Samlet oversigt over regeringens udspil

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Samlet oversigt over regeringens udspil"

Transkript

1 Samlet oversigt over regeringens udspil Regeringens udspil består af forslag på følgende områder: Investeringer i fremtiden Flere penge til forskning Ungdomsuddannelse til alle Flere med videregående uddannelse Styrket voksen- og efteruddannelse Styrket innovation og iværksætteri Flere aktive år på arbejdsmarkedet Hurtigere gennem uddannelserne Senere tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet Forstærket indsats for nedbringelse af ledigheden Bedre integration Flere indvandrere og efterkommere i arbejde Fremtidig indvandring med bedre kvalifikationer

2 Danmark er klar til fremtidens udfordringer Danmark står over for vigtige udfordringer i årene fremover. Udfordringerne hænger ikke mindst sammen med: Globaliseringen Vi bliver flere ældre Den gode danske økonomi med høj beskæftigelse, lav ledighed og store offentlige overskud gør, at vi er klar til at tage hånd om fremtidens udfordringer. I de kommende årtier bliver der flere ældre og færre til at arbejde. Frem mod 40 kan der blive flere, der er over 60 år, og færre mellem og 60 år. Se figur tv. Flere ældre og færre til at arbejde Overskud kan blive til underskud Pct. af BNP 5 4 Pct. af BNP år (3,0 mio.) Befolkning 5,4 mio år (1,3 mio.) Over 60 år (1,1 mio.) -60 år (,6 mio.) 0-19 år (1,1 mio.) Over 60 år (1,5 mio.) Befolkning 5, mio. 3 3 Stigning i udgifter til ældrepleje, sundhed og pensioner Offentlige overskud -1 vendes til underskud Det skyldes blandt andet, at vi lever længere. Det er i sig selv en positiv udvikling. Men det giver også nogle udfordringer. For når der bliver flere ældre, så stiger udgifterne til efterløn, folkepension, ældrepleje og sundhed. Og når der samtidig bliver færre til at arbejde, så bliver der færre til at betale skat. Det betyder, at de offentlige udgifter med tiden vil blive større end indtægterne, og de nuværende overskud kan derfor blive vendt til store underskud, hvis vi ikke gør noget. Se figur th. For regeringen er løsningen hverken at sætte skatten i vejret eller at skære i den offentlige service. Svaret er i stedet at sikre, at flere leveår omsættes til flere arbejdsår. Samtidig skal det økonomiske opsving bruges offensivt til at få flere i job. Det gælder alle, der har svært ved at finde fodfæste på arbejdsmarkedet, heriblandt indvandrere og efterkommere.

3 Globaliseringspulje til investeringer i fremtiden Regeringen foreslår, at der afsættes en globaliseringspulje til investeringer i fremtiden. Puljen opbygges gradvis med mia. kr. om året i 07 til 10 og derefter med 1 mia. kr. i årene frem mod 15. Globaliseringspuljen udgør dermed 13 mia. kr. i 15. Se tabellen. Danmark skal være et førende vækst-, viden- og iværksættersamfund. Det kræver et markant løft i investeringerne i forskning og udvikling, uddannelse, innovation og iværksætteri. Regeringen foreslår følgende fordeling af globaliseringspuljen: Forslag til fordeling af globaliseringspuljen Mia.kr. (07-priser) Forskning og udvikling 1,0,0 3,3 4,6 6,3 Iværksætteri og innovation mv. 0,5 0,5 0,5 0,6 0,6 Uddannelse 0,5 1,5,,8 5,9 - Ungdomsuddannelser 0,3 0,7 1,3 1,6,6 - Videregående uddannelser 0,1 0,4 0,5 0,8 3, - Voksen- og efteruddannelse 0,1 0,4 0,4 0,4 0,1 Reserve 0,0 0,0 0,0 0,0 0, I alt,0 4,0 6,0 8,0 13,0 Hovedelementerne i regeringens udspil er: De offentlige bevillinger til forskning og udvikling bringes op på 1 pct. af BNP i 10. Dermed vil Danmark opfylde målet i Lissabon-processen. Regeringens udkast til globaliseringsstrategi lægger blandt andet op til, at antallet af ph.d.ere skal fordobles. Mindst 95 pct. af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse i 15. Der skal ske en bedre fastholdelse af de unge, som påbegynder en ungdomsuddannelse. Samtidig skal kvaliteten styrkes for både stærke og svage elever. De frigjorte midler fra målretningen af 10. klasse tilføres erhvervsuddannelserne. Mindst 50 pct. af en årgang skal gennemføre en videregående uddannelse i 15. Regeringen lægger op til, at der fra globaliseringspuljen afsættes et beløb, der vokser gradvis til omkring 3¼ mia. kr. i 15. Styrket voksen- og efteruddannelse. Regeringen lægger bl.a. op til, at arbejdsmarkedets parter tager et medansvar for at løfte arbejdsstyrkens kompetencer. Styrket innovation og iværksætteri. Initiativerne kan blandt andet omfatte nye iværksætterhuse, som kan tilbyde let tilgængelig og kvalificeret rådgivning om virksomhedsstart og finansiering. Desuden skal der ske en styrket indsats for brugerdreven innovation.

4 Ungdomsuddannelse til alle Regeringen foreslår, at der fra globaliseringspuljen afsættes penge til, at flere gennemfører en ungdomsuddannelse. Beløbet vokser gradvis til ½ mia.kr. i 15. Hertil kommer frigjorte midler fra reform af undervisningen efter 9. klasse. I takt med øget globalisering og teknologisk udvikling kan der blive færre arbejdspladser til personer uden uddannelse, og virksomhederne vil efterspørge flere velkvalificerede medarbejdere. En god uddannelse øger den enkeltes chancer for at få et godt job. Det kan fremover blive vanskeligere at få job som ikke-faglært på grund af globaliseringen og den teknologiske udvikling. Uddannelsesniveauet skal løftes for at sikre et samfund uden store skel. Regeringens mål er: Mindst 85 pct. af en årgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse i 10, og mindst 95 pct. i 15, se figur. Mange flere skal tage en ungdomsuddannelse personer personer Løft i forhold til Regneeksempel på, hvor mange 16-årige der i løbet af deres ungdom skal gennemføre en ungdomsuddannelse Det er en stor udfordring. Igennem en årrække har det vist sig svært at hæve andelen til over 80 pct. Stort set alle starter på en ungdomsuddannelse, men alt for mange falder fra. Frafaldet er især højt på erhvervsuddannelserne og blandt unge indvandrere og efterkommere. Udfordringen bliver ikke mindre af, at ungdomsårgangene vokser i de kommende år. I dag får godt af en årgang en ungdomsuddannelse. For at opfylde målet skal over af en årgang i 15 gennemføre en ungdomsuddannelse.

5 Hovedelementerne i regeringens udspil er: Erhvervsuddannelserne skal tilgodese bogligt svage elever og udfordre de stærke elever. På erhvervsuddannelserne skal udbydes særlige grundforløb for elever med dårlige forudsætninger. Uddannelserne skal opdeles i trin, så alle unge kan få en uddannelse, der passer til deres kompetencer. Unge, der har utilstrækkelig voksenkontakt, skal have mulighed for at få tilknyttet en mentor. Målretning af undervisningen efter 9. klasse. Undervisningen efter 9. klasse skal målrettes ved, at 10. klasse erstattes af en særlig ungdomsklasse for unge, der har brug for at forbedre deres forudsætninger for først at fremmest at tage en erhvervsuddannelse. De frigjorte midler fra målretningen af 10. klasse tilføres erhvervsuddannelserne. Flere praktikpladser og lavere frafald. Erhvervsskolerne skal have bedre mulighed for at lave nye fleksible, individuelle erhvervsuddannelser, således at flere beskæftigelsesområder kan dækkes. Det vil give flere praktikpladser. Erhvervsskolernes praktikpladssøgende indsats styrkes og professionaliseres. Udviklingen i antallet af praktikpladser skal overvåges. Hvis antallet af praktikpladser ikke øges tilstrækkeligt, skal virksomhedernes økonomiske tilskyndelse til at indgå praktikpladsaftaler styrkes. Staten skal inden udgangen af 07 øge antallet af praktikpladser med mindst 5 pct. Også efter 07 vil staten yderligere øge det samlede antal elever. Alle ungdomsuddannelsesinstitutioner skal udarbejde en handlingsplan for øget gennemførelse. Unge skal ind på det rette spor og ikke i passiv forsørgelse. Den eksisterende ungeindsats udvides til også at omfatte unge mellem 5 og 30 år uden erhvervskompetencegivende uddannelse. Det indebærer, at aldersgrænsen for kontanthjælp på voksensats øges fra 5 til 30 år for ikke-forsørgere uden en erhvervskompetencegivende uddannelse. Dagpengeniveauet for de 5-9-årige uden en erhvervskompetencegivende uddannelse reduceres til 50 pct. af den maksimale dagpengesats efter 6 måneder svarende til de gældende regler for 18-4-årige. Produktionsskoleydelsen nedsættes til SU-niveau. Kommunerne skal have et klart ansvar for, at alle gennemfører en ungdomsuddannelse. Kommunerne skal udarbejde en handlingsplan for, at alle unge gennemfører en ungdomsuddannelse. Kommunernes medansvar for, at alle unge gennemfører en ungdomsuddannelse, præciseres i lovgivningen. Endvidere skal ansvaret understøttes af økonomiske incitamenter. Der indføres en kommunalt finansieret belønningsordning, der understøtter målsætningen om, at alle unge skal have en uddannelse. Endvidere får kommunerne ikke statsrefusion for udgifter til kontanthjælpsmodtagere under 30 år i passive perioder efter 3 sammenhængende måneder.

