Bistandsbureauet. Unge i udviklingslandene signifikante udfordringer. Internt analysepapir udarbejdet i december 2008 for:

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bistandsbureauet. Unge i udviklingslandene signifikante udfordringer. Internt analysepapir udarbejdet i december 2008 for:"

Transkript

1 Unge i udviklingslandene signifikante udfordringer Internt analysepapir udarbejdet i december 2008 for: Bistandsbureauet Annemette Danielsen mobil:

2 Forord Dansk Ungdoms Fællesråd, DUF, har gennem mange år været engageret i internationale problemstillinger knyttet til unge, ligesom DUF som paraply i mange år har engageret medlemsorganisationer gennem projekter i de senere år hovedsageligt gennem en miniprogramaftale med Danida og et MENA-program finansieret af Udenrigsministeriet. DUFs styrelse besluttede i sommeren 2008, at det internationale arbejde fremover skal nå ud til flere unge i udviklingslandene og den mellemøstlige region, ligesom der skal arbejdes for, at flere danske unge involveres i internationale problemstillinger. Som et grundlag for en sådan satsning udarbejdes der en samlet strategi for DUFs internationale arbejde uden for Europa. Analysepapiret Unge i udviklingslandene signifikante udfordringer er produceret i december 2008 som ét af flere baggrundspapirer, der indgår i udarbejdelse af den internationale strategi. Papirets form og fokus er begrundet, som det beskrives i ToR, i målet om at det skal have bredde og i relativ forstand omfatte de mest centrale temaer, således at det bliver muligt at tage strategiske valg om, hvad DUFs internationale arbejde skal fokusere på. DUF har i sit oplæg desuden fremhævet følgende temaer som centrale: Unge og demokrati; rettighedsaspekter; uddannelse og sundhed; unge og beskæftigelse; mobilitet og migration; konflikter og skrøbelige situationer og social status. Analysepapiret her har karakter af baggrundspapir det hævder ikke at være en videnskabelig underbygget analyse og giver heller ikke et fuldt udtømmende billede. Nærmere er det papirets ambition at fokusere på udfordringer og trends af strategisk og politisk betydning samt at bidrage med overblik, hvorfor der tegnes med brede penselstrøg og inddrages et relativt stort antal temaer, der knytter an til unges situation i Asien, Latinamerika og Afrika. Annemette Danielsen Bistandsbureauet 2

3 Indholdsfortegnelse Forord... 2 Baggrund... 3 Unge og demokrati... 5 Rettighedsaspekter Uddannelse Beskæftigelse Sundhed HIV/Aids Mobilitet og migration Konflikter og skrøbelige situationer Om principper for at styrke unges position i programarbejdet Bilag

4 Baggrund Der er 1.5 milliarder unge i aldersgruppen år på verdensplan, hvoraf 1.3 milliard bor i udviklingslandene. For latinamerikanske og asiatiske lande når man nu toppen det største antal unge nogensinde i verdenshistorien. Antallet af unge i de afrikanske lande vil vokse i årtier endnu. 1 Definitionen af ungdom eller unge varierer meget, særligt i udviklingslandene hvor man ofte oplever, at kategorien unge gælder op til 35 år. Hvis man tager afsæt i den måde FN-systemet definerer det på, så gælder følgende: teenagere (adolescents) er begrebet for de årige, årige omtales som unge (young people), og begrebet ungdom (youth) betegner de årige. Konventionen om Barnets rettigheder gælder for alle børn og unge op til 18 år. Endelig er der juridiske grænser knyttet til myndighedsalder, hvilket varierer fra land til land. De demografiske og økonomiske implikationer af verdenshistoriens største ungdomsårgang har naturligt ledt til forøget opmærksomhed og ligger til grund for de seneste års fokus og politikudvikling på området. Det gælder donorer som FN og Verdensbanken. 2 Også den Afrikanske Union (AU) har fået fokus på unge. Senest også den danske regering i kraft, af at unge og beskæftigelse er hovedtema for regeringens Afrika Kommission. Der er forskellige grunde til, at unge i relation til udviklingslande og bistand fremhæves. For det første skal man være opmærksom på, at der er mange interesser på spil der er ikke et sammenhængende og entydigt kompleks, hvor alle har genuine interesser i unges ve og vel. For det andet er interessen for ungdom først og fremmest begrundet i bekymringer for den negative rolle, unge kan indtage. Unge kvinder er den befolkningsgruppe, som har den hurtigst voksende HIV-prævalens, og unge mænd uden beskæftigelse og fremtidsudsigter er i mange sammenhænge potentielt til fare for udviklingen. Det gælder især de store grupper unge i post-konflikt lande, der synes at afvente fornyet konfliktudbrud og rekruttering til bevæbnede grupper - i mellemtiden klarer de sig igennem på kriminalitet og er en belastning for nærsamfundene. Også i mere stabile situationer udgør unge mænd en potentiel politisk udfordring for magthaverne. Man så det i Etiopien i 2005, hvor de sluttede op om oppositionen og man har senest set det i forbindelse med optøjer, hvor befolkninger i byområder har organiseret sig og protesteret mod fødevarepriser - eksempelvis på Haiti hvor unge som andre steder har været i front. 1 Vi ser nu den absolutte top af befolkningstilvæksten, for disse unge lever faktisk i mindre familier de har langt færre søskende end deres forældre havde. Antal af unge som procentdel af voksne i den arbejdsdygtige alder er således betydelig mindre i dag, hvilket har den positive implikation at der er relativt flere voksne, der kan levere et skatte- og afgiftsgrundlag og dermed finansiere den nødvendige uddannelse og sundhed, eksempelvis. 2 4

5 Unge tilhører en udsat gruppe. I udviklingslandene er fattige jo ikke alle lige fattige - unge er de næst fattigste efter børnene. Præcise statistikker findes ikke, men FN vurderer, at 18 % af de knap 1.2 mia. unge lever for mindre end 1 $ om dagen, og at 45 % lever for mindre end 2 $ om dagen. 3 Uddybninger af fattigdom i form af fænomener som naturkatastrofer eller senest fødevarekrisen har store omkostninger for de fattigste og hermed også for unge. Typisk må de forlade uddannelse til fordel for at skaffe daglig fornødenheder til familien. Unge er desuden udsatte i den socialkulturelle kontekst, da de traditionelt ligger meget lavt i generationshierarkiet. Ofte er de fastlåste og afhængiggjorte af de voksne og har svært ved at foretage valg, der kommer deres egen situation til gode. Unge er ofte i mange sammenhænge ikke engang en kategori på mange lokalsprog er der ikke et decideret ord for ung. De er usynlige, og alle venter bare på at de bliver voksne og dermed bliver til noget og nogen. En gruppe, som er særligt udsatte og ofte meget afhængige, er handicappede. Både Verdensbanken 4 og UNICEF 5 forudser, at antallet af unge og voksne med handicap vil stige i de kommende år, så man sandsynligvis vil se en markant stigning fra de nuværende ca. 10 % af en befolkning. Unge og demokrati: repræsentativt og participatorisk Aspekter hvad angår repræsentative forhold Den mest almindelige valgretsalder i verden er 18 år, dog er 20 eller 21 år også brugt. 21 år som den højeste valgretsalder finder man i f.eks. Tonga, Azerbadjan, Bolivia, Libanon og Singapore. Iran har den laveste valgretsalder med 15 år. 6 Der er internationalt en bekymring i forhold til den visse steder meget lave valgdeltagelse blandt unge. Bekymringen går ifølge IDEA (Institute for Democracy and Electoral Assistance) på, at manglende deltagelse i valg antages at kunne føre til radikalisering på grund af manglende ejerskab og engagement fra unge i det eksisterende samfund og det demokratiske system. Der ligger mange forskellige forhold til grund for den lave valgdeltagelse men barrierer er eksempelvis mangel på opdragelse i demokrati. Her fremhæver IDEA grundskoleuddannelsen som det regi, der særligt bør være demokrati-skolen. En anden barriere er forbundet med logistikken omkring officiel tildeling af valgret, hvilket kræver at både identitetspapirer og at stemmesedler kan fås i tide. Fattige unge har ofte ingen papirer og de har ikke de 2 kroner, det 3 World Youth Report 2005: ://www.childinfo.org/files/childdisability_young_people_w_disabilies1999.pdf 6 5

6 koster at transportere sig til det kontor, hvor man kan få valgkortet. Nationale regeringer søger i mange lande selvfølgelig at afhjælpe sådanne barrierer. I Rwanda har unge fast to sæder i parlamentet. Også i Uganda er der krav om ungdomsrepræsentation i både parlament og kommunalbestyrelser. Man finder desuden en del eksempler på parallelle ungdomsparlamenter, som blot er parallelle strukturer uden tilsyneladende fast opkobling til det rigtige parlament. Det er ikke muligt at finde nogen ekstern analyse og vurdering af deres impact. 7 I forbindelse med de repræsentative aspekter er nationale ungdomsråd af afgørende betydning. Disse råd kritiseres ofte for ikke at være tilstrækkeligt frie og uafhængige. Regeringer og nationale administrationer sætter sig ofte på dem, og der er mange tilfælde af reel co-option`. Men ungdomsråd er ikke desto mindre helt afgørende i relation til at koordinere diverse initiativer, og ungdomsråd anses som oftest for at være den øverste og repræsentative enhed for unge i et land det er herfra delegationer og diverse høringsfora udpeger repræsentanter for dermed at sikre et legitimt mandat. Der er et tilsyneladende velfungerende europæisk samarbejde mellem nationale ungdomsråd gennem European Youth Forum. 8 Der danner sig et noget mere broget billede, når man søger et overblik over globalt samarbejde mellem nationale ungdomsråd. Netværket WAY, World Assembly of Youth, dannet i 1949 og med hovedsæde i Malaysia, påstår at være paraply for alle verdens ungdomsråd. Det hedder på hjemmesiden, at der er 120 medlemsorganisationer, herunder det finske og norske ungdomsråd (men ikke DUF eller LSU fra Sverige). Det er dog ikke til at få en bekræftelse på dette medlemskab, når man checker de norske og finske ungdomsråds hjemmesider. 9 Udover dette netværk eksisterer andre som f.eks. WFYD, World Federation of Democratic Youth, en kommunistisk domineret sammenslutning. 10, samt Global Youth Parliament, som samler unge fra verdens storbyer. 11 Endelig kan nævnes FN-forbundenes sammenslutning, WFUNA, der opererer med ungdomsafdelinger. 12 Unge konsulteres uden reelt at blive hørt At unge har særlige interesser er ikke noget nyt, heller ikke at de bør høres i de fleste sager. Gennem mange år har verdens dagsordenssættende topmøder af forskellig karakter haft en og samt

