Om årtusinder. Ib Trankjær
|
|
- Thorvald Møller
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Um árþúsundin Höfundur greinarinnar setur eins konar ævintýraramma utan um spurninguna: Hvers konar stærðfræðikunnátta verður nytsamleg á nýrri öld? Hann dregur fram og lýsir átta meginsviðum og vekur athygli á því að þau séu ekki einangruð hvert frá öðru og að ekki sé hægt að meta nemendur á þessum sviðum með prófum. Samnorræna hugmyndin um að stærðfræði sé fyrir alla, er í umræðunni tengd hugtakinu hæfni sem er mun víðtækara en hvers kyns færni eða leikni. Þessar ástæður valda því að kennslan verður að fela í sér aðgreiningu til þess að hún varði hvern nemanda og ögri þeim hverjum og einum. Í stærðfræðikennslunni ætti að segja sögur og ævintýri og við verðum, ekki síst innan Norðurlandanna þar sem við erum menningarlega svo náskyld, að vinna saman að því að gefa stærðfræðinni vængi. Vuosit uosituhansista uhansista Melkein seikkailunomaisissa puitteissa kirjoittaja kysyy, mitä matematiikan tietoja voidaan pitää «hyödyllisinä» uudella vuosituhannella. Hän esittää ja kuvailee kahdeksan pääaluetta ja huomauttaa, etteivät ne esiinny erillisinä ja ettei niiden mukana oloa voi mitata kokeellisesti. Pohjoismainen malli, jonka mukaan opetus on tarkoitettu kaikille, mainitaan yhdessä kompetenssin käsitteen kanssa, joka asiallisesti on paljon enemmän kuin kysymys valmiuksista. Tästä seuraa, että opetusta on tarpeen eriyttää, jotta se olisi tarkoituksenmukaista ja haastavaa kaikille oppilaille. Matematiikan opetuksessa on tapahtunut monenlaisia seikkailuja. Pohjolassa, jossa on olemassa läheinen kulttuurisukulaisuus, ei ole vaikeata tehdä yhteistyötä matematiikanopetuksen saamiseksi nousuun. 14 norden 2000
2 Ib Trankjær Om årtusinder Ja, om årtusinder kommer de på dampens vinger igennem luften hen over verdenshavet! Amerikas unge beboere gæster det gamle Europa. Sådan indleder H. C. Andersen ( ) historien Om årtusinder. Han slutter: Een dags ophold for Tyskland og een for Norden, for Ørsteds og Linnés fædreland og Norge de gamle heltes og de unge nordmænds land. Island tages på hjemfarten; Gejser koger ikke længere, Hekla er slukket, men som sagas evige stamtavle står den stærke klippeø i det brusende hav. I Europa er meget at se! siger den unge amerikaner; og vi har set det i otte dage, og det lader sig gøre som den store rejsende. At de kom, fik H. C. Andersen ret i. I dag kan vi sige, at de kommer surfende igennem elektroniske kanaler. De kommer ikke blot som turister. De medbringer og efterlader en amerikansk kultur på godt og ondt. Man behøver ikke at være specielt fremsynet for at kunne se, at dette er en af de store udfordringer, matematikundervisningen står over for i det nye årtusinde. Vi må i Norden få drøftet og taget stilling til, hvordan vi i netop vores kultur vil udnytte de elektroniske hjælpemidler fra lommeregneren og fremad. Vi bør ikke blindt overtage de surfende tilbud. De nye muligheder må tilpasses og berige vores fagsyn og menneskesyn. Selv om vi har haft 25 år med lommeregnere i skolen, er brugen af dem langt fra blevet accepteret af forældre og samfund. Dette kom tydeligt til udtryk, da danske politikere i 1996 opdagede, at eleverne ved folkeskolens nye afgangsprøve efter 9. klasse måtte benytte lommeregnere til løsning af alle opgaver. Stor ståhej! Gamle regler blev genindført. Eleverne skulle fortsat prøves i et sæt opgaver, hvor der ikke måtte benyttes lommeregnere. Det kan virke helt uforståeligt, når man samtidig stiller krav om integration af edb overalt i undervisningen. Hale aleho hoi! i! For at fortsætte med H. C. Andersen så skriver han i eventyret om Klods Hans, at brødrene havde forkundskaber og de ere nyttige. Den ene kunne udenad hele det latinske lexicon og byens avis for tre år, og det både forfra og bagfra. Men hvad er i det nye årtusinde nyttige kundskaber i matematik? Specielt når vi tænker på, at vi har alle de elektroniske hjælpemidler til rådighed? Jeg vil her begrænse mig til at lade nyttige kundskaber vedrøre den almindelige daglige omgang med tal, da det er herom, megen debat i samfundet handler. Skal de ikke kunne regne mere?, spørger folk ofte, når de erfarer, at eleverne bruger lommeregnere i skolens matematiktimer. At indkredse blot dette at kunne regne kan være vanskeligt nok. Men jeg vover i stikordsform at give et bud til debatten. Nyttige kundskaber at sigte mod for de elever, vi sender ud af skolen i første del af dette årtusinde, kan være: At kunne læse og forstå forskellige repræsentationsformer for talangivelser. (fx 2000 = to tusinde = = MM) norden
3 At kunne vælge og bruge hensigtsmæssige hjælpemidler til beregninger. (Hovedregning, papir/blyant, regnemaskine eller computer.) At kunne læse og benytte formler. (fx Beregne værdien af B ud fra givne tal i formlen, B = V : h 2 ) At kunne sammenligne to tal. a b (absolut) a / b (relativt) At kunne følge og tage stilling til andres regnemæssige fremgangsmåder og forklaringer. (fx Som de optræder på løn- og skatteopgørelser.) At kunne vælge tal og regnemetode i en aktuel situation og begrunde valget i samtale med andre. (Matematiske modeller) At have kendskab til generelle regneregler. ( 2000: = ,13) At have tillid til, at man kan regne inden for det talområde, man har kendskab til. (Det betyder, at man tør tage udgangspunkt i eget ståsted i stedet for at straks at udbryde: Jeg kan ikke huske, hvordan jeg finder arealet af en trekant!) Det er umuligt, siger Platon forklarende, virkeligt at sammenstille to størrelser uden ved hjælp af en tredje. De nævnte otte områder vil naturligvis kun sjældent forekomme isoleret. Ofte vil de indgå i sammenhænge både med hinanden og med forhold fra virkeligheden. De valgte nyttige kundskaber bliver først rigtigt nyttige, når de kan hentes frem og benyttes i andre sammenhænge end dem, hvori de blev lært. Og de skal kunne inddrages, uden at der af andre bliver stillet regne-opgaver. Det bør blive naturligt for eleverne at forholde sig til og regne på talmæssige angivelser i alle de utallige forekomster i dagligdagen. Med eller uden regnemaskine. Hørt fra Folketingets talerstol 16. november 1999: I ministerens egen udgivelse læser jeg, at 39 % af den mandlige befolkning aldrig kommer på bibliotekerne, og at 30 % af den kvindelige del af befolkningen aldrig kommer der. Når man lægger det sammen så giver det befolkningen tilsammen, og det må være 69 %. 16 norden 2000
