.14

Præsentationsteknik og elevator pitch 8. + 9. dec.14 Præsentationsteknik og elevator pitch 8. + 9. dec.14 Elevator pitch 20 sekunders præsentation Elevator pitch Eksempler https://www.youtube.com/watch?v=dqiee-g_-uc https://www.youtube.com/ watch?v=phyu2bthk4q

Læs mere

Mellemtrin. Verdens bedste skole

Mellemtrin. Verdens bedste skole Verdens bedste skole Verdens bedste skole Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Dagens tema Hvad er en opfindelse/ innovation? Verdens bedste skole - idéfasen Verdens bedste skole - udvikling Verdens bedste

Læs mere

Velkommen - Design- & Innovationsprogram. Dorthe Feveile, Projektleder Dansk Design Center og DesignAndelen 08.08 2012, Middelfart

Velkommen - Design- & Innovationsprogram. Dorthe Feveile, Projektleder Dansk Design Center og DesignAndelen 08.08 2012, Middelfart Velkommen - Design- & Innovationsprogram Dorthe Feveile, Projektleder Dansk Design Center og DesignAndelen 08.08 2012, Middelfart Case: Det gode køkkent Mind-set: Social samvær gennem smagfulde oplevelser

Læs mere

10-trins raket til logo-design

10-trins raket til logo-design 10-trins raket til logo-design Stjerne-modellen Dette notat er udarbejdet i forbindelse med foredrag og kurser som supplement til bogen Virksomhedens logo. Ideen er, at det skal fungere sammen med bogen,

Læs mere

KALAS FESTIVAL. Link til hjemmesiden: http://www.kalasfestival.casperragn.com/ Laura Lundby Gravesen http://www.selragadedesign.wordpress.

KALAS FESTIVAL. Link til hjemmesiden: http://www.kalasfestival.casperragn.com/ Laura Lundby Gravesen http://www.selragadedesign.wordpress. KALAS FESTIVAL Link til hjemmesiden: http://www.kalasfestival.casperragn.com/ Laura Lundby Gravesen http://www.selragadedesign.wordpress.com Casper Ragn http://www.casperragn.wordpress.com Niels Otto Andersen

Læs mere

Teknologi i eget hjem

Teknologi i eget hjem Nøglen til it-gevinster ligger i at sikre, brugerne oplever, it-systemet er en succes Teknologi i eget hjem En kvalitativ analyse af brugernes erfaring med anvendelse af træningsteknologier i eget hjem

Læs mere

Ressourcen: Projektstyring

Ressourcen: Projektstyring Ressourcen: Projektstyring Indhold Denne ressource giver konkrete redskaber til at lede et projekt, stort eller lille. Redskaber, der kan gøre planlægningsprocessen overskuelig og konstruktiv, og som hjælper

Læs mere

Diffusion of Innovations

Diffusion of Innovations Diffusion of Innovations Diffusion of Innovations er en netværksteori skabt af Everett M. Rogers. Den beskriver en måde, hvorpå man kan sprede et budskab, eller som Rogers betegner det, en innovation,

Læs mere

Gruppeledelses konference

Gruppeledelses konference Gruppeledelses konference 14.-15. november GOD GRUPPELEDELSE WORKSHOPS TILMELDING If you make listening and observation your occupation you will gain much more than you can by talk Robert Baden-Powell

Læs mere

Arbejdspladsvurdering om psykisk arbejdsmiljø blandt universitetsforskere. Vejledning til sikkerhedsgruppen i brug af spørgeskemaer

Arbejdspladsvurdering om psykisk arbejdsmiljø blandt universitetsforskere. Vejledning til sikkerhedsgruppen i brug af spørgeskemaer Arbejdspladsvurdering om psykisk arbejdsmiljø blandt universitetsforskere Sådan bruges værktøjet Vejledning til sikkerhedsgruppen i brug af spørgeskemaer 1. Om materialet Spørgeskemaer til APV om psykisk

Læs mere

Girls Day in Science - En national Jet

Girls Day in Science - En national Jet Girls Day in Science - En national Jet Jet Net.dk event Vejledning til Virksomheder Hvorfor denne vejledning? Denne vejledning til virksomheder indeholder ideer til, tips og eksempler på ting der tidligere

