Individuelle læringsmål i matematik

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Individuelle læringsmål i matematik"

Transkript

1 Individuelle læringsmål i matematik Mie Engelbert Jensen er lektor i matematik ved Læreruddannelsen i Jelling, University College Lillebælt (UCL). Hun er meget optaget af individuelle læringsmål, herunder hvordan it kan indgå som støtte for dem. Mie Engelbert Jensen har de sidste 2 år haft en blog hørende til sit arbejde mest som et reklametrick, som hun udtrykker det, men måske kan bloggen lokke nogle studerende til matematikfaget på læreruddannelsen. Bloggen ligger her: Mie er 40 år og har 2 store børn. Hun blev ansat i Jelling umiddelbart efter sine universitetsstudier, hvor hun har en Cand. Scient. med hovedfag i matematik og sidefag i nordisk. Mie har ikke selv været folkeskolelærer, men har arrangeret mange specielle undervisningsforløb med både store og små elever og har også haft konsulentopgaver indenfor skoleudvikling og forandring. Vi har stillet Mie Engelbert Jensen tre spørgsmål: Lektor Mie Engelbert Jensen, UCL Du arbejder med individuelle læringsmål i matematik med dine studerende. Hvordan gør du det? Hvordan bliver matematiklærere gode til at opstille og arbejde med elevernes individuelle læringsmål? Hvordan kan it være en støtte til dette arbejde for elever, lærere, forældre og skoleledere? Du arbejder med individuelle læringsmål i matematik med dine studerende. Hvordan gør du det? Jeg har arbejdet med matematik på læreruddannelsen i Jelling og i efter-videreuddannelsen de sidste 7 år. Allerede i starten af min ansættelse blev jeg optaget af at tilrettelægge matematikundervisningen som en del af et større studie, som kunne være med til at gøre de meget forskellige studerende til meget forskellige lærere. Om individuelle mål i matematik på læreruddannelsen Især i de første perioder med et hold prøver jeg at kaste mange forskellige fagdidaktiske og matematiske bolde ind i undervisningen og lægger rigtig meget krudt i at finde ud af, hvilke studerende der griber hvilke bolde. Min tanke er, at hvis blot den enkelte studerende kan finde nogle enkelte eller måske mange bolde, som de synes er interessante, så kan næsten hvad som helst lade sig gøre, og desuden vil de ofte være motiverede for at lære om alle mulige andre dele af matematikfaget og lærerens øvrige arbejdsopgaver, hvis blot de selv ind imellem kan arbejde med deres personlige fokusområde eller får hjælp til at finde sammenhænge mellem andre læreropgaver og deres fokusområde. 1

2 Den optimale situation opstår, når hver enkelt studerende i løbet af de første par måneder har fundet en problematik eller undren knyttet til matematikundervisningen nogle vælger at fokusere på klassiske problemfelter som f.eks. matematikvanskeligheder eller sprogets rolle i undervisningen eller fokuserer på, hvordan matematikfaget kan komme til at hænge sammen med virkeligheden. Andre studerende vælger mere specielle problemfelter, som mange gange er knyttet til deres egen baggrund f.eks. har jeg har haft en studerende, der gennem 2 år hele tiden prøvede at undersøge, om man kunne lave matematik uden variable eller i det mindste bruge variable på en helt anden måde i matematik. Hvis de studerende vælger at fokusere på deres helt eget problemfelt, kan det nogle gange være lidt svært for mig at give dem vejledning og hjælp, især hvis de kommer helt på vildspor. Dette dilemma stødte jeg f.eks. på i forbindelse med den studerende, der stik imod gængs lovgivning ønskede at afskaffe alle variable i matematikfaget. Men heldigvis er et lærerstudie kun et studie selvom vi har masser af kontakt med praksisfeltet undervejs i studiet, så er det OK at arrangere meget fiktive og fantasifulde problemfelter, mens vi tager forbehold for, at lige dette område nok ikke skal afprøves i praksis lige nu i 1.års-praktikken. I mine øjne er det helt i orden, at de studerende skifter fokusområde og meget gerne også skifter samarbejdspartnere rimelig ofte de behøver absolut ikke nørde den samme problemstilling gennem alle 4 års studier, men det vigtige er, at de hele tiden er optagede af et område eller en problematik. Jeg oplever, at denne optagethed giver dem lyst til hele studiet. Både i forhold til helt konkret at få købt bøger, logget på netværk, melde sig til eksamen, finde ud af at vaske sit eget tøj, finde ud af at få budgettet til at hænge sammen på SU, komme til undervisning og studiegruppearbejde mm. Og i forhold til den mere abstrakte udviklings- og studieproces, hvor de studerende frem for alt selv skal blive voksne og også skal lære selv at finde meningen i studiet. Ikke alle studiets elementer er knyttet direkte til noget, der kan bruges ude i virkeligheden disse elementer vil ofte give refleksionskompetence eller udvidet tolerancetærskel eller samarbejdskompetencer eller forandringsparathed, men det er op til de studerende at lære at se forbindelserne mellem de mere teoretiske dele af uddannelsen og de abstrakte, dannelsesorienterede dygtiggørelsesområder. Hvis de har en idé eller en undren eller en problematik, som de er optagede af, så bliver dette oversættelsesarbejde mellem studiet tilrettelæggelse og deres egen udvikling ofte meget nemmere. Mål i matematik I matematikundervisningen på læreruddannelsen arbejder de studerende med både løbende arbejdsportfolio og 2-4 årlige præsentationsportfolio. I starten giver jeg meget hjælp og forslag til, hvad de kunne lægge i arbejdsportfolioen efterhånden prøver jeg at drosle ned for hjælpen, for at portfolioen i højst mulig grad bliver deres egen. Præsentationsportfolien arrangeres nogle gange skriftligt og andre gange mundtligt nogle gange giver jeg meget instruks til, hvilke mål der skal præsenteres andre gange er jeg knap så styrende. Portfolio som studieredskab og som evalueringsmetode egner sig rigtig godt til at fange de individuelle områder, hvor den studerende har arbejdet. Udover de personlige fokusområder, som de studerende i meget høj grad vælger selv, er vi gennem studieordningen bundet til at arbejde med bestemte indholdsområder og nationale mål, som også skal dokumenteres gennem portfolio-arbejdet. Som sagt er det ikke alle disse mål og indholdsområder, der giver lige meget mening for de studerende, men min opgave som underviser er at forklare og formidle og forenkle de lidt bøvlede mål, så de kommer til at give mening for de studerende. Her oplever jeg også, at løbende vejledning på portfolio-arbejdet og en 2