4 Om eleverne har tilegnet sig sådanne kundskaber, kan ikke kontrolleres gennem en færdighedsprøve i de fire regningsarter uden brug af tekniske hjælpemidler. Til gengæld kan de tekniske hjælpemidler flytte vægtningen i undervisningen. Eleverne kan slippe for at skulle konkurrere med maskinerne om at regne hurtigere og sikrere. De kan få tid til at arbejde mere dybtgående med de omtalte områder. Tænkningen kan koncentreres om det væsentlige problemløsningen. Det drejer sig måske mest af alt om at turde kaste lidt mudder på oldermanden og få de mere skæve Klods- Hanskundskaber gjort acceptable. Undervisningen skal medvirke til, at eleverne oplever og erkender matematikkens rolle i en kulturel og samfundsmæssig sammenhæng. Med henblik på at kunne tage ansvar og øve indflydelse i et demokratisk fællesskab skal eleverne kunne forholde sig vurderende til matematikkens anvendelse. Eksempelvis kan arbejdet frem mod at tilgodese formålet tage udgangspunkt i denne grafiske talopgørelse over læsefærdigheder i en række lande. Hun un due uede e ikke I de nordiske lande har der været en fælles optagethed af at give alle elever uanset social baggrund de bedste muligheder for uddannelse. Samtidig har man ønsket stor solidaritet og lighed mellem de forskellige befolkningsgrupper. Man taler om en skandinavisk velfærdsmodel. For matematikundervisningen har dette betydet en kæmpe udfordring. Helt konkret er det fx kommet til udtryk gennem undervisningsmaterialet Hej Matematik, der bl. a. sigtede mod at gøre matematik tilgængelig for alle elever. Sagt med dagens ord kan sådanne hensigter genfindes i formålet for matematikundervisningen i folkeskolen: En lærer kan vælge mellem mange tilgangsmuligheder. Man kan vælge at stille eleverne over for faktuelle spørgsmål: Hvad var læsescoren for mit land? Hvor mange lande lå over gennemsnittet? Spørgsmålene kan gøres vanskeligere ved at bede om at få beregnet: Forskellen mellem Hvor meget steg? Men der er fortsat tale om simple spørgsmål, som næppe kan siges at sigte mod formålet for matematikundervisningen. Der må arbejdes med mere dybtgående spørgsmål, og ikke mindre vigtig må der skabes en interesse blandt eleverne for at se nærmere på fremstillingen. Den må sættes ind i en sammenhæng fx ved en problematisering. Man kunne få ældre elever til at forholde sig til udsagnet: danske elevers færdigheder lå væsentligt under gennemsnittet Sådan bliver grafen fortolket i en fremstilling af DI (Dansk Industri). norden
5 Endelig kunne man lade eleverne vurdere den faglige kvalitet af den valgte grafiske fremstilling er den tendentiøs? Hvad betyder tallene? Slutmålet for matematikundervisningen må naturligvis være, at eleverne som voksne af egen drift vil og kan gå ind og forholde sig til lignende fremstillinger under benyttelse af alle de tilegnede nyttige kundskaber. Går vi blot et halvt århundrede tilbage, var der ingen, der mente, at alle elever behøvede at kunne læse og benytte formler eller for dens sags skyld var i stand til at lære det. At alle har kunnet lære at benytte formlen B = V : h 2, har erfaringerne tydeligt vist. I denne proces har de tekniske hjælpemidler været til stor nytte. Men det har nok undret mange, at man således har kunnet få større grupper af elever til at håndtere regneproblemer, som tidligere var forbeholdt de få. Naturligvis vil elevernes færdigheder i at håndtere symbolske udtryk være forskellige. Dette rejser et specielt problem for lærerne i undervisningen. Hvordan kan undervisningen planlægges og gennemføres, så alle elever får passende udfordringer? Kejse jserens nye e klæder At gennemføre en undervisning, hvor der bliver stillet passende udfordringer til den enkelte elev, har fået betegnelsen undervisningsdifferentiering. Et 28 bogstaver langt ord der angiver et princip for undervisningen. Det kan der ikke siges noget nyt om. Det har vi da altid forsøgt under de givne betingelser, kan man høre lærere sige. Undertiden betegnes princippet som Kejserens nye klæder. Skal de forannævnte hensigter kunne følges, slipper man imidlertid ikke for at tage stilling til, hvordan man kan gennemføre en undervisning, hvor alle elever får mulighed for fx at benytte formler og lignende. Der skal mere til end blot at lade de svageste elever regne færre opgaver. Ser vi fortsat på formlen B = V : h 2, vil eleverne kunne arbejde med den på forskellige abstraktionsniveauer. At gøre erfaringer hermed er helt centralt for en lærer, der vil arbejde bevidst ud fra princippet om undervisningsdifferentiering. De fleste ældre elever vil kunne sætte tal ind for V og h og herefter ved hjælp af den moderne teknik udregne størrelsen af B. B står for kropsmasseindeks (BMI) og er et tal, der angiver, om en person er normalvægtig, overvægtig eller fed. V er personens vægt, og h er højden. For nogle elever får formlen først indhold, når den kommer til at beskrive et forhold fra virkeligheden. Og de fleste skal helst have et taleksempel knyttet til for at kunne se meningen. Er jeg med mine mål overvægtig? Ja, det kommer an på, hvor grænsen sættes, og det kan matematikken ikke give svar på. Hvad så? Særligt interesserede elever kan undersøge, om der findes andre formler, der handler om det samme. En sproglig omskrivning af formlen kan give nye indsigter. I en avisfremstilling stod der sådan: Man kan beregne sit BMI ud ved at tage kvadraten af sin højde i meter d.v.s. gange højden med sig selv og dividere vægten i kilo med resultatet. Det er tankevækkende, at avisen mener, at denne forklaring er lettere at forstå end formlen. Journalisten har ikke haft megen tiltro til læsernes matematiske kundskaber. En grafisk fremstilling kan give nye muligheder for i undervisningen at arbejde med den 18 norden 2000