7 delegation eller et panel, der repræsenterede unges synspunkter. Der har dog langt hen af vejen været tale om konsultationer det synes sjældent at være tilfældet, at de unge har haft mulighed for at sætte et aftryk, som senere fik praktisk betydning. Også Afrika Kommissionens møde i Addis i oktober 2008 havde et særligt unge-panel. Selvom temaet handlede om beskæftigelse, fremhævede de unge selv mangel på information og kommunikation. Derfor foreslog de etableringen af en mediebåren platform, der kan fungere som afsæt for en kontinental ungdomsbevægelse, der med samlet stemme koordinerede tiltag og fastholdt økonomisk udvikling og rettigheder som vejen frem for en forbedret position for denne verdensdels unge. 13 Problemet er ofte, at unges forslag i sådanne sammenhænge ikke bliver taget videre. Afrika Kommissionen opretter da heller ikke hverken en kontinental struktur eller mediebåren netværk i kølvandet på de unges anbefalinger. Og det skal de måske heller ikke. Der findes nemlig allerede både kontinentale og mediebårne platforme, 14 og der et utal af netværk, der er enten internationale eller regionale hertil kommer så alle de tematiske og religiøse netværk, som ofte har en global struktur med både regionale og nationale repræsentationer. Problemet og udfordringerne handler om koordinering, for der findes et væld af ungdomsstrukturer - råd, netværk og platforme i hundredvis. Der er masser af god politisk energi i unge, men energien er fragmenteret. Der er derfor ikke brug for flere nye initiativer, men instanser der samler og koordinerer. Måske skulle man bede donorer om at tænke sig om en ekstra gang. Hele det hav af ungdomsinstanser er jo ikke oprettet eller finansieret af hverken de unge selv eller deres egne samfund. Langt det meste er skabt på foranledning af donorer eller qua de muligheder, som donorer har bragt med sig. 15 Hvis vi er på udkig efter instanser, der kan samle og koordinere, så er de voksnes regionale fora formodentlig det bedste bud. På det afrikanske kontinent kan OAS, Organisationen af Amerikanske Stater, ligeså vel som den Afrikanske Union udgøre en platform her vedtog generalforsamlingen i 2008 en omfattende erklæring omkring unge og demokrati, som man forpligter sig på med et monitoreringssystem pdf. 14 Global Youth Action Network (GYAN), International Youth Leadership Network (IYLN) og International Activist Youth Network (IYAN). Hertil kommer så alle de tematiske og religiøse, eksempelvis. 15 Børn og unge ved præcis hvad de har lyst til men det er ikke nødvendigvis det samme, som det de har brug for. citat af Jesper Juul, forfatter til bogen Dit kompetente barn 16 7

8 Et bemærkelsesværdigt initiativ i forbindelse med støtte til politiske partier, herunder ungdomsafdelinger, er Netherland Institute for Multiparty Democracy (NIMD). I Holland gik syv af de etablerede partier i år 2000 sammen om et initiativ, der skal styrke politiske partier og deres ungdomsafdelinger i en række lande. Man har samarbejde med 150 politiske partier i Afrika, Latinamerika, Asien og Østeuropa. NIMD har et årligt budget på ca. 75 mill. kr., hvor langt størstedelen af midlerne kommer fra det hollandske udenrigsministerium. 17 Fokuserede nationale indsatser Det er bemærkelsesværdigt, at selvom unge udgør den næst fattigste gruppe, så er de meget svagt repræsenteret i nationale fattigdomsstrategier. De generelle fattigdoms- og sektorstrategier er afgørende, da de fungerer ligesom den årlige finanslov, hvor der fastlægges prioriteter og økonomiske resurser. Unge er skrevet ind i halvdelen af de eksisterende strategier men oftest i så vage termer og uden fastlagte budgetter, så de faktisk er gratis. Når unge står så svagt i disse strategier, er det efterfølgende nærmest umuligt at få skabt politisk opmærksomhed og få allokeret resurser. Det er helt afgørende, at unge i højere grad bliver anerkendt som en cohort`. Det gælder i forhold til nationale statistikker, så der kan skaffes dokumentation ligesom forpligtigende indskrivning i de væsentligste nationale strategier vil have positiv effekt. Problemstillingen omkring unge og de nationale strategier har det svenske ungdomsråd, LSU undersøgt sammen med én af FNs særorganisationer, nemlig Department of Economic and Social Affaire. Projektet Tackling poverty together er et samarbejde mellem LSU, en række afrikanske ungdomsorganisationer og FN. Projektet har til formål at styrke nationale ungdomsråd og prioritere ungdommens inddragelse i indsatsen mod fattigdom. 18 PRSP og unge Der er mange eksempler på unges involvering i PRSP processerne. I Fact Sheet on Refugee Youth and Poverty Reduction 19 opregnes blandt andet følgende: At i Tanzania har regeringen erkendt at den manglende indflydelse fra unge i den første PRSP var forkert og man sørger nu for inddragelse i den anden PRSP. I Ghana fokuserer PRSP på unges iværksætter muligheder, specielt i forhold til at gøre landbrug mere attraktivt for unge for på den måde at forhindre migration. I Kenya arbejder 17 I forbindelse med initiativer sammen med ungdomspartier kan nævnes UNDP s Nordiske Kontors samarbejde med seks danske politiske ungdomsorganisationer om papiret Større og bedre og en fælles studierejse til Liberia i Se: 18 og

9 PRSP med særlige programmer for unge, der skal sikre et bedre skift fra skole til beskæftigelse. I Malawi er der fokus på de børn, der dropper ud af skolen, og der oprettes særlige ungdomsklubber for at samle børnene op. I Zambia var blot tre ungdomsorganisationer involveret i PRSP processen, og indflydelsen var begrænset. Emanuel Kamwi fra det nationale ungdomsråd konkluderer: Participation of Youths in the process was not effective due to lack of coordination among the Youth organisations in contributing to the PRSP formulation process. 20 Save the Children Alliance har udgivet en rapport med titlen: Children and Young People Participating in PRSP Processes. 21 Her er særligt fokus på erfaringer fra Vietnam og Honduras, i Vietnam organiserede man tre konsultationer, der involverede 400 børn og unge. I Honduras var der en serie møder, der inkluderede 3000 børn og unge. I begge lande var der fokus på de sociale effekter af fattigdommen: familiekonflikter, vold, misbrug og bandekultur. Rapporten påpeger, at PRSP processernes meget tekniske karakter generelt gør det vanskeligt at inddrage børn og unge direkte i formuleringerne af programmerne. Også UNICEF har lavet en guide for, hvordan børn og unge kan involvere sig i politiske processer, herunder PRSP. 22 Hos South African Regional Poverty Network finder man også beskrivelse af en succesfuld proces, idet man i Lesotho har formået at inddrage børn og unge effektivt: The effective incorporation of child and youth issues in the draft PRSP is a salient development. Unlike many other countries in southern Africa, Lesotho has succeeded in prioritizing policies and programmes directed at addressing child and youth poverty and promoting the rights of these groups. This was achieved through the establishment of the Child and Youth thematic Group, which involved the direct representation of children in developing a logical framework matrix and preparing a position paper that built upon consultations in 2002 to capture the voices of children and youth. 23 Ligeledes er et eksempel på positiv inddragelse og indflydelse i Guyana. 478 unge har deltaget i 26 konsultationer i forbindelse med Guyana s PRSP. Følgende områder blev fremhævet som væsentlige: uddannelse, specielt sekundær og tertiær, infrastruktur, herunder veje i landdistrikter samt sportsfaciliteter og legepladser, bygning af børnehjem hovedsageligt for gadebørn og sundhedsfaciliteter for unge

10 Brasilien I Brasilien alene er der 31.3 millioner unge mellem 16 og 24 år. Hovedparten er ramt af arbejdsløshed, fattigdom og mangel på uddannelse. Arbejdsløsheden blandt unge er 18 %, og derudover arbejder ca. 10 millioner i den uformelle sektor. Den brasilianske regering er som én af de få fokuseret på ungdom. Man har lagt en række forskellige programmer sammen til ét: Pro- Jovem (for Ungdom): Det Nationale Program for Inddragelse af Unge. Programmet retter sig mod 4.2 millioner unge, fattige brasilianere og skal sikre uddannelse og jobmuligheder. 25 Et utal af initiativer er på banen for at sikre unges deltagelse i samfundsprocesserne blandt andet indgår der et canadisk finansieret projekt rettet mod demokratisk deltagelse unge i 8 regionale centre trænes i dialog og forhandling: Unge og Demokrati i Brasilien. Projektet er velforankret hos Det nationale Ungdomsråd og desuden er både en canadisk og brasiliansk forskningsinstitution involveret. Erfaringerne fra dette initiativ har i høj grad inspireret regeringens førnævnte Pro-Jovem initiativ. En 6 minutters video om initiativet kan anbefales. 26 Participatoriske aspekter Reel deltagelse for unge forudsætter, at de både har kompetencer og et handlerum. Reel deltagelse handler i sagens natur om graden af autonomi, og dette vil i mange tilfælde være et spørgsmål om der er tale om selvstændige ungdomsorganisationer eller snarere wings og afdelinger af voksenorganisationer. Det skal understreges, at selvfølgelig findes der også mange såkaldte wings eller afdelinger, som bygger på unges reelle deltagelse. Handlerum er én ting. Men unge skal jo også have noget at fylde et givet handlerum ud med. Demokratisk deltagelse forudsætter således nogle kompetencer kompetencer som hovedsageligt er erfaringsbaserede og læres gennem at deltage i demokratiet i praksis. Den danske kultur med et gennemorganiseret civilsamfund, også hvad angår børn og unge, udgår i det lys et pædagogisk værksted for udvikling af demokratiske kompetencer. Her øver man sig og lærer via praksis og deltagelse i det lille demokrati om det store demokrati. Organiseringsgraden er mindre i de fleste udviklingslande ikke mindst blandt børn og unge. 27 Her er unges erfaringsverden, som den former sig i familie, skole og lokalsamfund, ofte præget af udemokratiske og hierarkiske strukturer, hvorved unge frarøves muligheden for at få erfaring med Latinamerika er ret velorganiseret sammenlignet med de to andre verdensdele, men det har ikke haft afledt effekt på unge, som synes at have endnu færre tilbud end i Afrika, hvor der i det mindste er en masse udenlandske organisationer, der bygger noget op for børn og unge. 10