3 intens søgning efter sammenhænge mellem individuelle fokuspunkter og ministerie - fokuspunkter kan hjælpe den studerende med at finde mening i tingene. Nogle gange bliver de studerendes fokuspunkter formuleret som mål og jeg ved jo godt, at det er ret hot at arbejde med individuelle mål men det, der virkelig driver deres arbejde med de individuelle fokuspunkter er, om der er mulighed for rent faktisk at arbejde med problemet. Med praktik-perioder og besøgene på mentorskoler og stor frihed i både LGfag og undervisningsfag er det muligt for dem at undersøge problemerne både igennem litteraturarbejde og gennem afprøvninger af forskellige tiltag i praksis. Hvis jeg prøver at tvinge dem til selv at skrive deres mål med undersøgelserne, så siger de oftest, at de vil undersøge eller de vil finde ud af, om. Når jeg i forlængelse af den slags formuleringer prøver at spørge, hvad de gennem dette undersøgelsesarbejde ønsker at vide, og hvad de ønsker at kunne, så har de umiddelbart ret svært ved at formulere sig. Heldigvis er studieordningerne fulde af vide og kunne-mål, så jeg kan næsten altid slynge et studieordningsmål ud, der matcher deres undersøgelse, men på en eller anden måde er det jo lidt snyd, fordi studieordningens mål ikke er formuleret individuelt. Så konklusionen er, at jo jeg arbejder med individuelle mål i matematiktimerne, men målene er ofte mere knyttet til konkrete emne-baserede undersøgelser, end de er knyttet til egentlig viden/kunnen/mestre. I min planlægning formulerer jeg ofte meget jordnære vide-kunne-mestre-mål hørende til timernes aktiviteter, men når de studerende selv skal beskrive deres mål, så er de som sagt knyttet til undersøgelser og hypoteser. Og hvis man skal være autentisk i sit arbejde med individuelle mål, så er disse mål jo meningsfulde, selvom de ikke indeholde vide-kunne-mestre-vendinger. Hvordan bliver matematiklærere gode til at opstille og arbejde med elevernes individuelle læringsmål? Motivation og variation På læreruddannelsen er jeg så heldig, at alle mine studerende selv har valgt uddannelsen og derfor som udgangspunkt er enormt interesserede i at blive dygtige lærere, der kan fungere i jobbet i mange år. Dette udgangspunkt matcher jo ikke fuldstændig elevernes syn på skolen en del elever går i skole for at være sammen med vennerne, andre går i skole, fordi deres forældre siger, de skal. Det er kun de færreste elever, der peger på læringsfremskridt som det bedste ved at gå i skole, så arbejdsforholdene mht. individuelle mål og individuel motivation er noget anderledes for folkeskolelæreren, end de er for mig som underviser på læreruddannelsen. Alligevel tror jeg nu sagtens matematiklæreren i folkeskolen kan gøre noget for at arbejde med individuelle læringsmål. En måde kunne være at arbejde med portfolio i alle fag og virkelig overdrive sin differentiering, så både elever og teams fuldt ud accepterer, at ikke alle elever lærer det samme eller laver det samme i løbet af hverken en enkelt time eller i løbet af deres skoletid. Differentiering handler ikke om inddeling i niveauer eller læringsstile det handler netop om at finde ud af, hvad den enkelte elev har brug for og er interesseret i at arbejde med. Og ud fra dette handler det så om at få 3

4 tilrettelagt en mangfoldighed af aktiviteter og projekter, som eleverne kan opleve som meningsfulde i forhold til deres behov og interesser og som stadig er giver et godt og solidarisk fællessskab og samtidig er forankret i områderne fra Fælles Mål. En anden måde kunne være helt simpel: Prøv at klippe Fælles Mål for faget ud i bidder og lad eleverne sortere disse bidder i forhold til, hvad de har styr på, og hvad de slet ikke har styr på. Mens dette arbejde foregår, vil både elever og lærer opdage, at der er en del af disse bidder, som er meget, meget svære at forstå for både børn og voksne. Her kan læreren bruge sin uddannelse og sin erfaring og sit samarbejde med fagteamet til at omskrive de svære bidder, så de bliver nemmere at forstå. Når eleverne har fået sorteret alle bidderne, er det jo bare med at komme i gang. Langt de fleste elever kan jo godt se, at det er meningsfuldt at arbejde med det, som de ikke har styr på, og de vil også næsten altid på meget fornuftig vis tage udgangspunkt i de bidder, som de har styr på. Måske kan eleverne finde sammen i små grupper, hvor de har ca samme sortering og derfor kan arbejde med ca samme områder det giver måske homogene grupper, som ikke altid er en fordel for klassens trivsel, men hvis man fortsætter sorteringsarbejdet i flere perioder, vil der formodentlig altid blive brug for nye konstellationer. Uanset hvordan man vælger at arbejde med individuelle mål for eleverne, så er det vigtigste efter min mening, at læreren og eleverne får etableret en troværdig og samarbejdsvenlig relation, hvor den matematiske diskurs er præget af ægte dialog og nuanceret fagsyn. Mål i skolen mål udenfor skolen Og så skal læreren måske prøve at være ekstremt tolerant i forhold til, hvordan eleverne selv formulerer deres mål. I løbet af den sidste uge har jeg spurgt 6 helt tilfældige elever, om der er noget, de vil blive bedre til det næste år. Jeg spurgte dem, mens de var på skolerne og sagde, at jeg skulle bruge deres svar til en opgave på mit arbejde på seminariet, så formelt set var de gennem min præsentation sporet ind på skole og læring. Alligevel faldt næsten alle deres svar udenfor skolen: Jeg vil gerne blive bedre til at bowle (dreng i 2. klasse). Jeg vil på førsteholdet i fodbold. (dreng 3.klasse) Jeg vil i level 90 med min nye rogue (pige 6. klasse). Jeg vil gerne være mere sjov og glad (pige 3. klasse). Det ved jeg sgu ikke, men jeg gider i hvert fald IKKE lære at spise med kniv og gaffel! (dreng 6. klasse). En enkelt pige i 9. klasse svarede helt atypisk Jeg kunne godt tænke mig at blive bedre til at tage skolen seriøst jeg tror faktisk, man kan få noget ud af det, der kan bruges til noget. Disse få og tilfældige eksempler viser tydeligt det store dilemma, som erfarne mål-arbejde-lærere peger på: Det er vildt svært at få eleverne til at interessere sig for de mål, der står i lovgivningen medmindre man styrer deres målformuleringer. Spørgsmålet om individuelle læringsmål må altså på en måde være knyttet til det helt klassiske pædagogiske paradoks om, hvordan lærerne kan tvinge eleverne til lære at bruge deres frihed. Oversat til arbejdet med individuelle mål kunne paradokset i en lidt anarkistisk udgave lyde: Hvordan kan læreren give frihed til, at eleverne lærer at lystre de læringsveje, som er bestemt gennem lovgivning? Som en forlængelse af dette spørgsmål har man umiddelbart lyst til at spørge og hvorfor skal man egentlig arbejde med individuelle læringsmål?. Er svaret udelukkende: Fordi John Hattie siger, det er effektivt? 4

