Fødevarekrisen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fødevarekrisen 2007-08"

Transkript

1 Roskilde Universitet samfundsvidenskabeligt basisstudium 3. Semester Projekt, Efterår 2011 Fødevarekrisen Vejleder: Thomas Theis Nielsen Astrid Øst Deichmann, Halfdan Winther Hasler, Nicklas Jansler, Romaric Gé, Simon Gessø Hansen og Sofie Thaarup

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Problemfelt Problemformulering Arbejdsspørgsmål Projektdesign Kritisk realisme Sammenspil mellem ontologi og epistemologi Den intransitive dimension ontologi: Den Transitive dimension I forhold til vores projekt Kritisk syn på vores kvantitative empiri De forskellige niveauer Metode Kritik af empiri Afgrænsning Marx & Malthus Malthus An Essay on Population Karl Marx, en kritik af Malthusianismen Club of Rome & Boserup The Limits to Growth Verdensmodellen et komplekst forståelsessystem Koblinger i verdenssystemet Det menneskelige perspektiv på de langsigtede problemer Den globale befolkningsvækst Krisepunktet og dets symptomer Prisen for at overkomme krisepunkterne Teknologiske udvikling Opsummering Ester Boserup Analytisk diskussion Homer- Dixon & Hartmann Thomas Homer- Dixon Thomas Homer-Dixon - Environmental scarcities and violent conflict Ressource udtømning og nedbrydning Miljømæssig knaphed Samspillet mellem årsagerne til miljømæssig knaphed Social og teknisk opfindsomhed Sammenfatning Betsy Hartmann Sammenfatning Analytisk diskussion Analyse Befolkningsvækstens udvikling Malthus og befolkningen Produktionen og ressourcerne

3 8.3 Teknologisk udvikling Fordeling Konklusion...67 Perspektivering...69 Litteraturliste

4 1. Indledning Demonstrationer i mere end 50 lande verden over i 2008 fik offentligheden til spærre øjnene op. Verden befandt sig midt i en global fødevarekrise, hvis bagved- liggende faktorer og konsekvenserne heraf trækker tråde tilbage gennem historien (Himmelgreen & Romero- Daza 2009: 1ff). Globale fødevarekriser er ikke noget nyt fænomen, gennem historien har hoved- parten af verdens borgere været underernæret og det har tilsyneladende, til en vis grad, været en accepteret del af historien (Grigg 1985: 1-4). I det 18. århundrede begyndte de første forfattere at beskrive situationen, og de første løsningsforslag kom dermed på tegnebrættet. Det var dog først efter Anden Verdenskrig, at den vestlige verden for alvor begyndte at tage stilling til den globale fødevaresikkerhed (Grigg 1985: 1-4). I 1945 oprettede FN således the Food and Agricultural Organisation (FAO), som en overvågende og løsningsorienteret instans til problemet. Orga- nisationens formål var, og er stadig, at sikre de mange millioner udsatte menne- sker, der dagligt kæmper med fødevareusikkerhed og de problemer dette medfø- rer. 1 Herfra blev problemet yderligere beskrevet via den hurtigt voksende kommunika- tionssektor, og modtog ligeledes også mere opmærksomhed indenfor den akade- miske verden. Verdens fødevareproduktion steg i denne periode ligeledes betyde- ligt. I 1950 erne anslås fødevareproduktionen at stige 3,1 procent pr. år, i ,7 procent og i ,5 procent (Grigg 1985: 80). Denne stigning på verdens- plan var dog ulige fordelt mellem de, i dette tidsperspektiv, udviklede og ikke ud- viklede lande, hvor især de vestlige lande stod for en betydelig del af produktionen (Grigg 1985: 71-89). En fortsat stigende eksport fulgte i kølvandet på den skævdelte produktion. Det gik hånd i hånd med den hastige udvikling af muligheder indenfor transport, som især ekspanderede efter Anden Verdenskrig. Importen af fødevarer blev derfor nu en 1 FAO s fokuspunkter er kort beskrevet at forebygge, finde løsninger på, samt at respondere på katastrofer der involverer fødevaresikkerhed og heraf bagvedliggende miljømæssige konsekvenser home/mission/en/ ( ) 4

5 vigtig del af tredjeverdenlandenes fødevareforsyning, da befolkningsvæksten her oversteg fødevareproduktionen. Udviklingslandene stod i en problematisk situati- onen, da eksporten af fødevarer på daværende tidspunkt var bundet tæt sammen med de ressourcemæssige potentialer indenfor transport. Det medførte, at ekspor- ten ikke resulterede i en tilstrækkelig indkomst, som kunne opveje behovet for en stigende import (Grigg 1985: ). I 1963 etablerede FAO the World Food Programme 2, som har til formål at omforde- le verdens fødevaredonationer til de udsatte lande, ved at oprette en global føde- varereserve. Det har dog ikke været en let tilgængeligt opgave pga. modstridende interesser, de udviklede lande imellem. Fødevarereserverne er derfor ikke blevet tilstrækkeligt udnyttet, da de enkelte lande holdt igen på deres donationer, og i stedet selv gemte deres overskudsproduktion (Grigg 1985: ). Interesse- konflikterne på verdensmarkedet, resulterede i forhandlinger om en række inter- nationale handelsbetingelser. De blev nærmere beskrevet i WTO- aftalen fra Uru- guay runden, som skulle knytte verdens lande juridisk sammen. 3 Aftalen blev ved- taget i 1986 med det formål at varetage en kontrollerende rolle overfor regeringer verden over, og dermed bidrage til et fair og udviklende marked. 4 Den november 1996 samledes 180 landes statsoverhoveder i Rom, på op- fordring af FAO, for at finde løsninger på fødevareproblematikken. Mødet resulte- rede i The Rome Declaration, som alle landene forpligtigede sig til at overholde. Formålet med deklarationen var, og er, at medvirke til at reducere verdens under- ernærede til det halve inden Som led i at sikre at målsætningen blev opret- holdt, mødtes alle landene igen i 2002, for at sikre at denne udvikling fandt sted (Khanna 2009: 193). 5 På trods af global konsensus omkring de ovenstående problematikker, oplevede verden en global fødevarekrise i Hvis der var enighed om problemets eksistens, og en overensstemmelse om at handle herpå, hvorfor oplevede vi så en 2 ( ) 3 ( ) 4 ( ) 5 ( ) 5

6 verdensomspændende krise der ramte mere end 50 lande verden over. Er proble- met i virkeligheden, at vi ikke kan blive enige om, hvad der ligger til grund for fø- devarekrisen? 2. Problemfelt I årene ramte en verdensomspændende fødevarekrise, som kom til ud- tryk gennem stigende fødevarepriser. Det gik især ud over den tredje verden, hvor hungersnøden nåede nye højder. FAO estimerede at antallet af kronisk sultende mennesker steg med 75 millioner mennesker i perioden Udslaget viste sig ligeledes ved, at et rekordhøjt antal lande (47) var afhængige af akut hjælp, i be- stræbelserne på at opretholde et minimum af levestandard (FAO 2008: 18). Under og efterfølgende er der udarbejdet et utal af rapporter og analyser med bud på, hvilke mekanismer der gjorde sig gældende under og op til fødevarekrisen. Det spænder fra ozonlagets betydning for fødevareproduktionen 6, til ændringer i ef- terspørgsel grundet udviklingen i Kina og Indien, samt en diskussion af, om føde- vareproduktionen kan følge med befolkningsvæksten. På trods af forpligtelserne fra The Rome Declaration i 1996, om at reducere ver- dens underernærede, opstod fødevarekrisen i alligevel. Grundlaget for vores projekt er en undren over, hvordan en global fødevarekrise kan opstå i det 21. århundredes moderne samfund. Burde global hungersnød og knaphed i mæng- den af fødevarer, ikke være et overstået kapitel, i takt med den teknologiske udvik- ling og effektivisering af landbruget? For at opnå den fulde erkendelse og fortolkning af problemstillingen, ville det i sagens natur være nødvendigt at dykke ned i feltet og analysere sammenhængen mellem alle gældende faktorer, såsom befolkningsvækst, spekulationer i markedet, stigende efterspørgsel af biobrændsel, klimaforandringer etc. Det ville være en meget omfangsrig og ufremkommelig opgave, da et endegyldigt svar vil kræve en 6 ( ) 6

