RAPPORT hashstop.dk. Efter 7 måneders drift foreligger flg. data:

Transkript

1 RAPPORT hashstop.dk Status for perioden Baggrund I dec indgav BKD ansøgning til Socialministeriet om tilskud på 1,7 mill. kr. til Afgiftningsophold for unge pilotprojekt og etablering. Formålet var at tilbyde unge hashmisbrugere en kort pause væk fra deres miljø som en hjælp til at komme endeligt ud af deres misbrug. Der var tale om et motivationsfremmende, rekreativt forløb af 10 dages varighed, integreret i en allerede påbegyndt ambulant behandling og i tæt samarbejde med denne. Der skulle lægges vægt på at give de unge en række positive og udfordrende oplevelser i et særligt tilrettelagt miljø, hvor de samtidig fik hjælp og støtte gennem de værste abstinenser. Idéen til projektet udsprang af en dialog med misbrugs-eksperten Henrik Rindom, som selv havde oplevet, at når unge hashrygere fra Stofrådgivningen i København efter et kort ophold hos en onkel på en bondegård i Jylland ofte kom hjem som clean, og at de i mange tilfælde ikke genoptog deres misbrug. Med udgangspunkt i disse erfaringer samt studier af andre afgiftningsophold for unge og inspiration fra Henrik Rindoms Tv-udsendelser 100 dage uden stoffer 1 - blev der formuleret et koncept for 10-dages forløb. Bl.a. var det med bondegården vigtigt, altså at tilbuddet skulle placeres et godt stykke fra byen og hjemmet, og at atmosfæren skulle være så varm og relationsnær som muligt. Desuden indgik det i konceptet, at der skulle bevilges flere afgiftningsophold, hvis man havde tilbagefald. Bevillingen fra Folketingets Finansudvalg blev givet i marts 2011, og efter flere måneders godkendelsesforhandlinger med Køge Kommune oprettede Blå Kors i oktober samme år det beskrevne tilbud under navnet Søndergård. Der blev imidlertid kun gennemført ét hold på Søndergård, da efterspørgslen ikke var stor nok til at opretholde permanent drift på en særskilt enhed. Fra januar 2012 flyttede tilbuddet derfor til Ungehuset, en afdeling for unge med 5 pladser på Blå Kors Bo- og behandlingstilbud Rold Skov i Arden. Navnet Søndergård blev ændret til hashstop.dk, men det oprindelige koncept fortsatte stort set uændret. Holddriften er siden februar 2012 ændret til løbende enkeltindtag, og driften er integreret med Ungehusets øvrige, længerevarende ophold for unge. Her i september 2012 er projektfasen er for længst overstået, og tilbuddet er forankret i Blå Kors Danmarks øvrige virke. Nærværende rapport opsummerer forløbet og fremlægger de data og resultater, der er opnået indtil nu. Efter 7 måneders drift foreligger flg. data: I alt 19 unge har været indskrevet (heraf 7 på Søndergård og 12 på Rold Skov). 11 kommuner har sendt unge: Køge (4), Kalundborg (1), Holbæk (4), Assens (1), Sønderborg (1), Slagelse (2), Odsherred (1), Roskilde (1), Lejre (1), Rudersdal (2), Mariagerfjord (1). 1 DR Dokumentar Februar

2 15 af de 19 unge (79 %) gennemførte forløbet. Kønsfordeling: 6 piger, 13 drenge. Aldersgennemsnit: 19 år. De indskrevne havde røget hash mellem 2 og 18 år og ønskede at stoppe, men kunne ikke, selv med hjælp fra kommunens ambulante tilbud. 8 (42 %) ud af de 19 unge var diagnosticeret med opmærksomhedsforstyrrelser (ADHD eller ADD). Samlet set angav mindst 11 (58 %) andre psykiske problemer (som angst, depression m.m.). Resultater af de udførte registreringer: 9 unge (60 %) 2 var hashfri 5 dage efter udskrivning. 2 havde haft tilbagefald. 4 er uoplyste. 5 unge (33 %) 3 var stadig uden dagligt hashbrug 3 mdr. efter udskrivning. 5 havde haft tilbagefald. 