11 deltagelse og demokratisk forvaltning af forskellige initiativer. Udenlandske NGO ere som DUFs medlemsorganisationer gør her et helt afgørende stykke arbejde ved at støtte initiativer i udviklingslandene, der bidrager til at unge bliver trænet i demokratisk deltagelse. Et væsentligt element, når man diskuterer forhold omkring ungdomsorganisationer i udviklingslandene, er problemstillinger omkring de juridiske aspekter. Det er ikke nok at organisere sig, man skal også have sin organisation registeret som en legal aktør, og her finder man ofte, at der er store barrierer. Det bliver i disse år til stadighed sværere for NGO ere i almindelighed at blive registreret det gælder særligt i Afrika og kontrollen med organisationerne øges. 28 Når det handler om demokrati, organisering og unge i en moderne tid, er det væsentligt at se på den modstilling, der kan drages mellem forening og bevægelse. Foreninger eller organisationer repræsenterer et formelt demokrati, der som oftest bygger på en vedtægtsbestemt regelsætning, der regulerer indflydelsen. Bevægelser derimod er mere flydende de er netværksopbyggede, enkeltsagsorienterede og provisoriske. Ikke mindst har de en helt flad struktur, her er ikke noget hierarki, og alle har som udgangspunkt lige adgang til indflydelse. Moderne bevægelser blandt unge bygger også i udviklingslandene på moderne kommunikationsmidler, hvormed man mobiliserer lynhurtigt. Det så man i Etiopien i 2005, hvor regeringen, som sidder på telekommunikation, blokkede mobil-telefoni af samme grund. Der er for tiden stor bekymring for, at en fattig og frustreret ungdom, hovedsagligt de store grupper af by-unge, kan blive kilde til socialt uro. De kan potentielt udvikle sig til politiske bevægelser med her-og-nu krav eller til politisk-religiøse radikaliserede grupper. Erfaringen viser, at unge er en magtfuld gruppe i visse sammenhænge - de til tider meget voldelige optøjer i forbindelse med fødevarekrisen i foråret 2008, der fandt sted i mere end 30 forskellige lande, havde i mange tilfælde netop unge som spydspidser. 29 Moderne kommunikationsmidler har i flere år fremmet hurtig masse-mobilisering blandt unge i Vesten, og med mobiltelefoniens udbredelse i udviklingslandene, ser man præcis det samme fænomen. Mobiltelefonien har været en kommunikativ revolution i mange udviklingslande. I Østafrika er dækningen stor i Tanzania har 97 procent adgang til en mobiltelefon, og hvis man ser på dækning i Uganda, kan man se, at også i de mest fjerne områder er der adgang. Det betyder, at nu kan også ungdom i landområderne deltage i manifestationer, eksempelvis. 28 Etiopien har eksempelvis lige vedtaget en lov, der forbyder NGO ere, der bruger begrebet rettigheder. 29 På anbefaling fra diverse rapporter i kølvandet på fødevarekrisen og social uro i mere end 30 lande, fremlægger den sydafrikanske finansminister et forslag om at overveje subsidier til de mange unge arbejdsløse i Sydafrika (45 procent af alle er arbejdsløse og uden uddannelse) samt en større grad af safety net for the poorest.` Man er tydeligvis nervøs for det sprængstof, som millioner af unge arbejdsløse uden udsigt udgør en nervøsitet som giver nye politiske muligheder for unge. (www.buanews.gov.za 30 May 2008) 11

12 Demokrati handler i høj grad om organisering. Organisering danner grundlag for enhver form for repræsentativt system, ligesom det er grundlaget for mobilisering omkring enhver type sag. Unges organisering, når den bygger på unges egne initiativer, har selvklart en helt særlig styrke. Gennem de seneste år har begrebet youth-led` vundet frem i alle tænkelige og utænkelige sammenhænge. 30 Og netop den organisering, der mere bygges op som løst koblede netværk, er præget af at være ægte youth-led. Det er udbredelsen og adgangen, der gør mobiltelefonen, men også radio til så stærke medier. De er billige, og de når også unge med svage skolekundskaber. I de fleste udviklingslande er de desuden anonyme 31 en væsentlig faktor når mobiltelefoner bruges som redskab i politisk mobilisering. Der findes endda et begreb for anvendelse af tekstbeskeder i mobiliseringsøjemed: Et smart mob`. 32 Via mobiltelefoner kan man desuden med stor effekt overvåge og dokumentere overgreb og uregelmæssigheder. Den ægyptiske ungdomsopposition Kefayas video om politivold, som blev lagt ud på YouTube, er et eksempel, hvor unge pressede Mubarak-regering til at stå til regnskab. I Senegal og Sierra Leone er forsøg på valgfusk eksempelvis dokumenteret via mobil og bragt som nyheder på den regionale radio. Efterfølgende var sagen for kendt til, at den umiddelbart kunne afvises. I det omfang at hovedparten af mobiltelefoner også i udviklingslandene får kamera, bliver overvågnings- og dokumentationsmulighederne stadig stærkere. Forskellige former for budget tracking, hvor civilsamfundet registrerer og sikrer reglementeret brug af ressourcer, kan via mobiltelefoner gøres meget mere effektiv. I sådanne aktioner vil unge ofte have en komparativ fordel; de er de bedste til at håndtere teknikken, hvilket kan skabe anerkendelse og plads til unges lederskab. De frigørende aspekter, som der her omtales, gør sig selvfølgelig ikke gældende i lande, hvor den siddende regering ejer og har kontrol med telefoni som i Etiopien og Cambodia hvor man har set eksempler på, at alt mobilkommunikation i forbindelse med valg er blevet blokeret. Det helt store spørgsmål i forbindelse med den organisering blandt unge, der mere tager form af bevægelse er: Hvordan kan den støttes i en udviklingsbistandsfaglig sammenhæng? Her har man jo i sagens natur ikke kontorer med regnskabsfolk, eller det sæt af vedtægter, som ofte er den artefakt, der er grundlaget for at være defineret som en legitim demokratisk organisation og således adgangsbilletten til økonomisk støtte. Ikke desto mindre når sådanne flade strukturer som store løst koblede netværk potentielt meget store grupper af unge nu også via mobiltelefon unge på landet, som ikke hidtil har haft adgang til information og deltagelse og på den baggrund er støtte jo naturligt en overvejelse værd. 30 Børne- og ungdomsnetværket er lige nu ved at få udarbejdet et studie, der skal afdække, hvad der reelt er de særlige styrker ved youth-initiated og youth-led activities. 31 Man køber telefon og taletidskort uden nogen form for registrering. 32 Et budskab, der hurtigt kan multipliceres og spredes, blandt andet via sms gateways, som kan sende til flere hundred tusinde på en gang. 12

13 Rettighedsaspekter En rettighedsbaseret tilgang betyder, at unge og deres støtter som right holders` kan kræve, at duty bearers`, regeringen, indfrier en bestemt ret man er fri for ydmyghed og for at være afhængig af en godgørenhed, som falder tilfældigt og ikke kommer alle til gode. Det er en uforlignelig styrke ved den rettighedsbaserede tilgang, at man indskriver sig i et verdensomspændende system, der systematisk overvåger og følger op på rettighedernes tilstand. Rettigheder berører alle livets områder - ethvert tema kan behandles som et rettighedstema. I det følgende præsenteres et eksempel med afsæt i beskyttelse mod vold. Rettigheder er stadfæstet i internationale Konventioner. FNs Erklæring om Menneskerettigheder fra 1948, eksempelvis, gælder for alle og dermed også for børn og unge. Grundet børn og unges udsatte stilling blev det dog hen af vejen klart, at for at sikre dem tilstrækkelig beskyttelse, var der brug for en specifik konvention. Dette førte i 1989 til vedtagelsen af Konventionen om Barnets Rettigheder, som omfatter alle op til 18 år og dermed også inkluderer en stor gruppe af unge. Der er to måder at anskue rettighedsaspektet på i praksis. Rettigheder medfører en ret til at blive fri fra noget, overgreb for eksempel. Men rettigheder handler også om at opnå og få noget, eksempelvis frihed/ret til organisere sig. At forfægte rettigheder forudsætter, at der er både juridiske og politiske såkaldte knager at hænge sine krav op på. Den juridiske side består i, at en given stat har underskrevet en konvention og tilpasset den nationale lovgivning. Men jura alene gør det ikke, der er samtidig brug for politiske kræfter, der vil kæmpe for at rettigheder ikke blot forbliver ord, men også implementeres. Derfor indebærer en rettighedsbaseret tilgang også et systematisk arbejde med lobby og fortalervirksomhed at kæmpe for strukturelle, strategiske og grundlæggende forandringer, der kommer unge til gavn, også på sigt. Her handler det om samle kræfterne i alliancer og netværk for at skabe vægt bag sine krav. Udover kampen for legale rammer for unge, at sikre at loven eksempelvis stadfæster vold som kriminelt og strafbart, er det ofte de politiske og civile rettigheder, der udgør et problem og hvor friheden stækkes. Dette gælder eksempelvis retten til at organisere sig og forsamles en frihed som for tiden er under stærkt pres på særligt det afrikanske, men også på det latinamerikanske kontinent, hvor eksempelvis Peru har overtrådt konventioner i tilsyneladende deciderede orkestrerede forfølgelseskampagner rettet mod indianske grupper af unge Specielt i august 2008 var der voldsomme opgør mellem unge indianske grupper og politi og militær. 13

14 Et væsentligt rettighedsområde handler om vold. Børn og unges svagere position betyder, at vold mod børn og unge er udbredt og rystende nok, så er et meget stort antal børn og unge ikke beskyttet mod vold gennem deres nationale lovgivninger: Af alle verdens børn er 98 procent ikke af lovgivningen beskyttet mod vold i hjemmet og 58 procent ikke beskyttet mod vold i skolen. 34 Vold mod børn og unge er særdeles udbredt i udviklingslandene; fattigdom, ekstremt vanskelige forhold samt traditioner er med til at forklare voldens udbredelse. Med overgreb som eksempel er der tale om deprimerende store tal, når det handler om at seksuelle overgreb, vold og tvangsarbejde gøres op. Derudover findes der en række andre forhold, som børn og unge gerne vil være fri for: sult og fattigdom, krig og konflikter, tvangsægteskaber og omskæring blot for at nævne nogle. 35 Børn og unges svagere position betyder, at vold mod børn og unge er udbredt og rystende nok, så er et meget stort antal børn og unge ikke beskyttet mod vold gennem deres nationale lovgivninger: Af alle verdens børn er 98 procent ikke af lovgivningen beskyttet mod vold i hjemmet og 58 procent ikke beskyttet mod vold i skolen. 36 Vold mod børn og unge er særdeles udbredt i udviklingslandene; fattigdom, ekstremt vanskelige forhold samt traditioner er med til at forklare voldens udbredelse. FN s Generalsekretær iværksatte et studie om vold mod børn og unge, som blev lanceret i slutningen af Siden har initiativet været fulgt op på forskellig vis blandt andet i 2006 gennem udpegning af en Special Representative to the Secretary General (SRSG), som skal følge og rapportere på implementering af studiets anbefalinger. Målet er i 2009 at have endt alt korporlig afstraffelse af børn og unge. I skrivende stund, december 2008, er status den, at 23 lande har lovgivet imod vold og andre 17 har offentligt meddelt, at de vedgår målet og i løbet af en overskuelig tid vil have lovgivningen på plads. Ingen afrikanske eller asiatiske lande er blandt de 23, der har lovgivet modsat en gruppe Syd- og Mellemamerikanske lande, som er på vej til at implementere en lovgivning. 37 Juvenile justice er et andet område, der berører unge i relation til vold og rettigheder. I udviklingslandene kommer mange større børn og unge i berøring med myndigheder de bliver tilbageholdt som lovbrydere eller vidner, og man ser mange tilfælde af vold, overgreb og tilbageholdelse uden rettergang. Som der er fremgået, også i relation til vold, så udgør det internationale system et stærkt instrument. En sådan internationalt koordineret aktion som initiativet omkring afskaffelse af 34 The UN SG Study on violence against children: 35 Tal taler for sig selv: 100 til 140 millioner piger er fortsat udsat for omskæring og børn under 18 år indgår som børnesoldater i væbnede konflikter. Der er tale om vældig alvorlige overgreb som vi ikke formår at beskytte børn mod - selvom 129 af verdens lande har ratificeret Konventionen om Barnets Rettigheder og den her i år 2009 har eksisteret i 20 år. 36 The UN SG Study on violence against children: 37 Ibid 14