Læs mere

Programmering C Eksamensprojekt. Lavet af Suayb Köse & Nikolaj Egholk Jakobsen

Programmering C Eksamensprojekt. Lavet af Suayb Köse & Nikolaj Egholk Jakobsen Programmering C Eksamensprojekt Lavet af Suayb Köse & Nikolaj Egholk Jakobsen Indledning Analyse Læring er en svær størrelse. Der er hele tiden fokus fra politikerne på, hvordan de danske skoleelever kan

Læs mere

STYR TIDSRØVERNE. 1 Styr tidsrøverne

STYR TIDSRØVERNE. 1 Styr tidsrøverne 1 Styr tidsrøverne 9 1 Styr tidsrøverne Hverdag i kontormiljøet Fred og ro! Det er nu du tager en større sag frem som vil kræve et par timers koncentreret arbejdsindsats. Måske en sag hvor du skal sætte

Læs mere

OPDAGELSESMETODE: INTERVIEW

OPDAGELSESMETODE: INTERVIEW OPDAGELSESMETODE: INTERVIEW Et interview er en samtale mellem to eller flere, hvor interviewerens primære rolle er at lytte. Formålet med interviewet er at få detaljeret viden om interviewpersonerne, deres

Læs mere

Projekt Kom/it A Semester 6

Projekt Kom/it A Semester 6 Jeanette Bengtsen og Isabel Odder Projekt Kom/it A Semester 6 Applikation - Virette Klasse 3.5k 05-04-2011 Indholdsfortegnelse: Indledning:... 2 Bollemodel:... 3 Formål og præmis:... 3 Indhold:... 3 Målgruppe:...

Læs mere

MIZZ UNDERSTOOD. Niels Simon August Nicolaj. Side 1 af 6

MIZZ UNDERSTOOD. Niels Simon August Nicolaj. Side 1 af 6 MIZZ UNDERSTOOD DANS MOD MOBNING Niels Simon August Nicolaj WORKSHOP BESKRIVELSE Side 1 af 6 Indhold HVORFOR FÅ BESØG AF MIZZ UNDERSTOOD DRENGENE?... 3 BYGGER PÅ EGNE ERFARINGER... 3 VORES SYN PÅ MOBNING...

Læs mere

2. Kommunikation og information

2. Kommunikation og information 2. Kommunikation og information En leder kommunikerer ved sin blotte eksistens. Folk om bord orienterer sig efter lederen, hvad enten han/hun taler eller er tavs handler eller undlader at handle. Følger

Læs mere

Friluftslivsstrategi - et friluftsliv, der byder op til dans

Friluftslivsstrategi - et friluftsliv, der byder op til dans Yderligere information: Teknik og Miljø Natur og Grønne Områder Rådhuset, Torvet 7400 Herning Telefon 96282828 teknik@herning.dk www.herning.dk Friluftslivsstrategi - et friluftsliv, der byder op til dans

Læs mere

Innovationens Syv Cirkler

Innovationens Syv Cirkler Innovationens Syv Cirkler Med denne gennemgang får du en kort introduktion af Innovationens Syv Cirkler, en model for innovationsledelse. Dette er en beskrivelse af hvilke elementer der er betydende for

Læs mere

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave.

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave. Undersøgelse af de voksnes job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 0-3.klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive forskellige uddannelser og job Færdigheds-

Læs mere

Digital Kommuneplan. Kravsspecifikation gennem brugerinvolvering

Digital Kommuneplan. Kravsspecifikation gennem brugerinvolvering Digital Kommuneplan Kravsspecifikation gennem brugerinvolvering Indhold Introduktion Afklaring af behov: Hvad skal digitale kommuneplaner kunne? Udarbejdelse og test af løsning: Hvordan skal digitale kommuneplaner

Læs mere

Brugerdreven Innovation

Brugerdreven Innovation Brugerdreven Innovation Johanne Mose Entwistle Antropolog Alexandra Instituttet BrugerDreven Innovation - BDI Tæt involvering af brugerne i alle faser af produkt/serviceudviklingen Forståelse af kundernes/brugernes

Læs mere

1. SEMESTER SYNOPSIS. Erhvervsakademi Aarhus. Kristian Peter Lund Drewsen E-konceptudvikling EKU-12d (1ek12d1) 1. Semesters Mundtlig Eksamen