6 samme sag på forskellig vis. Derigennem får flere elevkategorier mulighed for at få nyttige kundskaber. Den enkelte elev skal have mulighed for at udvikle egne metoder til antalsbestemmelse ved addition og subtraktion. Sådan står der i læseplanen for begyndertrinnet. Dette understreger, at der i hele forløbet må arbejdes bevidst på at tilgodese alle elevers evner. For læreren kan det føles som en håbløs opgave i praksis at tage hensyn til alle elevers behov. Hovedopgaven for læreren er først og fremmest at få skabt et undervisningsmiljø i klassen, hvor den enkelte elev føler sig medansvarlig for sin egen læring. Samtidig er det nødvendigt, at eleverne opnår forståelse for, at de indgår i et fællesskab, der tilbyder fordele, men som også kræver hensyntagen. En sådan tilrettelæggelse af undervisningen, der bygger på elevernes medansvar, har desuden det sigte at opdrage eleverne til at leve i et demokratisk fællesskab. Det betyder, at også måden at arbejde med de faglige delemner kommer til at indgå i en overordnet sammenhæng. Den grimme ælling ling I eventyret om den grimme ælling siger alle ungerne, da de er kommet ud af æggene: Hvor Verden dog er stor! Hvortil andemoderen svarer: Tror I, det er hele Verden! Den strækker sig langt på den anden side af haven, lige ind i præstens mark; men der har jeg aldrig været. For lærerne drejer det sig om også at få vist ungerne mere end den nyttige del af matematikken. Historien om B og alle de andre matematiske bidrag til vores opfattelse af verden må fortælles. Måske burde vi i matematikundervisningen blive bedre til at fortælle eventyr. Tænk blot på de muligheder, der ligger i at få eleverne til at undres over, hvordan vikingerne med primitive redskaber var i stand til på fantasifuld måde at frembringe de mest kunstfærdige gribedyr, der slynger sig ind i hinanden. Uden at have vore dages matematiske sprog til rådighed må de alligevel i deres tænkning have opsamlet en række erfaringer, som vi i dag ville betegne som matematiske. Der er selvfølgelig forskel på matematikken for tusind år siden og så i dag. I dag forsøger vi ved hjælp af matematik at beskrive biologiske processer fx inden for økologien. Og i arbejdet opstiller vi matematiske modeller, som naturligvis simuleres i en computer. I vores fælles nordiske bestræbelser bør overordnet indgå, at eleverne får indsigt i matematikkens muligheder for at bidrage til forståelse af verden uden for andegården. Om det lykkes, kan der ikke opstilles en simpel test for. Men vi må fortsat mødes og drøfte, hvordan vi får givet matematikundervisningen vinger, så det lykkes. norden
Jeg er den direkte vej til en tastefejl
Flemming Jensen Jeg er den direkte vej til en tastefejl - om livet med en talblind Papyrus Publishing Tilegnet Louise Bech Via sin kærlighed og ærlighed har hun givet mig mulighed for at give udtryk for
Læs mereMatematik på Humlebæk lille Skole
Matematik på Humlebæk lille Skole Matematikundervisningen på HLS er i overensstemmelse med Undervisningsministeriets Fælles Mål, dog med få justeringer som passer til vores skoles struktur. Det betyder
Læs mereFaglige delmål og slutmål i faget Matematik. Trin 1
Faglige delmål og slutmål i faget Matematik. Trin 1 Faglige delmål for matematik i 1. og 2. klasse. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne efter 2. klasse har tilegnet sig kundskaber og færdigheder,
Læs mereÅrsplan 2013/2014 6. ÅRGANG: MATEMATIK. Lyreskovskolen. FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009
Årsplan 2013/2014 6. ÅRGANG: MATEMATIK FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009 Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne udvikler matematiske r og opnår viden og kunnen således, at
Læs mereMATEMATIK. GIDEONSKOLENS UNDERVISNINGSPLAN Oversigt over undervisning i forhold til trinmål og slutmål
MATEMATIK GIDEONSKOLENS UNDERVISNINGSPLAN Oversigt over undervisning i forhold til trinmål og slutmål KOMMENTAR Vi har i det følgende foretaget en analyse og en sammenstilling af vore materialer til skriftlig
Læs mereÅrsplan for matematik i 1. klasse 2010-11
Årsplan for matematik i 1. klasse 2010-11 Vanløse den 6. juli 2010 af Musa Kronholt Formål for faget matematik Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden
Læs mereUndervisningsplan for faget matematik. Ørestad Friskole
Undervisningsplan for faget matematik Ørestad Friskole 1. af 11 sider Undervisningsplan for faget matematik. Ørestad Friskole Undervisningsplanens indhold Undervisningens organisering og omfang side 2
Læs mereÅrsplan/aktivitetsplan for matematik i 6.c 2012-2013
Årsplan/aktivitetsplan for matematik i 6.c 2012-2013 Undervisere: Marianne Kvist (MKV) & Asger Poulsen (APO) Omfang: mandag kl. 10 00 11 20, onsdag kl. 10 00 11 20 4 lektioner pr. uge Matematikken i 6.c
Læs mereÅrsplan for matematik i 2. klasse 2013-14
Årsplan for matematik i 2. klasse 2013-14 Klasse: 2. Fag: Matematik Lærer: Ali Uzer Lektioner pr. uge: 5(mandag, tirsdag, onsdag, torsdag, fredag) Formål for faget matematik Formålet med undervisningen
Læs mereMatematik interne delprøve 09 Tesselering
Frederiksberg Seminarium Opgave nr. 60 Matematik interne delprøve 09 Tesselering Line Købmand Petersen 30281023 Hvad er tesselering? Tesselering er et mønster, der består af en eller flere figurer, der
Læs mereVejledende årsplan for matematik 5.v 2009/10
Vejledende årsplan for matematik 5.v 2009/10 Uge Emne Formål Opgaver samt arbejdsområder 33-36 Geometri 1 Indlæring af geometriske navne Figurer har bestemte egenskaber Lære at måle vinkler med vinkelmåler
Læs mereMATEMATIK. Formål for faget
MATEMATIK Formål for faget Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand til at begå sig hensigtsmæssigt i matematikrelaterede
Læs mereReelle tal. Symbolbehandlingskompetencen er central gennem arbejdet med hele kapitlet i elevernes arbejde med tal og regneregler.