15 korporlig afstraffelse viser systemets tyngde. Det internationale NGO-samfund kunne på samme vis samordne initiativer og på nationalt, regionalt eller måske endda internationalt niveau opsætte nogle Youth Watch mekanismer, med det formål at overvåge overgreb på unges rettigheder og koordinere indsatser rettet mod disse. Uddannelse I relation til drivers` inden for udvikling, anser mange uddannelse og især pigers uddannelse som værende den vigtigste faktor for bæredygtig udvikling. Det største problem lige nu, når vi taler om unge, er en alt for svag udbygning af sekundær og tertiær uddannelse samt ikke mindst mekanismer der kan hjælpe unge ind i arbejde, for uddannelse alene fører ikke til beskæftigelse. Endelig må uddannelsessystemet reformeres, så det dels bliver mere fleksibelt, dels indrettes på at støtte udsatte grupper, men også pigerne, som har vanskelig ved at få adgang til både sekundær og tertiær uddannelse. I næsten alle udviklingslande har man oplevet stor fremgang i antallet af børn, der kommer i skole. I Latinamerika kommer 95 % af alle børn i skole, og der er næsten lighed i adgang for drenge og piger, men der er stadig forskel i gennemførelsesprocenten mellem drenge og piger. Også Asien viser store fremskridt. I Afrika syd for Sahara er øget adgang til uddannelse det område inden for den socio-økonomiske udvikling, hvor der ses størst fremskridt. Der gælder blot det, at ovenstående udvikling sker for sent til, at de, der nu er unge, har glæde af den. Det hævdes ofte, at mellem 1983 og 1994 (den tid hvor de, der nu er unge, blev født og var børn) for Afrika var en særdeles vanskelig tid med recession grundet strukturtilpasningsprogrammer og privatisering af forskellige former for services. Det betød, at familier som i forvejen var ekstremt fattige, havde svært ved at brødføde familierne og give deres børn (de nu unge) en uddannelse. I forhold til unge er særligt spørgsmålet om sekundær og tertiær uddannelse af betydning. I både Asien, Latinamerika og Afrika er udbygning af sekundær uddannelse tilsyneladende det svageste led i deres uddannelsesindsatser. Måske er sekundær det mest vitale niveau at sætte ind på. Grunduddannelse er ikke tilstrækkelig baggrund til at varetage mere sofistikerede opgaver, og det hævdes da også, at sekundær uddannelse er det laveste niveau ellers kan man ikke udnytte de muligheder, der følger med globaliseringen. 38 I et stadigt mere integreret internationalt marked er der behov for en række basiskvalifikationer; kravene til kvalificeret arbejdskraft forandrer sig hastigt. Uden sekundær uddannelse er man ikke på et niveau, hvor man aktivt kan bruge nettets muligheder i forbindelse med business, eksempelvis. Det er sådanne ting, der ligger bag

16 argumenterne om sekundær uddannelse som en forudsætning for at kunne udnytte globaliseringens potentialer. For unge handler det som sagt også om adgang til tertiær uddannelse. Adgang er øget i alle de tre nævnte regioner, men det er en adgang, der ikke kommer de allerfattigste til gode. Der er ingen tvivl om, at man i udviklingslandene står over for en stor udfordring, som handler om at udvikle tilbud til unge, der udgør a second chance tilbud der tilpasses og tager højde for svage forkundskaber hos dem, der droppede ud og aldrig fik en alderssvarende uddannelse. 39 Grundlæggende er der brug for reformer, hvor man udvikler mere modulopbyggede og fleksible uddannelsessystemer, hvor der er muligt at træde ind og ud alt efter situationen: Om der er tørke eller aids-syge familie-medlemmer, der en overgang kræver, at man agerer som familiens forsørgere på fuld tid. 40 Når der er tale om adgang til sekundær og tertiær uddannelse, så er piger dårligere stillet end unge mænd det gælder i både Asien, Latinamerika og Afrika. 41 Der er ikke lighed i adgang, men der hvor forskellene særligt manifesterer sig er i mulighederne for at omsætte uddannelsen i beskæftigelse og en rimelig løn. Her er unge kvinder væsentligt dårligere stillet end mænd. Forskellige former for udsathed har selvfølgelig negativ indflydelse på adgangen til uddannelse, men fattigdom er klart den afgørende faktor. I de pågældende lande er kun grundskolen gratis, hvilket dog ofte er en sandhed med modifikationer; der betales nemlig alle steder for uniform, bøger og diverse ydelser. Ingen steder er hverken sekundær eller tertiær uddannelse gratis selvom der ofte findes et symbolsk antal stipendier til dem, der ikke har råd. Den udvikling, at primær uddannelse tilgodeses på bekostning af sekundær og tertiær, kan måske godt synes naturlig, når nu der er begrænsede resurser til rådighed. Men det er ikke nødvendigvis en effektiv strategi. Mange initiativer peger på, at hvis de nuværende samfund skal have et reelt økonomisk løft, skal der satses hårdt på videregående uddannelse. Ikke mindst handler det om, at øgede midler til uddannelse med en øget grad af finansiering af sekundær og tertiær ikke blot grunduddannelse som det nu er tilfældet. 42 Beskæftigelse 39 Drop out er måske det mest misvisende og diskriminerende begreb unge i udviklingslandene falder ikke ud, de er tvært imod tvunget ud med kniven på struben grundet omstændighederne. 40 Mere om fleksible uddannelsessystemer i afsnittet om skrøbelige stater. 41 I Latinamerika har man næsten lige adgang for drenge og piger på grunduddannelsesniveau, blot ikke når man kommer højere op. 42 Ved G8 topmødet i 2006 blev højere uddannelse diskuteret og det hed bl.a.: The G8 leaders highlighted the importance of developing modern effective education systems in order to meet the challenges of a global knowledge-based economy. UNESCO planlægger verdenskonference om højere uddannelse i juli URL_ID=33866&URL_DO=DO_TOPIC&URL_SECTION=201.html 16

17 Unge er sammenlignet med voksne dårligt stillet i relation til at finde beskæftigelse og opnå en fair løn. Interventioner rettet mod unge og beskæftigelse skal støtte unge i at opnå de nødvendige forudsætninger, der i sidste ende vil gøre dem i stand til at konkurrere med voksne, som jo har mere erfaring og dermed bedre muligheder. Endelig bør beskæftigelsestiltag, når det handler om unge, anskues som en del af en pakke, hvori der indgår støtte til demokratisk deltagelse - kun hvis beskæftigelse og indkomst er integreret og forbundet med et aktivt civilsamfund, vil effekten af beskæftigelse medvirke til bæredygtige samfund. Globalt set steg arbejdsløsheden blandt unge med 13.2 % i perioden 1995 til 2005, men der er dog store regionale forskelle. I Afrika syd for Sahara steg ungdomsarbejdsløsheden med hele 35 %, hvilket betyder, at der nu er 146 millioner arbejdsløse unge. 43 Ungdom er ikke en homogen gruppe, når det drejer sig om beskæftigelsesmuligheder. Kvinder har sværere ved at finde arbejde end mænd (i Sydøstasien har unge kvinder f.eks. 35 procent mindre chance for at finde et job end mænd). Det samme gør sig gældende for etniske minoriteter, viser studier fra bl.a. Latinamerika. På trods af den stigende migration af unge til byerne, er landbrugssektoren stadig den vigtigste sektor i de fleste udviklingslande. Investeringer i jobmuligheder for unge på landet har den sideeffekt, at migrationen mindskes og dermed hjælpes også de unge, der allerede befinder sig i byerne, for her er der konkurrence adgang til beskæftigelse. Også den gruppe af unge, der deltog i Afrika Kommissionens møde i Addis Abeba i 2008, fremhævede beskæftigelsestiltag for landungdom og kredit muligheder som afgørende for økonomiske og socialt forbedrede vilkår for unge. 44 I de fleste af verdens regioner er arbejdsløshedstallet blandt unge 3 gange så højt som for arbejdsstyrken i almindelighed. Hvorfor er unge så udsatte, når det gælder beskæftigelse? Ifølge ILO vil de tabe i konkurrencen med voksne, der altid har en længere erfaring bag sig unge er de sidste ind og de første ud, som det udtrykkes. Desuden har de mindre viden om, hvordan og hvor man søger. En afgørende faktor er desuden, at de ofte ikke kender de rigtige mennesker at få adgang til et job kræver ofte netværk og hjælp fra familie og bekendte. Her står unge grundet deres lavere position i generationshierarkiet måske ikke altid først på listen til at blive hjulpet til arbejde. Unge mangler desuden økonomiske ressourcer til at kunne flytte sig efter arbejdsmuligheder de er afhængige af at kunne bo hos familien og kan derfor kun finde, hvad df. 17

18 der måtte være i den umiddelbare nærhed. 45 Unge står desuden svagt i lønforhandlinger. I Afrika syd for Sahara er antallet af unge, der kan betegnes som arbejdende fattige øget fra 36 til 45 millioner - de tjener én dollar eller mindre om dagen. Sårbarhed handler således om muligheden for at opnå en løn, som kan give mad på bordet. Udover fokus på at skabe beskæftigelse og lønarbejde til ungdommen, er der også et voksende fokus på de unge som iværksættere og herunder også på anvendelse af mikrokreditter var af FN udnævnt til Mikrokreditternes År og med Nobels Fredspris givet i 2006 til Muhammed Yunus, stifter af Grameen Bank, kom der yderligere fokus på mikrokredit som et værktøj til at løfte mennesker ud af fattigdomscirklen. Fokus har hidtil været på at give lån til kvinder, da de ofte har svært ved at få lån på kommercielle betingelser. Der er ikke desto mindre en voksende forståelse for, at de samme vanskeligheder gælder unge og derfor en række initiativer, der skal sikre mikrokreditter rettet mod unge i udviklingslandene. 46 I 2006 fremlægger UN Habitat et eksempel på good practice fra Iran, hvor målgruppen har været unge og kvinder. 47 I juli 2007 lancerer UNDP sammen med den tyrkiske regering et mikrokredit program for unge i Tyrkiet. 48 I december 2006 lancerer Algeriets regering en storstilet plan for at give mikrokreditter til ungdommen. 49 I december 2008 fremlægges en plan, der skal sikre mikrokreditter til ½ million unge i Nigeria. 50 Endelig vil der i september 2009 være en stor konference Global Youth Entreprise Conference i Washington med fokus på unge iværksættere, herunder mikrokreditprogrammer. 51 Når der er kommet så stor fokus på ungdom og beskæftigelse, handler det dels om, at unge udgør en kilde til politisk ustabilitet. Det handler dog også om deres antal og dermed deres potentiale, hvad angår at skabe et positivt udviklingsafkast. Det er ganske enkelt uomgængeligt at beskæftige sig med problemstillingen unge og beskæftigelse, og det har selvfølgelig været et oplagt tema for et dansk profileret initiativ som Afrika Kommissionen. 45 ILO: ILO, 2006: Global Employment Trends for Youth: 46 I 2002 blev der udgivet: The Commonwealth Youth Initiative som rådgiver regeringer i, hvordan man kan støtte mikrokredit systemer rettet mod ungdommen 46 og i Sydafrika blev der i 2004 udgivet The development of the microfinance model to support youth micro business, hvor der er en række eksempler på best practices. 47 I projektet opererede man med 62 grupper bestående af i alt 652 låntagere. Gennemsnitlige lån var 750 til 1100 $. Gennemsnitsalderen på låntagere var 30 år og 85 % var under 30 år. Der var 53 % kvinder blandt låntagerne