9 er uoplyste. Brugertilfredshed med det samlede ophold: 9 ud af 10 i gennemsnit (hvor 10 var det højeste). 4 Bemærkninger til resultaterne Det overordnede succeskriterium var, at flest mulige skulle komme permanent ud af deres hashmisbrug. Vi havde på forhånd ingen anelse om, hvor højt tallet ville blive, siden der var tale om et helt nyt koncept. Men vi havde angivet mindst 40 % hashfri efter 3 mdr. som indikator på den forventede succes. Det nåede vi så ikke helt. Men det skal huskes, at tallet i realiteten muligvis er højere: Vi mangler oplysninger om næsten halvdelen af de unge efter 3 mdr. Desuden er det en del af konceptet, at der for nogens vedkommende skulle flere døgnophold til for at blive hashfri. Dem har vi endnu ikke haft nogen af, men sker det, vil tallet vokse i forhold til den angivne indikator. Tilbage står, at Henrik Rindoms idé er bekræftet i og med at i hvert fald nogen fik stoppet deres hashmisbrug. Den oprindelige erfaring med en ferie hos en onkel på en gård i Jylland (se indledningen) har dermed vist sig som en brugbar model for en mere formaliseret version, hvori der foruden det 2 Opfølgningen 5 dage efter udskrivning blev foretaget telefonisk af en medarbejder på hashstop.dk. Der blev kun fulgt op på de 15, der havde gennemført opholdet. 3 Opfølgningen 3 måneder efter udskrivning blev udført af Center for Rusmiddelforskning (CFR) ved Aarhus Universitet. Efter aftale med professor Mads Uffe Pedersen deltog vi i en større unge-undersøgelse, hvor der dog blev lavet 3 særskilte spørgeskemaer til vores unge: Ét i forbindelse med henholdsvis ind- og udskrivning og det sidste, som de fik med posten 3 måneder senere. Desværre gennemførte kun 5 af vores unge også det sidste spørgeskema, så datamængden blev relativt lille. De 33 % er beregnet på grundlag af de 15, som gennemførte. 4 Baseret på de 13 (ud af 19 mulige) der besvarede spørgsmålene. 2

3 rekreative element også indgår deciderede behandlingselementer såsom psykoedukation, terapeutiske samtaler og kognitiv tilbagefaldsforebyggelse. Koblingen mellem de 10 dage væk fra hjemmemiljøet og den ambulante behandling derhjemme synes også relevant og effektfuld. I hvert fald virker tanken om et døgnophold uden støtte før og efter helt uantagelig. En vigtig opdagelse er, at ikke alle profiterer lige meget af de 10 dages ophold. Brugerne synes at falde i to hovedgrupper. De kvalitative data fra vores observationer og journaler tyder på, at de unge, der forblev hashfri, havde følgende kendetegn til fælles: De havde generelt færre tunge problematikker. Kun én havde ADHD, hvilket er en underrepræsentation ift. den samlede gruppe. Få havde betydelige psykiske vanskeligheder eller domme for kriminalitet. De havde forældre eller andre engagerede voksne, der støttede dem og syntes at være gode rollemodeller. Gennemsnitsalderen var knapt 20 år, dvs. lidt over gennemsnittet af den samlede gruppe. Vores oplevelse var, at de helt unge på år havde sværere ved at reflektere med på samtalerne og måske derfor ikke fik de nødvendige tilbagefaldsforebyggende redskaber med sig hjem. De havde et klart billede af, hvad de ville med deres liv: De ville have sig en uddannelse og et normalt liv med familie og job. De afklarede ambitioner virkede forstærkende på deres motivation for at droppe hashen. De havde gennemgående brugt hash i forholdsvis kort tid sammenlignet med de øvrige indskrevne. Kønsfordelingen afspejler fordelingen blandt hashrygere generelt, hvor man regner med ca. ¾ drenge og ¼ piger. hashstop.dk synes altså lige effektfuldt for unge af begge