Det første kapitel i grundbogen til Kolorit i 9. klasse handler om de reelle tal. Første halvdel af kapitlet har karakter af at være opsamlende i forhold til, hvad eleverne har arbejdet med på tidligere
Læs mereFælles Mål Matematik Indskolingen. Roskilde 4. november
Fælles Mål Matematik Indskolingen Roskilde 4. november 05-11-2015 klaus.fink@uvm.dk Side 2 Bindende/vejledende Bindende mål og tekster: Fagets formål Kompetencemål (12 stk.) Færdigheds- og vidensmål (122
Læs mereMatematik, basis. Undervisningen på basisniveau skal udvikle kursisternes matematikkompetencer til at følge undervisningen
avu-bekendtgørelsen, august 2009 Matematik Basis, G-FED Matematik, basis 1. Identitet og formål 1.1 Identitet I matematik basis er arbejdet med forståelsen af de faglige begreber i centrum. Den opnåede
Læs merefsa 1 For lidt eller for meget søvn? 2 Til sundhedsplejerske 3 Erobre flaget 4 På efterskole 5 Sammenhænge i kvadrater Matematisk problemløsning
fsa Folkeskolens Afgangsprøve Matematisk problemløsning Maj 2011 Som bilag til dette opgavesæt er vedlagt et svarark 1 For lidt eller for meget søvn? 2 Til sundhedsplejerske 3 Erobre flaget 4 På efterskole
Læs mereDokumentation af programmering i Python 2.75
Dokumentation af programmering i Python 2.75 Af: Alexander Bergendorff Jeg vil i dette dokument, dokumentere det arbejde jeg har lavet i løbet opstarts forløbet i Programmering C. Jeg vil forsøge, så vidt
Læs mereSundhed og livsstil går hånd i hånd på Matematikkens Dag 2011
Pressemeddelelse Dag Sundhed og livsstil går hånd i hånd på Dag 2011 Kroniske sygdomme og ikke mindst livsstilssygdomme fylder meget i menneskers bevidsthed og oplevelse af livskvalitet, og koster samfundet
Læs mereTalrækker. Aktivitet Emne Klassetrin Side
VisiRegn ideer 3 Talrækker Inge B. Larsen ibl@dpu.dk INFA juli 2001 Indhold: Aktivitet Emne Klassetrin Side Vejledning til Talrækker 2-4 Elevaktiviteter til Talrækker 3.1 Talrækker (1) M-Æ 5-9 3.2 Hanoi-spillet
Læs mereÅrsplan for matematik 4.kl 2013-2014 udarbejdet af Anne-Marie Kristiansen (RK)
Matematikundervisningen vil i år ændre sig en del fra, hvad eleverne kender fra de tidligere år. vil få en fælles grundbog, hvor de ikke må skrive i, et kladdehæfte, som de skal skrive i, en arbejdsbog
Læs mereTivoli på Grønland. Kirsten Mortensen
Tivolí á Grænlandi Í greininni er fjallað um þann vanda sem er við að stríða í námsefnisgerð fyrir fámenna málhópa/menningarhópa. Hvernig er mögulegt að mæta kröfum námskrár um að kennslan byggist á reynsluheimi
Læs mereEnergizere bruges til at: Ryste folk sammen Få os til at grine Hæve energiniveauet Skærpe koncentrationen Få dialogen sat i gang
FORSKELLIGE ENERGIZERS ENERGIZER Energizere er korte lege eller øvelser, som tager mellem to og ti minutter. De fungerer som små pauser i undervisningen, hvor både hjernen og kroppen aktiveres. Selv om
Læs mereNyt værdigrundlag s. 2. Rønbækskolens formål, mål og værdigrundlag s. 3. Værdigrundlaget arbejder i hverdagen s. 6
1 Indholdsfortegnelse: Nyt værdigrundlag s. 2 Rønbækskolens formål, mål og værdigrundlag s. 3 Værdigrundlaget arbejder i hverdagen s. 6 Formål, værdigrundlag og mål kort fortalt s. 10 Nyt værdigrundlag
Læs mereKulturen på Åse Marie
Kulturen på Åse Marie Kultur er den komplekse helhed, der består af viden, trosretninger, kunst, moral, ret og sædvane, foruden alle de øvrige færdigheder og vaner, et menneske har tilegnet sig som medlem
Læs mereFig. 1 Billede af de 60 terninger på mit skrivebord
Simulation af χ 2 - fordeling John Andersen Introduktion En dag kastede jeg 60 terninger Fig. 1 Billede af de 60 terninger på mit skrivebord For at danne mig et billede af hyppighederne flyttede jeg rundt
Læs mereFaglig læsning i matematik
Faglig læsning i matematik af Heidi Kristiansen 1.1 Faglig læsning en matematisk arbejdsmåde Der har i de senere år været sat megen fokus på, at danske elever skal blive bedre til at læse. Tidligere har
Læs mereFagårsplan 12/13 Fag: Matematik Klasse: 3.A Lærer:LBJ Fagområde/ emne At regne i hovedet
Fagårsplan 12/13 Fag: Matematik Klasse: 3.A Lærer:LBJ Fagområde/ emne At regne i hovedet penge Periode Mål Eleverne skal: Lære at anvende simpel hovedregning gennem leg og praktiske anvende addition og
Læs mereAf jord er vi kommet
Evaluering af Matematik for 5 og 6 kl.: Af jord er vi kommet Heden, Samsø, Ulla Fredsøe Undervisningsplan Emne: Af jord er vi kommet Fag: Matematik 6. kl. Forløbsperiode: August September 2013 Begrundelse
Læs mereELEVPLANER INFORMATION OG INSPIRATION
ELEVPLANER INFORMATION OG INSPIRATION Århus Kommune Børn og Unge ELEVPLANENS FORMÅL OG INDHOLD Skoleåret 2006/2007 er et læreår for arbejdet med elevplaner, hvor skolen skal arbejde med at finde en model
Læs mereFælles mål 2009 Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at skelne mellem definitioner og sætninger, mellem enkelttilfælde og
