StatenS IndkøbSpolItIk

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "StatenS IndkøbSpolItIk"

Transkript

1 Statens Indkøbspolitik

2 Indhold Hvad er Statens Indkøbspolitik og hvad er det ikke? 4 Overordnede mål for Statens Indkøbspolitik 7 Overordnede krav i Statens Indkøbspolitik 8 Temaer i Statens Indkøbspolitik 11 Statens Indkøbsprogram 15 SKI 21 Yderligere information 22

3 Effektivisering af statens indkøb Effektivisering i staten er et spørgsmål om at frigøre ressourcer, som i stedet kan anvendes til at forbedre servicen til borgerne. Effektivisering kan ske på mange måder fx ved at bruge færre ressourcer til administration, ved at afbureaukratisere, ved at anvende ny teknologi, bedre arbejdstilrettelæggelse og ved at anvende færre ressourcer til køb af varer og tjenesteydelser i staten. Statslige institutioner indkøber for skatteydernes penge. Det er derfor de statslige institutioners forpligtelse at sørge for at varetage denne indkøbsfunktion på en måde, så skatteydernes penge forvaltes bedst muligt. Effektivisering af indkøb er et middel hertil. Det statslige indkøb udgør ca. 30 mia. kr. årligt svarende til en fjerdedel af de samlede driftsudgifter i staten på 120 mia. kr. årligt 1. Mere effektive indkøb, som betyder, at varerne købes billigere, vil derfor være en betydelig kilde til at frigøre ressourcer til andre formål. Indsatsen for at effektivisere statens indkøb er allerede kommet langt, især efter iværksættelsen af Statens Indkøbsprogram. Den samlede effektivisering siden iværksættelsen af Statens Indkøbsprogram beløber sig således til ca. 800 mio. kr. årligt fra Statens Indkøbsprogram adskiller sig fra SKI s indkøbsaftaler ved, at de fællesstatslige aftaler er obligatoriske at anvende for statslige institutioner, mens SKI stiller et tilbud til rådighed, som den enkelte kunde frit kan vælge at benytte. Det er således kun på de indkøbsområder, hvor der ikke er indgået fællesstatslige aftaler, at indkøb vil kunne ske på en af SKI s aftaler. Denne publikation introducerer Statens Indkøbspolitik. Statens Indkøbspolitik har til formål yderligere at understøtte effektiviseringen af indkøbsområdet i staten. Statens Indkøbspolitik fokuserer både på at understøtte det fællesstatslige indkøb, der foretages som led i Statens Indkøbsprogram, samt at understøtte effektiviseringen af det tværministerielle indkøb, indkøb på det enkelte ministerområde og indkøb i de enkelte institutioner. Statens Indkøbspolitik er en vejledning, der uddyber reglerne for indkøb i staten, der fremgår af Cirkulære om indkøb i staten. I publikationen gennemgås de overordnede mål og krav der følger kravene i Cirkulære om indkøb i staten ligesom de enkelte temaer i Statens Indkøbspolitik, introduceres kort. Hele indkøbspolitikken findes på 1 Den statslige driftsramme på FFL10 udgør godt 120 mia. kr. Det statslige indkøb skønnes til ca. 30 mia. kr. eksklusiv indkøb i de selvejende institutioner. 3

4 Hvad er Statens Indkøbspolitik og hvad er det ikke? Statens Indkøbspolitik omhandler det fællesstatslige og det tværministerielle indkøb. Det betyder, at Statens Indkøbspolitik omfatter: Det fællesstatslige indkøb Indkøb foretaget som led i Statens Indkøbsprogram, som med fordel kan foretages på tværs af alle statslige institutioner, fordi det omhandler varer eller tjenesteydelser, der anvendes bredt i staten. Det tværministerielle indkøb Indkøb, som med fordel kan foretages på tværs af flere ministerområder eller større institutioner i staten, fordi det omhandler varer eller tjenesteydelser, der efter nærmere analyse viser sig egnet til sådant indkøb 1. I forlængelse af Statens Indkøbsprogram er indførelsen af én fælles indkøbspolitik for staten et naturligt næste skridt i effektiviseringen af indkøb i staten. Med én fælles indkøbspolitik vil ministerområderne få opstillet fælles overordnede mål for og krav til det fællesstatslige indkøb, og der vil på baggrund af oplysninger fra ministerområderne blive udarbejdet en fællesstatslig udbudsplan, der vil kunne lette planlægning og administration på ministerområderne. Statens Indkøbspolitik følger hovedprincipperne i Cirkulære om indkøb i staten. Statens Indkøbspolitik bidrager samtidig til afbureaukratisering i staten, da der som følge af revideringen af det hidtidige indkøbscirkulære bl.a. ikke længere vil være krav om, at de enkelte ministerområder skal udarbejde egne indkøbspolitikker og omsætte disse i handlingsplaner. Statens Indkøbspolitik består af en overbygning med af overordnede mål og krav, og derunder en underbygning bestående af en række temaer, der opdateres og vedligeholdes efter behov. 1 Sidstnævnte kan fx ske i form af egentlige fælles udbud på tværs af ministerområder eller institutioner eller i form af fx koordineringskøb på SKI-aftaler. 4

5 Strukturen i Statens Indkøbspolitik Indledning Overordnede mål Overordnede krav Tema 1 Tema 2 Tema 3... Med iværksættelsen af Statens Indkøbsprogram og etableringen af Statens Indkøb har effektiviseringen af indkøb i staten taget et væsentligt skridt fremad. 5

6 Der er sket en standardisering og koordinering af dele af det fællesstatslige indkøb, og statens institutioner er blevet forpligtet til at anvende de indgåede fællesstatslige indkøbsaftaler. Dette har reduceret statens indkøbspriser og dermed den samlede udgift til indkøb af varer og tjenester. Staten køber nu ind i større mængder, hvilket bidrager til at sikre fornuftige priser og en god kvalitet og dermed en fornuftig anvendelse af skatteborgernes penge. Samtidig har ministerområderne og institutionerne med indførelsen af statens indkøbskontoplan fået et redskab, der giver et overblik over fordelingen af indkøb på de forskellige indkøbskategorier. Ministerområderne og de enkelte institutioner har derfor en ny og forbedret mulighed for systematisk at vurdere og planlægge deres indkøb. Næste skridt i effektiviseringen af indkøb i staten vil være at understøtte den fælles indkøbsindsats yderligere og desuden i højere grad at udbrede anvendelsen af tværministerielle indkøbsaftaler som supplement til de fællesstatslige forpligtende aftaler. Dette næste skridt forudsætter, at ministerområderne i højere grad deltager i det fælles- og tværministerielle samarbejde. Derfor handler næste skridt i effektiviseringen også om et styrket organisatorisk fokus på indkøb på ministerområderne. 6

7 Overordnede mål for Statens indkøbspolitik Statens Indkøbspolitik skal medvirke til at: Understøtte gennemførelsen af Statens Indkøbsprogram Statens Indkøbsprogram er igangsat for at sikre, at indkøbet i staten foretages så effektivt som muligt og dermed, at ressourcerne i staten forvaltes bedst muligt. Det er tilfældet, når indkøb i staten organiseres effektivt og sker på en måde, så indkøbet tilgodeser statens behov med en passende kvalitet til den lavest mulige pris. Statens Indkøbsprogram har effektiviseret indkøbet i staten markant. Der er gennemført fire faser i henholdsvis 2006, 2007, 2008 og Der er i hver fase indgået forpligtende aftaler om standardiseret og koordineret indkøb af varer og tjenesteydelser til hele staten. Som konsekvens heraf er der skabt væsentlige effektiviseringsgevinster i hver fase. Statens Indkøbspolitik har til formål at understøtte den fortsatte implementering af Statens Indkøbsprogram, bl.a. via kravet om, at ministerområderne skal koordinere relevante indkøbsaktiviteter på koncernniveau, og at ministerområderne har pligt til at medvirke til gennemførelsen af Statens Indkøbsprogram. Styrke og koordinere det tværministerielle indkøb Der er gennemført en række tværministerielle udbud, men der kan med fordel fokuseres endnu mere på dette område for at sikre et systematisk fokus på effektiviseringsmulighederne. Det er dog ikke alle indkøb, der er egnede til fællesstatsligt indkøb. Udarbejdelsen af den statslige udbudsplan vil give en helt ny mulighed for at identificere muligheder for tværministerielt indkøb, herunder på aftaler indgået af SKI. Statens Indkøbspolitik er endvidere et hjælpeværktøj til både koncernindkøberne og øvrige indkøbsansvarlige i staten. Politikken er dynamisk i den forstand, at temaerne efter behov vil blive opdateret i forhold til anbefalinger, inspiration og gode råd m.v. 7