1. SEMESTER SYNOPSIS. Erhvervsakademi Aarhus. Kristian Peter Lund Drewsen E-konceptudvikling EKU-12d (1ek12d1) 1. Semesters Mundtlig Eksamen E-konceptudvikling EKU-12d (1ek12d1) 1. SEMESTER SYNOPSIS Den 19 12-2012 Erhvervsakademi Aarhus 1. Semesters Mundtlig Eksamen 1. Semester Synopsis De tre opgaver der er beskrevet i denne synopsis er blevet

Læs mere

Guide til awareness om informationssikkerhed. Marts 2013

Guide til awareness om informationssikkerhed. Marts 2013 Guide til awareness om informationssikkerhed Marts 2013 Udgivet marts 2013 Udgivet af Digitaliseringsstyrelsen Publikationen er kun udgivet elektronisk Henvendelse om publikationen kan i øvrigt ske til:

Læs mere

Mobil Application i tilknytning til Gift ved første blik.

Mobil Application i tilknytning til Gift ved første blik. Gruppe 2: Tora, Emil, Jens & Camilla Mobil Application i tilknytning til Gift ved første blik. 1) a. Efter seersuccesen med første sæson af Gift ved første blik, vil vi i forbindelse med anden sæson lancere

Læs mere

Afsluttende projekt(kom/it): E-learning Hjemmeside om ballonprojekt Af: Kevin, Martin og Sara

Afsluttende projekt(kom/it): E-learning Hjemmeside om ballonprojekt Af: Kevin, Martin og Sara Afsluttende projekt(kom/it): E-learning Hjemmeside om ballonprojekt Af: Kevin, Martin og Sara Roskilde Teknisk Gymnasium Dato 02/04/13 08/05/13 Side 1 af 9 Indhold Problem... 3 Overvejelser... 3 Produkt...

Læs mere

JB Plastics visuelle identitet... 2. Et nyt logo... 2 Visitkort og brevpapir... 4 PowerPoint... 6. Designprocessen... 6

JB Plastics visuelle identitet... 2. Et nyt logo... 2 Visitkort og brevpapir... 4 PowerPoint... 6. Designprocessen... 6 0 Indholdsfortegnelse JB Plastics visuelle identitet... 2 Et nyt logo... 2 Visitkort og brevpapir... 4 PowerPoint... 6 Designprocessen... 6 WBS (Work Breakdown Structure)... 6 Procesnedbrydning og SWOT...

Læs mere

# 6 Grafisk design, lay-out d. 7. & 8. dec

# 6 Grafisk design, lay-out d. 7. & 8. dec # 6 Grafisk design, lay-out d. 7. & 8. dec Den iterative designer Den iterative designer Ord, formundersøgelser Moodboards/styleboards Persona Modeller Scenarios Valg af koncepter Narrowing down Afprøv

Læs mere

Guide til projektledere: Succesfuld konceptudvikling, kommunikationsstrategi og eksekvering af dit projekt på BetterNow

Guide til projektledere: Succesfuld konceptudvikling, kommunikationsstrategi og eksekvering af dit projekt på BetterNow Guide til projektledere: Succesfuld konceptudvikling, kommunikationsstrategi og eksekvering af dit projekt på BetterNow version 1.0 maj 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Definer budskabet

Læs mere

Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø

Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø 22. september 2014 Trivsel og psykisk arbejdsmiljø Program mandag den 22. september 10.00 Velkomst - Ugens program, fællesaktiviteter og præsentation 10.35 Gruppearbejde:

Læs mere

YouYonder. så husker du det du lærer

YouYonder. så husker du det du lærer YouYonder så husker du det du lærer Lidt om kunsten at tage effektive noter Hvis du læser en artikel på internettet, ser en video, læser en bog eller hører et foredrag, så vil du kunne øge dit udbytte

Læs mere

Kvalitet på arbejdspladsen

Kvalitet på arbejdspladsen Kvalitet på arbejdspladsen Kvalitet på arbejdspladsen Indhold Hvad er kvalitet? At bygge fundamentet en spændende proces Slut med snakken i krogene Kvalitet tager tid men hvilken tid? Gryden skal holdes

Læs mere

HUB FOR DESIGN & LEG

HUB FOR DESIGN & LEG RESPEKT FOR LEGEN I SIG SELV HUB FOR DESIGN & LEG ÅBENHED OVER FOR DET NYE OG UAFPRØVEDE LEGEUDVIKLING MED HØJ FAGLIGHED FRIHED OG FLEKSIBILITET MOTIVATION OG ENGAGEMENT 10 INDSIGTER OM DEN DANSKE TILGANG

Læs mere

Passion For Unge! Første kapitel!