5 Hvordan kan it være en støtte til dette arbejde for elever, lærere, forældre og skoleledere? Umiddelbart tænker jeg, at man sagtens kan arbejde med individuelle mål uden IT, men når vi nu har IT, så kan vi ligeså godt prøve at få det bedste ud af det Udover de specielle muligheder, som IT giver i de enkelte fag, så kan IT bruges mere overordnet på (mindst) 3 måder: 1) Som underholdning 2) Som et værktøj til at søge viden og træne færdigheder og udvikle kreativitet og håndtere forstyrrelser og forandringer. 3) Som et værktøj til hurtigt og nemt at fastholde og dele processer og produkter Især den sidste anvendelsesform vil være interessant i forhold til at fokusere på og fastholde læring. Med IT er det nemt at gemme sit arbejde uanset om det er film eller billeder eller skrift eller grafer/symbolarbejde. Og hvis man øver sig rigtig meget, kan man også lære at strukturere sine materialer, så de ligger i en ordentlig mappestruktur, hvor læringsveje og udviklingsforløb kan følges blot ved at se på filernes navne og datoer. For at indøve arbejdet med en overskuelig struktur, kan man ind imellem bede eleverne om at lave en screen-record film om deres filer og mapper. Måske kan man sige, at det skal være en film, som deres forældre kan forstå. Mens de indspiller filmen vil de opdage, at strukturen nok skal ændres, for at de selv overhovedet kan finde rundt i, hvad der er foregået og det er jo netop hensigten med film-arbejdet. Uanset filmenes kvaliteter kan man sagtens lade forældrene få adgang til disse film op til skolehjemsamtaler og så bruge samtalen på at tale sammen om de lidt større fremadrettede forhold knyttet til elevernes skolegang. Som sagt kan man godt arbejde med individuelle mål uden IT, men IT gør vores verden nemmere og hurtigere og større. I forhold til opbevaring, så er det f.eks. tusind gange nemmere og sikrere at tage et billede af en flot tegning end at gemme en konkret papirstegning, der efterhånden bliver slidt og krøllet og forsvinder. 5

85 svar. Tilhørsforhold (85 svar) Trivsel. Er du glad for at gå på Gylling Efterskole? (12 svar) Har du nære venner på efterskolen?

85 svar. Tilhørsforhold (85 svar) Trivsel. Er du glad for at gå på Gylling Efterskole? (12 svar) Har du nære venner på efterskolen? 85 svar Accepterer svar Tilhørsforhold (85 svar) 69,4% Er du nuværende elev på Gylling Efterskole? Er du tidligere elev på Gylling Efterskole? Er du forældre til en nuværende eller tidligere elev på Gylling

Læs mere

Forældreperspektiv på Folkeskolereformen

Forældreperspektiv på Folkeskolereformen Forældreperspektiv på Folkeskolereformen Oplæg v/ personalemøde på Hareskov Skole d. 23. januar 2014 Tak fordi jeg måtte komme jeg har glædet mig rigtig meget til at få mulighed for at stå her i dag. Det

Læs mere

Bilag 6: Transskription af interview med Laura

Bilag 6: Transskription af interview med Laura Bilag 6: Transskription af interview med Laura Interviewet indledes med, at der oplyses om, hvad projektet handler om i grove træk, anonymitet, at Laura til enhver tid kan sige, hvis der er spørgsmål,

Læs mere

Matematik på mellemtrinnet. Kort om evalueringen

Matematik på mellemtrinnet. Kort om evalueringen Matematik på mellemtrinnet Kort om evalueringen Kort om evalueringen Danmarks Evalueringsinstitut, EVA, har i en evaluering set på arbejdet med at udvikle elevernes matematikkompetencer på grundskolens

Læs mere

Interview gruppe 2. Tema 1- Hvordan er det at gå i skole generelt?

Interview gruppe 2. Tema 1- Hvordan er det at gå i skole generelt? Interview gruppe 2 Interviewperson 1: Hvad hedder i? Eleverne: Anna, Fatima, Lukas Interviewperson 1: Hvor gamle er i? Eleverne: 15, 16, 15. Interviewperson 1: Jeg ved ikke hvor meget i lige har hørt,

Læs mere

Bilag 4 Pædagog interview Interviewspørgsmål 5.1 Interviewsvar 5.1 Interviewspørgsmål 5.2 Interviewsvar 5.2 Interviewspørgsmål 5.3 Interviewsvar 5.

Bilag 4 Pædagog interview Interviewspørgsmål 5.1 Interviewsvar 5.1 Interviewspørgsmål 5.2 Interviewsvar 5.2 Interviewspørgsmål 5.3 Interviewsvar 5. Bilag 4 Pædagog interview Interviewspørgsmål 5.1: Hvad er arbejdsetik for dig? Interviewsvar 5.1: Jamen altså.. Etik så tænker jeg jo gerne i forhold til, ikke i forhold til personlig pleje, men i forhold

Læs mere

Læreruddannelsen Aarhus med de mange muligheder. VIA University College

Læreruddannelsen Aarhus med de mange muligheder. VIA University College Læreruddannelsen Aarhus med de mange muligheder VIA University College Campus Aarhus C Ceresbyen 24 8000 Aarhus C Tlf.: 87 55 30 00 VIA.DK VIA University College Læreruddannelsen Aarhus Optagelse med andet

Læs mere

Skolen er alt for dårlig til at motivere de unge

Skolen er alt for dårlig til at motivere de unge DEBAT 16. AUG. 2015 KL. 14.32, Politiken Skolen er alt for dårlig til at motivere de unge Vi har helt misforstået, hvad der skal til for at lære de unge noget, siger lektor Mette Pless på baggrund af en

Læs mere

JEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER

JEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER JEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER Anne Rosenvold er uddannet Cand. Scient. Soc. fra RUC. Hun er uddannet coach, har boet nogle år i Australien, arbejdet med ind- og udstationerede familier, hun er foredragsholder,

Læs mere

1) Status på din kompetenceudvikling i forhold til uddannelsens krav, forventninger, muligheder, rammer m.m.

1) Status på din kompetenceudvikling i forhold til uddannelsens krav, forventninger, muligheder, rammer m.m. Januar 2008/lkr SUS 8 Forberedelsesskema til 8. semester NB: Skemaet skal i udfyldt stand sendes til din SUS-dialogpartner (Annie, Nana, Mogens, Magne, Ulla ellerlone) senest 2 hverdage før aftalt samtaletidspunkt!

Læs mere

Tæt forældresamarbejde gavner undervisning og fritid

Tæt forældresamarbejde gavner undervisning og fritid Tæt forældresamarbejde gavner undervisning og fritid Af Orla Nielsen i samtale med Lena Isager I flere klasser på Beder skole støtter forældrene op om skole-hjemsamarbejdet og deltager i traditionsrige

Læs mere

Københavns åbne Gymnasium Elevudsagn fra spørgeskemaundersøgelsen i 2q

Københavns åbne Gymnasium Elevudsagn fra spørgeskemaundersøgelsen i 2q Københavns åbne Gymnasium Elevudsagn fra spørgeskemaundersøgelsen i 2q 1.7 Overraskelser ved gymnasiet eller hf! Er der noget ved gymnasiet eller hf som undrer dig eller har undret dig? 20 Det har overrasket

Læs mere

Folkeskolens Fornyelse i Frederikssund. Information til forældre om folkeskolereformen

Folkeskolens Fornyelse i Frederikssund. Information til forældre om folkeskolereformen Folkeskolens Fornyelse i Frederikssund Information til forældre om folkeskolereformen En ny skole fra august 2014 Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til en

Læs mere

Læringsmå l i pråksis

Læringsmå l i pråksis Læringsmå l i pråksis Lektor, ph.d. Bodil Nielsen Danmarks Evalueringsinstitut har undersøgt læreres brug af Undervisningsministeriets faghæfter Fælles Mål. Undersøgelsen viser, at lærernes planlægning