7 redegørelse, analyse og fortolkning af hele det globale samfunds samspil med na- turens ressourcer og miljø. Én faktor fremhæver dog sig selv, i et nutidigt perspektiv. Vi har i år (2011) rundet 7 milliarder mennesker på jorden 7, og netop den enorme befolkningsvækst, bag dette tal, bliver af FAO beskrevet som én af de grundlæggende mekanismer bag fødevarekrisen 8. Spørgsmålet omkring fødevaresikkerhed og befolkningsvækst rejser imidlertid en gammel diskussion, der kan spores helt tilbage til det antikke Grækenland, sågar så langt tilbage som Confucius ( f.k.). Her begyndte man allerede at diskutere hvad det ideelle befolkningstal ville være. Platon og Aristoteles diskuterede, hver især, i antikken op til 427 f.k. hvad det ideelle indbyggertal i en by er. Der blev lagt vægt på, at tallet skulle være overskueligt og tillade en enkel administration, men samtidigt være stort nok til at kunne forsvare sig mod nabobyerne (Neurath 1994: 6). Meget har ændret sig siden da, og andre faktorer gør sig i dag mere gældende. Hvad vi finder relevant, er Aristoteles og Confucius pointeringer af at fastholde befolkningen indenfor en marginal grænse, og at man allerede for ca år siden begyndte at overveje konsekvenserne af befolkningsvækst. De pointerede begge at det var strengt nødvendigt at fastholde befolkningstallet, ved enten at opsøge im- migration ved et fald eller udstødelse af indbyggere ved en stigning. Det samme gjorde sig gældende i det Romerske imperium omkring år 0, da man ønskede en kraftig vækst i befolkningstallene. Her blev ved lov fastlagt at folk der giftede sig tidligt og fik børn, ville få bedre rettigheder i form af delvis fritagelse for skat og afgifter, mens vice versa gjorde sig gældende for den anden del af populationen der ikke fik børn (Neurath 1994: 6f). Diskussion fortsætter i nyere tid, da Thomas Robert Malthus udgav An Essay on Population Senere hen er denne blevet kritiseret af Marx i Capital (1867) og A Contribution to the Critique of Political Economy ( ). Vi vil tage fat i dis- 7 ( ) 8 ( ) 7

8 kussion for at danne grundlag, for vores videre forståelse af befolkningsvækstens konsekvenser og perspektiver. Dette vil være fundamentet i en teoretisk analyse af befolkningsvæksten. Senere har The Club of Rome udgivet den neo- malthusianske rapport Limits to Growth (1972), der i nyere tid rejser spørgsmålet omkring befolkningsvækstens indflydelse på bl.a. fødevaresikkerheden. Ester Boserup (1972) bidrager samtidigt til diskussionen, med hendes teori og analyse af landbrug og befolkning. Yderligere deltager Thomas Homer- Dixon (1994) i diskussionen, med sin teori omkring be- folkningsvæksts konsekvenser for de naturlige ressourcer, produktionen samt for- delingen, som bliver kritiseret af bl.a. Betsy Hartmann (1998). Vi vil benytte de seks nævnte perspektiver, til at afdække mekanismernes indflydelse på befolk- ningsvæksten, og herved komme tættere på en erkendelse af hvad, der ligger til grund for fødevarekrisen. Vi vil på baggrund af denne klassiske diskussion, analysere og diskutere befolk- ningsvækstens betydning for fødevaresikkerheden ud fra nedenstående problem- formulering. Analysen vil foregå på grundlag af de før omtalte teoretikere og kriti- kere, i en analytisk diskussion perspektiverne imellem. Ydermere vil vi inddrage empiri i form af befolkningsstatistik, fordelingsstatistik, statistik til beskrivelse af den teknologiske udvikling og produktionsstatistik, for at underbygge den teoreti- ske diskussion med et nutidigt perspektiv. Om de mekanismer vi finder her gør sig gældende, kan vi ikke forstå i detaljen, men vi kan arbejde med de empiriske frem- trædelsesformer, ud fra de beskrevne teoretiske bidrag. Formålet med denne ana- lytiske diskussion er kort sagt at dykke ned i teorierne, for at forstå de underlig- gende mekanismer og tendenser i forholdet mellem fødevarekrisen og befolk- ningsvæksten. 2.1 Problemformulering Hvilke mekanismer anses som de vigtigste i forholdet mellem befolkningsvæksten og fødevaresikkerheden, set ud fra den teoretiske diskussion mellem malthusianismen og dens kritikere? Hvordan kan mekanismerne siges at have indflydelse på fødevaresikkerheden op til fødevarekrisen ? 8

9 2.2 Arbejdsspørgsmål Hvilken rolle spiller fordeling og befolkningstilvækst for Malthus og Marx? Hvordan anskuer en videreførelse af Malthus og Marx teorier og kritiker i et nyere perspektiv befolkningsvækstens betydning for samfundet? Hvordan har befolkningstilvæksten og produktionen udviklet sig inden for de sidste 50 år? Og hvordan afspejler teorierne tendenserne i befolkningsstatistikken? 3. Projektdesign I dette afsnit vil vi i korte træk, forklare vores projektdesign, indeholdende opsæt- ning af projektet og arbejdsgangen. Vi har valgt at bygge projektet op, som beskre- vet i nedenstående skema. 1 del: Malthus og Marx 2 del: Club of Rome og Ester Bo- serup Indhold Formål Det besvarer arbejdsspørgsmålet: Redegørelse for Teoretisk grundforståelse af Hvilken rolle spiller Malthus teori befolkningstilvækst og forde- omkring befolknings- befolk- ling. tilvækst for ningsvækst og Malthus og Marx? Marx kritik heraf. Limits to Limits to Growht s teori om Hvordan anskuer Growht s videre- befolkningstilvækst i et nyere en videreførelse førelse af Malthus perspektiv, skal give en ind- af Malthus og teori om befolk- sigt i den neo- Marx teorier og ningstilvækst i et malthusianistiske tankegang kritikker i et nyere nyere perspektiv, som et led i diskussionen af perspektiv be- samt Ester Bose- befolkningstilvækst betyd- folk- rups teori og kri- ning for en fødevarekrisen og ningsvækstens tik heraf. de faktorer der spiller ind betydning for herpå. samfundet? 9

10 3 del: Homer- Dixons Skal bruges til at danne et Hvordan anskuer Hartmann teori omkring indblik i den nutidige diskus- en videreførelse og Homer- befolkningstil- sion omkring befolkningstil- af Malthus og Dixon vækst i et nuti- vækstens betydning for føde- Marx teorier og digt perspektiv, varekrisen 07/08. kritikker i et nye- samt Hartmanns Derudover muliggøre en dis- re perspektiv be- kritik heraf. kussion af befolkningsvæk- folk- stens virkning på fødevare- ningsvækstens krisen herunder faktorerne betydning for produktion, teknologi og for- samfundet? deling. Analyse Analytisk diskus- Diskussion af de udvalgte Hvordan har be- sion, herunder teorier, set i et samlet per- folkningstil- empiri og teori spektiv, hernæst sammen- væksten og pro- sammenholdt. holdt med vores empiri for at duktionen udvik- undersøge om vi kan se sam- let sig inden for menhæng mellem teorierne de sidste 50 år? og de tendens der gør sig Og hvordan af- gældende i statistikkerne. spejler teorierne tendenserne i befolkningsstatistikken? Konklusion Resultaterne i At besvarer vores problem- Hvilke mekanis- diskussionen af formulering mer anses som befolkningstil- de vigtigste i for- vækstens betyd- holdet mellem ning for fødevare- befolkningsvæk- krisen 07/08. sten og fødeva- resikkerheden, 10