19 Sundhed Når det handler om unge og sundhed, er der fokus på forebyggelse i udviklingslande særligt rettet mod det seksuelle og reproduktive felt, tæt efterfulgt af fokus på misbrug. Diskursen er næsten entydigt fokuseret på adfærd unge som gruppe eller individer gives ansvar for at udvikle en egen-beskyttende adfærd, hvorimod de strukturelle forhold i form af mangel på service og støtte fra stat og nationale myndigheder i vid udstrækning lades ude af betragtning. Når unge forbindes med sundhed i forhold til forebyggelse, bunder dette i at livsbetingelser og adfærd i de unge år hænger tæt sammen med forventet sundhedstilstand i den voksne alder. To tredjedele af alle tidlige dødsfald kan knyttes direkte til livsbetingelser og adfærd i de unge år, og en tredjedel af al sygdom i voksenalderen kan på samme måde argumenteres at have direkte forbindelse. 52 Som nævnt er der fokus på seksuelle og reproduktive forhold med misbrug på en andenplads. Et tredje område, der tematiseres, er mental sundhed (PTSD) 53 og vold og overgreb. Det handler tilsyneladende om, at unge ikke belaster sig selv i ungdomstiden med misbrug og ellers lærer sunde rutiner, som i det store og hele holder ved resten af livet. Fokus på unge og adfærd er i dette tilfælde fokus på risikoadfærd en tilgang der retter optikken mod den enkelte unge og dennes eget ansvar. Strukturelle betingelser og rettigheder synes i almindelighed at tillægges mindre betydning. Implikationen er, at unge som kategori, gruppe og individer bliver eksponeret som risikogrupper og som desuden ansvarliggøres på områder, hvor de ikke har hverken viden eller magt til at påtage sig et sådant ansvar. Dette er et synspunkt, der blandt andet understøttes af Verdensbankens rapport: The economic return to invest in Youth in Developing Countries 54 og WHO s Building a Better Future for Youth 55. Unge er ofte dårligt stillet, når det handler om resurser, der giver adgang til almen sundhed, men det tematiseres desværre sjældent. Adgang til tilstrækkelige og sunde fødevarer og rent vand er livsbetingelser, der tematiseres, når det drejer sig om børn, men ikke i relation til unge ligesom manglende adgang til læge og behandling heller ikke er en del af den gængse diskurs. Unge er afhængige af resten af familien - hvor der ikke i almindelighed er råd til transport og medicin, kan unge med meget lav status naturligt heller ikke forvente at blive tildelt resurser til noget sådant. 52 WHO 2007: Helping parents in developing countries to improve adolescents health. 53 Post-Traumatic Stress Disorder: en psykisk invaliderende tilstand som er et resultat af chok og overgreb typisk i kølvandet på krig og konflikt HNP0KnowlesEconInvestYouth.pdf

20 Man kunne måske tillade sig at hævde, at der er tendenser, der peger i retning af, at det mere sensationsprægede, der er forbundet med hiv/aids og misbrug, synes at trække opmærksomheden væk fra det faktum, at sundhed i lige så høj grad handler om mulighed for sund levevis og så ellers klinikker og hospitaler, der kan træde til i tilfælde af sygdom. På den led har unge blot brug for det samme, som også børn og voksne har brug for. Endelig synes uddannelse at være en særlig forebyggende faktor, når det drejer sig om sundhed. I alle tilfælde er det en særdeles vigtig faktor i forhold til reproduktiv sundhed i Afrika syd for Sahara er anvendelsen af kondomer eksempelvis 4-5 gange højere blandt unge med uddannelse i forhold til dem uden. 56 Hiv/Aids og unge 40 procent af alle nysmittede med hiv verden over er unge i alderen år og det er helt afgørende at fokusere tæt på unge og forebyggelse men man er dog ikke alle steder nået lige langt på trods af de mange millioner, der er brugt på information. I forhold til at forebygge smitte er det afgørende at anerkende, at det handler om mere end viden: Kvinders position og magt til at kræve brug af kondom eksempelvis, og mænds aktive involvering i programmerne. 40 procent af alle nysmittede med hiv verden over er unge i alderen år. I Afrika syd for Sahara er 78 procent af smittede kvinder i Østasien og Stillehavsområdet er kun 18 procent af de smittede kvinder. 57 Billedet er således meget forskelligt fra verdensdel til verdensdel. Ulighed mellem kønnene er generelt årsag til at unge kvinder ofte er mere udsatte, da de er fysisk mere udsatte og typisk har svært ved at beskytte sig og kræve brug af kondom. I forhold til hiv/aids så er det til forskel fra generel sundhed så er det i dette tilfælde helt relevant at fokusere tæt på unge og forebyggelse. På FN s generalforsamling besluttede regeringsledere fra hele verden, at i år 2005 skulle information om hiv/aids smitte og forebyggelse være så ubredt, at 90 % af alle unge ville være tilstrækkeligt informeret og kunne svare korrekt omkring smitte og forebyggelse. I 2005 viste det sig, var man ikke nået længere, end at 40 procent af unge mænd og 36 procent af unge kvinder havde den rette og tilstrækkelige viden. 58 Hiv/aids status fører til marginalisering unge udgør i forvejen en stor del af de marginaliserede grupper: sexarbejdere, kriminelle og misbrugere, der er drevet underground p.g.a. diskriminering. Unge har brug for særlig støtte, hvis de skal gøre brug af eksisterende service som test og rådgivning. Hertil kommer at langt den største part af YPLHIV (Young People Living with and 58 UNFPA: Are we keeping our promises? 20

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse.

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse. Fakta om 2015-målene August 2015 I september 2000 mødtes verdens ledere til topmøde i New York for at diskutere FN s rolle i det 21. århundrede. Ud af mødet kom den såkaldte Millennium-erklæring og otte

Læs mere

Hvad er hovedårsagen til, at piger mellem 15 og 19 år dør i fattige lande? ➊ Aids. ➋ Graviditet. ➌ Sult MED LIVET. Svar: 2

Hvad er hovedårsagen til, at piger mellem 15 og 19 år dør i fattige lande? ➊ Aids. ➋ Graviditet. ➌ Sult MED LIVET. Svar: 2 Hvad er hovedårsagen til, at piger mellem 15 og 19 år dør i fattige lande? ➊ Aids ➋ Graviditet ➌ Sult Svar: 2 MED LIVET SPIL Hvor mange piger mellem 15 og 19 år bliver årligt gravide i Afrika syd for

Læs mere

Danmarks Indsamling 2011. Det nye Afrika

Danmarks Indsamling 2011. Det nye Afrika Danmarks Indsamling 2011 Det nye Afrika Fremtiden er de unges. Unge repræsenterer håb og mod. Men på et kontinent, hvor uddannelse er svær at få, arbejdsløsheden ekstrem og dødeligheden høj, har Afrikas

Læs mere

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte.

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte. Samrådsspørgsmål Ø Vil ministeren redegøre for de væsentligste resultater på de seneste højniveaumøder på udviklingsområdet i forbindelse med FN's generalforsamling i New York? Herunder blandt andet om

Læs mere

Fodbold VM giver boost til danske eksportmuligheder

Fodbold VM giver boost til danske eksportmuligheder Organisation for erhvervslivet Juni 2010 Fodbold VM giver boost til danske eksportmuligheder AF AFSÆTNINGSPOLITISK CHEF PETER THAGESEN, PTH@DI.DK OG KONSULENT MARIE GAD, MSH@DI.DK fodbold VM giver Sydafrika

Læs mere

Et kærligt hjem til alle børn

Et kærligt hjem til alle børn SOS Børnebyerne programpolitik Et kærligt hjem til alle børn SOS Børnebyernes programpolitik 2 programpolitik SOS Børnebyerne Indhold 1. Den danske programpolitik... 3 2. Del af en international strategi...

Læs mere

Et liv med rettigheder?

Et liv med rettigheder? Et liv med rettigheder? Et liv med rettigheder? Udgivet af LO, Landsorganisationen i Danmark med støtte fra DANIDA/Udenrigsministeriet Tekst og layout: LO Foto: Polfoto. Tryk: Silkeborg Bogtryk LO-varenr.:

Læs mere

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Af Henrik Valeur, 2012 Når vi (danskere) skal beskrive resultaterne af den udviklingsbistand vi giver, kalder vi det Verdens bedste nyheder. 1 Flere uafhængige

Læs mere

Venstres dødsliste for dansk u- landsbistand

Venstres dødsliste for dansk u- landsbistand Venstres dødsliste for dansk u- landsbistand Policy Advice Maj 2015 Hvis meningsmålingerne holder, vil der efter folketingsvalget være et politisk flertal - bestående af Venstre, Liberal Alliance og Dansk

Læs mere

Tematisk evaluering af danske NGO ers støtte til civilsamfund i Ghana og Etiopien

Tematisk evaluering af danske NGO ers støtte til civilsamfund i Ghana og Etiopien Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Bilag 60 Offentligt Danida UDENRIGSMINISTERIET DAC sektor: 150 Tematisk evaluering af danske NGO ers støtte til civilsamfund i Ghana og Etiopien evalueringresumé 2009.07

Læs mere

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener. Principprogram I Radikal Ungdom er vi sjældent enige om alt. Vi deler en fælles socialliberal grundholdning, men ellers diskuterer vi alt. Det er netop gennem diskussioner, at vi udvikler nye ideer og

Læs mere

CISUs STRATEGI 2014 2017

CISUs STRATEGI 2014 2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26. april 2014. Vores strategi for 2014-17 beskriver, hvordan CISU sammen med medlemsorganisationerne

Læs mere

PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG

PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG NOVEMBER 2013 AFRIKA KONTKAT BLÅGÅRDSGADE 7B DK2200 KØBENHVAN N TELEFON: +45 35 35 92 32

Læs mere

1. Introduktion. 2. Personlig information. Navn. E-mail adresse. Parti. nmlkj nmlkj nmlkj nmlkj nmlkj nmlkj nmlkj nmlkj nmlkj. Kære Folketingskandidat

1. Introduktion. 2. Personlig information. Navn. E-mail adresse. Parti. nmlkj nmlkj nmlkj nmlkj nmlkj nmlkj nmlkj nmlkj nmlkj. Kære Folketingskandidat 1. Introduktion Kære Folketingskandidat Sex & Samfund laver i samarbejde med avisen 24timer denne spørgeskemaundersøgelse om folketingskandidaternes holdninger til sex, seksuel sundhed og seksuelle rettigheder.