8 Overordnede krav i Statens Indkøbspolitik Der er i alt fire overordnede krav i Statens Indkøbspolitik: 1. Ministerområderne skal koordinere deres relevante indkøbsaktiviteter på koncernniveau og medvirke til gennemførelsen af Statens Indkøbsprogram. Koncernindkøbsniveauet skal til enhver tid medvirke til og understøtte de initiativer, som tages af Økonomistyrelsen (Statens Indkøb) i relation til effektivisering af det statslige indkøb. Herunder skal koncernindkøbsniveauet tage konkrete initiativer til at realisere Statens Indkøbspolitik på ministerområderne. Se i øvrigt nærmere om koncernindkøbsniveauets opgaver nedenfor under beskrivelsen af temaet Fordeling af opgaver på indkøbsområdet og under det tilsvarende tema på 2. Økonomistyrelsen skal årligt udarbejde en fællesstatslig udbudsplan på baggrund af input fra ministerområderne. Udbudsplanen vil løbende blive drøftet med ministerområderne. Udbudsplanen skal udarbejdes på baggrund af input fra ministerområderne. Til brug herfor skal hvert ministerområde gøre rede for, hvilke indkøbsområder de forventer at skulle udbyde i det kommende år. Formålet med udbudsplanen er at skabe grundlag for, at der til stadighed sker en vurdering af, hvilke indkøbskategorier der med fordel vil kunne indkøbes fællesstatsligt, tværministerielt, gennem SKI, ved udbud på de enkelte ministerområder eller ved udbud i den enkelte institution på et ministerområde. Desuden kan udbudsplanen sikre, at kendskabet til kommende eller igangværende udbud udbredes. 8

9 3. Alle indkøb, der er dækket af fællesstatslige aftaler i Statens Indkøbsprogram, skal foretages på disse aftaler. Overholdelsen heraf monitoreres ved en kvartalsvis gennemgang af indkøbsdata fra ministerområderne. I takt med gennemførelsen af Statens Indkøbsprogram er en stigende andel af det samlede fællesstatslige indkøb dækket af fællesstatslige indkøbsaftaler. Efterlevelse af kravet om, at alle indkøb, der er dækket af aftaler rent faktisk også sker på disse aftaler, den såkaldte compliance, får dermed øget betydning. Der arbejdes fortløbende på at standardisere, smidiggøre og forenkle indkøbsregistreringen. Se i øvrigt temaet Dokumentation af fælles aftaler på 4. Enhver statslig institution skal, hvor det er muligt og økonomisk fordelagtigt, benytte elektronisk handel til indkøb. Det er fortsat et vigtigt led i effektivisering af indkøbsprocessen, at staten udnytter de muligheder, som e-handel og e-handelsværktøjer giver. Elektronisk indkøb i staten er allerede godt på vej. Økonomistyrelsen har igangsat et projekt med henblik på at indkøbe et fælles system til understøttelse af indkøbsog fakturaprocessen for de statslige myndigheder det såkaldte IndFak. Med systemet vil de statslige institutioner i takt med systemets implementering få et redskab, der dels kan understøtte en effektiv tilrettelæggelse af de digitale indkøbsprocesser og lette den overordnede styring af indkøbet og dels vil kunne integreres med institutionernes økonomisystemer og dermed understøtte effektiviseringen af indkøb. Systemet vil i øvrigt understøtte Økonomistyrelsens anbefalinger til en effektiv tilrettelæggelse af indkøbs- og fakturaprocessen. Anbefalingerne findes i vejledningen: Best Practice for Digitale indkøb. 9

10 Generelt for indkøb både centralt og decentralt gælder naturligvis, at indkøbet skal foretages i overensstemmelse med de regler, retningslinjer, vejledninger m.v., der er relevante for det konkrete indkøb. Det drejer sig om både generelle regler, retningslinjer m.v. for indkøb, herunder udbudsreglerne, og mere produktspecifikke regler vedr. f.eks. miljø, samfundsansvar, energieffektivitet m.v. Den myndighed, der er ansvarlig for indkøbet, er ligeledes ansvarlig for, at relevante regler, retningslinjer m.v. overholdes. Indkøbspolitikken, herunder de specifikke temaer, omfatter regler, retningslinjer, vejledninger m.v., der generelt vil være relevante i forbindelse med indkøb. Da der er stor forskel på de produkter, som ministerierne indkøber, vil der dog i sagens natur kunne være regler m.v. vedr. konkrete områder, der ikke fremgår af indkøbspolitikken. Oplysning om regler, retningslinjer, vejledninger m.v., der kan være relevante for et konkret indkøb, må i øvrigt indhentes hos den myndighed, der har ressortansvaret, og dermed ansvaret for regelfastsættelsen på det pågældende område. 10

11 Temaer i Statens Indkøbspolitik Foruden de overordnede mål for og krav til det statslige indkøb består Statens Indkøbspolitik af en række temaer. Temaerne udgør et dynamisk element i Statens Indkøbspolitik. Via temaerne vil indkøbspolitikken efter behov kunne opdateres med nye anbefalinger, inspiration og gode råd m.v. Statens Indkøbspolitik vil dermed løbende være opdateret i forhold til udviklingen i relevante regelsæt, fx vedrørende samfundsansvar (CSR), grønne indkøb m.v. Desuden vil indkøbspolitikken kunne fungere som én fælles indgang til relevant information for de indkøbsansvarlige i staten. Endelig vil enkelte temaer fungere som vejledning til kravene fastsat i Cirkulære om indkøb i staten. Temaerne justeres og revideres efter behov. De aktuelle temaer under Statens Indkøbspolitik er følgende: Fordeling af opgaver på indkøbsområdet. Dokumentation af brug af fælles indkøbsaftaler. Samfundsansvar (menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder, miljø og anti-korruption). For hvert tema findes på en kort tekst til beskrivelse af temaet og med angivelse af eventuelle krav på området, anbefalinger, best practise, gode råd osv. Der opstilles ikke nye krav til ministerområdernes indkøb i temaerne. Der vil efter behov blive udarbejdet nye temaer, herunder fx om kontraktstyring, elektroniske indkøb og køb af konsulentydelser. Her følger en kort introduktion til de enkelte temaer. 11

12 Tema 1 Fordeling af opgaver på indkøbsområdet I det nye Cirkulære om indkøb i staten fastsættes det, at ministerområderne skal koordinere relevante indkøbsaktiviteter på sit ministerområde. Temaet i Statens Indkøbspolitik om fordeling af opgaver på indkøbsområdet uddyber cirkulærets regelfastsættelse på området. Der kan som udgangspunkt skelnes mellem: Det fællesstatslige indkøb indkøb for hele staten, typisk i form af forpligtende aftaler i Statens Indkøbsprogram. Det tværministerielle indkøb indkøb, der koordineres på tværs af flere ministerområder. Indkøb på ministerområdeniveau indkøb, der sker koordineret for institutionerne på et ministerområde, fx af koncernindkøbsfunktionen. Indkøb på institutionsniveau indkøb der sker på enkeltinstitutionsniveau. Som udgangspunkt vil der som minimum være opgaver og dertil knyttede kompetencebehov i relation til henholdsvis indkøb på koncernniveau og institutionsniveau, som angivet i tabel 1. 12

13 Indkøbsfunktionernes opgaver og kompetencer Koncernindkøbsniveau Opgaver, der SKAL varetages Medvirken til gennemførelse af Statens Indkøbsprogram Kommunikation til ministerområdets institutioner om Statens Indkøbsprogram Samarbejde med Statens Indkøb, herunder deltagelse i Koncernindkøberforum (KIS) Samarbejde med øvrige KIS ere i staten Kvartalsvis godkendelse af, at indkøbsdata fra ministeriets økonomisystem er konsoliderede og tilgængelige for Statens Indkøb samt overvågning af compliance. Bidrag til udarbejdelse af årlig udbudsplan Indkøbsplanlægning for ministerområdet Institutionsniveau Opgaver, der SKAL varetages Registrering og validering af indkøbsdata Kommunikation til koncernindkøbsniveauet om erfaringer med aftalerne/leverandørerne i Statens Indkøbsprogram Indkøbsplanlægning for institutionen First level kontakt til leverandører Anvendelse af IT-systemer til indkøb Operationelt indkøb Kvalitetssikring af anvendelse af indkøbskoder Kontraktstyring for ministerområdet Styring og anvendelse af IT-systemer til indkøb Kompetencebehov Viden om strategisk indkøb Viden om kontraktsret og udbudsret Viden om e-indkøbsprocesser Forhandlingsteknik Kompetencebehov Operationelle indkøbsfærdigheder (ordreafgivelse, bestilling, modtagelse, fakturahåndtering m.v.) Evne til at foretage indkøbsrapportering Forhandlingsteknik, first level Evne til e-indkøb Temaet om fordeling af opgaver på indkøbsområdet kan ses på 13