6 Styrket voksen- og efteruddannelsesindsats Alle unge skal have en uddannelse. Men det er ikke nok. Der er også behov for at styrke kompetencerne for alle på arbejdsmarkedet. Det skal styrke beskæftigelsen og bidrage til, at alle får del i den stigende velstand, som blandt andet globaliseringen fører til. Løbende voksen- og efteruddannelsesindsats gennem hele livet bidrager også til, at den enkelte er efterspurgt på arbejdsmarkedet højere oppe i alderen. En styrket voksen- og efteruddannelsesindsats er derfor med til at understøtte senere tilbagetrækning. En stor del af lønmodtagerne deltager allerede i dag aktivt i voksen- og efteruddannelse, men især ikke-faglærte og læse- og skrivesvage deltager mindre end andre grupper på arbejdsmarkedet voksne skønnes at have så alvorlige problemer med at læse, skrive eller regne, at det er en barriere for at få og beholde job. Det vil regeringen ændre på og vil derfor give et væsentligt løft til området. Regeringen har drøftet den fremtidige voksen- og efteruddannelsesindsats med arbejdsmarkedets parter. Der er enighed om, at indsatsen skal styrkes, og at alle den enkelte, virksomhederne, arbejdsmarkedets parter og det offentlige har et ansvar for, at opgaven løftes. Det offentlige har en særlig forpligtelse overfor de mest udsatte på arbejdsmarkedet, mens arbejdsmarkedets parter har en særlig opgave i forhold til den erhvervsrettede indsats. På den baggrund er regeringens udspil til en styrket indsats i to led: Bedre grundlæggende færdigheder og kompetenceløft for ikke-faglærte og faglærte. Voksenundervisningen i læsning, skrivning og regning skal styrkes og målrettes. Tilbud til tosprogede skal være bedre, og der skal ske en øget anerkendelse af kompetencer opnået uden for det offentlige uddannelsessystem. Regeringen vil også sikre en bedre vejledning og rådgivning og oprette flere voksenlærlingepladser. Udgifterne til løntabsgodtgørelse ved deltagelse i videregående voksen- og efteruddannelse målrettes ikke-faglærte og faglærte. Større aktivitet på det erhvervsrettede område. Der afsættes en midlertidig pulje på 1 mia. kr. for at løbe en større aktivitet på det erhvervsrettede område i gang. Puljen forudsætter, at arbejdsmarkedets parter i fællesskab påtager sig hovedansvaret for at finansiere en forøgelse af aktiviteten på området. Regeringen drøfter naturligvis vilkår for udbetaling fra puljen med arbejdsmarkedets parter.

7 Hovedelementerne i regeringens udspil er: Styrket, målrettet og mere jobnær undervisning i læsning, skrivning og regning for voksne. Voksenundervisning i læsning, skrivning og regning målrettes og gøres mere jobnær. Det maksimale timetal øges. Den opsøgende indsats styrkes. Ledige skal i højere grad screenes for læse- og skrivefærdigheder i forbindelse med aktivering. Ressourceindsatsen øges med omkring 60 pct. i forhold til i dag. Bedre tilbud til tosprogede. Tilbud til tosprogede skal være mere jobrettede og tage udgangspunkt i den enkeltes forudsætninger. Øget anerkendelse af kompetencer opnået uden for det offentlige uddannelsessystem. Bedre offentlig vejledning og rådgivning. Ikke-faglærte og faglærte skal have bedre muligheder for at få vurderet og anerkendt realkompetencer. Den offentlige vejledning og rådgivning styrkes. Bedre rådgivning om systematisk kompetenceudvikling i virksomhederne. Der oprettes et nationalt videncenter for kompetenceudvikling. Flere voksenlærlingepladser og forbedring af ordningen. Permanent og forenklet jobrotationsordning. Voksenlærlingeordningen forbedres og der oprettes godt flere pladser med løntilskud. Jobrotationsordningen gøres permanent og lettere at anvende for virksomhederne. Bredere udbud af videregående voksenuddannelser. Der skal udvikles nye videregående voksenuddannelser med udgangspunkt i arbejdsmarkedets behov. Godtgørelse ved deltagelse i videregående voksen- og efteruddannelse målrettes ikke-faglærte og faglærte. Forslaget øger tilskyndelsen til deltagelse i fritiden for personer med en videregående uddannelse og indebærer en prioritering af offentlige ressourcer til de kortest uddannede. Der afsættes et beløb til målrettet efteruddannelse af blandt andet lærere. Der afsættes en pulje på 1 mia. kr. til finansiering af øgede offentlige driftsudgifter til erhvervsrettet voksen- og efteruddannelsesaktivitet. Puljen er midlertidig og har til formål i en periode at medfinansiere en styrket indsats på det erhvervsrettede område. Udbetaling forudsætter, at arbejdsmarkedets parter øger finansieringsbidraget. Regeringen drøfter vilkår for udbetaling med arbejdsmarkedets parter.

8 Hurtigere igennem uddannelsessystemet Det er regeringens mål, at de unge på længere sigt som hovedregel færdiggør deres videregående uddannelse, når de er 5 år. I dag bliver danske unge relativt sent færdige med deres uddannelse. De unge bruger over 4 år ekstra på at komme igennem uddannelsessystemet i forhold til den hurtigste vej. Det skyldes: At de unge starter sent på studiet, se figur tv. At de studerende bruger for lang tid på at gennemføre deres studium, se figur th. Tidligere studiestart og en hurtigere vej gennem uddannelsessystemet vil have flere gavnlige virkninger. Både for den enkelte og for samfundet: Den enkelte vil få flere år på arbejdsmarkedet og dermed en større indkomst set over hele livet. For samfundet som helhed vil større arbejdsudbud og beskæftigelse betyde højere vækst og velstand. Samtidig forbedres de offentlige finanser. Sen studiestart på videregående uddannelser Unge bruger 4 år ekstra før de bliver færdige År 4 Alder ved start på videregående uddannelse År 4 År 6 År Sverige Danmark Tyskland Finland Holland England Frankrig Spanien Erhvervskompencegivende uddannelser i alt Forsinkelser og frafald Udskudt studiestart 10. klasse mv. Kandidatuddannelser Kilde: OECD Education at a Glance, 05. Kilde: Uni-C Statistik og analyse. De økonomiske vilkår for de danske studerende er blandt de bedste i verden. Det skal de blive ved med at være. Men SU-systemet skal indrettes, så de studerende tilskyndes til at starte tidligere på deres studier og blive hurtigere færdige. Det er også vigtigt, at uddannelsesinstitutionerne tilskynder de studerende til at blive færdig på normeret tid.

9 Hovedelementerne i regeringens udspil er: Nedsat SU ved sen studiestart. Unge, der starter en uddannelse senere end to år efter den adgangsgivende eksamen, får reduceret SU en med kr. om måneden før skat. Unge, der starter tidligere, vil være uberørt og få samme SU-sats som i dag. Samtidig forbedres lånemulighederne for de berørte. Der er mulighed for at dispensere for barsel, sygdom, militærtjeneste og lignende forhold. Endvidere tages højde for mulighed for karriereskift, så fx en håndværker, der efter en periode på arbejdsmarkedet vælger at læse en videregående uddannelse, kan opkvalificere sig og stadig få samme SU som i dag. Tillæg ved fremdrift i studiet. En del af det månedlige SU-stipendium udbetales som et tillæg i én portion af kr., når hvert semesters eksaminer er bestået, eller når der foreligger dokumentation for tilsvarende studiefremdrift. SU begrænses til normeret tid. Det vil ikke længere være muligt at modtage SU ud over den tid studiet er normeret tid. Der gives udvidet mulighed for at optage SUslutlån og nogle dispensationsmuligheder for studieskiftere. Muligheden for at opspare SU-klip ud over normeret tid afskaffes. Opsparede klip skal benyttes som dobbeltklip inden for normeret studietid, ellers bortfalder de. Der gives udvidet lånemulighed (se ovenfor) Fribeløbsgrænsen forhøjes, således at de studerende har mulighed for at tjene flere penge ved erhvervsarbejde uden at skulle melde SU-klip fra. Bindende frister for specialeskrivning og automatisk eksamenstilmelding. Der stilles bindende tidsbegrænsning for de studerendes specialeskrivning på normeret tid, typisk ½ år. Hvis specialet ikke er færdigt, har den studerende brugt et eksamensforsøg. Studerende ved universiteterne tilmeldes automatisk til eksamen. Eksamen kan dog afmeldes. Universiteterne skal give mulighed for hurtig reeksamen til de studerende, der ikke består eksamen. Universiteterne skal følge op i forhold til frafaldstruede studerende. Universiteterne skal have pligt til at følge op i forhold til frafaldstruede studerende, som er mere end et halvt år efter normeret tid blandt andet med tilbud om samtale. Samtalen gøres obligatorisk, hvis forsinkelsen ikke reduceres i løbet af de næste 6 måneder. Endvidere skal universiteterne yde en bedre studievejledning om risiko for at komme fagligt bagud, økonomi mv. Universiteterne skal have en økonomisk tilskyndelse til at understøtte færdiggørelse på normeret tid. Universiteterne vil alene modtage taxametertilskud for studerende, hvis eksamener på bachelor- og kandidatuddannelserne er bestået på normeret tid plus ét år. Der indføres færdiggørelsestaxameter på kandidatuddannelserne. Med færdiggørelsestaxameteret bliver en del af tilskuddene til kandidatuddannelserne afhængig af, at de studerende færdiggør uddannelsen. Det svarer til de eksisterende færdiggørelsestaxametre på bacheloruddannelserne.