Læs mereÅrsplan for Matematik 8. klasse 2011/2012
Årsplan for Matematik 8. klasse 2011/2012 Formål for faget matematik Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand
Læs merePersonlige utopier. Af Annemarie Telling
Personlige utopier Hvorfor beskæftige sig med utopi? Hvorfor i alverden bruge tid på noget som alle fra starten ved er urealistisk? Hvorfor sætte sig og tage skyklapper på? Og lukke den konkrete tilværelse
Læs mereIndivid og fællesskab
INDIVIDUALITET I DET SENMODERNE SAMFUND Individ og fællesskab - AF HENNY KVIST OG JÓRUN CHRISTOPHERSEN I forholdet mellem begreberne individ og fællesskab gælder det til alle tider om at finde en god balance,
Læs mereREELLE TAL. Tilknytning til Kolorit 9 matematik grundbog. Vejledende sværhedsgrad. Indhold og kommentarer
LÆRERVEJLEDNING REELLE TAL Kopiark Indhold og kommentarer Vejledende sværhedsgrad Tilknytning til Kolorit 9 matematik grundbog Danskerne og ketchup Medieforbrug Decimaltal, brøker og procent og 2 Procentregning
Læs mereEn beskrivelse af det dannelses- lærings og fagsyn som udgør jeres fundament for jeres planlægning af forløbet
AD-ugen 46-2013 Didaktiske overvejelser En beskrivelse af det dannelses- lærings og fagsyn som udgør jeres fundament for jeres planlægning af forløbet Vi har valgt at anskue vores læringssyn som værende
Læs mereMatematik på VUC Modul 2 Opgaver
Matematik på VUC Modul Opgaver Talgymnastik Plus og minus... Gange og division... Plus, minus, gange og division... Regning med negative tal... Parenteser...7 Brøkstreger...9 Tekst og regnestykker - hvad
Læs mereKapitlet indledes med en beskrivelse af - og opgaver med - de tre former for sandsynlighed, som er omtalt i læseplanen for 7.- 9.
Kapitlet indledes med en beskrivelse af - og opgaver med - de tre former for sandsynlighed, som er omtalt i læseplanen for 7.- 9. klassetrin: statistisk sandsynlighed, kombinatorisk sandsynlighed og personlig
Læs mereJeg ville udfordre eleverne med en opgave, som ikke umiddelbar var målbar; Hvor høj er skolens flagstang?.
Hvor høj er skolens flagstang? Undersøgelsesbaseret matematik 8.a på Ankermedets Skole i Skagen Marts 2012 Klassen deltog for anden gang i Fibonacci Projektet, og der var afsat ca. 8 lektioner, fordelt
Læs mereOpgaver hørende til undervisningsmateriale om Herons formel
Opgaver hørende til undervisningsmateriale om Herons formel 20. juni 2016 I Herons formel (Danielsen og Sørensen, 2016) er stillet en række opgaver, som her gengives. Referencer Danielsen, Kristian og
Læs mereSelam Friskole Fagplan for Matematik
Selam Friskole Fagplan for Matematik Formål Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand til at begå sig hensigtsmæssigt
Læs mereÅrsplan for 5. klasse, matematik
Ringsted Lilleskole, Uffe Skak Årsplan for 5. klasse, matematik Som det fremgår af nedenstående uddrag af undervisningsministeriets publikation om fælles trinmål til matematik efter 6. klasse, bliver faget
Læs mereÅRSPLAN M A T E M A T I K
ÅRSPLAN M A T E M A T I K 2013/2014 Klasse: 3.u Lærer: Bjørn Bech 3.u får 5 matematiktimer om ugen: MANDAG TIRSDAG ONSDAG TORSDAG FREDAG Lektion 1 Lektion 2 Lektion 3 Matematik Matematik Lektion 4 Matematik
Læs mereII. Herefter fortsætter delprøven som en samtale mellem de to prøvedeltagere.
Opgave A At lære dansk Eksaminatorark Eksaminator skal følge retningslinjer og input nedenfor. Hvis der vælges en friere sproglig formulering, skal instruktioner og spørgsmål indholdsmæssigt og sprogligt
Læs mereFokusområde Matematik: Erfaringer fra PISA 2012
Fokusområde Matematik: Erfaringer fra PISA 2012 Lena Lindenskov & Uffe Thomas Jankvist Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet, Campus Emdrup 15 16 januar 2015 Hvad vi bl.a. vil
Læs mereIntroduktion til mat i 4 klasse Vejle Privatskole 2013/14:
Introduktion til mat i 4 klasse Vejle Privatskole 2013/14: Udgangspunktet bliver en blød screening, der skal synliggøre summen af elevernes standpunkt. Det betyder i realiteten, at der uddeles 4 klasses
Læs mereL Æ R E R V E J L E D N I N G. Kom til orde. Kørekort til mundtlighed. Hanne Brixtofte Petersen. medborgerskab i skolen. Alinea
L Æ R E R V E J L E D N I N G Kom til orde Kørekort til mundtlighed Hanne Brixtofte Petersen medborgerskab i skolen Alinea Medborgerskab og mundtlighed I artiklen Muntlighet i norskfaget af Liv Marit Aksnes
Læs mereLandet, hvor specialundervisningen
Lasse Rydberg / Foto Lasse Rydberg, København I de fire følgende artikler tager Lasse Rydberg læseren med på en rejse i en del af det italienske skolesystem, som har afskaffet specialskoler, og som har
Læs mereBilag 6: Transskription af interview med Laura
Bilag 6: Transskription af interview med Laura Interviewet indledes med, at der oplyses om, hvad projektet handler om i grove træk, anonymitet, at Laura til enhver tid kan sige, hvis der er spørgsmål,
Læs mereHvordan vil vi regne den ud i 90 erne?