køn. Vi har også fået en vis viden om dem, der droppede ud eller fik tilbagefald. De havde generelt en overrepræsentation af flg. kendetegn: Mange og komplekse problemstillinger: Social isolation og manglende forældrestøtte eller direkte omsorgssvigt. Ensomhed og få sociale kompetencer. Problemfyldte skoleforløb. Umodenhed og dårlig begavelse. Depression og selvmordstanker. Gryende personligheds-forstyrrelser. Lavt selvværd og selvskadende adfærd. Kriminalitet. Op mod en tredjedel af disse unge følte sig angiveligt ikke klar til at komme hjem efter 10 dage. (Der blev søgt om forlængelse til 5, to fik bevilling. Ingen har endnu været på ophold nr. 2). Disse resultater tyder på, at de unge, der har størst udbytte af 10-dages opholdene, er de lidt ældre, dem med flest personlige ressourcer og bedst netværk og i det hele taget med færrest komplekse problemer. Den anden gruppe har sandsynligvis behov for et decideret behandlingsophold af længere varighed. Dette tilbydes også i Ungehuset, hvor de to grupper fungerer sammen i en fælles hverdag, men med differentieret program. Vigtigt for os er med denne nye viden - at den unge matches til det rette tilbud. Udover det nævnte hæfter vi os ved følgende i de fremlagte data: Gennemførselsprocenten er høj: 79 %. Det tyder på, at døgnopholdet har været et positivt miljøskift for langt hovedparten af vores unge, også dem der senere havde tilbagefald. Tilfredsheden på gennemsnittet 9 ud af 10 er udtryk for, at alle fik noget positivt ud af selve oplevelsen, også dem, der sidenhen faldt tilbage. Det tyder på, at hashstop.dk har opnået kvalitet i 3

4 behandlingen og relevans for målgruppen. 5 Besvarelserne tyder generelt på, at det er lykkedes at integrere den oprindelige idé om et rekreativt ophold i et varmt, ret uformelt miljø med behandlingsmæssige elementer. Et par citater fra kommentarerne på spørgeskemaet om, hvad der var det bedste: Fællesskabet. Menneskerne. Parkour. Fredag aften hvor vi hyggede alle sammen. Oplevelserne og indblik i realisme. Samarbejdet med de kommunale sagsbehandlere har været positivt. Det har fremgået af svarene på vores forespørgsel. 6 Fra vores side har der været lagt stor vægt på etablering af en god relation. Der blev gennemført en grundig forsamtale på det sted, hvor de normalt mødtes, så den unge kunne føle sig tryg ved at mærke, hvordan vi i enighed delte ansvaret for deres behandling. Generelt har vi forsøgt at være så service-minded som muligt. Den feedback, vi har fået, tyder på, at det er lykkedes, og der har været enslydende tilfredshed med vores ydelse. Flere har brugt ordet solstrålehistorie om den positive forandring i den unge, de fik hjem. De vil gerne henvise til hashstop.dk fremover. Og adspurgt om forslag til et forbedret samarbejde, har de meldt tilbage, at det var der ikke behov for. Hvad har vi lært? Hvad skal forandres? Gennem de første 7 måneders drift har vi gjort os en mængde erfaringer. I den videre drift giver den deraf udledte læring anledning til flg. forandringer i forhold til visitation, evalueringsdesign, effektmåling og tilpasning til målgruppen. Visitationsprocessen skal fremover indeholde et tættere samarbejde med den kommunale henviser. Vi skal rekvirere de dokumenter, der findes om den unge (med anamnese, div. testresultater mm.). Hvis sagen fordrer det, skal der foreligge (eller aftales) en grundigere udredning, så der er tilstrækkeligt grundlag for differentiering af opholdslængden, så den matcher den unges behov. Evalueringsdesignet skal fremover inddrage de kommunale samarbejdspartnere, så vi får indhentet viden om effekten af den samlede indsats i stedet for blot at evaluere afgiftningsopholdet. Kun ved at evaluere forløbet som den helhed, det er, kan vi blive klogere på, hvordan de enkelte dele spiller sammen, hvor de svage punkter er, og hvordan vi kan optimere samarbejdet til gavn for den unge. Og kommunekassen. 