10 Bedre balance mellem arbejdsliv og levetid I de kommende årtier bliver der flere ældre og færre i de nuværende erhvervsaktive aldre. Der bliver flere ældre, fordi de store efterkrigsårgange trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet, og fordi vi lever længere. Det er naturligvis positivt, at vi lever længere. Men det er også forbundet med nogle udfordringer. Når der bliver flere ældre, så stiger udgifterne til efterløn, folkepension, ældrepleje og sundhed. Og når der samtidig bliver færre til at arbejde, så bliver der færre til at betale skat. Dermed kommer finansieringen af velfærdsamfundet under pres. Selv om vi lever længere, har der typisk været en klar tendens til, at vi bruger kortere tid på arbejdsmarkedet. Et arbejdsliv er reduceret fra knap 43 år i 198 til 40 år i 03, selv om levetiden er steget med 1½ år. Samtidig er tiden på pension mv. øget fra ca. 17 år i 198 til år i 03. Se figur. Gradvise og nænsomme reformer kan sikre en god balance mellem arbejdsliv og levetid fremover Med uændrede regler 40 Med reformer 40 Arbejdsliv 43 år Opvækst og uddannelse 19½ år Pension mv. 17½ år Arbejdsliv 40 år Opvækst og uddannelse 1½ år Pension mv. år Arbejdsliv 39½ år Opvækst og uddannelse ¼ år Pension mv. 1½ år Arbejdsliv 41¾ år Opvækst og uddannelse 1½ år Pension mv. år Levetid: 80 år Levetid: 81½ år Levetid: 83¼ år Levetid: 83¼ år Denne tendens kan ikke fortsætte i årene fremover. Vi er nødt til gradvis at udsætte det tidspunkt, hvor vi normalt trækker os tilbage fra arbejdsmarkedet. For at sikre balance skal flere raske år omsættes til flere aktive år på arbejdsmarkedet. Det er naturligt at øge alderen for efterløn og pension, når vi lever længere. Ellers vil arbejdslivet komme til at udgøre en stadig mindre del af den enkeltes liv. Se figur.

11 Gradvis og nænsom justering af efterløn og folkepension Den længere levetid er et gode og gør det hensigtsmæssigt med justering af reglerne for efterløn og folkepension. Beslutningerne skal tages nu, så borgerne får god tid til at tilpasse sig og kan planlægge tilbagetrækningen fra arbejdsmarkedet. Hovedprincipper i regeringens forslag er: Personer, der er fyldt 50 år ved udgangen af 06, berøres ikke af ændringerne. Alderen for efterløn hæves gradvis fra 17, så den i 1 bliver 63 år. Alderen for folkepension hæves gradvis fra 3, så den bliver 67 år i 5. Det er det samme, som den var før 04 Efterlønsperioden vil dermed være 4 år for dem, der går på efterløn efter 17. En person, der er 49 år ved udgangen af 06, kan gå på efterløn som 61-årig. En person, der er 48 år ved udgangen af 06, kan gå på efterløn som 6-årig. Og en person, der er 47 år ved udgangen af 06, kan gå på efterløn som 63-årig. Regeringens forslag indebærer, at alderen for efterløn og folkepension tilpasses efter 5, hvis levealderen øges. Princippet er, at efterlønsperioden hele tiden skal være 4 år, og at antallet af år som pensionist skal være upåvirket af ændringer i levetiden. Efterlønnens størrelse er uændret. Det samlede årlige bidrag til a-kasse og efterløn vil ligeledes være uændret. Bidraget til a-kasse foreslås nedsat med 667 kr. pr. år. Efterlønsbidraget foreslås forhøjet med samme beløb. Efterlønsbidraget skal betales i 30 år mod 5 år i dag. Justeringen af reglerne for efterløn og folkepension berører alene personer, der er under 50 år ved udgangen af 06. Regeringen foreslår en særlig gunstig kompensationsordning, hvis de pågældende ønsker at fravælge efterløn: Frem til 09 skal man kunne overføre de efterlønsbidrag, der er indbetalt frem til udgangen af 06, til en pensionsordning. Der ydes et tillæg på 65½ pct. For personer, der har indbetalt efterlønsbidrag siden 1999, vil værdien af de indbetalte bidrag ved udgangen af 06 udgøre ca kr. Inklusive tillægget vil det beløb, der kan overføres til en pensionsordning, svare til godt kr.

12 Nærmere beskrivelse af hovedelementerne i regeringens forlag: God tid til planlægning og nænsomme justeringer. Personer, der er 50 år eller mere ved udgangen af 06, berøres ikke af ændringerne. Efterlønsalderen hæves med 1 år i henholdsvis 17, 19 og 1, dvs. til 63 år i 1. Folkepensionsalderen hæves med 1 år i henholdsvis 3 og 5, dvs. til 67 år i 5. Efterlønsperioden vil udgøre 4 år for personer, der er under 50 år ved udgangen af 06. Justering af aldersgrænser efter 5. Efterløns- og folkepensionsalderen hæves efter 5 i takt med restlevetiden for 60-årige. Det indebærer, at antallet af år med efterløn og pension vil være omtrent uændret. Ændringerne indfases med et langt varsel, så der er god tid til at indrette sig. Næste gang, der skal tages stilling til aldersgrænserne, er i 15. Større gevinst ved at arbejde. Den skattefri præmie hæves med 50 pct. fra kr. til kr. for et kvartals arbejde. Dermed øges gevinsten ved at arbejde et ekstra kvartal frem for at trække sig tilbage og modtage efterløn. Forslaget vedrører personer, der er under 50 år ved udgangen af 06. Større medansvar for finansieringen af efterløn. Fra 1. januar 07 nedsættes a-kassebidraget med 667 kr. pr. år, mens efterlønsbidraget øges tilsvarende. Efterløn skal være en ret for dem, som bidrager til ordningen i 30 år. Indbetalinger skal påbegyndes, senest når man er 30 år. Mulighed for at trække sig ud af efterlønsordningen. Der åbnes mulighed for at få indbetalte efterlønsbidrag tilbagebetalt med særlig kompensation. Personer, som ønsker at fravælge efterlønsordningen, kan i perioden opnå en særlig kompensation på 65½ pct. ved overførsel af indbetalte efterlønsbidrag (inklusive satsregulering af de indbetalte beløb) til en pensionsordning. Kompensationen gives for bidrag indbetalt før 1. januar 07 og kun for personer, der er under 50 år ved udgangen af 06. Forebyggelse af nedslidning. Der afsættes 100 mio. kr. årligt til en Nedslidningsfond, som skal finansiere konkrete aktiviteter på virksomhederne med henblik på at reducere og forebygge nedslidning. Fondens midler kommer dels fra det offentlige, dels fra virksomhederne via en delvis omfordeling af de midler, som i dag finansierer parternes indsats for arbejdsmiljøet. Aldersdiskriminerende barrierer. Der lægges op til at fjerne aldersgrænser i lovgivningen, som reducerer ældres muligheder for at blive på arbejdsmarkedet. Aldersgrænsen i forskelsbehandlingsloven hæves fra 65 til 70 år. Harmonisering af dagpengeregler. Den forlængede dagpengeret for de årige ophæves. Der indføres ret og pligt til aktivering for årige ledige på linje med andre ledige. Dagpengeperioden for over 60-årige forøges fra ½ til 4 år. Dermed vil der gælde samme regler for over 55-årige ledige som for andre ledige for så vidt angår længden af dagpengeperioden og ret og pligt til aktivering, dog fastholdes den forstærkede tidlige aktiveringsindsats for personer i efterlønsalderen. 3

13 Hvornår kan man gå på efterløn og folkepension? En person, der er fyldt 50 år eller mere ved udgangen af 06, kan gå på efterløn som 60-årig og på folkepension som 65-årig. Det er uændret i forhold til de nuværende regler. En person, der fylder 49 år i løbet af 06, kan gå på efterløn som 61-årig og på folkepension som 65-årig. En person, der fylder 48 år i løbet af 06, kan gå på efterløn som 6-årig og på folkepension som 66-årig. En person, der fylder 47 år i løbet af 06, kan gå på efterløn som 63-årig og på folkepension som 67-årig. En samlet oversigt over, hvornår man kan gå på efterløn og folkepension er vist tabellen nedenfor. Hvornår kan man gå på efterløn og folkepension? Årstal Personer med følgende alder pr. 31. december kan gå på efterløn (blå felter) og folkepension (grønne felter) når de bliver Note: Tabellen viser aldersgrænserne frem mod 30, når der ses bort fra eventuelle ændringer efter 5 afledt af ændret levetid.

14 Flere indvandrere og efterkommere i arbejde Beskæftigelse er vejen til integration af indvandrere og efterkommere i det danske samfund. Et arbejde giver mulighed for at forsørge sig selv og sin familie og at bidrage til fællesskabet. Det styrker sammenhængskraften i samfundet. Regeringen har sat sig som mål, at beskæftigelsesfrekvensen for indvandrere og efterkommere under ét skal øges med 6½ pct. enhed til op mod 57¼ pct. i 10, se figur. Det går den rigtige vej. I de senere år er beskæftigelsen steget blandt indvandrere og efterkommere. Beskæftigelsesfrekvens blandt indvandrere, efterkommere og øvrige danskere Beskæftigelsesfrekvens 100 Beskæftigelsesfrekvens I dag Mål Indv. og efterk. Indvandrere Efterkommere Dansk oprindelse 0 Det igangværende økonomiske opsving med historisk lav ledighed skal bruges offensivt. De gode konjunkturer giver de bedste muligheder for, at mennesker, der har svært ved at finde et job, kan komme ind på arbejdsmarkedet. Hvis de gode betingelser skal udnyttes fuldt ud, kræver det, at de ledige aktivt står til rådighed for arbejdsmarkedet og søger de job, der findes.