14 Tema 2 Dokumentation af brug af fælles indkøbsaftaler Som opfølgning på anvendelsen af aftalerne i Statens Indkøbsprogram gennemgår Statens Indkøb i Økonomistyrelsen hvert kvartal ministeriernes indkøb. Opfølgningen på indkøbsdata skal sikre, at de fælles forpligtende aftaler anvendes som forudsat. I temaet beskrives retningslinjer for registrering og konsolidering af indkøbsdata, og der opstilles anbefalinger for tilrettelæggelsen af denne. Temaet om dokumentation kan ses på Tema 3 Samfundsansvar og grønne indkøb (menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder, miljø og anti-korruption) Temaet Samfundsansvar og grønne indkøb dækker over varetagelsen af det, som ofte kaldes CSR (Corporate Social Responsibility) og giver samtidig en overordnet vejledning om miljøhensyn (grønne indkøb) Formålet med temaet er dels at give overblik over eksisterende regler, der omhandler samfundsansvar, dels at samle relevante anbefalinger og links vedrørende samfundsansvar i indkøb. Temaet indeholder således både henvisninger til gældende regler og gode råd og anbefalinger. Temaet om samfundsansvar kan ses på 14

15 Statens indkøbsprogram Historisk set har indkøb i staten været varetaget på forskellige måder. Udviklingen i de seneste 15 år er sammenfattet i nedenstående tabel. Sammenfatning af udviklingen i styringen af statens indkøb de seneste 15 år Direktoratet for Statens Indkøb 1994 Oprettelse af SKI 1999 Cirkulære om indkøb i staten Regeringens Moderniseringsprogram Statens Indkøbsprogram Statens Indkøbsprogram fortsættes Begrænset standardisering Centralt koordinerede aftaler om flyrejser, telefoni og datakommunikation Effektiviseringsstrategi indeholdende indkøbspolitik + handlingsplan(er) Standardisering Statens Indkøbspolitik Ingen koordinering Introduktion af koncernstyringstankegang Krav om e-handel Koordinering Krav om koordinering af indkøb på koncernniveau Ingen forpligtelse Ingen forpligtelse Ingen forpligtelse Forpligtelse Statslig udbudsplan og fortsat forpligtelse Mulighed for samling af indkøb via SKI Mulighed for samling af indkøb via SKI Mere end 20 fællesstatslige indkøbsaftaler Fokus på tværministerielle indkøb som supplement til det fællesstatslige Indtil 2006 var statens indkøb kun i relativt begrænset omfang koordineret mellem ministerområderne udover den samling af det offentliges købekraft, der lå hos SKI. Regeringen besluttede blandt andet på den baggrund i foråret 2006, at Finansministeriet skulle iværksætte en analyse af det statslige indkøb. Analysen viste, at der var et betydeligt potentiale for effektivisering af det statslige indkøb. Eksempelvis blev det påvist, at forskellige statslige institutioner betalte vidt forskellige priser på produkter med samme producent og samme varenummer. 15

16 Eksempler på fundne prisforskelle Varetype Højeste pris (kr.) Laveste pris (kr.) Prisforskel (pct.) Printertoner Kontorstol (standard) Bærbar PC (standard) Kilde: McKinsey & Company: Effektivisering af det statslige indkøb, marts 2006 Omtrent samtidig med Finansministeriets analyse offentliggjorde Rigsrevisionen i april 2006 beretningen Staten som indkøber. I beretningen konkluderede Rigsrevisionen, at Staten erhverver ikke i tilstrækkelig grad varer og tjenesteydelser under hensyntagen til sparsommelighed, og myndighederne kan opnå besparelser ved i højere grad, på forhånd, at forpligte sig til at købe en vis mængde samt ved at koordinere og standardisere deres indkøb. På baggrund af Finansministeriets analyse blev det endvidere skønnet, at der samlet set ville kunne spares 10 pct. på det fællesstatslige indkøb det vil sige de varer og ydelser, som alle institutioner på tværs af fagområder indkøber, fx it-udstyr, møbler, kontorvarer m.v. Finansministeriets analyse pegede desuden på, at det var nødvendigt at skabe en central projektorganisation for at realisere potentialet. Endelig fremhævede både Rigsrevisionens beretning og Finansministeriets analyse ulemperne ved, at der ikke, hverken i de enkelte ministerområder eller for staten som helhed, var overblik over det samlede indkøb, dvs. hvad der blev indkøbt til hvilke priser. 16

17 Finansministeriets analyse og Rigsrevisionens beretning pegede således begge på behovet for og potentialet ved en styrket indsats for effektivisering af indkøb i staten. Regeringen traf blandt andet på den baggrund beslutning om at igangsætte Statens Indkøbsprogram og etablere Statens Indkøb (tidligere Indkøbssekretariatet). Indkøbsprogrammets formål er at understøtte og forankre en effektivisering af det statslige indkøb. Statens Indkøbsprogram udrulles i faser. I hver fase er der efter udbud blevet indgået en række centrale indkøbsaftaler om en række varer og tjenesteydelser, som indkøbes af alle statslige institutioner. Både i forbindelse med forberedelsen og implementeringen af de fællesstatslige aftaler koordinerer Statens Indkøb med ministeriernes koncernindkøbere, der bidrager med detailviden om indkøbsområdet og sikrer forankring af aftalerne på ministerområdeniveau. Indkøbsprincipper Principperne bag Statens Indkøbsprogram er at opnå effektiviseringer ved: Standardisering: Indkøbet standardiseres til færre produkter. Koordinering: Varekøbet skal samles på færre leverandører. Forpligtelse: De statslige institutioner forpligtes til at benytte de indgåede indkøbsaftaler. Alle tre principper bidrager til at sikre stordriftsfordele og gennemsigtighed for leverandørerne, hvilket resulterer i lavere priser på de efterspurgte varer og tjenesteydelser. 17

18 De statslige indkøbsaftaler indgås efter en såkaldt faseplan. Første fase var indkøb af bl.a. pc er og kontorartikler. Anden fase var indkøb af bl.a. telefoni og it-infrastruktur samt genudbud af pc er. Tredje fase omfattede bl.a. flyrejser, netværkskomponenter og it-konsulentydelser. Fjerde fase der indeholder konferencefaciliteter, software, kontormaskiner, AV-udstyr og videokonferenceudstyr samt hjemmearbejdspladser har kontraktstart 1. januar Yderligere faser er under planlægning. Faserne i Statens Indkøbsprogram fase Kontorvarer Kontormaskiner PC er Møbler og inventar 2. fase 3. fase 4. fase Software Servere Storage Telefoni PC er (genudbud) Hjemmearbejdspladser Datakommunikation Rejser incl. bureau It-konsulenter Møbler (genudbud) Telefoniudstyr Netværkskomponenter Hoteller Konferencehoteller Antivirus-software Multifunktionsmaskiner (genudbud) Printere (genudbud) AV-udstyr Videokonferenceudstyr Hjemmearbejdspladser (genudbud) 18

19 Indkøbsaftalerne har resulteret i betydelige effektiviseringer af det statslige indkøb. Første fase resulterede i en effektivisering på ca. 400 mio. kr. årligt svarende til en effektivisering på ca. 40 pct. af det fællesstatslige indkøb på de pågældende indkøbsområder. Anden fase resulterede i en effektivisering på ca. 220 mio. kr. i 2008, svarende til ca. 40 pct. af det fællesstatslige indkøb. Tredje fase resulterede i en effektivisering på over 50 mio. kr. i 2009, svarende til ca. 14 pct. af det fællesstatslige indkøb. Fjerde fase har resulteret i en effektivisering på ca. 80 mio. kr. i Derudover stiger effektiviseringerne som følge af den løbende indfasning. Den samlede effektivisering som følge af de første fire faser er således ca. 800 mio. kr. i Effektiviseringer i staten som følge af Statens Indkøbsprogram Mio.kr År Fase 4 Fase 3 Fase 2 Fase 1 Hertil kommer effektiviseringer i de statslige selvejende institutioner, der har mulighed for at tilmelde sig aftalerne i Statens Indkøbsprogram. Endelig er der realiseret effektiviseringer i de kommuner, der har valgt at tilmelde sig aftaler i Statens Indkøbsprogram. 19

20 Gevinst ved effektivt indkøb af pc er I første og anden fase af statens indkøbsprogram blev der gennemført udbud af pc er. Ved det første udbud blev der umiddelbart prisfald på 46 pct. i forhold til de priser, de statslige institutioner hidtil havde betalt. Ved det andet udbud året efter blev der effektiviseret for yderligere 19 pct. samtidig med, at produkterne blev bedre. Inden udbuddene foretog man en grundig analyse af pc-behovet til statslige kontorarbejdspladser og fandt frem til at behovet kunne opgøres til syv standardiserede typer af pc er, som alle relevante leverandører kunne levere. Selv om der blev indgået en flerårig rammekontrakt med tre leverandører, var der stadig behov for løbende at konkurrenceudsætte priserne og udnytte de generelt faldende priser i markedet. Derfor foregår indkøbet primært gennem e-auktioner. På e-auktioner kan de tre leverandører ca. fire gange årligt byde på, hvem der skal levere de forskellige kategorier af maskiner til hele staten. Da alle producenternes maskiner lever op til de omfattende krav til funktion, kvalitet, ydelse, energiforbrug m.v., er det kun prisen, der tæller. Den billigste leverandør i hver kategori vinder leverancen til hele staten. Ved køb på auktionerne sikres staten prisreduktioner på yderligere pct. Den samlede effektivisering er således omkring 65 pct. i forhold til, hvad de statslige kunder betalte før aftalen. Samtidig har maskinerne fulgt markedsudviklingen og er blevet hurtigere, bedre og mere miljøvenlige. 20