Passion For Unge! Første kapitel! Passion For Unge Første kapitel Kasper Schram & Tobias Rank www.passionforunge.dk - passionforunge@gmail.com Hej og tak fordi at du tog imod første kapitel af vores bog, vi ville blive meget glade hvis

Læs mere

Fasen kort fortalt Idéfase har to elementer, som I kan afvikle samlet eller delt op i to workshops.

Fasen kort fortalt Idéfase har to elementer, som I kan afvikle samlet eller delt op i to workshops. FASE 4: IDÉ I skal nu bruge jeres viden fra opdagelsesrejsen og tematiseringen som brændstof til at få nye ideer, der giver jer svaret på jeres innovationsspørgsmål. I de foregående faser fik I med stor

Læs mere

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes 1 Stress af! - Få energien tilbage Dette er en light version Indholdet og indholdsfortegnelsen er STÆRKT begrænset Køb den fulde version her: http://stress.mind-set.dk 2 Stress af! - Få energien tilbage

Læs mere

Velfærdsledelsesværktøj 5

Velfærdsledelsesværktøj 5 Velfærdsledelsesværktøj 5 Brug hånd, mund og fod og få kvalitet og effektivitet Ledere og medarbejdere på de borgernære områder oplever i stigende grad, at der er stort fokus på effektivitet. Mange oplever,

Læs mere

Notat. Brug personas til at leve dig ind i brugernes liv

Notat. Brug personas til at leve dig ind i brugernes liv Notat SEGES P/S Koncern Digital Datadreven informationsformidling, personas og personalisering Ansvarlig JUPO Oprettet 17-03-2016 Projekt: 7464, Digitale relationer og datadreven informationsformidling

Læs mere

Kurset henvender sig til dig, som er ledig, eller som er på vej ud i ledighed og søger nye veje på arbejdsmarkedet.

Kurset henvender sig til dig, som er ledig, eller som er på vej ud i ledighed og søger nye veje på arbejdsmarkedet. Idéer til brug af JobSpor på kurser for ledige JobSpor er meget velegnet til arbejdsmarkedsorienterede afklaringskurser for ledige. Nedenfor har vi taget udgangspunkt i kurset Motivation Afklaring - Planlægning

Læs mere

Trivsel Pursuit. - på jagt efter trivsel. Find ud af, om I har de rette kompetencer i forhold til arbejdsbetinget stress

Trivsel Pursuit. - på jagt efter trivsel. Find ud af, om I har de rette kompetencer i forhold til arbejdsbetinget stress 1 Trivsel Pursuit - på jagt efter trivsel Find ud af, om I har de rette kompetencer i forhold til arbejdsbetinget stress Antal deltagere: 5-20 Tid: Ca. 80-110 minutter eks. forberedelse Målgruppe: MED-udvalg

Læs mere

Workshop for unge sejlere

Workshop for unge sejlere Workshop for unge sejlere Instruktion og manuskript Workshop for unge sejlere Kom i dialog med de unge! Hvilke aktiviteter skulle der laves, hvis det var klubbens unge sejlere, der bestemte? Dansk Sejlunion

Læs mere

Trafikkonference 2011

Trafikkonference 2011 Trafikkonference 2011 Jacob Rolf Jensen Innovationsnetværket Service Platform Alexandra Instituttet A/S jacob.r.jensen@alexandra.dk 1 Brugerdrevet innovation hvad er det? Hvorfor involvere brugerne i innovation?

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

PS102: Den menneskelige faktor og patientsikkerhed

PS102: Den menneskelige faktor og patientsikkerhed IHI Open School www.ihi.org/patientsikkerhed PS102: Den menneskelige faktor og patientsikkerhed (1 time) Dette modul er en introduktion til emnet "menneskelige faktorer": Hvordan indarbejdes viden om menneskelig

Læs mere

Video, workshop og modellering - giver bæredygtig innovation

Video, workshop og modellering - giver bæredygtig innovation Video, workshop og modellering - giver bæredygtig innovation Program Kl. 13:00-13:40 Kl. 13:40-14:55 Kl. 14:55-15:40 Kl. 15:40-16:00 Hvordan og hvornår anvender vi video til indsamling af data inkl. observation-,