15 Regeringens forslag retter sig mod virksomhederne, den enkelte og kommunerne. Hovedelementerne i regeringens udspil er: Plads til flere indvandrere på virksomhederne Fornyet firepartsaftale. Regeringen indkalder til firepartsdrøftelser med henblik på en ny aftale om bedre integration på arbejdsmarkedet, herunder om adgangspakker og ansættelse på særlige lønvilkår. Partnerskaber med større virksomheder. Regeringen vil søge at indgå partnerskabsaftaler med større virksomheder om rekruttering af ledige med svage beskæftigelsesmuligheder. Målrettet løntilskud. For at understøtte ansættelsen af flere indvandrere mv. på private virksomheder indfører regeringen en løntilskudsordning målrettet personer med bl.a. vanskelige beskæftigelsesmuligheder. Øget indsats for den enkelte Udvidet ret og pligt til aktivering for kontanthjælpsmodtagere. Med integrationsaftalen En ny chance til alle blev det aftalt, at kontant- og starthjælpsmodtagere over 30 år, som ikke er tilmeldt Arbejdsformidlingen, får ret og pligt til gentagen aktivering efter hver 1. måned på passiv forsørgelse. Denne ret og pligt til gentagen aktivering udvides nu til hver 6. måned som for øvrige ledige. Varigheden af ret og pligt-aktiveringstilbud skal være mindst en måned. For at undgå meget korte aktiveringstilbud indføres krav om en minimumsvarighed på 1 måned. Håndholdt indsats: Der afsættes 300 mio.kr. over fire år til ansættelse af virksomhedsorienterede jobkonsulenter, som skal hjælpe indvandrere med at søge og finde job. En mere effektiv kommunal integrationsindsats Styrkede incitamenter til en effektiv integrationsindsats. Regeringen foreslår en finansieringsreform af kommunernes udgifter til introduktionsprogrammet, som øger den enkeltes kommunes gevinst ved at få en ledig udlænding i arbejde eller uddannelse. Aktiveringsindsatsen skal ske til tiden. Indsatsen skal tages alvorligt. Derfor foreslår regeringen, at kommunerne mister refusionen for perioder, hvor ledige ikke er aktivering, men hvor de burde være det.

16 Flere indvandrere med gode kvalifikationer Udlændingepolitikken skal tilpasses, så Danmark kommer til at stå bedre i konkurrencen om højt kvalificeret international arbejdskraft. Vi skal gøre en ekstra indsats for at tiltrække flere udlændinge med gode kvalifikationer, der er brug for på arbejdsmarkedet. Større indvandring af højtkvalificeret arbejdskraft vil styrke beskæftigelsen og dermed fremtidens velstand i Danmark. Samtidig kan det bidrage til at forlænge det nuværende opsving, som kan blive bremset af mangel på arbejdskraft. Sammenlignet med en række andre lande har indvandrere til Danmark et relativt lavt uddannelsesniveau. I Danmark er ca. pct. af indvandrerne højtuddannede. Det er et stykke under EU-gennemsnittet. Se figur tv. Desuden er det en lavere andel end i Sverige, Norge og Finland, dvs. lande hvor skatteniveau, lønstruktur, sprogforhold osv. er sammenlignelige med danske forhold. Få højtuddannede blandt indvandrere i Danmark Indvandring fra vestlige og ikke-vestlige lande Pct. 50 Pct personer personer Vestlige lande EU-15 gennemsnit Ikke-vestlige lande 10 0 Østrig Portugal Italien Frankrig Spanien Danmark Holland Tyskland Belgien Grækenland Finland Luxembourg Sverige Norge Storbritannien Irland Ændringerne i udlændingelovgivningen siden 0 har medført et fald i indvandringen fra ikke-vestlige lande, se figur th. Faldet vedrører bl.a. indvandringen fra Irak, Tyrkiet, Pakistan og Afghanistan. Der er således sket en markant forskydning i indvandringens sammensætning i forhold til 01..

17 Hovedelementerne i regeringens udspil er: Udvidelse af jobkortordningen. Der gives opholdstilladelse til alle, der kan fremvise et konkret jobtilbud med en årlig aflønning over kr. Det foreslås endvidere at øge antallet af jobfunktioner, der udløser opholdstilladelse. Etablering af en green card-ordning i form af et pointsystem, der giver særligt kvalificerede udlændinge uden konkret jobtilbud, men med gode forudsætninger for beskæftigelse, mulighed for at få opholdstilladelse i op til 6 måneder med henblik på at søge arbejde i Danmark. Green-card for udenlandske studerende. Udenlandske studerende, som færdiggør en videregående uddannelse i Danmark, får mulighed for i forlængelse heraf at søge arbejde i 6 måneder. Integrationseksamen som indfører nye krav for adgang til tidsubegrænset opholdstilladelse og kontanthjælp i stedet for tidsbegrænset opholdstilladelse og starthjælp. Integrationseksamen styrker tilskyndelsen til at opnå beskæftigelse. For at få tidsubegrænset opholdstilladelse skal den enkelte indvandrer ud over de gældende krav bl.a. om ophold i 7 år fremover have haft ordinær fuldtidsbeskæftigelse i mindst år i Danmark og bestået en danskprøve eller en danskprøve på niveau 1 og en engelskprøve svarende til niveau. For at få ret til kontanthjælp skal den enkelte indvandrer udover det gældende krav om ophold i landet i 7 ud af 8 år fremover have haft mindst års beskæftigelse i Danmark. Tilbud til selvforsørgede: Kommunerne får mulighed for at aktivere personer, som ikke modtager offentlige ydelser og som ønsker aktivering. Test i dansk og samfundsforhold forud for familiesammenføring. Testen tages i hjemlandet og er en betingelse for indrejsetilladelse til Danmark. Testens niveau skal ikke være højere end, at udlændingen igennem almindelig personlig forberedelse i hjemlandet kan forventes at kunne bestå. Indvandreren vil skulle kunne forstå hverdagsudtryk og besvare simple spørgsmål på dansk, samt have en grundlæggende viden om det danske samfund, herunder normer og værdier. Testen skal udformes på baggrund af udenlandske erfaringer.

18 Udspillets virkninger: Beskæftigelse og velstand De næste år vil beskæftigelsen falde ret markant, hvis der ikke gennemføres reformer. Se figur tv. Det vil være en konsekvens af forskydningen i befolkningens sammensætning over mod flere ældre. Regeringens udspil sigter mod, at beskæftigelsen kan holdes på et stort set uændret niveau på trods af ændringerne i de demografiske forhold, se figur tv. Udspillet vil således føre til større arbejdsstyrke og lavere ledighed og dermed højere beskæftigelse. I forhold til situationen uden reformer kan beskæftigelsen blive forøget med: Godt personer i 5 Knap personer i 40 Det svarer til en stigning på henholdsvis ca. 4 og 6 pct. Den højere beskæftigelse skabes ved: Senere tilbagetrækning: Knap personer i 5 og i 40 Flere indvandrere og efterkommere i arbejde, gode ungdomsuddannelser til alle og unge hurtigere igennem uddannelsessystemet mv.: Godt personer i 5 og knap i 40. Velfærdsudspillet styrker beskæftigelsen Velfærdsudspillet øger velstanden personer personer.800 Virkning af foreslåede tiltag kr kr. 330 BNP pr. indbygger regnet i 06-niveau 330 Virkning af foreslåede tiltag Den positive effekt på beskæftigelsen fører til øget velstand. Målt i forhold til en situation uden reformer øger udspillet bruttonationalproduktet pr. indbygger med omkring.000 kr. i 40 målt i dagens penge. Se figur th.

19 Udspillets virkninger: Balance i den offentlige økonomi Regeringens udspil sikrer balance i den offentlige økonomi på længere sigt og skaber samtidig plads til investeringer i fremtiden, der kan påbegyndes her og nu. Se figur. De foreslåede initiativer frem mod 5 skaber et økonomisk råderum på 1½ pct. af BNP. Heraf anvendes knap ⅔ til at finansiere stigende udgifter til ældrepleje, sundhed mv. i takt med, at vi bliver flere ældre. Godt ⅓ afsættes til investeringer i forskning, uddannelse, innovation og iværksætteri mv. De øgede investeringer i fremtiden indebærer højere vækst i de offentlige udgifter frem mod 15. Når målene med hensyn til forskning og uddannelse er nået i 15 flader udgiftsvæksten ud. Forslaget om regulering af aldersgrænserne for efterløn og pension efter 5 betyder, at finansieringen af velfærdssamfundet bliver mere robust over for stigende levetid. Med de foreslåede justeringer af tilbagetrækningsalderen vil Danmark vil være et af de lande i verden, der er bedst rustet til at håndterer de udfordringer for den offentlige økonomi, som stigende levetid ellers vil føre med sig. Bidrag til og anvendelse af velfærdsudspillets råderum Bidrag Anvendelse Uddannelse flere og hurtigere igennem Arbejdsmarkedspolitik Bedre integration Investeringer i fremtiden (0,6 pct. af BNP) Gradvist højere efterlønsog pensionsalder frem mod 5 m.v. Stigende udgifter til bl.a. ældrepleje og sundhed: Langsigtet balance i velfærdssamfundets økonomi (0,9 pct. af BNP) Regulering af efterlønsog pensionsalder efter 5 med levetid: Uændret antal år på efterløn og pension Velfærdssamfundet gøres mere robust over for stigende levetid

su, der skaber vækst og beskæftigelse

su, der skaber vækst og beskæftigelse su, der skaber vækst og beskæftigelse bedre brug af SU-midlerne RegeRIngen november 2010 Indhold SU, der skaber vækst og beskæftigelse 2 Regeringens SU-udspil skal få flere til at gennemføre en uddannelse