21 SKI SKI (Statens og Kommunernes Indkøbs Service A/S) bidrager ligeledes til effektiviseringen af det statslige indkøb. SKI gennemfører EU-udbud på vegne af offentlige og halvoffentlige institutioner og indgår rammeaftaler på en lang række indkøbsområder Indkøb, der ikke er dækket af de fællesstatslige aftaler i Statens Indkøbsprogram, vil i mange tilfælde kunne ske på en af SKI s mange aftaler. Derigennem løftes udbudspligten, og den enkelte institution skal ikke selv gennemføre et tidskrævende og ofte dyrt EU-udbud, ligesom den enkelte institution sparer udgifter til administration. SKI s rammeaftaler er i modsætning til de fællesstatslige aftaler i Statens Indkøbsprogram ikke forpligtende for kunderne. SKI stiller et tilbud til rådighed, som den enkelte kunde frit kan vælge at benytte. SKI har i den forbindelse fokus på at sikre, at kundernes behov og efterspørgsel dækkes. Dette forudsætter, at SKI indgår mange og forskelligartede rammekontrakter med forholdsvist stor variation i de tilbudte løsninger og produkter. Det betyder også, at SKI s indkøbsaftaler ofte er mindre standardiserede end aftalerne i Statens Indkøbsprogram. De statslige institutioner skal for så vidt angår de indkøbskategorier, der ikke er dækket af de fællesstatslige aftaler, løbende vurdere, om det er effektivt og lønsomt at købe ind på en rammekontrakt hos SKI, eller om indkøbet ud fra en totaløkonomisk betragtning kan gennemføres mere omkostningseffektivt ved for eksempel at gennemføre egne eller tværministerielle, koordinerede udbud med et garanteret volumen. Endelig har SKI en central rolle i forhold til kommunerne, der ligeledes er store kunder hos SKI. SKI bidrager således til at understøtte en fortsat effektivisering af det kommunale indkøb. 21

22 Yderligere information Denne publikation har givet en introduktion til Statens Indkøbspolitik. Hele Statens Indkøbspolitik findes på Her findes gennemgang af mål og krav på indkøbsområdet samt de tilknyttede temaer. Indkøbspolitikken vil blive opdateret efter behov, således at den afspejler eventuelle ændringer indenfor området. Der kan findes yderligere vejledning til indkøb i Finansministeriets Økonomisk Administrative vejledning: Der kan findes en oversigt over gældende regler og lovgivning på udbudsområdet på konkurrencestyrelsens hjemmeside: Miljøministeriets miljøvejledninger giver overblik over miljø- og energikrav i indkøb. Se mere her Statens Indkøb i Økonomistyrelsen kan kontaktes i tilfælde at spørgsmål på mailadressen 22

23 Design: BGRAPHIC Tryk: Sangill Grafisk Marts 2010

24 Økonomistyrelsen Landgreven 4 Postboks København K T

Notat til Statsrevisorerne om beretning om staten som indkøber. Marts 2010

Notat til Statsrevisorerne om beretning om staten som indkøber. Marts 2010 Notat til Statsrevisorerne om beretning om staten som indkøber Marts 2010 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om staten som indkøber (beretning nr. 13/05) 2. marts 2010

Læs mere

Bilag 2.1. Skabelon til: Indkøbspolitik for UC. Gør tanke til handling VIA University College

Bilag 2.1. Skabelon til: Indkøbspolitik for UC. Gør tanke til handling VIA University College Bilag 2.1. Skabelon til: Indkøbspolitik for UC. Gør tanke til handling VIA University College Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 Statens Indkøbspolitik...3 Samarbejde på tværs af Danmark...4 Lokale

Læs mere

GULDBORGSUND KOMMUNES UDBUDS- OG INDKØBSPOLITIK

GULDBORGSUND KOMMUNES UDBUDS- OG INDKØBSPOLITIK GULDBORGSUND KOMMUNES UDBUDS- OG INDKØBSPOLITIK GULDBORGSUND KOMMUNE JANUAR 2016 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 3 2. Formål med indkøbs- og udbudspolitikken... 4 3. Principper for udbud og indkøb...

Læs mere

Talepapir. Finansudvalget 2014-15 (2. samling) FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 132 Offentligt. 18. september 2015. Det talte ord gælder

Talepapir. Finansudvalget 2014-15 (2. samling) FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 132 Offentligt. 18. september 2015. Det talte ord gælder Finansudvalget 2014-15 (2. samling) FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 132 Offentligt Talepapir 18. september 2015 Det talte ord gælder Indledende bemærkninger Jeg er blevet bedt om at redegøre for,

Læs mere

UDBUD. i Lyngby-Taarbæk Kommune. Retningslinjer for Udbud. varer og tjenesteydelser. Vedtaget af Økonomiudvalget den 1.

UDBUD. i Lyngby-Taarbæk Kommune. Retningslinjer for Udbud. varer og tjenesteydelser. Vedtaget af Økonomiudvalget den 1. UDBUD i Lyngby-Taarbæk Kommune Retningslinjer for Udbud af varer og tjenesteydelser Vedtaget af Økonomiudvalget den 1. oktober 2015 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund for retningslinjerne... 2 2. Hvem er

Læs mere

Revideret januar 2015. Udbuds- og Indkøbspolitik

Revideret januar 2015. Udbuds- og Indkøbspolitik Revideret januar 2015 Udbuds- og Indkøbspolitik Formål Det overordnede formål med Tønder Kommunes udbuds- og indkøbspolitik er at skabe rammerne for, at Tønder Kommune fremstår som én kunde over for leverandørerne,

Læs mere

ESBJERG KOMMUNE INDKØBSPOLITIK. Esbjerg Kommunes INDKØBSPOLITIK 2015-2016

ESBJERG KOMMUNE INDKØBSPOLITIK. Esbjerg Kommunes INDKØBSPOLITIK 2015-2016 ESBJERG KOMMUNE INDKØBSPOLITIK Esbjerg Kommunes INDKØBSPOLITIK 2015-2016 INDKØBSPOLITIK I ESBJERG KOMMUNE Indholdsfortegnelse Grundlag for Indkøbspolitikken...3 Indkøbspolitikkens overordnede formål...4

Læs mere

18. juni 2014 1. INFO-møder for selvejende institutioner om anvendelse af rammeaftaler og indkøbsværktøjer i praksis

18. juni 2014 1. INFO-møder for selvejende institutioner om anvendelse af rammeaftaler og indkøbsværktøjer i praksis 18. juni 2014 1 INFO-møder for selvejende institutioner om anvendelse af rammeaftaler og indkøbsværktøjer i praksis 2 18. juni 2014 Dagens program 13.00-13.15 Velkomst 13.15-14.00 Institutionernes muligheder

Læs mere

Indkøb i Skanderborg Kommune disponeres ud fra ressourcemæssige overvejelser og forretningsmæssige principper.

Indkøb i Skanderborg Kommune disponeres ud fra ressourcemæssige overvejelser og forretningsmæssige principper. Formål Indkøbspolitikken danner rammen for alle Skanderborg Kommunes indkøb, såvel for den centrale som for den decentrale organisation, herunder de selvejende institutioner, der har driftsoverenskomst

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om statens brug af konsulenter. December 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om statens brug af konsulenter. December 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om statens brug af konsulenter December 2014 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 20/2013 om statens brug af konsulenter

Læs mere

Lemvig Kommunes Indkøbspolitik

Lemvig Kommunes Indkøbspolitik Lemvig Kommunes Indkøbspolitik 2007 Indholdsfortegnelse Formål side 3 Omfang og afgrænsning side 3 Mål side 3 Midler side 3 Indkøbsaftaler side 4 Obligatoriske aftaler Engangsindkøb og indkøb uden for

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Fælles indkøbspolitik i Fødevareministeriet

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Fælles indkøbspolitik i Fødevareministeriet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fælles indkøbspolitik i Fødevareministeriet Maj 2003 Fælles indkøbspolitik i Fødevareministeriet (varer og tjenesteydelser) Overordnet politik for indkøb

Læs mere

Rådhus 2015. Direktionen. Udviklings- og effektiviseringsstrategi for administrationen

Rådhus 2015. Direktionen. Udviklings- og effektiviseringsstrategi for administrationen Udviklings- og effektiviseringsstrategi for administrationen Rådhus 2015 Projektbeskrivelse Direktionens udviklings- og effektiviseringsstrategi har til formål at effektivisere den administrative drift