Læs mere

Robotter med følelser

Robotter med følelser Robotter med følelser Studieretningsforløb Studieretning nr 3: Teknologi A, Informationsteknologi B og Programmering C Fag: Studieområdet Teknologi Dansk Kommunikation/IT Engelsk Projektperiode: 21. oktober

Læs mere

Planlæg din kommunikation

Planlæg din kommunikation Planlæg din kommunikation Dette er et værktøj for dig, som står over for en kommunikationsindsats vil sikre, at dine budskaber når frem vil kommunikere effektivt med medarbejderne vil gøre indtryk på dine

Læs mere

Komunikation/It C Helena, Katrine og Rikke

Komunikation/It C Helena, Katrine og Rikke HTX Afsluttende projekt E-learning Komunikation/It C Helena, Katrine og Rikke 1.1 01-05-2013 Systemudvikling Indledende aktiviteter Kommunikationsplanlægning for projektet, Laswells fem spørgsmål. o Hvem

Læs mere

Kom godt i gang TAG DEL. - den vellykkede inddragelse på TAGDEL.dk. vores samfund

Kom godt i gang TAG DEL. - den vellykkede inddragelse på TAGDEL.dk. vores samfund Kom godt i gang - den vellykkede inddragelse på TAGDEL.dk Denne manual er udformet til jer, som nu står foran at skulle bruge TAGDEL.dk som et værktøj til at inddrage jeres medlemmer, frivillige og andre

Læs mere

Aktionslæring VÆRKTØJ TIL LÆRINGSSPOR 1-2-3. www.læringsspor.dk

Aktionslæring VÆRKTØJ TIL LÆRINGSSPOR 1-2-3. www.læringsspor.dk VÆRKTØJ TIL LÆRINGSSPOR 1-2-3 Aktionslæring Hvad er aktionslæring? Som fagprofessionelle besidder I en stor viden og kompetence til at løse de opgaver, I står over for. Ofte er en væsentlig del af den

Læs mere

Design af den gode mødeproces. Projektledermøde april 2014

Design af den gode mødeproces. Projektledermøde april 2014 ? Design af den gode mødeproces Projektledermøde april 2014 Oplæg om god mødeledelse og procesværktøjer v/ Anette Kristensen - Promentum A/S ank@promentum.dk 2684 6444 Dårlige processer Resulterer i dårlige

Læs mere

HOW DO YOU DO KA DU FLYT EN FLUE?

HOW DO YOU DO KA DU FLYT EN FLUE? HOW DO YOU DO KA DU FLYT EN FLUE? Vælg mellem 22 korte film og se hvordan I nemt og sikkert kan arbejde ude i jeres butik klik ind på www.hvordandubedst.dk Velkommen til Hvordan du bedst Varer skal transporteres

Læs mere

Kom godt i gang. Guide til at arbejde med det 21. århundredes kompetencer

Kom godt i gang. Guide til at arbejde med det 21. århundredes kompetencer 21SKILLS.DK CFU, DK Kom godt i gang Guide til at arbejde med det 21. århundredes kompetencer Arbejde med det 21. århundredes kompetencer Arbejd sammen! Den bedste måde at få det 21. århundredes kompetencer

Læs mere

INNOVATIONSAGENTUDDANNELSEN

INNOVATIONSAGENTUDDANNELSEN 5 1 / 1 INNOVATIONSAGENTUDDANNELSEN BRUGERINDDRAGELSE OG INNOVATION 1 / 2 Dagens program Kl. 9.30 Teori om prototyping Workshop: Byg/tegn/formgiv jeres koncepter og løsningsforslag Teori om kvalificering

Læs mere

[DEN GODE PROJEKTBESKRIVELSE]

[DEN GODE PROJEKTBESKRIVELSE] 2007 www.munthe-kaas.dk Peter Munthe-Kaas [DEN GODE PROJEKTBESKRIVELSE] En gennemgang af de forskellige elementer, der kan inddrages I en projektbeskrivelse I forbindelse med fundraising. Gennemgangen

Læs mere

Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune

Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune Møder til glæde og gavn? Møder, møder, møder Du kan sikkert nikke genkendende til, at en betragtelig del af din arbejdstid bruges på forskellige møder.