Læs mere

Finanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020

Finanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020 Finanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020 September 2012 Finanspolitisk planlægning foregår på 4 niveauer 1. Årlige finanslov 2. Budgetlov (ny og ikke implementeret endnu)

Læs mere

To streger under facit Nyt kapitel

To streger under facit Nyt kapitel To streger under facit Nyt kapitel Udfordringen frem mod 2020 Sund økonomi er fundamentet for holdbar vækst og varig velfærd. Det går igen fremad for dansk økonomi, men de offentlige finanser er presset

Læs mere

Langsigtede udfordringer

Langsigtede udfordringer 2 7 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Langsigtede udfordringer 4.1 Sammenfatning... side 153 4.2 Arbejdsstyrken før, nu og fremover... side 154 4.3 Mangel på holdbarhed i dansk økonomi... side 166 4.1 Sammenfatning

Læs mere

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelses Det foreslås, at efterlønnen bortfalder for alle under 40 år. Det indebærer, at efterlønnen afvikles i perioden

Læs mere

Aftale mellem regeringen (Venstre og Konservative) Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om:

Aftale mellem regeringen (Venstre og Konservative) Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om: Aftale mellem regeringen (Venstre og Konservative) Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om: Opfølgning på globaliseringsaftalerne (1. marts 2008) Aftale om opfølgning på globaliseringsaftalerne

Læs mere

Fremtidens velstand og velfærd kort fortalt

Fremtidens velstand og velfærd kort fortalt Fremtidens velstand og velfærd kort fortalt Velfærdsreformer og investeringer i fremtiden April 2006 Regeringen Fremtidens velstand og velfærd kort fortalt Velfærdsreformer og investeringer i fremtiden

Læs mere

Bedre velfærd og holdbar økonomi Regeringens kvalitetsreform, 2015-plan og lavere skat på arbejdsindkomst

Bedre velfærd og holdbar økonomi Regeringens kvalitetsreform, 2015-plan og lavere skat på arbejdsindkomst Den 1. august 007 Bedre velfærd og holdbar økonomi Regeringens kvalitetsreform, 015-plan og lavere skat på arbejdsindkomst Regeringen fremlægger i dag tre store, markante og visionære planer for Danmarks

Læs mere

Fremtidens velstand og velfærd

Fremtidens velstand og velfærd Fremtidens velstand og velfærd Velfærdsreformer og investeringer i fremtiden April 26 Regeringen Fremtidens velstand og velfærd Velfærdsreformer og investeringer i fremtiden Fremtidens velstand og velfærd

Læs mere

1. Ansvar og redskaber til kommunerne

1. Ansvar og redskaber til kommunerne 6. Alle unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse Alle unge skal have mulighed for at påbegynde og gennemføre en kompetencegivende ungdomsuddannelse. Uddannelsesniveauet skal løftes, så vi sikrer mod,

Læs mere

Frihed og ansvar for studiefremdrift

Frihed og ansvar for studiefremdrift Frihed og ansvar for studiefremdrift - Regeringens udspil til justering af fremdriftsreformen Reform af SU-systemet og rammerne for studiegennemførsel fra april 2013, herunder særligt initiativerne i reformen

Læs mere

l. Hvad er problemstillingen (kort)

l. Hvad er problemstillingen (kort) Det Politisk-Økonomiske Udvalg, Finansudvalget PØU alm. del - Bilag 54 Offentligt l. Hvad er problemstillingen (kort) I fremtidens samfund bliver der flere ældre. Fremtidens ældre vil desuden have en stigende

Læs mere

Flere i arbejde giver milliarder til råderum

Flere i arbejde giver milliarder til råderum ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE april 1 Flere i arbejde giver milliarder til råderum Den seneste tid har der været meget fokus på, hvor stort et råderum der er i i lyset af tilstrømningen af flygtninge og indvandrere

Læs mere

Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv

Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv Resumé af debatoplægget: Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv I Danmark er vi blandt de rigeste i verden. Og velfærdssamfundet er en tryg ramme om den enkeltes liv: Hospitalshjælp, børnepasning,

Læs mere

CEPOS SU-REFORM: LÅN TIL KANDIDATDELEN OG 0- REGULERING TIL 2023 KAN FINANSIERE 5 POINT LAVERE TOPSKAT. notat:

CEPOS SU-REFORM: LÅN TIL KANDIDATDELEN OG 0- REGULERING TIL 2023 KAN FINANSIERE 5 POINT LAVERE TOPSKAT. notat: notat: SU-REFORM: LÅN TIL KANDIDATDELEN OG 0- REGULERING TIL 2023 KAN FINANSIERE 5 POINT LAVERE TOPSKAT 13-05-2016 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen SU-reform:

Læs mere

6. Overvejelser i forhold til at indføre eller styrke optjeningsprincipper

6. Overvejelser i forhold til at indføre eller styrke optjeningsprincipper 6. Overvejelser i forhold til at indføre eller styrke optjeningsprincipper Med en universel velfærdsmodel er Danmark mere udsat end mange andre lande i forhold til globaliseringen og migration. Ind- og

Læs mere

Studieadfærd: Studiestart, gennemførelsestider og frafald

Studieadfærd: Studiestart, gennemførelsestider og frafald Akademikernes Centralorganisation Sekretariatet Den 19. november 2005 Studieadfærd: Studiestart, gennemførelsestider og frafald Notatet gennemgår i summarisk form de studerendes studieadfærd på universitetsuddannelserne

Læs mere

lavtlønnede ligger marginalskatten i Danmark (43 pct.) på niveau med OECD-gennemsnittet 4.

lavtlønnede ligger marginalskatten i Danmark (43 pct.) på niveau med OECD-gennemsnittet 4. Danmark har den 3. højeste marginalskat i OECD for højtlønnede Marginalskatten for højtlønnede i Danmark er den 3. højeste i OECD. Med 63 pct. ligger marginalskatten 14 pct.point over gennemsnittet i OECD

Læs mere

Aktører i velfærdssamfundet. Børnehaver Uddannelse Folkepension Ældrepleje SU etc. Fig. 17.1 Aktører i velfærdssamfundet.

Aktører i velfærdssamfundet. Børnehaver Uddannelse Folkepension Ældrepleje SU etc. Fig. 17.1 Aktører i velfærdssamfundet. Aktører i velfærdssamfundet Familie Børnehaver Uddannelse Folkepension Ældrepleje SU etc. Marked Frivillig sektor Offentlig sektor Fig. 17.1 Aktører i velfærdssamfundet. De tre velfærdsmodeller UNIVERSEL

Læs mere

Kommissorium for trepartsforhandlinger om en stærkere dansk konkurrenceevne, vækst og øget jobskabelse

Kommissorium for trepartsforhandlinger om en stærkere dansk konkurrenceevne, vækst og øget jobskabelse Regeringen 24. maj 2012 Kommissorium for trepartsforhandlinger om en stærkere dansk konkurrenceevne, vækst og øget jobskabelse Danmark har været hårdt ramt af det internationale økonomiske tilbageslag

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget

Beskæftigelsesudvalget Budgetforslag 2016 Beskæftigelsesudvalget Beskæftigelsesudvalget 2016 p/l 1000. kr Regnskab 2014 Budget 2015 Budgetforslag 2016 Forsørgelse: Budgetgaranti ikke rammebelagt: Kontanthjælp til udlændinge

Læs mere

Arbejdsmarked og integration

Arbejdsmarked og integration Arbejdsmarked og integration Arbejdsmarkedets udfordringer Faldende arbejdsstyrke Stigende antal indvandrere/efterkommere Mangel påp arbejdskraft Omstillingsevne Efterspørgsel rgsel efter kompetencer Hver

Læs mere

6. oktober 2005. Ud- og indvandring af højtkvalificerede (brain-drain/-gain) 1

6. oktober 2005. Ud- og indvandring af højtkvalificerede (brain-drain/-gain) 1 Danmark i den globale økonomi Sekretariatet for ministerudvalget Ud- og indvandring af højtkvalificerede (brain-drain/-gain) 1 6. oktober 2005 Indvandringen og udvandringen af højtuddannede personer til

Læs mere

Udmøntning af uforbrugte midler fra globaliseringspuljen i 2007. (5. november 2008)

Udmøntning af uforbrugte midler fra globaliseringspuljen i 2007. (5. november 2008) Aftale mellem regeringen (Venstre og Konservative) Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om: Udmøntning af uforbrugte midler fra globaliseringspuljen i 2007. (5. november 2008) 2

Læs mere

En styrket indsats over for unge ledige

En styrket indsats over for unge ledige En styrket indsats over for unge ledige Aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Kristendemokraterne om En styrket

Læs mere

Resuméer. 1. Processen forud for aftale om Fremtidens velstand og velfærd. 2. Senere tilbagetrækning: Bedre balance mellem arbejdsliv og fritid

Resuméer. 1. Processen forud for aftale om Fremtidens velstand og velfærd. 2. Senere tilbagetrækning: Bedre balance mellem arbejdsliv og fritid 20. juni 2006 Resuméer 1. Processen forud for aftale om Fremtidens velstand og velfærd 2. Senere tilbagetrækning: Bedre balance mellem arbejdsliv og fritid 3. Forstærket indsats for at øge beskæftigelsen

Læs mere

40.000 33.500 33.400 30.000 23.600 20.000. Danmark Finland Norge Sverige

40.000 33.500 33.400 30.000 23.600 20.000. Danmark Finland Norge Sverige Notat: DANMARK HAR DOBBELT SÅ HØJ SU SOM SVERIGE, FINLAND OG NORGE 01-06-2016 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen Resumé Den danske SU er den højeste

Læs mere

Nyt fra Uddannelsesministeriet

Nyt fra Uddannelsesministeriet Nyt fra Uddannelsesministeriet Årsmøde 2013 for studie- og erhvervsvejledere ved de videregående uddannelser Kontorchef Jette Søgren Nielsen, Uddannelsespolitisk Center Ny styrelse - Styrelsen for Videregåede

Læs mere

Aftale mellem regeringen, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om:

Aftale mellem regeringen, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om: Aftale mellem regeringen, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om: Flerårsaftale for de erhvervssrettede ungdomsuddannelser i perioden 2010-2012 (5. november 2009) Aftale om flerårsaftale

Læs mere

Prognose for udviklingen i brugen af efterløn. Notat. AK-Samvirke, 14. januar 2011

Prognose for udviklingen i brugen af efterløn. Notat. AK-Samvirke, 14. januar 2011 Prognose for udviklingen i brugen af efterløn Notat AK-Samvirke, 14. januar 2011 1 I den verserende efterlønsdebat har der været en del bud på, hvilke økonomiske konsekvenser en afskaffelse af efterlønnen

Læs mere

Djøf mener, at handelsgymnasiet, hhx, skal ligestilles økonomisk på sammenlignelige områder med det almene gymnasium, stx.