Læs mere

Bilag 6. Transskription af interview med Emil

Bilag 6. Transskription af interview med Emil Bilag 6 Transskription af interview med Emil Alder? 18 år gammel Hvilket klassetrin? Jeg går i 2.g Dig med tre ord? Engageret målrettet, det ved jeg ikke hvad det tredje skulle være. Pligtopfyldende? Hvad

Læs mere

BILAG 4. Interview med faglærer ved Glostrup tekniske skole Bjerring Nylandsted Andersen (inf) April 2011

BILAG 4. Interview med faglærer ved Glostrup tekniske skole Bjerring Nylandsted Andersen (inf) April 2011 BILAG 4. Interview med faglærer ved Glostrup tekniske skole Bjerring Nylandsted Andersen (inf) April 2011 Tilstede: Faglærer og Kristine Lodberg Madsen Kristine: Hvad er din baggrund, uddannelse og hvad

Læs mere

Diktat 1 Lørdag morgen

Diktat 1 Lørdag morgen Diktat 1 Lørdag morgen Det begyndte som en helt n l e. Til morgenmad fik vi o u med k f. Og som altid drak vi u. T e var at vi skulle se en film måske den der handler om en k r e. Eller også en s. Men

Læs mere

Har undervisning og studieaktiviteter i de enkelte LG-moduler støttet dig i at opnå et udbytte svarende til kompetencemålene?

Har undervisning og studieaktiviteter i de enkelte LG-moduler støttet dig i at opnå et udbytte svarende til kompetencemålene? 1 Læreruddannelsen UCL. Undervisningsevaluering. Fagevaluering LG, hovedområde: almen dannelse: KLM Fagevaluering 2014 114 studerende har besvaret spørgeskemaet. Alle fra årgang 2013. Uddannelsessted:

Læs mere

Portfolio og formativ evaluering i matematikundervisningen

Portfolio og formativ evaluering i matematikundervisningen Projekttitel: Portfolio og formativ evaluering i matematikundervisningen Ansøgning om ressourcer til kompetenceudvikling inden for formativ evaluering i matematik undervisningen. Dette er en ansøgning

Læs mere

Sammenfattende udgave af DE FORELØBIGE ERFARINGER MED FOLKESKOLEREFORMEN i Thisted Kommune

Sammenfattende udgave af DE FORELØBIGE ERFARINGER MED FOLKESKOLEREFORMEN i Thisted Kommune Sammenfattende udgave af DE FORELØBIGE ERFARINGER MED FOLKESKOLEREFORMEN i Thisted Kommune Produceret af Thisted Kommune Juli 2015 EVALUERING AF FOLKESKOLEREFORMEN I THISTED KOMMUNE I juni måned 2013 indgik

Læs mere

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2015

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2015 1. Indledning Denne tilsynserklæring er udarbejdet af tilsynsførende Lisbet Lentz, der er certificeret til at føre tilsyn med frie grundskoler. Vurderingerne i erklæringen bygger på data, som jeg har indsamlet

Læs mere

Det gode samarbejde mellem skole og klub De gode historier

Det gode samarbejde mellem skole og klub De gode historier Det gode samarbejde mellem skole og klub De gode historier I forbindelse med projektet Det gode samarbejde mellem skole og klub har CUR været med på sidelinjen, når der blev afprøvet forskellige former

Læs mere

Bilag 3: Elevinterview 2 Informant: Elev 2 (E2) Interviewer: Louise (LO) Interviewer 2: Line (LI) Tid: 10:45

Bilag 3: Elevinterview 2 Informant: Elev 2 (E2) Interviewer: Louise (LO) Interviewer 2: Line (LI) Tid: 10:45 Bilag 3: Elevinterview 2 Informant: Elev 2 (E2) Interviewer: Louise (LO) Interviewer 2: Line (LI) Tid: 10:45 LO: Det er egentlig bare en udbygning af de spørgsmål, der var på spørgeskemaet. Det er bare

Læs mere

Bilag 7. Styrkekort til brug for elever og studerende fra ca. 13 år og opefter

Bilag 7. Styrkekort til brug for elever og studerende fra ca. 13 år og opefter Bilag 7. Styrkekort til brug for elever og studerende fra ca. 13 år og opefter Videbegær Du elsker at lære nye ting. Du holder af at gå i skole. Du elsker at læse. Du elsker at gå på museer. Du søger tit

Læs mere

Børnehave i Changzhou, Kina

Børnehave i Changzhou, Kina Nicolai Hjortnæs Madsen PS11315 Nicolaimadsen88@live.dk 3. Praktik 1. September 2014 23. Januar 2015 Institutionens navn: Soong Ching Ling International Kindergarten. Det er en børnehave med aldersgruppen

Læs mere

GODE RÅD TIL SPECIALEPROCESSEN

GODE RÅD TIL SPECIALEPROCESSEN 5 trin i en god specialeproces: Den rigtige indstilling Tidlig start på forberedelsesfasen Planlægning af processen Gode arbejdsvaner Passende start på jobsøgningen Der er ingen universel løsning på, hvordan

Læs mere

Årsplan/aktivitetsplan for matematik i 6.c 2012-2013

Årsplan/aktivitetsplan for matematik i 6.c 2012-2013 Årsplan/aktivitetsplan for matematik i 6.c 2012-2013 Undervisere: Marianne Kvist (MKV) & Asger Poulsen (APO) Omfang: mandag kl. 10 00 11 20, onsdag kl. 10 00 11 20 4 lektioner pr. uge Matematikken i 6.c

Læs mere

FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER

FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER Er video vejen frem til at få de studerendes opmærksomhed? Udgivet af Erhvervsakademi Aarhus, forsknings- og innovationsafdelingen DERFOR VIRKER VIDEO 6 hovedpointer

Læs mere

MatematikFessor gør læring synlig

MatematikFessor gør læring synlig GÆSTEINDLÆG MatematikFessor gør læring synlig Avanceret statistik-modul viser nøjagtigt, hvad eleverne kan, og hvor de har udfordringer. Fessor er en kærkommen big brother for lærere og elever på Broskolen

Læs mere

TIPS TIL SAMARBEJDET OM SAMTALEGUIDEN

TIPS TIL SAMARBEJDET OM SAMTALEGUIDEN Samtaleguiden 36 Samtaleguiden er lavet primært til unge, der ryger hash. Som vejleder, mentor m.fl. kan du bruge Samtaleguiden som et fælles udgangspunkt i samtalen med den unge. Du kan dog også blot

Læs mere

Vi bygger på den gode oplevelse her og nu - om børns læring i haverne

Vi bygger på den gode oplevelse her og nu - om børns læring i haverne Vi bygger på den gode oplevelse her og nu - om børns læring i haverne Af Lektor Lars Kjær Larsen, Lærer- og pædagoguddannelsen i Jelling, University College Lillebælt. Case om pædagogstuderende og pædagogers

Læs mere

Det vigtigste er IKKE at vinde men at blive bedre! Perspektiver på gode idrætsmiljøer for børn og unge i skolen og foreningen

Det vigtigste er IKKE at vinde men at blive bedre! Perspektiver på gode idrætsmiljøer for børn og unge i skolen og foreningen Det vigtigste er IKKE at vinde men at blive bedre! Perspektiver på gode idrætsmiljøer for børn og unge i skolen og foreningen Hvad er der på menuen? Jeg vil blive bedre - hvad er vigtigt for børn når de

Læs mere

Historier om vold. Forslag til anvendelse

Historier om vold. Forslag til anvendelse Spillet Forslag til anvendelse Beskrivelse af handlingsforløb Vælg en historie og vis barnet/den voksne det. Beskriv handlingen i et enkelt sprog. Fortsæt med det næste kort indtil forløbet er fuldført.