11 set ud fra den teoretiske dis- kussion mellem malthusianismen og dens kritike- re? Hvordan kan mekanismerne siges at have ind- flydelse på føde- varesikkerheden op til fødevare- krisen ? Ovenstående skema forklarer tilgang til processen og projektets opbygning. Vi vil foretage arbejdsprocessen i den nævnte rækkefølge, med et konstant tilbageblik på vores videnskabsteoretiske grundlag. Det videnskabsteoretiske grundlag vil blive beskrevet senere i projektet, og derfor vil det ikke blive forklaret yderligere i dette afsnit. For lette læserens oplevelse, har vi truffet nogle layoutmæssige valg. Blandt disse er vores henvisningsmetode. Til fysisk litteratur i form af bøger, rapporter, tidskrifter etc. har vi valgt den angelsaksiske metode, og til internetsider den ger- manske. Dette er gjort for at lette læse oplevelsen i sin helhed. Ved den angelsaksi- ske metode, undgås mange fod- eller slutnoter, hvilket kan virke forstyrrende i læsningen. Vi har dog valgt den germanske metode ved internetkilder. Dette er gjort, da mængden først og fremmest er begrænset, men også da mange internet- henvisninger er til FAO, og vi derfor ved en URL- adresse vil kunne være mere præ- cise i henvisningen. 11

12 4. Kritisk realisme Videnskabsteorien, kritisk realisme, er udsprunget som et modsvar til positivis- men. Dens ideer stammer fra Roy Bhaskars værk A Theory of Realist Science (1975) og kom frem i en periode, hvor videnskabsteori, især positivismen, mødte stor kri- tik og var i modgang. Arbejdsmetoden er den helt store forskel mellem kritisk rea- lisme og positivismen. Mens man inden for positivismen mente, at man kunne fin- de den fulde sandhed, kan man inden for kritisk realisme ikke gengive den. Derud- over koncentrerer positivismen sig om naturvidenskaben, og har sine rødder i denne. Kritisk realisme er derimod en mere samfundsvidenskabelig orienteret vi- denskabsteori, hvilket også er en af grundene til at den er et modsvar til positivis- men (Buch- Hansen et al. 2008: 7f). 4.1 Sammenspil mellem ontologi og epistemologi For kritiske realister, er spørgsmålet om vores væren mere interessant end spørgsmålet om vores viden. Det vil sige, at man er mere interesseret i ontologien end epistemologien. Det kommer til udtryk ved at man koncentrerer sig om, at be- lyse hvad der sker i samfundet, frem for at belyse hvorfor samfundet er (Buch- Hansen et al. 2008: 23). 4.2 Den intransitive dimension ontologi: På det intransitive niveau inden for kritisk realisme, ser man på den viden, som videnskaben producerer. Det afgørende ved kritisk realisme er, at objekter, meka- nismer og strukturer eksisterer uafhængigt af om man er bevidst om deres eksi- stens eller hvordan man ser på dem. Den virkelighed vi lever i, eksisterer dermed uafhængig af, hvordan vi fortolker og viderearbejder den (Buch- Hansen et al. 2008: 22). Kritisk realisme stræber efter at finde den sandhed, der eksisterer, men mener også at sandheden er mere dyb og kompleks end ved første antagelse. For at be- skrive forståelsen af viden, deler kritisk realisme det op i tre domæner; det empiri- ske domæne, det faktiske domæne og det virkelige domæne. 12

13 Det empiriske domæne består af det vi oplever og erfarer. Det er her man får første bekendtskab til en hændelse, og bliver bevidst om dens eksistens. Det faktiske do- mæne er, hvor selve hændelsen finder sted. Hændelsen finder sted, uanset om man kender til den eller ej. Dermed er det faktiske ikke afhængigt af det empiriske do- mæne, da det empiriske domæne beskriver hvordan mennesker oplever det fakti- ske domæne. Det virkelige domæne er årsagerne til det faktiske domæne, dvs. de strukturer, mekanismer og kausale potentialer der påvirker de hændelser finder sted (Buch- Hansen et al : 23ff). Det er det virkelige domæne, der karakteriserer kritisk realisme. Det består af de ikke direkte observerbare strukturer og mekanismer, som under visse omstæn- digheder understøtter og forårsager begivenheder og fænomener inden for det faktiske domæne (Buch- Hansen et al. 2008: 24). Det er det virkelige domæne, der skiller kritisk realisme fra andre realistiske vi- denskabsteorier. I mange videnskabsteorier mener man at kunne forudsige, hvad der sker efter en speciel hændelse. Kritiske realister mener derimod, at man grun- det disse strukturer og mekanismer på det virkelige domæne, ikke kan forudsige hvad der sker efter en speciel hændelse, da det virkelige niveau er foranderligt og kan påvirke det faktiske domæne på mange forskellige måder. Derfor arbejder man indenfor kritisk realisme i højere grad med tendenser, mens man indenfor, f.eks. positivismen, arbejder mere regelorienteret. Samspillet som foregår på det virkelige domæne, mellem kausale potentialer og mekanismer, skaber det faktiske domæne. Mens kausale potentialer er bundet til objekter, "venter" disse på at komme i samspil med mekanismer og strukturer. For eksempel vil en person som spiller et spil, have forskellige kausale potentialer; denne kan blive sur, glad, lykkelig m.m. De kausale potentialer kan blive aktiveret, alt efter hvordan spillet udvikler sig (mekanismer) (Buch- Hansen et al. 2008: 25f). Dertil skal det tilføjes, at kausale potentialer ikke nødvendigvis bliver aktiveret, da der findes mange forskellige mekanismer, som kan påvirke de kausale potentialer og på den måde blokere, annullere eller forstærke dem. 13

14 Hertil kommer, at kritisk realisme inddeler det virkelige domæne i fire niveauer; det fysiske, det kemiske, det biologiske og det sociale niveau. De er afhængige af hinanden efter deres hierarkiske opstilling. Mennesker er eksempelvis underkastet tyngdekraften, og det indebærer, at vi ikke kan flyve ved egen hjælp. Ligesom vores evne til at tale og derfor vores diskurs- produktion forudsætter komplekse sammenhænge på lavere niveauer. Det kan bringes til brat afslutning, hvis vi eksempelvis gennem længere tid ikke spiser og drikker i tilstrækkelig omfang (Buch- Hansen et al. 2008: 29). På den måde er handlinger knyttet til og afhængige af helt basale fysiske, kemiske og biologiske mekanismer. Når det er sagt, prøver kritisk realisme ikke at forklare sociale forhold med naturvidenskabens love, men at klargøre forståelsen af verden (Buch- Hansen et al. 2008: 29f). 4.3 Den Transitive dimension Den transitive dimension er kritisk realismes epistemologi. Den indebærer viden om verden, indeholder teorier, modeller mm. som mennesket har skabt i stræben efter viden. I kritisk realisme tror man på, at der findes en sandhed, som eksisterer uanset om man kender til den eller ej. Til gengæld tror man ikke på, at man kan gengive den fulde sandhed, men at man ud fra en rationel dømmekraft kan vurdere hvorvidt forskellige udsagn er sande. Dannelsen af viden bliver skabt i den sociale sfære og dannelsen af ny viden skal: "...forstås som en vedvarende social aktivitet; og viden som et social produkt, som individer må genskabe og omdanne, og som individer må trække på og bruge i deres egne kritiske udformninger." (Bhaskar 1997: 248) Man bygger dermed, i kritisk realisme, ny viden oven på gammel viden, eller med andre ord, fornyer man den viden man allerede har. I og med, man forny- er/erstatter ens allerede eksisterende viden, kan man i kritisk realisme aldrig vide sig sikker på, om man har fundet den fulde sandhed, på trods af at den eksisterer (Buch- Hansen et al. 2008: 21ff). 14