Læs mere

antal bilag kontor journalnummer dato 1 AFR 5.D.276.a.1.c. 26. juni 2012

antal bilag kontor journalnummer dato 1 AFR 5.D.276.a.1.c. 26. juni 2012 Udenrigsministeriet antal bilag kontor journalnummer dato 1 AFR 5.D.276.a.1.c. 26. juni 2012 BEVILLINGSNOTITS bevillingsnummer AFR/2012/ titel Styrkelse af afrikanske unges rettigheder og muligheder for

Læs mere

DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU

DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU Udvalget om Sociale Anliggender og Miljø 2. oktober 2003 ARBEJDSDOKUMENT om fattigdomsbetingede sygdomme og reproduktiv sundhed i AVS-landene i forbindelse

Læs mere

Børns rettigheder. - Bilag 3

Børns rettigheder. - Bilag 3 Børns rettigheder - Bilag 3 Artikel 1: Aldersgrænsen for et barn I børnekonventionen forstås et barn som et menneske under 18 år. Artikel 2: Lige rettigheder for alle Børnekonventionens rettigheder gælder

Læs mere

8 pct. vækst den magiske grænse for social stabilitet i Kina Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk

8 pct. vækst den magiske grænse for social stabilitet i Kina Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk Nyhedsbrev 2 fra Kinainfo.dk Januar 2009 8 pct. vækst den magiske grænse for social stabilitet i Kina Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk Tema 1: Kina og finanskrisen 8 pct. vækst den

Læs mere

Det Udenrigspolitiske Nævn UPN Alm.del Bilag 184 Offentligt. NB: Det talte ord gælder. NOTITS

Det Udenrigspolitiske Nævn UPN Alm.del Bilag 184 Offentligt. NB: Det talte ord gælder. NOTITS Det Udenrigspolitiske Nævn 2015-16 UPN Alm.del Bilag 184 Offentligt NB: Det talte ord gælder. NOTITS Til: Udenrigsministeren J.nr.: CC: Bilag: Fra: ALO Dato: 5. april 2016 Emne: Indledende tale - Samråd

Læs mere

Forslag til Fremtidens DUF

Forslag til Fremtidens DUF Forslag til Fremtidens DUF I henhold til vedtægternes 21, stk. 1 skal forslag til være sekretariatet i hænde senest 5 uger før delegeretmødet. Styrelsen indstiller følgende forslag til delegeretmødets

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Verdens bæredygtige udviklingsmål. Lars Engberg-Pedersen Seniorforsker

Verdens bæredygtige udviklingsmål. Lars Engberg-Pedersen Seniorforsker Verdens bæredygtige udviklingsmål Lars Engberg-Pedersen Seniorforsker Oplægget Målenes historie og udformning 2015-målene Processen Fordele og ulemper Hvorfor er målene vigtige? Mål 10: Ulighed De globale

Læs mere

Bistand & sikkerhed? DIIS, 3. februar 2012 DIIS DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES

Bistand & sikkerhed? DIIS, 3. februar 2012 DIIS DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES Bistand & sikkerhed? DIIS, 3. februar 2012 Lov om udviklingssamarbejde 1971: støtte samarbejdslandenes regeringer i at opnå økonomisk vækst for derigennem at sikre social fremgang og politisk uafhængighed

Læs mere

Overordnede konklusioner

Overordnede konklusioner Hvad er Seksuel og Reproduktiv Sundhed og Rettigheder? Reproduktiv sundhed dækker i bred forstand over mental og social velfærd igennem hele livet relateret til reproduktion- Reproduktive rettigheder er

Læs mere

Analyse 8. november 2013

Analyse 8. november 2013 Analyse 8. november 2013 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Afrika: potentialer for dansk landbrug Stigende efterspørgsel for fødevarer Over

Læs mere

Handicapkonventionen nye krav nye muligheder nye udfordringer

Handicapkonventionen nye krav nye muligheder nye udfordringer Handicapkonventionen nye krav nye muligheder nye udfordringer Socialt Lederforum 29. marts 2012 Delforedrag - Salon 22 Birgitte Kofod Olsen Menneskerettighedsrådgiver, PhD Før man har rettigheder, kan

Læs mere

Hvad er børnearbejde?

Hvad er børnearbejde? Hvad er børnearbejde? 1 Børns arbejde er at gå i skole og udvikle sig. Det er den holdning, der de seneste år, har vundet stærkt frem i vores del af verden. Selvfølgelig ved vi, at der også hos os er problemer

Læs mere

Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed

Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed Hvilket mindset har socialrådgivere i denne kontekst? Hvilke præmisser baserer socialrådgiveren sin praksis på? I Dansk Socialrådgiverforening har vi afgrænset

Læs mere

Danske organisationers rolle i udviklingsarbejde

Danske organisationers rolle i udviklingsarbejde Danske organisationers rolle i udviklingsarbejde Hvorfor skal der gå penge til udviklingsarbejde gennem organisationer baseret i Nord? -----------------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

IBIS Analyse Kapitalflugt overskygger dansk udviklingsbistand

IBIS Analyse Kapitalflugt overskygger dansk udviklingsbistand IBIS Analyse Kapitalflugt overskygger dansk udviklingsbistand Af: Tobias Clausen, Policy Assistant, IBIS og Oliver Graner Sæbye, Policy & Research Officer, IBIS, November 2012 Hvert år forsvinder hundredvis

Læs mere

Forord. Det danske Sund By Netværk søger, som charteret anbefaler, at gå fra strategier til handling. København januar 2006

Forord. Det danske Sund By Netværk søger, som charteret anbefaler, at gå fra strategier til handling. København januar 2006 Forord Et af WHO s hovedformål er at medvirke til at opnå det højest mulige sundhedsniveau for alle mennesker. WHO søger gennem det internationale samarbejde om sundhedsfremme at påvirke medlemslandenes

Læs mere

Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement

Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement SOCIALPÆDAGOGERNE I STORKØBENHAVN DEN 13. OKTOBER 2016 THOMAS P. BOJE INSTITUT FOR SAMFUNDSVIDENSKAB OG ERHVERV (ISE)

Læs mere

SÅDAN. Undgå korruption. En guide for virksomheder. DI service

SÅDAN. Undgå korruption. En guide for virksomheder. DI service SÅDAN Undgå korruption DI service En guide for virksomheder Undgå Korruption en guide for virksomheder August 2006 Udgivet af Dansk Industri Redaktion: Ole Lund Hansen Tryk: Kailow Graphic A/S ISBN 87-7353-604-0

Læs mere

The World in 2025: Multi-power rivalry in an interdependent wortld. what it might look like

The World in 2025: Multi-power rivalry in an interdependent wortld. what it might look like The World in 2025: Multi-power rivalry in an interdependent wortld what it might look like Antagelser Fremtidens teknologi er relativt velbeskrevet 12 år frem anvendelsen er den usikre faktor Der er analyser,

Læs mere

Presseguide. 1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 11. september

Presseguide. 1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 11. september Presseguide Det lokale arbejde med pressen skaber opmærksomhed, der rækker ud over morgeneventen. Jeres indsats for at tiltrække god presseomtale er derfor et vigtigt bidrag til kampagnens succes. Denne

Læs mere

At sikre at personer med handicap har adgang til idrætsfaciliteter, rekreative områder og turiststeder. FN-konventionen, artikel 30, 5 c

At sikre at personer med handicap har adgang til idrætsfaciliteter, rekreative områder og turiststeder. FN-konventionen, artikel 30, 5 c At sikre at personer med handicap har adgang til idrætsfaciliteter, rekreative områder og turiststeder. FN-konventionen, artikel 30, 5 c ligeværd og lige muligheder - ud fra egne præmisser HANDICAPPOLITIK

Læs mere

ÆVENTION RETTIGHEDER POLITIK FØDSEL SEKSUALUNDERVISNING KONDOM SEX & SAMFUNDS INTERNATIONALE ARBEJDE

ÆVENTION RETTIGHEDER POLITIK FØDSEL SEKSUALUNDERVISNING KONDOM SEX & SAMFUNDS INTERNATIONALE ARBEJDE SEKSUALITET RETTIGHEDER SEX & POLITIK REGERINGER R MÆND UNGE REGERINGER SUNDHEDSYDELSER RETTIGHEDER AVIDITETER MØDREDØDELIGHED ABORT PRÆVENTION ÆVENTION RETTIGHEDER POLITIK FØDSEL SEKSUALUNDERVISNING KONDOM

Læs mere

Der stilles mange spørgsmål til arbejdsformen og metoder, som der helt naturligt ikke kan gives noget entydigt svar på.

Der stilles mange spørgsmål til arbejdsformen og metoder, som der helt naturligt ikke kan gives noget entydigt svar på. FFI kongres den 5.-10. december 2004 i Miyazaki, Japan,QGO JDI/2IRUPDQG+DQV-HQVHQWLOWHPDµ(QYHUGHQDWIRUDQGUHµ Jeg vil gerne begynde med at kvittere for en god rapport, som skarpt og præcist analyserer de

Læs mere

Hvorfor skal ØL støtte udviklingen af økologisk jordbrug i udviklingslande? - Per Rasmussen, ØL

Hvorfor skal ØL støtte udviklingen af økologisk jordbrug i udviklingslande? - Per Rasmussen, ØL Hvorfor skal ØL støtte udviklingen af økologisk jordbrug i udviklingslande? - Per Rasmussen, ØL ØL s formålsparagraf At sikre den fortsatte udvikling af økologisk fødevareproduktion frem mod de økologiske

Læs mere

Hvordan kan it hjælpe med at løse sociale udfordringer i praksis?