Læs mere

1-2-3 klasse Præsentationsporteføjle

1-2-3 klasse Præsentationsporteføjle 1-2-3 klasse Præsentationsporteføjle Hvorfor: Dokumentation m. progression (elever, lærer, forældre) Ansvarlighed Værdi - føle ejerskab - stolthed Tilfredsstillelse for eleverne Bevidstgørelse (elever,

Læs mere

Under 1 år 0 0,0% 1 år 0 0,0% 2 år 1 11,1% 3 år 3 33,3% 4 år 2 22,2% 5 år 3 33,3% 6 år 0 0,0% 7 år 0 0,0% I alt 9 100,0%

Under 1 år 0 0,0% 1 år 0 0,0% 2 år 1 11,1% 3 år 3 33,3% 4 år 2 22,2% 5 år 3 33,3% 6 år 0 0,0% 7 år 0 0,0% I alt 9 100,0% Wiemosen Hvad er dit barns alder? Under 1 år 0 0,0% 1 år 0 0,0% 2 år 1 11,1% 3 år 3 33,3% 4 år 2 22,2% 5 år 3 33,3% 6 år 0 0,0% 7 år 0 0,0% Hvad er dit barns køn? Dreng 6 66,7% Pige 3 33,3% Hvor længe

Læs mere

Første del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb

Første del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb Første del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb I maj måned 2008 tog jeg kontakt til uddannelsesinstitutionen Professionshøjskolen University College Nordjylland med et ønske om at gennemføre et to måneders

Læs mere

Studienummer: 12309. Ditterosenberghansen@gmail.com. Praktik fra til: dd.mm.år: 01.02.2013-31.07.2013. Institutionens kontakt e- mail og evt.

Studienummer: 12309. Ditterosenberghansen@gmail.com. Praktik fra til: dd.mm.år: 01.02.2013-31.07.2013. Institutionens kontakt e- mail og evt. Studerendes navn: Ditte Rosenberg Hansen Studienummer: 12309 E-mail.: Ditterosenberghansen@gmail.com Praktikperiode: 2. el. 3. 2 praktikperiode Praktik fra til: dd.mm.år: 01.02.2013-31.07.2013 Institutionens

Læs mere

Handleplan for elever, hvor der er iværksat særlige indsatser eller støtte

Handleplan for elever, hvor der er iværksat særlige indsatser eller støtte Handleplan for elever, hvor der er iværksat særlige er eller støtte NOTAT 19. september 2013 I forbindelse med arbejdet med inklusion i Frederikssund kommunes skoler, er det besluttet at der på alle kommunens

Læs mere

Fra heltidsundervisning til ungdomsuddannelse. Ved Kristine Zacho Pedersen og Vicki Facius Danmarks Evalueringsinstitut

Fra heltidsundervisning til ungdomsuddannelse. Ved Kristine Zacho Pedersen og Vicki Facius Danmarks Evalueringsinstitut Fra heltidsundervisning til ungdomsuddannelse Ved Kristine Zacho Pedersen og Vicki Facius Danmarks Evalueringsinstitut Indhold Kort om evalueringen Hvem er eleverne i heltidsundervisningen? Hvor mange

Læs mere

Interview med drengene

Interview med drengene Interview med drengene Interviewer: Julie = J og Michelle = M. Interviewpersoner: Christian = C og Lasse = L. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 J: Hvad er det I

Læs mere

Lejrskolen. en autentisk lejrskole gav en kick-start. Af Birthe Mogensen, lærer, og Birgitte Pontoppidan, lektor

Lejrskolen. en autentisk lejrskole gav en kick-start. Af Birthe Mogensen, lærer, og Birgitte Pontoppidan, lektor Lejrskolen en autentisk lejrskole gav en kick-start Af Birthe Mogensen, lærer, og Birgitte Pontoppidan, lektor 14 Lejrskolen er et eksempel på et forsøgsskoleinitiativ, der blev udviklet i et gensidigt

Læs mere

Transskription af interview med Chris (hospitalsklovn) den 12. november 2013

Transskription af interview med Chris (hospitalsklovn) den 12. november 2013 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 Bilag E Transskription af interview med Chris (hospitalsklovn) den 12. november

Læs mere

Fokusområde Matematik: Erfaringer fra PISA 2012

Fokusområde Matematik: Erfaringer fra PISA 2012 Fokusområde Matematik: Erfaringer fra PISA 2012 Lena Lindenskov & Uffe Thomas Jankvist Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet, Campus Emdrup 15 16 januar 2015 Hvad vi bl.a. vil

Læs mere

Prædiken til 4. Søndag efter påske konfirmation

Prædiken til 4. Søndag efter påske konfirmation Prædiken til 4. Søndag efter påske konfirmation Salmer: Indgangssalme: DDS 749: I østen stiger solen op Salme før prædikenen: DDS 70: Du kom til vor runde jord Salme efter prædikenen: DDS 478: Vi kommer

Læs mere

http://www.analyzethis.no/v3/lpdanmark/bestilling/summary.aspx

http://www.analyzethis.no/v3/lpdanmark/bestilling/summary.aspx Side 1 af 5 Data er sidst opdateret 26.06.2008 02:02:22 Antal besvarelser: 98 af 98 for udvalg: Nordenskov Skole Elev - Kortlægningsundersøgelse LP-modellen Baggrundsoplysninger Dreng Pige Kryds af, om

Læs mere

Forberedelsesskema til SUS, 9. semester samt konklusionspunkt (se nederst i skemaet)

Forberedelsesskema til SUS, 9. semester samt konklusionspunkt (se nederst i skemaet) Juli 2010/Lone Krogh Forberedelsesskema til SUS, 9. semester samt konklusionspunkt (se nederst i skemaet) Spørgsmålene i skemaet har til hensigt at inspirere jer til at reflektere over- og blive mere bevidst

Læs mere

UNDERVISNING I PROBLEMLØSNING

UNDERVISNING I PROBLEMLØSNING UNDERVISNING I PROBLEMLØSNING Fra Pernille Pinds hjemmeside: www.pindogbjerre.dk Kapitel 1 af min bog "Gode grublere og sikre strategier" Bogen kan købes i min online-butik, i boghandlere og kan lånes

Læs mere

Thomas Binderup, Jette Vestergaard Jul og Bo Meldgaard

Thomas Binderup, Jette Vestergaard Jul og Bo Meldgaard Indhold i reformen Thomas Binderup, Jette Vestergaard Jul og Bo Meldgaard Folkeskolereformen som afsæt for fokus på læreprocesser I skoleåret 2014-2015 påbegyndtes arbejdet med at implementere den folkeskolereform,

Læs mere

Unges motivation og lyst til læring. v/ Mette Pless Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet, København

Unges motivation og lyst til læring. v/ Mette Pless Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet, København Unges motivation og lyst til læring v/ Mette Pless Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet, København 1 Oplægget idag Motivationskrise? Udfordringer og tendenser Hvordan kan vi forstå motivation?