15 4.4 I forhold til vores projekt Vi ser videnskabsteori som forståelse for, hvad viden er, og hvordan denne skabes. Derfor kan det også antages, at når der skabes en undren overfor et emne, pro- blemstilling eller fænomen, har arbejdstilgangen betydning for hvilken viden der skabes. Det vil sige, at når vi ser på fødevarekrisen anno , er der en lang række faktorer, som skal fortolkes. Her mener vi, at der findes nogle årsag- virkninger, der udspringer af nogle strukturer og mekanismer op til krisen, som har gjort at denne er blevet til. Vi vil analysere på en af de mekanismer, der ligger til grund for fødevarekrisen; befolkningsvæksten. Her vil vi diskutere, hvordan befolkningsvæksten kan have påvirket fødevareproduktionen og fordelingen op til krisen ud fra til teorierne. Vi vil udelukkende kigge på befolkningsvækst, og de herindunder liggende mekanis- mer, da vi har den antagelse, at vi ikke kan nå den fulde erkendelse af feltet. Vi øn- sker i stedet at gå I dybden med befolkningsvæksten, for at kunne skabe en større erkendelse af feltet. Udgangspunktet for analysen vil være en teoretisk diskussion af historiske samt nutidige værker og kritikker. Det begrunder vi med den kritisk realistiske antagelse, at tidligere analyser kan ligge til grundlag for at skabe ny vi- den. Vi arbejder altså videre med teori og empiri fra tidligere og nutidige teoreti- kere og kritikere, for at kunne diskutere befolkningstilvækstens betydning for fø- devarekrisen Kritisk syn på vores kvantitative empiri I løbet af vores projekt benytter vi os af kvantitative data i form af statistikker og grafer. Der er forskellige måder hvorpå man kan forholde sig kritisk til disse. Man kan f.eks. stille spørgsmål til om data er rigtige, og om tallene passer. Denne kritik har vi valgt at se bort fra, da vi mener at kilderne er valide. Vi har derimod valgt at se kritisk på ontologien bag de data vi benytter. Hvordan er data fundet, og hvilken synsvinkel har organisationen, der har udarbejdet data, på emnet og hvorfor gra- fen er bygget op, netop omkring disse data. Organisationen kan have en specifik agenda eller holdning den gerne vil fremvise gennem statistikkerne. Derfor er det det perspektiv, den kvantitative empiri er lavet i, vi foldeholder os kritiske overfor. 15

16 4.4.2 De forskellige niveauer Det empiriske niveau er, i vores projekt, fænomenet fødevarekrisen. Vi undrer os over, hvordan der kan opstå en fødevarekrise i vores tids samfund og hvordan den allerede eksisterende viden beskriver fænomenet. Derfor vil vi undersøge fødeva- rekrisen og grunden til at den fandt sted, da den har dannet grundlag for vores un- dren og nysgerrighed. Det faktiske niveau er i forhold til vores opgave, både den observerbare og ikke- observerbare del af fænomenet fødevarekrisen. Det er selve fænomenet, som det optrådte uden fortolkninger eller påvirkninger af vores egne sanser. Det vil i vores opgave blive beskrevet gennem det empiriske niveau, da det ikke er muligt at ab- strahere fuldstændig fra vores egne sanser. På det virkelige niveau, går vi i dybden med, hvilke mekanismer, strukturer og kausale potentialer der ligger til grund for vores fænomen, fødevarekrisen. I takt med vores undersøgelse er skredet frem, har vi fundet ud af at der findes mange forskellige mekanismer, strukturer og kausale potentialer, som spiller ind. Derfor har vi valgt at begrænse os til befolkningsvækstens betydning for fødevarekrisen, samt hvilke mekanismer der påvirker den. Af disse, har vi valgt at beskæftige os med produktion, teknologi og fordeling. Her bruger vi Malthus, Marx, Club of Rome, Boserup, Homer- Dixon og Hartmann for at analysere mekanismernes betydning og påvirkning af befolkningsvæksten. Det gør vi i en diskuterende analyse, hvor teorien bliver sat op overfor vores kvan- titative empiri, som består af grafer og statistikker. Vi arbejder os hen imod et me- re tydeligt billede af, i hvor høj grad de tre undersøgte mekanismer; produktion, teknologien og fordeling, påvirker hinanden og befolkningsvæksten. Dette sagt, er vi velvidende om, at vi ikke kommer frem til den endelige sandhed om befolk- ningsvækstens betydning for fødevarekrisen, men kan finde frem til nogle tenden- ser som har gjort sig gældende. 16

17 4.5 Metode Metodologien inden for kritisk realisme lægger sig op af en mere praktisk tilgang. Det vil sige, at man tager udgangspunkt i den intransitive dimension og prøver at få en dybere forståelse og karakteristik af videnskaben. Arbejdsmetoden inden for kritisk realisme, tager udgangspunkt i det empiriske domæne, og prøver at gen- nemskue hvilke mekanismer, strukturer og relationer der findes på det virkelige niveau, samt hvordan de kan forklare fænomener i samfundet. Selve arbejdstilgan- gen er retroduktion og abstraktion (Buch- Hansen et al. 2008: 60). Vi vil arbejde retroduktivt, da vi tager udgangspunkt i fænomenet fødevarekrisen. Kritisk realisme adskiller sig metodologisk fra andre videnskabsteoretiske tilgan- ge, ved ikke at arbejde med deduktion eller induktion. Arbejdsmetoder, hvor man enten ud fra et teoretisk eller empirisk grundlag, forsøger at arbejde sig mod en konklusion. I stedet beskæftiger man sig indenfor kritisk realisme med retroduk- tion. Her arbejder man ud fra selve fænomenet, man forsøger på denne måde at finde den partikulære præmis for, hvorfor fænomenet ser ud, som det gør på det empiriske og faktiske niveau. Bevægelsen fra konklusion til præmis indebærer en bevægelse ned på det virkelige domæne. Lige præcis bevægelsen fra det empiriske og det faktiske niveau til det virkelige domæne, er essentielt for kritisk realisme. Her peges på, hvilke mulighedsbetingelser og dybe årsagssammenhænge der efter alt at dømme, må ligge til grund for præmissen. Altså er det her der arbejdes med mekanismer og kausale potentialer på det virkelige niveau (Buch- Hansen et al. 2008: 60f). Med udgangspunkt i vores undren over, hvorfor en fødevarekrise kan opstå i det 21. århundrede, tager vi fat på diskursen omkring befolkningsvækstens betydnin- gen for produktionen, da det som tidligere nævnt, antages at være en væsentlig mekanisme. For at kunne gå i dybden med diskussionen af hvorvidt befolknings- væksten går forud for produktionen, eller om det forholder sig omvendt, har vi udvalgt en række teoretikere og kritiker heraf. Det er gjort at belyse divergensen og kompleksiteten i fænomenet. Vi vil udarbejde en teoretisk analyse og diskussion af, i hvilket omfang befolkningsvæksten har haft indflydelse på fødevarekrisen 17