Hvordan vil vi regne den ud i 90 erne? Ib Trankjær, Randers har följt diskussionen i Nämnaren om algoritmer och miniräknare. Han har sänt oss denna artikel, som också publicerats i danska Matematik 2/89.
Læs mereDen gode dialog - det er slet ikke så svært - hvis du bare spørger og lytter til svaret. Lisa Duus duuslisa@gmail.com
Den gode dialog - det er slet ikke så svært - hvis du bare spørger og lytter til svaret Lisa Duus duuslisa@gmail.com Baggrund og erfaringer Mødet mellem sundhedsprofessionelle og etniske minoritetspatienter/borgere
Læs mereFra tilfældighed over fraktaler til uendelighed
Fra tilfældighed over fraktaler til uendelighed Tilfældighed Hvor tilfældige kan vi være? I skemaet ved siden af skal du sætte 0 er og 1-taller, ét tal i hvert felt. Der er 50 felter. Du skal prøve at
Læs mereKære Henrik Lund. Jeg tror også, at Sct. Sørens kirkes status som
Kære Henrik Lund Da du blev ansat her i 2006 stak du faktisk hånden direkte ind i en hvepserede. Der var to konkurrerende menigheder i sognet og lige inden din tiltræden var formanden for menighedsrådet
Læs mereforstå, arbejde med og analysere problemstillinger af matematisk art i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold
Årsplan for undervisningen i matematik på 4. klassetrin 2006/2007 Retningslinjer for undervisningen i matematik: Da Billesborgskolen ikke har egne læseplaner for faget matematik, udgør folkeskolens formål
Læs merePædagogiske Læreplaner
Pædagogiske Læreplaner Krop og Bevægelse At børnene oplever glæden ved, accept af og forståelse for deres egen krop og oplever glæden ved at være i bevægelse. At der i dagtilbuddet er muligt at styrke
Læs mereHvor er det dog en overvældende følelse, at stå her med eksamensbeviserne i. hænderne, huerne på hovedet - og formentligt en gang god sprit i blodet!
Kære alle sammen. Kære lærere, kære forældre og kære studenter. Hvor er det dog en overvældende følelse, at stå her med eksamensbeviserne i hænderne, huerne på hovedet - og formentligt en gang god sprit
Læs mere- et varmt og rart sted
- et varmt og rart sted KOSTSKOLEN I SØNDERJYLLAND Kostskolen er et dejligt sted, hvor alle mennesker kan være. Lærerne er gode til at lære os nye ting. Man får mange venner her nede og alle er næsten
Læs mereVejledende årsplan for matematik 4.v 2008/09
Vejledende årsplan for matematik 4.v 2008/09 Uge Emne Formål Opgaver samt arbejdsområder 33-35 Kendskab og skriftligt arbejde At finde elevernes individuelle niveau samt tilegne mig kendskab til deres
Læs mereÅrsplan for matematik 2.b (HSØ)
Årsplan for matematik 2.b (HSØ) Bøger, supplerende materiale og andet relevant I undervisningen bruger vi Kolorit. Der suppleres med kopiark fra den tilhørende kopimappe + andre kopiark, som passer til
Læs mereOmbudsmanden rejste en sag af egen drift over for Undervisningsministeriet om elevers brug af egen computer i undervisningen i folkeskolerne.
2010 18-1 Folkeskoler kan ikke kræve at elever bruger egen computer i undervisningen Ombudsmanden rejste en sag af egen drift over for Undervisningsministeriet om elevers brug af egen computer i undervisningen
Læs mereSpørgsmål og svar til forsøgsprogrammet om modersmålsbaseret undervisning
Spørgsmål og svar til forsøgsprogrammet om modersmålsbaseret undervisning Generelle spørgsmål og svar Kan skolen selv bestemme, hvilken klasse der skal modtage indsatsen? Nej. Det er i forsøgsprogrammet
Læs mereDiktat 1 Lørdag morgen
Diktat 1 Lørdag morgen Det begyndte som en helt n l e. Til morgenmad fik vi o u med k f. Og som altid drak vi u. T e var at vi skulle se en film måske den der handler om en k r e. Eller også en s. Men
Læs mereMatematik på mellemtrinnet. Kort om evalueringen
Matematik på mellemtrinnet Kort om evalueringen Kort om evalueringen Danmarks Evalueringsinstitut, EVA, har i en evaluering set på arbejdet med at udvikle elevernes matematikkompetencer på grundskolens
Læs mereMatematik Naturligvis. Matematikundervisning der udfordrer alle.
Matematikundervisning der udfordrer alle. Læring i bevægelse Matematikkompetencerne i spil Læringsstile Dialog og samarbejde i uderummet Matematik Naturligvis Hvorfor lære matematik i det fri? Ved at arbejde
Læs mereIndividuelle læringsmål i matematik
Individuelle læringsmål i matematik Mie Engelbert Jensen er lektor i matematik ved Læreruddannelsen i Jelling, University College Lillebælt (UCL). Hun er meget optaget af individuelle læringsmål, herunder
Læs mereI Grønlands historien er det kun Siumut, der har formået at have et Folketingsmedlem i hele perioden siden 1971 indtil dags dato.