Læs mere

Pædagogisk årsberetning Fænøsund Friskole 2013.

Pædagogisk årsberetning Fænøsund Friskole 2013. Pædagogisk årsberetning Fænøsund Friskole 2013. Samarbejde og dialog Skoleåret 2013 blev, som beskrevet i sidste års beretning, et år der på mange måder varslede nye tider. Der var lock out i april måned,

Læs mere

Strategiplan for undervisning af dygtige elever

Strategiplan for undervisning af dygtige elever Strategiplan for undervisning af dygtige elever Udviklingsprojekt over tre år 2007-2010 Formål: At udvikle retningslinjer for identifikation af elever med særlige forudsætninger At få større viden om og

Læs mere

Christianshavns Gymnasium. Evaluering af grundforløbet i skoleåret 2014-2015

Christianshavns Gymnasium. Evaluering af grundforløbet i skoleåret 2014-2015 Christianshavns Gymnasium Evaluering af grundforløbet i skoleåret 2014-2015 Hensigt Hensigten med evalueringen er at få et helhedsbillede af 1.g-elevernes opfattelse af og tilfredshed med grundforløbet

Læs mere

DIALOG # 13. Hvordan skal man takle klikedannelse blandt elever?

DIALOG # 13. Hvordan skal man takle klikedannelse blandt elever? DIALOG # 13 Hvordan skal man takle klikedannelse blandt elever? Om trivsel på spil en god dialog De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt

Læs mere

Og vi skal tale om det på en måde, som du måske ikke har tænkt over det før.

Og vi skal tale om det på en måde, som du måske ikke har tænkt over det før. Kald 3 - The Power of why. I dag skal vi tale om HVORFOR du ønsker det, du ønsker. Og vi skal tale om det på en måde, som du måske ikke har tænkt over det før. Derfor er det super vigtigt, at du har god

Læs mere

N. Kochs Skole Årsmødeberetning 2014

N. Kochs Skole Årsmødeberetning 2014 N. Kochs Skole Årsmødeberetning 2014 Jeg har som de foregående år fundet nogle billeder fra årets gang på skolen, der kan køre i baggrunden, mens jeg taler. Skolepolitik og overordnede tanker om skoleudvikling

Læs mere

Undervisningsmiljøvurdering Mariagerfjord Kulturskole 2012 - Resultater

Undervisningsmiljøvurdering Mariagerfjord Kulturskole 2012 - Resultater Undervisningsmiljøvurdering Mariagerfjord Kulturskole 2012 - Resultater Det elektroniske spørgeskema blev i januar 2012 oploadet på Kulturskolens hjemmeside og sendt via mail til samtlige elever. I alt

Læs mere

En af lærerne siger: Det handler meget om at have adgang til forskellige oplysninger, og det har computere og interaktive tavler bragt med sig

En af lærerne siger: Det handler meget om at have adgang til forskellige oplysninger, og det har computere og interaktive tavler bragt med sig Kap 5: Læringsaktivitet: Udvikling af professionsfaglighed Case-spil til læreruddannelsen Case 1: Skal internettet ind og bogen ud? Lærerne på Centralskolen har teammøde. De taler med hinanden om, hvordan

Læs mere

Bilag 10. Side 1 af 8

Bilag 10. Side 1 af 8 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52 53 Transskribering af interview m. medarbejder 6, 17.april

Læs mere

11.000 unge tager folkeskolefag om

11.000 unge tager folkeskolefag om 7. juni 2012 ARTIKEL Af David Elmer 11.000 unge tager folkeskolefag om Sidste år tog 11.000 unge, der ellers havde mindst ni års folkeskole i rimelig frisk erindring, basale folkeskolefag om igen. Det

Læs mere

Kompasset. - udskoling på Vestre Skole KOMPASSET. Kompasset- hop ombord i fremtidens skole. udvikling trivsel

Kompasset. - udskoling på Vestre Skole KOMPASSET. Kompasset- hop ombord i fremtidens skole. udvikling trivsel udvikling trivsel Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 210 Offentligt Kompasset - udskoling på Vestre Skole faglighed KOMPASSET projekter Kompasset- hop ombord i fremtidens skole Vi

Læs mere

2. rejsebrev fra London

2. rejsebrev fra London 2012 2. rejsebrev fra London Malene Dyhrman Flou Nielsen Hopes & Dreams Montessori Nursery School 04-06-2012 Studerendes navn: Studienummer: E-mail.: Praktikperiode: 2. el. 3. Malene Dyhrman Flou Nielsen

Læs mere

PAU-elev Afsluttende evaluering af praktikken

PAU-elev Afsluttende evaluering af praktikken PAU-elev Afsluttende evaluering af praktikken Praktik i afd.: Sirius. Praktikperiode: 1. praktikperiode. Generelt: 1. 2. 3. 4. 5. Hvordan har jeg oplevet mit første besøg i afdelingen før praktikstart?

Læs mere

Interview med Gunnar Eide

Interview med Gunnar Eide Interview med Gunnar Eide Gunnar Eide er Familieterapeut fra Kristianssand i Norge. Han har i mange år beskæftiget sig med børn som pårørende og gennemført gruppeforløb for børn. Hvordan taler jeg med

Læs mere

2. rejsebrev 3. praktik Cebu, Filippinerne Julie Andersen ps10c2

2. rejsebrev 3. praktik Cebu, Filippinerne Julie Andersen ps10c2 Studerendes navn: Studienummer: E-mail.: Praktikperiode: 2. el. 3. Julie Andersen PS10502 juland7@gmail.com 1005131@ucn.dk 3. praktikperiode Praktik fra til: dd.mm.år: 01.02.2013 31.07.2013 Institutionens

Læs mere

Det handler om meget mere end kraftspring og rullefald?

Det handler om meget mere end kraftspring og rullefald? Det handler om meget mere end kraftspring og rullefald? Perspektiver på tweens, ungdom og gymnastik i en synes godt om -kultur! Middelfart 17.november 2013 Hvad er der på dagsordenen? De digitale indfødte

Læs mere

Undersøgelse af undervisningsmiljø og generel trivsel. - Foretaget juni 2012, skoleåret 2011/12

Undersøgelse af undervisningsmiljø og generel trivsel. - Foretaget juni 2012, skoleåret 2011/12 Undersøgelse af undervisningsmiljø og generel trivsel. - Foretaget juni 2012, skoleåret 2011/12 Denne undersøgelse er lavet med alle skolens elever. Eleverne har siddet i deres kontaktgrupper og diskuteret

Læs mere

Når en 125 år gammel madpakke begynder at fortælle... En workshop i Almen Didaktik uden for klasseværelsets fire vægge

Når en 125 år gammel madpakke begynder at fortælle... En workshop i Almen Didaktik uden for klasseværelsets fire vægge Når en 125 år gammel madpakke begynder at fortælle... En workshop i Almen Didaktik uden for klasseværelsets fire vægge Af Linda Nørgaard Andersen, Skoletjenesten Arbejdermuseet Uanset hvilket linjefag

Læs mere

»Ja. Heldigvis.«De to drenge går videre. De lader som om, de ikke ser Sally.»Hej drenge!«råber hun. Bølle-Bob og Lasse stopper op og kigger over på