18

19 ningspunkt er diskussionen af konsekvenserne af befolkningsvækst, og dermed afgrænser vi os for at gå dybere ind i Marxs omfangsrige arbejde. Marx skal læses ud fra sin samtid, og derfor har vi forholdt os til Perelmans (1979) fortolkning af Marx samfunds beskrivelse, og dermed brugt betegnelsen samfund som det globale samfund. Velvidende at det ikke er samfund i den form Marx for- holder sig til i Capital (1867), grundet samtiden. Hvordan anskuer en videreførelse af Malthus og Marx teorier og kritiker i et nyere perspektiv befolkningsvækstens betydning for samfundet? For at besvare arbejdsspørgsmålet, vil vi i første omgang tage fat i Club of Romes neo- malthusianske og mest fremtrædende rapport The Limits To Growth (1972). Club of Rome er en international tænketank, bestående af en gruppe på omkring 60 akademiker, økonomer, videnskabsmænd, forsker og industrimænd, dannet i 1968, med henblik på at øge fokus på fremtidens globale problemer. Rapport om- handler konsekvenserne af en hastigt voksende befolkningsvækst og begrænset fødevareforsyning ud fra et malthusiansk perspektiv (Meadows et al. 1972: 9). I opposition til Limits to Growth har vi valgt at inddrage Ester Boserups udgivelse The conditions of Agricultural Growth - the economics of agrarian change under population pressure (1972). Boserup var økonom og demograf, med økonomisk ud- vikling og landbrugsudvikling som speciale. Hun er kendt for at kritiserer både Malthus og neo- malthusianismen og kommer selv med hendes bidrag til befolk- ningsvækst og produktionsteori. Vi vil i en redegørelse og analyse af de to teorier i første omgang drage paralleller og fremhæve væsentlige forskelle, til diskussion af befolkningsvækst og produkti- ons udvikling og konsekvenser. I et nutidigt perspektiv, og som en meget omdiskuteret teoretiker, har vi yderligere valgt at beskæftige os med Thomas Homer-Dixon, professor ved University of Waterloo og formand for International Governance Innovation på the Centre of Global Systems at the Balsillie School of International Affairs i Waterloo. Homer- Dixons forskning koncentrerer sig primært om truslen mod den globale sikkerhed 19

20 i det 21. århundrede, grundet miljømæssige forandringer og hvordan samfund og befolkningsvækst tilpasser sig de komplekse situationer, i forhold til den her æn- drede situation i økonomien, ressourcerne og teknologien 9. Vi har med udgangspunkt i Environmental scarcities and violent conflict (1994), arbejdet med de grundantagelser der her bliver givet udtryk for, i forhold til vores grundlæggende diskussion omkring befolkningsvækstens konsekvenser. Homer- Dixon har mange paralleller til Malthus og neo- malthusianismen, men bidrager i sin teori yderligere med et fordelingsperspektiv. Vi har valgt at afgrænse os til den del af hans teori, der omhandler befolkningsvækstens konsekvenser i forhold til ressourcer. Dermed ser vi bort de yderste konsekvenser om violent conflict, da det ikke er et perspektiv der har relevans for vores diskussion af befolkningsteori. Homer- Dixon er blevet kritiseret og omdiskuteret af mange forskellige teoretikere. Blandt andre Betsy Hartmann, direktør for the Population and Development Pro- gramme på Hampshire College, Massachusetts, og medlem af the Committee on Women, Population and the Environment (CWPE). Hartmanns arbejde beskæftiger sig primært med kvinder, miljø og ressourcer, samt population og samspillet mel- lem disse (1998). Vi har valgt at inddrage Hartmanns videnskabelige artikel Population, environment and security: a new trinity (1998), som en direkte kritik af Ho- mer- Dixons arbejde, for at videreføre befolkningsvækstdiskussionen. Det har vi gjort, da Hartmann i det hele taget kritiserer diskursen omkring befolkningsvækst, samt inddrager fordelingsperspektivet, ligesom Marx og Homer- Dixon. Vi har valgt ovenstående teoretikere og kritikere, da vi herigennem kan få indblik i befolkningsvækstteori fra Malthus første værk til nutidens teorier og kritikker. Nutidens befolkningsteori tager udgangspunkt, viderefører eller kritiserer Malthus og Marx diskussion og derfor har vi fundet det relevant at arbejde med dem alle, på trods af at meget er ændret siden slutningen af tallet. Derudover er det vig- tigt at understrege at det er et divergerende og komplekst felt, der indeholder mange perspektiver og argumenter. Vi finder det nødvendigt at analysere og rede- gøre for fænomenet, for at kunne afdække det så dybdegående som muligt. 9 ( ) 20

Prøve i BK7 Videnskabsteori

Prøve i BK7 Videnskabsteori Prøve i BK7 Videnskabsteori December 18 2014 Husnummer P.10 Vejleder: Anders Peter Hansen 55817 Bjarke Midtiby Jensen 55810 Benjamin Bruus Olsen 55784 Phillip Daugaard 55794 Mathias Holmstrup 55886 Jacob

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

ØKONOMISKE PRINCIPPER II ØKONOMISKE PRINCIPPER II 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 1 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 23 og 24 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperii Genstandsfelt for økonomisk teori I. Individers/beslutningstagers

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Verdens fattige flytter til byen

Verdens fattige flytter til byen Verdens fattige flytter til byen Af Henrik Valeur, 2010 Om 20 år vil der være to milliarder flere byboere end i dag. Den udviklingsbistand, verden har brug for, er derfor byudviklingsbistand. FN forventer,

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse Skriftligt dansk Taksonomiske niveauer og begreber Redegørelse En redegørelse er en fokuseret og forklarende gengivelse af noget, fx synspunkter i en tekst, fakta om en litteraturhistorisk periode eller

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Den danske økonomi i fremtiden

Den danske økonomi i fremtiden Den danske økonomi i fremtiden AT-synopsis til sommereksamen 2008 X-købing Gymnasium Historie og samfundsfag Indledning og problemformulering Ifølge det økonomiske råd vil den danske økonomi i fremtiden

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Den korte vækst. En parantes i menneskets historie? NOAHs Forlag

Den korte vækst. En parantes i menneskets historie? NOAHs Forlag Den korte vækst En parantes i menneskets historie? Forestillingen om vækst er noget nyt i menneskehedens historie. Det er en myte, at vækst historisk set skulle være forudsætningen for et stærkt og levedygtigt

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

: At blande, integrere eller kombinere

: At blande, integrere eller kombinere Mixed Methods metoder? : At blande, integrere eller kombinere Morten Frederiksen Mixed methods som ny videnskabelig metode? At anvende forskellige typer data og teknikker til data indsamling i samme analyse?

Læs mere

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er Arbejdsspørgsmål til undervisningsbrug Kapitel 1: Terror og film en introduktion 1. Hvori består forholdet mellem den 10., 11. og 12. september? 2. Opstil argumenter for og imod at lave en universel terrorismedefinition.

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

Matematik i AT (til elever)

Matematik i AT (til elever) 1 Matematik i AT (til elever) Matematik i AT (til elever) INDHOLD 1. MATEMATIK I AT 2 2. METODER I MATEMATIK OG MATEMATIKKENS VIDENSKABSTEORI 2 3. AFSLUTTENDE AT-EKSAMEN 3 4. SYNOPSIS MED MATEMATIK 4 5.

Læs mere

Skriftligt samfundsfag

Skriftligt samfundsfag Skriftligt samfundsfag Taksonomiske niveauer og begreber Her kan du læse om de forskellige spørgeord, du kan møde i samfundsfag i skriftlige afleveringer, SRO, SRP osv. Redegørelse En redegørelse er en

Læs mere

Redegør for problematikken om intelektuelle ophavsrettigheder via en diskussion af de strategier de forskellige sociale aktører benytter.