Djøf mener, at handelsgymnasiet, hhx, skal ligestilles økonomisk på sammenlignelige områder med det almene gymnasium, stx. Djøf har udfordret partierne på holdningen til et udvalg af Djøfs mærkesager Uddannelse Djøf mener, at handelsgymnasiet, hhx, skal ligestilles økonomisk på sammenlignelige områder med det almene gymnasium,

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget

Beskæftigelsesudvalget 1 i hele 1.000 kr. Borgerservice BF 2014 B0 2015 B0 2016 B0 2017 05.46 Tilbud til udlændinge 4.077 4.077 4.077 4.077 61 Kontanthjælp til udlændinge 4.077 4.077 4.077 4.077 65 Repatriering 0 0 0 0 05.57

Læs mere

Nedenfor følger en kort beskrivelse af de enkelte initiativer, jf. tabel 1.

Nedenfor følger en kort beskrivelse af de enkelte initiativer, jf. tabel 1. Bilag 3. Forstærket indsats for flere praktikpladser I maj 2009 indgik regeringen, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre aftale om en praktikpladspakke, som blandt andet indeholdt en

Læs mere

Regeringens forslag om afskaffelse af efterlønnen

Regeringens forslag om afskaffelse af efterlønnen Socialdemokraterne Analyse- og Informationsafdelingen 4. januar 2011 Regeringens forslag om afskaffelse af efterlønnen Sammenfatning Den typiske efterlønner er faglært eller ufaglært med mange år på arbejdsmarkedet

Læs mere

Forudsætninger om antal efterlønsmodtagere i udspillet til tilbagetrækningsreform,

Forudsætninger om antal efterlønsmodtagere i udspillet til tilbagetrækningsreform, Notat 1. marts 2011 Forudsætninger om antal efterlønsmodtagere i udspillet til tilbagetrækningsreform, Vi kan jo ikke låne os til velfærd Til det udspil til en tilbagetrækningsreform, der blev præsenteret

Læs mere

Realkompetence og arbejdsmarkedet

Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence som en del af den brede VEU- VEU-dagsorden Hvad kendetegner det danske arbejdsmarked Perspektiver ved øget anerkendelse af realkompetence Udfordringer Grundlæggende

Læs mere

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, langsigtede finanspolitiske udfordringer og arbejdsmarkedet

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, langsigtede finanspolitiske udfordringer og arbejdsmarkedet Pressemeddelelse Vismandsrapport om konjunktursituationen, langsigtede finanspolitiske udfordringer og arbejdsmarkedet Materialet er klausuleret til torsdag den 1. november 2012 kl. 12 Vismændenes oplæg

Læs mere

Hvordan påvirker forhøjelsen af efterlønsalderen beskæftigelsen for ufaglærte og faglærte?

Hvordan påvirker forhøjelsen af efterlønsalderen beskæftigelsen for ufaglærte og faglærte? 29. april 216 Hvordan påvirker forhøjelsen af efterlønsalderen beskæftigelsen for ufaglærte og faglærte? Af Michael Drescher, Jesper Grunnet-Lauridsen, Thomas Thorsen og Laust Hvas Mortensen I 211 blev

Læs mere

Markant styrkelse af erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse

Markant styrkelse af erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse Regeringen 12. oktober 2007 Landsorganisationen i Danmark FTF Akademikernes Centralorganisation Dansk Arbejdsgiverforening Sammenslutning af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger Finanssektorens Arbejdsgiverforening

Læs mere

Efterløn eller ej? Magistrenes Arbejdsløshedskasse

Efterløn eller ej? Magistrenes Arbejdsløshedskasse MA - Aalborg Østerågade 19, 3. sal 9000 Aalborg C Telefon 70 20 39 74 6 Efterløn eller ej? A-kassen for højtuddannede NOR DI MA - Århus Vesterbro Torv 1-3, 7. sal 8000 Århus C Telefon 70 20 39 73 Tr y

Læs mere

Fakta om Region Midtjylland

Fakta om Region Midtjylland Fakta om Region Midtjylland Region Midtjylland har i alt ca. 1,2 mio. indbyggere. De seneste 5 år har regionen haft en gennemsnitlig årlig vækst i befolkningstallet på 0,7, hvilket er lidt højere end landsgennemsnittet.

Læs mere

Forslag. til. I universitetsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 261 af 18. marts 2015, foretages følgende ændringer:

Forslag. til. I universitetsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 261 af 18. marts 2015, foretages følgende ændringer: Forslag til Lov om ændring af universitetsloven, lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner, lov om maritime uddannelser

Læs mere

Viden viser vej til vækst

Viden viser vej til vækst Djøfs jobpakke Viden viser vej til vækst 26.02.2013 Virksomheder, der investerer i ny viden og ansætter højtuddannede medarbejdere, vokser hurtigere, ansætter derudover flere kortuddannede, ufaglærte og

Læs mere

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om Formandskabet Pressemeddelelse Klausuleret til tirsdag den 27. maj 2014 kl. 12 Vismandsrapport om Konjunkturudsigterne og aktuel økonomisk politik Holdbarhed og generationer Ungdomsuddannelser Vismandsrapporten

Læs mere

UNGE- OG VOKSEN- UDDANNELSESMÅLSÆTNINGER

UNGE- OG VOKSEN- UDDANNELSESMÅLSÆTNINGER Unge i Norddjurs UNGE- OG VOKSEN- UDDANNELSESMÅLSÆTNINGER Foto fra Colourbox Norddjurs Kommune Torvet 3 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk 1. Indledning I de kommende år vil der foregå en stor

Læs mere

AMK-Øst 15. januar 2016. Status på reformer og indsats RAR Bornholm

AMK-Øst 15. januar 2016. Status på reformer og indsats RAR Bornholm AMK-Øst 15. januar 2016 Status på reformer og indsats RAR Bornholm Januar 2016 Status på beskæftigelsesreformen Den 1. januar 2015 trådte de første dele af beskæftigelsesreformen i kraft. Reformen sætter

Læs mere

Implementeringsplan for initiativerne i Ungepakken

Implementeringsplan for initiativerne i Ungepakken Roskilde Kommune November 2010 Implementeringsplan for initiativerne i Ungepakken Regeringen, Dansk Folkeparti, Socialdemokraterne og Radikale Venstre indgik den 5. nov. 2009 en aftale om "Flere unge i

Læs mere

FTF-indspil til trepartsdrøftelser om øget arbejdsudbud

FTF-indspil til trepartsdrøftelser om øget arbejdsudbud 01.10.2008 FTF-indspil til trepartsdrøftelser om øget arbejdsudbud En holdbar løsning på arbejdskraftudfordringen kræver langsigtede investeringer i arbejdsmiljø, forebyggelse og uddannelse. Der er imidlertid

Læs mere

Notat - Uddannelsestilbud til ledige

Notat - Uddannelsestilbud til ledige Notat - Uddannelsestilbud til ledige Bilag til mødesag vedrørende uddannelsestilbud til ledige Arbejdsmarkedsudvalgets møde den 23. september 2013. Notatet redegør nærmere om hvilke uddannelsestilbud de

Læs mere

Indhold: 1. Indledning

Indhold: 1. Indledning Vedrørende: Konsekvenser af det større antal flygtninge i Randers Kommune Sagsnavn: Udfordringer på integrationsområdet 20142015 Sagsnummer: 15.00.00G0113114 Skrevet af: Troels Rasmussen Email: troels.rasmussen@randers.dk

Læs mere

Indstilling. Forbedring af uddannelsesmulighederne på ungdomsuddannelserne. og Enhedslistens byrådsgrupper) 1. Resume. 2. Beslutningspunkter

Indstilling. Forbedring af uddannelsesmulighederne på ungdomsuddannelserne. og Enhedslistens byrådsgrupper) 1. Resume. 2. Beslutningspunkter Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Borgmesterens Afdeling Den 21. oktober 2009 Århus Kommune Borgmesterens Afdeling Forbedring af uddannelsesmulighederne på ungdomsuddannelserne (besvarelse af

Læs mere

Afrapportering fra Trepartsudvalget om livslang læring og opkvalificering

Afrapportering fra Trepartsudvalget om livslang læring og opkvalificering Akademikernes Centralorganisation Sekretariatet Den 14. februar 2006 Afrapportering fra Trepartsudvalget om livslang læring og opkvalificering for alle på arbejdsmarkedet Den 2. februar offentliggjorde

Læs mere

Ungdomsgaranti til Alle!