»Ja. Heldigvis.«De to drenge går videre. De lader som om, de ikke ser Sally.»Hej drenge!«råber hun. Bølle-Bob og Lasse stopper op og kigger over på 1. Søde Sally Bølle-Bob og Lasse kommer gående i byen. De ser Smukke Sally på den anden side af gaden.»hende gider vi ikke snakke med,«siger Lasse.»Nej.«Bølle-Bob kigger den anden vej.»hun gider heller

Læs mere

Samtaleredskab - kompetencekort Redskab 5

Samtaleredskab - kompetencekort Redskab 5 Samtaleredskab - kompetencekort Redskab 5 Formål Kortene kan bruges til at starte en fælles drøftelse om hinandens arbejdsområder og udviklingsønsker, gennem at give indblik i, hvad der optager ens kollegaer

Læs mere

Red Hill Special School

Red Hill Special School Red Hill Special School 72 Waterworks Road Red Hill QLD 4059 Email: admin@redhillspecs.eq.edu.au Område: Børn og unge med nedsat funktionsevne 1. Rejsebrev fra Brisbane, Australien Så er der allerede gået

Læs mere

ST: 28 years old, in a relationship, lives in Aarhus, last semester student at university

ST: 28 years old, in a relationship, lives in Aarhus, last semester student at university 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 ST: 28 years old, in a relationship, lives in Aarhus, last semester student at university I: Interviewer ST: Respondent

Læs mere

LÆRERUDDANNELSEN I SKIVE JEG LÆSER OGSÅ TIL LÆRER I SKIVE LÆRERUDDANNELSEN UDDANNELSEN I SKIVE ER TÆT PÅ SKOLENS HVERDAG! VIAUC.

LÆRERUDDANNELSEN I SKIVE JEG LÆSER OGSÅ TIL LÆRER I SKIVE LÆRERUDDANNELSEN UDDANNELSEN I SKIVE ER TÆT PÅ SKOLENS HVERDAG! VIAUC. LÆRERUDDANNELSEN I SKIVE JEG LÆSER OGSÅ TIL LÆRER I SKIVE LÆRERUDDANNELSEN UDDANNELSEN I SKIVE ER TÆT PÅ SKOLENS HVERDAG! Giver dig et fremtidigt fundament Og åbner op for nye muligheder... VIAUC.DK/LAERERISKIVE

Læs mere

Bilag 6. - Interview med Mikkel 28 år, d. 28 april 2016

Bilag 6. - Interview med Mikkel 28 år, d. 28 april 2016 Bilag 6. - Interview med Mikkel 28 år, d. 28 april 16 5 Interviewperson (Mikkel): M Interviewer (Sofie): I Korte pauser: Fysiske handlinger: () Relevante fysiske træk: [] I: Hvad vægter du højt for, at

Læs mere

Kata: Vi tænkte, om du kunne starte med at fortælle lidt om dig selv. Du skal vide, at det vil være anonymt, og vi kommer til at skifte navn.

Kata: Vi tænkte, om du kunne starte med at fortælle lidt om dig selv. Du skal vide, at det vil være anonymt, og vi kommer til at skifte navn. Bilag 3 Interview med Mia. Mia er kærester med Martin og sammen har de datteren Mette. Kata: Jeg stiller spørgsmålene, og hedder Katariina Sofie: Jeg hedder Sofie, og jeg vil supplere Katariina. Kata:

Læs mere

Medarbejdertilfredshed 2010 - Den gode tilbagemelding til dine medarbejdere

Medarbejdertilfredshed 2010 - Den gode tilbagemelding til dine medarbejdere Medarbejdertilfredshed 2010 - Den gode tilbagemelding til dine medarbejdere Klassiske udfordringer - Ved du hvordan du skal gribe tilbagemeldingen an? - Viser undersøgelsen dårlige resultater om dig som

Læs mere

Skolereform. Skolegang 2014-2015 på Snekkersten Skole

Skolereform. Skolegang 2014-2015 på Snekkersten Skole Skolereform Skolegang 2014-2015 på Snekkersten Skole Kære forældre! Nu er det næsten sommerferie, og på den anden side af ferien er den der, skolereformen! I hele dette skoleår har vi på skolen og i kommunen,

Læs mere

TOVHOLDER GUIDE BEDRE TIL ORD, TAL OG IT

TOVHOLDER GUIDE BEDRE TIL ORD, TAL OG IT TOVHOLDER GUIDE BEDRE TIL ORD, TAL OG IT INTRODUKTION TIL GUIDEN Din kommune er blevet udvalgt til at være med i projektet Bedre til ord, tal og IT. Du får denne guide, fordi du har en bærende rolle i

Læs mere

Samspillet GIV PLADS TIL ALLE LÆRERVEJLEDNING TIL INDSKOLINGEN DEL DINE FIDUSER

Samspillet GIV PLADS TIL ALLE LÆRERVEJLEDNING TIL INDSKOLINGEN DEL DINE FIDUSER DEL DINE FIDUSER GIV PLADS TIL ALLE LÆRERVEJLEDNING TIL INDSKOLINGEN Samspillet 9 ud af 10 forældre mener, at debat om børnenes trivsel og problemer i klassen er det vigtigste indhold på et forældremøde.

Læs mere

www.mellervangskolen.dk Dus Mellervang Børnerådsmøde i Pyramiden

www.mellervangskolen.dk Dus Mellervang Børnerådsmøde i Pyramiden Børnerådsmøde i Pyramiden www.mellervangskolen.dk Nyhedsbrev Marts BEMÆRK DUS-avisen kan kun ses på Mellervangskolens hjemmeside under DUS, hvor alle månedens billeder ligeledes kan ses Læs om Stamtræer

Læs mere

Skal elever tilpasses skolen eller omvendt?

Skal elever tilpasses skolen eller omvendt? Skal elever tilpasses skolen eller omvendt? Kan man tale om at der findes stærke og svage elever? Eller handler det i højere grad om hvordan de undervisningsrammer vi tilbyder eleven er til fordel for

Læs mere

Det særlige som potentiel ressource

Det særlige som potentiel ressource Korallen i RUC s segl Det særlige som potentiel ressource KL s Rusmiddelkonference den 29. oktober 2015 Signe Fjordside Ph.d.-stipendiat ved Roskilde Universitet sifj@ruc.dk The odd one out JONAS idémanden

Læs mere

Målet er at skabe fokus, tænke over hvad vi gør, og hvorfor vi gør det!