Redegør for problematikken om intelektuelle ophavsrettigheder via en diskussion af de strategier de forskellige sociale aktører benytter. Redegør for problematikken om intelektuelle ophavsrettigheder via en diskussion af de strategier de forskellige sociale aktører benytter. Indholdsfortegnelse: 1. Problemformulering 2 2. Quinuasagen. 2

Læs mere

From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design

From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design ? VAD From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design? VEM Skrevet af Liam J. Bannon Director of the IDC and Professor of Computer Science,

Læs mere

På vej på arbejdsmarkedet Brasiliansk demografi

På vej på arbejdsmarkedet Brasiliansk demografi Exact Invest Research & Analyse Artikel 02. marts 2011 På vej på arbejdsmarkedet Brasiliansk demografi KONTAKT: Exact Invest A/S info@exactinvest.dk +45 70 22 87 77 Research & Analyse Søren Møller- Larsson

Læs mere

-udledning fra det samlede danske forbrug

-udledning fra det samlede danske forbrug Faktaark, oktober 2014 Resumé af "Measuring Denmark's Emissions" fra det samlede danske forbrug fra det samlede danske forbrug Danmark har forpligtet sig til ambitiøse mål for at begrænse udledningen af

Læs mere

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD I foråret 2015 besøgte CompanYoung tre af landets universiteters åbent hus-arrangementer. Formålet hermed var at give indblik i effekten af åbent hus og

Læs mere

Henrik Jochumsen 2013

Henrik Jochumsen 2013 Henrik Jochumsen 2013 Introduktion Det overordnede og det centrale: Den videnskabelige genre Den gode opgave Den klassiske disposition form og indhold Hvis tid: Vejledning Skriv sammen! Skriveblokering

Læs mere

Nyhedsbrev om teknologi B og A på htx. Tema: Studieretningsprojektet

Nyhedsbrev om teknologi B og A på htx. Tema: Studieretningsprojektet Nyhedsbrev om teknologi B og A på htx Tema: Studieretningsprojektet Ministeriet for Børn og Undervisning Departementet Kontor for Gymnasiale Uddannelser September 2012 Hvorfor dette nyhedsbrev? I august

Læs mere

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse Roskilde Universitet Psykologi, 5. semester, Efterår 2013 Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse For studerende i projektgruppe: 118 Projektets titel: Socialfobi i et socialpsykologisk perspektiv Modul:

Læs mere

Psykologiske undersøgelsesmetoder

Psykologiske undersøgelsesmetoder Benny Karpatschof Psykologiske undersøgelsesmetoder Frydenlund Psykologiske undersøgelsesmetoder Frydenlund og forfatterne, 2007 1. udgave, 1. oplag, 2007 ISBN 978-87-7118-207-1 Grafisk tilrettelægning:

Læs mere

Københavns åbne Gymnasium

Københavns åbne Gymnasium Københavns åbne Gymnasium Info om AT -Almen studieforberedelse Redaktion Nina Jensen Almen studieforberedelse Generel og overordnet beskrivelse. AT er et tværfagligt fag, hvor man undersøger en bestemt

Læs mere

Roskilde)Universitet) )))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))) Den$samfundsvidenskabelige$bacheloruddannelse$ $

Roskilde)Universitet) )))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))) Den$samfundsvidenskabelige$bacheloruddannelse$ $ Roskilde)Universitet) )))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))) Den$samfundsvidenskabelige$bacheloruddannelse$ $ *Forsiden$er$til$administrativt$brug$og$derfor$ikke$en$del$af$den$skrevne$opgave

Læs mere

Historie som samfundsvidenskabeligt fag (historiefaggruppen på Greve Gymnasium)

Historie som samfundsvidenskabeligt fag (historiefaggruppen på Greve Gymnasium) Historie som samfundsvidenskabeligt fag (historiefaggruppen på Greve Gymnasium) Historie og samfundsvidenskabelig metode I historie anvender man både humanistiske - og samfundsvidenskabelige metoder. I

Læs mere

EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION

EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION 2 Eksklusiv repræsentation Jeg synes bare at alle skal være med. Alle dem, som gerne vil være med, skal være med. Anas Attaheri elev på Kongsholm Gymnasium Tak til Emilie Hededal,

Læs mere

Videnskabsteori. Hvad er Naturvidenskab (Science)? - Fire synspunkter. To synspunkter på verdens mangfoldighed: Darwinisme Kreationisme

Videnskabsteori. Hvad er Naturvidenskab (Science)? - Fire synspunkter. To synspunkter på verdens mangfoldighed: Darwinisme Kreationisme Videnskabsteori Hvad er Naturvidenskab (Science)? - Fire synspunkter To synspunkter på verdens mangfoldighed: Darwinisme Kreationisme Hvorfor videnskabsteori? Bedre forståelse af egen praksis (aktivitet)

Læs mere

Mangfoldighed i bestyrelsesarbejdet hvorfor?

Mangfoldighed i bestyrelsesarbejdet hvorfor? Mangfoldighed i bestyrelsesarbejdet hvorfor? Mangfoldighed i bestyrelsesarbejdet hvorfor? af Tove Brink, cand.merc., MBA, tb@brinkdevelopment.dk, Brink Development Aps. 1. Hvad kræver forretningen? Eksternt

Læs mere

Indblik i statistik - for samfundsvidenskab

Indblik i statistik - for samfundsvidenskab Indblik i statistik - for samfundsvidenskab Læs mere om nye titler fra Academica på www.academica.dk Nikolaj Malchow-Møller og Allan H. Würtz Indblik i statistik for samfundsvidenskab Academica Indblik

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

Eksempel på AT- eksamen 2012

Eksempel på AT- eksamen 2012 Vidensmønstre Program Velkomst Professor Finn Collin (KU) foredrag Et nyt tværfagligt sprog oplæg Øvelser Al forståelse pararbejde med supplerende oplæg De tværfaglige begreber i forløb gruppearbejde med

Læs mere

Progressionsplan for skriftlighed

Progressionsplan for skriftlighed Progressionsplan for skriftlighed Årgang Delmål/ opgaver Kompetence / skriftlighedsmål formuleringer fra bekendtgørelsen/ gymnasiets hjemmeside Kompetencer 1. g AT synopsis (i forb. med AT forløb om kroppen,

Læs mere

Kommunikation muligheder og begrænsninger

Kommunikation muligheder og begrænsninger Kommunikation muligheder og begrænsninger Overordnede problemstillinger Kommunikation er udveksling af informationer. Kommunikation opfattes traditionelt som en proces, hvor en afsender sender et budskab

Læs mere

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen "..." angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere.

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen ... angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere. Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen Skrevet af Johnny Boesen http://www.bedremedicin.dk/ Det følgende er en afskrift at en debat mellem Peter

Læs mere

Metode- og videnskabsteori. Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014

Metode- og videnskabsteori. Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014 Metode- og videnskabsteori Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014 1 Hvem er Erik? Erik Staunstrup 2 Program 16.15 (18.30) Erkendelsesteori 16.45 (19.00) Komplementaritet 17.00 (19.15) Videnskabsteori

Læs mere

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene.

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Indledning I det følgende vil vi give en kort oversigt over noget af den eksisterende forskning

Læs mere

Kapitel 1 Preliminaries. Preliminaries. Erkendelsesniveauer (Bloom) Nationaløkonomi. Nationaløkonomi. Nationaløkonomi. Helena Skyt Nielsen. www.asb.