Læs mere

Samarbejde om modernisering af den offentlige sektor Samarbejde om nytænkning og effektivisering Viden er grundlaget Flere fælles løsninger

Samarbejde om modernisering af den offentlige sektor Samarbejde om nytænkning og effektivisering Viden er grundlaget Flere fælles løsninger Principper for kommunal-statsligt samarbejde Principper for kommunal-statsligt samarbejde I aftalen om kommunernes økonomi for 2008 indgik en række principper for god decentral styring, der tager afsæt

Læs mere

UDBUDSSTRATEGI 2011-13

UDBUDSSTRATEGI 2011-13 UDBUDSSTRATEGI 2011-13 STRATEGI FOR UDBUD AF KOMMUNALE OPGAVER (Tiltrådt af kommunalbestyrelsen den 29. november 2010) Udbud & Indkøb 1 1. Indledning Frederiksberg Kommune har tradition for at samarbejde

Læs mere

Vejviser til kommunerne: Frivillige og forpligtende indkøbsaftaler i SKI og Statens Indkøb

Vejviser til kommunerne: Frivillige og forpligtende indkøbsaftaler i SKI og Statens Indkøb KL/ Antivirus programmel RA 02.06 Standard software Udløber 31.03.2013. Kan ikke forlænges. oprindelig parter i Løber til 31.12.2011. Økonomistyrelsen har forlænget aftalen et år til udløb den 31.12.2012.

Læs mere

UDBUD -keep it simple. Spar transaktionsomkostninger og undgå klagesager og aktindsigtsbegæringer, når du køber rådgiverydelser.

UDBUD -keep it simple. Spar transaktionsomkostninger og undgå klagesager og aktindsigtsbegæringer, når du køber rådgiverydelser. UDBUD -keep it simple Spar transaktionsomkostninger og undgå klagesager og aktindsigtsbegæringer, når du køber rådgiverydelser. Revideret januar 2016 Gør indkøb af rådgivning simpelt - og undgå klager

Læs mere

Kulturministeriets vejledning til retningslinjer for køb af konsulenter September 2015 KØB AF KONSULENTOPGAVER I KULTURMINISTIET 1

Kulturministeriets vejledning til retningslinjer for køb af konsulenter September 2015 KØB AF KONSULENTOPGAVER I KULTURMINISTIET 1 Kulturministeriets vejledning til retningslinjer for køb af konsulenter September 2015 KØB AF KONSULENTOPGAVER I KULTURMINISTIET 1 INDLEDNING Det statslige indkøb af konsulentydelser har flere gange været

Læs mere

SKI-aftale Tilslutning Bemærkninger 50.05. Ja Biblioteksbøger 50.06 Tidsskrifter

SKI-aftale Tilslutning Bemærkninger 50.05. Ja Biblioteksbøger 50.06 Tidsskrifter 50.05 Biblioteksbøger 50.06 Tidsskrifter Kommunen bruger knap 0,5 mio. kr. om året fordelt på 11 leverandører på aviser og tidsskrifter. 50.10 Kopi og print Det er umiddelbart en fejl, at kommunen ikke

Læs mere

Vejledning til Computeraftalen

Vejledning til Computeraftalen Vejledning til Computeraftalen Moderniseringsstyrelsen Landgreven 4 Postboks 2193 1017 København K T 3392 8000 www.modst.dk og www.statensindkob.dk Side 2 af 8 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2.

Læs mere

Albertslund Kommunes Digitaliseringsstrategi 2013-2015

Albertslund Kommunes Digitaliseringsstrategi 2013-2015 Albertslund Kommunes Digitaliseringsstrategi 2013-2015 Indledning Dette er strategien for Albertslund Kommunes digitale udvikling frem mod 2015. I Den Fællesoffentlige Digitaliseringsstrategi gør regeringen

Læs mere

KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015. Januar 2011

KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015. Januar 2011 KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015 Januar 2011 Indhold 1 INDLEDNING 2 STRATEGIGRUNDLAGET 2.1 DET STRATEGISKE GRUNDLAG FOR KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGIEN 3 VISION - 2015 4 KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGIEN

Læs mere

Indkøbspolitik for Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse

Indkøbspolitik for Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Indkøbspolitik for Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Sekr.j.nr. 2001-0120-22 Den 20. januar 2003 ATD/Indkøbspolitik for ministerområdet ver 8 Indkøbspolitik for Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse

Læs mere

Administrationsgrundlag - Sociale klausuler Indhold

Administrationsgrundlag - Sociale klausuler Indhold Administrationsgrundlag - Sociale klausuler Indhold Indledning... 2 Jura... 2 Udbudsformer... 4 Tærskelværdier og egnethedsvurdering... 5 Egnethed... 6 Kædeansvar i kontrakter... 7 Idekatalog over sociale

Læs mere

Mål- og resultatplan

Mål- og resultatplan Mål- og resultatplan Indhold Strategisk målbillede 3 Mission og vision 3 Strategiske pejlemærker 4 Mål for 2015 6 Mål for kerneopgaver 6 Mål for intern administration 7 Gyldighedsperiode og opfølgning

Læs mere

Udbuds- og indkøbsstrategi 2016

Udbuds- og indkøbsstrategi 2016 Udbuds- og indkøbsstrategi 2016 December 2016 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Formål og principper... 3 2.1 Stordriftsfordele... 3 2.2 Indkøbsfællesskaber, når det giver merværdi... 3 2.3 Organisering

Læs mere

Erhvervsudvalget 2009-10 ERU alm. del Bilag 47 Offentligt. Bilag. Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 9. november 2009.

Erhvervsudvalget 2009-10 ERU alm. del Bilag 47 Offentligt. Bilag. Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 9. november 2009. Erhvervsudvalget 2009-10 ERU alm. del Bilag 47 Offentligt Bilag Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 9. november 2009. a. Økonomi- og Erhvervsministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning

Læs mere

Mål for fælleskommunal indkøbsstrategi

Mål for fælleskommunal indkøbsstrategi Mål for fælleskommunal indkøbsstrategi Den 4. februar 2008 Indledning og resumé af mål Der er disse år fokus på mulighederne for at effektivisere offentlige indkøb i både stat, regioner og kommuner. Det

Læs mere

Vejledning til Storage

Vejledning til Storage Vejledning til Storage torageaftalen aftalen Moderniseringsstyrelsen Landgreven 4 Postboks 2193 1017 København K T 3392 8000 www.modst.dk og www.statensindkob.dk Side 2 af 9 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...

Læs mere

Partnerskabsaftale mellem Undervisningsministeriet (UVM)

Partnerskabsaftale mellem Undervisningsministeriet (UVM) Partnerskabsaftale mellem Undervisningsministeriet (UVM) og Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser (FIVU) samt Statens og Kommunernes Indkøbsservice A/S (SKI) 1. Partnerskabsaftalens

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om indkøb af sygehusmedicin. November 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om indkøb af sygehusmedicin. November 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om indkøb af sygehusmedicin November 2015 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om indkøb af sygehusmedicin (beretning nr. 13/2011) 21. oktober

Læs mere

Indkøbsstrategi 2014-2017. Herning Kommune

Indkøbsstrategi 2014-2017. Herning Kommune Indkøbsstrategi 2014-2017 Herning Kommune 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 Indsatsområder:... 3 2. Effektiv kontraktstyring... 4 2.1. E-handel (digitalisering af indkøbsprocessen)... 4 2.2. Fakturakontrol...

Læs mere

Vejledning til Computeraftalen

Vejledning til Computeraftalen Vejledning til Computeraftalen Moderniseringsstyrelsen Landgreven 4 Postboks 2193 1017 København K T 3392 8000 www.modst.dk og www.statensindkob.dk Side 2 af 8 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2.

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om regionernes præhospitale indsats. Juni 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om regionernes præhospitale indsats. Juni 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om regionernes præhospitale indsats Juni 2014 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 7/2013 om regionernes præhospitale

Læs mere

Indkøbspolitik for Gentofte Kommune

Indkøbspolitik for Gentofte Kommune for Gentofte Kommune DE TVÆRGÅENDE FUMKTIONER 1. Forord...1 2. kens overordnede formål...1 3. kens indhold...1 4. kens anvendelse og virkeområde...2 5. Organisering af indkøb...2 6. Indkøbsaftaler...4

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om udviklingen af de nationale test. Februar 2012

Notat til Statsrevisorerne om beretning om udviklingen af de nationale test. Februar 2012 Notat til Statsrevisorerne om beretning om udviklingen af de nationale test Februar 2012 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om udviklingen af de nationale test (beretning

Læs mere

INDKØBSPOLITIK FOR MARIAGER HØJ- & EFTERSKOLE

INDKØBSPOLITIK FOR MARIAGER HØJ- & EFTERSKOLE Kort om Mariager Høj- & Efterskole Mariager Høj- & Efterskole driver højskole og efterskole under lovgivningen for frie skoler. Skolen har et årselevtal på ca. 200, ca. 45 medarbejdere og en årlig omsætning

Læs mere

UDBUDSPOLITIK HOLBÆK KOMMUNE

UDBUDSPOLITIK HOLBÆK KOMMUNE UDBUDSPOLITIK HOLBÆK KOMMUNE Holbæk Kommunes udbudspolitik vedrører Byrådets afklaring af de overordnede og principielle forhold vedrørende konkurrenceudsættelse af kommunalt udførte driftsopgaver. Med

Læs mere

Oplæg til workshop om funktionsudbud og tildeling

Oplæg til workshop om funktionsudbud og tildeling Oplæg til workshop om funktionsudbud og tildeling Victoria Concepts Husk figurer 14. april 2015 Victoria Concepts Tel +45 30 28 06 56 Skovbovænget 141 Email: fon@victoria.dk 2750 Ballerup Indhold 1 Indledning...