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge

Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge Denne manual kan bruges af lederen eller arbejdsmiljøgruppen, alt efter hvordan I fordeler opgaven. Indholdsfortegnelse Før dialogmødet: Tjekliste til din

Læs mere

SKAB IDÉER. Et spil om lokalt iværksætteri

SKAB IDÉER. Et spil om lokalt iværksætteri SKAB IDÉER Et spil om lokalt iværksætteri SPILMANUAL FOR DIG, DER SÆTTER SPILLET I GANG GENERELT Spillet består af en spilmanual, en spilleplade og 13 øvelseskort. Derudover har du denne spilmanual, som

Læs mere

Materiale til kursus i brugercentreret design

Materiale til kursus i brugercentreret design Materiale til kursus i brugercentreret design Sønderborg 8. - 9. oktober 2014 Indledning Hvorfor brugercentreret design? Fordi det giver god mening! Og fordi det medvirker til at kvalificere koncepter,

Læs mere

kollegiekokkenet.tmpdesign.dk Side 1

kollegiekokkenet.tmpdesign.dk Side 1 kollegiekokkenet.tmpdesign.dk Side 1 Indholdsfortegnelse Forord 3 Problemformulering 4 Udviklingsmetode 5 Tidsplan 6 Målgruppe 7 Design brief 8 Logo 10 Typografi og farve 11 Navigationsdiagram 12 Usecase

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

TOOLKIT YOUNG ENTREPRENENURSHIP DEVELOPING IN ACTION

TOOLKIT YOUNG ENTREPRENENURSHIP DEVELOPING IN ACTION TOOLKIT YOUNG ENTREPRENENURSHIP DEVELOPING IN ACTION WHAT TO DO AND WHY Denne bog er til dig. Den handler om entreprenørskab og læring. Det er en guide, der hjælper dig og din gruppe med at få en god idé

Læs mere

TIPS OG TRICKS TIL PRÆSENTATION, FOTOGRAFERING OG MINI- UDSTILLING

TIPS OG TRICKS TIL PRÆSENTATION, FOTOGRAFERING OG MINI- UDSTILLING TIPS OG TRICKS TIL PRÆSENTATION, FOTOGRAFERING OG MINI- UDSTILLING TIPS OG TRICKS GODE RÅD TIL PRÆSENTATION, FOTOGRAFERING OG MINI-UDSTILLING Dette er tips og tricks til, hvordan man helt enkelt kan lave

Læs mere

INNOVATION LAB -BRUGERSTUDIERTHEA BOJE WINDFELDT / HEAD OF IDEATION & USER STUDIES / INNOVATION LAB

INNOVATION LAB -BRUGERSTUDIERTHEA BOJE WINDFELDT / HEAD OF IDEATION & USER STUDIES / INNOVATION LAB PRESENTATION INNOVATION LAB -BRUGERSTUDIERTHEA BOJE WINDFELDT / HEAD OF IDEATION & USER STUDIES / INNOVATION LAB AGENDA Om Innovation Lab Brugerdreven Innovation Unge ordblinde Ideation og Konceptualisering

Læs mere

DI s innovationsundersøgelse 2011 Stilstand er tilbagegang

DI s innovationsundersøgelse 2011 Stilstand er tilbagegang DI s innovationsundersøgelse 211 Stilstand er tilbagegang DI, Innovation November 211 1 DI s innovationsundersøgelse 211 Undersøgelsen bygger på fire temaer, og viser dele af virksomhedernes arbejde med

Læs mere

Workshops til Vækst. - Modul 3: Eksternt fokus. Indholdsfortegnelse

Workshops til Vækst. - Modul 3: Eksternt fokus. Indholdsfortegnelse Workshops til Vækst - Modul 3: Eksternt fokus Indholdsfortegnelse Workshops til Vækst... 1 Eksternt fokus... 2 Praktiske forberedelser... 3 Mentale modeller... 5 Indbydelse... 6 Program... 7 Opsamling

Læs mere

I denne fase videreudvikler og afprøver I jeres ideer fra idéfasen.

I denne fase videreudvikler og afprøver I jeres ideer fra idéfasen. FASE 5: TEST I denne fase videreudvikler og afprøver I jeres ideer fra idéfasen. I skal udvikle en model - en såkaldt prototype eller prøvehandling som viser, hvordan I mener, jeres idé ser ud, når den

Læs mere

Indskoling. Arbejdsmarkedet

Indskoling. Arbejdsmarkedet Indskoling Arbejdsmarkedet Arbejdsmarkedet Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Dagens tema Forskellige jobtyper på arbejdsmarkedet Forberede besøg på en arbejdsplads Besøg på en arbejdsplads Evaluering

Læs mere

Metoderne sætter fokus på forskellige aspekter af det indsamlede materiale.