Målet er at skabe fokus, tænke over hvad vi gør, og hvorfor vi gør det! Målet er at skabe fokus, tænke over hvad vi gør, og hvorfor vi gør det! Filmen er tænkt som et debatoplæg og et forsøg på at skabe fokus på om det vi gør faktisk virker! Filmen viser 5 forskellige undervisningssituationer

Læs mere

Kjellerup Skole Min mening om undervisningsmiljø og trivsel på skolen. Resultat. Spørgeskemaundersøgelse

Kjellerup Skole Min mening om undervisningsmiljø og trivsel på skolen. Resultat. Spørgeskemaundersøgelse Min mening om undervisningsmiljø og trivsel på skolen Resultat Spørgeskemaundersøgelse -Min mening om undervisningsmiljø og trivsel på skolen -en undersøgelse blandt elever på. 1.-10. klassetrin 1 Min

Læs mere

Gode lønforhandlinger

Gode lønforhandlinger LEDERENS GUIDE TIL Gode lønforhandlinger Sådan forbereder og afholder du konstruktive lønforhandlinger Sæt løn på din dagsorden Du er uden sammenligning medarbejdernes vigtigste kilde til viden om, hvordan

Læs mere

Fornyelse af overskolen

Fornyelse af overskolen Fornyelse af overskolen Undervisningen i overskolen (9. klasse og de tre videregående trin) antager nye former fra og med skoleåret 2013-14. Læs om de vigtigste forandringer her. Sådan gør du når du går

Læs mere

Bilag 11 - Transskribering, Kvinde 28 år RESPONDENTEN OM DE SOCIALE MEDIER

Bilag 11 - Transskribering, Kvinde 28 år RESPONDENTEN OM DE SOCIALE MEDIER Bilag 11 - Transskribering, Kvinde 28 år RESPONDENTEN OM DE SOCIALE MEDIER 1. Hvilke sociale medier har du anvendt den seneste måneds tid? Facebook Instagram Snapchat Bruger en lille smule YouTube, hvis

Læs mere

Tilsynserklæring for skoleåret 2015/2016 vedr. Davidskolen

Tilsynserklæring for skoleåret 2015/2016 vedr. Davidskolen Bestyrelsen/Forældrekredsen Davidskolen Østergade 13 3720 Aakirkeby Att: Skoleleder Lene Due Madsen Skolekode: 400034 Rønne d. 28.2.2016 Tilsynserklæring for skoleåret 2015/2016 vedr. Davidskolen Tilsynet

Læs mere

Vesthimmerlands Naturfriskole og Naturbørnehave

Vesthimmerlands Naturfriskole og Naturbørnehave Vesthimmerlands Naturfriskole og Naturbørnehave et valg for dit barn Naturbørnehave Kære forældre Med dette materiale, vil vi gerne invitere dig og dit barn ind i Vesthimmerlands Naturfriskoles verden.

Læs mere

Brøker kan repræsentere dele af et hele som et område (fx ½ sandwich, ½ pizza, ½ æble, ½ ton grus).

Brøker kan repræsentere dele af et hele som et område (fx ½ sandwich, ½ pizza, ½ æble, ½ ton grus). Elevmateriale Undervisningsforløb Undervisningsforløbet er tiltænkt elever på 5. klassetrin. Der arbejdes en uge med hver af de tre hovedpointer, i fjerde uge arbejdes der med refleksionsaktiviteter, og

Læs mere

Mini guides til eksamen

Mini guides til eksamen Mini guides til eksamen Indhold PRÆSENTATIONSTEKNIK FORBEREDELSE NERVØSITET KONCENTRATION MINDSET KOMMUNIKATION 5 6 Præsentationsteknik Husk følgende 7 gode råd om Præsentationsteknik under eksamen: Fødder:

Læs mere

Københavnerdrenge skal lære nye vaner på camp

Københavnerdrenge skal lære nye vaner på camp Københavnerdrenge skal lære nye vaner på camp Af: Helle Lauritsen Formålet med KøbenhavnerAkademiet er en blanding af læring og dannelse. 108 drenge tog til Tisvildeleje for at stave, læse og regne være

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 19.APRIL 2015 2.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh.10,11-16 Salmer: 749,331, Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 19.APRIL 2015 2.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh.10,11-16 Salmer: 749,331, Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 19.APRIL 2015 2.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh.10,11-16 Salmer: 749,331, Sin pagt i dag,441,2 Hvordan lød mon verdens første spørgsmål? Det kan I jo tænke lidt over

Læs mere

Information til alle forældre på Humlebæk Skole. Nr. 7 juni 2012

Information til alle forældre på Humlebæk Skole. Nr. 7 juni 2012 Information til alle forældre på Humlebæk Skole Nr. 7 juni 2012 Kære forældre Vi nærmer os nu afslutningen på det første skoleår efter fusionen. Der har været mange praktiske problemstillinger, der skulle

Læs mere

Hjerner og hukommelse, hjerner og motorik

Hjerner og hukommelse, hjerner og motorik Ann-Elisabeth Knudsen cand. mag. i dansk og psykologi, konsulent og foredragsholder. Hjerner og hukommelse, hjerner og motorik De følgende to artikler er skrevet af Ann-Elisabeth Knudsen. Artiklerne indgår

Læs mere

HER. Katalog om livet i gårdmiljøer i Fuglekvarteret BOR VI

HER. Katalog om livet i gårdmiljøer i Fuglekvarteret BOR VI HER Katalog om livet i gårdmiljøer i Fuglekvarteret BOR VI Af: Tine Sønderby Praxis21 November 2013 Om kataloget Katalogets indhold Dette er et katalog om livet i gårdmiljøer i Fuglekvarteret. Det er tænkt

Læs mere

C-Licens Evaluering. 23. november 2013. Af Martin Ladegaard-Mortensen, U7D, Hvidovre IF.

C-Licens Evaluering. 23. november 2013. Af Martin Ladegaard-Mortensen, U7D, Hvidovre IF. 23. november 2013 C-Licens Evaluering Forløb fra 19. april 2013-12. november 2013 (Online Eksamen - 25 spørgsmål indenfor en time) Af Martin Ladegaard-Mortensen, U7D, Hvidovre IF. December 2012 startede

Læs mere

Landet, hvor specialundervisningen

Landet, hvor specialundervisningen Lasse Rydberg / Foto Lasse Rydberg, København I de fire følgende artikler tager Lasse Rydberg læseren med på en rejse i en del af det italienske skolesystem, som har afskaffet specialskoler, og som har

Læs mere

Prædiken til 18. søndag efter trinitatis, Matt. 22,34-46. 1. tekstrække

Prædiken til 18. søndag efter trinitatis, Matt. 22,34-46. 1. tekstrække 1 Urup Kirke. Søndag d. 29. september 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 18. søndag efter trinitatis, Matt. 22,34-46. 1. tekstrække Salmer DDS 2: Lover den Herre, den mægtige konge med ære

Læs mere

MUS BESKÆFTIGELSESMINISTERIET

MUS BESKÆFTIGELSESMINISTERIET MUS BESKÆFTIGELSESMINISTERIET INDHOLD INTRODUKTION TIL MUS.................................. 4 VEJLEDNING TIL MUS...................................... 6 MUS-SKEMA.................................................

Læs mere

Frisholm Skole. Uddannelsesplan. Frisholm Skole som læreruddannelsessted. Frisholm Skole. Frisholmvej 20. Tlf. 89702835. Frisholmvej 20.

Frisholm Skole. Uddannelsesplan. Frisholm Skole som læreruddannelsessted. Frisholm Skole. Frisholmvej 20. Tlf. 89702835. Frisholmvej 20. Frisholm Skole Frisholmvej 20 8653 Them Tlf. 89702835 Frisholmskole@silkeborg.dk Silkeborg kommune Uddannelsesplan Frisholm Skole som læreruddannelsessted Frisholm Skole Frisholmvej 20 8653 Them Tlf. 89702835

Læs mere