7 Effektmåling på den længere bane: Et yderligere krav til det fremtidige evalueringsdesign er, at der skal indlægges muligheder for at få kontakt med de unge udover de 3 måneder, fx et halvt og et helt år efter udskrivning. På den måde kan vi danne os et endnu bedre billede af konceptets langtidsholdbarhed. 5 Artiklen i magasinet Stof : Hvordan ser det ud under og efter døgnbehandling? Af Birgitte Thyssen og Morten Hesse. (Nr. 19. s. 18) fastslår, at brugertilfredshed er en relevant indikator for behandlingskvalitet. 6 Der blev udsendt et mindre spørgeskema i aug To svarede skriftligt og 2 pr. telefon. Udover de specifikke svar, har vi samlet set udelukkende modtaget positive tilbagemeldinger på samarbejdet. 7 Fx fremgår det af CFR s tilbagemeldinger fra respondenterne efter afgiftningsopholdet, at hvor 2 unge gik på produktionsskole, 1 var i praktik og 1 havde fritidsjob før opholdet, så var ingen af dem i hverken uddannelse eller beskæftigelse efter 3 mdr. Kun én var fortsat i sin tidligere uddannelse. Det tyder på, at den ambulante efterbehandling ikke er lykkedes til trods for omhyggelig planlægning, og at vi fremover bør undersøge årsagerne hertil, så den samlede indsats kan forbedres. 4

5 Særlig opmærksomhed på den yngste del af målgruppen som har vist sig at være den, der fik mindst med sig hjem i form af effektive tilbagefaldsforebyggende redskaber. Det må undersøges, hvad de især mangler, og der må udvikles særligt tilrettelagte processer i forløbet, der tager hensyn til deres behov. Konklusion Rapporten viser altså, at det er lykkedes at skabe et koncept, der virker. Resultaterne taler for sig selv. De har endda vist sig ret robuste ved at være konsistente, selvom der både er skiftet adresse, medarbejdere og indskrivningsmodel undervejs i det relativt korte forløb, som rapporten dækker. Vi har valgt at fremlægge kvantitative resultater i form af tal for at følge det usædvanlige projekt til dørs med en lidt usædvanlig fremgangsmåde. Rationalet var, at hvis konceptet viste sig effektfuldt allerede i startfasen, ville der formodentlig være potentiale til endnu bedre resultater på en længere bane. Og vi ville gerne hurtigt fra start. Det er ikke vanlig praksis at reklamere med tal indenfor misbrugsbehandling. Derfor er nytteværdien at vores tal begrænset i den forstand, at der ikke er så meget at sammenligne dem med. Udover den generelt accepterede opfattelse: At effekten af misbrugsbehandling stort set falder i tre nogenlunde lige store dele: Én tredjedel af brugerne bliver misbrugsfri, en anden reducerer misbruget, mens den sidste tredjedel fortsætter misbruget med uformindsket styrke. Til trods for, at vores tal bygger på et spinkelt populationsgrundlag, placerer de os med diverse forbehold alligevel indenfor en ramme, der er acceptabel i forhold til det realistisk forventelige. Det kan vi kun være tilfredse med. Vi tror, at de positive resultater skyldes flere ting, bl.a.: Hashrygning blandt unge er et samfundsproblem i Danmark. Skoler, uddannelsessteder, praktiserende læger, kommunale misbrugscentre og familieafdelinger samt ganske almindelige familier er frustrerede over de eksisterende muligheder og efterspørger i stigende grad nye