Hvordan kan it hjælpe med at løse sociale udfordringer i praksis? Hvordan kan it hjælpe med at løse sociale udfordringer i praksis? Jesper Nygård Adm. direktør, KAB Digitale færdigheder for vækst og velfærd Konference den 23. februar 2011, Christiansborg Danskere med

Læs mere

European Disability Forum 1997-2007: Ti års kamp for rettigheder for mennesker med handicap

European Disability Forum 1997-2007: Ti års kamp for rettigheder for mennesker med handicap European Disability Forum 1997-2007: Ti års kamp for rettigheder for mennesker med handicap Et historisk tilbageblik på diskrimination af mennesker med handicap I 1997 stiftede europæiske og nationale

Læs mere

Tale Tamilernes mindefest Herning november 2014

Tale Tamilernes mindefest Herning november 2014 Tale Tamilernes mindefest Herning november 2014 Det er godt at være her i Herning sammen med jer og holde mindefest. Vi mindes de ofre den onde borgerkrig bragte mennesker vi kender eller har hørt om.

Læs mere

Komparativt syn på Danmarks og Norges mikrofinans sektor

Komparativt syn på Danmarks og Norges mikrofinans sektor Konklusion Komparativt syn på s og s mikrofinans sektor For både den danske og norske sektor gør de samme tendenser sig gældende, nemlig: 1. Private virksomheders engagement i mikrofinans har været stigende.

Læs mere

1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 13. september

1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 13. september Presseguide Det lokale arbejde med pressen skaber opmærksomhed, der rækker ud over morgeneventen. Jeres indsats for at tiltrække god presseomtale er derfor et vigtigt bidrag til kampagnens succes. Denne

Læs mere

Bilag A Gennemgang af resultaterne i de tre rapporter Svensk 2012

Bilag A Gennemgang af resultaterne i de tre rapporter Svensk 2012 Bilag A Gennemgang af resultaterne i de tre rapporter Vi vil her præsentere resultater fra de tre undersøgelser af reformer i udlandet. Vi vil afgrænse os til de resultater som er relevante for vores videre

Læs mere

DIG og EU! Europa-Kommissionens politik for børns rettigheder Hvad drejer det sig om, og hvad kan du gøre?

DIG og EU! Europa-Kommissionens politik for børns rettigheder Hvad drejer det sig om, og hvad kan du gøre? DIG og EU! Europa-Kommissionens politik for børns rettigheder Hvad drejer det sig om, og hvad kan du gøre? Plan arbejder på verdensplan for at opnå varige forbedringer for børn, der lever under fattige

Læs mere

1. En undersøgelse af hvorvidt, der kan siges at være behov for et socialpædagogisk tilbud for målgruppen.

1. En undersøgelse af hvorvidt, der kan siges at være behov for et socialpædagogisk tilbud for målgruppen. Forord Børne- Fritids- og Kulturudvalget har onsdag den 13. august 2014 bedt om en undersøgelse af målgruppen 18-24 år. Udvalget ønskede en todelt undersøgelse: 1. En undersøgelse af hvorvidt, der kan

Læs mere

Arbejdende fattige i Europa

Arbejdende fattige i Europa Arbejdende fattige i Europa I en del europæiske lande er det et stigende problem at flere og flere, på trods af at de er i arbejde, tjener så lidt, at de kan betegnes som arbejdende fattige. Udviklingen

Læs mere

SEKSUEL FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME I DANMARK

SEKSUEL FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME I DANMARK SEKSUEL FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME I DANMARK ANBEFALINGER FRA Høring om Seksuel sundhed i Danmark afholdt på Christiansborg den 19. april 2007 Af Folketingets Tværpolitiske Netværk for Seksuel og Reproduktiv

Læs mere

Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014

Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014 Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014 Frederiksberg Kommune ønsker, at byen er et attraktivt sted at leve, bo og arbejde for alle borgere uanset etnisk oprindelse. Kommunen ser i udgangspunktet

Læs mere

Sociale investeringer - et vigtigt bidrag til den menneskelige og den samfundsøkonomiske bundlinje

Sociale investeringer - et vigtigt bidrag til den menneskelige og den samfundsøkonomiske bundlinje Udenforskabets pris og Skandia-modellen Sociale investeringer - et vigtigt bidrag til den menneskelige og den samfundsøkonomiske bundlinje Et samarbejde mellem: Skandia sætter fokus på sociale investeringer

Læs mere

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk

Læs mere

I dag for 100 år siden fik Danmark en ny grundlov. Med den fik kvinder og tjenestefolk uden egen husstand stemmeret. Tænk engang. (Smil.

I dag for 100 år siden fik Danmark en ny grundlov. Med den fik kvinder og tjenestefolk uden egen husstand stemmeret. Tænk engang. (Smil. GRUNDLOVSTALE 2015 I dag for 100 år siden fik Danmark en ny grundlov. Med den fik kvinder og tjenestefolk uden egen husstand stemmeret. Tænk engang. (Smil.) Det var en milepæl i udviklingen af det dengang

Læs mere

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Hvert år mødes vi for at fejre grundloven vores forfatning. Det er en dejlig tradition. Det er en fest for demokratiet. En fest for vores samfund.

Læs mere

Presseguide. 1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 12. september

Presseguide. 1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 12. september Presseguide Det lokale arbejde med pressen skaber opmærksomhed, der rækker ud over morgeneventen. Jeres indsats for at tiltrække god presseomtale er derfor et vigtigt bidrag til kampagnens succes. Denne

Læs mere

Skrivevejledning til DH s medlemsorganisationer i forbindelse med afrapportering til FN s Handicapkomite

Skrivevejledning til DH s medlemsorganisationer i forbindelse med afrapportering til FN s Handicapkomite Hvidovre, den 20. december 2011 SIH/kft Skrivevejledning til DH s medlemsorganisationer i forbindelse med afrapportering til FN s Handicapkomite DH skal koordinere udarbejdelsen af en supplerende rapport

Læs mere

2015-målene og beyond 2015

2015-målene og beyond 2015 2015-målene og beyond 2015 Camilla Brückner, chef for UNDP s nordiske kontor Verdens Bedste Nyheder startmøde, UN House, 15 Marts 2012 2015-mål Fattigdom/ sult Uddannelse Ligestilling Børnedødelighed Mødredødelighed

Læs mere

V E D R Ø R E N D E H Ø R I N G O V E R F O R S L A G T I L I N A T S I S A R T U T L O V O M F Ø R T I D S P E N S I O N

V E D R Ø R E N D E H Ø R I N G O V E R F O R S L A G T I L I N A T S I S A R T U T L O V O M F Ø R T I D S P E N S I O N Naalakkersuisut Departementet for Familie og Justitsvæsen iian@nanoq.gl W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 9 7 9 M O B I L 3 2 6 9 8

Læs mere

3.5 Sandt eller falsk om unges rettigheder

3.5 Sandt eller falsk om unges rettigheder 3.5 Sandt eller falsk om unges rettigheder spil Mål At eleverne kan give eksempler på, hvordan rettigheder i forhold til krop, sundhed, seksualitet og privatliv kan bruges i børn og unges hverdag. At eleverne

Læs mere

Hvordan ser Danida civilsamfundsorganisationernes fremtidige rolle og hvad de skal kunne? Nr.

Hvordan ser Danida civilsamfundsorganisationernes fremtidige rolle og hvad de skal kunne? Nr. Nr. Hvordan ser Danida civilsamfundsorganisationernes fremtidige rolle og hvad de skal kunne? Nr. Civilsamfundsaktørernes råderum Vigtigt at sikre råderum for civilsamfundet både invited space og claimed

Læs mere

IDÉER SOM KAN INSPIRERE

IDÉER SOM KAN INSPIRERE IDÉER SOM KAN INSPIRERE EN INTRODUKTION TIL INSTITUT FOR FLERPARTISAMARBEJDE DANISH INSTITUTE FOR PARTIES AND DEMOCRACY INSTITUT FOR FLERPARTISAMARBEJDE FRA DIPDs STRATEGI Institut for Flerpartisamarbejde

Læs mere

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner Evaluering af de boligsociale helhedsplaner I Københavns Kommune 2010 Kvarterudvikling, Center for Bydesign Teknik- og Miljøforvaltningen 2011 2 Boligsociale helhedsplaner i Københavns Kommune Københavns

Læs mere

Code of Conduct for leverandører

Code of Conduct for leverandører April 2011 Code of Conduct for leverandører Group_Su ppliercodeofconduct_april2011_dk.doc INDLEDNING Etiske overvejelser har altid været en integreret del af vores forretningspraksis. Derfor har vi formuleret

Læs mere

Vision og strategi for den sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune

Vision og strategi for den sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune Vision og strategi for den sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune Børnesyn i Norddjurs Kommune Børn og unge i Norddjurs kommune Udgangspunktet for den sammenhængende børnepolitik er følgende børnesyn:

Læs mere

2013 Serious Games Interactive ApS, All Rights Reserved ELEV OPGAVER

2013 Serious Games Interactive ApS, All Rights Reserved ELEV OPGAVER 2013 Serious Games Interactive ApS, All Rights Reserved ELEV OPGAVER INDHOLD Introduktion 3 Opgaver 4 Tema 1. 4 Hungersnød forårsaget af klimaforandringer og tørke. 4 Tema 2. 5 Udenlandsk indblanding.

Læs mere

VI SÆTTER DEN UNGE FØRST!

VI SÆTTER DEN UNGE FØRST! VI SÆTTER DEN UNGE FØRST! Ungestrategi for 18-29-årige Jobcenter Brøndby 2016-2018 BRØNDBY KOMMUNE 1 OM STRATEGIEN Denne ungestrategi er rettet mod de 18-29-årige i Brøndby Kommune. I ungestrategien beskriver

Læs mere

UDVIKLING VÆKST BALANCE. Fødevareklyngens indsats i udviklingslande

UDVIKLING VÆKST BALANCE. Fødevareklyngens indsats i udviklingslande UDVIKLING VÆKST BALANCE Fødevareklyngens indsats i udviklingslande Vi skal handle mere med udviklingslande Samhandel og eksport styrker vækst og beskæftigelse i udviklingslandene, når det sker på bæredygtige

Læs mere

INTERNATIONAL STRATEGI 2015-2017

INTERNATIONAL STRATEGI 2015-2017 INTERNATIONAL STRATEGI 2015-2017 SVÆRE VALG REELLE FREMSKRIDT PÅ MENNESKERETTIGHEDSOMRÅDET Vi har til opgave at beskytte og fremme menneskerettigheder nationalt og internationalt. I mere end 20 år har

Læs mere

Europaudvalget 2009 Rådsmøde 2978 - uddannelse m.v. Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2009 Rådsmøde 2978 - uddannelse m.v. Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2009 Rådsmøde 2978 - uddannelse m.v. Bilag 2 Offentligt Indenrigs- og Socialministeriet International J.nr. 2009-5121 akj 28. oktober 2009 Samlenotat om EU-Komissionens forslag om et europæisk

Læs mere

KONGEN I NYE KLÆDER DE UNGES KAMP FOR EN FAIR FREMTID I SWAZILAND

KONGEN I NYE KLÆDER DE UNGES KAMP FOR EN FAIR FREMTID I SWAZILAND KONGEN I NYE KLÆDER DE UNGES KAMP FOR EN FAIR FREMTID I SWAZILAND Tema Mobilisering af ungdommen i Swaziland til at kæmpe for deres ret til job og uddannelse, og for en forandring af systemet fra enevældigt

Læs mere

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Ideen med dilemmaspillet er at styrke elevernes refleksion over, hvilket ansvar og hvilke handlemuligheder man har, når man som borger, stat eller internationalt

Læs mere

Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune

Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundet hvem er det? Civilsamfundet er en svær størrelse at få hold på. Civilsamfundet er foreninger, interesseorganisationer,

Læs mere

Jeg er glad for at få lejlighed til at gøre rede for regeringens overvejelser om kort og langsigtet klimafinansiering efter COP15.