Ungdomsgaranti til Alle! Ungdomsgaranti til Alle! DSU s bud på en målrettet og effektiv indsats mod ungdomsarbejdsløsheden Min søn på 19 år kender ikke begrebet ungdomsarbejdsløshed, og sådan skal det fortsat være. Det skal forblive

Læs mere

Aftale om flere praktikpladser i 2011

Aftale om flere praktikpladser i 2011 Aftale om flere praktikpladser i 2011 I 2009 indgik regeringen, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre en række praktikpladspakker om særlige indsatser på praktikpladsområdet med henblik

Læs mere

Mål for 2020 EU lige nu Danmark. 11,1 pct. 7,7 pct. 37,9 pct. 44,1 pct. 93,9 pct. 98,3 pct. Læsning: 17,8 pct. Matematik: 22,1 pct.

Mål for 2020 EU lige nu Danmark. 11,1 pct. 7,7 pct. 37,9 pct. 44,1 pct. 93,9 pct. 98,3 pct. Læsning: 17,8 pct. Matematik: 22,1 pct. 24/11 2015 TKW & ELH Education and Training Monitor 2015 I EU s Education and Training Monitor 2015 (ET monitor 2015) redegøres der for, at Danmark klarer sig godt på uddannelsesområdet og fremhæver Danmarks

Læs mere

Ekspertgruppen om udredning af den aktive beskæftigelses indsats. Veje til job. en arbejdsmarkeds indsats med mening

Ekspertgruppen om udredning af den aktive beskæftigelses indsats. Veje til job. en arbejdsmarkeds indsats med mening Ekspertgruppen om udredning af den aktive beskæftigelses indsats Veje til job en arbejdsmarkeds indsats med mening Februar 2014 Titel: Ekspertgruppen om udredning af den aktive beskæftigelses indsats Veje

Læs mere

Højtuddannede udlændinge kan bidrage med mere end 6,3 mia. kr. om året til Danmarks bruttonationalprodukt

Højtuddannede udlændinge kan bidrage med mere end 6,3 mia. kr. om året til Danmarks bruttonationalprodukt Højtuddannede udlændinge kan bidrage med mere end 6,3 mia. kr. om året til Danmarks bruttonationalprodukt Resumé Arbejdskraftens kompetencer er helt afgørende for værdiskabelsen i Danmark og dermed for

Læs mere

Samråd i Beskæftigelsesudvalget den 14. maj 2014 kl. 8.00-9.20, alm. del, samrådsspørgsmål AE

Samråd i Beskæftigelsesudvalget den 14. maj 2014 kl. 8.00-9.20, alm. del, samrådsspørgsmål AE Beskæftigelsesudvalget 2013-14 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 369 Offentligt T A L E Samråd i Beskæftigelsesudvalget den 14. maj 2014 kl. 8.00-9.20, alm. del, samrådsspørgsmål AE 6. maj 2014 J.nr.

Læs mere

INTERNATIONALE STUDERENDE I DANMARK UDDANNES SKÆVT

INTERNATIONALE STUDERENDE I DANMARK UDDANNES SKÆVT Maj 2016 INTERNATIONALE STUDERENDE I DANMARK UDDANNES SKÆVT AF CHEFKONSULENT SARAH GADE HANSEN, SGA@DI.DK OG STUD.SCIENT.OECON RIKKE RHODE NISSEN, RIRN@DI.DK Antallet af internationale studerende i Danmark

Læs mere

Oversigt over faktaark

Oversigt over faktaark Oversigt over faktaark 1. De tre hovedelementer i regeringens tilbagetrækningsreform 2. Hvordan håndteres de finanspolitiske udfordringer frem til 22? 3. Forskellen mellem Velfærdsaftalen og regeringens

Læs mere

Studieprøven. Skriftlig fremstilling. Skriftlig del. November-december 2015. Opgave 1: Uddannelse og løn. Opgave 2: Verdens nye middelklasse

Studieprøven. Skriftlig fremstilling. Skriftlig del. November-december 2015. Opgave 1: Uddannelse og løn. Opgave 2: Verdens nye middelklasse Studieprøven November-december 2015 Skriftlig del Skriftlig fremstilling Opgave 1: Uddannelse og løn Opgave 2: Verdens nye middelklasse Opgave 3: Sygefravær Du skal besvare én af opgaverne. Hjælpemidler:

Læs mere

Bilag 2: En styrket beskæftigelsesindsats for unge under 30 år

Bilag 2: En styrket beskæftigelsesindsats for unge under 30 år Bilag 2: En styrket beskæftigelsesindsats for unge under 30 år Aftale vedr. initiativerne på Beskæftigelsesministeriets område 1. Initiativer målrettet 15-17-årige Styrket samarbejde mellem Ungdommens

Læs mere

Skriftligt indlæg til DØR s rapport Dansk Økonomi Foråret 2014

Skriftligt indlæg til DØR s rapport Dansk Økonomi Foråret 2014 Notat 27. maj 2014 Skriftligt indlæg til DØR s rapport Dansk Økonomi Foråret 2014 Der er udsigt til gradvist tiltagende vækst og stigende beskæftigelse i dansk økonomi, og Det Økonomiske Råds (DØRs) konkrete

Læs mere

En styrket og sammenhængende overgangsvejledning

En styrket og sammenhængende overgangsvejledning En styrket og sammenhængende overgangsvejledning 93% af de unge starter på en ungdomsuddannelse når de forlader folkeskolen. Tallet har været stigende og er resultatet af en systematisering af uddannelsesplanlægningen

Læs mere

Startrapport Jobcenter Nordfyn April 2007

Startrapport Jobcenter Nordfyn April 2007 Startrapport April 27 Side 1 af 2 Indholdsfortegnelse: 1. INDLEDNING...2 2. SITUATIONEN PÅ DET SYDDANSKE ARBEJDSMARKED...3 3. MINISTERENS MÅL OG REGIONALE RESULTATKRAV...4 4. SITUATIONEN FOR JOBCENTER...7

Læs mere

RekoRdstoR fremgang for integrationen i danmark

RekoRdstoR fremgang for integrationen i danmark Organisation for erhvervslivet Juni 2009 RekoRdstoR fremgang for integrationen i danmark AF ØKONOMISK KONSULENT JENS ERIK ZEBIS, JEZS@DI.DK OG INTEGRATIONSKONSULENT PERNILLE KIÆR, PEKI@DI.DK Der er klare

Læs mere

Forbundsformand Thorkild E. Jensens. oplæg ved CO-industris og Dansk Industris. Integrationskonference. 13. marts 2006. [dias 1]

Forbundsformand Thorkild E. Jensens. oplæg ved CO-industris og Dansk Industris. Integrationskonference. 13. marts 2006. [dias 1] 1 Forbundsformand Thorkild E. Jensens oplæg ved CO-industris og Dansk Industris Integrationskonference 13. marts 2006 [dias 1] Indledning [Dias 2 Rupan] Integration og beskæftigelse handler om mennesker

Læs mere

Kan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet

Kan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet Kan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet Udfordring 1 Andel af befolkningen i arbejde, pct. Kilde: Finansministeriet, 2011

Læs mere

Lavere marginalskat kan skaffe Danmark flere

Lavere marginalskat kan skaffe Danmark flere Organisation for erhvervslivet 19. februar 2009 Lavere marginalskat kan skaffe Danmark flere højtuddannede AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK OG ØKONOMISK KONSULENT TINA HONORÉ KONGSØ,

Læs mere

Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport

Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport Marts 2013 Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport KONSULENT KATHRINE KLITSKOV, KAKJ@DI.DK OG KONSULENT NIS HØYRUP CHRISTENSEN, NHC@DI.DK Tyrkiet har udsigt til at blive det OECD-land, der har den største

Læs mere

Kina kan blive Danmarks tredjestørste

Kina kan blive Danmarks tredjestørste Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Kina kan blive Danmarks tredjestørste eksportmarked AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK OG ØKONOMISK KONSULENT TINA HONORÉ KONGSØ, TKG@DI.DK

Læs mere

Alle hænder skal bruges

Alle hænder skal bruges Alle hænder skal bruges Liberal Alliances udspil til en kontanthjælpsreform Kontanthjælpen er den laveste sociale ydelse i Danmark. Den er ment som en hjælp til dem, som midlertidigt er havnet uden for

Læs mere

Veje, omveje og blindgyder i ungdomsuddannelserne. Fredag d. 7. juni 2013 Køge UU V. Senioranalytiker Mie Dalskov Pihl md@ae.dk

Veje, omveje og blindgyder i ungdomsuddannelserne. Fredag d. 7. juni 2013 Køge UU V. Senioranalytiker Mie Dalskov Pihl md@ae.dk Veje, omveje og blindgyder i ungdomsuddannelserne Fredag d. 7. juni 2013 Køge UU V. Senioranalytiker Mie Dalskov Pihl md@ae.dk Dagens oplæg Status på over unges uddannelsesniveau Registerudtræk + profiltal

Læs mere

Notat vedrørende borgere godkendt til fleksjob.