Kapitel 1 Preliminaries. Preliminaries. Erkendelsesniveauer (Bloom) Nationaløkonomi. Nationaløkonomi. Nationaløkonomi. Helena Skyt Nielsen. www.asb. Erkendelsesniveauer (Bloom) Nationaløkonomi Helena Skyt Nielsen Viden (skelne, genkende, gengive) Forståelse (demonstrere, forklare med egne ord, fortolke) Anvendelse (afprøve, bruge) Analyse (se system/struktur,

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

5. CASEN...43 5.1. CARLSBERGS HISTORIE OG INDUSTRIELLE KULTURARV...44 5.2. VISIONEN...45

5. CASEN...43 5.1. CARLSBERGS HISTORIE OG INDUSTRIELLE KULTURARV...44 5.2. VISIONEN...45 1. INDLEDNING... 3 1.1. PROBLEMFELT... 3 1.2. PROBLEMFORMULERING... 6 1.3. UDDYBNING AF PROBLEMFORMULERING... 6 1.4. ARBEJDSSPØRGSMÅL... 7 1.5. AFGRÆNSNING... 7 1.5.1. ØKONOMI...8 1.5.2. BORGERINDDRAGELSE...8

Læs mere

Sådan undgår du at blive. taget for eksamenssnyd.

Sådan undgår du at blive. taget for eksamenssnyd. Studienævn for International Virksomhedskommunikation Sådan undgår du at blive taget for eksamenssnyd! Hver eneste eksamenstermin bliver nogle IVK-studerende indberettet til universitetets rektor for at

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

DEN FREMTIDIGE LANDBRUGSPOLITIK I EU

DEN FREMTIDIGE LANDBRUGSPOLITIK I EU DEN FREMTIDIGE LANDBRUGSPOLITIK I EU PROREKTOR SØREN E. FRANDSEN DEN AKTUELLE DISKUSSION I EU Fortsat et behov for en CAP-reform en post 2013-CAP (mål og midler) Marked vs. offentlig regulering? EU vs.

Læs mere

Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven

Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Seminar for Fremfærd, d. 2. oktober 2014 Peter Hasle, professor Center for Industriel Produktion, Institut for Økonomi og Ledelse, Aalborg Universitet

Læs mere

Omnibus uge 16. Gennemført af YouGov for Dansk Kommunikationsforening

Omnibus uge 16. Gennemført af YouGov for Dansk Kommunikationsforening Omnibus uge 16 Gennemført af YouGov for Dansk Kommunikationsforening Om undersøgelsen Om undersøgelse Undersøgelsen er gennemført af YouGov på vegne af Dansk Kommunikationsforening. Undersøgelsen er baseret

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. MATEMATIK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter ARBEJDSDOKUMENT. Tale af Tassos Haniotis, medlem af Franz Fischlers kabinet

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter ARBEJDSDOKUMENT. Tale af Tassos Haniotis, medlem af Franz Fischlers kabinet EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter 27. juni 2002 ARBEJDSDOKUMENT om den amerikanske lov om sikkerhed og investering i landdistrikterne Tale af Tassos Haniotis,

Læs mere

Indholdsfortegnelse Problemfelt...2 Problemformulering...3 Arbejdsspørgsmål...3 Videnskabsteori...4 Kritisk realisme... 4 Positivisme...

Indholdsfortegnelse Problemfelt...2 Problemformulering...3 Arbejdsspørgsmål...3 Videnskabsteori...4 Kritisk realisme... 4 Positivisme... Indholdsfortegnelse Problemfelt...2 Problemformulering...3 Arbejdsspørgsmål...3 Videnskabsteori...4 Kritisk realisme...4 De tre domæner...5 Ontologi...6 Retroduktion...7 Epistemologi...8 Refleksion over

Læs mere

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion HEJ I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion M Hvem er vi og hvad er vores erfaring? Majken Mac Christiane Spangsberg Spørgsmål KRITISK? METODE? REFLEKSION? M KRITISK METODISK REFLEKSION

Læs mere

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen

Læs mere

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Line Brink-Jensen kandidat i musikterapi, juni 2010. Kontakt: line.brink.jensen@gmail.com Fokus Denne artikel er baseret på mit kandidatspeciale (Brink-Jensen,

Læs mere

4. Hvordan er du primært involveret i projekter? Er det som:

4. Hvordan er du primært involveret i projekter? Er det som: Mannaz undersøgelse 2011 Rapporten er udarbejdet på baggrund af undersøgelsen gennemført i juni 2011 med svar fra 672 respondenter. Formålet med rapporten er at tage temperaturen på ProjektDanmark og afdække

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse, Tek-Sam Uddannelsen

Studieforløbsbeskrivelse, Tek-Sam Uddannelsen Studieforløbsbeskrivelse, Tek-Sam Uddannelsen (hæftes sammen med forsideblanketten) Nedenstående spørgsmål besvares for at give din personlige beskrivelse af dine mål med uddannelsen, de studieaktiviteter

Læs mere

Formidlingsovervejelser

Formidlingsovervejelser Formidlingsovervejelser I forbindelse med arbejdet med vores projekt har vi løbende overvejet hvordan vi bedst muligt ville kunne videreformidle de tanker og diskussioner vi gør os i projektet, til en

Læs mere

Ressourcer og demokratisk deltagelse Semesterprojekt efterår 2013 19-12-2013 Gruppe 18 hus 19.1

Ressourcer og demokratisk deltagelse Semesterprojekt efterår 2013 19-12-2013 Gruppe 18 hus 19.1 Indhold Bilag 1 tabel: foreningsmedlemsskaber, aktivitetsformer og politisk effektivitetsfølelse: Goul Andersen,2004 s. 94 Tabel 4.2... 2 Bilag 2 tabel: sofavælgere: Goul Andersen,2004 s. 85 Tabel 5.6...

Læs mere

Matematik. Matematikundervisningen tager udgangspunkt i Folkeskolens Fælles Mål

Matematik. Matematikundervisningen tager udgangspunkt i Folkeskolens Fælles Mål Matematik Matematikundervisningen tager udgangspunkt i Folkeskolens Fælles Mål Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik i sammenhænge, der

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Dansk/historie-opgaven

Dansk/historie-opgaven Dansk/historie-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 OPGAVENS OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.1 FORSIDE... 2 2.2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.3 INDLEDNING... 2 2.4

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 9, s. 99-109.

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 9, s. 99-109. Side 1 af 9 Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 9, s. 99-109. At vide Hvordan får man mest mulig brugbar viden? Når man læser tekster, finder materiale og opsøger

Læs mere

Matematik. Læseplan og formål:

Matematik. Læseplan og formål: Matematik Læseplan og formål: Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold.

Læs mere

Forside. Navn: Jonas Gjerrow Knudsen, Studienr: 52767. Navn: Christian Emil Videmark, Studienr: 52278. Navn: Simon Rolighed Lykner, Studienr: 51844

Forside. Navn: Jonas Gjerrow Knudsen, Studienr: 52767. Navn: Christian Emil Videmark, Studienr: 52278. Navn: Simon Rolighed Lykner, Studienr: 51844 Forside Navn: Jonas Gjerrow Knudsen, Studienr: 52767 Navn: Christian Emil Videmark, Studienr: 52278 Navn: Simon Rolighed Lykner, Studienr: 51844 Navn: Emil Almgaard Thyregod, Studienr: 52307 Anslag: 158.368

Læs mere

Om at læse! en videnskabelig artikel! som diplomstudiestarter"

Om at læse! en videnskabelig artikel! som diplomstudiestarter Om at læse! en videnskabelig artikel! som diplomstudiestarter" Anker Helms Jørgensen! IT Universitetet i København! DUN Konferencen Maj 2010! Om at læse en artikel! 1! Baggrund: It-verdenen møder akademia!