Metoderne sætter fokus på forskellige aspekter af det indsamlede materiale. FASE 3: TEMA I tematiseringen skal I skabe overblik over det materiale, I har indsamlet på opdagelserne. I står til slut med en række temaer, der giver jer indsigt i jeres innovationsspørgsmål. Det skal

Læs mere

Vejen til mere kvalitet og effektivitet

Vejen til mere kvalitet og effektivitet INNOVATIONSPLAN 2013-2015 Innovation i Helsingør Kommune Vejen til mere kvalitet og effektivitet Indholdsfortegnelse 1. En innovationskultur - hvorfor?... 2 2. Hvad er innovation?... 3 3. Hvad er grundlaget

Læs mere

Bilag 1. Følgende bilag indeholder vores interwiewguide, som vi har anvendt som vejledende spørgsmål under vores interviews af vores informanter.

Bilag 1. Følgende bilag indeholder vores interwiewguide, som vi har anvendt som vejledende spørgsmål under vores interviews af vores informanter. Bilag 1 Følgende bilag indeholder vores interwiewguide, som vi har anvendt som vejledende spørgsmål under vores interviews af vores informanter. Interviewguide I det følgende afsnit, vil vi gennemgå vores

Læs mere

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Projekttitel: Trivsel og Sundhed på arbejdspladsen Baggrund for projektet: Bilernes hus ønsker at have fokus på medarbejdernes trivsel. Det er et vigtigt parameter

Læs mere

Lean Virksomhed. Få et hurtigt overblik over Lean. En vej til tilfredse kunder og glade medarbejdere i en profitabel organisation

Lean Virksomhed. Få et hurtigt overblik over Lean. En vej til tilfredse kunder og glade medarbejdere i en profitabel organisation Lean Virksomhed Få et hurtigt overblik over Lean. En vej til tilfredse kunder og glade medarbejdere i en profitabel organisation 2013 Lean Akademiet - Danmark Få et hurtigt overblik over Lean. En vej til

Læs mere

EA3 eller EA Cube rammeværktøjet fremstilles visuelt som en 3-dimensionel terning:

EA3 eller EA Cube rammeværktøjet fremstilles visuelt som en 3-dimensionel terning: Introduktion til EA3 Mit navn er Marc de Oliveira. Jeg er systemanalytiker og datalog fra Københavns Universitet og denne artikel hører til min artikelserie, Forsimpling (som også er et podcast), hvor

Læs mere

GAME CHANGERS 2014 ANSØGNINGSGUIDE

GAME CHANGERS 2014 ANSØGNINGSGUIDE GAME CHANGERS 2014 ANSØGNINGSGUIDE TRIN 1 ANSØGNINGEN 1.1 Venligst beskriv de sociale problemstillinger og udfordringer, der er for børn i dit samfund og som du ønsker at løse. Beskriv problemets omfang.

Læs mere

Introducering af Flip MinoHD: http://celikshadow.dk/flip/

Introducering af Flip MinoHD: http://celikshadow.dk/flip/ Introducering af Flip MinoHD: http://celikshadow.dk/flip/ Ahmad Hahmoud Besir Redzepi Jeffrey Lai 04/05-2009 2.semester 3. projekt Indholdsfortegnelse: 1.0 Forord 3 2.0 Kommunikationsplan 4 3.0 Navigationsdiagram

Læs mere

Formand, Majbrit Berlau

Formand, Majbrit Berlau Formand, Majbrit Berlau Fokus på klubberne Stærke klubfællesskaber Nyt? Nej men vigtigt Kl. 11.00 11.35 Hvorfor skal vi styrke vores fællesskaber? Kl. 11.00 11.35 Fagbevægelsen er udfordret på styrken

Læs mere

INSPIRATIONSGUIDE Iscenesæt din virksomhed og produkter, når du deltager ved messer og events.

INSPIRATIONSGUIDE Iscenesæt din virksomhed og produkter, når du deltager ved messer og events. INSPIRATIONSGUIDE Iscenesæt din virksomhed og produkter, når du deltager ved messer og events. BEST PRACTICE GUIDE Af Østjyllands Spisekammer, i samarbejde med Food Festival. KÆRE LÆSER HVAD FÅR DU UD

Læs mere