Notat vedrørende borgere godkendt til fleksjob. A s s e n s Nørregade 42 5620 Glamsbjerg Tel +45 64 74 70 00 Fax +45 64 45 19 47 www.jobnet.dk Journal nr.: Sagsbehandler: 23. juli 2009 Notat vedrørende borgere godkendt til fleksjob. Resume Lavkonjunkturen

Læs mere

DØR efterårsrapport 2015

DØR efterårsrapport 2015 DØR efterårsrapport 2015 7. oktober 2015 Finansministeriets skriftlige indlæg Kapitel I Konjunkturvurdering og aktuel økonomisk politik Finanspolitik Finansministeriet deler DØR s overordnede vurdering

Læs mere

Status på reformer og indsats RAR Sjælland. AMK-Øst 10. november 2015

Status på reformer og indsats RAR Sjælland. AMK-Øst 10. november 2015 Status på reformer og indsats RAR Sjælland AMK-Øst 10. november 2015 Oktober 2015 Status på beskæftigelsesreformen Beskæftigelsesreformen er trådt i kraft hhv. 1. januar og 1. juli 2015. Reformen sætter

Læs mere

Somaliere er dyre - polakker er billigere

Somaliere er dyre - polakker er billigere 25. marts 2014 ARTIKEL Af David Elmer Somaliere er dyre - polakker er billigere En somalier eller iraker i Danmark modtager i gennemsnit næsten tre gange så meget i sociale ydelser som en polak og over

Læs mere

Uddannelsesforbundet. EUV for voksne udfordringer og muligheder i eudreform og beskæftigelsesreform 2015. v/gitte B. Larsen.

Uddannelsesforbundet. EUV for voksne udfordringer og muligheder i eudreform og beskæftigelsesreform 2015. v/gitte B. Larsen. Uddannelsesforbundet EUV for voksne udfordringer og muligheder i eudreform og beskæftigelsesreform 2015 v/gitte B. Larsen referat Gitte opridsede, at den 1. august 2015 træder den nye eud-reform i kraft.

Læs mere

Fakta om udviklingen i arbejdsstyrken frem mod 2040 i lyset af allerede besluttede reformer 1 April 2007

Fakta om udviklingen i arbejdsstyrken frem mod 2040 i lyset af allerede besluttede reformer 1 April 2007 KVALITET I DEN OFFENTLIGE SEKTOR SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Fakta om udviklingen i arbejdsstyrken frem mod 2040 i lyset

Læs mere

AMK-Øst 11. januar 2016. Status på reformer og indsats RAR Sjælland

AMK-Øst 11. januar 2016. Status på reformer og indsats RAR Sjælland AMK-Øst 11. januar 2016 Status på reformer og indsats RAR Sjælland Januar 2016 Status på beskæftigelsesreformen Beskæftigelsesreformen er trådt i kraft hhv. 1. januar og 1. juli 2015. Reformen sætter fokus

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 44 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Akutjob målrettet ledige sidst i dagpengeperioden Aftale

Læs mere

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af 2. september 2010 (Alm. del - 7).

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af 2. september 2010 (Alm. del - 7). Finansudvalget 2009-10 FIU alm. del, endeligt svar på 7 spørgsmål 269 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Finansministeren 7. september 2010 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af

Læs mere

Tilbagetrækningsalderen 1992-2008

Tilbagetrækningsalderen 1992-2008 MARKEDSUDVIKLING SKADESFORSIKRING FORSIKRING & PENSIONS ÅRSMØDE JANUAR 2008 SIDE 1 Jonas Zielke Schaarup Amaliegade 10 1256 København K Telefon 33 43 55 00 www. forsikringogpension.dk Indledning 1. Sammenfatning

Læs mere

Resultatrevision 2011. Ishøj Kommune

Resultatrevision 2011. Ishøj Kommune Resultatrevision 2011 Ishøj Kommune April 2012 Resultatrevision for Jobcenter Vallensbæk Ishøj kommune 2011 Indholdsfortegnelse 1. Opsummering om resultatrevision 2011... 3 2. Scorecard - ministermål...

Læs mere

Oversigt over faktaark

Oversigt over faktaark Oversigt over faktaark Hovedlinjerne i Aftale om senere tilbagetrækning De tre hovedelementer i aftalen om tilbagetrækning Reformens virkninger på beskæftigelse, offentlige finanser og vækst Forbedring

Læs mere

Udenlandsk arbejdskraft gavner Danmark - også i krisetider

Udenlandsk arbejdskraft gavner Danmark - også i krisetider Organisation for erhvervslivet 27. april 29 Udenlandsk arbejdskraft gavner Danmark - også i krisetider AF ØKONOMISK KONSULENT JENS ERIK ZEBIS, JEZS@DI.DK Lempelige regler for tilgangen af udenlandsk arbejdskraft

Læs mere

En styrket integrationsindsats oplæg til drøftelser med KL

En styrket integrationsindsats oplæg til drøftelser med KL En styrket integrationsindsats oplæg til drøftelser med KL Danmark modtager i disse år historisk mange flygtninge. Kommunerne forventes alene i år at modtage op mod 17.000 flygtninge, ligesom der også

Læs mere

o En månedlig præmie på 2.000 kr. i prøvetiden, dvs. op til tre gange 2.000 kr. såfremt eleven fastholdes i alle prøvetidens

o En månedlig præmie på 2.000 kr. i prøvetiden, dvs. op til tre gange 2.000 kr. såfremt eleven fastholdes i alle prøvetidens Departementschefens sekretariat Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5547 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Aftale mellem regeringen (Venstre og Konservative)

Læs mere

Notat om: Forventet regnskab pr. ultimo december 2015 - Beskæftigelsesudvalget. Økonomi og Analyse

Notat om: Forventet regnskab pr. ultimo december 2015 - Beskæftigelsesudvalget. Økonomi og Analyse Notat om: pr. ultimo december - Beskæftigelsesudvalget Økonomi og Analyse Sagsbehandler: Rikke Hentze Dato: 19. januar 2016 J. nr.: 16/000536-002 pr. ultimo december Beskæftigelsesudvalget Nedenfor gives

Læs mere

Den øgede flygtningetilstrømning lægger pres på de offentlige finanser

Den øgede flygtningetilstrømning lægger pres på de offentlige finanser Notat 19. april 1 Den øgede flygtningetilstrømning lægger pres på de offentlige finanser Antallet af asylansøgere er steget markant siden sommeren 1. I 1 blev der givet ca. 19. opholdstilladelser til asylansøgere

Læs mere

Forslag. Lovforslag nr. L 125 Folketinget 2015-16. Fremsat den 24. februar 2016 af uddannelses- og forskningsministeren (Esben Lunde Larsen) til

Forslag. Lovforslag nr. L 125 Folketinget 2015-16. Fremsat den 24. februar 2016 af uddannelses- og forskningsministeren (Esben Lunde Larsen) til Lovforslag nr. L 125 Folketinget 2015-16 Fremsat den 24. februar 2016 af uddannelses- og forskningsministeren (Esben Lunde Larsen) Forslag til Lov om ændring af universitetsloven, lov om erhvervsakademiuddannelser

Læs mere

2011-2014 Erhvervsudviklingsstrategi

2011-2014 Erhvervsudviklingsstrategi 2011-2014 Erhvervsudviklingsstrategi Vækstforum Sjælland Region Sjælland Alléen 15 4180 Sorø Telefon 70 15 50 00 E-mail vaekstforum@regionsjaelland.dk www.regionsjaelland.dk Fotos: Jan Djenner Tryk: Glumsø

Læs mere

Resultatrevision 2012. Jobcenter Jammerbugt

Resultatrevision 2012. Jobcenter Jammerbugt Resultatrevision 2012 Jobcenter Jammerbugt 1 Indhold 1 Indledning... 3 2 Resultatoversigt... 4 2.1 Resultater... 5 2.1.1 Ministermål 1: Arbejdskraftreserven... 5 2.1.2 Ministermål 2: Permanente forsørgelsesordninger...

Læs mere

Folkeskoleelever fra Frederiksberg

Folkeskoleelever fra Frederiksberg Folkeskoleelever fra Frederiksberg Analyse af 9. klasses eleverne 2008-2012 Aksel Thomsen Carsten Rødseth Barsøe Louise Poulsen Oktober 2015 Danmark Statistik Sejrøgade 11 2100 København Ø FOLKESKOLEELEVER

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 13 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal

Læs mere

10 forslag til at forbedre dagpengesystemet

10 forslag til at forbedre dagpengesystemet 10 forslag til at forbedre dagpengesystemet 1 I foråret 2010 gennemførte HK en undersøgelse blandt 5000 ledige medlemmer. Formålet var at tage temperaturen på, om dagpengesystemet fungerer, som det skal

Læs mere

Nej til SU-nedskæringer

Nej til SU-nedskæringer Nej til SU-nedskæringer Nej til SU-nedskæringer Regeringen har meldt ud, at der skal spares 2 mia. kr. på SU en og at studerende skal hurtigere igennem deres uddannelser. Det betyder, at den kommende SU-reform

Læs mere

Lov om ændring af integrationsloven og lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.

Lov om ændring af integrationsloven og lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. Udkast af 1. september 2006 Fremsat den {FREMSAT} af integrationsministeren (Rikke Hvilshøj) Forslag til Lov om ændring af integrationsloven og lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. (Reform

Læs mere

ABAF NYT 18/2011 november 2011. Hvem kan få refusion og hvor fra? Alle virksomheder på det private

ABAF NYT 18/2011 november 2011. Hvem kan få refusion og hvor fra? Alle virksomheder på det private ABAF NYT 18/2011 november 2011 Hvem kan få refusion og hvor fra? Alle virksomheder på det private HUSK AT SØGE OM REFUSION FRA DA-BARSEL DER ER PENGE AT HENTE En undersøgelse viser, at mange virksomheder

Læs mere

Finanslov 2011. Den 10. november 2010/sjj

Finanslov 2011. Den 10. november 2010/sjj Den 10. november 2010/sjj Finanslov 2011 Hos Danske Erhvervsskoler Lederne vil vi helst tale kvalitet, fremdrift, visioner og skolernes bidrag til at skabe vækst i samfundet. Men vi bliver også nødt til

Læs mere