Læs mere

1.2 Effektiviseringer i det lille fællesskab (institutionsniveau)

1.2 Effektiviseringer i det lille fællesskab (institutionsniveau) Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 1 Handlingsplan... 2 1.1 Baggrund... 2 1.2 Effektiviseringer i det lille fællesskab (institutionsniveau)... 2 1.2.1 Systematisk videndeling... 2 1.2.2 Implementering

Læs mere

Rammeaftale for centralbiblioteksvirksomhed 2016-2019

Rammeaftale for centralbiblioteksvirksomhed 2016-2019 Rammeaftale for centralbiblioteksvirksomhed 2016-2019 Rammeaftalen mellem Kulturstyrelsen på den ene side og Roskilde Kommune på den anden side fastlægger mål for Roskilde Biblioteks centralbiblioteksvirksomhed

Læs mere

Ministeren for sundhed og forebyggelse. Statsrevisorerne Prins Jørgens Gård 2 Christiansborg DK-1240 København K

Ministeren for sundhed og forebyggelse. Statsrevisorerne Prins Jørgens Gård 2 Christiansborg DK-1240 København K Holbergsgade 6 DK-1057 København K Ministeren for sundhed og forebyggelse Statsrevisorerne Prins Jørgens Gård 2 Christiansborg DK-1240 København K T +45 7226 9000 F +45 7226 9001 M sum@sum.dk W sum.dk

Læs mere

Region Midtjyllands indkøbspolitik. Region Midtjylland

Region Midtjyllands indkøbspolitik. Region Midtjylland Region Midtjyllands indkøbspolitik Region Midtjylland 1. FORORD Indkøbsområdet i Region Midtjylland er et strategisk vigtigt område, da det samlede indkøbsvolumen gør det muligt at indgå attraktive aftaler

Læs mere

Indkøbsstrategi 2010-12 Gentofte Kommune

Indkøbsstrategi 2010-12 Gentofte Kommune sstrategi 2010-12 Gentofte Kommune DE TVÆRGÅENDE FUMKTIONER sstrategi 2010-12...2 Strategiens opbygning og perspektiv...3 Fokus strategi 2010-12... 3 Operationalisering af strategien... 3 Indsatsområder...4

Læs mere

1.2 Effektiviseringer i det lille fællesskab (institutionsniveau)

1.2 Effektiviseringer i det lille fællesskab (institutionsniveau) Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 1 Handlingsplan... 2 1.1 Baggrund... 2 1.2 Effektiviseringer i det lille fællesskab (institutionsniveau)... 2 1.2.1 Systematisk videndeling... 2 1.2.2 Implementering

Læs mere

Notat vedrørende forelæggelse af revisionsgruppens anbefalinger vedrørende akkrediteringsstandarder

Notat vedrørende forelæggelse af revisionsgruppens anbefalinger vedrørende akkrediteringsstandarder Notat vedrørende forelæggelse af revisionsgruppens anbefalinger vedrørende akkrediteringsstandarder mv. Bestyrelsen besluttede i sit møde den 26. juni 2007, pkt. 94/07, at nedsætte en revisionsgruppe til

Læs mere

N O TAT. Inspiration til en strategi for effektivisering

N O TAT. Inspiration til en strategi for effektivisering N O TAT Inspiration til en strategi for effektivisering En politisk vedtaget strategi for effektivisering giver et godt afsæt for kommunalbestyrelsens arbejde med at skabe økonomisk råderum. Strategien

Læs mere

Referat 5. rådsmøde, den 8. november 2013 Kl. 9.00-12.00

Referat 5. rådsmøde, den 8. november 2013 Kl. 9.00-12.00 Referat 5. rådsmøde, den 8. november 2013 Kl. 9.00-12.00 2. december 2013 Sted: Erhvervs- og Vækstministeriet, Mødesal F, Slotsholmsgade 12, 1216 København K 1. Besøg af erhvervs- og vækstministeren: Diskussion

Læs mere

Informationsmøde om de nye regler for frit valg og udbud på ældreområdet. Oktober 2012

Informationsmøde om de nye regler for frit valg og udbud på ældreområdet. Oktober 2012 Informationsmøde om de nye regler for frit valg og udbud på ældreområdet Oktober 2012 Kommunalbestyrelsen i Solkøbing Kommune har besluttet at udbyde to af kommunens tre plejecentre (i alt 132 pladser)

Læs mere

Afbureaukratisering anbefalinger til jobcentrenes modtagelse

Afbureaukratisering anbefalinger til jobcentrenes modtagelse NOTAT 13. juni 2008 Afbureaukratisering anbefalinger til jobcentrenes modtagelse Baggrund for afbureaukratiseringen Reglerne på beskæftigelsesområdet er over mange år blevet ændret og justeret gennem politiske

Læs mere

Faktaark. Rammeaftale for papir i ark (kopipapir) Fordele ved aftalen

Faktaark. Rammeaftale for papir i ark (kopipapir) Fordele ved aftalen Faktaark Rammeaftale for papir i ark (kopipapir) Fordele ved aftalen Statens Indkøb i Økonomistyrelsen har genudbudt aftalen for papir i ark (kopipapir) som har løbet fra 1. januar 2007, og som udløber

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om benchmarking af regionernes ledelse og administration. September 2010

Notat til Statsrevisorerne om benchmarking af regionernes ledelse og administration. September 2010 Notat til Statsrevisorerne om benchmarking af regionernes ledelse og administration September 2010 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Benchmarking af regionernes ledelse og administration

Læs mere

Afklaringsnotat udbud af hjemmehjælpsydelser i Horsens Kommune

Afklaringsnotat udbud af hjemmehjælpsydelser i Horsens Kommune NOTAT Afklaringsnotat udbud af hjemmehjælpsydelser i Horsens Kommune Horsens Kommune har kontaktet Udbudsportalen for bistand til afklaring af fordele og ulemper ved at konkurrenceudsætte hjemmehjælpsydelser

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Service- og kanalstrategi for Brøndby Kommune

Indholdsfortegnelse. Service- og kanalstrategi for Brøndby Kommune Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2 2. Definition og afgrænsning 3 3. Borgere og virksomheders brug af kommunikationskanaler 4 4. Hvad er strategien, og hvad betyder det for borgere og virksomheder? 5

Læs mere

INDKØB. i Lyngby-Taarbæk Kommune. Retningslinjer for Indkøb. varer og tjenesteydelser. Vedtaget af Økonomiudvalget den 1.

INDKØB. i Lyngby-Taarbæk Kommune. Retningslinjer for Indkøb. varer og tjenesteydelser. Vedtaget af Økonomiudvalget den 1. INDKØB i Lyngby-Taarbæk Kommune Retningslinjer for Indkøb af varer og tjenesteydelser Vedtaget af Økonomiudvalget den 1. oktober 2015 Indhold 1. Baggrund for retningslinjerne... 2 2. Hvem gælder retningslinjerne

Læs mere

Mål- og resultatplan

Mål- og resultatplan Mål- og resultatplan Indhold Strategisk målbillede for Statens Administration 3 Produkter 3 Kunder 4 Marked 4 Flytning 4 Mål for 2016 6 Mål for kerneopgaver 6 Mål for intern administration 6 Gyldighedsperiode

Læs mere

Effektivisering i øget samarbejde mellem kommuner

Effektivisering i øget samarbejde mellem kommuner Effektivisering i øget samarbejde mellem kommuner TØF 29. April 2013 Oplæg v/ Manager Andreas Østergaard Poulsen, BDO BDO KORT FORTALT Vi er markedsledende inden for revision, økonomisk rådgivning og serviceydelser

Læs mere

Erhvervsakademi Sjælland Rektorat. Lyngvej 19-25 4600 Køge +45 5076 2610. easj@easj.dk www.easj.dk. Indkøbspolitik

Erhvervsakademi Sjælland Rektorat. Lyngvej 19-25 4600 Køge +45 5076 2610. easj@easj.dk www.easj.dk. Indkøbspolitik Lyngvej 19-25 4600 Køge +45 5076 2610 easj@easj.dk www.easj.dk Indkøbspolitik Indhold Overordnede formål med indkøbspolitikken... 02 Indkøbspolitiske mål... 02 Organisering... 03 Centralt indgåede aftaler...