SIUMUT Folketinget 2011 Kbh. 6/9-2011 Åbningsdebat oktober 2011 ----------------------------------------------------------------------------- ------------- DORIS JAKOBSEN: Jeg vil gerne starte med at takke
Læs mereINATSISARTUT OG DEMOKRATI
INATSISARTUT OG DEMOKRATI Om parlamentarisk demokrati i Grønland for unge FORORD Nu skal du læse en historie om et muligt forbud mod energi drikke. Nogle mener, at energidrikke er sundhedsfarlige og derfor
Læs mereUgur Kitir HTX - Roskilde 01/05 2009
Vi har fået opgaven i forbindelse med vores produkt til vores interne prøve. Jeg skal i opgaven konkretisere hvad min målgruppe er og ud fra det skal beskrive et design der passer til målgruppen. Jeg starter
Læs mereAllan C. Malmberg. Terningkast
Allan C. Malmberg Terningkast INFA 2008 Programmet Terning Terning er et INFA-program tilrettelagt med henblik på elever i 8. - 10. klasse som har særlig interesse i at arbejde med situationer af chancemæssig
Læs meremange tusindlapper til dem, der lider langt borte. Men de fleste af os oplever det som mere krævende at være tilgængelig og til støtte og hjælp for
FORORD Baggrunden for de artikler, der er samlet i denne bog, er en tragedie, som ramte mennesker langt borte. I nytåret 2005 sad vi lamslåede foran fjernsynsapparaterne og så, hvordan tsunamikatastrofen
Læs mereDISCIPLIN I SKOLEN. Af Agnete Hansen, skoleelev
DISCIPLIN I SKOLEN Af Agnete Hansen, skoleelev Jeg har aldrig brudt mig om ordet disciplin. Det første jeg tænker, når det ord bliver sagt, er den skole jeg forestiller mig mine bedsteforældre gik i, eller
Læs mereÅrsplan for matematik i 4. klasse 2014-15
Årsplan for matematik i 4. klasse 2014-15 Klasse: 4. Fag: Matematik Lærer: Ali Uzer Lektioner pr. uge: 4(mandag, tirsdag, torsdag, fredag) Formål for faget matematik Formålet med undervisningen er, at
Læs mereMatematik Basis. Faglige mål. Kernestof. Supplerende stof
Matematik Basis Undervisningens mål er, at kursisten kan: a) forstå tallenes opbygning i positionssystemet samt gange og dividere med et multiplum af 10 b) forstå de fire regningsarter og vælge hensigtsmæssige
Læs mereMatematik i Storcentret
Stærðfræði í stórmar markaðn kaðnum Eitt markmiðanna með stærðfræðikennslunni er að nemendur geti skilið og notað námsgreinina í daglegu lífi, bæði varðandi félagsleg samskipti og umgengni við náttúru.
Læs mereLæseplan og fælles mål for matematik på Engskolen Januar 2005
Læseplan og fælles mål for matematik på Engskolen Januar 2005 (Fælles mål faghæfte 12 matematik 1.udgave, 1.oplag 2003 ) Indhold 1. Indledning 2. Formål for faget matematik 3. Fælles mål 4. Læreplan 5.
Læs mereEr fremtiden sikret i Aalborg Skolevæsen?
Henrik Mortensen August 2006 Temadag 2006 Aalborghallen 8. august 2006 Indledende oplæg Er fremtiden sikret i Aalborg Skolevæsen? Velkommen tilbage fra sommerferie velkommen tilbage til et nyt skoleår
Læs mereLærervejledning Modellering (3): Funktioner (1):
Lærervejledning Formål Gennem undersøgelsesbaseret undervisning anvendes lineære sammenhænge, som middel til at eleverne arbejder med repræsentationsskift og aktiverer algebraiske teknikker. Hvilke overgangsproblemer
Læs mereÅRSPLAN MATEMATIK 10 C SKOLEÅRET 2015/2016. 13 piger, 5 tosprogede og 8 etnisk danske (15 17 år) 14 drenge, 7 tosprogede og 7 etnisk danske (15 17 år)
LINIE 10 ÅRSPLAN MATEMATIK 10 C SKOLEÅRET 2015/2016 FAG: KLASSE: LÆRER: Matematik 10C Nicolai Thyssen KLASSEFORUDSÆTNINGER: Holdet består af 27 elever fordelingen af eleverne er: 13 piger, 5 tosprogede
Læs merePrøver Evaluering Undervisning. Fysik/kemi. Maj-juni 2008
Prøver Evaluering Undervisning Fysik/kemi Maj-juni 2008 Ved fagkonsulent Anette Gjervig 1 Indledning Denne evaluering er udarbejdet på grundlag af censorberetninger fra syv censorer, der har medvirket
Læs mereLandsstyreformandens nytårstale 1. januar 2001
Landsstyreformandens nytårstale 1. januar 2001 Kære landsmænd. Allerførst vil jeg gerne ønske jer alle et hjerteligt og velsignet godt nytår. Sidste år på denne tid sagde vi farvel til det gamle årtusinde
Læs mereÅrsplan for 4. klasse matematik på Solhverv Privatskole
Årsplan for 4. klasse matematik på Solhverv Privatskole Klasse / hold: 4. klasse Skoleår / periode: 2015/2016 Team / lærere: Grethe Søgaard Der arbejdes ud fra Fælles mål efter 6. klasse. http://uvm.dk/uddannelserog-dagtilbud/folkeskolen/faelles-maal
Læs merePrædiken til 2. påskedag 2016 i Jægersborg Kirke. Salmer: 236 305 224 // 241 227 235. Maria Magdalene ved graven
Prædiken til 2. påskedag 2016 i Jægersborg Kirke Salmer: 236 305 224 // 241 227 235 Maria Magdalene ved graven 1. Jeg har igennem årene mødt mange enker og enkemænd, men nok mest enker, som har fortalt
Læs mereÅrsplan matematik 1.klasse - skoleår 12/13- Ida Skov Andersen Med ret til ændringer og justeringer
BASIS: Klassen består af 26 elever og der er afsat 5 ugentlige timer. Grundbog: Vi vil arbejde ud fra Matematrix 1A og 1B, de tilhørende kopisider + CD-rom, Rema samt evt. ekstraopgaver. Derudover vil
Læs mereEn dialogisk undervisningsmodel
8 Lær e r v e j l e d n i n g En dialogisk undervisningsmodel Helle Alrø gør i artiklen En nysgerrigt undersøgende matematikundervisning 6 rede for en måde at samtale på, som kan være et nyttigt redskab,
Læs mereSKOLEN. Inklusion. Parkskolen POSITIV PÆDAGOGIK PÅ PARKSKOLEN
Inklusion Parkskolen POSITIV PÆDAGOGIK PÅ PARK 2 Inklusion på Parkskolen Hvad betyder inklusion og hvilken betydning har det for Parkskolen? Definitionen på inklusion Inklusion betyder at medtage noget
Læs mereKom/It Rapport. Responsiv hjemmeside (Jakes Awesome Game Reviews)
Kom/It Rapport Responsiv hjemmeside (Jakes Awesome Game Reviews) Indhold Resume... 2 Forord... 2 Jakes Awesome Game Reviews... 2 Den tidelige fase... 2 Efter jeg har lavet siden hvor mine reviews er:...