Læs mere

Dansk-historie-opgave

Dansk-historie-opgave Dansk-historie-opgave Vejledning CG 2015 Opgaven i historie eller dansk (DHO) skal træne dig i at udarbejde en længere, faglig opgave. Den er første trin i en tretrinsraket med indbygget progression: I

Læs mere

Økonomisk nedgang i sundhedssektoren

Økonomisk nedgang i sundhedssektoren Økonomisk nedgang i sundhedssektoren Roskilde Universitet 4. semesteropgave, 2010 Hus 19.1, gruppe 7 Skrevet af: Cömert Sertdemir, Tuna Halil Baysal, Waqar Mahmoud, Nezihat Olgun og Michelle Isabelle Groth

Læs mere

Eksempel 2: Forløb med inddragelse af argumentation

Eksempel 2: Forløb med inddragelse af argumentation Eksempel 2: Forløb med inddragelse af Læringsmål i forhold til Analyse af (dansk, engelsk, kult) 1. Hvad er (evt. udgangspunkt i model) 2. Argumenter kommer i bølger 3. Evt. argumenttyper 4. God Kobling:

Læs mere

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Jeg vil i denne synopsis tegne et billede af forholdet mellem social kapital som et vigtigt aspekt for et velfungerende demokrati, og forholde

Læs mere

Emne: Kommunikation Muligheder og begrænsninger

Emne: Kommunikation Muligheder og begrænsninger Eksempelkatalog Problemformuleringer og underspørgsmål: Emne: Kommunikation Muligheder og begrænsninger Emne: Kommunikation Muligheder og begrænsninger (Samfundsfag B - Dansk A) Det er et problem, at Facebook-

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

At stemme eller ikke at stemme - et studie af de unges faldende kommunalvalgsdeltagelse

At stemme eller ikke at stemme - et studie af de unges faldende kommunalvalgsdeltagelse At stemme eller ikke at stemme - et studie af de unges faldende kommunalvalgsdeltagelse Roskilde Universitet Det Samfundsvidenskabelige Basisstudie Forår 2013 Vejleder Peter Nielsen Gruppe 14 Siv Louise

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

DET VIDENSKABELIGE PROBLEM og problemformuleringen

DET VIDENSKABELIGE PROBLEM og problemformuleringen Synonym: vidensproblem DET VIDENSKABELIGE PROBLEM og problemformuleringen Lek$on 3 v/ Anne Hvejsel DAGENS PROGRAM 1. Opgaveformalia 2. Pointer fra lek$on 2 3. Fra emne $l problemformulering 4. Hermeneu$k

Læs mere

Den udvidede koncertoplevelse

Den udvidede koncertoplevelse Den udvidede koncertoplevelse Denne artikel er skrevet på baggrund af produktspecialet i oplevelsesøkonomi v/ Aarhus Universitet: Den udvidede koncertoplevelse. Specialet er udarbejdet af Cand. Mag. i

Læs mere

Danske Gymnasieelevers Sammenslutning Vibevej 31 2400 København NV kontakt@dgsnet.dk www.gymnasieelever.dk

Danske Gymnasieelevers Sammenslutning Vibevej 31 2400 København NV kontakt@dgsnet.dk www.gymnasieelever.dk hvor er Danske Gymnasieelevers Sammenslutning Vibevej 31 2400 København NV kontakt@dgsnet.dk www.gymnasieelever.dk Indhold 4 6 10 14 18 Forord DGS Faglighedsundersøgelse 2014 Udfordringer Løsninger Opsummering

Læs mere

Tema: Har EU tabt vækstkapløbet med USA?

Tema: Har EU tabt vækstkapløbet med USA? Tema: Har EU tabt vækstkapløbet med USA? 9. marts 2015 Udarbejdet af: Chefanalytiker Bjarne Kogut Økonomisk Sekretariat bjarne.kogut@albank.dk Direkte: 38 48 45 52 Resume Frem mod udbruddet af finanskrisen

Læs mere

Performativ arbejdsmiljøpsykologi - Nye veje i arbejdet med psykisk arbejdsmiljø? v/ Mads Bendixen, konsulent, cand.psych.phd.

Performativ arbejdsmiljøpsykologi - Nye veje i arbejdet med psykisk arbejdsmiljø? v/ Mads Bendixen, konsulent, cand.psych.phd. Performativ arbejdsmiljøpsykologi - Nye veje i arbejdet med psykisk arbejdsmiljø? v/ Mads Bendixen, konsulent, cand.psych.phd. AM:2010, Nyborg den 9. november 2010 Hvordan bliver arbejdsmiljøpsykologien

Læs mere

Karl Fritjof Krassel. Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse?

Karl Fritjof Krassel. Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? Karl Fritjof Krassel Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? Publikationen Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? kan downloades fra hjemmesiden www.akf.dk AKF, Anvendt KommunalForskning

Læs mere

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé Education at a Glance 2010: OECD Indicators Summary in Danish Education at a Glance 2010: OECD Indicators Dansk resumé På tværs af OECD-landene forsøger regeringer at finde løsninger, der gør uddannelse

Læs mere

En kort introduktion Miljø og etik i markedsføringen

En kort introduktion Miljø og etik i markedsføringen En kort introduktion Miljø og etik i markedsføringen Baggrund Formålet med introduktionen Disse krav skal altid overholdes og husk at påstande og udsagn skal kunne dokumenteres Særlige krav til de miljømæssige

Læs mere

Hidtil har jeg haft følgende kurser på min bachelor:

Hidtil har jeg haft følgende kurser på min bachelor: English version below Studieforløbsbeskrivelse, Tek-Sam Uddannelsen Nedenstående skema skal udfyldes for at give din personlige beskrivelse af dine mål med uddannelsen, de studieaktiviteter du har gennemført

Læs mere

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen.

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen. Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2013, 2. semester, foråret 2014 LEDELSE Læseplan 25. november 2014 Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Matematik

Selam Friskole Fagplan for Matematik Selam Friskole Fagplan for Matematik Formål Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand til at begå sig hensigtsmæssigt

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

Emergensen af den tredje sektor i Danmark

Emergensen af den tredje sektor i Danmark Emergensen af den tredje sektor i Danmark Birgit V. Lindberg, Ph.D. stipendiat Copenhagen Business School Institut for Ledelse, Politik og Filosofi Disposition Introduktion Uafhængighedsstrategier i Frivillige

Læs mere

Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet

Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet ved 10/2008 1 Internationalisering ved Sygeplejerskeuddannelsen Svendborg og Odense Sygeplejerskeuddannelsen har til hensigt, at uddanne

Læs mere

Almen studieforberedelse

Almen studieforberedelse Almen studieforberedelse Synopsiseksamen 2014 - specielt om opgaven med innovation Thisted Gymnasium & HF-Kursus Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Lær med cases. Checkliste til individuel forberedelse

Lær med cases. Checkliste til individuel forberedelse Denne checkliste er tænkt som en guide til studerende som skal i gang med at bruge cases i undervisningen. Den indeholder en oversigt over aktiviteter du med fordel kan benytte under forberedelsen, så

Læs mere

Hvad skal vi gøre først?

Hvad skal vi gøre først? Hvad skal vi gøre først? Tidl. direktør for Institut for Miljøvurdering, lektor ved Aarhus Universitet Hver dag foretages der globale politiske prioriteringer. Vi vælger at støtte nogle gode forslag, mens

Læs mere

Samråd ERU om etiske investeringer

Samråd ERU om etiske investeringer Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 139 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 25. marts 2008 Eksp.nr. 528419 /uhm-dep Samråd ERU om etiske investeringer Spørgsmål Vil ministeren tage initiativ

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Vejledning til dansk- /historieopgaven (DHO)

Vejledning til dansk- /historieopgaven (DHO) Vejledning til dansk- /historieopgaven (DHO) Introduktion Nu skal du til at skrive din DHO. Formålet med din DHO er formidling af faglig viden til din(e) vejleder(e), og så er formålet også at øve dig

Læs mere

Praktiske råd vedrørende udformningen af SRP

Praktiske råd vedrørende udformningen af SRP Praktiske råd vedrørende udformningen af SRP Du skal nu skrive dit studieretningsprojekt. Formålet med din SRP er formidling af faglig viden til dine vejledere og en censor. Derfor er det vigtigt, at du

Læs mere