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE ØKONOMIAFDELINGEN. Udbudspolitik

SOLRØD KOMMUNE ØKONOMIAFDELINGEN. Udbudspolitik SOLRØD KOMMUNE ØKONOMIAFDELINGEN Udbudspolitik Tiltrådt af Byrådet den 31. marts 2014 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 1. Solrød Kommunes udbudspolitik... 2 2. Politiske mål... 2 3. Delegation

Læs mere

7. marts 2014 1. Forpligtende aftaler. Mickey Abben Johansen, kundepartner & Gudrun Klint, teamchef, SKI

7. marts 2014 1. Forpligtende aftaler. Mickey Abben Johansen, kundepartner & Gudrun Klint, teamchef, SKI 7. marts 2014 1 Forpligtende aftaler Mickey Abben Johansen, kundepartner & Gudrun Klint, teamchef, SKI 7. marts 2014 2 Forpligtende aftaler overordnet set SKI udbyder fra 2011-2015 en række fælleskommunale

Læs mere

Offentlige indkøb via centrale rammeaftaler. Appendiks 1: Spørgeskemaer og svarfordeling for kommunale og statslige indkøbere

Offentlige indkøb via centrale rammeaftaler. Appendiks 1: Spørgeskemaer og svarfordeling for kommunale og statslige indkøbere Offentlige indkøb via centrale rammeaftaler Appendiks 1: Spørgeskemaer og svarfordeling for kommunale og statslige indkøbere 2015 Offentlige indkøb via centrale rammeaftaler Appendiks 1: Spørgeskemaer

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om viden om effekter af de sociale indsatser. Januar 2012

Notat til Statsrevisorerne om beretning om viden om effekter af de sociale indsatser. Januar 2012 Notat til Statsrevisorerne om beretning om viden om effekter af de sociale indsatser Januar 2012 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om viden om effekter af de sociale

Læs mere

Fremtidens danske el-bilmarked hvornår og hvordan? Hvornår er vi klar til at købe el-biler?

Fremtidens danske el-bilmarked hvornår og hvordan? Hvornår er vi klar til at købe el-biler? Dansk Industris konference Fremtidens danske el-bilmarked hvornår og hvordan? Hvornår er vi klar til at købe el-biler? Indlæg af Søren Jakobsen, adm. dir., SKI A/S, den 26. august 2009 9. januar 2009 1.

Læs mere

Beretning til Statsrevisorerne om indkøb på Kulturministeriets område. Januar 2016

Beretning til Statsrevisorerne om indkøb på Kulturministeriets område. Januar 2016 Beretning til Statsrevisorerne om indkøb på Kulturministeriets område Januar 2016 BERETNING OM INDKØB PÅ KULTURMINISTERIETS Indholdsfortegnelse 1. Introduktion og konklusion... 1 1.1. Formål og konklusion...

Læs mere

Hvad betyder samfundsansvar i det offentlige?

Hvad betyder samfundsansvar i det offentlige? Hvad betyder samfundsansvar i det offentlige? Workshop hos KL, 17.1.2012 Hanne Gürtler, Sekretariatsleder Hvad betyder samfundsansvar? samfundsansvarlig virksomhed respekterer menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder

Læs mere

Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet

Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet NOTAT Dato: 3. september 2015 Kontor: Almene boliger Sagsnr.: 2015-162 Sagsbeh.: Forsøgsgruppen Dok id: Udmelding af temaer for forsøgs- og udviklingsprojekter

Læs mere

SKI's ordbog. Forklaring. Ord

SKI's ordbog. Forklaring. Ord SKI's ordbog En forklaring på begreber, der ofte bruges af SKI ver. 2.5 Ord Forklaring Aftalenummer Et tal, der henviser til en specifik rammeaftale. Hver aftale har et egentligt navn, som beskriver hvad

Læs mere

INDKØBSPOLITIK. for. Ishøj Kommune

INDKØBSPOLITIK. for. Ishøj Kommune INDKØBSPOLITIK for Ishøj Kommune Godkendt af Ishøj Byråd den 6. december 2005 2 1. Overordnede formål. Økonomiudvalget fastsætter ifølge 7 i kommunens styrelsesvedtægt regler om samordning af kommunens

Læs mere

Departementschef Michael Dithmer. Økonomi- og Erhvervsministeriet

Departementschef Michael Dithmer. Økonomi- og Erhvervsministeriet DIREKTØRKONTRAKT Mellem direktør Lone Møller Sørensen Statens Byggeforskningsinstitut og departementschef Michael Dithmer, Økonomi- og Erhvervsministeriet indgås følgende direktørkontrakt. Resultatmålene

Læs mere

Tværgående effektiviseringsforslag budget 2013 2016

Tværgående effektiviseringsforslag budget 2013 2016 Tværgående effektiviseringsforslag budget 2013 2016 Nr. Effektiviseringsforslag [Hele 1.000 kr.] Tværgående effektiviseringsforslag År 2013 Effektivisering TV 1 Hjemmearbejdspladser 300 X TV 2 Kørselskontor

Læs mere

Vejledning til Møbel-aftalen. Moderniseringsstyrelsen Landgreven 4 Postboks 2193 1017 København K T 3392 8000 www.modst.dk og www.statensindkob.

Vejledning til Møbel-aftalen. Moderniseringsstyrelsen Landgreven 4 Postboks 2193 1017 København K T 3392 8000 www.modst.dk og www.statensindkob. Vejledning til Møbel-aftalen Moderniseringsstyrelsen Landgreven 4 Postboks 2193 1017 København K T 3392 8000 www.modst.dk og www.statensindkob.dk Side 2 af 11 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2.

Læs mere

Notat om udbud af håndværkerydelser i Næstved Kommune

Notat om udbud af håndværkerydelser i Næstved Kommune Sagsnr. 88.00.00-G01-5-15 Cpr. Nr. Dato 27-4-2015 Navn Sagsbehandler Karina Christensen Notat om udbud af håndværkerydelser i Næstved Kommune 1 Introduktion Dette notat sætter fokus på, hvordan konkurrenceudsættelse

Læs mere

Statsrevisorernes Sekretariat Folketinget Christiansborg 1240 København K FORSVARSMINISTEREN. 2. september 2014

Statsrevisorernes Sekretariat Folketinget Christiansborg 1240 København K FORSVARSMINISTEREN. 2. september 2014 Statsrevisorernes Sekretariat Folketinget Christiansborg 1240 København K FORSVARSMINISTEREN 2. september 2014 MINISTERREDEGØRELSE TIL STATSREVISORERNES BERETNING NR. 16/2013 OM STATENS PLANLÆGNING OG

Læs mere

Indkøbs- og udbudspolitik 2014 Svendborg Kommune [Forsidebilleder] Varer og tjenesteydelser Byggeri og anlæg

Indkøbs- og udbudspolitik 2014 Svendborg Kommune [Forsidebilleder] Varer og tjenesteydelser Byggeri og anlæg Indkøbs- og udbudspolitik 2014 Svendborg Kommune [Forsidebilleder] Varer og tjenesteydelser Byggeri og anlæg 1 December 2014 Indholdsfortegnelse 1. Indkøbs- og udbudspolitikkens overordnede formål...3

Læs mere

DET GODE UDBUD SIKRER KVALITET OG UDVIKLING

DET GODE UDBUD SIKRER KVALITET OG UDVIKLING DET GODE UDBUD SIKRER KVALITET OG UDVIKLING Det gode udbud er forudsætningen for at give borgerne mest mulig kvalitet for skattekronerne. Et godt udbud indebærer blandt andet, at kommunen planlægger udbuddet

Læs mere

Offentlig-privat samarbejde vejen til vækst

Offentlig-privat samarbejde vejen til vækst Dansk Erhvervs konference Offentlig-privat samarbejde vejen til vækst Indlæg af Søren Jakobsen, adm. dir., SKI A/S, den 2. juni 2009 9. januar 2009 1. Dansk Erhvervs konference, den 2. juni 2009 Offentlig-privat

Læs mere

Energisparesekretariatet

Energisparesekretariatet Energisparesekretariatet Morten Pedersen Energisparerådet 16. April 2015 Trin 1: Kortlægning af erhvervslivets energiforbrug (Viegand & Maagøe januar 2015) Trin 2: Kortlægning af energisparepotentialer

Læs mere

Struer Kommunes Indkøbspolitik

Struer Kommunes Indkøbspolitik Struer Kommunes Indkøbspolitik Formål Det overordnede formål med Struer Kommunes Indkøbspolitik er at skabe rammerne for: at Struer Kommune som helhed kan købe sine varer og tjenesteydelser på de økonomisk

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om forvaltning af kulturarven. Oktober 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om forvaltning af kulturarven. Oktober 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om forvaltning af kulturarven Oktober 2014 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om forvaltning af kulturarven (beretning nr. 13/06) 24. september