Læs mereMAD-SVIN-ERI. 1 sund 2 3 4 5 6 7 8 9 10 usund 1 GUS
MAD-SVIN-ERI Hvad vi skal lave er nu er at vi skal være mad detektiver, vi skal undersøge hvor sund eller usund mad er. Du vil sikkert blive overrasket. 1. Hvad tror du er sund og usund mad? Du har nu
Læs mereFejlagtige oplysninger om P1 Dokumentar på dmu.dk
Fejlagtige oplysninger om P1 Dokumentar på dmu.dk To forskere ansat ved Danmarks Miljøundersøgelser har efter P1 dokumentaren PCB fra jord til bord lagt navn til en artikel på instituttets hjemmeside,
Læs merePrædiken til 18. søndag efter trinitatis, Matt. 22,34-46. 1. tekstrække
1 Urup Kirke. Søndag d. 29. september 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 18. søndag efter trinitatis, Matt. 22,34-46. 1. tekstrække Salmer DDS 2: Lover den Herre, den mægtige konge med ære
Læs mereEn Maple time med efterfølgende elevgruppe diskussion og refleksionssamtale med lærer.
Bilag 5 En Maple time med efterfølgende elevgruppe diskussion og refleksionssamtale med lærer. Indledning Vi har som led i projektet observeret en del lektioner, med helt eller delvis fokus på Maple-brug.
Læs mereMatematik C. Højere forberedelseseksamen
Matematik C Højere forberedelseseksamen 2hf111-MAT/C-26052011 Torsdag den 26. maj 2011 kl. 9.00-12.00 Opgavesættet består af 7 opgaver med i alt 15 spørgsmål. De 15 spørgsmål indgår med lige vægt ved bedømmelsen.
Læs merePrædiken til 16. søndag efter trinitatis 2014. Tekst. Johs. 11,19-45.
Lindvig Osmundsen Bruger Side 1 05-10-2014 Prædiken til 16. søndag efter trinitatis 2014. Tekst. Johs. 11,19-45. Der er en vej som vi alle går alene. Teksterne vi har fået til 16. søndag efter trinitatis
Læs mereGuldbog Kemi C Copyright 2016 af Mira Backes og Christian Bøgelund.
Guldbog Kemi C Copyright 2016 af Mira Backes og Christian Bøgelund. Alle rettigheder forbeholdes. Mekanisk, fotografisk eller elektronisk gengivelse af denne bog eller dele heraf er uden forfatternes skriftlige
Læs mereMatematik B - hf-enkeltfag, april 2011
Matematik B - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Matematik bygger på abstraktion og logisk tænkning og omfatter en lang række metoder til modellering og problembehandling. Matematik
Læs mereInterview gruppe 2. Tema 1- Hvordan er det at gå i skole generelt?
Interview gruppe 2 Interviewperson 1: Hvad hedder i? Eleverne: Anna, Fatima, Lukas Interviewperson 1: Hvor gamle er i? Eleverne: 15, 16, 15. Interviewperson 1: Jeg ved ikke hvor meget i lige har hørt,
Læs mereÅrsplan for 2.kl i Matematik
Årsplan for 2.kl i Matematik Vi følger matematiksystemet "Matematrix". Her skal vi i år arbejde med bøgerne 2A og 2B. Eleverne i 2. klasse skal i 2. klasse gennemgå de fire regningsarter. Specielt skal
Læs mereDer er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må-
Introduktion Fra 2004 og nogle år frem udkom der flere bøger på engelsk, skrevet af ateister, som omhandlede Gud, religion og kristendom. Tilgangen var usædvanlig kritisk over for gudstro og kristendom.
Læs mereSkolens formål med faget matematik følger beskrivelsen af formål i folkeskolens Fælles Mål:
Formål: Skolens formål med faget matematik følger beskrivelsen af formål i folkeskolens Fælles Mål: Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i forstå og anvende matematik i sammenhænge,
Læs mereBILAG 4. Interview med faglærer ved Glostrup tekniske skole Bjerring Nylandsted Andersen (inf) April 2011
BILAG 4. Interview med faglærer ved Glostrup tekniske skole Bjerring Nylandsted Andersen (inf) April 2011 Tilstede: Faglærer og Kristine Lodberg Madsen Kristine: Hvad er din baggrund, uddannelse og hvad
Læs mereForældreperspektiv på Folkeskolereformen
Forældreperspektiv på Folkeskolereformen Oplæg v/ personalemøde på Hareskov Skole d. 23. januar 2014 Tak fordi jeg måtte komme jeg har glædet mig rigtig meget til at få mulighed for at stå her i dag. Det
Læs mereKære 10. klasse, kære dimittender Det er tid til at tage afsked med skolen og med hinanden.
1 Kære 10. klasse, kære dimittender Det er tid til at tage afsked med skolen og med hinanden. Først vil jeg ønske jer til lykke med eksamen. Det er for de fleste en tid med blandede følelser. Det er dejligt
Læs mere