behandlingstilbud. Der er behov for nytænkning på området og for mod til at prøve nye behandlingsformer af indenfor en etisk forsvarlig ramme. Med en misbrugsekspert som Henrik Rindom i ryggen og en professor som Mads Uffe Pedersen til at bistå med evalueringen har vi fået det nødvendige mod til at gå nye veje, og vi er dem begge en stor tak skyldig. Vi tror, at den kvalitet, der på denne måde er bygget ind i konceptet, er en vigtig årsag til de gode resultater. Og vi håber at kunne fortsætte samarbejdet til gavn for de mange, der slås med problemerne. Endvidere kan det anføres, at Blå Kors diakonale værdisæt har vist sig velegnet til etablering af netop dette tilbud. Udgangspunktet var jo netop noget, der ligner den familiemæssige relation, nemlig en onkel på en gård i Jylland. Det signalerer et fokus på den personlige relation med uforbeholden empati og respekt, der - koblet sammen med et eksistentielle/værdiafklarende aspekt giver den unge fornemmelsen af et frirum uden for mange ultimative krav. Desuden påtager vi os i relationen et opdragelsesmæssigt medansvar for den unges valg og lægger måske i mindre grad hele ansvaret over på dem selv hvilket erfaringsmæssigt kan føles som en stor lettelse i et samfund, hvor mange af dem står ret alene med deres livsprojekt. For mange unge er det ansvar simpelthen for tungt; de må have nogen at støtte sig til, i det mindste indtil de er rigtigt voksne. Dermed være ikke sagt, at den kommunale indsats ikke indeholder de nævnte elementer, men at den ikke altid har de samme muligheder for at tilbyde tilsvarende relationelle kvaliteter eller 5

6 værdier. Kommunerne, der har sendt deres unge til os, har også udvist det nødvendige mod til at udforske nye muligheder, og vi tror, at synergien mellem det offentlige og det private tilbud i dette tilfælde har været med til at skabe resultaterne. Håbet er, at også dette samarbejde vil fortsætte - og gerne udbygges. Sammenfattende kan fordelene ved konceptet opsummeres således: hashstop.dk skaber de efterspurgte resultater: At nogle unge får stoppet deres misbrug. Det forebygger, at i hvert fald nogle unge ender på permanent offentlig forsørgelse. Det er billigt - sammenlignet med andre behandlingstilbud. Det er fleksibelt efter behov kan der gives forlængelse eller flere ophold. Blå Kors diakonale tilgang egner sig godt til konceptet, og samklangen mellem offentligt og privat tilbud skaber en positiv synergi. Overgangene til videre forløb i uddannelse eller beskæftigelse kan bedre sikres, fordi kontakten mellem hjemkommunen og den unge bibeholdes. 10 dage væk hjemmefra er et langt mindre afbræk i den unges liv, en fordel mht. kontinuitet i uddannelse og beskæftigelse. Som det eneste specialiserede korttids tilbud i Danmark repræsenterer hashstop.dk en kontinuerlig faglig kvalitet (sammenlignet de gængse afgiftningsophold i sommerhus, i ødemarken m.v. ). Vi mener - og mange fra behandlingssektoren har givet udtryk for det samme - at hashstop.dk repræsenterer en forfriskende nytænkning, om end det af nogen opfattes som dristigt at tro, man kan opnå noget så stort på bare 10 dage. Vi har nu vist, at det kan man. Det virker for nogen. Og som sådan har det sin berettigelse som supplement til det øvrige behandlingsudbud. Det er med til at give håb til nogle af de unge, der er fanget i hash-livsstilens tyranni. Til deres forpinte familier. Og måske endda til et behandlingssystem, der altid er på udkig efter godt nyt, der ikke behøver koste en bondegård men godt kan bruge én. September 2012 / Inger Chercka & 6

7 7