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om a-kassernes rådighedsvurderinger. Maj 2008

Notat til Statsrevisorerne om beretning om a-kassernes rådighedsvurderinger. Maj 2008 Notat til Statsrevisorerne om beretning om a-kassernes rådighedsvurderinger Maj 2008 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning

Læs mere

Udkast til Region Sjællands indkøbspolitik 2011-2015

Udkast til Region Sjællands indkøbspolitik 2011-2015 Dato: 28. september 2011 Brevid: 1493520 Udkast til Region Sjællands indkøbspolitik 2011-2015 1. Indledning Indkøb er et væsentligt område, der yder vigtige bidrag til, at regionens ansatte kan løse kerneopgaverne

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter. November 2013

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter. November 2013 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter November 2013 TILRETTELÆGGELSESNOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Tilrettelæggelsen af en større undersøgelse

Læs mere

Mens vi venter på 100 % digitalisering

Mens vi venter på 100 % digitalisering Mens vi venter på 100 % digitalisering - Vil du så frigøre 4 min. 120 gange om dagen? Det handler om fejlfri og fyldestgørende journalisering og sagsdannelse via påført stregkode Arbejdsgangsbanken En

Læs mere

DAGSORDEN. Introduktion til Trykkeriaftalen Sortiment Bestilling af trykkeri-, kopi-og printydelser Levering mv. Priser og fakturering Spørgsmål

DAGSORDEN. Introduktion til Trykkeriaftalen Sortiment Bestilling af trykkeri-, kopi-og printydelser Levering mv. Priser og fakturering Spørgsmål Orienteringsmøde for Trykkeriaftalen Torsdag d. 11. december 2014 kl. 11:00 ved Karoline Hellem og Jacob Matzen Thomsen DAGSORDEN Introduktion til Trykkeriaftalen Sortiment Bestilling af trykkeri-, kopi-og

Læs mere

At-VEJLEDNING. Arbejdsmiljøuddannelse for medlemmer af arbejdsmiljøorganisationen. At-vejledning F.3.7-2

At-VEJLEDNING. Arbejdsmiljøuddannelse for medlemmer af arbejdsmiljøorganisationen. At-vejledning F.3.7-2 At-VEJLEDNING Arbejdsmiljøuddannelse for medlemmer af arbejdsmiljøorganisationen At-vejledning F.3.7-2 Maj 2011 Opdateret januar 2016 Erstatter At-vejledning F.2.1 Sikkerhedsgruppens arbejdsmiljøuddannelse,

Læs mere

Bilag 1. Principper for kommunaltstatsligt

Bilag 1. Principper for kommunaltstatsligt Regeringen KL Bilag 1. Principper for kommunaltstatsligt samarbejde Nyt kapitel 25.09.2015 Regeringen og KL er enige om, at udviklingen af velfærdsområderne er et fælles ansvar for stat og kommuner, og

Læs mere

God Løsladelse. Infopakke september 2011 3. udgave

God Løsladelse. Infopakke september 2011 3. udgave God Løsladelse Infopakke september 2011 3. udgave www.kriminalforsorgen.dk Læs i infopakken: Velkommen til infopakke og nyheder om God Løsladelse Samarbejdsaftaler mellem Kriminalforsorgen og kommunerne

Læs mere

Den gode indkøbsorganisation

Den gode indkøbsorganisation KL s Dialogforum for it-leverandører og konsulenthuse 7. november 2016 Den gode indkøbsorganisation KL Dialogforum 7. November 2016 Rasmus Lund Kongsgaard Markedsdirektør SKI A/S SKI hvem er det nu vi

Læs mere

PERIODISERING AF BUDGETTERNE FINANSMINISTERIET SOCIAL- OG INDENRIGSMINISTERIET KL

PERIODISERING AF BUDGETTERNE FINANSMINISTERIET SOCIAL- OG INDENRIGSMINISTERIET KL PERIODISERING AF BUDGETTERNE FINANSMINISTERIET SOCIAL- OG INDENRIGSMINISTERIET KL DECEMBER 2015 INDLEDNING God økonomistyring skal bidrage til at synliggøre og frigøre ressourcer til at prioritere de indsatser,

Læs mere

Bidrag til produktivitetskommissionen om offentlig-privat samarbejde

Bidrag til produktivitetskommissionen om offentlig-privat samarbejde NOTAT Bidrag til produktivitetskommissionen om offentlig-privat samarbejde 1. Stigning i offentlig-privat samarbejde i kommunerne Siden kommunalreformen er anvendelsen af private leverandører i den kommunale

Læs mere

Forord og formål. Den 15. september 2014. Borgmester Stén Knuth. Side 1

Forord og formål. Den 15. september 2014. Borgmester Stén Knuth. Side 1 Forord og formål Slagelse Kommunes indkøbspolitik sætter en retning hvor offentlig-privat samarbejde, bedre og billigere indkøb, og større fokus på lokal handel går op i en højere enhed. Indkøbspolitikken

Læs mere

Sammenfattende notat: Input fra den afholdte temadag om voksenudredningsmetoden (VUM)

Sammenfattende notat: Input fra den afholdte temadag om voksenudredningsmetoden (VUM) Sekretariat for rammeaftaler, august 2014 Sammenfattende notat: Input fra den afholdte temadag om voksenudredningsmetoden (VUM) Resumé: På baggrund af temadagens drøftelser og kommunernes besvarelse af

Læs mere

Beskrivelse af Arbejdstilsynet

Beskrivelse af Arbejdstilsynet 7.11.2005 BHD/ALW Beskrivelse af Arbejdstilsynet Arbejdstilsynet er den danske myndighed på arbejdsmiljøområdet. Grundlaget for Arbejdstilsynets opgaver er arbejdsmiljøloven med tilhørende bekendtgørelser.

Læs mere

Bedre adgang til udbud for små og mellemstore virksomheder

Bedre adgang til udbud for små og mellemstore virksomheder VELFUNGERENDE MARKEDER 05 2017 Bedre adgang til udbud for små og mellemstore virksomheder Offentlige ordregivere gennemfører årligt op imod 3.000 EU-udbud i Danmark. Konkurrencen om opgaverne bidrager

Læs mere

2. Fødevareministeriet er en koncern

2. Fødevareministeriet er en koncern Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevareministeriets effektiviseringsstrategi 1. Indledning 2. udgave af Fødevareministeriets effektiviseringsstrategi er udarbejdet i 2007. Effektiviseringsstrategien

Læs mere

NOTAT. Indkøbspolitik i Lejre Kommune. Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk

NOTAT. Indkøbspolitik i Lejre Kommune. Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk NOTAT Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk Charlotte Aagreen Økonomi D 4646 4477 E Chaa@lejre.dk Indkøbspolitik i Lejre Kommune Dato: 4. november 2010 J.nr.:

Læs mere

Beretning til statsrevisorerne om. staten som indkøber. April 2006 RB A301/06. Rigsrevisionen

Beretning til statsrevisorerne om. staten som indkøber. April 2006 RB A301/06. Rigsrevisionen Beretning til statsrevisorerne om staten som indkøber April 2006 RB A301/06 Rigsrevisionen Indholdsfortegnelse Side I. Undersøgelsens resultater... 5 II. Indledning... 8 A. Baggrund... 8 B. Formål og

Læs mere

Konkurrencestyrelsens vurdering af mulighederne for at øge konkurrencen på markedet for kontorsoftware

Konkurrencestyrelsens vurdering af mulighederne for at øge konkurrencen på markedet for kontorsoftware 25-09-2009 TIF 4/0106-0200-0010 /FIB Konkurrencestyrelsens vurdering af mulighederne for at øge konkurrencen på markedet for kontorsoftware IT- og Telestyrelsen har anmodet Konkurrencestyrelsen om en udtalelse

Læs mere

HR-strategi 2012. En fælles indsats for effektiv arbejdstilrettelæggelse, god ledelse, godt arbejdsmiljø og strategisk kompetenceudvikling

HR-strategi 2012. En fælles indsats for effektiv arbejdstilrettelæggelse, god ledelse, godt arbejdsmiljø og strategisk kompetenceudvikling HR-strategi 2012 En fælles indsats for effektiv arbejdstilrettelæggelse, god ledelse, godt arbejdsmiljø og strategisk kompetenceudvikling HR-strategi 2012 1 Indholdsfortegnelse HR-strategi 2012 s.3 Systematisk

Læs mere

Indkøbspolitik for Hillerød kommune. Gældende fra januar 2010. Side 1

Indkøbspolitik for Hillerød kommune. Gældende fra januar 2010. Side 1 Indkøbspolitik for Hillerød kommune Gældende fra januar 2010 Side 1 Indholdsfortegnelse: 1. Formål... 3 2. Overordnede målsætninger og indsatsområder... 3 3. Omfang og afgrænsning... 3 4. Rammebetingelser

Læs mere