Jeg er glad for at få lejlighed til at gøre rede for regeringens overvejelser om kort og langsigtet klimafinansiering efter COP15. Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Svar på Spørgsmål 106 Offentligt Samrådsspørgsmål E [samrådet finder sted den 25.2.2010 kl. 13] Vil ministeren redegøre for, hvorledes man fra dansk side påtænker

Læs mere

v. Bjarne B. Christensen, Generalsekretær og Marianne Lomholt, national chef. Seksuel sundhed

v. Bjarne B. Christensen, Generalsekretær og Marianne Lomholt, national chef. Seksuel sundhed Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del Bilag 641 Offentligt Sex & Samfunds foretræde i Sundhedsudvalget v. Bjarne B. Christensen, Generalsekretær og Marianne Lomholt, national chef. Tirsdag

Læs mere

AKTUEL GRAF. CVAP Aktuel Graf Serien Tilbageslag for den demokratiske integration - valgdeltagelsen falder

AKTUEL GRAF. CVAP Aktuel Graf Serien  Tilbageslag for den demokratiske integration - valgdeltagelsen falder CENTER FOR VALG OG PARTIER INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB KØBENHAVNS UNIVERSITET Tilbageslag for den demokratiske integration - valgdeltagelsen falder AKTUEL GRAF Tilbageslag for den demokratiske integration

Læs mere

Sundhedsprofil for Mariagerfjord Kommune handleplan

Sundhedsprofil for Mariagerfjord Kommune handleplan Sundhedsprofil for Mariagerfjord Kommune handleplan J.nr. 16.20.02-G01-1-09 Om sundhedsprofilen I foråret 2011 kunne alle landets kommuner og regioner præsentere resultater og analyser fra en befolkningsundersøgelse

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Udvikling og Samarbejde UDKAST TIL UDTALELSE. fra Udvalget om Udvikling og Samarbejde

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Udvikling og Samarbejde UDKAST TIL UDTALELSE. fra Udvalget om Udvikling og Samarbejde EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Udvikling og Samarbejde FORELØBIG 2003/2001(BUD) 10. september 2003 UDKAST TIL UDTALELSE fra Udvalget om Udvikling og Samarbejde til Budgetudvalget om 2004-budgetproceduren

Læs mere

Arbejdsplan for IOGT i 2013 og 2014

Arbejdsplan for IOGT i 2013 og 2014 Arbejdsplan for IOGT i 2013 og 2014 Vision Vores vision er, at alle mennesker har ret til et rigt, frit og meningsfyldt liv i samfundet, et liv præget af ligeværd og uden de problemer, som brug af alkohol

Læs mere

Rapporten opsummerer fem trends og udfordringer, som undersøgelsen peger på. Dernæst præsenteres undersøgelsens resultater.

Rapporten opsummerer fem trends og udfordringer, som undersøgelsen peger på. Dernæst præsenteres undersøgelsens resultater. #medlem15 hvordan anvender medlemsorganisationer sociale medier i? OVERBLIK Vi har i undersøgt 348 medlemsorganisationers brug af sociale medier. Undersøgelsen sætter fokus på deres strategi, daglig brug,

Læs mere

FN s Børnekonvention og barnets ret til en tilstrækkelig levestandard

FN s Børnekonvention og barnets ret til en tilstrækkelig levestandard FN s Børnekonvention og barnets ret til en tilstrækkelig levestandard Børns levestandard i Grønland - del 3 Sammenfatning Steen Wulff og Sissel Lea Nielsen MIPI Videnscenter om Børn og Unge, Nuuk, 2007

Læs mere

UDENRIGSMINISTERIET Den 24. november 2005 UDV, j.nr. 400.E.2-0-0. Ministerens talepapir fra samrådet den 17. november 2005.

UDENRIGSMINISTERIET Den 24. november 2005 UDV, j.nr. 400.E.2-0-0. Ministerens talepapir fra samrådet den 17. november 2005. Udenrigsudvalget URU alm. del - Svar på Spørgsmål 20 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET Den 24. november 2005 UDV, j.nr. 400.E.2-0-0. Rådsmøde (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 21.-22.

Læs mere

Verdens fattige flytter til byen

Verdens fattige flytter til byen Verdens fattige flytter til byen Af Henrik Valeur, 2010 Om 20 år vil der være to milliarder flere byboere end i dag. Den udviklingsbistand, verden har brug for, er derfor byudviklingsbistand. FN forventer,

Læs mere

Når man skal undersøge sexarbejdet, undersøger man ikke sexarbejdet - men i stedet sexarbejderen.

Når man skal undersøge sexarbejdet, undersøger man ikke sexarbejdet - men i stedet sexarbejderen. Sus Oplæg om danske sexarbejdere Jeg har fået lov til at udtale mig om om hvem de danske sexarbejdere er. En af mine kollegaer, protesterede højlydt da hun hørte, at man på konferencen her, som alle andre

Læs mere

ANTIMOBBEPROGRAMMER VIRKER

ANTIMOBBEPROGRAMMER VIRKER HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2011 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: Farrington D P, Ttofi M M: School-Based Programs to Reduce Bullying and Victimization. Campbell Collaboration,

Læs mere

EUROBAROMETER 71 NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK. Undersøgelsen er bestilt og koordineret af Generaldirektoratet for Kommunikation.

EUROBAROMETER 71 NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK. Undersøgelsen er bestilt og koordineret af Generaldirektoratet for Kommunikation. Standard Eurobarometer Europa Kommissionen EUROBAROMETER 71 MENINGSMÅLING I EU SOMMER 2009 Standard Eurobarometer 71 / Sommer 2009 TNS Opinion & Social NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK Undersøgelsen

Læs mere

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008

Læs mere

FAKTA OM RETTIGHEDER

FAKTA OM RETTIGHEDER FAKTA OM RETTIGHEDER Børn og unge har ret til at bestemme over deres egen krop. De har ret til selv at bestemme, hvem der må give dem et knus, hvem de vil være kæreste med, og hvem der må se deres private

Læs mere

Danske virksomheder spiller vigtig rolle i at nå FN s mål for bæredygtighed

Danske virksomheder spiller vigtig rolle i at nå FN s mål for bæredygtighed INDSIGT Indsigt går i dybden med et aktuelt tema. Denne gang FN s mål for bæredygtighed. Du kan abonnere særskilt på Indsigt som nyhedsbrev på di.dk/indsigt Af Nanna Bøgesvang Olesen, nabo@di.dk Konsulent

Læs mere

H Ø R I N G O V E R A F R A P P O R T E R I N G F R A A R B E J D S G R U P P E O M G R A V I D E M E D E T M I S B R U G A F R U S M I D L E R

H Ø R I N G O V E R A F R A P P O R T E R I N G F R A A R B E J D S G R U P P E O M G R A V I D E M E D E T M I S B R U G A F R U S M I D L E R Sundheds- og Ældreministeriet Social- og Integrationsministeriet chc@sim.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K P H O N E 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E C T 3 2 6 9 8 9 7 9 C E L L 3 2 6 9 8 9 7

Læs mere

Ofrenes Rettigheder. Europarådets konvention om indsatsen mod menneskehandel

Ofrenes Rettigheder. Europarådets konvention om indsatsen mod menneskehandel Ofrenes Rettigheder Europarådets konvention om indsatsen mod menneskehandel Handel med mennesker er et overgreb på rettigheder og påvirker tilværelsen for utallige mennesker i og udenfor Europa. Et stigende

Læs mere

The DAC Journal: Development Co-operation - 2004 Report - Efforts and Policies of the Members of the Development Assistance Committee Volume 6 Issue 1

The DAC Journal: Development Co-operation - 2004 Report - Efforts and Policies of the Members of the Development Assistance Committee Volume 6 Issue 1 The DAC Journal: Development Co-operation - 2004 Report - Efforts and Policies of the Members of the Development Assistance Committee Volume 6 Issue 1 Summary in Danish DAC Journalen: Udviklingssamarbejde

Læs mere

Forandringsteori for Frivilligcentre

Forandringsteori for Frivilligcentre Dokumentation af workshop d. 24. april om: Forandringsteori for Frivilligcentre Formålet med dagen Formålet med workshoppen var, med afsæt i de beslutninger der blev truffet på FriSe s generalforsamling

Læs mere

NR. 9 - September Kommende efterlønnere vil arbejde fleksibelt

NR. 9 - September Kommende efterlønnere vil arbejde fleksibelt NR. 9 - September 2008 Kommende efterlønnere vil arbejde fleksibelt Ansvarshavende redaktør: Kommunikationschef Flemming Andersen Foto: PolFoto Layout: FTF Kommunikation Tryk: FTF 1. oplag 250 eksemplarer

Læs mere

Folkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede?

Folkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede? Innleg på Fritt Nordens konferanse under Nordisk Råds sesjon i Oslo 31.10.2007 KOLBRÚN HALLDÓRSDÓTTIR: Folkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede? Vil

Læs mere

REGIONAL UDVIKLING. Analyse af elevoptaget for de gymnasiale uddannelser

REGIONAL UDVIKLING. Analyse af elevoptaget for de gymnasiale uddannelser REGIONAL UDVIKLING Analyse af elevoptaget for de gymnasiale uddannelser i Nordjylland Indhold Indledning.............................................................................. 3 Kampen om de unge......................................................................

Læs mere

Politik. Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune

Politik. Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune Politik Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune Indhold Hvad er en social økonomisk virksomhed? 3 Politikkens grundlæggende principper samt konkrete

Læs mere

Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde

Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde Indledning Dansk Flygtningehjælps arbejde er baseret på humanitære principper og grundlæggende menneskerettigheder. Det er organisationens formål at bidrage til at

Læs mere

Dette notat skitserer konsekvenserne heraf for flygtninges mentale sundhed, beskyttelses- og risikofaktorer samt effekter af interventioner.

Dette notat skitserer konsekvenserne heraf for flygtninges mentale sundhed, beskyttelses- og risikofaktorer samt effekter af interventioner. Flygtninge har ofte haft meget voldsomme oplevelser i deres hjemland og under flugten, som har sat dybe spor og præger deres liv i lang tid efter. Belastende omstændigheder før, under og efter flugten

Læs mere

Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner

Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner 1 Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner SOCIALSTYRELSEN VIDEN TIL GAVN SAMARBEJDSMODELLEN 4. Samarbejdsmodellen som metode 2 INDHOLD Vejen til uddannelse

Læs mere